epist projekt nov15
TRANSCRIPT
Bagtæppe
• Sektorprojekt…
• Undringsspørgsmål…
15. september 2016Slide 2
15. september 2016Slide 3
Modellen
• En kommunikationsmodel – Et politisk svar• En didaktisk model – et ”planlægningsværktøj”• En strukturerende optik ift forskningsspørgsmål
15. september 2016Slide 4
Overordnede spørgsmål
Hvordan påvirker Studieaktivitetsmodellen såvel tilrettelæggelse af uddannelser som de anvendte Undervisnings og faciliteringsformer?
Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og udbytte, herunder -Hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
I hvilken udstrækning påvirker implementeringen af modellen videndeling om pædagogik og didaktik på tværs af uddannelser og institutioner, således at der fremmes god praksis samt effektive koncepter for uddannelse og studenterdeltagelse
15. september 2016Slide 5
Metodisk tilgang
Som følgeforskning tilrettelægges undersøgelsen af modellens implementering, så der kan opnås forståelse af forholdet mellem det intenderende curriculum (professionsdidaktikken) og det realiserede curriculum (studerendes læringsudbytte) set fra forskellige perspektiver.
Der iværksættes et antal delprojekter, der hver for sig belyser den uddannelsespraksis, hvori studieaktivitetsmodellen udfoldes på tværs af uddannel-ser, institutioner og faglige kulturer. Der forventes således anvendt en vifte af forskningsmetodologie
15. september 2016Slide 6
Vores projekt
15. september 2016Slide 7
Vores uddannelsesperspektiv
• Udvidet professionsbegreb:
• Indgå og bidrage i skiftende sammenhænge
• Iagttage, skabe form, skabe mening mening – i samspil med andre
• Dobbelte kompetencer /T-kompetencer
15. september 2016Slide 8
Det dobbelte…
Professions – Bachelor
– Viden som:
– Legitimeringsgrundlag
– Handlingsressource
”Kompetenzdarstellungskompetenz”
15. september 2016Slide 9
Forskningsudfordringer
Videndagsorden i uddannelserne – Hvordan skal vi forstå viden i en professionssammenhæng – status på professionsforskning
Formelle epistemiske systemer - Institutionsakkreditering
Det formaliserede videnarbejdet i uddannelserne ift epistemiske kulturer og vores forskningsindsatser
Tranformation mellem uddannelse og praksis
Lukning af epistemiske kulturer - ”Machines of Knowledge Construction”
15. september 2016Slide 10
Position:
Udgangspunktet er, at professionsbegreb(erne) ikke skal forstås desitueret og abstrakt, men historisk, dynamisk og praksissitueret.
Epistemiske kulturer og
Epistemiske maskiner
15. september 2016Slide 11
Hvordan professioner foregår
• Det store norske projekt – epistemiske baner, epistemiske kulturer/regimer (Prolearn:Norge)
• Nationale læsninger
15. september 2016Slide 12
Professions - Bachelor
Undringsspørgsmål
Hvem får praksischock?
Hvem har svært ved det tværprofessionelle i praksis??
Indledende læsninger Epistemiske strategier
Profession ”Iramme-sætning”
Epistemiske forbindelser
”Loops”
Sygeplejersker Bred portfolio af strategier, procedurale og epistemiske
Stor mangfoldighed. Kombinationer af artefakter som lærebøger og fx medicinske opslagsbøger
Transformativ videnudvikling/strategier
Indikative/deduktive
Folkeskolelærere Generel irammesætning af bekymringer
Social og individuel refleksion
Restriktive strategier
Forskydninger
15. september 2016Slide 15
Jensen, K., Lahn, L.C. and Nerland, M., Eds. (2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers
Tematiseringer
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance
Pædagog ”Skal kunne tale med”
Lærebogstyranni
Skærmning af barnet
Konflikt: Socialpædagog vs børnehave pædagog
Barnet/Moder
Relations-orienteret(relation som mål
A-teoretisk/ideologisk
Svært med videnskoblinger
15. september 2016Slide 16
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præference
Sygeplejerske Handletvang
ForhandlePositionere
Patient/profession Ontologisk/Teoretisk normativ
15. september 2016Slide 17
Profession Epistemisk bane Kode Teoretisk præferance
Lærer ”Skal formidle”
Relation som betingelse for formidling/middel
Legitimere
Teknologideficit/teknologifix
Praksis chok
Elevgørelse(borgerliggørelse/Fader/stat
Teori formativ/
Dannelses-kanon
15. september 2016Slide 18
Kontekst
• At der er en generel videndagsorden som fx udtrykt i akkrediteringstiltag, hvor der lægges stigende vægt på formaliseringer og også operationaliseringer af videngrundlaget.
• At denne videndagsorden translateres og i et vist omfang transformeres til en pædagogisk praksis, hvorved der sker bevægelser i de epistemiske kulturer i uddannelserne.
15. september 2016Slide 19
• At disse kulturer er forskellige, og at de ”epistemiske” maskiner nok udfoldes generelt, men at de epistemiske kulturer, og dermed også de studerendes epistemiske baner er forskellige.
• At der i transformationen af studieaktivitetsmodellen til konkret didaktisk design og dermed irammesatte læringsaktiviteter udfoldes forskellige professionsdidaktiske praksisser og dermed forskellige epistemiske baner for de studerende, som igen indgår i deres kompetencer til og forståelser af professionsagtighed i professionsfelter i bevægelse.
15. september 2016Slide 20
Formål
At skabe didaktisk forståelses – og handlingsrum i forhold til studieaktivitetsmodellen gennem en analyse og begrebsliggørelse af forskellige epistemiske kulturer og baner i udvalgte professionsuddannelser. Formålet er videre i forlængelse heraf, at der skabes nye didaktiske designs, der kan øge professionsuddannelsernes mulighed for at øge de studerende kompetencer i forhold til professionalisering af deres videnarbejde, herunder ikke mindst hvordan tværprofessionelle tiltag kan nytænkes og videreudvikles.
15. september 2016Slide 21
Organisering
• Formulering af forskningsfelter• Formulering af forskningsspørgsmål• Fastlæggelse af leverancer• Organisering af deltagere – ”trioer”• Kadancer
15. september 2016Slide 23
• Overordnet forskningsspørgsmål: Hvilken betydning har modellens implementering for studerendes studieintensitet, læringsaktiviteter, og -udbytte, herunder hvorvidt forskelle i deltagerforudsætninger og læringsstrategier forstærkes eller udjævnes?
15. september 2016Slide 24
Det vil ske med en særlig professionssociologisk – og professionsdidaktisk optik, der sætter fokus på, hvordan læring forstået som videntilegnelse, videndeling og videnudvikling finder sted. ”Finder sted” skal forstås bogstaveligt, idet det her er antagelsen, at der er en sammenhæng mellem de spatiale formationer, modellen angiver og de læringsstrategier og dermed epistemiske baner, der udfoldes.
15. september 2016Slide 25
Metoder - Teori
Fokus på det epistemiske – altså i forhold til en videndagsorden, at professionerne er pålagt at arbejde videnbaseret – jvf fx evidens, synlig læring mv.
Skal formodentlig forstås i forhold til både en videndagsorden og en velfærdsstat, der bliver performancebaseret
Professionernes placering:
- Deklassering og de-kvalificering (Hugo Bravermann)-Nye kompetencer – -Estimificering er en ”counterforce” til managerialisme
15. september 2016Slide 26
Jvf teksten
Udviklingen af vidensamfundet betyder: “more than the•presence of more experts, more technological gadgets, more specialist rather than participant interpretations. It involves the presence of knowledge processes themselves (…), it involves the presence of epistemic practice”((Knorr Cetina 2001, p. 177).)
15. september 2016Slide 27
- Så hvordan foregår viden? I professionerne i professionsuddannelserne?
• Distinkte epistemiske kulturer og maskiner• Materialiteten – grader af åbenhed• Grænseobjekter
15. september 2016Slide 28
”Local universality”
• “local universality” er en lokal forståelse og gensidig accept, der elaborerer den situerede og diskurtive forståelse af normative modeller og procedurer – Local Universality “is not a transcendent, a priori quality of a body of knowledge or a set of procedures. Rather, it is an acquired quality; it is the effect produced through binding heterogeneous elements together into a tightly coupled, widely extended network” (Berg and Timmermans, 1998, p. 31).
15. september 2016Slide 29
Knowledge is a dynamic resource evolving in contextual interplay, and not a thingor commodity (Cook and Seeley-Brown, 1999).
“Codified/reified knowledge”
“Personal Knowledge” hverdags “know how”,
“Cultural knowledge” – videnskabelse som en socialproces mellem praktikere – producerer lokal universalitet
15. september 2016Slide 30
Reifikationer – eller stabiliserende viden
• “stabilization knowledge”, “constructed to freeze and simplify a constantly shifting or otherwise bewildering reality” as well as “possibility knowledge”, “which destabilizes knowledge, and contributes to movement and opens up for possibilities” (Engestro¨m, 2007, p. 271). of “multi-voicedness” (Engestro¨m, 2001)
15. september 2016Slide 31
Koblinger mellem
• Forskellige epistemiske kulturer
• Uddannelse – Praksis
• Forskellige epistemiske praksisfællesskaber
15. september 2016Slide 32
Eksplicit viden (kvalifikationer)
Processuel viden (kompetencer)
Emergerende viden(innovation)
Professionelt videngrundlag Vide hvad Viden og refleksion-i-handling
Oscillerende reflek-sion-i-handling
Professionel teknologi Vide hvordan Strategi-i-handling Imagination-i-handling
Professionel legitimitet Gøre tingene rigtigt
Gøre det rigtige Kontekstuelle formationer-i-handling
Professionel identitet Vide hvem Etos Inspiration – tillid til perifere erfaringer
Styring Udefra & kultur Indefra & mål Sam-styring – og forhandlede styringsrum
Professionelt rum Vide hvor(organisation)
COP’s COI’s Konstellationer af praksis-fællesskaber
15. september 2016Slide 33
Gleerup, Scharmer, Fischer og Helms
Selv vil jeg have fokus på:
• Epistemiske grænseobjekter – der kan karakteriseres ved:
• Boundary objects are “flexible epistemic artefacts” that are capable of adapting to the local needs and constraints of several parties employing them, yet robust enough to maintain a common identity across sites..
15. september 2016Slide 34
2. Fokusfelter pt
• Kliniske standarder
• Portfolio
15. september 2016Slide 35
Lahn, L.C. (2012). The use of knowledge sources amongst novice accountants, engineers, nurses and teachers: An exploratory Study. I Jensen, K.,Lahn, L..c., Nerland, M.(2012). Professional Learning in the Knowledge Society. Rotterdam: Sense Publishers.
Olesen, S.G. (2005). Rekruttering og reproduktion. Om italesættelser og praktikker i pædagoguddannelsen. Viborg: Forlaget PUC. Pfadenhauer. M.(2203). Professionalität. Eine wissenssoziologische Rekonstruk-tion institutionalisierter Kompetenzdar-stellungskompetenz. Opladen: Leske &Budrich.
15. september 2016Slide 36
Parsons, T. (1968).Professions i: International Encyclopedia of Social Sciences, Vol 12. 1968, New York, s. 536-547. Yin, R. K. (1994). Case study research: design and methods. Thousands Oaks. International Educational and Professional Publisher.
15. september 2016Slide 37