frie nr. 3/2011

48
Frie 03 · 2011 FRIE Funktionærer www.f-f.dk Magasinet om dit individuelle arbejdsliv LANGTIDSFRISK DIREKTøRSKIFTE: John skifter direktørjobbet ud med landmandsliv og islandsheste efter 30 år hos FRIE Funktionærer + + Sådan forbereder du sygefraværssamtalen · Tav om sygdom og blev bortvist · Nye regler: Selvvalgt uddannelse · Tag ancienniteten med fra a-kassen til Lønsikring · Konkurrencer På ARBEJDS- SIDE 15-33 MARKEDET GODE RåD: SåDAN TAGER DU HåND OM DINE STRESS-SYMPTOMER De skal sendes hjem, når de er syge HENRIK KROGH OM DE LANGTIDSFRISKE: Margrethe Vestager om det gode arbejdsliv:

Upload: pia-strandmark

Post on 28-Mar-2016

218 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

TRANSCRIPT

Page 1: FRIE nr. 3/2011

Frie03 · 2011

FRIE Funktionærer www.f-f.dk

Magasinet om dit individuelle arbejdsliv

LangtidsFrisk

Direktørskifte: John skifter direktørjobbet ud med landmandsliv og islandsheste efter 30 år hos FriE Funktionærer

++ sådan forbereder du sygefraværssamtalen · tav om sygdom og blev bortvist · nye regler: selvvalgt uddannelse · tag ancienniteten med fra a-kassen til Lønsikring · konkurrencer

på arbEJds-

SIdE 15-33markEdEt

gOdE råd:sådan tagEr du hånd Om dinE strEss-symptOmEr

de skal sendes hjem, når de er syge

hEnrik krOgh Om dE LangtidsFriskE:

Margrethe Vestager om det gode arbejdsliv:

Page 2: FRIE nr. 3/2011

Se mere på www.frilonsikring.dk eller ring 6313 8550!

teSt dig Selv

– på frilonsikring.dk

Hvis du er medlem af FRIE Funktionærers a-kasse, har du gode muligheder for at få støtte, hvis du bliver arbejdsløs. Endvidere kan du få karriereudvikling gennem vores faglige organisation.

Men det kan blive bedre endnu Hvis du skifter a-kassen ud med FLEX Lønsikring, går du fra det statslige a-kasse-system til en individuel løsning, der tilpasser sig dig og dine behov. Du kan få dækket 80% af din nuværende løn – op til 32.000,-/mdr. i 12 måneder. Du er også garanteret et professionelt genplaceringsforløb, hvis du mister dit job. Samt personlig coach og råd, så du kan få den karriere, dine talenter fortjener.

Prisen er stærkt konkurrencedygtig. Hvis du er medlem af både a-kasse og fagforening, kan du med FLEX Lønsikring få en dækning på 25.000,- for samme pris, som du betaler i dag.

Valget er dit. Du kan oven i købet få din a-kasse-anciennitet med over i din FLEX Lønsikring. Opfylder du de øvrige forsikringsbetingelser, er du dermed dækket fra dag 1*.

For de SaMMe penge

Få Større dækning og Mere hjælp

* Generelle forsikringsbetingelser: Du er mellem 18 og 55 år og har arbejdet mindst 30 timer om ugen som fastansat lønmodtager de sidste 18 måneder. Du har mindst 3 måneders opsigelsesvarsel, hvis du bliver opsagt og har ikke kendskab til, at du vil blive arbejdsløs. Du er dansk statsborger.

11606_FF_Annonce_215x280.indd 1 14/06/11 15:36

Page 3: FRIE nr. 3/2011

3Indhold

FOrmand FOr dE radikaLE margrEthE VEstagEr:Muligheden for efterud-dannelse er en mærkesag for de Radikale. det er et af de vigtigste redskaber til at sikre et godt ar-bejdsliv, som ikke er ned-slidende .

”skal vi holde længere på arbejdsmarkedet, kan det betale sig at lære af de

langtidsfriske, men vi skal også huske at passe på dem.

Henrik Krogh, forfatter, foredragsholder og stressekspert, side 20

5

Lederne skal hjælpe medarbejderne med balancen Skal vi holde længere på arbejdsmarkedet, kræver det, at lederen er i dialog med medarbejderen om, hvordan opgaverne skal løses.

26

32

Formandens lederKort & godtFagligt taltHer finder du osFaglige noter Hjernebrud

46

33363646

skift a-kassen ud med ren lønsikring og undgå karensperiode Tegner du fuld FLEX Lønsikring hos FRIE Funktionærer, kan du som noget nyt flytte din a-kasseanciennitet med, så du kan få hjælp med det samme – og undgå karensperioden.

Coaching giver fornyet arbejdsglæde Som coach i FRIE Funktionærer hjælper Susan medlem- merne til at finde ud af, hvad de vil, og hvordan de opnår deres mål.

Casper blev bortvist, fordi han tav om sygdom Selvom Casper talte åbent om sin tidligere depression både med sin chef og sine kolleger endte det med bort- visning. Nu håber Casper på at vinde sagen.

40

tid til at realisere drømme på åbøllinggård Efter 30 år hos FRIE Funktionærer skifter John Hansen direktørjobbet ud med landmandsliv og træningscenter for islandsheste.

10

10

20

hVEr gang Friske ferietilbud via danland og danCenter Læs også om ændringer i book- ning af feriehuse fra 2012.

Book online på www.f-f.dk

44

>Se mere på www.frilonsikring.dk eller ring 6313 8550!

teSt dig Selv

– på frilonsikring.dk

Hvis du er medlem af FRIE Funktionærers a-kasse, har du gode muligheder for at få støtte, hvis du bliver arbejdsløs. Endvidere kan du få karriereudvikling gennem vores faglige organisation.

Men det kan blive bedre endnu Hvis du skifter a-kassen ud med FLEX Lønsikring, går du fra det statslige a-kasse-system til en individuel løsning, der tilpasser sig dig og dine behov. Du kan få dækket 80% af din nuværende løn – op til 32.000,-/mdr. i 12 måneder. Du er også garanteret et professionelt genplaceringsforløb, hvis du mister dit job. Samt personlig coach og råd, så du kan få den karriere, dine talenter fortjener.

Prisen er stærkt konkurrencedygtig. Hvis du er medlem af både a-kasse og fagforening, kan du med FLEX Lønsikring få en dækning på 25.000,- for samme pris, som du betaler i dag.

Valget er dit. Du kan oven i købet få din a-kasse-anciennitet med over i din FLEX Lønsikring. Opfylder du de øvrige forsikringsbetingelser, er du dermed dækket fra dag 1*.

For de SaMMe penge

Få Større dækning og Mere hjælp

* Generelle forsikringsbetingelser: Du er mellem 18 og 55 år og har arbejdet mindst 30 timer om ugen som fastansat lønmodtager de sidste 18 måneder. Du har mindst 3 måneders opsigelsesvarsel, hvis du bliver opsagt og har ikke kendskab til, at du vil blive arbejdsløs. Du er dansk statsborger.

11606_FF_Annonce_215x280.indd 1 14/06/11 15:36

Page 4: FRIE nr. 3/2011

4 Leder

“Langtidsfriske medarbejdere” er en fæl-lesbetegnelse for mennesker, der i flere år i træk har meget lavt sygefravær.

En langtidsfrisk medarbejder er meget sjældent syg, stortrives i virksomhedens travlhed, virker til at have en meget høj livskvalitet og går ofte hånd i hånd med begrebet Work Life Balance – altså balance mellem arbejdsliv, familie- og fritidsliv. At tro, at man kan gå glad på arbejde hver evig eneste dag er nok en illusion. Ikke desto mindre kan de rette rammer skabe et godt udgangspunkt for at gøre det muligt.

medarbejderen har selv ansvaret for at for-holde sig bevidst til sin egen trivsel og sit personlige balancepunkt og prøve at tilret-telægge sit arbejdsliv, familieliv og fritidsliv med udgangspunkt i dette.

Indflydelse på sit eget arbejde og på de betingelser, det foregår under – det kan være arbejdstiden, måden man udfører sit arbejde på, indretning af arbejdspladsen m.m. har stor betydning – kort og godt fun-damentet for arbejdsglæden, som er benzi-nen på motoren. Sætter du fokus på at ville stortrives, have personligt overskud og høj livskvalitet, kan du betegnes som en lang-tidsfrisk medarbejder.

Lederen kan løbende sørge for at afstemme forventninger med medarbejderne, invol-vere medarbejderne i forandringsprocesser, stille krav som medarbejderne kan hono-rere, sikre konstruktiv feedback og hjælpe med at prioritere arbejdsopgaver.

dialog er en væsentlig forudsætning for at skabe en balance og en venlig arbejds-plads. de langtidsfriskes indstilling og posi-tive måde at være på, bliver dermed også en del af nøglen til lavt sygefravær og arbejds-glæde på hele virksomheden.

kære

læser

at tro, at man kan gå

glad på arbejde hver

evig eneste dag er nok

en illusion. ikke desto

mindre kan de rette

rammer skabe et godt

udgangspunkt for at

gøre det muligt.

udgives af:

FRIE Funktionærer

Postboks 925

Paghs Gård

Overstræde 2B

5100 Odense C

Tlf.: 6313 8550

Fax: 6313 8555

E-mail: [email protected]

www.f-f.dk

Medlem af dansk Fagpresseforening

ISSN 1903-0088

redaktion:

Randi Laursen, formand (ansvarshavende)

Bente B. Bærentzen, redaktør, [email protected]

John Hansen, direktør

Layout:

Tine Schaumburg Vester

tryk:

Clausen Grafisk ApS

annoncer:

dG Media

Kontakt: Niels Hass

Tlf.: 7027 1155

E-mail: [email protected]

www.dgmedia.dk

Oplag:

Kontrolleret af Fagpressens Mediekontrol,

kontrolleret oplag 16.647

Forside:

Margrethe Vestager

Foto:

Bo Nymann

Randi Laursen, formand

Page 5: FRIE nr. 3/2011

5Nyhed

Er du alene medlem af a-kassen af den årsag, at du ved arbejdsløshed får 16.600 kr. om måneden før skat, får du nu en helt anden og mere fleksibel mulighed for at forsikre dig mod ledighed.

Vi tilbyder en løsning, der giver dig den optimale økonomiske sikkerhed gennem livets faser, ligesom du er garanteret per-sonlig hjælp og sparring til hurtigt at fin-de nyt job – allerede fra det tidspunkt, du modtager en opsigelse.

FF Forsikring A/S, som er ejet 100 % af FRIE Funktionærer, har gennem de sidste 2 1/2 år tilbudt en lønsikring, hvor man kan forsikre op til 80 % af lønnen. det er der ikke noget nyt i.

Af Ulrik Karlsen, afdelingsleder, FLEX Lønsikring • Illustration: Lilian Brøgger

ren lønsikring og undgå

Skift a-kassen ud med

mange stiller spørgsmålet: giver det mening fortsat at betale til en a-kasse,

når efterlønnen er valgt fra? Findes der andre løsninger for mig?

Nu udvider FF Forsikring A/S sit koncept. det afgørende nye er, at vi ser bort fra den almindelige karensperiode på 6 måneder, man skal have forsikringen, inden man kan få udbetaling, fordi vi nu sidestiller med-lemskab af en a-kasse på minimum 6 må-neder med medlemskab af forsikringen.

du kan derfor overføre dit medlemskab af a-kassen til lønsikring og få hjælp med det samme. dette er en helt enestående mulighed for de nuværende a-kassemed-lemmer, der nu vil kunne tegne ren lønsik-ring uden risiko for at stå uden indkomst.

Mange kan ikke længere se den samme værdi ved et medlemskab af en a-kasse, som for 5 år siden, idet dagpengesatsen

karensperioden

er fast for alle, ligesom det er yderst be-grænset, hvad man kan få af hjælp til nyt job. Samtidig slipper man med lønsikring for hele det bureaukratiske system, som landets Jobcentre er underlagt.

Vi tror derfor, at stadigt flere vil benytte sig af muligheden for individuel forsikring af lønnen under langt mere ubureaukrati-ske og fleksible vilkår og være parate til at stille sig forrest i køen, når arbejdsgiverne skal vælge nye medarbejdere. n

Læs mere på side 42>>

Page 6: FRIE nr. 3/2011

6 Kort & godt

stjæler arbejDet Din nattesøVn?Op mod en tredjedel af danskerne har svært ved at falde i søvn. den helt store synder er arbejdet og antallet af folk, der grubler over problemer og konflikter på arbejdsplad-sen er stigende.

her får du nogle gode råd til at undgå et dårligt søvn-mønster og søvnløshed:• Gå først i seng, når du er træt.• Slap af før du går i seng – få styr på tankerne.• Fast soverytme (sov fx ikke længe i weekenderne).• Modstå fristelsen til at sove om dagen – hvile er OK.• Ro i soveværelset – det er en god idé, at der er rent og

ryddeligt.• Brug kun soveværelset til søvn og sex, det må ikke blive

en arbejdsplads eller et fast opholdssted.• Brug en afslapnings-Cd eller noget beroligende musik.• Meditation.• Motion, men ikke kort før sengetid.• Tag et varmt bad før sengetid.• drik et glas varm mælk på sengekanten.• Stå op, hvis du ikke kan sove. Lav i stedet noget, der er

dejligt.

du bør undgå:• Kaffe, te, cola og tobak – især sidst på dagen.• Store måltider senere på aftenen.• Arbejde 1-2 timer før du går i seng• Sindsoprivende programmer på TV (fx vold).• Se ikke på klokken, hvis du ligger vågen om natten

– drej vækkeuret, så du ikke kan se det.• Sengen må ikke blive din fjende.

Kilde: Stressklinikken på Hillerød Hospital

ER dIT ARBEJdSBORd INdSTILLET RIGTIGT?Både du og din leder har et ansvar for at sikre et godt arbejdsmiljø. det handler i høj grad om at bruge den sunde fornuft og tænke over, hvordan du kan variere dit arbejde ved bordet og undgå fastlåste arbejdsstillinger, fx ved at justere højden på bordet, rejse dig op, når du taler i telefon eller rydder op på bordet. Og så skal arbejds-pladsen være indrettet, så der er tilstrækkelig plads til at kunne skifte arbejdsstilling og arbejdsbevægelser. Variation i arbejdsstillinger holder kroppen i gang og giver et større velvære. det er samtidig vigtigt for at forebygge gener og smerter i nakke og skuldre.

det er vigtigt, at du indstiller dit arbejdsbord korrekt. du kan se, om bordet er indstillet rigtigt, når du laver denne test:• Sæt dig på stolen, lad armene hænge slapt ned langs

siden, og slap af i skuldrene.

• Bøj albuerne, og flyt armene ind over bordet. Hvis bor-det (og stolen) er indstillet rigtigt, støtter bordet nu dine underarme, og du slapper af i skuldrene.

Læs mere på www.barkontor.dk, hvor du kan downloade vejledningen “Arbejde ved computer”. den giver en god gennemgang af, hvordan du kan indrette din arbejdsplads og variere dine arbejdsstillinger.

sOVEr du nOk?

Læs mere på www.barkontor.dk

Page 7: FRIE nr. 3/2011

5

7Kort & godt

hEr Får du 10 gOdE råd Om strEss symptOmEr …

tag styringen og bekæMp Dine stress-syMptoMer hvis du føler dig stresset, er det vigtigt at være opmærksom på eventuelle stress- symptomer, før de tager overhånd. begynd at tage aktive skridt for at ændre på de stressende rutiner, mens du stadig kan magte det og har det nødvendige overblik.

14

7268

10

>> Lyt til dine indre alarmklokker. de er der, og du kan tydeligt høre dem, hvis du

ellers tør lytte efter.

>> Sæt klare grænser, hvis du arbejder hjemme. Beslut dig for, hvornår din arbejdsdag skal slutte og sluk så for

computeren og mobiltelefonen.

>> Hold op med at tro, at du bare lige skal over den næste pukkel, og så bliver alting

godt. Stress-symptomer gentager sig, hvis du ikke gør noget aktivt ved din

øjeblikkelige arbejdssituation.

>> Tag 10 indåndinger og vend opmærksom-heden mod din vejrtrækning. det bringer

dig i kontakt med din fysiologi, og du vil kunne mærke, hvis hjertet banker for hur-

tigt, eller du føler dig dårligt tilpas.

>> Pas på din krop og giv dig selv den respekt, du fortjener. En aktiv livsstil med masser

af motion er et effektivt værn mod stress-symptomer.

>> Giv dig god tid ved middagsbordet. Spis langsomt og bliv siddende lidt, før du ryd-der af og tager fat på dine gøremål.

>> Bed om hjælp, hvis du føler, du ikke kan magte dine stress-symptomer.

>> Sørg for at få en naturlig døgnrytme. Stå op i god tid om morgenen og begynd at falde til ro 1-2 timer før, du går i seng om aftenen.

>> Sæt en time af hver dag til en afstres-sende aktivitet som fx at meditere, dyrke Tai-chi eller lytte til afslappende musik – Stress Out Musik kan være en fantastisk hjælp.

>> Gå en lang tur og lad tankerne vandre.

3

9Kilde: stresssymptomer.com

10 g

od

e rå

d

hvis du har døjet med stress-symptomer i flere måneder, er det altid en god ide at søge profes-sionel hjælp og vejledning. måske overser du noget, som en læge eller psykolog kan sætte ord og handling på.

Page 8: FRIE nr. 3/2011

Kort & godt8

BOGANMELdELSE:

FyrEt – hViLkEn gaVE!sådan finder du gaverne i din fyring og din vej ud af fyringenskrevet af: Lis Boberg i samarbejde med Inge Jensen

Bogen FYRET er først og fremmest en arbejdsbog – med rigtig gode øvelser i, hvordan man kommer videre. Om hvordan du fra første færd kan vælge at se din fyring som en gave. Se den som en frisættelse, en timeout og en mulighed for at gøre noget af det, du drømte om, da du var i arbejde.

den veksler mellem dagbog – fortalt af de to fyrede forfattere, Lis og Inge – og relevante/konkrete opgaver, såsom at kortlægge sine jobværdier og at tage på en rejse over det, som forfatterne kalder Forvandlingsbroen, hvor du kigger både bagud og fremad for at beskrive din nye vej.

Bogen fortæller om, hvordan du kommer igennem de 4 faser: Chokfasen, reaktionsfasen, bearbejdnings-fasen og nyorienteringsfasen. Og at alle går igennem alle faser.

de to forfattere har selv gennemlevet hele følelsesregistret, og de fortæller om det via deres meget ærlige dagbogsnotater fra før og efter fyringen.

Bogen er let læselig, og den omhandler to meget almindelige mennesker, som har helt almindelige udfor-dringer i hverdagen. den er god at bruge som arbejdsredskab efter en opsigelse – uanset grunden!

Forlag: Skriveforlaget • Pris: Kr. 119 • www.saxo.com

Flere korte ferier er sundere

hvis du er presset på jobbet, så gør fire ugers ferie det kun værre. Fire ugers ferie om sommeren, og ellers fuld fart på resten af året, er direkte farligt for en stresset hjerne, siger forsker bengt arnetz fra uppsala universitet til svenske aftonbladet.- Fire ugers ferie er ikke godt for hjernen. Man rekreerer ganske enkelt ikke. derfor bør man holde flere småferier i stedet, siger han.

det er de 11 måneder uden større pauser, som stresser hjernen så meget, at mange starter ferien med at lægge sig syge. Forskeren anbefaler, at man maksimum holder tre ugers ferie og bruger de resterende feriedage på at skåne hjernen i løbet af vinteren – evt. med en skiferie eller forlængede weekender.

Kilde: www.avisen.dk

Page 9: FRIE nr. 3/2011

Danmark havde engang én

triple akkrediteret Executive MBA.

Det var dengang – nu er der to!

www.mba.dk

Copenhagen Business School har modtaget sin tredje

internationale akkreditering, AACSB. Vores MBA er

højt anerkendt på internationalt plan, ikke mindst

pga. vores deltageres massive kompetenceudvikling,

og nu har vi endnu et stempel, der beviser det. Du er

måske ikke helt klar over, hvad det reelt betyder

– men det er din arbejdsgiver.

1583_CBS_Flex_Annonce_184x251mm_August_11_final.indd 1 18/08/11 13:54:41

Page 10: FRIE nr. 3/2011

John hansen går af som direktør, men selv om han er

nået pensionistalderen, så læner han sig ikke tilbage.

John har stadig mange gode idéer, som skal føres ud i

livet og er fuld af begejstring over livet, der venter.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent • Foto: John Hansen

på åbøllinggård

tid til at realisere drømme

Organisationsnyt

John Hansen glæder sig til at kunne bruge mere tid på sine 16 islandsheste og gøre drømmen om et træningscenter på Åbøllinggård til virkelighed.

10

Page 11: FRIE nr. 3/2011

Organisationsnyt 11

John Hansen startede som den første juri-diske konsulent i FRIE Funktionærer i 1981 og var med til at etablere den juridiske afdeling. Fem år senere blev han sekre-tariatschef og senere direktør. Som tiden gik, blev John mere og mere engageret i kampen for et alternativ til det kollektive arbejdsmarked, og når han i dag ser tilba-ge på de sidste 30 år, er der faktisk ganske mange ting at være stolt over.

Han har bl.a. været med til at kæmpe for, at den individuelle arbejdsret har fået større anerkendelse, og for at danskernes retssikkerhed er blevet forbedret betyde-ligt både gennem EU-lov og menneskeret-tighederne. det var også FRIE Funktionæ-rer med John Hansen i spidsen, der som de første i 2009 kunne præsentere en helt ny form for fuldt dækkende privat lønforsik-ring, som både er billigere og mere fleksi-bel end de øvrige produkter på markedet.

Listen med bedrifter er lang, og 63-årige John Hansen kunne med god samvittig-hed trække sig tilbage til en rolig pensio-nisttilværelse på gården i Sorø, når den nye direktør Jørgen G. Jørgensen tager over fra september. Men det har John in-gen ambitioner om, for han har en drøm – og nu bliver der endelig tid og overskud til at få den ført ud i livet.

sammen med hustruen Lisbeth driver han stutteriet åbøllinggård, hvor de har 16 islandsheste og lige så mange tønder land at passe. Selv om de deler den store lidenskab og interesse, så er det også enormt tidskrævende, og John glæder sig til fremover kun at have et fuldtidsarbejde at passe og ser frem til at kunne afprøve nogle af alle de gode idéer, han længe har haft, men som han bare ikke har haft tid til at føre ud i livet.

- det, jeg er bedst til, er i virkeligheden at få idéer, filosoferer John, der nu får frit spil til at realisere sine drømme hjemme på gården.

planen er, at der skal flere føl på gården, og så skal der etableres et træningscen-ter for islandsheste, der skal rides til. Et par gange årligt vil John og Lisbeth have en professionel træner boende på gården, og tanken er, at man som hesteejer kan indlogere sin hest på gården

Frie Funktionærer

i anledning af direktørskiftet i frie funktionærer indbydes medlemmer, forretningsforbindelser og venner af huset til reception

Fredag den 30. september 2011,kl. 13.00 - 15.00

i frie funktionærers Hovedkontor, paghs gård i odense.

Her markerer vi direktørskiftet ved at sige farvel til john Hansen som direktør i frie funktionærer. samtidig vil man kunne hilse på den nye direktør i frie funktionærer, jørgen g. jørgensen. for delegerede og bestyrelsesmedlemmer i regionerne bliver der dog lejlighed til at tage endelig afsked med john Hansen til delegeretmødet 2012.

Med venlig hilsen

rECEptiOn

Page 12: FRIE nr. 3/2011

12 Organisationsnyt

igennem træningsforløbet og følge dens udvikling gennem sociale me-

dier og besøg på gården. Passionen for de islandske heste er

tydelig at mærke, når John taler om sine mange planer.

- Hver hest egner sig til noget, og sådan er det jo også med de ansatte i arbejds-livet. Nogle heste er skabt til hård kon-kurrence, mens andre heste trives bedre med at være børneheste og blive klappet og klatret på. Man skal hjælpe dem til at gøre det, de er bedst til, og det kan måske sammenlignes med den opgave, man som leder står overfor – nemlig at hjælpe sine ansatte til at finde arbejdsglæden.

selv efter et langt og til tider krævende arbejdsliv kan John Hansen stadig ikke forestille sig på noget tidspunkt at skulle leve en traditionel pensionisttilværelse.

- Så længe jeg kan se fremtidsmulighe-der, så tror jeg, at jeg bliver ved. For jeg elsker det innovative, siger John og lyser igen op i begejstring ved tanken om at ud-vikle nye idéer.

- Tiden er gået hurtigt, og det har været spændende og sjovt det meste af tiden, men nu glæder jeg mig til at koncentrere mig om projekterne derhjemme. Jeg ser også frem til at slippe alt det administra-tive og i stedet bruge noget af min energi på at skrive og fortsat hjælpe med at få udbredt budskabet om friheden til at vælge, siger John Hansen, der på sidelin-jen fortsætter som arbejdsmarkedspolitisk rådgiver for FRIE Funktionærer, indtil som-meren 2012.

- det individuelle arbejdsmarked er kommet for at blive, og jeg ved, at der er brug for en faglig organisation som vores. Vores sag er værd at slås for, og det sti-gende medlemstal i de gule fagforenin-ger manifesterer frihedens styrke. derfor må vi gule i fremtiden stå sammen og stå ved, at vi er berettiget til en plads som en anerkendt modspiller til den kollektivt dominerede fagbevægelse, agiterer John Hansen, der tydeligvis ikke er i fare for at miste sit store samfundsengagement, blot fordi han siger farvel som direktør hos FRIE Funktionærer. n

John rider tølt på sin dejlige hoppe Stund i den natur omkring Åbøllinggård, der efter landsmødet i 2012 bliver hans eneste arbejdsplads.

Ikke blot glæden over de “firbenede” får John til at stråle, han har også svært ved at skjule sin begejstring for de “moderne hestekræfter”.

KIA CEE’D SW FÅS FRA KR. 194.999*

LIGE NU:

SPAR 25.000

*

* Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Forbrug: Eu-norm 22,2 - 16,4 km/l ved blandet kørsel CO2: 119-145 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIAs garantikontrakt.

www.ceed.dk

Lige nu sparer du 25.000 kr. på en smart cee’d Active Limited med masser af udstyr. Eller oplev vores mange andre supergode tilbud på cee’d med 7 års garanti. Kig ind til KIA i dag!

KIA CEE’D ACTIVE LIMITED

NU RÆKKER DINE PENGEEKSTRA-EKSTRA LANGT

KIA cee’d SW Limited fra kr. 209.999*

Page 13: FRIE nr. 3/2011

KIA CEE’D SW FÅS FRA KR. 194.999*

LIGE NU:

SPAR 25.000

*

* Bilen kan være vist med ekstraudstyr. Forbrug: Eu-norm 22,2 - 16,4 km/l ved blandet kørsel CO2: 119-145 g/km. 7 års fabriksgaranti dog maks. 150.000 km i henhold til KIAs garantikontrakt.

www.ceed.dk

Lige nu sparer du 25.000 kr. på en smart cee’d Active Limited med masser af udstyr. Eller oplev vores mange andre supergode tilbud på cee’d med 7 års garanti. Kig ind til KIA i dag!

KIA CEE’D ACTIVE LIMITED

NU RÆKKER DINE PENGEEKSTRA-EKSTRA LANGT

KIA cee’d SW Limited fra kr. 209.999*

Page 14: FRIE nr. 3/2011

Nyd deN vestjyske Natur og hold ferie ved det smukke vesterhav

Henne Mølle Å Badehotel

Hold dig orienteret på vores hjemmeside, hvor

vi opdaterer med priser og vilkår for bestilling.

Klik ind på www.hennemoelleaa.dk

Mortens aften Den 10. til den 11. novembertorsdag: Kaffe og kageAften: 3 retters menu.fredag: Morgenmad

Pris pr. person Normalpris kr. 698,-

SFF-pris kr. 489,-

opHolD med 1/2 pension og stor buffet – Den 25. til den 27. november

Fredag: 2 retters menuLørdag: Morgenmad • Kaffe og kageAften: Stor buffetSøndag: Morgenmad

Pris pr. person Normalpris kr. 1.500,-

SFF-pris kr. 1.050,-

Miniferie3 overnatninger med ½ pen-sion. Tilbudet gælder kun ved ankomst søndag, mandag eller tirsdag.

Pris pr. person (uge 10-24 og 33-49) Normalpris kr. 1.450,-

SFF-pris kr. 1.015,-

romantisk weekend (Kun i december, januar og februar) ankomst fredag: Mousseren-de vin og chokolade på værel-set • 2 retters menuLørdag: Morgenmad• Kaffe og kage

Aften: 3 retters menuSøndag: Morgenmad

Pris pr. person Normalpris kr. 1.600,-

SFF-pris kr. 1.120,-

Ved ankomst lørdag:Mousserende vin og choko-lade på værelset • 3 retters

menuSøndag: Morgenmad

Pris pr. person Normalpris kr. 1.000,-

SFF-pris kr. 700,-

Kontakt os på tlf. 7652 4000

Aktivitetskalender

besøg vores aktivitetskalender på hjemmesiden.

Her kan du se, hvad der sker i løbet af 2011.

Husk! Vi holder åbent december, januar og februar.

KliK ind påwww.hennemoelleaa.dk

og Se deSpændende tiLbud

Page 15: FRIE nr. 3/2011

INDHOLD

tEma:

LaNgtIDsfrIsk påarbejDsmarkeDet

sådan forbereder

du sygefraværssamtalen.

Læs mere på side 30

stOrt intErViEw mEd hEnrik krOgh, FOrEdragshOLdEr:

Langtidsfriske holder ud, fordi de er gode til at sige Nej – de andre har lederen ansvar for at hjælpe

>>

margrethe Vestager: Det er ærgerligt, at efteruddannelsesmulig-hederne ikke er bedre. for veksling mellem arbejde og uddannelse gør arbejdslivet godt.

læs mere på side 16

helle Lund, Center for balance mellem arbejdsliv og Familieliv:Vi arbejder stadig mere intensivt, og det kræver, at lederne tager ledelsesopgaven på sig igen. lederne skal hjælpe medarbejderne med balancen.

læs mere på side 32

>>

Page 16: FRIE nr. 3/2011

det er ærgerligt, at vi ikke

har bedre efteruddannelses-

muligheder, fordi jeg tror, at

den afveksling, det giver at

få fyldt mere på, gør arbejds-

livet godt.

Margrethe Vestager

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet16

Margrethe Vestager har prøvet lidt af hvert. Alle-rede som 29-årig startede hun i 1998 sin politiske karriere som landets yngste undervisnings- og kirkeminister.

Page 17: FRIE nr. 3/2011

uddannelse

hvordan plejer vi arbejdsglæden og holder gejsten igen-

nem et helt arbejdsliv, hvor unge skal uddannes hurti-

gere og kan se frem til højere pensionsalder og ingen

efterløn? margrethe Vestager giver sit bud på, hvordan

vi holder os langtidsfriske.

Margrethe Vestager har prøvet lidt af hvert i sin karriere. Som nyuddannet cand.polit blev hun i 1993 fuldmægtig i Finansmini-steriet og landsformand for de Radikale. Senere kom hun til Økonomistyrelsen som sekretariatschef, og i 1998 startede hun som blot 29-årig sin politiske karriere som landets yngste kvindelige undervisnings- og kirkeminister.

- der er stor forskel på at have været minister, til ordfører, til næstformand og formand og til nu at stå helt i spidsen som politisk leder af de Radikale, fortæller Mar-grethe Vestager.

- det er politik, det handler om, men det er forskellige opgaver, og jeg trækker på forskellige kompetencer hos mig selv, jeg lærer noget undervejs og kan bruge det på en anderledes måde.

set med margrethe Vestagers øjne skal arbejdslivet helst ikke være et langt gen-nemløb af de samme arbejdsopgaver.

- Vi ser ikke længere så mange 40-års ju-bilæer, fordi de fleste mennesker har væ-ret her og der.

det kan godt være, at du skal arbejde som lærer et helt liv, men det behøver ikke at betyde, at du skal have 15 gennemløb fra 0.-3. klasse.

Muligheden for efteruddannelse er en mærkesag for de radikale, for ifølge Vest-ager er det et af de vigtigste redskaber til at sikre et godt og langt arbejdsliv, som ikke er nedslidende.

- Vi har selv et ansvar for at være opda-teret, men det har arbejdspladsen også – ligesom der er et politisk ansvar overordnet set. For hvis der ikke er

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent • Foto: Bo Nymann

arbejdsliver nøglen til et langt og godt

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet 17

Page 18: FRIE nr. 3/2011

18 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

de rigtige strukturer, er det sværere at gøre en forskel. det gælder fx dag-

pengereformen, som vi ellers er glade for. der mangler de trædesten, der skal til for at komme ud af ledighed, hvis den branche man var i ikke har ledige stillinger.

margrethe Vestager påpeger, at voksen-uddannelse og aftenskole er blevet meget dyrt. de muligheder, AMU-systemet giver, er det også blevet meget vanskeligere at få del i end tidligere. Hun vil have holdnin-gen tilbage på sporet: Et arbejdsliv er også et uddannelsesliv. Treparts-drøftelserne med arbejdsgiver- og arbejdstagersiden kan bl.a. være med til at skabe forbedrin-ger på efteruddannelsesområdet, og så har partiet et forslag i støbeskeen om at sætte hele regelsættet om 6-ugers selv-valgt uddannelse mere fri og i stedet ud-stede en uddannelsescheck.

- det er ærgerligt, at vi ikke har bedre ef-teruddannelsesmuligheder, fordi jeg tror, at den afveksling, det giver løbende at få fyldt mere viden og inspiration på, gør arbejdslivet godt. Viden, nysgerrighed og nye horisonter er nogle af de bedste værn mod at blive udbrændt og føle sig fastlåst

og opleve, at man ikke kan handle længe-re, konstaterer Margrethe Vestager.

- det er også en typisk psykisk slidfaktor, hvis du oplever, at du ikke er oven på dine opgaver – hvis du oplever at blive sat tilba-ge og ikke få fyldt ny viden på. der tror jeg, efterlønnen har spillet en negativ rolle, fordi arbejdsgiverne tænker, at de ikke vil spilde dyre uddannelseskroner på at sende ældre medarbejdere på kursus, når de al-ligevel er på vej væk.

- Når man føler sig udbrændt, er det ofte fordi, man føler, at man ikke har flere mu-ligheder ... Og muligheder kommer tit af, at du får uddannelse, at du synes, du kan løse dine opgaver og har måske endda nogle gode ideer til, hvordan noget kunne gøres anderledes. det er det, der giver inspira-tion og lyst til at blive på arbejdsmarkedet – også selv om man er oppe i årerne.

På spørgsmålet om, hvordan Margrethe Vestager selv holder gejsten oppe i et job, der kræver, at hun er tilgængelig og altid har et svar parat – samtidig med at hun også er hustru og mor til tre døtre på 8, 12 og 15 år, svarer hun:

- Jeg synes da nogle gange, at det er svæ-rere at have en holdning til det, børnene

sådan holder margrethe Vestagers sig langtidsfrisk:

Skriv vigtige ting op – så har du et overblik. Fokuser på, hvad der konkret skal tages stilling til, så fylder det ikke mentalt, og du kan koncentrere dig om andre ting.

Motion – et aktivt redskab til at blive arbejdet igennem. Gi-ver hjernen mulighed for at vende tankerne på en anden måde.

Nogle ting når man bare ikke! Hav en ambitiøs, men stadig nøgternt holdning til: Hvad kan jeg nå, og hvad skal jeg lade ligge?

+

1

23

Nogle gange er det sværere at have en holdning til det børnene spørger om, end til det finansministeren vil vide, mener Margrethe Vestager.

Page 19: FRIE nr. 3/2011

19Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

spørger om, end til det du eller finansmini-steren gerne vil vide i en efterlønsforhand-ling, for det har jeg en professionel relation til. Men børnene spørger mig nogle gange om ting, hvor jeg tænker: Hvor kom det fra? der bliver jeg nødt til at svare, at det har jeg ikke taget stilling til, og det bliver jeg nødt til at overveje, griner hun og tager en tænksom mine på. Nu er det tydeligvis ikke længere politikeren, men mennesket Margrethe Vestager, der taler.

- det er skønt at have min familie, hvor partilederen ikke er efterspurgt, for hvad skal de dog med hende? det giver mig et andet rum, hvor, ja det er travlt, når man har 3 børn – sådan er det – men det er et andet rum, og jeg tænker på noget helt andet, og det giver mig energi.

Når jeg tager skoene af derhjemme, er jeg mor og hustru – og der er bestemt ikke meget mor og hustru over mig her på Chris-tiansborg. der er det en anden side af mig selv, jeg tager frem – men det er stadig hele mit liv og hele mig, om man så må sige.

det at kunne bruge sine evner på forskel-lig vis og i flere forskellige sammenhæn-ge, er Margrethe Vestager i det hele taget varm fortaler for.

- Jeg laver selv meget lidt ved siden af det politiske, fordi det er så tidskrævende, men jeg sidder i UNICEF danmarks be-styrelse, og der er vi helt fokuserede på det, der er UNICEFS opgaver, fx: Hvordan samler vi flere penge ind til børnene? det er rart med sådan en meget konkret, foku-seret opgave, for så trækker jeg på nogle andre ting, end når jeg fx forhandler tilba-getrækningsreform i finansministeriet.

- Ser man systematisk på det, så giver den der vekselvirkning meget mere end at være bundet fast i en bestemt rolle for tid og evighed. Jeg selv lægger stor vægt på, når jeg skal vurdere et CV, at det ikke kun er rettet mod en bestemt arbejdsgi-ver, men kan i stedet vise: det her er det menneske, jeg er! Fordi mit arbejdsliv er en del af mit liv som helhed, og det skal være langt og godt. n

”dagpengereformen

mangler de trædesten,

der skal til for at komme

ud af ledighed, hvis den

branche, man var i, ikke

har ledige stillinger.

Margrethe Vestager

der er ikke meget hustru og mor over mig her på Christiansborg. der er det en anden side af mig selv, jeg tager frem, konstaterer margrethe Vestager.

Page 20: FRIE nr. 3/2011

Vi skal lære af de langtidsfriske

20 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

– og huske

hvis man vil holde på medarbejderne og få dem til at holde længere, kan det betale

sig at lære af de langtidsfriske, siger forfatter, foredragsholder og stressekspert

henrik krogh.

Af Mette Mørk • Foto: Bo Nymann

For et stykke tid siden sad Henrik Krogh i et stærkt forsinket, godt fyldt og lettere kaotisk IC4-tog. Han forlod sin plads for en kort bemærkning, og da han vendte tilbage, fandt han et lille stykke chokolade og en pose nødder, fint anrettet på en serviet.

- Her var en medarbejder der – på trods af en stresset situation – alligevel havde overskud til at sørge for mig. Han kunne sagtens have valgt at springe mig over, for jeg sad jo ikke på min plads, men han gjorde det ikke. For mig er det et godt eksempel på en medarbejder, der sagtens kunne være en af de langtidsfriske. En, der i en presset situation bevarer overblikket og energien, siger Henrik Krogh – der skyndte sig at tage et billede med mobilen af det lille hverdagseksempel på overskud.

han har i mange år arbejdet med stress på flere store virksomhe-der og stødte undervejs på den svenske idrætslæge Johnny John-son, der valgte at angribe stress og trivsel fra en anden vinkel. Frem for at se på de syge, så han på dem, der kom på arbejde hver dag – og tilsyneladende trivedes med jobbet.

han udviklede begrebet langtidsfrisk. Johnsons definition på det at være langtidsfrisk er, at:• man har under fem sygedage om året mindst to år i træk• man højest har et tilfælde af sygenærvær om året (sygenær-

vær er det, at man kommer på arbejde, selvom man er så syg, at man burde blive hjemme).

henrik krogh blev optaget af det indlysende i den svenske idræts-læges arbejde: At man kan lære af dem, der altid er på arbejde.

- det er i grunden så oplagt, men mange chefer, personaleaf-delinger osv. bruger alligevel det meste af tiden på at kigge på de langtidssyge og stressede – mens de medarbejdere, der altid er der, byder ind på nye opgaver og klarer problemerne, ofte lander i lederens “blinde vinkel”.

henrik krogh udvidede Johnny Johnsons definition til ikke blot at kigge på fravær af sygdom, men til også at fokusere på livsenergi og livskvalitet. Han sammensatte sin egen

at passe på dem

Page 21: FRIE nr. 3/2011

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet 21

”de langtidsfriske er også dem, der trives med, at

dagene ikke er ens. de får et adrenalin-kick ud af

at løse besværlige opgaver.

Henrik Krogh

at passe på dem

Henrik Krogh har i mange år arbejdet med stress på flere store virksomheder. Her udviklede han

begrebet langtidsfrisk.

Page 22: FRIE nr. 3/2011

gruppe af 50 langtidsfriske fra bl.a. SAS, Nørrebro Teater og Middelfart Sparre-kasse ved at bede deres ledere udpege medarbejdere, der aldrig var syge, elskede at være på arbejdspladsen og var gode problemløsere. For der er nemlig mere i de langtidsfriske, end at de ikke er syge ret ofte, siger Henrik Krogh.

- de langtidsfriske er også dem, der trives med, at dagene ikke er ens. de får et adrenalin-kick ud af at løse besværlige opgaver – som fx medarbejderen på et plejehjem, jeg undersøgte, som satte alt ind på at få en gnavpot af en beboer til at

smile og trives. Og det hænger også sam-men med, at de har en stor faglig stolthed, siger han.

- Så de langtidsfriske er altså sjældent syge, de bliver tændt af at løse opgaver, de har ofte svært ved at sige nej – og derfor skal ledelsen være lige så opmærksom på dem, som på de stress-ramte og langtids-syge, siger Henrik Krogh.

- Jeg fik i en periode mange henvendel-ser fra firmaer, der var bekymrede, for nu gik deres bedste medarbejdere ned. det var fx på offentlige arbejdspladser, hvor en medarbejder knoklede og sled sig gen-

Henrik Krogh opfordrer de langtidsfriske medarbejdere til at få det sorte bælte i grænsesætning.

nem reformen, og da så roen faldt på, SÅ gik vedkommende ned og blev sygemeldt. Nogle af de langtidsfriske skal nemlig have hjælp til at sætte grænserne. de bliver så engagerede, at de ikke selv kan stoppe.

Lederne skal måske også i en periode sygemelde de langtidsfriske. For nogle af dem kommer på arbejde, også når de er syge og burde blive hjemme.

- Jeg lavede et projekt i Odense Arrest, hvor vi skulle nedbringe sygefraværet fra 25 dage om året. Og i starten steg syge-fraværet, fordi lederen simpelthen sendte nogle hjem. For nogle af de langtidsfriske

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet2222

Page 23: FRIE nr. 3/2011

Lær aF dE Lang-tidsFriskE Og bLiV LangtidshOLdbar:Få det sorte bælte i grænsesætning.Pas på dig selv – og husk at sige nej. Langtidsfriske medarbejdere er ofte dem, der hele tiden bliver trukket på i en virksomhed, fordi de er så flek-sible og omstillingsparate. Mange af dem holder ud, fordi de er gode til at sige nej. de andre har lederen et an-svar for at hjælpe.

gå ud og få kulturoplevelserde langtidsfriske ser mindre fjernsyn end kollegerne, men går mere ud for at få kulturoplevelser, fx til koncerter, til stand-up, i biografen, i teatret eller ud for at opleve sportsbegivenheder live. Ved at grine og opleve drama og spænding med andre produceres det ultimative trivselsstof dopamin, som giver et sus og skaber en fornemmel-se af at stortrives.

hold 1 minuts stolthed et par gange om ugende langtidsfriske oplever, at de har mulighed for at gøre en arbejdsind-sats, som de er stolte af. Når du har fået ros og har klaret noget rigtigt godt, er det derfor en god ide en gang imellem at stoppe op i hverda-gens travlhed, trække vejret dybt og holde 1 minuts stolthed. Ved at slap-pe af, imens du tænker på det, som du har klaret rigtigt godt, øges både produktionen af dopamin og oxyto-cin. Sørg for at få de små succeser i hverdagen. Som i SAS, når flyet kom af sted til tiden, eller når man på ple-jehjemmet får gnavpotten til at smi-le. de giver et kick, der er med til at give en dyb følelse af tilfredshed.

motioner 30 minutter om dagenLangtidsfriske bruger ikke tiden på at presse sig selv til hård motion. de dyrker moderat motion i det fri i gen-nemsnit 5 gange om ugen i 30 minut-ter. de motionerer i et moderat tem-po, hvilket øger produktionen af det afslappende trivselsstof oxytocin, der halverer indholdet af stresshormoner i blodet.

”de langtidsfriske er som regel gode til at sætte

fingeren på det, der ikke virker. Og det kan godt

betale sig at høre efter …

Henrik Krogh

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet 23

Page 24: FRIE nr. 3/2011

kommer på arbejde, også når de er syge. Enten fordi de er bange for at miste deres job, eller fordi de er opdraget til, at man ikke melder sig syg. Men hvis man er syg, så skal man blive hjemme, både for din egen og for kollegers skyld. Og hvis man for mange gange overhører kroppens signaler, så ender det med et brag, siger Henrik Krogh.

han har flere gange oplevet, at lederne bliver glade, når han siger, at de, hver gang de har en samtale med en lang-tidssyg, også skal tage en samtale med en langtidsfrisk.

- de kan godt lide, at de kan få lov at kigge på det, der virker. For de bruger meget tid på at have fokus på stress, sygesamtaler osv., men det kunne jo være lige så interessant, hvis man kunne forebygge, at de overhovedet gik ned.

Og de langtidsfriske bryder sig som regel ikke om at blive anerkendt med skåltaler og offentlig hæder. Men gerne ved en trivselssamtale, hvor de får lov at fortælle, hvad der er det bedste ved at være på jobbet, men også hvad der er det værste. det skal man turde spørge om. For de langtidsfriske er som regel gode til at sætte fingeren på det, der ikke virker. Og det kan godt betale sig at høre efter … n

24 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet24

Henrik Krogh mener, at hver gang en leder taler med en langtidssygemeldt, bør han også tale med en langtids-

frisk for at holde fokus på det, der fungerer.

Page 25: FRIE nr. 3/2011

henrik kroghs trivselsstrategier

Hvorfor Henrik Krogh både bruger Samuraisvær-det og Bonsaitræet i sine trivselsstrategier kan du læse mere om på www.henrikkrogh.dk. Her finder du bl.a. en gratis MP3-fil “Kom hjem med overskud” med teknikker til, hvordan du kommer ned i gear efter en arbejdsdag. du kan også finde en video fra Henriks foredrag i Cirkusbygningen med titlen “Fra overlevelse til overskud”.

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet 25

kort om henrik krogh

Har mange titler. Fx trivselsrådgi-ver, stressekspert, kropsterapeut, foredragsholder og forfatter.

Har over 20 års professionel erfa-ring.

Lever nu af at holde foredrag og skrive bøger.

Har arbejdet med medarbejderne i Odense Arrest, på et demens-afnit på et plejehjem og skal ar-bejde med soldater, der skal til Afghanistan. Alt sammen con amore-projekter, han laver for at udvikle og udvide sin viden om trivsel og langtidsfriske.

Har igennem de seneste 3 år ud-viklet helt nye metoder til at ska-be arbejdsglæde, øge motivatio-nen og nedbringe sygefraværet ved at undersøge og undervise de langtidsfriske, der stort set aldrig er syge, og derefter give denne viden videre til andre i virk-somheden.

Læs mere på www.henrikkrogh.dk

i

Sygemeld den langtidsfriske, hvis han møder op på jobbet, selvom han er syg.

Tag trivselssamtaler med de langtidsfriske. Spørg dem: Hvad er det bedste ved at være her, men hav også modet til at spørge: Hvad er det værste ved at være her. de langtidsfriske har ofte fingeren på pulsen.

Hjælp den langtidsfriske med at sætte grænser: Hvor ofte skal der tjekkes mail? Hvor meget skal mobilen bruges?

Hver gang lederen tager en samtale med en langtidssygemeldt, bør han også tage en samtale med en langtidsfrisk for at holde fokus på det, der faktisk fungerer.

sådan kan LEdErEn hJæLpE dE LangtidsFriskE

sCan kOdEn – Og Få nOgEt Ekstra

• du skal have adgang til nettet på din mobil. • For at scanne koden skal du have et program,

der kan hjælpe dig. Find det i din app-store – fx ScanLife, der er gratis.

• Åbn programmet, hold mobilen op foran ko-den og vent. Nu kan du se, hvad der gemmer sig bag koden.

• det koster alm. data- og SMS trafiktakst at hente scanneren og scanne koden.

se videoen med henrik krogh

Page 26: FRIE nr. 3/2011

26 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

arbejdsglædeoaching giver fornyet C

måske er du kørt fast i jobbet, er stresset eller har svært ved at mærke glæden i hver-

dagen. uanset årsagen er det vigtigt at tage fat i problemerne, inden de vokser sig

for store. Coaching kan være et redskab til at frigive dit fulde potentiale.

- det er svært at være noget for andre, hvis ikke man passer på sig selv, fastslår Susan Bay Larsen, der som job- og karrie-rekonsulent hos FRIE Funktionærer bl.a. coacher medlemmerne til at nå deres mål, hvad enten det handler om at leve et min-dre stresset liv, træffe et nyt karrierevalg eller noget helt tredje.

Ifølge Susan Bay Larsen kan stort set alle få glæde af coaching, blot man kan se sit mål for sig og har viljen til at nå det. Ved at lytte, stille afklarende spørgsmål og udfor-dre modparten er coachens opgave nem-lig at hjælpe personen til selv at finde sine egne ressourcer frem og få dem i spil.

det handler om at finde frem til, hvor-dan den enkelte kan rykke sig og finde arbejdsglæden igen. derfor finder hun i fællesskab med medlemmet frem til små konkrete opgaver eller ændringer i hverda-gen, der påvirker selvtilliden og giver mere overskud i hverdagen.

- Når vi i fællesskab finder ind til kernen af problemet, så udfordrer jeg medlem-met med en opgave. Vedkommende skal

højt og tydeligt fortælle mig, hvad opga-ven består i, og hvornår den skal gennem-føres. På den måde skaber vi en kontrakt, der sikrer fremgang, fortæller Susan, der ofte oplever, at en enkelt samtale er nok til at få brikkerne til at falde på plads.

For nylig coachede susan et medlem, som var ked af at skulle på arbejde. Hun trive-des ikke, og arbejdsklimaet var dårligt. Allerede efter første coaching stod det pludselig klart for medlemmet, at det var chefens fremtoning, der påvirkede hende negativt. Hendes opgave blev at tage en snak med chefen – og resultatet var, at alle blev glade. Chefen, der slet ikke var klar over, at hendes højtråbende facon havde den påvirkning på de ansatte, var glad for ærligheden, og medlemmet fik arbejds-glæden tilbage.

- Hvis vi blev bedre til at tage flere pro-blemer i opløbet, så tror jeg personligt, at vi kunne undgå mange stress-sygdomme og langtidssygemeldinger. Coaching er et af de redskaber, vi kan benytte i den pro-ces, konstaterer Susan Bay Larsen. n

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent

hvis vi blev bedre til at

tage flere problemer

i opløbet, så tror jeg

personligt, at vi kunne

undgå mange stress-syg-

domme og langtidssyge-

meldinger. Coaching er

et af de redskaber, vi kan

benytte i den proces.

Susan Bay Larsen

Page 27: FRIE nr. 3/2011

27Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

Coach dig selv til at træffe de rigtige valg med “livs-hjulet” og få bedre balance i dit liv.

Øvelsen “livshjulet” giver dig indblik i, hvor du befinder dig i dit liv lige nu, og hvilke mål, der kunne være rele-vante for dig at fokusere på for at opnå det, du ønsker.

du skal udelukkende fokusere på dig selv og dit liv. Vær ærlig over for dig selv. Målet er ikke, at hjulet skal repræsentere, hvordan du ønsker dit liv skal være, men at hjulet reflekte-rer dit liv lige nu.

Livshjulet vil se forskelligt ud af-hængig af, hvem vi er, og hvordan vi lever livet. derfor kan du med fordel indsætte dine egne livsområder. Ek-semplet her i bladet er blot et for-slag.

Når du har lavet livshjulet og ind-delt det i de områder, der er vigtigst for dig, giver du hvert område en ka-rakter fra 0 til 10.

spørg dig selv: - Hvordan fungerer det her livsområde – hvor tilfreds er jeg med måden, tingene kører her? Giv hvert livsområde karakter og skraver det antal felter, som svarer til din karakter (det inderste af hjulet repræsenterer 0 og det yderste 10).

Når du har gennemgået alle områ-der, vil livshjulet vise dig, hvor du skal sætte ind, hvis du ønsker at opnå bedre balance i dit liv. Er der fx et livsområde, der suger al din energi, kan det have dårlig indflydelse på andre områder af dit liv.

husk, det handler ikke om at få alle livsområder op på 10, men at du selv oplever, at der er balance i dit liv, og at du prioriterer de områder, der er vigtige for dig.

ØVELsE: prioriter dit liv rigtigt med livshjulet

susan bay Larsen Som coach i FRIE Funktionærer hjælper Susan medlemmer til at finde ud af, hvad de vil, hvor-dan de opnår deres mål – og hvad der evt. hin-drer dem i at nå målet.

- En coachingsamtale er fortrolig og som coach har vi tavhedspligt. der er ikke tale om terapeutisk behandling, fordi vi tager udgangs-punkt i din situation lige nu og dine muligheder og ønsker for fremtiden, fortæller Susan.

Læs mere på www.f-f.dk under Karriererådgiv-ning, hvor du også kan finde din lokale job- og karrierekonsulent.

Prøv at illustrere dit liv ved at udfylde livshjulet. du kan fx også lave dine egne kategorier. Find ud af, om du bruger din tid på de livsområder, der er de vigtigste og se på, hvilke områder, der fun-gerer godt og hvilke, der trænger til forandring.

Personlig udvikling

Økonomi/Velstand

Parforhold/Kærlighed

Venner/FamilieFritid

Helbred

Arbejdsliv

Børn

Personlig udvikling

Økonomi/Velstand

Parforhold/Kærlighed

Venner/FamilieFritid

Helbred

Arbejdsliv

Børn

Page 28: FRIE nr. 3/2011

28 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

Jeg lærte at

sige frarikke dahl følte ikke hun slog til på jobbet

– til sidst blev presset for stort, og hun blev

sygemeldt. Coachingen blev hendes vej til

at finde selvtilliden og arbejdsglæden igen.

- Jeg havde læst en artikel på f-f.dk om et medlem, der var blevet coachet, og jeg genkendte mig selv i hendes historie og tænkte, at det måske var løsningen for mig, fortæller 36-årige Rikke dahl, der for to år siden var ansat som eneste kvinde-lige projektleder i et team på sin arbejds-plads, hvor de var for få til for meget arbej-de. Rikke, der havde været mønster-elev i flinkeskolen, havde svært ved at sige nej. Når de andre ikke ville påtage sig ansvaret, så tilfaldt det Rikke. Et pres, der blev alt for stort at bære og til sidst resulterede i, at Rikke mistede sin selvtillid og troen på sine egne evner.

Af Maria Skovbjerg Henriksen, kommunikationskonsulent • Foto: Bo Nymann

For rikke var det et kæmpe skridt at tage kontakt til FriE Funktionærer. Men til trods for, at hun havde vendt og drejet sin situation med venner og familie, var hun ikke blevet afklaret omkring, hvordan hun kunne komme videre i sit liv. Rikke var så frustreret over sin situation, at hun til sidst følte, hun ikke kunne holde ud at være i sin egen krop. derfor sendte hun en mail til Susan Bay Larsen, og umiddelbart efter startede de to et coaching-forløb.

- Jeg kan tydeligt huske, hvor flov og usikker jeg var, da jeg kom til den første samtale. Jeg tænkte bare, hvad laver du her Rikke? det var pinligt at sidde med den der følelse af, at man bare ikke er dygtig nok og ikke kan klare sit arbejde. Jeg var sikker på, at Susan ville sige til mig, at jeg skulle tage mig sammen.

Men tværtimod forstod Susan til fulde Rikkes situation og anerkendte hendes fø-

I sit coachingforløb med Susan lærte Rikke at acceptere, at alt ikke skal være perfekt.

Page 29: FRIE nr. 3/2011

29

Jeg lærte at acceptere, at

alt ikke skal være perfekt,

og at det er ok at sige fra.

Rikke dahl

”Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

lelser. Men samtidig konfronterede Susan hende også med de tanker, hun havde om sig selv, og det gjorde, at Rikke stille og ro-ligt fik ændret sin selvopfattelse.

- det var en meget svær proces, men det var enormt givende at tale med Susan, som kunne lytte uden at ville fikse mig. det var nærmest som om hun holdt et spejl op foran mig, så jeg kunne høre mine egne tanker. Jeg er 36, men følte mig som en på 5, da jeg startede coachingen. Jeg kunne ingenting overskue, men med Su-sans hjælp fik jeg mod til at arbejde med de ting, jeg var nødt til at ændre, så jeg kunne få troen på mig selv tilbage.

Efter første møde med susan, blev rikke sendt hjem med en opgave på en lap pa-pir, som hun skulle løse. Hun skulle finde ud af, hvor hun kunne sige fra i hverdagen, og hvad der skete, hvis hun gjorde det …

det var godt for Rikke at have nogle helt konkrete opgaver at holde sig til og mulig-hed for at vende sine tanker med Susan, og sådan fortsatte coachingen, indtil hun ca. et halv år efter havde fået klarhed nok til at se på sig selv med nye øjne.

- Jeg lærte at acceptere, at alt ikke skal være perfekt, og at det er ok at sige fra. Når jeg kommer i situationer, hvor det er svært at sige nej, forsøger jeg at skabe klarhed: Jeg vil gerne påtage mig den her opgave, hvis du fortæller mig præcis, hvad målet er. Så ved jeg, hvad der bliver for-ventet af mig. Jeg bliver nødt til at forstå meningen. det lyder måske banalt, men jeg havde ikke fået lært at spørge ind og sige fra. Når ingen andre stiller spørgsmål, så må det jo være fordi, jeg ikke selv er dygtig nok til at regne den ud, og jeg ville ikke udstille min uvidenhed. det var sådan jeg tænkte, konstaterer Rikke og lader tan-

kerne flyve tilbage til det indre kaos, hun nu er sluppet fri af.

I samråd med bl.a. Susan har Rikke be-vidst valgt sit nuværende job ud fra hvilke arbejdsområder, hun synes der var spæn-dende og ikke efter, hvordan hun kommer hurtigst muligt op ad karrierestigen.

- Susan passede på mig og gav mig modet igen. Processen har været en stor udfordring for mig, og rent personligt har det også været en kamp at lære, at jeg ikke skulle være flov over ikke at føle mig dygtig nok – at det faktisk er helt ok at være mig! Og nu hvor jeg sidder her med en meget større selvindsigt og har lært, at selv mine svage sider kan være en styrke, så forstår jeg ikke, hvorfor jeg ikke gjorde det noget før. Jeg kan kun anbefale, at man overvin-der sin usikkerhed og kontakter sin lokale coach i FRIE Funktionærer, siger Rikke med et stort smil. n

Rikke fik mod til at arbejde med de ting hun var nødt til at ændre for at genvinde troen på sig selv.

Page 30: FRIE nr. 3/2011

30 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

Langtidssygemeldt?– sådan forbereder du sygefraværssamtalen med din arbejdsgiver

Forhindrer helbredet dig i at deltage i samtalen?Kan du af helbredsmæssige årsager ikke deltage i samtalen – fx hvis du er sygemeldt på grund af et dårligt forhold til dén chef, som har indkaldt dig til sygefraværssamtalen – så kan du bede din læge om at skrive en fri-attest, som gør, at du ikke skal del-tage i sygefraværssamtalen.

2

3

1

sygefraværssamtale Som langtidssygemeldt har du – med mindre din sygdom forhindrer det – pligt til at deltage i en sygefraværssamtale, som din arbejdsgiver skal indkalde dig til senest fire uger efter første sygedag. Her skal I sammen finde ud af, om der er noget på arbejdspladsen, der kan ændres, så du nemmere, og måske gradvist, kan komme tilbage på jobbet.

Forberedelse til samtalen – skriv ned

det er en god idé at skrive alle de ting ned, som du mener, kan være et pro-blem for at vende tilbage. Tunge løft, for stressende hverdag, mobning, for meget støj – alt hvad du kan komme i tanke om. Sæt dig også ind i fraværs-politikken på din arbejdsplads.

Emner i sygefraværs-samtalen Bliv enig med din leder om, hvilke em-ner I skal behandle på mødet.

her er en række oplagte emner: • Hvordan er udsigten til, at du kan

komme tilbage – evt. gradvist? • Hvad kan din arbejdsplads gøre for

at hjælpe dig tilbage? • Skal der ske ændringer ved jobbet/

arbejdspladsen? • Hvad skal der ske nu (hvem gør hvad,

og hvornår)? • Skal I mødes igen, og hvornår?

Gå hvert punkt igennem og sørg for, at du får sagt alt det, du gerne vil sige. Vær ikke bange for at komme med kri-tik og forslag. du har ikke pligt til at besvare eventuelle spørgsmål fra din arbejdsgiver om, hvad du fejler. disse oplysninger har du ret til at lade blive mellem dig og din læge.

Page 31: FRIE nr. 3/2011

Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

afstemme forventningerPlanen giver dig og din arbejdsgiver mulighed for at afstemme forventninger og skabe tryghed omkring din fremtid på arbejdspladsen. Hvis du får udarbej-det en fastholdelsesplan, skal du tage planen med til næste opfølgningssamtale i kommunens jobcen-ter. Hvis din arbejdsgiver beder om en mulighedser-klæring, har du pligt til at møde frem og bidrage til, at erklæringen bliver udfyldt. du kan læse mere på www.f-f.dk under juridisk bistand/sygdom.

Fastholdelsesplan skal lette tilbagevenden Har du en formodning om, at dit sygefravær varer mere end otte uger, kan du bede din arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdel-sesplan – en plan for, hvordan du kommer tilbage på arbejde. du har dog ikke krav på at få en sådan plan udarbejdet.

Planen beskriver, hvordan du kan fastholde din tilknytning til arbejds-pladsen. den kan indeholde elementer som: Nedsat tid, der gradvis udvides. Andre arbejdsfunktioner, permanent eller midlertidigt og evt. hjælpemidler. der kan også være tale om en delvis raskmelding.

4

5

31

6

Læs mere om hvilke regler, der gælder, hvis du bliver syg, og hvordan du for-holder dig i forhold til din arbejdsgiver på www.f-f.dk under fanen “Juridisk bistand”. Er du i tvivl i forhold til din aktuelle situation – så kontakt juridisk afdeling.

i

Page 32: FRIE nr. 3/2011

3232 Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

men lederen skal hele tiden tage en dialog med medarbejderen om, hvordan opga-verne skal løses. Og helt banalt skal lede-ren også holde øje med sine medarbejde-re, og fx efter en travl periode sige: “NU er det værste pres overstået, så er det ok at geare lidt ned igen. Gå hjem og tag en halv fridag”. Vores krop og vores intelligens kan ikke holde til at være pressede i længere tid af gangen, så hvis man vil have medar-bejdere, der kan holde i længere tid, så skal man passe på dem, siger hun.

helle Lund holder kurser og foredrag på mange virksomheder, og hun har i flere år også udelt Balanceprisen til familieven-lige virksomheder. Hun oplever, at mange virksomheder er godt på vej, men også, at flere kan have brug for at revurdere deres måde at tilrettelægge arbejdet på.

- Mange virksomheder har et perfor-mance-system, hvor medarbejderen bliver målt på, hvordan de løser opgaverne. det system kolliderer indimellem med de red-skaber eller ressourcer, man giver medar-bejderne til at nå målet med. Eller også er der en skæv aflønning, eller mangel på an-erkendelse. Og her skal der i høj grad også være en balance, hvis man vil passe på sine medarbejdere, siger hun. n

Lederne skal hjælpemEdarbEJdErnE mEd baLanCEn

Vi er i stigende grad på,

når vi er på arbejde. så

hvis medarbejderne skal

holde længere på arbejds-

markedet, skal lederne op

på mærkerne. det siger

direktør helle Lund fra

Center for balance mellem

arbejdsliv og Familieliv.

Af Mette Mørk

Vi bruger os selv mere og mere, når vi er på jobbet. Og det gælder ikke kun de, der arbejder på leder- og chefniveau. det gæl-der i alle typer job, konstaterer direktør Helle Lund fra Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv.

- Vi arbejder stadig mere intensivt, og det er både hjemmehjælpere, konsulenten og direktøren, der bruger mere og mere af sig selv i løbet af arbejdsdagen. Samtidig skal man i langt de fleste typer job i stadig højere grad lede sig selv, siger Helle Lund.

det er en udfordring for balancen mel-lem arbejde og familieliv – og i sidste ende for, hvor længe vi kan holde på arbejds-markedet, mener hun.

- det kræver, at lederne træder i karak-ter og tager ledelsesopgaven på sig igen, og i langt højere grad leder og fordeler opgaverne. For det er jo blevet sådan, at vi selv vil tilrettelægge arbejdet – men på den måde skaber man som kolleger også hinandens arbejdsmiljø, på godt og ondt. Hvad kan du holde til? Hvad kan jeg? det bliver problematisk, hvis man har forskel-lige grænser, siger Helle Lund.

hun er godt klar over, at det kan være en udfordring at lede medarbejdere, der helst vil lede sig selv.

- Lederen skal heller ikke blande sig i alt,

Page 33: FRIE nr. 3/2011

Få baLanCE mELLEm arbEJdE Og FamiLiE/Fritid – så du hOLdEr LængErE

mEdarbEJdErnE mEd baLanCEn Vores krop og vores intelligens

kan ikke holde til at være pressede

i længere tid ad gangen, så hvis

man vil have medarbejdere, der

kan holde i længere tid, så skal man

passe på dem.

Helle Lund

du skal først og fremmest kunne lide, hvad du laver. Hvis du ikke er engageret, kan du ikke udføre job-bet tilfredsstillende, og det smitter af på dine andre forpligtigelser.

Vi har alle forskellige energiniveauer. Kend dine begrænsninger og sørg for at planlægge din tid derefter.

Lad være med at have skyldfølelse over du vælger at have tid til din fa-milie/kæreste. Både dit job og din familie er vigtig. Og der er tidspunk-ter, hvor du skal prioritere mellem de to områder. det er normalt i et livs karriereforløb.

Hold pauser, tag imod og brug de pitstop, livet giver. Som fx barsel, en orlov eller andet.

Lad være med at negligere dig selv. du vil ikke være i stand til at gøre dit bedste på arbejdet, hvis ikke dine værdier og arbejdspladsens værdier passer sammen. Og hvis du dagligt skal kæmpe for at få balance i det lange løb, skal du måske igen til at se dig om efter en ny arbejdsplads.

Lær at danse “work – life balance dansen” derhjemme i parforholdet. der skal to til tango.

Helle Lund etablerede i 2005 Center for Balance mellem Arbejdsliv og Familieliv ApS, der hvert år uddeler priser til den mest familievenlige virksomhed (Balanceprisen) og til den mest Familievenlige chef.

>>

>>

>> >>

>>>>

33Tema: Langtidsfrisk på arbejdsmarkedet

Page 34: FRIE nr. 3/2011

TIP en ven– og få et SuperGavekort

Frie FunktionærerFRIE Funktionærer

Hos FRIE Funktionærer arbejder vi for din frihed

Når du som medlem af FRIE Funktionærer anbefaler os til en ven, belønner vi både dig og din ven med et SuperGavekort.

På www.f-f.dk finder du mere information om, hvordan du gør.

Page 35: FRIE nr. 3/2011

Casper blev bortvist, fordi han tav om sygdomCasper havde arbejdet halvandet år uden problemer efter en depression, derfor nævnte han det ikke, da chefen ville vide om han led af kroniske sygdomme – det kostede jobbet.

Læs mere på side 40

skal lønsikring erstatte dit a-kassemedlemskab?Nu kan du overføre din anciennitet fra a-kassen og undgå karensperioden, når du tegner fuld FLEX Lønsikring. der er en række forskelle mellem a-kassens arbejds-løshedsforsikring og Lønsikring.

Læs mere på side 42

dagpengeperioden på 2 år rammer de ledige fra næste sommer A-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke vurderer, at mere end 15.000 ledige vil falde ud af dagpengesystemet.

Læs mere på side 38

”FFA vurderer, at under 300 af a-kassens ledige vil blive ramt af den halverede dagpengeperiode og miste de-res dagpenge, men uanset hvilke spådomme der kan trækkes frem, er det dystre tal, for blot en enkelt som står uden job efter 2 år på dagpenge og aktivering, er en for mange.

Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassen Læs mere side 38

>> >>

følg frie funktionærer

på facebook

>>

Page 36: FRIE nr. 3/2011

Faglige noter36

her finder du os

hovedkontorPaghs Gård • Postboks 925 • Overstræde 2 B

5100 Odense C • Tlf.: 6313 8550 • Fax: 6313 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

københavnSnorresgade 15 • 2300 København S

Tlf.: 3398 8550 • Fax: 3398 8555

[email protected]

åbningstiderMandag-fredag kl. 9-15

århusdalgas Avenue 50 B • 8000 Århus C

Tlf.: 8730 8550 • Fax: 8730 8555

[email protected]

åbningstider

Mandag-fredag kl. 9-15

nyt fraa-kassen i

Kurset skal nu bare være påbegyndt inden for de første 39 ugers ledighed (eller 26 uger, hvis du er under 25 år).

Tidligere skulle man have afsluttet kurset inden de 39 (eller 26) ugers ledighed. det vil sige, at der er lidt længere respit til at finde og blive optaget på netop det kursus, der kan øge mulighederne for at komme i job igen.

Er du under 30 år, skal du dog være opmærksom på, at du skal i aktivering i 6 måneder senest efter 3 må-

neders ledighed. Aktivering kan være en hindring for, at du kan deltage i 6-ugers selvvalgt uddannelse, fordi det

tæller med som ledighed. derfor er det en god idé at få tilrettelagt din selvvalgte uddannelse helt tidligt i

ledighedsforløbet.

der er kommet lempeligere regler for nylediges rettigheder.

6 ugers selvvalgt uddannelse

> Læs mere på www.f-f.dk

Page 37: FRIE nr. 3/2011

37Faglige noter

sammenslutningen af FriE Funktionærers bestyrelseRandi Laursen (formand)

Annie Træholt (næstformand)

Eva Rehr

Karin Fredskild

Finn d. Aalestrup

FriE Funktionærers a-kasses hovedbestyrelseRandi Laursen (formand)

Karin Fredskild (næstformand)

Annie Træholt

Birgitte Samuelsen

Inge Wolffbrandt Junker

Se også på www.f-f.dk under “Hvem er vi”

bestyrelser

>

Læs mere på www.f-f.dk

Lempede regler gør det lettere for medarbejdere i ægtefællers virksomhedFra 1. juli er det blevet lettere at få dagpenge eller efter-løn, hvis man ophører med at arbejde i sin ægtefælles virksomhed. de tidligere meget strenge dokumentations-krav, som for mange var svære at leve op til, er erstattet af en tro og love-erklæring underskrevet af både medlem-met og ægtefællen.

Med de nye regler undgår vi, at vores medlemmer kom-mer i klemme, når de har haft arbejdstimer i ægtefællens virksomhed og senere stopper med at arbejde i virksom-heden.

Før kom de, fordi reglerne var vanskelige at opfylde, når de ønskede at modtage dagpenge eller efterløn, idet medarbejdende ægtefæller i forhold til reglerne i arbejds-løshedsforsikringen blev anset for at have afgørende ind-flydelse på driften i virksomheden.

de lempede regler gælder både, når arbejdet i ægtefæl-lens virksomhed har været som hovedbeskæftigelse eller bibeskæftigelse.

har du selvstændig hovedbeskæftigelse? – Er du korrekt forsikret?FRIE Funktionærer er a-kasse for lønmodtagere. Har du din egen virksomhed på fuld tid, eller deltager du i æg-tefælles virksomhed uden at have anden ansættelse, skal du være opmærksom på, om du er korrekt forsikret eller skal skifte til en a-kasse for selvstændige.

derfor er det vigtigt, at du giver a-kassen besked, hvis du ikke længere er lønmodtager. det er for din egen skyld, så vi kan vejlede om de særlige regler, som gælder, og så vi kan få afklaret, om du skal skifte til en a-kasse for selv-stændige. Kontakt i den situation vores medlemsservice på 6313 8560 for drøftelse af dit medlemskab.

på www.f-f.dk kan du under a-kassens faneblad finde flere oplysninger om reglerne for selvstændige.>

ny opgørelse viser, at FFa er en god a-kasse med orden i sagerneAvisen.dk har lavet nye beregninger på Pensionsstyrelsens seneste rapport om a-kassernes fejl i de sager, hvor med-lemmerne har klaget over a-kassens afgørelse.

de har sammenholdt tallene med antal ledige og regnet ud, at der for alle a-kasser i gennemsnit er lavet fejl i 1,3 ud af 1.000 sager.

Men opgørelsen viser, at der er store udsving mellem de enkelte a-kassers træfsikkerhed, når det

handler om at træffe korrekte afgørel-ser om medlemmernes ret til dag-

penge mv.

FRIE Funktionærers A-kasse ind-tager en meget fin placering i toppen af opgørelsen med fejl i bare 0,4 ud af 1.000 sager.

I den helt anden ende af skalaen ligger a-kasser

som ASE og det Faglige Hus med fejl i hen-holdsvis 5,2 og 4,3 ud af 1.000 sager.

Page 38: FRIE nr. 3/2011

38 A-kasse

dagpengeperioden på 2 år rammer de ledige fra næste sommersom en del af regeringens

genopretningsplan vedtog

Folketinget sidste år at

halvere dagpengeperio-

den. Før kunne man som

ledig få dagpenge i 4 år.

nu er dagpengeperioden

sat ned til 2 år.

Har man været ledig siden sommeren 2010, stopper dagpengene derfor i som-meren 2012; det er den dystre konsekvens af dagpengereformen. Samtidig er der ingen tegn på, at danmark vil opleve de store forbedringer i beskæftigelsen i den kommende tid. Generelt har ledigheden for alle a-kasser stabiliseret sig på 6,1 %, mens den for FFA er på 5,1 %.

Ledige får større og større problemer med at komme ud af arbejdsløsheden. Netop nu er mere end 29 % af a-kassens ledige langtidsledige. det samme billede tegner sig på landsplan, hvor tallet for alle a-kas-ser er 34,2 % langtidsledige. det viser nye tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. I januar 2010 var det for alle a-kasser “kun” 29,2 %, der var langtidsledige, men tallet har væ-ret konstant stigende lige siden.

Af Vivi B. Arnoldus, forsikringschef i a-kassenIllustration: Lilian Brøgger

ingen kontanthjælpden kortere dagpengeperiode ska-ber bekymring og frygt for, om det lykkes at komme i arbejde, inden dagpengeperioden udløber, og den månedlige dagpengeindtægt på 17.000 kroner forsvinder. Alternati-vet til dagpenge kan være kontant-hjælp, men det er ikke en ret, man har automatisk. Er man gift, er ens ægtefælle i arbejde, eller har man formue, herunder bil, opsparing, pension eller friværdi, tæller det med som indtægt og formue og kan betyde, at man ikke kan få kontant-hjælp.

a-kassernes brancheorganisation ak-sam-virke vurderer, at mellem 15.000 og 17.000 vil falde ud af dagpengesystemet til næ-ste sommer. Beskæftigelsesminister Inger Støjberg afviser spådommen om det høje antal, der vil falde ud. Ministeren skøn-ner, at mellem 2.000 og 4.000 i alt mister dagpengene pga. 2-års begrænsningen og mener, at de ledige vil ændre adfærd i takt med de nye regler. FFA vurderer, at under 360 af a-kassens ledige vil blive ramt og miste deres dagpenge.

Uanset hvilke spådomme, der kan træk-kes frem, er det dystre tal, for blot en enkelt, som står uden job efter 2 år på dagpenge og aktivering, er en for mange. Og spørgs-målet er i øvrigt, hvilken adfærdsændring, der skal til for at få job – for forudsætnin-gen er fortsat, at der skal være job at søge, som den enkelte kan bestride. n

Page 39: FRIE nr. 3/2011

Optjening af ny dagpengeretSamtidig med halvering af dagpengeperioden er det blevet langt sværere at optjene en ny dagpengeperiode på 2 år.

Hidtil har man kunnet optjene en ny dagpengeret ved 26 ugers arbejde på fuld tid. det bliver ændret fra og med 2. juli 2012. Når dagpengeretten er udløbet, skal man have haft 52 ugers fuldtidsarbejde (1.924 løntimer fra ustøttet arbejde) for at få dagpenge igen. de 52 ugers fuldtidsarbejde skal ligge efter, at man sidst begyndte på en dagpengeperiode og skal også ligge inden for de seneste 3 år.

hvornår er man langtidsledig?En langtidsledig har været ledig i 80 procent af tiden inden for det seneste år.

39A-kasse

Fakta om dagpengeperioden• dagpengeperioden er på 2 år (104 uger) inden for en

periode på 3 år.

Forbruget af dagpengeperioden kan ske inden for en periode på 3 år (156 uger).

dagpengeperioden kan sammenlignes med et klippe-kort. Klippekortet har 104 klip (uger) og er gyldigt i 156 uger. Alle ydelser, a-kassen udbetaler, tæller som ledig-hed. det gælder også uger i løntilskudsjob. Hver uge, du får udbetalt dagpenge eller andre ydelser, bruger du en uge af din dagpengeret. Selvom du fx kun får udbetalt dagpenge for én dag, bruger du en uge af din dagpengeret.

• Overgangsordning: Var du ledig og på dagpenge in-den den 1. juli 2010, bevarer du som udgangspunkt din hidtidige ret til dagpenge. dog kan du højst få dagpen-ge i sammenlagt 2 år (104 uger) efter den 1. juli 2010.

• særregel, hvis du er fyldt 55 og har efterlønsret:

seniorjob i kommunen: Er du over 55 år, når din ret til dagpenge er opbrugt, og født fra 1953 eller senere, har du ret til et seniorjob, når din dagpengeret er opbrugt. du kan være i seniorjob, til du fylder 60 år og kan gå på efterløn. Ansættelsen sker på overenskomstmæssige vilkår og finder sted i den kommune, hvor du bor. Se-niorjobbet betragtes som støttet arbejde og kan der-for ikke give adgang til optjening af ny dagpengeret. Betingelsen for et seniorjob er også, at du betaler til efterlønsordningen og har ret til efterløn på din 60 års fødselsdag.

Tilsvarende gunstig dagpengeregel findes, hvis du er født før 1953 og har efterlønsret på din 60-års dag. Her er der ret til at få forlænget dagpengeretten frem til, du bliver 60 år og går på efterløn.

Page 40: FRIE nr. 3/2011

40 Juridisk

Af Mette Mørk • Foto: Bo Nymann

Casper blev bortvist,fordi han tav om sygdom Casper hansen blev bort-

vist fra sit job, blandt

andet fordi arbejdsgiveren

mente, at han allerede

til ansættelsessamtalen

skulle have fortalt om en

tidligere depression. men

det har man ikke pligt til,

siger FriE Funktionærer.

Casper Hansen var glad, da han i efteråret sidste år blev ansat som sælger i butikken, der handlede med legetøj – som fx soft-guns – til voksne.

- det er også min interesse privat, og det var superfedt at kunne kombinere ar-bejde og hobby.

Efter en dyb depression havde han kæm-pet sig tilbage til arbejdsmarkedet, og da han blev ansat i butikken, havde han arbej-det i halvandet år uden problemer.

derfor nævnte han ikke depressionen, da chefen til ansættelsessamtalen spurg-te, om han led af kroniske sygdomme.

Page 41: FRIE nr. 3/2011

41Juridisk

- Jeg tænkte, at han nok mente fysiske syg-domme, der betød, at jeg jævnligt skulle til undersøgelser eller behandling – og det var der jo ikke tale om i mit tilfælde.

han talte dog efterfølgende åbent med chefen og kollegerne om sin depression, som han stadig fik og får medicin for.

- Jeg skjulte ingenting, for forløbet med min depression har betydet, at jeg i høj grad har lært værdien af at være åben om tingene, siger Casper Hansen.

da han havde været ansat knap et halvt år, skulle han skifte til anden medicin. det kan give forskellige bivirkninger og efter råd fra sin læge, meldte Casper Hansen sig syg i 14 dage.

- det var vigtigt for mig at komme så godt gennem forløbet som muligt, og min læge sagde, at jeg skulle holde en lille pause fra jobbet og så vende tilbage, når medicinen var kørt ind.

Han skrev en mail til sin chef og forkla-rede sin aktuelle situation.

- Vi havde før kommunikeret på mail uden problemer, men den her svarede han

ikke på. Heller ikke efterfølgende sms’er svarede chefen på, og til sidst ringede Casper Hansen ham op og fik en sur be-sked om, at han havde travlt, og det her havde han ikke tid til at snakke om.

Om fredagen mødte chefen i stedet op på Casper Hansens bopæl med en skrift-lig besked om, at han inden søndag kl. 12 skulle aflevere en skriftlig redegørelse for sit fravær.

- Jeg ringede til FRIE Funktionærer og spurgte, hvad jeg skulle gøre. Herfra var beskeden, at så længe jeg havde meldt mig syg, behøvede jeg ikke redegøre for noget i forbindelse med sygemeldingen.

Lørdagen efter fik han et anbefalet brev med en bortvisning uden løn. En del af be-grundelsen for bortvisningen var, at han ikke havde nævnt depressionen, i forbin-delse med ansættelsessamtalen.

- Jeg blev både vred, frustreret og ked af det, da jeg fik brevet. Hvis han ville sige mig op, havde jeg i det mindste håbet, at han ville gøre det efter bogen, så jeg fik tre måneders opsigelse – og dem var jeg helt indstillet på at arbejde i.

det har været en hård tid for Casper, men han er på vej tilbage. det betyder rigtig meget for ham at få slået fast, at han handlede korrekt. derfor håber han meget, at han sammen med FRIE Funktionærer vinder sagen.

Jeg skjulte ingenting,

for forløbet med min

depression har betydet,

at jeg i høj grad har lært

værdien af at være åben

om tingene.

Casper Hansen

Casper hansen bad FriE Funktionærer om hjælp, og fagforeningen mener ikke, at bortvisningen var i orden. derfor er der sendt en stævning af sted til arbejdsgive-ren med krav om løn svarende til opsigel-sesperioden samt godtgørelse i henhold til helbredsoplysningsloven.

- der findes kun meget begrænset rets-praksis, når det gælder arbejdsgivers ret til at spørge ind til kommende medarbej-deres helbred – og om de kommende an-sattes forpligtelse til af egen drift at give disse helbredsoplysninger. Så vi mener ikke, at Casper kan bortvises på den bag-grund, siger juridisk chef Claus Carstensen fra FRIE Funktionærer.

Udover arbejdsløshed har sagen også betydet, at Casper Hansen fik et tilbage-fald, så det, der nok kunne være klaret ved 14 dages sygemelding, foreløbig har bety-det en sygemelding på fem måneder.

- det har været rigtig hårdt, men jeg er på vej tilbage. Og så håber jeg meget, at vi vinder sagen. det vil betyde meget for mig, at det bliver slået fast, at jeg hand-lede korrekt, siger Casper Hansen. n

Page 42: FRIE nr. 3/2011

FLEX Lønsikring42

Flere og flere efterspørger alternative løs-ninger til a-kassen. derfor har vi nu valgt at tilbyde a-kassemedlemmer, der har fra-valgt efterlønsordningen, mulighed for at overføre sit medlemskab af a-kassen og i stedet tegne en lønsikring.

Har man blot været medlem af en a-kasse i 6 måneder, er der ikke noget krav om, hvor længe man skal have FLEX Lønsikring for at være berettiget til udbetalinger. dermed kan vi tilbyde den enkelte et in-dividuelt valg mellem det traditionelle a-kassesystem eller lønsikring.

Står man i en a-kasse for at have et økonomisk sikkerhedsnet på 16.600 kr. i dagpenge om måneden, så vil der nu være andre alternativer.

Af Ulrik Karlsen, afdelingsleder, FLEX Lønsikring

med lønsikring?FF Forsikring a/s tilbyder nu medlemmer af en a-kasse at skifte deres medlemskab ud

med en ren lønforsikring.

der er forskel på a-kasse og lønsikringVed at skifte til lønsikring opnår du en mu-lighed for løbende at tilpasse din økono-miske dækning ved arbejdsløshed til det behov, du reelt har. du kan vælge en dæk-ning på op til 80 % af din løn – og helt op til 32.000 kr. udbetalt om måneden. der kan ske udbetalinger i op til 12 måneder pr. arbejdsløshedsperiode. I a-kassen udbe-tales der i op til 2 år med en fast sats på 16.600 kr. om måneden.

Udover den økonomiske tryghed er for-målet med forsikringen, at vi hjælper dig til den karriere, du fortjener. I eksempelvis en opsigelsessituation får du tilknyttet en jobkonsulent i opsigelsesperioden, som følger dig, indtil du igen er i fast job. den tidlige indsats, din egen personlige rådgi-

ver og en aftalt handlingsplan mellem dig og jobkonsulenten skulle gerne medvirke til, at din vej til et nyt job bliver så kort som muligt.

hvad koster forsikringen?For det samme beløb, du betaler til a-kas-sen i FRIE Funktionærer (432 kr. om måne-den), kan du med FLEX Lønsikring sikre dig en udbetaling på 25.000 kr. før skat hver måned i op til et år.

Ønsker du at høre mere om forsikringen, kan du kontakte os på tlf.: 6313 8650.

Klik ind på www.frilonsikring.dk, hvor du kan bestille forsikringen, eller læs mere på www.flexlonsikring.dk. n

Skal a-kassen erstattes

Page 43: FRIE nr. 3/2011

43FLEX Lønsikring

med lønsikring?

målrettet hjælp fik mighurtigere i job igen

da 45-årige Michael Nielsen for første gang nogensinde stod uden job, var han glad for, at han havde tegnet FLEX Lønsikring.

- Jeg valgte at tegne forsikringen, fordi jeg fik en pæn løn, og det ville give mig en ekstra tryghed den første tid, hvis nu jeg skulle blive ledig. Sam-tidig havde jeg bidt mærke i karriere-rådgivningen og tænkte, at jeg måske kunne få god hjælp.

Og michaels forventninger blev ind-friet, da han som ledig skulle i gang med jobsøgningen. Allerede fra den dag, man er opsagt, starter et genpla-ceringsforløb med en jobkonsulent,

der er med til at sikre, at man som le-dig kommer hurtigere frem i jobkøen.

- Mit første møde med den tilknyt-tede jobkonsulent Allan var meget afslappet. Vi fik en kop kaffe og gen-nemgik mine muligheder. Hvad jeg havde gjort hidtil, hvad jeg ville gå ef-ter. Allan var altid klar med gode råd. Fx hvordan jeg skulle tackle ansæt-telsessamtalen. Jeg betragtede ham egentlig ikke som jobkonsulent, men som en god sparringspartner, jeg kun-ne søge støtte hos.

gennem sit netværk, som han var blevet opfordret til at bruge, fandt Mi-chael Nielsen et nyt job, og særligt til ansættelsessamtalen var han glad for at have fået nogle gode redskaber af sin jobkonsulent, som han kunne be-nytte.

- Jeg vil bestemt anbefale andre FLEX Lønsikring. Man slipper for at ruge over det økonomiske aspekt, si-ger Michael, der er gift og far til to. desuden er jeg sikker på, at den gode rådgivning og hjælp gør, at man hurti-gere kommer i arbejde igen. n

- med FLEX Lønsikring fik jeg professionel sparring og

god løbende rådgivning, fortæller michael nielsen,

der pludselig mistede sit job.

Skal a-kassen erstattes hvem kan tegne?For at tegne lønsikring i stedet for a-kasse, skal du:

• Være mellem 18 og 55 år.

• Have arbejdet mindst 30 ti-mer om ugen som fastansat lønmodtager de sidste 18 måneder.

• Have mindst 3 måneders opsigelsesvarsel.

• Ikke have kendskab til, at du vil blive arbejdsløs.

Page 44: FRIE nr. 3/2011

44

danland – 31 af danmarks bedst beliggende feriecentreinviter familien på ferie på et af danlands 31 hyggelige feriecen-tre. de ligger alle tæt på havet og byder på masser af gratis aktivitetsmuligheder både ude og inde. mærk suset i badelandets vilde vandrut-sjebaner eller nyd den smuk-ke natur, der venter jer lige uden for døren.

aktuelle tilbudEfterårsferie i danland: Få 500 kr. i rabat, når du bestiller minimum 4 overnatninger i efterårsferien med ankomst enten 15. eller 19. oktober 2011.

4 overnatninger i efterårsferien (19.-23. oktober 2011):hirtshals: lejlighed til 4 pers. med havudsigt. Subtropisk badeland. Fra 2.964,-bogense: lejlighed til 6-8 pers. med spa og sauna. Fra 3.683,-gilleleje: feriehus til 4-6 pers. Skønt naturområde. Indendørs pool. Fra 2.804,-

danland – Verdens bedste ferier i danmark:• 31 feriecentre ved danmarks bedste strande• Sjove feriedage med masser af aktiviteter for hele fami-

lien• Badeferie året rundt: subtropiske badelande, swim-

mingpools, strand og hav• Hold ferie lige til det sidste – priserne er altid inklusiv

slutrengøring.

Læs meredu kan læse mere om danland på www.danland.dk

bestil opholdBestilling skal ske telefonisk til danland på tlf. 3363 0200 hverdage fra kl. 9.00 - 17.00.

Ferie & Fritid44

danCenter – sommerhusferie for hele familieninviter familien på ferie i et sommerhus fra danCenter. her kan du vælge mellem flere tusinde dejlige som-merhuse i danmark, norge og sverige.

10 %rabaT

aktuelle tilbudEfterårsferie (uge 42) til lavsæsonpriser: Poolhus til min. 8 personer: Fra 6.500,-Klassisk sommerhus til min. 6 personer: Fra 1.800,-

sommerhusferie i 2012Bestil næste års sommerhusferie hos danCenter allerede nu. Så har du større chance for, at sikre dig lige netop det hus, du og familien drømmer om. du kan helt gratis ændre eller annullere bestillingen frem til 15. oktober 2011.

danCenter - Verdens bedste ferier i danmark:• Med danCenter får du hele danmark inden for række-

vidde• Vælg mellem tusindvis af dejlige sommerhuse• Alt fra hyggelige traditionelle sommerhuse til luksus-

huse med spa og pool• Miniferie: bestil helt ned til 3 dages ophold i udvalgte

perioder.

Læs meredu kan læse mere om danCenter

på www.dancenter.dk

bestil opholdBestilling skal ske telefo-nisk til danCenter på tlf. 7013 1616 hverdage fra kl. 9.00 - 17.00.

For medlemmeraF SFF*

*medlemmer af den faglige organi-sation, sammenslutningen af FriE Funktionærer, får 10% rabat.

Page 45: FRIE nr. 3/2011

45

indtil nu har vores ferieboliger og bookingsæson været præsenteret for et år ad gangen med opstart hvert nytår.

I løbet af efteråret/vinteren 2011 ændres denne opstartsprocedu-re. Fremover vil vores periode for booking blive udvidet løbende. det vil komme til at fremgå af book-ingkalenderen på hjemmesiden, hvilke perioder, der er åbent for booking – uanset om det gælder indeværende eller kommende år.

ændret procedure for booking af FriE Funktionærers ferieboliger

kursuskaLEndEr 2. halvår 2011:

2011-0051 Farver og Trends 27-09-2011 – 28-09-2011

2011-0041 Personlig effektivitet og planlægning 05-10-2011 – 05-10-2011

2011-0102 Konflikthåndtering i hverdagen 11-10-2011 – 12-10-2011

2011-0210 Personalejura 03-11-2011 – 03-11-2011

2011-0151 Lær at sige Nej 15-11-2011 – 16-11-2011

Kurserne kan du tilmelde og betale på www.f-f.dk. men husk du skal bruge nemid for at tilmelde dig kurserne.

Har du spørgsmål til kurserne, så kontakt kursuskoordinator Lis Raun Johansen på tlf.nr. 6313 8587.

book dit kursus online på www.f-f.dk, hvor du også kan læse mere

+

Kursuskalender

Læs mere på www.f-f.dk +

nyhed

hold dig orienteret om de nyeste tilbud på hjem-mesiden. klik ind på www.f-f.dk

Har du ikke mulighed for at booke online, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte ferie-/fritidsafdelingen. Send en e-mail til [email protected] eller ring til diana Ravn på tlf.: 6313 8611 – alle hverdage kl. 09.00-15.00.

Page 46: FRIE nr. 3/2011

Vær med i vores konkurrencer og vind supergavekortVær med i lodtrækningen om:1. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 500 kroner2. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 300 kroner3. præmie: 1 stk. SuperGavekort på 200 kroner

Brug kuponen, når du deltager – hvad enten du løser sudoku, krydsord eller begge dele.

Vinderne offentliggøres på www.f-f.dk.

senD inD og VinD

Medlemsnr.

Navn:

Adresse:

Postnr. og by:

Indsendes til:

Frie FunktionærerPostboks 925 • Paghs Gård • Overstræde 2B • 5100 Odense C

Mrk. “Hjernebrud”

sådan løser du sudoku’en:Alle rækker og kolonner skal indeholde tallene 0-9 og bodstaverne A-F (og kun én gang), og de 16 bokse skal også hver indeholde alle 16 karakterer.

indsendes inden den 10. oktober 2011

Dyrk hjernegymnastik og Vind supergavekort

sEndOg

Vind

Hjernebrud46

Page 47: FRIE nr. 3/2011

Moderne, fleksible kontorer

Norrporten udvikler og udlejer moderne og velbeliggende kontorer baseret på fremsynede virksomheders behov. Alt, hvad vi gør, bygger på et solidt økonomisk fundament samt et grundlæggende ønske om at opbygge og udvikle nære og langsigtede relationer til lejere, leverandører og det omgivende miljø. Læs mere på norrporten.dk eller kontakt Peter Frische på 2819 6677.

Hvis man ser stort på medarbejdernes trivsel, kan man leje hvor som helst

Page 48: FRIE nr. 3/2011

Eksemplerne gælder ansvars- og kaskoforsikring uden bonustab for elitebilister og helkunder i ovenstående områder. Prisen varierer efter antal år du har kørt skadefrit, og hvilke andre private forsikringer du tegner i GF. De viste eksempler er baseret på 2010-præmier

og gælder kun for biler fra 1.000-1.399 kg. For 2010 har nybilister dog ikke opnået overskudsdeling.

GF for Ledere ønsker vores gode bilister

tillykke med den lave bilpræmie

Vil du også have billigere bilforsikring med overskudsdeling, så kontakt os eller tjek billigere-bilforsikring.dk, og se hvordan.

GF for Ledere ⋅ Mariagervej 70 ⋅ 8920 Randers NV ⋅ Tlf. 86 43 57 05 ⋅ www.gfforledere.dk

Hovedstads-områdetPræmie: 5.445,-Tilbagebetaling 12,2%: - 464,-

Reel betalt præmie i 2010: 4.781,-

Byområder, provinsenPræmie: 5.128,-Tilbagebetaling 12,2%: - 626,-

Reel betalt præmie i 2010: 4.502,-

Øvrige DanmarkPræmie: 4.433,-Tilbagebetaling 12,2%: - 541,-

Reel betalt præmie i 2010: 3.892,-

Som medlem i

GF for Ledere får du

autohjælp til 18

0 kr. pr. å

r.

k131_201_03_11_215x240_tillykke.indd 1 14-02-2011 14:03:13

Magasinpost PMP ID nummer 42478