Indhold: Solen og Dyrekredsen. De 8 planeter – kort fortalt. De indre planeter. Merkur. Venus. Jorden. Mars Asteroidebælter. De ydre planeter. Jupiter. Saturn. Uranus. Neptun. Dværgplaneter. Kometer. Sorte huller.

Et projekt lavet af 6.a og 6.b 2012. Christian Carl Gartmann, David von Dufving, Johan Hauser Jacobsen, Johan Wilhelm Bartling Johannes Kjærgaard , Jonas Demi Al-Chaer Demidoff Kevin Bernstorff Nielsen, Ruben Henze Bojesen Annika Irene Hoydal, Ayla Müller Jørgensen Christine Elisabeth Faber, Jacob Dinh Juulsgaard Breum Jan Phillip Parlesak , Lea Katharina Christensen Linus Koefoed Weiß, Luka Dardic´- Jahn Sergio Carlos Quiñones-Maletti og Simon Emil Bonato

Solpletter er områder på solens overflade hvor magnetfeltet er 5000 gange kraftigere end Jordens. De kan være på størrelse med Jorden, men varierer fra 4 000 til 50.000 km i diameter. De er aktive i en periode på ca. 22 år. Det kraftige magnetfelt, som solpletterne danner, kan være til stor fare her på Jorden, og der er set eksempler på, hvordan især kommunikation og elektricitet kan blive påvirket.

Solvinde er en vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen. På Jorden forekommer de som polarlys (nordlys), som oftest vil være tydeligst ved polerne.

Er 109 gange større end Jorden eller mere præcist: 1.392.000.000 km i diameter.

Solen består af store mængder hydrogen H2 (brint/Wasserstof), som inde i dens kerne

fusionerer og bliver til helium He. Den har eksisteret i 5 mia. år og vil eksistere i 5 mia. år mere, og vil ende sine

dage som en hvid dværg (en størrelse mindre end Jorden og ikke særlig varm).

Solen (Helios på græsk) er ”kernen eller centrum” af vores solsystem. Af alt det der svæver rundt om

Solen (planeter, asteroider, kometer mm.) udgør Solen 99.8% af solsystemets samlede masse.

Det meste af livet på Jorden afhænger i høj grad af energien og lyset fra solen, via fotosyntese.

Solen er en helt almindelig stjerne, og der findes milliarder som den i Universet. Alligevel er den noget helt særligt for os, for uden Solen ville livet ikke kunne eksistere på Jorden. Solen driver desuden årstider, havstrømme, vejret og klimaet her på Jorden. Temperaturerne i Solens kerne når op på 15,5 millioner oCelsius, og selvom dens overflade ”kun” er omkring 5500 oCelsius, er det alligevel så varm, at alt stof fordamper og bliver til gas. Heldigvis for os, befinder vi os 150 millioner km fra Solen eller 1 Astronomisk Enhed [AE], og i denne afstand nyder vi godt af dens lys og varme.

C6H12O6 + O2 H2O + CO2 + Energi

Set fra Jorden ser Solen ud til, i årets løb, at bevæge sig langs en linje på stjernehimlen. Denne linje kaldes ekliptika. Bæltet på 20° omkring ekliptika er Dyrekredsen, opdelt i felter, som er de 12 stjernetegn. Hvert stjernetegn har navn efter et stjernebillede nær ekliptika. Stjernebilleder og stjernetegn passer ikke længere sammen, som de gjorde det for ca. 2000 år siden, da dyrekredstegnene fik deres navne.

Er de fire første planeter. De kaldes også for ”De faste planeter”.

Er de fire yderste planeter, som kommer efter det såkaldte ”Asteroide bælte”, og de kaldes også for ”Gasplaneterne” eller ”Kæmpeplaneterne”.

Merkur

Venus Jorden

Mars

Fordi planeten bevæg-er sig så hurtigt i sin bane om Solen, har den fået navnet Merkur, som var de romerske guders bud-bringer.

Venus er opkaldt efter den romerske gudinde Venus, som er kærlighedens og skønhedens gudinde. Den har højst sand-synligt fået sit navn, fordi den er det 3. stærkeste lys objekt på himmelen, og den kaldes da også for morgen- og aften-stjernen.

Vi kalder den Jorden, men romerne kaldte den Tellus, efter gudinden for jord.

Mars er opkaldt efter den romerske krigs-gud Mars

Merkur •Merkur er den mindste planet i vores solsystem og er den planet, der ligger tættest på vores sol. •Selvom den er tættest på vores sol, er den kun den næst varmeste planet af de indre og ydre planeter. •Da Merkur altid holder sig ret tæt ved Solen, kan den kun iagttages kort før solopgang eller kort efter solnedgang •Den kan komme helt op på 450 ºC om dagen og ned til -170 ºC om natten. •Den har en radius på 0,383 i forhold til jorden. •Merkurs gennemsnitlige afstand til Solen er 58 millioner kilometer. •Merkur er en ”rynket” planet, pågrund af alle de bjergkæder der er på den, hvilket minder om månens overflade. Merkur er også delvist dækket af is. •Merkur har ingen måner. Et specielt kendetegn er at det selvfølgelig er den mindte planet i vores Solsystem. • Det tager Merkur 87 jorddøgn og 23 timer for at dreje rundt om solen. •Et døgn på Merkur er 175 jorddøgn og 22 timer.

Der er kun 2 rumsonder der har besøgt Merkur: Messenger og Mariner 10.

Venus

• Venus har en radius på 6.052 km. • Venus har i forhold til Merkur en meget større afstand til solen nemlig minimum 107 476 002 km. • Venus har et tæt lag af skyer, der er lavet af svovldioxid og svovlsyre. Venus overflade er meget tør og varm. Fordi den er så varm er der intet vand, fordi dens varme vil få det til at fordampe. På Venus er der bjerge og dale. 65% af overfladen er dækket af jævne sletter. Det tager 116 jorddøgn 18 timer at dreje rundt om sig selv. Et år på Venus er 224 jorddøgn og 17 timer. Gennem et teleskop er Venus grå-blå, men man mener at venus er brunlig. Venus’s rotation om sig selv er modsat end de andre planeter i Solsystemet. Hvorfor ved man ikke helt, men en teori er, at den i Solsystemets tidlige alder, er kollideret med en anden og større planet.

Vejrudsigt på Venus: Over 450 graders varme og skyer af koncentreret svovlsyre, Luften er tyk af giftige dampe, og trykket fra atmosfæren er knusende høj. Sådan lyder vejrudsigten hver eneste dag på Venus.

Jorden

243 dage 243 dage

243 dage 243 dage 243 dage

243 dage

• Jorden har en omkreds 40.760 km ved Ækvator og er ca. 150 mio km fra solen. Denne afstand kaldes 1 astronomisk enhed [AE eller AU] • Omkring 71 % af overfladen er dækket af oceaner af saltvand, mens resten er kontinenter og øer. • Jorden har en fast indre kerne af jern og en flydende kerne som danner et magnet felt, som beskytter os mod Solens stråler. Jorden indeholder også ilt, silicium , magnesium, svovl, nikkel, calcium, aluminium og er små mængder af andre grundstoffer • jorden er den største af de indre planeter og er den mest veludviklet planet med liv i vores solsystem. • Jorden har én måne (naturlig satellit), nemlig Månen! • Det tager Jorden 23,56 timer at dreje rundt om sig selv. •Det tager Jorden 365 ¼ døgn at komme rundt om Solen.

Satellit billeder af Afrika. Taget oppe over det Indiske Ocean

Model billede af Jorden, med stjerner og galakser i baggrunden.

Mars

•Mars er ca. 206.644.545 km fra solen • Den er kendt som den røde planet pga. dens rødbrune overflade. • Den nordlige halvkugle af Mars er domineret af lave sletter der er blevet udjævnet af lavastrømme, men den sydlige halvkugler er derimod dækket af dybe krater fra meteornedslag. Det højeste bjerg i vores solsystem er på Mars. Det hedder Olympus og er mere end 24 kilometer højt. • Mars er en stenplanet og dens atmosfære består mest af kuldioxid, men også nitrogen, argon, ilt og kulmonooxid •Det tager den 24 timer og 40 minutter at dreje rundt om sig selv. Det tager den 1 jord - år og 322 dage at komme rundt om solen. •Mars har 2 måner, Phobos og Deimos.

Mars er den klode i solsystemet, hvor vi søger mest intenst efter liv. Endnu har eftersøgningen ikke båret frugt, men vi leder videre med stadig bedre metoder. Det gælder om at samle så meget viden som muligt, for at finde ud af, om vores røde nabo er beboet.. Mars er den planet i solsystemet, hvis overflade minder mest om Jordens.

Mars har også solsystemets dybeste bjergkløft, Valles Marineris, som er 4000 km lang og 7 km dyb.

Er resterne fra dengang, hvor der var en masse planeter, der stødte ind i hinanden. Mindre stykker blev efterladt og kunne ikke samle sig til større himmellegemer, og disse rester kaldes for asteroidebælter. De kredser rundt om Solen ligesom planeterne i tætte bånd, og det første asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og det sidste hedder Kuiperbæltet, og begynder efter Neptun.

Der findes en såkaldt dværgplanet i Asteroidebæltet og dens navn er Ceres. Kuiperbæltet er solsystemets andet asteroidebælte. Det er større og består af flere frosne klumper end asteroidebæltet og her befinder Pluto og Eris, som er nogle af de navngivne dværgplaneter. Måske er verdenshavene lavet af det vand derudefra. Videnskaben er stadig i tvivl om, hvordan vand på Jorden er opstået eller kommet . Der er både asteroide-teorier og komet-teorier.

Jupiter er opkaldt efter den øverste romerske gud, af samme navn. Han var også den romerske himmel gud.

Saturn er opkaldt efter den romerske gud Saturn eller Saturnus, som er guden for korn og høst.

Uranus er opkaldt efter den græske guddom Uranus. Han var i den græske mytologi gud for himlen.

Neptuns navn kommer fra guden Neptunus, som var den romerske gud for kilder, floder, søer og have. Den samme gud i den græske mytologi hedder Poseidon. Neptuns astro-nomiske tegn ligner også Poseidons trefork.

Jupiter

Jupiter er den første af de ydre planeter, den er også den største. Den har en diameter ved ækvator på 142.984 km. Afstanden fra solen er 778,57 mio km. En dag varer 9 timer og 56 min på Jupiter. Et år varer dog 11 år og 315 jorddøgn.. Dens hovedbestandele af stoffer er brint og helium. Man kan kende Jupiter på, at den har en rød plet, som er en hvirvelstorm, på størrelse med Jorden. Den har 63 måner, men det anslås at der måske er op til 100 måner og en af dem er solsystemets største måne Ganymedes. Andre måner der bør nævnes er Europa, hvor man mener at der er vand til stede og muligvis liv. Månen Io, var den som hjalp den danske astronom Ole Rømer med at bestemme lysets hastighed. Disse beregninger lavede han i 1671 og han bestemte lysets hastighed med næsten 75 % sikkerhed, men vigtigst af alt: Han beviste at lys bevæger sig (lysets tøven).

Modelbillede, hvor man lader som om, at man ser Jupiter fra en af dens mange måner.

Gennemsnits temperaturen på Jupiter er -170 °C.

Saturn

Saturn er den 6. planet i solsystemet og også den flotteste, med sine 15 fantastiske ringe af is og sten som danner en tynd skive. Saturns diameter ved ækvator er hele 120.536 km. Saturns radius er ca. 9 gange så stor som Jordens. Den ligger ca.1,5 mia. km væk fra Solen. Dens hovedbestanddele af stoffer er brint og helium, ligesom hos Jupiter. Et døgn på saturn er 10 timer og 40 min, men et år er 29,46 jordår.. Saturn har 60 måner og en af dem, Titan, er solsystemets 2. største. ESA (det europæiske rum samarbejde), udforskede denne måne (rejsen begyndte i 1997, og

man var fremme i 2004), og man fandt ud af, at dens sammensætning af stoffer, mindede en del om Jordens, i Jordens tidlige barndom.

Polarlys på Saturn

Nærbillede af ringsystemet.

Uranus

Uranus er en gasplanet hvis overflade består af små krystaller af metan. Dens hovedbestanddele af stoffer er hydrogen, helium og metan. 27 måner kredser rundt om Uranus. Den er ca. 3 mia. km væk fra jorden.

Hvor de andre planeter har en akse på langs, så skiller Uranus sig ud, ved at dens akse ligger ned, og derfor er det altid den samme side som vender ind mod Solen, i dens kredsløb om Solen. Man kan sige, at den ligner en skydeskive!

Omløbstid ( ”1 Uranus år”): 84 år 26 dage Rotations tid (”1 Uranus døgn”): 17,24 timer

Neptun

Neptun er den 8. planet væk fra Solen. Neptun er en mellem stor planet med en diameter på 49.528km i diameter ved ækvator, så den er ca. 4 gange større end Jordens. Et døgn på Neptun varer cirka 16timer og 7min. Men et år varer 164,79 jordår, fordi dens bane om Solen er så lang, som den er. Den har 13 måner og har en flot skinnende blå og ikke fast overflade. Den bliver også kaldt: Den blå isgigant. Hovedbestanddelene i dens atmosfære er: Hydrogen, helium og metan.

På Neptun er de kraftigste vindstyrker i vores sol-system, og de kan komme op på 2500km/h.

Neptuns temperatur ved sky toppene er som regel tæt på − 210 °C, noget af det koldeste i solsystemet. Neptuns indre er derimod omkring 7000 °C.

Fortsætter vi vores rejse ud i Solsystemet, ligesom Voyager, kommer vi ud til Pluto og Kuiperbæltet hvor temperaturerne nærmer sig – 273 °C, (det absolutte nulpunkt), hvor alt celleliv ikke kan eksistere.

Dværgplaneter er små himmelobjekter der ikke har nok tiltrækningskræft til at trække fx støv og andre småpartikler til sig. Derfor forbliver de små. De kan dog have en måne eller to. En af dværgplaneterne, Ceres, ligger i Asteroidebæltet, mens de resterende ligger længere ude i Kuiperbæltet. Her ligger en kendt dværgplanet, Pluto, som indtil 2006 blev klassificeret som en ”rigtig” planet.

Hvad er en komet?

• En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet og har en helt anden bane rundt om Solen. For det meste er de MEGET LANGT VÆK fra Solen og kun en gang i mellem er de tæt på Solen.

• Indtil 2005 troede man at kometer kun bestod af is. Derfor blev de kaldt: ”Beskidte Snebolde”

• Kometer består af store mængder CO2, CH4 og andre frosne gasser blandet sammen de store mængder støv og større partikler.

Oprindelse

• Langt de fleste kometer menes at stamme fra Oortskyen, som er en ”sky” med milliarder af islegemer, der begynder at komme efter Pluto og slutter ca. halvvejs til solsystemets nærmeste stjerner: Alpha Centauri. ( 4,34 lysår (41.059.570.251.000.700 km.) borte ).

• Af ukendte årsager sker det, at banen af en af disse legemer blive forstyrret med det resultat, at det bevæger sig ind mod det indre solsystem og bliver til en synlig komet.

• Enkelte kort-periodiske kometer formodes at stamme fra Kuiper-bæltet som begynder omkring Pluto.

• Tunguska-eksplosionen er et kendt og dramatisk nedslag d. 30. juni 1908 om morgenen ved 7-tiden ved Tunguska i Sibirien.

• Braget kunne høres 1.000 km væk. Man mener, det må have været en asteroide eller komet. Der blev meldt om stor lysstyrke om natten og næste aften, selv i Danmark. Men man er stadig ikke helt sikker på, hvad det var.

• Desværre blev det ikke undersøgt før mange år senere på grund af det ligger så øde og der bor få mennesker.

• Man har desvære ikke kunnet finde krateret eller resterne af det. Man tror, at det måske er eksploderet til støv i 8 km's højde, men det er meget mærkeligt, at man intet som helst har fundet. Det skønnes at eksplosionen må have haft en størrelse på 60 atombomber af Hiroshima størelse (det var verdens første atombombe som blev brugt i krig).

• Fra fotos taget flere år efter ses væltede skove i stort omfang, et område på størrelse med Sjælland. Det havde været en katastrofe, hvis himmellegemet havde ramt et tæt beboet område. Hvis den var kommet ca. 6 timer senere, kunne Oslo, Stockholm eller Helsinki være blevet ramt.

• Forskeren Giuseppe Longo mener at krateret er den 50 meter dybe Cheko-sø og at meteoritten

Shoe-Maker

• Kometen Shoemaker-Levy 9 var en komet, der i juli 1994 blev observeret fra Jorden, hvor den stødte ind i Jupiter.

• Sammenstødet gav nye oplysninger om Jupiter. • Astronomer fandt ud af hvor vigtig Jupiter er, fordi at den tiltrækker

himmel-legemer som måske kunne kollidere med Jorden i stedet for. • På grund af Jupiters store størrelse og den store tyngdekraft, bliver

kometer slået i mindre stykker, før de rammer Jupiter. • Størrelsen af hullet som kom i Jupiter er på størrelse som Jorden

• Kometen blev opdaget af astronomerne Shoemaker og Levy deraf navnet

Shoemaker-Levy 9. • Måske er der en gang kommet vand på jorden på grund af Jupiter fordi at

den skubbede nogle kometer ud af kredsløb.

Et sort hul er en masse så tæt, at at den vil få en så stor

tyngdekraft (gravitation), at den vil tiltrække selv lyset

til sig.

Sorte huller opdeles i to kategorier/grupper:

1. Sorte huller som har samme masse som en stjerne

2. Sorte huller som har masse som milliarder af stjerner, massive sorte huller (MBH)

De massive sorte huller findes i gamle galakser

hvor alle de sorte huller til sidst er blevet til ét

stort og massivt sort hul.

Her ser man et billede af, hvordan et sort hul trækker en stjerne til sig..

Svaret er: ja. I 2008 blev det bevist at der er et

sort hul i centrum af vores galakse, Mælkevejen.

Ifølge beregninger har det sorte hul ca. en

masse 4 millioner gange så stor som vores Sol.