+

Frie03 · 2010FRIE Funktionærer

www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

Forbedret FLEX Lønsikring · sociale medier styrker foreningen · kursuskalender · konkurrencer · sådan undgår du overspringshandlinger · Medlemmerne er på Facebook · gode råd hvis du bliver fyret +

Tema: NeTWOrkiNG

10kAMP FOR FOREnIngsFRIHED:80 medlemmer hos Responce stævner 3F

MidleT er OPMÆrkSOMHed

JESPER FIK JOB VIA NETVÆRKET:

eR 16.293 KROneRI DAGPenGe nOK FOR DIG?

Med supplerende FLeX Lønsikring kan du få op til 80 % af din løn, hvis du bliver ledig.

Du kan forsikre dig op til 31.300 kroner om måneden.

– VED FF FORSIKRING A/S

BeReGn DIn LØnSIKRInG PÅ WWW.FLeXLOnSIKRInG.DK

– 100% ejet af FRIE Funktionærer

FRIE FunktionærerFRIE Funktionærer

RInG6313 8650

OG HØR nÆRMeRe

3Indhold

nETWORkIngEksPERT ABELOnE gLAHn: “At være en god netværker kræver blot, at man er villig til at stå til rådighed med sin viden og sit netværk – og ikke er bange for at dele med andre.”

24

”Det er det personlige kendskab, der for alvor rykker.

Signe Wenneberg, side 16

5

Interview med signe Wenneberg Hendes netværk er Albrightgruppen, stærkt inspireret af hendes første møde med den tidligere amerikanske udenrigsminister.

16

smalltalk er vejen til et godt netværk ufarlig smalltalk om sommerferien og familien fører til gode relationer og brugbare netværk.

10

30

Hver gang

Formandens lederKort & godtFagligt taltHer finder du osFaglige noter Johns klummeKursuskalenderHjernebrud

46

353636394446

FRIE Funktionærer stævner 3F De 80 ambulancefolk i Responce, der har meldt sig ind i FRIE Funktionærer, vil ikke finde sig i trusler og chikane fra 3F.

når opgaverne bliver uoverskuelige Psykolog Camilla Holst giver gode råd til, hvordan vi undgår overspringshandlinger og lærer at kaste os ud i opgaverne.

34 Analyse Ny analyse om medlemmernes brug af elektroniske

netværk viser, at knap 60 % af FRIE Funktionærers medlemmer er på Facebook.

eR 16.293 KROneRI DAGPenGe nOK FOR DIG?

Med supplerende FLeX Lønsikring kan du få op til 80 % af din løn, hvis du bliver ledig.

Du kan forsikre dig op til 31.300 kroner om måneden.

BeReGn DIn LØnSIKRInG PÅ WWW.FLeXLOnSIKRInG.DK

Annie måtte godt tage på ferie trods sygemelding Annie Lindegaard har fået rettens ord for, at det var OK at tage på ferie i opsigelsesperioden, selvom hun var sygemeldt.

40

4 Leder

Det at kunne networke er en efterspurgt og attraktiv erhvervskompetence i vores vidensbaserede samfund – et eksempel er networking via sociale medier, som er eks-ploderet kraftigt i de seneste år.

En persons netværk bliver oftere betrag-tet som en værdifuld, eftertragtet og dybt nødvendig ressource.

Men hvordan skaber man sig netværk og bliver en succesfuld networker? Det handler bl.a. om at være tilgængelig, at kunne skabe nærvær og ikke mindst at dele ud af sin viden og sine kompetencer.

De fleste hægter sig op på deres fag-lighed – men den åbenbares kun, hvis du formår at opbygge en stemning, som akti-verer din medspillers interesse.

Hvordan opstår balancen mellem at give og modtage i de relationer, der skabes?Vær nysgerrige, søg inspiration og sparring med andre.

Vi skal sætte os i andres sted og forstå deres situation. Vi skal møde mennesker i en personlig og ærlig dialog, der bygger på respekt, og vi skal bruge vores indsigt til at skabe forbindelse mellem det, som er kendt, og det, som endnu er ukendt.

Vi tilegner os løbende ny indsigt og nye kompetencer som en naturlig del af vores arbejdsliv – derfor er det altafgørende for, om dit liv, din arbejdsplads og dine projek-ter lykkes – at du bidrager aktivt med dine kompetencer/erfaringer i et relateret net-værk. Viden avler ny viden!

kære

læser

Vi skal bruge vores ind-

sigt til at skabe forbin-

delse mellem det, som

er kendt, og det, som

endnu er ukendt.

Udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

Tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: fifu@f-f.dk

www.f-f.dk

Medlem af Dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

Redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, bbb@f-f.dk

John Hansen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

Tryk:

Clausen Offset

Oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 16.647

Forside:

Signe Wenneberg

Foto:

Bo Nymann

”

Randi Laursen, formand

5Nyhed

De 80 ambulancefolk i Responce, der har meldt sig ud

af 3F og dannet deres egen sektion i FRIE Funktionærer,

stævner nu, sammen med FRIE Funktionærer, 3F for

trusler, chikane og brud på foreningsfriheden.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

stævner

Ambulancefolkene tager dette skridt sam-men med FRIE Funktionærer efter det se-neste møde mellem deres arbejdsgiver, ambulanceselskabet Responce, og 3F’s forhandlingssekretær Søren Andersen.

Mødet skulle have været et møde om Re- sponces brug af en lokal døgnvagtsaftale, men blev i stedet et møde om reddernes manglende medlemskab. 3F gør nu bru-gen af døgnvagtsaftalen betinget af, at redderne melder sig ud af FRIE Funktionæ-rer og ind i 3F igen.

- Vi vil simpelthen ikke finde os i trusler og chikane, der skal tvinge os tilbage til 3F, som vi har forladt i protest mod deres kurs over for vores arbejdsplads, siger Lorenz

Peter Reuss Christensen, talsmand i red-dernes faglige sektion i FRIE Funktionærer.

- Tvang og chikane tager vi ganske alvor-ligt, og vi vil ikke finde os i, at 3F på denne måde bryder både foreningsfriheden i Danmark og menneskerettighederne. Der-for tager vi nu skridt til sammen med vo-res medlemmer hos Responce at stævne 3F og deres ansvarlige forhandlere for chi-kane og krænkelser af foreningsfriheden, siger juridisk chef hos FRIE Funktionærer, Claus Carstensen.

Den manglende lokalaftale om døgnvag-ten har på det seneste betydet, at Respon-ce er gået glip af en kontrakt om at drive den nye læge- og akutbil i Horsens. n

FRIE FunktionærerHIsTORIEn kORT:Februar 2010 • 3F anklager Responce for ulovligt

at køre døgnvagter.

• Responce søger dispensation hos Arbejdstilsynet til at køre døgn-vagter.

• 80 reddere bryder ud af 3F og stifter Responce Faglige Sektion under FRIE Funktionærer. Det sker i protest mod 3F’s kurs mod virk-somheden.

Marts 2010• Responce afleverer forslag til ny

døgnvagtsaftale til 3F. Samtidig anklager Dansk Industri 3F for aftalebrud i forbindelse med, at 3F afviser, at Responce kan gøre brug af en tidligere anbefaling af døgnvagtskørsel.

Juli 2010 • Et møde mellem Responce og 3F

om et forlig om døgnvagterne en-der resultatløst. 3F fastholder, at Responce overtræder reglerne og gør klart, at man helst ser, at red-derne er medlem af 3F.

August 2010• På det seneste møde mellem 3F

og Responce gør 3F brugen af døgnvagtsaftalen betinget af, at de 80 reddere melder sig ud af FRIE Funktionærer og vender til-bage til 3F.

3F Når Responce rykker ud, er det med helt nye og moderne special-ambulancer og lægebiler (Fremskudte Hospitals Enheder).

6 Kort & godt

Gode råd til online-forældreBesøg dit barns virtuelle verden. Det kan være en god idé at besøge de virtuelle verdener, dit barn bruger. Dermed er du bedre i stand til at forstå verdenerne og snakke med dit barn om hans eller hendes oplevelser. Det er også vigtigt, at du som forælder kender brugerbetingelserne i de virtuelle verdener. Dem kan du læse om på de virtuelle verdeners hjemmesider.

sæt rammer om forbrugetBørn og unge kan typisk købe ting i virtuelle verdener, fx via mobiltelefonen. Det er en nem betalingsform, og derfor kan

det være en god idé at snakke med dit barn om rammerne for

forbrug og betaling.

Personlige oplysningerPersonlige oplysninger og billeder er

private, men er de først tilgængelige på internettet, kan de i princippet ikke slet-

tes igen. Det er vigtigt, at dit barn forstår konsekvenserne af det, og det kan være en

hjælp for barnet, hvis I taler om det.

Kilde: www.barkontor.dk

FAKTA om rengøring og oprydningFrisk og ren luft har en positiv indflydelse på det gode arbejdsmiljø på kontoret. Med jævnlig oprydning kan du være med til at lette rengøringen af kontoret og skabe et godt indeklima.

• Ryd jævnligt op – det gør det lettere at gøre rent.

• Overvej, om du kan gøre noget for at lette rengøringen – saml fx løsthængende ledninger.

• Sørg for, at kontoret og din arbejdsplads er ryddelige, de dage der skal gøres rent.

• undgå et overmøbleret kontor.

• Ved indretning, tænk på at undgå for mange “kringelkroge”, hvor støvet kan samle sig.

• Gør selv rent de steder, hvor det ikke bliver gjort af andre – fx ved skærm, tastatur og telefon, vær dog opmærksom på, om der kræves særlige rengøringsmidler.

• Søg viden hos ledelsen og sikkerhedsorganisationen.

7Kort & godt

HOTTE TIPs TIL BEDRE NETWORKING

1. Vær ikke selvpromoverende. Det er faktisk muligt at sælge sig selv uden at lyde som en glat sælger. I stedet for at prale, så fortæl om det, du har lavet. Lad dine resultater tale for sig selv.

2. Vær ikke bange for at spørge og vær klar til at give. At netværke er udtryk for en udveksling. Hvis du har brug for noget – det kan fx være et navn på en kollega eller en introduktion – så hold dig ikke tilbage med at spørge efter det. Bare kom ud af busken, men tilbyd hjælp til gengæld. Det tager muligvis ikke ret lang tid, før situationen er vendt på hovedet, så det er dig, der kan hjælpe.

3. Husk at sige tak. uanset om du har fået fem minutter eller fem timer af et menneskes tid, så udvis gode manerer og sig pænt tak.

Gode råd til online-forældreOrdet networking giver nogle mennesker myrekryb. Men der er ingen vej uden om, hvis man vil øge sine chancer for at finde et nyt og bedre job. Det skriver Harward Business Review, og her giver de et par tips til, hvordan man bliver bedre til at netværke på en måde, der ikke virker påklistret og ubehagelig.

Problemer med brugere – kontakt udbyder

Hvis dit barn har haft ubehagelige oplevelser i en virtuel verden, kan du som forælder tage kontakt til udbyde-ren og gøre opmærksom på proble-merne. Udbyderen har en interesse i at skabe et trygt virtuelt rum og har des-uden mulighed for at fjerne bestemte profiler fra den virtuelle verden, der ikke overholder reglerne.

sådan skjuler du dig på FacebookVil du forhindre, at din Facebook-profil bliver fanget af søgema-skiner, kan du gøre følgende:

• Log ind på Facebook og klik “Konto”/“Account” øverst til højre.

• Vælg “Privatindstillinger”/“Privacy settings” og klik på “Søg”/“Search”.

• Fjern fluebenet ud for “Offentligt søgeresultat”/ “Public Search Results”.

Under “Privatindstillinger” kan du ændre på, om det eksempelvis skal være alle eller kun de venner, du har accepteret, der kan se dine person-lige oplysninger, kontaktinformationer og aktiviteter på Facebook.

Kilde: Nordjyske.dk/digitalt

kRAV På En LØnsAMTALE sELVOM DU ER På BARsELGlemmer en arbejdsgiver at indkalde en medarbejder på barsel til en lønsamtale, kan det koste virksom-heden dyrt. Det fastslår Sø- og Han-delsretten i en sag mod en større dansk virksomhed. Den er dømt til at betale 10.000 kroner til den ansatte. Dog giver barsel ikke ret til en automatisk lønstigning.

3

Kort & godt8

DIALOGFORÆLDER:Dialogforældre forsøger at gå aktivt ind i børnenes online-tilværelse og opstiller i fællesskab med børnene regler og retningslinjer for adfærden. Der er ingen undersøgelser, der har stillet skarpt på antallet af forældre inden for de forskel-lige typer, men meget tyder på, at antallet af dialogforældre er mindst – så du er lidt af en sjældenhed. Dialogforældrenes motto er:

– Vi skal tale om det.

PASSIVFORÆLDER:Mange forældre føler, at deres børn for længst har overhalet dem inden om, når det drejer sig om at færdes i den digitale verden. Det er svært at sætte sig ind i alle de nye muligheder og endnu sværere at gå i dialog om noget, som man ikke ken-der til. Gradvist er børnenes online-liv blevet en integreret del af deres sociale liv, og du føler måske ikke, at du har ret til at sætte begrænsninger i den sfære.Passivforældre hverken blander sig i børnenes online-liv eller opstiller regler og restriktioner. Passivforældrenes motto er:

– Det går nok alt sammen.

FORBUDSFORÆLDER:Også forbudsforældrene føler sig overhalet inden om af de-res kvikke børn, når det kommer til at færdes på de digitale arenaer. Det er svært at få sat sig ind i alle de nye mulig-heder. Af frygt for, at børnene skal blive bombarderet med markedsføring af produkter, blive ribbet for hver en krone af deres lommepenge og få andre mere eller mindre ubehage-lige overraskelser online, vælger forbudsforældrene at holde børnene i superkort snor.Forbudsforældre giver børnene ingen eller yderst begrænset adgang til online-universer uden at skele til, hvilke mulighe-der og kvaliteter disse eventuelt måtte rumme. Forbudsforældrenes motto er:

– Better safe than sorry.

Hvilken slags ONLINEFORÆLDER

er du?BOGANMELDELSE:

selvledelse og fællesskaber

Forfatter: Sanina Kürstein (Red.)

Selvledelse har længe været no-get, virksomheder har talt om og efterspurgt blandt medar-bejderne. Men hvordan harmo-nerer selvledelse med det at arbejde i et fællesskab, som en virksomhed jo normalt er? Er motivet at få selvkørende indi-vider, eller er det at drive med-arbejderne til det yderste?

Selvledelse og fællesskaber er en antologi med 8 forfatteres vinkler på selvledelse og fællesskaber. Hver forfatter tager et emne op og behandler det indgående. Det spænder fra selvledelse set som et magtredskab til at drive medarbej-derne til deres yderste, til den stresssituation, der kan skabes ved selvledelse, hvor der ikke er mulighed for at få ledelsens prioriteringer og naturligvis det gode ved at kunne lede selv og tage beslutninger. Endelig er der en god diskussion af, om selvledelse er et modelune eller er kommet for blive. En god og nyttig bog i et omskifteligt arbejdsmarked, hvor man som medarbejder skal tage en del af ansvaret.

Forlag: Dansk Psykologisk Forlag • Pris: Kr. 348 • udgivet i 2010

9Kort & godt

5 gODE RåD – HVIS Du BLIVER FyRET

1. Brug tid på at sunde dig og tale med familie, kolleger og venner om nye mu-ligheder. Det er helt normalt at være vred, skuffet og ked af det.

2. Har du spørgsmål, så bed arbejdsgive-ren uddybe fyringen. Det er vigtigt at være afklaret for at komme videre.

3. Prøv at tænke situationen som en chance i stedet for et nederlag. Over-vej, hvad fyringen kan betyde af posi-tive forandringer i dit liv – nye jobmu-ligheder, karriereskift etc.

4. Overvej og vurder dine kompetencer, styrker og svagheder i forhold til et kommende job.

5. Lyv ikke og prøv ikke at skjule fyringen for din kommende arbejdsgiver. Vær ærlig om årsagen til fyringen.

Kilde: Jyllands Posten/karriere

Fede fif TIL LyNKARRIERE Der er flere gode eksempler på, at graduate- og traineestillinger i private virksomheder kan være et springbræt rent karrieremæssigt. Er du ikke heldig at få en af de eftertragtede pladser, er der heldigvis andre veje.

sørg for at komme i en virksomhed med vækst.

sørg for at få en leder, der er god til at spotte talent og har en bred opfat-telse af, hvad talent er.

Hold øjne og ører åbne, så du selv kan opsnuse de muligheder, der opstår – eller skab dem selv.

sats på læring på jobbet.

... vores opførsel påvirkes af humøret?Positive følelser ansporer os til at tænke modigere og prøve nye ting, mens negative følelser får os til at satse sikkert og blive inden for rammerne.

Kilde: Krop & Sjæl

Vidste du at ...

Personlig udvikling10

Personlig udvikling 11

Hvorfor er overspringshandlinger blevet så stort et fænomen, at man ligefrem er begyndt at forske i det?I al sin enkelhed, fordi der er flere og flere opgaver, der ikke bliver gjort. Derfor er det blevet interessant at undersøge, hvorfor vi laver alle mulige andre ting end dem, vi burde gøre.

Hvorfor gør vi så det?Især fordi vi mennesker er indrettet sådan, at vi vældig gerne vil have et overblik, før vi går i gang. Som når vi lægger dug på bordet derhjemme, så vil vi gerne kunne se alle fire kanter på en gang for at tjekke, at den ligger perfekt. Når vi så ikke kan få det overblik, så begynder vi i stedet at tjekke Facebook, nippe potteplante eller søge på nettet for at undersøge, hvad den der kogekedel, vi ønsker os, koster andre

Flere og flere af os laver overspringshandlinger, når arbejdsopgaverne bliver for

uoverskuelige. Men vi skal droppe tanken om at levere det perfekte og lære at kaste

os ud i opgaverne, siger psykolog Camilla Holst.

Af Mette Mørk, journalist • Illustration: Lilian Brøgger

steder. Og så hober arbejdsopgaverne sig op til en ukendt faktor, vi ikke orker at gå i krig med.

Hvad er det for en ukendt faktor?Mange af os har det sådan, at vi helst vil lave arbejdsopgaver, vi kender. Men det passer ikke med den hverdag, vi lever i, hvor arbejdsdagen og opgaverne er kon-stant foranderlige. Så derfor får vi mange nye opgaver, og hvis det er en opgave, vi ikke har lavet før, så kender vi ikke resulta-tet og processen. Det gør os usikre, og så går vi i stå.

så det er altså i bund og grund usikker-hed, der får os til at sortere farveblyanter i farveorden i stedet for at kaste os over opgaverne?Ja, helt klart. Forestil dig, at du skal male

springe over

kast dig ud i det

– i stedet for at

”Vi er nødt til at sige til os

selv, at det er ligegyldigt,

hvad andre tænker, og

i stedet nyde opgaverne.

Camilla Holst

12 Personlig udvikling12

stuen derhjemme. Pensler, maling og af-dækning er klar – og så begynder du at støvsuge. Fordi opgaven virker for uover-skuelig. Og så er det jo også sådan, at vi efterhånden ikke laver noget uden at gar-dere os med information om, hvordan det skal gøres perfekt, og den information stritter tit i 27 forskellige retninger – og så er vi jo lige vidt.

Hvad skal man så egentlig gøre?For det første skal man droppe sin op-dragelse. Mange af os er opdraget med at tænke vældig meget over, hvad andre siger eller gør. Så når vi får en ny arbejds-opgave, så bruger vi meget energi på at tænke over, hvordan chefen eller kolle-gerne forestiller sig, at den skal løses. Det er særligt kvinder, der gerne vil gøre alting efter bogen. Vi er nødt til at sige til os selv: “Det er ligegyldigt, hvad de andre tænker. Nu vil jeg nyde at løse opgaven, og så må jeg tage den med chefen bagefter”. Vi skal lære bare at kaste os ud i det. Og ja, så kan det gå galt. Men fejl lærer man af … n

TOP 13 i overspring

1. kast dig ud i det. Bare gå i gang, tag en bid ad gangen – og lad være med hele tiden at fokusere på, hvad det skal ende med.

2. sæt mere tid af. Vi sætter ubevidst for lidt tid af. Ting tager altid dobbelt så lang tid, som vi tror – og så føles det som en fiasko, hvis ikke vi når det.

3. Drop tankerne om det perfekte. Vi har ofte et billede inde i hovedet af, hvordan ting skal ende med at være. Men det bliver sjældent helt præcist sådan – brug billedet som en guideline, ikke et facit.

4. Bliv bevidst om, hvornår du laver overspringshandlinger. Det er ofte, når vi går i gang med noget, vi har lidt svært ved, eller hvis det er konfliktfyldt. Soloprojekter kan også være lidt svære, her er det en god ide med alliancepartnere.

5. sæt følelsesmæssige mål frem for deadlines: Sæt fokus på det, du kan lide i proces-sen, så du nyder den. Det er meget motiverende, når vi forbinder en opgave med noget, der er følelsesmæssigt dejligt.

Kilde: Psykolog Camilla Holst

Sådan undgår du at springe – for meget – over:

1. Snakke med kolleger 2. Hente kaffe 3. Surfe på nettet 4. Gå på toilettet 5. Tjekke privat mail 6. Rydde op 7. Spise 8. Tale privat i telefon 9. Tjekke Facebook 10. Læse avis 11. Holde rygepause 12. Høre radio 13. Gå i kiosken/kantinen

Kilde: undersøgelse på Søndagsavisen.dk

+

Personlig udvikling 13

Christian Pedersen, udlejningskonsulentHvad får dig typisk til at lave overspringshandlinger?

Hvis jeg skal i gang med en kedelig opgave, der i virkeligheden godt kan vente lidt. Fx står jeg for at opdatere vores hjemmeside, og den opgave er jeg ikke helt vild med. Så det kan jeg godt skubbe foran mig.

Hvad er din mest almindelige overspringshandling?Det kan være at lave en produkttest af et af vores produkter på nettet. Eller tjekke

Facebook, ekstrabladet.dk – eller en AGF-fanside. Men den overspringshandling, jeg bruger mest, er nok at gå ud at ryge. Min kollega og jeg er gode til at hive hinanden

med ud, hvis vi lige trænger til en pause.

Birgit Bang, korrespondentHvad får dig typisk til at lave overspringshandlinger?Kedelige opgaver, eller store opgaver. Jeg er korrespondent, og hvis jeg skal i gang med for eksempel at oversætte brugsanvisningen til en maskine – så kan jeg godt lige lave nogle overspringshandlinger først.

Hvad er din mest almindelige overspringshandling?Det er at hente kaffe, tjekke mail eller gå på toilettet. Og derhjemme er jeg god til at udsætte løbeturen – som jeg har brug for, men egentlig ikke gider – ved pludselig at være nødt til at lægge vasketøj sammen, rydde op eller …

Tina Jørgensen, kontorassistentHvad får typisk dig til at lave overspringshandlinger?

Hvis jeg ikke føler mig motiveret eller ved, at opgaven er noget, der kan tage lang tid. Så laver jeg tit noget andet, inden jeg går i gang med det, jeg egentligt skulle gøre – og så føler jeg mig faktisk godt forberedt, når jeg når til selve opgaven. Hvad er din mest almindelige overspringshandling?Jeg sætter mig nogle gange og ser lidt tv, inden de daglige pligter i hjemmet. Jeg

kan også finde på at tjekke mail eller Facebook derhjemme, hvis jeg ved, det er en stor eller tidskrævende opgave i hjemmet, som skal ordnes. På jobbet, inden jeg går

i gang med en stor opgave, jamen så henter jeg en flaske vand, noget frugt, sorterer i mine skriveredskaber, rydder op i postbakken osv. og laver så opgaven bagefter, da jeg så

føler mig allermest klar.

Hvornår springer du over? – vi spurgte tre medlemmer:

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor

vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.

klik ind på www.hennemoelleaa.dk

kontakt os på tlf. 7652 4000

NYD DEN VESTJYSKE NATUR OG HOLD FERIE VED DET SMUKKE VESTERHAV

Henne Mølle Å Badehotel

MORTENS AFTENAnkomst onsdag den 10. no -vember 2010 og afrejse torsdag den 11. november 2010.

Onsdag serveres kaffe og kage kl. 15.00 og en 3 retters menu om aftenen. Torsdag serveres morgenmad inden afrejse.

Pris pr. person: Normalpris kr. 698,- SFF-pris kr. 489,-

STOR BUFFETAnkomst fredag den 26. novem-ber 2010 og afrejse søndag den 28. november 2010.

Fredag: 2-retters menu.Lørdag: Morgenmad, kaffe og kage og stor buffet om afte-nen.Søndag: Morgenmad inden af -rejse.

Pris pr. person: Normalpris kr. 1.200,- SFF-pris kr. 900,-

ROMANTISK WEEKEND I december, januar og februar.

Fredag: Ankomst, hvor der vil være mousserende vin og cho-kolade på værelset samt 2 ret-ters menu i restauranten om aftenen.

Lørdag: Morgenmad samt eftermiddagskaffe og kage på værelset. Aften: 4 retters menuSøndag: Morgenmad inden

afrejse

Ankomst fredag-søndagPris pr. person:Normalpris kr. 1.600,-

SFF-pris kr. 1.120,-

Ankomst lørdag til søndagPris pr. person: Normalpris kr. 1.000,- SFF-pris kr. 700,-

KLIK IND PÅwww.hennemoelleaa.dk

OG SE DESPÆNDENDE TILBUD

BeMÆRk!

Vi holder åben i december, januar og februar

– se nærmere på hjemmesiden.

iNdHOld

TEMA:

NeTWOrkiNG 10 gode råd

til smalltalk

Læs mere side 31

sTORT EkskLUsIVT InTERVIEW MED sIgnE WEnnEBERg:

MAN SkAl ikke NeTvÆrke Med kOPier AF SiG Selv

netværk – din vej til hurtig problemløsningVi skal blot huske at videregive vores viden uopfordret, ellers går værdifuld viden tabt, siger Abelone Glahn, ekspert i networking.

Læs mere på side 24

>>

Tættere på medlemmerne gennem nye netværkMedlemmerne skal have glæde af hinandens viden og erfaringer gennem faglige netværk.

Læs mere på side 28

>>

”Jeg er god til at sætte mennesker sammen

og få ting til at ske. Jeg har ikke bygget

mange huse, men jeg har godt nok bygget

mange relationer.

Signe Wenneberg

16 Tema: Networking

Tema: Networking 17

Hun lavede sit første formelle netværk

som 23-årig, og signe Wenneberg er ikke

i tvivl om, at netværk er løsningen på

mange professionelle udfordringer.

Af Mette Mørk • Foto: Bo Nymann

>>

1818 Tema: Networking

Signe Wenneberg begyndte at netværke, fordi hun ikke rigtig havde andre mulighe-der. Hun var 20 år, lige ankommet til Kø-benhavn fra “langt ude på landet”, og hun havde hverken bolig eller job.

- Jeg kendte ingen, overhovedet ingen. Og så måtte jeg bare i gang, siger Signe Wenneberg.

Hun fik job på en af de tjekkede cafeer i København, og kunderne i baren blev hen-des første netværk.

- Jeg spurgte om alt det, jeg ikke vidste eller havde brug for. Det var fx gennem mit “bar”-netværk, at jeg fik en stor, billig lejlighed med super beliggenhed, hvor jeg endte med at bo i 13 år.

Så Signe Wenneberg, journalist, kommu-nikationsrådgiver, haveekspert – og over-bevist netværker, er ikke et øjeblik i tvivl om nytteværdien af netværk. Hun tog initiativ til sit første, mere formaliserede, som 23-årig. “Øst for gener” var navnet, og inspireret af forrige århundredes parisiske saloner var tanken, at kvinder skulle mø-des og høre oplæg og have diskussioner om kunst og kultur. Netværket endte med at bestå i omkring 10 år og bragte blandt andet bogen “Femail” med sig.

+Om Signe Wenneberg:• Født 1968

• Har taget samtlige eksaminer på byg ningen på retorikuddannelsen på Københavns Universitet med top karakterer – nåede dog aldrig at aflevere specialet

• Har været med i og er fortsat enga-geret i en del netværk og bestyrel-ser. Er blandt andet talsperson for Dansk Flygtningehjælp

Se mere på www.signewenneberg.dk og på www.albrightgruppen.dk

19Tema: Networking

Men hvorfor behøver man overhovedet netværk – og særligt de formaliserede? - Fordi man tager sig lidt mere sammen. Man er “på” på en anden måde, når man ved, at man skal være sammen fx den første torsdag i måneden fra 19-22. Man skaber en retorik om det: Vi er her for at hjælpe hinanden, blive klogere og erobre verden. Det er en helt anden måde at være sammen på, end når man er sammen med sine venner. Her kører snakken jo bare ud ad alle mulige tangenter – og det har man også brug for. Men jeg har samtidig brug for de rum, netværk giver, og hvor man virkelig kommer videre, siger Signe Wen-neberg, der holder rigtig mange foredrag om netværk i organisationer og virksom-heder over hele landet.

Og hun kan lynhurtigt give et eksempel på, hvad netværk nytter:- I mit netværk laver vi en runde hver gang: Hvad laver du lige nu? Hvad har du brug for? Og under sådan en runde stillede jeg mig en gang op og sagde, at jeg var i gang med at lave en have for Dannerhuset. Vi manglede penge, og jeg kunne godt tænke mig 500.000 kroner til projektet. En uge efter havde vi dem – fordi en i netværket havde kontakt til Nordea Fonden. Så det er altså virkelig effektivt.

Hendes netværk er Albright-gruppen, stærkt inspireret af hendes første møde med den tidligere amerikanske udenrigs-minister, Madeleine Albright.- Jeg mødte hende for seks år siden, fordi jeg blev inviteret til middag i forbindelse med, at hendes bog kom på dansk. Jeg kom til at sidde over for hende, og hun sagde sådan nogle vilde ting den aften. Jeg blev dybt inspireret. Det, hun snakkede om, var så verdensdame-agtigt. Om vigtige pro-blematikker i verden, og så virkede det, vi andre gik og tumlede med, så småt. Hen-des budskab var, at sammen kan vi løfte, sammen kan vi gøre meget mere.

Den middagsinvitation betød, at Signe Wenneberg omgående gik ud og stiftede sit netværk, som altså blev opkaldt efter amerikaneren.

- Og jeg gjorde fuldstændig, som Made-leine Albright havde sagt, jeg skulle. Hun sagde fx, at kvinder – eller i det hele taget humanister – er så pæne. Det hele skal være så fladt, og vi skal bare være lige alle sammen. Hun sagde: Glem det: Gør lige som mændene. Gør det klart, hvem der bestemmer i netværket, og hvad agen-daen er. Samtidig skal man mødes på ar-bejdsadresser og ikke privat – og der skal være nogen, der har sørget for mad og kaffe. Det skal være professionelt. Og hvis du vil være med, så er det sådan, det er.

- så der er IngEn børn i nattøj i vores net-værk. Sådan var det i mit første netværk, Øst for gener. Dengang mødtes vi altid privat, og så var der børn og en sur mand,

der ikke gad alle de kvinder. Det gider jeg ikke mere. I dag er netværket ledet af en bestyrelse, der er klare rammer, og vi mø-des altid i organisationer eller virksomhe-der. Ellers får man ikke noget fra hånden.

signe Wenneberg lærte blandt andet også en anden ting af den tidligere ameri-kanske toppolitiker.

- Hun sagde, at jeg skulle finde deltage-re i netværket, der kunne noget helt andet end mig selv. Som kan gøre mig dygtigere og bidrage med noget, jeg ikke ved noget om. Så jeg læste aviser og spottede de første deltagere på den måde. Siden anbe-falede andre hinanden, og nogle har søgt om optagelse.

Man skal ikke netværke med kopier af en selv – og så må man erkende, at nogle er super kunstneriske, mens andre er me-get organisatoriske. Sådan er det. Det, der dræber netværk, er, hvis man forventer det samme af alle.

Så det første møde med amerikaneren betød, at hun stiftede et netværk. Det an-det – tre år senere – betød, at hun sagde sit gode faste job op.

- Netværket inviterede Albright til fro-kost, fordi vi havde hørt, at hun skulle til middag hos tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen. Frokosten endte hun vildt nok med at takke ja til. Og igen blev jeg virkelig inspireret – og gik direkte ud og sagde mit job op. Bare sådan. Jeg kunne bare mærke, at jeg skulle være selv-stændig, så jeg kunne gøre det, der var vig-

19Tema: Networking

sammen kan vi løfte,

sammen kan vi gøre

meget mere.

Signe Wenneberg

”

”

Når Signe Wenneberg netværker er det med nogen, der kan gøre hende dygtigere og kan bidrage med noget, hun ikke selv ved noget om.

20 Tema: Networking

tigt – dyrke netværket, skrive mine bøger, få min butik og kontor, gå ind i politik.

- Og kort tid efter opsigelsen fik jeg fantastiske opgaver, fik huset i Kongens Have (hvor hun har butik, red.) og bliver spurgt, om jeg vil stille op som kandidat til Folketinget. Og det er den slags, netværk kan føre til. Det er sådan en inspirerende domino-effekt.

Og nej, netværk behøver ikke bestå af en-ten kun kvinder eller kun mænd.- Men det er vigtigt, man er en del af både blandede netværk og netværk kun for kvinder. Det har jeg – også – lært af Made-leine Albright. Hun siger, at det jo har vir-ket for mænd i årtusinder at have netværk kun for dem – og se, hvor langt det har fået dem. Nu skal vi gøre det samme – støtte hinanden og få hinanden frem. Som hun siger: “There is a special place in hell, for women who don’t help each other”.

Rigtige netværk mødes også i virkelighe-den, kunne være et af Signe Wennebergs mottoer. For selvom hun er en stor tilhæn-ger og bruger af de sociale medier til at netværke, så kan man ikke nøjes med det, mener hun.

- Man har brug for at se hinanden i øj-nene, “mærke” hinanden. Det er det per-sonlige kendskab, der for alvor rykker.

Signe Wennebergs netværk er Albright-gruppen, der er ledet af en bestyrelse og har klare rammer for hvor de mødes – så der er INGEN børn i nattøj i deres netværk.

Men når det så er sagt: Hun er vild med Facebook, som er en hurtig vej til at kom-munikere med mange mennesker på tværs af landet – og landegrænser.

- Da jeg skulle til uSA og Afrika for nylig, spurgte jeg ud på Facebook efter rejsetips, fordi jeg havde nogle særlige ting, jeg ger-ne ville se. Jeg fik masser af tip og havde en fantastisk tur – helt uden at bruge en halvgammel udgave af “Turen går til …” Men jeg er samtidig meget opmærksom på at bruge Facebook professionelt som formidler. Der ligger ikke billeder af mine børn på min Facebook-profil.

Også som Folketingskandidat ser hun store muligheder for at bruge de sociale medier i sin kontakt med vælgerne.

- Jeg tror ikke, mine vælgere gider bruge

”There is a special place

in hell, for women who

don’t help each other ...

Madeleine Albright, tidl. udenrigsminister I uSA

tid på mig, hvis jeg stiller mig op foran Vangede Brugs. Men jeg kan få en sam-tale med dem på de digitale medier. Og så har jeg besluttet, at jeg vil invitere vælgere hjem i mit køkken til en gang mad – og en diskussion om madkvalitet, som er noget af det, der ligger mig meget på sinde. Bag-efter kan jeg så dele det via blog eller op-tage det på video, som kan blive lagt ud fx på Facebook. Så bruger man både det per-sonlige møde og den digitale formidling.

Og det er faktisk netop hendes evne til at netværke, som hun selv ser som en styrke også i det politiske arbejde.

- Jeg er god til at sætte mennesker sam-men og få ting til at ske. Jeg har ikke byg-get mange huse, men jeg har godt nok bygget mange relationer. n

21Tema: Networking 21

sådan skriver signe Wenneberg bl.a. om sig selv på www.signewenneberg.dk

“I mit daglige arbejde er jeg kommunikationsrådgiver for kunder indenfor forbrug og livsstil. Jeg er journalist, klummeskribent og foredragsholder. Jeg optræder af og til på tv. Du kan i sæsonen følge mig på Go’ Morgen Danmark onsdag morgen, hvor jeg fortæller om noget af det, jeg elsker: Haven, blomster-ne, dyrene, kruk-kerne, køkkenha-ven osv. Hvis du ikke har mulighed for at se tv om morgenen, læg-ger jeg indslage-ne ind her og på Facebook.”

22 Tema: Networking

Da FRIE Funktionærers direktør John Han-sen stiftede bekendtskab med de sociale medier for snart 3 år siden, havde han meget svært ved at se, hvad det kunne bruges til. Men i takt med, at flere og flere begyndte at benytte de sociale me-dier aktivt, gav det pludselig mening, og nu er John Hansen ligesom tusindvis af andre danskere blevet grebet af den digi-tale dialog. Det har altid været essentielt for os mennesker at kommunikere med hinanden, og det har aldrig været lettere, end det er nu. De sociale medier sætter nye rammer for, hvordan og hvornår vi kan diskutere ting og søge ny information i et fællesskab. Envejskommunikationen er e r-stattet af tovejskommunikation, og det giver et helt andet dynamisk grundlag for at kunne holde sig orienteret og samtidig have muligheden for at give sit eget besyv med eller dele ud af sin viden.

Mange tøver måske med at oprette en profil på nettet, der indeholder person-

lige oplysninger og tænker, at tjenester som Facebook er noget useriøst pjat. Men faktisk har din tilstedeværelse på nettet stor betydning for, hvordan din omverden opfatter dig. At du er tilgængelig, imøde-kommende og opdateret med, hvad der foregår omkring dig og er parat til at dele viden – både privat og professionelt.

Derfor opfordrer John Hansen også FRIE Funktionærers medlemmer til at komme på de sociale medier og bruge det kæm-pe digitale netværk, man bliver en del af. “Det er en livsbetingelse for at kunne følge med i, hvad der sker i et moderne samfund anno 2010, og det gælder også vores for-ening. Geografi bliver pludselig underord-net. Nu kan vi mødes i det virtuelle for-eningsrum. Sociale medier er den lim, der vil holde fremtidens forening sammen, og vores medlemmer vil kunne se frem til en mere tilgængelig fagforening, der kan tilbyde mere fleksible løsninger og større dynamik til en billig pris.” n

sociale medier som Face-

book, LinkedIn, Twitter

og blogs osv. har åbnet

helt nye muligheder for

at dyrke fællesskabet.

Den digitale kommunika-

tion eliminerer den fy-

siske afstand og bringer

FRIE Funktionærers med-

lemmer tættere på hin-

anden, mener direktør

John Hansen.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

gør foreningenSociale medier

stærkerefacebook

Linke

dIn

twitt

er

Tema: Networking 23

Mød FRIE Funktionærer på de sociale medierDirektør John Hansen blogger om frihed på arbejdsmarkedet. Du kan følge Johns blog og give din kommentar og din me-ning via dette link: www.fagforeningsfri-hed.blogspot.com.

På Twitter kan du også følge FRIE Funktio-nærer. Du kan finde os på www.twitter.com/fagforeningen.

i vores kursusudbud, få at vide hvilke kurser, der er plads på i den nærmeste fremtid og se, høre og læse kommen-tarer fra kursister. Du kan også deltage i debatten og give ris, ros og idéer til kommende kurser.

Henne Mølle å BadehotelHenne Mølle Å Badehotel, der er ejet af FRIE Funktionærer, er også på Face-book. Her får du gode tilbud på værel-ser og weekendophold, informationer om årstidens menu og andre nyheder fra hotellet og området. Find linket til Facebook på www.hennemoelleaa.dk

FRIE Funktionærer er desuden at finde flere steder på Facebook, hvor du kan komme i dialog med os og de øvrige medlemmer.

På www.facebook.com/FRIE.Funktio-naerer kan du deltage i debatten og få gode tips og tilbud.

kursusPå www.f-f.dk under kurser kan du finde et link til kursusafdelingens Facebook-side. Her kan du følge med

FRIE Funktionærer

Tagg

ing Virtuelle foreningsrum

KommunikationNet

wor

king

Blog

sInformation

Sociale medier

Venn

er

Medie

uplo

ade

Opdatering

24 Tema: Networking

25Tema: Networking

– din genvej til hurtig problemløsningHvad kendetegner en god netværker, og hvordan opbygger og vedligeholder man

sit netværk? Det handler om at glemme genertheden og ikke kun at tage imod, men

også give, fortæller networking-eksperten Abelone glahn.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent • Foto: DAS BüRO, Daniel urhøj

Mange melder sig ind i professionelle net-værk og siger efter et stykke tid: “Det fik jeg ikke rigtig noget ud af. Jeg troede, jeg ville få en masse viden forærende”! Men spørgsmålet er ikke så meget, hvad man får, som hvad man giver selv.

- Man får altså ingenting, hvis ikke man giver noget igen, for det at dele er jo hele essensen med netværkstanken, siger Abe-lone Glahn, der er uddannet journalist og forfatter til flere bøger om networking.

At være en god netværker er ikke kompli-ceret. Det kræver blot, at man er villig til at stå til rådighed med sin viden og ikke er bange for at dele. Hverken viden eller net-værk. Abelone Glahn forklarer:

- Det kan godt være, at jeg ikke kan hjælpe dig, men jeg kender måske en, der kan. Hvis jeg beder dig om at sætte dig ned og lave en oversigt over de menne-sker, du kender, så kan alle komme i tanke om i hvert fald 250 navne, og hver af dem kender jo også 250. Sådan er vi forbundet i cirkler, og vi kan komme til at tale med mange flere mennesker, end vi selv lige regner med, når vi går igennem hinandens

netværk. Ved at sætte dig ned og rent fy-sisk kortlægge dit netværk og udbygge det med, hvem de kender, får du adgang til en enorm mængde viden, som du kan benytte dig af, hvis du er villig til at pleje dine kontakter og følge med i, hvad der rø-rer sig i netværket.

Statistisk set evner folk at netværke re-gelmæssigt med omkring 150 mennesker, hvoraf det er de 25, man har en stærk kon-takt til. Svage kontakter koster mere tid at vedligeholde end stærke, som typisk vil være mennesker, du har en længere fælles fortid med. En svag kontakt kan være en, du møder på et kursus, som du går godt i spænd med. Her er det vigtigt at tage kon-takten op max 14 dage efter, I har været sammen, hvor du lige ridser op, hvem du er og tilbyder din kontaktinformation, hvis nu vedkommende kunne være interesse-ret i at holde kontakten i fremtiden. Med denne fastholdelse i erindringen bliver det meget nemmere for dig at genoptage kontakten efter en længere periode.

Mange mennesker er lidt bange for og generte over at skabe nye kontakter. Men det handler om at huske sig selv på, at

Netværk

”Hvis jeg beder dig om at

sætte dig ned og lave en

oversigt over de menne-

sker, du kender, så kan alle

komme i tanke om i hvert

fald 250 navne, og hver af

dem kender jo også 250.

sådan er vi forbundet i

cirkler.

Abelone Glahn

26 Tema: Networking

man ikke er til ulejlighed, og at man jo også omvendt står til rådighed

for den anden. Samtidig bør man over-veje, om det man vil have svar på, virkelig også er nødvendigt at bruge sit netværk til. Ofte kan man finde svaret selv, før man ulejliger andre. Ellers kører man sit net-værk træt.

Der kan være perioder, hvor du er mere eller mindre aktiv i netværket, men du er en dårlig netværker, hvis du kun melder dig, når du har et problem. En god netvær-ker plejer sine kontakter ved at bidrage uopfordret. Fx kan du sende en mail med et link, der kan være interessant for den anden: Sørg med andre ord for at holde kontakten, også på tidspunkter, hvor du ikke lige selv står og skal bruge netvær-ket. Er det lidt uoverskueligt at skulle tage telefonen og ringe, når du skal pleje dine kontakter, kan du med fordel bruge de elektroniske medier. Du kan skrive en hil-sen på Facebook, eller sende et link over mail med relation til noget, I tidligere har talt om. Det er enkelt og nemt. De elek-troniske medier hjælper med at holde den uformelle kontakt, som dybest set er smø-relsen til et godt netværk.

Som en god netværker er du også stær-kere stillet til en jobsamtale. I dag skal man være forberedt på at kunne redegøre for sit netværk, fordi det kan være en res-source – ikke kun for dig selv, men også for en arbejdsplads.

- Er du fx blandt de sidste to kandidater med lige gode kvalifikationer til en stil-ling, men den anden person har et godt netværk i præcis det kundesegment, som virksomheden gerne vil i forbindelse med, så er det naturligvis ham eller hende, der får jobbet, fordi det kan være værdifuldt for virksomheden, at medarbejderen kan benytte netværket i arbejdsmæssig sam-menhæng også, siger Abelone Glahn.

En anden god grund til at danne net-værk er, at mange stillinger bliver besat, uden de bliver annonceret. Det er meget lettere og billigere for arbejdsgiveren at benytte sig af et netværk.

Det er dog langt fra kun, hvis du er job-søgende, at netværket er værdifuldt. Det kan også være en uundværlig kilde til ny information. Ingen kan følge med i alt på TV, i aviser, magasiner og på nettet osv. Derfor kan dine gode kontakter ofte være en værdifuld ressource for dig, fordi de kan hjælpe dig med at finde frem til netop det, du har brug for at vide. Abelone Glahn eksemplificerer:

- I kan lære rigtig meget af hinanden – udveksle generelle ting som, hvilken it-leverandør bruger I? Kender I en god grafiker? Hvad er jeres erfaringer med at skabe en god stresspolitik – og hvordan implementerer jeg den? Den type spørgs-mål kan man hurtigt finde svar på i sit netværk, fordi mennesker generelt gerne vil videregive deres egne måske dyrekøbte erfaringer.

Mange mennesker har ikke noget imod at hjælpe, hvis de bliver spurgt, men vi er meget dårlige til at huske at dele vores viden uopfordret. Det er ærgerligt, for her går meget værdifuld viden tabt. Du kan al-drig selv vide, hvornår det, du fortæller, er noget, folk kan bruge. Nogle mennesker er skuffede over, at deres netværk ikke bru-ger dem, men det handler oftest om, at netværket ikke aner, du har kompetencer-ne. Fortæl, hvad du kan – det er vi danskere ikke gode til at gøre uopfordret. Fortæl om dine oplevelser. Måske er du ved at læse en god bog, har været på højskoleophold i sommer eller har læst om en spændende konference. Det kan godt være, at der ikke er nogen, der kan bruge oplysningen til noget lige nu, men viden bliver sat i spil - det er det, der er afgørende for, om dit netværk bliver en succes. n

”En god grund til at danne netværk er, at mange

stillinger bliver besat, uden de bliver annonceret.

Det er meget lettere og billigere for arbejds-

giveren at benytte sig af et netværk.

Abelone Glahn

Tema: Networking 27

Gode råd til en netværkerHusk både at give og modtage, ellers bliver man hurtigt upopulær, og så siger omgivelserne fra.

Vær interesseret og spørg gerne til, hvad andre mennesker går og laver, men vær aldrig snagende, så modparten oplever dig som påtrængende.

Vær åben for at være bro-bygger, så andre kan skabe kontakter igennem dig.

giv information uden at være blevet spurgt. Du kan aldrig vide, hvornår det, du fortæller, kan være værdifuldt for andre, så derfor er det bedre at sætte sin viden i spil end at holde på den af beskedenhed.

Viden avler viden. Deler du ud af din viden, er der måske nogen, der spiller tilbage med ny viden – så sker der udveksling, og det er altafgørende for et velfungerende netværk.

De elektroniske medier hjælper med at holde den uformelle kontakt, som dybest set er smørelsen til et godt netværk, mener Abelone Glahn.

28 Tema: Networking 28

gennem nye Tættere på medlemmerne

Job- og karriereafdelingen vil bl.a. gøre det muligt for medlemmerne at få glæde af

hinandens erfaringer og skabe netværk. Ønsket er at komme tættere på medlem-

merne og være mere proaktive i fremtiden. Job- og karrierechef Per L. Rasmussen

guider dig igennem de digitale fremtidsplaner.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

Job- og karriereafdelingens vigtigste op-gave er at kommunikere med medlem-merne. De inviteres til samtaler i mange forskellige sammenhænge. Mange kom-mer til samtaler, når de bliver ledige, andre ønsker en karrieresamtale, en personpro-fil, et kursus eller andet i FRIE Funktionæ-rers regi. Med Kompetenceværkstedet er vi også ude i marken for at undervise er-hvervslivet i ledelse, personlig effektivitet, salg m.m. Derfor er det oplagt at benytte den digitale udvikling til at gøre kommu-nikationen med medlemmerne lettere og mere dynamisk gennem sociale medier.

- Løsningen ligger lige til højrebenet, si-ger Per L. Rasmussen.

- Der skal skabes et liv på nettet. Det skal være muligt at kommunikere via små vi-deofilm, via webkamera, brug af Facebook og andre sociale medier som fx blogs. Vi forventer at løse den opgave over det næ-ste år.

Vi har en række tiltag på tegnebrættet. - For det første vil vi gerne formidle viden fra medlem til medlem via elektroniske spaces (et space er et samlingspunkt på nettet, hvor man kan dele viden). I dag er det sådan, at jobkonsulenterne i Job og kar-riere fungerer som små vismænd, der bør have svar på alt. Sådan er verden heldigvis ikke skruet sammen. De ved meget – men de ved slet ikke alt. Samlet set er der langt mere viden blandt vores medlemmer, men de er ikke i kontakt med hinanden og deler derfor ikke denne viden, hvilket betyder, at den ikke italesættes. Jeg kunne forestille mig, at vi i den elektroniske verden laver flere spaces, hvor medlemmerne kunne mødes og dele deres viden og erfaringer med andre. De ledige kunne give hinan-den gode råd omkring jobansøgninger, jobinterviews, arbejdspladser m.m. Der kunne sikkert også formidles arbejde på en sådan en elektronisk platform, vurderer job- og karrierechefen.

netværk

De nye medier kan også give begrebet “karriererådgivning” en ny dimension. Fx vil medlemmerne kunne “coache” hin-anden ud fra de erfaringer, som de sidder inde med. Hvis et medlem eksempelvis står foran et kompetenceudviklingspro-jekt, så kunne der lægges et spørgsmål ind i spacet, hvor andre medlemmer byder ind med gode råd. Der kan laves specielle spaces for FRIE Funktionærers kurser, hvor kursusforberedelse og opfølgning pla-ceres. Her kunne måske aftales fælles transport, gruppen kunne kommentere på kurset, der kunne følges op med kommen-tarer fra deltagerne etc.

- Vi vil også gerne bruge medier som Facebook i langt højere grad. Det er op-lagt, at kursusafdelingen går på de sociale medier i markedsføring af kurser, hvilket vi er påbegyndt i det små, hvor kursusafde-lingen har en profil på Facebook. Der kan opbygges små grupper for medlemmer, der har de samme oplevelser, som de kan

29Tema: Networking

gennem nye Tættere på medlemmerne

dele med hinanden og med organisatio-nen. Der kunne lægges små videofilm ud på videoportalen youtube.com, lægges billeder på flickr.com etc. Mulighederne er utallige, konstaterer Per L. Rasmussen, der mener, den største udfordring er at genere tid til rent praktisk at gøre idéerne mulige.

nye blogs skal bruges til formidling og til at diskutere forskellige emner med med-lemmerne. Der bliver etableret en blog på kursussiden (Pers blog), hvor der kommer nyt fra kursusverdenen. Det kunne være nye kurser, nye konferencer, drøftelse af kursusindhold, lidt om afdelingens samar-bejdspartnere, nye initiativer i Kompeten-ceværkstedet osv.

- På min blog vil der være mulighed for, at medlemmerne kan deltage aktivt i debat-ten omkring kursusafdelingens udvikling i de kommende år. Vi har længe forsøgt at få en dialog i gang omkring behov og forventninger – den kommer forhåbent-

ligt på denne måde. Der vil også komme en blog for det rummelige arbejdsmarked. Her vil vores specialkonsulenter formidle ny viden på området, nye afgørelser, nye cirkulærer og retningslinjer, så medlem-merne både fra sidelinjen og som aktive debattører kan få en bredere indsigt i netop dette område. Emnerne kunne også være helt aktuelle debatemner i nyheds-medierne omkring fleksjob, førtidspen-sion, sygedagpenge etc.

Afslutningsvis arbejder vi på, at vi både internt mellem medarbejderne i Job og karriere samt ud til medlemmerne kan anvende videokonference. Det betyder, at ledige medlemmer, der bor langt fra vores kontorer, kan komme i betragtning til rå-dighedssamtaler via webkamera – det vil sige, at de sidder ved deres PC derhjemme, og jobkonsulenten sidder på sit kontor, samtidig med at de kan se hinanden face-to-face og kan udfylde de fælles blanket-

ter på pc’en. Smart og tidsbesparende. Det arbejder vi målrettet på.

- Vi ved, hvad vi gerne vil i Job og karriere for at kunne tilbyde mere service og kom-me endnu tættere på vores medlemmer – nu skal vi “blot” indføre teknikken og have det implementeret. Vi glæder os til de nye tider, fortæller Per L. Rasmussen. n

FRIE Funktionærer vil gerne lave faciliteter, hvor medlemmerne i den elektroniske verden kan mødes og dele viden og erfaringer.

HVAD MEnER DU?Har du forslag til, hvordan job- og karriereafdelingen kan forbedre dine muligheder for dialog om dit ar-bejdsliv, så skriv til os på plr@f-f.dk

?

30 Tema: Networking

Du skal ikke være bange

for at lyde banal, når du

smalltalker. For smalltalk

handler ikke om indhold

– det handler om for-

hold. Det siger Birgitte

sally, forfatter til en bog

om den vigtige kunst at

smalltalke.

Af Mette Mørk

Smalltalk

er vejen til et godt netværkEr du typen, der stort set ikke kan stå i kø i Føtex uden at lære manden foran at kende? Eller er du hende, der er på seminar med 100 mennesker, og alligevel kun har fået talt med dine tre kolleger, når du kom-mer hjem?

Tilhører du den første kategori, så er du sikkert allerede en god smalltalker. Tilhø-rer du den sidste, kan der være gode råd at hente hos Birgitte Sally, indehaver af firmaet Sally Kommunikation og forfatter til bogen: “Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat”.

For smalltalk er vejen til gode kontakter, til at skabe relationer og dele viden med andre, mener hun.

- Den skaber kontakt, og det er jo hele formålet. Vi bruger den ufarlige smalltalk om vejret, sommerferien, familien til at tune os ind på hinanden: Hvem er det, jeg har over for mig? Og vi læser hinandens signaler, mens vi snakker. Det er vi faktisk ret dygtige til, siger hun.

Men det kræver mod at være banal og bare snakke om vejret.- Mange af os er bange for at lyde dum-me, men essensen af smalltalk er jo netop det banale og det ufarlige. Min egen teori – baseret på en hel del iagttagelse og en masse erfaring – er, at jo længere uddan-nelse, jo sværere er det for os at sludre om det banale, siger hun, der jævnligt holder kurser i kunsten at smalltalke. Og det er både ledere og medarbejdere, der dukker op på kurserne.

- Det er væsentligt for ledere i dag at kunne beherske den lette kommunikation, og for mange er det simpelthen en per-sonlig barriere. Men man når meget langt, hvis man kan små-snakke med medarbej-derne om det der rører sig i hverdagen. Da jeg skrev bogen, interviewede jeg blandt andet en leder, der brugte det meget be-vidst for at få sine medarbejdere til at føle sig godt tilpas, og i tilgift fik hun en rigtig god fornemmelse af, hvor de var og hvor-dan de havde det, siger Birgitte Sally.

samtidig sidder der i de fleste også en lille frygt for at blive afvist, hvis vi forsøger at indlede en samtale.- Helt basalt er vi mennesker flokdyr. Det er væsentligt for os at være en del af grup-pen, og vi hader at blive afvist. Når vi small-talker, siger vi jo i virkeligheden: Jeg kunne godt tænke mig at lære dig at kende. Og det er jo lidt farligt, for hvad hvis personen bare siger: Nå?

Men man skal ikke tage det personligt, hvis man henvender sig til en person, der virker afvisende, pointerer Birgitte Sally.

- Måske har den person simpelthen ikke lært kunsten at konversere. Så må man prøve sig lidt frem, stille lidt flere spørgs-mål og spørge ind. Eller også må man bare sige: “Ok, han gider ikke snakke – og det er ikke mig, der er noget galt med”. For man skal tage smalltalk på sig som et profes-sionelt redskab til at skabe relationer, og gøre sig klart, hvor smart og effektivt man kan bruge smalltalk på job, i netværk og privat. n

31Tema: Networking

1. Smil og søg øjenkontakt – tænk over dit kropssprog.

2. Husk den “gratis information”, grib nuet og nysgerrigheden, og brug det, der sker omkring dig.

3. Vis noget af dig selv. Det skaber tryghed.

4. Vær den gode vært og vis indlevelse i din samtalepartners snak.

5. Komplimentér folk, hvis du kan.

6. Husk navnet på den, du taler med.

7. Vis interesse i andres liv og gøremål.

8. Grav dybere, brug “hvad” og “hvordan”.

9. Vær en god aktiv lytter.

10.Lad være med at give gode råd, medmindre du bliver opfordret til det.

Kilde: www.sallykommunikation.dk

10 gode råd til smalltalk

Birgitte Sally, forfatter til bogen ”Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat”.

32 Tema: Networking

Jesper Luthman fik job med hjælp fra en veninde – og mener at mange kunne gøre

ham kunsten efter. Midlet er opmærksomhed.

Det er ikke nok at danne netværk

vedligeholde det– man skal også

33Tema: Networking

vendigt med omkring 1.000 kontakter i kartoteket.

- Jeg tilføjer alle, jeg mailer med, til min database, opdaterer den løbende og går den grundigt igennem et par gange om året. Det tager noget tid. Til gengæld fal-der jeg aldrig over personer, jeg faktisk ikke ved, hvem er.

Pertentlighed i Outlook-adressebogen gør det dog ikke alene. Man må også pleje netværket. Tidligere var det for Jesper et must at ønske folk tillykke med fødselsda-gen. Men det er efterhånden blevet lidt udvandet.

- Med Facebooks remindere skriver fød-selsdagshilsenerne jo nærmest sig selv. Derfor er det mere oplagt at skrive små beskeder, kommentarer til feriebilleder, sende interessante links eller artikler. Det vigtigste er sådan set ikke, hvad man gør, men at man tænker over det og så gør no-get, siger han og pointerer, at han ikke har sat system i, hvornår han skriver til hvem – trods alt.

selv om netværket bygger på en noget-for-noget-filosofi, falder det nogle for brystet, at han er så bevidst omkring sit netværk.

- Jeg holdt et oplæg i en erfa-gruppe, hvor jeg fortalte om netop det at tænke over at ønske folk tillykke. Det var der en, der blev rigtig harm over. Han mente, at det var kynisk. Det er klart, at man må gøre op med sig selv, hvor langt man vil

De fleste kender det. Man er jobsøgende med stort ”J”, men har endnu ikke smidt alle præferencer over bord. Sådan var det også for Jesper Luthman. Han kunne ikke umiddelbart se sig selv på lønningslisten i en styrelse – men takket være en veninde endte den 31-årige kandidat i folkesund-hedsvidenskab alligevel som fuldmægtig i universitets- og Bygningsstyrelsen.

– Hun fortalte mig, at styrelsen slet ikke var så tør og kassetænkende, som jeg havde et billede af, og at man gik efter en medarbejder med mine kompetencer.

Udover jobbet har netværket givet ham en masse erfaringer, opgaver og oplevel-ser. - Det går jo begge veje. Folk ringer også til mig, når de mener, jeg har noget at byde ind med.

Men det kommer ikke af sig selv. Det er ikke nok at have 400 Facebook-venner.

– Jeg tror, mange glemmer, at man ikke kan bruge hele netværket. Hvis man tæn-ker sit netværk som nogle ringe, kan man faktisk kun bruge den inderste. Derfor er det vigtigt at holde de mennesker, du vil “bruge”, tæt på.

For nok kan man lokke et navn eller et nummer på en chef ud af en fjern bekendt, men man kan ikke regne med, at han læg-ger et godt ord ind hos sin chef.

Den største fejl, folk begår, er ifølge Jesper Luthman at miste overblikket over netværket. For ham selv er det helt nød-

Af Mads Brandsen, freelancejournalist

Foto: Michael Altschul

Jo mere tid man investerer i sit netværk, desto mere udbytte får man af det.

Jesper Luthman

gå. Man skal huske at have sig selv med, for det skal være personligt og ikke alt for stiliseret.

På ét bestemt tidspunkt er det dog ok, at der går lidt samlebånd i den.

- Det er helt acceptabelt at sende prin-tede julekort til det formelle netværk, som man så skriver under i hånden. Det gør alle, konstaterer Jesper Luthman, der et enkelt år skrev hilsenerne til inder-netværket i hånden. – Det tog simpelthen for lang tid, og var slet ikke det værd.

Nu er de fyldepensskrevne kort forbe-holdt familien. n

Det vigtigste er sådan set ikke, hvad man gør, men at man tænker over det og gør noget – at man bidrager med noget til netværket.

vedligeholde det

”

JEsPER LUTHMAnFødt i 1979 i København

Kandidat i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.) fra Køben-havns universitet, 2008

Fuldmægtig i universitets- og Byg-ningsstyrelsen siden april 2010

Medlem af hovedbestyrelsen i Radi-kale Venstre

i

34 Tema: Networking

Facebook er for mange blevet en naturlig del af deres sociale liv. FRIE Funktionærers

nye undersøgelse af, hvordan medlemmerne bruger de sociale medier, viser, at 80 %

af FRIE Funktionærers medlemmer mellem 18 og 39 år er på Facebook.

Af Bente B. Bærentzen, redaktør

sociale medie på nettet– medlemmernes foretrukne

Facebook er klart det mest benyttede so-ciale medie. Det er ikke blot ungdommens måde at holde forbindelse med venner, kolleger og familie på, men også et medie, som 50+ årgangene har taget til sig. 49 % af de adspurgte 50-59-årige er på Face-book.

59,4 % af alle deltagerne i undersøgel-sen har oprettet en Facebook-profil. Et fællestræk uanset alder og køn er, at de fleste i undersøgelsen siger, at de bruger deres profiler til at holde kontakt med venner, familie og gamle arbejds- og sko-lekammerater – det gør hele 83,5 %.

Facebook

Flere mænd end kvinder bruger profilen til at være med i et udvidet fællesskab, som fx sportsklubben eller den politiske forening, som de er medlem af. Det gør 29 % af mændene mod 16 % af kvinderne.

Knap 17 % af de adspurgte i undersø-gelsen bruger deres profil til at skabe nye jobmuligheder. undersøgelsen viser, at i aldersgruppen 18-39 år bruger godt 20 % af deltagerne i undersøgelsen deres profil til at skabe nye jobmuligheder, og 28 % af de 18-29-årige bruger deres profil til at ud-vikle karriere- og jobmuligheder. n

Læs mere på www.f-f.dk

undersøgelsen er gennemført af Analyse Danmark med 1.098 med-lemmer af FRIE Funktionærer i pe-rioden 2. - 27. juli 2010 Se den fuldstændige undersøgelse på www.f-f.dk. Her kan du også se, hvilke sociale medier medlemmerne networker mest på.

+

Annie blev bortvist for at tage på ferieAnnie har nu fået erstatning og rettens ord for, at hun godt måtte tage på ferie, selvom hun var sygemeldt.

Læs mere på side 40

Værdispil er med til at udvikle foreningsdemokrati Spillet giver regionsbestyrelser og de delegerede indblik i, hvad en moderne organisation kan gøre for medlemmerne.

Læs mere på side 42

A-kassen helt i top i ny BenchmarkIngen fejl i rådighedsvurderinger og kort sagsbehandlingstid bringer FRIE Funktionærers A-kasse helt i top.

Læs mere på side 38

”Fagligt talt

Hvis lønmodtagere uanset alder kunne få lov at

arbejde og bidrage til samfundet, så længe de ville,

var der kolossale ressourcer at hente i de kommende år.

Både hvad angår samfundsøkonomi, men i lige så høj

grad rent menneskeligt.

John Hansen, direktørLæs mere side 39

>> >>

Bedre vilkår

FleX lønsikring

Læs mere side 37

>>

Faglige noter36

Her finder du os

HovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B 5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555 fifu@f-f.dk

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

københavnSnorresgade 15 • 2300 København STlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555fifu@f-f.dk

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

århusDalgas Avenue 50 B • 8000 Århus C Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555fifu@f-f.dk

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

nYT fraA-kassen i

Det betyder, at du som ledig kan få ydelser fra a-kassen i op til 104 uger inden for 156 uger.

klippekort-metodenDagpengeperioden kan sammenlignes med et klippekort. Klippekortet har 104 klip (uger) og er gyldigt i 156 uger.

Alle ydelser, a-kassen udbetaler, tæller som ledighed. Det gælder også perioder med ansættelse i job med løntilskud, og når man har karantæne. Ved sygdom tæller de første 6 uger med sygedagpenge også som ledighed.

Var du allerede på dagpenge inden 1. juli 2010, bevarer du stadig din referenceramme på 6 år, men de nye regler be-

Folketinget har besluttet, at dagpengeperioden halveres fra 4 år inden for 6 år til 2 år inden for 3 år. De nye regler trådte i kraft den 1. juli 2010.

Læs mere på www.f-f.dk>

Dagpengeperioden nedsat fra 4 til 2 år

tyder, at du fra 1. juli 2010 maksimalt kan få dagpenge i 2 år – altså frem til den 30. juni 2012.

OvergangsreglerVar du ledig og på dagpenge inden den 1. juli 2010, bevarer du som udgangspunkt din hidtidige ret til dagpenge. Dog kan du højst få dagpenge i sammenlagt 2 år (104 uger) efter den 1. juli 2010.

55-60 årige Er du fyldt 55 år, når din dagpengeret er opbrugt, og har du ret til efterløn fra din 60 års fødselsdag, er du fortsat omfat-tet af retten til forlængede dagpenge eller et seniorjob, frem til du fylder 60 år og går på efterløn.

37Faglige noter

sammenslutningen af FRIE Funktionærers bestyrelseRandi Laursen (formand)Annie Træholt (næstformand)Eva RehrKarin FredskildFinn D. Aalestrup

FRIE Funktionærers A-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)Karin Fredskild (næstformand)Annie TræholtBirgitte SamuelsenInge Wolffbrandt Junker

Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

Bestyrelser

>

BeDRe FORSIKRInGSvILKÅR på FLeX LØnSIKRInG

Det medfører, at vi den 1. oktober 2010 generelt forbedrer forsikringsvilkårene for begge grupper af forsikringstagere i FLEX Lønsikring.

De mest markante ændringer er:• Man kan nu medtage variable lønandele såsom bonus

og provision i sin indtægt, når forsikringsgrundlaget skal fastsættes.

• Sker der ændringer i ansættelsesvilkår ved fx job- eller brancheskift, hvor man efterfølgende ikke har eller opnår mindst 3 måneders opsigelsesvarsel fra sin arbejdsgiver, kan man fortsat bevare sin forsikring og være dæknings-berettiget. I disse tilfælde starter udbetalingen 3 måne-der efter, opsigelsen er modtaget.

• Danske statsborgere, som arbejder og har bopæl i udlan-det, kan nu tegne forsikringen. udbetaling fra forsikrin-gen kan ske, når man igen har bopæl i Danmark og har opholdt sig i Danmark i mindst 3 måneder og i perioden har fulgt genplaceringsforløb hos FRIE Funktionærer.

Alle nuværende forsikringstagere er informeret om disse ændringer, og de fuldstændige forsikringsvilkår kan ses på www.flexlonsikring.dk, hvor der også er mange andre nyt-tige informationer.

Vi vil samtidig minde om at give FF Forsikring A/S skriftligt besked senest 5 hverdage efter, man har modtaget sin opsi-gelse/selv sagt sit job op. Dette kan ske til: flexlonsikring@f-f.dk

– 100% ejet af FRIE Funktionærer

ÆnDRInGeRFRA

1. OKTOBeR2010

siden vi startede vores nye arbejdsløshedsforsikringsordning (Fuld FLEX Lønsikring) og den økonomiske overbygning på dagpengene fra a-kassen (supplerende FLEX Lønsikring) den 1. februar 2009, har vi evalueret på forsikringsvilkårene.

HUSK, at give os besked senest 5 hverdage efter, du har modtaget din opsigelse

A-kassen38

FRIE Funktionærers A-kasse – Tværfaglig (FFA) ligger helt

i top i Arbejdsdirektoratets netop offentliggjorte rapport

over kvaliteten af sagsbehandlingen i landets

27 a-kasser.

Arbejdsdirektoratet evaluerer hvert år kva-liteten af a-kassernes sagsbehandlingstid. Sagsbehandlingstiden opgøres fra med-lemmets henvendelse til a-kasse, og indtil a-kassen har truffet en afgørelse.

Det tager kun FFA 2,3 uger at behandle en sag. Gennemsnittet for alle a-kasser er 4,1 uger. Det placerer igen FFA suverænt i top-pen over a-kasser med kort sagsbehand-lingstid ligesom tidligere år.

Hos FRIE Funktionærer fastholder a-kas-sen et suverænt flot resultat på sagsbe-handlingstiden, målt i forhold til de resul-tater, de andre a-kasser kan præstere.

- Vi har god grund til at være stolte af – igen i år – at være så flot placeret, trods stigende ledighed. Det fine resultat skyl-des, at vi sætter god service meget højt, er effektive og har fokus på at få medlem-

mernes ansøgninger om dagpenge, efter-løn osv. behandlet hurtigt, effektivt og korrekt, fortæller en glad forsikringschef Vivi B. Arnoldus.

Der er også set nærmere på, om a-kassen vurderer medlemmernes rådighed for arbejdsmarkedet korrekt. Det vil sige, om ledige medlemmer søger tilstrækkeligt med arbejde, når de modtager dagpenge. Resultatet viser, at FFA har truffet korrekte afgørelser i samtlige rådighedsvurderin-ger i 2008 og 2009.

- Vi er meget tilfredse med resultaterne. Det er ikke alene et skulderklap til medar-bejderne, der er dygtige til at vejlede vo-res medlemmer, men også til vores aktive medlemmer, der har gjort alt, hvad de kan for at leve op til rådighedsbetingelserne, der løbende er blevet skærpet, konstaterer Vivi B. Arnoldus. n

én af de bedste og mest effektive

A-kassen igen i år

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

Vi har god grund til at

være stolte af – igen i år

– at være så flot placeret,

trods stigende ledighed.

Vivi B. Arnoldus

39Johns klumme

Selv om kloge mennesker kalder dem, der er født efter 1990 for IT-indfødte, og vi andre for IT-indvandrere, så er der ikke tale om nogen skarp aldersgrænse på de sociale netværk. For når danskerne når pensionsalderen, bruger de alligevel inter-nettet og de digitale muligheder aktivt. Indrømmet, det er ikke ALLE, der gør det, men sådan er det jo heller ikke for de øv-rige aldersgrupper.

På nettet har man ingen

alder – det er i hvert fald

mit klare indtryk, at den

er fuldstændig under-

ordnet.

John Hansen

”

glem alderen og

John Hansen, direktør i FRIE Funktionærer.

Min ældste Facebook-ven er min mor. Hun er 82 år og fik først en computer, da hun fyldte 80. De yngste venner opfylder lige knap nok aldersgrænsen for at være på Facebook.

For mig viser det netværkenes styrke. Der er noget rigtigt i udsagnet: På nettet har man ingen alder – det er i hvert fald mit klare indtryk, at den er fuldstændig underordnet. Det ville være befriende, hvis vi kunne overføre den mentalitet til arbejdslivet også.

Desværre har vi fået indrettet et samfund, hvor det forudsættes, at lønmodtagere stopper på arbejdsmarkedet kort tid efter, at de er fyldt 60 år. Hvis hele samfundet – både i den private og offentlige sektor – indretter sig, så lønmodtagere uanset alder kan få lov at arbejde og bidrage til samfundet, så længe de vil, er der kolos-sale ressourcer at hente i de kommende år. Både hvad angår samfundsøkonomi, men i lige så høj grad rent menneskeligt.

Den brede aldersspredning på de sociale netværk viser netop, at alder ikke er nogen hindring for at følge med udviklingen og holde sig opdateret. Derfor er alder også irrelevant, når det handler om god og vær-difuld arbejdskraft. n

sociale netværk som Facebook, LinkedIn og medier som

Twitter, blogs osv. er måske ikke umiddelbart noget,

man forbinder med det grå guld, plusgenerationen,

seniorerne, de gamle – og dog ...

se på mennesket

Juridisk40

“Jeg havde selvfølgelig fået en vurdering af min læge, før jeg besluttede mig for at tage afsted”, fortæller Annie Lindegaard.

A-kasse 39

jeg var den eneste, der kunne bruge. Så de var selvfølgelig pressede – og det virkede som om, min chef næsten tog det som en personlig fornærmelse, at jeg var syg, si-ger Annie Lindegaard.

Hun havde været i firmaet i seks år og havde været glad for sin arbejdsplads.

- Men det blev sværere og sværere at ringe derind, efterhånden som jeg blev ved med at skulle forlænge min sygepe-riode. Indimellem var han ret ubehagelig, siger hun.

Hun blev syg i februar, og da sommeren kom, blev hun fyret.

- Jeg kunne sådan set godt forstå, at jeg blev fyret, for jeg kunne ikke sige noget om, hvornår jeg fik det bedre.

Men hun blev chokeret over, at hun blev bortvist i sin opsigelsesperiode, da chefen fandt ud af, at hun agtede at tage på en længe planlagt rejse til Malaysia.

- Jeg havde selvfølgelig fået en vurde-ring af min læge, før jeg besluttede at tage af sted. Han sagde, at det faktisk kunne være en god ide at komme lidt væk på re-kreation, og han konstaterede samtidig, at jeg slet ikke var klar til at vende tilbage på arbejde, siger hun.

Det samme konstaterede Retslægerå-det i en udtalelse under den retssag, der blev enden på historien, da Annie Linde-

Må man tage ud at rejse, når man er for syg til at tage på arbejde? Ja, det må man godt, har Københavns Byret afgjort. Og dermed kan Annie Lindegaard fra Køge en-delig lukke boksen til en sag, der begyndte for tre år siden, da en halsbetændelse end-te med at koste hende mange måneders sygemelding.

- Jeg blev syg med halsbetændelse, og penicillinen virkede slet ikke. Det endte med, at jeg blev indlagt på sygehuset, hvor de konstaterede, at jeg havde et sjæl-dent syndrom kaldet Sweet’s syndrom, der blandt andet påvirkede bindevævet og be tød, at jeg havde blærer overalt på krop-pen, siger hun.

Efter 10 dage blev hun udskrevet, men var meget afkræftet og skulle trappes ud af stærk medicin.

- Jeg havde det temmelig skidt. Enten var jeg hyper-aktiv og kunne slet ikke sam-le tankerne, eller også var jeg forfærdelig træt, siger Annie Lindegaard.

Hun kæmpede med svære eftervirknin-ger af sygdommen, så hendes sygemel-ding trak ud i fem måneder. Og hun kunne godt høre på chefen, at det ikke var velset, at hun var væk så længe.

- Jeg var ansat i et lille firma, der be-skæftigede sig med ejendomsadministra-tion, og der var et bestemt program, som

Man må godt tage på ferie, selvom man er sygemeldt. Det har københavns Byret

afgjort i en sag, hvor et sygemeldt medlem tog til Malaysia i sin opsigelsesperiode.

Af Mette Mørk • Foto: Bo Nymann

Syge må godt tage

gaard kontaktede FRIE Funktionærer for at få hjælp. Og sagen endte med, at by-retten slog fast, at Annie Lindegaard var fuldt uarbejdsdygtig, da hun tog af sted på ferie, og at hun ikke modvirkede sin helbredelse ved at tage af sted. Hun har derfor fået erstatning for manglende løn i opsigelsesperioden og godtgørelse for uberettiget bortvisning. n

på ferie

Tjek med fagforeningen,før du rejserFRIE Funktionærer er glade for den klare dom fra Københavns Byret om Annie Lindegaards ret til at rejse, selvom hun var syg.

- Dommen kan tages til udtryk for, at man i princippet kan sidde på den anden side af jorden og være syg, siger juridisk chef Claus Carstensen.Men man skal alligevel være op-mærksom, hvis man som sygemeldt gerne vil rejse på ferie, råder han:

- Det betyder ikke, at det altid er en god ide bare at tage af sted. Du bør altid kontakte juridisk afdeling, inden du tager til udlandet på ferie, hvis du er sygemeldt.

i

42 Fagforening

Spillet er opbygget, så det i størst mulig omfang skal afspejle den daglige service og kontakt med medlemmerne. Derfor er det også de enkelte afdelinger, a-kasse, med lemsservice og job- og karriereafde-lingen, der har bidraget med materialer/tekster til spillet.

Hvert spil viser livet i en lille fagforening med fire medlemmer. Der spilles med 8 personer fordelt i fire par, der repræsente-rer hvert sit medlem. Som udgangspunkt er spillets formål at skabe dialog, men der er også indlagt elementer af konkurrence mellem de enkelte par på holdene og hol-dene imellem. Der veksles mellem priori-teringer af service/ydelser i forhold til en-keltmedlemmer og derefter prioriteringer i forhold til det samlede medlemsantal. Vir-kelighedsnært er der ikke ressourcer nok til at opfylde alle medlemmers ønsker.

Den styrede dialog efter hver spillerun-de er meget givende i forhold til drøftelse af vores værdier og holdninger til, hvorle-des FRIE Funktionærers opgaver skal løses og prioriteres. n

FRIE Funktionærer har selv udviklet et spil, som vi kalder DIALOGSPILLET. Spillet har vi brugt i kursussammenhæng til at skabe dialog om forskellige emner, så vi havde allerede rigtig gode erfaringer med, at så-danne spil kan skabe positive og fremmen-de dialoger om forskellige emner. Derfor så vi også værdispillet som en mulighed i den igangværende proces med udvikling af foreningen.

Formålet med spillet er i første omgang at skabe debat mellem vores valgte de-legerede medlemmer om fagforeningens og a-kassens værdigrundlag og medlem-mernes behov.

I den dialog kan man ikke undgå også at drøfte prioriteringen af ressourcer.

Mange medarbejdere i FRIE Funktio-nærer har deltaget i udviklingsprocessen.

At bruge lærings- og værdispil har været en naturlig del af undervisningen på

flere af FRIE Funktionærers medlemskurser. Derfor var det også naturligt at se

på metoden til at udvikle foreningsarbejdet i FRIE Funktionærer.

Af Allan Brønnum, job- og karrierekonsulent

– ET REDskAB TIL AT UDVIkLE FOREnIngsDEMOkRATIET I FRIE FUnkTIOnæRER

Værdispillet sætter spillerne i forskellige dilemmaer, når medlemmernes ønsker skal prioriteres i forhold til ressourcerne.

Værdispil

43Fagforening

Værdispil- I slutningen af 2007 havde vi arrangeret et kursus hos Workz, som dengang hed Zentropa Interaction. Her blev vi, som en del af kurset, præsenteret for et værdispil. Selvom der ikke er meget af en spiller i mig, blev jeg meget hurtigt – som de øvrige – grebet af spillet og dis-kuterede på livet løs.

Det gjorde indtryk på mig – og da vi samtidig i FRIE Funk-tionærer var i gang med foreningsudviklingen, kunne jeg i spilformen se muligheder for at engagere de valgte medlemmer på samme måde, som jeg blev engageret.

På daværende tidspunkt var vi gang med at afholde seminarer for regionsbestyrelser og delegerede og ind-arbejdede opgaven med udviklingen af et værdispil spe-cielt til FRIE Funktionærer i processen. I tæt samarbejde med Workz, med Grith Okholm Skaarup som ankerkvin-de, Morten Jaeger som spildesigner og medarbejdere i FRIE Funktionærer, blev spillet udviklet.

Et af hovedformålene med spillet var at igangsætte diskussioner imellem de delegerede. Diskussioner om FRIE Funktionærers kerneydelser og værdier skulle være hovedingredienser i spillet. Samtidig skulle de delege-rede igennem spillet lære hinanden bedre at kende og dermed opnå et mere åbent forhold, der kunne skabe et langt bedre grundlag for networking via de elektroniske medier. Med spillets konkrete indhold af persontyper og ydelser skulle det også give de delegerede et bedre indblik i, hvad en moderne organisation som vores rent faktisk kan gøre for sine medlemmer – og det er mit indtryk, at det er lykkedes, siger John Hansen.

- Personligt har det at spille værdispillet med de øvrige bestyrelsesmedlemmer givet mig en større indsigt i, hvad vi kan gøre for medlemmerne, og at det er vidt forskellige ting, der ligger til grund for, at man søger assistance, råd og vejledning.

Det har været et godt værktøj til at se medlemmernes individuelle behov og udfordringen i at skulle foretage en vurdering af, hvor man hjælper bedst, ikke kun her og nu, men også på lang sigt.

Jeg synes, det har været en utrolig spændende proces, og det har givet nogle gode indbyrdes diskussioner. Gen-nem spillet har vi også lært hinanden lidt bedre at kende i regionerne. Det gør det også nemmere at networke og samarbejde på tværs af regionerne i fremtiden.

Christina Jeppesen, regionsformand for region Midtjylland Vest siger om sine oplevelser med værdispillet:

John Hansen, direktør i FRIE Funktionærer siger om værdispillet:

Spillet lægger op til diskussioner om hvordan FRIE Funktionærers opgaver

skal løses og prioriteres.

44 Kursuskalender

kURsUskALEnDER 2. halvår 2010:

2010-0230 Konference – Sund og glad 23-09-2010 – 23-09-2010

2010-0042 Personlig effektivitet og planlægning 05-10-2010 – 05-10-2010

2010-0092 Grundlæggende NLP 1 07-10-2010 – 08-10-2010

2010-0252 Løn- og gageadministration 11-10-2010 – 14-10-2010

2010-0182 Giv dine tekster slagkraft 12-10-2010 – 12-10-2010

2010-0163 Nå dine mål med NLP og “7 gode vaner” 13-10-2010 – 13-10-2010

2010-0070 Netværk med succes i dit jobliv 14-10-2010 – 14-10-2010

2010-0262-S3 PowerPoint 26-10-2010 – 27-10-2010

2010-0332-S3 Word – Store tekster og individuelle brugerfl ader 26-10-2010 – 27-10-2010

2010-0362-S3 Excel – Videregående 26-10-2010 – 27-10-2010

2010-0123 Coaching 1 27-10-2010 – 28-10-2010

2010-0112 Kommunikation på jobbet 02-11-2010 – 02-11-2010

2010-0052 Farver og Trends – udstråling og kropssprog 10-11-2010 – 11-11-2010

2010-0152 Lær at sige Nej 11-11-2010 – 12-11-2010

2010-0211 Personalejura 17-11-2010 – 17-11-2010

2010-0312-S2 Word – Indskrivning og formatering af mindre tekster 29-11-2010 – 01-12-2010

2010-0372-S2 Excel – Pivottabeller og store datamængder 29-11-2010 – 30-11-2010

2010-0282-S2 Publisher 29-11-2010 – 01-12-2010

2010-0302-S2 Outlook 30-11-2010 – 01-12-2010

2010-0130 Coaching 2 30-11-2010 – 01-12-2010

+ Som noget nyt er det nu muligt, at tilmelde sig kurset til ren AMu-deltagerbetaling (kun under-visning og frokost) eller til en pris med overnatning og fuld forplejning. Bemærk – de ændrede kursustitler på nettet. Ring hvis du ikke kan finde kurset.

Du bestiller kurserne over nettet på vores kursus-hjemmeside på www.f-f.dk. Men husk, du skal bruge dit login for kunne tilmelde dig kurserne enten med Den Fælles Pinkode, Digital Signatur, NemID eller bankernes net-ID. Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.nr. 6313 8587.

Emne 45Konference

til din kommende kursusdeltagelse

Emne 45Læs MERE OM VOREs kURsER På

WWW.F-F.Dk2 gode forslag

kompetenceværkstedet laver også kurser til DIn virksomhed Når I skal i gang med efteruddannelse på din virksomhed, så inviter os til at komme med et tilbud. Vi tilretter alle vores kurser, så de passer perfekt til netop jeres behov.

Læs mere på Kompetenceværkstedets hjemmeside:www.kompetencevaerkstedet.dk

Her er vores mange tilbud til DIN virksomhed.

giv dine tekster slagkraftPå kurset får du mulighed for at arbejde/lege med dit skrift-sprog til brug på nettet. Hvis du drømmer om at kunne ud-trykke dig kort og klart i mails eller lignende – så har du mu-ligheden her. Dine korte tekster vil skille sig ud og være en af flere sten i din personlige markedsføring.

Kurset afholdes den 12. oktober, kl. 9.30 - 16.00 i FRIE’s Kursuslokale.

Lær at sige nej! “Nej” er nok et svært ord at bruge – men uhyre vigtigt i mange sammenhænge. Hvis du vil lære at sige fra på en god måde, så har du chancen for at træne det på dette kursus. Du vil lære at give et positivt nej og fremover at kunne hånd-tere lettere manipulation og pres fra omgivelserne for at tage ekstra arbejde, gøre ekstra tjenester eller i anden sam-menhæng blive bedt om at gøre noget, som du enten ikke har lyst til eller ikke har tid til. Lær at sige fra …!

Kurset afholdes fra den 11. november, kl. 10.00 - den 12. no-vember, kl. 15.00, på Severin Kursuscenter.

Vi har stadig en del ledige pladser på kurser i resten af 2010, der kun venter på DIn tilmelding. Se kursuskalenderen for den kommende periode på modstående side, eller besøg kursushjemmesiden på www.f-f.dk og se de mange kursus-tilbud. Der er helt sikkert lige noget for dig.

Læs MERE OM kURsERnE På www.f-f.dk under kurser

46 Hjernebrud

Sudoku

©&

Dis

trib

utio

n: w

ww

.kni

ghtfe

atur

es.c

om /

ww

w.p

ib.d

ksu

d_cs

0010

.tif

nye konkurrencer og nye præmierVær med i lodtrækningen om 1. præmie: Flot stålfad fra Erik Bagger. 2. præmie: Et sæt stållysestager fra Erik Bagger. 3. præmie: SuperGavekort på kr. 100,-.

Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele.

Vinderne offentliggøres på www.f-f.dk.

Send ind og Vind

Medlemsnr.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Indsendes til:

FRIE FunktionærerPostboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C

Mrk. “Hjernebrud”

De tomme felter udfyldes, så de vandrette og lodrette rækker og hver brik i puslespillet indeholder tallene fra 1-9.

Indsendes inden den 25. oktober 2010

TIP en ven– og få et SuperGavekort

FRIE FunktionærerFRIE Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed

Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.

På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør.

Hov

edsp

onso

r fo

r kv

inde

lan

dsho

ldet

i h

åndb

old.

Eksemplerne gælder ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister og helkunder i ovenstående områder. Prisen varierer efter antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. De viste eksempler er baseret på 2009-præmier

og gælder kun for biler fra 1.000-1.399 kg. For 2009 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

GF for Ledere ønsker vores gode bilister

tillykke med rekordlav bilpræmie

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os eller tjek billigere-bilforsikring.dk, og se hvordan.

GF for Ledere ⋅ Mariagervej 70 ⋅ 8920 Randers NV ⋅ Tlf. 86 43 57 05 ⋅ www.gfforledere.dk

Hovedstads-områdetPræmie: 5.307,-Tilbagebetaling 20%: - 1.061,-

Reel betalt præmie i 2009: 4.246,-

Byområder, provinsenPræmie: 4.998,-Tilbagebetaling 20%: - 1.000,-

Reel betalt præmie i 2009: 3.998,-

Øvrige DanmarkPræmie: 4.322,-Tilbagebetaling 20%: - 864,-

Reel betalt præmie i 2009: 3.458,-

Som medlem i

GF for Ledere får du

autohjælp til 12

0 kr. pr. å

r.

k131_201_03_10_Ann_215x240_tillykke.indd 1 18.05.10 15:42:29

Magasinpost PMP ID nummer 42478