exowave aps v/ michael smedegaard sendt per e-mail til … · exowave aps v/ michael smedegaard...

13
Side 1/13 Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: [email protected] www.ens.dk Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til [email protected] Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge testanlæg for bølgekraft ved Hvide Sande Havn Exowave ApS har med ansøgning af 1. juni 2016 og supplerende ansøgning af 27. juni 2016 søgt om tilladelse til udlægning og test af Exowave bølgeenergianlæg på en position sydøst for Hvide Sande Havn. Den omtrentlige position for anlægget er vist på nedenstående figur 1. Energistyrelsen meddeler hermed tilladelse til udlægning af Exowave bølgeenergianlæg ved Hvide Sande Havn. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015. Tilladelsen er gældende med de vilkår, som er anført nedenfor, og er gældende for perioden 1. september 2016 til 31. august 2017. Figur 1: Foto visende placering af Exowave testanlæg ved Hvide Sande Havn. Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 19. august 2016 J nr. 2016 / 7984

Upload: others

Post on 04-Jun-2020

7 views

Category:

Documents


0 download

TRANSCRIPT

Page 1: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 1/13

Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K T: +45 3392 6700 E: [email protected] www.ens.dk

Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til [email protected]

Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge testanlæg for bølgekraft ved Hvide

Sande Havn

Exowave ApS har med ansøgning af 1. juni 2016 og supplerende ansøgning af 27.

juni 2016 søgt om tilladelse til udlægning og test af Exowave bølgeenergianlæg på

en position sydøst for Hvide Sande Havn.

Den omtrentlige position for anlægget er vist på nedenstående figur 1.

Energistyrelsen meddeler hermed tilladelse til udlægning af Exowave

bølgeenergianlæg ved Hvide Sande Havn. Tilladelsen er meddelt i henhold til § 25,

stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6.

februar 2015.

Tilladelsen er gældende med de vilkår, som er anført nedenfor, og er gældende for

perioden 1. september 2016 til 31. august 2017.

Figur 1: Foto visende placering af Exowave testanlæg ved Hvide Sande Havn.

Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 19. august 2016 J nr. 2016 / 7984

Page 2: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 2/13

Projektbeskrivelser Bølgeanlægget består af et gravitationsfundament (4 x 4 m.) udført i stål, hvorpå der er monteret en pumpeenhed, som påvirkes af bølgens horisontale kraft via en arm påmonteret en bølgevinge, som også er udført i stål. Pumpens medie består af det omkringflydende havvand, som tages ind igennem et filter til pumpen. Pumpen skaber et vandtryk og flow, som pumpes igennem en slange ført på havbunden til molen. På molen installeres måleudstyr for registrering af anlæggets ydelse, ved simpel måling af tryk og flow. Vandet ledes herefter tilbage til havet igen. Der benyttes ikke hydraulikolie eller andre forurenende væsker, og der produceres ikke strøm til net eller akkumulator.

Figur 2: Skitsetegning af projektet. Bølgeenergianlægget er dimensioneret efter den aktuelle middelvanddybde. Den samlede anlægshøjde fra havbund til top vil altid være 2/3 af den aktuelle middelvanddybde. På placering af Hvide Sande Havns sydlige mole er der f.eks. ca. 6 meter dybt. Højden på anlægget vil således være 4 meter, og der vil være 2 meter vand over anlægget. I høj sø kan bølgevingens top dog være tættere på overfladen, når denne står lodret i en bølgedal.

Page 3: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 3/13

Afgørelse om VVM-pligt

Energistyrelsen har på baggrund af en VVM-screening af ansøgningen vurderet, at projektet ikke vil kunne påvirke miljøet væsentligt og derfor ikke er VVM-pligtigt. Energistyrelsen lægger til grund, at:

• anlægget er et testanlæg af beskedne dimensioner og forventes fuldstændigt fjernet inden 1. september 2017.

• anlægget har ikke nogle væsentlige effekter på det omgivende miljø. Afgørelsen er truffet efter høring af relevante myndigheder og interessenter. Relevante høringsvar er bilagt denne afgørelse. Energistyrelsen har den 22. august 2016 offentliggjort afgørelsen på Energistyrelsens hjemmeside, www.ens.dk og i følgende lokale medier: Ugeavisen Vesterhavsposten (d. 23. august) og Ugeavisen Ringkøbing (d. 24. august). Klagevejledning Klager over denne tilladelse kan i henhold til §§ 66 og 67 i lov om fremme af vedvarende energi indbringes for Energiklagenævnet af klageberettigede. Klagen skal være indgivet skriftligt og stiles til Energiklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Tilladelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Klage over tilladelsen har ikke opsættende virkning, medmindre Energiklagenævnet bestemmer andet. Energiklagenævnets afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Page 4: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 4/13

Tilladelsen er givet med følgende vilkår:

1. Testanlægget udføres som beskrevet i ansøgning af 27. juni 2016 og optages senest d. 1. september 2017.

2. Tilladelsen gælder alene de marine installationer.

3. Kontaktperson over for Energistyrelsen er Michael Smedegaard; [email protected]. Såfremt dette ændres, skal dette meddeles Energistyrelsen.

4. Anlægget placeres inder for følgende positioner:

X (Easting) Y (Northing)

UTM zone 32 EUREF89 444470 6206003

444497 6206049

444412 6206036

444442 6206081

Afmærkningsbøjer placeres på følgende positioner:

X (Easting) Y (Northing)

UTM zone 32 EUREF89 444463 6206027

444439 6206042

5. Der må hverken i etablerings- eller driftsfasen ske nogen form for udledning af fast affald eller af miljøfremmede stoffer fra anlægget.

6. Såfremt anlægget ikke længere anvendes efter sit formål eller ved tilladelsens udløb, skal anlægget med forankring samt afmærkning fjernes fuldstændigt fra søterritoriet. Exowave ApS v/ Michael Smedegaard er således forpligtet til for egen regning at fjerne anlægget inklusiv alle former for afmærkning og forankring samt reetablere den tidligere tilstand i udlægningsområdet på den miljømæssigt mest forsvarlige måde.

7. Energistyrelsen kan kræve anlægget fjernet, såfremt vilkår i denne tilladelse ikke overholdes eller såfremt anlægget ikke vedligeholdes.

8. Der må efter fjernelse af anlægget ikke efterlades affald, som stammer fra anlægget.

9. Anlægget skal fjernes senest den 1. september 2017, medmindre Exowave ApS v/ Michael Smedegaard forinden har ansøgt Energistyrelsen om, og fået tilladelse til, en forlænget udlægningsperiode.

Page 5: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 5/13

10. Umiddelbart efter at anlægget med afmærkning er fjernet fra søterritoriet, skal Energistyrelsen og Søfartsstyrelsen underrettes herom.

11. Exowave ApS v/ Michael Smedegaard skal over for Energistyrelsen stille en bankgaranti på 50.000 kr. Garantien skal kunne sikre afvikling af anlægget og opfyldelse af vilkår nr. 5 og 6. Opfylder Exowave ApS v/ Michael Smedegaard ikke oprydningsforpligtelsen som nævnt i vilkår 5 og 6, betales udgifterne til oprydningen af sikkerhedsstillelsen, i det omfang sikkerhedsstillelsen dækker disse udgifter. Bankgarantien skal gælde fra det tidspunkt, anlægget bliver etableret, til garantien bliver frigivet af Energistyrelsen. Bankgarantien skal indsendes til Energistyrelsen senest d. 1. oktober 2016.

12. En eventuel ny ejer skal opfylde alle vilkår opstillet i tilladelsen, herunder kravet om sikkerhedsstillelse.

13. Søfartsstyrelsen kan i henhold til § 6 i lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 om sikkerhed til søs, fremsætte påbud i forbindelse med sikring af sejladsen og forebyggelse af fare til søs, herunder om anlægget skal afmærkes i forhold til den øvrige skibstrafik.

14. De to anlægsbøjer skal udlægges som beskrevet i ansøgningen. I øvrigt skal reglerne i hæftet ”Afmærkning af danske farvande” på side 28 følges. Hæftet findes på Søfartsstyrelsens hjemmeside: http://www.soefartsstyrelsen.dk/Publikationer/Sider/default.aspx?Emne=Navigation

15. Afmærkning inkl. forankringer skal være mærkede med ejerforhold, navn og telefonnummer. Afmærkningen skal løbende holdes ved lige, så den altid forefindes i god stand.

16. Den endelige fastlæggelse af positioner på bølgeenergianlægget og afmærkningsbøjer skal ske i samarbejde med Hvide Sande Havn og indsendes til Energistyrelsen senest d. 1. oktober 2016.

17. Såfremt det konstateres, at anlægget/afmærkningen ikke er på plads og i orden, skal Søfartsstyrelsen straks underrettes herom. Tilsvarende meddelelse skal gives, når afmærkning og anlæg atter er på plads og i orden.

18. Der må ikke uden Søfartsstyrelsen tilladelse ændres på afmærkningens udseende.

19. Det meddeles Søfartsstyrelsen i god tid (min. 3 uger), før etablering af anlæg og afmærkning. Det meddeles ligeledes når anlæg og afmærkning efterfølgende er etableret.

Page 6: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 6/13

20. Væsentlige ændringer eller udvidelser af projektet samt overdragelse af projektet må ikke foretages uden Energistyrelsens godkendelse.

21. Energistyrelsen kan fastsætte tidsfrister for opfyldelse af forpligtelserne.

22. Arbejdet skal indstilles, hvis der stødes på beskyttede kulturlevn. Fundet og oplysningerne skal straks meddeles til Kulturstyrelsen. Kulturhistoriske interesser på søterritoriet er beskyttet i medfør af museumsloven.

23. Ansøger skal iagttage Kystdirektoratets høringssvar om, at der forefindes en vandstandsmåler ved molen, som ikke må beskadiges af anlægget.

Generelt

For tilladelsen gælder i øvrigt, at godkendelsen ikke fritager ejeren af anlægget for eventuelt opstået civilretligt ansvar i forbindelse med dettes tilstedeværelse, og at tilladelsen ikke indeholder garanti for de foreslåede konstruktioners sikkerhed eller stabilitet. Energistyrelsens tilladelse fritager ikke for eventuelle tilladelser i henhold til anden lovgivning, og tilladelsen medfører ikke indskrænkninger i statens højhedsret over søterritoriet eller statens eneret over den eksklusive økonomiske zone. Det bemærkes endvidere, at en meddelt tilladelse fortabes, såfremt et eller flere af de vilkår, der er fastsat for godkendelsen ikke måtte blive opfyldt. Venlig hilsen Søren Keller Bilag 1) Ansøgning af Exowave ApS af 1. juni 2016 med senere ændringer,

ekskl. Bilag.

Page 7: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 7/13

Kopi af tilladelsen sendes til:

- Naturerhvervsstyrelsen

- Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning

- Søfartsstyrelsen

- Energinet.dk

- Kystdirektoratet

- Ringkøbing-Skjern Kommune

- Forsvarsministeriet

- Kulturarvsstyrelsen

- Trafik- og Byggestyrelsen

- Miljøstyrelsen

- Arbejdstilsynet

- Hvide Sande Havn v/ Havnedirektør Steen Davidsen

- Sydvestjysk Fiskeriforening – [email protected]

- Bådeklubben ”Æ Gammel Havn” – [email protected]; [email protected]

Page 8: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 8/13

Bilag 1) Ansøgning om tilladelse til etablering af 1:3 skalamodel bølgekraftanlæg

1. Ansøger:

Exowave Aps, Bulowsvej 7a, 2.th, 1870 Frederiksberg C

Cvr. Nr. 35477865

Kontaktperson: Michael Smedegaard, Kildegårdvej 15, 6852 Billum

Tlf: 22510530, E-mail: [email protected]

1.a Organisation:

2. Finansiel kapacitet: Selskabet Exowave Aps. er stiftet den 30/12 2014. Der foreligger derfor kun regnskab for perioden 1/1 2015 til 31/12 2015. Se bilag 1

3. Teknisk kapacitet: Det overordnede tekniske ansvar ligger hos opfinder og udvikler af bølgekonverteren Lars Wigant. Lars Wigant har mange års erfaring som ingeniør på store projekter både onshore og offshore, og en stor del af disse under vand.

Lars Wigant er stifter og partner i firmaet SubC partner A/S i Esbjerg, som udvikler og udfører teknisk komplicerede løsninger for

Page 9: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 9/13

blandt andet olie og gas, offshore vind og andre relaterede industrier. Se evt. www.subcpartner.com for mere info

Michael Smedegaard vil bistå i det daglige praktiske arbejde med eftersyn, vedligehold og koordination af underleverandører, som feks. smedevirksomheder og fartøjsoperatører.

Michael Smedegaard er udlært automekanikker, og har igennem mange år deltaget i udvikling at tekniske løsninger i produktionsvirksomheder.

4. Projektbeskrivelse: Exowaves bølgeenergi anlæg er i hvert tilfælde dimensioneret efter den aktuelle middelvanddybde. Den samlede anlægshøjde fra havbund til top vil altid være 2/3 af aktuel middelvanddybde. Sitet ved Hvide Sande Havns syd mole er ca. 6 meter dybt. Højden på anlægget vil således være 4 meter, og der vil være 2 meter vand over anlægget. Anlægget vil derfor ikke medføre visuelle gener, og det kan besejles med lette fartøjer. I høj sø kan bølgevingens top dog være synlig fra overfladen, når denne står lodret i en bølgedal.

Anlægget består af et gravitationsfundament udført i stål, med et areal på 4 x 4 meter, med løfteøjer for nem håndtering med let kranfartøj (anlæggets samlede vægt er ca. 2.500 kg). På fundamentet er monteret en pumpeenhed, som påvirkes af bølgens horisontale kraft via en arm påmonteret en bølgevinge. Pumpens medie består af det omkring flydende havvand, som tages ind igennem et filter til pumpen. Pumpen skaber et vand tryk og flow, som pumpes igennem en slange ført på havbunden til molen. På molen installeres

d

z

Blade height

Support height

Pump height

Foundation height

Gap

Page 10: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 10/13

måleudstyr, for registrering af anlæggets ydelse, ved simpel måling af tryk og flow. Vandet ledes herefter tilbage til havet igen . Der benyttes således ikke hydraulik olie, eller andre forurenende væsker, og der produceres ikke strøm til net eller akkumulator. Anlægget vil blive afmærket som anbefalet af firmaet ” Maritim Consult” Citat: “Jeg vil foreslå at I som minimum bruger en 300/4 model, da den har mere at stå imod med. Vi mener at 2 stk. bøjer vil kunne klare opgaven hvis de bliver placeret som vist på billedet, når anlæggets forholdsvise lille størrelse tages i betragtning. Bølgebryderen fungerer som naturlig forhindring for udadgående trafik, og havnemesteren har nævnt at der ingen trafik er i det område. Men det er med forbehold for Søfartsstyrelsens endelige godkendelse”

Page 11: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 11/13

Page 12: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 12/13

5. Placering: Anlægget ønskes placeret ca. 30 meter syd, sydvest for syd molens spids ud for Hvidesande havn.

Den mest hensigtsmæssige placering besluttes i tæt dialog med Hvide Sande Havns havnedirektør, Steen Davidsen. Der lægges vægt på omgåelse af konflikter med lystfiskere, surfere og andre lette fartøjer. Der foregår ikke tung sejlads og fiskeri i området. Den endelige placering ligger indenfor koordinaterne : 55.9969N 008.1089E – 55.9965N 008.1089E 55.9963N 008.1094E – 55.9966N 008.1094E

6. Varigheden af testperioden vil være maksimalt 24 mdr.

7. Miljøpåvirkning: Det vurderes at anlægget ikke vil have indflydelse på miljøet. Anlægget er af relativt lille dimension, og der er kun en

Page 13: Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til … · Exowave ApS v/ Michael Smedegaard Sendt per e-mail til smedegaard@bbsyd.dk Tilladelse til Exowave ApS til at udlægge

Side 13/13

mindre bevægelse af bølgevingen der vil svaje horisontalt og vertikalt med bølgens bevægelse. Der tilføres ikke fremmede eller forurenende stoffer eller energiformer til anlægget. Anlæggets eneste medie til fremstilling og transport af energi består af det omkringliggende havvand. Anlæggets komponenter består af søvand bestandige materialer for helt at eliminere forurening, og for lang levetid af anlægget. Anlægget er ikke synligt fra overfladen, og der er ingen støjgener forbundet med anlægget.

8. Interessekonflikter: Anlægget vurderes ikke at konflikte med andre

interesser i området. Området vil blive markeret efter anvisning fra søfartsstyrelsen, og surfere og andre lette sejlere vil blive informeret om anlæggets tilstedeværelse. Der er i øvrigt 2 meter vand over anlægget, og er dermed sejlbart for lette fartøjer. Lystfiskere vil blive gjort opmærksomt på anlægget ved skiltning og information på molen.

9. Net tilslutning: Anlægget vil ikke blive tilsluttet nettet.

10. Forundersøgelser, geotekniske, geofysiske: Vurderes ikke nødvendigt.

11. Forundersøgelser, påvirkning af naturbeskyttelsesområder :

Vurderes ikke nødvendigt.

12. Eksisterende screeninger/undersøgelser: Forefindes ikke.

13. Sikkerhedsstillelse:

Anlægget vil kunne fjernes med let kranfartøj fra Hvide Sande Havn. Anslået pris maks. 10.000 kr. Tilbud kan indhentes fra operatør.

Bankgaranti kan stilles.