erhverv danmark sek 2

36
Jane giver firmaer en rolig hverdag Læs side 26 November 2012 84.000 eksemplarer landsdækkende ANNONCETILLÆG Aalborg byder på masser af muligheder. Side 28-29 Flytter beton på transportbånd. Side 18 De er mestre i at optimere. Side 9

Upload: jysk-fynske-medier

Post on 15-Mar-2016

245 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Business magazine

TRANSCRIPT

Jane giver firmaer en rolig hverdag

Læs side 26

November 2012

84.000

eksemplarer

landsdækkende

ANNONCETILLÆG

Aalborg byder på masser af muligheder.Side 28-29

Flytter beton på transportbånd.Side 18

De er mestre i at optimere.Side 9

ESBJERG FORSYNING4 Fra forvaltning til forretning 8 Fremtidens vandværk8 Total serive

10 Et gigantisk kloakprojekt12 Kvalitet og service12 Ordrebogen fyldt op13 Stærk i beton13 Sikrer godt drikkevand14 Spar på energien

HERNING KOMMUNE16 Vil være endnu bedre 20 En indgang til kommunen21 Speciale i overflader22 Byggeri stormer frem23 En praksisnær uddannelse24 Herning i arbejde27 Skjortespecialisten

AALBORG KOMMUNE28 Global og attraktiv 30 Medvind på vindmøller32 Aalborg elsker erhverv34 Væksten går gennem byen

INDHOLD

Annonce-tillæg til Erhvervsmagasinet Erhverv-Danmark. Tillægget udgives af Syddanske Medier A/S, Banegårdspladsen, 6700 Esbjerg. Telefon 79 12 45 00, [email protected]. www.erhverv-danmark.dk

Oplag: 84.000Distribueres til alle danske virksomheder af PostDanmarkLayout: www.e-20.dk,EsbjergRedigering: KIVA Grafisk, EsbjergTryk: Greentech Rotaprint, Nykøbing Mors.

Ansvarhavende chefredaktør: Peter OrryRedaktør: Per Guldberg Klausen, [email protected]:Mogens Jensen, [email protected] Juul Kristensen, [email protected]

Erhverv-Danmark udgivelsesdatoer 2013:29. og 30. januar 201328. og 29. maj 201324. og 25. september 201326. og 27. november 2013

16

10

8

27

28

32

13

Køb det lovpligtige skilt til din

gulpladebil på

Pris excl. moms, inkl. levering fraFra 1. januar 2013 skal alle gulpladebiler have tydelig skiltning der viser firmanavn og CVR-nummer.

"Øvelsen" for Esbjerg Forsyning A/S har siden 2010, daselskabet blev et selvstændigt A/S i forbindelse med vands-ektorlovens ikrafttræden, været at tage skridtet fra forvalt-ning til forretning og egen profil. Monopolet på vand, var-me og spildevand fik dermed den ekstra dimension, at mannu opererer på markedsvilkår.

- Vi skal hvile i os selv økonomisk. Til forskel fra privatevirksomheder skal vi ikke optimere profit til ejerne, menderimod minimere udgifterne for vores kunder. Og vi skalgøre det på en måde, så vi bevarer værdien for vores efter-kommere. Vi skal med andre ord ikke reducere udgifternefor kunderne i dag på bekostning af prisen på sigt. Derforskal vi investere med omtanke og tage de rigtige beslutnin-ger set i et perspektiv på ofte 30-40 år, siger adm. direktøri Esbjerg Forsyning, Jesper Frost Rasmussen, der gør dennestatus over de første tre år som selvstændigt selskab:

Tættere på kunderne- Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighedog drift, men det har også medført mange forandringer -nye overenskomster, nye vilkår osv. Administrativt har vivendt hver en sten i processen og fundet en fornuftig mådeat gøre tingene på. Det har betydet, at vi er rykket tætterepå kunderne. Men samtidig agerer vi med mere konsekvens

over for dem. F.eks. hvis en kunde ikke betaler. Konsekven-sen af en ubetalt regning er, at taksten stiger for de andrekunder. Derfor sender vi en smed med en rørtang og enmedarbejder med en Dankort-terminal ud til kunden. En-ten bliver der betalt, eller også bliver der lukket for leve-rancen. Det har minimeret antallet af dårlige betalere kraf-tigt.

Store energibesparelserPå medarbejdersiden har de nye overenskomster givet mu-lighed for at belønne dem, der gør det godt, og ikke alenegive løn efter uddannelse og anciennitet. Samtidig er derblevet investeret mange ressourcer i uddannelse, oplyserJesper Frost Rasmussen.

- De sidste fem år har vi opnået store energibesparelserbl.a. ved at videreuddanne medarbejdere. På spildevands-området har vi haft medarbejdere på skolebænken i 40 ugerde sidste 2 ½ år. Ud over tilfredse medarbejdere harvi også fået en god gevinst på bundlinjen. Hvor de tidligerebare betjente anlægget, forstår de nu processerne til bundsog kan udføre deres arbejde langt bedre. Det har givet osen besparelse på 2,5 mio. kWh svarende til 21 pct. af el-forbruget, fortæller han og tilføjer, at det har indbragt Es-bjerg Forsyning to miljøpriser. Fra MiljønetværkSyd ogDansk Vand- og Spildevandsforening, DANVA.

Løbende forbedringerI Esbjerg Forsyning arbejdes der med løbende forbedringerog profiteres af, at man har "trukket strategien ned på jor-den" og opstillet klare mål for den enkelte medarbejder.Hvordan man gør det, fremgår af et såkaldt Strategipas.

- Her har vi omsat målstyring til praksis, siger Jesper FrostRasmussen og fortsætter:

- Inden for varmeforsyning har vi også reduceret energi-forbruget ved at sætte fokus på det, der kaldes Termis Tem-peraturoptimering. Ved hjælp af et softwaresystem, derbl.a. får input fra vejrprognoser og faktuelle målinger påfjernvarmesystemet, sikrer vi, at det varme vand er præcistså varmt, som det er nødvendigt. Og ikke en grad varmere.Før vi begyndte på det, ryddede vi nærmest sne på forto-

Fra forvaltning til forretningog egen profil

Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighed og drift, siger adm. direktør Jesper Frost Rasmussen, Esbjerg Forsyning A/S

FAKTA

Esbjerg Forsyning A/S ejes af Esbjerg Kommune, ogbestyrelsen udgøres af medlemmerne i Teknik & Forsy-ningsudvalget og tre medarbejderrepræsentanter. Antal medarbejdere: 160.Omsætning (2010): 675 mio. kr.

TEKST: Knud Erik JEnsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

vene hos vores kunder, fordi vandet var alt for varmt. Dettager tid at justere temperaturen op og ned i de mange ki-lometer fjernvarmerør, vi har med at gøre, men vi har fun-det en effektiv løsning på det. Og har kørt med lidt kolderevand i et par år, uden at ret mange kunder har registreretnoget. Det har betydet en besparelse i elforbruget på 6,5mio. kWh.

En stor udfordringJesper Frost Rasmussen ser planlægningen af den fremti-dige varmeforsyning som en stor udfordring. Det skyldesikke mindst omstillingen til fossilfri energi og det ændredevarmeforbrug, det medfører, når bygninger isoleres bedreog bedre. Forbruget til opvarmning minimeres, men derskal stadig bruges den samme mængde varmt vand, og detgiver spidsbelastninger, der stiler store krav til varmesyste-met. Det optimale system skal sikre, at man både kan le-vere og aftage energi, fordi der i stigende grad foregår pro-duktion med solceller, jordvarme m.m. i private husstandeog virksomheder. Et åbent spørgsmål er, hvordan man skalhåndtere den overskudsproduktion, som bl.a. den fremti-dige vindmøllestrøm medfører i perioder.

- For mig er der ingen tvivl om, at fjernvarme er en del afløsningen på fremtidens varmeforsyning. Også når det gæl-der opbevaring af overskudsenergi, kommer det til at spille

en rolle, for energien kan opbevares i det varme vand. Deindividuelle anlæg er ikke den bedste løsning i områdermed kollektiv varmeforsyning. Kunderne får mere for pen-gene ved fælles leverancer. Anlæggene er langt mere effek-tive, og overskudsenergi kan udnyttes af andre kunder, imodsætning til de individuelle anlæg, hvor det blot går tilspilde. Samfundsmæssigt er det at foretrække, siger JesperFrost Rasmussen.

SMS-varsling og ny AppNy teknologi er endnu en vigtig brik i den fremtidige ser-vicering af kunderne. SMS-varsling om lukning af forsy-ningen i forbindelse med brud eller renovering er alleredeetableret.

- Da et rørbrud for kort tid siden på det nærmeste "tør-lagde" hele Ribe, var alle vores kunder orienteret herom 20minutter efter, det var sket, pointerer Jesper Frost Rasmus-sen og tilføjer, at man om et par måneder forventer at haveen App klar til kundernes smartphones. Den kan slå alarmvia mail eller sms, hvis vandforbruget pludselig begynderat stige, f.eks. på grund af et utæt rør eller andet.

- Gode forbindelser, det er det, det handler om for os, si-ger han.

www.esbjergforsyning.dk

Det har helt sikkert været sundt at få adskilt myndighed og drift, men det harogså medført mange forandringer - nyeoverenskomster, nye vilkår osv.Jesper Frost Rasmussen

Jesper Frost Rasmussen ser planlægningen af den fremtidige varmeforsyning som en stor udfordring.

www.esbjergforsyning.dk

Esbjerg Forsyning sikrer en stabil og miljørigtig forsyning af fjernvarme

og godt drikkevand samt sikker afl edning af spildevand

8 ESBJERG FORSYNING

Efter 14 år i rengøringsbranchen, de sidstefem år med eget firma, ved Christel Han-sen, hvad der kræves.

- Tilfredse kunder. Det er det eneste, dertæller. Derfor leverer vi et godt stykke ar-bejde og sørger for at udføre de opgaver, derer aftalt, til tiden. Vi er altid parate til atrykke ud og har meget fleksible medarbej-dere, der er nøje udvalgt til at yde kunderneden bedste service, siger Christel Hansen,indehaver af Christels Totalrengøring.

Totalservice - erhvervsrengøring, vindues-polering, linned- og papir-, plante-, måtte-, vikar- og hjemmeservice - er et nøgleord

for hende og betyder, at hun til enhver tidkan skræddersy en individuel løsning nøjeafstemt efter den enkelte kundes behov. Ogtilpasser den løbende, hvis behovene æn-drer sig.

- For hele tiden at få konkretiseret beho-venes omfang og den kvalitet, der ønskes,har vi regelmæssig kontakt til vores kunder,siger Christel Hansen, der selv er med "imarken" og tager sin tørn ude hos kunder-ne. Christels Totalrengøring anvender ren-gøringsmidler, der belaster miljøet mindstmuligt.

www.totalren.dk

Totalservice og tilfredse kunder

SteelTank er en jysk virksomhed med mange års erfaring i levering af tank- og procesanlæg til:

∞ Varmeakkumulering ∞ Biogasanlæg ∞ Olieanlæg ∞ Silotanke med snegleudtræk ∞ Beholdere og procesrør i rustfri stål

SteelTank er en ordreproducerende virksomhed, der detail-projekterer og leverer tank- og procesanlæg i hoved- eller delentreprise. For yderligere informationer eller et uforbindende projekt-forslag, kontakt SteelTank på tlf. 75 45 08 11 eller se nærmere på www.steeltank.dk

Steeltank A/S: H.E. Bluhmes Vej 79, 6700 Esbjerg Telefon: +45 75 45 08 11, Telefax: +45 75 45 08 47

E-mail: [email protected]

Fødevaresikkerhed spiller en stor rolle i dag, og selv om det endnu ikke er etlovkrav, at vi bliver certificeret, så me-ner vi, det er fornuftigt selv at stille det krav til den fremtidige vandværks-løsning i Esbjerg. - Sikkerhed for denhøje vandkvalitet er et nøgleord i projektet, vi lige har sat i gang.Erik Lauridsen

ESBJERG FORSYNING 9

Fokus på effektiv drift

Siden 2002 har Esbjerg Elektroservice hjulpet Esbjerg For-syning med at sikre esbjergenserne fjernvarme året rundt.

Et af firmaets specialer er tilstandsbaseret service, hvorman tager udgangspunkt i udstyrets aktuelle tilstand. Påden måde undgår man nedbrud, hvor det er mest ubelej-ligt, fordi man på et tidligt tidspunkt kan opdage begyn-dende fejl. Derfor kan man sikre en oppetid, der er megettæt på 100 pct.

- For Esbjerg Forsyning er det naturligvis særligt vigtigt -og kritisk - om vinteren, siger René Emsins, direktør i Es-bjerg Elektroservice, og fortsætter:

- Ved at vedligeholde motorer, blæsere og pumper på dedecentrale fjernvarmeværker i løbet af sommerhalvåret ervi med til at sikre driften.

Tilstandsbaseret service er ideelt for alle industrivirksom-heder, hvis produktion er afhængig af udstyr med elmoto-rer, og for hvem driftsstop kan være en kostbar affære.

EnergioptimeringService og reparation af elektromekanisk udstyr - pumper,

elmotorer, gear, krananlæg, generatorer, ventilatorer, sty-ringer og frekvensomformere - er det primære forretnings-område i Esbjerg Elektroservice. Et andet stort område erenergianalyse og -optimering.

Mange virksomheder ønsker i disse år at optimere på de-res produktionsapparat, fordi der her er mange penge athente i form af besparelser, ligesom mange vælger at ned-bringe deres CO2 udledning.

- Gennem besparelserne, der opnås, kan investeringen ienergioptimering/forbedring ofte tjenes hjem på under toår, siger René Emsins, der i år er trådt ind i firmaet sommedejer sammen med Carsten Poulsen, der overtog firmaeti 1995.

Esbjerg Elektroservice er et service- og handelsfirma, sombeskæftiger sig med energioptimering, service og reparationaf elektromekanisk udstyr inden for forsyningsvirksomhed,kraftvarmeværker, forsvaret, fødevare/procesindustri, sund-hedssektoren og maritimt, olie, gas og vind.

www.elektroservice.dk

Gennem besparelserne, der opnås, kan investeringen i energi-optimering/forbedringofte tjenes hjem på under to år .René Emsins

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Ved at vedligeholde motorer, blæsere og pumper på dedecentrale fjernvarmeværker i løbet af sommerhalvåreter vi med til at sikre driften, siger René Emsins

Fremtidens vandværkskal certificeresEn certificering i henhold til ISO 22000, som er den stan-dard, fødevareindustrien bruger, og valget mellem at ren-overe de to vandværker, der i dag forsyner Esbjerg medvand, eller bygge ét nyt - det er øjeblikkets to store temaerfor Eric Lauridsen, vandforsyningschef i Esbjerg ForsyningA/S.

- Fødevaresikkerhed spiller en stor rolle i dag, og selv omdet endnu ikke er et lovkrav, at vi bliver certificeret, så me-ner vi, det er fornuftigt selv at stille det krav til den frem-tidige vandværksløsning i Esbjerg, siger Eric Lauridsen ogfortsætter:

- Der kommer hele tiden nye krav til os, specielt fra in-dustrien. Ved hjælp af analyser skal vi dokumentere, hvor-dan vi håndterer vandet, og vi bliver i den forbindelse oftespurgt, om vi har en ISO 22000 certificering. Nu går viefter den. Ligesom vi går efter at lære af fødevareindustrienog tænker derfor meget i rustfri tanke og ledninger i rela-tion til vores overvejelser om fremtidens vandværk.

Den bedste løsningVandforsyningen i det øvrige Esbjerg Kommune er der ta-get hånd om. Den store udfordring i de kommende århandler primært om Esbjerg, der siden sidst i 1990'erne

har fået sit vand fra Holsted via en ca. 30 km lang ledning.De to vandværker, som sender vandet videre ud til esbjer-genserne, er ved at være nedslidte og trænger til en gen-nemgribende renovering.

- Efter sommerferien har vi sat gang i en analyse, der skalvise os, hvad der er den bedste løsning - at renovere de togamle eller bygge ét nyt. Kan vi ved at renovere leve op tilfremtidens krav? Og hvad er i det hele taget kravene tilfremtidens vandværk? Vandforsyning er meget traditions-bunden - forleden kunne vi fejre 125 års jubilæum påvandværket i Ribe - og der er god grund til at finde en nyvinkel at anskue det hele ud fra. Også med hensyn til atredesigne selve vandværksbygningen. Som det er i dag, er

tankene, der er udført i beton, en del af det samlede byg-ningsværk. Her kan vi nok også lære af fødevareindustrien,som har deres produktionsanlæg stående frit på gulvet.Dertil kommer overvejelserne om at skifte fra beton tilrustfrit stål. Vi har brugt beton i 100 år uden større pro-blemer, men der er ingen tvivl om, at rustfrit stål passergodt til fødevareindustrien, siger Eric Lauridsen.

Beslutning i starten af 2013Vandforsyningschefen vurderer, at der mindst vil gå tre år,før et nyt vandværk står klar. Og lidt længere, hvis manvælger at renovere de gamle, fordi de skal holdes i drift un-der processen.

- Beslutningen om hvilken løsning det bliver, træffes istarten af 2013, siger Eric Lauridsen, der ivrigt følger medi debatten landet over om "fremtidens vandværk". I Aarhuser man langt fremme med at bygge ét, som kan være etgodt bud herpå.

- Sikkerhed for den høje vandkvalitet er et nøgleord i pro-jektet, vi lige har sat i gang. I kraft af mere overvågning ogkontrol med processen bliver sikkerheden større i fremti-dens vandværk, slutter Eric Lauridsen.

www.esbjergforsyning.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Esbjerg Forsyning A/S leverer årligt syv mio. m3 vandgennem 1.000 km vandledninger til primært Esbjerg,Ribe og Bramming. Ca. 80 pct. af Esbjerg Kommunesindbyggere modtager vand fra selskabet. Hvad vand-kvalitet angår, arbejdes der efter de nye branchestandar-der omkring Dokumenteret Drikkevands Sikkerhed,DDS.

• Rensning af kloaksystemer - sandfang - fedtudskillere

• Rensning af tanke m.m.

• Olieaffald modtages

• Rodskæring

• Formidling af:tv-inspektion renovering af kloakstrømpeforing

Anders Kold75 16 07 6340 84 07 63

HELE ESBJERGS KLOAKSERVICE

Løvspringsvej 4, Andrup · 6705 Esbjerg Ø · Fax 75 18 11 83

Nytech Isolering A/S er din professionelle partnerinden for teknisk isolering.Vi leverer teknisk isolering i højeste kvalitet, og som alsidige og fleksible løsninger, "Vi knækker kurven".

Vælg Nytech Isolering A/S hvis du ønsker:• Professionelle folk til professionel isolering • Erfarne medarbejdere der sikrer effektive løsninger og produkter • Støjisolering - Lavt støjniveau som sikrer et godt arbejdsmiljø! • At isolere for varme eller kulde • Lave driftsomkostninger • Udregning af tilskud • At give jeres økonomichef et smil på læbenVi står altid klar med rådgivning og et uforpligtende tilbud.

Nytech isolering A/S beskæftiger ca. 50 medarbejdere og løser i dag alle isoleringsopgaver inden for VVS, sprinkleranlæg,køling og ventilation, beklædningsarbejde, rør- og procesinstallationer inden for industri og fjernvarmesektoren, montage/isoleringsarbejde ombord på skibe, offshore Danmark / Norge og et depot for strandmøllen og kosangas

Adgangsvejen 9, 6700 EsbjergTlf. + 45 7513 8333Fax + 45 7545 7444

www.nytechisolering.dkEmail: [email protected]

>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>>

RådgivningTotalløsningerStyrende boringerUnderføringerPipebørstningKloakrenoveringCracking/ReliningMiljøboringPlastsvejsningRørleveranceCertifikatsvejsning

KontaktoplysningerMidtjyllandTeglgårdsvej 4, KjellerupTlf. 86 88 41 55Fax 86 88 41 55

NordjyllandTlf. 97 97 28 55

SjællandTlf. 38 88 29 55

>> www.danboring.dk >> [email protected]

Separatkloakering - et gigantprojektEt renseanlæg kan holde i 40 år, en pumpestation i 80 år.En pumpestation med tilhørende pumpeledninger kostersom regel væsentligt mindre at etablere og drive end et ren-seanlæg. Ved at samle spildevandsrensningen på ét centraltanlæg plus et mindre på Mandø i stedet for de nuværende15 renseanlæg kan udgifterne til drift reduceres fra 40-50mio. kr. til 15-20 mio. kr. årligt. Kun spildevandet, og ikkesom i dag også regnvandet, skal flyttes, hvorfor der frem-over kan bruges mindre ledninger til spildevandet.

Samlet set er det en stor økonomisk og miljømæssig ge-vinst, der kan opnås med gigantprojektet "separatkloake-ring", som spildevandsforsyningen i Esbjerg Forsyning A/Sfor nylig har sat i gang. Sektionsleder Finn Egholm står ispidsen for projektet, der bygger på en analyse af den frem-tidige struktur i håndteringen af spildevand og regnvand. Og som indebærer investeringer på 70-90 mio. kr. årligtde næste 40 år.

- Vi står med nogle nedslidte og utidssvarende renseanlægog ledninger, som giver problemer med rotter og vand i etstort antal kældre, når det regner, og som ville give os storeudgifter til vedligeholdelse de kommende år. Med omlæg-ningen af kloakledningerne fremtidssikrer vi afløbssystemettil de forventede klimaændringer og forbedrer også miljøet.

Separatkloakeringen eliminerer spildevandsbelastningenved overløb fra kloaksystemet til vandløb og havet, der kanvære ødelæggende for livet i vandløbene og hindre badningved strandene. Med det nye projekt opnår vi derfor mangegevinster i ét hug, siger Finn Egholm og tilføjer:

Stor energibesparelse- Bl.a. opnår vi en stor energibesparelse. I dag renser vi bådespildevand og regnvand, men ved at separatkloakere vil detfremover kun blive spildevandet, vi skal bruge energi på atrense. Samtidig bliver renseprocessen bedre, og vi får en

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Esbjerg Forsyning A/S har 1.200 km spildevands- ogregnvandsledninger i Esbjerg Kommune og renser år-ligt knap 21 mio. m3 vand. Heraf bliver næsten 90 pct.renset på tre store spildevandsanlæg - Esbjerg Rensean-læg Øst, Esbjerg Renseanlæg Vest og Ribe Renseanlæg.Resten på 12 mindre anlæg. Som biaktivitet på EsbjergRenseanlæg Øst og Vest produceres der el og varmesvarende til elforbruget i ca. 1.000 husstande og varme-forbruget i ca. 400 husstande.

10 ESBJERG FORSYNING

ESBJERG FORSYNING 11

bedre kvalitet af det rensede spildevand. Analysen viser, atdet er mest effektivt med ét centralt anlæg, og efter at fi-skerierhvervet er blevet lukket ned i Esbjerg, står vi meden betydelig overkapacitet på Esbjerg Renseanlæg Vest.Med andre ord har vi allerede det store centrale anlæg påhånden. De lukkede renseanlæg bliver erstattet med pum-pestationer. Mens der er valgt en central løsning, hvad rens-ning af spildevandet angår, vil regnvandet i fremtiden blivehåndteret decentralt - i området, hvor det falder. Kun spil-devandet skal således transporteres over større afstande, ogdenne transport kan derfor klares i mindre ledninger ogved hjælp af mindre pumper. Og dermed mindre energi.

Regnvandet bliver opmagasineret i store søer, rekreativt an-lagt med stier rundt om og styr på mængden af regnvand,der ledes ud i søerne.

SamgravningI landsbyen Bryndum nord for Esbjerg er man i fuld gangmed at separatkloakere, og her - som det bliver tilfældetalle andre steder - foregår separeringen efter det såkaldtesamgravningsprincip.

- Det betyder, at vi laver det hele på én gang og derforkun graver op én gang. Først etablerer vi drikkevandsled-ninger, så spildevandsledninger og dernæst fjernvarmeled-

ninger, inden vi slutter af med at retablere fortove og vejfortæller ingeniør Kenneth Nybo Pedersen.

En ekstra gevinstEn ekstra gevinst ved separatkloakeringen er, at kontakmellem spildevand og mennesker forhindres.

- I forbindelse med de voldsomme regnskyl i Københavhar vi set eksempler på, at folk har gået i spildevand, deer blevet presset op fra kloaksystemet. Det har medført flesygdomstilfælde og kan i værste fald resultere i dødsfaldsiger Finn Egholm.

www.esbjergforsyning.dk

Sektionsleder Finn Egholm og ingeniør Kenneth Nybo Pedersen kalder seperat kloakering for et kæmpe projekt.

Stürup A/S er en af Vestjyllands største og ældste entreprenørvirksomheder. Vi har gennem årene opbygget en stor viden omkring udførelsen af alle former for renovering og nyanlæg af forsyningsledninger. Vi har siden 1995 stået for udskiftning af fj ernvarmeledninger i Esbjerg Kommune, og gør det stadig med mange af de samme medarbejdere. Nu udføres arbejdet i en rammeaftale vundet ved en licitation i 2008. Nyanlæg og renovering af kloakanlæg har også fra starten af været et af vores kerneområder. Vi har gennem årene været med på mange store byggemodninger og renoveringer af kloakanlæg.

Vi står godt rustet til at løse fremtidens projekter indenfor forsyningsledninger.

Måde Industrivej 176705 Esbjerg Ø

Tel. +45 76 10 44 [email protected]

12 ESBJERG FORSYNING

Entreprenørfirmaet Otto Chrestensen A/Si Arnum udfører hovedsageligt kloakarbej-de, byggemodning og naturgenopretning

Etablering af en genbrugsplads i Løgum-kloster, etablering af en rundkørsel og kloa-kering af et sommerhusområde ved Sønder-borg - eksempler på projekter, der alle sam-men skal være færdige til jul. Og dertilkommer et nyt projekt, som lige er startetop og står på indtil august 2013: En udvi-delse af Tarp Genbrugsplads ved Esbjerg,hvor entreprenørfirmaet Otto ChrestensenA/S har hovedentreprisen på bygnings-, be-lægnings- og betonarbejde på et 23.000kvm. stort areal.

- Ordrebogen er godt fyldt op hen overvinteren og foråret. Hovedsageligt er detkloakarbejde og byggemodning, vi giver osaf med - bl.a. har vi lavet byggemodning iBramming for Esbjerg Forsyning. Igennemde sidste 30 år har vi specialiseret os i na-turgenopretning og har senest være med tilat genskabe Filsø, fortæller entrepriselederog tredje generation i firmaet, Jesper Chre-stensen. Otto Chrestensen A/S kommerover hele Sydjylland med enkelte afstikkeretil andre dele af landet. Og prioriteringener klar i det velrenommerede entreprenør-firma.

- Vi leverer kvalitet til tiden, fastslår JesperChrestensen.

www.ottochrestensen.dk

Ordrebogen godt fyldt op

JORD • KLOAK • BETON • BELÆGNING • GARTNER

Vi udfører også alle former for kloak- både til skybrud, bimmelim

og bummelum!

Aut. kloakmester & entreprenørBrolæggervej 20 • 6710 Esbjerg V

75 15 21 77

www.chrbrinck.dk

“Her får jeg noget at tænke over- på den positive måde”

På tredje år arbejder DWA VVS & Blikmed vedligehold og renovering af EsbjergForsynings vandledninger, en ny generationer på vej ind i firmaet, og så har medarbej-derstaben sneget sig op på 14 ansatte. SidenHelle og Henning Nielsen startede for sigselv i 2005 med købet af et 28-årigt VVS-firma i Esbjerg, der havde to ansatte, er detgået stærkt.

Og firmaet blev da også kåret som Gazel-le-virksomhed i 2011.

- Vi er blevet valgt af Esbjerg Forsyning,fordi vi kan matche deres krav til kvalitet,service og fleksibilitet. Opgaven er en ud-fordring og i øvrigt ikke den eneste, vi har.

Lige nu er vi i gang med at udskifte vand-målere hos Esbjerg Forsynings kunder, sigerHenning Nielsen, der selv er tredje genera-tions VVS-installatør og glæder sig over, atfjerde generation træder til.

- Vores søn, Kasper, er ved at uddanne sigtil autoriseret gas- og vandmester, sigerHenning Nielsen videre.

Også den private sektor er et stort kunde-område for DWA VVS & Blik, som laveralt VVS- og blikkenslagerarbejde i forbin-delse med byggeri, renoveringer og servicehos private.

Et A/S er blevet føjet til efter firmanavnet.www.dwa-vvs.dk

Kvalitet, service og fleksibilitet

Vi skriver om de erhvervsfolk, der gør tingene på en anden måde - med succes. Udkommer til alle kontorer og virksomheder i Danmark.

Komplette systemer til fjernvarmesamt faglig rådgivning på alleprojektstadier.

Isoplus Fjernvarmeteknik A/S Korsholm Alle 20 5500 Middelfart Tlf. 64 41 61 09 www.isoplus.dk

2244 TTIIMMEERR

VI ER KLAR 24 TIMER I DØGNET

ISS KLOAK - & INDUSTRISERVICE

Ring hellere til os- vi står klar til at hjælpe med både stort og småt

75 524 322KLOAK- & INDUSTRISERVICE

2244 TTIIMMEERR

VI ER KLAR 24 TIMER I DØGNET

Ring hellere til os- vi står klar til at hjælpe med både stort og småt

75 524 322

ESBJERG FORSYNING 13

- Gør man sig de samme tanker og brugerde samme principper som Esbjerg Forsy-ning, så får forbrugerne optimal drikke-vandssikkerhed.

Det siger John Kristensen, forretningschefi ALECTIA A/S, der er Danmarks førenderådgivningsvirksomhed inden for vand ogfødevarer. Således har en redegørelse fraALECTIA været central for kommendelovkrav til dokumenteret drikkevandssik-kerhed, der tager udgangspunkt i drikke-vand som et levnedsmiddel. - Vi var med istrategiprocessen efter kommunesammen-lægningen, da Esbjerg Forsyning kom til atomfatte vandforsyning i tre kommuner - og

fra strategi til implementering af de valgteløsninger på drikkevandsområdet. Hvilkevandværker der skulle satses på, hvor storede skulle være, hvordan de opgraderes tilmoderne krav til vores drikkevand. Lige nuanalyserer vi på, om fremtidens vandforsy-ning i Esbjerg kræver et nyt vandværk, ellerom et af de ældre værker skal renoveres, for-tæller John Kristensen.

ALECTIA arbejder meget med sikring afdrikkevandskvalitet og bruger sin store er-faring fra levnedsmiddelindustrien. Eftermange års rådgivning kender man kravenetil fødevaresikkerhed og hygiejne til bunds.

www.alectia.com

Sikkerhed for godt drikkevand

Kvalitetsarbejde. Gode relationer og gensi-dig tillid. En god arbejdsplads, hvor der erstyr på tingene. En konkurrencedygtig pris.Et færdigt resultat, der indfrier kundensforventninger. Det er "indholdet" i et sam-arbejde med Murer- og EntreprenørfirmaetKaj Bech A/S, fortæller Niels Bundgaard,der er leder af Holstebro-virksomhedensanlægsafdeling.

Han har for kort tid siden afsluttet et ren-overingsprojekt omhandlende i alt seks tan-ke på Esbjerg Forsynings to store rensnings-anlæg i Esbjerg.

- Der skulle støbes nye betonkanter, fordide gamle var ved at være nedbrudt. Detkrævede noget planlægning, da tankeneskulle lukkes og tømmes, og der var sikker-hedsregler, vi skulle overholde. Og så vardet en opgave, hvor vores veluddannede be-tonfolk fik brug for deres faglige kunnen ogindsigt i betonarbejde, siger Niels Bundga-ard.

Kun få entreprenørfirmaer herhjemme be-skæftiger sig med broer. Et af dem er KajBech A/S, som de sidste fire-fem år har ren-overet otte broer for Esbjerg Kommune ogsenest medvirket ved etablering af et parnye træbroer i Ribe.

- Vi har specialfolk til broarbejdet. Folksom forstår at spotte skader i beton ogkomme med de rigtige løsninger til en re-novering eller udskiftning, siger NielsBundgaard.

www.kajbech.dk

Stærk i betonFOTO: Jonas Ahlstrøm

Vi har specialfolk til broarbejdet, forklarer Niels Bundgaard

Energirådgiver Poul Scheby (tv.) er manden, man skal kontakte, når energibesparelser ikke kun skal være snak, men også omsættes til praksis. Til højre Claus A. Nielsen.

Vi hjælper med at finde energispare-potentiale baseret på behov.Claus A. Nielsen

Energibesparelseri praksis

Ét er at snakke om energibesparelser - og det gør vi vistalle nærmest dagligt. Noget andet er at "få dem til at ske".Det gør man i varmeforsyningen hos Esbjerg ForsyningA/S, der hjælper både virksomheder og private kunder medat spotte energibesparelser og føre dem ud i livet.

- Det er en indsats på tre ben, vi går ud med, fortællervarmeforsyningschef Claus A. Nielsen og pointerer, atenergibesparelser giver en hurtig effekt på bundlinjen.

- Der er tale om en tilbagebetalingstid for de investerin-ger, som kræves, på typisk tre-fem år, siger han.

- I et enkelt tilfælde med nogle uisolerede damprør, somvar 160° varme, blev tilbagebetalingen klaret på godtet år. Her var udbyttet ikke kun en energibesparelse, menogså en forbedring af arbejdsmiljøet, eftersom rørene afgaven voldsom varme hele året, altså også om sommeren, ind-skyder energirådgiver Poul Scheby.

Energirådgivning og tilskudIndsatsens ene ben er energirådgivning, som er gratis for

kunderne. - Vi hjælper med at finde energispare-potentiale baseret

på behov. En stor del af rådgivningen klarer vi selv, men erder specielle behov, som ligger uden for vores kompetencer,hyrer vi eksterne rådgivere ind, forklarer Claus A. Nielsenog fortsætter:

- Dernæst, som det andet ben, køber vi rettighederne tilat indberette besparelserne og udbetaler et tilskud til dem,som får gavn af energibesparelserne. Ved større investerin-ger kan det betyde det sidste skub, som gør indsatsen ren-tabel og giver en hurtigere tilbagebetaling. Samtidig kvan-tificerer og kvalitetssikrer vi de forventede besparelser. Isærøkonomiansvarlige er glade for en sådan "second opinion",en blåstempling der underbygger, at de forventede bespa-relser er reelle. Men vi skal altid på banen, før håndvær-kerne bliver bestilt og projekterne igangsættes.

Aktør-aftaler med håndværkereDet tredje ben er servicering af private gennem såkaldte

aktør-aftaler med håndværkere. Suppleret med tilskud tildet udførte arbejde.

- Ved at bruge professionelle isolatører, tømrere, snedkere,VVS-folk, glarmestre m.fl. sikrer vi, at der kommer dennødvendige kvalitet i løsningerne og dermed også i bespa-relserne. Vi er hele tiden på udkig efter håndværkere, somvil være med i vores aktør-aftaler også udenfor EsbjergKommune. Det er bare at kontakte os. Med i aftalen er et-to arrangementer hvert år, hvor håndværkerne bliver op-dateret på den nyeste viden og får inspiration til at arbejdemed energispare-projekter. Udbyttet er et fornuftigt mer-salg og tilfredse kunder, siger Claus A. Nielsen.

Win-win situationEnergibesparelserne kommer også Esbjerg Forsyning til

gode, påpeger varmeforsyningschefen.- Besparelserne er med til at forbedre driften af vores for-

syningsnet. Vi får en mere optimal, en mere effektiv drift,så det er en win-win situation, siger han.

Energirådgiver Poul Scheby er manden, man skal kon-takte, når energibesparelser ikke kun skal være snak, menogså omsættes til praksis. For øvrigt kommer han ogsåuden for Esbjerg Kommune.

www.esbjergforsyning.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Esbjerg Forsyning A/S har en årlig varmeproduktion på3,5 mio. GJ og 760 km dobbeltledninger med et distri-butions-volumen på 11.000 m3 til 19.500 installatio-ner. Varmen produceres langt overvejende på Esbjerg-værket og L90 Affaldsforbrændingen. Ca. 65 pct. afforsyningen går til private boliger og 35 pct. til virk-somheder og institutioner. Varmeforsyningen er forpligtet til at indberette energi-besparelser på i alt 15.128 MWh i 2012 - svarende tilvarmeforbruget i ca. 800 parcelhuse.

14 ESBJERG FORSYNING

Fokus på kvalitet, høj ydeevne og prisEsbjerg Elektroservice tilbyder Fronius invertere der sikrer optimal udnyttelse af alle typer solceller.

Ingen kæde er stærk re end det svageste led! Dette ordsprog gør sig også gældende når det kommer til solcelle installationer, hvor det gælder om at få maksimal udnyttelse ud af solcellerne.Esbjerg Elektroservice er importør og autoriserede salg og servicepartner for Østrigske Fronius, der er kendt for at levere højtydende kvalitets invertere og med mulighed for op til 20 års garanti er din investering sikret i mange år frem.Esbjerg Elektroservice sælger kun gennem profes ionelle partnere der alle er uddannede i at finde de optimale systemkonfiguration.Vores salgsnetværk dækker hele Danmark og vi henviser gerne til nærmeste forhandler ved henvendelse.

Fronius har 20 års erfaring i inverter fremstilling og er blandt verdens 3 største producenter. Inverterne fås fra 2.500Wp til 100KWp og er således optimale i både større og mindre installationer.Fronius fleksible produkter tillader brug af solceller med enhver effekt og spænding i enhver situation.Inverterne kan placeres både inden /udendørs og deres lave vægt og innovative monterings beslag gør dem meget hurtige at placere installere og minimere derved arbejdstiden.Esbjerg Elektroservice har siden medio 2011 fokuseret på Fronius produkterne og har derigennem opnået stor erfaring i projektering, salg og servicering. Vi er lagerførende og har altid de rigtige priser.

ESBJERG ELEKTROSERVICEH.E. Bluhmesvej 7Esbjerg, 6700

TELEFON+45 7512 7310

INTERNETTETwww.elektroservice.dk

Nr. 1 – men vil væreendnu bedre

De kommende århandler det for os i høj grad om at høsteen andel af sygehus-byggeriet og efterføl-gende få effekten afdet nye hospital.Lars Krarup

- Vi er glade for at være nr. 1. Det er en bekræftelse på, atdet vi siger om, at Herning er en attraktiv kommune atdrive virksomhed i, ikke rammer uden for skiven. Nu er vider, hvor vi skal være, men ligesom de to foregående år,hvor vi blev nr. 2, er vi allerede gået i gang med at se på,hvor og hvordan vi kan forbedre os.

Sådan kommenterer borgmester Lars Krarup HerningKommunes førsteplads i Dansk Industris nyeste måling af,hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Og han tilføjer:

- Mange andre steder - det er i hvert fald min antagelse- stiller man sig tilfreds med at blive nr. 2 og selvfølgelignr. 1, men vi har en anden tilgang hertil. Selv om vi blevnr. 1 og gik frem i syv af de 11 underkategorier, DI-analy-sen bygger på, så er der altid noget, vi kan forbedre. Ogdet har vi taget fat på at analysere i direktion og erhvervs-udvalg med det klare mål at skabe endnu bedre rammevil-kår for erhvervslivet. I Herning Kommune er vi naturligvisbevidste om og lever op til vores myndighedsansvar, det erførste prioritet, men derefter er der et stort spillerum for,hvordan vi håndterer opgaven i forhold til erhvervslivet.Og det gør vi så på vores måde!

Fra "nej" til "ja"Lars Krarup påpeger, at en henvendelse fra en virksomhedaldrig bliver "én i bunken" eller blot "lagt på skranken".En medarbejder tager straks hånd om både sag og virksom-hed og sikrer en hurtig sagsbehandling.

- Og må vi sige "nej, det kan desværre ikke lade sig gørejævnfør lov dit eller dat", går vi ind og laver sparring medvirksomheden for om muligt at ændre dette nej til et ja.Ved at idéudvikle forsøger vi at medvirke til at gøre pro-jektet bedre og "fremkommeligt" i forhold til lovgivningen,fortæller Lars Krarup.

En ny virkelighedSelv om der er medvind på mange områder (eksempelvis

er tilvæksten i befolkningstallet større end i de omkring-liggende kommuner, og salget af erhvervsjord er stort setfortsat uforandret under krisen), har både erhvervslivet ogøkonomien i Herning Kommune måttet gennem en til-pasning de senere år ligesom i resten af landet.

- Men jeg kan ikke forstå, at man bliver ved med at snak-ke om krise på Christiansborg. Umiddelbart kan jeg ikkese, at der kommer en ny opgang. Derfor er det en ny vir-kelighed, en ny hverdag, vi skal indrette os på og finde entilgang til både som kommunal aktør og som virksomhed.Det er mit håb, at man vil begynde at tale ud fra det påChristiansborg - i stedet for at blive ved med at tale omkrise, siger Lars Krarup.

En kraftig medvindAt man har turdet træffe beslutninger om store investerin-ger og satse på flere områder, er ifølge borgmesteren endnuen årsag til, at der blæser en kraftig medvind på Herning-kanten. Han fremhæver Jyske Bank Boxen, som HerningKommune ejer 49 pct. af, kunstmuseet Heart og DGI

Vandkulturhuset som eksempler. Uddannelsesmæssigt hardet givet et stort løft, at Aarhus Universitet er rykket ind iHerning. Der er i dag langt flere studerende end for femår siden, hvilket også VIA University College med design-skolen TEKO Design og Business har sin store andel afæren for med noget nær en fordobling i antallet af uddan-nelsessøgende på fem år.

Lokomotivet i vest- Vi anerkender Aarhus som hovedbyen i Region Midtjyl-land og kigger gerne mod øst efter samarbejdsmuligheder.Men når det er sagt, er det helt klart vores mål at være lo-komotivet i den vestlige del af regionen og at tage de ini-tiativer, der skal til for at være et stærkt lokomotiv, sigerLars Krarup, der tror på fortsat medvind i årene fremover.

Infrastrukturen med færdiggørelse af motorvejene modøst og syd i nær fremtid og forhåbning om endnu meremotorvej mod nord (til Holstebro) er én af årsagerne. Detstore sygehusbyggeri, der lige er påbegyndt i regionsregi,endnu én. Og dertil kommer, at Herning Kommune selvikke ligger på den lade side, når det gælder nybyggeri. Tonye skoler - i Tjørring og Snejbjerg - og to nye plejehjem -i Tjørring og Lind - står på listen over nybyggerier. I 2013er der planlagt endnu et stort projekt, når Herning Biblio-tek bliver flyttet ind til midtbyen bl.a. med det formål attrække flere mennesker til denne del af byen.

Fortsætter linjen- Fremadrettet er det planen at fortsætte den linje, vi harlagt, og dermed understøtte Herning Kommunes profilsom en rammeskabende kommune, der er et godt bud, nårman vil etablere sig eller flytte med sin virksomhed, sigerLars Krarup og runder af med ordene:

- De kommende år handler det for os i høj grad om athøste en andel af sygehusbyggeriet og efterfølgende få ef-fekten af det nye hospital, når det gælder arbejdskraft, ud-dannelse, forskning, bosætning m.m.

www.herning.dk

TEKST: Knud Erik JEnsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

100 års jubilæum: Herning er en "ung" by og kan fejreblot 100 års jubilæum som købstad i 2013. Det kom-mer til at forgå med 100 arrangementer på 100 dage(fra den 8. februar til den 18. maj 2013) og vil afspejlede begreber, der kendetegner Herning både i fortid ogfremtid - idérigdom, fremdrift, udvikling, fremsynet-hed, samarbejde og innovation. Selve jubilæumsdagen,den 1. april, deltager dronning Margrethe og prinsHenrik i en højmesse, hvor en ny salme skrevet af BentFabricius-Bjerre og Bertel Haarder skal synges for førstegang. Lars Krarup, der har været borgmester i 11 år, er blotden ottende i rækken af Herning-borgmestre.

HERNING KOMMUNE 17

18 HERNING KOMMUNE

Et avanceret transportbetonteleskopbånd.Det kan være svaret, hvis nogen spørger,hvad en smed laver i 2012. I hvert fald harRavnsgaard Smede- og Maskinværksted ud-viklet et sådant - blot længere, lettere ogsmartere end andre teleskopbånd til trans-port af beton fra lastbiler.

- Det er et produkt, vi forventer os megetaf, siger smedemester Jesper Ravnsgaard ogtilføjer:

- Mange af vores opgaver er "usynlige" forfolk uden for branchen. F.eks. har vi frem-stillet og monteret 2 x 2.000 meter vanger,som bærer hammerhovedet på spunsvæg-gen ved Fuglsang, fremstillet løfte/trans-portvogne til ligkister, sneglecontainere til

asfaltreparationer og kompakte hydraulisketræktromler. Kort fortalt laver vi alt i sortog rustfrit stål. Arbejdsområder er fremstil-ling af sliddele til bl.a. kraftværker, affalds-forbrændinger, petrokemisk industri, be-ton- og cement-, vindmølle- og asfaltindu-strien. Desuden fremstilles forskellige deletil byggerier for tømrer-, murer- og bygge-firmaer og diverse udstyr til produktions-virksomheder. Dertil kommer reparation,service og revision af produkterne.

- Vi har et godt samarbejde med underle-verandører i hele landet og kan derfor løsealle opgaver hvor som helst og når somhelst, siger Jesper Ravnsgaard.

www.ravnsgaard.dk

Alt i sort og rustfrit stål

ES Stålindustri fremstiller alt fra små beslagi køleskabe til store konstruktioner i offsho-re- og vindmølleindustrien

Det er en væsentlig årsag til, at ES Stålin-dustri i dag er blandt de førende underle-verandører i branchen og beskæftiger ca. 60medarbejdere på Estlandsvej i Vildbjerg,hvor man har 8.500 kvm. under tag.

- Vi har fleksibiliteten til hurtige skift, ka-paciteten til store opgaver og kompetencentil at løse specielle opgaver - og fremstilleralt fra små beslag i køleskabe til store kon-struktioner i offshore- og vindmølleindu-strien, siger direktør Martin Stokholm, derejer og driver virksomheden sammen medsin bror, produktionschef Poul Stokholm.

Pladelasere, plasmaskærere, flammeanlæg,revolverstanser, automatsave, kantpressere,robotsvejsere, cnc bearbejdningscentre, cncvalser, automatslibere osv. - palletten af ma-skiner hos ES Stålindustri er så bred, atvirksomheden kan løse hele opgaven indenfor bearbejdning af stål for sine kunder.

Tør foreslå en anden løsning- Og ikke mindst tør vi foreslå kunden enanden løsning, når vi kan se, at det er rele-vant. En løsning, som er bedre end den,kunden umiddelbart efterspørger, og fremfor alt er omkostningsbesparende for kun-

den, tilføjer Martin Stokholm. Mange årserfaring er en vigtig ballast i ES Stålindu-stri, og ud over den store maskinpark erhurtig levering en vigtig konkurrencepara-meter.

- Vi kan levere her og nu, fordi vi hele ti-den har omkring 1.500 tons stål, alle gæng-se typer plus slid- og højstyrkestål, på lager,siger Martin Stokholm.

Den hårde konkurrence og ønsket om atfastholde positionen helt i front kræver, atman konstant er opdateret og ajour meddet sidste nye.

- Vi udvikler vores kompetencer ved jævn-ligt at forny og udbygge maskinparken, vedhele tiden at følge op på kvaliteten og vedløbende at videreuddanne medarbejderne,siger Martin Stokholm.

www.esstaal.dk

Hele palletten inden for bearbejdning af stål

Vi udvikler vores kompetencer ved jævnligt at forny og udbygge maskinparken, sigerMartin Stokholm.

Vi kan levere her og nu,fordi vi hele tiden har om-kring 1.500 tons stål, allegængse typer plus slid- oghøjstyrkestål, på lager.Martin Stokholm

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

���������������� � ������� ����������������������������� ���

���������������������

�������������� ���

����������������� ���������������������������������������������������������������

������������������������������������������������������������������������� ����������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������������"�����������������������������������������#��

$���������������������������������������������������������������%���������������������&����������

��������� �����������������������������������

20 HERNING KOMMUNE

Det er mindre end halvandet år siden, Car-sten Frandsen etablerede Herning Logistik& Transport, og med landets to største fjer-kræslagterier på kundelisten, Rose Poultrysiden starten i juli 2011 og Danpo pr. den1. november 2012, er han i dag suveræntDanmarks største transportør af levendefjerkræ.

Mere end 440.000 kyllinger transportererdet unge Herning-firma. Om dagen.

- Vi har specialiseret os i transport af le-vende kyllinger fra landmand til slagteri.Det har jeg haft med at gøre i mange år,bl.a. som ansat i Rose Poultry, og har opar-bejdet en del viden herom, fortæller Car-sten Frandsen, som for kort tid siden harinvesteret i 20 nye lastbiler (han havde i for-

vejen to nye blandt de otte, han startede opmed) og 18 trailere specialbygget til formå-let. Derudover indlejer han 10 eksternelastbiler. Alt materiel er dansk indregistre-ret, og der beskæftiges kun danske chauffø-rer på dansk overenskomst. 32 fastansatteog syv afløsere.

- For et par måneder siden flyttede helefirmaet til lokaler på Cedervej, hvor derbl.a. er vaskehal til lastbiler. Der vasker jegogså for andre vognmænd, siger CarstenFrandsen.

www.hltinfo.dk

Største transportør af levendefjerkræ

Vi siger aldrig nej, uden samtidig at fortælle,at hvis man gør sådan eller sådan, så siger vija. Vi har altid "mulighedskasketten" på.Jørgen Krogh

Én indgang til kommunenI hverdagen på rådhuset i Herning hedder de blot B, E, K.By, Erhverv og Kultur står bogstaverne for, og det er navnetpå en forvaltning, som blev etableret i forbindelse medkommunesammenlægningen i 2007. At de tre områder ersamlet under ét betyder, at virksomheder kun skal henven-de sig ét sted.

- Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet, sigerJørgen Krogh, direktør i By, Erhverv og Kultur, og fortsæt-ter:

- Forvaltningen er sat i verden for at sikre, at vi vedbliverat være dynamisk som storkommune. Det var afsættet, atvi skulle være en lille forvaltning, der kan levere varen ognoget dynamik til erhvervslivet. Og det kan vi ved at ar-bejde tæt sammen på tværs af B, E og K.

Hvad har kultur så lige med det at gøre? - For os som kommune bliver det vigtigere og vigtigere atsikre, at den fornødne arbejdskraft er til stede. Derfor skalHerning være et godt sted at leve, og i dag bosætter folksig der, hvor de kan få et godt liv. Også de unge skal føle,

at det er fedt at bo i Herning, siger Jørgen Krogh og poin-terer, at dynamikken også kommer til udtryk i den kom-munale planlægning, der er samlet i én planafdeling. Un-der B for By.

Ikke langt fra tanke til handling- For investorer betyder det, at der ikke er langt fra tanketil handling hos os. Og så siger vi aldrig nej, uden samtidigat fortælle, at hvis man gør sådan eller sådan, så siger vi ja.Vi har altid "mulighedskasketten" på, tilføjer han.

Den kommunale erhvervsservice er udliciteret til Er-hvervsrådet for Herning, Ikast og Brande på en resultat-kontrakt, og med erhverv, planafdeling og grundsalg pla-ceret dør om dør på rådhuset er vejen banet for en hurtigsagsbehandling.

- Vi ser forvaltningen som et "investeringsobjekt," derskal sikre det erhvervsliv, vi skal leve af på den lange bane,siger Jørgen Krogh og sætter en tyk streg under, at Herning- på trods af den megen fokus på store events og oplevel-sesøkonomi - stadig ligger i hjertet af, hvad han kalder Pro-duktionsdanmark.

Kommunen understøtter industrielle produktionsjobs,

der bliver mere og mere krævende, ved at bidrage til at høj-ne uddannelsesniveauet gennem etablering af videncentre.

To konkrete resultaterDen hurtige reaktion på erhvervslivets henvendelser har påkort tid givet to konkrete resultater. På mindre end et halvtår fra den første kontakt til fuldbyrdet indflytning har ettelemarketingfirma etableret en stor afdeling i Herning, ogen højteknologisk virksomhed, der fremstiller kaviar aftang, har flyttet hele virksomheden til det midtjyske.

ProjektdagHerning Kommune går offensivt til værks for at sælge sigselv til investorer over hele landet. Man har således inviterettil Projektdag foreløbigt to gange. Entreprenører, investo-rer, ejendomsmæglere og banker informeres her om inve-sterings- og erhvervsmuligheder og får forevist konkreteprojektmuligheder i kommunen.

- Begge Projektdage har været en succes, fastslår JørgenKrogh.

www.herning.dk

TEKST: Knud Erik Nielsen FOTO: Jonas Ahlstrøm

HERNING KOMMUNE 21

"Totalleverandør" af overfladebehandlingVarmforzinkning er nok det, Dansk Overflade Teknik erbedst kendt for, men afdelingen i Fasterholt ved Herningtilbyder flere typer af overfladebehandling, herunder sand-blæsning, metallisering, våd- og pulverlakering. For at sikreekspertisen har man samlet disse processer i et særligt over-fladecenter.

- Vi vådlakerer fortrinsvis på stål og aluminium. Også påoverflader, som er metalliseret eller varmforzinket. Dermedopnås maksimal korrosionsbeskyttelse. For at sikre denbedste kvalitet ved vådlakering af varmforzinkede overfla-der fuldsliber vi disse materialer, hvilket giver en optimalvedhæftning og længere holdbarhed, forklarer Lars AmbyJensen, leder af overfladecentret. Med alt i eget hus er derfuld styring på hele processen, og der bliver ikke gået påkompromis med kvaliteten.

Stor viden og erfaring- I starten var det primært vindmøllebranchen, vi leveredetil. Det har givet os stor viden og erfaring i håndtering afmange forskelligartede emner med specielle/høje krav til

kvalitet. I dag er aktiviteterne spredt på mange forskelligebrancher, så som bygge-, offshore- og mange andre bran-cher, ligesom vi klarer fru Jensens gelænder, siger Lars Am-by Jensen.

Dansk Overflade Teknik både henter og leverer emnerhos kunden eller på en byggeplads. Som minimum kom-mer virksomhedens biler to gange om ugen over alt i landetog enkelte steder endnu flere gange. Emnestørrelsen erpraktisk taget kun begrænset af muligheden for at trans-portere emnet.

- Dertil kommer, at vi er meget fleksible. Som "sidste ledi kæden" får vi jævnligt forespørgsler på en ekstra hurtiglevering. Det går vi i dialog med kunden om og efterkom-mer ønsket, hvis det muligt, men det får os ikke til at gåpå kompromis med kvaliteten, præciserer Lars Amby Jen-sen.

www.dot.dk

Langt hen ad vejen kan vi tilpasse produkterne til kunden. Men vi går ikke af den grund på kompromis

med kvaliteten, siger Lars Amby Jepsen.

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

Vi er én indgang til kommunen for erhvervslivet, siger Jørgen Krogh,

direktør i By, Erhverv og Kultur

FAKTA

Der er 35 medarbejdere i Herning Kommunes forvalt-ning By, Erhverv og Kultur. I alt beskæftiger kommu-nen 8.500 medarbejdere. Herning Kommune er Danmarks tredjestørste kom-mune målt på areal og den 12. største målt på indbyg-gertal (godt 86.000 indbyggere). Antallet af arbejds-pladser i kommunen er knap 43.500 (2011) med han-del som den største branche (7.673), industri (6.771)er næststørst efterfulgt af sociale institutioner (5.196),sundhedsvæsen (3.160), undervisning (3.069) bygge oganlæg (2.719) og transport (2.120).

Der er tale om et byggeri, som i omfang svarer til opførel-sen af fire parcelhuse om dagen indtil 2016. I perioder vilder være 500 personer beskæftiget på byggepladsen.

Det nye regionshospital - DNV Gødstrup - er et kæmpebyggeprojekt, og erhvervs- og udviklingschef Mette Høj-borg fra By, Erhverv og Kultur i Herning Kommune hartravlt med at sikre størst muligt "spin off" til det lokale er-hvervsliv.

- Vi understøtter kommunens virksomheder i at udviklesig og kvalificere sig til at levere til byggeriet og det færdigehospital, ligesom vi forsøger at tiltrække de nye og ander-ledes erhverv, som følger med i kølvandet på hospitalet,fortæller Mette Højborg og tilføjer, at der indgår mangeelementer i et projekt som dette. Alt lige fra medico til vaskaf sengelinned og med forskning og uddannelse som at-traktive sideeffekter.

Samler interessenterErhvervs- og udviklingschefen arbejder tæt sammen medErhvervsrådet for Herning, Ikast og Brande om at lave ar-rangementer for de lokale virksomheder, hvor man orien-terer om byggeriet. Og interessen er stor. 180 deltageremødte op til en enkelt konference.

- Vi udbyder kurser for håndværkere, både ledere og an-satte, om emner som udbud, konsortiedannelse, opgrade-ring af kvalifikationer m.m. Og vi samler interessenter somarbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, det of-fentlige, bl.a. Jobcentre, og erhvervsrådet for at koordinereinitiativerne omkring byggeriet. Det sker på møder, der

finder sted én gang i kvartalet. I forløbet vil vi forholde ostil de forskellige faser i det store byggeri, siger Mette Høj-borg.

Lidt af et adelsmærkeFor kollegaen i By, Erhverv og Kultur, planchef MariusReese, startede projektet noget tidligere. Han var med heltfra start, da placeringen af det nye hospital skulle afgøres,og er med de næste syv år, hvor byggeriet står på.

- At kunne leve op til en moderne og effektiv bygherreskrav, at kunne håndtere en så stor og kompleks byggesagmed to statslige myndigheder, private grundejere, kommu-nens miljø-, plan- og anlægsafdelinger og regionen sombygherre involveret - det er lidt af et adelsmærke for os, si-ger Marius Reese og fortsætter:

- Der har været tale om en planlægningsproces, hvor vihar skullet agere smidigt, fleksibelt og meget hurtigt. Ogvi har virkelig sat alle sejl til. Fra regionens beslutning omat bygge i Gødstrup til færdigt ekspropriationsgrundlag,planlægning af byggeplads, erhvervelse af arealer og igang-sættelse af VVM-undersøgelse er der gået ni måneder. Optil halvandet år er ikke usædvanligt for et sådant forløb.Det viser, at vores rutiner og samarbejdskultur kan matcheogså de helt store projekter.

Ny infrastrukturI projektet indgår en masse ny infrastruktur. Nye veje - énder forbinder hospitalet med Herning by og en ny vestligomfartsvej - er planlagt. Det samme er en ny togstationved hospitalet.

www.herning.dk

Vi udbyder kurser for hånd-værkere, både ledere og an-satte, om emner som udbud,konsortiedannelse, opgrade-ring af kvalifikationer m.m.Mette Højborg

Som at bygge fire parcelhuse om dagenTEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Det Nye Hospital i Vest - DNV Gødstrup - skal erstat-te de eksisterende sygehuse i Herning og Hostebro ogdække 300.000 borgere i den vestlige del af RegionMidtjylland. I forbindelse med det nye hospital bliverder etableret en helt ny bydel med op til 1.800 hus-stande, rekreative områder, institutioner og dagligvare-butikker. Første spadestik blev taget den 25. september 2012.Første etape står klar i 2016, hvorefter udflytningen tilDNV Gødstrup begynder. Hele projektet er færdigt i2019.

At kunne leve op til en moderne og effektiv bygherres krav, at kunne håndtere en så stor og kompleks byggesag med to statslige myndigheder, private grundejere, kommunensmiljø-, plan- og anlægsafdelinger og regionen som bygherre involveret - det er lidt af et adelsmærke for os, siger Mette Højborg og marius Reese

22 HERNING KOMMUNE

Det er praksisnær uddannelse, vi tilbyder,og derfor er det vigtigt, at virksomhederneer villige til at stille opgaver til rådighed.Henriette Slebsager

"Wil'n æ, så kan'n æ"Indstillingen. Uddannelsesinstitutionerne. Og et netværk,der beskrives som unikt.

Forudsætningerne for at videreudvikle Herning som enattraktiv og progressiv uddannelsesby er til stede. Det fast-slår Henriette Slebsager, rektor på Erhvervsakademi Midt-Vest, og kan med tørre tal udpege kursen, der allerede erlagt. Siden 2009 er optaget af studerende på Erhvervsaka-demi MidtVest steget med 30 pct. En tendens, hun ogsåhører om fra de andre uddannelsesinstitutioner i det midt-jyske.

- Helt fundamentalt drejer det sig om indstilling. Som énengang sagde: "Wil'n æ, så kan'n æ". Sådan oplever jeg ind-stillingen her i området. Det er midtjysk DNA, siger Hen-riette Slebsager. Erhvervsakademi MidtVest tilbyder ud-dannelser, som dækker alle poster i en virksomheds værdi-kæde. Der er både tale om fuldtids- og deltidsuddannelser,og sammen med ungdomsuddannelserne Teko og AU Her-ning udgør de en solid pallette af uddannelser i området.

Uddannelsesnetværk HerningEn væsentlig drivkraft bag det hele er UddannelsesnetværkHerning.

- Det er unikt. Det er vores særkende. Ved at arbejde sam-men skaber vi merværdi for alle i netværket, som består afuddannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet, kommunen ogerhvervslivet, fortæller Henriette Slebsager og fortsætter:

- I netværket ser vi eksempelvis på udbuddet af uddan-nelser og sikrer, at der er de rigtige sammenhænge, så vikan fastholde flest mulige studerende i området. Vi arbej-der med at udvikle Herning som studieby og ser på caféliv,transport, boligforhold (Herning Kommune giver bolig-garanti til studerende), børnepasning osv. Via Uddannel-

sesnetværk Herning løfter vi opgaver i fællesskab. Et kom-mende projekt kan blive etablering af et studenterhus imidtbyen.

Tætte relationer til virksomhederDe tætte relationer kommer også Erhvervsakademi Midt-Vest til gode, når der skal søges nye uddannelser. Det kræ-ver en støtteerklæring fra erhvervslivet.

- Vi skal dokumentere, at der er brug for dem, vi uddan-ner, siger Henriette Slebsager og tilføjer, at samarbejdetmed områdets virksomheder også omhandler de opgaver,de studerende skal løse.

- Det er praksisnær uddannelse, vi tilbyder, og derfor erdet vigtigt, at virksomhederne er villige til at stille opgavertil rådighed. Desuden indgår der tre måneders obligatoriskpraktik i uddannelsen, hvor den studerende skal arbejdemed en konkret problemstilling i en virksomhed. Også detfår vi løst sammen med virksomhederne, der i øvrigt ogsågerne stiller op som dommere, sensorer osv., siger Henri-ette Slebsager, der har dette bud på midtjysk erhvervslivsfremtid:

- Vi skal både leve af viden og produktion.

www.eamv.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Erhvervsakademi MidtVest tilbyder 13 erhvervsakade-miuddannelser inden for merkantile, tekniske og infor-mationsteknologiske områder - bl.a. serviceøkonom,datamatiker og installatør. Desuden en professionsba-chelor uddannelse i international handel og markedsfø-ring. Dertil kommer en række modulopbyggede del-tidsuddannelser, der primært foregår om aftenen og gørdet muligt at kombinere arbejde og videreuddannelse. Erhvervsakademi MidtVest har afdelinger i Herning ogHolstebro.

Ved at arbejde sammen skaber vi merværdi for alle i netværket, som består af uddannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet, kommunen og erhvervslivet, fortæller Henriette Slebsager

HERNING KOMMUNE 23

Ruller fiberrør ud i hele verden- Vi har specialiseret os i rør og fiberkabler til telekom ogfiberudrulning i hele verden. I de lande, hvor vi har voresfabrikker, bl.a. Danmark, leverer vi også trykrør til vandog afløb, jordvarmerør og rør til industrielle formål.

Det siger Kenn Byllemos, adm. direktør i Emtelle Scan-dinavia A/S, der er en del af den verdensomspændendeEmtelle-koncern med hovedsæde i Skotland og Mads A.Høgfeldt der er Group CEO og forretningspartner tilKenn Byllemos.

- Inden for fiberrør tilbyder vi fuld "one stop-shop" ogleverer alt udstyr på vejen fra signaludbyder til -forbruger.Der er tale om et bredt produktprogram af høj kvalitet, ogde fleste løsninger har vi selv udviklet og tilpasset sammenmed vores kunder. Vi gør meget ud af kundeservice, ogspecielt korte leveringstider er et must for os, siger EmtelleScandinavia-direktøren.

Flytter og øger kapacitetenFusionen i 2007 mellem Dantex Plastrør A/S, en stor spil-ler på fiberrør-markedet i Danmark, og hollandske EmtelleBV, en international aktør inden for fiberrør, førte til dan-

nelsen af Emtelle Scandinavia, som først i det nye år flytterind i Erhvervspark Midt i Sdr. Felding. - I den forbindelseinvesterer vi også i en udvidelse af vores produktionskapa-citet. Vi har en topmoderne maskinpark, men vores størsteaktiv er dog medarbejderne. Det er den filosofi, vi lever udfra, for kun i kraft af dygtige medarbejdere kan vi gøre enafgørende forskel for vores kunder, siger Kenn Byllemos.

Ud over fabrikken i Sdr. Felding har Emtelle-koncernenogså to fabrikker i Skotland og yderligere to i Indien. Dertilkommer salgskontorer i Tyskland, Holland, Malaysia, NewZealand og Australien. Der er ca. 1.000 medarbejdere påverdensplan.

www.emtelle.com

Vi gør meget ud af kundeservice, og specielt korte leveringstider er et must for os.Kenn Byllemos

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Emtelle Scandinavia A/S er en del af den verdensom-spændende Emtelle-koncern med hovedsæde i Skotland.Kenn Byllemos er adm. direktør i Emtelle Scandinavia.

24 HERNING KOMMUNE

Vi arbejder i tre spor for at understøtte, at vores virksomheder har tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på den lange bane..Fiducia Bellus Optimus

Unik tankegang bag"Herning i arbejde"

Rotek A/S rykker ind i større lokaler i Erhvervspark Midti Sdr. Felding til næste år

- Vi mangler plads. Plads til at udvide maskinparken.Plads til at udvikle og producere et endnu bredere og merealsidigt produktsortiment.

Det siger Johnny Høy, partner i Rotek A/S siden januar2011 (efter syv års ansættelse) og blandt meget andet an-svarlig for den flytning, som virksomheden er ved at gøreklar til. Rotek flytter ind i Erhvervspark Midt i Sdr. Fel-ding, hvor man får 3.500 nyrenoverede kvadratmeter un-der tag.

- Vi flytter ind til februar næste år og ser flytningen somen styrkelse af vores muligheder for at være kundernes fo-retrukne valg fremover. Vi er en lille virksomhed med fokuspå at hjælpe alle kunder, store som små, og vores størstestyrke er et rigtigt højt serviceniveau med en total produkt-pallette og dag-til-dag levering på de fleste varer, sigerJohnny Høy og tilføjer, at Rotek løser alle opgaver indenfor udstyr til miljøundersøgelser, geoteknik, brøndboring,

vandrensning og entreprenørarbejde og har specialiseret sigi at levere hele skræddersyede udstyrsløsninger.

Udvikler meget selvVirksomheden udvikler meget selv, ofte med udgangs-punkt i en konkret problemstilling, som man har "lyttetsig frem til" ude hos kunderne.

- Lige nu er vi ved at lancere et nyt produktprogram tilgrundvandssænkning. Der er tale om en komplet udstyrs-pakke til brug ved større anlægsarbejder. Inden for pejlingaf grundvand og datamonitorering udvikler vi på nye sy-stemer. En online platform, Rotek Web, som kan trækkealle måledata ind fra GPS'er i lastbiler, alarmer fra anlægosv. Det forventer vi os meget af, fortæller Johnny Høy ogerindrer om, at virksomheden har en lang tradition for ud-vikling. Det var Rotek, som i sin tid udviklede standarder-ne for udformning af ufarvede PEH filtre og rør i Nordeu-ropa. Udlejning af specielt boreudstyr - på dagsbasis - tilbrug ved større anlægsopgaver er også en aktuel nyhed hosRotek.

www.rotek.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

Lige nu er vi ved at lancere et nyt produktprogram tilgrundvandssænkning. Der er tale om en komplet ud-styrspakke til brug ved større anlægsarbejder. Inden forpejling af grundvand og datamonitorering udvikler vi pånye systemer, fortæller Johnny Høy.

Vi er en lille virksomhed med fokus på at hjælpe alle kunder, store som små, og vores største styrke er et rigtigt højt serviceniveau..Johnny Høy

Vokser og flytter

HERNING KOMMUNE 25

Vi har en hotline på Jobcenteret, som virksomheder kan ringe til og efterspørge arbejdskraft siger Carsten Lagoni

Et netværk af de store interessenter inden for beskæftigel-sesområdet, klare målsætninger, handlinger der omsætterdet hele til praksis - der ligger en i kommunalt regi uniktankegang bag indsatsen for at skabe beskæftigelse i Her-ning Kommune, lyder det fra Carsten Lagoni, beskæftigel-seschef i Herning Kommune.

- Vi har fået indsatsen institutionaliseret. Det er tanke-gods for os i dag, siger han og fortsætter:

- Kommunaliseringen af beskæftigelsesområdet var ikkeen ønskesituation for alle involverede parter. Det var taleom et decideret sceneskift. Men jorden var gødet, relatio-nerne var der i forvejen, og det skelsættende bestod i at gåkonstruktivt og produktivt til værks i bestræbelserne på atskabe en beskæftigelsesindsats, der var til glæde for bådevirksomheder og ledige.

Fælles målsætningerLBR, det lokale beskæftigelsesråd bestående af arbejdsmar-kedets parter og beskæftigelsesorganisationerne, fandt sam-men med det kommunalt oprettede beskæftigelsesudvalgom at arbejde frem mod fælles målsætninger.

- Det har udmøntet sig i en vision 2017, som også ud-dannelsesinstitutionerne, erhvervsrådet Herning og Ikast-Brande og beskæftigelsesregionen i Midtjylland har væretmed til at udarbejde. "Herning i arbejde" hedder den og

sigter både mod at skaffe arbejdskraft til virksomhederneog arbejde til borgerne. Udfordringen er ikke alene, at jobsforsvinder til udlandet, men også at der kommer jobs tilDanmark i samme takt - blot kræver de et større kompe-tenceindhold end dem, der forsvinder. Og hvis vi ikke pas-ser på, havner de mere i Østdanmark end i Herning. Der-for arbejder vi i tre spor for at understøtte, at vores virk-somheder har tilstrækkeligt kvalificeret arbejdskraft på denlange bane. De tre spor er virksomhederne, de arbejdsløseog uddannelse af de unge, siger Carsten Lagoni.

Forskellige tiltagForskellige tiltag er allerede sat i søen for at omsætte visio-nen til handlinger, og flere er på vej.

- Et prognoseværktøj, som er udviklet i samarbejde med

Ikast-Brande Kommune, er et af dem. Vi spørger virksom-heder, om de på 3-12 måneders sigt har brug for arbejds-kraft, hvilken type osv., og vi kontakter efterfølgende dem,der udtrykker tro på fremtiden. Som det næste er vi ved atnedsætte et prognosepanel, der skal sikre en kvalificeringaf prognoseværktøjet. Vi har en dialoggruppe bestående afudvalgte virksomheder, som vi spørger til råds om bestemtetemaer. . Det er håndholdt betjening på mobiltelefonen.Inden for et døgns tid får virksomhederne, der ringer - ca.10 om ugen, et antal kandidater sendt ud. Og så laver vikurser for virksomhederne, f.eks. om sygedagpenge, for-tæller Carsten Lagoni, der opsummerer det hidtidige forløbsåledes:

Tålmodighed og vedholdenhed- Det tyder på, at virksomhederne opfatter tiltagene somfornuftige. Bl.a. jævnfør Dansk Industris seneste måling,hvor Herning Kommune kom ud som nr. 1. Dog handlerdet grundlæggende for os mere om at få en vurdering frade involverede parter end en måling. At nå dertil, hvor vibefinder os i dag, kræver tålmodighed og vedholdenhed,for det er en lang proces. Det kræver også, at de involveredeVIL det, vi har gang i.

www.herning.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

I forbindelse med kommunalreformen i 2007 blev helebeskæftigelsesområdet flyttet over i kommunalt regi.Det betød for Herning Kommunes vedkommende, atbeskæftigelsespolitikken i fire kommuner, amtet og sta-ten (de tidligere arbejdsformidlinger, AF) skulle sam-mentænkes.

26 HERNING KOMMUNE

1.000.000 tonsbetonelementergiver en vis erfaring ...Midtjydsk Beton-vare og Elementfabrik fremstiller betonelementer til industri- og boligbyggerier. Vi har 50 års erfaring og udvikler løbende vore produktionsmetoder, så vi til enhver tid kan matche dine krav.

www.midtjydskbeton.dk

- Som nystartet giver vi de lejere, der flytter ind som deførste, mulighed for at være med til at præge forholdene ierhvervsparken. Og ikke blot hvad angår indretning af lo-kaler m.m., men også ønsker om fælles funktioner og faci-liteter som kantine, mødelokaler og rengøring kan imøde-kommes. Der er i høj grad mulighed for at tilpasse facili-teterne til lejernes behov.

Det siger Jane Skyum, direktør i Erhvervspark Midt A/Si Sdr. Felding sydvest for Herning. De første lejere - to lo-kale produktionsvirksomheder - flytter ind straks efter nyt-år og overtager tilsammen godt en tredjedel af produk-tionsarealet.

Liv fra starten- Der bliver liv fra starten i de fælles mødelokaler, kantineosv., siger Jane Skyum og tilføjer:

- Erhvervspark Midt ligger blot 20 minutters kørsel fraHerning centrum, 15 minutter fra den midtjyske motorvejog 35 minutter fra Billund Lufthavn. På alle måder er dergode tilkørselsforhold. Og så er lejepriserne attraktive sam-menlignet med f.eks. Herning-niveau. Lejere kan være altfra håndværkere, der har brug for lidt lager og kontor, tilmellemstore virksomheder, der efterspørger mere plads tilproduktion, lager, distribution og kontor. Virksomhedermed behov fra nogle få hundrede kvm. op til 10.000 kvm.vil være ideelt, og så er der også mulighed for høj lagerop-bevaring, lyder det fra erhvervsparkens direktør.

Kvalificeret arbejdskraft- Desuden er der kvalificeret arbejdskraft at få lokalt, hvisen virksomhed har brug for medarbejdere i forbindelsemed indflytningen. Sdr. Felding har gennem årene husetflere store, internationale produktionsvirksomheder, sigerJane Skyum.

Erhvervspark Midt råder over 24.000 kvm. inden døre,12 hektar jord og mere end 30 kontorlokaler i allerhøjestestandard. Hovedbygningen er tegnet af den lokale arkitektAnton Christensen, som har skabt en række markante byg-ninger i det midtjyske område. Bag erhvervsparken står delokale erhvervsfolk Kenn Byllemos, Mads A. Høgfeldt ogKarsten D. Kristensen, som i forvejen driver Rotek A/S ogEmtelle Scandinavia A/S i Sdr. Felding.

Der bliver liv fra starten i de fælles mødelokaler, kantine osv.,

siger Jane Skyum.

Erhvervspark Midt har på alle mådergode tilkørselsforhold.Jane Skyum

Ny erhvervspark i det midtjyskeTEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

www.erhvervsparkmidt.dk

Energibesparelse og bedre indeklimadominus er en af landets førende udbydere af intelligente bygningsanlæg. Vi er landsdækkende og har kapacitet til både meget store og mindre projekter. Og uanset projektets størrelse står jeg inde for, at vi gennem dialog og samarbejde finder den CTS-løsning, der giver de bedste resultater for jer

– Toke Juul, direktør Dominus

Butikscentre – kontorer – hospitalerparkeringskældre – skoler og institutioner www.dominus.dk · 97 13 26 88

energibesparelse og bedre indeklima

Vores kunder skal vide, at de fården samme kvalitet, hvis de køberen Bosweel skjorte igen om tre år.Christian Sørensen

Danmarks enesteskjorteproducentI midten af 1960'erne var der over 30 danske skjortepro-ducenter. Siden er der sket en næsten total outsourcing afproduktionen til Østen og Østeuropa, og kun én - BosweelA/S - har i dag egen produktion. Hvor andre køber de fær-dige skjorter uden for Danmarks grænser og er blevet renehandelshuse, har Herning-virksomheden fastholdt sit pro-duktions-setup.

- Eneste ændring er, at vi siden 1994, da danske systuerbegyndte at lukke ned i stort tal, har brugt to systuer i Po-len i stedet for systuer her i området. Vi indkøber selv me-tervarerne til skjorterne, tilskærer skjorterne på fabrikkenher i Herning og sender for- og bagstykker, tråd og knap-per til syning på vores polske systuer, der har været de sam-me gennem alle årene, fortæller adm. direktør ChristianSørensen, ejerleder og tredje generation i familievirksom-heden, der har et klart sigte med at bruge den samme pro-duktionsmetode, som man altid har gjort.

Kvalitet er altafgørende- På den måde kan vi holde styr på kvaliteten. Og kvalitet

er altafgørende for os. En ensartet kvalitet vel at mærke.Vores kunder skal vide, at de får den samme kvalitet, hvisde køber en Bosweel skjorte igen om tre år, siger ChristianSørensen og pointerer, at man hos Bosweel altid er på jagtefter den bedste kvalitet i alle processer omkring skjorterne.Det kommer således aldrig på tale at købe en billig råvarefor at tjene lidt ekstra på en dyr færdigvare. 70 pct. af me-tervarerne købes hos Europas største producenter i Tysk-land og Østrig, resten via en agent i Holland eller direktei Østen.

KernekompetencenDet skarpe fokus på kvalitet betyder desuden, at man end

ikke overvejer at udvide produktionen til at omfatte buksereller habitter. Kernekompetencen er og bliver skjorter, derud over Bosweels eget mærke også produceres som privatelabel for andre virksomheder og som profiltøj.

- Vi er specialist i herreskjorter, men leverer flere og fleredamebluser typisk i forbindelse med virksomheders køb afprofiltøj. For øvrigt specialfremstiller vi også skjorter, hvisen kunde har særlige ønsker, siger Christian Sørensen.

Højt serviceniveauEt højt serviceniveau rangerer sideordnet med kvaliteten

i virksomhedens prioriteringer. Det afspejler sig bl.a. i la-geret, hvor man gennemsnitligt ligger inde med 250.000meter stof og mellem 60.000-100.000 færdigsyede skjorteralt efter sæson og ordrebeholdning.

- Vi gør det nemt for butikkerne dels ved at holde åbentpå lageret indtil kl. 17.30 på hverdage og dels ved at sendevarer af sted med fragtmand to gange dagligt. Med dag tildag-leverancer undgår butikkerne at binde store summer ilagervarer og kan give deres kunder en god service. Og deter kun muligt, fordi vi selv står for produktion og lager,

pointerer Christian Sørensen, der ser flere fordele ved atvære ejerleder.

- Jeg har mulighed for at tænke mere langsigtet end en

ansat direktør, og det vigtigste er nu engang at forholde sigtil, hvor virksomheden er om fem eller 10 år, siger han.

www.bosweel.com

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Jonas Ahlstrøm

FAKTA

Christian Sørensen, 41 år, kom til Bosweel i 1994 og overtog ledelse og ejerskab efter sin far, Axel Sørensen, og farfaderenNiels Sørensen, der grundlagde virksomheden i 1937. Der er 25 medarbejdere ansat på tilskæreri, lager og kontor på Lille-lundvej i Herning. 30 pct. af produktionen går til eksport.

Vi er specialist i herreskjorter, men leverer flere og flere damebluser typisk i forbindelse med virksomheders køb afprofiltøj, siger Christian Sørensen

HERNING KOMMUNE 27

Vi føler os bestemt ikke ramt, når mantaler om ”udkant”. Vi har momentumlige nu, siger Thomas Kastrup Larsen.

AALBORG KOMMUNE 29

Det genererer vækst i lokalsamfundet med såmange velkvalificerede unge mennesker, derer en efterspurgt og attraktiv arbejdskraft.Thomas Kastrup Larsen

Global, attraktiv ogkonkurrencedygtigAalborg boomer som uddannelsesby i disse år og er hastigtved at udvikle sig til en af unge menneskers foretrukne de-stinationer, når det gælder uddannelse. Det er et forhold,som vejer tungt i Aalborg Kommunes bestræbelser på atrealisere en fremtidsvision, der skal gøre den nordjyske"vækstdynamo" til en global, attraktiv og konkurrencedyg-tig erhvervsby.

Og processen er godt i gang, påpeger fungerende borg-mester Thomas Kastrup Larsen.

- Boomet på uddannelsesområdet kommer sideløbendemed en positiv udvikling både inden for beskæftigelse ogbefolkningstilvækst. Sammenlignet med 2011 har vi i årfået 2.730 flere arbejdspladser, hvilket skal ses i lyset af etfaldende antal på landsplan, og netto 2.000 flere indbyg-gere, siger han og glæder sig over, at omstillingen fra indu-stri- til også at være uddannelses- og serviceby kører på fuldkraft.

Hurtigst voksende optag- 24 pct. flere studerende på Aalborg Universitet i 2010,31 pct. flere i 2011 og 20 pct. flere i 2012. Det er landetshurtigst voksende optag af studerende. Før sommerferienforlod 2.000 studerende universitetet med en bachelor-grad, i august startede 4.500 nye, og samlet set har univer-sitetet nu ca. 20.000 studerende. Det genererer vækst i lo-kalsamfundet med så mange velkvalificerede unge menne-sker, der er en efterspurgt og attraktiv arbejdskraft, sigerThomas Kastrup Larsen.

At 52 pct. af de studerende kommer fra områder udenfor den nordjyske region, understreger Aalborgs tiltræk-ningskraft som uddannelsesby.

Byggeboom i ungdomsboligerBoomet i antallet af studerende er blevet fulgt op af endnuet boom - et byggeboom. I 2010 igangsatte Aalborg Kom-mune opførelsen af 2.700 nye ungdomsboliger svarendetil 75 pct. af det samlede nybyggeri af ungdomsboliger iDanmark. Og forleden vedtog byrådet et nyt budget, hvoriindgår opførelsen af yderligere 1.600 ungdomsboliger.Mange af dem kommer til at ligge på nogle af de mest at-traktive steder i byen. Eksempelvis på havnefronten.

- Så vi har mange bygningsarbejdere i job, konstaterer denfungerende borgmester tørt.

Fire globale styrkepositionerDet globale aspekt spiller en stor rolle i fremtidens AalborgKommune, og i erhvervsplanen for 2010-2014 er der de-fineret fire globale styrkepositioner, hvor Aalborg erhvervs-og forskningsmæssigt har særlige kompetencer.

- Mest specielt er nok det arktiske område. Næsten altransport til Grønland foregår via Aalborg. Med etableringaf Arktisk Center på Aalborg Havn har vi sat fokus påvirksomheder, der handler med Grønland. Desuden har vistartet Arctic Business Network, hvor der arrangeres b-t-bmøder med grønlandske virksomheder. Til sammen skaldet danne en platform for hele samarbejdet med Grønland,hvor vi i øvrigt har fokus på, at grønlænderne får del i væk-

sten, fortæller Thomas Kastrup Larsen og udtrykker håbom/tro på, at der inden længe bliver etableret en ny flyrutefra Aalborg til Grønland.

Trods Motorolas lukning i det nordjyske for et par år si-den lever IKT-branchen i bedste velgående. Mange små ogmellemstore IT-virksomheder giver tro på stor vækst ifremtiden, lyder det fra den fungerende borgmester.

- Vores styrke inden for IKT og digitale medier bygger ihøj grad på, at vi har et stærkt universitet, og at vi i Aalborguddanner mange dataloger, ingeniører og datamatikere, si-ger Thomas Kastrup Larsen.

Et kæmpe potentialeSundhedsteknologi er den tredje globale styrkeposition,der bygger på en lægeuddannelse og industriel medicin-produktion.

- Der er et kæmpe potentiale på dette område, men også

en stor udfordring i at få skabt sundhedsteknolgiske virk-somheder, for det kræver mange godkendelser. Og det ta-ger tid, siger Thomas Kastrup Larsen.

Den fjerde styrkeposition er energi og miljø. Også et om-råde med stort vækstpotentiale. Flere netværk er etableretfor at understøtte de nordjyske energi og miljø-virksom-heder og skabe flere grønne arbejdspladser. HUB North(vindmølleteknologi), FleksEnergi (fjernvarme) og Net-værk for bæredygtig erhvervsudvikling er eksempler herpå.

Satser på iværksætteriEn stor satsning på iværksætteri er endnu et element i

Aalborg Kommunes bestræbelser på at skabe nye arbejds-pladser.

- Vi vil have en højere overlevelsesrate end på landsplan,vi vil gerne have flere iværksættere, og vi vil i det hele tagettilbyde de bedste muligheder for, at iværksættere kan reali-sere deres drømme, siger Thomas Kastrup Larsen og tilfø-jer:

- Og så har vi sendt Janteloven ud af kommunen.Aalborg Universitet er i dag det universitet i Danmark,

som uddanner flest ingeniører, og for at skabe jobs til demog fastholde dem i byen har man etableret et samarbejdemellem kommunens erhvervsafdeling og de lokale virk-somheder. Projektet har fået navnet "Stay", og mere præciskan formålet vel næppe udtrykkes.

Handlekraftige, modige beslutninger- Vi føler os bestemt ikke ramt, når man taler om "ud-

kant". Vi har momentum lige nu, og udfordringen liggeri at fastholde dette drive og tage handlekraftige, modigebeslutninger og turde satse, siger Thomas Kastrup Larsen.

www.aalborgkommune.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

Aalborgs Utzon-center er et stort aktiv - og tiltrækker mange besøgende

FAKTA

Aalborg Kommune har lidt over 203.082 indbyggere(pr. 5.10.2012) svarende til 3,6 pct. af Danmarks be-folkning og dækker et areal på godt 1.100 km2. Der erca. 103.000 arbejdspladser med offentlig administra-tion, undervisning og sundhed (37,6 pct.), handel ogtransport (22,7 pct.), industri, råstofindvinding og for-syningsvirksomhed (10,9 pct.) og erhvervsservice (9,3pct.) som de største brancher.

30 AALBORG KOMMUNE

Når rådgivning og vækst går hånd i hånd.

Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited

Vi kan hjælpe dig med at blive forberedt til frem-tidig vækst. På www.deloitte.dk kan du læse mere om Deloitte og om vores rådgivning.

“Her får jeg noget at tænke over- på den positive måde”

AALBORG KOMMUNE 31

Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, atvores medlemmer forbliver leverandører.Henrik Widmann

Skaber nordjysk medvind i vindmøllebranchenAt fastholde arbejdspladser og skabe flere. Det er overlig-geren for Hub North, et nordjysk erhvervsnetværk primærtfor virksomheder, der leverer til vindmøllebranchen ellerønsker at komme til det – både on- og offshore.

- Det er vores opgave at hjælpe den enkelte virksomhedpå vej i et meget konkurrencepræget marked – evt. ved athjælpe virksomheden med at finde sammen med en andenleverandør. Én er god til én ting, en anden til noget andet,og ved at samarbejde kan man udnytte hinandens stærkesider og få to plus to til at blive fem, siger projektleder iHub North, Henrik Wadmann, ingeniør og tidligere ansathos Vestas.

Var der storm over vindmøllebranchen førhen, så blæserder nu vinde af orkanstyrke. Det skyldes, at de to vindmøl-legiganter herhjemme, Vestas og Siemens, for et års tid si-den meldte ud, at de ville have antallet af leverandører, somde har 16-1700 af, skåret ned med hele 80 pct. for at ra-tionalisere og få færre at kommunikere med.

”Cost of Energy” i fokus- Leverandørkæden er nærmest i opbrud, og netop derforkan samarbejde mellem to eller flere leverandører være envej til at hænge på, siger Henrik Wadmann og tilføjer:

- Det er dyrere at producere el med vind end med andreenergiformer, hvorfor vindmølleproducenterne har fokuspå at reducere ”Cost of Energy”. Det er også årsagen til, atvindmøller bliver større og større. Det gælder dog kun iEuropa. På det østasiatiske marked er det stadigvæk de småvindmøller, man efterspørger. I USA er markedet på vejned, men det er politisk styret. Til gengæld har man allesteder behov for servicering, for vindmøller går i stykker,ligesom biler gør det. Service er et interessant og lukrativtmarked for vores medlemmer.

Yderligere reduktionerHenrik Wadmann har siden etableringen af Hub North

besøgt næsten 80 pct. af medlemmerne for at lytte til demog høre om deres udfordringer. Den største af dem er såubetinget at få prisen ned. På det punkt er de voldsomtunder pres og vil vedlive at være det, for kravet er yderligereprisreduktioner i fremtiden.

- Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at sikre, at vores med-lemmer forbliver leverandører. På positivsiden tæller deten hel del, at vi har et godt samarbejde med Aalborg Uni-versitet. Virksomhedernes stærke positionering på deres feltog universitets store videnbase – det er en vigtig kombina-tion, siger Henrik Widmann. Hub North laver aktiviteterover forskellige temaer (kvalitet, funding osv.) for medlem-merne, hjælper med at finde samarbejdspartnere via andredanske og udenlandske netværk, hjælper med at skaffe kva-lificerede medarbejdere og meget mere.

Samarbejde med FleksEnergi- Og så har vi et tæt samarbejde med FleksEnergi, der eren sammenslutning af nordjyske kraftvarmeværker. De harsamme politiske interesse for energi som os og samme ud-fordring, når det gælder om at ”lægge energi på lager”. Aal-borg Universitet kører for tiden mange forsøg for at findeen måde at lægge overskudproduktion fra vindmøller pålager i kraftvarmeværker, fortæller Henrik Wadmann.

www.hubnorth.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

FAKTA

Hub North blev etableret i 2010 som et treårigt projektmed støtte fra EU, Socialfonden, Aalborg Kommune,Aalborg Samarbejdet og Aalborg Havn. Desuden bak-ker Aalborg Universitet, Force Technology og erhvervs-kontorerne i Nordjylland op ved at stille mandetimertil rådighed. Der er ca. 150 medlemmer. Medlemsskabet er gratis.

32 AALBORG KOMMUNE

En lavere boligudgift totalt set og dermed flere penge til atleve for - det er bygherrens kontante udbytte, når m2homebygger det nye hus. Fundamentet er kvalitet, arkitektur,erfaring og huse, som er selvforsynende med el og varmefra dag ét.

- Med en kombination af jordvarme, solceller og solfan-gere kommer el og varme til at hvile i sig selv økonomisk.Det er vigtigt at bemærke, at det både gælder familiensdaglige forbrug af el og forbruget til drift af jordvarmean-lægget. Hvor et almindeligt passivhus har et energiforbrugpå 15 Kwh pr. kvm., viser vores energiberegninger som mi-nimum et minus på 30 Kwh pr. kvm. Altså tre gange bedreend passivhuset, siger Mogens Starcke, arkitekt og indeha-ver af m2home sammen med hustruen Lene Starcke.

Mogens Starcke tilføjer, at eksempelvis Spar Nord arbej-der ud fra tommelfingerreglen, at man for hver 500 kr.,

der spares i forbrug om måneden, kan bygge for ca.100.000 kr. mere. Det betyder, bygherren ofte kan byggestørre eller blot have et større rådighedsbeløb i hverdagen.

Alt er med i prisenSikkerhed og tryghed omkring økonomien er vigtig, nårman bygger nyt hus. Det har man taget højde for hosm2home ved at sørge for, at alt er med i prisen fra startenaf.

- Hvis noget kan få økonomien til at skride, er det tilkøbog tilvalg undervejs i forløbet. Det bliver der ikke tale omhos os. Bl.a. fordi mange ting, som normalt er tilkøb, erstandard i vores huse. Desuden skal vores kunder - bortsetfra en mindre udbetaling - først betale ved indflytning, fast-slår Mogens Starcke.

I m2home kan man vælge at bygge ud fra to koncepter.m2basic, der er en serie af 36 fordefinerede huse, hvor mantilbyder kunderne et let og overskueligt byggeprojekt medet meget højt kvalitetsniveau. Og m2plus, hvor individua-liteten er i højsædet, og man tilbyder muligheden for atsætte eget præg på byggeriet helt fra start.

- I alle tilfælde går vi meget op i, at huset passer til denenkelte bygherre, og at det eksempelvis kommer til at liggerigtigt på grunden, siger Mogens Starcke og understreger,at m2home kun bruger erfarne danske håndværkere og haret fast samarbejde med to danske hovedentreprenører.

www.m2home.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Lars Holm

TO MULIGHEDER

I m2home kan man vælge at bygge ud fra to koncepter.m2basic, der er en serie af 36 fordefinerede huse.M2plus er muligheden for dem, der vil sætte individu-elt præg på boligen.

Vi går meget op i, at huset passer til den enkelte bygherre og ligger rigtigt på grunden.Mogens Starcke

Selvforsynende fra dag ét

Vores kunder skal - bortset fra en mindre udbetaling - først betale ved indflytning, fastslårMogens Starcke.

Vi tager ikke betaling forvores arbejde, og vidropper ud igen på ettidspunkt, når vi har løstden opgave, der er aftalt.Vibeke Lei Stoustrup

AALBORG KOMMUNE 33

u bl.a.:

16’’ alufælgeM l if k i i l d

0

Klimaanlæg

Parkeringssensor for / bag

P f k

LLad ffornuften sejre og spar 30.000 kr. ppå OOctavia og op til 40.000 kr. på Fabia.TTillykke – d g du er lige nu så heldig at få i både pose og sækk. Du kan spare store penge på din næste bil ogddu kan for kun 995 kr. tilkøbe to års ekstra tryghed udoveer garantiperioden. Så nu skal du bare vælgemmellem to ggode tilbud – en Fabia eller en Octavia? Det villle vi nok kalde et luksusproblem.

��������� ���������� ����������������������������������������������� ������� �� �������������� �� ����� �

EEkskl. lev.omk. (3.680 kr.) og evt. laktillæg. Forbrug ved blandet kørsel fra 15,9 - 23,8 km/l. Co2-emmision 109 - 147 g/km. De viste biler er monteret med ekstraudstyr. ygŠŠKODA-forhandlernes Tryghedsaftale +2 år eller 100.000 km. A - B

Til omgående

LEVERING!

ŠKODA Mobilitetshjælp

Vejhjælp ved driftsstop? Køb din nye ŠKODA og få

den serviceret hos os, så har du gratis mobilitetsservice.

Fast rente

3,75%

Køb dine vinterdæk nu!

Når sneen kommer. Det kan være svært at få

vinterdæk når sneen kommer.Vil du være på den sikre side?

Bil-Forum A/SThistedvej 110-112 · 9400 Nørresundby

Tlf: 98 17 25 99www.skoda-norresundby.dk

De hedderbegge toChampion.Men det erdig, der ervinderen.

Ny Kærvej 47 · 9000 AalborgTlf: 96 49 49 49

www.skoda-aalborg.dk

”Vi elsker erhverv”- De gør det i Sverige og er begejstrede for det. Men her-hjemme er jeg ikke bekendt med andre kommuner, dersamarbejder med erhvervslivet på samme måde som os.Det siger Vibeke Lei Stoustrup, afdelingschef i AalborgKommunes erhvervsafdeling. Da hun tiltrådte i 2007, varder mindre og ikke systematisk dialog mellem kommuneog virksomheder, men det er der nu ændret på.

- I dag er vi opsøgende i forhold til virksomhederne. Detførste, vi gjorde tilbage i 2007, var at kvalificere virksom-hederne for at finde frem til dem, som især bidrager til atskabe vækst og udvikling. Det offentlige, rådgivere, detail-handel og de helt små, ofte enkeltmandsvirksomheder blevsorteret fra. Tilbage er 8-900 virksomheder, som vores er-hvervskonsulenter har til opgave at betjene – hver med sin”kundekreds”, fortæller Vibeke Lei Stoustrup.

De sidste tre-fire år har erhvervsafdelingen gennemført5-600 virksomhedsbesøg om året.

En særlig tragtmodel- Vi har udviklet en særlig tragtmodel, som vi bruger underbesøgene for at indsamle viden og vurdere, hvad der er be-hov for i den enkelte virksomhed, og hvad vi kan hjælpemed. I sidste ende skulle der gerne dryppe noget ud af trag-ten i form af øget innovation, flere arbejdspladser, øget om-sætning og øget internationalisering, siger Vibeke Lei Stou-strup videre.

Tragtmodellen har fire niveauer, begyndende med den ge-nerelle erhvervsservice og sagsbehandling, som alle virk-somheder kan få brug for. Professionel service, målretteterhvervsfremme og specialiseret udvikling følger efter i taktmed, at tragten spidser til.

- Det er naturligvis helt op til virksomheden, om de vilbruge os. Vi tager ikke betaling for vores arbejde, og vidropper ud igen på et tidspunkt, når vi har løst den opgave,der er aftalt. Det kan eksempelvis være at vejlede om mil-jøgodkendelse, vækst, innovation, eksport m.m., siger Vi-beke Lei Stoustrup og fortsætter:

I pilotfasen med servicemål- Som den første kommune har vi opstillet servicemål forvores indsats over for erhvervslivet – en indsats vi har op-summeret under overskriften ”Vi Elsker Erhverv”. Vi ar-bejder lige nu i pilotfasen med disse servicemål og kan al-lerede konstatere, at der er stigende tilfredshed med denservice og rådgivning, kommunen yder, men vi skal fortsatarbejde med vores service især på de komplicerede sager,hvor mange parter i kommunen er involveret. Der er op-nået konkrete resultater. Det hænger i høj grad sammenmed en holdningsændring hos de kommunale medarbej-dere, der skal håndtere ofte komplicerede sager professio-nelt og hurtigt. På det punkt er vi blevet meget bedre.

Stærk synergiDer er i stigende grad fokus på globalisering i erhvervsser-

vicen, ligesom der næsten ikke foregår noget, uden at uni-versitetet er koblet på.

- Forskning/uddannelse, erhverv og det offentlige – derer en stærk synergi i den konstellation, siger Vibeke LeiStoustrup og fastslår, at man i Aalborg Kommune vil fort-sætte med at arbejde på tragtmodellens strukturerede må-de. - Vi vil arbejde på at udbygge og styrke den. Den erkrumtappen i vores samarbejde med virksomhederne, slut-ter hun.

www.aalborg.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

FAKTA

Også når det gælder Aalborg Kommunes indsats overfor iværksættere, arbejder man med en særlig tragtmo-del. Ligesom virksomhedstragten har også iværksætter-tragten fire niveauer med udgangspunkt i gensidigtkendskab. Undervejs ned i tragtmodellen tilbydesiværksætteren stadigt mere specificerede ydelser. De øv-rige niveauer er basisrådgivning, opfølgning og målret-tede tilbud. Der bliver skabt omkring 800 nye virksomheder omåret i Aalborg Kommune, ca. 60 pct. af dem lever sta-dig efter tre år, hvilket er en af de højeste overlevelses-rater i Danmark, og 6 pct. af dem har eksport i etable-ringsåret.

Vi har 40 mindre og 40 helt små landsbyer, og inden for en radius af 10 kilometer fra centrum er der en halv snes byer med gennemsnitligt et par tusinde indbyggere, hvor derer en god vækst i boligudviklingen, siger Peder Baltzer Nielsen

Og hvem har råd til at have sine medarbejdereholdende i kø på landevejen? Derfor har vitænkt transport i helt andre baner end hidtil.Peder Baltzer Nielsen

Vækstakse tværsgennem byen

Koncentration, moderne byudvikling med internationalttilsnit, bæredygtighed, spændende byrum, naturen, et pa-radigmeskift i transporttænkning, en letbane – der er man-ge elementer i spil i den fremtidige byudvikling i Aalborg.En byudvikling, der er koncentreret om en vækstakse tværsgennem byen.

- Vækstaksens forløb er en visualisering af den virkelig-hed, som allerede er her på stedet. Halvdelen af arbejds-pladserne i Aalborg Kommune ligger rent faktisk i akseneller lige i nærheden af den. Over alt i verden satser manpå byområder frem for åbent land, og med Aalborg somgammel industriby er vi så heldige, at der ligger uudnyttedeområder inde i byen, som kan bruges til noget nyt, sigerstadsarkitekt Peder Baltzer Nielsen fra Aalborg Kommuneog fortsætter:

- Det ligger lige for at tænke bæredygtigt, når man byud-vikler i dag. Byer, som ikke tager det alvorligt, går bagudaf dansen, for moderne virksomheder vil ikke ligge i byer,der sviner. Og eftersom det er vidensvirksomheder, vi gårefter, kan vi placere dem hvor som helst på vækstaksen.

Nemt at skifte transportformTil gengæld kræver vidensvirksomheder adgang til trans-

port, ikke mindst med bil, og som trafiksituationen er idag, giver det hurtigt kø-problemer.

- Og hvem har råd til at have sine medarbejdere holdende

i kø på landevejen? Derfor har vi tænkt transport i helt an-dre baner end hidtil. Vi vil gøre det nemt at skifte trans-portform, så man ikke skal køre fra sin gadedør til arbejds-stedet i bil, men kan parkere den og skifte til bus eller tog.Jeg har set, hvordan man andre steder i verden har formåetat mindske biltrafikken og gøre byerne mere trafikvenligefor de bløde trafikanter. Selv i New York er der kommetflere cykelstier og begrænsning af biltrafik, f.eks. på Broad-way. Det kan vi også gøre i Aalborg, fastslår Peder BaltzerNielsen.

Letbane = sekssporet motorvejEn letbane mellem midtbyen og universitetsområdet ind-

går i disse planer, og Folketinget har bevilget en VVM-re-degørelse som første skridt på vejen til at realisere den.

- Tingene skal ses i sammenhæng, og vi er opmærksommepå, at stationerne på letbanen ikke skal være forblæste læs-kure. Derimod steder, hvor der kan etableres butikker ogerhvervslokaler. I det hele taget skal vi have skabt spæn-dende byrum, ligesom vi også vil trække naturen ind i by-en, så den bliver mere interessant at opholde sig i, sigerstadsarkitekten, som vurderer, at der er boligpotentiale til20.000 indbyggere på vækstaksen.

70.000 indbyggere på landetMulighederne for at bo uden for Aalborg er dog også sto-

re, påpeger Peder Baltzer Nielsen. Det gør 70.000 af kom-munens godt 200.000 indbyggere allerede.

- Vi har 40 mindre og 40 helt små landsbyer, og indenfor en radius af 10 kilometer fra centrum er der en halvsnes byer med gennemsnitligt et par tusinde indbyggere,hvor der er en god vækst i boligudviklingen, siger han.

Erhvervsområder til den tunge og primære industri kom-mer Aalborg Kommune heller ikke til at mangle i fremti-den. De findes i Bouet lige nord for Limfjorden, i den storeAalborg Havn mod øst og i Svenstrup syd for Aalborg. .

www.aalborgkommune.dk

TEKST: Knud Erik Jensen FOTO: Axel Søgaard

FAKTA

Vækstaksen går fra Aalborg Lufthavn over centrummed havnefront til det tidligere godsbaneareal og dennye bydel på området, hvor eternitfabrikken tidligerelå, derfra videre til universitetsområdet med nyt univer-sitetshospital og slutter i industriområdet i Aalborg Østog Aalborg havn.

Investeringer i nybyggeri i Aalborg Kommune: De se-neste år er der investeret ca. 10 mia. kr., og der er plan-lagt investeringer for yderligere 12 mia. kr.

34 AALBORG KOMMUNE

www.autopartner.dk – din garanti for godt arbejde!

AutoPartner– altid høj kvalitet og altid lige i nærheden

www.autopartner.dk AutoPartner er en værkstedskæde med cirka 200 værksteder fordelt over hele landet. Vores værksteder kvalitetskontrolleres af FDM og du beholder naturligvis fabriksgarantien på din nye bil hos os. ...for en sikkerheds skyld

cameleo

n – 2012314

FÅ FOD PÅDIN VIRKSOMHED

At drive virksomhed er en balancegang, og det er vigtigt, at du holder tungen lige i munden. Sørger for

at hver eneste skridt er velovervejet, så du undgår problemer i fremtiden.

Mange mener, at det kun er nødvendigt med advokatrådgivning i krisesituationer, men det er forkert.

Juridiske problemer, kan forebygges, hvis du bruger din advokat rigtigt. Og så er der jo alle de andre ting

som køb og salg af virksomhed, skat, entrepriseret, bestyrelsesarbejde m.m. – her tilbyder vi også

professionel rådgivning.

Få fod på din virksomhed med rådgivning fra HjulmandKaptain. Vi er blandt de største og bedste advokat-

firmaer i Danmark og klar til at støtte dig i dit næste skridt. Book en aftale, eller hør mere på 7015 1000.

LAD NÆSTE SKRIDT VÆRE

ET MØDE.BOOK EN AFTALE

PÅ 70 15 10 00

HjulmandKaptain er blandt Danmarks største advokatfirmaer med 125 ansatte, heraf 48 jurister, som alle samarbejder

indenfor en lang række juridiske specialistområder. Ring på tel. 7015 1000 eller læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

VORES VIDEN ER DIN STYRKE