en lille historie
DESCRIPTION
ÂTRANSCRIPT
En lille historieom katten, fuglen og stjernerne
tekst & illustrationer: Kasia-zuzanna Petersen
Her ser I Trekatten – en lille planet i udkanten af universet.
Planeten er lavet af et meget hårdt materiale – noget, som kan sammenlignes med den hårdeste sten. Og så er der ikke ret meget mere på den, kun et lille hus og et tre-kantet træ.
I huset bor der to hunde, en lille fugl og en kat.Katten er i virkeligheden ikke så stor, som det ser ud til på billedet. Den er af ganske normal størrelse. Den ser sådan lidt stor ud, kun fordi den vil være den vigtigste på billedet.
Katten er den klogeste - mener den selv.
Det er kattens ide, at planeten skal laves om til en trekantet form.–Trekant – siger katten - er den bedste form– Se bare på mine ører, de er perfekte trekanter!
Så er der også de to hunde – de følges altid ad. Deres job er at fange stjernerne, som nærmer sig planeten.Hundene gør så højt, at de små, nysgerrige stjerner kommer tæt på ”Trekatten”, hvor de bliver fanget af det tynde, men meget stærke net, som hundene har spændt uden om planeten som en fælde.
Det er før sket, at hele galaksen er blevet fanget i nettet!
Nu begynder historien.
Det var en kold fredag aften, hvor himlen var klar og blinkede af stjerner. Hundene havde fanget rigtig mange stjerner, og som sædvanlig afleverede de dem til katten.
Katten bed forsigtigt i dem og miavede:– Hm ...perfekte trekanter, når man afmonterer dem.I vidste måske ikke, at stjerner er lavet af to trekant-er?
– Hør nu – fortsatte katten sin tale.– Vi er nødt til at dif-fe-ren-tie-re os!Det sagde katten højt og drejede hovedet langsomt omkring for at være sikker på, at alle hørte, at han kendte sådan et klogt ord.
Efter en lille pause begyndte han igen:– Trekatten er en lille planet, men den bliver den bedste planet. Den eneste trekantede planet i hele universet! Hård som en sten og varm som en stjerne, som kan lyse langt, langt ud. Naturligvis bliver alle misundelige, alle vil komme for at se den ….Den vil ikke mere kaldes for en udkantsplanet. Aldrig mere – det sidste hviskede katten og viste alle sine tænder i et stort, skarpt smil.
Det er hans ide at planeten skal laves om til en trekantet
Kun en lille fugl, som fløj op i et trekantet træ (hvor den kunne se tingene fra et vist perspektiv), græd stille.
– Hvordan – pippede den – vil du have, at vi overlever al den varme, hvis vores planet bliver så varm somen stjerne? Hvordan kan den blive så varm, når alle de stakkels små stjerner, som du har afmonteret ogsat på det kunstige træ, snart dør af sorg over, at de ikke er stjerner mere, men bare trekanter på en pind?...Se, mange af dem har allerede mistet deres gule farve. ( Så græd fuglen igen, denne gang lidt mere og lidt højere).
Men katten hørte ikke efter fuglens pip, og den mente stadig, at den var den klogeste.
Da hundene havde fanget stjerner nok til, at katten kunne hænge flere trekanter på træet, gik de hjem til katten, som nu var meget optaget af at udvikle sine tanker. Den var nemlig i gang med at måle kanter og tegne alle mulige trekantede former, så hundene lagde sig på sofaen og beg-yndte at spille den nyeste version af ”Big Bang”.
Ingen af dem lagde mærke til fuglen (der stadig sad tristi træet).
Sådan spiller
du bib-bang:
*minimum to sp
iller
*et stykke af
universet
*forsøg at ram
me hårdt!
Fuglen kiggede på stjernerne og følte sig meget alene, men vidste ikke rigtigt, hvad den skulle tage sig til.
Den havde allermest lyst til at flyve bort, men fordi den var en meget ung fugl og ikke havde lært at flyve ret godt, lykkedes det den indtil videre kun at flyve til den højeste trekant på træet – højere kunne den ikke.
Nu sad den i toppen af træet og var så træt efter de mange flyveprøver, at den puttede sit lille hoved påen af trekanterne og næsten faldt i søvn.
”Shhhh” kunne den pludselig høre.Shhhh lyden blev højere, og fuglen kiggede sig bange omkring.– Vær ikke bange – hørte den en stemme – det er kun os, stjernerne fra træet – vi er stadig levende...
Så lyste stjernerne pludselig med fuld styrke.Fuglen blev lidt forskrækket af alt det lys.(Den var stadig en meget lille fugl og ikke ret modig), men hurtigt kom den til sig selv igen og hoppede af glæde: Stjernerne er levende, stjernerne er stadig lev-ende!!! – Shhh, udbrød stjernerne – shhh, katten må ikke høre os – vi er stadig levende, men vi er kun levende trekanter – det vil vi ikke være, vi vil være stjerner igen.
Du må hjælpe os.
Fuglen lavede meget store øjne og vidste ikke, hvad den skulle sige.
– Hvordan kan sådan en lille fugl som jeg hjælpe alle de stjerner – tænkte den trist.
Men stjernerne (som om de kunne læse fuglens tanker) sagde:– Vær ikke bange, du kan naturligvis hjælpe os. Nu skal du høre: Ikke så langt herfra – nogle 30.000 kilom-eter i den østlige retning - er der en lille planet, hvor der bor en pige. Det er en stjernepige – en pige, som synger for stjerner, når de ikke kan sove, og som tager sig af dem, når de bliver syge...Den pige må du flyve til.
Stjernerne lyste igen. Fuglen kunne føle deres varme, og dens vinger bredte sig ud. Pshhh. Den fløj højt oghurtigt som en lille komet på den blinkende nattehimmel. Katten og hundene løb straks ud af huset for at se, hvem det var, som skød med fyrværkeri. Katten ville skrige efter fuglen, men kun et tyndt miavvvvv kom fra dens mund. Hundene strakte deres halse og gøede: ååååååå.....De tænkte vist, at det var et meget smukt billede.
Et par sekunder efter var fuglen forsvundet ud af syne.
Videre og videre. Fuglen fløj.
– Hvor mærkeligt ...det er, som om jeg drejer omkring – tænkte den pludselig forvirret. Fuglen kunne stadig se sin lille planet, men bare fra en anden side, og deres hus forekom den meget stort, men så kunne den også se noget andet.
Lige foran dens øjne var der en anden planet. Der stod der en smilende pige, som vinkede og kaldtepå fuglen. Hendes stemme var klar, klingende og fløj i alle retninger: - Hej, lille fugl - hej, lille fugl, kom bare her.
– Underligt – tænkte fuglen igen – det er, som om rummet trækker sig tættere sammen. Hvorfor har jeg aldrig set pigernes planet før? Det forekom den, at begge planeter lå meget tæt på hinanden.
Det var selvfølgeligt ganske rigtigt. Pigen var ikke nogen almindelig pige, det var en stjernepige, som fløj på sin planet og nærmede sig fuglen.
Et øjeblik senere landede fuglen blødt på hendes hånd.
Nu fløj de sammen, og hvor de fløj!
Fuglen kunne virkelig mærke farten.
Den stakkels, lille fugl klyngede sig fast, som den nu bedst kunne, til pigens hånd og bad til alle stjernerne på himlen om ikke at falde ned …
Tankerne lynede i dens lille hoved - det var næsten umuligt at samle tankerne.
En tanke stoppede og skreg til fuglen: Det er ikke nogen stjernepige, det er en tossepige, en sort-hul-veninde, som trækker alt med til sig...” Heldigvis gav tanken op og forsvandt igen.
Mere nåede fuglen ikke at tænke. Den kunne mærke en stor rystelse, og BUM: 1000 vis af stjerner dansede over dens hoved i en vild stjernedans. Den så også katten hoppe rundt, og hundene som holdt hinanden om halsen og sang.
To planeter sad fast sammen i en stor klump, som lidt lignede et hjerte eller måske en vandmand –afhængig af hvilken side man kiggede fra.
Katten kom hoppende hen til fuglen, kyssede den varmt på næbbet og sagde: Nu har jeg godt nok tænkt længe over de planetformer – måske er det alligevel bedre med en kvadratisk planet...
Stjernepigen, som stod lige ved siden af og klis-trede de sidste to trekanter fra trekantstræet til en stjerne, lod som om, hun ikke hørte noget. Men da den sidste stjerne fra et trekantstræ sprang på himlen, kiggede hun blot med sine blinkende øjne på katten, og den følte sig måske lidt genert, måske lidt bange efter alt det…
Pludselig blev katten meget optaget af at slikke sine poter. Da den endelig var færdig med det, så den på fuglen og kradsede sig lidt ved øret.
Så sagde katten til sidst:- Eller ... Ved du hvad, lille fugl, det kan også være ligegyldigt med de former, nu er vi i hvert fald ikke nogen udkantsplanet mere – nu er vi allieret med stjernepigens planet...og hvem ved, det kan være, vi kan flyve langt på den, måske endda hen til cen-trum af Universet en dag... men først skal vi strække vores ben lidt. Så begyndt katten at danse en ny “hoppe dans” ( som katten kaldte den ), og de andre fulgte med. Der kom også mange andre gæster til – alle ville se sådan en ny og anderledes planet, lige præcis som katten havde ønsket sig.
