TATIONpRÆSEN
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
MOD EN MERE KOMMUNIKATIV OG INTEGRERET SPROGDIDAKTIKSUSANA S. FERNÁNDEZINSTITUT FOR SPROG, LITTERATUR OG KULTUR
1
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
2
En ønskværdig sprogdidaktisk ramme
- Kommunikativ tilgang- Integration af færdigheder- Elev-/læringscentreret undervisning- Elevautonomi - Elevfællesskab- Respekt for og udnyttelse af individuelle forskelle (differentiering)
3
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Tilgang
Sprogsyn
Læringssyn
Sproglærings-synelevsyn
Tradition
4
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
TILGANGE TIL SPROGUNDERVISNING
› Fokus på: KommunikationAffektive Elev- faktorer
autonomi
- - -
› Grammar-translation› Direct Method› Audiolingual Method› Total Physical Response› The Silent Way› Suggestopedia› Natural Approach› Communicative Approach
+ + +
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
KOMMUNIKATIV SPROGUNDERVISNING
›Fokuserer på såvel form som indhold›Præsenter sproget i kontekst›Autentisk sprog og autentiske situationer›Integrerer de fire/fem færdigheder›Kommunikation er målet og midlet i undervisningen
›Sigter mod tilegnelse af kommunikativ kompetence
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
KOMMUNIKATIV KOMPETENCE
4 komponenter:
› Grammatisk kompetence
› Diskursiv kompetence
› Sociolingvistisk kompetence
› Strategisk kompetence
(Canale & Swain 1980)
Grammatical
competence will be an
important concern for
any communicative
approach whose goals
include providing
learners with the
knowledge of how to
determine and express
accurately the literal
meaning of utterances.
(s. 30)
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
HISTORISK DEBAT OM GRAMMATIK:
Focus on forms
Focus on form
Focus on meaning
e.g. Grammar-Translation Method
e.g. Natural Approach
e.g. Communicative Approach
8
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
GRAMMATISK KOMPETENCE
Fra Ocke-Schwen Bohn, Introduktion til modersmåls- og fremmedsprogstilegnelse
ppt.
9
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
HISTORISK DEBAT I GRAMMATIKUNDERVISNING
eksplicit vs. implicit undervisning
deklarativ vs. instrumentel viden deduktiv vs. induktiv tilgang sætnings- vs. tekstuelt niveau mekanisk vs. kommunikativ øvelse
produktion vs. inputbehandling i fokus
intensiv vs. ekstensivundervisning
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
KAN DEKLARATIV VIDEN BLIVE TIL INSTRUMENTEL VIDEN?
1 Problematisering af en grammatisk regel
2 Bevidstgørelse
3 Kommunikative aktiviteter hvor reglen skal anvendes+ hensyn til den naturlige rækkefølge
4 Produktion i intersprog
5 Implicit (instrumentel) viden
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
FOKUS PÅ INPUT OG OUTPUT (VAN PATTEN 2003)
I II IIIINPUT INTAKE DEVELOPING OUTPUT
SYSTEM
Traditional instruction
Output-based
Processing instruction
Input-based
12
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Intensiv undervisning Ekstensiv undervisning
Meget tid på ét emne (koncentreret)
Mange emner på kort tid
PPP (Present – Practice – Produce)
I forbindelse med en task:
Traditionel ”grammatiktime”
Som forberedelse (pre- emptive focus on form)
Korrektiv feedback
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
›
13
TASK
En
problemorienteret
kommunikativ
læringsaktivitetet
1. Fokus på betydning
2. Informationshul
3. Den lærende
vælger lingvistiske
ressourcer
4. Kommunikativ
produkt
Mål: grammatisk – pragmatisk – diskursiv –
strategisk (lære at lære)
Michael Svendsen Pedersen (2001) Task Force. Et bud på kommunikativ sprogundervisning.
Sprogforum 20.
3 dele: Pre-task,
Task, Post-task
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
›
14
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
15
Laursen, E. et al. (1993)
En vivo. Øvebøg.
København: Gad
16
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Pre-task Task Post-taskInput-baseret aktiviteter (fx video- eller audiooptagelser af native speakers)
Forskellige taskfaser AnalysisOmorganisering af det sproglige systemKonsolideringIntegration med andre sproglige fænomener
Aktiverende aktiviteter (fx brainstorming)
Indsamling af materialer
Korrektiv feedback
Bevidstgørende aktiviteter (fx fokus på grammatik)
Gruppe-, par- og individuelt arbejde
Focus on form (de former som eleverne har valgt i udførelsen af tasken)
Planlægning Taskgentagelse eller udvikling
Offentlig fremlæggelse
17
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
HVAD ER SÅ GODT VED ”TASKEN”?
› En ”miniunivers” af læringsmuligheder
› Integration af form og meaning (sprog og kultur, emnerelevans)
› Integration af færdigheder (lytte-, læse-, tale-, skrivefærdigheder)
› Mulighed for differentiering (forskellige roller til forskellige elever; fokus på læringsstrategier og læringsstile; fokus på elevsamarbejde)
› Verden udenfor bliver inviteret ind i klasselokalet (fx via forskellige IT-ressourcer)
18
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Elevsyn
Autonomi
Fælleskab
Individuelle forskelle
Differentiering
19
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
ELEVAUTONOMI
Smal definition Bred definition
At lære at lære At lære at befri
Fokus på akademisk præstation
Fokus på kritisk tænkning
Udvikling af elevens læringspotentiale
Udvikling af elevens menneskelige potentiale
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
INDIVIDUELLE FORSKELLE: LÆRINGSSTRATEGIER
›Kognitive›Metakognitive›Sociale/affektive›Kommunikative
20
Direkte
Indirekte
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Kognitivestrategier
21
læsefærdighed
lyttefærdighed
talefærdighed
skrivefærdighed
ordforråd
grammatik
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
22
Træning i
læringsstrate
gier
1.
Bevidstgørelse
2. Udforskning af
tilgængelige
strategier
3.
Læreren/elever
modellerer
4. Kombination
af strategier
5. Anvendelse
af strategier
med
stilladsering
6. Første
evaluering
(elever)
7. Gradvis
fjernelse af
stilladsering
8. Evaluering
(elever og
lærer)
9.
Monitorering
af strategi-
anvendelse
Macaro (2002)
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
ELEVFÆLLESKAB
› Man opbygger sin egen forståelse af verden gennem kommunikation (socialkonstruktivistisk læringssyn)
› Man formulerer, forklarer og forhandler sig til en forståelse af stoffet.
› Man opbygger tilegnelsen af sprog gennem kommunikation (kommunikativ tilgang til sprogundervisning)
23
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
DIFFERENTIERING
› Husk de forskellige læringsstile!
› Giv valgmuligheder i anvendelse af læringsstrategier
› Giv eleverne forskellige roller i fx løsningen af en task!
› (Udnyt deres stærke sider!)24
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
DEN GODE KOMMUNIKATIVE GRAMMATIKUNDERVISNINGplanlagt og systematiskrummelig ift. brug af modersmållidt og ofte, redundans (language flood)tekstbaserede problemløsningsaktiviteteraktiv korrektiv feedback – eksplicit feedback bedst
indholdsorienterede aktiviteter og opgaver(Mitchell 2000)
Grammar rules!
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
DEN GODE KOMMUNIKATIVE GRAMMATIKUNDERVISNING
Fokus på såvel skriftlig som mundtlig tekstBehandling af emner der relaterer sig til elevernes liv (community issues) (Schneider 2005)
Fremhævelse af input (input enhancement)Både inputbehandlings- og produktionsøvelser Fokus på problematiske grammatiske fænomenerBedst med elever som allerede kan kommunikere i det fremmedsprog (fluency first)
Grammar rules!
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
GRAMMATIKUNDERVISNING I DAG
Consiousness-raising
ContrastivityContextualization
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
DEN GODE SPROGUNDERVISER
› åbner mulighed for et kommunikativt læringsrum
› skaber sproglig opmærksomhed i relation til den indholdsorienterede kommunikation
› hjælper eleverne med at tage ansvar for egen læring
› vælter vægge (klasseværelsesvægge!)
(Adapteret fra Lund, K. & Pedersen, M.S. (2001) Hvad er god sprogundervisning? Sprogforum 19)
28
29
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
TASK-SKABELONTaskens navn
Forfatter
Kilde
Niveau
Mål
Grammatiske elementer
Funktioner
Kulturelle elementer
Beskrivelse
Materialer
Kommentarer
30
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
TASK-SKABELON
Taskens navn ¡A cocinar! Tortilla de chips
Forfatter Patricia Varela González
Kilde Todoele.net
Niveau - Målgruppe A1 – A2
Mål Øve lytteforståelse og mundtlig produktion; arbejde med ordforråd
Grammatiske elementer
Præsens, verbet ”gustar” og lign.
Funktioner udtrykke holdning, snakke om hvad man kan lide, give instrukser
Kulturelle elementer Spanske madvaner
(fortsætter)
31
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
TASK-SKABELON
Beskrivelse Denne aktivitet er tredelt: før, imens og efter visning af det visuelle materiale.Den første del er en introduktion til emnet. Vi viser eleverne billeder om mad og madlavningsvaner, og starter en samtale om emnet. Tilegnelse af relateret ordforråd gennem brainstorm.Når emnet er præsenteret, ser eleverne videoklippet flere gange, så de kan svare på forståelses- og fortolkningsspørgsmål. Til sidst er der en fri opgave, hvor eleverne udarbejder og præsenterer en opskrift, de kan lide.
Materialer P:\Documentos de otros\Patricia_Arguinano.docVideo you tube
Kommentarer Der er mange videoklip om madlavning på You Tube.
31. MARTS 2011
AARHUSUNIVERSITET
Mange tak
32