Juni 2011 FONDEN HJEMMENE

MarieBladet

Kvalitet i det faglige miljø- hvordan måle det umålelige?

Drømmen, der blev til virkelighed- hvordan sikrer vi vore børns voksenliv?

Tilkøb- hvorfor skal det være så svært?

Retning giver mening- og et sikkert og sundt arbejdsmiljø!

LederForlig - forlig!

2

LederAdresser

Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene

FONDEN MARIEHJEMMENEVirumgårdsvej 182830 Virum, 39 62 23 33

ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 162900 Hellerup, 39 62 88 57

ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 333050 Humlebæk, 49 19 08 62

DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 3252610 Rødovre, 36 70 53 00

ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C3250 Gilleleje, 48 30 03 65

KIRSTEN MARIEVinkelvej 32800 Lyngby, 45 88 19 28

KAREN MARIESkovvej 7, Nyrup4262 Sandved, 55 42 19 00

METTE MARIEHyltebjerg Allé 732720 Vanløse, 38 76 13 75

LOUISE MARIEHJEMMETSvenskelejren 12700 Brønshøj, 38 60 55 00

HANNE MARIEHJEMMET – KVINDELYRingstedvej 57-594000 Roskilde, 46 32 19 92

LINE MARIEStationsvej 43550 Slangerup, 47 33 00 39

BIRTHE MARIE Liselundager 13 A2640 Hedehusene, 73 30 03 10

SOFIE MARIESkansen 34100 Ringsted, 57 67 07 50

INGE MARIESkansen 14100 Ringsted, 57 67 33 70

CAROLINE MARIEGodhersgade 1411123 København K, 33 12 09 13

LISELUND FRIPLEJEBOLIGERHüttel Sørensens Vej 619310 Vodskov, 98 29 34 00

Forsiden:Meta Thomsen tager første spa-destik til Meta Mariehjemmet i Gadbjerg.

Forlig – forlig!I maj har vi i Danmark været vidne til uventede forlig. Er det farlige forlig? – Det vil tiden vise.Man kan i alle tilfælde sige, at der efterhånden er tegnet et entydigt billede af den økonomiske krises dimensioner. Krisen er forligenes og de politiske oplægs fællesnævner.

Når vi i nogle år har set en tendens til øget konkurrence mellem dem, der leverer velfærdsservice – specielt mellem kommuner og private leverandører – så ser vi i stigende grad en sparelyst, der gør det svært, at være privat leverandør på det område.

Forligene vil ikke gøre det lettere for os. Kommunernes økonomiske tilbageholdenhed vil stadig være et centralt vilkår for deres arbejde.

Det man kunne fristes til at ønske sig var, at der i vores konkurrence-situation kunne sikres en gennemsigtighed i de økonomiske vilkår for privat, selvejende og offentlig kommunal drift af tilbud på velfærdsområderne. Det kunne give gensidig inspiration til en drift på velfærdsområderne, så man kunne genindføre den gamle sentens om offentlig drift:

Spar ej, spild ej !

God fornøjelse ønskes af Redaktionsgruppen

Redaktion

Jesper Maarbjergjespermaarbjerg@gmail.dkKristian Wedel Andersenkwa@mariehjem.dkHeinz Reugboehr@regionsjaelland.dkSussie Lysholmsus@mariehjem.dkArne Skovgaard Nielsenansvarshavendeasn@mariehjem.dk

FONDEN MARIEHJEMMENEVirumgårdsvej 182830 VirumTlf. 3962 2333Fax. 3962 5729www.mariehjem.dk

Citat og gengivelse tilladt med tyde-lig kildeangivelse.

ISSN 1604-7419

Trykning: Kailow

Faste links:

www.borger.dk

Ankestyrelsen:www.ast.dk

Beskæftigelsesministeriet:www.bm.dk

Indenrigs- og Socialministerietwww.ism.dk

Sundhedsministeriet:www.sum.dk

Videnscentrewww.aeldreviden.dkwww.socialpsykiatri.dk

Redaktionelt

3

Leder

Leder ..................................................... 2Redaktionelt ........................................... 3

Fra vor egen verden

Kvalitet i det faglige miljø. Hvordanmåle det umålelige ................................. 4-5

Drømmen, der blev til virkelighed ........... 6-7

Tilkøb - hvorfor sla det være så svært ... 8-9

Retning giver mening ............................ 10-11

Bagsiden

Hele Gadbjerg til første spadestik på Meta Mariehjemmet ........................... 12

MarieBladet trykkes i et oplag på 900 stk. og sen-des til medarbejdere og bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede be-boere og pårørende.

Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at MarieBladet også kan læses på www.marie-hjem.dk

Bogen tog fat i et af den tids hotte temaer, da (end-nu) en management-bølge red hen over Europa. Dens tema var: Om at vurdere de bløde mål: behov, tilfredshed, forståelse, omsorg, arbejdsglæde, tryg-hed, trivsel osv., måske særligt for offentligt ansatte, og den var et indlæg i debatten om bench-marking, balanced scorecards og de andre kvalitets-sikrings-concepter, som fi k fi rmaer til at lade sig certifi cere i QMS-systemer, ISO-2001, osv. osv.

Der kom vel aldrig rigtig et godt svar på spørgsmålet om at måle det umålelige, og sidenhen skyllede en anden bølge, dokumentations-hysteriet, kunne man kalde det… hen over os.

Men nede i Bruxelles sidder en lille mand fra Ne-derlandene. Han er skolelærer. Og brainy!! Han har været ildsjæl og udvikler på en model, som sådan set svarer på Tom Bjerregaards spørgsmål. -Ikke at han har læst bogen, men han har svaret!

Over en årrække, siden 2001, har man i én af gre-nene af den sociale indsats udviklet det mest bega-vede svar på at bygge bro mellem privatsektorens hard-core kvalitetsmålinger og den sociale sektors behov for også at se andre steder hen end lige på, om gevindet i en møtrik er produceret inden for nogle tolerancer i en ë-skala. Der var i fl ere EU-lande fokus på, at arbejdet i „homeless-sektoren“ var for tilfældig, for dyr og for lidt professionel, og der var et politisk pres for at styrke fagligheden og øge be-vidstheden om medmenneskelig og etisk adfærd.

Det blev til et indgående udviklingsarbejde, som med afsæt i Kommissionens politiske lag skabte en

4

Fra vores egen verden

organisation, en bestyrelse og et fagetisk råd, der står bag EQuass, European Quality Assurance in Social Services.

Dorthe Mariehjemmet blev udvalgtFlere og fl ere lande koblede sig på projektet, der over årene udviklede større gennemsigtighed og indre sammenhængskraft, og i 2005 besluttede Kom-missionen at afsætte midler til at afprøve model-lens anvendelighed i andre grene af socialsektoren, ligesom der skabtes et system af „licens-holders“ i de enkelte EU lande. I Danmark blev LOS licens-indehaver. LOS,Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og sko-lebehandlingstilbud, som havde mange års erfaring med kvalitetsudvikling og råder over CAKU, Center for Akkreditering og KvalitetsUdvikling, hvorfor det var et naturligt valg som dansk licens-indehaver.På dette tidspunkt var Dorthe Mariehjemmet færdig med en mangeårig ombygning, var blevet et stort center med 90 boliger og havde i det hele taget be-hov for at forlade byggeperiodens „støv“ i bogstave-lig og mindre bogstavelig forstand. Især havde huset brug for at skabe værktøjer til at understøtte struktu-rer og faglig udvikling i den nye, betydeligt større og mere selvstændige virkelighed, hvor en kontrakt med Rødovre har afl øst den tidligere driftsoverenskomst.

Ansvar for egen udviklingVi ønsker at tage ansvar for egen udvikling og for til alle tider at kunne „stå på mål“ for kvaliteten af vort arbejde. I det lys var det en appelsin i turbanen, at CAKU pegede på Dorthe Mariehjemmet som den ene af kun to danske organisationer, der fi nansieret af de nævnte midler fra EU (Prometheus) blev invi-teret til at deltage i en afprøvning af, om EQuass kan gøres anvendelig i hele den sociale sektor… og altså her konkret hos os i ældresektoren. Vi blev inviteret på baggrund af det billede, der teg-ner sig af os via hjemmesiden og specifi kt vor mis-sion, vor vision og vore værdier, men med afsæt i, at vi gennem mange år har arbejdet i en model, der er kendt som løbende forbedringer -continuous im-

Kvalitet i det faglige miljøHvordan måle det umålelige?Det spørgsmål stillede forfatter til bogen, At måle det umålelige Tom Bjerregaard, tilbage i 1980-erne.

Af Flemming Høj Jermiin, forstander, Dorthe Mariehjemmet

5

- hvordan måle det umålelige

provements-. Idéen i conceptet er lige så banal som den er kompleks: sammen bli’r vi bedre! -At man i sin udviklingsstruktur bygger ind, at man evaluerer på sine handlinger og procedurer og skaber fora til drøftelse af: kan vi ikke gøre det lidt bedre? Løbende forbedringer er en tænkning, som på samme tid er simpel og giver et rum for medarbejdernes involve-ring. At de, som „har skoen på, også vil vide, hvor den eventuelt trykker“.Derfor var det ikke en stor ideologisk omkalfatring for Dorthe Mariehjemmet at sige „ja“ til invitationen. Det var en bekræftelse for os af, at „vi kan godt selv“ og et skulderklap fra om-verdenen. -Og det skulle vise sig at blive en meget betydelig opgave at kaste sig ud i.

EQuass er godt tænkt! Det rummer alle de nyttige ingredienser fra de tra-ditionelle kvalitetsstyrings systemer og har derfor en direkte ligeværdighed i dialogen med den private sektor: kom an! Vil I konkurrere, så stil op! Vi kan måle os på samme skala! -Men derudover har det inkorporeret „de bløde værdier“ som de tidligere ofte blev betegnet. EQuass-modellen udpeger 9 hoved-områder, som hver især og sammen skaber et billede

af fi rmaet, når det vurderes ud fra disse 9 perspekti-ver. Fire af perspektiverne tager afsæt i mission, vi-sion, værdier, etik, rettigheder og involvering, mens de øvrige er traditionelle „operationelle“ kvalitets-mål i stil med :“vi kan dokumentere, at vi ikke laver fejl i medicin-ophældning“ eller lignende.Under de 9 forskelligt vinklede temaer, har EQuass defi neret i alt 101 indicators, der skal give en pejling på, om man lever op til en de krav, som et expertpanel har defi neret.

Første led i en akkreditering vil være, at man selv tør melde „ja“ til at man lever op til kravene i denne indikator. -Kan man det i alle 101 tilfælde, kan man indsende ansøgnings-skema og lade sig undersøge af en assessor, sendt af og

udpeget af EQuass. Hvis han efter to dages „kikken os i kortene“ erklærer sig enig i, at man lever op til de fastsatte krav, opnår man akkreditering, som gæl-der i to år. Hvorfor er det godt? Hvad er værdien af at få en udmærkelse og en pæn overrækkelsestale? Tjah! Det kan man i høj grad spørge om. Og ét er helt sikkert: man skal ikke kaste sig ind i et projekt som EQuass, hvis man ikke mener, man får noget ud af det i sin egen organisation. Det er et arbejde af frapperende størrelse! -Og står bestemt ikke mål med udmærkelsens udseende…. Man skal gøre det, fordi man kan bruge det som værktøj for husets egen udvikling.

Et anvendeligt instrumentOg netop med det formål er det et særdeles anvendeligt instrument! -Ved at forholde sig til de 9 temaer, ved i sin egen organisation at tage samtalen om de spørgs-mål, dette rejser, og ved at få tænkt igennem, hvad de afl edede konsekvenser af at skulle svare „ja“ til hvert af de 101 spørgsmål er, har man fuldstændig sikkerhed for, at man kommer ud i alle hjørner af sin organisa-tion, får den kikket efter i sømmene og først og frem-mest har en ramme at skabe udviklingen i: de løbende forbedringer. -Hvordan kan vi sammen gøre denne - og denne? -detalje bedre næste gang? Vi har implemen-teret et it-system. Competence House, som holder fast i arbejdet med at udvikle medarbejderne, og vi har EQuass til at danne ramme om udviklingen af det æl-drefaglige, af partnerskaberne, værdi-diskussionerne, ligeværdigheden og det herlige engelske begreb empo-werment, og med disse to „hoved-værktøjer“ føler vi os godt udstyret til at tage udfordringerne i ældresekto-ren op i vores bestræbelse på at nå i retning af vor vi-sion: Vi vil i 2015 fungere som rollemodel i et levende hus med mangfoldige tilbud. Vi vil udvikle nye initiati-ver og beskrive og formidle dem til gavn for ældre.Når assessor afl everer sin meget detaljerede rapport om en ansøger, er oplistet en række forslag til continuous im-provements. Det gjaldt også i vores situation.

Er det umagen værdVi fi k udmærkede områder at arbejde videre med, så-dan at vi dels kan holde samtalen levende om, hvordan vi sammen udvikler os som medarbejdere og huset som sted, dels holder os oppe på beatet for at kunne generhverve certifi ceringen om to år.Så: -Jo, det er umagen værd! Jo, man får udbytte af sine anstrengelser og jo! Man kan måle det umålelige. -Værdien ligger inde i rejsen mod at kunne…..Kvalitetsudvikling og EQuass er en rejse. God tur.

pe os til at betragte alle de elementer, der ville kom-me i den foranliggende proces. At etablere et bofæl-lesskab, som skulle være særdeles godt for både be-boere, personale og pårørende var ikke udelukkende en ’murstensopgave’. Så i over et år drøftede vi m2, samarbejde, etik, værdier, arbejdsvilkår og meget an-det, og dette endte ud i et virkelig velgennemarbej-det værdigrundlag og en projektbeskrivelse, der var til at forholde sig til for kommende interessenter.

Ingen ville støtte osSå vi søgte fonde. Og blev meget

skuffede over den respons, vi fi k. Alt i alt blev vores problem nu, at vi skulle være et

skridt længere i processen (arkitekttegninger, byg-gegrund mm), før fondene ville gå ind i projektet. Skridt, vi ikke havde råd til at tage.

Hvordan får vi byggeriet fi nansieretVi lagde vores hoveder i blød, kontaktede vores netværk, gik til møder med potentielle interessenter, kontaktede boligforeninger og af mange og snørk-lede veje, endte vi en septemberdag i telefonen hos Mariehjemmenes Kristian Wedel Andersen. Der blev argumenteret bravt for at få Kristians interesse og opmærksomhed - men da han spurgte, om vi havde nogen kapital eller en byggegrund, blev der stille i begge ender af telefonen. Heldigvis havde vi allige-vel fået vagt hans interesse for vores projekt.

For mere knap 3 år siden drøftede 5 mødre til børn med multihandicap, hvordan det dog skulle komme til at gå deres børn, når de om 5-6 år skulle fl ytte hjemmefra - de ville alle være 18-20 år på det tids-punkt. Det var netop på det tidspunkt, hvor sagen om Strandvænget på Fyn og andre sager om magtmis-brug og omsorgssvigt i plejen af handicappede og udviklingshæmmede gik sejrsgang i medierne, og vi hørte om unge med handicap, der måtte fl ytte på ple-jehjem, fordi der ikke fandtes et værdigt og rimeligt boligtilbud. Som forældre kunne vi kun se med forfærdelse på hvordan vores børns voksenliv risike-rede at blive.

Dette affødte en stærk motivation til at skabe et vi-sionært og unikt bofællesskab og det ville være en naturlig forlængelse af det aktive og inddragende liv, vi havde givet vores børn indtil nu.

Det første forsøgVi blev enige om at forsøge at etablere et bofælles-skab til vores børn og et par stykker mere. Vi var klar over, at vi 5 næppe kunne magte den opgave uden fagpersoner, så vi stiftede en ’følgegruppe’, som ville sparre, provokere, udfordre, støtte og hjæl-

6

Fra vores egen verden

Drømmen, der blev til virkelighedAf Pernille JellinggaardBestyrelsesmedlem og medstifter af Bofællesskabet Lykke Marie

Tegning af Bofællesskabet Lykke Marie på et af de senere stadierne i tilblivelsen

7

- et visionært og unikt bofællesskab!

detailplanlægges, og vi som bestyrelse både skulle til gode se beboernes behov, byggelovgivning, frem-tidssikring i almindelighed og så selvfølgelig den økonomiske ramme for projektet. Vi har revideret nogle af de oprindelige ønsker og visioner, vi havde.

Kan man være forældre og ledelse samtidigFx blev det en betingelse fra Fondes side, at Lykke Marie blev bygget til 24 beboere for at økonomien hang sammen. Denne proces har stillet store krav til os som bestyrelsesmedlemmer OG forældre, og vi holder hele tiden os selv og hinanden i ørerne i for-hold til at holde perspektivet. Denne dobbeltsidighed i vores roller vil blive ved med at være vores ud-fordring og vi vil til stadighed være opmærksomme på den. Heldigvis er det et tema, som vi allerede fra projektets fødsel har diskuteret og sat på hovedet, forstået på den måde, at vi har måttet gøre op med os selv, om og hvordan vi kan være i stand til både at udgøre ledelsen i et bofællesskab af den kaliber, være en god samarbejdspartner for den kommende daglige ledelse på stedet, for Mariehjemmene og også være pårørende.

Et visionært og unikt bofællesskabDe næste skridt på vejen træder (næsten) sig selv. Som friplejebolig er etableringsstrukturen og pro-cessen helt fastlagt på det overordnede plan, så vi forventer, at byggeriet går i gang om et lille års tid og står færdigt i forsommeren 2013. Men i processen om at skabe et visionært og unikt bofællesskab lig-ger også nogle store arbejdsopgaver for bestyrelsen. Det vil i væsentlig grad være op til os at etablere for-udsætningerne for kulturen og forankre og udvikle vores værdigrundlag og visioner.

Lykke Marie er ved at tage form som en rea-litet – vores drøm bliver til virkelighed - og set i bakspejlet er det svært at se, hvordan vi skulle være nået så langt uden samarbej-det med Fonden Mariehjemmene. Og det er meget dejligt at konstatere at vi, som tiden går, bliver mere og mere knyttet til Mariehjemmene og ikke kun Lykke Marie. Jeg tror på, at det bliver et langt og godt samarbejde!

I oktober kontaktede Kristian os igen for at invitere til et møde, hvor vi kunne præsentere os selv og pro-jektet. Det var helt fortryllende at blive mødt så po-sitivt på et projekt, der havde været vores hjerteblod i over et år, og vi havde svært ved at tro på deres begejstring. Men allerede i februar 2010 samledes vi igen og denne gang for at stifte Lykke Marie. Vi fem mødre talte bagefter om hvordan det føltes at vide, at nu var det faktisk inden for det muliges rækkevidde at slippe en stor del af bekymringerne for vores børns fremtid som voksne. Derfor blev netop denne dag helt særlig for os.

Fonden Mariehjemmene tror på projektetMødet med Fonden Mariehjemmenes ledelse var også en virkelig positiv bekræftelse på, at det havde været en god investering at have lavet et godt forar-bejde. Det er min fornemmelse, at denne grundighed var med til at ledelsen troede på os og vores projekt. Lykke Marie er i dag beskrevet som et bofællesskab for mennesker med multiple handicap og med et pleje- og omsorgsbehov døgnet rundt.

Så kom det hårde slid og masser af inspirationI det næste 1 ½ års tid har Kristian styret processen for bestyrelsen, som udover tre af os forældre fra stiftergruppen består af to bestyrelsesmedlemmer fra andre Mariehjems bestyrelser. Vinteren 2010 brugte vi på at besøge fl ere Mariehjem og et udvalg af andre bofælleskaber og institutioner på Sjælland, hvis erfaringer, vi kunne bruge. På disse besøg har vi mødt mange inspirerende mennesker blandt både beboere og personale, og besøgene har bestemt per-spektiveret vores visioner om Lykke Marie i både form og indhold. I sommeren 2010 fandt Fonden en velegnet byggegrund til Lykke Marie, i et naturskønt område som dog er tæt på byen og ’livet’ i hjertet af Slangerup. Netop placeringen af bofællesskabet har været vigtig ift. at kunne opretholde en aktiv hverdag i lokalmiljøet og udnytte de muligheder ’gåafstand’ giver.

Byggemøder, byggemøder, byggemøder .......I sig selv har det vist været nyt, at have en bestyrelse med 3 pårørerende og vi har virkelig skærpet vores fokus på vores rolle i den forbindelse. Som bestyrel-sesmedlem bliver vi nødt til at ’se udover vores egne navler’ og bringe arbejdet med etablering af Lykke Marie op i et generelt, overordnet perspektiv. En stor arbejdsmæssig hurdle har været byggemøder med rådgivende, hvor det 2.500 m2 store byggeri skulle

8

Fra vores egen verden

På pleje- og omsorgsområdet har det indenfor hjemme-plejen i mange år været sådan, at der skal sættes kvali-tetsstandarder i hver enkelt kommune; men i fl ere år var det ikke en af de bestemmelser, man tog særlig seriøst. Det ændrede sig, da der kom en forpligtelse til at sikre borgerne valgmuligheder, så de kunne vælge mellem privat og kommunal hjemmepleje. Kommunerne fi k travlt med at beskrive deres kvalitetsstandarder, for de skulle bruges til at stille krav til de private leverandører, så kommunen kunne stå inde for, at hjemmeplejemodta-gerne altid ville blive sikret en kvalitet, som kommunen kunne stå inde for - det var jo kommunen, der skulle betale under alle omstændigheder.

Det tog ikke lang tid før talen om tilkøbsydelser dukkede op.De private fi rmaer ville gerne kunne yde en service, der var bedre end kommunens, og det var vanskeligt at se det urimelige i, at de mod betaling kunne yde denne ser-

vice, når de blot ikke gjorde det for kommunal betaling. Hjemmehjælpsmodtagerne kunne så betale for ekstra rengøring mv. Emnet blev mere relevant i situationer, hvor kommunerne havde økonomiske problemer, og derfor søgte besparelser på hjemmeplejeområdet.Kommunerne var kede af den konkurrence man blev udsat for fra de private fi rmaers side, og de prøvede derfor at få ændret lovgivningen, så også kommunerne selv kunne levere ekstra ydelser mod betaling - tilkøbs-ydelser. Det ønske blev ikke imødekommet fra Folke-tingets side, så kommunerne kan fortsat ikke tilbyde tilkøbsydelser.

Spørgsmålet om tilkøbsydelser er blevet aktuelt igen - nu i forbindelse med friplejeboligerne.Med friplejeboligloven har man ønsket at skabe et ple-jeboligtilbud, der kunne blive anderledes end de kendte plejeboligtilbud.Vi ved jo alt om, at det lille ord „fri“ i friplejeboligloven

ikke har den største plads i de over hundrede paragraffer, loven består af. Atter en gang har man villet sikre, at området ikke blev så usik-kert, at den kommunale betaling kom til at virke urimelig.Imidlertid er det sådan, at nu hvor loven skal evalueres, så har spørgsmålet om tilvalgsydelser fået en central placering i evalueringen.

Hvorfor nu det? Mon ikke det er fordi, man vil se om friplejebo-ligerne nu er blevet så forskellige fra de kom-munale plejeboliger, som man har drømt om! Her er der tale om at se på tilkøbsydelser - ikke i forhold til hjemmehjælpsmodtagere, der må-ske ikke har det store plejebehov - men i for-hold til plejeboligbeboere, der har været igen-

Tilkøb - hvorfor skal det være så svært?

Artikel af Jesper MaarbjergBestyrelsesformand

Fonden Mariehjemmene

Den klassiske måde at se på offentlig service på er den, at det offentlige sætter nogle kvalitetsniveauer, som så er det der kan – og skal – ydes.

Kunne en tilkøbsydelse være et komplet fødselsdagsarrangement med lokale, indbydelser, mad og servering, festsang m.v.!?

9

- hvorfor skal det være så svært!

nem en kommunal visitationsproces og er vurderet til ikke at kunne klare sig i deres hidtidige hjem.

Det gør, at spørgsmålet - om tilkøbsydelser skaber so-ciale skel mellem de, der bor i plejeboligerne - bliver mere centralt. Men det betyder også, at man kan blive nervøs for, om kommunerne i deres stillingtagen til den støtte, de vurderer, at plejehjemsbeboerne har behov for, bliver undervurderet, fordi man går ud fra, at der kan blive suppleret op med tilkøbsydelser fra plejeboli-gernes side.

Mariehjemmene er selv en af inspiratorerne til, at vi i det hele taget har fået en lov om friplejeboliger, så hos os vil spørgsmålet blive vigtigt. Og vi skal være i stand til at håndtere det på en måde, der sikrer, at vi lever op til vores egne målsætninger.Det er jo ikke sådan, at plejeboligbeboere blot forventes at få en generel ydelse i dagligdagen. For fl ere år siden gik man væk fra systemet, hvor beboernes pension blev inddraget og så modtog man fuld forplejning og lommepenge. Plejeboligbeboerne får deres foklepen-sion - og eventuelt yderligere pension - betaler husleje, modtager boligydelse, betaler for vask, sengelinned, mad og fl ere andre ting. Ydelserne skal kunne leveres af plejeboligerne. Priserne er fastsat af kommunen og skal følges af plejeboligerne - også friplejeboligerne og realiteten er, at der er meget få, der i stort omfang fra-vælger tilbud.

Er der et behov for tilkøbsydelser?Når man spørger organisationer, der har større erfaringer med friplejeboliger, end vi har i Mariehjemmene, så opfat-ter man det ikke som et stort aktuelt be-hov. På den anden side må vi forvente, at behovene vil komme i fremtiden, fordi vi er blevet vænnet til at kræve en individualiseret service samtidig med, at vi ikke forventer - eller ønsker - den store støtte fra de pårørende.

Hvad er det for ydelser vi taler om?Lad os tage nogle eksempler:

· Assistance til oplevelser - det kan være til teatret, biografen eller til en koncert, det kan være til rejser, blot at gå en tur, deltagelse i familiefestlighe-der mm. Ofte ting, som de pårørende fi nder ud af eller en beboer- pårørende-

forening hjælper til med, men som mulig tilkøbsydelse kan den blive efterspurgt.· Arrangement af fester, hvor plejeboligbeboeren er vært - ved fødselsdage eller andre anledninger.· Wellness - et hyppigt gaveemne også for andre end plejeboligbeboere. Nogle gange suppleret med fi tness- eller trænings-tilbud.· Ekstra bad og soignering. Boligerne er jo indrettet, så badeværelserne er store og rummelige og mange vil gerne oftere i bad end der normalt er tid til - og man er visiteret til fra kommunens side.· En anden variant kunne være en aftale om en gang om ugen eller måneden at have mulighed for en time eller to, hvor man sammen med en medarbejder selv fi nder ud af, hvad man kunne gøre sammen, uden at det i forvejen er fastsat som en bestemt ydelse.

Eksemplerne viser, hvordan man i forskellig grad er inde og røre ved det, vi kunne kalde en naturlig offent-lig service, som vi vil være kede af ikke automatisk at kunne yde til alle beboerne. Samtidig er der for nogle ydelsers vedkommende tale om ting, der allerede i dag er mulighed for at tilbyde, uden at det har givet anled-ning til de store principielle diskussioner.Der er imidlertid ikke tvivl om, at vi i en situation, hvor kommunerne bliver mere og mere præcise om, hvilken service de vil betale for, så er supplerende tilkøbsydel-ser ofte en bedre vej frem end månedlange klagesager. Til gengæld må vi leve med, at den forskel, der er mel-lem mennesker og deres muligheder, fortsætter fra det almindelige samfund ind i plejeboligerne.

Kunne det være en tilkøbsydelse, at en gruppe beboere betaler for sammen at få læst en bog af en person, de kender?!

10

Fra vores egen verden

Fonden Mariehjemmene har prioriteret arbejdet med APV. Hjemmene får således mulighed for at bruge APV Plus - et web-baseret program. APV Plus tager udgangspunkt i APV processen og støtter op om APV arbejdet. APV’erne kan udføres enkelt og ef-fektivt - og samtidig giver et overblik og et udbytte, der gør det attraktivt at gennemføre APV. APV Plus kan blandt andet:

- give automatisk struktur i APV arbejdet- gøre APV overskuelig og enkel- opbygger ud fra arbejdsgangen i ar-bejdspladsvurderinger- støtte op om processens forløb- fortage vurderinger ud fra tjeklister- have nødvendige felter til alle APV data- danne lovpligtige rapporter automatisk- gøre det muligt for medarbejderne at ud-fylde online.

Retning, mening, handlingMan kan ikke skabe tilfredse og effektive medarbejdere blot ved at have en frugt-ordning eller et motionsrum. Der kommer heller ikke et godt arbejdsmiljø, blot fordi man udarbejder APV hvert tredje år. Le-delse og medarbejdere skal aktivt gå ind og engagere sig. Man skal opfatte APV som en arbejdsmetode og en dynamisk proces, der skal fremme arbejdsmiljøet. Det er derfor nødvendigt, at arbejde systematisk og løbende med at løse og forebygge problemer på arbejdspladsen.

Medarbejderundersøgelser kan være meget kon-struktive, hvis de følges op og bruges strategisk til at nå de mål, som organisationen har sat. Med udarbej-

delsen af en APV er et væsentligt mål nået, men det er ikke tilstrækkeligt. En APV gør ingen nytte, hvis der ikke bliver fulgt op. Medarbejdertilfredsheden er højere i de virksomheder, som ikke har APV og triv-selsundersøgelser - end i dem, som gennemfører un-dersøgelser, men slet ikke følger op. Ligeledes viser det, at medarbejdere er mere tilfredse på de arbejds-pladser, der gennemfører APV samt trivselsundersø-gelser - og følger op på dem. Og tilfredsheden stiger i takt med at opfølgningen intensiveres. (Storch, Sø-

rensen, Solsø og Keiding Petersen: Resultatoriente-rede medarbejderundersø-gelser (2010)).

Der fi ndes ikke en fast op-skrift på, hvordan en dyna-misk APV proces er, men det er vigtigt at se på ret-ning, mening og handling. Et godt udgangspunkt er, at opstille tydelige mål for, hvad der skal komme ud af det. Klarhed og dialog gi-ver realistiske forventnin-ger hos medarbejderne - og er med til at skabe tryghed og gennemsigtighed i for-hold til, hvad APV’en skal

bruges til. Klare mål kan også medvirke til at „ man holder sig på sporet“.

Når medarbejderne har kendskab til retning og mål, kan det ligeledes medføre at de i højere grad er moti-verede og engagerende i APV og kan opnå en fælles forståelse af, hvad et godt arbejdsmiljø er. Medarbej-

Retning giver mening!Artikel af Dorthe Perlt,udviklingskonsulenti Fonden Mariehjemmene.

Alle virksomheder i Danmark uanset størrelse og branche skal iføl-ge arbejdsmiljøloven udfærdige en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). En APV er en vurdering af både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Formålet med APV er at sikre, at arbejdsplad-sen tager hånd om alle væsentlige problemer i arbejdsmiljøet - og således får et sikkert og sundt arbejdsmiljø.

- et sikkert og sundt arbejdsmiljø!

11

derne skal have tillid til, at resultaterne fra APV’en bliver brugt - at det giver mening for dem at svare, fordi det tages alvorligt og der bliver handlet på det.

Lovgivningen giver den enkelte arbejdsplads frihed til at vælge, hvordan APV’en gribes an. Derfor er det vigtigt, at proces og metode(r) er tilpasset den enkelte arbejds-plads behov og samarbejdsformer - samtidig med at de væsentligste problemer afdækkes.

Det er hensigtsmæssigt, hvis tilgangen er anerkendende med fokus på det positive og velfungerende. Det største potentiale for udvikling på arbejdspladsen er dér, hvor styrkerne er. Når man fokuserer på styrkerne, giver det grobund for, at disse områder kan fylde mere i organi-sationen og være medvirkende til at forandre og udvikle arbejdsmiljøet. Organisationen skal dog ikke undgå at se på konkrete problematikker (og benytte metoder hertil), hvis det handler om at udforske og fi nde løsninger på et problem, så man kan komme videre.

I forhold til klarheden og dialogen kan det være en for-del at drøfte og aftale fælles spilleregler. Spillerreglerne handler igen om tydelighed og om at skabe en fælles for-ståelse for adfærd og tilgang i APV-forløbet. Spilleregler-ne kan fastlægge hvem, der skal deltage i APV-arbejdet, med hvilke opgaver og kompetencer. De kan synliggøre, hvem der er ansvarlige for såvel planlægning af forløbet, formidling, opsamling af erfaringer og udarbejdelse af handleplan. Man kan også aftale hvor megen tid og hvor mange ressourcer, der skal afsættes til at gennemføre de enkelte aktiviteter og ikke mindst hvilke metoder og red-skaber, der skal anvendes. Spillereglerne skal være kendt af alle de involverede parter. Spillereglerne bør tages op og eventuelt revideres, når nogle af de involverede ud-trykker behov for det.

En dynamisk proces Når organisationen har afdækket, hvad den vil bruge APV’en til, er det vigtigt at kommunikere det til medar-bejderne og sætte undersøgelsen ind i en sammenhæng, som medarbejderne kan genkende og langt hen ad vejen kan være med til at defi nere. Værdien af APV’en beror egentligt ikke på undersøgelsen som sådan, men i den dialog og de tiltag, den sætter gang i. En dynamisk pro-ces, som kræver en målrettet strategi i forhold til, hvor-dan den kan skabe værdi og mening i organisationen.

For at skabe en sammenhæng i organisationen er det der-for yderligere en fordel, hvis der er en rød tråd i det, som medarbejderne deltager i. Det kan fx være medarbejder-

FaktaboxLovkrav til APV• Det er lederens ansvar, at der bliver udarbejdet en

APV• En APV skal mindst indeholde følgende elementer:

Identifi cering og kortlægning af det samlede arbejds-miljø, beskrivelse og vurdering af arbejdsmiljøproble-mer, inddragelse af arbejdspladsens sygefravær, prio-ritering af løsninger og udarbejdelse af en handleplan

• Opfølgning på handleplan• APV’en skal være skriftlig• APV’en skal være opdateret, når der sker ændringer

i arbejdet, arbejdsprocesser og –metoder samt arbej-dets organisering. Opdatering kan også være nød-vendig, når der kommer ny viden eller nye erfaringer inden for arbejdsmiljøområdet eller nye hjælpemidler

• APV’en skal gennemføres mindst hvert tredje år. Ar-bejdet med arbejdsmiljøet skal dog være en løbende proces i hverdagen

• APV’en skal gennemføres i samarbejde med arbejds-miljøorganisationen og/eller de ansatte

• APV’en skal være tilgængelig på arbejdspladsen, så alle kan læse den.

udviklingssamtaler (MUS) eller gruppeudviklingssam-taler (GRUS), kompetenceudvikling, trivselsundersøgel-ser, personalemøder og temadage, som udmønter sig i konkrete handlinger, der er med til at skabe og udtrykke organisationens specifi kke og unikke kendetegn. Det er med til at holde fast i den fælles forståelse og til at få koblet retning, mening og handling endnu mere sammen.

Det har en afgørende betydning, at der følges op på en APV med henblik på at forbedre tilfredsheden hos medarbejderne på den enkelte arbejdsplads. At man på arbejdspladsen har en løbende dialog om arbejdsmiljøet i hverdagen. På denne måde kan man undgå at arbejds-miljøet bliver den enkelte medarbejders eget problem. Dialogen skal være en naturlig del af hverdagen - så den ikke kun tages, når der er opstået problemer og en med-arbejder måske er blevet sygemeldt.

Mange undersøgelser har dokumenteret, at et godt ar-bejdsmiljø fremmer trivsel, sundhed og produktivitet samt mindsker sygefravær og personalegennemtræk. Det skaber et godt omdømme og gør arbejdspladsen mere at-traktiv for kommende medarbejdere. Der er derfor ingen tvivl om, at et godt arbejdsmiljø er en god investering for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed. Medar-bejdere, som trives fysisk og psykisk, og som er tilfredse med deres organisation, er mere engagerede, har færre sygedage, er mere loyale og omtaler organisationen mere positivt.

12

MarieBladets bagside

En lang sej kampSelv skolelærerne var i godt humør denne festens fredag, så de havde givet 90 børn skolefri i timerne over middag, så de kunne deltage i festivitassen på Sejershaven i Gadbjerg. Og med en hurtig association fra Sejershaven til ordet ’sejr’, var det netop det ord, der ofte poppede op i de indlæg da-gens talere præsenterede for de fremmødte. For efter noget der ligner 8-9 års forarbejde med både op- og nedture i processen kunne man med Meta Thomsen og Curt Nielsens symbolske spadestik endelig markere den helt konkrete påbegyndelse af projektet plejecenter Meta Mariehjemmet. Et andet gennemgående træk i talernes karakteristik af dette imponerende projekt, var også gadbjergborgernes evne til at holde fast og tro på og kæmpe for sagen med en impone-rende udholdenhed.

Opkaldt efter jordsponsorDet er fonden Mariehjemmene, der står bag Meta Marie-hjemmet. En organisation med 18 selvejende plejehjem under paraplyen fordelt over hele landet. Hjemmet i Gad-bjerg er ifølge Jesper Maarberg, der er bestyrelsesformand i Mariefonden, det første af sin slags i Jylland. Plejecentret er opkaldt efter lokale Meta Thomsen, der har foræret jorden hvorpå der bygges til Mariehjemmet. Alle fondens plejecen-tre skal ifølge vedtægterne have tilknyttet et pigenavn, og hvad er mere naturligt, end at det netop blev Meta Thomsen,

der fi k denne ære. Den oprindelige betydning af navnet Meta er faktisk ’perle’, og mon ikke Meta Mariehjemmet i Gadbjerg sagtens kan gå hen og blive en lille perle i det am-bitiøse lokalsamfund? Med opførelsen af det nye plejecenter har man i hvert fald for alvor markeret, at man mener det mere end alvorligt, når man siger, at Gadbjerg er et bysam-fund i udvikling og ikke afvikling!

Klar medio 2012Det forventes, at byggeriet står færdig til brug en gang hen-ne midt i 2012, og mon ikke det kommer til at holde stik, når man på det store skilt på byggegrunden kan se hvem, der har totalentreprisen, nemlig den lokale og i Gadbjerg residerende entreprenør Teddy Thomsen. At han deler efter-navn med Meta er ingen tilfældighed, da de to efterhånden har haft papir på hinanden en del år, og mon ikke fruen i huset nok skal sørge for, at byggeplanerne overholdes til punkt og prikke! Og når først hjemmet står færdigt, får det en kapacitet på 28 individuelle boliger, der henvender sig til ældre med omsorgs- og plejebehov samt mennesker med særlige behov.

Jo, det var festligt, folkeligt og fornøjeligt den dag der var første spadestik til det nye plejecenter i Gadbjerg. Vi havde dog heller ikke forventet andet!

Foto og artikel, Jim Hoff.

Hele Gadbjerg var af huse, da Meta Thomsen og tidligere borgmester Curt Nielsen fredag den 6. maj tog det første spadestik til det nye plejecenter Meta Mariehjemmet. Formanden for bestyrelsen i Meta Mariehjemmet Mette Fjord Nielsen havde bestilt godt vejr, røde pølser og øl og vand, og da Meta Thomsen tog det jomfruelige og symbolske første spadestik, kunne hen mod 250 fremmødte gadbjer-gensere sende begejstrede strømme af applaus op mod en skyfri 22 grader varm sommerhimmel over et smukt dannebrogsprydet Gadbjerg.

Hele Gadbjerg til første spadestik på Meta Mariehjemmet Uddrag af artikel bragt

i Give Avis 9.5.2011

Mette Fjord Nielsen Meta Thomsen Jesper Maarbjerg