Et truet Europa

Flygtningestrm: Tre europiske forskere i befolkningsudvikling og indvandring advarer om, at den store strm af flytningen til Europa kun er et skvulp i forhold til, hvad der kan komme af masseindvandring i fremtiden. De opfordrer til en revision af FNs Flygtningekonvention for at begrnse tilstrmningen af flygtninge.Et skib uden kurs, uden kaptajn og med bestningsmedlemmer, der har rmmet skibet for at hytte deres eget skind. Sdan et syn mdte den italienske kystvagt forrige fredag, da skibet Ezadeen kom drivende mod Europa ved Italiens sydstkyst med 359 syriske flygtninge om bord.Symbolikken ligger ligefor: Skibet kunne lige s godt vre Europa, siger flere forskere i indvandring og befolkningsudvikling. For ogs Europa er uden flles kurs og uden kaptajn i indvandringspolitikken, og flere europiske lande gr i hver deres retning for at holde flygtninge ude fra lige netop deres landomrde, viser fakta: Bulgarien har bygget et tre meter hjt og 30 km langt pigtrdshegn, Grkenland en 12 kilometer lang mur, begge ved grnsen op Tyrkiet, som en stor del af flygtningene rejse igennem p vej til Europa. Italien undlader bevist at foretage den ellers obligatoriske registrering af nytilkomne flygtninge og lader dem i stedet rejse videre til de nordeuropiske lande. I Storbritannien sger premierminister David Cameron at vinde valget i maj med lfter om bl.a. at begrnser antallet af indvandrere og flygtning til 100.000 rligt mod det nuvrende 250.000. Og i Danmark skrer regeringen opholdstilladelsen til ikke individuelt forfulgte syrere ned til en periode p et r, hvor der ikke er mulighed for at f familiesammenfring, for at gre der mindre attraktiv for flygtninge at sge til Danmark.De europiske landes mure, hegn og regelst til at begrnse tilstrmningen af flygtninge bliver imidlertid undermineret af virkelighedens markedskrft. Det er skibet Ezadeen det seneste eksempel p.Normalt stilner strmmen af bdflygtninge mod Europa i lbet af vintermnederne p grund af hj s og lave temperaturer i Middelhavet. Imidlertid er der s store fortjenester af markedet for menneskesmugling, der ellers plejer at bruge sm bde, for en slik kb det udrangerede skib, der var bygget til kvgtransport, anbragt de 359 flygtninge p skibet i en havn i Tyrkiet, drejet det i retning af den italienske kyst, sat autopiloten til og forladt skibet i rum s. Iflge italiensk politi har menneskesmuglerne tjent op imod 3 mio. dollars, svarende til godt 18,5 mio. kroner, p fragten.Den aktuelle strm kun et skvulpMen den strm af flygtninge, som Europa har oplevet i lbet af de seneste r, er intet imod, hvad der kan komme i fremtiden, siger professor emeritus Poul Christian Mathiessen, der igennem sit arbejde ved Kbenhavn Universitet igennem fem rtier er den danske demograf, der har forsket mest i befolkningsudvikling og indvandring.Den flygtningestrm, vi ser nu, er kun et skvulp i forhold til de enorme blger, der kan komme i femtiden. Der bor omkring en milliard mennesker i Afrika, men om blot 15 r vil der bo omkring halvanden milliard mennesker og 2050 omkring 2,5 mia., viser FNs befolkningsprognoser. Nr forholdene er usikker i flere afrikanske stater med borgekrig og konomisk nd, vil flere afrikanere sge mod Europa, siger Matthiassen of forstter: Flygtningenindustrien udvikler sig lbende med nye transportmidler og ndrede smuglerruter. Kendskabet i Afrika til levevilkrene i Europa blandt andet via tilbagemeldinger fra de flygtninge, der allerede er sluppet ind i er europisk land bliver strre for hvert r. Og hvor flygtningestrmmen tidligere var af individuel karakter, har den nu udviklet sig til en flugt fra drlig leverstandard, borgekrig, massearbejdslshed, diktatorer og interne magtkampe. Det glder ikke kun folk fra Afrika. Det er syrerne et tydeligt eksempel p. Naturligvis er nogle af dem individuelt forfulgte, mn det glder langtfra alle.Matthiassen peger p, at indvandringen til Europa i disse r nu er historisk hj. Europa er get fra at vre et kontinent, der har vret prget af udvandring, isr til Amerika, til at vre et kontinent, som er karakteriseret ved stor indvandring. Til EU landene kom der iflge forelbige opgrelser fra EU - Kommissionen omkring 413.000 asylansger i de frste 10 mneder af 2014: Men da der mangler opgrelser fra flere af landene samt tallene for rets to sidste mneder, ventes antallet af asylansger for 2014 at blive rekordstort og n over de 436.000, som gjorde 2013 til det forelbige rekordr.Enorm potentiel indvandring Den britiske demograf, professor emeritus David Coleman, der har forsket ved Oxford Universitet, er enig med Matthiassen i, at tilstrmningen til Europa vil blive endnu strre i fremtiden.De demografiske, konomiske og politiske pres peger helt sikkert i den retning. Det meste af den demokratiske bevgelse vil vre i Afrika og af forskelige grunde ogs i Mellemsten og i fattige, hovedsagelig muslimske dele af Asien, hvor fremtidsudsigter ikke er opmuntrende. Om den enorme potentielle indvandring bliver en realitet, afhnger af mange faktorer, blandt andet af, om europiske lande isr i Sydeuropa vil gennemfre en hrdere grnsekontrol og ndret politik for bjrgning af bde. Men kontrollen i disse omrder ligger p trods af internationalt samarbejde mest i hnderne p svage og fattige lande som Grkenland og Italien, s en begrnsning ligger ligefor.Behov for politisk erkendelseDen hollandske demograf Dick van de Kaa, der er professor emeritus fra Amsterdams Universitet og tidligere prsident, nu resmedlem i den faglige forening for demografer i Europa, European Association Studies, er enig i vurderingerne fra Matthiassen og Coleman og siger:Det er et problem lige nu, at europiske politiker er uvillige i forhold til at erkende, at Europa er blevet indvandringsomrde. De europiske lande er ndt til at erkende, at de hvis de ikke analyserer situationen tilstrkkeligt realistisk vil ende med, at udviklingen vil have negative konsekvenser for bde vrtslandene og indvandrergrupperne.De tre demografer, som hver isr har forsket i befolkningsudvikling og indvandring i de seneste fire-fem rtier, og som i dag udtaler sig med en strre uafhngighed i forhold til der tidspunkt, hvor de var ansatte p et institut p feres respektive universiteter, opfordrer samstemmende de politiske ledere i Europa til at g sammen for at finde en flles europisk politik i forhold til indvandringen til kontinentet.Poul Christian Matthiessen siger:De europiske statsledere burde stte sig sammen og gennemtnke hele situationen, for der er kun i et EU- regi, at udfordringen kan hndteres. Det er jo et sprgsml om, hvordan Europa skal udvikle sig fremover. Vi har en befolkning p omkring en halv milliard. Hvis befolkningen i en hj grad blandes op med folk fra en helt anden kultur, s bliver Europa et mindre stabilt samfund, hvor de europiske vrdier som demokrati, ytringsfrihed, ligestilling mellem knnene og opbakning til verdslige lovgivning kan komme under pres, specielt hvis der kommer strre gruppe af personer som holder fast i en ortodoks fortolkning af islam, siger Matthiessen.David Coleman er enig i, at de flles europiske vrdier kan blive sat under pres, hvis indvandring i den aktuelle skala ges.De afhnger af, hvilket kulture, der bliver strke i fremtiden. Og det afhnger af, hvor store krav de enkelte lande vil stille til mulige indvandrere i forhold til, at de skal acceptere skikke og principper i vrtslandet. Man kan ikke bebrejde indvandrere for at ville holde fast ved deres gamle kultur, hvis man ikke gr det klar for dem, at nogle aspekter af deres kultur ikke forenelige med den vestlige kultur, siger David Coleman.Den hollandske demograf Dick van de Kaa mener, at de politiske leder i Europa skal tage langt mere kontrol over indvandringen til kontinentet, udvlge indvandrere og stille krav om vilje til at lade sig integrere.Den virkelige lsning ligger i, at Europa skal lave samme politik, som traditionelle indvandrerlande som USA operer med ..FAKTAFrst Europa senere hele verdenFNs Flygtningekonvention, skabt i 1951p baggrund af problemerne med at placer de mange europiske flygtninge i Europa efter Anden Verdenskrig.Danmark tiltrdte konventionen i 1952.I 1967 blev konventionen udvidet til at omfatte flygtningen i hele verden. Iflge konventionen er en flygtning en person, der ikke kan bo i sit hjemland p grund af sin race, religion, nationalitet, tilhrsforhold til en srlig social eller politiske gruppe.Omkring 500 fortrinsvis syrere var om bord p skibet Ezadeen, der blev optaget ved den italienske kyst i sidste uge. Bestningen havde forladt skibet og landet flygtningen sejle uden styring p Middelhavet.