Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli

Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere

En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere En oversigt over danske og internationale kvantitative studier kan hentes fra hjemmesiden wwwkoradk copy KORA og forfatterne Mindre uddrag herunder figurer tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Skrifter der omtaler anmelder citerer eller henviser til naeligrvaeligrende bedes sendt til KORA copy Omslag Mega Design og Monokrom Udgiver KORA ISBN 978-87-7509-657-2 Projekt 10594 December 2013

KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhaeligngig statslig institution hvis formaringl er at fremme kvalitetsudvikling bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor

Forord

Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effek-terne paring beskaeligftigelse og uddannelse af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er loslashbende indarbejdet i Arbejds-markedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk

Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af to eksterne laeligsere De takkes for konstrukti-ve kommentarer

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli December 2013

Indhold

Sammenfatning 5

1 Indledning 9

2 Afgraelignsninger 10 21 Indsatser 10 22 Maringlgruppe 10 23 Effektmaringl 11 24 Lande og periode 12 25 Kvalitative studier 12

3 Studiernes metode 14

4 Metode 16

5 Resultater 19 51 Danske studier 19 52 Internationale studier 26

6 Konklusion 35

Litteratur 36

Appendiks 42

5

Sammenfatning Denne litteraturoversigt har som formaringl at sammenfatte viden om hvilke indsatser eller redskaber der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskaeligftigelse eller uddannelse Oversigten inkluderer danske og internationale kvantitative effektmaringlin-ger hvor der maringles effekter paring ordinaeligr uddannelse og beskaeligftigelse og hvor deltagerne i indsatserne er ikke-vestlige indvandrere paring indkomsterstattende ydelser som ikke er uden for arbejdsmarkedet

Afgraelignsning

Der tages i litteraturoversigten udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksiste-rende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank over effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner eller redskaber hvor der maringles effekter for ikke-vestlige indvandrere og hvor effektmaringlene er ordinaeligr uddannelse ordinaeligr beskaeligftigelse loslashn selvforsoslashrgelse eller va-righeden af offentlig forsoslashrgelse Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere Ikke-vestlige indvandrere afgraelignses ved Danmarks Statistiks definitioner hvor flygtninge og familiesammenfoslashrte til flygtninge dog altid inkluderes For internationale stu-dier medtages kun studier hvor effektmaringlingen vurderes at vaeligre af hoslashj kvalitet dvs hvor der anvendes et anerkendt undersoslashgelsesdesign i forhold til at afdaeligkke kausale effekter Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser

Syntese og resultater

Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der ta-ges hoslashjde for kvalitetsvurderingen I dette hierarki anvendes begreberne staeligrk evidens moderat evidens og en indikation saringfremt der er et flertal af henholdsvis 3 2 eller 1 studie i favoslashr for en positiv versus ikke-positive effekter (henholdsvis negative versus ikke-negative) effekter hvor positiv betyder reduktion af offentlig forsoslashrgelse eller foroslashgelse af uddannelse selvforsoslashrgelse beskaeligftigelse eller loslashn Soslashgningen resulterede i at 19 studier (heraf 7 danske) blev inkluderet gennemlaeligst og refereret

Effekter

Der skelnes i nogle studier mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) deltagelse i indsatserne Summen af fastholdelses- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estime-ret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner om effekten af indsatserne De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuseres paring effekterne paring de beskaeligftigelsesrelaterede udfald og der refereres til fx reduktion i ledighed eller foroslashgelse af beskaeligftigelse samlet

Effekter af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser for ikke-vestlige ledige indvandrere En oversigt over danske og internationale kvantitative studier kan hentes fra hjemmesiden wwwkoradk copy KORA og forfatterne Mindre uddrag herunder figurer tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse Skrifter der omtaler anmelder citerer eller henviser til naeligrvaeligrende bedes sendt til KORA copy Omslag Mega Design og Monokrom Udgiver KORA ISBN 978-87-7509-657-2 Projekt 10594 December 2013

KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhaeligngig statslig institution hvis formaringl er at fremme kvalitetsudvikling bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor

Forord

Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effek-terne paring beskaeligftigelse og uddannelse af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er loslashbende indarbejdet i Arbejds-markedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk

Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af to eksterne laeligsere De takkes for konstrukti-ve kommentarer

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli December 2013

Indhold

Sammenfatning 5

1 Indledning 9

2 Afgraelignsninger 10 21 Indsatser 10 22 Maringlgruppe 10 23 Effektmaringl 11 24 Lande og periode 12 25 Kvalitative studier 12

3 Studiernes metode 14

4 Metode 16

5 Resultater 19 51 Danske studier 19 52 Internationale studier 26

6 Konklusion 35

Litteratur 36

Appendiks 42

5

Sammenfatning Denne litteraturoversigt har som formaringl at sammenfatte viden om hvilke indsatser eller redskaber der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskaeligftigelse eller uddannelse Oversigten inkluderer danske og internationale kvantitative effektmaringlin-ger hvor der maringles effekter paring ordinaeligr uddannelse og beskaeligftigelse og hvor deltagerne i indsatserne er ikke-vestlige indvandrere paring indkomsterstattende ydelser som ikke er uden for arbejdsmarkedet

Afgraelignsning

Der tages i litteraturoversigten udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksiste-rende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank over effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner eller redskaber hvor der maringles effekter for ikke-vestlige indvandrere og hvor effektmaringlene er ordinaeligr uddannelse ordinaeligr beskaeligftigelse loslashn selvforsoslashrgelse eller va-righeden af offentlig forsoslashrgelse Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere Ikke-vestlige indvandrere afgraelignses ved Danmarks Statistiks definitioner hvor flygtninge og familiesammenfoslashrte til flygtninge dog altid inkluderes For internationale stu-dier medtages kun studier hvor effektmaringlingen vurderes at vaeligre af hoslashj kvalitet dvs hvor der anvendes et anerkendt undersoslashgelsesdesign i forhold til at afdaeligkke kausale effekter Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser

Syntese og resultater

Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der ta-ges hoslashjde for kvalitetsvurderingen I dette hierarki anvendes begreberne staeligrk evidens moderat evidens og en indikation saringfremt der er et flertal af henholdsvis 3 2 eller 1 studie i favoslashr for en positiv versus ikke-positive effekter (henholdsvis negative versus ikke-negative) effekter hvor positiv betyder reduktion af offentlig forsoslashrgelse eller foroslashgelse af uddannelse selvforsoslashrgelse beskaeligftigelse eller loslashn Soslashgningen resulterede i at 19 studier (heraf 7 danske) blev inkluderet gennemlaeligst og refereret

Effekter

Der skelnes i nogle studier mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) deltagelse i indsatserne Summen af fastholdelses- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estime-ret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner om effekten af indsatserne De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuseres paring effekterne paring de beskaeligftigelsesrelaterede udfald og der refereres til fx reduktion i ledighed eller foroslashgelse af beskaeligftigelse samlet

Forord

Denne rapport er bestilt af Arbejdsmarkedsstyrelsen Formaringlet har vaeligret at afdaeligkke effek-terne paring beskaeligftigelse og uddannelse af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvandrere De studier der er afrapporteret i rapporten er loslashbende indarbejdet i Arbejds-markedsstyrelsens vidensbank wwwjobeffekterdk

Rapporten er udarbejdet af forskningsleder Jacob Nielsen Arendt og seniorforsker Dario Pozzoli KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning og har vaeligret gennemlaeligst og kommenteret af to eksterne laeligsere De takkes for konstrukti-ve kommentarer

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli December 2013

Indhold

Sammenfatning 5

1 Indledning 9

2 Afgraelignsninger 10 21 Indsatser 10 22 Maringlgruppe 10 23 Effektmaringl 11 24 Lande og periode 12 25 Kvalitative studier 12

3 Studiernes metode 14

4 Metode 16

5 Resultater 19 51 Danske studier 19 52 Internationale studier 26

6 Konklusion 35

Litteratur 36

Appendiks 42

5

Sammenfatning Denne litteraturoversigt har som formaringl at sammenfatte viden om hvilke indsatser eller redskaber der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskaeligftigelse eller uddannelse Oversigten inkluderer danske og internationale kvantitative effektmaringlin-ger hvor der maringles effekter paring ordinaeligr uddannelse og beskaeligftigelse og hvor deltagerne i indsatserne er ikke-vestlige indvandrere paring indkomsterstattende ydelser som ikke er uden for arbejdsmarkedet

Afgraelignsning

Der tages i litteraturoversigten udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksiste-rende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank over effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner eller redskaber hvor der maringles effekter for ikke-vestlige indvandrere og hvor effektmaringlene er ordinaeligr uddannelse ordinaeligr beskaeligftigelse loslashn selvforsoslashrgelse eller va-righeden af offentlig forsoslashrgelse Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere Ikke-vestlige indvandrere afgraelignses ved Danmarks Statistiks definitioner hvor flygtninge og familiesammenfoslashrte til flygtninge dog altid inkluderes For internationale stu-dier medtages kun studier hvor effektmaringlingen vurderes at vaeligre af hoslashj kvalitet dvs hvor der anvendes et anerkendt undersoslashgelsesdesign i forhold til at afdaeligkke kausale effekter Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser

Syntese og resultater

Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der ta-ges hoslashjde for kvalitetsvurderingen I dette hierarki anvendes begreberne staeligrk evidens moderat evidens og en indikation saringfremt der er et flertal af henholdsvis 3 2 eller 1 studie i favoslashr for en positiv versus ikke-positive effekter (henholdsvis negative versus ikke-negative) effekter hvor positiv betyder reduktion af offentlig forsoslashrgelse eller foroslashgelse af uddannelse selvforsoslashrgelse beskaeligftigelse eller loslashn Soslashgningen resulterede i at 19 studier (heraf 7 danske) blev inkluderet gennemlaeligst og refereret

Effekter

Der skelnes i nogle studier mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) deltagelse i indsatserne Summen af fastholdelses- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estime-ret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner om effekten af indsatserne De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuseres paring effekterne paring de beskaeligftigelsesrelaterede udfald og der refereres til fx reduktion i ledighed eller foroslashgelse af beskaeligftigelse samlet

Indhold

Sammenfatning 5

1 Indledning 9

2 Afgraelignsninger 10 21 Indsatser 10 22 Maringlgruppe 10 23 Effektmaringl 11 24 Lande og periode 12 25 Kvalitative studier 12

3 Studiernes metode 14

4 Metode 16

5 Resultater 19 51 Danske studier 19 52 Internationale studier 26

6 Konklusion 35

Litteratur 36

Appendiks 42

5

Sammenfatning Denne litteraturoversigt har som formaringl at sammenfatte viden om hvilke indsatser eller redskaber der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskaeligftigelse eller uddannelse Oversigten inkluderer danske og internationale kvantitative effektmaringlin-ger hvor der maringles effekter paring ordinaeligr uddannelse og beskaeligftigelse og hvor deltagerne i indsatserne er ikke-vestlige indvandrere paring indkomsterstattende ydelser som ikke er uden for arbejdsmarkedet

Afgraelignsning

Der tages i litteraturoversigten udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksiste-rende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank over effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner eller redskaber hvor der maringles effekter for ikke-vestlige indvandrere og hvor effektmaringlene er ordinaeligr uddannelse ordinaeligr beskaeligftigelse loslashn selvforsoslashrgelse eller va-righeden af offentlig forsoslashrgelse Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere Ikke-vestlige indvandrere afgraelignses ved Danmarks Statistiks definitioner hvor flygtninge og familiesammenfoslashrte til flygtninge dog altid inkluderes For internationale stu-dier medtages kun studier hvor effektmaringlingen vurderes at vaeligre af hoslashj kvalitet dvs hvor der anvendes et anerkendt undersoslashgelsesdesign i forhold til at afdaeligkke kausale effekter Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser

Syntese og resultater

Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der ta-ges hoslashjde for kvalitetsvurderingen I dette hierarki anvendes begreberne staeligrk evidens moderat evidens og en indikation saringfremt der er et flertal af henholdsvis 3 2 eller 1 studie i favoslashr for en positiv versus ikke-positive effekter (henholdsvis negative versus ikke-negative) effekter hvor positiv betyder reduktion af offentlig forsoslashrgelse eller foroslashgelse af uddannelse selvforsoslashrgelse beskaeligftigelse eller loslashn Soslashgningen resulterede i at 19 studier (heraf 7 danske) blev inkluderet gennemlaeligst og refereret

Effekter

Der skelnes i nogle studier mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) deltagelse i indsatserne Summen af fastholdelses- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estime-ret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner om effekten af indsatserne De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuseres paring effekterne paring de beskaeligftigelsesrelaterede udfald og der refereres til fx reduktion i ledighed eller foroslashgelse af beskaeligftigelse samlet

5

Sammenfatning Denne litteraturoversigt har som formaringl at sammenfatte viden om hvilke indsatser eller redskaber der har en effekt i forhold til at bringe ikke-vestlige indvandrere i beskaeligftigelse eller uddannelse Oversigten inkluderer danske og internationale kvantitative effektmaringlin-ger hvor der maringles effekter paring ordinaeligr uddannelse og beskaeligftigelse og hvor deltagerne i indsatserne er ikke-vestlige indvandrere paring indkomsterstattende ydelser som ikke er uden for arbejdsmarkedet

Afgraelignsning

Der tages i litteraturoversigten udgangspunkt i allerede identificeret litteratur fra eksiste-rende litteraturoversigter foretaget for Arbejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og fra Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank over effektstudier (wwwjobeffekterdk) Der suppleres med soslashgninger i kendte databaser paring forudbestemte soslashgeord og ved at gennemlaeligse referencer i fundne studier Der inkluderes resultater for indsatser ivaeligrksat efter 1994 i OECD-lande og der medtages studier af in-terventioner eller redskaber hvor der maringles effekter for ikke-vestlige indvandrere og hvor effektmaringlene er ordinaeligr uddannelse ordinaeligr beskaeligftigelse loslashn selvforsoslashrgelse eller va-righeden af offentlig forsoslashrgelse Det inkluderer baringde interventioner maringlrettet indvandrere fx under introduktionsprogrammet og interventioner der ikke specifikt er maringlrettet indvan-drere Ikke-vestlige indvandrere afgraelignses ved Danmarks Statistiks definitioner hvor flygtninge og familiesammenfoslashrte til flygtninge dog altid inkluderes For internationale stu-dier medtages kun studier hvor effektmaringlingen vurderes at vaeligre af hoslashj kvalitet dvs hvor der anvendes et anerkendt undersoslashgelsesdesign i forhold til at afdaeligkke kausale effekter Grundet et begraelignset antal studier medtages danske effektmaringlinger af lavere kvalitet for at give et mere omfattende billede af evidens for danske indsatser

Syntese og resultater

Evidens opsummeres ved hjaeliglp af Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki hvor der ta-ges hoslashjde for kvalitetsvurderingen I dette hierarki anvendes begreberne staeligrk evidens moderat evidens og en indikation saringfremt der er et flertal af henholdsvis 3 2 eller 1 studie i favoslashr for en positiv versus ikke-positive effekter (henholdsvis negative versus ikke-negative) effekter hvor positiv betyder reduktion af offentlig forsoslashrgelse eller foroslashgelse af uddannelse selvforsoslashrgelse beskaeligftigelse eller loslashn Soslashgningen resulterede i at 19 studier (heraf 7 danske) blev inkluderet gennemlaeligst og refereret

Effekter

Der skelnes i nogle studier mellem effekter under (fastholdelseseffekt) og efter (programef-fekt) deltagelse i indsatserne Summen af fastholdelses- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen Der goslashres opmaeligrksom paring at nettoeffekten ikke altid er estime-ret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner om effekten af indsatserne De overordnede resultater opsummeres i det foslashlgende paring tvaeligrs af danske og internationale studier hvor der fokuseres paring effekterne paring de beskaeligftigelsesrelaterede udfald og der refereres til fx reduktion i ledighed eller foroslashgelse af beskaeligftigelse samlet

6

set som positive effekter Evidens for en raeligkke undergrupper af indsatser opdelt paring dan-ske og internationale studier opsummeres i rapporten

Typer af fundne indsatser

Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrupper indsatser maringlrettet indvandrere samt almene indsatser i beskaeligftigelsessystemet Sidstnaeligvnte gruppe indehol-der effektmaringlinger som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede uddannelsestil-bud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervisning samt introduktionsprogrammer for nyankomne indvandrere hvoraf sidstnaeligvnte typisk in-deholder baringde sprogundervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Opsummering af resultater

Der indledes med omtale af de resultater hvor der er staeligrk evidens dvs hvor et flertal paring mindst tre hoslashjkvalitetsstudier peger i samme retning

bull Der er staeligrk evidens for positive program- og nettoeffekter af privat loslashntilskud

o Det baseres paring fem danske studier der alle finder store signifikante programeffekter

o Der er indikation for at privat loslashntilskud ikke har en fastholdelseseffekt

o I tre studier beregnes nettoeffekten som er signifikant positiv i alle tilfaeliglde

o De fem danske studier ser alle paring kontanthjaeliglpsmodtagere der aktiveres i perioden 1993-2003 Et dansk studie ser ogsaring paring alle ledige hvor effekten ogsaring er signifikant positiv men mindre end for kontanthjaeliglpsmodtagere alene Stoslashrrelsesorden af effek-ten er at privat loslashntilskud reducerer tiden i ledighed med 11-24 uger i forhold til in-gen aktivering og oslashger beskaeligftigelsessandsynligheden med 40 procentpoint 1 aringr efter endt aktivering i forhold til deltagelse i anden aktivering Et studie finder at effekten er stoslashrre for ikke-vestlige indvandrere end for personer af dansk oprindelse I et an-det studie er der ingen forskel paring effekten mellem danskere og indvandrere

bull Der er staeligrk evidens for fastholdelseseffekter af offentligt loslashntilskud

o Det baseres paring fire danske studier hvoraf tre evaluerer om der er fastholdelse Alle finder tegn paring fastholdelse Her skelnes der ikke mellem offentligt loslashntilskud og of-fentlig individuel jobtraeligning

o Der er moderat evidens for en positiv programeffekt Det er baseret paring tre studier der finder en positiv programeffekt mens eacutet ikke finder nogen effekt

o Der er indikation for en positiv nettoeffekt Tre af studierne opgoslashr nettoeffekten som er signifikant positiv i to tilfaeliglde og lille og ikke-signifikant i det tredje I sidstnaeligvnte studie inddrages ogsaring dagpengemodtagere og her er effekten den samme som for alle Stoslashrrelsesorden af effekterne spaelignder fra at tid i ledighed reduceres med 5 uger til at det foroslashges med 2 uger

7

For alle oslashvrige fund er hoslashjest fundet moderat evidens Disse opsummeres i det foslashlgende foslashrst for oslashvrige beskaeligftigelsespolitiske indsatser derefter for integrationsindsatser og oslashvri-ge indsatser

Samlet evidens for andre virksomhedsrettede indsatser1

bull Der er moderat evidens for positive programeffekter af virksomhedsrettet aktivering udover loslashntilskud

Det er baseret paring to danske og et norsk studie Blandt de to danske studier findes posi-tive effekter af privat individuel jobtraeligning mens det andet finder positive effekter af baringde privat og offentlig individuel jobtraeligning (hver for sig) Det norske studie finder en positiv programeffekt af arbejdspraktik Sidstnaeligvnte er ikke opdelt paring private og offent-lige virksomheder saring det maring formodes at effekterne er stoslashrre naringr der alene ses paring ef-fekter i det private

Samlet evidens for uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om program- og nettoeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire danske og fire udenlandske studier I tre af studierne evalueres om der er fastholdelse og det findes i de to Nettoeffekten er kun beregnet i to danske stu-dier og her er der modstridende viden

Blandt de danske studier er der lige mange studier med negative og positive programef-fekter Blandt de fire udenlandske studier (2 svenske 1 norsk 1 israelsk) finder eacutet at programeffekten er positiv og tre finder at programeffekten er nul Tre af de danske studier evaluerer effekterne for kontanthjaeliglpsmodtagere hvor uddannelsesaktivering primaeligrt er saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb mens eacutet ser paring effekten for forsikrede maelignd hvor der er stoslashrre brug af AMU-kurser og hvor effekten er positiv og stoslashrre end for danskere De udenlandske studier ser primaeligrt paring erhvervsrettede kurser for alle le-dige Det israelske studie finder at uddannelse som aktiveringsindsats giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

To yderligere danske studier har set paring henholdsvis kombination af aktivering samt brugen af intensive kontaktforloslashb

bull Blandt ledige ikke-vestlige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indika-tion for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Uanset foslashrste aktivering findes de stoslashrste effekter for de kombinationer hvor privat loslashntilskud foslashlger til sidst Den stoslashrste effekt findes for ordinaeligr uddannelse efterfulgt af privat loslashntilskud

bull Der er indikation for at mere intensive kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvfor-soslashrgelsen

1 Alle de her naeligvnte typer af aktivering har lighed med den nuvaeligrende virksomhedspraktik idet de er

kortere end loslashntilskud og er rettet mod svagere ledige uden ansaeligttelse paring ordinaeligre vilkaringr

8

Samlet evidens for introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en in-tensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring baringde overgangen til beskaeligftigelse og uddannelse Det er baseret paring to svenske studier af samme forsoslashg

Et enkelt dansk studie har set paring sprog- og beskaeligftigelsesindsatser under integrationspro-

grammet for indvandrere og finder foslashlgende

bull Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ikke har

en positiv programeffekt

bull Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af integrati-onsprogram har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse

bull Der er indikation for at nettoeffekten for virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddannelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram er ne-gativ eller nul

Samlet evidens for sprogundervisning uden for integrationsprogrammer

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det baseres paring et norsk studie

Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie som kigger paring afgang fra ledighed til ud-dannelse Her fandtes at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb for nyankomne ikke-vestlige indvandrere oslashgede deres overgang til ordinaeligr uddannelse i forhold til eksisterende praksis

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser herunder specifikt dele af integrationsprogrammer er evidensen stadig for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt

9

1 Indledning

Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvan-drere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark og Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige indgangsvinkler ndash fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anven-des specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt

Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer

10

2 Afgraelignsninger

21 Indsatser

Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inklude-res i denne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogundervisning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) ind-satser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper inden for aktiveringslitteraturen som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp Weber 2009)

22 Maringlgruppe

Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er ikke-vestlige indvandrere som modtager offentlige indkomsterstattende ydelser men ikke er uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller er selvforsoslashrgede Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Norden EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Mari-no Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej

Betragter man beskaeligftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Danmark over laelign-gere tid er der sket markante aeligndringer Saringledes falder beskaeligftigelsesfrekvensen markant fra start-80rsquoerne og frem til midt-90rsquoerne hvorefter den begynder at stige igen (Danmarks Statistik 2008) Stigningen tager mere til i aringrene 2005-2008 hvorefter beskaeligftigelsesfre-kvensen falder som for andre grupper paring arbejdsmarkedet I tolkningen af forskellen i be-skaeligftigelse mellem indvandrere og danskere skal der tages hoslashjde for at indvandreres be-skaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne her-under flygtningestroslashmmene nettoindvandringen og de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om hvorvidt en sammensaeligtning af integrati-onsindsatser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligftigelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Af-ghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud For eksempel har tidligere undersoslashgelser vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgruppe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for deres ar-bejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet til-bydes aktivering (LG Insight 2005 LG Insight 2006)

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

7

For alle oslashvrige fund er hoslashjest fundet moderat evidens Disse opsummeres i det foslashlgende foslashrst for oslashvrige beskaeligftigelsespolitiske indsatser derefter for integrationsindsatser og oslashvri-ge indsatser

Samlet evidens for andre virksomhedsrettede indsatser1

bull Der er moderat evidens for positive programeffekter af virksomhedsrettet aktivering udover loslashntilskud

Det er baseret paring to danske og et norsk studie Blandt de to danske studier findes posi-tive effekter af privat individuel jobtraeligning mens det andet finder positive effekter af baringde privat og offentlig individuel jobtraeligning (hver for sig) Det norske studie finder en positiv programeffekt af arbejdspraktik Sidstnaeligvnte er ikke opdelt paring private og offent-lige virksomheder saring det maring formodes at effekterne er stoslashrre naringr der alene ses paring ef-fekter i det private

Samlet evidens for uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om program- og nettoeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire danske og fire udenlandske studier I tre af studierne evalueres om der er fastholdelse og det findes i de to Nettoeffekten er kun beregnet i to danske stu-dier og her er der modstridende viden

Blandt de danske studier er der lige mange studier med negative og positive programef-fekter Blandt de fire udenlandske studier (2 svenske 1 norsk 1 israelsk) finder eacutet at programeffekten er positiv og tre finder at programeffekten er nul Tre af de danske studier evaluerer effekterne for kontanthjaeliglpsmodtagere hvor uddannelsesaktivering primaeligrt er saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb mens eacutet ser paring effekten for forsikrede maelignd hvor der er stoslashrre brug af AMU-kurser og hvor effekten er positiv og stoslashrre end for danskere De udenlandske studier ser primaeligrt paring erhvervsrettede kurser for alle le-dige Det israelske studie finder at uddannelse som aktiveringsindsats giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

To yderligere danske studier har set paring henholdsvis kombination af aktivering samt brugen af intensive kontaktforloslashb

bull Blandt ledige ikke-vestlige indvandrere der har vaeligret aktiveret to gange er der indika-tion for at nettoeffekten af andet aktiveringsforloslashb er positiv Uanset foslashrste aktivering findes de stoslashrste effekter for de kombinationer hvor privat loslashntilskud foslashlger til sidst Den stoslashrste effekt findes for ordinaeligr uddannelse efterfulgt af privat loslashntilskud

bull Der er indikation for at mere intensive kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvfor-soslashrgelsen

1 Alle de her naeligvnte typer af aktivering har lighed med den nuvaeligrende virksomhedspraktik idet de er

kortere end loslashntilskud og er rettet mod svagere ledige uden ansaeligttelse paring ordinaeligre vilkaringr

8

Samlet evidens for introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en in-tensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring baringde overgangen til beskaeligftigelse og uddannelse Det er baseret paring to svenske studier af samme forsoslashg

Et enkelt dansk studie har set paring sprog- og beskaeligftigelsesindsatser under integrationspro-

grammet for indvandrere og finder foslashlgende

bull Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ikke har

en positiv programeffekt

bull Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af integrati-onsprogram har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse

bull Der er indikation for at nettoeffekten for virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddannelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram er ne-gativ eller nul

Samlet evidens for sprogundervisning uden for integrationsprogrammer

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det baseres paring et norsk studie

Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie som kigger paring afgang fra ledighed til ud-dannelse Her fandtes at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb for nyankomne ikke-vestlige indvandrere oslashgede deres overgang til ordinaeligr uddannelse i forhold til eksisterende praksis

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser herunder specifikt dele af integrationsprogrammer er evidensen stadig for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt

9

1 Indledning

Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvan-drere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark og Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige indgangsvinkler ndash fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anven-des specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt

Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer

10

2 Afgraelignsninger

21 Indsatser

Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inklude-res i denne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogundervisning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) ind-satser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper inden for aktiveringslitteraturen som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp Weber 2009)

22 Maringlgruppe

Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er ikke-vestlige indvandrere som modtager offentlige indkomsterstattende ydelser men ikke er uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller er selvforsoslashrgede Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Norden EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Mari-no Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej

Betragter man beskaeligftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Danmark over laelign-gere tid er der sket markante aeligndringer Saringledes falder beskaeligftigelsesfrekvensen markant fra start-80rsquoerne og frem til midt-90rsquoerne hvorefter den begynder at stige igen (Danmarks Statistik 2008) Stigningen tager mere til i aringrene 2005-2008 hvorefter beskaeligftigelsesfre-kvensen falder som for andre grupper paring arbejdsmarkedet I tolkningen af forskellen i be-skaeligftigelse mellem indvandrere og danskere skal der tages hoslashjde for at indvandreres be-skaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne her-under flygtningestroslashmmene nettoindvandringen og de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om hvorvidt en sammensaeligtning af integrati-onsindsatser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligftigelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Af-ghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud For eksempel har tidligere undersoslashgelser vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgruppe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for deres ar-bejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet til-bydes aktivering (LG Insight 2005 LG Insight 2006)

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

8

Samlet evidens for introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en in-tensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer samlet set har en positiv programeffekt paring baringde overgangen til beskaeligftigelse og uddannelse Det er baseret paring to svenske studier af samme forsoslashg

Et enkelt dansk studie har set paring sprog- og beskaeligftigelsesindsatser under integrationspro-

grammet for indvandrere og finder foslashlgende

bull Der er indikation for at sprogundervisning omfattet i introduktionsprogrammet ikke har

en positiv programeffekt

bull Der er indikation for at virksomhedsrettet aktivering i det private som del af integrati-onsprogram har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelse

bull Der er indikation for at nettoeffekten for virksomhedsrettet aktivering i det offentlige samt uddannelsesaktivering og anden aktivering som del af integrationsprogram er ne-gativ eller nul

Samlet evidens for sprogundervisning uden for integrationsprogrammer

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for ikke-vestlige indvandrere med nogle aringrs ophold i landet Det baseres paring et norsk studie

Vi har kun identificeret eacutet internationalt studie som kigger paring afgang fra ledighed til ud-dannelse Her fandtes at en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb for nyankomne ikke-vestlige indvandrere oslashgede deres overgang til ordinaeligr uddannelse i forhold til eksisterende praksis

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er det klareste resultat at der er staeligrk evidens for at loslashntilskudslignende indsatser i det private har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere baringde generelt og som del af integrationsprogrammer for nyankomne Det stemmer godt overens med resultater der viser at indvandrere behoslashver specifikke danske arbejdsmarkedskompetencer men at deres kvalifikationer erhvervet i hjemlandet enten ikke er brugbare eller ikke udnyttes tilstraeligkke-ligt (fx Arendt Nielsen amp Jakobsen 2012 Andersen 2013) Derudover ligger den blandede evidens for fx uddannelsesaktivering ogsaring i traringd med de generelle fund (fx Arendt amp Pozzoli 2013) For de oslashvrige typer af indsatser herunder specifikt dele af integrationsprogrammer er evidensen stadig for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt

9

1 Indledning

Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvan-drere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark og Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige indgangsvinkler ndash fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anven-des specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt

Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer

10

2 Afgraelignsninger

21 Indsatser

Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inklude-res i denne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogundervisning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) ind-satser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper inden for aktiveringslitteraturen som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp Weber 2009)

22 Maringlgruppe

Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er ikke-vestlige indvandrere som modtager offentlige indkomsterstattende ydelser men ikke er uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller er selvforsoslashrgede Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Norden EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Mari-no Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej

Betragter man beskaeligftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Danmark over laelign-gere tid er der sket markante aeligndringer Saringledes falder beskaeligftigelsesfrekvensen markant fra start-80rsquoerne og frem til midt-90rsquoerne hvorefter den begynder at stige igen (Danmarks Statistik 2008) Stigningen tager mere til i aringrene 2005-2008 hvorefter beskaeligftigelsesfre-kvensen falder som for andre grupper paring arbejdsmarkedet I tolkningen af forskellen i be-skaeligftigelse mellem indvandrere og danskere skal der tages hoslashjde for at indvandreres be-skaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne her-under flygtningestroslashmmene nettoindvandringen og de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om hvorvidt en sammensaeligtning af integrati-onsindsatser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligftigelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Af-ghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud For eksempel har tidligere undersoslashgelser vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgruppe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for deres ar-bejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet til-bydes aktivering (LG Insight 2005 LG Insight 2006)

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

9

1 Indledning

Formaringlet med projektet har vaeligret at sammenfatte eksisterende viden omkring uddannel-ses- og beskaeligftigelseseffekter af en bred vifte af indsatser over for ikke-vestlige indvan-drere der er paring indkomsterstattende ydelser men som ikke er uden for arbejdsmarkedet Flere vestlige lande har specielle programmer for nyankomne indvandrere (fx Norge Sveri-ge Danmark og Tyskland) Disse programmer har ofte forskellige indgangsvinkler ndash fra laeligring om opholdslandets organisering og kultur eller sprogkurser til mere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser Programmernes indhold og grad af frivillighed kan ogsaring variere for indvandrere med forskelligt opholdsgrundlag og fra land til land Indevaeligrende review vil inkludere beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser baringde de der anven-des specifikt for indvandrere samt indsatser der anvendes generelt

Rapporten er inddelt som foslashlger I det naeligste kapitel beskrives afgraelignsningen af typen af indsatser yderligere herunder maringlgruppe og effektmaringl Kapitel 3 gennemgaringr ganske kort de mest almindelige metoder der er anvendt til effektmaringlingen og fordele og ulemper her-ved I kapitel 4 beskrives litteraturoversigtens metode Kapitel 5 indeholder soslashgningens resultater opdelt i hovedafsnit med danske og internationale studier Kapitel 6 opsumme-rer og kapitel 7 konkluderer

10

2 Afgraelignsninger

21 Indsatser

Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inklude-res i denne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogundervisning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) ind-satser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper inden for aktiveringslitteraturen som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp Weber 2009)

22 Maringlgruppe

Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er ikke-vestlige indvandrere som modtager offentlige indkomsterstattende ydelser men ikke er uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller er selvforsoslashrgede Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Norden EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Mari-no Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej

Betragter man beskaeligftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Danmark over laelign-gere tid er der sket markante aeligndringer Saringledes falder beskaeligftigelsesfrekvensen markant fra start-80rsquoerne og frem til midt-90rsquoerne hvorefter den begynder at stige igen (Danmarks Statistik 2008) Stigningen tager mere til i aringrene 2005-2008 hvorefter beskaeligftigelsesfre-kvensen falder som for andre grupper paring arbejdsmarkedet I tolkningen af forskellen i be-skaeligftigelse mellem indvandrere og danskere skal der tages hoslashjde for at indvandreres be-skaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne her-under flygtningestroslashmmene nettoindvandringen og de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om hvorvidt en sammensaeligtning af integrati-onsindsatser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligftigelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Af-ghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud For eksempel har tidligere undersoslashgelser vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgruppe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for deres ar-bejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet til-bydes aktivering (LG Insight 2005 LG Insight 2006)

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

10

2 Afgraelignsninger

21 Indsatser

Det er ikke paring forharingnd afgraelignset hvilken specifik type indsatser der inkluderes i denne litteraturoversigt Hovedkriteriet for inklusion har vaeligret at der foretages effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse eller beskaeligftigelse For at kunne klassificere indsatserne der inklude-res i denne litteraturoversigt er der som udgangspunkt anvendt en inddeling i tre typer indsatser Indsatser specifikt maringlrettet indvandrere saringsom integrationsprogrammer og sprogundervisning generel aktiv beskaeligftigelsespolitisk indsats samt andre (generelle) ind-satser Ved inklusion af generelle aktive beskaeligftigelsesindsatser forsoslashges disse grupperet i saeligdvanlige hovedgrupper inden for aktiveringslitteraturen som fx loslashntilskud undervisning og jobsoslashgning (Card Kluve amp Weber 2009)

22 Maringlgruppe

Maringlgruppen for litteraturoversigtens studier er ikke-vestlige indvandrere som modtager offentlige indkomsterstattende ydelser men ikke er uden for arbejdsmarkedet (pensioneret eller studerende) eller er selvforsoslashrgede Der foslashlges Danmarks Statistiks praksis hvor vestlige lande omfatter Norden EU-lande samt Andorra Liechtenstein Monaco San Mari-no Schweiz Vatikanstaten Canada USA Australien og New Zealand Ikke-vestlige lande omfatter alle oslashvrige lande Studier der ser paring grupper opdelt paring etnicitet eller indvandrere generelt uden oplysninger om oprindelsesland eller opholdsgrundlag er ikke inkluderet Saringfremt opholdsgrundlaget er oplyst som flygtning vil studierne inkluderes uanset om oprindelsesland er oplyst eller ej

Betragter man beskaeligftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere i Danmark over laelign-gere tid er der sket markante aeligndringer Saringledes falder beskaeligftigelsesfrekvensen markant fra start-80rsquoerne og frem til midt-90rsquoerne hvorefter den begynder at stige igen (Danmarks Statistik 2008) Stigningen tager mere til i aringrene 2005-2008 hvorefter beskaeligftigelsesfre-kvensen falder som for andre grupper paring arbejdsmarkedet I tolkningen af forskellen i be-skaeligftigelse mellem indvandrere og danskere skal der tages hoslashjde for at indvandreres be-skaeligftigelse afspejler en raeligkke komplekse dynamikker og forandringer i omgivelserne her-under flygtningestroslashmmene nettoindvandringen og de oslashkonomiske konjunkturer hvorfor der ikke paring den baggrund drages slutninger om hvorvidt en sammensaeligtning af integrati-onsindsatser virker eller ej Derudover skal der tages hensyn til at der er stor forskel paring beskaeligftigelsen blandt forskellige indvandrergrupper hvor saeligrligt kvinder fra Somalia Af-ghanistan Tyrkiet og Irak skiller sig ud For eksempel har tidligere undersoslashgelser vist at flygtninge- og ikke-vestlige kvinder i mange danske kommuner udgoslashr den stoslashrste andel af ledige i matchgruppe 4 og 5 og at 60-70 af dem ikke har interesse for arbejde Samtidig har de et stort efterslaeligb af relevante kompetencer Det er derfor afgoslashrende for deres ar-bejdsmarkedsadfaeligrd og jobmuligheder at de tidligt og vedvarende i ledighedsforloslashbet til-bydes aktivering (LG Insight 2005 LG Insight 2006)

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

11

23 Effektmaringl

Oversigten fokuserer paring studier der foretager effektmaringlinger paring ordinaeligr uddannelse be-skaeligftigelse selvforsoslashrgelse varigheden af ledighed og loslashn eller indkomst Den inkluderer ikke overgangen til uddannelsesaktivering eller til stoslashttet beskaeligftigelse

Herudover omfatter saeligrligt studier der ser paring effekterne af aktivering af ledige foslashlgende forskellige typer af effekter

bull Motivationseffekter refererer til effekter der opstaringr for personer som har udsigt til at skulle deltage i en indsats fx en samtale eller en form for aktivering Effekten kan op-staring fordi de ledige aeligndrer adfaeligrd og soslashger beskaeligftigelse (vil i princippet ogsaring gaeliglde for overgang til uddannelse men mest relevant for jobsoslashgning) mere aktivt lige inden indsatsen paringbegyndes fx fordi de forbinder indsatsen med ubehag (kaldes ogsaring trus-selseffekten eller ex-ante-effekten)

bull Fastlaringsningseffekter refererer til effekter under deltagelse i indsatsen Effekten kan op-staring hvis de ledige aeligndrer adfaeligrd under indsatsen i form af mindre soslashgeaktivitet fordi de oslashnsker at faeligrdiggoslashre programmet eller de har daringrligere tid til at soslashge job (kaldes ogsaring fastholdelseseffekten) Det medfoslashrer at de ledige vil vaeligre laeligngere om at finde et job Baringde motivations- og fastlaringsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn hvis ledige venter med at finde job fordi de gerne vil deltage eller hvis deltagelse i indsat-sen synes unyttig og de derfor finder job i stedet for

bull Programeffekter refererer til effekter efter endt deltagelse Den opstaringr typisk fordi del-tagere oslashger deres kontakter til en arbejdsgiver eller deres kvalifikationer hvilket med-virker til at de finder hurtigere beskaeligftigelse efter endt deltagelse (BM 2005 Soslashrensen 2006) Programeffekten (kaldes ogsaring opkvalificeringseffekten eller ex-post-effekten) kan i princippet ogsaring paringvirke beskaeligftigelsen negativt hvis arbejdsgivere eksempelvis opfat-ter tidligere deltagelse som et negativt signal eller hvis der opstaringr negative peer-effekter ved at mange lavt motiverede arbejdsloslashse demotiverer hinanden (Pilegaard amp Andersen 2012)

bull Nettoeffekt Summen af fastlaringsnings- og programeffekter benaeligvnes nettoeffekten af indsatsen2

Man kan i princippet kun undersoslashge fastlaringsningseffekter og programeffekter af indsatserne naringr man eksplicit modellerer varigheden af deltagelse Derfor kan der ikke eksplicit skelnes mellem disse to effekter naringr man fx anvender matching metoder Ved brug af matching hvor der estimeres effekter paring forskellige tidspunkter efter programstart vil initiale negati-ve effekter fulgt af enten nul eller positiv effekt typisk tolkes som et tegn paring fastlaringsningsef-fekter Samme tolkning vil blive anvendt i denne litteraturoversigt

Med denne detalje in mente analyserer stoslashrstedelen af studierne inddraget i oversigten program- og fastlaringsningseffekten og kun et enkelt studie (Bergemann mfl 2011) estime-rer motivationseffekten Den primaeligre aringrsag hertil er formentlig at den er teknisk svaeligr at

2 Burde i princippet vaeligre den totale effekt af indsatsen og dermed inkludere motivationseffekter Men

givet at disse sjaeligldent estimeres anvendes den mere afgraelignsede definition af nettoeffekten

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

12

estimere Der goslashres ogsaring opmaeligrksom paring at nettoeffekter ikke altid er estimeret og i saring fald kan det kan vaeligre vanskeligt at drage endelige konklusioner

24 Lande og periode

Litteraturoversigten afgraelignses til studier af indsatser foretaget i OECD-lande Dette be-graelignser strukturelle forskelle landene imellem og oslashger ndash til en vis grad ndash sammenlignelig-heden studierne imellem For at fokusere paring mere nutidige indsatser og perioder inddrages kun studier af indsatser sat i vaeligrk efter 1994

25 Kvalitative studier

Det er vigtigt at understrege at der anvendes en lang raeligkke sociale og integrationsfrem-mende indsatser og redskaber i Danmark saringvel som internationalt med henblik paring fx at hjaeliglpe indvandrere i job eller uddannelse som finder anvendelse uden for integrations- og beskaeligftigelsespolitikken Der findes en lang raeligkke danske analyser som fokuserer paring dis-se initiativer og ikke er taget med i oversigten (fx Bland dig i Byen 2013 Husted amp Heine-sen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) fordi der ikke estimeres en effekt af indsatserne I det foslashlgende gives nogle eksempler paring indsatser som ville falde ind under denne littera-turoversigts fokus men hvor der ikke er foretaget effektmaringlinger

Der bliver fra statens side afsat en raeligkke puljefinansierede projekter som ligger ud over hvad der rummes inden for den ordinaeligre beskaeligftigelsesindsats I 1990rsquoerne var fx afsat midler til rdquoPulje til forskellige projekter vedroslashrende fremme af gensidig kulturforstaringelse paring arbejdsmarkedetrdquo som havde til formaringl at fremme en gensidig kulturforstaringelse mellem majoritet og minoritet Et andet indsatsomraringde var fx rdquoPulje til stoslashtte af utraditionelle ud-dannelses- og beskaeligftigelsesprojekterrdquo som bla resulterede i etableringen af en saringkaldt etnisk jobbank etaringrige kurser for tyrkiske kvinder kulturformidlingskurser mv I 2005 blev en raeligkke puljemidler afsat med henblik paring at fokusere paring koslashnsbestemte barrierer Blandt andet bevilgede Arbejdsmarkedsstyrelsen 7 millioner kr til projekter rettet mod yngre ind-vandrerkvinder (Regeringen 2005b 30) I 2007-2008 blev der afsat 215 millioner kr til syv initiativer rettet mod indvandrerkvinder initiativer hvis overordnede maringl var at styrke kvindernes netvaeligrk beskaeligftigelse ivaeligrksaeligtteri og muligheder for at fremme deres boslashrns udvikling og integration I perioden 2007-2011 blev der afsat 56 millioner kr til saeligrlige indsatser for indvandrerkvinder gennem satspuljemidlerne hvoraf flere sigtede mod en arbejdsmarkedsrettet indsats Vi kunne ikke finde kvantitative effektmaringlinger af puljeind-satserne rettet mod kvinder fra ikke-vestlige lande men en raeligkke kvalitative analyser som ikke er taget med i oversigten (fx ALS Research ApS 2008 CABI 2010 Caswell Ben-dix amp Blume 2008 LG Insight 2004 LG Insight 2005 LG Insight 2008a)

Andre eksempler paring relevante indsatser er maringlrettede loslashntilskudsordninger over for perso-ner med indvandrerbaggrund I forbindelse med firepartsaftalerne i 2002 2006 og 2010 kommer der fx fokus paring at styrke den virksomhedsrettede integrationsindsats over for saring-vel nyankomne som mere etablerede indvandrergrupper Tilbage i 2002 bliver trappemo-dellen lanceret Det bagvedliggende rationale er at den enkeltes kvalifikationer skal op-bygges trin for trin indtil vedkommende er i stand til at varetage et job paring ordinaeligre vilkaringr

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

13

Denne tankegang bliver der arbejdet videre med og i 2006 blev jobpakkeordningen lance-ret inden for en raeligkke omraringder Maringlgruppen er baringde nyankomne indvandrere og flygtnin-ge der deltager i introduktionsprogrammerne samt kontanthjaeliglpsmodtagere med indvan-drerbaggrund med svag tilknytning til arbejdsmarkedet LG Insight (2010) har evalueret jobpakkernes effekt paring baggrund af de foreliggende evalueringsresultater fra Ramboslashll Ma-nagement (2008) og MHTconsult (2009) LG Insight har desuden evalueret andre initiati-ver som er inspireret af jobpakkemetoden (bla rdquoGribskov-modellenrdquo) hvor det dokumen-teres at jobpakker har vaeligrdi for ikke-arbejdsmarkedsparate flygtningeindvandrere (fx LG Insight 2008b) Disse rapporter er ikke inkluderet i oversigten idet de mest har en beskri-vende karakter

I forbindelse med en handlingsplan for ivaeligrksaeligttere fra januar 2003 udarbejdet af rege-ringen bliver der afsat midler til tre initiativer saeligrligt rettet mod personer med indvan-drerbaggrund Initiativerne sigter bla mod at stimulere ivaeligrksaeligttere med indvandrerbag-grund til at foretage et bredere branchevalg samt imoslashdegaring de saeligrlige barrierer som saeligr-ligt etniske ivaeligrksaeligttere stoslashder paring Endvidere bliver information om opstart af egen virk-somhed integreret i danskundervisningen som led i aeligndringer i danskundervisningsloven i 2003 Der bliver ogsaring igangsat initiativer med saeligrligt fokus paring koslashnsbestemte barrierer og kvindelige ivaeligrksaeligttere med anden etnisk baggrund end dansk (se CABI 2010 for en kvali-tativ vurdering af indsatser fokuseret paring at give deltagerne kompetencer til at starte egen virksomhed) og projekter der skal forbedre viden om danske love regler finansieringsmu-ligheder etablering af netvaeligrk og mentor ndash eller coachordninger (Bland dig i Byen 2013 LG Insight 2006 og CABI 2010 er bloslashde analyser af effekter af bla disse initiativer)

Idet baringde psykiske og fysiske sygdomme (saringsom angst stress depression migraeligne dia-betes osv) er en barriere for flygtningesindvandreres tilknytning til arbejdsmarkedet ar-bejder en raeligkke kommuner ogsaring i deres beskaeligftigelsesindsats med metoder til at mindske sygdomsproblemer for flygtningeindvandrere paring kontanthjaeliglp Der findes danske beskri-vende analyser som vurderer projekter gennemfoslashrt af kommunale aktoslashrer med fokus paring redskaber for helhedsorienterede rehabiliteringsforloslashb og paring metoder for helbredsafklaring af etniske minoriteter (LG Insight 2009a LG Insight 2009b CABI 2010 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2007 Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration 2010) Disse kvalitative studier er ikke inkluderet i oversigten

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

14

3 Studiernes metode

I dette afsnit kommenteres kort paring de metoder der anvendes til at identificere effekterne af beskaeligftigelses- og uddannelsesrettede indsatser De studier der udvaeliglges er karakte-riseret ved at bygge paring veldokumenterede kvantitative undersoslashgelser hvor man med rime-lig sikkerhed kan sige at det der afdaeligkkes er en kausal sammenhaeligng Minimumskriteriet er derfor at der enten er tale om et eksperimentelt eller et ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort

Hvis man vil maringle effekten af en indsats for deltagerne (indsatsgruppen) er det helt afgoslash-rende at kunne identificere en gruppe af individer der til forveksling ligner indsatsgruppen (kontrolgruppen) Og det er lettere sagt end gjort Mennesker i indsats- og kontrolgruppen kan vaeligre forskellige med hensyn til baringde observerbare og ikke-observerbare karakteristika Dette kaldes selektionsproblemet De metoder der typisk anvendes til at loslashse selektions-problematikken og som ogsaring er anvendt i de fleste af studierne i denne oversigt er pri-maeligrt foslashlgende

1 Lodtraeligkningsforsoslashg

2 Kontrol for observerede forskelle fx ved hjaeliglp af matching eller regression

3 Kontrol for uobserverede forskelle ved hjaeliglp af statistiske metoder saringsom fixed effekt difference-in-difference instrument-variabel (IV) regression discontinuity design og timing-of-event

Forskellige metoder goslashr brug af forskellige betingelser for at en kausal effekt kan identifi-ceres Resultater baseret paring lodtraeligkningsforsoslashg og eksperimenter rangerer som rdquoguld-standardrdquo paring omraringdet da de noslashdvendige antagelser i konstruktionen af det kontrafaktiske udfald opfattes som mindst kritiske Der er dog en raeligkke problemer med no-shows drop-outs og cross-overs som diskuteres af blandt andet andre Heckman Smith amp Taber (1998) Heckman Hohmann amp Smith (2000) og Rosholm amp Skipper (2010) Analyser som baseres paring observationelle data dvs uden kontrolleret forsoslashg benytter sig af et helt batte-ri af metoder som naeligvnt i punkt 2 og 3 Matching og regression kontrollerer for observere-de karakteristika og forudsaeligtter saringledes at alle aringrsager til selektion er observeret Der-imod kan fx timing-of-event og difference-in-difference metoderne kontrollere for nogle aringrsager til selektion hvor selektionskilden ikke er observeret Det kan de ved at anvende andre antagelser som det kommer for vidt at komme ind paring her

I indevaeligrende oversigt er der foretaget en kvalitetsvurdering af hvert enkelt studie i for-hold til den anvendte metodes generelle brugbarhed Hvorvidt en given metode er relevant vil bero paring den givne indsatstype udvaeliglgelsen af deltagere og paring de observerbare karakte-ristika der haves til raringdighed Det ligger uden for rammerne af dette projekt at vurdere kvaliteten af hver enkelt studie mere noslashjagtigt dvs hvorledes metoden konkret er blevet anvendt Der er gjort nogle metodemaeligssige iagttagelser som paringvirker kvaliteten af flere af de inkluderede studier der naeligvnes i det foslashlgende

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

15

Et dansk studie anvender foslashr-efter-evalueringer for deltagerne uden nogen kontrolgruppe hvilket har tendens til at give for positive resultater Det skyldes at deltagerne pr definiti-on er mere ledige inden indsatsen end efter hvor mange vil finde beskaeligftigelse ogsaring uden indsatsen Dette forstaeligrkes saringfremt der sker en selektion ind i aktivering hvor mange deltagere har saeligrlig daringrlig arbejdsmarkedstilknytning og dermed har vaeligret medvirkende aringrsag til deltagelse i aktivering

En specifik problemstilling for flere af de inkluderede studier er at indsatsen der evalueres effekt af i flere lande (som Danmark og Tyskland) ofte er obligatorisk i den forstand at alle ledige vil modtage den saringfremt de er ledige laelignge nok Dette medfoslashrer et dynamisk selektionsproblem der ikke er fundet entydige loslashsninger paring Problemet bestaringr i at det er vanskeligt at afgraelignse en kontrolgruppe som aldrig modtager indsatsen Det diskuteres bla i Frederiksson amp Johansson (2008) En tilgang til det dynamiske selektionsproblem er at definere modtagelse af en indsats som en given indsats inden for et givent tidsrum Det vil sige at der i kontrolgruppen er ledige der modtager samme indsats blot paring et senere tidspunkt (fx Biewen mfl 2012) hvilket studier af Sianesi var blandt de foslashrste til at paringpe-ge (Sianesi 2004) Derved forsoslashges det dynamiske selektionsproblem loslashst ved at aeligndre den effekt der estimeres fra effekten af aktivering versus ingen aktivering til effekten af aktive-ring versus ingen aktivering indtil da En anden loslashsning er at ekskludere ledige der paring no-get tidspunkt modtager indsatsen fra kontrolgruppen Men det giver skaeligvhed da det ikke er tilfaeligldigt hvem der ikke modtager indsatsen og de kan vaeligre udvalgt paring baggrund af forhold der har betydning for om de kommer i beskaeligftigelse En raeligkke studier primaeligrt studier der anvender matching som metode loslashser problemet ved at simulere en startdato for ledige i kontrolgruppen (fx Lechner amp Wunsch 2009a 2009b) Biewen mfl (2012) ar-gumenterer for at denne metode kan give anledning til en negativ skaeligvhed i estimaterne for effekten af indsatsen saeligrligt i lande hvor alle potentielt aktiveres paring et eller andet tidspunkt og formulerer en metode med dynamic treatment som giver estimater for effek-ten af aktivering i forhold til ingen aktivering indtil da Lechner amp Wunsch (2008) argumen-terer omvendt for at effekten af treatment nu i forhold til treatment senere vil vaeligre mere positiv end den mere interessante effekt i form af treatment eller ikke-treatment fordi de der aktiveres senere vil fastholdes i ledighed senere Grundet disse uoverensstemmelser i litteraturen vil vi betragte baringde metoden med dynamic treatment (saringsom i Biewen mfl 2012) og udtraeligk af simuleret startdata (saringsom i Lechner amp Wunsch 2008) som vaeligrende valide og af hoslashj kvalitet

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

16

4 Metode

Dette afsnit beskriver litteraturoversigtens soslashgestrategi Der inkluderes studier der er skrevet paring engelsk dansk norsk eller svensk og enten er offentliggjort i anerkendte peer-reviewed tidskrifter eller som arbejdspapirer der er publiceret i anerkendte working paper-serier (fx IZA NBER) praeligsenteret paring anerkendte konferencer (fx SOLE EALE EEA) eller offentliggjort som del af universiteters working paper-serier Konference- og working pa-pers medtages for at inkludere nyeste studier da publicering i internationale tidsskrifter inden for samfundsvidenskab ofte kan tage flere aringr Endelig medtages danske studier der ikke opfylder ovenstaringende med effektmaringlinger af potentielt lavere kvalitet

Litteratursoslashgningen foretages ved i foslashrste omgang at indsamle studier der allerede er ind-rapporteret i jobeffekterdk eller som indgaringr i eksisterende litteraturoversigter for Ar-bejdsmarkedsstyrelsen (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) Der soslashges i disse afgraelignsede kilder paring indsatser for indvandrere og for relevante fund under-soslashges om der heri er refererede artikler der endnu ikke er indsamlet

Denne foslashrste litteraturindsamling suppleres ved at i) soslashge i online databaserne Econlit So-cial Science Abstracts Sociological Abstracts Repec IZA NBER Det Danske Forskningsda-tabase Inomics ii) gennemgaring referencer i fundne studier iii) gennemgaring reviewer (Rosholm amp Svarer 2012 Arendt 2013 Arendt amp Pozzoli 2013) og iv) soslashge i Google efter dansk litteratur der ikke er publiceret i tidsskrifter eller ved universiteter

Som udgangspunkt er en kombination af et soslashgeord fra hver af foslashlgende grupperinger an-vendt

a) rdquoLedigrdquo rdquoarbejdsloslashsrdquo rdquobistandrdquo rdquorevalideringrdquo rdquoledighedsydelserdquo rdquosygedagpengerdquo rdquostarthjaeliglprdquo rdquointroduktionsydelserdquo rdquodagpengerdquo rdquokontanthjaeliglprdquo rdquooffentlig ydelserdquo rdquoindkomsterstrdquo

b) rdquoeffektrdquo rdquoevalueringrdquo rdquokausalrdquo rdquoaringrsags-virkningrdquo

c) rdquoindvandrrdquo rdquoikke-vestligrdquo rdquoflygtningrdquo rdquofamiliesammenfoslashrtrdquo rdquoetniskrdquo rdquominoritetrdquo

hvor betegner trunkering af soslashgeordet Der er bevidst ikke soslashgt paring en specifik indsats for ikke at begraelignse disse men udelukkende soslashgt efter effektmaringlinger for den givne maringlgrup-pe Dette kombineres med en soslashgning paring specifikke indsatser saringsom

d) rdquoAktiverrdquo rdquoaktiv indsatsrdquo rdquoarbejdsmarkedrdquo rdquooffentlig indsatsrdquo rdquosprogkursusrdquo rdquodanskkursusrdquo rdquodanskundervisningrdquo rdquointroduktionrdquo rdquointroduktionsprogramrdquo rdquointe-gratrdquo rdquoassimilrdquo rdquokursusrdquo rdquobeskaeligftigelsesprojektrdquo rdquoloslashntilskudrdquo rdquojobtraeligningrdquo rdquoprak-tikrdquo rdquovejledningrdquo rdquoafklaringrdquo rdquoraringdgivningrdquo rdquosaeligrlig tilrettelagt uddannelserdquo rdquosaeligrligt tilrettelagte kurserrdquo rdquojobsoslashgningrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR mangfoldigheds-ledelse boligsocial ghettoindsats

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

17

For soslashgning af engelsksproget litteratur er foslashlgende soslashgetermer anvendt

a) rdquounemployrdquo rdquounemployment benefitrdquo rdquosocial benefitrdquo rdquoinsurancerdquo rdquowelfarerdquo og

b) rdquoimpactrdquo eller rdquoeffectrdquo rdquoprogram evaluationrdquo eller rdquotreatment effects evaluationrdquo samt

c) rdquoimmigrrdquo rdquorefugeerdquo rdquonon-westernrdquo rdquofamily unificrdquo rdquoethnicrdquo rdquominorityrdquo

Som ovenfor kombineres det med en soslashgning paring udvalgte indsatser

d) rdquoactive labour market policyrdquo rdquolabour marketrdquo rdquolabor marketrdquo rdquoALMPrdquo rdquotrainingrdquo rdquolanguage courserdquo rdquointroduction programrdquo rdquoassimilrdquo rdquointegratrdquo rdquosocial programrdquo rdquocourserdquo rdquoemployment projectrdquo rdquoprotected employmentrdquo rdquosubsidirdquo rdquoclass-roomrdquo rdquointernshiprdquo rdquocounselingrdquo rdquoguidancerdquo rdquomentorrdquo rdquojob searchrdquo rdquoqualifrdquo rdquoupgradingrdquo rdquovocationalrdquo rdquoretrainingrdquo rdquoCorporate social responsibrdquo CSR rdquodiversity managementrdquo rdquocommunity basedrdquo rdquourban governancerdquo

De hits der findes ved soslashgningen er indsamlet og titel og abstract laeligst I tilfaeliglde af tvivl om hvorvidt studiet skal inkluderes er yderligere afsnit laeligst Ved soslashgning i Google er soslash-getermer aeligndret saringfremt der fremkom mere end 1000 hits Herefter er den korte beskri-velse i Google laeligst og der er klikket ind paring dem der saring relevante ud Resultatet af forskel-lige trin i soslashgningen er beskrevet i tabel 41

Tabel 41 Resultater af litteratursoslashgning

Soslashgemaskine Udvalgt Inkluderet til gennemsyn

Econlit Social Science Abstracts Sociological Abstracts Forskningsdatabase Inomics 10 4

Repec 5 3

NBER 4 0

IZA 10 6

SOLE EALE EEA AIEL konferencer 5 3

Google 10 12

Referencer+ review 30 21

Total 74 49

Af de 49 inkluderede studier blev 29 ekskluderet igen ved naeligrmere gennemlaeligsning enten fordi studierne ikke foretager en opdeling hvor udlaeligndinge er opdelt efter om de stammer fra vestlige og ikke-vestlige lande (Aldashev Thomsen amp Walter 2010 Andren amp Gustafs-son 2004 Andren amp Andren 2006 Bernhard amp Kruppe 2012 Bernhard Gartner amp Stephan 2008 Caliendo amp Kunn 2011 Delander mfl 2005 Gerfin amp Lechner 2002 Huber mfl 2010 Hohmeyer amp Wolff 2012 Lalive van Ours amp Zweimuller 2002 Roslashnsen amp Skarethhamar 2009 Svantesson amp Aranki 2006 Sarvimaki amp Hamalainen 2010 Thomsen amp Walter 2010 Van den Berg van der Klaauw amp van Ours 2004 Wolff amp Nivorozhkin 2008 Wolff amp Jozwiak 2007 Aaslund amp Johansson 2011) eller fordi studierne kun har beskrivende karakter (fx Caswell Bendix amp Blume 2008 Husted amp Heinesen 2009 Hansen amp Kolodziejczyk 2009) Det er endvidere valgt ikke at inkludere studier af effekten af oslashkonomiske incitamenter (oslashkonomiske sanktioner og aeligndringer i overfoslashrselsindkomst) Herved ekskluderes 4 studier (Svarer 2011 Huynh Schultz-Nielsen amp Tranaeligs 2007 Andersen Hansen Schultz-Nielsen

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

18

amp Tranaeligs 2009 Rosholm amp Vejlin 2010) Derfor er i alt 19 studier inkluderet i denne littera-turoversigt 7 danske og 12 udenlandske

Afrapporteringen inddeles efter danske og internationale studier Under hver gruppe kom-menteres om der er specifikke resultater for specifikke effektmaringl forskellige grupper af ledige (opdelt paring udvalgte karakteristika) effekter paring lang eller mellemlang sigt og i kom-bination med andre indsatser Kort mellemlang og lang sigt defineres her som effekter maringlt 1 2-3 eller mere end 3 aringr efter indsatsen i stil med Card Kluve amp Weber (2009)

Graden af evidens sammenfattes efter Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki jf tabel 42 Det understreges dog at den endelige vurdering vil blive foretaget paring baggrund af forfatternes overordnede helhedsindtryk hvor der fx kan tages hoslashjde for antal resultater fra samme studie eller yderligere kvalitetsvurderinger end den grove inddeling i hoslashj eller lav kvalitet

Tabel 42 Arbejdsmarkedsstyrelsens evidenshierarki

Overordnet vidensniveau

Detaljeret vidensniveau

Kriterier

Evidens Staeligrk evidens En overvaeliggt paring tre eller flere studier med hoslashj kvalitet ogeller et forskningsbaseret review viser resultater der garingr i samme retning

Moderat evidens En overvaeliggt paring to studier af hoslashj kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Indikation Indikation En overvaeliggt paring et studie af hoslashj kvalitet eller flere studier med begraelignset kvalitet viser resultater der garingr i samme retning

Ingen videneffekt Modstridende viden Studier viser resultater der garingr i forskellig retning Ingen overvaeliggt

Ingen viden Ingen eller faring studier med begraelignset kvalitet viser resultater Ingen overvaeliggt

Der kan anvendes forskellige metoder til at syntetisere resultaterne i en litteraturoversigt Den rdquogyldnerdquo standard vil inden for fx den sundhedsvidenskabelige litteratur vaeligre en meta-analyse Givet at der er relativt faring studier i denne litteraturoversigt og at disse er baseret paring forskellige forskningsdesign af vidt forskellig kvalitet vil dette ikke noslashdvendigvis vaeligre det bedste valg her Derfor gives en narrativ syntetisering Denne suppleres med et forsoslashg paring en mere kvantitativ opgoslashrelse af resultaterne Man kan diskutere brugen af subjektive termer i Arbejdsmarkedets evidenshierarki som moderat og staeligrk evidens Ikke desto min-dre giver ovenstaringende tabel en gennemskuelig ramme for hvornaringr termerne anvendes og der tages hoslashjde for at studier af god og mindre god kvalitet skal vaeliggtes forskelligt Det skal naeligvnes at der ved opgoslashrelsen af om der fx forekommer rdquoen overvaeliggt paring tre studier der peger i samme retningrdquo vurderes positive effekter op imod ikke-positive (og ikke mod negative eller nul-effekter for sig) henholdsvis negative mod ikke-negative Endelig vil re-sultater opgjort for delpopulationer i samme studie taeliglles som selvstaeligndige resultater da resultaterne for forskellige delpopulationer kan vaeligre modsatrettede og dermed ikke kan opgoslashres som et samlet resultat for studiet Evidenshierarkiet anvendes i foslashrste omgang paring resultater for varighed af ledighed eller paring resultater for overgang til beskaeligftigelse og ud-dannelse

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

19

5 Resultater

I dette kapitel praeligsenteres oversigter over resultaterne fra de inkluderede studier Foslashrst praeligsenteres de danske studier dernaeligst de internationale

Resultaterne rubriceres alfabetisk i tabeller og effekterne rapporteres som enten positive (+) negative (-) eller ingen effekt (0) Positiv effekt refererer her til en signifikant effekt for indvandrere der er gavnlig dvs den mindsker fx ledighedsvarighed og offentlig over-foslashrselsgrad eller oslashger fx beskaeligftigelse og overgang til uddannelse og loslashn for indvandrere Medmindre andet er anfoslashrt er naeligvnte positive og negative resultater signifikante paring mindst 5 -niveau

Der opsummeres evidens opgjort efter resultater for isaeligr beskaeligftigelse som effektmaringl Der foretages saring vidt muligt en kategorisering af indsatserne som fx integrationsprogram sprogundervisning loslashntilskud eller uddannelse Det opgoslashres saring vidt muligt som en samlet vurdering paring tvaeligrs af maringlgrupper og deres demografiske karakteristika (koslashn oprindelses-lande uddannelsesniveau) Derudover naeligvnes resultater for andre effektmaringl end beskaeligfti-gelse (som fx ledighedsvarighed loslashn og uddannelse) Efter opsummeringen gennemgarings de enkelte studier

51 Danske studier

En oversigt over de syv inkluderede danske studier ses i appendikstabel A1 Her ses ind-satstype data periode antal observationer effektmaringl metode og om studiet er publiceret i et peer-reviewed tidsskrift

Det bemaeligrkes at tre danske studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jensen 2010 Staghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Ud over disse vurderes det at tre andre har hoslashj kvalitet paring niveau med de internationale stu-dier (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012 Rosholm amp Svarer 2009) og disse er formentlig ikke publiceret da nogle af dem er paring dansk og andre er relativt nye Disse studier er markeret i de efterfoslashlgende tabeller som hoslashjkvalitetsstudier Alle studierne af hoslashj kvalitet anvender metoder der ogsaring ses anvendt i den internationale litteratur nemlig timing-of-event varighedsanalyse (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) samt med kontrolleret forsoslashg (Rosholm amp Svarer 2009)

Et dansk studie ser paring effekten af afsluttet aktivering i stedet for paringbegyndt aktivering og anvender fixed effekt-metoden (Graversen amp Weise 2001) hvilket som naeligvnt i afsnittet om studiernes metoder kan give for positive resultater Denne medtages i oversigten over ef-fektstudier men kategoriseres paring grund af den formodede positive skaeligvhed ikke som vaelig-rende af hoslashj kvalitet

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

20

Tabel 51 Resultater for danske studier

Studie Indsats Udfald Resultat Hoslashj kvalitet

Clausen mfl (2009) Danskundervisning Selvforsoslashrgelse - Ja

Danskundervisning kombine-ret med aktivering

0

Privat jobtraeligning (tilskud) +

Offentlig jobtraeligning (tilskud) + (men nettoeffekt er 0)

Uddannelsesaktivering -

Graversen amp Jensen (2010)

Ansaeligttelse med privat loslashntil-skud relativt andre typer af aktivering

Beskaeligftigelse + Ja

Graversen amp Weise (2001)

Privat jobtraeligning (tilskud) Graden af offentlig forsoslashr-gelse

+ Nej

Offentlig jobtraeligning (tilskud) +

Uddannelsesaktivering 0

Heinesen Husted amp Rosholm (2011)

Privat jobtraeligning Beskaeligftigelse + Ja

Ledighedsvarighed +

Offentlig jobtraeligning Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Anden aktivering Beskaeligftigelse +

Ledighedsvarighed +

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Det foslashrste aktiveringsforloslashb a) Ledighedsvarighed + Ja

Det andet aktiveringsforloslashb a) +

Rosholm amp Svarer (2009)

Intensivering af moslashdeaktivitet og beskaeligftigelsesrettet ind-sats

Graden af selvforsoslashrgelse 0 Ja

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering Ledighedsvarighed + Ja

Noter Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varighed af ledighed oslashge be-skaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse for indvandrere ledige og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifi-kante paring 5 -niveau er angivet ved rdquo0rdquo a) Der maringles effekter specifikt for privat loslashntilskud offentlig loslashnstil-skud uddannelsesaktivering og anden aktivering og fortegn af effekter er ens for alle

Samlet evidens

Grundet de forholdsvis faring studier af en given type indsats er det vanskeligt at opsummere resultaterne kortfattet Studierne klumper sig i to (ikke gensidigt udelukkende) hovedgrup-per indsatser maringlrettet indvandrere (integrationsprogrammer og sprogundervisning) samt almene indsatser Sidstnaeligvnte gruppe indeholder baringde effektmaringlinger af aktivering gene-relt og af specifikke indsatser som kan grupperes efter om de er virksomhedsrettede (loslashn-tilskud virksomheds- eller arbejdspraktik offentlige beskaeligftigelsesprojekter) uddannel-sestilbud eller vejledning og afklaring Indsatser maringlrettet indvandrere er sprogundervis-ning samt introduktionsprogrammer hvoraf sidstnaeligvnte typisk indeholder baringde sprogun-dervisning og indsatser fra beskaeligftigelsespolitikken

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning (loslashntilskud i den private sektor) har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af fire studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Graversen amp Jen-sen 2010 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard amp Heinesen 2012) og et stu-die af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001) Blandt disse studier er det kun i to hvori

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

21

det er muligt at vurdere om der er fastholdelse og et finder ingen fastholdelse mens et andet finder fastholdelse ved aktivering foslashr 6 maringneder men ikke efter (Heinesen Hu-sted amp Rosholm 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at privat jobtraeligning har en positiv nettoeffekt Det er baseret paring tre studier (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) hvor nettoeffekten er positiv alle ved brug af en lang evalueringshorisont

bull Der er staeligrk evidens for at der er baringde fastholdelseseffekter og positive programeffek-ter af offentlig jobtraeligning for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring tre studier af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009 Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012) og et studie af lav kvalitet (Graversen amp Weise 2001)

bull Der er indikation for at nettoeffekten af offentlig jobtraeligning er positiv Clausen mfl (2009) finder at nettoeffekten er taeligt paring nul og insignifikant paring grund af en stor fasthol-delseseffekt mens to andre studier finder at nettoeffekten er svagt positiv (Heinesen Husted amp Rosholm 2011 Kjaeligrsgaard mfl 2012)

bull Der er moderat evidens for at individuel jobtraeligning3 har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelse Det er baseret paring et studie af hoslashj kvalitet (Clausen mfl 2009) som fin-der en positiv effekt af privat individuel jobtraeligning og et studie af lav kvalitet der fin-der en positiv effekt af baringde offentlig og privat individuel jobtraeligning (Graversen amp Weise 2001)

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering Det er baseret paring fire studier ndash to der finder positive programeffekter (Graversen amp Weise 2001 Sta-ghoslashj Svarer amp Rosholm 2010) og to der finder negative (Clausen mfl 2009 Kjaeligrs-gaard amp Heinesen)

bull Der er modstridende viden omkring nettoeffekten af uddannelsesaktivering for ikke-vestlige indvandrere Clausen mfl (2009) paringviser en negativ nettoeffekt mens Kjaeligrs-gaard amp Heinesen (2012) peger paring en positiv nettoeffekt Begge studier baseres paring en lang evalueringshorisont og anvender timing-of-event modellen

Vejledning

bull Der er indikation for at tidligere jobsoslashgningsassistance og mere intensive individuelle kontaktforloslashb ikke har nogen effekt paring selvforsoslashrgelsen Det baseres paring et studie af hoslashj kvalitet som ikke anvender en lang evalueringshorisont (Rosholm amp Svarer 2009)

Kombinationsindsatser

bull Der er indikation for at danskundervisning omfattet i introduktionsprogrammet (kombi-neret med aktivering) har en negativ (nul) programeffekt for ikke-vestlige ledige ny-ankomne indvandrere Det er understoslashttet af et hoslashjkvalitetsstudie (Clausen mfl 2009)

3 Individuel jobtraeligning afloslashses i 2003 sammen med arbejdsproslashvning af virksomhedspraktik

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

22

De enkelte studier

Clausen mfl (2009) undersoslashger hvilken effekt det trearingrige danske introduktionsprogram indfoslashrt i 1999 har paring hvor lang tid der garingr inden nyankomme flygtninge og familiesam-menfoslashrte indvandrere bliver selvforsoslashrgende Programmet omfatter en samlet indsats be-staringende af bla geografisk boligspredning introduktionsprogram og udbetaling af en intro-duktionsydelse Introduktionsprogrammet indeholder bla danskundervisning og arbejds-markedsrettede tilbud som er de indsatser der maringles effekter af4 De arbejdsmarkedsret-tede tilbud er de samme som for danskere (paring davaeligrende tidspunkt privatoffentlig job-traeligning ordinaeligr uddannelse og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb saeligrligt aktiverende forloslashb og offentligprivat individuel jobtraeligning) Introduktionsprogrammet skal paringbegyndes senest en maringned efter at kommunen har overtaget ansvaret for en udlaelignding Analysen er baseret paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 22000 indvandrere mellem 16 og 64 aringr som har faringet opholdstilladelse i loslashbet af perioden 2000-2002 Datasaeligttet giver mulighed for at foslashlge disse individer i op til 3 aringr Knap 40 af de udlaeligndinge der er med i analysen har ikke deltaget i et aktiveringsforloslashb Det mest udbredte aktiveringsforloslashb er saeligrligt aktiverende forloslashb hvor flere aktiviteter der forbedrer den enkeltes personlige eller faglige faeligrdigheder kombineres Herefter foslashlger offentlig jobtraeligning samt ordinaeligr uddan-nelse under Integrationsloven og saeligrligt tilrettelagte uddannelsesforloslashb som ikke inklude-rer danskundervisning Kun knap en tiendedel af alle udlaeligndinge er i privat jobtraeligning og heraf deltager hovedparten i privat individuel jobtraeligning Paring baggrund af en timing-of-event varighedsmodel findes at chancen for at komme i selvforsoslashrgelse er reduceret kraf-tigt mens udlaeligndinge deltager i danskundervisning hvilket skyldes en fastholdelseseffekt Omvendt viser estimaterne ogsaring at der er en positiv programeffekt men denne effekt er ikke staeligrk nok til at opveje fastholdelseseffekten Derudover kan undersoslashgelsen ikke paringvi-se at en kombineret brug af danskundervisning og aktivering har en saeligrlig positiv effekt paring chancen for at blive selvforsoslashrgende eller komme i beskaeligftigelse For offentlig jobtraelig-ning og saeligrligt aktiverende forloslashb fx forstaeligrkes fastholdelseseffekten naringr der kombineres med danskundervisning Med hensyn til samlet effekt af aktivering er det privat jobtraeligning samt privat individuel jobtraeligning der ubetinget medfoslashrer den stoslashrste afkortning af tiden i ledighed indtil selvforsoslashrgelse Derimod kan der ikke paringvises signifikante effekter af hen-

4 I 1998 bliver Danmarks foslashrste integrationslov vedtaget og den 1 januar 1999 overtager kommunerne

ansvaret for en trearingrig integrationsindsats over for nyankomne flygtninge og familiesammenfoslashrte Loven bestaringr af et samlet lovkompleks bla geografisk boligspredning introduktionsprogrammer og udbeta-ling af en introduktionsydelse Et lovfaeligstet trearingrigt Introduktionsprogram paring fuldtid bliver indfoslashrt hvor hovedelementerne er sprogundervisning og arbejdsmarkedsrettede aktive tiltag hvormed opkvalifice-ringsstrategien kommer til at staring mere centralt En individuel handlingsplan skal danne rammen om fastlaeligggelsen og udmoslashntningen af aktiveringsindsatsen og det bliver muligt at anvende de samme ak-tiveringstilbud som kommunerne paring davaeligrende tidspunkt anvender over for kontanthjaeliglpsmodtagere omfattet af rdquoLov om aktiv socialpolitikrdquo (Indenrigsministeriet 1999 73-74) Alle udlaeligndinge der er om-fattet af Integrationsloven skal tilbydes et kursus i samfundsforstaringelse og danskundervisning mens det alene er udlaeligndinge der er berettiget til introduktionsydelse der er omfattet af lovens bestemmelser om aktivering (Indenrigsministeriet 1998) hvilket reelt indbefatter flygtninge Hovedelementerne i det lovfaeligstede Introduktionsprogram lanceret i 1998 bliver der ikke aeligndret paring i det efterfoslashlgende aringrti men aspekter bliver tilfoslashrt og eksisterende justeret Det ydelsesniveau som nyankomne er berettiget til bli-ver igen nedjusteret i 2002 som led i indfoslashrelsen af den saringkaldte rsquordquostarthjaeliglprdquo og en tilhoslashrende ny ver-sion af introduktionsydelsen Formaringlet er at hoslashjne den enkeltes oslashkonomiske incitament til at komme i arbejde Som foslashlge heraf er nyankomne indvandrere berettiget til introduktionsydelse i de foslashrste 3 aringr hvis de deltager i et introduktionsprogram hvorefter den nedsatte starthjaeliglpsydelse traeligder i kraft i de efterfoslashlgende 4 aringr For de indvandrere som kommer til Danmark efter den 1 juli 2006 kraeligver en overgang fra starthjaeliglp til ordinaeligr kontanthjaeliglp at paringgaeligldende har haft et ordinaeligrt fuldtidsarbejde i 25 aringr inden for 8 aringr Starthjaeliglpen er mellem 35-50 lavere end ordinaeligr kontanthjaeliglp afhaeligngig af familiesituationen (Andersen 2007 Hansen amp Hansen 2004)

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

23

holdsvis offentlig jobtraeligning og saeligrligt aktiverende forloslashb mens uddannelse og anden ak-tivering forlaelignger tiden indtil selvforsoslashrgelse

Graversen og Jensen (2010) ser paring de relative beskaeligftigelseseffekter af loslashntilskudsaktive-ring i den private sektor versus andre typer af aktivering Der anvendes registerdata og stikproslashven bestaringr af 15692 ikke-arbejdsmarkedsparate ledige mellem 18 og 59 aringr der blev registreret som begyndende i et aktiveringsforloslashb i perioden 1994-1998 hvoraf 12 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da under-soslashgelsens fokus er relative effekter af forskellige typer aktivering Individer foslashlges op til 36 maringneder efter endt aktivering Fordi analysen betinger paring afsluttet aktivering er der et selektionsproblem som analysen ikke tager hoslashjde for Personer der afslutter et forloslashb har saringledes ikke fundet job under aktivering og vil derfor alt andet lige vaeligre ledige i laeligngere tid Det goslashr at vi boslashr fortolke resultaterne med forsigtighed Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun effekten efter endt aktivering paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsind-sats Forfatterne anvender bivariat probit metode som korrigerer for at loslashntilskudsgruppen og kontrolgruppen er forskellige inden indsatsen med hensyn til ikke-observerbare faktorer Hovedresultatet viser at den relative effekt af loslashntilskudsaktivering i den private sektor er stoslashrst for kontanthjaeliglpsmodtagere der ikke er saring ressourcestaeligrke og dette resultat gaeligl-der isaeligr for indvandrere fra ikke-vestlige lande De mindre effekter for ressourcestaeligrke som er den gruppe der oftest aktiveres i privat loslashntilskud skyldes at de ofte finder arbej-de uanset hvilken beskaeligftigelsesindsats de modtager

Graversen amp Weise (2001) estimerer effekten af forskellige former for aktivering paring graden af offentlig forsoslashrgelse separat for forsikrede og ikke-forsikrede Desuden fortages der en opdeling hvor deltagerne er inddelt efter om de er danskere eller tilhoslashrer gruppen af ind-vandrere og efterkommere Det er valgt at opdele aktiveringsforloslashbene i relativt detaljeret kategorier hvor der skelnes mellem 1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsesprojekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse og 11 Anden aktivering Analyserne er baseret paring en stikproslashve bestaringende af ca 350000 ledige individer mellem 16 og 66 aringr som har afsluttet et aktiveringsforloslashb i perioden 1995-1998 hvoraf 16 er indvandrere og efterkommere fra tredjelande Datasaeligttet giver mu-lighed for at foslashlge disse individers beskaeligftigelsessituation i mindst 3 aringr foslashr og 1 aringr efter det aringr hvor aktiveringsforloslashbet er afsluttet Der anvendes en fixed effekt- model som kan give en positiv skaeligvhed (dvs for gode resultater) Resultaterne viser at de fleste typer af akti-veringsforloslashb for kontanthjaeliglpsmodtagere mindsker deltagernes afhaeligngighed af offentlig forsoslashrgelse og at jobtraeligning i private virksomheder er den aktiveringsoption der har den stoslashrste effekt Det eneste aktiveringsinstrument der ikke altid har en positiv effekt er ud-dannelsesaktivering Desuden paringviser analysen at effekterne af de forskellige aktiverings-typer ikke synes at vaeligre vaeligsentligt forskellige paring tvaeligrs af indvandringsbaggrund Effek-terne for indvandrere og efterkommere fra tredjelande ser ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for danskere dvs effekterne ikke er statistisk signifikant forskellige

Heinesen Husted amp Rosholm (2011) vurderer effekten af forskellige aktiveringstyper for ikke-vestlige indvandrere som modtager kontanthjaeliglp Analyserne tager udgangspunkt i indvandrere der er kommet til Danmark foslashr 1999 og som paringbegynder et kontanthjaeliglpsfor-

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

24

loslashb i perioden 1997-2003 Der skelnes mellem aktivering med loslashntilskud (som primaeligrt fo-regaringr i den private sektor) aktivering i beskaeligftigelsesprojekter (som primaeligrt foregaringr i den offentlige sektor) og anden aktivering Effekterne af de tre aktiveringstyper bestemmes ved hjaeliglp af en timing-of-event varighedsmodel som tager hoslashjde for at det ikke er tilfaeligldigt hvem der bliver aktiveret i bestemte foranstaltninger De ikke-vestlige mandlige indvan-drere i undersoslashgelsen er gennemsnitligt paring kontanthjaeliglp i 42 maringneder inden for en 5-aringrs periode For kvinder er det 55 maringneder Resultaterne viser at alle aktiveringstyper har en positiv nettoeffekt paring beskaeligftigelsen idet effekten baringde under og efter endt aktivering er positiv Specifikt oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i loslashntilskud afgangs-raten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varigheden af kontanthjaeliglpsperioden med ca 15 [10] maringneder Desuden oslashger aktivering af mandlige [kvindelige] indvandrere i beskaeligftigelsesprojekter afgangsraten fra kontanthjaeliglp til beskaeligftigelse og mindsker varig-heden af kontanthjaeliglpsperioden med knap 5 [4] maringneder Effekterne af anden aktivering er mindre men ogsaring klart positive Ifoslashlge forfatterne skyldes resultaterne muligvis at mange indvandrere mangler viden om det danske arbejdsmarked har et mindre netvaeligrk og har begraelignsede danskkundskaber og derfor kan de have saeligrlig god gavn af aktivering Det gaeliglder specielt aktivering saringsom loslashntilskudsordninger som bringer dem i direkte kon-takt med arbejdspladserne Det kan ogsaring have betydning at arbejdsgiverne via aktivering faringr bedre kendskab til indvandrerne og deres kvalifikationer

Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) undersoslashger effekten af baringde foslashrste og andet aktiveringsfor-loslashb som de ledige deltager i paring afgangsraten fra ledighed til beskaeligftigelse De fleste tidli-gere undersoslashgelser fokuserer kun paring effekten af foslashrste aktiveringsforloslashb men det er ikke ualmindeligt at de ledige deltager i flere aktiveringsforloslashb i loslashbet af ledighedsperioden Analysen foretages paring omkring 40000 ikke-vestlige indvandrere mellem 18 og 64 aringr som paringbegynder et kontanthjaeliglpsforloslashb i perioden 1997-2003 Individer i analysen foslashlges i op til 60 [30] maringneder efter det foslashrste [andet] aktiveringsforloslashb er paringbegyndt Der anvendes en timing-of-event model og effekten af andet aktiveringsforloslashb er betinget paring afslutning af den foslashrste aktivering Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012) finder store positive nettoeffekter af at have deltaget i aktivering Specifikt forkorter deltagelse i loslashntilskudsaktivering [virksom-hedspraktik] ledighedsvarigheden med 11 [5] maringneder Nettoeffekten for uddannelse og anden aktivering svarer til henholdsvis 2 og 3 maringneder Derudover er det bemaeligrkelses-vaeligrdigt at aktivering ikke indebaeligrer fastlaringsningseffekter for indvandrere i overensstem-melse med Heinesen Husted amp Rosholm (2011) Disse resultater gaeliglder ogsaring for de ind-vandrere som stadig modtager kontanthjaeliglp efter deres foslashrste aktivering og deltager i deres andet aktiveringsforloslashb For sidstnaeligvnte gruppe afhaelignger nettoeffekten endvidere af typen af baringde foslashrste og anden aktivering Varigheden af ledighed fra afslutning af foslashrste aktiveringsforloslashb til beskaeligftigelse er kortest (12-10 maringneder kortere) hvis den foslashrste akti-veringstype er beskaeligftigelse med loslashntilskud [uddannelse] og den anden aktiveringstype er uddannelse [beskaeligftigelse med loslashntilskud] Varigheden er laeligngst hvis den foslashrste aktive-ringstype er uddannelse og den anden er anden aktivering

Rosholm amp Svarer (2009) fortager en effektanalyse af det arbejdsmarkedspolitiske ekspe-riment rdquoAlle i gangrdquo Forsoslashget er inspireret af de meget positive resultater fra rdquoHurtig i gangrdquo som blev gennemfoslashrt i 2005-2006 og bestod af en kombination af information tidlig jobsoslashgningsassistance og intensive individuelle kontantforloslashb Den endelige population i forsoslashget bestaringr af 3594 ledige kontant- og starthjaeliglpsmodtagere over 29 aringr med en ledig-

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

25

hedsanciennitet paring mere end 26 uger hvoraf ca 35 er indvandrere af ikke-vestlig oprin-delse Der er 1889 personer i kontrolgruppen og 1705 i deltagergruppen Data er fra DREAM-registeret med oplysninger paring ugebasis om alle personer der modtager offentlige ydelser kombineret med specifikt registrerede oplysninger om forsoslashgsindsatsen indsamlet i de enkelte jobcentre Analysen er baseret paring de foslashrste 43 uger efter forsoslashgets paringbegyndel-se og det analyseres hvor stor en andel af forsoslashgspersonerne der er selvforsoslashrgede og deltager i aktivering et givet antal uger efter forsoslashgets start Analysen er opdelt paring udvalg-te karakteristika for de ledige saringsom etnicitet Resultaterne viser at hvad angaringr selvfor-soslashrgelsesgrad har Alle i gang-forsoslashget som helhed ikke nogen naeligvnevaeligrdig effekt idet den akkumulerede effekt er svagt negativ og ikke statistisk signifikant Der er derimod tale om et betydeligt hoslashjere aktiveringsomfang for deltagergruppen end for kontrolgruppen Resul-tater opdelt paring etnicitet paringviser at der ikke er store forskelle i selvforsoslashrgelses- og aktive-ringsmoslashnstret paring tvaeligrs af etnisk oprindelse Ledige af dansk eller vestlig oprindelse har en anelse hoslashjere selvforsoslashrgelsesgrad men der er ikke nogen maringlbar effekt af Alle i gang for deltagergruppen For begge grupper gaeliglder at aktiveringsomfanget oslashges signifikant som foslashlge af forsoslashget og at foroslashgelsen er en smule hoslashjere for gruppen af ikke-vestlige indvan-drere

Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010) belyser den potentielle gevinst i forhold til at forkorte laeligngden af lediges arbejdsloslashshedsperioder ved at anvende rdquotargetingrdquo-metoden til at forde-le aktiveringsprogrammer Undersoslashgelsen tager udgangspunkt i en stikproslashvestoslashrrelse paring 10 af den voksne population i Danmark omfattende ca 29000 maelignd mellem 25 og 55 aringr som bliver ledige i perioden 1998-2003 Omkring 5 af individerne stammer fra ikke-vestlige lande og alle ledige foslashlges indtil de forlader arbejdsloslashshed eller til 2003 I obser-vationsperioden deltager omkring 6000 i uddannelsesprogrammer som varer 16 uger i snit Simulationsstudiet udnytter at der er heterogene programeffekter til stede i populati-onen og estimerer den forventede ledighedsvarighed ved at deltage i samtlige aktiverings-programmer Derved er det muligt at identificere hvilket program der giver hver enkelt ledige det stoslashrste samlede udbytte som tildeles den ledige for at maksimere den samlede effekt (naringr baringde fastlaringsnings- og programeffekt inkluderes) Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel hvor der tages hoslashjde for heterogenitet i populationen ved at der inddrages interaktionsled mellem programmerne og de forklarede variabler (samfunds- og individuelle variabler) hvilket tillader at programeffekten kan variere i forhold til de forkla-rende karakteristika Det er vigtigt at understrege at der udelukkende ses paring effekten af den foslashrste programdeltagelse hvilket betyder at de ledige som starter andet aktiverings-program er hoslashjrecensureret Undersoslashgelsen viser at der findes megen heterogenitet i den samlede effekt for uddannelsesaktivering hvilket ses ved at flere interaktionsled er signifi-kante Generelt er der signifikante fastholdelseseffekter af uddannelsesaktivering og der er positive og signifikante programeffekter Uddannelsesaktivering er dog meget mindre fast-holdende for ledige som stammer fra lande uden for OECD og programeffekterne er min-dre positive for ledige over 50 aringr Endvidere findes det at uddannelse ville vaeligre mere ef-fektivt naringr den lokale arbejdsloslashshed er lavere Der fortages ikke interaktionsanalyse for de andre aktiveringsprogrammer og effekter for indvandrere for andre aktiveringsprogrammer estimeres dermed ikke i studiet Forfatterne konkluderer at det er muligt at forkorte ledig-hedsperioden ved at tildele programmet med den stoslashrste effekt til hvert individ

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

26

52 Internationale studier

En oversigt over de internationale studier findes i appendikstabel A2 De inkluderede inter-nationale studier er alle restrikteret til at vaeligre af god kvalitet Der er fundet 12 studier i alt (Andersson amp Nekby 2009 Andersson amp Nekby 2012 Bergemann mfl 2011 Cohen-Goldner amp Eckstein 2010 De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Hayfron 2001 Hohmeyer amp Wolff 2012 Kvinge amp Djuve 2006 Carling amp Richardson 2004 Richardson amp van den Berg 2002 Richardson amp van den Berg 2012 Roslashed amp Raaum 2006) Det bemaeligrkes at langt de fleste studier er publiceret i peer-reviewed tidsskrifter (9) og at kun disse saringledes ville vaeligre inkluderet i litteraturoversigten efter traditionelle inklusionskriterier Det vurderes at alle de andre studier har hoslashj intern validitet hvor der enten er tale om et eksperimentelt eller ikke-eksperimentelt design hvor identifikationen af den kausale sammenhaeligng er godtgjort Studierne er ordnet efter lande

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

27

Tabel 52 Internationale studier

Studie Indsats Udfald Resultat Lande

Cohen-Goldner amp Eckstein (2010)

Uddannelsesaktivering Loslashnindkomst + (kun faglaeligrte indvandrere)

Israel

Jobchancer +

Hayfron (2001) Sprogundervisningskurser Loslashnindkomst 0 Norge

Kvinge amp Djuve (2006)

Stoslashttet beskaeligftigelse (privat) ndash Loslashntilskudsjob

Beskaeligftigelse + Norge

Virksomhedspraktik 0

Uddannelsesaktivering 0

Roslashed amp Raaum (2006) Generelle effekter af aktivering Beskaeligftigelse + Norge

Andersson amp Nekby 2009) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Andersson amp Nekby 2012) Introduktionsprogram med en fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb

Beskaeligftigelse + Sverige

Ordinaeligr uddannelse +

Stoslashttetsubsidierede beskaeligftigelse

+

Carling amp Richardson (2004)

Beskaeligftigelsesrettede vs uddan-nelsesrettede tilbud

Beskaeligftigelse + Sverige

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse + Sverige

Richardson amp van den Berg (2001)

Uddannelsesaktivering (erhvervs-faglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Richardson amp van den Berg (2012)

Uddannelsesaktivering (korte og lange erhvervsfaglige kurser)

Beskaeligftigelse 0 Sverige

Bergemann m fl (2011) Aktiveringsrisiko Soslashgeintensitet + Tyskland

Hohmeyer amp Wolff (2012) Stoslashttet beskaeligftigelse (offentlig) Beskaeligftigelse + (kun for kvinder) Tyskland

Anm Resultat er angivet ud fra om effekten er positiv i forhold til fx at reducere varigheden af ledighed oslashge beskaeligftigelse eller selvforsoslashrgelse og vice versa for negativ Effekter der ikke er signifikante paring 5 -niveau er angivet ved 0

Samlet evidens

Som for de danske studier er der fundet forholdsvis faring studier med relativt mange indsat-ser Der anvendes den samme gruppering af indsatserne som for de danske

Aktivering generelt

bull Der er indikation for at beskaeligftigelsesrettede tilbud giver bedre nettoeffekter paring be-skaeligftigelsen end uddannelsesrettede tilbud for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Carling amp Richardson 2004) som anvender en lang evalue-ringshorisont

bull Der er indikation for at aktivering generelt ikke har en markant fastholdelseseffekt for indvandrere fra ikke-vestlige lande Det baseres paring et studie fra Norge (Roslashed amp Raaum 2006) som viser at nettoeffekten af aktivering generelt er positiv for ikke-vestlige ind-vandrere Studiet anvender ikke en lang evalueringshorisont

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ikke-vestlige indvandrere (Bergemann mfl 2011) Studiet anvender ikke en lang evalueringshori-sont

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

28

bull Der er indikation for at motivationseffekten af aktivering er positiv for ledige indvandre-re fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyrkiet (Bergemann mfl 2011)

bull Der er staeligrk evidens for at aktivering har en stoslashrre programeffekt for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det understoslashttes af to studier fra Norge (Kvinge amp Djuve 2006 Roslashed amp Raaum 2006) og et studie fra Tyskland (Hohmeyer amp Wolff 2012) Kun Kvinge amp Djuve (2006) anvender en lang evalueringshorisont

Virksomhedsrettede indsatser

bull Der er indikation for at loslashntilskud har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det baseres paring et studie fra Norge som anvender en lang evalueringshorisont men ikke beregner nettoeffekten (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at offentligt stoslashttet beskaeligftigelse har en positiv programeffekt paring beskaeligftigelsen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande Det er understoslashttet af et studie fra Tyskland som dog kun anvender en evalueringshorisont paring 12 maringneder og ikke beregner nettoeffekten (Hohmeyer amp Wolff 2012)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en positiv programeffekt for baringde lavt- og hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere Ordinaeligr uddannelse har kun en positiv pro-grameffekt for hoslashjtuddannede ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Djuve 2006)

bull Der er indikation for at arbejdspraktik har en stoslashrre programeffekt for indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvinge amp Dju-ve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Uddannelsesaktivering

bull Der er modstridende viden om programeffekten af uddannelsesaktivering i forhold til beskaeligftigelsen for indvandrere Det baseres paring et studie som peger paring en positiv pro-grameffekt (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008) et studie som kun finder en positiv effekt for faglaeligrte kvindelige indvandrere (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) og tre stu-dier som finder at programeffekten er nul (et fra Norge og to fra Sverige) Fire af disse studier anvender en lang evalueringshorisont (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Co-hen-Goldner amp Eckstein 2010 Kvinge and Djuve 2006 Richardson amp van den Berg 2012) og ingen af dem beregner nettoeffekten af uddannelsesaktivering for indvandre-re Cohen-Goldner amp Eckstein (2010) inkluderer dog ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddan-nelse ndash som aktiveringsindsats ndash en samfundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at uddannelsesaktivering har en stoslashrre programeffekt for indvan-drere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa end for andre ikke-vestlige indvandrere (Kvin-ge amp Djuve 2006) Dette resultat gaeliglder isaeligr for kvindelige indvandrere

Introduktionsprogrammer

bull Der er moderat evidens for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensi-vering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv pro-grameffekt paring beskaeligftigelsen for ikke-vestlige indvandrere Det er understoslashttet af to

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

29

studier fra Sverige som anvender en lang evalueringshorisont hvoraf eacutet gennemfoslashrer en cost-benefit analyse (Andersson amp Nekby 2012) Hovedkonklusionen af denne cost-benefit analyse er at justeringen af det svenske introduktionsprogram giver en sam-fundsmaeligssig nettogevinst

bull Der er indikation for at fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb i introduktionsprogrammer har en positiv programeffekt paring uddannelsen for indvandrere Det baseres paring et studie fra Sverige (Andersson amp Nekby 2012) som anvender en lang evalueringshorisont

bull Der er moderat evidens for at introduktionsprogrammer med fleksibel tilrettelaeligggelse af sprogundervisning og intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb har en stoslashrre programeffekt for maelignd end for kvinder (Andersson amp Nekby 2009 2012)

Sprogundervisning

bull Der er indikation for at sprogundervisning ikke har en positiv programeffekt paring loslashnind-komsten for indvandrere med nogle aringrs ophold i landet (Hayfron 2001) Studiet anven-der ikke en lang evalueringshorisont

De enkelte studier

Et israelsk studie (Cohen-Goldner amp Eckstein 2010) undersoslashger effekten af uddannelsesak-tivering som er en del af introduktionsprogrammet rettet mod indvandrere Det fremgaringr ikke specifikt hvilke former for uddannelse de ledige har fulgt eller hvad varigheden af interventionerne har vaeligret selvom det oplyses at den gennemsnitlige varighed er omkring 6 maringneder Analysen baseres paring et sposlashrgeskema hvor ca 500 hoslashjtuddannede kvindelige indvandrere fra Rusland er interviewet ca 3 og 6 aringr efter de har faringet opholdstilladelse Omkring 200 af dem deltager i en af de uddannelsesaktiveringskurser som tilbydes ny-ankomne indvandrere Der anvendes en dynamisk logit valg-model som tager hoslashjde for dynamisk selektion ind i aktivering Analysen viser at uddannelsesaktivering markant for-hoslashjer loslashnnen for funktionaeligransatte indvandrere men kun har en lille effekt for fag- og ufaglaeligrte indvandrere Derudover paringvirker uddannelsesaktivering jobchancerne positivt for begge grupper af indvandrere Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og kon-kluderer at med en positiv effekt paring baringde loslashn og jobchancer giver ordinaeligr uddannelse en samfundsmaeligssig nettogevinst

Vi har medtaget tre studier om effekter af aktivering over for ledige ikke-vestlige indvan-drere i Norge Hayfron (2001) vurderer effekten af sprogundervisningskurser rettet mod indvandrere paring loslashnindkomst Analysen baseres paring et sposlashrgeskema udfoslashrt i 1993 der omfat-ter ca 400 indvandrere fra ikke-vestlige lande mellem 17 og 65 aringr hvoraf 79 har garinget til norskundervisningskurser som varer mindst 240 timer Der anvendes en regressions-model som korrigerer for observerbare forskelle mellem deltagere og ikke-deltagere Stu-diet er bla behaeligftet med to vaeligsentlige metodiske svagheder hvilket goslashr at vi boslashr fortol-ke resultaterne med forsigtighed Den ene svaghed er at deltagelse i norskundervisnings-kurser og individets loslashnindkomst maringles paring samme tidspunkt Den anden svaghed er at disse variabler er selvrapporterede og der kan saeligttes sposlashrgsmaringlstegn ved hvorvidt sub-jektive rapporteringer af disse aspekter udgoslashr paringlidelige variabler i en empirisk analyse Vi

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

30

vurderer dog analysen som et hoslashjkvalitetsstudie fordi det er udgivet i et godt videnskabe-ligt tidsskrift Analysen viser at sprogundervisning ikke har en signifikant effekt paring loslashnind-komst

Kvinge amp Djuve (2006) ser paring effekten af tre forskellige aktiveringstyper paring beskaeligftigel-sessandsynligheden Det drejer sig om loslashntilskudsaktivering arbejdspraktik og uddannel-sesaktivering Loslashntilskudsaktivering kan have en varighed paring op til 12 maringneder mens ar-bejdspraktik kan have en varighed paring op til 6 maringneder (10 maringneder i saeligrlige tilfaeliglde) Deltagerne i arbejdspraktik skal regnes som ekstraordinaeligr arbejdskraft og intentionen er at de ikke maring fortraelignge andre arbejdstagere Der udbetales ikke en normal loslashn til deltage-re i arbejdspraktik som det er tilfaeligldet for deltagere i loslashntilskudsaktivering Analysen ba-seres paring administrative data og stikproslashven omfatter ca 90000 personer (74400 nord-maelignd og 15000 ikke-vestlige indvandrere) der er registreret som ledige i starten af 2003 Disse ledige foslashlges frem til slutningen af juni 2005 dvs ca 15 aringr Studiet estimerer sepa-rate programeffekter for nordmaelignd og indvandrere fra ikke-vestlige lande ved brug af en matching metode Resultater for nordmaelignd viser at effekten af arbejdspraktik er negativ mens effekten af ordinaeligr uddannelse og loslashntilskudsaktivering er positiv Med hensyn til indvandrere fra ikke-vestlige lande findes det at effekten af arbejdspraktik generelt ikke er signifikant Der er dog en signifikant positiv effekt for kvindelige indvandrere fra Asien og det tidligere Oslashsteuropa Derudover viser analysen at uddannelsesaktivering generelt ikke har en signifikant effekt men at effekten dog er signifikant positiv for kvindelige indvan-drere fra det tidligere Oslashsteuropa og Asien samt for afrikanske maelignd Endelig har loslashntil-skudsaktivering generelt en positiv effekt selvom denne er ikke-signifikant for indvandrere fra Latinamerika og for kvindelige indvandrere fra Afrika For ikke-vestlige indvandrere med lav eller ingen uddannelse i Norge giver baringde loslashntilskud og arbejdspraktik (ordinaeligr uddan-nelse) en positiv (nul) effekt paring beskaeligftigelsen

Roslashed amp Raaum (2006) evaluerer beskaeligftigelseseffekten af aktivering samlet set hvor akti-vering omfatter opkvalificering loslashntilskud i baringde det private og det offentlige og praktik Opkvalificering og loslashntilskud er de stoslashrste programmer Der foretages analyser af effekter opdelt paring undergrupper af ledige saringsom individer med indvandringsbaggrund Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve af ca 600000 arbejdsmarkedsparate individer mellem 16 og 60 aringr som bliver ledige i perioden 1989-2002 hvoraf ca 20000 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Indsatsgruppen foslashlges i en maringned efter programafslutning Der anven-des en timing-of-event model for at estimere baringde fastlaringsnings- program- og netto-effekten Resultaterne viser at der generelt er en negativ fastlaringsnings- og en positiv pro-grameffekt Sidstnaeligvnte dominerer dog for indvandrere fra ikke-vestlige lande hvilket goslashr at nettoeffekten af aktivering er positiv for denne gruppe af ledige for baringde maelignd og kvin-der Programeffekten af aktivering er dog stoslashrre for kvindelige end mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande

Der identificeres seks studier for Sverige To af dem vurderer effekter af det svenske intro-duktionsprogram (Andersson amp Nekby 2012a Andersson amp Nekby 2012b) tre omhandler uddannelsesaktiering (De Luna Forslund amp Liljeberg 2008 Richardson amp van den Berg 2001 Richardson amp van den Berg 2012) og et fokuserer paring de relative effekter af beskaeligf-tigelsesrettede versus uddannelsesrettede tilbud (Carling amp Richardson 2004) Andersson og Nekby (2009) vurderer beskaeligftigelseseffekten af et pilotforsoslashg ndash introduktionsprogram

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

31

(TIP) der er rettet mod nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande gennemfoslashrt i tre svenske amter (Kronoberg Skaringne og Stockholm) i perioden 2006-2008 TIP adskiller sig fra det eksisterende introduktionsprogram ved en mere fleksibel tilrettelaeligggelse af sprog-undervisning og en intensivering af vejledning og afklaringsforloslashb Pilotprogrammet inde-baeligrer ogsaring at udvalgte sagsbehandlere tager sig af vaeligsentligt faeligrre ledige end normalt Begge introduktionsprogrammer varer 12 maringneder og bestaringr af grundlaeligggende sprogun-dervisningstilbud og introduktion til det svenske samfund arbejdsmarked og uddannelses-system samt af beskaeligftigelsesrettede tilbud og vejledning Nyankomne indvandrere (ca 1300) i de tre amter bliver tilfaeligldigt opdelt i en indsats- og kontrolgruppe hvor den foslashrst-naeligvnte deltager i TIP og bestaringr af ca 900 individer mens resten deltager i det eksisteren-de program Individerne foslashlges i op til 15 maringneder efter programmets paringbegyndelse Efter der er korrigereret for sammensaeligtningen af indsatsgruppen i de forskellige amter rappor-teres det at TIP har en positiv og signifikant effekt paring beskaeligftigelsessandsynligheden deltagere i TIP har 4 procentpoint hoslashjere sandsynlighed for at komme i arbejde end ikke-deltagere 15 maringneder efter programstart Effekten er hoslashjere og mere signifikant for mand-lige indvandrere end for kvindelige indvandrere Forfatterne kigger dog kun paring den kortsig-tede programeffekt da deltagerne potentielt foslashlges i hoslashjst 3 maringneder efter de har afsluttet interventionen

Andersson amp Nekby (2012) undersoslashger om en intensivering af vejledning og coaching hjaeliglper nyankomne indvandrere fra ikke-vestlige lande til at komme hurtigere i ordinaeligrt arbejde ordinaeligr uddannelse aktivering og stoslashttet beskaeligftigelse Som Andersson amp Nekby (2009) udnytter dette studie ogsaring pilotforsoslashget for introduktionsprogram TIP gennemfoslashrt i tre svenske amter Individerne foslashlges i hoslashjst 30 maringneder efter pilotforsoslashgets start Analy-sen viser at indsatsgruppen har 3 [58] procentpoint hoslashjere beskaeligftigelsessandsynlighed 1 [2] aringr efter introduktionsprogrammet paringbegyndes Deltagerne i pilotforsoslashget har ogsaring en hoslashjere sandsynlighed for at komme i gang med ordinaeligr uddannelse og aktivering end ikke-deltagerne 1 aringr efter programstart Resultater opdelt paring koslashn viser at effekten af intensive-ring af vejledning og coaching er signifikant udelukkende for maelignd Forfatterne inkluderer ogsaring en cost-benefit analyse og konkluderer at pilotforsoslashget giver en samfundsmaeligssig nettogevinst 2 aringr efter gennemfoslashrelse af forsoslashget

Carling amp Richardson (2004) ser paring de relative effekter af otte aktiveringsindsatser De otte typer er 1 Subsidie som selvstaeligndig (SEMP) 2 Stoslashttet beskaeligftigelse (SUBE) 3 Trainee (TRS) 4 Work replacement (API) 5 Relief work (RW) 6 Work experience (ALU) 7 LM training (AMU) og 8 Computer Activity Center (CAC) Resultaterne kan opsummeres ved at klassificere indsatserne i to grupper de beskaeligftigelsesrettede (1-6) og de uddannelsesret-tede (7-8) Der anvendes svenske registerdata og stikproslashven bestaringr af 25280 individer mellem 25 og 54 aringr der blev registreret som ledige i perioden 1995-1997 hvoraf 4 er indvandrere fra Oslashsteuropa og 7 er indvandrere fra Afrika og Asien Deltagerne udgoslashr hinandens kontrolgrupper da undersoslashgelsens fokus er den relative effektivitet imellem programmerne Individerne foslashlges indtil de finder et job eller til starten af 1999 Analysen skelner ikke mellem fastlaringsnings- og programeffekter og derfor vurderes kun nettoeffekten af indsatsen paring ledighedsperioden Derudover fokuseres der kun paring effekten af den foslashrste aktiveringsindsats Forfatterne estimerer en rdquopiecewise-constantrdquo-varighedsmodel som tager hoslashjde for en lang raeligkke observerbare karakteristika Hovedresultatet viser at pro-grammer der har karakter af arbejdstraeligning og virker direkte beskaeligftigelsesskabende

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

32

klart dominerer programmer der soslashger at oslashge de lediges kompetencer gennem opkvalifice-rende uddannelsesprogrammer Halvdelen af deltagerne i loslashntilskudsjob finder fx et job inden for 6 maringneder efter programstart mens halvdelen af deltagerne i opkvalificerende programmer finder job inden for et og et halvt aringr Det findes ogsaring at tidspunktet for delta-gelse i interventionen og de lediges observerbare karakteristika ikke har en relevant betyd-ning for nettoeffekten Specifikt ser nettoeffekterne for ikke-vestlige indvandrere ud til at vaeligre paring niveau med effekterne for svenskere

De Luna Forslund amp Liljeberg (2008) belyser beskaeligftigelseseffekten af forskellige former for uddannelsesforloslashb Analysen tager udgangspunkt i en stikproslashve som omfatter ca 2 millioner individer der bliver ledige i loslashbet af perioden 2002-2004 hvoraf ca 58000 paringbe-gynder et uddannelsesforloslashb og ca 10 er indvandrere fra ikke-nordiske lande Datasaeligt-tet giver mulighed for at foslashlge deltagerne i op til 3 aringr efter de starter uddannelsesaktive-ring Der anvendes matching metoder for at korrigere for selektion ind i de forskellige pro-grammer og der fokuseres udelukkende paring effekterne af den foslashrste intervention som de ledige modtager i loslashbet af observationsperioden Naringr der ikke skelnes mellem de forskellige kategorier af uddannelse findes det at der er en initial fastholdelseseffekt som er fulgt op af en positiv programeffekt Samlet set er nettoeffekten 3 aringr efter programstart udlignet og taeligt paring nul Naringr analysen begraelignses til erhvervsfaglig uddannelsesaktivering findes det at nettoeffekten efter 3 aringr er signifikant positiv i forhold til at faring de ledige hurtigere i job Specifikt dominerer fastlaringsningseffekten inden 1 aringr men herefter er de fundne programef-fekter tilstraeligkkeligt store til at det samlet set giver en positiv effekt af erhvervsfaglig ud-dannelsesaktivering Dette resultat gaeliglder isaeligr for uddannelser inden for transportomraring-det Til gengaeligld findes det at forebyggende uddannelsesaktivering (dvs undervisning i mere generelle kundskaber) har signifikante negative beskaeligftigelseseffekter paring grund af en stor fastholdelseseffekt Rapporten viser endvidere at programeffekterne af erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er stoslashrre for de ledige med lav uddannelse og indvandrerbaggrund Specifikt forhoslashjer erhvervsfaglig uddannelsesaktivering beskaeligftigelsessandsynligheden med 26 (20) for indvandrere fra ikke-nordiske lande (for individer uden indvandrerbaggrund) 3 aringr efter programstart Nettoeffekten for ikke-vestlige indvandrere er ikke beregnet i ana-lysen

Richardson amp Van den Berg (2001) vurderer de kortsigtede effekter af opkvalificeringspro-grammer som er rettet mod at oslashge kompetencer inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirksomheder og universiteter Det fremgaringr ikke hvilke uddannelsesforloslashb de ledige foslashlger og hvor lang tid indsatsen varer Datasaeligt-tet bestaringr af ca 5000 registrerede ledige mellem 25 og 55 aringr som paringbegynder et ledig-hedsforloslashb i loslashbet af perioden fra 1993 til 2000 hvoraf 5 er indvandrere fra ikke-vestlige lande Mindre end 1 af dem deltager i et opkvalificerende program Ved brug af en ti-ming-of-event varighedsmodel findes det at programeffekten er positiv men nettoeffekten af indsatsen paring beskaeligftigelseschancen er taeligt paring nul hvilket goslashr at programmet ikke er samfundsmaeligssigt gavnligt Analysen viser endvidere at programeffekten af opkvalifice-ringsprogrammer ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere

Richardson amp Van den Berg (2012) analyserer effekten af at deltage i uddannelsesaktive-ring Der findes to hovedformer for uddannelsesaktivering erhvervsfaglige og forbereden-de Formaringlet med den erhvervsfaglige del er at forbedre de lediges erhvervsrettede kvalifi-

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

33

kationer I den analyserede periode var kurserne typisk rettet mod at forbedre faeligrdigheder inden for it teknik fremstilling service og sundhed Disse kurser udbydes af kursusvirk-somheder og universiteter Den anden type kurser der er taelignkt som forberedelse til yder-ligere uddannelse og ikke direkte har erhvervsmaeligssig karakter finder typisk sted paring vok-senuddannelsesinstitutioner eller paring universiteter De analyserer saringledes den andel af ledi-ge i uddannelsesaktivering hvor der vurderes at vaeligre et erhvervsfagligt indhold i uddan-nelsen og der angives resultater for kurser kortere end 90 dage og laeligngere Analysen ta-ger udgangspunkt i et datasaeligt bestaringende af ca 16000 ledige mellem 25 og 55 aringr i perio-den fra 1993 til 2000 hvoraf 8 deltager i to former for uddannelsesaktivering og ca 5 er ikke-vestlige indvandrere Der anvendes en timing-of-event varighedsmodel for at korrigere for selektion i de forskellige programmer Resultaterne viser at nettoeffekten ndash for alle deltagere inkl svenskere ndash af at deltage i erhvervsfaglig uddannelsesaktivering er positiv for korte kurser (kortere end 90 dage) og negativ for laeligngere kurser Det vil sige at deltagelse i kortere erhvervsfaglige kurser foslashrer til at den ledige hurtigere finder be-skaeligftigelse mens deltagelse i kurser med en varighed paring mere end 90 dage er med til at forlaelignge ledighedsperioden Analysen viser endvidere at programeffekten af erhvervsfag-lige kurser ikke er signifikant for ikke-vestlige indvandrere uafhaeligngigt af uddannelsesfor-loslashbsvarighed

Vi har inddraget to studier for Tyskland Bergemann mfl (2011) analyserer motivationsef-fekter af den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats i form af aktivering Analysen benytter soslashgeteori og sposlashrgeskemadata til at vise at ledige som har en opfattet hoslashj aktiveringsrisi-ko ogsaring har lavere reservationsloslashnninger og hoslashjere soslashgeintensitet end andre ledige Begge dele burde lede til foroslashget afgangsrate til beskaeligftigelse Stikproslashven bestaringr af ca 7000 individer mellem 16 og 54 aringr som bliver ledige i loslashbet af perioden 2007-2008 Interviewet er gennemfoslashrt ca 2 maringneder efter ledighedsforloslashbet paringbegyndes Der skelnes mellem ind-foslashdte ledige arbejdere (6181) og ledige arbejdere med forskellig etnicitet i) Central- og Oslashsteuropa (432) ii) Rusland (325) og iii) Tyrkiet (209) Motivationseffekten af aktivering bestemmes ved brug af en matching metode Analysen finder effekter som de ovenstaringende for indfoslashdte ledige arbejdere samt ledige indvandrere fra Central- og Oslashsteuropa Rusland og det tidligere Jugoslavien mens der ikke findes motivationseffekter for indvandrere fra Tyr-kiet som typisk har lidt svagere arbejdsmarkedstilknytning

Hohmeyer amp Wolff (2012) ser paring effekten af 1-euro-jobs for kontanthjaeliglpsmodtagere Programmet er midlertidige deltidsjob der primaeligrt er placeret i den offentlige sektor og i almennyttige organisationer Jobbene skal have en vaeligrdi for samfundet men de maring ikke erstatte eller konkurrere med ordinaeligre job Deltagerne faringr ingen egentlig loslashn men de mod-tager deres kontanthjaeliglp plus 1-2 euro pr arbejdstime Arbejdstiden i de midlertidige job er normalt 20-30 timer om ugen og varigheden er typisk op til 6 maringneder Der anvendes tyske registerdata og stikproslashven bestaringr af ca 350000 ledige mellem 15 og 62 aringr som paringbegynder deres ledighedsforloslashb i 2005 og foslashlges indtil 2007 Studiet estimerer separate effekter for kvinder og maelignd ved brug af en matching metode Indsatsen har en positiv beskaeligftigelseseffekt for kvinder 20 maringneder efter starten af indsatsen ndash det gaeliglder baringde for kvinder i det tidligere Oslashsttyskland og kvinder i det tidligere Vesttyskland Effekten er dog ret lille Kun 1-3 procentpoint flere er i beskaeligftigelse 20 maringneder efter starten af ind-satsen blandt deltagere i 1-euro-job end blandt ledige der ikke deltager i 1-euro-job Ind-satsen har en ikke-signifikant beskaeligftigelseseffekt for maelignd 20 maringneder efter starten af

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

34

indsatsen Derudover estimeres der separate effekter for individer med og uden indvan-drerbaggrund Effekter for kvindelige indvandrere er stoslashrre end for baringde kvindelige indfoslashdte og mandlige indvandrere (7 procentpoint versus 2 og 07 procentpoint hoslashjere beskaeligftigel-se) 20 maringneder efter starten af indsatsen Effekten er saeligrlig stor for kvindelige indvandre-re i det tidligere Vesttyskland Separate effekter med hensyn til oprindelsesland (Tyrkiet Rusland og andre lande) er ikke signifikante for baringde maelignd og kvinder

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

35

6 Konklusion

Denne litteraturoversigt har opsummeret danske og internationale kvantitative studier af indsatser over for ledige indvandrere fra ikke-vestlige lande Indevaeligrende oversigt inklude-rer studier der maringler effekter paring beskaeligftigelsesrelaterede udfald eller ordinaeligr uddannelse

Der er inkluderet studier hvor interventionen er igangsat i et OECD-land efter 1994 for at fokusere paring de meste relevante og nutidige indsatser Der inddrages baringde publicerede og ikke-publicerede studier hvor det vurderes at forskningsdesign og metode er tilstraeligkkeligt velegnede til at afdaeligkke kausale effekter Soslashgningen har resulteret i at 19 studier blev udvalgt gennemlaeligst og refereret heraf 12 internationale og 7 danske studier Studierne evaluerer baringde indsatser specifikt maringlrettet indvandrere herunder integrationsprogrammer og sprogundervisning samt almene indsatser herunder i saeligrdeleshed beskaeligftigelsespoliti-ske indsatser

Ses samlet paring evidensen i baringde danske og internationale studier er der staeligrk evidens for at loslashntilskud i den private sektor har en positiv nettoeffekt dvs at effekten efter endt akti-vering opvejer en evt fastholdelseseffekt under aktivering Effekten er tilmed stor svaren-de til en reduktion af tiden i ledighed med op til 24 uger Omvendt har loslashntilskudslignende indsatser i den offentlige sektor samlet set smaring effekter fordi effekten efter endt aktivering er mindre og fastholdelseseffekten under aktivering er stoslashrre end det er tilfaeligldet for loslashn-tilskud i det private Begge disse resultater er primaeligrt praeligget af danske resultater Der er modstridende viden om effekten af vejledning og opkvalificering baringde i danske og interna-tionale studier

I forhold til evidens for virkningen af integrationsprogrammer er den for begraelignset til at der kan konkluderes entydigt om virkningen De eksisterende resultater indikerer at hver-ken sprogundervisning eller aktivering af nyankomne ikke-vestlige indvandrere virker mens et svensk forsoslashg giver moderat evidens for at en bedre koordineret tilrettelaeligggelse af sprog- og aktiveringsindsatser med intensiveret vejledningsindsats har positive effekter paring beskaeligftigelsen for nyankomne ikke-vestlige indvandrere

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

36

Litteratur

Danske studier i oversigten

Clausen J Heinesen E Hummelgaard H Husted L amp Rosholm M (2009) rdquoThe Effect of Integration Policies on the Time until Regular Employment of Newly Arrived Immigrants Evidence from Denmarkrdquo Labour Economics 16(4)409-417

Graversen B K amp Jensen P (2010) rdquoA Reappraisal of the Virtues of Private Sector Em-ployment Programmesrdquo Scandinavian Journal of Economics 112(3) 546-569

Graversen B amp Weise H (2001) rdquoEffekter af Aktiveringsindsatsen over for Kontant-hjaeliglpsmodtagererdquo (Arbejdspapir 022001) Koslashbenhavn Socialforskningsinstituttet

Heinesen E Husted L amp Rosholm M (2011) rdquoThe Effects of Active Labour Market Poli-cies for Immigrants Receiving Social Assistance in Denmarkrdquo (IZA Discussion Paper No 5632) Bonn IZA

Kjaeligrsgaard L amp Heinesen E (2012) rdquoEffects of Consecutive Active Labor Market Pro-grams Evidence for Immigrants in Denmarkrdquo I rdquoEmpirical Essays of Active Labor Market Policy on Employmentrdquo (phd-afhandling) Aarhus Aarhus Universitet

Rosholm M amp Svarer M (2009) rdquoKvantitativ evaluering af Alle i gangrdquo Koslashbenhavn Ar-bejdsmarkedsstyrelsen

Staghoslashj J Svarer M amp Rosholm M (2010) rdquoChoosing the Best Training Programmes Is there a Case for Statistical Treatment Rulesrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 72(2) 172-200

Internationale studier i oversigten

Andersson P J amp Nekby L (2009) rdquoTIPping the Scales towards Greater Employment Chances Evaluation of a Trial Introduction Program (TIP) for Newly-Arrived Immigrants based on Random Program Assignmentrdquo (IZA Discussion Paper No 4072) Bonn IZA

Andersson P J amp Nekby L (2012) rdquoIntensive Coaching of New Immigrants An Evalua-tion Based on Random Program Assignmentrdquo Scandinavian Journal of Economics 114(2) 575-600

Bergemann A Caliendo M Van den Berg G amp Zimmermann K (2011) rdquoThe threat effect of participation in active labor market programs on job search behavior of migrants in Germanyrdquo International Journal of Manpower 32(7) 777-795

Carling K amp Richardson K (2004) rdquoThe relative efficiency of labor market programs Swedish experience from the 1990srdquo Labour Economics 11(3) 335-354

Cohen-Goldner S amp Eckstein Z (2010) rdquoEstimating the return to training and occupa-tional experience The case of female immigrantsrdquo Journal of Econometrics 156(1) 86-105

De Luna X Forslund A amp Liljeberg L (2008) rdquoEffekter av Yrkesinriktad Arbets-maknadsutbildning for Deltagare Under Perioden 2002-2004rdquo (Working paper 20081) Uppsala IFAU

37

Hayfron J E (2001) rdquoLanguage training language proficiency and earnings of immigrants in Norwayrdquo Applied Economics 33(15) 1971-1979

Hohmeyer K amp Wolff J (2012) rdquoA fistful of euros Is the German one-euro job workfare scheme effective for participantsrdquo International Journal of Social Welfare 21(2) 174-185

Kvinge T amp Djuve A B (2006) rdquoBruk av arbeidsmarkedstiltak for ikke-vestlige innvan-drererdquo (Fafo-rapport 517) Oslo Fafo

Richardson K amp van den Berg G (2001) rdquoThe effect of vocational employment training on the individual transition rate from unemployment to workrdquo Swedish Economic Policy Re-view 8 175-213

Richardson K amp van den Berg G (2012) rdquoDuration dependence versus unobserved heter-ogeneity in treatment effectsrdquo Journal of Applied Econometrics 28(2) 325-351

Roslashed K amp Raaum O (2006) rdquoDo Labour Market Programmes Speed up the Return to Workrdquo Oxford Bulletin of Economics and Statistics 68(5) 541-568

Referencer ikke med i oversigten

Als Research ApS (2008) rdquoSocialt isolerede kvinder med anden etnisk baggrund i Koslashben-havns kommunerdquo [U st] Als Research ApS

Aldashev A Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoShort-term training programs for immi-grants do effects differ from Natives and Whyrdquo (ZEW Discussion Paper No 10-021) Mannheim ZEW

Andersen J (2008) rdquoRestricting Access to Social Protection for Immigrants in the Danish Welfare Staterdquo Benefits 15(3) 257-69

Andersen H L (2013) Forklarende analyse af ikke-vestlige indvandreres arbejdsmarkeds-tilknytning Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Andersen L H Hansen H Schultz-Nielsen M L amp Tranaeligs T (2009) rdquoStarthjaeliglpens betydning for flygtninges levevilkaringr og beskaeligftigelserdquo (Arbejdspapir nr 25) Odense Syd-dansk Universitetforlag

Andren T amp Gustafsson B (2004) rdquoIncome effects from labor market training programs in Sweden during the 1980s and 1990srdquo International Journal of Manpower 25(8) 688-713

Andren T amp Andren D (2006) rdquoAssessing the employment effects of vocational training using a one-factor modelrdquo Applied Economics 38 2469-2486

Arendt Nielsen J (2013) rdquoEffekter af Kurser med Vejledning og saeligrligt tilrettelagt opkvali-ficering for ledigerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Arendt Nielsen J Nielsen C P amp Jakobsen V (2012) Sammenhaeligngen mellem medbrag-te og danske kvalifikationer og deres effekt paring beskaeligftigelsesstatus (Working-paper) Koslash-benhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

38

Arendt Nielsen J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rap-port) Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning

Bland Dig i Byen (2013) rdquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen

Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germa-nyrdquo (IAB Discussion Paper 102012) Nuumlrnberg IAB

Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) rdquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo (IZA wor-king paper 3772) Bonn IZA

Beskaeligftigelsesministeriet (2005) rdquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet

Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University

CABI (2010) rdquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats

Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331

Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) rdquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper) Koslashbenhavn AKF

Card D J Kluve amp A Weber (2009) rdquoActive Labour Market Policy Evaluationsrdquo The Eco-nomic Journal 120(548) F452ndashF477

Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik

Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41

Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171

Fredriksson P amp Johansson P (2008) rdquoDynamic Treatment Assignment ndash The Conse-quences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445

Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893

Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydelsernerdquo Koslashbenhavn CASA

39

Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF

Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) rdquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694

Heckman J Smith J amp Taber C (1998) rdquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14

Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) rdquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204

Husted L amp Eskil H (2009) rdquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF

Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) rdquoEmployment effects of reducing welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed

Indenrigsministeriet (1998) rdquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet (1999) rdquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet

Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich

LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG In-sight

LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight

Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174

40

Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702

Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692

MHTconsult (2009) rdquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC

Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) rdquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen

Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen

Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365

Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen

Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275

Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77

Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-nomic Research University of Helsinki

Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of Business

Sianesi B (2004) rdquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155

Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica

41

Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778

Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140

Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241

Wolff J amp Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008

Wolff J amp Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unemploy-ment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007

Aaslund O amp Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

38

Arendt Nielsen J amp Pozzoli D (2013) rdquoEffekter af Ordinaeligr Uddannelse for ledigerdquo (Rap-port) Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og regioners Analyse og Forskning

Bland Dig i Byen (2013) rdquoEvaluering Koslashbenhavns Vaeligrtsprogram Projektperiode aug 2011 - dec 2012rdquo Koslashbenhavn Koslashbenhavns Kommune Beskaeligftigelses- og Integrationsfor-valtningen

Bernhard S amp Kruppe T (2012) rdquoEffectiveness of further vocational training in Germa-nyrdquo (IAB Discussion Paper 102012) Nuumlrnberg IAB

Bernhard S Gartner H amp Stephan G (2008) rdquoWage Subsidies for Needy Job-Seekers and Their Effect on Individual Labour Market Outcomes after German Reformsrdquo (IZA wor-king paper 3772) Bonn IZA

Beskaeligftigelsesministeriet (2005) rdquoFlexicurity Udfordringer for den Danske Model Overens-komstsystemet og Flexicurityrdquo Koslashbenhavn Oslashkonomisk Institut Koslashbenhavns Universitet

Biewen M Fitzenberger B Osikominu A amp Paul M (2012) rdquoThe Effectiveness of Public Sponsored Training Revisited The Importance of Data and Methodological Choicesrdquo Linz The Austrian Center for Labor Economics and the Analysis of the Welfare State Johannes Kepler University

CABI (2010) rdquoEvaluering af puljen forstaeligrket beskaeligftigelsesindsatsrdquo Koslashbenhavn Integra-tionsministeriet og Center for Aktiv Beskaeligftigelsesindsats

Caliendo M amp Kuumlnn S (2011) rdquoStart-up subsidies for the unemployed Long-term evi-dence and effect heterogeneityrdquo Journal of Public Economics 95(3) 311-331

Caswell D Bendix L H amp Blume J K (2008) rdquoFamilieforsoslashrgede indvandrerkvinders muligheder og barrierer i forhold til beskaeligftigelse og uddannelserdquo (AKF Workingpaper) Koslashbenhavn AKF

Card D J Kluve amp A Weber (2009) rdquoActive Labour Market Policy Evaluationsrdquo The Eco-nomic Journal 120(548) F452ndashF477

Danmarks Statistik (2012) Indvandrere I Danmark Koslashbenhavn Danmarks Statistik

Delander L Hammarstedt M Maringnsson J amp Nyberg E (2005) rdquoIntegration of Immi-grants The Role of Language Proficiency and Experiencerdquo Evaluation Review 29 24-41

Flores C Flores-Lagunes A Gonzalez A amp Neumann T C (2012) rdquoEstimating The Ef-fects of Length of Exposure to Instruction in a Training Program The Case of Job Corpsrdquo The Review of Economics and Statistics 94(1) 153-171

Fredriksson P amp Johansson P (2008) rdquoDynamic Treatment Assignment ndash The Conse-quences for Evaluations using Observational Datardquo Journal of Business and Economic and Statistics 26(4) 435ndash445

Gerfin M amp Lechner M (2002) rdquoA Microeconometric Evaluation of the Active Labour Mar-ket Policy in Switzerlandrdquo Economic Journal 112(482) 854893

Hansen F K amp Hansen H (2004) rdquoStarthjaeliglp og introduktionsydelse Hvordan virker ydelsernerdquo Koslashbenhavn CASA

39

Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF

Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) rdquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694

Heckman J Smith J amp Taber C (1998) rdquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14

Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) rdquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204

Husted L amp Eskil H (2009) rdquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF

Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) rdquoEmployment effects of reducing welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed

Indenrigsministeriet (1998) rdquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet (1999) rdquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet

Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich

LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG In-sight

LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight

Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174

40

Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702

Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692

MHTconsult (2009) rdquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC

Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) rdquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen

Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen

Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365

Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen

Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275

Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77

Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-nomic Research University of Helsinki

Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of Business

Sianesi B (2004) rdquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155

Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica

41

Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778

Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140

Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241

Wolff J amp Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008

Wolff J amp Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unemploy-ment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007

Aaslund O amp Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

39

Hansen E B amp Kolodziejczyk C (2009) rdquoNydanskeres vurdering af introduktionspro-grammet og deres integrationrdquo (AKF rapport) Koslashbenhavn AKF

Heckman J Hohmann N amp Smith J (2000) rdquoSubstitution and Dropout Bias in Social Ex-periments A Study of an Influential Social Experimentrdquo The Quarterly Journal of Econom-ics 115(2) 651-694

Heckman J Smith J amp Taber C (1998) rdquoAccounting for Dropouts in Evaluations of So-cial Programsrdquo The Review of Economics and Statistics 80(1) 1-14

Huber M Lechner M Conny W amp Walter T (2010) rdquoDo German Welfare-to-Work Pro-grammes Reduce Welfare Dependency and Increase Employmentrdquo German Economic Re-view 12(2) 182-204

Husted L amp Eskil H (2009) rdquoBenchmarkinganalyse af integrationen i kommunerne maringlt ved udlaeligndingens beskaeligftigelse 1999-2007rdquo (AKF Rapport) Koslashbenhavn AKF

Huynh D T Schultz Nielsen M L amp Tranaeligs T (2007) rdquoEmployment effects of reducing welfare to refugeesrdquo (Studypaper No 15) [Ust] Rockwool Fondens Forskningsenhed

Indenrigsministeriet (1998) rdquoVejledning om aktivering efter integrationslovenrdquo Koslashben-havn Indenrigsministeriet

Indenrigsministeriet (1999) rdquoEt skridt videre En haringndbog om integrationsarbejde i kom-munernerdquo Koslashbenhavn Indenrigsministeriet

Lalive R Van Ours J amp Zweimuller J (2002) rdquoThe Impact of Active Labor Market Pro-grams on the Duration of Unemploymentrdquo (Working Paper No 41) Zuumlrich University of Zurich

LG Insight (2004) rdquoKvinder fra tredjelande og deres arbejdsmarkedstilknytning paring Fyn Livs- og arbejdsstrategierrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2005) rdquoInteresser og holdninger til arbejde Fokus paring indvandrerkvinder og beskaeligftigelsesindsatsenrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2006) rdquoDen beskaeligftigelsesfremmende indsats for flygtninge- og indvandrer-kvinder samt familiesammenfoslashrterdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008a) rdquoEksemplariske kontakt- og aktiveringstilbudrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2008b) rdquoEvaluering af Gribskov-modellen ndash Slutevalueringrdquo Odense LG In-sight

LG Insight (2009a) rdquoEvaluering af Projekt Job og Rehabiliteringrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2009b) rdquoHelbred og Integration Erfaringer og anbefalinger fra 10 kommuner med indsatser for flygtningeindvandrere med sygdomsoplevelserrdquo Odense LG Insight

LG Insight (2010) rdquoVurdering af evalueringsresultater af jobpakker og VIP2 projektetrdquo Odense LG Insight

Lechner M amp C Wunsch (2008) What Did All the Money Do On the General Ineffective-ness of Recent West German Labour Market Programmes Kyklos 61 (1) 134-174

40

Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702

Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692

MHTconsult (2009) rdquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC

Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) rdquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen

Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen

Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365

Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen

Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275

Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77

Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-nomic Research University of Helsinki

Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of Business

Sianesi B (2004) rdquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155

Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica

41

Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778

Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140

Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241

Wolff J amp Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008

Wolff J amp Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unemploy-ment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007

Aaslund O amp Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

40

Lechner M amp Wunsch C (2009a) rdquoActive Labour Market Policy in East Germanyrdquo Eco-nomics of Transitions 17(4) 661-702

Lechner M amp Wunsch C (2009b) rdquoAre Training Programs More Effective When Unem-ployment is Highrdquo Journal of Labor Economics 27(4) 653-692

MHTconsult (2009) rdquoVIP2 Procesevaluering af Virksomhedsrettet i Projekt 2 ndash Afsluttende analyserapportrdquo [Ust] MHTconsult

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2007) rdquoHelbredsafklarende Teamrdquo Koslashbenhavn Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration Konsulentenheden Inte-grationsservice

Ministeriet for Flygtninge Indvandrere og Integration (2010) rdquoTraumatiserede i beskaeligfti-gelse Metodehaeligfte til sagsbehandlere undervisere samt job- og virksomhedskonsulenter der arbejder med traumatiserede udlaeligndingerdquo [Ust] Center for Tosprogethed og Inter-kulturalitet UC2 Professionshoslashjskolen UCC

Pilegaard J T amp Andersen H L (2012) rdquoVirker Aktivering for Udsatte Unge En Videns-opsamling om Effekten af Beskaeligftigelsesindsatser Rettet mod Udsatte Ungerdquo Koslashbenhavn KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning

Ramboslashll (2008) rdquoEvaluering af jobpakkerrdquo Koslashbenhavn Ramboslashll Management for Arbejds-markedsstyrelsen

Regeringen (2005b) rdquoEn ny chance til alle Regeringens Integrationsplanrdquo Koslashbenhavn Regeringen

Rosholm M amp Skipper L (2009) rdquoIs Labour Market Training a Curse for the Unemployed Evidence from a Social Experimentrdquo Journal of Applied Econometrics 24 338-365

Rosholm M amp Svarer M (2012) rdquoOverordnede Effekter af Aktiv Arbejdsmarkedspolitikrdquo Koslashbenhavn Arbejdsmarkedsstyrelsen

Rosholm M amp Vejlin R (2010) rdquoReducing income transfers to refugee immigrants Does start-help you startrdquo Labour Economics 17 258-275

Roslashnsen M amp Skarethhamar T (2009) rdquoDo welfare-to-work initiatives work Evidence from an activation programme targeted at social assistance recipients in Norwayrdquo Journal of European Social Policy 19(1) 61-77

Sarvimaki M amp Hamalainen K (2010) rdquoAssimilating Immigrants The Impact of an Inte-gration Programrdquo (Discussion Paper No 306) Helsinki HECER ndash Helsinki Center of Eco-nomic Research University of Helsinki

Svantesson E amp Aranki T (2006) rdquoDo Introduction Programs Affect the Probability of Immigrants getting Workrdquo Working Paper 3 2006 Oumlrebro Oumlrebro University School of Business

Sianesi B (2004) rdquoAn Evaluation of the Swedish System of Active Labor Market Programs in the 1990srdquo The Review of Economics and Statistics 86(1) 133-155

Soslashrensen C (2006) rdquoArbejdsmarkedet og den Danske Flexicurity-modelrdquo Aarhus Aca-demica

41

Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778

Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140

Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241

Wolff J amp Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008

Wolff J amp Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unemploy-ment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007

Aaslund O amp Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

41

Svarer M (2011) rdquoThe Effect of Sanctions on Exit from Unemployment Evidence from Denmarkrdquo Economica 78(312) 751-778

Thomsen S amp Walter T (2010) rdquoTemporary Extra Jobs for Immigrants Merging Lane to Employment or Dead-End Road in Welfarerdquo Labour 24(s1) 114-140

Van den Berg G van der Klaauw G B amp van Ours J C (2004) rdquoPunitive Sanctions and the Transition Rate from Welfare to Workrdquo Journal of Labor Economics 22(1) 211-241

Wolff J amp Nivorozhkin A (2008) rdquoStart me up the effectiveness of a self-employment programme for needy unemployed people in Germanyrdquo IAB-Discussion Paper 202008

Wolff J amp Jozwiak E (2007) rdquoDoes short-term training activate means-tested unemploy-ment benefit recipients in Germanyrdquo IAB Discussion Paper 292007

Aaslund O amp Johansson P (2011) rdquoVirtues of SIN Can Intensified Public Efforts Help Disadvantaged Immigrantsrdquo Evaluation Review 35(4) 399-427

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

42

Appendiks Appendikstabel A1 Danske studier

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Clausen mfl (2009) Et trearingrigt integrationsprogram Programmet omfatter danskuddan-nelse og arbejdsmarkedsrettede tilbud

Indvandrere omfattet af inte-grationsloven

Administrative 2000-2002 ca 22000 indvandrere 16-64 aringrige

Varighed fra op-holdstilladelse til selvforsoslashrgelse Op til 2 aringr efter

Timing-of-event

Ja

2 Gravensen amp Jensen (2010)

Loslashntilskudsaktivering i den private sektor

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 1994-1998 ca 15692 indvandrere

Beskaeligftigelse Latent variabel model

Ja

3 Graversen amp Weise (2001)

1 Privat jobtraeligning 2 Individuel privat jobtraeligning 3 Offentlig jobtraeligning 4 Individuel offentlig jobtraeligning 5 Beskaeligftigelsespro-jekt 6 Igangsaeligtningsydelse 7 Daghoslashjskole 8 Produktionsskole 9 AMU 10 Anden uddannelse 11 Andet

Forsikrede og ikke-forsikrede ledige mellem 16-66 aringr (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema Admini-strative ca 350000 individer 1992-1999

Overfoslashrselsgraden Fixed effekt Nej

4 Heinesen Husted og Rosholm (2011)

Loslashntilskudsjob virksomhedspraktik og anden aktivering

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 70000 indvandrere 18-66- aringrige

Beskaeligftigelse og ledighedsvarighed

Timing-of-event Nej

5 Kjaeligrsgaard amp Heinesen (2012)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik (baringde foslashrste og andet aktiveringsforloslashb)

Ikke-vestlige indvandrere paring kontanthjaeliglp

Administrative 1997-2004 ca 40000 indvandrere

Ledighedsvarighed Timing-of-event Nej

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

43

Nr Forfattere Indsats Maringlgruppe Data periode og observationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

6 Rosholm amp Svarer (2009)

Intensificering af moslashdeaktivitet og jobsoslashgningsassistance

Kontant- og starthjaeliglps-modtagere over 29 aringr med en ledighedsanciennitet paring mere end 26 uger (bla indvandrere fra ikke-vestlige lande)

Administrative 2008 (forsoslashget paringbegyndes i marts 2008 og evalu-eringen baseres paring de foslashrste 43 ledigheds-uger fra forsoslashgets start)

Selvforsoslashrgelses-graden

Kontrolleret forsoslashget

Nej

7 Staghoslashj Svarer amp Rosholm (2010)

Uddannelsesaktivering loslashntilskuds-job virksomhedspraktik

Forsikrede ledige (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

DREAM og administra-tive data 1998-2003 ca 29000 ledige mellem 25-55 aringr

Ledighedsvarighed Timing of event Ja

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

44

Appendikstabel A2 Internationale studier

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

1 Andersson amp Nekby (2012)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2008 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse Kontrolleret forsoslashg

Nej

2 Andersson amp Nekby (2009)

Sverige Introduktionsprogram

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Administrative 2006-2009 ca 1300 individer

Beskaeligftigelse uddannelse stoslasht-tetsubsidierede beskaeligftigelse

Kontrolleret forsoslashg

Ja

3 Bergemann Caliendo van den Berg amp Zim-mermann (2011)

Tyskland Motivationseffekten af akti-vering

Ny-ledige individer (bla indvan-drere fra ikke-vestlige lande)

Sposlashrgeskema (2007-2008) ca 7000 individer

Soslashgeintensitet Matching Ja

4 Carling amp Richardson (2004)

Sverige Beskaeligftigelsesrettede vs uddannelsesrettede tilbud

Ledige (bla ikke-vestlige ind-vandrere)

Administrative 1995-1999 ca 25000 individer

Beskaeligftigelse Varighedsmodel Ja

5 Cohen-Goldner amp Eck-stein (2010)

Israel Uddannelsesaktivering

Kvindelige hoslashjtuddannede ind-vandrere fra Rusland

Sposlashrgeskema ca 500 individer

Loslashnindkomst og jobchancer

Dynamisk diskret choice model

Ja

6 De Luna Forslund og Liljeberg (2008)

Sverige Uddannelsesaktivering med et fagligt indhold

Ledige (bla indvandrere fra ikke-nordiske lande)

Administrative 2002-2007 2 millioner individer

Beskaeligftigelse Matching Nej

7 Hayfron (2001) Norge Sprogundervisningskurser

Indvandrere fra ikke-vestlige lande

Sposlashrgeskema 1993 ca 400 indvandrere

Loslashnindkomst Regressionsana-lyse

Ja

8 Hohmeyer amp Wolff (2012)

Tyskland Stoslashttet beskaeligftigelse (offent-lig)

Ikke-arbejdsmarkedsparate ledige (bla indvandrere)

Administrative 2005-2007 350000 individer mellem 15-62 aringr ca 60000 ind-vandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

9 Kvinge og Djuve (2006) Norge Stoslashttet beskaeligftigelse (pri-vat) virksomhedspraktik og ordinaeligr uddannelse

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 2003-2005 ca 90000 individer mel-lem 20-60 aringr ca 15000 indvandrere

Beskaeligftigelse Matching Nej

10 Richardson amp van den Berg (2001)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede kurser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 5000 individer mellem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

11 Richardson amp van den Berg (2012)

Sverige Uddannelsesaktivering (fag-rettede korte og lange kur-ser)

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1993-2000 ca 16000 individer mel-lem 25-55 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

45

Nr Studie Landindsats Maringlgruppe Data periode og obser-vationer

Effektmaringl Metode Peer-reviewed tidsskrift

12 Roslashed amp Raaum (2006) Norge Aktivering

Arbejdsmarkedsparate ledige (bla ikke-vestlige indvandrere)

Administrative 1990-2002 ca 600000 individer mellem 16-60 aringr

Beskaeligftigelse Timing of events Ja

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks

• Sammenfatning
• 1 Indledning
• 2 Afgraelignsninger
• • 21 Indsatser
  • 22 Maringlgruppe
  • 23 Effektmaringl
  • 24 Lande og periode
  • 25 Kvalitative studier
  • • 3 Studiernes metode
    • 4 Metode
    • 5 Resultater
    • • 51 Danske studier
      • 52 Internationale studier
      • • 6 Konklusion
        • Litteratur
        • Appendiks