f2015 studiy workshop problemformulering
TRANSCRIPT
StuDIYWorkshop -
ProblemformuleringVelkommen!Sæt dig ved en post-it, så du sidder sammen med to andre
Dagens slides kan downloades fra:http://bit.ly/StuDIY15-6
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
- Program
• Reklame - oplæg
• Åbn opgaven - solo
• Refleksion – peers og solo
• Film – mixed media oplæg
• Eksempeleksegesebootcamp - oplæg• Problemformuleringsgenerator – solo og peers• Tips til mere (goodiebag) - oplæg• Evt.: flere eksempler på flere måder - oplæg
Pauser: 10 minutter, et par gange i løbet af programmet
Lynoplæg på fredage• Fredag d. 13.02.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Akademisk Arg.• Fredag d. 27.02.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Akademisk Sprog• Fredag d. 13.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Problemformulering• Fredag d. 27.03.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Analyse• Fredag d. 24.04.15, kl. 09.15 – 10.00 –
Synopsis
Lynoplæg på forskellige dage• Mandag d. 16.02.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Akademisk Arg.• Tirsdag d. 24.02.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Akademisk Sprog• Onsdag d. 18.03.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Problemformulering• Torsdag d. 09.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Analyse• Fredag d. 17.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Mundtlig Eksamen• Mandag d. 27.04.15, kl. 14.15 – 15.00 –
Synopsis
Workshops• Mandag d. 23.02.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Akademisk Arg.• Fredag d. 06.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Akademisk Sprog • Tirsdag d. 24.03.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Problemformulering• Onsdag d. 15.04.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Analyse• Onsdag d. 29.04.15, kl. 10.15 – 13.00 –
Mundtlig Eksamen• Torsdag d. 30.04.15, kl. 09.15 – 12.00 –
Synopsis
Lokaler, til- og framelding:Studerende.au.dk/arts/studiy
StuDIYStudy + Do It Yourself
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIYProblemformulering – i hele opgaven
• Introduktion • Her fremsættes problemformuleringen
• Redegørelse(r) for (teori(er), metode(r), empiri(er))
• Analyse(r)
• Diskussion(er)
• Konklusion• Her gentages problemformuleringen. Opgavens konklusion
er dens svar
- Åbn opgaven
Læs spørgsmålene igennem
Begynd hvor du umiddelbart kan skrive noget
1 minut til hvert feltmed en slags læselig håndskrift
- Kort om peer-feedback
- Hvorfor feedback?
Bedre tekster
Bedre skribenter
Træner opmærksomhed for opbygning og virkemidler
Forskning: 90 % får mere ud af at give end at få (altså
feedback ;-))
Giver en professionel distance din tekst
Du får at at vide hvad du er god til
Hvorfor positivt først – og sidst?
2 minOplæg om min undersøgelse/opgave
2 minDialog (IKKE m. oplægsholderen):‘Hvad hørte vi oplægsholderen sige’
1 minFortælle:‘Hvad tænker jeg nu om min undersøgelse/opgave?
1. heat
2. heat
3. heat
4. heat
- Refleksion med peers
- 3 min refleksionssolo
• Hvad er min undersøgelses/opgaves konklusion?
• Hvilket spørgsmål er konklusionen svar på?
- En god problemformulering
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel fra Statskundskab (BSS)
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
Vi forestiller os at man ved hjælp af det ny-institutionelle
perspektiv kan analysere re-organiseringen i
Erhvervsministeriets departement
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
Vi forestiller os at Hvordan kan re-organiseringen i
Erhvervsministeriets departement forstås ved hjælp af det
ny-institutionelle perspektiv?
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement.
[...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets
departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets
departement. [...] Vi vil anvende det ny-
institutionelle perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets
departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet,
og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets
departement. [...] Vi vil anvende det ny-institutionelle
perspektiv som analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
At argumentere, analysere, diskutere, fortolke, konkludere
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement.
[...] Vi vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets
departement foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel fra Statskundskab (BSS)
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx.
relationen mellem x og y
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
Gætter på: Undersøgelse pba praktikophold – eller
casebeskrivelser?
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen
mellem x og y• Er instrumentaliserbar
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
Disponér tid, sider, emner, pensum
• Er i spørge- eller udsagnsform, eller kan formuleres som en hypotese• Har et åbentspørgsmål og spørger ofte med ’hvordan’ eller ’hvorfor’• Er sprogligt præcis• Har ét klart hovedspørgsmål + evt. underspørgsmål• Angiver det centrale indhold i opgaven• Giver mulighed for argumentation• Er til at konkludere på• Er fagligt relevant• Er interessant for skriveren• Bygger på din egen undren over noget, der ikke stemmer eller fx. relationen
mellem x og y• Er instrumentaliserbar• Er kort• Er fremhævet, måske ved hjælp af typografi
- En god problemformulering
• ’I denne opgave ønsker vi at foretage en analyse af
reorganiseringen i Erhvervsministeriets departement. [...] Vi
vil anvende det ny-institutionelle perspektiv som
analyseredskab.
Denne opgave vil således søge at besvare følgende
styrespørgsmål:1. Hvordan er omstruktureringen af Erhvervsministeriets departement
foregået?
2. Hvilke faktorer har haft indflydelse på omstruktureringsforløbet, og
3. Hvad var motiverne bag omstruktureringen?’
(Fra: Statskundskab (cand.scient.pol., bachelorprojekt om omstrukturering af
Erhvervsministeriet (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Problemformuleringsgenerator
- Problemformuleringsgenerator
Læs din peers’ før- og efter-problemformuleringer:
Hvordan er det gået?Mangler der stadig noget?For lang, for kort, tilpas?
(High fives allowed!)
- Find Scribo på studiemetro.au.dk/
(ved blank side efter dit WAYF-login: lille skjold i øverste højre
hjørne af den blanke side indlæs usikkert script...
- Problemformulering og opgavens argument
bit.ly/AkadArgumentation1til4bit.ly/Problemformulering1til3
- Læs, se og hør mere omproblemformulering
• Rienecker, Lotte (2005): Problemformulering på de samfundsvidenskabelige uddannelser. 3. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Godt og grundigt hæfte om hvorfor problemformuleringen er så vigtig i opgaveskrivningen, hvordan den kan se ud, og hvordan du griber processen med at formulere en an. Her finder du masser af gode råd, tjeklister og eksempler, sidstnævnte især fra samfundsvidenskabelige uddannelser.
• Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2012): Den gode opgave. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Kap. 4 om problemformulering indeholder mange af de samme råd og tjeklister som hæftet ovenfor, men illustrerer disse med eksempler fra flere forskellige uddannelser.
• Booth, Wayne C.; Colomb, Gregory G.; Williams, Joseph M. (2008): The Craft of Research. 3. udgave. Chicago: The University of Chicago Press. Fremragende amerikansk grundbog om akademisk skrivning. I forhold til at problemformulere er fx gennemgangen i kap. 3 (“From Topics to Questions”) af forskellen på et emne, et fokus og et egentligt undersøgelsesspørgsmål god at få forstand af.
• Stray Jørgensen, Peter; Rienecker, Lotte (2011): Specielt om specialer. 4. udgave. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur.
v. Rikke Gottfredsen, cand. mag. i religionsvidenskab og retorikCENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER
StuDIYWorkshop -
ProblemformuleringTak for nu!
Evalueringssurvey sendes til jer pr. mail, nu, og igen om tre måneder – STOR TAK for jeres svar
Dagens slides kan downloades fra:
http://bit.ly/StuDIY15-6
- Evt. andre eksempler
• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere specifikt:
Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige
udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør
mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en
reel udfordring af de gængse teorier om normative
udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller
spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’
(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Psykologi
Trin for trin med serier af spørgsmål
• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere
specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige
udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør
mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en
reel udfordring af de gængse teorier om normative
udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller
spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’
(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Psykologi
Trin for trin med serier af spørgsmål
• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere
specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige
udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør
mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer sig på en
reel udfordring af de gængse teorier om normative
udviklingsbetingelser, således at mønsterbrydere stiller
spørgsmålstegn ved teoriens gyldighed?’
(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Psykologi
Trin for trin med serier af spørgsmål
• ’Hvad er i grunden en mønsterbryder? Og mere
specifikt: Hvordan skaber de mønsterbrud, dårlige
udviklingsbetingelser til trods? Og endelig: Udgør
mønsterbryderens eksistens, samt måde de klarer
sig på en reel udfordring af de gængse teorier om
normative udviklingsbetingelser, således at
mønsterbrydere stiller spørgsmålstegn ved teoriens
gyldighed?’
(Fra: Psykologi (cand psych.), overbygningsopgave om mønsterbrydere (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Psykologi
Trin for trin med serier af spørgsmål
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et
forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb kan
opnå en processuel, en psykologisk og en indholdsmæssig
tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
Kort, med taksonomiske markeringer
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et
forsikringsselskab og dets kunder i et mediationsforløb
kan opnå en processuel, en psykologisk og en
indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et
forsikringsselskab og dets kunder i et
mediationsforløb kan opnå en processuel, en psykologisk
og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et
forsikringsselskab og dets kunder i et
mediationsforløb kan opnå en processuel, en
psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer
• ’En undersøgelse og vurdering af hvorvidt et
forsikringsselskab og dets kunder i et
mediationsforløb kan opnå en processuel, en
psykologisk og en indholdsmæssig tilfredshed.’
(Fra: Master i konfliktmægling, masteropgave om mediation mellem kunder
og forsikringsselskab (www.scribo.dk, ’problemformulering, universitet’))
- Eksempel - Konfliktmægling
Kort, med taksonomiske markeringer og fagtermer
’I det 20. og 21. århundrede har kristendommen mødt en række udfordringer. Blandt disse er feminismen, som ikke kun har kritiseret de elementer i kristendommen, der er blevet anset for androcentriske og patriarkalske; men som også har forsøgt at formulere en ny kristendom efter egne idelaer. Det er imidlertid bemærkelsesværdigt, at Danmark, hvis folkekirke har klare liberalteologiske tendenser, har været relativt uberørt af denne strømning indenfor kristendommen.
Netop det forhold vil være nærværende opgaves emne, idet jeg her vil undersøge, hvorfor kristen feministisk teologi stort set er fraværende i det danske religiøse landskab.’
(Fra: Ba-opgave, Religionsvidenskab, Nyegaard, Niels (2013)(http://studerende.au.dk/uploads/media/moderne_kristendom_-
_Niels_Nyegaard.pdf))
- Eksempel – Religionsvidenskab,
indlejret i indledningen