energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan?

Energirenoveringer af eksisterende

bygninger - hvordan?

Barrierer, udfordringer og eventuelle manglende

teknologier

Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Det Økologiske Råd Kolding Fjord møde den 30.1.2013

Udfordringen

• Dagens privatøkonomisk rentable investeringer i energirenoveringer peger mod kun at plukke de lavthængende frugter

• Den mest omkostningseffektive vej mod et fossilfrit eller 100 % VE forsynet Danmark i 2050 peger mod massive energibesparelser

• Klimakommissionen illustrerede det sådan:


Det Økologiske Råd

Energiforbrug for en voksen person

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

0

Varm

e g

nm

snit

Varm

e B

R 1

995

Varm

e B

R 2

006

Varm

e P

assiv

Hus

Varm

t van

d g

nm

snit

Varm

t vand +

solfang

El -

ge

nn

em

sn

it

Anlæ

g o

g v

edlig

ehold

El -

bedste

appara

ter

Tra

nspo

rt K

bh.

Tra

nspo

rt V

ejle

Kolding Fjord møde den 30.1.2013

Potentialer


Indsatser


Energiforbrug i eks. bygninger

BR 2008 krav (55 kWh/m²/år, excl varmt vand)


Potentialer



”Sunde” sparepotentialer

Kilde: SBi – Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport


1. De gamle

2. De mange

3. De nye


Incitamenter og barrierer



Barrierer

Kilde: Energieffektivt byggeri - Baggrundsrapport

1. Vi aner ikke, hvor godt huset kan blive at bo i

2. Vi gider ikke bøvlet

3. Vi stoler ikke på rådgiverne og håndværkerne

4. Vi vil hellere bruge pengene på noget sjovere

5. Vi har stort set løsningerne


Forandringens barrierer

• Vi er ved at skifte fokus i det danske energisystem

• Gamle ”sandheder” kan ikke altid genbruges

• Vi mangler en fælles forståelse og de økonomiske retningslinjer for vejen fremad

• Vi mangler i særdeleshed en ”plan”, så vi når gennem skiftet på en både samfundsøkonomisk og privatøkonomisk holdbar måde

• Vi mangler en klar udmelding af fremtidige forhold for bygningerne

• ”Og så er det nok bedre at undlade at renovere her og nu”


Økonomiske barrierer

• Det langsigtede samfundsøkonomisk optimale renoveringsniveau for samfundet matcher nok ikke med den privatøkonomiske her-og-nu rentabilitet

• Viden om sammenhænge mellem kvalitetsfordele og energifordele er mangelfuld

• Der er god samfundsøkonomi i at gøre det rigtigt, men også store privat- og samfundsøkonomiske tab, hvis vi får gjort det forkert og ugennemtænkt

• Investeringssikkerheden kan være svær at få

• Rentabilitetskrav kan være meget høje – og for høje til renoveringer


Motivation



Incitamenter

Kilde: Energieffektivt byggeri

- Baggrundsrapport


Bedre indeklima som begrundelse

• Langt fra alle ”tænder” på energibesparelser

• At kunne holde varmen i en gavllejlighed kræver energibesparelser

• At reducere mug og skimmel kræver udvendig efterisolering til fjernelse af kuldebroer

• At kunne regulere sin temperatur individuelt med varmegenvinding kræver et varmebesparende individuelt anlæg – som også reducerer støj fra gamle fælles ventilationsanlæg

• At have mindre støj udefra kræver energibesparende vinduer

• At have et bedre indeklima og komfort i almene boliger tiltrækker en bredere kreds af beboere og kan dermed sikre bedre blanding af stærke og svage beboere m.v.


Absolutte krav kan trække innovation

• Markedstræk fra langsigtede ambitiøse krav giver den største tilskyndelse til innovation

• Markedstræk kan skabes via krav f.eks. at alle eks. bygninger skal have reduceret energiforbruget til gennemsnitligt 70 – 80 kWh/m2 i 2035/2050

• Det kan skabes via skærpede komponentkrav i Bygningsreglementet

• Vi har en række eksempler på at skabelse af dansk markedstræk har skabt produkter med efterfølgende eksportsucces

• Markedstræk og markedsskub (= tilskudsordninger) kan samtænkes


Renovering og indsatsmuligheder


Energibesparelser i etageboliger


Fra Pixi-bogen til ”EnergiByggeri”

Simple, billige løsninger

• Adfærd har betydning

• At bo eller arbejde i en bygning må ikke blive for kompliceret og ulogisk, så dropper vi ud – og undlader styring eller gør det helt forkert

• Tekniske systemer skal passe til intuitive handlinger

• Man kan bedst informere om noget, som virker logisk og simpelt

• Man bør primært informere om fordelene for bo- og arbejdskvalitet og evt. om omkostningerne til energikøb ved at agere forkert


Efterisolering


• Energirenovering med isolering, lufttæthed, ventilation med genanvendelse og lavt tab fra varmt vand er fortsat udgangspunktet

• Mulighed for arkitektonisk forbedring, for forbedring af bygningens indretning og for et bedre indeklima – og mere dagslys m.v.

• Der skal isoleres optimalt, når man alligevel er i gang – der går mindst 20 år før næste gang er relevant – og det er dyrere at gøre det af to omgange

• Ved delvise energirenoveringer må man ikke låse en effektiv energirenovering af andre bygningsdele

• Pakkeløsninger og industrielle løsninger skal klare forskelligheder


Udvendig / indvendig efterisolering


• Udvendig isolering er at foretrække, men ikke alle bygninger kan omfattes – derfor også behov for at se på indvendig isolering

Ventilation

• En effektiv isoleringsevne kræver lufttætte bygninger – og at de forliver lufttætte

• Fælles mekanisk udsugning i etageejendomme er på vej væk

• Mekanisk ventilation med varmegenvinding bliver standard

• Individuelle anlæg til hver lejlighed kommer nærmere – også til renovering

• Men også f.eks. ”Ventilationsvinduet” kan være en løsning

• Hjælp til styring af individuelle ventilationsanlæg med varmegenvinding skal etableres (filterskift, funktion, service)

• Simple, intuitive og robuste løsninger er nødvendige


Det varme vand

• Der er store tab ved cirkulation af varmt vand i store bygninger

• Målere på varmt vand reducerer forbruget

• Udskiftning til moderne vandrør, kortere rørføring og tyndere rør reducerer varmetab – behov for uddannelse af ”De blå mænd”

• En god teknisk isolering af kedler og varme (og kolde) vandrør er vigtig

• Dynamisk styring af varmt vand er en mulighed

• Varmtvandsbaserede vaskemaskiner og opvaskemaskiner flytter forbrug fra el til fjernvarme – og sparer mange kWh el

• Varmevekslere kan sættes på afløb og optage varme fra spildevand


Vinduer og solafskærmning

• Balancen mellem tilført varme og tabt varme skal gennemtænkes for sommer, vinter og forår/efterår – vinduer mod nord bliver fremmet

• Sommer: Solen leverer rigeligt med varme til opvarmning og varmt vand – løsningen vil være at undgå overophedning med solafskærmning

• Vinter: Solen leverer en smule varme – løsningen vil være at have en tilstrækkelig god isolering af bygningen og varme fra lager

• Forår og efterår: Solen leverer meget varme fra lav højde, når den skinner – løsningen er fleksibilitet og styring

• Rudeudskiftninger og forsatsløsninger skal medtænkes


Nedrive og bygge nyt

• Vi ser en stigende tendens til flytning fra land til by

• Vi ser en del bygninger på landet, som ikke er værd at renovere

• Nedrivning på landet og energirigtigt nybyggeri i byen vil være en tendens

• Byfortætning som både socialt forbedrende og energisparende drivkraft

• Men også nedrivning af bygninger i byen for at give plads til nyt

• Parcelhus-områderne skal nytænkes, så de samtidig får kvalitetsløft

• Almene boligområder skal nytænkes mht. integration af omgivelser


Behov for fleksibilitet og Smart Grid


Behov for udjævning af ”kogespids”

Kapacitets

problemer i el-nettet

Svingende produktion fra vind

Optimering af fjernvarme efter maks. effekt


Fleksibilitet

• Minimering af det maksimale behov for el og varme vil reducere de fremtidige energiomkostninger – og gøre energisystemet billigere

• Interne systemer til udligning af varmeoverskud vil forhindre behov for køling – f.eks. med faseskiftende materialer

• Styring med ”dims” i køleskabe og frysere kan bruges til at standse køling eller frys i forbrugsspids – og på sigt til at levere en smule overkøling eller overfrysning til at tære på

• Hvis man kan flytte tidspunktet for forbruget fra en knap situation til en rigelig situation, så kan et moderat højere energiforbrug være OK


Kilde: Dansk Energi + egne tilføjelser

Smart Energy og betydning for boliger


El-biler

Jordvarmepumper

Dynamiske prissignaler

Fjernvarme


Vask,

opvask,

frys og køl

Gaslagre

Nye betalingsformer for el og varme

• Nye udfordringer for el- og fjernvarmesystemet = nye betalingsformer

• Dynamiske tariffer = højere netbetaling for at få leveret el og fjernvarme når alle andre også vil have leveret og højere betaling jo højere maksimal effekt, man har brug for

• Prisfleksible el-afgifter = lav el-pris, hvis man kan aftage el (og varme) når der er rigeligt – og betydeligt højere el-priser, hvis man er nødt til at aftage i kogespidsen og/eller når vinden ikke blæser

• Prisen for fjernvarme kan afspejle værdien på tidspunktet – og behovet for kapacitet i ledningerne

• Virksomheder eller andre aktører, som kan levere fleksibilitet / lager til energisystemet får en ekstra indtjeningsmulighed


Markedsgørelse

• Almindelige mennesker vasker eller opvasker ikke om natten

• Man tænder og slukker ikke for fryseren efter el-prisen

• Man skifter ikke til energibesparende fleksible varmtvands opvaske- og vaskemaskiner, hvis ikke hanerne sidder rigtigt i køkken og bad, og maskinerne ikke er for dyre og kan ses i forretninger eller på nettet

• Man styrer ikke selv sin varmepumpe efter elprissignalet

• ”Home Automatization” skal være simpelt og give ekstra fordele

• Der skal stilles krav og dannes markeder og aktører for de små fleksibiliteter


Fjernvarmens rolle

• De fleste danske bygninger opvarmes i dag og i 2050 med fjernvarme

• Fjernvarme skaber fleksibilitet

• Fjernvarmen kan opsamle lavtemperatur VE og bruge rigelig vind-el

• Fjernvarmetemperaturerne skal sænkes for at øge effektiviteten ved at bruge VE og rigelig vind-el

• Fjernvarmeprisen kan blive differentieret, så det er dyrere pr kWh om vinteren end om sommeren = incitament til energirenovering og en fordel for fjernkøling

• Behov for massive energibesparelser også i fjernvarmeområder


Jordvarme og VE-produktion


• Etableres jordvarmepumpe (efter isolering) bør den suppleres af solfanger og varmelager og have en kapacitet, så den faktisk kan opvarme lageret – det lille tab af effektivitet opvejes af lagermuligheden

• VE på bygningen skal fastholde arkitekturen. Selv om bygningsintegrerede løsninger er lidt dyrere, kan de nok betale sig i det lange løb

• Energieffektivitet i en tid med stigende energipriser er en stigende salgsparameter og afgørende for om bygningens kvalitet er tilfredsstillende på længere sigt


Økonomien


Økonomien

• Der er altid et element af usikkerhed – jo mere det kan elimineres jo bedre er motivationen til at gå igang

• Energirenovering betaler sig ikke altid her og nu, men der er store fordele ved at energirenovere optimalt, når indgreb alligevel foretages

• Prisen for varme og el vil komme til at svinge (og stige?) mere

• Bygninger skal energieffektiviseres for at bevare værdi og kvalitet

• Et bedre indeklima, bedre dagslys og større komfort m.v. har også en værdi – det er bare ikke alle, som vil have råd til at betale


Begrundelser for tilskud

• Målrettede tilskud kan medvirke til at lukke gabet mellem krav fra langsigtet samfundsøkonomisk optimalitet og kortsigtede private rentabilitetskrav

• Problemer med betalingsvillighed og især betalingsmulighed for ikke-privatøkonomisk rentable renoveringer (+ paradoksproblemet)

• Indregning af NEB fordele kræver betalingsmulighed og -villighed

• Forsøgsprojekter skal indtænke økonomien fra start for at forbedre muligheden for efterfølgende markedsintroduktion

• Samtænkning af finansiering med f.eks. Realdania og GI (og EU?)


Uddannelse og videnspredning

• Fokus på energirenoveringsopgaven og sammenhængen med energisystemet i løsningen skal ind i alle uddannelser

• Efteruddannelserne kan allerede levere viden til udførende

• Øget efterspørgsel efter efteruddannede håndværkere skal levere motivation til efteruddannelse

• Forpligtende partnerskaber blandt håndværkere m.fl. kan øge vidensniveau og troværdighed

• Behov for at troværdige aktører formidler viden – også opnået gennem forsknings- og udviklingsprojekter


Tak for opmærksomheden

Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Oplægget vil blive lagt på vores hjemmeside www.ecocouncil.dk


Forslag til krav til projekter

• Beskrivelse af indvirkning på det samlede energisystem og effekt for bo-kvalitet

• Skrappe krav til økonomien i demonstration, da vejen til anvendelse kan afhænge heraf

• Tænk kommende krav og standarder ind som markedstræk

• Foretræk simple intuitive løsninger

• Vurder indsatsen i forhold til de ændrede perspektiver for energisystemet i Danmark fremover

• Åbn for både produkt- og systemprojekter


Renovering er udfordringen


• Der er kun rimelig økonomi i forbedringer af klimaskærm, når det sker samtidig med andre foranstaltninger

• Mulige øvrige fordele for indeklima, komfort, udseende m.v. kan være udløsende for en energiforbedring

• Uden tilskud eller markedsskabende krav ser det ud til at blive svært

• En evt. bygningsrenoveringspuljen bør fokusere på de større og dybe renoveringer, som energiselskaberne ikke kan få gennemført

• Tekniske renoveringer har bedst økonomi og kan ske ved inddragelse af installatører m.v.

• Der er nok behov for mere uddannelse af aktører


energirenoveringer af eksisterende bygninger - hvordan?

Documents