- f t 0 « Q.%00

t

i

t

V

( \DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130017406184

> * \

1I

. . . ■. i , ..', *!<* i’ 1 ’■••C; l. .'v; • ■■ •: :

■■'..ylMi A ,,<"■■■..... j . ,* 1 > - 1 f, .'.'V ^

» -

; ; -

' '> ’ i - • • , .■V

i • / *■ ■ ■;-.i-;. /■:. :v> ‘ Vi . i - . " ' : , - *■>■■. v -. "3 -;

• v

i' : p :ji *, i’' '

' v : ' . i ' . ’ - f

' • ' • • • • , ' •:v! \ 'i V -;l '.‘i ’(

Ar ‘I-.V;■liI 1.-f > ••■■ •},•* -’i'.w ' • >

■ ; / / r. ■'

J Ø R G E N L U N D B Y E

HERRNHUTISMEN

I DANMARK

ff

/

KØBENHAVN • KARL SCHØNBERGS FORLAG

HERRENS FOLK I ALPERNE

EN SKILDRINGAF FORFØLGELSERNE MOD VALDENSERNE INDTIL MIDTEN

AF DET NITTENDE AARHUNDREDE

AF

Dr. ALEXIS MUSTON

OVERSAT EFTER DEN ENGELSKE BEARBEJDELSE AF E— /

Udgivelsen af dette Værk er bleven muliggjort ved Tilskud af »Evangelisk Alliance« i Henhold til et Ønske af afdøde Provst V ahl, Formand for den danske Afdeling. Den engelske bearbej­delse af den franske Original udkom i Aaret 1853.

Pris: 3 Kr.

*

i

/ *

HERRNHUTISMEN I DANMARK

I)

I

I

HERRNHUTISMENI DANMARK

DET ATTENDE HUNDREDAARS INDRE MISSION

AF

JØRGEN LUNDBYECAND. THEOL.

UDGIVET MED UNDERSTØTTELSE AF »SELSKABET FOR DANMARKS

KIRKEHISTORIE«

KØBENHAVNKARL SCHØNBERGS FORLAG

!

t!I

|i

i

*

FORORD.

ærværende Skrift er udarbejdet paa Grundlag af en Afhandling, hvorfor Universitetets Guldmedalje blev tilkendt mig 1898. Et med ministeriel Understøttelse foretaget Studie­ophold ved Arkivet i Herrnhut Sommeren 1902 gav mig Lyst til at fortsætte Arbejdet med den herrnhutiske Be­vægelse, der, som jeg mente, skulde give et nyt og værdi­fuldt Bidrag til Kendskabet til og Forstaaelsen af, hvad Fromhedsretningen i d. 18. Hundredaar har sat ind i vort Kirkeliv af nye Tanker og nyt Liv. Det Arbejde, jeg her­med sender ud for Offentligheden, vil vise, om jeg havde Ret. Jeg bringer herved Brødremenigheden min Tak for den Beredvillighed, hvormed den aabnede mig Adgang til sin værdifulde Kildesamling; ligeledes takker jeg enhver, der paa nogen Maade har ydet mig Bistand og Vejledning under Arbejdet, mest dog Brødremenighedens Forstander i København Pastor G. F. Lund i taknemmelig Erindring om de lærerige Samtaler, jeg ofte har haft med ham om Emnet.

K øbenhavn, i Juni 1903.

Forfat teren.

-v V'vWfiiÅ’-V ' ",*■

INDLEDNING.

Grev Zinzendorf og Brødremenigheden.

Speners Ønske om at samle de sande troende i en lille Menighed indenfor den store Kirke blev paa en egen Maade ført ud i Virkeligheden af Nicolaus Ludvig Greve af Zinzen­dorf og Pottendorf. Han blev født 26. Maj 1700 i Dresden, hvor hans Fader var sachsisk Kabinetsminister. Paa Fæ­drenes Side tilhørte han en gammeløstrigsk Adelsslægt, som tidlig havde sluttet sig til den lutherske Opfattelse.

Spener stod Fadder til ham, og da Grev Nicolaus Lud­vig blev opdraget hos Bedstemoderen, den højtdannede Katrina v. Gersdorf, der stod i Venskabsforhold til Pie­tisterne, kom han fra sin tidligste Barndom under en stærk religiøs Paavirkning, som havde en tidlig Vækkelse til Følge. 10 Aar gammel blev han bragt paa Pædagogiet i Halle, hvor han med nogle Meddisciple stiftede en Forening til Gudsfrygtens Fremme under Navnet Sennopskorn-Ordenen. I Wittenberg studerede han Retsvidenskab, men beskæftigede sig tillige indgaaende med Studiet af den hellige Skrift, med Luthers og Pietisternes Skrifter. Efter endt Studium foretog han en Udenlandsrejse, paa hvilken han gjorde Bekendtskab med Kristne af forskellige Trosbekendelser.

Det gav ham Klarhed over Kristendommens Væsen, saa- . - ledes som det passede for ham personligt, nemlig at de

troende trods al dogmatisk Forskel i Virkeligheden alle er Lemmer af den ene kristne Menighed. I Dusseldorf saa han et Maleri af Kristus paa Korset, hvorunder der stod skrevet: »Saa meget har han gjort for Dig, hvad har Dugjort for ham?« Billedet gjorde et dybt Indtryk paa ham, og han grublede over, hvorledes han bedst skulde virke for »at samle de Sjæle, der tilhørte Frelseren«. Efter sin Hjemkomst traadte han paa Familiens Forlangende i sach- sisk Statstjeneste som Hof- og Justitsraad, men fik tillige Godset Bertelsdorf overladt af sin Bedstemoder og beslut­tede her at virke for Kristi Riges Udbredelse blandt sine Undersa atter.

Han ansatte den lutherske Kandidat Joh. Andreas Rothe som Præst i Sognet og den reformerte Embedsmand Heisz som Godsinspektør.

1722 formælede han sig med Erdmuth Dorothea, en Søster til hans Ven Grev Henrik XXIV Reusz.x)

Paa denne Tid var der opstaaet en Bevægelse i Fulnek i Måhren blandt Resterne af den gamle Brødremenighed, der i sin Tid havde faaet Tilslutning af Valdenserne og Støtte af Johan Husz og hans Efterfølgere. Efter mange Forfølgelser blev der stiftet et Brødreunitet. Men det maatte friste en haard Skæbne under 30 Aarskrigen, da det gik ud over alle evangeliske Bekendere i hine Lande. Senere tvang nye Undertrykkelser fra Regeringens Side mange af Brødrene til at udvandre for at blive delagtige i den frie Gudstjeneste i Udlandet. En af dem, Tømmer­manden Chr. David, havde i Berlin søgt til den evangeliske Kirke og blev grebet af Pietismen. 1722 traf han sammen *)

*) Realencyclopædie f. prot. Theologi B. 17, Side 572 fl.

med Zinzendorf, hvem han forestillede sine Trosbrødres ulykkelige Stilling, og paa Grevens Opfordring førte han da en lille Koloni af måhriske Brødre til Grosz Henners- dorf, hvor Z’s Bedstemoder boede. De fik anvist, et Sted \ i Skovegnen ved Hutbjerget, og Chr. David slog sin Tøm­merøkse i et Træ med de Ord: »Her har Fuglen fundet sit Hus og Svalen sin Rede, nemlig dit Alter, Herre Zebaoth.« Nybygden paa Hutbjerget fik Navnet Herrnhut. Ved Zinzen- dorfs og Davids Virksomhed blev der fremkaldt en Væk­kelse i Bertelsdorf, og de vakte sluttede sig til Brødrene. Det religiøse Liv i Herrnhut vakte Opsigt; snart strøm­mede der Folk til fra flere Sider, baade måhriske Brødre, Lutheraner, reformerte og Sekterere som Schwenkfel- derne, der hverken havde Daab eller Nadver. Paa deres Vækkelse til Frelseren drev Zinzendorf med større Iver end paa deres Forening med den lutherske Kirke. Der rejste sig snart Strid om den lutherske og reformerte Op­fattelse af Nadveren, som Greven kun med største Møje fik dæmpet. Kort efter (1727) kom en Retslærd, Kruger fra Ebersdorf i Fogtland, til Herrnhut. Han forkastede Nadveren, ivrede vældigt mod Kirkens Verdslighed og op­fordrede til at skille sig fra den. Hans Hellighed, der understøttedes af et kraftigt Egensind, vandt ualmindelig Anseelse. Samtidig havde ogsaa Jakob Bøhmes Theosofi vundet Indpas hos mange, saa at Splittelsen i Menigheden bestandig tog til. Krugers Opførsel udartede til fuldstæn­digt Afsind; han forlod Herrnhut og døde kort efter. Men mange af de måhriske Brødre, deriblandt Chr. David, havde tilegnet sig hans Tanker, og der fulgte nu en Separation af næsten alle Menighedsmedlemmerne fra Kirken og Nad­veren i Bertelsdorf. De udslyngede de værste Beskyld­ninger mod Zinzendorf og kaldte ham Dyret, som havde givet den falske Profet Rothe Magt til at bringe dem paa

en forkert Vej. Sagen rygtedes, og Herrnhut var, som man sagde, blevet en Sektrede.

Tidligere havde Francke, hvem den kirkelige Retningsi

. Ubestemmelighed var paafaldende, været betænkelig ved• - Livet i Herrnhut. Zinzendorf havde desuden selv skaffet

- 1

(i_ sig mange Fjender ved sine religiøse Skrifter, f. Eks. Socrates, v hvori han vilde forsøge paa sine Medborgere, hvad Socrates

✓

'havde gjort overfor Athenienserne, nemlig bringe dem tilEftertanke, vise dem Vej^n ved sit eget Eksempel til at1 „ __

" > naa sand og varig Tilfredshed. Derfor fældede Hoffet og Gejstligheden nu haarde Domme over baade Greven og Tilstanden i Herrnhut. Zinzendorf manglede den viden­skabelige Erkendelse, baade den dogmatiske og den histo­riske, der alene kunde føre sikkert i denne Forvirring.

Men til Gengæld virkede hans Personlighed mægtigt. Ved fyrig Tiltale, ved hedetTaarer og kærlig Belæring, snart offentlig, snart privat, bragte han Sagen saa vidt, at Afsondringen fra den evangeliske Gudstjeneste og Nadver hørte op. Dernæst tog han fat paa at fastslaa Brødrenes Lære. Han undgik i den Henseende altfor bestemte En­keltheder og søgte, selv om han ogsaa brugte dristige og betænkelige Udtryk og Billeder, at vende tilbage til de kristelige Forestillingers fælles Midtpunkt, i hvilket alle særegne Trosformer kunde forenes. Paa de måhriske Brødres bestemte Forlangende indrettede Greven dem der- paa som »et frit kristeligt Societet« eller en »Brødremenig­hed«, hvilket fastsloges i Statuterne af 12. Maj 1727. De indeholdt Principperne for den fremtidige selskabelige For­bindelse. Det ejendommelige ved dem er, at der her for første Gang fremtræder en hel borgerlig Kommune som

I en fri kristelig Forening i et snævert broderlig-kristeligt ? Fællesskab. Hvem der ikke inderligt vil slutte sig til dette,•i

kan ikke bo paa Stedet.

I Følge Statuterne fik Menigheden en Forstander, — hvilket Embede blev tildelt Zinzendorf, der imidlertid havde taget Afsked fra Statstjenesten, — 4 Overældste og 12 Ældste. Med­lemmerne inddeltes i Kor, Inddelinger efter Køn og Alder: de giftes Kor, de ugifte Mænds og de ugifte Kvinders Kor og Enkernes Kor. Der indrettedes særegen Opbyggelse for hvert af Korene og særegne Festdage. Smaa Krese, de saakaldte »Baand«, var kun Rammer, som man frit kunde gaa til og fra; derved søgte man at hindre Stagnation og Klikevæsen. Til Minde om Menighedens Stiftelsesdag 13. Aug. 1727 indrettede man »Timebønnen«, »en hellig Bøn­nens Vagt, en OfFerflamme, der skulde brænde Dag og Nat«. 24 Personer skulde afløse hinanden i Bøn fra Mid­nat til Midnat. Sjæleplejen skulde varetages af Opsyns­kollegiet. I vanskelige Tilfælde blev Afgørelsen overdraget Zinzendorf, som i Tvivlstilfælde afgjorde Spørgsmaalet ved Lodkastning, hvorved man mente, at Frelseren paa en di­rekte Maade tilkendegav sin Mening. For Børnene blev der indrettet »Børnetimer«, hvor Frelseren blev fremstillet som et Barn og hans Barndom prist og besunget. Ogsaa i det ydre fremtraadte noget særegent. Dragten var tar­velig, Mændenes sædvanlig brun eller graa. Kvinderne fik et Baand af en bestemt Farve paa Hovedtøjet, hvorefter de kunde henføres til det Kor, de tilhørte. Efter Forsam­lingerne fik man et Bibelsprog eller Sangvers som Løsen for den følgende Dag, en Skik, der senere gav sig Udslag i den aarlig udkomne Løsensbog. Takke- og Festdage,som senere blev kaldt Bede- og Menighedsdage, afholdtes

%

efter særlig Anledning; ved disse Lejligheder blev der op­læst Beretninger om Guds Riges Tilstand og Forslag til dets Udbredelse, hvoraf der udviklede sig Lyst og Udsigt til Mission i fjerne Lande.

Zinzendorf gjorde engang et mislykket Forsøg paa at

faa Statuterne ophævede og faa Menigheden til at slutte sig til den lutherske Kirke og den augsburgske Konfession.

Ikke des mindre ansaa Menigheden sig for Medlemmer af den evangelisk-lutherske Kirke, som en Del af den sachsiske Landskirke og en Del af Bertelsdorfer Sognet; dette er udtalt i »Notarialinstrument« af August 1729. Alt, hvad der hørte ind under kirkelig Ritus, fandt Sted i Bertelsdorf Kirke. Men efterhaanden emanciperede man sig derfra. 1730 fik Menigheden sin egen Kirkegaard, og Daaben henlagdes til Herrnhut. 1736 var det kun Prædi­kenen, der bandt Menigheden til Bertelsdorf, mere for det kirkelige Eksempels Skyld end af Trang. 1734 havde Herrnhut faaet sin egen Præst i Zinzendorf, som var traadt over i den gejstlige Stand, og Aaret efter blev David Nitsch- mann viet til Biskop af Overhofprædikant Jablonsky i Berlin, Brødremenighedens ældste Biskop, for at man kunde skaffe Hedningemissionærerne Ordination og Ret til at for­valte Sakramenterne. Endelig blev Greven selv Biskop 1737.

Som noget særligt for Menighedslivet i Herrnhut kan vi nævne Kærlighedsmaaltidet og Fodtvætningen, hvilket sidste forlængst er afskaffet.

Udadtil udfoldede Menigheden en vidtstrakt missione­rende Virksomhed over store Dele af Tyskland, i Holland, England og de nordiske Lande. Paa flere Steder anlagdes der Brødremenigheder eller herrnhutiske Societeter. Paa Hedningemissionens Omraade har Herrnhut gjort sig i høj Grad fortjent. Der udsendtes Missionærer til Vestindien, Grønland, Nordamerika, Ostindien o. a. Steder. Greven selv gjorde mange Rejser »for at udbrede Jesu Kristi Korsrige og samle Frelserens Sjæle til en aandelig Enhed«.1) *

x) Fr. Nielsen: Ledetraad i Kirkens Hist. II, 71.

!JL

Den separatistiske Tilbøjelighed, som Zinzendorf tid- *ligere med stor Møje havde dæmpet, traadte atter stærkt

\

frem omkring Aaret 1740 i den saakaldte >Sigtelsestid«, i hvilken Frelserkærligheden antog en stærk sanselig Karakter, der eksempelvis kom til Orde i Grevens Sange, hvor der kan forekomme ret slibrige og for den religiøse Følelse stødende Udtryk og Billeder. Den praktisk betænkelige Side ved denne Vildfarelse var utvivlsomt, som ogsaa Burchardt, Menighedens egen Historieskriver, mener, at medens man antog, at det kødelige Livs sanselige Drifter blev lutrede derved, kunde dette hos ubefæstede Gemytter let slaa om til det modsatte.

Denne Periode var i det hele taget en meget usund og til en vis Grad forargelig, som fremkaldte en Storm af heftige Angreb paa Menigheden. En Mængde Stridsskrifter oversvømmede Tyskland.1) Følgen af disse Forhold var, at den lutherske Kirke tog Afstand fra Herrnhut. Prof. Baumgarten i Halle paastod 1741 i sin theologiske Be­tænkning, at Brødremenigheden ikke hørte til den lutherske Kirke, men mere var at anse for en selvstændig Særkirke paa Grund af den overtagne Bispevielse og særegne Kultus. Udbredelse af den indenfor den lutherske Kirke forkastede han som kirkeforstyrrende. Denne Kritik betegnede Zin­zendorf som det vigtigste Skridt fra sine Modstanderes Side, og han søgte da at løse Spørgsmaalet om eget Kirke­dømme eller ikke ved 1745 at udvikle Tropeideen, hvori han hævder, åt det blivende i Kristendommen er givet i »Frelserens Originalreligion«, medens de forskellige Kirke- afdelinger er at betragte ikke blot under Synspunktet af Læren, men ogsaa under Synspunkt af den religiøse Stem­ning og den retslige Forfatning som ligesaa mange tqonoi

K*) Cranz: GI. og ny Brødrehistorie, 444.

nuidslug (Opdragelsesretninger).x) Brødremenigheden om­fatter disse Troper saaledes, at lutherske, reformerte og måhriske Brødre kan bestaa ved Siden af hinanden uden at opgive deres særegne Tænkemaade. De kan derfor til enhver Tid vende tilbage til deres Kirke, som de egentlig aldrig har forladt. I sin Udvikling har Z. givet Baum- garten Ret. Brødremenigheden maa i Henhold dertil be­tragtes som en evangel i sk Særki rke.

Z. var en praktisk organiserende Aand, men ingen dogmatisk theoretiserende. Dog er det hans dogmatiske Erkendelse, der har skaffet Herrnhutismens Lære Navnet »Blodtheologi«. »Jeg har kun en Passion, han, kun han«, siger Greven. Medens han ellers var fordragelig i Tros­sager, indifferent i Meninger, var han i Læren om Gud­mennesket Jesus Kristus »højst sekterisk og uforanderlig«. Baade i Prædikenen og i Sangen dvælede han væsenlig ved den blodige Forsoner, hans Blod, Død og Saar, og han drev næsten udelukkende paa Kærligheden til Frelseren. 16. Sept. 1741 oprettede Menigheden, efter at Loddet var spurgt, en Specialpagt med Frelseren, der skulde være dens Overhyrde. Med den kristne Lære om Treenigheden kunde Zinzendorf ikke ganske komme tilrette. Han kaldte Frelseren Skaber og ligesom ignorerede Gud Fader. Han siger saaledes: »Gud, Jesu Kristi Fader er ikke vor direkte Fader, det er en falsk Lære og en af Hovedvildfarelserne i Kristendommen. Hvad man saaledes i Verden kalder en Bedstefader eller en Svigerfader, det er vor Herres Jesu Kristi Fader.« Det er Tanken om Kristus som Menig­hedens Brudgom, der her har ledet Zinzendorf vild. Hel- ligaanden proklamerede han paa en Synode i Marienborn, en Aflægger af Herrnhut, som Guds Moder, o: det kvinde- *)

*) Realencyclopædie f. prot. Theologie, 534.

lige Princip i Guddommen. I Opfattelsen af Kristi Ger­ning havde han kun Blik for Forsoningen. De sanselige Rørelser, som Lidelsesbetragtningerne fremkaldte, og de derved udgydte Taarer var ikke altid et ægte og sikkert Tegn paa Bod. (Bengel.) Efter Zinzendorfs Død (1760) fik Herrn- hut en ligesaa dygtig som from Leder i den sindige Span- genberg. Under ham udvikledes Forfatningen paa 3 Sy­noder i Aarene 1764, 69 og 75, hvor Brødreunitetet blev erklæret for en theokratisk Republik, der fik et Unitets- direktorium bestaaende af 9 Mænd. I Idea fidei fratrum gav han Brødremenigheden en Troslære, der nærmer sig stærkt til den lutherske. I Tidens Løb kom Menigheden og dens Tilhængere til at virke velgørende paa det religiøse Liv; Menighedens Forhold til Landskirkerne blev bestandig venligere, og den fik en ikke umærkelig Indflydelse paa den kirkelige Stemning og den fremherskende theologiske Retning.

Der er Fred og Stilhed i de herrnhutiske Menigheder. Dans og støjende Forlystelser er banlyst. Ved hver By ligger en Kirkegaard, »Gudsageren«, hvor hele Menigheden samles hver Paaskemorgen for at mindes dem, der i det forløbne Aar er gaaet hjem.*) *)

*) Foranstaaende Skildring er hentet fra Varnhagen v. Ense: Aus- gewåhlte Schriften 11. B. 5. Del. Burchardt: Zinzendorf u. die Brudergemeine. Hagenbach: Vorlesungen uber Wesen u. Ge- schichte der Reformation. V Del 1842.

Kirkelige Tilstande ved Tronskiftet 1730. Zinzendorf og Kristian VI.

Da den protestantiske Kirke var naaet ud over Kamp- aarene med Rom og havde udkæmpet theologiske Stridig­heder inden sine egne Vægge, anvendte de lutherske Theo- loger deres bedste Kraft paa videnskabelig og systematisk at fremstille den kristelige Lære i de fineste Enkeltheder. Dette Arbejde og dets praktiske Anvendelse gav sin Samtids Kristenliv dets historiske Navn: Ortodoxien eller Rettroen­hedens Tid, hvis Bestræbelser munder ud i en altopslu- gende Iver for den rene Lære og Tro hos Kirkefolket.

Resultatet heraf bliver en Fromhedsøvelse, der ikke staar højere end den romersk-katholske med dens mekani­ske ufrugtbare Gerningsvæsen. Man bekymrer sig ikke om, at Troen og Gudsdyrkelsen kan blive en rensende og helligende Kraft i Menighedens Liv; der forlanges kun den ydre Bekendelse af den rene Lære og en regelmæssig Deltagelse i Gudstjenesten. Denne Tidsalders Mennesker fik derved et Præg af Dobbelthed i Personligheden, — paa den ene Side en naiv, urokkelig Tro paa den lutherske Læres absolute Sandhed, en dyb Respekt for Guds Ord og ivrig Varetagelse af religiøse Ceremonier, saa at man endog

har Tid til at høre en Prædiken, der varer i 5 Timer, fremdeles stor Nidkærhed i at forfølge og straffe Kættere, — paa den anden Side megen Raahed og Tøjlesløshed i Sæderne, der ikke tager Forargelse af Drukkenskab og Løsagtighed.«

»Man er lige rettroende og lige gudfrygtig, om man til sine Tider er fyldt af Rethaveri og Stridslyst, hengiver sig til Fylderi og Slagsmaal og i det hele lægger for Dagen en Raahed, der er barbarisk, og en Sædernes Tøjlesløshed der mildest talt er halvt hedensk.«1)

Det er langt fra, at Billedet af Gejstligheden liver op i denne moralsk forvirrede Tid; tvertimod er den i enhver Henseende mærket af sin Samtids Aand. Den kan nok i sine Skændeprædikener revse Folkets Synder og Laster; men Prædikenen er upraktisk, pedantisk og langtrukken, og den kristne Sandhed, den indeholdt, ligesom druknede i alle de Omsvøb, Inddelinger og lærde Citater, der hørte med til Datidens Prædikestil. Hvad Gejstlighedens Sæder og Liv angaar, hører en Del af, hvad vi kender derom, ind under Begrebet: kirkelig Skandale. Der tales hele det 17de Hundredaar igennem »om fordrukne Præster, om Slagsmaal mellem Sognepræster og Kapellaner med dragen Kniv og Bøsse, om Gejstlige, der optræder med Skælds­ord, Prygl og dragen Kniv mod Bønderne, ikke at tale om Søgsmaal, Indstævninger, Processer og lignende Hi­storier. «2)* *)

Intet Under, at Vantro og Ligegyldighed for Guds Ord bredte sig i Menighederne!

*) A. C. Bang: Den norske Kirkes Historie e. Ref. Pag. 53.*) samme Pag. 59.*) Man jævnføre med denne Skildring Prof. Holms Beretning om

danske Præster fra denne Periode i ^Danmarks og Norges Hist. 1720—1814«.

Jørgen Lundbye: Herrnhutismen i Danmark. 2

Ortodoxiens Tid har vel ogsaa ædle og varmhjærtede Repræsentanter blandt Gejstligheden, der med Velsignelse virkede for Kristendommens Inderliggørelse. Men ihvorvel det anførte Billede af hin Tid er taget fra dens sletteste Foreteelser, giver det dog et uhyggeligt Indtryk af en over­fladisk og trøstesløs Tilstand i vor lutherske Kirke.*) Den havde endnu ikke formaaet at rense sig fra Papismens Skimmel; den stak dybt i romersk-katolsk Dualisme.

Det blev Speners og hans Disciples Maal at blotte dette mekaniske, ufrugtbare Forhold mellem Tro og Liv og indarbejde en organisk Forbindelse, der skulde vise sin Kraft i et fromt og godt Liv. Pietismens Hovedfordring blev altsaa den, at sand Tro skal gaa Haand i Haand med et sædeligt Liv. Tro uden Frugter er en død Tro. Der var længe nok talt om og kæmpet for den rette Tro; nu var det paa Tide, man gik ind i sig selv og spurgte efter dens Virkninger. Det var i Kraft af sin uimodsigelige Ret paa dette Punkt, at Pietismen vandt sine glimrende Sejre over Ortodoxien.

Men Retningen bar i sig fra Begyndelsen betænkelige Spirer til kirkelig Disharmoni. Idet den saa stærkt be­tonede Genfødelsen og Livet, løb den altid Fare for at

4

undervurdere den kirkelige Bekendelse og det kirkelige Sam­fund med dets Institutioner. Dens Maal var den enkeltes Opvækkelse og Genfødelse; den var tilfreds, naar de vakte kom sammen i Konventikler og dannede egne Smaasamfund. Derimod følte Pietismen sig for svag til at reformere Kirken i dens Helhed.

Dens krasse Subjektivisme gjorde den tolerant overfor religiøse Særmeninger; derfor var den overalt ledsaget af Separatisme og kirkeligt Løsgængeri. Den mødtes med Sektererne i Uvilje mod det bestaaende Kirkesamfund, særlig dets Omgang med Skriftestolen og Nadveren. Derved kom den let til at støtte disse kirkelige Løsgængeres For­agt for Kirkens Embede og dens Naademidler, og banede' derved Vejen for det følgende Frafald.

»Efter den Generation, der elskede Jesus, men ringe- agtede hans Kirke — siger Biskop' A. C. Bang — fulgte en ny Slægt, der havde lært af Pietisterne at se ned paa Kirken, og som saa hurtig lærte af den frembrydende Tidsaand at vende Herren Ryggen.«

Ligesom denne Retning havde haft sin Forberedelse i Tyskland ved en Række Mænd fra Johan Arendt til Chri­stian Scriver, hvis Skrifter sammen med Speners var vel kendte i Danmark omkring Aar 1700, fik den ogsaa hos , os sit Vaarbud gennem Arbejder af theologisk og op- } byggeligt Indhold fra Holger Rosencrantz, Jens DinesenJersin, Samuel Ild, Villars Nielsen o. a. Disse staar som I

\direkte Forløbere for den hallensiske Pietisme her hjemme, tEn anden Art Forarbejde, der er kendelig fra hint ved

sit sværmerisk mystiske Præg og sin radikale Polemik mod Samtidens udvortes Kristendom, møder os fra flere Sider og viser ved de anførte Karaktertræk sit aandelige Slægtskab med den dels tidligere dels samtidig i Tyskland fremtrædende sværmeriske Mysticisme hos Jacob Bøhme, | Caspar Schwenkfeld, Walentin Weigel, Christian Hoburg og andre.

Denne Retning satte alt i det indre; det indre Lys, det indre Ord, med andre Ord Aandens hemmelighedsfulde Op­lysning i Sjælen var dem alt, medens det ydre Kirkevæsen var af det onde. Som Forkæmper for disse Anskuelser

r

optraadte i Kjøbenhavn 1653 en afsat norsk Præst Nils Svendsen Krønike, der offentlig hyldede den weigeliansk- mystiske Lære om Kristi Person, hvorved Kristi sande Legemlighed fornægtes. I gudelige Forsamlinger, han satte i Gang, angreb han Statskirken som et Babel, man maatte skynde sig ud af, inden Herren udtømte sin Vredes Skaale over den. De vantro og verdslige Præster var Skyld i de frygtelige Tilstande, lærte han; Sakramenternes Kraft vis­nede i deres Hænder. Efter nogen Tids Forløb blev han anklaget og dømt til Landsforvisning, men i Stedet inde­spærret paa Dragsholm Slot (ved Holbæk). 1658 aabnede svenske Tropper hans Fængsel, hvorpaa han gik til Am­sterdam.

Omtrent et halvt Hundredaar senere optoges hans Virksomhed af to tyske Studenter, Eberhardt og Glysing der udgav Nils Svendsens Skrifter og aabenbarede sig derigennem som hans Aandsfrænder. De virkede som Huslærere for adelige Familier i Byen og fremkaldte en sværmerisk Be­vægelse med stærke Udfald mod Kirke og Gejstlighed og Foragt for de objektive Naademidler. En Plakat af 2den Oktober 1706 mod »de særsindede« forbød alle Konventer og Forsamlinger af denne Art; den ramte dog ikke Glysing, som tidligere var gaaet til Kristiania; herfra fik han Ud­visningsordre 11. Dec. s. Aar. Han døde i Altona som Anabaptist.1)

Langt større Betydning end disse hastig forstummede Røster faar den pietistiske Fritænker Johan Conrad Dippel gennem sine talrige mod Ortodoxien rettede Stridsskrifter. Han var Søn af en hessisk Præst og blev født 1673 paa Slottet Frankenstein ved Darmstadt. Hans glimrende Be­gavelse og brændende Ærgerrighed samlede sig tidligt om *)

*) Tønder Nissen: De nordiske Kirkers Hist. Pag. 346 fl.

det Maal at reformere Kirken, der, som han mente, siden Konstantin den Stores Dage var gledet bort fra den apo­stoliske Kristendom, og end ikke ved Luthers Reformation var renset for sine Vildfarelser. En Tid lang ofrer han Reformtanken for sin Ærgerrighed. Ægget af sine Lærere, der smigrede for hans Æresyge i Stedet for at beskære den, kæmpede han 16 Aar gammel som Student i Gieszen for Ortodoxien i hidsige akademiske Disputatser, hvori han glimrede ved sin Overlegenhed, uagtet han i Virkelig­heden var inderlig kølig overfor Stridsemnet. Den indre Usandhed i denne Partitagen bragte ham snart i Samvittig­hedsnød og fik ham senere som Pietist til at tillægge en­hver ortodox den samme Usandhed. Efter en Stund at have hykl et Pietisme for Ærens og Fordelens Skyld blev han omsider omvendt af Gotfried Arnold og tog saa fat paa at styrte Ortodoxien. Under Pseudonymet Christianus Democritus udarbejdede han først det ironiske Skrift: or- todoxia ortodoxorum (de rettroendes Rettroenhed), kort efter (1698) papismus protestantium vapulans (Protestan­ternes hudflettede Papisme); i de følgende Aar flere pole­miske Skrifter med samme Tema. Gennemgaaende er han uretfærdig i sin Dom, kritiserer ogsaa Luther skarpt, væ­senlig fordi hans egen Reformplan fandt en Hindring i Luthers fuldbyrdede Værk.

Da ethvert Haab om at opnaa en Professorstilling ved et eller andet luthersk Universitet helt var glippet, opgav han endelig sit Hykleri og fremsatte uforbeholdent sin ra­dikale pietistiske Overbevisning.

Dippel er Rationalist; han tror paa Jesus som det evige Ord, der har skinnet i Mørket og har ført de fra­faldne Mennesker tilbage til deres Udspring. Jøder, Hed­ninger og Tyrker, som vil afdø fra Verden og ved gode Gerninger søger uforgængeligt Væsen, bliver salige. . I sit

første selvstændige Skrift papismus prot. vap. anser Dippel alle bestaaende Kirker, særlig den lutherske, for Babel. At han ikke engang kan tænke sig en Reform indenfor denne, viser sig i et andet af hans Skrifter i Udtrykket »Babels Gravsang« (Wein und Oel 1700). Han nægter den ortodoxe Satisfaktionslære og hævder, at en reel For­løsning kun er mulig ved reel Helliggørelse.

Lærerstanden er nødvendig for kødelige og svage; men han forkaster Kaldelse ved Øvrigheden og kræver gud­dommelig Kaldelse og Aandens Autoritet. De symbolske Bøger miskendes; de ortodoxe, der holder sig til dem, er egentlig Kættere. Som alle radikale Reformatorer betragter han de bestaaende Forhold pessimistisk og sine egne For­slag med den mest overfladiske Optimisme.1)

»Han vilde være en aandelig General, beklagede, at der i hans Fædreland ikke gaves nogen Lejlighed for ham til at kunne svinge sig saa højt i Vejret, og besluttede tidlig at udvandre og søge til et Sted, hvor han kunde naa en saadan Værdighed.«2) 1712 rejste han til Altona, hvor han færdedes blandt indflydelsesrige danske Statsmænd og korresponderede med Frederik IV om Religionssager. Tid­ligere var der tillagt ham en dansk Kancelliraadtitel. Da han imidlertid ogsaa følte sig kaldet til at reformere Stats­styrelsen og fremførte ubevislige nærgaaende Beskyldninger mod Overpræsident i Altona Grev Reventlows Embeds­førelse, blev han dømt til Fængsel og ført til Hammershus 1719, hvorfra han først efter 7 Aars Fangenskab slap løs paa Anna Sophie Reventlows Forbøn. Et Tilfælde førte ham til Stockholm, hvor den svenske Adel brugte ham som Vaaben mod Ortodoxien. Hans Nærværelse satte

Fart i det pietistiske Forsamlings væsen; men den Opsigt og Urolighed, dette vakte, havde hans Udvisning til Følge 5. Dec. 1727.

kj

I Marts følgende Aar drog han til København efter Ind­bydelse af sine danske Tilhængere. Her skal man ved Hoffet have betjent sig af hans Bistand som Læge for en syg Prins. Der var dem, der anstrængte sig for at faa ham til at blive; men de Betingelser, han opstillede for sin Forbliven, maatte han forgæves vente Kongens Svar paa, forlod derpaa Byen i Sept. 1728 og gik tilbage til Tysk­land. I Berleburg, en Rede for alskens Sværmere, brød han med Konventikkelkristendommen efter et Besøg, som Grev Zinzendorf aflagde ham (1730) i den Hensigt at vinde »den gamle Løve« for Menigheden i Herrnhut. Skøndt dette mislykkedes, vedblev der at bestaa et venskabeligt Forhold mellem de to Mænd. Dippel døde 1734.1)

Hans Skrifter havde hurtig gjort hans Navn bekendt.I Tyskland forkætrede Præsterne ham fra Prædikestolen og bragte Folk i Raseri imod ham. Den svenske Gejstlig­hed frygtede ham og frabad sig hos Kongen hans Besøg; det var kun i Kraft af Adelens, Borgernes og Bøndernes bestemt udtalte Ønske, at Kongen bøjede sig og lod ham komme til Stockholm. Her til Lands nød hans Skrifter ikke ringe Anseelse.

Medens Nils Svendsen og de tyske Studenter dukker op og forsvinder som Stjerneskud, aflejrer Dippels Skrifter i religiøst bevægede Gemytter en kirkelig Anar- A kisme, et religiøst Sprængstof, der, skøndt rettet mod Or- todoxien, underminerer den frembrydende Pietisme og giver den Bane ved sin expulsive Kraft. Om en dippeliansk *)

*) Bender: J. C. Dippel. Pag. 108 fl.Realencyclopædi f. prot. Theologi u. Kirche IV. 704 fl.

A

Bevægelse er her endnu ikke Tale; en saadan giver inden 1730 ikke nogen Livsytring fra sig. Men Dippels Til­hængere manglede kun en energisk Agitator for at rette sine Vaaben mod Kirken i et Angreb, der maatte blive skarpere og heftigere, men tillige mere planløst og mindre maalsikkert end den besindige tyske Pietismes.

Som kirkelig Bevægelse er denne først kendelig her til Lands fra den Tid, Enkemarkgrevinde Sophie Christiane af Brandenburg-Culmbach, en Moder til Kristian VI’s

1 Dronning, tog Ophold i Kjøbenhavn (1723).*)1) Hun var en from Dame, stærkt paavirket af Spener og Francke og bidrog til, at den nye Gudsfrygt fik Tilhængere og Beskyt­tere ved Hoffet, hvor hun i sin Svigersøn havde fundet »en ret kristelig, forstandig og godsindet Herre, der elsker sin Gemalinde hjærteligt, og hvis personlige Meriter gør denne langt lykkeligere end den ydre Højhed og Fordel, hun som Følge deraf nyder«.* 2) Sophie Christiane fandt, at det danske Hof ikke var af de værste, om end adskil­lige syndige Ting, der gjaldt for urørlige Privilegier, gik i Svang. Hun følte sig navnlig ilde berørt ved, at Komedien og Operaen blev saa livlig besøgt, og ønskede, »at denne Dagon maatte blive kastet fuldstændig fra sin Plads og ødelagt«. Selv kom hun aldrig i Teatret og Kronprinse­parret kun, naar Etiketten ved Hoffet krævede det. Dog

*) R. 19. Ab 16 g. Arkivet i Herrnhut.2) Sophie Chr. til Zinzendorf 21/i 1723. 20 C. No. 1. Ark i H.*) Vel havde Frederik IV støttet den af Hallenserne 1705 paa­

begyndte Mission i Trankebar og 1714 oprettet et Missions­kollegium, der fik sin væsenligste Opgave i at fremhjælpe Th. v. Westens Finnemission. Men hverken dette eller Egedes Mission i Grønland, der end ikke efter sit aandelige Fysio­gnomi er beslægtet med den historiske Pietisme, kan betragtes som dansk Pietismes første Livstegn.

fandt hun ogsaa adskillige fromme Sjæle i Byen, som af Hjertet frygtede Gud.1)

Kronprinsessen var som sin Moder Pietismen hengiven; ' Prins Carl og Prinsesse Sophie Hedevig, Kristian VI’s Onkel og Tante og hans Søster Prinsesse Charlotte Amalie viser sin Tilslutning til den ved at ansætte en Pietist som Informator for Pagerne, nemlig den senere i Holsten be­kendte Pastor Christensen fra Horst.2)

Pietismens reformerende Bestræbelser faar sin første offentlige Godkendelse ved, at der 1727 oprettes et konge- j ligt Yajsenhus med det i Halle som Forbillede. Direk- ' tørerne for denne nye Anstalt, Geheimeraad J. G. Holstein og Etatsraad Schrøder, ansatte som dens første Informator og Præst Enevold Ewald, der var Ophavsmand til en pie­tistisk Vækkelse i sit tidligere Embede i Tønder. Hans Prædikener skaffede ham i Løbet af et Par Aar Vaj sen­huskirken fuld af en Mængde fornemme og rii|ge Tilhørere, blandt andre saas her jævnlig Overkammerherre v. Pless, v. Holstein, Baron og Baronesse Sølenthal (f. Comtesse ! Reusz), Greve og Grevinde Laurvig og nogle af Sophie Magdalenes Hofdamer.3)

Med Interesse havde Grev Zinzendorf fra Herrnhut fulgt Udviklingen af det vaagnende religiøse Liv i Køben­havn. Han var en Fætter til Markgrevinde Sophie Chri- - stiane og fra sin tidligste Ungdom en fortrolig Ven af hende, der beundrede hans Begavelse og hellere havde set hans Evner udfolde sig til Bedste for Menigheden end i Hof- raadstillingen ved Dresdenerhoffet, som han modtog 1721.Da de måhriske Brødres Henvendelse til ham om Hjælp

*)2)

3)

Sophie Chr. til Zinzendorf 13/2 1723. 20 C No. 1. Ark. i H.R. 19 Ab, 16 g. Ark. i H.R. 19 Ab. 16 g. Ark. i H.

havde bragt ham i Tvivl om, hvad han skulde gøre, hen­vendte han sig til sin moderlige Veninde om Raad. Hun gav ham nogle Vink, men opfordrede ham iøvrigt til at raadføre sig med Francke og studere Speners Skrifter.

Det havde været hendes Plan at faa ham anbragt i Danmark; men hidtil havde hun ikke set nogen Udvej dertil. Da hun rejste til København, lovede hun at tænke paa ham ogsaa der. I det første Par Aar af sit Ophold førte hun en livlig Brevveksling med ham. Zinzendorf benyttede denne som et Middel til at gøre sig bekendt for de høje Herskaber og sendte Markgrevinden religiøse Digte af sit eget Forfatterskab som Foræring til Kronprin­sessen, Prinsesse Sophie Hedevig og Prins Carl.

Da Prins Frederik blev født, henvendte Greven sig til Kronprinsen med en skriftlig Lykønskning, der blev naa- digt modtaget.1)

Som Følge af hans Slægtskab med^Markgrevinden og den smukke Maade, hvorpaa hun utvivlsomt har omtalt ham, begyndte flere høje Personer ved Hoffet at nære Interesse for Zinzendorfs interessante Personlighed, en In­teresse, der inden ret længe gik over til at omfatte ogsaa hans brændende Iver for at udbrede Kristi Rige. Greven havde oversat Johan Arendts »sande Kristendom« paa Fransk og modtog som Hjælp til dens Udgivelse en Gave paa 300 Rdlr. af Prins Carl, der dels egenhændig, dels gennem von Pless lod ham vide, at han med særdeles For­nøjelse havde lagt Mærke til Zinzendorfs Arbejde paa »Be­fordringen og Udbredelsen af Guds Ære«.* 2)

1727 blev der fra Herrnhut udsendt Emissærer, der

x) Korrespondance mellem Markgrevinden og Zinzendorf. 20 C. 1. Ark. i H.

2) Korrespondance mellem Prins Carl og Z. 20 C. 1. Ark. i H.

. ikke havde anden Opgave »end at vinde Sjæle for Frel­seren og at underholde Fællesskab med Guds Børn og

A jf.

il Tjenere«. Kort i Forvejen var Grevinde Z. nedkommen med en Søn, hvilken Begivenhed kom til at afgive en pas­sende officiel Anledning til Brødrene Johan og David Nitschmanns Besøg i Danmark, idet Greven medgav dem en Indbydelse til Prins ' Carl til at staa Fadder til den nyfødte.1) Sendebudene blev venligt modtaget baade af Prinsen og hans Søster Sophie Hedevig, der begge opholdt sig paa Vemmetofte.

Førstnævnte erklærede sig villig til at overtage Fadder­hvervet, og baade Grevens skriftlige og Emissærernes mundtlige Beretning om de måhriske Brødres Skæbne vakte det høje Søskendepars dybeste Interesse og varmeste Ønsker for den nye Menighed i Herrnhut.2)

Von Pless saa derimod kritisk paa Grevens og »Brød­renes« religiøse Tanker og Missionspraksis. Det var ikke saaledes at forstaa, at han fandt noget uanstændigt for Zinzendorf som den høje Standsperson i at arbejde for Udbredelse af Gudsfrygt. Men hvad de måhriske Brødre kaldte »at forkynde vor Herre Jesus«, det maatte ske med den største Forsigtighed. Greven maatte erindre, at Guds Ord blev forkyndt allevegne i Landskirkerne, og desuden kunde enhver i sit Kald forkynde »det sande Væsen i Kristus ved godt Eksempel, Tale, Kærlighedsgerninger og trohjærtig og redelig Bekendelse af Jesu Navn«. Dette var en kraftigere Forkyndelse, mente v. Pless, end at løbe rundt paa Gader og Stræder i Byer og Landsbyer og de­klamere.

Spangenberg: Leben des Grafen Zinzendorf. III. 452. Korrespond. mellem Prins Carl, Sophie H. og Z. 20 C. 1.

Ark. i H.

Han kunde derfor heller ikke bifalde Grevens Ønske om at være kaldet, om det saa kun var til det ringeste Præsteembede. Alligevel omfattede han Zinzendorfs og Brødrenes Arbejde for Guds Rige med Sympati og øn­skede det Fremgang.1)

Medens v. Pless saaledes var en født Modstander af den herrnhutiske Lægmandsvirksomhed, fandt denne en varm Beundrer i Baron Sølenthal, Zinzendorfs Ungdoms­ven og Medlem af den af ham stiftede Sennepskornorden (Pag. 7). Baron S. hørte til Kronprinsens Hofetat, i Egen­skab af Hofmester for Prins Frederik (V). Ogsaa hos ham fik de 2 Brødre en venlig Modtagelse. Deres Skil­dring af ham hjemme i Herrnhut vakte Menighedens For­undring og Medlidenhed og rørte Zinzendorf og hans Hustru til Taarer. Gennem den naive Beskrivelse af Ba­ronen kendte Greven igen sin gamle Sølenthal.2)

1*28 foretog Kronprinsen med sin Gemalinde og hendes Moder en Udenlandsrejse, under hvilken han opholdt sig en Dags Tid hos den pietistiske Greve Heinrick XXV af Reusz i Gera. Her stiftede han personligt Bekendtskab med Zinzendorf, der talte med ham »om alt, hvad hans Hjærte var fuldt af og om Kristi Rige, som den unge Kongesøn lovede at fremme«.3)

Dette Møde blev den nærmere Anledning til, at Z. mod­tog Indbydelse til Kroningsfesten i København 1731. For­rige Aar i Oktober var Frederik IV. død. I en Kondolence­skrivelse til den nye Dronning meddelte Z., at 4 Personer tog levende Del i hendes Ophøjelse: Grevinde Reusz-Ebersdorf, hendes Broder Grev Castell og han selv med

x) Pless til Z. April 1728. 20 C. 3. Ark. i H.2) Z. til Sølenthal 2s/3 1728. 20 C. 3. Ark. i H.3) Møller: Kristian VI og K. E. Stolberg-Wernigerode, 21.

Gemalinde. Grevinde Reusz sendte en særskilt Lykønsk­ning og bad, at »Dronningen vilde føre sit Regentskab til Guds Ære«.1) For Markgrevinden ytrede Z. sin Glæde over Tronskiftet i følgende Vending: »Det kongelige danske Hof er mig beundringsværdigt, og vor hele Menighed vil ikke ophøre med at kæmpe for dette dyrebare Par«.* 2) Der er ikke meget, der taler for, at han indtil dette Tids­punkt har haft Planer om at gribe personligt ind i de danske Kirkeforhold.

Derimod troede han, at v. Pless vilde være et Redskab for Guds Riges Vækst i Norden og tiltalte ham i sine Breve bestandig med »Monsieur mon tres cher Papa«.3) Den nævnte Indbydelse havde imidlertid pludselig aabnet ham Adgang til at drive sin Mission i Landet, og hans Plan i dette Øjemed var hurtig modnet. Han lod Loddet tage Bestemmelse for sig; det faldt saaledes, at »det var Frelserens Vilje«, han rejste, hvorpaa han begav sig af Sted med nogle måhriske Brødre. En af Dronningens Hofdamer, Frk. von Seidewitz havde sørget for Kvarter til ham i Fru v. Marchalls Hus i Stormgade tæt ved Palæet; nævnte Dame havde lovet at gaa ham tilhaande i alt.4) Ved hans Ankomst til København var »den nye Religion«, som man kaldte Pietismen, i Fremgang. Kongen havde kaldet de pietistiske Præster Bluhme og Rhone til Byen, førstnævnte som Hofpræst, og ved Hoffet talte de fleste i

’) Z. til Dronningen 30/10 1730. 20 C. 3. Sophie Teodora Reusz til samme Oct. 1730. 20 C 3.

2) Z. til Markgrevinden 2/n 1730. 20 C. 3. Ark. i H.3) Korrespond. mellem Z. og v. Pless. 20 C. 3.4) Varnhagen von Ense: Graf L. v. Zinzendorf, 101 og Frk. v.

Seidewitz til Z. 21/4 31 og siden. 20 C. 3. Ark. i H.

»Canaans Sprog«.1) Zinzendorf blev, som det var at vente under disse Omstændigheder, modtaget med stor Opmærk­somhed. Hans vindende Personlighed, brændende Iver for Kristendommen og den milde Salighedsvej, han forkyndte, vandt ham i kort Tid mange Venner. Paa Dronningens Tilskyndelse dekorerede Kristian VI. ham med Dannebrogs­ordenen og sendte ham den Kæde, han selv plejede at bære, med Tilladelse til at bruge den paa Kroningsdagen 6, Juni. Det var en sjælden Udmærkelse, som Greven dog kun under mange Skrupler og paa Markgrevindens Tilskyndelse tog imod.2) Kongen maatte endda til Over­flod forsikre ham, at Ordenen ikke skulde hindre hans gejstlige Planer.3)*) Han raadførte sig med Z. om at ind­kalde fra Tyskland en »retskaffen og lærd Mand« der kunde bruges baade som Hofpræst og Professor theologiæ. Z. opstillede flere Kandidater som værdige til denne Post bl. a. Mag. Spangenberg fra Jena og Johan Andreas Rothe i Bertelsdorf, men gav dog Mag. Jeremias Fr. Reusz fra Tiibingen sin varmeste Anbefaling. Følgende Aar i Ok­tober tiltraadte denne det dobbelte Embede.4)

Men samtidig med disse Forhandlinger havde Z. fattet en storstilet Plan, som han fremsatte for Dronningen. Den gik ud paa at oprette et Universitet, »der kunde fylde hele Verden med Kristi Evangelium«. Sophie Magdalene

x) Ab. 16 g. Ark. i H. og Grothausen til Z. 4/2 31. 19 E. 5.Ark. i H.

2) Varnh. v. Ense: cit. Skrift, 102.3) 20 A. 17. Ark. i H.4) Z. til Kongen 1732. 20 C. 3. Ark. i H.*) Jeg er tilbøjelig til at tro, at Greven nu var begyndt at nære

Forhaabninger om at opnaa en ledende Stilling for de danske Kirkeforhold, og at han har modtaget Ordenen i den Tro, at det kunde være et Skridt henimod dette Maal.

gav med Glæde Tanken sin Tilslutning og overdrog ham at udarbejde et Forslag derom. Greven fuldførte et saa- dant i en flyvende Hast; det blev indsendt og approberet af Statsminister v. Pless.

Ihvorvel denne beundrede Zinzendorfs Religiøsitet, saahan dog klart det farlige i hans umodne Dogmatiseren ogdet skyldtes ene Pless’s Modforestillinger, at Kristian VI.

♦ __

ikke gav efter for Zinzendorf og ombyttede Sønnens Navn i det andet Led i Daabsformularen med Lammets Navn.1)

Det saa paa denne Tid ud til, at Egedes Mission skulde gaa til Grunde. Handelen paa Grønland var kun lidet lønnende, og man tænkte paa at nedlægge den, hvad der vilde have givet Missionen deroppe Dødsstødet. Egede gjorde Kongen indtrængende Forestillinger om ikke at foretage dette skæbnesvangre Skridt. Hos Zinzendorf var Tanken om Hedningemissionen forlængst modnet i Stilhed. Han vakte nu Kristian Vl’s Interesse for Sagen og anbe­falede ham varmt at støtte Egedes Foretagende.2)

I det hele taget herskede der en meget hjærtelig Tone9

mellem de kongelige Personer og Greven under hans 2 Maaneder lange Ophold, i Hovedstaden. Kongen og Dron­ningen viste sig meget naadige, ligeledes Prinsesse Char­lotte Amalie, der kort inden hans Komme havde faaet Underretning om »Korene« i Herrnhut.3)

Prinsesse Sophie Hedevig benyttede Løsensbogen fra Herrnhut, som Greven havde foræret hende, i sin Andagt. Hun lod ogsaa David Nitschmann, en af Grevens Følge­svende, kalde til sig og underholdt sig med ham over op-

x) Brasch: Vemmetoftes Historie III. 65.2) v. Dewitz: In dånisch Vestindien, 37 fl.3) Z. til Charl. Amalie. 20 C, 3.

byggelige Emner. Zinzendorf fortæller, at han næsten daglig arbejdede paa den lille Kronprins ved Samtaler, og at Barnet fik Herrnhut hjærtelig kær.1)

Dels under Festlighederne, dels efter disse traadte Z. i personligt Forhold til flere af de højeste Rangspersoner og Spidserne af den danske Gejstlighed. Kongens Stald­mester Grev Laurvig, en Sønnesøn af Frederik III, og hans Gemalinde, der var en kødelig Søster til Frederik IV’s Dronning Anna Sophie Reventlow, var begge meget reli­giøse. De tænkte paa at tage til Herrnhut og medgav Z. deres Kammermof Anton fra Vestindien, for at han kunde tage Menigheden i Øjesyn for dem.2)*) I J. L. Holstein, Søn af førnævnte J. G. Holstein, og i Schrøder fandt Z. 2 ivrige Befordrere af Guds Rige. Baron Sølenthal med Ge­malinde var i Forvejen Grevens Beundrere, og dem fulgte en mindre Stab af Hofdamer, »inderlige Sjæle og sande Efterfølgere af Kristus.« Z. maatte indrømme, at hele det danske Hof officielt var for Kristus »dog med megen par­tikulær Svaghed.«

Af Gejstligheden regnede han Biskop Worm for en Ulv; Skriftefaderen Frauen var en Pietist og Pastor Rhone en klog, men egenkærlig Mand. Derimod var Biskop Hersleb fra Norge »en dyrebar Broder«, Superintendent Conradi fra Slesvig og især Ewald sande »Kristi Efterfølgere og Stridsmænd.« Bluhme var en tro Bekender, men uden

J) Z. til Herrnhut 1731. 20 A. 16. 3 — 6.2) Z. til Martin Dober 1731. 20 A. 16. 3 -6 . Ark. i H.*) Af ham lærte »Brødrene« Negernes sørgelige Tilstand at

kende, hvilket gav Stødet til, at der fra Herrnhut følgende Aar blev sendt Missionæiær til de dansk-vestindiske Øer. Angaaende deres beundringsværdige Arbejde derovre kan hen­vises til A. v. Dewitz: In dånisch Vestindien.

Forstand«. Summus theologus Dr. Stenbuch »en kær Broder«. Men dog mente Greven, at Herrens Værk vilde ligge under, om ikke Gud selv tog fat. Hele den konge­lige Families og mange højes og laves Sind syntes ham vendt mod Verden. Hoffets Glans og Pragt og dets usma­gelige Sødlighedlvar ham imod, og gjorde ham bedrøvet. »Derfor anvendte jeg,« fortæller han, »ethvert Øjeblik, hvor jeg med Kraft kan føre min Frelser til Hjærterne, og det gør ogsaa mine Domestiquer og »Brødre« med højeste Autoritet og Visdom . . . Herrnhut staar her overhovedet paa en funklende Lysestage og bliver holdt for et Mirakel«.1) Dette hans Arbejde havde sit Tyngde­punkt i de Forsamlinger og Syngetimer, han hver Aften holdt for de vakte, hvoraf der, som før omtalt, var mange i Byen. Det var Brødrenes Opgave at opsøge saadanne, indlede Bekendtskabet og føre dem hen i Forsamlingerne, hvilket navnlig lykkedes med de af Ewald vakte.* 2) Zinzen- dorf organiserede disse sine nye Venner og indviede Natten før sin Afrejse (l. Juli) de 2 »Brødre« Nicolai Heinrich Daniel, Lakaj hos Kongen, og Kadet Langhorn samt Ba­ronesse Sølenthal til deres Førere.3) Uagtet Z. i en Skri­velse til Frk. v. Seidewitz 23/4 1731 havde erklæret, at han ikke kom for Avancementets Skyld, skrev han dog til Kongen, da han paa sin Tilbagerejse opholdt sig i Frede­ricia, at det var Tanken om, at Kongen vilde ansætte ham i sin Tjeneste, der havde bragt ham til Danmark. Det er derfor ikke usandsynligt, at der, som formodet, kan være bleven ført Forhandlinger om at faa ham anbragt i Kon- seilet. Hvis ikke dette eller noget lignende har været bragt

*) 20 A. 16. 3—6. Z. til Herrnhut. Ark. i H.2) Møller: Kristian VI. og K. E. Stolberg. W., 45.3) Ab. 16 g. Ark. i H.

Jørgen Lundbye: Herrnhutismen i Danmark. 3

paa Bane i København, bliver det ganske uforstaaeligt, at Z. i nævnte Brev kunde foreslaa Kongen, at han skulde give ham Embedet som Amtmand i Altona eller oprette et Embede som Overpræsident i Fredericia og værdige ham denne Post.1)

Da intet af disse Ønsker kunde imødekommes, stemte * Greven Fordringerne ned til en Geheimeraadtitel med 1000 Rdlr. aarlig Pension. Dem vilde han anvende i Dan­mark f. Eks. til Oprettelse og Underhold af en Fattigskole el. lign. Men heller ikke det blev til noget.

Havde hans Planer om at naa en høj og indflydelses­rig Stilling ved det danske Hof saaledes lidt et afgørende Nederlag, gik det ikke bedre med Planen om Universi­tetet. Dronningen lod ham gennem Sølenthal vide, at det endnu ikke var Tiden til dets Oprettelse; allerede i No­vember s. A. maa Planen betragtes som skrinlagt, hoved­sagelig som Følge af Z.’s nervøse Iver for at drive den igennem. Pless erklærede, at der var uovervindelige Van­skeligheder forbundet med den.2) Zinzendorfs mere om­fattende Plan med Missionen i Danmark havde altsaa ikke fundet Støtte hverken ved Hoffet, hos Statsmændene eller de gejstlige. Den strandede paa Umuligheden af at lade sig omsætte i bestemte Former og Forholdsregler, og han bragte for sin egen Persons Vedkommende kun Dan­nebrogsordenen med tilbage fra Danmark.

Men han havde i de gudelige Forsamlinger samlet og organiseret vakte fra indbyrdes vidt forskellige Lejre, hvorved der, som vi skal se, fremkaldtes heftige Brydnin­ger, der foraarsagede noget af en Katastrofe, hvis Dønnin­ger mærkedes flere Steder i Landet.

x) 20 G. 3. Ark. i H.2) Pless t. Z. ls/n 31 og Solenthal t. Z. “ /10 31. 20 G. 3.

Ark. i H.

Anm. Ritschl meddeler (Geschichte des Pietismus Pag. 353), at det var Kongens Livlæge, Dr. med. Johan Samuel Carl, der havde aabnet Zinzendorf Udsigt til at drive sin Mission i stor Stil her i Landet. Jeg har ikke kunnet finde noget i Arkivet i Herrnhut, der kunde bekræfte denne Antagelse. Dr. Carl nævnes intetsteds af Z. i hans Korrespondancer til Menig­heden.

Det forekommer os besynderligt, at Kristian VI. antog denne svorne Separatist i sin Tjeneste. Han havde før været grevelig Livlæge i Berleburg og dér (1728) skilt sig fra de in­spirerede, hvilke han tidligere i Budingen havde tilhørt. Han var Udgiver af de første 20 Stykker af «Geistliche Fama«, Or­gan for Retningen i Berleburg — et Tidsskrift, der indeholdt Historier om gudelige Vækkelser og Førelser (1730 — 44) bl. a. Meddelelser om Vækkelser af Børn i Vajsenhuset i Køben­havn, om Zinzendorfs Foretagender o. s. v. Det er klart, at der har bestaaet en vis Forbindelse mellem ham og Z., lige­som ogsaa at Ewald eller en af Vaj senhusinformatorerne har haft noget med ham at gøre.

II.

Forsamlingerne og Gejstligheden. I

I den unge, intelligente Baronesse Sølenthal havde Zin­zendorf fundet en dygtig og varmhjærtet Leder af det ny­dannede lille Samfund. Med sikker og fin Takt forstod hun at bevare Vekselforholdet mellem Hoffet og de vakte. Ved sin diplomatiske Evne og Fortrolighed med Hofeti­ketten bortvejrede hun mangen en Uvejrssky, der truede med at fordunkle Grevens Stjerne. Han var nemlig heftig og utaalmodig; den ringeste Modstand bragte ham i Har­nisk, og han anvendte da stærke, undertiden saarende Udtryk i sine talrige Memorialer og Breve til de kongelige

Personer. Det vakte naturligvis Mishag paa allerhøjeste Steder, og mere end en Gang tilbageholdt Baronessen uden videre hans Skrivelser, — der som oftest blev sendt til hende — naar hun fandt, at de ikke blot vilde skade Greven selv, men ogsaa hele det Arbejde, der var sat i Gang af ham. Hun gjorde ham da opmærksom derpaa og til* raadede ham en forsigtigere Udtryksmaade.

Efter Kroningsfesten tog Hoffet til Slesvig. Paa Fre­densborg virkede i den Tid Heinrich Daniel med Held. I Løbet af de 5 første Dage blev Skaren forøget med 12 Personer. Baronessen var derfor meget tilfreds med ham og ønskede, at »han maatte antænde alt ved Hoffet«.

Grevens Forsamlinger havde ikke været forgæves. Det begyndte for Alvor at fænge hos de jævne Borgere. Zin- zendorf vedblev gennem Breve at holde Hofdamerne til Ilden, sendte opbyggelige Formaningsskrivelser til »Søstrene« v. Seidewitz, v. Warenstådt, Frk. v. Haxthausen og Hof- mesterinden Fru v. Lenthe. I et Brev til Solenthal ytrede han sin Deltagelse for »Søstrene« saa uforbeholdent og vidtløftigt, at Baronen i sit Svar kom med følgende iro­niske Bemærkning: »Det synes næsten, at »Søstrene« ligger Dig mere paa Hjærte end »Brødrene«, idet Du har skrevet vidtløftigt om de første, men neppe tænkt paa disse.«1) Ogsaa Menigheden i Herrnhut formanede de vakte til at blive i Kristi Enfold, bevare Enigheden og Sammenholdet og ikke lade Satan vække Splid.2) I København talte Beusz med Varme om Kristus, og Rhone og Ewald var de vakte meget hengivne, ligesom ogsaa Slotskapellanen Ment- ser paa Fredensborg. Nogen Inddeling af Kresen i Smag

med Korene i Herrnhut var endnu ikke foretaget.A

Derimod satte Baronessen flere af Z’s Skrifter i Omløb 1 f. Eks. den herrnhutiske Sangbog, Z/s Katekismus, hans »Sokrates« o. a. Sangbogen, der var tilegnet Prinsesse Charlotte Amalie, blev solgt i store Mængder hos en Bog­handler. Kongen, Dronningen og Markgrevinden fik hver et Eksemplar tilsendt og var glade for det.1) Ogsaa Dr. Carls »Geistliche Fama« skaffede hun Udbredelse. Hun formodede, at Z. var Forfatter til den eller i hvert Fald var nøje forbundet med Skribenten. I den Anledning bad hun ham være meget forsigtig med Kapitlet om Danmark, da det bragte Ærgrelse i Sindene. Ved Hoffet havde man

t

spurgt Frk. v. Seidewitz, om hun var Forfatter til det.I Slutningen af September sendte Greven »Brødrene«!

Friedrich og Zeisberger til København for at indføre »Kor«- inddelingen i Forsamlingerne. Noget let Arbejde blev det j

i

dem ikke. Det vakte straks en Storm af Uvilje og Mod­stand. De vakte beskyldte »Brødrene« for at ville indføre et nyt Pavedømme, og en Tid saa det ud, som om Kresen af den Grund skulde sprænges. I August havde der vist sig Symptomer i samme Retning, men af andre Grunde. Livmedicus hos Markgrevinden, Grothausen, meldte Z. sin Frygt for, at »Egensindets røde Drage« skulde indsnige sig i Forsamlingerne. Mange var begyndt at føre deres eget Sprog, og oprette Forbindelse med Herrnhutismens Til­hængere, fordi de troede, at denne nye Religion, som de kaldte den, fandt Tilslutning af Hoffet og nogle store sammesteds. Den Alliance, frygtede han, vilde skade det i sande Israel.2) — De 2 »Brødre« fik dog sat igennem, at * 19 *

*) Baronesse S. til Z 17/12 31: 20 C. 3; Grothausen til Z. 24/n 31.19 E. 5. Ark. i H.

2) Grothausen til Z. 24/8 31. 19 E. 5. Ark. i H. ,

Mænd og Kvinder holdt sine Forsamlinger særskilt, de første hos Heinrich Daniels Svoger og hos Bogholderen paa Sæbesyderiet, Hammcke — ialt 3 Gange ugentlig —

■ »Søstrene« 2 Gange ugentlig hos Madam Wulf, Ewalds Svigermoder, en dyrebar »Søster«, der straks viste sig villig, da Baronessen foreslog hende det, — og om Søndagen hos Baronessen selv, hvor Rhone holdt en Tale.1) I Dec. drog de 2 Herrnhuter til Stockholm.*)

Indadtil havde der altsaa vist sig betydelige Vanskelig­heder ved at bringe Bevægelsen ind i et rent herrnhutisk Spor. Den stærke Opposition, som dens bestandig omsig­gribende Udvikling fremkaldte, bekræftede Ledernes bange Anelser om dens Fremtid og bar i sig betænkelige Spirer til alvorlige Uroligheder. Allerede da Hoffet vendte tilbage fra Slesvig i August, løb alskens Sladder og Bagvaskelse af de vakte rundt i Byen. Kolportørerne heraf havde beluret »Brødrene« i deres Bedetimer og paa deres Ud­flugter i Skoven, hvor de knælende forrettede deres An­dagt. Man søgte nu at bringe snart Hofkavallererne, snart Gejstligheden, høje og lave uden Forskel, i Harnisk mod

J) H. Daniel til Z. 5jt 32: 19 E. 5 og Baronesse S. til Z. 28/n 31. 20 C. 3. Ark i H.

*) Franske Blade havde samme Efteraar bragt en Meddelelse om, at Kristian VI. vilde privilegere /'de danske Komedianter« Det bragte Z. til at rette en indtrængende Opfordring til Markgrevinden om for enhver Pris at hindre dette, da det vilde være stik modsat Kongens Forsæt om at være en Kristi Efterfølger. »Sagen med Komedianterne« blev ogsaa dreven tilbage, om end den høje Dame havde følt sig noget krænket af Grevens stærke Udtryk. (Z. til Markgrevinden sl/8 31 og Baronesse S. til Z. 26/10 31. 20 C. 3. Ark. i H.) En Rejse,Grevinderne Zinzendorf og Reusz paatænkte til København i November, blev ikke til noget.

dem. Det hed sig, at de vakte tilbad Træerne, hang ved en ny Lære og ganske foragtede den almindelige Kirke­lære. Præsterne, som allerede lugtede Mord og Brand og var bange for Kjole og Krave, havde fra Prædikestolene aabnet et vældigt Angreb paa dem, skældte dem ud for Fantaster og Entusiaster og beskyldte dem for at foragte andre og holde sig selv for fuldkomne. Man spottede over, at Kvinderne holdt Bedetimer for sig selv.

Grev Laurvig, som havde erfaret, at der kom mange Folk hos Baronesse Solenthal og havde deres Væsen hos hende, hvad det nu var, kom til Bluhme for at faa at vide, hvorledes det forholdt sig dermed, men fik til Svar, at Guds Børn gerne omgikkes hende og hun dem. Ogsaa om Baron Solenthal fortalte man allehaande.

Nogle af Tjenerne paa Fredensborg havde skrevet løgn­agtige og opdigtede Historier til Hoffet, mens det var i Slesvig, og kaldte de vakte en Bande o. 1. Landet over havde Fjenderne sendt Breve og advaret Folk mod dem, saa at man allevegne med Undren talte om dem.

Ved Hoffet opstod der Frygt for, at der skulde ud­bryde Oprør blandt disse Undersaatter. En Storm mod Bevægelsen var i Opmarsch. Af al Magt søgte derfor Baron og Baronesse Sølenthal at forekomme denne ved rent ud at fortælle Kongen og Dronningen, hvorledes det forholdt sig med Forsamlingerne. Og det lykkedes dem. Ellers havde man næppe hvilet, før de var bleven for­budt.1)

Selv om de kongelige Personer bestandig viste deres Sympati for den herrnhutiske Bevægelse og Dronningen endog en Tid tænkte paa at beskæftige den fattige Menig- *)

*) Baronesse S. til Z. 19/8 og n /9 31: 20 C. 3 og Grothausen til Z. 24/8 31: 19 E. 5. Ark. i H.

hed i Herrnhut med Tæppevæverier eller paa anden Maade at støtte den ved at hjælpe den af med sine Produkter, var Baronesse Sølenthal dog klar over, at de alle maatte være meget forsigtige i deres Optræden. Ganske vist var der jævnlig Pager, Hofkavalerer og Hofdamer, der blev vundet for Sagen og optaget i Kresen som f. Eks. Hov­mester hos Kronprinsen Baron Runsberg, Kammerpage hos samme A. G. Moltke, Frøkenerne v. Warenstådt og v. Beulewitz o. a.; ligeledes tog Grev Laurvig altid de vaktes Parti, naar de blev angrebet. Man kunde ogsaa i Ewalds og Rhones, Bluhmes og Reusz’s venskabelige For­hold til Bevægelsen og den Indflydelse, disse Mænd øvede paa mange vakte, se en vis ydre Garanti for dens kriste­lige Sundhed. Men dette var dog kun skrøbelige Bolværk. Pless var en opmærksom Tilskuer og en aarvaagen Kri­tiker af Forsamlingsvæsenet. »Han skulde lære at fornægte sig selv, saa blev han levende», skriver Baronessen. Ogsaa en anden Hofmand, Marchal Gram, der var en kristelig sindet Herre, mente, at »de vakte gik for vidt«. Bluhmes Sympatier for disse var ikke stærkere, end at Baronessen fandt, at han havde Grevens Forbøn nødig.

Afgjorte Modstandere havde Bevægelsen i Biskop Chri­sten Worm, Konfessionarius Frauen og siden Nytaar 1732 i — von Pless. Der var saaledes Anledning nok for Ba­ronessen til at udstøde følgende Hjærtesuk: »Gud give dog, at Frelseren vilde trænge igennem denne Ortodoxi.1)

Imidlertid havde Kadet Langhorn taget sig for at gaa rundt i Staden og prædike og skaffede derved Forsamlin­gerne stærkt Tilløb; der kom ogsaa Præster, dels af Nys­gerrighed og dels af Ængstelse, der ikke blev mindre efter

Baronesse S. til Z. 1732: 20 C. 3. Ark. i H.

Besøget. De begyndte derfor paany at ophidse deres Til­hørere mod de vakte, og de fik Hjælp af Professorerne. Pøbelen kom paa Benene. Studenter og løst Pak forbandt sig med hinanden, gik ind i Mad. Wulfs Hus og forstyrrede Andagten, medens den øvrige Pøbel lavede Spektakel udenfor, skreg op, slog Vinduer og Døre ind og raabte »Mord« paa Gaderne, hvorover hele Byen kom i Bevæ­gelse. 3 Gange var de ved det stormede Hus, kastede Kvinderne Skarn i Ansigtet og tvang Værten til at true dem med, at han vilde kaste dem paa Gaden, hvis de ikke indstillede Sammenkomsterne. Hos Hammcke var den ra­sende Skare nogle Gange gaaet frem paa lignende Maade. Pastor Ewald var tilstede den ene Gang, traadte frem og holdt en skarp Bodstale til Voldsmændene.* *) Nu tog Øvrig­heden Sagen i sin Haand.1)

Geheimekonseilet mente, at Tiden nu var kommen til 1 at gribe ind for at dæmme op mod Bevægelsen. Den 4. Febr. 1732 forelagde det Kongen til Underskrift en ren­skreven Forordning, der forbød alle Forsamlingers Af­holdelse udenfor Kirkerne for at forebygge de skadelige Følger af samme (o: Forsaml.) Men Kongen udfærdigede i Stedet 2 Ordrer desangaaende, henholdsvis til Magistraten og Biskoppen, uden at underskrive Konseilets Forslag.2)

De to kgl. Ordrer, som Biskop Worm havde inspireret, ' var betydelig mildere og forbød kun de Forsamlinger, i ^

*) Baronesse S. til Z., udateret Seddel, men afgjort fra Slut­ningen af Januar 1732. 20 C. 3. Ark i H.

2) Haandskriftsamlingen paa Ledreborg 398 Folio.•

*) Saa stærkt virkede disse Tumulter paa samtidige Tilskuere, at en af disse beretter, at der »paa nogen Tid har været ligesom et Jordskælv, en Rystelse, eller hvad jeg skal kalde det, over denne kongelige Residentz og paa flere Steder i Danmark«. (Pontoppidan: Menoza, 417).

hvilke nogen paatog sig at forklare den hellige Skrift.1) Heri aabenbarer sig atter et katolsk Drag ved Ortodoxien, at nemlig Kieresiet alene havde med Skriftens Fortolkning at gøre. Ordren til Biskoppen lød paa, at han skulde kalde alle Københavns Præster for sig og i Kongens Navn befale dem hverken at tale for eller imod Folk, der holdt deslige Forsamlinger.* 2)

»Brødrene Tobias Friedrich og Zeisberger, der var vendt tilbage fra Stockholm*), fik Skyld for Urolighederne, og det blev betydet dem at gaa bort jo før jo heller. Det forefaldne smertede Dronningen meget; men hun fik det for sent at vide til at forhindre, at »Brødrene« fik consilium abeundi. De var allerede borte, da hun vilde kalde dem til sig for at vise, at de skulde have Lov at være i Byen, saa længe de lystede. Hun og Markgrevinden var meget urolige derover og de herrnhutiske Førere ikke mindre. De ønskede, at alle de store Forfølgere som Frauen, v. Pless og Biskoppen maatte omvende sig efter Pauli Vis.3 * * *) Beskripterne angik kun Bibellæsningerne; Møder, ved hvilke der kun blev holdt Bøn og sunget Salmer, var ikke forbudt. De fortsattes, og der er næppe Tvivl om, at man af og til saa bort fra Forbudet og forklarede Skriften som før. Dronningen var nemlig vis paa, at det forefaldne var et Værk af Ondskab og Falskhed, og Kongen befalede »visse Personer« at undersøge, hvem der havde forebragt disse Beskyldninger, som Baronesse Sølenthal

*) T. Nissen: de nordiske Kirkers Historie, 408.2) Møller: Mnemosyne, 299.3) Baronesse S. til Z. 22/2 32. 20 C.3.

*) Her havde de ikke turdet begynde Forsamlinger af Frygtfor de strenge Forordninger, der skrev sig fra Tiden efterDippels Ophold i Byen. (Baronesse S. til Z. 11j1 32: 20 C. 3).

kaldte »grusomme Løgne«.1) Hvori disse bestod, erfarede en »Broder ved at henvende sig til en af de Præster, der smædede. Han havde ikke selv været i Forsamlingerne; men det var bleven ham fortalt, at de vakte foragtede Kirken, Prædikenen og alle ydre Ceremonier«. Da han nu hørte om de herrnhutisksindedes Hensigter, maatte han billige og rose dem og blev endog bevæget derover.* 2)

Andensteds hører vi, at Separatisterne — Fællesbeteg­nelsen for de vakte af alle Afskygninger — skal have sagt: »Her er intet Legeme, men et stinkende Aadsel, ingen sand Kirke, intet sandt Ord eller Sakramenter, men lutter Babel, Forvirrelse og Fordærvelse«.3) Med Rette kunde Baronessen fralægge sine Aandsfrænder disse Anskuelser, som laa dem meget fjern.

Beskyldningerne ramte derimod andre vakte, der var mødt op i Forsamlingerne, men hverken skyldte Herrn­huterne eller Hallenserne deres Vækkelse eller kirkelige Radikalisme. Denne havde sit Udspring i Dippels radikale, polemiske Skrifter og fik Næring derfra. Samme Vinter havde han udgivet et nyt Skrift mod Hallenserne, der blev meget læst i København. Hans sønderlemmende Kritik af Statskirken og besnærende Tale om at føre Kristenheden tilbage til den apostolske Renhed havde omtaaget mange redelige Sjæles Forstand og gjort dem til hans ivrige Til­hængere. Med Ængstelse havde Baronesse Sølenthal be­mærket, at nogle af dem, hun hidtil havde anset for sande Guds Børn, var traadt frem som Forsvarere af Dippel, hvem hun afskyede som en »Skurk« for hans »djævelske« Skrivemaades Skyld. »Egensindets røde Drage« havde vist

*) Baronesse S. til Z. 22/3 32. 20 C. 3.2) H. Daniel til Z. 5I1 32. 19 E. 53) Pontoppidan: cit. Skrift. 431.

sig i Dippelianismens Skikkelse. Der var altsaa nu to ; Retninger, der mødtes i Forsamlingerne, en radikal dippe- i liansk og en moderat herrnhutisk. De graverende Beskyld- ' ninger om at »foragte Kirken« o. s. v. passede alene paa

den førstnævnte, men blev uden Forskel rettet mod dem * begge. Det havde ogsaa været vanskeligt, for ikke at sige plat umuligt, at drage en bestemt Grænse mellem de 2 Retninger, der jo desuden ved Fællesskabet i Forsamlin­gerne gjorde sig ansvarlige for hinandens Fejl.

Den falske Alliance melem Separatismen og den kirke- ligsindede Pietisme, hvortil den snevrere herrnhutiske Kres maa henføres, gav Stødet til, at Zinzendorf led sit andet Nederlag i Danmark.

Det skæbnesvangre i Alliancen begyndte nu at gaa op for Baronessen, der henvendte sig til Z. og bad ham of­fentlig tage eftertrykkelig Afstand fra Dippel, da han der­ved vilde gøre »et meget nyttigt Værk for Gud og tilfreds­stille alle Guds Børn«. Dette havde været saa meget vig­tigere for ham, som man i København regnede ham for

>1 at være en af Dippels Profeter.*)

*) Efterfølgende Aktstykker viser, hvilken dominerende Rolle Dippelianerne har spillet under de kirkelige Uroligheder. Det er en udateret Seddel fra Baronesse Sølenthal til Zinzendorf. Den stammer utvivlsomt fra Foraaret 1732. Hun skriver: »Min kære Broder, Jeg har allerede meget ofte foresat mig i min Enfoldighed, men dog store Kærlighed, som jeg bærer til min Frelser og til Dem, at spørge Dem om noget, som ogsaa at meddele Dem, at jeg har mærket hos nogle sande Guds Børn, at de saa meget forsvare Dippels Skrifter, og fordi han selv i Særdeleshed endnu for kort siden har ladet et ret djævelsk Skrift udgaa, over hvilket de, hvem Jesu Ret­færdighed og hans hele hellige Fortjeneste og Forsonings Embede er kært, som billigt er, er meget stødt. Jeg kan for­sikre at ogsaa selv ganske raa Verdensmennesker mangler

Endnu mens Konventikkelstriden var brændende, havde han sendt Markgrevinden og Dronningen sine Bidrag til Løsning af den. Han fastholdt, at man kun skulde eksaminere de vakte om, »hvad der nødvendig maa fordres til Salig­hed. Naar det befindes rigtigt, kan man være ubekymret om alle øvrige Spørgsmaal.« Gejstligheden burde have Tilhold om at høre op med sin oprørske Prædiken mod Sandheden; han vilde paa sin Side formane Guds Børn til Stilhed og Taalmodighed. Hvis Kongen derimod befalede, at Forsamlingerne skulde være offentlige eller rent ud for­bød dem, var han partisk og vilde miste alle Guds Børns Tillid.1) Dekretet var imidlertid udfærdiget 14 Dage, inden Z. skrev ovenstaaende. Da han havde faaet Bud derom, henvendte han sig igen til Dronningen, beskyldte dem, der havde forledt Kongen til at udstede Ordren, for

en velfortjent Dom over Dippel. Skulde nu min kære Broder tage hans Parti mod nogen, saa vilde det gøre meget stor Skade, selv om det ogsaa kun var af forbarmende Kærlighed af den almindelige Art, hvilket da ikke kunde ske paa anden Maade, end at det var at ønske, at denne Skurk holdt op med sin ugudelige Skrivemaade og omvendte sig. Uden paa denne Maade kan hans Parti efter min enfoldige Mening ikke tages, hvorfor De gør vel, om De efter Guds Sandhed, i hvilken De i Kristus fremfor saa mange andre er bleven del­agtig, bevidnede Deres Mishag med dette Menneske med al Eftertryk; derved vil den kære Broder gøre et meget nyttigt Værk for Gud og tilfredsstille alle Guds Børn.«

Baron Sølenthal skrev samme Foraar (1732) til Z: »Manudgiver Dig her for en af Dippels Profeter (?). Men jeg har bevidnet, at Du ikke blot var for kristelig, men ogsaa for klog til at forsvare hans Mening. Aldrig har pasquinus(?) i Rom spyet saadant absurd og afskyeligt Tøjeri af sig, som den ugudelige Sjæl i sin for nylig mod Hallenserne udgivne Pasquil«. (20 C. 3. Ark. i H.).

J) Z. til Markgrevinden 11 j2 32: 20 C. 3. Ark. i H.

• i-:.< >»V'"«' ■ V 7 : \

at have krænket Majestæten, og tilbød at vise Kongen en Vej til at illudere Forordningen; i modsat Fald vilde han sende Dannebrogsordenen tilbage. Det har neppe behaget hans Majestæt at høre, at nogen skulde have »forledt ham til at udstede Ordren«; endnu mindre, hvad Greven i et følgende Brev til Dronningen (Paaskedag) fremhævede: at en Sammenligning med Frederik IV. ikke vilde falde ud til Fordel for Kristian VI. Efter den Opfattelse, man havde af de 2 »Brødre«s Indflydelse paa Urolighederne, tog det sig unægtelig ogsaa besynderligt ud, naar Z. paa­stod, at netop disse »med meget Arbejde og Møje har ryddet alle Anstød tilside, og Sjælenes Vidnesbyrd i Køben­havn godtgør, at Djævelen raaber Pøbelen frem og laver en Tumult som den i Ephesus.1) Z. var hvas i sine Ud­fald mod Ortodoxien; men Dronningens Sympati for ham var mere end en Stemning. Hverken Beskyldningerne mod hans Person eller hans dristige, til Tider anmassende, Tone forspildte ham hendes Gunst. Paa Aarsdagen for Formæ­lingsfesten havde Sophie Magdalene stiftet en Husorden, et Kors omgivet af Kroner og Ørne med Majestæternes Monogrammer i Midten; med den blev ogsaa Z. dekoreret, og Dronningen tog mod hans Indbydelse til at være Fadder for hans Søn.2) Han anstrengte sig paa sin Side for at holde hendes Interesse fangen, skrev Digte til hende og sammenlignede hende med Esther — en Ide, som han iøv- rigt skyldte Baronesse Sølenthal.3) Da det i Begyndelsen af 1733 saa ud til, at saavel Greven som Menigheden

i

skulde blive forvist fra Sachsen, bragte disse truende For­hold Dronningen til at bede sin høje Gemal eftertrykkelig *)

*) Z. til Dronningen 18/2 og Paaskedag 1732. 20 C. 3.2) Sølenthal til Z. 1732: 20 C. 3.3) Baronesse S. til Z. 16/8 32: 20 C. 3.

og indstændig om at yde Greven Naade og Beskyttelse. Kongen gik ogsaa ind paa at tillade Menigheden at flytte til Holsten, hvis den ikke blev taalt i Sachsen. Z. havde i saa Fald blot at indgive Ansøgning derom til v. Pless. Da Kurfyrsten af Sachsen senere udstedte et Dekret til ' Gunst for Menigheden, faldt dette Spørgsmaal bort af sig selv. Nævnte Dekret havde sin indre Begrundelse i Tu- binger Universitetets Erklæring af 1733 om, at Herrnhut var »et Klenodie i den evangeliske Kirke med sin Lære og Indretning« — hvad Zinzendorf ikke undlod at meddele Dronningen.1)

Kongen var ikke saa gunstig stemt mod ham. Han mente, at Z. gik for vidt, tiltroede sig selv altfor meget og regnede ikke andre for lige saa gode som sig selv — noget, som var Greven bekendt allerede fra hans Ophold i København. Baronesse Sølenthal fraraadede ham derfor bestemt at sende en Memorial i Anledning af Undersøgel­serne, da en saadan kun vilde gøre Skade.* 2)

Det kongelige Beskript af 4. Februar 1732 havde imid­lertid bragt Stilhed over Forsamlingerne. De fik dog stadig ny Tilgang.

Tobias Friedrich og Zeisberger vendte snart tilbage til Byen igen; i Oktober kom Vestindiefarerne D. Nitschmann og Dober. Af Præsterne var navnlig Prof. Reusz meget vækkende i sine Foredrag.

Det ulmede derfor stadig i de ortodoxes Lejr; den paatvungne Vaabenhvile gjorde Sindene bitre.3) Tidlig paa Aaret 1733 kom de herrnhutiske Grønlandsmissionærer .

V Sølenthal til Z. 26/2 33 og Z. til Dronn. Ve 33 og 26/4 34: 20 C. 3.

2) Baronesse S. til Z. 16/8 32. R. 20 C. 3.s) Baronesse S, til Z. Efteraaret 1732. 20 C, 3.

! Brødrene Stack og Chr. David til København og fandt venlig Modtagelse ogsaa af v. Pless. Navnlig Chr. Davids kraftige Personlighed vakte ikke ringe Beundring i religiøse Krese. »Gud har gjort store Ting ved ham«, skriver Ba­ronessen, »idet alle høje ret har maattet bøje sig for ham. Der har været en ret Bevægelse i København i disse Tider«.1) Han blev indført hos Prinsesse Sophie Hedevig, Markgrevinden og Prinsesse Charlotte Amalie, der alle viste ham Venskab og Fortrolighed. Det følger af sig selv, at han færdedes som hjemme i Sølenthals Hus.* 2) Blandt de Taler, han holdt, vandt ingen ham større Berømmelse end

; hans »Betragtninger over de 8 Saligheder« (Matth. 5,2—8)3), der blev trykt paa Vajsenhuset og snart blev et yndet Opbyggelsesskrift i Byen. Medens Chr. David særlig var optaget af de fornemme Krese, gik Brødrene Stack om­kring til de jævne Borgere, som gerne vilde høre noget

. om deres Forehavende, eller de modtog dem i deres Logi.iStriden begyndte herved igen at blusse op.

Kristian VI. opholdt sig samme Sommer i Norge. Pie­tismens Anklager mod Skriftestolen — som den tyske Præst Johan Caspar Schade havde kaldt »en Satans Stol« — havde nu ogsaa indfundet sig hos enkelte københavnske Præster, der var Herrnhutismens Tilhængere. Den 21. Juni meddelte Ewald Vajsenhusdirektørerne, at det var ham umuligt at absolvere længere paa den gamle Maade med Haandspaalæggelse og Tilsigelse af Syndernes Forladelse.4) Kort forinden havde en Del Lemmer paa Vartov indgivet Klage over deres Præst Ole Hersleb i samme Anledning.

Baronesse S. til Z. 9/4 33. 20 C. 3.2) Fenger: Egede og d. grønlandske Mission 113 fl.3) Altes und neues aus dem Reiche Gottes IV. 75.

Haandskriftsaml. paa Ledreborg. 398 Folio.

V . r :V '

Trods Biskop Worms Reprimande og Henvisning til Em­bedseden fastholdt Hersleb sin Paastand om, at Absolu­tionen stred mod Guds Ord og tjente kun til Sjælenes Fordærvelse. Øvrigheden udstedte da en Suspensionsordre (29. Juni) mod Hersleb, som efter at have læst den gav Dokumentet en Paategning, hvorved han »for at forekomme Proces eller anden Vidtløftighed« frasagde sig sit Embede. Han gik en Tid efter til Herrnhut.1)

Endelig i September rettede Peter Nicolaj Holst ved Trinitatis Kirke et hvast Angreb paa Skriftestol og Abso­lution. Kongen greb nu ind og befalede Biskoppen at re- primandere Holst i Nærværelse af Byens Præster og give ham Tilhold om ikke tiere at lære sligt offentlig. løvrigt blev det tilladt ham at absolvere paa Vilkaar og afvise uværdige. Senere blev han efter Ansøgning fritaget for at forvalte Sakramenterne.* 2) Holst’s Prædiken havde vundet Bifald hos nogle af de vakte; Frk. v. Seidewitz foreholdt Biskop Hagerup det urigtige i af den Grund at kalde Holst en falsk Profet; men Bispen bad Frøkenen meget høfligt om at lade Mænd forhandle med Mænd derom. Biskop Hersleb forsvarede derimod de pietistiske Præsters Skrupler.3)

I September kom Mag. Spangenberg, en af Herrnhuts første Mænd, til Byen. Uagtet sin aabenlyse Socinianisme, bl. a. i Nægtelse af Arvesynden, — der havde haft hans Udvisning fra Stettin til Følge, — var han bleven modtaget med aabne Arme af Zinzendorf, og optraadte nu i de herrnhutiske Forsamlinger i København som en kær og

*) Sjællands Stifts Bispearkiv 1733.2) Theodorus: Peter Nicolai Holst, 15, 22—26.3) Haandskriftsaml. paa Ledreborg 395 8vo. og 460 4to.

Jørgen Lundbye : Herrnhutismen i Danmark. 4

skattet Broder.1) Han fik Ophold hos Vajsenhusøkonomen Piper, modtog her Besøg af en Mængde Mennesker og holdt om Aftenen Forsamlinger, hvortil der indfandt sig Borgere, Studenter, Lærde, Soldater, Politibetjente o. m. a . Var disse Forsamlinger end oprindelig anlagte som Bede- timer for de herrnhutiske »Søskende«, saa mente Span- genberg dog ikke, at han kunde udelukke andre Del­tagere.

Imidlertid traadte en Aftenstund en Student frem, mod­sagde »Brødrene«, skældte ud og truede. Næste Dag kom der Bud fra v. Pless, at der ikke maatte afholdes offentlige Møder, og samtidig lod Politimesteren Spangenberg vide, at han havde givet sine Betjente Ordre til at være »Brød­rene« behjælpelige, om det skulde vise sig nødvendigt. Man frygtede nemlig nye Uroligheder. Stiftsprovsten Mag. Reenberg var begyndt offentlig at angribe Præsterne Ewald og Holst for falsk Lærdom, ligeledes Spangenberg og For­samlingerne; paa Grund af hans store Autoritet var det at formode, at han kunde faa Oprørsluen til at slaa i Vejret paany. Det varede heller ikke længe, før Mod­standerne atter begyndte at tage fat. Studenterne truede med at storme Vajsenhuset, hvor Spangenberg boede, og man erklærede ikke at ville hvile, inden Pietisterne var udjagne af Byen. Samtidig lod man Historien om de Muntzerske Anabaptister optrykke, bære om i Gaderne og sælge i den Hensigt, at Kongen og andre ved Hoffet skulde faa den i Hænde og tro, at »Brødrene« var af samme Surdejg. Man havde længe ønsket at fjerne Ewald; der rejste sig i den Anledning heftige Disputer om, hvorvidt han var en ærlig Mand eller en Hykler.2)

Alligevel var der adskillige formaaende Mænd, som trods den hallensiske Smæden af de måhriske Brødre dog intet havde mod disse, men ansaa dem for ærlige og re­delige Mennesker. Derimod betragtede man Spangenbergs Person og Virksomhed med den største Mistro. Ganske naturligt maatte man frygte for, at hans Socinianisme yderligere skulde bringe Forvirring i de i Forvejen af Se­paratismen betændte kirkelige Forhold. Thi Brødrene saa op til ham med Beundring og Tillid; ogsaa Hoffets vakte ønskede gerne, at han kom til dem ved Nattetid! Ewald, Holst og Reusz brugte ham som Raadgiver i deres religiøse Skrupler, og baade dem og andre, der var i Samvittig­hedsnød, angaaende Skriftestolen, raadede ham til at an­søge om Dispensation. Holst’s Optræden var ham dog for vaklende til, at han kunde indlade sig videre med ham; »denn ich hasse die Fladdergeister«, skrev han til Zin- zendorf.1)

Spangenbergs Nærværelse havde bragt Striden mellem de ortodoxe og Pietisterne ind i en Krise.

Paa denne Tid havde Kristian VI. fundet sig en ny kirkelig Raadgiver i den pietistiske Greve Kristian Ernst Stolberg-Wernigerode, der havde henledt det danske Hofs Opmærksomhed paa sig ved sin Iver for Guds Riges Ud­bredelse paa sit Grevskab i Tyskland. Allerede tidligere havde Baronesse Sølenthal set hen til denne Mand som den, der kunde bidrage meget godt til Kristi Høst paa høje Steder.1 2) Han var en afgjort Hallenser. I København fik han straks fuldt op at gøre med • at føre Konferencer, med Kongen om de brændende Spørgsmaal.3) »Gud og

1) Spangenbergs Korrespondance med Z. Sept.-November 1733.19 E. 5. Ark. i H.

2) Baronesse S. til Z. 19/8 31. 20 C. 3.3) Spangenbergs Breve.

k

Frelseren gør uudsigelige Ting med os her«, skriver Ba­ronessen, »viser os, at uden ham kan vi intet gøre. Gud være priset, som har ladet den dyrebare Hr. Grev v. Stol- berg være her hos os til sin hellige Ære.«.1)

Hun havde rigtig indset, at det var den hallensiske Pietisme, der herskede ved Hoffet. Da Z. paa Hjemrejsen fra København 1731 var traadt i Forbindelse med Francke, havde hun levende bevidnet ham sit Bifald derover, og hun ansaa hans følgende Brud med Halle for at være skæbnesvangert for den københavnske Sag og raadede ham derfor ivrigt til at hele det jo før jo heller.* 2)

Grev Stolberg lod snart Spangenberg kalde til sig, sandsynligvis paa Kongens Anmodning, og indlod sig i Disput med ham om forskellige Lærespørgsmaal, hvor­efter sidstnævnte maatte opsætte en Erklæring om Arve­synden og Retfærdiggørelsen og levere Grev Stolberg samme.

Prof. Reusz begyndte nu at frygte for, at Spangenberg skulde fordærve alt for de vakte. Denne mente selv, at Folk ved Hoffet lod sig køre om af Præsterne, og ansaa det derfor for rigtigst at rejse, især da han mærkede, at Sindene var indtaget mod ham, og ingen af de ledende Personer vilde indlade sig med ham.3 * * * *) Han forlod Byen først i November, overbevist om, at Grev Stolberg havde bibragt Kongen »mange gode principia«.*)

x) Baronesse S. til Z. 30/10 33. 20 C. 3.2 Den udaterede Seddel tra Baronesse S. til Z.3) Spangenberg til Greven 8/n 33 (Korsør), cit. Pakke.

*) Følgende Brev fra Grev Reusz i København til Grev v. Castelkaster et interessant Lys over denne Periode. Det er skrevetpaa Fransk og lyder i Oversættelse: »Hvad Affæren medGrev Zinzendorf angaar, er jeg bleven tilstrækkelig oplystderom af Grev v. Stolberg. Jeg har ligeledes været nærvæ-

Kongen stod stadig paa Pietisternes Side. Den 7. Okt. udfærdigede han et Reskript (se Grev Reusz’s Rrev), der , forbød Præsterne at angribe de saakaldte Pietister. Men hverken Reenberg eller Frauen kunde lade være. Frauen faldt derover i Unaade og Stiftsprovsten fik en Næse.1)

III.

Undersøgelseskommissionen og Vranglæren.

Kristian VI. ønskede nu at faa Klarhed over den Vranglære, der ivredes saa stærkt imod og beordrede en Kommission nedsat til Paadømmelse af Striden mellem Præsterne, bestaaende af Stiftamtmand v. Holstein, Riskop

rende ved de Konferencer, han har haft med Hr. Spangen- berg. Jeg har beundret den Grundighed og Mildhed, hvor­med de har disputeret, og jeg er overbevist om, at det ikke vil være helt uden Virkning. Kongen lader trykke et Edikt, hvori han har forbudt at prædike for Fremtiden mod Pieti­sterne. Skøndt dette Edikt endnu ikke er offentliggjort, be­gynder Gejstligheden dog allerede at udtale sig offentligt mod den hæretiske Fremtid. De nægter at adlyde Kongen, efter­som de i det aandelige kun er afhængige af Gud. Der vil blive Lejlighed til at se, hvem der er ortodoxe og ikke Pie­tister, hvem der modsætter sig Kongens Befalinger, og hvem der konsekvent underkaster sig Souveræniteten. Kort sagt: alt er i en Krise, og alt, hvad jeg vover at skrive derom, er, at De maaske om kort Tid vil faa at høre om store Forand­ringer. (19 E. 5. Ark. i H.)

*) Spangenbergs Breve; Møller: Kristian VI. og K. E. Stolberg W. 47.

;vf:\ \

i'

!vi

,

i ■

.'■»

I

Worm, Etatsraaderne Schrøder og Schulin, Prof. theol. Steenbuch og Reusz.1)

I Zinzendorf prøvede at redde sine Tilhængere ud at Ilden ved et Bønskrift til Dronningen, som Baronesse Sø- lenthal skulde overrække. Men hans Stjerne var dalet. Sølenthal erklærede, at Kongen og Dronningen sikkert med Glæde vilde tillade Menigheden at bo i Landet, hvorimod hverken de høje Herskaber, han selv eller andre ved Hoffet kunde finde sig i Zinzendorf. Thi denne holdt med Dippel og havde kun slet formaaet at redde sin Uskyldig­hed paa dette Punkt i Bønskriftet til Dronningen; frem­deles lod Greven kun sine Tilhængere passere for Guds Børn og benyttede sig i sine Taler og Skrifter af saa usædvanlige Expressioner, at man aldrig vidste, hvad han egentlig vilde. Baronen holdt af ham fra gammel Tid, men kunde ikke blive af med sine Tvivl paa disse Punkter.2)

Hoffet havde altsaa atter taget Parti for Forsamlings­væsenet; man havde Sympati for de herrnhutiske Ele­menter indenfor samme, men frygtede de Spangenbergske Elementer og afskyede Dippelianerne, der, som man antog, fik Støtte af Zinzendorf, hvorover denne var faldet i Unaade. Zinzendorfs vage og utilstrækkelige Redegørelse for sit Forhold til Dippel retfærdiggjorde fuldt ud disse Ansku­elser, om det end er afgjort, at han ikke delte Dippels

s

radikale Meninger om den bestaaende Kirke. Det er imid­lertid forstaaeligt, at en religiøs Sammensmelter som Zin­zendorf ikke kunde have et klart Blik for det kirkefor- dærvende og farlige i Dippels Tanker. Han saa i ham en Reformator, der i Modsætning til den grædende Spener

vilde give Ortodoxien Dødsstødet med sin Latter.1) I Kraft heraf havde han kunnet Opfordre Dippel til at drage til Herrnhut.

I den Grad havde Z. stirret sig blind paa den kriste­lige Fromhed, at al typisk Konfessionalisme i hans Øjne ligesom maatte opløses og udskilles som Slakker i dens rensende Smeltedigel, hvoraf kun Frelserkærligheden vilde løbe ud som lutret Guld. Det er dette Ideal, han over­alt søger at virkeliggøre, men det er ogsaa det, hvorpaa hans Mission strander. Han havde selv erfaret (1727) i Herrnhut, hvilke exalterede og usunde Lidenskaber, der bliver sat i Bevægelse, hvor de kristelige Læremodsæt­ninger føres hinanden saa tæt ind paa Livet — dengang nemlig, da Kruger fra Ebersdorf ved sin Polemik mod Statskirken havde bragt Menigheden ind i en farlig Krise.* 2) Nu var den samme Spænding i Forsamlingskresene i Kø­benhavn ved at slaa ud i Fanatisme.

De ortodoxe Præster havde under Paaskud af den travle Tid inden Julen bedt om at maatte vente med at indgive deres Klager til efter Højtiden. Men paa Kongens ud­trykkelige Befaling fik Kommissionen 14. Dec. Ordre til uden ringeste Forhaling at indkalde alle Præsterne fra den første til den sidste og lade dem erklære sig over følgende Spørgsmaal: 1. Om de havde at klage over falsk Lære. 2. Hvad og hvorudi de havde at klage. 3. Over hvem de havde at klage. Kommissionen, hvis Virksomhed først indstilledes i det følgende Aars December Maaned, fik snart fuldt op at gøre med at forhøre og konfrontere Klagere og anklagede.3)

*) Zinzendorf: Teutsche Gedichte 1766, 355 (Digtet til Christia- nus Democritus).

2) Indledningen, Pag. 9.3) Haandskriftsaml. paa Ledreborg, 398 Fol.

Som de ortodoxes Førere optraadte foruden Reenberg, Præsterne Kølichen ved Frue Kirke, Kaasbøl ved Hellig Gejst og Baltasar Fechman, fra hvilke Hovedanklagen mod den falske Lære og dens Ombærere stammer. Det frem- gaar af Undersøgelserne, at især Chr. Davids Skrift om »de 8 Saligheder« ved dets anmassende Adresse til »den apostoliske Menighed« i København havde vakt de orto­doxes Harme og Frygt. Mag. Reenberg havde nemlig i Skriftet »Selvprøvelsens Fornødenhed« læst et Ønske om, »at der her hos os maatte fremstilles en ret apostolisk, christelig og Gud velbehagelig Menighed«. »Hermed,« siger Stiftsprovsten, »sigtes vor Kirke, at den ej er ret apostolisk . . . saaledes har et nu navnkundigt Skrift til den apostoliske Menighed i København røbet, at her er et Scisma at befrygte«.1)

Chr. David havde ikke sat denne Adresse paa sit Skrift. Det havde Korrektør Schwartzkopf ved Vajsenhuset fore­taget sig af egen Magtfuldkommenhed. Han havde lige­ledes opgivet Flensborg som Trykkested for at vildlede. Direktionen jog ham af den Grund bort, og Medicus Grot- hausen, en af Zinzendorfs Tilhængere, billigede dette fuldt ud, »thi«, skrev han, »Titelen en apostolisk Menighed for­tjener vor Anstalt endnu ikke.« Siden lod Baron Sølen- thal Skriftet trykke uden Titel og Fortale, og det gjorde »megen rumor«.2)

Undersøgelsen drejede sig udelukkende om de Forsam­linger, der hver Tirsdag og Torsdag holdtes hos Mad. Wulf i Gæstgivergaarden »den forgyldte Oxe« paa GI. Torv. Paa Grund af Husets offentlige Karakter havde det været lettere at kontrollere Møderne her end dem, der

holdtes hos private. Mad. Wulfs Logi var efterhaanden blevet en Samlingsplads for vakte af begge Køn. Den herrnhutiske Ordning var ikke bleven overholdt. Man begyndte at komme til hende fra Kl. 2 Eftermiddag; men først Kl. 10 om Aftenen afholdtes Møderne, der gerne varede til henad Kl. 4 næste Morgen. Der kom Folk i »uskikkelige og skikkelige Klæder efter enhvers Stand. Fruer i sorte og røde Fløjelskaaber, Officerer, Præster, Studenter, Soldater, Kræmmer- og Købmandssvende, Sol­daterkoner og Haandværksfolk, in summa mange ubekendte af begge Køn* *. Snart hørtes fra Forsamlingssalen Oplæs­ning og Sang med Tale og Latter i Pavserne, snart »en sittrende Stemme og grædefulde Toner, der længe ved­varede«. Vi kender allerede flere af Deltagerne. Foruden de alt nævnte indfandt sig Præsterne Piper og Rhone. Løjtnant Frick, Studenterne Søren Lintrup fra Vallø, Gert Hansen ved Vajsenhuset, Jesper Støfring, j^aysen o. a.*) Tf Det er symbolsk for deres Syn paa Ortodoxien, at Maria Wulf kaldte Reenberg »en Kiærlingepræst, der syede (Folk) Puder under Armene«.1) I Kraft af Læren om det al­mindelige Præstedømme optraadte ogsaa Kvinder somTalere f. Eks. Mad. Wulf. De vakte støttede Præsternes \

»

Skrupler overfor Ritualet og Skriftestolen, hvilken de an- i

saa for en Levning fra de katolske Tider. Her var altsaa i Arnestedet, hvorfra den angrebne falske Lære udsaaedes.

x) Kaliske Samlinger. 4f7 4to.*) Et Par Stambøger tilhørende den herrnhutisksindede Præst

Jens Rennord og »Broder« Lars Dalhof, supplerer paa en in­teressant Maade vor Viden om Deltagerne og deres aandelige Fysiognomi gennem en Række korte, opbyggelige Bemærk­ninger, som hver har sin Forfatter (Haandskriftsaml. paa Ledreborg 395 No. 19, og Kirkehistoriske Samlinger III R. I B., 370 fl.

— 58 —

Hovedangrebet paa de vakte lyder paa Separatisme. De kaldes snart Separatister, snart Pietister, hvilke 2 Navne for hin Tids Mennesker væsenlig dækkede hinanden. Der skelnes mellem de Separatister, der separerede sig fra Kirken og forkastede de symbolske Bøger — og dem, der trods sin Kritik af Kirken dog holdt fast ved den.1)

Den første af disse 2 Klasser falder i 2 Underafdelinger, hvoraf den ene opbygger sig i Konventiklerne, medens den anden ogsaa holder sig borte fra disse, men frygter Gud, som enhver bedst kan.2) Den Vranglære, Kommis­sionen afdækker, viser sig i flere Hovedtræk beslægtet med den Pag. 20 omtalte, om den end paa enkelte Punkter har optaget fremmede Elementer i sig. Den lader sig hen­føre til 2 forskellige Aandsretninger: en radikal og kirke­polemisk og en sværmerisk mystisk, ihvorvel begge Ret­ningers Lærdomme optræder stærkt sammenblandede.

Den radikale og kirkepolemiske Retning opstiller føl­gende Paastande: Den bestaaende Kirke er et Babel, og dens Tjenere Belials Præster. De symbolske Bøger er Menneskepaafund, og maa derfor forskastes; Skriften alene er Salighedsvejviser uden at være det i Kraft af nogen Inspiration; thi Læren om Inspirationen er falsk: det samme gælder den ortodoxe Forsoningslære. Retfærdig­gørelsen er Menneskets eget Værk og virkeliggøres i samme Grad, som det øver gode Gerninger. Nadveren er kun et Erindringsmaaltid.

Den mystiske Retning fremtræder i Læren om det indre Lys og det indre Ord.3)*)

x) Haandskriftsaml. paa Ledreborg 395. No. 5.2) do. 398 Folio.3) jfr. Præsternes Anklagepunkter: Haandskriftsaml. paa Ledre­

borg, 395, 398 Folio.*) Hørkræmmersvend Sandorfs Vildfarelser forener begge an-

I Forbindelse med disse anførte Lærdomme vilde Reen- berg ogsaa finde kalvinistiske og socinianske Elementer henholdsvis i Læren om Nadveren og Forvekslingen af Kristi Fornedrelse med hans Menneskeblivelse — og i Læren om Arvesynden.

Særskilt nævnes Læren om, at Mennesket kan naa Fuldkommenhed allerede her paa Jorden og Paastanden om alle Tings Genoprettelse.

Mad. Wulf havde for at forsvare sin Paastand om, at »Læsen og Studeren kom intet imod det inderlige og umiddelbarlige Lys, som Gud kunde have meddelt endog ringe Læg-Folk« —. sendt Mag. Kølichen »en paque af adskillige bibelske Sprog, forklarede, om han ret erindrede sig, af Skoflikkere og andre slige« og »hun havde gjort sig saare mistænkt hos ham ved at tilsende ham en Bog kaldet Geistliche fama, som var fuld af Entusiasten og fa­natiske Drømme, den hun dog i slige Drømme vilde haandthæve endog med sit eget Eksempel.«*) Vi ser heraf, at den mystiske Paavirkning havde sit direkte Udspring i Bøhmes Skrifter, Geistliche fama og Berleburgerbibelen (jfr. Fechmans Klagepunkter). Medens Spangenberg fik Skyld for at indsmugle socinianske Lærdomme, vedkendte Ewald sig Læren om alle Tings Genoprettelse, der tillige-

førte Retninger: sc. den mystiske og den radikale og kirke­polemiske.

*) At der var sværmeriske Tilbøjeligheder ogsaa i den herrn- hutiske Kres fremgaar bl. a. af den Omstændighed, at den i Dec. 1733 med en vis Spænding og ufordulgt Glæde imødesaa et paatænkt, men ikke realiseret Besøg af Pastor Tuchtfeld, en sværmerisk Præst fra Berleburg, der ikke havde kunnet finde Fred som Præst, men nu »var kommet paa Hoved­sagen«. (Grothausen til Z. 26/12 33 og Spangenberg til Z. 29/9 33. 19 E. 5.)

med den omtalte kalvinistiske Lærdom var fremsat i hans »Danske Bibel«.

Den radikale og kirkepolemiske Paavirkning kommer til Orde i en Række Opbyggelsesboger: »det aandeligeSpejl« (af Pontoppidan), »Selvprøvelsens Fornødenhed«, »Christendommens Øvelse«, »Lærdom om et christeligt Levneds Begyndelse«, »Læren om de 8 Saligheder«, Zin- zendorfs Katekismus o. a.

Desuden var ældre danske Bøger som Brochmands Po­stil og Jersins Skrifter optrykte og Forfatternes Mening paa adskillige Steder lempet efter Udgivernes Særme­ninger.1) Uagtet disse Skrifter delvis er af ren pietistisk Afstamning, staar dog den Mulighed aaben, at Dippel i visse Henseender kan have paavirket de anonyme Forfat­tere. Rent bortset fra denne Mulighed er det (Pag 43) paavist, at det var hans Skrifter, der fremkaldte den første Splid i Forsamlingerne; hans Tanker var altsaa bleven en Magt ved Siden af de herrnhutiske og pietistiske. Som Følge heraf maa det anses for givet, at den radikal pole­miske Retning indenfor Vranglæren har sine dybeste Rødder hos Dippel. HofFets Frygt for ham peger utve­tydigt i samme Retning.

Endnu mens Kommissionen arbejdede paa Undersø­gelsen, indtraf en Begivenhed, der fremkaldte en fuld­stændig Sprængning af de vakte, der paa Zinzendorfs Til­skyndelse havde allieret sig i Forsamlingerne. Et Skib fuldt af svenske Separatister ankom til København 1734. Det var Dippelianer, som var bleven landsforviste. Under deres Ophold i Byen satte de alt i Forvirring og fik der­for efter nogen Tids Forløb Ordre af Kongen til at begive *)

*) Haandskriftsaml. paa Ledreborg 398 Folio.

sig bort. De blev fordelt til Frederiksstad og andre Byer, hvor fremmede Religionsdyrkere kunde bo.1)

Efter Kresens Sprængning kom Forsamlingerne ikke mere i Gang. Baronesse Sølenthals Hverv var endt og hendes bange Anelser gaaet i Opfyldelse.

I Henseende til Konventikkelstridens ydre Forløb havde Kongen i April befalet Biskop Worm at forbyde Præsterne at fremføre nye Angreb og suspendere dem, hvis de ikke adlød. Samtidig udgik en Ordre til Universitetets Rektor, hvori det hedder: »Da Studenterne have meleret sig iTvistighederne mellem Præsterne og ombære usandfærdige relationer og Fortællinger og udøve utilbørlige Critiquer, og da de er de fornemste instrumenta, hvorved denne Ild, saavidt den nu ligger for alles Øjne, er bleven optændt og sig har udbredet, at vi ikke skulde tale om de ugudelige uden Navne hid og did udbredte Pasquiller, hvilke dog efter Sproget og deres Indhold ikke kan komme fra andre end de saakaldede studerende«, saa befaledes det dem under Straf af Beneficiernes Fortabelse eller relegation og consilium abeundi at afholde sig fra al Deltagelse i Striden.* 2)

I Dec. faldt Kongens Afgørelse i Henhold til de ind­vundne Oplysninger. Reusz og Ewald skulde høre op med alle »Talemaader og positioner paa Prædikestolen«, Ewald tillige bøde 30 Rdlr., fordi han havde lært »alle Tings Genoprettelse« og anbefalet »de 8 Saligheder«, som en opbyggelig Bog. Hvem, der holdt sig fra Nadveren, skulde ikke tvinges, men vindes ved Mildhed. Søgte nogen

*) Henning: Dippels Vistelse i Stockholm, 145.Gerners Beretning 19 E. 5 a og Nitschmann til Z. 6/n 34. 19 E. 5. Ark. i H.

2) Haandskriftsaml. paa Ledreborg. 398 Fol.

at udbrede Foragt for Sakramentet, skulde han udvises. Med Hensyn til Klagen over den foregivne falske Lære udtalte Kongen, at dens Oprindelse maatte søges »i ilde og udenfor deres rette Sammenhæng forstaaede og be­grebne Expressioner, dels ogsaa af nogle trættekære Til­høreres ugrundede Angivelser. Det var derfor hans Vilje, »at Gejstligheden af begge med hinanden i Religionssager hidtil uenige Partier efterdags skulde entholde sig fra at forkættre, forsmæde og bespotte hinanden.« Udkomne Bøger skulde censoreres og Klager indsendes paa rette Sted. Overtrædelse heraf medførte efter Omstændighederne Mulkt, Fængsel eller Livsstraf. Det blev under haard Straf forbudt 2 af de mest yderliggaaende Separatister, Sandorf og Kuhn, at udbrede deres Meninger.1)

Den herrnhutiske Kres hørte til den moderate Fløj af Pietisterne; dens Standpunkt fremgaar klart af Baronesse Sølenthals Kritik af Dippel (Pag. 45), ligesom ogsaa hendes hallensiske Sympatier og Tillid til Grev Stolberg godtgør, at hun og hendes Venner har følt sig aandelig beslægtet med den sunde tyske Pietisme.

Men den herrnhutiske Kres var i kendelig Grad bleven betændt saavel af Dippelianisme som af mystisk Sværmeri. Dette saavelsom dens aandelige Afhængighedsforhold til Zinzendorf, der jo var stemplet som Dippelianer, bestemte Hoffets Stilling til den. Brødrenes Arbejde var kommet i afgjort Miskredit.

Uagtet Z. allerede inden Stridens Udbrud vidste, at han havde en stærk Modstand at befrygte, foreslog han dog midt under Striden Dronningen at sammenkalde en kristelig Konference — en ægte demokratisk Tanke! — med Grev Stolberg som Præsident til at skaffe Fred til- *)

*) Haandskriftsaml. paa Ledreborg. 398 Fol.

veje blandt de religiøse Partier.1) Men hans Overgang til den gejstlige Stand (1734) havde vakt stærkt Mishag hos Kongen. Man har rimeligvis næret Frygt for, at Z. fra nu af mere end forhen skulde følge sine Tilbøjeligheder til at optræde som Kirkelærer. Det nyttede derfor ikke, at han af fri Vilje forsikrede Dronningen og Grev Stolberg, at han hverken direkte eller indirekte vilde blande sig i de københavnske Kirkeforhold.* 2) Kongen gav ham Paabud om ikke mere at indfinde sig i hans Lande og var meget fortørnet over, at Greven ikke vilde sende Dannebrogs­ordenen tilbage; han ansaa det for højst upassende, at Z. optraadte med den efter, sin Præstevielse.

Z. forsvarede sig ved at hævde, at Ordenen godt kunde forliges med hans præstelige Stand, og hvis han sendte den tilbage, vilde det i Tyskland blive betragtet som Re­sultatet af en Forfølgelse mod ham fra det Wernige- rodeske Partis Side, med hvilket han var kommet i Klammeri.3)

I Foraaret 1735 var Chr. Davids og Nitschmanns grøn­landske Dagbøger bleven trykt, hvorved Forbindelsen mellem »Brødrene« og flere højtstaaende Personer var bleven offentliggjort, og v. Pless paa den Maade endog skandaliseret.

Dette i Forbindelse med Chr. Davids Strid med Hans Egede satte ogsaa ondt Blod.4) Beskyldningerne mod Z. rejste sig paany i en skærpet Form og i samme Anledning gik det ud over Brødrene.5) Endelig foretog Greven i Maj

-1) Z. til Dronningen 26/4 34. 20 C. 3. Ark. i H.2) Z. til Frk. v. Seidewitz 23/6 34. 20 C. 3.3) Z. til Sølenthal 26/4 35, denne til Z. 15/5 35. 20 C. 3.4) v. Pless til Z. 3/5 35. 20 C. 3.5) Sølenthal til Z. 13/5 35. 20 C. 3.

det ubesindige Skridt at rejse til København for gennem Markgrevinden at udbede sig en Kommission nedsat til Undersøgelse af hans og Brødrenes Forhold. Hans An­komst satte flere af hans fornemme Venner i den største Bestyrtelse, f. Eks. Markgrevinden, Sølenthal og v. Pless, som trods alt stadig havde bevaret sin Sympati for Z. Ingen turde se ham hos sig.

Hans Memorial naaede Kongen, der undrede sig over denne uformodede Gæst, og ikke mindre over, at Z. be­klagede sig over den formentlige Uret, Menigheden havde lidt. Hans Majestæt vidste ikke, at der var tilføjet »Brød­rene« den ringeste Krænkelse; tvertimod havde de selv fra de høje Herskaber nydt alt godt.* *) De derimod havde ved deres Læsen og Prædiken bragt alt i Uro, og mere var at befrygte. Selv om de kunde være retskafne og fromme Folk, vilde han dog ikke tillade dem at udsaa deres Me­ninger i sine Lande; der skulde der læres efter den augs- burgske Konfession.1) v. Pless fik Ordre til at betyde Greven, at han ikke maatte udstrække sit Ophold i Byen over nogle Dage, med mindre han vilde lade sig eksa­minere af det theologiske Fakultet. Dertil havde Greven ikke Lyst og maatte efter 8 Dages Forløb drage bort med uforrettet Sag. Forinden havde han forsikret J. L. Hol- stein, at da han havde erfaret, at man »egentlig ingen Skyld fandt hos Herrnhuterne og ikke ansaa dem for, hvad »fama publica« havde udstrøet om dem, nemlig, at

*) Korrespondance med Sølenthal April—Maj 1735. 20 C. 3.*) Prinsesse Charlotte havde i Okt. 1733 med Grev Stolbergs

Kavaller sendt Menigheden 15 Dukater til Strømper, som de den forrige Vinter havde manglet. (Baronesse S. til Z. 30/10 33. 20 C. 3)..

de var »vildfarende, uordentlige og urolige« — saa var han nu ganske vel tilfreds dermed.1)

For en ikke ringe Del skyldtes det Grev Stolbergs Forestillinger, at Kongens Holdning overfor Z. og Menig­heden var bleven saa skarp og afvisende. Efter sin Hjem­komst fra København gav Zinzendorf i et Brev til Grev Stolberg sin Harme Luft over hans Intriger mod ham ved det danske Hof.* 2) Men som ved adskillige tidligere Lejlig­heder skød Z. ogsaa denne Gang langt over Maalet, naar han udelukkende tilskrev Hof kabaler, at hans »Brødre« ikke mere blev taalt i København.3) Det havde, som vi har set, ogsaa andre Grunde. I Oktober trækker han sine Folk fra Byen og anmoder, 1. Jan. 1736 efter Sølenthals Tilskyndelse, Kongen om Tilladelse til at sende Ordenen tilbage. En Maaned senere blev den ham affordret i unaadige termini.4)

Hoffets Stilling til Z. var forsvarlig og har sin rette Begrundelse i hans Allianceforsøg, hans dogmatiske Vild­farelser og hele hans tvetydige Forhold til den augsburgske Konfession, samt ikke mindst i hans Stridigheder med Halle og Wernigerode. Derimod maa vor Sympati væsen­lig være paa Herrnhuternes Side.

Den Bevægelse, de sætter i Gang, er som et roligt glidende, stille Vand, der kun under særlig stærke ydre Paavirkninger gaar over sine Bredder eller afføder en Mal-

*) Kongen til Pless Maj 1735: 11 a 12 1 a og Z. til Holstein 12/5 35. 20 A. 16, 3—6.

2) Z. til Grev Stolberg ®/6 35. 20 A. 16, 3—6.3) Z. til en anonym 1735. 20 A, 17, 5 b. Ark. i H.4) Mårtens til Lintrup 22/10 35. 19 E. 5. Sølenthal til Z. 15/n

35 og Z. til Kongen a/i 36 •’ 20 C. 3; Kongen til Z. soh 36. 20 A. 16, 3—6. Ark. i H.

Jørgen Lundbye: Herrnhutismen i Danmark. 5

strøm. Hvor uimodsigeligt det end er, at denne første herrnhutiske Bevægelse i København var smittet baade af Mysticisme og Dippelianisme, saa er det lige saa uimod­sigeligt, at de kirkelige Uroligheder, som iøvrigt overalt ledsagede Pietismen i dens Gennembrudstider, ikke havde deres Udspring fra den. Dens Deltagelse i Stridighederne indskrænker sig til et Samarbejde med den sunde pieti­stiske Reaktion mod Ortodoxien.

Den københavnske Separatisme fik et alvorligt Efter­spil i Præsten Peter Nicolai Holst’s religiøse Udvikling, der antog en saa sværmerisk og fanatisk Karakter, at han den 27. Jan. 1735 dømtes fra sit Embede paa Grund af »Gudsbespottelse mod Guds Ord, Sakramenterne og høje Øvrigheds Magt og Myndighed«.1)

Hans Vranglære, der giver os Billedet af den typiske Dippelianisme* *), er utvivlsomt ikke uden historisk Sam­menhæng med de svenske Dippelianers foran omtalte Besøg (Pag 60). Hvor langt end Holst kan være naaet gennem sin egen Tænkning, saa er det dog en Kendsger­ning, at han havner i Dippelianisme. Efter hans Bort­rejse fra Byen fandtes der en lille Flok Dippelianere paa Frederiksberg, der ansaa hans Lærdom for den rette og var erklærede Tilhængere af ham. Deres Leder var den forhenværende Vajsenhusøkonom Piper (Pag. 50), hos hvem Spangenberg havde boet, og som dengang tilhørte Herrnhuternes Kres.

Han optraadte som Holst’s Kommissionær under For-

*) Teodorus: Peter Nicolai Holst, 97 fl.*) jfr. cit. Skrift.

handlingen med Kirkemyndighederne om Naadensaaret.1) Holst blev landsforvist og drog til Budingen, et Samlings­sted for alle Slags Separatister. Her traf han Z., der samme Aar var fordrevet fra Sachsen.* 2) Senere tog han Ophold i Herrnhaag, en Aflægger af Herrnhut, og vendte først hjem 1748 til Ribe, hvor han døde 1774.3)*)

Kampen var altsaa endt i Ortodoxiens Disfavør. Pie­tismen fik nu Lov at udvikle sig i Ro, efter at den var skilt af med Separatismen.

Men denne havde med en Smitsots Hast bredt sig over Landet og slog ud med lignende Kraft som i Hoved­staden flere Steder i Jylland og Fyn. Typen er den samme overalt: radikal Polemik med sværmerisk Tilbøje­lighed. Uden her at gaa i Enkeltheder vil vi kun mærke os de Steder, hvor den viser sig.

Student Støfring rejste til Aalborg, og »fangede an der at udbrede denne Forgift, men han blev forjaget af Byen.«4) Student Morten Støttrup, der ligeledes hørte til den herrn- hutiske Kres (jfr. Jens Rennords Stambog. Pag. 57), gik til Viborg, »gæstede ind til sin Broder, som var Guldsmed,

0 Indberetning fra Jens Olrog 24/4 36, Arkivbilag, Provinsar­kivet. Gert Hansens og Pipers Rejse i Jylland 1736: 19 E. 14. Ark. i H.

2) Teodorus: cit. Skrift, 97 fl.3) Gemein- Nachrichten 1763, 6, 691. Ark. i H. — Salomonsens

Lexikon.4) Samlinger for jysk Hist. og Topografi II, 28.*) Det er vel næppe uden Sammenhæng med Holst’s kirkelige

Radikalisme, at den senere bekendte Prof. theol. Peder Holm i Aaret 1736 disputerede for den theologiske Doktorgrad med et Skrift om de Dippelske Vildfarelser (»Errores Dippelianos circa cognitiones theologiæ principium, denudatos« — Hafniæ 1736).

i hvis Hus hånd om Natten fangede Conventicula an, hvortil hånd fik forført nogle af de, som gik i den la­tinske Skole, samt nogle andre af Byen«.1) Ogsaa han blev bortvist, men dukkede nogen Tid efter op i Nyborg, hvor han fortsatte sin natlige Mission, indtil han blev arresteret. Efter at alle Omvendelsesforsøg forgæves var prøvet paa ham, maatte han vandre i Slaveri paa Bremerholm. Siden blev han flyttet i Arrest paa Kastellet, hvor Pastor Hviid og Prof. Reusz skulde hjælpe ham af med Separatismen. Da det mislykkedes, blev han landsforvist, søgté Optagelse i Herrnhut, men blev afvist af Zinzendorf, som mærkede, at han var en haardnakket Separatist.* 2)*) En ung Kvinde, Dorothea Maria Pihi, der var bleven vakt i København i den urolige Periode 1734, begyndte gudelige Forsamlinger i Horsens. Hendes Hus blev belejret af noget ildesindet Pak, og hun selv ført for Øvrigheden. Men da hun havde godtgjort sine' redelige Hensigter for Provsten, slap hun for videre Tiltale. Senere traadte hun i Forbindelse med Herrnhut.3)

De her skitserede Bevægelser optræder alle kort efter de svenske Dippelianers Besøg i København. Det er der­for højst sandsynligt, at dette gav Anledning til deres Fremkomst, da de tre Ophavsmænd kom direkte fra Ho­vedstaden.

Paa Grundlag af denne pletvis opdukkende og atter hastig udslukte Separatisme begynder Herrnhut sit Mis-

’) Kaliske Samling 478 4to.2) samme.3) Gemein-Nachrichten 1776, 7, 619 fl. Ark. i H.

*) Støttrups Separatisme viser de samme Symptomer som Zio- nitismen, der optræder nogle Aar senere i Drammen. Støt- trupperne var ogsaa Gendøbere.Kun Støttrups Parti kan kaldes en Sekt.

qs

sionsarbejde i Danmark ved Rejsemissionærer (1736). Ved sin vidtdrevne Tolerance overfor religiøse Særmeninger blev Brødremenigheden snart et yndet Tilflugtssted for disse Tiders vakte og kirkelige Løsgængere, naar Opholdet i Hjemmet under Statskirkens strammende Uniformitet var bleven dem uudholdeligt. I Reglen modtoges disse frivillige landflygtige med stor Gæstfrihed. Var Herrnhuts Favn end rummelig, havde den dog ikke Plads for Sek­terere. Naar saadanne indfandt sig enkeltvis, blev de enten afvist — som Støttrup — eller stillet paa en Prøve, hvorunder de blev bearbejdet saa grundigt, at de enten opgav deres Særstandpunkt eller frivillig trak sig tilbage, — som Ole Hersleb, der en Tid opholdt sig i Herrnhut efter at have nedlagt sit Embede i København. Hans Taalmodighed slog ikke til overfor alle de Prøver, man stillede ham paa. Han rejste til Halle. Hvor »Brødrene« paa Missionsmarken (den indre) træffer Separatister, om- gaas de dem med yderste Forbehold og søger, uden at indlade sig nærmere med dem, at drage dem bort fra de mest anstødelige af deres Principper. Dette gælder f. Ex. de svenske Dippelianer, der havde slaaet sig ned i Frede- riksstad. De kaldte sig »Venner«, arbejdede kun paa sig selv, ikke paa nogen udenfor Selskabet, og vilde gerne an­ses for at være Kristi Disciple, som intet mere havde med Verden at gøre, men udelukkende lod sig belære af Frel­seren. »Brødrene« Gert Hansen og Dines Piper traf dem paa Tilbagerejsen fra Danmark 1736, advarede dem mod vilde Tanker, mod tomme, unyttige Fantasier og anbefalede dem ved Arbejde at værge sig mod slige golde Spekula­tioner. Af Selskabet, der talte 89 Personer, fandt de kun nogle faa Sjæle, der var kommet paa »Hovedsagen«.1)

Det er af Vigtighed for Opfattelsen af den følgende Fremstilling at have dette Grundforhold mellem Separa­tismen og Herrnhutismen for Øje.

IV.

Det københavnske Societets Tilblivelseog Udvikling.

Efter Afslutningen af Kirkestriden 1734 var der for­uden Separatisterne 2 Partier af vakte: Pietister og herrn- hutisksindede. Mellem dem var der ingen Forbindelse. Chr. David gjorde sig al tænkelig Umage med at faa op­rettet en saadan, da han kom hjem fra Grønland 1735 og senere inden sin Rejse til Lifland et Par Aar efter. Han skrev i den Hensigt: »Sager for Arbejdere og Arbejdersker i Jesu Kristi Rige« og trykkede en »Eroder« en Seddel i Haanden med Tilraabet: »Jeg har et Herrens Ord til Dig«. Paa Seddelen stod: »Slaa paa Sjælenes Klipper i denne By, at der deraf kan flyde et Fællesskab til evigt Liv.«1)

Efter Hjemkomsten fra Lifland tager han Samlingsar­bejdet op, støttet af Gert Hansen, der lige var kommet fra en Rejse i Norge. Der var nu ikke mere Tale om en Forbindelse med Hoffet, om end Kronprinsen og Dron­ningen væsenlig var stemt som forhen. Chr. David har sikkert set optimistisk paa Forholdene, naar han fortæller, at Kongen holdt meget af Brødremenigheden.* 2)

») 19 Ab. 16 g. Ark. i H.2) Brev til Le Long 24/4 1738. Ark. i H.

Derimod har han Ret i, at Kongen holdt et strengt Regimente til Fordel for Pietismen og blev kraftig støttet heri af Biskop Hersleb, der havde afløst Worm paa Sjæl­lands Bispestol. Han kunde derfor med Grund gøre sig Haab om, at alt endnu engang vilde blive herligt i Kø­benhavn. Ewald tilsagde ham sin Støtte, hvis et Societet skulde blive dannet. Reusz var for stærkt optaget af sin Professorvirksomhed til at tage sig af de vakte; det vakte naturligvis Davids Mishag. »Med lærde«, skriver han, »er der ikke meget at indlade sig paa i saadanne Sager«. Reusz kunde give ham 50 Rdlr. til den grøn­landske Mission, men »ikke sit Hjærte«. De andre Præster, som forhen havde færdedes i den herrnhutiske Kres, turde ikke længere have Omgang med den.

Fra Berlin var der nemlig kommet nye Bagvaskelser] mod Zinzendorf: at han førte stort Hof, Sønnen Chr. Re- natus havde 6 Hovmestere, Forsamlingerne var bleven forbudt og Greven var Overbiskop — alt imellem hinanden. Og ved Hoffet troede man del. Baron Sølenthal havde i al Hemmelighed betroet det til Heinrich Daniel.1)

Ikke des mindre vilde Chr. David forsøge at faa et Societet indrettet. Hver Aften holdt han Forsamling under saa stærk Tilslutning, at der undertiden var for lidt Plads. Paa Frederiksberg Slot havde han Bedetime med Lakajer og Betjente. Regelmæssig blev der holdt Syngetime med de vakte for at lære dem Brødremenighedens Melodier. Der var »Sten og Kalk« nok til at bygge Guds Hus; men der manglede Arbejdere. Man ønskede nogle fra Herrn- h u t; selv tænkte David paa at indsætte Heinrich Daniel og Lorenz Prætorius til Korarbejdere. Men en Aften traadte en Separatist op og modsagde ham. Sandsynligvis er han

bleven meget fortørnet herover; thi straks afsluttede han sit Arbejde, der tilsyneladende var i den bedste Gænge, og rejste kort efter til Marienborn sammen med Gert Hansen.1) Foruden Brødremenighedens Venner var der i Byen nogle fromme Haandværkssvende, der samledes hver Søndag om Guds Ord. Deres Fører var en Skræder- svend Andreasen. Han havde forgæves søgt Hvile for sin Sjæl blandt Separatister og Pietister, men fandt ikke Ro før »ved Korset i det slagtede Lams Vunder og Naglegab«. Andre Svende sluttede sig til ham, og snart var der ikke et Skræderværksted, uden at det maatte afgive mindst en Svend til de Søndagsmøder, Andreasen ledede. De hørte om Herrnhut og købte Menighedens Sangbog, der var dem til Velsignelse. De inddelte sig i smaa Selskaber med ugentlige Sammenkomster, og da Forsamlingerne voksede, øgedes Præsternes Uvilje mod dem. Heinrich Daniel, Prætorius og andre »Brødre« besøgte dem undertiden, men indlod sig ikke med deres »Timer«, skøndt de blev stærkt opfordret dertil. Ligeledes fraraadede de dem at rejse til Herrnhut. Man vilde aabenbart først vinde dem for Herrnhutismen.

I September 1739 kom Herrnhuten Fr. Neisser til Kø­benhavn. Der blev da arbejdet paa et Fællesskab mellem disse 2 Partier. Det lykkedes, og den 14 September lagde han Grunden til et herrnhutisk Societet ved et Kærlig- hedsmaaltid med 4 Personer, deriblandt Prætorius og An­dreasen. Den Dag blev siden aarlig fejret af »Søsken- dene« som Societetets Stiftelsesdag. Den 10. Okt. skrev Prætorius til Neisser: »Den 20. Septbr. havde vi vor første Konference; først blev der sunget nogle Vers, som den ældste Mårtens havde lavet; jeg bad. Derefter kom en

frimodig Bekendelse af vor Tilstand og Elendighed — ; vi bad om Naade og sluttede med nogle Vers«.1) De havde haabet at finde en Beskytter i Plantageejer Carstens, der lige var kommet tilbage fra Vestindien, hvor han havde givet Brødrenes Mission blandt Negerne sin fulde Tilslut­ning og meget betydelig Støtte ved at oprette en Missions­station paa en af sine Plantager og tillade »Brødrenes« Virksomhed blandt de sorte Arbejdere paa alle de øvrige. Ved sin Afrejse til Danmark 1739 overlod han dem sit Hus i Tappus (o: St. Thomas). Her i Landet ydede han dem en væsenlig Tjeneste ved sammen med Zinzendorf at udvirke en kgl. Forordning af 7. Aug. 1739, hvorved Kri­stian VI. tilstod »Brødrene« samme Friheder og Beskyt­telse, som de mest begunstigede Religionssekter.2)

Dette skete i Anledning af den Modstand, de vestin­diske Plantere havde rejst mod Missionen, der rummede i sig afgørende sociale Spørgsmaal om, hvorvidt Neger­slaverne havde Ret til at faa Del i de almindelige Menne­skerettigheder eller ej. Intet Under da, at de herrnhutisk- sindede saa en naturlig Beskytter i Carstens. Men de blev skuffet. Prætorius mærkede snart, at C. var bange for at fordærve sine Sager ved at give sig af med dem. Han stillede sig yderst kølig til de Brødre, der var fulgt med ham fra Vestindien og benyttede den første Lejlighed, der viste sig, til at bryde med dem. Der blev fortalt forskellige usandfærdige Historier om Fr. Neisser, hvilke Carstens brugte som Vaaben mod dem og henviste dem til deres Trosfæller, hvor de fik det Raad at rejse bort.3)

2)3)

19 E. 5. Ark i H.Illustreret Tidende 1882, No. 1193. prætorius til Neisser 17/I0 39: 19 E. 5.

Societetets Begyndelse var kun ringe; men inden ret længe havde dette lille Samfund vokset sig stort og leve­dygtigt. Vel blev det opløst i en Del smaa Krese ved den bekendte Plakat af 13. Jan. 1741 om de gudelige Forsam­linger; men samtidig fandt »Brødrene« en Ven og Be­skytter i Stiftsprovsten Henrik Gerner, som kort før var kaldet herned fra Norge. Han tillod, at Forsamlingerne blev holdt i hans Hus under hans Tilsyn, efter at han havde modtaget en skriftlig Opsats af »Brødrene« om deres Lære. Den kongelige Forordning havde saaledes kun gavnet deres Sag; thi nu kunde de udelukke enhver, de ikke grundig kendte.1) Rygtet gik dog snart, at Stifts­provsten holdt herrnhutiske Forsamlinger; J. L. Holstein gav ham derfor straks Ordre til at afgive Forklaring om Sagen, men fandt dog ikke paa Grundlag heraf Anledning til at forbyde Møderne, som vedblev, indtil Gerner tog sin

(22^? 1 Afsked (1748). Faa Aar efter Societetets Stiftelse var der \ i Byen et fuldt udviklet Brødresamfund, organiseret efter

Herrnhuts Mønster med Inddeling i Kor efter Køn og ■ Alder, forskellige Andagtsindretninger, Korhjælpere og Kor-

hjælperinder og i Spidsen en Forstander. Som saadan fungerede Prætorius fra 1744 til 1762.2) I Gerners Hus afholdtes »Provstehandlingerne«, hvor de indledende Skridt til Bekendtskab med »Brødrene« foretoges. De var ofte talrig besøgte, undertiden af henimod 70 Deltagere. Her talte baade Provsten og »Brødrene«. Den nye »Broder« blev efter Optagelsen overgivet en Tid til Korhjælperens Pleje og saa efterhaanden gjort delagtig i de forskellige Korsammenkomster som Syngetimen, Kvartersandagten, Kærlighedsmaaltidet o. 1.

Fra 1744 benyttede man Brødremenighedens Sange; de var oversatte af Prætorius og havde Titelen: »En liden Samling af adskillige Vers og Sange til Opmuntring og Op­byggelse sammenskrevne«. Flere af dem er af Zinzendorf. I det 7. Oplag (1778) er indlemmet en ny Salme, vist af dansk Oprindelse, som er gaaet over i vor Kirkesalmebog; det er: »Min Jesus, lad mit Hjærte faa« etc..1)®1 ^ c^

Mest var det jævne Borgere og Haandværksfolk, der søgte til Societetet, nu og da tillige en Student, som Gerner benyttede til at prædike for sig. Det hændte, at Stifts­provsten forrettede kirkelige Handlinger i sit Hjem, særlig Brudevielser af »Søskende«. Om han har uddelt Nadveren privat er uvist, men muligt. Dog kan det ikke have fundet Sted saa tidligt, at det gav Biskop Hersleb Anledning til i Jan. 1741 at henvende følgende Linier til Gerner: »Det har allernaadigst behaget hans kgl. Majestæt ved allernaadigst Reskript til mig af 7 hujus at anordne og befale, at alle og enhver herefter skal communicere offentligen, og at ingen privat Communion hverken i Kirken eller Husene videre holdes uden for de syge«.* 2) Forbindelsen mellem Gerner og »Brødrene« var ikke i Stand paa dette Tids­punkt. Men heller ikke siden kom Reskriptet til at ramme disse; de gik nemlig til Alters med andre Kristne selv hos Præster, der efter deres Syn knap var troende. De snevrere Forsamlinger, Korene, holdtes hos »Broder«Schiødte, Kapellan ved Frue Kirke. Der vakte man mindst Opsigt, hvad man, tvungen af Forholdene, for enhver Pris maatte undgaa. I hans Hus indrettedes en herrnhutisk Skole for Smaapiger, deriblandt en Datter af Gerner, som desuden havde

J) Kbh. Diarier; 19 E. 12 a: Ark i H. og Fr. Nygaard: Kristen­liv, 94.

2) Kirkehist. Saml. IV. 1. 691.

2 Sønner anbragt i det herrnhutiske, theologiske Semina­rium i Lindhejm, hvor Zinzendorfs Søn, Chr. Renatus, var Forstander.1) Ovre i Norge, i Drammen, optog en sekterisk Bevægelse i disse Aar manges Sind. Den skyldtes en dansk Student Simon Jensen Bølle, som 1740 kom til Byen og i Løbet af et Par Aar dannede det Parti af Gendøbere, der er os bekendt under Navnet Zionitter. For at dæmpe Sværmeriet sendte Kirkekollegiet stud. theol. Marcus Nexøe som uordineret Kateket derop for at antage sig de vild­farne og faa Bølle til at indstille sin Virksomhed. Det lykkedes ham at drage nogle til sig og redde dem af Vild­farelsen. Nexøe var en af Herrnhuterne. Da han kom tilbage, blev han indstillet til et Præsteembede (Vorbasse) og fik det.2) Af »Brødrenes« Fjender blev det imidlertid fortalt Kongen, at Herrnhuterne selv anstiftede saadanne forvirrede Tilstande. Der udkom da et nyt kgl. Reskript, der befalede alle Øvrighedspersoner, at alle fremmede for- føriske og sekteriske Folk skulde anholdes, saasnart de kom til Landet, og straks med Skib sendes bort.3)

Bluhme vidste, at Prætorius, »Grev Zinzendorfs Kom­missionær«, som han kaldte ham, ledede Societetet. Han var dog ikke nogen ivrig Modstander.4) En saadan havde »Brødrene« og særlig Gerner i Biskop Hersleb. Da Gerner 1738 var kaldet til Landets første Prædikestol paa Prof. Chr. Langemack Leths Anbefaling trods Bispens Protest og ringeagtende Udtalelser om ham til Kirkekollegiet, er­klærede Hersleb, at »det var enhver, som hørte ham, lige- saa bekendt som fortrydeligt, at han var ganske herrn- *)

*) Haandskrifts. paa Ledreborg 413, og Bricka: Biografisk Lexicon V, 613.

2) Gerners Beretning.3) Samme.4) Kbh. Diarier 1744 og 19 E 12 a. Ark i H.

hutisk, lærte deres Principia offentlig og fulgte Zinzendorfs Principia haandgribeligt«.1) Bispen kunde derfor heller ikke J afholde sig fra i sin Prækiken at komme med forblommede Angreb paa »Brødrene«.* 2) Gerner fik han Lejlighed til at angribe i Anledning "af en Prædiken, hvori Stiftsprovsten havde lært, at de fleste Mennesker bliver salige, og at For­dømmelsen bestod i, at de fordømte ikke nød Gud Børns Salighed og Herlighed i dette Liv; naar man alligevel for­manede saadanne til at tage mod Naaden, skete det kun, fordi man gerne vilde unde dem den Salighed i dette Liv, som Guds Børn ejede.3) Mange havde forarget sig over Prædikenen og beklaget, at saa farlige Ting skulde læres offentlig af Tilsynsmænd og Theologer. En Afskrift af Talen maatte Gerner indsende til Kirkekollegiet. Den var imidlertid til Bispens Ærgrelse betydelig mere afdæmpet i Udtalelsérne om nævnte Punkt, end han mente at have hørt, og i sin Indberetning giver han sin Harme derover Luft. Efter at have paavist de dogmatiske Misligheder beklager han, at han just den Dag var kommet i Kirke,»da jeg ellers, naar det nogenledes kan ske, heller hører andre for ikke Aar ud og Aar ind at høre det samme og det samme ofver alle Aarets Texter, eller og naar han sjelden kommer paa nogen Materie, som han ikke daglig repeterer, da at høre ham bomre og tale uforsigtig, og jeg holder mig det virkelig for en stor Skam med min Nær­værelse som Biskop ligesom at approbere hans Prædike- maade . . . men den Dag var jeg der og gik ret bekymret ud baade som Christen og som Biskop, frygtende hvad

*) Bricka: cit. Skr. V 613 fl.2) Kbh. Diarier 1745 og 19 E. 12 a.3) Provinsarkivet: Copiprotokol 1746. 10/8.

vel saadan Lærdom ført paa den fornemste Prædikestol i Riget vilde drage efter sig«.1)

Bispen kunde sin Dogmatik; Gerner havde glemt sin; han »bomrede« i Dogmerne.

I den Prædiken af Gerner, som blev sendt Kirkekolle­giet, havde Biskop Hersleb fundet Angreb paa sig og sit Embede »med injurieuse Spørgsmaaler, beskyldende paa min Lærdom og Insulter paa min Person, hvilket hånd (o: Stiftsprovsten) slutter ret mærkelig, at hånd ved vist, at ingen uden jeg selv har Skade og Fortræd deraf, det jeg ikke kand tænke at være andet end den sædvanlige Trusel af sligt Folk, at alle de, som ikke er af deres Sind og Bande, de ere i Band og de kand ikke trifves og inden et Aar skal dø, og derfor som det er meget troligt, og jeg self venter det, at jeg end i Kirkens Tid kand dø, saa vil jeg dog hermed præcavere forud og ganske vist declarere, at jeg hverken i denne eller i lige Sag frygter for nogen Band og slet ikke dør af dend Aarsag«.2) Det høje Kol­legium har næppe vidst, hvad det skulde foretage sig i den Sag. Dets Svar foreligger ikke. Sikkert er det, at Gerner var inde paa Læren om alle Tings Genoprettelse, og at Prætorius »var tilfreds dermed«.3) 2 Maaneder efter, at Par Dage før Jul, blev Bispen overrasket af et Brev fra Stiftsprovsten. Nylig var der udgaaet et kgl. Re­skript, hvorved et Par herrnhutiske Skoler paa Fyn blev lukket (se Pag. 103). Det fulgte næsten af sig selv, at Pigeskolen hos Schiødte ved samme Reskript var stemplet som ulovlig. Det var om denne Skole, Brevet drejede sig. Schiødte havde afgivet Beretningen om den, — der var 13

J) Provinsarkivet: Resolutionsprotokol 1746. 19/10.2) samme.3) Kbh. Diarier 1746.

Børn fra 4—8 Aar og 3 Lærerinder, — og Gerner søgte at forsvare den.1) Hersleb var øjeblikkelig klar over, at det var en herrnhutisk Indretning; Schiødte havde nemlig haft et af sine Børn i den herrnhutiske Anstalt paa Fyen, og Gerner to af sine i en Brødremenighed, saa det var vel ikke »at spørge og tvivle om, at dend hele Indretning er grundet af Herrnhuternes ,Schrodt og Korn* og altsaa ganske forbudet«. At Kvinderne, der ledede Undervis­ningen, ikke havde været i Herrnhut, sagde intet; det var tværtimod en Illusion af den kgl. Forordning; »thi det er bekiendt nok, at der er herrnhutiske Menigheder udenfor Tyskland og i Danmark og midt i København, det er be­kiendt nok, at Deres Velædelhed har heller aldrig været i Herrnhut og dog er ganske devoueret til samme Sect; det er bekiendt nok, at der her i København holdes herrn­hutiske Forsamlinger, hvor der lige saa fuldt som i Herrn­hut selv indstuderes i Grev Zinzendorfs Plan, og hvor hans og dend herrnhutiske Menigheds Skrifter er næst Bibelen symbolsk Bog, og siges der, at slige Forsamlinger holdes under deres Velædelheds Direction og Tilsyn«. — Der var altsaa »et herrnhutisk Seminarium in optima forma, som af hans Mayestæt plat forbydes« og derfor straks maatte lukkes. Til Slut anbefaler han Gerner at tage sine Børn hjem og selv opdrage dem i Herrens Evan­gelium, »saa og da det nu noksom er bevist, at dend herrnhutiske Sect gifver sig ud for at være dend Augs- burgske Confession tilhørende«. Stiftsprovsten bør ikke længer »staa paa begge Fødder med at gifve sig ud for en Lærer af dend Augsburgske Confession og dog lade sine Børn opdrage i dend herrnhutiske Sect. I øfrigt

*) Provinsarkivet: Arkivbilag 1745—46: 23/12.

♦

ønsker jeg Dem et glædeligt Nytaar med al Velsignelse i Embedet. P. Hersleb«.1)

Gerner var dog ikke villig til uden videre at opløse Skolen; han vilde afvente »Deres kgl. Mayestæts aller- højstegen allernaadigste Forklaring«. Han var ogsaa rolig i Henseende til sin Lære og var sig ikke noget Sektereri bevidst. Dette ærgrede Biskoppen; han indgav 7 Jan. 1747 en længere Forestilling til Kongen om de herrnhutiske Seminarier og beskyldte »Brødrene« for at afgive urigtige Forklaringer. Gerner burde have Paalæg om at ophæve Skolen, skille sig fra Herrnhuterne og lære efter den augsburgske Konfession. »Hånd bør hafve en Irettesæt­telse, fordi hånd ikke har villet uden kgl. Forklaring rette sig efter sin Biskops Raad og Mening«.2) 20. Febr. modtog Stiftsprovsten en kgl. Resolution om, at »Børneanstalten skulde eksamineres af Dr. Wøldike og Pastor Rhone, at han skulde lade sine Børn komme tilbage til Mikkelsdag, at han ingen herrnhutiske Forsamlinger i eller udenfor sit Hus skulde tolerere og prædike al Sandhed efter den augsburgske Konfession«.3) Dermed var det forbi med Forsamlingerne hos Gerner; de fordeltes nu til 3 andre Meningsfæller. Under disse Forhold fandt han det utaale- ligt at varetage sit Embede og greb med Glæde Lejlig­heden til Forflyttelse, da Posten som Inspektør for de evangelisk-lutherske Brødremenigheder i Schlesien og Ad­ministrator for den lutherske Trope blev ham tilbudt.

Forinden havde han den Glæde, at Kongen paany be­kræftede Brødrenes Missioner og gav Herrnhuterne (i Gerners Demissionsbevilling) Navnet: »Evangelisk-luthersk Brødre-

Provinsarkivet: Copiprotokol 1746.2) Provinsarkivet: Erklæringsprotocol 7/i 1747.3) Kbh. Diarier.

kirke« — ligesom ogsaa Gerner selv blev afskediget med store Naadesbevisninger1). Den 3. Marts tog han efter Syngetimen hjærtelig Afsked med sine »Brødre«* 2).

Foruden Schiødte var der endnu nogle Theologer og ' Præster i Byen, som stod paa »Brødrenes«Side, bl. a. Ewald, — uden dog at spille nogen Rolle i deres Kres, — j Rhone, Kateketerne Muller og Rehling og Professor Leth. Ewald, Reusz og Leth havde hver for sig fremkaldt en Vækkelse blandt Studenterne, hvilke dog ingen direkte Forbindelse havde med Societetet. Men i Tidens Løb søgte adskillige af disse til Herrnhuternes Forsamlinger. Ogsaa blandt Pietisterne, Separatisterne og de øvrige reli­giøse Partier i Byen var der mange, der traadte i For­bindelse med dem, særlig fra Huse, hvor der tjente »Sø­skende«3). Herrnhuterne saa ikke paa Mængden, men kun paa, at de faa, der kom til dem, kunde nyde et Brødre­samfunds fulde Velsignelse. Hvem der kunde nøjes med Kirken, søgte de derfor ikke at vinde for sig, men om­gikkes dem hjerteligt og stræbte at bevare dem i deres gode Vandel. Saaledes gik det til, at »Brødrene« bestandig havde et stort Antal vakte omkring sig, der holdt af dem, gik til Alters med dem, og om hvem man ofte efter deres Død hørte glædelige Beretninger om deres Overgang i den tro Hyrdes Arme. Der herskede i deres Krese den rette Fredens og Fordragelighedens Aand. Deres Offervillighed til Missionerne i Grønland og Vestindien var stor. Deres ' Forhold til Præsterne i Byen var smukt. Man saa helst, at hvert Medlem gik til Alters i sin egen Sognekirke. Det er naturligt, at Brødresamfundet fortsatte sin nære For-

x) Gerners Beretn, 19 E. 5a. Ark. i H.2) Kbh. Diarier.8) 19 Ab. 16 g. Ark. i H.

bindelse med Modermenigheden baade ved Besøg og Brev­veksling.1) Mange Societetsmedlemmer rejste derned for kortere eller længere Tid eller for at blive optaget i Me­nigheden. Det samme skete, ude fra Landet, hvor Emis- særerne havde vundet Tilhængere. Societetet modtog til Gengæld Besøg snart af Biskop David Nitschmann, snart af Missionæren Matthæus Stack, Ghr. David eller Spangenberg. Antallet af de studerende, der havde sluttet sig til »Brød­rene«, var ved Gerners Afrejse saa stort, at der oprettedes et særligt Selskab for dem under en Korhjælpers Opsyn og Pleje. Heri havde de faaet et stort Middel i Hænde til Udbredelse af deres Planer Landet over, naar disse unge gik ud som Præster.

1763 talte Selskabet 24 Personer. Nogle af dem træffer vi senere i gejstlig Virksomhed som »Brødrenes« fuldtro Venner. Men der lyder ogsaa Klager over, at andre kun gav sig Skin af at forkynde Frelseren, men i Grunden kun søgte egen Ære og Fordel og sa aledes ikke svarede til de Forventninger, man havde næret til dem. Derfor rettes der alvorlige Formaninger til dem, der er tilbage, om at agte paa »Naadeøkonomien«, mens de er hos »Brødrene«. For dem, der boede paa Regensen, ønskede man, at de ved Flid, Orden og indbyrdes Kærlighed maatte være »en god Lugt for de naturlige Studenter, som med skarpe Øjne er opmærksomme paa deres Færd«.2)

Nogle af Studenterbrødrene var Informatorer paa Vaj- senhuset, uden Tvivl anbragt ved Ewalds Hjælp, der var Medlem af Vajsenhusdirektionen, Næsten alle Lærere og Lærerinder her i 50erne og 60erne hørte til Societetet.

Vi tager neppe Fejl, naar vi i Prof. Leth søger den,

!) 19 Ab. 16 g. Ark i H.2) Kbh. Diarier. Bricka: Biograf. Lexicon, II. 57.

r ..

der bidrog mest til at befordre herrnhutisksindede Stu­denter ud i Præsteembeder. Hans Medhjælper, Fr. Boye, tidligere Informator ved Vajsenhuset, viser sig baade i Egenskab af Prædikant og Forfatter som en ægte Søn af Herrnhutismen. I 2 Salmesamlinger, »Nogle faa udvalgte og med Blod besprængte Blomster, opsamlede under Jesu Kors« (1750) og »Skatkammer eller Blomster, opsamlede under Jesu Kors« (1759) — finder vor hjemlige Herrh- hutisme sin første poetiske Udformning. Mange Smaa- skrifter skaffedes i Trykken af Prof. theol. Hans Otto Bang, der var en hemmelig Ven af »Brødrene«. Han stif­tede et Legat for 2 Studenter, »der havde Frelseren kær«.1) 1761 var Antallet af »Brødre« 300. Der er kun meget faa Eksempler paa, at nogen er gaaet fra dem.

De overlod Børnenes Opdragelse til Forældrene, kom dem til Hjælp, om de ønskede det; efter den første Alter­gang regnede man Børnene for »Søskende«. Det kunde hænde, at Forstanderen eller en anden »Broder« blev spurgt til Raads i Ægteskabssager. Lodkastning brugte man ikke til at afgøre slige Spørgsmaal. Vilde nogen til Herrnhut, stod det ham frit for. Men Rejselysten havde forholdsvis hurtig tabt sig.* 2) Eksempelvis rejste i Aarene 1762—70 kun 50 unge Mænd til Menigheden. — I en Aarrække dreves en Skole for Drenge, Sønner af herrn- hutiske Forældre.3)

I København var Hovedsædet for »Brødrenes« Missions­etablissementer i danske Lande. De derhen hørende For­retninger blev besørget af en Missionsagent; som saadan virkede i en Del Aar Korhjælperen for de »ledige« Brødre,

*) Kbh. Diarier. Bricka: Biograf. Lexicon, II. 57.2) Prætorius’s Beretn. 1751 17/6: 19 E. 5. Ark. i H.3) J. Briants Levnedsløb. Ark. i H.

Jonathan Briant, en dygtig og begavet Mand, noget af et diplomatisk Snille1)*).

Spørger vi nu efter herrnhutisk Tænkesæt, saa viser det. sig, at Zinzendorfs besynderlige Omformning af det kriste­lige Treenighedsdogme dybt prægede Brødrenes religiøse Forestillingskres. Blot vi ser paa en af de Fester, Socie- tetet fejrer, falder dette i Øjnene, nemlig Festen for »den lille Moder« (o: Helligaanden). Om en saadan Fest skrives i Diarierne 1746: »Den 19. Okt. er ,den lille Moder4 paa sin Fest kommet os imøde paa det ømmeste, især da vi holdt Konference og nogle derpaa kom sammen hos Præ- torius, hvor Kirkebønnen til dens (o: Kirkens) Moder blev sunget korvis og med Taarer. Broder Prætorius talte med en særlig Ydmyghed over Frelserens Ord. Derpaa blev »Te matrem« sunget korvis; vi knælede ned med bøjede Hoveder og har ret skammet os under mange Taarer over, at vi endnu saa ofte bedrøver det allerkæ­reste Moderhjærte; men hun har paany saaledes taget os i sit Skød og kysset os, at vi har følt en fuldstændig Absolu-

*) J. Briants Levnedsløb: Ark. i H.*) I Briants Funktionstid blev »Brødrene« opfordret til at an­

lægge et Missionsetablissement i Guinea. Det kom i Stand 1767, efter at det guineiske Kompagnis Direktører havde un­derskrevet et Aktstykke, hvori Brødrenes Rettigheder og Begun­stigelser var fastsatte. 30. Dec. rejste de herrnhutiske Mis­sionærer sammen med Danskeren »Broder« Eskild Muller til Fortet Fredensborg med en Anbefalingsskrivelse til en Neger- konge fra en forhenværende Købmand i Guinea, Rømer. Di­rektør Bargum ytrede sin Glæde over Foretagendet, ligesaa Etatsraad Kirchhof, der var en gammel Ven af »Brødrene«. Det var ved hans Mellemkomst, at Missionen kom i Stand (Briants Levnedsløb og de kbh. Diarier). Angaaende Brødre- missionen i Grønland henvises til Fenger: H. Egede og den grønlandske Mission.

tion og et naadigt Løfte i vore Hjærter om, at hun vil vedblive at have os kær i Fremtiden, handle med os som Børn, opdrage os for Lammet og ikke høre op med at udsmykke vore Sjæle og Legemer med Lammets Blod, før vi er bleven vor Mand rigtig behagelige og helt er bragt hen i hans Arme og Side«. Endnu klarere i følgende: »Vi har erindret os den hellige Treenighed, hvis Fest det var i Dag, med en følelig Velsignelse i vore Hjærter. Vi har glædet os over den guddommelige Familie (die Gottes Familie) som blodsforbundne og følt en salig For­bindelse med vor lille Hjærte Papa og Mama og lille Broder Lam«. (Diar. 1747, 10. Jan.).

Zinzendorfs Taler over dette Emne læstes ved samme Lejlighed. Tanken om Aandens »dyrebare Moderembede« træffer vi oftere f. Eks. efter en Moderfest, Dec. 1756. »Vi var nu sammen, hedder det, for i Fællesskab med vore øvrige Søskende i Evropa og Amerika at hylde den kære Helligaand som vor eneste Kirkemoder og for specielt at anbefale os til hendes moderlige Pleje ved denne salige Fest«. Andre Betragtninger afspejler Grevens san­selige Udmaling af »Smertensmanden«: »Vi har fundet det allerkæreste lille Sidehul, vort lille Favoritstykke af Lam­mets lille Lig, rigtig vidt oplukket og som Syndere og Børn trøstelig spist og drukket deraf af al vor Hj ærtens­lyst«.1)

Endog den Zinzendorfske Sammenblanden af de gud­dommelige Personers Virksomheder giver sig et klart Ud­tryk i følgende: »Broder Prætorius talte om . . ., at vihavde Fællesskab med hinanden, ikke som andre Sekter, fordi vi havde »Brødrenes« Principia inde og (havde) fattet (dem) med Fornuften, men fordi Helligaanden selv

x) Diarierne 1748.

har forklaret ethvert Hjærte Menneskeblivelsen og vor Skaber s Død*) og endnu daglig forklarer os det mer og mer og gaar med os i hendes Skole fra Grad til Grad«, — og videre et andet Sted: »Den Helligaands moderlige Pleje tager Sigte paa det at føre os dybere ind i Materien (o: om Frelseren), at sænke Sjælene dybere der ind og bringe os ethvert Stykke af Jesu Lidelser til Følelse, Ny­delse og Smag«.1) Bestandig tager man med sin Fantasi sansetungt paa Frelserforholdet: »Løsenet, som handlede om Omgang med Smertensmanden, gav Lejlighed til en salig Betragtning af denne Lammets Jomfruers Favorit Materie.«2) Den højt spændte Fantasi arbejder videre, hvor Viljen slumrer. I Drømme ser Broderen sin Frelser staa ned fra Korset og omfavne ham med sine blodige Arme, mens Blodet hyppig flyder ned paa ham.3) Og hele dette i Fantasien saa sansevarme Forhold til Frelseren avler stundom de pinligste og besynderligste Tvivl som hos en middelalderlig Asket, — en til det absurde grænsende jom­fruelig Blufærdighed overfor Legemlighed og Naturdrift. Navnlig i de ugifte Mænds Kor kunde slige Tanker være brændende — uden Tvivl i Sammenhæng med, at frodig Sanselighed i Læren og i de Billeder, der skal oplyse den, virker pirrende og ophidsende paa Sanserne. Det maa derfor antages, at sanselige Anfægtelser i disse Krese har været heftigere end i mange andre. Dog forefalder der intet graverende i Retning af Usædelighed. Der vaages strengt over Sædernes Renhed. I Løbet af 20 Aar (1747 —67) melder Forstanderen kun om 4 Tilfælde, i hvilke

*) udhævet af Forfatteren. *) Kbh. Diarier 1763.2) samme 1764.3) samme 1757.

det var nødvendigt at bortvise Medlemmer paa Grund af slet Opførsel. Kun for 2’s Vedkommende angives Grunden som »inkurable, usselige og fantastiske Principia i Ægte­skabssager «.x)*)

Som omtalt i Indledningen (Pag. 13) var Herrnhut i 40’erne Skuepladsen for en voldsom og meget usund reli­giøs Gæring, — »Brødrene« kalder den Sigtelsestiden, — efter hvis Afklaring Menigheden var befriet for sine sværmeriske Elementer. Det er saaledes forklarligt, at Tonen i vor hjemlige Herrnhutisme bliver overspændt og gaar ud over Grænserne for aandelig Finfølelse og religiøs Takt. Ud­trykkene i hin Tid er, som vi har set, legende, kælne indtil Vammelhed; det religiøse Billedsprog støder ved sin krasse Realisme.

Saaledes bliver det ikke ved. I Tidens Løb arbejder man sig ud af denne Usundhed og sværmeriske Over­spændthed. Herrnhut gaar foran; Diasporaen følger efter. Man blev led ved den megen tomme Snak om Blod og Saar, hvortil Foredragsmaaden tilsidst havde udviklet sig. 1765 kom dette Spørgsmaal for i en Konference af køben­havnske Arbejdere. Forstander Crøger meddeler derom: »Blandt andre elskelige Emner og nyttige Formaninger kom ogsaa angaaende nogle Brødres Prædiken, som allerede her og der har Lejlighed dertil, det Ønske frem, at ingen

*) Kbhv. Diarier 1757.*) Jeg kan derfor ikke — heller ikke med Henblik til »Brød­

renes« senere Liv henimod Hundredaarets Slutning — slutte mig til den norske Kirkehistoriker A. C. Bang, der opstiller Antinomisme som et af Tegnene paa Herrnhutismens indre Opløsning (jfr. A. C. Bang: H. N. Hauge Pag. 87). De danske Herrnhuter var af en fastere sædelig Støbning end de norske, hvad selv Nordmanden H. N. Hauge (jfr. Hauge: Rejser) ind­rømmer.

Forf.

tom Snak om Blod og Vunder, men et følsomt og varmt Vidnesbyrd maatte lyde, hvilket altid skulde behandles med Ærbødighed og for Frelserens Aasyn. I den Anled­ning blev der anbefalet Brødrene Ord og Udtryk fra Skriften i Stedet for at efterplapre Menighedsudtryk og Taler. Meditatio og oratio maa være den bedste Forbe­redelse til Prædiken. Det maa ogsaa være bedre at stu­dere paa sin Prædiken end at sige noget usammenhæn­gende og tilfældigt og ligesom quid pro quo. Naar det bliver en givet at tale ekstempore over en Tekst med Aands Kraft og Naade, saa kunde man tilgive Tautologier og Re- petitioner, som ellers ærgre og trætte«.

Efter Zinzendorfs Død (1760) søger Herrnhut at fri­gøre sig for hans dogmatiske Forvildelser. 1765 udkom

i

et Udtog af den augsburgske Konfession, som det blev an­befalet »Brødrene« at gøre sig bekendt med; faa Aar efter udgiver Spangenberg sin »Idea fidei fratrum«, »Brødrenes« Troslære, der i alt væsenligt stemmer med det lutherske Symbol. Fra samme Tid taber Zinzendorfs Paavirkning sig; Festerne for »den lille Moder« hører op, og Bevægelsen drejer ind i et sundt Spor.

Som man vaagede over Sæderne, havde man ogsaa, Øjet opladt for, at ikke al Fromhed inden deres Kres var

præget Guld. Crøger kender meget godt Halvkristne og Skinkristne iblandt sine »Brødre« og ved, at det ofte er

\

Viljen, det mangler de vakte paa, »naar Frelseren ikke kan komme til at anbringe sin Universalmedicin paa dem«. Det bliver derfor til mere end et Ønske, — til et Maal

;■ • ; r : i 'f for denne Mand, at »Brødrene paa Kommunitetet, paa Re-■ gensen, Vajsenhuset, Kollegierne, i Familierne, hvor de er

og overalt, maa være en god Lugt, og at det af hele deres Levevis, Handlemaade, ja Klædedragt maa være at læse, hvilken Aands Børn de er«.

Uagtet vi af og til hører Tale om vanskelige Tider, saa betegnes Frederik V.’s Regering dog som en naadig og fredelig Tid, i hvilken »Brødrene« under uforstyrret Ro har haft megen Fremgang i det stille. Politikerne nærede ikke længere saa daarlige Tanker om dem som forhen, men ansaa dem for flittige Folk og nyttige Borgere. Præsterne , og Professorerne erklærede dem derimod for vildfarende og sekteriske.1) Faa har bidraget saa meget til at omforme det gængse Syn paa Herrnhutismen som »Broder« Jonathan Briant. Hans Stilling som Missionsagent førte det med sig, at han ofte havde Lejlighed til at omgaas højtstaaende Personer og underholde sig med dem om Brødremenig­hedens Lære og Hensigter, besvare deres Indvendinger og rydde den gamle Tvivl og Mistanke af Vejen. Briant er Forfatter til en Samling Jule- og Passionssange, der ud­kom 1770.* 2) Fra Vajsenhustrykkeriet udgik en Mængde Opbyggelsesskrifter, i Regelen Oversættelser fra Tysk. Man tager fejl, om man deri søger aandrige Afhandlinger i et retorisk skønt Sprog; men ved deres kristelige Enfold og dybe Alvor blev de et Middel til at bevare Fromheden i en Tid, da den begyndte at blive sjælden.3)

Ved Slutningen af det her omhandlede Tidsrum er Spaltningen blandt de vakte i København ganske for­svundet. Resterne af de saakaldte Gammelpietister havde sluttet sig til »Brødrene«; ligesaa Separatisterne.

Alene Societetet stod i fuldt Flor og talte hen ved 450 Medlemmer.4)

x) Kurzer Bericht v. d. ersten Erweck. Ark. i H.2) Briants Levned. Ark. i H.3) Kock og Rørdam: Fortællinger af Danmarks Kirkehist. 161.4) Kbh. Diarier og 19 E. 4 No. 9 a. Ark i H.

V.

Herrnhutismen paa Øerne.

Udadtil udfoldede Societetet en ikke ringe Virksomhed. »Brødre« sendtes ud i Landet for at stifte nye Forbindelser. Den egentlige Mission har dog sit Udspring i Herrn- hut selv. Derfra sendes Emissærer til Fyn og Jylland og til Norge, medens vakte rundt om fra søgte ind til Kø­benhavn for en Tid at deltage i Brødresamfundets religiøse Liv.1)

Den herrnhutiske Indre-Mission tager sit Udgangspunkt i de Præstegaarde, hvor Studenterbrødre fra Tid. til anden faar deres Virkekrese. Denne Mission rejser dog ingen

. større Bevægelse; som Regel er dens Tid forbi, naar disse Præster dør. Deres Arbejde maa ses som et organisk Led af Societetets. Det er Frugterne af Societetets Arbejde med Studenterselskabet, vi her skal faa Ind­blik i.

I April 1759 blev der i de ledige »Brødres« Kres holdt et Kærlighedsmaaltid til Ære for »Broder« Peder Saxtorph, som uden egen Ansøgning af Grev Holstein var bleven kaldet til Præst i Rorup og Glim ikke langt fra Roskilde. Allerede 3 Aar efter blev han forflyttet til Saaby og Kisse- rup, Københavns Amt. Sin sidste Virksomhed fik han (1780) som Kapellan ved Nicolai Kirke . i København, hvor han overtager det gejstlige Protektorat for Societetet efter Schiødtes Død.2) Under Opholdet i Rorup aflagde *)

*) Kbh. Diarier.2) Wiberg: Dansk Præstehist. B.

han ofte Sygebesøg hos Rektor Schnabel i Roskilde. Mag. Christiernus S. havde hørt til det herrnhutiske Studenter­selskab. 20 Aar gammel tog han (1748) Magistergraden, rejste til Udlandet, hvor han i Paris lagde sin glimrende Færdighed i orientalske Sprog for Dagen ved offentlig at tale med en arabisk Prins i dennes Modersmaal. Mens han endnu var Hører hos Faderen, der selv var Rektor i Roskilde, modtog denne et Drev fra Riskop Hersleb, der meddelte, at Sønnen gik i København for at være for­falden til Pietisterne. Den gamle S. var ikke sen til at retfærdiggøre sin Søn, der var munter som sædvanlig og hængte i sit Arabisk. Nu havde han raadet ham, at han, for grundig at gendrive Rygtet, skulde spille Kort, naar Folk saa derpaa, rejse til København for at gaa paa Ko­medie o. s. v. Den unge S. døde 1760 som en oprigtig Tilhænger af Herrnhutismen.1),

1760 blev Informator ved Vajsenhuset »Broder« H. P. Pohlman kaldet til Præst i Kornerup-Svogerslev; han for­flyttedes 9 Aar senere til Hyllinge-Lyngby og døde der (1795).* 2) Uden at have været Medlemmer af Societetet søgte ogsaa Præsterne Johs. Eriksen Siverud, Johs. Ebbe­sen og Peter Mortensen Radich deres religiøse Opbyggelse i Brødrenes Kres. Førstnævnte kom fra Norge 1758 og fik Ansættelse som Tugthuspræst paa Kristianshavn. Føl­gende Aar udgav han en Sangsamling under Titelen »Sal­mer om Sjælens blodige Brudgom«.3) Fra 1762 virkede han som Præst i Gentofte, tog Magistergraden 1768 og

*) Kbh. Diarier; Bloch: Bidrag til Rosk. Domskoles Hist. 1842, Hefte 2, 65.

2) Wiberg: cit. Skr. I. 729 og II, 247.s) A. C. Bang: Kirkehistor. Smaastykker, 250 og Wiberg: cit.

Skr. I. 432.

søgte 1776 om Forflyttelse til Smaalenene i Norge; men hans Ansøgning mødte en haanlig Afvisning i Biskop Schmidts Paategning, hvori det hedder: »Selv roser han sig af en kendelig Velsignelse i sit Embede, endskøndt jeg med Sandhed kan bevidne, at hans methodum concionandi har været til Latter i Selskaber«.1)

Ebbesen i Gadstrup og Syv (1742—88) samlede ofte sine vakte til Forsamling.2) I Snesere, Præstø Amt, var Radich Præst. Som personel Kapellan i Bergen (1738—43) var han kommet i Forbindelse med Herrnhuterne gennem deres Tilhænger Jens Rennord (se Pag. 57). Efter en 17aarig Præstevirksomhed paa Mors kom han 1760 til Sjælland og traadte i direkte Forbindelse med Societetet.3) Foruden Pohlman træffer vi paa Sjælland endnu en for­henværende Informator ved Vajsenhuset som Præst, nemlig Bjørn Chr. Lund, først Kapellan i St. Hedinge (fra 1767), siden 1785 Præst i Hellested, Stevns Herred, til sin Død (1809).4) Han var Salmedigter og udgav: »En liden Brudegave, sendt fra Brudgommen JesUs i hans første Blod i Bethlehem og i hans blodige Brudgoms Dej­lighed paa Golgatha, paa hans Forlovelsesdag og Hjertes Glædesdag til alle Jesu Brude. I nogle faa Salmer for­fattet«. Den udkom i 5te Oplag 1793.5)

Hans Hustru var en københavnsk »Søster«.Om disse Præster meddeler Crøger, at de prædikede

den blodige Frelser med varme Hjærter og til Velsignelse.6) *)

*) Dan. Trap: d. norske Kirkes Hist. 19. Aarh., Pag. 29.2) Kbh. Diarier og Wiberg: cit. Skr. I. 417.3) samme: II. 319 og III. 146.4) samme: I. 574.5) Fr. Nygaard: Kristenliv i Danmark, 94.6) Kbh. Diarier.

Betydelig større Interesse afgiver Beretningen om »Broder« Niels Hansen Møller, der blev et Bindeled mellem »Brød­rene« og den grevelige Familie Stolberg, hvilket fik en ikke ringe Betydning for Societetets senere Skæbne. Møller var en Tid Amanuensis hos Prof. Cramer, der ikke just var en direkte Modstander af Brødrene, men dog delvis troede de gamle Beskyldninger. Cramer var en Omgangs­fælle af Grev Stolberg; det kan derfor formodes, at Møller paa hans Anbefaling fik Plads som Huslærer for den unge Grev S., Søn af Grev Chr. Gunther Stolberg, en alvorlig troende og human Adelsmand, som baade paa sit Gods Bramstedt i Holsten og i hele det sjællandske Amt Hørs­holm hjalp til at bryde Livegenskabet. Han var paa denne Tid Hofmarchal hos Enkedronning Sophie Magdalene og tilbragte Vinteren i Hovedstaden, Sommeren paa sit ual­mindelig yndige Landsæde i Rungsted. 1745 havde han ægtet den frankiske Grevinde Friedericke Christiane v. Castel-Remlingen, med hvem han levede i et meget lykke­ligt Ægteskab. Grevinden var dybt grebet af Pietismen, bad ivrigt, troede paa Anelser og Visioner. Hendes rige Følelse og Fantasi gik i Arv til Børnene, af hvilke Fried­rich Leopold blev en betydelig Digter. Paa Børnene virkede en Kres af betydelige Personligheder, Digteren Klopstock, Prof. Cramer og den grevelige Familie v. Bern- storf.1) Utvivlsomt paa Grevinde Stolbergs Anbefaling blev Møller, efter 2 Aars Ophold i Familien, kaldet af Enke­dronningen (1765) til Præst i Bloustrød og Lillerød, Fre­deriksborg Amt,* 2) hvor hans Forkyndelse vandt Indgang hos de unge. »Brødrene« hilste hans Udnævnelse med Glæde. »Da Vidnerne om Jesu Lidelser«, hedder det, »er

*) Allgemeine deutsche Biografi XXXVI, 350 — 67.2) 19 E. 11 a. Ark. i H.

saa sparsomme paa Sjælland og det endnu ser temmelig mørkt ud i den Del omkring os, saa ønsker vi vor Møller Lykke og Held og et af Blod varmt og besprængt Hjærte til at forkynde Frelseren med Frugt. Han kommer just i Kulsviernes Egn, der er bekendt som et raat og øde Folk.«1)

Korhjælper Briant optog Bekendtskabet med Grevinde Stolberg, der samme Aar var blevet Enke. Hun ønskede at komme i Forbindelse med Brødrene og sendte sine Sønner og deres nye Hovmester til København for at lære dem at kende. Her forstod man at holde den vigtige Forbindelse vedlige. 1767 i Juli rejste Forstander Crøger ud til Grevinden i Rungsted for at udrette en Kommis­sion, Direktoriet i Herrnhut havde overdraget ham, og han fandt »den kære Fru Grevinde villig til at tjene Frelseren og hans Folk«.2) Vi tager næppe Fejl i, at denne Kommission drejede sig om det Pag. 149 omtalte Forsøg paa at faa Reskriptet af 18. Jan. 1745 ophævet. Grevinden stod nemlig paa en meget fortrolig Fod med sin Svigersøn Grev Bernstorf, som dengang var Minister, og opholdt sig endog i hans Hjem efter sin Mands Død. Sønnen Friedrich Leopold var fyrstbiskoppelig oldenborgsk- lybecksk Gesandt i København (1777—80), og Bernstorf havde bestemt ham til dansk Gesandt i Berlin, hvilket ikke blev til noget paa Grund af hans Hustrus Død.3)

Grevinde Stolbergs Anbefaling af Andragendet til Bern­storf kan saaledes nok formodes at have været en stærk Støtte for det. 1769 hørte hun til den intime Kres af »Brødrenes« Venner, der fik de herrnhutiske Menighedsefter- *)

*) Kbh. Diarier.2) samme.3) Allgemeine deutsche Biografi, cit. Sted.

m

retninger tilsendt til Gennemsyn.1) »Broder« Møller blev 1786 forflyttet til Hjørlunde (samme Amt). Han var gift med en Datter af Pastor N. Basse paa Fyn (se Pag. 97) og døde 1799. Sønnen Johan Georg blev Præst i Bjerre- by, Svendborg Amt.* 2) Hos ham er Herrnhutismen ikke kendelig.

' Paa Falster boede Præstebrødrene Ulrik Arntsen Son- tum og Augustinus Henriksen. Førstnævnte, en Kancelli- raadsøn fra København, blev 1743 theol. Kandidat med Non3), søgte til Brødrene og optoges i Societetet. I nogle Aar opholdt han sig blandt Herrnhuter i Norge og blev Præst i Brorstrup, Viborg Stift (1753). 2 Aar efter for­flyttes han til Kippinge-Brarup, Maribo Amt4 5). Henriksen, Søn af Viceborgmesteren i København, Halvbroder til den for sit udmærkede Bibliothek bekendte H., adlet 1747 under Navnet Hjelmstjerne, — tog Eksamen 1730, stu­derede 3 Aar i Halle og blev saa Kapellan i Kærteminde. Han kom senere til Ærø, hvor han havde en Meningsfælle i Provst Dresing, hvis Søn blev opdraget hos »Brødrene« i København. Fra 1766 var Henriksen Præst i Idestrup paa Falster (f 1770).

Disse 2 Præsters Virksomhed bar ingen synderlig Frugt. H. skriver selv herom: »Folket her i Landet eret haardt og overmodigt Folk; men Jesu Blod er almæg­tigt. Jeg selv er intet Haar bedre.«2)

Ser det saaledes smaat ud med den herrnhutiske Ind­flydelse paa Sjælland og omliggende Øer, saa stiller For-

*) Kui'ze Bericht etc. Ark. i H.®) Wiberg: cit. Skr. I., 161 og 644.3) Barfod: den falsterske Gejstlighed, Pag. 105.4) Barfod: cit. Skr., Pag. 212—13 og Kbh. Diarier.5) Kbh. Diårier 1767.

holdet sig derimod ganske anderledes for Fyns Vedkom­mende.

Det er i det foregaaende berørt (Pag. 68), at Støttrup paa sin Rejse, i Begyndelsen af Aaret 1736, fandt nogle Tilhængere i Nyborg og genoptog sine i Viborg afbrudte Forsamlinger her. Da det rygtedes i Byen, angav Præsten ham for Stiftamtmand Sehested og Biskop Ramus, som lod ham og hans Brødre og Forældre arrestere.1) »Brodér« Gert Hansen (se Pag. 107) fortæller, at han paa sin Rejse (1736? se Anmærkningen nedenfor)*) i Nyborg traf nogle fromme Sjæle og en ung Præst Lemming, der omgikkes hinanden hjærteligt og satte Herrnhut højt. Vi kan ikke være i Tvivl om, at det er den samme Kres, som Støttrup søgte sammen med. Nogle af dem var hans Tilhængere. Disse vakte kom sammen hos Kateket Lemming (1729—37) hver Søndag Aften efter Aftensang og opbyggede sig ved Læsning i den hellige Skrift, Johan Arndts »sande Kristendom« og

*) Kallske Samling 478 4to.*) Det er efter de foreliggende Oplysninger ikke muligt at af- .

gøre, hvem der først har været i Nyborg, Gert Hansen eller Støttrup. Af Haandskriftet i Kallske Samling fremgaar det, at St. rejste fra Viborgegnen i Jan. 1736. Han kan altsaa have været i Nyborg allerede i Februar. Beretningen om G. Han­sens Rejse i Danmark er dateret Flensborg 11. Januar. Over­skriften lyder: »Nachricht an die liebe Gemeine in Herrnhut aus Flensburg am 11. Jan. von Dionysio Pipers und Hansens Reise nach Dannemarck 1736«. Der er altsaa Tvivl om, hvor­vidt den er affattet 11. Jan. 1736 —- i saa Fald har Hansen været i Nyborg før Støttrup — eller Aarstallet »1736« knytter sig til »Reise«, hvilket giver det Resultat, at Beretningen er affattet.il. Jan. 1737 — om den Rejse, H. foretog 1736. Den sidste Hypothese forekommer mig sandsynligst. Af den følger, at Støttrup først gæstede Byen. (Række 19 E. No. 14. Ark i H.).

andre opbyggelige Skrifter. Forsamlingerne var i Begyn­delsen offentlige; men paa Grund af Opløb og Spektakler paa Gaden udenfor maatte Lemming laase Gadedøren. Han forandrede paa de pietistiske Præsters Vis Ritualets Ordlyd til Skriftemaalet. De vakte var i Opposition til Ortodoxien, noget, der, som L. siger, var »nyregroet« hos dem. De tilsidesatte den offentlige Gudstjeneste og holdt sig fra Nadveren. Deres Kamp mod Ortodoxien er en Gen­klang af den, der faa Aar før udkæmpedes i Hovedstaden.1)

Inden Zinzendorfs Udsendinge naaede Fyn, var der ude paa Landet begyndt en Vækkelse ved 4 Præster: Mygind i Dreslette (1733—78), Basse i Sønderby (1739—67), Wederkinch i Helnæs (1738—67) og Lillelund i Faaborg (1741—54); disse Mænd skyldte alle Ewald i København deres første kristelige Grebethed. Denne rent hallensiske Paavirkning, som »Brødrene« kalder en »lovmæssig«, blev hurtig afløst af en »evangelisk«, i hvilken vi staar overfor en uforbeholden herrnhutisk eller snarere Zinzen- dorfsk, der skylder Gert Hansen sin Tilblivelse. Han var 1736 (35?) sammen med Piper af Greven sendt til Danmark for at se, hvordan der saa ud i hans Fædre­land, og han medbragte Zinzendorfs »Berlinsche Reden«, »Jeremias« og første Bind af den Budingske Samling, hvilke Skrifter fandt ivrige Læsere i de nævnte Præster. 1742 kom »Broder« Mag. Waiblinger, der en Tid boede hos We­derkinch og Basse; de læste Skrifterne sammen og »kom til en evangelisk Erkendelse af Jesu blodige Fortjeneste«. Fra den Tid regnede Mygind sin egentlige Vækkelse. - Han fandt i dem en Aand og Kraft, som var uimodstaaelig. løvrigt havde Gert Hansens Besøg sat dybe Spor. Den *)

*) Haandskriftsamlingen paa Ledreborg, 403 Fol. og Kirkehist. Samlinger V. R., 1., 55 fl.

Jørgen Lundbye: Herrnhutismen i Danmark. 7

Gnist, han havde tændt, var bleven til et Baal. Bevægelsen var begyndt hos Wederkinch, slog kort efter an hos Basse og blev navnlig stærk i Faaborg. De fleste af Weder- kinchs Sognebørn holdt opbyggelige Sammenkomster. Guds Naade havde holdt sit Indtog, hed det; man følte Frel­serens Nærværelse, og Stemningen gik snart over til Ex- altation. Wederkinch, der var hypokonder og meget utaal- modig, omvender en Smed ved fra Prædikestolen at op­fordre Menigheden til at bede for hans Omvendelse.

Et Par Bondedrenge giver sig til at løbe omkring og bede i Stuerne hos Folk eller udenfor Dørene. Man var forbavset og imponeret over, at de kunde bede uden Bog og endnu mere over, at en af dem havde helbredt sit syge Ben ved Bøn. Doktoren vilde have savet det af. Mange syge lod dem kalde og bede over sig; nogle skal være bleven helbredt. En af Drengene var fra Sønderby, hvor Basse havde mange vakte, som han vilde føre til Jesu Vunder. I Faaborg var der over 60 Personer, som Lille­lund antog sig efter Evne; de stod paa den rette Grund, siger WaiWinger. De ønskede at faa nogle øvede Arbejdere fra Herrnhut. Men Sognepræsten — Lillelund var Ka­pellan — var ikke paa deres Parti, saa det lod sig ikke gøre; derfor var der mange, som havde stor Lyst til at rejse til Herrnhut.

Hos Jahn i Jordløse (1738—51) havde Bevægelsen ogsaa fæstet Rødder.1) Den herrnhutiske Paa virkning øgedes ved Bekendtskabet med Grevens andre Skrifter2) og ved hyppige Besøg af Broder Grasmann fra Stepping i Sønderjylland, der siden 1744 havde Tilsynet med Diasporaen o: Missions- *)

*) Waiblingers Diarium 1742: 19 E. 6. 3. Ark i H. s) Layritz til Synoden i Marienborn 1769: 19 E. 4. Ark. i H.

arbejdet i Jylland og Fyn.1) Men Autoriteterne var paa Vagt. Inden der endnu er Tale om en større Bevægelse blandt Kirkefolket i det vestlige Fyn, faar Biskop Ramus Paalæg af Kirkekollegiet, — ægget som det var af endeløse Angivelser om de pietistiske Præsters Forhold til rask og energisk Indgriben, — om at give Indberetning om de Præster, der hyldede herrnhutiske Grundsætninger. Den fynske Biskop delte ikke sine københavnske Embedsbrødres Uvilje mod de herrnhutisksindede. Medens det blotte Navn: Herrnhuter var nok til at kalde hele den ortodoxe Hær i Panser og Plade og faa den til at løfte Krigs­skriget, saa han om end med Ængstelse saa dog mildt og forstaaende paa disse 5 Præsters Ejendommeligheder og

4 ___

raadede dem kun til ikke at benytte herrnhutiske Tale- maader.

Da de private Forsamlinger var kommet i Gang, maatte han dog minde Mygind om Kirkekollegiets Skrivelse an- gaaende Præster, der holdt Forsamlinger og havde herrn­hutiske Meninger; han advarede mod de omrejsende

►

»Brødre«, der vilde »hverve Proselyter« og foreholdt Præ­sten hans Embedsed og Pligt.* 2) I Sept. 1744 ansøgte Mygind om Tilladelse til at rejse til Herrnhaag for »af Hjærtet at faa dybere Grund i Jesu Fortjeneste og Værd­skylds Erkendelse«. Dette var en aaben Forherligelse af Brødremenighedens kristelige Lødighed og et Slag i An­sigtet paa den statskirkelige Pietisme her hjemme. Ansøg­ningen blev, som man kan tænke sig, afslaaet med en Be­mærkning om, at M. maatte være forberedt paa at faa sin Afsked, hvis han rejste. Ikke længe efter kom Reskrip­terne af 20. Nov. 1744 og 29. Jan. 1745, hvorved Sekt-

J) 19 Ab. No. 16 g. Ark i H.2) Fr. Nygaard: Kristenliv i Danmark.

mærket blev sat paa Brødremenigheden og Forbindelsen mellem den og den danske Statskirke blev afbrudt (se Kap. VIII.)1)

Men Brødrenes Besøg fortsættes. »Frelseren har givet os Lov til at komme til Fyn«, sagde .»Broder« Gerner, som drog om paa Øen fra Sept. 1745 til April 1746. >Vi vil ikke gøre store Sager, men være stille og lade os velsigne og besprænge med Blod af ham« (o: Kristus). Han raader ogsaa Præsterne til at være stille, saa vil Frelseren velsigne dem i deres Embede. Mygind er han velfornøjet med; men Wederkinch prædiker ham for kunstigt, er ikke »bøjet«, men derimod filosofisk. En Tid havde han holdt »Selskab« for 8 vakte hver Søndag, men var holdt op dermed og vilde ikke mere have noget med dem at gøre, saa stor var hans Uvilje blevet. Basse og Lillelund præ­dikede derimod smukt og evangelisk. Sidstnævnte holdt Selskaber og Kvartersandagt for »Brødrene«, hans Hustru for »Søstrene«; om Søndagen var disse Forsamlinger til Tider talrige. Ikke des mindre var L. mismodig og tænkte al­vorligt paa at gaa til Menigheden, hvad Gerner dog be­stemt fraraadede. Mygind led af Skrupler over Skrifte­stolen — en Efterve af hans Ewaldske Periode — og kunde ikke holde sig til Ritualet. Prof. Reusz havde raadet ham til at ansøge om Dispensation; men heller ikke det fandt Gerner heldigt.

Hver Maaned havde Præstebrødrene et Konvent snart hos den ene snart hos den anden. Heri deltog ogsaa Pastor Clausen fra Asperup (1740—95), Bruun fra Kærteminde (1741—47) og Jens Mygind, resid. Kapellan i Nyborg (1742—58), Broder til den føromtalte M. Bruun blev senere Hospitalspræst i Odense. En Tid var Pastor Jahn i Jordløse

r) Fr. Nygaard: Kristenliv i Danmark.A

med i Kresen, men trak sig tilbage, efter at »Broder« Handrup, — en af Menighedens første Diasporaarbejdere i Jylland (se Pag. 112), — havde gæstet Fyn og talt skarpt til ham. Jahn blev støttet i sin Mistillid af Student Blad, som tidligere havde været hos »Brødrene« i København'. Da Gerner paa sit næste Besøg fik disse 2 Mænd i Tale, havde Uviljen lagt sig; de læste Zinzendorfs Skrifter med Glæde og var begejstret for ham.

Til Konventet indfandt sig i Begelen ogsaa »Broder« Grasmann tilligemed Kastrup og 3 andre slesvigske Præster, undertiden desuden Præsterne M. L. Bakke i Kolding (1746 —67), Sølle i Ribe og Henriksen i Fårup (1738—53)*). Konventet varede gerne et Par Dage, den tilstedeværende »Broder« holder »Selskabet« for dem, under hvilket de føler »Lammet nærværende«. Gennem disse traadte Gerner i For­bindelse med enkelte andre, som Pastor Tønder paa Drejø (1736—47), gift med Basses Søster. 1746 besøgte G. ham og holdt Forsamling for mange Mennesker i hans Stuer. Der og enkelte andre Steder traf han Folk, som havde haft blivende Udbytte af Gert Hansens Besøg. Sammen med Tønder tog Gerner til Pastor Falencamp paa Ærø (1747 —50), en stilfærdig Mand, der gerne vilde være med i Præstekonventerne; men G. kunde ikke indlade sig med ham af mange Grunde. I Ærøskøbing var der enkelte vakte; der nævnes en Stadsskriver Jessen. Pastor Juul fra Assens (1721—48) stod paa Evangeliets Grund, men nærede nogen Betænkelighed ved at slutte sig til den herrnhutiske Be­vægelse, selv om han med Interesse kunde læse Grevens »Pennsylvanske Taler«.

Gerner var i det hele taget meget virksom under dette halvaarlige Besøg, drog meget omkring og prædikede af og til for Præsterne. Han var altsaa en studeret Mand.

*) Senere (1753) i Rise og Marstal. Jfr. Pag. 95.

Enkelte Steder sluttede Degnene sig til ham. Det er ikke talrige Forsamlinger, han holder, højest en Snes Deltagere, almindeligvis færre. Fra Gerners Side var der hverken nogen dybere Tillid eller større Fortrolighed til de fynske Præster. Han kunde til Tider befinde sig ganske ilde blandt dem. »For mig var Præsteplanen denne Aften be­sværlig, skriver han en Gang; »thi de gaar gerne om mig, taler intet reelt, sidder der saa stille, tier og giver Agt paa hvert Ord.«1) Præsternes Opmærksomhed har tydelig nok generet ham.

Billedet, som her er givet af det herrnhutiske Livs Tilblivelse paa Fyn, har just egentlig ikke nogen kirke­omvæltende Karakter. Derfor aflokker Rasmus’s Erklæring om Brødremenigheden os et Smil, hvor han taler om »Sekter, der fra Tid til anden har oprejst sig i den prote­stantiske Kirke«, og som han ikke kan andet end anse »som farlige Aspecter, hvoraf man maa prognosticere en forestaaende Revolution«.2) Man tænke sig Gerner i Spid­sen for de fynske Præstebrødre gaa løs paa Statskirken! Atter her staar vi overfor en fejl Antagelse, der skriver sig fra Mangel paa Kendskab til og Mistillid til Menig­hedens Hensigt med dens Missionsarbejde. Biskop Rasmus havde talt med flere »Brødre« og hørt dem vedkende sig Skriften og den lutherske Kirkes symbolske Bøger som Grundlag for deres Lære; men de forkaster Fornuften i aandelige Sager og vil ikke høre Guds Lov forkyndt i Kirken. Dette ængster ham, og skøndt han afskyer Sam­vittighedstvang og ikke kan fordømme de herrnhutiske Grundsætninger, tillægger han dog »Brødrene« »et Slags enthusiastisk og fanatisk Væsen«, der hverken stemmer

J) Gerners Diar. 1745—46: 19. E. 20. Ark. i H.2) Fr. Nygaard: cit. Skr. Pag. 35.

med Kristi eller Apostlenes Lærdomme, som langtfra ude­lukker Fornuften eller forkaster Guds Lov.*)

I Dreslette talte man om at oprette en Skole for Børn. Efter Gerners Afrejse kom fra Marienborn, en af de yngste Brødremenigheder, 2 Ægtepar, Piper og Christensen, der sammen med Gerner og cand. theol. Kai Praem fra Soci­etetet i København begyndte en Skole for Drenge i Dre­slette, ledet af nævnte 4 Mænd, og en for Piger i Sønderby med de to Herrnhuterhustruer som Lærerinder.2) Ved et Tilfælde fik Ramus det at vide gennem en Forespørgsel fra Pastor Erik Fabricius i Aabenraa om denne Opdragel­sesanstalt, der var bleven ham anvist af hans Provst som et passende Sted at sende sine Børn hen. Biskoppen af­æskede straks Mygind og Basse en Erklæring desangaaende. Han fik til Svar, at Mygind havde 8 Drenge i sit Hus, deriblandt Pastor Schiødtes Søn fra København 3); han næg­tede, at det var et Seminarium og ansaa det ikke for stridende mod de kgl. Forordninger af 20. Nov. 1744 og 5. Marts 1745, som Biskoppen havde anført i sit Brev. Basse ind­rømmede at have antaget 2 herrnhutiske Kvinder til at undervise sine 3 Døtre, og da flere Børn kunde nyde godt af den samme Undervisning, havde han taget nogle forældre­løse Børn til sig fra Jylland og Holsten. Ramus betegnede straks Lærerne og Lærerinderne som Emissærer og bød Præsterne skille sig af med dem. Da de nægtede at gøre det, indberettede han Sagen til Kirkekollegiet. Han om­taler Præsterne som ærlige og kristelige Mænd og betvivler ikke Lærernes Dygtighed, men udtaler tillige sin Frygt for, at der paa den Maade umærkeligt kunde indføres et Scisma i Kirken. 9. Dec. s. A. udstedte Kollegiet en Resolution,

*) Fr. Nygaard: cit. Skr. 35.*) R. 19. Ab. 16 g: Ark. i H.3) Provinsarkivet: * Erklæringsprotokol 1747. 7. Jan.

som Ramus oplæste i Odense Konventhus 12. April 1747'. Heri holdt man sig til Bispens Frygt for Scisma og forbød under streng og vilkaarlig Straf Kongens Undersaatter at forskrive Folk fra Herrnhut, under hvad Paaskud det end maatte være. Ogsaa Landets andre Biskopper fik Resolu­tionen tilsendt.4) De * to Skoler blev derefter ophævet; Herrnhuterne gik tilbage til Marienborn, medens Gerner blev i nogen Tid og fik Lejlighed til at tale fra mange Prædikestole paa Fyn.2) Men Mygind forstod at omgaa de kgl. Forordninger ved at antage theologiske Kandidater fra Societetet i København som Huslærere, først Sontum, der kom til Falster, senere Kragelund, som afløste Weder- kinch i Helnæs.3) Dette er den eneste Krænkelse, Brød­rene har lidt paa Fyn af Øvrighed og Gejstlighed, der ellers ikke lagde dem nogen Hindring i Vejen, men om­gikkes Præstebrødrene »høfligt og artigt i Konversationen«. Ramus optraadte siden med Mildhed overfor den herrn- hutiske Bevægelse f. Eks. i Striden mellem Lillelund i Faaborg og hans Sognepræst og Provst, der havde beskyldt ham for at føre vildfarende Lærdom. Ligeledes optraadte han som Mægler mellem Provst Nyekirk i Vester Hæsinge (1711—65) og hans herrnhutisksindede Degn Møller, der havde begyndt Forsamlinger.4) Det er imidlertid en afgjort Sag, at Ramus skadede Brødrenes Missionsarbejde meget ved sine ængstelige og forfjamskede Indberetninger til Kirke­kollegiet.

Efter den Tid breder Bevægelsen sig saare langsomt, næsten umærkeligt. Gerner var dog overbevist om, at »Lammet virkelig havde noget for i Landet«. En regel­mæssig Bearbejdelse af den fynske Plan møder os først

J) Fr. Nygaard: cit. Skr. 44 og 50.2) 19. E. 1.: Ark. i H.3) Kbh. Diar. og R. 19. Ab. 16 g. Ark. i H.4) Fr. Nygaard: 36.

senere. Det er Præsterne, som fører Bevægelsen frem. Tilsynet førtes af Forstanderen for det københavnske Societet, — i en Aårrække den føromtalte Michael Crøger, senere Jonathan Briant, — der af og til foretog en Inspek­tionsrejse til Bevægelsens Brændpunkter, Dreslette og Søn­derby. Konventerne fortsættes, og Fællessammenkomster afholdes regelmæssig hver Søndag; naar de var forbi, havde hvert Kor sit særlige Selskab, hvori de for det særlig beregnede og passende religiøse og sædelige Spørgs- maal blev bragt i Erindring. Ved Møderne oplæstes Menig­hedsefterretningerne i Indberetninger, der fra Brødremenig­hederne og Diasporaplanerne indsendtes flere Gange aarlig til Direktionen i Bertelsdorf, om »Søskendenes« Liv og ' Bevægelsens Stigen eller Dalen*).

»Brødrenes« Dom om Karakteren af det vakte Lægfolks Beligiøsitet er ikke ubetinget gunstig. Man var vant til en intensiv Udfoldelse af Troslivet hjemme baade med Hensyn til Vandel og Offervillighed for Kristi Riges Udbredelse og ventede derfor at se det samme her. Det er let nok for dem at drage Folk til sig, men vanskeligt at lægge Alvor ind i deres Liv. En Udtalelse af Emissær Block fra hans Besøg i Fyn og Jylland 1758 er karakteristisk. »De vakte i Danmark og Norge, siger han, ligner hinanden; de er meget forhippede paa at høre og hænger ved Mennesker. En begavet Præst, ja endnu mere en Broder fra Menig­heden kan let drage dem til sig. Dog har jeg til min Trøst fundet, at der paa hvert Sted har været nogle, for hvem det ikke var nok at blive elsket af Brødrene og selv blive regnet for Brødre, men hvem det kommer an paa at have og beholde Manden selv, hans Naade og Nærh(ed, den sande Trøst af hans Blod og blodige Forsoning og Følelsen af hans Vunder« 2). Bevægelsens følgende Historie

Kbh. Diar. og Blocks Diar. 1756: 19 E. 20. Ark. i H. x) Blocks Diar.: cit. Sted.

overbeviser os om, at han har Ret. Den letvakte første Begejstrings Hede køles ret hastig, Resultaterne svarer ikke til Forventningen, og da den første Snes Aar var gaaet, var Tallet af Herrnhutismens Tilhængere gaaet ned under Halvdelen af det oprindelige; hos Wederkinch i Helnæs var Vækkelsen helt forsvundet 1765x) ; men til Gengæld havde den da forplantet sig til andre Steder.

Til henimod de Tider, da Fyn fik sin egen selvstændige Diasporaarbejder (1779), vedblev Dreslette og Sønderby at være Bevægelsens Knudepunkter. Myginds og Basses Huse er »Fredens Huse«. »De og deres Børn er Frelse­rens. Ordet om Jesu Lidelser bringer Velsignelse«. Naar den gamle Mygind talte med Ungdommen i Kirken, var der en egen Stilhed og Opmærksomhed, hvorunder der flød mange Taarer2). Efter Jens Myginds Død 1754 ind- traadte hans Eftermand Mag. Heide i Nyborg i Konventet. Hans Prædiken vakte nyt Liv bl. a. hos en ung Skomager­svend Jens Jacobsen, der senere blev Diasporaarbejder i Jylland3). Bruun i Odense lykkedes det aldrig at samle en større Kres om sig; men hans Hjem var behageligt for Brødrene at komme i4).

J) Kbh. Diarier.2) sm., 1765.3) Fr. Nygaard: cit. Skr. Pag. 65 11.4) Kbh. Diarier.

VI.

Herrnhutismen i Jylland.

Den omtalte separatistiske Bevægelse i Viborg og Aal­borg stod, som paavist (Cap. III), i nøjeste Sammenhæng med den københavnske af Pietismens eller snarere Dippe- lianismens Skød udgaaede Separatisme. Den egentlige Brødremission begynder med den Rejse, Gert Hansen og Dines Piper foretog 1736 (?) i Danmark. Gert Hansen var en betydelig Personlighed. Han havde en brændende Tro parret med en glødende Begejstring og var meget vel­talende. Født 1695 i en Landsby ved Kolding, hvor Faderen var Førster, blev han efter en religiøs bevæget Barndom Lærer ved Latinskolen i Kristiania. Provsten her lod ham ofte prædike for sig, og naar det skete var Kirken fyldt til Trængsel. Under et 3-aarigt Ophold i Kolding prædikede han efter eget Sigende for moralsk, ikke mindst fordi man spottede over den ny Bevægelse i København, <5g han nærede Frygt for selv at blive til Latter. Derfra tog han til København og blev Informator ved Vajsenhuset. Ewalds Prædiken gjorde Indtryk paa ham, og hans Lærergerning satte Frugt i en Vækkelse blandt Børnene. Det er sikkert den, der er skildret i Geistliche Fama (se Pag. 37). Hansen gjaldt for at være et eksemplarisk Menneske. »Men Du gode Gud, hvor død, mørk og obscur var jeg dog« — udbryder han. D. Peter­sens Lære om Brudens Herlighed og alle Tings Genopret­telse førte ham blandt Separatisterne, — saaledes betegner han den herrnhutisksindede Kres, — og fra den Tid kunde han ikke mere forsone sig med nogen Præst. Han besøgte 1731 med kgl. Tilladelse Vajsenhuset i Halle og har

r

muligvis ved den Lejlighed gjort en Afstikker til Herrnhut1). »O, hvilket Spektakel, skriver han, var jeg dog ikke blevet, hvis ikke Frelseren havde ført mig til Herrnhut«. Da Forsamlingerne var opløst, rejste han derned sammen med Lintrup, Piper o. a .2) Nogen Tid efter bad Zinzendorf ham rejse til Danmark. Han blev ordineret i Wetterau og tiltraadte straks Rejsen, der ogsaa strakte sig til Norge. Rejsen blev gentaget i større Udstrækning 1738 og 403). Foruden den naturlige Tilknytning, han fandt i Viborg og Aalborg blandt Resterne af Støttrupperne og Støfrings Til­hængere, dannede endnu et Par Steder med pietistiske Revægelser en Bro for den indtrængende Herrnhutisme. I Stavning ved Ringkøbing havde Pastor Wedel, der 1720 var kommet fra Halle sammen med Ewald, fremkaldt det første pietistiske Røre, og i Randersegnen fandt »Brødrene« et Par af deres bedste Støtter i Præsterne Herløv Krog­strup (1733 — 46) i Haslund og Ølst og Matthias Povlsen i Harridslev (1736—46), en Mil derfra4).

Rejsen i Jylland indskrænkede sig for Pipers Vedkom­mende til et Besøg i Randers hos sine Forældre, og nogle Sam­taler med et Par Præster, Soltau (i Starup), forhenværende Informator ved Vajsenhuset, en af de ortodoxe, og Mag. Kock i Randers; men ingensteds synes han at have vundet Tilslutning. Gert Hansen var samtidig i Kolding i 6 Uger i al Stilhed. Han gjorde et Besøg hos hver af Byens Præster, for at de ikke skulde tro, han vilde liste sig om bag deres Ryg. Siden kom han hver Aften hos en tro­ende Familie og læste op af opbyggelige Skrifter, formo-

:) Exner: d. kgl. Vajsenhus, 17.2) Håndskriftsaml. paa Ledreborg 398 Fol. og Pipers Levnedsløb:

22. Nr. 33. Ark. i H.3) 19 Ab. 16 g. og Gert Hansens Levnetsløb: 22 Nr. 33. Ark. i H.4) 19 E. 4. Nr. 11. Ark. i H.

dentlig Zinzendorfs (jfr. Pag. 97). Men end ikke det kunde Præsterne taale; de fortalte alt, hvad de havde hørt og set om ham, og hele Byen kom i Bevægelse. Drenge, Knøse og Soldater mødte op foran Huset, sendte en Hagel af Sten mod Vinduer og Døre og raabte »Pietist«. Da det gentog sig, blev hans Aftenbesøg forbudt. Amt- manden og nogle Officerer bad Provsten om at lade ham

i

prædike; men det blev afslaaet, hvad G. Hansen var vel­tilfreds med; thi, sagde han, »Ordet er endnu ikke udboret i mig«. Hos et Par Skolekollegaer havde han endnu nogle fortrolige Aftentimer; ligeledes i Bibe var der 4 Lærere og Præsten ved Hospitalskirken Beyerholm (1731 — 37), der »elskede Sandheden«.

Hjemrejsen gik igennem Slesvig, hvor han tog ind bl. a.,r Steder hos Pastor Schumacher i Stepping og Hr. Peter

Hygom, hos hvem han fandt ualmindelig mange gode Sjæle. Hygom derimod hungrede mere efter Sandheder end efter Sjæle og havde mere Lærdom og Visdom end »Grund«. Han hævdede overfor Piper, at »Vanskeligheder og Farligheder« maatte sættes foran Genfødelsen, medens denne mente, at det tro og kæmpende Guds Barn maatte gennemgaa vigtige Prøvelser efter den. Det var noget som Astrup, Informatoren i Huset, havde tilgode, mente Han­sen. * *) *)

J) G. Hansens og Pipers Rejse 1736: 19. E. Nr. 14: Ark. i H.*) For at klarlægge Brødrenes Forhold til Separatismen meddeles

følgende: »I Nærheden af Rinknis i Sønderjylland ligger Bor- delum Sogn. Her opstod 1738 en stærk separatistisk Bevægelse, anført af Sognepræsten Lorenzen og Kand. Barsoenius. Til dem sluttede sig en Person ved Navn David Båhr, som tid­ligere havde været Herrnhutismen hengiven. Deres Lære var en besynderlig Blanding af herrnhutiske og kvækerske Grund­sætninger. De krævede en heftig Bodskamp og forkastede ■ hele det lutherske Læresystem. Bevægelsen var ledsaget af

Sammen med en Mand fra Stepping ved Navn Troels foretog Hansen og Piper 1738 deres anden Rejse i Jylland, og endelig 1740 aflagde Hansen med sin Hustru paa Hjem­rejsen fra Norge sit tredje Besøg og var da nogle Dage i Haslund1).

En Rytter Christen og en Skrædersvend Jep Madsen fra Frørup drog senere om i Landet og fortalte Folk om Herrnhut, og da Aar var gaaet talte endnu mangen jævn Bonde om det uudslettelige Indtryk, Gert Hansen havde gjort paa ham 2). Endnu et Par »Brødre« var i Jylland

sædelige Forvildelser; en Undersøgelseskommission blev ned­sat, hvorpaa Barsoenius og Båhr tog Flugten, sidstnævnte med en anden Mands Hustru; han blev grebet og sat i Gliicksborg Tugthus. Da disse Mænd udgav sig for Herrnhuter, traadte »Brødrene« skarpt op imod dem, fralagde sig alt Fællesskab med dem og fandt, at deres Straf var velfortjent. (Nachrichten aus das Amt Bredtstedt. Altona 1821, Pag. 243 fl.; Kirkehist. Saml. IV, 1, 676 fl. og 19 Ab. Nr. 16 g. Ark. i H.) Samtidig var der udbrudt Separatisme i Egnen mellem Tønder og Flensborg (Wilster). En Mand fra Lubeck havde i »Brødrenes« Navn prædiket heftigt mod Præsterne og hævet Herrnhut til Skyerne. Han paastod at have Løse- og Bindenøglen, indsatte Ældste og Forstandere i Tønder og bragte nogle Præster i stor Forvirring. Superintendent Conradi opfordrede »Brød­rene« i Pilgerruh, en herrnhutisk Koloni, til at drage om i Egnen og prøve paa at omvende disse Folk. Han indberettede Sagen til Kongen, men erklærede samtidig, at han vilde til­bageholde Kongens Svar, naar det kom, indtil Brødrenes For­søg var tilende for om muligt at bringe dem i Ry hos Kongen. De var tilbøjelige til at paatage sig Hvervet, hvis Conradi til­lod, at de vakte blev bragt til Herrnhut, ellers vilde de ikke have noget med dem at gøre. (Brev fra Bezold i Pilgerruh 4. Dec. 1738: Ark. i H.) Disse Par Træk er tilstrækkelige til at vise, at »Brødrene« modarbejdede Sektvæsenet.

*) Kirkehist. Saml. V, 1, 499.2) Rejseberetn. fra Jylland. Ark. i H.

1740, nemlig Østergreen og Ulric Båhr1). I Aarene mel­lem 1730 og 40 kom en Del unge Præster til Jylland, som havde modtaget Paavirkning af Ewald og Holst i København. Den Bevægelse, der fremgaar af disse Præ­dikanters Virksomhed, er fra Fødselen præget med Herrn- hutismens Stempel* 2). Hvor Gert Hansen slap, tager disse fat, omsmeltet, som de var, i Digelen hos Mad. Wulf. Saa hurtig som paa Fyn gaar det imidlertid ikke her. Aarhundreder er gaaet hen over den jyske Bonde, i hvilke Tanken om personligt Ansvar i Gudsforholdet er blevet ham ganske fremmed, om den i det hele taget nogensinde har været oppe. Ortodoxiens Tidsalder har i hvert Fald tilfulde forstaaet at dræbe den. Bettroenhedens Tid er i Henseende til Gudsforholdet en kryptokatolsk Tid. Det undrer os derfor ikke, at der maatte gaa mange Aar, inden den religiøse Vækkelse for Alvor griber dybt. Forinden gaar der et betydeligt og udholdende Arbejde paa at mod­tageliggøre Folkets Natur, hvis Hovedejendommelighed er Konservatisme. Den Sejghed, hvormed gamle Sædvaner fastholdes, forenet med Mangel paa Forstaaelse af de nye Tanker, danner paa de fleste Steder en næsten uovervin­delig Modstand, som det først lykkes det 19. Hundredaars religiøse Banebrydere at faa Bugt med. Det herrnhutiske Vækkelsesarbejde kommer derfor i vor Kirkes Historie til at staa som det grove Førstehaandsarbejde for Grundt­vigianisme og Indre-Mission.

Den Mangel paa religiøs Kultur, der gennemgaaende kendetegner det 18de Hundredaars hjemlige Kirkeliv, giver sig Udslag i bristende *Evne hos Sjælesørgerne til at lede og nære den opstaaende Bevægelse. De mangler baade

*) 19 Ab. Nr. 16 g. Ark. i H.2) Braus Beretn.: 19 E. 4. Ark. i H.

Kraft og Erfaring til at holde Livet vedlige og lede de vakte videre i kristelig Erkendelse. I denne Hjælpeløshed opstaar Ønsket om en ordnet Sjælepleje efter Herrnhuts Forbillede, og man forskriver et »Søskendepar« til at sætte dette Arbejde i Gang. 1742 faar Jylland sin første Dia­sporaarbejder i Skomager Handrup, som med sin Hustru fik Ophold hos Pastor Povlsen i Harridslev. Den nærmere Anledning hertil var Kandidat Waiblingers Rejse til Fyn og Jylland tidlig paa Aaret. Over Kolding, Veile og Skan­derborg kom han til Krogstrup i Haslund, hvor der kun var ringe Frugt at spore, fordi Folk var »rige og fjendske mod Evangeliet«. I Harridslev saa det mere lovende ud. Saavel Povlsen og Hustru som Student Jacob Friis tog sig med Iver af Flokken (ca. 30), der ejede den rette kriste­lige Enfold og gerne lod sig vejlede. Men de 3 Ledere klagede over, at de ingen Indsigt havde i dette Arbejde og bad derfor Waiblinger om at skaffe dem en »Broder«

• C ' - 1 oog »Søster« til at hjælpe sig. Provsten i Randers; be­høvede de ikke at frygte for; han var, som en ærlig gammel Hallenser, det gode hengiven, og blev senere regnet med blandt de jyske Præstebrødre^ff »Han har os kær og prædiker Frelseren«, hedder det. Længere mod Nord kom W. ikke1). Men paa denne Tid sad i Vendsyssel et Par Præster, som ikke mindst paa Grund af det Røre, der gaar i deres Virksomheds Spor, maa nævnes blandt Herrn- hutismens Banebrydere. Det var Laurids Fugl i Saltum og Hune (siden 1741) og Mag. Andreas Langgaard i Klim (1739—48). Fugl var Kateket ved Budolfi Kirke i Aalborg (1738—41), hvor Støfrings Tilhængere siden dennes Udvis­ning af Byen hemmeligt var kommet sammen om Natten hos en Enke i Byen. En Frøken, der havde været i Mag. Mummes *)

*) Zeidlers Beretn.: Ark. i H. og Kirkehist. Saml. IV, 1, 653 fl.

Hus, ledede Forsamlingerne, indtil Fugl kom og tog Sty­re t1). Kort efter gentog sig atter her de heftige Op­trin. Folk stormede løs paa Enkens Hus og slog Ruderne ind, og Vægteren, der skulde holde Orden, holdt med An­griberne og skældte Beboerne ud. En Mand gav det Raad, at alle af den nye Sekt burde brændes! Da det blev op­lyst, at de vakte var uskyldige i Opløbet, blev der ikke gjort dem noget, og Fugl fik vedblivende Lov at prædike. Han gik heller ikke videre i sine Meninger, end Biskop Brorson kunde billige.

Aalborg og Randersegnen er altsaa Arnestederne for den fremspirende Herrnhutisme. »Brødrene« regner selv Povlsen og Fugl for dens Grundlæggere.* 2) Den herrn- hutiske Indre-Mission i Jylland begyndes af den omtalte »Broder« Vitus Bering Handrup, en energisk, men noget heftig og utaalmodig Mand. Han havde været Skomager i Bergen og kom 30. Nov. 1742 med sin Hustru Maria

opholdt de sig her i Stilhed og besøgte i Selskab med Præsten de vakte i Sognet. Paa Opfordring foretog de siden en Del Rejser navnlig Nord paa og fik da »saa meget i Herrens Gerning at bestille, at, om det end hafde været dem tilladt at arbejde, Tiden ikke har kunnet strække dertil.« De gik kun derhen, hvor man kaldte dem og maatte endda afslaa mange Anmodninger om Besøg. Handrup talte kun sjældent i Forsamlingerne, men gav sig derimod af med hver enkelt paa ægte herrnhutisk Vis, han med Mænd og Hustruen med Kvinder, saaledes som Praksis var i al herrnhutisk Indre-Mission. Mange blev derved bragt til Eftertanke og sluttede sig til Bevægelsen. Den Længsel efter Menigheden, der rejste sig, bekæmpede

*) Samme. i2) 19. E. 4. Nr. 11. Ark. i H.

Jørgen L u n d b y e : H e rrn h u tism e n i D a n m a rk . 8

Bruun, barnefødt til Haslund. Et halvt Aar

Handrup alvorligt; thi »Brødrene« ønskede, at enhver i sin Stilling og paa sit Sted skulde tjene Frelseren. Derfor nægtede han at skaffe nogen Optagelse i Herrnhut og op­lyste om, at der var mange andre, som aldrig fik den Tilladelse. Det er væsenlig Østsiden, han berejser. HansFremtræden vækker overalt stor Opsigt. Vogne fulde af

«

Mennesker kører til de Steder, hvor han viser sig, og han efterlader det livligste Røre bag sig. Men han var ikke Mand for at lede Bevægelsen sundt. I Slutningen af hans Ophold forefaldt der megen Uorden. Sin væsenlige Betyd­ning faar han som Bindeled mellem en Del jyske Præster og Herrnhut.4) En navnløs Angivelse fik Kirkekollegiet til at kræve Oplysninger om ham af Biskop Hygom i Aarhus. Denne ansaa ham dog ikke for nogen herrnhutisk Lærer. Som saadan optraadte han heller ikke, ligesaa lidt som han indlod sig paa at hverve Proselytter for Herrnhut. En kgl. Forordning (20. Nov. 1744) fordrev Ægteparret Handrup fra Jylland2). Broder Grasmann fra Stepping fik Ordenen genoprettet efter ham.3)

Ikke længe efter var Bevægelsen ganske uddød i Aal­borg. En Del af de vakte var rejst til Herrnhut, og »Aalborg var en død By med slette Egenskaber«4).

Herrnhutismens første Tiaar her hjemme er en urolig og gærende Tid. Efter Kirkelivets lange Dvaletid bryder Vækkelsen nu' heftigt mod den forstenede Ortodoxi, opirrer baade gejstlig og læg ved sin hvasse Kritik og truer plet­vis med at fortabe sig i Separatisme. Det er atter her

■ Præstebrødrene, der fører an, væsenlig med Vaaben laant1 fra Pietismen. Man retter Angrebet mod den ubetingedeIt ________________

*) 19 E. 1 og 19 E. 4. Nr. 11. Ark. i H.2) Kirkehist. Saml. V. 1, W j js) 19. E. 4 Nr. 11. Ark. i H.4) Zeidlers Beretn. 1746—48: 19 E. 5. Ark. i H.

Absolution og Tiltalen »kære Kristne« ved kirkelige Hand­linger.

I Aalborg Stift har Bevægelsen sine fleste Præste- tilhængere, hvoraf de 3 drager Myndighedernes Opmærk­somhed hen paa sig af nævnte Aarsag, Fugl i Saltum, Langgaard og hans Kapellan Otto Krogstrup i Klim. De er enige om, at hidtil har de lutherske Lærere været blinde og unyttige, nogle endog falske Profeter; et omvendt Men­neske kan være fri for Synd; men uden Omvendelse er al Gudsfrygt unyttig. Studering er kun »Verdens Maner« og skadelig, —1 de solgte deres Bøger paa en Auktion i Hundstrup! — Af Trosartiklerne kan de kun antage den 2den og af Pauli Breve kun det, der handler om Retfær­diggørelse. Disse Theorier forfægtes med stor Iver og indpodes i Konfirmanderne, hvorover de blev fortvivlede, græd og ønskede, at de aldrig var født. Emnet for deres Prædiken var bestandig det samme: »Blod og Vunder« med indflettede kraftige Sentenser som, at »Helvede er belagt med Præstepander«, eller at »Ungdommen er Satans Børn«. De vilde skræmme Folk ind i Himmerig. Aner­kendelse fortjener deres vedholdende og alvorlige Indskær­pelse af, at Gud ikke bryder sig om ydre Ting, at ikke ydre Fromhedsøvelse, men Hjærtets sande Genfødelse frel­ser Mennesket. De er ligesaa hjælpeløse i Sjæleplejen som Povlsen og Krogstrup i Randersegnen og søger gen­nem Handrup at faa et »Søskendepar« hos sig, der skulde have Ophold hos Henrik Jespersen Bloch i Aggersborg (1736 —71). Et Brev, som Otto Krogstrup i den Anledning havde skrevet til Bloch, kom imidlertid Biskop Brorson i Hænde, hvorved det blev forpurret den Gang. Bloch var neppe saa begejstret ved Tanken om at faa Herrnhuter hos sig? Et Par Aar senere kunde han ikke godt taale dem, formodent­lig fordi hans Hustru havde »udgydt mange Taarer for at

8*

faa et lille Rum blandt Guds Folk«, o: at være i Herrn- hut! Derimod fik Langgaard et Par Herrnhuter og an­skaffede sig desuden en herrnhutisk Skolemester, som Menigheden var alt andet end tilfreds med.x)

Herrnhuter i Tankesæt er foruden disse Præsterne Henr. Jespersen i Tømmerby (1721—53), Bonde Jahn i Øls (1741—83) og Daniel Friedenreich?. Provst i Kjetterup og Gjøttrup (1705—58). Fugl og Langgaard var gift med Døtre af Pastor Jespersen i Tømmerby. Langgaard havde tidligere været Rektor ved Nykøbing Skole paa Mors.

Der er ingen Tvivl om, at disse Præster har faaet deres herrnhutiske Paavirkning blandt »Brødrene« i København. Ligesom paa Fyn samlede Præstebrødrene sig i Haslund til maanedlige Konventer. Det var i de herrnhutiske Krese en almindelig Mening, at i Herrnhut kunde man »se de helliges Samfund« ; man behøvede følgelig ikke længere at tro derpaa, og det blev anset for en særlig Naade af Frel­seren at være i »Menigheden«.2)

Mellem Krogstrup og hans Sognefolk kom det 1745 til et alvorligt Sammenstød, fordi han nægtede at skrifte dem efter Ritualet. 76 Mennesker maatte paa en Dag gaa uskriftede hjem af samme Grund. Bispen og Kirkekolle­giet blev blandet ind i Striden, men gav Præsterne Med­hold, saa at Krogstrup og Langgaard ved et kgl. Reskript af 11. Nov. 1745 fik Lov til at absolvere betinget3). Et Par Aar efter gentog den samme Historie sig. Da var Skolemesteren med som anklaget: han havde »vildfarende Meninger«, saa at man ikke turde betro ham sine Børn. De to Mænd var da omsider bleven trætte af al den ved- *)

*) Zeidlers Beretn.: cit. Sted.2) Kirkehist. Saml. III, 6, 83. Kaptejn v. Holsteins Brev til

Provst Friedenreich 1743.3) Kirkelig Kalender for Norge 1876.

. i," • i V S : ' ' , ■ * (, ' - r ' t ' i V / . . * ; ; ■ ■

holdende Modstand og tog deres Afsked 1748 til stor Sorg for de ca. 60 vakte i begge Sogne, af hvilke senere henved 20 fulgte deres Sjælesørgere til Herrnhut. *) Samtidig var det ogsaa galt fat i Saltum. Sognemændene indgav Klage- maal i 17 Punkter over Pastor Fugl ligeledes i Anledning af den ubetingede Absolution; de besværede sig ogsaa over hans hyppige Besøg i Haslund- og Klim, over Søndags­forsamlingerne, og at han brugte Studenter som sine Med­hjælpere. Denne Strid blev dog bilagt, rimeligvis ved Provst Bondorffs Mellemkomst; Fugl blev i Embedet til sin Død. Han var en forstandig Mand, men noget kort for Hovedet. I lang Tid var han Bindeled mellem Herrn­hut og de vakte i Vendsyssel. Synderlig Udbytte af sit Arbejde havde han ikke; men han kunde dog ikke løsrive sig fra sit gode Embede og følge sine Kollegaers Eksempel.* 2) Biskop Brorson agtede disse Præster for redelige Mænd, men mente, at deres Prædiken ikke stemmede med den evangeliske Bekendelse. Brødremenigheden syntes han ikke om. »Saavidt jeg kender til Herrnhuterne, skriver han, er det ikke saa meget usandt, at de gør Bander og Kor­poralskaber. Jeg har stillet mig længe for, at der vilde komme et Forbud mod dem, ved ej heller, om der sker dem nogen Uret . . . enten vil deres Væsen hindres eller vi snart faa et sæculum obscurum under et Aag, som vil blive saa tungt som Pavens«.3)

Hvor ugrundet denne Frygt var, viser sig mest slaaende deraf, at det er Menigheden selv, som ved sin fjendtlige Holdning fordrev de 2 af de herrnhutisksindede Præster. Paa deres Liv havde man intet at klage. Ankerne mod

x) Zeidlers Beretn.: cit- Sted.2) Zeidlers Beretn.3) Kirkehist. Samlinger IV, 2, 102.

deres Lære er taaget og ubestemmelig; videre naar man ikke i sin Kritik. Deres Ulydighed stemples som forsvarlig ved det omtalte Reskript, der ophæver det omstridte Punkt for deres Vedkommende. Om de andre Præstebrødre lyder der kun gunstige Domme. Friedenreich var »af alle, som kendte ham, en elsket og æret Mand«1). Herløv Krog­strup skildres af Biskop Hygom som »en Mand, der gjorde en meget herlig og hjærtegribende Formanelsestale; men Sognefolkene . . . ere en særdeles vantro og genstridig Slægt, der ikke engang skøtter om at høre Ordet, langt mindre at annamme det og lægge det paa Hjærte.2) —

Faa Aar efter Støttrups Fremtræden i Viborg blev der ansat en Hører ved Katedralskolen, Jacob Klausen Horne- mann, der 1745 fik Udnævnelse som Kapellan ved Søndre Sogns Kirke. I Begyndelsen var han en meget yndet Prædikant; især til de gudelige Forsamlinger, han holdt, kom der mange Mennesker, mest Tjenestefolk, Haand- værkere, Skrivere, Studenter og Skoledisciple. Hornemann blev derved »navnkundig, ikke blot i Viborg, men langt udenfor og fast over hele Landet, ja endog i København«. En Modstander af Bevægelsen skildrer de vaktes Opførsel som skruet og affektert. »Man kunde mærke hos dem en besynderlig Hellighed, — skriver vedkommende — , som bestod i at skule, se ned i Jorden, at lukke Øjnene, naar de talte med nogen, at forandre deres Røst og at tale lavt og sagtmodigt, at bruge en og anden ny Talemaade, som de havde lært af deres Læremester, at sukke og sygne og gøre sig elendig og sligt andet mere affekteret Væsen« .3)

J) Kallske Samling 112 Fol. Pag. 118.2) Saml. til jysk Hist. og Topografi III, 380.3) Saml. for jysk Hist. og Topogrfi IV, 377 fl.

Disse Indvendinger er langtfra rammende; det er de samme, som fremkommer overalt, hvor en ny aandelig Bevægelse er ved at bryde igennem. Man forstaar ikke Aanden i den nye Livsrørelse, derfor lyder Talen affektert for uden- forstaaende.

Forsamlingerne vakte megen Opsigt, blev Genstand for Forfølgelse og maatte derfor snart indstilles. 1 de senere Aar var Hornemans Taler gennemsyret af Herrnhutisme. Han lagde Studeringen til Side; Ensformighed og Trivialitet voksede omkap i hans Prædiken; han lod Studenter, for­skrevne langvejs fra, prædike for sig, og Brødremenig­hedens Skrifter gjaldt mere for ham end selve den hellige Skrift. 1761 blev han forflyttet til Ærø som residerende Kapellan i Rise og Marstal.

Hans Kollega ved Domkirken, Niels Gjelstrup, havde som Student været i Brødremenighederne Lindhejm og Marienborn. 1748 kom han til Viborg, men turde i Be­gyndelsen ikke ret lade sig mærke med sit religiøse Stand­punkt. Længe varede det dog ikke, inden Herrnhutismen brød sig Vej gennem hans Prædiken. Biskop Wøldike søgte oftere at tale ham til Rette, men forgæves. Der fortælles om Gjelstrup, at han haanede Budene og lærte, »at Frelseren ikke kaldes Guds Søn efter sin guddommelige Natur, at det er Fejl og Uret at bede til Faderen; man skal kun bede til Frelseren; at Paulus var et naturligt og uomvendt Menneske, fordi han havde en Pæl i Kødet og en Satans Engel, der slog ham; at den Strid mellem Aan­den og Kødet, som Paulus taler om (Gal. 5), findes kun hos naturlige Mennesker og ikke hos Guds Børn«.1) 1760 blev han forflyttet til Sønder Felding, Ribe Stift, og virkede der i mange Aar som en trofast Støtte for Herrnhutismen. *)

*) cit. Skr. 365.

Gjelstrups Opposition mod Budene har sin naturlige For­klaring i Zinzendorfs Forsoningslære, men maa tillige ses i Sammenhæng med en mere omfattende Modstand mod den Wolfiske Theologis moraliserende Tilhængere, yngre Præster, der just i disse Tider optræder som den indtræn­gende Rationalismes Bannerførere. Prof. Joachim Lange i Halle havde 1741 faaet Opfordring af Kristian VI til at tage til København som Universitetslærer. Han modtog ikke Tilbudet, men bad derimod v. Holstein om at sørge for, at de danske Studenter, som opholdt sig i Halle med kgl. Understøttelse, fik Tilhold om at høre hans Raad og være tilstede ved hans Lektioner. Prof. Lange var den­gang en af Pietismens betydeligste Mænd, men havde langtfra den Tiltrækning paa de studerende som Wolf. I et Brev til Biskop Hersleb beretter Lange om Wolf, at hans Filosofis Principper forvender al naturlig og aaben- baret Religion, og Lange beklager, at de danske Studenter er udsatte for at blive forført af den. Næsten ingen af dem hører ham. Hans Henvendelse til v. Holstein havde til Følge, at der 25. Aug. 1741 udkom et kgl. Re­skript, som bød, at »alle Studenter fra Danmark og Norge, som i Halle lægger sig efter studium theologicum, skulde holde sig til Prof. Lange og Francke og fra dem med­bringe Testimonia«.*)

Gjelstrups Udtalelse om Paulus skriver sig fra den urigtige, men blandt Præstebrødrene dengang almindelige Paastand, at en omvendt ikke kunde synde.

Samtidig med at disse Præsters Virksomhed vækker Myndighedernes Opmærksomhed og tvinger Regeringen til skarpe Forholdsregler mod den nye Bevægelse, breder

x) Kirkeh. Saml. III, 2, 647.

Herrnhutismen sig over betydelige Dele af Jylland. Disse falder i flere Grupper. Langs Vestkysten drager Bevægel­sen sig i en temmelig smal Linje fra Ringkøbing-Egnen Nord paa til Limfjorden, forekommer pletvis paa Thyholm og Mors, gaar videre gennem et sammenhængende Bælte i Vendsyssel mod Nordøst til Saltum og Hune, over Aalborg, Gunderup-Nøvling til en mindre Kres af Sogne i Egnen ved Randers og optræder endelig under meget beskedne Former i Vejle, Kolding og Ribe.

Allerede i 30erne af Hundredaaret var der store Væk­kelser i 3 vestjyske Sogne, Stauning (jfr. Pag. 108), Sønder- Nissum og Nees, med over 100 vakte paa hvert Sted. Disse Vækkelser er af pietistisk Oprindelse; de gik ikke saalangti Dybden som i Bredden. En halv Snes Aar efter er der kun mindre Rester tilbage, der skildres som »tørre Lov­dyrkere«. Mellem disse og Brødremenigheden oprettes Forbindelsen ved dens Emissærer Zeidler og Block, som med 8 Aars Mellemrum berejste Landet hver i 3 paa hin­anden følgende Aar. 1 Begyndelsen maa de kæmpe en Del med Pietismen. Præstetilhængere havde Herrnhutismen i Erik Lemming i Nørre Nissum (1743—52), Høyer i Brøndum—Nebel, Henrik Møller i Holstebro (1744—53) og Bering i Skjern, hvor der var over 40 vakte. Bering var selv vakt i København, og Emissæren glædede sig meget over ham. Høyer havde været i Marienborn og prædikede bestandig »ud af Papas (o: Zinzendorfs) Skrifter«. Havde han ellers ingen Nytte haft af sin Rejse, saa vidste han dog nu, at der var et saligt Folk paa Jorden. Han var meget hypokonder. I Ulfborg boede i mange Aar en Bonde ved Navn Lars Tang, som var Herrnhutismen meget hengiven. Han havde en »virkelig Forlegenhed for sin Frelse«, skriver Block, »og tyede bestandig til Jesu Vunder«. Om ham samlede

sig en Del fromme, hvem han var til sand og og varig Vel­signelse. Han flyttede senere til Ringkøbing.1)

Der omtales kun en enkelt Præst som Fjende af »Brød­rene« ; derimod træffer disse mange efter deres Mening elendige Sjælesørgere.

Thy har kun en Præstebroder at opvise, nemlig Hegelahr i Hassing (1740—53) med nogle faa vakte. Der var ogsaa en Præst paa Thyholm, der elskede Menigheden og meget gerne vilde besøges. De vakte paa det Sted havde den ubehagelige Fejl, at de var meget snakkesalige. Paa Mors længtes Broder Pastor Radich (Ljørslev—Ørding) efter Menigheden. Han havde vundet henved en Snes Tilhæn­gere, der havde »Smag og Indsigt i det salige Evangelium om Blod og Vunder«. Hans Medhjælper Student Benzon rejste sene ” ~ dich var bleven herrnhutisk

1738—43. 1760 blev han forflyttet til Snesere, BaarseHerred, og søgte derfra ind til Societetet i København.2)

I Solbjerg virkede Pastor Rodsted (1744—52), der tog vel mod Emissær Block og lod ham prædike for sig. Pastor Omeis i Nykøbing (1748—68) blev, som Block siger, »ud­hungret af sine Tilhørere, fordi han bestandig talte om Frelseren«. Endnu en Præst, Holm, erklærede rent ud, at han ikke duede.3)

Det ser altsaa smaat ud med Bevægelsen paa Mors. Nord for Limfjorden har Herrnhutismen sit Brændpunkt i Øsløs, hvor Cay Praém var Præst (f 1799). Han var Søn af Th Praém i Hjardemaal og havde været Lærer *)

*) Gemein. Nachrichten 1775, 4, 44 fl. Ark. i H.2) Wiberg: cit. Skr. II., 319 og III., 146.3) Zeidler Beretn.: 19 E. 5 og Blocks Beretn. 1757: 19 E, 5.

Ark. i H.

paavirket var personel Kapellan fra

ved Vajsenhuset. Han var »Broder«.1) Af alle de jyske Præstebrødre laa Frelserens Sag ham mest paa Sinde. Derfor ønskede han ogsaa at faa Hjælp fra Herrnhut.

I Egnen deromkring var der mange Tilhængere af Brødremenigheden f. Eks. i Gjøttrup, Vust, Thorup og Hjardemaal. Da Præsterne i disse Sogne var uvenlig stemte mod Bevægelsen, gik de vakte til Øsløs, naar Praém holdt Forsamlinger. Disse talte op imod et Par Hundrede Del­tagere. Ved Aar 1756 tog Vækkelsen stærkt fat her, men blev ikke lidt overspændt. Talende er i saa Henseende følgende: En 10, 12 Aars Pige sad en Dag efter Prædi­kenen i Kirken og græd ustanseligt. Faderen blev hentet, og Barnet sagde da til ham : »Jeg kan ikke længere holde det ud her, jeg maa gaa til Frelseren«. Da hun kom hjem, gik hun syg tilsengs og døde et Par Dage efter.* 2) Baade i Øsløs og i Kjetterup hos Pastor Jørgen Clementin prædikede Block »for overordentlig mange Tilhørere«. En 2den Juledag var Emnet for hans Prædiken: »Frelserens oprevne Saar«. Han besøger paa sine Rejser ogsaa Pastor Lind i Hjortdal, som kendte ham fra København — Block var muligvis dansk — ligeledes Fugl i Saltum og Bloch i Aggersborg.

Student Ole Bagger Praém . havde holdt Forsamlinger i Klim. Men Stedets nye Præst, Ballow, og Fogden var imod dem og forbød ham det. Man samledes saa hemme­ligt. O. Praém var Mellemmand ved Besørgelse af Breve og lignende fra Herrnhut.3)

Gaar vi fra Aalborg Syd paa, træffer vi i Gunderup— Nøvling en Ven af »Brødrene«, Pastor Jacob Andreas

*) Kbh. Diarier.2) Blocks Beretn. 1756: 19 E. 5. Ark. i H.s) Zeidlers Beretn.: cit. Sted.

Wøldike (1754—86), Søn af Biskoppen i Viborg. I sin Studietid besøgte han Brødremenigheden Barby og sluttede sig til Societetet i København, hvorfra Faderen kaldte ham som Præst til Jylland.1) I hans Kirke prædikede Block for en Tilhørerskare paa over 1000 Mennesker.

Dette er dog ikke ensbetydende med en Vækkelse i Gunderup. En saadan opstaar først langt senere, vistnok blandt andet fordi Wøldike var en svag og lunefuld Ka­rakter.

Herrnhutismens Arnested, Randersegnen, havde 1746 mistet begge sine Førere, Krogstrup og Povlsen, der døde med en Maaneds Mellemrum uden at have mærket noget Resultat af deres Arbejde. Deres Sogne nævnes ikke en­gang i Zeidlers Beretning (1747), hvorimod han omtaler nogle vakte i det nærliggende Albæk. Dette tyder ikke paa nogen videre Alvor eller Fasthed hos de første herrn- hutisk-vakte. Block har utvivlsomt Ret i sin Kritik af dem som Folk, der mangler Dybde i Følelsen, og er ret holdningsløse, ligesom ogsaa Biskop Hygoms Omtale af disse Egnes Beboere rinder os ihu (Pag 118).

Det er derfor naturligt, at de 3 Præstebrødre i Ran­dersegnen følte sig meget trætte af deres Arbejde. Johs. Overgaard i Onsild (1746—53) ønskede enten at blive forflyttet eller ogsaa at rejse til Herrnhut, da alt hans Arbejde her var spildt, og han derfor ansaa sig selv for ganske unyttig. 1753 blev han forflyttet til Ebeltoft (f 1773). Sine Børn lod han opdrage i Societetet i Kø­benhavn. Han havde et melankolsk Temperament2).

Pastor Jørgen Leth i Glenstrup(l742—52) søgte af samme Grund at blive sit Embede kvit. »Jeg duer ikke,« siger han,

ly*) Saml. for jysk Hist. og Topografi, HT,-380 ft.2) Kbh. Diar; Wiberg: cit. Skr. I., 292 og Zeidlers Beretn.

»og bliver fordærvet paa Sjæl og Legeme, om det længe skal gaa saaledes, hvis vi ingen Søskende faar i Landet og paa vor Egn«. Han var Broder til Prof. Leth i Køben­havn, der ikke tog sig videre af ham. Nogle Tilhængere havde han dog; et Par Stykker tænkte paa at rejse bort, da det saa »saa mørkt ud« der. Den tredje Præstebroder, Bonde Jahn i Øls, holdt hver Søndag »Time« i sit Hus for en Snes Mennesker.

Disse 3 Præster kom hver Uge sammen og talte om deres Hjærteanliggender. Emissær Zeidler ansaa det for heldigt, om de kunde have faaet en dansk Broder, helst en Student fra København, hos sig, der kunde prædike for dem, og med hvem de kunde tale om alt. De havde ofte skrevet til Grasmann derom; men de fik ingen. Bondej jahn havde genoptaget Præstekonventerne, der var hørt op en Tid efter Krogstrups Død. Til dem gav Hornemann og Gjelstrup fra Viborg Møde, og man læste højt af Dia­rierne og Menighedsefterretningerne. Pastor Lindegaard i Ebeltoft kendte Menigheden og lod sig gerne besøge af Emissærerne, men de herrnhutisksindede i Byen kunde ikke stole paa ham.

Nede ved Grænsen mellem Nørre- og Sønderjylland havde man i Vorbasse endnu et Centrum for Brødreme­nighedens Tilhængere. Der var der lignende Præstekon- venter som hos Bonde Jahn. Deltagere var Kastrup, Fog, Ewald i Hvidding, Bakke i Kolding og Lundius fra Lade­lund, hvilke, som før omtalt, af og til deltog i de fynske Præstekonventer. Præsten i Vorbasse var den føromtalte (Pag. 76) »Broder« Marcus Nexøe (1745—55). Hans Evner som Prædikant havde hurtig vundet ham en Del af Menig­heden ; men han var sygelig og vilde gerne til Herrnhut. Biskop Brorson i Ribe findes anført i en Fortegnelse over Præstebrødrene i Jylland. En Tid var han ogsaa Herrnhu-

tismen hengiven, men slog senere om, paavirket af Bro­deren i Aalborg. En Kapellan ved Domkirken, »Broder« Sølle*), som havde vundet en Snes Tilhængere, rejste senere til Herrnhaag.1)

De sparsomme Besøg af Brødremenighedens Medlemmer var til stor Opmuntring for dens jyske Venner. Pastor Fugl skriver derom til Hornemann: »Block var nogle Dage hos os og bliver os uforglemmelig, idet han ved sin hjær- telige og urokkelige Omgang med Smertensmanden har efterladt i vore Hjærter et blivende Indtryk, som tillige kraftig overbeviser os om vor Søvnighed. Oh, at vi ret maatte erkende og bruge vor Besøgelsestid.«2)

Følgende Linier giver os et Indblik i denne herrn- hutiske Pilgrims Tankegang: »Ved Aarets Indtræden skæn­kede min vaade, blodige Mand mig et meget glædeligt Løsen; da jeg endnu ikke havde faaet det gyldne Klenodie (o: Løsensbogen), slog jeg disse Ord op : ,Se, jeg har skrevet Dig i mine Hænder4. Jeg klyngede mig med Aand, Legeme og Sjæl paany til ham og bad ham barnligt at opholde mig ved et Blik paa hans Vunder og af Naade at sende mig den bestandige Nyden af hans Blod og Legeme; og den kære Moder bad jeg . . . ved hendes Dragen og Pleje under min Fraværelse fra Koret og Menigheden at bevare mig i min Færden fra enhver Skade og bestandig at ville skænke mig et lydhørt Øre og et lydigt Hjærte«.3) Ved en anden Lejlighed fremsætter han følgende Betragt­ning: »Jeg underholdt mig med min blodige Mand, holdt »Baand« med ham og den kære Moder over Hjærte, Le­geme og Forsæt og havde den Naade at begrave al Smerte

x) Zeidlers Beretn.2) Blocks Beretn. 1758: 19 E. 20. Ark. i H.s) samme 1757.

*) Sølle omtales ikke i Wibergs Præstehistorie.

derover i Jesu Hjærtes Midte, ja i hans blodige Bodskamps Sved».

Vi genfinder her Herrnhutismens hele bløde Inderlig­hed og noget svulstige Religiøsitet, saaledes som den i hine første Tider formede sig, præget af Zinzendorfs ejen­dommelige, undertiden stødende Billedsprog. Den samme Tænke- og Udtryksmaade har delvis aflagret sig i de danske »Søskendes« Forestillingskres, men i mere afdæm­pede Former, om end Begrebet »herrnhutisk Tonart« an­vendes mod dem helt ned i Slutningen af Hundredaaret.1) Og disse milde herrnhutiske Toner bliver ved at klinge, medens den hallensiske Harpe forstummer og den svulstig moralske Læremaade griber stærkt i sine Strenge.

Den pietistiske Opposition er ophørt i Praksis. Paa Landet søger mange Pietister til Brødrenes Krese, helt eller delvis paa de pietistiske Præsters Anbefaling. »Der er dog, siger Jonathan Briant, noget besynderligt i, at der i de egentlige danske Lande næppe findes en eller to pietistiske Præster, som er imod os, medens alle Præster, som har noget godt i Hovedet eller Hjærtet, slutter sig til -Brødrene, dog bestandig den ene nærmere end den anden, og i det mindste ikke er kontra. Det er en egen Con- stellation«.* 2) Det er den positive Kristendom, der som et naturligt Baand forener begge Retninger i Bekæmpelse af Rationalismen.

Smædeskrifternes Tid er forbi; ingen tager længere Notits af dem; men i Bogladerne finder herrnhutiske Skrifter stærk Afsætning.3)

Den summariske Angivelse af »Søskende« i Jylland og

*) R. 19 E. 4, Ark. i H.2) 19 E. 6. 8. Ark. i H.3) samme.

Fyn for 1769 viser Tallet 400, hvoraf 23 Præster. [[Hertil kommer et ubestemmeligt Antal Venner og Bekendte.

VII.

Diasporaens Theori og Praksis.

De Grundsætninger, hvorefter Emissærerne anlagde deres Arbejde, var allerede skitserede af Zinzendorf, men fastslaas først som blivende Normer paa Synoden i Ber- telsdorf 1767 og 3 følgende Synoder.

Det Postulat, i Kraft af hvilket Brødremenigheden au­toriserer sit Missionsarbejde, er formuleret paa følgende Maade: »Den evangeliske Brødremenighed har ubestridelig det Kald af Herren at gøre Ordet om Korset almindeligt blandt dem, som er kaldt efter Kristi Navn — at staa i et sandt Aandsfællesskab med alle Guds Børn i de kristne Religioner, saa vidt det staar til den, og gerne og villigt at tjene dem efter den Naade, som Frelseren- har skænket den«. Dette er Zinzendorfs Tanke med Sennepskorn­ordenen, omsat i stor Stil. Alle kristne Konfessioner an­ses for Guds Husholdninger til mange Sjæles Redning, da man i dem ikke blot holder fast ved Grundsandhederne om Jesu Fortjeneste og Død, men ogsaa, særlig i de pro­testantiske Konfessioner, lader dette forkynde af mange Sandhedsvidner.

Derfor bliver en upartisk Kærlighed til alle Guds Børn et Hovedkaraktertræk hos Brødreunitetet. ' De protestan­tiske Konfessioner er Brødrene mest kære og værdifulde

♦

paa Grund af deres Lære og Forfatning. Men de kan

ikke indlade sig paa at tage Parti for denne eller hin Konfession, da den ene staar Menigheden ligesaa nær som den anden; følgelig giver man sig heller ikke af med at gøre Proselytter for nogen protestantisk Kirke, ligesom ogsaa alle Religionsstridigheder undgaas paa det omhygge­ligste. Alle Sjæle henvises til Jesus Kristus som Menig­hedens Hoved og Herre; man anstrænger sig overalt for ikke at forvirre nogens Begreber om hans Konfessions ejendommelige Læresætninger, tværtimod: de evangeliske Grundsandheder, der omhandles i et Folks Lærebøger og Salmer, lægges det med Kraft og Eftertryk paa Hjærte.

Alle en Kirkes Tjenere kommer »Brødrene« imøde med Agtelse, betragter dem som Medarbejdere, og rækker dem gerne, naar Lejlighed gives, en hjælpende Haand. Mod­standere bekæmpes ikke; man beder for dem. Ingensinde forsømmes nogen Lejlighed til at forkynde Ordet om Jesus. De bekymrede Sjæle skal omgaas med Kærlighed og Sagtmodighed. Men mod dem, der giver Kødet frie Tøjler i Tillid til Jesu fuldgyldige Fortjeneste, optræder Brødrene med alvorlig og eftertrykkelig Formaning og skal unddrage sig dem, hvis de fortsætter med deres forvræn­gede Kristendom.

Dette var de almindelige Grundregler for Arbejderen ude i den store Diaspora. Indsnævrer vi dette Begreb til kun at omfatte de med Brødremenigheden forbundne, særlig Societeterne, finder vi atter her en bestemt modus vivendi.

Proselytmageri forbydes. »Ingen skal nogensinde kunne sige, at han var bleven overtalt af os til at begive sig til Brødremenigheden«. Tror derimod nogen at have faaet et Kald dertil af Frelseren selv, saa sætter man sig ikke imod det, men beder kun paagældende ikke at over­ile sig, at prøve sig omhyggeligt og overveje alle Om-

Jørgen L u n d b y e : H e rrn h u tism e n i D anm ark. 9

stændigheder, inden han gør det afgørende Skridt, for athan ikke siden skal fortryde det. Ogsaa i Henseende tilUdvidelsen af Societeterne har man at gaa til Værks medden største Forsigtighed. Kun de maa optages, hvem deti Sandhed er om Naade og Frihed for Synd i Jesu Blodat gøre, eller som allerede lever i Erfaringen af denneNaade, og det saa meget mere som alt, hvad en foretagersig af usømmeligt i saadanne sluttede Selskaber, bliverlagt alle til Last. Betjeningen af Societeterne bestaar i,at Arbejderen gør sig nøje bekendt med hvert MedlemsTilstand, og søger paa enhver Maade at fremme et sundtreligiøst Liv. Forsamlingerne har intet andet Maal end

*

at opbygge Medlemmerne ved Betragtningen af Jesu For­tjeneste og opmuntre dem til en hellig Vandel i Jesu Efterfølgelse.

Erfaringerne i Modermenigheden havde godtgjort det hensigtsmæssige i at antage sig de vakte efter Forskellen i Køn og Alder, at gøre hver Stand, Ægtestanden, de ugifte Mænd o. s. v. bekendt med, hvilken særlig Velsig­nelse der ligger for den i Jesu Liv og Lidelse. I Korfor­samlingen udlægges de Grundprincipper i Skriften, som vedrører dens Liv, tydeligt. Der advares bestemt mod en fortrolig Omgang mellem begge Køn, da den ofte bliver anstødelig og kan medføre skadelige Følger til Skam for Evangeliet. Særegne Regler for »Søskende« i deres Færd udadtil opstilles ikke.

Arbejderens Opmærksomhed skal være omhyggelig rettet paa de Hjem, hvor begge Ægtefæller er grebne af Evangeliet. Saadanne »Guds Huse« anbefales det at holde Morgen- og Aftenandagt og flittig at læse i den hellige Skrift. Det var et Hovedanliggende for enhver Diaspora­arbejder ofte at besøge saadanne Hjem.

løvrigt krævedes der af Arbejderen en brændende Kær-

lighed til alle for Jesu Blod købte Sjæle, Udholdenhed, en eksemplarisk og forsigtig Optræden, et ydmygt Sind fjernt fra al Herskesyge; han skal være upartisk og und- gaa Skin af at gøre Forskel paa fornemme og ringe, rige og fatttige. Det er ikke nok, at han har grundig Indsigt i Evangeliets frelsende Lære; han maa ogsaa kunne frem­sætte den med jævne bibelske Ord i et forstaaeligt Sprog, og han maa sætte sig vel ind i det Lands Katekisme og Kirkeforfatning, hvor han befinder sig. Det udtales som ønskeligt, om han kunde vænne sig til Landets religiøse Skikke, da Arbejdet derved bliver lettere. Diasporaarbej­derne skal ernære sig ved eget Arbejde for ikke at ligge nogen til Byrde. I alle Ting skal de vise sig »som Guds Tjenere, der ikke søger deres eget, men det, som hører Herren til«.

Som en uforanderlig Regel overfor de forbundne Sø­skende gælder det, at der ikke gøres Indretninger iblandt dem, som ikke passer for dem. Ved Optagelse i Smaa- kresene ude paa Landet maa man omhyggelig undgaa alle de Højtideligheder, som er i Brug hjemme i Menighederne. Kun skal det nye Medlems Navn nævnes i Forsamlingen i Forbindelse med, hvilket Maal han dermed har sat sig; saa overgives han i en Bøn til Frelserens Naade.

Da Besøgene i Brødremenighederne havde ført med sig, at man agtede Nadveren højere der end i sine egne Kirker, hvilket staar i bestemt Modstrid med Brødrenes Tankegang, fastsatte Synoden 1782, at fremmede Søskende ikke mere kunde faa Adgang til Nadveren i Herrnhut eller andre Menigheder. Dette stod dog ogsaa i Forbindelse med den Iagttagelse, at en saadan Tilladelse ofte forfejlede sin til­sigtede Virkning eller ikke paavirkede Altergæsten saadan, som man havde ønsket det. Fremmede Søskende fik heller ikke Adgang til Fodtvætningen, som dengang var i

Brug, — da den aldeles ikke passede med deres sædvan­lige Fromhedsøvelser. Kun Diasporaarbejderen fik Lov at overvære enkelte Højtideligheder, som Agaperne, Ko­renes Festhomilier o. a. Man saa gerne, at Diasporaens »Søskende« benyttede Menighedslitanien, men fraraadede at anlægge den særlige Menighedsdragt. Særlig forsigtig havde Menighedssøskende at være med at vise dem For­trolighed, som endnu ikke havde sluttet sig til dem. Viste de ikke Troskab paa det Punkt, men indlod sig paa at drøfte Menighedens Mangler og Svagheder med saadanne Folk, kunde den Fortræd, som deraf opstod, blive uover­skuelig, saa at den ikke var til at bøde paa.

Overtilsynet med Diasporaen havde Unitets-Ældste- Konferenzen. Det særlige Tilsyn øvedes af Ældste-Konfe- renzen i den Menighed, til hvis Distrikt Diasporaen naturlig hørte. Der skulde hyppigt visiteres. Til Hjælpere paa de enkelte Steder maatte saa vidt muligt anvendes Per­soner blandt de fremmede »Søskende« selv.

Blev nogen Diasporaarbejder anstødelig for disse, skulde han ufortøvet kaldes tilbage.

Hvad der forefaldt i Menigheden af overordentlige Til- *dragelser, skulde gøres bekendt med Forsigtighed og Dis­kretion, dog saaledes, at Sandheden aldrig blev traadt for nær, »for at vi aldrig skal synes bedre, end vi virkelig er«.1)

Hele Arbejdet er, som vi ser, bygget op paa en ud­præget Indifferentisme overfor Læreforskelligheder. En bestemt Læretype er for Brødrene noget sekundært, hvilket gør dem i højeste Grad tolerante overfor konfessionelle og individuelle Anskuelser om Enkeltheder i Kristendommens Læreindhold. Med logisk Konsekvens gaar man derpaa den praktiske Vej i Missionsarbejdet at anvende det

1) Af »Synopsis der Synodal Verlasse von 1764—82: Ark. i H.

enkelte Lands symbolske Bøger som Grundlag for den re­ligiøse Oplysning blandt Tilhængerne. Herved kommer »Broderen> til at arbejde med kendte Begreber, der af hine saa at sige er indsuget med Modermælken. Han bygger videre paa den Grund, der er lagt, og kan let gaa ind paa de religiøse Forestillinger, der er gængse blandt de nye Søskende. Han har da ogsaa den Fordel, at han paa Forhaand staar for dem som en af deres egne, hvem de straks kan have Tillid til. Ud fra disse Forudsæt­ninger forstaar vi ogsaa, at Ønsket om at erhverve Prose­lytter for Herrnhut lades ganske ude af Betragtning, ja rentud forbydes i Instrukserne for Diasporaarbejdet. Disse viser os tillige, at Brødremenigheden i sit Diasporaarbejde vil optræde som og maa henføres til den evangeliske indre Missions Foreninger. Al Tale, om at den er en Sekt og optræder som en saadan, maa overfor disse Kendsger­ninger forstumme.

Diasporaens Praksis foregaar helt i Tilslutning til disse Grundregler.

I alt herrnhutisk Missionsarbejde lægges Hovedvægten paa Samtalen med de vakte, den egentlige Sjælesorg. Vi ser vel ikke sjældent Emissæren optræde som Taler snart paa Prædikestolen, hvis han er en studeret Mand, snart i Forsamlingerne; men hans Kald drager ham til den en­kelte, hos hvem han søger at vække eller styrke en levende Kærlighed til Kristus. Derved erfarer han tillige, om de vakte har Trang til at ytre sig overfor hinanden, og i bekræftende Fald indrettes da Selskaber med regelmæssige Møder. Er dette nu ikke Tilfældet, sørger han for over­alt, hvor der ikke findes »Søskende« fra en Brødremenig­hed til at tage sig af Bevægelsen, at de vakte samles hver Søndag, synger nogle Vers og læser en trykt Tale af »den salige Discipel« (o: Zinzendorf) og stundom tillige Menig-

hedsefterretningerne. Dette bar ogsaa kendelig Frugt. Diasporaarbejderne beretter om mange »Besøgelsestider« i dette Tidsrum. Og saa det end undertiden sløvt og lige­gyldigt ud paa nogle Steder, saa kom der til andre Tider et nyt Aandens Pust blandt de indslumrede Sjæle. Præste- brødrenes Vidnesbyrd blev bestandig mere »evangelisk« og dets Frugt stadig større.1) Der kunde forekomme Tilfælde af Utroskab, men ikke af nogen graverende Art. Sker det, skyldes det de vaktes egen Uforstand eller Trohjærtig- hed, undertiden dog ogsaa slette Aarsager, men altid paa Steder, hvor der ikke opholder sig Menighedssøskende. Det var nemlig en almindelig Svaghed hos de vakte, at de ingen Tillid havde til hinanden, saa at den, der havde Lyst og Evne til at antage sig de vildfarende, som Regel ikke kunde vinde Indgang hos dem. Desuden manglede de fleste Selverkendelse og »den evangeliske Klarhed i Forsoningen og Jesu fuldgyldige Offer«.

Trods det mistænksomme og nøgterne i den danske Na- tionalaand, som Brødrene maatte kæmpe meget med, viste en stor Del af de vakte sig dog villige til at bekende deres sletteste og hemmeligste Anliggender, endog mere end andetsteds, hvilket havde til Følge, at de lettere paany kunde vindes tilbage efter en Uenighed eller et Fald. Diasporaarbejdet hæmmedes vel meget ved de lange Af­stande mellem Bevægelsens Tilhængere. Men hvad der mest lammede det, var de gældende kgl. Forordninger, som forbød »Brødrene« Ophold i Landet. Enhver Mod­stander kunde gøre Brug a'f dem og drage Arbejderen til Ansvar for Domstolene. Blev de eksamineret, hverken kunde eller vilde de nægte, hvem de var eller hvorfra, og saa kunde vedkommende Øvrighedsperson uden særlig Ordre

:) 19 Ab. Nr. 16 g: Ark i H. (Beretn. om Jylland).

udvise dem af Landet. Ganske vist forefaldt noget saa- dant sjældent. Men Følgen blev alligevel, at Brødrene maatte optræde med stor Forsigtighed og navnlig ikke kunde anvende nogen videre Menighedstugt mod upaalidelige Venner. I Aarene 1765 og 66 havde alt for mange Per­soner faaet Adgang til at læse Menighedsefterretningerne og overvære Korselskaberne, hvilke senere viste sig ganske uværdige dertil ved deres Opførsel og hele Tænkemaade. Dem maatte man nu af nævnte Grunde holde ud med og være lemfældig mod. Men det blev en Lære for Frem­tiden.1)

VIII.

Statskirken og Herrnhutismen.

Vi har i et foregaaende Kapitel paavist, fra hvilke Kilder Vranglæren under Tumulten 1733 stammede.

Den kom ikke fra Herrnhut. Men det var lykkedes Grev Stolberg-Wernigerode at omstemme saavel Kristian VI som Hofkavallererne og Hoffets Damer fra en sværmerisk Beundring for Zinzendorf og Menigheden til den fornemste Kulde og Ligegyldighed. Datidens Gejstlighed gjorde sig mere bemærket ved Intolerance og Snæversyn end ved nogen virkelig Aandsoverlegenhed til at beherske de reli­giøse Bevægelser. En Mand som Johan Conrad Dippel faar de først meget sent Øjet op for trods hans Bedrifter i Sverrig; i Stedet for at vejlede Vækkelsen vil Præsterne *)

*) 19 E. 4 og 19 Ab 16 g Nr. 6. Ark. i H.

nedsable den. Da Herrnhuterne var de eneste fremmede, der havde været tilstede under Urolighedernes Forløb, maatte de naturligvis tage Skylden for disse. De gik saa- ledes straks fra Begyndelsen af for at være en farlig Sekt, der gik ud paa at hverve Proselytter og lave Optøjer med dem til Besvær for Kirken. Over-Konsistoriet i Rendsborg havde 1736 erklæret Brødrene for ortodoxe Lutheraner. — De har formodentlig tihørt den lutherske Trope! — Men trods dette og trods alle senere Forsøg fra Menigheden paa at blive eksaminerede, blev man her til Lands i lange Tider staaende ved den første vrange Opfattelse af den.

I Henhold til den foran givne Skildring af Brødrenes Theori og Praksis bliver de danske Biskoppers, Herslebs, Ramus’s og Brorsons overdrevne Frygt for dem baade sørgelig og mildest talt besynderlig, for ikke at sige uan­stændig og uværdig.

Der forløber kun et Par Aar efter Socitetets Dannelse, inden Kirkemyndighederne griber ind mod alt Forsamlings­væsen ved Plakat af 13. Jan. 1741, hvorved der sattes Grænser for dette, fordi Separatismen formentlig voksede ud af dets Skød. For de herrnhutisksindede betød Pla­katen en Deling i smaa Krese, indtil Provst Gerner tog sig af dem. Brødrene betragtede denne Forordning som gavnlig for deres Sag, da de nu kunde begrænse Tilgangen og kunde give Kendinger alene Adgang.1) De var sig Kongens Unaade saa lidet bevidst, at de, efter at en Ko­loni, de havde anlagt i Holsten (Pilgerruh), var opløst som Følge af indre Splid, bad om Tilladelse til at anlægge en ny Koloni. Da dette ikke kunde bevilges, indgav de An­søgning om at maatte benytte Husene i Pilgerruh til en *)

*) Andreasens Beretn. 19 E. 5.

Opdragelsesanstalt for Børn fra deres Kolonier. Ansøgningen er affattet paa en Synode i London 30. Sept. 1741 og under­tegnet af 16 Brødre deriblandt Spangenberg, David Nitsch- mann, Fr. v. Wattewille, Wenceslaus Neisser o. a. D. Nitsch- mann blev sendt af Sted for at overrække Dronningen Sy­nodalskrivelsen. Han kom til Køhenhavn 1. Jan. 1742 og sendte Ansøgningen til Dronningen (13. Jan.) ledsaget af et Brev, hvori han udtalte Haab om, at hun deraf vilde faa at vide, hvorledes det i Sandhed forholdt sig med Brødrene, og at hun og Kongen sikkert vilde glæde sig, naar de erfarede, at de havde saadan en lille Flok i Landet!

Brevet er sandsynligvis naaet Dronningen gennem en adelig Dame, med hvem Nitschmann stod i Forbindelse. Ogsaa Kongen har sikkert ad denne Vej erfaret Hensigten med hans Ankomst, der iøvrigt blev meldt ham af Bluhme, med Forespørgsel om, hvad man skulde svare. 20. Jan. indløb Kongens Svar; det lyder i Oversættelse:

»Vi har først i Morges modtaget eders Brev af 18. hu- jus og set, at David Nitschmann, de måhriske Brødres Syndicus er ankommet hertil; men det vil være bedst, at I giver ham 100 Rdlr. i Rejsepenge og betyder ham, at han igen rejser bort herfra jo før jo heller. Thi da de er gaaet bort af sig selv og Gud har befriet os for dem, saa er det ikke godt. atter at indlade sig med dem. Det kan vel være, at Folkene har meget godt ved sig; men de har dog ogsaa meget ondt ved sig; thi de vandre ikke ordentlig p. p. Iøvrigt saa bliver vi Jer i kgl. Naade be- vaagen.

Paa vort Slol Christiansborg.20. Jan. 1742. Christian Rex.«1) *)

*) 11a. 6. 2. Ark. i H.

Bluhme henvendte sig til Nitschmann, men forgæves. N. søgte i Stedet at opnaa en Audiens ved den omtalte Adelsdames Hjælp. Det fik han ikke; men da han stadig blev i Byen, fik de højlærde Herrer Ordre til at kalde N. og andre »Brødre« til sig og eksaminere dem om, hvilket Begreb de havde om Kristi Guddom.

Næste Dag havde Professorerne Wøldike, Reusz og Bloch opstillet 9 Spørgsmaal hentet fra Brødrenes Lære­bog angaaende det mistænkte Lærepunkt.

Det fremgaar af Spørgsmaalene, at Theologerne sporede trinitarisk Kætteri i Menighedens Lære, nemlig at Sønnen skulde være en Guddom af lavere Art end Faderen. Spørgsmaalene er meget spidsfindig dogmatiske og vel egnede til at forvirre en ustuderet Lægmand. Nitschmann kom straks for og besvarede dem alle. Han bad om en snarlig Afgørelse og henvendte sig desangaaende til Dron­ningen og Oversekretær Schulin. 12. Maj sendte denne ham Kongens Svar: En Resolution kunde ikke gives, før­end der forelaa en Udtalelse af Brødremenigheden som Helhed over nævnte Punkter. Nitschmann havde nemlig kun svaret i sit eget Navn. Hans Besvarelse var altsaa ikke tilstrækkelig til at fælde Brødrene. Menighedens Er­klæring indløb allerede i Juni; den fylder 16 Foliosider.

Angaaende den herrnhutiske Lærebog hævder Menig­heden, at den i sit Anlæg er rettet mod den nu og da forekommende Arkanisme og til Dels mod Socinianismen. Der er i Fortalen talt om en Forbedring i Betragtning af, at Mennesker kan fejle i deres Meninger. Om det fore­liggende Punkt erklærer man: »Vi tror og lærer af ganske Hjærte, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i Evighed, at han var, er og vil forblive sand Gud fra Evig­hed, at han er af samme Væsen, Magt og Ære som sin Fader og den hellige Aand . . . Om det Ord, Jesus siger:

Faderen er større end jeg, har vi aldrig troét og lært andet, end at Jesus siger det med Henblik paa sin For­nedrelsesstand. Overhovedet er Gudmennesket Jesu Kristi Guddom og Midlerembede vor Læres første og sidste Ord «.

Erklæringen naaede Kongen. Men hans Resolution faldt ud i Brødrenes Disfavør. Da der intet var at indvende mod den indsendte Bekendelse, holdt Kongen sig til For­talen i Lærebogen, hvori der stod: »Med Forbehold af senere Ændring og Forbedring paa alle Steder, hvor saa- danne bliver fundet nødvendige«. Følgelig kunde man aldrig have Vished for, hvad de måhriske Brødre egentlig troede og lærte! — Ud fra den Forudsætning blev An­søgningen nægtet.1) Med Kongens Brev til Bluhme for Øje ser vi let, at dette kun var Spilfægteri. Man vilde frem­for alt af med Brødrene og greb saa det første det bedste Paaskud.

Det forholdt sig nemlig saaledes, at de Uroligheder, Handrups Virksomhed gav Anledning til i Jylland, og Præsternes Forsøg paa at indkalde Herrnhuter som Med­hjælpere, havde gjort Kongen ængstelig for den Indflydelse, Herrnhut syntes at skulle faa paa dansk Kirkeliv. Enkelte Præster havde sendt deres Sønner til herrnhutiske Gym­nasier og det theologiske Seminarium i Lindheim (Doyen Chr. Renatus v. Zinzendorf), hvor der en Tid studerede 9 danske og norske Studenter og samtidig 6 ved det schle- siske Seminarium; paa Børneanstalten i Lindheim op­droges 11 danske Drenge, deriblandt 2 Sønner af Stifts­provst Gerner.* 2)

J) 11 a 6. 2, 3, 4: Ark. i H.2) Haandskriftsaml. paa Ledreborg, 413.

Undersøgelsen af Handrups jyske Ophold havde for­anlediget Kirkekollegiet til at gøre Kongen Forestillinger om at hæmme den fremtrængende Herrnhutisme. I dets Erklæring af 21. Maj 1744 hedder det bl. a .: »Der findes dem blandt Herrnhuts Tilhængere, som bilder sig ind, at i Danmark og Norge er ingen Vej til Himlen at finde. De maa ud til Herrnhut, Marienhaag, Marienborn o. a. St. for at søge derved at oplyses og undervises i deres Lærdom og Skikke. Kommer saa tilbage og lærer deres Lands­mænd det samme og tildels overtaler dem til ogsaa at rejse derud, enten paa en Tid lang eller med alle der at blive.

Ja, det er kommet saa vidt, at endog ugifte Fruen­timmer og smaa Børn skikkes derud for der at under­vises«.1)

Da nu Zinzendorfs Dogmatiseren udartede til det rene Sværmeri paa Synoden i Marienborn (1744), hvor han op­stillede Læren om, at Helligaanden var de troendes Moder, mente Kongen, at det var paa Tide at sætte en Stopper for Rejselysten og udstedte i den Hensigt Forordningen af 20. Nov. 1744: »Ingen Undersaatter, som er eller opholder sig i Herrnhut, Marienborn eller andre saadanne for sære Meninger i adskillige Religionsposter mistænkelige Steder, eller der have været opdragne og studeret, skal nyde eller antages til noget gejstligt Embede i Kongens Riger og Lande«.2)*)

*) Kirkehist. Saml. V., 1, 521.2) Schou: Forordn. III., 1730—46.*) Samtidig ophørte Venskabet mellem Z. og Pless, der hidtil

havde set bort fra det betænkelige i Z.’s Optræden som Kirkelærer paa Grund af Grevens ivrige Arbejde for Guds Rige. Nu fandt Pless, at han var gaaet for vidt (Brasch: Vemmetoftes Hist., III., 67).

Zinzendorf blev meget opbragt over denne Forordning, der krydsede hans Planer om at paavirke det danske Folk ved Gejstlige, der var uddannede i hans egen Skole. I Dec. skriver han til Prof. Reusz: »Kong Kristian VI’s Navn . . vil nu staa i Kirkens Historie blandt Forfølgerne, naar mit Navn dér engang har naaet Speners og Franckes, og min Grav bliver smykket af dem, der bragte mig i den.«1) Han henvender sig ogsaa til Kongen: »Jeg er luthersk,skriver han, Menighederne er det, og Anstalterne er det ogsaa. Lad dog undersøge, om der er saadanne fra den augsburgske Konfession afvigende Anstalter hos os«.* 2)

Rejselysten var imidlertid ogsaa tiltaget blandt det menige Folk baade i Danmark og Norge. Der fandt en formelig Udvandring Sted til Herrnhut. Haandværkere og Tjenestepiger gjorde Børnene Følgeskab for at komme til »Aabenbaringens Filadelfia, føle Aandens Pinse og øse paa dette Sted af den Brønd, hvis Vande skulde strømme ud over hele Verden«.3) I denne Periode var der saa mange danske og norske i Herrnhut, at man tænkte paa at an­lægge en dansk Menighed for dem.4)

Under disse Omstændigheder blev Zinzendorfs Brev naturligvis ikke ænset.

Udvandringen skulde stanses. Forordningen af 25. Jan. 1745 befalede derfor, »at deres Midler og Formue, som, for at begive sig til de måhriske Brødres Menigheder, rejse af Landet, skal saavel som deres Arve-Ret, Laugs og

20 C. 11. 25 b: Ark. i H.2) samme Sted.3) Kirkelig Kalender for Norge 1876, Pag. 183 fl.4) Ussing: Danske Kirkeforfatning I., 303.

andre Rettigheder være aldeles forbrudt til deres nær­meste Arvinger og, i Mangel deraf, til gudelig Brug«.1)

Det var Skræmmebilledet for Landets egne Børn. Et andet Reskript af 5. Marts s. A. skulde stænge »Brødrene« ude; det bestemte, at »fremmede Separatister og alle Emis- særer, der forføre Kongens Undersaatter ved en skadelig og mod den uforandrede augsburgske Konfession stridende Lære og drage dem fra den offentlige Gudstjeneste og Kirkens Samfund, enten til Separatismum eller til andre fremmede og fordærvelige Sekter, maa aldeles ikke i Kon­gens Riger tolereres.«2)

Det var en Vildfarelse af de kirkelige Myndigheder at mene, at Brødrene drog Folk til Herrnhut. Gerner paa Fyn og Handrup i Jylland o. a. fraraadede bestemt de vakte at rejse til Menigheden (Pag. 114). Men netop disse haarde Reskripter medfører en Lempelse i de herrn- hutiske Theorier paa dette Punkt. Emissær Zeidler med­deler i sin Beretning fra 1746, at »der er Haab om, at yderligere 15 kommer til Menigheden« af de vakte i Klim. Dette Haab, som utvivlsomt var fremme ogsaa paa andre Steder, er forstaaeligt og naturligt. Brødrenes Lære og Hensigter var miskendte. Udvisning ventede dem, hvis de blev grebne i at besøge deres Tilhængere; hvorfor saa ikke tage disse til sig! — I nogen større Udstrækning fandt dette dog ikke Sted, og det varer heller ikke ret længe, inden den Fremgangsmaade paany opgives. Vi maa iøvrigt være klar over, at det er Begejstringen for Menig­hedslivet dernede, som lokker. Vi tør nemlig ikke tillægge det Par Brødre, der paa denne Tid berejste Jylland og Fyn, saa megen Overtalelsesevne, at den blev Anledningen

J) Schous Forordn. III. 1730—46. Bang: H. N. Hauge. Pag. 84.

til Udvandringen. Herrnhut havde paa mange andre Maader faaet en høj Stjerne blandt de vakte.

Zinzendorf var iøvrigt utrættelig i sine Forsøg paa at formilde det danske Hof. Han skrev 7. Jan. 1746 til Dronningen, om det dog ikke maatte blive undersøgt, hvorvidt der virkelig laa noget til Grund for de strenge Edikter mod »Brødrene«, eller om de ikke snarere var et Resultat af Bagvaskelse fra Fjendernes Side.1) Men ingen ænsede Greven.

Samme Sommer viste det sig, at Forordningen af 5. Marts 1745 ikke havde virket. Afsløringen af den herrn- hutiske Skole paa Fyn godtgjorde, at »Brødre« endnu vovede at opholde sig i Landet under Præsternes Beskyttelse.

Det bragte Bægeret til at flyde over. Atter var det Biskop Hersleb, der tog til Orde mod dem. »Saadanne Indretninger, skriver han, kand ikke andet end være mis­tænkelige og, som det kgl. Rescript saa viselig melder, saa meget farligere, siden slige Skolemestre kand hafve mere Leylighed underhaanden at befordre de herrnhutiske vidt udseende Hensigter og ved at faa smaa Børn oplærte i deres Meninger, kand uformærket indføre et Scisma i Kirken.«* 2)

Disse Grunde er netop anførte i Reskriptet af 9. Dec. 1746, som Kirkemyndighederne fik den nye Konges (Fr. V.’s) Underskrift paa. Det hedder deri til Slut: »Saa skal det nu strengeligen og under vilkaarlig og høj Straf, som vi selv ville diktere, være forbudt, at nogen af vore Under- saatter i begge vore Riger maa understaa sig at forskrive, antage eller holde Folk, være sig Mands eller Kvindes Personer, fra nogen af de herrnhutiske Menigheder, hverken

x) 11 a. 12. 48: Ark. i H.2) Provinsarkivet: Erklæringsprotokol 7. Jan. 1747.

til at undervise Børn eller hvad anden Prætekst det og maatte være.«1)

Hermed var altsaa fastslaaet, at man ikke for nogen Pris vilde taale Brødrene i Landet. Men oppe hos Lang- gaard sad endnu nogle »Søskende« fra Herrnhut, og Emissær Zeidler berejste Jylland samtidig med, at Gras- mann fra Stepping aflagde hyppige Besøg paa Fyn.

Vi har set, hvilke Resultater Brødremenighedens Ar­bejde havde haft. Der var fremgaaet en kirkelig Bevæ­gelse deraf, mere betydningsfuld ved sin Dybde end ved sit Omfang.

Vi nødes til at kalde det en kirkelig Bevægelse; thi den føres bestandig frem af Præster, der staar paa Kir­kens Grund, og intetsteds har vi kunnet paapege det rin­geste Spor til,: at den herrnhutiske Bevægelse har Tendens til at stille sig udenfor Kirken, endsige prøve paa det i Praksis.

Spørger vi nu om, af hvilken Rod Bevægelsen frem- gaar, maa vi erindre, at selv om den øver praktisk Kri­stendom paa herrnhutisk Vis, er det ikke dermed givet, at den følger Zinzendorf i hans dogmatiske Vildfarelser. Var det Tilfældet, vilde vi hverken have en luthersk eller herrnhutisk Bevægelse, men en Zinzendorfsk for os. Der maa imidlertid bestemt skelnes imellem Grevens dogma­tiske Udviklinger og Menighedens Troslære. Menigheden har aldrig vedkendt sig hans Dogmatik som sit Læreskrift. Lad saa ogsaa være, at hans Tanker for en Tid delvis har gennemsyret den; det bliver dog de symbolske Bøger, den erkender som Regel for Lære og Liv, vi maa spørge efter for at bedømme dens Stilling indenfor de kristne Konfessioner.

x) Kirkehist. Saml. IV., 2, 114.

Som omtalt (Pag. 136) blev Menigheden 1736 af Kon­sistoriet i Rendsborg erklæret for ortodox luthersk. Dens egen Erklæring af 1742 blev ligeledes fundet ortodox, og Z. beraaber sig paa, at den er luthersk. Dette maatte ogsaa siges om den lutherske Trope. Rigtignok søger Theologerne at komme udenfor disse Kendsgerninger ved at henvise til Reservationen i Lærebogens Fortale. Men hvilken sand Dogmatiker vil ikke reservere sig Retten til at ændre paa visse Punkter, hvis det gøres fornødent?

Der er dem, som af samme Grund aldrig udgiver nogen Dogmatik, om de end staar som en Landskirkes officielle Dogmatiklærere. Man skulde altsaa af den Grund have Lov til at betragte vedkommende Dogmatiker som uvederhæftig! Der er næppe nogen, som vil paastaa saa- dant. Det var heller ikke Theologernes Mening, men kun et Paaskud til at blive af med »Brødrene«. Den virkelige Grund var, at Brødremenigheden blev anset for at være en Sekt, der løgnagtig erklærede sig at høre til den augs- burgske Konfession for derved at skaffe sig Tilløb i lu­therske Lande, men i Virkeligheden var en farlig og kirke­omvæltende Fremtoning. »Det er noksom bevist, siger Biskop Hersleb, at den herrnhutiske Sekt gifver sig ud for at være den augsburgske Konfession tilhørende«1) I An­klagen mod Stiftsprovst Gerner siger samme: »Paa det da Stiftsprovsten ikke (paa dend sædvanlige herrnhutiske Maade, hvorved saa mange ere af dem bedragne) med nogen utilstrækkelig Forestilling og urigtig Forklaring skulle besmykke dend Sag etc., saa vilde Deres kgl. Mayestæt allernaadigst tillade, at jeg maa allerunderdanigst forestille de Grunde« etc.* 2)

J) Provinsarkivet: Copiprotokol 1746.2) Provinsarkivet: Erklæringsprotokol 1747.

Det var Herslebs og Kirkens Mening i det hele, at »Brødrene« gav »utilstrækkelig Forestilling og urigtig For­klaring« og »gifver sig ud for at være den augsburgske Konfession tilhørende«.

Vi har set, at Erklæringen af 1742 om Kristi Guddom var fyldestgørende selv for de theologiske Professorer. Tilbage bliver altsaa kun Paastanden om urigtig Forklaring; med andre Ord: Hersleb veg ikke tilbage for at stemple Brødremenigheden som løgnagtig, trods det at han ikke godt kan have været uvidende om Erklæringen af 1742.

Medens altsaa Hersleb og de kirkelige Myndigheder betragter den af Brødremenigheden rejste Bevægelse som en sekterisk, maa vi slaa fast i Henhold til, at den lu­therske Trope vedkendte sig den augsburgske Konfession, og med Henblik paa Menighedens Erklæring og Bevægelsens eget Fysiognomi, — at denne Bevægelse er en herrnhutisk- farvet, evangelisk luthersk.

En saadan lader sig naturligvis ikke slaa ned ved For­ordninger. Den fortsætter i Stilhed sin Udvikling, støttet fra Herrnhut.

I August Maaned døde Kristian VI.1) Hans Efterfølger, Frederik V., brød sig ikke om Kirkens Anliggender. Der­for var Kirkens Standpunkt overfor Herrnhut uforandret under hele hans Begering, og de statskirkelige Gejstlige skulde nok vide at holde enhver fri kirkelig Rørelse nede for at undgaa de Ubehageligheder, Forsamlingslivet med­førte. Zinzendorf prøvede et Aars Tid efter Frederik Vtes Tronbestigelse paa at faa et Bønskrift bragt ham i Hænde. Justitsraad Scheit, Brødrenes gode Ven, skulde have ind­leveret det, men turde ikke, da Greven havde talt om »Forfølgelse« i sin Skrivelse. Med et Tilbageblik paa

J) Provinsark.: Bilag 19. Oct. 1746.

Kristian VItes Regering og den Medfart, hans Menighed havde faaet i den, udbryder Z.:

»Jeg ved ikke andet, end at jeg siden 1735 er bleven forfulgt i Danmark paa en saa bitter og uhørt Maade og uden at mærke nogen Billighed derved, at alt, hvad der er hændet mig i hele den øvrige Verden, er intet imod det.1)

Der er ikke lidt Sandhed i denne Bemærkning, ligesom i hans Ord til Kongen: »Naar først jeg er borte, som altid har villet slutte mig til en protestantisk Specialkirke, som den lutherske er, da vil der nok opstaa andre, som vil vide at tæmme det theologiske Tyranni, der saa stærkt har forsyndet og endnu forsynder sig ved at udstøde dem, der med Oprigtighed vil tjene Guds JBørn«.* 2)

En ringe Trøst, som dog blev paaskønnet fra herrn- hutisk Side, var det, at Kongen i Stiftsprovst Gerners De­mission tillagde Menigheden Navnet »evangelisk luthersk Brødre-Kirke«. Det var kun en privat Anerkendelse, som ikke fik officiel Karakter før under Struense; men det viser Frederik V.’s venlige Sindelag, der ogsaa gav sig Ud­slag i hans Konfirmation af Menighedens Mission i Grøn­land og Vestindien og i den Tilladelse, han gav den til at opholde sig i Oldesloh i Holsten 11. Nov. 1748.3) Alt dette var dog betydningsløst, saalænge Biskop Hersleb gav Tonen an overfor »Brødrene«, og han saa alt andet end mildt til, hvorledes Herrnhutismen trivedes trods alle For­ordninger. »Det er altfor vel bekiendt, skriver han, at der er herrnhutiske Menigheder og Bander udenfor Herrn- hut, her i Danmark, Fyn, Jylland, ja i Kiøbenhavn, i

*) 11a 92: Ark. i H.2) Helveg: d. danske Kirkes Histore eft. Ref. II., 103 fl.3) 19 E. 5a og 11a 1250: Ark. i H.

Christiania, i Bergen, at her er omløbende Hverfvere, Mænd og Kvinder, fra et Sted til et andet . . . Man kand ikke læse Zinzendorfs Skrifter og Præterier, at hånd har ofver 20,000 Brødre og Søstre i Danmark og Norge, ja at Danmark især har været hans Øjemed og Øjesten (ana­koluti). Endskiøndt nu vel en stor Del deraf er Praleri, saa dog er det disværre altfor sandt, at hånd har her midt iblandt os et meget stort Anhang endogsaa blandt Præster, som søger ved alle Kunster at udbrede Herrens (Lærdomme?) og propagere hans Hensigter, og det derfor er høj Tid, at de mærkes paa deres Vej«.1)

Efter Kristian VI.’s Død gik det imidlertid hurtig ned ad Bakke med Pietismen — et utvetydigt Vidnesbyrd om, hvor hult denne Retning var. Kort efter findes følgende Optegnelse i Diarierne om Pietisterne: »Deres Økonomi i København er nu uddød, saa at vi næppe ved at nævne en eneste sand og ægte Pietist«.2)

Rivaliseringen mellem Pietisme og Herrnhutisme faldt derved bort af sig selv. Ogsaa Myndighederne synes at være bleven kede og trætte af den lange og unyttige Kamp med Herrnhutismen. Frederik V.’s Regering blev derfor en rolig Tid, under hvilken Bevægelsen skrider jævnt fremad og naar frem imod det Højdepunkt, hvorpaa den bliver staaende til noget ind i det 19de Hundredaar.

Det er næppe rimeligt, at J. L. Holstein ikke skulde have vidst, at mange af de unge Theologer, der blev sendt ud i Præsteembeder, havde stærke herrnhutiske Sympa­tier, især da »Brødrene« ikke gik forsigtigere til Værks i deres Omgang med Studenterne, end at de af og til holdt Taler for dem paa Regensen. Professor Leths Venskab *)

*) Provinsarkivet: Erklæringsprotokol 1747. 2) Kbh. Diarier 1747.

til Brødrene har vel heller ikke været ukendt, og dog havde han, som omtalt, meget at sige ved Embedsbesæt­telser. Man begynder saaledes at se igennem Fingre med Herrnhutismen.

/

Alligevel vovede »Brødrene« ikke at forsøge paa at faa Forordningerne mod sig bragt ud af Verden før 1766. Da forhandlede Unitets Syndikatskollegiet i Herrnhut med den sachsiske Gesandt i København, von Volkersahm, om at faa Reskriptet af 18. Jan. 1745 ophævet, særlig paa Grund af Bestemmelsen om Arv. Det var just da bragt i An­vendelse mod en Kvinde, der havde begivet sig til Herrn­hut. Gesandten havde flere Konferencer med Grev Bern- storf om Sagen. Det tyske Kancelli meldte, at Arven efter Faderen var delt mellem de andre Arvinger; Moderens Efterladenskaber stod endnu i Overformynderiet. Bernstorf mente, at Svaret paa Ansøgningen næppe blev gunstigt. Hvis det kom an paa Bernstorf, sagde Gesandten, vilde denne Ministers »esprit l’equitable garantere os et heldigt Udfald; men det tilkommer det danske Kancelli at ophæve denne Lov«.1) Forordningen blev ikke sat ud af Kraft dengang. 30. Dec. 1768 udstedte Kristian VII et Edikt til Præsterne i Slesvig om at holde inde med Angrebene paa Herrnhuterne. Det var et Skridt henimod Aner­kendelse. Men Brødrene mente, at de nu havde Aarsag til at opføre sig saa meget mere forsigtig, som Modstan­derne antagelig vilde jage ivrigere efter en Lejlighed til at komme dem til Livs.* 2) Nogen reel Baggrund for denne Frygt vil ikke kunne paavises. Rationalismen var under Opsejling, og Tidens Tanker gik ad nye Baner fjernt fra de Veje, hvor man bekymrede sig om Fremtoninger som

x) 11b 14: Ark. i H. (Kbh. 26/12 1 7 67).2) 19 Ab, Nr. 16g: Ark. i H.

Herrnhutismen. Hvem der interesserede sig for den, kunde uden Frygt give sig »Brødrene« i Vold og støtte dem, som han fandt for godt.

1768 fik Missionsagent Jonathan Briant indtrængende Opfordring til at andrage Unitets-Direktionen om Anlæg­gelse af et Brødre-F,tablissement paa Grev Schimmelmanns Godser i Holsten, med Løfte om alle mulige Friheder.1)

Forslaget blev ikke modtaget, uvist af hvilken Aarsag. Men et Par Aar efter kom et lignende Forslag under mere gunstige Vilkaar fra Kabinetsminister Struenses Broder, Justitsraad Carl August S., som under et Ophold i Schle- sien havde lært Brødremenighedens ivrige Bestræbelser for nyttigt Haandværk og Industri at kende. Han henvendte sig til Konferensraad Lorenz Prætorius, den tidligere For­stander for Societetet i København og endnu Medlem af det, og forhørte sig om, hvorvidt »Brødrene« kunde have Lyst til at anlægge en By i Hertugdømmerne. Prætorius, der var Kommitteret i det tyske Kammer, tog sig af Sagen og bragte den i Stand. Den 2. Nov. 1771 blev der ud­stedt en Kabinetsordre, i Følge hvilken s Brødrene« fra at være et forfulgt Parti blev et anerkendt Trossamfund.2) Prætorius udarbejdede derpaa en Koncession, som 9. Dec. 1771 blev underskrevet egenhændig af Kristian VIL, og som gav »de sig til den uforandrede augsburgske Kon­fession bekendende evangeliske Brødre« Tilladelse til at anlægge en Koloni paa meget gunstige Vilkaar. Homagial- eden blev ændret efter Menighedens Principper. Byen, der fik Navnet Kristiansfeld, hørte ind under Tyrstrup Herreds Jurisdiktion, men fik en egen Øvrighedsperson, der skulde behandle alle civile Sager, inden de kunde *)

*) Briants Levnedsløb: Ark. i H. 2) Fr. Nygaard: cit. Skr., Pag. 68.

komme for Herredsretten, og tillige fungere som Notarius publicus. Foruden visse Dispensationer angaaende Dispo­sitionsretten over Formue og Fritagelse for Arveafgift blev der tilstaaet »Brødrene« Ret til at drive Gæstgiveri, anlægge et Apotek og Fabrikker og drive Handel, Haandværk og andet borgerligt Erhverv. De skulde fremdeles være fri for alle personlige Afgifter, og deres Varer blev toldfri. Den danske Stat skænkede Menigheden 10 °/0 af alle Byg­ningers Værdi, som blev opført i de første 10 Friaar, indenfor hvilket Tidsrum de nævnte Bestemmelser gjaldt. Den vordende Menighed stod direkte under Kabinetsmini­steriet og iøvrigt kun under sin egen Biskops Tilsyn, fuld­stændig afsondret fra Tyrstrup Sogn. Den fik fri Religi­onsøvelse under sin egen Forfatning.

Hvad der bliver af afgørende Betydning for »Brødrenes« fremtidige Stilling i Landet er Bestemmelsen om, at saavel Menigheden som dens Præster skulde nyde samme Rettig­heder som andre danske Undersaatter, og det blev tilladt disse »uden Tab af sine tidligere Rettigheder og Fortrin at vende sig til Brødremenigheden eller gaa bort fra den«. Præsterne maatte kun ikke forrette kirkelige Handlinger udenfor Kristiansfeld, og Koncessionen gjaldt i det hele taget kun den Del af Unitetet, der hørte ind under den lutherske Trope og bekendte sig til den augsburgske Kon­fession.1)

Ved disse Indrømmelser var de hidtil gældende For­ordninger mod »Brødrene« i Realiteten sat ud af Kraft. Deres endelige Ophævelse fulgte faa Dage efter; 20 Dec. 1771 ophævedes Forordningerne af 7. Dec. 1744 og 8. Jan. 1745, 23. Dec. Forordningerne af 20. Nov. 1744 og 29. Jan. *)

*) Matthiæ: Beschreibung etc. 346—53.

»

1745. Det statskirkelige Enhedsprincip var fraveget, og Herrnhutismen havde vundet en Sejr.1)

Denne vidtdrevne Liberalisme overfor Brødremenigheden vakte nogen Ængstelse, da det guldbergske Ministerium kom til Roret. 25. Aug. 1772 fik Kirkevisitatorerne og Præsterne Ordre til at holde et vaagent Øje med Kristi- ansfeld og paase, at de tilstaaede Rettigheder ikke blev misbrugt, og øjeblikkelig at melde paa højere Steder, om der skulde vise sig noget betænkeligt, — hvilket dog ikke gjorde noget Indgreb i selve Indrømmelserne.2) Briant og Johs. Prætorius, Søn af Konferensraaden, stod for Anlæg­gelsen. Førstnævnte vendte 1780 tilbage til København, fik Frihedsaarene forlænget og opnaaede visse bestandige Friheder for Fabrikkerne.

Da Pastor Schiødte døde 1782, havde Brødrene mistet det Sted, hvor de kunde holde deres Forsamlinger uden at overtræde Plakaten af 13. Jan. 1741. Briant var imid­lertid kommet i et venskabeligt Forhold til »en vis, stor Minister, som dengang gjaldt meget ved Hoffet«, sandsyn­ligvis A. P. Bernstorf. Ved hans Understøttelse lykkedes det Briant at skaffe »Brødrene« Tilladelse til at købe et Hus og der holde Forsamlinger. Et Bønskrift blev indsendt til Kongen gennem nævnte Minister 10. Febr. 1783; allerede 12. Marts kom Bevillingen, hvori det hedder: »Naar de, som her i Staden staar i Samfund med det evangeliske Brødre-Unitet, bevisligen søger Kirkerne og i deres Sogne­kirker kommunicerer, skal intet og ingen hindre dem i at have et Sted, hvor de til fælles Opbyggelse i Stilhed kan *)

*) Schou: Udtog af Forordn. V., 837.2) Jubelfeier d. 100-jåhrigen Bestehen der Gem. Christiansfeld,

51. —

komme sammen, helst naar saadan Sal er til Gaarden«.1) Det vakte ubeskrivelig Glæde hos Brødrene. Et Hus i Stormgade blev købt, og følgende Aar blev Forsamlings­salen bygget.

Hermed var Forsamlinderne i Hovedstaden autoriserede. Overfor dem, der blev holdt ude i Landet, kunde endnu til enhver Tid Plakat af 13. Jan. 1741 bringes i Anven­delse. De faa Modstandere, Herrnhutismen endnu havde, kunde dog kun i de færreste Tilfælde ad den Vej komme Bevægelsen til Livs, da det som oftest var Sognepræsterne, der ledede Forsamlingerne, og derved var disse bleven tilladelige.

Hermed er vi ude over Statskirkens Indgriben i den herrnhutiske Bevægelse, som i den sidste Trediedel af det 18de Hundredaar faar sin Blomstringstid i Danmark.

Den følgende Tids Kampe mellem Herrnhutismen og Kirkens Mænd udkæmpes med aandelige Vaaben, der fra en enkelt Præsts Side er meget skarpe og saarende og faar stor Betydning ved den Autoritet, vedkommende Præst erhvervede sig.

.»i, j*

ili?Ui*w

*) Briants Levnedsløb og 11b, 13b: Ark. i H.

IX.

Societeter og Foreninger.Bevægelsens Højdepunkt.

Til Hovedgaarden Hindsels paa Thyholm ankom 1767 Ægteparret Eric og Maria Brau. De var udsendte af Brødremenigheden som faste Diasporaarbejdere i Jylland.

Efter Kristiansfelds Anlæggelse retter den herrnhutiske Mission sit Arbejde paa Organisationen af Tilhængere og Inddelingen af dem i Korselskaber. Nogle enkelte Socie­teter oprettes; andre Steder bringes regelmæssige Forsam­linger i Gang uden Korinddelingen. Overvejende drives Opbyggelsen i private Sammenkomster mellem »Søskendene« i deres eget Sogn; — vi kan sammenligne dem med de herrnhutiske »Baand«, en Del Personer, der i Fællesskab læser et Stykke af Bibelen, udtaler sig derom for hinanden og beder knælende.

Braus og de følgende Emissærers Rejser bevæger sig gennem de tidligere angivne Egne af Jylland (Pag. 121), kun udvidet til enkelte nye Steder. I Aaret 1772 blev det første jyske Societet dannet i Øsløs. Pastor Cay Praém (1750—1791) kaldte Eric Brau fra Hindsels til sig og lod ham overtage Ledelsen. Der blev bygget en Forsamlingssal, som blev indviet under Bøn og Taarer, og »Søskendene« ytrede*efter det første Kærlighedsmaaltid, at ingen Nadver havde været dem saa velsignet. Societetet talte ved sin Begyn­delse over 100 Medlemmer, og Tilslutningen voksede længe. 1791, da Praém tog sin Afsked (j* 1799), havde det kul­mineret. Det blev et Samlingspunkt for vakte fra de om-

liggende Sogne, hvoraf Gjøttrup, en Mils Vej fra Øsløs, leverede et Kontingent paa nogle og tyve, der desuden kom sammen hos »Broder« Jens Nørgaard.1)

Da Brau 1779 blev forflyttet til Fyn, blev dette Soci­etet lagt ind under Diasporaarbejderen i Skjern. PastorBerings Arbejde i denne By havde baaret gode Frugter.

*

Den Kres, han samlede om sig, voksede stadig; 1790 blev den af »Broder« Zimmermann indrettet som et Societet, der drog mange til sig fra Omegnen. »Trods alle Mangler og Skrøbeligheder, skriver Emissæren, som vi bliver var iblandt os, kan vi dog glæde os. Han, vor tro Frelser, lader os ikke gaa upaaagtet; men den hellige Aand viser os, hvor vi endnu er tilbage, og hvor noget uægte er Jesu Tankegang til Hinder . . . Saaledes ser det i det hele ud med de fleste i Skjern og de i den nærmeste Omegnboende Søskende; der gives dog ogsaa saadanne iblandt,

%

over hvilke man for Tiden endnu ikke kan glæde sig . . . Men vi ser, hvorledes den hellige Aand gør sig Umage med dem; derfor søger vi at tage fat paa dem i Kærlig­hed og vil gerne være Medhjælpere i deres Glæde, hvilket ogsaa lykkes Frelseren med mange Sjæle«.* 2) Der berettes om Berings Sogn, at der næppe fandtes nogen, som ikke var overbevist af Sandheden. Forsamlingerne holdtes hos Bering til hans Død kort før Julen 1792. Han gik i Kirken for at prædike, sank pludselig om og døde »om­givet af sine grædende Sognebørn« — efter 30 Aars Virk­somhed. Møderne blev da henlagt til Diasporaarbejderens Hus.3) I Tidens Løb blev det Skik, naar en af Kresen

*) 19 E 11a; Beretn 1775; Gemein Nachrichten 1772, 4 og 1774, 4 og 1775, 3: Ark. i H.

2) Beretn. 1792.3) Gem. Nachr. 1793, 1.

var død, at oplæse vedkommendes egenhændig affattede Levnedsløb. I den private Opbyggelse betjente man sig af Spangenbergs Idea fidei fratrum og andre Skrifter og Trak­tater, udgivne af Brødremenigheden eller dens Aands­frænder, f. Eks. flere af det fynske Selskabs gudelige Skrifter (jfr. Pag. 172). Desuden havde man et rigt Udvalg af herrnhutiske Salmesamlinger. Societetets Forstander var ikke alene Sjælesørger for sine egne, men ogsaa for flere Præstebrødre fra Omegnen, med hvem han drøftede »deres Hjerters Tilstand« og opmuntrede dem »til at give Agt paa Helligaandens Stemme«.

Udenfor Societetet strækker Missionen sig over hele Halvøen, med Skjern som Udgangspunkt. Rejsen gaar dels Øst paa over Kolding, Nørre Vilstrup (»Broder« Pa­stor O. Bang (1776—1817)), Skjærup, Vejle, Engom (»Bro­der« Pastor J. A. Leth), Hedensted, Stovby, Kirkeby; til­bage gennem Skanderup (Pastor Høyrup (1793—1822)), Nebel (»Broder« Pastor M. Høyer (1782—1817)), Hemmet (»Broder« Pastor Kaalund (1774—1820)) og Bork. Paa denne mindre Udflugt følger en betydelig større. Omkring Skjern grupperer sig en Del Sogne, af hvilke Bølling en Tid afgav de fleste vakte. Efter at de er tilset, gaar Turen til Ringkøbing, Holmsland og Velling (Pastor H. A. Olivarius (1785—1817), Ven af Brødrene), Stavning (»Broder« Pastor Brøllund (1787—1815)) til Ulfborg og Nørre-Felding, Hol­stebro, Navr, Hjerm (Pastor Billeskov, Ven, (1778—1804)), Vejrum, Fausing og Gimsing og en Del andre omliggende Sogne, — videre mod Nord til Resen (Pastor Rosenberg, Ven (1787 —1812)), Fabjerg, Nørre Nissum, Tørring og Møborg (»Broder« Pastor Lyngbye (1776—1792)). Gennem Salling og Mors naaer Emissæren til Vendsyssel, Vester Hanherred og Hvetbo Herred, hvor der udover Øsløs med omliggende Sogne og Saltum kun findes ubetydelige Tegn paa herrnhutisk Liv.

Medens Bevægelsen nord for Limfjorden indskrænkes til disse faa Steder, findes der paa den modsatte Side Til­hængere spredt over adskillige Landsbyer i Aalborg Amt, dog kun i et ringe Antal. Efter et Besøg i Hjortdal (»Broder« Pastor Obel (1759—1789)) drog Emissæren til Gudum, Kongerslev, Bælum og Brøndum (Helium Herred), Gunderup (»Broder« Pastor Wøldike (1754—1786)) og enkelte tilgrænsende Sogne. »Søskende« boede der ogsaa i Hindsted Herred i Astrup, Vive (»Broder« Ole Sadolin (1786—1805)) Kirketerp og Døstrup. I den første Del af dette Tidsrum besøges ogsaa »Broder« Pastor Johs. Smit Overgaard i Ebeltoft (f 1773) og »Broder« Pastor Bonde Jahn (1741—1782) i Øls. Fra Hobroegnen fortsættes Rejsen over Wammen til Viborg (»Broder« Stiftsprovst Astrup (1754 —1812)). Dette er Omridset af den herrnhutiske Bevægelse i Jylland. Kun de færreste Steder var der Tilhængere nok til, at der kunde holdes Forsamlinger. Om Indretning af herrnhutiske Selskaber blev der ikke Tale uden for et Par Sognes Vedkommende, nemlig Nebel og Fgusing. I Nebel havde Pastor Høyer indrettet et Selskab for en 30 Sø­skende, til hvis ugentlige Møder der sædvanlig indfandt sig vakte fra Hemmet. Men da Høyer 1807 maatte ned­lægge sit Embede paa Grund af Svaghed, smeltede dette lille Samfund snart ind.1)

I Slutningen af Hundredaaret var Fausing det mest levende Sted i Jylland. Korinddeling foretoges her 1790. Der var næppe et Hus i Sognet, hvor der ikke fandtes vakte. Naar Emissæren kom paa Besøg, maatte man samles i en Lade. I mange Aar talte dette Selskab op imod et Par Hundrede Medlemmer. 1797 noteres 74 Ægtefolk og 114 ugifte. 3—4 Mil borte fra hidkaldte Møderne Del­tagere, og der flød mange* Taarer under en »sælsom Fø-

*) Kirkeh. Saml. V., 1, 295; Jacobsens Beretn. 1796—99.

lelse af Frelseren«. Emissærens Ophold strakte sig i Re­gelen over en Uge. Hver Aften holdt han særlige For- samlinger for Ægtefolk og ugifte.

I en længere Aarrække afholdtes Forsamlingerne i Fausinggaard hos Gaardmand Niels Povlsen, der til daglig betjente Ægtefolkene, medens »Søster« Petersen havde samlet Børn og nogle ugifte »Søstre«, hvis særlige Pleje hun tog sig af. Et Societet kunde man dog ikke bringe ud af det, da de vakte manglede Lysten til en »søskend- lig« Forbindelse. Og naar Emissæren var borte, var det, som om alt paany sov ind. Uagtet Pastor Brandt (1782—1809) var venlig stemt mod det herrnhutiske Arbejde, og det i det hele var »et velsignet Sted«, udtaler Diasporaarbejderen dog sin Beklagelse over, at det egentlige Maal, hvorfor han kom der, ikke blev naaet.1)

Det nærliggende Resen Sogn afgav længe mange vakte til Møderne i Fåusing. Saavel i Resen som i Wammen dyrkedes Forsamlingslivet nu og da uden Hensyn til, om Emissæren var paa Besøg eller ikke.

Betydelige Vækkelser meldes der senere om i Ulsund? og Møborg, Saltum og Gunderup, sidstnævnte Sted væ­senlig som en Efterslet af afdøde Pastor Wøldikes Ar­bejde.

Ellers er det overalt kun smaa herrnhutiske Flokke, mellem hvilke der kun er Forbindelse gennem Emissærens Besøg.

Paa Fyn bestod derhos •>Broder« Pastor Heide i Nyborg (1758—1785) ordentlige selskabelige Inddelinger af de vakte. Heide var indtil sin Død (1785) den eneste Præstebroder, der med Omhu tog sig af »Søskendene«. De elskede ham som

x) Gem. Nachr. 1792 og 1797. Zimmermanns Bereta. 1793: Ark. i H.; Kirkeh. Saml. V., 1, 295 fl.

I r * y, ;<■

en Fader og gik daglig ud og ind hos ham. Et Par Gange om Ugen blev der holdt »Lejlighed« i hans Hus. I de 27 Aar, han stod som Præst i Nyborg, var han bestandig Vært for alle gennemrejsende »Brødre«.1)

Hidtil havde Fyn været meget lidt besøgt af Emissærer. Den systematiske Bearbejdelse, der begyndes af Eric og Maria Brau, tages op et Par Aar af Broder Backer og fra 1787 i mange Aar udøves af Broder Wagner, — giver som Resultat et Antal herrnhutiske Selskaber paa en Fler­hed af Steder i den vestlige og nordlige Del af Øen. I Begyndelsen af dette Tidsrum er Svanninge Missionsstation; senere flyttes den til Sønderby. Disse 2 Steder bliver den fynske Herrnhutismes Brændpunkter.

Da Brau kom til Fyn, var han noget i Forlegenhed med, hvor han skulde bo. Flere Præster, deriblandt Heide og Boesen i Rynkeby (1764—1785), havde udtalt Ønsket om at faa et Par »Søskende« hos sig: men da de nu kom, havde man ingen Plads til dem, »ellers var de ret hjærtelige« (Brau). Pastor Clausen i Svanninge (1775—1794) fandt dog paa Raad; han indlogerede Ægteparret i sin Skolestue, hvor de maatte bo, indtil de kunde rykke ind i et Hus, Præsten ejede i Nærheden, som for Tiden var lejet ud. Der fandtes i Faaborg en Snes »Søskende«, som glædede sig meget over at have faaet Brau saa nær. En Tid havde de haft en Leder i Dorthea Lange, hvem de betragtede som en Moder. Da hun var død, fik de jævnlig Opmun­tring ved Braus Besøg; de var gamle og kunde ikke komme regelmæssig sammen. Disse tillige med Selskabet i Nyborg og en lille Rest af Vækkelserne i de foran an­førte Sogne (Kap. V) var alt, hvad der var tilbage af den første herrnhutiske Vækkelse. *)

*) Backers Diar. 1784 og 85: Ark. i H.

Men en ny sættes nu i Gang ved Emissærernes ihær­dige Arbejde.

Fra Prædikestolen i Svanninge samler Clausen en Mængde Tilhørere. Ikke blot fra hans egen Menighed, men fra Bogense og den nærmere Omegn strømmer Folk til og giver ogsaa Møde ved de Forsamlinger, han holdt Søndag Aften.

Backer indrettede et Selskab i Byen, som varer ved Hundredaaret ud og et Stykke ind i det næste, ledet af Eftermanden Pastor J. M. Leth (fra 1794). Aaret i For­vejen havde Clausen mistet Mælet efter et Slagtilfælde.

Ligesaa kraftig tog Vækkelsen fat i Sønderby, hvor Wagner fik Kvarter hos »Broder« Gorm, der hver Søndag holdt talrig besøgte Forsamlinger. Her var den Pag. 98 omtalte Wederkinch Præst.

Men han havde for længe siden savnet Kraft og Lyst til at give sig af med de herrnhutisk vakte. 1788 fik han Peter Cryssing Clausen, en renlivet Bationalist, til Ka­pellan. Trods dette gaar Bevægelsen bestandig fremad, ogsaa i de omliggende Sogne og faar i Tidens Løb en varm Ven i nævnte Clausen, der 1790 havde afløst We­derkinch. Han udviklede sig til at blive en varmhjærtet evangelisk Prædikant og arbejdede Haand i Haand med Wagner indtil dennes Afrejse fra Fyn 1793. Han var meget yndet som Taler af mange omliggende Sognes Be­boere.

I det nærliggende Helnæs blusser en Stund den gamle Kærlighed til Herrnhut op hos Pastor Kragelund (1766— 1784). Men han var et melankolsk Gemyt og skinsyg an­lagt, kunde hverken taale, at de vakte samlede sig paa egen Haand, eller at Emissæren besøgte dem. Han var lige ved at holde op med Forsamlingerne, da Emissæren fik ham til

at tage en Hjælper af hvert Køn; saa gik det jævnt frem­ad, indtil Kragelund døde (1784) og blev afløst af den unge Wederkinch, Søn af W. i Sønderby. Han udøvede som flere andre herrnhutiske Præstebrødre en ikke ringe Tiltrækningskraft paa det troende Lægfolk i videre Krese.

Selskabelig Forbindelse mellem »Søskendene« bestaar en Tid hos »Broder« Pastor Knud Knudsen i Næraa (1780 —1817), ligesom der ogsaa findes Smaaflokke i Kærby ved Bogense, i Tommerup, Kerteminde, Odense, Nørre Aaby, Flemløse og Dreslette. Præsterne i de 3 sidstnævnte Sogne, henholdsvis Hans og Johan Mygind, Sønner af den Pag. 97 omtalte M., og Jacobsen stillede sig venligt til det frem­voksende religiøse Liv uden dog at tage nogen nærmere Del deri.

Udover disse har Brødremenigheden endnu en Del varme Tilhængere i Præsterne Clausen i Asperup (1740 —95), L. Balslev i Haarslev (1778—1889), L. Boesen i Rynkeby (1764—85), Thorsager i Jordløse (1773—98), den gamle Jahn i Kjølstrup (1751—81) og J. Baggesen Leth i Dalum (1752—85) samt Kapellan Olivarius i Kerte­minde (1779—85). Men ingen af disse Mænd lykkes det at fremkalde nogen egentlig Vækkelse.

Paa et Par Herresæder i Jylland og Fyn havde Brødre­menigheden Tilhængere i de derboende adelige Familier. Det var Store Grundet ved Vejle og Langesø ved Faaborg. Paa St. Grundet boede siden 1802 Kammerherreinde So­phie Hedvig v. Luttichau, født von Grabow, Enke efter Kammerherre L. paa Tjele, der havde følt sig stærkt til­trukket af Kristiansfeld, hvor han ønskede, at Hustruen skulde tilbringe sine sidste Dage. Paa Store Grundet kom den gamle »Broder« Stiftsprovst Astrup fra Viborg, der var gift med en Datter af Ca3T Praém i Øsløs. 1779 ud-

gav han Luthers liden Katekismus med Omskrivning og Forklaring, samt senere flere Prædikensamlinger. Han var en dygtig og værdig Mand1), der søgte sin Omgang hoved­sagelig blandt de herrnhutiske Præstebrødre, som »Broder« Provst Rejersen i Nibe, — sandsynligvis Oversætteren af Spangenbergs Idea fldei fratrum, — og »Broder« Anders Høyer i Brandstrup, Vindum Sogn (1768—1806).a)

Hos Kammerherreinden var ogsaa Societetsforstander Jacobsen fra Skjern en kærkommen Gæst; paa sine 2 aarlige Tilsynsrejser boede han der om Natten, holdt An­dagt for Fru L. og hendes 2 Døtre og havde fortrolige Samtaler med dem. 1806 rejste Fru L. med sin yngste Datter Anna Sophie til Kristiansfeld og lod sig optage i Menigheden tilligemed Datteren.3)

Langesø ejedes af Gehejmeraad v. Holsten, hvis Hustru og 2 Døtre nærede stærke Sympatier for Brødremenig­heden. Fru H. var vakt af Pastor Clausen i Svanninge, besøgte ham og den derboende Diasporaarbejder, der oftere kom paa Herresædet og holdt Syngetime med Damerne, dog kun naar Gehejmeraaden var borte; thi han yndede ikke sin Families Religiøsitet og herrnhutiske For­bindelser. Dette Hjem modtog ogsaa undertiden Besøg af gennemrejsende »Brødre« f. Eks. Briant fra København. En af Frøkenerne v. Holsten blev senere optaget i Kristi­ansfeld.4)

Damerne paa Langesø omgikkes en Enkefru v. Lutzau i Faaborg, hvis Datter var bleven opdraget i Herrnhut og endte sine Dage i Odense Frøkenkloster. Der følte hun *)

*) Samling for jysk Hist. og Topografi IV., 346.2) Kirkehist. Saml. V., 1, 301 fl.3) samme.4) L. Schrøder: Om Brødremenighedens Betydning, 35.

sig ofte ensom og længtes efter Menigheden, men hendes økonomiske Kaar tillod hende ikke at søge Optagelse.1)

Om Vækkelser, der ikke er opstaaet som Følge af For­bindelsen med Herrnhutismen, hører vi ikke videre Tale i dette Tidsrum. I Aaret 1779 fandtes i en Landsby ved Faaborg en lille Kres, der havde en Bonde ved Navn Mikkel til Fører.* 2) 1793 besøgte Wagner under et Ophold i Svendborg en Skomagermester, der var bleven vakt i København og nu holdt Forsamling hver Søndag for 9 Skomager- og Skrædersvende. Mesteren havde været meget indtaget mod »Brødrene«; men da Wagner havde fortalt ham, paa hvilken Grund de stod, fik han Fortrolighed til ham, og Svendene kyssede ham ved Afskeden til Tegn paa deres Brodersind. I Sundby paa Mors levede omtrent sam­tidig nogle Separatister, en Slags inspirerte, der dog søgte Kirken og brugte dens Naademidler. Men efter Kirketid kom de sammen; nogle blev begejstrede med allehaande sælsomme Bevægelser, hvorunder de andre medlidende smilte ad Emissæren, der havde indfundet sig hos dem, over, at han ingen Forstand havde paa den Ting. Denne Øvelse af Gudsfrygt, der minder os om, hvad der foregaar i Kvækernes Forsamlinger, kom gennem Forbindelsen med »Brødrene« ind i roligere og sundere Forhold, om end de vakte en Tid holdt fast ved deres gamle Principper.3)

Ved Aar 1800 er Tallet paa Brødremenighedens Til­hængere i Jylland gaaet op til 700, paa Fyn til ca. 300.*)

Fra disse frommes Forsamlinger slaar os en taaremættet Luft i Møde. Der rinder Angerens bitre og Glædens milde

*) Backers Diai'ium 1785. 19 E. 20. Ark. i H.2) Braus Diarium 1779. 19 E. 20. Ark. i H.3) Gemein Nachr. 1792, 1, 41. Ark. i H.*) Hvor ingen andre Kilder er anført, stammer Fremstillingen

fra Emissærberetninger. Ark. i H.

Taarer, naar Broderen — han være Præst eller Udsending fra Kristiansfeld — har faaet Sjælens Strenge til at bæve ved sin følsomme Forkyndelse, der bæres af Herrnhutis- mens bløde Inderlighed og milde Alvor. Blod og Vunder er Temaet, der varieres. Heri gør man sig salig, og heri lever man, naar man ved at græde om Naade har fundet - sin Frelser, der bestandig bliver dem »mere vigtig i sin blodige Marter«. Spottende kaldte man dem »de hellige«. De adskilte sig fra andre ved et stille, alvorligt Væsen, deres Afsky for Dans og Kortspil, deres Kærlighed til de gamle Salmer og de gamle Postiller, som de brugte i deres Forsamlinger. Deltagerne vogtede sig omhyggelig for alt, hvad der kunde vække Opsigt, hvorfor de ogsaa stadig søgte deres Sognekirke, hvordan Præsten saa end prædikede«.1) Der er megen Tillid og megen Hengivelse og Følelse, megen Begærlighed efter Guds Ord, men lidt nok af Selverkendelse og Kraft hos disse vakte.

Enkelte Steder viser det sig, at Bevægelsen kun var en Straaild; andetsteds gaar mange kun med til Forsamlin­gerne, fordi det saaledes havde været Skik i mange Aar, og de naaede ikke videre end til at give det gode deres Bifald.1 2)

Det gaar tørtf og trægt med mange. De har ofte meget at kæmpe med Verden og dens Fristelser. Hist og her forefalder der Uregelmæssigheder og slette Ting, Brænde­vinsdrikkeri og deslige. I flere af Kresene opstaar der Spaltning som Følge af Rethaveri og Mangel paa forstandig Ledelse. Der savnes »Førerfaar« ogsaa blandt Præsterne, og naar Emissæren er draget bort, synes det oftere, som

1) M. Melbye: Enkelte Træk af den rel. Bevægelse i Danmark i 18. og 19. Aarh., Pag. 23.

2) Wagners Diar. 1789 (Kresen i Odense). Jacobsens Diar. 1802.

om alt atter sov ind. Det omtales fremdeles med Sorg, hvorledes mange »Søskende« hænger ved det timelige.

Gælder disse Klager kun undtagelsesvis i Begyndelsen af dette Tidsrum, saa bliver de almindelige henimod Hundredaarets Slutning. Falske Brødre drager rundt og gør megen Skade, hvor de ikke bliver afslørede. En Snes Aar ind i det 19de Hundredaar er Tallet af Tilhængere stærkt formindsket. Sammenholdet hører op, det ene Societet eller Selskab gaar ind efter det andet, og Kla­gerne over aandelig Død saavel i Jylland som paa Fyn bliver almindelige.

Hvad der gælder det herrnhutiske Lægfolk, gælder i ikke mindre Grad Præstebrødrene om end under andre Former. Vel ser vi flere af dem som Bering i Skjern, Clausen i Svanninge og andre træde frem med Varme og Kraft i Forkyndelsen, samtidig med at de tager sig ivrigt af de vakte. Men gennemgaaende lader de sig nøje med at for­kynde Frelseren, i Stedet for tillige at »gaa efter Faarene og gøre dem modige til at hengive sig til Frelseren som Syndere«.*)

Og paa den anden Side gaar der et Drag af Melankoli gennem mange af disse Præstebrødres Liv. Det er Mod­sætningen mellem Tilstanden i Brødremenigheden og i deres egen Menighed, — hvor Begrebet »den lille Flok« stilles i saa skarpt et Lys, — der giver Følelsen af svig­tende Evne og Kraft til at løse en Sjælesørgers saare van­skelige Opgave. Arbejdet forekommer i Længden trættende;

*) Knud Knudsen, Næraa, nævnes som et lysende Eksempel paa Præster, der antog sig de vakte og arbejdede med smukt Re­sultat baade i og udenfor sin Menighed (Beretn. fra Fyn 1789 19 E. 20: Ark. i H.)

det sparsomme Udbytte bevirker, at man føler sig unyttig, ønsker sig bort' fra det hele — bort til Kristiansfeld.

Diasporaarbejderne bliver derfor, en Støtte for dem. Den Hjertets Enfold, der gaar gennem disses Vidnesbyrd, den Øvelse og rige Erfaring i at opmuntre de mismodige og forsagte, kommer ogsaa Præstebrødrene tilgode, og de er bestandig glade for »Broderens« Hjælp i den egentlige Sjælesorg — den, der søger at finde Ormen, som nager den syge Sjæl, og dræbe den.

Emissærerne holder paa deres Side meget af at komme i disse Fredens Huse, som Præstegaardene ogsaa kaldes.*)

Det bliver saaledes kun et skrøbeligt Bolværk, den herrnhutiske Bevægelse afgiver overfor den indtrængende Rationalisme, Neologien kaldet, der siden Struenses Tid sendte ud i Landet en Syndflod af Skrifter, der i høj Grad befordrede Gudløsheden baade i de højere og lavere Klasser. Pieceliteraturen var ved Hundredaarets Slutning paa Mode og blev af Neologerne brugt som et Agitations-

•) Pastor Jahn (Pag. 161) sendte et Afskedsbrev til Eric Brau, da denne afsluttede sin Virksomhed paa Fyn: Det hedder der: »Den kære Frelser kender bedst vort Hjertes Tilstand ved jer Afrejse, da han har ladet os nyde saa megen Velsignelse ved jer. Vi glemmer jer aldrig, og skøndt I kære Sjæle bliver fjærnet fra os med Legemet, saa er og skal i dog blive os nær i Aanden . . . Vi beder jer fremdeles tænke paa os arme, thi vi har det nødig, . . . og ønsker en fælles og salig Gensamling i Jesu Rige, da vi med Bøjning og evig Tak ligger for hans Fødder og kysser dem med et evigt Halleluja, fordi han har forløst os med sit Blod . . . Hilser alle Brødre og Søstre i Menigheden. Adieu med tusind Tak og Kys. Ja, velsignet være I begge i Tid og Evighed. Jahn.« (Braus Beretn. 1783: 19 E. 20. Ark. i H.)

nummer til at udbrede antikristelige Grundsætninger. For­nemme Folk, der var begejstrede for den nye Oplysning, optræder som Læremestre i Religionen og arbejder paa at faa Bønderne til at tro, at Bibelen kun er Løgn og Fabel.1) Det hænder, at Magistraten i en eller anden By f. Eks. i Bogense, forlanger af Sognepræsten, at han skal forbyde de vakte at besøge Kristiansfeld.*)

De rationalistiske Præster giver ikke hine meget efter i Retning af at nedbryde Troslivet hos Tilhørerne. Somme af dem nægter rent ud Helligaandens Eksistens og viser en lidet priselig Iver for at holde religiøse Opbyggelses­bøger borte fra Sognebibliotekerne under Forudfølelse af, at saadanne Bøger kunde bringe Folk til at modsige dem offentlig i Kirkerne. Heller ikke lader de det mangle paa Angreb og Advarsler mod »Brødrene«.* 2)f) Religiøs Ligegyl­dighed og kødelig Sikkerhed griber om sig, Foragt for Evangeliet følger disse Egenskaber i Sporet, og en snigende Slaphed og Sædernes Fordærvelse trænger fra oven ned­efter i Samfundets laveste Lag og præger ved sin sædelige og religiøse Forvildelse dette uhyggelige Mørke, der be­tegner Rationalismens Glansperiode.3) I den Periode gælder

*) Jacobsens Beretn. 1800—02: 19 E. 20. Ark. i H.2) Kirkehist. Saml. V., 1, 287 fl.3) Saml. for jysk Hist. og Topografi IV, 291 og Breve fra fynske

Præster til Præstekonferenzen i Herrnhut: Ark. i H.*) Pastor Lundager i Bogense (1750—76) erklærede dog trods

Øvrighedens Paabud, at Kristiansfeld var en Jesu Menighed, og at han vilde være sine Sognebørn behjælpelige med at lære den at kende. (Gem. Nachr. 1777, 1, 246: Ark. i H.). Han var en af Brødremenighedens Venner.

f) Hofpræst Bastholm fra København besøgte Kristiansfeld 1784, overværede Søndagsforsamlingen og underholdt sig venligt med Lederne. Han gjorde sig bekendt med Korhusene og Drengeanstalten og gav Børnene videnskabelige Spørgsmaal,

om de herrnhutiske Krese i Danmark, hvad Thiersch siger om Brødremenighederne i Almindelighed, at »de var lig Væksthuse, hvori den kristelige Kærligheds og det kri­stelige Livs spæde Planter kunde overvintre, indtil ved Guds Barmhjærtighed og Trofasthed en ny, mild og levendegørende Aand atter mærkedes at gaa over den pro­testantiske Kirke.1)

Rationalisterne tog nu og da til Orde mod Herrnhu- tismen, naar den altfor utvetydigt traadte frem i Skrift og Tale. 1776 drøfter et Par Præster i »den Wiborger Sam­ler« Spørgsmaalet om, hvorvidt Jesu Sved var blodigt eller ej. Et Par Aar efter angriber Provsten Jens Wind- feld i sine »Erindringer om det herrnhutiske Parti og Væsen« Menigheden offentlig, beskylder den fpr at trække Folk fra Kirkerne og advarer mod de herrnhutiske For­samlinger.

Da Spangenbergs Idea fidei fratrum 1782 havde faaet en rosende Anmeldelse i »Litteratur Journal« i Forbindelse med Ønsket om, at den maatte blive oversat paa Dansk, for at den kunde læses af enhver til Opbyggelse, bevægede det to fynske Theologer, Professor Nannestad i Odense og Provst Ancker, — der forrige Sommer havde prædiket mod Menigheden og hævdet, at man ikke havde saadanne Folk nødig i Landet, — til at udarbejde »Erindringer an­

som de besvarede til hans fuldkomne Tilfredshed. Ved sin Afrejse forsikrede han Brødrene om sit oprigtige Venskab for dem (Gem. Nachr. 1785, 1, 295 fl.). Men denne Undtagelse fra Regelen af en Mand, der vilde lave Gudstjenesten i Dan­mark om til en fængslende Komedie, havde selvfølgelig ikke den ringeste Indflydelse paa Rationalismens Stilling i det hele overfor Brødremenigheden og dens danske Tilhængere.

l) Saabye: Om Sekterne i Danmark, 209.

gaaende Herrnhuterne eller de saakaldte måhriske Brødre­menigheder til at forebygge utidig Overgang eller dog Til­bøjelighed til samme«. Artiklen blev trykt i Fyns Stifts Journal. Forfatterne miskendte ikke det Spangenbergske Skrifts Fortjeneste paa Grund af det fattelige i Foredraget og den fornuftige Indsigt i Kristendommen, som man ellers ikke traf »hos Lemmer af dette Samfund«. Men de vilde dog ikke tilraade at give vore Menigheders Almue den Bog i Hænde, da Læsningen af den, som de mente, let kunde bringe nogle til at slutte sig til Herrnhuterne, »især naar de tidligere har Tilbøjelighed til Sekten, der har en Indretning, der besidder saa meget behageligt for Indbild­ningskraften «.* *)

Den føromtalte Pastor Bjørn Chr. Lund i Hellested (Pag. 92) havde 1794 forfattet en Læseøvelse over Lu­thers Katekismus og vilde indføre den i sin Sogneskole med Tilsidesættelse af Biskop Balles nylig autoriserede og paabudte Lærebog. Biskoppen indgav derfor Klage til Kancelliet over Bogen, der var »stemt, ikke i herrnhutisk, men i Zinzendorfsk Tone og Aand«. »Den er, siger Balle, fuld af urigtige, anstødelige og forvendte Tanker om Kri­stendommens Lærdomme, som volde megen skadelig Mis­brug«. Han fraraadede Bogens Autorisation paa det be­stemteste og fralagde sig al Skyld, i Fald der gennem den blev aabnet »Rum for sværmerisk Ufornuft under Navn af Kristendom«.2)

Men disse og lignende Angreb har utvivlsomt ikke haft nogen videre Betydning for den herrnhutiske Bevægelses Skæbne. Bisperne i Jylland holdt over Bibelsandhederne

*) Københavnske nye Efterretn. om lærde Sager 1782, Nr. 5 og Braus Beretn. 1782: 19 E. 20: Ark. i H.

*) Kirkeh. Saml. III, 1, 656 fl.

og var uberørt af Rationalismen, medens de var venlig stemt overfor Herrnhutismen. En af dem, rimeligvis Bi­skop Middelboe i Ribe (1786—1811), udtalte til Pastor Kaalund i Hemmet Ønsket om, at alle hans Præster var » kristian feldisk-sindede «.x)

Væsenlig som et Modtræk imod den rationalistiske Piecelitteratur træder en Del Præstebrødre i Fyn og Jyl­land ved Hundredaarsskiftet sammen i »det danske Selskab til Udbredelse af Evangeliet og sand praktisk Kristendom«. Medlemmerne paa Fyn var R. Balslev i Haarslev (1789— 1840), J. F. Boesen i Vigerslev (1788—1840), Clausen i Sønderby, U. C. Boesen, Faaborg (1794 — 1807) og K. Knud­sen, Næraa. Ogsaa Lægfolk blev optaget i Betragtning af, at enhver sand Kristen er kaldet til at medvirke til dette Maals Virkeliggørelse.*)

Dette søges naaet ved at anvende ethvert Middel og enhver Lejlighed, som frembyder sig, baade i og udenfor sin egen Menighed, for den evangeliske Forkyndelse, være sig i Tale eller Skrift. Reglerne for Selskabets Virksom­hed falder under to Hovedpunkter: a. Arbeidet indenfor Sognet, b. Arbejdet udenfor dette. Indenfor det første Omraade lægger man Hovedvægten paa Konfirmandunder­visningen. Man bestræber sig for at vække det enkelte Barn til Eftertanke, beder knælende med det og fortsætter en venskabelig Omgang med Konfirmanderne efter Konfir-

Jacobsens Beretn. 1798: 19 E. 20 og Gem. Nachr. 1799, 7, 600 fl.*) Af slesvigske Medlemmer kan nævnes Præsterne Feddersen og

efter ham Salling i Vondsild, Windekilde i Vilstrup, Matthie- sen i Løjt, Matthiesen i Oversø, Gjelstrup i Skærbæk, Reuter i Havetoft ved Flensborg og Høyer i Vamdrup samt Kon­trollør Hansen i Slesvig, Senator Richtsen i Tønder, Skole­lærerne Mumme Jensen og Decker i Angel (Matthiesens Af­skrifter: Rigsarkivet.)

mationen i. Eks. ved at holde Forsamlinger for hvert fore- gaaende Aars Konfirmander. Sjælesorg drives systematisk med Takt og Finfølelse, og for at udrydde enhver Mis­tanke om at være Lejesvende, der kun prædiker for Brø­dets Skyld, besluttes det at afholde Opbyggelsestimer i Kirken hver Søndag Eftermiddag. Den om sig gribende Rationalisme og Foragt for Evangeliet bekæmpes fra Præ- dikestolene, og Omgang med dens Tilhængere undgaas. Ihvorvel man forsømmer Studiet af Sprog og Videnskab, søger man paa den anden Side til Bibelen og gode theo- logiske Skrifter, — hvoriblandt fortrinsvis Idea f. f. anbe­fales, — som de Kilder, hvoraf man kunde øse den bedste Kraft til det vigtige Arbejde. Ligeledes tager man fat paa Læsningen af gængse Opbyggelsesskrifter som Baselersam- lingerne, Jung Stillings Skrifter, Ewalds Maanedsskrifter, Schoners historiske Læsebog o. a.

Med Hensyn til Arbejdet udenfor Sognegrænserne rettes Bestræbelsen paa at udbrede Skrifter, hvori den evangeliske Vej til Salighed er fremstillet jævnt og tydeligt. Af de for- haanden værende anbefalede man Spangenbergs »Bekennt- nisz von der Hoffnung des ewigen Lebens« og »Von der Vergebung der Sunden«. Der foranstaltes fremdeles Over­sættelser af tyske Andagtsbøger f. Eks. »Etwas fur Herz auf dem Wege zur Ewigkeit«. 100 Eksemplarer af K. Knudsens Piece »En fattig Synders Føleser ved Jesu Op-

i

standelse« blev straks uddelt. Det første Skrift, Selskabet lod trykke, var Balslevs »Betragtninger over Kristendom­men« med indskudte Fortællinger; det blev trykt i et Op­lag paa 1500 Eksemplarer, hvoraf Biskop Balle fik 50, som han uddelte paa sine Visitatser. J. F. Boesen sørgede for Udgivelse af en Samling opbyggelige Sange og Vers (500 Eks.).

Straks efter Selskabets Dannelse tog man fat paa Ud-

giveisen af et periodisk Skrift »Evangelisk Magasin«, rettet mod de rationalistiske Piecer. Det indeholder Afhand­linger, dels historiske om Kristendommens Udbredelse i hine Tider, dels opbyggelige. Ethvert Medlem, som var i Stand dertil, leverede Bidrag. Der udkom aarlig 4 Hefter, hvert 6 Bøger stærkt, og i Skriftets andet Aar havde det allerede 1000 Abonnenter, hvortil Balles Anbefaling virkede ikke lidt. Ved Aarsskiftet plejede dengang at udkomme mange smaa Modeskrifter under Titelen Nytaarsgave, Al­manak osv. Ogsaa dette efterlignede man første Aar ved at udgive en >Nytaarsgave for Kristne«, der indeholdt baade Poesi og Prosa. En Piece af Boesen »Kristelig Op­muntring« etc. blev udbredt i 4000 Eksemplarer. Endelig sørgede Selskabet for Børnenes Underholdning ved at over­sætte og udgive en lille »Spruchbibel« med korte An­mærkninger, udgivet af det tyske Selskab i Basel. Det første Oplag af den var paa 5000 Eksemplarer; følgende Aar kom et lige saa stort. Disse Smaaskrifter blev dels givet bort, dels solgt til meget lave Priser. Et Par Kol­portører drog Landet rundt, falbød og solgte dem; de herrnhutiske Emissærer rakte ogsaa en hjælpende Haand ved Uddelingen, og til Selskabets Venner blev der sendt mindre Partier med Anmodning om at gøre dem bekendt og anbefale dem. Saaledes kom de vidt omkring. Der tryktes nu og da Flyveskrifter af lignende Indhold; dem uddelte man paa Rejser eller henlagde dem paa alfar Vej. Aarlig uddeltes 300—400 Ny Testamenter.

Omkostningerne blev bestridt af Selskabet. Hvert Aars November Maaned blev der indsamlet Bidrag, der beløb sig til op imod 400 Rdlr., og fra forskellige Sider indløb betydelige Pengegaver. En Del heraf blev anvendt til at understøtte Brødremenighedens Hedningemission. Selskabet stod i Brevveksling saavel med Præstekonferenzen i Herrn-

hut som med det tyske Selskab i Basel og et i England oprettet Missionssocietet. Balslev karakteriserer Arbejdet kort og klart i følgende Ord: »Vi vil intet lovstridigt fore­tage os, intet sekterisk Væsen eller Sværmeri befordre, men kun fremme sand praktisk Kristendom«.

Hver Lørdag Eftermiddag mellem 6 og 7 holdt hver af Selskabets Medlemmer en Bedetime i sit Lønkammer og anbefalede den gode Sag til Guds Forsorg.

Resultaterne blev snart kendelige. Der fortaltes mange opmuntrende Træk om, hvorledes Pieceliteraturen opfyldte sin Mission, og en ny ukendt Kraft spores i disse Præsters offentlige Forkyndelse. Dette skærper Opmærksomheden og Længselen efter Guds Ord hos mange. En ny Vækkelse opstaar hos U. C. Boesen i Faaborg og Knudsen i Næraa, hvor de herrnhutisk vakte for en stor Del havde trukket sig tilbage. Aar 1800 begynder J. F. Boesen Forsamlinger i Kirken hver Søndag Eftermiddag, der blev besøgt af en Mængde Mennesker fra hele Omegnen og langvejs fra. Ogsaa i Clausens Menighed viste sig glædelige Virk­ninger.

I Begyndelsen holdt Selskabet sine Møder hos Præ­sterne. Men da Medlemmernes Antal hurtigt voksede, flyttedes Møderne til Kristiansfeld. En halv Snes Aar stod det i fuld Flor. Men saa tager Efterspørgslen efter Smaa- skrifterne af, og mellem 1820 og 30 gaar Foreningen ind; Medlemmerne døde, og et slesvig-holstensk Bibelselskab af­løste dets Virksomhed.

Dette fynsk-slesvigske Selskab, der fuldt ud staar paa Herrnhutismens Skuldre og er baaret frem af den, gaar i sin Virksomhed ud over Rammerne for den herrnhutiske Mission og indvarsler en ny Tid, hvor Vækkelse af Kri­stenliv drives med større Kraft og videre Syn, og hvor det kristne Lægfolk med ganske anderledes Iver end hid-

til gaar med i Vækkelsesarbejdet. Men medens de nye Bevægelser næsten overalt frigør sig fra Herrnhutismen, arbejder de dog alle paa det Grundlag, den har lagt, og staar paa forskellig Maade i Forhold til den, særlig i deres Oprindelse.1)

X.

Forholdet til nyere Bevægelser.

Ligesom det fynske Selskab var ganske upaavirket af den nye Aandsretning, Romantikken, hvorfra Kirkens Mænd i det 19de Hundredaars Begyndelse fik Indskydel­serne til en Genoplivelse af Kristenlivet, saaledes indtager ogsaa de nyopstaaede Bevægelser i Jylland og Fyn et af denne Retning uafhængigt Stade.

Det er troende Lægfolk, som fører an. Fordybelse i Luthers og andre Reformatorers Skrifter fremkalder en ny Trang til et omfattende Vækkelsesarbejde; den ene Læg-

x) Jfr. Selskabets Korrespondance med Præstekonferenzen i Herrnhut (1801—10). Gem. Nachr. 1801: 5; 1802: 4; 1802: 4 Bilag Nr. 1. 1803: 4. 1804: 5 og 1810 samt MatthiesensAfskrifter.

Et Bibelselskab i Kristiansfeld, stiftet 1816, sluttede sig lige­ledes til det slesvig-holstenske, men bestod som en særlig Underafdeling af dette, støttet ved Bidrag fra det danske og britiske, 1840 opstod sammesteds en Traktatforening, der 1867 blev sammensmeltet med Bibelselskabet (Jubelfeier: Christiansfeld 1873, S. 91).

1

y . . / \ '

r :

^ . j

-

■ m

prædikant træder frem efter den anden, berejser Landet og sammenkalder til gudelige Møder.

Omtrent samtidig med H. N. Hauge i Norge optræder den første af disse uafhængige Lægmandsbevægelser i Ul- dum-Langskov mellem Kolding og Vejle. Dens Ophav var P. Fransen Rytter, en Sværmer, der med Metodismens pinlige Nøjagtighed krævede Omvendelsen angivet paa Klokkeslet og indledet med en heftig Sjæleangst og Bods­kamp. Han ansaa sig selv for at være et Guds Sendebud udsendt til Verdens Oplysning og Synderes Opvækkelse. Folk gik paa den brede Vej til Helvede, hvis de ikke om­vendte sig og gik over til hans Parti. Enkelte var bragt til Fortvivlelse ved hans haarde Tale.

Efter et alvorligt Sammenstød med Stedets Præst blev der anlagt Proces mod Fransen og andre Førere, som an­klagedes for at udbrede vrange og fanatiske Lærdomme blandt Almuen. Den endte med Frikendelse for Vrang­lære, men med Idømmelse af Mulkter paa Grund af util­børlig Opførsel mod Præsten.1) Enkekammerherreinde Luttichau (S. 161) betalte Bøden, hvorpaa Fransen for­svandt fra Egnen.* 2) Haugianerne i Norge var bleven op­mærksomme paa denne Bevægelse og søgte at støtte den ved at sende nogle af Hauges Skrifter til Uldum. Med hans Lov- og Gerningsvæsen stemte deres Kristendom fra først af bedre end med Brødremenighedens Forsonings­lære. Hauges Skrifter vandt derfor stærk Tilslutning hos Fransens Parti, saa at dette en Tid var udpræget haugi- ansk farvet. Emissær Jens Jacobsen fra Skjern, der et Par Gange aarligt besøgte sine Venner i disse Egne, havde længe i Forvejen kendt Fransen som et aandelig hov-

Kirkeh. Saml. III, 3, 610 fl.2) do. V, 1, 300 fl.

modigt Menneske. Under et Besøg i Elsted Sogn fik Ja­cobsen en Bog af Hauge i Hænde; og da han saa, at dens Autor vilde »stifte Ufred«, raadede han »Søskendene« til ikke at give sig af med den. »Broder« Pastor J. A. Leth i Engom (siden 1783) advarede Jacobsen mod Fransens Parti som farlige Mennesker, der vilde hverve Proselytter, Emissæren gav sig derfor ikke videre af med dem, saa meget mere som de næppe vilde regne Brødremenigheden for et Samfund af Kristne. En Tjener paa St. Grundet hørte til Ølholmerne; han begav sig senere til Hauge i Norge »for at finde Hvile for sin Sjæl«.1) Men i Løbet af en 6, 7 Aar, i hvilke Ølholmerne ofte henvendte sig til J., naar han var i Engom, foregik der en radikal Foran­dring med dem. Efter at de med Møje forgæves havde »prøvet adskilligt for at finde Hvile for deres udødelige Sjæle« og omsider havde »vendt sig til den kære Frelser«, endte de med at kaste sig i Armene paa Brødremenig­heden og vandrede siden jævnlig til Engom for at høre »Broder« Leths Prædikener. Samtalerne med Jacobsen var Grunden til deres Svingning fra Haugianisme til Herrn- hutisme. Brødremenigheden havde her overvundet Hauge.2) Endnu 1834 kunde den herrnhutiske Diasporaarbejder holde Forsamling for de vakte i Ølholm.3)

Hans Nielsen Hauge, der som bekendt fik saa stor Be­tydning for sit eget Lands Kristenliv, havde her til Lands kun Tilhængere i Egnen mellem Horsens og Vejle. Den danske Regering traadte skarpt op mod hans Forsøg paa at missionere. 1804 var han bleven fængslet, og der blev

*) Kirkeh. Saml. V, 1, 303.2) Jacobsens Beretn. 1800—02: 19 E. 20 og Kirkeh. Saml. cit.

j Sted.! 3) Emissærberetn. fra Jylland 1833—34: Ark. i H.I

!i

!i>fiL

udstedt en Kancellibefaling om, hvordan man havde at for­holde sig overfor hans Person og Skrifter. Ikke des mindre berejste baade han selv og nogle Tilhængere af ham Jylland uden dog at have synderligt Held med sig.1)

Da nu kun meget faa vidste noget om ham, var det en almindelig Mening om Befalingen, at den var rettet mod Herrnhuterne, ligesom man forvekslede deres Skrifter med Hauges. Flere Steder advarede Præster paa Prædike­stolen mod herrnhutiske Skrifter og kaldte dem forføre­riske i den Tro, at det var Hauges! — Et enkelt Sted lod Præsten sig endog forlyde med, at han vilde lade Emis- særen Jacobsen fængsle i Henhold til Kancellibefalingen. Det er let forstaaeligt, at enhver, der manglede Kendskab til begge Retninger, kunde sætte Brødremenighedens Til­hængere i Klasse med Haugianerne, der nemlig ogsaa kaldte sig Brødre og Søstre. Principielt er der et afgjort Modsætningsforhold mellem dem. Trods dette agtede Hauge de herrnhutisksindede for kristne Brødre, kunde omgaas dem venskabeligt og fremhævede deres store For­tjeneste af at have holdt Forsoningslæren vedlige i den døde Tidsalder. De danske »Brødre« omtaler han som Folk med større kristelig Alvor end han havde fundet hos de norske, ligesom han ogsaa priser deres Tolerance og Kristenkærlighed. Men iøvrigt fandt Hauge mange An­stødeligheder hos dem og bebrejdede dem især, at de ikke forklarede »den levende Tros Virkning som den aandelige Genfødelse, der viser sig i at følge hans (o: Jesu) Fod­spor og gøre vel«.2)

Biskop A. C. Bang har paavist, hvorledes flere af de hensygnende Rester af Herrnhutismen i Norge slutter sig *)

*) Kirkeh. Saml. V, 1. 295. 2) Hauges Rejser, 88.

til Hauge. Dette er ikke Tilfældet i Jylland. Her var Partilidenskaben hos Haugianerne for stærk til, at der kunde være Tale om en Sammensmeltning med Brødre­menighedens Tilhængere. De førte en energisk Agitation imod disse og advarede, hvor de kunde, enhver mod dem .som mod Folk, der gjorde Mennesker »Vejen til Helvede let«. I Vejleegnen gjorde Haugianerne sig megen Umage for at bringe de herrnhutiske »Søskende« »bort fra En- folden i Kristus«; men det lykkedes dem ikke med nogen. Til Gengæld stod den jyske Haugianisme for disse som Vildfarelse.1)*)

Noget senere fremtræder Bonden Peder Laursen, Fre­denbjærg, Raarup Sogn som Fører af den jyske Vækkelse i disse Egne. Han er en samtidig af den bekendte Peder Larsen, Skræppenborg, fra Fyn.

l) Kirkeh. Saml. V, 1, 300 fl.*) Haugianerne i Norge blev af deres herrnhutisksindede Lands­

mænd kaldt »en egenretfærdig« Slægt, hvis Fører H. Hauge havde »næsten kappet baade Hænder og Fødder af Bibelen, saa den ikke duer mere til Saligheds Vejledning efter hans Udtolkning«. (A. Jensens Brev 1798: Haandskrift: Pakke No. 768 4to: Universitetsbiblioteket i Kristiania). Men det varer ikke længe, inden nogle af Hauges Parti begynder at læse Idea f. f. og anse »Brødrenes« Sag for god (Beretn. fra Br. Stung 1897; Ark. i H.)

Omkring Aar 1824 kom Haugianerne i Frederikshald oftere hos de heiTnhutisksindedes første Mænd i Byen, Købmand Lovum og Niels Bersøe (Chr. Bersøe til A. Larsen 1824: Pakken fi’a Kristiania). 1827 begynder Brødresocietetets Lærer i Kristiania at udgive et Missionsblad. Dette fik blandt Hau­gianerne et stort Antal Subskribenter og blev benyttet saa godt som muligt til at give Haugianernes religiøse Tænkning en herrnhutisk Retning (Sivertsen: Haugianismen 1833, P. 96, 98). Resultatet heraf viser sig i Tilløbet til en Union mellem

P. Laursen stiller sig kritisk baade overfor Hauge og Herrnhutismen. Han angriber Hauges Forklaring af Nad­veren og hans »ufrugtbare og trælbaarne Lov- og Ger­ningsvæsen« og søger i Modsætning til ham at »aabne Kilden til den menneskelige dybe Fordærvelse og naturlige Kræfters Uformue til alt godt«. Men paa den anden Side tager han ogsaa Afstand fra Brødremenigheden, der efter hans Mening tager det for let med Omvendelsen. Ved Forbindelsen med den, siger han, faar man en »Kristus, som de fleste vil respektere og en Kristendom, som er den letteste af alle. Thi at vinde hver Mands Anseelse ved sin indgetogne Kristendom er ret den farisæiske Maske og er ret det, Naturen mest begærer.«1)

Ved at anvende Billedet af Farisæismen paa Brødre­menigheden, griber Laursen ved Siden af de historiske Kendsgerninger, ligesom ogsaa hans Opfattelse af Farisæ­isme er stik imod den gængse. Trods sin Antipati mod Herrnhutismen viser han sit aandelige Slægtskab med den ved mange Vendinger og underlig anvendte fremmede Ord og Steder, hvor han taler om Zions Forlængsel efter sin Brudgom, efter at kysse, favne og smage ham.2) En langt

?■ v / r z / .de to Retninger i Trondhjem; at denne ikke kom i Stand, skrev sig, mener man, mere fra Hauges udtrykkelige Forbud end fra nogen Følelse af de to Partiers forskellige Grundsyn. Som Bevis herpaa anføres, at Haugianerne i Trondhjem flokke­vis indfandt sig til de herrnhutiske Bibellæsninger (cit. Skr. 93). Købmand Moe i Kristianssand, Hoved for Hauges Parti, havde (1832) sine Døtre i Kristiansfeld; han bevidnede, at Uviljen mod Brødremenigheden var i Aftagende blandt hans Meningsfæller. Omkring Aaret 1850 begyndte haugianske Familier at sende deres Børn til Opdragelsesanstalten i Kri­stiansfeld. (Gem. Nachr. 1832, 4, 462 og 1850, 4, 527: Ark. i H.

*) Nordisk Maanedsskrift 1879, II, 27 fl.2) Kock: d. danske Kirkes Hist. 1801—17, 257 fl.

større og mere vidtrækkende Virksomhed end P. Laurseni . >

øvede i en længere Aarrække Peder Larsen Skræppen- • borg., Han blev ved Giftermaal Ejer af Gaarden Skræp­

penborg i Nærheden af Odense. Beboerne af den var mangeaarige Tilhængere af Kristiansfeld.1)

Enken, Larsens senere Svigermoder, skal have afgjort ved Lodkastning, hvem af Døtrene der skulde arve Gaar­den. Oprindelig hørte Larsen til »Søskendenes« Kres, men i Længden følte han sig ikke tilfredsstillet der; han længtes ud efter et kraftigere og stærkere pulserende gu­deligt Liv, end den kunde byde ham, og frigjorde sig fra den, da Kertemindebevægelsen opstod. Larsen vilde i Modsætning til Herrnhutismens Mænd have Dørene til For­samlingerne slaaet paa vid Gab, saa at enhver, der havde Lyst, kunde faa Del i Guds Ord og dets Virkninger, som han havde erfaret i sit Hjærte.2)

Senere overtog P. Larsen Gaarden Dons ved Kolding og gav sig da af med de vakte i Bjerre Herred (Peder Laursens Parti); men han kunde ikke enes med dem, eftersom han fandt, at Partivæsen havde gjort dem dømme- syge og separatistiske. Hans Forsøg paa at udrydde Vild­farelserne hos dem strandede.3)

I de store Forsamlinger, der afholdtes paa hans Gaard i Dons, deltog undertiden Emissær Franz Lund.4) P. Larsen vilde gerne have haft Forbindelse med de vakte

i

i Sønderjylland, men mente ikke, det lod sig gøre, da disse søgte og fik deres Opbyggelse fra Kristiansfeld. Brødre­menigheden miskendte ham og hans Venner, skrev han;

Asmussens Beretn. om Jylland og Fyn 1815—16: Ark. i H. Schrøder: O. P. H. Larsen, S. 15.

do. cit. Skrift, 49.Gem. Nachr. 1846 4, 66—88: Ark i H.

men han maatte indrømme, at han ikke i alle Punkter stemte saa nøje overens med den. Det gjorde ham ondt, at Forbindelsen ikke kom i Stand; thi han glædede sig over Brødremenighedens Arbejde; deri havde han erfaret »Guds Riges Komme og Udbredelse her paa Jorden«.1) Larsens dybe Sympati for Brødremenigheden giver sig et endnu klarere Udtryk i følgende Linjer af et Brev til Bi­skop Munter, hvori han tager bestemt Afstand fra den grundtvigske Retnings Bedømmelse af nævnte Menighed.

Han skriver: »Jeg blev ret galen paa Mag. Lindberg, da han i sin Kirketidende skrev om Herrnhuterne — for­medelst den Kærlighed, jeg havde til dem, — at de var en Sidebygning til den kristne Menighed, fordi deres Daabs- pagt var ikke ægte; thi jeg vidste, havde de i Livet an­nammet den Helligaand til at forsage Djævelen og at tro paa den treenige Gud, saa maatte deres Daab ogsaa være ægte, da Gud ellers ikke vilde have givet dem sin Hellig­aand«.2)

I Tommerup Sogn paa Fyn begyndte Bonden Pinds­tofte, efter sin Vækkelse 1815, at samle en Mængde Men­nesker om sig, der ærede ham som en Fader og gennem ham kom til at bekymre sig om deres Frelse. Forsam- • lingerne, der gerne holdtes i hans Gaard, varede ofte til langt ud paa Natten, og denne Bevægelse vakte Røre viden om, baaret frem af en Karl, Pindstofte havde, som havde brækket begge Benene og var bleven Krøbling for Livstid, men desuagtet i ti Aar udøvede en ret omfattende Læg­mandsvirksomhed. Præsten i Tommerup angav Forsam­lingsfolket for Bispen, som personlig undersøgte For- *)

*) Schrøder: cit. Skr., 58. 2) - — 127.

holdene og fik et saa godt Indtryk deraf, at han for en talrig Forsamling gav »den lille Flok« det Vidnesbyrd, at de førte et kristeligt Liv og havde Kristus til deres Grund. Han ønskede derfor, at hine Folk skulde være uan­fægtede.

Pindstofte stod fra Begyndelsen af sin Virksomhed i nøjeste Forhold til Kristiansfeld og gav med glad Hjærte Husly til alle de »Søskende«, som i Aarenes Løb kom til­rejsende fra Brødremenigheden.

En Skomagersvend Svane havde i Kerteminde forbundet sig med en rig og anset Købmand Larsen samt en »Broder« Klink, hvis Hus siden 1819 blev et Samlingssted for troende Mennesker.

Fra Kresene i Tommerup og Kjerteminde udgik 2 Lægmænd, af hvilke især den ene vandt sig et stort Navn. Skræder Conrad i Paarup og Træskomand Christen Madsen i Drigstrup havde hver paa sin Plads været ret uundværlige ved Bøndernes Gilder, hin som Spillemand, denne som Skaffer. Skræderen førte et letsindigt og lastefuldt Liv; men hans fromme Hustru vakte Alvoren i ham og fik ham til at tale med »Broder« Carl Holm i Odense og Pindstofte, der begge formanede ham til »at kaste sig for Jesu Fødder«. Først kunde han ikke ret bekvemme sig til det, da han jo saa vilde miste sine Spillemandspenge; og det var en god Indtægt. Men om­sider fik han Violinen solgt og tog til Kristiansfeld. Efter Hjemkomsten derfra fik han Arbejde hos en Væver i Paa­rup og begyndte sit Vækkelsesarbejde.

Christen Madsen havde af Naturen fortrinlige Tale­gaver, var vittig og skæmtsom, og derfor en velkendt og skattet Mand. Paa sin Hustrus Opfordring besøgte han Forsamlingerne hos Broder Klink i Kjerteminde. De gjorde et dybt Indtryk paa ham og førte ham ind i en haard

Bodskamp. Da han nogen Tid efter optraadte som Præ­dikant, vakte det stor Opsigt, og Folk strømmede til i skarevis for at høre ham. Emissær Lund, der i disse Aar berejste Øen, skildrer Virkningerne af Madsens Væk­kelsestaler paa følgende vist noget overdrevne Maade: »Ihele Egnen hørte man paa Enge, Marker, og i Skove Lov- og Takkesange til Frelseren tone. Man saa tydeligt, at det maatte være et Guds Værk, og at den hellige Aand var udgydt rigelig«.1)

Peder Larsen Skræppenborg siger om Madsen, at han »kunde bevæge Stene med sin Hjærtelighed«. Præsten i Kerteminde sendte de vakte Politiet paa Halsen. Forsam­lingerne blev sprængt og et særligt Landpoliti oprettet i Drigstrup. Søgte man hemmeligt at komme sammen,stævnedes Deltagerne og blev mulkteret paa Politi­kammeret.

Uhyggelige og beklagelsesværdige Scener rulles op for vore Øjne og fylder os med den dybeste Medlidenhed med disse arme Mennesker, som paa saa raa en Maade blev hindret i at dyrke Gud af deres Fædrelands kristne Kirkes Øvrighed. Madsen blev fængslet; men Købmand Larsenformaaede en troende Advokat Skeel til at føre hans Sag for Retten, ligesom den ogsaa blev indanket for Publikums Dom ved Meddelelser i Bladene. Et Bønskrift til Dron­ningen fremkaldte en Befaling til Stiftamtmand og Biskop, hvori det blev paabudt, at de frommes Forsamlinger i Fyn ikke maatte forstyrres ved nogen verdslig Øvrighed; men det skulde være de gejstliges Pligt ikke med Heftig­hed, men i den sande Kristendoms Kærligheds og Sagt- modigheds Aand at vise saadanne Sjæle tilrette, som farer vild. Den offentlige Forfølgelse stansede nu; Madsen, der

x) Gem. Nachr. 1829: Ark. i H.

var kommet paa fri Fod, kunde uforstyrret fortsætte For­samlingerne.

Haugianerne havde en Mand, Jens Frederiksen fra Skanderborg, ovre paa Fyn for at hverve Tilhængere. Med denne Retning kunde Madsen aldeles ikke komme overens. Overfor Herrnhutismen derimod kom han »til Vished som næsten ved et overnaturligt Mirakel, at om der endog kunde være noget ved Kristiansfelderne eller dem, som bekendte sig til dem, som han ikke yndede, saa byggede de dog paa den rette Grund.1) Derfor kunde Chr. Madsen ogsaa optræde som Taler i herrnhutiske Forsamlinger som f. Eks. i Kærby, hvor der var et stort Antal »Søskende«, og mange af disse blev revet med af hans Tro og Kærlighed, skøndt de i Begyndelsen havde holdt sig i nogen Afstand fra ham.2)

I sit Foredrag talte Madsen bestandig om Jesu Blod og Død, og de Bøger, han brugte, godtgør ligeledes hans Paavirkning af Herrnhutismen; blandt dem kan anføres »en gudelig Betragtning af Jesu Saar« af J. G. W. Forstmann, Præst i Solingen, der uden at ville afvige fra den lutherske Kirke lod sig gribe af Zinzendorfs Forsoningslære, — Fr. Boyes Skatkammer (Pag. 83) og den herrnhutiske »liden Samling af adskillige Vers og Sange«.3)

Ligesom Førerne for den østfynske Vækkelse staar og­saa denne Vækkelse som Helhed i nært og venligt For­hold til Brødremenigheden.

Franz Lund, Diasporaarbejderen, er en velset Gæst i Forsamlingerne, hvor han ofte tager Ordet. Den fynske Lægmand Rasmus Nielsen i Darinde anbefaler paa et *)

*) Schrøder: cit. Skr. 28.2) samme: 30.3) Fr. Nygaard: cit. Skr. 327.

Møde Lund og Hustru til Frelserens Omsorg og takker for hans naadige Førelse med dem. Dette gode Forhold styrkes yderligere, efterhaanden som Førerne for den øst­fynske Vækkelse ser, hvilket solidt og godt Grundlag de spredte Levninger af Herrnhutismen afgiver for deres Arbejde.

Efter Chr. Madsens Død 1829 opstaar hos mange en kraftig Vidnetrang. Flere Lægprædikanter drager omkring paa Øen, gaar til Jylland og gør sig Umage for at føre Folk til Bod og Omvendelse ved lange Taler og Bønner og ved Læsning i Luthers Skrifter1), hvorfra de udeluk­kende søgte det opbyggelige Stof for deres Taler. I Be­gyndelsen var de en Del indtagne mod Brødremenigheden, fordi dens Tilhængere ikke altid kunde billige deres Me­ninger og af den Grund undertiden stillede sig noget af­visende til dem, da de tilmed fandt, at Lægprædikanterne ofte slog ind paa en forkert Vej under Forkyndelsen og derved let kunde skade den gode Sag.

»Søskendene« opponerede tillige mod de nye Forsam­linger, der ofte varede til langt ud paa Natten; de kunde ogsaa komme med Ytringer som, at man glemte Kernen over Skallen.2)

Lund udtalte sin Tilslutning til Luthers Skrifter. Men efter hans Overbevisning manglede det disse vakte paa kyndig og erfaren Vejledning, saa at de ofte maatte gen- nemgaa svære Anfægtelser, inden det blev dem klart, at al Kamp mod Synden ved egne Kræfter var forgæves.3) Franz Lund anerkendte iøvrigt deres Arbejde som et Værk af den hellige Aand og glædede sig over det nye Livs *)

*) Gem. Naehr. 1839: Ark. i H.2) samme 1837 : do.3) do. 4, 293, 306: Ark. i H.

Fremgang, uagtet det dels begrænsede, dels overflødiggjorde hans eget Arbejde.

Han saa nemlig til sin Overraskelse, hvorledes deres haarde Tale og stærke Lovprædiken ofte fremkaldte »den første heldbringende Rystelse«.

»I Virkeligheden bliver man ikke sjælden var, siger han, hvorledes en paa denne Maade af sin Dødssøvn vakt Synder opfatter Naadens Trøst desto begærligere og med taknemmelig Opmærksomhed og glad Beredvillighed aabner sit Øre for Evangeliets salige Lære«.1)

De .østfynske vakte viste senere Lund og hans Kone Tiltro og kunde i Fællesskab med dem holde deres An­dagt. Deres Fordom mod Brødremenigheden tabte sig i Aarenes Løb. Dette er dog ikke ensbetydende med, at den østfynske Vækkelse udvikler sig i Tilslutning til denne.

Forskellen mellem den herrnhutiske og derpaa følgende jysk-fynske Lægmandsbevægelse er i sin dybeste Rod en principiel Forskel i Vækkelsesarbejdets Theori og Praksis, hvilket konsekvent medfører en .Forskel i det derpaa føl­gende Opbyggelsesarbejde. »Brødrene« lægger Tyngde­punktet for Vækkelsen i Privatsamtalerne, for Opbyggelsen i Forsamlingerne. De jysk-fynske Lægmænd gaar den modsatte Vej. Hine arbejder paa den enkeltes Omven­delse; først naar den er foregaaet, faar vedkommende Ad­gang til Opbyggelsesmøderne, hvor Samfundsbevidstheden styrkes og Kristenlivet fornyes og føres videre i Erken­delse og Vækst. Her lyder da udelukkende Forkyndelse af Naaden i Kristus; da en sand Omvendelse formentlig er tilstede, anses Forkyndelsen af Loven for overflødig og henvises til den private Sjælesorg, naar Formaning viser *)

*) Gem. Nachr. 1837, cit. Sted. Ark. i H.

sig nødvendig. Disse stævner derimod til Forsamling enhver, der har Lyst og Trang til at høre. Her lyder Lovens Prædiken og haard Fordømmelsestale for at vække Sjælene af Syndesøvnen, hvorimod den evangeliske Op­byggelse væsenlig henvises til Livet i Hjemmene. Det er saaledes klart, at den herrnhutiske Bevægelse har et For-

r

trin for den jysk-fynske derved, at den tager sig med Omhu af de vaktes sunde religiøse Udvikling. For den jysk-fynske Bevægelse gælder det, at denne overlades for meget til de vakte selv, hvilket ofte volder dem meget Besvær. Men Ensidigheden hos begge Bevægelser undlader ikke at drage sine straffende Følger efter sig. Bliver man hist vammel og led ved den bestandige rørende Hjærtelig- hed i Evangeliets Forkyndelse, hvori der savnes Impulser til ny sædelig Kraft, — saa sløves man her af den vedholdende Lovprædiken og klager over Mangelen paa den rette evangeliske Aand.

Den jysk-fynske Bevægelse tager imidlertid ganske Magten fra den herrnhutiske. Omkring Aaret 1830 har Brødremenighedens Indre-Missions Arbejde i vort Land i alt væsentligt naaet sin Afslutning. Men som i det fore- gaaende paavist bar den Hovedparten af Æren for den nye Bevægelse, der hviler paa Herrnhutismens Skuldre og bæres frem af Lægmænd, hvoraf adskillige, og det ikke de ringeste, føler sig staaende i venligt og nært Forhold til den og helt eller delvis skylder Herrnhutismen deres re­ligiøse Vækkelse. Førerstillingen for det vakte Lægfolk, som Brødremenigheden havde haft i henved et Hundred- aar, var gaaet over til den danske Menigheds egne Mænd.

Men endnu i mange Aar var der bestandig nogle, der følte sig mere tiltrukket af det gudelige Liv, der levedes indenfor de herrnhutiske Smaakrese, end af de nyere og kraftigere Bevægelser.

1827 havde Præsten i Gamborg udvirket en Resolution af det danske Kancelli for at faa Lund fordrevet.1) Hvis han oftere indfandt sig der, skulde han gribes og fængsles. Desuagtet fortsatte Emissær Lund uanfægtet sine aarlige Rejser til Fyn.*) Han var med i Forsamlinger hos Laust Madsen i Gamborg, i Svanninge, hvor en Bondepige havde samlet 36 Mennesker, o. a. Steder, hovedsagentlig i det vestlige Fyn. Nye opstaaede Vækkelser paa Langeland og Lyø søger Støtte i Kristiansfeld, og pletvis blusser det op i de gamle herrnhutiske Centrer, uden at dette dog formaar at standse det herrnhutiske Livs Hensygnen. Ligesaa betydningsløs i denne Henseende er det, at enkelte Præster som Rasmussen i Haasum paa Salling (1825—49), Agerbek i Øster Hæsinge (fra 1841) og andre tager Væk­kelsesarbejdet op i Tilslutning til Brødremenigheden.2)

Franz Lund besøger ganske vist mange Mennesker; men de egentlige »Søskende« er smeltet ind til et ganske forsvindende Antal. Herrnhutismens Kraft var brudt og viser sin Afmagt bl. a. overfor Gendøberne, som særlig i Aalborgegnen gjorde en Del Proselytter blandt »Søsken- dene«.3)

Kun Societetet i Skjern danner en Undtagelse. 1846 fik det en Tilvækst af 61 Personer og talte ialt 111 Med-

r) Fr. Nygaard: cit. Skr. 383.2) Gem. Nachr. 1830, 4, 192 fl.3) do. 1847, 4, 226 fl.

*) Emissærberetningerne viser, at Ludvig Schrøder har taget fejl, naar han fortæller, at Lund trak sig forsigtig tilbage, da For­følgelsen mod Chr. Madsen brød løs. Dermed bortfalder og- saa nævnte Forfatters Opfattelse af en af Grundene til Herrii- hutismens svindende Indflydelse, hvilken han sætter i For­bindelse med Lunds formentlige Tilbagetog (jfr. Schrøder: O. P. H. Larsen. Kap. II.)

lemmer. Samme Aar indgav 74 i Skjern bosiddende Mænd et Bønskrift til Kongen om Tilladelse til at fortsætte For­samlingerne i Frantz Lunds Hus. Siden 1785 var de bleven afholdt der; men Herredsfoged Lund havde forbudt dem.

3. Maj næste Aar bestemte en Kancellibefaling, at »kristelige Forsamlinger i Skjern og særlig i Franz Lunds Hus skulde det være tilladt at holde uforstyrret som til­forn«.1)

En Del Aar senere blev Societetet nedlagt.Vi vender os til København. Som Herrnhutismen først

slog an i Hovedstaden, drager den ogsaa der sit sidste Suk. Temmelig parallel med Bevægelsens Forløb paa Fyn og i Jylland gaar det københavnske Societets Udvikling.Det naar sit Højdepunkt en halv Snes Aar før og holder sig paa det godt en halv Snes Aar efter Hundredaars- skiftet. 1784 blev Forstander Crøger afløst af den dygtige og begavede Treschow, der forstod at sætte sig og »Brød­rene« i Yndest hos Biskop Balle.2) Disse 2 Faktorer, Balle og Brødresocietetet, var saa at sige de eneste, der søgte at dæmme op mod Rationalismen.

Den eneste Præst i Byen, der paa denne Tid hørte til Societetet, var Peter Saxtorf, 1ste Kapellan ved Nicolai * /6 l~ Kirke (1780—1803). Kun hos ham fandt »Søskendene« den Opbyggelse, de ellers maatte savne i den offentlige Gudstjeneste. Han var derfor selvskreven til at lede For­samlingerne paa Societetssalen, naar Treschow var syg.3) Forbindelsen ude paa Landet var forsvindende; der nævnes kun en Præst paa Sjælland, den tidligere omtalte Bjørn

*) Gem. Nachr. 1846, 4, 66 fl, og 1847, 4, 226 £L: Ark. i H. 2) Københavnske Diarier 1792. s) Gem. Nachr. 1793, 4, 633.

Chr. Lund, og 2 paa Bornholm, Gjelstrup og Kofoed.1) Societetets Virksomhed udadtil var udelukkende rettet paa at modarbejde Vantroens Magt i Hovedstaden, og det følte sig heri som Biskop Balles Kampfælle. »Blandt dem, der endnu holder Jesu Forsoning i Ære, staar vor ærværdige Biskop som en Mur mod sine Modstanderes Pile«, siger Saxtorf2) , og Præstekonferenzen i Herrnhut saa med megen Sympati paa hans Arbejde. Baade i sine theologiske Forelæsninger og i Bibellæsninger, han holdt først i Vaj- senhuskirken, senere i Garnisonskirke, hvortil han samlede et talrigt og opmærksomt Auditorium, kæmpede Balle med Kraft og Klarhed mod Rationalismen. I sit Ugeblad »Bi­belen forsvarer sig selv« optog han den litterære Kamp mod de periodiske Skrifter, i hvilke Rationalismen gjorde Udfald mod den hellige Skrift. Han søgte deri at redde Bibelens Troværdighed og sande Forstaaelse for de mod­tagelige Læsere og bevare dem fra hine Skrifters sjæle- fordærvende Indtryk.3) Dette er den samme Tanke, som de fynske Præster praktiserede i »det fynske Selskabs« Virksomhed, men paa en fra Balle forskellig Maade. Balle taler til Fornuften, hine til Hjærtet. Men Bispen billigede deres Arbejde og uddelte som før omtalt nogle af deres Skrifter paa sine Visitatser. Til Societetet i København stod han i meget venligt Forhold. Gennem Treschow blev han bekendt med, hvad der forhandledes om paa Præste­konferenzen i Herrnhut. Treschow forærede ham ogsaa nogle fra Engelsk til Tysk oversatte Missionsprædikener, der efter Balles eget Sigende opmuntrede og styrkede ham *)

*) Gem. Nachr. 1797, 295.2) samme 1799, 5, 639 fl. (Brev til Præstekonferenzen i Herrn­

hut).3) jfr. Kock og Rørdam: cit. Skr. 181 fl.

i Troen paa, at »Herren beskytter sit Evangelium og vil udbrede sit Rige trods al Fjendens List og Magt«.1) Han besøgte en enkelt Gang Treschow og modtog ham gerne i sit Hjem.2)

Alle levende og sande troende følte i den Tid Nødven­digheden af at holde sammen, og mange var i Stand til at glemme, hvad der skilte dem fra andre, — for Troen paa Guds og Marias Søn, Jesus Kristus. Derfor var der nu større Opmærksomhed for Brødresocietetet ogsaa hosKristne, der tidligere havde været blændede af Fordomme

*

mod den, og Tilslutningen til Forsamlingerne hos »Brød­rene« voksede bestandig. 1816 lod Forstander Johs. Chr. Reusz (1815—35) Forsamlingssalen udvide; Pladsen var bleven for kneben til de mange, der ønskede at faa Del i hans Forkyndelse »om Guds Naade i Kristi Fortjeneste«. Salen kunde derefter rumme over 600 Mennesker. Sam­tidig blev der tilstaaet »Brødrene« den Gunst uden særlig Tilladelse at medtage til Søndagsmøderne enhver, der maatte ønske det. Paa Salen i Stormgade samles i den Tid næsten alle de levende Kristne, der var tilbage i Staden, medens Rationalismen førte det store Ord.

Tilstrømningen var saa stærk, at ofte flere Hundrede trods Udvidelsen maatte gaa igen uden at kunne faa Plads.*)

Blandt Præsterne havde Brødrene kun eri sand Ven i den varmhjærtede evangeliske Prædikant Jørgen Thisted, Kapellan ved Frue Kirke (1822—24). Men Biskop Munter *)

*) Gemein. Nachr. 1797, cit. Sted.2) samme 1799, 6, 668. Ark. i H.

*) Søren Kierkegaards og Fr. Hammerichs Fædre hørte til Sel­skabets Støtter og var Medlemmer af Ældste-Konferencen (Kirkeh. Saml. IV. 6. 210. Diar. 1815).

bevidnede mere end en Gang, at han betragtede Menigheden som et Værk af Gud og en stor Velsignelse for Kristen­heden. Besynderlig nok havde han faaet den Jde, at »Brødrene« havde noget med Jesuiterne at gøre og advarede dem derimod. Det voldte dog ikke Beusz Vanskelighed at overbevise Bispen om hans Fejltagelse.1)

I mange Aar afholdt det danske Missionsselskab (stiftet af Pastor A, F. Rønne i Lyngby) sin aarlige Generalfor­samling hos »Brødrene« i Stormgade. Første Gang (1822) foreslog Pastor Rønne, at Tredjedelen af det indsamlede Bidrag skulde gives til Anlæggelsen af en fjerde » Brødre­station i Grønland som et ringe Afdrag paa den store Gæld, hvori vi staar til denne Menighed for dens An- strængelser med de stakkels Grønlændere«.2) Da Missions­kollegiet i København ikke vilde have noget med Rønnes Selskab at gøre, blev Indsamlingen af Bidrag til det for­budt. Men man omgik Forbudet ved at sælge trykte Sange ved Indgangen.

En Mand som Konfessionarius Liebenberg var Medlem af Selskabet. Efter Rønnes Død blev Grev Holstein til Holsteinborg valgt til Selskabets Præces. Han talte første Gang paa Salen 22. Jan. 1834 og skildres som »Brødrenes« sande Ven. Han aflagde Reusz et Besøg og anbefalede sig til »Brødrenes« Forbøn.3)

Dørene ind til Brødresamfundet var nu slaaet paa vid Gab. Den lettere Adgang gav Vækst i det ydre; »Søsken- denes« Antal voksede. Men indadtil svækkedes Societetet ved, at Sammenholdet mistede sin gamle Kraft.

Kirkeh. Saml. smst. 225.2) samme cit. Sted. 230.3) samme 209 fl.

Der opstod en Splittelse mellem de ældre og yngres •

Medlemmer. Aarsagen hertil blev Grundtvigs Frem­træden.1)

I sin Verdenskrønike af 1812 kommer Grundtvig i Virkeligheden til at forny det henrundne Hundredaars smædende Kritik af Brødremenigheden. Grundtvig kendte ikke Brødremenigheden af Selvsyn, havde heller ikke gjort sig bekendt med Spangenbergs Idea f. f. Hvorfra han har hentet sin Opfattelse af Menigheden er usikkert. Man kunde formode, at han har taget den fra den gamle, da forlængst hensovede Smædeliteratur. Han indrømmer vel, at der har levet mange oprigtige Kristne i Herrnhut; men der­med er det ogsaa i det væsenlige forbi med hans Ros. Han taler om den »ugudelige« Zinzendorf, i hvis »køde­lige Sind« Gudsfrygt ikke kunde slaa Rod. Greven »hyklede Sværmeri«, siger Grundtvig, »og bespottede det hellige hartad hver Gang han tog det paa sine Læber . . . Falsk var hans Vidnesbyrd. Løgn tillod han sine Tilhængere; han vanærede Gud, vanhelligede hans Navn og stod hans Rige imod . . . Bulderet fra Herrnhut forkyndte, at Tysk­lands Kristendom var Døden nær«.2)

I »Udsigt over Verdenskrøniken« (1817) tilstaar Grundt­vig, at han ikke tidligere havde læst Idea f. f., hvilket han nu roser efter Fortjeneste; men, siger han, nu maa ingen tro, at det var Brødremenighedens Bekendelse. Nej, det var kun Mandens egen Privatanskuelse om Skriften. Og da han hører, at Reusz forkynder Jesu rene Lære, ud­bryder han: »Naar Manden taler saaledes, er han intet sandt Medlem af denne Sekt, men taler ud af sin egen *)

*) Matthiesens Beretn. 1835—45.4) Grundtvig: Verdenskrønike 1812, 205.

Jørgen L u n d b ye : H e rrn h u tism e n i D anm ark. 13

Indsigt.«1) Saa stor er hans Uvilje mod Zinzendorf, at han siger: »I det Himmerige, hvor Zinzendorf er, kan jeg ikke være.«

Dette er, i en endnu radikalere Form, en Kritik, som den Hersleb var Repræsentant for i det 18de Hundred- aar (jfr. Pag. 145). Medens denne Kritik er blottet for Bevis og staar i afgjort Modstrid med de historiske Kends­gerninger, finder Grundtvig senere i sin Opdagelse af »Kirkeordet« de Grunde, hvorefter han mener at burde stemple den Zinzendorfske Reformation som ukristetig.

Disse Grunde anfører han i sit Kirkespejl af 1863. Det hedder der: »Naar derimod hertil kommer, at Z.,skøndt han ikke som Kvækerne rent ud forkastede Daaben og Nadveren, dog under disse hellige Navne indførte selv­gjorte Skikke, der hverken med Indstiftelsesordet eller i Betragtning af den kristelige Saliggørelsesorden retter sig efter Menighedens Vidnesbyrd fra Begyndelsen, saa er den saakaldte Brødremenigheds Ukristelighed soleklar.«2)*)

Som Grundtvig var afvisende overfor Brødremenigheden, stillede han sig ogsaa i den skarpeste Opposition til den herrnhutiske Bevægelse herhjemme og søgte at indtage sine Tilhængere mod alt, hvad der smagte af Herrnhu-

!) Kirkehist. Saml. IV., 6, 236.2) Grundtvig: Kirkespejl 1863, 298.

*) I Brødremenighedens Salmebog findes saavel Daabs- som Nadverritualet. Indstiftelsesordene lyder nøjagtigt, saaledes som Kristus udtalte dem for sine Apostle. Foran Døbe- ordene har Zinzendorf indføjet: »Til Jesu Død« — hentet fra Romerbrevets 6te Kapitels 3die Vers. Denne Tilføjelse, mener Grundtvig, gør Brødremenighedens Daab ukristelig. — Zinzen- dorfs Opfattelse af Daaben i Pauli Aand beviser dog, ret for- staaet, netop det modsatte.

i ; ; . ;!%•■S

/ 1 •’

yy.'. y - Å y - y '

tisme. Det lykkedes ham med mange, og det blev saa meget mere til Skade for Societetet, som de mest trofaste blandt hans Tilhørere var Medlemmer af dette.1)

I Novemberheftet 1825 af det theologiske Maaneds- skrift, Grundtvig udgav sammen med Dr. Rudelbach, fik

i

han paany Lejlighed til at udtale sin Forkastelse ikke blot af Menigheden selv, men ogsaa af dens Hedninge­mission. Det gjorde selvfølgelig et meget ubehageligt Ind­tryk paa Reusz at læse dette. »Hvad skal man gøre med en Mand,« siger han, »hvem alle vore Skrifter er givet i Hænde, og som man mundtlig og skriftlig har søgt at bringe paa rigtige Tanker, naar det aldeles ikke frugter.«* 2) Han beklagede sig derover til Dr. Rudelbach, men fik til Svar, at der var intet at gøre med Grundtvig, som havde den store Svaghed aldrig at give slip paa en engang fattet Mening.

Da J. C. Lindberg, efterat Striden mellem Grundtvig og Clausen var afsluttet, havde udarbejdet et Skrift til For-- svar for Grundtvigs Optræden, gik han rundt til Societets­medlemmerne for at samle Underskrifter. Nogle enkelte lod sig overtale til at sætte Navn under. Men saasnart Reusz fik Nys derom, fik han Lindberg stoppet i Farten og advarede paa det alvorligste »Rrødrene« mod al Delta­gelse. Det virkede. Lindberg kom i Harnisk, gik til Reusz og trængte ind paa ham «i en saa ægte grundtvigsk Aand«, at Reusz tilsidst maatte true ham med en Erklæ­ring til Regeringen om hans Fremgangsmaade, hvis han ikke indstillede sin Agitation blandt Rrødrene. Grundtvigs Venner havde nemlig omhyggelig vogtet sig for at gaa til

*) Kirkeh. Saml. cit. Sted, 428.2) samme.

13*

andre end saadanne enfoldige »Brødre«, der ikke var i Stand til at gennemskue Skriftets egentlige Hensigt. Dette anvendte ogsaa Reusz overfor Lindberg, som et Bevis paa Grundtvigianernes »uredelige og virkelig oprørende Handle- maade«.1)

En saadan Erklæring var Lindberg bange for og bad Reusz indstændig om ikke at indsende den; til Gengæld lovede han at høre op med sin Hvervning af Underskrifter blandt »Brødrene«. Største Delen af disse erklærede sig iøvrigt mod Foretagendet, der desuden af sig selv løb i Sandet. Grundtvig fik det at vide og forpurrede det.

Nogle Aar senere begyndte, som bekendt, Lindberg, Pastor Simonsen og Stud. Harmsen at holde Forsamlinger, hvori de blandt andet lærte deres Tilhørere, at siden Grundtvig havde nedlagt sit Embede, var der intet Guds Ord mere at høre i København. Flere »Brødre« interes­serede sig en Tid meget for disse Forsamlinger og besøgte dem, uagtet Harmsen ved enhver Lejlighed søgte at gøre »Brødrenes« Lære mistænkelig. Som Modtræk nøjedes Reusz med at advare »Søskendene« mod at lade sig bringe bort fra Enfolden i Kristus eller mod at lade sig henrive af Partiaanden.* 2)

Da Grundtvigianerne søgte om at faa Frederikskirken paa Kristianshavn med Grundtvig som Præst, fik man 2 »Brødre« til at paatage sig at gaa som Deputerede til Kongen i den Anledning.3)

Reusz gik straks til Konfessionarius Mynster og siden

Kirkeh. Saml. cit. Sted. 430.2) samme 434.3) Helweg: d. danske Kirkes Hist. e. Ref. II, 511.

til Præsidenten i Kancelliet Stemann og erklærede, at de to Mænds Skridt var i bestemt Modstrid med Brødreme- nighedens Grundsætninger, ligesom han selv under ingen Omstændigheder kunde slutte sig til de grundtvigianske Forsamlinger. Han maatte meget beklage, at man fra den Side gjorde sig saa megen Umage med at drage Med­lemmer af Societetet over til sig. Trods dette var Søndags­forsamlingerne paa Salen dog altid fyldt til Trængsel; selv mange af »de saakaldte Grundtvigianere« kom og følte sig opbygget, hvorvel de beklagede, at »Brødrene« ikke vilde »slaa løs« med dem. Da de havde faaet Frederikskirken, betragtede Reusz de grundtvigske Anliggender som staaende udenfor Societetets Grænser. Men stadig blev dette besøgt af nogle af Grundtvigs ivrigste Tilhængere.

1834 gjorde nogle »Søskende«, der heldede stærkt til disse, et Forsøg paa at bringe Reusz’s Efterfølger H. Ene- quist over paa Grundtvigs Side. De førte ham sammen med Lindberg. Men denne rykkede snart frem med »saa- danne grulige Paradokser«, at »Søskendene« blev forfær­dede og erklærede ham deres Afsky, Samtidig bad de deres Forstander i Lindbergs Nærværelse om Forladelse, fordi de havde beredt ham en saa slet Aften. »Det var en Lykke, skriver Enequist. at det faldt saaledes ud, og at de arme forblindede engang fik en Hoved-Grundtvigia­ners Bekendelse at høre, hvis Løsen er ,Lad os stride4«.1) Men Grundtvigianernes Omvendelsesforsøg med »Søsken­dene« og deres krænkende Domme over Herrnhut var ikke forbi dermed. De gensidige Besøg fortsattes. Lindberg og andre af Grundtvigs Venner blandt Theologerne gik rundt *)

*) Kirkeh. Saml.: cit. Sted, 444.

til herrnhutiske Familier. Ved disse Besøg og G.’s hele Polemik med Herrnhut satte han Societetet i en Belej­ringstilstand, der hindrede ny Tilgang til det og bragte en Del Overløbere ind under hans Fane; og denne Belejring trak saa længe ud, at den næsten helt udsultede Societetet. Dets gamle Kraft var brudt.

Baptisterne, der paa den Tid begyndte at faa Indpas i København, vandt ogsaa Tilhængere blandt saadanne af dets Medlemmer, der, som Reusz sagde, mente det »op­rigtigt med deres Salighedssag«.

Overfor Grundtvigs Beskyldninger foretrak Reusz at tie og lade Sagen tale. Aanden, der herskede i G.’s Fore-

t

drag, var ham ubehagelig. Den gav ham Billedet af Grundtvig som en stolt og egensindig Mand, der var Mod­stander af enhver, sfim forkyndte Kristus uden samtidig at ville sætte sig ved hans (Grundtvigs) Fødder og lære af ham. Reusz beundrede vel Dybden og Kraften i Grundt­vigs Prædiken saavelsom hans Lærdom og Begavelse som Taler; men han mente tillige, at Grundtvigs Foredrag gik over Hovedet paa de fleste af hans Tilhørere. løvrigt kunde Reusz glæde sig over hans Fremtræden og Kamp mod Rationalismen og fandt i ham »en tro Forkynder af Evangeliet og en Jesu Kristi Stridsmand«. Det vidner om en sund og ægte kristelig Tænkemaade hos den herrnhu­tiske Forstander, at han i sin Dom over G. og hans Ar­bejde, kunde skyde den Uvilje tilside, han af personlige Grunde og af Hensynet til sin Menighed nødvendigvis maatte nære overfor ham.

Societetet i København eksisterer den Dag i Dag. Men dets Betydning for Kirkelivet hører op samtidig med Herrnhutismen ude i Landet omkring og efter Aar 1830.

I vore Dage sender Kristiansfeld sine Missionærer, —

3 i Tallet, — op i Halvøen, hvor de mødes med den nu­værende Indre Mission.

Forsaavidt Indre Mission, som stadig hævdet, kun er et Arbejde, er »Brødrene« i fuld Overensstemmelse med den og gaar med i dens Evangelisationsarbejde. Men eftersom Indre Mission har udviklet sig fra kun at være et Arbejde til at blive en Retning, har Brødremenigheden i Henhold til sine Grundsætninger været nødt til at tage sine For­behold. Overfor den moderate besindige Retning findes nu som før fuld Overensstemmelse; men overfor den saa- kaldte radikale Indre Mission tager den Afstand paa ret væsenlige Punkter f. Eks. Skellet, Kravet paa en bestemt Omvendelsesmaade i Lighed med Metodismen, Betegnelsen »vi Hellige«, Helliggørelsesmøderne og Dømmesygen. Et Samarbejde med denne radikale Fløj vilde være vanskeligt for Brødremenigheden, med mindre den først opgav noget af sit Særpræg. Uoverensstemmelserne er dog ikke ensbetydende med en Modsætning; thi selv om Arbejds- maaden ikke er den samme, kan »Brødrene« dog altid be­vare et broderligt Forhold til hin Fløj af Indre Mission, der har vundet en af Kristiansfelds Diasporaarbejdere og sat dybe Mærker i Menigheden, hvor den har et Parti af Tilhængere, der i Modsætning til de øvrige »Søskende« kalder sig »den lile Flok«. ,

Der er bleven sagt om en Brødremenighedspræst og Societetsforstander i København, at han var højkirkelig, uden at man dermed har villet stemple ham som Parti­gænger.

Overfor Spørgsmaalet om kirkelig Retning viser de saaledes benævnte (eller de unævnelige, som afdøde Vilh. Beck kaldte dem) sig ganske farveløse. De staar udenfor Partierne eller rettere sagt over dem. De søger ad demonstrativ Vej, ved at paapege Ensidighederne hos

Partierne, at føre disse tilbage til den sande Kirkens Enhed.

Brødremenigheden vil opløse Partimodsætningerne i en dyb og brændende Frelserkærlighed, hvori Lærespørgs- maalene træder tilbage.

4

Om end Vejene er ganske forskellige, saa er Tendensen den samme for disse 2 Faktorer.

VrV .

J 1

1 ' ri'-'.

•i ■. i -..

Vv

r. ^:r,.-< K. •

:iv,"é ' ’ ■•'3- <-.• v.‘ -År

TILBAGEBLIK.

il vi nu til Slut betragte den herrnhutiske Bevæ­gelse efter dens Omfang og Dybde saavelsom efter dens kirkelige Standpunkt, saa vil det i den første Henseende straks vise sig iøjnefaldende, at den som kirkelig Frem­toning karakteriserer sig ved en egen Knaphed og Mager­hed i Kvantiteten, der saa til Gengæld bærer Præget af en tilforladelig Ægthed i Kvaliteten. Den er jævnt fremad­skridende, men med saare smaa Skridt, — jfr. 400 for­bundne 1778, 700 forb. 1798 og 750 forb. 1803 for Jyl­lands Vedkommende.

Som tidligere paavist er der en naturlig Forbindelse mellem Bevægelsens Faatallighed og Missionsarbejdets Grundsætninger.

Medens Nutidens Indre Mission lægger an paa at frem­kalde et i numerisk Henseende fyldigt Resultat gennem de bekendte Vækkelsesmøder, lader herrnhutisk Indre Mission det numeriske Forhold ganske ude af Betragtning. Den naturlige Grund til Bevægelsens ringe Omfang og Tilgang ligger saaledes i den for Diasporaen gældende Theori: at forbinde sande troende med hinanden i smaa Krese af

hellige til et levende Fællesskab om deres Frelser. Naar disse Krese faar Tilgang, betyder det, at de nye Delta­geres Tilsutning er Resultatet af en lang og moden Over­vejelse og Selvprøvelse. De har tilbagelagt den første Vækkelses Famlen og Usikkerhed, gennemgaaet den der- paa følgende Tvivlens og Anfægtelsens Tid og er kommet til Ro og Hvile i Ordet om Korset.

Om den herrnhutiske Vækkelses Rodfæstethed finder vi et klart og utvetydigt Vidnesbyrd i den Kendsgerning, at der kun yderst sjældent høres Tale om, at nogen trækker sig tilbage fra den engang indgaaede Forbindelse.

Et ikke mindre afgørende Revis i saa Henseende af­giver Herrnhutismens Modstandskraft overfor nye kraf­tigere Bevægelser, hvis Tendens stiller dem noget hen paa Siden af det almen kristelige, som de i det første Tidsrum omhandlede sekteriske Revægelser, senere Fransens Parti, Haugianismen o. a., for ikke at tale om det Nedbrydnings­arbejde, som Rationalismen udøvede overfor al positiy Kristendom.

Med Hensyn til Bevægelsens kirkelige Standpunkt har der hidtil været afvigende Meninger.

Bestemmende for dette Spørgsmaal bliver i sidste In­stans vor Betragtning af den herrnhutiske Unionstanke, saaledes som den viser sig i Theori og Praksis.

Paa Miskendelsen af denne beror alle hidtil gældende Opfattelser af herrnhutisk Religiøsitet, som i Theorien næppe vil svare Maal efter en evangelisk-luthersk Maale-

v

stok.Det er ud fra rent theoretiske Synspunkter, at Dr. A. G.

Rudelbach i sin Tid benævnte Haugianismen som »en mægtig Dæmning« mod »den herrnhutisk unerende og praktisk indifferentserende Stræben«, som »til Sjælenes Fordærvelse indledte den falske Union, der nu, hvor den

gør sig gældende, vil udslette ogsaa det sidste Spor af en levende, for den evige Sandhed kæmpende, Kristendom«.1)

Om end denne Opfattelse er meget overdreven, synes den dog at indeholde en Del Sandhed.

En Unionstanke, der er baaret frem af en udpræget religiøs Indifferentisme, kun med Forhold af Kristus som det blivende Midtpunkt i Kristendommen, har Plads for religiøse Aander af næsten et hvilket som helst Parti, og den Brydning, der kan opstaa blandt disse, — hvorom Herrnhuts tidligste Historie bærer Vidnesbyrd, — erabsolut desorganiserende og kirkeopløsende.

Det var derfor ogsaa paa Grundlag af den kirkelige Retnings Ubestemmelighed, at saavel Francke som Baum- garten og vore egne Theologer rettede deres Angreb paa Brødremenigheden; det var af samme Grund, at de danske Biskopper frygtede et Scisma som Resultat af herrn- hutisk Propaganda, og det var endelig den samme Tanke, der bevægede Regeringen til at stanse »Brødrenes« Virk­somhed.

Efterat Zinzendorf selv havde erfaret, hvilken For­virring hans Theorier om Frelserens Universalreligion kunde medføre (jfr. det indledende Kap.), og især efter at Baum- garten havde udtalt sin Kritik, fremsatte . Z. Tropeideen (Side 13), hvori han har genvundet Forstaaelsen af den Værdi, en bestemt Konfession afgiver for Kirkefolkets sunde Liv. I Tilslutning til Tropeideen udtalte de herrn- hutiske Synoder, at Missionærerne overalt skulde arbejde paa Grundlag af det enkelte Lands symbolske Bøger (Side 131). Man fastslog da som en Grundregel for Ar­bejdet, at det ikke gjaldt om at vinde Folk for en ny Lære, men kun om at gøre den, der var dem overleveret, *)

*) Dannebrog 1841, Pag. 115.

levende i dem, gøre den til en Hjærtets Religion. Hermed var theoretisk set Faren for, hvad Dr. Rudelbach kaldte det »praktisk indifferentserende«, helt drevet over. Gen- nemgaaende er det sikkert, at Emissærerne holdt sig indenfor de Grænser, der i Instrukserne var sat for deres Virksomhed. Naar de altsaa optraadte i et luthersk Land, arbejdede de paa luthersk Grund, men dog saaledes, at det særegne herrnhutiske, navnlig den stærke Fremhævelse af Forsoningen, gav Herrnhutismen som kirkelig Retning dens Særpræg. Dette gælder i Danmark, og heri viser Herrnhutismen iøvrigt, at den forløber ganske parallel med andre, til en given Tid herskende, kirkelige Bevægelser, der jo bestandig kendetegner sig ved et eller andet Hoved­dogme, som Grundtvigianismen ved Fremhævelsen af Kirke­ordet, Haugianismen og Indre Mission ved Helliggørelses­dogmet.

Den herrnhutiske Unionstanke tager sig altsaa ganske anderledes ud i Praksis end i Theorien.

Men det maa indrømmes, at det tog Tid, inden Brødremenigheden naaede til Klarhed paa dette Punkt.

Den første Tids herrnhutiske Diasporaarbejde her­hjemme er gennemgaaende usikkert og famlende. Grunden hertil er, foruden den anførte, tillige en dobbelt: dels Ukendskab til den pietistiske Vækkelses Natur, dels Mangel paa principielle Udgangspunkter for Missionsarbejdet.

Den pietistiske Vækkelse, der afgiver den naturlige Operationsbasis for Emissærerne, er stærkt gærende, delvis eksalteret og skarp polemisk; den er tillige uklar over, hvor den bærer hen.

Vi faar det Indtryk, at den en kort Tid har ligesom taget Vejret fra Brødremenighedens Udsendinge, gjort dem fortumlede og hvirvlet dem ind i sin Udfart fra det bredere Kirkesamfund. Det er afgjort, at »Brødrene« manglede

Evne til at beherske Udviklingen af den. Vi behøver kun at mindes Forholdene i København 1734. Bedre blev det naturligvis ikke i >Sigtelsestiden« (Side 13), da Herrnhut selv var inde i en farlig og kritisk Periode. Men da den var forbi, og Emissærerne havde indhøstet Erfaringer paa Missionsmarkerne, kom der baade Sundhed og Sikkerhed ind i Evangelisationsarbejdet. Da viste det sig, at man hverken havde Scisma eller Separatisme at befrygte, hvor »Brødrene« virkede.

Den egentlige herrnhutiske Bevægelse, der rejste sig i den sidste Halvdel af det 18de Hundredaar, havde renset sig fra det usunde, der klæbede ved en Del af dens Til­hængere i de første Tider.

I Betragtning af, at Brødrene overalt arbejdede paa Grundlag af de gængse kristelige Lærebøger i vor lutherske Kirke Side om Side med deres egen, og eftersom Bevæ­gelsen bestandig føres frem eller støttes af lutherske Præ­ster, maa vi slaa fast, at

H e r rn h u t i s m e n er en e van g e l i s k - l u t he r s k Be­vægelse med h e r r n h u t i s k Præg, men saaledes at de t t e Præg v i se r sig mere paa det formel le Om- raade, i Opbygge l sesmaaden , end i F o r k y n d e l s e n s Indhold.*)

*) Pastor Chr. Møller opstiller i sit Skrift «Herrnhutismen« en Sammenligning mellem Grundtvig og Zinzendorf, hvori han hævder, at Z. miskendte »selve Kirkeordet, det Guds Ord i Menigheden» (Pag. 25 fl.). Fremdeles omtaler han, at Brødre­menigheden ikke har forandret sin »Ligegyldighed for Kirke­ordets Betydning« (Pag. 26). Vi maa til disse Bemærkninger erindre om, at Kirkeordet i den Betydning, hvori det nu i Almindelighed bruges, ikke spillede samme Rolle paa Z.’s Tid som nu i den offentlige Gudstjeneste. Om et Kirkeord i den snevrere Grundtvigske Betydning kunde der dengang i

Den gamle besynderlige Paastand, at »Brødrene« var Sekterere, faar sit Banesaar ved selve de historiske Kends­gerninger. »Brødrene« optraadte tværtimod som Missionærer blandt saadanne. De tog sig af Sektererne paa en Maade, som de lutherske Landskirker burde stræbe at efterligne. De Synspunkter, hvorefter Sektererne endnu betragtes, hører en svunden statskirkelig Tid til. Al Separatisme har sin Rod i en intensiv Følelse af Kirkens Brøst. Det er for at virkeliggøre Tanken om de helliges Samfund, at man separerer sig fra Kirken. Hvorfor da nægte Sekte­rerne vor Sympati for den Alvor, hvormed de kæmper for deres Tro!

Men om disse Folk nu ogsaa havde Ret i deres Op­fattelse af Kirke og Kristendom, saa er paa den anden Side den Kendsgerning, at de drager sig bort fra Menig­heden, en aabenbar Tilsidesættelse af Kristi Ord: 1 ere

Følge Sagens Natur ikke være Tale, da Grundtvig først et Par Menneskealdre efter Z.’s Død fremsatte sin Opfattelse deraf. Vil man nu til Dags bebrejde Brødremenigheden dens Lige­gyldighed for Kirkeordet, saa er dette i hvert Fald en Anke, der med ligesaa fuld Føje maa anvendes mod et hvilket som helst kirkeligt Parti, som ikke deler den Grundtvigske Op­fattelse paa nævnte Punkt. Jeg kan fremdeles ikke være enig med Pastor Møller i, at Brødremenighedens Stilling til Kirkeordet i nogen Maade skulde være bestemmende for Be­dømmelsen af dens Forhold til evangelisk-luthersk Kristen­dom, saaledes som han antyder det Pag. 26.

Med Hensyn til Herrnhutismen som kirkelig Bevægelse her i Landet har Højskoleforstander Schrøder i Skriftet »Om Brødremenighedens Betydning for Kirkelivet i Danmark« ud­talt. at de pietistiske Præsters Lære forekom ham mere lu­thersk end de herrnhutisk-sindede Præsters. Disse Mænd, — siger Schrøder kort efter, — »fremhævede med Styrke det lutherske Grundvidnesbyrd om Retfærdiggørelse af Troen.« (Pag. 26).

Jordens Salt (Matth. Ev. 5, 13). I dette Ord finder et­hvert Hovedangreb paa Separatismen sin kristelige Be­grundelse. Kirkens Optræden overfor Sektererne, der burde have til Hensigt at føre dem tilbage til det almenkri­stelige Fællesskab, viser sig mindre i Slægt med Kristi Ord om den gode Hyrdes Vandring efter de vildfarende Faar end med Pauli Ord til Titus (Tit. 3, 10) om at af­vise et kættersk Menneske. Den protestantiske Kirke har vist og viser den Dag i Dag en lidet priselig Iver efter at amputere disse syge Skud paa dens eget Legeme. Or- todoxien forfulgte slige Kættere. I vore Dage afbryder man Forbindelsen med dem og skriver advarende Afhand­linger mod dem. Et Missionsarbejde blandt dem, baaret af den kristelige Kærligheds Aand, vilde være vor Kirke mere værdig. Herrnhuterne har vist Vejen. Ud fra de ledende Grundsætninger i deres Arbejde er det klart, at

Det er mig efter denne Oplysning ikke klart, hvorledes Pietisterne kan gøre' Krav paa at kaldes mere lutherske i Læren end Herrnhutismens Tilhængere. Thi Art. 4 i den augsburgske Konfession: »Om Retfærdiggørelsen« er fremfornogen et Hovedpunkt i den lutherske Lære.

Schrøder hævder senere (Pag. 72) med Rette, at Pietismen, efter at være kommen til Roret i Statskirken, havde ondt ved at fastholde sin Grundfordring: Kristendom er Liv, ikke Lære. Pietisterne blev inden ret længe ligesaa ivrige for den rene Lære, som de ortodoxe i sin Tid havde været det. Det er ligeledes en Kendsgerning, at Pietisterne ved at lægge Vægt paa de ydre Livsformer og Helliggørelsen løb Fare for at gøre Kristendommen til en Lov.

»Brødremenigheden derimod, — føjer S. til, — gjorde . . . Forsoningslæren . . . til Midtpunktet i Kristendommen . . . Deres Tankegang blev derfor ganske anderledes evangelisk«. Ud fra disse Betragtninger synes mig den Slutning at ligge lige for, at Herrnhutismens Tilhængere baade var mere lu­therske og mere evangeliske end Pietisterne.

der netop fra Brødremenigheden udgik den kraftigste Mod­vægt mod Separatisme. For Fremtiden bør derfor al Tale om, et Brødremenigheden har støttet sekteriske Bevægelser forstumme.*)

Derimod er der et Punkt, hvor der reiser sig Tvivl, nemlig om hvorvidt Herrnhut har evnet at efterlade den positive Kristentro som en Arv til den kommende Generation. Om den end kan opvise enkelte forunderlige Træk, som vidner om, hvormeget der kan lægges ind i en Barnesjæl af re­ligiøst Liv, har den til Gengæld ved en altfor rigelig Op­

*) Den populære Opfattelse af Herrnhuterne har indtil vore Dage været, at de var Sekterere. Saabye deler denne Be­tragtning ved at anbringe Brødremenigheden i sin Bog »Om Sekterne i Danmark«, hvor han forøvrigt ogsaa anbringer Katholiker og Reformerte. Han beretter, at Møller, Ophavs­manden til den bornholmske Bevægelse (Møllerianerne eller Bornholmerne) henter hyppig Forstærkning formodentlig i Form af Lægprædikanter fra Sverrig o. a. Steder, saa vidt han (Saabye) ved, ogsaa fra Kristiansfeld. Dette er urigtigt. Born­holmerbevægelsen forplantedes i 70erne til Sønderjylland af en forhenværende Huslærer i Kristiansfeld, Chr. Bau. Han tilhørte oprindelig Brødremenigheden og var bestemt for det gejstlige Embede, men maatte opgive Studiet paa Grund af en Hjærtefejl. Efter en Anfægtelsestid fandt han tilsidst Trøst i Rosenius’s Skrifter og vendte sig til Bornholmerne. I 70erne var den ovennævnte Møller i Kristiansfeld, og ved hans An- strængelse banede den bornholmske Separatisme sig Vej ind i Brødremenigheden. Nogle »Brødre« sluttede sig til ham og separerede sig fra Gudstjenesten.

1876 kom Chr. Bau med et Par andre Bornholmere. Dem lykkedes det at faa et Forsamlingshus bygget tæt ved Kristi­ansfeld. Bau oversatte Rosenius’s Skrifter og stiftede 1881 »lu­thersk Missionsforening til Fremme af Guds Rige i Slesvig og Holsten«. (W. Grunnet: Bornholmerne, Side 9 og mundtlig Meddelelse af Pastor G. F. Lund, Brødresocietetets Forstander og Præst i København). Forf.

byggelse for Børnene og de unge for manges Vedkommende opnaaet det modsatte af, hvad der var tilsigtet. I herrn- hutiske Krese søgte man væsenlig kun at udvikle den re­ligiøse Evne hos Barnet og forsømte Udviklingen af Aands­livets øvrige Anlæg med Forglemmelse af, at særlig Barne- naturen er alsidig anlagt og kræver en alsidig Udvikling. Paa det religiøse Omraade er det dernæst vist af tvivlsom Værdi at søge vakt en altfor stærk Syndsbevidsthed hos Børn. Der bliver let noget unaturligt og overspændt i en religiøs Opdragelse, der tilsigter at faa de smaa til at smelte hen i Taarer over Frelserens Kærlighed til arme Syndere.

Lægger vi Mærke til, hvorledes Brødremenighederne næsten bestandig holder sig nede paa det samme Indbyg­gerantal, saa fristes man til at spørge: Hvor bliver Bør­nene af? Det viser sig, at dette ikke skyldes, at man ikke har Plads til dem; thi der optages bestandig nye udefra kommende Medlemmer. Og selv om nu ogsaa adskillige unge holder fast ved den gamle Forbindelse, naar de er kommet ud i Verden, er der paa den anden Side mange, som vender Menigheden Ryggen, naar de er naaet udenfor dens Vægge. Betragter vi Herrnhutismen her­hjemme, viser der sig noget lignende i Societetet i Køben­havn. Her er det iøjnefaldende, at kun de færreste af de Studenter, der i sin Tid hørte til Studenterselskabet, holder fast ved »Brødrene«. Det hedder om saadanne, at de er bleven »ligesom mætte og ligegyldige overfor Sagen og Fællesskabet«. Blandt de herrnhutisksindede Præster, hvis Tal jo ingensinde var ret stort, er de forhenværende Stu­denterbrødre i afgjort Minoritet, trods det at Selskabet i en længere Aarrække talte over 20 Medlemmer.

Dette betyder ikke, at Vækkelsen blandt disse unge kun har været en Overfladestrømning; det maa tvertimod

Jørgen L u n d b ye : H e rrnhu tism en i D anm ark. 14

anses for givet, at den har været alvorlig og grundig. Men den religiøse Følelses Strenge har aabenbart været spændt for stramt. Det forekommer os, at der har fundet en religiøs Overnæring Sted, og at man har trukket for store Veksler paa den religiøse Fantasi; vi kan maaske kalde den Tilstand, der følger heraf, en religiøs Forvaaget- hed. Da nu tilmed det herrnhutiske Foredrag bestandig drejede sig om Forsoningen og særlig Lidelsespunktet i denne, og da man i Forsamlingen næsten altid saa »Sø­skende« udgyde Taarer i Følelsen af Guds uudsigelige Kær­lighed og Frelserens Forsonergerning overfor den faldne Menneskeslægt — saa er det ikke forunderligt, at mange unge i Længden blev trætte og fik Lede for Kristendom­men, som de kun kendte under den Form. Naar det Punkt er naaet, hvor man ikke længere kan holde ud at høre om Kristus, har man allerede det ene Ben indenfor Rationalismen, og det er næppe svært at faa det andet med.

Det er saaledes mere end en Formodning, naar vi hævder, at den herrnhutiske Maade at drive religiøs Op­dragelse paa i hine Tider var for vægtig og methodisk, hvor velment den end var. En saa ensidig religiøs Op­dragelse vil, om den blev drevet systematisk i den kristne Menighed, sandsynligvis for en stor Del bære Ansvaret for, at den Generation, der havde været Genstand for den, havnede i Rationalisme. Men Herrnhuterne staar ikke ene med dette Fejlgreb. Man er utvivlsomt i de protestan­tiske Kirker langt fra klar over, hvad der er Barnena- turen og Ungdommen mest tjenlig i Retning af religiøs Paavirkning.

For den herrnhutiske Bevægelse som Helhed faar dette dog ingen omfattende Betydning; det gælder som anført

væsenlig København, hvor Børnene hørte ind under denl

religiøse Organisation.Herrnhutismen var, som paavist, et af de stærkeste

Bolværk mod den fremtrængende Rationalisme.*)

Man har ofte bebrejdet Herrnhuterne, at deres Ensidig­hed i Fremhævelsen af Forsoningen har haft skæbne­svangre Følger for deres Sædelighed (jfr. A. C. Bang: H. N. Hauge). Denne Ensidighed skal nemlig have til­sløret Blikket for de etiske Elementer i Kristendommen og dette igen have bevirket, at man lod det gaa og komme, som det bedst kunde, med Troens Frugter i et nyt Levned. Herrnhutismen i Danmark er der intet at bebrejde i saa Henseende. Dens Tilhængeres Vandel var ulastelig, deres Sædelighed uangribelig.

Maa vi end indrømme, at Spørgsmaalet om Helliggø­relsen kun er lidet fremme i det herrnhutiske Foredrag, saa viser det sig dog, at denne Mangel ikke drager nogen uheldig Følge efter sig.

Det ligger instinktmæssig hos Brødremenigheden og dens Venner, at til den ægte Religiøsitet hører der sand Sædelighed.

Spørger vi til Slut efter, hvad nyt og værdifuldt Herrn­hutismen har bragt ind i dansk Kirkeliv, maa vi svare: Forsamlingsvæsenet og Lægmandsvirksomheden.

*) For Norges Vedkommende var Forholdet anderledes. Biskop, Dr. theol. A. C. Bang hævder, at i Herrnhutismen havde man den Jordbund, hvori Ration, først slog Rod (Udsigt over den norske Kirkes Hist. efter Ref., Side 105).

— 212 —

De gudelige Forsamlinger fulgte overalt i Pietismens Spor; men det var først den herrnhutiske Diasporavirk­somhed, der gjorde dem almindelige i Danmark — ikke — som Tilfældet var med Pietismen — i Modsætning t i l Guds t j enes t en i Ki rkerne , men s u p p l e r e n d e og s tø t t ende denne, hvad enten Præsterne var Venner eller Modstandere. De herrnhutiske Krese dannede som Regel, hvor de forekom, en Grundstamme i Menigheden, som Præsten kunde stole paa og være sikker paa at træffe blandt sine Tilhørere. Forsamlingerne fik deres Betydning som Supplement til Gudstjenesten dels ved at yde Næring for en utilfredsstillet Trang til fælles Opbyggelse, dels ved den paa Møderne følgende private Sjælesorg fra »Broderens« Side overfor hver enkelt af Vennerne, hvorved Tanken om en paa et personligt Ansvar hvilende Kristendom for manges Vedkommende først ret kom til Gennembrud; thi i disse Samtaler kunde Blikket for Kristenlivet og dets Vækst blive uddybet og ens personlige Stilling dertil komme til at staa i et klarere Lys. »Brødrene« var paa en egen inderlig Maade Sjælesørgere; mange af dem har utvivlsomt været fintmærkende overfor Sjælelivets sygelige Symptomer, og de skyede ikke nogen Anstrengelse for at fremme Selv­erkendelsen hos de vakte. De var gode og milde Vej­ledere; de var fredelskende; de satte ikke ondt for en fjendtligsindet Præst, men de bad for ham som for en­hver, der endnu ikke havde fundet Hvile ved Jesu Saar. Deres Mildhed vakte Fortrolighed; derved vandt deres Ord Genklang, og deres Formaning og Trøst blev taget til Følge. De søgte bestandig at jævne hellere end at uddybe Kløften og at forbinde, hvad der altid skulde og burde høre sammen: Præst og Menighed. Ved deres Tolerance overfor Særmeninger har de undertiden i Menighederne haft en heldbringende Indflydelse ved at tage Brodden

— 213 —

af en altfor udpræget Partilidenskab. Vi mindes her 01- holmerne. Det bliver saaledes en Kendsgerning, at det herrnhutiske Forsamlingsliv har virket kirkebefrugtende.

Af Forsamlingslivet er den uafhængige Lægmandsbe­vægelse udsprunget. I de snevrere Forsamlinger vænnede man sig til at tænke og tale selvstændigt om den hellige Skrift; her var der saaledes de bedste Betingelser for Læg­folket til at naa den religiøse Modenhed, som er nød­vendig for enhver, der vil optræde som aandelig Vejleder for andre. Foruden de »Brødre«, der traadte offentlig frem, var der sikkert mange, der naaede det i kristelig Forstand voksne Stade. Gennem Herrnhutismen arbejdede Læg­mandsvirksomhedens Berettigelse sig ind i Folkets Bevidst­hed og har siden gennem mange Kampe vundet en vis Anseelse og Anerkendelse. En Virksomhed af den Art var ukendt i vort Land, indtil »Brødrene« fremsatte Ideen og førte den ud i Praksis. Medens der nu til Dags ofte er et spændt Forhold mellem Indre Missions Lægprædi­kanter og Sognepræsterne, hører vi kun saare sjældent Tale om noget saadant, hvor herrnhutiske Lægmænd virkede. De fremtraadte unægtelig ogsaa med fin Takt og Hensynsfuldhed overfor Præsterne, hvem de hverken kri­tiserede eller fordømte. De følte sig som Præsternes Hjælpere, ikke som deres Konkurrenter.

Paa forskellig Maade har Herrnhuterne bidraget meget til at fremme den kristelige Enheds- og Samfundsbevidst­hed, delsved Udsendelse af »Brødre« fra Societeterne, der skulde øve Tilsyn, dels ved at udbrede regelmæssige Efterretninger om Guds Riges Fremgang i ijerne Lande og ikke mindst ved at fremme Interessen hos vort Folk for Hedningemissionen, paa hvilket Punkt »Brødrene« har været det danske Folks Læremestre.

214

Vi staar i stor Gæld til dem for deres store Ofre af Arbejde og Menneskeliv paa deres Mission blandt Grøn­lænderne og Negrene i Vestindien.

»Brødrenes« Færd i vort Land kommer nær op ad Apostlens Ord: »værer alle ligesindede, medlidende, kærlige mod Brødrene, barmhjertige, velvillige« (1. Pet. 3, 8).

■U

:>■*

ih.'/-'

** ---

m •. i,'' - " ■ I . - '

m

■ i / i - v

■ ■

■v;? ^ iv •. •

-

i- \ \

. : - ,

i' •

. . ) . . ' é

i

ii\ii

tfI£

I

K A R L S C H Ø N B E R G S F O R L A G f":. 'i:": 'S

;Vv.. '■■ , ' . ' r -; V : ’ '

1 a • i. v i. •' \ *-'■ V . i. ■ & ■£*} Cv-'r’ -V■■■'■..' ■••, ■' ’ -'r

■ ■ •■ ■ *; ... ' Æ

MENNESKELIVETSKAMP OG SEJR

J T

T A N K E R G E N N E M K I R K E A A R E T

AF

OTTO ROSENSTAND

INDHOLD: Lad os nu være Mennesker! — Kommer hid til mig, alle — ! — Mørkt eller lyst Syn? — Hvad skal vi vente? — Gennem Dalen op ad Bjerget. — Mod Jul. — Frygt ikke! — Menneskefølelse. — Den blivende Glæde — Ungdom, lev i Alder­dommen! — Forventning og Haab. — Kampens Lykke. — Fra Vendepunktet i Jesu Opvækst. — Gammelt og nyt. — Profetord og Kongeord. — Den stærkeste Røst. — Fra Bjerget til Havet. — , Omsætning.

Barfod, F., Peter Andreas Fenger, en levnedstegning. Med et Billede af Fenger. 1878. 3 Kr.

Barfod, H, P*, Til Minde om Biskop P. C. Kierkegaard og hans Jordefærd. Med et Billede af Kierkegaard. 1888. 1 Kr. 50 Øre.

Bech, H., Gunai Busck, et Levnedsløb i en Præstegaard. Anden Udgave, med to Billeder af Busck. 1878. 5 Kr.

Birkedal, V., Frits Boisen, en Ven, skildret af en Ven. 1884. 1 Kr.Borgen, T., Til Minde om Ole Peter Holm Larsen (Skræppen­

borg). 1873. 85 Øre.Brandt, C. J., Salmedigteren Hans Christensen Sthen. 1888. 1 Kr.

50 Øre.Horn, F. Winkel=, N. F. S. Grundtvigs Liv og Gjerning. Med

et Billede af Grundtvig. 1883. 6 Kr. 75 Øre.Kjølhede, A., Lord Shaftesbury. En historisk Skildring. 1890.

1 Kr. 50 Øre.Koch, C., Søren Kierkegaard. Tre Foredrag. 1898. 1 Kr. 60 Øre.Koch, C., Søren Kierkegaard og Emil Boesen. 1901. 1 Kr. 50 Øre.Mynster, F. L., og G. Schepelern, Biskop Otto Laubs Levnet.

En Livsskildring i Breve. Med et Billede af Laub og et Musik­bilag. Tre Dele. 1885—87. 15 Kr.

Nielsen, F., N. F. S. Grundtvigs religiøse Udvikling. Et Minde­skrift. Med et Billede af Grundtvig. 1889. 4 Kr. 50 Øre.

Nielsen, F., Hofpræst Støcker og den kristelig-sociale Bevægelse i Berlin. 1886. 1 Kr. 20 Øre.

Nielsen, F., Charles Kingsby og den »kristelige Socialisme« i Eng­land. 1888. 1 Kr. 40 Øre.

Nielsen, F., John Wesley og den engelske Statskirke. 1891. 90 ØreNielsen, F., Edvard Irving. 1894. 1 Kr.Nyegård, L., Vilhelm Birkedal. En levnedstegning. I—II. Med

fire Billeder. 1895-96. 11 Kr. 50 Øre.Petersen, R., Matthias Claudius og hans Vennekreds. Med et

Billede af Claudius og hans Venner. 1884. 6 Kr.Petersen, RM Thomas Kingo og hans Samtid. Med et Billede af

Kingo og en Afbildning af Gravmælet i Fravgde Kirke. 1887. 6 Kr. 50 Øre.

Petersen, R., Jung-Stilling. Et kristeligt Levnedsløb. Med et Billede af Jung-Stilling. 3 Kr. 25 Øre.

Rosenberg, P. A., Søren Kierkegaard. Hans Liv, hans Person­lighed og hans Forfatterskab. Med et Billede af Kierkegaard. 1898. 3 Kr.

Rørdam, H. F., Peter Rørdam. 4 Dele. Med to Billeder af P. Rør­dam. 1891—95. 16 Kr.

Volf, R., J. H. Wichern og hans Mission. 1887. 85 Øre.

i)

i

- ..................... ....................... ............................... ..............................

*j ■i*.ta*'■ ; . i * J;4w* * \M Ww&■ HfKkMp *4v*MypHf ■>:■ i ^ ^ A ^ r f fm&bm m M m mm-4

, rv / « - • ' t ? -i <, • • , ^ - 7 vf >'-• * * * r >$*?fev*ib'kfe>.7« toft >$m|fj'|i>1 'SHf. ■*] 5'4|N'' * i' 1

(l lA-fV j! '*■ % * (I k ftf j? *'■? '■it>'A\mwmlt t ^ « S ‘*>J k*f & AMtttiliSi'-!** .'-I ■•::. ■■'■'K~*.hAi.tJ.i*i' //*•*. •« V1.- •£ f - i ^ •■'•♦.

, ‘SfM’+V* -'i ,-vH ; f ft • 'v1- v|l i Æv •'■M ■:‘ :’v’ *" Æ '■

ii K ; a ( : S i : ; * { i^ f æ ^ S ^ R t « ; :; t |: ^ a t ; « 4 S ^ r f W « iW S ! iS ^ » .K 4 4 s ^ S |tSittÉ;'3:ft2fe;:t.;:'aK;i:i. W4i!rf>;rSJVi;5 K£- Pv;!M

04, ))* 0 Ø';i < *$V« \] i;VP•■' l • >■' » t Uw:r!* «V> , t■;!£:&ri'\• • - » * ^ : , . > Ui- . . ^ v ■rfe«.i'...**» . u »..■,

q W S W ; f ;VH;.u .■ s m v : >‘f 4> > s ' - J l / ^ r 4 v ' * ^ ^ ••«k,\-vM.---- $i< ■ tf :■■*i',k':.mii?4 vh i w? m T ^ . - ' T - ’ v . o • ? ■ i ■ v - * ■ § " f ' f t ’ i i ® i T

•• :&& ttt tØ, ; •! iy #• VH■ ■*'& iA<faiA\U4ifaf. tøwmfm ,XA% wrtm :•,* •? j;??,:Mø< i

p # p - å i l ^.....

•';»:,' iMfeilljllte

t t lf ( ’r ;•'•

il

u?.; }4.t rjgÆagftP^trfgy* *» --ffPflBMHlfey .••,* *t I-1-, -:t>ljJt5ftÆ4 !!(6; i Kr. v. .

' '> nt

i-i*\

.................. ■■ ■ sMaw wi v>'a‘'e f->/t'»ii^fil«

I