dyrlægen udgave 1 af 6 2015

DYRLÆGEN

DYRLÆGEN 1/2015 · Februar 8. årgang · ISSN 1903-153X

FAGMAGASIN FOR DYRLÆGER, VETERINÆRSTUDERENDE OG VETERINÆRSYGEPLEJERSKER

Stine Elkjær Madsen har som dyrlæge for Danmarks politihunde en særlig indsigt i de to mest brugte racer i politistyrken, schæfer og labrador. Hun vil have hundeførerne til at træne de firbenede kolleger til et liv uden slidgigt og rygproblemer.

Royal Canin - styrker hundens karakter

Ekstra kilo har ingen godt af! DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE HUND!

Kan din hund suge maven ind?

3DYRLÆGEN • 1/2015Royal Canin - styrker hundens karakter

Ekstra kilo har ingen godt af! DET SKAL VÆRE LET AT VÆRE HUND!

Kan din hund suge maven ind?

Faglig fordybelse for veterinær- sygeplejersker7. marts afholdes Veterinærsygeplejerskernes Dag 2015. Programmet er spækket med faglige workshops om alt fra Facebook og forskning til allergihunde og anæstesi.

Af Mette KrogsgAArd

Når Veterinærsygeplejerskernes Fagforening inviterer til faglig fordybelse 7. marts, er det med workshops, der tager afsæt i medlemmernes ønsker. De tidligere års evalueringer af dagen har nemlig vist en tendens til, at veterinærsygeplejerskerne vil have mere faglighed og færre foredrag om arbejdsmiljø og bløde værdier.

På årsmødet for Sektion vedrørende Hund, Kat og Smådyr i 2014 var foredraget om anæstesi et ekstraordinært stort tilløbsstykke. Og derfor er anæstesi også en af de i alt fem workshops, som veterinærsygeplejersker og elever kan vælge imellem. På de andre workshops kan deltagerne fordybe sig i udvikling af periodontal sygdom, og hvad der sker i patientens mund, når sygdommen griber om sig hos hund og kat. Her er det specialdyrlæge i tænder, Jens Ruhnau, der underviser deltagerne i, hvordan de bedst undersøger patientens mund.

Et andet trækplaster på Veterinærsygeplejerskernes Dag er Karen Frost fra Hund & Træning, som fortæller om, hvad der sker i hundens hjerne, når den lærer noget nyt. Dagens øvrige workshops handler om støtteterapi til allergihunde, Facebook og nyhedsbreve. Sidst på dagen kommer forsker, zoodyrlæge og adjungeret professor ved Københavns Uni-versitet Mads Frost Bertelsen og fortæller om sit arbejde i felten.

Det er sjette år i træk, at Veterinærsygeplejerskernes Dag samler faggruppen til generalforsamling og efteruddannelse, som er til at betale. Og netop medlemmernes ønsker til ef-teruddannelse er en høj prioritet for Malene Brendorp Meyer, formand for Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

»Grundideen bag VSP-dagen var at skabe en dag for ve-terinærsygeplejersker, som både var hyggelig, havde faglige indslag, og som også kunne have emner som stress og psykisk arbejdsmiljø på programmet. Vi har dog i år valgt at gøre det lidt mere fagligt ud fra tidligere evalueringer,« siger hun og tilføjer, at arrangementet også er en måde at kommunikere med medlemmerne på.

Veterinærsygeplejerskernes Dag løber af stablen 7. marts på Hansenberg – Vranderup Østergård, som ligger uden for Kolding. Ved udgangen af januar havde 62 veterinærsygeplejersker og elever tilmeldt sig.

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Yderligere beskrivelse, priser og tilmeldingwww.evet.dk/kurser/aktuellekurser

e-vet ] Ole Rømers Vej 26 A ] DK-6100 HaderslevTlf. 74 53 08 48 ] Fax 74 53 08 04 ] www.evet.dk

Kommende kurser på

Besøg E-vets WEBSHOP på www.evetshop.dk

Se nye spændende kurser i 2015 på www.evet.dk under VBKC!

4. MARTSDiagnostik og behandling af cancerpatienter

i smådyrspraksis for VSP

13-14. MARTSMonitorering under anæstesi

19-20. MARTSUltralydsscanning, smådyr

10-11. APRILTandrøntgen

22-23. APRILSenior-hesten – forebyggelse, diagnosticering

og behandling

28-29. APRILFrakturbehandling af lange rørknogler

6-7. MAJOftalmologi, hund og kat

4 DYRLÆGEN • 1/2015

DYRLÆGEN udgives af JJ Kommunikation ApS Lykkegårdsvej 15, 4000 Roskilde, tlf. 4659 0550, e-mail: [email protected],www.jjkommunikation.dk

Magasinet sendes gratis til erhvervsaktive dyr-

læger, veterinærstuderende, der er medlemmer

af Veterinærmedicinsk Forening, og veterinær-

sygeplejersker, der er medlem af Veterinærsyge-

plejerskernes Fagforening.

Budskaber i klummer er udelukkende udtryk for

skribenternes egne holdninger og repræsenterer

således ikke nødvendigvis synspunkter hos fag-

magasinet DYRLÆGEN eller JJ Kommunikation.

Ansvarshavende redaktør: Jan B. Jensen

Faglig redaktion:Hanne Kortegaard, dyrlæge, Ph.D,

Institut for Mindre Husdyrs Sygdomme

Layout: JJ Kommunikation ApS

Tryk: Jørn Thomsen Elbo

Oplag: 3.300

Vil du modtage DYRLÆGEN på en anden adresse, skriv til [email protected]

Næste nr. udkommer 27. april 2015, deadline for indlæg er 1. april 2015. Kontakt redaktionen på tlf. 4659 0550 eller [email protected]

Forsiden: Stine Elkjær Madsen er dyrlæge for landets politihunde.

Foto: Lars Møller.

INDHOLD

28 36 22

6 Europæisk mastergrad til Aalborg-dyrlæge

8 Dyrevælfærd: Bedre dyreværnslov beskytter flere dyr

10 Stress hos heste – årsager og konsekvenser

14 Eksempler på forsøg, der har målt stress hos heste

16 Økonomi: I øjenhøjde med kunderne

18 Hypocalcæmi – et undervurderet problem i mælkeproduktionen

20 Bløde senge giver sunde køer

22 Zoo-dyrlægens eventyrlige forskning

26 Tapirer har tandproblemer

27 Ret og jura: Et nyt offentligt ejerregister er trådt i kraft

28 DDD bag kampagne for hensynsfylde hundeejere

32 Sygeforsikring hund

34 Sygeforsikring kat

36 Et specialisthus bliver til

39 Portræt af en specialist

42 Åbent Hus hos E-vet A/S

44 Et samlet mål for dyrevelfærd?

52 Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker tættere samarbejde med europæiske kollegaer

54 Politihundenes bedste ven

5DYRLÆGEN • 1/2015

Denne plads er reserveret:www.merial.com


Af Lotte overbjerg

Dyrlæge Niels Henrik Lund fra FAMILIE-DYRLÆGERNE i Aalborg er ikke bare Dan-marks men hele Europas første European Master in Small Animal Veterinary Medi-cine. Sidst i 2014 modtog han endelig sit eksamensbevis fra European School for

Advanced Veterinary Studies på universi-tetet i Luxemburg. Det var afslutningen på tre et halvt år, hvor han – mens han sideløbende passede sit job på klinikken i Aalborg – har rejst rundt i adskillige lande i Europa og modtaget undervisning af nogle af verdens mest anerkendte eks-perter.

»Det har været utroligt spændende og lærerigt at få lov at lære fra de allerbed-ste. Det var en stor fornøjelse at blive undervist af blandt andre en ekspert som Dr. Erik Teske fra Utrecht, som er en af de førende inden for intern medicin og onkologi, Dr. Hans Kooistra, der er en kapacitet inden for endokrinologi samt Dr. Reto Neiger i endoskopi,« fortæller Niels Henrik Lund.

Internationalt anerkendtNiels Henrik Lund har taget en master-grad i intern medicin og ortopædi inklusiv traumatologi samt tilvalg i endoskopi og kardiologi.

»Rent praktisk betyder denne uddan-nelse, at jeg nu har større indsigt i disse emner, og at jeg ganske enkelt bliver en bedre dyrlæge. Ligesom mine kolleger har jeg tidligere taget en masse forskellige kurser, jeg synes bare, der har manglet en sammenhæng – de er ikke lagt ind i en fast ramme, så man kan holde dem op mod hinanden. Den master, jeg nu har taget, er opbygget på de såkaldte ETC-point, der er internationalt anerkendte og giver en titel, der er kendt også i ud-landet. Det synes jeg er vigtigt i forhold til, at vi som danske dyrlæger kan markere os udenlands,« siger Niels Henrik Lund.

200 logs og ti rapporterDen nyslåede master lægger ikke skjul på, at de sidste par år har været hårde.

»Med studiet, fuldtidsjob på hospita-let, to børn, to hunde og en enkelt kone derhjemme har jeg været godt hængt op. Men heldigvis har jeg kunnet arbejde lidt på min uddannelse, når der har været hul-ler til det på hospitalet, og mine kolleger har været meget forstående,« siger Niels Henrik Lund.

Ud over den teoretiske og praktiske

Europæisk mastergrad til Aalborg-dyrlægeLange dage ved operationsbordet efterfulgt af lange nætter ved skrivebordet. Det har været hårdt arbejde for Niels Henrik Lund at tage en internationalt anerkendt master-uddannelse. Men nu er diplomet i hus, og dyrlægen fra Aalborg kan kalde sig den første master i smådyrs- medicin i Europa.

Med Niels Henrik Lunds specialisering håber FAMILIEDYRLÆGERNE i Aalborg at få flere henvisninger fra andre dyrlæger.


undervisning rundt omkring i Europa har uddannelsen også en del hjemmearbejde. Blandt andet skulle hver studerende af-levere 200 veldokumenterede case logs – det vil sige, at universitetet skal kunne gå tilbage i journalerne og finde rønt-genbilleder og andet, hvis der er brug for det. Logs'ne skal dække de emner, man har valgt på studiet. Derudover skal den studerende levere ti case reports med dybere udredninger, hvor alle røntgenbil-leder, blodprøver, scanninger og så videre er med. Der lægges stor vægt at på, at dyrlægens problembaserede tilgang til patienten fremgår.

I tillæg til logs og rapporter skal der udarbejdes en master thesis som er et mere videnskabeligt stykke arbejde. Her undersøgte dyrlægen forekomsten af anaplasmose hos hund i Himmerland.

Logs og rapporter er naturligvis hentet i FAMILIEDYRLÆGERNES hospital i Aalborg, og mange af dem er blevet bearbejdet hjemme ved Niels Henrik Lunds skrivebord i privaten, mens resten af familien – og de fleste andre mennesker – sov.

»Fra starten besluttede jeg, at jeg ikke ville sidde og arbejde på studiet i week-enderne, så derfor er størstedelen af mit hjemmearbejde lavet efter klokken 20, når mine børn er blevet lagt i seng,« siger Niels Henrik Lund.

Fokus på kræftbehandlingNiels Henrik Lund har gennemført studiet sammen med en række dyrlæger fra hele Europa, og samspillet mellem de europæi-ske kolleger har været givtigt.

»Jeg tror, det er sundt at måle sig med udenlandske dyrlæger en gang imellem. Det kan kun være en fordel for vores branche, at vi finder ud af, hvordan vi ligger i de forskellige nicher i forhold til de andre lande,« mener Niels Henrik Lund, der nævner arbejdsforholdene som eksempel.

»Der er ingen tvivl om, at vi herhjemme har væsentlig bedre forhold omkring ar-bejdstider og rettigheder, end dyrlægerne i Sydeuropa har,« siger han.

Men hvad angår onkologien mener den nordjyske dyrlæge, at vi i Danmark har en meget konservativ tilgang til emnet.

»Herhjemme er det kun ganske få spe-cialister, der giver kemoterapi til hunde – i flere af de andre nordeuropæiske lande er kemoterapi en del af den almindelige praksis.«

Så på dette område kom Niels Henrik Lund en smule til kort, fordi han ikke har

nogen praktisk erfaring med kemo-behandling.

Mere systematisk tilgangNiels Henrik Lund har tydeligt kunne mærke det faglige løft, uddannelsen har givet ham.

»Jeg har dygtige kolleger, men jeg kan mærke, at jeg har en lettere og mere sy-stematisk tilgang til diagno-sticering nu,« forklarer han.

FAMILIEDYRLÆGERNE får det ud af Niels Henrik Lunds uddannelse, at man internt kan henvise patienter med vanskelige diagnoser inden for specielt intern medicin men også endoskopi og kar-diologi til den nye master.

»Derudover er det vores håb, at vi får flere henvis-ninger fra andre dyreklinik-ker, fordi vi nu har ekspertisen i huset. Blandt andet er vi det eneste sted nord for Aarhus, der laver bughuleundersøgelser med kikkertmetoden, og det vil vi gerne udvide,« siger han.

Håber at kunne hjælpeNiels Henrik Lund blev den første dyrlæge i Europa, der fik diplom på at være Euro-pean Master of Small Animal Veterinary Medicine, men de kommende år vil flere

studiekammerater følge efter – mange af dem har bare ikke samlet de 200 case logs sammen endnu og mangler at få færdig-gjort deres master thesis.

»Men det er da lidt sjovt at være den første. Nu håber jeg, at mine kolleger rundt om i landet vil gøre brug af min viden, hvis de kører fast med en patient, og jeg måske kan hjælpe,« siger Niels Henrik Lund og hermed er den opfordring givet videre.

FAKTA

• Uddanelsen European Master in Small Animal Veterinary Medicine har kostet mellem 200.000 og 250.000 kroner inklusiv fly og overnatninger.

• Forløbet består af forelæsninger med europæiske eksperter rundt omkring i Europa kombineret med praktiske øvelser på egen arbejdsplads.

• I 2008 blev et samarbejde mellem European School for Advanced Veterinary Studies (ESAVS) og det Naturvidenskabelige Fakultet ved Universitetet i Luxemburg opstartet.

• This cooperation has enabled the establishment of a degree, the European Master of Small Animal Veterinary Medicine (EMSAVM), Dette samarbejde har gjort det muligt at oprette mastergraden ”Master of Small Animal Veterinary Medicine (EMSAVM)”.

Niels Henrik Lund blev den første dyrlæge i Europa,

der fik diplom på at være European Master of Small

Animal Veterinary Medicine.


I 1916 fik Danmark sin første dyre-værnslov. Loven skulle grundlæggende beskytte dyrene mod uforsvarlig behand-ling og unødig lidelse. Siden da er dy-reværnsloven blevet fornyet og ændret flere gange. Men der er stadig brug for forbedringer.

Den 5. februar fremsatte jeg endnu et forslag om ændring af dyreværnsloven i Folketinget. Ændringerne skal blandt andet forbyde sundhedsskadelig avl af familie- og hobbydyr, salg af hunde på markeder og sex med dyr. Det er nemlig hverken forsvarligt eller nødvendigt.

Ret til at kunne trække vejretÆndringen af dyreværnsloven betyder, at det bliver muligt for mig og fremtidens fødevareministre at stille krav til, hvor-dan familie- og hobbydyr må avles. Jeg mener for eksempel ikke, det skal være muligt, at fremavle hunde, der har så flade snuder, at de dårligt kan trække vejret.

Dyr er ikke mennesker – og vi skal ikke gøre dem til genstand for antro-pomorfisme. Men vi skal behandle og avle dem med respekt. Og det er ikke tilfældet, når vi fremavler hunde og katte på en måde, så vi ved, at de for eksempel får svært ved at trække vejret hele livet.

Det synspunkt er jeg ikke ene om. Tværtimod har en tværgående arbejds-gruppe med blandt andet dygtige dyrlæ-ger anbefalet, at vi skal se nærmere på reglerne for avl af familie- og hobbydyr. Med lovforslaget følger vi arbejdsgrup-pens anbefalinger, og jeg har med glæde noteret mig, at også Dyrlægeforeningen bakker op om forslaget.

Slut med salg af hunde på markederEn anden væsentlig ændring i dyreværn-sloven er et forbud mod salg af hunde på markeder. Forslaget er en del af ini-

tiativet ”et bedre hundeliv” fra 2014 og skal sætte en stopper for, at hunde bliver genstand for ukontrollerede im-pulskøb på markedspladser rundt om i landet.

Det er et stort ansvar at sælge, købe og eje en hund. Derfor er det nødvendigt, at køb og salg af hunde foregår på en kontrolleret og gennemtænkt måde. Det skal lovændringen medvirke til.

Forbud mod sex med dyrSidst men ikke mindst indfører vi et forbud mod sex med dyr. Det er forbudt i Sverige, Norge, Holland, England, Frankrig og Tyskland. Men i Danmark er sex med dyr i princippet stadig lovligt, så længe dyret ikke lider overlast. Det kan være svært at bevise for dyrlæger og andre sagkyndige, og med lovæn-dringen lader vi tvivlen komme dyret til gode.

Det er blevet sagt, at problemet er minimalt. For mig gør det ikke den store forskel. Danmark har også få tilfælde af korruption – derfor er det stadig ulovligt.

Derimod er det afgørende, at netop dyreværnsloven beskytter dyrene ret og liv. Derfor vil jeg nu feje den retslige tvivl til side og skære det ud i pap, så det i dyreværnsloven står lysende klart. Sex med dyr skal ikke være tilladt.

Med den melding sender vi også et klart signal til ind- og udland om, at Danmark ikke er fristed for overgreb på dyr. Vi skal naturligvis have samme dyrebeskyttelses- niveau, som de lande vi normalt sam-menligner os med.

Bedre dyreværnslov beskytter flere dyrDyreværnsloven skal forbedres. Derfor forbyder vi nu sundhedsskadelig avl af hobbydyr, salg af hunde på markeder og sex med dyr.

Dan Jørgensen, fødevareminister

Født: 1975 i Odense. Vokset op i Morud på Nordfyn.

Uddannelse:• Har studeret statskundskab på

Aarhus Universitet og University of Washington.

• Cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet i 2004.

Politisk karriere:• Formand for Frit Forum,

2001-2002.• Medlem af Europa-Parlamentet

siden 2004. Gruppeformand for de danske socialdemokrater i Parlamentet siden 2009.

• Næstformand i Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed.

• 12. december 2013: Afløser Karen Hækkerup (S) på posten som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Andre hverv:• Ekstern lektor på Institut for

Statskundskab på Aarhus Universitet, 2010.

• Ekstern lektor i miljøpolitik på Danish Institute for Study Abroad, 2011.

DY R E V E L F Æ R D

SkyVets ApSRobert Jacobsens Vej 66A

DK-2300 København S+45 8988 4170 www.skyvets.com [email protected]

Verdensledende online journalsystem er i Danmark

Efter 15 succesfulde år med Vetvision-systemet i Sverige, bringer vi nu vore kunder ind i fremtiden med Animana-systemet. Siden 1. november 2014 har IDEXX stået bag Animana. Det giver tryghed og en uhørt udviklingsstyrke.

Arbejder du alene? Har I en praksis? Er I en kæde af praksisser? Animana tilbyder en unik og fleksibel prissætning, hvor du betaler for månedens brug af systemet. Du slipper for dyre licenskøb og får simpelthen flere muligheder for færre penge. Kontakt os for information om systemet og vor attraktive opstartspakke inklusive konvertering af data fra dit gamle system.

Et komplet forretningssystem Kunde- og patientoverblik, kalender, tidsbestilling, journalskrivning, taksering, fakturering, lagerstyring, økonomistyring og markedsføring. Animana har det hele!

Når som helst, hvor som helst Med et online system som Animana, behøver du kun din web-browser. Intet skal installeres. Du har adgang fra kontoret, hjemme og på farten – fra din bærbare, tablet eller fra din smartphone.C

M

Y

CM

MY

CY

CMY

K

1502-Animana-DK-Advert-v2-crop-PRESS.pdf 1 09/02/2015 10:37:29


Af forsKer jAnne Winther Christensen og seniorfor-sKer jens MALMKvist. institut for husdyrvidensKAb, AArhus universitet.

1. Hvad er stress?Siden konceptet stress blev introduce-ret for mere end 75 år siden, er det i stigende grade blevet benyttet i faglit-teraturen. En litteratursøgning viser, at der de seneste år er publiceret mere end 4.000 videnskabelige artikler om året, som omhandler stress hos dyr. Denne artikel gennemgår stress og terminologien i forenklet form og giver nogle eksempler af særlig relevans for heste. Der findes en række mere eller

mindre forskellige definitioner af stress i faglitteraturen. Ofte defineres stress som en tilstand, hvor kroppens home-ostase er udfordret. En stressor er en ydre eller indre trussel mod oprethol-delse af denne homeostase (tabel 1).

Konceptet stress udvikledes særligt fra midten af 1900-tallet, hvor de to fysiologer Walter B. Cannon og Hans Se-lye undersøgte kroppens reaktioner på skadelige stimuli. De fandt, at de fysio-logiske reaktioner var nogenlunde ens, uanset hvilken belastning kroppen blev udsat for. Kulde, varme, sult, smerte og sygdom udløste altså forholdsvis non-specifikke fysiologiske reaktioner.

Resultaterne førte til dannelsen af ’the standard stress model’ (figur 1).

I henhold til denne standardmodel, udløser en stressor overordnet to sæt af fysiologiske reaktioner. Det ene er en aktivering af den sympatiske del af det autonome nervesystem (ANS), som for eksempel forårsager en øget puls, øget blodtryk, reduceret mave-tarm ak-tivitet og forøget sekretion af catecho-laminer (adrenalin og noradrenalin). Det andet sæt af fysiologiske reaktio-ner består af en øget sekretion af CRH (corticotropic releasing hormone) fra hypothalamus, som stimulerer hypofy-sen til at udskille ACTH (adrenocorti-cotropic hormon), som igen stimulerer binyrebarken til at frigøre glucocor-ticoider (primært cortisol hos heste og mennesker og corticosterone hos rotter). Dette system benævnes derfor passende Hypothalamic-Pituitary-Adre-nal-aksen (HPA-aksen).

Det er catecholaminer og glucocorti-coider, der tilsammen medierer de fleste af de ændringer, der udgør kroppens fysiologiske stressreaktion. Derudover udskilles også andre neuroendokrine substanser. Eksempler herpå er opioder som endorfiner, der udskilles fra hypofy-sen. De regulerer blandt andet smerte-følsomheden under stress. Ændringerne har til formål at hjælpe kroppen med at overkomme en akut belastning. Den re-ducerede smerteopfattelse gør individet i stand til at kæmpe videre på trods af skader og smerter. Samlet set betyder aktivering af ANS og HPA-aksen, at der mobileres energi (blandt andet øget glukose i blodbanen), vejrtrækningen øges, blodtrykket og pulsen stiger, og dele af kredsløbet lukker ned, så blo-det fortrinsvis pumpes til de organer og muskler, der har mest brug for ilt

Stress hos heste – årsager og konsekvenserEvolutionen har forsynet både dyr og mennesker med mekanismer, der hjælper kroppen til at modstå belastning. Det er hormoner, der regulerer kroppens stressforsvar. Når krisen er ovre, slukkes for stressreaktionerne. Fortsætter krisen, holder hormonerne kroppen i konstant alarmberedskab. Og det har alvorlige konsekvenser.

INTERNATIONAL KONFERENCE MED FOKUS PÅ STRESS HOS HESTE

• I august 2014 var Danmark vært for ’10th International Equitation Science Conference’, som netop havde hestes stress som et af hovedtemaerne. Konferencen samlede 235 forskere, praktikere, dyrlæger, konsulenter, studerende og andre interessenter fra 22 lande, herunder USA, Australien, Japan og en række Europæiske lande.

• I løbet af tre dage satte en række inviterede hovedtalere fokus på emnerne ’Interpretation of equine stress responses’, ’Learning & cognition’ og ’Sustainable training & riding’, og hovedtalerne blev suppleret af 30 mundtlige og 56 posterpræsentationer af de nyeste forskningsresultater.

• Proceedings fra konferencen kan downloades via: http://www.equitationscience.com/proceedings

• Næste konference afholdes 6-8. august 2015 i Vancouver, Canada.

International Society for Equitation Science er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme forskning inden for træning af heste, dels for at øge hestes velfærd, dels for at forbedre forholdet mellem hest og rytter. Et videre vigtigt formål er at få denne viden ud til praktikere, som for eksempel trænere og ryttere.

Læs mere om organisationen på www.equitationscience.com


og glukose. Samme systemer hæm-mer reproduktionsfysiologi og vækst. I en akut stress-situation omdirigeres dermed energi fra vedligehold og lang-sigtede 'investeringer' til aktiv reaktion (flugt/kamp). Kroppens stressreaktioner er derfor adaptive på kort sigt, mens længerevarende påvirkninger kan have alvorlige konsekvenser.

Der er yderligere to vigtige pointer med hensyn til stress hos pattedyr:

(1) Samme ydre fysiske påvirkning kan inducere forskellige grader af stress. Dyrets oplevelse af situationen har betydning for alvoren af en stressor. Dette er demonstreret blandt andet i en klassisk forsøgsrække af Jay M. Weiss, som viste, at faktorerne forud-sigelighed, kontrol og mulighed for ad-færdsmæssig ’outlet’ modulerer stress-reaktionerne (Weiss, 1968; 1971). Kort fortalt udsatte Weiss grupper af rotter for en standardiseret belastning i form af elektrisk stød. Denne stressor medførte glandulære mavesår, hvilket også var et at de kendetegn, som Se-lye rapporterede som en stressreaktion tilbage i 1936. Endvidere gav Weiss en delgruppe af rotter en advarsel i form af et lys, inden de fik elektrisk stød. Rotter som fik denne advarsel udviklede en mindre grad af glandu-lære mavesår, selvom de fik nøjagtig samme mængde og type af stød. Det vil sige, at en advarsel og dermed for-udsigelighed reducerer den skadelige effekt af en stressor. Ydermere tilfø-jede Weiss en ny forsøgsgruppe, hvor rotterne kunne slukke for strømmen ved at trykke på en pedal – strømmen blev dermed også slukket hos de andre grupper af forsøgsrotter. Forekomsten af glandulære mavesår faldt drastisk hos disse rotter, som havde en form for kontrol. Mulighed for kontrol over situationen gav altså en beskyttelse mod de negative effekter af stress. Dyrets oplevelse af stressoren har altså betydning, og stressreaktioner afhæn-ger blandt andet af, hvorvidt dyret har mulighed for kontrol og forudsigelighed i situationen, samt om dyret har mu-lighed for at afreagere (outlet).

(2) Reduceret mulighed for at udføre motiveret adfærd og fravær af be-stemte stimuli kan medføre stress.Det er ikke blot ydre fysiske hændelser (for eksempel angreb af rovdyr eller

elektrisk stød), men også ’indre hæn-delser’ som uopfyldte motivationer, der kan inducere stress. Fravær af relevante stimuli (for eksempel en artsfælle for et socialt dyr, som heste) kan optræde som en stressor, der kan bringe dyret i en tilstand af stress. Dette er vigtigt i relation til stress hos hus- og produkti-onsdyr, hvor en række adfærdsmæssige behov ikke fuldstændig kan opfyldes qua begrænsninger i opstaldning og management.

Dyr kan også have behov for at ud-føre flere bestemte adfærdselementer, der fører til målet. Det ses eksempelvis for fødesøgnings- og ædeadfærd, hvor koncentreret foder (som opfylder alle ernæringsmæssige behov) ikke opfylder dyrets biologiske behov for at udvise fødesøgnings- og ædeadfærd.

2. Konsekvenser af langvarig/kronisk stressKroppens stressreaktioner er ideelle til at overkomme en akut stressor.

Energi mobiliseres og leveres til de muskler og organer, hvor det er mest nødvendigt, smerteopfattelsen hæm-mes og dyre anabolske processer tilbageholdes, indtil den akutte stress-situation er ophørt. Fra det perspektiv er stressreaktionen adaptiv. Det er imidlertid også velkendt, at stress kan gøre os syge, og det sker, fordi krop-pens stressreaktion netop er udviklet til at overkomme akut, fysisk stress. Det er den type stressorer, som de fleste organismer udsættes for i deres naturlige miljø. Stress-induceret syg-dom sker, når kroppens alarmsystemer aktiveres for ofte eller i for lang tid ad gangen. Hvis kroppen konstant mobi-liserer energi ved at nedbryde oplagret protein medfører det nedbrydning af muskler og resulterer i svaghed og ud-mattelse.

Øgningen i den sympatiske del af det autonome nervesystem er som tidligere beskrevet adaptiv med henblik på at øge individets mulighed for at flygte og

Betegnelse Definition

Stress En tilstand, hvor kroppen er ude af fysiologisk homeostase.

Stressor Ydre eller indre påvirkning som indebærer en reel eller potentiel trussel.

Stressreaktion Kroppens reaktioner (adfærd, fysiologi, immun) som er designet til at genetablere kroppens balance.

Homeostase Kroppens indre stabilitet, som bringes ud af balance, når individets ud-sættes for en stressor. Kroppen bringes dermed i en tilstand af stress og udviser stressreaktioner, som sigter mod at genetablere balancen.

Tabel 1.

Trin 1. ANSHjerte-kar-system binyrer og

andre organerrygmarv

StressorMere ilt til muskler

Mere energi til muskler

Energimobilisering binyrer hypofyse hypothalamuscortisol

adrenalinnoradrenalin

nerver

ACTH CRH

Adfærdsreaktion: flugt, kamp

Trin 2. HPA-akse

Figur 1. ”The standard stress model”.


kæmpe. Det er den længerevarende og gentagne stress, som er forbundet med de negative konsekvenser, som også kendes fra mennesker – blandt andet kronisk forhøjelse af blodtrykket, be-skadigelse af hjertemuskulaturen, øget aflejring af kolesterol, øget sårbarhed over for infektioner og øget forekomst af mavesår. Også hos heste kan fore-komsten af glandulære mavesår være betydelig (for eksempel Malmkvist m.fl. 2012).

Reproduktionen hæmmes ligeledes af langvarig stress. Det er evolutionært fornuftigt, at stress forårsaget af blandt andet for høj populationstæthed eller for lav fødetilgængelighed reducerer reproduktionen og dermed vækstraten. Hos mange arter reducerer social stress forårsaget af lav rang reproduktions-evnen hos både hunner og hanner, ligesom det er velkendt, at en lang række psykologiske stressorer forstyrrer reproduktion hos mennesker. Endvidere er der dokumentation for, at vækst og kroppens vedligehold hæmmes af lang-varig stress.

Et af de mest komplekse emner i stressfysiologien er interaktionen mel-lem stress og immunsystemet.

Det er velkendt, at glucocorticoider hæmmer immunsystemet. Ved autoim-mune sygdomme, hvor et overaktivt im-munsystem fejlagtigt angriber kroppens egne celler, er standardbehandlingen tilførsel af kunstige steroider (det vil sige glucocorticoider), som har til for-mål at dæmpe immunsystemet.

Det kan undre, hvorfor immunsyste-met hæmmes af stress, og undersøgel-ser har vist, at der faktisk sker en for-øgelse af immunforsvaret umiddelbart efter individet er udsat for en stressor – sandsynligvis gennem aktiveringen af det sympatiske nervesystem – og at glucocorticoider sørger for, at immunsy-stemet returnerer til baseline. Derfor er det kun ved massiv og længerevarende

påvirkning af glucocorticoider, at im-munforsvaret hæmmes til under base-line (Sapolsky, 2002).

Stresshormoner har desuden en effekt på hjernen. Cortisol udviser negativ feedback på HPA-aksen på flere ni-veauer, inklusive inde i hjernen. Dette feedback sikrer, at plasma cortisol nor-malt falder efter den akutte reaktion, og når stressoren er ovre. Imidlertid kan kronisk stress, visse sygdomme og aldring forringe dette feedbacksystem (Sapolsky, 2002). Forsøg har også vist, at længerevarende stress, via de for-højede koncentrationer af cortisol, kan have negativ påvirkning på neuron an-tal og cellenydannelsen i hippocampus, og have negative effekter på blandt andet indlæring og hukommelse (Mor-ris, 2007).

3. Hvad kan forårsage stress hos heste?I både naturen og i husdyrholdet, ud-sættes heste for en række stressorer, inklusiv sygdom, smerte, manglende op-fyldelse af biologiske behov, tab af for-udsigelighed og kontrol. En af de hyp-pigste stressorer hos tamheste er social stress. Det hænder, at heste opstaldes med begrænset fysisk kontakt til andre heste, og undersøgelser har vist, at en-

Akutte stressreaktioner mobiliserer energi til flugt. Her i forbindelse med et forskningsprojekt om hestes frygtreaktioner.

Forskellige bogstaver indikerer statistisk forskel på P<0,05

Dag i forhold til fravænning

ng/g

35

30

25

20

15

10

5

0-1 1 2 3 10

Frav

ænn

ing

a

b

b b

a

Figur 2. Koncentration af cortisolmetabolitter (gns ± se) i gødning fra føl før og efter fravænning.


keltopstaldede heste har en stærk motivation for fysisk kontakt med artsfæller. Desuden er social ustabilitet en stressor. Nogle heste knytter sig stærkt til hinanden og kan være påvirket efter tabet af en anden hest, ligesom det at være ny i flokken kan være en væsentlig stressor. Forsøg har vist, at lav rang kan være forbundet med en forhøjet baseline-koncentration af cortisol (Christensen m.fl. 2012). Dette kan forværres ved mangel på mu-lighed for at undgå aggression på grund af uhensigts-mæssigt indrettede stalde eller luftefolde. Belastende træning kan også være en stressor, hvis for eksempel intensiteten eller kravene ikke er tilpasset hesten, hvis sadel, bid og hovedtøj ikke er tilpasset, hvis rytteren er for tung eller stiller urealistiske krav til hesten, samt er inkonsekvent eller hård i sin håndtering og ridning. Sidstnævnte i kombination med dårlig timing af beløn-ning gennem negativ forstærkning kan føre til tillært hjælpeløshed. Desuden har undersøgelser vist, at nogle træningsmetoder – for eksempel Low-Deep-and-Round – er mere akut belastende end andre metoder (Christensen m.fl. 2014). Selvom hesten er tilvænnet til transport, kan belastningen ved hyppig transport og miljøskifte ligeledes have negative konsekvenser.

Nervøse heste aktiverer oftere kroppens alarmsystem, og det er velkendt fra såvel heste som andre arter, at frygtsomme dyr kan have lavere reproduktionsevne, dår-ligere præstation og indlæringsevne og dårligere immun-system, hvilket hænger sammen med hyppig aktivering af stressreaktioner. En usikker rytter kan forøge hestens frygtreaktioner og udgør derfor en dårlig kombination med en nervøs hest. Endvidere kan for eksempel insekt-angreb være en stor belastning for heste om sommeren, særligt i områder hvor hestene ikke har mulighed for at undslippe insekterne. Engområder og områder med stil-lestående vand (søer) er ikke velegnede græsningsområ-der til heste, hvis der ikke er adgang til en bygning, der giver beskyttelse mod insektangreb.

4. Hvordan genkendes tegn på stress hos heste?Som praktiserende dyrlæge bør man være opmærksom på, at stress kan være en del af ætiologien bag multifak-torielle sygdomme og tilbagevendende problemer. Det er derfor en fordel at kende til hele hestens management, inklusive hestens mulighed for social kontakt, fri bevæ-gelse (foldophold), træning, fodring og andre rutiner herunder hyppig transport og eventuel ustabilitet i det sociale miljø. Ikke alle heste viser tydelige adfærdsmæs-sige tegn på stress, men stereotypier, unormal frekvens/varighed af normale adfærdstyper, for eksempel aggres-sion eller frygtreaktioner, skadevoldende adfærd, mang-lende trivsel og tillært hjælpeløshed (apati) kan alle være tegn på stress.

Det er vigtigt at identificere årsagen til den stress-relaterede adfærd og få ejeren til at tilpasse miljøet til hestens fundamentale behov. Veletablerede stereo-typier forsvinder dog typisk ikke, selvom hestens miljø forbedres, men man bør alligevel altid afstå fra at symptombehandle: Krybbebiderremme og indgreb udgør et velfærdsproblem, og man kan – med en målrettet indsats – ofte reducere hestens motivation for at ste-

reotypere i stedet for at reducere dens mulighed for at udføre adfærden. Ikke overraskende øger hindring af en stærkt motiveret adfærd hestens stressreaktioner (Frey-mond et al. 2014).

Det er den bagvedliggende årsag til stressreaktio-nerne, der bør identificeres, idet forskellige behandlinger oftest blot vil udgøre symptombehandling, såfremt he-stens stresstilstand består.

Resumé– Stressreaktioner indebærer ændringer i en bred vifte af

neuroendokrine reaktioner. Disse reaktioner er overord-net (men ikke helt) non-specifikke for den type stressor, der udløser dem.

– Stressreaktioner er adaptive og øger individets chance for overlevelse, når de er provokeret i relativt korte peri- oder som reaktion på fysiske stressorer. Manglende evne til at aktivere stressreaktioner kan være skadelig eller fatal.

– Når de samme reaktioner provokeres hyppigt eller i en længere periode, kan de forårsage eller forværre en lang række sygdomme. Stressrelaterede sygdomme op-står hyppigst som følge af en overaktivering af stress-reaktionen. Derfor kan manglende evne til at afslutte stressreaktionen være højpatogen.

– Dyrets oplevelse af stressoren afhænger af, hvorvidt si-tuationen indeholder elementer af tab af kontrol, tab af forudsigelighed og fravær af mulighed for at afreagere.

– Det er ikke blot ydre fysiske hændelser (for eksempel angreb af rovdyr, sult, ekstremt vejr eller elektrisk stød,

Når din tid er for dyr!

Dyrlægernes IT-løsning

Novasoft A/S Langdyssen 5, 8200 Århus N, Tlf. 7027 0744, Fax. 7027 0755 Mobil. 2172 6101, Mail. [email protected], www.novasoft.dk

Vetvision programmets journalfaglige dele er udviklet i samarbejde med følgende medarbejdere ved Hospital for Mindre Husdyr på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Lektor Thomas Eriksen,

Lektor Henriette Strøm, Dyrlæge Asger Wenck. Andre Bidragsydere: Lektor A.T. Kristensen, Hospital for Mindre Husdyr (tilpasning til problemorienteret journalisering POMR).

Hjælper med at holde journaler ajour, tidsbestilling, korrekt medicinering, overholdelse af lovgivningen og ikke

mindst fakturering.

Kontakt os gerne for en uforpligtende demonstration

af Vetvision


men også uopfyldte motivatio-ner (som manglende opfyldelse af artsspecifikke behov), der kan inducere stress.

– Der er en individuel variation i stressreaktioner, som særligt kommer til udtryk ved milde stressorer. Variationen kan hen-føres til den genetiske eller ud-viklingsmæssige baggrund, so-cial status og til miljømæssige faktorer.

ReferencerChristensen, J.W., Ahrendt, L.P., Lintrup, R., Gaillard, C., Palme, R., Malmkvist, J., 2012. Does learning performance in horses relate to fear-fulness, baseline stress hormone, and social rank? Applied Animal Behaviour Science 140, 44-52.Christensen, J.W., Beekmans, M., van Dalum, M., VanDierendonck M., 2014. Effects of hyperflexion on acute stress responses in ridden dressage horses. Physiol. Behav. 128, 39-45.Freymond, S.B., Bardou, D., Briefer, E.F., Bruckmaier, R., Fouche, N., Fleury, J., Maigrot, A.L., Ramseyer, A., Zuberbuehler, K., Bachmann, I., 2014. Physiological difference between crib-biters and control horses in a standar-dised ACTH challenge test. Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 25.Malmkvist, J., Poulsen J.M., Luthers-son, N., Palme, R., Christensen, J.W., Søndergaard, E. 2012. Behaviour and stress responses in horses with gastric ulceration. Appl. Anim. Behav. Sci. 142, 160-167.Morris, R., 2007. Stress and hippocam-pus. In: Andersen P, Morris R, Amaral D, Bliss T, O’Keefe J, editors. The hippocampus book. New York: Oxford University Press, p. 751-768.Sapolsky, R.M., 2002. The endocrino-logy of the Stress-Response. I: J.B. Becker, S.M. Breedlove, D. Crews & M.M. McCarthy: Behavioral Endocrino-logy, 2nd Edt., Massachusetts Insti-tute of Technology, s. 409-450.Weiss, J.M., 1968. Effects of coping responses on stress. Comp. Physiol. Psychol. 65, 251-260.Weiss, J.M., 1971. Effects of coping behavior in different warning signal conditions on stress pathology in rats. J. Comp. Physiol. Psychol. 77, 1-13.

Eksempler på forsøg, der har målt stress hos hesteStress som følge af træningsmetodeEn dansk-hollandsk undersøgelse har vist, at heste der rides ti minutter i Low-Deep-and-Round (LDR) har højere niveau af cor-tisol i spyttet i forhold til, når de blev redet ti minutter i konkurrence-holdning eller remonte-holdning. Femten danske dressurheste på M-niveau indgik i forsø-get, hvor de i et balanceret design på tre forskellige dage gennemred et standardi-seret dressurprogram med fem minutters trav, fem minutters galop og et minut med skridt i den angivne hoved-nakke-hold-ning. Udover cortisol-niveauet, blev der målt tøjletræk, puls, hjerteratevaribilitet og konfliktadfærd. Tøjletrækket viste sig at overstige de fem kilo, som var udstyrets øvre målegrænse, i op til 20 procent af tiden ved både LDR og konkurrencehold-ning. Undersøgelsen konkluderede, at LDR bør bruges med omtanke, da træningsme-toden er forbundet med en forhøjet akut stressreaktion.Kilde: Christensen, J.W., Beekmans, M., van Da-lum, M., VanDierendonck, M., 2014. Effects of hyperflexion on acute stress responses in ridden dressage horses. Physiology & Behavior 128, 39-45.

Fravænnings-stress kan måles i gødningenCortisol-metabolitter i gødning (faeces cortisol metabolites, FCM) er valideret som en non-invasiv metode til måling af

stress hos voksne heste. Metabolitterne kan måles i gødningen cirka 24 timer efter stressoren og er velegnede til måling af kraftige/langvarige stressorer eller som mål for baseline stress, såfremt gødnings-indsamlingen sker efter en periode uden forstyrrelser. I en ny undersøgelse målte vi fravænningsstress hos 38 føl og fandt en signifikant øget koncentration af FCM i fæces (på omkring 47 procent) de første dage, der returnerede til baseline dag ti efter adskillelsen fra hoppen. Kilde: Malmkvist, J., Ahrendt, L.P., Palme, R., Larsen, T., Christensen, J.W., 2014. Can faecal cortisol metabilites be used to measure weaning stress in foals? Proceedings of the 10th Int. Equi-tation Science Conference, Denmark, August 6-9 2014, s. 70.

Lav rang øger stressI en undersøgelse fandt vi, at heste med en lav rang i det sociale hierarki havde en højere udskillelse af cortisol metabolitter sammenlignet med højt-rangerende heste. Femogtyve 2-3 års DV vallakker indgik i forsøget, og de var alle på fold i en stor gruppe. Social rang blev registreret i en ressource-test og heste med høj rang havde lavere udskillelse af FCM. Forsøget dokumenterede ikke en sammenhæng mel-lem baseline FCM og hestenes frygtsom-hed og indlæringsevne.Kilde: Christensen, J.W., Ahrendt, L.P., Lintrup, R., Gaillard, C., Palme, R., Malmkvist, J., 2012.

Fysisk kontakt er et basalt behov hos heste og manglende opfyldelse kan medføre stress.


Eksempler på forsøg, der har målt stress hos hesteDoes learning performance in horses relate to fearfulness, baseline stress hormone, and so-cial rank? Applied Animal Behaviour Science 140, 44-52.

Stress og mavesårI en undersøgelse med 96 heste forekom glandulære skader hos 55.2 procent og non-gladulære skader hos 40.6 procent. Mængden af stivelse i foderet påvirkede de non-glandulære, men ikke de glandu-lære skader i hestens mave. Der blev fore-taget en case-kontrol undersøgelse med en mavesårsgruppe (n=30; med svære skader i den glandulære slimhinde) og en gruppe af kontrolheste uden mave-sår (n=30). Der blev kun fundet få for-skelle i adfærd mellem grupperne, blandt andet tegn på at mavesårshestene kan være mere motiverede til at æde. Selvom krybbebidning/vævning kun forekom hos mavesårsheste, kunne vi ikke påvise en statistisk sammenhæng, grundet et lavt antal heste med disse stereotypier (n = 5). Mavesårshestene viste ingen tyde-lige tegn (for eksempel dårligt huld) på mistrivsel, men de var kendetegnet ved en højere cortisol-reaktion, når de blev udsat for noget ukendt, det vil sige, at de var mere stressfølsomme. Det er uvist, om hestene havde udviklet mavesår på grund af deres højere stressfølsomhed eller om de glandulære skader havde ført til øgningen i stressreaktivitet. Det konkluderes derfor, at optimeret manage-ment, der reducerer stress, bør fremmes da det enten (1) potentielt kan dæmpe udviklingen af glandulære mavesår eller (2) beskytte heste med denne tilstand.Kilde: Malmkvist, J., Poulsen J.M., Luthersson, N., Palme, R., Christensen, J.W., Søndergaard, E. 2012. Behaviour and stress responses in horses with gastric ulceration. Applied Animal Behaviour Science 142, 160-167.

Lugten af fareI en forsøgsrække undersøgte vi hestes reaktioner på ukendte lugte, herunder urin fra rovdyr (ulv og løve), blod fra en stresset hest samt ulvepels. Vi fandt, at hestene brugte mere tid på at snuse i forhold til kontrolsituationen med vel-kendte lugte, men der var ingen frygt- reaktion i form aktivering af det sympa-tiske nervesystem. I et yderligere forsøg

udsatte vi en gruppe heste for ulvelugt sammen med en anden frygtprovokerende stimulus (pludselig lyd), og hestene rea-gerede med en kraftigere flugt- og stress-reaktion i forhold til kontrolgruppen, der kun blev udsat for lyden (uden ulvelugt). Rovdyrlugt er altså ikke skræmmende i sig selv, men det øger hestens opmærksom-hed, og hvis den udsættes for en yderli-gere skræmmende stimulus, reagerer den kraftigere end normalt.Kilde: Christensen, J.W., Rundgren, M., 2008. Predator odour per se does not frighten do-mestic horses. Appl. Anim. Behav. Sci. 112, 136-145.

Transportstress reduceres med feromonerFlere undersøgelser har vist, at trans-port øger aktiviteten i det sympatiske nervesystem (HR og HRV) og øger cor-tisolniveauet i spyt hos både naive og transport-vante heste. En ny undersø-gelse fandt, at produktet ’Equine Appea-sing Pheromone’ som i gel-form smøres rundt om hestens næsebor reducerede sympatisk aktivitet under transport i forhold til en kontrolgruppe med et placebo-produkt. Kilde: Assmundson, E.-L.J., Rannankari, F., Sas-

sner, H., Michanek, P., 2014. Effect of equine appeasing pheromone on heart rates of horses loaded for horse transport. Proceedings of the 10th Int. Equitation Science Conference, Den-mark, August 6-9 2014, s. 66.

Rytterens nervøsitet smittede af på hestenEt svensk forsøg undersøgte, om en per-sons nervøsitet kan overføres til hesten. I forsøget blev 37 hesteejere bedt om at trække eller ride deres hest fire gange rundt i en ridehal. De fik at vide, at fjerde gang ville en paraply blive slået op bag barrieren, idet de passerede med hesten. Paraplyen blev dog aldrig slået op, men man kunne alligevel måle en signifikant øgning i personernes puls i fjerde omgang på grund af forventningen om, at hesten ville reagere, når paraplyen blev slået op. Det interessante var, at man kunne måle en tilsvarende øgning i hestenes puls til trods for, at personerne tilsyneladende ikke gjorde noget anderledes. Deres ne-gative forventning udgjorde imidlertid et faresignal til hestene.Kilde: Keeling L. J., Jonare, L., Lanneborn L., 2009. Investigating horse-human interactions: The effect of a nervous human. The Veterinary Journal 181, 70-71.

Uopfyldte behov medfører stress som kan øge risikoen for stereotypier.


Af tinA LøvboM Petersen Når Kristian Ebdrup, erhvervskundechef i Lån & Spar, om kort tid sætter sig på skolebænken og tager hul på en række kurser, vil han ikke være i selskab med andre bankrådgivere fra den finansielle verden. De kurser, han følger, udbydes af Den Danske Dyrlægeforening, og medkursisterne er alle dyrlæger fra hele landet.

»For mig er disse kurser en helt unik mulighed for at møde nuværende og po-tentielle kunder og blive klogere på, hvad det er for udfordringer, de står med i deres hverdag. På kurserne er jeg på lige fod med dyrlægerne, og det betyder utrolig meget for mit arbejde efterfølgende,« fortæller Kristian Ebdrup.

Han har det seneste år arbejdet med dyrlæger som en af de primære målgrup-per i Lån & Spar, og han oplever, at han kan byde ind med masser viden og erfa-ring, som dyrlægerne kan bruge.

»Når vi på DDD’s kurser bliver under-vist i for eksempel personaleledelse eller kommunikation, så oplever jeg, at mange dyrlæger gerne vil vide, hvordan tingene foregår hos os i en bank. De spørger til, hvordan vi håndterer MUS-samtaler, eller hvordan vi styrker vores kunderelationer, og jeg synes kun, det er spændende at byde ind med mine erfaringer,« siger Kri-stian Ebdrup.

Selv vokset op med dyr omkring sigFor den 34-årige erhvervskundechef falder det helt naturligt, at han nu tæller mange dyrlæger blandt sine kunder og samar-bejdspartnere. Kristian Ebdrup er nemlig selv vokset op på et hobbylandbrug ved Kalundborg, hvor dyrlægen var en natur-lig del af hverdagen.

»Vi havde alle former for dyr på nær heste. Høns, ænder, får, grise, køer, hunde og katte. Så jeg har fra barnsben været med til at kastrere grise, ligesom jeg er vant til, at dyrlægen er en helt naturlig del af livet. Og så kender jeg jo også mange af de problemstillinger og den udvikling, der sker i disse år inden for

landbruget,« siger Kristian Ebdrup, som selv bor i Roskilde med sin kone og tre børn i alderen 3, 6 og 7 år.

Før Lån & Spar var han ansat i først Roskilde Bank og siden i Arbejdernes Landsbank, og han er glad for nu at kunne specialisere sig inden for nogle få brancher.

»Før arbejdede jeg meget bredt som rådgiver. Men her i Lån & Spar har jeg mulighed for at arbejde specifikt med nogle få brancher, herunder den veteri-nære branche, og det er en stor styrke,« siger han.

Stiller gerne spørgsmålPå DDD’s kursusrække for praksisejere, som Kristian Ebdrup deltager i, handler det næste kursus om, hvordan man styr-ker sine kunderelationer.

»Jeg glæder mig rigtig meget til det kursus, for det er jo også noget, jeg selv arbejder med i det daglige. Så jeg kan formentlig selv byde ind med vigtige er-faringer, som dyrlægerne kan bruge til noget,« siger han og tilføjer, at det også er hele netværksdelen og det sociale aspekt, der betyder meget i forbindelse med kurserne.

»Jeg møder dyrlæger fra hele landet, og de fleste ved efterhånden godt, hvem jeg er, og hvad jeg står for. Så selvfølgelig får jeg da også stillet en hel masse relevante spørgsmål fra dyrlæger, som måske står over for en udvidelse, nye indkøb eller andre ting, hvor de gerne lige vil have en professionel rådgivning ind over,« siger Kristian Ebdrup.

Omvendt har han også selv mulighed for at få stille alle de spørgsmål, der kan gøre ham klogere på branchen.

»Jeg kan stort set tillade mig at spørge om alt på de kurser, og det bruger jeg da aktivt til at komme endnu tættere på branchen og dyrlægerne. Jo mere jeg ved om de krav og udfordringerne, dyrlægerne møder i deres arbejde, jo bedre er jeg fremadrettet klædt på til at hjælpe og rådgive dem bedst muligt,« siger han.

I øjenhøjde med kunderneKunderelationer, markedsføring og personaleledelse er nogle af emnerne på DDD's kurser for praksisejere. For Lån & Spars erhvervskundechef, Kristian Ebdrup, er kurserne en oplagt mulighed for at blive klogere på branchen og komme i dialog med dyrlæger.

Ø KO N O M I

Kristian EbdrupErhvervskundechefLån & Spar

Direkte nr. 3378 [email protected]


Denne plads er reserveret:www.idt-biologika.de


Af KvægfAgdyrLæge troeLs LøWig LArsen, boehringer ingeLheiM vetMediCA

For mange dyrlæger i praksis er mælke-feber forbundet med erindringer om sene aftner eller tidlige morgener på vej ud for at give en ko en livreddende behandling. En ko med klassisk mælkefeber liggende fladt på siden responderer ofte med at komme op i brystleje og virke interes-seret i omgivelserne, inden dyrlægen har forladt ejendommen. Som terapeut kører man derfra med en god fornemmelse.

Nye undersøgelser har vist, at den klini-ske form af hypocalcæmi er betydligt min-dre omkostningstung end den subkliniske. I et studie af Reinhardt (2011) er det vist, at forekomsten af hypocalcæmi øges med stigende laktationsnummer (figur 1)

I figur 1 har man forudsat, at grænse-værdien mellem normal værdi for blodcal-cium og subklinisk hypocalcæmi går ved 2,0 mM, og at grænsen mellem subklinisk og klinisk hypocalcæmi går ved 1,5 mM. Prøverne er udtaget inden 48 timer efter kælvning på i alt 1.462 køer. Gennemsnit-ligt ses at mindst 50 procent af køerne oplever hypocalcæmi i de første 48 timer

efter kælvning, hvilket må siges at være et højt antal, når nu konsekvenserne af hypocalcæmi er så belastende for køer-nes velfærd og landmandens økonomi. Lidelser som blandt andet tilbageholdt efterbyrd, metritis, mastitis ketose og løbedrejning er relateret til forekomst af hypocalcæmi, hvorfor det er oplagt at gøre noget ved det. Martinez (2012) har lavet et studie, som viser, at man kan forebygge mere end 90 procent af alle børbetændelser, hvis man helt kunne undgå, at køerne kommer til at lide af hypocalcæmi ved kælvning.

Forebyggende tiltagDer er forskellige veje til at reducere ri-sikoen for hypocalcæmi. Her skal nævnes fire:• Tilpasset goldkofodring• Forsuring • Tilsætning af calciumbindere• Strategisk behandling af risikodyr.

Med tilpasset goldkofodring forstås en foderration, som tilgodeser koens ener-gimæssige behov samtidig med, at mine-ralbalancen og CAB-værdien er afstemt.

Typisk vil rationen bestå af majs, halm, soya/raps og goldkomineraler og vitami-ner, så koen ikke overforsynes med cal-cium. Det gør, at koen holder sit normale calciumstofskifte kørende gennem gold-perioden og derved bedre vil være i stand til at møde de stærkt stigende behov for calcium de sidste dage op mod kælvning.

Forsuring har været prøvet i Danmark for en del år siden, og det praktiseres stadig i en vis udstrækning i blandt an-det USA. Her tilsættes goldkofoderet en mængde af forsurende salte de sidste 14 dage op mod kælvning, som medvirker til at øge calciumudskillelsen i urinen. Derved vil koen have et forøget behov for calcium, hvorfor dens calciumstofskifte allerede før kælvning er i fuld aktivitet. Ved kælvning afbrydes tilsætning af forsurende salte, og koen kan nu bruge calciumstofskiftet til at forsyne mælke-kirtlen til mælkeproduktionen. Ulempen ved forsuring er blandt andet, at det kan reducere ædelysten i goldperioden, og at doseringen kan være vanskelig. Ved ned-sat ædelyst kan koen måske godt undgå at få mælkefeber, men i stedet har den stor risiko for at få ketose.

Calciumbindere har vundet indpas gen-nem de senere år. Ideen er, at binde cal-cium i foderet i de sidste to uger inden forventet kælvning og dermed ”sulte” kroppen for calcium. På den måde skal koen i gang med at mobilisere calcium før kælvning, og den skulle derved på linje med forsuring være klar til at mod-svare det behov, som opstår for calcium til mælkeproduktionen ved kælvning. Som ved forsuring kan der være proble-mer med doseringen og nedsat ædelyst efter tilsætning af calciumbindere med en efterfølgende risiko for ketose. Dette er blandt andet dokumenteret af Grabherr (2009). Ligeledes kan det nogle steder være svært at gruppere goldkøerne, idet calciumbindere kun bør gives til goldkø-erne de sidste 14 dage op mod forventet

Hypocalcæmi – et undervurderet problem i mælkeproduktionenMælkefeber er en stor økonomisk belastning for mælkeproduktionen – både subklinisk og klinisk. Men hvor stort er problemet, og hvad kan man som dyrlæge gøre for at reducere forekomsten af hypocalcæmi?

Lactation number

25%

1% 4%

41%

6%

49%

10%

51%

8%

54%

13%

42%

Normal

Sub- Clinical

Milk Fever

0 1 2 3 4 5 6 70.5

1.0

1.5

2.0

2.5

3.0

Calc

ium

(m

M)

Figur 1.


kælvning. Kan man ikke det, vil prisen for den forebyggende behandling stige, hvis det skal gives i en længere periode og måske også til kælvekvier, som går i samme boks.

En fjerde mulighed er at lave en strate-gisk calciumbehandling af alle risikodyr ved kælvning. Der findes adskillige orale produkter til forebyggelse af klinisk mæl-kefeber. De forskellige calciumsalte, der bruges til formålet, har varierende egen-skaber – nogle er eksempelvis ætsende, mens andre absorberes meget langsomt. Ulemperne ved at bruge orale produkter til forebyggelse af mælkefeber er, at det kræver meget opsyn med kælvningsafde-

lingen, så man får produktet givet retti-digt. Fordelene er så, at man til gengæld får givet en eksakt dosis, og kun til de dyr, som det er tiltænkt. Ikke uvæsent-ligt, når der eksempelvis går kælvekvier i samme boks som goldkøer.

Bovikalc fra Boehringer Ingelheim be-står af calciumchlorid og calciumsulfat pakket ind i en bolus. Fordelene ved Bo-vikalc er, at man får givet en eksakt dosis til hver enkelt dyr, at det går hurtigt at indgive, at calcium absorberes hurtigt samtidig med en langtidseffekt, og sidst, men ikke mindst, at produktet øger ef-fekten af kroppens eget calciumstofskifte og dermed hurtigere bringer koen i stand

til selv at dække kroppens calciumbehov. Desuden ses i studie af Oetzel (2013), at calciumniveauet i blodbanen falder markant cirka fire timer efter en i/v-calciuminfusion, og her vil det så være nyttigt at indgive en Bovikalc bolus for at undgå, at koen får et tilbagefald (se figur 2).

Et stort feltstudie i Wisconsin under ledelse af Dr. Gary Oetzel (2012) har vist, at tildeling af Bovikalc ved kælvning øger mælkeydelsen signifikant hos malkekøer. Forfatteren har ved selvsyn set produktet i brug i adskillige besætninger i Wiscon-sin, og hørt farmerne citere Gary Oetzels konklusion på studiet: ”Bovikalc makes good cows better!”

Fra egne målinger foretaget med hjælp fra fire dyrlægepraksis har vi fundet, at forekomsten af hypocalcæmi, defineret som et calciumindhold i blodet på min-dre end eller lig med 2 mM Ca mindre end 48 timer efter kælvning, varierer fra 8-75 procent. Fænomenet eksisterer således også herhjemme. Et par fagdyr-lægestuderende har derfor påtaget sig at lave en større undersøgelse for at afdække forholdet nærmere. Vi ser frem til at se resultaterne af deres arbejde her i 2015.

LitteraturlisteOetzel, Vet Clin Food Anim 29 (2013) 447-455.

Reinhardt, The Veterinary Journal 188 (2011)

122-124.

Grabherr, Journal of Animal Physiology and Animal

Nutrition 93 (2009) 221-236.

Martinez, J Dairy Sci. 2012 Dec;95(12):7158-72.

Oetzel & Miller, 2012 J. Dairy Sci. 95: 7051-7065.Figur 2. Calciumkoncentration i blodet hos ko efter calciuminfusion. (Oetzel, 2013).

Near cardiac ToxicityCalcitonin response (healts Ca mobilization)

Hours after treatment-4 0 4 8 12 16 20

20

16

8

4

0

12

24

24

Plas

ma

tota

l Ca,

mg/

dL

Hypocalcemic again

Normal blood calcium (8.5 to 10.0 mg/dL)


Af Mette KrogsgAArd

En undersøgelse i fire udvalgte malke-kvægsbesætninger viser, at køer både lever længere og har det bedre, når de har en blød seng. Det er Dyrlægerne Himmerland Kvæg, der er nået frem til resultatet – en blød seng giver færre ha-seproblemer, færre halte køer, uændret celletal og lavere dødelighed i staldene.

De nordjyske kvægdyrlæger satte sig for at finde gode alternativer til de el-lers kostbare sandsengebåse, da 180 af regionens mælkeproducenter blev in-viteret til det åbne landmandsmøde ”I seng med koen” i december 2014. Der-for foretog dyrlægerne en undersøgelse i fire forskellige kvægbesætninger, hvor landmændene havde ændret underlaget i sengebåsene. I alle fire besætninger smed landmændene madrasserne på porten, monterede en bagkant på sengebåsen og lagde i stedet fiberstrøelse, snittet halm og kridt eller sand i køernes senge.

På linje med sandsengebåseInternationale undersøgelser viser, at den optimale løsning i kvægbesætninger er sandsengebåse. Men det vil typisk kræve, at stalden bygges helt om, fordi sandet stopper de gyllekanaler og spalter, der er i de fleste nyere kostalde. Etablering

af sandsengebåse er derfor en dyr affære for mange af de landmænd, som har in-vesteret i nye stalde i løbet af 1990’erne og 00’erne.

»De stalde, der blev bygget for 10-15 år siden, har nogle store skumgummimåtter i sengebåsene, og mange landmænd står over for at skulle udskifte madrasserne nu. Det koster mellem 300.000 og 500.000 kroner for nye madrasser til en besætning på 200 køer. Men her er altså en mulig vej til en løsning, som på mange måder er bedre for køerne,« siger Anders Bundgaard Voss, der er kvægdyrlæge og adm. direktør i Dyrlægerne Himmerland Kvæg.

Effekten af at bruge gyllefiber eller snittet halm og kridt ligner nemlig den gode effekt, som kan opnås med sand i sengebåsene. For køerne hviler sig mere, hvis de har nogle bløde senge, og jo mere de hviler sig, jo mere mælk producerer de. Dertil kommer, at risikoen for trykninger nedsættes drastisk.

»Jo bedre lejet er, jo mere lægger de sig ned og hviler. Vi kalder det for ko-kom-fort. Og det betyder alt i alt, at køerne bliver ældre, og de ældre køer giver mere mælk,« siger Anders Bundgaard Voss.

Madrasser er hårdereMadrasserne er generelt hårdere at ligge på end de alternative sengeløsninger, som

de himmerlandske kvægdyrlæger har gen-nemgået. For når koen rejser sig, giver madrasunderlaget ikke efter på samme måde, og derfor får koen ikke en lige så stor vægtfordeling på hele kloven. Det betyder flere klemte haser og generede klove.

»Den løsning, som vi kan få med gyl-lefiber eller halm og kridt, reducerer den slags problemer. Samtidig er madrasserne forholdsvis dyre. Så med de metoder, vi nu har set nærmere på, kan landmændene med en relativt lille investering få lang-tidsholdbart inventar, som også giver et bedre underlag for køerne,« siger Anders Bundgaard Voss.

Halvandet års tilbagebetalingstid På en af besætningerne foretog dyrlæ-gerne en sundhedsøkonomisk analyse i SimHerd, der er en simuleringsmodel af en malkekvægsbesætning. Den viste blandt andet, at tilbagebetalingstiden var halv-andet år. Alligevel tror Anders Bundgaard Voss ikke, at fremtidens staldrenoveringer udelukkende vil indeholde sengebåse med gyllefiber eller halm og kridt.

»Nej, for der er jo også noget arbejde forbundet med det her. Nogle landmænd er glade for madrasserne, som skal skra-bes ned to gange om dagen. Men ifølge landmanden, der brugte gyllefiber, bru-ger han ikke længere tid på at passe sengebåsene, end han gjorde, da der lå madrasser,« siger Anders Bundgaard Voss.

Han påpeger, at selvom dødeligheden er halveret i de fire besætninger, som er blevet brugt i denne lille undersøgelse, så ligger det i dag kun på landsgennemsnit-tet. Der var altså tale om besætninger, som inden projektets start var mere ud-fordrede end gennemsnittet i forhold til skader på lemmer og klove.

»Vi har fundet et alternativ til sand, som vil være aktuelt i stalde fra 1990’erne og 00’erne,« siger Anders Bundgaard Voss og tilføjer, at den lavere dødelighed skyl-des de mindskede lemme- og klovproble-mer.

Præsentationer, data og fotos er til-gængelige på www.kvaeghim.dk.

Bløde senge giver sunde køer40 procent færre halte køer, en halvering af dødeligheden og forbedret reproduktion. Det er nogle af de fordele, fire kvægbesætninger har opnået ved at give køerne blødere senge.

I fire nordjyske besætninger har landmændene droppet de oprindelige madrasser og i stedet monteret en bagkant på sengebåsen og lagt fiberstrøelse, snittet halm, kridt eller sand i køernes senge.

http://www.kvaeghim.dk


Denne plads er reserveret:www.drbaddaky.dk


Mads Frost Bertelsen søgte til Canada for at arbejde som resident i Toronto Zoo. Her kunne han nemlig få mulighed for at arbejde med eksotiske dyr, som han havde drømt om, siden han var dreng.

Foto

Tob

ias

Wan

g


Af Mette KrogsgAArd

Når dyrlæge Mads Frost Bertelsen kaster sig over et forskningsprojekt, kan det til tider lugte lidt af røver og soldater. Hans jobbeskrivelse i zoo lyder på 50 procent forskning og 50 procent dyrlægearbejde for 280 arter, der strækker sig fra edder-kopper til elefanter. Bag sig har han flere eksempler på banebrydende forskning. Netop nu bruger han forskerkræfterne på at finde ud af, hvordan oryx-antiloperne overlever under ørkenens ekstreme be-tingelser med temperatursvingninger og små mængder mad.

Oryx-antilopen er i dag en truet dyre-art, men for ganske få år siden var arten uddød i naturen på grund af krybskyt-teri. Kun ved hjælp af avlsprogrammer lever arten nu igen i blandt andet den Saudi Arabiske ørken Mahazat as-Sayd, hvor Mads Frost Bertelsen har været med til at indoperere temperaturloggere i dy-rene og sætte gps-sendere om halsen på dem. Fra kontoret i København kan han nu følge med i dyrenes kropstemperatur, ligesom han kan se, hvor de befinder sig. I første del af projektet var dyrene også udstyret med sendere, som målte dyrenes aktivitetsniveau.

»Vi han se, at oryx-antilopernes krop-stemperatur kan svinge i takt med tem-peraturen i ørkenen,« siger han.

Hans sydafrikanske kollega i projektet er hjerneforsker og har fokus på antilo-pernes søvnmønstre. Den københavnske zoodyrlæge koncentrerer sig om, hvordan antiloperne overlever i ørkenen uden ad-gang til vand og med temperaturer, der svinger fra 50 grader om dagen til frost i nattetimerne.

»Man begriber ikke, at noget kan over-leve sådan et sted,« siger Mads Frost Ber-telsen, der selv har arbejdet i ørkenen fire gange i forbindelse med forsknings-projektet.

Projektet er udsprunget i den anden ende af temperaturskalaen. For emnet er global opvarmning, de arktiske dyr og deres overlevelse, når polerne smelter. Men det er i ørkenen, de særlige anti-loper lever lige på grænsen af, hvad der er muligt.

Who are you gonna call?I København Zoo kontakter dyrlæger fra andre zoologiske haver hver eneste uge Mads Frost Bertelsen og hans kollegaer. Da en giraf fra en anden zoologisk have skulle opereres for en medfødt hjertefejl, var det zoo-forskeren i København, kirur-gen ringede til. Han ville gerne vide lidt mere om, hvad der var fundet af hjerte-anatomi under et storstilet giraf-projekt.

»Men man kan også meget hurtigt blive verdensekspert, hvis man borer sig ned i et snævert område som for eksempel tapirens tænder. Det gjorde en speciale-studerende og jeg, men jeg tror ikke, at det har interesseret ret mange andre,« siger han.

Særligt krybdyr kan udfordre praktise-rende dyrlæger i en grad, så de må spørge til råds i zoo.

»Det kan være lidt sjovt, for nogle gange ringer folk og siger: ”Jeg har en skildpadde med tynd mave. Hvad fejler

den?” og det er jo stort set lige så umuligt at svare på, som hvis jeg spørger dem, hvad en hostende kat mon fejler,« siger han og smiler.

Med 280 arter under vingerne har zoo-dyrlægen aldrig en dag, hvor han kan løse alle udfordringer i et snuptag.

»Man bliver nok aldrig sådan rigtig god til sit arbejde som zoo-dyrlæge, men man bliver heller aldrig træt af det. Inden for andre discipliner ser man i løbet af fem år 97 procent af jobbets arbejdsopgaver, og man bliver hele tiden bedre. I zoo kan man være i 50 år og stadig kun have set måske 20 procent af de opgaver, der kan havne på dyrlægens bord,« siger Mads Frost Bertelsen om jobbet, der kræver en dyrlæge, som kan leve med daglige frustrationer.

Opdager nye sygdommeSom barn var Mads Frost Bertelsen både ’hestepige’ og drengen, der samlede på kranier, havde jordegern og læste alle Ge-rald Durrell’s bøger. Hans plan var klar. Han ville være zoolog. Men frygten for at ende på et gymnasium som underviser gjorde, at han valgte dyrlægestudiet. Han ville arbejde med fingrene i materien. Og det har han fået.

Da Cirkus Arena var i byen blev zoo-dyr-

Zoo-dyrlægens eventyrlige forskningDyrlæge Mads Frost Bertelsen fra København Zoo er ansat som både dyrlæge for de 280 forskellige arter og som forsker, der rejser på ekspedition i verdens regnskove og ørkener.

ZOO-DYRLÆGE HÆDRET AF KU

• Mads Frost Bertelsen er nyudnævnt adjungeret professor ved Københavns Universitet. Den 43-årige dyrlæge har både forsket i giraffer i Sydafrika og oryx-antiloper i Saudi Arabiens ørken. Til daglig er han en af tre dyrlæger i København Zoo.

• »Udnævnelsen er en anerkendelse af mit arbejde, og det er jeg stolt af,« siger Mads Frost Bertelsen, der blev indstillet til udnævnelsen af Institut for Veterinær sygdomsbiologi på Københavns Universitet.


lægen tilkaldt, for en af elefanterne havde en svulst på sin snabel. Mads Frost Bertel-sen skar svulsten af og tog den med hjem. Han var nysgerrig og ville vide, hvad det var. En histologisk undersøgelse viste, at svulsten lignede et sarkoid hos en hest, så prøven røg videre til undersøgelse på et belgisk laboratorium.

»Det lykkedes dem at finde en helt ny polyoma-virus, og det har vi publiceret som elefantens polyoma-virus,« siger zoo-dyrlægen, som kort tid efter publi-ceringen fik en schweizisk dyrlæge i røret. Han havde netop fundet det nye virus hos en af sine elefanter.

»Det er jo ikke noget, der sætter verden i stå, men det har et vist impact. Det er

sjovt at finde noget nyt, men det handler jo også om, at jeg får lov til at bruge tiden på at forfølge de ting, jeg falder over i mit arbejde,« siger dyrlægen, der føler sig heldig at have både tiden, inte-ressen og netværket, der gør det muligt at undersøge nye fund.

En vigtig del af Mads Frost Bertelsens prioriteter er at publicere sine studier. For det er en del af forskningen at identificere et problem, løse det og vise sine resul-tater, så andre kan bygge videre på dem, påpeger dyrlægen, der modsat flertallet af sine kolleger i andre zoologiske haver har det privilegium at forske halvdelen af sin tid.

»Når vi taler strategi, så kan man godt

lege med tanken om, at jeg uden tvivl ville få forsket endnu mere, hvis jeg kun fokuserede på det. Men ville det være ligeså sjovt? Nej. Ville det være ligeså relevant? Nej. Mit postulat er, at alt det almindelige dyrlægearbejde gør, at jeg bliver mere opmærksom på alle de om-råder, som trænger til forskning,« siger Mads Frost Bertelsen, der heldigvis har let ved at håndtere de mange skift i løbet af dagen.

Syg elefant på hormontripI dag har det største dyr i København Zoo, en hanelefant, fået fodproblemer. Men elefanten er uheldigvis i must, og derfor er det vanskeligt for dyrepasserne at komme tæt på og behandle foden. Nødløsningen er desinficerende fodbade og en lidt skrap antibiotikakur. Det er ganske vist en lidt ’grovmotorisk’ løsning, indrømmer dyrlægen, men bylderne ved elefantens negle må ikke udvikle sig til infektioner inde i foden, mens dyrepas-serne venter på bedre humør i elefant-buret.

»Det værste, der kan ske, er, at der kommer en knogleinfektion. For så er der ikke så meget, vi kan gøre,« siger Mads Frost Bertelsen om behandlingens nødvendighed.

I København Zoo har de længe forsket i bedøvelse. Og det ville da også være et glimrende alternativ til elefantens aktu-elle behandling, hvis det ikke var fordi, at elefanter reagerer bedst på stående bedøvelse, som selvsagt gør det svært at løfte gigantens fod.

Næsten alle dyrene i zoo er svære for dyrlægerne at komme i nærheden af. Sær-ligt hvis de er syge. For 90 procents ved-kommende skal de derfor bedøves, inden dyrlægerne kan hjælpe dem. Hvor nogle bedøvelser tidligere resulterede i dyr, der sov i timer og dage efter en behandling, arbejder Mads Frost Bertelsen og kolle-gerne blandt andet på bedøvelse, som hurtigere er ude af kroppen.

»Der er meget, vi kan lære endnu. Der

Et specialeprojekt fra København Zoo har vist, at flamingoer i zoologiske haver ofte har fodproblemer. Vildtlevende flamingoer har derimod ikke problemer med revner i fødderne. Et studie i haven har vist, at un-derlag af beton eller græs ikke er gavnligt for fuglenes fødder, mens sand er et glimrende underlag for dyrene.

Foto

Fra

nk R

ønsh

olt


er en uudtømmelig mængde ting, man kan undersøge for at finde ud af, hvad der virker bedst, er sikrest, virker hurtigst eller sikrer bedst iltning eller blodtryk,« konstaterer dyrlægen, som har udviklet særlige protokoller for bedøvelse hos flere dyr.

»Der er langt fra en one size fits all, inden for bedøvelse,« siger Mads Frost Bertelsen.

Blandt krybdyr er en af de store ud-fordringer, at de stopper med at trække vejret under bedøvelse. Et forskningspro-jekt i den københavnske have har derfor handlet om, hvordan klapperslanger ven-tileres bedst under bedøvelse.

»Tit gør folk næsten det samme, som de ville gøre på et almindeligt pattedyr.

Men det vasker al CO2 ud af kroppen og kan næsten tage livet af dem, samtidig med at de får højere blodtryk. De slanger, som vi næsten ikke ventilerede, havde det langt bedre,« siger han.

Mange maskiner til ventilering af dyr kan desværre ikke skrues tiltrækkeligt langt ned. Så hvis man ikke har adgang til specialiseret maskineri anbefaler for-skeren en pose og håndkraft.

»Der findes nogle løsninger, men det første skridt er jo at blive klar over, at man skal være opmærksom på det,« siger han.

Spion-igler skal finde jungledyrMads Frost Bertelsen har verden som sin arbejdsplads, hans forskning fører ham til

alverdens afkroge. Under et tapirprojekt i Malaysia blev en kollega bidt af en igle. Og det satte tanker i gang hos den ide-rige dyrlæge. For tænk engang, hvis man kunne spore, de dyr, iglen havde spist af inden den bed dyrepasseren. Et opkald til Tom Gilbert fra Center for Geogenetik på Københavns Universitet omsatte det, der virkede som en skør tanke til en realistisk plan. I dag arbejder en Ph.D-studerende med projektet fra den Malaysiske regn-skov, hvor en zoolog er ansat til blandt andet at indsamle igler og sende dem til København. Samtidig har feltbiologer samlet igler ind i Vietnem, Tasmanien og Madagaskar og sendt dem til den zoolo-giske have.

»Selv hvis iglerne er helt tomme og

Senest har Mads Frost Bertelsen skrevet kapitlet om giraffen til 8. udgave af Fowlers Zoo and Wild Animal Medicin. Men det var også ham, der aflivede giraffen Marius. »Ironisk nok, så er giraffer et af mine ekspertområder,« siger dyrlægen, der har været med i et forskningsprojekt om giraffers blodtryk. Resultaterne bruges til forskning inden for humanområdet.

Foto

Fra

nk R

ønsh

olt


sultne, kan vi finde ud af, hvem de har suget blod hos, ved at se på deres gensammensætning i maven,« siger Mads Frost Bertelsen.

Projektet viser sit værd på flere måder. Dels kan dyrenes færden i regnskoven kortlægges, så lufthavne og andre store projekter ikke placeres i områder, hvor der lever truede dyr. Derudover kan særlige dyrearter overvåges ved hjælp af ig-lerne. Men de små blodsugere kan samtidig være med til at spore helt nye arter.

»I naturbevarelsesprojekter går man mere og mere i retning af at forske ikke bare i en enkelt art men i alle de arter, der findes inden for et givent område. I Malaysia og Sydamerika gør Zoo det, at vi for eksempel planter træer eller får ledt en vej uden om et bestemt område. Med iglerne kan vi bagefter måle, om det har haft den effekt, som vi håbede på,« siger Mads Frost Bertelsen om metoden, der kan hjælpe med at kortlægge dyrene og deres færden.

»Vi har for eksempel haft tapir-fælder sat op i årevis, men vi har kun fanget en håndfuld. Vi vil gerne sætte satellit-sendere på dem, og med den her metode kan vi se, om vi overhovedet sætter fælder op de rigtige steder,« siger han.

Det er dog ikke hver dag, der er gennemsyret af eventyrlig forskning i verdens regnskove og ørkener. De mere lavpraktiske opgaver hører også med til jobbet. Omkring halvdelen af zoo-dyrlægernes arbejde med dyrene er forebyggende med fokus på vaccinationer, parasitter, vandkvalitet og temperaturer.

»Men folk vil jo helst høre om aben, der løb ud af buret eller elefanten, der væltede og måtte hejses op med en kran,« siger Mads Frost Bertelsen, der faktisk har en glimrende dinner-party-historie i elefanten Ida, som havde fået slidgigt.

Samtidig var hun drægtig, så hun stod altid og sov op ad væggen. Fire gange væltede de andre elefanter hende, og en kran måtte hjælpe den vordende mor på benene igen.

FremtidsforskningHvad fremtiden angår har Mads Frost Bertelsen ikke planer om at drosle ned. Projektet om ørkendyrenes tilpasningsevne til ekstreme betingelser vil han gerne føre videre med andre arter. Men også gnuers vandringsmønstre kalder på forskning. Formodningen er nemlig, at han-gnuerne slet ikke sover i de to måneder, det tager dem at vandre ned over Serengeti’s uendelige sletter.

»Gnu-projektet er primært interessant i det komparative perspektiv. For hvordan kan det være, at vi mennesker bli-ver syge, hvis vi ikke sover i to døgn, hvis gnuerne kan gå i flere måneder uden søvn? Det vil vi gerne finde ud af. Jeg er drevet af, hvordan vi gør livet godt for dyrene. Men pengene til store projekter kommer ofte, fordi dyrene bliver modeller for mennesker,« siger forskeren fra København Zoo og tilføjer, et af de store projekter, han har bag sig netop er et giraf-projekt, hvor girafferne var modeller for mennesker med forhøjet blodtryk.

Penge til et eventuelt gnu-projekt kunne komme fra læge-videnskaben eller militæret, hvor der er interesse i at holde soldater vågne i lang tid.

»Men helt basalt er det for os interessant, hvordan dyr fungerer i deres naturlige miljø, fordi det har stor betydning for deres overlevelse i naturen, hvis vi ændrer på deres betin-gelser. Derudover har det stor betydning for, hvordan de kan være hos os i Zoologisk Have,« siger Mads Frost Bertelsen.

Tapirer har tandproblemerTapirer i zoologiske haver har dårlige tænder. Mads Frost Bertelsen forsker i årsagen.

Girang er en af tapirerne i København Zoo. Han har tandproblemer, for tændernes rødder smuldrer væk. Da Mads Frost Bertelsen blev opmærksom på pro-blematikken, satte han og en specialestuderende sig for at finde ud af, hvor udbredt fænomet er blandt ældre tapirer i zoologiske haver. Sammen rejste de til Berlin og Holland for at se på kranier fra både vilde tapirer og zoo-dyr. Og under et projekt i Malaysia fik Mads Frost Bertelsen lejlighed til at gå nogle malaysiske tapir-tænder efter i gummerne. Konklu-sionen var klar. Omkring 50 procent af tapirerne i zoo havde dårlige tænder, mens kun 15 procent af de vilde dyr havde dårlige tandsæt.

»Vi har stadig ikke fundet ud af, hvorfor de taber tænder, og hvorfor tandrødderne smuldrer, men vi arbejder stadig med at finde årsagen. Nu har vi be-skrevet problemet, og det er jo typisk første skridt,« siger dyrlægen.

Det var tapiren Girang fra Københavns Zoo, der satte skub i Mads Frost Bertelsens forskning i tapirtænder.

Foto

Fra

nk R

ønsh

olt


R E T O G J U R A

I forbindelse med reformen af selskabslo-ven i 2009 blev det besluttet at indføre et offentligt register over ejerforholdene i aktieselskaber, anpartsselskaber, iværk-sætterselskaber og partnerselskaber. Det nye register, Det Offentlige Ejerregister, er nu åbent for registreringer. Formålet med Erhvervsstyrelsens nye register er at skabe øget åbenhed og gennemsig-tighed omkring ejerforholdene i danske selskaber.

Med Det Offentlige Ejerregister skal der fremadrettet ske en registrering hos Erhvervsstyrelsen af personer eller sel-skaber, som ejer fem procent eller mere af den samlede kapital eller stemmeret-tigheder i et selskab. Registrering er der-for aktuelt for alle selskaber – både det lille anparts- eller iværksætterselskab, som ejes og drives af en enkelt person og det store aktieselskab med flere ejere og ansatte.

Pligten til at registrere påhviler selska-bet og derved selskabets ledelse. Selve registreringen kan foretages digitalt på Virk.dk. Oplysningerne skal som udgangs-punkt opdateres, hver gang ejerandelene skifter hænder.

Ved registrering i Det Offentlige Ejer-register skal følgende oplyses: Navn, bo-pæl og CPR-nr. for danske ejere. Navn, CVR-nummer og hjemsted for danske virk-somheder – samt entydig identifikation svarende til CPR- eller CVR-nr. for uden-landske personer eller juridiske personer, eksempelvis TIN-nr.

OvergangsordningFor at sikre den bedst mulige opstart på Ejerregisteret er der indført en overgangs-ordning for selskaber, der eksisterer på tidspunktet for Ejerregisterets åbning. Selskaber, der er stiftet før 15. decem-ber 2014, skal inden for seks måneder registrere deres ejerforhold, sådan som de ser ud per 14. december 2014.

Eksisterende selskaber har således et

halvt år til at registrere deres ejer oplys-ninger i det nye register, der åbner for of-fentligheden 15. juni 2015. I den forbin-delse er det vigtigt at være opmærksom på, at ændringer i ejerforhold i sådanne selskaber, der sker den 15. december eller senere, skal registreres inden for 14 dage.

For selskaber stiftet den 15. december eller senere skal registrering af ejerforhol-dene foretages af selskabet inden 14 dage fra selskabets stiftelse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at alle nye selskaber således skal registrere ejerforholdene.

Ejerbog og EjerregisterEjerregister og Ejerbog er to forskellige begreber, og fremover skal de fleste sel-skaber registreres begge steder. Selska-ber er i henhold til Selskabsloven fortsat forpligtet til at føre en ejerbog, som er selskabets egen fortegnelse over samtlige kapitalejere og panthavere. Registrering i Det Offentlige Ejerregister er således en supplerende registrering.

Som nævnt bliver registeret offentligt tilgængeligt 15. juni 2015. Offentlig-gørelsen omfatter dog ikke oplysninger om ejere af ihændehaveraktier, som ejer under fem procent af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder.

Undlader man at registrere sit selskab rettidigt, kan det straffes med bøde.

Ejere af ihændehaveraktierRegistreringspligten omfatter desuden ejere af ihændehaveraktier. For ihænde-haveraktier, som er kendetegnet ved, at besiddelse af aktien i sig selv er tilstræk-kelig legitimation for ejerskabet, medfø-rer ejerregisteret endvidere en pligt for ejerne til at foretage en registrering af ihændehaveraktier, som lyder på under fem procent af selskabets samlede kapital eller stemmerettigheder. Dog er ihænde-haveraktier i børsnoterede selskaber und-taget fra registreringspligten.

Et nyt offentligt ejerregister er trådt i kraftDen 15. december 2014 trådte en række nye regler om et nyt offentligt ejerregister i kraft. Reglerne betyder, at selskaber fremadrettet skal registrere ejerne af selskabet.

Rune Tarnøadvokat med møderet for landsret, partner Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Tlf. 7011 0800mobil 2345 [email protected] – tvc.dk


Af Lotte overbjerg – foto hund Med hensyn

Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Eto-logi (DSKVE) og Sektion vedr. Hund, Kat og Smådyr (SvHKS) under Den Danske Dyr-lægeforening satte i januar gang i kam-pagnen Hund med hensyn, der indeholder gode råd til, hvordan hundeejere kan tage

hensyn til andre dyr og mennesker, når de går tur med deres hunde.

»Det er vores mål, at disse råd kan være med til at skabe en holdningsændring hos hundeejerne – og herved, at de kommer til at virke som et forslag til et egent-ligt ”etisk kodeks” for den hensynsfulde hundeejer,« fortæller Kirsten Brock, der

er dyrlæge på Højby Dyreklinik og har været tovholder for produktionen af kam-pagnen.

Hun slår fast, at kampagnen ikke skal fungere som en løftet pegefinger for hundeejere men derimod sætte fokus på almindelig sund fornuft.

Kampagnen består af en hjemmeside,

DDD bag kampagne for hensynsfylde hundeejereDen danske Dyrlægeforening står bag en kampagne, der skal få hundeejere til at vise mere hensyn over for andre dyr og mennesker. Med Hund med hensyn håber vi at kunne skabe et etisk kodeks for den hensynsfulde hundeejer, fortæller tovholderen for kampagnen.

Dyrlæge Kirsten Brock (tv.) fra Højby Dyreklinik ved Odense har været tovholder på produktionen af kampagnen, og hun deltager selv som statist på et af billederne – nemlig råd nummer 8: Søg hjælp ved uønsket adfærd.


hvor de ti gode råd er illustreret i billeder og videoklip, samt foldere, plakater og en facebook-side. Desuden er der produce-ret en række billeder og videoklip, som alle dyreklinikker frit kan vise på deres instore-tv. Alt materialet er gratis.

Debatmøde afgjorde indholdetArbejdet med kampagnen startede alle-rede for et lille års tid siden, da DSKVE i samarbejde med SvHKS indkaldte til et debatmøde, hvor der var repræsentation fra mange af de førende hundeorgani-sationer samt fra dyrlæger, adfærdsbe-handlere og hundeinstruktører, brugere af servicehunde samt politikere og em-bedsmænd.

»Vi havde også inviteret repræsentanter for dem, som ikke bryder sig om hunde, da deres oplevelser var afgørende for, hvad vi skulle fokusere på i kampagnen. Et af

deres vigtigste input var, at de ville have lov til at færdes i det offentlige rum uden at blive antastet af hunde. Og netop det emne behandler vi i kampagnens første gode råd, som ganske enkelt hedder ’Vis hensyn over for andre’,« fortæller Kirsten Brock.

Økonomisk støtte Debatmødet viste, at der var stor inte-resse for emnet, og efter mødet gik en række frivillige i gang med arbejdet.

»Vores mål var i samråd med en bred vifte af hundeorganisationer, at bringe fokus på, hvilke fornuftige råd og ret-ningslinjer, der kan opstilles for at vej-lede hundeejerne til at færdes med deres hunde på en hensynsfuld måde. Og det mundede så ud i de ti råd, som vi har fået illustreret via fotos og video,« fortæller Kirsten Brock.

Kampagnen har fået økonomisk støtte fra PDA- fonden (Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings fond), Dyrevel-færdspuljen og Dyrefondet.

»Vi vil gerne her bringe en varm tak for denne økonomiske støtte – uden denne havde vi ikke kunnet gennemføre kam-pagnen,« siger Kirsten Brock.

Hund med hensyn har fået omtale i ad-skillige landsdækkende og lokale medier, og på kampagnens facebook-side disku-teres de ti råd livligt.

DE TI GODE RÅD – I FORKORTET VERSION

1. Vis hensyn over for andre Kald din hund til dig og hold den i halsbåndet eller i kort snor, når du møder andre mennesker.

2. Hils på den gode måde Lad aldrig din hund løbe hen mod fremmede mennesker eller fremmede hunde, før du er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og din hund.

3. Træn et sikkert indkald Sørg for, at du har et sikkert indkald, så du til enhver tid kan kalde din hund til dig.

4. Sørg for at din hund bliver socialiseret Når du anskaffer dig en hvalp, så sørg for at den bliver grundigt socialiseret og miljø- trænet, så den kan begå sig blandt andre mennesker og hunde.

5. Lær hundens sprog at kende Din hund taler med hele kroppen – med øjne, ører, hoved, hale og kropsholdning. Jo bedre du forstår din hunds signaler, jo nemmere er det for dig at forebygge, at der opstår konflikter og ubehagelige situationer.

6. Kend din hunds personlighed Tag kun i hundeskov eller på friløbsarealer med din hund, når hunden er klar til det, og du ved, at den er god til at møde andre hunde.

7. Træn din hund Brug træningsmetoder, som er baseret på belønning. Det handler om at belønne hunden, når den gør noget ønsket – og ignorere eller forhindre det, når den gør noget, du ikke ønsker.

8. Søg hjælp ved uønsket adfærd Lad aldrig din hund gå med et adfærdspro-blem i lang tid – jo hurtigere der bliver taget hånd om det, jo lettere er det at behandle.

9. Opfyld hundens behov Sørg for at opfylde din hunds basale behov for kontakt, motion, aktivering og oplevelser – om nødvendigt med hjælp fra familie og venner.

10. Overhold regler og påbud Hold din hund i snor, når du lufter den, hvis skiltningen påbyder det. Sørg for altid at samle op efter din hund.

FAKTA:

Plakater, pjecer elektroniske billeder og videoklip kan bestilles gratis hos Dyrefondet på [email protected] eller tlf. 39 56 30 00

10 gode råd til den hensynsfulde hundeejer

Scan koden og se videoklip på hjemmesiden.

Følg os på

ww

w.hundm

edhensyn.dk

Vis hensyn over for andre

Kald din hund til dig og hold den i halsbåndet

eller i kort snor, når du møder andre

mennesker.

Sørg for at din hund bliver socialiseret

Når du anskaffer dig en hvalp, så sørg for, at

den bliver grundigt socialiseret og miljøtrænet,

så den kan begå sig blandt andre mennesker

og hunde.

Træn din hund

Brug træningsmetoder, som er baseret på

belønning. Det handler om at belønne hunden,

når den gør noget ønsket – og ignorere eller

forhindre det, når den gør noget, du ikke

ønsker.

Overhold regler og påbud

Hold din hund i snor, når du lufter den, hvis

skiltningen påbyder det. Sørg for altid at samle

op efter din hund.

Træn et sikkert indkald

Sørg for, at du har et sikkert indkald, så du

til enhver tid kan kalde din hund til dig.

Kend din hunds personlighed

Tag kun i hundeskov eller på fritløbsarealer

med din hund, hvis hunden er klar til det, og

du ved, at den er god til at møde andre hunde.

Opfyld hundens behov

Sørg for at opfylde din hunds basale behov for

kontakt, motion, aktivering og oplevelser – om

nødvendigt med hjælp fra familie og venner.

1

4

7

10

3

6

9

Hils på den gode måde

Lad aldrig din hund løbe hen mod fremmede

mennesker eller fremmede hunde, før du

er sikker på, at de gerne vil hilse på dig og

din hund.

Lær hundens sprog at kende

Din hund taler med hele kroppen – med øjne,

ører, hoved, hale og kropsholdning. Jo bedre

du forstår din hunds signaler, jo nemmere er

det for dig at forebygge, at der opstår konflik-

ter og ubehagelige situationer.

Søg hjælp ved uønsket adfærd

Lad aldrig din hund gå med et adfærds-

problem i lang tid – jo hurtigere der bliver

taget hånd om det, jo lettere er det at

behandle.

2

5

8

Kampagnen Hund med hensyn er blevet til på initiativ af Den Danske Dyrlægeforening, Sektion vedr. hund, kat og smådyr, samt Dansk Selskab for Klinisk Veterinær Etologi

og med økonomisk støtte fra Dyrevelfærdspuljen, Dyrefondet samt PDA’s Fond (Praktiserende Dyrlægers Arbejdsgiverforenings fond).

Til kampagnen Hund med hensyn hører blandt andet en plakat, hvor ti gode råd til den hensynsfulde hundeejer er illustreret med billeder.


Denne plads er reserveret:Boehringer Ingelheim Danmark A/S


Sygeforsikring HUNDAgria Dyreforsikring Alm. Brand Codan Dyrekassen Danmark Gartnernes Forsikring Gjensidige Forsikring If Skadeforsikring Nykredit Forsikring Topdanmark Tryg

Lovpligtig ansvarsforsikring 469 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt

466 kr. per år (fra 396 kr. for Pluskunder)

Fra 168 kr. per år 443 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt

389 kr. per år 331 kr. per år 354 kr. pr. år 331 kr. per år 441 kr. per år Afhænger af hundens alder, race og antal ansvarsskader de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador: 445 kr. per år

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

663 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesar-bejde. Dækker også person-skade på hundepasser.


Ring for pris 640 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelses- arbejde

616 kr. per år 537 kr. per år 572 kr. pr. år 537 kr. per år 658 kr. per år Udvidet ansvar er inkluderet i forsikringen. Dækker også personskade på hundepasser, ejers egne børn under 14, samt hushjælp. 445 kr. per år

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Tegnes sygeforsikringen, før hvalpen fylder fire måneder, er ansvarsforsikringen med i prisen resten af hundens liv. Pris afhænger af race og valgte forsikringer. Labrador fra 79 kr. per måned

2028 kr. per år (fra 1764 kr. for Pluskunder)Beregningen på en Golden Retriver

Fra 2.376 kr. per år 2.101 kr. per år. Prisen gælder for alle racer

1.945 kr. per år 1.509 kr. per år 1: 1.112 kr. 2: 1.386 kr.3: 1.926 kr.(afhænger af racen). Hertil lægges livsforsikrings-præmie, der er afhængig af hundens værdi.

1.509 kr. per år Gruppe 1: 1.415 kr. per år Gruppe 2: 1.617 kr. per år Gruppe 3: 2.324 kr. per år (afhænger af racen)

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsforløb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador, villa i Roskilde: fra 1.316 kr. per år

Mulighed for tilvalgs- dækninger

Ja. Medicin, genoptræning, pasning ved ejers sygdom med mere.

Ja Hundeansvar, udvidet ansvar, Syge- og ulykkesdækning samt livsforsikring for hund. Der er ingen under-tillægs-dækninger til disse 4.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS

for hunde under 6 månder. Dækker arvelige led- og knoglelidelser og udleveret medicin. Plusdækningen koster 298 kr.

Hundeansvar, udvidet ansvar. Sygeforsikring ej nødvendigt, alt inkl.

Nej – Nej Ja, udleveret medicin og genoptræning

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v. Med på Rejse. Pasning. Livdækning

Selvrisiko Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker deref-ter 80%

Selvrisiko på 0 kr. Dækker derefter 60%

740 kr. Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. – dækker derefter 80%

10 % af behandlingsudgiften – min. 1.053 kr. (2015)

Ved sygedækningen: 25% af dyrlægeregning, dog mindst 500 kr.


Fast selvrisiko på 750 kr. Dækker herefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%

Selvrisikoperiode Den faste selvrisiko betales en gang per 125 dage – uanset antallet af diagnoser

Ingen Behandlingsperioden omfat-ter et sygdomsforløb af højst 60 dages varighed

120 dage Per diagnose. Per behand-lingsperiode = 60 dage

60 dage 100 dage 60 dage 120 dage 120 dage

Krav ID mærkning Gyldig vaccine Gyldig vaccine + ID-mærkning

Gyldig vaccine + ID-mærkning

Raske hunde over 8 uger og yngre end 6 år

Gyldig vaccine og ID-mærkning





Medicin givet direkte på klinikken

Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja Ja Ja, inkl. smertestillende depotmedicin givet efter operation

Udleveret medicin Ja. 2.570 kr. per år (tillægsforsikring)

Ja Nej Ja. 2.558 kr. per år ved HundTotalPLUS

Dækker uden tillægsforsik-ring tilskud til medicin på recept (max. 1.000 kr.)

Nej Nej Nej Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægs- forsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. per år, inkl. halskrave, forbindingsmate-rialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l.Er en del af tilvalgsdæknin-gen Tænder og Medicin

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb Ja 1.970 kr. årligt Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja. Intet max. beløb Ja Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max.beløb

Genoptræning Ja. 6.370 kr. per år (tillægsforsikring)

– Nej Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv

Ja – – – Ja. Max 3.270 kr. per år ved tegning af tillægsforsikrin-gen Sygeforsikring Plus

Ja. 4.550 kr. per år. Ingen selvrisiko på genoptræning, kiropraktor, massage o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Fysisk Behandling m.v.

Max. årlig erstatning 21.230 eller 37.150 kroner per år. Samme dækning hele livet!

23.158 kr. 14.800 kr. 27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

20.000 kr. 22.574 kr. 15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

22.574 kr. 26.900 kr. 18.201 eller 28.313 kr.Summen nedskrives ikke for ældre hunde

Max.- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen max. alder

Minimum 8 uger. Max. 10 år Minimum 3 mdr. og max 4 år Minimum 8 uger. Max. 6 år. Sundhedsattest, hvis hunden er over 4 år

Minimum 8 uger. Max. 6 år. Sundhedsattest, hvis over 4 år

3 måneder til 5 år Minimum 6 uger. Max. 5 år 3 måneder til 5 år Minimum 8 uger. Max. 6 år Minimum 8 uger. Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år

Alder ved ophør Livslang sygeforsikring med samme dækning hele livet

Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

10 år Livsvarig. Samme dækning hele livet.

Livsvarig 12 år 10 år 12 år Livsvarig Livsvarig. Livdækning udlø-ber, når hunden fylder 10 år

Rabat Rabat ved medlemskab af Dansk Kennel Klub, DCH og Dyrenes Beskyttelse. Sam-lingsrabat ved flere hunde

5-15% rabat til pluskunder Ja – bl.a. kernekunde-rabat og rabat ved særlige gruppe- aftaler

Rabat ved mere end fire hunde, katte eller heste

10% til visse samarbejds-partnere – ring og spørg. Mulighed for 10% samlerabat privat

Nej – Nej 10% hvalperabat indtegnet inden 12 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsik-ringer

10% på Hundeansvar ved gennemført lydigheds- træning. 10% samlerabat ved flere forsikringer

Telefon 7010 1065 3547 7484 3355 5555 6357 1111 4371 1777 70 10 90 09 70 12 12 12 70 10 90 00 7013 7913 70 11 20 20

Hjemmeside www.agria.dk www.almbrand.dk www.codan.dk www.dyrekassen.dk www.garfors.dk www.gjensidige.dk www.if.dk www.nykredit.dk www.topdanmark.dk www.tryg.dk/hund

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.


Sygeforsikring HUNDAgria Dyreforsikring Alm. Brand Codan Dyrekassen Danmark Gartnernes Forsikring Gjensidige Forsikring If Skadeforsikring Nykredit Forsikring Topdanmark Tryg

Lovpligtig ansvarsforsikring 469 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt


Fra 168 kr. per år 443 kr. per år. Dækker også træning, konkurrencer, udstilling og jagt

389 kr. per år 331 kr. per år 354 kr. pr. år 331 kr. per år 441 kr. per år Afhænger af hundens alder, race og antal ansvarsskader de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador: 445 kr. per år

Udvidet ansvar inkl. lovpligtig ansvar

663 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelsesar-bejde. Dækker også person-skade på hundepasser.


Ring for pris 640 kr. per år. Tegnes kun ved træning med decideret bide- eller fastholdelses- arbejde

616 kr. per år 537 kr. per år 572 kr. pr. år 537 kr. per år 658 kr. per år Udvidet ansvar er inkluderet i forsikringen. Dækker også personskade på hundepasser, ejers egne børn under 14, samt hushjælp. 445 kr. per år

Sygeforsikring inkl. lovpligtig ansvar

Tegnes sygeforsikringen, før hvalpen fylder fire måneder, er ansvarsforsikringen med i prisen resten af hundens liv. Pris afhænger af race og valgte forsikringer. Labrador fra 79 kr. per måned

2028 kr. per år (fra 1764 kr. for Pluskunder)Beregningen på en Golden Retriver

Fra 2.376 kr. per år 2.101 kr. per år. Prisen gælder for alle racer

1.945 kr. per år 1.509 kr. per år 1: 1.112 kr. 2: 1.386 kr.3: 1.926 kr.(afhænger af racen). Hertil lægges livsforsikrings-præmie, der er afhængig af hundens værdi.

1.509 kr. per år Gruppe 1: 1.415 kr. per år Gruppe 2: 1.617 kr. per år Gruppe 3: 2.324 kr. per år (afhænger af racen)

Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsforløb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. Labrador, villa i Roskilde: fra 1.316 kr. per år

Mulighed for tilvalgs- dækninger

Ja. Medicin, genoptræning, pasning ved ejers sygdom med mere.

Ja Hundeansvar, udvidet ansvar, Syge- og ulykkesdækning samt livsforsikring for hund. Der er ingen under-tillægs-dækninger til disse 4.

Ja. Tilvalg af HundTotalPLUS

for hunde under 6 månder. Dækker arvelige led- og knoglelidelser og udleveret medicin. Plusdækningen koster 298 kr.

Hundeansvar, udvidet ansvar. Sygeforsikring ej nødvendigt, alt inkl.

Nej – Nej Ja, udleveret medicin og genoptræning

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v. Med på Rejse. Pasning. Livdækning

Selvrisiko Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker deref-ter 80%

Selvrisiko på 0 kr. Dækker derefter 60%

740 kr. Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. – dækker derefter 80%


Ved sygedækningen: 25% af dyrlægeregning, dog mindst 500 kr.


Fast selvrisiko på 750 kr. Dækker herefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%

Selvrisikoperiode Den faste selvrisiko betales en gang per 125 dage – uanset antallet af diagnoser

Ingen Behandlingsperioden omfat-ter et sygdomsforløb af højst 60 dages varighed

120 dage Per diagnose. Per behand-lingsperiode = 60 dage

60 dage 100 dage 60 dage 120 dage 120 dage

Krav ID mærkning Gyldig vaccine Gyldig vaccine + ID-mærkning


Raske hunde over 8 uger og yngre end 6 år







Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja Ja Ja, inkl. smertestillende depotmedicin givet efter operation


Ja Nej Ja. 2.558 kr. per år ved HundTotalPLUS

Dækker uden tillægsforsik-ring tilskud til medicin på recept (max. 1.000 kr.)

Nej Nej Nej Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægs- forsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. per år, inkl. halskrave, forbindingsmate-rialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l.Er en del af tilvalgsdæknin-gen Tænder og Medicin

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb Ja 1.970 kr. årligt Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja. Intet max. beløb Ja Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max.beløb

Genoptræning Ja. 6.370 kr. per år (tillægsforsikring)

– Nej Ja. To genoptræningsforløb i hundens liv

Ja – – – Ja. Max 3.270 kr. per år ved tegning af tillægsforsikrin-gen Sygeforsikring Plus

Ja. 4.550 kr. per år. Ingen selvrisiko på genoptræning, kiropraktor, massage o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Fysisk Behandling m.v.

Max. årlig erstatning 21.230 eller 37.150 kroner per år. Samme dækning hele livet!

23.158 kr. 14.800 kr. 27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

20.000 kr. 22.574 kr. 15.000 kr. Nedskrives for hunde over 7 år.

22.574 kr. 26.900 kr. 18.201 eller 28.313 kr.Summen nedskrives ikke for ældre hunde

Max.- og minimumsalder ved nytegning

Minimum 6 uger. Ingen max. alder

Minimum 8 uger. Max. 10 år Minimum 3 mdr. og max 4 år Minimum 8 uger. Max. 6 år. Sundhedsattest, hvis hunden er over 4 år

Minimum 8 uger. Max. 6 år. Sundhedsattest, hvis over 4 år

3 måneder til 5 år Minimum 6 uger. Max. 5 år 3 måneder til 5 år Minimum 8 uger. Max. 6 år Minimum 8 uger. Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til hunde, der er fyldt 9 år


Livsvarig. Den maksimale årlige erstatning nedskrives ikke, når hunden bliver ældre

10 år Livsvarig. Samme dækning hele livet.

Livsvarig 12 år 10 år 12 år Livsvarig Livsvarig. Livdækning udlø-ber, når hunden fylder 10 år

Rabat Rabat ved medlemskab af Dansk Kennel Klub, DCH og Dyrenes Beskyttelse. Sam-lingsrabat ved flere hunde

5-15% rabat til pluskunder Ja – bl.a. kernekunde-rabat og rabat ved særlige gruppe- aftaler

Rabat ved mere end fire hunde, katte eller heste

10% til visse samarbejds-partnere – ring og spørg. Mulighed for 10% samlerabat privat

Nej – Nej 10% hvalperabat indtegnet inden 12 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsik-ringer

10% på Hundeansvar ved gennemført lydigheds- træning. 10% samlerabat ved flere forsikringer

Telefon 7010 1065 3547 7484 3355 5555 6357 1111 4371 1777 70 10 90 09 70 12 12 12 70 10 90 00 7013 7913 70 11 20 20

Hjemmeside www.agria.dk www.almbrand.dk www.codan.dk www.dyrekassen.dk www.garfors.dk www.gjensidige.dk www.if.dk www.nykredit.dk www.topdanmark.dk www.tryg.dk/hund

Kilde: Ovenstående forsikringsselskaber

Pr. 1. januar 2015


Agria Dyreforsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes Forsikring Gjensidige Nykredit Forsikring Topdanmark Tryg

Sygeforsikring Pris afhænger af race og valgt dækning. Sygeforsikring af huskat med årlig dækning på 21.230 kr. og selvrisiko på 956 kr. koster 81 kr. per måned

933 kr. per år 879 kr. per år 1.102 kr. 1.102 kr. 959 kr. per år Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsfor-løb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. huskat, villa i Roskilde: fra 637 kr. pr. år

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin og Tryghed (bl.a. pasning af kat hvis ejer bliver syg).

Ingen tilvalg. 2 genoptrænings-forløb i kattens liv er med i sygeforsikringen.

- Nej Nej Ja, udleveret medicin og genoptræning (genoptræning max 3.270 kr. per år)

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v.Med på Rejse. Pasning. Livdækning

Selvrisiko Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker derefter 80%

Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. Dækker derefter 80%

10 % af behandlingsudgiften -min. 1.053 kr.(2015)


Fast selvrisiko 750 kr. Dækker derefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%.

Selvrisikoperiode Den faste selvrisiko betales kun en gang per 125 dage uanset en eller flere diagnoser

120 dage Per diagnose. Per behandlings-periode = 60 dage

60 dage 60 dage 120 dage 120 dage

Krav ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning


Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja Ja, inkl. smertestillende depot-medicin givet efter operation


Dækkes ikke Ja, max. 1.000 kr. Nej Nej Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. pr. år, inkl. hals-krave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Tænder og Medicin

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max.beløb

Max årlig erstatning 21.230 eller 37.150 kroner. Samme dækning hele livet!

27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når katten bliver ældre

15.095 kr. 22.574 kr. 22.574 kr. 26.900 kr. 18.201 eller 28.313 kr.Summen nedskrives ikke for ældre katte

Max- og minimumalder ved nytegning

Mindst 6 uger. Ingen max. alder

Midst 12 uger. Under 7 år. Dyrlægeattest, hvis katten er over 5 år

Mindst 8 uger. Under 7 år. Sundhedsattest, hvis katten er over 5 år.

3 måneder til 5 år 3 måneder til 5 år Mindst 8 uger. Max 6 år

Mindst 12 uger (lovbefalet minimumsalder for handel med killinger). Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til katte, der er fyldt 12 år


Livsvarig. Samme dækning hele livet.

14 år 12 år 12 år Livsvarig Livsvarig.Livdækning udløber, når katten fylder 13 år

Rabat 10% Killingerabat, hvis tegnet før 16 uger. Rabat ved medlem-skab af diverse katteklubber og Dyrenes Beskyttelse. Samlings-rabat ved flere katte

Rabat ved medlemsskab af Fe-lis Danica eller Kattens Værn. Rabat ved mere end fire katte, hunde el. heste

Mulighed for 10% samlerabat Nej Nej 10% killingerabat, hvis indteg-net før 16 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer

10% samlerabat ved flere forsikringer

Telefonnummer 7010 1065 6357 1111 4371 1777 7010 9009 7010 9000 7013 7913 70 11 20 20

Hjemmeside www.agria.dk www.dyrekassen.dk www.garfors.dk www.gjensidige.dk www.nykredit.dk www.topdanmark.dk www.tryg.dk/kat

Pr. 1. januar 2015

Sygeforsikring KAT

Denne oversigt kan rekvireres som PDF. Vi tager forbehold for eventuelle trykfejl.


Agria Dyreforsikring

Dyrekassen Danmark

Gartnernes Forsikring Gjensidige Nykredit Forsikring Topdanmark Tryg

Sygeforsikring Pris afhænger af race og valgt dækning. Sygeforsikring af huskat med årlig dækning på 21.230 kr. og selvrisiko på 956 kr. koster 81 kr. per måned

933 kr. per år 879 kr. per år 1.102 kr. 1.102 kr. 959 kr. per år Afhænger af alder, race, bopæl, boligtype og antal sygdomsfor-løb de seneste 2 år. Fx 3 år gl. huskat, villa i Roskilde: fra 637 kr. pr. år

Mulighed for tilvalgsdækninger

Ja. Medicin og Tryghed (bl.a. pasning af kat hvis ejer bliver syg).

Ingen tilvalg. 2 genoptrænings-forløb i kattens liv er med i sygeforsikringen.

- Nej Nej Ja, udleveret medicin og genoptræning (genoptræning max 3.270 kr. per år)

Ja. Tænder og Medicin. Fysisk Behandling m.v.Med på Rejse. Pasning. Livdækning

Selvrisiko Fast selvrisiko på 657, 956 eller 2.016 kr. Dækker derefter 80%

Dækker 80%, derefter 659 kr. i selvrisiko

754 kr. Dækker derefter 80%



Fast selvrisiko 750 kr. Dækker derefter 90%

Fast selvrisiko på 758, 1.213 eller 1.820 kr. Dækker herefter 90%.

Selvrisikoperiode Den faste selvrisiko betales kun en gang per 125 dage uanset en eller flere diagnoser

120 dage Per diagnose. Per behandlings-periode = 60 dage

60 dage 60 dage 120 dage 120 dage

Krav ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning Gyldig vaccine og ID-mærkning


Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja Ja, inkl. smertestillende depot-medicin givet efter operation


Dækkes ikke Ja, max. 1.000 kr. Nej Nej Ja. Max 1.964 per år ved tegning af tillægsforsikringen Sygeforsikring Plus

Ja. 3.033 kr. pr. år, inkl. hals-krave, forbindingsmaterialer og støttebind. Ingen selvrisiko på medicin o.l. Er en del af tilvalgsdækningen Tænder og Medicin

Dækning af laboratorieudgifter

Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max. beløb Ja Ja Ja Ja. Intet max. beløb Ja. Intet max.beløb

Max årlig erstatning 21.230 eller 37.150 kroner. Samme dækning hele livet!

27.716 kr. Den maksimale erstatning nedskrives ikke, når katten bliver ældre

15.095 kr. 22.574 kr. 22.574 kr. 26.900 kr. 18.201 eller 28.313 kr.Summen nedskrives ikke for ældre katte

Max- og minimumalder ved nytegning

Mindst 6 uger. Ingen max. alder

Midst 12 uger. Under 7 år. Dyrlægeattest, hvis katten er over 5 år

Mindst 8 uger. Under 7 år. Sundhedsattest, hvis katten er over 5 år.

3 måneder til 5 år 3 måneder til 5 år Mindst 8 uger. Max 6 år

Mindst 12 uger (lovbefalet minimumsalder for handel med killinger). Ingen maks. alder. Livdækning sælges ikke til katte, der er fyldt 12 år


Livsvarig. Samme dækning hele livet.

14 år 12 år 12 år Livsvarig Livsvarig.Livdækning udløber, når katten fylder 13 år

Rabat 10% Killingerabat, hvis tegnet før 16 uger. Rabat ved medlem-skab af diverse katteklubber og Dyrenes Beskyttelse. Samlings-rabat ved flere katte

Rabat ved medlemsskab af Fe-lis Danica eller Kattens Værn. Rabat ved mere end fire katte, hunde el. heste

Mulighed for 10% samlerabat Nej Nej 10% killingerabat, hvis indteg-net før 16 uger. Mulighed for samlerabat ved flere forsikringer

10% samlerabat ved flere forsikringer

Telefonnummer 7010 1065 6357 1111 4371 1777 7010 9009 7010 9000 7013 7913 70 11 20 20

Hjemmeside www.agria.dk www.dyrekassen.dk www.garfors.dk www.gjensidige.dk www.nykredit.dk www.topdanmark.dk www.tryg.dk/kat

Kilde: Danske forsikringsselskaber

• Trænger din virksomhed til at blive mere synlig?

• Sælger du et produkt, der trænger til særlig opmærksomhed?

Så få lavet en præsentations-video hos os.

Vi har udstyr, journalister og fotografer – og vi guider jer sikkert igennem til et godt resultat.

VIDEOPRÆSENTATIONER

Kontakt os for mere info på

4659 0550

www.jjkommunikation.dk


Et specialisthus bliver tilEn øjenpaneldyrlæge og en specialdyrlæge i hudsygdomme. Det er det nye hold hos Rudersdal Dyreklinik, hvor Henrik Bartholin og Lene Boysen har slået sig sammen. Deres mål er at samle endnu mere specialviden på samme adresse i det nordsjællandske.

Henrik Bartholin og Lene Boysen deler dagligt deres viden med fagfæller på de danske dyrlægeklinikker. Kontakten og samarbej-det med de henvisende dyrlæger alfa omega og omega, for det er dem, der skal følge op på patienten.

Af Mette KrogsgAArd

Øjen- og hudsygdomme er de første to specialer, som specialdyrlæge Lene Boy-sen og øjenpaneldyrlæge Henrik Bart-holin forener i Rudersdal Dyreklinik. De to dyrlæger er flyttet sammen i det, der på sigt skal blive et specialisthus, hvor

henvisningspatienter kan få behandling inden for flere forskellige fagområder.

Det er nemlig sådan, fremtiden ser ud, mener de to dyrlæger. I takt med at be-handlingsmulighederne er øget, kan det være svært for de alment praktiserende dyrlæger at følge med inden for alle om-råder. Samtidig ved klienterne mere om,

hvilke muligheder de har og kan søge in-formationer på internettet. Derfor kræver de også mere, end hvad den alment prak-tiserende dyrlæge nødvendigvis kan klare.

I modsætning til vores nabolande er brugen af specialiserede dyrlæger fortsat ikke udbredt i Danmark. For her har dyrlæ-gerne tradition for at klare tingene selv.

»På det område er Danmark ikke noget foregangs-land, skal vi sige det sådan?« siger Henrik Bart-holin, der ser et problem i, at mange klienter ikke ved, at der findes dyrlæger med dybere faglig viden inden for en række sygdomsområder. Han kalder specialiseringstendensen en naturlig udvikling, der først sent er kommet til Danmark.

Dyrlæge Lene Boysen nikker genkendende til, at danskerne er blevet mere kritiske. Det er for eksempel ikke usædvanligt, at klienterne undersø-ger behandlingstyper for kæledyrenes sygdomme og selv via Google finder frem til dyrlæger med særlig ekspertise.

»Man stiller sig ikke længere tilfreds, som man gjorde tidligere. Folk stiller kritiske spørgsmål, og det gør jeg da også selv, når jeg skal til lægen. Der får jeg jo også lige en second opinion,« siger hun.

Fællesskab gør stærkPå det danske dyrlægemarked skyder der derfor flere specialistfællesskaber op. Nu også i Rudersdal. Lene Boysen og Henrik Bartholin er enige om, at det styrker både faglighed og forretning at være flere på holdet.

»Vi vil gerne have muligheden for at udveksle faglig viden i hverdagen. Henrik har en særlig eks-pertise på øjenområdet – og jeg på hudområdet. Men vi tænker ens i forhold til henvisningspatien-ter. Og det er vigtigt, for vi er jo oftest sidste udvej for et dyr med en helt speciel og alvorlig lidelse eller skade,« siger Lene Boysen.

Med et specialisthus vil dyrlægerne kunne fo-kusere endnu mere på hver deres område. Og det vil være en stor fordel at kunne zoome ind på det enkelte fagområde og ikke længere følge nøje med i al ny viden på det enorme almene felt.

Lene Boysen stoppede selv med at tage almene patienter for flere år siden. Hun er for længst dykket ned i dermatologien og kigger sjældent op for at følge nye tendenser inden for det almene område. Kollegaen Henrik Bartholin har nogle ganske få almene patienter, som har været hos ham i mange år. De skal følges til dørs, inden også han udelukkende helliger sig henvisnings-patienterne. På klinikken er dog også en tredje dyrlæge, Ingrid Hunter, som har en ph.d. i ve-terinær medicin og også tager sig af de almene patienter på stedet.

En anden og ikke ubetydelig grund til, at de to dyrlæger har slået sig sammen, er, at de vil stå stærkere på markedet. For Lene Boysen er det vig-tigt at blive større, men ikke for enhver pris. Hun vil ikke arbejde med pengefolk i ryggen. Forretningen i Rudersdal skal bero på faglighed, uafhængighed og troværdighed, lyder begrundelsen.

»Vi har haft diskussioner om det her med at have en kapitalfond med om bord. Det giver mulighe-der, men kapitalfonde arbejder jo ikke for sjov, der arbejder man for big business. Vi har selvfølgelig også en forretning, der skal kunne løbe rundt. Men

Unikt hvalpetilbudTegn sygeforsikring og få lovpligtig hunde-ansvar med i købet

Agria er specialister i dyreforsikringer. Vi har forsikret hunde siden 1924.

www.agria.dk – telefon 70 10 10 65

Tegner du sygeforsikring til din hvalp inden den bliver 4 måneder, får du den lovpligtige hunde-ansvarsforsikring med i købet. Værdi 39 kr om

måneden.Ring nu på 70 10 10 65 og få et tilbud der er skrædder-syet til din hund, og som dækker dine ønsker og behov.

Vi giver dig råd, hvis det går galtLæs mere og tegn forsikring online på www.agria.dk/hvalp.

Labrador

fra 77 kr

om måneden.


Henrik Bartholin, der her undersøger øjet på en kat, blev øjenpaneldyrlæge i 2011.

vi bestemmer selv vores dispositioner,« siger hudspecialisten.

Lærte af en mesterHvor Lene Boysen har taget den slagne vej til specialisttitlen, har Henrik Bart-holin været i en form for mesterlære hos specialdyrlæge i øjensygdomme, Finn Bo-serup. Som ansvarlig for Rudersdal Dyre-klinik inviterede Finn Boserup for ni år Henrik Bartholin inden for på klinikken, så han kunne lære at diagnosticere og behandle øjensygdomme.

I dag har Henrik Bartholin overtaget klinikken og modtager henvisninger fra en stor kreds af alment praktiserende dyrlæ-ger. De mange års tætte samarbejde med specialdyrlæge Finn Boserup og den om-fattende fælles nordiske efteruddannelse betød, at fagdyrlæge Henrik Bartholin har fået en unik viden om øjne.

»Hvis man vil specialisere sig, er man nødt til at se specielle patienter og ikke bare en enkelt hver anden uge. Men dem har man ikke ret mange af som alment praktiserende dyrlæge. Man kan læse og gå på kurser, men det er ikke nok. Man må hver dag se mange af den type pa-tienter, som man ønsker at specialisere sig i,« siger Henrik Bartholin om en af de store fordele ved, at han i 2005 kom i mesterlærer hos Finn Boserup.

Et af Henrik Bartholins kodeord i for-hold til de mange dyrlæger, som han mod-tager patienter fra, er overlevering. Han mener nemlig, at hans rolle som henvis-ningsdyrlæge både er at hjælpe patienten og gøre den henvisende dyrlæge klogere på patientens lidelse.

»Henvisende dyrlæger skal have en tilbagemelding, som de kan bruge frem-adrettet. Min ambition er selvfølgelig at

afhjælpe problemet. Men det er bestemt meningen, at den henvisende dyrlægen også have mulighed for at lære noget nyt om den sygdom, som har udfordret ham,« siger Henrik Bartholin, der gerne vil dele ud af sin viden.

Hele holdet skal specialiseresNetop vidensdeling er ifølge Lene Boysen også vejen frem i forhold til veterinær-sygeplejerskerne i et specialisthus. For der skal sættes ind med både uddannelse og intern oplæring, så også veterinær-sygeplejersker tilegner sig stor viden om specialerne.

I dag er veterinærsygeplejerskerne på Rudersdal Dyreklinik allerede langt i forhold til efteruddannelse i hver deres retning. Det er en del af virksomhedens DNA at fordybe sig og granske et område særligt godt. En af klinikkens veteri-nærsygeplejersker er Lotte Kristensen, som er godt i gang med en efteruddan-nelse inden for anæstesi hos hund og kat. En uddannelse, som hun afslutter i foråret.

Men Lene Boysen mener, at der er rig mulighed for at veterinærsygeplejer-skerne også tilegner sig særlige færdig-heder i forhold til både dermatologi og anæstesi. Faktisk ser hun dermatologien som et oplagt område for en fagveteri-nærsygeplejerskeuddannelse.

»Hvis vi skeler til Utrecht Universitet, så er der jo veterinærsygeplejersker, der ikke laver andet end anæstesi. Og de er langt bedre til det end dyrlægerne. Forestil dig så, at vi har en specialiseret veterinærsygeplejerske, der kan tage sig af patienter med hud- og øresygdomme, selvfølgelig i samarbejde med dyrlægen. Det er der virkelig potentiale i, for det er et stort fagområde for dyrlægen med opgaver, som kan uddelegeres til perso-nalet,« siger Lene Boysen og påpeger, at det naturligvis kræver, at dyrlægerne tør give lidt slip på nogle opgaver.

For det er oplagt, at veterinærsyge-plejersker kan tage hudskrap, rense ører, mikroskopere og tage hudbiopsi. Både i udlandet og på Universitetsklinikken i København har Lene Boysen arbejdet med sygeplejersker, der har taget sig af disse opgaver.

»Det kan sagtens lade sig gøre, og mange af den type opgaver er jo rigtig sjove. Vores veterinærsygeplejersker ved godt, at hos os bliver man trænet til at tage sig af mange opgaver inden for vores specialer,« siger hun.


www.vet-allergy.com · [email protected]: 7027 2535 · Fax: 9835 7701

Heska® & Dr. Baddaky- Scandinavian Road Show 2015 - What’s New in Allergy - A lot...

Tirsdag den 19. maj 2015

Hotel Bella Sky - København

Professor Douglas DeBoerDipl ACVD, University of Wisconsin, Madison, USA

Dr. Albert Carre-LlopisHeska, Fribourg, Schweiz

Atopisk Dermatitis – Klinisk præsentation og diagnostik Allergitest

NYT fra HeskaMedicinsk behandling af Atopisk Dermatitis Behandling af sekundære følgesygdomme

Immunoterapi

For yderligere information og tilmelding send en mail til [email protected]

Seneste tilmelding 30. april 2015Deltagergebyr: 1200,- kr. excl. moms

Vet-Allergy

Af Mette KrogsgAArd

Arbejdet med hudlidelser er detektivarbejde, mener Lene Boy-sen, der hele sin karriere har helliget sig rollen som snushane inden for allergi-, hud- og øresygdomme hos mindre husdyr.

»Jeg er ikke så meget til blodprøver, grafer og laboratoriesvar. Dermatologi er en meget visuel disciplin. Jeg kan godt lide at se, hvad der er galt, at kunne røre ved det og se på det. I mod-sætning til kirurgi er dermatologien mere et detektivarbejde, når patienten skal udredes,« siger Lene Boysen.

Under dyrlægestudiet drejede hun alle sine opgaver i retning af hudproblemer på den ene eller den anden måde. Og efter fem år som praktiserende dyrlæge kastede hun sig over en ph.d. i beskrivelse af hudforandringer ved allergitest.

Med ph.d.-graden i bagagen rejste hun til Holland for at indgå i et residency-program hos hud-guruen Ton Willemse på Utrecht Universitet i Holland.

Alt i alt har Lene Boysen været mere målrettet end de fleste, men hun lægger ikke skjul på, at det også har kostet hende dyrt. For det var hårdt at tilsidesætte alt andet end studierne i så mange år, og det var endnu hårdere at være udlænding i en hollandsk universitetskultur, der var markant forskellig fra den danske.

»Jeg var jo vant til, at man for eksempel godt kunne sige læreren imod. Konstruktiv kritik bliver faktisk ofte værdsat i Danmark. Sådan er det ikke i Holland. Det var svært komme med ni års erfaring og så blive betragtet som nyuddannet. Jeg skulle bare gøre, som der blev sagt,« siger Lene Boysen om opholdet, der både var udfordrende og meget krævende. Efter to års residency-program stoppede forløbet.

Hjem som specialdyrlægeAlligevel kom der noget godt ud af opholdet i Holland. To år med 12 timer lange arbejdsdage var ikke spildt, for hjemme i Danmark blev hun belønnet med titlen som specialdyrlæge i hudsygdomme. Og så fik Lene Boysen fritid og mødte den mand, som hun i dag er gift med og har to børn sammen med. Kæreste og børn havde der ikke været tid til før. Og netop den pointe er vigtig for hende at fortælle om.

»Det er en konsekvens af de mange års slid. På den måde har det kostet både tid og penge, og så har det kostet på det personlige plan. Jeg var jo først færdig, da jeg var 38, og jeg fik mit første barn, da jeg var 39. For når man skriver en ph.d. eller er i et residency-forløb, så har man i min optik hverken tid til mand eller børn. Enkelte kan gøre det, men de fleste har det rigtigt svært,« siger Lene Boysen, der ofte møder dyrlægestuderende, der selv ønsker at gå samme vej.

»Og selvfølgelig skal de gøre det, men det har altså nogle konsekvenser,« påpeger hun.

Samtidig fraråder hun at påbegynde specialiseringen, så snart

dyrlægetitlen er erobret, for det kræver hår på brystet at være i forskningsmiljøet.

»Du skal have et par år på bagen, så du ikke bliver blæst helt omkuld, hvis en stor professor puster sig op,« siger hun af erfaring.

Kom ud af andedammenI dag mener Lene Boysen, at man skal ud af andedammen for at specialisere sig på et tilstrækkeligt højt niveau.

»I Holland lærte jeg meget rent fagligt. Hver eneste dag havde jeg ti til femten patienter med dermatologiske sygdomme, og jeg arbejdede sammen med en af Europas dygtigste der-matologer,« siger hun om opholdet og samarbejdet med Ton Willemse, der på mange måder var svært, men som hun ikke ville undvære, for hendes faglighed fik et gevaldigt løft i løbet af tiden i Holland.

»Uden opholdet havde jeg ikke været god nok til at tage imod henvisningspatienter i dag,« mener hun.

Det var systematikken og det fagligt høje niveau også blandt de dyrlægestuderende, der gjorde forskellen. For Lene Boysen

Portræt af en specialistHudspecialist Lene Boysen har siden sin studietid fordybet sig i hudlidelser og er i dag landets førende specialist på sit område. Men prisen har været høj både personligt og økonomisk.


»I dag kan jeg høste udbyttet af årenes slid og kan arbejde med det, som jeg allerbedst kan lide. Det er et stort privilegium, føler jeg,« siger Lene Boysen (th.).

skulle også undervise de dyrlægestude-rende, og de var mere krævende, end hun var vant til blandt danske studerende. Den danske dyrlæge blev hele tiden afkrævet forklaringer på sine diagnoser, hun skulle blandt andet deltage i journal clubs og havde derudover sit forskningsprojekt.

»Det var hårdt, men det har haft en afgørende indflydelse på min faglighed,« siger Lene Boysen, som blev tildelt en plads i et residency-program hos Ton Willemse, selvom hun ikke først havde været igennem et års internship. Hendes fordel var en ph.d. inden for hudområdet, fem års erfaring som praktiserende dyr-læge og et godt netværk. Det var nemlig hendes danske ph.d.-vejleder Flemming Kristensen, der skabte kontakten til den hollandske dermatolog.

»Jeg anede jo slet ikke, at et residency-program var en mulighed,« siger Lene Boysen.

Netværk er et kardinalpunktEt af kardinalpunkterne, når en specialist-karriere skal sættes til spiring, er ifølge Lene Boysen netværket. Som ph.d.-stude-rende kom hun med sin vejleder på kurser og konferencer, og det har gjort en stor

forskel for hendes netværk og karriere-forløb. I modsætning dertil mødte hun i Holland en vejleder, som holdt sit faglige netværk tæt til kroppen.

»I Danmark inviterede Flemming Kri-stensen mig altid med på de kurser, som han skulle deltage i. ”Du skal da med, der kommer ti diplomater, det ville være godt for dig at møde dem. Du kan tage referat, ik?” sagde han. Og så kunne jeg sidde der og blafre med ørerne. Du skal ud, hvor folk vil dele netværk med dig, for du har brug for et godt internatio-nalt netværk. Jeg kender for eksempel en engelsk dermatolog, som jeg måske ringer til fem gange årligt for at få et godt råd,« siger Lene Boysen.

For hudspecialisten uddanner sig fort-sat. Et par gange om året deltager hun i forskellige mindre forskningsprojekter, ligesom hun er medvejleder på et par specialeprojekter hvert år.

»Forskningen er med til at gøre min hverdag mere interessant, fordi jeg kom-mer helt i front med den seneste viden på mit felt,« siger Lene Boysen, der særligt er optaget af problematikken med anti-biotikaresistente bakterier.

Men som den ene af Danmarks to

hudspecialist søger Lene Boysen også ofte til udlandet for at lære nyt. Senest har hun været i England, hvor hun har arbejdet med øresygdomme hos derma-tologen Sue Paterson. Men også svenske dyrlæger og en histopatolog fra Bern er hun rejst ud for at lære af. Rejser der kan lade sig gøre takket være Lene Boysens netværk.

Førerposition i DanmarkNetværk er i det hele taget kodeord for hudspecialistens – både nu og under den lange specialiseringsproces. For ti år si-den dannede hun sammen med kolleger det faglige selskab under Dyrlægeforenin-gen, som hedder Dansk Veterinær Derma-tologisk Netværk. I dag har medlemstal-let rundet 200 dyrlæger, som deltager i kurser og netværksarrangementer.

Under studiet dannede hun sammen med en anden ph.d.-studerende, Signe Stige Hansen, et netværk for Landbohøj-skoles ph.d.-studerende, og de fik over 100 medlemmer.

I dag arbejder Lene Boysen med det, hun brænder for. Netværk og slid har bragt hende frem til en førerposition in-den for dermatologi i Danmark.


Af tinA LøvboM Petersen

Spændende foredrag af såvel danske som internationale fagfolk. Udstillere fra ind- og udland, kolleger fra hele landet og et brag af en Oktoberfest. Sådan lyder ingredienserne i E-vets Åbent Hus arran-gement, som virksomheden afholder for tredje gang lørdag 5. september i deres lokaler i Haderslev.

»Vi har haft stor succes med de to tid-ligere Åbent Hus arrangementer, som vi holdte i 2007 og 2012, så vi glæder os til igen at kunne byde inden for til en spæn-dende dag i vores lokaler i Haderslev,« fortæller Niels Dittmann, marketingsan-svarlig hos E-vet A/S.

For E-vet er arrangementet naturligvis en oplagt mulighed for at vise dyrlæger, veterinærsygeplejersker og kommende dyrlæger, hvad virksomheden står for. Men derudover har deltagerne mulighed for at møde op mod 60 udstillere fra ind- og udland. Samtidig har E-vet sammensat et varieret program af foredrag omkring både smådyr og heste.

»Vi har jo selv en professionel kursus-virksomhed, hvor vi hele tiden har fin-

geren på pulsen omkring, hvad der rør sig i branchen, og hvilke faglige emner og discipliner, kursisterne efterspørger. Derfor ved vi, at de foredrag, vi tilbyder på Åbent Hus dagen, handler om emner, der er virkelig er oppe i tiden,« siger Niels Dittmann.

Foredrag i flere sporDer vil fra 1. marts være mulighed for at se programmet og tilmelde sig Åbent Hus på E-vet’s hjemmeside, og der er plads til omkring 700 deltagere. De kan se frem til blandt andet at opleve internationale navne inden for smådyrsområdet som bri-tiske Lowri Davies, der holder foredrag om rehabilitering, Jörg Steiner fra Texas University, som fortæller om mave-tarm sygdomme og Paul Bloom fra USA, der er dermatolog. Derudover vil også danske dyrlæger som eksempelvis Jens Ruhnau, Louise Bundgård og Katrine Kirchhoff holde foredrag.

Følger man arrangementets hestespor vil man blandt andet kunne opleve briti-ske Chris Pearce, der holder foredrag om tænder, tyske Volker Sill, som fokuserer på laserterapi på sener og arvelighed af

OCD samt Gaby van Galen fra KU SUND og Louise Husted fra Højgård Heste-hospital.

»Vi har sammensat et varieret program, hvor deltagerne har mulighed for at vælge på tværs af de forskellige spor. Vi kører med moduler á 45 minutter per foredrag og deltagerne booker på forhånd, hvad de ønsker at høre. På den måde sikrer vi, at der er plads til alle ved de mange foredrag,« fortæller Niels Dittmann.

Deltagelse er gratisEn væsentlig del af E-vets Åbent Hus er muligheden for at netværke med kolleger, tidligere studiekammerater og leverandø-rer på tværs af hele landet. Det viser til-bagemeldingerne fra de tidligere Åbent Hus arrangementer med al tydelighed.

»Vi har valgt at samle alt på en enkelt lørdag, fordi det giver flere mulighed for at deltage. Der er en del klinikker, der vælger at tage af sted i samlet flok, for det giver dem et stort udbytte både rent fagligt og socialt. Og for de mindre enmandspraksis er det også lettere at overskue at komme afsted, når det hele foregår på en lørdag,« siger Niels Ditt-

Åbent Hus hos E-vet A/SFor tredje gang inviterer E-vet A/S til Åbent Hus. Det sker lørdag 5. september, hvor op mod 700 dyrlæger, veterinærsygeplejersker og studerende kan vælge mellem en lang række foredrag om emner inden for både smådyr og hest som for eksempel reproduktion, tandbehandling og rehabilitering.


mann og tilføjer, at programmet er sat sammen, så der er noget for enhver smag.

Som i 2012 tilbyder E-vet 90 stude-rende på KU-SUND efter først-til-mølle princippet, at de kan deltage i Åbent Hus, hvor E-vet arrangerer bustransport til og fra Haderslev inklusiv overnatning.

»Sidste gang var alle pladser revet væk

på fem minutter. Arrangementet henven-der sig primært mod de afgangsstude-rende, for det er jo de dyrlæger, der er på vej ud. For dem er Åbent Hus dagen en oplagt mulighed for at møde kommende samarbejdspartnere og kolleger,« fortæl-ler Niels Dittmann.

Også denne gang afsluttes Åbent Hus

arrangementet med et brag af en ’Okto-berfest’. Deltagelse i Åbent Hus er gratis, og tilmelder man sig inden 1. maj, garan-terer E-vet, at de kan skaffe overnatning for egen betaling.

Læs mere om Åbent Hus og tilmeld dig fra 1. marts 2015 på evet.dk under vbkc/åbenthus.

Faglige foredrag, netværk, socialt samvær og Oktoberfest er med til at gøre E-vets Åbent Hus arrangement eftertragtet blandt både dyrlæger, veterinærsygeplejersker, studerende og leverandører.


Af Peter sAndøe* **, sine norLAnder AndreAsen*, björn forKMAn*, hAns houe* & KArsten KLint jensen**

* institut for ProduKtionsdyr og heste, KøbenhAvns universitet** institut for fødevAre- og ressourCeøKonoMi, KøbenhAvns universitet

Indtil for nylig har man, når man fra of-ficielt hold har forholdt sig til dyrevelfær-den i landbruget, mest fokuseret på de rammer, som dyrene lever under. Således drejer næsten al dyreværnslovgivning på landbrugsområdet sig om at stille krav til, hvordan dyrenes stalde og opholdsarealer indrettes, hvor tæt dyrene går, og hvor-dan de tilses og passes. Endvidere har der også været et vist fokus på avlen.

Der har dog været en stigende erken-delse af, at dyrevelfærd ikke kun er en funktion af de rammer, dyrene tilbydes, herunder de aspekter af pasningen som lader sig beskrive i en lov. Dyr, som ikke adskiller sig avlsmæssigt, og som alle hu-ses og passes i overensstemmelse med en given lovgivning, kan have en meget forskellig grad af velfærd. Der er ikke blot tale om forskelle mellem individuelle dyr – men også mellem besætninger. Således ser man eksempelvis dramatiske forskelle mellem malkekvægsbesætninger i forhold til haltheder og andre lidelser af betyd-ning for køernes velfærd.

Dette kan være en del af baggrunden for, at man fra politisk hold har sat ini-tiativer i værk, som skal dokumentere den faktiske dyrevelfærd i danske kvæg- og svinebesætninger. Således besluttede et flertal i Folketinget i 2012 som led i det seneste veterinærforlig, at der skal udvik-les et såkaldt velfærdsindeks, ”som skal understøtte indsatser for dyrevelfærd” (Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012). Projektet, som skal danne baggrund for indekset, udføres i samar-bejde mellem Fødevarestyrelsen, Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

Overblik over hvordan dyrene har detSom det anføres i en artikel trykt i Dansk Veterinærtidsskrift, er det overordnede mål med etableringen af dyrevelfærdsin-dekset, ”at der i fremtiden skal kunne foretages gentagne målinger af dyrevel-færden i kvæg- og svinebesætninger på landsplan”, hvilket vil gøre det ”muligt at følge udviklingen i dyrevelfærd over tid” (Anneberg, 2014, p. 17). Endvidere fremgår det af projektbeskrivelsen, at for-målet også er, at der skal ”skabes overblik over dyrevelfærdstilstanden hos kvæg og svin i Danmark”.

Endelig er det ”målet, at dyrevelfærds- indeksene skal være praktisk anvendelige, ’retssikre’ og videnskabeligt baserede”. Samtidig stilles der krav om, at de data, som indgår i indeksene, ”skal kunne ind-samles i besætninger inden for en rimelig tidsramme” (Louise Holm Parby, Fødeva-restyrelsen, personlig kommunikation).

Der er altså tale om, at der skal tilveje- bringes et overblik over, hvor godt eller skidt dyrene i de danske kvæg- og svine-besætninger faktisk har det, og hvordan den faktiske dyrevelfærd udvikler sig over tid. Som allerede antydet er der her ikke tale om, at man måler, i hvilket omfang den gældende lovgivning overholdes. Derimod forsøger man så at sige via en række såkaldte velfærdsindikatorer at spørge dyrene selv, hvordan de har det.

Welfare Quality®-projektetI dette arbejde hentes inspiration fra det store EU-finansierede projekt Welfare Quality®, eller som det udtrykkes i den nævnte artikel fra Dansk Veterinærtids-skrift, så valideres det danske projekt med at etablere dyrevelfærdsindeks for kvæg og svin ”op imod Welfare Quality®, som til dato er det mest gennemarbejdede dyre-velfærdsindeks” (Anneberg, 2014, p. 17).

Welfare Quality®-projektet blev gen-nemført i perioden 2004-2009 i et sam-

arbejde mellem 44 europæiske institutter og universiteter. I forskergruppen var der repræsentanter for både naturvidenskab og samfundsvidenskab.

Welfare Quality® bygger på den tanke, at dyrevelfærd drejer sig om, hvad dyrene føler og oplever – hvor negative følelser og oplevelser trækker dyrevelfærden ned, og positive ditto trækker den op (Botreau et al., 2007). Det centrale dogme var fra starten, at man skulle måle på dyrene selv frem for på de ressourcer, de blev tilbudt. Man vil således i indeksprojektet, med inspiration fra Welfare Quality®, i tillæg til at dokumentere de fysiske ram-mer måle en række tilstande og reaktioner hos dyrene og lægge disse sammen til at give et retvisende billede af, hvordan dyrene selv føler og oplever de forhold, de tilbydes i staldene.

Arbejder med omkring 30 målingerI Welfare Quality®-protokollen har man taget to afgørende beslutninger om, hvor-dan der arbejdes med dyrevelfærd: Den ene er, at der samles et bredt spektrum af informationer om dyrenes tilstand som grundlag for at udtale sig om deres vel-færd. Den anden er, at disse informatio-ner lægges sammen, ”aggregeres”, til et enkelt tal, som kan give et samlet billede af dyrenes tilstand.

I Welfare Quality® arbejder man såle-des med op til omkring 30 målinger på dyrene og i stalden, der via en række mellemregninger bliver lagt sammen til en af fire mulige kategorier, hvor den dårligste angiver et uacceptabelt niveau af dyrevelfærd, mens den bedste angiver den perfekte velfærd.

Umiddelbart virker det meget fornuftigt at satse på både bredde og aggregering, idet man dermed på to måder tilsynela-dende sikrer sig, at der bliver tale om en fair vurdering af, hvor godt eller skidt dyrene har det. Dels sikrer man sig imod

Et samlet mål for dyrevelfærd?Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger foretaget i 44 danske malkekvægsbesætninger ved hjælp af Welfare Quality®-protokollen.


en ensidig fokusering på enkeltfaktorer, og dels giver man mulighed for at afveje fordele og ulemper for dyrene i forhold til hinanden. Dyr, der går løse i flok, vil for eksempel kunne blive udsat for ubehag i form af aggression fra artsfæller, men vil samtidig have fordele i form af bedre muligheder for at udføre flere typer af adfærd. Dette kan afspejles i en vurdering af de pågældende dyrs velfærd, når både friheden til at udføre naturlig adfærd og ubehag i forbindelse med aggression fra artsfæller måles og tælles med i den en-delige vurdering af dyrevelfærden.

Transparent indeksmodel god idéI forhold til den praktiske anvendelig-hed, som er et af de erklærede mål for indeksprojektet, kan man dog også dis-kutere værdien af aggregerede mål, som de anvendes i Welfare Quality®. Hvilken praktisk anvendelighed vil der eksempel-vis være i at få at vide, at de danske mal-kekøer fordeler sig på en bestemt måde i forhold til de fire nævnte velfærdskate-gorier? Og hvilken anvendelighed vil der være i en oplysning om, at der et år er flere eller færre i en af mellemkategori-erne? Anvendeligheden kommer vel især, hvis målene bliver knyttet sammen med nogle indikatorer, som man kan relatere til, hvad der foregår ude i staldene.

Det kan derfor synes at være en god idé, hvis indeksmodellen bliver tilstrækkelig transparent til, at det ved observation af

et fald i dyrevelfærden er muligt hurtigt at udtrække indikatorer på underliggende ni-veauer. Det vil også klart øge den praktiske anvendelighed af et dansk velfærdsindeks, hvis det udover leverede værdier for den aggregerede velfærd også angiver værdier for nøgleindikatorer eller -kriterier, såsom forekomsten af haltheder og niveauet af komfort under hvile for køerne.

Denne artikel fokuserer på spørgsmålet, om aggregeringsmodellen i Welfare Qua-lity® kan siges at give et retvisende bil-lede af den samlede velfærd i en besæt-ning. Bekymringen, som ligger til grund for dette spørgsmål, er, at man ved at lægge det hele sammen let kommer til at sløre væsentlige problemer for dyrene, som der kunne og burde gøres noget ved.

Vurdering af dyrevelfærdenForskerne bag Welfare Quality® hævder imidlertid selv, at aggregeringsmodellen kun i meget begrænset omfang tillader, at en dårlig score på et område kan kompen-seres af god score på et andet. Det kunne yderligere understøttes af, at et velfærds-problem normalt ikke kommer alene, men at halte køer ofte også må formodes at være mere syge og mere frygtsomme end andre køer.

Men i hvilket omfang dette er rigtigt, må vel komme an på en prøve; og at gen-nemføre en sådan prøve er netop formålet med denne artikel.

I artiklen præsenteres resultater fra

en vurdering af dyrevelfærden i 44 dan-ske malkekvægsbesætninger baseret på Welfare Quality®-protokollen. I artiklen vil vi dels fremlægge resultaterne med hensyn til to enkeltfaktorer, som mange vil kunne blive enige om, er relevante velfærdsindikatorer for malkekøer. Dels vil vi vise og lægge op til diskussion af, hvad der sker, når de forskellige faktorer aggregeres i henhold til Welfare Quality®-protokollen. Dels afslutter vi med nogle anbefalinger til de aktuelle aktiviteter vedrørende etablering af et nationalt dyrevelfærdsindeks.

I det følgende vil vi således først i et metodeafsnit gøre mere konkret rede for Welfare Quality®-protokollen, og hvordan den er blevet brugt til at gennemføre velfærdsvurderinger i 44 danske malke-kvægstalde med løsdrift. Dernæst vil vi i det følgende afsnit præsentere vores resultater.

Der er dels tale om udvalgte målinger af dyrevelfærd med fokus på haltheder og komfort under hvile – begge to vel-færdsindikatorer, som er almindeligt anerkendte som vigtige indikatorer for velfærd hos malkekøer. Dels er der tale om aggregeringer på forskellige niveauer op til det højeste niveau, hvor køernes velfærd repræsenteres i fire kategorier. Endelig vil vi i det sidste afsnit, i lyset af vores resultater, diskutere, om det er frugtbart at følge måden, hvorpå der i Welfare Quality® aggregeres, når det kom-

Over

ordn

et v

urde

ring

Princip Kriterium Indikator

God fodring 12

Fravær af langvarig sultFravær af langvarig tørst

HuldVandforsyninger, renhed af vandforsyning, vand-flow,vandforsyningers funktion

God opstaldning 3

45

Komfort under hvile

Temperaturmæssig komfortLethed ved bevægelse

Tid brugt på at lægge sig, dyr som kolliderer med inventarnår de lægger sig, dyr som ligger helt eller delvis udenfor liggeområdet, renhed af yver, renhed af flanke og øvreben, renhed af nedre benIngen indikatorTilstedeværelse af opbinding, adgang til udendørs arealeller græs

God sundhed 67

8

Fravær af skaderFravær af sygdom

Smerte induceret vedmanagementprocedurer

Halthed, hudforandringerHoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning,diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed,langliggereAfhorning, halekupering

Hensigtsmæssig adfærd

9101112

Udtryk af social adfærdUdtryk af anden adfærdGodt dyr-menneske-forholdPositiv emotionel tilstand

Agonistisk adfærdAdgang til græsUndvige-afstandQualitative Behaviour Assessment

Figur 1: Welfare Quality®-protokollerne til velfærdsvurdering. Indikatorerne vedrører malkekvæg (Welfare Quality 2009). Forfatternes over-sættelse.


mer til at beslutte, hvordan de forskellige velfærdsindikatorer lægges sammen, eller om der her er grund til at forsøge at gå nye veje.

Præsentation af metodenVed struktureringen af velfærdsvurderin-gen forsøgte man i Welfare Quality® at lave en opdeling mellem forskellige aspekter af dyrevelfærd – her blev der skelet til de såkaldte fem friheder, som i 1979 blev fremlagt af det britiske Farm Animal Wel-fare Council, i dag Farm Animal Welfare Committee, (Farm Animal Welfare Council, 1979). I stedet for at tage udgangspunkt i de fem friheder er velfærdsvurderingen

i Welfare Quality® struktureret i fire prin-cipper: ”God fodring”, ”God opstaldning”, ”God sundhed” og ”Hensigtsmæssig ad-færd”. Endvidere valgte man at underop-dele de fire principper i 12 kriterier (Wel-fare Quality®, 2009).

For hvert kriterie blev der fundet en el-ler flere konkrete indikatorer, som kunne danne grundlag for indsamling af data. Et centralt dogme var her, at data så vidt muligt skulle indsamles ved hjælp af dy-rebaserede indikatorer, ofte ved direkte observation af dyrene (Botreau et al., 2007).

Da protokollerne kom til høring hos dy-revelfærdsorganisationer og blev vurderet

af almindelige borgere, blev de kritiseret for at lægge for lidt vægt på hensynet til, at dyrene kunne udfolde deres natur-lige adfærd (Veissier et al., 2011). Dette medførte, at man i et vist omfang ind-drog indikatorer relateret til naturlighed. For eksempel blev adgang til græs indført som én af indikatorerne til at vurdere, om kvæg kan leve naturligt.

Herudover blev der også afveget fra dogmet om dyrebaserede indikatorer på områder, hvor det var svært at finde eg-nede dyrebaserede indikatorer; for eksem-pel valgte man, for at vurdere frihed fra tørst, at kigge på dyrenes adgang til vand. Se figur 1 for en samlet oversigt over in-dikatorer, kriterier og principper til brug for vurdering af velfærd hos malkekvæg.

Indikatorer i velfærdsvurderings- protokollenDe inkluderede indikatorer blev fundet ved hjælp af en gennemgang af viden-skabelig litteratur samt ved undersøgelser udført i forskellige besætninger. De indi-katorer, som blev inkluderet i de endelige protokoller, er alle vurderet i forhold til, om de er robuste, og i forhold til, om de er valide i den forstand, at eksperter på området har vurderet, at indikatorerne måler det, man ønsker at måle (Knierim & Winckler, 2009).

Indikatorerne bliver aggregeret ved hjælp af en hierarkisk multikriterie mo-del. Først bliver resultaterne af de enkelte indikatorer aggregeret til kriterieniveau på en skala fra 0 til 100, herefter til prin-cipniveau, igen på en skala fra 0 til 100, og til slut til en overordnet vurdering i de nævnte fire kategorier.

Der er ikke tale om en simpel sam-menlægning af tal: Der lægges således relativt mere vægt på at undgå meget negative tilstande, og der er sat grænser for, i hvor høj grad resultater inden for et kriterie kan kompensere for mere negative resultater inden for et andet (Botreau et al., 2009). Således giver for eksempel 40 procent halte køer en mere end dobbelt så dårlig velfærdsscore, end 20 procent halte køer gør.

Velfærdsvurderingsprotokollen for mal-kekvæg indeholder 29 indikatorer. Af disse er 20 dyrebaserede (16 primære som fin-des ved direkte observation af dyrene i øjeblikket for velfærdsvurderingen, og fire sekundære som findes ved hjælp af data-baseregistreringer, eksempelvis celletal). Seks er ressourcebaserede, hvor nogle som nævnt relaterer sig til dyrebaserede indika-

2%

11%

14%

73%

Welfare Quality® grad 1 halte44 besætninger

0 til 10 % grad 1 halte dyr



over 30 % grad 1 halte dyr

Figur 2. I 73 % af besætningerne er flere end 30 % af dyrene grad 1 halte, hvilket kommer til udtryk i form af en ujævn gang.

77%

16%

7%

0%




over 30 % grad 2 halte dyr

Welfare Quality® grad 2 halte44 besætninger

Figur 3. I 23 % af besætningerne er over 10 % af dyrene grad 2 halte, hvilket kommer til udtryk ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket.


torer, og andre er medtaget med baggrund i ønsket om at tilgodese dyrenes naturlige adfærd. De resterende tre indikatorer er mål, som vedrører pasningen af dyrene.

Undersøgelser gennemført i staldeneDe 44 besætninger, som undersøgelsen i denne artikel vedrører, blev besøgt i efteråret og foråret 2010-2011. Personen, som gennemførte vurderingerne, havde gennemgået den obligatoriske træning og var derfor godkendt af Welfare Quality®-systemet. Alle besætninger havde køer af racen SDM, og der var i gennemsnit 184 (min. 101, maks. 452) køer i be-sætningen. Kalvene er ikke inkluderet i Welfare Quality®-protokollen for malke-kvæg, hvorfor disse er udeladt. I observa-tionerne indgår derfor køer, som malkes, samt goldkøer.

Vurderingen fulgte forskriften opstillet i Welfare Quality®-protokollen, og stik-prøvestørrelsen fulgte ligeledes kravene givet i Welfare Quality®-protokollen (Wel-fare Quality, 2009). I alt blev 3051 dyr observeret individuelt.

Besøget i de enkelte besætninger star-tede ved morgenmalkningen. Først blev stalden skitseret, denne skitse blev se-nere brugt til at opdele stalden i segmen-ter. Når dyrene var retur fra malkning, var der udfodret, og de fleste dyr stod derfor ved foderbordet. Her blev der foretaget en test af undvigeafstand (avoidance di-stance). Observatøren stillede sig foran den udvalgte ko og gik langsomt frem mod denne med armen løftet i en vinkel på 45°. Efter testen for undvigeafstand blev køerne observeret i 20 minutter fra forskellige punkter i stalden (fastsat i Welfare Quality®-protokollen).

Efter endt observation forlod observa-tøren dyrene, og oplevelsen opnået via observationen blev scoret ved hjælp af me-toden Qualitative Behaviour Assessment. Her blev udvalgte adjektiver som blandt andet tilfreds, glad og apatisk tildelt en score. Dyrenes adfærd, herunder agonistisk adfærd, blev observeret i to timer fra for-skellige steder i stalden (hertil blev skitsen anvendt). Endvidere blev dyrenes lægge-sig-adfærd og hoste registreret.

Efter adfærdsobservationerne blev en stikprøve af dyrene evalueret klinisk. Her blev dyrene blandt andet undersøgt for halthed, flåd fra for eksempel øjne og næse samt skader på kroppen. Til slut blev ressourcer som vandtildeling evalu-eret, og et spørgeskema, som landmanden inden besøget havde haft mulighed for at

udfylde, blev gennemgået. For en nær-mere beskrivelse se Andreasen (2014).

Resultater fra undersøgelsen af velfærdenI præsentationen af resultaterne fra un-dersøgelsen af velfærden i de 44 stalde med malkekøer har vi her valgt at tage udgangspunkt i en velfærdsindikator, som synes at være af central betydning for malkekøers velfærd, nemlig forekomsten af haltheder. Når en ko er halt, er det

et tegn på, at den føler smerte, når den støtter på det eller de halte ben. Samti-dig bliver haltheder i flere sammenhænge opfattet som en central problemstilling i moderne stalde, hvor køer en meget stor del af tiden skal gå og stå på et hårdt og vådt gulv (se Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009).

Som det fremgår af figur 2 og 3, var haltheder ikke alene udbredt i de 44 un-dersøgte malkekvægsbesætninger, der var også store forskelle mellem, hvor mange

Kriterie 6 – Fravær af skader44 besætninger

0%

14%

75%

11%

Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 4. Det første aggregeringsniveau ”Fravær af skader”, hvor haltheder lægges sammen med hudforandringer. På dette aggreringsniveau er det 11 % af besætningerne, som ender med at komme under det acceptable niveau.

Kriterie 7 – Fravær af sygdom44 besætninger

4%

39%

57%

0%

Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 5. Resultaterne fra kriterie 7 ”Fravær af sygdom”, som sammenfatter en lang række målinger: Hoste, flåd fra næse, flåd fra øjne, besværet vejrtrækning, diarre, flåd fra skede, somatisk celletal, dødelighed og antal langliggere. Der er forskelle mellem besætningerne, men ingen kommer under grænsen for det acceptable.


haltheder der var i de forskellige besæt-ninger.

Figur 2 viser forekomsten af såkaldte grad 1 haltheder, som kommer til udtryk i en ujævn gang. Her var der i 73 procent af besætningerne over 30 procent af køerne, som var grad 1 halte.

Figur 3 viser forekomsten af såkaldte grad 2 haltheder, som kommer til udtryk

ved, at der er ét ben, som koen ikke vil støtte på, eller flere ben, som er påvirket. Her var der i 23 procent af besætningerne over 10 procent af køerne, som var grad 2 halte.

Grad 2 halthed et alvorligt problemFigur 4 viser, hvad der sker i det første niveau af aggregering, hvor haltheder

lægges sammen med hudforandringer i forhold til kriteriet ”Fravær af skader”. Dette kriterie scores som sagt på en skala fra 0 til 100. En besætning, der scorer under 20 på et kriterie, tillægges en høj risiko for at ende i den laveste kategori som ”ikke klassificeret” (Vessier et al., 2009).

I Welfare Quality® er ”ikke klassifi-cerede” besætninger sådanne, hvor dy-rene menes at have så dårlig velfærd, at de ikke kan få et kvalitetsprædikat som eksempelvis en stjerne ud af tre i et kvalitetscertificeringssystem, mens ”acceptabel” (næstlaveste kategori) bru-ges om de besætninger, hvor noget skal forbedres, men hvor dyrevelfærden ikke er så dårlig, at det bør få konsekvenser fx i form af, at besætningen ikke kan få et kvalitetsprædikat i et kvalitetscerti-ficeringssystem.

En besætning med 20 procent grad 2 halte køer (og de resterende 80 procent uden problemer) opnår eksempelvis en score på 12,5, hvilket siger noget om, at grad 2 halthed vurderes som et meget alvorligt problem. Og som det fremgår, er der faktisk 11 procent af besætningerne, der falder i den laveste kategori i relation til ”Fravær af skader”.

Ingen falder igennem i forhold til ”God sundhed”Figur 5 viser resultater fra et andet kri-terie, ”Fravær af sygdom”, hvor der er forskelle mellem besætningerne, men hvor ingen kommer under grænsen på 20. Endelig viser figur 6, hvad der sker, når man aggregerer et niveau videre op til princippet ”God sundhed”. Dette prin-cip sammenfatter kriterierne ”Fravær af skader”, ”Fravær af sygdom” og ”Smerte induceret ved managementprocedurer”.

I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Det medfø-rer, at ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet ”God sundhed”, men der er heller ikke nogen, der klarer sig strålende.

Om dette aggregeringstrin hævdes det ellers af arkitekterne bag Welfare Quality®-protokollens aggregeringsme-toder, at man ikke tillader, ”at en indi-katorværdi kan kompensere for en anden” (Veissier et al., 2011, p. 8). Med andre ord: En score på under 20 for ét kriterie bør ikke kunne kompenseres af højere scorer på de øvrige kriterier.

Som vores resultater viser, er det imid-

Princip 3 – God sundhed44 besætninger

0%

14%

86%

0%

Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 6. Resultatet af aggregeringen til princippet ”God sundhed”. Dette princip sammenfat-ter kriterierne ”Fravær af skader”, ”Fravær af sygdom” og ”Smerte induceret ved manage-mentprocedurer”. I forhold til det sidste kriterie kommer alle besætningerne takket være dansk dyreværnslovgivning i top. Ingen besætninger falder igennem i forhold til princippet ”God sundhed”, og ingen klarer sig strålende.

Kriterie 3 – Komfort under hvile44 besætninger

0% 0%

61%

39%Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 7. Resultater vedrørende kriterie 3 ”Komfort under hvile”. Dette kriterie sammenfat-ter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeområdet; renhed af yver; renhed af flanke og øvre ben; og renhed af nedre ben. Der er 39 % af besætningerne, som falder igennem i forhold til dette kriterie.


lertid netop, hvad der sker – de besæt-ninger, der scorer under 20 på kriteriet ”Fravær af skader” scorer nu alle over 20 på principper ”God sundhed”. Bundlinjen er således, at de alvorlige velfærdsproble-mer, som blev fundet på indikatorniveau, er forsvundet, når man kommer til prin-cipniveauet.

Udbredte problemer forsvinderEndvidere viser figur 7 og 8, at det ikke kun er i forhold til princippet sundhed, at alvorlige velfærdsproblemer kan for-svinde i aggregeringen. I dette tilfælde er der tale om, at meget udbredte pro-blemer forbundet med muligheden for at kunne ligge komfortabelt forsvinder i aggregeringen mellem kriterie- og prin-cipniveau.

Figur 7 præsenterer de fundne resulta-ter vedrørende kriterie 3, ”Komfort un-der hvile”. Dette kriterie sammenfatter en række indikatorer, som har betydning for koens mulighed for at hvile: Tid brugt på at lægge sig; antal dyr, som kolliderer med inventar, når de lægger sig; dyr som ligger helt eller delvist uden for liggeom-rådet; renhed af yver; renhed af flanke

og øvre ben; samt renhed af nedre ben. Der er 39 procent af besætningerne,

som falder igennem i forhold til dette kriterie. Der synes altså her at være et markant velfærdsproblem.

Som det fremgår af figur 8, forsvinder dette problem imidlertid i forbindelse med aggregeringen til princippet ”God opstaldning”. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet ”Komfort under hvile” kriterierne ”Temperaturmæssig komfort”, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyt-tet, og kriteriet ”Lethed ved bevægelse”, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer. Lige som ved princippet ”God sundhed” ser man, at besætningerne i forhold til princippet ”God opstaldning” klumper sig sammen i midten af skalaen, uden at der er nogen, som hverken falder igennem eller udmærker sig.

Endelig viser figur 9 resultaterne i forhold til en samlet aggregering, hvor de 44 besætninger fordeler sig i forhold til de fire kategorier. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet,

hvor ingen er hverken rigtig gode eller rigtig dårlige.

Retvisende og praktisk anvendelige resultater?Hvis ellers velfærdsvurderingen, der som ovenfor beskrevet er foretaget i 44 dan-ske malkekvægsbesætninger, er repræ-sentativ, så har det vigtige konsekvenser for et kommende dansk velfærdsindeks. Man vil nemlig kunne forvente, at en ag-gregering baseret på aggregeringsprin-cipperne fra Welfare Quality®-protokollen vil føre til, at nogle problemer målt på indikator- eller kriterieniveau mere el-ler mindre forsvinder, når man når op på principniveau eller helt op på det overordnede niveau.

Om dette er udtryk for et retvisende re-sultat, kan selvfølgelig diskuteres. Nogle vil måske argumentere for, at problemer som alvorlige haltheder og alvorlig man-gel på komfort i forbindelse med hvile opvejes af, at køerne på andre måder viser tegn på at have det godt. Omvendt kan man mene, at alvorlige haltheder hos køerne vil give anledning til lang-varig smerte og ubehag for disse køer,

Telefon 7011 0800 · www.tvc.dk

Har du brug for en stærk og kompetent rådgiver?

Så lad Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen blive din juridiske samarbejdspartner.

Vi dækker alle juridiske spidskompetencer og udvælger altid nøje den eller de af vores juridi-ske specialister, der bedst kan styrke din praksis og tackle de udfordringer, du måtte stå overfor. Det kan eksempelvis være køb og salg af praksis, erhvervslejeforhold, selskabsret, generations- skifte, leasing, personalejura og kontrakter.

Med os er du sikret engagement og rådgivning på et højt fagligt plan.

Som et af de største advokatfirmaer i Danmark med kontorer i København, Aarhus, Roskilde, Kolding og Vejle er vi et landsdækkende netværk med ca. 160 medarbejdere.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig og din praksis, er du velkommen til et gratis indledende møde over en kop kaffe.

En stærk rådgiver i praksis

ROSKILDE · KØBENHAVN · AARHUS · KOLDING · VEJLE

Rune Tarnø,partner, advokat (L)Tlf. 8734 [email protected]

Anders Rynkebjerg,partner, advokat (H)Tlf. 8734 [email protected]

Jørgen Lykkegård, partner, advokat (H) Tlf. 8734 7562 [email protected]


hvilket vil være svært at opveje ved, at tingene på andre måder er OK. Og man kan sige, at liggekomfort er et nøgle-behov for koen, der for at fungere er stærkt afhængig af netop muligheden for at ligge ned.

Hvis man i lighed med forfatterne af denne artikel mener det sidste, så må man konkludere, at de, der konstruerede Welfare Quality®-protokollen, på trods af intentioner om det modsatte, ikke er lyk-

kedes med at lave en aggregeringsmodel, hvor dårlig velfærd på et område ikke kan camoufleres ved, at der i andre henseen-der er god velfærd.

Det er vigtigt at bemærke, at proble-merne ikke kun vedrører aggregeringen op til det højeste niveau, hvor dyrenes vel-færd angives i fire kategorier. De vedrører også aggregeringen op til principniveau, hvor alvorlige problemer med haltheder, som vi så ovenfor, forsvinder, når man ag-

gregerer op til princippet om ”God sund-hed”, og hvor alvorlige problemer omkring køernes mulighed for at opnå komfort un-der hvile forsvinder, når man aggregerer op til princippet om ”God opstaldning”.

Selv om Welfare Quality® er brugt som inspirationskilde ved udviklingen af de dan-ske dyrevelfærdsindekser, synes der ikke at være grund til at følge forbilledet, når det gælder aggregering. For at et dansk dyrevelfærdsindeks skal kunne give et ret-visende billede af dyrevelfærden i Danmark, skal metoden for aggregering undgå den form for ”fortynding” af velfærdsproblemer, som illustreres i denne artikel.

Endvidere bør aggregeringen være transparent og ske på flere forskellige niveauer, sådan at det er muligt at frem-drage information om forandringer på kriterie- såvel som princip- og endelig indikatorniveau.

Referencer:Andreasen, S.N., 2014. Simplifying on-farm animal

welfare assessment. PhD thesis, University of Co-

penhagen.

Anneberg, I., 2014. Hvordan tager man tempera-

turen på dyrevelfærden? Dansk Veterinærtidsskrift,

3, pp. 14-17.

Arbejdsgruppen om hold af malkekvæg, 2009. Ar-

bejdsgrupperapport om hold af malkekvæg. Køben-

havn, Justitsministeriet.

Botreau, R., Veissier, I., Butterworth, A., Bracke,

M.B.M. and Keeling, L.J., 2007. Definition of crite-

ria for overall assessment of animal welfare. Animal

Welfare, 16, pp. 225-228.

Botreau, R., Veissier, I. and Perny, P., 2009. Overall

assessment of animal welfare: strategy adopted in

Welfare Quality. Animal Welfare, 18, pp. 363-370.

Farm Animal Welfare Council, 1979. Farm Animal Wel-

fare Council, Press statement, December 5th 1979.

Knierim, U. and Winckler, C., 2009. On-farm welfare

assessment in cattle: validity, reliability and feasibi-

lity issues and future perspectives with special regard

to the Welfare Quality® approach. Animal Welfare,

18, pp. 451-458.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2012.

Forlig om veterinærområdet. København, 2. november.

Veissier, I., Botreau, R. and Perny, P., 2009. Scoring

animal welfare: difficulties and Welfare Quality®

solutions, in Keeling, L. (ed) An Overview of the

Development of the Welfare Quality® Assessment

Systems, Welfare Quality® Reports 12.

Veissier, I., Jensen, K.K., Botreau, R. and Sandøe,

P., 2011. Highlighting ethical decisions underlying

the scoring of animal welfare in the Welfare Quality®

scheme. Animal Welfare 20: 89-101

Welfare Quality, 2009. Welfare Quality® assessment

protocol for dairy cattle. Welfare Quality® Consortium:

Lelystad, Holland.

Princip 2 – God opstaldning44 besætninger

0%

32%

68%

0%

Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 8. Aggregeringen til princippet ”God opstaldning”. Dette princip sammenfatter foruden kriteriet ”Komfort under hvile” kriterierne ”Temperaturmæssig komfort”, hvortil der ikke er nogen indikator tilknyttet, og kriteriet ”Lethed ved bevægelse”, hvor alle de undersøgte stalde kommer helt i top, da de ikke har opbundne køer.

Overordnet vurdering44 besætninger

0%

50%48%

2%

Meget god

God

Acceptabel

Ikke klassificeret

Figur 9. Samlet aggregering, hvor de 44 besætninger fordeler sig i forhold til en velfærds-skala fra 1 til 4. Med undtagelse af en enkelt besætning, som ryger under grænsen for det acceptable, så ser man, at alle besætninger ligger midt i feltet, hvor ingen er rigtig gode eller rigtig dårlige.


Bliv en del af VetFamily dyrlægenetværket!

VetFamily kan tilbyde dig og din klinik:• Et godt og solidt dyrlægenetværk bestående af 58 dyreklinikker og -hospitaler, som du kan sparre med• Centralt forhandlede fordelagtige indkøbsaftaler• Eget kvalitetsfoder, VetPro• Eksponering af din klinik på www.netdyredoktor.dk• Provision af egen webshop• Hjælp til udarbejdelse af markedsføringsmateriale• Mulighed for at få en professionel klinikhjemmeside og instore TV• Tilbud om efteruddannelse, hjælp til drift, ledelse og procesoptimering

Vil du vide mere?Kontakt VetFamily, Oddervej 70, 8270 Højbjerg. Tlf. 86 78 44 88www.vetfamily.dkAdm. direktør, Annette Bernth Tlf. 61 22 57 25

Faglighed og fællesskab

Velkommen til

Dyrlægegruppen Frijsenborg Han Herred Dyrlægerne

Alsia DyrehospitalBlågaard Dyreklinik Gimlinge Dyreklinik Langå Dyrehospital

Nykøbing Falster DyrehospitalØsterbrogades Dyrlæger

Aabybro Dyrehospital i VetFamily

VF dyrlægen annonce feb 2015.indd 1 29-01-2015 13:52:45


Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker tættere samarbejde med europæiske kollegaerDet russiske forsøgsdyrsforbund, Rus-LASA, er netop blevet optaget som fuldgyldigt medlem af det europæiske forsøgsdyrsforbund, FELASA. Russiske forsøgsdyrsveterinærer ønsker dermed at indgå i et tættere samarbejde med europæiske kollegaer om blandt andet at sikre god dyrevelfærd.

Af AAge KristiAn oLsen ALstruP, dyrLæge, Ph.d., AArhus universitetshosPitAL

På efterårets internationale forsøgsdyrs-konference kunne bestyrelsen af det russiske forsøgsdyrsforbund, Rus-LASA, meddele, at forbundet nu er blevet fuldgyldigt medlem af det europæiske forsøgsdyrsforbund, FELASA. Meget pas-sende blev konferencen holdt i netop Sankt Petersborg, der historisk har haft tætte bånd til Europa. På konferencen deltog fortrinsvis russiske forskere og dyrlæger fra Sankt Petersborg, Moskva og Novosibirsk, men også en del øst- og vesteuropæiske forskere og forsøgsdyr-veterinærer var mødt op. I modsætning til andre landes forsøgsdyrsforbund er Rus-LASA en meget ung organisation, der blev stiftet så sent som i 2011. Al-lerede fra begyndelsen stilede forbundet mod internatonal samarbejde og aner-kendelse, og allerede året efter lykkedes det at blive optaget i det internationale forsøgsdyrsforbund, ICLAS, som også var medarrangør af konferencen. Ikke kun de russiske forskere og dyrlæger udviste be-gejstring over optagelsen i FELASA – de europæiske kollegaer kunne konstatere, at med Ruslands optagelse tegner FELASA sig nu for en pæn bid af verdenskortet, og at det vil øge forbundets politiske gen-nemslagskraft. Det er ikke første gang, at FELASA når uden for det europæiske kon-tinent, idet eksempelvis også Israel for år tilbage blev optaget som medlem. Med

Rus-LASA’s optagelse er der lagt op til et tættere samarbejde mellem russiske og europæiske dyrlæger, forskere og dyretek-nikkere om at sikre bedre dyrevelfærd og bedre forskning. Samarbejdet skal også føre til lettere udveksling af forsøgsdyr og forskere over landegrænserne. Ligesom det også skal sikre bedre dyrevelfærd for russiske forsøgsdyr.

Lovgivning fra SovjettidenBiologen Vladimir Popov, der er forsker fra Moskva, gav på konferencen et spæn-dende indblik i de lovgivningsmæssige udfordringer, som russiske forskere og dyrlæger står overfor, når de arbejder med forsøgsdyr. Han slog fast, at lov-givningen trænger til modernisering, idet den stammer fra 1973, og således blev indført helt tilbage i sovjettiden. Det be-tyder, at lovgivningen eksempelvis ikke tager hånd om de særlige forhold, som gør sig gældende omkring brug af trans-gene forsøgsdyr, der jo i modsætning til andre forsøgsdyr allerede ved fødslen kan have påvirket dyrevelfærd. Faktisk var det først i 1974, at den tyske forsker Rudolf Jaenisch frembragte verdens den første transgene mus. Siden er de trans-gene mus blevet centrale i blandt andet den genetiske forskning. Dog ikke i Rus-land, hvor transgene forsøgsdyr stadig er noget af et særsyn, idet der i landet formentlig kun findes omkring 50 forskel-lige stammer. Til sammenligning findes der i vestlige lande tusindvis af stammer. I modsætning til situationen i Rusland er europæisk lovgivning blevet revideret flere gange siden 1970’erne. Senest har EU-parlamentet foretaget en omfattende revision i 2010 (Direktiv 2010/63/EU), som de fleste medlemslande – inklusiv Danmark – sidenhen har implanteret i

Russisk biologisk forskning har stolte tradi-tioner, og Zoologisk Museum i Sankt Peters-borg rummer en af verdens største samlin-ger. På billedet ses skelettet af en af mange mammutter, som er udstillet på museet.


nationale love. Den forældede russiske lovgivning giver russiske forskere pro-blemer, når de skal publicere resulta-terne i internationale tidsskrifter, som ofte stiller krav om blandt andet etisk godkendelse af forsøgsprotokollerne. Det tvinger russiske forskere til i stedet at publicere resultaterne i russiske tids-skrifter. Og derfor svækkes deres mulig-heder for at søge internationale fonde om forskningsmidler, da fondene typisk vurderer ansøgernes kvalifikationer ud fra antallet af artikler i internationale tidsskrifter. De russiske forskere og dyr-læger ønsker derfor en harmonisering af lovgivningen, så de kan publicere deres resultater internationalt. Og de ønsker også standardisering på andre områder – blandt andet inden for sundhedskontrol af forsøgsdyrene og for international an-erkendelse af uddannelser og kurser, så både forsøgsdyr og forskere kan krydse landegrænserne uden for meget besvær. Rus-LASA er allerede begyndt at holde forsøgsdyrskurser på europæisk standard rundt omkring i det store land.

Harmonisering uden bureaukratiPå konferencen bød præsidenten for FELASA, den hollandske forsker Jan-Bas Prins, de russiske medlemmer hjertelig velkommen i det europæiske forsøgsdyrs-forbund. Han fortalte om det tætte samar-

bejde, der har eksisteret igennem mange år mellem FELASA og EU-parlamentet, og som resulterede i direktivet fra 2010. Han kunne dog påpege et enkelt punkt, hvor målsætningerne for samarbejdet ikke var blevet opfyldt: Det var målsætningen om at afbureaukratisere lovgivningen. Des-

værre er papirarbejdet blot blevet mere omfattende end tidligere. Man må håbe for Rus-LASA’s medlemmer, at det lykke-des dem at få moderniseret lovgivningen i Rusland, men uden at det pålægger dem helt så meget bureaukrati, som det der er i Europa.

RUSSISK FORSKNING MED STOLTE TRADITIONER

• Selvom Rus-LASA er en ganske ung organisation, har Rusland en lang historie med dyreforsøg. Forud for grundlæggelsen af Sovjetunionen i årene 1917-1922 eksisterede der forskningssamarbejde imellem Rusland og Europa. Dengang var russisk forskning anerkendt i vesten, og fremtrædende forskere som Ivan Pavlov og Élie Metchnikoff opnåede medicinske og fysiologiske Nobelpriser.

• Ivan Pavlov er nok mest kendt for klassisk betingning hos hunde, men han udførte også en række andre dyreforsøg, hvor han med måleinstrumenter skabte indsigt i dyrenes fysiologi. Han modtog så tidligt som 1904 Nobelprisen i fysiologi.

• Den anden store russiske forsker var Élie Metchnikoff, som i 1916 opnåede Nobelprisen for sin opdagelse af makrofager hos forsøgsdyr. I de samme år introducerede Nikolaj Nikolajewitsch Anitschkow den kolesterol-fodrede kanin som model for aterosklerose, hvilket i eftertiden blev en af de vigtigste dyremodeller til forskning i iskæmisk hjertesygdom hos mennesker.

• Under den kolde krig fortsatte den russiske forskning bag jerntæppet, men kontakten med vesten var begrænset, og ligeså var tildelingen af naturvidenskabelige Nobelpriser. Den russiske forskning med dyr blev dog med jævne mellemrum genstand for vestlig opmærksomhed – blandt andet i 1957, hvor det lykkedes at sende hunden Laika ud i rummet. Tre år senere lykkedes det også at opsende og nedtage hundene Belka og Strelka efter en rejse i rummet.

• Efter Sovjetunionens opløsning i 1991 stod mange russiske forskere i lidt af et vakuum, og det er dette vakuum, som Rus-LASA nu forsøger at bryde med.

Forsøgsdyrskonferencen i Sankt Petersborg blev tolket mellem russisk og engelsk, så både russiske og vesteuropæiske forskere og dyrlæger kunne følge med. Konferencen blev holdt i november 2014.


Det er dyrt at uddanne en politihund. Derfor skal de unge hunde bestå både en fysisk test og en mentaltest, når de er seks måneder gamle.


Politihundenes bedste venSom dyrlæge for Danmarks politihunde har dyrlæge Stine Elkjær Madsen opgaver, der går et stykke ud over almindelig praksis for dyrlæger. Hun skal for eksempel vide, hvordan hun kan hjælpe en uheldig narkohund, der har indtaget stoffer.

Af Mette KrogsgAArd foto LArs MøLLer

Det er torsdag, og klokken er 13. Hele den brostensbelagte gårdsplads er fyldt med betjente og hunde, der er kommet fra hele Sjælland. Vi er på Kildegården – en gam-mel firlænget gård uden for Farum, der i dag fungerer som Danmarks politihun-deskole. Her kommer landets politihunde og deres hundeførere jævnligt på kursus. Men i dag er de kommet for at få gratis hjælp hos dyrlæge Stine Elkjær Madsen, som ud over at gennemføre regelmæssige fysiske tjek af hundene og undervise hun-deførerne også holder konsultation hver anden torsdag.

Hun holder til i et lille konsultations-rum, hvor der lige akkurat er plads til et værktøjsskab med medicin og et voksent låsesystem, et højt bord til hundene, dyr-lægen selv og hendes medhjælper, Tonny Kronsell, der hjælper med at skrive jour-naler.

Her undersøger, vaccinerer og behand-ler hun politihundene på almindeligvis.

I dag er en af patienterne en 8-årig labrador. Den har flere knuder, som er vokset siden forrige besøg på Kildegår-den, og Stine Elkjær Madsen er ikke glad for synet.

»Det kan jeg godt se, den her er helt sikkert blevet større. Måske er det bare

fedtknuder, men hvis det er ondartet… Jeg vil gerne fjerne dem, men det kræver, at du kommer til Odsherred på Dyreho-spitalet,« siger hun til hundefører Susan Skouenby, der straks vil finde en dato for indgrebet.

Hunden vil være påvirket i et par dage, så det må være op til en weekend. På den måde kan Susan Skouenby og hen-des firbenede makker være på gaden igen mandag morgen. Stine Elkjær Madsen vil også sende prøver videre til undersøgelse.

Mange skader kan forebyggesHvert år kasseres mellem 60 og 75 af lan-dets omkring 450 politihundene. Det kan være alt fra allergi eller en dårlig hofte til slidgigt, rygproblemer og pludseligt opstået adfærdsforandring så som frygt, aggressivitet, eller lyst.

Denne formiddag har en labrador været forbi dyrlægen. Den er begyndt at blive bange for høje lyde, men hundeføreren ved ikke, hvad der har udløst frygten. Hvis det fortsætter, må hunden stoppe sit arbejde for politiet. Det medfører en samtale med dyrlægen om hvilke mulig-heder, der kan være for at hjælpe hunden både træningsmæssigt og eventuelt også medicinsk.

Mange andre fysiske lidelser kan fore-bygges, og det er Stine Elkjær Madsens

opgave at hjælpe hundeføreren til at træne hundens fysik, så problemerne ikke opstår. Typisk er det instruktion i smidig-hedstræning og balanceøvelser, som skal forbedre hundenes rygløft og styrke. Det er typisk og tydeligst hos schæferen, fordi racen har en let faldende ryg og arvelige tendens til rygproblemer. Samtidig har labradoren arvelig tendens til forparts-problemer. Derfor er der stor risiko for, at unødig slidgigt og sekundære rygpro-blemer gør en ende på tjenestehundens karriere.

»Træningen kan være alt fra at gå over pinde ude på græsplænen til, at hunden går rundt på familiens havetrampolin. For så skal den hele tiden korrigere og løfte ryggen,« siger Stine Elkjær Madsen.

Smidighedstræningen kan bestå af løb i zig-zag-mønster eller i at give hunden godbidder ved brystet eller numsen, så hunden krummer og bøjer sin ryg. Men det kan også være diagonale løft af forben og bagben for balance og core-træning.

»Det er øvelser, som de sagtens kan lave, for de her hunde vil gøre alt for en godbid,« siger Stine Elkjær Madsen og understreger, at den største opgave for hende derfor bliver at få hundeførerne til at lave øvelserne med deres hunde.

»Det kan virke fjollet, og de føler sig

Vil du videre, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde. Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv og vores fokusområder på lsb.dk/erhverv

BundsolidProfessionel

Personlig

Har du en bank, der har specialiseret sig i dit fag?

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30


nok lidt fjollede,« siger hun om årsagen til eventuel vigende entusiasme for den fysiske træning af hundenes balance og smidighed.

»Men det virker altså!« understreger hun.

Gode historier smitterHeldigvis har Stine Elkjær Madsen i løbet af sine fire år på Kildegården samlet flere eksempler på, hvad den fysiske træning kan betyde for eksempelvis en hund med rygproblemer.

»Jeg har haft en hund med en stor kon-flikt i ryggen. Den fungerer rigtig godt i dag, fordi vi i en periode lod den bruge vandløbebånd, og fordi hundeføreren ryg-trænede og stadig træner med den hver dag. Den har stadig sin dårlige ryg, men nu lever den med den. Og på grund af den daglige træning kan den stadig være politihund,« siger hun.

Det er den slags historier, der skaber respekt blandt hundeførerne, som jo ri-

sikerer at miste deres trofaste følgesvend og ”levende våben” for tidligt, hvis de nedprioriterer rygtræning. I sidste ende er det typisk dyrlægen, der sender hun-dene på pension. Nogle aflives, men de fleste ender hos private familier efter endt tjeneste.

Så hvor hundeførerne ofte gerne vil høre om lopper og ormekur, er det altså snarere smidighed, balance og muskelstyrke, som er på denne dyrlæges dagsorden.

»Det er jo altså ikke en loppekur, der holder hunden ved lige,« slår Stine Elkjær Madsen fast.

Når hun underviser landets hundefø-rerne i forbindelse med, at de er på kur-sus på Kildegården, er det derfor med fokus på, at fysisk træning skal sup-plere øvelserne i lydighed, sporarbejde, bid og alle de politimæssige opgaver. »Hele pointen med mit job er at prøve at pille det dårligste fra hunden og rette dens fejl, inden hundeføreren bruger en masse krudt på en hund, der så ryger ud

på grund af dårligt bid eller rygproblemer, som vi godt kunne forudse. Det koster nemlig rigtig mange penge at uddanne så-dan en hund,« siger Stine Elkjær Madsen, som også håber at kunne hæve hundenes pensionsalder fra de nuværende syv år til otte år.

Typisk går der et år til halvandet med intensiv træning, før en ny hund kan bru-ges i tjenesten.

Særlig indsigt i racerneLangt de fleste almindelige tjenestehunde er schæfere, og hovedparten af narko- og sprængstofhundene er labradorer. Efter fire år med de samme racer har Stine El-kjær Madsen fået et helt særligt kendskab til de to racer, hvor schæferen er i klart overtal.

»Fagligt giver det mig meget at se den samme race med de samme lidelser med de samme nuancer. Det har lært mig rig-tigt meget,« siger hun.

Alligevel kan det være vanskeligt at

Stine Elkjær Madsen sikrer sig, at de kommende politihunde har et korrekt bid. Hvis tænderne ikke står ordentligt, skal de rettes.


sætte en finger på, hvad det er, hun kan, som hun ikke kunne for fem år siden.

»Jeg ser på fysiologi på en anden måde, og jeg er blevet skarpere, fordi jeg ser det samme hele tiden,« siger hun om ar-bejdet, der har gjort hende bedre til at observere og finde små afvigelser i hun-denes bevægeapparat.

De små afvigelser kan nemlig bunde i smertefulde skader, for politihundene lever et hårdt liv med spring over svære forhindringer og hårde landinger.

»Samtidig er de vant til at ignorere smerte, fordi de er så arbejdsvillige,« siger hun.

Derfor kræver arbejdet som dyrlæge for politihundene en særlig sans for detal-jen, når hundens bevægelser iagttages. Det kan være, at hunden trækker en lille smule på det ene ben, tøver inden den springer, bærer sin hale anderledes, giver et lille piv ved landing eller slingrer en smule, når den går.

På politihundeskolen bruger Stine El-

kjær Madsen primært røntgenapparatet til at godkende nye hunde. Men også netop hunde, der måske har ondt, tager hun røntgenbilleder af. På røntgenfoto kan hun oftest se, om hundens ryg er disponeret for fremtidig skade, er skadet af eksempelvis slidgigt, eller om der er små tegn på, at en nerve sidder i klemme.

»Særligt schæfere skåner aldrig sig selv. Det er deres force og vores udfordring,« siger hun.

Hundeførerne har oftest haft en mis-tanke om problemet, men kan slå det hen, fordi hunden kun udtrykker ubehag engang imellem. I de tilfælde ser dyrlæ-gen det som sin vigtigste opgave at få hundeføreren til at indse betydningen af træning, ligesom føreren skal forholde sig til alternativet, som er udsigten til en tidlig retræte for hunden.

Narkohunde har andre udfordringerSpecialhundene er noget andet. Det er typisk labradorhunde, og selvom de

også slides, er deres job knap så fysisk krævende som schæferhundenes. De skal primært snuse sig frem på personer el-ler i ting, som skjuler sprængstof eller narkotika.

Her ligger imidlertid en anden væsent-lig risiko. Og derfor er Stine Elkjær Mad-sen på telefonen døgnet rundt året rundt. For flere gange årligt sker det, at en hund kommer til at spise en klump hash eller inhalere noget af den narkotika, som den finder. En enkelt gang er en hund omkom-met af det, men andre gange har dyrlæ-gens såkaldte aktionkort og en snarrå- dig hundefører reddet hunden med hurtig modgift og behandling.

Også bombehundene kan komme til at indtage farligt stof. Det var ikke umid-delbart det, Stine Elkjær Madsen havde tankerne, da hun søgte jobbet som dyr-læge for politiets firbenede helte.

»Jeg tænkte jo: ”Fedt, nu skal jeg arbejde med ledproblemer, rygmuskula-tur og forebygge slitage blandt politi-hundene”. Jeg havde slet ikke forestil-let mig, at jeg selvfølgelig måtte sætte mig grundigt ind i, hvad der sker, hvis en hund indtager amfetamin, hash eller endnu værre sprængstof,« siger hun om emnerne, der ikke er beskrevet i bøgerne fra studiet.

Mentaltræning for hvalpeDen 17 uger gamle schæfer-hvalp, Styx, tumler ind i konsultationen. Den har knækket noget af en mælketand, men det behøver ikke være et problem, me-ner dyrlægen.

»Om en fire til seks uger er han ved at tandsætte hjørnetænderne, så der vil jeg gerne se ham igen. Du skal selvfølgelig holde øje med, om han får ondt, og hvis tandkødet giver sig til at bløde, skal vi også lige snakke sammen. Men jeg tror, at den blivende tand kan hjælpe os,« si-ger hun

Christian Paaske-Sørensen er med Styx blevet hundefører for første gang, så han vil gerne have en kvalificeret mening om hundens foderstand. Stine Elkjær Mad-sen beroliger ham med, at hvalpen er i fin form og bemærker dens adrætte og spinkle statur.

»Han er jo langlemmet lige nu, men han er ikke bred, og det skal du være glad for. For det kan betyde, at han ikke bliver så tung. Han er den gode sportsmodel,« siger hun og nusser Styx bag øret.

Det er første gang, hundeføreren og Styx besøger Kildegården, så Stine Elkjær


Madsen går hunden efter. Der er et lille navlebrok, men ikke noget der bliver problematisk, mener hun.

Det er ikke udfordringer, som hundeføreren mangler i øje-blikket. Han er godt i gang med at miljøtræne den kommende politihund, og derfor er den med på patrulje, selvom der endnu ikke er helt styr på hverken spisetider eller toilet-besøg.

»Jeg har haft ham med i lufthavnen, ude på rulletrapper, på glatte gulve og på ståltrapper, hvor han kan se ned gennem trinnene. Og jeg har da også siddet og klappet græsslåmaski-nen, så Styx kan lære, at den ikke er farlig,« siger hundeføreren om den store opgave med miljøtræning, som han kun lige har taget hul på.

Om under tre måneder skal makkerparret igen køre turen fra Station City til Kildegården i Farum. For når Styx runder et halvt år, skal han mentaltestes hos en af politihundskolens undervisere, ligesom han skal gennemgå en fysisk test og rønt-gengodkendes hos Stine Elkjær Madsen.

Mentaltest fælder flest nye hundeSeks måneders-testen fokuserer på benstilling, pels, tænder og størrelse. På den måde frasorteres de allerdårligste hunde i en tidlig alder. Desuden godkendes de ud fra røntgenbilleder af deres hofter og albuer.

»Men det er i dag typisk den mentale del af testen, som

hundene kasseres på,« siger dyrlægen, der dog ikke selv tester hundenes mentale tilstand.

Hvert år kasseres omkring fem unghunde på grund af radio-grafiske problematikker på hofter og albuer. Det er politiets eget regelsæt for godkendelse, der betyder, at svaghederne afsløres. Men Stine Elkjær Madsen ser gerne, at især unge schæferhunde også screenes for dårlig ryg.

»Efter nu at have været her i fire år, kunne jeg måske godt tænke mig, at politiet og jeg i fællesskab begyndte at revurdere godkendelseskriterierne. Der er ingen grund til at godkende hunden på hofter og albue, hvis den er kraftigt disponeret for at udvikle dårlig ryg. Det ville give god mening i min optik,« udtaler hun.

Skal kunne bide ordentligtSom det er tilfældet med Styx, ser dyrlægen ofte de nye hunde, inden de skal testes. Det kan være vaccinationer, en knækket tand, tilvækst eller andre småproblemer, som får hundeføreren til at køre til Farum. På det tidlige stadium er det særligt tænder, der fylder i Stine Elkjær Madsens samtale med hundeførerne.

»De skal kunne bide ordentligt, og tænderne skal stå rigtigt. Det er ikke mange, der har problemet, men det er klassisk, at de har overbid, eller at deres hjørnetænder bider for snævert,« siger hun.

Derfor snakker dyrlægen ofte om tandudtrækning og korrek-tioner, når hvalpene lægger vejen forbi. De mindre korrektioner, som at tage mælketænder eller skadede tænder ud, kan hun godt selv klare. Men ved væsentlige bidfejl sendes hundene videre til tandspecialist Jens Ruhnau.

Inden dagen er omme har adskillige hunde været forbi kon-sultationen på Kildegården i Farum. Næste torsdag skal Stine Elkjær Madsen undervise et hold af hundeførere, når der igen holdes kursus på stedet. Det er narkohunde, og dyrlægen ved, at hun blandt andet skal undervise dem i førstehjælp til hund, og i hvordan de selv skal behandle en narkopåvirket hund.

»I de situationer gælder det om, at hundeførerne har nogle klare regler, som de kan handle efter. De skal kunne redde de-res hund på baggrund af den undervisning og det aktionkort, som jeg har givet dem. Deres opgave er at kunne holde dem i live, til de kan komme til nærmeste dyrlæge« siger Stine Elkjær Madsen om en af de opgaver, hun har som dyrlæge for Danmarks politihunde.FAKTABOKS

• Hvert andet år skal politihundene og deres fører på kursus på politihundeskolen i Farum.

• En fast del af hvert kursus er en klinisk undersøgelse hos dyrlægen.

• Stine Elkjær Madsen underviser på tre forskellige kurser: begynderkursus, grundkursus for hunde med to til tre år i tjenesten og et videregående kursus for ældre hunde.

Laboklin_ZE.indd 1 10.02.12 10:09

Politihundene skal altid have et gyldigt hundepas, så de kan rejse ud af landet, hvis det bliver nødvendigt.

Denne plads er reserveret:www.merial.com

Sort

eret

mag

asin

post

ID N

R 4

2603

JJ K

omm

unik

atio

n Ap

SLy

kkeg

årds

vej 1

5, 4

000

Rosk

ilde

Tlf.

465

9 05

50

This is the One

The IDEXX Catalyst One™ analyser offers veterinary professionals

fast and accurate on-site laboratory-quality chemistry – allowing

clinics to run more ef� ciently and offer better care.

More information? Call 00800 1234 3399

or visit www.idexxcatalystone.dk

Watch the video and see how it works!

IDEXX Catalyst One™

The One that delivers complete diagnostic chemistry information in minutes

The One that lets you practice better medicineThe One that is accurate and reliableThe One that is easy to useThe One that offers reference-lab quality for in-clinic use

259_4003_IDEXX_TheOne_Adv_130x260_DK_WT_01.indd 1 22/01/15 16:23

dyrlægen udgave 1 af 6 2015

Documents