1

Foreløbig vurdering: Etablering af 2 teknikbygninger og 4 teknikskabe inden

for Natura 2000-områder ved etablering af det nye signalanlæg på

fjernbanens hoved- og sekundærstrækninger

Projektet: Udskiftning af signalprogrammet på fjernbanens hoved- og sekundærstrækninger omfatter 74 nye

teknikbygninger, 479 teknikskabe samt to master. Heraf er seks af disse tekniske elementer placeret inden

for en Natura 2000-områdeafgrænsning. De er:

- Teknikbygning i Københavns Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 143:

’Vestamager og havet syd for’ (kortbilag 70)

- Teknikbygning i Guldborgsund Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 173:

’Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborg Sund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand’ (kortbilag 27)

- To teknikskabe ved overkørsler i Vejle Kommune beliggende inden for Natura 2000-område nr. 81:

’Øvre Grejs Ådal’ (kortbilag 516 og 517)

- Teknikskab ved overkørsel i Esbjerg Kommune netop beliggende inden for Natura 2000-område nr.

91: ’Kongeåen’ (kortbilag 144)

- Teknikskab ved overkørsel i Tønder Kommune netop beliggende inden for Natura 2000-område nr.

89: ’Vadehavet’ (kortbilag 468).

En nærmere beskrivelse af teknikbygningernes og -skabenes udseende og anlægsmetoder er givet i

dokumentet ’Signalprogrammet, fjernbanen, hoved- og sekundærstrækninger, projektbeskrivelse’.

Opsummerende om elementernes størrelse og anlæg er som følger:

Maksimalmålene for en teknikbygning er et areal på 25 m2 og en højde på 3 m.

Maksimalmålene for et teknikskab er et areal på 3 m2 og en højde på 2 m.

Etablering af teknikbygningerne og -skabene er kortvarig, maksimalt 3 dage, og omfatter kun transport af

elementerne til lokaliteterne samt monteringen på stålramme med betonfundamenter i hjørnerne. Det

videre arbejde i teknikbygningerne og -skabene er kun i forhold til installering, eftersyn og service af de

tekniske installationer. Etableringen er således særdeles kortvarig og begrænset arealmæssigt, og post –

etableringen står de tekniske elementer uden bemanding for undtagen ved eftersyn og service.

Grundet teknikbygningernes og -skabenes beliggenhed inden for Natura 2000-områder gives her en foreløbig

vurdering af deres påvirkning af Natura 2000-områderne jævnfør kapitel 5.1 af i 'Vejledning til

bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter', Naturstyrelsen, 2011. En foreløbig vurdering er

udtryk for et kvalificeret skøn. Den har til formål at identificere, om projektet har væsentlig påvirkning af

Natura 2000-området alene samt set i forbindelse med andre planer. Væsentlighedsbegrebet og

forsigtighedsbegrebet er benyttet jævnfør kap 5.9.2 samt 5.9.3 af vejledningen.

Dette notat fremlægger således de fem Natura 2000-områders udpegningsgrundlag og der gives

kvalificerede skøn af om etablering af projektets to teknikbygninger og fire teknikskabe medfører en

væsentlig påvirkning af Natura 2000-områderne.

Der er ingen kendte projekter eller planer i området, der medfører en kumulativ væsentlig påvirkning.

2

Konklusion Baseret på den efterfølgende gennemgang af de to teknikbygninger og fire teknikskabes påvirkning af Natura

2000-områders udpegningsgrundlag ved anlæg og drift, er det for alle seks tekniske elementer vurderet, at

der ikke forekommer en væsentlig påvirkning af nogen af de fem relevante Natura 2000-områder. På

baggrund heraf er det også fundet, at der ikke, jævnfør Habitatbekendtgørelsen, er pligt til at udarbejde en

nærmere konsekvensvurdering.

Ved valg af placering af bygningerne/skabene har der været flere faktorer, der har haft væsentligt indflydelse

på den endelige placering af teknikbygningerne og –skabene. Disse faktorer omfatter:

- tekniske krav til den maksimale afstand mellem diverse tekniske elementer, der indgår i

signalanlægget

- placering af de tekniske elementer inden for arealer ejet af Banedanmark og/eller DSB. Dette for at

undgå øgede udgifter forbundet med ekspropriation af 3. parts arealer

- placering af de tekniske elementer nær jernbanen, men i en afstand af mere end 4 m fra nærmeste

skinne for at sikre at serviceeftersyn mv. kan udføres uden brug af sikkerhedsvagt (TSA)

- placering af de tekniske elementer i umiddelbar nærhed til adgangsveje, der kan tilkommes med bil.

Netop forholdet at alle de tekniske elementer er placeret så jernbanenært, at jordbunden er en del af

banens opbygning, og arealerne driftes til jernbanebrug, er den væsentligste begrundelse for at opstilling af

de tekniske elementer ikke påvirker Natura 2000-områderne væsentligt.

Det er undersøgt om de to teknikbygninger kunne flyttes ud af Natura 2000-områderne, men de økonomiske

udgifter forbundet med at trække kabler og lignende den øgede længde under vand på tværs af

Kalvebodløbet og Guldborgsund ud til et areal, der ikke er ejet af Banedanmark eller DSB, udgør en særdeles

stor øget omkostning.

Det er desuden væsentligt at pointere i forhold til alle seks tekniske elementers placering, at jernbanen ikke

burde indgå i Natura 2000-områdeafgrænsningerne, hvis Natura 2000-områdeafgrænsningerne havde været

tegnet mere detaljeret. Alle seks elementer etableres inden for jernbanearealer, der har været

udmatrikuleret før Natura 2000-områdeafgrænsningerne, og alle placeringerne ligger umiddelbart op af

jernbanen på arealer, der driftes og vedligeholdes til togdrift. Ingen af jernbanearealerne har karakter af

habitatnaturtyper og etablering af de tekniske elementer kan heller ikke ved anlæg eller drift, direkte eller

indirekte påvirke Natura 2000-områderne væsentligt.

Grundet forholdene omkring de tekniske elementers placering inden for jernbanens arealer som beskrevet

oven for samt de særdeles begrænsede anlægs- og driftsmæssige påvirkninger af miljøet generelt, er det

desuden vurderet, at de to teknikbygninger og fire teknikskabe ikke udgør en påvirkning af bilag IV-arters

lokale økologiske funktionalitet. Denne vurdering er baseret på de specifikke forhold for de seks tekniske

elementer, samt at projektets tekniske elementer ikke ligger i berøring med yngle- eller rastesteder for bilag

IV-arter som fx sydvendte jernbaneskråninger.

.

3

Natura 2000-område nr. 143 og teknikbygning ved Sluseholmen, 2450

København (Kortbilag 70) Teknikbygningens placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Vestamager og

havet syd for Natura 2000-område nr. 143 Habitatområde H127 Fuglebeskyttelsesområde F111’. Placeringen er

markeret med et rødt kryds.

Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-området har et areal på 6.179 ha, hvoraf 65 % er marint. Landdelen af Natura 2000-området består af

strandarealer på Sydamager med fri dynamik samt Vestamager, der er 1.856 ha inddæmmet fladvandsområde med

strandeng, strandoverdrev og rørsump. Området er gammelt militærareal og har derfor udviklet sig stort set uberørt

af rekreative interesser og kulturpåvirkninger. Det har bevirket, at lokaliteten tjener som refugium for arter, som

ellers for manges vedkommende ville være helt eller delvis forsvundet fra denne del af landet. Området er

gennemskåret af flere kanaler og der findes flere søer spredt i området. Størstedelen af landområdet er strandeng

og laguner, men der findes også træbevoksede arealer og mindre skove på de inddæmmede arealer.

Hele Vestamager er fredet, og arealerne syd for Øresundsmotorvejen er omfattet af vildtreservatbekendtgørelse.

Natura 2000-området ligger i Tårnby, Dragør, København og Hvidovre Kommuner og indenfor vandplanområdet

hovedvandopland Køge Bugt.

4

Udpegningsgrundlaget Tabel 1: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 127 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 111

Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 1), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 127, der

forekommer på lokaliteten, hvor teknikbygningen skal placeres eller i umiddelbar nærhed. Dette er begrundet med,

at teknikbygningen opstilles på en kunstig tange, anlagt til jernbanen og driftes til brug for jernbanen. Tangen er

opbygget af materialer til anlæggelse, stabilisering og dræning af jernbanen. Det er således ikke relevant at

naturtyper som fx sandbanke, lagune, bugt eller enårig stradengsvegetation kan forekomme inden for

projektområdet. Det er således vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikbygningen kan have en direkte eller

indirekte påvirkning af habitatnaturtyperne. der er opbygget af materialer til anlæggelse og stabilisering af

jernbanen

Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 er primært vandfugle (skarv,

rørdrum, knopsvane, troldand, lille skallesluger, stor skallesluger, rørhøg, fiskeør, vandrefalk, plettet rørvagel, klyde,

almindelig ryle, havterne, og dværgterne), som ikke har naturlig levevis inden for det landbaserede projektområde.

Mosehornuglen forekommer næsten kun i forbindelse med træk i Danmark. Om foråret bliver den registreret på

lokaliteter som Skagen, Gilbjerg Hoved og Hellebæk i Nordsjælland og om efteråret Gedser Odde, Hyllekrog og

Sydlangeland. Strandenge og ådale med lav vegetation samt mose- og hedeområder er mosehornuglens foretrukne

ynglesteder. Mosehornuglen placerer sin reden på jorden, ofte i en fordybning, som regel i højt græs eller nær en

busk. Teknikbygningen etableres ikke i et egnet eller karateristisk ynglested for arten.

Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikbygningen kan have en væsentlig påvirkning af Natura

2000- område nr. 143 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

5

Teknikbygningens placering ved Sluseholmen, København Kommune (Kortbilag 70)

Figur 1: Ortofoto af området, hvor teknikbygningen skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 143 (skraveret felt).

Natura 2000-området omfatter tangen, hvor jernbanen forløber og teknikbygningen skal placeres. Af ortofoto, fra

arealinfo.dk, fra 1995 fremgår det, at jernbanen og tangen var under konstruktion.

Figur 2: Street view af område til placeringen af teknikbygningen. Som det fremgår af billedet, indgår området i Banedanmarks nuværende driftsområde.

6

Natura 2000-område nr. 173 og teknikbygning ved Nykøbing Falster Vest station,

4800 Guldborgsund (Kortbilag 27) Teknikbygningens placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for

Smålandsfarvandet nord for Lolland, Guldborgsund, Bøtø Nor og Hyllekrog-Rødsand. Natura 2000-område nr. 173

Habitatområde H152 Fuglebeskyttelsesområde F82, F83, F85 og F86’. Placeringen af teknikbygningen er markeret

med et rødt kryds.

Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-område 173 er et meget stort område (79.069 ha), som overvejende er marint. Kyststrækningen er

tilsvarende lang og uden markante skrænter, men med en hel del lavvandede bugter og vige. Området dækker hele

den sydlige del af Smålandsfarvandet, strækker sig ned gennem det smalle Guldborgsund og udvider sig igen, først i

Bredningen, syd for Nykøbing, for til sidst at dække hele Lambo Farvandet indenfor sandrevlerne Rødsand og

Hyllekrogtangen, samt sydligst en lille smal strimmel af Femern Bælt. Det marine område er meget varieret, lige fra

sandbanker og strømrender, over lavvande kystnære vige til mere revprægede områder med et dække af spredte

sten i varierende tæthed og størrelser.

I Natura 2000-området forekommer syv vildtreservater. I den sydlige del af Smålandsfarvandet findes store områder

med sammenhængende ålegræsbede. De marine naturtyper er spisekammer for internationalt

beskyttelseskrævende fuglearter. Det gælder for oversomrende og rastende flokke af svaner, ænder og gæs. Andre

arter er knyttet til området både i forbindelse med anlæg af yngleplads og underfødesøgning, bl.a. kystfuglene og

sælerne.

7

Udpegningsgrundlaget Tabel 2: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 86

Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 2), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 152, der ligger

inden for lokaliteten, som teknikbygningen opstilles på eller i umiddelbar nærhed. Dette er begrundet med, at

teknikbygningen etableres på en kunstig tange, der er opbygget af materialer til anlæggelse, stabilisering og dræning

af jernbanen og at området driftes til tog og biltransport. Placeringen ligger således hverken inden for sandbanker,

vadeflader, kystklinter, kranslålealge søer bøg på mor eller andre af naturtyperne, der indgår i

udpegningsgrundlaget. Det er således vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikbygningen kan have en direkte

eller indirekte påvirkning af habitatnaturtyperne.

8

Det er ligeledes vurderet usandsynligt, at projektet påvirker arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for

Habitatområde nr. 152 og for Fuglebeskyttelsesområde nr. 86 (se Tabel 2). Dette grundet at; stor vandsalamander,

spættet sæl og gråsæl alle er akvatiske. Eremit er meget sjælden og forekommer kun 8-10 steder i gamle løvskove på

Sjælland og Lolland, hvorfor det er usandsynligt, at arten vil have levested i projektområdet. Flagermus arterne;

bredøret flagermus og damflagermus’ økologiske funktionalitet vil ikke blive påvirket af etableringen af

teknikbygningen, selv hvis området indgår i deres leveområde, da opstillingen af teknikbygningen inddrager et

maksimalt areal af 25 m2. Skæv vindelsnegl kan forekomme på tørre lokaliteter ofte nær havet, på græsbevoksede

åbne arealer samt i det åbne landbrugsland i markhegn. Teoretisk set kan det derfor ikke udelukkes, at arten kunne

forekomme på lokaliteten, men skulle dette være tilfældet, er anlægsarbejdet så minimalt, at projektet ikke kan

påvirke artens lokale økologiske funktionalitet. Fuglearterne, der indgår som udpegningsgrundlag for

Fuglebeskyttelsesområde nr. 86, er alle primært knyttet til akvatiske områder, hvorfor etablering af teknikbygningen

ikke vil have nogen påvirkning af deres yngle- eller rasteområder.

Teknikbygningens placering ved Kong Frederik den IXs bro, Guldborgsund Kommune (Kortbilag 27)

Figur 3: Ortofoto af området, hvor teknikbygningen skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 173 (skraveret felt).

Etablering af teknikbygningen inden for Natura 2000- afgrænsningen sker på tangen, der er kunstigt anlagt til

jernbanen i 1963. Tangen ejes af Guldborgsund Kommune og er udstykket til motorvejs- og jernban areal. Tangens

funktion er infrastrukturmæssig drift.

9

Figur 4: Fotos og street view af området hvor teknikbygningen skal opstilles. Det fremgår af de to figurer, at placeringen er inden for Banedanmarks nuværende driftsområde.

Placering af teknikbygningen, umiddelbart på østsiden af Kong Frederik den IX’s Bro, uden for Natura 2000-

områdeafgrænsningen er undersøgt. Ringsted-Femern baneprojektet har meddelt, at denne placering ikke kan

benyttes til projektet, da den allerede er optaget til et andet tekniks anlæg. Endvidere ville placeringen medføre

væsentlige øgede anlægsmæssige omkostninger, da kabler mv. vil blive længere og vil skulle tåle at blive trukket

under vand på tværs af Guldborgsund.

10

Natura 2000-område nr. 81 og to teknikskabes placering i Grejsdalen, 7100 Vejle

(Kortbilag 516 og 517) De to teknikskabes placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Øvre Grejs

Ådal, Natura 2000-område nr. 81, Habitatområde H70’. Placeringen er markeret med røde kryds.

Natura 2000-områdets centrale elementer Natura 2000-området har et areal på 886 ha, hvoraf 17 ha er statsejet. ligger i Vejle Kommune og indenfor

vandopland Lillebælt.

Grejs ådal strækker sig fra opstrøms Fårup Sø i vest og videre ned langs Grejs Å mod øst. Mere end halvdelen af

området er skovdækket. Øst for Fårup sø åbner sig en forholdsvis bred ådal med eng- og mosearealer langs Grejs Å.

På nordsiden af ådalen rejser Jelling Skov sig som en skræntskov på ådalsskrænten. Den østlige del af området er

omfattet af landskabsfredning ved Lerbæk på 226 ha, der har til formål at bevare de skovklædte skrænter og

forhindre bebyggelse. Natura 2000 områdets nord-østlige del berøres af en mindre fredning der bl.a. har til formål at

bevare og forbedre natur- og landskabsværdier og forhindre bebyggelse.

Skovene domineres af bøgebevoksninger med indslag af elle- og askeskov i bunden af ådalen. Her er der fundet

områder med kildekalk. Længere mod øst bliver ådalen smallere, og der er større fald på Grejs Å. Der findes en del

eng- og mosearealer ned til åen, men det dominerende landskabselement er løvskovene på ådalsskrænterne,

Lerbæk Skov og Grejs Skov. I disse skove findes en række hurtigtstrømmende skovbække med et kraftigt fald.

Store dele af Grejs Å løber stort set ureguleret og har nogle meget fine fysiske forhold med stenet og gruset bund.

Miljøkvaliteten er høj, og der er et meget varieret liv af rentvandskrævende smådyr, hvoraf flere er enten rød- eller

gullistede. Området rummer relativt store arealer med rigkær. Flere steder findes en artsrig vegetation, f.eks. er der

flere steder fundet maj-gøgeurt og engblomme i pæne bestande.

11

Udpegningsgrundlaget Tabel 3: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 70

Der er ingen af naturtyperne (se Tabel 3), der indgår som udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 70, der ligger

inden for området, som teknikskabene skal placeres inden for eller i umiddelbar nærhed. Alle naturtyperne kræver

jordbundsforhold, som ikke er forenelig med opbygningen og drift af en stabil og driftsskikker jernbane. Det er

derfor også vurderet usandsynligt, at etableringen af teknikskabene kan have en direkte eller indirekte påvirkning af

habitatnaturtyperne.

Der er fire arter, der indgår i udpegningsgrundlag for Natura 2000-område nr. 81, heraf er tre tilknyttet vand i form

af vandhuller (stor vandsalamander) eller vandløb (bæklampret og odder). Teknikskabene etableres ikke i

umiddelbar nærhed til overfladevand. Det er derfor usandsynligt, at disse arter ville kunne blive påvirket af

projektet.

Skæv vindelsnegl forekommer både på fugtige og tørre lokaliteter. De fugtige levesteder er ofte enge, krat eller

frodige rigkærenge med højtvoksende star-arter. De tørre lokaliteter er ofte beliggende nær havet på

græsbevoksede åbne arealer, men kan også omfatte markhegn i landbrugsland. Ligeledes er det for skæv vindelsnegl

vurderet usandsynligt, at artens levested kan være omfattet i teknikskabenes placering. Selv hvis det skulle være

tilfældet, er skabets areal på 3 m2, hvormed der ikke vil være nogen påvirkning af artens lokale økologiske

funktionalitet.

12

Teknikskabenes placering ved Lerbæk Møllevej og Grejs Bakke, Vejle Kommune (Kortbilag 516 og

517)

Figur 5:Ortofoto og street view af området, hvor teknikskabet ved Grejs Bakke skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 81 (skraveret felt).

Som det fremgår af ortofoto af placering af teknikskab ved Grejs Bakke vil etableringen af teknikskabet ikke medføre

nogen ændret påvirkning af eksisterende situation. Det eksisterende teknikskab, der ses af nederste billede (street

view fra Grejs Bakke), vil blive bortskaffet, når det nye signalanlæg er i fuld drift.

Billedet viser desuden tydeligt, at lokaliteten ikke rummer habitatnaturtyper, da eksisterende beplantning primært

er hindbær og ruderatplanter. Lokalteten støder endvidere direkte op til et parkeringsareal med træer og et

græsareal der vedligeholdes.

13

Figur 6: Ortofoto og street view af området, hvor teknikskabet ved Lerbæk Møllevej skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 81 (skraveret felt).

Street view fra Lerbæk Møllevej viser det eksisterende teknikskab, der er placeret inden for Natura 2000-området,

samt området som det nye teknikskab skal placeres inden for. Det eksisterende skab vil blive bort skaffet, når det

nye signalanlæg er i fuld drift.

14

Natura 2000-område nr. 91 og teknikskab ved Jedsted Bjergevej, 6760 Esbjerg

(Kortbilag 144) Teknikskabets placering fremgår af kortet nedenfor fra ’Natura 2000-basisanalyse 2015-2021 for Kongeå, Natura

2000-område nr. 91, Habitatområde H80’. Placeringen af teknikskabet er markeret med et rødt kryds.

Natura 2000-områdets centrale elementer De centrale elementer i Natura 2000-område nr. 91 er selve vandløbet og de tilstødende eng- og moseområder.

Kongeå udspringer ved Farris og løber ud i Vadehavet. Spredt langs vandløbet er der - især på sydsiden af åen –

registreret værdifulde rigkær, kildevæld og sure overdrev. Dette Natura 2000-område er specielt udpeget for at

beskytte vandløbet, dets arter og de tilstødende naturtyper.

Udpegningsgrundlaget Tabel 4: Udpegningsgrundlag for Habitatområde nr. 80

Der er ingen naturtyper (se Tabel 4), der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 80, i nærhed til

lokaliteten, hvor teknikskabet skal opstilles. Dette grundet, at teknikskabet bliver placeret på jernbanens areal, så

nær jernbaneskinnerne, at jordbundsforholdene ikke fugtige, som det kræves for habitatnaturtyperne (næringsrige

søer, vandløb, urt overdrev, tidvis våd eng, urtebræmme, kildevæld og rigkær), der indgår i udpegningsgrundlaget.

15

Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget, er alle dyr med levevis knyttet til vandmiljøet. De fem arter (hav-, flod-,

og bæklampret, laks og snæble) lever i vandet, og odder har territorie langs vandløb (Kongeåen). Igen af arterne har

tilknytning til banelegemets grus/sandede opbygning.

Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikskabet kan have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-

område nr. 81 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Teknikskabets placering ved Jedsted Bjergevej, Esbjerg Kommune (Kortbilag 144)

Figur 7: Øverst ortofoto af området, hvor teknikskabet skal placeres, lokaliteten (rød markering) ligger således inden for Natura 2000-område nr. 91 (skraveret felt). Nederst ortofoto fra Jedsted Bjergvej hvor man kan ane de eksisterende tekniske anlæg, der i dag netop er placeret inden for Natura 2000-afgrænsningen samt karakteren af de omkringliggende landbrugsarealer, som teknikskabet skal placeres inden for.

Det eksisterende teknikskab, der kan anes på det nederste ortofoto på Figur 7 vil blive bort skaffet, når det nye

signalanlæg er i fuld drift.

16

Natura 2000-område nr. 89 og teknikskab ved Ubjergvej, 6270 Tønder (Kortbilag

468) Teknikskabets placering inden for Natura 2000-område nr. 89 fremgår af de to kort nedenfor. Det venstre fra ’Natura

2000-basisanalyse 2015-2021 for Vadehavet - Vidåen, Tøndermarsken og Saltvandssøen, Natura 2000-område nr.

89, Fuglebeskyttelsesområde F60 samt Ramsarområde: Vadehavet’ og det højre kort fra ’Natura 2000-basisanalyse

2015-2021 for Vadehavet - Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å, H86 Brede Å, H90 Vidå med tilløb, Rudbøl Sø

og Magisterkogen og F57 Vadehavet, Natura 2000-område nr. 89, Habitatområde H78, H86 og H90,

Fuglebeskyttelsesområde F57’.

Placeringen af teknikskabet er markeret med et rødt kryds og ligger netop inden for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60

men ca. 600 m syd for Habitatområde nr. 90.

Udpegningens centrale elementer Natura 2000-område nr. 89 har et areal på 151.158 ha. Natura 2000-området består af Habitatområderne nr. H78,

H86, H90 og H239 og Fuglebeskyttelsesområderne nr. F49, F51, F52, F53, F55, F57, F60, F65 og F67. Staten ejer godt

10 % af landområdet. Området omfatter ud over selve Vadehavet således også de inddigede marskområder fra

Tjæreborg i nord til grænsen i syd, de nederste dele af de større å-systemer med udløb i Vadehavet (Varde Å, Sneum

Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede Habitatområder ved Brede Å, Vidå og Alslev Ådal.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 60 er beliggende i Tønder Kommune og indenfor vandplanområderne Hovedopland

Vadehavet og Det Internationale Vanddistrikt Kruså/Vidå. Tøndermarskområdet er et af Danmarks vigtigste

yngleområder for en række eng-, mose- og strandengsfugle. Tøndermarskområdet har betydelig national og

international værdi som ynglefuglelokalitet, og området er meget vigtigt for rastende og overvintrende bestande af

svaner, gæs, ænder og vadefugle, og især de fredede dele af Margrethekog og Saltvandssøen er meget vigtige

opholdsområder for en lang række arter. For flere arters vedkommende er Tøndermarsken det vigtigste

rasteområde i den danske del af Vadehavet.

Habitatområde nr. 90 omfatter ud over Vadehavet også de nedre dele af de større å-systemer med udløb i

Vadehavet (Varde Å, Sneum Å, Kongeå og Ribe Å) samt de udpegede habitatområder ved Brede Å og Vidå-systemet.

17

Udpegningsgrundlaget Tabel 5: Udpegningsgrundlag for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60 og Habitatområde nr. 90

Ynglende fugle, der indgår i udpegningsgrundelaget for Fuglebeskyttelsesområde nr. 60, er alle tætknyttet eller

yngler i forbindelse med A) store vanddækkede rørskove ved søer, fjorde og brede vandløb (rørdrum, rørhøg,

blåhals), B) større områder med eng eller vedvarende græs (hvid stork, engsnarre, brushane, mosehornugle), C)

marker med vinterafgrøder samt hedemoser og marskområder med lidt rørskov (hedehøg), D) ferske sumpområder

(plettet rørvagtel), E) lavvandede fjordkyster og i salt eller brakke kystlaguner (klyde, fjordterne, sortterne), F)

sandstrande og områder med lav vegetation tæt ved kysten (hvidbrystet præstekrave).

Af trækfugle, der indgår i udpegningsgrundlaget, er det største antal registrerede individer forbundet med A)

agerland (pibesvane, sangsvane), B) vadehavet og andre fjorde og kyster (gravand, pibeand, spidsand, skeand,

havørn, hjejle, strandhjejle, islandsk ryle, almindelig ryle, lille kobbersneppe, hvidbrystet præstekrave) og C)

udyrkede arealer som strandenge, ådale og store græsarealer samt marker (kortnæbbet gås, grågås og bramgås).

Områderne som såvel ynglende og trækfuglene, der indgår i udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet,

benytter til yngle- og rasteophold, er ikke naturtyper, der indgår i området, hvor teknikskabet skal opstilles.

18

De tre naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 90, er akvatiske (næringsrig sø og

vandløb) eller karakteriseret ved krav til vandmættet jordbund med mere eller mindre kalkholdigt grundvand

(rigkær). Arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget, er ligeledes alle dyr med levevis knyttet til vandmiljøet. De fem

arter (hav-, flod-, og bæklampret, dyndsmerling og snæbel) lever i vandet, og odder har territorie langs vandløb

(Vidå). Da jordbundsforhold omkring jernbaner skal være stabile og vel drænede, er jernbanearealerne ikke

relevante i forhold til naturtyperne og arterne, der indgår i udpegningsgrundlaget for habitatområdet.

Således er det vurderet usandsynligt, at etablering af teknikskabet kan have en væsentlig påvirkning af Natura 2000-

område nr. 89 og de naturtyper og arter, der indgår i udpegningsgrundlaget.

Teknikskabets placering ved Ubjergvej, Tønder Kommune (Kortbilag 468)

Figur 8: Ortofoto og street view der viser placering af teknikskabet. På street view ses endvidere jernbaneoverkørslen og det eksisterende teknikskab, der vil blive taget ned, når signalprogrammet er udrullet og i drift.

Etableringen af teknikhytten sker på jernbanens areal der driftes til jernbane formål, og lokaliteten er omgivet af

dyrkede marker. Der er således ikke risiko for, at projektet kan påvirke naturtyper eller arter, der indgår på

udpegningsgrundlaget for Habitatområde nr. 90 direkte eller indirekte. Endvidere er skabet af så ringe størrelse og

anlægsperioden så kort, at projektet ikke kan have nogen væsentlig påvirkning på trækkende eller ynglende fugle,

der måtte befinde sig på de nærliggende marker under etablering af skabet.