Oplæg ved Dansk Byggeris temadag
Mads Lundby HansenCheføkonom
CEPOS
• Byggesektoren har været inde i en bobbleperiode
• Lave renter har givet luft til en række byggeprojekter der ikke har været holdbare
• Og har pustet priserne op• Og nu kommer tilpasningen• Det er naturligt
• Problematisk med politisk pres for at banker skal låne mere ud
• Det vil jo blot medfører udlån til ikke-kreditværdige projekter
• Og nye konkurser samt bankkrise
• Skal der generelt lempes i den økonomiske politik
• Nej• 1. Ledigheden ligger fortsat under
det strukturelle niveau• 2. Mange uheldige følgevirkninger af
en lempelse
• Offentlige investeringer trækker driftsudgifter med sig
• Belønner kommuner der har forsømt vedligeholdelsesforpligtelsen
• Mursten protesterer ikke over dårlig vedligeholdelse
• Det giver dårlige incitamenter• Offentlige investeringer kan være
fornuftige, hvis de finansieres af lavere driftsudgifter
• Hvad er løsningen på at anlæggene forfalder
• Sælg anlæg og bygninger til private• Der ejer og vedligeholder• Her er der gode incitamenter
• ”Nej der kommer aldrig en dag, hvor kommunerne har penge nok”
• Erik Fabrin, KLs formand, den 10. maj 2009 i Politiken
• Så man undgår aldrig opfordringen om at få tilsendt flere penge
• Danmark havde i 2008 OECDS største offentlige sektor
Figur 1. Gennemsnitlig årlig real BNP-vækst, fra 1997 til 2007
Kilde: OECD Productivity Database
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
J apanItalien
TysklandDanmarkPortugalSchweizBelgien
FrankrigNorgeØstrig
HollandUSA
UKNew
SverigeMexico
CanadaAustralien
TjekkietFinland
SpanienTyrkietUngarn
GrækenlandPolen
SydkoreaIsland
SlovakietLuxembourg
Irland
Årlig realvækst i BNP, 2010-2014
Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
DanmarkHolland
JapanTyskland
I talienPortugalFrankrig
ØstrigBelgienFinland
SchweizSverige
New ZealandUK
USACanada
NorgeAustralien
SpanienUngarn
PolenTjekkiet
GrækenlandMexicoIsland
SydkoreaLuxemborg
I rlandSlovakiet
Tyrkiet
• Renoveringspulje• En dårlig ide• Statsstøtte til projekter der alligevel
skal gennemføres• Forskyder forbrug væk fra
detailhandel og Lego-land
Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser
Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten
Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere
Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelseLangt de fleste udgifter vil reducere beskæftigelse
og velstand
Tabel 1. BNP pr. capita i US$, løbende priser og løbende PPP, 1997 og 2007, OECD
1997 2007
1 Luxembourg 40736 1 Luxembourg 79793
2 USA 30228 2 Norge 53477
3 Schweiz 28632 3 USA 45489
4 Norge 27978 4 Irland 45027
5 Island 26110 5 Schweiz 41101
6 Danmark 25274 6 Holland 39225
7 Østrig 24927 7 Canada 38500
8 Canada 24481 8 Australien 37565
9 Japan 24283 9 Østrig 37119
10 Holland 24110 10 Sverige 36603
11 Belgien 23839 11 Danmark 35961
12 Tyskland 23593 12 Island 35697
13 Australien 23488 13 UK 35669
14 Sverige 23432 14 Belgien 35382
15 Italien 22596 15 Finland 34718
16 UK 22435 16 Tyskland 34391
17 Irland 21771 17 Japan 33626
18 Frankrig 21760 18 Frankrig 32686
19 Finland 21008 19 Spanien 31586
20 New Zealand 18461 20 Italien 30381
21 Spanien 17706 21 Grækenland 28423
22 Grækenland 16052 22 New Zealand 27431
23 Sydkorea 14592 23 Sydkorea 24801
24 Portugal 14446 24 Tjekkiet 24027
25 Tjekkiet 13837 25 Portugal 22815
26 Ungarn 10034 26 Slovakiet 20079
27 Slovakiet 9745 27 Ungarn 18754
28 Polen 8876 28 Polen 15989
29 Mexico 8518 29 Mexico 14004
30 Tyrkiet 8181 30 Tyrkiet 12993
Kilde: OECD National Accounts
UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK
Årlig realvækst i BNP, 2010-2014
Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
DanmarkHolland
JapanTyskland
I talienPortugalFrankrig
ØstrigBelgienFinland
SchweizSverige
New ZealandUK
USACanada
NorgeAustralien
SpanienUngarn
PolenTjekkiet
GrækenlandMexicoI sland
SydkoreaLuxemborg
I rlandSlovakiet
Tyrkiet
Figur 1. Gennemsnitlig årlig real BNP-vækst, fra 1997 til 2007
Kilde: OECD Productivity Database
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
J apanItalien
TysklandDanmarkPortugalSchweizBelgien
FrankrigNorgeØstrig
HollandUSA
UKNew
SverigeMexico
CanadaAustralien
TjekkietFinland
SpanienTyrkietUngarn
GrækenlandPolen
SydkoreaIsland
SlovakietLuxembourg
Irland
Årlig realvækst i BNP, 2010-2014
Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008
0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0
DanmarkHolland
JapanTyskland
I talienPortugalFrankrig
ØstrigBelgienFinland
SchweizSverige
New ZealandUK
USACanada
NorgeAustralien
SpanienUngarn
PolenTjekkiet
GrækenlandMexicoIsland
SydkoreaLuxemborg
I rlandSlovakiet
Tyrkiet
• Skat
• Der er brug for en stærk og sund byggesektor
• Ikke en sektor der er afhængig af politikere
• Regeringens skattereform er et skridt i den rigtige retning
• Men den holder ikke i 10 eller 20 år
• I næste valgperiode skal vi have en ny reform
• Og gerne yderlige skattelettelser inden da
Forårspakke 2:
• Den øverste marginalskat fra 63 til 56 pct.• Og den laveste marginalskat reduceres fra 42,2
til 40,9 pct.
Danmark FP 2.0 25,4%
1 Danmark 24,5%
2 Island 23,3%
3 Irland 21,1%
4 Norge 21,0%
5 Luxembourg 20,5%
6 Finland 20,4%
7 Ungarn 19,9%
8 Sverige 19,2%
9 Portugal 18,0%
10 New Zealand 17,6%
11 Polen 17,2%
12 Holland 17,1%
13 Belgien 15,2%
14 Tjekkiet 14,9%
15 Grækenland 14,7%
16 Slovakiet 14,6%
17 Italien 14,5%
18 Frankrig 14,2%
19 UK 13,7%
20 Spanien 13,6%
21 Sydkorea 13,5%
22 Østrig 13,0%
23 Tyskland 12,9%
24 Canada 11,2%
25 J apan 6,7%
26 USA 5,7%
27 Schweiz 4,8%
Gns. 15,7%
Tabel 1. Forbrugsskattetrykket, OECD-lande, 2006
1 Belgien 74,1%
2 Sverige 73,5%
3 Danmark 72,0%
4 Ungarn 71,8%
Danmark, FP 2.0 67,2%
5 Finland 67,0%
6 Italien 66,7%
7 Grækenland 65,9%
8 Frankrig 65,3%
9 Luxembourg 63,7%
10 Portugal 63,6%
11 Norge 63,5%
12 Tjekkiet 62,5%
13 Holland 60,2%
14 Irland 59,7%
15 UK 54,8%
16 Polen 54,6%
17 Island 52,2%
18 Tyskland 51,5%
19 Slovakiet 51,2%
20 New Zealand 49,7%
21 Østrig 49,4%
22 USA 46,5%
23 Schweiz 45,6%
24 Canada 43,2%
25 J apan 38,4%
26 Spanien 37,8%
27 Sydkorea 34,2%
Gns. 57,0%
Tabel 2. Den sammensatte marginalskat på arbejdsindkomst for højtlønnede, OECD-lande, 2007
Figur 1. Forskel i marginalskat mellem højtlønnet og lavtlønnet i 2007, OECD-lande
Kilde: OECD Taxing Wages 2006-2007 og Aftale om forårspakke 2.0
-20,0
-15,0
-10,0
-5,0
0,0
5,0
10,0
15,0
20,0
25,0
Sp
an
ien
Tysk
lan
d
Øst
rig
Fran
kri
g
Holla
nd
Belg
ien
Slo
vakie
t
Isla
nd
Pole
n
Can
ad
a
Syd
kore
a
Fin
lan
d
Jap
an
Tyrk
iet
Au
stra
lien
Græ
ken
lan
d
UK
Italie
n
Tje
kkie
t
Port
ug
al
Sch
weiz
US
A
Un
garn
Norg
e
Luxem
bou
rg
Mexic
o
Irla
nd
Zeala
nd
Sveri
ge
Pct.
Dan
mark
20
09
Dan
mark
FP 2
.0
Figur 2. Forskel i løn mellem lavtuddannede og højtuddannede (videregående uddannelse)
Kilde: Education at a glance 2008, OECD
0,0
10,0
20,0
30,0
40,0
50,0
60,0
70,0
80,0
90,0
100,0S
we
de
n
No
rwa
y
De
nm
ark
Ne
w Z
ea
lan
d
Be
lgiu
m
Ko
rea
Sp
ain
Au
stra
lia
Fin
land
Fra
nce
Au
stri
a
Isra
el
Ca
nad
a
Sw
itze
rla
nd
Lux
em
bo
urg
Ge
rma
ny
Ne
therl
an
ds
Irela
nd
Un
ited
Kin
gd
om
Cze
ch R
ep
ub
lic
Po
lan
d
Tu
rkey
Ita
ly
Un
ited
Sta
tes
Po
rtu
ga
l
Slo
ve
nia
Hu
nga
ry
Pct.
• Regeringen finder et råderum på ca. 30 mia.kr.
• Dvs. det var muligt at reducere marginalskatten til 43 pct.
• Men man lander på 56 pct.
• Fordi man anvender penge på højere pensionstillæg, bundfradrag, grøn check etc.
Havde regeringen anvendt sit råderum optimalt:
• En marginalskat på 43 pct.• En vækst i arbejdsudbuddet på ca. 30.000
personer – 50 pct. mere end Forårspakken • En tilsvarende effekt på produktiviteten• Internationalt konkurrencedygtigt niveau• Næsten fjernelse af skat på uddannelse
Figur 7: Gini-koefficienter i OECD-landene og DK uden top- og mellemskat
Kilde: OECD: Growing Unequal? Income Distribution and Poverty in OECD Countries, 2008, samt egne beregninger
0,00
0,05
0,10
0,15
0,20
0,25
0,30
0,35
0,40
0,45
0,50D
an
mark
Sv
eri
ge
DK
ud
en t
op
ska
tD
K 4
4%
Lux
em
bo
urg
Øst
rig
Tje
kk
iet
Slo
va
kie
t
Fin
land
Be
lgie
nH
olla
nd
Sch
weiz
No
rge
Isla
nd
Fra
nk
rig
Un
garn
Ty
skla
nd
Au
stra
lien
OE
CD
Sy
dko
rea
Ca
nad
aS
pa
nie
nJa
pa
nG
ræk
en
lan
dIr
lan
d
Ne
w Z
ea
lan
dU
KIt
alie
nP
ole
nU
SA
Po
rtu
ga
lT
yrk
iet
Me
xic
o
Gini-koefficient
• Ros for ikke at øge beskæftigelsesfradraget.
• De nyeste analyser viser, at det er blandt de dårligste skatteinstrumenter
• Men meget kritisabelt at man ikke reducerer topskattesatsen.
• I stedet rykker man topskattegrænsen
• De højtuddannede over grænsen skal også have en tilskyndelse til at arbejde ekstra
• Meget taler for større effekt ved satsnedsættelse• Dygtige udlændinge har mere fokus på sats end
grænse• Vi skal i næste valgperiode lave en ny
skattereform• Nyttigt hvis processen med sænkelse af
topskattesatsen var påbegyndt
• Regeringen finansierer sin reform med højere skatter
• Men der var mange andre og bedre ideer
• Højere skatter reducerer nemlig beskæftigelse og velstand
Figur 8. Offentligt forbrugs andel af BNP, OECD, 2008
Kilde: OECD Economic Outlook no. 84 (OECD.Stat Database)
0,0%
5,0%
10,0%
15,0%
20,0%
25,0%
30,0%
Me
xic
o
Sch
we
iz
Ty
rkie
t
Sy
dk
ore
a
Lux
em
bo
urg
Græ
ke
nla
nd
Po
len
US
A
Slo
va
kie
t
Au
stra
lien
Irla
nd
Jap
an
Ty
skla
nd
Øst
rig
Sp
an
ien
Ne
w
Tje
kk
iet
No
rge
Ca
na
da
Po
rtu
ga
l
Ita
lien
Un
ga
rn
Fin
lan
d
UK
Be
lgie
n
Fra
nk
rig
Isla
nd
Ho
llan
d
Sv
eri
ge
Da
nm
ark
Pct. af BNP
• Hvorfor ikke overførselsindkomster?
• Den bedste måde at finansiere lavere skat på - dobbeltdividende:
• Fjerne adgangen til efterløn for de unge under 30 år => 6 mia.kr.
• Væk med SU i 2 år (LVU)
• Dagpengeperiode (evt. efter finanskrise)
• Hvorfor anvendte man ikke de dynamiske effekter på at lette marginalskatten
• Det gjorde Nyrup i 94-reformen. Han indbudgetterede adfærdseffekter for 11 mia.kr.
• Nu bruger man de dynamiske effekter på at finansiere nye udgifter
• Hvorfor?
• Hvorfor en ny reform i næste periode?
UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK
Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014
Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
Holla
nd
Danm
ark
Japan
Tysk
land
Italie
n
Port
ugal
Frankri
g
Belg
ien
Øst
rig
Finla
nd
Sch
weiz
Sveri
ge
New
Zeala
nd
UK
Canada
US
A
Norg
e
Aust
ralie
n
Spanie
n
Ungarn
Pole
n
Græ
kenla
nd
Tje
kkie
t
Mexic
o
Isla
nd
Sydkore
a
Luxem
bourg
Irla
nd
Slo
vakie
t
Tyrk
iet
Pct.
Figur 10: Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, OECD, fra 1997 til 2007
Kilde: OECD Productivity Database
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
Jap
an
Ita
lien
Ty
skla
nd
Da
nm
ark
Po
rtu
ga
l
Sch
weiz
Be
lgie
n
Fra
nk
rig
No
rge
Øst
rig
Ho
llan
d
US
A
UK
Ne
w Z
ea
lan
d
Sv
eri
ge
Me
xic
o
Ca
nad
a
Au
stra
lien
Tje
kk
iet
Fin
land
Sp
anie
n
Ty
rkie
t
Un
garn
Græ
ke
nla
nd
Po
len
Sy
dko
rea
Isla
nd
Slo
va
kie
t
Lux
em
bo
urg
Irla
nd
Pct.
• Vi skal have en skattereform, der øger antallet af hjerner og hænder på arbejdsmarkedet
• Og hæver produktiviteten markant (det er det vi skal lave af)
Pejlemærker for en kommende skattereform:
• Som minimum skal topskatten fjernes – det bringer marginalskatten ned på 42 pct.
• Under USA, Schweiz og UK• Selskabsskat skal sættes væsentligt ned• Det vil blive mere attraktivt at investere og
lokalisere sig i Danmark
• Kommende vækstpakker bør indeholde kloge skattelettelser
• Dvs. lettelser i marginalskatten eller selskabsskatten
• Så øges incitamentet til at arbejde, producere og investere
• Skattelettelser vil øge velstand og beskæftigelse• Langt de fleste udgifter vil reducere
beskæftigelse og velstand
Velfærdsstaten anno 2006
Tabel 1. Private og offentligt ansatte samt overførselsmodtagere, 1970-2006
(tal i 1.000 personer) 1970 2001 2006 Ændring 1970-2006 Ændring 2001-2006
Privat ansatte 2.058 1.919 1.943 -115 24
Offentligt ansatte 405 824 813 408 -11
Overførselsmodtagere 918 1.742 1.834 916 92
Afhængige af offentlige kasser 1.323 2.566 2.647 1.324 81
Personer i alderen 15 år og opefter 3.757 4.356 4.408 651 52
Afhængige af offentlige kasser
i pct. af den voksne befolkning 35,2% 58,9% 60,0% 25,3 %-point 1,6 %-point
Kilde: Økonomisk Redegørelse maj 2006, Finansministeriet, Danmarks Statistik og egne beregninger
• Velfærdskoalitionen er i dag på ca. 61 pct.
• Velfærdskoalitionen er i 2040 på knap 70 pct. i fravær af reformer
• Velfærdskoalitionen er erfaringsmæssigt skeptisk over for reformer
Figur 2. Offentlig beskæftigelse i pct. af samlet beskæftigelse i 2003, EU-15 lande
Anm.: Linien angiver et vægtet EU-15 gennemsnit
Kilde: OECD Economic survey of Denmark 2005 og Eurostat
0
5
10
15
20
25
30
35Tysk
land
Holla
nd
Irla
nd
Græ
kenla
nd
Øst
rig
Spanie
n
Luxem
bourg
Italie
n
Port
ugal
Belg
ien
UK
Frankri
g
Finla
nd
Danm
ark
Sveri
ge
Pct
.
UDSIGT TIL LAV VÆKST I DK
Figur 9: Forventet årlig realvækst i BNP, OECD, 2010-2014
Kilde: OECD Economic Outlook 83, juni 2008
0,0
1,0
2,0
3,0
4,0
5,0
6,0
7,0
Holla
nd
Danm
ark
Japan
Tysk
land
Italie
n
Port
ugal
Frankri
g
Belg
ien
Øst
rig
Finla
nd
Sch
weiz
Sveri
ge
New
Zeala
nd
UK
Canada
US
A
Norg
e
Aust
ralie
n
Spanie
n
Ungarn
Pole
n
Græ
kenla
nd
Tje
kkie
t
Mexic
o
Isla
nd
Sydkore
a
Luxem
bourg
Irla
nd
Slo
vakie
t
Tyrk
iet
Pct.
• OECDs vækstskøn ligger på linie med bl.a. Finansministeriet og Vismændene
• Frem mod 2015 er der brug for at løfte beskæftigelsen med 200-250.000 personer
• Hvordan får vi flere hænder ud på arbejdsmarkedet og genopretter holdbarden på de offentlige finanser?
• Stands tilgangen til efterløn
• Forhøj pensionsalderen fra 65 til 67 år
• Det øger beskæftigelsen med 200.000 personer (bortfald af efterløn og højere pensionsalder)
• Det fordobler væksten fra 1 til 2 pct. om året
• Det forbedrer de offentlige finanser med 1,1 pct. af BNP
• Giver næsten holdbarhed på de offentlige finanser
• Hvordan håndteres efterspørgslen efter velfærdsservice?
Øvrige forslag til flere hænder
• Reduktion i dagpengeperiode• Udvid Nyrups ungeindsats• Lavere marginalskat
Velfærdsservice
• Hvad så med efterspørgslen efter velfærdsservice?
Der er ikke sat mange ekstra midler af til et mærkbart løft efter 2015
Vil danskerne stoppe med at ønske mere velfærd ?
• Skattefinansiering => 7 pct. af BNP• Eller 115 mia.kr. i højere skat• Kommuneskat skal op med 16 pct. så
øverste marginalskat skal op på 78 pct.
• 200.000 ekstra offentligt ansatte• 200.000 færre private ansatte
I stedet for:
1) Brugerbetaling på det der kommer ud over standardpakken
2) Private virksomheder og Forsikrings-Danmark skal overtage velfærdsløftet