familier og børn i fremtiden ellekærskolen
DESCRIPTION
Familier og børn i fremtiden Ellekærskolen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker. Befolkningsudviklingen Århus kommune 2009-2019. Kilde: Danmarks Statistik, 2005. Demografi Århus Absolutte tal 2009-2019. Kilde: Danmarks Statistik, 2009. Befolkningen af børn og unge i Århus 2009. - PowerPoint PPT PresentationTRANSCRIPT
Familier og børn i fremtidenEllekærskolen
Jesper Bo Jensen, ph.d.Fremtidsforsker
Kilde: Danmarks Statistik, 2005
Befolkningsudviklinge
nÅrhus kommune 2009-2019
-40% -20% 0% 20% 40% 60% 80% 100%
0-4
5-9
10-14
15-19
20-24
25-29
30-34
35-39
40-44
45-49
50-54
55-59
60-64
65-69
70-74
75-79
80-84
85-89
90-94
95-99
DemografiÅrhus
Absolutte tal 2009-2019
Kilde: Danmarks Statistik, 2009
2009, pers 2019, pers. Ændring
0-9 34030 33026 -1004
10-19 34532 32446 -2086
20-29 61812 76719 14907
30-39 41254 36042 -5212
40-49 39111 35027 -4084
50-59 35288 36755 1467
60-69 28213 30801 2588
70-79 15578 22828 7250
80-89 8534 9455 921
90 + 1724 2488 764
I alt 300076 315587 15511
Befolkningen af børn og unge
i Århus 2009
0%
10%
20%
30%
40%
50%
60%
70%
80%
90%
100%
Efterkommere
Indvandrere
Danskere
Arbejdsmarkedet i fremtiden
Der bliver mangel på arbejdskraft – sådan da
Der er mangel på kvalificeret arbejdskraft
Viden og kreativitet er de afgørende evner i fremtiden
Flid
Klogskab
Vindere
Nye vindere
Nye tabere
Gamle tabere
Fremtidens samfund:Informationssamfundet på vej mod innovationssamfundetInformationsbearbejdelse – fremtidens vigtigste kvalifikation:
Finde, sorterer, behandle, omforme, videre-sende, smide væk, destillere, lave en syntese
Arbejdet med information bliver meget mere omfattende
Det bliver også et krav for at klare sig som borger og mennesker
Vi har ikke længere de samme jobs gennem hele livetDer er brug for at lære hele livet Samarbejde med mange mennesker, hele tiden
Livets nye faser
0 20 40 60 80
0 20 40 60
2000
1960
2030
Barndom
Teenager
Forældre Alderdom
UngeDe frie 1
SeniorerDe frie 2
Fakta om familien
Ikke færre familier - singlerne er overvurderet Danske familier er mere sammen med deres
børn end for 15-25 år siden 75% af danske børn vokser op med begge
deres biologiske forældre 13% af børnene har en enlig forsørger Familien er blevet et valg - ikke en forventning
eller en nødvendighed Antallet af vielser og skilsmisser stiger - men
over halvdelen bliver borgerligt viet
Familierne hverdag
Det kan være hårdt at få en familie til at fungere Men de store grupper med almindeligt arbejde
klarer hverdagen godt Forhandlingsfamilien stiller store krav til
forældrene Indvandrefamilier er mere forskellige end
almindelige danske familier Men en del har det svært – drengene på en måde,
pigerne på en anden Danske socialt udsatte familier er ikke så meget i
fokus som tidligere Krisen diffentierer – det er de dårligste danskere,
der ryger ud først
Social udsatte familier
Dydens sti er blevet meget smal – normaliteten har i dag meget snævre grænser
Det bliver derfor hurtigt tydeligt, hvis man som forældre falder igennem
Der er mange familier, der ikke fungere specielt godt Og der en nogle, der er mislykkede
Børn af social udsatte forældre har mange udfordringer i hverdagen
Vi skal give dem de bedste muligheder for at klare sig Gør skoletiden lang og fuld af støtte
Forældrenes krav til skolen
Moderne forældre er drøn irriterende: Tænker ikke i systemer – men i individer Børn er blevet til et projekt Vi tror ikke på autoriteter
De forlanger følgende: At vores barn lærer noget Social velfungerende for vores barn At børnene kan komme videre i livet
Der er også dem, der falder igennem som forældre
Bogstav-børnene
Der er en tendens til, at al afvigelse fra det normale skal diagnostigseres
ADHD og asbergers er et vidt begreb Der er mange gradueringer
De værst ramte kræver egne klasser og særlige rammer Det kunne vi godt skabe i en normal skole
Der er ikke plads til alle i folkeskolen Vi skal ikke holde alle børn sammen for
enhver pris
De kloge børn
Mange børn keder sig i dagens folkeskole Vi har en pligt til at give dem udfordringer Niveaudeling i den enkelte klasse er ikke
nødvendigvis svaret Særlige udfordringer er langt bedre – vi må
skaffe særlige undervisningsmaterialer til dem E-læring er rigtigt godt til dette formål
Lad dem deltage i læringen i klasserne over dem Kræver et fleksibelt skoleskema – kunne være en del af
elevens læreplan
Den sociale arv
Inddragelsen af forældrene i skolen læring betyder, at det ikke kun er eleven, der går i skole
Bogligt dårligt fundere forældre giver dårligere læring for eleven – p.gr.a. forældre inddragelsen
Vi skal lade børnene gå i skole, og forældrene blive derhjemme Lektiefri skole eller lektielæsning på skolen
Er særligt vigtigt i integrations-øjemed
Indvandrerbørn(2. generations
danskere) Der er sandsynligvis en god ide i
spredningen af børnene Læringsmiljøerne var alt for svage på
eksempelvis Nordgårdskolen i Århus Vi må tilpasse læringsformerne til deres
hverdag – pigerne skal kunne tage hjem uden at have lektier for
Kulturel respekt vil styrke læringen – men ikke accept af alt
Hvornår får vi en Obama i Danmark?
Selvstændighed!
Man skal være selvgående i fremtiden Dem, der ikke får det lært i skolen, får det
aldrig lært Fremtidens tabere skabes i skolen – på
nøjagtig samme måde som i gamle dage Et stempel på den sociale arv
Det vigtigste er, at de svage får det sværeste her i livet lært: At tage hånd om eget liv – at kunne selv, at forstå eget ansvar
Vi skylder også omsorg om de højtbegavede De skal betale for de andre senere i livet
De unge samplede og den virtuelle
selvfølgelighed Kommunikationstek
-nologien er en selvfølge
Samplet livstil Forstå teknologien –
forbyd den ikke Konsekvenser:
Udvidelse af læringsrummet
Artiklen i kognition og pædagogik, nr 54.
Unges sociale netværk
Den nære vennekreds:
Gruppen
Den bredevennekredsAnden
gruppe
Anden gruppe
Fjerneregrupper
Generation Z
Mobilbrug
Jesper Bo Jensen
FremforskMontanagade 29E8000 Århus C
E [email protected] 86 11 47 44M 20 67 45 00
www.fremforsk.dk