November 2012

DYNE-LARSEN:

DET ER NU DU SKAL INVESTERE

Læs side 10-13

Køb et klistermærke og lån mesters bil6 Røgen stiger op fra Svendborg14

2

ERHVERV-DANMARKErhvervsmagasinetErhverv-Danmark udgives afSyddanske Medier K/S,Banegårdspladsen,6700 Esbjerg.Telefon 79 12 45 00,tema@erhverv-danmark.dkwww.erhverv-danmark.dk

Oplag: 84.000Distribueres til alle danskevirksomheder af Post Danmark

LAYOUT: www.e-20.dk, Esbjerg

SATS: KIVA Grafisk, Esbjerg

TRYK: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors

REDAKTION:Ansvarhavende chefredaktør:Peter OrryRedaktør: Per Guldberg Klausen,pgk@erhverv-danmark.dk

SALG:Mogens Jensen,moj@erhverv-danmark.dkHenrik Juul Kristensen,hjk@erhverv-danmark.dk

Erhverv-DanmarkUdgivelsesdatoer 2013:29. og 30. januar 28. og 29. maj 24. og 25. september 26. og 27. november

LEJ MESTERS BIL - SIDE 6-7

MØD KØBM

AND LARSEN – SIDE 10-13

RØG I SVENDBORG – SIDE 14-16

TROEN PÅ SUCCES – SIDE 18-19

HAN GØR FIRMATELEFONEN LET – SIDE 8

GOLF PÅ DISCOUNT – SIDE 20

All sport inclusive!

Club La Santa er en tumleplads for sportsglade men-nesker

og et samlingspunkt for familier, grupper, venner, topatleter,

amatører og alle, der nyder den fantastiske stemning og de

oplevelser, der udspringer af sport og fysisk aktivitet.

Du skal ikke være verdensmester eller god til sport, for at

nyde ferien på Club La Santa. Kan du li´ udfordringer,

afslapning, nye og mange muligheder og fantastiske oplevel-

ser med venner og familie, så er Club La Santa for dig. Vi har

mere end 30 sportsfaciliteter til fri afbenyttelse og det er dig

der bestemmer hvornår, hvor meget og hvordan du benytter

dig af de mange muligheder. Uanset alder og niveau er der

noget for dig – prøv det du aldrig nåede, hop ud i det du altid

drømte om at prøve og nyd det du allerede kan.

Club La Santa er et paradis for alle legebørn. Vi har egen bør-

neklub for de mindste, ”Playtime”, med mange sjove aktiviteter,

altid legesyge guider, og børn der er klar til at lege. Tag med på

en skattejagt, tab pusten i hoppeborgen, vær med til stranddag

og se børnene deltage i de olympiske lege.

Vi ses på verdens største legeplads…

Vi har tumlepladsen for dig, der vil det hele; sport, sol, samvær, afslapning & oplevelser!

Ferie med sport - sport med ferie!

Club La Santa · Billund Lufthavn · Passagerterminalen 10 · 7190 Billund · Tlf. 76 500 400 · www.clublasanta.dk

itidspool - Børnepool - Golf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dole - Windsurfing - Kajak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball -tness Bike - Five a side - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Roquash - NRG Step - Stretch & Relax - Aerobic - Pilates - Latin Aerobic - Fitball - AB Attack - Deep Water Aqua - Yoga - Step - Body Les Mills Bodycombat - Taiji Qigong - NRG Aerobic - Dans - Circuit - Børneklub - Kinesis - Rygskole - Bolas - Easy Line - Fritidspool - BørnGolf - Tennis - Atletik - Vægtløftning - Racercykler - Boksning - Mountainbike - Citybike - Minigolf - Højdespring - Dykkerskole - Windsurfingjak - Stangspring - Beachvolley - Løbebane - Wellnesscenter - Kuglestød - Fitnesscenter - Spinning - Basketball - Activio Fitness Bikeside - Fodboldstadion - Badminton - Håndbold - Bordtennis - Volleyball - Løb - Triathlon - Duathlon - Aquatlon - Concept Rowing - Squash - NRG

Læs meget

mere om de mange

muligheder og

gode tilbud på

www.clublasanta.dk

4

Du sidder lige nu med premierenummeret på erhvervs-magasinet Erhverv-Danmark. Et magasin, der målrettet fo-kuserer på erhvervslivet, succes, karriere, markedsføring,produktion og salg. Magasinet, der beskriver succeser, gi-ver engagerede og iderige erhvervsfolk mulighed for atøse af deres viden – og ikke mindst sætter de senestestrømninger og tendenser i erhvervslivet under lup.

Det er ikke nogen tilfældighed, at en af landets mestsuccesfulde erhvervsfolk, Lars Larsen, pryder forsiden. Er-hvervsmanden – eller købmanden, som han yder at kaldesig selv - har skabt en koncern, der hidtil kun har vistvækst. Butik nummer 2000 blev åbnet for et par månedersiden, og Larsen har masser af vækstambitioner og nyeideer i behold i Jysk.

Og lige præcis den gejst, entusiasme og vindermentali-tet er dét, Erhverv-Danmark vil forsøge at afspejle. Vidækker, som navnet siger, hele Danmark, og vi vil gørevores til at inspirere dig og dine kolleger til nye markeder,vækstformer og produkter.

Med Erhverv-Danmark er du sikker på relevant og kvali-ficeret information, du kan bruge i din egen virksomhedsammen med dine ansatte. Vores artikler tager nemlig ud-gangspunkt i alle de spændende virksomheder, Danmarkskal leve af.

Vi tager ud og besøger virksomheder, der har gjort tin-gene anderledes. Virksomheder, der tør tage springet – ogsom du kan lade dig inspirere af.

Så læn dig tilbage og gå på oplevelse i magasinet. Vihåber, det falder i din smag.

Vi ses igen den 29. januar 2013.

Peter OrryAnsvarhavende chefredaktør

KÆRE LÆSER

Fleksibel Bemanding til alle faggrupperLad Bemandingskontoret Danske tage toppen af opga-verne, kombinere den faste medarbejderstab med vikarerfra Danske, vi sørger for alt, så du kan koncentrere dig omdin virksomheds arbejdsopgaver.Mange kan passe jobbet, den rette passer til jobbet DAN-SKE er et fleksibelt og personligt bemandingskontor, der erspecialiseret i at koble virksomheder med den rette medar-bejder - enten som vikar eller i en fast stilling.

Det ligger os meget på sinde at finde den person, der ikkebare kan passe jobbet, men som passer TIL jobbet og pas-ser IND I virksomheden. Vi gør os umage for at kigge indbag jobbeskrivelsen og CV'et og se virksomhedens kulturog ansøgerens personlighed. For når de to ting passer sam-men, kan vi skabe en jobsucces.

Søger du medarbejder?Vi er hurtige, men ikke for hurtige DANSKE kan finde den rette medarbejder til dig, hvad enten du søger en fast medarbejder, en løs vikar til at dække et kortvarigtbehov eller du vil bruge et længere vikariat til at se en potentiel medarbejder an. Vi arbejder hurtigt, fordi der ofte er et akut behov, der skaldækkes. Men vi tror på, at vi ikke blot skal finde den mestkvalificerede til jobbet, men derimod den person, som pas-ser bedst ind i virksomheden og personalegruppen og derfor kan bidrage med mest. Derfor vil vi gerne kende det præcise behov og have en god fornemmelse af virksomhedens kultur, inden vi går i gang.

Vores medarbejdereVi kan ikke prale af et kæmpe kartotek fyldt med cv'er. Til gengæld kan vi prale med, at vores kartotek er fyldt med engagerede mennesker, som vi kender godt.

Medarbejderen er vores vigtigste aktiv, og derfor står vi inde for de mennesker, vi sender ud. Hver enkel person er igennem et ansættelsesforløb her hos os, hvor vi blandt andet taler med tidligere arbejdsgivere og får et præcist billede af både kvalifikationer og personlighed.

Det er billigere end du trorAt bruge vikarer til at dække midlertidige behov eller til at finde nye ansatte sparer din virksomhed for meget. Du skal ikke bruge ressourcer på annoncering eller gennemgang af en stak mere eller mindre relevante ansøgninger. Du har kun medarbejderen, når du har behov,og da der afregnes pr. time betaler du kun for effektiv arbejdstid. Alle sociale ydelser er med i prisen, og duslipper for at køre løn.

Vi har særlig erfaring med:• Bygge og anlæg• Produktion• Industriel produktion• Lager/metal og auto• Salg og marketing• Køkken og kantine• Rengøring• Transport

Vi har pt. medarbejdere sendt ud til:• Skandinavien• Nordeuropa• Asien

Try & Hire - tryghed ved ansættelseStart med at leje og ansæt vederlagsfrit efter 2 måneder!Så enkelt er Try & Hire konceptet, hvor både din virksomhedog medarbejderne har mulighed for at kigge hinanden aninden en evt. fastansættelse.

Kløvermarken 120, Billundt: +45 76500900

m: billund@danske.asw: www.danske.as

6

ningsen, skal vi ikke længere end påden anden side af nytår, før alt erklart.

- Lovforslaget blev fremsat den 1.november 2012 og forventes vedta-get inden jul, så ordningen er klar påden anden side af nytår. Men merepræcist kommer jeg det ikke, sigerhun.

Effektiv personaleplejeKaj Glochau spår ordningen storsucces og mener, at virksomheder vilkunne bruge den som personaleple-je. Særligt håndværkervirksomhe-der, der råder over mindre varebiler,vil kunne tilbyde deres ansatte at lå-ne en bil weekenden over til at klareen flytning eller andre praktiske ting.

- Det kommer til at koste 225 kro-ner i døgnet, og det er noget billigereend at skulle leje en bil ude i byen.Hvis den ansatte så heller ikke skaltanke bilen efter brug, fordi virksom-heden har fradragsret for udgiften ogogså får momsen retur, så er det ef-fektiv personalepleje, og det er så-dan, jeg tror, det vil blive brugt, sigerKaj Glochau.

Han tror også på, at den nye ord-

Efter fire års sagsbehandling i EU serdet nu ud til, at de danske beskat-ningsregler på gulpladebiler på mak-simalt tre tons bliver lidt mere flek-sible. Faktisk så fleksible at det frem-over vil være muligt at "leje" sin egeneller chefens firmabil helt ned pådagsbasis.

I praksis betyder det, at virksom-hedsejere og ansatte kan klikke sigind på SKAT’s hjemmeside, købe etdagsbevis og med kvitteringen i hån-den køre privat i firmabilen i et døgnuden at blive beskattet af det, oguden virksomheden skal betalemomsen på bilen.

- Som reglerne er i dag er det enteneller. Enten råder du over en gulpla-debil til privat benyttelse, eller ogsågør du ikke. Og så er det i øvrigt lige-gyldigt, hvor meget du bruger bilen,

for du bliver som privatperson be-skattet af samme beløb, og virksom-heden skal betale hele momsen, for-klarer statsautoriseret revisor og part-ner i revisionsfirmaet KPMG, KajGlochau.

Efter nytårOrdningen blev egentlig vedtagetved lov af Folketinget tilbage i 2008,men den krævede en EU godkendel-se, og det har taget fire år. Godken-delsen kom i juli, og nu skal lovfor-slaget af tekniske årsager igennemendnu en behandling i Folketinget.

Hverken politikerne eller Skatte-ministeriet tør sætte en dato på, hvor-når ordningen er en realitet, men denrent tekniske løsning er allerede vedat blive lavet, og ifølge kontorchef iSkatteministeriet, Lene Skov Hen-

ning vil betyde færre sager om privatbenyttelse af firmabilen med en or-dentlig regning til følge, fordi det bli-ver så simpelt og så billigt, at kun defærreste vil lade være med at gørebrug af muligheden.

- Der er to grupper, der uberettigethar kørt privat i firmabilen. Medar-bejderen, der i ny og næ har lånt bi-len med hjem og virksomhedseje-ren, der har købt en stor firhjulstræk-ker på gule plader og brugt den pri-vat. Det er den første gruppe, somman formentlig ikke længere vil semange sager på fremover, siger KajGlochau.

LEJ FIRMABILENOG BRUG DENHELT PRIVAT

Hvis alt går vel, bliver det fra årsskiftet legalt at køre privat isin firmabil. Med 225 kroner i hånden kan man købe sig til etdagsbevis hos SKAT og køre privat på gule plader uden dår-lig samvittighed og risikoen for at blive taget i en razzia.

Loft på dagsbeviserPolitikerne har sat et loft på an-tallet af dagsbeviser, så manmaksimalt kan købe 20 dagsbe-viser per bil hvert år. Loftet skalforhindre, at virksomhedsejerenlovligt og til en langt lavere priskan benytte firmabilen som pri-vatbil året rundt.

Det kommer til at koste i omegnen af 235 kroner idøgnet, og det er noget billigere end at skulle lejeen bil ude i byen. Kaj Glochau, KPMG

AF: Mette Hvistendahl Munch

Kaj Glochau tror, at den nye ord-ning vil betyde færre sager omprivat benyttelse af firmabilenmed en ordentlig regning til føl-ge, fordi det bliver så simpelt også billigt, at kun de færreste villade være med at gøre brug afmuligheden.

7

Kjehr VVS i syv år og har ofte haftbrug for en varebil til at fragte bygge-materialer eller hente sager til hjem-met .

- Det er irriterende at have en storvarebil stående ude foran og allige-vel være nødt til at leje en trailer for athente en sofa eller en ny vaskemaski-ne, siger han.

Cirka en gang om måneden harhan brug for at transportere ting, derikke kan være i den private bil, såhan forudser, at han mindst vil brugemuligheden en 10-12 gange årligt.

- Men 225 kroner er alligevel såmange penge, at man lige overvejerdet en ekstra gang, hvis man bareskal ud på en lille tur. Men det åbnermulighed for at gøre ting, man ikkeellers ville, siger Theis Hansen.

Mistænkelig efter 16Tommy Kjehr hæfter sig ved, at ord-ningen efter alt at dømme også vilfjerne mistænkeliggørelsen, hvergang en firmabil bliver set på vejene

Det har hidtil været 500 kronerplus moms og med administration iform af kontraktskrivning, fakture-ring, opkrævning og bogholderi tilfølge, så han ser frem til, at der fra års-skiftet bliver en lettere løsning.

For efter alt at dømme vil lovforsla-get, der åbner mulighed for, at med-arbejdere kan låne en firmabil medhjem op til 20 gange årligt per bil,blive vedtaget og effektueret efternytår.

- Hvis der bliver tale om en simpelløsning, der hverken er dyr eller be-sværlig, så er jeg sikker på, de flesteaf mine medarbejdere vil gøre brugaf det, siger Tommy Kjehr.

Alligevel en slags pengeDet vil VVS-montør Theis Hansen ihvert fald. Han har været hos Tommy

På parkeringspladsen foran VVS-virksomheden Tommy Kjehr VVS iKastrup står 10 firmabiler. Et par styk-ker af dem er specialvogne, mens resten er varebiler på gule pladermed god plads til møbler fra IKEA,haveaffald til genbrugspladsen ellermaterialer fra byggemarkedet. Mensom hos alle andre danske virksom-heder har de 11 medarbejdere og in-dehaver Tommy Kjehr måttet selangt efter dem og i stedet ty til ud-lejningsbiler, hvis der skulle ordnesprivate gøremål.

- Vi har ind imellem lejet bilerneud på kontrakt til medarbejdernemen for at overholde reglerne, har viværet nødt til at tage en leje, der mat-cher, hvad man ville finde det til hoset udlejningsselskab, forklarer Tom-my Kjehr.

efter klokken 16. Det er sket mereend en gang, at han er blevet ringetop og spurgt, hvorfor en af hans bilerer blevet set uden for almindelig ar-bejdstid.

- Især i øjeblikket er der meget fo-kus på sort arbejde, og der bliver hur-tigt peget fingre, selv om der ikke ernogen grund til det, sige TommyKjehr.

Han overvejer endnu, om ordnin-gen skal være et frynsegode for hansmedarbejdere, så virksomheden be-taler lejen på de 225 kroner og even-tuelt også brændstof.

- Det kommer til at afhænge af ud-formningen af ordningen, og hvornemt det bliver for os at administrere.Jeg er meget spændt på at se resulta-tet, for der er ingen tvivl om, at reg-lerne har været for ufleksible, og deter en mulighed, vi har manglet, sigerTommy Kjehr.

MESTER: DET SKAL VÆRE ENKELTHos Tommy Kjehr VVS ser både mester og ansatte frem tilat kunne låne en bil med hjemuden risiko for, at begge parterender med en regning.

- Vi har indimellem lejet bilerneud på kontrakt til medarbej-derne, men for at overholdereglerne har vi har været nødttil at tage en leje, der matcher,hvad man ville finde det til hoset udlejningsselskab, forklarerTommy Kjehr.

AF: Mette Hvistendahl Munch

Hvis der bliver tale om en simpel løsning, der hverken er dyr eller besværlig, så er jeg sikker på, de fleste af mine medarbejdere vil gøre brug af det. Tommy Kjehr

8

I 2009 sad to kammerater i en kælderi Århus og byggede hjemmesider formindre virksomheder. En forretningder efter kort tid gik så godt, at de be-gyndte at kigge sig om efter et omstil-lingsanlæg. Helt simple funktionersom at viderestille alle opkald udenfor normal arbejdstid og under mø-der var alt, de havde brug for. Efter etkig hos teleselskaberne blev de tounge mænd dog klar over, at udbud-det var både for dyrt og for avancereti forhold til, hvad de havde brug for ideres lille virksomhed.

- Hvis vi skulle købe os til et om-stillingsanlæg, skulle vi have en kon-sulent ud, som skulle montere enkasse på væggen. Og hvis den plud-selig gik i stykker, så skulle vi igenhave en konsulent ud og kigge pådet. Det var meget gammeldags. Istedet begyndte vi selv at kode et in-ternetbaseret system og et par måne-der efter, var det klart, fortæller stifterNiklas Stephenson.

Han sidder på Firmafons kontor,der er rykket op fra kælderens dyb iÅrhus til store lyse lokaler med mø-deværelser, frokostrum og flere åbnekontorlandskaber i KøbenhavnsNordvestkvarter. De seneste tre år ervirksomheden, der startede som en

sidegeschæft, blevet arbejdspladsfor 16 ansatte.

Kapital i ryggenI det første års tid gjorde Firmafon sletikke reklame for sig selv. Kunderne

var venner, bekendte og forretnings-forbindelser, og når nye kom til, vardet på grund af anbefalinger. Efter ethalvt års tid besluttede den dengangkun 22-årige Niklas Stephenson dog,at virksomheden skulle slå pjalternesammen med den erfarne forret-ningsmand Peter Engelbrecht for atskaffe kapital og lægge en egentligsalgsstrategi. Der var tilsyneladendeet hul i markedet for de virksomhe-der, der var for små til at købe et heltomstillingsanlæg, men for store til atundvære.

- At kunne stille telefoner om varingen nyhed. Det har man kunnet si-

den 1950’erne, men det nye var, atman kunne sætte det op alene og selvadministrere systemet. Man skulleikke først have fat i en account mana-ger og have installeret en kasse. Detvar bare at gå ind på hjemmesiden ogtrykke på ’Køb’, siger Niklas Ste-phenson.

Sammen med Peter Engelbrechtlykkedes det ham at lukke en mil-lionaftale med iværksætterfondenSeed Capital omkring nytår 2010.Fra at sidde få mænd med fingrene idet hele, blev der ansat it-udviklere,kundesupportere og sælgere, så Pe-ter Engelbrecht og Niklas Stephen-son fik frigivet tid til at fokusere påforretningsplanerne.

Næste stop EuropaAt sælge og konstant have mål og re-sultater for øje har betydet en enormvækst. I dag har Firmafon omkring1300 kunder, og der kommer nye tilhver dag. Målgruppen er udelukken-de de små- og mellemstore virksom-heder.

Niklas Stephenson og Peter Engel-brecht tager stadig kundeserviceop-kald og ordner praktiske ting på kon-toret, men deres tanker kredser omen mulig ekspansion til udlandet.Indtil videre står Europa først for, ogde er begyndt at kradse forsigtigt ioverfladen og stikke følere ud.

ENKELHEDSKABTE SUCCESTeleselskabet Firmafon blev til ved en tilfældighed tilbage i 2009. Men kunderne strømmede til, og investorer gav virksomheden kapital i ryggen.

Nomineret som ÅretsUnge Håb 2012Niklas Stephenson er nominerettil prisen som Årets Unge Håbfor sit arbejde med Firmafon,når der uddeles IVÆKST-priser idecember i samarbejde medblandt andre Berlingske Busi-ness, Deloitte og Google. I løbetaf efteråret er kandidaterne ble-vet indstillet, og fem er udvalgtsom nominerede. Prisen udde-les hvert år for at sætte fokuspå den danske iværksætterin-dustri.

Niklas Stephenson brugte følgende spørgsmål som motivation til atstarte Firmafon: Hvorfor er der ingen, der elsker deres teleselskab?

Telefoni er faktisk rigtig svært at udvikle rent teknisk, og det er nok derfor, der ikke alleredevar nogen, der havde gjort, hvad vi gør. Niklas Stephenson

AF: Mette Hvistendahl Munch

“Her får jeg noget at tænke over- på den positive måde”

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes.Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

Vi har end ikke sat os ned på Larsensbeskedne kontor, før jeg er jammer-ligt bagud på point.

- Du har måske også et godt tilbudtil mig, driller Larsen med dén nasa-le, nordjyske stemme, som heleDanmark kender.

Jeg har lige trykket manden i hån-den og sagt go’daw – og først vedglimtet i Lars Larsens øje opdaget, atjeg med det ordvalg har fyret denstørste kliche af, man kan levere, nårman hilser på manden med de godetilbud.

Det var med sit ”Go’daw, jeg hed-

der Lars Larsen og har Jysk Sengetøjs-lager. Jeg vil gi’ dig et tilbud...” at Dyne-Larsen med Bobby Ewing-sideskilning mødte danskerne midt iaftenkaffen og skærekagen, da hanvar pioner i reklamer på tv i 1988.

10 sekunder tog det Larsen at viseto dyner, et naturdun og en pris, dersluttede på 99.

Og meget længere tog det ikke, førvi alle gik rundt og sagde ”go’daw,jeg har et godt tilbud…” til hinanden,og man skal ikke kende meget til LarsLarsen for at forstå, at den form for re-klame, hvor folk selv render rundt

som mini-Larsen og siger go’daw –uden at Larsen selv skal til lommen –det er noget, der dur!

Så Lars Larsen har stort set fulgt denopskrift siden, og danskerne har set,hvordan Larsen både blev grå i sider-ne og plysset og endda tog en smo-king på ved særlige lejligheder – ogforleden rundede manden med degode tilbud så 2.000 butikker.

Intakte ambitionerTallene bliver hurtigt store, når mantaler Jysk og Lars Larsen.

2.000 butikker er i sig selv et svim-

lende antal. Aktiviteter i 34 lande li-geså. 17.000 medarbejdere og enomsætning på 18,5 mia. kroner i2011 er bestemt også. At det er nåetpå bare 33 år er tankevækkende; deter fem nye butikker om måneden 33år i træk.

Mindre svimlende bliver det ikkeaf, at ejerkredsen kan tælles på enenkelt finger – Lars Larsen selv.

Købmanden er, ifølge det ameri-kanske Forbes Magazine, god for 3,6mia. dollars eller godt 20 mia. kro-ner, hvilket placerer ham som Dan-marks 3. rigeste og verdens 304. rige-

KØBMANDE

Lars Larsen har fulgt sin næse forforretning et helt liv og er blevet et afverdens absolut rigeste menneskerpå den filosofi. Undervejs har der været op- og ned-ture, succes og fiasko - ”men nårsucceserne bare er flere end fiasko-erne, så går det nok”, som han siger. Sig go’ daw til manden, som hele tiden ser gode tilbud og muligheder– og i særdeleshed i en krisetid.

AF: Sune Falther Foto Martin Dam Kristensen

10

11

ste. Foran notabiliteter som StarWars-instruktøren George Lucas, In-diana Jones-instruktøren StevenSpielberg, ejendomsmogulen Do-nald Trump og tv-stjernen OprahWinfrey, for nu bare at nævne nogleaf de mest kendte.

Kurt Skare fra Skare Meat har sagt,at problemet med danskerne er, at demister motivationen, når de får råd tilden første Mercedes. Hvordan beva-rer man motivationen så langt, somdu har drevet det?

- Ha, ja – jeg plejer at sige, at dersker noget, efter man tjener den før-

DEN

Min vildeste fantasi var at nå 40 butikker.Lars Larsen om opstarten i 1979. I dag har han 2.000 butikker.

12

bundlinjen. Så i en stor forretning erder også store udfordringer, sigerLars Larsen.

Viljen til succesI høj grad er det de udfordringer, deransporer købmanden til at præsteresit bedste. Når han bliver ved med atøse kæmpestore ambitioner op, såhænger det også sammen med, at deter udsigten til en bjergbestigning, derfår det bedste frem i ham.

- Hvis man har det gen, som jeghar, så sætter man sig nye mål heletiden. Nu har vi rundet 2.000 butik-ker, så nu er målet at runde 4.000 bu-tikker. Jeg er tosset nok til at sættestore mål, og når man sætter overlig-geren højt, så knokler man også merefor at nå det, siger han.

Den indstilling har han haft godbrug for.

Da Dänisches Bettenlager slog dø-rene op i Flensborg i 1984 som Lar-sens første udenlandske butik, ind-ledte det én lang læringsproces.

- Da vi åbnede i Tyskland, lavede

ste million. For mig har det bare al-drig været aktuelt at stoppe. Da jegåbnede den første butik, var målet atrunde 40 butikker på fem år. Det varhelt vildt ambitiøst, men det var detantal, jeg anså for afgørende for, at vikunne få den volumen, der kunnegøre det muligt at fjerne grossistled-det og dermed gøre tilbuddene tilkunderne endnu bedre. Da det målblev nået, fandt jeg et nyt, siger LarsLarsen.

33 år senere med 2.000 butikker erambitionsniveauet intakt, og spørgerman købmanden, om det er svært atfinde nye mål, er svaret et rungendenej. Og så pointerer han i øvrigt, atdet ikke er nemt at vokse sig så stor,og at udfordringerne ikke bliver min-dre af, at man har en milliardforret-ning:

- Folk tror, at for ham Lars Larsen erdet bare at åbne en butik, så går det afsig selv. Det kunne ikke være mereforkert! Vi har 2.000 forretninger i 34lande. Men det er kun halvdelen afde lande, der genererer sorte tal på

vi alle de fejl, vi kunne. Vi havde deforkerte størrelser på varerne, deforkerte farver, de forkerte design.Vores varer var ikke in Deutschlandhergestellt, og der var stort set ikkeet område, vi ramte plet. Og samti-dig var det tyske marked benhårdt.De havde rigeligt med butikker, dersolgte det, jeg ville sælge. De havdeikke i sinde at give plads til mig, ogTyskland gik ad helvede til i mangeår! Vi tabte masser af penge ogbrugte af formuen hjemmefra, sigerLarsen og gnider pegefinger og tom-meltot mod hinanden, mens hansætter en misbilligende mine op.

Rådene var mange den gang.’Ham Dyne Larsen skulle blivehjemme, skulle han - det går aldriggodt, det kan alle jo se’.

Alle på nær Larsen.- Enhver anden var nok løbet skri-gende hjem. Det var det, jeg blev

rådet til. Men jeg troede på det ogstiftede et tysk datterselskab, som al-le aktiviteterne blev placeret i. Påden måde ville det kun være mig, dergik ned, hvis Tyskland ikke kom til atfungere. Jysk ville overleve, hvis jegtog fejl, og det var afgørende vigtigtfor mig. Og vi tabte mange penge;det var virkelig på vippen. Men efter-hånden fandt vi en metode, der lyk-kedes – fordi vi ville det nok, sigerLars Larsen.

TantebestyrelseI dag er Tyskland Jysks største mar-ked, og næsten halvdelen af Jysks bu-tikker ligger i nabolandet mod syd.

Indtoget i Tyskland fortæller to ka-rakteristiske ting om købmanden.

At han er stædig langt ud over ri-melighedens grænser.

Og at han gerne satser alt, han ejerog har.

Stædigheden har gavnet ham i an-

JyskJysk-koncernens årlige omsætning er på 18,5 milliarder. Medarbejderstaben er på næsten 17.000 mennesker.Jysk har over 2.000 butikker i 34 lande.

– Jeg har aldrig væretbange for at fejle. Uden fejl lærer du

ingenting, konstatererLars Larsen.

Der skulle mod til at gå ind i Tyskland. Og til at blive der, da alle sagde, jeg skulle tage hjem. Lars Larsen om sit arbejdslivs største beslutning

tiemajoriteten i et par andre it-virk-somheder; er aktionær i en halv snesvirksomheder ud over sine egne ogfår hvert år ’de første tusind’ tilbudom gode forretninger, han kan inve-stere nogle af sine abstrakt mangepenge i.

- Lis sørger for at grovsortere i til-buddene, siger Larsen med et smil.

Invester i krisenSpørger man ham, hvad han ville gø-re i dagens marked, hvis han skullebegynde forfra, så ville han gøre det,han gør:

- Jeg gør det, jeg altid har gjort: Sø-ger muligheder og forretninger; prø-ver mig selv af og tager udfordringerop. Jeg har tit måttet erkende, at sko-mageren skal blive ved sin læst. Jeghar haft succes, men også fiasko. Jegrammer også ved siden af! Men nårsucceserne bare er flere end fiasko-erne, så går det nok, siger Lars Lar-sen.

Det har de været i Larsens butik-ker. Også selv om rejsebureau, kro-ferier og Jysks indtog i Rusland ogUSA er endt i retræter. Fælles er, at

han samlet set har formået at skabevækst – også når andre har haft detsvært.

Den europæiske krise satte ind i2007 og 2008, og navnlig detail-branchen kom under pres. Siden2007 har du fordoblet antallet afJysk-butikker fra 1.000 til 2.000.Hvad gør du anderledes?

- Jysks direktør i Tyskland siger, athan ikke læser aviser og ser tv, for såopdager han ikke, at der er krise. Vihar en god forretning i Tyskland, og-så selv om der efter sigende har væretkrise der de seneste fem år. Så dethandler dels om at holde fokus og kløpå, men også om at turde se mulig-heder i det. Jeg tror på, man skal in-vestere i krisetider. Det er der, manfår tingene billigere. Man får et billi-gere byggeri, en lavere husleje, bed-re arbejdskraft og billigere indkøb.Der er masser af fordele i det, poin-terer Lars Larsen:

- Det er godt købmandskab!

dre sammenhænge. Også når oddssyntes umulige.

- Da vi gik ind i Sverige, gik vi indpå Ikeas marked. Ikea, verdens stør-ste producent af det, vi sælger! Ogstort set samtidig devaluerede sven-skerne med 30 procent. Så stod vi dermed dyrere danske varer på Ikeashjemmebane. Det er ikke nemt at la-ve forretning i det miljø. Vi var man-ge år om at få en god forretning ud afdet. Men nu er det ved at lykkes i Sve-rige også, siger han.

Viljen til at satse alt er født ind iJysk.

- Da jeg ville starte op, spurgte jegKris (Larsens hustru, red.), om det varok, jeg belånte huset og pantsatte bi-len. Hun sagde ’gør du bare det – deter kun penge’, siger Lars Larsen.

Sådan en melding må fylde enmand med ærefrygt?

- Helt sikkert. Så kæmper man forat få det til at lykkes. Når ens konetror så meget på det og bakker så hel-hjertet op. Det giver en helt specielrespekt, siger Larsen og bryder så ud iet drenget grin:

- Nå ja, i hvert fald i starten!Den sætning siger en tredje ting

om Lars Larsen: Han bestemmerselv.

Han er bestyrelsesformand i det,der ofte betegnes som ’en tantebesty-relse’. Den består af Lars Larsen, hu-struen og Jysks økonomidirektør ogJysks advokat.

- Og formanden har to stemmer, si-ger Larsen med et nyt grin.

Filosofien med den lille bestyrelseer dels, at den har fungeret fint nok tilnu, som Larsen beskedent formule-rer det, og dernæst:

- Hvad skal han så med en massedyre meninger, når jeg alligevel be-stemmer selv? Jeg har det godt med atvære herre i eget hus, og jeg brugergodt købmandsskab, som jeg harbrugt det hidtil. Den dag, det ikke durmere, så vil min tantebestyrelse daogså lave det om. Jeg har skam skre-vet det hele ned til den dag, jeg ikkeer i stand til selv at styre det, siger LarsLarsen.

Kan det skræmme dig, at du selvsidder med hele ansvaret? Du er sårig, at du reelt intet har at vinde, menalt at tabe?

- Du kan godt sige, at forskellen påat have en milliard kroner og to milli-

arder er meget mindre end forskellenpå at have en milliard og nul milliar-der. Men sådan tænker jeg ikke pådet. Jeg vil udvikle, drive det videre,have succes. Jeg skal konstant udfor-dre mig selv, det er en del af mit genog min energi, siger han.

Uden pcEt stykke vej har Larsen allerede slup-pet lidt af grebet om styrepinden.Købmanden fejrede sin 50-års fød-selsdag med at fyre sig selv som di-rektør, og selv om han som bestyrel-sesformand så afgjort må regnes somhørende i kategorien arbejdende for-mand, så har det frigivet noget tid tilandre ting.

- Jeg gør stadig det, jeg er bedst til –indkøb, salg, købmandskab – menhar fået en administrerende direktørind, som står for den daglige drift. Såkommer jeg ind til den sjove del - ud-stikker retningslinjerne, og så udfø-rer han det. Den ordning kan jeg i øv-rigt godt anbefale andre, siger Larsenmed et stort grin.

Han har eksempelvis udsendt sinselvbiografi i 2,4 mio. eksemplarer,hvilket gør ham til den mest tryktedanske forfatter. Biografien blev hus-standsomdelt til alle i nationen.

Manuskriptet skrev Larsen selv – ihånden. Han synes ikke, en pc er be-sværet værd og har aldrig haft en.

- Han kalder mig faktisk nogle gan-ge for sin pc, kommer det tørt fra Lar-sens sekretær Lis Schøn, som modta-ger alle mails til Larsen og grovsor-terer i bunken.

- Jeg synes, en computer tager enmasse tid. Det er måske også lidt de-monstrativt, at jeg ikke har en, men –jeg tror, det vil stresse mig, og jeg vilikke dø af stress foran en computer.Lis skal skam heller ikke dø af stress,men hun er meget bedre gearet til atklare det. Derfor klarer hun compu-terarbejdet for mig, siger han.

Manglende computer betyder dogikke, at Larsen ikke har indsigt i dendigitale verden og det marked, denglobale internethandel er. Han varblandt de første, der gik ud med et di-gitalt møbelhus, da han i 2000 inve-sterede massivt i det netbaserede de-signmøbelfirma Bolia.com.

Investeringen i Bolia.com er ikkeden eneste webbaserede forretning iLarsens portefølje. Han ejer også ak-

Virksomheden skal udvikles, jeg betragter det som en sport for mig og minemedarbejdere. Hvis ikke jeg ville udvikle hele tiden, så ville folk jo heller ikkevære her. Så ville vi alle gå i stå.Lars Larsen.

13

14

Hvornår har du sidst set en pibery-ger? Og mærket den krydrede sødeduft af tobaksrøg dovent bølgendebrede sig i lokalet?

Hvis du ikke kan huske det, er duundskyldt. Piberygere er en truet art.Ikke alene er rygerne generelt jagetvildt, den moderne verden levnersjældent den enkelte tiden til at stop-pe piben.

– Forbruget af pibetobak er gåetned ad bakke de sidste mange år.Forbrugerne går over til cigaretter,fordi det er en hurtig og nem måde atryge på. En pibe er mere bøvlet medpiberensere, pibetobak og tændstik-ker, siger Per Buch, administrerendedirektør i Halberg A/S.

Som koncernchef har han ansvaretfor tobaksproducenten Mac Baren,der trækker sine aner tilbage til 1826.Siden Harald Halberg i 1887 købte S.Bønnelyckes Tobaksfabrik i Svend-borg, har virksomheden været i fami-lien Halbergs eje.

Verdens største producentI dag har virksomheden med sine150 medarbejdere godt en fjerdedelaf verdensmarkedet for pibetobak.Umiddelbart lyder det voldsomt, aten forholdsvis lille virksomhed fyl-der så meget på verdensplan.

– Men husk pibetobak er et livs-stilsprodukt, som udgør et ganske lil-le nichemarked i et tobaksmarked

Som koncernchef har Per Buch ansvaret for tobaksproducenten Mac Baren, der trækker sin aner tilbage til 1826.

SÅDAN VOKSER MAN I ETNEDGANGSMARKED

Den fynske tobaksproducent Mac Baren har udvidet den danske produktion af pibetobak midt i entid, hvor piberygning er under vold-somt pres fra alle sider. Den 186 årgamle familievirksomhed har lukket konkurrenters fabrikker overhele verden.

AF: Peder Bjerge Foto Jonas Ahlstrøm

�� ��������������� �����������������������������

�� �������������������� ������������� �������������������� �����!�"#�$�������%�&��

GRUPPEREJSER– På ski i Saalbach

Få mest ud af dagene i Saalbach'��!��������������(�)���*���������&�#���+���&�������������&�������,��� ����!&���&��&���������� �+����#��������!��������#������������� �����������+����Priser fra DKK 3289,-'��������������#������������������-��������������

.��������&�������

������������#���'��!��&��

��&����������������*��

�/��0��!����������������

���������

1�����������,�+���

24 44 84 48

������������� ������������������������������������������������

domineret af cigaretproducenter, si-ger Per Buch. Han fortsætter:

– Piberygning er noget med tilba-gelænethed, ro, hygge, god duft ogeftertænksomhed, hvor cigarettermere signalerer et liv i overhalings-banen. Det er med piber som med ci-garer, der har set den samme ned-gang i vores del af verden. Tænderman en god cigar, ja så går der enhalv time, inden man er færdig medden.

Helt ringe går det dog ikke for to-baksforretningen.

Mac Baren i Svendborg eksporte-rer til godt 90 markeder over heleverden. De sidste fem års årsregnska-ber viser en stadig vækst i omsætnin-gen. Sidste regnskabsår havde kon-cernen et resultat før skat på lidt over58 millioner kroner med 365,5 mil-lioner kroner i omsætning.

Vækst i umoderne markedMen hvordan kan Mac Baren præ-stere vækst i et marked, der med PerBuchs egne ord viser et stadigt fald iantallet af kunder? Og det i et markeddomineret af indendørs rygeforbudog advarsler om lungekræft og andrefølgesygdomme.

– Forbud mod at ryge indenfor til-godeser cigaretforbruget. Det er

svært at stå udenfor og ryge en pibetobak en halv times tid i regn, sne ogslud, siger Per Buch.

Traditionelt har Mac Barens størstemarked været Vesteuropa, hvor derhar været en mangeårig tradition forat ryge pibe.

– Men det er også det marked, hvorvi kan se det største fald, siger PerBuch. Og selv om han kan se en lillevækst i Østeuropa, Mellemøsten ogAsien er det slet ikke nok til at kom-pensere for nedgangen.

– Vi har ikke de store mulighederfor at præge markedet, fordi vi er un-derlagt en række begrænsninger iforhold til markedsføring og rygefor-bud. Vi kan heller ikke ændre hold-ningen til rygning. Og det har vi hel-ler ingen planer om, siger Per Buch.

Lukker fabrikker verden overTil gengæld har Mac Baren gjort endyd ud af nedgangen.

– Vores styrke er, at vi har været påmarkedet længe. Og vi er kendt somen producent af god pibetobak bådei Danmark og på verdensplan.

Og det fokus på pibetobak er enstyrke i et vigende marked, hvor det-te forretningsområde fylder stadigmindre hos de store spillere på to-baksmarkedet. Per Buch fremhæver,

at de store producenter af cigaretterhar fusioneret gennem mange år. Ogde står tilbage med virksomheder,hvor pibetobakken ikke rigtigt passerind.

– Der står mange andre halvtom-me fabrikker rundt om i verden, hvorman ikke kan få økonomi i den dagli-ge drift, siger Per Buch.

Administrerende direktør Per Buch fremviser et af Mac Barens man-ge tobaksprodukter til piberygere.

Tobak er lige som vin. Man skal kende de rigtige druer.Koncernchef Per Buch

15

Kort og godtMac Baren i Svendborg ekspor-terer til godt 90 markeder overhele verden. De sidste fem årsårsregnskaber viser en stadigvækst i omsætningen. Sidsteregnskabsår havde koncernenet resultat før skat på lidt over58 millioner kroner med 365,5millioner kroner i omsætning.

16

Fjerde generation af familien Hal-berg er stadig med i den daglige for-retning. Henrik Halberg har ansvaretfor indkøb af de op mod 1500 tons råtobak, som fabrikken behandler omåret.

– Og tobak er lige som vin. Manskal kende de rigtige druer. Det harmeget med næsen at gøre. Hvis mantager vores Mixture produkt, så er detsammensat af 32 forskellige tobak-ker. Det er ikke noget, man sådan ba-re lige kan sætte sig ind i, understre-ger Per Buch. Stoltheden skinnerigennem stemmen:

– Vi producerer udelukkende iDanmark. Vi kan noget, som man ik-ke kan andre steder i verden.

Business con amoreDet er også tobaksproduktionen, derhar polstret Halberg-koncernen medmillioner af kroner. Dette er en del afvirksomhedens identitet, understre-ger Per Buch. En del af de mange to-baksmillioner er blevet anvendt til atopbygge to nye forretningsområder.

– I en familieejet virksomhed erder nogle con amore projekter. Selv-følgelig tæller pengene. Men det erikke alt, der kan tælles, der tæller,som Einstein vist sagde, lyder det fraPer Buch.

Halberg-familien var med til atlægge grunden til Hotel Svendborg,som sammen med to andre hotellerudgør kernen i Halberg Hotels A/S.

100 millioner til opkøbOg tankegangen fra tobaksproduk-tionen synes næsten at gå igen i et afde nyeste skud på stammen, investe-ringsselskabet Halberg Kapital. Fore-løbigt har koncernen afsat 100 mil-lioner kroner til at opkøbe virksom-heder.

–Vi ønsker kun at gå ind i bran-cher, som vi kan forstå og hvor der eren forretningsmodel, der er langtids-

holdbar. Vi køber kun virksomheder,som vi ønsker at beholde. Vi går ikkeind i en virksomhed for at puste skin-ken op, så vi kan sælge den om tre tilfem år, understreger Per Buch.

Indtil videre synes familievirksom-heden i Svendborg at have fundet enstrategi, der holder de næste år ud ifremtiden.

Koncernchef Per Buch i produktionen, hvor Mac Baren fremstiller sin pibetobak.

Mac Barens Mixture-produkt er sammensat af 32 forskellige tobakker. Det er ikke noget, man sådanbare lige kan sætte sig ind i, understreger koncernchef Per Buch.

– Vi har lukket fabrikker i England, Norge, Sverige og Japan. Og hvor mange har out-sourcet, så har vi insourcet her til Svendborg.Koncernchef Per Buch

Fokus på kvalitet, høj ydeevne og prisEsbjerg Elektroservice tilbyder Fronius invertere der sikrer optimal udnyttelse af alle typer solceller.

Ingen kæde er stærk re end det svageste led! Dette ordsprog gør sig også gældende når det kommer til solcelle installationer, hvor det gælder om at få maksimal udnyttelse ud af solcellerne.Esbjerg Elektroservice er importør og autoriserede salg og servicepartner for Østrigske Fronius, der er kendt for at levere højtydende kvalitets invertere og med mulighed for op til 20 års garanti er din investering sikret i mange år frem.Esbjerg Elektroservice sælger kun gennem profes ionelle partnere der alle er uddannede i at finde de optimale systemkonfiguration.Vores salgsnetværk dækker hele Danmark og vi henviser gerne til nærmeste forhandler ved henvendelse.

Fronius har 20 års erfaring i inverter fremstilling og er blandt verdens 3 største producenter. Inverterne fås fra 2.500Wp til 100KWp og er således optimale i både større og mindre installationer.Fronius fleksible produkter tillader brug af solceller med enhver effekt og spænding i enhver situation.Inverterne kan placeres både inden /udendørs og deres lave vægt og innovative monterings beslag gør dem meget hurtige at placere installere og minimere derved arbejdstiden.Esbjerg Elektroservice har siden medio 2011 fokuseret på Fronius produkterne og har derigennem opnået stor erfaring i projektering, salg og servicering. Vi er lagerførende og har altid de rigtige priser.

ESBJERG ELEKTROSERVICEH.E. Bluhmesvej 7Esbjerg, 6700

TELEFON+45 7512 7310

INTERNETTETwww.elektroservice.dk

Tool DenmarkTool Denmark, etableret i 2001,i øvrigt som den første virksom-hed i erhvervsudstykningen Tietgenbyen.Syv partnere – de tre brødre harflertallet. To af partnerne er og-så ansat.18 ansatte – de ni af dem harværet med siden 2001.Omsætning i 2011: Det er ikkeoffentliggjort, men det ligger iomegnen af 20 mio.Overskud i 2011 godt halvan-den million.

18

Kaffen i kopperne er sort. Neglene ersorte, og humoren blandt de 18 med-arbejdere kan til tider også være sort.

Til gengæld er der ikke brugt retmegen sort sværte på at fortælle hi-storien om virksomheden Tool Den-mark, som ligger helt anonymt i enhal lige i nærheden af et motorvejs-kryds ved Odense.

Virksomhedens historie kan så-mænd godt tåle lidt spotlys, for ToolDenmark vokser og har det godt iden sorte industri, som ellers sendermange arbejdspladser længere modøst.

De tre brødre Claus, Jan og Per sty-rer butikken, som siden starten i2001 har produceret specialværktøj,der kan bukke og stanse i stålpladertil metalindustrien.

Der er tre forklaringer på, at ToolDenmark stadig ligger i Danmark.

For det første har virksomhedenvalgt at stå på flere ben. For det andetgælder det hele tiden om at optimereprodukterne, så både kvalitet og priskan matche markedet. For det tredjeer der de danske fordele.

Hele palettenTool Denmark valgte fra starten, atden ikke kun ville fremstille special-værktøj. Virksomheden ville ogsåsælge standardværktøj fra andre fa-brikker. Samtidig skulle Tool Den-mark kunne levere service og repara-tion på værktøj og maskiner, og alt ialt betød det, at virksomheden kun-ne levere hele paletten.

–´Vi skal ni ud af ti gange kunnekomme med en løsning, hvad entenvores kunder skal have fremstillet etnyt specialværktøj til en maskine, el-ler der er tale om vedligeholdelse el-ler hjælpeudstyr. Det er uden undta-gelse årsagen til, at vi lever i dag, si-ger Claus Hansen, der står for salg ogmarketing.

– Vi kan ikke matche standardpro-dukter fra Italien og Tyrkiet, og det gi-ver ingen mening at foreslå en RollsRoyce, hvis man kan få en glimrendeSkoda. Men i stedet for at overladesalget af »skodaerne« til andre, så erdet klogt for os at have salget af stan-dardprodukterne, forklarer ClausHansen.

For et par år siden tog Tool Den-mark også maskinarbejde-opgaverind for andre firmaer som f.eks. slib-

DE SÅ MULIGHEDERNE I DEN SORTE INDUSTRI

Mens mange arbejdspladser i den sorte industri rykker mod øst, vokser Tool Denmark i Odense stille og roligt. Det skyldes en blanding af vestjysk forsigtighed, danske fordele og konstant produkt-optimering.

Claus Hansen siddermed en plade tilgulvvarme. Tool

Denmark har frem-stillet specialværk-tøj, som reducerer

produktionstiden afpladen til under det

halve.

AF: Anette Jorsal FOTO: Jonas Ahlstrøm

19

ning og fræsning for vindmølle- ogoffshore-industrien.

Evig optimeringEn anden faktor, som gør det muligtat ligge i Danmark, er den evige jagtpå at finde nye og smartere løsnin-ger.

– Der er ingen tvivl om, at den sor-te industri i Danmark kan blive me-get bedre til at optimere sine produk-ter, siger Claus Hansen og giver eteksempel på afdækningsskinner,som Grundfos bruger.

Skinnerne leveres af en underleve-randør, og denne underleverandørfik Tool Denmark til at producere etnyt værktøj, så bukningen af skinnennu kan fremstilles på en tredjedel afden tid, der tidligere blev brugt.

– Hvis den sorte industri skal haveen chance for at overleve, så er detlige præcis ved at fremme produkter-ne. Vi skal hele tiden spørge, hvor-dan vi kan lave en slibning eller fræs-

ning bedre og billigere, siger ClausHansen og tilføjer:

– Vi er inden for den sorte industrimeget afhængige af, at vi har de storevirksomheder som Danfoss, Grund-fos, Vestas, Siemens, Maersk o.s.v.Men de skal ikke tvinges til at brugeos som underleverandører. De skalbruge os, fordi vi er de bedste til denrette pris.

De danske fordeleOg så er der den tredje forklaring på,at Tool Denmark kan ligge i Dan-mark. De danske fordele.

– For det første er vores folk megetomstillingsparate. Det er ikke så af-gørende, om vores medarbejdereher i virksomheden skal producereværktøj eller bearbejde et emne forandre. De kan håndtere alle funktio-ner.

– For det andet er der uddannelses-niveauet. Den enkelte medarbejderer så dygtig, at han hele tiden er op-

mærksom på, om vi kan gøre ting an-derledes og bedre, siger Claus Han-sen.

Han beklager sig kun over, at deunge på de tekniske skoler somme ti-der står ved alt for gamle maskiner oglærer alt for lidt om de nyeste frem-stillingsmåder på CNC-maskiner.

Den vestjyske dydTool Denmark har en plan frem til2015. Den lyder på mere vækst bl.a.på eksportmarkederne. Virksomhe-den eksporterer allerede til Sverige,Norge og Holland, men vil også ger-ne ind på det tyske marked. Omsæt-ningen var i 2011 omkring 20 millio-ner, og Tool Denmark har lige siden2003 haft sorte tal på bundlinjen.

De gør imidlertid ikke noget, udenat de er på den sikre side.

– Vi vil altid være helt sikre på dét,vi gør, inden vi kaster os ud i noget.Der er mange, der har leveret maski-ner til os, som griner af, at de skalkomme mindst fire gange, før de harfået vores underskrift, smiler ClausHansen og tilføjer:

– Vi er nok meget vestjyske. Vi ta-ger ikke nogen sindssyge beslutnin-ger, uden at vi har gennemtænkt detflere gange, og det har vi overlevetpå.

Danmark kan ikke overleve, hvis vi ikke har en industri, for vi kan ikke leve af, at vi alle renderrundt og leger sygeplejersker og journalister. Vi kan heller ikke forvente, at der er arbejde til ingeniører i Danmark, hvis hele produktionen ligger i Kina.Claus Hansen

- Det er ikke så afgørende, omvores medarbejdere her i virk-somheden skal producere værk-tøj eller bearbejde et emne forandre. De kan håndtere allefunktioner, siger Claus Hansen,som her giver en hånd med iproduktionen.

Forhistorie med familiebrudDe tre brødre Jan Hansen, PerNobel og Claus Hansen etable-rede i 2001 Tool Denmark. Dekom fra en anden værktøjsindu-stri i Odense, THM Værktøj,som var grundlagt af deres far-far, og som deres far og hanstre brødre drev videre. De varogså fem kusiner og fætre med ivirksomheden, men i slutningenaf 90’erne var der ikke enighedom retningen for firmaet, og detkom til et brud. – Ja, vi lærte ingenting af atblande familie og firma, sigerClaus Hansen med et glimt iøjet og fortsætter:– Men hvis man husker at af-grænse arbejdsområderne ogsamtidig også er ærlige over forhinanden, så er der i en familieogså nogle relationer, hvor manhjælper hinanden mere, endhvis man bare er kolleger og harbehov for at fremhæve sig selv iforhold til de andre, siger ClausHansen.THM Værktøj eksisterer ikke idag.

20

I mange danske golfklubber kæmpes der for at holde økonomien på ret kurs. Medlemstallet er gået beskedent tilbage i år, og mange flere vælger de billige, men omdiskuterede fleksmedlemskaber.

På mange måder blæser der foran-dringens vinde hen over det danskegolflandskab.

Når det gælder finans- og gælds-krise, så er golfen som erhverv hellerikke gået ram forbi. Det helt storekollaps blev efterårets konkurs i Proark Golf Plus, som måtte give opmed en gæld på 190 millioner kro-ner.

12 baner hørte ind under ProarkGolf Plus’ vinger. Konceptet gik på atudstyre medlemmerne – mod enmerbetaling oveni kontingentet tilhjemmeklubben – med mulighedenfor at spille på samtlige 12 baner.Men konceptet holdt ikke, og damange måneders jagt på at få tilførtny kapital til selskabet mislykkedes,blev konkursbegæringen indleveretved skifteretten i Roskilde i begyn-delsen af oktober.

Proark Golf Plus-konkursen er ikkeden eneste i golfbranchen. Det stortanlagte Lübker-projekt på Djurs-land, hvor det verdenskendte RobertTrent Jones-firma satte stregerne til etluksuriøst anlæg, måtte også til tæl-ling for et par år siden, hvor selskabetblev afnoteret på børsen. En milliardkroner var investeret i Lübker-anlæg-get.

Tidligere i år blev håndklædet og-så kastet i ringen i Nordjylland, hvorPalm City-projektet ved Frederiks-havn skulle have styrket mulighederfor golfspil og turisme.

Færre medlemmer187 golfklubber er der rundt i Dan-mark, og den seneste medlemsstati-stik fra Dansk Golf Union viser, at det

totale medlemstal er faldet – omenddog kun beskedent.

171.482 medlemmer er der sam-menlagt, og det er et fald fra 172.975medlemmer i 2011.

I dag er DGU fortsat landets næst-største, når det gælder an-tallet af medlemmer –kun overgået af na-tionalsporten fod-bold.

Specielt de toseneste år harder været om-væltninger i gang,når det gælder med-lemskaber. Det skyldesbegrebet fleksmedlemskaber,som har været muligt siden 1. januar2011. Fleksmedlemskaber adskillersig fra det traditionellemedlemskab, hvoret kontingentgiver mulig-hed forube-

grænset spil. Flekserne derimod slip-per markant billigere med et årsge-byr fra 500 kroner og opefter. Til gen-gæld er der indskrænkninger i spil-leretten, og der skal oftest betalesgreenfee, hver gang jern og køller

bliver luftet.Fleksmedlemskabet

betyder, at de spil-lere, der kke er

af sted retmange

gange ilø-

bet af året, kan holde deres golf vedlige langt billigere, end hvis de skulleaf med det almindelige kontingent.

OmdiskuteretMens det ud fra en privatøkonomiskbetragtning kan være en fordel forden enkelte at være fleksmedlem, såer regnestykket anderledes omdisku-teret – set fra klubbernes side.

Derfor er det også langt fra alleklubber, der er lige begejstrede forfleksmedlemskaberne.

I 2011 var antallet af fleksmedlem-mer på knap 14.000, men det tal ersteget knap 40 procent i 2012, hvorstatistikken nu fortæller om 19.384fleksmedlemmer.

Én af modstanderne mod fleks-medlemskaber er H.C. Warrer, derer manager i Esbjerg Golfklub:

– Vi har forsøgt med fleksmedlem-skaber, men det skaber hverken flereindtægter eller flere medlemmer, sådet kannibaliserer altså blot indtæg-terne på de eksisterende medlem-mer, fastslår H.C. Warrer.

For andre er fleksmedlemskaberneikke til at komme udenom. Såledesmener Peter Bjerremand Jensen, di-rektør i Stensballegaard Golfklubved Horsens:

– Det er en udvikling, som – lige-gyldig, om man kan lide den eller ej –er kommet for at blive. For golfspil-lerne er det jo en simpel kalkulation,om det kan betale sig at være fleks-medlem eller fuldt betalende med-lem, ud fra det behov man har for atspille golf, siger Peter BjerremandJensen.

FleksmedlemAlle former for medlemskategorier, der ikke opfylder betingelserne for fuldgyldigt medlemskab, anses for fleksmedlemmer og modtager DGU-kortmed anmærkning F, når de påkrævede spillemæssige færdigheder er op-nået. De golfspillere, der har et hverdagsmedlemskab og dermed ikke harfri adgang til spil i weekender, er også at betragte som fleksmedlemmer.

AF: Jørgen Schultz

KRISEN TVINGERGOLFKLUBBER TILAT GÅ DISCOUNT

Vi har forsøgt med fleks-medlemskaber, men det skaber hverken flere indtægtereller flere medlemmer, så detkannibaliserer altså blot ind-tægterne på de eksisterendemedlemmer.H.C. Warrer,

Manager i Esbjerg Golfklub

af vores kunder har gentagne gange

givet os opgaver.

80% af vores kunder kommer via personlige anbefalinger.

Vores store nationale og internationale erfaring

med strategi, kommunikation og marketing.

adformation.dk

TRE FAKTA SOM VI ER STOLTE AF ...

93 %

22 RUNDT Af Peder Thomsen

LEGO KAN IKKE FØLGE MED: Detailhandlen klager over krisestemning. Hos Lego er det omvendt. Billund-koncernen kan ganske enkeltikke følge med efterspørgslen op til jul og går derfor glip af omsætning. Ikke mindst Lego Friends, der er målrettet mod piger, er særdelespopulært. – Når man lever i en så sæsonpræget forretning, er det et faktum, vi må leve med. Hvis vi havde ti procent mere kapacitet, ville vistadig ikke altid ramme rigtigt og undgå, at nogle butikker får udsolgt af visse produkter, siger Mads Nipper, der er Legos koncerndirektørfor globalt salg. Foto: Annett Bruuhn

BILERNE BOOMEREfterlønspengene er sluppet fri,og det har sat gang i bilsalget.Der blev købt 15.216 nye biler ioktober, og det er en stigning på2,6 pct. i forhold til månedenfør.

Og det er markant flere solgtebiler, når man måler i forhold tiloktober sidste år. Det viser nyetal fra De Danske Bilimportører.

Frigivelsen af efterlønspenge,lav rente, stort udbud af nye bil-lige og miljørigtige biler, er no-gel af årsagerne.

Selv om bilforhandlerne harfået mere travlt, er salget stadiglangt mindre end det var, da op-svinget havde godt fat tilbage i2007.

Skiftet til mindre biler betyderat bilsalget målt i kroner og øreer 20 til 25 procent mindre endfor fem år siden.

MEGET MINDRE MAJSMajs-udbytte, der ligger 15 til20 procent under normalen –det er virkeligheden for mangelandmænd hen over efteråret.Det giver sved på panden hosmange mælkeproducenter, dersamtidig må konstatere, at deterstatningsfoder, de skal ud ogkøbe, er steget enormt i prisSpe-cielt i Jylland er situationen kri-tisk.

Den positive effekt, spår flerelandboforeninger, er, at endnuflere næste år vil forsøge sig medmajsen – for at få andel i de godepriser, som majs til foder giver li-ge nu.

En del landmænd har ogsådyrket majs til brug for biogas-anlæg i Tyskland. For dem kandet nu godt betale sig i stedet atafsætte majsen herhjemme somfoder.

SLUT MED TÅGEDE LØFTERMan har krav på at vide, hvadman betaler for - også den ha-stighed, som man har på sin in-ternetforbindelse, uanset omman har den på en PC eller enmobiltelefon. Hidtil har marke-det været særdeles tåget ogsvært gennemskueligt.

Med forbrugerombudsmandHenrik Øe for bordenden har dedanske internetudbydere nu af-talt retningslinier for, hvordanman fra 1. marts 2013 skal mar-kedsføre bredbåndshastighederi Danmark.

Det skal af annoncerne ogsåklart fremgå med eksempler,hvis hastigheden nedsættes, nårman samtidig ser f.eks. internet-TV, og eventuelle forbehold,betingelser og begrænsningerskal fremgå tydeligt og forståe-ligt af annoncerne.

BURGERKÆDE TIL TOPSFastfoodgiganten Burger Kingkommer til brede sig markant iDanmark og Sverige – efter i etpar år at have langsomt trukketsig tilbage.

Det er konsekvensen af enfranchiseaftale mellem den nor-ske restaurantkoncern UmoeRestaurant Group og BurgerKing Worldwide.

Umoe bliver fremover dencentrale udbyder af services tilalle eksisterende franchisetage-re i regionen, og der er angive-ligt ganske ambitiøse vækstmål.

Der er i dag 138 Burger King-forretninger i Danmark, Norgeog Sverige, men det antal skaløges markant. Faktisk med over100 i løbet af blot et år. Hvadmålet er i Danmark er endnuukendt. Her er i dag er der Bur-ger King i 23 danske byer.

RUNDT 23

VI BYGGER IKKE SÅ MEGETDanskerne lyst til at bygge et nythus er faldet voldsomt på blot étår. Dermed fortsætter en nedad-gående tendens, og det giver bo-ligøkonomer grå hår.

Det er nye tal fra DanmarksStatistik, der viser, at hvor der itredje kvartal 2011 blev påbe-gyndt byggeri af 1.287 enfami-liehuse, så lå antallet i sammekvartal i år på blot 961. Det sva-rer til et fald på 29,5 procent.

- Det er ikke godt det her.Dansk økonomi har brug forvækst og arbejdspladser, og hvisnybyggeriet falder, så er det ikkeden udviklingen, der er i gang iøjeblikket, siger Lise NytoftBergmann, boligøkonom i Nor-dea Kredit.

Tendensen har været nedad-gående siden 2007.

BETON SIKRER BADEVANDDe stadigt mere intense regn-skyl stiller det danske kloaksy-stem over for store udfordringer.

Hvis badegæster ved landetsstrande skal sikres rent bade-vand, skal udledningerne afspildevand mindskes. En rap-port fra Foreningen af Rådgiven-de Ingeniører viser, at bæredyg-tig beton er en oplagt løsning.

Århus Kommune bygger net-op nu store betonbassiner, somkan opsamle regn- og kloak-vand, så byens kloakker ikke lø-ber ud i blandt andet Århus Å.Rigtig mange byer og områderstår med samme problemer ogde følger intenst initiativet.

Betonen er bæredygtig, hold-bar og nem at formgive, forkla-rer formand Ole Nørklit fra for-eningen Dansk Beton.

SMÅ FIRMAER GRØNNEStatens fornyelsesfond investe-rer 10 mio. kroner i at udviklegrønne forretningsmodeller formindre virksomheder. Ideen erat nedbringe udgifter til råstofferog energi for små virksomheder.At være grøn er godt for miljøet.Og grønne virksomheder sparerpå energien.

Men midt i en hektisk hverdagkan det være svært for en min-dre virksomhed at finde tiden ogpengene til at tage de rigtigeskridt hen mod at blive meregrøn. Det forsøger Fornyelses-fonden nu at gøre noget vedmed et nyt initiativ. Op mod 10mindre virksomheder vil få til-budt professionel assistance tilat afdække, om de kan blive me-re profitable ved at tænke grønt.Der er sat 10 mio. kr. af til pro-jektet.

NUMMER 42, TAKHummer flamberet i cognac og30 gram kaviar er nogle af ingre-dienserne i det, der muligvis erDanmarks dyreste pizza.

Den kan man få servereret hosSenzanome på Frederiksberg,hvis man bestiller en nummer42 med navnet »Aragosta & Ca-viale Beluga«. Den 2.000 kro-ner dyre servering indeholderogså mozzarella, mascarpone-ostecreme, creme fraiche rørtop med rødløg og purløg. Manfår en flaske champagne med ikøbet.

Ifølge ejeren af pizzariaet hardet taget københavnerne lidt tidat vænne sig til tilbuddet, mennu sælger han et par om ugen

I Esbjerg og Randers findespizzariaer, der annoncerer medlignende Danmarks dyreste-»tilbud«.

BREVE BLIVER TIL PAKKERPostNord, der er selskabet bagde nordiske postvæsner, herun-der PostDanmark, kan kun sid-de og studere den nedadgåendekurve for mængden af breve.

E-mail og anden elektroniskoverførsel af dokumenter kosterdyrt hos postvæsnerne.

Til gengæld kan de selvsam-me selskaber glæde sig over, atvi i de nordiske lande for alvorhar kastet os over nethandel.

Det betyder nemlig, at mæng-den af pakker er steget betyde-ligt.

Dog kan den massive stigningi pakkemængden ikke opvejenedgangen i brevmængden.Der findes jo en lang række an-dre selskaber, der bringer pak-ker rundt. Postvæsnerne er der-for på slankekur og skal effekti-viseres.

NY LANDBOFORMANDDen tidligere Venstre-borgme-ster i Struer Kommune, MartinMerrild, er ny formand for dedanske landmænd.

– Danmark tørster efter vækstog beskæftigelse. Vores erhvervkan levere begge dele. Det kræ-ver velvilje fra politikerne og ensamlet stemme fra fødevareer-hvervet. Jeg vil som formand sik-re, at Landbrug & Fødevarerspolitiske mål og ønsker står heltklart for både offentligheden ogvores egne medlemmer, sigerMartin Merrild.

Den nye formand pointerer,at landbrugs- og fødevareer-hvervet allerede i dag, med enårlig eksport på 120 milliarderkroner og beskæftigelse til140.000 mennesker, er med tilat sikre det danske velfærdssam-fund.

MÆRSK SÆTTER FULDT BLUS PÅ OLIEPUMPERNEOlieforretningen i Mærsk-koncernen satser på at forøge olieproduktio-nen med 50 pct. inden for de næste otte år. Mens Mærsks kerneforret-ning, fragt af containere verden over, lider under de lave fragtrater, an-noncerer den lukrative Maersk Oil øget vækst.

Og ikke bare et par procent. Næh, over de næste otte år vil virksom-heden vokse med hele 50 pct.

Frem mod 2020 vil Maersk Oil øge produktionen til 400.000 tønderolie om dagen. Det skal ske ved at effektivisere produktionen på eksi-sterende oliefelter og ved at udvikle nye oliekilder.

Mærsk Gruppens øverste chef Nils Smedegaard Andersen angiverblandt andet, at man over de næste år vil investere kraftigt i at udvideMaersk Oil.

PRIVATFORBRUGET STADIG SLØVTTrods udbetaling af efterlønspenge er der ikke kommet gang i det priva-te forbrug. Langt de fleste danskere lader pengene stå klar til brug i ban-ken til senere. Og Dansk Industri (DI) forventer i interesseorganisatio-nens seneste økonomiske prognose, at nogle af pengene vil blive omsattil forbrug i løbet af de næste kvartaler. Usikkerhed om den økonomiskeudvikling har ået forbrugerne til at være meget tilbageholdende og istedet spare op.

Selv om der er udbetalt 26,6 milliarder kroner til de knap en halvmillioner danskere, der er trådt ud af efterlønsordningen, ser forbrugetud til at være faldet i både 2. og 3. kvartal 2012.

Vi fylder ikke indkøbskurven i samme tempo som tidligere. Trodsefterlønskroner og andre tiltag er privatforbruget dalende. Foto: Ole Joern

www.skoda.dk