filmiskevirkemidler dfi

FILM-X /HNDBOGI FILMISKEVIRKEMIDLER

FILm-x

HNDBOG I FILMISKEVIRKEMIDLERAt film er levende billeder, er faktisk en illusion. For film bestr af 24 faste billeder i sekundet.

rsagen til, at motiverne p billederne ser levende ud p film, er den, at det menneskelige je

er trgt - eller langsomt i opfattelsen af enkeltdele i en hurtig bevgelse (jets trghed).

jet kan ikke n at se de enkelte still-billeder i en film og bliver derfor s at sige snydt: motiverne

p de faste billeder ser faktisk ud som om, de bevger sig!

I det flgende defineres udvalgte gngse begreber, nr det glder de filmiske virkemidler. Isr

begreber med relevans for undervisningsforlb i FILM-X.

BILLEDE, PERSPEKTIV OG BEVGELSE

BILLEDUDSNITVi anvender begreberne Total, Halvtotal, Halvnr, Nr og Ultranr til at beskrive de forskellige

billedudsnit i en film. Det er som udgangspunkt lettest at forst begreberne i forhold til en persons

strrelse i en film. Forestil dig en oprejst person ved en bil p en gade:

TOTAL viser hele personen/genstanden samt omgivelserne. Dette bruges ofte som start p en

ny scene for at understrege, hvor personerne/genstanden er.

HALVTOTAL viser typisk en person fra taljen og op/cirka halvdelen af en genstand. Dette ud-

snit bruges ofte, fordi man kan se, hvad personerne foretager sig og se deres ansigtsudtryk m.v.

HALVNR viser en person fra f.eks. brystet og op/en karakteristisk mindre del af en genstand.

Dette udsnit er velegnet i en dialog, hvor man skal se personernes ansigsudtryk og artikulation.

Halvnr bruges gerne efter et total eller halvtotal, hvor personer/genstande er blevet

identificeret.

SIDE 2

FILM-X / Hndbog i filmiske virkemidler / Skoletjenesten FILM-X / Det Danske Filminstitut 2003

Foto: Eadweard Muybridge (1873)

FILm-x

NR viser en persons ansigt/en lille karakteristisk del af en genstand. Udsnittet er velegnet

som reaktionsbillede dvs. som en persons reaktion p en hndelse, en replik o.l. Ofte bruges

nrbilledet til at vise, hvad personen tnker, fler m.v. En scene kan starte med et nrbillede,

hvilket ofte har en spndingsskabende effekt (suspense).

ULTRANR viser f.eks. en persons je eller mund/en lille del af en genstand. Udsnittet er

velegnet til at undersge en person, til at skabe spnding, til at forklare hndelser, og til at

skabe bestemte forventninger hos seeren (cue seeren).

S/H OG FARVER Man kan sige, at det er en genrekonvention, at optagelser i s/h bevirker, at en handling virker

mere autentisk (realistisk). Hvis handlingen er uhyggelig i sig selv, kan det sort-hvide vre med til

at understrege denne rhed!

Ogs farvebrugen i film kan vre med til at manipulere, hvordan en handling, situation eller

person opfattes. Varme rd-gule farver kan give et indtryk af harmoni, mens kolde gr-bl toner

f.eks. kan underbygge det triste ved en bestemt situation. Farvevalget skal naturligvis ses og

forholdes til den samlede films handling og udtryk.

SIDE 3


TOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Hgsted HALVTOTAL / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Lars Hgsted

HALVNR / Nr mor kommer hjem (1998, Lone Sherfig). Foto: Ole Kragh-Jacobsen NR / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks

ULTRANR af Shreks mund / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks

FILm-x

PERSPEKTIV OG POINT OF VIEW (P.O.V.)Nr man optager film, er det sjldent tilfldigt eller ligegyldigt, hvilket perspektiv man anvender.

Man skelner overordnet mellem Normalperspektiv, Frperspektiv og Fugleperspektiv.

NORMALPERSPEKTIV betyder, at kameraet holdes neutralt og lige p de figurer/genstande, det

optager. Normalperspektiv er som udgangspunkt neutralt og sger ikke at kommentere en

person eller en handling.

FRPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager nedefra og op p en figur/genstand. P den

mde kan en handling manipuleres og kommenteres (indirekte). Hensigten med og effekten af

et frperspektiv kan vre, at det, der optages, skal virke skrmmende, stort og dominerende.

FUGLEPERSPEKTIV betyder, at kameraet optager oppefra og ned p en figur/genstand. Det kan

som ved frperspektiv vre udtryk for manipulation en kommentar til personen, der optages

eller den handling, der udspilles. Hensigten med og effekten af et fugleperspektiv kan modsat

frperspektivet vre, at det der optages, skal virke smt og nrmest ubetydeligt.

POINT OF VIEW (p.o.v.): Point of view eller p.o.v. betyder synsvinkel, dt en person ser. De for-

skellige perspektiver anvendes ofte som p.o.v. Et fugleperspektiv kan bruges, nr f.eks. en pige

str p en stige og kigger ned p en mand. Indstillingen af manden vil da naturligt vre i et fugle-

perspektiv oppe fra pigen og ned p manden. Et frperspektiv kan bruges som p.o.v., hvis en

person f.eks. er i et svmmebassin og kigger op p en livredder. Her er det naturligt, at ind-

SIDE 4


NORMALPERSPEKTIV / En som Hodder (2003, Henrik Ruben Genz). Foto: Erik Aavatsmark

FRPERSPEKTIV / Fodbolddrengen (2000, Anders Gustafsson). Foto: Stig Stasig

FUGLEPERSPEKTIV / Shrek (2001, Andrew Adamson). Foto: Dreamworks

POINT OF VIEW / Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress

FILm-x

stillingen af livredderen er i et frperspektiv nede fra den svmmende og op. Hensigten med

perspektivet eller effekten heraf er ikke ndvendigvis, at livredderen skal virke barsk men at

der blot er tale om en naturlig (og neutral) p.o.v. Normalperspektiv kan tilsvarende bruges som p.o.v.

KAMERABEVGELSEI de fleste film indgr optagelser med et bevgeligt kamera f.eks. en panorering hen over et

landskab, en tiltning op ad en hj bygning, en travelling langs en krende bus, en kran-tur hen

over et villakvarter, et zoom ind p et motiv, hndholdt kamera i en forflgelsessekvens osv.

PANORERING er en bevgelse fra venstre mod hjre eller omvendt. Den bruges ofte i starten

af en scene til at afdkke, hvor handlingen udspilles. Den kan ogs bruges til at skabe en

forventning om, at vi snart ser noget vigtigt. En panorering kan gre det ud for et p.o.v. nr

en person ser fra den ene side til den anden.

TILTNING er en bevgelse oppefra og ned eller nedefra og op. Den bruges gerne som et p.o.v.

ZOOM er en teknisk/optisk funktion i selve filmkameraet: linsen p et kamera kan bde zoome ind

p et motiv, hvorved billedudsnittet ndres fra f.eks. total til nr; tilsvarende kan kameralinsen

zoome ud fra et motiv, hvorved billeudsnittet ndres fra f.eks. et ultranr til en halvtotal. Zoom

anvendes for at se noget, der er langt vk. Zoom kan bruges som p.o.v. hvis skuespilleren i

forvejen har et kamera at kigge i (det menneskelige je kan jo ikke zoome). Zoom kan ogs bruges

til at give en overvgningskamera-effekt: kameraet zoomer f.eks. ind p alt, der bevger sig.

TRAVELLING er en bevgelse af kameraet ofte p en vogn (f.eks. en Dolly) hen mod motivet

eller vk derfra. En travelling kan minde om et zoom, men er teknisk anderledes. Den bruges

ofte, nr man skal flge noget, der bevger sig, eller nr man vil tt p eller vk fra noget.

HNDHOLDT KAMERA giver et rystet billede. Bruges f.eks. i forflgelsesscener som p.o.v. m.v.

Er kendt fra Dogme-film.

KRAN-TUR vil sige, at kameraet placeres p en kran og derved fr en stor bevgelighed og

overblik. Fordelen er, at kameraet s kommer tilpas hjt op, s det kan optage et strre omrde

og derved karakterisere location, setting og milj. En krantur benyttes derfor gerne som ind-

ledning i en filmscene. Nogle kranture er meget lange og elegant koreograferede. Her bevges

kameraet op og ned, frem og tilbage og hermed ndres billedudsnit og perspektiv. Det bevirker

en dynamisk visuel stil helt uden brug af klipning. Men det stiller store krav til instruktion og

koreografi: skuespillere og genstande skal befinde sig de helt rigtige steder p rette tidspunkt!

Et kendt eksempel er indledningsscenen i Touch of Evil (Orson Welles, 1958).

HELIKOPTER-TUR vil sige, at kameraet placeres i/p en helikopter. Effekten er nsten som ved

en krantur, mens det omrde helikopteren/kameraet dkker er endnu strre. Helikopterop-

tagelser bruges til at vise f.eks. et landskab, en storby, flge et kretj eller en speedbd.

BAGPROJEKTIONNogle handlinger er besvrlige eller umulige at optage direkte. Det glder f.eks. optagelser af en

pilot i en flyver eller personer i en bil. Allerede tilbage i stumfilmsperioden blev bagprojektion anvendt.

Teknikken betyder, at en film eller et lysbillede projiceres ned p et lrred f.eks. bag en bil. P

den mde kan der manipuleres, s det ser ud som om, at personerne i bilen krer ude i naturen,

selvom de rent faktisk sidder i en bil i et studie.

Teknikken blev isr anvendt efter lydfilmens ankomst (1930erne), idet studieoptagelser blev

meget benyttede for at undg stj. I dag anvendes bagprojektion sjldent, der er mange nyere

digitale teknikker, der kan manipulere mere effektivt eller usynligt.

SIDE 5


FILm-x

SEKVENSER, SCENER, INDSTILLINGER, KLIP OG FRAME

En film er handlingsmssigt opdelt i sekvenser, scener og indstillinger. Tilsammen udgr de rammen

om en films handling.

SEKVENS er en til flere scener, som tilsammen udgr en handlingsmssig enhed.

SCENE er den handling, der udspiller sig et bestemt sted inden for et bestemt tidsrum.

En scene vil vre mere eller mindre afsluttet handlingsmssigt.

INDSTILLING er optagelsen mellem to klip. Som regel skal der en del indstillinger til for at ud-

gre en handlingsmssig enhed, og mange indstillinger til at udgre en hel scene.

F.eks. kan optagelsen af en mand, som stiger p en bus best af alt lige fra 1 til 10 (eller flere) ind-

stillinger: man kan se ham i et totalbillede g hen til bussen, stige op, og bussen krer (1 ind-

stilling); men man kan ogs se handlingen som sammenklipningen af en rkke indstillinger.

Der er eksempler p, at n indstilling udgr en hel scene! Se evt. indledningsscenen i Touch of

Evil (Orson Welles, 1958).

FRAME er den korteste visuelle enhed i en film. Nr man redigerer film, er det ndvendigt at

arbejde med meget sm tidsenheder. Et sekund er ikke tilstrkkelig kort, for det rummer jo hele

24 fotos, nr vi taler film ! Derfor bruger man en frame som mindste enhed, og den svarer til

t billede i en film og er derfor 1/ 24 sekund. For at kunne redigere njagtigt og kunne fjerne

enkeltbilleder, er det sekunder og frames, klipperen fjerner eller tilfjer.

KLIP er det konkrete sted, hvor to indstillinger er sat sammen. Et klip har med denne definition

alts ingen lngde!

SIDE 6


Bagprojektion / Olsen Banden ser rdt. (1976, Erik Balling). Foto: Rolf Konow

FILm-x

KLIPPERYTME OG SPNDING

Overordnet kan man sige, at en film bestr af scener, der er klippet sammen. Disse scener foregr

ofte forskellige steder, og det er da ndvendigt at klippe dem sammen. Inden for en scene skifter

kameraet vinkel fra en person til en anden, til en genstand osv. Disse optagelser krver sammen-

klipning af indstillinger, med mindre kameraet er meget bevgeligt.

Klipning bruges ogs til at skabe intensitet og spnding. Klipperytmen er tiden mellem de enkelte

klip dvs. lngden af hver indstilling gennem hele filmen. I action- og spndingsfilm er det oplagt og

en konvention at benytte en hurtig klipperytme. I en biljagt vil det vre oplagt med en intensivering

af klipperytmen for at skabe spnding og understrege tempoet i selve jagten/handlingen.

Spnding og tempo kan som nvnt (i afsnittet om kamera) ogs skabes ved hjlp af et meget

bevgeligt kamera og en insisterende musik.

I film med en rolig handling og fokus p f.eks. karakterer og dialog, er der ofte en langsom klippe-

rytme for at give den intensitet og spnding, der ligger i ord, mimik og bevgelser, plads.

SIDE 7


1. Over-sholder-shot 2. Reaktions-indstilling

3. Reaktions-indstilling 4. P.o.v. Dennis (5.)

5. Blikretning Dennis ned p tallerken (4.) Klip fra dialog /Mirakel (2000, Natasha Arthy). Foto: Eric Kress

FILm-x

KONTINUITET

Nr man skal klippe sine optagelser sammen til en film, er det en god id at begynde med at gennem-

se sine r-optagelser, der ofte varer mange timer og dage samlet set. Handlingen skal da skabes her

ud fra og i denne proces skal der tnkes i dramaturgi, spndingsopbygning, kontinuitet m.m.

For at en handling bliver forstelig og realistisk p film, er det ndvendigt at vre konsekvent med

sin klipning. Som udgangspunkt br man kende til det at skabe kontinuitet mellem de enkelte ind-

stillinger, scener og sekvenser (stetisk og handlingsmssig kontinuitet). Senere kan man s

vlge at bryde med disse principper og lave f.eks. en meget synlig klipning. Det altafgrende princip

for en klipning, der sger at skabe kontinuitet og fremhve en handling, er at undg, at stilen

forstyrrer handlingen. Man betegner derfor denne klippestil som usynlig. Det skal forsts p den

mde, at klippestilen ikke gr opmrksom p sig selv - ved netop at flge princippet om kontinuitet.

At skabe kontinuitet i klipningen vil bl.a. sige, at:

Hvis der klippes i et p.o.v., s skal man se, hvad personen ser og fra den rigtige vinkel (se foto

4+5, s. 7).

Man skal overholde 180 graders reglen: hvis f.eks. en person gr fra venstre mod hjre skal

kameraet holdes p den samme side af den 180 graders linie, som personen flger for ikke

at bryde med den fornemmelse af rum, der allerede er blevet etableret. (se foto 1+2, s. 7).

Der kan vre overensstemmelse i objektfylde fra et klip til et andet: dvs. at der f.eks. klippes

fra et ansigt til en tallerken i cirka samme strrelse. (se foto 3+4, s. 7).

Det sted i billedudsnittet, hvor handlingen slutter i n indstilling, skal handlingen i den nste

indstilling omtrent starte osv.

Med andre ord skabes der glidende overgange, som brer handlingen frem og ikke gr opmrksom

p sig selv. Overordnet medvirker dette til, at publikum ikke hele tiden bliver mindet om, at film er

konstrueret.

BRUD P KONITNUITETENNogle filminstruktrer nsker at deres film fremtrder med en abrupt klipning (og ofte filmens stil

i det hele taget). Her brydes bevidst med kontinuitetsprincippet for at skabe et anderledes selvbevidst

udtryk, der ofte og i bedste fald understtter stemningen i filmen. Tnk f.eks. p stilen i Lars

Von Triers tv-serie Riget og p klippestilen i mange musikvideoer (MTV-stilen). Et andet eksempel

er brug af hndholdt kamera, der i den grad gr opmrksom p sig selv.

MARKRER AF SPRING I TID OG STEDMan kan ved hjlp af klipningen (mellem to indstillinger) markere, at der f.eks. er get tid i hand-

lingen, at handlingen udspiller sig et andet sted, eller at den er afsluttet. Det kan man ud fra flgende

konventioner knyttet til klipningen:

OPTONING vil sige, at en indstilling tones op fra sort til normal lysstyrke bruges gerne, nr

handlingen starter et nyt sted, hvis der er get et stykke tid m.v.

NEDTONING er modsat optoning, nr der blndes ned i sort. Dette bruges ofte for at markere en

afslutning p en scene, en sekvens eller p en hel films handling.

OVERTONING vil sige, at to indstillinger blandes: der tones op for indstilling 2, mens man ser ind-

stilling 1. Dette bruges gerne for at skabe glidende overgange, for p kort tid at vise noget rutine-

prget i en handling f.eks. en persons morgenritualer. Det bruges ogs hyppigt i drmmesekvenser.

SIDE 8


FILm-x

LYD

REALLYD Reallyd er den lyd, der knytter sig til filmens handling og oprigtigt stammer fra kilder (personer,

genstande) i handlingen. Reallyd er bde dialog, rumklang, stj m.v.

Man skelner mellem 100 % lyd (production sound) og atmosfrelyd (wilds, contentum, clean sound).

Reallyd med eftersynk: effektlyde, der understtter handlingen p billedsiden og sledes virker

realistiske/atmosfrelyde. Udtrykket gerusch hrer til her det er et udtryk, der dkker over

effektlyde, der skal virke realistiske, men hvor mden, lyden skabes p, er ved brug af alt muligt

mrkeligt f.eks. stvsugerslanger, kokosnddeskaller, blgepap, staniol osv.

DIALOGEn dialog er oftest en meget vigtig del af en handling. De enkelte figurers replikker er med til at

karakterisere dem. Sledes afslrer den enkelte figurs ordvalg, artikulation og betoning en del om

ham/hende. Og selve dialogen mellem figurerne kan vre meget afgrende for at forst en films

handling. Ofte cues man som seer af replikkerne i en film. At cue vil her sige, at en replik forud-

griber, hvad der vil ske i filmen eller mske afslrer, hvad der er sket. En god dialog rummer ogs

et til flere spndingsmomenter. Den afslrer relationen mellem dem, der taler hvem har magten

i forholdet, vender dette forhold undervejs i samtalen osv.? Man skelner her mellem 100 % dialog

og eftersynk dialog (dialog optaget efter selve filmoptagelserne).

EFFEKTLYDEffektlyde bruges til at skabe en bestemt stemning, og er ikke ndvendigvis srligt realistiske i for-

hold til filmens handling og univers. Effektlyde skabes typisk som eftersynk/efter filmoptagelserne.

VOICE-OVER/FORTLLERSTEMMEVoice-over svarer til en fortllerstemme. P film skelner man mellem on screen- og off screen-

fortller. On screen-fortlleren er synligt tilstede i filmen og svarer ofte til en 1. personsfortller.

Mens off screen-fortlleren ikke er synlig i filmen og ofte svarer til en 3. personsfortller.

Som i litteraturen er synsvinklen hos en 1. personsfortller indskrnket til denne persons egen

viden og synsvinkel. Mens en 3. personsfortller ofte er en alvidende fortller (og bliver ofte

betragtet som instruktren selv).

Nr en film har voice-over, har det ofte det forml at: forklare, hvad der sker p billedsiden; at

give et overblik over en handling, der har fundet sted; at forklare en handling, der strkker sig

over en lngere periode, og som hovedpersonen (1. personsfortlleren) ser tilbage p m.v.

SPEAKERI dokumentarfilm og i TV-udsendelser kaldes en fortllerstemme speak. Speak bruges til at:

forklare, kommentere og sammenfatte det, der foregr p billedsiden. En speak kan bruges

manipulerende eller direkte forvrngende i forhold til indholdet p billedsiden.

ON-/OFF SCREEN LYDMan skelner mellem on screen- og off screen lyd. On screen lyd er den lyd, som har en kilde i

billedet f.eks. ses en bil, s hres ogs motorens brummen.

Men lyden af bilen kan stadig vre i filmen, selvom man ikke ser bilen. Hvis bilen f.eks. lige er

krt ud af billedet, s er lyden off screen lyd. Tilsvarende glder alle andre lyde med kilder i eller

uden for billedet f.eks. dialog, lyden af en grsslmaskine osv.

En vekslen mellem brug af on- og off screen lyd er helt naturlig, men kan ogs bruges med en

meget spndingsskabende effekt srligt nr man hrer noget (off screen), man endnu ikke har set.

SIDE 9


FILm-x

MUSIK

Musik har en stor betydning for, hvordan en film fremtrder, og hvordan den opleves.

I filmmusik kan musikkens stil (jazz, klassisk, elektronisk, akkustisk) vre forskellig fra film til

film, men som i alle andre former for udtryk kan man alligevel godt tale om visse typiske mder at

anvende den p.

I tegnefilmen mder vi f. eks. musikken som en slags understregning af bevgelser og handling, man

kan nsten se filmen for sig ved kun at lytte til musikken. Denne brug af musik kan man ogs finde

i actionfilm eller andre former for spndingsfilm.

En mere raffineret form for anvendelse af musik i film er at lade den fortlle det man ikke ser

flelser som forelskelse, had, angst osv.

Musikken kan ogs have en ledemotivisk karakter: Musikken arbejder med et lille motiv som

dukker op i forskellige former og instrumentationer i lbet af filmen. Dette kender vi f.eks. fra

spaghettiwesterns (Moricone). Dette ledende motiv knyttes til bestemte situationer eller personer.

Og s er der selvflgelig den musik, der optrder som sig selv, fordi den er en del af de miljer,

som filmen bevger sig i, f.eks. en natklub, et diskotek eller et spisested med en jukebox. Denne

musik er direkte en del af handlingen.

Nr filmen er optaget og klippet, bestemmer instruktren sammen med komponisten og lydfolkene,

hvor der skal vre musik og hvilke speciallyde, der skal tilfjes grundlyden fra optagelserne.

Musikken komponeres og indspilles, og til sidst mixes billede, lyd og musik sammen til det frdige

resultat, vi ser i biografen.

ANIMATION

Det krver tlmodighed at lave tegnefilm! En enkel historie f.eks. om en person, der gr, og s

falder i et hul kan det sagtens tage 1 time at lave, hvis man vil have bevgelsen helt flydende.

Tegnefilm kan laves p mange forskellige mder. I FILM-X kan man lave flytte-tegnefilm ved hjlp

af stop motion samt trickfilm ved hjlp af pixilation.

FLYTTE-TEGNEFILM/STOP MOTIONMan har en tegnet baggrund (location/setting) og en tegnet figur (eller flere). Man placerer figuren

i en bestemt positur p baggrunden og optager s t billede ad gangen, flytter lidt p figuren, optager

et nyt billede, ndrer evt. p baggrund og rekvisitter, optager flere billeder osv. Til sidst har man

en sammenhngende bevgelse/handling en lille film.

Hver position affotograferes automatisk 2 gange i ANIMATION dvs. at der skal bruges 12

optagelser til 1 sekunds film ! Man kan vlge at optage endnu flere billeder af samme motiv, hvis

bevgelsen skal g langsommere. Jo flere billeder, man optager af den samme position, des lang-

sommere vil motivet bevge sig. Skal en figur st helt stille i et sekund, skal der bruges 24 billeder.

PIXILATION Pixilation svarer teknisk til stop motion. Forskellen er motiverne: ved pixilation er det virkelige

personer eller genstande, der bevges til forskel fra flytte-tegnefilmen, hvor der gres brug af

tegnede figurer og genstande.

FLIPBOG En flipbog er fotografier samlet i en lille bog med t foto p hver side. Det ene foto svarer til en

frame i en film. Jo mere forfinet tegningen og bevgelsen er fra billede til billede, des mere glidende

og naturlig bliver bevgelsen, nr man bladrer i bogen. De faste billeder ser levende ud bevgelse

opstr som var det en lille film. En flipbog kan best af et forskelligt antal faste fotografier. I FILM-X

printes der 3 gange 12 fotos ud til hver person. Dvs. at n flipbog kommer til at best af 36 foto-

grafier, der svarer til 3 sekunders optagelse.

SIDE 10


FILm-x

TRICKFILMTrickfilm svarer til en filmet udgave af en flipbog. Der fotograferes et antal billeder (i FILM-X fra

36 op til 108). Mellem hver fotografering er der en kort pause, hvor man bevger sig lidt, snyder!

For eksempel kan man optage, at 5 personer hopper ned i en kasse, der egentlig kun kan vre n

person i. Nr kameraet optager, ser man en ny person hoppe ned i kassen. Nr der ikke optages,

springer personen i kassen op, for at gre plads til den nste, der vil hoppe i.

Egentlig laver man stop motion med sig selv dvs. at man arbejder med frys-bevgelser.

FILMPRODUKTIONSFASER

PRPRODUKTIONAt lave film er en lang proces. Nr man vil producere en spille- eller handlingsfilm, begynder

processen traditionelt med, at man fr en god ID til en historie, man vil fortlle. Den skal s

nedfldes af en manuskriptforfatter i et MANUSKRIPT, som er udgangspunkt for instruktr og

skuespillere. For at filmholdet (fotograf, instruktr, lydmand m.fl.) har noget konkret at forholde

sig til, nr optagelserne skal starte, er det ndvendigt at have omformet manuskriptet til et

STORYBOARD. Storyboardet er en visualisering af manuskriptet, hvor de enkelte

kameraindstillinger beskrives.

Der skal vlges LOCATION (optagelsessteder bde ude og inde), SKUESPILLERE skal castes (prve-

filmes/udvlges). S flger en fase, hvor der skal ves alt fra replikker, koreografi (bevgelser),

skuespil, kamerafring, lyd, lys m.v. Der skal laves en SKUDPLAN (oversigt over hvornr og hvor

der skal optages, og hvem det involverer).

PRPRODUKTIONEN er det arbejde, der gr forud for selve optagelsen. Dvs. idarbejde,

manuskriptskrivning, storyboard, valg af arbejdsteam og -funktioner samt vning.

PRODUKTIONSelve OPTAGELSERNE kan foreg on location (dvs. p de udvalgte steder p land/i by) og/eller

i et studie (normalt for indendrs-optagelser).

PRODUKTIONEN er selve filmoptagelserne.

POSTPRODUKTIONNr optagelserne er frdige, skal de FREMKALDES (ved rigtig film det glder ikke videoformat)

og dernst klippes (af klipperen) sammen til den endelige film. Der skal evt. laves visuelle effekter.

I redigeringsfasen skal der ogs arbejdes med LYD mange gange er reallyden (lyden fra selve film-

optagelsen) ikke god nok, derfor m skuespillerne indtale deres replikker igen i et lydstudie (efter-

synk). Desuden lgges der effektlyd og MUSIK p og evt. en voice-over. Der skal laves RULLETEKST,

hvor de forskellige involverede krediteres for deres arbejde. Derp flger hele LANCERINGS- OG

PR-ARBEJDET med filmen alts reklame for filmen.

POSTPRODUKTIONEN er arbejdet efter filmoptagelsen: filmfremkaldelse redigering, lyd, musik,

PR m.m.

SIDE 11


filmiskevirkemidler dfi

Documents