Idekatalog

Hensigten med idékataloget er at samle nogle idéer til konkrete skriftlige opgaver, som kan understøtte elevernes skrivekompetencer, både de overfaglige skrivekompetencer (at lære at skrive) og de fagspecifikke skrivekompetencer (at skrive for at lære).

Autentiske modtagere A: IT

Battle virtuelt 2 & 2/parvis

Blogs – fx litteraturhis. overblik

Chat

Hjemmeside el. ”blog”

IT-konferencer m. vejledning

Klar pirat skriv

Podcast

PPT

Præsentationer

Skriv din holdning til/på blog (emne hvilket som helst)

Vodcast

WEB-quest

Wiki-space

Autentiske modtagere B: Film og medier

Filmreportage

Radioavis

SMS

TV-avisindslag

TV-sports/Radio-spots informationsmateriale

Valgvideo/kampagner

Videooptagelse af mat. teori

Autentiske modtagere C: Tryksager

Planche

Populærvidenskabelig artikel

Skriv ny figurtekst til figur

Pjece

Plakat ex. valg/parti

Pressemeddelelse

Faktabokse

Avisartikler

Plakat

Læserbrev

Reklame

Billedcollage

Populærvid. artikel

Produkt til den ”virkelige” verden

Faktaboks – delopgave til artikel

Illustreret Videnskab (evt. op til SRP – Beg. 3g.)

Autentiske modtagere D: Andet

Museum med paratekster

Sang

Skuespil (opera)

Skuespil med replikker (faglig argumentation)

Tale

Udstilling

Småøvelser:

Afslutte lektion (eller forløb) med at formulere pointer med egne ord (5 min.)

Akvarieøvelse

Alle skriver om emne på klassen – andre elever retter

Argumentøvelser

Datingprofil

Hurtigskriv i starten af/i løbet af lektion (del af hver lektion)

Hurtigskrivning - 2 minutters skrivning

Logbog/referat af timen

Meddigtning – hvad sker der fx 2 år efter

Mind Map fernisering

Mit liv som … (biografi)

Nekrolog

Ode til …

Påstand argument for/imod

Reportageartikel om faglig diskussion i timen

Skift mellem litterært sprog og journalistisk sprog. (skriv en avisnotits om…) reflektere over forskellene

Skriv et postkort til en af novellens personer

Skrive flash-kort

Skrive i hånden – undgå PC – skriveblokering

Små grupper der brainstormer sammen

Spørgeark – på forskellige taksonomiske niveauer

Stillingsannonce

Tegn en teori/begreb

Tekstudfyldning

Vandrebog

Retteformer:

Adskille formative og summative responsformer

Arbejdsportfolio

Genaflevering

Gruppefeedback

Lægge en del af rettearbejdet ud til andre elever

Minimal marking

Præsentationsportfolio

Real time feed-back

Skriveprocessen:

Beskæring/udvidelse af andres tekst

Delkompetencetræning

Delopgaver

Eleverne skriver opgaver til hinanden

Forene kreativitet med de formelle krav

Formulere ledesætninger for eleverne. Lærer igangsætter tekst

Formulere styrker, svagheder ved egen opgave

Fælles opstart ”gi’ en, ta’ en” (Cooperative Learning)

Fællesdokument i grupper/klasser

Lade eleverne komme med idéer til alternative skriftlige opgaver

Modeller

Skrive ”Camp” med overnatning

Skrive på enkeltdele af opgaven

Skrive på hvad du ved, du ikke ved

Skrivning under & efter lektielæsning

Vandre-tekster bytte rundt – skriver i rækkefølge

Vende tilbage til samme opgave igen og igen. Om- og videreskrivning

Skabeloner til feed back på skriftlige opgaver:

samfundsfag

Udfoldede eksempler på opgavetyper fra idékataloget

Genrejonglering

Inden for denne kategori præsenteres en række kreative skriveopgaver der har til formål, at eleverne skal skrive for at lære. Denne skriftlige arbejdsform lægger op til leg med sproget samtidig med at forskellige faglige begreber trænes.

Forberedelse: Læreren opretter evt. en mappe i elevernes elektroniske fagkonference, hvor de forskellige skriftlige bidrag kan uploades. De første gange arbejdsformen bruges, kan læreren med fordel udvælge en genre på forhånd. For at sikre det faglige niveau anbefales det også at fastsætte 4-5 centrale fagbegreber, som eleverne skal inddrage i deres tekst.

Trin 1: Genrepræsentation. Eleverne præsenteres for den valgte genre fx en stillingsannonce. Start med at inddrage elevernes viden om genren; hvilke genretypiske træk kender de på forhånd? Det kan eksempelvis være fasteformuleringer som ”løn efter gældende overenskomst” og ”skæve arbejdstider må påregnes”. Man kan efterfølgende lave et Wikipedia-opslag på

genren eller vise et autentisk eksempel fra nettet eller en avis.

Trin 2: De valgte fagbegreber skrives på tavlen. Alternativt kan eleverne være med til at udvælge dem. Eleverne danner grupper to og to og starter med at skrive stikord til fagbegreberne, så den faglige forståelse er nogenlunde på plads.

Trin 3: Alle skriver.

Trin 4: Når den aftalte skrivetid er gået, går to eller tre grupper sammen og læserderes tekster op for hinanden. Man kan evt. opfordre eleverne til at udvælge en

Eksempler på genrejongleringsopgaver:

Dagbog/biografi: Skriv ud fra overskriften "(En dag i ) mit liv som ....."Biologi: Mit liv som rødt blodlegeme. Inddrag følgende

fagbegreber: ilt, hæmoglobin, knoglemarv og diffusion.Eksempler fra andre fag: Mit liv som barokforfatter, diktator, natrium-

ion, x i en andengradsligning, engelsk modalverbum etc.

Stillingsannonce: Skriv en stillingsannonce, hvor .... søges til at udføre et bestemt stykke arbejde.

Biologi: Nedbryderorganisme søges til morjord

Datingprofil: Dansk:Diskuter hvilke koder der kendetegner datingprofilen som genre og skriv ud fra tekstens oplysninger fortællerens profil på www.dating.dk.

Andre genreforslag: Nekrolog, ode, postkort, avisartikel på baggrund af handling i novelle – find selv på flere

Skriftlige øvelser med autentisk modtager

Museumsudstilling med paratekster.

I samarbejde med et museum (eller bare på skolen) kan man lave en udstilling af forskellige genstande.

Genstandene skal forsynes med paratekster, jfr. definitionen her:

Trin 1: Genrepræsentation. Eleverne præsenteres for den valgte genre fx en stillingsannonce. Start med at inddrage elevernes viden om genren; hvilke genretypiske træk kender de på forhånd? Det kan eksempelvis være fasteformuleringer som ”løn efter gældende overenskomst” og ”skæve arbejdstider må påregnes”. Man kan efterfølgende lave et Wikipedia-opslag på

genren eller vise et autentisk eksempel fra nettet eller en avis.

Trin 2: De valgte fagbegreber skrives på tavlen. Alternativt kan eleverne være med til at udvælge dem. Eleverne danner grupper to og to og starter med at skrive stikord til fagbegreberne, så den faglige forståelse er nogenlunde på plads.

Trin 3: Alle skriver.

Trin 4: Når den aftalte skrivetid er gået, går to eller tre grupper sammen og læserderes tekster op for hinanden. Man kan evt. opfordre eleverne til at udvælge en

(Museumsgrundbogen: kunsten at læse et museum Af Sally Thorhauge, Ane Hejlskov Larsen, Systime 2008, side 51.)

Alle fag kan bruge denne måde at arbejde med skriftlighed, idet udstillingen skal formidle faglig viden til en valgt målgruppe.

Inddragelse af de tre udstillingsprincipper – det didaktiske, det affektive og det æstetiske udstillingsprincip (Museumsgrundbogen side 121) kan bruges til at opkvalificere elevernes arbejde med formidling.

Læserbrev1. Et læserbrev skal være kort. Tjek selv ved aviserne hvor lange læserbrevene må være.

2. Vælg ét emne og vær fokuseret på dit hovedbudskab gennem hele læserbrevet.

Du må gerne hvæse, men undgå at brokke, klynke eller rase hele læserbrevet igennem, husk

også at udtænke et alternativ, et løsningsforslag til det problem, du har beskrevet.

3. Husk hvilket medie du skriver til – hvilken avis? hvilke læsere?

4. Forberedelse

Lav en brainstorm på emnet, find argumenter, der underbygger dit hovedbudskab, find

eventuelt fakta, der kan støtte argumenterne. Det kan f.eks. være oplysninger om, hvordan

loven er på området, noget statistik om emnet, evt. citater fra offentlige personer, som du er

enige eller uenige med.

5. Sproget

Som hovedregel ingen fremmedord. Tænk i gode adjektiver, substantiver og verber, der præcist

beskriver sagen. Tænk eventuelt også i billedsprog.

6. Opbygning

Som en fisk:

1) Krogen: Overskriften skal bruges til to ting: at få avisen til at optage netop dit

læserbrev og at fange læserens opmærksomhed.

2) Hovedet: Her præsenterer du første gang dit hovedbudskab. Du kan fortælle, hvad

der fik dig til at skrive læserbrevet, og du kan udtrykke vrede, glæde eller

bekymring over dit emne.

3) Kroppen: Her skal du begrunde dit hovedbudskab. Da læserbrevet ikke må være

for langt, skal du prioritere dine argumenter og huske at få de vigtigste argumenter

først.

4) Halen: Her gentager du dit hovedbudskab. Hvis du har skrevet et kritisk læserbrev,

er det en god idé at slutte af med dit alternative bud. Det virker også godt at

opfordre til en eller anden form for handling – eks. lad være med at købe Arlas

mælk, husk at sortere dit affald.

7. Afslut med at sende dit læserbrev ind til en avis. Ofte vil aviserne gerne modtage det elektronisk. – og så er det bare at følge med i avisen den kommende uge…..

Lav en film i matematik: Det kan enten være en opgave eller et bevis der filmes. Pointen med den opgave er, at eleverne bliver trænet i formidling og samtidig opdager, hvad det kræver at gennemføre de argumenter, der indgår i et bevis eller en opgave. Samtidig medfører filmen, at eleverne ikke skal stå foran en hel klasse ”live” og fremlægge – med de plusser og minusser der er. Omvendt er det ikke nødvendigvis tanken, at filmen skal laves med de overvejelser, der ellers hører til mediefag/dansk i forbindelse med at lave en præsentation på film. Det må afhænge af den konkrete situation og evt. studieretning.

Del eleverne op i mindre grupper af ca. 3: En filmer og en fremlægger – den tredje skal være ”instruktør” og overvære gennemgangen.

Efter endt optagelse må gruppen se filmen igennem og se om de selv kan følge gennemgangen. Hvis de er tilfredse kan filmen, offentliggøres for lærer og klasse.

Avisredaktion:

Formål: At samle op på og give overblik over et fagligt emne fx velfærdsstaten eller integration i samfundsfag eller en litteraturhistorisk periode i dansk

Avisen bringer i sin søndagsudgave et særtillæg om emnet. I skal på redaktionen bestemme, hvilke artikler tillægget skal bestå af, hvis emnet skal dækkes for avisens læsere. Start med at lave en brainstorm og sæt jeres ideer ind i et mindmap. I skal nu lave en rubrik og en manchet til de artikler, I mener skal bringes i tillægget i søndagens avis.

(Hvis man har tiden, kan man naturligvis gå hele vejen og skrive de enkelte artikler og lave en rigtig avis om emnet).

At lave en faktaboks

En lille øvelse til for eksempel 1g, hvor eleverne i par (eller smågrupper) udarbejder en faktaboks for en lille bid matematik. Det kunne for eksempel være en faktaboks for lineære funktioner, eksponentielle funktioner, potensfunktioner eller retvinklede trekanter. En øvelse der også vil give eleverne mulighed for at repetere og lave deres egen formelsamling.

Øvelsen kunne evt. også bruges i forbindelse med repetitionen frem mod eksamen.

Faktaboks:Formål: Kan anvendes til at samle op på en grundbogstekst, en artikel eller evt. et emne og træne eleverne i at etablere overskuelige oversigter:

I har læst en artikel om social arv i det danske uddannelsessystem. I skal lave en faktaboks, der kan supplere artiklen. Faktaboksen skal i punktform give en forklaring på begrebet social arv og fænomenets betydning for de unges uddannelseschancer. Faktaboksen skal endvidere indeholde statistik. Faktaboksen kan evt. opbygges efter princippet ”Vidste du at…”

Tænkeskrivning som opstart til akvarieøvelse

Deltagelsesdemokrati eller konkurrencedemokrati?:

Problem: ”Efter den gennemgribende renovering af kantinen skal denne friskes op med et nyt menukort. Men hvordan beslutter vi, hvad menukortet skal indeholde? Er det elevrådet, som repræsentanter for jer som elever, der skal beslutte hvilken mad kantinen skal sælge? Eller skal alle elever høres inden det endelige menukort sammensættes? Eller har du en bedre løsning? Inddrag teorien om konkurrencedemokrati og deltagelsesdemokrati i din besvarelse”.

1) 5 minutters selvstændig tænkeskrivning – Ingen snak med sidekammeraten!

2) 5 minutters dialog med sidemanden/kvinden – nu skal i snakke sammen!

3) Første 5 ”fisk” i akvariet – Det er kun fiskene der må samtale og diskutere, vi andre lytter opmærksomt.

4) 5 nye fisk overtager samtalen/diskussionen og fortsætter den der, hvor de første fisk slap.

5) Fælles opsamling.

Skriv en pressemeddelelseFormål: At fokusere på kommunikationssituationens betydning for udformningen af det skriftlige produkt.

Øvelsen:

Formuler en pressemeddelelse, der skal kunne bringes i ét eller flere medier.

I skal i grupper vælge et emne, som I gerne vil have medierne til at tage op. Diskuter emnet i gruppen og udarbejd et mindmap, der beskriver de forskellige aspekter af emnet. Udvælg så det området, I vil fokusere på.

Når I har fundet emnet og valgt jeres fokus, skal I formulere pressemeddelelsen.

Hvis et medium skal vælge jeres historie, skal den passe til mediets profil og modtagergruppe. Derfor skal I nøje overveje følgende:

Hvem er modtagermediet? Der kan være forskel på den måde I skal formulere jer på alt efter om det er lokalavisen eller DR-nyheder.

Valget af modtagermedium får bl.a. betydning for følgende punkter i jeres tekst:

- Rubrikker: Hvordan fanger man interessen hos mediets målgruppe med en fængende rubrik?

- Vinkling og nyhedskriterier: hvilke/hvor mange af de fem nyhedskriterier skal nyheden leve op til? – skal I fx anvende en personlig vinkling med vægt på identifikation, eller skal I betone væsentligheden for samfundet?

- Beskriv nyhedens omfang – hvor mange omfattes dens konsekvenser og alvorlige er disse?

- Find (evt. find på) udtalelser fra personer, som journalisterne kan bruge som kilder i deres dækning.

Herefter skal I udforme pressemeddelelsen, så den fylder maksimalt en side. De fleste redaktioner modtager mange pressemeddelelser om dagen og vil ikke læse mere. Samtidig skal pressemeddelelsen sættes op med rubrik, underrubrik, brødtekst og mellemrubrikker, så den er tæt på at være en færdig tekst for journalisterne, og I skal anvende et sprog, som I mener passer til mediets modtagere. Dermed øger I ligeledes chancerne for at få jeres historie igennem nåleøjet.

Skriv et svar til et debatindlæg i avisenFormål: Træne anvendelsen af faglige begreber i en argumentation.

Opgave:

Folkepensionen, børnechecken og boligstøtten er afskaffet. Til gengæld er skatten lav, og folk har frihed til selv at vælge, hvad de vil bruge deres penge til… Dette er blot nogle af de tiltag Martin Ågerup, direktør for den liberale tænketank CEPOS, gerne ser gennemført i fremtidens ønskesamfund.

Læs Martin Ågerups artikel ”Flere skal kunne klare sig selv” og skriv et svar til Martin Ågerup, hvori du enten gør op med hans syn på fremtidens ønskesamfund – og måske kommer med dine egne bud på ønskesamfundet, eller formulerer argumenter, der støtter Ågerups holdninger.

I svaret skal indgå følgende ord/begreber (ikke nødvendigvis i nævnte rækkefølge): Skandinavisk velfærdsmodel, liberal velfærdsmodel, overførselsindkomster (indkomstoverførsler), serviceydelser, stramningsstrategi, beskæftigelsesfrekvens, forventningspres, sovepude, social kontrakt.

Klar, pirat, skrivMed denne arbejdsform kan man med udgangspunkt i et online fællesdokument, som faciliteresaf www.piratepad.net, lade eleverne opsummere, løse problemer, svare på opgaver eller brainstorme i grupper.

Klar, pirat, skriv

Forberedelse: Alle elever skal have adgang til en computer, som er på nettet, og eleverne inddeles i grupper af 4 personer. Alle elever i gruppen går ind på www.piratepad.net, og én af eleverne starte sin egen pad (et online fællesdokument), og inviterer herpå de tre øvrige gruppemedlemmer. Eleverne i gruppen tildeles nu hver sin skriftfarve, og alle i gruppen kan skrive i det samme padpå samme tid, men fra hver deres computer.

Trin 1 Læreren stiller en opgave eller spørgsmål til alle grupper.

Trin 2 Alle gruppemedlemmer svarer hver for sig, men den enkelte gruppes forskellige svar er synlige for hele gruppen.

Trin 3 Efter et tidsinterval på fx 4-5 min. læser gruppen de forskellige svar igennem og på baggrund af en diskussion i gruppen, formuleres et fælles svar, som skrives i et dokument for sig.

Trin 4 Ved lektionens slutning kan man bede grupperne om, at uploade dokumentet, hvor de har samlet deres fællessvar i, fx til deres holdmappe i Lectio eller på den pågældende lektion i

Digital vandreb(l)ogDen digitale vandrebog bruges fx i dansk eller sprogfagene til at træne eleverne i at skrive kreativt om et emne, de selv bestemmer. Til hver lektion udpeges der en elev, som skriver i den digitale vandrebog, og eleven læser sin tekst op, fx i starten af timen. Et online værktøj som er velegnet til at facilitere den digitale vandrebog, er de gratis weblogtjenster såsom www.wordpress.com, www.blogger.com eller www.smartlog.dk. Her opretter man sin blog, og derefter kan man oprette sin klasses elever som forfattere og læsere af bloggen (man bestemmer selv, om materialet skal være offentligt tilgængeligt eller ej). Fordelen ved at gøre vandrebogen digital frem for fysisk er blandt andet, at eleven ikke kan "glemme" bogen derhjemme, at man får en historik over elevernes tekst via bloggen, at eleverne kan lave emneord (tags) og kategorier til de indlæg, de skriver, og endeligt at eleverne kan kommentere på hinandens tekster via bloggens kommentarfunktion til de enkelte indlæg.

Digital vandrebog

Forberedelse: Læreren opretter én gang en weblog hos én af de ovennævnte tjenester. Herpå oprettes klassens elever som læsere og forfattere på bloggen.

Trin 1 Læreren udpeger en elev til at skrive på bloggen til den kommende lektion, hvor emnet, der skrives om, er frit. Der sættes ingen genrekrav, men det kan være en idé at sætte et mindstekrav til antal ord eller tegn. Indskærp også, at teksterne skal være forfattet af eleverne selv - der må ikke anvendes lange citater eller copy/pastes fra nettet.

Trin 2 Ved starten af den kommende lektion læser eleven sin tekst op for klassen, og eleven modtager en kort feedback fra såvel lærer som resten af klassen. Man kan i den forbindelse bede eleverne om at kommentere på teksten via bloggens kommentarfunktion.

Trin 3 En ny elev udpeges, og man kan på denne måde ritualisere skrivehandlingen og evt. måden, som de øvrige elever giver feedback på.

Trin 4 Når alle elever har skrevet på bloggen, kan man lave en fælles, skriftlig evaluering af de forskellige indlæg og undersøge hvilke emner og genrer, der har været i brug, samt hvilke

Realtime feedback på elevernes skriveprocesMed det virtuelle fællesdokument 'piratepad', som faciliteres af www.piratepad.net, kan man give sine elever feedback på deres skriftlige opgaver, samtidig med at eleverne arbejder på opgaven. Da fællesdokumentet opererer med farvekoder til hver skribent, der skriver i dokumentet, vil læreren kunne tilføje og rette i elevens tekst, mens eleven skriver sin tekst. Der er også et chat-modul indbygget i piratepad, så man har mulighed for at have en dialog kørende (på skrift), hvor man kan stille spørgsmål til eleven, og forklare eller hjælpe eleven med at komme videre i sin skriveproces. Dette kunne være en alternativ måde at anvende (dele af) rettetiden på. Hvis man foretrækker en mundtlig dialog til at støtte fællesdokumentet, kan man evt. supplere sin piratepad med en Skype-videokonference (www.skype.com).

Realtime feedback på elevernes skriveproces

Forberedelse: Aftal et tidspunkt med de enkelte elever, hvor de skal sidde klar ved computeren, og bliv enige om, hvorvidt det er læreren eller eleven, som skal oprette det fællesdokument, som begge parter har adgang til. Sørg for at have elevernes mailadresse og udveksl evt. et mobiltelefonnummer, så man ved tekniske benspænd kan kommunikere uden om piratepad.

Trin 1 Læreren eller eleven opretter et fællesdokument på www.piratepad.net og inviterer læreren/eleven til at skrive i fællesdokumentet. Eleven kopierer/importerer sin tekst ind i fællesdokumentet, og skrivevejledningen kan begynde. I det tilfælde at eleven ikke har produceret nogen form for tekst op til vejledningen, kan læreren sætte eleven i gang med at skrive med brug af redskaber fra den procesorienterede skrivning (som eleven bør kende fra sit skriftlighedsforløb i dansk i 1.g)

Trin 2 På baggrund af lærerens feedback i fællesdokumentet og/eller via chatfunktionen stiller eleven spørgsmål undervejs og prøver forskellige formuleringer af med hjælp fra læreren. Det gælder både hvis eleven har svært ved at komme i gang med opgaven, eller når eleven modtager feedback på sin foreløbige tekst.

Trin 3 Når tiden for vejledningsseancen er udløbet, eksporterer eleven sin tekst til sit tekstbehandlings- program og gør opgaven færdig, hvorpå den afleveres på sædvanlig vis (fx via Lectio).

Skriftlig gruppefeedbackMed denne arbejdsform kan man efter et gruppearbejde på klassen lade eleverne gruppevis give hinanden skriftligt feedback på det produkt eller resultat, de er nået frem til i de enkelte grupper. Idéen er, at de enkelte grupper roterer i urets retning inden for et fast tidsinterval, og at gruppen ved hver gruppestation kan skrive sin feedback direkte ind på den enkelte gruppes computer, fx i en tekstskabelon, som læreren har lavet forud for lektionen. På denne måde får alle elever et indblik i, hvordan de enkelte grupper har besvaret den opgave, som grupperne har arbejdet med.

Skriftlig gruppefeedback

Forberedelse: Alle elever inddeles i grupper af ca. 4 personer. Grupperne får en opgave, de skal løse, og gerne en opgave med et konkret produkt, der kan evalueres. Der skal være mindst én bærbar computer i hver gruppe, og læreren skal have fremstillet en feedback-skabelon, fx i Word, som den enkelte gruppe kan downloade til gruppens computer. Sørg for, at det er tydeligt i feedback-skabelonen, hvad eleverne skal give feedback på. Sørg også for, at grupperne så vidt muligt er placeret i en cirkel eller hestesko i lokalet, da det øger overskueligheden, når de enkelte grupper bevæge sig fra gruppestation til gruppestation i urets retning og skal give feedback hos de øvrige grupper (så alle grupper giver hinanden feedback og ender ved deres egen gruppestation, når runden er færdig).

Trin 1 Læreren stiller en opgave eller en række spørgsmål til alle grupper.

Trin 2 Alle grupper løser den stillede opgave inden for den givne tidsramme.

Trin 3 Når grupperne har løst opgaven, åbner de deres feedback-skabelon på gruppens computer. Derpå rokerer grupperne i urets retning til en ny gruppestation, hvor de skriver deres feedback ind i feedback-skabelonen. Rokaden fortsætter indtil gruppen er tilbage ved sin egen gruppestation.

Vidensdeling via wikispaceDe fleste er bekendte med det brugerdrevne onlineleksikon Wikipedia. Princippet bag en wiki er, at man i fællesskab deler og redigerer indhold/information på en hjemmeside, og dette webbaserede vidensdelingskoncept kan også integreres i undervisningen. Der er en række gratis tjenester på nettet, men én af de mere populære er www.wikispaces.com, hvor man kan oprette sin egen wiki for sin klasse eller sit hold og derved bruge wikien til at samle forskelligt materiale (noter, definitioner, pointer, billeder mv.) fra undervisningen og strukturere og systematisere det via sin wiki sammen med eleverne. Eleverne får med wikien både en bruger- og producentrolle i forhold til den skriftlige formidling og dokumentation af den viden, som produceres i undervisningen og som lægges ud på klassens wiki. Styrken ved wikien er, at det indhold som lægges ud på wikien kan redigeres af alle brugerne (hvilket selvfølgelig også kan være en svaghed), men også at man kan oprette en linkstruktur i indholdet, som i bedste fald kan hjælpe eleverne til at se sammenhænge og forbindelser på tværs af faget. Vær opmærksom på, at en wiki i modsætning til en weblog har en mere åben struktur, da det indhold man lægger på sin wiki ikke er knyttet til et indlæg og kommentarer, hvilket selvsagt giver nogle andre muligheder for at strukturere sit indhold.

Skriftlig gruppefeedback

Forberedelse: Læreren opretter klassen/holdets wiki på fx www.wikispaces.com, og opretter de enkelte elever som brugere på wikien. Wikiens design og indhold kan varieres på et utal af måder, og det vil variere fra fag til fag, hvilken struktur der er mest oplagt til faget. Man kan forestille sig en struktur, som dikteres af de enkelte undervisningsforløb, men man kan også opbygge en form for online leksion, hvor eleverne leverer indholdet. Wikiens funktion er i sidste ende at fungere som et processuelt, webbaseret redskab til at organisere og redigere/nuancere den viden, som produceres i undervisningen.

Trin 1 Eleverne præsenteres for wikiens form, og de modtager deres login til wikien.

Trin 2 Læreren kan beslutte, at der i hver time udpeges en referent, der lægger sine optegnelser ud på wikien efter lektionen er færdig. Her bør man opstille retningslinjer for, hvad optegnelserne skal indeholde som et minimum.

Trin 3 I den følgende lektion evalueres wikien i fællesskab på klassen ved lektionens start, og eleverne kan evt. redigere i wikien i lektionen, eller læreren kan bede eleverne om at formulere supplerende/korrigerende optegnelser til wikien som en lektie til den kommende lektion.

Eleverne retter eleverne retter eleverne retter..Dette eksempel tager udgangspunkt i en kemirapport, men andre fag med andre genrer kan anvende principperne. Oplægget til skrivningen af kemirapporten er en introduktion til rapportgenren på klassen, en præsentation af det typiske indhold i en rapport (læreroplæg), samt fx 3 eksempler på elevskrevne rapporter, som klassens elever læser, diskuterer og vurderer.

Eleverne laver et laboratorieforsøg (i nedenstående eksempel tages udgangspunkt i Helge Myginds klassiker ”Ophedning af natriumhydrogencarbonat”). På klassen tages en snak om forsøget, så eleverne kan opnå fyldestgørenden forståelse for teori og praksis i forsøget (idet fokus for eleverne dermed kan holdes på det opgavetekniske i afleveringen).

På baggrund heraf skriver eleverne den første rapport, som skal medbringes i færdigskreven tilstand til en given lektion.

Eleverne bruger lærerens anvisninger til indholdet i en rapport (se bemærkning i afsluttende afsnit).

I den lektion, hvor eleverne medbringer rapporten, kunne proceduren være:

Læreren udleverer et ark med anvisninger til, hvad indholdet i de enkelte afsnit bør være. Altså en slags vejledende løsning. Se eksempel herunder (og se bemærkning i afsluttende afsnit).

Eleverne sidder to og to. De bytter afleveringer. Dernæst rettes rapporterne efter anvisningerne på lærerens ark. Der tages (to og to) en snak om rapporterne og rettelserne (evt. efter nærmere regler for hvordan man giver konstruktiv respons).

Eleverne tager egne rapporter med hjem, omskriver og afleverer den endelige version nogle dage senere. Læreren retter og kommenterer.

Afsluttende bemærkninger:

Tanken er, at eleverne får et øget genrekendskab ved at forholde sig til andres tekster og ved at få respons på egen tekst. Desuden kan de mest basale fejl luges ud, således at læreren kan fokusere sin retning i forhold til fx klassens faglige udvikling.

I vejledningen til lærerplanen i Kemi B 2010 fremgår, at det ikke er ”hensigtsmæssigt at udfærdige rapporter efter én bestemt skabelon, men i stedet gøre eleverne opmærksomme på, at en rapport bør opfylde tre grundlæggende kriterier: problemformulering/formål, en dokumentation, en konklusion”.

Udleverer man en klassisk skabelon over den naturvidenskabelige rapport, som den ses i flere lærebøger (formål, teori, apparatur, kemikalier, opstilling, fremgangsmåde, resultater, databehandling, diskussion, konklusion), kan man med afsæt i ovenstående citat fra læreplanen problematisere skabelonen.

Herunder ses et anonymiseret eksempel på en kemirapport skrevet ca. 5 uger inde i et kemi C-forløb. Formål.

Formålet med denne øvelse er at studere omdannelsen af stoffet NaHOC3, også kaldt natriumhydrogencarbonat.

Fremgangsmåde.

Vi placerede diglen på digeltrekanten også kaldt trefod hvor den blev opvarmet med bunsenbrænderen hvor vi lidt tid efter holdt den i luften for at køle den ned indtil vi kunne holde ved den, vi bestemte så diglens masse og fyldte den halvt op med natriumhydrogencarbonat, derefter varmede vi diglen med væsken i op i ca. 5 min, og så kølede vi det af igen, dette gjorde vi 4 gange, dette gjorde vi for at få en konstant masse. Hver evig eneste gang vi havde varmet vores digel med væske i, vejede vi den for at kunne se massen.

Forsøgsopstilling.

Plus så brugte vi også en vægt,som vi brugte til at veje vægten af diglen. [Forsøgsopstillingen var vist på rapportens forside, red.]]

Apparatur og kemikalier.

Af apparatur som man kan se oven over brugte vi:Digel, trefod, bunsenbrænder, vægt samt en genstand til at kunne holde digel indtil det blev kølet ned.Af kemikalier brugte vi: NaHCO3.

Resultater.

A) 2NaHCO3(s) Na2O(s) H2O(g) CO2(g)

m = 5,57 g 2,046 g 0,594 g 1,452 g

M = 84g/mol 62 g/mol 18 g/mol 44 g/mol

n = 0,066 mol 0,033 mol 0,033 mol 0,033 mol

B) 2NaHCO3(s) Na2CO(s) H2O(g) CO2(g)

m = 5,57 g 3,498 g 0,594 g 1,452 g

M = 84g/mol 106 g/mol 18 g/mol 44 g/mol

n = 0,066 mol 0,033 mol 0,033 mol 0,033 mol

C) NaHCO3(s) NaOH(s) CO2(g)

m = 5,57 g 2,64 g 2,904 g

M = 84g/mol 40 g/mol 44 g/mol

n = 0,066 mol 0,066 mol 0,066 mol

Konklusion.

Ud fra vores forsøg og udregninger kan jeg med sikkerhed sige at det er reaktionsskemaet kaldet ”B” som er svaret på vores eksperiment.

Herunder ses et eksempel på lærerens anvisninger (vejledende løsning) til pararbejdet:

Formelt:

Navn, dato for forsøgets udførelse, dato for aflevering, navn på evt. forsøgspartner

Formål:

At studere omdannelsen af natriumhydrogencarbonat.

Teori:

Natriumhydrogencarbonat er et salt. Man bør fremsætte de tre gæt. Man kan evt. skrive lidt om støkiometriske beregninger.

Apparatur, kemikalier, fremgangsmåde:

Bør svare til forsøgsvejledningen. Men tjek, at rapportskriveren har skrevet, hvad han/hun har lavet (og ikke hvad andre skal gøre, så ingen bydeform).

Opstilling:

Der bør være en skitse af opstillingen. Man kan også vise et billede (fx taget med mobiltelefonen) eller finde figurer af laboratorieudstyr fra ChemSketch.

Resultater:

Vejeresultater anføres her.

Databehandling:

Støkiometriske beregninger for de tre gæt. Gerne anført i det sædvanlige beregningsskema. Vis desuden et beregningseksempel.

Diskussion:

Hvor godt stemmer de tre gæt? Hvilket er det rigtige? Hvor stor er afvigelsen? Løb reaktionen til ende? Hvordan kunne man evt. påvise, at det dannede salt er natriumcarbonat? Overvej fejlkilder (se rapportskrivningsvejledningen)?

Konklusion:

Træk en tråd tilbage til øvelsens formål. Hvad fandt du ud af? Hvilke øvrige (del)konklusioner fra diskussionsafsnittet vil du have med (hvis nogle)?

Minimal markingRetteformen kan fx bruges i bestræbelserne på at motivere eleverne til selv at rette og redigere i deres egne tekster. I margin markeres med tegn (se eksempel herunder) de konkrete fejltyper, og fx kan eleven arbejde selvstændigt med at rette fejlene inden en genaflevering. En mere indgående behandling af teknikken kan findes i ”Skriv løs – slet og ret” fra dansklærerforeningens forlag, 2009.

Ved brug af minimal marking får eleven lettere ved at adskille formelle og sproglige fejl fra den kritik, der gives på indholdet i opgaven.

Herunder ses et eksempel på brug af minimal marking:

Responsark til skriftlige afleveringer Dato:

Navn: Klasse:

Novellen ”Din bror” er skrevet af Naja Marie Aidt, novellen er fra novelleantologien ”De ti bud” 2001

som er udgivet af forlaget Gyldendal. Denne novelle handler om det ottende bud: Du må ikke sige

falsk vidnesbyrd mod din næste, som er hovedtemaet i teksten. Andre undertemaer kunne være

opmærksomhedsmangel, større ansvar end der er muligt at bære, jalousi, angst, dårlig samvittighed,

handicappet i familien.

I novellen følger vi hovedpersonen Susans rejse mod vest som ender i Brest, Frankrigs vestligste

storby. Langsom erfare vi, at Susan er flygtet hjemmefra på grund af sin dårlige samvittighed. Susan

har nemlig overbevist politiet om, at hendes handicappet bror har voldtaget hende, og han er derfor

blevet fjernet fra hjemmet, til forældrenes store sorg ( linje 204: ”Og nu er Kuku spærret inde. Nu er

mor ulykkelig. Nu er Bent tavs.” ). Men broren har ikke voldtaget hende, det er rent opspind fra

hendes side ( linje 211: Måske ved moren det. At det bare var noget hun sagde. At det kun er ord. ).

Derved følger vi hendes flugt fra sin løgn, og de tanker hun gør sig om hændelsen og grunden til

denne. Endvidere oplever vi en mystisk person, der forfølger hende gennem hele hendes rejse, i starten

tror man, at han er en med rejsende, men senere erfare man at denne person er et symbol på hendes

dårlige samvittighed. Person er altså ikke virkelig, men kun en metafor.

[...]

/

/

osv.

Skriftlig fremstilling Emnebehandling Danskfaglig viden og metode

Her evalueres den skriftlige fremstilling, fx kommenteres tegnsætningen

Evaluering af ovenstående Evaluering af ovenstående

Karakter for denne opgave: X

Genafleveringsopgave: Gør dette anderledes . Alle rettelser og tilføjelser skal skrives med rød skriftfarve, så jeg kan se, hvad du har ændret, når du afleverer dette dokument igen.

Symboloversigt til minimal marking

/ = tegnfejl, dvs.tegn mangler eller skal sættes eller ændres (fx komma til punktum)↔ = et ord skal deles” = fejl i forbindelse med citat og kildeangivelse(Se Eva Heltberg: Skriv løs – slet og ret, dansklærerforeningen, 2009)

Som alternativ til genafleveringsopgaven kan læreren fx nøjes med at markere formelle fejl, som eleven kan arbejde med, inden den endelige version af opgaven afleveres og rettes mere dybdegående.

GenafleveringEn af fordelene er, at lærer og/eller elev udvælger en række fokuspunkter, der skal arbejdes med inden genaflevering. Det bliver lettere for læreren at tage det individuelle hensyn til eleven, og eleven opnår ideelt set en større ansvarsfølelse og en større følelse af ejerskab over opgaven.

Ved returnering af en rettet opgave kan nedenstående skema vedlægges. Eleven udvælger fx 5 fokuspunkter (på baggrund af lærerrettelser).

Navn:

Inden genaflevering vil jeg arbejde med følgende 5 punkter:

(fx ”god indledning”, ”stave sammensatte navneord i et ord” eller ”huske belæg ved påstande”)

1

2

3

4

5

Skemaet, den første udgave af opgaven og den omskrevne opgave (genafleveringen) afleveres samlet til læreren, som retter den nye udgave – med særligt fokus på elevens udvalgte indsatsområder.

Skabeloner til feedback på skriftlige opgaverNedenfor er skitseret tre forskellige skabeloner til arbejdet med den skriftlige dimension i samfundsfag. En til undersøgelse, en til sammenligning og en til den skriftlige synopsis, der bruges i forbindelse med den mundtlige eksamen i samfundsfag. Den grundlæggende ide i disse tre skabeloner er at eleverne undervejs i skriveprocessen bliver mere bevidste om hvad der kræves af dem i bestemte typer af opgaver og på bestemte taksonomisk niveauer. Altså en stilladsering - et forsøg på at tydeliggøre og ”afkode” kravene til de skriftlige opgaver for eleverne.

I arbejdet med skabelonerne opdeles skriveprocessen omkring en skriftlig opgave i tre dele.

Eleverne arbejder i første omgang med at få udfyldt den relevante skabelon. Det kan ske som en selvstændig opgave med tildelt elevtid, hvor eleverne arbejder hjemme og afleverer skabelonen efterfølgende. Alternativt arbejder eleverne med skabelonen på klassen umiddelbart efter at opgaven er givet for, og læreren kan så guide undervejs i udfyldelsen af skabelonen. Den sidste variant er at foretrække første gang der arbejdes med skabeloner så eleverne vænnes til arbejdsformen. En vigtig del af elevernes arbejde med skabelonen er at de afslutningsvis skriver hvad de gerne vil have respons på.

Responsdelen kan fungere ganske traditionelt hvor læreren sidder ved skrivebordet eller bag skærmen, og giver skriftlig respons direkte i elevens udfyldte skabelon. Der kan selvfølgelig rettes ”bredt”, men det er en fordel at læreren fokuserer sine kommentarer i forhold til elevens udfyldte responsfelt i skabelonen. Dermed motiveres eleven til at forholde sig aktivt og reflekterende til sin egen opgave.

En anden mulighed er at eleverne i mindre ”rettegrupper” giver hinanden respons på de udfyldte skabeloner. Når skabelonerne er udfyldt elektronisk er det enkelt at sende kommentarerne videre på mail eller på USB. Denne øvelse afprivatiserer skriveprocessen, og giver eleverne mulighed for at lære af hinanden. Ofte er eleverne gode til at vurdere kvaliteten af de forskellige besvarelser, og når de ser andres besvarelser får eleverne muligheder for at kunne identificere den gode og den mindre gode skabelon. Det vigtige er at eleverne reflekterer over opgaven og forklarer med egne ord, hvordan besvarelserne kan blive bedre. Eleverne er som regel i stand til at vurdere en gode skabelon i forhold til en mindre god. De har dog ofte svært ved at begrunde, hvorfor der er forskel i kvaliteten. Når vi beder eleverne om at kommentere andre elevers besvarelser bliver de mere bevidste om hvad der kræves af de forskellige typer af opgaver og på de forskellige taksonomiske niveauer.

Når eleverne har modtaget respons på skabelonen skriver de så den endelige opgave. Skabelonen og rettelserne fungerer som forlæg og hjælper til med at strukturere skrivningen.

Navn: Hold:

Taksonomisk niveau: Undersøgelse

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige undersøgelse skal du udfylde nedenstående skema. Ud for hvert bilag skriver du:

1) Stikord til hvilke problemfelter og nøgleord der knytter sig til hvert bilag.

2) Hvilken dokumentation kan du finde i bilaget: citater, tal, figurer?

3) Hvilke begreber, modeller eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet?

4) Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

Samfundsfagligt problemfelt - nøgleord

Dokumentation: Faglig værktøjskasse:

Bilag 1

Bilag 2:

Bilag 3:

Jeg vil gerne have respons på:

Lærerens respons:

Navn: Hold:

Taksonomisk niveau: Sammenligning

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige sammenligning skal du udfylde nedenstående skema. Ud for hvert bilag skriver du:

1) Skriv stikord til hvilke samfundsfaglige problemfelter der går på tværs af bilagene. Udfyld felterne under problemstillinger.

2) Hvilken dokumentation kan du finde i bilaget: citater, tal, figurer – skriv under Bilag 1 og bilag 2. Skriv under ”bilag 1” og ”bilag 2”

3) Klargør i stikordsform hvad forskelle og ligheder er – skriv stikord under sammenligning

4) Hvilke begreber eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet – skriv stikord i den faglige værkstøjskasse.

5) Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

Problem-stillinger

Bilag 1

Dokumentation

citater

Sammenligning

Forskelle vs. ligheder

Bilag 2

Dokumentation

citater

Faglig værktøjskasse

1

2

3

Jeg vil gerne have respons på:

Lærerens respons:

Navn: Hold:

Synopsis

Som forberedelse på skrivningen af din samfundsfaglige synopsis skal du udfylde nedenstående skema.

1) Gennemlæs materialet og formuler under problemformuleringen hvilket samfundsfagligt problem du vil arbejde med og belyse på tværs af bilagene.

2) Udarbejd herefter problemstillinger der peger tilbage på din problemformulering. Udfyld felterne under problemstillinger.

3) Skriv på stikordsform hvilke samfundsfaglige teorier, begreber og modeller du kan bruge til at arbejde med dine problemfelter der går på tværs af bilagene.

4) Hvilke faglige pointer kan du finde i bilagene: citater, tal, figurer – skriv dokumentationen under bilag 1 og bilag 2 osv.

5) Hvilke begreber eller faglige teorier kan du bruge til at belyse problemfeltet – skriv stikord i feltet ”Faglig værkstøjskasse”.

6) I feltet ”konklusion” skriver du svaret på dine problemstillinger eller om du kan be- eller afkræfte dine hypoteser samt svaret på din problemformulering

6) Kig til sidst din skabelon igennem og overvej hvad du præcist har behov for respons på for at komme videre i skriveprocessen.

Hovedspørgsmål

Problemstillinger/hypoteser

1)

2)

3)

Teorier og begreber

Analyse

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Eget bilag

Faglige pointer –

dokumentation

Faglig værkstøjskasse

Kobling til teori – begreber og modeller

Konklusion

Problemstillinger

Hovedkonklusion

Jeg vil gerne have respons på:

Lærerens respons: