PÆDAGOGISK MEDIE CENTER

Fokus på Naturfag 2008-2011Afrapportering år 3

WEBUDGAVE

Indhold

1. Indledning ............................................................................................................................................... 41.1 Undersøgelsesdesign ....................................................................................................................... 41.2 Projektets faser ................................................................................................................................. 4

2. Projektets baggrund, aktualitet, faser og organisering ........................................................................... 52.1 Projekts baggrund ............................................................................................................................ 52.2 Aktualitet ........................................................................................................................................... 5

3. Status – Naturfagsprojektets aktiviteter fra 2008-2011 ........................................................................... 63.1 Funktionslærere og funktionslærernetværket ................................................................................... 6

3.1.1 Rollen som funktionslærer ......................................................................................................... 63.1.2 Funktionslærernetværk .............................................................................................................. 63.1.3 Tovholder ................................................................................................................................... 6

3.2 Naturfagsvejlederuddannelse – kurser og netværk .......................................................................... 63.3 Arbejdsgrupper ................................................................................................................................. 73.4 Lokale projekter og aktiviteter ........................................................................................................... 73.5 Generelle projekter og aktiviteter ...................................................................................................... 73.6 Samarbejdspartnere ......................................................................................................................... 93.7 Videndeling ....................................................................................................................................... 9

3.7.1 Fællesnettet ............................................................................................................................... 93.7.2 Netværk og møder ..................................................................................................................... 93.7.3 Det digitale Horsenskort ............................................................................................................ 9

3.8 Eksponering og synlighed .............................................................................................................. 103.8.1 Offentlige hjemmeside ............................................................................................................. 103.8.2 Nyhedsbrev ............................................................................................................................. 103.8.3 Logo, plakat og synlighedskampagne .................................................................................... 103.8.4 Horsens på landkortet ............................................................................................................ 10

3.9 Gavnlige mødeformer og arbejdsprocesser ................................................................................... 103.9.1 Projektgruppens dynamik ........................................................................................................ 103.9.2 Arbejdsgrupper .........................................................................................................................113.9.3 Status- og afrapporteringsmøder ..................................................................................................... 11

4. Projektets målindfrielse og resultater ................................................................................................... 124.1 Formål for Naturfagsprojektet ......................................................................................................... 12

4.1.1 Kønsproblematikken ................................................................................................................ 134.2 Målindfrielse for Naturfagsprojektet ................................................................................................ 13

4.2.1. Forskning og hverdagsbetragtninger i undervisningen ........................................................... 144.3 Effekter – hvad har vi fået for pengene? ........................................................................................ 144.4 Øget kvalitet ved fælles kommunal indsats .................................................................................... 144.5 Fremadrettet - de næste udfordringer ........................................................................................... 14

4.5.1 Fra centralt projekt til lokal drift ............................................................................................... 144.5.2 Fra projektgruppen til referencegruppe ................................................................................... 154.5.3 Fremtidige fokuspunkter .......................................................................................................... 15

4.6 År 2011 og frem: ............................................................................................................................. 155. Litteraturliste ......................................................................................................................................... 16Bilag 1....................................................................................................................................................... 17

1. Arbejdsgruppe 13 – Det digitale Horsenskort ............................................................................... 172. Arbejdsgruppe 2 – Fra natur-teknik til naturfag ............................................................................ 173. Arbejdsgruppe 4 – Podcast .......................................................................................................... 184. Arbejdsgruppe 5 – FLL ................................................................................................................ 185. Arbejdsgruppe 8 - Mobil Lab ......................................................................................................... 18

Bilag 2....................................................................................................................................................... 21

2

WEBUDGAVE

ForordKære læser

Du sidder nu med 2. afrapportering af Horsens Kommunes Naturfagsprojekt ’Fokus på Naturfag – 2008-2011’.

Vi er nu i projektets 3. år, hvor fokus er rettet mod indsatsens effekt og brugbar-hed ift. undervisning og læring. Alle skoler er godt i gang – og år 3 og de kommen-de år skal sikre at vi samlet set har et skolevæsen, der er målrettet på at skabe en bedre, stærkere og mere kvalificeret naturfagsundervisning.

Som det flere gange er blevet sagt, har dette pro-jekt haft en nærmest magnetisk effekt på allerede etablerede, hhv. nye samarbejdspartnere.

Der har ved siden af det oprindelige projekt, dan-net sig en underskov af større og mindre projektet, kontakter og samar-bejder. Særligt skal nævnes First Lego League, et samar-bejde omkring teknologi, hvor vi samarbejder med Via og gymnasierne. Projekt samspil, hvor samar-bejdet ligeled-es er mellem vores kommune og Via, og hvor opgaven går på at skabe praksis-nære, relevante og langtidsholdbare kontakter og aftaler, der kan knytte uddannelse og erhverv yderligere sammen. Desuden er vi med i en større ansøgning sammen med bl.a. Århus Universitet og lærerud-dannelsen i Århus.

I lighed med andre indsatser, har vi valgt at skabe et netværk, samt ansætte en tovholder på netvær-ket. Valget er faldet på Lise Augustesen, som frem-adrettet skal sørge for at naturfagene fortsat ud-vik-ler sig gennem bl.a. vejledernetværket, og gennem samarbejdet med andre aktører.

På de kommende sider har vi samskrevet den in-formation og viden, der er skabt gennem indsatsen. Mange af de formulerede mål er nået i et betydeligt omfang, og de anførte udfordringer der naturligt lig-ger og venter på handling, lægger vi op til en forføl-gelse af.

God læselyst

På vegne af projektgruppen,

Flemming SmithPædagogisk MediecenterBørn og UngeHorsens Kommune

3

WEBUDGAVE

Denne afrapportering er den anden og sidste skrift-lige afrapportering af Naturfagsprojektet ’Fokus på Naturfag – 2008-2011’.

Projektet er et treårigt projekt, som forløber fra august 2008 – juni 2011. I skrivende stund, er vi i gang med at afrunde 3. projektår, hvorfor der nu og fremadrettet er fokus på den lokale implementering af de spor, som projektet har affødt og som nu ses på skolerne.

Formålet med denne afrapportering er dermed to ting; 1) at gøre status for projektet, både i forhold til de tre afviklede projektår og de igangsatte akti-viteter samt 2) at redegøre for fremadrettede ind-satsområder i forhold til den lokale implementering og lokale drift af projektet på skolerne fremadrettet. Afrapporteringen har derfor til formål at beskrive en fælles status på projektets fremdrift samt at disku-tere eventuelle korrigerende handlinger i det frem-adrettede forløb.

Årsagen til at denne afrapportering udarbejdes på dette tidspunkt er, at der hermed kan tages højde for afrapporteringens anbefalinger i planlægningen af de kommende skoleår.

Nærværende rapport er forfattet af projektkoordina-tor på vegne af projektgruppen.

1.1 UndersøgelsesdesignDenne afrapportering tager udgangspunkt i det materiale der løbende er udarbejdet og indsamlet i projektperioden. Dette værende løbende statu-sindberetninger fra funktionslærerne på skolerne og arbejdsgrupperne, udarbejdet materiale fra ar-bejdsgrupperne, referater fra diverse møder, afrap-porteringen fra projektår 2 osv. Der er ikke tale om en decideret evaluering af na-turfagsprojektet, men en afrapportering, som tilba-geskuende summerer op på de iværksatte aktivite-ter og projektår, og samtidig fremadrettet reflekterer over kommende indsatsindsatsområder og spor projektet lægger op til at skolerne følger.

1.2 Projektets faserNaturfagsprojektet er iværksat pr. 1.8.2008 og for-ventes afsluttet den 25.6.2011 og kan inddeles i 3 overordnede faser med hver deres fokus:

Første projektår har været centreret omkring etab-lering og opstart af projektet, herunder igangsæt-ning af delprojekter, arbejdsgrupper og udvælgelse af temaer og fokus under Naturfagsprojektet.

Andet projektår har været centreret omkring input til Naturfagsprojektet, dvs. udledning af yderligere grundlag for handling fx igangsætning af Naturfags-vejlederuddannelsen.

Tredje projektår har været centreret omkring out-put, dvs. hvordan vores indsats kommer til udtryk lokalt på skolerne i form af konkrete handlinger og aktiviteter på skolerne. Dermed anses tredje pro-jektår for at være implementeringsåret, hvor indsat-sen skulle forankres lokalt på skolerne. Hermed har en stor del af indsatsen ligget på de enkelte skoler, hvorfor det har været helt afgørende at dette blev prioriteret på de enkelte skoler.

Sigtet med projektet har gennem implementeringen været at skabe et tydeligt og synligt naturfagligt fo-kus i kommunens skolers hverdag og herigennem sikre områdets videre levedygtighed efter det kom-munale treårige projekt er afsluttet. Således har for-ventningen været, at projektet har affødt en fornyet fokus og dermed styrket kvaliteten i undervisningen inden for naturfagene på skolerne i Horsens og her-igennem styrket forståelse af Naturfagene både i projektperioden og i årene efterfølgende.

På lang sigt er forventningen, at den treårige ind-sats resulterer i vedvarende interesse for og fokus på naturfagene og ikke mindst bevirker, at elever-nes naturfaglige kompetencer styrkes og ligeledes interessen for at vælge naturfaglige uddannelses-retninger.

I de nedenstående afsnit vil de igangsatte aktivi-teter og delprojekter blive beskrevet, for netop at tegne et billede af de mange naturfaglige aktiviteter Naturfagsprojektet har affødt, som et led i at tilveje-bringe projektets formål og mål.

1. Indledning

4

WEBUDGAVE

Dette afsnit har til formål kort at redegøre for projek-tets baggrund, aktualitet og organisering.

2.1 Projekts baggrundNaturfagsprojektet ’Fokus på Naturfag’ 2008-2011 er en fælles kommunal indsats i Horsens Kommu-ne, hvor vi har valgt at have fokus på arbejdet med naturfagene på kommunens 20 skoler.

Formålet med projektet er:

- at skabe en fælles platform for skolevæse-nets og skolernes arbejde med at styrke un-dervisningen i naturfag

- at styrke elevernes naturfaglige kompeten-cer

- at øge interessen for naturfagsundervisnin-gen med særlig fokus på kønsproblematik-ken

- at styrke samarbejdet og skabe videndeling mellem folkeskolen, ungdomsuddannelser-ne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvali-teten i folkeskolens naturfagsundervisning

For projektet er der videre opsat følgende mål:

- at give en overordnet status over naturfage-nes timetal, didaktik og det faglige niveau

- at styrke de fagspecifikke og fagdidaktiske kompetencer hos underviserne med hen-blik på at styrke elevernes udbytte

- at udvikle lokale naturfaglige kulturer med en aktiv faglig og fagdidaktisk dialog mel-lem naturfagslærerne

o sikre samspil mellem naturfagene på langs og på tværs med henblik på bedre faglig progression og læ-ring (se bilag 1)

o at udpege fokuspunkter i naturfags-undervisningen med inddragelse af praktiske og eksperimenterende til-gange til naturfagsområdet

o at styrke samspillet mellem natur-fagene og matematik bl.a. gennem flerfaglige temaer og projekter

2. Projektets baggrund, aktualitet, faser og organisering

o at skabe inspirerende og udviklende miljøer for undervisere i naturfag

o at fremme videndelingen mellem naturfagslærerne på skolen og på tværs af skolerne

o at beskrive behovet for lærerkvalifi-kationer og stille forslag til styrkelse af disse

o at styrke evalueringen i naturfagene og udvekslingen af evalueringser-faringer i og mellem de forskellige naturfag

o at sikre at udviklingen af naturfags-undervisningen sker på grundlag af erfarings- og forskningsmæssig ind-sigt

2.2 AktualitetMange kommuner har i dag fokus på naturfag. Re-geringen har i kølvandet på Globaliseringsrådets anbefalinger vedr. grundskolen sat sig som mål, at eleverne i folkeskolen skal være blandt verdens bedste inden for de fire grundlæggende fagom-råder: læsning, matematik, naturfag og engelsk. Baggrunden er for naturfagenes vedkommende, at flere internationale undersøgelser (TIMSS, PISA og ROSE) viser, at vi i forhold til målsætningen klarer os svagere i forskellige målinger af børn og unges kompetencer, kundskaber og færdigheder sam-menlignet med andre højtudviklede lande, og sam-tidig udviser danske unge manglende interesse for naturvidenskab (http://www.uvm.dk). Derfor er det aktuelt for kommuner at have fokus på naturfag, bl.a. i forhold til, hvordan vi kan skærpe interessen for naturfagene hos eleverne og højne kvaliteten af undervisningen. Hvordan øger vi forståelsen for Science og de natur- og teknikvidenskabelige fags værdi for samfundet og som dannelsesgrundlag for den enkelte og ikke mindst, hvordan vi stimulerer skoleelevernes interesse for naturfag, så de kan foretage oplyste uddannelsesvalg.

5

WEBUDGAVE

Nærværende afsnit tilstræber at redegøre for de aktiviteter og delprojekter som Naturfagsprojektet har affødt og dermed tegne et kort over projektets outcome.

3.1 Funktionslærere og funktionslærernetværketI forbindelse med Naturfagsprojektet har man fra centralt hold valgt, at der skal være en funktionslæ-rer på alle skoler, og at disse skal indgå i et fælles netværk på tværs af skolerne.

3.1.1 Rollen som funktionslærerI forbindelse med Naturfagsprojektet har hver af de 20 deltagende skole fået tildelt 65 timer til at vare-tage en funktionslærerrolle. På enkelte skoler har man valgt at fordele funktionen på to lærere.

Det har været op til de enkelte skoler at definere, hvilke opgaver funktionslæreren skulle varetage på den pågældende skole. Derfor kan der ikke tegnes et ensartet og fuldstændigt billede af funktionslæ-rernes arbejdsopgaver, da disse kan variere sko-lerne imellem. Dog har vi fra centralt hold lavet et udkast til en samlet funktionslærerbeskrivelse på baggrunde af de enkelte skolers funktionsbeskri-velser, hvorfor denne kan bruges som inspiration på tværs af skolerne.

3.1.2 FunktionslærernetværkAlle funktionslærere indgår i et fælleskommunalt netværk, som årligt har afviklet ca. 8 møder. Disse møder er koordineret af funktionslærerne og pro-jektkoordinatoren i fællesskab.

Til dette netværk er der i fællesskab med funktions-lærerne udarbejdet en netværksbeskrivelse, som sætter rammerne for netværket, dette både i for-hold til formål og mål for netværket, forventninger til indhold i møderne og netværket, samt evaluerings-planer og en kort oversigt over identificerede udfor-dringer for funktionslærere og netværket.

Funktionslærerne har selv formuleret at netværket primære formål er:

3. Status – Naturfagsprojektets aktiviteter fra 2008-2011

At naturfagslærerne har et netværk, hvor de kan drøfte problemstillinger, videregive informationer, organisere tiltag og projekter, der går på tværs af skolerne, præsentere nye kommunale tiltag, udbredning af gode ideer til undervisningen, idé-udveksle samt sparring (vejlederrollen og fagligt) med dygtige kolleger. Dertil kommer formålet med at sikre en direkte og effektiv kommunikation mellem forvaltning/styre-gruppe/projektgruppe og funktionslærerne – beg-ge veje.Dette netværk synes netop nu ud fra funktions-lærernes beskrivelser at være veletableret og et konstruktivt samt populært netværk at indgå i. 3.1.3 TovholderPr. 1.2.2011, har netværket fået tildelt en tovholder, således at funktionslærernetværket på lige fod med andre af skolevæsnets netværk som fx matematik- og læsevejlederne har en tovholder tilknyttet. Den-ne tovholder overtager projektkoordinatorens rolle i forhold til funktionslærernetværket.

Funktionslærernetværket vil dog ved skoleåret 2010/2011 afslutning overgå til at være naturfags-vejledernetværk, hvilket beskrives i nedenstående afsnit.

3.2 Naturfagsvejlederud-dannelse – kurser og net-værkSom et led i Naturfagsprojektet er alle skoler til-budt at uddanne en Naturfagsvejleder i perioden 2008-2011. Det har været op til den enkelte skole at beslutte, om og hvem der skulle opkvalificeres som Naturfagsvejleder. I tabellen herunder fremgår hvilke skoler, som har benyttet sig af dette tilbud:

6

WEBUDGAVE

Skole NaturfagsvejledereBankager 1Brædstrup 1Dagnæs 2Egebjerg 1Gedved 2Hatting 1Hovedgård 1Højvang 1Langmark 2Lund 1Midtby 1 (dog afbrudt)Nim IngenSdr. Vissing 1 Slotsskolen 1Stensballe 1Søndermark 1Søvind IngenTorsted 1Østbirk Ingen10. klassecenteret Ingen

De resterende skoler er selv ansvarlige for at kvali-ficere lærerne på deres skoler.Lærere der har deltaget i Naturfagsvejlederuddan-nelsen modtog en række kurser i 4 uger, hvor hver uge havde et omfang af 30 timer. Naturfagsvejle-deruddannelsen er således berammet til 120 timer. Indholdet i kurserne har taget udgangspunkt i det pædagogiske og didaktiske felt, samt vejlederrollen og distribueret ledelse.

Når Naturfagsprojektet ophører og dermed ligele-des tildelingen af timer til funktionslærer, vil funkti-onslærernetværket i sin nuværende form ophøre. Herefter vil netværket overgå til et naturfagsvejle-dernetværk, bestående af naturfagsvejlederne som har færdiggjort vejlederuddannelsen i forbindelse med Naturfagsprojektet eller kvalificeret sig hertil på anden vis. Hertil skal det siges, at der er en overve-jende del af funktionslærerne, som har gennemgået vejlederuddannelsen, hvorfor netværksdeltagerne i en overvejende del af tilfældene vil være gengan-gere. I fremtiden vil det være op til de enkelte skoler at opkvalificere deres naturfagsvejlede, så de kan deltage på lige fod i netværket, dette kan bl.a. ske gennem de vejleder uddannelser, som udbydes på seminarierne.

3.3 ArbejdsgrupperI projektperioden har der været nedsat en række arbejdsgrupper, som har arbejdet med individuelle opgaver. Arbejdsgrupperne har været nedsat ud fra Naturfagsprojektets projektbeskrivelse, hvor 7 ar-bejdsgrupper var beskrevet med hvert deres fokus-område (jf. projektbeskrivelsen, s. 5):- Arbejdsgruppe 1: Bæredygtig natur fagsundervisning

- Arbejdsgruppe 2: Konkrete undervis- ningsforløb

- Arbejdsgruppe 3: Etablering og udvikling af naturfaglig undervisning- Arbejdsgruppe 4: Projekt Podcast (se bilag 2)- Arbejdsgruppe 5: Samarbejde folkeskolen, ung-domsuddannelser og erhvervslivet

- Arbejdsgruppe 6: Evaluering

- Arbejdsgruppe 7: Overlevering

Disse er dog løbende justeret, slået sammen eller afviklet, som gruppernes arbejde er anset som væ-rende overlappende eller færdiggjort. Arbejdsgrup-perne har bestået af lærere fra forskellige skoler og typisk er der nedsat en gruppeleder i arbejdsgrup-perne. I bilag 1 kan man se en nærmere uddybning af de enkelte arbejdsgruppers arbejde.

3.4 Lokale projekter og ak-tiviteterPå skolerne er der igennem projektperioden igang-sat en lang række forskellige initiativer og projekter. Det er meget individuelt, hvordan skolerne har prio-riteret mellem emner og tiltag, lige fra Energihuse, temauger og fagdage til pædagogiske aftener, fag-udvalg og synliggørelsesaktiviteter. Derfor er der i 2010 udarbejdet et samlet dokument over skolernes 3 mest nævneværdige afsluttede og igangværende aktiviteter. Dette dokument er tænkt som et idékata-log til de enkelte skoler og som et oversigtskort over hvordan skolerne kan bruge hinandens faciliteter. Dokumentet findes som bilag bagerst i dette hæfte.

7

WEBUDGAVE

3.5 Generelle projekter og aktiviteterDer har udover arbejdsgruppernes arbejdsområder samt skolernes lokale aktiviteter og projekter været etableret en række generelle projekter på tværs af skolerne. I nedenstående afsnit nævnes et udpluk af disse fælles projekter:

3.5.1 First Lego League - FLL er en teknologitur-nering for børn og unge i alderen 10-16 år, med fokus på kreativitet, samarbejde, design, stædig-hed, teamspirit, entusiasme, leg og læring. Hvert år arbejdes der med et samfundsrelevant tema, som indeholder mange naturvidenskabelige elementer. I skoleåret 2010/2011, som var det første FLL-år i Horsens var der fokus på Body Forward, hvor ele-verne skulle udforske hvordan, man ved hjælp af biomedicin kan reparere skader, overvinde geneti-ske disposition, maksimere kroppens potentiale el-ler på anden måde hjælpe kroppen og dermed os selv til et bedre og friskere liv.

Overordnet synes første år med FLL i Horsens at gå over al forventning. Forløbet og selve turneringen var en storartet oplevelse for samtlige deltagere, og vi har fået megen ros for vores flotte debut. Dette fra både førstegangs deltagere her i kommunen og fra repræsentanter der har deltaget i andre lokale turneringer i Danmark. Størstedelen af både elever og lærere melder tilbage, at deres deltagelse i FLL har været givende, og der er interesse i at deltage i FLL i Horsens igen.

Der er udarbejdet en kort evaluering af FLL i Hors-ens Kommune, samt en video og en fotosamling, som er at finde på følgende link i Google Apps: http://sites.google.com/a/horsens-skoler.dk/fll-2010-horsens/

3.5.2 Mobil Lab er et mobilt naturfagslaboratorium, som tager afsæt i temaet ”Krop og energi” og lader eleverne måle, hvordan deres egen krop reagerer i forskellige situationer. Forudsætningen for at sko-lerne har kunnet få det mobile laboratorium ud på skolen er at mindst en af skolens lærere har været på kursus heri, og at skolen har de rette strømfor-hold til at koble naturfagslaboratoriet til. Det er især de tre Pascokasser med måleudstyr, som skolerne modtager 3 uger forud for ankomsten af det mobile naturfagslaboratorium, som nyder stor popularitet ifølge en umiddelbar tilkendegivelse fra brugerne, mens det mobile naturfagslaboratorium mere er ’flødeskum på toppen af kagen’. Der vil dog i løbet

af foråret blive foretaget en nærmere evaluering af brugen af Mobil Lab.

For blot kort at nævne andre projekter og tiltag, som der er lagt op til fra centralt hold kan nævnes føl-gende:

3.5.3 Semandus / Medier og Læring Flere af kom-munens skoler har deltaget i dette projekt, som har til formål at øge kendskabet til naturfag specielt om de ting, som foregår i elevernes lokalområde. Det er hensigten, at eleverne gennem medie genren får øget deres interesse for de mere samfundsre-levante naturfagsområder, som ofte debatteres i medierne. Der blev i samarbejde med journalister udarbejdet en avis, som blev sendt ud som indstik til Horsens Folkeblad.

3.5.4 Uge 39 er en national emneuge for naturvi-denskab og teknik, som afvikles i samarbejde med Dansk Naturvidenskabsfestival. Festivalens formål er at skabe begejstring for naturfagene blandt børn og unge. Temaet varierer år for år og ligeledes gør skolernes deltagelse. Der er dog samlet set en stor opbakning til deltagelse i denne uge blandt kommu-nens skoler og ugen bliver drøftet både før og efter i funktionslærernetværket.

3.5.5 Grønt Flag Grøn SkoleGrønt Flag Grøn Skole er en ramme, hvor eleverne arbejder hen mod at skabe en grøn og mere mil-jøbevist adfærd og skole. Projektet sigter mod at løfte viden til handling og holdning, og at eleverne engagerer sig i deres eget liv og lokalsamfundet. Dermed lægger projektet op til at styrke elevernes personlige og samfundsmæssige engagement i miljøhenseende.

3.5.6 Den eksperimentelle tilgangProjektgruppen har vurderet, at det i forhold til den lokale implementering i projektår 3 var centralt at sætte fokus på den eksperimentelle tilgang, med specielt fokus på den dynamiske model jf. natur-fagsvejlederuddannelsen. Den dynamiske model er god til de konkret tænkende børn, idet børnene her er med i alle processerne. Den dynamiske model indeholder elementerne:- Forforståelse - Begrebskort og mindmaps- Elementerne i eksperimentelt arbejde- Formativ evaluering- Større mulighed for begrebsdannelse

8

WEBUDGAVE

Sigtet med at udbrede anvendelsen af modeller var at bringe den samlede viden fra Naturfagsprojektet i spil. Hermed få udbredt de erfaringer de enkelte arbejdsgrupper har gjort sig, viden fra funktionslæ-rernetværket og vejlederuddannelsen og få bragt alt dette i anvendelse på skolerne. I denne forbindelse fik funktionslærer / naturfagsvejleder til opgave at bringe det eksperimentelle tilgang op i skolerne fag-grupper / naturfagsgrupper, for dermed at få fokus på den eksperimentelle tilgang i skoleåret 2010-11. På funktionslærermøderne samt på status- og stra-tegimødet i projektår tre er arbejdet med at udbrede den eksperimentelle tilgang på skolerne blevet de-batteret, og det har vist sig, at flere skoler er godt i gang med en række tiltag i denne forbindelse. Ek-sempelvis har man på Bankagerskolen nu sat fokus på eksperimentelt arbejde ved større fokus på for-forståelse m.m., og på Gedved Skole har man øget fokus på forsøgsdelen i natur/teknik.

3.6 SamarbejdspartnereI forbindelse med de mange naturfaglige projekter og aktiviteter, har vi i flere eksempler etableret sam-arbejde med både ungdomsuddannelser, videregå-ende uddannelser og div. parter fra erhvervslivet. At bygge broer mellem parterne og skabe gode og over tid blivende samarbejdsrelationer har været et centralt punkt i Naturfagsprojektet.

Eksempelvis er FLL et vellykket eksempel på sam-arbejde på tværs og på langs af uddannelsessyste-met og ligeledes på samarbejdet med parter fra er-hvervslivet og organisationer i Horsens og omegn. Her har vi fra centralt hold haft et tæt samarbejde med parterne både i forhold til turneringsafvikling, sponsorering osv. Ligeledes har de deltagende FLL-hold i et større omfang etableret kontakt til lo-kale eksperter og virksomheder i forbindelse med at løse dette års opgaver. FLL har været et konkret projekt, som har skabt kontakter på tværs og banet vejen for videre samarbejde mellem parterne både i forbindelse med FLL fremover men også samar-bejdsrelationer i andre sammenhænge.

Et andet eksempel på samarbejde i forbindelse med Naturfagsprojektet er ’Projekt Samspil’. Som et led i Naturfagsprojektet er vi gået ind i et sam-arbejde med VIA UC, Hedensted Kommune, en række gymnasier og Energi Horsens om at løfte og kvalificere opgaven med at styrke samspillet mel-lem uddannelse og erhverv på alle uddannelsesni-

veauer og derigennem styrke kvalitet og interesse for de teknisk – naturvidenskabelige fag. Som et led heri arbejder vi med i fællesskab at udvikle, imple-mentere, følge og dokumentere konkrete forsøg på at udvikle dette samspil – og dermed blive et na-tionalt og gerne internationalt kendt ”living lab” for samspil mellem uddannelse og erhverv.

Byens gymnasier som alle indgår i følgegruppen for Naturfagsprojektet, har ligeledes ytret interesse om at indgå i en samarbejdsaftale mellem gymna-sierne og byens folkeskoler. Dette værende både i forhold til konkrete projekter som FLL og uge 39 og i forhold til vidensdeling og erfaringsudveksling mellem udannelsesniveauerne. Dog arbejdes der i skrivende stund på at udarbejde en mere omfatten-de samarbejdsmodel i form af et konsortium, hvor både den offentlige og den private sektor samt en række fonde indgår i et fælles koncept i stil med kultur og sponsorklubben ’Horsens & Friends’. Her-med tænkes samarbejdet centreret omkring facili-tering af undervisning og på det at drive samfund i Horsens, og på den måde sigtes der bredere og mere målrettet mod også at få skabt kontakt til er-hvervslivet og gøre samarbejdet mere attraktivt for virksomheder. I løbet af Naturfagsprojektet har det generelt vist sig at være en større udfordring at få etableret samarbejde med erhvervslivet, dog synes FLL at være det projekt der har været mest vellyk-ket på dette område, men et felt der fremadrettet fortsat skal arbejdes målrettet med.

Videre kan samarbejdsrelationerne i forbindelse med Science Kommunesamarbejdet og NTS-Centrene fremhæves, som vigtige parter i forhold til at indhente inspiration og dele naturfaglig viden på regional og national plan. Her har Horsens Na-turfagsprojekt ’Fokus på Naturfag’ vundet stor inte-resse og begejstring fra parter udefra.

3.7 VidendelingEt at projektets delmål består i at fremme viden-deling mellem naturfagslærerne på skolen og på tværs af skolerne. Dette er søgt realiseret via en række initiativer, som præciseres i det følgende.

3.7.1 FællesnettetPå fællesnettet er der oprettet en fælles mappe for Naturfagene, således alle lærere har mulighed for at videndele og har let tilgang til naturfaglige mate-rialer. Derudover er det her, funktionslærere og ar-bejdsgrupperne samt alle projektinvolverede læg-ger og henter dokumenter af relevant karakter for

9

WEBUDGAVE

Naturfagsprojektet.

3.7.2 Netværk og møderSom nævnt i afsnit ’3.1.2 Funktionslærernetværk’ mødes funktionslærerne løbende i dette netværk, hvor der udveksles erfaringer mellem skolerne og debatteres nye muligheder, problemstillinger, aktivi-teter osv. En viden der tages med hjem på skolerne og videreformidles til de naturfaglige kolleger på skolerne. Dette netværk anses for at være et vigtigt led i videndelingen.

3.7.3 Det digitale HorsenskortSom allerede nævnt har arbejdsgruppe 13 færdig-gjort ’Det digitale Horsenskort’. Kortet er præsen-teret på et funktionslærermøde ved udgangen af 2010, hvor funktionslærerne har haft til opgave at videreformidle det nye redskab til deres respektive skoler. Den umiddelbare tilbagemelding på kortet er, at ’Det Digitale Horsenskort’ virker som et yderst brugbart redskab, så længe det holdes opdateret. Den kommende tids brug af kortet må vise kortets egentlige anvendelighed, men der er store forvent-ninger til kortet. Kortet har også affødt interesse fra udefrakommende interessenter som fx NTS-cen-trene og andre kommuner.

3.8 Eksponering og synlig-hedPå Naturfagsprojektet er der iværksat en række initiativer for at skabe synlighed og eksponere pro-jektet internt som eksternt, hvilket følgende afsnit tilstræber at illustrere.

3.8.1 Offentlige hjemmesideNaturfagsprojektet har ved projektets opstart udar-bejdet en offentlig hjemmeside som siden hen er blevet oprettet under Kommunens hjemmeside. Naturfagsprojektets hjemmeside er løbende blevet opdateret og findes på følgende link: http://www.horsenskom.dk/BoernOgUnge/Folke-skolen/FokusPaaNaturfag.aspx

3.8.2 NyhedsbrevPr 1. marts 2010 blev idéen om et månedligt nyheds-brev fra Naturfagsprojektet realiseret. I nyhedsbre-vet formidles informationer ang. naturfagsprojektet, kommende fastlagte som mulige aktiviteter, projek-ter og foredrag lokalt som nationalt, nævneværdige aktiviteter fra de enkelte skoler etc. Nyhedsbrevet formidles via funktionslærerne til skolernes op-slagstavler, samt er tilgængeligt på fællesnettet og projektets hjemmeside.

3.8.3 Logo, plakat og synlighedskam-pagne Som et led i at synliggøre naturfagsprojektet er der udviklet flere elementer der skulle skabe en vis syn-lighed på naturfagsprojektet.

For det første er der udarbejdet et logo for Natur-fagsprojektet. Videre er der udarbejdet en plakat henvendt til henholdsvis eleverne og lærerne i fol-keskolen. Endvidere blev der indledningsvist i pro-jektår 3 afviklet en synlighedskampagne, hvor en række udarbejdede materialer for Naturfagsprojek-tet blev distribueres på skolerne og hvor funktions-lærerne gjorde reklame for kolleger, elever og for-ældre. Eksempelvis blev plakater opsat i klassevæ-relser, faglokaler og på lærerværelser på skolerne, samt i byens offentlige rum og hos vores samar-bejdsparter på andre uddannelsesinstitutioner. 3.8.4 Horsens på landkortet Kommunens Naturfagsprojekt og de heraf affødte underprojekter og aktiviteter har resulteret i en del opmærksomhed fra interessenter fra hele landet. Vi har via Naturfagsprojektet udmærket os i flere sam-menhænge og parter udefra retter henvendelser til kommunen for at høre om vores Naturfagsprojekt. Eksempelvis har andre kommuner ønsket indsigt i vores projektorganisering, NTS-centret ønsket ind-sigt i ’Det Digitale Horsenskort’ og har i et nationalt nyhedsbrev offentliggjort vores Naturfagsprojekt-plakat i forbindelse med vores synlighedskampag-ne. Ligeledes har vores fremragende FLL-debut resulteret i omtale i hele Skandinavien i FLL kred-se. Generelt kan Naturfagsprojektet siges at have skabt en bred kontaktflade ud af til og dermed lettet adgangen til etablering af nye samarbejdsrelationer og udefra kommende interesse for vores udvikling af naturfagene i Horsens Kommune.

3.9 Gavnlige mødeformer og arbejdsprocesserI løbet af Naturfagsprojektets udvikling har vi afprø-vet flere forskellige mødeformer og arbejdsformer. I det følgende beskrives kort udvalgte konstruktive mødeformer og arbejdsprocesser.

3.9.1 Projektgruppens dynamikProjektgruppen har over tid udviklet sig til at være en dynamisk projektgruppe, hvis arbejdsproces har taget udgangspunkt i at være et fælles anliggen-de, og hvor alle parter har udvist et medejerskab.

10

WEBUDGAVE

Centralt for gruppens sammensætning har været, at gruppemedlemmernes kompetencer har sup-pleret hinanden, og der har været øje for styrken i hinandens forskellige referencepunkter, og det at der bringes flere verdener i spil. Ligeledes anses det som værende centralt for projektgruppens gode arbejdsproces, at der har været en vis kontinuerlig indsats, og at det er de samme deltagere, der ind-går i projektgruppen over tid til at fastholde fokus for projektet.

Projektgruppen har arbejdet med både at styre ef-ter de overordnede mål og vedvarende følge en fast dagsorden. Projektgruppen oplever selv, at denne har formået at være et skridt foran og været på forkant med udfordringer og dermed, at grup-pen løbende har rykket sig og fx fået den lokale implementering tænkt ind i 3. projektår i stedet for først i år 4. I forhold til funktionslærernetværket og arbejdsgrupperne har projektgruppen forsøgt, at være lydhør overfor og agere ud fra det der er ble-vet sagt fra disse parter, hvor projektkoordinator har været et centralt talerør begge veje.

3.9.2 ArbejdsgrupperDet har i løbet af Naturfagsprojektet vist sig, at det er afgørende for arbejdsgruppearbejdsformen, at denne tænkes som værende en dynamisk proces og arbejdsform, hvor arbejdsgrupperne opstår og eksisterer, så længe arbejdsgrupperne har et kon-kret sigte og indhold i deres arbejde og dermed løbende revideres efter behov og afsluttes som opgaverne færdiggøres. Altså at arbejdsgrupperne anses som værende en mere fleksibel arbejdsform end først antaget. Det har videre vist sig at være central for arbejdsgruppens udvikling og arbejds-proces, at disse har udarbejdet fast formulerede formål, mål og konkrete aktiviteter, hvorpå der lø-bende er fulgt op og evalueret. Endvidere er vide-reformidlingen af arbejdsgruppernes arbejde anset som et afgørende aspekt, og som en forudsætning for at arbejdsgrupperne kunne afvikles. Hertil har funktionslærernetværket været gavnligt.

3.9.3 Status- og afrapporteringsmøder Det har vist sig at være gavnligt at afvikle løbende status- og afrapporteringsmøder, hvor skolernes le-delse og involverede projektdeltagere samt andre samarbejdsparter og interessenter er blevet opda-teret omkring Naturfagsprojektets udvikling. Dette for at orientere og udbrede viden om Naturfagspro-jektet og debattere udvikling og evt. justeringer.

Der har været afviklet en række af disse fællesmø-der, hvor vi er nået frem til, at aktiv inddragelse af mødedeltagerne har været en gavnlig mødeform. Især har workshops, brainstorming og dialogmøder vist sig at afføde mange gavnlige inputs til Natur-fagsprojektets udvikling samt delprojekter og akti-viteter. Eksempelvis blev der på tredje projektårs status og strategimøde afviklet 4 workshops, hvor følgende emner blev behandlet:- Eksponering af vores produkter- Status for eksperimentelt arbejde- Tanker om den afsluttende event- Håndtering og drøftelse af kønsprobelmatikkenDisse 4 workshops outcome er efterfølgende for-søgt implementeret i det videre arbejde i Natur-fagsprojektet.

11

WEBUDGAVE

Nærværende afsnit søger at skabe et overblik over Naturfagsprojektets status og herunder indfrielse og varetagelse af opgaver samt indfrielse af de opstil-lede formål og mål for Naturfagsprojektet. For ikke at gentage alle de i det foregående afsnit 2 nævnte aktiviteter, vil dette afsnit have en mere overordnet og opsummerende karakter og dermed fremhæve rapportens væsentligste slutninger.

For at give et bedre overblik over, hvordan vi i Na-turfagsprojektet har arbejdet konkret med at ind-fri formål og mål, er aktiviteterne, der er iværksat, holdt op mod Naturfagsprojektets formål og mål i nedenstående to afsnit.

4. Projektets målindfrielse og resultater

Formål Aktiviteter til at indfri målet1) at skabe en fælles platform for skolevæ-senets og skolernes arbejde med at styrke undervisningen i naturfag

- hele organiseringen med styregruppe, projektgruppe, følge-gruppe, gruppelederforum, funktionslærere- uddannelsesindsatsen i forhold til Naturfagsvejledere- skabt et funktionslærernetværk- fællesnettet- Det Digitale Horsenskort

2) at styrke elevernes naturfaglige kompe-tencer

- dette sker med udgangspunkt i at styrke lærernes kompe-tencer og didaktik fx via netværk, uddannelse, udvikling og vidensdeling om undervisningsmateriale, hvilket skal smitte af på eleverne- etablere spændende tilbud til skolerne i form af aktiviteter og projekter samt etablering af uformelle læringsmiljøer- udbredelse af fokus på den eksperimentelle tilgang/den dy-namiske model

3) at øge interessen for naturfagsunder-visningen med særlig fokus på kønspro-blematikken

- et led i naturfagsvejlederuddannelsen- drøftet i workshop ved status- og strategimøde- debatteret på funktionslærermøde- integreret i arbejdsgruppernes målbeskrivelse midtvejs i projektperioden- oplægsholder

4) at styrke samarbejdet og skabe viden-deling mellem folkeskolen, ungdomsud-dannelserne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvaliteten i folkeskolens naturfags-undervisning

- organisatorisk via følgegruppen- deltagelse i DI’s bestyrelsesmøde 22.6.2010- Naturfagsprojektets sideprojekter som fx FLL, Mobil Lab, Medier og Læring (tidligere Semandus)- arbejdsgruppe 5: Samarbejde ml. folkeskole, gymnasier og erhverv. Gruppen har dog oplevet vilkårene som værende hårde i forhold til at etablere samarbejde.- projekt samspil, samarbejde mellem VIA, ungdomsuddan-nelserne, folkeskolerne og erhvervslivet

4.1 Formål for Natur-fagsprojektetSer vi først helt overordnet på Naturfagsprojektets formål, kan det konstateres, at Naturfagsprojektet overordnet forløber planmæssigt, og der er iværk-sat en lang række naturfaglige initiativer lokalt på skolerne, i arbejdsgrupperne samt i kommunen ge-nerelt.

Helt konkret kan man i forhold til hvert af de 4 formål konstatere, at der er iværksat en række handlinger i forhold til Naturfagsprojektets formål:

12

WEBUDGAVE

På trods af at der er iværksat en række initiativer i forhold til alle 4 formål, vurderer projektgruppen, at formål 3 i forhold til at øge interessen for naturfags-undervisningen med særlig fokus på kønsproble-matikken er en opgave, vi ikke har formået at løfte fyldestgørende. Derfor har vi i projektgruppen valgt at debattere dette yderligere i nedenstående afsnit.

4.1.1 KønsproblematikkenI den nylige offentliggjorte PISA 2009 undersøgelse har Danmark fastholdt og forbedret fremgangen fra 2000 og 2003 undersøgelserne. Fremgangen er lil-le men statistisk sikker. Dog viser undersøgelsen at pigerne klarer sig 10 point dårligere end drengene.

I Naturfagsprojektet har pige-dreng-problematikken været anskuet ud fra to synsvinkler. En vinkel der beskæftiger sig med forskelligheden af interesse-områder, og en der arbejder med drenge og pigers præstationer inde for naturfagene.

Inden for interesseområderne er specielt ROSE-Formål Aktiviteter til at indfri målet1) at skabe en fælles platform for skolevæ-senets og skolernes arbejde med at styrke undervisningen i naturfag

- hele organiseringen med styregruppe, projektgruppe, følge-gruppe, gruppelederforum, funktionslærere- uddannelsesindsatsen i forhold til Naturfagsvejledere- skabt et funktionslærernetværk- fællesnettet- Det Digitale Horsenskort

2) at styrke elevernes naturfaglige kompe-tencer

- dette sker med udgangspunkt i at styrke lærernes kompe-tencer og didaktik fx via netværk, uddannelse, udvikling og vidensdeling om undervisningsmateriale, hvilket skal smitte af på eleverne- etablere spændende tilbud til skolerne i form af aktiviteter og projekter samt etablering af uformelle læringsmiljøer- udbredelse af fokus på den eksperimentelle tilgang/den dy-namiske model

3) at øge interessen for naturfagsunder-visningen med særlig fokus på kønspro-blematikken

- et led i naturfagsvejlederuddannelsen- drøftet i workshop ved status- og strategimøde- debatteret på funktionslærermøde- integreret i arbejdsgruppernes målbeskrivelse midtvejs i projektperioden- oplægsholder

4) at styrke samarbejdet og skabe viden-deling mellem folkeskolen, ungdomsud-dannelserne og erhvervslivet m. h. p. at styrke kvaliteten i folkeskolens naturfags-undervisning

- organisatorisk via følgegruppen- deltagelse i DI’s bestyrelsesmøde 22.6.2010- Naturfagsprojektets sideprojekter som fx FLL, Mobil Lab, Medier og Læring (tidligere Semandus)- arbejdsgruppe 5: Samarbejde ml. folkeskole, gymnasier og erhverv. Gruppen har dog oplevet vilkårene som værende hårde i forhold til at etablere samarbejde.- projekt samspil, samarbejde mellem VIA, ungdomsuddan-nelserne, folkeskolerne og erhvervslivet

undersøgelsens resultater blevet fremhævet, dels gennem et foredrag af lektor Ph.d. Rie Troelsen, Syddansk Universitet og dels som indhold i vejle-deruddannelsen. De enkelte arbejdsgrupper har gennem projektet også har til opgave at undersøge kønsproblematik-ken i det emne, der har været deres fokusområde. Det har imidlertid vist sig at være svært specifikt at sætte fokus på kønsproblematikken inden for de givne arbejdsområder i arbejdsgrupperne.PISA undersøgelserne viser dog, at færre piger vælger en naturfaglig uddannelse. Det er derfor projektgruppens holdning, at pige-dreng-problema-tikken fremover bør prioriteres, men dette arbejde lader sig nok bedre realiseret i undervisningstilret-telæggelsen på de enkelte skoler, og prolematikken vil løbende blive taget op til funktionslærermøderne.

4.2 Målindfrielse for Natur-fagsprojektetSes der videre på, hvordan vi i Naturfagsprojektet har arbejdet med at indfri de opstillede mål, tegner der sig igen et billede af en række iværksatte hand-linger i forhold til Naturfagsprojektets mål:

Mål Aktiviteter til at indfri målet

1) at give en overordnet status over naturfagenes timetal, didaktik og det faglige niveau

- dette sker bl.a. via Naturfagsvejlederuddannel-sen: - timetal - didaktik - faglige niveau

2) at styrke de fagspecifikke og fagdidaktiske kom-petencer hos underviserne med henblik på at styr-ke elevernes udbytte

- dette sker bl.a. via - Naturfagsvejlederuddannelsen - faglige input til funktionslæremøderne - oplæg ved fællesmøder - arbejdet i og produkterne fra arbejdsgrupperne

3) at udvikle lokale naturfaglige kulturer med en ak-tiv faglig og fagdidaktisk dialog mellem naturfags-lærerne

- dette sker bl.a. via - funktionslærernetværket og disse møder - funktionslærerne er fyrtårne på de enkel te skoler - Naturfagsvejlederuddannelsens modul 4 om vejlederrollen og distribueret ledelse - seminar om kultur

4) at sikre at udviklingen af naturfagsundervisnin-gen sker på grundlag af erfarings- og forsknings-mæssig indsigt

- dette sker bl.a. via - Naturfagsvejlederuddannelsen - erfaringsudveksling er siden midtvejsstatus et fast punkt på dagsordenen ved funktionslærer-møderne

13

WEBUDGAVE

4.2.1. Forskning og hverdagsbetragt-ninger i undervisningenInden for uddannelsens pædagogisk/didaktiske felt er der lagt særlig vægt på, at der er forsknings-mæssig belæg inden for alle de stofområder, der arbejdes med. Således er blandt andet erfaringer fra forskellige forskningsprojekter fra USA, England og Danmark blevet inddraget. Spændende fra em-ner som kognitiv acceleration, evolutionært udviklet omverdensforståelse, Piagets stadieteori, taxono-mitænkning, hverdagsforståelser og evaluering, herunder forskellige summative og formative evalu-eringsmåder. For blot at nævne nogle få. Til trods for de mange forskningsmæssige tilgange er det i løbet af projektperioden erfaret, at ny prak-sis er svær at implementere. Funktionslærerne fik derfor til opgave i år 3, at sætte fokus på ekspe-rimentelt arbejde gennem udbredelse og arbejde med ”den dynamiske model” for eksperimentelt ar-bejde i undervisningen. Modellen inddrager eleven og elevens hverdagsforståelse og kognitive niveau i langt højere grad end traditionel eksperimentel undervisning. Der er ikke evalueret på dette tiltag endnu, hvilket også ville være for tidligt. Men der er ingen tvivl om at vi har fokus på et område, der traditionelt fylder meget i naturfagsundervisningen, og at vi kender til nødvendigheden for forsat fokus og evaluering af tiltaget.

4.3 Effekter – hvad har vi fået for pengene?På baggrund af rapportens gennemgang af iværk-satte aktiviteter og ovenstående to tabellers sam-menfatning i forhold til indfrielse af mål og formål, kan det konstateres, at der er iværksat en lang række aktiviteter og handlinger i forhold til hver af Naturfagsprojektets formål og mål. Disse hand-linger kræver selvfølgelig et fortsat fokus og skal fremadrettet vægtes i den lokale implementering på skolerne.

Der er ikke fortaget decideret evaluering af projektet i form af effektmålinger med før- og eftermålinger eller for den sags skyld brugerevaluering. Derimod er der som tidligere nævnt løbende gjort status over projektets udvikling og aktiviteter bl.a. ved indrap-porteringer fra skolerne og ved stats- og strategi-møderne og handlet på baggrund heraf. Derudover er der lavet to skriftlige afrapporteringer og dertil kommer de tilhørende afrapporteringsmøder. Men som de ovenstående afsnit viser, er der iværksat en

række aktiviteter, som klart illustrerer, at projektet har affødt en effekt, og videre har vi lagt spor ud for tiden efter Naturfagsprojektet.

4.4 Øget kvalitet ved fælles kommunal indsatsTanken med en fælles kommunal indsats med fo-kus på naturfag er, at styrke og øge kvaliteten af indsatsen på de enkelte skoler, da en fælles indsats forventes at stå stærkere end en lokal skoles egen indsats alene.

Måden hvorpå den fælles kommunale indsats på naturfag anses for at være styrkende er bl.a. grun-det:

- den fælles naturfagsvejlederuddannelse

- det kommunale netværk på tværs af sko-lerne

- videndeling på tværs af skolerne

Styrkelsen af Naturfag er et fælles anliggende og det er vurderet at denne styrkelse bedst opnås ved at løfte i flok.

4.5 Fremadrettet - de næ-ste udfordringer Nærværende afsnit vil kort skitsere projektets næ-ste fokusområder og opsummere de udfordringer, projektgruppen har identificeret, således at disse kan udgøre grundlaget for de beslutninger, der bør tages for fortsat at sikre projektets succesfulde im-plementering og fremdrift fremadrettet.

4.5.1 Fra centralt projekt til lokal drift lokal drift og lokal implementeringEn fremtidig udfordring for skolelederne og funkti-onslærerne er i samarbejde at sikre:

- at naturfagene fortsat er i fokus lokalt - at sikre at Naturfagsprojektet forankres lo-

kalt på skolerne, således at Naturfagspro-jektet bliver synligt og virksomt lokalt

En fremtidig udfordring for funktionslærerne er:- at netværket styrkes og opleves som stærkt,

velfungerende, effektfuldt samt at netværket producerer ny viden, erfaringsudveksling og at man får noget med hjem

- at funktionslærerne påtager sig den forpligtel-

14

WEBUDGAVE

se til at dele erfaringer og viden fra netvær-ket med kollegerne lokalt på skolerne

- at inspirere og motivere naturfagslærere på den enkelte skole

4.5.2 Fra projektgruppen til referen-cegruppeProjektgruppen vil i implementeringsåret følge op på disse identificerede fremtidige udfordringer.En fremtidig udfordring for projektgruppen er at fokusere på:

- en strategi for implementeringsåret og en strategi for fortsat fokus på naturfag, når det kommunale projekt afsluttes

- kønsaspektet samt samarbejdsmuligheder med erhvervslivet

- fortsat synlighed og eksponering

4.5.3 Fremtidige fokuspunkterPå baggrund af ovenstående kan følgende fremti-dige fokuspunkter udledes:

• Implementering lokalt på skolerne og fort-sat fokus på naturfagene

• Kønsproblematikken

• Samarbejde med erhvervslivet

4.6 År 2011 og frem:Mange spor er lagt ud og herunder en række aktivi-teter og projekter som kører i 2011 og frem:

- Mobil Lab, formen er stadig uafklaret- FLL, hvor der i 2011 er fokus på: mad og hy-

giejne og hvordan man holder maden frisk. - Uge 39, hvor der i 2011 er fokus på: lys og

luft.- Et stærkt funktionslærernetværk- Lokal implementering- Projekt samspil. Undervisnings forløb hvor

skoler og erhvervsliv arbejder sammen.

15

WEBUDGAVE

5. Litteraturliste

De fleste af de dokumenter som er blevet nævnt i rapporten samt foregående rapporter og projektbe-skrivelsen kan findes på Horsens Kommunes sko-lers Fællesnet under punktet: arkiv-dokumenter-naturfag.

Undervisningsministeriet 2010: ’Styrkede naturfag for alle (fællesafsnit for alle naturfag)’, http://www.uvm.dk.

Kvalitetsrapporten, afsnit om Naturfag; http://www.horsenskom.dk/BoernOgUnge/Folkeskolen/Kvali-tetsrapport.aspx

Thomsen, Poul V.: Hvorfor eksperimenter i under-visningen. Udleveret på Natlys.

Paludan, Kirsten: Videnskaben Verden og Vi, om naturvidenskab og hverdagstænkning. Aarhus universitetsforlag, 2004

Pige og drenge emner i naturfag. Aktuel naturfag nr. 5. 2004

15-åriges interesse for naturvidenskab, teknologi og naturfag i skolen. De første resultater fra den danske Rose-undersøgelser. Henrik Busch, 2004

16

WEBUDGAVE

Bilag 1

1. Arbejdsgruppe 13 – Det digitale HorsenskortGruppen er en sammenlægning af de oprindelige arbejdsgrupper 1 og 3. Gruppe har bestået af 9 medlemmer og 2 projektledere.

Gruppens formål har været at skabe en lettilgæn-gelig platform med overblik og ideer til naturfaglige aktiviteter for naturfagslærerne i Horsens Kommu-ne. Konkret er dette sker ved at lave et digitalt Hor-senskort over de naturfaglige aktiviteter i Horsens Kommune. Her kan den nyansatte lærer, eller den der planlægger undervisning, ekskursioner og lejr-skoler, eller den der bare vil vide noget mere om na-turen i Horsens Kommune, søge informationer om naturfaglige aktiviteter i Horsens Kommune. Kortet er, ud over at beskrive lokaliteter og aktiviteter af naturfaglig karakter, interaktivt, således at lærere og elever kan være med til at udbygge det over tid.Gruppen har arbejdet ud fra følgende 4 mål om at 1) at rent teknisk at skabe en hjemmeside med ad-gang til ovenstående, samt inddrage læring med it, 2) at afdække hvilke muligheder der er for natur-faglige aktiviteter i Horsens Kommune, 3) at øge tilgængeligheden af information om inspirerende og udviklende miljøer for undervisere i naturfag og 4) at skabe en platform for udveksling af erfaringer for undervisere i naturfag.

Gruppen har i forhold til evaluering haft en målsæt-ning med at opbygge det digitale Horsenskort og de 4 delmål er blevet indfriet ved kortets offentliggøres i december 2010. De enkelte brugere kan nu selv lægge yderligere materiale ind over de undervis-ningsforløb, som siden understøtter / lægger op til. Det tekniske setup er på plads. Der er lavet pinds til godt 200 naturfaglige steder i kommunen med en kort beskrivelse af lokaliteten og ca. 50 steder er velbeskrevet. Der bør laves brugerevaluering af kortet i løbet af det næste års tid, med funktionslæ-rerne og andre brugere.

Kortet blev fremlagt for alle funktionslærere den 8. december 2010. Der er lavet en lille vejledning til læ-rerne i brugen af kortet. Det er nu funk tionslærernes opgave i starten af 2011, at udbrede kendskabet til og mulighederne som kortet giver til alle lærere på kommunens skoler.

Hvis Det Digitale Horsenskort skal blive en succes fremadrettet, er der nogle primære forudsætninger, som skal være opfyldt. Der skal afsættes tid til en faglig fælleskommunal tovholder, der fremover har det overordnede ansvar for det digitale Horsens-kort. Der skal ligeledes afsættes lidt midler til it-tek-nisk bistand. Naturfagsvejlederne bliver de primære lokale tov holdere for den lokale opdatering af kortet og det bør indskrives i de fremtidige naturfagsvejle-deres arbejdsbeskrivelse, at de er forpligtede på at holde deres egen skoles område opdateret. Det er helt nødvendigt at der skabes løsninger for oven-nævnte, hvis kortet skal holdes i luften og udvikles fremover.

Find ’Det digitale Horsenskort’ her: http://www.digikort.horsens.dk:8080/Server og anvend Navn:Bruger og Kode: bruger

2. Arbejdsgruppe 2 – Fra natur-teknik til naturfagGruppen er en sammenlægning af de oprindelige arbejdsgrupper 2 og 6. Gruppe har over tid bestå-et af 4-6 medlemmer og ingen gruppeleder, hvil-ket gruppen over tid har konstateret har været en ulempe. Gruppens formål har været at ændre den nuvæ-rende naturfaglige kultur, så elevernes interesse for naturfag fastholdes. Gruppen har arbejdet ud fra to mål om henholdsvis 1) at skabe en vejledende læ-seplan 1.-6.-klasse og fælles mål II og 2) arbejde med didaktik og naturfagskulturen med fokus på at få skabt en overleveringskultur på skolerne.

I forhold til mål 1 har gruppen udarbejdet en vejle-dende læseplan i N/T, der skal inspirere især lærere uden linjefag i N/T. Den er opdelt i 3 faser og alle trinmål kan opfyldes, hvis man arbejder med de an-givne temaer. Nye emner kan tilføjes og emner kan skiftes ud. Læseplanen giver overblik over, hvilke trinmål der kan opfyldes af de enkelte emner.

I forhold til mål 2 har gruppen lavet et skema, hvor der kan noteres begreber, arbejdsmetoder og eva-lueringsformer. Skemaet kan udvides med flere punkter, hvis man i fagteamet ønsker det.

17

WEBUDGAVE

Gruppen har forholdt sig til Dreng-pige-problema-tikken således at interessefeltet skal afspejles i undervisningen og indgår herefter i overleverings-metoden, hvilket kan synliggøres under punktet arbejdsmetoder. Evalueringsformer er indtænkt som et aktivt redskab og noteres i overleverings-skemaet.

Gruppen vil videre præsentere produkterne på et kommende funktionslærermøe og dermed nå ud til alle skolernes naturfaglige lærere.

3. Arbejdsgruppe 4 – PodcastGruppe har bestået af 5 medlemmer og 1 gruppe-ledere.

Gruppens formål har været at undersøge, hvordan kan man arbejde med podcast og hvordan kan pod-casting anvendes i undervisningen, øge kendskab og udvikling af podcast. Gruppen har arbejdet ud fra 4 opstillede mål om:- Mål 1: at undersøge og afprøve podcasting

værktøjer rent teknisk

- Mål 2: at afprøve forskellige muligheder i egen praksis

- Mål 3: at komme med anbefalinger til, hvordan eleverne aktivt kan arbejde med podcasting

- Mål 4:at komme med anbefalinger til, hvordan podcasting ellers kan benyttes i skolen

Gruppen har været i proces, hvor den første tid be-stod af forsøg på at gøre egne erfaringer i undervis-ning med brug af podcasting, parallelt med under-søgelser af hvilke muligheder der var på markedet. Markedet har været i en rivende udvikling, så de software og hardware udfordringer som optog grup-pen i første fase er løst ved brugervenlige løsninger fra optagelse til fremvisning på computer.Anden del af gruppens arbejde specielt op til bien-nalen har været at fremvise ovenstående både på biennalen og på den hjemmeside, som gruppen har produceret. Det udarbejdede materiale er videre præsenteret på et funktionslærermøde og der lig-ger ligeledes et link hertil på fællesnettet, så den opnåede viden kan formidles videre til kolleger på tværs af skolerne.

4. Arbejdsgruppe 5 – FLL Gruppen udspringer af den oprindelige arbejds-gruppe 5, hvis sigte var at skabe samarbejde mel-

lem folkeskolen, ungdomsuddannelserne og er-hverv. Denne arbejdsgruppe har dog undervejs ændret form og sigte. Gruppe har til slut bestået af 4 medlemmer og 1 gruppeledere i form af FLL-projektkoordinatoren.

Gruppens formål har overordnet været at skabe nye netværk og fælles projekter som samler folkeskole, gymnasier, videregående uddannelser og erhverv. Målene gruppen har arbejdet hen i mod har været at 1) Finde en grundskabelon for netværk mellem folkeskole, ungdomsuddannelser og erhvervsliv, 2) Skabe kontakter til erhvervsliv og uddannelsesin-stitutioner – kontakter som er gensidigt givende og forpligtende og 3) Afhjælpe og styrke FLL-projektet i Horsens. Gruppen er i løbet af arbejdsprocessen nået frem til at FLL-projektet, skulle være gruppens omdrejningspunkt, da dette projekt har vagt størst interesse blandt parterne sammenholdt med andre forsøgte samarbejdsmuligheder. FLL anses derfor som et yderst vellykket samarbejdsprojekt, som kan udgøre en grundskabelon for netværk mellem folkeskole, ungdomsuddannelser og erhvervsliv.

I forhold til at behandle kønsproblematikken kan FLL-projektet siges at været rettet mod både dren-ge og piger. I slutrapporten og i forbindelse med FLL-kurser er kønsproblematikken debateret fx hvordan drenge og piger motiveres forskelligt i for-hold til FLL-opgaverne og hvordan lærerens tilgang til FLL-projektet indvirker på elevernes rolleforde-ling og holdinddelinger.

Gruppen har løbende evalueret på både egen ar-bejdsproces og på de opstillede mål og formål for arbejdsgruppen. FLL har været så omfattende et projekt at alt gruppens arbejdstid har været hel-liget dette samarbejdsprojekt mellem folkeskole, gymnasier, videregående uddannelser og erhverv. Videre er der evalueret på hele FLL-forløbet, her-under er alle deltagere inddraget via elektroniske spørgeskemaer, hvilket er udmundet i en skriftlig slutrapport (jf. tidligere afsnit).

5. Arbejdsgruppe 8 - Mobil LabGruppe er opstået som resultat af et konkret behov under Naturfagsprojektets drift og denne arbejds-gruppes arbejdsbeskrivelse indgår derfor ikke i sel-ve projektbeskrivelsen. Gruppen har bestået af 5 medlemmer og 1 gruppeledere.

Arbejdsgruppens formål har været at gøre Mobil Lab, som er et uformelt læringsmiljø i form af et mobilt laboratorium, mere tilgængeligt for lærere og

18

WEBUDGAVE

elever, samt at udvikle på konceptet og tilhørende materiale. Gruppens sigte har dermed været at medvirke til at Mobil Lab skulle blive en ”succes” og derudover medvirke til at skabe rammerne for at dette tiltag vil være en positiv og aktiv del af det pædagogiske miljø i Horsens Kommune.

Gruppen har arbejdet ud fra 3 konkrete mål om art 1) At optimere forudsætningerne for at brugen af Mobil Lab til en god oplevelse for alle aktører, 2) at medvirke til at sikre at udbredelsen af brugen af Mobil Lab i Horsens Kommune og 3) at udvikle på det pædagogiske materiale i Mobil Lab.

Måden hvorpå at gruppen har arbejdet med at indfri formål og mål er ved i et eller andet omfang at stille arbejdsgruppen til rådighed for førstegangsbruge-re. Gruppen har gennemgået vognen i samarbejde med opfinderne af vognen med formålet at optimere indholdet af vognen. Gruppen har videre forsøgt at optimere materialet i vognen ved bl.a. at bearbejde bookningsmanualen, gruppen har været i kontakt med Hedensted Kommune i forhold til at dele på viden omkring udfordringer omkring vognen. Videre har gruppen gennemgået det pædagogiske mate-riale og har ikke fundet anledning til ændringer, da det generelt er af høj kvalitet.

Det er ikke lykkedes gruppen at finde en indgangs-vinket til kønsaspektet, hvorfor dette er undladt i gruppens arbejde. Gruppen har selv og i samar-bejde med brugere evalueret brugen af Mobil Lab. Overordnet er man nået frem til at det faglige ind-hold og de muligheder der er opleves positivt og at når kasser og trailer først er oppe at køre, er det skabt rammer for en spændende og god undervis-ning. Dog er det konstateret, at der er for mange små praktiske sten i skoen til at kalde Mobil Lab en egentlig succes.

Gruppen er nået frem til at en egentlig instruktør i forbindelse med vognen ville være ønskelig, da det at have teknologi på dette niveau som en del af undervisningen, er en ny erfaring for mange. I de overordnede overvejelser på sigt bør det overvejes, om der er alternative og mindre bekostelige meto-der at stille dette spændende undervisningsmate-riale til rådighed.

Gruppen har af to omgange gjort reklame for Mobil Lab, kasserne og det udarbejde materiale ved funk-tionslærermøde.

19

WEBUDGAVE

20

WEBUDGAVE

16

7. Bilag 1

Bilag 2: Lokale tiltag 2010

21

WEBUDGAVE

17

22

WEBUDGAVE

23

WEBUDGAVE

PÆDAGOGISK MEDIE CENTER

WEBUDGAVE