edinburgh - nilles rejser a/s · lomond, hvorfra vi kan opleve the bonnie, bonnie banks of loch...
TRANSCRIPT
Inverness/Strathpeffer
Loch Lomond
Mallaig
ArmadaleIsle of Skye Loch Ness
PitlochryFort William
Edinburgh
5. DAG: Isle of Skye – Højlandet – Fort WilliamDagen i dag byder på unikke oplevelser. I Armadale sejler vi til Mallaig, hvor vi på en flot panoramatur gennem højlandet oplever noget af Skotlands allerflotteste natur. Undervejs gør vi holdt ved Glenfinnan, hvor Bonnie Prince Charlie samlede højlandsklanerne, og hvor man kan gå ud til den spektakulære viadukt med de 21 buer, hvorfra udsigten er intet mindre end fantastisk. Efter ankomsten til Fort William tager vi os tid til en lille slentretur på gågaden i den hyggelige by, der ligger ved foden af Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis. 120 km.
6. DAG: Glencoe - Loch Lomond - TattooDagen begynder med en flot tur gennem ”den grædende dal”, Glencoe, der er en af Skotlands mest dramatiske dale – både naturmæssigt og historisk. Herefter tager vi på en smuk sejltur på den berømte sø, Loch Lomond, hvorfra vi kan opleve The Bonnie, Bonnie Banks of Loch Lomond. Vi fortsætter til Edinburgh, hvor vi de følgende 2 nætter bor på et godt, centralt beliggende hotel. Om aftenen er der mulighed for at opleve det verdensberømte Edinburgh Military
Tattoo-show. Tattoobillet koster kr. 475,00 pr. person og skal bestilles ved tilmelding. 200 km.
7. DAG: Edinburgh Vi tager på en oplevelsesrig rundtur i Edinburgh og ser bl.a. den gamle middelal-dergade, Royal Mile, Newtown med smukke borgerhuse fra 1700-tallet og kongefamiliens residens, Holyrood Palace. Turen slutter ved Edinburgh Castle, hvorefter der er mulighed for at besøge slottet eller måske tage på en slentretur i middelalderbydelen med dens mange forretninger og hyggelige spisesteder. Eftermiddagen er på egen hånd, og med alle Edinburghs fristelser og et hotel, der ligger helt centralt, er der rig mulighed for at begive sig ud på eventyr. Byen er berømt for sin helt specielle byplan og ikke mindst sine mange gode pubber, som der naturligvis bliver mulighed for at besøge efter aftensmaden.
8. DAG: Edinburgh - AalborgVi får lidt tid på egen hånd og kan evt. gøre turens sidste indkøb af tartan eller whisky i Edinburgh, inden vi kører til lufthavnen. Hjemrejse med det danske flyselskab GDA direkte fra Edinburgh til Aalborg.
Glæd dig til Glenfinnan-viadukten med hele 21 buer
Skotland - Isle Of Skye Enestående natur, barsk højland og gylden whisky
Skotland er enorme vidder og forrevne kyster, livlige pubber, charmerende landsbyer, maleriske borge og en barsk historie. På denne rundrejse, hvor vi blandt andet bor to nætter på Skotlands smukkeste ø Isle of Skye, oplever vi det bedste af landet. Vi ser Storbritanniens højeste bjerg, Ben Nevis, og ”den grædende dal”, Glencoe. Vi sejler på Loch Lomond og ser The Bonnie, Bonnie Banks, og slutter turen i Skotlands hovedstad, Edinburgh, hvor det verdensberømte Military Tattoo-show kan opleves.
1. DAG: Aalborg - Edinburgh - PitlochryUdrejse med det danske flyselskab GDA direkte fra Aalborg til Edinburgh. Nord for Edinburgh krydser vi Forth-fjorden via en im-ponerende hængebro og er snart i det skotske højland. Her har vi turens første overnatning i den hyggelige by, Pitlochry. Byen har vundet mange priser for sin blomsterudsmykning og er præget af traditionel skotsk byggestil. De som har lyst kan gå en lille byrundtur med rejselederen, og således få første mulighed for et besøg på en af de lokale pubber. 110 km.
2. DAG: Pitlochry - InvernessDagen begynder med et besøg på Skotlands mindste og hyggeligste whiskydestilleri, der naturligvis byder på en smagsprøve. Vi besøger også det imponerende slot, Blair Castle, der
er en af Skotlands flotteste residenser. Herfra går turen videre mod Spean Bridge og Fort Augustus gennem smukke landskaber med nogle af Skotlands højeste bjerge. Herfra følger vi bredderne af den berømte sø, Loch Ness, hvor vi kan spejde efter det berygtede søuhyre “Nessie”. Overnatning omkring højlandets hovedstad, Inverness. 160 km.
3. DAG: Inverewe Garden – Isle of SkyeVi forlader Inverness og begiver os langs Skotlands smukke, forrevne nordkyst, hvor vi bl.a. ser den dybe kløft, Corrieshalloch Gorge. Der bliver også god tid til at opleve den frodige have, Inverewe Garden, hvor Golfstrømmen skaber et mildt klima, som gør det muligt for eksotiske planter at gro. Haven dækker mere end 20 hektar land og er hjem for over 2.500
forskellige planter og blomster. Vi fortsætter turen langs vestkysten mod Hebriderne, hvor vi undervejs betages af de flotte panoramaer. Videre gennem dybe dale og langs smalle fjorde når vi dagens mål, som er den charmerende ø, Isle of Skye. Her indkvarteres vi tæt på sundet mellem fastlandet og Isle of Skye på et hyggeligt, traditionelt skotsk højlandshotel. 165 km.
4. DAG: Isle of SkyeIsle of Skye er ikke uden grund en af Skotlands mest kendte øer. Her er livsstilen ikke præget af stress og jag, her er små bygder med hvidkalkede husmandssteder spredt i det frodige landskab, og her rejser røde bjerge sig mod himlen, mens Atlanterhavets bølger slår ind mod kysten. Vi har hele dagen til rådighed og har derfor god tid til at komme “ud i krogene”. På den nordøstlige halvø, Trotternish, finder vi nogle af de mest specielle bjergformationer i Skotland. Vi lægger også vejen forbi Dunvegan, der blev grundlagt af norske vikinger, og vi får mulighed for at gå på opdagelse i “hovedstaden”, Portree. Sidst på eftermiddagen er vi atter tilbage på vores hotel, og mon ikke en god “Scotch” på hotellets pub kan friste efter aftensmaden? 125 km.
8 dage
Kom med til den verdensberømte,
skotske militærparade med musik; Edinburgh
Military Tattoo
I Edinburgh bor vi centralt nær Edinburgh Castle
DIREKTE FLY fra Aalborg til
Edinburgh
SKOTLAND - ISLE OF SKYE MED NILLES 49
AFREJSEDATO FLY FRA PRIS 29. juli Aalborg 12.695,- 5. august Aalborg 12.595,- 12. august Aalborg 12.595,- 19. august Aalborg 12.595,-
Prisen er pr. pers. i dobbeltværelse
Tillæg for enkeltværelse 2.950,-Tillæg for mad på fly t/r 160,- INKLUDERET I PRISEN MED NILLES:ü Direkte fly Aalborg – Edinburgh t/r ü 7 overnatninger i Skotland ü 7 x morgenmadü 7 x aftensmadü Udflugter ekskl. entréer, whiskysmagning
og sejlturü Dansk rejseleder
ENTRÉER: Entréer udgør ca. GBP 60,00.
VALUTA: Pund Sterling (GBP).
VEJRET: Skotland (gns.): juli-aug. 19°-21°.
ØVRIGT: Det er en god idé at medbringe praktisk beklædning samt gode sko. Medbring evt. også regnslag, da paraplyer ikke er tilladt til tattooet. Man kan med fordel medbringe adapter til 220V.
HOTELLER:Der benyttes typiske skotske hoteller med cen-tral beliggenhed, hvor alle værelser er med bad og toilet. Standarden er varierende fra højlandets traditionelle kroer i gammel stil til storbyens moderne hoteller i Edinburgh. På alle hoteller er forplejningen virkelig god. Morgenmaden er oftest den helt store buffet i bedste britiske stil, mens aftensmaden varierer mellem 3-retters menuer og flotte buffeter. Se mere om hotellerne på www.nillesrejser.dk/skotland
BESTIL PÅ: www.nillesrejser.dk/skotland
8 dage Fra 12.595,-
48 SKOTLAND - ISLE OF SKYE MED NILLES