etniske dØve dØves i danmark kulturdag · med et ben i to verdener nezahat taskin føler sig...

Nr. 7 - Oktober 2015

STAND UP: GAVIN LILLEY

DEMONSTRATIONFOR DØVE BØRN

DØVESKULTURDAG

DDL OG DDU VAR MEDMere end 400 mennesker velfartede

til Urlev til dagens anledning

ETNISKE DØVE I DANMARKAT GØRE EN FORSKEL FOR ANDREHvordan kan vi inddrage etniskedøve i samfundslivet?

SIDE 8

Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund

SNAPSHOT:GALVANISME

DDL & DDUFORTÆLLER

SIDE 19

LÆSERBREVE FRA VORES LÆSERE

2 / DØVEBLADET

ANNONCER

OKTOBER 2015 / 3

INDHOLD



DEMONSTRATION

FOR DØVE BØRN

DØVESKULTURDAG

DDL OG DDU VAR MED

Mere end 400 mennesker velfartede


ETNISKE DØVE

I DANMARKAT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE

Hvordan kan vi inddrage etniske

døve i samfundslivet?

SIDE 8

Danske Døves Landsforbund

Danske Døves Ungdomsforbund

SNAPSHOT:GALVANISMEDDL & DDU

FORTÆLLER

SIDE 19

LÆSERBREVE FRA

VORES LÆSERE

125. årgangISSN 0908 – 9454

OFFICIELT ORGAN FORDanske Døves Landsforbund


PROTEKTOR FORDANSKE DØVES LANDSFORBUND

H.K.H. Kronprins Frederik

REDAKTIONDøvebladet

Brohusgade 17, 4. sal2200 København N

Tlf. 2090 0662www.deaf.dk

ANSV. REDAKTØR Cathrine Mejdal

[email protected]

REDAKTIONSGRUPPE DDL’s sekretariat DDU’s sekretariat

Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte og redigere

breve og artikler, der optages ibladet. Synspunkter, fremført af de enkelte skribenter, dækkes

ikke nødvendigvis af forbundeteller redaktionen.

HENVENDELSER VEDR. KONTINGENT OG ABONNEMENT

AF DØ[email protected]

ALLE HENVENDELSER VEDR.ANNONCER RETTES TIL

FL-ReklameAgerbakken 218362 Hørning

[email protected].: 7022 1870

NÆSTE UDGIVELSEDeadline: 9. november 2015

Udgivelse: 30. november 2015

OPLAG3.250

ABONNEMENTER2.884

Kontrolleret af FagpressensMediekontrol (FMK)

TRYKGlumsø Bogtrykkeri A/S

Østergade 17B4171 Glumsø

Tlf.: 5764 6085

LAYOUTChurchill’s

Simon Bak og Torsten Guhle

Fruebjergvej 32100 København Ø

[email protected]

FORSIDEFOTORune Johansen

Oktober 2015

FØLG DØVEBLADETFacebook.com/doevebladet

FORSIDENRune Johansen har taget forsidebilledet af Serhat Dogru og Rania Dalal, der i løbet af 2015 har gjort en stor indsats for at samle etniske døve gennem netværksarrange-menter. Du kan læse mere om Serhat og Rania på side 8-9.

LEDER & DDL FORTÆLLER... Kort nyt fra tegnsprogsmiljøet.

4DDU FORTÆLLER DDU søger en skribent til Døvebladet.

6

AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRERania Dalal og Serhat Dogru netværker blandt etniske døve.

8

MED ET BEN I TO VERDENERNezahat Taskin føler sig stadig ikke dansk.

10

INDHOLD

LÆSERBREVAlex Stensholm fortæller om det at hjælpe andre.

14

OKTOBER 2015 / 3

NETVÆRK OG MEDBORGERSKAB TIL DØVE GRØNLÆNDEREGudrun Olesen er bekymret for døve grønlændere.

12

MÅNEDENS SNAPSHOT:GALVANISME Hvordan behandlede man døvhed i 1800-tallet?

16

DEMONSTRATION FOR DØVE BØRNS UDDANNELSE Tegnsprogsmiljøet på SPK skal bevares. Men hvordan?

21

DØVES KULTURDAG PÅ CASTBERGGÅRD DDL og DDU var til Døves Kulturdag.

19

KIRKER Se om der sker noget i dit sogn.28

LÆSERBREV: HVORNÅR ER VI GODE NOK? Palle mener, at danske virksomheder ikke gør nok for døve.

25

KLUMME: DØV ELLER HØREHÆMMET? Maiken er døv. Og høre-hæmmet. Kan man være begge dele?

30

ÆLDRESPALTEN Nyt fra ældrefronten.26

LÆSERBREV: AT KÆMPE FOR SINE RETTIGHEDER Sarina Michelsen fik ikke lov til at tage tolk med i praktik på sit studie.

22

MEDLEMSSIDEN Teater og mærkedage23

4 / DØVEBLADET

LEDER + DDL FORTÆLLER

LEDER I øjeblikket er der særligt fokus på ordet ”medmenneskelighed” i Danmark.

Jeg deltog personligt i demonstrationen for bevaringen af SPK-afdelingen på Langelinieskolen, hvor flere hundre-de døve, forældre og pårørende stod sammen om de døve børns fremtid. Du kan læse mere om demonstrationen på side 21. Da jeg så de glade udtryk i ansigtet hos de børn, som på nuværende tidspunkt går på SPK, vidste jeg, at det var dem, jeg støttede. Demonstrationen tændte et håb hos børnene, som jeg er glad for at have været del af.

Det er ikke kun i døvemiljøet, at med-menneskelighed blomstrer. Den nu-værende flygtningestrøm fra de syriske egne har også gjort, at flere tusinde danskere har valgt at træde i karakter ved at deltage i nødhjælpsaktioner ved grænseovergangene. Her har de hjulpet til ved at give førstehjælp, tøj, mad og drikke til de udmattede flygtninge.

En ting står krystalklart for mig: når man rækker nogen en hjælpende hånd, så får man faktisk meget igen!

I Lyntoget på vej hjem fra Døves Kul-turdag på Castberggård sad jeg desuden ved siden af en større gruppe flygt-ninge. På et tidspunkt rodede to unge danske piger i deres tasker og gravede lille lyserød pony frem, som de gav til en lille pige, som sad blandt dem.

At gøre en forskel for andre – uanset om det handler om at iværksætte en større operation som en demonstration eller at give en lille pige en lyserød pony – lønner sig altid. Man kan skubbe til holdninger og ændre andres syn på en sag ved at tage stilling. Og det handler dette nummer også om.

Benjamin Trudsøe Trock Formand, DDU

4 / DØVEBLADET

Epinion har netop færdigbearbejdet deres evalueringsrapport, og du er inviteret til at se med, når vi frem-lægger rapportens resultater. Du kan finde rapporten på DDL’s hjemme-side, deaf.dk.

DTTP (Døve Tegnsprogstolke Pro-jektet) er netop blevet evalueret, og i den anledning inviterede DDL alle interesserede til en minikonference den 22. september, hvor projektets resultater blev fremlagt og diskuteret. Her blev det blandt andet fremhævet, at projektet har haft en gavnlig effekt for ældre, etniske og døve med ekstra udfordringer, da de døve tegnsprog-stolke har kunnet formidle stoffet i øjenhøjde.

HILDE HAULAND FORSVARER DOKTORDISPUTATS PÅ NORSK TEGNSPROGHilde Haualand er den første døve som har disputeret en doktorgrad ved et norsk universitet – på norsk tegnsprog. Ud over den historiske værdi har omstændigheden også en stor værdi inden for både tolkning og sprogvidenskab.

TEGNSPROG ANERKENDT I SKOTLANDDen 17. september var en stor dag for skotterne. Gennem parlament-ets formelle anerkendelse af britisk tegnsprog (BSL) er Skotland nemlig blevet den første region i Storbri-tannien, der vil sørge for at forbedre tilgængelighed til samfundslivet for døve. Skotske døve jubler og håber, at anerkendelsen vil have en domi-noeffekt, der spredes til andre britiske regioner til stor glæde for de døve indbyggere.

STAND UP GAVIN LILLEY

Trænger du til et billigt grin? Gavin Lilley fra Helsinki kommer og underholder i tre døveforeninger.

København

Mandag 9. november kl. 19

Brohusgade 17 2200 København

Odense

Tirsdag 10. november kl. 19

Abigaelsvej 12-14 5000 Odense

Aalborg

Onsdag 11. november kl. 19

Grønlands Torv 14, 1.sal 9210 Aalborg SØ

Pris & betaling

Medlemmer og børn under 18 år - kr. 150

Ikke-medlemmer - kr. 250

Beløbet indbetales på konto: 7670 0002089535

eller Swipp på +45 2090 0660

Skriv “Gavin+bynavn’ og dit navn

Husk sidste frist for betaling er fredag d. 30. oktober 2015.

Tilmeld dig nemt og hurtigt på deaf.dk

DTTP MINIKONFERENCE

Epinions evalueringsrapport kandownloades fra www.deaf.dk.

OKTOBER 2015 / 5

Døves JUL 2015

Døves Jul Pris kr. 20,-

+ en tegner meD hænDerne skrUet rigtigt på

Drengen, Danmark ikke kUnne hJæLpe

tegnsprogstoLk veD første bLik

Dansk forskning i Døve og tegnsprog

marie – Det siDste LeD?

Joanørting:

Der skal være pladstil alle

er Døve i goDe hænDer i Psykiatrien?

DDL FORTÆLLER

OKTOBER 2015 / 5

Den britiske sundhedsservice (NHS) har netop udgivet 14 forskellige selvhjælps-guider på BSL i samarbejde med en døv sundhedsorganisation, SignHealth. Formålet med videoerne er at give døve mulighed for at blive informeret og få hjælp, når de har behov for det, da forsk-ningen viser, at der i England er meget ringe muligheder for at få behandling på britisk tegnsprog.

Selvhjælpsguiderne handler bl.a. om depression, vold i hjemmet, misbrug, angst, vrede, spiseforstyrrelser, halluci-nationer, posttraumatisk stress, fødsels-depression og sorg.

Videoerne kan opleves, når man køber en af de 14 forskellige foldere, som NHS har udgivet.

TEKNISKE PROBLEMER MED TEGNSPROGSTOLKNING PÅ DR.DK OG APP?DR har lige nu problemer med søgefunk-tionen på dr.dk og app’en DRTV. Det bety-der, at der ikke kommer tegnsprogstolkede programmer frem, når man vælger det i tilgængelighedsmenuen. De fleste tegnsprog-stolkede programmer kan du dog finde på en anden måde. Se nedenstående vejledning:

1. Søg det program frem, du vil se.

2. Klik på “programinfo” og vælg ”se med tegnsprogstolkning”

Vil du gerne tjene et par skillinger og samtidig gøre folk bevidste om døve og tegnsprog?

Julen er på trapperne (eller næsten da), og det er snart tid til endnu en om-gang Døves Jul. Døves Jul sælges frem til 31. december ved løssalg, så hvis du trænger til lidt lommepenge og masser af frisk luft, kan du spadsere rundt i dit lokalområde og stemme dørklokker. Du tjener 10 kroner for hvert nummer af Døves Jul, du får solgt. Kontakt Danske Døves Landsforbund på [email protected]

DDL’s interessepolitiske konsulent har på medlemmernes vegne taget kontakt til TDC for at høre, om de stadig sidder med forsyningspligten omkring TDCWebtekst - og den gode nyhed er, at det gør de.

For dig betyder det, at du kan ringe ind til TDC og bede om hjælp fra deres handicapservice, hvis du løber

ind i driftsproblemer med TDC Webtekst - så vil de vejlede dig og evt. sende en tekniker ud, som kan løse problemet for dig. Desuden kan du få oprettet gratis abonnement til TDC’s Webtekst, hvis du kontakter din døve-konsulent.

Du kan læse mere om TDC Webtekst og PC Tekst på deaf.dk

DR har netop valgt virksomheden ”IS IT A BIRD” til at foretage en analyse af døves brugerbehov, som er del af den nye public service aftale, DR har indgået med Kulturministeriet. Firmaet vil lave analysen i samarbejde med Danske Døves Landsforbund, og resul-tatet af analysen vil blive forelagt for DR’s brugerråd ultimo november 2015. Efterfølgende vil analysen blive sendt videre til Kulturministeriet med anbe-falinger til eventuelle omlægninger i DR’s indsatsområder for døve, der også vil medføre justeringer i den nuværen-de public service-kontrakt.

Det betyder, at DDL har mulighed for at være med til at påvirke, hvordan og hvad vi vil se af programmer på Tegnsprogskanalen – og komme med forslag til forbedringer, såsom korte og opsummerede tegnsprogstolkede ny-heder til døve, der har svært ved at læse.

DR LAVER EN NYBRUGERUNDERSØGELSE AF DØVES BEHOV

SÆLG DØVES JUL

Den nystartede to-årige projekt, ”Tegn” skal tackle seksualoplysning for tegnsprogstalende, der er et stærkt forsømt område. Projektet skal udbre-de information om sex via inform-

anter, der skal formidle seksualitet, relationer, køn og sikker sex via video på web og foredrag. Projektlederen er Malin Kvitvær, der tidligere har siddet i WFDY’s bestyrelse.

SELVHJÆLPSGUIDER TIL PSYKISK SÅRBARE PÅ BSL

SVENSK SEKSUALUNDERVISNING PÅ TEGNSPROG

HAR DU OGSÅ BØVL MED TDC WEBTEKST?

6 / DØVEBLADET

HOVEDBESTYRELSEN FORTÆLLER

6 / DØVEBLADET

Kirkebjerg Søpark 62605 Brøndby

Wodschow & co. A/S

Telefon 43 44 22 88www.bearvarimixer.dk

Røremaskiner5L - 200L

Longelsevej 345900 RudkøbingTelefon: 63 51 71 71Telefax: 63 51 71 72E-mail: [email protected]

ANNONCER

OKTOBER 2015 / 7

ER DU VILD MED AT SKRIVE? SÅ ER DET DIG, VI SØGER!

Du er den rette til jobbet, hvis du

• Er kreativ og kvalitetsbevidst

• Har overblik og kan klare et presset og travlt miljø

• Har et højt ambitionsniveau og stræber efter nytænkning

• Er flydende tegnsprogsbruger og skriver godt dansk

• Kan arbejde både i teams og selvstændigt

DINE ARBEJDSOPGAVER BLIVER FØLGENDE

• Deltage i 1-2 møder om måneden i samarbejde med DDL’s redaktør

• Skrive to artikler á 450 ord pr. nummer

• Levere kort nyt fra DDU og lave en aktivitetsoversigt i samarbejde med DDUs sekretariat

VI TILBYDER:

• En løn på 1400 kr. pr. blad

• Et frit og selvstændigt arbejds- miljø, hvor du kan håndtere dine arbejdsopgaver

• Mulighed for at få indflydelse på hvordan Døvebladet skal forme sig

• Gode og dygtige kollegaer

• Muligheden for personlig og faglig udvikling – guld værd på dit CV

• Tiltrædelse efter aftale

Nr. 5 - August 2015

SOMMERENSABC

SPROGELIGESLINGER I VALSEN

GALLAUDET

HERE WE COME!Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.

Hør om deres forventninger, drømme og mål

PLADS TIL ALLE

IVÆRKSÆTTERE STILER HØJT

Thomas Hårdell og Janus Rasmussen

vil gerne bringe døve talenter i spil

SIDE 8



SNAPSHOT:FØRSTE DØVE LÆRERDDL & DDU

FORTÆLLER

SIDE 24

DE BRØMTE ORD:

PER FRUERLED

Nr. 6 - September 2015

DANSK TEGNSPROG

ER MIT SPROG

DANSK FORSKNING I

TEGNSPROG OG DØV KULTUR

SKOLEN PÅ

KASTELSVEJ

HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET?

Hvilken fremtid går

Skolen på Kastelsvej i møde?MARKUS

BUTIVCHENKO

DRENGEN INGEN KAN HJÆLPE

Kristi og Leonid flytter til Sverige,

så deres søn kan få tegnsprog

SIDE 8


Danske Døves UngdomsforbundSNAPSHOT: DDL'S

FØRSTE FORMAND

DDL & DDU

FORTÆLLER

SIDE 20

LÆSERBREVE FRA

VORES LÆSERE


STAND UP:

GAVIN LILLEY

DEMONSTRATION

FOR DØVE BØRN

DØVES

KULTURDAG

DDL OG DDU VAR MED



ETNISKE DØVE

I DANMARK

AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE



SIDE 8



SNAPSHOT:

GALVANISME

DDL & DDU

FORTÆLLER

SIDE 19

LÆSERBREVE FRA

VORES LÆSERE

DDU SØGER EN SKRIBENT,

OKTOBER 2015 / 7

DDU FORTÆLLER

Kirkebjerg Søpark 62605 Brøndby

Wodschow & co. A/S

Telefon 43 44 22 88www.bearvarimixer.dk

Røremaskiner5L - 200L

Longelsevej 345900 RudkøbingTelefon: 63 51 71 71Telefax: 63 51 71 72E-mail: [email protected]

SOM SKAL STÅ FOR DDUSSIDER I DØVEBLADET

HVORDAN SØGER DU?

Send en skriftlig eller videoansøgning samt CV mærket “Skribent” til Michael Weber Steenberg - [email protected]

senest mandag den 9. november 2015.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Døvebladet er Danmarks største magasin om døve. Døvebladet bliver udgivet 8 gange om året i samarbejde med Danske Døves Landsforbund, DDL.

8 / DØVEBLADET

Bølgen af syriske flygtninge, der er kommet til Europa, har fået mange til at få øjnene op for, hvor svært det kan være at være fremmed i et land, som ikke har forberedt sig på, hvordan man bedst muligt kan hjælpe nyankomne til at finde sig til rette – både som person og som borger i den danske stat.

TEKST AF CATHRINE MEJDAL

ETNISKE DØVE ER SPREDT FOR ALLE VINDECFD’s Rådgivning har i 2014 regis-treret, at der på landsplan er 287 døve af anden etnisk herkomst end dansk. Ud af de 287 etniske døve er 166 mel-lem 18 – 36 år og 93 mellem 40 – 64 år. Anne-Dorte Krogh, der er faglig leder hos CFD Rådgivning fortæller:

”Det tal vi har skal ikke opfattes som definerende for, hvor mange etniske døve, der er i Danmark i alt. Vi regis-trerer kun personlige og kommunale henvendelser, og derfor kan tallet være en del højere, ” og hun uddyber: ”For eksempel er alle døve under 18 år ikke registreret hos CFD, men i skolesystemet. Vi har simpelthen ikke tal på, hvor mange døve af an-den etnisk herkomst der befinder sig i aldersgruppen 0 – 18 år.”

CFD Rådgivning er dog opmærksom på gruppen, og har besluttet, at de også vil rådgive unge fra 16 år, der øn-sker vejledning i forhold til uddan-nelse eller arbejde. “Noget af det, vi ofte oplever er, at familierne oplever, at det er vanskeligt at navigere i de kommunale systemer. Vi vil gerne kontakte de relevante kommuner og PPR-kontorer, der står over for at skulle vurdere, hvilke tilbud de skal give unge etniske døve, da vores erfaring som rådgivende instans kan bruges i forhold til at sikre, at også unge etniske døve får den rigtige støtte til at gennemføre deres mål, ” siger Anne-Dorte.

Castberggård har pt. tilbud om en introduktion til det danske sprog, arbejdsmarked og integration rettet mod flygtninge og indvandrere. Men der har i mange år været stor mangel på tilbud til etniske døve.

Rania Dalal og Serhat Dogru, (som du kan læse mere om på næste side) der har fået stablet en lille netværks-gruppe for etniske døve på benene, mener også, at døve og samfundet skal gøre mere for etniske døve. ”Der er langt mellem tilbuddene, så det kan være svært at få samlet en solid gruppe etniske døve, der kan sparre med hinanden og andre om de forskellige problemstillinger, de oplever i Danmark,” mener Rania og

Serhat, og funderer videre: ”For eksempel ved vi, at CFD, DDL og Castberggård på hver sin måde gør en stor indsats for etniske døve, men hvorfor har de ikke inkluderet etniske døve i deres arbejdsgrupper? Det tales så meget om, at man skal bruge andres ekspertviden – fx un-derstreger vi hele tiden, at man bør spørge en, der taler dansk tegnsprog som modersmål, når man gerne vil vide noget om sproget. Husker man at spørge de etniske døve om deres behov og kultur?”

AT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE (ETNISKE DØVE) FAKTA CFD & DDL

HVORDAN KAN DDL HJÆLPE ETNISKE DØVE?

DDL’s arbejdsprogram for 2014-2017 har udtrykt et ønske om at få etableret et integrationspro-jekt, der sikrer døve flygtninge, indvandrere og familiesammen-førte de samme muligheder og rettigheder som hørende, når det kommer til opholdstilladelse, danskkurser, integration og stats-borgerskab. DDL vil også sikre, at der er undervisningstilbud i dansk tegnsprog, så etniske døve uden forhåndskendskab til dansk tegnsprog, kan lære at kommuni-kere på dansk tegnsprog og bruge danske tegnsprogstolke.

immigranter

immigration

etniske danskeresystem

hjem

arbejdsmarked

tegnsprogstolk

døve

tegnsprog

fremmed

folk

velfærd

danmark

dansk

rettigheder

muligheder

information

land

regering fordelekurser

tryghed

arbejde

uddannelse

pension

kommunikation

ægteskab

familiesammenføring

flygtningeindvandrere

migranter

kontrol

anderledes

økonomi

familie

traditionerreligion

grænser

hjælp

medmenneskelighed

samfund

minoritet

sprog

kultur

HVILKE MULIGHEDER HAR ETNISKE DØVE I DANMARK ?

OKTOBER 2015 / 9


Den 9. september 2015 krydsede de første flygtninge fra Syrien grænsen til Danmark efter at have tilbagelagt knap 4.000 kilometer. Billeder af desperate, udmattede og bange mennesker på de danske motorveje fik folk op af stolen og ud for at hjælpe. Rania og Serhat var ingen undtagelse.

TEKST: CATHRINE MEJDAL OG FOTO: RUNE JOHANSEN

INGEN FLYGTER FOR SJOV”Da jeg så de første billeder og livedækning af flygtningestrøm-men, slog det mig, at det jo var en reel sandsynlighed for, at der var nogle døve blandt dem. Døve, der måske ikke vidste, hvordan de skulle navigere, fordi de ikke kunne følge med i informationsstrømmen fra de forskellige nødhjælpsorganisationer og det danske politi,” fortæller Rania, og Serhat nikker bekræftende.

For Rania og Serhat var der ikke langt fra tanke til handling, og et par timer senere sad de i Ranias bil med kurs mod Rødby.

Selv om det ikke lykkedes dem at finde døve blandt flygtningene i Rødby, var turen derned ikke spildt: ”Vi kom i kontakt med flere nødh-jælpsorganisationer, bl.a. Røde Kors og Beredskabsstyrelsen, samt de lokale politifolk og fik gjort dem opmærksom på, at der kunne være døve flygtninge. Det var tydeligt, at det ikke var noget, de havde gjort sig nogen overvejelser om,” siger Serhat.

I løbet af dagen lagde Rania og Serhat videoer op på Ranias Face-bookvæg, så andre kunne følge med i, hvad der skete i Rødby. Mere end 2.500 mennesker fulgte med – og Ra-nia druknede i venneanmodninger.

”Vi har åbenbart alle tid til at sende venneanmodninger i dag, men ikke til at tage ned til Rødby i et par timer og gøre en forskel der, hvor det virke-lig gælder,” smiler Rania hovedrys-tende.

AT SE MENNESKET BAG KULTURENI 1970 kom Serhat Dogrus bedste-forældre til Danmark fra Tyrkiet som gæstearbejdere og blev hængende. ”Min far og hans to søskende er født i Tyrkiet, men opvokset i Danmark, så jeg er det, man kalder for en

tredjegeneration-sindvandrer.

Jeg er lige så dansk som kronprin-separrets børn er,” siger Serhat med et

smørret grin. ”Selvfølgelig har vi vores kul-turelle træk, som

mange danskere ikke har – for ek-

sempel spiser vi halal, og vi holder Ramadan

– men det handler for os mere om tradition end om regler.”

Rania Dalals forældre kom til Danmark, da Rania var 5 år gammel. ”Mine forældre, der er fra henholdsvis Libanon og Syrien, deltog i nogle demonstrationer mod den syriske regering i 80’erne,

og især min far, der var libanesisk journalist, blev truet på livet, så de måtte flygte,” fortæller Rania. I Danmark endte de i Center Sand-holm i Birkerød, der med 500 beboere er Danmarks største asylcenter. Her lykkedes det dem at opnå opholdstil-ladelse, og i dag er hele familien dan-ske statsborgere. Til forskel fra Serhat er Rania vokset op i en familie, der er mere præget af deres kulturelle baggrund, og det har for Rania ført til mange konflikter i barndommen.

”Jeg ville have lov til at være den, jeg var og være sammen med de venner, jeg havde, og som ikke nødvendigvis kom fra den samme baggrund som mig. Det kunne min mor ikke rigtig affinde sig med. Det resulterede i en række grimme sammenstød, og der var en periode i mit liv, hvor jeg ikke havde nogen kontakt med min fami-lie,” fortæller Rania.

Serhat og Rania deltog begge i et ar-rangement for etniske døve arrang-eret af Danske Døves Landsforbund i marts 2015, og de blev inspireret til selv at gøre en forskel. Siden da har de stået sammen om flere populære netværksarrangementer for etniske døve. ”Nogle af deltagerne kan ikke engang dansk tegnsprog. Men vi prøver os frem – og det er bedre end slet ikke at gøre noget, og det er med til at forebygge social isolation,” siger Rania.

“De kommer til os, fordi de har brug for en kanal til resten af samfundet. Derfor er det utrolig vigtigt, at DDL og DDU går ind i kampen og sørger for at få etableret gode tilbud til et-niske døve. De har et ansvar over for dem,” mener Serhat. ”Mange glemmer, at de etniske døve ikke kommer fra det samme land eller sted – de kommer fra hele verden, og verden er et stort sted. Så de er lige så fremmede for hinanden, som de er for danskerne, både når det kommer til land, religion, kultur og tilhørsforhold,” forklarer Serhat, og Rania tilføjer: ”Netop, og de kul-turelle forskelle – som fx i Serhats og min familie – kan godt føre til modvilje og gnidninger mellem de forskellige etniske døve. Derfor er det vigtigt at kunne se bag om kulturen og gøre en forskel for individet.”


10 / DØVEBLADET


AT FINDE SIN PLADS I TO FORSKELLIGE KULTURERNezahat Taskin kom til Danmark sammen med sin mor og storebror i 1976, da hun var knap et år gammel. Hendes far, der kom til landet som gæstearbejder et par år forinden, havde omsider fået lov til at hente sin familie hertil. Først da familien er faldet lidt til, går det op for dem, at der er noget anderledes ved Nezahat.

”Jeg var halvandet år gammel, da de fik bekræftet, at jeg var døv. Den kamel havde de svært ved at sluge – for de anede – som tilflyttere – jo ikke noget om, hvilke tilbud og mulighed-er døve havde her i landet. Min mor kunne heller ikke dansk, så det gik lang tid, før de fandt ud af, hvad de kunne gøre for mig,” fortæller Nezahat.

Som mange andre døve københav-nerbørn i 80’erne lærer Nezahat dansk tegnsprog og går på døveskole. Det slår hende hurtigt,, at hun er anderledes end sine jævnaldrende kammerater. Hvor de godt måtte besøge hinanden og lave ting sam-men efter skoletid, fik hun besked på at tage direkte hjem. Kammeraterne så også undrende til, når Nezahat fortalte, at hun ikke måtte spise svinekød, og hun blev tit spurgt om, hvorfor muslimer holdt Ramadan.

”Ud af cirka 150 elever, der gik på Randersgade Skole, var knap 8-10 af anden etnisk herkomst. Så det slog mig allerede tidligt, at jeg ikke var som de andre,” erindrer Nezahat. Men den viden, hun havde om sin kulturelle baggrund lå på et meget lille sted, fordi hendes forældre kun kunne lidt dansk tegnsprog. De kæmpede i forvejen med at få

MED ET BEN I TO VERDENER

På Dansk Tegnsprogsdag den 13. maj 2015 fik Nezahat Taskin overrakt Ole Munk Plum-prisen for sit mangeårige frivillige indsats for etniske

døve. Nezahat, der har boet i Danmark i 39 år, fortæller her om at være fremmed i Danmark, om familien og vennerne, om at føle sig udenfor

og om at have et ben i to verdener.

TEKST OG FOTO: CATHRINE MEJDAL

10 / DØVEBLADET

OKTOBER 2015 / 11

lært det danske sprog, og den lille mængde viden, Nezahat havde, var hun selv kommet frem til – og meget af det var misvisende antagelser:

”Jeg troede i lang tid, at vi kom fra en lille landsby i Tyrkiet, og det undre-de mig tit, at mine forældre blev så følelsesladede, når TV-avisen af og til omtalte landsbyen. Det var først da jeg var omkring 14, at sagens rette sammenhæng gik op for mig: vi var kurdere, og at nyhederne handlede om Tyrkiets fornægtelse af Kurd-istans selvstændighed som stat,” fortæller Nezahat hovedrystende.

INGEN RØDDERI 9. klasse får Nezahat et tilbud om at komme på Nyborgskolen. Det vil hun meget gerne – men Nezahats mor stritter imod. ”Det havde jeg svært ved at forstå. Et sted tænkte jeg, at det måske handlede om, at hun ikke ville have, at jeg flyttede hjemmefra. Min far var ganske pludselig gået bort et par år forinden, og måske var hun bange for, at noget ville ske med mig.”

I sidste ende får Nezahat lov til at komme på Nyborgskolen. Her bliver hun i tre år – og her ser hun, hvor anderledes hun egentlig er i forhold til sine kammerater. Hun bliver også forelsket. Den turbulente tid får hen-de til at sætte spørgsmålstegn ved sin kulturelle identitet: Hvem var hun – og hvor hørte hun til?

”Jeg havde på det tidspunkt boet i Danmark i 16 år, men jeg var stadig ikke dansker. Jeg er født i Tyrkiet, men jeg var heller ikke tyrkisk. Jeg var kurdisk – men Kurdistan er ikke en selvstændig stat. Så jeg havde ingen rødder.”

Fortumlet og med et behov for en dybere forståelse af sin egen bag-grund, går hun ned på det lokale bibliotek med en idé om, at der blandt de mange tusinder bøger, må være en enkelt bog, der kan få hende til at forstå, hvad det vil sige at være rodløs. Hun går rundt på må og få, og det er næsten tilfældigt, at hun snubler over en koralfarvet bog, der står udstillet på en hylde, der bærer titlen ’Pige i to verdener’. Da hun læser den korte resumé på bagsi-den, er det for hende et mærkeligt sammentræf, at bogen er skrevet af en kurdisk kvinde, der selv kom til Danmark som 8-årig.

”Det var som om skæbnen havde en finger med i spillet. ’Pige i to verden-er’ blev et vendepunkt for mig: gen-nem den fik jeg mulighed for at iden-tificere mig med en kurder og forstå, hvad det vil sige at være indvandrer – og at have et ben i to verdener. Den gav mig en indre ro, som jeg ikke tidligere havde kunnet finde.”

Bogen inspirerer Nezahat til at bruge de næste år på at lære sin første kultur bedre at kende, så hun bedre kan forstå, hvad det vil sige at være kurder og etnisk dansker. ”Min kurdiske kæreste, som jeg mødte på Nyborgskolen, kom selv til Danmark som 12-årig, og var på mange måder mere kurdisk, end jeg selv var. Han havde en mere dyb forståelse for de små detaljer i den kurdiske kultur, som var gået hen over hovedet på mig, fordi min familie kun kunne formidle kulturen i grove træk på dansk tegnsprog,” forklarer Nezahat.

AT VÆRE DÉR FOR ANDRE, DER HAR BRUG FOR DETHun går ud af Nyborgskolen i 1993 med en indre ro, som hun aldrig tidligere har haft. Det er en ro, hun bemærker, at mange etniske døve savner, og da hun hører, at man

netop har udviklet tilbud om at un-dervise voksne døve i dansk og dansk tegnsprog, bliver hun nysgerrig.

”Jeg bemærkede, at der på VUKC kom en del etniske døve, som man normalt ikke så ved sociale sam-menkomster, og det slog mig, at vi savnede et fælles tilholdssted,” fortæller Nezahat. Da bliver hun sik-ker på, at hun gerne vil gøre en for-skel for andre etniske døve, være dér for andre, der har brug for det. At få dem til at forstå, at de ikke er alene, og at der er hjælp at få. Mulighederne for det er dog få, og Nezahat får også nok at se til på privatfronten, da hun gifter sig og bliver mor som 22-årig.

Da Nezahat er 24 år, arbejder hun som pædagogmedhjælper.

”En dag trækker en døvekonsulent mig til siden og spørger, om jeg vil være kontaktperson for en tilflyttet tyrkisk kvinde, der var døv og ikke rigtig havde nogen at være sammen med. Jeg svarede prompte ja,” erin-drer Nezahat.

I årene derefter bliver Nezahat kon-taktperson for mange etniske tilfly-ttere. Hun er både tovholder og delt-ager i en lang række arrangementer, og oplever tit, at de etniske familier bliver lettet over at se Nezahat til de forskellige arrangementer, som de selv eller deres døve børn skal deltage i. Nezahat uddyber: ”For mange handler det om noget så simpelt som at have en rollemodel, en man kan spejle sig selv i. En, som forstår, hvad det vil sige at have et ben i to verden-er. Det tog mig år at finde mig selv. En tid, som kunne være kortet meget ned, hvis jeg havde haft en rollemod-el at se op til.”

Som 40-årig kan Nezahat i dag sige, at hun er glad for at have gjort en forskel, hvor lille den end må tage sig ud i et samfund med 5 millioner indbyggere. For Nezahat er noget af det vigtigste sikkerhed, man kan give etniske døve, flygtninge og tilflyttere, en vished om, at de ikke er alene. ”De savner at kunne identificere sig med nogen – og selv om man kommer fra to vidt forskellige kulturer, vil de føle sig trygge og sikre, når de får at vide, at det også er plads til dem og deres kulturer her i Danmark. Det har jeg forsøgt at formidle til dem – og jeg håber, at det har inspireret andre til at tænke, at det altid er godt at hjælpe.”


”Pige i to verdener” af Meryem Sert

12 / DØVEBLADET


LÆNGSLEN EFTER AT HØRE TILGudrun Olesen mener, at det er godt, at DDL gør en indsats for døve grønlændere i Danmark. ”Mange af dem har psykosociale vanskelighed-er, fordi de ikke ved, hvor de hører til. Mere end halvdelen af dem blev anbragt hos plejefamilier i Dan-mark, så de kunne gå i skole her. Plejefamilier, der ikke rigtig forstod deres stærke savn efter Grønland, den grønlandske kultur og natur – og heller ikke havde mulighed for at

lade dem rejse tilbage til Grønland på ferie – det koster rigtigt mange penge at rejse derop,” fortæller Gudrun.

At vokse op i to forskellige kulturer har fået mange døve grønlændere til at føle sig rodløse. De ved ikke, hvor de hører til, og har svært ved at trives i det ene eller det andet miljø.

”Som voksne prøver mange døve grønlændere at vende tilbage til Grønland – men da er mange af dem blevet ’for danske’ til Grønland, og må tage tilbage til Danmark, hvor

de er ’for grønlandske’ til at kunne føle sig hjemme. Uden et tilhørsfor-hold eller en tilknytning bliver de hurtigt isolerede – og fordi de bor spredt i Danmark, er deres indbyrdes kontakt lille. De har hverken tid eller ressourcer til at arrangere træf, hvor de kan samles og dele erfaringer. Det gør dem særlig udsatte for ensomhed og social marginalisering,” forklarer Gudrun.

MELLEM TO VERDENERGudrun er selv datter af en grøn-landsk mor og en dansk far. Sine

NETVÆRK OG MEDBORGERSKAB TIL DØVE GRØNLÆNDERE

I 2009 gennemførte Danske Døves Landsforbund en undersøgelse af herboende døve grønlændere. Undersøgelsen viste, at døve grønlændere ikke er velintegrerede i det danske samfund. 85 procent af gruppen havde aldrig gennemført en uddannelse, og var heller ikke tilknyttet arbejdsmarkedet. Mange af dem føler sig ensomme, socialt marginaliserede

og rodløse. Undersøgelsens resultater fik i 2013 DDL til at iværksætte et projekt, der skulle aktivere og inkludere de 18-22 døve grønlændere, som man havde fundet frem til, i samfundslivet. Gudrun Olesen, der selv er halvt grønlænder,

blev ansat som projektleder og mentor for herboende døve grønlændere.

TEKST AF CATHRINE MEJDAL

Grønland virker som et fremmedartet og koldt sted - men det er et hjem med varme, lys og traditioner for mange døve grønlændere.

OKTOBER 2015 / 13


første leveår tilbragte hun i Grøn-land, men da hun blev konstateret døv som 2-årig, havde forældrene ikke andet valg end at lade Gudrun flytte til Danmark, hvis hun skulle have en uddannelse.

”I min tid var der ikke en døveskole i Grønland. Skulle jeg have en uddan-nelse på dansk tegnsprog, skulle det være i Danmark. Så jeg endte med at gå på Fredericiaskolen,” fortæller Gudrun. Hun kom kun hjem til forældrene i Grønland i skoleferierne.

Som 22-årig bestemte hun sig for at vende tilbage til Grønland: ”Jeg følte mig rodløs. For mig var Grøn-land en mulighed for at genfinde en identitet og kultur, som jeg havde mistet efter at jeg kom til Danmark,” siger Gudrun. I Grønland blev hun gift med en grønlandsk mand. De fik et barn sammen, men forholdet skrantede. ”Da mit ægteskab gik i i stykker, valgte jeg som 28-årig at flytte tilbage til Danmark sammen med min søn. Her kunne jeg tage en uddannelse.”

Rodløsheden forsvandt dog ikke, og da Gudrun senere forelsker sig i en færøsk mand, der ikke vil bosætte sig i Danmark, står hun endnu engang over for en svær beslutning.

”Jeg var 38 år gammel og havde en næsten voksen søn. For mig var tanken om at bo på Færøerne ret tillokkende – øerne lå trods alt mellem Danmark og Grønland og kunne måske tilbyde mig en gylden mellemvej mellem to verdener.” Gudrun endte med at blive hængen-de på Færøerne i 9 år, før Danmark endnu engang trak i hende. ”Jeg havde knap nok nået at pakke ud, da DDL kontaktede mig. De spurgte, om jeg var interesseret i en deltidss-tilling som projektleder/ mentor for døve grønlændere i deres nyopret-tede Grønlandsprojekt. Det var jeg bestemt, og her sidder jeg så,” smiler Gudrun.

HVORDAN KAN MAN STØTTE EN DOBBELTMINORITET?Døve grønlændere er en dobbelt-minoritet i Danmark: ud over den etniske identitet har de også en døv identitet at tage hensyn til.

”Projektet skal få døve grønlændere til at netværke med ligesindede via kurser, oplæg og forskellige net-

værks- og foreningsaktiviteter samt sociale sammenkomster, som jeg hjælper med at få arrangeret. Tanken er den, at de skal føle, at de er aktive medborgere, der kan gøre en forskel for andre – og at de forstår, at resten af samfundet ikke arbejder mod dem, men for dem. Vi prøver lige nu at få stablet en lille medlemsforening på benene, som herboende grønlændere kan melde sig ind i – det kan hjælpe dem med at have et tilholdssted, hvor de kan spejle sig i andre på en positiv måde,” uddyber Gudrun.

Grønlandsprojektet skal efter planen slutte i 2017, men DDL ar-bejder på at få forlænget projektet til 2018, så Gudrun kan være mentor for døve grønlændere i Danmark i endnu et år. ”Jeg håber, at der vil være penge og plads til, at flere mentorer kom-mer på

banen, fx via frivillige, da jeg kun har nogle få timer til rådighed til at ve-jlede. Det tror jeg om noget er, hvad de døve grønlændere savner – en, der kan lytte, vejlede og støtte dem på samme niveau som ældrevejlederne gør,” slutter Gudrun.

FAKTA

Det skønnes, at der er cirka 22 døve grønlændere i Danmark. Mange af dem lever på overførsel-sindkomster, føler sig marginal-iserede i døvesamfundet, og har svært ved at bruge tegnsprog-stolk. DDL og KTK (Kalaallit Tusilartut Kattuffiat, Grønlands svar på DDL, red.) arbejder for at døve grønlændere kommer til at deltage mere i samfund-slivet, og på det interesse-politiske niveau arbejder de for, at forholdene for døve grønlændere bliver bedre her i Danmark og i Grønland.

Pt. er 14 grønlændere tilknyttet DDL’s grønland-sprojekt.

Projektleder og mentor Gudrun Olsen kan kontaktes på

[email protected]

Grønlændertræf på Castberggård.

14 / DØVEBLADET

LÆSERBREV

Soft Design A/SRosenkæret 132860 Søborg

Telefon: 39 66 02 00Telefax: 39 66 02 02

www.softdesign.dk

Soft DesignArkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S

86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk

SANTA MARÍA DE LOS BUENOS AYRES er en melankolsk by uden facader med 16 millioner sjæle. Når jeg går ud af vores lejlighed i Villa Freud-bydelen i Buenos Aires, er der ingen facade som i det monotone København. Der er forfald, affald og nedfald af mennesker og ting lige dér! Der er også så meget kultur, ubarberet casanova og smuk varia-tion i gadebilledet, at det hele bliver til en farverig vælling. En vælling som du slet ikke kan pille noget ud af. Tag det eller skrid!

Kæresten og jeg tog det, for det kul-turelle i Buenos Aires er lysår foran København, og så har argentinere en meget stærkere social sans. Snakke, det kan de! I Danmark er folk for reserverede.

HJEMLØSE I BUENOS AIRES OG KØBENHAVNPå hjørnet sidder hjemløse Ana María fra Uruguay. Hun har boet i Buenos Aires’ gader i 20 år, de sidste 10 år rundt om Basílica del Espíritu Santo-kirken ved vores hjem. Hun er en af de hjemløse, som jeg snakker meget med. Jeg tilbyder hende jævn-ligt aftensmad og et bad hjemme hos os, men hun afviser. En halvtredser tager hun dog imod. Buenos Aires er en rigtig dyr by, hårdt plaget af en inflation på 40-50% om året. I januar kostede en kaffe 30 kroner. Nu står den i 45-50 kroner.

Nu er jeg midlertidigt i Danmark, og “Fis af!” siger en hjemløs til mig på Torvegade på Christianshavn, da jeg siger “Hej! Hvordan går det?” - lige som jeg gør i Buenos Aires. På

Istedgade på Vesterbro i København skriger en hjemløs kvinde “Skrid skide perker!”. Hun tager dog imod 50’eren, men ikke ét smil eller ét en-stavelsesord. Her slår modsætningen mellem Buenos Aires og København mig i hovedet. Det virker, som om de hjemløse ikke er en del af vællingen. De er blevet forsøgt pillet ud - og ligger nu udsmattede på bordet. I stor grad bliver de ignoreret, men i Buenos Aires ser jeg meget ofte folk snakke med hjemløse. Det er det sociale.

FLYGTNINGE, HJEMLØSE OG HJÆLPFlygtninge er en udsat gruppe, og de er altid velkomne i Danmark! Inden vi flyttede til Buenos Aires, modtog vi hver onsdag flygtninge hjemme hos os. Først vil jeg dog groft opdele “hjælp” i fire kategorier:

1. Man kan vælge at donere 100 kroner eller tøj til en seriøs organi-sation. Det er der mange, der gør. Det kræver intet andet end en overførsel eller belejligt at samle gammelt tøj sammen i en pose. Det er det letteste og mindst sociale.

2. Frivillige samler penge og tøj ind. De gør et stort arbejde, og de “aflaster” ovenstående gruppe som vil af med tøj og lidt penge.

3. Lidt mere socialt frivillige står på centrale stationer og i lufthavne og hjælper flygtninge videre til de rette myndigheder og modtagelsescentre.

4. Til gengæld er dette det mest socialt krævende, men det er det som flygtninge og hjemløse har mest

brug for efter at have fået praktisk hjælp.

En historie fra punkt 4 lyder sådan her: en aften ventede vi et par, som var flygtet fra Aleppo i Syrien.

SYRISKE FLYGTNINGE TIL MIDDAGDa de så os (to mænd), blev manden vred og gik. Kvinden valgte at gå indenfor. Det meste af aftenen brugte hun på at undskylde sin mands op-førsel. De havde begge to mistet deres to børn og hele familien i Aleppo. Det var lykkedes dem at flygte til Tyrkiet, men efter at have været i nærom-rådet i fire år og ventet på at krigen skulle slutte, valgte de at flygte til Malmø. Hun spurgte kort tid efter, om jeg kunne hjælpe hendes mand med styrketræning. Det kunne jeg godt, og efter to gange sammen på gymmet sagde han pludselig: “Det var mig, der mente at bøsser skulle hænges! Du er døv og bøsse!”. Han forsøgte først at pille mig ud af vællingen, men kunne nok se at det var usmart.

Jeg fik ændret på et menneskes syn på døve og bøsser. Det var rigtigt fedt!

Ana María i Buenos Aires sagde: “Det er så dejligt at se en døv som dig have det så godt!”. Jeg fik mulighederne! Dem vil jeg godt give videre - selvom hele verden er en vælling, jeg ikke kan forbedre alene.

Og Santa María de los Buenos Ayres? Det var Santa Marías gode vinde, som bragte de spanske sejlere til stedet, som i dag er Buenos Aires. Altså gode vinde.

LÆSERBREV: HVORDAN KAN VI HJÆLPE ANDRE? ALEX STENSHOLM

OKTOBER 2015 / 15

Soft Design A/SRosenkæret 132860 Søborg

Telefon: 39 66 02 00Telefax: 39 66 02 02

www.softdesign.dk

Soft DesignArkitekt�rmaGudnitz & Partnere A/S

86 17 12 22www.gudnitz-tegnestue.dk

ANNONCER

16 / DØVEBLADET

GA

LVA

NIS

K B

EHA

ND

LIN

G A

F D

ØV

HED

Fig.

1-8

OKTOBER 2015 / 17

Læge

n P.

A. C

astb

erg

hørt

e om

den

ele

ktri

ske

beha

ndlin

g i 1

801

og b

egyn

dte

selv

at e

kspe

rim

ente

re. F

ørst

med

33

høre

hæm

med

e.

Der

var

inge

n, s

om k

om ti

l at h

øre

bedr

e. S

å pr

øved

e ha

n m

ed 8

dø

vfød

te p

erso

ner.

Kun

en a

f de

8 re

ager

ede

efte

r beh

andl

inge

n,

når m

an rå

bte

på h

ende

. Det

ans

pore

de C

astb

erg

til a

t prø

ve m

ed

et k

raft

iger

e ga

lvan

isk

appa

rat,

og e

n ko

llega

skr

ev e

fter

følg

ende

: ”P

atie

nter

ne k

unne

ikke

sid

de s

tille

, de

hopp

ede

i sto

len

og m

usk-

lern

e på

arm

e, b

ryst

, hal

s og

ans

igt t

rak

sig

kram

pagt

igt s

amm

en.

Nog

le b

lev

dødn

inge

bleg

e i a

nsig

tet,

andr

e dr

yppe

de a

f ang

sten

s sv

ed. D

et e

r gru

som

t at s

e på

, en

ren

tort

ur.”

Og

på h

ørel

sen

hjal

p be

hand

linge

n he

ller i

kke.

Bille

det e

r ven

ligst

udl

ånt a

f Døv

ehis

tori

sk S

elsk

ab.

18 / DØVEBLADET

ANNONCER

Lad os bare være ærlige- det er sgu svært at holde med at ryge

Dolfus Damp har markedets bedste E-cigaretterog aromaer til de helt rigtige priser

Kirkegade 2 • RandersTlf. 28 10 39 11 • www.dolfusdamp.dk

Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder

Blekinge Boulevard 22630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60

[email protected] • [email protected]

Kvalitetsprodukter siden 1988

Branddøre Sikkerhedsdøre Ståldøre Brandporte Brandvinduer

Tlf.: 87110090www.multitek.dk

Hornbjergvej 108543 HornsletTlf. 7273 5555

www.ditbusselskab.dk

Svendsens Gulvservice ApS

Nrd. Strandvej 119D • 3150 HellebækTelefon 49 13 92 80 – Mobil 20 15 20 04

www.svendsengulve.dk

Bus til 74 personer

OKTOBER 2015 / 19

Lad os bare være ærlige- det er sgu svært at holde med at ryge

Dolfus Damp har markedets bedste E-cigaretterog aromaer til de helt rigtige priser

Kirkegade 2 • RandersTlf. 28 10 39 11 • www.dolfusdamp.dk

Hjælpemidler til Synshandicappedesamt andre handicapområder

Blekinge Boulevard 22630 Høje Tåstrup • Tlf.: 36 46 19 60

[email protected] • [email protected]

Kvalitetsprodukter siden 1988

Branddøre Sikkerhedsdøre Ståldøre Brandporte Brandvinduer

Tlf.: 87110090www.multitek.dk

Hornbjergvej 108543 HornsletTlf. 7273 5555

www.ditbusselskab.dk

Svendsens Gulvservice ApS

Nrd. Strandvej 119D • 3150 HellebækTelefon 49 13 92 80 – Mobil 20 15 20 04

www.svendsengulve.dk

Bus til 74 personer

DØVES KULTURDAG

Mere end 400 mennesker valfartede til Urlev i weekenden den 18. – 20. september, da DDL og Castberggård i samarbejde arrangerede Døves Kulturdag. Ligesom sidste gang bød dagen på et væld af aktiviteter og tiltag, der alle har til formål at samle, underholde og oplyse døve fra hele landet. Døves Kulturdage er blevet afholdt med års mellemrum siden 1979, hvor eventen debuterede i Hols-tebro. Dagen(e) er også en markering af døves tilstedeværelse i samfundet, og at både døve og dansk tegnsprog stadig er meget levende størrelser.

Den lille jyske by, Urlev, oplevede en stigning på 1.000 procent i indbyg-

gertallet, da det den 19. september gik fra 40 til godt og vel 400. Solen skinnede over Castberggård, der har været de døves højskole siden 1986, og under den blå himmel vrimlede det med glade ansigter og livlige hænder. Hele dagen igennem kunne både store og små størrelser deltage i en lang række skræddersyede og underholdende events med fondant-bagning, vinsmagning, klovnebesøg, fingermaling, foredrag, debatforum, film, kunstudstillinger og meget mere.

I de overdækkede havepavilloner kunne gæsterne besøge de forskel-lige kulturboder og høre mere om

bl.a. Døvehistorisk Selskab, Danske Døves Ungdomsforbund, Dansk Døve-Idrætsforbund, Castberggård, Danske Døves Landsforbund og mo-torcykelklubben Signriders. Meldte den lille sult sig, kunne man købe hotdogs og is i pølse- og isvognene, der holdt parkeret i solen.

Om aftenen forsamledes 320 gæster til folkefest i den store gymnastik-sal, der var blevet pyntet op i dagens anledning, og der blev festet til langt ud på aftenen.

DDL OG DDU TIL DØVES KULTURDAG

PÅ CASTBERGGÅRD

DDL’s nye sekretariatschef, Per Fruerled, stod ved DDL’s bod og hilste på medlemmerne.

Børnene blev vel underholdt af den døve klovn.

SignRiders er en motorcykelklub for døve.

Der blev tegnet og malet medfingrene til en børneworkshop.

At dekorere en kage med fondant er lidt af en kunst.

20 / DØVEBLADET

ANNONCER

ALT GODT FRA HAVET - frisk og lækker �sk

56 95 08 23RØNNE FISKEFORRETNING

LAKSENØernes Kaj 1 • 3700 Rønne

GN TEGNESERVICEBønfeltvej 29, Astrup • 9510 Arden

Tilbyder alt indenfor: Rentegning på AutoCad

Tlf. 9856 5575E-mail: [email protected]

OKTOBER 2015 / 21

DEMONSTRATION PÅ SPK

ALT GODT FRA HAVET - frisk og lækker �sk

56 95 08 23RØNNE FISKEFORRETNING

LAKSENØernes Kaj 1 • 3700 Rønne

GN TEGNESERVICEBønfeltvej 29, Astrup • 9510 Arden

Tilbyder alt indenfor: Rentegning på AutoCad

Tlf. 9856 5575E-mail: [email protected]

Mandag den 21. september spad-serede mere end 200 mennesker langs Kastelsvej mod Gunnar Nu Hansens Plads. “Bevar tegnsprog! Bevar SPK!” var sloganet blandt de mange demon-stranter, der troppede op i dagens anledning. Kristi Butivchenko, Thomas Aue Sobol, Enhedslisten og gamle elever holdt hjertevarmende taler om, hvordan døve børn, der har dansk tegnsprog som modersmål eller som andetsprog, har ret til at få undervisning på tegnsprog.

Mette Sommer Lindsay, der var en af arrangørerne ved demonstra-tionen, fortæller: ”Det er aldrig spild af kræfter at råbe op. Det er helt fantastisk, at vi sammen med forældregruppen formåede at få stab-let en så velorganiseret og succes-fuld demonstration i løbet af et par

uger, og det siger noget om, hvor vigtigt det er, at vi står sammen. Jo flere man er, desto stærkere stemme har man – og jeg tror bestemt, at budskabet blev hørt helt ud på Christiansborg.”

Sideløbende med demon-strationen havde Danske Døves Lands-forbund og forældregruppen fra SPK deltaget i et par konstruktive og positive møder med kommunale repræsentanter, hvor SPK’s - og dermed børnenes - fremtid blev diskuteret.

Et par dage efter demonstrationen havde fundet sted, meddelte Køben-havns Kommune, at planerne om at nedlægge SPK var blevet skrinlagt på ubestemt tid.

STOR DEMONSTRATION MOD LUKNING AF SKOLEN PÅ KASTELSVEJ

Den 21. - 27. sep-tember markerede “Døves Interna-tionale Uge”, et initiativ startet af World Federation of the Deaf (WFD) i 1958. Hvert år sætter WFD en sag på dagsordenen. I år var døve børn og tegnsprog i fokus via kam-pagnen “Med ret til tegnsprog kan vores børn!”

FOTO: Torben StroyerMere end 200 mennesker stod kampklare ved Kastelsvej 58 den 21. september.

22 / DØVEBLADET

LÆSERBREV

Jeg er en 27-årig kvinde, som netop nu er sygeplejerskestuderende. Det var et studie, jeg længe havde glædet mig til at starte på.

Min drøm er at arbejde inden for psykiatri-feltet med fokus på børn og unge – og også fokus på døveps-ykiatrien, da der er behov for flere sygeplejerskere inden for dét felt.

Den 2. februar 2015 startede jeg på studiet, og dagen begyndte fint med ryst-sammen aktiviteter.

Senere på dagen kom der en vejled-er hen til mig for at spørge, om jeg havde tid til at tale med hende om mine praktikperioder. Jeg tænkte, at det var dejligt, at de var opmærk-somme på, at jeg var der, og at vi bare skulle tale om det med brug af tolk og sådan noget.

Da vi satte os ned inde på hendes kontor, viste det sig, at hun mente, jeg skulle i praktik uden tegnsprog-stolk. Ifølge hende var det udeluk-ket at have tolk med, og hun kom med en lettere vag forklaring om, at det drejede sig om tavshedspligt og patientsikkerhedsloven. Det var slet ikke noget, der kunne forhan-dles. Hendes udmelding var, at hvis jeg ikke var villig til at håndtere en patient uden tolk, jamen, så skulle jeg måske ikke være sygeplejerskes-tuderende!

Jeg var konfus, chokeret og følte mig utryg ved situationen.

Vejlederen beroligede mig med at fortælle, at studiet havde sørget for et døvevenligt praktiksted, så det burde kunne gå – især fordi jeg ”jo hørte og talte så godt”.

Første dag i klinikpraktikken bød på operationsobservation. Her var vi flere studerende, der stod sammen med tre læger, to narkosesygeplejer-sker samt en vejleder, der alle talte næsten uafbrudt og i munden på hinanden. Jeg havde ikke en chance

for at følge med. Jeg følte mig isoleret og uvelkommen.

Det stod hurtigt klart for mig, at en tegnsprogstolk var nødvendig, hvis jeg ville have fuld udbytte af praktik-perioderne på klinikken. Vejlederen var dog ikke til at rokke, og hun var ydermere heller ikke interesseret i at give mig en ordentlig forklaring på, hvorfor tegnsprogstolken ikke kunne komme med på klinikken, eller hvor jeg kunne henvende mig, hvis jeg gerne ville tage kampen op og forsøge at få godkendt tegnsprog-stolkens tilstedeværelse.

Det, at der var folk som hende, der i bund og grund mente, at hvis man skulle bruge tolk, var man uegnet som sygeplejerske gjorde, at jeg for første gang nogensinde følte mig handicappet.

Da tiden for den anden praktikperi-ode nærmede sig, var vejlederen stadig ikke til at rokke, så jeg bad DDL om at kontakte vejlederen og forsøge at kaste lys over sagen. Da DDL ringede til hende, smed hun praktisk talt røret på.

Nok var nok – og jeg skruede nu bissen på. Efter et par trusler om at trække medierne ind i sagen, fik jeg omsider et møde med studieinspek-tøren. Mødet fandt desværre sted i juni, umiddelbart efter min anden praktikperiode, men til gengæld deltog DDL’s interessepolitiske kon-sulent i mødet. Mødet drejede sig dog mest om de lovmæssige forhold ved at have tegnsprogstolk i klinikken, og de kunne ikke love en afklaring inden sommer.

DDL’s interessepolitiske konsulent og jeg mødte op til et nyt møde efter sommer bevæbnet til tænderne med solide argumenter, men studiet smed hurtigt håndklædet i ringen og fortalte, at jeg alligevel gerne måtte have tolk med på klinikken.

Hurra. Eller?

7 måneders intens kamp om retten til at have tegnsprogstolk var omsid-er slut. Men selvom det var skønt at vinde, så følte jeg mig helt kørt ned – både fysisk og psykisk. I løbet af den anden praktikperiode græd jeg konstant. Jeg græd, når jeg vågnede op. Jeg græd, når jeg kom hjem, og jeg græd mig i søvn, fordi jeg vidste, at der ventede endnu en dag med isolation, misforståelser og frustra-tion. Og sommeren skulle gå med at bekymre mig, om jeg overhovedet ville få lov til at gennemføre studiet med tegnsprogstolk. Det var bestemt ikke en god sommer for mig.

Mødet efterlod også en besk smag i munden: umiddelbart efter at have anerkendt min ret til at bruge tegnsprogstolk, kom de med fors-lag om, at jeg kunne tage kurser i mundaflæsning (!), fordi en tolk i sidste ende måtte være lidt af en hæmsko for mig. Jeg følte slet ikke, at de var på min side.

I 7 måneder havde studiet igen og igen understreget, hvor uvelkommen jeg var, fordi jeg insisterede på at bruge tegnsprogstolk. Hele halløjet kunne måske have været undgået, hvis studiet ikke bar rundt på så mange fordomme om døve, høre-hæmmede og tegnsprogstolke. DDL og DDU kunne måske blive bedre til at udbrede viden til studiestederne omkring brug af tolk, så vi tolkebru-gere ikke skal udkæmpe så mange kampe for at få dem til at anerkende vores rettigheder?

Min kamp er forhåbentligt slut nu – og jeg håber, at de af jer der læser min historie, har lært noget; at man skal kæmpe for sine rettigheder, også selvom man har lyst til at opgive. Hvis jeres mål er en del af jeres livs-drøm, så skal I for fanden da kæmpe – for vi, der bruger tegnsprogstolk, har også ret til at være mennesker med drømme.

LÆSEBREV SARINA MICHELSEN

OKTOBER 2015 / 23

MEDLEMSSIDEN

FØDSELSDAGE

UNDERTEKSTER PÅ TV-UDSENDELSERDe enkelte stationer bruger forskellige teksttv-sider til at vise undertekster:

DR1 ............................side 398 DR2 ...........................side 397 DR HD .......................side 396 DR K ..........................side 398 Ramasjang ...............side 397 TV2 ............................side 399 Norge 1 .....................side 698

Norge 2 .....................side 698 Sverige 1 ...................side 199 Sverige 2 ...................side 299 Tyskland 1 ................side 150 Tyskland ZDF ..........side 777 Tyskland N3 .............side 150

Tegnsprogskanalen kan du se fra 17.00 - 21.00. Kanalens plads er afhængig af hvilken kabel-tv udbyder du har, så kontakt din udbyder for yderligere oplysninger. På antenne kan du finde den på kanal 98.

OPLEV EN TEATERFORESTILLING I DIT LOKALOMRÅDE “Mit Mørke” er baseret på Peter Tudvads biografiske bog “Sygeplejer-ske i Det Tredje Rige”, der fortæller om den unge jyske pige Ebba, som stærkt opfordret af sin nazist-far, rejser til Tyskland som 16-årig for at pleje sårede tyske soldater under Anden Verdenskrig. Her oplever hun krigen fra den anden side af grænsen og bliver konfronteret med moralske dilemmaer og svære beslutninger og oplever krigen fra den anden side af grænsen. Få hundrede meter fra Førerbunkeren plejer hun sårede tyske soldater til den bitre ende. Da krigen er slut, vender Ebba hjem til Danmark og lægger sin historie bag sig. Hun fortæller den aldrig til nogen. Ikke før nu - hvor hun tager os med ned i de længe fortrængte og dystre minder.

Teaterforestillingen ”Mit Mørke”, der med stor succes er blevet skygge-tolket for døve skal på turné rundt i landet i perioden 5. oktober – 21. november 2015. Truppen har tilbudt at udbyde forestillingen med to tegnsprogstolke i døveforeningerne, hvis de har plads til forestillingen. Forestillingens scenografi skal have målene: bredde: 5 meter, dybde: 6 meter, højde: 3 meter. De kan givetvis godt gå lidt på kompromis med nogle af målene.

Forestillingen kan købes for 5000 kr. pr. døveforening, der selv så sørger for at regulere billetprisen baseret på prisen.

Kontakt [email protected] for yderligere oplysninger.

- - - - - - - 50 - - - - - - -

28. oktober THOMAS LINDVALD

Århus V

12. novemberMETTE W.

RASMUSSENFrederiksberg

29. novemberFLEMMING PEDERSEN

Vejle

- - - - - - - 60 - - - - - - -

28. oktoberANNE MARIE

SCHMIDT JENSENHorsens

28. oktoberINGER HYE

Haderslev

31. oktoberELSA FRIBORG KRUNUFJALL

Albertslund

2. novemberSUSANNE HOLM

JANASOdense NØ

3. novemberRITTA FREUND CHRISTENSEN

Kolding

4. novemberINGE BJERGSKOV

NIELSENGlostrup

5. novemberMARIE LOUISE FREDENSBORG

Struer

7. novemberJONNA SKANSING

Fredericia

13. novemberHENRIETTE BEYER

København N

15. novemberJOHN JOHANSEN

Fredericia

16. novemberMARGIT BÆKMAND

Horsens

19. novemberPOUL ERIK PEDERSEN

Hvide Sande

29. novemberJETTE KÆRSGÅRD

JENSENNørresundby

- - - - - - - 65 - - - - - - -

1. novemberMARIANN NIELSEN

Vejle Øst

9. novemberBJARNE HVIDSTEN

JENSENHjortshøj

10. novemberKIRSTEN ALS

Vodskov

23. novemberLISE LOTTE PLENUM

Frederikssund

- - - - - - - 70 - - - - - - -

30. oktoberGUNNAR EGGELING

ODENSE NV

30. oktoberLIZZIE ØSTERGAARD

Hvidovre

2. novemberEIGIL GERT

STEFFENSENÅbyhøj

11. novemberEBBA BRUUN

Børkop

12. novemberSVEND HENNING

SØRENSENHillerød

17. novemberJAN CHRISTENSEN

København N

18. novemberLIS DUEHOLM

DANEKILDENyborg

25. novemberJAN BUCH-LARSEN

Nivå

28. novemberLEIF R. MIKKELSEN

Herning

29. novemberBØRGE LYNGE

CHRISTENSENKolding

- - - - - - - 75 - - - - - - -

5. novemberBENT OVE

CHRISTENSENFredericia

- - - - - - - 85 - - - - - - -

3. novemberVERA PEDERSEN

Aalborg

22. novemberTOVE JENSEN

Aalborg

- - - - - - - 95 - - - - - - -

19. novemberKIRSTEN BOLL

MIKKELSENFredericia

OKTOBER 2015 / 23

24 / DØVEBLADET

ANNONCER

OKTOBER 2015 / 25

LÆSERBREV

Døvebladet nr. 5 fra 2015 havde døve på arbejdsmarkedet som tema.

Her var der blandt andet en historie om Jette Sandell, der havde søgt en stilling ved CFD, og blev vraget til fordel for en hørende medarbejder uden tegnsprogskompetencer. Det fremgik ellers af stillingsopslaget, at ansøgere med tegnsprogskom-petencer ville blive prioriteret. Det gjorde mig vred og trist. Jeg synes selv, at det ikke er videre smart gjort af CFD ikke at prioritere døve i deres ansættelsespro-cedure. Døve, der opfylder alle jobopslagets krav. Det er et faktum, at det vil tage en hørende mindst 5 år at få opbyg-get optimale tegnsprogskom-petencer, og en kantinemedar-bejder, der hver dag skal hilse på døve brugere og ansatte, skal da kunne flydende tegnsprog. CFD har som en virksom-hed, der arbejder med døve, et socialt ansvar over for døve. Døve har i forve-jen svært ved at få foden inden for arbejdsmarkedet – er det fair, at CFD, som skal hjælpe os, gør det svært for os?

Hørende har mange flere job-muligheder at vælge i mellem end døve, og derfor bør virksomheder som CFD give døve ansøgere med gode kompetencer en chance, før de går videre til en hørende ansøger. De ved udmærket, at døve skal kæmpe endnu mere for at komme i betragt-ning til en stilling, og derfor er det

naturligt, at vi undrer os over nogle af de valg, som en statslig virksom-hed som CFD, der igen og igen har understreget, at de kæmper for at forbedre døves position i samfundet, træffer i den sammenhæng. Knap 10 procent af CFD’s ansatte er døve. Hvorfor er der ikke flere? ,

Når CFD siger, at det handler om kemi og match i en ansæt-telsesproces, er det for mig at se et forsvar for en usagt holdning om, at man foretrækker hørende ansatte.

Jeg har nemlig svært ved at tro på, at der var dårlig kemi mellem køkkenlederen og samtlige døve ansøgere. Des-uden undrer jeg mig over, at CFD har valgt en døv ansøger med spro-get og papirerne i orden fra – ene og alene på grund af manglende kemi.

Det lader til, at CFD mener, at døve skal være ekstra fagligt dygtige for at kunne stå mål med en hørende ansøger. Med andre ord vil jeg gerne vide, hvornår en døv ansøger er ”dyg-tig” nok i CFD’s og andre virksom-heders øjne, der arbejder med døve? Fortæl os, hvilke svage punkter vi har, som er så hæmmende for jer, at I hellere vil ansætte en hørende, selv om vi døve har sproget med os?

HVORNÅR ER VI GODE NOK?

FAKTA

Plejehjemmet Ulluphus (Frederi-cia) har 68 medarbejdere.Af de 68 medarbejdere er 14 døve medar-bejdere. Det er 20,5 procent af den samlede medarbejdergruppe.

Plejehjemmet Egebækhus (København) har ca. 40 ansatte, hvoraf 14 er døve. Det svarer til 34 procent. Plejehjemmet Egebækhus hører under CFD.

Plejehjemmet Malik (Aalborg) har ingen døve ansat. Ledelsen vil utrolig gerne ansætte døve, men de skal have en relevant uddannelse, og indtil videre har ingen kunnet opfylde kravene...

KILDELISTE

• Anne Vikkelsø, HR-chef, CFD.

• Camilla Bartholin Bang, fuld-mægtig og aktivitetskonsulent, Ulleruphus .

• Gina Marlo Jensen, sekretær, Egebækhus.

• Dennis Sørensen, besty-relsesmedlem, CFD.

• Pia Caroline Flindt, undervis-er og seniorvejleder for døve, Døves Kulturcenter, Aalborg kommune.

• Privatpersoner, som jeg har debatteret med omkring døves situation på arbejdsmarkedet.

CFD har som en virksomhed, der arbejder med døve, et socialt ansvar over for døve. Døve hari forvejen svært ved at få foden inden for arbejdsmarkedet...

LÆSEBREV PALLE KJELS MADSEN

26 / DØVEBLADET

JOSEPHINE ANKERANNE MARGRETHE PHILIPSEN

ÆLDRESPALTEN

ÆLDREVEJLEDERNES TRÆFFETIDER

26 / DØVEBLADET

NYT FRA ÆLDREOMRÅDET

En ældre døv dame skal til en vigtig undersøgelse på hospitalet. Den ældre døve dame vil være sikker på at få alle informationerne med, som lægen vil give i forbindelse med undersøgelsen. Derfor har hun kontaktet DDL’s ældrevejleder Josephine Anker og bedt hende om at være med som bisidder.

Josephine og den ældre døve dame bliver kaldt ind til lægen, og med det samme opdager de, at der ikke er bestilt en tegnsprogstolk til undersøgelsen. Lægen kigger lidt på Josephine og spørger, om hun ikke bare kan hjælpe lidt med at forklare, hvad der bliver sagt. Hvis nu de skriver sammen, så går det vel nok, spørger lægen.

Er sådan en melding ok? I kender sikkert alle svaret, for selvfølgelig er det ikke ok, at der ikke bliver bestilt en tegnsprog-stolk til en lægeundersøgelse. Eftersom det er lægen, som har indkaldt til un-dersøgelsen, så er det også lægen, der har ansvaret for at bestille tolk.

Forklaringerne på, hvorfor der ikke bliver bestilt tolk, er mange: Kan vi ikke bare skrive sammen? Kan den døve borger ikke bare mundaflæse? Kan et hørende familiemedlem ikke bare tolke? Vi har en portør ansat, som kan lidt tegnsprog, er det ok, at han tolker?

Historien om den manglende tolkebes-tilling er blot én af de udfordringer, vi ar-bejder med at løse på ældreområdet. For at vi kan få belyst omfanget af problemet, har vi brug for jeres hjælp. Har du prøvet at være indkaldt til en undersøgelse på sygehuset, eller kender du en anden (ældre) døv der har, hvor ikke der har været bestilt tegnsprogstolk, så hører vi meget gerne fra dig. Hjælp DDL med at sætte fokus på problemet.

I øvrigt så blev afslutningen på histo-rien indledningsvist, at Josephine hjalp den ældre døve dame med at få fundet en ny dato til undersøgelse, hvor der var tegnsprogstolk med. Desuden var Josephine på besøg på afdelingen, hvor hun lavede et oplæg for personalet om kommunikation med døve.

Peder Lykkes Vej 8 2300 København S

Tlf. 40 60 78 45www.rt-anlaeg.dk

Nedbryder & Entreprenør Jan MøllerSaturnvej 17, 8370 Hadsten Tlf. 86 98 19 72 • 40 19 19 72

www.jm-nedbrydning.dk • [email protected]

Nedbrydning • Maskinudlejning • Snerydning • GravemaskinerRendegraver • Jord�ytning • Kloak • Belægning

Industrivej Vest 36 l dk-6600 vejen l t: +45 7696 2130 l [email protected] l www.alflow.dk

StjernehuseneTlf. 99 82 33 60

Døgninstitution og a�astningstilbud for børn/unge med ADHD

Kirkegade 25 • 6700 EsbjergTlf. 75 18 16 88 • www.liceng.dk

Nørrebjertvej 1096000 kolding

Tlf. 26 65 55 98

Tegnsprogs tolk

SENIORKLUBBERNES AKTIVITETSPROGRAM 26.OKT - 30. NOV.

Heden, Herning Torsdag 29/10 kl. 14: Halloween Torsdag 12/11 kl. 14: Julehygge – lille julemarked Torsdag 26/11, kl. 11.30: Julefrokost

Åkanden, Aarhus Onsdag 4/11: Børn i det 3. rige af Gabrielle Guldborg (tolk) Onsdag 18/11: Julebanko

Fynboerne, Odense Tirsdag 27/10 kl.13: Banko Tirsdag 10/11 kl. 13: Video/foto om De Vestindiske Øer af Lis og Jørgen Tirsdag 24/11 kl. 13: Oplæg ”Ældre og ensom” af Josephine Anker

Brohusklubben, København Torsdag 27/10: Besøg i Vestre fængsel Torsdag 29/10: Ideer og forslag til 2016 Torsdag 5/11: Bankospil – tag gerne familie og venner med Torsdag 12/11: Ib Steen Hansen fortæller om sin hund Torsdag 19/11: Gymnastik/Rafling/Video/PC værksted Torsdag 26/11: Samvær

Svanereden, Horsens Torsdag 22/10 kl. 9: Underholdning Torsdag 5/11 kl. 9: Mini banko Torsdag 19/11 kl. 9: Julegløgg

Frecia, Fredericia Torsdag 22/10: Bustur til storcenter Torsdag 5/11: Frit samvær Torsdag 19/11: Julebanko

Valdemar Sejr, Ringsted Torsdag 12/11: Lykkehjulet

Åkanden, Aarhus. Onsdag den 18. november kl. 9.30

Heden, Herning. Torsdag den 29. oktober

Torsdag den 12. november

Svanereden, Horsens Torsdag den 19. november kl. 9

Frecia, Fredericia Torsdag den 5. november kl. 13

Fynboerne, Odense Tirsdag den 27. oktober kl. 13

Brohusklubben, København Torsdag den 5. november 2015

kl. 09.30 – 10.30

Valdemar Sejr, Ringsted Torsdag den 12. november 2015

kl. 13.00 – 15.00Har du en historie, du gerne vil

have med i ældrespalten? Send din historie til ældreansvarlig Katrine

Eskelund: [email protected]

OKTOBER 2015 / 27

ANNONCER

Peder Lykkes Vej 8 2300 København S

Tlf. 40 60 78 45www.rt-anlaeg.dk

Nedbryder & Entreprenør Jan MøllerSaturnvej 17, 8370 Hadsten Tlf. 86 98 19 72 • 40 19 19 72

www.jm-nedbrydning.dk • [email protected]

Nedbrydning • Maskinudlejning • Snerydning • GravemaskinerRendegraver • Jord�ytning • Kloak • Belægning

Industrivej Vest 36 l dk-6600 vejen l t: +45 7696 2130 l [email protected] l www.alflow.dk

StjernehuseneTlf. 99 82 33 60

Døgninstitution og a�astningstilbud for børn/unge med ADHD

Kirkegade 25 • 6700 EsbjergTlf. 75 18 16 88 • www.liceng.dk

Nørrebjertvej 1096000 kolding

Tlf. 26 65 55 98

Tegnsprogs tolk

28 / DØVEBLADET

KØBENHAVN

Torsdag 29. oktober kl. 14.00 Plejehjemsgudstjeneste Fælledgården, Drejøgade 3, Køben-havn, LL

Søndag 1. november kl. 14.00 Alle Helgens dag Døves Kirke, LL m. flere. København, Peter Niemelä fortæller om kendte døves grave. Salmetolkning ved Aino.Vi mindes vore døde og tænder lys i kirkens have.

Torsdag 19. november kl. 14.00 Foredrag Fælledgården, Drejøgade 3, Køben-havn. Foredrag om barndomsoplev-elser ved Rødtop. Kaffebord/socialt samvær

Søndag 29. november kl. 14.00 1. søndag i advent Døves Kirke København, Ragna Huse, Kristin Martinsen og LL. Efter gudstjenesten: foredrag ved Asger Bergmann om ”Krigen om tegnsprog i gudstjenesterne”.

SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLM

Torsdag 22. oktober kl. 10.00PlejehjemsgudstjenestePlejehjemsandagt på Egebækhus, ML. Alle er velkomne! Adresse: Egebækvej 159, 2850 Nærum

Lørdag 24. oktober kl. 13.00Gudstjeneste og banko Gudstjenste i Jakobskirken i Roskilde, ML. Næstved Døveforening arrangerer Banko efter gudstjenesten. Adresse: Astersvej 3, 4100 Roskilde

Søndag 15. november kl. 14.00Gudstjeneste og bankoGudstjeneste i Præstevang Kirke, ML.Nordsjællands Døveforening ar-rangerer. Banko efter gudstjenesten. Adresse: Tamsborgvej 2, 4100 Hillerø

Torsdag 19. november kl. 10.00Plejehjemsgudstjeneste Plejehjemsandagt på Egebækhus, MLAlle er velkomne! Adresse: Egebækvej 159, 2850 Nærum

KØBENHAVNMENIGHEDSRÅDETS FORMANDRITVA BERGMANNE-mail: [email protected]

DØVEPRÆST LISE LOTTE KJÆR, kbf. Døves Kirke og København Hjortespringvej 107, 2730 Herlev Mobil/SMS: 31 79 99 57 Fax: 44 53 42 33 E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke efter aftale.Mandag fri.

DØVES KIRKEFalkonergårdsvej 16,1959 Frederiksberg CWebsite: www.doeveskirke.dkFacebook: Døves Kirke

Kirkekontorets åbningstid:Mandag, tirsdag og onsdag 9.30-13.30.Indgang fra p-pladsen.

Kirken er åben med indgang fra Ågade tirsdag, onsdag og torsdag 10-12. Åbent hus hver onsdag 10-13

DAGLIG LEDER, KORDEGN OG SOGNEMEDHJÆLPERHEIDI NISSEN MOESBYSMS: 51 44 28 66E-mail: [email protected]: doeveskirke Træffetid: Se kirkekontorets åbnings-tider. Fredag fri

KIRKETJENERALYSSON ALBUQUERQUE DE ARAUJOMobil/SMS: 52 81 80 70E-mail: [email protected]æffes i Døves Kirke tirsdag-fredag kl. 9.00-13.00. Mandag fri

ORGANISTULLA THILO SCHMIDTMobil/SMS: 26 22 23 95E-mail: [email protected] SJÆLLAND, LOLLAND- FALSTER OG BORNHOLMDØVEPRÆST MARIE-LOUISE BORK WINTHER Nord-, Vest- Syd-Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm Højsgårds Allé 67, 2900 Hellerup Mobil/SMS: 30 222 199 E-mail: [email protected] Træffes efter aftale. Mandag fri. Læs mere om foredrag m.m. på www.doeveskirke.dk og på Facebook.

Se også tekst-TV side 736. Ret til ændringer forbeholdes

28 / DØVEBLADET

KIRKER OG GUDSTJENESTER

BRUGER DU TEGNBIBLEN?Brug Tegnbiblen online: www.tegnbibel.schwung.dk

Du kan også gå ind på Bibelselskabets hjemmeside www.bibelselskabet.dk og bestille tegnbibelen på USB-stick

OKTOBER 2015 / 29

MIDT- OG NORDJYLLANDMENIGHEDSRÅDETS FORMANDNIELS VILLADSEN

E-mail: [email protected]

DØVEPRÆSTER ERIK LUNDAGER (EL) Humlestien 2 9230 Svenstrup Tlf/teksttlf: 9831 8889 Fax: 9831 8885 Tlf./SMS: 2927 1018 E-mail: [email protected]

IRENE SCHJØDT (IS) Banevej 13, Hansted 8700 Horsens Tlf.: 7565 6458 SMS: 3024 6458 Fax: 7565 6459 E-mail: [email protected]

Læs mere om foredrag m.m. i Effata eller på www.dmmidtnord.dk.

Find os på Facebook-gruppen: Midt- og Nordjyllands Døvemenighed

SYDJYLLAND OG FYNMENIGHEDSRÅDETS FORMANDRITTA FREUND CHRISTENSEN E-mail: [email protected]

DØVEPRÆSTER ULRICH THIIM (UT) Steppingvej 32 6580 Vamdrup Tlf./SMS: 2991 6545 E-mail: [email protected]

CHRISTINA EBBESEN (CE) Kildeskoven 74 7000 Fredericia Tlf./SMS: 2987 5758 E-mail: [email protected]

Præsterne træffes som regel på Ulleruphus torsdag eftermiddag samt efter aftale.

Læs mere om arrangementerne i Effata eller på: www.dmsyd.dk

Find os på Facebook-gruppen: Døvemenigheden i Syddanmark

MIDT- OG NORDJYLLAND

Lørdag 31. oktober kl. 13.00Halloween-børnegudstjenesteØlsted Kirke, Ny Kirkevej 22 Ølsted, 8723 Løsning, CE og UT

Søndag 1. november kl. 13.00 Allehelgen og bankoSct. Johannes Kirke, Boulevarden 7B, 7100 Vejle, IS. Vejle Døveforening står for kaffe og banko i Spinderihallerne, Spinderigade 11B, Vejle.

Søndag 8. november kl. 14.00Gudstjeneste og foredragLangenæskirken, Kirkedammen 2, 8000 Aarhus C, IS. Kaffe i kirkens lokaler. Foredrag ved sygehuspræst Tom Kjær om skam.

Søndag 8. november kl. 14.00Gudstjenste og bankoHans Egedes Kirke, Grønlands Torv, 9210 Aalborg, EL. Kaffe og banko i Døves Kulturcenter ved Aalborg Tegnsprogsforening.

Søndag 15. november kl. 14.00Gudstjenste og banko Torsted Kirke, Ørnstrupvej 23, 8700 Horsens, IS. Horsens Døveforening står for kaffe og banko i Torsted Sognehus.

Søndag 29. november kl. 14.00Gudstjenste og julebankoBistrupkirken, Ringvejen 7, Hjør-ring, EL. Julebanko og kaffe i kirkens lokaler.

SYDJYLLAND OG FYN

Lørdag 24. oktober kl. 14.00Voksendåb og indskrivningsgudst-jenste for konfirmander og deres forældreHannerup kirke, Prangervej 114, 7000 Fredericia. CE & UT. Efterfølgende kaffe i sognelokalet.

Onsdag 28. oktober kl. 14.30Gudstjeneste og foredragKirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia. UT. Gudstjeneste for alle – også udefra.Foredrag om nordisk døvepræstekonvent i Finland 2015 ved Ulrich Thiim.

Lørdag 31. oktober kl. 13.00Halloween familiegudstjeneste CE & UT. Ølsted Kirke, Ny Kirkevej 22, Ølsted, 8723 Løsning. (Gudstjeneste på Tegnsprog uden stemme). Halloween i Sognegården, Ny Kirkevej 14, Løsning.

Søndag 1. november kl. 13.00Allehelgen og bankoHans Tausens kirke, Rugårdsvej 62, 5000 Odense. CE. Kaffe og banko i døvehuset. CE

Søndag 8. november kl. 14.00Gudstjeneste og foredrag Stepping kirke, Langforte 4, 6070 Christiansfeld. UT. Kaffe ved Trekløver hallen, Søndre Allé 30, Stepping, 6070 Christiansfeld. Foredrag: Lone Kofod Jensen om Kirkens korshær.

Onsdag 25. november kl. 10.30Gudstjeneste ved hørende præst + tolk. For beboerne på plejeafdelingen.Kirkesalen Ulleruphus, Lumbyesvej 28, 7000 Fredericia.

Lørdag 28. november kl. 13.00JulegudstjensteTegnsprogshuset i Fredericia, Egesk-ovvej 3, 7000 Fredericia. CE. Kort ju-leandagt med julehistorie og billeder. Derudover er der jule-klip og æble-skiver.

Søndag 29. november kl. 13:001. søndag i advent Michaelis Kirke, Jyllandsgade 8, 7000 Fredericia. CE. Efterfølgende Banko i Døvehuset.

OKTOBER 2015 / 29

KIRKER OG GUDSTJENESTER

EFFATA

Kirkebladet Effata er gratis og udkommer tre gange om året:

den 1. april, den 1. august og den 1. december

30 / DØVEBLADET

KLUMME: DØV ELLER HØREHÆMMET?

Min hørekurve giver for mange et sjovt billede. Den fortæller nemlig, at jeg på det ene øre er så døv som man nu kan være. Et høreapparat hjælper lige så meget som en meg-afon – med andre ord ikke en pind. Billedet ser straks anderledes ud, når det kommer til det andet øre: med en god skelneevne og en hørerest, der ligger i taleområdet, klarer det sig nogenlunde godt.

Hvordan skal jeg så definere mig selv? Mit svar vil for nogle virke forvirrende, da det er person- og situationsbestemt. Efter at jeg har fået min yngste datter, som er døv og C.I’er, og efter at jeg er blevet døvekonsulent, er jeg begyndt at gøre mig flere overvejelser omkring min identitet som døv og hørehæmmet.

Da jeg var yngre og stadig grøn på tegnsprog, sagde jeg altid, at jeg var hørehæmmet. Jeg vidste ikke, at der var en kultur og identitet forbundet med høretabet. Min familie kunne (og kan) ikke tegnsprog, da jeg rent tale- og høremæssigt er hørehæm-met, og vi derfor kan tale indbyrdes. Det er jeg for den sags skyld også for mine naboer og de andre forældre og deres børn i mine pigers institu-tioner. Både jeg og de andre oplever,

at jeg rent kommunikativt er lettere at kommunikere med frem for med min døve mand. Sørgeligt, men sandt. Om end det koster på kon-centrationskontoen – for det kræver virkelig sin mand at koncentrere sig om det, andre siger, når man har et ”halvt” øre.

Bevæger jeg mig over til mit døve bagland, hvor størstedelen af min omgangskreds er døve, er billedet straks anderledes: her er jeg døv, og jeg definerer mig også som døv, når nogen spørger.

Mit dilemma er, at jeg høre- og talemæssigt ikke er døv, men kul-turelt er døv. Så hvordan skal jeg – og andre – forstå min identitetsmæssige position i de to forskellige lejre?

Kan jeg være begge dele, eller er jeg hverken eller? Jeg bryder mig personligt ikke om, at vi skal sættes i bås, men jeg kan ikke komme uden om, at det at være hørehæmmet og døv alligevel giver forskellige associ-ationer, og folk kan blive forvirrede. Det bliver jeg også selv.

Jeg ser, at den gennemsnitlige dan-sker har svært ved at tage kontakt til en døv tegnsprogstalende, fordi

de fleste aldrig har været i kontakt med en og ikke ved, hvordan man skal gribe sådan en situation an. Så lettelsen i deres øjne er tydelig, når man begynder at tale. Selv om det sker med risikoen for misforståel-ser og udtalefejl, som også fører til mulige begrænsninger. For eksempel tror nogle måske, at man er evnes-vag, fordi man ikke taler rent.

Når jeg alligevel fastholder min døve identitet, så handler det om mine døve venner, med hvem jeg har en samhørighed, som jeg føler mig en del af. Jeg identificerer mig med dem, og vigtigst af alt, så er kommunika-tionen uden begrænsninger.

På Fredericiaskolen, hvor jeg startede som 12-årig, delte man klasserne op efter hørelsen; eleverne blev fordelt i døve og hørehæmmede klasser. Det overraskede mig lidt, da jeg i teen-ager- og voksenårene mange steder oplevede, at man stadig skelnede mellem døve og hørehæmmede. Groft sagt (man siger jo, at over-drivelse fremmer forståelsen), kan man sige, at de to grupper rent identitetsmæssigt befinder sig to forskellige steder. Nogle vil mene, at hørehæmmede har tendens til at være mere usikre. Det er svært at finde ud af, hvor man hører hjemme, og mange står med et ben i både den hørende og den døve verden. Høre-hæmmede hører ofte for dårligt til at kunne begå sig i større hørende forsamlinger, og flere kan heller ikke tilstrækkelig tegnsprog til at trives i døve forsamlinger.

Usikker er ikke noget jeg har lyst til at blive associeret med, hvilket nok også er en forklaring på, hvorfor jeg siger, at jeg er døv. Det er jeg ikke, hvis man skal skære det ud i pap, men jeg trives med tegnsprog og den samhørighed, jeg finder i min døve omgangskreds.

Er jeg alene, er jeg først og fremmest Maiken. Jeg har mine glæder og mine sorger ligesom alle andre. Det er kun, når jeg begiver mig ud i sam-fundet og fortæller andre om mine oplevelser, at det bliver taget stilling til, om jeg er døv eller hørehæmmet.

DØV ELLER HØREHÆMMET?Bølgerne går højt, når debatten handler om tosproglighed, især når der tages udgangspunkt i dansk og dansk tegnsprog og døvfødte børns forældres til- og fravalg af det ene og det andet. At være tosproglig betyder, at dagligdagens kommunikation foregår på mindst to forskellige sprog, der begge beherskes på modersmålsniveau.

I de næste numre vil to gæsteklummeskribenter, der begge er vokset op med både tale og tegn, fortælle om, hvordan det er at være tosproglig og have et ben i begge lejre.

KLUMME MAIKEN VINGUM VESTERGAARD

FAKTA: Maiken blogger også om stort og småt på

moristorformat.blogspot.com

OKTOBER 2015 / 31

DDL MEDLEMSFORDELEDanske Døves Landsforbund har altid fede tilbud, som du kan få del i for kun 400 kr. om året.

Samtidig støtter du døve, tegnsprog og større tilgængelighed i samfundslivet. Tilmeld dig på www.deaf.dk.

Du får Danmarks størstemagasin om døve og tegnsprog. Bladet udkom-

mer 8 gange om året.

Du får 50 kr. i rabat, når du køber et medlemskab til ARoS-klubben, som giver

gratis adgang til ARoS for dig og en ledsager, rabat på kaffe, kataloger, foredrag og øvrige

medlemsarrangementer.Du får 15% rabat på hele Baresso Coffees drik-

ke- og spisesortiment.

Du og tre af dine gæster får 25% rabat, når I køber en almindelig billet.

Du får en gratis oprettelse af medlemskab. Du får 10% rabat på leje af sommerhuse,ferieboliger og luksushuse i Danmark og

resten af Europa.

Du får rabat ved køb af entrébillet. Du får 20% rabat, når du køber Tivolis Årskort, Selvkort, Wild Card og Guldkort.

Har du spørgsmål? Mangler du information? Vil du melde dig ind? Savner du rådgivning? Få personlig medlemsservice 5 dage om ugen på

tlf. 35 24 09 10 og pr. mail på [email protected]

På vej med flere medlemstilbud

HVORDAN KAN JEG FÅ INDLØST MEDLEMSTILBUDDENE?

Henvend dig til DDL på [email protected], og oplys dit medlemsnummer samt hvilke tilbud, du gerne vil have indløst.Vi vil derefter hjælpe dig videre.

Du og op til tre af dine ledsagere får 20% rabat på planetariets ordinære billetpriser.

Nr. 5 - August 2015

SOMMERENSABCSPROGELIGESLINGER I VALSEN

GALLAUDETHERE WE COME!Karoline og Michala skal på Gallaudet i et år.Hør om deres forventninger, drømme og mål

PLADS TIL ALLEIVÆRKSÆTTERE STILER HØJTThomas Hårdell og Janus Rasmussenvil gerne bringe døve talenter i spil

SIDE 8



SNAPSHOT:FØRSTE DØVE LÆRER

DDL & DDUFORTÆLLER

SIDE 24

DE BRØMTE ORD:PER FRUERLED

Nr. 6 - September 2015

DANSK TEGNSPROG ER MIT SPROG

DANSK FORSKNING I TEGNSPROG OG DØV KULTUR

SKOLEN PÅ KASTELSVEJ

HVAD MED TEGNSPROGSMILJØET?Hvilken fremtid går

Skolen på Kastelsvej i møde?

MARKUS BUTIVCHENKODRENGEN INGEN KAN HJÆLPEKristi og Leonid flytter til Sverige, så deres søn kan få tegnsprog

SIDE 8

Danske Døves Landsforbund Danske Døves Ungdomsforbund

SNAPSHOT: DDL'S FØRSTE FORMAND

DDL & DDUFORTÆLLER

SIDE 20

LÆSERBREVE FRA VORES LÆSERE



DEMONSTRATION

FOR DØVE BØRN

DØVESKULTURDAG

DDL OG DDU VAR MED



ETNISKE DØVE

I DANMARKAT GØRE EN FORSKEL FOR ANDRE



SIDE 8



SNAPSHOT:GALVANISMEDDL & DDU

FORTÆLLER

SIDE 19

LÆSERBREVE FRA

VORES LÆSERE

32 / DØVEBLADET

SMPID NR: 42656

Al henvendelse til:Danske Døves Landsforbund, Brohusgade 17, 4. sal, 2200 København N, Tlf.: 3524 0910

ANNONCE

etniske dØve dØves i danmark kulturdag · med et ben i to verdener nezahat taskin føler sig...

Documents