en komparativ undersøgelse af samfundsfag i norden

Samfundsfag - en demokratisk værktøjskasse 1

En komparativ undersøgelse af samfundsfag i Norden

Undersøgelse af samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse hos elever i skolen samt beskrivelse af samfundsfag/samfundskundskab i skolen

http://www.aardassem.dk/index.htm


FormålBeskrivelse og baggrundsvariableAnalyse og sammenhænge (teser) - foreløbige

LærerenEleven (andre variable)

AnbefalingerDet fortsatte arbejde

Institutionalisering af arbejdet mellem læreruddannelsen og praksis/skolen

Spørgsmål til diskussion

Disposition


Formål Udvikle samearbejde mellem kollegaer i Norden og udvikle

vores fag Blive klogere på nordiske kollegaers opfattelse af

samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse, herunder operationaliseringen

Diskussioner i forhold til et ikke for snævret sigte på kun politisk viden, traditionel politisk deltagelse, etc.

Diskussioner i forhold til det problematiske i at operationalisere færdigheder og (kritisk) kompleks årsagssammenhæng (analyse, diskussion og vurdering) – fokus bliver (for ofte) kun material dannelse/”quiz-viden”

Gennemgang af hvad der tidligere lavet af undersøgelser i de øvrige nordiske lande og med hvilket fokus og teser

Beskrive samfundsfag i landene Diskutere teser vi vil undersøge nærmere samt følge op på

tidligere undersøgelser Metodologiske refleksioner


Beskrivelse/baggrunds variable – læreren og undervisningen Alder Køn Baggrund - uddannelse Antal undervisningsår/arbejdsår Undervisning på hvilke klassetrin Interesse for politik Samfundsmæssigt engagement Demokratiopfattelse Syn på dannelse – formål med samfundsfagsundervisningen Professionskompetence(Dale) – arbejde med fagudvikling (ikke færdig med) Ønske om undervisning og hvorvidt man bryder sig om faget Syn på uddannelsesreformer – prøve i samfundsfag (DK –

tillægsspørgsmål) Informationssøgning og diskussion med venner Opfattelse af ressourcer i samfundsfag (rammevilkår) Indhold i samfundsfagsundervisningen


Beskrivelse/baggrunds variable – læreren og undervisningen Anvendelse af forskellige arbejdsformer i undervisningen Beslutning om valg af indhold og arbejdsformer i undervisningen (graden af

elev inddragelse) Materialer i undervisningen Begrundelser for valg af temaer/indhold i undervisningen Hvad tillægges værdi i bedømmelse af elevernes arbejde i undervisningen Andre tillægsspørgsmål???


Beskrivelse/baggrunds variable – eleven og undervisningen Køn Forældrenes uddannelsePolitisk-demokratisk dannelse/samfundsmæssig

kompetence ”Demokrati i familien”, engagement i familien og forældre aktivitet

(politisk) Deltagelse/engagement – i klassen og i det ”store” demokrati Demokratiopfattelse Viden Færdigheder (er vi ikke færdige med - se evt. Civic undersøgelse norske

og svenske undersøgelser) Interesse for politik Værdier/holdninger Kildekritik Bryder eleven sig om samfundsfag (kan lide/synes om) Mediebrug


Beskrivelse/baggrunds variable – eleven og undervisningen Samfundsfagsundervisningen mere konkret Elevernes beskrivelse af samfundsfagsundervisningen Opfattelse af hvorvidt ens lærer kan lide at undervise i samfundsfag Elevernes opfattelse af gode arbejdsformer Elevernes opfattelser af gode emner/temaer(indhold) Elvernes opfattelse af hvad de er gode til i undervisningen Andre forhold – tillid og klassen i skolen Tillid – tillid og legitimitet – det politiske system Klassemiljø – (undersøgt i Sverige) - evt. tilføjelse Etnicitet (bl.a. med i dansk undersøgelse)


Analyse og sammenhænge

Samfundsfag som prøvefag (dansk tema) – hvilke konsekvenser får dette for lærerne og eleverne (deprofessionalisering og meningstab)De lærere, der er mest positive i forhold til

samfundsfag som prøvefag vil også ”score” højest i forhold til elevernes samfundskompetence/politisk-demokratisk dannelse



Samfundsfag og lærernes politiske interesse (motivation)De lærere, der har størst interesse for politik

generelt vil også have de elever, der ”scorer” højest i forhold til samfundsfagmæssig kompetence-/politisk-demokratisk dannelse



Lærer baggrund og eget valg af faget samt værdsættelse af faget (motivation)De lærere, der selv har valgt at undervise i

samfundsfag og ligeledes kan lide at undervise i faget, vil ”score” højest i forhold til elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelse



Lærer baggrund og samfundsmæssigt engagement (motivation og dannelse)De lærere, der er mest samfundsmæssigt

aktive vil også have elever, der ”score” højest i forhold til samfundsmæssig kompetence-/politisk-demokratisk dannelse



Lærerens refleksionskompetence – den refleksive didaktiker (Erling Lars Dale) (kompetence og motivation) De lærere, der arbejder mest sammen med

andre lærere i forhold til samfundsfagsdidaktikken, og forholder sig (kritisk) til faget i skolen vil også ”score” højest i forhold til elevernes samfundsmæssigekompetence/politisk-demokratisk dannelse



Lærer baggrund for at undervise i samfundsfag(viden og fagdidaktisk kompetence)

Elevernes score i forhold til samfundsmæssige kompetence-/politisk-demokratisk dannelse vil være højest, hvor læreren er uddannet med linjefaget samfundsfag (kun DK problem?), men at dette skal kontrolleres i forhold til forældre baggrund således at effekten antages at være højest hos elever med ringest baggrund (forældre udd.)og videre kan elevens interesse for politik (og evt. klasseklima??) kompensere for (manglende) lærer baggrund (udd./interesse, etc.)



Lærer baggrund (antal år som underviser) og elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelseBetyder flere år (erfaring) som underviser

højere ”score” hos eleverne eller færre år som underviser (større engagement) højere ”score” i forhold til elevernes samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratiske dannelse



Lærernes demokrati opfattelse og samarbejde med eleverne (socialisering/dannelse)Der hvor lærerne har den mest deliberative- og

deltagelsesdemokratisk opfattelse, samt inddrager eleverne i beslutninger om indhold og arbejdsformer, vil eleverne ligeledes være præget af en mere deliberativ- og deltagelsesdemokratisk demokratiopfattelse



Samfundsfag og arbejdsformer (motivation og anerkendelse) Der vil være en sammenhæng mellem

bestemte arbejdsformer, hvor de mest elevinvolverende arbejdsformer vil give den højeste ”score” i forhold til samfundsmæssig kompetence/og politisk-demokratisk dannelse (NB – evt. ikke hos alle elever – jf. diskussion i DK om projektarbejde og social arv – kontrol for social baggrund)



Beskrivelse og analyse af sammenhæng mellem arbejdsformer, indhold i undervisningen og materialerAnalyse af sammenhæng mellem lærernes valg

af arbejdsformer, indhold i undervisningen og materialer i relation til elevernes ”score” i forhold til samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk kompetence



Elevernes forældre baggrund (uddannelse)Forældrenes uddannelsesmæssige baggrund

har betydning for eleverne samfundsmæssige kompetence/politisk-demokratisk dannelse

Lærerens baggrund (udd.) betyder mindre, der hvor elevernes sociale baggrund er bedst - her ”redder” forældrene eleverne – kontrol for social baggrund - og omvendt lærer baggrund betyder MEST, hvor elevernes baggrund er dårligst (forældrenes uddannelse)



Elev interesse og samfundsmæssige kompetence/-politisk-demokratisk dannelse (bl.a. – svensk undersøgelse)Elever med stor interesse for politik, med

kontrol for forældre baggrund (udd.), vil ”score” højt i forhold samfundsmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse



Køn og interesse (socialisation/bio?)Der vil være sammenhæng mellem køn og

interesse for bestemte emner/temaer, hvor pigerne vil interessere sig mere for ”bløde” ikke så politiske områder( politiske institutioner, EU og økonomi)



Demokrati i familien og politisk deltagelse i familien (socialisation) De elever, der oplever at de bliver taget mest

med på råd i familien (”familiedemokrati”) vil også ”score” højest i forhold til samfundsmæssig kompetence/demokratisk-politisk dannelse



Værdier og holdninger De elever, der har lærere med en deliberativ-

og deltagelsesdemokrati tilgang vil have en høj ”score” i relation til en deliberativ- og deltagelsesdemokratisk demokratiopfattelse, der vil skulle kontrolleres for forældre baggrund (udd. og evt. ”demokrati i familien”)

Der vil være en sammenhæng mellem forældrebaggrund og holdning til indvandring/flygtninge(post-materialisme/Ingelhart og ”uddannelsestese”)


Spørgsmål til diskussion

Hvilke elementer indgår i (dimensioner) politisk-demokratisk dannelse/samfundsmæssig kompetence?

Hvilke faktorer har betydning for elevernes politisk-demokratiske dannelse? Læreren/undervisningen Forældrebaggrund Klassemiljø Etnicitet Generelt - årsagssammenhænge

Gør læreren en (stor) forskel i i forhold til samfundsfagmæssig kompetence/politisk-demokratisk dannelse??? Og i givet fald på hvilken måde??

en komparativ undersøgelse af samfundsfag i norden

Documents