No. 08 · 9. december 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenindkaldelse

til årsmøde

08flere efterskoler

springer ud i integrationen

Få gode råd til at komme igang med integrationselever.

03 ingen begejstringForstandere forudser nedskæringer for at klare konsekvenserne af finansloven, selvom den blev bedre end frygtet. Samtidig lægger flere op til ny intern debat om tilskudsfordeling.

28 for pæneEfterskolerne er blevet for pæne og tænker for meget på økonomi, fremfor på oplysning og myndiggørelse af mennesket, mener ph.d-forsker i Grundtvig.

04 jyder i overtalMarkant flere elever fra Midt- og og Sydjylland på landets efterskoler.

Foto

: MIc

hae

l Bo

Ra

smu

ssen

/Ba

ghu

set P

ress

efot

o

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

02 indhold

0807

06peter mygind besøgte brejningSe nyhederne fra landets efterskoler i efter-skolelandskabet.

08integration begynder med en beslutningHimmerlands Ungdomsskole er nybegyndere i integrationsarbejdet. Men de har taget en vigtig beslutning. De vil afspejle befolknings-sammensætningen i samfundet.

11kom igangGode råd til, hvordan en efterskole kommer igang med integrationselever.

14skole for de fattige Peder Kolind har skabt en skole for fattige i Nicaragua.

04syd- og midtjyder dominerer Langt flest elever fra det jyske område på efterskolerne, viser ny statistik.

17giv eleverne feedback Det kræver træning at give eleverne mundtlig feedback. Gode råd fra retorisk rådgiver.

18kryds og tværs Deltag i Efterskolens julekrydsord og vind fine præmier.

21forhold der fremmer læring En varm relation mellem elev og lærer er et af 11 forhold, der fremmer læringen.

22tidligere næstformandansættes i foreningen Ole Bjerring bliver ny konsulent.

30Nyt fra foreningen

no. 08december 2010redaktionKommunikationsbureauet ElsigsSpinderigade 11 E, Studio B11, 7100 VejleTlf. 40945740. E-mail: redaktionen@elsigs.dk Hjemmeside: www.efterskolen.com

Torben Elsig-Pedersen, ansv. redaktør,torben@elsigs.dk. Tlf. 40945740

Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist,lisbeth@elsigs.dk. Tlf. 23747336

layout Kommunikationsbureauet Elsigs i samarbejde med Mediegruppen as

tryk Rounborgs Grafiske Hus

jobannoncer og abonnementEfterskolens administration, Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Tlf. 33 17 95 86E-mail: annonce@efterskoleforeningen.dk

øvrige annoncerAC Annoncer, tlf. 86280315.Annonceinformation på www.efterskolen.com

deadlineSe udgivelsesplan og deadlines på www.efterskolen.com - se under "Om os".

abonnementAlle ansatte og bestyrelsesmedlemmer ved efterskolerne modtager gratis Efterskolen. Tilmelding foregår på www.efterskoleforeningen.dk Øvrige kan abonnere på bladet for 310 kr. incl. moms årligt for 18 numre.

udgiverUdgives af Efterskoleforeningen.Efterskolen 43. årgang.

De i bladet fremførte synspunkter deles ikke nødvendigvis af udgiver eller redaktion. Redaktionen forbeholder sig ret til at redi-gere og forkorte tilsendte indlæg.

Efterskolen er medlem af Danske Specialmedier

ISSN: 0109-8535

No. 08 · 9. december 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenindkaldelse

til årsmøde

08flere efterskoler springer ud i integrationenFå gode råd til at komme igang med iintegrationselever.

03 ingen begejstringForstandere forudser nedskæringer for at klare konsekvenserne af finansloven, selvom den blev bedre end frygtet. Samtidig lægger flere op til ny internt debat om tilskudsfordeling

28 for pæneEfterskolerne er blevet for pæne og tænker for meget på økonomi, fremfor på oplysning og myndigørelse af mennesket, mener ph.d-forsker i Grundtvig

04 jyder i overtalMarkant flere elever fra Midt- og og Sydjylland på landets efterskoler.

Foto

: MIc

hael

Bo

Ra

smu

ssen

/Bag

huse

t Pre

ssef

oto

����������������

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

nyhed 03

1614

finanslov rejser ny intern debataf: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Det ser bedre ud end frygtet, men det ser ikke godt ud. Sådan lyder standard-

kommentaren, når forstandere kommente-rer konsekvenserne af den finanslov, som regeringen har indgået sammen med Dansk Folkeparti og den enlige Kristendemokrat.

De fleste forudser nedskæringer på sko-lerne for at få pengene til at slå til.

»Vi må skære ned nogle steder og derfor kommer vi reelt til at tilbyde et dårligere pro-dukt til en højere pris for forældrene,« siger forstander Ole Vind fra Flemming Efterskole.

På Hammerum Fri- og Efterskole har man allerede nedjusteret budgetterne og skåret på personalesiden for at få økonomien til at hænge sammen næste år.

»Vi er dobbelt ramt, fordi vi både mær-ker konsekvensen af nedskæringen på efter-skole- og friskoleområdet,« siger forstander Morten Mikkelsen.

»Den største del af vores elevgruppe kommer fra mellemindkomstgruppen, og det positive er, at de rammes knapt så hårdt som i det første udspil,« siger Morten Mikkelsen, som bl.a. glæder sig over, at familier med indtægter under 610.000 kr. ikke beskæres i tilskuddet.

Skal vi le eller græde?På Ollerup Efterskole på Sydfyn er forstander Jesper Vognsgaard kritisk over for besparel-serne

»Regeringen brugte den kendte taktik med først at spille med musklerne og så trække lidt i land, så det nærmest blev forventet, at vi blev glade og klappede i hænderne bagefter. Men der er altså fortsat tale om store besparelser, og man har kun trukket en lille smule i land, så reelt er der tale om markante besparelser på skolefor-men,« siger Jesper Vognsgaard.

Han undrer sig over besparelserne i en tid, hvor der stadig er lang vej, før alle unge får en ungdomsuddannelse.

»Det er en katastrofe, at der ikke føres en politik, der sikrer alle unge en ungdoms-uddannelse.«

I forstanderens optik tæller det på posi-tivsiden, at en række forældre rammes knapt så hårdt på forældrebetalingen som der først var lagt op til.

»Indtil videre ser det ud til at vores for-ældre accepterer prisstigningen og omlæg-ningen til husstandsindkomst virker mere rimelig, fordi mange der bliver skilt lever i nye parforhold,« siger Jesper Vognsgaard.

Skolen mister dog nogle hundrede tu-sinde kroner ved nedskæringerne i driftstil-skuddene.

»Vi skal være endnu mere opmærk-somme og tilrette budgetterne. Lige nu undersøger vi fælles indkøb og ny fælles varmeforsyning sammen med Gymnastikhøj-skolen i Ollerup på den anden side af vejen.«

I Ryslinge frygter forstanderen kon-sekvenserne af, at regeringen med sine nedskæringer har tegnet et billede i offent-ligheden af, at det bliver meget dyrt at gå på efterskole.

»Det værste er, at der er skabt en stem-ning i befolkningen om, at det er for dyrt at tage på efterskole. Det kan blive en sandhed, som det er svært at komme af med,« mener forstander Torben Vind Rasmussen fra Rys-linge Efterskole.

Den samlede besparelse på efterskolerne er stort set den samme som regeringen oprindelig meldte ud. Så den midtfynske for-stander frygter, at nogle grupper må holde særdeles hårdt for, når de præcise støtteska-laer bliver kendte.

Forældrenes usikkerhed om økono-

mien har Flemming Efterskole ved Horsens mærket.

»Mange er helt tydeligt bekymrende for om de har råd efter den debat, der har været gennem flere måneder,« siger forstander Ole Vind.

Han glæder sig over, at nogle af de plan-lagte besparelser blev barberet væk, men han er langt fra tilfreds.

»Vi kom slet ikke langt nok, men det po-sitive er, at foreningen har håndteret sagen sådan, at der fortsat er mulighed for en god dialog med Christiansborg,« siger Ole Vind

Intern debat nødvendigI kølvandet af konsekvenserne af finanslo-ven, mener Morten Mikkelsen fra Hamme-rum, at det bliver særdeles afgørende om efterskolerne fremover kan blive enige om en ny fordeling af statens tilskud.

»Jeg forventer, vi får en ny debat om tilskudsordningen, og jeg håber, at det kommer til at handle om andet end store og små skoler. Fx ville det gavne skoleformen, hvis vi kunne enes om, at alle skoler max. kan få støtte i 41 uger, mens øvrige uger må finansieres gennem forældrebetalingen,« siger Morten Mikkelsen – og lægger dermed op til en ny debat om omfordeling skolerne i mellem.

Besparelserne aktualiserer også en intern debat om ugepriserne.

»Vi har brug for en selvransagelse, for det er helt sikkert, at priserne på ophold er steget væsentligt mere end den almindelige pris- og lønfremskrivning. Vi er nødt til at se, om vi kan indstille os på et andet omkost-ningsniveau, ellers frygter jeg, vi får en stor ulighed i, hvem der i fremtiden har råd til at gå på efterskole,« siger Torben Vind Rasmus-sen fra Ryslinge.

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

04 elevtal

Der bliver talt jysk på de danske eftersko-ler. En ny opgørelse over hvor efter-

skoleeleverne kommer fra viser tydeligt, at skoleformen især er populær blandt unge i midt- og sydjylland.

Ud af de 29.889 elever på efterskolerne i 2010 kommer 5.234 fra den jyske del af re-gion Syddanmark, hvilket vil sige i området fra Vejle til grænsen. Omregnet til procent udgør de sydjyske elever således 18 procent ud af den samlede elevmasse på efterskolerne.

Midt- og vestjyderne følger godt med. Fra den østlige del af region Midtjylland kommer 4370 elever og 4169 elever fra den vestlige del af region Midtjylland.

Vurderes tallene alene på opdelingen efter de politiske regioner, tegner region Midtjyl-land sig både procentuelt og i faktiske tal for den største andel. Næsten hver tredje elev (29 pct.) på landets efterskoler kommer fra dette område. Det svarer til 8539 elever.

Region hovedstaden leverer 4177 elever til efterskolerne, hvilket svarer til 14 procent af efterskoleeleverne. Men det skal ses i lyset af et meget stort indbyggertal, idet 30 procent af befolkningen bor i dette område. Så tallene bekræfter endnu engang, at efterskoletraditionen ikke står så stærkt i københavnsområdet.

Egns- kontra profilskolerOplysningerne om, hvor efterskoleeleverne kommer fra, viser samtidig et interessant mønster i, hvor de enkelte efterskoler rekrut-terer sine elever.

Der er således især vestjyske efterskoler, som fungerer som egnsskoler, idet de rekrut-terer alle deres elever fra de 6-10 nærmeste kommuner. Over for dette står andre efter-skoler, som henter elever stort set over hele landet, idet en række skoler har elever fra 30-83 kommuner.

»Det er ikke entydigt hvilke typer af sko-ler, der rekrutterer fra et stort område. Der findes fx vestjyske efterskoler med en klar

syd- og midtjyderne elsker efterskolerne

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

Markant flere elever på landets efterskoler fra det midt- og sydjyske end fra resten af landet

Ark

ivfo

to: H

enri

k K

ast

ensk

ov/F

otoc

o

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

elevtal 05

De største efterskole-kommunerSe hvilke kommuner, der leverer flest elever til efterskolerne

Århus ..........................................1250København ................................. 919Herning ........................................ 861Vejle ........................................... 832Ringkøbing-Skjern ...................... 828Odense ..................................... 805Aalborg ........................................ 769Esbjerg ......................................... 625Viborg .......................................... 624Varde .......................................... 558

Store byer som Århus og København sender flest elever på efterskole. Men i forhold til det samlede elevtal i disse kommuner, er det fortsat en forholdsvis lav repræsentation, der er af elever på landets efterskoler fra fx hovedstadsområdet. Måles på antallet af efterskoleelever i forhold til kommunens samlede indbyggertal udgør andelen af efterskoleelever fra København således kun 0,18 procent, mens det i Herning udgør 1,04 pro-cent af indbyggertallet.

bonus

Sådan læses tabellen: Efterskolerne har 4177 elever, som bor i regionhovedstaden. Af landets samlede befolkning bor 30 procent i region hovedstaden, men kun 14 procent af landets efterskoleelever kommer fra dette område.

find mere information på thorsoe-moebler.dk

Linear Lounge kan anvendes i flere forskellige opholdsarealer, da den modstår enhver form for fysisk belastning.

Sofaen danner ikke blot ramme om et sted at slappe af, men indbyder også til gruppe- og projektarbejde i bløde og behagelige omgivelser.

· stålramme · polyurethan skum· aftageligt og vaskbart stof · aluramme

�����������- en genistreg fra Thorsø

gymnastik- og idrætsprofil, som kun henter elever i 6 kommuner, mens skoler med en idrætsprofil andre steder i landet får elever fra et meget stort geografisk område. Men tendensen er dog, at jo mere eksotisk og anderledes et tilbud en skole kan præsentere desto større bliver rekrutteringsområdet,« vurderer Sophus Bang Nielsen, sekretariats-leder i Efterskoleforeningen.

Smarte fag sælgerDen tidligere Broagerlands Efterskole er et tydeligt eksempel på, at det er muligt at ændre på rekrutteringsgrundlaget. Skolen ændrede for fem år siden navn til Adventure Efterskolen og fik samtidig en helt ny profil med anderledes fag.

»Før fik vi alle elever fra nærområdet, men i dag rekrutterer vi elever fra hele landet. I år kommer eleverne fra 25 kommuner spredt over hele landet. Hver tiende elev er fx fra hovedstadsområdet,« siger Conny Christen-sen, sekretær på den sønderjyske efterskole.

Eleverne drager især ud på en længere rejse til det sydøstjyske hjørne af Danmark for at få fag som adventure race, adventure body og adventure aqua mv.

»Havde vi satset på en mere almindelig idrætsprofil, var vi blot kommet ind i rækken blandt mange andre idrætsefterskoler. Men med et andet indhold i fagene og en anden signalgivning gennem fagenes titler skiller vi os ud,« siger Conny Christensen.

Hvor kommer eleverne fra i 2010?Elever opgjort efter deres bopæl.

Antal efterskoleelever

Andel af befolkningen bosat i området

Andel af alle efterskoleelever

Region Hovedstad 4.177 30 pct. 14 pct.

Region Sjælland 3.749 15 pct. 13 pct.

Fynske del af region Syddanmark

2.790 9 pct. 9 pct.

Jyske del af region Syddanmark

5.234 13 pct. 18. pct.

Østlige del af region Midtjylland

4.370 15 pct. 15 pct.

Vestlige del af region Midtjylland

4.169 8 pct. 14 pct.

Nordenfjords + Morsø Region Nordjylland

1.816 5 pct. 6 pct.

Søndenfjords af Region Nordjylland

1.574 6 pct. 5 pct.

I alt 29.889

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

efterskole- landskabet

06 nyt fra efterskolerne

Prinsesse Marie kaster glamour over Lego turnering

Prinsesse Marie gav både håndtryk og pokaler af Lego, da elever fra Hedemølle Efterskole ved Bjerringbro vandt First Lego Leauge tureningen på Handels- og Ingeniør-højskolen i Herning.

I First Lego Leauge tureningen bygger børn fra 10-16 år en robot af LEGO-mind-stormelementer og programmerer den til at løse nogle definerede opgaver.

Hede Mølle Efterskole deltog med robot-ter, som Danfoss for år tilbage sponsorerede til skolen, og i år var robotten blevet udbyg-get med lufttryk og gearkasse i LEGO.

35 hold dystede imod hinanden, mens Mek Pek holdt humøret højt undervejs. Un-der robotkørslerne dukkede der pludselig en for turneringsdeltagerne uventet gæst op. Det viste sig at være prinsesse Marie, som interesseret fulgte med i deltagernes præsta-tioner og efterfølgende belønnede drengene for deres konstruktion af robotten. De syv drenge fra Hedemøller Efterskole har siden deltaget i den skandinaviske finale i Grimstad.

Opera på Lynghøj

Nogle af operalitteraturens mest elskede arier genlød forleden på Lynghøj Efterskole, da Det Nordjyske Operakompagni besøgte skolen, skriver Nordjyske Stiftstidende. Ope-rasangerne opførte forestillingen "Stjerne for en stund", som kompaniet med succes har sat i scene på en række nordjyske skoler og virksomheder det seneste år.

Juleklippedag for hele familien

Første søndag i advent inviterede Himmer-landscentrets Idrætsefterskole forældre og bedsteforældre til juleklippedag på eftersko-len, skriver Nordjyske Stiftstidende. I løbet af dagen emmede hallen af gløgg, æbleskiver og julehygge, mens de mange familier klip-pede julepynt til den helt store guldmedalje. Eleverne og deres familier afsluttede dagen med et fakkeltog igennem byen.

Gang i graffitien på Dybbøl Mølle

Grafitti-kunsteren Lars Jensen, bedre kendt som rapperen L:Ron: Harald bag hittet "Mæ å Min Kadett", tog forleden spraydåserne med på efterskole, da han besøgte Dybbøl Efterskole. Her fik skolens elever chancen for at arbejde sammen med graffiti-kunstneren og høre om hans liv, der blandt andet har budt på en tur igennem det psykiatriske system. Det fortæller JydskeVestkysten.

Peter Mygind kom forbi Brejning »Dengang jeg gik i første klasse, var jeg en meget lille nervøs dreng,« afslørede Peter Mygind, da han for nylig i forbindelse med et besøg på Brejning Efterskole lod sig overtale til at holde et foredrag for skolens elever.

Den kendte skuespillere var ikke forbe-redt på foredraget, men foreslog eleverne, at de skulle komme med input ved at stille spørgsmål. Den chance lod eleverne på Brej-ning Efterskole ikke gå fra sig. Resultatet blev et foredrag om at være lille og nervøs, synes ens mor er vel pinlig i et kyllingekostume, at følge sin mavefornemmelse, tro på det gode i mennesker og meget mere.

Sofie Bonde Thiellesen, der er elev på Brejning Efterskole, skrev i en reportage fra foredraget:

»Ej hvor pinligt. Mens han fortæller om sin mor i kyllingekostume, kommer jeg til at tænke på dengang jeg var til skolefest, og min mor pludselig dansede inde mellem alle mine venner. Gud hvor jeg syntes, det var pinligt.(...) En af de mange ting, Peter Mygind sagde, handlede om at følge sin mavefornemmelse. Han endte selv med at være ret glad for at have sådan en tosset

Sker der noget

på din efterskole?

Korte nyheder og billeder

fra efterskolerne sendes til

redaktionen@elsigs.dk

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

nyt fra efterskolerne 07

Julebasar trak lokale til Bindernæs Efterskole

Mange lokale borgere kiggede forbi, da Bindernæs Efterskole i Rødbyhavn holdt julebasar for tidligere elever, familie og byens borgere. Julebasaren bød på salgsboder og efterskolens elever præsenterede udstil-linger samt optræden med sang og musik. Derudover kunne besøgende børn få en tur på hesteryg. Det fortæller Lolland-Falsters Folketidende.

Sct. Georgs Gildet giver pris til efterskole

I Hammel mellem Århus og Viborg uddeler Sct. Georgs Gildet en gang om året en pris til en forening, en institution eller en gruppe mennesker, der er med til at gøre dagen lidt lettere for andre. I år gik prisen til Frijsenborg Efterskole, der ifølge gildeledelsen er synlig på en positiv måde i bylivet. Det skriver Randers AmtsAvis.

»Gildeledelsen føler at de unge menne-sker sammen med deres lærere, med deres humør og hjælpsomhed, er med til at gøre en forskel her i Hammel. De er med, når der skal festes, men også når der skal samles ind til mennesker i nød,« lyder begrundelsen fra gildemester Hans Jensen ifølge amtsavisen.

mor. Det var der jo ikke andre der havde. Godt nok bagte hun ikke boller og lavede kakao, når vennerne var med hjemme. Men hun gjorde hvad hun følte for. Det var jo det samme med min mor. Bagefter synes jeg også det var ret sejt, at hun turde komme ind og danse med mig. Så kunne det jo egentlig være fuldstændig lige meget, hvad de andre synes.«

Sønderjysk kaffebord for Afrika

Gallashow, biograf, auktioner, boder, en genbrugsbutik, tombola og sønderjysk kaf-febord mødte besøgende til Afrikadag på Skanderup Efterskole, skriver Jydske Vestky-sten. For tredje år i træk samlede eftersko-len ind til landsbyen Asembo i Vestkenya i samarbejde med foreningen Vestkenyas Venner. Efterskolen har samlet 70.000 kr. ind, der blandt andet går til færdiggørelse af lægehuset i landsbyen.

Journalister bedømmer avisprojekt

Hestlund Efterskole allierede sig med en sportsredaktør på Viborg Stifts Folkeblad og en journalistpraktikant på TV/Midt-Vest, da skolen afsluttede årets avisprojekt med feedback og kåring af vinderavisen. Forinden var skolens elever blevet delt op i tre redaktioner med den opgave at produ-cere en avis på blot en uge. En tidsramme, der satte eleverne på hårdt arbejde. »Mange af eleverne har lært noget om sig selv, for det har været en hård uge. Ikke mindst for redaktørerne, der har mærket stresset fra en deadline,« siger lærer Søren Eriksen til Herning Folkeblad.

Vandel stiler mod halvmaraton På Vandel Efterskole mellem Vejle og Grind-sted har 33 elever og 9 lærere sat sig for at deltage i et halvmaraton til foråret. Men inden de når så langt, ligger måneder med

intensiv løbetræning individuelt og i fælles-skab på skolen løbehold forud.

TV Syd fangede løbeholdet til fortræ-ning.

»Jeg ser det som en kæmpe udfor-dring og synes bare, det ville være super fedt at gennemføre. Men jeg tror, der skal nogle gode løbekammerater til, så man kan mærke, at man er fælles om det og ikke står alene med det,« siger elev, Anna Sophie Pilgaard, til TV Syd.

Vandel Efterskole har planlagt at deltage i Lillebælt Halvmarathon den 7. maj 2011.

Julebasar trak lokalle

Antihelte på Bjergsnæsskolen

Odysseus, Jeanne D Arc, Robin Hood og Moder Teresa er alle historiske helte, som vi kan spejle os i og lære noget af... Men hvad med nutidens helte? Er nulevende helte og heltinder lig med smækre popstjerner, skuespillere, sportsfolk eller reality stjerner i selviscenesatte fantasi- verdener? Det spørgsmål tog Bjergsnæsskolen ved Viborg under kærlig behandling i årets musical, der havde præmiere i slutningen af november.

Efterskolen krævede ingen entré til musi-calen, men samlede i stedet ind til Liberia-projektet, der støtter etableringen af brønde og skoler i Liberia.

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

08 integration

Himmerlands Ungdomsskole har endnu kun få erfaringer med elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Men efterskolen har besluttet, at den om nogle år skal afspejle befolkningssammensætningen i det omkringliggende samfund

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

»vi er nye i det her«

På et bord foran skolens spisesal ligger gamle fotoalbummer fyldt til sidste

side med sort-hvide fotos fra Himmerlands Ungdomsskoles første elevhold i november 1920. Kortklippede og i sorte shorts laver drenge fra landet stræk og bøj gymnastik i vinterpausen fra såning, roehakning og høst. Mens piger med bølget hår udfører bløde bevægelser på plænen foran skolen, der dengang hed Haubro Privatskole. Siden er der sket meget med Himmerlands Ungdomsskoles skiftende elevhold. På et tidspunkt kom også unge fra byerne på efterskolen, nu ikke længere alle kortklip-pede, og for hen ved 20 år siden begyndte efterskolen at få elever fra Grønland.

I dag 90 år efter skolens grundlæggelse er Himmerlands Ungdomsskole begyndt at gøre sine første erfaringer med en helt ny elevgruppe, unge med flygtninge- og indvandrerbaggrund fra ikke-vestlige lande. Og hvis det står til skolen selv skal det digitale fotoalbum om nogle år afspejle samfundet, hvor flygtninge- og indvandrere og deres efterkommere udgør ti procent af befolkningen.

Skolen skal afspejle samfundet»Vi tror på, det skaber værdi, at der er mangfoldighed på skolen, som afspejler det omkringliggende samfund. Vi ser det som en styrke, at vores elever er forskellige og har forskellige værdier og baggrunde, fordi det giver dem indsigt i andre måder at leve og tænke på end deres egen,« fortæller viceforstander Karin Nielsen.

Men vejen frem mod mangfoldigheden skal foregå i et roligt tempo.

»Vi er blevet enige om gradvist at trap-pe op til, at unge med indvandrerbaggrund udgør ti procent af elevflokken ligesom i samfundet. Vi er nødt til at gøre det stille, fordi vi er nye i det her og slet ikke er klædt godt nok på til opgaven endnu,« siger Karin Nielsen.

De første erfaringerUden at gøre noget særligt for at tiltrække elever med flygtninge- og indvandrerbag-grund, har Himmerlands Ungdomsskole haft en enkelt en gang imellem. Sidste skoleår havde skolen en dreng med af-ghansk baggrund, der dog opgav omkring efterårsferien.

»Han kunne ikke koncentrere sig om at være her, fordi han følte, at han skulle hjæl-pe sin mor, der var meget dårligt til dansk. Den erfaring har lært os, at hvis eleven har for stor en rolle i familien, så har de ikke ro til at være her. Men det gælder jo ikke kun indvandrere, det er i princippet det samme for danske unge,«siger Karin Nielsen, der efterfølgende vurderer, at en støtteperson til moren kunne have hjulpet den afghanske dreng til at slippe det derhjemme og gen-nemføre efterskoleopholdet.

I år har Himmerlands Ungdomsskole en elev med somalisk baggrund i elevflokken. 15-årige Zakaria Zur er en boglig stærk elev, der selvom han går i 9. klasse, følger undervisning på højeste niveau i nogle fag. Derfor har han efter skolens vurdering ikke brug for dansk som andet sprog,

»Vi har ikke planer om at tilbyde dansk som andet sprog, da vi har niveaudelt undervisning i dansk, ligesom vi har i engelsk og matematik, og vil kunne tackle sprogproblemer ved at placere eleven på niveau 4, hvor klasserne ikke er så store, og der er mere tid til den enkelte,« siger Karin Nielsen.

Kontaktlærer for somalisk elevEfterskolen har heller ingen udvidet kontaktlærerordning eller mentorordning knyttet til Zakarias. Men kontaktlærer Måns Mårtensen, fungerer i praksis som en men-tor for Zakaria Zur.

»Han er lidt genert og kan ikke altid lide at spørge, om der er svinekød i maden. Så tager jeg ham med ud i køkkenet og hjælper ham med at få spurgt køkkenper-sonalet. Det, er en af de ting han skal lære,

Vi er nødt til at gøre det stille, fordi vi er nye i det her og slet ikke er klædt godt nok på til opgaven endnu.Viceforstander Karin Nielsen

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

integration 09e

Måns Mortensen ser til sin kontaktelev Zakaria Zur, der lå i sengen med omgangssyge, da Efterskolen var på besøg.

Foto

: Mic

hae

l Bo

Ra

smu

ssen

/Ba

ghu

set

For 90 år siden var det drenge og piger fra landet, der fyldte Himmerlands Ungdomsskole. I dag er skolens vision en alsidig elevflok, der også rummer elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

at spørge. Men egentlig er det typisk for en del drenge i 9. klasse, der tit er lidt usikre og generte,« fortæller Måns Mårtensen.

Zakaria Zur er tæt knyttet til sin mor og synes det er svært at tage tilbage til efterskolen om søndagen. Derfor har Måns Mårtensen en del samtaler med sin kontakt-elev, som har brug for opbakning i at vælge skolen til, og med drengens mor, der giver udtryk for sin bekymring og beder om hjælp fra skolen.

»Men så er der jo nogle af mine kontakt-elever, jeg ikke bruger særlig meget tid på,« konstaterer han.

Selv har Måns Mårtensen svenske foræl-dre og er opvokset i Danmark med bevidst-heden om en anden kulturel baggrund, en bevidsthed han bruger i sit arbejde.

»Jeg oplever at kunne bruge min bag-grund og min interesse for kulturelle og religiøse spørgsmål til at forstå vores elever med anden etnisk baggrund, siger Måns

10 integration

Mårtensen, der desuden trækker på sine erfaringer fra arbejdet med skolens elever fra Grønland.

Kultur eller personlighed?Alligevel kan han blive i tvivl om, hvor store krav, han kan stille til Zakaria Zur.

»Jeg underviser Zakaria i dansk og kri-stendom, og når han ikke har lavet lektier, har jeg været i tvivl, om det skyldes, at han ikke har forstået opgaven eller har været doven. Men det er jeg ved at finde ud af nu. Han er ligesom så mange andre 9. klasse drenge lidt doven,« siger Måns Mårtensen.

På kontoret på Himmerlands Ungdomsskole oplever viceforstander Karin Nielsen også at kunne usikker på, hvilke reaktioner der er kulturelt betingede, og hvilke der er indi-viduelt betingede i mødet med elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund.

»Hvis elever med indvandrerbaggrund reagerer på måde, vi ikke forstår deres, ville vi måske bedre kunne håndtere det, hvis vi havde et større kendskab til deres kultur og kulturelle forskelle i måden at kommunikere på. Omvendt er de jo i princippet lige så forskellige som alle andre,« overvejer hun.

Glæde af erfaringsudvekslingHimmerlands Ungdomsskole er nu gået ind i et netværk af fire skoler i Himmerland, der udveksler viden og erfaringer omkring inte-grationselever og samarbejder om at nå det fælles mål, at få flere elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Et samarbejde skolen har stor udbytte af.

»Når man hører, at de andre skoler har integrationselever, så tænker man, at det kan vi da også. Så virker det egentlig helt normalt,« siger Karin Nielsen.

Fire forstandere fra hver sin himmerland-ske efterskole vil inden længe sætte sig

bag rettet i hver deres Citroen eller Toyota, dreje nøglen en gang til højre og køre ud af skolens parkeringsplads i retning mod det nærmeste UU-center. Inde på centret vil de udstyret med gode talegaver og en nytrykt pjece fortælle centrets leder og vejledere om det tilbud, de fire efterskoler tilsammen har til unge med indvandrer- og flygtnin-gebaggrund. Og målet er klart, forstan-derne ønsker at få unge med indvandrer og flygtningebaggrund i elevflokken, så efterskolerne i løbet af nogle år vil afspejle det omgivende samfunds befolkningssam-mensætning.

For at nå det mål, skal der en særlig indsats til, er erfaringen i Himmerland.

»Vi har de sidste 15 år haft mellem en og tre elever med anden etnisk baggrund på skolen, og vi har haft mange succeser. Det burde have generet flere elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund, men det er ikke sket i vores område. Det spreder sig ikke af sig selv. Altså skal vi gøre noget,« fortæller Berno Jacobsen, der er forstander på Østhimmerlands Efterskole, den af de fire skoler med størst erfaring på området.

Netværk omkring integrationFor halvanden år siden besluttede besty-relser og forstandere fra Himmerlands Ungdomsskole, Himmerlandscentrets

Idrætsefterskole, Onsild Idrætsefterskole og Østhimmerlands Efterskole at danne et net-værk for sammen at arbejde med at få flere integrationselever på deres skoler. Dernæst inviterede skolerne Efterskoleforeningens integrationskonsulent, Maren Ottar Hessner, på besøg i det himmerlandske, hvor hun fortalte, hvordan de bedst kunne komme i gang med at tiltrække og rumme elever med indvandrer- og flygtningebaggrund på skolerne. Siden har netværket haft en mø-derække, hvor de er blevet enige om hver at reservere to pladser til integrationselever indtil 1. marts og har drøftet formen på den fælles opsøgende indsats. Efter jul er de klar til at gå til UU-centrene i området med en pjece, der fortæller om de fire skolers tilbud inden for teater, musik, idræt samt håndværk og design.

Går sammen ud til UU-centre»Vi er fire skoler, der har haft det samme udgangspunkt som de grundtvigske skoler i Himmerland, og tilsammen repræsenterer vi et bredt spektre af interesseområder. Ved at gå ud sammen, kan vi sige til UU-centrene, at her er en pakke, hvor man kan finde en løsning uanset interesse,« fortæller Berno Jacobsen.

Skolerne håber, at kunne overbevise både UU-vejledere og derigennem forældre til unge med indvandrer- og flygtningebag-grund om, at et år på efterskole er en god

mulighed for mange tosprogede unge, for eksempel i en situation hvor en elev ikke er parat til at begynde på sin ungdomsuddan-nelse, fortæller Karin Nielsen, der er vicefor-stander på Himmerlands Ungdomsskole.

»I modsætning til danske unge, der er vokset op med en efterskoletradition eller har hørt om det fra venner og familie, er der ikke samme tradition i indvandrerfami-lier. Derfor er det vigtigt, at forældrene får forklaret, at et efterskoleophold ikke er en kostskole for unge, der ikke kan fungere, men et positivt tiltag. Vi synes, det er vig-tigt, at indvandrerforældrene får kendskab til efterskoleformen, før det bliver for sent for deres børn,« siger Karin Nielsen.

Det sociale ansvarSet fra forstanderkontoret på endnu en af skolerne i netværket, Himmerlandscentrets Idrætsefterskole, drejer det fælles tiltag sig dybest set om at tage ansvar.

Vi er en skole, der er optaget to år frem i tiden, så ligesom de andre skoler i netværket er det ikke af nød, at vi ønsker at tiltrække elever med flygtninge- og indvan-drerbaggrund. Vi gør det, fordi vi er nødt til at tage vores del af det sociale ansvar, og vi har så mange stærke elever, at det kan vi sagtens rumme, siger forstander Jens Brix Grønhøj.

Elever med flygtninge- og indvandrerbaggrund kommer ikke af sig selv, er erfaringen i Himmerland. Derfor har fire lokale efterskoler med ambitioner om en mangfoldig elevflok, nu dannet et netværk for sammen at tiltrække denne elevgruppe

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

skoler danner netværk

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

integration 11

Hent inspiration og gode råd fra andre skoler med erfaringer med tosprogede elever, Efterskoleforeningens materialer eller konsu-lent på området.

Diskutér og udarbejd en integrationspo-litik for skolen, der blandt andet indeholder en vision med konkrete mål for fremtiden. Integrationspolitikken skal vedtages i skolens bestyrelse og lærerråd for at sikre medejer-skab og opbakning.

Ha' is i maven og reserver mindst to pladser til tosprogede elever indtil 1. maj. Orientér og beskriv tilbuddet til Efterskole-foreningen, der via kontakter med UU-centre landet over, hjælper til med at formidle efter-skolernes tilbud.

Undervisning i dansk som andet sprog er et afgørende søgekriterium for mange af de UU-vejledere, der anbefaler efterskoleophold til tosprogede unge. Send en af skolens lærere på efteruddannelse i dansk som andet sprog og opret et tilbud til tosprogede elever. EVA´s evalueringsrapport om efterskolernes arbejde med flygtninge- og indvandrerelever fra maj 2010 peger på, at mange efterskoler under-vurderer behovet for undervisning i dansk som

andet sprog. Særligt manglende sproglige nuancer i skriftsproget volder tosprogede elever problemer, når de fortsætter på en ungdomsuddannelse.

Udvidet kontaktlærerordning/mentor-ordning med fx en-to ugentlig samtaler mellem kontaktlæreren og den tosprogede elev kan for nogle elever være den faktor, der gør, at de gennemfører efterskoleopholdet. I Efterskoleforeningens stipendieordning bliver UU-vejlederen bedt om at vurdere, om den tosprogede elev har behov for en mentorord-ning. De elever, der går på stipendieordning, har et meget lavt frafald pga. af disse tiltag. Mentorordningen kan i aftale med UU udvides til at følge eleven på ungdomsuddannelse.

Markedsføring og opsøgende arbejde er nødvendigt for at tiltrække tosprogede elever, der oftest ikke kommer af sig selv som mange danske elever. Fortæl om skolens tilbud for tosprogede på hjemmesiden, via Eftersko-leforeningen og brug ressourcer på lokalt opsøgende arbejde i forhold til UU-centre, folkeskoler, sprogcentre og efterskolens bag-land. Lad rollemodeller blandt egne tidligere elever eller fra Efterskoleforeningen fortælle om deres positive efterskoleoplevelse.

Find samarbejdspartnere og dan net-værk, så I er flere om at drøfte og løfte opgaverne i arbejdet med at tiltrække tospro-gede elever. Netværk kan dannes med andre efterskoler i lokalområdet eller regionen. Samarbejdspartnere kan også findes blandt UU-vejledere og kommunale tosprogskonsu-lenter. Skolerne kan desuden få sparring og rådgivning hos Efterskoleforeningens integra-tionskonsulent, Maren Ottar Hessner.

Finansiering kan ske via Efterskoleforenin-gens stipendieordning i 11/12, 12/13 og 13/14, der ansøges af UU og tildeles på betingelse af, at eleven er flygtning eller indvandrer fra et ikke vestligt land og berettiget til maksimal statsstøtte.

Efterskolerne har derudover mulighed for at indhente tillægstakster til flygtninge, ind-vandrere og efterkommere svarende til 27.165 kr. pr. årselev og til undervisning i dansk som andetsprog svarende til 13.756 pr. årselev.

Kilde: Efterskoleforeningens pædagogiske konsulent på integrationsområdet, Maren Ottar Hessner.

kommer din skole i gangmed integrationselever

sådan

Foto

: MIc

hae

l Bo

Ra

smu

ssen

/Ba

ghu

set

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

12 stort&småt

12 festival

efte

efte

rsko

rsko

len

len

· n

o. 0

808 ·

d·

dec

emec

emb

erb

er 2

010

2010

1212121212212212121212121212121121212122121122121221212221 f ff fff f f fff ffff f ff ffffesesesesesesesesesesseseseseeseseeseseseseesesseeseeseesseestititititititititiitititittitititititiiitititittiiiiitiivavavavvavavavavavavavavavavavavavavaavavaavavavvavvvavvvavv llllllllllllllllllllllllllllfrikvarter�

Forskning i

samværets betydning

På høj- og efterskoler er samværet af helt afgørende

betydning, fordi der er tale om skoleformer, som

huser eleverne 24 timer i døgnet. Nu sætter det nye

videncenter for frie skoler gang i sit første udviklings-

projekt sammen med UC Syd, og temaet bliver netop

samværets betydning for højskolen.

Projektet gennemføres i samspil med 8 højskoler,

som bl.a. skal belyse forholdet mellem det uformelle

og det formelle samvær og hvordan samværet er mel-

lem elever og lærere. Desuden skal projektet afklare

elevernes konkrete udbytte af vekselvirkningen mel-

lem undervisning og samvær.

Samarbejde med videncentre inden for uddannel-sesområdet skal sikre aktuelle kurser med afsæt i den nyeste forskning på Ollerupkurset. »Ollerupkursus er altid under udvikling ved, at vi forsøger at tage pulsen på, hvad der rører sig i de frie skoler. Samtidig kredser vi ikke kun omkring om os selv, men bevæger os ud i de andre miljøer i ud-dannelseslandskabet, siger Laust Riis-Søndergaard blandt med henvisning til kurset ”Paradigmeskift i pædagogik og Uddannelsestænkning”, der er udviklet i samspil med det nyetablerede Nationalt Videncenter for frie skoler.

Kursusprogrammet rummer derudover en lang række kurser som eksempelvis "Digitale Lærings-oplevelser", "Den primitive lejrskole" og "Forun-dringsfag".

Ollerupkursus 2011 foregår fra den 10. – 15 april på Den Frie Lærerskole i Ollerup og henvender sig til lærere, ledere og pædagoger i de frie skoler.

Nærmere program og tilmelding på: http://www.dfl-ollerup.dk/videreuddannelse/ollerupkursus-2011.

Ollerupkursus 2011i samspil med videncentre

Nyheder fra nyt videncenterNationalt Videncenter for frie skoler, der blev oprettet i september, har for nylig udsendt det første elektroniske nyhedsbrev, hvor det er muligt at følge lidt med, hvad centret arbejder med. Alle kan abonnere på nyhedsbrevet ved at tilmelde sig på www.videnomfrieskoler.dk.

Oll k 2011

Ark

ivfo

to: P

eter

Klo

de

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

stort&småt 13efteefteefefteefteeefteefteefteefteefteefteefteefteefteefteefteefteefteeftefteftefteffteeeersk

rskorskorsrskorskorskorskorskorskorskorskorskorskorskorskrskrskorskorskosrskosskoskoskosskskskkkkolen

lenlllenlenlen

len

lenlenllen

lenlenlenlenlenlenlen

lllen

eneneenenn

· · ·· · ·· n

o.n

on

onn

o. n

o. n

o. n

o. n

on

o.n

on

o.n

o.nn

on

on

on

on

on

on

on

oooo0808 08 008 008008 08 08 0800808008 08 08 008 08 0008080808 88888888 88888 · d

· d· d· d·

d·

d· d· d·

d· d·

dd·

d·

d ddd d ddd ddddddecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemecemeecemeceecemecemecemecem

cemcemcemcemmmmmmm

ber

ber

ber

ber

ber

ber

be

ber

ber

ber

ber

ber

be

ber

ber

ber

be

ber

ber

ber

ber

ber

ber

ber

be

ber

bber

bbe

beereer

20201020102012020120102010201020120120102201020120102020102201201201020220100101000100001000010000

0

�

”Håndværk i nye dimensioner – Knuder og knaster” er navnet på et landsdækkende projekt på tværs af fagene håndarbejde og sløjd, som lærere på folkeskoler og frie skoler indbydes at deltage i.

Med elevarbejder, der kombinerer design og håndværk, skal "Knuder og knaster" resultere i udstillinger landet over til foråret. Bag projektet står Danmarks Håndarbejdslærerforening og Danmarks Sløjdlærerforening.

Se nærmere om projekt og tilmelding på www.haandarbejdeiskolen.dk eller www.sloejd.dk. Tilmelding skal være en af ovenstående foreninger i hænde senest den 1. januar 2011.

Rytmisk-sammenspil er temaet for et nyt forum for samspilsledere, som landets ef-

terskolelærere inviteres til at deltage i. Målet er, at sammenspilsledere kan dele egne

erfaringer og lære af andres, og hjemmesiden giver mulighed for at finde artikler og

videoer samt debattere med kolleger landet over.

Du kan registrere dig som medlem og deltage i debatten, stille set spørgsmål

eller fortælle en historie fra hverdagen. Eller du kan skrive en artikel til hjemmesiden

og kommentere andres materiale.

Hjemmesiden er et pilotprojekt under Det Jyske Musikkonservatorium, iværksat

for at styrke det faglige samarbejde såvel inden for institutionen, som uden for.

Adressen på hjemmesiden for sammenspilsledere er http://sammenspilsledelse.dk

�Uddannelse i

bæredygtig udvikling

Bæredygtighed i uddannelsen handler ikke om genbrug af

klassesæt og kopimateriale. Det handler om at inspirere børn

og unge til at tage vare på verden.

Det var kort fortalt konklusionen på en event 11. novem-

ber arrangeret af det danske Undervisningsministerium og

Nordisk Ministerråd (NMR) i samarbejde med UNESCO.

Anledningen var Nordisk Klimadag og det faktum, at

man nu er halvvejs i, hvad FN har udråbt til tiåret for uddan-

nelse i bæredygtig udvikling.

Samtidig har de nordiske undervisningsministre netop

vedtaget en ny strategi for samarbejdet omkring uddan-

nelse og forskning under overskriften Uddannelse for Grøn

Vækst . Ministerrådet har også for nylig lanceret en Nordisk

Strategi for Holdbar Udvikling.

»De nordiske lande må gå forrest med at skabe en

model for uddannelse i bæredygtig udvikling. Vi har bedre

forudsætninger end nogen andre, sagde han,« sagde Carl

Lindberg, som repræsenterede UNESCO, i sin åbningstale.

Nyt site for lærere i sammenspil

�

Knuder og knaster

Ark

ivfo

to:

Hen

rik

Ka

sten

skov

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

”Hellooo mister Peeeeteeerr”, lyder det mange gange i de smukke gader i Gra-

nada i Nicaragua, når Peder Kolind går gennem byen. Alle ser ud til at kende ham, og mange hilser. Nogen meget hjerteligt, selv bumserne på torvet er på fornavn med ham. Peder Kolind har altid et venligt ord eller et godt råd til overs, og han begår sig fremragende og ubesværet på spansk med dansk accent.

Granada er Mellemamerikas ældste koloniby og huser en af de største og bedst bevarede samling gamle huse og bygninger i regionen på trods af en dramatisk og blodig historie. Peder Kolind ejer 22 af husene i byen, og nogle af dem er gamle rigmandsboliger for datidens købmænd og conquistadoer i traditionel spansk kolonistil med flere patios, søjler og masser af lys, planter og vand. I et af husene har han indrettet "Mi Museo" – mit museum – der har verdens største samling af præcolumbiansk keramik. Museet er gratis for alle.

»Det er nok et af de eneste steder i verden, hvor folket kan se deres egen kultur helt gratis,« siger Peder Kolind med et smil.

I dag skal han købe sit hus nr. 23 i Granada – et gammelt faldefærdigt hus, der har den helt store fordel, at det ligger lige i forlængelse af hans børnehave og skole.

Skolen hedder ”Carita Feliz”, der betyder det glade ansigt på dansk. Den ligger lidt væk fra centrum, men her er et summende liv af børn. Fattige børn, der sandsynligvis ikke ville gå i skole, hvis ikke Carita Feliz tilbød dem gratis skolegang, mad, fritidsundervisning, uddannelse og dermed udsigt til en fremtid.

Her er masser af glade ansigter i en myretue af aktiviteter, der spænder vidt: lige fra alminde-lig skolegang over fritidsundervisning i bagning, syning, computer og it, skønhedspleje og meget mere.

Granada har godt 100.000 indbyggere. Cirka 3.000 børn er tilknyttet Carita Feliz, og ca.

40 lærere og i alt cirka 100 medarbejdere driver stedet og underviser i cirka 40 fag. Om aftenen er der show med sang, musik, dans og anden optræden og ikke mindst serveres der gratis mad til op mod 700 mennesker. Alle fra byen er velkomne.

Denne aften er bordene fyldt godt op, og de mange indslag fra scenen får de mange til-hørere til at huje, klappe og heppe. Omme bag scenen er der nervøsitet hos dem, der skal på lige om lidt, og det er tydeligt, at de samtidig nyder at være i centrum og være en del af et stærkt fællesskab.

Noget for nogetMottoet for skolen er ”Buscando Excellencia”, hvilket betyder at søge det sublime, det excel-lente. Og her kan man være excellent på 100 måder: Fagligt selvfølgelig, men også ved at komme hver gang og til tiden, ved at overholde sine aftaler, ved at gøre noget for kammera-

de fattiges skoleCirka 3000 fattige børn i Granada, Nicaragua, går i skole, børnehave eller sportscollege takket være Peder Kolind. Han har skabt sin egen skole for de fattige, og han betaler sammen med donorer fra hele verden skolegangen for børnene, der ellers ikke ville få nogen uddannelse

tekst og foto: Per Vinther, journalist

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

udsyn 15

terne eller for centret, ved at optræde, ved at holde sit tøj flot og rent osv. Belønningen er kontant: Lærerne uddeler skolens egne penge, Caras, som eleverne kan bruge til at spise på restaurant med familien søndag aften, til at købe sund frokost og til at betale skolepenge i andre skoler. Her forstår bør-nene og familierne klart og tydeligt, hvis de yder en indsats, så får de noget ud af det.Børnene tjener Caras på mange måder:

»Ved at være et godt menneske, ved at komme til tiden, ved at rense ved søen, besøge de gamle og spille fodbold med fangerne i fængslet. Eller hjælpe andre med lektier. Gode gerninger udløser Caras, og det er en stor motivation. Det er et fantastisk system, og vekselkursen til Cordobas er 1:1, fordi vores penge også bruges ude i byen,« fortæller Peder Kolind med et smil.

Carita Feliz uddeler også scholarships i form af økonomisk støtte, hvis et barn har gode karakterer, har over 80 procent frem-møde og har tjent 500 Caras.

»Så har du ret til scholarship,« pointerer Peder Kolind.

Scholarship er en kontrakt mellem bar-net og skolen.

»Der er forpligtigelser begge veje, og hvis de opfylder deres del, så betaler vi alt, og vi siger til dem: Hvis du vil love at studere, bringer vi dig igennem.«

Skolen har børn fra børnehavealderen til op i 20’erne, og udover den traditionelle skolegang, tilbyder skolen undervisning i fritiden i praktiske fag.

Carita Feliz har også sponsorering af en klasse. Donorerne yder økonomisk hjælp til op til 38 børn i forskellige aldre, der ikke har råd til at betale udgifterne til den offentlige skole eller råd til uniformer, sko, tasker, papir, kuglepenne mm. Siden 2004 er 24 klasser blevet sponsoreret på denne måde af private donorer fra hele verden.

Lærer at tjene pengeEn af de ting, 65-årige Peder Kolind er rigtig god til, er at tjene penge. Han har skabt sin formue som stifter og direktør af Dansikring.

Peder Kolind på besøg hos nogle af de fattige, der bor i blikskure ved bredden af Nicaraguasøen, der er verdens 5. største. Her er han sammen med Angela Obando, der er alenemor til fire børn. Faderen

døde sidste år 45 år gammel. Familien lever af at lave koste af palmeblade, som de finder ved søen. De kan nå at lave fire koste om dagen, og de kan indbringe i alt 80 cordobas (cirka 23 danske kroner). Datteren Judith (th) er 13 år gammel, og hun går i Carita Feliz. Hun klarer sig så godt,

at hun har fået et scholarship. Det har i alt kun 35 fået i år. Judiths store drøm er at blive advokat. "Så kan jeg hjælpe med at få folk ud af fængslet," siger hun.

Og han lærer de fattige børn i Carita Feliz at tjene penge.

»Min bror, Lars Kolind, besøger mig jævnligt her i Nicaragua, og han spurgte mig for nogle år siden, om jeg havde spurgt børnene, hvad de har brug for? Penge, sva-rede de. ”Jamen så lær dem at tjene penge,” sagde min bror til mig. Vi gik så Carita Feliz igennem og fandt ud af, hvilke områder, vi kunne tjene penge på. Og det er jo noget, jeg har forstand på, så jeg lærer dem at sælge og tjene penge på deres niveau,« fortæller Peder Kolind.

Kilden til fattigdom i Nicaragua er man-gel på arbejdspladser og penge. Carita Feliz lærer både børnene at tjene penge og skabe arbejdspladser, og det sker gennem en lang række initiativer, hvor forretning, service og salg er i fokus.

De unge lærer at bruge symaskiner til at producere tøj og skoleuniformer, strikning og hækling, lave smykker, åbne butik og sælge fødevarer, vaske tøj for rygsækturister, danseoptræden på gaderne og meget mere.

Nicaragua er det næstfattigste land på den vestlige halvkugle – kun Haiti er fat-tigere. De mange fattige børn har derfor travlt med at hjælpe til med at tjene penge til familien for blot at overleve, og derfor er der ikke tid eller råd til at gå i skole. Det har Peder Kolind lavet om på i Granada. Uden hjælp fra hverken Danida eller andre statslige støttekroner.

Skoler i NicaraguaSkolesystemet består af en grundskole fra 1. – 6. klasse og en mellemskole, der varer i fem år. Derefter kan eleverne fortsætte i et 3-årigt gymnasium.

Omkring 80 procent af de nicaraguanske børn begynder i grundskolen. Knap 10 pro-cent forlader den før 5. klasse, og 20 procent går ud af skolen efter 6. klasse. Langt flere drenge end piger går ud af skolen i utide. Det er de fattigste børn, der ikke kommer i skole eller går ud af skolen. Det skyldes, at forældrene ikke har råd til at sende børnene i skole og har brug for børnenes arbejdskraft.

Selv om skolen i princippet er gratis, så skal forældrene betale skoleuniform, materialer og transport til skolen. Klassekvo-tienterne er høje, ofte sidder der 50-60 børn i hvert klasselokale.

For de fattigste familier kan det være nødvendigt at lade børnene arbejde for at tjene nok til at overleve.

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

16 undersøgelse

det tager længere tid at fylde 9. klasse

Hver fjerde efterskole oplever i øjeblikket, at det tager længere tid at afsætte plad-

serne på 9. klassetrin end sidste år. Det viser en stikprøveundersøgelse, som Efterskolen har foretaget iblandt en tredjedel af landets efterskoler. 24 % af de deltagende skoler beretter, at de har afsat færre pladser i 9. klasse end sidste år på samme tidspunkt – og nogle i en grad så de har valgt at omkonver-tere pladserne til 10. klasse. Med 48 færre tilmeldte elever på 9. klassetrin end sidste år er Ranum Efterskole den af undersøgelsens skoler, der tydeligst mærker tendensen.

»Regeringens besparelser på området betyder, at familierne skubber efterskoleåret til 10. klasse. Vi har en stor tilgang af elever til 10. klasse og har kompenseret for den manglende søgning i 9. klasse ved at optage flere elever i 10. årgang,« siger Olav Storm, forstander på Ranum Efterskole.

Den større andel af elever på 10. klassetrin i det kommende skoleår, bevirker dog, at Ra-num Efterskole i det kommende skoleår vil få et indtægtstab på 400.000 på grund af det lavere statstilskud til 10. klasse elever.

Midtjyllands Ungdomsskole oplever også, at det i år tager længere tid at fylde stolene i skolens 9. klasser. Endnu har skolen fire ledige pladser til elever i 9. klasse, hvor den tidligere har haft klasserne fulde og venteliste på denne tid af året. På Midtjyllands Ung-domsskole mener man også, at forklaringen skal findes i den økonomiske usikkerhed omkring tilskud, der får forældre til kun at sende deres børn et år på efterskole og det ofte i 10. klasse.

Onsild Idrætsefterskole hører til de 73 % af de deltagende efterskoler i stikprøveun-dersøgelsen, der forventer det samme antal elever i 9. klasse i 2011-2012 som i indevæ-rende skoleår. Alligevel nikker forstander

Tove Kristensen genkendende til tendensen med større tilbageholdenhed blandt elever, der er skrevet op til 9. klasse..

»Vi oplever, at der er flere af de elever, der er skrevet op til en plads i 9. klasse, som vil vente et år og derfor bliver overflyttet til 10. klasse. Elever, der har skiftet skole efter 7. klasse, giver ofte udtryk for, at det er for tidligt med endnu et skoleskift allerede efter 8. klasse. Nogle forældre foretrækker, at deres barn gør grundskoleforløbet – og alle FSA-prøverne – færdigt på den skole, hvor de har gået i 7. og 8. klasse. Vi har betydeligt større søgning til 10. klasse end til 9. klasse, og hvis ikke vi reserverede pladser til elever i 9. klasse, ville vi kunne fylde skolen udeluk-kende med elever i 10. Klasse,« siger Tove Kristensen.

Tilmeldingen til 9. klasse går trægt i forhold til sidste år, oplever en del af landets efterskoler

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

retorik 17

�

Michael Lykke er retorisk rådgiver med en fortid som efter-skolelærer.

Han kommenter-er her i efteråret på lærerrollen ud fra et retorisk perspektiv med særligt fokus på troværdighed.

giv dine elever retorisk feedback

af: Michael Lykke, retorisk rådgiverden overbevisende lærer

Kontakt din lokale konsulent Tlf. 70 10 44 66www.inventarland.dk

Kan man forestille sig noget, der bon-ger mere ind på din troværdigheds-

konto, end hvis du får et ry for, at dine elever altid klarer sig godt til de afsluttende mundtlige prøver? I august 2009 udgav Skolestyrelsen en opdateret vejledning for de mundtlige prøver i dansk for 9. og 10. klasserne, og her fremgår det, at eksaminationen består af tre moduler: Elevens præsentation af emnet, en samtale om emnet og oplæs-ning af tekst.

Retorik er allerede et element i danskfaget, men du vil kunne højne elevernes præ-station ved de afsluttende prøver, hvis du arbejder med systematisk retorisk feedback på elevernes fremlæggelser i løbet af året.

Retorisk feedback til elever bør være meget konkret, og selvom det lyder indlysende, kræver det faktisk en del træning og

bevidst sprogbrug at give dem konstruktiv kritik, som ikke tager modet fra dem.

I stedet for at sige: "Tal ikke så hurtigt!", kan man sige "Når du taler hurtigt allerede fra start, mister jeg koncentrationen og hører ikke, hvad du siger. Tag starten igen, men nu langsomt og tydeligere."

Eller hvis man har en elev, der læser op af sit manuskript, kan man sige: "Der er ikke noget i vejen med, at du kigger i dit manuskript. Men adskil det at kigge ned og tale til os. Det giver dig både nogle gode pauser og gør dig nærværende, når du taler!"

Eksemplerne her er fra en workshop på en efterskole, men pointen er, at sprogbru-gen både påpeger fejl og samtidig giver konkrete forslag til, hvordan eleven kan gøre det bedre.

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

18 kryds&tværs

deltag i efterskolens julekrydsord– og vind flotte præmier

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

kryds&tværs 19

LØSNING: (Sætningen fra de gule felter):

Navn:

Adresse:

Indsend kuponen til Efterskolens redaktion, Spinderigade 11 E, Studio B11, 7100 Vejle senest 2. januar. Du kan også maile løsningen til: redaktionen@elsigs.dk. Vinderne får præmierne tilsendt.

Gretelise HolmMøgkællinger

Møgkællinger er Gretelise Holms nye roman om mænd, kvinder, kærlighed, sex og magt. En kvindelig højskoleelever myrdes under en halloweenfest på skolen. En ung lærer dømmes, men hans hustru tror på mandens uskyld og kontakter journalisten Karin Sommer for at bede om hjælp.

Lindhardt og Ringhof. 304 sider. kr. 299,95

David McGuinness og Paul AllamBagebiblen

Bagebiblen er en komplet og inspi-rerende bagebibel med alt indenfor bagværk. Uanset om du ønsker at bage brød eller fremstille den mest fantastiske tærte vil denne altfav-nende bagebog sikre dig succes med dine køkkenanstrengelser. Australierne har alt for længe holdt deres hidtil ukendte rustikke og håndværksmæssige charme for sig selv. I dette bagekompendium deler bagerne bag Bourke Street Bakery i Sydney nu også deres yndlingsop-skrifter og teknikker med resten af verden.

Gyldendal. 368 sider. Vejl. pris. 349,95

Anne FortierJulie

Den unge amerikaner Julie Jacobs arver nøglen til en bankboks i italienske Siena, og et brev, der fortæller, at bankboksen rummer en værdifuld familiehemmelighed. Snart befinder hun sig på en farefuld rejse for at efterspore den sande historie om hendes slægtning Giulietta; den Giulietta, hvis kærlighed til en ung mand ved navn Romeo inspirerede Shakespeares udødelige tragedie.Et medrivende moderne eventyr, der spænder fra 1300-tallets Siena til det 21. århundredes Italien og USA. En romantisk spændingsroman om en ung kvinde, som opdager, at hendes families rødder rækker helt tilbage til litteraturens mest berømte ulykkelige kærlighedshistorie: Shakespeares Romeo og Julie.

Gyldendal. 528 sider. Kr. 349,-

En tur i biffen

2 x biobilletter, 2 x popcorn, 2 x soda-vand. Kan bruges i en række biografer landet over. Samlet værdi 215 kr.

KUPON

Lotte og Søren HammerAlting har sin pris

På den grønlandske indlandsis finder en miljøde-legation et over femogtyve år gammelt lig af en yngre kvinde. Konrad Simonsen bliver sendt af sted til Grønland for at rede trådene ud. Kvinden er ble-vet myrdet – og det på en måde, der vækker onde minder om en gammel sag… Alting har sin pris er andet bind i søskendeparret Hammers krimiserie med chefkriminalinspektør Konrad Simonsen og hans team fra drabsafdelingen.

Gyldendal. 448 sider. kr. 299,-

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

20 læserne mener

Helle Vestergaard, lederBGI Akademiet

Læserpanelet mener:

Hvis arbejdspresset på landets skoler er stort, har det så nogen betydning om du er ung eller gam-mel? Det, tror jeg, faktisk ikke, nødvendigvis er reglen. Som ældre har du netop erfaringsgrundla-get, der betyder, at du kan overskue og prioritere de opgaver, der er.

På min efterskole har vi en lærersammensæt-ning, der betyder, vi har flest unge lærere og p.t. ingen, der er i efterlønsalderen. Derfor har vi ikke udfordringen inde på livet, men har selvfølgelig en holdning til, hvordan vi betragter efterskolelære-rens forskellige livsfaser.

Dybest set handler det om at den enkelte medarbejder bliver anerkendt og respekteret for den arbejdsindsats, der ydes for skolen. Det handler både om anerkendelse fra ledelse, kolleger, elever

og forældre. Det er vigtigt at skabe en ramme for arbejdet, den enkelte kan trives i. Kommunikation er kodeordet og afgørende for, hvordan organisa-tionens medlemmer kan agere.

Du kan som medarbejder godt håndtere at have et stort arbejdspres, hvis du forstår meningen med det, du laver. Men dit arbejde må ikke ”æde” dig. Derfor er det f.eks vigtigt, at arbejdspladsen har et ordentlig kodeks for, hvornår man må kontaktes uden for skolen. Det er vigtigt at kunne holde fri.

Lad os få et mere fleksibelt arbejdsmarked. Den demografiske udvikling betyder, der bliver brug for os alle. Med muligheden for at tilrette et arbejdsliv der passer til den enkelte, kunne kulturen ændres og motivere os til at blive, selvom vi er ældre.

Stort arbejdspres er en af hovedårsagerne til, at langt størstedelen af landets folkeskolelærere vælger at gå på efterløn frem for at fortsætte lærergerningen indtil pensionsalderen, viser en ny undersøgelse fra Lærernes A-kasse.

Genkender du tendensen på din efterskole, at arbejdspresset i jobbet får lærere til at vælge efterløn?

For halvandet år siden gik en af mine kolleger som 62-årig på efterløn efter 30 års daglig gang på skolen. Den eneste efterlønner i over 20 år her på stedet. Hun ville gerne hellige sig familien og andre sysler, og at det ønske blev opfyldt, må i den grad siges at være velfortjent. Heldigvis går der ikke mange uger, imellem at vi ser hende, enten til en kop kaffe, som kontorhjælp eller gæstelærer i en teateruge etc. Hvad kan man uddrage af det?

Jo, at alfa og omega er, at man nyder at kom-me på sin arbejdsplads, at man har et godt forhold til sine kolleger og at ens indsats bliver anerkendt. Derudover har man som ældre kollega mulighed for at lave individuelle aftaler med ledelse og kolleger om f. eks. ikke at deltage som hjemmelærer, så man ikke skal have arbejdsdage, der går fra tidlig morgen til sen aften. Derudover skal man ikke

underkende, den betydning det har, at man altid er sammen med unge mennesker, og at det i sig selv er med til at holde en ung og livsglad.

Vi kender vel alle til, at der i perioder kan være et større arbejdspres. Det skal på ingen måde neg-ligeres. Kunsten består i, at det ikke forekommer over længere tid. Her kan man profitere af egen åbenhed og opmærksomme kolleger og ledelse, som kan afhjælpe og tage hensyn i spidsbelastede situationer. Det er helt afgørende, at der på en efterskole, eller på en arbejdsplads generelt, findes et sådan miljø. Så vil man opleve at alle, ikke kun de ældre, har lyst til at blive på skolen i hele menneske-aldre. Ikke fordi de gror fast, men fordi de oplever en kollegialitet, der giver tid, rum og tryghed til at voksne og udvikle sig. Som lærer og som menneske.

Søren Kristensen, lærerEriksminde Efterskole

forskning 21

forhold fremmer skoleelevers læring

1. HR i skoleledelsen

Jo flere års erfaring, skolelederen har, jo flere timer han eller hun lægger i arbejdet og jo mere tilgængelig han eller hun er for lærer-ne, des mere lærer eleverne. Jo mere lederen udvikler lærerstaben fagligt, jo mere lederen har indflydelse på ansættelse og fyring af lærere og jo mere lederen lader elever, lærere og forældre deltage i beslutninger om skolen, des bedre lærer eleverne.

2. Pædagogisk ledelse

Drejer sig om lederens færdighed i fag og undervisningsmetode. Jo bedre lederen kan vejlede læreren om disse forhold, jo mere lederen kan involvere lærerne og jo mere lederen har en stil, der er understøttende og lighedsorienteret i stedet for dirigerende og restriktiv, des bedre lærer eleverne. Det påvirker også elevernes indlæring, hvis lederen er ”ressourceunderstøttende” - det vil sige kan hjælpe med at fremskaffe det rigtige læremateriale og rådgive om undervisningsindhold.

3. Elevens mulighed for at lære

Afhænger af lærerens evne til at organisere undervisningen målt ved den procentdel af lærerens arbejdstid, der anvendes på at planlægge næste dags undervisning og næste uges undervisning. Også lærerens evne til at holde planen og bruge den tildelte tid på undervisningen spiller en rolle. Denne faktor indeholder også lektier og måler den totale tid, som eleven anvender både i skolen og i hjemmet på stoffet.

4. Elevens dagligdag skal være velorganiseret og tryg

De fysiske rammer (arkitekturen) skal være overskuelige og i orden, de skal tillade eleverne at bevæge sig rundt og give eleverne mulighed for et godt socialt samvær. Også det psykiske klima er afgørende. Jo mere en elev føler sig utryg på skolen, des ringere er elevens indlæring.

En varm relation mellem lærer og elev er et af 11 forhold, der fremmer skoleelevers læring, viser under-søgelse på baggrund af national og international forskning

Hvis eleverne i en klasse oplever, at deres lærer forstår og holder af dem og imødekommer deres følelsesmæssige behov, stiger

deres indlæring. Det viser en undersøgelse, hvor forskere har gen-nemgået nationale og internationale studier fra 1998 til 2008 for de forhold i skolen, som politikere, skoleledere og lærere har mulighed for at ændre, og heriblandt fundet 11 forhold, der har særlig betyd-ning for elevernes læring. Bag undersøgelsen står Dansk Clearing-house Uddannelsesforskning ved DPU, Århus Universitet.

Forskerne opfordrer politikere, skoleledere og lærere til rette op-mærksomheden mod 11 forhold:

5. Et godt læringsklima

Skolen skal være orienteret mod at øge elevens faglige præstatio-ner og mod at eleven hele tiden gør fremskridt. Jo mere læreren er optaget af at engagere eleverne og sikre sig deres opmærksomhed og fysiske tilstedeværelse, des bedre lærer eleverne.

6. En skolekultur, der fremmer gode relationer mellem lærere indbyrdes og mellem lærere og elever

Ledere, lærere og elever skal have et personligt forhold til skolen – ”min skole”. Der skal være en understøttende og en gensidig respekt mellem lærerstaben og eleverne, og der skal være en varm relation mellem lærer og elev. Det drejer sig også om, at lærerne kan få hjælp, råd og opmuntring og oplever at blive accepteret af deres kolleger. Eleverne skal også udvikle positive relationer med hinanden. Hvis eleverne føler et ubehageligt pres fra de andre elever falder deres indlæring.

7. Sociale normer og værdier

Lærernes professionelle værdier er: En interesse i arbejdet, i deres professionelle udvikling og i nye pædagogiske planer og forsøg. De har et ”åbent” klasseværelse og tilpasser undervisningen til de enkelte elever. Lærerne sætter pris på at deltage i skolens aktiviteter, de føler ejerskab overfor de ting, der sker på skolen, og de er indstillet på, at der skal ydes en arbejdsindsats af både elever og lærere. Eleverne skal kunne lide at arbejde, de er engagerede, de yder en arbejdsindsats, og de har selv en opfattelse af, at de har gjort et godt stykke arbejde. 8. Lærerens tilrettelæggelse af undervisning og brug af undervisningsmetoder

I en tidligere undersøgelse udført for det norske undervisnings-ministerium har Clearinghouse påvist, at læreren er den vigtigste faktor, når det drejer sig elevers læring. Undersøgelsen peger på tre hovedkompetencer som fremmer elevernes læring, nemlig relations-kompetence, regelledelseskompetence og didaktisk kompetence.

9. Læreren som aktør i skolens organisation

Jo mere lærerne er tilfredse, jo mindre udskiftning i lærerkorpset, jo mere uddannelse lærerne har, jo mere lærerne indgår i arbejdsgrup-per og teams, des bedre lærer eleverne. Der skal i øvrigt også gerne være en så ligelig fordeling mellem kønnene i lærergruppen som muligt.

10. Elevsammensætningen på skolen

Hvis der i klassen er en del af eleverne, der har forældre med både højere uddannelser og indtægter, har det en positiv effekt på hele klassens præstation. Jo større andel af piger i klassen, des bedre bliver den samlede elevpræstation.

11. Skole-hjem-samarbejdet

Alle de steder, hvor der er et klart og utvetydigt forældresamar-bejde, klarer eleverne sig bedre, og samarbejdet bliver et aktiv for skolen sammenlignet med skoler, hvor der er mindre forældresam-arbejde.

11efterskolen

· no. 08 · d

ecemb

er 2010Kilde: DPU, Århus Universitet

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

Efterskolelærer og debuterende forfatter Ketty Dahl Moelgaard mener, abort er blevet et tabu i vores samfund og insisterer på at tage diskus-sionen. på mennesker i efterskolen

22 portræt

Når efterskolelærer Ketty Dahl, 46 år, diskuterer abort med sine elever på

den kristne Søndbjerg Efterskole sker det ved at stille spørgsmål, der får de unge til at sætte ord på deres tanker og gå i clinch med hende og deres klassekam-merater. Men når samme Ketty Dahl sætter sig bag pc´ens tastatur, som med-lem af hovedbestyrelsen i foreningen ”Retten til liv” og forfatter til romanen ”Valget” om abortproblematikken, er spørgsmålstegnende væk. Her toner hun knivskarpt igennem med sin faste over-bevisning om, at en provokeret abort er at dræbe et barn.

»Jeg oplever abort som en modsæt-ning til alt, hvad, jeg tror på, er rigtigt. Jeg tror på, at alle mennesker har værdi, og ingen burde kasseres fordi de ikke passer ind i kalenderen eller er anderle-des. Hver dag bliver der slået 40 nyfødte børn ihjel på danske sygehuse, og i løbet af de sidste 40 år drejer det sig om ¾ million børn, der er blevet udryddet på legal vis«, siger hun.

Ketty Dahl oplever, at diskussionen omkring abort er forsvundet fra den po-litiske dagsorden til fordel for motorveje og andre mindre kontroversielle emner, og det gør hende vred.

»Under andre omstændigheder ville

¾ million dræbte børn skabe over-skrifter, protester og demonstrationer, for det ligner jo det, man ville kalde folkemord på uskyldige, men i Danmark er dette "folkemord" fuldstændig lovligt og ikke noget, vi taler om længere. Det vækker nemlig i den grad ubehag at snakke om abort. Men ubehag eller ej, så er det på tide at vi begynder at tale om, hvad det gør ved vores menneske-lighed, at vi slår små børn ihjel. At børn ikke længere pr. automatik har ret til livet,« udfordrer hun.

Ketty Dahl, der allerede havde skrevet og arkiveret flere noveller om etiske dilemmaer i sine skrivebordskuf-fer, besluttede to et halvt år siden for at gøre sit til at få debatten om abort tilbage på dagsordenen ved at skrive en roman om abortproblematikken. I september 2010 debuterede hun som forfatter med nøgleromanen "Valget", der tager afsæt i tiden op til folketings-valget i 2007 og følger politikeren, journalisten og præsten, der hver især bliver udfordret i deres syn på abort. Præsten siger i romanen: "At tale mod abort er ikke noget, man ligefrem bliver populær af. Og det tragikomiske er, at hvis jeg siger, at en gravid 14-årig bør få barnet, bliver jeg betragtet som ukærlig, fordømmende og menneskefjendsk, mens alle dem, der råder den 14-årige til at få barnet fjernet, bliver betragtet som kærlige, omsorgsfulde og ansvarlige. Det er den omvendte verden!"

Ordene flugter med Ketty Dahls op-levelse og viser samtidig tilbage til Sønd-bjerg Efterskole, hvor hun enkelte gange har oplevet elever i samme situation som den 14-årige pige i præstens tanker.

»I min tid som lærer har jeg selvføl-gelig også mødt elever, der havde abort-problematikken helt tæt inde på livet, og deres tanker og følelser har været

inspiration til nogle af bogens afsnit,« fortæller hun.

Som lærer i blandt andet dansk, kristendoms og samfundsfag på efter-skolen har Ketty Dahl rig lejlighed til at diskutere samfundsspørgsmål og etiske dilemmaer med sine elever.

»Jeg diskuterer også abort med ele-verne, ligesom jeg taler om etik generelt, og de vil gerne snakke om det. Når man provokerer dem og sætter dilemmaer op for dem, kommer diskussionerne i gang og meninger brydes, men frem for alt får de sat ord på deres tanker og bliver bevidste om problematikker, som de el-lers ikke har tænkt over, fordi der ingen er, der taler med dem om det. Eleverne elsker at diskutere etik og at have nogle voksne at spille deres holdninger op ad. Det er vel i bund og grund en af vore vigtigste opgaver som lærere at være de voksne,« siger Ketty Dahl, der efter 23 år i lærerfaget, oplever at efterskolelivet er en del af hendes identitet.

»Selv om jeg har overvejet at skulle prøve noget andet, ja så hænger jeg på endnu, for det er jo det her, jeg kan. Jeg synes det er et privilegium at være med til at præge unge mennesker og give dem værdier med i bagagen, de forhå-bentlig kan bruge videre frem. At stille dem spørgsmål, der får dem til at tænke over meningen med det hele.«

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

lærer og abortmodstanderinsisterer på diskussion

Efterskolelærer Ketty Dahl debuterer som forfatter.

Abort er blevet et tabu i vores samfund, men-er efterskolelærer og debuterende forfatter Ketty Dahl, der nægter at forbigå emnet i tavshed.

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

ansættelse 23

Efter 25 år med tjenestebolig og elever omkring sig både i arbejds- og fritidsli-

vet er det blevet flyttedag for 57-årige Ole Bjerring. I forrige uge fik han jobbet som ny konsulent i Efterskoleforeningen og skrev samtidig under på en købsaftale af en bog-lig med gåafstand til Randers station. For det nye job indbefatter mange rejser til Ef-terskoleforeningens sekretariat i København og rundt om til efterskoler i hele landet.

Ole Bjerring tiltræder 1. januar en nyop-rettet stilling som økonomisk-administrativ konsulent i Efterskoleforeningen, hvor han kommer til at dele arbejdsområde med konsulent Jørgen Lycke. Arbejdet vil bestå i udarbejdelse af analyser og rådgivning af skolerne inden for det administrative og økonomiske område, ligesom der bliver tale om opgaver i forbindelse med kursusvirk-somhed og rådgivning om andre generelle problemstillinger på skolerne.

Ole Bjerring kommer fra en stilling som friskoleleder på Mellerup Fri- og Efterskole, hvor han har været en del af den kombine-rede skoles ledelsesteam de seneste tre år. Før den tid var han forstander i 14 år på

Halvorsminde Efterskole i Nordjylland og har også en fortid som lærer ved Osted Fri og Efterskole på Sjælland.

Aktiv i mange årI foreningsregi har Ole Bjerring været en aktiv medspiller igennem mange år. Fra 2002-2005 sad han i foreningens styrelse, hvor han sluttede som næstformand.

Selvom perioden i styrelsen var ganske kort, har han fyldt meget i en række foreningspolitiske sammenhænge i en lang periode. Han var med til at udarbejde op-lægget til foreningens nuværende struktur og bidrog også ganske betragteligt til den task force, som blev nedsat i forbindelse med hele diskussionen om 10. klasse i 2005. Ole Bjerring har desuden deltaget i arbejdet med foreningens kursusvirksom-hed. Dels som underviser på kurser for førledere og nye forstandere og dels som medinitiativtager til kursusvirksomheden for øvrige ansatte som fx pedeller og køkken-personale.

Den brede erfaring fra efterskoleverde-nen får han god brug for i det nye job.

Et ønskejob»Da jeg så stillingsopslaget, fik jeg det så-dan, at jeg var nødt til at søge. Vi har base i det østjyske, men jeg er nået en fase i livet, hvor det er muligt at realisere drømmen om sådan et job, som vil indebærer mange rejsedage både til København og rundt i landet,« siger Ole Bjerring.

Han er ganske bevidst om sin nye rolle som ansat i en forening, hvor han tidligere har taget politisk ansvar.

»Det bliver en ny måde at arbejde for skoleformen på, men fundamentalt er det den samme begejstring for skoleformen, jeg kommer med, som da jeg var valgt til styrelsen. Jeg er den, jeg er. Det betyder blandt andet, at jeg har et stort engage-ment i efterskolerne, som jeg også håber at kunne bidrage med i et ansættelsesfor-hold,« siger Ole Bjerring, der glæder sig til at blive en del af et team, der kan sparre og samarbejde omkring de opgaver, som både forening og skoler ønsker at få løst.

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

tidligere næstformand ansættes i foreningenMed Ole Bjerring som ny konsulent kan Efterskoleforeningen i højere grad yde rådgivning til efterskolernes bestyrelser og ledelser

24 efterskolen ef

ters

kole

n ·

no.

08

· d

ecem

ber

201

0

indkaldelse tilgeneralforsamling

I paragraf 7 i foreningens vedtægter står:- at forslag, der ønskes behandlet på gene-

ralforsamlingen, indsendes til foreningens sekretariat senest 4 uger før generalforsam-lingen.

- at forslag til ændring af vedtægter indsen-des til foreningens sekretariat senest 10 uger før generalforsamlingen.

- at forslag til formandsvalg og styrelsesvalg fremsættes skriftligt til foreningens sekreta-riat senest 4 uger før generalforsamlingen. Der skal fra kandidaterne foreligge skriftlig accept, og opstillingen skal indeholde mindst 5 og højst 25 underskrevne stillere.

Forslag fra medlemmer til ændring af ved-tægterne, som er modtaget i Efterskolefor-eningen senest mandag den 3. januar 2011, betragtes som rettidigt fremsendt.

Fristen for opstilling af kandidater til styrel-sesvalg – samt øvrige medlemsforslag er mandag den 7. februar 2011.

Af vedtægternes paragraf 8 fremgår det, at formand og styrelsesmedlemmer vælges for en 3-årig periode.

I 2011 er styrelsesmedlemmerne Thomas Buch, Dorthe Fredsted og Hans Jørgen

Karlshøj-Andersen på valg. Dorthe Fredsted modtager ikke genvalg. Formanden er ikke på valg i 2011.

I overensstemmelse med vedtægter-nes paragraf 7 udsendes senest 8 dage før generalforsamlingen et hæfte med indkomne forslag samt navne på kandidater til for-mands- og styrelsesvalget. Hæftet udsendes som indstik i ”Efterskolen” nr. 11.

Kandidater bedes sammen med accept af opstillingen indsende foto, data og en programerklæring til Efterskoleforeningen. Se nærmere oplysninger om retningslinjer for

efterskoleforeningen

Efterskoleforeningens ordinære generalforsamling holdes på Hotel Nyborg Strand lørdag den 5. marts 2011

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

efterskolen 25

Efterskoleforeningens årsmøde 2011

LØRDAG DEN 5. MARTSkl. 08.30 Kaffe samt udlevering af årsmødematerialer

kl. 09.30 Generalforsamling i Efterskoleforeningen • Valg af dirigenter og stemmetællere • Beretning fra styrelse og enheder • Forelæggelse af revideret regnskab • Behandling af forslag • Behandling af forslag til budget og kontingent • Valg af formand, styrelsesmedlemmer og suppleanter • Eventuelt

kl. 11.00-12.15 Inspiration og debat – 10 oplæg.

kl. 12.30 Frokost

kl. 13.30-17.30 Generalforsamlingen genoptages

kl. 19.45 Middag i store sal med underholdning og dans

SØNDAG DEN 6. MARTSkl. 09.00 Morgensang Foredrag ved Alexander von Oettingen: "At gøre en forskel" – efterskolens innovative kraft.

kl. 10.15 Kaffepause

kl. 10.45 Musikalsk foredrag ved Nete Nørgaard-Nielsen Kom ud over scenekanten med dit budskab

kl. 12.00 Årsmødet afrundes af formanden Derefter frokost og afrejse

PROGRAM

kandidatpræsentationer på www.efterskole-foreningen.dk/aarsmoede

Deltagelse i generalforsamlingenAdgang til generalforsamlingen er forbe-holdt medlemmer af Efterskoleforeningen, samt foreningens gæster.

Formanden for en skoles bestyrelse kan ved fuldmagt overdrage skolens stemmeret til et andet medlem af samme skoles besty-relse. Overdragelsen skal meddeles skriftligt til foreningens sekretariat senest torsdag den 3. marts 2011. Øvrige medlemmers stem-meret kan ikke overdrages.

Foto

: Pet

er K

lod

e

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

26 internationalt

af: Jakob Clausager Jensen, projektleder i Efterskoleforeningen

hvem vil nøjes medden redigerede version?

Forfatter Carsten Jensen udtalte i et interview på P1 Morgen dagen før udgi-

velsen af sin nye bog "Ud – Opdagelsesrejser 1978-2010":

»Jeg havde lyst til at se, hvad der skete derude for ikke at få den redigerede version af verden.«

Det samme gælder for den version af verden, som vi oplyses om gennem nyhe-dernes noget fragmenterede nyhedsbillede. Et billede af verden som til tider gør den enkelte skræmt frem for nysgerrig.

I efterskolernes hverdag kan det være svært også at få tid til kulturmødet, hvor eleverne på egen hånd kan møde menne-sker med en anden kulturel baggrund end dansk. Det er først i kulturmødet, at den enkelte sætter ansigter på det fremmede og bearbejder egne fordomme – så mistillid vendes til tillid.

Nyt internationalt projekt i Efterskolefor-eningen give efterskolerne chancen for at få besøg af unge europæere.

Universitetsstuderende på efterskoleProjektet "Unge universitetsstuderende på din efterskole" er et nyt tiltag, som er afprø-

vet i 2010 som en del af projektet "Debat og oplysning om Europa på efterskolerne".

Selve det at have besøg fra verden er en normal del af mange efterskolers aktiviteter, så initiativet var blot et tilbud til eftersko-lerne.

På sansetur gennem Europa Lomborg Gymnastik- og Idrætsefterskole koblede besøget af otte universitetsstude-rende fra Europa sammen med en projek-tuge med temaet "Europas mange lande". Formålet med projektugen var, at skolens elever skulle tilegne sig kendskab til de europæiske lande i samarbejde med de uni-versitetsstuderende. I løbet af ugen arbejde eleverne med hvert deres land. Dagene star-tede med, at de otte universitetsstuderende, som besøgte skolen på skift fortalte om deres hjemland. Om aftenen var der besøg af diverse dansegrupper og oplægsholdere for yderligere at krydre med noget interna-tional stemning. Projektugen sluttede med en fernisering, hvor lokale samt elevernes forældre og bedsteforældre var inviteret til at sanse Europa. Hallen på Lomborg Efterskole

Ti efterskoler havde i september og oktober besøg af unge universitetsstuder-ende fra hele verden. De rejste rundt på efterskolerne for at undervise elev-erne i for eksempel menneskerettigheder og ikke mindst for at mødes med danske unge

blev fyldt med mennesker, som viste stor interesse i de veludsmykkede landområder, hvor alle skolens elever havde sørget for, at de besøgende kunne sanse Europa blandt andet gennem lækre italienske kager og danseopvisninger. Gitte Pedersen, der er viceforstan-der på Lomborg Gymnastik og Idrætsefter-skole, fortæller, at det, på trods af til tider manglende engagement fra de studerendes side, har været en god oplevelse at have besøg af de otte studerende, idet eftersko-lens elever har været "tvunget" til at tale

Unge unversitetsstuderende fra Europa har besøgt efterskolerne.

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

internationalt 27

Unge universitetsstuderende på din efterskole 2011Model A: En efterskole har en eller flere AIESEC studerende i minimum 6 uger. Model B: Fire AIESEC studerende rejser som gruppe rundt på flere efterskoler i minimum 6 uger Hvis man ønsker at deltage kontakter man Jakob Clausa-ger Jensen senest den 1. april 2011. Det lokale AIESEC kontor kontakter herefter den enkelte efterskole angående kontrakt samt information, inden efterskolen afleverer en projektbeskri-velse (praktikant til engelsk, musik, drama, international linje mm.) samt hvad efterskolen ønsker af en kommende studerende/ gruppe af studerende (undervisning, fritid, engagement, sprog mm.). AIESEC uploader den enkelte efterskoles projekt på deres database. 15. juni tildeles den enkelte efterskole kontaktinformationer til den/de studerende, som har valgt efterskolens projekt. Efter-skolerne samt de studerende vil have mulighed for at aftale det fremtidige forløb. I august sender efterskolen en arbejdsplan, så den studerende kender sit program for hele perioden dog max 37 timer/uge. Det anbefales at skemaet er meget detaljeret mht. hvad den/de stude-rende forventes at deltage i for at undgå misforståelse. Den 4. september 2011 ankommer den/de studerende til efterskolen – for model B vil efterskolerne kunne ønske hvornår de ønsker besøg i perioden uge 36-41 2011.

Minimumspris for Model A: ca. 4.050kr. pr. studerende i et 6 ugers forløb+ transport samt kost og logi

Minimumspris for Model B: ca. 2.700kr./uge for fire studerende + transport samt kost og logiTransport er fra lufthavnen(oftest Kastrup) og til/fra efterskolen.

ICYE VolontørEn anden mulighed for at skabe et internationalt miljø på skolen er ved at få en ICYE volontør fra et eller andet sted i verden i 6-12 måneder som praktikant med fokus på undervisning, fritid, køk-ken, eller hvad den enkelte efterskole måtte ønske. Samarbejdet går ud på, at Dansk ICYE finder volontører til at være en slags praktikanter på efterskolerne i kortere eller længere ophold. Volontøren må ikke undervise eller have vagter alene men kun i samarbejde med en lærer. Det samme gælder for køkkenarbej-det. Dansk ICYE dækker udgifterne til transport til arrangementer arrangeret af Dansk ICYE, sprogskole, syge- og ulykkesforsikring samt en måneds forberedelse af volontørerne inden de starter på skolen. Dansk ICYE bestræber sig på at finde volontører i alderen 22-30 år og sørger også for, at der bliver tilknyttet en kontaktper-son fra organisationen. ICYE har i skoleåret 2010/11 en volontør på Balle Musik- og Idrætsefterskole, og en volontør starter på Skovlund Efterskole fra 1. februar 2011 til januar 2012. Det vil være muligt for ICYE at finde 8-10 volontører fra august/september 2011 i 6 eller 12 måneder, hvis man skulle have interesse herfor. Pris for efterskolen: 600 kr./måned, timer til en tilknyttet kontaktlærer samt kost og logi eller behjælpelig med at finde en værtsfamilie.

For yderligere information se www.efterskoleforeningen.dk/international (ICYE volontør) eller kontakt Jakob Clausager Jensen jcj@efterskoleforeningen.dk.

internationalt besøgpå din efterskole i 2011

bonus

engelsk, hvilket har betydet meget for det europaprojekt, som efterskolen afholdt i forbindelse med besøget. På Lomborg havde eleverne dagligt i fortælletimerne indslag fra de studerende, hvor de fortalte om deres hjemland og deres betingelser for uddan-nelse, jobmuligheder, fritidsmuligheder med mere, hvilket ifølge Gitte Pedersen var meget tankevækkende for skolens elever og afsted-kom mange spørgsmål og stor interesse for de studerendes hjemlande.

Mindre navlebeskuendeOgså på Skovlund Efterskole var de euro-pæiske universitetsstuderende med til at udvide elevernes horisont.

»Det har været fedt at høre om menne-skerettigheder med udgangspunkt i andre

lande end Danmark, så alt ikke altid er efter den samme målestok, ellers bliver vi jo navlebeskuende,« fortæller Nick, der er elev på efterskolen.

Forstander Henrik Vejsig fra Skovlund Efterskole hæftede sig ved kulturmødet mellem de danske efterskoleelever og de udenlandske univeristetsstuderende.

»Skønt at se en Serbisk universitets-studerende hygge og samtale med to efterskoleelever med Bosnisk baggrund, og tale om Kroatiske strande på Serbokroatisk – specielt når man nu kan huske Balkan i 1990'erne,« siger Henrik Vejsig.

Evaluering viser vejen fremProjektet har ifølge efterskolerne været både positivt og negativt, og der er plads

til forbedring i forhold til samarbejdet med AIESEC og kommunikationen med de unge studerende, inden de ankommer til efter-skolerne.

Efterskolernes evaluering danner grund-lag for kommende skoleårs projekt "Unge universitetsstuderende på din efterskole 2011".

Læs mere på www.efterskoleforenin-gen/international (Unge universitets-studerende)

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

28 grundtvig

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

efterskolerne er blevet alt for pæne

For Grundtvig var frihedskampen en forudsætning for at drive fri skole.

Spørgsmålet er, om de frie skoler i dag har det samme udgangspunkt, eller om de i det store og hele mest er optaget af en kamp for økonomien?

Sådanne retoriske spørgsmål er under overvejelse, når Esben Lunde Larsen, byråds-politiker for Venstre og ph.d-studerende i Grundtvig, ser på efterskolernes aktuelle situation. Faktisk mener han, at efterskolerne kunne have stor glæde af i højere grad at besinde sig på det udgangspunkt, der var for Grundtvigs skole- og frihedssyn.

»Jeg synes, efterskolerne og de frie skoler i det hele taget glemmer arven fra Grundtvig, når deres kamp primært aktua-liseres gennem en kamp for statsstøtte og forældrebetaling og ikke en kamp for det oprindelig udgangspunkt, der handlede om at myndiggøre mennesket. Målet var og burde stadig være, at folket skal være frit,« siger Esben Lunde Larsen, der er viceborg-mester i Ringkøbing-Skjern Kommune og folketingskandidat med mål mod Christians-borg ved næste valg.

Han mener, at det netop er på friheds-kampen, man skal kunne skelne den fri skole fra folkeskolen.

Debatten er ikke alene aktuel i kølvandet på forhandlingerne om finansloven, hvor ef-terskolernes økonomi blev et centralt tema. Netop i disse dage er det også 200 år siden, N.F.S. Grundtvig fik sin åndelige oplevelse på Vindbyholt Kro, der medførte hans teologi-ske kamp for mere frihed i statskirken, såvel som i det øvrige samfund. Der findes en tidslinje fra Grundtvigs oplevelse i december 1810 til hans kirkelige anskuelse fastlægges i 1825 og frem til 1834, hvor Grundtvigs endelige frihedssyn indeholdende tanken om

Den egentlige opgave er oplysning for at gøre mennesker myndige, men i virkeligheden bruger efterskolerne mere energi på at lave forretning. Ph.d.-studerende og venstrepolitiker ønsker mere kant fra efterskolerne

gensidig frihed er på plads. Det begynder med teologien og slutter ved skole- og sam-fundssynet, idet Grundtvigs samfundsmæs-sige frihedskamp for alvor tager fart fra 1834 og frem til 1848. Som en del af samfunds-kampen udgives Grundtvigs skoleskrifter i 1830'erne og anvendes som et redskab i frihedskampen, idet folket skal oplyses og myndiggøres til at håndtere friheden.

»Grundtvig havde sit ståsted i teologien og stillede trosbekendelsen, nadveren og dåben som en forudsætning for kristendom-men og det liv han selv udlevede. Dette stå-sted satte ham fri til at kæmpe en værdi- og frihedskamp som blandt andet kom til udtryk i hans skole- og samfundssyn,« forklarer Esben Lunde Larsen.

Det åndelige – kristendommen – var så-ledes en forudsætning for Grundtvig, hvilket mange skoler glemmer i dag.

Demokratisk nødvendighedGrundtvig selv var som udgangspunkt ikke demokrat i vore dages forstand. Hans udgangspunkt var enevælden. Men under rejser i England fik han inspiration til sit frihedssyn. Han så en samfundsudvikling på vej mod mere medbestemmelse til folket, men han så samtidig, at hvis folket skulle agere inden for et demokrati, måtte det rustes gennem oplysning. For Grundtvig var demokrati aldrig et mål i sig selv, men et middel til at opnå det egentlige mål: ånde-lige frihed, dvs. tros-, ytrings- og samvit-tighedsfrihed.

Folket skulle rustes gennem åndelig frihed til at kunne håndtere både egen og andres frihed, lød budskabet fra Grundtvig. Han formulerede derfor behovet for oplys-ning og uddannelse.

Næstens frihedMen hans egen frihed var i perioder stæk-ket. Grundtvig oplevede at blive sat under censur og gjorde bl.a. derfor oprør mod en påstået tolerance. For som han sagde er kun den fri, som også lader modstanderen være fri.

»Det er helt centralt i Grundtvigs tænk-ning, at man må give sin næste fri, men hans erfaring var, at andre ikke undte ham den frihed, han havde brug for til at skrive og tale.«

Som venstrepolitiker erkender Es-ben Lunde Larsen, at Christiansborg og derunder hans eget parti har haft for travlt med at lægge begrænsninger omkring de frie skoler. Men han savner også, at de frie skoler selv i højere grad tager del i en fri samfundsdebat, som ikke kun behøver handle om kroner og ører.

»Det øgede fokus på, at de frie skoler skal ”stå mål med” er problematisk, for det kommer til at overskygge det , som burde være den frie skoles egentlige mål,« siger Esben Lunde Larsen. »Det strider imod de oprindelige frihedsidealer.«

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

grundtvig 29

Efterskolerne og de frie skoler glemmer arven fra Grundtvig, når deres kamp primært aktualiseres gennem en kamp for statsstøtte og forældrebetaling.

Esben Lunde Larsen opfordrer efter-skolerne til at kæmpe for friheden.

Morgensang er ikke nok»At kæmpe for den åndelig frihed og myndiggørelse af mennesket er den frie skoles egentlige berettigelse. Det har skoleformerne selv en pligt til at italesætte både over for politikere, elever og samfundet. Skolerne kan ikke tvinge nogen til at blive demokratiske borgere, men de kan i deres gøren og laden – i deres oplysning og

undervisning – vise at de helt ind i hjertet er optaget af demokrati og

frihedsrettigheder. I det lys appeller jeg til, at skolerne også selv italesæt-

ter og bevidstgør den frie skoletraditi-on,« siger Esben Lunde Larsen, der ikke mener, at morgensang og fortælling er nok for at betegne sig som en fri skole på grundtvigsk tænkning.

»Den åndelige frihed skal være kernen i det, man

gør. Dermed bliver udgangspunktet

ikke først mig selv, men i stedet bliver blikket flyttet over på næstens frihed. Åndsdimensionen er vigtig, for hvis den forsvinder, er der kun mig selv

– den enkelte – som kan være normsætten-de,« siger Esben Lunde Larsen, og påpeger, hvor Grundtvigs frihedsforståelse var rod-fæstet i Paulus’ ord ”hvor der er ånd er der frihed”.Venstrepolitikeren beklager, at der er kommet for meget pænhed og politisk korrekthed ind over de frie skoler. For det lægger en dæmper på frihedstraditionen.

Skolerne er for pæne»I 70’erne var der frie skoler med det erklæ-rede mål, at de ville omstyrte samfundet. Det var til at forholde sig til, fordi der var frihed til, at de sagde det højt. Men i dag er det utænkeligt, fordi skolerne skal stå mål med og leve op til en lang række direktiver for at opnå statsstøtte. Det er et brud med den oprindelige frie skoles tradition og med de grundlæggende frihedsrettigheder,« siger Esben Lunde Larsen.

Han peger på, at det dannelsesmæssige samtidig forsvinder ud af gymnasieskolerne og universiteterne, men at der stadig er mulighed for at revitalisere efterskolernes dannelses- og oplysningstradition. For at fastholde det rummelige frihedsbegreb er der behov for efterskolernes fortsatte eksistens og samfundsbidrag.

»Ikke kun for, at vi skal lære børnene og de unge at læse, regne og stå mål med. Men for at ruste dem til at forstå det de læ-ser og dermed blive myndige mennesker,« lyder det fra Esben Lunde Larsen.

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

efte

efte

eftee

efteee

efte

efte

efte

eftft

ooooooooookokooookoooooookooookkkokokokkkkkkkkkskkskkrskkkkkk

rskskkkskkkrsksksksksksssrsrssssrssrssrsrrrrrrrr

len

len

le

nnn

nle

nnnnnle

nle

nnle

nle

nle

nle

nle

nle

nenleeleeleeleleleelellllllll· ·· ·· ·

no.

.n

oon

o.oooon

on

oon

oon

ooooon

ooooooooon

oon

oonnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnnn

8

88

8

8

8 8 888 88888888888888888888888080888888080808888880000000000000000000ddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddddd ····

ecemm

ecemmmmmem

ecemm

ecemmem

ecem

ecemce

mmec

emec

emec

emeeececceeeeeee

r rrrer rr rrrrrrrerrrrrererrrererrerrereeeeee

be

bee

be

be

be

be

be

be

be

be

be

be

be

be

bbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbbb20

10000000010000

2010

2010000

20100

2010010

2010010

2010

2010

2010

20100

2010

2010

2010

2010

2010

2010

20100

20100

20101010

2010010

201

20101010120111

201

20111

2011

201

202002002000202

30 foreningsnyt

efterskoleforeningennyt fra

en efterskole for alle

af: Thomas Buch,medlem af styrelsen

Et af de – efter min mening – vigtigste mål for Efterskoleforeningen er at være

med til at sikre, at ALLE unge har de bedste muligheder for at få den udviklende ople-velse for livet, det er at få et år eller to på en efterskole. Man må derfor med tilfredshed se tilbage på de ændringer, der trods alt blev indbygget i Genopretningspakken og Finansloven i forhold til elevstøtten. Der er stadig markante besparelser, der vil koste nogle familier en del ekstra, men den sociale profil er blevet væsentligt bedre, og man kan håbe, at langt de fleste familier stadig

har råd til at prioritere, at deres børn får et efterskoleophold.

Man kan undre sig over, at en sko-leform, der har så stor succes, og

beviseligt giver de unge kompe-tencer, der sikrer, at de bedre kan klare sig i en globaliseret og

kompleks konkurrencesituation på arbejdsmarkedet, skal kæmpe så hårdt for at sikre skoleformens overlevelse. Vi må dog se i øjnene, at vi stadig har et stort stykke arbejde foran os med at få fortalt, hvordan netop kombinationen af kostmiljøet og et ambitiøst undervisningsmiljø kan rykke de unge mennesker på en helt unik måde til gavn for både samfundet og den enkelte unge selv.

Mangfoldig skoleformEfterskoleverdenen er mangfoldig, og sko-

lerne har frihed til at lave netop den skole, de har lyst til under hensyntagen til loven og til den enkelte skoles værdigrundlag.Dette giver mange typer skoler, men fæl-les for os alle må være forpligtelsen til at forvalte friheden bedst muligt til gavn for den enkelte unge og for samfundet. Vi må alle med hver vores elevgruppe gøre vores ypperste for at få den enkelte unge til at vokse, give dem selvværd og faglige og personlige kompetencer, ligesom vi alle må gøre det bedste, vi kan, for at beskrive og dokumentere det helt særlige læringsrum, kombinationen af samvær og undervisning giver på vores skoler.

Unge med særlige forudsætningerI en lille niche af efterskoleverdenen har 11 specialundervisningsefterskoler og hushold-ningsskoler det sidste halvandet år i samar-bejde med Skolesammenslutningen Ligeværd og Professionshøjskolen University College Syddanmark satset både penge og arbejds-kraft på at dokumentere, hvordan undervis-ning og samvær på netop disse skoler lever op til lovens krav om livsoplysning, demokra-tisk dannelse og folkelig oplysning, hvordan disse skolers særlige forudsætninger, hvor elevsammensætningen stiller særlige krav til undervisningens indhold og planlægning, stadig kan lave undervisningsforløb hvor den fagfaglige og boglige læring er i centrum, og hvordan et ophold på en efterskole for disse unge med særlige behov kan give de unge et enormt spark fremad. Et spark, hvor den en-kelte unges selvværd er i centrum og et spark, der giver hver enkelt ung muligheden for at komme til at leve et værdigt voksenliv.

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

foreningsnyt 31

efterskoleforeningen

Tag til Nyborg Strand dagen før årsmødet og bliv klog på europæ-

isk uddannelsespolitik eller erhverv dig redskaber i markedsføring. Når ledere, medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer den første weekend i marts 2011 tager turen til Nyborg Strand, har de denne gang mulighed for at få et seminar eller kursus oven i hatten ved at ankomme allerede fredag middag.

»Kurserne er et udtryk for en week-end i udvikling,« fortæller Kathrine Svane Christiansen, der er formand for kommu-nikationsenheden i Efterskoleforeningen.

»Vi ved, at mange vælger at tage til Nyborg om fredagen, så det er oplagt at lægge et kursus der. Vi håber, at der kommer der en synergieffekt ud af det, så både kursus og årsmøde drager fordel af at ligge i samme weekend ved, at der kommer flere eller andre deltagere, end vi ellers har set, «uddyber Kathrine Svane Christiansen.

Efterskolen i europæisk uddannel-sespolitikEfterskolernes rolle i den europæiske ud-dannelsespolitik er omdrejningspunktet for et seminar om eftermiddagen fredag den 4. marts på Nyborg Strand.

Seminaret sætter fokus på efter-skoleformens vægtning af dannelse og rum for udvikling af det hele menneske samt på skoleformens muligheder for at påvirke og forandre europæisk uddan-nelsespolitik. Birgitte Birkvad, der er repræsentant for de danske lærerorga-nisationer i Bruxelles vil fortælle om de uddannelsesmæssige udfordringer i EU. Thomas Ziehe, professor i pædagogik ved Leibniz Universitet i Hanover, vil

komme med sit bud på en pædagogik tilpasset tidens unge. Lektor ved Institut for Pædagogik, Lotte Rahbæk Shou un-dersøger hvilken indflydelse indsnævrede fagmål og obligatoriske test har for de traditionelle værdier som dialog, solida-ritet og demokratisk dannelse. Christel Schaldemose, medlem af EU-parlementet for Socialdemokratiet, vil tage udgangs-punkt i det politiske perspektiv. Endelig vil et panel diskutere, hvad efterskolen kan bidrage med i europæisk uddannel-sesperspektiv.

Nyt grundkursus i markedsføringStørre succes med skolens markedsføring er målet med et nyt kursus i markeds-føring, som ligeledes finder sted på Nyborg Strand fredag eftermiddag inden årsmødet.

Her får ledere og medarbejdere med kommunikationsansvar på efterskolerne mulighed for at lære de grundlæggende værkstøjer, som gør kommunikationen mere effektiv. Politiken mediachef, Bent Steeg Larsen vil fortælle om test af an-noncer med udgangspunkt i Politikens efterskoletillæg. Herefter vil to erfarne undervisere i markedsføring, Inger Billund og Morten Gjøl fra firmaet Mo-vingBusiness, give en grundig indføring i de grundlæggende værktøjer i markeds-føring.

Se nærmere program og tilmeld dig på Efterskoleforeningens hjemmeside under kursuskalender. Tilmeldingsfristen til seminaret om efterskolernes rolle i europæisk uddannelsespolitik er den 15. december og fristen for tilmelding til grundkurset i markedsføring er den. 3. februar.

Som noget nyt tilbyder Efterskoleforeningen kurser dagen før årsmødet

snup et kursus oven i årsmødet

af: Lisbeth Schmidt Mikkelsen, journalist

Dokumentationen foreligger nu i bogform, og der argumenteres for, at netop disse sko-ler bidrager til samfundets sammenhængs-kraft. Vi ønsker vel alle at leve i et demokra-tisk samfund, hvor det er en umistelig ret, at alle mennesker har ret til at lære og udvikle sig optimalt og ved at insistere på, at også disse unge med særlige læringsforudsætnin-ger har ret til et efterskoleophold, bidrager disse skoler til samfundets sammenhængs-kraft.

Rumme alle ungeNår jeg vælger at nævne dette her, hænger det sammen med, at det er min fornem-melse, at der bliver et større og større behov for, at alle efterskoler påtager sig at arbejde med unge med særlige behov i en eller anden grad. Ikke forstået på den måde, at alle efterskoler skal påtage sig at drive specialundervisning i udpræget grad, men som skoleform må vi påtage os at rumme alle unge, og i arbejdet med dette giver de 11 skolers arbejde nogle spændende svar på en pædagogisk og didaktisk tilgang til kostskolers arbejde med unge med særlige læringsforudsætninger.

Specialundervisning på hovedetaf Leo Komischke-Konnerup og Niels Buur HansenISBN: 978-87-7955-846-5Forlag: Klim

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

32 kort nyt

søger lærer pr. 1. feb. 2011Fagønsker: Fysik, matematik – øvrige interesseområder kan være musik og geografi.

Vi søger en lærer som også vil indgå i en af vore 4 liniefag: Adventure, International linie, Motor/metal eller Ridelinie.

Et hjerte, der banker for unge mennesker, godt humør samt idé- og initiativrigdom er ingen hindring!

Se vores hjemmeside: www.svankjaer.dk

Svankjær efterskole er beliggende i et naturskønt område i kanten af Nationalpark Thy. Vi er en kristen efterskole oprettet i 1977 med et elevgrundlag på ca. 80.

Vi søger en lærer, der vil indgå i alle efterskolelivets facetter med elevkontakt og samarbejde i personalegruppen, der består af ca. 20 medarbejdere.

Mulighed for at leje en tilknyttet tjenestebolig.

Stillingen er et barselsvikariat med mulighed for fastansættelse pr. 1. august 2011. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation.

Ansøgningsfrist tirsdag den 4. januar kl. 12.00.

Evt. henvendelse kan rettes til skolens forstander Preben Dahlgaard på tlf. 97 94 82 70 / 30 25 22 74.

Ansøgning sendes til

Svankjær Efterskole · Hedegårdsvej 59, 7755 Bedsted

kort nyt

Efterskoler med Cambridge Engelsk på skemaet eller ønskesedlen vil fremover kunne hente vejledning og hjælp hos Skals Efterskole.

Skals Efterskole, der har haft Cambridge Engelsk på skemaet siden 80/09, er af Cambridge International Education (CIE) blevet udnævnt til ansvarlig moderskole for alle danske efterskoler med Cambridge Engelsk og skal fremover varetage administration, service og godkendelse på vegne af CIE.

Det betyder blandt andet, at efterskolerne sparer det årlige admini-strationsgebyr på 2500 og kun betaler for det antal elever, som sendes til eksamen. Fremover vil registrering og tilmeldelse til eksaminerne samt afregning foregå via Skal Efterskoles internationale koordinator, Rolf Eb-besen.

I den forbindelse har Skals Efterskole påtaget sig at undersøge inte-ressen for at udbyde Cambridge Engelsk blandt efterskolerne. Landets efterskoler modtager derfor i december informationsmateriale om Cam-bridge Engelsk. Materialet indeholder blandt andet en tilmeldingsblanket, som skoler, der ønsker at indgå i et samarbejde med Skals Efterskole eller blot gerne vil høre nærmere om Cambridge Engelsk, bedes returnere til Skals senest 15. januar 2011.Yderligere information findes på www.skals-efterskole.dk

Læs mere om Skals Efterskoles erfaringer med Cambridge Engelsk på www.efterskolen.com

Friskolemand i spidsen for lærerskolenDet bliver 54-årige Ole Pedersen, konsulent I Dansk Friskolefor-ening, der bliver ny forstander på Den fri Lærerskole i Ollerup, når Thorstein Balle stopper ved årsskiftet. Ole Pedersen er tidligere friskoleleder og cand.pæd. Han er valgt blandt 20 ansøgere. Der holdes afskedsreception for Thorstein Balle torsdag den 16. december 2010 kl. 15.00 – 18.00.

Læs mere på www.efterskolen.com

Endnu en efterskole på GrønlandFra næste skoleår får Grønland endnu en efterskole. Den kommer til at ligge i Maniitsoq – Sukkertoppen – på vestkysten. Skolen er besluttet i forbindelse med de grønlandske finanslovforhandlin-ger og bliver dermed den anden grønlandske efterskole. Bag beslutningen om at etablere endnu en grønlandsk efterskole ligger stor efterspørgsel efter muligheden for, at unge grønlændere kan tage deres efterskoleophold i hjemlandet. Den ny efterskole i Maniitsoq vil kunne optage 60 elever, heraf cirka ni elever med stave- og læsevanskeligheder.

Læs mere på www.efterskolen.com

Skals bliver vejleder for efterskoler med Cambridge Engelsk

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

jobannoncer 33

���������� �������������������������� ������������������������������������������������������������������ ������������������������������� !������"��#$����%����������������������������&��������'��� �����"��������������''��

������(�������� � ������ �������������#�)������#��(����������������������� ��� � (�������������������������(��� ������(������*�������������� ����#�� �������()�����������������#�� �+�������������������������������$�� ������

,������&�������������� ���������������������������������

-����#*������������������������)�#��(����������(�����������.*���������������������������������� ������� �������������������#�)�������#���*������ ������#�)������

�������#�� �/�������(�����������$��������-��(�������������� ��������� �����������#�)�������������� �()���

�����������������������������0���������� � �������������� �(�����������������*��0�������*�������� �(���������� �+�(��� ������� ��������� ��������

0�������� � ������ ��������������0��������������������$�������� �����#��������#�)�� ����������#�)��������

0����������#��#� �)����� �� �#��������(���� ������ ������ ��������

0���(���$�������������� �0���(���������� ��������������(��� ����� ������������������

1�������������������� �������������������������������������������������#�������������� �����������1�����#�������������� ����������������������������$��������������������������������������������������������������� ���������

%�������(�����2$ ����������������������� �#������������������#�������#������������)�#��� ����������3�����������������������

1����������������������������4� ����2�� ����(������%�������(�����2$ ����������������'���5�����&�������������#�� �/��������#���*��������������4����6*����������������''�'�����'&�

7���������������������

8�����������������(��(����������������������� ������������������� �9:��8.$���� ���������������������5����&'��&���

1�����(��������)�#����������$����������������'&��)�������(���������� ��������������������������3������ ���������������������(��������������#�����

������������������������$ ��� ��:-�� ���������#�� �����;1 �����<����3�����������=� �������������+����������������� �������

������������������������ ������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������� ��������������������������������������������������������������������

�����

������������

��

������������

�������������� �K�� �������������������������

������������ �������������������������������������������� �������� �������������������������������������������������������������� �������� ����������� ������������������������������ �������� �� ��! �� �� �������������������������"���������������� ����������������������������������������������#���#���������� ����

$����������� ���������������������������%��������� ������������������������

&���������������������������������������� ����� ������������������������������'�������!���� ���������"�� �(���������"�!���

�������������������������������� ���������������� ����������� ������������� ����������

)��!���� ����������������*�������+�(((��������� �������

,�����������������������������������������&���������"�������� �-��������.�������� ����������

/����� �������!���� ������������ ������ �������������� �����������������������������������������������������������)�����0�������������������12�3��4���5��

6������� ����� ��� ����+

�������������� �K�� ��������7��������8 ��41���9!����� �6��

,��� ��� �������������������3���������� �6��������������������������� ��5�

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

34 annoncer

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

annoncer 35

�

��

���

���

��

Få op til 43 procent rabat og nå ud til tre gange så mange læsere gennem FriskoleBladet, Frie Skoler og Efterskolens annoncesamarbejde.

Priser og formater på www.efterskolen.com

Bestil jobannoncer hos Efterskoleforeningen Tlf. 33 17 95 86annonce@efterskoleforeningen.dk

No. 03 · 16. september 2010 · efterskoleforeningen

efterskolenReportage

fra

folkemødet

06provokationer

fremmer ansvar

Handlekraft og initiativ fremmes i linjefaget lederskab, hvor efterskole-

elever på Lolland rustes til at blive ledere i de frivllige foreninger.

03 besparelser skal væk

Uhørt med ekstraordinær nedsættelse af

forældrestøtten i 2014. Efterskoleforeningen

protesterer.

12 stor effekt for sårbare

Et efterskoleophold har stor værdi for sårbare

unge, lyder det i rapport med baggrund i kom-

munernes sociale arbejde.

08 udvikler lederevner

Et efterskoleophold lærer eleverne at samar-

bejde, tage ansvar og løse konflikter. Alt sammen

brugbare lederevner i erhvervslivet, mener Steen

Hildebrandt, professor i ledelse.

Foto

: Tho

ma

s H

avl

ykke

Mellerup Fri- og Efterskole søger en friskoleleder med tiltrædelse 1. marts 2011. Der er tale om en stilling i et ledelsesteam bestående af: Forstander, Friskoleleder og Efterskoleleder.

Mellerup Fri- og Efterskole er en kombineret grundvig-koldsk skole, smukt beliggende i Mellerup By med udsigt over Randers Fjord. Vi har en lang og stærk tradition for den frie skole. Friskolen har 118 elever, og stigende tilgang, fra 0. til 7. klasse. Skolen er solidt forankret i lokalsamfundet med et aktivt forældreengagement. Efterskolen har 134 elever i et musikmiljø i særklasse.

Vi tilbyder en spændende og udfordrende stilling med pædagogisk ledelse og ansvar for friskolens daglige øko-nomi, i samarbejde med skolens øvrige medarbejdere.

I din ansøgning ser vi gerne, at du kortfattet fremsætter dine tanker og visioner for ledelsen af friskolen.

I øvrigt forventer vi, at du:

-vikle på det grundlag

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse

om besøg på skolen ved henvendelse til skolens forstander,

Se også www.mellerupefterskole.dk

Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen fastsættes i intervallet 351.000 - 438.000 kr. pr. april 2010.

Til stillingen kan der knyttes tjenestebolig.

Skriftlig ansøgning skal være skolen i hænde senest d. 7. januar, samtaler forventes afholdt i uge 2 og 3.

Bestyrelsen, mrk. FriskolelederMellerup Fri- og Efterskole

søger friskoleleder

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

36 rejseannoncer

www.grupperejsebureauet.dk – tlf.: 4494 6090 - ring og få et uforpligtende tilbud…

S T O R B Yalle Europæiske storbyer, f. eks.

B E R L I N P R A G

K R A KO W A M S T E R D A M

B R U X E L L E S L O N D O N

PA R I S STRASBOURG

ACTION CESKY RAJ

Det Bøhmiske Paradis

KLATRING RAFTING

MOUNTAINBIKEudfordringer af enhver art og i alle

sværhedsgrader

Transport, overnatning, helpension, aktiviteter og bus til rådighed

STUDIEREJSER I EUROPA

SKOLEGRUPPER I EUROPA 2010/2011I 34 år har Ørslev Gruppe & Specialrejser A/S arrangeret grupperejser med stor succes. Vi har primært udført disse rejser med vores egne sikre og komfortable busser. Derfor ved vi præcist, hvordan vi skaber den bedste skole- og ungdoms-rejse efter netop jeres behov, og hvordan I kommer sikkert frem og tilbage igen.

SKILEJRSKOLENu har vi flyttet Norge til Østrig!Vi har eget hotel til 130 personer – perfekt til store skolegrupper.

Bad Gastein. Pris fra

DKK 1.250,- pr. pers.

ADVENTURESammensæt selv jeres aktiviteter udfra 12 forskellige muligheder, f.eks. rafting, klatring, udflugter til f.eks. Venedig, Salzburg og München.

Bad Gastein, Østrig. Pris fra

DKK 1.300,- pr. pers.

Cesky Raj, Tjekkiet. Pris fra

DKK 950,- pr. pers.

STORBYAmsterdam, Prag, Berlin, Paris, Bruxelles og Barcelona.

Pris fra

DKK 735,- pr. pers.

Rekvirér specialprogram hos Lars Meier eller Søren Karlsen på

tlf: 7023 5700 - www.orslev.dk

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

annoncer 37

Vartov, Farvergade 27, opg. H, 1463 København K. Kontortid: Man.-torsdag kl. 9.00-16.00, fredag kl. 8.30-14.00

Telefon: 33 12 86 80, fax 33 93 80 94E-mail: info@efterskoleforeningen.dk · www.efterskole.dk

Sekretariatsleder: Sophus Bang Nielsen

Formand: Troels Borring, tlf. 21 79 24 10

EFTERSKOLEFORENINGEN

BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO Kommunernes Revi-sion A/S, begge danskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmer af BDO International Limited - et UK-baseret selskab med be-grænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netvær-ket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt 1.100 medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har over 46.000 medarbejdere i 115 lande.

Har du læst vores regnskabsanalyse?

Bestil den på bdo.dk/skolerSalg af

minibussertil skoler,

institutioner, privateog fi rmaer

Haraldsdalvej 9 · 6330 PadborgTlf. 4697 5500

www.vagnerikhvid.dkmail@vagnerikhvid.dk

Berlin fra kr. 770

Cesky Raj (Action eller ski) fra kr. 1.335

Prag 6 dg./3 nt. fra kr. 1.055

Tyskland naturcamp fra kr. 1.430

Krakau 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Warszawa 6 dg./3 nt. fra kr. 1.125

Budapest 6 dg./3 nt. fra kr. 1.110

NYT: VI TILBYDER OGSÅ LONDON!

Kontakt os: www.vm-rejser.dk36 98 19 39 & 75 16 42 15

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · berlin@email.dk

www.berlinspecialisten.dk

Nyheder, jobannoncer

www.efterskolen.

com

AnnoncefristBlad nr. 9 udkommer 20. januar,

deadline 7. januar

38 efterskolen

Se også kalenderen på www.efterskoleforeningen.dk/kalender Korte kursus- og mødeomtaler til indrykning på denne side mailes til:redaktionen@elsigs.dkkalender

efte

rsko

len

· n

o. 0

8 ·

dec

emb

er 2

010

nelse er et begreb, som OECD i alt for lang

tid har nedprioriteret, og som de europæiske

lovgivere har tilsidesat for i stedet at fokusere

på en ensartet, sammenlignelig og resulta-

torienteret skolepolitik. At kunne konkurrere

på viden og kvalitet bliver i fremtiden meget

vigtigt for Danmark og EU-landene for

fortsat at kunne finansiere høj levestandard

og velfærd. Efterskolerne kan være med til

at spille en central rolle for at opnå det – ikke

mindst ved at tilføre de værdier, som efter-

skoleformen bygger på.

Tilmeldingsfrist den 15. december 2010Program og tilmelding www.efterskole-foreningen.dk/kalender Sted: Nyborg Strand

Grundkursus i markedsføring

4. marts 2011Hotel Nyborg Strand

Optimer indsatsen, kvaliteten og udbyttet af

markedsføringen af din efterskole.

Invester en eftermiddag og få de grundlæg-

gende værktøjer, der gør

kommunikationen mere effektiv.

Tilmeldingsfrist den 3. febraur. www.efterskole-foreningen.dk/kalender

Bestyrelseskursus

11. – 12. marts 2011Liselund Kursuscenter ved Slagelse

Primært for nye bestyrelsesmedlemmer, men

også relevant for mere erfarne bestyrelsesmed-

lemmer, der ønsker at blive opdateret. Kurset

kvalificerer til påvirke de strategiske spørgsmål

vedrørende den enkelte skoles fremtidige

udvikling.

Tilmeldingsfrist 4/2www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Mellemlederseminar

24. – 25. marts 2011Sted: Brogården i Strib

Mellemlederens position har igennem de se-

neste år forandret sig meget. Uanset om du er

viceforstander i et topersoners team med din

forstander, eller om du er afdelingsleder i et

større ledelsesteam, så vil der være udfordrin-

ger, dilemmaer og muligheder forbundet med

det at være mellemleder. Hvilke forventninger

er der egentlig til dig som mellemleder på det

personlige, faglige og ledelsesmæssige plan?

Dette seminar har til formål at skabe en større

afklaring hos den enkelte om egen rolle som

mellemleder - og give en forståelse for de

handlemuligheder, der er forbundet med

denne.

Målgruppe: Viceforstandere og afdelingsledere

på de fynske efterskoler

Tilmelding senest den. 21. februar 2011

Program med tilmelding på

www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Den anerkendende tilgang

18. – 19. januar 2011Hornstrupcentret ved Vejle.

Kommunikation, kropssprog, assertion og AI.

Kurset har til formål at give dig viden og

værktøjer til at forfine, justere og forbedre

kommunikationen, både overfor kollegaer og

elever.

Kursus under AMU med instruktører fra Kur-

susCentret Haderslev Handelsskole.

Tilmelding senest 10. december.Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Ungdomsliv, socialisering og identitetsudvikling

24. jan. – 23. juniUC Lillebælt, Odense

Diplommodul i relation til ungdomspæda-gogik. Modulet er optaget på kompetence-portalen www.uvm.dk/kompetenceportalen – prisen er derfor kun 1/3 af den normale udgift. Se mere på kursus nr. 1144 på www.uvm.dk

Korlederkursus- både rytmiske og klassiske!

29/1 2011 kl. 10-16 i Århus

Korlederkursus, hvor vi kigger på dirigentens rolle som tilrettelægger af en prøve, som instruktør (hvad viser vi, hvad ønsker vi), hvordan bliver vi bedre til at lytte og til at rette.

Pris 400 kr. Tilmelding: syng@syng.dk

Konflikthåndtering

1. – 2. februar 2011EUC Syd, Stegholt 35, 6200 Aabenraa

Kurset henvender sig til ansatte i køkkener på

efterskoler, højskoler o.lign.

Kurset har til formål at give viden om kommuni-

kation og kommunikationens egenskaber og

dermed forbedre mulighederne for dialog.

Tilmelding senest 15. december.Se mere på www.efterskoleforeningen.dk/kalender

Hvor står efterskolerne i den europæiske uddannelsespolitik?

4. marts 2011

De danske efterskoler er i høj grad unikke

i det europæiske uddannelsesbillede. Dan-

efterskolen · n

o. 08 · decem

ber 2010

synspunkt 39

efterspil

opsang til efterskolen

Det var befriende at høre de frie skolers stemme i den of-fentlige debat om et alment emne, der vedrører os alle og samfundet – og ikke kun den enkelte skoles økonomiske overlevelse. Nogle vil nok mene, at det er politisk ukorrekt i en tid, hvor det politiske system skal nurses og lobbyismen plejes for at være på talefod til næste finanslovsforhand-ling.

Problemet er blot, at de frie skoler risikerer at miste de-res inderste kerne, hvis de glemmer at være anfægtende, demokratisk dannende og livsoplysende.

Jeg hørte for nylig filosof og erhvervsleder Morten Albæk udtale, at kunst kun har sin berettigelse som kunst, hvis den udfordrer så meget, at man må forholde sig til den. Den skal ikke være så pæn og poleret, at alle synes om den. For så er det ikke længere kunst, men ren og skær underholdning. Heri ligger også det grundsyn, at kunsten faktisk kun fortjener støtte, hvis den er så be-sværlig, kantet, tankevækkende og provokerende, at den opfylder en samfundsopgave, der ligger langt fra ren og skær underholdning.

Hvis efterskolen ikke på samme måde blander sig i de-batten og insisterer på, at efterskolens opgave er så meget mere end blot at stå mål med, vil det næste spørgsmål oplagt være, hvad efterskolen egentlig kan, som ikke kan opfyldes i folkeskolen. Hvad berettiger så efterskolen?

Med et ønske om, at de frie skoler er lidt mere til besvær, ønskes alle en glædelig jul.

Sneen falder julehvid over Danmark. Det er tid for kærlige hilsner til hinanden. Men måske også et par

kærlige svirp.I dette efterår har en forstander, en forsker og i dette

nummer en politiker her i bladet opfordret efterskolerne til at besinde sig på deres grundlag. Især er det grundtvigske afsæt udfordret, fordi det kræver, at efterskolerne har en opgave, der rækker langt ud over at lære de unge at læse og regne. Efterskolerne skal bruge deres lovmæssige frihed til at ville noget mere.

Men som Esben Lunde Larsen siger i dette num-mer, skal man ikke forvente, at politikerne går foran og forsvarer de frie skolers ret til at være frie og til at danne modstrøm til de stigende krav om at stå mål med. De frie skoler må selv gå forrest i kampen.

Når 49 højskoleforstandere for et par uger siden gik ud i dagbladet Politiken med en klar holdning og modstand mod regeringens pointsystem, så var det ganske opsigts-vækkende. Fordi det sker så sjældent, at frie skolefolk blander sig i samfundsdebatten og forsvarer den ligevær-digheds- og frihedstradition, de frie skoler i bund og grund bygger på.

Højskoleforstanderne skrev således:"Som forstandere på en række danske folkehøjskoler

forsøger vi at møde vores elever med et menneskesyn, der bygger på åbenhed, tolerance, mangfoldighed, tillid og an-svar. Det aktuelle politiske ønske om at vægte mennesker i point virker stik imod disse danske kerneværdier."

af: Torben Elsig-Pedersen, redaktør

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

(155

70) E

FT8

-201

0

GEOGRAFI · 7.-9. KLASSE

Ind i geografien– ud i verden

Her er bogen, som enhver geografilærer bør eje! Den er simpelthen fantastisk.

Anmeldt i Geografisk Orientering, nr. 5, 2010Læs hele anmeldelsen på alinea.dk

�

�

Jordens klima er en af temabøgerne i Ind i geografien.

Over 64 overskueligt opbyggede sider får eleverne en massebrugbar viden om vejret, klimasystemer, geografiske mønstre,fortidens klima, international klimapolitik, fremtidens energi-kilder og meget mere. De mange illustrationer sikrer, at elev - ernes nye viden og forståelse grundfæstes.

Med Jordens klima bliver eleverne bedre til at forståklimaforandringerne i verden.

Der er i alt fem temabøger i serien. Læs mere på alinea.dk

Magasinpost UMM

ID nr. 42042

Afsender: Efterskoleforeningen, Farvergade 27, opg. H, 1463 Kbh. K, Ændring vedr. abonnement ring venligst 33 17 95 86