Familien sammen- et klyngeprojekt

Klyngeafdeling B/GRegionshospitalet Randers

www.regionshospitalet-randers.dk

2

Citatet stammer fra en medarbejder i Klyngeafdelingen, og sammenfatter resul-tatet af en intens projektperiode.

Formålet med denne rapport er at gøre status. Vi ønsker at fastholde, det vi lærte om at skabe forandringer og om sammen at skabe endnu bedre patientforløb. Og vi vil gerne dele vores erfaringer med andre tilsvarende afdelinger for at skabe lyst og motivation til selv at gå i gang.

I processen har vi observeret, at det er fællesskabet om at løse konkrete faglige udfordringer, der har været katalysatoren i udviklingen af den relationelle koor-dinering.

Det er i det faglige arbejde, at man kommer til at kende hinanden som fagper-soner, og dermed får man adgang til de ressourcer og kompetencer, som andre fagpersoner besidder.

Rapporten beskriver både baggrunden for at starte et så stort et projekt op, hvor-dan vi greb det an og hvad vi opnåede. Den kan læses fra ende til anden, men du kan også dykke ned, der hvor du har særlig interesse.

Vi vil gerne fortælle meget mere end der kan rummes i denne rapport. Så er du blevet nysgerrig på mere, finder du kontaktinformation bagerst i rapporten.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Afdelingsledelsen for Klyngeafdelingen B/G

Nina SøndergaardBent Windelborg NielsenEva Kleberg AndersenLone Neumann

Vi var bekymrede for, om vi alle skulle kunne det hele – sådan er det ikke blevet. I stedet er vi blevet meget dygtigere til vores specialer og vi har fundet ud af, at det at arbejde sammen og ville hinanden giver højere kvalitet og arbejdsglæde.

3

Baggrund

Klyngeafdelingen mellem Gynækologisk/Obstetrisk Afdeling og Børneafdelingen blev dan-net i forbindelse med omstillingsplanen i 2011. Hensigten var bl.a. at opnå en synergieffekt mellem de to specialer. Årene 2011-13 var præget af etablering af organisatorisk samarbejde, f.eks. fælles MED-udvalg, koordineret undervisning af medicinstuderende og sammenlæg-ning af de to sekretariater. For personalet var klyngedannelsen på det tidspunkt primært en ændring af struktur og organisation, som ikke havde væsentlig betydning i den kliniske dag-ligdag. Afdelingsledelsen fandt i 2013, at tiden var moden til at identificere de faglige kontaktflader og muligheder for synergi mellem de fusionerede afdelinger. Her var det oplagt at tage ud-gangspunkt i den nydannede familie: Det nyfødte barn, mor og far – altså samarbejdet mel-lem fødegang, neonatalafsnit og barselsafsnit.Klyngeafdelingen søgte derfor i 2013 Region Midtjylland om midler fra ”Puljen til uddan-nelse af regionens ledere og medarbejdere” til et projekt, der skulle skabe bedre forløb for indlagte nyfødte og deres forældre. Det primære mål var at eliminere de situationer, hvor man af praktiske grunde måtte skille forældre og barn fra hinanden. Ansøgningen blev imø-dekommet i 2014, og ”Familien sammen – et klyngeprojekt” gik i gang.

Kære Klynge Da jeg fik invitationen til kick off på Klyngeprojekt B/G, Familien sammen, var det med en stor lyst til at deltage men også med en vis undren over temaet. Familien sammen, ja naturligvis, hvad ellers?Men efter at have hørt et meget gribende patientindlæg, hvor den nybagte mor blev skilt fra sit barn, forstod jeg nu temaet på en helt anden måde. For uanset hvor optaget vi er af at tilrettelægge de fagligt bedste og mest rationelle arbejdsgange, skal vi altid have øje på patientens præmisser. Og det har projektet med en imponerende perlerække af prøvehandlinger i den grad levet op til. Speciallæger i front, optimering af arbejds- og samarbejdsmønstre, CPAP på fødestuen, optimering af hypoglycæmiforløb, logistikken ved sectioforløb mm. Hver især anerkendelsesværdige tiltag og tilsammen et vældigt bevis på klyngens berettigelse. En klynge som i kraft af fokus og nytænkning har skabt mere værdi for patienter, pårøren-de, personale og dermed også forbedrer hospitalets omdømme. Med den innovationskraft venter vi alle spændt på de næste prøvehandlinger. Thomas PazyjHospitalsdirektør

4

Formål med projektet

Et centralt omdrejningspunkt for projektet var at sætte fokus på – og øge med-arbejdernes ”stolthed” over at yde gode patientforløb, samt styrke følelsen af, at ens indsats gør en forskel for en familie i en sårbar situation.

Samarbejdet mellem afsnittene skulle sættes i fokus, således at det blev naturligt at hjælpe, informere, supplere og understøtte hinandens arbejde. For at under-støtte dette skulle medarbejdernes kompetencer løftes.

Klyngeafdelingen ønskede at forene vore faglige ekspertiser og organisere af-delingen og personalet således, at personalet - fleksibelt og ikke mindst fagligt kompetent - kan løse opgaver i hele klyngeafdelingen. Derved kan der skabes sammenhængende patientforløb af højeste kvalitet.

Formålet er et give et tværfagligt udvalg af medarbejderne de kompetencer, der er nødvendige for at kunne være kulturbærere i det strategiske arbejde i Klynge-afdeling B&G.

Fokusområder:

• ”Bedre og mere sammenhængende og helhedsorienterede (patient)forløb” • ”Dygtigere ledere – bl.a. til innovation, kvalitetsudvikling og økonomisty-

ring”• ”Dygtigere personale – fundament for den højeste kvalitet”

Ved projektets start blev der indsamlet forskellige data for at kunne lave en før og efter måling på udvalgte områder.

Familien sammen- et klyngeprojekt

5

Afdelingsledelsens succeskriterier for projekt ”Forældre og barn sammen”

• I projektet skal der være fokus på overgange og patientflow. • Familien skal opleve et sammenhængende forløb med inddragelse og kontinui-

tet i behandlingen. • Vi ønsker at kunne præsentere mindst fem tiltag, hvor forløb/overgange gøres

lettere. • Vi vil undersøge, hvordan primærsektoren (sundhedsplejen) oplever at være

informerede om de børn, der har været indlagt på neonatalafsnittet. Føler de sig tilstrækkeligt informerede om barnets forløb, således at de målrettet kan yde en individuel og kompetent støtte til familien, så unødige genindlæggelser und-gås?

• Vi vil med projektet forbedre afsnittenes omdømme som et sted, hvor der læg-ges vægt på, at forældre og barn er sammen.

EffektmålingFør projektets start gennemførte vi en patienttilfredsheds undersøgelse. Både på barselsafsnittet og på afdelingen for nyfødte spurgte vi nybagte mødre og fædre, hvordan de havde oplevet deres indlæggelse og om hvordan de oplevede samar-bejdet mellem de to afsnit. Det viste sig, at de nybagte forældre var meget til-fredse med deres ophold på afsnittene. Dette var nok et udtryk, for at de alle har mødt kompetente fagpersoner, der har ydet en stor indsats på deres respektive områder.

Personalet og ledelsen kunne dog få øje på, at forløbene kunne gøres endnu bedre. En gennemgang af indlæggelserne på afsnittet for nyfødte viste, at en stor del af indlæggelserne var kortvarige, mange under et døgn, og også nogle under to timer. Disse indlæggelser betød ofte, at forældre og barn blev adskilt.

I forbindelse med at der i klyngeafdelingen blev gennemført trivsels- og ledelse-sevaluering (TULE), blev der specifikt spurgt til de ansattes opfattelse af klynge-afdelingen.

6

Hvordan greb vi det an?En vigtig værdi i projektet var, at så mange som muligt skulle opleve at være involveret i de initiativer og forandringer, der udsprang af projektet. Det var der-for vigtigt, at man kunne deltage i forskellige aktiviteter, at man kunne deltage i diskussioner om, hvad der blev sat i gang og at der hele tiden blev kommunike-ret bredt.

Efter diverse planlægningsmøder blev forløbet skudt i gang med et Kick off-møde på Restaurant Skovbakken i Randers, hvor alle medarbejdere i Klyngeaf-deling B&G var inviterede. På mødet fik vi besøg af en nybagt mor, der fortalte om sin oplevelse med at være adskilt fra sit barn under indlæggelsen. Det var en meget gribende beretning, der gjorde det tydeligt for alle deltagere, at der var noget at tage fat på for at forbedre forløbene. Peter Bredsdorff-Larsen, assisterende træner for herre-håndboldlandsholdet, bidrog også med et oplæg, hvor han inspirerede til, hvordan vi ”kan spille hinanden bedre” i det daglige samarbejde. Desuden tematiserede han over, hvad der kendetegner en vinderkul-tur.

Afslutningsvis havde deltagerne en dialog om, hvad der ville være vigtigt, for at projektet skulle lykkes – og hvilke bekymringer deltagerne kunne have.

Efter Kick off-mødet blev der fundet 24 såkaldte ambassadører, der i særlig grad skulle involveres i at finde nye tilgange og samarbejdsformer. De 24 ambassa-dører ansøgte, og blev valgt ud fra kriterier om at være så bredt repræsenterede som muligt, hvad angår afdeling og faglig baggrund. Desuden blev deltagerne valgt ud fra deres personlige drive, altså at medarbejdere, der ansøgte også havde en positiv indstilling til forandringsprojekter - vilje til at forandre og ikke mindst glæden ved dette arbejde. Desuden skulle de kunne se en fornem opgave i at få de andre kolleger på banen i det fremtidige arbejde.

Familien sammen- et klyngeprojekt

7

Ambassadørernes opgave

Ambassadør for Klyngeprojektet:Ambassadørerne var fordelt med2 neonatalsygeplejersker2 pædiatere2 obstetrikere3 barsels-familiafsnitssygeplejersker2 jordemødre2 serviceassistenter5 funktionsledere2 udviklingssygeplejersker1 udviklingsjordemoder2 sekretær

Ambassadørerne deltog i 4 moduler, hvor de blev præsenteret for forskellige modeller og teoretiske tilgange, der kunne understøtte de forandringer, de ønske-de at arbejde med. Modulerne var desuden tilrettelagt, så der var rig mulighed for at diskutere og lade sig inspirere på tværs af fag og afdelinger. Men måske allervigtigst havde ambassadørerne til opgave at sørge for at invol-vere deres kolleger, så alle fik en forståelse for og bakkede op om de forandrin-ger, der blev gjort.

I ugerne efter Kick off-mødet blev ambassadørerne sendt ud for at observere i andre afsnit i Klyngeafde-lingen. Hensigten var at gå ud og være nysger-rig på, hvordan man arbejdede i andre af-snit, og hvilke forhindringer, de oplevede i forhold til, at indlagte nyfødte og deres forældre kunne blive sammen. Observatio-nerne varede fra få timer til hele dage.

8

Desuden blev der afviklet en brugerdialog. Denne foregik ved at 2 forældrepar, der netop havde haft, eller aktuelt havde, et barn på afsnittet for nyfødte, kom og fortalte ambassadørerne om deres oplevelser. Mange af forældrenes oplevelser gjorde indtryk og gav stof til eftertanke.

Lige før sommerferien mødtes ambassadørerne og andre relevante deltagere for at zoome helt præcist ind på, hvad efterårets projektarbejde skulle omhandle, for at flere nyfødte kunne blive sammen med deres forældre under indlæggelsen. Der blev særligt peget på:

• De fysiske rammer• At personalet i højere grad skulle kunne flytte sig ift. familierne• At specialerne skulle bevares• Kommunikation på alle niveauer • At styrke Klyngeafdelingens identitet

Der var desuden en dialog om, hvad der skulle til, for at projektet skulle lykkes, og hvilke bekymringer deltagerne havde.

Umiddelbart blev jeg glad, spændt og selvføl-gelig nysgerrig da jeg hørte, at vi skulle i gang med klyngeprojektet. Vi trængte til fornyelse og forandring. Kort derefter meldte der sig mange tanker, så som: Hvad ender det her med? hvad er det pri-mære formål med klyngeprojektet? Var der en skjult dagsorden? Fx en sparerunde.- Sygeplejerske

9

Håb og bekymringer for Klyngeprojektet - Udpluk fra dagen

Håb:

Bekymringer:

”vi-følelse” og ”ejerskab”

At vi kommer til at kende hinandens kom-petencer og dermed kan profitere af denne viden i opgavesammen-hæng

En spareøvelse med skjult dagsorden

At der ikke kommer noget ud af projektet

At vi bliver generalister frem for specialister

At vi skal sprede os for meget

At den gode afleve-ring/overlevering kom-mer i fokus

10

Beskrivelse af modulerneDer blev afviklet fire moduler på Hotel Scandic i Silkeborg for de 24 ambassa-dører. Hensigten var at komme ud af vante rammer og forstyrrelser for at kunne arbejde på nye måder med tiltag, der ville skabe bedre forløb for familierne.

Modulerne blev udviklet af en intern og en ekstern konsulent. Forløbet blev udviklet med inspiration fra andre kompetenceudviklingsforløb, f.eks. Region Midtjyllands ”Kontiki” forløb, og derefter særligt tilpasset Klyngeprojektet.

Ambassadørerne blev fra start fordelt i fire grupper, der var sammensat på tværs af fag, afsnit, køn og anciennitet, for at skabe mest mulig diversitet og flest mu-lige perspektiver på de prøvehandlinger, grupperne valgte at arbejde med.

På hvert modul deltog to eller flere fra afdelingsledelsen til ½ times sparring i hver gruppe for at kvalificere gruppernes ideer og for at understøtte initiativerne med ledelsens opbakning, så grupperne let kunne gå hjem og afprøve deres ideer.

Afdelingsledelsen havde på forhånd lovet, at alle prøvehandlinger ville blive ac-cepteret, så længe det ikke var til fare for patienterne – her mor og barn.

Desuden stod afdelingsledelsen til rådighed for sparring i perioden mellem mo-dulerne, så de ikke skulle blive flaskehals for fremdriften i prøvehandlingerne.

Teoretiske tilgange og temaer på modulerne

Brugerdialoger Observationer Udvikling i grupper (Tuckman) Relationel koordinering (Jody Gittell) Innovations- og forandringsprocesser (Lotte Darsø og Otto Scharmer) Interessentinterviews Kommunikation i en forandringsproces Interessent- og arbejdsgangsanalyse Databaseret arbejde Forandringsledelse Tabuer og varme kartoflerModstand mod forandring – hvordan håndterer vi det? (Blandt andre Maurer) Kulturforandring – de psykodynamiske processer Ledelsesoverblik – at lede op ad Inspirationsbesøg fra andre fødesteder (Viborg og Esbjerg)

11

Mellem hvert modul var der på forhånd afsat én arbejdsdag til hver gruppe, hvor de skulle arbejde videre med deres valgte prøvehandling. Disse dage blev f.eks. brugt til at gennemgå forløb for at indsamle data eller til at lave interes-sentinterviews med faggrupper, der ville blive berørte af en eventuel ny arbejds-gang.

,Prøvehandlinger Kort fortalt går en prøvehandling ud på, at man laver en lille kopi af den virkelighed, man gerne vil ændre, og så prøver man handlin-gen af. På den måde kan man blive klogere på, hvilke konsekvenser, muligheder, dead-ends og nye per-spektiver, der viser sig.

Det syder og bobler med masser af gode ideer og initiativer i hele B og G omkring nyfødte og deres forældre.Der kører hele tiden fire prøve-handlinger, og vi bliver hele tiden klogere på muligheder og forhin-dringer. Masser af erfaringer, som vi kan bygge videre på.- Afdelingsledelsen

Stop op møde I november blev der afholdt et ”stop op møde” med henblik på, at personalet, som ikke var ambassadører, kunne orientere sig om gruppernes arbejde, og hvilke prøvehandlinger der var igangsat.

Her præsenterede de fire arbejdsgrupper deres prøvehandlinger ved ”World Café” metoden. De fremmødte besøgte de fire caféer på skift, hvor en fra ar-bejdsgruppen præsenterede deres prøvehandling, tanker og ideer. Herefter var der åben dialog og yderligere idéudvikling. De fremmødte medarbejdere gav gode indspark og overvejelser, som grupperne

12

kunne anvende i det videre arbejde. Desuden var det med til at øge bevidstheden om projektet i hele personalegruppen.

Afrunding af projektetDen 5. marts 2015, godt ni måneder efter projektets start, blev alle medarbejdere i Klyngeafdelingen indbudt til en eftermiddag, hvor resultater fra de fire grup-pers prøvehandlinger og initiativer blev præsenteret.

Det var en festlig og energifyldt eftermiddag, hvor det blev tydeligt, at der er sket store forandringer i Klyngeafdelingen i projektperioden. Deltagerne fik rig mulighed for at snakke om erfaringerne med prøvehandlingerne. Deltagerne bidrog desuden med at kvalificere og justere prøvehandlingerne, så de fremover i endnu højere grad ville understøtte det gode samarbejde og de gode forløb for forældre og børn.

Der var generel enighed om, at den måske væsentligste forandring er, at perso-nalet nu er langt mere fleksible og flytter sig i forhold til familiernes behov. Der var dog også enighed om, at projektets største udfordring var (og er) hele tiden at få kommunikeret bredt, så alle føler sig involverede.

Arrangementet blev afholdt på Restaurant Skovbakken, og eftermiddagen blev afsluttet med en dejlig middag.

Udfordringer og bump på vejenDer var flere udfordringer i projektperioden. Den største var at få kommunike-ret med alle ansatte i Klyngeafdelingen. Der blev oprettet en Facebook-gruppe, hvor medarbejderne (frivilligt) kunne følge med i de fire gruppers prøvehandlin-ger og selv kommentere og diskutere. Det var ikke alle, der ønskede at have arbejdsrelaterede ting på deres Facebook,

Virkeligheden

Din plan

13

hvilket sammen med tekniske udfordrin-ger betød, at under halvdelen af Klynge-afdelingens medarbejdere fik informa-tion ad denne kanal.

Der blev kommunikeret med opslag i personalestuerne, med mails og der blev afholdt et ”stop op møde” med World Café – et fyraftensmøde, hvor der blev informeret om projektet. Alligevel ople-vede vi langt hen i projektet, at der var en del af personalet,der ikke følte sig involverede og informerede.

En anden stor udfordring var, at nogle medarbejdere var bange for, at projektet var en skjult spareøvelse. Afdelingsle-delsen søgte ad flere omgange at afkræf-te, at det skulle være et formål.

Endelig var der en generel bekymring for, om det var en forventning, at medarbejderne i langt højere grad skulle blive generalister og dermed var i fare for at miste deres specialviden. Ved projektets evalueringsdag 5. marts 2015 var oplevelsen helt modsat. Man havde opnået at blive dygtigere speciali-ster som følge af det øgede samarbejde specialerne imellem.

For at få tydeliggjort nogle af de lidt ømtå-lelige ting, der kan spænde ben for et godt samarbejde, blev ambassadørerne sendt på gåtur med bagte kartofler i hænderne for at tale om tabuer og ”varme kartofler”.

Familien sammen- et klyngeprojekt

14

Konkrete resultater af prøvehandlingerne:• Respirationsstøtte (CPAP) mens barnet er

hos sin mor på fødegangen• Effektivisering af børnelægernes tilsyn af

børn på barselsafsnit• Forenkling af forløbet ved planlagt kejser-

snit• Fælles forståelse af retningslinjer for fore-

byggelse af lavt blodsukker – og forbedret behandling

• Opgør med myter om problemstillinger, som ikke viste sig aktuelle

De værdiskabende resultater for Klyngeaf-delingen:• Styrket relationel koordinering• Større forståelse for hinandens faglighed• Respekt for at forskellige faggrupper har forskelligt udgangspunkt for be-

handlingen af barselsfamilier• Bedre bevidsthed om de spidskompetencer, der findes i begge specialers

afsnit• Kort kommunikationsvej – ”vi ringer da bare…”• Stolthed over at være en klyngeafdeling• Afdelingens sengepladser opfattes nu af personalet som et sammenhængende

hele• Når alle kompetencerne i klyngen bringes i spil, kan vi mere, end afsnittene

kunne hver for sig Processen – særlige opmærksomheder og forbedringsmuligheder:• Nøje overvejelse af, hvem der er interessenter i en prøvehandling• Højt fokus på PRÆCIS kommunikation, så alle interessenter ved, at en prø-

vehandling er under udvikling• Lydhørhed overfor frustration og gode idéer – også uden for projektgrup-

perne• Koordination med andre projekter og prøvehandlinger der er i gang på afde-

lingen Hvordan holdes gryden i kog?• Prioriteres fra ledelsens side og italesættes jævnligt, for at flere får prøve-

handlinger sat i gang• Afsætte tid til at iværksætte prøvehandlinger og løbende evaluere disse• Sikre formidling til relevante fora, f.eks. kongresser, faglige selskaber, etc.

Det var altafgørende og genialt, at projektet hed Familien sammen – et Klyngeprojekt. Det betød, at det var det, vi allesammen brænder for, nemlig gode forløb for famili-erne, der var i fokus. Og ikke mere overordnede begreber som samar-bejde og kommunikation.- Udviklingsjordemoder

15

Resultat af TULE-undersøgelser Klyngeafdelingen B&G gennemførte i 2014 TULE-undersøgelse, som er en trivselsundersøgelse og en ledelsesefTvaluering. Som afdeling er der mulighed for at tilføje ekstra spørgsmål til spørgeskemaet. Vi valgte at stille spørgsmål om vores klyngestruktur, for at se om vi over tid kunne se en bevægelse i persona-lets opfattelse af vores organisation.Vi stillede 3 spørgsmål med 5 svarmuligheder fra ”passer præcist” til ”passer slet ikke”.1. Klyngestrukturen har positiv indflydelse på mit arbejde?2. Det er en fordel for patientforløbene, at vi er en klyngeafdeling?3. Det har personalemæssige fordele, at vi er en klyngeafdeling?Disse 3 spørgsmål ønsker vi at gentage i kommende TULE-undersøgelser.

I forbindelse med projektet ”Familien sammen” har vi sendt de 3 spørgsmål ud til alle medarbejdere i Klyngen i uge 16, hvilket er lige knap et år siden de sidst svarede på spørgsmålene. Svarprocenten er næsten den samme i begge undersø-gelser.

Besvarelserne fra uge 20 i 2014 giver et billede af en stor gruppe medarbejdere som ligger i midten og ganske få som enten synes set passer præcist eller slet ikke passer.

• 29% synes at klyngestrukturen har positiv indflydelse på arbejdet• 44% synes det er en fordel for patientforløbene• 39% synes det har personalemæssige fordele at være i klyngen

Hvad så nu?• Alle ansatte skal have adgang til rapporten fra dette projekt• Studiedage afsnittene imellem, så alle (også de, der ikke deltog som ambas-

sadør) kan få større indblik i dagligdagen på afsnittene• Alle ambassadører i projektet forventes at informere om de prøvehandlinger,

de har iværksat og inspirere andre til nye prøvehandlinger

16

Familien sammen- et klyngeprojekt

Besvarelserne fra uge 16, 2015 giver et billede af, at der er rigtigt mange som har bevæget sig fra skepsis til en mere positiv indstilling. Der er ganske få, som fortsat slet ikke synes, at klyngestrukturen giver mening eller har indflydelse på patientforløbene.

Vi kan nu se at • 32% synes at klyngestrukturen har positiv indflydelse på arbejdet• 75% synes det er en fordel for patientforløbene• 42% synes det har personalemæssige fordele at være i klyngen

Der er ingen tvivl om at projektet ”Familien sammen” har haft stor positiv ind-flydelse på patientforløbende og de personalemæssige relationer mellem fødeaf-snittet, barselsafsnittet og neonatalafsnittet.

17

Grupperne fortæller

Gruppe 1:

Gynækologisk/obstetrisk læge Janne Kainsbak, serviceassistent Dorte von Dippe, afdelingssygeplejerske Hanne Mikkelsen, kvalitets- og udviklingssy-geplejerske Marianne Eberhard samt jordemoder Gitte Uldahl Larsen

Gruppens fokus: Optimal udnyttelser af de fysiske rum i KlyngeafdelingenOptimering af elektive sectioforløb

Vores fokus var, at fædre altid skulle tilbydes at bo med resten af familien, og at familien kun ville opleve et afsnitsskift under indlæggelsen (fra fødegangen til barselsafsnit/neonatalafsnit).

Fokus blev en mere optimal udnyttelse af de fysiske rammer i Klyngeafdelingen, hvorfor der blev afprøvet koordineringsmø-der mellem afsnittenes koordi-natorer hver dag til middag. Det var udfordrende at nytænke. sengepladser og kapacitet, men fokus blev flyttet fra; hvilket afsnit hører familien til? og i stedet til; hvilket afsnit kan tilbyde familien det bedste forløb? På den måde tages der hensyn til kontinuitet, og familierne får ophold der, hvor de får den bedste behandling.Fordelingsmødet er nu implemen-teret, og endvidere udvidet med et ekstra møde om morgenen.

Tværfagligheden var en styrke i grup-pearbejdet. Der arbejdedes blandt andet med at optimere pladsen på neonatalafsnittet, og der blev fundet løsninger, der muliggjorde flere voksensenge på kuvøsestuerne.

Jeg vil gerne dele en rigtig positiv oplevelse på neo i aftes. Nyfødt barn blev indlagt på neo lige efter sectio, og mor kom direkte fra OP ganske kort tid efter sammen med jordemo-der. Det nyfødte barn blev modtaget på stue A, hvor der også er god plads til mor i seng. Mens barnet blev stabiliseret på sechers bord, blev mor af jordemoder "rigget" til overvågning og ilt. Efter kort tid kom barnet over hud mod hud til mor. Både mor og barn havde det godt.- Neonatalsygeplejerske

Vi er blevet bedre til at hjælpe hinanden, vores daglige koordineringsmøder er et godt eksempel herpå. Familien skal være lige netop der, hvor de får den bed-ste behandling og omsorg.

18

Vi arbejdede i gruppen med at optimere forløb med planlagt kejsersnit. Vi så på forløbet fra familien kommer på fødegangen til endt bar-selsophold. Efter en prøveperiode er der lavet en retningslinje for forløbene, som er blevet rettet til og implementeret.

Gruppe 2:

Gynækologisk/obstetrisk Læge Peter Egede, sygeplejerske Jeanette Chri-stensen og Gitte Skov, sekretær Anni S. Rasmussen samt vicejordemoder Mette Kryger

Gruppens fokus:Pædiatrisk tilsyn og stuegang på barselsafsnit-tet

Gruppen havde fokus på de børn, som på barsels-afsnittet udvikler en pædiatrisk problemstilling. Disse børn er tidligere først set af en gynæko-logisk læge og derefter en pædiatrisk læge. Det blev overvejet, om dette gav unødig forstyrrelse og bekymring for familierne.Det konstateredes ved en optælling, at mange af de børn, som havde behov for tilsyn, fik dette af både obstetrisk og pædiatrisk læge. Der blev undervejs i forløbet udviklet en arbejds-opdeling, som forsøger at adskille, hvilke pro-blemstillinger, der kan varetages af en obstetrisk læge og hvilke, der straks kan overgå til pædia-trisk regi.Til implementering af dette blev der udviklet actioncards (billede).En sidegevinst er blevet at man undervejs har opdaget at mange tilsyn ikke blev registreret kor-rekt, hvilket der nu er rettet op på.

På baggrund af dette er pædiatrisk stuegang på barselsafdelingen og tilsyn foretaget af pædiater blevet en permanent ordning, som medfører en del fordele:

19

• Generelt bruges færre lægeressourcer• Antallet af børn og familier som ses

af flere forskellige læger er mere end halveret

• Sygeplejersker på barselsafsnittet op-kvalificeres ved at være med på pædia-trisk stuegang.

• Bedre registrering• Stuegang på barselsafsnit har stort læringspotentiale for yngre læger

Gruppe 3:

Børnelæge Luise Solgaard, ledende sekretær Susanne Lassen, sygeplejer-ske Lotte Frandsen og Camille Ølgod, afdelingssygeplejerske Else Bøgholm samt kvalitets- og udviklingsjordemoder Trine Fritzner

Gruppens fokus: Trivsels- og ammeproblematikker samt CPAP på fødestuen

Først var fokus på nyfødtes ernæring og trivsel, da vi ville udnytte klyngeafdelingens potentiale ved at gøre brug af de rette kompetencer på de rette tidspunkter.

Vi havde et ønske om, at familierne kunne undgå unødvendig indlæggelse ved f.eks. ammevanske-ligheder og vægttab.Vi fandt, at der allerede var et rigtigt flot samar-bejde om familierne – og at vi i høj grad allerede udnyttede klyngeafdelingen, og at forløbene blev håndteret optimalt og med familien i centrum.

Direkte kald til pædiaterVi implementerede efter prøveperioden en ny arbejdsgang, hvor jordemoderen i efterfødsel-sambulatoriet ringer direkte til pædiatrisk frem for obstetrisk vagthavnede, hvis barnet skal ses af læge. Dermed har vi nu færre undersøgelser af barnet. Med den nye arbejdsgang får forældrene hurtigt svar fra en kompetent læge, og kan i de fleste tilfælde tage hjem igen med vished om et

Det føles som om, jeg har fået en hel masse nye kolleger. Vi er flere til at løse opgaven.

Her ser man så en B5 "klynge sygeplejerske", på vej til NEO, for at tilse obstetrisk pt. Kurven inde-holder diverse remedier, incl BT app (citat fra Facebookgruppen)

20

raskt barn.

Neonatal assistance – CPAP på fødestuenFra projektets start har vi haft et ønske om at kunne tilbyde familierne neonatal assistance i form af CPAP-behandling på fødestuen. Dette gælder både gruppen af børn, der har kortvarige respiratoriske problemer, som kan færdigbehandles på fødestuen – men også de børn, der ved at opstarte CPAP-behandling på fødestuen, kan ligge hud mod hud på sin mor, og afvente overflytning til neonatalafsnittet, til hele familien kan flyt-tes samlet. CPAP på fødestuen foregår ved, at en neonatalsygeplejerske behand-ler barnet på fødegangen. Behandlingen er derfor kun mulig, når assistancen kan prioriteres.

På alle måder en succesDet giver god mening at tilbyde behandling af respiratoriske problemer mens barnet ligger hud mod hud med sin mor. Der er evidens for, at hud mod hud kontakt giver barnet roligere og mere regelmæssig vejrtrækning. Det stabiliserer endvidere barnets blodsukker, der dannes mælk (også når barnet ikke sutter) og både mor og barn udskiller langt mindre stres-shormon. CPAP på fødestuen er endvidere gavnligt for det følelsesmæssige bånd, der opstår mellem mor og barn i timerne efter fødslen og opleves af forældrene som et mindre indgreb i og med familien holdes samlet, og forældrene er med i behand-lingen af barnet.I skrivende stund er to børn blevet behandlet med CPAP på fødestuen – to fami-lier har således undgået adskillelse. Både familierne og personalet har udtrykt stor tilfredshed med behandlingen.

Vi får hele tiden nye ideer som skal gribes og afprøves – vi er ikke bange og går bare i gang!

Vi har fået øjnene op for, hvad de andre kan, og hvad vi kan bruge hinanden til.- Læge

21

Hermed en tænkt fortælling, inspireret af flere patientforløb som skitserer det vi ser som vigtige resultater af vores arbejde med at styrke fleksibilitet og fokusere på optimale patient-forløb.

Et barn som fødes let præmaturt, med let respiratorisk påvirkning og med moderat risiko for hypoglykæmi:

Klassisk forløb Klyngeafdeling B og G’s nye forløb

• Pædiatrisk forvagt tilkaldes efter fødslen pga. den respiratoriske påvirkning.

• CPAP iværksættes med maske – væk fra moderen, dette foretages ved pædiatrisk forvagt som kun kan varetage dette kort-varigt typisk max 20 – 30 minutter grun-det andre opgaver.

• Hvis længere CPAP behov overflyttes barnet på dette tidspunkt til Neo, hvor moderen typisk ikke er klar til at følge med.

• Et barn i risiko for hypoglykæmi skal have mad indenfor den første halve time, dette gøres oftest af jordemoderen på fø-destuen, men ikke liggende hos moderen. Dette kan være svært da barnet kan være udmattet af fødslen og den respiratoriske påvirkning.

• Efter 2 timer skal blodsukkeret måles, hvis dette er under et vist niveau bliver barnet overflyttet til neonatalafdelingen til videre behandling. I mange tilfælde vil dette også blive uden moderen.

• Pædiatrisk forvagt tilkaldes pga. den re-spiratoriske påvirkning.

• Neonatal sygeplejerske kaldes enten samtidig med den pædiatrisk forvagt, eller når denne vurderer at assistancen er aktuel i dette tilfælde.

• CPAP monteres via nasalsystem, hvor-for behandlingen kan gives liggende hos moderen.

• Hvis barnet er for udmattet til selv at indtage maden kan neonatal sygeplejer-sken assistere med forskellige tilgange, så barnet kan blive hos moderen, mens det får sin mad.

• Hvis barnets neonatale problemer er af en sådan grad at en fysisk flytning kan vente, kan denne behandlingen fortsætte hos moderen til hele familien kan flyttes samlet.

Desværre er det for nuværende pga. bemandingen kun muligt i dagvagter og delvist i aften-vagter at tilbyde denne fleksibilitet til familierne.

22

Gruppe 4

Børne Læge Morten Søndergaard, sekretær Birgitte Brandstrup, service-assistent Jeanette Y. Andersen, jordemoder Tea Gindesgaard, afdelingssy-geplejerske Anne Dorthe Birch samt kvalitets- og udviklingssygeplejerske Helle Gøtzsche

Gruppens fokus:At undgå adskillelse af familien i tilfælde, hvor et barn får lavt blodsukker.At færre børn får et meget lavt blodsukker, der kan være skadeligt.

Nyfødte kan af flere årsager være i risiko for at få lavt blodsukker umiddelbart efter fødslen. Disse patientforløb strækker sig fra forebyggelse umiddelbart efter fødslen på fødeafsnit, opfølgning på barselsafsnit og eventuelt indlæggelse på neonatalafsnit i alvorligere tilfælde.Den forebyggende behandling hos disse børn er tidlig ernæring, så blodsukkeret ikke falder. Dette kan være en svær opgave da vurderingen af det enkelte barn er subjektiv, den praktiske hjælp til at give maden er tidskrævende og overgangen til amning er svær. Desuden er det en organisatorisk udfordring at denne behand-ling og pleje kan strække sig over 3 forskellige afdelinger indenfor få timer.

Målet med indsatsen i vores gruppe blev:• Undgå adskillelsen af barn og forældre i forbindelse med indlæggelse på neo-

natalafdelingen.• Færre børn med meget lavt blodsukker, som kan være skadeligt.

I gruppen blev behandlingen af disse børn diskuteret tilbundsgående ud fra de forskellige personalegruppers fokus, og det blev klart, at man trods samme retningslinje, havde forskellige tolkninger af delelementerne. Samtidigt blev interne fordomme sat i spil, hvorved der opstod større forståelse for hinandens faglige tilgang og tolkning af den aktuelle retningslinje.For nogle af de tolkninger, der kunne laves over retningslinjen, blev der taget en ledelsesbeslutning omkring, hvordan der skulle tolkes, for andre måtte det stadig være op til en faglig vurdering.Gruppens største indsats blev ud fra ovenstående en ny indsats for implemente-ring af retningslinjen. Dette blev gjort via information og faglig diskussion i de enkelte afsnit af det faglige skøn hos denne patientgruppe. Fokus er at lade behandling følge patienten frem for omvendt, forstået sådan at en neonatal sygeplejerske ved behov kan hjælpe familien på fødeafsnittet, hvis en indsats der kan forebygge en indlæggelse på neonatalafdelingen. På den måde har den øgede forståelse for hinandens kompetencer, arbejde og udfordringer givet et større fokus på patientforløbet frem for organisatoriske hindringer for god kvalitet.

23

Man valgte at lave en opfølgning på gennemførelsen af behandlingen i indsats-perioden og samme periode et år tidligere. Her blev udtrukket de vigtige punkter i patientforløbet, med henblik på at sammenligne om den faglige indsats var blevet forbedret. Resultatet se herunder:

I tolkningen af denne graf er det vigtigt at bemærke at antallet af børn med lave blodsukre er højere i indsatsperioden (n= 20) end året tidligere (n=10). Når dette sammenholdes med at der procentvis er flere blodsukre under 2,0 i gruppen fra året tidligere, kan man få den mistanke at indsatsen har gjort at flere børn med et moderat lavt blodsukker diagnosticeres, med deraf følgende potentiale for at forebygge komplikationer. Datamaterialet er dog for småt til at drage denne kon-klusion med statistisk sikkerhed. Det skal bemærkes at der blev født lige mange børn i de sammenlignede perioder (349 v. 350)Man hæfter sig endvidere ved, at indsatsen er blevet markant bedre i forhold til at opfylde, at barnet får den ernæring som forbygger blodsukkerfald. Det er desuden iøjnefaldende, at der procentvis er færre indlæggelser på neonatalaf-delingen. Dog skal det også her bemærkes, at det, grundet forskellen i laveste blodsukker i de to grupper, gør sammenligningen svær. Det kan se ud til, at der er en forbedring i forhold til udskrivelse med fuld amning.

I det hele taget oplever man at have afklaret barrierer og fordomme om hinan-dens faggrupper, og dermed kunnet koncentrere os om kerneopgaven med det gode patientforløb for hele familien.

24

Klyngeprojekt eksterne samarbejdsparter - SundhedsplejerskerneI forbindelse med klyngeprojektet var det intentionen at sikre hele patientforlø-bet, indtil familien er tilbage i eget hjem. Der findes en regional aftale om, hvordan der ved udskrivelsen skal gå informa-tion til sundhedsplejersken om et barn, som har været indlagt på neonatalafsnit-tet. For at evaluere hvordan dette samarbejde fungerede, blev der sendt spørgeskema til de ledende sundhedsplejersker i de kommuner, Klyngeafdelingen samarbejder med. Her blev der spurgt ind til de delelementer, som det er aftalt, at sundheds-plejerskerne kan forvente at være informeret om ved udskrivelsen.

Besvarelserne pegede alle i samme retning, nemlig at der var bred enighed om følgende:

1. Man modtager det aftalte brev ved udskrivelsen. 2. Der kunne forbedres i forhold til en mere detaljeret beskrivelse af opfølg-

ningsplaner for barnet. Der efterspørges beskrivelse af nøjagtigt tidspunkt for opfølgning og ved hvilke instanser/fagpersoner. Dette vil vi arbejde på at forbedre. Vores indsats vil blive evalueret under den planlagte forløbsgen-nemgang for genindlagte børn i april.

3. At det er ønskeligt at modtage flere informationer om hele familiens situa-tion.

Det sidste ønske fra sundhedsplejerskerne er svært at arbejde med. De juridiske krav giver ikke umiddelbart mulighed for at beskrive barnet og dets pårørendes (forældrene) totale situation, da vi som udgangspunkt kun må udtale os om pa-tienten (barnet). Ved fremtidige samarbejdsmøder vil det blive diskuteret, hvor-dan vi indenfor juraens rammer kan tilgodese sundhedsplejerskernes ønsker. Vi er glade for at have konstateret, at der i det store hele er stor tilfredshed med vores kommunikation med eksterne samarbejdspartnere, og at vi har en god plan for forbedringer.

Det har været spændende, udfordrende og også hårdt arbejde at have været med i forandringsprocessen.Jeg synes det er rart, at jeg har haft mulighed for at give min mening til kende på modulerne og har haft indflydelse på det endelige resultat. Jeg har følt, at jeg er blevet hørt og lyttet til, så jeg blev også meget enga-geret i klyngeprojektet og ville selvfølgelig også gerne have projektet til at lykkes, da jeg følte, at det også var mit projekt og derfor også tog et vist medejerskab over det. Hvis jeg bare havde fået trukket noget ned over hovedet, tror jeg ikke, at jeg have haft den samme motivation for at få det til at lykkes.- Lægesekretær

25

Kontakt

Bent Windelborg NielsenLedende overlægeBørneafdelingenbenwinni@rm.dkTlf: 78 42 08 01 Nina SøndergaardOversygeplejerskeGynækologisk Obstetrisk Afdeling og Børneafdelingenninasoen@rm.dkTlf: 78 42 08 03 Lone NeumannChefjordemoderGynækologisk Obstetrisk Afdelingloneneum@rm.dkTlf: 78 42 11 03 Eva Kleberg AndersenLedende overlægeGynækologisk Obstetrisk Afdelingevaane@rm.dkTlf: 78 42 11 01 Trine Lise Berg ØstergaardOrganisationskonsulent - ErhvervspsykologKoncern HR, Udviklingwww.udvikling.rm.dktrine.oestergaard@stab.rm.dkTlf: 24 98 46 41

Mette Stadager JakobsenRådgiver – ForløbsspecialistSundhedssektorenwww.msjakobsen.dkmette@msjakobsen.dkTlf: 23 42 59 79

26

Formålet med denne rapport er at gøre status på en intens projektperiode i Klyngeafdelingen B/G, hvor formålet var, at skabe bedre patientforløb for de indlagte familier.

Vi ønsker at fastholde, det vi lærte om at skabe forandringer og om sammen at skabe endnu bedre patientforløb. Og vi vil gerne dele vores erfaringer med andre tilsvarende afdelinger for at skabe lyst og motivation til selv at gå i gang.

Vi vil gerne fortælle meget mere end der kan rummes i denne rapport.

Så er du blevet nysgerrig på mere, er du velkommen til at kontakte en af os eller læse mere på: www.regionshospitalet-randers.dk. Se kontakt oplysninger på side 25.

Der er nu meget mere fokus på, at vi i fællesskab holder familien sammen, da det er et fælles mål. - Sygeplejerske

Familien sammen- et klyngeprojekt

Klyngeafdeling B/GRegionshospitalet Randers

www.regionshospitalet-randers.dk