fig. 1.15

17
Danmark - Årligt alkoholforbrug (personer o. 15) Kilde: OECD Health Data 2002, 4.ed. år liter alkohol pr. person 2000 11,5 1999 11,6 1998 11,6 1997 12,2 1996 12,2 1995 12,1 1994 12 1993 11,7 1992 11,9 1991 11,6 1990 11,7 1985 12,3 1980 11,7 1970 8,6 1960 5,5 Fig. 1.15. Det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år målt i liter 100 % ren alkohol. I 1916 blev alkohol beskattet med 1300 %.

Upload: cooper-irwin

Post on 03-Jan-2016

48 views

Category:

Documents


1 download

DESCRIPTION

Fig. 1.15. Det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år målt i liter 100 % ren alkohol. I 1916 blev alkohol beskattet med 1300 %. http://www.sst.dk/publ/publ2003/muldrapport.pdf. • 78% af drengene og 71% af pigerne har drukket alkohol i løbet af den seneste uge. - PowerPoint PPT Presentation

TRANSCRIPT

Page 1: Fig. 1.15

 

Danmark - Årligt alkoholforbrug (personer o. 15)

       

 

 

     

       

    Kilde: OECD Health Data 2002, 4.ed.

  år liter alkohol pr. person  

  2000 11,5

  1999 11,6

  1998 11,6

  1997 12,2

  1996 12,2

  1995 12,1

  1994 12

  1993 11,7

  1992 11,9

  1991 11,6

  1990 11,7

  1985 12,3

  1980 11,7

  1970 8,6

  1960 5,5

Fig. 1.15.Det gennemsnitlige årlige alkoholforbrug pr. indbygger over 14 år målt i liter 100 % ren alkohol. I 1916 blev alkohol beskattet med 1300 %.

Page 2: Fig. 1.15

http://www.sst.dk/publ/publ2003/muldrapport.pdf

Page 3: Fig. 1.15

• 78% af drengene og 71% af pigerne har drukket alkohol i løbet af den seneste uge.Andelen er højst i Ribe Amt og for drengene mindst i København• 21% af drengene og 13% af pigerne har drukket mere end genstandsgrænserne for voksne.For drengene er der en tendens til højst andel i Ribe Amt• 13% af drengene og 6% af pigerne har været fulde mindst 6 gange inden for den seneste måned. Ingenforskelle mellem amterne• 17% af drengene og 10% af pigerne har haft problemer som følge af alkohol i form af ulykker elleruheld. Ingen forskelle mellem amterne• 51% af drengene og 54% af pigerne går ind for en alkoholpolitik på deres skole eller arbejdsplads. Forpigerne er tilslutningen mindst i København• Andelen, der har overskredet genstandsgrænserne, stiger især mellem 16 og 17 år

Page 4: Fig. 1.15

På etiketten af en almindelig øl står: »Alkohol ca. 4,6% vol. Netto 33 cl.«

Mængden af 100% alkohol i en øl er således:4,6% af 33 cl = 1,518 cl = 15,18 cm3 alkohol

Da vægtfylden af alkohol er 0,7873 g/cm3 ved 20ºC, bliver alkoholmængden målt i gram:

15,18 cm3 alkohol x 0,7873 g/cm3 = 11,95 g hvilket svarer til ca. 12 g

Rødvin 75 cl, 12% vol, indeholder ca. 71 g alkohol ~ 6 genstande.

Vodka 75 cl, 40% vol, indeholder 236 g alkohol ~ 20 genstande

Page 5: Fig. 1.15
Page 6: Fig. 1.15
Page 7: Fig. 1.15
Page 8: Fig. 1.15

Fig. 3.1.Metabolisering og udskillelse af 100 g alkohol fra den menneskelige organisme.

Page 9: Fig. 1.15

Alkohols virkning på hjernen • Hjernens GABAA-receptorer påvirkes af alkohol

Page 10: Fig. 1.15

Lavere hvilemembranpotentiale

Page 11: Fig. 1.15

Resultatet: alkohol får en inhibitorisk effekt på de områder af CNS, der indeholder mange GABAA-receptorer.

Hippocampus:der har betydning for hukommelsen

Hjernestammen:respirationen, blodtryk og vågenhed reguleres

Lillehjernen – Cerebellum: koordinerer balance og kropsstilling.

Specielt i lillehjernen findes der mange GABAA-receptorer. Dette er forklaringen på, at éns koordinationsevne bliver dårligere ved indtagelse af alkohol.

Page 12: Fig. 1.15

Hvordan sker påvirkning af GABAA receptor ?

Alkohol påvirker lipidkæder til at blive mere flydende =>

NMDA og GABA receptorer bliver utætte

Page 13: Fig. 1.15

Pyramidalbaner•2 neuronercorticospinal-baner• Direkte kontrol• små, præcise bevægelsersom kræver opmærksomhed.• Eks: håndarbeide• skad => kan ikke samleting op med fingrene, menkan stadig gå, holde sigfast osv.

Page 14: Fig. 1.15

• Ekstrapyramidale• Synapser ihjernestammen =>mulighed for påvirkning(fra f.eks cerebellum).• Koordinering ved størreog vedvarendebevægelser.• Eks: gang

Page 15: Fig. 1.15

Alkohols skadelige virkninger

Ved alkohols primære skadelige virkninger forstås de ulykker og utilsigtede hændelser, der optræder som direkte konsekvens af alkoholrusen.

De sekundære skader omfatter de organforandringer, som langvarigt overdrevent alkoholforbrug giver.

Page 16: Fig. 1.15

Medicinske skader ved alkoholisme

Nervesystemet

Abstinenssyndrom, hallucinationer, kramper, dilirium tremensVitaminmangel syndrom (Wernick-Korsakoff)Degeneration af lillehjernenForgiftning af hjernen, betinget af leversvigtPsykiske lidelserSøvnbesværØdelæggelse af nerverne, i specielt benene

Mave/tarm

Halsbrand, infektion af mavesækkens slimhindeØget cancer-risiko i mundhule, strubehoved og spiserørÅreknuder i spiserøret og endetarmDiarréBetændelse i bugspytkirtlenFedtlever, der fører til bindevævsforandringer (levercirrhose)Leversvigt

Hjerte

Øget hjertefrekvens, forstyrret hjerterytmeØdelæggelse af hjertemusklenSmerter fra hjertetForhøjet blodtryk

Page 17: Fig. 1.15

Metabolisk effekt

Nedsat blodsukkerNedsat dannelse af proteinerOphobning af fedt i leverenNedsat magnesium og fosfat i blodetØget dannelse af ketonsyrer

Hormoner Nedsat testosteron (impotens)

Muskler/knoglerMuskeldegenerationAfkalkning af knogler

BlodNedsat antal blodpladerForandringer i de røde blodlegemer

FosterHæmmet vækstMental retarderingMisdannelser