en analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, AAU og UCN, www.lsp.aau.dk

Lars QvortrupLSP AAU/UCN

Høgskolen i Hedmark d. 14/5 2013

En analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

http://www.lsp.aau.dk/


Disposition

• Hvad? – Inklusionsbegrebets historie – De mange inklusionsarenaer– Definitioner på inklusion

• Hvorfor? – Diskurser om inklusion

• Hvordan? – Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion



Hvad? Historie, arenaer, definitioner



Historie



Lille historisk overblik

Specialydelser som ideal Rummelighed som ideal Inklusion som ideal

Kritik af ekstern segregering

Kritik af intern segregering



1994: Opgør med segregering

Salamanca-erklæringen: • [Vi tror på, at] de, der har særlige uddannelsesmæssige behov,

skal have adgang til almindelige skoler, som skal være i stand til at imødekomme deres behov ved at anvende en pædagogik, der er centreret omkring det enkelte barn,

• [Vi tror på, at] almindelige skoler, som har denne inklusive orientering, er det mest effektive middel til at bekæmpe diskrimination, skabe trygge fællesskaber, bygge det inklusive samfund og opnå uddannelse for alle; desuden giver de langt de fleste børn en ordentlig uddannelse og forøger dermed hele uddannelsessystemets effektivitet og ressourceudnyttelse.



2000-2006 KVIS-programmet



2005ff: Fra ”rummelighed” til ”inklusion”

• Integrationsperspektivet: ”Du skal ændre dig, så der kan blive plads til dig.”

• Inklusionsperspektivet: ”Vi skal ændre os, så der kan blive plads til dig.”



EVA 2007: ”Folkeskolens rummelighed udfordret”

• 71 % af lærerne oplever at der er blevet flere elever der har behov for specialundervisning gennem de sidste fem-ti år.

• 88 % af lærerne tilkendegiver at det primært er elevernes sociale behov der vokser

• 35 % af lærerne mener at de mangler kompeten-cer til at rumme elever med sociale og emotionel-le problemer i den almindelige undervisning

• 26 % af lærerne mener de både mangler kompe-tencer til at håndtere de sociale og de faglige behov



2012: Lov om inklusion i DK



Hvad er inklusion?



Hvad er inklusion?

• Institutionens mange fællesskaber– Læringsfællesskabet og de sociale fællesskaber

• De mange niveauer af inklusion– Fysisk, social og oplevet inklusion



De mange inklusionsarenaer




Skolen




Skolen

Klassen




Skolen

Klassen

Undervisningen




Skolen

Klassen

Undervisningen

Vennerne




Skolen

Klassen

Undervisningen

Vennerne

Familien




Skolen

Klassen

Undervisningen

Vennerne

Formelt identitet

Formelt identitet

Formelt, asymmetrisk succes/fiasko

Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket

StrukturFunktion

FamilienUformelt, asymmetrisk

Identitet, tryghed




Skolen

Klassen

Undervisningen

Vennerne

Formelt identitet

Formelt, asymmetrisk succes/fiasko

Uformelt, dynamisk Medlem/udelukket

Samfundet (arbejdsmarked osv.):- Inklusions/eksklusionsdynamikker

- Inklusionsrettigheder

FamilienUformelt, asymmetrisk

Identitet, tryghed

Formelt identitet



Skoleperspektivet



Faglighed og motivation

Niels Egelund 2010



Lyst til skolen

Niels Egelund 2010



Trivsel i frikvartererne

Niels Egelund 2010



Ensomhed i skolen

Niels Egelund 2010



Lytte til andre elever

Niels Egelund 2010



Arbejdsindsats

Niels Egelund 2010



Børnehaveperspektivet



Drenge Piger0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Series1

Børnenes udsagn:”Jeg kan ikke lide de voksne”

Inklusionsspejlet

Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012



Drenge Piger0%

1%

2%

3%

4%

5%

6%

7%

8%

Series1

Børnenes udsagn:”Jeg kan ikke lide de voksne”

Pædagogernes udsagn:”Barnet udviser aldrig eller kun sjældent hensigtsmæssig social adfærd”

Inklusionsspejlet

Kilde: Nordahl et al. 2012. Qvortrup 2012



Definitioner



Manchester definition

• ”Inclusion is the continuous process of increasing the presence, participation and achievements of all children and young people in local community schools”

Manchester 2012



Matrix definition



Matrix definition• Fysisk inklusion (optagelse i institutionen)• Social inklusion (deltagelse i fællesskabet)• Psykisk inklusion (oplevet inklusion)

I:• Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber • Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)• Andre voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til

institutionen)• Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til

institutionen)• Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)



Matrix definition Fysisk (passiv)

inklusionSocial (aktiv) inklusion

Psykisk (oplevet) inklusion

Formelle, professionelt ledede læringsfællesskaber

Voksen-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)

Uformelle, voksenorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

Selvorganiserede fællesskaber (på og i tilknytning til institutionen)

Barn-barn fællesskaber (interpersonelle fællesskaber)



Hvorfor? Diskurser om inklusion



Økonomisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs

Lærings- diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs

Lærings- diskurs Social

diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs


diskurs

Juridisk diskurs



Økonomisk diskurs

Etisk diskurs


diskurs

Juridisk diskurs

Moderni-serings- diskurs



Hvordan? Pædagogiske praksisser i forhold til inklusion



Inklusionsaktører

• Børn/elever• Lærere og pædagoger• Ledere• Institutioner (børnehaver og skoler)• Kommunen



Børn/elever

• De vigtigste og mest aktive inklusions- og eksklusionsaktører



Lærere og pædagoger Ex: Klasseledelse

• Minimal læringshæmmende adfærd i timerne• God klasseledelse (lærer-autoritet)• Engagerende undervisning med struktur,

forudsigelighed og læringsfokus• Intern differentiering

Kostøl og Mausethagen 2011. Rasmussen 2011



Dimensioner i lærer- og pædagogrollen

Kontrol

Autoritær Autoritativ

Varme

Forsømmende Eftergivende

Thomas Nordahl



Ledere

• God ledelse er pædagogisk ledelse med henblik på ”synlig læring/udvikling”

• Institutionen som et fælles, pædagogisk projekt

Hattie 2009



Læringsorienteret skoleledelse

• ”Instructional leadership” er mere effektivt end ”transformational leadership”– Skolelederen skal formulere klare undervisningsmål– Skolelederen skal formulere klare undervisningsstrategier

(analyse- og metodefokus)– Skolelederen skal identificere klare indsatsområder– Skolelederen skal sætte høje standarder og forventninger

• ”Den gode skoleleder formulerer udfordrende målsætninger og skaber derefter trygge omgivelser for lærerne mhp. at kritisere, udfordre og understøtte andre lærere”

54Hattie 2009



Institutioner

• Differentierede, samarbejdende ressource-centre/personer:– Vejledning i konflikthåndtering– AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel)– Specialundervisningserfaringer– Tosprogsundervisningskompetencer– Lærere med særlige didaktiske kompetencer– Differentierede sociale test-/evalueringsfunktioner

(fx PSVK – psykosocial vurdering i klassen)



Samfundet

• PPR, SSP, socialrådgivere, sundhedsplejerske• Frivillige organisationer (sport, spejder…)• Klubtilbud (ungdomsskoler, fritidsklubber)• Praktikordninger i lokalområdet

(håndværkere, børnehaver…)

• Differentieret inddragelse af forældre-ressourcer



Et sammenhængende uddannelsessystem

1. Dygtige lærere/pædagoger

2. En klar og tydelig ledelse på institutionsniveau

3. En klar og tydelig ledelse på forvaltningsniveau

4. Et samarbejdende uddannelsessystem med

differentierede funktioner og kompetencer

57



Clearinghouse januar 2013• Efteruddannelse og ressourcepersoner er afgørende• Udfordres elever i specialtilbud?

– Jo ældre, des bedre trives elever i specialtilbud– Lægges der vægt på faglig eller social udvikling?

• Inklusion påvirker ikke almeneleverne– Især ikke hvis elever med særlige behov får støtte

• Positiv holdning på skolen og hos læreren er vigtig• Tydelige mål og klar struktur for inklusionstiltag• De inkluderede skal have mål for egen læring• Tolærerordninger virker

– Hvis der er klar kompetencefordeling– Men kan stigmatisere

• Elevformidling inkluderer – men må ikke ske på bekostning af pensum• Elever skal lære at korrigere egen adfærd



KONKLUSION



KONKLUSION

• Inklusion er både numerisk, social og oplevet



KONKLUSION

• Inklusion er både numerisk, social og oplevet • Inklusion er inklusion i alle institutionens

fællesskaber



KONKLUSION


fællesskaber• Forudsætningen er

– viden (om børnenes læring og trivsel)– Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer– Smidige, integrerede og differentierede funktioner– Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning



KONKLUSION


fællesskaber• Forudsætningen er

– viden (om børnenes læring og trivsel)– Inklusions- og lærings-/udviklingskompetencer– Smidige, integrerede og differentierede funktioner– Fokus på inklusion i ledelse og forvaltning

IT er (også) et inklusionsværktøj



Inklusion og læring kan kombineres: LP i Danmark 2008-2010

• Bedre samarbejde: skolernes samarbejdskultur har ændret sig

• Øget inklusion: Færre elever udskilles som special-elever. Man realiserer med andre ord idealet om en rummelig og inkluderende folkeskole

• Større læringsudbytte: Det sociale og faglige læringsudbytte forøges, både for ”normal-eleverne” og for de elever der tidligere blev henvist til specialundervisning

• Mindre støj og uro: Eleverne udviser færre adfærdsproblemer, de har bedre relationer til lærerne, og lærerne udøver en tydeligere klasseledelse

• Bedre økonomi: Ved at spare på den dyre specialundervisning kan der bruges flere midler på normalundervisningen

64



Også inklusion skal evalueres

• Med en differentieret definition kan inklusionsindsatsen evalueres:– Inklusion til barnets bedste– Inklusion til fællesskabets bedste– Inklusion med fokus på læring/udvikling


en analyse og praktisk forståelse av begrepet inklusion

Documents