1www.steinerskolen-aarhus.dk

efterår.2012.nr-88

2

Malerier på for og bagside lavet af 6. klasse. Hvis det er muligt at aflevere eventuelle indlæg eller annoncer på mail, ville det være til stor hjælp. Redaktionens e-mail adresse er sydskolenskoleblad@gmail.com

Indlæg og henvendelser til skolebladetDeadline for næste nummer er 10.december 2012

Alle indlæg og henvendelser kan rettes til redaktionen, der består af: Susanne Iversen si@sydskolen.dk Peter Bilberg sydskolenskoleblad@gmail.com Steen Bülow steenBulow@ofir.dk Vagn Sørensen

Angående konflikterEr man endt i en blindgyde med et problem på skolen og føler, at problemet ikke kan løses i samråd med en klasselærer eller andre lærere tilknyttet klassen, så er man ikke fortabt. Man altid velkommen til at henvende sig til én af følgende: Skoleleder Jørn Bendixen Leder for underskolen Jørn Bendixen Leder for fritidsdelen Marie Bilberg Leder for overskolen Ivone Grene Leder for specialklasserne Kirsten Clausen.

3

Indholdsfortegnelse

Kære Læser. 4Sommertid og skole. 5Det vildeste sæbekasseløb. 6Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolernes læringspraksis. 10Skt. Michaelsfesten – en fest for en engel. 11Indblik:Hvorfor går børnehaveklassen i skoven? 16Hjemstavnslære i 3. Klasse. 21Fra engelskundervisningen i 10. Klasse 22Skolens nye P-plads. 25Solhjems vuggestue åbner 26Basaren er skolens hjerte 28Tema for næste skoleblad 31

4

Kære Læser. Af Vagn Sørensen

Skolen er begyndt og det liv, der er i slutningen af juni forsvandt fra skolen er nu vendt tilbage! Alle har indtaget deres pladser!

I sommeren hvor bevidstheden var ude og flagre, var vi måske på rejse, ud at se nye steder og opleve den umiddelbare frihed, at vi står op om morgenen lidt senere, gå i seng lidt senere, mærker skumringen og de stjerneklare aftner ved et lille bål med de dragende flammer som tiltrak vores inderste tanker, tanker som kom til os fra, ja, fra hvor?

Vi har nu forladt solens højdepunkt og går mod høst og Mikaels tiden! Vores nærvær bliver mere intenst, vi går nu i gang med at forme det nye år, vi finder glæde ved at gribe livet lidt mere håndfast, der kommer igen form over dagene, fordybelsens tid nærmer sig.

Hvor er det dog dejligt at bo et sted, hvor årstiderne er så markante.Til alle ønsker vi på skolen et godt nyt virksomt år i tanke og handling.

5

Sommertid og skole.

Perioden med sommertid varsler altid stor aktivitet på skolen. Det er i den periode, at alt skal afrundes og det nye skal tilrettelægges. Selvom sommer er forbundet med en lang ferieperiode, så er det på hver sin side af denne, at vi kan se forandringerne. Dette er heller ingen undtagelse i år, hvor skolen op mod ferien har måttet sige farvel til en lille gruppe af lærere, der hver på sin måde har betydet meget for skolen og gjort en stor indsats.

Efter mange års tro og engageret arbejde på skolen har Lene Bjerring Sørensen valgt at gå på pension. Hun har været en meget værdsat klasselærer igennem mere end to årtier, og i de seneste år har hun hjulpet en række af elever med sin indsigt i specialundervisningen. Vi er hende meget taknemlig for alt, hvad hun har givet til skolen. Ligeledes har Dorthe Flint Jensen valgt at gå på pension. Hun har i en årrække været en stabil og inspirerende arbejdskraft i skolens børne-haveklasse. Kirstin Belza, tysk og håndarbejde, har fået ansættelse på en friskole i Bjerringbro og Thomas Nørgaard, som har undervist i overskolen i et år, har vi også måttet sige farvel til. Vi ønsker dem alle held og lykke fremover og siger tak for den store indsats, de hver især har gjort for vores skole.

Her efter ferien har vi ansat Kamilla Klintø til undervisning i bevægelsesfag i både under- og overskole. Vi glæder os meget til samarbejdet og byder hende velkommen på skolen. Burkhart For-streuter, som allerede sidste år begyndte på skolen har fået en central rolle i tysk undervis-ningen samt med skuespil i de ældste klasser, og i børnehaveklassen er Tanja Enevoldsen trådt ind som afløser for Dorthe. Derudover kan vi glæde os over en ny første klasse med Hans Peter Mortensen som klas-selærer, og en nyoprettet parallel 4. klasse, som er under Astrid Müllers kærlige hånd. Vi ønsker dem alle samt skolens øvrige per-sonale, elever og forældre et godt skoleår.

6

Det vildeste sæbekasseløb.af Forældre Rasmus Holm

At kreativitet på højeste niveau og besøg fra kongehuset kan kombineres med fuldblods racerløb så vi bevis for til skt. Hans, da Classic RaceÅrhus blev skudt i gang med et ægte sæbekasseløb på Strandvejen i Århus.

Beliggenheden på Strandvejen i Århus er en af Steinerskolen i Århus mange velsignelser. Hver dag nyder elever, forældre og personale godt af nærheden til vandet som med åben horisont, dufte og lyde er en del af skolens sjæl.Den prominente og smukke beliggenhed medfører samtidig også ud-fordringer, når Strandvejen skal lægge asfalt til sportsbegivenheder hen over forår og sommer. Racerløb, cykelløb og løb giver udfordringer i den daglige logistik, når vejen og området spærres af i kortere eller længere perioder. Besværligt ? Jo, men det giver også nogle sjove og anderledes oplevelser, som når skolens parkeringsplads er forvandlet til TV-studie, eller man skal forbi en formel-1 bil på vej hjem fra skole.

Hvad er en sæbekasse ?Vi var vist nogle der troede at det var slut med dem, sæbekassebilerne, og at de hørte fortiden til. Sæbeemballagen nu om dage er ikke egnet til formålet og ungerne har travlt med andre ting. Men heldigvis er det en helt forkert opfattelse. Sæbekassebilen vil formodentlig altid have sin beret-tigelse, ganske enkelt fordi det er en sjov og enkel ide; Et køretøj du selv designer, bygger og driver fremad.

7

Sæbekasseløbet:Allerede i maj var der tilmelding til løbet, som blev arrangeret i et samarbe-jde mellem skolen og folkene bag Classic Race Århus. I alt deltog 25 biler, Steinerskolen var flot repræsenteret med hele 10 biler.

Rammerne var klare; fire skubbere på hvert hold, nogle få krav til bilens geometri, skubbestangens bredde og naturligvis bilens frihøjde (!!). Sik-kerheden blev der også taget hånd om idet vognene skulle forsynes med bremse og alle deltagere skulle bære hjelm og handsker. Ud over præmiering for hurtigste bil, på løbsdagen naturligvis, ville også flotteste bil blive præmieret. Og det var netop dette kriterium, som virkelig drev de unge bildesignere fremad. Ideerne var mange, og ikke mindst fantastisk kreative, da ungerne først gik i gang med at skitsere og diskutere, hvordan netop deres bil skulle se ud. En gang imellem måtte reglementet nærlæses når det skulle afgøres om man f.eks. måtte montere fyrværkeri eller musi-kanlæg i bilen. Der var også en lidt hemmelighedskræmmeri det er klart.

SFO trådte til og arrangerede byggedage, hvor børn, personale og forældre arbejdede på bilerne. Skolens træværksted lagde rum til produktionen, og Vagn gav en stor hånd med at få skabt bilernes undervogn og med at få fremskaffet hjul. I ugerne frem til løbet var der stor aktivitet i Pitten. Dag for dag udviklede bilerne sig, og blev flottere og flot-tere. Alle biler var forskellige, finurlige havde seje detaljer og bar præg af stor flid. Børnene arbejdede koncentrerede, og vi forældre fandt glemte evner frem fra gemmerne. Arbejdet med bilerne var gan-ske enkelt super sjovt.

8

Den 21. Juni stod der således 25 funklende vogne klar til indregistrering og teknisk kontrol i skolens store sal. Sammen med vognene fra nogle af byens øvrige skoler og SFOer blev alle ”vores” vogne låst inde natten over, og deltagerne fik endelig lov at skridte banen af, som indtil den dag var ble-vet holdt hemmeligt. Herefter kunne de strategiske overvejelser om placer-ing af skubbere og beregning af idealkurver så gå i gang.

Fredag den 22. Juni kl. 12.15 blev 1. heat skudt i gang. Trods regnen blev det festligt og spændende løb, som havde den nerve som sådanne betyd-ningsfulde løbnu engang skal have. Der blev jublet og grædt, og da også afgivet flere protester til løbsledelsen, som det sig hør og bør. Pressen var tilstede, og HKH prins Joachim skridtede pitten af og fik sig en bilsnak med kørere og skubbere. Skolen høstede hele tre overdådige pokaler.

Efter præmieoverrækkelserne blev bilerne trillet til udstilling i Minde-parken, hvor mange mennesker fik dem at se i løbet af weekenden. Hereft-er vendte bilerne tilbage til skolen, hvor der blev kørt ræs i skolegården i ugerne op til sommerferien – og alle fik mulighed for at prøve.

Historien om sæbekasseløbet på Strandvejen er historien om hvordan den årlige tumult omkring Classic Race Århus blev vendt til noget sjovt og posi-tivt for elever, personale og forældre – og hvem ved måske en ny tradition ?

9

10

Didaktisk analyse af Rudolf Steiner skolernes læringspraksis.

Igennem de sidste tre år har forskere ved DPU – institut for uddannelse og pædagogik Aarhus universitet – forsket i Rudolf Steiner skolernes læring-spraksis i overskolen. Denne meget fyldige rapport er nu færdig og vil i løbet af efteråret blive præsenteret og offentliggjort. Dette sker dels ved en Release på DPU i København d. 25. sep. og ved tre møder centrale steder i landet, hvor forskerne i første omgang vil orientere skolernes lærere om resultaterne og give dem mulighed for at stille spørgsmål dertil. Senere vil de enkelte skoler dele dette med forældrekredsen, ligesom der også sættes et større landsdækkende PR arbejde i gang.

Da rapporten er meget lang, har forskerleder Niels Rosendal Jensen skre-vet et resume, der kortfattet samler alle trådene og giver en konklusion på resultatet. Vi kan være meget stolte af det resultat, der foreligger, der er virkelig noget at komme ud i den offentlige debat med.

I tillæg til rapporten har den følgegruppe af lærere og bestyrelsesmedlem-mer, der har samarbejdet med forskerne udgivet en bog. ”Leve Helheden”, som er 15 interviews af tidligere elever, forældre og pædagogiske ekspert-er, lavet og samlet af Thomas Uhrskov. De er alle meget interessante, men fremhæves skal nok kapitlet med professor Steen Hildebrandt, Aarhus og især samtalen med Andreas Schleicher, der er hjernen bag OECD’s Pisa rapporter. Han er selv elev fra en Steiner skole, og hans børn går ligeledes i Steiner skole.

Muligheden for at læse disse Interviews vil vi gerne åbne for alle forældre, ved at forære en bog til hver familie på skolen. Bøgerne vil blive delt ud i forbindelse med efterårets forældremøder, og vi håber meget, at der vil blive læst flittigt i bogen, da den gemmer på mange væsentlige aspekter af skolegangen på en Steiner skole og kan give svar på rigtig mange centrale spørgsmål, som man kan gå med som forældre.Følgegruppen vil i de kommende måneder intensivere PR arbejdet og arbe-jdet med landets politikere.

På vegne af gruppenJørn Bendixen.

11

Skt. Michaelsfesten – en fest for en engel.Af Søren Christensen

Den 29. september er Mikkelsdag eller Skt. Michaels dag. Dagen har navn efter ærkeenglen Michael.

Denne dag var før i tiden en helligdag i Danmark. Men efter Struenses kal-enderreform i 1770 blev den strøget som helligdag, og langsomt er bevid-stheden om denne dag gledet i baggrunden. I Rudolf Steiner børnehaver og skoler verden over lægges der stor vægt på at højtideliggøre og fejre denne dag, og dermed fastholde billedet af Michaels kamp mod dragen - det gode mod det onde. Dette er en kamp, der er mindst lige så aktuel i dag som tidligere. -------------------------------------------------------------Hvordan kan vi som moderne, intellektuelt tænkende mennesker forholde os til dette billede i dag?

Og hvorfor gør Rudolf Steiner institutioner så meget ud af at markere denne højtid i årsløbet, der knytter sig til efterårsjævndøgn – hvor mørket igen begynder at få overtaget i naturen?

Når vi taler om engle, taler vi om åndelige væsner. Rudolf Steiner omtaler dem meget konkret i sine mange foredrag og bøger. For ham var de helt reelle væsner. Han havde evner, der gjorde ham i stand til at iagttage i disse verdener, hvor englene holder til – i englenes sfære. Hvilket forhold til engleverdenen den enkelte person har i dag, kan jo kun den enkelte svare på. Måske afviser man engle som blot værende nogle små børn har over deres seng. Eller motiver som man brugte til at udsmyk-ke kirkerne med i gamle dage. Og udover dette tillægger man ellers ikke disse væsner nogen betydning. Det kan også være, at nogle har en fornemmelse for at engle findes. Eller at man har haft oplevelser, der gør at man ganske enkelt tror på engle. Både den før-kristne og den kristne kunst og litteratur vidner om den større rolle engle spillede i fortiden. Utallige er de kunstværker hvorpå engle optræder. Katolske kirker især er rigt udsmykket med engle, og det i flere hierarkier.

12

Blandt disse mange engle er det jo særligt Ærkeenglen Michael, der er interessant for denne artikel. Beretningerne om Skt. Michael og billederne af ham er mange. Han har fulgt menneskeheden gennem tiderne. I Biblen, nærmere betegnet i Johannes åbenbaring, 12 kap. Vers 7-8-9 smider Skt. Michael og hans engle dragen ud af himlen og ned på jorden. På jorden opstår så behovet for at bekæmpe det onde. Og her dukker så billedet af Ridder George og andre ”Michaelsriddere” op. Inspireret og styr-ket af Skt. Michael tager de kampen op mod dragen - det onde på jorden. En kamp, der egentlig begyndte i den åndelige verden og derefter fortsatte på jorden.

I Middelalderen kæmpede de kristne riddere med ”Michael i kamp mod dragen” på deres bannere. De dedikerede deres sejre til ham, og fra år 813 fejrede man ham d. 29. september.Verden over er der utallige kirker, slotte og lokaliteter, der i mindet om og symbolsk bærer navnet Skt. Michael. I 1419 valgte det franske konge-hus ærkeenglen Skt. Michael som skytshelgen. Og det var ham, der ifølge historien talte til bondepigen Jeanne d`Arc i 1429. På dette tidspunkt rasede 100-årskrigen og Frankrig var besat af englænderne.

Stemmen, som Jeanne d`Arc hørte, sagde til hende: ”Forlad din landsby og kom Frankrig til hjælp”. Det er en lang historie, som ender lykkeligt for Frankrig, men ikke for Jeanne d`Arc, som blev brændt på bålet. Mange år efter i året 1922 blev Jeanne d’Arc dog udnævnt til Frankrigs skytshelgen --------------------------------------------------------------------”I gamle dage” såvel som i dag, var menneskenes bevidsthed i sommer-halvåret meget ude i naturen. Sanselivet flagrede ude blandt lys, varme, farver, dufte, fester, liv og glade dage.

13

Den åndelige bevidsthed havde (har) trange kår i sommertiden. Men når mørket igen meldte (melder) sig omkring efterårsjævndøgn, kunne (kan)den indre verden komme stærkere til bevidsthed. Og på vej ind i den mørke tid, hvor ydre og indre drager kunne lure, havde man brug for Michael ved sin side. Derfor lagde man Michaelsdagen på dette tidspunkt i septemberMennesket i vor tid har en veludviklet evne til at iagttage verden omkring sig, og derefter tænke over det iagttagede. Det er så almindeligt, at vi ikke tænker over det. Det sted i os, hvor disse forestillinger kommer til stede, var - iflg. Rudolf Steiner - i tidligere kulturer skueplads for guddommelige åndelige væsner – engle.

Menneskene havde således en mere direkte og umiddelbar forbindelse med den åndelige verden, og med sin engel om man vil. Nogle var meget forbundet med disse væsner, og handlede ud fra guddommelige åbenbar-inger. Men det vil også sige, at man havde en begrænset fri vilje - det var gudernes vilje der rådede. Fra denne tid stammer mange af de oprindelige eventyr, myter og legender, der bærer åndelige sandheder i sig. Denne evne til at være tættere forbundet med den åndelige verden, svandt iflg. Rudolf Steiner ind, i takt med at menneskene fik en højere grad af fri vilje, af selvstændighed i forhold til den guddommelige verden. Den intellektuelle erkendelse tog over, og blev til en evne vi har i dag - men på bekostning af det mere umiddelbare forhold til englene og den åndelige verden. I dag har mennesket sin frie vilje og kan rette blikket efter sin engel og den åndelige verden igen, hvis det er det, det vil - eller det kan lade være. Men Rudolf Steiner giver et bud på retningen, hvor man kan søge. --------------------------------------------------------------Efter at have været delvis glemt, kan man sige at Rudolf Steiner har givet Skt. Michael ”nyt liv”. I sine mange foredrag nævner han Skt. Michaels betydning igen og igen, som tidsånd eller tidsengel, med særlige opgaver for menneskeheden.

Rudolf Steiner siger om Skt. Michael: ”Han skal hjælpe menneskene til at blive den oversanselige verden bag den sansbare og materielle verden bevidst” ”Forbinde tænkningen med den moralske verdensorden, så handlinger også bliver i overensstemmelse hermed”.

14

Nogle af de moderne drager er den rene materialistiske tankegang. Der hvor det ellers frie menneske bliver slave af materialistiske frembringelser. Men naturligvis også det onde i verden, og måske i os selv, hører til de drager, der kræver kraft og mod at bekæmpe. I det gamle billede, hvor ridderen kæmper mod dragen, er det sværdet eller spyddet, der er våbnet.”I kampen mod de moderne drager, er det den åndsinspirerede tænkning og erkendelse, der er våbnet”. Det er den, de moderne Michaelsriddere må arbejde på at udvikle.Rudolf Steiner pædagogikken er også en ”Michaels pædagogik”. Særligt i de yngste klasser lægges en kim til en moralsk opdragelse. Det sker gen-nem de billeder, der bliver givet børnene via fortællinger, eventyr, myter og legender, som læreplanen anviser for denne alder.Børnenes levende og fantasifulde forestillingsliv samt evne til at danne sig indre billeder ud fra det talte ord, er ligefrem en særlig evne i denne alder. Med denne ”billedbevidsthed” får de lejlighed til at sanse de åndelige sandheder disse fortællinger indeholder.Betydningen af at børn på de yngste klassetrin får mulighed for at leve sig ind i disse fortællinger, kan understreges af et citat af den norske steiner-pædagog og lærer Gulle Brun: ” De ægte eventyr er opdragende moralnormer i billeddragt. I dem ligger skjult hvad mennesket må vide for virkelig at blive menneske – finde frem til sit urbillede”. Der dannes ved indlevelse i disse mægtige ”billeder” en ”moralskat” i sjælen. Når sjælekræfterne så frigøres i årene omkring puberteten, og den selvstændige dømmekraft spirer frem, skulle det gerne være en dømme-kraft, der er forankret i en god social forståelse samt en sund og stærk moral. Så har ”Steinerpædagogikken” virket, og i den forstand er det ”Michael-spædagogik” vi driver i Rudolf Steiner Skolerne. Og forhåbentlig vordende Michaelsriddere vi har i klasserne - verden har hårdt brug for dem. Det er derfor en naturlig og selvfølgelig ting, at vi i Rudolf Steiner Skolerne fejrer Michaelsdagen d. 29. september. Vi fejrer en impuls, som på en måde er i skolen hele året, men som i Michaelstiden optræder i ren form og bliver markeret med en fest – en fest for en engel, og det dén står for.Det er for så vidt ikke en fest der bygger på traditioner som Julen. Men en fest, der skal skabes på en ny måde hvert år, og som man må være (ånds)nærværende for at kunne skabe og deltage i.

15

God Michaelstid 2012

I år vil Michaelsfesten blive lavet som et samlet skuespil, hvor alle klasser deltager. Det bliver spændende, for vi holder ingen prøver på det. Alle ved (forhåbentlig) hvor de skal være, og hvad de skal sige eller gøre, og så mødes vi udenfor på vores overdækkede scene ved værkstederne om fred-agen og opfører spillet. Men for at I forældre også kan være med, opfører vi det igen lørdag kl. 10. Vi glæder os til at se jer der. Bagefter inviterer sko-lens bestyrelse til ”lille åbent hus”, hvor de gerne præsenterer sig og hører, hvad der rører sig blandt de mange forældre, som de jo repræsenterer.

16

Indblik:Hvorfor går børnehaveklassen i skoven?Om naturen, rollemodellens ansvar, selvhjulpethed, eksempler på 5 lege og deres pædagogiske relevans.Af Mette Zommer, pædagog i børnehaveklassen

Når børnehaveklassens skovhold traver af sted i naturen, er det blandt mange andre ting, for at opsøge de forskellige årstiders kvaliteter, kræfter, udfordringer og gaver. I praksis vil det selvfølgelig sige, at vi som voksne må gå forrest ifht. at være positive, kreative og undersøgende, når det gælder al slags vind, vejr og udfordringer vi måtte møde. I samvær med børnene er vi rollemodeller. Vi må tage det ansvar på os, og forsøge at fokusere på ”the bright side of life”, uanset hvad vi møder. I hvert fald hvis det er den positive tilgang til livet vi ønsker at give videre. At se løsning-sorienteret på den situation man nu engang er i. At kunne se muligheder i stedet for begrænsninger.

Vi mener, at børnene lærer meget af de udfordringer naturen kan tilbyde. De (og vi) får mulighed for at lære at sige ”pyt” og gå videre alligevel, når livet, som det jo gør, går op og ned. Lærer de at kapere sand i madpakken, at gå selv om de er lidt trætte, selv om det regner, de får en vabel, hudaf-skrabninger osv. Og lærer de at finde en løsning, på de ”problemer” der opstår: at spise med en finger, hvis skeen er glemt til madpakken, at holde en anden i hånden end de plejer, at pudse næse i et bøgeblad, hvis der ikke er papir osv, vil livets senere ”problemer”, lettere kunneovervindes, og mødes positivt og kreativt. I hvert fald hvis de får lært, at sige pyt i stedet for øv. Hvis udfordringer og modstand kan ses som gaver med mulighed for læring og transformation, vil livet opleves helt anderledes. Naturen spejler det så fint for os. Regn er regn. Det er ikke godt, det er ikke dårligt. ”Dom-men” over regnen er subjektiv og ren projektion. Uanset om man vælger at se regn som godt eller noget dårligt, så regner det fortsat. Det er op til os selv, om vi vil akkumulere positiv eller negativ energi på en regnvejrsdag. Det er helt sikkert ikke regnens skyld, at dagen opleves som enten god eller dårlig, det ansvar bærer vi selv. Et tydeligt og snart aktuelt eksempel på den subjektive oplevelse af f.eks.vinter og kulde, er vinterbadning. En vandtemperatur på kun et par grader, er i sig selv hverken en god eller dårlig ting. Nogle mennesker holder sig inden døre i kulden, mens f.eks. 1. og 2. Klasse på Mølleskolen i Ry glade-lig hopper i Knudsø i december og januar måned. Ligesom der i Jomsborg vinterbadeklub i Århus er medlemmer på over 90.

17

Hvis børn ikke vil med på tur pga. en eller anden negativ dom eller forestill-ing om noget, er det fornemmeste vi kan gøre, at få børnene igennem det de oplever som modstand, så de kan få en anderledes fortolkning. Det lille barn der er ved at lære at gå, skal ikke give op fordi det falder 100 gange. Det større barn skal ikke holde op med at lege og løbe, fordi det falder og slår sig. Den voksne skal ikke blive under dynen og give op, fordi det møder modstand, men skal lige som barnet tro på, at modstand er en nødven-dighed for næste udvikling. Så bliver modstand til mulighed, udvikling og ny læring.Hver gang der i vores hoveder opstår et ”øv, livet er noget lort”, kunne det med stor gevinst udskiftes med: ”pyt, hvad er nu muligt”. Det er i hvert fald den positive tænkning og tilgang til livet, vi brænder for at give børnene med. Vi vil ikke fjerne eller undgå udfordringer for børnene, det lærer de ingenting af. Vi vil lære dem selv at finde redskaber, og tackle det de møder. Selvfølgelig med støtte og anerkendelse af deres egne følelser, og med en fornemmelse for hvornår der skal ”skubbes” lidt, og hvornår der skal holdes igen. Små ”uheld” er vigtige små lærings-potentialer, der ikke bør undgås.

Vi forsøger at lære børnene, at naturen er naturlig og nødvendig. At den er en stor læremester, når vi lytter og forbinder os med den, i stedet for at dømme og fjerne os fra den. Vi sidder på moder jord og spiser den mad, vi takker hende for. Vi tager skoene af og mærker det våde sommergræs. Mærker kulden bide i kinderne, leger og løber os til varmen. Hopper i vandpytter og laver glideba-ner i mudder. Bliver beskidte, våde, svedige, kolde og varme igen. Vi rører ved og bliver rørt af naturen.

Vi ser børn vælge gå ud i frostvejr uden handsker, fordi de har den fork-erte farve. Det valg støtter vi naturligvis ikke, da undertrykkelse af basale behov hverken er sundt for kropsbevidsthed eller for almen sund udvikling. Vi ser børn græde over beskidte sko eller sand på bukserne. De børn vil vi forsøge at få beskidte hver dag. Det vil vi indtil de oplever, at det er vigti-gere at have det sjovt end at se godt ud. I prioriteret rækkefølge er begge dele jo fint.

18

Learning by doing.Børn har brug for at mærke livet på egen krop. Vore erfaringer kan de ikke bruge til noget, de må også gøre deres egne. Et citat af KungFuTse siger det rigtig fint: ”Jeg hører det, og jeg glemmer det, jeg ser det, og jeg husker det, jeg gør det, og jeg forstår det”. Her et eksempel på denne ”Learning by doing” pædagogik i praksis, når skovholdet er afsted.

”Husk nu at få tasker og ting med”, siger en voksen måske for 3. gang og flere går alligevel uden. Lidt længere fremme, får de børn der har glemt deres ting selv lov til at løbe tilbage efter det glemte. De får nu anderledes ind i kroppen, at det er en god ide at huske sine ting. At ”hjælpe” barnet i en situation som denne ville være en bjørnetjeneste, eller som man taler om i dag ”indlært hjælpeløshed” (Lise Ahlmann). Igen har barnet ikke brug for at udfordringerne fjernes, men for hjælp til at blive selvhjulpne. Selv-værd og selvfølelse vokser naturligvis ved at være selvhjulpen, og opleve at man selv kan mestre diverse krav i hverdagen. Helt fra vuggestueal-deren, er der i dag stor fokus på vigtigheden af selvhjulpethed. De hælder vand op fra små lette kander (og spilder naturligvis); de kravler selv op på skamler, når de skal gynge eller op til bordet; de smider selv deres ble i skraldespanden; sætter deres sko på plads osv.

LegeNogle gange er børnehaveklassens ture lange og nogle gange korte. På de korte ture leger vi div. lege, enten bare ”for sjov”, eller med et mere bevidst pædagogisk fokus.5eksempler ud af 100 på lege vi leger på tur:”Sanseleg”:Et barn står med bind for øjnene og et andet barn stiller sig overfor. Barnet med bind for øjnene, skal nu koncentrere og mærke sig frem til at gætte hvem det er, og beskrive hvad de mærker.Børnene får på legal og legendevis lov til at komme tæt på hinanden og få fysisk kontakt. Det er dokumenteret, at fysisk kontakt og berøring frigiver oxytocin, som også bliver kaldt vores kærlighedshormon. Det stimulerer ro, tryghed, tillid og fremmer sociale bindinger. Har barnet rørt, sanset og på den måde forbundet sig med et andet barn vil det - alt andet lige - med-virke til, at det er sværere at konflikte og dømme hinanden. Det er en fin leg når en gruppe skal lære hinanden at kende, fordi de også husker navne bedre, når de har rørt ved hinanden. Den er også god, hvis der er konflikter

19

mellem børnene, som en måde at komme hinanden ved på. Som al anden leg, skal deltagelse selvfølgelig være frivillig.(”Tegne på ryggen leg”, indeholder nogle af de samme kvaliteter.)

”Ting vi har tilfælles”. Legen er god som ryste- sammen-leg, eller hvis der er konflikter. Børnene sættes sammen i grupper på 3. De skal finde frem til 3 ting de alle har tilfælles. (livretter, ynglingsfarver, kæledyr, at mor og far ikke bor sammen, krøller, - hvad som helst. Børnene lærer noget om hinanden, og de oplever at de andre er interesseret i deres liv, fordi de bliver nødt til at spørge ind til forskellige ting, for at finde fællesnævnere. Efter ca. 5 min samles alle i en stor kreds, og hver fra gruppen siger en ting, de har fundet frem til. De som normalt kan have svært ved at sige no-get i en stor gruppe, har nu muligheden på en forholdsvis tryg måde, fordi de allerede har snakket om det i den lille gruppe, hvor alle blev nødt til at komme til orde.

”Sko/tasker i en bunke”. Sko/taske/andet, samles i en bunke. Den voksne (eller et barn) tager en taske og de andre rækker hånden op, når de har et gæt på, hvem tasken tilhører. Når der gættes rigtig kommer barnet op, tager taske og siger sit navn højt. Den er god som navneleg. Skærper koncentration og opmærksomhed. Bar-net der henter sin ting, står nu foran alle de andre. En svær ting for nogen, men her er det i leg, lige for alle og der er hjælp/støtte fra den voksne. ”Trolden i æsken”: Alle børn stiller sig med hovedet nedad og forestiller sig, at de er en trold i æske. ”Om lidt når trolden springer op af æsken, er den…. – glad, ked af det, lykkelig, bange, har den fået en ven, scoret mål, har den fået dansefeber, hikke, mistet stemmen og så videre. Den voksne holder rammen og finder på de første følelser. Senere skiftes børnene til at finde på.

Børnene får lov til at være skøre, kreative og udleve div. følelser og til-stande på en tryg og sjov måde, for de er jo ikke dem selv, men en trold. Fordi de er i rolle som trold, er der mulighed for at glemme sig selv og slippe eventuelle begrænsninger for, hvad der kunne være pinligt eller for skørt som ”sig selv”.

”Råbeleg”Alle børn står f.eks. ved havet, og skal råbe til dem som sejler/bor på den anden side eller andet. Eller står i en skov og skal råbe til..?? Stille børn får mulighed for at få fat i deres stemmes kraft.Højtråbende børn eller dem med meget energi, får mulighed for at komme af med noget

20

energi på en konstruktiv og sjov måde. Den voksne understøtter med at sige, at sømanden, skovtrolden, eller hvem der nu råbes til, ikke kan høre noget, og de må forsøge igen og igen og endnu højere.

Når en tur er endt, og vi igen når skolen, afslutter vi ofte med at spørge børnene, hvad de synes, der har været det sjoveste på turen. Alle siger mindst en ting. Det giver dem muligheden for at scanne og fokusere på det positive, og lade dét få fylde i bevidstheden, for både børn og voksne.

21

Hjemstavnslære i 3. Klasse. Af Vagn Sørensen

Daværende 3. klasse begyndte før sommerferien med at grave ud til fun-damentet, så skulle der støbes og til sidst kunne vi så begynde at mure. Da vi havde støbt fundamentet, og mens betonen stadig var våd, fremsagde klassen sit eget grundstensvers som Hanne Mahler har skrevet:” Stenen vi lægger i jorden den kæreOg beder den må velsignet være.Den skal bære den stald vi skal byggeSom skal give dyrene læ og skyggeGid stalden må stå i mange, mange år!”

Derpå blev grundstensverset, en mønt og et glasperlehjerte nedlagt i en dåse og derpå støbt ind i fundamentet. Alt var nu gjort på bedste vis.De unge håndværkere er kommet i 4. Klasse, og allerede d.27. august beg-yndte vi igen på vores projekt. Først skulle vi grave stolper ned, som skulle bære taget. Der blev stampet i jorden, så både stolperne og børnene stod fast, der blev gået til den, det var friske folk der ville noget her i verden, og skal man ville noget må man stå fast! I dag d. 4. september har vi så holdt rejsegilde med taler, recitation og tostemmig sang. Det lød så smukt, at det måtte røre enhver som kom forbi og hørte de lyse rene stemme,r der fyldte rummet omkring ”stalden”. Tak 4. klasse!

Vi regner med at taget er på i løbet af næste uge, hvor byggeriet så afle-veres til fremtidens små håndværkere.

22

Fra engelskundervisningen i 10. Klasse Ivone Grene

I engelsktimerne i 10. klasse har vi arbejdet med Haiku, en traditionel japansk digtform, som består af 17 stavelser fordelt på tre linjer med 5-7-5 stavelser. De handler om en oplevelse i naturen, man har registreret med sine sanser. De foregår i nuet, beskriver en begivenhed, som når man "fanger en situation" med sit kamera.Her er nogle eksempler på nogle haiku digter skrevet af eleverne.

THE BIRD Laud pip from my bird It is a wonderful sound Like in the nature.

Anne Sofie THE VOLLEYBALL MATCH I am on the beach There is a volleyball match The red team has won. Emilie TIME Heady city air, Drifting through my thoughts once more, Drifting through my life.

Leah Breiss LADYBUG Tiny ladybug Really, really tiny bug. Ladybugs, that is.

FrederikkeLADYBUGLadybugs are free.They fly to the open sky,To bring good weather.

23

RoseTHE BIKE...... I ride the cool bike. I see the fantastic bike. Where are you going?Oliver

Klassen har også arbejdet med Cinquain, et format, som passer bedre til det engelske sproginspireret af haiku. Den består af 5 linjer med 2-4-6-8-2 stavelser.

Crowded Market People in town Coming to buy, to sell The humming of activity Crowded

Joseffa Ladybug Tiny Red with black dots Flying in the blue sky I want to be its companion To fly

Joseffa Broken idyll A walk It is lovely Two cute chipmunks play tag Suddenly a man shoots them down. BANG! Gone …

24

JoseffaSTORMSLightning,Springing past me,In through the open door,It lights upon my window sill,No more.

Leah Breiss THE HALLWAY It's dark. Where's the candle? I turn on the small lamp, It shines bright in the dark hallway. That's nice.

Rose“BEACHED THING”CreatureBig as a ship.Light glows from its broad back,Beautiful lightbulbs beaming bright.Now beached.

Frederikke A FEELING The sea. The big forest. A tear is on my chin. The nature is quiet and I smile. I cry. Anne Sofie

25

Skolens nye P-plads. Vagn Sørensen

Kl. er 7.15, travle forældre og børn i flere størrelser præger livet og myl-deret på og omkring skolens parkerings område. Nogen parkerer andre sætter af og kører videre, alt ser egentlig ud til at gå i god ro og orden. Sådan var det ikke de første dage efter skolestart, men da der kom skilte og retningsgivende pile hjalp det. Det var tanken, da byggeudvalget lavede en plan for ind - og udkørsler, at der skulle opstå et vist flow. Man kunne parkere hvis man havde små man skulle aflevere og sætte af eller køre videre, hvis det var større børn der kunne gå selv. Der er dog stadig prob-lemer med uhensigtsmæssig parkering, hvor man står for langt ude på hovedfærdselsåren. Der kan også blive plads til flere biler, hvis man holder tættere. Det håber vi at man selv kan se og derved løse problemerne. Det vil også være hensigtsmæssigt at man ved udkørsel, så vidt muligt, svinger til højre, når der er meget trafik på Strandvejen fra Oddervej mod byen, men lad hos se hvordan det går. Der er også den mulighed, at parkere læn-gere væk fra skolen, Skovbrynet, Carl Nielsens vej, og så gå turen gennem skoven.

På skolen og byggeudvalgets vegne ønsker vi en hensynsfuld parkering fremover og godt nyt skoleår.

26

SOLHJEMS VUGGESTUE ÅBNER!Af Mads Engelbrecht Rudolf Steiner –Skoleforeningen i Århus

Ja, kære læser. Så lykkedes det. Efter at have kigget og set på alle mulige steder til en Steinervuggestue, (vi købte endda et hus, men handlen måtte gå tilbage, da naboerne ikke ville have os)….ja, såsatsede vi alligevel på at klemme en vuggestue ind her ved vores skønt beliggende Steinerbørnehave og skole. Det bli`r både godt og praktisk for de kommende forældre og de herlige små poder, som vi glæder os til at modtage.

Et fint lille hus bygget ud fra cirkelprincippet er nu ved at skyde op. Vi har hentet god arkitekthjælp fra Morten Schmidt (tidligere elev) og medar-bejdere ved Schmidt, Hammer og Lassen, så den smukke tilbygning til ”stalden” kommer til at hænge sammen med skolens øvrige tilbygninger.Der gøres plads til 24 små børn fordelt på to stuer, og hyggelige krybberum bygges i skellet ind mod advokaterne i nr.94. Huset isoleres med træuld og bygges i miljøvenlige, åndbare materialer. Trods en langstrakt byggesagsbehandling hos kommunen fik vi både forhåndsgodkendelse og endelig godkendelse 1. Aug. 2012, og selvom vi havde håbet at kunne åbne tidligere, ligger det nu fast, at vuggestuen åbner 15.november 2012.Vi havde projektet i udbud og valgte at give opgaven til MARTIN BYG, og det er et samarbejde, der har fungeret rigtig fint. Onsdag d. 12.september holdt vi rejsegilde og råbte et fælles hurra for huset.

Men hvordan kan I da have råd til at bygge ? vil nogen spørge.Det kan vi, fordi skoleforeningen, som jo ejer nr. 96, er det sted hvor basarindtægter og husleje fra børnehave og skole flyder hen og bliver til frie midler. Midler, der kan hjælpe, når det kniber, eller som nu, når der er behov for et nyt pædagogisk initiativ til gavn for de helt små. Skoleforenin-gen har ikke en svulmende pengekasse, men den har så meget friværdi i nr.96, at vi har kunnet låne godt 5,6 mio til bl.a. vuggestuen, nye tilkørsels-forhold (der kommer et fint hvidt stakit op), renoveringsarbejde m.m.

Vi er så glade for at se vuggestuen komme på rette plads og skyde frem. Poul Fasdal og Thyge Madsen fra børnehaven har ydet en stor indsats sam-men med skoleforeningen.

27

Kirsten Lykkegård (leder af vuggestuen)har også været tæt involveret. Men intet af det var sket uden trofaste basarforældre, og de hjertekræfter børnehave og skole er fyldt af.

Må de hjertekræfter også finde vej i den nye vuggestue. Rigtig hjertelig til lykke – alle sammen.

28

BASAREN ER SKOLENS HJERTE.Varme julehilsner forældre Inger og Luise.

Vi sidder to mødre på en bænk i skolens gård og nyder den forsigtige sep-tember sol. Vi sidder her, fordi vi er blevet enige om, at slå et slag for årets julebasar. Vi taler om, hvad det er der gør skolen, og ikke mindst julebasaren, til noget særligt for os. Ingen af os er vokset op med Rudolf Steiner fra barnsben, men har taget et valg for vores børn og naturligvis dermed også os selv. Vi har valgt, at give vores børn en skole med andre værdier og en egenhed, som var fremmed for os på mange måder.Vi husker det da også som et intimiderende valg til at begynde med. Spørgsmål som: skal vi være inkarneret Rudolf Steiner? Er der særlige Steiner love og regler, som skal følges for at passe ind? Ikke mindst er der spørgsmålet omkring den anderledes undervisningsform? Kan vi som forældre leve op til det, der forventes af os?Nu har vi så været her et stykke tid. Vi har fundet ud af, at det ikke er voo-doo, og her er ingen svære regler eller love, som vi ikke kan leve op til. Til gengæld er der masser af glæde, hjertevarme og kærlighed til børn. Har det været det rigtige valg? Ja det er ingen af os i tvivl om, vores børn stortrives og vokser hver eneste dag.

For nu at komme tilbage til hvad det var vi sad her på bænken for. Hvad er Basaren for os? Vi er enige om, at det er den højtidsfest på skolen, som tydeligst symboliserer og indrammer skolens værdigrundlag og sjæl.Det er også den fest i løbet af året, vores drenge mest nyder at tage del i. Ikke mindst i kraft af at vi i fællesskab har været med til at på stablet den på benene, og det faktum at de kan dele oplevelsen med deres familie og venner uden for skolen. Der er jo alle de flotte ting, hyggen og de søde sager at byde gæsterne velkommen med. Som Alexander siger; ”Man bliver ligesom aldrig for stor til fiskedam og æbleskiver!”For begge vores familier er basaren startskuddet på den søde julemåned, med pynt, hygge og kalenderlys. Det kan da godt være at mor og far, fredag eftermiddag før basaren, har røde kinder, og er lidt vilde i øjnene, men når vi når til søndag, hvor freden sænker sig, og alt er vel overstået, ja så er det jo det hele værd. Hvad er det så der gør, at der har sneget sig en ubuden basargæst ind på

29

vores skole? En gæst som syntes, at slukke den glød basaren fortjener. Skyldes det, alt det kommercielle julerace som spreder sig i byens gader fra slut oktober til start november? Skyldes det det travle liv vi alle lever for at følge med tiden og ikke gå glip af noget? I hvert fald er det med tristhed i sindet, at vi og skolens øvrige basar udvalg, har måttet sande at gløden kun brænder ganske svagt i skolens basarhjerte.

For at tænde den gamle glød, vil vi derfor, fra vores og det øvrige basarud-valgs side ufortrødent puste til ilden, ved at opfriske alle de gode aspekter der gemmer sig i vores fælles basar.

Det værdisættende, det sociale, det økonomiske og det kommercielle aspekt.

Skolens værdigrundlag er bygget op om det frie menneske. At lade børnene vokse med deres evner. At tage del i læring og liv, med hensyn-tagen til fællesskabet og med kærlighed til livet. Med respekt for andre og for de forskelligheder som findes og trives, og finde styrke i det, at vi er forskellige.

Alle disse værdier er ligeledes indeholdt vi vores julebasar. Udvikling, læring, brug af de evner der ligger både lige for, men også dem som væk-kes af fællesskabet. Vi som forældre giver gennem vores deltagelse og engagement i julebasar-en et signal til vores børn om, at vi støtter op om skolen, og de værdier sko-len står for. Ikke mindst giver det et signal om, at vi gør det for vores børn.

Det sociale;Basaren er et fælles projekt, det største engagement på hele skoleåret. Børn, lærere og forældre er fælles om at stable et kæmpe stykke basarhis-torie sammen hvert eneste år. Ingen basar har nogen sinde været magen til den forrige på trods af de mange gode traditioner. Det er altid spæn-dende at se hvad der skal ske.

Det økonomiske:Der er intet fordækt, det er en helt åbenlys grund, BASAREN ER TIL FOR AT TJENE PENGE, ja så er det sagt. Et formål med basaren er naturligvis, at tjene penge ind til de ting, som ligger uden for det stramme driftsbudget, sådan er betingelserne for en friskole som vores. Basar indtægten er fingermærket til fornyelser og forbedringer af de fa-

30

ciliteter vores børn har glæde af hver eneste skoledag. Her kan nævnes nogle af de sidste nye; Ipads til overskolen, belysning i salen, fodboldbanen i den lille gård samt legeplads i den lille gård m.v. Altså ting vi alle kan glæde os over, når vi sender vores børn i skole. Ting som ikke ville kunne forefindes, hvis ikke vi laver en god indtægt på jule-basaren.

Det kommercielle:Ja, hvad er nu det for et ord at bruge i forbindelse med en Rudolf Steiner skole? Ikke mindst er det et meget vigtigt aspekt af skolens julebasar. Det er noget af det, skolen er kendt for ude i byen. Og en hyggelig basar giver god omtale, og rigtig god reklame for skolen. Vi er jo afhængige af, at der er forsat tilgang af nye elever hvert år. Basaren er med til at afmystificere Rudolf Steiner skolen, for de som tror, at vi er så anderledes, at der skal særlige kvalifikationer til for at melde sig ind.

Det er svært at få presset alt ind i hverdagen, men vi beder om, at alle tænker på ovenstående, og at vi med åbent sind spørger os selv, hvad kan jeg byde ind med?

Alle klasser i underskolen har gang i spændende ting til basaren igen i år, og overskolen byder - som altid - ind med praktiske gøremål, opgaven skal løftes i fællesskab, den kan ikke løftes af de få. Husk på at så længe man byder ind med noget godt, så møderman godt igen, og det er da værd at give videre til vores børn.

31

Tema for næste skoleblad

Kære Læser !

Næste skoleblad udkommer i december, og temaet er Advent og Jul .Vi vil derfor bede om forskellige artikler der belyser temaet.

Med venlig hilsen Redaktionen

32

S F O -den er go’

33

3. klasses Høsttur

34

Violin sælges

Navn: Antonius Stradinarin Faciebat

Inkl. bue, skulderstøtte, harpiks, kasse - både ny og oprindelig kasse

Pris 6.000 kr.

Kontakt: Stinne Mikkelsen Tlf. 2888 6707

35

TØMRERMESTER HENNING BAADSMAND

Har De opgaver indenfor:TØMRERARBEJDE, SNEDKERARBEJDE, MURERARBEJDE

-så ring for uforbindende snak om opgaven.Hjælp selv til Det bliver både sjovere og billigere.

TømrermesterHENNING BAADSMANDTlf 8652 0344Skanderborg

EKSTRA BILLIGT TILBUD PÅ ISOLERING MED ISOFIBER

Vidunder KnoldenTranbjergs spændende blomsterbutik,

hvor kvalitet og personlig betjening er i højsædet.

Her finder du altid årstidens blomster, - blomster til enhver lejlighed og spændende gaveartikler.

Vi leverer til både glædelige og sørgelige begivenheder.

Bestil på tlf. 8629 0411interflora

Vidunder_knolden.indd 1 20/09/06 16:01:03

36

Velkommen til Skjoldhøjs Grøntsagssalg

Vi sælger grøntsager af egen avl af biodynamisk kvalitet, suppleret med indkøbte grøntsager og frugt af biodynamisk og økologisk kvalitet. *

Hvis man har travlt, er det også muligt at maile en bestilling på forhånd (inden mandag kl.12.00), og afhente en færdigpakket pose ved boden onsdag eftermiddag. Er du interesseret i at blive under-rettet ugentligt om vareudbud og priser, så send os en mail til: morgenfrue2006@yahoo.dk.

Man er også velkommen til at besøge gården, hvor vi har grøntsagssalg hver torsdag eftermiddag kl. 14.00 til 18.00.

Hvis ingen af disse ordninger passer, kan man ringe til os, og vi kan prøve at fi nde en individuel løsning.

Grøntsagssalget på skolen og gården fi nder ikke sted i skoleferierne.

Med venlig hilsenSkjoldhøj LandbrugsfællesskabSkjoldhøjvej 248471 SabroKirsten Larsen, Simon Wiesner, Louise Lemche

* Hvad vi vil med vores initiativ og med slaget på skolen, kan man læse lidt om i skolebladet fra Skt. Hans 2009, Nr.76 Vol.19

Hver onsdag kl. 13.30 til 16.30 ved plankeværket mellem SFO og Specialklasserne.

37www.merkurbank.dk

DINE PENGE SKAL GIVE MERE ENDRENTE

38

39

40