effektevaluering af hjælpemidler ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum ucn 2008
DESCRIPTION
Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008. Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. Hjælpemiddelinstituttet 41 91 81 80 [email protected]. Effektevaluering af hjælpemidler Ergoterapeutuddannelsens 25-års jubilæum UCN 2008. Åse Brandt Ergoterapeut, MPH, ph.d. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Effektevaluering af hjælpemidler
Ergoterapeutuddannelsens 25-års
jubilæumUCN 2008
Åse BrandtErgoterapeut, MPH, ph.d.Hjælpemiddelinstituttet41 91 81 [email protected]
Effektevaluering af hjælpemidler
Ergoterapeutuddannelsens 25-års
jubilæumUCN 2008
Åse BrandtErgoterapeut, MPH, ph.d.Hjælpemiddelinstituttet41 91 81 [email protected]
Før ph.d.Ph.d afhandlingenEfter ph.d. studiet
Ph.d afhandling
Outcomes of rollator and powered wheelchair interventions –
User satisfaction and participation
Faculty of Medicine, Division of Occupational Therapy, Lund University, Sweden
Metode Empiri
Oversættelse og tilpasning af QUEST 1.0
Indholdsvaliditet ogækvivalens af
QUEST 1.0
Spørgeskema: bruger tilfredshed og aktiviteter
U.s. validitet og reliabilitet:QUEST 1.0 og mobilitets-
relateret deltagelse
Brugertilfredshed med rollatorerOpfølgningsstudie: 1 og 4 md.
64 borgereBlandet aldersgruppe
Brugertilfredshed og mobilitets-relateret deltagelse: elkørestole
Tværsnitsstudie111 borgere
Aldergruppe 65+
Metode Empiri
Oversættelse og tilpasning af QUEST 1.0
Indholdsvaliditet ogækvivalens af
QUEST 1.0
Spørgeskema: bruger tilfredshed og aktiviteter
U.s. validitet og reliabilitet:QUEST 1.0 og mobilitets-
relateret deltagelse
Brugertilfredshed med rollatorerOpfølgningsstudie: 1 og 4 md.
64 borgereBlandet aldersgruppe
Brugertilfredshed og mobilitets-relateret deltagelse: elkørestole
Tværsnitsstudie111 borgere
Aldergruppe 65+
1
4
2
3
Rollatorer
• I Sverige ca. 240.000 rollator brugere ≈ 3% af befolkningen
• 95% er 65+ år• 2/3 er 80+ år• ¾ er kvinder
Kilde: SCB 2005
Kan ikke gå 400 m. uden besvær
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
60-66 år 67-79 år >79 år
Mænd
Kvinder
Undersøgelse af brugertilfredshed med rollatorer
Metode• Interviews 1 måned og 4 måneder efter
brugerne havde fået rollator 8 kommuner• Kommunernes terapeuter interviewede
v.h.a. QUEST 1.0
Deltagere• N=100/64• Gns. 76 år (41 - 92 år)• 67% kvinder
Resultater• 18% deltog i valg af model
• 77% fik træning / instruktion
• 68%: ventetid 0 - 2 uger, resten længere
• 20 forskellige modeller
• Anvendelse af rollator:• altid 22%• min. hver dag 44%• min. hver uge 34%• mindre 3%
Utilfredshed med rollatorens brugsegenskaber
0 5 10 15 20 25 30 35
Holdbarhed
**Sikkerhed
**Udseende
Vedligeholdelse
Virkning
Tilpasning
**Komfort
**Til forskellige formål
**Anstrengelse
Enkel at bruge
Vægt
Transport
2. Interview % 1. Interview %
Utilfredshed med hjælpemiddelformidlingen
0 5 10 15 20 25 30
Service - levering
**Opfølgning
Reparation og eftersyn
**Faglig indsats
2. Interview % 1. Interview %
Typiske problemer med rollatoren• for tung• svær at løfte over kantsten • svær at få op og ned ad trapper• tung at få op i bagagerum• svær at få ind i bus• kører skævt på fortovet• svær at køre på ujævnt terræn• er for stor og klodset• er uhandy• kurven svær at sætte på• få tilfælde: rollatoren leddeløs, bremser ikke i
orden, kurven passer ikke
Grupper med størst risiko for utilfredshed• Kvinder, m.h.t.
– enkelt at bruge, anstrengelse, transport, vedligeholdelse og service fra fagfolk
• Aleneboende, m.h.t.– anstrengelse, transport og service fra
fagfolk• Har ikke andre hjælpemidler, m.h.t.
– vægt, sikkerhed og formidling• De der har ventet over to uger, m.h.t.
– anstrengelse, vedligeholdelse, formidling, opfølgning
Konklusion
• Alle rollatorer blev brugt• Brugertilfredsheden var høj, lavest vedr.
service• På trods af høj tilfredshed havde mange
brugere problemer med at anvende deres hjælpemiddel
• Undersøgelsen kan anvendes som grundlag for prioritering, når service’en skal forbedres
Internationale studier rollatorer• Persson 2007
– Før-efter studie, samt økonomisk evaluering
– N=23/205, gns. alder 78– Mobilitets-frekvensen øget– Færre aktivitetsproblemer – Øget livskvalitet– Meget høj omkostnings-effektivitet
Internationale studier rollatorer• Samuelsson & Wressle 2008
– Postomdelt spørgeskemaundersøgelse
– N=175, alder gns. 74 år– Alle hjælpemidler blev brugt– Høj tilfredshed
Internationale (svenske!!) kvalitative studier, bl.a. rollatorerFlere, fx
– Larsson Lund & Nygård, 2003– Petterson et al, 2007– Kronlöff & Sonn, 2007
• Forskellige måder at forholde sig til hjælpemidler på
• Modsætningsfuldhed: ”Double edged meaning”
Oversættelse og indholdsvalidering af QUEST• Metodisk viden om oversættelse og
tilpasning af redskaber• QUEST let at bruge• Giver en god blanding af kvantitative og
forklarende kvalitative informationer• God indholdsvaliditet, men
hjælpemiddelformidlingsdelen er for tynd som gruyndlag for ændring af praksis
• I QUEST 2.0: ”ved ikke” svarkategori mangler
• Internationale resultater
Elkørestole
• I Sverige ca. 9.000 elkørestolsbrugere
• 43% >65 år• Antallet af brugere
>65 år er stigende• Flere mænd end
kvinder bruger elkørestole
Kilde: Helin 2004
Ældres brug af elkørestole
Metode• Tværsnits interview undersøgelse i
12 repræsentative kommuner• Professionelle interviewere• Spørgeskema udformet på basis af
HAAT og en tilrettet version af QUEST 1.0
Model for ældres brug af el-kørestol
Person
Baggrund
køn
alder
samliv
indkomst
bil i husstand
bolig
Funktionsevne
evne til at gå
synsevne
hørelse
køre bil
har tidligere kørt bil
forflytning
Psykisk / socialt
tro på egne evner
humør
omgangskreds i
nærheden
erfaring (tidsrum med
kørestol)
Elkørestol
Brug
bruges ude / inde
uheld
Selve elkørestolen
(model)
dens alder
ny / brugt
styring
Omgivelser
Tæt på brugeren
adgang til boligen
opbevaringsforhold
Det omgivende samfund
fysiske barrierer
afstande
transportmuligheder
Naturen
kulde
aften
vinter
Effekt
Målopfyldelse Psykisk (følelse af) Tilfredshed
- opfyldelse af - hvor vigtig elkørestolen er - el-kørestolen
personens vigtigste - Uafhængighed - formidlingen
formål - tryghed
- præference Brug
- frekvens
Formidling
deltagelse i
valg
instruktion
træning i
køreteknik
opfølgning
Deltager karakteristika
• 111 deltagere (74%)• Gns. 77 år (65 - 92 år)• 51% mænd og 49% kvinder
Brug af elkørestol til ønskede aktiviteter• Alle brugte deres elkørestol• Elkørestolen kunne bruges til de fleste
ønskede aktiviteter– Brugerne tilpassede deres aktivitetsmønstre
• 21% kunne ikke bruge den til besøg hos venner og familie– Elkørestolen kunne ikke køre tilstrækkeligt
langt– Tilgængelighedsproblemer: trapper og
kantsten
Determinanter for elkørestolens effektivitet (opfyldelse af formål)
• Ældste aldersgruppe (77 – 92 år) – Lav brugsfrekvens
• Kvinder• Behov for hjælp til forflytning• Synsnedsættelse
– Mente i mindre grad, at kørestolen kunne anvendes til ønskede aktiviteter
Tilfredshed med elkørestol
0 20 40 60 80 100 120
Opfølgning
Service - levering
Reparation og vedligeholdelse
Faglig indsats
Affjedring
Hastighed
Transport*
Plads til varer
Motorkraft
Rækkevidde
Holdbarhed
Holdbarhed
Komfort
Sikkerhed
Størrelse
Sikkerhed
Effektivitet
Enkel at bruge
Vendeplads
Udseende
Anstrengelse
% t
ilfr
ed
se
Ikke tilfreds %
Tilfreds %
Determinanter for utilfredshed med elkørestol• Yngste aldersgruppe (65-76 år)
– Udseende, affjedring, service fra fagfolk
• Joystick model– Komfort, plads til varer
• Ingen instruktion/undervisning– Sikkerhed, effektivitet, motorkraft, affjedring,
plads til varer, service fra fagfolk, opfølgning
• Ingen opfølgning– Service fra fagfolk, opfølgning
Konklusioner
• Elkørestole er nyttige for ældre med nedsat gangevne
• Der skal suppleres med andre mobilitetsindsatser
• Ældre er generelt tilfredse med deres elkørestole, mest tilfredse med scootertyperne
• Hjælpemiddelformidlingen bør forbedres, især instruktion og undervisning
Internationale før-efter studier elkørestole
• Davies 2003– N=64, gns. alder 52– Øget mobilitet og livskvalitet
• Petterson 2007– N=40, gns. alder 67, stroke ptt.– Stor effekt m.h.t. aktiviteter i
hjemmet, relationer til andre, deltagelse i samfundet
– Høj tilfredshed
Sammenhæng mellem effektivitet og borgertilfredshed - elkørestole• Data fra elkørestolsstudiet
– 12 items om mobilitets-relateret deltagelse
– 10 items om bruger tilfredshed
• Undersøgelse af konstruktionsvaliditet og reliabilitet (Rasch analyser)
• Korrelation mellem de to outcome mål
Sammenhæng mellem effektivitet og borgertilfredshed - elkørestole• Mobilitetsrelateret deltagelse
– God konstruktionsvaliditet– Dårlig reliabilitet (præcision)
• Brugertilfredshed– God konstruktionsvaliditet– God reliabilitet
• Ingen sammenhæng mellem de to begreber
Efter ph.d.
Udvikling af nordisk redskab til undersøgelse af mobilitets-relateret deltagelse
• NAME– Udvikling, test af indholdsvaliditet og pilottest– Rollatorprojekter i Odense og Rudersdal– Test-retest
• NOMO 1.0– I støbeskeen
• Nordisk test-retest• Elkørestolsprojekt i Odense
Efter ph.d.
Litteratur reviews1. Hvilket ordforråd skal man bruge, når
multihandicappede småbørn skal i gang med at bruge kommunikationshjælpemiddel?
2. Effekt og nytte af hjælpemidler3. Hvilke effekter m.h.t. aktivitet og deltagelse
har mobilitetshjælpemidler?4. Hvilke effekter m.h.t. aktivitet og deltagelse
har omgivelseskontrol og smart hus teknologi?
5. Hvilke effekter m.h.t. mobilitet og aktivitet og deltagelse har benproteser?
Efter ph.d.
Før-efter studier• PC-læsning
– Effekter af pc-støtte for læsesvage elever m.h.t. skærmlæsning, klare hverdagslivets aktiviteter, uddannelse og arbejde
• MAKS– Effekter af maksimal brug af hjælpemidler
for at forebygge nedslidning blandt plejepersonale. Et interventionsstudie.
Overvejelser om min forskning• Kvalitativ eller kvantitativ
forskning?• Hvordan effektforskning?
Sundhedsstyrelsens evidenshierarki• Anbefaling A
– Systematisk review eller metaanalyse af homogene RCTer, RCTer, absolut effekt
• Anbefaling B– Systematisk review af homogene kohorte studier,
kohortestudier, databasestudier, systematisk review af case-kontrol studier, case-kontrol studier
• Anbefaling C– Opgørelser, kasuistikker
• Anbefaling D– Ekspertmening uden eksplicit evaluering eller baseret
på patofysiologi, laboratorieforskning eller tommelfingerregel
Walach et al 2006
Overvejelser om min forskning• Kvalitativ eller kvantitativ
forskning?• Hvordan effektforskning?• Til nytte for praksis• Er praksis interesseret?• Til nytte for borgerne med
funktionsnedsættelse
Poul Tage Holm sammen med sin familie på sin 39. E-løb, Oktober 2007. BT, foto: Claus Bech Andersen