fil iong gong 12

FiliongGONG

Organ for GONG - Foreningen for Overtonesang og Lydhealing -

nr. 12, marts 2006

Indhold:

Nyt fra bestyrelsen Nyt fra Sverige Formandens Beretning og regnskab for 2005 /Susanne Eskildsen Stemmens Dag Grodornas parningsmusik / Håkan Wallander Stemmens Udviklingshistorie / Dr. Ali Quot Åh hør lille mor..! Monochord mini-manual /Skye Løfvander … samt kort nyt, faste rubrikker, Fugl-i-onggong, anmeldelser, anekdoter, begivenhedskalender og meget andet!

FiliongGONG er organ for GONG Foreningen for Overtonesang og Lydhealing

www.gong.dk

Vi er uafhængige af økonomiske, politiske og religiøse interesser. Bladet, som udkommer fire GONG årligt, sendes til medlemmer af foreningen og til særligt interesserede, som måtte ønske det. Pris i løssalg: 30,- kr. + porto. Abonnement uden medlemskab: 100,- kr. Indmeldelse i GONG sker ved indbetaling af kr. 225,- på foreningens girokonto: 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Eventuelle spørgsmål vedrørende indmeldelse og betaling kan ske til formanden: Susanne Eskildsen, 30 24 40 32, [email protected]

GONG er en ung forening, som forsøger at favne musikalske udtryk som overtonesang, intuitiv sang, akustiske improvisationer og performance. Foreningens formål er at skabe muligheder for træning, leg, forskning og fordybelse i sammenhængen mellem stemme, klang, krop og psyke. Vægten lægges på overtonesang og helhedsskabende lydudfoldelse med henblik på både kunstneriske, terapeutiske og meditative aspekter. Dette søges realiseret gennem sangaftener, koncerter, undervisning og netværksdannelse samt oprettelse af vidensbank og kontakt med andre foreninger, grupper og individer med beslægtede interesser. Bladets indhold skal så vidt muligt relatere til foreningens formålsparagraf. Alle er velkomne til at bidrage med indlæg, helst pr. e-mail eller diskette. Redaktionen kan dog ikke garantere, at alle indlæg trykkes. Med tiden opstår formentligt en redaktionsgruppe, men indtil videre sker redaktionelle henvendelser til: Skye Løfvander, Fredskovhellet 2 G, 21, 3400 Hillerød Tlf. 44 64 07 37/ 20 97 07 01, [email protected]

Tilmeld dig også GONG-mail på denne adresse og bliv månedligt opdateret om nye begivenheder pr. mail!

Oplag, nr. 12: 160 eks. Deadline, nr. 13: 1. juni

Bestyrelsen i GONG, valgt på generalforsamlingen 26. februar ’05:

Formand, regnskabsfører: Susanne Eskildsen 30 24 40 32 [email protected]

Næstformand, kasserer: Grethe Kure 35 55 18 24 [email protected]

Vibeke Veddinge 39 90 24 25 [email protected]

Tove Majbritt Thomsen 39 20 02 26 [email protected] (Udtrådt pr. 11/3, ’06)

Skye Løfvander 44 64 07 37 [email protected]

Den ny bestyrelse, valgt på generalforsamlingen 11. marts 2006, konstituerer sig ved førstkommende bestyrelsesmøde, 24. marts. … du er altid velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlemmerne!

Se vores nye smukke hjemmeside, designet af Shintai! www.gong.dk

Generalforsamlingen i GONG, Foreningen for Overtonesang og Lydhealing, 11. marts ’06

1. Grethe Kure blev valgt til dirigent, Skye Løfvander blev referent. Dirigenten tog ordet, konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt, og at der var to fejl i dagsordenen: 1) Pkt. 5 eksisterer ikke i dagsordnen. 2) Pkt. 7 der skal ikke vælges 2-4, men 2-3 bestyrelsesmedlemmer, i henhold til vedtægterne ”skal halvdelen af bestyrelsen vælges hvert år”.

2. Formanden Susanne Eskildsen aflagde beretning for året 2005. Susanne fremhævede de mange aktiviteter, som vi kun har haft gang i et års tid. Vi har gjort os mange gode erfaringer, og lige klaret os igennem. Specielt henledte Susanne opmærksomheden på vigtigheden af den økonomiske støtte vi har fået fra forskellige organisationer til vores koncertaktivitet. Beretningen blev godkendt. Formandens beretning fremgår i sin helhed efter dette referat.

3. Susanne fremlagde, som regnskabsfører, årsregnskab for 2005. Foreningen har igen i år haft overskud, meget beskedent på 1824 kr., men det er acceptabelt, når man tager i betragtning, hvor mange nye arrangementer vi har gennemført. Regnskabet fremgår i sin helhed efter dette referat. Regnskabet blev godkendt med 11 stemmer for, 2 var fraværende under afstemning.

4. Fastsættelse af kontingent. Bestyrelsen havde stillet følgende forslag:

a) Uændret årskontingentet på 225 kr. b) At personer der ikke tidligere har været medlem af GONG og som ønsker at melde sig ind efter 30.6. i et år kan betale halvt kontingent (oprundet til nærmeste tal delelig med 25) c) Personer bosiddende i Sverige, der er fuldgyldige medlemmer af SONG (der er vores søsterforening i Sverige), kan få et SONG-GONG medlemskab. Dette indebærer: Medlemskontingent 50% af GONGs medlemskontingent (nedrundet til nærmeste tal delelig med 25, dvs. 100 kr. for 2006) Modtager FiliongGONG som andre GONG-medlemmer. Kan deltage for ½ pris i: sangaftner, Spirekor, Træningsgruppen og andre aktiviteter, hvor der ikke er honorarlønnet leder. Kan deltage i workshops og koncerter til almindelige medlemspriser. Har ikke stemmeret på GONGs generalforsamling og kan ikke opstille til GONGs bestyrelse.

Punktet c) gav anledning til debat, der var flere synspunkter på bordet, inden vi skred til afstemning. Både a), b) og c) blev vedtaget med 11 stemmer for, mens 2 var fraværende under afstemningen.

5. Bortfalder som nævnt i indledningen.

6. Der var ingen indkomne forslag

7. Valg af 2-3 personer til bestyrelsen Grethe Kure og Skye Løfvander blev genvalgt, ingen andre ønskede at opstille. Bestyrelsen består herefter af: Grethe Kure, Skye Løfvander, Susanne Eskildsen og Vibeke Veddinge. Som første suppleant blev Andreas Wulff valgt, anden suppleant blev Inge Marie Baiocchi. Derudover nedsættes en støttegruppe for bestyrelsen bestående af Linda Jørgensen, Hanne Carlsbæk og Jimmi Andersen. Støttegruppens medlemmer er velkomne til bestyrelsesmøderne, men har ikke stemmeret.

8. Janne Hansen blev genvalgt som revisor.

9. Der var ingen punkter under eventuelt.

Herefter sluttede Grethe den officielle del af mødet. Den uofficielle del fortsatte med god mad, som Vibeke Veddinge og Skye Løfvander stod for, og til sidst en herlig koncert med Dansk Overtone Ensemble som lød helt fantastisk i Kapellet, Assistens Kirkegård. Koncerten var åben for alle og mange benyttede sig af dette.

Årsmötet i SONG i Torna Hällestad på Tolvan kändes givande och trevligt. Vi avslutade med gemensam sång inne i kyrkan. Här lite inför kommande året: * Medlemsavgiften i SONG för år 2006 är 200 kr. Betalas in på Postgiro 41 16 16-6 (Skriv namn på inbetalningen!) * Vi har sångkvällar för föreningens medlemmar i Klosterkyrkan följande söndagar kl 20 19/3, 2/4, 23/4 & 7/5 * En dokumentations-CD från sångkvällar i Klosterkyrkan 2005 finns att köpa till självkostnadspris, 30 kr.

Hälsningar/ Gösta

Formandens beretning 11. marts 2006 v/ Susanne Eskildsen

Det forgangne år har været fuld af mangeartede oplevelser.

Den nyvalgte bestyrelse konstituerede sig efter sidste

generalforsamling således: Grethe blev valgt til næstformand og

samtidig påtog hun sig den praktiske del af kassererjobbet. Skye

fortsatte som FiliongGONG ansvarlig med alt hvad det indebærer

samt ansvar for mail-nyt. Nyvalgte Vibeke sagde ja til at være

kassemester på sangaftenerne. Og undertegnede tog et år mere som

formand samt opgaven som regnskabsfører. Derudover var vi alle

inklusiv Tove Majbritt, der også var nyvalgt, aktive i Foreningens

mange arrangementer.

I første omgang var vores mål at styrke de aktiviteter, vi startede på

året før, nemlig koncerter, Spirekor og træningsgruppe. Derudover

har vi gennemført sangaftener og workshop som tidligere.

Det nye i året der er gået, har været et enkelt foredrag og Stilhedens

sang i Hellig Kors Kirke.

Hvad fremtiden byder vil naturligvis vise sig, men vi har allerede

nu to nye projekter i 2006: Lydhealingsaften, som vi begyndte på i

januar. Vi forventer at dette skal være et tilbagevendende projekt

som stadig er under udvikling. Samt det meget store projekt

Stemmens Dag der afholdes 1. april i Rundetårn i samarbejde med:

Dansk Sel-skab for Logopædi og Foniatri, Dansk Laryngologisk

Selskab, Dansk Vokal Forening, Audiologopædisk Forening,

Foreningen Global Copenhagen og Netværk af retorikere uddannet

på Kbh.s Universitet.

De fleste af vores arrangementer afholdes i Tårnstudiet på

Vesterbrogade. Vi skylder en meget stor tak til Kurt Ravig for hans

velvilje og de helt fantastiske rammer han skaber for os.

To lukkede grupper for medlemmer: Spirekoret Erfaringerne fra foråret 2005 var at en gang om måneden var for

lidt. Fra september startede vi med at synge både 1. og 3. tirsdag i

måneden i Tårnstudiet.

Målet er jo på et tidspunkt at komme ud og synge og det lykkes nok

også en dag, indtil da er det så bare os i koret der kan glæde os over

de mange gode sjove og mindre heldige oplevelser vi har sammen.

Træningsgruppen

Er også blevet et fast programpunkt. Fem fredag formiddage i

foråret og fem i efteråret i Huset Innanna, hvor vi leger med lyd og

krop og alt muligt andet. Jeg vil også gerne takke Inga for husly,

Innanna er et fantastisk godt sted at synge.

Arrangementer åbne for alle: Sangaftener. Ligger fast 2. tirsdag i måneden (- juli) i Tårnstudiet. Sangaftenerne

har været velbesøgt både af medlemmer og gæster.

Foredrag: I januar 2005 blev det til et enkelt meget interessant foredrag med

Jack Donen. Vi håber på større foredragsaktivitet i 2006.

Stilhedens sang i Hellig Kors kirke, som startede sidste sommer, er et projekt vi har i samarbejde med

sognepræst Erik Bock. Skye er ankermanden og kæmper fortsat

bravt.

Workshops GONG har siden sidst planlagt seks workshops, men kun

gennemført fire. Vi har desværre haft mange aflysninger af

forskellige grunde.

Første gennemførte workshop var en todages med David Hykes, en

meget fin oplevelse for os der også kan lide det meget indadvendte

arbejde. Anden gennemførte workshop var Birgit Lynge, der til

gengæld gav os en meget udadvendt og aktiv workshop. Lisbeth

Hultmann skulle have afholdt workshop i februar men måtte aflyse.

Til gengæld kom hun så i maj. Jane Winthers workshop måtte

aflyses pga. manglende tilmeldinger, Bolette Schiøtz var nødt til at

aflyse i september, og det samme gjaldt Helle Thun i november.

Helle har til gengæld her i februar 2006 afholdt en særdeles

vellykket workshop for os.

Og det var godt for vi følte næsten at vi helt havde mistet grebet om

det at arrangere workshops.

Koncerter Præcis for et år siden den 11. marts 2005 afholdt vi koncert med

David Hykes m.fl. i Cisternerne. Koncerten var meget vel besøgt og

økonomisk en succes, men for pokker hvor var det koldt! Der var

enkelte kritiske røster, men langt de fleste var tilfredse med en

musikalsk smuk aften.

I august afholdt vi igen koncert med Trio Vogel, Siboni og

Løfvander i Cisternerne. Denne gang blev det desværre en fiasko

hvad angår antal af besøgende, der var 17 betalende gæster,

musikalsk var det dog ligeså eventyrligt som året før.

Så havde vi den store glæde at afholde koncert med Jane Winther i

september i Rundetårns Bibliotekssal. Jane havde (ikke alle men

mange af) sine syngeskåle med, jeg tror at næsten alle var helt

fortryllede af Janes vidunderlige stemme kombineret med disse

skåle. Koncerten var en stor succes på alle måder.

I oktober skulle vi have haft besøg af Gerhard Kaimer, men han

måtte aflyse en uge før. I sidste øjeblik sprang Bjarne Villy Larsen

til og gav også i Rundetårn en pragtfuld koncert med sine mange

gonger og syngeskåle.

Jeg vil gerne sige tak til Cisternerne og Rundetårn for brug af deres

unikke lokaler og det venlige personale, vi er blevet betjent af.

Endvidere vil jeg fremhæve og takke Kunstrådet, Frederiksberg

kommunes kulturdirektorat og Københavns kulturfond for

økonomisk støtte. Uden deres hjælp havde vi ikke turdet binde an

med så store arrangementer.

Andre aktiviteter: FiliongGONG Vi har i årets løb haft en del kopimaskine problemer. Først fik vi

problemer med vores egen. Vi fik et godt tilbud om brug af

Michael Schillings maskine, men så gik den i stykker. Nu har Skye

fået adgang til en tredje og så håber vi på at det er lykkens gang. De

mange problemer gjorde også at årets fjerde udgivelse blev ret

forsinket.

Igen i år skal Skye have stor ros for sin indsats med bladet.

Maillisten Der det sidste år er blevet administreres af Skye, er et forsøg på at

udbrede kendskabet til vore aktiviteter til en bredere kreds end blot

vore bladlæsere. Vi arbejder stadig på at gøre mailen mere

tilgængelig da vi har på fornemmelsen at ikke alle får læst den

selvom de fortsat ønsker at modtage den.

Hjemmesiden Foreningens hjemmeside er nu kommet i kyndige hænder. Shintai

Dichmann, som sidste sommer tilbød os sin hjælp, har nu overtaget

arbejdet. Hjemmesiden er fortsat under opbygning (fordi vi er i

gang med at indsamle og sortere materiale til Shintai), men allerede

nu er det bedre, end hvad vi tidligere har præsteret.

Salg af syngeskåle Skye har i det forgangne år haft en produktion af aluminiumssynge-

skåle som vi har forhandlet til stor glæde for mange.

Medlemmer Vi har igen haft tilgang af nye medlemmer dog ikke så mange som

sidste år. Vi er nu 86 medlemmer. Det er en nettotilgang på seks

personer.

Den båndlagte formue I henhold til den ekstraordinære generalforsamling 30. marts 2003

skulle foreningens formue optjent under foreningens oprindelige

vedtægter, båndlægges og anvendes efter den tidligere

formålsparagraf. Altså anvendes til koncerter, kurser, workshops

m.m. med David Hykes.

Formuen, der administreres af Bénédicte Sales i samråd med

GONGs bestyrelse, udgjorde ved udgangen af 2005 2.389 kr. Der

er i årets løb anvendt 2.000 kr. til koncert afholdt af GONG og

resten er anvendt til kontor.

Formuen er herefter brugt på smukkeste vis, mange tak til

Bénédicte.

SONG I årets løb har vores søsterforening i Sverige set dagens lys. Vi har

altid haft en udbytterigt kontakt til vores venner på den svenske side

og vi glæder os meget til det kommende år og de fælles oplevelser.

Bestyrelsen Som det fremgår af dagsordenens pkt. 7, ønsker Tove Majbritt at

trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Jeg vil gerne sige tak til hende og

til de øvrige bestyrelsesmedlemmer for jeres indsats i årets løb.

Stemmens Dag Som det forhåbentligt er alle bekendt, afholdes Stemmens Dag i Rundetårn 1. april, kl. 10-17. Nedenfor præsenteres arrangementet med hele teksten fra PR-folderen. Længere inde i bladet findes teksten, som bliver brugt til udstillingen i Sneglegangen om stemmens udviklingshistorie, hhv. det enkelte individs fra vugge til grav og kulturhistorisk fra urtid til moderne kommunikationsteknologi.

www.stemmensdag.dk

- Stande - Workshops - Foredrag - Udstilling Entré til Rundetaarn: voksne 25,- kr., børn 5,- kr.

Stemmens Aften. Koncert kl. 20. Entré: 100,- kr.

Stemmens Dag er resultatet af et unikt samarbejde mellem interesseorganisationer, netværk og enkeltpersoner. Idéen er at skabe en årlig markering af Stemmens Dag med en vifte af arrangementer. Denne gang i Rundetaarn. Vor mission er at sætte fokus på stemmen med en begivenhed, hvor nysgerrighed vækkes, svar gives, og hvor man kan gå på opdagelse i sin egen stemme.

På Stemmens Dag kan man på vidt forskellige måder opleve, hvordan man kan - arbejde med stemmen, - undersøge stemmen - og bruge stemmen

»Hvert menneske har en stemme, som er helt unik – præcis som et fingeraftryk. Stemmen er det mest udtryksfulde instrument, der findes, og den er en vigtig del af vores personlighed.« Yvonne af Ugglas: ”Stemmetræning”

Workshops & foredrag: 11.00 - 11.20 Workshop: Hvorfor er det sundt at synge? Kom og oplev det! Inge Brink Hansen, Cand.mag. i musik og logopædi. 12.00 - 12.20 Foredrag: De drilske danske vokaler. Cand. Mag. Regnar Rasmussen. 13.00 - 13.20 Workshop: Human beatbox. Beatboxerne Pelle og Bense fra WhatEver giver tips og tricks til, hvad der skal til for at blive en dygtig human beatbox. www.beatboy.dk - www.beatboxing.dk 14.00 - 14.20 Workshop: Kroppens sprog og udtryk. Annethia Lilballe, freelanceskuespiller, uddannet ved Odense Teater. Hvordan kroppen udstråler det, der ligger bag ordene, og hvordan følelserne spiller ind på stemmens kvaliteter. 15.00 - 15.20 Foredrag: Strubeopereret. Bent Andersen kan tale med sin ventil til spiserøret, tale med spiserørsstemme og stemmeforstærker på halsen. 16.00 -17.00 Workshop: Stemme og stemmekvalitet - stemme og øre. Øvelser og refleksion. Ansa Lønstrup, lektor, cand. mag.

I øvrigt: Videoinstallation v/ Emmerik Warburg Stemmeeksperimenter med Lydkoret WHOP Udstilling i Sneglegangen: Stemmens udvikling, individuelt og kulturhistorisk.

Stande: - Sangpædagogikker. Kan alle lære at synge? Hvordan udvikler man sin sangstemme?

- Talepædagogik. Har du eller dit barn tale- eller stemmevanskeligheder? Hvor kan man henvende sig?

- Kikkertundersøgelse af struben: Kom og se dine stemmelæber på video!

- Vokalfarver og overtoner, musik-sprog-matematik, krop-klang-psyke.

- Fonetisk-akustisk stemmeanalyse. Få en grafisk udskrift af din stemme!

- Retorik. Stemmen som kommunikationsredskab.

- Verdens Stemmer. Lyttehjørne med Numen Music. Lyt til hele klodens mangfoldige sang. www.inform.dk/numen

- Eksperimentarium. Helium, ekkorør, parabol, Helmholz-resonator, jødeharpe og redekam.

Udstilling i Rundetaarn 18. marts – 23. april: Kvindebilleder - Anne Linnets malerier fra starten af det nye årtusinde.

Stemmens Aften Koncert kl. 20.00 i Rundetaarn - En aften, hvor du kan opleve flere af stemmens mest eksotiske facetter og spændende udtryk: - Kulning er en slags råbesang, som er blevet brugt på tværs af de store vidder i de svenske fjelde. Helle Thun - Den bulgarske sang har fascineret mange med sin særprægede klang. Karen Jørgensen - Beatboxerne fra WhatEver. Oplev, hvordan det lyder, når 2 beatboxere slår sig sammen og i fællesskab skaber et stykke musik. - Overtonesangen spalter stemmen, så der opstår et lysende og fløjtelignende lag af toner. Skye Løfvander, Hanne Siboni, vokal og Karsten Vogel, saxofon. - Opera. Jens Jacob Honoré, akkompagneret af Jacob Beck - Rytmisk-klassisk. Hera Bjørk, diverse effekter. - ClasSix. Vokal kammermusik i et alsidigt repertoire.

Billetter til koncerten kan købes i Rundetaarn. Entré: 100,- kr. (80,- kr. for medlemmer af foreningerne.) Info: Skye Løfvander: 44 64 07 37 / 20 97 07 01

Arrangører og Samarbejdspartnere: - Dansk Selskab for Logopædi og Foniatri Oplysning om tale-, stemme- og sproglidelser for de faggrupper, der er tilknyttet mennesker med tale-, stemme- og sproglidelser.www.dslf.dk

- Dansk Laryngologisk Selskab Selskab for læger med speciale eller interesse inden for laryngologi og foniatri (strube og stemme). www.dls.suite.dk

- Dansk Vokalforening Brancheforening for personer, der beskæftiger sig professionelt med den menneskelige stemme. www.vokalforening.dk

- Foreningen Global Copenhagen Har bl.a. til formål at skabe et professionelt spillested for dansk og udenlandsk verdensmusik.

- Nye Retorikere Netværk af retorikere uddannet på Københavns Universitet. Undervisning og rådgivning om bedre formidling. www.retoriker.dk

- Audiologopædisk Forening Arbejder med audiologopædisk (tale-hørepædagogisk) undervisning og behandling. www.alf.dk

- Foreningen GONG Forskning, leg og fordybelse i sammenhængen krop-stemme-klang-psyke, - kunstnerisk, terapeutisk og meditativt. www.gong.dk

Åh, hør lille mor, hvad har du i din kurv i dag? /Skye Vores formand har ved flere lejligheder kaldt sig selv svagtseende, men så i fald, er dette bestemt kun i helt fysisk forstand. Ellers må man sande det gamle mundheld, at blind høne også kan finde et korn. Et af de rigtigt gyldne var billedet med vokallydene og fyrtårnet: Vi refererer jo hele tiden til vokaltegnene for at spore os ind på bestemte klangkvaliteter, men meningen er jo, at vi skal lære at lytte til lydens musikalske essens, ikke at vi skal lade os hypnotisere af bogstaver og sprogformning. Når vi alligevel bruger mange lydtegn, er det i høj grad for at stimulere til, at man selv går på opdagelse i mundhulen, den grotte hvor der er så mange skatte at hente. Nå, alt dette sammenfattede Sus i billedet:

”Bogstaverne er som fyrtårne og de står der jo ikke, for at vi skal sejle ind i dem.”

Og hun har – uden at være en rigtig hønemor - flere æg i kurven, foruden meget andet godt. Her følger teksten til en velkendt børnesang, som blev taget op til en træningsgruppe:

- Åh, hør lille mor, hvad har du din kurv i dag? - Kyllinger, kyllinger, gæs og høns Og en dejlig hane med sporer!

Tja, man skal høre meget før ørerne falder af og bliver til fem høns, så prøv at synge sangen langsomt for dig selv, mens du lytter til vokallydene. For de fleste vil der ikke gå så længe, inden man har opdaget, at der er en sand rigdom af forskellige vokallyde, faktisk er det temmelig tæt på, at man har alle de vigtigste vokallyde der overhovedet forekommer på dansk. Sus følte sig dog inspireret til at tilføje noget med ”gåsen med kråsen”, så vi kunne synge endnu mere af den dejlige runde å-lyd.

Lad os lige snuppe sangen en gang til, hvor vi fremhæver vokalerne og skriver dem ud i lydtegn, idet der tages visse forbehold for den faglige korrekthed, fonetikere er ofte meget nøjeregnende med små nuanceforskelle og der er en del forskellige skoler og fortolkninger og hvis du skulle være helt korrekt, skulle lydtegnene være i [fonetiske klammer]:

Åh, hør lillə mor, hvad hαr du i din kurv i dag? Kyllengə, kyllengə, gæs ɔg höns ɔg en dαjlig hane məd sporer

Noget af det spændende at lægge mærke til er, hvordan lyde, som vi i alfabetet samler under et tegn, reelt kan være meget forskellige. Først og

fremmest gælder det for α (bagtunge-a, som i

arapapegøje) og a (fortunge-a, som i andemad)

henholdsvis for ö (bagtunge-ø, som i øm) og ø (fortunge-ø som i øl og østers).

ə er den såkaldte neutralvokal. Med to prikker over tegnet får vi den mest åbne ø-lyd som i Ørn. Men lige akkurat den havde lillemor vist kogt suppe på dagen i forvejen, så den var ikke med i kurven. For at blive i fjerkræafdelingen og knytte an til dette nummers Fugl-i-ongGONG, kan man også finde mange dejlige danske vokaler i en anden børnesang som

Hønsefødder og gulerødder Og halsen af en svane Den der kysser pigerne Han har en hæslig vane

Hønsefødder (de står på hjørnet af Nansensgade/ Ahlefeldtsgade) og gulerødder Betragtningerne her knytter an til de vokalrækker, som det kan anbefales at fordybe sig i, der alle på forskellig måde går fra lukkede

vokaler til den mest åbne α-lyd:

i- e- æ- a-

u- o- å- ɔ- y- ø- ö- ə-

Men som nævnt er der andre måder at opdele og klassificere vokallydene på, bl.a. vil mange fonetikere have to versioner af det flade a.

Regnar Rasmussen, som man vil kunne møde på Stemmens Dag i Rundetårn underviser blandt meget andet på russisk om danske udtaleregler. Jeg zappede ind på en aften på Tv Corseq, hvor han på russisk underviste i danske udtaleregler efter fonetikeren Haagensens system med vokalrækker, som i store træk er lig de ovenstående tre fundamentale. Regnar gør opmærksom på, at dansk i enestående grad er et sprog, hvor vokallydene bærer på betydningsforskelle i ordene. Noget lignende viste tegneren Olfax i sin daglige stribe i Politiken, hvor Divus Madsen & Co. var på bustur for at udbrede den nye kærlighedsreligion og buschaufføren sagde: ”Så er det ud!” Det vil sige, i striben sagde han ”SÅAÆUI!”

Mange af de ord og lydsekvenser som bæres af vokalerne, lægger sig på den ene eller den anden måde op af de fundamentale rækkers organiske sammenhæng. Der er flere gange i dette forum blevet gjort opmærksom på at det ikke er tilfældigt, at vi opfatter en hurtigt passerende bils lyd som I-A-O-W. Italienerne har en mani med hurtige biler og deres sprog er udtryksfuldt både på vokal- og konsonantfeltet. Det er måske ikke helt tilfældigt at de siger hej! med et C-I-A-O, som vi fik gjort helt klart under det nys afholdte vinter-OL i Torino.

Danskere råber jo M-O-A!, når de kalder på mor, men prøv engang at lytte til en skåning som gør det samme: M-Y-Ø-Ö-U! Det foregår ganske vist så hurtigt og flydende, at man ikke når at identificere de enkelte specifikke vokallyde, så prøv at holde ørerne stive næste gang du hører en skåning kalde på sin mor. … og apropos skåninge, blev der i sidste nummer filosoferet over hvor stor vægt en så simpel ting som betoning kan have i sproget og jeg diskede op med eksempler fra mit personlige liv, kærester og venner, hvor en særlig betoning afslørede en særlig relation til en bestemt ting eller begreb. Det var måske ikke helt pædagogisk. Mere illustrativt vil det måske være at fremhæve eksempler fra vores fælles kreds: Prøv at lytte til Göstas betoning, når han udtaler ordet interessant! Det er tydeligvis et vigtigt element i hans liv, om noget er interessant eller ej… og nej, jeg har endnu aldrig hørt ham kalde på sin mor!

I øvrigt vil der ofte melodi på, når vi kalder mor, som regel vil det være den lille terts, vi lægger ind fra MOO til AAAR! Og vi finder den også i meget i syngende råb og remser, Avra for Laura f.eks. Og såmænd også når et rockorkerster vil have publikum til at svaje med på

Åhh-wåhåh-åhåå!!

Hvor vi cykler rundt i lille terts og kvart. Det samme gør Deep Purple i Smoke on the Water som redaktøren næppe er den eneste der har svajet og skreget til. Teksten siger i sig selv en del om, hvordan sangen blev til:

We all came out to Montreux on the Lake Geneva shoreline To make records with a mobile - We didn't have much time…

Man ser for sig, at sangen er blevet til som ren lejrbålsimprovisation for at fylde op på pladen, men de har altså ramt en nerve, som ligger tæt på den der med Åhh-wåhuh-wåhåå!

… og måske også på den Grand Danois i Asterix og Vikingerne, som med savlet flydende over dragebådens ræling snerrer ggrrøøøåååææhhh!

Jo, vi kan noget med vokalerne hertillands!

Mange har filosoferet over, at vokaler er lydenes sjæl, fordi de indeholder sangens væsen, mens konsonanterne er som opbremsninger, så i det perspektiv er det vel egentlig lidt underlig, hvor fladt og umelodisk det danske sprog virker. Undertegnede husker det bemærkelsesværdige ved et besøg i Sovjetunionen i 1980, at de kvindelige højtalerstemmer i metroen havde en rent ud lyrisk tone, når de annoncerede næste stoppested. Russisk er nemlig – som Regnar Rasmussen også gør opmærksom på - et sprog som i sin struktur og mening i høj grad er båret af nuancer i konsonanterne.

Vokallyde er nogle sære, dobbelte størrelser, ofte når vi tror, vi har indfanget deres væsen og fået meningen helt tæt på, undflyr den os pludselig. Jeg ved ikke om det er det illustrationen med bogstaverne NEAR - altså to vokaler og to konsonanter - overfor skal sige noget om, men der er masser af stof til eftertanke under alle omstændigheder.

Når man tænker på udviklingen fra billed- og rebussprog som hieroglyffer til et bogstavsprog som hebræisk eller dansk, vil man ofte koncentrere sig om de praktiske fordele udviklingen har ført med sig, men så risikerer man at overse noget essentielt. For enhver forandring som så gennemgribende møblerer om på det sprog som er bevidsthedens støttepille, vil også være en indre revolution, en psykologisk omvæltning med dybe konsekvenser.

Man kan måle med moderne udstyr, at et menneske som læser ordet spade vil få reaktioner i de dele af den motoriske hjernebark, som også er nødvendige til at håndtere en virkelig spade. Når ord repræsenteres af billedtegn er det klart, at oplevelsen af ord og sprog bliver radikalt anderledes end samme ord repræsenteret af de mere abstrakte bogstavtegn. Der er nylig lavet undersøgelser af, hvordan hhv. kinesere og amerikanere aflæser et fotografi: hvilke dele af motivet øjnene hviler ved, helhed og rammer osv. Der er stor forskel, og en del af forklaringen skal sikkert søges i en helt forskellig måde at aflæse livets tegn. Kinesisk skrives stadig med hieroglyffer, det er billedtegn selvom de efterhånden er blevet ret abstrakte.

Fotoet af en tiger som blev brugt i forsøget, hvor man registrerede øjets bevægelser ved aflæsning af et billede. Forsøget er bl.a. beskrevet i National Geographic Magazine: http://news.nationalgeographic.com/news/2005/08/0822_050822_chinese.html

Det billederne nu næsten er reduceret til er geometriske, simple symboler: S er bugtning, O en cirkel, A en trekant, E nærmer sig mere kvadratet. Men er der også en indre overensstemmelse mellem tegnets form og dets indhold. På et kursus, jeg nylig holdt, gik vi ind i kardinalvokalerne I, O og A’s væsen og det blev særligt frugtbart fordi, der blev gestikuleret en del, når deltagerne berettede om, hvordan de oplevede de enkelte lyde.

En af deltagerne beskrev O-lyden ved at runde hænderne omkring hovedområdet, en anden vendte hænderne udad fra den øverste del af brystet for at beskrive samme lyd, og lige i situationen syntes jeg egentlig ikke den ene var mere rigtig end den anden. Vokalernes indhold har mange facetter, så uanset om man bruger billede eller abstrakt tegn, fanger man kun en del.

Til samme workshop blev vi meget enige om, at lytning er langt meget mere end det der foregår i ørerne, selvom det såmænd i sig selv er stort. Lytning er en indre holdning og man kan, ved at være aktiv i den, opleve, at lytningen foregår med hele kroppen, med alle sanser. Så hvis man ikke kan høre er mundaflæsning ikke den eneste mulighed der er tilbage, for det er stadig muligt at lytte! På amerikansk har man blandt andre hørt George W. Bush bede sine tilhørere om at ”read my lips” og på det seneste har jeg ofte hørt det direkte ”undersat” i tekster hvor der står ”læs mine læber”… som ikke giver så megen mening på dansk. Mærk jer mine ord!

En anden deltager i en workshop fortalte, at han engang var kæreste med en kvinde, der var så stærkt hørehæmmet, at man lige så godt kunne kalde hende døv. Men hun kunne høre, hvad han sagde med to fingre! I praksis fungerede det bedst i rolige situationer, f.eks. liggende i sengen, hvor hun uden at mundaflæse, blot ved at placere pege- og langfinger på sin kærestes strubehovede præcist kunne høre og forstå, hvad han sagde.

Tv har i øvrigt for nylig genudsendt den ganske tankevækkende film Kærlighed Uden Ord om et kærlighedsforhold mellem en døv kvinde og hendes hørende kæreste.

Og nu vi er ved det stille: Martin Luther vakte stor undren i sin samtid, fordi han var i stand til at læse indenad og ikke, som man ellers anså for nødvendigt, læste teksten højt for sig selv. I vor tid hører denne sære kunst til det elementære i de første skoleklasser. Og der er sket så mange store revolutioner med sproget og dets formidling at det faktisk kan synes lidt af en præstation af os at vi stadig kan få verden til at hænge sammen, men man kan jo også diskutere, hvor godt det lige går!

Bogtryk var jo en omvæltning der skete omtrent samtidig med Luther, siden har vi fået telegraf, radio, grammofon, tv, Internet, sms (med t9-tekst), chat, mp3 osv., osv. Udviklingen kører i et opskruet tempo, vi kommunikerer på livet løs og forstår måske mindre og mindre af meningen med hvad vi siger til hinanden. Et nyt Babelstårn synes at rejse sig, mens forskere mener at have knækket de genetiske koder, DNA-molekylets sprog med dets fire ”bogstaver, atomtabellen osv. osv. Men at have lært sig alfabetet (læs: genomet, atomtabellen osv.) er ikke det samme som at kunne skrive smukke digte!

Da de første europæiske universiteter opstod i kølvandet på den karolingske renæssance (opkaldt efter Karl den Store, Carolus Magnus), delte man studierne op i det der siden hen er overlevet som naturvidenskab og humaniora. Den første del, der handlede om at måle og veje, kvadrivium (firheden) bestod af aritmetik, musik, geometri og astronomi. Musik var altså nærmest at betragte som naturvidenskab! De hørte sammen i par: man brugte aritmetikken som redskab til at beskrive musikken og geometrien på samme måde til astronomien.

De syv frie kunster med Sophia i centrum med Platon og Aristoteles.

Overbygningen var det mere åndelige studium af sproget, trivium (treheden) som bestod af grammatik, retorik og dialektik. Igen vil mange måske undre sig over en så tør og trist disciplin som grammatik blev betragtet som noget åndeligt. Men det åndelig var sprogets område, Gud kom jo tilsyne i ordet og Guds navn kunne man beskrive som Grundled- Udsagnsled (verbum)- Omsagnsled til Grundled (Jeg er den jeg er, se 2. mos., 3,14). Moderne hjerneforskning har påvist, at de strukturer i bevidstheden, som fremstår som grammatikkens grundelementer er universelle og findes før fødslen i ethvert menneskebarn, det er altså ikke som sådan præget af kulturen. Eller sagt med Dr. Phil. Axel Michelsens ord:

”Små børn har en medfødt (min understregning, red.) evne til at arrangere ord i et grammatisk system”.

Mediter også over følgende udtalelser af Peter K.A. Jensen, de første to fra hans bog Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal 2001, den sidste fra en telefonsamtale med undertegnede.

”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen for menneskets anden evolution, kulturen, ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan i denne forbindelse ses som den primære kulturskabende faktor; sproget er selve kernen i menneskets kultur og det, der gør denne levende. Enhver kultur har sin egen karakteristiske mytologi, traditioner, moralbegreber, historie - med andre ord: en fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til grund for det alt sammen. Derfor er vi kun gæster i hinandens kulturer, når vi taler forskellige sprog.”

”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle racer og folkeslag tilhørende vor moderne art har det symbolske instrument nået nogenlunde samme grad af kompleksitet og kommunikationsegnethed. Ifølge sprogforskere er den dybere struktur, ”formen”, i alle menneskelige sprog den samme.” ”Det er nærliggende at sammenligne den sproglige udvikling og den genetiske udvikling, som har så mange lighedspunkter, at den mest afgørende forskel må siges at være hastigheden; i sproget er den hurtig, i biologien er den langsom. Mutationer vil sige, at gener får nye funktioner tilsvarende sprogets begreber.” Kunne man have lov at håbe, at vi i stedet for at rode i ruinerne af endnu et Babelstårn kunne få lov at bygge et sprog, et sprog af sang!?

FugliongGONG - Fra Svantevit til Svanesang Nu er dagen fuld sang og nu er viben… nåh nej, vi har jo allerede hørt den sang om viben (som jo er en af redaktørens yndlingsfugle) og det er måske lige en kende for tidligt, trods alt! Hvis der er nogen fuglesang, som luften har været fuld af siden sidste udgave, har det været svanesang, både i overført og direkte forstand.

Og jeg drømte om atten svaner i nat og såmænd også lidt om dig, og du bad mig om atten kys i min drøm og jeg gad ikke sige nej. Min ven lad mig vide, om du kunne lide, hvis jeg bare var vågnet, da jeg drømte, du kom så du intet fik bedt mig om… B.Andersson & B. Ulvæus/Cornelis Vresswjik & Poul Sørensen

Svanesang er såmænd optaget som begreb i Nudansk Ordbog, fordi der, som det står, er gammel overtro, at svaner synger en sidste sang inden de dør, og derfor er begrebet altså gledet ind i sproget. Med frygten for fugleinfluenza har døde svaner i den grad været i fokus denne vinter. På den tyske ø Rügen fandt man svaner som var smittede og derefter var smittefaren for alvor et tema, så der blev indsamlet døde svaner i det ganske land. Rügen er for øvrigt den ø, hvor kong Valdemar drog på korstog mod frugtbarheds- og krigsguden Svantevit, som havde sit tempel i byen Arkona, og altså her måtte synge sin svanesang. Det har nu ellers ikke umiddelbart noget med sagen at gøre, men hvis du læser artiklen til ende, vil du måske forstå associationen.

Svanesang synges primært af sangsvaner, som det skrevet står i Nationalencyklopædien:

Svanesang, sangsvanens skrig, som i gammel tid fejlagtigt blev opfattet som sangen fra en døende svane. Heraf er svanesangen siden antikken kommet til at betyde en digters sidste arbejder eller i almindelighed et menneskes sidste gerning inden for et bestemt virke. H.A. Brorsons efterladte digte blev således udgivet i 1765 under titlen Svane-Sang.

Balletten Svanens Død

… men det kan jo også være, at det er de moderne encyklopædister, som har en fejlagtig opfattelse af, hvad de gamle drenge egentlig lagde i sådan et udtryk. Der fandtes ganske vist naiv folketro, men mange af de billeder og forestillinger, som kaldes overtro, er der flere lag i. I en tid, hvor søgen efter den hellige gral atter – for gud ved hvilken gang - har fået en opblomstring, kan man hæfte sig ved de mytologiske billeder, der fremmanes af Richard Wagner. I operaen Lohengrin er titelpersonen svaneridder og søn af Parsifal, som vogter gralen. Den kvindelige hovedperson Elsas bror er blevet forvandlet til en svane af en ond heks. Efter mange kvaler sejler Lohengrin væk i sin svanebåd, mens Elsa dør af sorg. I mange folkeeventyr, Hans og Grethe f.eks., har svanen en vigtig rolle, og i 1995 blev der udgivet en bog af Eyvind L. Lind over kgl. kammersanger Vilhelm Herolds liv og levned. Titlen er fra bagerdreng til svaneridder, så billedet har stadig en vis dragning. Som romantisk billede, har svanen stadig styrke, ikke mindst efter et H.C. Andersen-år og hvor det sikkert vil vare et stykke tid inden en ellers ret tam forlystelse som Tivolis Svanerne bliver nedlagt. Åh ja, den store, stolte, hvide fugl.

Henning Anton, Fuglebogen, Politikens Forlag sangsvane: Stemme: ”Forskellige højere og lavere variationer af en vidtlydende, melodisk trompeteren, der kan høres både fra svømmende og flyvende fugle samtidig.”

Brahmas ridefugl, Hamsa

I den indiske kosmologi er paramahansa (den store gås/svane) en æresbetegnelse, som bl.a. er tildelt Yogananda og Ramakrishna som tilkendegivelse af et særligt bevidsthedsstadium. I yogaen mener man, at åndedrættet på hhv. indånding og udånding ledsages af de subtile lyde SO og HAM. Mediterende opfordres til at anvende lydene som mantraer koblet til åndedrættet. Det store mysterium er, når åndedrættets ladning får en proces i gang, hvor de to smelter sammen til HAMSA, svanen/ gåsen, der bærer guden Brahma gennem alle verdener.

… og det suser fra svingfjer til en på mange måder skønnere sang end den noget skrattende klang som selv sangsvaner har. Nordens svaner er stadig smukke, og redaktøren husker fra en tur på Island, hvordan luften ikke blot var fuld af sang, men også af disse toner fra svingfjer. Det var dog ikke fra svanevinger, men hjejlerne.

Björk i sit svanekostume

I øvrigt vil man på åbne marker, hvor viben løfter sine vinger til flugt her ved forårstid også kunne lytte til den musik der opstår i dens svingfjer, og så er det alligevel lykkedes at få et par ord med om denne dejlige fugl.

Ovenfor nævnte Fuglebogen, knobsvanen: ”I almindelighed tavs, men ved forstyrrelse høres lavmælte, snorkende og pibende knurrende lyde, der i givet fald kan gå over i en kraftig, aggressiv hvæsen. Fra flyvende fugle høres en vidtlydende, næsten syngende lyd, frembragt af vingerne og i takt med disses slag.” Det ældste musikinstrument, som man endnu kan spille på er en formodet 20.000 år gammel fløjte fremstillet af en svaneknogle og som viser, hvorledes allerede stenaldermennesker havde sporet sig ind på de primære musikalske funktioner. Hvis vi ser det i et lidt mere overordnet udviklingsperspektiv, er det dog trods alt på et tidspunkt, hvor svaneøglen, plesiosaurus, for længst havde sunget sin svanesang.

Men netop øglerne sat op overfor fuglene er et markant billede som spejler sig i mange mytologiers ørn og slange, inkaernes Quetzalcoatl (Den Fjerklædte Slange) f.eks., men også fra Ægyptisk, mexicansk og mange andre mytologier. Og så har naturvidenskaben i de senere år godtgjort at forbindelsen er klar nok, der går en lige linie fra øgle til fugl, så forskellige de end kan synes af væsen, hvor forskelligt de virker på os. Fortidsøglerne har jo mildt sagt fået en genopblomstring de senere år, og man har arbejdet meget på også at rekonstruere deres lyde, både i forskningsøjemed og når med henblik på underholdning. På Internet vil man bl.a. kunne finde Disney-studiernes præsentation af diverse lyde og effekter som anvendes i tegnefilm, og selvfølgelig er flyveøglen, pterodaktylen med: http://soundfx.com/disney.htm . Et andet bud på flyveøglens sang findes på : http://www.audiosparx.com/sa/play/play.cfm/sound_iid.58313.

Nu har flyveøglen jo ikke så meget med svaner at gøre, igen er vi tilsyneladende flagret af sted med de vilde svaner og flyvske associationer, men vi skal lige have forklaringen på navnet med: Ptero- betyder noget med vinge eller fjer og daktyl var jo oppe at vende i sidste nummer af bladet, det betyder finger. Ligesom eksempelvis flagermus er flyvehuden udspændt fra en forlænget ”lillefinger”.

Svaneøgle

Hvis man skal tro historierne fra Loch Ness, er det der, man skal tage til for at høre svaneøglesangen. Det er en sejlivet fætter, da man normalt regner med, at den type dinosaur er uddød for 60-70 millioner år siden. På naturhistorisk Museums liste over Danekræ, altså fund med betydning for den nationale kultur og selvforståelse, figurerer en knogle fundet på Bornholm i 1992, som formodes at stamme fra en svaneøgle. Knoglen, dvs. egentlig er det en forstening, menes at være 200 millioner år gammel, vistnok et stykke tid inden Krølle-Bølle for alvor begyndte at markere sig.

På Grønland har man i en 140 millioner år gammel forstening fundet aftryk fra en svaneøgleluffe. Svaneøglen blev 6-8 meter lang og levede af alt godt fra havet. Dens gab var veludrustet med en lang række spidse tænder.

Et udklip fra Net-encyklopædien Wikipedia, som skrives af netbrugere: ”Sverige har de også deres egen søslange i Storsjön ved Östersund. I over 200 år har der verseret historier i området om den lokale søslange. Omkring år 1900 stiftede en gruppe lokale velhavere et fangerselskab, hvis formål var at indfange dette dyr. De hyrede en norsk hvalfanger og udsatte fælder med hele grise i en hel vinter i bestræbelserne på at indfange bæstet. Uhyret havde ifølge de lokale beboere store flagermusevingeagtigt takkede ører, kort hals og et langt hoved...her er det måske på sin plads at nævne at området længe har haft en stor bestand af elge. Elge svømmer ret godt. De kan dykke ned på 4 meter efter vandplanter..”

Hvis der så skal siges mere om øgler og svaner, kan konklusionen vel være at vi alle sammen er nogle rigtige gamle vaneøgler!

Og med det svenske kan vi måske slutte ringen i denne svanecyklus med mange flagrende associationer, fra Svantevit til Svanesang. Den sidste association skal da gå til Nordens svaner og til den svane som måske henter os når vi dør eller når vi sætter over andre vigtige vande, for hvis der er nogen der længes efter Sverige, er det Svante Svensson fra Benny Andersens bog. Han turde dog ikke vende hjem til Sverige af frygt for at blive søsyg. Her er hans Svanesang:

Timerne føles så korte ingenting varer ved. Mor jer nu godt, når jeg er borte Jeg ønsker jer sange og kærlighed

Bag mig er misbrugte dage. Foran mig noget jeg ikke ved. I, som skal blive tilbage, jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Jeg rejser uden eskorte og uden bitterhed. Mor jer nu godt når jeg er borte Jeg ønsker jer sange og kærlighed.

Johannes Larsen: Svanerne letter

Netto-tonen /Skye Dette indlæg er en fortsættelse af serien om forskellige trommer og rytmeinstrumenter fra hele verden.

Netto er ganske vist så dansk som noget men har i det forløbne år ved flere lejligheder indlagt sig til fortjeneste ved at sælge eksotiske musikinstrumenter til en rimelig penge – ganske vist uden selv at være klar over det.

Først og fremmest tænkes naturligvis på de enestående aluminiumssyngeskåle camoufleret som salatskåle, men de seneste uger er repertoiret blevet udvidet. Således har man nyligt kunne erhverve sig gonger camoufleret som store flade fade, 42 cm i diameter og igen er materialet det i klangmæssigt henseende fortryllende aluminium. Nu er klangen måske ikke helt på højde med gonger der virkelig sælges som gonger, men det er immervæk også sjældent at finde dem i det prisleje. Alternativet til Netto er såmænd skrotpladsen, hvor der er en sand rigdom af klang at hitte i forskellige bunker. Hvis du køber en gong som oprindeligt er tænkt som et fad, skal du naturligvis selv konstruere et ophæng, og da en plade, ligesom en stang eller en streng, svinger omkring nogle knudepunkter, skal du finde disse, de ligger ca. 70% af afstanden fra centrum til kant. Bor to huller med passende afstand og VOILA! – en gong!

Nå, nu handler denne serie jo om eksotiske rytmeinstrumenter, og gongen er trods alt mest et klanginstrument. Så lad os gå videre til et i bogstaveligste forstand eksotisk rytmeinstrument, det kommer bl.a. til udtryk gennem at man kan finde ytringer om, at det det traditionelt er af japansk, afrikansk (Cameroun), eller indisk oprindelse og som andre kære børn har det mange navne: Udu, Matka, Ghatam, Umkhonto, Okanga Det første stammer vist fra Cameroun, mens ghatam er den indiske variation og igen kan man glæde sig over de onomatopoietiske (lyd-efterlignende) overtoner i navnet. Det drejer sig i al enkelhed om en krukke af keramik – der findes dog hightech udgaver i glasfiber – som foruden det vanlige hul, foroven som en vandkrukke, er udstyret med et supplerende hul. Ved at veksle mellem at holde de to huller hhv. åbne og lukkede og med bløde slag med fingre og håndflade, kan man lokke en bred vifte af bløde, klukkende, blobbende, hule og runde lyde frem.

Det er ren fryd at lytte til, da al skarphed som findes i de fleste andre perkussionsinstrumenter her er nærmest elimineret, og i stedet får vi denne bløde og mørke klang af hulrum, som vi måske også vil forbinde med klangen i flere afrikanske sprog. Udu’en bliver såmænd anvendt som en del af musikken til gudstjenesterne i de Camerounske kirker.

Der findes et væld af varianter, udover materialer kan man eksperimentere med antallet af huller og med lydkroppens opbygning. Hvis trommen enten har en lang hals eller to hulrum af forskellig dimension, vil man have større forskel i klang fra hul til hul.

Men for ikke at stille os op i kassekøen i Netto før vi har alt, hvad vi skal bruge, kan vi lige tage en vase med til 39,95, som blot mangler et sølle hul i at være skabt som Udu. Det er måske lidt fremmed for de fleste at bore i keramik, men det kræver ikke andet end en vanlig boremaskine og et særligt bor beregnet til huller i glas, fliser og keramik. Det er spydformet, og ikke mere specielt end at man kan købe det i SuperKvickly, og så kan man jo lige benytte lejligheden til at se om ikke de også skulle have Udu’er uden at vide det. Boret kan også fås i byggemarkeder. Når hullet er boret skal det udvides med en slibeenhed, og den slags får man med så meget andet værkstøj og tilbehør nærmest smidt i nakken pt.

Grodornas parningsmusik / Håkan Wallander

Våren är i antågande och då öppnar sig massor av möjligheter att gå ut och sjunga och musicera i naturen. Våra förfäder var väl förtrogna med resonansfenomen och valde med stor omsorg ut speciella platser i naturen där rösten fick en alldeles speciell klang.

I grottor i Frankrike som användes av stenåldersmänniskor har man funnit att olika akustiska fenomen uppträder på speciella områden i grottan. Det kan vara att efterklangen blir ovanligt lång på vissa speciella ställen på grund av eko-effekter i grottan eller att ljudstyrkan förstärks genom att resonans uppstår mellan grottan och rösten. Det intressanta här är att grottmålningar ofta uppförts på just dessa ställen där speciella ljudeffekter uppstår vilket visar att frambringandet av ljud sannolikt var en viktig ingrediens på stenåldersmänniskornas kultplatser.

Kärlekskrank trädgrodshanne som med uppblåst strupsäck försöker locka till sig en hona.

Det är inte bara människan som har lärt sig utnyttja resonansfenomen. På våren blåser grodhannarna upp sina strupsäckar och spelar för att locka till sig honorna. Ju djupare ton grodhanarna frambringar desto mer attraherade blir honorna. På Borneo finns en speciellt intressant grodart som lever i håligheter i träden i regnskogen. En trädhåla som delvis är vattenfylld blir ett perfekt bo för en grodfamilj och när en grodhanne erövrat en sådan hålighet så börjar han spela för att locka till sig en hona. Eftersom håligheten kan ligga högt upp i träd så gäller det att frambringa en kraftfull stämma som kan höras långt och på så vis öka chansen att en grodhona blir attraherad.

Grodhannen kan anpassa sin tonhöjd så att dess frekvens sammanfaller med hålighetens egenfrekvens och då uppstår resonans och ljudstyrkan förstärks väsentligt. Detta kan man själv påvisa om man håller en stämgaffel över ett rör med luft som är nedstucket i en balja med vatten. Om man sänker eller höjer röret i vattnet och på så vis förändrar luftpelarens höjd så märker man att ljudet förstärks kraftigt vid en speciell längd på luftpelaren vars frekvens då sammanfaller med stämgaffelns frekvens.

En stämgaffel kan bringa en luftpelare i resonans om stamgaffelns egensresonans överensstämmer med luftpelarens egenresonans

Björn Lardner som är forskare på Lunds universitetet har i artikeln ”Female call preferences in tree-hole frogs: why are there so many unattractive males?” visat att dessa trädgrodor kan förändra tonhöjden så att den sammanfaller med trädhålans egenfrekvens så att resonans uppkommer. Vad som är speciellt intressant är att då Björn försökte lura grodan genom att placera honom i ett delvis vattenfyllt rör och sakta tappa ut vattnet så att luftpelaren i röret hela tiden förändrades så sänkte grodan sin tonhöjd i samma takt och upprätthöll därmed resonansfenomenet. Däremot verkar inte grodorna har nått lika långt som människorna när det gäller att uppskatta övertoner. Grodhannarnas spel genererar naturligtvis en massa övertoner men när forskarna filtrerade bort övertonerna så påverkades inte grodhonornas uppskattning. Röstklangen saknar alltså sexuell betydelse, åtminstone för trädgrodshonor. Vilka kvinnor skulle tända på Barry White om man filtrerade bort hans övertoner?

Aboriginerna (urinvånarna) i Australien har en lång tradition av att musicera i naturen. Många av deras uråldriga danser och sånger åskådliggör beteendet hos olika djurarter. Det instrument som i vissa stammar ackompanjerar sången och dansen är didjeridun som i princip är en trädstam som urholkats av termiter.

Genom att forma ett munstycke med hjälp av bivax i ena änden får man ett instrument som i princip har en enda ton (ett s.k. droninstrument) där tonhöjden beror på längden av röret. Att spela på en didjeridu har många paralleller med övertonsång eftersom man förändrar ljudet och klangen genom att förändra resonansrummet i munhålan på liknande sätt som man gör när man sjunger övertonsång. Detta instrument passar alldeles utmärkt till att härma lätena från olika djur och aboriginsk musik har beskrivits som ett sätt att samla kunskap om naturen.

Aboriginerna lyssnade intensivt på djurläten men även på andra ljud såsom vindens sus, vattnets porlande, ljudet av fotsteg osv. Didjeriduspelaren blev mycket skicklig på att förmedla intrycken av naturen och de känslor den ingav honom (det var bara män som fick spela). För att läsa mer om didjeridun så rekommenderar jag varmt Lars Wallins hemsida (http://www.larswallin.nu/) där det finns massor av information om detta spännande instrument och om aboriginsk kultur i allmänhet.

En aborigin från Australien som spelar på sitt favoritinstrument didjeridun.

Didjeridun passar även utmärkt till att musicera med olika djurarter i Sverige och själv har jag funnit speciellt nöje i att spela tillsammans med olika grodarter när de är som mest parningsbenägna. Här hos oss i Norden finns tyvärr inga trädlevande grodor men däremot finns det gott om andra grodarter i dammar och småpölar i vår omgivning varav flera passar alldeles yppigt att musicera med.

Skånes övertonsångförening (SONG) var förra året på en grodexkursion till Oxhagen i Fyledalen i Skåne och sjöng tillsammans med lövgrodor. Både klockgrodor och ätliga grodor finns på flera platser i Skåne och speciellt klockgrodorna har fantastiska stämmor som i mångt och mycket påminner om pygméfolkens sång i regnskogen i Centralafrika. Säsongen börjar redan i april då vanlig groda, åkergroda och vanlig padda sätter igång. Lövgrodorna, de ätliga grodorna och klockgrodorna sätter igång först i maj och spelar en bra bit in i juni.

För er som är intresserade av att lyssna på grodspel och höra hur det kan låta tillsammans med didjeriduspel och övertonsång så går det bra att beställa en skiva som jag spelade in på flera ställen i Skåne under våren 2005. Skivan säljs till självkostnadspris (30 SEK) och beställs genom att skicka ett email till mig (se nedan). En skiva med spelläten från alla nordiska groddjur kan också beställas från Svenska naturskyddsföreningen www.snf.se

Email: [email protected]

Og den pusted’, og den pusted’, og den pustede sig op! …der skal lige suppleres lidt på dette meget vigtige tema om parringslyde, og ganske vist må vi må skuffe dem, som sidder og venter på sidste nyt om Barry White, men jeg faldt over et spændende sted på nettet, hvor man også kan lytte til de forskellige padders lyd. Nedenunder følger en kort tekst fra samme hjemmeside om springfrøen. /Skye

http://home3.inet.tele.dk/e-ecklon/dalmatina/dalastemme.htm Springfrø, Rana dalmatina. N: Springfrosk, S: Långbensgroda, FK Hyppysammakko, GB: Agile frog, D: Springfrosch, F: Grenouille agile

”Hvordan hannerne kvækker, afhænger af forholdene. Hvis vejret er relativt varmt, og hvis der ikke er andre brune frøer til stede i vandhullet, kan hannerne ligge og kvække oppe i vandoverfladen midt om dagen. For det meste ligger hannerne dog på bunden af vandhullet og kvækker om natten. Dette gælder specielt, hvis de derved kan undgå at komme i for meget kontakt med hanner af de andre brune frøer. Hannerne har ikke kvækkeposer, og da de desuden kvækker nede under vandet, er lyden så svag, at den som regel kun kan høres højst 10 m væk. Og da lyden normalt kun høres om natten, er der ikke mange mennesker, der har hørt den.

Så vidt vides fremkommer lyden, hver gang hannen får øje på en anden frø og svømmer hen til den for at gøre tilnærmelser. Mængden af frøer i vandhullet afgør derfor, hvor meget hannen kvækker. Stemmen er en serie af ret »ru« eller »grove« lyde, først ret svagt og i et langsomt tempo, men så kraftigere og hurtigere. Rytmen og tonen minder lidt om en tøffende fiskerkutter. Derudover er beskrevet mere langtrukne kvækkelyde, og mere fløjtende lyde. Hannens afværgelyd er en kort, ru lyd. Fra frøer i parring høres en speciel, knurrende parringslyd, der minder om kvækningen hos butsnudet frø.”

Stemmens Udvikling /Dr. Ali Quot Til Rundetaarns Sneglegang, Stemmens Dag, 1. april ’06. Ændringer vil forekomme!

Optakt som musik hvor abstrakt den end er er tarm træ og messing

som dans hvor båret den end er er et arret scenegulv og to belastede fødder

er stemme hvad den end siger strubehoved og tunge

og åndedrag

som musik som dans …………………………………………………………………………

stemme er hvad den end siger strubehoved og tunge

og åndedrag

lungers luft i verdens luft

verdens luft i lungers

Svend Johansen: Det Blå Træ. Gyldendal 1989. Med venlig tilladelse fra digterens efterladte. Første planche (ved indgang, flankeret af de to digte)

Følg Stemmens Udviklingsspiral! Rødt stemmebånd: Kulturhistorisk udvikling Blåt stemmebånd: Individuel udvikling

I begyndelsen var… Stilhed!?

Kulturhistorisk udvikling 1:

I et mægtigt fløjlssort rum svæver en grøn-blå klode En særegen planet badet i lys fra en strålende sol Og en bleg måne. Vi lægger øret til og lytter: Vulkaner og jordskælv, tornadoer, hav der piskes til bølger og skum, der drøner mod strande, vindens susen i træerne, dyr der piber, skriger, brøler og synger. En frøkapsel åbner sig med et smæld! … og så er der mennesket, mennesket med stemmen:

For ca. 1,5-2 millioner år siden – måske, det er bestemt ikke sikkert - i menneskehedens vugge i Afrika begyndte der at ske ændringer i hjernens størrelse, strubehovedets placering, og dermed i vores evne til at lave mere artikulerede lyde end den umiddelbare kommunikation ved grynt og hvin, som vi kender fra aber. På det tidspunkt var den gren på livets træ, som kaldes menneskets allerede omkring 5 millioner år gammel.

Dyr har forskellige lyde og signaler, som betyder noget forskelligt. Et advarselsskrig kan betyde slange, et andet ørn, men de har ikke vor komplekse lydforråd og grammatik.

For 3-400.000 tusind år siden ser det ud til, at mennesket i sin udvikling var kommet frem til muligheden for et lydforråd, der minder om vores. Et egentligt talesprog slog måske igennem for omkring 100.000 år siden. ”Man kender ikke noget primitivt sprog: Hos alle racer og folkeslag tilhørende vor moderne art har det symbolske instrument nået nogenlunde samme grad af kompleksitet og kommunikationsegnethed. Ifølge sprogforskere er den dybere struktur, ”formen”, i alle menneskelige sprog den samme.” Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal 2001.

Det er nærliggende at sammenligne den sproglige udvikling og den genetiske udvikling, som har så mange lighedspunkter, at den mest afgørende forskel må siges at være hastigheden; i sproget er den hurtig, i biologien er den langsom

Mutationer: gener får nye funktioner tilsvarende sprogets begreber.

Individuel udvikling 1:

I et mørkt og trangt, men lunt og trygt rum, svæver et sammenkrøbet foster I vægtløs symbiose med sin mor Lyden er vigtig: hjertets slag, blodbanernes brusen Vi kan genkende både fars og mors stemme Og huske sange som de har sunget i vores fostertilstand Ørets struktur er det, som først bliver færdigt i fosterets udvikling

… En smal passage, et vældigt pres, forløsning til skærende lys, luft der river i lungerne Vi kommer til verden med et vræl! Det forventes. Uden dette skrigende livstegn ville bekymringen brede sig. Det er vores første budskab, vores første sang til verden….

”Små børn har en medfødt evne til at arrangere ord i et grammatisk system.” Dr. Phil. Axel Michelsen

Citatet ser måske ret harmløst ud, men det er helt afgørende for vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske, at sprogvidenskaben i samarbejde med biologer har fundet frem til dette.


For hen ved 60.000 år siden sker der en markant udvikling i menneskenes kultur: Man begynder at begrave sine døde, kunst udfoldes i hulemalerier og som smykker. Redskaber bliver væsentligt forbedrede og der opstår handel med genstande og materialer… og det var næppe sket uden stemmen, uden talesproget.

En teori, som nok er mindre langhåret, end den måske umiddelbart lyder, siger, at de imponerende livagtige hulemalerier af dyr primært blev malet i de områder af hulen, hvor der var en markant akustik.

Livet var kultisk, stemmen var magi, som sang, som besværgelse, i aktiv skabelse.

At udforske mundhulens muligheder er basis for vores kultur.

”Udviklingen af et symbolsk sprog åbnede vejen for menneskets anden evolution, kulturen, ideernes og erkendelsens evolution. Sproget kan i denne forbindelse ses som den primære kulturskabende faktor; sproget er selve kernen i menneskets kultur og det, der gør denne levende. Enhver kultur har sin egen karakteristiske mytologi, traditioner, moralbegreber, historie - med andre ord: en fælles bevidsthed. Og et fælles sprog ligger til grund for det alt sammen. Derfor er vi kun gæster i hinandens kulturer, når vi taler forskellige sprog.” Peter K. A. Jensen, Menneskets Oprindelse og Udvikling, Gyldendal 2001.


Gaa-guu-gryyy! … er det sang eller tale? Barnet ligger på ryggen og pludrer, øver sig, motionerer sit mundtøj, savler lidt. Forældrene er ivrige, på tæerne for at stimulere og iværksætte overførslens mirakel. Hvordan forplanter sprog sig fra en generation til den næste, ville sproget forsvinde, hvis alle blev enige om at tie de næste 30 år?

For at danne forståelige ord fra talesproget skal et stort antal musklers bevægelser koordineres. Det er ikke lettere end at lære at køre bil. Alligevel klarer de fleste springet, mens de er forbavsende små, lydene bliver til ord, sangen får mere form.

Del af mail skrevet af far om sin datter på 7 måneder:

”Den lille Sarahmus har et vidunderligt lyst sind. Jeg synger med hende, når jeg vasker op. Der kan være "#%%&%/&/ SÅ meget lyd i sådan en lille pige, for hun fyrer den totalt af, det lyder ret godt. Hun lærte efter et par måneder at sige "ma" for mor og mad og "ba" for far. Siden er hendes ordforråd eksploderet. De fleste ord har kun mening for hende. "Mam" er "mad", "mem er "godt", "mim" er "dårligt" Sarah har for længst lært at trutte i en køkkenrulle (sjovt) og kopiere fars klap med rytmespark, lige nu er hun vild med at slå to stykker legetøj mod hinanden for at lave lyd.”


Mennesket bliver samler og jæger, senere hyrde og jordbruger og endelig begynder bysamfund at opstå. Handel bliver et vigtigt element. Hvert trin kalder på nye anvendelser af stemmen som kommunikationsredskab, til kontakt med naturen, i sang, til at viderebringe kundskab og kultur.

Når vi råber til hinanden over lange afstande, har vi en tendens til at bruge tonetrin som i sang. Musikken har en universel rod som deles med sproget.

For 6.000 år siden ser man de første kim til de højkulturer, som mest folder sig ud i de frugtbare områder med venligt klima.

Ifølge myten om Babelstårnet, var der en tid, hvor alle jordens folkeslag forstod hinandens sprog, men hovmodet voksede og menneskene besluttede at bygge et tårn som nåede op til himlen som et udtryk for deres magt. Gud straffede dem ved den store sprogforvirring, så de ikke længere forstod hinandens sprog, og Babelstårnet styrtede sammen

En vigtig revolution indtræffer, idet symboler og billeder kan vise hen til ord og begreber i sproget.

Den første skrift har rebuspræg og stiller et spejl op foran mennesket bæreren af stemmen og talesproget. Sproget kan indfanges, beskrives, sættes i system. Den, som behersker denne proces, får magt. Billederne taler, symbolerne taler, tegnene taler med deres egen stemme! Det kultiske er stadig det bærende element i oplevelsen af kulturen.


Når der først er hul på bylden, går det stærkt, barnet vil ofte tale og synge for sig selv og andre, nærmest for egen fornøjelses skyld. Mængden af indlært stof er kolossal, her er et eksempel på sproglig udvikling i et barns første år: 1 år: 3 ord 1 år og 3 måneder: 19 ord 1 ½ år: 22 ord 1 år og 9 måneder: 118 ord 2 år: 272 ord 3 år: 1.000 ord 4 år: 1.500 ord 5 år: 2.000 ord

… Fra 1½ -årsalderen læres altså flere nye ord hver eneste dag!! Udvikling sker gennem leg, der ligesom sproget har sine regler.

Klangen udvikles også og beherskelsen af ordenes udtale og sætningers grammatiske opbygning. Sangen vokser, bliver små fortællinger, tager form. Barnet henvender sig også til verden med sit kropssprog, men stemmen og talesproget bliver mere og mere vigtigt, mere og mere artikuleret.

Moooaar! Jeg er færdig! Avra for Laura! Ved råb, remser og legende sang bliver sangens og talens fælles rødder tydelige. Der er ingen grund til at vente med musikundervisningen til skolealderen. Der er sket en stor udvikling indenfor baby-rytmik og musikalsk legestuer de seneste år, hvor også sangstemmen kan stimuleres på en tryg måde.

Kulturhistorisk udvikling 4

Højkulturerne i oldtiden havde på mange måder stemmen som bærende element: sangen blev dyrket intenst, retorik var et fag som stod langt fremme i rækken, amfiteatrets lydtragt bar dramaets stemmer op til publikum, til genkendelse, til forløsning, til spejling.

Gader, stræder og åbne pladser summede af talende mennesker. Der blev handlet og filosoferet på livet løs. Stemmen bar disse udfoldelser frem i verden.

Rafael: Skolen i Athen

Bygninger voksede i antal og omfang, akustikken fødes. Et rum er selv et instrument, har sin egen musik, hvis egenskaber vi kan fremhæve med stemme og instrumenter. De sakrale rum, templer og helligdomme, inviterer med størrelsen, de åbne rum og nøgne flader til messende sang og musik båret af klangfordybelse.

Skriftsproget gennemgår en revolution fra billed- og stavelsesskrift til lydtegn, alfabeter. Det får også betydning for vores oplevelse af sproget og dermed på hele vores bevidsthed. At gå fra hieroglyffer eller lignede rebus- og stavelsesskrift til de partikuliserede lydtegn, vi nu kalder for bogstaver, er ikke bare en praktisk foranstaltning, det er en kolossal bevidsthedsmæssig omvæltning.

Individuel udvikling 4

Gennem de første år accelereres vores indlæring af sproget. I en alder af 8 år lærer børn omkring 30 nye ord hver eneste dag!! I samme alder bliver sprog og stemme skolet, disciplineret.

Hør for dig, hvordan børn i 2. klasse bruger stemmen i en regnetime. Lad derefter klokken ringe og hør for dig, hvordan børnestemmerne folder sig ud i frikvarteret!

Opdelingen mellem følelse og ratio, og roden til mange konflikter mellem disse to størrelser kommer stærkt til udtryk her.

I børnenes eget univers opbygges ofte komplekse verdener med nuancerede regler og figurer. Stemmen bruges i leg til at efterligne orker, Anders And, dyr, fantasifigurer osv. Oplæsning og godnatsang nedtrappes, læsning af egen lyst optrappes.


I løbet af middelalderen udvikles flerstemmighed i sangen, i høj grad i et samspil med kirkerummenes akustik.

I Europa præges udviklingen af kirken som forkynder Guds Ord. Accenten forskydes fra messe til prædiken samtidig med at de åbne, nøgne middelalderkirker ved reformationstiden bliver mere akustisk dæmpede, med loger, stof mm. Operasang er som skabt til de akustiske rum i koncertsalene, da sangen fødes som selvstændig kunstart, uafhængig af kirken.

Gutenberg

Gutenberg opfinder omkring 1450 trykpressen med løse typer. Den havde dog været kendt i Kina i 1000-tallet men var mindre egnet til deres tegnsystem. Det betød en revolution i udbredelsen af lærdom og læsekundskab.

Lærdom dyrkes, men er endnu for de forholdsvis få. Der er et stort skel mellem elite og pøbel og så sandelig også mellem deres måder at bruge sprog og stemme. Den mængde tekst som en gennemsnitsdansker for et par hundrede år tilbage læste i løbet af et helt liv svarer omtrent til, hvad en moderne gennemsnitsdansker læser i løbet af en enkelt dag! Tilsvarende er vores ordforråd vokset nærmest eksponentielt det sidste halve årtusind.

Luther læste indenad!

… Martin Luther (1483-1546) var måske ikke den eneste i sin samtid, der mestrede den kunst, men der er sikre overleveringer om, at han vakte betydelig opsigt ved ikke at behøve at læse teksten højt. Han kunne det nu til dags selvfølgelige at læse stille for sig selv. Det fortæller noget vigtigt om de koblinger der skabes mellem begreb, lyd, tegn og bevidsthed.


Ved puberteten skabes den voksne stemme, dybere, kraftigere, mere klangfuld. Det går hånd i hånd med andre udviklinger og omlægninger af de seksuelt-kreative kræfter.

Drengene udvikler mandsstemmen. Når kvinder og mænd synger enstemmigt sammen er mændenes toner reelt en oktav dybere, svarende til halv frekvens og dobbelt bølgelængde. Før puberteten sang både drenge og piger i kvindernes leje.

Men pigernes stemme omlægges også i alderen 10-15 år, en proces med flere stadier, som især kan registreres på sangstemmen

Oktaven som princip er fundamentalt at forstå for sammenhængen mellem sprog, musik og bevidsthed.

Den nye stemme kan især for drengene være svær at finde balancen i. Der er ofte behov for vilde udladninger ved koncerter, fodboldkampe, i-byen-aftener.

Blufærdighed overfor barndommens følelsesudtryk. Der lægges begrænsninger ind i kropssproget, beherskelse bliver en vigtigere faktor, jo mere vi nærmer os en voksen identitet.

Edvard Munch: Pubertet

Samtidig er der megen opmærksomhed omkring sangere og deres udtryk, ofte som et oprør mod de voksnes verden.


De sidste par hundrede år har været opfindelsernes epoke og mange af dem har været tæt knyttet til stemmen og kommunikation i det hele taget: Telegraf, telefon, fonograf, radio, grammofon, fjernsyn osv.

Den tekniske udvikling har været præget af mænd, mænd med slips og sort jakkesæt, dannede mænd, hvor skellet mellem følelse og ratio er meget udtalt. Den tekniske udvikling har udfoldet sig i en periode, hvor følelsernes godkendte udtryk var kompliceret finkultur. Så meget desto større effekt fik modbillederne: En taler som gejler store folkemængder op med voldsomme følelsesudladninger er det forgangne århundrede mest markante udtryk for stemmen på godt og – i dette tilfælde især – ondt!

I underholdningskulturen bliver det efterhånden klart, at mennesker ikke trives som tandhjul i maskinerier. Der skal jazz, doo-whop og rul i hoften til for at løse finkulturens snærende bånd! Der er udtalt forskel på sprogets form og klang, når man lytter til optagelser fra hhv. før og efter ungdomsoprøret.

Sang og musik er den drivende kraft i kulturens udvikling og gennem massemedier bliver det også en af de vigtigste handelsvarer.


Det voksne menneske har stemmeret og myndighed, ønsker at lade sin stemme høre og trives ikke, hvis det ikke lykkes. Status viser sig ofte i, hvem der får lov at føre ordet, og hvilke personers ord der tillægges vægt. Man vil give et udtryk for sig selv og stemmen er et vigtigt element i dette.

Men mange mennesker bærer også på stemmer, som ikke har fået lov at folde sig ud eller ikke er forløst på forskellige områder. Vi hører det mere eller mindre bevidst, og det får betydning i de sociale spil.

Voksenlivets udfordringer som ansvarlig forsørger/ partner/ ansat/ overordnet/ opdrager/ gruppemedlem osv. stiller en bred vifte af forskellige krav til stemmen og sproget. Men mange voksne menneskers stemmer låses fast i få spor.

Hvem synger jævnligt af fuld hals, råber af lungers fulde kraft eller hvisker blidt og indfølende? … Vist nok ikke alle!

Kulturhistorisk udvikling 7 De seneste ti år har udviklingen inden for it været så voldsom, at det i højeste grad får betydning for vores måde både at opleve og at bruge stemmen. Nye kommunikationsmidler skyder op: sms (med T9-stavesystemet!), chat, mail, mobiltelefoner, skype, mp3, 5-kanals stereo, dvd.

Internet er i høj grad et visuelt medie, som opdyrker vores evne til ”skøjte” og ”zappe”, men nok i mindre grad til fordybelse.

Det kan synes som de fælles referencer tyndes ud, også når det gælder sproget, og opløsningstendenser, mht. sprogets meningsindhold er i hvert fald ikke blevet mindre på trods af højere uddannelsesniveau.

At lytte til et foredrag eller en radioudsendelse baseret på tale vil for mange være som at lytte til et helt fremmed sprog.

Nye udtryk som rap og poetry slam følger op på en ret veludviklet tradition for at vende sproget på hovedet, men mange savner vist fornemmelsen for begrebernes rødder, så vi bliver fremmede i sproget..

Syntetisk tale er tilgængelig for alle. På www.adgangforalle.dk kan du få din computer til at læse en hvilken som helst tekst op.

Man kan ringe til ”samtalerobotter”, hvis man føler sig ensom.

Individuel Udvikling 7 Med alderdommen får stemmen en mere hul, tør og sprukken klang samtidig med, at styrken og tempoet oftest bliver mindre. Nogle vil ligefrem have en tynd og pibende stemme.

Men med alder og erfaringer vil man efterhånden i stemmen kunne finde mildhed, fasthed, afklaring, styrke, modenhed, som kan give indholdet mere vægt og præg.

Vi forlader ofte denne verden med lyd eller ord på læberne. Dødsrallen lyder måske lidt uhyggeligt, men fødslens livsbekræftende skrig er jo heller ikke umiddelbart en æstetisk nydelse, så det ville måske også være for meget at forlange det ved døden. Alligevel har mange mennesker udtalt noget prægnant ved deres afgang, her er et par eksempler blandt mange berømte sidste ord:

1. "Forstyr ikke mine cirkler!" Archimedes, græsk matematiker, dræbt 212 f. kr. af en soldat 2. "Et tu, Brute?" (også du, min søn Brutus) Julius Cæsar, myrdet 44 f. kr. 3."Åh, Allah, lad det blive så!" Muhammed, 632. 4. "De skyder elendigt. De kan ikke ramme en elefant på den afst..." General Sedgewick i den nordamerikanske borgerkrig, 1861 -65 5. "Alle mine besiddelser for at måtte leve endnu en stund..." Dronning Elizabeth 1, 1603. 6. "Pardonnez-moi, monsieur." (Undskyld, hr. bøddel, hvis jeg trådte dem over tæerne.) Dronning Marie-Antoinette, halshugget 1793. 7."Josephine...!" Napoléon, 1821 8. "Jeg skal lytte i himlen!" Den døve Ludwig van Beethoven, 1827. 9. "Mehr Licht!" (mere lys!) Johann Wolfgang von Goethe, 1832. 10. "Alt i alt ville jeg hellere være i Philadelphia!" Komikeren W. C. Fields, 1946. 11. "Men hvordan dør bønderne?" Leo Tolstoj, russisk forfatter og greve, 1910. 12. "Bare rolig, den er ikke ladt..." Terry Kath, rockmusiker, dræbt 1978 ved vådeskud. 13. "Endnu er maleriet ikke opfundet." Pablo Picasso, 1973 14. "Hæng bruserforhænget inden i badekarret!" Hotelkongen Conrad Hilton, 1979

Sidste planche, foran Bibliotekssalen: I stemmens udviklingsforløb har du måske bemærket, hvordan den individuelle udvikling foregår meget komprimeret i de første faser og mere adstadigt i de sidste, mens det for den kulturhistoriske udvikling er omvendt…

Så her står du nu med din stemme og dine spørgsmål:

Hvordan ser stemmelæberne ud? Hvad er en formant? Hvorfor bliver man hæs? Hvor mange forskellige måder findes der at synge på? Hvad er forskellen på Y og I?

Vi håber, du også har andre spørgsmål! Måske vi kan finde både lyd og svar i fællesskab!

RECITATOR han rejser sig

han er i embede nu han har ingen embedsinsignier og ingen overleveret Stor Fortælling at recitere

han har kun sin stemme og et resonansrum:

foran sig sin død og de utallige ufødte bag sig sin barndom og de utallige døde

og mellem disse usynlige vægge rettet mod et eller andet muligt uden for denne bog efter den i en slags Stor Fortælling alligevel stemmens klang dens inflektion og fald

kun stemmen

hør

(Svend Johansen: Det Blå Træ, Gyldendal 1989) Med venlig tilladelse fra forlag og digterens efterladte.

Monochord MiniManual /Skye

Det berømte træsnit af Robert Fludd, der beskriver kosmos som en monochord. Mellem hvert af de fire elementer er et toneskridt, så følger planeterne; fra jord til sol er der en oktav, derfra en kvint til fiksstjernerne. Hele skabelsen spænder her over to oktaver. Bemærk, at placeringen af de enkelte toner på denne monochord ikke har noget med musikkens virkelighed at gøre: Første oktav går ganske rigtigt til halv strengelængde, men næste oktav er ikke at finde ved strengens fæste i den øvre ende som her, men derimod ved kvart strengelængde

Blandt de mange instrumenter, hvor overtonefænomenet kommer særligt til udtryk, er monochorden et af de mest interessante (som Gösta måske kunne have sagt det). I Tårnstudiet står den store model, hvor man kan ligge udstrakt på instrumentets dæk og modtage klangen direkte i kroppen og hvor strengenes magiske overtonesprog bliver meget nærværende. Her følger en bred beskrivelse af instrumentet og dets muligheder:

En monochord er en polychord! Helt bogstaveligt betyder monochord én streng, men de fleste moderne monochorder er monterede med mange strenge og er derfor egentlig polychorder (flere strenge). I bund og grund er instrumentet meget repræsentativt for strengeinstrumenter som sådan. I musikken sporer vi os, både med strengeinstrumenter og med blæseinstrumenter, som f.eks. fløjter, ind på, hvordan en enkelt dimension, længden, fungerer og kan beskrives med tal og proportioner.

Monochorden har i historisk perspektiv ret til sit navn, da den oprindeligt blev brugt som pædagogisk redskab til at demonstrere sammenhængen mellem længder og toner. Se en kort gennemgang af instrumentets historie på: www.lowbrassnmore.com/Monochord.htm Hvorfor spille monochord? Instrumentet har to udtalte styrker, som for en umiddelbar betragtning appellerer til to ret forskellige sider af menneskesjælen: - Klangen, som på grund af de mange ens stemte strenge udvikler stor fylde og åbner op for overtonelaget, så der ofte vil opstå små ”overtonemelodier”, mens man spiller. Man kan fordybe sig i klangen, spille med indføling, meditativt og intuitivt. Ved at lade fingrene glide let over strengene langs forskellige baner, vil forskellige nuancer af den svævende klang træde frem. Dette vil oftest også være indfaldsvinklen til en terapeutisk brug af monochorden. - Som pædagogisk redskab er monochorden enestående, fordi man tydeligt kan anskueliggøre de fleste af musikkens grundprincipper: resonans, proportioner, intervaller, skalaers struktur, overtonefænomenet, flageoletter mm.

En tysk monochord brugt som pædagogisk redskab til skolebrug www.jum.de/seiten/ instrument.html

… Det store spring, kan man så have lov at mene, indtræffer i det øjeblik, musikken bliver feltet, hvor de to områder – følelse og ratio – mødes og befrugter hinanden.

De seks første samtidige svingningstilstande, stærkt overdrevet for anskuelighedens skyld. Dernæst strengens 10 første svingningstilstande, opløst.

Spillemåder: Grundlæggende kan man vælge enten - at spille med alle strenge helt åbne, så man udelukkende fokuserer på klangen. Eller - at spille med løse broer under de enkelte strenge.

Broerne sættes ind de steder, hvor de musikalske funktioner kommer frem, f.eks. oktaven ved ½ længde, kvinten ved 2/3 længde og den store terts ved 4/5 længde. Man kan således indstille monochorden til forskellige akkorder, skalaer osv.

Derudover er der mindst to forskellige måder at anslå strengene:

- Med fingre. Det kaldes vist at knipse strenge, men man skal blot lade pege- eller langfingerens blomme glide ganske let og langsomt tværs over de udspændte strenge. Det er en god ide at finde en rytme, hvor højre og venstre finger glider på skift, så det næsten lyder som en kontinuerlig strøm.

- Med stikker. Her kan man arbejde meget rytmisk og klangen bliver let og sprød, hvilket vil minde mange om Kina eller andre østlige lande. En enkel model består af en cocktailpind med en påmonteret træperle. Man spiller med to stikker, som holdes mellem lange- og pegefinger som en cigaret. Den korte ende - med perlen umiddelbart inden for håndens inderside - afbalancerer den lange ende, som bruges til et let anslag mod strengene. Når man slår med stikkerne skiftevis, vil man kunne opnå, at de ved letheden og strengenes elasticitet nærmest danser i hurtige mønstre. Samtidig kan man styre stikken ret præcist.

Virkemidler: Prøv at finde de steder på strengen, hvor klangen mest fundamentalt kan ændres, og overtonelaget fremhæves. Disse steder er såmænd de steder, hvor strengens længde deles i en simpel brøk, altså, set fra midten og ud mod den ene side hhv.

½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6 af den totale længde. Det er sværere at høre de højereliggende delinger/ overtoner distinkt, men de kan findes. Disse ”magiske” punkter er også der, hvor man kan lave de såkaldte flageoletter, som vi vender tilbage til.

Guido af Arezzo (ca. 991 – 1033) og Biskop Theobald studerer monochorden.

Lad os tage en streng på 120 enheder (det kan være centimeter, tommer eller en helt tredje måleenhed). Det er et godt ”kanonisk” tal (kanon betyder målestok/rettesnor), fordi det er sat sammen af primfaktorerene 2, 3 og 5. 120 = 2x2x2x3x5.

I overtonerækken er 2 oktaven, 3 kvinten og 5 den store terts. Derfor kan vi finde de ovenfor nævnte delinger i hele tal: 60, 48, 40, 30, 24 og 20 = hhv. ½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6 af den totale længe på 120. 60, 72 og 96 er andre ”gode” længder

Det er dog kun et praktisk spørgsmål, når vi vil finde tonerne på de hele længdeværdier, for at gøre det hele lettere at overskue. Man skal ikke lade sig tyrannisere af tal, da alle længder kan klinge godt! Det handler i sidste ende mere om at finde den rette kombination af strengelængde, strengemateriale og strengenes spænding!

Hvordan er en monochord konstrueret? Groft sagt består monochorden af en klangkasse af træ med et tyndt dæk, hvorpå der mellem to stole er udspændt et antal - ofte mellem 12 og 30 - pianostrenge, som alle er stemt ens og alle har samme tykkelse, som regel et sted mellem 0,40 mm og 0,70 mm. Strengematerialet vil som regel være stål, fordi disse strenge kan frembringe meget distinkte overtoner, men man kan naturligvis også have strenge af andre materialer, messing, nylon osv. Strengelængden vil oftest være over 80 cm og helt op til 2 m, bl.a. i den type instrument, hvor man kan ligge med sin krop udstrakt på dækket.

Kassens materialer og proportioner er et studium for sig, man vil kunne finde lange afhandlinger om forskellige træsorters klangegenskaber beskrevet udførligt og med floromvundne vendinger. Gran er et vigtigt resonerende materiale til dækket, men det skal optimalt være den langsomt voksende alpegran. Alle træsorter har akustiske egenskaber, så man kan kombinere efter smag og hvad man har til rådighed. Rammen skal være mere stiv, f.eks. ahorn. Man kan dog opnå et udmærket resultat med de materialer, man kan finde i et byggemarked.

Da en vigtig del af pointen bliver, at toner = længder, er det naturligvis vigtigt at finde de proportioner, som giver den bedste klang.

Strengene fæstnes til klangkassen med stemmeskruer/ stemmenagler. De kan skaffes via pianoforretninger i forskellige størrelser, idet de dog som udgangspunkt skal være mindre end et pianos mindste. Dimensionen 5 x 50 mm er velegnet til de fleste instrumenter op til 120 cm, derefter skal man nok lidt op i dimension, idet strengene har en høj vedvarende belastning og kun holdes på plads af friktionen i det borede leje. Man får brug for en særlig stemmenøgle. Naglen har et fint gevind, så den bevæger sig indad, når man stemmer instrumentet op (strammer strengen) og udad, når man slækker på strengens spænding.

Pythagoras eksperimenterer med strenge med forskellig belastning, hhv. 4, 6, 8, 9, 12 og 16.

Eksperimenter med monochorden At stemme Det er en meget essentiel øvelse i musik at vurdere, hvilken af to toner der er den højeste, samt at kunne mærke, når de stemmer eksakt. Monochorden giver rig lejlighed til at fordybe sig i dette, da den skal stemmes præcist, for at klangen kan folde sig rigtigt ud. Man lærer efterhånden følelsen at kende af en tone, der er enten lidt for høj eller lidt for lav, og skal så bare med finmotorik få stemningen på plads, det handler om små justeringer! Af samme grund er det vigtigt at bruge rigtige stemmenagler og en stemmenøgle, som passer til.

Man kan stemme i forhold til en stemmefløjte, en stemmegaffel eller en elektronisk frekvensmåler, hvis man vil have instrumentet til at stemme i en bestemt tone, men man kan også blot stemme den første streng til en tone som ”står flot” og så stemme de øvrige ind efter denne. Man må være forberedt på at skulle efterjustere, måske endda et par gange. Hvis stemmenaglerne sidder i et passende leje, vil instrumentet kunne bevare sin stemning et stykke tid, men både træ og nagler arbejder, så instrumentet virker levende og ændrer eller taber stemningen. Så det er en fordel, hvis du kan lære at elske denne proces… den er i høj grad udviklende for dit øre og din tonesans!

- Sympatisvingning/ resonans, visuelt: slå en streng an og se dens vibration. Hvis instrumentet er stemt præcist, vil du muligvis kunne se, at en eller flere af de øvrige strenge svinger med.

- Sympatisvingning/resonans, følt og hørt: Slå en streng an og lad den svinge i kort tid. Dæmp den så ved at lægge en finger på. Lyt og vær opmærksom på, at instrumentet stadig klinger, idet lyden har forplantet sig til de øvrige strenge. Når du siden lægger hånden fladt på samtlige strenge, vil du høre at lyden stopper helt og således blive klar over, hvor meget vibration der er blevet overført.

- Flageolettoner: Er de toner, man kan høre som en fin og spinkel pling-lyd, når guitarister stemmer deres instrument. Dygtige musiker kan også integrere dem i de stykker, de spiller. Når man bruger flageolettoner til at stemme efter, skyldes det, at det er de rene overtoner, som trækkes frem. De kan lettest findes på de allerede omtalte ”magiske” delinger af den hele strengelængde: ½, 2/5, 1/3, ¼, 1/5 og 1/6.

Flageolettoner frembringes ved med en forsigtig og præcis fingerspids let at markere punktet. Det handler altså om en fin berøring, fingerspitzgefühl!

Man kan lege ved at lade den lette berøring vandre op langs strengen, mens man stadigt slår den an, og høre, hvordan klangen ændrer sig, det minder lidt om en overtonesanger, som glider fra de mørkeste bagtungevokaler til de lyseste fortungevokaler. Der er i det hele taget mange lighedspunkter: På samme måde som med stemmen i overtonesang, bliver det den korte længde, der definerer tonen.

Normalt, når man skal spille en tone på en streng, f.eks. kvinten ved 2/3 af længden, trykker man strengen hårdt ned og anslår den lange del. Man hører så den tone, so, der ligger 3/2 gange højere end hele længdens do=1.

Det spændende ved flageolettoner er, at uanset om man anslår den lange (2/3) eller den korte (1/3) del, vil man høre den tone, som svarer til den korte: so’, 3 gange højere end do=1.

Endnu mere interessant bliver det, hvis vi forsøger at lave de flageolettoner, som hører til punkterne 1/5 og 2/5, for uanset hvilken af de to punkter, og uanset om man i de to tilfælde vælger at anslå den korte eller den lange side af strengen, vil man hører den tone, der svarer til 1/5 længde, mi’’, 5 gange højere frekvens end do=1.

Strengen ”vælger” altså at svinge efter den laveste nævner, her 5, uanset hvad tælleren er.

- Knuder og buge: På en streng vil knudepunkterne være de steder, hvor der er relativ ro, mens bugpunkterne har de største udsving af bevægelse. Da den anslåede streng er sammensat af en lang række svingningstilstande, vil det i praksis være umuligt at finde steder hvor der er absolut ro. Men de mest stille punkter svarer til flageoletpunkterne beskrevet ovenfor: ½, 1/3, 2/3, ¼, ¾, 2/5, 3/5, 1/6 og 5/6.

På illustrationen beskrives et forsøg med strengens svingnings. Fold ”ryttere” i papir og anbring to af dem over de punkter, hvor strengen deles i hhv. 1/3 og 2/3 længde. Anbring en eller flere ryttere over punkter som ikke går op i den hel længde med en simpel faktor. Slå strengen an, og se, hvordan rytterne, der er anbragt præcist over knudepunkterne, bliver liggende, mens de øvrige bevæger sig mere eller endog kastes af.

Skalaer: Skalaer laver man ved at sætte løse broer ind under udvalgte punkter på strengen. Ved at vælge visse ”kanoniske” (kanon = målestok/ rettesnor) længder til den hele strengelængde, får man den rene stemnings skalaer frem som hele tal.

Der er principielt mange måder at sammensætte en skala, men det er mest almindeligt at benytte 5 (pentaton skala) eller 7 (heptaton skala) tonefunktioner. I de tilfælde, hvor du savner en funktion i tabellerne nedenfor, vil du oftest ved at lytte dig frem kunne finde den et sted mellem de to tonefunktioner, som er hhv. højere eller lavere. Alternativt kan du selv udregne længden ved at bruge følgende proportioner:

Strengelængde: 1/2- 8/15 - 5/9 (eller 9/16) – 3/5 – 5/8 – 2/3 – 18/25 (eller 32/45) –3/4 - 4/5 - 5/6 - 8/9 - 24/25 (eller 15/16) – 1/1

Svarer til: Oktav- stor septim- lille septim- stor sekst- lille sekst- ren kvint- forstørret kvart- stor terts- lille terts- stor sekund- lille sekund- prim.

Eller: do’- ti- tib- la- lab- so- fa#- mi- mib- re- reb- do

Her følger udvalgte oktaver med forskellige strengelængder, som hver især kan frembringe skalaer med hele tal. Husk, at måleenheden for så vidt kan vælges frit, det kan være centimeter, tommer eller noget helt tredje, blot de indbyrdes proportioner passer:

24- 25- 27- 30- 32- 36- 40- 45- 48 do’- ti- tib- lab- so- fa - mib- reb- do (frygisk)

30- 32- 36- 40- 45- 48- 50 – 54- 60 do’- tib – la- so- fa – mi- mib - re- do (dur, med en lille terts som „bonus“)

36- 40- 45- 48- 50 – 54- 60– 64- 72 do’- tib- lab- so- fa#- fa- mib- re- do (mol, med forstørret kvart som ”bonus”)

48- 50 – 54- 60– 64- 72- 80- 90- 96 do’- ti- tib- lab - so- fa- mib- reb- do (frygisk med stor septim som “bonus”)

60– 64- 72- 75- 80- 90- 96- 100- 108- 120 do’- ti- la- lab- so- fa- mi – mib- re- do (dur med lille terts og lille sekst som „bonus“)

Alle værdierne i det ovenstående skema kan opløses til produkter af primfaktorerne 2, 3 og 5. 24, 30 og 36 kan eksempelvis skrives hhv. 2x2x2x3, 2x3x5 og 2x2x3x3.

I naturtonerækken bærer disse tre første primtal på særpræget fra hhv. oktav, ren kvint og stor terts.

Når det kaldes ren stemning, skyldes det, at disse meget simple delinger ”falder let i øret” og opleves rent. For dem der ønsker at gå i dybden med den stemningsteori der knytter sig til monochorden, kan følgende hjemmeside anbefales:

http://mto.societymusictheory.org/issues/mto.98.4.6/mto.98.4.6.rahn.html

Oktavens harmoniske deling iht. Zarlino (1517-1590)

Zarlino

Musikkens fem mysterier: /Skye 1) Een tone indeholder ”alle” toner. 2) Musik rummer, udfylder og sammenknytter livets tid og livets rum. 3) Kvalitet møder kvantitet. 4) Resonansfænomenet: alt toner og svinger sammen, musikken skaber mønstre. 5) Sproget kan i sig selv allerede forstås som musik!

Musikkens fem magiske broer: 1) Mellem krop og rytmer/ form og liv 2) Mellem tanke og følelse 3) Mellem individ og gruppe 4) Mellem form og frihed 5)Mellem spænding og afslapning

Musikkens fem udtryksformer: 1) Rytme 2) Melodi 3) Harmoni 4) Klang 5) Form

Musikkens fem mysterier, magiske broer og udtryksformer. Læg ikke for meget i femdelingen ovenfor, det er mere for at give det hele en form end for at sige, at musikken i særlig grad udtrykker sig gennem noget femfoldigt.

Skemaet får lige lov at bruge lidt tiloversbleven plads sammen med smagsprøver fra musikteoretikeren Zarlinos værk (dette er renæssanceår i år!). I næste nummer vil begge dele blive uddybet og kommenteret. I mellemtiden har du, kære læser, muligheden for at gøre indvendinger og komme med forslag.

I øvrigt er alle velkomne til at bidrage med personlige indlæg til hvert eneste FiliongGONG. Skriv en anmeldelse af en CD eller en bog, lav et interview med et spændende lyd-menneske, fortæl om dit yndlingsinstrument!!

ANNONCER Regler for annoncesiderne: Medlemmer annoncerer gratis for aktiviteter med relation til overtonesang og lydhealing, dog kun faktuelle oplysninger, tid, sted, pris osv. Øvrige: 1/6 side: 50,- kr., ½ side: 100,- kr.

Dansk Overtone Ensemble, koncert Mandag d. 3. april, 19.30 i Katolsk kirke, Århus

Sommerworkshop med David Hykes På Stevns 6.- 11. juli. Pris: Ved tilmelding inden 1. maj 3000 kr. Efter 1. maj 4000 kr. Priserne er eksklusiv kost og logi. Tilmelding = indbetaling af depositum 1500 kr. til Harmonix, check eller på giro 16780464. IBAN DK83300000167804 64. Overnatning: Velindrettet Bed & Breakfast i gå-afstand fra Rødvig. Pris pr. nat mellem 150-200 kr., gode køkkenfaciliteter.Transport: Tog Køge- Rødvig. Cykler kan lejes. www.harmonix.dk

Spirende Overtoner Workshop med Skye Løfvander Lørdag- mandag d. 15.-17. april lørdag kl. 12-16, søndag & mandag kl.10-16 Hos Elin Overgaard, Tjærbyvej 118, Randers. Pris 800,- kr., max. 8 deltagere. Info & tilmelding: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01. Elin, 86 94 92 08/ 41 43 40 17

Workshop På Syngende Grund med Gösta Petersen og Skye Löfvander tirsdag d. 8. – torsdag d. 10 august. På Skansedal, Fredskovhellet 2G, Hillerød. Indkvartering i hhv. Skansedal og Nordisk Lejrskole (100 meter fra Skansedal). Info: Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Marianne Hansen, Lyd og Krop "Syng" dig til fordybelse. 8.-9. april. lør. kl. 10-16, søn. kl. 10-15 Timer: 12. Pris: 405 kr. Kursusnr. F.O.: 06-15362. Sted: Salen i Norsgade 2, Århus

Frigør din stemme: 6/4, 13/4, 20/4, 27/4, 4/5. Kl. 17-19.45 Timer: 15. Pris: 465 kr. Kursusnr. F.O.: 06-12150 Sted: Salen i Norsgade 2, Århus C

Ovenstående kurser betales og tilmeldes F.O. på tlf. 86 12 60 00.

Din skabende stemme. Videregående kursus 4/4, 2/5, 6/6, 5/9, 3/10, 2/1, kl. 19.15-21.30. 18 timer. Pris: 550 kr. Sted: Ønbjergvej 11, Rodskov, 8543 Hornslet. (Bus 120, 121, 122 og 123 næsten til døren) Tilmelding og betaling til Marianne for dette ene kursus. Info: Marianne Hansen tlf. 21403462 www.lydogkrop.dk, [email protected]

Continuum Heldagskurser Kurserne kan tages enkeltvis. Søndage 19. marts, 2. april, 30. april, 14. maj & 28. maj fra kl. 11- ca. 17. Pris pr. dag: 500 kr. Ophelia, Gasværksvej 4E, København V. Tilmelding er bindende 1 uge før kurset. Jeanne Jensen, tlf.: 35 26 92 06 eller på e-mail: [email protected]

Midnattskören i København Lørdag d. 6. maj. Koncert om aftenen Mere info følger på GONG-mail.

Åbne Lydaftener på Djursland med Thor Sejer Weimar Toning, Overtoning, Intuitiv sang, Stilhed, Leg & Kreativ udfoldelse. Den 2. tirsdag i måneden, 19.30-21.00 på Friskolen i Gjerrild. 20,- kr. pr. gang. www.weimarsweb.com Tlf. 21 403 487

Sjælevejen V/Jette Borly, Værftet, Bygning 10, 3. sal, Allégade 2, 3000 Helsingør. www.sjaelevejen.dk

Voice of Heaven Koncert med Sannemarie & René www.voiceofheaven.com Onsdag d. 26. april kl.19.30 til 21.30 tilmelding tlf. 26 81 68 20

Lydhealingsaftener med Jette Borly og Skye Løfvander: Torsdage kl. 19.30: 6. april, 20. april, 4. maj, 18. maj,1. juni og 15. juni

Stemmen og de fire intelligenser med Mariane Bagger Eriksen Modul 1: lørdag. d. 6. maj : Fysisk intelligens modul 2: lørdag. d. 10. juni : Emotionel intelligens modul 3: lørdag. d. 12. august : Intellektuel intelligens modul 4: lørdag. d. 9. sept.: Spirituel intelligens Kurset kræver ingen forudsætninger – ud over lyst til at udtrykke sig kreativt, men deltagelse i modul 2, 3 og 4 kræver, at man har deltaget i de foregående moduler. Husk bevægelsesrigtigt tøj! Introduktionspris pr. modul kr. 800,- Ved forudbetaling for alle fire lørdage kr. 2800,- Sidste tilmeldingsfrist d. 28. april. Depositum kr. 500,- på konto nr. 0904-16537845

Stemme-sommerkursus torsdag d. 20. – søndag d. 23. juli. Som kurset ovenfor i 4 dele. Sidste tilmeldingsfrist for sommerkurset fredag d. 14. juli. Depositum kr. 500,- senest 14. juli til konto 0904-16537845 Info: Marianne B. E.: 48 30 13 91/ 24 65 18 44.

ISSN NR. 1604-2484

Returadresse:

FiliongGONG

c/o Skye Løfvander Fredskovhellet 2G, lejl. 21 DK-3400 Hillerød

Arrangementer i GONG www.gong.dk

Sangaftener. Anden tirsdag i måneden, kl. 19.00- 21.45: 11. april, 9. maj, 13. juni. Tårnstudiet, Vesterbrogade 40, 5. Kbh. V. Bus 6A til Vesterbro Torv Sangaftener er åbne for alle. Guidet gruppemeditation, fælles improviseret sang, øvelser med vejledning og andre kreative indslag. Undlad venligst at ringe på mellem 19.10- 19.45, hvor vi mediterer. Info: Skye: 44 64 07 37/ 20 97 07 01 eller Susanne: 30 24 40 32. Medlemmer 30,- kr., gæster 60,- kr.

Stilhedens Sang. Torsdage op til fuldmåne, kl. 19.00, gratis: 13. april, 11. maj, 8. juni. Hellig Kors Kirke, Kapelvej, Nørrebro. Stille meditation og fælles sang i cirkel i Hellig Kors Kirke efter overstået vesper (som indeholder salmesang, bibeltekst og velsignelse, ca. ½ time). Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Lydhealingsaften Søndag d. 19.marts kl. 19.00, Tårnstudiet Gå gennem labyrinten og bliv didjeridooiseret, få klangstavs- og syngeskålsmassage, ta' en tur på monochord-briksen og slut af i den store cirkel med fælles sang! Medlemmer: 30,-kr. Gæster 60,- kr. Info: Skye 44 64 07 37/ 20 97 07 01

Koncert med Lin Ensemble fredag d. 21. april kl. 20.00 i Rundetårns Bibliotekssal *Erik Kaltoft - klaver *Jens Schou - klarinet *John Ehde - cello. Entré: 100,- /125,- kr. LIN-ensemble blev dannet i 1990 og har siden manifesteret sig som en af de førende kammermusikgrupper i Danmark. LIN-ensemble er kendt for sit arbejde med at formidle den nyeste musik, men spiller også gerne ældre musik – og vedligeholder dermed det tilbagevendende spørgsmål: hvad kan den ældre musik sige os i en kaotisk og informationsmættet tid, hvor det er svært at få åndedrættet i ro. LIN-ensemble arbejder til stadighed med alternative ideer og har blandt andet fordybet sig i Michael Vetters klangunivers. Gå ikke glip af den unikke oplevelse af blændende musikere med indlevelse i øjeblikket. www.snyk.dk/sites/117/1/5883/0m0m0m0m0/index.php4

Meditativ Toning med Bolette Schiøtz. Lørdag d. 6. maj, 10.00 - 17.00 Denne gang vil vi arbejde med stemmen i et meditativt rum omkring den lodrette akse med spiritualitet i toppen og instinkter og urkraft i bunden. Nøgleordene er opmærksomhed - især på rygsøjle, åndedræt og svælg, langsomhed, lytning og samklang i gruppen. Vi varmer op med yogaøvelser, strækkeøvelser, gab, støn, tramp og dans. Dernæst undersøger vi stemmens muligheder i forskellige stillinger og under forskellige bevægelser. Workshoppens essens er langvarige toningssessioner vekslende med stille stunder. Du behøver ikke være musikalsk eller have erfaring med korsang, men har du lyst til at bruge kroppen, frigøre stemmen og gå ind i dyb stilhed får du mere ud af undervisningen. Hav løst tøj på, spis let og drik rigeligt med vand.

Workshops: info, tilmelding og betaling: Tilmelding sker ved indbetaling af beløbet på girokonto 10015529. Netbank eller indbetaling via bank: Reg. nr. 0440. Ved netbank/indbetalingskort bruges kode +01. Husk at oplyse dit navn og hvad indbetalingen skal dække! Info-telefon i forbindelse med workshop: Susanne 30 24 40 32 eller Skye, 44 64 07 37/ 20 97 07 01 Pris: Medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop : 450,- kr. derefter: 650,- kr. Ikke-medlemmer ved tilmelding senest 14 dage før workshop: 550,- kr. Derefter: 750,- kr.

fil iong gong 12

Documents