Mere end 40 informationstavler

fortæller om „Natur & Mennesker”

Cykelture i og omkring Flensburg med temaerne natur og kultur

Symbolsk gebyr DKK 25

KielHavet strækker sig helt ind til midten af byen, og det største naturområde i Kiel er fjorden med sine strande. Typisk for Kiel er også det maritime bymiljø med havneanlæg, imponerende passagerfærger og værftets enorme portalkraner. Kiel har i de seneste år mere og mere udviklet sig til „cyklisternes by”. Det omfattende net af cykelruter giver optimale muligheder for at udforske byen ved fjorden ad de mange attraktive ruter.

FlensburgByen er smukt beliggende omkring det inderste af Flensburg Fjord. Her kan du opleve Skibsfartsmuseet med Tysklands eneste rommuseum, museumshavnen, en havnerundfart eller en tur forbi de

maleriske købmandsgårde. Overalt fornemmes tidligere tiders maritime storhed. For de ekstra videbegærlige

kan et besøg i science centret Phänomenta også anbefales. Hele

området omkring Flensburg byder på mange attraktive cykelruter.

EsbjergEsbjerg er byen ved havet med bylivets

heftige puls og flotte seværdigheder. Unikke naturoplevelser venter lige udenfor byporten, bl.a. imponerer

Ribes smukke købstad med sine flotte historiske gader, spændende oplevelser

og en storslået Domkirke i centrum. Det hele har vi bundet sammen med mere

end 360 km cykelstier, så – kom kun trygt til Esbjerg!

KoldingKolding Kommune byder på spændende oplevelser indenfor design, kultur, historie og shopping. Den centrale beliggenhed og smukke natur ved fjord og skov giver rig mulighed for at udforske området på cykel. Med historiske seværdigheder som Koldinghus, Skamlingsbanken og brødremenighedsbyen Christiansfeld er Kolding Kommune et godt udgangspunkt for cykeloplevelser for enhver smag.

… dette fælles mål følger de seks projektpartnere i „Cykler uden Grænser“. Udover pendling på cykel, børn og unges brug af cykel udgør cykelturisme også en væsentlig betydning. Byerne Esbjerg, Flensburg, Kiel og Kolding er gået sammen om dette indsatsområde.

Transport mellem byerne kan foregå på cykel eller med tog. Det er muligt at medbringe sin cykel på mange daglige togafgange. På www.rejseplanen.dk og www.bahn.de er der information om forbindelser, rejsetid og priser.

Yderligere information om projektet „Cykler uden Grænser“ og projektets partnere kan du finde på:

www.cyklerudengraenser.eu

Brug cyklen og reducer CO2-udledningen ...

Alle RadRundUm ruter er kendetegnet med dette logo.

INDHOLD

Information om projektet „Cykler uden Grænser“ 2

Indhold 4

RadRundUm? Hvad er det? Temastationer/informationstavler 5

RadRundUm tur 1: „Bakke- & Borgturen” Oversigtskort og turbeskrivelse 6 – 7

„Europæiske skovelefanter i Flensburg” Landskabsdannelse gennem istiderne 8 – 10

Alternative ruter 11

„Forsvarstårn i sivene” Sagn og fakta om grundlæggelsen af Flensburg 12 – 13

RadRundUm tur 2: „Vand- & Skovturen” Oversigtskort og turbeskrivelse 14 – 15

„Fra fersk- til saltvand“ Livet i fersk- og saltvand omkring Flensburg 16 – 18

Alternative ruter 19

„Skovmærker og skovstjerner i skovbunden” Skovene i Flensburgområdet 20 – 21

RadRundUm tur 3: „Natur- & Kærlighedsturen“ Oversigtskort og turbeskrivelse 22 – 23

„Robuste kreaturer og heste som naturplejere” Naturfredningsprojektet: „Stiftungsland Schäferhaus“ 24 – 26

Alternative ruter 27

„Bykommuner & markkommuner udenfor byen” Bybilledet blev præget af landbrug 28 – 29

Kolofon 30

Foreningen: „Klimapakt Flensburg“ 31

Notater 32 – 33

Oversigtskort 34 – 35

RadRundUm? Hvad er det?Skrænter, skove, levende hegn, græsarealer, bakkede morænelandskaber, flade hedesletter og bakkeøer Flensburg og omegn har meget at byde på… RadRundUm Flensburg består af 3 temacykelruter Turene strækker sig til omegnskommunerne Harrislee, Handewitt, Jarplund-Weding, Tastrup, Wees og Glücksburg Det specielle ved disse cykelture er temastationerne, som på udvalgte steder informerer om natur, kultur, økologi og historie Vejkonceptet er udviklet i et samarbejde mellem foreningen „Arbeiten für die Umwelt e V “ (AfdU) og „Fachbereich Umwelt und Planen der Stadt Flensburg” (Afdelingen for miljø og planlægning) Kortet i midten af brochuren gør det nemt at følge ruterne på egen hånd

Temastationer / informationstavlerHvad er et dødishul, en tunneldal, en hulvej? Aldrig hørt før? Det, og meget mere, kan du læse om på over 40 informationstavler langs RadRundUm turene! Undervejs møder vi „talende sten” og „døde elmetræer”, som er ganske levende Bor der får i „Schäferhaus” (fårehuset)? Det kommer vi til at se, og måske også en rødrygget tornskade, en meget smuk lille fugl, som sidder åbent i toppen af buske på udkig efter insekter… Hvor er „Barkhuset” skjult, og har det med den „stille kærlighed” noget på sig?

Maskotten „Kekki“ følger os på turene og viser sig hele tiden i en ny rolle på tematavlerne…

God fornøjelse med RadRundUm Flensburg…

… og medvind hele vejen

Bakke- & Borgturen

rru tur 1

Bakke- & BorgturenI Flensburg er der også bakker og små bjerge med en flot udsigt over fjorden og det omkringliggende landskab På Bakke- & Borgturen må du derfor være forberedt på stigninger for at nå frem til bl a „Niehuuser Schlossberg” eller den stejle kyst, hvorfra du kan nyde udsigten over „Meynautal” Højeste punkt på strækningen er dog ikke højere end 64 m, og den flotte udsigt over landskabet med skove, tunneldale fra istiden og morænebakker kompenserer til fulde for anstrengelserne Middelalderens riddere satte også pris på en beskyttet beliggenhed på en bakke eller skjult i skoven På Bakke- & Borgturen finder du spor efter tidligere tiders slotte og borge I „Niehuus” i den nordligste del af Flensburg lå borgen „Nygenhus” direkte ved en parallelvej til den historiske Hærvej I „Marienhölzung” lå for flere hundrede år siden borgen „Eddeboe“ Her har familien Jul boet Den første borgmester i Flensburg stammer fra familien Jul Disse borge er beskrevet på informationstavlerne på Bakke- & Borgturen

Informationstavle ved det inderste af havnen i Flensburg (:bs)

Øverste foto: „Niehuuser See“ (:bs)

Bakke- & Borgturen

„Den vestlige del af Flensburg“Start / mål: „Hafenspitze” (Det inderste af havnen)Ture på ca. 6 – 42 km Alternative ruter på side 11

SeværdighederKobbermøllemuseet – „Kupfermühle Industriemuseum”„Niehuuser See”Græsningslandskabet „Stiftungsland Schäferhaus” Skovområdet „Handewitter Forst“Byskoven „Marienhölzung”

Ostseebad – Niehuus – Harrislee – Handewitt – Weiche – Marienhölzung

rru tur 1

9

Skagerrak

Katteg

at

BeltseeArconasee

Bornholm

see

Öst

lich

eG

otl

and

see

RigaischerMeerbusen

Åland-see

Schären-see

Bo

tten

see

Bot

tenw

iek

Finnischer

Meerbusen

Wes

tlic

he

Go

tlan

dse

e

...nimmt der Salzgehalt in der Ostseevon Westen nach Osten stetig ab

(Angaben in Gramm Salz pro Liter)

Da der Brackwasserausstrom größerals der Salzwassereinstrom ist,...

Der Steinbuttkommt nurin derwest-lichenOstsee vor

Kattegat westl. Ostsee

34 > 30 30 > 10

Tiefe = 30 m

7 > 5 4 > 3

östl. Ostsee

Kattegatt Ostsee

AusstromEinstrom

Die Ostsee ausdem Weltraum:Die Schwellensind hier rot

hervorgehoben

Die OstseeEin baltischer Eissee wurde

zum Brackwassermeer

Die Ostsee ist, verglichen mitder 180 Millionen Jahren altenNordsee, ein junges Meer. Siehat sich nach dem Abschmelzender Gletscher der letzten Eiszeitvor etwa 12.000 Jahren aus dem

Baltischen Eissee gebildet. Beiden letzten Vorstößen des Eiseswurde älterer Schutt ausgeräumtund am Gletscherrand wiederabgelagert. So ist eine Folgevon Becken und Schwellen ent-standen, die für die heutige Bo-dengestalt der Ostsee typisch ist(siehe Abbildung oben).

Die Ostsee hat eine Oberfläche

von 412.560 km und ein Volu-2

men von 21.631 km . Die mitt-lere Tiefe beträgt 52 Meter undmit 459 Metern ist das Landsort-tief nordöstlich von Gotland dietiefste Stelle. Der Salzgehalt ist,im Vergleich zu dem der Welt-

meere, verhält-nismäßig nied-rig. Deshalbspricht manbei der Ostseeauch von ei-nem Brack-wassermeer.Ursache dafürist die Vermi-schung vonsalzhaltigemNordseewas-ser mit demSüßwasser ausden großenFlüssen, z.B.der Oder undder Weichsel,die in die Ost-

see münden. Nur wenige Tierekönnen sich diesen unterschied-lichen Salzgehalten anpassen.Deshalb ist die Ostsee ein eherartenarmes Gewässer mit einerMischfauna aus Salzwasserartenwie z.B. Seestern und Steinbuttin der Kieler Förde und Süßwas-serarten wie z.B. Hechte im Fin-nischen Meerbusen. Das salzar-me Oberflächenwasser (fließt indie Nordsee) und das salzreiche

3Tiefenwasser (kommt aus derNordsee) bilden zwei Wasser-körper, die durch die sogenannteSprungschicht getrennt sind.Diese verhindert den Stoffaus-tausch (z.B. Sauerstoff) vonoben nach unten. Der Abbaugestorbener Pflanzen und Tieredurch Bakterien kann in dentiefen Becken sauerstoffarmebzw. sauerstofffreie Zonen ohneLeben entstehen lassen. Nur beilang anhaltenden Westwindenkann sauerstoffreiches Nord-seewasser über die Schwellengelangen und so die Lebensbe-dingungen verbessern.

©A

rbeiten

für

die

Um

welt

e.V

.,F

lensburg

1999

IstIden I FlensBurg

Europæiske skovelefanter i Flensburg

Landskabsdannelse gennem istiderne

RadRundUm ruterne har højdeforskelle på op til 60 m Det forventer man ikke at møde i det flade Nordtyskland Området sydøstligt for „Niehuuser” søerne ligger påfaldende højt Skråningerne omkring „Roikier See” er omtrent så stejle som kælkebakker Selve fjordbredden fremstår delvis som stejle skrænter Forklaringen på disse landskabsformer skal findes i de to istider: Saale-

istiden og Weichsel-istiden som sluttede for henholdsvis ca 120 000 og ca 10 000 år siden

I Saale-istiden flød den nordiske indlandsis ind over „Schleswig-Holstein”, ned til „Niederrhein” og randen af „Mittelgebirge” De sten- og jordhøje, der blev tilbage efter de smeltede gletsjere, blev liggende som grund- eller randmoræner og dannede et bakket landskab Langs RadRundUm kan en sådan randmoræneforhøjning ses i „Handewitter” skoven Disse gamle moræner viser i dag et fladt relief

Neandertalerne jagede uldne næsehorn og skovelefanter

Bakkerne var oprindeligt høje De blev især fladet ud i Weichsel-istiden pga solifluktion (jordflytning) og lavningerne blev fyldt ud I Weichsel-istiden kom indlandsisen fra den nordøstlige retning og trængte sig frem til vest for Flensburg De uldne næsehorn og skovelefanter flygtede væk fra isen mod vest Efter Weichsel-istiden blev de jaget af neandertalerne fra den tidlige stenalder „Meynaus” brede dal på Bakke- & Borgturen strækker sig som et bredt bånd med vidtstrakte sandområder fra Padborg mod nord til „Weding” mod syd Fjorden og det bakkede landskab i den østlige del af Flensburg kan også føres tilbage til denne istid

Randmoræner og gletsjertunger

Flensburgområdet var randområde Her hobede randmoræner og bakkede grundmoræner sig op Forenklet forklaret kan man forestille sig dannelsen af det bakkede grundmorænelandskab på denne måde: Ved randen af gletsjertunger forstærkes dannelsen af spalter Et stærkt tryk i isens undergrund presser morænemateriale ind i spalterne Når isen tør, bliver bakkelandskabet tilbage

Flensburg Fjord dannes

En fremrykkende gletsjertunge blev dannet på bunden af Flensburg Fjord Fjordens relief lader sig ikke kun forklare med isfremstød Smeltevandet flød i bunden af gletsjeren (gletsjertungen) Det stod under højt tryk, og havde derfor en stor kraft og skar sig dybt ind i den bløde undergrund Under isen opstod de såkaldte tunneldale På grund af smeltningen af indlandsismasserne steg havets overflade i hele verden Det forårsagede en omdannelse af Østersøens bund Der, hvor den mægtige indlandsis havde været, dannedes først en sø og senere et hav

9

Skagerrak

Katteg

at

BeltseeArconasee

Bornholm

see

Öst

lich

eG

otl

and

see

RigaischerMeerbusen

Åland-see

Schären-see

Bo

tten

see

Bot

tenw

iek

Finnischer

Meerbusen

Wes

tlic

he

Go

tlan

dse

e

...nimmt der Salzgehalt in der Ostseevon Westen nach Osten stetig ab

(Angaben in Gramm Salz pro Liter)

Da der Brackwasserausstrom größerals der Salzwassereinstrom ist,...

Der Steinbuttkommt nurin derwest-lichenOstsee vor

Kattegat westl. Ostsee

34 > 30 30 > 10

Tiefe = 30 m

7 > 5 4 > 3

östl. Ostsee

Kattegatt Ostsee

AusstromEinstrom

Die Ostsee ausdem Weltraum:Die Schwellensind hier rot

hervorgehoben

Die OstseeEin baltischer Eissee wurde

zum Brackwassermeer

Die Ostsee ist, verglichen mitder 180 Millionen Jahren altenNordsee, ein junges Meer. Siehat sich nach dem Abschmelzender Gletscher der letzten Eiszeitvor etwa 12.000 Jahren aus dem

Baltischen Eissee gebildet. Beiden letzten Vorstößen des Eiseswurde älterer Schutt ausgeräumtund am Gletscherrand wiederabgelagert. So ist eine Folgevon Becken und Schwellen ent-standen, die für die heutige Bo-dengestalt der Ostsee typisch ist(siehe Abbildung oben).

Die Ostsee hat eine Oberfläche

von 412.560 km und ein Volu-2

men von 21.631 km . Die mitt-lere Tiefe beträgt 52 Meter undmit 459 Metern ist das Landsort-tief nordöstlich von Gotland dietiefste Stelle. Der Salzgehalt ist,im Vergleich zu dem der Welt-

meere, verhält-nismäßig nied-rig. Deshalbspricht manbei der Ostseeauch von ei-nem Brack-wassermeer.Ursache dafürist die Vermi-schung vonsalzhaltigemNordseewas-ser mit demSüßwasser ausden großenFlüssen, z.B.der Oder undder Weichsel,die in die Ost-

see münden. Nur wenige Tierekönnen sich diesen unterschied-lichen Salzgehalten anpassen.Deshalb ist die Ostsee ein eherartenarmes Gewässer mit einerMischfauna aus Salzwasserartenwie z.B. Seestern und Steinbuttin der Kieler Förde und Süßwas-serarten wie z.B. Hechte im Fin-nischen Meerbusen. Das salzar-me Oberflächenwasser (fließt indie Nordsee) und das salzreiche

3Tiefenwasser (kommt aus derNordsee) bilden zwei Wasser-körper, die durch die sogenannteSprungschicht getrennt sind.Diese verhindert den Stoffaus-tausch (z.B. Sauerstoff) vonoben nach unten. Der Abbaugestorbener Pflanzen und Tieredurch Bakterien kann in dentiefen Becken sauerstoffarmebzw. sauerstofffreie Zonen ohneLeben entstehen lassen. Nur beilang anhaltenden Westwindenkann sauerstoffreiches Nord-seewasser über die Schwellengelangen und so die Lebensbe-dingungen verbessern.

©A

rbeiten

für

die

Um

welt

e.V

.,F

lensburg

1999

Fjorden opfyldtes først med vand fra Østersøen lang tid efter istiden, ca for 6000 år siden Bunden af fjordgletsjeren var todelt Den ene gletsjertunge strakte sig fra Kruså over „Niehuus” til Padborg, hvor gletsjerporten var Her kom det subglaciale smeltevand, der var dannet under isen, op til overfladen Fri for istrykket kunne det brede sig og lagrede sit fyld i smeltevandsgrøfterne og store sandede hedesletter Kampesten, sand og grus blev liggende i det forreste af gletsjeren Dette materiale anvendes i dag i grusgrave

Fjordgletsjerens anden tunge var rettet mod syd med gletsjerport mellem „Jarplund” og „Weding” Også her kom vandet med et enormt tryk og lagrede en kegleformet sandflade Langs en linje fra Padborg til „Weding” dannedes derved store sandområder med fald mod vest Sandområderne i „Schleswig-Holstein” kaldes nedre gest – et meget ufrugtbart landskab Gammelmorænerne fra Saale-istiden bliver kaldt bakkeøer Sandområdet vest for Flensburg Fjord hører med til „Schleswigs” forgest – (magre sandområder fra den sidste nordeuropæiske istid)

Gletsjerporte og smeltevandskegler

Mod vest aftog vandets transportkraft mere og mere i de forgrenede smeltevandsdale Her blev så det finere materiale: Grov-, mellem- og finkornede sand lagret Ved gletsjerporten dannedes smeltevandskegler, hvis brede sandsletter lå foran gletsjerporten (Se kort) Ved iskanten når sandlagene en højde på

IstIden I FlensBurg

Landskabsdannelser omkring Flensburg fra istiden

Kilde: „Umwelterhebung Flensburg” (1987)

„Niehuuser” tunneldal med „Niehuuser See”, som er det, der er tilbage af en opdæmmet issø

„Lachsbachtal“

Flen

s bu r

g Fj o r d

Flad fjordbred

Gletsjerport

Gletsjerport

„Mühlenstromtal“

„Marienautal“

„Meynautal“„Osbektal“

„Lautrupsbachtal”

„Scherrebektal“

„Hornholzer” Randmoræner

0 1 2 km

Info

rmat

ions

tavl

en „

Die

Ost

see”

/ Ø

ster

søen

ved

„O

stse

ebad

Sol

itüde

”

Handewitter Bakkeø / gammelmoræne

M O R Æ N E - H Ø J F L A D E R

H E D E S L E T T E

op til 40 meter. Mod vest strækker de sig til „Husum” i „Nordfriesland” og højden reduceredes gradvist.

100 meter under havoverfladen

Det smeltevand, som flød fra indlandsisens gletsjerporte, samlede sig i større render som f.eks. den flade „Muldental” i „Meynau” eller „Treenedalen” og udmundede i Vesterhavet. På den tid lå havets overflade stadig ca. 100 meter lavere end i dag. „Niehuuser” tunneldal er dannet ved erosion under isen. Da isen trak sig tilbage, stod der overalt store isblokke, som blev dækket med sand (dødis). De tøede først op tusinder af år senere og flød gennem kratere, som fyldtes med regnvand. „Niehuuser” tunneldal blev på den måde et resultat af en række af flodstrækninger og dybe kratere.

Disse dybe kratere er i dag stadig søer som „Niehuuser See” og „Kruså Møllesø”. De mere flade kratere er endt som moser efter istiden. Ved isranden fra Weichsel-istiden langs linjen Flensburg – Schleswig – Rendsburg – Einfeld – Bad Segeberg – Ahrensburg – Mölln dannede dødisblokkene ofte hulrum uden afløb. De forsumpede senere.

I det sydlige Flensburg var der sumpområder med tørvedannelser, der siden blev drænet og opdyrket eller skåret væk som tørv til brændsel.

„Niehuuser See” – rester af en opdæmmet issø i „Niehuuser” tunneldal (:bs)

Spor fra istiden i og omkring Flensburg

Landskaber fra istiden

BESKRIVELSE TEMATUR BELIGGENHED

„Niehuuser” tunneldal Bakke- & Borgturen Den danske grænse

„Faches Muldental” Bakke- & Borgturen „Meynautal”

Bakkeøer ved „Handewitt” Bakke- & Borgturen „Handewitter Forst“

Gestens sande Natur- & Kærlighedsturen Mosevejen, „Jarplund”

Randmoræner Vand- & Skovturen Fjordbredden

Industrimuseet „Kupfermühle” (:bm)

På kryds og tværs gennem den vestlige del af Flensburg

Alt efter humør og kondition kan Bakke- & Borgturen tilpasses individuelle ønsker Enten kan turen starte langs vandet med en imponerende udsigt over det indre af

Flensburg Fjord og de omkringliggende tyske og danske kyster til Industrimuseet „Kupfermühle“, som

næsten ligger i Danmark – eller på kryds og tværs gennem det nordvestlige Flensburg til „Niehuuser See” Ruterne mod syd gennem det flotte „Stiftungsland Schäferhaus” er også interessante Over 30 informationstavler og læskure, delvis fra andre temaruter, som f eks Grænseruten langs den dansk-tyske grænse, fortæller om „Natur & Mennesker” og inspirerer måske til en lille pause

Yderligere informationerwww bergmuehle-flensburg de

www industriemuseum-kupfermuehle dewww krusau-tunneltal de

www bundewischen de (Stiftungsland Schäferhaus)

Andre tematurewww graenseruten dk

www ochsenweg dewww haervej dk

Forsvarsanlæg i sivene

Sagn og fakta om Flensburgs grundlæggelse

Det er ikke muligt at rekonstruere grundlægningen af Flensburg 100% Den vigtigste skueplads for byens grundlæggelse er „St Johannisviertel” på Natur- & Kærlighedsturen Den ligger sydøstlig for fjorden og er dermed udenfor den bymur, som omkransede bymidten fra middelalderen Alligevel er det her, historien om Flensburg begynder Indtil omkring år 1050 var „Schleswig-Holstein“ et

land, som var beboet af bønder, og der var kun en større handelsby: Haithabu Fra 1119 til 1131 var Knud Lavard, søn af den danske konge Erik 1, jarl i „Schleswig“ I Flensburg var der i det 12 århundrede kun en lille bebyggelse i det område, som i dag er „Johannisviertel” Her boede bl a fiskere og småkøbmænd Dengang sluttede handelsfolkene sig sammen i laug for at understøtte hinanden Handelsfolkene fra „Johannisviertel” var under en overhøjhed af Knud Lavard og kaldte sig „Sankt Knuds Gildet” til ære for deres beskytter

Har Flensburg sit navn efter Ridder Fleno?

Gamle sagn siger at Knud Lavard sendte en ridder ved navn Fleno til beboerne i „St Johannis” Han skulle beskytte bopladsen Men hverken gamle skrifter i byarkivet eller arkæologiske udgravninger i byområdet bekræfter eksistensen af en Ridder Fleno Derfor kan han nok ikke komme på tale som den, der har givet navn til Flensburg Oprindeligt var fjorden bredere mod sydøst „Johannisviertel” bopladsen lå direkte ved kysten Men fjorden sandede mere og mere til Desuden blev der bygget større og større handelsskibe, som pga deres dybgang ikke kunne sejle ind til bunden af fjorden Omkring 1170 etablerede kong Valdemar II det første bosted ved fjordens vestlige bred Dette nye markeds- og kirkested i området omkring det, vi i dag kender som „Nordermarkt” og „Marienkirche”, blev ca en generation senere fulgt at „St Nikolai” bopladsen

I 1240 blev disse beboelsessteder første gang nævnt under ét som „flensaaburgh“, et navn som sammensættes af „fle” (siv) „naes” (næs) „aa” (å), „burgh” (borg) Flensburg var altså „et bosted med en borg placeret på et næs bevokset med siv og omgivet af åer”

I det 13. århundrede var ridderne på røvertogt

Ved „Glimbeks” udløb, der hvor „Neue Straße” i dag rammer „Schiffsbrücke” stod forsvarstårnet Flensburgs segl og byvåben stammer fra dette forsvarsanlæg Indtil 1260 lykkedes det byens borgere at trænge det engang så indflydelsesrige Sankt Knuds Gilde tilbage og danne et råd I 1284 lod dette råd deres gældende ret bekræfte som købstadsrettigheder ved hertug Valdemar IV Et sagn med historisk baggrund fortæller, at de adelige riddere fra borgene udenfor byområdet ikke undte byens købmænd deres voksende rigdom De omrejsende handlende blev til stadighed overfaldet og røvet af 5 riddere fra Flensburgområdet Ridderborgene fandtes ganske rigtigt dengang; men om alle beboerne også var røvere, det vides ikke med sikkerhed En af de 5 riddere skal have ejet „Brandplatz“, En gammel vandborg i „Marienhölzung” Denne „Brandpladz” dannede sammen med den senere opståede „Junkerplatz” det middelalderlige borganlæg „Eddeboe” På Bakke- & Borgturen kan man se resterne fra „Eddeboe”

Borgen i „Nygenhus”, som har givet navn til „Niehuus”, var en bomstation i middelalderen

Sagnet fortæller at Flensburgs købmænd „i forståelse med øvrigheden” sluttede sig sammen og overfaldt i nattens mulm og mørke de 5 røverriddere i deres borge, altså også på „Brandplatz“ Nu til dags er der ikke noget at se af denne „Brandplatz“ „Eddeboe” betyder direkte oversat „stamplads” Her menes familien Juls slægtsgård fra det 14 århundrede, fra hvilken den første borgmester i Flensburg kom Borgen „Nygenhus”, som blev grundlagt ca år 1350, lå ved en vejgaffel ved Hærvejen, fra hvilken en forbindelsesvej førte gennem Flensburg Her blev der opkrævet bompenge Desuden tjente borgen som garnison for en lille sikkerhedsstyrke En informationstavle på Bakke- & Borgturen henviser til den tidligere placering af borgen

Historiske steder

rIddere & handelsFolk

rru tur 2

V and- & skoVturen

Cykelturen på den østlige side af Flensburg Fjord byder på ren feriefornøjelse Efter bare 5 minutter har du lagt byen bag dig Fra „Volkspark” kan du stadig se Flensburgs „skyline“, men umiddelbart derefter er det den klare havluft langs de kilometerlange strande, som f eks ved „Solitüde”, der opleves På turen er det ikke kun den smukke udsigt over Flensburg Fjord, der kan opleves Idylliske steder ved små bække som „Taerbek” passeres også Er solen ved havet for varm, kan skyggefulde steder i „Tremmeruper” skov eller lunden „Weesrieser” nydes, uden at give afkald udsigt til vand Under de høje gamle træer i „Groß Tremmerup” fører cykelstien gennem bakker og dale til den maleriske „Roikier See” Her er der informationer om et sunket kloster På informationstavlerne ved vejkanten kan der læses mere om interessante oplevelser

Vand- & Skovturen

„Den østlige del af Flensburg“

Start / mål: „Hafenspitze” (det inderste af havnen)Ture på ca. 4 – 33 km

Alternative ruter side 19

Seværdigheder

Bypanorama „Volkspark“„Solitüde” strandbad„Roikier See”Naturreservat „Twedter Feld”

Volkspark – Solitüde – Glücksburg – Weesries – Tastrup – Sünderup

Øverste foto: Strandbad „Solitüde“ (:bs)Infotavler „Stadtpanorama“

og rasteplads i „Volkspark“ (:bs)

Vand- & Skovturen

Fersk- og saltvand omkring Flensburg

Livet i fersk- og saltvand

RadRundUm fører til smukt liggende picknicksteder ved ferskvand som f eks ved „Mückenteich”, „Wolfsmoorteich” og „Roikier See” Alle steder med en flot udsigt over de mange små åer i dalene fra istiden (Side 9 på kortet) Desuden går en stor del af strækningen langs fjordbredden Ønskes landskaber præget af vand er dette den rigtige tur Undervejs kan

man lære meget om vandøkologi Det starter med „Taerbek” på Vand- & Skovturen Den blev i 1991 delvis ført tilbage til sin oprindelige form En 600 m lang strækning løber igen åben gennem landskabet Ved informationstavlen kan man klatre ned til bækken og iagttage den mangfoldige dyre- og planteverden i vandet

Små kunstværker af sten og plantedele

I flade bække som denne, er der lys og frigjorte mineralstoffer nok til grønne planter, der danner næringsgrundlag for mange insekter Især for forskellige insektlarver Hvis man kigger grundigt efter, kan man se små rør, der er bygget sammen af sten eller plantedele som små kunstværker For det meste ser man dem først, når de langsomt bevæger sig uafhængigt af strømmen Så ser man, at der bor dyr i disse rør: Det drejer sig om vårfluelarver, hvis huse kan ses på bunden af bække Ofte gør vårfluelarverne deres huse tungere ved hjælp af sten, så det ikke driver væk I de små bække og åer, som udmunder i Flensburg Fjord, er der fundet vårfluelarver, som fastgjorde sig på bunden med klæbesekreter/fibre Andre larver væver spind til at bo i De regelmæssige masker anvendes til at opfange næring På denne måde udnytter den strømmen som næringsvej, og har derfor ikke behov for at gå aktivt på jagt

Dansemyg er ikke „vampyrer”

En yderligere insektgruppe, som lever i bækkene, er dansemyg I de iltfattige områder optræder de blodrøde dansemyg i massevis De er fyldt med hæmoglobin, som ikke er bundet til de røde blodlegemer Det giver dem mulighed for at opfange al ilt fra området De voksne dansemyg danser i store sværme ved bækken De stikker ikke og suger heller ikke blod I de stille vande langs med RadRundUm strækningen findes der bemærkelsesværdige dyr I „Roikier See” som kan opleves på Vand- og Skovturen, lever dammuslingen

Saltindholdet i deres kropsvæske er den lavest målte i hele dyreriget

Derved forhindrer muslingen for stærk indtrængen af vand Salt binder vandet Ferskvandsdyr med højere saltindhold beskytter sig f eks med et vandtæt hudlag, så vandet ikke kan trænge ind og til sidst forårsage, at dyret sprænges Dammuslingen optager, på trods af det lave saltindhold, vand For at komme af med denne væske udskiller den dagligt 6 gange sin egen vægt som urin

Fra vandstjerner til åkander

Bevoksningen af planter ved „Roikier” søerne kan fremvise rekorder På vandoverfladen flyder åkandernes hvide blomster Det er den største lokale blomst Blomsten, blad- og blomsterstilk kan blive op til 3 meter lang Det er rekord for den lokale flora På solrige dage kan man iagttage vandplanter, som vandaks og vandstjerner „på arbejde”: De forvandler lys og kulstof til plantemasse og ilt (fotosyntese) Ilten perler på vandoverfladen som kæder af sølvskinnende blærer over de underliggende blade fra planterne

Garanti for frisk luft midt i byen

Ferskvand har mange forskellige funktioner Fødeindholdet er stort Det forøger levevilkårene for smådyr Bække og vandløb er rige på mange slags smådyr For insektædende dyr, som flagermus betyder det en næringskilde For fugle og pattedyr byder de på drikke- og bademuligheder Frøer og padder kan yngle her Mange fugle har yngle- og rastepladser ved og i vandet For mennesker tjener det ikke kun rekreative formål I Flensburg har „Marienau-” og „Lachsbach dalen” en vigtig funktion for byen, da disse dale medfører frisk luft til den indre by

Naturgenopretning betyder at bevare og etablere levevilkår

Ferskvand er et højrisiko levested Bække der bugter sig gennem landskabet er rettet ud Skadesstoffer skader direkte vandmiljøet Mineralgødning og gylle forårsager algevækst Det kan medføre iltsvind, som i ekstreme tilfælde betyder fiskedød Det betyder ikke at vandet for altid er uegnet til liv Af luften og ved hjælp af de grønne planters fotosyntese, dannes der igen ilt i vandet De stoffer, som ikke kan nedbrydes eller opløses, synker til bunds og er i første omgang væk Breddens vegetation som siv og rørgræs kan optage og nedbryde skadesstofferne, så på den måde er vand selvrensende

I bækafsnit som er rørlagt, virker denne selvrensning ikke Derfor forsøger man i dag i det mindste delvist at tilbageføre rørlagte bække (f eks „Taerbek”) Algeforekomster og deraf følgende iltmangel opstår også i det saltholdige fjordvand Især det inderste af fjorden er belastet af spildevand Fjorden har dog forbindelse til det åbne hav: Østersøen I stille vejr er der kun begrænset udskiftning af vandet, men i stormvejr kommer der nyt vand ind i fjorden fra den dybe, iltrige Østersø

V and – lIVets kIlde

V and – lIVets kIlde

„Fisk drikker saltvand“

I Flensburg driver ca 50 erhvervsorganiserede fiskere stadig deres erhverv Især fiskes der sild, torsk, rødspætter, skrubber, havørreder og ål i fjorden Saltvandsfisk må affinde sig med at saltindholdet i havet er højere end saltindholdet i deres egen kropsvæske Det salte vand ville udtørre fiskene, hvis de ikke havde udviklet en tilpasningsmekanisme Modsat vi mennesker kan fiskene uden problemer drikke saltvand De beholder vandet i kroppen og udskiller aktivt saltet gennem gællerne Også ål drikker saltvand, men iagttagelser viser, at hvis de svømmer ind i åer med ferskt vand, holder de efter få timer op med at sluge vandet I bække, åer, damme, søer og selvfølgelig ved havet kan der ses overflod af dyr med interessante måder at opføre sig på og med færdigheder, som endnu ikke er udforsket og forstået Under alle omstændigheder kan det betale sig at kigge lidt nøjere på fænomenerne

„Bakke- og Dalturen“ gennem

„Osbekdalen” (:bs)

Her er utallige muligheder…..!

Ingen af de andre ture kan måle sig med denne rutes

variationsmuligheder og afvekslende landskab Vand- & Skovturen

kan køres, som du har lyst til Det anbefales dog at ruten går gennem „Volkspark” med den

enestående udsigt over Flensburg Naturligvis bør man også se „Osbek” dalen … men herfra bliver det

svært at beslutte sig: Til fjorden, til „Roikier See”, som er anlagt for 800 år siden af munke, eller gennem det

smukke „Weesrieser Gehölz”? Det bedste vil være

at planlægge flere dage til at cykle gennem det østlige Flensburg og se

det hele!

Flere informationer

www flensburg de

Foto foroven:Landlig idyl i byen – „Engelsby-Dorf” (:bs)

Skovmærker og skovstjerner

Skovene i region Flensburg

Cykler man langs RadRundUm ruten gennem byens opland og omkring Flensburg Fjord er det svært at forestille sig, at „Schleswig-Holstein“ er det mest skovfattige område i Tyskland (Andel af skov: Ca 9%) På vejen gennem „Marienhölzung”, „Kluesrieser Gehölz” og skovområderne omkring „Roikier See”, får

man ofte indtryk af at være i en kæmpestor, gotisk kirkehal Bøgens høje slanke stammer danner søjlerne og træernes kroner lukker sig sammen til en grøn „loftshvælving” Sådanne bevoksninger kaldes af botanikere også skovhaller

Om ung- og gammelmoræner

De fleste løvskove i ungmoræneområdet omkring Flensburg er „skovmærke-bøgeskove”, hvis ydre billede ofte ligner en skovhal Ungmorænegrunde indeholder lige dele kalk og mineraler, da de ikke har været udsat for udvaskelses- og forvitringsprocesser i ligeså lang tid som gammelmorænegrunde På disse grunde er bøgen mere konkurrencedygtig end andre træarter Eg, ask og ahorn kræver mere lys og kan dårligt udvikle sig i en bøgeskovs skygge

Skovmærker mod mosegrise

I bøgeskovens skovbund er de typiske planter brændenælder, dunet steffensurt, enblomstret flitteraks, hvis blomster hænger som små mørkebrune perler på den spinkle stængel Fra maj til juni blomster skovmærkerne Denne urt kendes på smalle stjerneformede blade og små hvide blomster Plantens typiske lugt kommer fra dens indhold af cumarin Ren cumarin er meget giftig i store doser og bliver f eks

Skovområder langs med RadRundUm

anvendt til bekæmpelsen af mosegrise For meget „skovmærkebowle” kan også give hovedpine, selvom andelen af alkohol er lav

Masser af lys til forårsblomsterne

Det er om foråret, der trænger mest lys ind gennem trækronerne i „skovmærke-bøgeskove“ Derfor er de rige på tidligt blomstrende bundplanter (Geofytter), som overvintrer med løg, rødder eller knolde under jorden og hurtigt kommer frem om foråret Hvide anemoner, den gule vorterod, guldstjerner og de rødt blomstrende lærkesporer hører med til det farverige forår i bøgeskoven

Nellikerod, kær-høgeskæg og mjødurt

I elle- og askeskovene er kronerne ikke så tætte, så her får skovbunden mere lys Det betyder, at der i gennemsnit kan opleves op til 56 forskellige plantearter her Denne skovtype er også blandt dem, der er flest af i det nordtyske lavland Nellikerod, kær-høgeskæg og mjødurt, som normalt vokser på fugtige marker og enge, og kildevældsplanter som vandkarse og almindelig milturt trives i elle- og askeskovene Disse skove er for det meste blandet med andre skovtyper, og det er svært nøjagtigt at få øje på skillelinjerne

Her danser feer og jordens ånder

Modsat elle- og askeskovene, hvor jorden er mineralsk, vokser de våde ellesumpe på tørv Når ellen udvikler sig så godt, at deres kroner bliver store og tunge, brækker træerne let på den bløde, sumpede tørv De planter, der vokser under ellen, er tegn på fugtighed, f eks rødhåret blækhat, berle, almindelig angelika I skoven ved „Tremmerup” fører RadRundUm strækningen forbi sumpede ellebrud Dannelsen af disse moseagtige skråninger, især i randmoræneområder ved fjorden, går tilbage til istiden (se side 9) Disse skove er på grund af deres utilgængelighed et vigtigt område for såvel padder, f eks butsnudet frø, og skrubtudser som for fugle og vildt

„Handewitter Forst” (skov)

Den eneste større nåleskov langs med RadRundUm er „Handewitter Forst” Jorden her er endnu fattigere på næring og mere tør end ved bøgeskovene, da skoven ligger på en gammel moræne Uden menneskers indflydelse ville der dog ikke være en nåleskov her, men højst sandsynlig en blandingsskov med eg Nåleskovene blev plantet med henblik på hurtigere træ-omsætning I dag bliver de fældede parceller etableret som blandingsskov Skovbundsbevoksningen i „Handewitter Forst” viser mange tegn på mager jord F eks den europæiske skovstjerne, ørnebregne, majblomst og bølget bynke Løvskovenes forårsbebudere mangler under de stedsegrønne nåletræer, da der mangler lys Større lysmængder når først skovbunden om sommeren

artsrIge skoVe

rru tur 3

natur- & kærlIghedsturen

Natur- & Kærlighedsturen

Denne rute fører gennem det brede, overvejende flade hedelandskab, så her er ingen stejle stigninger Cyklisterne kan give sig god tid Cykle ad de snoede stier og finde ensomme steder at holde pause Så temaet kærlighed kommer ikke til kort: Strækningen har stop ved „Stillen Liebe” (stille kærlighed) og „Naturschutzbund Deutschlands (NABU’s)” „Bryllupseng” i „Marienautal” Her kan brudepar plante et æbletræ som symbol på ønsket om et varigt ægteskab Ved „Süderuphof”, et fredet anlæg med hovedbygning, stalde og park drejer det sig heller ikke kun om kulturhistorie, derimod også om bryllup og kærlighed Med hensyn til naturen: Langs med strækningen ser cyklisterne såvel det vidtstrakte landskab omkring Flensburg som de smalle stier med levende hegn Mange ture går gennem små skove og enge, som f eks stien til „Scherrebektal”

Natur- & Kærlighedsturen

„Det solrige syd“

Start / mål: „Hafenspitze” (det inderste af havnen)

Ture på ca. 8 – 22 km

Alternative ruter side 27

Seværdigheder

„Christiansenpark”„Marienautal”„Scherrebektal”„Ruethstein”„Sünderup Hof”

Marienautal – Weiche – Scherrebek – Jarplund – Sünderup

Øverste foto:„Sünderup Hof” (:bs)

Legeplads ved „Pielweg”, „Sünderup-Hochfeld” (:bs)

Robuste heste og kreaturer som naturplejere

Naturbeskyttelsesprojektet: „Stiftungsland Schäferhaus”

Duften af timian rammer næsen fra det tørre græs Man skulle næsten tro, man var på en kryddermark ved Middelhavet Her minder meget om varmere lande: De blåtblomstrende blåmunke, lysende rosa bakke-nelliker og den lysrosablomstrende marktimian „Stiftungsland Schäferhaus” er et 472 hektar stort område på Bakke- & Borgturen, som det blev muligt at etablere, da de militære aktiviteter på området ophørte i 1998, bortset fra den nordlige prøvebane for kampvogne „Stiftung Naturschutz „Schleswig-Holstein“” købte i den forbindelse 400 hektar af militæret Med „Stiftungsland Schäferhaus” står et større ubebygget, overvejende ikke landbrugsmæssigt udnyttet område, til rådighed for offentligheden i umiddelbar nærhed af centrum Velegnet til

vandreture, naturoplevelser og rekreation

Militærkøretøjer blev afløst af galloway-kvæg og halvvilde konik-heste

Naturbeskyttelsesforeningen „BUNDE WISCHEN e V” forpagtede i 1998 området for at etablere robuste og nøjsomme græsgange til dyr På 400 hektar græsser i dag galloway-kvæg og halvvilde konik-heste, og „Stiftungsland Schäferhaus” er det største græsningsprojekt i „Schleswig-Holstein“ Indtil 1998 var det ikke noget problem at holde området åbent Det sørgede militærøvelser for Nu er militærkøretøjerne afløst af galloway-kvæg og konik-heste, der holder græsset kort De æder tillige de unge skud af træer På den måde forhindres det, at området gror til og en forløber til skov begynder Terrænet holdes åbent, da de typiske plante- og dyrearter i „Stiftungsland Schäferhaus” ellers ville uddø De, der kommer her jævnligt, kan se, hvordan området har ændret sig på grund af græsningerne

Mangfoldige levebetingelser for de forskellige dyre- og plantearter

Målet var etablering af „halvåbne græsningsarealer“ Vekselvis åbne, buskede og skovbevoksede arealer afløser hinanden Overgangene er flydende og giver en stor mangfoldighed af livsformer og levebetingelser: Mange forskellige biotoper betyder mangeartede levebetingelser for mange forskellige dyre- og plantearter Området har en karakteristisk sandbund, som er fattig på næringsstoffer Sandbunden fik heller ikke gødning, da området blev anvendt af militæret Den delvis ekstreme mangel på næringsstoffer er ingen ulempe set ud fra et naturbeskyttelses synspunkt Derimod er det en forudsætning for et rigt dyre- og planteliv Næringsstoffattige områder findes

„Overlevelseskunstnere“: Marktimian og rundbælg, Lille ildfugl på marguerit (:gk)

kun sjældent her Næsten alle ubebyggede områder bliver anvendt til landbrug, og bliver derfor kraftigt gødet

Gæslingeblomst og blåmunk

Efter aftale om naturfredning på næringsrig jord, breder der sig kraftige, højtvoksende planter som brændenælde og tidsler De vokser så hurtigt og skygger så stærkt for andre plantearter, at mindre vækster ved siden af dem næsten ingen chance har for at overleve Den magre jord i Stiftungsland Schäferhaus giver derimod liv til mange små vækster, som kan klare sig med få næringsstoffer En fordel i konkurrencen om at overleve Hertil hører bakke-nellike, flipkraver, gæslingeblomst, rundbælg, blåmunke og sarte græsarter som dværgbunke

Galloways tager hensyn til jordrugende fugle

Ikke kun planter profiterer af det lave næringsindhold Mange andre sjældne dyr lever i dette steppelignende landskab Blomsterrigdommen tiltrækker især sjældne sommerfugle som seksplettet køllesværmer og storplettet perlemorsommerfugl I „Stiftungsland Schäferhaus” har truede fuglearter som engpiber, rødrygget tornskade, bynkefugl, vagtel og stenpikker også fundet et levested I det beskyttende græs bygger de jordrugende fugle som sanglærken og mosehornuglen deres reder Fuglelivet og frem for alt disse jordrugende fugle er en af grundene til, at hunde skal føres i snor i „Stiftungsland Schäferhaus” Kvæget jager ikke fugleforældrene væk fra deres reder, de bevæger sig nærmest langsomt og forsigtigt rundt omkring rederne for at æde Derudover bliver den magre sandbund stærkt beriget af hundeafføring og urin Dette er til fare for karakteren af det åbne landskab Galloway-kvæget og og konik-hestene i området ernærer sig udelukkende af områdets bevoksninger De bliver ikke fodret ekstra, da de også om vinteren kan finde tilstrækkelig næring

Fodring forbudt

Det er meget vigtigt, at dyrene ikke bliver fodret af de besøgende, for så udfylder de ikke deres opgave som landskabsplejere, og projektet vil mislykkes Ofte kan dyrene ikke tåle det medbragte foder En af de vilde heste er således død af betændelse i maven

Græsningsprojekter har den fordel, at dyre plejeforanstaltninger som græsslåning og beskæring kan spares væk Kun pasning og pleje af dyrene er forbundet med udgifter

Økologisk kød fra artsrigtigt dyrehold i „Bioland” kvalitet….

Foreningen „BUNDE WISCHEN e V ” betaler en del af udgifterne med indtægter fra salg af kød I foreningens egen gårdbutik „Königswill“, „Königswiller Weg“ 13 i „Schleswig“, tlf +49 (0)4621 - 98 40 80 og i mange andre forretninger, er det i muligt at købe økologisk kød af høj kvalitet (www bundewischen de/verkaufsstellen) På den måde støttes „Stiftungsland Schäferhaus” som rekreativt område for mennesker og levested for dyr og planter „Bioland”-

kvalitetsstemplet bekræfter artsrigtigt dyrehold, og en høj kvalitet

Ønskes flere oplysninger om dette område, er der informationstavler ved indgangen til området En brochure om „Naturerlebnisraum Schäferhaus” kan downloades fra foreningen „BUNDE WISCHEN’s” hjemmeside (på tysk) www.bundewischen.de/natur-erleben/ner-schaeferhaus

naturBeskyttelse I FlensBurg

Naturbeskyttelsesprojekter i Flensburg

Øverste foto:Smukke stier langs med jernbanespor (:bs)

Natur- & KærlighedsturenAlternative ruter

Marked på „Südermarkt” med historisk kulisse som baggrund –

on. + lø. formiddag. (:bs)

Lyst til en tur på landet?

Er stigningen først overstået, er det det hele værd – de følgende kilometer flyver ubesværet forbi dig…

På Natur- & Kærlighedsturen syd for Flensburg går det fredfyldt videre Den

alternative rute går gennem velplejede boligområder som den „Friesische” gade,

langs med jernbanestrækningen ad naturskønne stier med „Flensburg-Weiche” og den engang så populære genvej til centrum, „Peelwatt” Den er i dag spærret for biler fra nedkørslen til banegården Fra broen over sporene er der en af de smukkeste udsigter over det sydlige Flensburg På turen videre ind mod bymidten ligger universitetsområdet på højre side med „Campusbad” og mange arkitektonisk interessante bygninger Her lønner en lille omvej sig

Interessante links til uddybningwww christiansenpark de www bundflensburg de (Scherrebektal) www uni-flensburg de (Freilandlabor)

Bykommuner – markkommuner udenfor byen

Bybilledet blev præget af landbrug

Marklodderne dannede markkommuner ud fra kirkesognene: „St Johannis”, „St Nikolai”, „St Marien” og „Ramsharde” (St Gertrud)

Allerede i middelalderen begrænsede byens område sig ikke kun til området indenfor bymuren De foranliggende områder, blev også anvendt af borgerne,

og var underlagt byens love Byens borgere skulle være delvis selvforsynende med landbrugsprodukter De drev derfor landbrug med husdyrhold i disse områder Det gav den middelalderlige by et landbrugsmæssigt præg

Hvert udmarksområde tilhørte en udmarkskommune Den var sammensat af sognets beboere, fordi de, der havde bolig i kommunen, havde brugsret til et markområde Det var Ældsterådet i området, som havde det afgørende ord Disse områders forvaltning var underlagt en bestyrelse bestående af flere personer, det såkaldte Ældsteråd De blev valgt på en årlig generalforsamling, som de selv indkaldte til Alle, som havde ret til et landområde, skulle deltage i generalforsamlingen, hvor bestyrelsen også skulle aflægge regnskab for deres aktiviteter i løbet af året

Ældsterådet skulle også kontrollere, at det, som blev besluttet på møderne, blev gennemført, og at beboerne overholdt de vedtægter („die Feldschragen”), der var vedtaget for markområdet, bestemmelserne for opbygning og organisation, samt for den fælles anvendelse af markområdet Forbrød beboerne sig mod disse bestemmelser, så udskrev Ældsterådet bøder i form af enten penge eller øl Som vederlag for deres arbejde modtog medlemmerne af Ældsterådet en mark, som de kunne dyrke, så længe deres embedsperiode varede Alle borgere med fast ejendom i Flensburg havde krav på et stykke jord fra udmarksområderne

Markområderne blev mest anvendt til at dyrke havre, byg og boghvede Dog blev kun en

forsvindende lille del af markområderne dyrket i middelalderen. De store arealer, der lå længere ude, tjente som græsmarker for køerne. Hver morgen drev hyrderne køerne ud af byen og hver aften tilbage igen. Kvæget fra „St. Marien” sognet blev f.eks. drevet gennem den „nordre-kvægsti“ - „Marienstrasse”. Her boede hyrderne også. På disse markområder græssede flere hundrede heste og får.

Brugsrettighederne til markområderne, specielt til kvægmarkerne, repræsenterede ikke nogen særlig stor værdi. Den største del af området har højst sandsynlig været dækket af skov. Her kunne der skoves træ til bygninger og brænde. Der blev sandsynligvis også skåret tørv i de moseagtige områder.

Nære og fjerne markområder til alle

I årene 1769 – 1773 blev Flensburgs markområder udstykket. De store mængder jord blev målt op og værdisat. Derefter blev de inddelt

i lodder, som blev udloddet blandt de forskellige kirkesogne. På den måde fik alle sogne såvel et nært som et fjernt markområde.

Ved denne udstykning blev de middelalderlige markfællesskaber nedlagt og udstykningerne fordelt på ny. Baseret på en forventning om en rationel og individuel erhvervsstyring, blev de enkelte bønders spredte små andele udstykket til færre større lodder. Man håbede, at de nye ejere, som overvejende kom fra markområderne, i fremtiden ville udnytte deres jord mere hensigtsmæssigt.

Da der var mangel på plads i Flensburg, blev byen allerede kort efter udstykningen udvidet på bekostning af det nære markområde.

I 1796 fulgte så udbygningen af den ny del af byen på landområdet „Ramsharder”. Det øvrige markområde blev dog forskånet for indgreb i de følgende ca. 80 år, bortset fra udflytning af kirkegårdene og bygning af banelinjen „Flensburg-Tönning“, indtil den stort anlagte udbygning af byen afsluttede markområdernes eksistens.

INFORMATIONSSTATION TEMATUR BELIGGENHED

Udstykning Natur- & Kærlighedsturen „Nikolaiallee“

„Sandemannstein“ Bakke- & Borgturen „Handewitter Forst“

„Sünderup-Hof“ Natur- & Kærlighedsturen „Sünderup“

Bykommuner – markkommuner udenfor byen

KOLOFON

Udgiver:

INTERREG 4A: „Cykler uden grænser“

Flensburg by – Overborgmesteren –Fagområde: Miljø og planlægning

1. oplag 2002

Arbeiten für die Umwelt e V (arbejde for miljøet) www afdu de

Kekki tegninger og grafik Dipl -Designer Jutta Golembiowski

Research, tekster til ture og temaer Dipl -Biolog Ute Hörcher

Videnskabelig rådgivning Dipl -Biol Gerd Kämmer, Dipl -Ing Agrar Hans-Friedrich Kroll, Prof Dr Manfred J Müller, Prof Dr Wilfried Probst, Dr Broder Schwensen, Dr Bernd Zich

2. redigerede nyoplag 2011

Ide og koordination Dipl Geogr Alexandra Schütte Planlægning af cykeltrafik Flensburg by

Opsætning, layout, redaktion Birgit Schwarz • www.grafik-projektdesign.de

Dansk oversættelse Berit Jensen

Fotos Ute Hörcher (:uh), Gerd Kämmer (:gk), Birte Mahlau (:bm), Birgit Schwarz (:bs), Klaus-Peter Werning (:kpw) Forsidefoto: Eiko Wenzel

Litteratur tip

Gerrit Liebing Schlaber: „Fra opland til bydele| Vom Land zum Stadtteil“ – Flensburgs bymark og de indlemmede landsbyer i foto og tekst; ca. 1860 – 1930Hrsg.: Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Nr. 60Flensburg 2009

Martin Becker:Kulturlandschaft Flensburger Förde| Kulturlandskab Flensburg FjordNeumünster 2006

„Flensburg in Bild und Wort – Von den Anfängen bis zum 20. Jahrhundert“ (Flensburg i ord og billeder – Fra begyndelsen til det 20. århundrede)Hrsg.: Gesellschaft für Flensburger Stadtgeschichte Flensburg 2003

Berndt Heydemann: „Neuer Biologischer Atlas – Ökologie für „Schleswig-Holstein“ und Hamburg“ (Nyt biologisk atlas – Økologi i „Schleswig-Holstein“ og „Hamburg“)Neumünster 1997

Kurt-Dietmar Schmidtke: „Die Entstehung Schleswig-Holsteins“ („Schleswig-Holsteins“ opståelse.)Wachholtz Verlag, Neumünster 1992

Ordlistewww.geschichte-s-h.de

Yderligere informationerwww.flensburg.de

Flensburg Turistbureau Fon +49 (0) 461 90 90 920 info@flensburg-tourismus.de www.flensburg-tourismus.de

www.cyklerudengraenser.euwww.mobizentrale.de

Flensburg med kurs mod CO2-neutralitet

En hel by engagerer sig i fremtiden: I et enestående samarbejde mellem industri og håndværk, organisationer, by og universitet bliver fremtiden skabt hos os i det høje nord

Siden december 2008 findes „Klimapakt Flensburg e V ” - en platform for fælles og afstemt beskyttelse af klimaet i „Region Flensburg“

De ambitiøse mål som hele byen samarbejder om hånd i hånd:

• Reduktion af drivhusgas med 30% i 2020

• CO2-Neutralitet i „Region Flensburg“ i 2050

Vær med til at gøre en forskel Alle kan deltage, check din egen måde at agere på og udnyt potentialet: Klimapagten viser vejen Den understøtter ikke kun initiativer, den forbinder derimod en fælles offentlig måde at opføre sig på

Og ikke mindst …..

En energisparende adfærd er med til at opnå de satte mål for „Klimapakt Flensburg”

At bruge cyklen i hverdagen og spændende ekskursioner som RadRundUm hører også med hertil

Ydeligere informationer

www.klimapakt-flensburg.de

klImapakt FlensBurg

NOTATER

notater