f 4pvit - sctknud-gym.dk...-afdækning aflærernes psykiske arbejdsmiljø 2018 samarbejdsudvalget og...

•• SCT. KNUDS GYMNASIUM

APV- Afdækning af lærernes psykiske arbejdsmiljø 2018

Samarbejdsudvalget og Arbejdsmiljogruppen på Sct. Knuds Gymnasium har 2018 valgt at anvendeGUs Professionel Kapital som APV. Undersøgelsen er udarbejdet i et samarbejde mellem GL ogarbejdsmarkedsforsker Tage Sondergård Kristensen. Der er tale om en anonym undersøgelse, hvorSct. Knuds Gymnasium indgår i benchmarking, med henholdsvis “nogle landsdækkendeundersøgelser af danske lonmodtageres arbejdsmiljø gennemført i 2015” og med sammenligneligeudda n nelsesinstitutioner.

Rapportens benckmarking foregår med udgangspunkt i tre fan’ekategorier:- Gul: Omtrent som landsgennemsnittet- Grøn: Bedre/højere score end landsgennemsnittet- Rod: Dårligere/lavere score end landsgennemsnittet.

I alle sammenligninger med andre uddannelsesinstitutioner optræder Sct. Knuds Gymnasium entenmed en stjerne eller med bogstavet

..I disse sammenligninger optræder øvrige institutioner med

prikker — morke, hvis det er fra årets undersøgelse, lyse, hvis det er institutioner, der har medvirketi tidligere års undersøgelser.

Denne pdf indeholder et sammenldip af resultater tilsendt efter undersogelsens gennemførelse saintmateriale udleveret på et opfolgende seminar afholdt af GL:

- En samlet fremstilling af fokuspunkterne i Professionel Kapital samt de specifikke resultaterfor Sct. Knuds Gymnasium (stjerne)

- Supplerende oversigter, hvor Sct. Knuds Gymnasium sammenlignes med andre gymnasier(bogstav R)

— Alle basisresultater, som skolen har fået tilsendt.

Det er arbejdsmiljogruppens vurdering, at resultatet af APV 2018 er særdeles positivt. Skolenssamlede score er den bedste af de medvirkende uddannelsesinstitutioner 2018. Der er isammenligningen med den landsdækkende undersogelse af danske lonmodtageres arbejdsmiljø firesteder, hvor resultatet er dårligere end landsgennemsnittet. Det er steder, hvor alleuddannelsesinstitutioner scorer lavere:

- Oplevet kvalitet- Anerkendelse fra kollegerne— Arbejde-privatlivskonflikt- Sovnbesvær.

Det er besluttet, at netop disse områder skal stå centralt i den handlingsplan, som udarbejdes. Derer tale om et sektorproblem, men vi vil på Sct. Knuds Gymnasium arbejde med, hvadarbejdsmiljogruppen betegner som en “justeret professionalisme”, der tager udgangspunkt i devilkår, som er en realitet — og med fokus på at bruge den afsatte tid til mest gavn for eleverne, oguden at arbejde for meget og uden at kræve for meget af sig selv som medarbejder.

/Arbejdsmiljogruppen, maj 2018

j’f 4PVit :

AS

IE5K

OL

ER

NE

SL

ÆR

ER

FO

RE

NIN

G

PR

OF

ES

SIO

NE

LK

AP

ITA

L©

Res

ult

ataf

kort

lægnin

gfo

rår

2018

på

Sct

.K

nuds

Gym

nas

ium

.1cd4

rice I—I

4-’.1-I

I.) ÇJJ 4—’p4cd -

M .1•1

I—I Q 4-’

CO

.—CO -I

CO -‘4-’Ø

qz-I ø

OrrQ

Aru4-’

rub-’

cru

70øøfrifri0 ru

4-’

aru

ruti0

VI

ru4-’

rub-’

‘dl

t

4-’

2vi03

t

CO

øb’

•1.1-I

ø4-’

b’-I .—

CO

0 0.—41

r øLi CO•eI ø elr E> 0 0

>1w IZI

BE

SL

UT

NIN

GS

KA

PIT

AL

En

lære

rsk

altr

æff

eb

esl

utn

inger

isi

tuat

ion

er,der

er:

•k

orn

ple

kse

•h

yjig

eI!Ie’1I.

“(ni

IL

II

•m

eget

fors

kel

lige

atti’

æf

•L

øsn

ingen

på

den

slag

sp

rob

lem

er

fin

des

ikk

ei v

ærk

tøjs

kas

ser,

KLLO

Gm

anu

aler

ell

er

fors

knin

gen

.be

slut

ninç

Det

,d

er

kræ

ves

,er

evn

enti

lat

vurd

ere

og

bes

lutt

e:B

eslu

tnin

gsk

apit

al

0•

00ø

0fri

0

I *

OR

SK

NIN

GV

ISE

R:

SO

CIA

LK

AP

ITA

LG

ØR

ST

OR

FO

RS

K

rbej

dsg

læd

e/e

ngagem

ent

—

edre

kv

ali

tet

ere

innovati

on

de1

sesk

va1it

et

.lfr

edse

ele

ver

:od

uk

tiv

itet

wt

frav

ær

Arb

ejdsp

ladse

rm

edsa

mm

eydre

bet

ingel

ser

(type

arbej

dsp

lads,

••

over

ensk

om

st,

økon

omi)

har

meg

etI,

fors

kel

lig

soci

alk

apit

al.

,•

Det

erdet

lokal

esa

mar

bej

de,

der

gøx

fors

kel!

•.

So

cia

lkapit

al

CO

ø-I

0

CO

IIop4

00b’

iIcnøCO

4-,

OrQr

‘-4wOrdoE

i’) ji

.1

000

0.—lo

ø

‘høøoco

>4-lørd

02b’0

1

—It

I—I

._q _4-

ø-Ir

—ICOtOO

‘I-I

CO CO

Øb’

(120

0ø

fri

op1øl I

SK

OL

ER

ME

DH

ØJ

PR

OF

ES

SIO

NE

LK

AP

ITA

L

•H

arhøje

retr

ivse

l,høje

relo

yal

itet

og

stør

rEen

gag

em

en

t

•H

arh

øje

rele

del

sesk

val

itet

,bedre

sam

arb

mel

lem

ansa

tte

og

ledere

og

enm

ere

anerk

endende

led

els

e

•S

tørr

etr

ansp

aren

sog

retf

ærd

ighed

ifo

rdel

ingen

afarb

ejd

sopgaver

•K

lare

rekri

teri

er

for

kval

itet

og

hø

jere

ople

kval

itet

i kern

eopgaven

hos

de

ansa

tte

IM

atri

xF

orå

r2O

l8I

4’ E 4’ Ig(

fl4’

4’

t0 t c

cE

IV

t—

0

3S

E

c.a

8?0

;_

•c

‘0

‘i.

ø,3

——

—.-

t4’.:

4’2

.E

E—

gQ

00

4’E

—>

,s

-e

Sszn

tc

0c

aà

o4’

4’-

0ttov

c4’

cc

cc

Fflcc

ø,r

E6

0,o

o,C

,E

EE

EV

!fV

80’

ø2

çb

t04’

ce

ci•

3c

.(0

ølæ

XC

Zhj

UJ

ø—

4•6

-J—

142

0’

Dto

co

2018

-1(8

6.5%

)6

40

63

768!

58

3,s

su70’

583

542

52

0329433

530

4&

4•

64

5608f97

26

•rs

75!

703

M3

38

36

37

a(81.6

%)

,,,

646

63

37j5

73

39

7678

606

522

58

74

25

53

8•7

04

!?6

•3

6’3518

4’g

•6

35

729

753

36

35

75

c(90

.8%

)582

(.32

71

17

48

709

654

623

Sti

537

489

58

9398

02fl

6696I4

526

69870850!

382

36862S

d(8

8.0%

),,

,50

.8•

19962

443

571

523

56

4fl

4566

£3

!277

738

365

634

1(86

.3%

)5

82fl

88

57’

G5

22

470

50

84

37

36

76

70

633

4)1

423

739

883

35?

53g(

67.8

%)

563655

704

6.4$

74

55

25

722

611

43

14

25

29

4•7

10

37

85

70

t3

4532

792

0(86

.3%

)87.3663

75

s5

:6n

’602

658586566368

4€?

49

47

80

82

37

!8

t4

9sås

ni

44

27

75

‘8345

243638

q(95

.2%

)6

47

64

36

41

630

73

95

786

577

•529

53

9435

173

•7

05

62

3826•503

63

•7I0

788508

360

r(82

.9%

)..

,77

77

63

603

68

164,

450

3so

ni

EO

ltr—

822

363

37:

517

5(83

.3%

)‘r

n8

87

35

13

481

556

408

444

703

43

89

53

31r

(.3

743

1(9

2.5

%),

,645647698603

77

2€

19

68

66

02

•5

13

39

74

65

53!

490707838

fl674582

f41

698

1S72

6299

344S

96

y(8

9.8

%),

13

56

.12

733

57

873

4536

70

6£56

53

73

64

48

53

63

70

5S

)806!lfl

4)8

27

•M

’1I’?

z(85

.1%

)6

07

57

86

44

79

35

35

702

640

•4

64

464

33

2342

68

05

65

59

75

22

493

623

73505

35

86!

o(95

.0%

)836639713565

740!]7

89

538

M0

53

54

49

337

•4

87

%9

25

71

502

790

I I I I:c’J‘0

4-

CO

2CO

0CO0)øt

CO-J

00

0

c00-

•0)•ni

I I Ici

00

00-

cl,I-:

UD

0).

CD

0)0ni cl,

CD tet)

0COUD

t-U,

Cee

(00)-

0CO

CO

0.0CO0ICO

I

CO0CO

000.øCOI

LO0

I

COCO

COCO>COCO.0

CO

00)

CO

0COci20.I-

CO>

LO

0C’)C’J

L.

CO2CO.00I

.2 ø

.> CO .S- 0o ._ >,

0)

0) °>00. CO

—

U)U)

0L.

‘—00 COCO>>>

www

I’i

CniCD

CO

CO.0I.

CO0CO20CO

CO0CO

CO0I—

0

-0I..

COtCO20)0

t-0000) ø

SE00

00SE00

I.. I..COCO2200LOU)

et)

(0

0)UD

0COI.

.00.0

COI-.

COtI..D

I>CO0)

CO

0.CO

ø0)00DøCO

CD

CO

CO.0I-CO

COCO

CO0>1

0

COCO 0.cc‘- DCO ‘—

>20000

COCOCO CO

00

cc00I..

COCOcc

I.COI..04-

0

CO004-COCO

ICOI04-

.00

ø00CO00

CCCO.0CO‘I

DI0

CO

Xc))

0CO.00

0

ø

fri

0

ø

TilfredshedmedarbejdetUtQo 010Ci00Ci0 IIIIIII

Ci11

00

øøI-’, Ci0

CioaCD

.

•

••

••a

0)CN.••

et ••

0••

0”••\%•II.I-

I—•••)%I•

•

0I

••‘

dL-• r00ø’

•\\\\\

4* CiI.I

00oCD

ø Ci

CDo

ProfessionelkapitalClCl--oCl0Cl0Cl IIIIII

CD

CD Cl

øCD _lsø o

‘I

I CI••

.

••.CDt-C-I_CD0

••o •CD1 •I.0)--__

CDCl•--t 0-II

I.‘.1 •I.

•••

0 I.—’•••••••

CD01CO ••sø •ø

0’•

0 Cl* •

•CD •ISt.

Pa0

\r-tCl

etPaI-

Oplevetkvalitet--CiCi-

oCl0Ci0Cl0Ci

I-,-0 0

ø-ø Ci

i.’.0

oCD

CldCl

0t ..

rt’ .

I—’

0 ‘‘Ci

•..0

II.

*CD

ClCD

0

cxCi

CD

TilfredshedmedarbejdetClCOLOCl0Cl0Ci0Cl0 IIIIIIII

(to.

O0

(toIClCD

-CD oet

•.

I. ClI-’. CO.et ‘.Ô•ICD CD•

—.IetCl..ri-.

0 •.•.

..••. ..

p)O•..•i—’•.•I4q-.b—..•.

--0 •1••‘t.

•..••I.(51I•..et I..

•

oi•CD

-t(51Ifl

DaCD O

COCiI

Beslutningskapital-CiCiCl0Ci0 I1I

I

Cir1

oCDI-,

Cl•

o•

•Pa 0•I—II-I.

FtCiI-tCDCDi

MC1o •

•.i.

C-ii•i•t•

•oa)Ci•:•CDrt-iiiiø CD•$I -jh.

Ø••

0.•i.

ON.0-Ii

•

•tjqø

0•

I.Ci1*

Pa

Eleverne:Støjoguroitimernet’J()(jJ--0101ONØN-101001001001001001LITi —IIIIIIIIIII

I.

ciCD

0CD[0•01

CD CO.0I

Q1

00

B —

Pa .•.

ajø.

(DONCD ..4

..e••

CNI

•

CD

00..I&

-t0 01

oPa

010

0I

GJ bO

--‘E4-’

>owUJ

(04-’

(0

(“GJ-o

PR

OF

ES

SIO

NE

LK

AP

ITA

L©

Sct

.K

nuds

Gym

nas

ium

00

0

•1:

0’

,00’

I.

.000

.10

se-5

ø

.10--00c

0o

00I.

0

5

LflLfl

ru

ru

ru

0Ifl

0

GJc.9clUDGJ

0

4-,GJ

GJ-0I

-J Cc

<Giro I4J I

wru•—

.coccwEw I

tro.

Ifl 0 10 0 10 0 10 0 1000 00 N. r% %0 ‘0 10 ‘fl

jopdq iopos

0Ifl

•0

Ifl

.0

0

bD0

I—

0ø-c0)•0

CO-l0

00’

I

aD

•1

I—

sD

ø

II

II

.—

I—

4J

0)

.P

I

UDCV)

0CO

P! IH.

LK) 0 UD 0 LK) 0 UDr-. N% ‘0 ‘0 Ifl LK)

anB-1CDFB

SamarbejdetmellemledelsenogmedarbejderneCA)CA)..CMCM0’0’—.oCM0CM0CM0CM II

CA)I—3JQ 0I

___

(Do CA)CMi

IC) I

_______________________

ICDQ4I

I_‘JQ •I•

I4I

Ct•I4

•CD •CM•Io

—nNI

SS.I•B *:•i —.-CM••itI

.

545I•-<I-,

••1

a.*•----

m CD•s*55

••(ti••_ 0*•

c••) 4555

0, I%ICD 4

o•I

B CM

I

_______________________

oICD

B CM

I

_______________________

•CD =Ni0

CD CO

___

(nCD

UDCD(ii

crtHumankapital

0’o00—s

I5cl, *I

IDi Q..1* (7’.I

_________________

I.I—.

rt IDi al.

III

0 0I?JQ CDILn55

I

____

—IIs

DI••

*5

C (0I55 viI 7V

oIB

5

0i._.•

i•5

Di 2.‘-‘‘Sat

I9*

•.

0’..I•5

5

OiI‘as

n I

_________________

I*5

(_) I5—.

—rfoIDi

Ni0ia00

0n—.

Di

Humankapital0’

010(ti0010(TiDi IIII

0I

Di (tis

___

I0 01I-n

ala

I’_)II.

c ($1Itn

al a

I•‘i• Cfl0.ia•00I

2I0

I•D —I

*•Q

-

I•-t3•çI•.•(%Di a

_

I.tå•

___

I—’I•St.•• —I.I•

oI—.I••

•#—1— • I•I••s._

•Di—%J.I(TIi—,

oIis

•

(TII

Ni0I-ICO

010n—5

GJ

Beslutningskapital(n0’0’

o0Cn0(i,0GJ

—5

0r1(D

GJ et-1

ci0’

0JQ

om‘-tr

__

øøø

•SS

••(I)•

(fl(D

(‘9C Qo

00saSø

ø

______________________

rtø

5•z -

0’0ø—÷

Sø-D(n‘••

D a•

SSøSø

•

(7) 0‘5

_____

55

ø5

GJ “1(ti

—

5

0GJ5

0I-s00

ti

0-t)CD(I.,

Udbrændthed(I)-(n—.

0’00,000

IIIII

IDICD

0’I

oDi

I—.

s

Cft(tiiDi

—0II*I

—00I.I

I CMie

.Ns viIIiI

DI••ISC 00%I

—I7Ç(StI‘.0

____

oIsI

________

•I.-p

1:

_______

a0

••DD

F13iaQBn 1

(DDR.-‘O,r

Z II-‘CM-j

DiDi3oCD

__

ICDD (tiI

rt

3mCO.i-Dm0CD 0

I-‘

CDCOi (Z

vi

=1’J0

CDCO

8>

_

CDCD’7’

SamarbejdetmellemkollegerBm 0’-—D 00,0

___

II

i7’fl 0’

i

_

UQCDCD—i—

I-‘-‘IDii

__________________

>i*i

..•..

iC) CD•i

7vCD

•-ç•i

__

•••ji

_____

•i••i

CD 0..•—ICD•1.c0’

•i

»0••*

ii’

.0 •i.CD —‘

•oj oi..••(O•—Is 7v

20

—4.i•ni

001•—ii3CDii

•(en iN

iDi i

B oi

iiDii-

(tiCD

CD 0I100

0-’

_

0CDaQ(D(n

SamarbejdetmellemkollegerCD-1ct

o

(OZICD .

ciI

__________________

I0) .II

_____________

(fl•.1cl’•I

•I-—.

irt SS-I

I0) 5•øII—

5

VO•I

60•0 ø••I—I•NIflI vi55

ö.I’CM D-<••i

CDQ•I0)

0B

••‘01••

a5

•

0) •5

I-‘ •I

___

o•I

m I.I—I

_

rt

B I

CDNioCD

B

- -i--

5

ti

5 ti5 i

‘I5

5 I

i,.

5 I

ø0)ø

too

ø

øEøDø

0’-N0

0Cd.,

00rl0n1

bD0

I 4-

I 5

5

.

55

• 55

I

•5

I.I

I.

I

• I

I

bLc

I—

c

0E

I• S

I*

GJcGJ

GJ

04/

E

_

GJ

GJ

ruGJ0guD

ru>

CO>(no

.

5

.to‘0

I I I 1111111UD 0 tfl 0 Lfl 0 UD 0 UD 0 UD 0 UD 0

6uuqovq

CD

CD

ProfessionelkapitalCD 0’(ti0%

o0(ti0(ti(fl

(.3.0’Di

b_5

rF•CD

rt

&ø.Ss.

I.

QPQ

.

_________

o (ti-

r0._—5 CD•

b

øø.0 (ti-i.—h in(tiICD <£1t••(/) ab

CDI.•(/) —.4-b—.

OS-.

0 .0.•

—••D 0%.

••-

CD •0b

-%J.0o

Di b

b

0,—.

rFDi

0I100

00

0

ø

>

tflQ)

øtoo

-J

•00’

cGJ

GJ

GJ

.

.0

0

QtI

5

SS 5%SS

*

5 5 5

-o

5—

bD0

ø

ø

SS • 0

0$.

05

•0

t5

CV)

GJ

CO>

clGJcl

GJ

GJ

.0CO

01

,0

• i i i • r i i

0 to 0 to o to o to o to0- 00 00 N ‘0 0 to to

P!II!1

zCD-5

RetfærdighedCD..t..CM0,0’0’%3-CX)Z oCM00,0Cn0Cn0 IIII

I

_

CD C*)oI

I(n (4ICMCD

I-10

•:—‘a.•

.—I0’

__

52

0,5

CD i (D0••5I 7V•i*

CD •55

5I•52CD•

:•CDNI

0--.I

a1

IsI

CD‘-0 CDo—i

•Q’Q DI

I••i—

13(tiI

CD ctIr1I-ti

(tiI

I-‘

oII—.

Ni0CDCO

_

CD

CD

TilfredshedmedarbejdetCD CMQ%Q%.j-ø,o(/) CM0(i,0Oi0(ti0

___

I

iCM

Iej oi

___

i—.

rt (13iCM

CDrF

0iQ

iJQ •i(ti0.••i

.—Sl‘I

5II0 5

__

CD

CDCJ1I•

•••i•rt 7ç_••:i•—.

•I.

__

a

__

5I—I—i

•-‘ 00

•-1—0

I11

CDI

D,i• 0’,i (11I

I••

iS)•.(fl i.I

i0• 0i

CD I•

(7,i

_

0i

0

00

(,III

Eleverne:SocialeogpsykiskeproblemerI’)tOC.)6).a.(ti(ti00’oo,ocno(tio(ti0o,0CD IIIII

(tl•(J.s

o4e

0

(4om 0,

CD

<.:00

on—.D(0

___

•

.01.

•<Iom 1.

s•.N

—,•9

I..

(‘DB

.

¶01

•;oao•••

...

.Bo acn..I,,0•..•

1

•.ICDr$•

II.••I—.•.%I

_9_ø

ZC’00i0) ø

rt—. I• 0•

001

o0JQ (ti

0

Ni0I-ICO

7sDi-5CD

Tilfredshedmedarbejdet0’0’J%J030)-o_5 Cn00,00,00,0—.

IIII

irFICD

0,II—.

ICD0i

-tI0 OiI

I-5 •I•I

1•

I

I•I••.1

Di aN•

____

I•I—.

CD•I—•

—,,.•I. b

CI5’O

.0•-

I0r—t

I.‘Z:::..

&•IICD••I—.4.II

Im•

rIJrr

0’•I(d.o0

I.

I.0 0’III

(siI••*

I.

.I

rt I-‘oIb—.

I

_______________________

I

_______________________

I-ti0,I

CDI

__

0I

I(I,Ni0

CD I-00

<CDWc,,

CDrt Kriterierforkvalitet(.)(,)-.(ti(tiO0’“Joc0Cr10(ti00,0—.

IIIIII

[0Oi

(i,(40

Di (4(ti

oDiCr1•

0 .•

••JQ (Oa

c•_••

______

•“•Q—•

(tiN•••••

IDi (0

o•

1

00’-,II

—0,1

•

•0I

-5 I-.4-o-‘

rtCD-5

m 0

-50’

__

0 ‘0,0

[00

00

(b

mKriterierforkvalitet(/)

m o(7100,0(i,00,0 rOiiiiii(fl 0

ø-’

to.(71

Di

rtmrF0

JQ(71

___

I‘_J_•

________

III

I.—•to

00.I

Q.0IIDi 0i•I

i;;---—-,,-‘--._,

ØC71I

(.0(71I—•(9) *II

Ni••

a..

—,—4-

½..

(71_D.—I

—‘(b b

6-,

0•

UT-,

-10

0-3

(71

‘0•

Di Ni

___

0—.

GorF(brt

23-03-20 18

UnderviserAfdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)Sct. Knuds Gymnasium

Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foråret 2018)

Læservejledning

I denne rapport er det psykiske arbejdsmiljø beskrevet ved hjælp af en række dimensioner. Hver

dimension er belyst ved at stille nogle spørgsmål om den samme egenskab ved arbejdsmiljøet, for

eksempel “indflydelse i arbejdet’. I de fleste tilfælde er der stillet 2 spørgsmål om hver dimension, men i

nogle tilfælde er der anvendt 1, 3 eller 4 spørgsmål.

Benchmark og mulige sammenligninger

Besvarelserne på spørgsmålene er sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit.

Landsgennemsnittet er baseret på nogle landsdækkende undersøgelser at danske lønmodtageres

arbejdsmiljø gennemført i 2005, 2010 eller 2012. Der foreligger et benchmark for alle pånær seks

dimensioner. For hver dimension er svarmønsteret illustreret ved hjælp at en eller flere søjler. Ud over en

søjle for den gruppe, rapporten handler om, angiver en søjle resultatet for den samlede arbejdsplads

og/eller den samlede undersøgelse af Professionel Kapital. Benchmarket er illustreret ved hjælp af en

stiplet linje.

Først en oversigt

Allerforrest i rapporten er der en samlet oversigt, hvor man kan se resultaterne for den gruppe, som

rapporten handler om. Her er der også sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit. I de tilfælde,

hvor man ligger mere end 7,5 point bedre end benchmarket, er dette vist ved hjælp af en grøn farve. Hvis

man ligger mere end 7,5 point dårligere end benchmarket, er der anvendt en rød farve. I de øvrige

tilfælde er der brugt en gul farve. På denne måde skulle man ved hjælp af et enkelt blik kunne danne sig

et første indtryk af resultaterne.

Nærmere detaljer

De nærmere resultater om de enkelte dimensioner fremgår så at de følgende sider. Her kan man også se,

hvilke spørgsmål de enkelte dimensioner er baseret på samt besvarelserne på de enkelte spørgsmål

sammenlignet med benchmarket Landsgennemsnit.

Sådan udregnes scorer

De allerfleste af spørgsmålene i undersogelsen har fem svarmuligheder. Disse tildeles en score på 0, 25,

50, 75 og 100 point. På dette grundlag udregnes der en gennemsnitlig score for svarpersonerne. Når der

indgår flere spørgsmål i en dimension, udregnes gennemsnittet for de spørgsmål, der indgår i

dimensionen. En høj score svarer til en høj værdi på dimensionen. Fx betyder en høj score for

arbejdsmængde, at arbejdsmængden opleves som høj. Bemærk, at dimensionen Mobning er opgjort i

procent, så man her får andelen, der har været vidne til mobning.

Ikke en dom, men basis for dialog og udvikling

Det er vigtigt at være klar over, at der ikke er tale om nogen karakterbog eller dom. Rapporten bør

anvendes til inspiration og som basis for dialog og udvikling. Det er ikke rapporten, der kan afgøre, om en

rod farve faktisk signalerer et problem. Det kan kun afgøres at dem, som rapporten handler om.

Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forket 2018)

Oversigt

Svarprocent: 84.9% (79 besvarelser, 93 respondenter).

2018 Landsgennemsnit DifferencepO;n (0-100) p:ir.t (0-100) point (0-100)

Professionel kapitalProfessionel kapital 72.9

Isocial kapital 75.0 63.7 11.3Tild 80.8 68.0 12.8Retfærdighed 69.2 59.4 9.8Samarbejdet mellem kolleger 77.5 75.9 1.6Samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne 58.9 55.4 3.5Human kapftal ‘ :“‘47 66.3 8.4Beslutningskapital 69.1

Kerneopgaven

Oplevet kvalitet 59.9 69.6 9.7Kriterier for kvalitet 69.0Eleverne: Manglende motivation 45,0Eleverne: Støj og uro i timerne 35.0Eleverne: Sociale og psykiske problemer 29.1

JobfaktorerArbejdsmængde 54.6 45.5 9.1Indflydelse i arbejdet 73.4 74.0 0.6Mening i arbejdet 84.8 74.9 9S

Relationelle faktorerLedelseskvalitet 64.9 53.7 11.2Anerkendelse fra lede’sen 73.4 64.3 9,1$nerkendelse fra kollegeme 60.1 74.5 14.4Anerkendelse fra eleverne 61.4Anerkendelse fra samfundet 52.9 51.3 1.6

ps 4%I.

Person-arbejde faktorerrbejde-rtvaUivskonflikt 590 40.9 iLlLoyalitet 80.5 63.8 16.7Tilfredshed med arbejdet 81.6 77.8 3.8Engagement i arbejdet 82.7 74.2 8.5

Helbred oq velbefindende

Stress 38M 29M 9.0Udbrændthed 38,3 30.8 7.5Sevnbesvær 31.4 19.4 12.0Selvvurderet helbred 59.3 63.9 4.6

ForklaringFarvningen af dimensionerne har følgende betydning:

Rød — indikerer dimensioner, hvor man ligger dårligere end benchmarket LandsgennemsnitGul — indikerer dimensioner, hvor man ligger omkring benchmarket LandsgennemsnitGrøn — indikerer dimensioner, hvor man ligger bedre end benchmarket LandsgennemsnitFarveløse — indikerer, at der ikke findes et benchmark for dimensionen

Bemærk: Mobning opgives i procent og ikke i point. Dermed kan man aflæse andelen, der har været vidne til mobning.

23-03-20 18

Underviser Afdækning at Professionel Kapital (foråret 2018)

01 Professionel kapital

Begrebet professionel kapital blev for nogle år siden introduceret af forskerne Hargreaves og Fullan, og begrebethar vundet stor udbredelse og anerkendelse. Ifølge de to forskere består professionel kapital af tre elementer:Social kapital, human kapital og beslutningskapital. Beslutningskapital er et begreb, som de to forskere harudviklet, mens de to øvrige begreber er velkendte i den internationale forskning.

Scoren for professionel kapital er et gennemsnit af scorerne for de tre dimensioner (se de følgende sider):

• Social kapital

• Human kapital

• Beslutningskapital

Intet benchmark

0 25 50 75 100

23-03-20 18


02 Social kapital

Social kapital er en egenskab ved arbejdspladsen (fx en skole), der består af tre grundelementer: Tillid,retfærdighed og samarbejde. Forskningen viser, at arbejdspladser med nogenlunde samme ydre betingelser kanhave meget forskellig social kapital. Arbejdspladser med høj social kapital har som hovedregel højereledelseskvalitet, bedre trivsel og engagement samt højere kvalitet og produktivitet.

Scoren for social kapital er et gennemsnit at scorerne for de to dimensioner (se de følgende sider):

• Tillid

• Retfærdighed

Landsgennemsnlt 63.7

0 25 50 75 100

23-03-20 18 5


03 Tillid

Tillid er et nøgleord til forståelsen af kulturen på en arbejdsplads. Tillid handler helt fundamentalt om, hvorvidt

man tror på hinanden i det daglige eller ej. Tillid handler også om, at man frit kan give udtryk for holdninger og

følelser uden at være bange for negative reaktioner. Det modsatte af tillid er kontrolsystemer og overvågning.

Landsgennemsnit 68.0

Underviser 2018 I

78/93639% I

Sct. Knuds Gymnasium 2018 .

84/105:80.0%

Alle skoler 2015-2018 67011334/13833:61.9%

0 25 50 75 100

Svarfordelingen pâ spørgsmålene i dimensionen

Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

I meget høj . . . I megetI høj grad Delvist I ringe gradgrad nnge grad

Stoler ledelsen på, al de ansatte gør et godt stykke arbejde? (77 39.0% 57.1% 3.9% 0.0% 0.0%svar) (17.5%) (58.9%) (19.8%) (2.9%) (0.9%)

,,, Kan man stole på de udmeldinger, der kommer fra ledelsen? (77 27.3% 61.0% 10.4% 0.0% 1.3%svar) (13.8%) (40.4%) (35.4%) (7.7%) (2.7%)

23-03-2016 6


04 Retfærdighed

Retfærdighed er en central værdi på arbejdspladsen såvel som i resten af samfundet. Retfærdighed handler bådeom proces og resultat. Altså både om den måde, tingene bliver afgjort og besluttet på, og det resultat, der kommerud af det. Hvis medarbejderne ikke føler sig behandlet retfærdigt og med respekt, vil det have en lang rækkenegative virkninger for både virksomheden og de ansatte.

Svarfordelingen på spørgsmålene i dimensionen


I høj grad Delvist I ringe grad I megetringe grad

0 25 50 75 100

Herunder ses svarfordelingen pà enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

I meget højgrad

•3 Bliver arbejdsopgaverne fordelt på en retfærdig måde? (77 svar) 7.8% 49.4% 36.4% 6.5% 0.0%(6.3%) (39.1%) (46.4%) (6.9%) (1.3%)

, Bliver alle forslag fra de ansatte behandlet seriøst af ledelsen? (76 21.1% 56.6% 18.4% 3.9% 0.0%svar) (7.0%) (35.2%) (44,1%) (10.9%) (2.9%)

23-03-2018


05 Samarbejdet mellem kolleger

Samarbejdet mellem kollegerne indbyrdes kaldes somme tider “samlende social kapital” eller bonding. Sammenmed tillid og retfærdighed udgør samarbejdet virksomhedens sociale kapital. Et godt samarbejde har en dobbelteffekt: Dels løser man kerneopgaven bedre, når man samarbejder og videndeler, og dels giver et godt samarbejdebedre trivsel og engagement.

Sct. Knuds Gymnasium 2018851105 810%



Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

Altid Ofte Sommetider Sjældent

Underviser 201879/93: 84.9%

Alle skoler 2015-201811435/13833 82.7%

77,5

76,3

74,0

0 25 50 75 100

Aldrig /næstenaldrig

4) Hvor ofte hjælper du og dine kolleger hinanden med at opnå det 5.1% 53.2% 38.0% 3.8% 0.0%bedst mulige resultat? (79 svar) (33.9%) (506%) (13,1%) (2.0%) (0.5%)

3’) Hvor ofte er dine kolleger villige til at lytte til dine problemer med 35.4% 53.2% 10.1% 1.3% 0.0%arbejdet? (79 svar) (30.1%) (42.6%) (21.6%) (4.3%) (1.4%)

3fl Er der et godt samarbejde blandt kollegeme på din arbejdsplads? 35.9% 56.4% 5.1% 2.6% 0.0%(78 svar) (29.2%) (46.3%) (19.4%) (3.7%) (1.4%)

I meget høj - . . I megetgrad

I høj grad Delvist I ringe gradringe grad

, Går du og dine kolleger til hinanden, når der opstår problemer, der 39.7% 52.6% 7.7% 0.0% 0.0%kræver fælles løsninger? (78 svar) (29.1%) (51.7%) (15.4%) (2.9%) (1.0%)

23-03-2018

Underviser Afdæknlng at Professionel Kapital (foråret 2018)

06 Samarbejdet mellem ledelsen og

medarbejder

Samarbejdet med ledelsen kaldes undertiden “forbindende social kapital” eller linking, og er lige som det

“vandrette” samarbejde en del at den sociale kapital. Det er vigtigt, at samarbejdet foregår på en måde, så at man

kan modtage og have glæde af både stotte og feedback fra ledelsen. Dette kræver, at der er en høj grad af tillid

mellem ansatte og ledelse.

Sval-fordelingen på spørgsmålene i dimensionen

Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summererhvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit

I meget højI høj grad

grad

op til præcis 100%,


Underviser 201878153 83 9%

Sct. Knuds Gymnasium 201884/105 800%

Alle skoler 2015-201811328113833 819%

58,9

59,3

51,3

0 25 50 75 100

I megetDelvist I ringe grad ringe grad

44) Taler din nærmeste leder med dig om, hvor godt du udfører dit 7.7% 29.5% 48.7% 9.0% 5.1%arbejde? (78 svar) (52%) (21.4%) (34.7%) (27.0%) (11.5%)

Får du den hjælp og støtte, du har brug for, af din nærmeste leder? 16.7% 48.7% 29.5% 3.8% 1.3%(78 svar) (20.7%) (33.1%) (29.6%) (13.1%) (3.6%)

Aldrig /Altid Ofte Sommetider Sjældent næsten

aldrig

., Hvor ofte forklarer din nærmeste leder dig skolens mål] så du forstår, 5.1% 29.5% 38.5% 19.2% 7.7%hvad de betyder for dine opgaver? (78 svar) (13.8%) (31.6%) (30.8%) (17.0%) (6.8%)

23-03-20 189

Underviser Afdækning at Professionel Kapital (forket 2018)

07 Human kapital

Hos forskerne Hargreaves og Fullan er human kapital en af de tre komponenter, som tilsammen udgørundervisnings-institutionens professionelle kapital (de to øvrige er social kapital og beslutningskapital). Humankapital er betegnelsen for den enkeltes samlede kvalifikationer, evner og kompetencer. Begrebet omfatter ikke blotde faglige kompetencer, men også empati og følelsesmæssig intelligens.


undeiviser 2018

______________ ______________ ______________

70193: 84.9% I

Sct. Knuds Gymnasium 2018

_____________ _____________ _____________

86/105:81.9%

Alle skoler 2015-2018 70711462/13833:82.9%

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%!hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

Aldrig IAltid Ofte Sommetider Sjældent næsten

aldrig

33) Hvor ofte har du inden for den sidste måned følt dig sikker på dine 14,1% 59.0% 21.8% 5.1% 0.0%evner til at klare vanskeligheder på arbejdet? (78 svar) (20,9%) (46.9%) (18.9%) (9.0%) (4.3%)

I meget høj . . . I megetgrad

I høj grad Delvist I nnge gradringe grad

1)1 hvor høj grad har du mulighed for at lære noget nyt gennem dit 37.7% 44.2% 15.6% 2.6% 0.0%arbejde? (77 svar) (15.1%) (42.5%) (31.5%) (8.0%) (2.8%)

23-03-2018 10


08 Beslutningskapital

Medarbejdere ved undervisningsinstitutioner skal ofte træffe beslutninger i situationer, der er komplekse, hyppigeog meget forskellige. I sådanne situationer kan man ikke slå beslutningerne op en manual eller håndbog.Forskerne Hargreaves og Fullan bruger betegnelsen beslutningskapital til at beskrive evnen til at træffe fagligtvelfunderede beslutninger i sådanne situationer. På institutioner med høj social kapital vil der være højbeslutningskapital og høj grad at enighed omkring vigtige beslutninger.

Intet benchmark

UndeMser2OlB 69,1

Sct. Knuds Gymnasium 2018 689831105: 79.0% I

Alle skoler 2015-2018 5667204113833: 52.1%

0 25 50 75 100

Svarfordelingen på spørgsmâlene i dimensionen

Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.

I meget høj . . I megetgrad I høj grad Delvist I nnge grad

hnge grad

Er medarbejderne overvejende enige, når der træffes afgørelser og2 6°! 5000) 436°! 38°! 0 0°!beslutninger på arbejdspladsen? (78 svar) - ° . ‘° . ° .

0 .

Bliver medarbejderne pâ din arbejdsplads overvejende bakket op af240°! 60001 160°’ °‘ 0 0°!ledelsen, när de har truffet afgørelser og beslutninger? (75 svar) ‘ ° .

. 0.0 0 .

ar I en fælles vision for undervisning og læring på din skole? (7622.4% 60.5% 17.1% 0.0% 0.0%

Arbejder I systematisk med at forbedre undervisningens kvalitet på20.5k 62.8k 16.7k 0.0/ø 0.0kden skole? (78 svar)


aldrig

,Q, Har du fået feedback pà dit arbejde fra ledere, kolleger eller andre pä 0.0% 29.5% 59.0% 10.3% 1.3%skolen? (78 svar)

23-03-2018 11


09 Oplevet kvalitet

Kvalitet i løsningen at kerneopgaven har tre facetter: Faglig kvalitet, organisatorisk kvalitet og oplevet kvalitet.

Den oplevede kvalitet kan handle om elevernes/forældrenes oplevelse, men også om den ansattes oplevelse at

kvaliteten i arbejdet. I dette spørgsmål fokuseres der på, om den ansatte selv er tilfreds med kvaliteten. Hvis deansatte ikke selv kan “stå på mål for” kvaliteten i undervisningen, er der grund til at se nærmere på sagen. Det er

afgørende for engagement og stolthed, at der er høj kvalitet i arbejdet.



Herunder ses svarfordelingen på enkeitspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyides afrunding. Taliene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

Imeget højI høj gradgrad

I megetDelvist I nnge grad

ringe grad

,,,Kan du udføre dit arbejde i en kvalitet, som du er helt tilfreds med?(78 svar)

2.6% 41.0% 50.0%(17.8%) (48,7%) (28.8%)

0 25 50 75 100

6.4%(3.4%)

0.0%(1.4%)

23-03 -20 1812


10 Kriterier for kvalitet


Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afwnding. Der findes intet benchmark for denne dimension.

I meget højI høj grad I megetDelvist I nnge grad ringe grad

,, Er der klare kriterier for høj kvalitet pà din arbejdsplads? (75 svar) 16.0% 48.0% 32.0% 4.0%

Det kan ofte være et problem, at kerneopgaven er uklar, og at der er uklare kriterier for kvalitet. Hvis dette ertilfældet, kan der være usikkerhed og uenighed omkring, hvordan man løbende kan arbejde for at forbedrekvaliteten i undervisningen. P undervisningsinstitutioner med høj social kapital vil der være en høj grad afenighed omkring kriterier for kvalitet.

Intet benchmark

Underviser 201875/93: 80.6%

Sct. Knuds Gymnasium 201880/105: 76.2%

Alle skoler 2015-201810916/13633 78.9%

69,0

69,1

52,9

0 25 50 10075

0.0%

23-03-20 18 13


11 Eleverne: Manglende motivation

Elevernes motivation — eller mangel på samme — har stor betydning for deres læring, for klimaet blandt eleverneog for lærernes trivsel og engagement. Elevernes motivation afhænger både af ydre forhold og af undervisningenskvalitet. Emnet diskuteres meget i medierne og blandt undervisere, men der er ikke meget viden om problemetsomfang. Det er derfor vigtigt at få belyst, hvordan lærerne oplever situationen.

Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af elevernes manglende motivation.

Svarfordelingen pâ spørgsmàlene i dimensionen

Herunder ses svarfordelingen pà enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske.hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.

•3: Hvor ofte bliver effeklen af din undervisning påvirket afeleverÆursister med manglende motivation og lyst lU al lære? (75 svar)

at tallene ikke summerer op til præcis 100%,

Intet benchmark

0 25 50 75 100

Altid Ofte Sommetider SjældentAldrig /næsten

aldrig

0.0% 13.3% 54.7% 30.7% 1.3%

23-03-20 18 14


12 Eleverne: Støj og uro i timerne

En række undersøgelser synes at vise, at støj og uro er en gene for både elever og lærere i danske skoler. Støj oguro er en stressbelastning for lærere og elever, og det er rimeligt at antage, at undervisningens kvalitet også liderskade. Det er derfor vigtigt at få kortlagt problemets omfang med henblik på at tackle det på de bedst muligemåder.

Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af støj og uro i timerne.

Intet benchmark

Underviser 2018 35075/93: 806%

Sct. Knuds Gymnasium 2018 35075/105:71.4%

Alle skoler 2015-2018 4409081/13833 656%

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.


aldrig

af din undervisning påvirket at støj og uro i0.0% 10.7% 32.0% 44.0% 13.3%

23-03-2016 15


13 Eleverne: Sociale og psykiske

problemer

Både i medierne og i diskussioner blandt lærere bliver det ofte gjort gældende, at en stigende andel af elevernehar ganske store sociale og psykiske problemer. I det omfang dette faktisk er tilfældet, stiller det store krav tilbåde undervisningen og til koordinering med psykologer, sociale myndigheder og andre. Der savnes valideundersøgelser at problemets omfang og konsekvenser i de gymnasiale uddannelser.

Bemærk: Høje værdier er negativt for denne dimension. Jo højere score, jo oftere vurderer lærerne, atundervisningen påvirkes negativt af elever med sociale eller psykiske problemer.

Svarfordelingen pâ spørgsmålene i dimensionen

Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kanhvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.

Hvor ofte bliver effekten af din undervisning påvirket afelever/kursister med sociale eller psykiske problemer? (74 svar)

ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,

Underviser 201874/93: 79.6%

Intet benchmark

Sct. Knuds Gymnasium 201874/105: 70.5%

29,1

29,1

Alle skoler 2015-20189057/13833 65.5%

42,0

0 25 50 75 100

Altid Ofte Sommetider SjældentAldrig /næstenaldrig

0.0% 1.4% 31.1% 50.0% 17.6%

23-03-20 18 16

Underviser Afdækning al’ Professionel Kapital (foråret 2018)

14 Arbejdsmængde

Arbejdsmængde handler om, hvor meget man skal nå på sit arbejde. I skemaet handler de to spørgsmål om etmuligt misforhold mellem arbejdsopgavernes omfang og den tid, der er til rådighed for at udføre demtilfredsstillende. Hvis der konstant er hoje kvantitative krav, kan der opstå stress. Det hjælper, hvis man harindflydelse på sit arbejde og har ressourcer til at imødekomme kravene. Det er også en stor fordel, at kravene erklare og entydige, således at man ved, hvornår man har udført opgaven tilfredsstillende.



Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summererhvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

op til præcis 100%,

Underviser 201879/93 849%

Sct. Knuds Gymnasium 201886/1 05: 61.9%

Alle skoler 2015.201811442)13833.827%

53,2

b. 52,1

500 25 75 100

Altid

Hvor otte er dit arbejde ujævni fordelt, så det hober sig op? (76 svar)

,. Hvor otte sker det. at du ikke nêr alle dine arbejdsopgaver? (76 svar)

Ofte Sommetider SjældentAldrig /næstenaldrig

6.4% 67.9% 24.4% 1.3% 0.0%(3.7%) (25 5%) (43.5%) (18.7%) (8 6%)

1.3% 6.6% 48.7% 31.6% 11.8%(3.0%) (17.0%) (37.2%) (29 3%) (13.4%)

23-03-2016 17


15 Indflydelse i arbejdet

Indflydelse i arbejdet handler om den ansattes egen arbejdssituation. Der sigtes ikke mod at male indflydelse

gennem fx samarbejdsudvalg eller lignende. Indflydelse er en meget vigtig dimension i det psykiske arbejdsmiljø.

Det gælder især, hvis der er tale om høje krav i arbejdet.

Sct. Knuds Gymnasium 201885/105: 610%

Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer ophvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

til præcis 100%,

Altid Ofte Sommetider Sjældent

9.0% 51.3% 34.6%(181%) (41.1%) (24.7%)


Underviser 201876/93 639%

Alle skoler 2015-201811442113833:82.7%

73,8

70,0

0 25 50 75 100


, Hvor ofte har du indflydelse på, hvordan du løser dinearbejdsopgaver? (78 svar)

Har du stor indflydelse på beslutninger om dit arbejde? (78 svar)

32.1% 59.0%(49.1%) (39.8%)


9.0%(8.9%)

0.0%(1.7%)

5.1%(11.4%)

0.0%(0.5%)

0.0%(4.7%)

23-03-201818

Underviser Afdækning af Professionel Kapital (forret 2018)

16 Mening i arbejdet

Et meningsfuldt arbejde giver formål og sammenhæng. Formålet er “lodret”, dvs, at arbejdet eller produktet har

relation til et mere alment formål som for eksempel at helbrede syge eller at producere nyttige produkter.

Sammenhæng er “vandret”, dvs, at man kan se, hvordan ens eget arbejde bidrager til virksomhedens samledeprodukt. Hvis man synes, at arbejdet er meningsfuldt, vil man næsten altid være engageret i sit arbejde.


Underviser 201878/93. 839%

Sct. Knuds Gymnasium 201885/105 810%

Alle skoler 2015-201811428/13833: 826%

0 25 50 75 100



I meget høj I megetgrad I høj grad Delvist I ringe grad ringe grad

, Er dine arbejdsopgaver meningsfulde? (78 svar)(20.6%)

I hvor høj grad føler du, at du yder en vigtig arbejdsindsats? (78 svar)

82,4

23-03-2018 19


17 Ledelseskvalitet

Denne dimension handler om den nærmeste leders kvaliteter som leder, således som dette opleves af de ansatte.Ledelseskvalitet anses for at være en central faktor i det psykiske arbejdsmiljø.



0 25 50 75 100


I meget højI høj grad Delvist I ringe grad

megetgrad ringe grad

43) Er din nærmeste leder god til at planlægge arbejdet? (74 svar)(44.0%) (tlZ (69%)

,, Sørger din nærmeste leder for, at den enkelte medarbejder har gode 11.7% 49.4% 32.5% 5.2% 1.3%udviklingsmuligheder? (77 svar) (6.4%) (30.0%) (41.6%) (15.6%) (6.4%)

23-03-2016 20


18 Anerkendelse fra ledelsen

Anerkendelse er en meget central faktor i det psykiske arbejdsmiljø. Anerkendelse er ikke det samme som ros.

Faktisk kan for meget ros uden grund (skamros) være tegn på manglende anerkendelse. Anerkendelse handler omat blive set og accepteret som den, man er, om at få uddelegeret relevante og vigtige opgaver og om at blive lyttettil, når man fremsætter forslag. Hvis et forslag ikke bliver taget til følge, kan det også være et vigtigt tegn påanerkendelse at få en fyldestgørende forklaring på, hvorfor forslaget ikke bliver fulgt.

Svarfordelingen pà spørgsmålene i dimensionen


I meget højI høj gradgrad


22.4% 51.3% 23.7%(13.3%) (44.7%) (30.9%)


0 25 50 75 100

, Bliver dit arbejde anerkendt og pàskønnet af ledelsen? (76 svar) 2.6%(8.0%)

0.0%(3.0%)

23-03-2018 21


19 Anerkendelse fra kollegerne

Indbyrdes kollegial anerkendelse er lige så vigtig som anerkendelse fra ledelsen. Kollegial anerkendelse er ikkedet samme som, at man godt kan lide hinanden. Kollegial anerkendelse bør hvile på et fagligt grundlag, idet mannår længst med fælles mål og gensidig respekt. Sat lidt på spidsen kan man sige, at anerkendelse er ekstra vigtig,når man skal samarbejde med kolleger, som man måske ikke er “bedste venner” med.



Herunder ses svarfordelingen pâ enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

Altid Otte Sommetider Sjældent

,, Hvor ofte anerkender du og dine kolleger hinanden i arbejdet? (79svar)

5.1% 38.0% 49.4%(26.5%) (52.3%) (17.9%)

0 25 50 75 100


7.6%(2.8%)

0.0%(0.5%)

23-03-2018 22


20 Anerkendelse fra eleverne

Anerkendelse fra eleverne udgør det “tredje ben” i forbindelse med anerkendelse af en undervisers arbejde. Her

gælder det samme som i forbindelse med kollegerne: Det handler ikke om at “gøre sig populær” hos eleverne ellerom at være ven med dem. Anerkendelsen bør hvile på respekten for det faglige indhold i undervisningen og forlærerens faglige og pædagogiske kompetencer.

Intet benchmark

Underviser 2018 61479/93 84 9%

Sct. Knuds Gymnasium 2018 —

_____________

60385/105: 810% T - , I

Alle skoler 2015-2018

______________

11094/13833 802%

________

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Der findes intet benchmark for denne dimension.


aldrig

eleverne/kursisterne? (79 svar)og påskønnet at

2.5% 48.1% 41.8% 7.6% 0.0%

23-03-2018 23


21 Anerkendelse fra samfundet

Dette aspekt af anerkendelse er lidt mere diffust end de øvrige tre, men ikke desto mindre at ret stor betydningfor alle, der arbejder med undervisning. Dette hænger naturligvis sammen med det meget store fokus, der er på

undervisning både i medierne og i den politiske diskussion.



Herunder ses svarfordelingen på enkeitspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hviiket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.


I megetDelvist I ringe gradringe grad

14)1 hvor høj grad kan man sige, at dit arbejde bliver anerkendt ogpåskønnet i samfundet i al almindelighed? (77 svar)

29.9% 51.9% 13.0%(270%) (42.0%) (18.7%)

Underviser 201877193 82.8%

Sct. Knuds Gymnasium 201883/1 05: 79.0%

Alle skoler 2015-201811324/13833:81.9%

52,9

54,2

52,6

0 25 50 75 100

1.3%(5.4%)

3-9%(7.0%)

23-03-2018 24

Underviser Afdækning af Professionel Kapital (foraret 2018)

22 Mobning

Ved mobning forstk man, at man gennem længere tid er blevet udsat for ubehagelig eller nedværdigendebehandling, som det er svært at forsvare sig imod.


Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afwnding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

e , Har du inden for de sidste 12 måneder været vidne til, at ansatte på din 0.0% Ja dagligtarbejdsplads er blevet udsat for mobning? (78 svar) (1.4%)

1 .3% Ja, ugentligt(3.5%)

0.0% Ja! mânedligt(4,5%)

6.4% Ja, at og til(19.8%)

92.3% Nej(70.9%)

: Hvis ja, hvem mobbede? (Sæt eventuelt flere krydser) (6 svar) 100.0% Kolleger(70.8%)

0.0% Ledere(0.0%)

16.7% Underordnede(7.5%)

16.7% Forældre, kursister eller elever(0.0%)

2523-03-2018


23 Arbejde-privatlivskonflikt

Disse sporgsml belyser den mulige konflikt mellem arbejde og familieliv/privatliv. Vi fokuserer især p to former,nemlig konflikt vedrørende energi (psykisk og fysisk overskud) og tid.

Underviser 201878/93 83 9%

Sct. Knuds Gymnasium 2018841105 80.0%

Alle skoler 2015-201811433/13833: 82.7%

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

i Hvor ofte oplever du, at dit arbejde lager så meget at din energi, atdet går ud over privatlivet? (77 svar)

z, Hvor ofte oplever du. at dit arbejde tager så meget at din tid, at detgår ud over privatlivet? (78 svar)

Ofte Sommetider Sjældent


AltidAldrig /næstenaldrig

3.9% 41.6% 42.9% 9.1% 2,6%(3.3%) (18.5%) (38 8%) (3Cr!0) (8.8’!.)

5.1% 41.0% 43.6% 7.7% 2.6%(2.4%) (12.9%) (32.1%) (37.7%) (15.0%)

23-03-2018 26

Underviser Afdæknlng at Professionel Kapital (foråret 2018)

24 Loyalitet

Loyalitet handler om den enkeltes forhold til arbejdspladsen. Loyale medarbejdere anbefaler arbejdspladsen tilandre og har ikke selv planer om at forlade stedet. Hvis der er mange, der tænker på at forlade en arbejdsplads,har det ofte to konsekvenser: Dels er engagementet og motivationen lavere, og dels betyder det på længere sigt,at mange rent faktisk forlader arbejdspladsen. Lav loyalitet betyder med andre ord stor personaleomsætning pålidt længere sigt.


Underviser 2018 I

79/93 84.9% I

Sct. Knuds Gymnasium 2018

______________ ______________ ______________

861105.81.9%

Alle skoler 2015-2018 68811438/13833 82.7%

0 25 50 75 100




aldrig

e Hvor ofte tænker du på at søge arbejde et andet 5ted? (77 svar) 972’)

46O

I meget højI høj grad Delvist I ringe grad meget

grad ringe gradII) Vil du anbefaie andre at søge en stilhng på din arbejdsplads? (77 48.1% 42.9% 7.8% 0.0% 1.3%svar) (15.4%) (35.8%) (29.9%) (9.7%) (9.2%)

23-03-2018 27


25 Tilfredshed med arbejdet

De ansattes tilfredshed med deres arbejde er selvfølgelig en meget vigtig dimension. Man skal være opmærksompå, at der godt kan være stor tilfredshed og samtidigt mange problemer.


Meget tilfreds TilfredsMeget

Utilfredsutilfreds

Hvor tilfreds er du med dit job som helhed — alt taget i betragtning? (76 svar)


0 25 50 75


46.2% 52.6% 1.3% 0.0%(41.2%) (52.2%) (5.5%) (1.1%)

23-03-20 10 25


26 Engagement i arbejdet

Engagement er et begreb med flere “vitaminer” end det ofte benyttede begreb trivsel. Engagement omfatter treting: a. Energi og gå-på-mod i arbejdet. b. Dedikation - at ville gøre en forskel. c. Absorption - at være opslugtog fordybet sit arbejde.






0 25 50 75 100

,, I hvor høj grad føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (78 39.7% 51.3% 9.0% 0.0% 0.0%svar) (24.3%) (52.7%) (19.3%) (2.7%) (0.9%)

23-03-2018 29


27 Stress

Stress defineres ofte som kombinationen at anspændthed og ulyst. Korttids-stress kan være nyttigt og godt, når

man skal præstere lidt mere end normalt. Derimod er et højt stress-niveau over længere tid skadeligt både for

Iivskvaliteten, arbejdsindsatsen og helbredet. Langvarig stress øger blandt andet risikoen for hjertesygdomme,

mavetarmlidelser, depression og lidelser i bevægeapparatet.


Underviser 2018

____________

Sct. Knuds Gymnasium 2018 363851105: 810%

Alle skoler 2015-2018 32811383/13833 82.3%

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltspørgsmålene i dimensionen. Det kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes atrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarket Landsgennemsnit.

En stor del En del at På intetHele tiden at tiden tiden

Lidt af tidentidspunkt

I,, Hvor tit har du været stresset? (78 svar)(10.8%) (44.2%) (O

,, Hvor tit har du været irritabel? (75 svar) 6.7%

23-03-2010 30


28 Udbrændthed

Denne dimension handler om graden af fysisk og psykisk træthed/udmattelse hos den ansatte. En høj grad atudbrændthed hænger sammen med højt fravær, arbejdsophor, sovnbesvær og risiko for hjertesygdom.


Underviser 2018 38378/93. 83.9%

Sct. Knuds Gymnasium 2018 37285/105 810%

Alle skoler 2015-2018 37111386/13833:82.3%

0 25 50 75 100


Herunder ses svarfordelingen på enkeltsporgsmålene i dimensionen. Oet kan ske, at tallene ikke summerer op til præcis 100%,hvilket skyldes afrunding. Tallene i parentes viser svarfordelingen for benchmarkel Landsgennemsnit.

En stor del En del at På intetHele tidenaf tiden tiden Lidt at tiden

tidspunkt

1O/ 17fl0/ “nr,, uro,74} Hvor tit har du føll dig udkørt? (78 svar) . ø . /0 . /0 C..J /0

(1.5%) (12.6%) (27.5%) (47.3%) (11.1%)

‘z Hvor tit har du været feieisesmæssigt udmattet? (78 svar)(75%) (5) (42.9 (331%)

23-03-2018 31


29 Søvn besvær

Dårlig søvnkvalitet viser sig på to måder: Man sover for lidt, og man sover for dårligt. En god søvn er helt

nødvendig for den daglige restitution, så man ikke “kører ned” over en længere periode. Søvnbesvær kombineretmed for lidt søvn (under 7 timer) giver blandt andet øget risiko for hjertesygdom. På arbejdspladsen giverscvnbesvær større risiko for arbejdsulykker samt lav kvalitet og produktivitet i arbejdet.

Underviser 201878/93: 839%

Sct. Knuds Gymnasium 201885/105: 810%

Alle skoler 2015-201811385/13833 823%




En stor del En del atHele tidenat tiden tiden

På intetLidt at tiden

tidspunkt

30,3

0 25 50 75 100

,,, Hvor tit har du haft svært ved at falde i søvn? (78 svar) 1.3% 6.4% 20.5% 46.2% 25.6%(09%) (5.1%) (10.5%) (35.2%) (48.3%)

,, Hvor Iii har du vågnet tortidligt uden at kunne falde i søvn igen? (77 2.6% 14.3% 24.7% 36.4% 22.1%svar) (0.6%) (64%) (13.1%) (31.9%) (48.0%)

23-03-2016 32


30 Selvvurderet helbred

Selvvurderet helbred er personens vurdering af sin egen samlede helbredstilstand. Det har vist sig, at dennevurdering hænger meget kraftigt sammen med fx fravær, tidlig pension, brug af sundhedsvæsenet og samletdødelighed. Ofte er selvvurderet helbred bedre til at forudsige disse ting end lægediagnosticeret sygelighed.


Underviser 2018 59370/93753%

________

, I

Sct. Knuds Gymnasium 2018 59477/1 05: 73.3% , I

Alle skoler 2015-2018 61 811288/13833:81.6%

0 25 50 75 100

Svartordelingen på spørgsmålene i dimensionen


Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt

,,, Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? (70 svar)(.5’) (366°/) (81Z

23-03-2018

f 4pvit - sctknud-gym.dk...-afdækning aflærernes psykiske arbejdsmiljø 2018 samarbejdsudvalget og...

Documents