euinsight no.1 april 2012 laver en europaminister? nyt aktuelt eu-magasin april 2012 2 no.1 eu –...

16
eu IN sight APRIL 2012 No.1 side 10 Med Danmark for bordenden side 6 Hvor går EU's grænse? side 12 ’De krumme agurker’ er en myte side 14 Hvad laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin

Upload: dodung

Post on 27-Mar-2018

216 views

Category:

Documents


2 download

TRANSCRIPT

Page 1: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

euINsightAPRIL 2012No.1

side 10

Med Danmark for bordenden side 6

Hvor går EU's grænse? side 12

’De krumme agurker’ er en myte side 14

Hvad laver en europaminister?

NYT aktuelt

EU-magasin

Page 2: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

2A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

EU – Sådan tages beslutningerne

Indhold

7

Forside©Fotograf: Bjarke Ørsted

Udgivet afEuropabevægelsen i samarbejdemed Europa-Nævnet

Redaktion Charlotte Jørgensen, (redaktør)Andreas KellerKasper Juul-DamMark Kjær BenfeldtDitte Andreasen

Layout og produktionHJ-Grafisk - 48221444

34

6

8

Gymnasieelevermener

Med Danmark for bordenden

Fra modvind til medvind

Hvor går EU’s grænse? 12’De krumme agurker’ er en myte 14

Med Danmark for bordenden

10 Hvad laver en europaminister?

I seks måneder har Danmark formandskabetfor EU, men hvad indebærer det for Danmark, og kan vi egentlig opnå indflydelse?

Nicolai Wammen blev Danmarks europaministerefter Folketingsvalget i september 2011. Kun fem andre lande har også en permanent europaminister.

Page 3: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

3 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

EU– Sådan tages beslutningerne

Kedeligt, svært, abstrakt. Deord bliver ofte knyttet til EU. Det er en skam, for EU har enenorm betydning for danskeresdagligdag i Danmark, og faktiskbehøver det ikke være såkringlet at forstå, hvad derforegår. Groft sagt tager tre instanser beslutningerne: Kommissionen stiller et lov-forslag, som Ministerrådet og Parlamentet gennemgår.Forslaget bliver sendt frem ogtilbage med rettelser, indtil alleer enige. Derefter kan loven endelig vedtages, eller forkastes,af Ministerrådet og Parlamentet.

Af Charlotte Jørgensen

FA K TA

FA K TA

FA K TA

FA K TA

Europa-Parlamentet

Består af 754 folkevalgte politikere fra de 27 medlemslande. 13 af dem

kommer fra Danmark.

Der er parlamentsvalg i alle medlemslande hvert 5. år. En person, der

er medlem af Parlamentet, bliver ofte kaldt ’MEP’er’.

Parlamentet er sammen med Rådet den vigtigste lovgivende institution.

Parlamentet og Rådet vedtager EU’s budget, og derudover kontrollerer

Parlamentet, at de andre EU-institutioner, særligt Kommissionen, er

demokratiske.

Europa-Parlamentet arbejder mest fra Bruxelles, men ca. en uge om

måneden er MEP’erne til Plenarsamling i Strasbourg.

Det Europæiske Råd

Består af EU’s faste formand, alle stats- og

regeringschefer i EU samt Kommissionens

formand.

Lige nu er EU’s faste formand belgiske

Herman Van Rompuy. Det Europæiske

Råds møder kaldes Topmøder, de afholdes

som regel fire gange årligt. Det Eu-

ropæiske Råd udstikker EU’s overordnede

politiske linje.

Ministerrådet

Rådet for Den Europæiske Union kaldes i daglig tale enten for Minister-

rådet eller bare ’Rådet’.

I Rådet repræsenteres hvert medlemsland af dets ministre – så hvis

emnet er miljø, vil hvert medlemsland være repræsenteret af dets

miljøminister.

Rådet er sammen med Europa-Parlamentet en lovgivende institution –

ligesom Folketinget er i Danmark.

EU-landene skiftes til at være formand for Rådet.

Danmark er i øjeblikket formand for Ministerrådet

Europa-Kommissionen

Har initiativ-retten til at fremsætte lovforslag i EU. Kommissionen har

derfor en meget central rolle. Kommissionens formand er portugisiske

José Manuel Barroso. Kommissionen består af 27 kommissærer

– én fra hvert medlemsland - der har ansvar for hvert sit politikområde.

Den danske kommissær er Connie Hedegaard, som har ansvaret for

klimaområdet. Kommissionen sidder i fem år af gangen, og kommissær-

erne vælges af medlemslandenes regering, efter de er blevet godkendt

af Parlamentet. Kommissærerne repræsenterer ikke deres land, men

hele EU.

Page 4: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

4A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

“Jeg tænker på et fællesskab mellem en masse

lande, som har både fordele og ulemper. Dog synes jeg

mest, det er positivt, fordi det er en god ting at have et

fælles samarbejde mellem Europas lande, hvor vi kan ved-

tage fælles retningslinjer, som gælder for os alle. Herved

arbejder vi sammen om at skabe fælles resultater i stedet

for at blive til nogle små isolerede samfund.“

“Hvis jeg var formand, så ville jeg fokusere på

dyrevelfærd. Det er et af de områder, som jeg ikke synes

fylder nok. Her tænker jeg især på produktionsdyrenes

forhold, som jeg synes skal forbedres.“

“For at være helt ærlig, så kan jeg ikke se, at det

danske formandskab skulle kunne gøre en forskel. Jeg tror

ikke, at Danmark vil have nok autoritet til at gennemføre

noget, uden at alle lande i forvejen støtter op om det.“

“Jeg er sikker på, at der vil være en fremgang

inden for EU, idet de europæiske lande bliver mere og

mere ens. Derfor tror jeg, at det europæiske samarbejde

vil fortsætte med at udvikle sig, ligesom jeg tror, at

Danmark også vil blive et fuldbyrdet medlem af EU inden

for en nær fremtid.“

Voxpop

II

II

III

IIII

Navn: Emilie Claudius

Alder: 18 år

By: København

Gymnasium: 3.x,

Christianhavns

Gymnasium

Hvad tænker du på,når jeg siger EU?

Hvis du var formand for EU, hvad ville du så

sætte på dagsordenen?

Hvilken indflydelse fårDanmark på EU's arbejde dette halve år?

Hvordan vil du spå EU's fremtid?

Vi har stillet 3 unge europæere 4 spørgsmål

II

III

IIII

Af Andreas Keller

Page 5: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

5 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

“Jeg tænker Europa – jeg tænker en sam-

menslutning af en masse lande. Jeg tænker land-

brugsstøtte og dårlig økonomi. Når jeg tænker på EU,

tænker jeg på den økonomiske krise og de sydeu-

ropæiske lande, som Italien og Grækenland. Det er en

kompleks størrelse, og jeg synes, at de to bogstaver E

og U symboliserer rigtig mange ting.“

“Jeg ville fjerne landsbrugsstøtten, fordi jeg

synes, den er uretfærdig og påvirker resten af verden

negativt. Derudover ville jeg fokusere på et bredt og fre-

deligt samarbejde på tværs af landegrænser, fordi jeg

synes, det er langt ude, at verden bruger så mange

penge på krig og militær midt i en økonomisk krise.“

“Jeg synes, det er svært at vurdere, hvorvidt

Danmark får indflydelse, fordi vi er et lille land.

Dog tror jeg, at Danmark vil kunne påvirke klima- og

miljødebatten, da vi er meget fremme i skoene på dette

område, ligesom jeg håber, at vores politiske kultur vil

kunne smitte af på resten af Europa, så vi kunne få et

mere åbent Europa.“

“Jeg tror, at EU's fremtid enten vil være et

‘Europas Forenede Stater’ eller det fuldstændig mod-

satte, hvor vi ser et Europa med et smalt samarbejde.

Dog tror jeg stadig, at vi vil have en fælles valuta, og at

Danmark også får euro, fordi vi stadig har en lang række

værdier tilfælles med de andre europæiske lande.“

“Umiddelbart tænker jeg på noget stort og

uoverskueligt. Det første billede, der falder mig ind, er en

kæmpe bygning, hvor der løber en masse folk rundt i

jakkesæt, som har travlt. Derudover tænker jeg også på

et tungt politisk system, hvor beslutninger skal igennem

en masse hænder og procedurer, før der sker

resultater.“

“Som formand ville jeg fokusere på at overvinde

den økonomiske krise ved at skabe vækst. Jeg ville

arbejde for at udrydde arbejdsløsheden og skabe et

bredt samarbejde inden for EU. Herved ville jeg skabe et

Europa, hvor alle vores ressourcer bliver udnyttet effek-

tivt, så ingen behøver at gå uden arbejde, eller vente på

at en masse papirarbejde skal afklare ens situation.“

“For mig at se ville dagsordenen være den

samme, uanset om det er Danmark eller f.eks. Spanien,

som havde formandskabet, fordi jeg tror, at alle medlems-

landene vil arbejde for de samme resultater.“

“Jeg tror, at EU's samarbejde vil blive bredere og

udbygget i forbindelse med overvindelsen af den

økonomiske krise. På lang sigt håber jeg, at vi kan blive

ved med at opretholde vores egen suverænitet, så Dan-

mark stadig har sine egne regler og love, men jeg tror, at

der i højere grad vil blive et fælles regelsæt, som kommer

fra Bruxelles på tværs af de europæiske lande.“

I I

Navn: Loa Rossing

Alder: 18 år

By: København

Gymnasium: 3.e,

Christianhavns

Gymnasium

Navn: Laura Jo Madsen

Alder: 19 år

By: København

Gymnasium: 3.e,

Christianhavns

Gymnasium

II II

III III

IIII IIII

Page 6: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

6A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

Gul-stjernede flag på busserne mark-

erede 2. januar i år, at Danmark over-

tog EU-formandskabet, og i medierne

fylder EU mere end sædvanligt. Dan-

mark har nemlig formandskasketten

og mulighed for at sætte dagsorde-

nen for EU’s ca. 500 millioner borg-

ere.

”We have an agreement,” sagde en

storsmilende statsminister Anders

Fogh Rasmussen, som afslutning på

Danmarks sidste formandskab i

2002. Sådan skal vi ikke forvente at

se nuværende statsminister Helle

Thorning-Schmidt. Med Lissabon-trak-

taten overtog EU's faste formand

Herman Van Rompuy rollen som

officiel vært, så eventuelle aftaler vil

blive præsenteret af ham.

I 2002 stod Danmark i spidsen for at

udvide EU med 10 nye lande efter

lange intense forhandlinger, og den

aftale har sat Danmark i et godt lys:

”Formandskabet i 2002 har givet

Danmark et godt ry i EU, hvilket vi

kan drage fordel af ved dette for-

mandskab,” siger EU-forsker ved

Københavns Universitet Rebecca

Adler-Nissen.

Et succesfuldt værtskab er nemlig

noget, der huskes i EU, og derfor har

Danmark stor opbakning under dette

formandskab. Det hjælper yderligere

til at sikre dansk indflydelse på

forhand lingerne, og forhåbentlig

resulterer det i EU-lovgivning med

dansk islæt.

De danske prioriteter

Som formand kan man ikke fastlægge

programmet på egen hånd, fordi

store dele af programmet ’arves’ fra

tidligere formandskaber. Ligeledes har

der i tiden op til formandskabet

foregået forhandlinger på kryds og

tværs i EU om dagsordenen. Som

tommelfingerregel er 85 procent af

formandskabsprogrammet fastlagt på

forhånd, men som formand kan man

forme og påvirke dagsordenen inden

for de forskellige områder.

Danmarks fire overordnede priori-

teter, for de seks måneder formand-

skabet varer, er et mere ”ansvarligt,

dynamisk, grønt og sikkert Europa”.

Det skal ske gennem en ansvarlig eu-

ropæisk økonomi, videreudvikling af

Det Indre Marked, fokus på grøn og

bæredygtig vækst samt en større ind-

sats mod international kriminalitet.

Men den nuværende økonomiske

krise gør, at det er svært at holde

fokus på de danske prioriteter.

”Den helt store udfordring under

det danske formandskab bliver at

holde sammen på EU under den

økonomiske krise, som vil fylde

meget,” vurderer Rebecca Adler-Nis-

sen.

Danmark går efter grøn vækst

Derfor vil den økonomiske del af EU-

samarbejdet optage en stor del af

programmet, men et punkt på dag-

sordenen, hvor Danmark satser på et

klart aftryk, er på klima- og energiom-

rådet.

”Klimaområdet er en dansk

mærkesag og et område, hvor Dan-

mark er meget ambitiøs i forhold

til resten af EU,” siger Rebecca

Adler-Nissen.

Hun påpeger ligeledes, at man som

formand jo sidder for bordenden. Her

er det landets evne til at styre

forhand lingerne i den rigtige retning,

samt nå til enighed, der er

Med Danmark for bordenden

I seks måneder har

Danmark formandskabet

for EU, men hvad inde-

bærer det for Danmark,

og kan vi egentlig opnå

indflydelse?

Af Andreas Keller

EU-forsker ved Københavns Universitet,Rebecca Adler-Nissen

Foto

: D

IIS

Foto

: H

asse

Fer

rold

Page 7: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

FA K TA

7 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

altafgørende for, hvorvidt et lands

formandskab bliver vurderet som en

succes eller ej. Samtidig er det også

herigennem, at Danmark som for-

mand kan opnå indflydelse, da man

som mødeleder kan påvirke forhan-

dlinger i en bestemt retning. Dan-

marks ønske om en øget indsats

inden for klima- og energiområdet

afhænger derfor af Danmarks evne til

at indgå kompromisser og styre

forhandlingerne.

Lissabon-traktaten

Lissabon-traktaten trådte i kraft i 2009

Den har tre overordnede formål:

• At gøre EU mere åbent og demokratisk

• At gøre det lettere at træffe beslutninger i et EU med mange lande

• At gøre EU bedre til at tackle globale udfordringer

Lissabon-traktaten indførte også EU’s faste formand (som i dag hedder

Herman Van Rompuy). Han sidder i spidsen for forhandlinger ved Topmøder.

Det var tidligere formandslandet, der alene styrede slagets gang.

Helle Thorning-Schmidt og resten af regeringen er icentrum for EU i løbet af det danske formandskab.Her har den danske statsminister besøg af EU’sfaste formand Herman Van Rompuy.

Trioformandskabet:

Danmark er en del af et trioformandskab sammen med Polen og

Cypern. Trioformandskabets strategi for de 18 måneder er især, hvor-

dan EU skal komme ud af gældskrisen og skabe en mere solid økonomi

i Europa. Danmark overtog formandskabet fra Polen, mens Cypern

overtager formandskabet den 30. juni.

1.halvår 2012 er syvende gang,

Danmark kan sætte sig for bordend -

en som formand for Ministerrådet.

Danmark har tidligere varetaget for-

mandskabet i 1973, 1978, 1982,

1987, 1993 og 2002.

Møderne i Danmark vil foregå i Hor-

sens og i København.

Klima- og miljøområdet er en særlig dansk mærkesag,

hvor fokus vil være på skabelsen af grøn og bæredygtig

vækst – altså hvordan man kan få gang i økonomien

uden at forurene naturen.

Danmark og

EU-formandskabet

Klima- og energiområdet

FA K TA

FA K TA

Page 8: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

8A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

Grøn Vækst

Fra modvind til medvind

Grøn vækst står højt på formandskabs-

programmet, og Danmark har som

foregangsland inden for vedvarende

energi en vigtig rolle at spille

i forhandlingerne.

Af Kasper Juul-Dam og Charlotte Jørgensen

Page 9: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

9 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

På Samsø kommer elektri-

citeten fra vindmøller, halm-

fjernvarme og solfangere. Den

lille ø i Kattegat har på otte år skiftet

olie og kul ud med vedvarende energi

og producerer mere ren energi, end

den kan forbruge.

Solstrålehistorien skulle gerne foldes

ud i stort format og gøre Danmark og

Europa til førende inden for ved-

varende energi og grøn vækst.

”Hvis det kan lade sig gøre i Danmark

at have det gode liv, samtidig med at

vi faktisk får stillet om til 100 procent

fossilfri energi, ville det være noget,

der kunne vises til resten af verden,”

siger direktør for den grønne tænke-

tank Concito, Thomas Færgeman.

Europa er ved at tage hul på en

kæmpe omstilling til vedvarende en-

ergi, og i programmet for det danske

formandskab i år er grøn vækst en af

hovedprioriteterne. Netop dette om-

råde er blevet vurderet af mange

eksperter til at være netop dér, hvor

Danmark virkelig kan få sat sit finger-

aftryk.

”For at få resten af EU med på den

grønne bølge, skal vi slå på, at Dan-

mark er et godt eksempel på, at det

kan lade sig gøre at have økonomisk

vækst uden at bruge tilsvarende mere

energi, men også slå på hardcore

økonomiske argumenter: Fra 2010

er EU’s olieregning steget med over

100 mia. euro. Det er tæt på det

samme beløb som den græske gæld.

Tænk, hvad vi kunne gøre med de

penge, hvis vi ikke skulle købe olie for

dem,” siger klima- og energiminister

Martin Lidegaard (R).

Europas omstilling er på høje tid.

Det Internationale Energiagenturs

rapport ’World Energy Outlook 2011’

vurderer, at hvis man ikke allerede fra

2017 er stoppet med at bygge f.eks

kulfyrede kraftværker og satser på

vedvarende energiformer som vind-

møller, solfangere og vandkraft, så

når man ikke klimamålsætningen fra

COP15 i København, hvor man satte

et to-graders mål for global opvarm-

ning. Det vil få katastrofale resultater

for klimaet.

Heldigvis har industrien og invester-

ingsvirksomheder også fået øjnene op

for, at vedvarende energi kan gøres til

en god forretning og er en potentiel

stor eksportmulighed for Europa.

Bloomberg New Energy Finance vur-

derede i en analyse sidste år, at der

frem til 2020 vil ske en fordobling i in-

vesteringer i vedvarende energi.

Samsø sender allerede sin overskyd-

ende energi til fastlandet, og nu skal

Danmark så få EU til for alvor at

hoppe med på den grønne strøm.

Klima- og energiminister Martin Lidegaard (R)Direktør i den grønne tænketank Concito, Thomas Færgeman.

Foto

: M

ette

Dam

gaar

d-Sør

ense

n

Foto

: Syn

nøve

E. K

jærl

and

Page 10: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

10A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

Nicolai Wammen blev Danmarks europaminister

efter Folketingsvalget i september 2011. Kun fem

andre lande har også en permanent europamini-

ster. Sidste gang Danmark havde én var i forbindelse med

det danske formandskab i 2002, hvor Bertel Haarder fik

titlen. Men hvad laver en europaminister, og er han rele-

vant, når det danske formandskab er færdigt? euINsight

har spurgt den 41-årige minister.

?Hvorfor har Danmark brug for

en europaminister

Fordi EU-stoffet er en stor del af det politiske og lovgiv-

ningsmæssige arbejde i dag. Rigtig mange forslag kommer

faktisk fra EU, når de gennemføres som lovgivning i Dan-

mark. Her er det vigtigt, at Danmark har en minister med

ansvaret for europapolitikken, så danske synspunkter kan

blive hørt i EU-systemet og danske interesser varetaget

bedst muligt. På nuværende tidspunkt står vi midt i den

vigtigste danske udenrigspolitiske opgave, nemlig det

danske EU-formandskab, og her er det min opgave at

bidrage til, at dette formandskab gennemføres bedst

muligt og så professionelt som muligt.

?Hvilken rolle og hvilke arbejdsområder har en

europaminister under det danske formandskab

Jeg har rigtig mange opgaver! En væsentlig opgave er min

rolle som bindeled til Europa-Parlamentet, som har

væsentlig medindflydelse på en stor del af EU-lovgivningen i

dag. Jeg plejer at sige, at jeg har indløst sæsonkort til

Europa-Parlamentet, og de kommende måneder er jeg da

også i Bruxelles eller Strasbourg en stor del af tiden. Der -

udover sidder jeg for bordenden i forhandlingerne om EU’s

budget for 2014-2020. Det drejer sig om 7.500 mia. kr.,

der skal forhandles og fordeles – det er mange penge,

hvor vi regner med at have et resultat mod udgangen

af 2012.

?Hvorfor er det vigtigt, at danskerne interesserer

sig for resten af Europa, og hvad gør europa-

ministeren for at skabe og fastholde denne interesse

Hvad enten man er for eller imod EU, så er EU en del af

vores hverdag og de politiske beslutninger, som vi alle er

underlagt. Jeg håber virkelig, at alle danskere under det

igangværende danske EU-formandskab vil opleve, at EU-

stoffet ikke bare handler om noget ”nede i Bruxelles”.

EU er os og vores hverdag. Hvad enten man er positivt

eller skeptisk indstillet over for EU, så håber jeg, at folk

vil engagere sig i debatten.

Jeg forsøger selvfølgelig at være i dialog med så mange

danskere som muligt om EU, være en aktiv del af debatten

og møde danskerne til arrangementer om EU så mange

Hvad laver en europaminister?

Af Kasper Juul-Dam

Foto

: H

asse

Fer

rold

Page 11: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

steder i landet som muligt. Det, synes jeg, er en meget

vigtig opgave for en europaminister.

?Hvilke arbejdsopgaver skal europaministeren tage

sig af, efter Danmark har overdraget formand-

skabet til Cypern

Jeg kan se, at min kalender stadig er fyldt med arrange-

menter efter det danske EU-formandskab, så jeg vil have

rigeligt at se til. En af de største opgaver bliver at have

ansvaret for de folkeafstemninger, der i løbet af denne

regeringsperiode skal være om to af de danske EU-forbe-

hold. Det er sådan, at Danmark i dag har et retsforbehold

og et forsvarsforbehold, som vi fik indført for snart mange

år siden. Vi mener, at tiden er løbet fra de forbehold, fordi

de afskærer Danmark fra at deltage i en række vigtige

opgaver.

På det retlige område betyder forbeholdet f.eks., at Dan-

mark vil stå udenfor samarbejdet om bekæmpelse af men-

neskehandel, seksuelt misbrug af børn og terrorisme. På

forsvarsområdet betyder forbeholdet bl.a., at Danmark

ikke kan deltage i militære EU-operationer, hvis formål vi

har stor interesse i f.eks. inden for antipirateri-bekæmp-

else. Det er snart tyve år siden, at Danmark fik disse

forbehold, og regeringen mener, at det er på høje tid, at

vi får mulighed for at deltage i samarbejdet.

11 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

Europaminister Nicolai Wammen (S) har travlt under det danske formandskab

Page 12: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

12A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

Ingen frygter heldigvis i dag, at

Sverige eller Tyskland invaderer Dan-

mark, men sådan har det ikke altid

været. Efter de to Verdenskrige i

første halvdel af det 20. århundrede

havde kostet omkring 70 mio. men-

nesker livet, dannede seks lande i

1952 Kul- og Stålunionen for at

undgå endnu en krig i Europa.

Frankrig, Tyskland, Italien og Benelux-

landene tog dermed første skridt mod

det, vi i dag kender som EU.

I dag er der 27 lande i EU, og endnu

et er på vej. Den største udvidelse

kom i 2004 med 10 østeuropæiske

lande. Da det blev forhandlet på

plads, udtalte daværende statsmini-

ster og EU-formand, Anders Fogh

Rasmussen, at man endegyldigt fik

lukket ”et af de mørkeste og blodig-

ste kapitler i Europas historie.” I

januar i år sagde kroaterne ja tak til

at blive indlemmet i den voksende

familie. Dermed bliver landet i juli

2013 det 28. medlem.

Hvem bliver den næste?

Medlemskabet af EU indebærer ikke

kun sikkerhedsmæssige, men også

store økonomiske fordele for både

kommende og eksisterende medlem-

mer. Derfor er det et samarbejde,

der ofte er attraktivt for både an-

søgerlande og EU. Men det betyder

ikke, at alle lande kan komme med.

Ansøgerlandet skal nemlig have en

geografisk, kulturel og historisk tilknyt-

ning til Europa og skal desuden leve

op til vestlige idealer om demokratisk

styring. Derfor var det heller ikke

svært i 1995 at indlemme Sverige,

Finland og Østrig:

Hvor går EU’sgrænse? To nye lande er kommet til siden den store udvidelse

mod øst. Kroatien bliver snart det næste land i flokken,

men der er en grænse for, hvor stort EU kan blive.

Københavnerkriterierne er de

kriterier, ansøgerlande skal leve

op til for at blive medlem af EU.

De kan deles op i tre kategorier:

1. Det politiske kriterium: Landet

skal have stabile institutioner,

der sikrer demokrati, rets-

stat, menneskerettigheder og

respekt for og beskyttelse af

mindretal.

2. Det økonomiske kriterium:

Landet skal have en fun-

gerende markedsøkonomi

samt kunne klare konkurren-

cepresset og marked-

skræfterne inden for EU.

3. Kriteriet om overtagelse af

EU's samlede regelværk :

Landet må være i stand til at

påtage sig de forpligtelser,

der følger af et medlemskab,

herunder acceptere målet om

en politisk, økonomisk og

monetær union.

Kilde: Folketingets EU-Oplysning

FA K TA

Af Mark Benfeldt Kjær

Page 13: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

13 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

”Det var den letteste udvidelse at

gennemføre, fordi disse landes

samfundsstrukturer allerede var

europæiske, lang tid før forhan-

dlingerne startede,” fortæller se-

niorforsker i EU-studier Hans

Mouritzen, Dansk Institut for Interna-

tionale Studier (DIIS).

Der er da også kun eventuelle nega-

tive folkeafstemninger til hinder for, at

f.eks. Norge, Schweiz og Island kan

blive medlem af EU. Dog peger Hans

Mouritzen på Serbien, som bedste

bud på det næste medlemsland, fordi

EU gerne vil bygge bro til hele Balkan,

og fordi Serbien er langt i processen.

Er der plads til Tyrkiet rundt

om bordet?

Tyrkiet, landet med de ca. 79 mil-

lioner mennesker, har en strategisk

god placering og ville forbinde Europa,

Asien og Mellemøsten, hvis landet var

medlem af EU.

”Optagelsen af Tyrkiet betyder

sandsynligvis også forøget uden-

rigspolitisk rækkevidde, og EU vil

få større legitimitet overfor den

muslimske verden,” siger Julie Her-

schend Christoffersen, der er tidligere

forskningsassistent hos DIIS.

Tyrkiet har da også i årtier forsøgt at

komme med i det europæiske fæl-

lesskab. Men sandsynligheden for,

at det sker, er ikke stor. Ethvert

medlemsland kan nedlægge veto mod

nye optagelser. Flere lande har

udtrykt stor skepsis over for tyrkisk

EU-medlemskab, og optagelsesfor-

handlingerne mellem EU og Tyrkiet

har længe stået i stampe. Det

skyldes, ifølge Julie Herschend

Christoffersen, at Tyrkiet stadig

mangler at gennemføre mange re-

former og har problemer med at

garantere grundlæggende ret-

tigheder.

Da en udvidelse er en kompliceret

politisk proces, der i sidste ende

besluttes enstemmigt af medlems-

landene, betyder det, at jo flere

medlemslande EU får, jo sværere

bliver det at få flere til, og derfor kan

EU, ifølge DIIS-eksperterne, ikke blive

væsentligt større, end det er nu.

Optagelse

Sådan forløber en optagelsesproces:

1. Indledende associeringsaftale mellem ansøgerland og EU

2. Det Europæiske Råd beder Kommissionen lave en udtalelse om

landets opfyldelse af kriterierne for optagelse

3. Rådet godtager eller forkaster udtalelsen

4. Kommissionen vurderer overensstemmelse mellem EU-lovgivning

og ansøgerland

5. Det Europæiske Råd forhandler med landet om optagelseskri-

terier, og om eventuelle undtagelser, indtil begge parter godkender

medlemskabet

FA K TA

EU-udvidelser – Siden

grundlæggelsen af Kul- og

Stålunionen i 1952

1973: Storbritannien, Danmark

og Irland

1981: Grækenland

1986: Spanien og Portugal

1995: Sverige, Finland og Østrig

2004: Estland, Letland, Litauen,

Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn,

Slovenien, Malta og Cypern

2007: Bulgarien og Rumænien

2013: Kroatien

Ansøgerlande:

1987: Tyrkiet

2004: Makedonien

2008: Montenegro

2009: Albanien

2009: Island

2009: Serbien

FA K TA

Page 14: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

14A P R I L 2 0 1 2 N o . 1

’De krummeagurker’ er en myte

Gratis viagra til EU’s embedsmænd.

EU forbyder tykke mennesker at fiske,

og EU forbyder salg af krumme

agurker. Alle disse historier er

humoristiske og næsten for sjove til

at være sande. Og det er de også.

Røverhistorierne er mange, og

læserne samt journalisterne har det

med at sluge dem uden at stille

spørgsmålstegn ved myterne.

For mange journalister er EU et

tungt emne.

Derfor er der en tendens til, at de

gengiver stort set alt, hvad politikerne

siger, fordi de ofte er uvidende

omkring EU, lyder det fra politisk kom-

mentator og Europa-ekspert, Lars

Hovbakke Sørensen, der er ekstern

lektor ved Københavns Universitet.

Han mener, at der kan være mange

grunde til at

myterne

om EU opstår.

”Én af de væsent-

ligste årsager er, at

mange mennesker

synes, at EU-stof er

meget kompliceret stof,

og at det

derfor for mange mennesker er let-

tere og enklere at forholde sig til

myterne end til de reelle politiske

diskussioner,” udtaler Lars Hovbakke

Sørensen.

Lektor ved Aalborg universitet og EU-

ekspert Søren Dosenrode mener, at

politikerne er tilbøjelige til at fralægge

sig ansvaret, når de kommer i na-

tional modvind og i stedet klandrer de

EU. Søren Dosenrode udtaler, at der

er en klar tendens til, at politikerne i

Selv om der skrives mange

morsomme historier om

EU, er der flere af dem,

som ikke er sande.

Historierne opstår, ved

at politikerne udnytter

folks manglende indsigt

i EU.

Af Ditte Andreasen

Page 15: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

15 N o . 1 A P R I L 2 0 1 2

• At EU forbyder salg afkrumme agurker, passerikke. Den sejlivede historiekom til i 1991, efter et EUdirektiv om frugt og grøntblev vedtaget, som fast-slog, at agurker skulle ind-deles og sælges efterklasser. Historien er enklassiker blandt EU-myter,hvor sandheden forsvandt imediestormen.

• Historien, om at embeds-mænd i EU får bevilgetgratis Viagra, blev skrevet iJyllands-Posten den 10/8-2002. Den er ikke sand.Historien kommer af, at deansatte, der er alvorligtsyge, kan få dækketudgifterne til deres medicinaf deres sygeforsikring.

• Myten, om at EU forbydertykke mennesker at fiske,udspringer af et direktivom arbejdstidsbestem-melser for de søfarende. Historien blev bragt i TV-Avisen den 11/6-2002. Reglerne skulle sikre sø-folkenes forhold og hand-lede om en attest om desøfarende egnethed til arbejdet.

• At EU vil tvinge EU-flag pålandsholdstrøjer, kunneman læse i sommeren2011. Historien blev blandtandet bragt i Ekstra Bladetog på tv2.dk. Historien erendnu en myte.

Myterne kort fortalt

høj grad udnytter den almindelige

borgers manglende viden om EU.

”Der er en tendens til, at politik-

erne ved træls lovgivning, sender

skylden videre til Bruxelles og ned

til EU. Hvorimod at de selv tager

æren, hvis det går godt, og der er

tale om et vellykket forslag fra

EU,” lyder det fra Søren Dosenrode.

Han mener derfor, at der er tale om

en sammenhæng, mellem de myter

der opstår omkring EU, samt politik-

ernes håndtering og udtalelser

omkring EU-stof.

FA K TA

Page 16: euINsight No.1 APRIL 2012 laver en europaminister? NYT aktuelt EU-magasin APRIL 2012 2 No.1 EU – Sådan tages beslutningerne Indhold 7 Forside ©Fotograf: Bjarke Ørsted Udgivet

Den Danske Europabevægelse - Rosenørns Allé 35 1. th - 1970 Frederiksberg C [email protected] - +45 33 141 141

Ønsker du at modtage euINsight fremover,

så kontakt Europabevægelsen på

[email protected] eller på 33141141.