MØNSTERDYBDELoven siger mindst 1,6 mm. Men fagfolk er enige om:

MINDST 2 MM PÅ SOMMERDÆK OG MINDST 3 MM PÅ VINTER-DÆK (LOVKRAV I SVERIGE, NORGE OG FINLAND) - AF HENSYNTIL BREMSEEVNE OG RISIKO FOR AKVAPLANING.

Hvis du har brede dæk (205 mm eller mere) eller kørermed høj hastighed er anbefalingen:

MINDST 3 MM PÅ SOMMERDÆK - MINDST 4 MM PÅ VINTERDÆK.

DÆKTRYK TJEK DET HVER MÅNEDOG INDEN DU KØRER PÅ FERIE/LÆNGERE TUREDet er bedst at tjekke dæktrykket, når dækkene ernogenlunde kolde. Dæktrykket stiger nemlig, når dæk-kene er blevet varme. For lavt dæktryk giver dårligerestyre- og bremseevne samt øget brændstofforbrug.Hvis dæktrykket er alt for lavt, er der risiko for, at dæk-ket bliver for varmt og sprænger.

På de fleste biler er der ved endørstolpe eller tankdækslet enetiket med dæktryk. Det anbe-falede dæktryk fremgår altid afbilens instruktionsbog. Der op-gives almindeligvis dæktryk vednormal og fuld belastning: Brugdata for fuld belastning, når derer læs på bilen. Er der kun op-

givet dæktryk ved normal belastning, kan det med for-del hæves med 0,2 bar ved kørsel med fuld last.

Hvis du eftermonterer bredere dæk end bilen er fødtmed (205 mm eller mere) kræver det et lidt højeretryk, end det der står i instruktionsbogen - ofte 0,2 barhøjere. Unormalt slid på dækkets midte, kan væreresultat af både for højt eller for lavt dæktryk. Væropmærksom på at øge dæktrykket med 0,2 bar, nårdu bruger vinterdæk.

Bemærk at nødhjul og dæk på campingvogne skalhave ret høje dæktryk - typisk omkring 4 bar. Dæk påcampingvogne skal altid kontrolleres for revnedan-nelser og dæktryk før kørsel. Levetiden er kortere fordisse dæk, fordi de udsættes for stor ozonbelastning.Et godt råd: Sørg for at dækkene er tildækkede, nårcampingvognen er parkeret. Er dækkene over 8 årgamle bør du jævnligt se efter tegn på krakelering/revnedannelse/ældning på dæksiderne. Tal med ditværksted/dækcenter, hvis dækkene viser ældningstegn.Det er ikke unormalt at skifte 8 år gamle dæk på cam-pingvogne på grund af ældning, selv om der er rige-lig mønsterdybde tilbage.

DÆK, REPARATIONER OG LAPNINGPunkterer et dæk og der udføres reparation med lap-pesæt, spraydåse eller tætnes dækket udefra udenindvendig inspektion, er dette KUN en midlertidig for-anstaltning, beregnet til at få bilen til nærmeste værk-sted, ved max 80 km/t. Det samme gælder ved brugaf nødhjul eller ved brug af reservehjul, hvor dækketer af en anden type, end bilens øvrige dæk.

Dækket SKAL altid afmon-teres fælgen ved perma-nent dækreparation, såindvendig inspektion ermulig. Er der ingen følge-skader fra punkteringenafgøres det om dækketkan repareres. Permanentdækreparation skal ske pådækkets indvendige side.Den bearbejdede skades-

kanal udfyldes med et vulkaniserende materiale, ogafdækkes med en egnet dæklap. Husk også at hjuleneskal være spændt korrekt efter fabrikkens/leverandørensanvisninger. DET ER DIN SIKKERHED, DET GÆLDER!

RUNFLAT-DÆKNogle nyere bilmodeller kan fra fabrikken have mon-teret dæk, der kan køres videre på efter punktering.Dækkene betegnes ”RunFlat” eller noget lignende.Instruktionsbogen vil have oplysninger om, hvorlangt og hvor hurtigt man kan køre på dækket efter enpunktering. Kontakt et fagværksted hurtigst muligt.Biler med denne type dæk skal have et alarmsystem,der advarer mod fald i dæktrykket. Biler uden alarm-system må ikke anvende dæk af ”RunFlat”-typen.

SOMMERDÆK OM SOMMEREN - OG VINTERDÆK OM VINTERENHvis du kører hele året anbefaler vi, at du skifter tilvinterdæk om vinteren. I Tyskland skal man køre meddæk, der er egnet til årstiden - gælder også for uden-landske køretøjer. I Sverige og Finland er der krav ombrug af vinterdæk i perioden 1/11- 31/3. Hold dig ajourmed gældende regler.

Både vinterdæk og helårs-dæk er mærket med M+S(Mud + Snow). Er dækketmærket med et sneflok-symbol har det mindst 7%bedre vinteregenskaberend M+S mærkede dæk.

Til det lille kørselsbehov fx 5.000 km årligt, hvor ejerenikke vil skifte dæk sommer/ vinter, anbefaler vi at ladebilen stå, hvis det er sne eller isglat eller som mini-mum at lade bilen udstyre med helårsdæk.

Helårsdækket har halvdelen af vinterdækkets fordele,men også halvdelen af ulemperne.

VINTERDÆK KONTRA SOMMERDÆK

CA. 40% KORTERE BREMSELÆNGDE PÅ ISVed 50 km/t bliver bremselængden typisk 40 meterkortere

CA. 25% KORTERE BREMSELÆNGDE PÅ SNEVed 50 km/t bliver bremselængden 10-15 meterkortere

CA. 12% LÆNGERE BREMSELÆNGDE PÅ TØR VEJVed 50 km/t bliver bremselængden typisk 1 meterlængere og ved 100 km/t typisk 5 meter længere

CA. 10-20% LÆNGERE BREMSELÆNGDE PÅ VÅD VEJVed 50 km/t bliver bremselængden typisk 1 meterlængere og ved 100 km/t typisk 7 meter længere.

VINTERDÆK HAR VÆSENTLIGE FORDELE PÅ SNE- OG ISGLATTEVEJE - MEN HUSK AT SÆTTE HASTIGHEDEN LIDT NED PÅ TØR OGVÅD VEJ!

RENGØRINGHvis du højtryksspuler dine fælge, så brug en bred(ikke punktformet) dyse og hold min. 20 cm afstand ikonstant bevægelse og undgå at ramme dækkenepå kort afstand. Højtryksspuling nedbryder dækover-fladen, som bliver mere modtagelig for påvirkninger.

DÆK

TEKNISK INFORMATION

DÆK - EN VIGTIG DEL AF BILENS SIKKERHEDSUDSTYRVÆR OPMÆRKSOM PÅ:

MERE DETALJERET INFORMATION FINDES PÅ:www.teknologisk.dk/automobilteknik

www.fdm.dk (søg efter “dæk” eller “vinterdæk”)

41 METER

38 METER

ABS-BREMSELÆNGDERPÅ TØR VEJBANE (100 km/t)

VINTERDÆK

SOMMERDÆK

35 METER

43 METER

ABS-BREMSELÆNGDERPÅ SNEGLAT VEJBANE (50 km/t)

VINTERDÆK

SOMMERDÆK

Udg

ivet

200

7

Billedet viser indvendigeskader efter kørsel medpunkterede dæk