Cubabladet 1

FN: Cuba har ret til at forsvare sig.

CubaBladet 2

CubaBladetCubaBladet udgives som medlemsblad af Dansk-CubanskForening.Det kan købes i løssalg for 15 kr.

Artikler og læserindlæg er velkomne.Artiklerne er på forfatterens eget ansvar.Deadline for næste nummer er 21. juli 2003.Oplag 800 stk.Ansvh. Johnny Mortensen

Dansk-Cubansk ForeningNørre Allé 11 A KLD. 2200 KBH N.Tlf/fax: 38101550Kotortid: onsdage kl 17 –19:00.Giro: 7 15 30 15.E-mail: dcf@12 mail.dkHjemmeside: www.cikadenet.dk/cuba

Lokalafdelinger:

Århus:Kontaktpersoner:Steffen Hjøllund, Tlf. 86232186Ulla Rasmussen, Tlf. 86137241

Aalborg:Kontaktperson: Svend BergerOddevel 41, 9220 Aalborg ØTlf. 98157123

Hundested:Inger OlsenTuristvej 2, 3390 HundestedTlf: 47938399

Herning:Axel Ingemann PedersenGl. Skolevej 22, 1tv.7400 HerningTlf. 97124527

Silkeborg:Inge HøghNylandsvej 126.8600 SilkeborgTlf. 87899666

Esbjerg:Peter Kleist ChristiansenGormsgade 65,6700 EsbjergTlf. 75130691

Karise:Janni MilstedJørslevlyst, Køgevej 154653 KariseTlf. 56788523

Frederikssund:Erik AndersenFalkenborgvej 8, st.sh.3600 FrederikssundTlf. 47330042

RødovreCarl Erik AndersenTårnvej 329, 2610 RødovreTlf. 36720363

Svendborg:Mette PilegaardBadstuestræde 45700 SvendborgTlf. 62214920

Bornholm:Jan Flemming MadsenToftevej 23760 GudhjemTlf. 56486101

IndholdLederen 3120 faglige støtter Cuba 4Solidaritets fest 5USA fører nærmest krig mod Cuba 6USA vil skaber flugt-kaos 8Intellektuelle forsvarer Cuba 9Det rager os 10Angrebet på Moncada 11Referat fra Generalforsamlingen 18Kampagnen „Tanker til Cuba“ 21FNs erklæring om 22Rejseavisen 22FN: Cuba har ret til at 23Læserbrev 24Aktiviteter i foreningen sæt X 24Nyt fra „Tanker til Cuba“. 25Kort NYT fra Cuba 26Anmeldelser 27Forsiden: Salvador Gonzales

Dansk-Cubansk Forening 35 år

Cubabladet 3

Leder

Et spørgsmål om liv og dødPå Revolutionspladsen i Havanna holdt Fidel Castro den 1. maj i år en tale til omkring en million mennesker. I talensagde Cubas præsident blandt andet:

”Vi respekterer fuldt ud den holdning, som mange mennesker har om modstand mod dødsstraf – uanset om det er pågrundlang af en religiøs, en filosofisk eller en humanitær holdning.Vi cubanske revolutionære afskyr også dødsstraf den dag vil komme, hvor vi kan opfylde det ønske om afskaffelse afdødsstraf, sådan som det så nobelt blev udtrykt her af pastor Lucius Walker i hans strålende tale. Det er nemt at forståden særlige bekymring over dødsstraf – ikke mindst når vi ved, at flertallet af de mennesker, som henrettes i USA ersorte eller af latinamerikansk herkomst, og ikke sjældent er de uskyldige – særligt i Texas, hvor præsident Bushtidligere var guvernør. Delstaten er verdensmester i dødsstraf og ikke en eneste er blevet benådet.Den cubanske revolution stod i et dilemma om enten at beskytte millioner af cubanere ved et bruge den dødsstraf,som loven giver mulighed for, mod de tre hovedskyldige blandt færgekaprerne eller læne os tilbage og lade stå til.USA’s regering, som opfordrer kriminelle til at kapre både eller fly med passagerer ombord, opfordrer i realiteten dissepersoner til at sætte uskyldige menneskers liv på spil for at skabe de ideelle forudsætninger for et angreb på Cuba. Enbølge af kapringer blev udløst, den var i voldsom vækst og måtte stoppes.”

„Det er ikke muligt at forsvare brugen af dødsstraf, men det er muligt at forklare omstændighederne, hvorunder Cubavalgte at se bort fra deres egen modstand mod dødsstraf. I realiteten var og er det en kamp for at forhindre, at USA fåren anledning til at udløse en krig mod Cuba, som ville koste et enormt antal menneskeliv.Helt siden 1962 har USA haft en lov, som kaldes ”The Cuban Ajustment Act”. Den er enestående i verden, idet deneksklusivt giver enhver cubaner, som sætter foden på amerikansk jord, opholdstilladelse. Det er en åbenlys opfor-dring til illegal udvandring, og den har gennem årene lokket tusindvis af cubanere til at sætte livet på spil underhalsløse forsøg på at krydse de 150 kilometer, som skiller det nordøstlige Cuba fra Florida. Loven har også ansporettil kapring af fly og både“.I 1994 – da den økonomiske krise i Cuba var værst – oplevede Cuba en masseudvandring. Den daværende Clinton-regering underskrev i den forbindelse en immigrationsaftale med Cuba. I aftalen forpligter USA sig til at udstedemindst 20.000 visaer til cubanere hvert år. Det skulle åbne en legal mulighed for at udvandre, og derfor fjerne anled-ningen til at udvandre illegalt. Loven har stort set virket efter hensigten, selvom USA aldrig har opfyldt kvoten på20.000 visaer.Men med præsident Bush i Det Hvide Hus er aftalen i realiteten blevet suspenderet. De sidste syv måneder er der kunudstedt 505 visaer!Samtidig har Bush sendt en meget aggressiv diplomat, James Cason, til sit Interessekontor (ambassade) i Havanna.I strid med Wiener-konventionens bestemmelser for diplomaters virke har han i månedsvis betalt, støttet og organise-ret en intern opposition i Cuba, med det mål at skabe uro, oprør og fremme en situation, USA kan bruge som und-skyldning for en militær intervention.I kølvandet på Irak-krigen pisker de rabiate eksilcubanere i Miami stemningen op. Der er blevet holdt demonstrationeri Miami til støtte for Irak-krigen og et af demonstrationernes slogans var ”i dag Irak – i morgen Cuba!”Topfolk i Bush-administrationen bekræfter, at det – hvis det står til dem – kun er et spørgsmål om tid før Cuba bliverangrebet militært. USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeldt blev for nylig spurgt, om Cuba er det næste land pålisten. Hans svar var ”Ikke i øjeblikket.” Det kan kun tolkes på en måde. USA ønsker at slå militært til mod Cuba ogarbejder på at skabe forudsætningerne.Andre repræsentanter i Bush-regeringen har gjort det klart, hvad der kan udløse et væbnet angreb.Hvis der kommer en massiv strøm af illegale cubanske flygtninge, så er det en anledning til at slå til mod Cuba. Hviskaprede cubanske fly tager kursen mod USA, vil det blive betragtet som en sikkerhedsrisiko for USA, siger KevinWhitaker fra USA’s ministerium for ”Homeland Security”.Enhver ved, hvordan Bush reagerer på det han definerer som en sikkerhedsrisiko.Det er på en sådan baggrund nemt at forstå, at de cubanske myndigheder må stoppe kapringerne, sådan som FidelCastro fastslog det i sin tale den 1. maj.Men kunne cubanerne ikke bare sætte kaprerne i fængsel, spørger nogen måske sig selv?Problemet er, at USA og de rabiate eksil-cubanere i Miami spreder det budskab, at det kun er et spørgsmål ommåneder eller få år, før styret i Cuba falder. Hvis man derfor kaprer en båd eller et fly og det mislykkes, så ender deskyldige i fængsel – måske idømt livsvarigt fængsel – men pyt med det, for om kort tid kommer amerikanerne og”befrier Cuba” og lukker dem ud af fængslerne.Når denne forventning – vildfarelse om man vil – eksisterer, har fængselsstraf ingen præventiv virkning.Cuba står i en vanskelig kamp – det er liv eller død for Cubas revolution og selvstændighed – det er et spørgsmål omliv og død for måske millioner af cubanere. Det er ikke kun et spørgsmål om liv eller død for tre terrorister.

CubaBladet 4

„Lad Cuba være i fred“ er titlen på en erklæring,hvori faglige repræsentanter fra 47 lande for-dømmer USA

Sammen med over en million cubanere fejrede 120fagforeningsfolk fra 47 lande 1. maj i Havanna.I dagene efter 1. maj deltog de faglige gæster i en konfe-rence i Cuba og her vedtog man en erklæring:„Lad Cuba være i fred“.Erklæringen siger, at fagforeningerne vil kæmpe sammenmed cubanerne mod den aggression, som landet udsæt-tes for:„Med alle midler vil vi modsætte os, at det lykkes at fangeCuba i den destabiliserings-fælde, som internationalt bli-ver sat op for Cuba med henblik på at åbne for en militæraggression...“Det er en henvisning til USA’s øgede fjendtlighed, som erblevet understøttet af EU og en række regeringer i andrelande.USA opfordrer på den ene side cubanere, der vil tilUSA,tilat kapre fly og både. På den anden side har folk iBush- regeringen sagt, at kaprede fly på vej mod USA ogen flygtningestrøm vil blive betragtet som en sikkerheds-risiko, der kan udløse et militært angreb.De mange faglige gæster i Cuba kommer blandt andetfra USA, Canada, Storbritannien, Norge, Spanien, Frank-rig, Belgien og Schweiz og fra en række latinamerikan-ske lande som Mexico, Venezuela, Colombia og Ecua-dor.Cubas LO-formand Pedro Ross Leal talte på den fagligekonference i Havanna.

120 faglige støtter Cuba

Han takkede for at så mange fagforeninger hæver stem-men til forsvar for retfærdighed, imod krig og folkemord -og imod den alvorlige trussel om et fascistisk, globalt dik-tatur.Ross kritiserede USA for at planlægge nye „befrielseskors-tog“ i lighed med krigen mod Irak. Den cubanske LO-for-mand opfordrede den internationale fagbevægelse samtintellektuelle, bønder og studerende i hele verden - ikkemindst i USA selv - til at opbygge en stærk folkefront imodBush-regeringens politik.

Pedro Ross under et besøg i København. Foto: JM.

Bestil et eller flere eksemplarer af Rejseavisen på38101550 eller E-post: dcf@inform.dk Giv et eksemplartil vennerne, arbejdskollegaer ........... naboen ?

RejsemesseKom til Rejsemesse i Dansk-Cubansk Forenings lokalerden 6. september fra kl 13:00 -.Kom og få en snak om Cuba -

og hør om vore rejser -Solidaritets rejser

EfterårsrejsenForårsrejsen

Venskabskaravanen få en snak om foreningen - VenskabsbydelenCotorro - CubaBladet og om at være aktivist.

Mød også Spider, Man-go Travel, Inter-Lat og Rejsehuset

Mød op på Nørre Allé 11 A kld 2200 KBH N.

Cubabladet 5

Lørdag den 4. oktober kl. 18:00 til 01:00I Byggefagenes Hus, Lygten 18, København NV.

„Live“ musik

Las DanesasEksotisk middag

Entre 125.-krEfter kl. 20:00 60,-kr.

DCF´s solidaritetslotteri starter ligeledes denne dag.Pengene går til Cotorro, foreningens venskabsbydel

i Havanna.

Reserver allerede nu billet!! Betaling på Giro 7 15 30 15

Få en god Cuba-aften, tag venner og familien med.Der kører natbusser.

festSolidaritets fdaritets festD

ansk-Cubansk Forening 35 årS

olidaritets festSolidaritets festSolidaritets festSolidaritetsfestSol

idar

itets

fest

Solid

arite

ts fe

stSo

lidar

itets

fest

Solid

arite

ts fe

stD

ansk

-Cub

ansk

For

enin

g 35

årS

olid

arite

ts fe

stS

olid

arite

ts fe

st

Solidaritets festSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets festDansk-Cubansk Forening 35 årSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets

Solidaritets festSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets festDansk-Cubansk Forening 35 årSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets festSolidaritets

Bogen:Med ære, mod og stolthed kan også bestilles på engelsk.

Støttekomiteen for de 5

Arr; Dansk-Cubansk Forening

KÆMPEFØDSELSDAGSFEST

Send ind til Dansk-Cubansk Forening, Nørre Alle 11A, 2200 København N.

___ sæt mit navn på listen over mennesker, der støtter krævet om en ny

retssag til de 5 cubanere, der sidder fængslet i USA.

___ kontakt mig, jeg vil gerne lave et stykke lokalt arbejde for sagen.

mit telefonnr. er: _______________________

___ send mig bogen „Med ære mod og stolthed“. (koster 50.- kr.)

Navn:________________

Stilling:________________

Adresse_________________

Postnummer________ by:_______________

CubaBladet 6

USA’s fjendtlighed mod Cuba har varet i over40 år, men lige nu er det værre end normalt.

Det har skabt en del opmærksomhed i pressen, at Cubai marts måned arresterede 75 mennesker og bragte demfor retten, anklaget for at have overtrådt Cubas love, ogbragt landets sikkerhed i fare.De 75 blev anklaget for at have samarbejdet med USAom at forstærke blokaden og dermed svække landetstrængte økonomi.I pressen bliver de ofte omtalt som ”dissidenter” – altsåmennesker der har en anden politisk overbevisning, hvil-ket i Cuba betyder modstandere af socialismen. De 75har givetvis en anden politisk overbevisning – eller ogsåhar de ingen politisk holdning. Men under alle omstæn-digheder er det ikke på grund af deres holdning, de blevarresteret, anklaget og dømt. Det er på grund af dereslovstridige handlinger, fastholder de cubanske myndig-heder.

Cubas udenrigsminister Felipe Perez Roque fremlæggerher i Havanna nogle beviser på, at de såkaldte dissiden-ter blev betalt med penge og gaver af USA – derfor be-tegnelsen ”lejesoldater”.

I starten af april blev de 75 idømt fængselsstraffe på mel-lem 6 og 28 år.

I midten af april inviterede Cubas repræsentant i Dan-mark til pressemøde om sagen:Da Pedro Pablo Prada, forklarede pressen om fængslin-gen af 75 kontrarevolutionære - i pressen oftest betegnetsom systemkritikere - lagde han især vægt på tre forhold:1 USA’s fjendtlighed mod Cuba betyder, at der ikke her-sker et almindeligt, fredeligt forhold mellem de to lande.Cuba er udsat for en politik, som nærmest kan betragtessom en krig. Derfor er Cuba tvunget til at tage særligeforholdsregler.2 De dømte er ikke „dissidenter“, men „lejesoldater“ i USA’stjeneste.3 De dømte cubanere er blevet behandlet i fuld overens-stemmelse med lovgivningen. Retssagerne mod dem le-ver op til international standard.

Cuba-Bladet bringer her et uddrag af Pedro P. Pradasredegørelse:„For at kunne forstå, hvad det er, der foregår på Cuba idag, er det nødvendigt at forstå de specielle omstændig-heder vores land lever under. Cuba er det eneste land iverden, som har levet i mere en 40 år med en blokade -ikke embargo men blokade - som blev vedtaget i 1962under påskud af, at man ikke må handle med fjenden. Idet øjeblik de karakteriserede os som „fjenden“ blev kri-gen erklæret.Det er det, som blokaden har været i alle disse år, en krig,som har kostet Cuba omkring 70 milliarder dollars i mate-rielle tab fra 1959 til 2001; 697 terroristaktioner, som harkostet 3478 mennesker livet og 2099 mennesker lider affysiske mén på grund af disse.I tallene har jeg ikke medtaget de 600 gange, hvor manhar forsøgt sig med attentater mod det cubanske stats-overhoved. Hvis I ønsker at få bekræftet denne informa-tion kan jeg henvise til rapporten som er blevet afleverettil FN’s Komité, der beskæftiger sig med denne type sa-ger. Rapporten hedder: „Informe de Cuba de conformidadcon el párrafo dispositivo 6, de la Resolución 1373 (2001)del Consejo de Seguridad“.

Vi taler ikke kun om nogle tal .Den samme dag, som jeg blev født, mens min mor varigang med at presse, fløj flyvemaskiner fra USA ind overCuba og skød med skarpt over Havanna.Lige før jeg blev færdig med gymnasiet døde en af minevenners far i en terroraktion mod et fly med cubanskepassagerer ombord.Jeg var en af dem, der gav blod for at kunne redde børnsliv i 1981, hvor jeg var vidne til 100 børns død efter at

USA fører nærmestkrig mod Cuba

12345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567123456789012345678901234567890121234567890123456789012345671234567890123456789012345678901212345678901234567890123456712345678901234567890123456789012123456789012345678901234567

Cubabladet 7

biologiske våben var blevet brugt mod Cuba, våben somkom fra USA.Da jeg kom til udenrigsministeriet i Havanna var der alle-rede et galleri af døde diplomater, som var blevet myrdetaf terrorister, som var betalt af USA, én af dem var endogblevet skudt i New York, tæt på FN’s kontorer, den 11.september 1983 - 10 år efter det fascistiske kup i Chileog 18 år før attentatet mod „Twin Towers“.Cubanerne har aldrig hørt nogen udtrykke sorg over ellerfordømmelse af disse hændelser.

Torricelli og Helms-Burton

Ingen af disse aktioner har kunnet standse det cubanskefolks ivrighed efter frihed, uafhængighed og national en-hed, og de har heller ikke kunnet kue dets ønske om etbedre samfund, lighed, solidaritet og retfærdighed for alle.Det som vi i Cuba kalder for socialisme, hvis rødder, hi-storie og karakter er meget forskellig fra andre.Det er derfor, at Cuba heller ikke kunne tages med, da desocialistiske lande i Europa og Berlinmuren faldt.Fordi vi ønsker at overleve og være anderledes, bliverblokaden mod Cuba skærpet, med meget konkrete ogeffektive metoder.

Torricelli-LovenDe startede med Torricelli-Loven i 1992: De øgede støt-ten til terroristorganisationer bestående af cubanere bo-sat i USA, især til den Cubansk-Amerikansk NationaleFond, (CANF) og derfra spredte grupperne sig til Europa.Man kastede sig over den cubanske socialisme ved atlæne sig op ad den naive forestilling om, at man var nåettil historiens slutning med faldet af de socialistiske lande iEuropa.Ingen har bestemt, hvordan socialismen i Cuba skullevære. Den udspringer af de autentiske kamptraditioner iCuba og landets kultur. Cubanerne har sat sig for at ud-vikle og forsvare sit samfundssystem. Det blev endnuengang bekræftet for et år siden, da over otte millionerskrev under på, at de ønsker den socialistiske forfatningbevaret.Efter Torricelli-Loven fulgte Helms-Burton loven.Man taler meget om denne lovs kapitel 3 og 4, som i før-ste omgang blev afvist af Europa, hvorefter man nåede tilen „forståelse“. (Med kapitel 3 og 4 giver USA sig selv lovtil at straffe udenlandske selskaber, der investerer i Cuba,red.).Men man kender kun lidt til kapitel 1 og 2, som giver USAlov til at blande sig i Cubas indre anliggender.USA har brugt en del af sit budget til at finansiere forskel-lige typer aktiviteter mod Cuba; fra anti-cubansk propa-ganda via radio og tv til bomber, som har kostet cubanereog europæere livet.Det er ikke kun retorik.USAID (USA’s parallel til det danske DANIDA, red.) harofficielt brugt 22 millioner dollars på at realisere loven iCuba.Det giver blot et vagt billede af alle de ting, som foregårfra USA’s Interessekontor (ambassade) i Havanna. Desåkaldte „dissidenter, digtere, intellektuelle og journalister“adlød ordrer fra dette kontor, men der er ingen, som vil

erkende, at de er lejesoldater, som adlyder ordrer fra enudenlandsk magt.

En liste over ting sendt til Miami fra Støttegruppen (Grupode Apoyo a la Disidencia).

Hvad ville der ske, hvis den cubanske regering begyndteat lave love, der skulle bidrage til at omstyrte en europæ-isk stat? Hvad ville der ske, hvis den cubanske regeringbegyndte at betale oprørsgrupper med henblik på at æn-dre forfatningen i en europæisk stat? Hvordan ville euro-pæerne reagere, hvis en cubansk diplomat under påskudaf at forsvare menneskerettighederne begyndte at op-bygge, organisere og lede grupper, som skulle undergraveen anden stats forfatning?

Om retssagerneDe dømte blev retsforfulgt i henhold til loven og med allede rettigheder og principper som gælder, og som er aner-kendt i hele verden.1. Alle vidste, hvad de var anklagede for, og de fik mulig-heden for at udtale sig før retssagerne blev afholdt.2. De fik alle en advokat. 54 advokater deltog, 44 af dissevar blevet valgt af de anklagede, 10 blev beskikket.3. Alle fik lov til at udtale sig under retssagerne. Der blevikke skabt specielle ad hoc retssager eller oprettet sær-domstole.4. Alle de anklagede har kunnet udtale sig under selveretssagen og offentligt. Den cubanske lov tillader ikke,som andre lande (f. eks. USA) at der bliver holdt en rets-sag, hvor man ikke giver den anklagede lov til at kommemed sine synspunkter. Ingen af retssagerne var hemme-

CubaBladet 8

lige. I hver af dem deltog omkring 100 mennesker. Mantillod ikke tilstedeværelsen af diplomater, da det ikke eren del af deres funktion og privilegier som diplomater. Ialle verdens lande kan diplomater kun deltage i en rets-sag, hvis en statsborger fra deres land bliver retsforfulgt.5. De anklagede og deres forsvarer fik lov til at kommemed beviser.6. Alle forsvarsadvokaterne fik aktindsigt i de anklagedesakter.7. Alle har ret til at appellere til en højere instans.8. Man har værnet om alle de anklagedes fysiske og mo-ralske integritet under hele processen.De anklagede er blevet dømt i overensstemmelse medStraffelovens artikel 91 i Lov 62 af 1987, der fastslår at,„den der forsøger at underminere statens uafhængighedog integritet. Den der - for at varetage en fremmed magtsinteresse - foretager handlinger, der kan skade den cu-banske stats uafhængighed eller integritet, vil blive rets-forfulgt, og straffet med 10 til 20 års fængsel eller blivedødsdømt“.Under retssagerne har man også henholdt sig til Lov nr.

88 om Beskyttelse af den Nationale Uafhængighed ogCubas Økonomi, som blev vedtaget for at imødegå Helms-Burton loven.Det passer ikke, at disse personer er blevet retsforfulgtbare fordi de har en anden mening, eller at man har for-fulgt intellektuelle og journalister. 37 af de dømte udgiversig for at være journalister, men kun fire af dem har på eteller andet tidspunkt i deres liv arbejdet som journalister,og kun 14 af alle 75 dømte er folk med en uddannelse.Ingen er blevet dømt for deres holdninger. De er blevetdømt for lovstridige handlinger.“

“We are not prepared to renounce Sovereigty“ et hæfte(på engelsk) om de 75 kan gratis bestilles hos Dansk-Cubansk Forening, hvori kan man læse hele udenrigsmi-nisterens redegørelse til pressen samt se kopier af enrække dokumenter, der blev fremlagt under sagerne.Dansk-Cubansk Forening telefon: 3810 1550 - mail:dcf@inform.dk

Et kapret fly betragtes af USA som en sikker-hedstrussel - en flygtningestrøm kan blive an-ledning til et militært angreb

Den eksilcubanske mafia i Miami og topfolk i USA’s rege-ring som „Otto Reich og Roger Noriega opfordrer krimi-nelle til kapring i stor stil af cubanske fly og både samtgidseltagning for at komme til USA. Det, som de i virke-ligheden ønsker at skabe er en masseflugt - som det sketei august 1994, der kan bruges som anledning til en mili-tær aggression imod Cuba.“Sådan formulerede Cubas præsident sig i en tv-udsen-delse den 25 april. Så alvorligt ser cubanerne på situatio-nen.Fidel Castro var i tv for at forklare, hvorfor han og restenaf statsrådet havde bekræftet højesterets dødsdom overtre bådkaprere, som blev henrettet for godt to uger siden.I den flere timer lange debat på tv blev det oplyst, at USAdet seneste år har sat fuld kraft på sine fjendtlighederover for Cuba. Man har blandt andet søgt at skabe de-speration blandt de cubanere, som ønsker at udvandre tilUSA.En aftale fra 1994/95 mellem regeringerne i Havanna ogWashington fastslår, at USA skal udstede mindst 20.000indrejsevisaer om året. Men USA har aldrig opfyldt afta-len. I 1999 blev der i alt udstedt 11.585 visaer. Tallet erfaldet hvert år siden da og de sidste 7 måneder er der

kun udstedt 505 visaer.Samtidig fastholder USA - trods cubanske protester - enlov, som automatisk giver cubanere opholdstilladelse, hvisde blot sætter foden på amerikansk jord. Det er en di-rekte opfordring til kapring, kriminalitet og illegal udvan-dring.Selvom man foretager terrorhandlinger som en flykapringbliver terroristerne i løbet af dage eller uger sluppet fri iUSA.

USA vil skabe flugt-kaos

USA har lovet at udstede 20.000 visaer om året, mensystematisk brudt aftalen - det seneste halve år harUSA i praksis suspenderet udstedelsen af visaer.Søjlerne i diagrammet viser, hvor mange visaer USAhar udstedt siden 1999. Som det fremgår er der kunudstedt 505 visaer de seneste 7 måneder.

Forsættes

Cubabladet 9

Der lyder kritik og bekymring fra nogle af Cubasmange venner, men over 1000 har skrevet un-der på en appel om respekt for Cubas suveræ-nitet.

Den fremtrædende latinamerikanske journalist og forfat-ter Eduardo Galeano har blandet sig i debatten omfængselsdomme og henrettelser i Cuba. Han understre-ger, at cubanerne selv skal bestemme i Cuba, men haner kritisk over for det, der er sket. I en artikel skriver hanblandt andet:„Bølgen af henrettelser og arrestationer, som for nyligtblev gennemført på Cuba er gode nyheder for verdenseneste supermagt, som fortsat er besat af tanken om atfjerne denne generende torn fra sin hånd...Under stadige angreb fra imperiet i nord, udvikler det(Cuba) sig sådan som det måtte gøre og ikke som detønskede. Dette tapre og gavmilde folk måtte ofre megetfor at stå på egne ben i en verden med grænseløsunderdanighed. Men efter årelange prøvelser begyndterevolutionen at miste den spontanitet og friheden, somprægede den i starten. Jeg siger dette med tungt hjerte:Det gør os ondt for Cuba...De lange fængselsstraffe, som idømmes på Cuba, vil baregøre ondt værre. Visse grupper, som åbent stod frem somJames Casons amerikanske agenter, bliver gjort til mar-tyrer...USA er blevet en utrættelig producent af verdensdiktatorerog har ingen moralsk autoritet til at lære nogen noget omdemokrati - selvom George W. Bush utvivlsomt har nogetat lære fra sig om dødsstraf, idet han som guvernør i Texasskrev under på henrettelsen af 152 mennesker...Vil Cuba blive det næste offer for præsident Bush’s jagtpå nye stater? Det var det broderen Jeb, der er guvernøri Florida, antydede, da han sagde: „Nu må vi se på vortnaboland“... Forsvars- (eller angrebs-)minister DonaldRumsfeld kommenterede, hvorvidt Cuba er den næstepå listen eller ikke: „Ikke i øjeblikket“. I stedet ser det ud tilat nålen, som udpeger de skyldige, der bliver Washingtonsnæste mål, i stedet peger på Syrien. Hvem ved? ”Ikke iøjeblikket”, som Rumsfeld siger.

Hold fingrene væk, USATrods sin kritik af Cuba har Galeano - sammen med en

lang række kunstnere og intellektuelle - skrevet under pådenne appel:„Den internationale orden er blevet brudt som følge afinvasionen af Irak. En enkelt magt påfører alvorlig skadepå normerne for forståelse, debat og forhandling mellemlande.Denne magt har påkaldt sig en række ubekræftede årsa-ger med henblik på at retfærdiggøre sin invasion. Denunilaterale handling har medført omfattende tab af civileliv og ødelæggelsen af en af menneskehedens kulturelleskatte.Vi har kun vores moralske autoritet. Med den appellerervi til verdens samvittighed for at undgå nye brud på prin-cipperne, som gælder for verdenssamfundet.Lige nu har man udløst en voldsom kampagne for at de-stabilisere et land i Latinamerika. Aggressionen mod Cubavil kunne bruges som udskyldning for en invasion. Derforappellerer vi til borgere og politikere om at respektere deuniverselle principper om national suverænitet, territorialintegritet og selvbestemmelse, som er afgørende for enretfærdig og fredelig sameksistens nationer imellem.“

Appellen er indtil videre underskrevet af over 1000 kunst-nere, og intellektuelle, blandt de mest kendte er: RigobertaMenchú, Nadine Gordimer, Adolfo Pérez Esquivel, Ga-briel Garcia Márquez, Mario Benedetti, Ernesto Cardenal,Oscar Niemeyer, Harry Bellafonte, Danny Glover, JamesPetras og Gianni Miná.

USA’s ambassadør i Cuba, James Cason (tv.) er her igangmed at stifte en ungdomsafdeling af Cubas Liberale Parti.(dokument fra retssagen).

Intellektuelle forsvarer Cuba

De tre, som blev dødsdømt var stærkt kriminelle. De havdehenholdsvis 15, syv og fem domfældelser bag sig - foralmindelig, grov kriminalitet.Cuba har det seneste halve års tid oplevet en lang rækkekapringer. For at sætte et afskrækkende eksempel valgteman denne gang at idømme lovens hårdeste straf.Et af problemerne, som Castro påpegede er, at en del

potentielle kaprere forestiller sig, at USA snart bringer sty-ret i Cuba til fald. Denne forventning næres systematisk fra USA. Derfor, hvis en kapring går galt, og kaprerneender i fængsel, så tror de det blot handler om at siddedér i nogle måneder - før USA kommer og befrier dem.Note: En udskrift af hele Fidel Castros tale (engelsk ogspansk) kan findes på: www.granma.cu

CubaBladet 10

Hvorfor rager det nu os her i Danmark, at fem cubaneresidder fængslet i USA?Der er jo så mange ting, der kalder på et engagement;USA’s krige, aids i Afrika, sult i verden .

Denne sag fortjener opmærksomhed:

Fem mennesker er blevet idømt ekstremt lange fæng-selsstraffe – tre af dem på livstid eller endog længere.Det er en uretfærdighed af så store dimensioner, at vi mårejse vores stemme i protest.

Er de uskyldige? Ja de er uskyldige i anklagerne om sam-mensværgelse mod USA’s nationale sikkerhed, sammen-sværgelse om mord og en hel lang række af anklager.Den historie fortælles grundigt i en ny bog, som Dansk-Cubansk Forening netop har udsendt – bestil den. Titlener: ”Med ære, mod og stolthed ”. 75 sider - 50 kr.

De fem er politiske fanger i USA’s fængsler! USA somhele tiden har travlt med at kritisere – ja endog føre krigmod lande for brud på menneskerettighederne, her sid-der der politiske fanger i fængslerne!

Man taler om en krig mod terrorisme. Men fører USA ivirkeligheden krig mod terrorisme? Hvis de gør – hvorforsætter de så mennesker i fængsel som bekæmpede ter-rorisme? De fem cubanere Gerardo, Ramon, Rene,Fernando og Antonio, holdt øje med eksilcubanske terror-grupper i Miami. De rapporterede hjem til Cuba for at for-hindre terroraktioner. De cubanske myndigheder delteinformationerne med USA’s politi (FBI) for at få sat enstopper for terroristerne. Men sagen tog en anden ret-ning. FBI lod terroristerne i fred og slog i stedet til mod defem cubanere, som nu sidder i hver deres amerikanskefængsel. Deres fremtid - en appelsag, retfærdighed, fri-hed, genforening med deres familier – alt dette afhængeraf om der bliver lagt pres på USA’s myndigheder.Uretfærdigheden har vundet første runde. Nu står vi overfor anden runde: Kampen for en appelsag .

Den danske komite: ”Nej til terror – frigiv de fem cu-banere”.

I januar 2003 tog nogle mennesker initiativ til at starte enkomite i Danmark, som skal arbejde for at udbrede kend-skabet til sagen om de fem cubanere, der sidder fængs-let i USA.

Sådanne komiteer arbejder allerede i 80-90 lande og flerekommer til uge for uge.

Fælles for komiteerne er, at de kræver retfærdighed forde fem cubanere. Det betyder i første omgang at myndighederne i USA skal sige ja til at gennemføre en ny rets-sag. Den skal foregå i en anden by end Miami, så denretslige proces kan udfolde sig uden at være under poli-tisk pres eller økonomisk indflydelse fra hadefulde eksil-cubanske grupper.

Den danske komite: ”Nej til terror – frigiv de fem cuba-nere” har også som sin første opgave at støtte kravet omen ny og retfærdig retssag.

Vi opfordrer dig til at støtte kravet om retfærdighed forGerardo Hernandez, Ramon Labanino, Rene Gonzalez,Fernando Gonzalez og Antonio Guerrero.

Listen over danskere, som støtter kravet om en ny rets-sag vokser... Listen er åben både for enkeltpersoner, fag-foreninger, organisationer og partier.

I april er undertegnede med på listen- og som sådan med i den danske komite: Nej til terror –frigiv de fem cubanere:

Cand jur. Michael Lose, Sognepræst Ove Scheel, formandfor Dansk-Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen, JohnnyMortensen, Alfredo Martinez, Maria Sonia Moraga,stud.jur. Majbrit Pedersen, jordemoder Bente Torp, pa-stor emeritus Hans Nebel, forfatter Erik Stinus, forfatter,Sara Mathai Stinus, kunstmaler Carsten Rutting Schweitz,Civ.ing. Anders Bjerre Mikkelsen, bibliotekar Elin Søborg,Venskabsforeningen Danmark-DDFKorea, Murerarbejds-mændenes fagforening i Århus, Murersvendenes fagfor-ening i København, Murersvendenes Fagforening i År-hus ..

Vi opfordrer dig til føje dit navn til listen .

Kontakt:Komiteen: Nej til terror – frigiv de fem cubanereNørre Alle 11 A2200 København NTelefon/fax: 3810 1550Email: dcf@inform .dk

Læs nyheder om sagens udvikling på internettet:www:antiterroristas.cuwww.freethefive.orgwww.cuba-solidaridad-europa.org

Det rager os

Cubabladet 11

Forord

Denne fortælling handler, som titlen angiver, om angre-bet på Moncadakasernen den 26. juli 1953.Da jeg på Johnny Mortensens opfordring satte mig til atnærlæse stoffet med henblik på en artikel i Cubabladet,slog det mig, at angrebet på Moncadakasernen - selveaktionens forløb - er så spændende og rummer så mangedramatiske kvaliteter, at historien fortjener at blive fortaltsærskilt. Derfor har jeg undladt at beskrive de politiskeog sociale forhold i Cuba, som dannede baggrund for an-grebet og de konsekvenser, angrebet fik for Cuba siden-hen.I stedet har jeg koncentreret mig om angrebet, - det vilsige: Planlægning - udførelse og lidt om, hvordan det gikdeltagerne umiddelbart efter.Der ligger ikke ny forskning til grund for fortællingen, denbaserer sig udelukkende på allerede tilgængelig litteraturom Cubas historie - en historie, der er rig på udsagn omangrebet, draget frem af forskellige skribenter, og det erpå baggrund af disse udsagn, fortællingen er blevet til.Der er altså ikke tale om en “historisk autoritativ skildring”af angrebet, men om en fortælling sammenstykket af ogbaseret på nogle af deltagernes mest levende udsagn.

Med det in mente - ønsker jeg læserne god fornøjelseKaj K. Andersen.

I år er det 50 år siden angrebet på Moncadakasernenfandt sted - det angreb, som med rette betragtes som detrevolutionære Cubas fødsel. Dagen den 26. juli har sidenrevolutionens sejr i 1959 været Cubas nationaldag. Pådenne dag samles hundredtusinder af mennesker for athøre Fidel eller andre af revolutionens ledere holde talepå revolutionspladsen i Havanna, men hvad var det egent-lig der skete - hvad var det for planer de unge oprørerestod i begreb med at føre ud i livet den 26. juli 1953?

Den overordnede planDet rent strategiske i planen går ud på at indtage garni-sonerne i Santiago og Bayamo og bemægtige sig arse-nalerne. Sprænge broerne over Cauto-floden vedBayamo og samme sted overskære Holguin-Santiagohovedvejen og derved isolere Orienteregionen fra restenaf Cuba.

MoncadakasernenDen 26. juli 1953 består Moncadakasernen af en mængdeforskellige bygninger og eksercerpladser formet i et ure-gelmæssigt rektangel, som optager det meste af 10 tøn-der land, højt beliggende i Santiagos bymidte.Kasernen er station for 1. infanteriregiment, som tæller402 mand, heraf 288 menige. På tidspunktet for angrebeter desuden 26 mand fra landeværnet stationeret i kaser-nen.Kasernen er forsynet med 4 tunge maskingeværer, 10maskinpistoler, 865 Springfield rifler og 471 revolvere -nok til at bevæbne en hel guerillahær. Hele komplekseter opdelt i to hovedområder. Den østlige del udgøres afskydebaner, omgivet af en lav mur. Den vestlige af selvekasernen, som mod nord, syd og øst er omsluttet af so-lide to-etagers bygninger med hovedindgangen belig-gende midt i østfløjen. Vestsiden er beskyttet af en højmur.

SlagplanenSelv om det er muligt at trænge ind i kasernen gennemhovedindgangen, som fører direkte ind til kommandant-skabet og vagtstuen, ville et sådant et frontalangreb værealt for dumdristigt. To andre indgange, på vestsiden afkasernen og østsiden af skydebanerne, ligger for langtfra kasernens midte og vil tvinge angriberne til at krydsedet åbne og udækkede område mellem bygningerne. Somleder af bevægelsen vælger Fidel derfor at benytte ind-gang nr. 3 i det sydøstlige hjørne af kasernen, direkte sydfor hovedindgangen. Bilerne kan gennem denne indgangnå kasernegården, hvorefter angriberne vil kunne trængeind i bygningerne og indtage dem ved et regulært storm-løb.

Moncada

1953 - 2003

CubaBladet 12

1

2

For at opnå størst mulig sikkerhed omkring aktionen,besluttes det at lade en dækningsstyrke okkupereSantiagos domhus (en tre-etagers bygning umiddelbartsyd for kasernen), fra hvis tag kasernegården kanbestryges under selve angrebet.En anden gruppe har til opgave at besætte det civileSaturnino Lora hospital og her være parat til at behandlede sårede. Fra hospitalets bagside er der frit udsyn tilkasernens vestmur.Efter at have studeret planerne over Moncada i måneds-vis, er Fidel overbevist om, at det er muligt at indtagekasernen gennem indgang nr. 3. Det skal ske efter at ensærlig kommandogruppe i den forreste bil har afvæbnetvagtposterne ved to armerede vagthuse og fjernet jern-kæden, der spærrer indkørslen.Når alle bilerne er inde i kasernegården, skal angribernestorme op ad trapperne, ind i bygningerne og afvæbnede sovende soldater. Dernæst skal de erobre kasernensradiosender og til sidst sprede sig ud i kasernens indremed de netop erobrede automatvåben, og fuldføre aktio-nen.

ForberedelserneUnder Fidels besøg i Orienteprovinsen i april 53 sam-men med Renato Guitart og Ernesto Tizol, får Tizol til op-gave at købe en mindre landejendom på vejen mellemSantiago og Playa Siboney. Guitart og Tizol tilbringer enhel dag med at vandre frem og tilbage på landevejen,indtil de bliver enige om en ejendom, de skønner veleg-net til formålet. Fidel er tilfreds med stedet, som han an-ser for perfekt til at koncentrere sine styrker aftenen førangrebet - og falde tilbage til, hvis det skulle blive nød-vendigt. Ejendommens navn er El Siboney og ligger 14km fra Moncada-kasernen og små 10 km fra SierraMaestras udløbere. I tilfælde af nederlag er det planen,at angrebsstyrken skal trække sig tilbage til de nærlig-gende Gran Piedra bjerge, som Fidel kender fra sin sko-letid. Tizol siger til ejeren, at han skal bruge ejendommentil hønseopdræt og feriested.I juni rejser Abel Santamaria fra Havana til El Siboney forat forberede modtagelsen af hemmelige våbensendinger.Forinden har Fidel bedt ham om at overtage ledelsen afbevægelsen, hvis der skulle tilstøde ham noget.Mens Abel og Tizol arbejder på ejendommen i hemmelig-hed, er andre af bevægelsens medlemmer i gang med atkøbe møbler og et køleskab til El Siboney og leje ma-drasser til mændene, som skal ankomme senere. Der bli’rbestilt hotelværelser til andre i Santiago og Bayamo.Da planen indebærer et samtidigt angreb på kasernen iBayamo, besøger Fidel manganminerne ved CharcoRedondo udenfor Bayamo for at skabe kontakt til minear-bejderne. Charco Redondo skal bruges som støtteområdeunder angrebet på kasernen.Fidel, Abel og resten af bevægelsens militære komité harvalgt søndag den 26. juli som dagen for det planlagte tid-lige morgenangreb på Moncada og Bayamo. De er deeneste seks mænd i hele bevægelsen, der kender tid ogsted for aktionen.Tilbage i Havana i midten af maj gennemgår Fidel sam-men med de medlemmer af militærkomitéen, som stadigopholder sig der, slagplanens detaljer en sidste gang.I ugen op til aktionen bli’r styrkens medlemmer sendt

afsted fra Havana i små grupper i tog, bus og bil. De toeneste kvinder i kampstyrken, Haydee Santamaria (Abelssøster) og Melba Hernandez, ta’r afsted i tog hver for sigden 2l. og 22. juli med deres kufferter fulde af våben, Melbahar endvidere rifler liggende i en blomsterkasse. Størresendinger af våben og ammunition og uniformer er blevetsendt til El Siboney i løbet af juli ad forskellige kanaler.Samtlige våben er indkøbt for deltagernes sparepengeog støttebeløb indsamlet rundt om i Cuba.

Fidel forlader Havana fredag den 24. juli om aftenen sam-men med sin chauffør Teodulio Mitchel i en blå Buick. Etdøgn senere ankommer de til Bayamo og kører hen tilGran Casino Hotel, hvor de 25 mand, der skal angribekasernen i Bayamo, er indlogeret. Fidel gennemgår slag-planen med dem i detaljer og fortsætter mod Santiago.Da de når byen, er karnevalsløjerne i fuld gang. De gårind på en café og får serveret kaffe. Fidel har i løbet af desidste fire døgn kun sovet i korte intervaller. Kort eftermidnat ankommer de til El Siboney. Ejendommen henlig-ger i mørke. Deres Buick bliver antastet i indkørslen afvagtposten Jesús Montané. Inde i bygningen befinder sig118 medlemmer af angrebsstyrken. De fleste er trætteefter den lange rejse fra Havana og har smidt sig på ma-dras-serne. Melba og Haydee har tidligere på aftenenserveret et måltid mad og er nu i gang med at stryge demange uniformer til aktionen. De befinder sig i dagligstuen,det eneste rum med elektrisk lys.Abel sætter Fidel ind i situationen på stedet. Våbnene erankommet og stoppet ned i tørre brønde rundt om på ejen-dommen, og bilerne er gemt af vejen i nogle hastigt op-førte “hønsehuse”.

1

1: Her blev våbene gemt. 2: Her gemte man bilerne.Baghaven til farmen i Siboney. Foto: JM

I løbet af natten ankommer flere medlemmer af angrebs-styrken, og det endelige tal når op på 131, inklusive læ-gen Mario Munoz, Melba, Haydee og Fidel.Klokken 3.30 søndag morgen, den 26. juli be’r Fidel omstyrkens opmærksomhed. Da han fortæller, at Moncada-kasernen er hovedmålet for aktionen, kommer en af mæn-dene til at affyre sin riffel op i loftet af bar’ overraskelse.Der lyder høje råb, og vagten udefra kommer farende indog spø’r, hvad fanden der foregår! Heldigvis ligger ElSiboney i et øde område, og man går ud fra, at ingen kanha’ hørt skuddet. Fidel fortsætter: Om få timer vil vi sejreeller lide nederlag, men uanset udfaldet vil vores bevæ-gelse triumfere. Hvis vi vinder i morgen, vil Jose Martis

Cubabladet 13

forhåbninger gå hurtigere i opfyldelse, - hvis det modsatteindtræffer, vil vores handling stå som et eksempel for detcubanske folk, og fra folket vil unge mænd og kvinderrejse sig og være villige til at dø for Cuba, og de vil samlevort banner op og fortsætte kampen - I kender nu måletfor vores aktion - det er en farlig aktion, og alle, som ta’rherfra sammen med mig, må gøre det frivilligt - der erstadig tid til at overveje!En af folkene spø’r Fidel, hvad der skal gøres med fan-gerne, og Fidel svarer: De skal behandles humant, ladvære at fornærme dem, og husk - en ubevæbnet mandsliv er ukrænkeligt!En ud af en gruppe på fire studenter fortæller Fidel, at dehar besluttet ikke at tage med, fordi de mener, at deresbevæbning er utilstrækkelig til en sådan aktion. Fidelbeordrer de fire ud i badeværelset under vagt. En radio-ekspert fra Havanas lufthavn erklærer, at han ikke vil væremed i en “ulovlig” aktion og slutter sig til de fire i badevæ-relset.Der er nu 124 mænd og to kvinder til at sætte angrebetind.Medlemmerne af de forskellige grupper bliver sat ind iplanens detaljer af gruppelederne. Alle punkter bliver snak-ket igennem.Klokken 4.15 sætter hele angrebsstyrken sig på gulvet idet mørke hus og synger med hviskende stemmer dencubanske nationalsang. De er klar til at tage afsted.

AngrebetDe 16 biler med Fidel og hans 123 angribere begynder atforlade El Siboney kl. 4.45. Den første vogn er en Pontiac1950, kørt af Abel. Kommandogruppen, der skal afvæbnevagtposterne, er i den fjerde bil, en Mercury 1950, og Fi-del kører den femte bil, en helt ny Buick. Bilerne indtagerderes respektive pladser i angrebskolonnen på vejen tilSantiago, fordi det er lettere at organisere karavanen pålandevejen end på El Siboneys mørke gårdsplads. Allemændene er i brune militæruniformer med sorte slips,bredskyggede felthatte eller kasketter og knæhøje støv-ler eller gamacher. Den eneste forskel på angriberne ogsoldaterne er deres bevæbning. Soldaterne bærer heltnye kaliber-30 Springfield rifler, angriberne en blandingaf jagtgeværer, halvautomatiske kaliber-22 jagtrifler, noglefå oversavede kaliber-44 Winchester rifler, en enkelt M-1riffel, en Browning maskinpistol og et dansk Madsen ge-vær, foruden en række forskellige revolvere.

For at vanskeliggøre identifikation i tilfælde af for tidligopdagelse, bærer ingen af angriberne dokumenter af no-gen art. Fidel og en gruppe af ældre udseende mænd(mange i styrken er kun godt tyve år - Fidels bror Raúl er22, men ser yngre ud) har sergentstriber på ærmerne.Fidel har barberet sit overskæg af for ikke at blive gen-kendt.Den tredie bil, der forlader El Siboney, er en sort Chevrolet1948, kørt af Mario Dalmau. Der er seks i bilen bl.a. RaúlCastro, gruppeleder for den afdeling, som skal indtagedomhuset. På deres vej til målet drejer de af et forkertsted og ender på torvet midt i Santiago. I en fart venderde vognen, men når først frem til domhuset flere minutterefter, at angrebet er gået i gang.Den sjette vogn med Boris Luis Santa Coloma og fleremedlemmer af bevægelsens civile komité punkterer påbaghjulet lige udenfor El Siboney. Boris og tre andre sprin-ger over i andre biler, men fire mand må blive tilbage pågrund af pladsmangel.

De fire studenter, der har besluttet ikke at deltage, harfået ordre af Fidel om først at forlade El Siboney, når desidste er taget afsted. Men uden tanke for andet end atkomme tilbage til Havana så hurtigt som muligt, ser dederes snit til at omgå vagten og snige sig ind i deres bilmidt under afmarchen. De folk, der har til opgave at diri-gere bilerne ud på vejen ved ikke, at de er desertører oganviser dem en plads midt i kolonnen. Da de nærmer sigSantiago, drejer de til venstre ad den centrale hovedvejog kører mod Havana. De otte kammerater i bilen bag-ved tror, at dette er vejen til Moncadakasernen og følgerefter desertørerne. Chaufføren opdager først sin fejl langtudenfor byen.

„Luk op, generalen kommer“.Den samlede angrebsstyrke er nu på 112 mand og 14biler. Operationen forsinkes, da hele kolonnen bliver tvun-get til at gøre holdt ved en smal bro over San Juan flodenfor at lade en jeep med to jægere passere på vej ud afbyen. På Garzon Avenue må Fidel standse sin Buick, ligefør de skal dreje fra ad Moncada Avenue, for atkommandogruppens Mercury kan køre i position foranham.Nøjagtigt seks minutter efter det fastsatte tidspunkt, klok-ken 5.21, bremser kommandogruppens bil op foran ind-gang nr. 3 for at bane vej for Fidels Buick og resten afbilkolonnen. Ud fra princippet om at lederne altid person-ligt bør anføre væbnede aktioner, består denne otte-mands gruppe af to medlemmer af bevægelsens militærekomité, Renato Guitart og José Luis Tasende, et civilt ko-mitémedlem, Jesús Montané, de tre bedste gruppeledere,Ramiro Valdés, Pedro Marrero og José Suárez, og to elite-skytter, Camelo Noa og Flores Betancourt.Gruppen stiger rask ud af bilen, mens Guitart råber til detre vagtposter ved porten: Luk op, generalen kommer!Soldaterne ser deres sergentstriber og retter sig op ogpræsenterer gevær. Montané, Valdés og Suárez springerlynsnart ind på dem og hiver riflerne ud af deres hænder,mens Guitart og de fire andre fjerner jernkæden, der spær-rer indkørslen.

Indgangen til Farmen i Siboney. Foto: JM.

CubaBladet 14

Fire af dem bliver stående ved porten, mens resten afgruppen driver de overraskede soldater foran sig op adden udvendige trappe og ind i bygningen.På den sidste del af Moncada Avenue sætter Fidel fartenned i samme øjeblik, han får øje på en to-mands patruljepå vej over Trinidad gaden mod porten. De er bevæbnetmed Thompson-maskinpistoler. Samtidig dukker en ser-gent op på fortovet til venstre. Han standser op med si-den til bilerne og begynder at iagttage de “nye” vagtpo-ster. Fidel reagerer omgående. Med sin Luger pistol i hån-den træder han speederen i bund og styrer direkte modde to patruljevagter for at standse dem, inden de når at

åbne ild mod kammeraterne. Soldaterne hører bilens ac-celeration og vender sig om. Da de ser bilen komme imodsig i stor fart, hæver de deres maskinpistoler og retterdem mod bilens forrude. Fidel flår rattet til venstre, menrammer næsten samtidig kantstenen og motoren går i stå.Da han vil ud af bilen sammen med de andre, trækkersergenten på fortovet sin pistol, men bliver øjeblikkeligtmejet ned af skud fra de andre biler. Fidel og Pedro Miretsøger i dækning bag bilen, men opdager, at der bliverskudt fra et vindue i militærhospitalet 30 meter bag dem.De er tvunget til at fjerne sig omgående og vælger at gå idækning bag en lav havemur ved hjørnet af Moncada Ave-nue og Trinidad gaden, lige overfor indgang nr. 3.Mens de ligger presset op mod muren går alarmerne igang over hele kaserneområdet. Situationen er kritisk.Ramiro Valdés, Jesús Montané og José Suárez er deeneste, der i mellemtiden er trængt ind i kasernen. I løbetaf et øjeblik har de afvæbnet godt 50 halvpåklædte sol-dater, men andre soldater med rifler og pistoler dukker op

fra forskellige steder i kasernen, da alarmen lyder og be-gynder at åbne ild mod dem. De besvarer ilden med deerobrede Springfield rifler og får ram på en gruppe ser-genter og den vagthavende officer. De bliver klar over, atet eller andet må være slået fejl og begynder at kæmpesig vej ud gennem forskellige døre og åbninger i ydermu-ren. Udenfor på gaden bliver de mødt af et ligeså kraftigtskyderi som indenfor. Bilkolonnen holder stille mellemGarzon Avenue og indgang nr. 3, indfanget i en morde-risk krydsild. Flere af angriberne har forladt bilerne og fors-kanset sig i villahaverne ud mod Trinidad gaden. Der bli-ver skudt uafbrudt fra militærhospitalets vinduer, fra

kasernens tag og vinduer og i en diagonal bane fra ettungt maskingevær monteret i et tårn på skydebanen 50meter væk. Fidel og hans mænd udgør et perfekt mål fordette farlige våben, hvis tilstedeværelse ingen havde no-teret sig. Renato Guitart dræbes af projektiler foran ind-kørslen ved indgang nr. 3, det samme gør Pedro Marrero,Carmelo Noa og Flores Betancourt.Fidel og Miret ser dem falde. De to mænd er helt på detrene med, at aktionen er slået fejl. Skyderiet er så kraf-tigt, at de har svært ved at kommunikere med hinanden.Fidel råber til Miret, at han skal se at komme væk, menMiret ryster blot på hovedet og svarer tilbage: Dig først,jeg dækker tilbagetoget! Fidel ser ham resolut smækkeet nyt magasin i sin riffel og ta’ sigte på nogle soldater,der netop er på vej ud af kasernen.Fidel ka’ kun resignere og gør nu klar til at bryde op. Isamme sekund Miret begynder at skyde, løber han modde nærmeste biler og råber til folkene, at de skal trækkesig ud.

Kort over Moncada med placering af Castos oprører og forsvaret af Moncada natten til den 26. juli 1953.

Cubabladet 15

Projektilerne pløjer sig ned i asfalten rundt om ham, menshan som en anden “færdselsbetjent” forsøger at vinke fol-kene og bilerne ned mod Garzon Avenue. De der har fors-kanset sig i villahaverne løber vildt skydende tilbage tilbilerne.Efterhånden som chaufførerne får øje på Fidel - og hørerhans ordre, kaster de deres biler omkring med hvinendehjul - nogle af dem bruger bakgearet - mens kammera-terne til stadighed affyrer deres rifler ud af vinduerne.Som kørende pindsvinestillinger trækker de sig ud af sla-get, efterladende 8-10 kammerater på valpladsen. Fidelfår plads i den sidste bil, der allerede rummer seks mand.Han har lige sat sig tilrette i bilen, da han får øje på ensåret kammerat udenfor, som haltende forsøger at slippevæk fra kasernen. Han beordrer chaufføren til at standse,springer ud og får hurtigt den sårede gelejdet ind.Fidel fortsætter til fods og når i sikkerhed omkring hjørnetved Garzon Avenue. Her bliver han, sammen med tre an-dre flygtninge samlet op af en venligtsindet taxichauffør.Mens chaufføren i fuld fart sætter kursen mod El Siboney,spekulerer Fidel på, hvordan det er gået med de andre iBayamo, og om han skal forsøge at slutte sig til dem -klokken er lidt over seks.På taget af domhuset ser Raúls gruppe angrebsstyrkentrække sig tilbage og konkluderer, at deres opgave er slut,og at det nu gælder om at komme væk, inden de bliveromringet.Nede i stueetagen løber de ind i fire bevæbnede politi-folk, som de afvæbner og beordrer ned på gulvet bag enskranke. Udenfor har Mario Dalmau startet motoren påderes Chevrolet og råber til kammeraterne om at skyndesig. Der bliver skudt på dem, da de løber over gaden ogkaster sig ind i bilen. Kør! råber Raúl og Dalmau træderspeederen i bund - ud af kugleregnen - væk!Abels gruppe i det civile hospital kan ikke se, hvad dersker ved indgang nr. 3, og ved ikke, at der er givet ordretil tilbagetog. Soldaterne er pludseligt begyndt at skydemod hospitalets vinduer, uden at Abel kan forstå hvorfor.Han gi’r gruppens medlemmer ordre om at besvare ilden,for om muligt at aflede så mange soldater som muligt fraangriberne - hvor de så end befinder sig!Omkring klokken 8 løber de tør for ammunition og bygnin-gen omringes. Det bli’r gruppens skæbne, at Moncadaspressechef Carabia Carey samme morgen er til behand-ling på hospitalet og kort efter får held til at underrettekasernens kommandantskab om gruppens sammensætning.

De mandlige medlemmer af gruppen lægger sig i hospita-ets senge, forklædt som patienter, mens Haydée og Melbaoptræder som sygeplejersker. Da soldaterne en time se-nere rykker ind i bygningen, er de hurtigt i stand til at iden-tificere gruppen på baggrund af pressechefens signale-ment. Abel og de andre bliver hevet ud af sengene ogbrutalt slået i hovedet af riffelkolber, til deres ansigter erén blodig masse.Op på formiddagen bliver Haydée og Melba eskorteret tilkasernen. På vej over gaden ser de Dr. Munoz blive slåeti hovedet med en riffelkolbe og skudt i ryggen. Hans ligefterlades på gaden.I en gang på kasernen er de vidne til, at en ung mandmed blodigt ansigt bliver smidt på gulvet af to soldater.Da de hjælper ham op på en bænk, ser de, at det er dig-teren Raúl Gómez García, forfatter til “Moncada manife-stet” og udpeget til at oplæse bevægelsens proklamationover radioen efter sejren! García be’r de to kvinder om etstykke papir og grifler nogle få ord ned til sin mor. Et øje-blik efter kommer en soldat forbi og skyder ham i brystet.Soldaterne kalder deres fanger “koreanere” - øjensynligten hentydning til Nordkoreas folkehær, som i 1950 for-søgte at genforene deres splittede land. Haydée og Melbahører dem prale af, hvordan de har slået en stor “sprælskkoreaner” ihjel, som de måtte spænde fast for at kunnetorturere ordentligt! Da en af soldaterne nævner, at man-den var iført sort-hvide sko, bli’r Haydée klar over, at detdrejer sig om hendes forlovede Boris Luis Santa Coloma.En soldat fortæller dem, at man er i færd med at torturereAbel nede i kælderen. En sergent kommer op og over-rækker Haydée hans udpressede øje som bevis. Abel dørom eftermiddagen under svære lidelser. Alle mandligemedlemmer af hans gruppe bli’r myrdet af soldaterne medundtagelse af en ung lærer, som har held til at skjule sig ikasernen.Under tilbagetoget fra kasernen lykkes det Pedro Miretog fem andre at forsinke soldaternes fremrykning i overen halv time. Da de løber tør for ammunition bliver deslæbt ind i militærhospitalet og gennembanket.Miret efterlades på et gulv, reddes af en læge og læggesi seng - gennembankes påny under et forhør, men over-lever og genser mange af sine kammerater i Santiagosfængsel.

Angrebet i Bayamo er overstået på mindre end 15 minut-ter. 22 mand deltager i aktionen. Gruppens leder RaúlMartínez Arará har valgt at angribe kasernen fra bagsi-den, fordi det er det eneste sted, der er beskyttet af pig-tråd - resten af kasernen er omgivet af en høj mur. Klok-ken 5.15 krydser de et område mellem en smal gade ogpigtrådshegnet. En dør i hegnet, som plejer at stå åben,viser sig at være forsvarligt lukket. Angriberne forsøgerat forcere pigtråden, men kommer til at vælte nogle tommespande og alarmerer soldaterne. Skjult bag nogle buskeåbner Ararás mænd ild mod kasernen med deres sports-rifler, men uden særlig effekt. Soldaterne derimod, får hur-tigt bragt et maskingevær i stilling og begynder at bestrygeområdet. Arará indser omgående, at spillet er tabt ogbeordrer retræte. Tolv mand bliver liggende i kaserne-gården, resten slipper væk, bl.a. Fidels ven Nico López,digteren Agustín Díaz Cartaya, der kort efter komponerer“26. juli sangen” og Fidels chauffør Teodulio Mitchel.

Indgangen til det der idag er et museum.Billedet er taget dagen efter angrebet.

CubaBladet 16

I El Siboney samles de spredte rester af angrebsstyrkenlidt efter lidt. Midt på eftermiddagen når tallet op på 40.Der er ingen efterretninger om de andre grupper, og alleer udmattede og mere eller mindre rystede over aktio-nens katastrofale forløb.Fidel har i mellemtiden truffet sin beslutning. Han gør detklart for sine folk, at han har til hensigt omgående at be-give sig til Gran Piedra bjergene med henblik på guerillaoperationer, og be’r om frivillige. De fleste er for udmat-tede og måske også for mismodige til at følge ham, men18 melder sig til styrken, bl.a. Jesús Montané,bevægelsens kassemester Oscar Alcalde, José Suárez,Israel Tápanes, Reinaldo Benítez med et betændt skud-sår i benet og den unge murerlærling Juan Almeida.En ældre kvinde fra en hytte i nærheden sender sit bar-nebarn med styrken som vejviser.Dagen efter når de landsbyen Sevilla Arriba. Mens destår og ser ned over Santiagobugten, løfter Fidel en knyt-tet hånd og udbryder: Companeros, i går var det vorestur til at tabe - men vi kommer igen!

I fængselHærledelsen i Santiago forsøger den 26. juli om efter-middagen at forhindre pressefolk i at få adgang tilMoncada-kasernen, men Marta Rojas, en reporter fra uge-bladet Bohemia, ser sit snit til at fotografere en del af demishandlede lig, som stadig ligger i kasernens gange. Hungemmer filmen i sin brystholder og flyver tilbage til Havanasamme aften. Da billederne offentliggøres den 2. august,udløser de en bølge af sympati for oprørerne i den cu-banske befolkning.Tidligt om morgenen den 28. juli overføres Haydée ogMelba fra Moncada til fængslet i Santiago. Under trans-porten brænder en soldat hul i Haydées arm med glødenaf sin cigar.Senere på dagen mødes en række af Santiagos notabili-teter under forsæde af ærkebiskop Pérez Serantes i etforsøg på at stoppe torturen og henrettelserne af fangerne.Gruppen bemyndiger ham til at forsøge at lægge pres påkasernens kommandant, oberst Alberto Chaviano, og fåham til at garantere fangernes liv. Både ærkebiskoppenog obersten ved, at Fidel og flere andre er gået i bjer-gene, og den aftale de indgår garanterer, at disse mændforbliver i live efter deres anholdelse.Dagen efter udsender ærkebiskoppen et opråb med tit-len “Blodbadets ophør”, hvori han redegør for indholdet iaftalen. På den baggrund vælger 12 af aktionens delta-gere at overgive sig til myndighederne og indsættes iSantiagos fængsel - uden at blive forulempet!

En “mistænkelig“ fangeRaúl arresteres den 29. juli. Efter at være flygtet fra dom-huset i bil, vælger han at fortsætte til fods. I tre døgn sø-ger han nordpå igennem et stærkt kuperet terræn og nåromegnen af San Luis, ca. 25 km fra Santiago. Lige uden-for byen bliver han pågrebet af fire patruljerende betjenteog ført til den lokale politistation. Under forhør insistererhan på, at hans navn er Ramón González, men da hanikke er i stand til at dokumentere det, bliver politimeste-ren mistroisk og sætter ham i kachotten.Dagen efter kommer en gammel handelsrejsende gen

nem byen, og politimesteren be’r ham kaste et blik på en“mistænkelig fange”. Den gamle handelsmand kender gudog hver mand i det meste af Orienteprovinsen og udbry-der straks: Det er Raúl, gamle Ángels søn og bror til FidelCastro!Raúl afhentes af militærpolitiet samme eftermiddag ogkøres til Moncada, hvor han tilbringer natten - sikker påat blive skudt! Oberst Chaviano er imidlertid ikke interes-seret i en konfrontation med ærkebiskoppen og lader den31. juli Raúl overføre til Santiagos fængsel, hvor et sti-gende antal af hans kammerater er ved at samles.

Torsdag den 30. juli begynder det at gå skævt for Fidel oghans nye gruppe. Flere af dem har det skidt. ReinaldoBenítez har smerter og kan næsten ikke bevæge sit benpå grund af skudsåret, og Jesús Montané halter bagefterpå grund af udmattelse. Heden er ulidelig, og der er in-gen mad. Om aftenen kommer en af dem til at skyde sigselv i skulderen! Næste morgen bliver de enige om atdele sig op. Fem mand går mod beboede egne for at søgelæge til de sårede, men arresteres, da de krydser en vej.Resten af gruppen går mod sydvest og vil forsøge at nåSierra Maestra. De bevæger sig langsomt afsted, og ve-getationen er så tæt og sammenfiltret, at turen snart ud-vikler sig til et næsten umuligt foretagende. Om eftermid-dagen midt i den værste hede må yderligere fem mandgi’ op. Fidel og de sidste kæmper sig videre. Henad aftenkommer de til en hytte, hvor de møder en ung landarbej-der. Han har ikke noget mad, men tilbyder dem at vise vejtil den gård, hvor han arbejder. Gårdmanden viser sig atvære en gammel bekendt af Fidel, og han fortæller, atmange af fangerne er blevet dræbt, men at oberstChaviano på det seneste har garanteret de resterendeflygtninges sikkerhed, hvis de overgiver sig.Fidel går tilbage til hytten sammen med kammeraterneog lægger sig til at sove.

Ved daggry bli’r de vækket af et voldsomt skyderi. Halv-delen af hyttens træværk saves igennem af en fejendeskudsalve. Glas og træsplinter sendes rundt i luften ograsler ned over de chokerede mænd. Fidel råber så højthan kan: Skyd ikke, vi overgiver os! De andre gentagerråbet indtil skyderiet stopper. Så høres en ordre: Kom udmed hænderne i vejret! Fidel og hans kammerater krav-ler ud af deres tæpper og træder ud af hytten en efter en.En afdeling på 16 landeværnssoldater, anført af løjtnantPedro Manuel Sarría, peger på dem med deres Springfieldrifler. En af soldaterne slynger anklager imod dem og kal-der dem for mordere! Fidel råber tilbage i raseri: Det erjer, der er mordere - det er jer, der dræber ubevæbnedefanger - det er jer, der tjener en tyran! En korporal be’r omtilladelse til at “pløkke krapylet ned”. “Nej! råber Sarría,skyd ikke! Det er mig, der har kommandoen!Under skarp bevogtning bliver gruppen ført ned til en vejog gennet op i en lastbil. Fidel bli’r anbragt på forsædetmellem chaufføren og Sarría. Undervejs til Santiago bli’rlastbilen standset af en stor hærafdeling anført afMoncadakasernens næstkommanderende, major AndréPérez Chaumont. Majoren henvender sig til løjtnant Sarríaog forlanger at få fangerne udleveret. Sarría afslår på detbestemteste og understreger overfor majoren, at det erhans fanger! Majoren forsøger at slå en handel af: Du

Cubabladet 17

kan beholde fangerne, men jeg vil ha’ Fidel! Nej! svarerSarría stædigt, det er mine fanger, jeg bringer dem selv tilMoncada! Majoren mister tålmodigheden og slynger enrække trusler i hovedet på sin underordnede. Øjensynligtfor at berøve Sarría æren af personligt at aflevere Fidel,gi’r Chaumont ham udtrykkeligt ordre om at køre direktetil fængslet i Santiago. Fangerne ånder lettet op - kortefter, klokken 8.45 lørdag den 1. august - genser de de-res kammerater i Santiagos fængsel.

De bliver senere overført til fængslet på Isla de Pinos(Ungdommens ø)

Fidels celle. Fangerne måtte ligge med bind for øjene omnatten for at kunne sove, da der var tændt lys døgnetrundt. Foto: JM

De to aktioner i Bayamo og Santiago koster 68 deltagerelivet, 18 menes at være faldet i kamp, 50 myrdes af hæ-ren, 48 har held til at slippe væk og 32 overgiver sig ellertages til fange.De anklagede idømmes lange fængselsstraffe, men alle-rede i maj 55 - efter et massivt offentligt pres - tvinges

Batista til at underskrive en lov om amnesti til politiskefanger og folk i eksil.Straks efter frigivelsen offentliggør Fidel en række artik-ler mod Batista regimet. Avisen La Calle, som bringer ar-tiklerne, lukkes af Batista, og Fidel får forbud mod at taleoffentligt.På baggrund af disse forhold beslutter han i juli 55 atrejse til Mexico og der forberede et nyt væbnet oprør.Inden afrejsen danner han, “26. juli bevægelsen” og affyreren sidste bredside mod Batista regimet i Bohemia, hvorhan lover at vende tilbage!

Kilder:

Ciro Bianchi Ross: Santiago today, Moncada forever(Cuba International 7/88)José Limia: Museo historico 26. de Julio(Santiago de Cuba, 1978)Jørn Ralph Hansen: Sådan startede revolutionen(CUBA-BLADET nr. 3, 1978)Maria Grant/Kirsten Olsen: Starten på befrielsen(CUBA-BLADET nr. 2, 1983)

Tad Szulc: Fidel, a critical portrait(New York, 1986)

Hugh Thomas: CUBA the pursuit of freedom(London, 1971)

Fidel Castro: History will absolve me(Havana, 1964)

Sommer salgT-shirt i sort med Che, 75.-kr. Str: S.M.L.XL.XXL.

T-shirt i rød med CHE , 75.-kr. Str: S.M.L.XL.XXL.

7 dage på verdenskrigensrand...110.-kr.

CUBA på vej... 98.-kr.

Med Che og Alberto

„En rejse genemLatinamerika“...35.-kr.

Soltop i hvid ellergrøn til de unge 75.-kr. Str.L

Soltop

Bestilling på 38101550Eller dcf@infrom.dk

CubaBladet 18

Formand Sven-Erik Simonsen bød velkommen og tændte7 lys. Et for foreningens kasserer Ann Hornbeck, der dødei efteråret – et for krigens ofre i Irak og et for hver af defem cubanere, der sidder i amerikansk fængsel.

Derefter foreslog Sven Erik Kim Boesen og Janni Milstedsom dirigenter, – de blev valgt.Janni konstaterede generalforsamlingen lovligt indkaldt iCubaBladet december 2002.Foreslog efterfølgende Agnes Hammer og Tove Ekmansom referenter, – de blev valgt.Til stemmeudvalg blev May Bjerre Eiby og Marie Chri-stensen valgt.Forretningsordenen blev gennemgået, og under punkt 5fremlagde Janni, at der fra den afgående hovedbestyrelselå forslag til en HB på 18 medlemmer. Iflg. vedtægterneskulle HB bestå af mindst 15 medlemmer, så Janni fore-slog, at GF besluttede, at HB fremover skal være på 18medlemmer, – det blev godkendt, – herefter blev forret-ningsordenen godkendt.Dagsordenen for generalforsamlingen blev godkendt.

Ad. 1. Hovedbestyrelsnes beretningFormanden Sven Erik fremlagde hovedpunkter i den ud-sendte beretning og indledte med beretningens overskrift”Glem ikke Cuba og husk en bedre verden er mulig”. Detvar et forslag fra Finn Ekman på baggrund af de mangekrige i verden – Afghanistan, Irak.Solidariteten med Cuba er stor i Danmark og resten afverden, men der er ,mange andre ting at kæmpe imod foreks. Golfkrigen, – så Cuba bliver lidt glemt.Solidaritetsarbejdet og modstanden mod krig er 2 sideraf samme sag. Mange ting skal globaliseres og hvorforikke globalisere solidaritetsarbejdet?Modstanden mod kapitalens globalisering, - her skal vivære med for at få Cuba på verdenskortet – altså på dags-ordenen.Det er dog af største vigtighed at udbrede kendskabet tilCuba og dets problemer, idet landet kan blive en af denæste ”slyngelstater,” som USA vil angribe.Sven Erik oplyste, at der om ca. 14 dage udkommer enpjece om de 5 fængslede cubanere i USA, og at man erlangt henne i opbyggelsen af en komité, der skal arbejdefor de 5s sag.

Sven Erik sagde endvidere, at det er opløftende, at Cubaer i offensiv, selv om de står i problemer til halsen og atde har besluttet, at de 2010 vil være det bedst uddan-nede og debatterende folk i verden.

Det kunne oplyses, at der er stærkt stigende besøgstalpå foreningens hjemmeside, men at hjemmesiden børprioriteres bedre end nu.

Herefter blev ordet givet til Steffen Hjøllund fra afdelin-gen i Århus. – Han sagde bl.a. andet, at han fandt, detvar vigtigt, at der var lokalafdelinger, og at der burde væreflere kontaktpersoner i landet. Det er positivt, at der erpersoner lokalt ”af kød og blod,” som interesserede kanhenvende sig til.

Tove Ekman kommenterede beretningen vedr. rejse-gruppen, – specielt var hun utilfreds med, at AMISTUR,som er dem, vi samarbejder med som arr. af forårs- ogefterårsrejser, skulle rykkes 5-6 gange og først efter hen-vendelse til chargé d’affaries sendte svar på priser vedr.forårsturen.Herefter uddybede hun den skriftlige beretning fra Kam-pagnen ”Tanker til Cuba”, hvor de midler, der indsamlesvia ”tiggerbreve” til fagforeninger blev sendt over tilpoliklinikken ”Rafael Valdéz” i Cotorro.

Herefter blev beretningen enstemmigt vedtaget.

Ad. 2. RegnskabLisbeth Bramsen gennemgik det omdelte regnskab.

Regnskabet blev enstemmigt godkendt.

Ad. 3. Planer for fremtidigt arbejdeKrista Sørensen orienterede om de foreløbige planer, ogher prioriteres arbejdet med de 5 cubanere.Der skal arbejdes på at få oversat José Martis digte ogprøve at få kendte personer til at indlæse dem på en CD-rom.’Arbejdet med vore rejser til Cuba 4 gange om året skalfortsætte, – de månedlige medlemscaféer skal fortsætte,og Cubas mærkedage skal markeres.

Dansk Cubansk Forening -Referat fra

Generalforsamlingen d. 22. marts

Cubabladet 19

Der skal fortsat være et årligt lotteri, og verdenssolidaritets-mødet i 2003 skal prioriteres.Herudover er det vigtigt, at sætte Cuba på dagsordenen,specielt med hensyn til den nye verdensorden, hvor Cubarisikerer at blive næste offer for USA’s krig.

Sven Erik uddybede med at oplyse, at man vil forsøge atsamle en gruppe til at rejse med ”præster for Fred” gen-nem USA til Cuba til næste år.Jan Nielsen foreslog, at foreningen kom mere ud på sko-ler og læreanstalter, og han anbefalede, at fagforenin-gerne oprettede ”Cubagrupper” for at støtte cubanerneog udbrede kendskabet til deres land.Janni Milsted foreslog, at der blev taget skridt til at ud-brede kendskabet til Cubas demokrati, og at overskuddetfra lotteriet gik til noget med børn.Grethe Addington foerslog, at man fremover også hjæl-per det Psykiatriske Hospital i Cotorro.

Ad. 4 Indkomne forslagUdtalelsen om fængslingen af de 5 cubanere, som varomdelt ved indgangen – blev enstemmigt vedtaget.

Herefter blev ordet givet til den cubanske repræsentant iDanmark Pedro Pablo Prada.Han sagde bl. andet, at Cuba og Danmark er små lande,som skal have lov til at følge den udvikling folket ønskerog ikke tvinges til noget, – flertallet skal respekteres.Han sagde, at sammenbruddet i Østeuropa gjorde detvanskeligt for både Cuba og Danmark.Han slog til lyd for, at kendskabet og kendsgerninger omCuba blev udbredt nu, da der nu blev talt dårligt om Cuba.Han frygtede, at Cuba kunne blive næste offer for USA’skrig, og det var derfor vigtigt, at befolkningen fik reel be-sked om Cuba.Han viede en stor del at sin tale om menneskerettig-hederne, som han mente blev meget snævert fortolket afde vestlige lande.Bl. andet er USA’s blokade af Cuba et brud på menneske-rettighederne. Den berøver et helt folk retten til billig me-dicin og højere levestandard i det hele taget.Cuba er offer for terrorisme fra amerikansk side, og mangeer døde som følge her af. Cuba har gennem de sidste 40år været udsat for terrorisme, uden at nogen har gjortnoget ved det.

De 3 temaer – menneskerettigheder – krig og terrorismeer ikke kun Cubas tema, men hele menneskehedens tema.Til slut takkede Pedro for foreningens støtte – både kon-kret og politisk.

Ad. 5. Valg af hovedbestyrelse og revisorerDer forelå en liste på 18 opstillede kandidater til den nyehovedbestyrelse, et antal der var blevet besluttet undergodkendelse af forretningsordenen.Sven Erik præsenterede forslaget til ny HB, samt de 2nye kandidater til revisorer:Grethe Addington - Carl Erik Andersen – Kim Boesen –Henning Brakner – Lisbeth Bramsen – Marie H. Christen-sen – Tove Ekman – May Bjerre Eiby – Agnes Hammer –Mogens Hansen – Niels Peter Hansen – Preben Henrik-sen – Inge Høgh – Janni Milsted – Johnny Mortensen –Jan Nielsen – Sven-Erik Simonsen – Krista Sørensen.Revisorerne: John Christoffersen og John Bruun

Alle de opstillede kandidater blev enstemmigt valgt.

Ad. 6. EventueltMay Bjerre spurgte, om Pedro nærmere ville uddybe sam-menhængen mellem brud på menneskerettigheder og blo-kaden.Pedro uddybede herefter og sagde, at bl.a. andet spørgs-målet om menneskerettigheder ikke er et simpelt spørgs-mål om bl.a. Ytringsfrihed, – det omfatter spørgsmål omarbejde, helbred, bolig, retten til livet.Handelsforhindringer, hvor USA forhindrer Cuba i at kunnesælge egne varer, er et eksempel på manglendemenneskerettigheder.Når politikerne ikke responderer på befolkningens pro-blemer og ønsker, er det efter Pedros mening en over-trædelse af menneskerettigheder.

Til slut oplyste Krista, at der var kommet 804 kr. ind pålotteriet under GF. Pengene vil gå til Komitéen for de 5.Læs mere på:www.antiterroristas.cu og wwwcubavsbloqueo.cuHjemmesiden om blokaden findes også på engelsk.

ReferenterAgnes Hammer og Tove Ekman27.03.02

KUBAen annan värld är möjligEn studiebog om Cuba udgivet af Svensk-KubanskaFöreningen. Bogen er på 200 sider fordelt på 28 kapitlergennemgås Cuba ill. s/h fotos. A4 format. Pris 175.-kr.+porto 24.-kr.

CubaBladet 20

Rapport fra

Kampagnen ”Tanker til Cuba”

Lidt nyt fra ”Tanker til Cuba,” da vi mener alle vore bidrag-ydere skal vide, hvad vi og poliklinikken i Cotorro brugerde indsamlede penge til.I slutningen af 2002 sendte vi 10.000 kr. til Cuba, somblev indsat på poliklinikkens konto.Efterfølgende har vi fået en kvittering, både fra bankenog fra Poder Popular (Byrådet i Cotorro), om at pengeneer indsat.Fra poliklinikken har vi fået en fortegnelse over, hvad devil bruge pengene til, og det er meget, bl. andet fryser,ventilatorer, pulstællere, sengetøj, tæpper, batterier tillangoskop og meget andet. Jeg bliver da i tvivl om, at derer penge nok. Udover de ting de har på listen, ved jeg, atde har hårdt brug for insulin, epilepsi- og astmamedicinHeldigvis blev der et stort overskud på den årligesolidaritetsfest, som arrangeres i fællesskab af:Murer-svendenes, - Murerarbejdsmændenes, - Blik ogRørarbejdernes, - Jord og Betonarbejdernes Fagforenin-ger, Dansk Cubansk forening og Kampagnen ”Tanker tilCuba” - et overskud på over 25.000 kr. – utroligt flot, mendet var også alle tiders fest med god stemning og gang iden. En del af overskuddet kom fra en bevilling fra Murer-

svendenes Fagforening på 3.000 kr., som blev overraktunder festen, – en stor tak fra Kampagnen.Nogle gode venner af Dansk Cubansk Forening og Kam-pagnen ”Tanker til Cuba” fyldte 50 år og besluttede at”fyre” en stor fest af. I stedet for personlige gaver, sam-lede de penge ind til ”Tanker til Cuba,” og det blev til detflotte beløb på i alt 6.900 kr. De penge vil blive brugt tilindkøb af epilepsimedicin, og forhåbentlig kan kampag-nen nå at indkøbe medicinen, så fødselarerne selv kanoverrække det til poliklinikken her i maj måned, hvor deselv er på ferie i Cuba.Men af listen fra poliklinikken fremgår det også, at de sta-dig har stor brug for kampagnens støtte, og der skal der-for lyde en opfordring til fortsat at støtte kampagnen, ogdet kan ske til:

Kampagnen ”Tanker til Cuba”giro nr. 798 67 26

Af: Tove Ekman

Onsdag d. 8. oktober

Markeres mordet påChe Guevara.

I Medborgerhuset, Kapelvej 44,2200 Kbh.N. Kl. 19:30.

”Klip fra Ches revolutionære liv og virke”.

Fredag d. 10. oktober.

”Den InternationaleSolidaritetsdag med Cuba”

markerer vi med lodseddelfremstød. Vi mødes i DCF´slokaler kl. 17 og afhenter hver 50-100 lodsedler, vender

tilbage når de er solgt til varm suppe og kolde øl.

Cubabladet 21

Af: Cubas udenrigsminister Felippe Perez Roque.

Mens bomberne faldt i Irak talte Cubas uden-rigsminister mod krig i FN’s Menneskerettigheds-kommission i Geneve.

Verden har forandret sig dramatisk i løbet af det senesteår. FN og hele et multilaterale system, som blev byggetop efter Anden Verdenskrig er nu udsat for en uretfærdigog unødvendig ydmygelse og er ved at blive ødelagt.Vi må tale klar snak: Verdenserklæringen om Menneske-rettigheder er i fare for at ende som tomme ord nu, hvorerklæringen fylder 55 år.Lad os tænke tilbage på de fremsynede forfattere, somskabte en milepæl i den kollektive stræben efter at byggeen verden med frihed, retfærdighed og fred, sådan somdet er formuleret i artikel 28; hvert menneskes ret til so-ciale rammer og en international orden under hvilkengrundlæggende frihed kan udfolde sig, og hvor menne-skene kan virkeliggøre deres rettigheder.En sådan orden eksisterer ikke i dag, og den forekommerat glide længere væk for hver dag.Under dette møde (i FN’s Menneskerettigheds-kommis-sion, red.) vil Cuba ikke insistere på det, som traditioneltligger os på sinde.Vi vil i dag ikke tale om hykleriet og dobbeltmoralen, somhar hæmmet kommissionens arbejde i årevis. Vi vil ikkekræve en grundlæggende reform og demokratisering afden måde, kommissionen fungerer på. Vi vil i dag endikke gentage, at ethvert folk har ret til frit at vælge sinegen samfundsmodel og sin egen vej mod økonomisk ogsocial udvikling. Vi vil ikke gentage, at der bør være sammevægt på civile og politiske rettigheder som på de økono-miske, sociale og kulturelle rettigheder, hvis opfyldelsealtid bliver udsat til senere.Ved denne lejlighed vil vi ikke gøre os til dommere over ihvilket omfang det overvældende flertal af jordens ind-byggere oplever, at deres rettigheder - sådan som de erfastslået i Verdenserklæringen - bliver opfyldt. Det gæl-der at: „alle mennesker fødes med samme værdighedog lige rettigheder“, og „enhver har ret til at deltage i le-delsen af sit land“, og ”alle har ret til et arbejde“, og „allehar ret til uddannelse“, og „enhver har ret til en passendelevestandard, som sikrer dem selv og deres familie sund-hed, velfærd - i særlig grad mad, tøj, bolig, sundheds-væsen og nødvendige sociale ydelser“.

Selvom det sikkert vil overraske, så vil vi ikke bruge disseminutter til at fordømme det foragtelige forsøg på at fåCuba fordømt (for brud på menneskerettighederne) - alenemed det formål at retfærdiggøre USA’s fyrre år lange blo-kade mod landet.

Retten til selvbestemmelse bombet

Den illegale, uretfærdige og unødvendige aggression imodIrak, som allerede er udløst helt uansvarligt, selvom be-folkningerne i hele verden er imod det, gør retten til selv-bestemmelse og folkenes suverænitet til en illusion.Efter denne krig vil der eksistere en ny verdensorden.Vores tidligere drøm om at verden skal regeres efter in-ternational lov vil blive sat til side, og vi bliver påtvungeten verdensorden, som regeres af imperiet.End ikke de gamle allierede i NATO, som i mange år stodside om side med USA under Den Kolde Krig, kan nuunddrage sig truslen om et militært angreb. Hvem havdekunnet forestille sig, at USA en dag skulle vedtage en lov,der åbner op for at USA kan invadere Haag - i hjertet afEuropa - hvis en amerikansk soldat bliver anklaget vedden Internationale Straffedomstol?Kunne vi forestille os, at ikke engang Den EuropæiskeUnion - som er et tålmodigt integrationsprojekt, og i dagtydeligvis splittet - ville være i stand til at tøjle den ameri-kanske regerings krigsgalskab og drømme om herre-dømme i verden?USA udsender erklæringer, som er helt uden fortilfælde.Der vedtages doktriner. Trusler og militær afpresning bru-ges konstant. Følgerne af det igangværende angreb påInternational Lov har vi endnu til gode helt at forstå.En hel planet er taget som gidsler for lunefulde beslutnin-ger, taget af en hæmningsløs magt, der er ligeglad medinternationale forpligtelser, og som alene handler i hen-hold til egne interesser og en forvrænget opfattelse afnational sikkerhed.Vi er på vej mod en ny verdensorden under hvilken øgetharmoni bliver erstattet med trusler, og overtalelse ud-skiftes med frygt. Det er en sådan virkelighed vi står over-for.

Er der grund til optimismeNu kunne man spørge: Er der overhovedet noget grund-lag for optimisme?Cuba mener og tror på, at der er stærke bevæggrunde tilat være optimistiske. I menneskehedens historie har store

FN’s erklæring ommenneskerettigheder er i fare.

CubaBladet 22

kriser altid banet vejen for storslåede løsninger.Intet tyranni og intet imperium med drømme om verdens-herredømme har været i stand til i længden at sejre overfolkenes vilje til retfærdighed og frihed.Det er sandt, at i mange situationer har frygten for at ståover for den mægtige ført til modløshed og apati. Det ersandt, at manglende enhed har forhøjet prisen på sejren.Så nu i dag - mens det endnu ikke er for sent - gentagerjeg de ord, som jeg sidste år udtalte her på vegne af Cuba:„Cuba mener, at på trods af de politiske forskelle imellemos, så står vi over for en fælles trussel: Forsøget på atpåtvinge verden et diktatur. Et diktatur som alene tjenerden store supermagt, der klart har erklæret, at enten erman med det eller også er man imod det.“Dengang var Bush-regeringens farlige politik og handlin-ger endnu ikke afsløret så klart, og mine ord blev måskeaf nogle opfattet som ophidsende retorik. Nu har de se-neste begivenheder imidlertid - beklageligvis - bekræftetordene.Derfor ønsker jeg så stærkt jeg overhovedet kan at gen-tage vores appel fra sidste år:„Mener de vestlige lande - de lande, som indtil for nyligtvar USA’s allierede, men som nu er ofre som os andre foren farlig og uholdbar verdensorden - mener disse landeikke at tiden er inde til at forsvare vores rettigheder i fæl-lesskab? Hvorfor ikke forsøge at forme en ny alliance foren fredelig fremtid med sikkerhed og retfærdighed for alle?Hvorfor ikke forsøge at skabe en koalition, som igen kangøre det til sit varemærke at kæmpe for frihed, lighed ogbroderskab for alle mennesker? Hvorfor skal vi ikke tropå, at en bedre verden er mulig?“Cuba tror på, at FN’s Menneskerettigheds-kommissionskal bevæge sig fra typisk at være rammen om en kon-frontation mellem Nord og Syd til en fælles kamp for fred,retfærdighed og lighed. Det er ikke længere kun landenei Syd, som er i fare - det gælder nu også i Nord.Vi er ikke alene - og vi er de fleste. Dertil kan vi regnemed afgørende støtte fra voksende dele af det amerikan-ske folk selv. Vi kan stole på deres idealistiske holdningog ønske om retfærdighed når sandheden kommer frem.Dagens enorme mobilisering i hele verden er i sandhedopmuntrende. Det er en mobilisering, der retter sig modden unødvendige og uretfærdige krig mod Irak. Men dissekræfter vender sig også imod den nyliberale model, sompåtvinger verdens folk fattigdom og fratager dem mulig-heden for at realisere drømmen om udvikling.Frankrigs modige holdning, og den holdning vi opleverfra andre lande, giver grundlag for tillid til, at vi kan skabeen verden, som regeres af love og ikke med krige?Cuba opfordrer til fælles eftertanke, så vi kan finde vejeud af forvirring og pessimisme.Cuba opfordrer til alle kommissionens medlemmer til atstøtte et initiativ, som fremmer en demokratisk, ligevær-dig international orden - om at støtte et initiativ, som fast-slår, at alle mennesker har ret til fred.Cuba opfordrer jer i dette forum at støtte erklæringer derfastslår:- retten til solidaritet- behovet for en holdbar, global løsning på problemet medulandenes gæld- at Erklæringen om Retten til Udvikling er vedtaget ogskal gennemføres.

Cuba opfordrer jer til at støtte udkastet til en resolution,som handler om folkenes deltagelse, lighed, social ret-færdighed og ikke-diskriminering, som grundlæggendeforudsætninger for demokrati.For at summere op. Cuba inviterer jer til at være med til atopbygge en ny tradition i denne kommission. Ændre denpraksis, at en håndfuld lande fremmer resolutioner, derfordømmer de underudviklede lande på grundlag af ud-valgte kriterier og ideologiserede holdninger, som intet harmed menneskerettigheder at gøre.

Kæmpe, det vil vi

Verden har et påtrængende behov for fred for at kunnesætte al sin visdom og alle sine ressourcer ind på at be-kæmpe de reelle fjender: sult, fattigdom, underudvikling,miljøødelæggelse, analfabetisme, sygdomme og udstød-ning, som efterhånden er kommet til at omfatte flertalletaf jordens folk.Lad os kæmpe sammen for at redde FN, for at reddeprincippet om multilateralisme - de mange nationers sam-spil og ligeværdighed.Lad os opbygge en koalition for retfærdighed.En bedre verden er mulig, men vi får den ikke forærende.Det er vores pligt at kæmpe - og kæmpe det vil vi.

Talen er oversat af Dagbladet Arbejderen. Talen blev holdti Geneve den 20. marts i forbindelse med åbningen af detårlige møde i UNHRC - FN’s Menneskerettighedskom-mission.

Bestil Rejseavisen på 38101550 eller E-mail dcf@informog læs om vores spændende rejser f.eks om: Solidaritets-brigaden,Efterårsrejsen til bl.a. Santiago de Cuba og Baracoa,Forårsrejsen til Santa Clara, Trinidad og Viñales.Du kan også læse om Demokratiet på Cuba,Cubas landbrug og det cubanske sundhedsvæsen,Nej til terror - frigiv de fem,eller om sommerrejsen 2004 med „Præster for Fred“ gen-nem USA og Mexico til Cuba.

Tag med på en eventyrlige rejse -en god måde at lære Cuba at kende.

Bestil rejseavisen NU.

Cubabladet 23

Menneskerettigheds-kommissionen i Genèveafviste et rabiat forslag fra USA.

31 lande stemte nej, 15 ja og seks lande undlod atstemme, da FN’s Menneskerettigheds-kommission(UNHRC) i midten af april stemte om en resolution, derville fordømme Cuba.

Konkret var resolutionens indhold et pålæg til Cuba omat løslade de 75 kontrarevolutionære, som i starten afapril blev idømt fængselsstraffe for at samarbejde medUSA om at undergrave samfundsordenen i Cuba.Resolutionen blev således afvist af et klart flertal. Det tol-ker Cuba som international anerkendelse af landets ret tilmed lovlige midler at forsvare sig mod USA’s fjendtlig-hed.Den tidligere leder af USA’s interessekontor (ambassade)i Havanna, Wayne Smith, noterer, at Latinamerika ikkestøttede USA. Det gjorde derimod EU-landene.Efter afstemningen beklagede Cubas udenrigsministerFelipe Perez Roque, at EU ikke evner at formulere sinegen uafhængige Cuba-politik, men blot følger USA.En anden resolution vendt mod Cuba blev derimod ved-taget med 24 stemmer for, 20 imod mens ni lande undlodat stemme. Der er således ikke et absolut flertal bag re-solutionen, der pålægger Cuba at tage imod er „særligudsending“ fra FN, som skal undersøge menneske-rettighederne i Cuba.En tilsvarende resolution blev vedtaget på UNHRC’s mødesidste år, men Cuba afviser at modtage denne særligeudsending, som traditionelt kun udpeges for lande, hvorder menes at foregå ekstraordinære overtrædelser afmenneskerettighederne.Udenrigsminister Perez Roque forklarede efter afstem-ningen, at Cuba gerne vil samarbejde med UNHRC, ogat det har landet gjort altid. Men man afviser at blive stemp-let som et land med særlige problemer.Roque mindede om, at FN kun har haft en højkommis-sær for menneskerettigheder i ni år og at Cuba var detførste land i Latinamerika til at invitere højkommissærenpå besøg allerede i 1994.USA accepterede først i 1999, at den daværende høj-kommissær Mary Robinson kunne besøge landet, og in-den da var hun af Washington blevet skarpt informeretom, at der ikke var noget som helst at bekymre sig ommed hensyn til menneskerettigheder i USA, fortalte Felipe

Perez Roque.

Cuba valgt for tre år mereI forbindelse med afslutningen af årsmødet i FN’sMenneskerettigheds-kommission blev der taget stilling til,hvilke 51 lande der skal sidde i kommissionen de kom-mende tre år.Det er FN’s Økonomiske og Sociale Råd (ECOSOC), somstår for dette valg. Valget foregik i år uden afstemning iECOSOC, idet der kun var opstillet det antal kandidater,som skulle vælges.Cuba blev valgt til fortsat at have en plads i kommissio-nen, og USA ogsåDet fik USA til med sædvanlig arrogance at protestere ogsige, at ”det svarede til at bede Al Capone” om at holdevagt ved Nationalbanken.”.Cuba svarede skarpt igen, og påpegede, at det er USA’sskyld, at der i år ikke foregik et hemmeligt valg mellemflere kandidater.I 2002 skete der det pinlige for USA, at det blev stemt udaf kommissionen! Ved korridorforhandlinger fik USA bådeSpanien og Italien til at trække deres kandidatur tilbage,for at der kunne blive en sikker plads til USA i år!!

FN: Cuba har rettil at forsvare sig

Spæ

ndin

gs r

oman

af M

icha

el L

ose

198.

-kr.

CubaBladet 24

Til Cubabladet.Et læserindlæg.

Menneskerettighederpå Cuba.

En rejse til Cuba for snart 30 år siden gennem DCF og etmedlemskab af samme forening gennem alle årene harbetydet, at Cuba for mig altid har haft en særlig plads i mithjerte. Her har vi virkeliggørelsen af mange af de værdiervi som socialister har. Jeg har oplevet Fidel Castro iFalkonercentret under det sociale topmøde, jeg har mødtCaristina flere gange under hendes besøg i DK. Kort sagt,jeg nærer stor beundring for det cubanske samfund ogfolk. MEN, uanset beundringen, uanset betingelserne,hvorunder deres socialisme må udvikles, så acceptererjeg ikke knægtelser af menneskerettigheder, ikke nogensteder i verden og SLET ikke i socialistiske samfund. Jegsynes det er skuffende at læse hovedbestyrelsens beret-ning til generalforsamlingen i marts i år. Her beklages, atFNs Menneskerettighedskommissionen har fordømt Cu-bas brud på menneskerettighederne, og lover, at alle sejlskal sættes til for at det ikke sker igen. Altså ikke bruddetpå menneskerettighederne, men fordømmelsen! Det villeklæde os som venner af Cuba og som socialister at ar-bejde for, at de rettigheder, vi selv forlanger, også gældercubanere, også selv om de ikke deler Castros opfattel-ser. At bruge USA’s tvivlsomme opfattelse af menneske-rettigheder som argument for, at de cubanske brud bloter ”svage sider” er utroværdigt for socialister og udtrykfor en rigtig dårlig gammel vane. Her tænkes på DKP-kredses tidligere tiders negligering af overgreb begået afSovjetunionen.Beretningen fremhæver, at 90% af den cubanske vælger-befolkning har underskrevet en tilføjelse til grundloven om,at socialismen altid skal bevares på Cuba. Hvis det ertilfældet, hvad er det så styret er bange for, med en så-dan opbakning kunne der nok blive plads også til, at ogsåpolitiske modstandere kunne ytre sig. Eller er styret ogDCF måske slet ikke overbevist om opbakningen. Det erjo set før, at styrer falder sammen som korthus, hvis deikke har givet plads til politisk debat. Gid det aldrig måske på Cuba, men det kræver venner, der giver gode rådog ikke blot er rygklappere.

Karen Marie MøllerSilkeborg

Karen Marie Møller har åbnet for en debat om menneske-rettigheder i Cuba. For ikke at fylde hele næste nummeraf CubaBladet med indlæg bedes du nøjes med en spaltesplads til din kommentar , Redaktionen. Deadline onsdagden 21.-7-03.

Læser dine venner CubaBladet ?Hvad med at få dem til at tegne et abonnement?Kan bestilles på 38101550 eller dcf@inform.dk

Sæt Xi kalenderen

Følgende aktiviteter i DCF:

Lørdag d. 26. julimarkerer vi 50-året for angrebet på Moncada Kasernen.Dagen markeres som sædvanlig med en picnic iFælledparken ved Pavillonen. Alle medbringer egenmad og drikke, og efterfølgende spiller vi som sædvan-lig ”Baseball”.

Lørdag-søndag d. 16.-17. august.Er DCF til stede med bod i Nørrebroparken ved K-Festival.

Lørdag d. 6. september.fra kl. 13 i DCF´s lokaler afholdes rejsemesse. Kom osse, hør, spørg.

Lørdag d. 4. oktober kl. 18I Byggefagenes Hus:KÆMPE FØDSELSDAGSFEST. Reserver allerede nubillet!!DCF´s solidaritetslotteri starter ligeledes denne dag.

Onsdag d. 8. oktober.Markeres mordet på Che Guevara. I Medborgerhuset,Kapelvej 44, 2200 Kbh.N. Kl. 19:30.”Klip fra Ches revolutionære liv og virke”.

Fredag d. 10. oktober.”Den Internationale Solidaritetsdag med Cuba” markerervi med lodseddelfremstød. Vi mødes i DCF´s lokaler kl.17 og afhenter hver 50-100 lodsedler, vender tilbage nårde er solgt til varm suppe og kolde øl.

Her er brug for masser af aktivister så meld dig alle-rede NU. Sæt et par timer af til soldaritetsarbejde ogkammeratligt samvær.

www. Antiterrorista.cuPå denne adresse finder du informationer omkringUSA’s terror mod Cuba.

Cubabladet 25

Fra flere fagforeninger har kampagnen fået økonomiskstøtte til sit arbejde og det skal der lyde en stor tak for.Af de bevilgede penge er der i slutningen af 2002 blevetindsat 10.000 kr. på den bankkonto som kampagnen haroprettet i Cotorro i Poliklinikken ”Rafaél Valdéz” navn.Og der var mange ønsker for brug af pengene bl. andettrykkogere, bestik, termokander, kopper, glas, tallerkner,fryser, ventilatorer, pulstællere, sengetøj, tæpper og me-get andet. Derudover er der hårdt brug for epilepsimedicin,insulin og astmamedicin, så meget at pengene slet ikkeslår til.Men så kom redningen. Den store årlige begivenhed, nem-lig solidaritetsfesten arrangeret af et samarbejde mellemMurersvendens -, Murerarbejdsmændenes -, Rør ogBlikkenslagernes -, Jord og Betonarbejdernes Fag-foreninger , Dansk Cubansk Forening og Kampagnen”Tanker til Cuba” . En eventyrlig fest med god mad, le-vende musik og lotteri og det alt sammen gav et flot over-skud på 22.150 kr. Herudover kom der en bevilling fraMurersvendenes Fagforening på 3.000 kr. som blevoverrakt på selve festen, så overskuddet blev på i alt25.150 kr.Fra ”Tanker til Cuba” skal der lyde en stor tak til arrangø-rerne for det stor arbejde de yder, til Murersvendenes Fag-forening for bevillingen og til alle dem der deltog i festenog tilsammen gjorde det til et brag af en fest.

Så er her lidt nyt fra”Tanker til Cuba”.

Gode venner af ”Tanker til Cuba” fejrede deres 50 årsfødselsdag. Deres ønske var, at alle gæster i steder forgaver gav et beløb til ”Tanker til Cuba” – en flot tanke ogdet blev til et flot beløb på 7.400 kr. Pengene skal brugestil indkøb af epilepsimedicin og det arbejdes der på at fåsendt til Poliklinikken ”Rafaél Valdéz” så hurtigt som mu-ligt.I 2001 hærgede orkanen Michelle store dele af Cuba ogbl. andet blev Cotorro også ramt og specielt en børne-have i nærheden af poliklinikken.Alle skodderne blev revet af og alt inventar raseret. Detbetød at børnene ikke længere kunne være i børneha-ven, men måtte evakueres til andre børnehaver.Dette var jo en helt uholdbar situation og ”Tanker til Cuba”gav derfor en økonomisk støtte på 10.000 kr. til opsæt-ning af nye skodder i børnehaven. Resten af beløbet tilopsætning af skodderne kom ind bl. andet ved DanskCubansk Forenings landslotteri.USA’s blokade er ikke blevet mindre aggressiv og detbetyder derfor, at Cuba stadig har brug for al densolidaritet der kan ydes og her kan Kampagnen ”Tankertil Cuba” gøre en indsats.Alle beløb, store som små, modtages med taknemme-lighed på Giro 7 98 67 26

Tove Ekman

Efterårsrejsen til CubaEfterårsrejsen er en 3 ugers tur med fly, hotel inkl. mor-genmad, aftensmad og evt. entreer ved diverse besøg.Rejsen gåt til provinserne Santiago de Cuba,Guantánamo, Granma og slutter i Havanna.Program: Vi skal rundt på opdagelse i Santiago, før turengår til Baracoa ad den smukke kyst vej. I Baracoa skal vi

bl.a. se Cigarfabrikken og Korset, som Columbus havdemed på sin første rejse. Fra Baracoa kører vi til Bayamo iGranma provinsen her skal vi bl.a besøge et landbrugs-kooperativ. Rejsen slutter i Havanna, hvor vi skal en tur iGamle Havanna, El Moro og besøge foreningens ven-skabs bydel Cotorro.Læs mere i Rejseavisen.Tilmelding NU på 38101550 eller E-post: dcf@inform .dk

CubaBladet 26

I dag Irak –Cuba senere

Den 3. april fandt en noget særegen demonstration stedi Miami i Florida.Omkring 150 eksilcubanere demonstrerede FOR USA’skrig i Irak. Blandt de ildevarslende slogans på bannernestod: ”I dag Irak – Cuba senere”Det var i de samme dage, at millioner af menneskerover USA, Europa og resten af verden demonstreredeIMOD krigen.De ekstremt højreorienterede eksil-cubanske terror-grupper i Miami havde indkaldt til demonstrationen, somikke samlede mere end 150 deltagere. I spidsen fordemonstrationen gik to medlemmer af USA’s Kongres;Ileana Ros-Lehtinen og Lincoln Diaz-Balart – som etsynligt bevis for den tætte forbindelse mellem terroristerog medlemmer af USA’s lovgivende forsamling.En af verdens værste terrorister var blandt indkaldernetil demonstrationen. Det er Orlando Bosch, som har etkilometerlangt synderegister. Han er uddannet af CIA. I1976 organiserede han sammen med Luis PosadaCariles et bombeattentat mod et civilt cubansk fly. Detblev sprængt i luften over Bahamas og 73 menneskerblev dræbt.Orlando Bosch blev fængslet i Venezuela, men hjulpettil at flygte, – det var mens George Bush (senior) varchef for CIA. Senere da Bush blev præsident gav hanOrlando Bosch amnesti i USA, hvor han nu færdes frit –og altså organiserer demonstrationer for krig mod Cubamed politibeskyttelse.

Alicia AlonsoInden for balletverdenen er et af de helt store navne cu-baneren Alicia Alonso. Sådan har det været i flere årtier.Alicia Alonso er nu en ældre dame, som kun danser vedsærlige lejligheder. Men hun har sat sig mange tydeligespor i balletten i Cuba og resten af verden, både medsine egne dansepræstationer – men også fordi hun hargrundlagt en balletskole i Cuba for 55 år siden. I dag erdet Cubas Nationale Balletskole.Hendes betydning kan blandt andet ses af, at FN’s orga-nisation for uddannelse og kultur, UNESCO, i år hardedikeret ”Dansens internationale dag” (den 29. april) tilAlicia Alonso.

Det cubanske firma ECOSOL har i samarbejde medAlmendares Skibsværftet bygget en lille færge, som erhelt lydløs og som er helt forureningsfri. Færgen har etsolpanel, som producerer strøm nok til at drive en elek-tromotor, der kan give den lille færge en hastighed på optil 5 knob.Først sejlede der en prototype på søen ved Hanabanilla inærheden af Santa Clara. Her transporterede den turi-ster på fisketur og sightseeing.Nu er der bygget en forbedret model, som sejler på Cauto-floden i det sydøstlige Cuba.Det er tanken at serieproducere båden, som kan med-tage 6-8 personer.Den ventes først og fremmest brugt inden for økoturisme/naturturisme. Til fiskeri, jagt, transport af turister i særligenaturområder, hvor det er afgørende ikke at forurene.

Færge drives af solen

Cubas mest udbredte øl hedder Cristal. Selskabet bagCristal er 50 procent cubansk og 50 procent belgisk.Selskabet producerer også to andre øl, nemlig Mayabeog Bucanero.Nu investerer selskabet i en fordobling af produktionen– fra 450 millioner øl om året til 900 millioner. Investe-ringen betyder, at Cristal vil blive solgt i større omfangpå det internationale marked.

Mere øl

KUBAen annan värld är möjligEn studiebog om Cuba udgivet af Svensk-KubanskaFöreningen. den er på 200 sider fordelt på 28 kapitlergennemgås Cuba ill. s/h fotos. Pris 175.-kr. +porto 24.-kr.

Cuba laver softwareMellem den 17. og 21. marts afholdt Cuba en stor inter-national software-messe. 1500 specialister fra over 30lande deltog i messen og havde her lejlighed til at opleve,at Cuba satser meget på at udvikle software, og at manallerede er langt fremme. Cuba har lavet programmer in-den for uddannelse, sundhedssektoren, automatiseringinden for produktion og industri m.m.Denne (software)industri har et enormt potentiale, som ifremtiden meget vel kunne sammenlignes med turismeeller bioteknologi, siger Vilma Altet fra Cubas industrimi-nisterium til ugebladet Granma International.

Kort Nyt

Cubabladet 27

CubaEt kæmpe værk, af Hugh Thomas om Cubas historie fra 1700-tallet til og med Cuba-krisen i 1962. Illustreret. med sort/hvidefotografier. Bogen er på engelsk og med sine 1175 sider erbogen et „must“ for dem der vil kende Cubas historie bedre.Indbinding som en cigerkasse i Paperbag udgave på forlagetPan Books ISBN 0 330 48487 7.

Maraca

Tremenda Rumba

Ry Cooder og Manuel Galban

Mambo SinuendoEr måske mest Ry Cooder med sin etno-musikalske ba-gage med elementer fra Hawaii, Mexico, Afrika, jazz ogmeget mere. Sammen med den 15 år ældre ManuelGalbàn bevæger Ry Cooder sig igennem 1950ernesPerez Prado mambo, aldeles „nyskabende“, idet to el-guitarister er solister i stedet for et 30 mands bigband.

SovereigntyCubas udenrigsministers tale den 9. april, 2003.Efter arrestationerne af 70 dissidenter.„We are not prepared to renounce our sovereignty“Et vigtigt dokument, når vi taler om „Terrorisme“.Bestil nu på 38101550 eller dcf@inform.dk

En forfriskende musikalsk rejse i cubansk musik, velspil-let overraskende, stilarterne mange, livsglæde, det erTremenda Rumba med et smukt CD omslag lavet af Sal-vador Gonzales.Ordet Rumba skal tages med et gran salt, for musikkener bl.a Danzon, Rap, Son-Cumbia m.vMaracas webside: www.maraca.cult.cu

Med æremod og stolthed.Et hæfte om de 5 antiterrorister, der er dømt lange fæng-selsstraffe i USA, for at spionere mod de eksilcubanskekredse i Miami. Nu på dansk, udgivet af Dansk CubanskForening. Pris 50,-kr.+ porto. Bestil på 38101550. Anmeldelser af: J M

CubaBladet 28

Postbesørget avis No. 51102 (0900KBCC) ISSN 0900-8365

Dansk-Cubansk ForeningNørre Allé 11 A KLD.København 2200 NTlf/Fax 38101550

Med bus 3 til Sct. Hans Torv

Følgende aktiviteteri DCF:Lørdag d. 26. juli markerer vi 50-året forangrebet på Moncada Kasernen. Dagenmarkeres som sædvanlig med en picnic iFælledparken.Vi mødes ved Pavllionen. Allemedbringer egen mad og drikke, og efter-følgende spiller vi som sædvanlig ”Baseball”.

Lørdag-søndag d. 16.-17. august er DCFtil stede med bod i Nørrebroparken ved K-Festival.

Lørdag d. 6. september fra kl. 13 i DCF´slokaler afholdes rejsemesse. Kom os se, hør,spørg.

Lørdag d. 4. oktober kl. 18 i ByggefagenesHus:KÆMPE FØDSELSDAGSFEST. Reserverallerede nu billet!!DCF´s solidaritetslotteri starter ligeledesdenne dag.

Onsdag d. 8. oktober markeres mordet påChe Guevara. I Medborgerhuset, Kapelvej44, 2200 Kbh.N. Kl. 19:30.”Klip fra Ches revolutionære liv og virke”

Fredag d. 10. oktober ”Den InternationaleSolidaritetsdag med Cuba” markerer vi medlodseddelfremstød. Vi mødes i DCF´s lokaler kl.17 og afhenter hver 50-100 lodsedler, vender til-bage når de er solgt til varm suppe og kolde øl.Her er brug for masser af aktivister så melddig allerede NU.

Efterårsrejsen til CubaOplev den cubanske socialisme liveAfrejse ca. 8/10 til 28/10-2003Efterårsrejsen er en 3 ugers tur med fly, hotel inkl. morgenmad,aftensmad og evt. entreer ved diverse besøg.Vi skal snuse til det hele:Fra bjergene til den lille landsby i bjergeneCubas sociale forhold, landbrug, industri og ikke mindst kulturVi skal se Fidel Castros lejr fra revolutionens vugge i SierraMaestra bjergene.Rejsen gåt til provinserne Santiago de Cuba, Guantánamo,Granma og slutter i Havanna.Program: Vi skal rundt på opdagelse i Santiago, før turen går tilBaracoa ad den smukke kyst vej. I Baracoa skal vi bl.a. seCigarfabrikken og Korset, som Columbus havde med på sin før-ste rejse. Fra Baracoa kører vi til Bayamo i Granma provinsenher skal vi bl.a besøge et landbrugskooperativ. Rejsen slutter iHavanna, hvor vi skal en tur i Gamle Havanna, El Moro og be-søge foreningens venskabs bydel Cotorro. Forbehold for æn-dringer.

Læs mere i Rejseavisen.Tilmelding NU på 38101550 eller E-post: dcf@inform .dk