frie skoler 9, 2014/15

48
TEMA: Lærer- arbejds- pladser Troubadour i timerne 18 Torben Wahlstrøm skriver digte og sange, som skal vække lærelysten Nr. 9 20. oktober 2014 6 KOMMER 3. VERDENSKRIG? 30 ELEV JAMMER MED GUITAR-GURU 34 FORMAND STILLER ÆNDRINGSFORSLAG

Upload: frie-skolers-laererforening

Post on 05-Apr-2016

247 views

Category:

Documents


0 download

DESCRIPTION

Frie Skolers 9, 2014/15, udgivet den 20.oktober 2014

TRANSCRIPT

Page 1: Frie Skoler 9, 2014/15

✸TEMA: Lærer-

arbejds-pladser

Troubadour i timerne 18

Torben Wahlstrøm skriver digte og sange, som skal vække lærelysten

Nr. 9 20. oktober 2014

6 KOMMER 3. VERDENSKRIG?

30 ELEV JAMMER MED GUITAR-GURU

34 FORMAND STILLER ÆNDRINGSFORSLAG

Page 2: Frie Skoler 9, 2014/15

gyldendal-uddannelse.dk tlf. 33 75 55 60 [email protected]

HISTORIE 3-9

– Det komplette

historiesystem

Scan koden eller gå ind på historie3-9.gyldendal.dk og få et gratis prøvelogin!

Historie 3-9

Med udgivelsen af Historie 6 er historiesystemet komplet.

Indholdet i Historie 3-9 er struktureret i emner og temaer.

Kanon indgår naturligt i grundbøgernes fremstilling, og

der er fokus på kilder og kildekritik.

Indhold i Historie 6

At arbejde med kilder

Renæssancen

Danmark som kolonimagt

Sørøvere

Osmannerriget

1. Verdenskrig

Børn og unge

HISTORIE

HISTORIE 6Grundbog: 152 sider Kr. 172,-Lærerens bog med kopisider (udkommer december) Kr. 659,-i-bog plus, pr. år pr. klasse (udkommer november) Kr. 344,-

BRUG VORES WEBSHOP PÅ GYLDENDAL-UDDANNELSE.DK

købonline

sepå websitet

bestiltil gennemsyn

NYHED

9338 Alle p

riser er ex mom

s

9338_kopiann_Frieskoler_nr9_historie3_9_190x273.indd 1 17/09/14 13.03

Page 3: Frie Skoler 9, 2014/15

DET STORE SPØRGSMÅL

6 Kommer der en ny verdenskrig? Nye konflikter med IS, på Krim og i Øst-ukraine, mens gamle konflikter ulmer i Palæstina, Syrien og Irak. Vi spørger tre eksperter, om vi står på tærsklen til 3. Verdenskrig.

KOMPETENCEUDVIKLING

16 Netbaseret efter- uddannelse til lærerneRoskilde Kommune efteruddanner lærerne på nettet. Og du kan finde masser af gratis kurser på verdens universiteter.

SPIL OG SYNG DANSK

18 Lærer, sangskriver og troubadourNår læreren selv skriver undervisnings-materialet, tager eleverne det til sig, siger Rudolf Steiner-læreren, sangskriveren og historiefortælleren Torben Wahlstrøm.

PROJEKTARBEJDE

22 Projektarbejde blev til undervisningsmaterialeNu kan andre lære af eleverne på Osted Fri- og Efterskole.

EFTERSKOLER

24 Talentudvikling eller almendannelseKan efterskolerne satse benhårdt på at udvikle elitegymnaster og landsholds-

IndholdFo

to H

enni

ng H

jort

h

pillere og samtidig være almendan-nende? Vi spørger, de svarer.

OK 2015

32 Børnehaveklasse- lederne skal på læreroverenskomst De laver det samme. Derfor skal de også have de samme vilkår som læ-rerne.

TALERSTOLEN

36 »Fællesskabet skaber de gode individualister«Aleksandra Aia Bertelsen undersøgte Århus Friskoles musikpædagogik, og hun blev overrasket.

4 REDAKTØREN MENER

4 VIDT OMKRING

34 FAGLIGT NYT

35 KURSUSKALENDEREN

36 TALERSTOLEN

37 KOLOFON

38 KONSULENTENS BORD

38 AJOUR

40 STILLINGER

44 PÅ SPORET AF LÆREREN

46 VIDSTE DU...

47 FORENINGEN MENER

FORSIDE MARTIN DAM KRISTENSEN

TEMA8-15 LÆRERARBEJDSPLADSER

Efterskoler og skoler med fuld tilstedeværelse er bedst med, når det handler om at tilbyde lærerne

et sted, hvor de kan forberede sig og rette opgaver. Og et svineheld gjorde det let for Stenløse Privatskole at finde plads til alle lærerne. Læs om erfarin-ger, regler og undersøgelser i temaet på side 8 til 15.

Foto

Hen

ning

Hjo

rth

Foto

Mar

tin D

am K

riste

nsen

PÅ SPORET AF LÆREREN

Tættere på VorherreMorten May skiftede sit sko-leleder-job på en kommunal skole ud med et tilsvarende på en fri skole.

818

44

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 3

Page 4: Frie Skoler 9, 2014/15

REDAKTØREN MENER

Vi er blevet fattige. Ikke på penge og mursten, men på uddannel-sespolitiske visioner og tanker.

Tag nu bare beskæftigel … undskyld: uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV). I en kronik i Politiken skriver hun, at antallet af studerende på landets uddannelser fremover skal bestemmes af beskæftigel-sesprognosen, og hun skærer dybt på de humanistiske universitetsuddannelser og – lidt tættere på vores egen verden – på Den fri Lærerskole i Ollerup, som mister en væsentlig del af deres stude-rende.

For det, som ikke kan afsættes, har

ingen værdi. Det, der ikke efterspørges, er værdiløst. Sådan lyder det radikale argument.

Men det er udtryk for et radikalt armod, at partiet, som har spillet en ho-vedrolle i folkehøjskolerne, reformpæ-dagogikken og de frie skolers historie, ikke kan se ud over Dansk Industris horisont.

Men heldigvis findes der ufornuftige tænkere som forfatteren Knud Romer. I en både rasende, stærkt underholdende og helt ufornuftigt artikel angriber han de talende Excell-ark, som styrer dansk skole- og uddannelsespolitik. For, argu-menterer Knud Romer, der findes andre

Leve den radikale ufornuftsamfundsmæssige pejlemærker end erhvervslivets behov for velkvalificeret arbejdskraft. Der findes andre værdier end BNP. Og der findes andre uddannel-sesmål end nytte.

Det er vigtigt at opnå de unges øjne for kunsten og skønheden. Det er vigtigt, at skolens demokratiske dan-nelse udvikler oplyste og engagerede unge mennesker, som bliver til stærke samfundsborger.

Hvis vi glemmer det og reducerer skolen til en arbejdsformidling, ender vi med at være virkelig fattige.

Mikkel Hvid, redaktør

procent faldt den

gennemsnitlige elev-udgift med i folkeskolen

fra 2002 til 2013. Faldet mærkes også på de frie grundskoler, da tilskud-det afhænger af folke-

skolens elevudgifter.KILDE: BDO CONSULTING OG

DANMARKS LÆRERFORENING

13Jeg har set ”En flænge i himlen”, som er en filma-tiseret roman fra

samme forfatter, og jeg elskede den! Så da min mors kæreste havde ”Gåden om Alaska” med hjem, blev jeg helt vild. Jeg blev meget hurtigt fanget og sad dagen efter og læste i den i frikvarteret, hvilket slet ikke ligner mig. Jeg fandt endda mig selv græde et godt stykke inde i bogen. Jeg blev oppe og læste i den om natten og var fortvivlet, da jeg var færdig dagen efter. Man bliver helt fanget af bogens karakterer, da det er en realistisk roman, som foregår på en kostskole i Alabama. Jeg savnede hovedpersonerne, da de ikke var der længere. Stor tommelfinger op herfra, og jeg glæder mig til at læse hans andre værker«. NINA SCHIØDT KRUSE, 9. KLASSE'Gåden om Alaska' af John Green, Høst & Søn.

»

4 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 5: Frie Skoler 9, 2014/15

DET SKER (OGSÅ) INDEN NÆSTE NUMMER

24. OKTOBER Katy Perry fylder 30 år. Hvem er hun, tænker du? Spørg dine elever.

26. OKTOBER Stil dit ur en time tilbage, når du vågner.

30. OKTOBER 30-årsdagen for mordet på Indira Gandhi, Indiens premierminister og datter af Jawaharlal Nehru, Indiens første premierminister. Hun blev myrdet af to af sine bodyguards.

30. OKTOBER DR fejrer Spil Dansk Dagen ved kun at spille dansk musik. Og i anledningen af skolens 200-årsdag har Aqua-Søren skrevet en ny skolefælles-sang med tekster indsendt af skolebørn fra hele landet.

31. OKTOBER Nordic Brew Fes-tival. Masser af mikro-bryggerier er med, når der fredag og lørdag er ølfestival i Arena Nord i Frede-rikshavn.

1. NOVEMBER Slut med pen og papir. Fra i dag sender det offen-tlige kun digital post til alle over 15 år. Så det kan være en god ide at hjælpe dine elever med at oprette deres digitale postkasse.

6. NOVEMBER Dokumentarfilm-festivalen CPH:DOX starter i de københavnske biografer med flere end 200 film på programmet.

9. NOVEMBER 25-års-dagen for Berlinmurens fald.

12. NOVEMBER Grace Kellys 85-års fødselsdag. Hun døde i en bilulykke i 1982.

14. NOVEMBER Fodboldlands-holdet spiller en svær udekamp i Beograd mod Serbien i EM-kva-lifikationen.

Vidt omkring

"Fast arbejdstid er der jo mange andre, der har, og mulighederne for suc-ces er da også til stede. Hvis ikke lige det var for den nye skolereform, der lægger beslag på det meste af lærernes tid: Når dagens kerneopga-ver er løst, og undervis-ningen er forbi, er klokken ret mange. Alt for mange! Der er simpelthen ikke nok tid til forberedelse".

PSYKOLOG RASMUS ALENKÆR FIK 4125 LIKES, DA HAN SKREV SIN OP-DATERING OM LOV 409. SENERE KOM INDLÆGGET I POLITIKEN

”»Succesen har aldrig

været afhængig og vil aldrig

være afhængig af frontdispo-

sitioner eller bevæbning, end ikke af antallet,

men dog aller-mindst af front-

dispositioner«.»Men af

hvad så?«»Af den følelse,

som findes i mig, i ham

– han pegede på Timóchin – i

hver soldat«.

Prins Andrei Nikolaevich Bolkonskij – en af hoved-personerne i Leo Tolstojs

”Krig og Fred” – kort før slaget om Moskva

"Der er sandheder, som er ind-lysende for hjertet, men som må uddybes for at blive åben-bare for forstanden". ALBERT CAMUS

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 5

Page 6: Frie Skoler 9, 2014/15

Det store spørgsmål Af Ulrik Andersen · [email protected]

METTE SKAK, LEKTOR, STATSKUNDSKAB, AARHUS UNIVERSITET

»I år, hvor 100-året for første verdenskrig markeres, har vi set mange internationale kriser – Ukraine, ebola og udråbelsen af det aggressive kalifat IS. Nogle begyn-

der at frygte for verdensfreden. Man plejer ellers at sige, at atomvåbnene har afskaffet krig mellem stormagterne, hvortil kommer nutidens mange sikkerhedspolitiske instrumenter.

Men ser man på IS i et større perspektiv og sammenholder med Boko Haram i Nigeria, kan man godt blive bekymret. Har disse fanatikere ikke allerede erklæret verdenskrig mod om-verdenen? Ifølge Stratfor, en privat efterretningstjeneste, vil denne “verdenskrig” stå på via brændpunkter rundt omkring årtier frem. Til gengæld ser kalifaterne hinanden som rivaler.

Man kan også blive bekymret over, at Rusland har sænket atomtærsklen, og at en koldkrigsagtig tilstand i forholdet mellem øst og vest er indtrådt pga. Ruslands fremfærd i Ukraine. Men den finsk-svenske analytiker Tomas Ries mener, at europæerne bør være glade for det wake up call, Ukraine har givet os. Chokket over Ukraines skæbne vil modvirke den afrustning af Europa, som han finder farlig, fordi det gælder om at kunne afskrække Rusland«.

Kan der komme en ny verdenskrig?TRINE FLOCKHART, SENIORFORSKER, DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

»Stormagterne har ikke samme spændte forhold som under den Kolde Krig, og derfor er en verdenskrig usandsynlig. Alligevel kan især tre ting holde mig

vågen om natten. Den første er forholdet mellem USA og Kina. Ingen af de to lande ønsker krig, men Kina har territoriale ambitioner i det sydkinesiske hav og strides med Japan over en række øer. Japan og USA er i alliance, så hvis Japan og Kina kommer i konfrontation, vil USA blive involveret, og så kan det eskalere. Samme dynamik kan ses i Østeuropa. Ingen vil gå i krig over Ukraine, men Putin er kommet med udtalelser om at beskytte etniske russere i Baltikum. Og modsat Ukraine er de baltiske lande NATO-medlemmer, så hvis Rusland skaber uro i for eksempel Estland, kan Vesten ikke ignorere det. Endelig er situationen i Mellemøsten svær at forudsige. Hvad gør Rusland i forhold til Syrien? Hvad sker der på grænsen til Tyrkiet? Hvor-når ser vi bomber eller halshugninger i vestlige byer? Situatio-nen er så ustabil, at jeg har svært ved at tro, vi ikke kommer til at mærke det på vores egen sikkerhed.

PETER VIGGO JAKOBSEN, LEKTOR, FORSVARSAKADEMIET

»Nej, og det er der fire grunde til. Den første er, at USA er så militært overlegen, at ingen tør gå i direkte krig med USA/NATO. Den anden er,

at stormagterne har så mange atomvåben, at man ikke kan angribe dem med atomvåben uden selv af få nogen tilbage i hovedet. Den tredje er den gensidige økonomiske afhæn-gighed mellem stormagterne. Den fjerde er, at verden ikke længere er opdelt i alliancesystemer, som automatisk trækker det meste af verden med ind i en krig.

De fire faktorer illustreres i Ukraine-konflikten. Både russerne og EU/NATO lader som om, der ikke er russiske soldater i det østlige Ukraine, for ingen ønsker en lang økono-misk konfrontation og store økonomiske tab. De ønsker heller ikke krig. Derfor har NATO ikke sendt tropper ind i Ukraine, og russerne har ikke truet de baltiske lande militært eller opildnet de russiske mindretal til ballade. Uden for Europa ses Ukrainekonflikten som et lokalt problem. Landene i Asien, Afrika og Sydamerika er bedøvende ligeglade og skal ikke have noget klinket«.

Foto Polfoto

6 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 7: Frie Skoler 9, 2014/15

Annoncer

www.connseb.dkFor yderligere spørgsmål kontakt: Patrick Jacobsen eller Mette Nielsen på tlf. 71 99 20 40

- Grupperejser med holdning

Connseb Travels • Kirstinelund, Skæringvej 90B, 8520 Lystrup • [email protected]

Actiontur til Tjekkiet

Spindleruv i Tjekkiet Eksempel:

Prisen er inkl.: Bus t/r•4 nætter på 3* hotel•Morgenmad, madpakke & aftensmad•MTB tur•Klatring•Rappelling•Kabeltur•

Fra kr. 1.795,- pr. person

Turen kan kombineres med dage

i Prag!

Mulighed for intensive sportsophold indenfor bla. tennis, badminton, fod-bold, håndbold mm.

Forlaget AndricoMossøbrå 5 • 8660 Skanderborg • Tlf 86 57 92 19 • [email protected] • www.andrico.dk

FA

Et komplet system til moderne indlæring af engelsk grammatik: Niveaudeling i tre sværhedsgrader i forskellige farver.• En differentieret engelsk grammatik, 144 sider, 109 kr. Grammatiske regler inklusiv en ‘Grammatisk værktøjskasse’ med indføring i ordklasser, sætningsanalyse, mm.• Øvebog, 92 sider, 64 kr. Differentierede øvelser som er tilpasset grammatikbogens regler.

“STIFINDEREN” - et komplet system til engelsk

Solgt i over 100.000 ekspl.

• Facithæfte, 44 sider, 48 kr. Til selvrettende undervisning.• Tea for Two - Games and Activities, 160 sider, 162 kr. 140 fokuserede par-opgaver, lege og brætspil træner mundtlig kommunikation og grammatik.• Stifikseren - elektronisk retteprogram, gratis!

Med fejlstatistik og henvisning til grammatikbogen.• Stifinderen E-bog, 233 sider, enkeltlicens 99 kr, klasselicens

49 kr pr elev. Grammatikbog og øvebog samlet i én e-bog. Med links så man hurtigt skifter mellem grammatik og øvelser.

Priser ekskl. moms

Se mere > www.andrico.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 7

Page 8: Frie Skoler 9, 2014/15

ARBEJDSPLADSERAf Mikkel Hvid · [email protected]

De skoler, som kræver fuld tilstedeværelse, sørger samtidig for ordentlige arbejdspladser til lærerne. Det fremgår af en undersøgelse, som medlemsmagasinet

Frie Skolers har lavet. FSL spurgte tillidsrepræsentanterne, om der var tilstrække-

ligt mange lærerarbejdspladser på deres skole. 80 procent af dem, der er ansat på en skole, som kræver fuld tilstedeværel-se, svarer ja til spørgsmålet. Kun 40 procent af de tillidsrepræ-sentanter, som arbejder på skoler uden fuld tilstedeværelse, mener, at der arbejdspladser nok på deres skole .

Og den sammenhæng er forudsigelig, mener Minna Riis, der er formand for kreds 7 og for foreningens arbejdsmiljøud-valg:

»De skoler, som har svært ved at finde plads til, at lærerne kan arbejde på skolen, har sikkert ikke krævet fuld tilstedevæ-relse«, siger hun.

Minna Riis understreger dog, at der også skal være til-strækkeligt med arbejdspladser på de skoler, som ikke har fuld tilstedeværelse:

»Når læreren er på skolen, men ikke underviser, skal de kunne forberede sig eller rette opgaver, og så skal de have et

Efterskoler og skoler med fuld tilstedeværelsehar mest styr på lærerarbejdspladserne

Tallene tyder også på, at de store skoler ikke prioriterer teams og fælles forberedelse

velegnet sted at gøre det. Men det er klart, at behovet er størst på skoler med fuld tilstedeværelse«, siger Minna Riis.

EFTERSKOLERNE ER LÆNGST FREMMEDet er efterskolerne, som er duksen, når man sammenligner skoleformerne. De er omkring 10 procentpoint foran de frie grundskoler i alle svarene: Efterskolerne har flere lærerar-bejdspladser, de har mere reol- og opmagasineringsplads, og de har flere rum, hvor lærerne kan forberede sig sammen.

STORE SKOLER SATSER INDIVIDUELTSammenholder man tillidsrepræsentanternes svar med skolernes størrelse, finder man, at de store skoler sparer på lokaler, hvor lærerne kan forberede sig sammen eller i teams. Det ærgrer Minna Riis, som advarer imod, at skolerne fokuse-rer ensidigt på de individuelle arbejdspladser:

»Fra mange sider lyder der et ønske om at styrke teamsam-arbejdet og den fælles forberedelse. Men det er kun muligt, hvis skolerne sikrer at der er plads til, at lærerne kan mødes«, siger hun.

»Skolen behøver ikke at etablere en arbejdsplads til hver eneste lærer, men når lærerne har brug for et

sted til for eksempel at forberede sig, skal muligheden være der«.

MINNA RIIS, FORMAND FOR FSL’S ARBEJDSMILJØUDVALG .

8 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 9: Frie Skoler 9, 2014/15

,+

§ Renæssa

ncen

4 kl.

@

Er der tilstrækkeligt med plads til lærernes bøger og arbejdsredskaber?

• 66 procent af skolerne med fuld tilstedeværelse

• 32 procent af skolerne, som ikke kræver fuld tilstedeværelse

Har lærerne tilstrækkeligt med veleg-nede lokaler til fælles forberedelse?

• 81 procent af skolerne med fuld tilstedeværelse

• 42 procent af skolerne, som ikke kræver fuld tilstedeværelse

• 60 procent af efterskolerne

• 41 procent af de frie grundskoler

• 53 procent af de skoler, som har flere end 50 elever

• 51 procent af de skoler, som har flere end 100 elever

• 38 procent af de skoler, som har flere end 150 elever

• 48 procent af de skoler, som har flere end 200 elever.

Er der tilstrækkeligt mange arbejds-pladser til lærerne på din skole?

• 81 procent af skolerne med fuld tilstedeværelse

• 40 procent af skolerne, som ikke kræver fuld tilstedeværelse

• 54 procent af efter- skolerne

• 40 procent af de frie grundskoler. ?

Illustration Llustra

FAKTA

FSL har spurgt foreningens tillidsrepræ-sentanter. 277 svarede. Lærerarbejdsplads bliver i undersøgelsen defineret som et sted, hvor læreren ikke bliver forstyrret, og hvor borde, stole, ventilation og lyd- og lysforhold gør det muligt for læreren at arbejde. Lo-kaler til fælles forberedelse defineres som lokaler, som er adskilt fra for eksempel kantinen og lærerværelset, og hvor man kan diskutere og arbejde sammen uden at forstyrre andre eller blive forstyrret.

JA

JAJAJA

JA

JA

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 9

Page 10: Frie Skoler 9, 2014/15

ARBEJDSPLADSERAf Mikkel Hvid · [email protected]

Salg af DONG gav plads til lærere

Der står stadig flytte-kasser rundt omkring, men Stenløse Privatskole er næsten på plads med nye lærerarbejdspladser, opholdsrum og lokaler til fælles forberedelse

Nogle gange kan man være svineheldig, og det var Stenløse Privatskole, da den for et lille

års tid siden skulle indrette arbejdsplad-ser til sine 31 lærere.

Da skolen kræver næsten fuld tilste-deværelse af lærerne – de har en pulje på 150 timer til for eksempel aftenmø-der og forberedelse derhjemme – skal lærerne have et sted, hvor de kan sidde og forberede sig og rette opgaver, og det var der slet ikke plads til på den 40 år gamle skole.

Men Fortuna forbarmede sig over den nordsjællandske skole og sørgede for, at naboejendommen, der havde været til salg et stykke tid, kom ned i et fornuftigt prisleje, og da det var DONG’s gamle administrationsbygning, som lå i skolens baghave, var der pludselig masser af plads til alle lærere. Faktisk fik skolen over 6000 kvadratmeter til nye kontorer, mødelokaler og persona-lerum. Desuden er der plads til 10 nye klasseværelser.

Og det var et svineheld, indrømmer viceskoleleder, Ole Odde:

»Hvis ikke vi havde kunnet købe DONG-bygningen, ville vi have haft

Med (næsten) fuld tilstedeværelse er det blevet en hel ny hverdag for lærerne på Stenløse Privatskole. Men de har fået deres egne arbejdspladser i skolens nye bygning.

10 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 11: Frie Skoler 9, 2014/15

problemer i dag«, siger han.

LÆRERNE VAR MEDEt er at finde pladsen, noget andet at indrette de mange kvadratmeter, og det har været en lang proces, hvor lærerne hele tiden er blevet inddraget og spurgt til råds.

For eksempel udvalgte skolens ledelse sammen med en arbejdsgruppe blandt lærerne forskellige kontorstole, som skolen fik på prøve, og efter et stykke tid stemte lærerne og vandt en vinder. På samme måde med den arbejdslampe, som står på bordet.

Lærerne blev også spurgt, om de helst ville have hver sit lille bord eller et større arbejdsbord, som to skulle dele, og lærerne valgte det lille.

De mange valg gav rigtig mange diskussioner, fortæller skolens arbejds-miljørepræsentant, Marianne Stanley-Madsen:

»Der er jo omtrent lige så mange forskellige meninger her, som der er lærere«, siger hun.

DE FLESTE INDSTILLER SIGNu har lærerne haft to måneder med de

som gik forud, er tillidsrepræsentanten godt tilfreds med:

»Ledelsen har været lydhør over for vores ønsker og indvendinger, og den har taget os med på råd hele vejen«, siger hun.

Hun synes også, at resultatet er blevet godt:

»Vi kan vist godt være tilfredse. Der er naturligvis noget, som skal justeres, når vi får flere erfaringer, men udgangs-punktet er fornuftigt«, siger hun.

RUTINERNE SKAL ÆNDRESDen nye arbejdsdag kræver meget disci-plin, siger Lisbeth Bøllehuus Olsen: »Man skal virkelig være fokuseret for at nå at forberede det hele. Det nytter ikke noget, at man lige falder i snak med en kollega i en mellemtime – tiden skal udnyttes, og det gælder om at komme ned til sin arbejdsplads«, siger hun.

Samtidig skal man også være langt bedre til at planlægge og tænke fremad.

»Man kan være nødt til at forberede sig til en lektion, som ligger en uge fremme i tiden, fordi der ellers ikke vil være tid til det. Det skal man lige vænne sig til. Tidligere tog vi jo bare aftenen til

Det har taget tid at etablere de nye arbejdspladser, fortæller viceskoleleder Ole Odde og tillidsrepræsentant Lisbeth Bøllehuus Olsen, men det hele blev lettere af, at skolen kunne rykke ind i DONGs gamle administrationsbygning (i baggrunden).

Fotos Henning Hjorth

nye arbejdsforhold, og tilbagemeldin-gerne er blandede, fortæller Ole Odde:

»Nogle er glade for, at de ikke skal hjem og forberede sig om eftermidda-gen eller aftenen, andre har sværere ved at vænne sig til de nye krav«, siger han.

Og der er ingen tvivl om, at fuld tilstedeværelse stod på ledelsens ønske-seddel og ikke på flertallet af lærernes, fortæller han.

Men selv om nogle lærere var stærkt imod, møder Ole Odde ikke voldsomme frustrationer i hverdagen:

»Jeg tror, at lærerne har indstillet sig på, at nu er det sådan her, vi indretter os, og så finder de lige så stille ud af det«, siger han.

DET ER NYE TIDERLærernes tillidsrepræsentant, Lisbeth Bøllehuus Olsen, bekræfter, at lærerne var meget delte på spørgsmålet om fuld tilstedeværelse, og især småbørnsfa-milierne har haft det svært med de nye arbejdsvilkår.

Og det har været en voldsom stor omvæltning. Lærerne har slet ikke den samme hverdag som før.

Men arbejdspladserne og den proces,

Sådan gjorde Stenløse Privatskole

• de individuelle lærerarbejds-pladser er samlet i et lokale• lærerne har derudover flere lokaler til fælles forberedelse• hver lærer har et skab til sine materialer og arbejdsredskaber• på lærerværelset er der et skab til hvert fag• tæt på arbejdslokalet er der et lille tekøkken• arbejdslokalerne er adskilt fra lærerværelset• der må ikke komme elever der, hvor lærerne arbejder.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 11

Page 12: Frie Skoler 9, 2014/15

hjælp«, siger hun. Også på en anden måde kræver ar-

bejdspladserne disciplin. Man skal lade være med at snakke højt, når man sidder i det fælles arbejdsværelse, fortæller skolens arbejdsmiljørepræsentant, Mari-anne Stanley-Madsen:

»Når der sidder en masse lærere i arbejdslokalet, kan man ikke sidde og snakke, og man kan heller ikke lige pludselig råbe til en, som sidder i den anden ende af lokalet, for det forstyrrer. På den måde kræver arbejdspladserne disciplin. Det, man skal tænke på, er, at hvis man forstyrrer, stjæler man de an-dres forberedelsestid«, siger Marianne Stanley-Madsen.

Det er dog hendes indtryk, at lærerne allerede har fundet en god balance:

»Hvis de skal tale i telefon eller diskutere, gå de udenfor eller over i et af grupperummene«, siger hun.

TIMERNE SKAL SAMLESEn af udfordringerne er mellemtimerne. For selv om DONG-bygningen kun ligger få hundrede meter fra skolens hoved-bygning, så skal man derover, man skal have pc’en tilsluttet, og man skal lige på

De 31 lærere på skolen har hver sin arbejdsplads med egen stol, læselampe og pc-stik. Og den lille opslagstavle kan bruges til planlægning eller til at personliggøre deres private sted.

Fotos Henning Hjorth

plads med det hele, og det tager tid. Lærerne har derfor også ønsket, at

skemalæggerne sørger for, at mellemti-merne bliver samlet i større klumper:

»Man forbereder sig bedst, hvis man får samlet tiden«, siger Lisbeth Bølle-huus Olsen.

Og det er hendes vicer enig i:»Lærerne er derfor også inden ske-

malægningen blevet spurgt om, hvordan de helst ville have eventuelle mellemti-

Skolen har også sørget for skabsplads, både til de enkelte fag og til hver eneste lærer. Der er to lærere om hvert skab, men hvis man har brug for mere reol- og hylde-plads, finder vi ud af det, siger Ole Odde.

»Man kan være nødt til at forberede sig til en lektion, som ligger en uge fremme i tiden, fordi der ellers ikke vil være tid til det. Det skal man lige vænne sig til. Tidligere tog vi jo bare aftenen til hjælp«. TILLIDSREPRÆSENTANT, LISBETH BØLLEHUUS OLSEN

mer placeret. Vi må alle i dette skoleår gøre os nogle erfaringer med det, så vi kan blive endnu bedre næste år. For fuld tilstedeværelse kræver jo også, at lærerne for tid til at forberede sig, mens de er på skolen«, siger Ole Odde.

12 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 13: Frie Skoler 9, 2014/15

actio

n

Årjäng/Sverige fra kr. 1.345 Spindl /Tjekkiet fra kr. 1.425

Krakow/Polen fra kr. 1.425 Toscana/Italien fra kr. 1.545

Tlf. 8723 1245Glarmestervej 20A • 8600 Silkeborgwww.unitasrejser.dk • [email protected]

skolerejsen begynder påwww.unitasrejser.dk

troværdighedærlighed

tryghed

Få råd og vejledning af erfaren rejse-konsulent. Du får altid en rejse, der er tilpasset lige netop din skoles behov og ønsker!

Vini, René, Niels og KlausSkoleafdelingen

Vi har alle årene haft et

frugtbart samarbejde“Unitas Rejser står for vores rejser i et sam arbejde med det lokale bureau Jima-Tours, som sikrer en meget høj sikkerheds standard og har instruktører, der har mange års erfaring med danske skoleelever. Vi har nu i ca. 13 år bestilt vores skolerejser gennem Unitas Rej ser.

Hver gang vi ringer, møder vi stor � eksibilitet, og aftalerne bliver overholdt, så vi føler os trygge ved at rejse med dem. Også priserne er fornuftige, og det gør, at vi ikke bestiller rejserne hos andre selskaber,” siger Arne Lund, forstander på Silkeborg Efterskole.

Page 14: Frie Skoler 9, 2014/15

,+

§

@

Illustrationer Llustra

TILPASSET OG TILPASDen individuelle arbejdsplads skal være individuel. Det vil sige, at bord og stol enten skal være individuelt tilpasset den enkelte lærer, eller også skal de kunne justeres, så lærerne selv kan tilpasse dem (for eksempel hæve-/sænkeborde).

Det skal være muligt at arbejde i flere stillinger (siddende/stående), og skrivebordet skal være så stort, så der ud over et eventuelt tastatur er rigelig plads til materialer, bøger og lignende. Desuden skal bordpladen være så dyb, at underarmen kan hvile på bordpladen, mens man skriver på computer.

Lærere, som bruger en væ-sentlig del af deres arbejdstid ved en computer, bør sikres en løsning, så skærm og tastatur kan adskilles. Kun på den måde undgår man enten at skulle hæve skuldrene for at nå tastaturet eller bøje nakken for at se skær-men. Begge dele kan give slidskader.

PLADS TIL ALLE, SOM VILSkolen skal sørge for, at der er velegnede arbejdspladser til de lærere, som har behov for det. Det gælder både individuelle arbejdspladser og lokaler til møder og teamsamarbejde. Der skal ikke nødvendigvis være en arbejdsplads per lærer, men der skal være tilstrækkeligt mange til, at lærerne kan udføre deres arbejde uden stressende ventetid.

FUNKTIONEN BESTEMMER LOKALETBåde de individuelle arbejdspladser og grupperummene skal være adskilt fra lærerværelset og andre særlige rum. Man skal have mulighed for at arbejde uden at blive forstyrret af eller forstyrre andre. Lærerne må ikke arbejde ved det bord, som bruges til at spise ved.

ARBEJDSPLADSERAf Mikkel Hvid · [email protected]

De nye arbejdstidsregler øger kravene til skolerne som arbejdsgivere. De skal sørge for ordentlige arbejdsforhold for medarbejderne

En guide til din nye arbejdsplads

14 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 15: Frie Skoler 9, 2014/15

,+

§

@

VÆRD AT TÆNKE OVERUd over lærerarbejdspladser bør der ifølge vejledningerne være en række forskellige rum på skolen. Rummene er be-stemt af deres funktion: • lokaler til fotokopiudstyret. Det bør stå separat og adskilt fra de andre rum• lokaler til teammøder• lokaler til fortrolige samtaler (med forældre eller elever)• hvilerum, hvor man kan slappe af og hvile sig• spiselokaler – man bør ikke spise i de rum, hvor man arbej-der• køkkenlokaler – et sted, hvor maden kan opbevares hygi-ejnisk og forsvarligt, og hvor man eventuelt kan varme mad eller lave sig en kop te eller kaffe• garderoberum• hvis arbejdet (for eksempel idrætsundervisning) kræver det, skal der være mulighed for omklædning og bad.

Kilde: Find de præcise krav og regler på www.fsl.dk under fane-bladet arbejdsmiljø.

LUFT OG LYSLokalet skal være så stort, at der er et godt indeklima (til-strækkeligt med luft og ilt), der skal være god ventilation, og lysforholdene skal være, så det er nemt at se det, man arbej-der med. Omvendt må lyset ikke kaste forstyrrende reflekser på skærm eller papir.

FÆLLES, MEN ADSKILTLokaler til fælles forberedelse, møder mv. skal være adskilt fra andre rum, så man ikke forstyrrer andre eller bliver forstyrret. Lokalerne skal være velventilerede og så tilpas store, at der er plads og ilt til alle mødedeltagerne. Lysforholdene skal være tilpasset situationen.

REOLMETER AF VIDENDer skal være er et sted, hvor læreren kan stille sine bøger, hæfter og sine arbejdsredskaber. Det er altså ikke meningen, at læreren skal slæbe bøger frem og tilbage mellem skole og hjem. Arbejdstilsynet anbefaler, at der er syv reolmeter per medarbejder til opbevaring.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 15

Page 16: Frie Skoler 9, 2014/15

KOMPETENCEUDVIKLINGAf Ulrik Andersen · [email protected]

Tag MOOCs fra universiteter på hele kloden

Var det noget med et kinesisk-kursus for begyndere? Et semester om musikhistorie, universets fødsel eller ny forskning om ind-

læring? Man kan blive klogere på snart sagt hvad som helst, hvis man kan engelsk og benytter sig af en af de mange MOOC’s (Massive Open Online Courses), der findes på nettet.

Og det er ikke tegneserie- eller discount-læring. Det er kurser på universitetsniveau fra nogle af verdens førende universiteter, skræddersyet til den elektroniske platform. Har man tilmeldt sig et fag eller kursus, kan man selv styre, om man bare vil se de forelæsninger eller diskussioner, som interes-serer en mest, eller om man vil engagere sig fuldt ud, lave lektier i form af opgaver, test og deltagelse i online diskussionsgrupper. Kurserne er gratis, men nogle sider, som eksempelvis Coursera, giver i mange af fagene også mulighed for, at man for få hundrede kroner kan få et diplom. Har man lavet opgaverne tilfredsstillende, har man dermed papir på sin viden. Det er ikke et papir, som er adgangs-givende til andre uddannelser, men det kan være et bevis over for en eventuel kommende arbejdsgiver på, at man har særlig viden inden for et specielt område. Eller bare en mulighed for at dyrke en interesse eller lære noget helt nyt for få eller ingen penge. Det sværeste er at vælge. uan

Netbaseret efteruddannelse på vej for lærereLærere i Roskilde Kommune er allerede i gang med at efteruddanne sig via nettet

University College Sjælland har taget de første skridt, og i de kommende år vil uddannelsesinstitutionen fokusere yderligere på at tilbyde efteruddannelse for blandt

andre lærere via såkaldte MOOCs. MOOC er en forkortelse for ”Massive Open Online Courses” - på dansk noget i retning af 'store åbne onlinekurser'.

UC Sjælland har allerede indgået en aftale med Roskilde Kommune om efteruddannelse af kommunens folkeskolelærere via MOOCs, og også andre kommuner og frie skoler kan lave aftaler om lignende forløb. UC Sjælland investerer et anseeligt beløb i udviklingen af MOOC-forløbene for lærere, og det er der flere grunde til. Dels er der i folkeskolereformen et mål om, at 95 procent af undervisningen skal varetages af lærere med linjefagskompetence i det fag, de underviser i, og dels har UC Sjælland i det hele taget et mål om at modernisere efterud-dannelse, fortæller Niels Henrik Helms, chef for forskning og innovation på UC Sjælland.

»Uddannelse ændrer sig og skal i højere grad tilpasse sig personlige behov. Lidt som med tv. For mange år siden så alle DR, så fik de en masse forskellige kanaler, og nu sammensæt-ter folk deres eget tv-tilbud med forskellige nettjenester som fx Netflix. De mekanismer ser vi også inden for læring og uddan-nelse, siger Niels Henrik Helms.

Efteruddannelsen via UCSJ’s MOOC-tilbud består af flere dele. Den første er en (gratis) selvevalueringstest, hvor læreren kan teste sig selv i faget. Ud fra testen laves et individuelt forløb for den enkelte lærer, som så fører hen til en eksamen. Der kan også tilkøbes vejledning og ekstraundervisning.

Tre af de bedste sider med engelsksprogede MOOCshttps://www.coursera.org/ https://www.khanacademy.org/ http://academicearth.org/

16 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 17: Frie Skoler 9, 2014/15

Annoncer

Alle grupper hos AlfA Travel får deres helt egen AlfA Gate - GRATIS. Gaten er en unik portal på nettet, som giver dig adgang til al information om rejsen - både før, under og efter. Du får også mulighed for let og effektivt at kommunikere med rejsedeltagerne og din rejsekonsulent. Kontakt os og hør mere...

CHECK IND OG SPAR TID!Vi tilbyder nu både aktivrejser og skirejser til hyggelige Vrådal i Norge. Skirejserne starter fra kr. 1.898,- og aktivrejserne fra kr. 1.498,- pr. person. Kontakt Peter eller Christian for en uforpligtende snak om mulighederne i VRÅDAL - 80 20 88 70.

SkolerejSer 2015- BeSTIl TIlBud nu

[email protected] · alfatravel.dk · 8020 8870

Vi har gjort det meget lettere at arrangere studierejsen - og spare tid.

nYHed!

Læs mere om gaten:

nYHed! VrÅdAl frA kr. 1.498

FrieSkoler_Vrådal_aug14.indd 1 9/30/2014 11:35:21 AM

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besøg i Amsterdam:• Kanalrundfart • Anne Franks Hus • Ajax Museum

Andre rejsemål:Lissabon, fly, 5 dg/4 nt ......................... fra kr. 2535,-Rom, fly, 5 dg/4 nt .................................... fra kr. 1990,-London, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1915,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ....................... fra kr. 695,-Prag, fly, 5 dg/4 nt ................................... fra kr. 1525,-

1.750pr. person4 dg/3 nt.

AMSTERDAM M. FLY fra kr.

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Sanne på tlf: 46 91 02 [email protected]

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 17

Page 18: Frie Skoler 9, 2014/15
Page 19: Frie Skoler 9, 2014/15

SPIL DANSKAf Lone Amdi Boisen · [email protected]

Lærer, sangskriver og troubadour62-årige Torben Wahl-strøm har de senere år skabt sig et navn som professionel sangskriver, fortæller og troubadour. I sin kunstneriske virk-somhed trækker han i høj grad på sine erfaringer med at skrive og anven-de egne sange og fortæl-linger i undervisningen gennem et helt lærerliv

Vi hører dem flere gange den efterårsdag, vi er med Torben Wahlstrøm rundt på Rudolf Stei-

ner Skolen i Silkeborg – de to viser. Den stemningsfyldte og sanselige efterårsvise fra cd'en ”Ligkistemagasinet”, der siden 2005 har været en del af skolens faste repertoire. Og den hjertegribende ”Isis”, der er et af numrene på hans kommende cd og allerede nu tegner til at blive en ny klassiker på skolen.

Selvom de ikke har øvet, husker de store elever i 6. -7.- klassen teksten til ”Isis” og falder ubesværet ind i deres stemmer.

Sangen sidder godt fast, for Torben Wahlstrøm skrev den til et skuespil, de spillede sidste år, da han var deres klas-selærer. Skuespillet var også hans værk – en flerakter på halvanden time bygget over den antikke digter Apuleius' roman ”Det gyldne æsel”.

FANTASIEN ER GROBUNDEN Og ifølge vise- og skuespilforfatteren

giver det en dobbeltvirkning at bruge et materiale, man selv udvikler:

»Eleverne er stolte af, at deres lærer har skrevet det, og når de for eksempel synger en af mine sange, der er skrevet i forbindelse med et undervisningsfor-løb, gør de den til deres egen. De føler et medejerskab, og det er helt reelt, for den var ikke blevet til, hvis det ikke var for dem«, siger Torben Wahlstrøm.

Som Steinerlærer har musik og fortælling altid være en integreret del af hans undervisningspraksis, og han laver det meste af sit undervisningsmateriale selv. Digte, recitationer, eventyr på vers, små og store skuespil og en masse sange:

»Jeg vil gerne stimulere fantasien og forestillingsevnen mere i stedet for at give børnene nogle intellektuelle dog-

mer og faste begreber, de ikke kan vokse i. Børn skal have undervisningsstoffet ind med fantasi, billeder og begejstring. Det er det, de lever af. Det lægger gro-bunden for alt det faglige«.

SANGE OG FORTÆLLINGERSelvom Torben Wahlstrøm har spillet og optrådt det meste af sit voksne liv, er han først de senere år begyndt at defi-nere sig selv som professionel sangskri-ver og fortæller.

Ved siden af sit lærerjob tager han rundt i landet og optræder for børn og voksne med sine egne sange og forskel-lige samlede fortællinger.

Hjertebarnet er ”Nils Holgersen” – en fortællekoncert, som bygger på Selma Lagerlöfs store værk. I en vekselvirk-ning mellem fortælling og egne sange

Foto Martin Dam KristensenFoto M

artin Dam

Kristensen

Torben Wahlstrøm nøjes ikke med at slæbe penalhus og bøger med, når han møder på skolen.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 19

Page 20: Frie Skoler 9, 2014/15

fortæller han historien om den dovne og ondskabsfulde Nils, der bliver forvand-let til en nisse og rejser tværs igennem Sverige på ryggen af en gase, og som først forvandles tilbage igen, da han ofrer sig for at redde gasens liv.

Mens Wahlstrøms fortællinger som regel har et litterært forlæg, kommer inspirationen til hans sange mange ste-der fra. Nogle er som ”Isis” skrevet i en bestemt pædagogisk sammenhæng og frigør sig efterfølgende fra sit univers. Andre dukker op fra hans egen biografi, som for eksempel titelsangen ”Ligkiste-magasinet”, der handler om den mor-bidt fascinerende butik, han passerede, da han som en 10-årig skilsmissedreng tog fra Herlev til Valby for at besøge sin far. Og nogle kommer som ”Efterår” ud fra en stemning og beder om at blive skrevet.

NÆRVÆR ER EN MANGELVARE Når han skriver sine sange, kommer melodi og tekst på samme tid. Torben Wahlstrøm er inspireret af folkemusik-ken, som han har dyrket, siden han som helt ung stod i lære hos de gamle spillemænd. Siden var han med til at grundlægge ”Yding Folkemusikhus”,

hvor han sammen med hustruen Else spillede op til folkedans i 11 år.

Afsmitningen fra folkemusikkens sproglige univers er også tydelig i mange af hans sange. Det er episke fortællinger med stærke følelsesmæssige billeder og omkvæd, der lægger op til medsang:

»Ord udtrykt på digt er renlivet følelse, og sang er jo ord sat på tone. Når man synger sammen, skaber man et stærkt følelsesmæssigt fællesrum«, fortæller han.

Torben Wahlstrøm nyder det nærvær og den særlige forbindelse, der opstår mellem ham og publikum, når han optræder. Og oplevelsen er den samme, hvad enten han synger og fortæller for børnene i skolen eller optræder på ”Gyn-gen” i Aarhus:

»Når man optræder for nogen, er man nødt til at være 100 procent nærværende og til stede i rummet. Ellers når man ikke ud til alle tilhørerne. Og mit fokuserede nærvær virker tilbage, så tilhørerne også bliver nærværende og hengiver sig 100 procent til aktiv lytning. Det er en betydningsfuld oplevelse i dag, hvor nærvær, koncentration og fordybelse er en mangelvare, fordi vi hele tiden er på«, siger troubadouren.

Syng Danmarks nye skolesang

• Spil Dansk Dagen fejrer dansk produceret musik og det dan-ske musikliv.

• Dagen falder altid sidste tors-dag i oktober. Det er i år den 30. oktober.

• I anledning af skolens 200-års jubilæum har Spil Dansk og DR P4 fået lavet Danmarks nye skolesang. Teksten er skrevet af skoleklasser fra hele landet, og melodien er komponeret af Søren Rasted (Hej Matematik og Aqua).

• Spil Dansk opfordrer alle skoler til at synge den nye sko-lesang på Spil Dansk Dagen. Tekst, noder og akkompagne-ment kan downloades på www.spildansk.dk.

Foto Martin Dam KristensenDet nærvær, man oplever, når

man synger sammen, er så sjældent og unikt, at man bør

værne om det, også i pædagogiske sammenhænge,

mener Torben Wahlstrøm.

Lige nu er DR’s store dramaserie 1864 startet. Serien kommer i året, hvor 150-året for krigen markeres.

I 1864 kæmpede danske soldater for hertug-dømmerne Slesvig og Holsten mod hærenefra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl den 18. april 1864.

I de to bøger om 1864 fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, der var gået forud og ikke mindst resultatet, som satte dybe spor mange år efter krigens afslutning.

Her er bøgerne om 1864

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Krigen 1864 er til 3.-5. klasse. 1864 er til 6.-9. klasse.

Klassesæt (25 stk)

kr1.000,-Pris pr bog

kr120,-

Tilbud

Du kan gennemse bøgerne på meloni.dk

eller scanne her.

Frie skoler 1864- 190x273.indd 1 10-10-2014 12:09:56

20 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 21: Frie Skoler 9, 2014/15

Lige nu er DR’s store dramaserie 1864 startet. Serien kommer i året, hvor 150-året for krigen markeres.

I 1864 kæmpede danske soldater for hertug-dømmerne Slesvig og Holsten mod hærenefra Preussen og Østrig. Krigen kulminerede i Stormen på Dybbøl den 18. april 1864.

I de to bøger om 1864 fortælles ikke blot om slaget på Dybbøl Banke, men også om det, der var gået forud og ikke mindst resultatet, som satte dybe spor mange år efter krigens afslutning.

Her er bøgerne om 1864

Forlaget Meloni • meloni.dk • [email protected] • Alle priser er ex moms

Krigen 1864 er til 3.-5. klasse. 1864 er til 6.-9. klasse.

Klassesæt (25 stk)

kr1.000,-Pris pr bog

kr120,-

Tilbud

Du kan gennemse bøgerne på meloni.dk

eller scanne her.

Frie skoler 1864- 190x273.indd 1 10-10-2014 12:09:56

Page 22: Frie Skoler 9, 2014/15

Eleverne fra 8. og 9. klasse på Osted Fri- og Efterskole samarbejdede med Teknologisk Institut og Galaxy Energy Denmark om at udvikle et nyt undervisnings-materiale om solenergi

PROJEKTARBEJDE OM SOLENERGI blev til nyt undervisningsmateriale

SOLMATEMATIKAf Lone Amdi Boisen · [email protected]

For eleverne på friskolen har det

været interessant at møde og arbejde

med fagprofessio-nelle om et stykke

virkelighed, som ikke var tilrettelagt med undervisning

for øje.

• Osted Fri- og Efter-skole, Teknologisk Institut og Galaxy Energy Denmark har samarbejdet om at udvikle et projektorienteret undervis-ningsmateriale om solenergi. Projektet blev finansieret af Uddan-nelses- og Forskningsministeriet.

• Undervisningsmaterialet kan down-loades på http://gilleleje-solenergi.dk/index.php/solar-edge-produkter/undervisning-testanlaeg.

• Her kan man også logge sig på overvågningsportalen og følge produktionen af energi på te-stanlægget fra projektet. Det er i dag placeret i Zoologisk Have i København.

Foto Anders Jørgensen

22 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 23: Frie Skoler 9, 2014/15

Hvor skal solceller placeres for at give størst udbytte? Pro-

ducerer solceller strøm, når det er overskyet?

Og hvor stort et solcelleanlæg skal

skolen have for at få dækket sit forbrug af el?

Det er nogle af de spørgs-mål, eleverne i 8. og 9. klasse på Osted Fri- og Efterskole

har fået svar på ved at måle og

regne på produk-tionen af strøm fra et

stort solcelleanlæg, der var opstillet på plænen

ved siden af skolen i maj. Ud over at lære eleverne om

solenergi var formålet med forløbet at teste og udvikle et nyt projektorienteret

undervisningsmateriale i samarbejde med Galaxy Energy Denmark og Teknologisk Institut. Galaxy Energy producerer solpaneler med den indbyggede teknologi SolarEdge, der over-våger og optimerer produktionen af strøm og sender besked til en netbaseret overvågningsportal. Da systemet hele tiden producerer en stor mængde data, der nemt kan tilgås via net-tet, er det oplagt at bruge informationerne i undervisningen. Eleverne kan her lave daglige læsninger og lære om vejrforhol-denes betydning for produktionen af strøm.

DER ER MASSER AF MATEMATIK Ved at lægge et tæppe over solpanelet fandt Nicolas Fromsejer og Emma Høeg-Olesen fra 9. klasse ud af, at anlægget også producerer strøm, når det er overskyet:

»Vi fandt ud af, at anlægget producerede 27 pct. mindre energi, når vi lagde tæppet over panelet. Det viser, at selvom det er overskyet, producerer solceller stadig strøm«, siger de to. Og Nicolas Fromejer fortæller, at der er rigtig meget matematik i projektet:

»Vi skulle aflæse på nettet og beregne, så på den måde var det ikke så meget anderledes end at lave opgaver i fysik. Men selvfølgelig var det da sjovt, at vi målte på et rigtigt anlæg, som vi kunne se udenfor«, siger han.

ELEVERNE STRAMMER SIG ANEleverne er enige om, at det gjorde en stor forskel, at det, de

lavede, skulle bruges til et rigtigt undervisningsmateriale, og at medarbejdere fra Teknologisk Institut og Galaxy Energy var med. De holdt blandt andet oplæg om solenergi og introdu-cerede eleverne til anlægget og softwaren, og de var med på tilhørerpladserne, da eleverne sidst i forløbet fremlagde projektopgaver om solenergi:

»Det gjorde emnet sjovere og mere spændende, at der kom nogle professionelle udefra, som vi kunne mærke, gik op i det og tog det seriøst. Specielt tager man sig mere sammen til fremlæggelserne, når der sidder en masse professionelle og kigger på«, fortæller Emma Høeg-Olesen.

Også elevernes fysiklærer, Lars Augustesen, mærkede, at samarbejdspartnernes engagement smittede af på eleverne. Og som fysiklærer havde han et stort udbytte af, at der kom ekspertise udefra med den sidste nye viden om, hvad der rører sig inden for solenergi. Af og til oplevede han dog, at de eksterne oplægsholdere havde svært ved at ramme elevernes niveau:

»Solcellefysik er et svært emne, og det kan let blive så tek-nisk, at det går hen over hovedet på eleverne,« fortæller han.

PROJEKTFAGET ÅBNER VERDEN Samarbejdet med Teknologisk Institut og Galaxy Energy Den-mark var en del af et forløb om klima og energi i projektfaget på Osted Fri- og Efterskole. Projektfaget er et to-årigt fag for elever i 8. og 9. klasse, hvor de arbejder problemorienteret og prøver at komme ud i virkeligheden eller samarbejder med andre om at få virkeligheden tættere på. Fagets projektkoordi-nator, Marie Due, siger:

»Vi vil gerne give eleverne mulighed for at relatere deres viden til den virkelige verden«.

Hun oplever, at det betyder meget for eleverne, at de har kontakt til mennesker, som har fingrene nede i ”the real stuff”, og som de kan spørge om præcis det, de arbejder med. Det giver også tit eleverne mod på selv at besøge virksom-hederne efterfølgende, hvis der er noget, de har brug for at vide. Samtidig er det en måde at skabe kontakt på mellem er-hvervslivet og eleverne, for det kan jo være, de besøger nogle steder, hvor eleverne gerne vil arbejde engang:

»På den måde er det brobygning til det virkelige liv og en måde at åbne verden op på«, fortæller hun.

PROJEKTARBEJDE OM SOLENERGI blev til nyt undervisningsmateriale

»Vi er optaget af at flytte fagligheden ud, hvor det giver mening for eleverne. For

de små elever kan det være at lære om naturen i naturen. For de store elever kan det være at lære om virkeligheden ved at

samarbejde med forskellige virksomheder«.ISABEL HANSEN, AFDELINGSLEDER FOR FRISKOLEN I OSTED

• Osted Fri- og Efter-skole, Teknologisk Institut og Galaxy Energy Denmark har samarbejdet om at udvikle et projektorienteret undervis-ningsmateriale om solenergi. Projektet blev finansieret af Uddan-nelses- og Forskningsministeriet.

• Undervisningsmaterialet kan down-loades på http://gilleleje-solenergi.dk/index.php/solar-edge-produkter/undervisning-testanlaeg.

• Her kan man også logge sig på overvågningsportalen og følge produktionen af energi på te-stanlægget fra projektet. Det er i dag placeret i Zoologisk Have i København.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 23

Page 24: Frie Skoler 9, 2014/15

Talentudvikling eller almendannelse?

IDRÆTSEFTERSKOLERAf Morten Reil Sørensen · [email protected]

24 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 25: Frie Skoler 9, 2014/15

En efterskole må gerne specialisere sig, og rigtig mange gør det. Men "… un-dervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene".

Sådan siger loven om frie kostskoler. Men hvor går grænsen, når idrætseftersko-ler profilerer sig skarpt på talentudvikling og tilbyder specialisering inden for en bestemt sportsgren?

Alexander von Oettingen, pædagogisk forsker og udviklingsdirektør fra UC Syd:

»Det er enhver skoles opgave at vurdere, om man holder sig inden for skiven. Men almendannelse og talentudvikling behøver ikke at være mod-sætninger. I almendannelsen finder eleverne rum til en fordybelse, hvor

de forholder sig til værdier af almen betydning – og det kan sagtens kobles til en specialisering. Det afgørende er, om man bliver fagidiot. Så bliver dan-

nelsen for snæver«, siger Alexander von Oettingen.

ALSIDIGHED STYRKER ELITENFor forstander Carsten Holvad fra Vivild Gymnastik & Idrætsefterskole handler

det meget om at finde den rette træningsmængde. Som tidligere elitehåndbold-spiller er han begejstret for, at idrætsefterskolerne er blevet skarpere og i dag

tiltrækker nogle af de allerdygtigste idrætsudøvere. Men der må være en grænse for, hvor hårdt og ikke mindst hvor ensidigt de unge træner:

»Det kunne være spændende, hvis vi som efterskoler kunne være med til at vise en anden vej til eliten end elitecentrene. Når vi skal løfte vores opgave, skal vi både hæve de unges idrætsfaglige niveau og bygge dem op som alsidige, hele

og harmoniske mennesker. Det sidste kan godt være svært i eliteidræt, hvor man måske ikke lige når at kigge til højre og venstre«, mener Carsten Holvad. Det er altafgørende, at eleverne blive mentalt robuste – både for at klare sig i livet og på

banen. Samtidig er det Carsten Holvads indgangsvinkel, at alsidig træning ligefrem kan styrke det specifikke:

»Hvis man regner med at bryde igennem på landsholdet som 18-årig, skal man jo træne meget som 16-årig. Men man kan for eksempel godt blive dygtigere til håndbold ved også at spille badminton, fordi mange bevægelser direkte kan overføres. Og jeg synes, det er for voldsomt, når 16-årige skal træne seks-syv gange om ugen i en specifik idrætsgren. Jeg er bange for, at de mister motivationen og brænder ud som 23-årige«, siger Carsten Holvad.

SKOLEN HJÆLPER MED AT PRIORITEREDen bekymring deler skoleleder Frank Rasmussen fra Vejle Idrætsefterskole ikke. Her deltager for eksempel håndboldpigerne i fire formiddagstræninger på skolen og tre eftermiddagstræninger i den lokale håndboldklub. Oveni kommer så lands-holdssamlinger for de allerbedste.

»Men de træner jo ikke med bold syv gange om ugen. Pigerne har to træningspas og en fællestræning på tværs med styrketræning, som både giver et afbræk og fore-bygger skader. Desuden bruger vi mange ressourcer på en forventningsafstemning, inden vi optager eleverne. Det er helt nødvendigt, at de er mentalt klar og ved, hvad de går ind til. Vi har for eksempel ingen valgfag og ingen fritimer til afslap-ning hos os«, siger Frank Rasmussen. Han er helt på det rene med, at skolen har en stor pædagogisk opgave i at skabe et sammenhængende efterskoleophold – især for de cirka 10 procent af skolens elever, som deltager på ungdomslandshold i deres respektive idrætsgrene.

»Vi skal sørge for, at de unge ikke bliver taget som gidsler og havner i ingen-mandsland. Når de kommer hjem fra en landsholdssamling, har de tit et efterslæb

Kan idrætsefterskoler være almendannende og samtidig satte hårdt på talentudvikling med syv ugentlige trænings-pas for elever, som samtidig spiller i klub og på landsholdet?

Illustratiion Niels Poulsen

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 25

Page 26: Frie Skoler 9, 2014/15

INKLUSION

Protac GroundMe Protac Kuglepuden

Protac GroundMeProtac MyBaSe

Kampagnetilbud 50%

20 års erfaring medsanseintegration

OBS! NY ADRESSE

Protac A/S

Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

n Mød os på DP Årsmøde i Nyborg 24-25 oktober

n Skoleledernes Årsmøde i Øksnehallen 23-24 oktober stand 21

n Vind en Protac MyBaSe til motorisk leg og læring

Foto:SølystskolenSilkeborg

Protac MyBaSeKampagnetilbud 50%

Protac SenSitProtac GroundMe

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

SANSE produkter n Styrker kropsfornemmelsenn Virker beroligenden Øger tryghedenn Giver ro og koncentrationn Støtter indlæring

Protac tilbydern Gratis workshop om sanse-

integration med fokus på

børn med særlige behov

n Book ergoterapeut på

8619 4103

n Prøv Protacs produkter i

praksis

n Tilbud på klassesæt

Protacs produkter er CE-mærkede.

Frie Skoler.01.10.14.indd 1 02/10/14 09.29

på både lektier og kammerater. Så går vi ind og hjælper med at prioritere – og sørger for både mentalt og fysisk at bygge dem stille og roligt op igen«, forklarer Frank Rasmussen.

EFTERSKOLEN SKAL SPILLE FØRSTEVIOLINTroels Borring er formand for Efterskoleforeningen og har selv en søn, der er pro-fessionel fodboldspiller. Han mener, at efterskolen skal kunne rumme talenter og bygge bro ind i det professionelle idrætsmiljø:

»Vi har kun eleverne et år og skal have øje for, hvad de gerne vil. Vi skal klæde dem godt på til det liv, de skal leve bagefter, så de bliver stærke unge mennesker, der kan sige til og fra«, mener Troels Borring. Han nævner eksempelvis temaer som krop, kost, sund livsstil og doping som idrætsfaglige emner, der kan bygge bro imel-lem det almendannende og det specialiserede. Men det er vigtigt, at efterskolens fællesskab danner rammen, og at undervisningen foregår på skolens vilkår:

»Efterskolen skal ikke hele tiden bøje sig mod andre samarbejdspartnere. Vi er sat i verden for at lave folkeoplysning, livsoplysning og almendannelse. Der er slet ikke noget at rafle om. Og det handler ikke om, hvordan man bruger døgnets 24 timer – men om at være en del af efterskoleprojektet i dagligdagen. Ellers får de almendannende elementer ikke den fylde, de skal have«, lyder det fra Efterskolefor-eningens formand.

Samme holdning har Alexander Von Oettingen. »På en efterskole lever og lærer man sammen. Det er hele styrken i eftersko-

leformen. Så kan man fint have et samarbejde med eksterne aktører, men det er afgørende, at efterskolen spiller førsteviolin«, siger Alexander von Oettingen.

TILTRÆKKER EN BESTEMT MÅLGRUPPEDen holdning vækker genklang hos Frank Rasmussen fra Vejle Idrætsefterskole.

»Jeg er fuldstændig enig. Hos os har vi for eksempel fået flyttet Vejle Håndbold Ungdoms træninger til om eftermiddagen. Det var ikke hensigtsmæssigt at træne i tidsrummet mellem 18 og 22 – det er jo der, vi har kulturarrangementer og virkelig dyrker fællesskabet på skolen. Det er for 'dyrt' for en efterskoleelev«, siger Frank Rasmussen.

På den anden side erkender han, at Vejle Idrætsefterskole tager hensyn til de forskellige ungdomslandshold i skolens årsplanlægning og for eksempel tager på fælles skitur i december, hvor der ikke er nogen landsholdssamlinger. Han mener dog ikke, at skolen går for meget på kompromis:

»Vi tænker jo det almendannende ind i både den daglige undervisning og i idræt-ten. Vi har anderledes uger og projekter, weekender og fællesaftener. Vi skal også huske på, at vores gang på jord er at tiltrække dem, der ellers er bange for at miste for meget på deres idræt ved at tage på efterskole. For vores elever står valget mel-lem os eller en eliteklasse og direkte på ungdomsuddannelse«, siger Frank Rasmus-sen.

Lovens

ord”§ 1. … undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse (…). Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene”.Bekendtgørelse af lov om folke-højskoler, efterskoler, hushold-ningsskoler og håndarbejdssko-ler (frie kostskoler).

Skolernes

profil"Vejle Idrætsefterskole tiltræk-ker talenter inden for atletik, cykling, dans, fodbold, hånd-bold eller kajak. Du undervises af dygtige lærere i de boglige fag og modtager talenttræning 7 gange om ugen i din yndling-sidræt." Vivild Gymnastik- & Idrætsefter-skole: "Niveaudelt undervisning, som udfordrer dig der, hvor du er, så du på bedst mulig måde bliver klar til din ungdomsud-dannelse. Boldspil og gymna-stik fylder meget."(Kilde: Skolernes egen beskri-velse på www.efterskole.dk)

26 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 27: Frie Skoler 9, 2014/15

INKLUSION

Protac GroundMe Protac Kuglepuden

Protac GroundMeProtac MyBaSe

Kampagnetilbud 50%

20 års erfaring medsanseintegration

OBS! NY ADRESSE

Protac A/S

Niels Bohrs Vej 31 D, Stilling, 8660 Skanderborg

n Mød os på DP Årsmøde i Nyborg 24-25 oktober

n Skoleledernes Årsmøde i Øksnehallen 23-24 oktober stand 21

n Vind en Protac MyBaSe til motorisk leg og læring

Foto:SølystskolenSilkeborg

Protac MyBaSeKampagnetilbud 50%

Protac SenSitProtac GroundMe

Tilmeld nyhedsbrev på www.protac.dk eller scan QR-koden

SANSE produkter n Styrker kropsfornemmelsenn Virker beroligenden Øger tryghedenn Giver ro og koncentrationn Støtter indlæring

Protac tilbydern Gratis workshop om sanse-

integration med fokus på

børn med særlige behov

n Book ergoterapeut på

8619 4103

n Prøv Protacs produkter i

praksis

n Tilbud på klassesæt

Protacs produkter er CE-mærkede.

Frie Skoler.01.10.14.indd 1 02/10/14 09.29

Page 28: Frie Skoler 9, 2014/15

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

Noter

Ny kompetence + pædagogisk inspiration

= minikursus

Det er nu, du skal handle, hvis du vil have glæde af et af de minikurser, som Frie Sko-lers Lærerforening (FSL) tilbyder i år.

De korte kurser, som er gratis for FSL’s medlem-mer, giver dig på kort tid ny viden, konkrete pæda-gogiske værktøjer og frem for alt inspiration. I denne omgang handler kurserne om klasseledelse, gode elevsamtaler, fortællingens pædagogiske muligheder og musisk undervisning.

Gå ind på www.fsl/dk/minikursus og læs mere om kurserne. MHV

Nydanske børn lider i skilsmisserDet er hårdt, når mor og far går fra hinanden. Men det

kan være ekstra hårdt for børn af flygtninge og ind-vandrere, som kommer fra kulturer, hvor skilsmisse

er tabu, og hvor skilsmissen kaster den iturevne familie ud i en situation præget af dyb fattigdom og social isolation. Det skriver ’Børns Vilkår’, som med en ny rapport sætter fokus på etniske minoritetsbørns oplevelse af og erfaring med skils-misse. Foreningen har samtidig produceret en pjece, der kan downloades gratis fra hjemmesiden www.boernsvilkar.dk. Pjecen sætter lærere, pædagoger og socialarbejdere i stand til at forstå de skilsmisseramtes reaktion. MHV

Illus

trat

ion

Foto

lia

Telefon: 7585 9100 E-mail: [email protected]

www.fmj.dk

NYHED!Epson Interaktiv Projektor med indbyggede skrive-funktioner

Intropris kr. 9.995,- ekskl. moms Gælder kun ved oplysning af rabatkode t.o.m. 30.11.2014

Rabatkode: “IWBSKB43”

Reel AV rådgivning siden 1969

KOM MED DIN IDEArbejder du med et projekt, som andre kan lære noget af? Har du en dygtig kollega, som fortjener lidt omtale? Eller vil du gerne læse mere om: Pædagogik? Børne- og ungdoms-kultur? Inklusion? Det sidste nye fra dit fag? Nyt om de frie skoler? Arbejdstid?

Send ideer og forslag til [email protected].

Vi planlægger temaer om ”Filosofi”, ”Evaluering og feedback”, ”Matema-tik”, ”Økonomi” – hvis du har noget at byde ind med her, hører vi også meget gerne fra dig.

28 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 29: Frie Skoler 9, 2014/15

Annoncer

børns rettighederSæt

på skemaetBestil materialerne på redbarnet.dk/megafonen/rettigheder/lærere

RETTIGHEDERbørns

deSTORElæser

Konference om litteratur og læsning på de ældste trin i grundskolen29. - 30. januar 2015 · Golf Hotel Viborg

Hør bl.a. om- læse-, fortolknings-, fremstillings- og

kommunikationskompetencer - multimodale tekster- intertekstualitet - performativ biografi sme - Kim Fupz Aakesons og Jesper Wung-Sungs forfatterskaber

Mød bl.a. Jon Helt Haarder, Johannes Fibiger, Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen, Mette Teglers, Pernille Tjellesen, Steffen Larsen og Bodil Nielsen

viacfu.dk/destorelaeser

VIA Center forUndervisningsmidler

Frie Skoler 163,5 x 107.indd 1 22/09/14 13.35

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 29

Page 30: Frie Skoler 9, 2014/15

EFTERSKOLEBLUES

SKOLE TIL SCENEAf Mikkel Hvid · [email protected]

Søndag midt i september. Klokken nærmer sig 14, og det støvreg-ner, da 17-årige Emil Ratzer Pedersen træder ind på det legenda-riske spillested V58 med sin guitar på ryggen.

For noget tid siden fik han en mail fra sin gamle guitarlærer på Balle Musik- og Idrætsefterskole, Perry Stenbäck. Kommer du ikke og tjekker min åbne blues-jam ud?

Så Emil Ratzer Pedersen tog en pause fra gymnasielektierne og drog fra Silkeborg mod Aarhus uden nogen klar forestilling om, hvad der ventede ham.

Perry Stenbäck, der efter et år som efterskolelærer er vendt tilbage til livet som professionel musiker, er en af Danmarks bedste guitarister. Han har spillet med Allan Olsen, Sebastian, Erann DD og Stine Michel, i hans øverum står en Danish Music Award som bedste instrumentalist, og han strøg ind på andenpladsen, da Ekstra Bladet ranglistede landets guitarheros. I sin tid på efterskolen fortalte han ofte eleverne om gigs og livet som musiker, men Emil Ratzer Pedersen kunne alligevel ikke helt se det for sig. Men nu er han på vej til at få syn for sagn.

I det øjeblik han træder ind i det mørke lokale, bliver han smaskfor-elsket. V58 er et fantastisk sted, synes han. Men han begynder også at svede og ryste over hele kroppen, da han ser publikum og hører, hvordan de andre, som er mødt frem, spiller. Niveauet er så højt.

Efter et par tunge bluesnumre beder Perry Stenbäck ham om at kom-me op på scenen, og mens Emil Ratzer Pedersen finder guitaren frem,

Sidste år gik Emil Ratzer Pedersen på efterskole. For et par uger siden blues-jammede han med sin gamle lærer Perry Stenbäck, der er en af Danmarks bedste guitarister

Han var spændt og nervøs, Emil Ratzer

Pedersen, da han var på scenen med sin

tidligere lærer. Men det blev en rigtig god

oplevelse. (Foto: koncertfotoaarhus.dk)

Foto Koncertfotoaarhus.dk

30 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 31: Frie Skoler 9, 2014/15

fortæller Perry Stenbäck, at det lød ganske ubehjælpsomt, da han første gang hørte Emil spille, men – fortsætter Perry Stenbäck – Emil havde lysten og disciplinen til at øve, og han udviklede sig ufatteligt hurtigt. Perry Stenbäck er sikker på, at hans gamle elev bliver musiker en dag.

»Hold øje med ham!«, siger Perry Stenbäck og slår den første akkord an.

Rolig nu, rolig nu, tænker Emil Ratzer Pedersen, der ryster, så han må koncentrere sig for at ramme de rigtige strenge.

Perry Stenbäck skrev til sin gamle elev, fordi det er vigtigt, at eleverne møder en lærer, som tør sige: ”Ja, ja, du spiller fint, men hvis du skal videre, må du ud og spille med og møde dem, som virkelig kan”.

Det var et sådan møde, som satte Perry Stenbäcks egen udvikling i gang:

»Jeg mødte den rigtige lærer på det rigtige tidspunkt, og han tog mig med ud at spille rigtige job under trygge forhold, og på samme måde ville jeg gerne puffe lidt til Emil«, siger guitaristen, som har vundet flere grammys og regnes for en af Danmarks bedste guitarister.

Og Emil Ratzer Pedersen? For ham var det en virkelig god dag:»Det var fantastisk at spille med Perry. Han er en rockstar, og på et

tidspunkt, da han stak af i en solo, tabte jeg underkæben og glemte at spille. Men det gik godt, og de andre, som jammede med, var både ven-lige og hjalp. En god oplevelse«, fortæller Emil Ratzer Pedersen, inden han tager hjem til lektierne.

Xplore2learn er et GPS-

styret løb med fagligt ind-

hold, der brin ger bevægelse,

interaktivitet og læring i spil

– i alle fag, på alle klassetrin.

Xplore2learn.dk

Ny app, der kobler læring med bevægelse

BevægelseInteraktivitetLyst til læring

Da Perry Stenbäck bøjer sig ned over sin hvide Magneto T-wave og stikker af i en solo, glemmer hans elev, Emil Ratzer Pedersen, helt at spille. (Foto: koncertfotoaarhus.dk)

Foto Koncertfotoaarhus.dk

Foto Koncertfotoaarhus.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 31

Page 32: Frie Skoler 9, 2014/15

Børnehaveklasselederne skal på læreroverenskomst

OK 2015Af Mikkel Hvid, Ulrik Andersen · [email protected]

Der sker meget med lederrollen i øjeblikket. Har du brug for sparring fraen forening, der har mange års erfaring i at hjælpe de frie skolers ledere?

Bliv medlem af Frie Skolers Ledere.

Læs mere på www.frieskolersledere.dk

Når din løn er i spil, klarer du dig bedst, hvis du kender reglerne og har forberedt dig. Som leder har du en særlig rolle. Du skal både varetage dine egne interesser og din skoles interesser.

Et vigtigt redskab i dine lønforhand linger er en god lønstatistik.

I denne folder kan du læse om Frie Skolers Ledere’s holdning til lederløn på frie grund-skoler og efterskoler. Samtidig beder vi dig om at være med til at skabe grundlaget for en god lønstatistik.

www.frieskolersledere.dk Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov

T: 87 46 91 50F: 87 46 91 51

[email protected]

lønGuidebedre

til

Lønforhold for ledere på frie grundskoler

og efterskoler

Intervalløn

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Aktuel løn kr. ____________________________________ (31. marts kroner)

Næste lønstigning pr.dato: _____________ kr. __________ (31. marts kroner)

Derefter lønstigning pr.dato: ___________ kr. __________ (31. marts kroner)

Tilsvarende model kan anvendes for viceskoleinspektør / viceskoleleder / vicefor-stander og afdelingsledere.

Engangsvederlag

Skoleleder / Forstander ZZ: _________________________________________

Det aftales at yde et vederlag for særlig indsats, som er begrundet i forstander / skoleleder ZZ’s rolle i skolens pædagogiske udvikling. Vederlaget udgør XX.000 kr. (31. marts kroner) pr. skoleår i de følgende tre år, og udbetales a conto månedsvis. Vederlaget er pensionsgivende.

Der er endvidere indgået en aftale om resultatløn med en maksimal ramme på XX.000 kr. Aftalen er gældende for de næste tre skoleår, og de udbetalte beløb er pensionsgivende. Der afholdes en evalueringssamtale i maj måned, hvor det drøftes med repræsentanter for skolens bestyrelse, om skoleleder / forstander ZZ har opfyldt de ønskede mål. Beløbet udbetales sammen med lønnen for juni måned.Målepunkterne, der hver vægtes med 25 % er:

• Udarbejdelse af handleplan for pædagogisk udvikling• Udarbejdelse af handleplan for et personalepolitisk område• Udarbejdelse af handleplan for synlighed i lokalområdet• Udarbejdelse af handleplan for udvidelse af skoledistriktet

Tilsvarende kan der aftales engangsvederlag for henholdsvis viceskoleinspektør / viceskoleleder / viceforstander og afdelingsledere.

Ny lønforhandlingDet aftales, at der skal afholdes en ny forhandling vedrørende lederløn på XX-Skole senest med udgangen af maj måned (år 20XX). Det kan som tidligere nævnt i den forbindelse aftales, at hvis der ikke efter den flerårige aftales udløb umiddelbart kan opnås enighed om en ny aftale, så løber den gamle intervalløns aftale videre indtil, der kan opnås en ny aftale.

Aftalen afsluttes med underskrifter af parterne.

Hvad gør duDet er vigtigt, at disse lønaftaler bliver indsendt. Det er vigtigt i forhold til skolens revisor, men det er også vigtigt af hensyn til, at din lønaftale er med til at skabe grund-laget for en god lønstatistik hos Frie Skolers Ledere.

Hver gang du indgår en ny lønaftale om intervalløn, vederlag for særlig indsats og resultatløn skal denne indsendes og godkendes af Frie Skolers Ledere. Honorering om merarbejde er undtaget. Hvis du indgår flerårlige aftaler for løntillæg ud over inter-vallønnen, skal der hvert år indsendes en delaftale til godkendelse i Frie Skolers Ledere.

De relevante skemaer finder du på vores hjemmeside. Hvis du ønsker det, har du som medlem ret til at lade dig bistå af en repræsentant for Frie Skolers Ledere under lønforhandlingen.

Oplysninger om lederlønPå vores hjemmeside finder du relevante værktøjer om lederløn på frie grundskoler og efterskoler, friske lønstatistikker samt detaljerede oplysninger om løntillæg. Med jævne mellemrum afholder vi workshops om lederløn forskellige steder i landet.

lærere på skolen?«, spørger Uffe Rostrup retorisk.

Han peger samtidig på, at skolerne vil få mere fleksibilitet, hvis ændringen gennemføres:

»Når børnehaveklasselederne ansæt-tes som lærere, kan de også føre børneha-veklassebørnene over i indskolingen, og det øger skolernes fleksibilitet«, siger Uffe Rostrup.

I FSL’s børnehaveklasselederudvalg er der tilfredshed med, at FSL fremsætter kravet, som har været et ønske hos børne-haveklasselederne i flere år, siger Bente Sørensen, der er formand for udvalget.

»Der er kommet så meget undervis-ning ind i vores job, at vi gerne vil side-stilles med lærerne på lønsiden«, siger Bente Sørensen.

De laver det samme. Derfor skal de have de samme vilkår som lærerne

Arkivfoto Ådalens Privatskole / Jeppe Carlsen

Argumentet mod at få børnehaveklas-selederne sidestillet med lærerne har tidligere været, at hvis stillingskategorien forsvandt, så ville pædagogerne, der har stillingerne, blive erstattet af lærerud-dannede. Men den frygt er ikke at finde hos børnehaveklasselederne selv, der i det hele taget er ganske godt tilfredse med udviklingen:

»Vi er glade for den undervisning, vi har fået, og bruger meget energi på at finde ud af, hvordan vi løser opgaven bedst. Vi bringer meget leg ind i under-visningen, hvor lærere nok ville have nogle andre didaktiske overvejelser«, siger Bente Sørensen.

Læs mere om overenskomstkravene på www.fsl.dk/ok15

De særlige regler for børnehave-klasselederne kan være en saga blot, hvis Frie Skolers Lærerfor-

ening (FSL) får opfyldt sit specielle krav ved de kommende overenskomstfor-handlinger.

Foreningen kræver nemlig, at stil-lingskategorien børnehaveklasseleder bortfalder, og at de i stedet ansættes på læreroverenskomsten. Det fortæller foreningens formand, Uffe Rostrup.

»Børnehaveklasselederne laver lærerarbejde. Hvorfor skal de så have lavere løn og dårligere vilkår end andre

32 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 33: Frie Skoler 9, 2014/15

Få en bedre studiekonto!

Ring på 3378 1984 eller gå på

studiekonto.dk

Til din studiekonto kan du vælge en kassekredit på op til 50.000 kr. Debitorrenten er 5,09 %, det svarer til ÅOP på 5,09 %. (ÅOP er beregnet på samlet kreditbeløb 50.000 kr., 100% udnyttelse og løbetid på 5 år). Du skal blot samle hele din privatøkonomi hos os og være medlem af Frie Skolers Lærerforening. Du får Studiekontoen på baggrund af en almindelig kreditvurdering. Alle rentesatser er variable og gældende pr. 1. august 2014.

Som studerende og medlem af Frie Skolers Lærerforening…– kan du få Danmarks bedste studiekonto. Med en

masse medlemsfordele, som du ikke finder nogen

andre steder.

Sådan får du Danmarks bedste studiekonto

1. Book et møde på 3378 1984 eller på studiekonto.dk

og husk at fortælle, at du er medlem af Frie Skolers

Lærerforening, så du kan få alle fordelene.

2. Tag dit NemID og pas eller kørekort med til mødet.

3. Efter mødet klarer din personlige rådgiver alt det

praktiske med at skifte fra din nuværende bank.

Studiekonto – ganske kort

2,5% i rente på de første 50.000 kr.

– derefter 0,25%

Kassekredit på op til 50.000 kr.

Kun 5% i rente

Gratis Visa/Dankort og MasterCard

– samme pinkode

StudieOpsparing – 0,5% på HELE opsparingen

Hæv med Visa/Dankort i alle automater i

Danmark uden gebyr

Valutaveksling helt gratis

Lån

& S

par

Ban

k A

/S, H

øjb

ro P

lad

s 9

-11,

120

0 K

øb

enh

avn

K, C

vr.n

r. 13

53

85

30

FSL_140915_Studie_190x273.indd 1 17/09/14 13.46

Page 34: Frie Skoler 9, 2014/15

Fagligt nyt

»Vi kan vælge at gå i strejke, men det får vi ikke noget ud af, og vi har ingen interesse i det. Derfor er der kun en mulighed tilbage: Vi må som fagforening gå konstruktivt ind i arbejdet og sikre medlemmerne mere

tålelige forhold«. Sådan forklarer formanden for Frie Skolers Lærerforening (FSL), Uffe Rostrup,

hovedbestyrelsens beslutning om at stille krav, som forbedrer de arbejdstidsregler, som lærerne fik med det indgreb, som afsluttede lockouten i foråret 2013.

Lige siden indgrebet har foreningspolitikere drøftet det dilemma, indgrebet rejste: Skal lærerne helt afvise de nye regler og nægte at diskutere dem (for på den måde at vise deres foragt for indgrebet), eller skal de prøve at opnå forbedringer af regelsættet (og på den måde indirekte acceptere dem)?

Og for hovedbestyrelsen og Uffe Rostrup er der i dag ingen tvivl: Lærerne skal forsøge at forbedre regelsættet. Uffe Rostrup siger:

»Lov 409 er vores nye virkelighed, og vi bliver nødt til at forholde os til den. Uanset om vi kan lide den eller ej, er den et vilkår for vores arbejde, og intet tyder på, at vi slipper af med den i overskuelig fremtid – Christiansborg-politikerne har investeret al for meget politisk prestige i projektet til, at det kan lade sig gøre.«.

Uffe Rostrup indrømmer, at han kan blive angrebet for at legitimere Moderni-seringsstyrelsens normaliseringsprojekt, men alternativet er værre og mere mudret:

»Skal vi stemme overenskomstforlaget ned og gå i strejke? Nej det tror jeg ikke, at vores medlemmer ønsker. Men hvad så? Skal vi så bede medlemmerne stemme ja til et forslag, som foreningen er imod, og som end ikke inde-holder de små forbedringer, som vi måske kan sikre ved forhandlings-bordet? Det kan vi blive nødt til, men det er simpelthen ikke et ansvarligt politisk udgangspunkt forud for forhandlingerne til foråret«, mener Uffe Rostrup.

Det er endnu uklart, hvordan de andre organisationer i forhandlingsfællesskabet, Danmarks Lærerforening (DLF), Uddannelsesforbundet og de andre organisatio-ner, som organiserer lærere, ønsker at løse dilemmaet på deres områder, men det bliver sandsynligvis klart, når foreningerne mødes i begyndelsen af oktober for at drøfte og koordinere deres krav. MHV

Uffe Rostrup: »Der er kun en ansvarlig løsning« FSL’s hovedbestyrelse har valgt at stille ændringsfor-slag til de arbejdstidsregler, som foreningen er imod. Og af gode grunde, siger foreningens formand

OK 2015

Foto

Dav

id B

erin

g

34 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 35: Frie Skoler 9, 2014/15

Kursus-kalender

M I N I K U R S U S Brug fortællingen som pædagogisk værktøj9/10 Silkeborg Efterskole – 23/10 Haderslev

Realskole – 13/11 Roskilde private Realskole

Kurset henvender sig til alle, der gernevil have inspiration til at bringe mere fortælling ind i undervisningen. Derud-over ser vi lidt på fortællerens udtryk og virkemidler, kropssprog, mimik, stemme, pauser og kontakt med tilhørerne. Vel mødt til to timers intens praksisinspira-tion på fortællingens vinger.

M I N I K U R S U S Gode elevsamtaler med coaching23/10 Bogø Kostskole – 29/10 Vejle Friskole –

3/11 Sct. Mariæ Skole, Aalborg

Den anerkendende og coachende til-gang kan bruges til at skabe udvikling, motivation og ejerskab i samtalerne med børn og unge. Workshoppen vil veksle mellem oplæg, dialog, icebrea-kers og konkrete øvelser, som du med det samme kan bruge i praksis.

M I N I K U R S U S Musiskundervisning i alle fag30/10 Hardsyssel Efterskole, Struer – 6/11 Frede-

ricia Friskole – 19/11 Vor Frue Skole, Næstved

Kurset drejer sig om, hvordan musik-ken bliver et redskab til at styrke den praktisk-musiske dimension i skolen og til at integrere en kropslig og sanse-mæssig tilgang til læring.

M I N I K U R S U S Klasseledelse – dirigent eller kaospilot17/11 Chr. havns Døttreskole – 18/11 Højby Friskole,

Odense – 19/11 Rudolf Steiner Skolen i Aarhus

Kurset drejer sig om, hvordan musik-ken bliver et redskab til at styrke den praktisk-musiske dimension i skolen og til at integrere en kropslig og sanse-mæssig tilgang til læring.

Alle mini-kurser afholdes fra klokken 16 til 18. Info og tilmelding: www.fsl.dk/kurser/fsls-minikurser/

Se nærmere på: viauc.dk/videreuddannelse/paedagogikSe mange flere kurser:fsl.dk/kurser og kursusmarkedspladsen.dkFriluftslivkurser: www.ungdomsringen.dk/natur-1696.aspx.Indrykning af kursusomtaler:Josua Christensen • T: 51940428 • E: [email protected]

OVERENSKOMSTKRAVENE Se alle kravene på www.fsl.dk/ok15

Frie Skolers Lærerforening (FSL) møder frem med en vifte af ønsker, når organisationerne i Lærernes Centralorganisation (LC) skal koordinere overenskomstkrav blandt andet:•  LØNKRAV (blandt andet: reallønnen skal sikres; reguleringsordningen skal bevares; ny løn skal udvikles og udbredes).• ARBEJDSTIDS- OG PROFESSIONSKRAV (blandt andet skal balancen mellem arbejde og fritid sikres bedre, og arbejdstidsreglerne skal i højere grad tilgodese lærernes professionalitet).•  SÆRLIGE KRAV (blandt andet: børnehaveklasselederne ansættes som lærere; det skal sikres, at tillidsrepræsentanterne får tid til deres opgaver).

Tillidsrepræsentantens tid skal sikres ved OK15

Tillidsrepræsentanternes vilkår og arbejde på skolerne skal forbedres, og det skal sikres, at de får den nødvendige tid til deres arbejde.

Det mener Frie Skolers Lærerforening (FSL), som derfor har et krav om ”Sikring af de tidsmæssige rammer for tillidsrepræsentanternes arbejde” på den liste med krav, som foreningens formand, Uffe Rostrup, har med, når lønmodtagerne skal koordinere deres krav til den kommende overenskomst.

Og kravet er helt nødvendigt, siger Uffe Rostrup:»Vi oplever, at mange skoler i øjeblikket presser tillidsrepræsentanterne. Selv om

reglerne fastslår, at de skal have den nødvendige tid til deres arbejde, er der på mange skoler strid om, hvad der er nødvendigt. Så vi vil gerne have rammerne præciseret«, siger Uffe Rostrup.

Han understreger, at efter foreningens opfattelse er tillidsrepræsentanterne mindst lige så vigtige i dag, som under de gamle arbejdstidsregler:

»Tillidsrepræsentanten spiller en mindst lige så vigtig rolle som tidligere. Før skulle de forhandle arbejdstidsregler for alle lærerne på en gang. Det skal de stadigt mange steder, men herudover skal de nu også støtte den enkelte lærer i forhandlingerne med ledelsen, og det bliver ikke mindre arbejdskrævende«, siger han. MHV Se alle overenskomstkravene på www.fsl.dk/ok15

ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT Vi savner dig i systemet

Vi ved, at du er der ude. Og vi ved, at du er medlem af Frie Skolers Lærerfor-ening (FSL). Men når vi kigger i medlemssystemet, kan vi ikke se, at du stadig er arbejdsmiljørepræsentant. Måske fordi du er blevet genvalgt og har glemt

at ajourføre oplysningerne i medlemssystemet. Eller måske fordi du helt glemte at fortælle os det, da du blev valgt første gang.

Og det er et problem. For os. Og for dig. Hvis vi ikke har opdaterede informationer i vores system, får du ikke de informatio-

ner og de kursustilbud, du skal have, og det kan betyde, at du står svagere, når skolens arbejdsmiljø kommer på dagsordenen.

Derfor: Hjælp os med at hjælpe dig. Skynd dig at hjemmeside og registrer dig selv om skolens arbejdsmiljørepræsentant

eller ring til os (87469110), så du kan blive helt up to date. MHV

Page 36: Frie Skoler 9, 2014/15

Kompetent rådgivning til jeres skolerejse

Mød os påfacebook.com/TeamBenns

Hos Team Benns sætter vi en ære i at give jer den allerbedste rådgivning. Vi skræddersyer rejsen efter jeres ønske, så I får mest muligt ud af studierejsen, fagligt som socialt.Vores fokuspunkter er:Tid: Vi klarer alt det praktiske – og du sparer tidenSikkerhed: Gennemprøvet koncept og vi er hele vejenFaglighed: Det centrale element i enhver studierejse

Top 3 faglige besøg i Barcelona:• Byrundtur til fods eller på cykel • Gaudi-tematur • La Sagrada Familia

Andre rejsemål:Madrid, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 2295,-Krakow, fly, 5 dg/4 nt .............................. fra kr. 1785,-London, fly, 5 dg/4 nt ............................. fra kr. 1890,-Berlin, rutebus, 4 dg/3 nt ............................ fra kr. 710,-Budapest, egen bus, 6 dg/3 nt ............. fra kr. 1545,-2.360

pr. person5 dg / 4 nt.

barcelona m. fly fra kr.

Pris er pr. person i flersengsværelse på hostel

Kontakt Mette på tlf: 46 91 02 [email protected]

TalerstolenAf Mikkel Hvid · [email protected]

»Fællesskabet skaber de dygtige individualister på Århus Friskole«

SOM MUSIKPÆDAGOG UNDREDE ALEKSANDRA AIA BERTELSEN SIG OVER, AT EN RELATIVT LILLE SKOLE SOM ÅRHUS FRISKOLE KAN OPFOSTRE SÅ MANGE PROFESSIONELLE MUSIKERE, OG DA HUN SKULLE SKRIVE MUSIK-PÆDAGOGISK PROJEKTOPGAVE I MUSIKVIDENSKAB, SATTE HUN SIG FOR AT FINDE FORKLARINGEN

handling, og derfor er ordet musik i den tradition ikke et substantiv, men et verbum – altså musicking. Samtidig er det ikke-vestlige musikbegreb bredt, og det dækker også det, vi gør i forbindelse med musikken: danser, klapper, nynner med, slæber instrumenter, stiller op og så videre.

Det brede ikke-europæiske musik-begreb gør det let for Århus Friskole at integrere alle i musikken, men også helt konkret griber musikbegrebet om sig på skolen. De små elever hører, hvordan de store sidder og jammer på gangene, og oplevelsen introducerer dem til en kultur, hvor man er sammen, og hvor det er ok at prøve sig frem og fejle.

Musiklærerne på Århus Friskole om-taler deres klasser som bands. Det har den effekt, at eleverne meget tydeligt bliver dele af et fællesskab, som rækker ud over selve musikundervisningen. Eleverne lærer, at i et band bidrager in-dividet til en helhed både når de spiller solo og når alle spille sammen..

At skolens kultur er så stærk medfø-rer, at nye elever lærer balancen mellem deres eget bidrag og fælleskabet – mel-lem integration og differentiering – ved at imitere de andre og ældre elever. Det er altså ”opdragelse gennem musik” og ikke ”opdragelse til musikken”.

”Og musikpædagogisk er det interes-sant, at det netop er gennem det stærke

og konsekvente fokus på fællesskabet, at Århus Friskole udvikler så mange dygtige solister og bliver en så stærk le-verandør af professionelle musikere”..

»Jeg kendte kun lidt til Århus Friskole, inden jeg begyndte på mit musikpædagogiske

projekt. Men jeg vidste, at rigtig mange dyg-

tige musikere er udklækket fra skolen, så jeg havde den fordom, at skolens mu-sikundervisning måtte være halvelitær og fokusere meget på solistundervis-ning – altså på ”opdragelse til musik”, som kendetegner klassisk europæisk musikpædagogik.

Men jeg blev overrasket. Som et barn af reformpædagogikken er Århus Fri-skole nemlig inspireret af et ikke-vestligt musikbegreb.

I Vesten er musik et objekt – mu-sik er noget, som man lytter til, og som udøveren skal lære sig. Men i for eksempel Afrika er musik noget, som man gør i fællesskab. Musik er en

Aleksandra Aia Bertelsen er 27 år og bachelor i musikviden-skab. Hun studerer på kandidat-uddannelsen Didaktik Musikpæ-dagogik på Aarhus Universitet. Ved siden af sin karriere som udøvende musiker underviser hun i sang, kor og klaver, og hun dirigerer Østjyllands Politis kvindekor.

»Samtidig har læringen stor effekt i andre sammenhæn-ge på skolen. At turde kaste

sig ud i en solo uden helt at vide, hvordan det ender, giver eleverne troen på sig

selv, så de også i andre sammenhænge tør give

sig i kast med projekter på egen hånd. Musikundervis-

ningen på Århus Friskole bliver i den forstand en

metafor for skolens formale dannelsesprojekt«

Foto privat

36 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 37: Frie Skoler 9, 2014/15

REDAKTION Ravnsøvej 6 · 8240 Risskov · T: 87 46 91 10 [email protected]

Mikkel Hvid (MHV) · Ansvarshavende redaktør [email protected] Ulrik Andersen (UAN) · Journalist / webredaktør [email protected] Christina Ann Sydow · Grafisk designer [email protected]

ABONNEMENT 11 numre pr. år/kr. 505. Kontakt: Hanne Rasmussen T: 87 46 91 10 · [email protected] ANNONCER Allan Christensen · T: 86 28 03 15 · Kunneruphøj 34, Kolt, 8361 Hasselager · [email protected] DEADLINE Annoncer / læserbreve (max. 2500 anslag)/minde- ord (max. 1200 anslag): 10 dage før udgivelse

UDGIVELSER Nr. 10 – 17. november / Nr. 11 – 15. december 2014 Komplet udgivelsesplan på www.frieskoler.com

PRODUKTION Vahle + Nikolaisen

ISSN 1902-3111

OPLAG 10.376 stk. Oplag kontrolleret af FMK

Frie Skoler redigeres efter journalistiske kriterier. Artikler og illustrationer kan derfor ikke tages som udtryk for Frie Skolers Lærerforenings synspunkter og holdninger. De kommer til udtryk i 'Foreningen mener'.

Formand UffeRostrupNæstformand MonicaLendalJørgensenSekretariatschef HenrikWisbechSekretariatet T:87469110 [email protected]•www.fsl.dk Mandag-torsdagkl.9.30-15.30 Fredagkl.9.30-14.30

Kredsformænd HovedbestyrelseKreds1 LarsHolm•T:60942395Kreds2 RikkeFriisSørensen•T:27208737Kreds3 RikkeJosiasen•T:26672111Kreds4 HansErikHansen•T:74532886Kreds5 RickyBennetzen•T:28925511Kreds6 HanneLindbjergKristensen•T:55894455Kreds7 MinnaRantaRiis•T:50904714Kreds8 AnnieStorm•T:29910478FrieSkolersLedere RudNielsen•T:40187951

Stillinger / info

KIRKEBYVEJ 33 · 7100 VEJLE · 75 85 21 11 Brug FSL's prisbelønnede kursusejendom Hornstrup Kursuscenter til dit næste møde, kursus eller konferen-ce. Find masser af inspiration på vores hjemmeside.www.hornstrupkursuscenter.dk

WWW.LPPENSION.DK

Pensionkassen af 1925for de private eksamensskoler

Kassens medlemmer er bl.a. ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved frie grundskoler, der som personlig ordning har bevaret retten til statslig tjenestemandspension.

M: [email protected] T: 86228900 F: 86228664 TeleFonTid dagligt kl.10.00–12.00 & 12.30–14.00onsdage lukket

Lyshøjen 4, 8520 Lystrupwww.p25.dk

Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018

Kompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København K Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dk

Aalborg · Århus – Risskov · Esbjerg · Odense · København

Attraktiv annoncepakke Vælgentrioannonceogannoncéri

allemedlemsmagasinerneFrieSkoler,EfterskolenogFriskolebladetmedet

samletoplagpåover23.000.

FRIESKOLER.DK/ANNONCER

RAVNSØVEJ 6 · 8240 RISSKOV · TLF. 8746 9150· in fo@fs leder.dk · www.f r ieskolers ledere.dk ·

Pålidelig rådgivning som leder • Effektfuld viden når du forhandler din løn • Skræddersyede lederkurser • Kompetent

kollegialt samvær på tværs af alle skolefor-mer • Læs mere på frieskolersledere.dk

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 37

Page 38: Frie Skoler 9, 2014/15

Konsulentensbord

DIN UNDERVISNING SKAL STADIG FORBEREDES

Med lov 409 er det ikke længere fastlagt fra cen-tralt hold, hvor meget tid du har til forberedelse, efterbehandling, evaluering og generel faglig ajourføring.

Frie Skolers Lærerforening (FSL) modtager jævnligt henvendelser fra tillidsrepræsentanter og andre medlemmer, som spørger ind til, om det er rimeligt, at tiden til forberedelse er mindre end tidligere. Af beskæftigelsesministerens svar på spørgsmålet om betydningen af forberedelse fremgår det, at forberedelse er: ”en væsentlig forudsætning for god undervisning”. Forberedel-sestiden er altså en forudsætning for kvalitet i undervisningen, og samme lovgivere har netop argumenteret for reformerne ud fra et kvalitets-hensyn.

Der er dog ikke aftalt noget minimumstimetal til forberedelse og heller ikke nogen planlægnings-bestemmelser, men allerede i foråret viste forsøg med de nye arbejdstidsregler, at forberedelse kræver længere sammenhængende tidsrum. Frikvarterer og mindre elev-pauser er omfattet af skolernes tilsynspligt, og i udgangspunktet mener vi derfor ikke, at det kan regnes som forbere-delse.

Forberedelse skal tilrettelægges og placeres så-ledes, at den er tilstrækkelig i forhold til undervis-ningens omfang og giver mulighed for fordybelse. Hvis en skole formindsker tiden til forberedelse markant for den enkelte lærer eller hele lærerkol-legiet, må den enkelte eller tillidsrepræsentanten tage det op med ledelsen. Kan man ikke blive enige på den enkelte skole, så er du og dine kol-leger berettiget til at kræve fuld tilstedeværelse på skolen, så I kan få ordentlige rammer omkring jeres arbejde.

Frakonsulentens

bordAf Josua Christensen – konsulent i Frie Skolers Lærerforening

Ü

Ajour

ðFor tilmelding

og info:

Se kredsenes

hjemmesider

KREDS 1/ 30. oktober kl. 17-21: Formøde til repræsentantskabsmøde på Klostermarksskolen i Aal-borg. 3. december kl. 18.30 til 21.30. Velkomst og intro-møde for nye medlemmer. Georg Ørskov holder fordrag over emnet: "Hellere dø af grin end af ressourcemangel". Sted: Himmerlandscentrets Idrætsefterskole.

KREDS 2/ 23. oktober kl. 16-21: Møde om OK15 og formøde til repræsentantskabsmødet på Hobro Efterskole

KREDS 3/ 21. oktober: Kl. 13-16: Inspirationsef-termiddag for AMR + TR, kl. 16-17: LærerLog-møde for AMR + TR. Begge dele på Gødvad Efterskole. 22. oktober kl. 17-19: TR-netværksmøde, kl. 19-21: Medlemsmøde om LærerLog, begge dele på Den Kristne Friskole i Holstebro. 23. oktober kl. 18-20. Medlemsmøde om LærerLog på Skjern Kristne Friskole. 3. november kl. 17-20. Formøde til repræsentantskabs-mødet på Flemming Efterskole 25. november kl. 18-20. TR-netværksmøde på Lys-truphave Efterskole.

KREDS 4/ 28. oktober kl. 17-21: Medlemsmøde. FSL-konsulent Josua Christensen indleder med et oplæg om lærerrollen og de sociale medier. Fra kl. 18.30 drøfter kredsen aktuelle emner op til repræsentantskabsmødet.

KREDS 5/ 28. oktober 17.30-20.30: Formøde til repræsentantskabet på Vissenbjerg Storkro.

KREDS 6/ 28. oktober 16-19: Kredsbestyrelsesmøde. 13. januar 10-16: Træf for tr og tr-suppleanter. FSL-kon-sulent Peter Houlberg Salomonsen holder oplæg om løn og lønforhandling. Sted: Kongskilde Friluftsgård, Sorø.

KREDS 7/ 27. oktober: Kredsbestyrelsesmøde. 30. oktober klokken 16 til 18: formøde til FSL’s repræsen-tantskabsmøde. Efter mødet er der netværksmøde for tillidsrepræsentanter, suppleanter og arbejds-miljørepræsentanter.

KREDS 8/ 26. februar 2015: TR5-kursus på Frederikssunds Private Realskole fra klokken 13-17.

EFTERSKOLETRÆF/ 30. oktober-31. oktober: FSL’s kredse inviterer til træf for foreningens efterskolelærere. Julie Bertelsen står for aftenens under-holdning. Tilmelding på www.fsl.dk.

38 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 39: Frie Skoler 9, 2014/15

Annoncer /ajour

ðRegistrerede Revisorer – FSR

www.ronnerevision.dkSt. Torvegade 12 · 3700 Rønne

Rønne Revision har gennem

mange år specialiseret

sig inden for revision

og rådgivning

af Frie Grundskoler

KontaktIvan Qvist ellerTonny Kofoed foren uformel samtale– Ring 5695 0595– Mail [email protected]

R Ø N N E R E V I S I O N

• 5 numre af bladet Kaskelot om året• mulighed for at deltage i næsten gratis

kurser af høj kvalitet• sidste nyt om biologi og n/t

For 435 kr får I: • 5 numre af bladet Kaskelot om året• alle skolens lærere kan deltage i vore

kurser til den lave pris

Besøg os på Facebook eller på www.biologiforbundet.dk

Biologiforbundet – en faglig forening for alle, der elsker biologi

Personligt medlemskab - kun 310 kr.

Institutionsmedlemsskab - knaldgodt tilbud til din

skole!

annonce kaskelot.indd 1 25/09/14 09.08

redbarnet.dk/megafonen/børnerettighedsdag/lærere

Meld jer til BØRNERETTIGHEDSDAGEN

Hip hurra! Børns rettigheder har 25 års fødselsdag!

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 39

Page 40: Frie Skoler 9, 2014/15

Stillinger

Da vores viceforstander går på efterløn, søger vi en dygtig medspiller til skolens ledelsesteam fra 1. november 2014 eller snarest derefter.

Vi søger en viceforstander som…

• har erfaring med efterskoleverdenen og lyst til at arbejde med unge mennesker

• kan indgå i et stærkt ledelsesteam og som sparringspartner for forstanderen

• har overblik, engagement og godt humør i en travl hverdag

• har flair for og gerne erfaring med administrative opgaver

• er forandringsparat, har blik for de store linjer og små detaljer

• har respekt for stedets kultur og tradition

• skal indgå i den daglige undervisning og vagter

Vi tilbyder… • mulighed for (videre)uddannelse i

ledelse • engagerede og kompetente medarbej-

dere • mulighed for at være med i en spænden-

de udviklingsproces, hvor samarbejde, fremtidsstrategier og en stærk økono-misk drift vil være i fokus

• nyere tjenestebolig tæt på skolen

Ansættelsen sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation. Lønnen forhandles i intervallet 401.279 til 465.671 kroner (april 2014). Ansøgninger sendes til: Forstander Thorkild Specht på [email protected] og skal være skolen i hænde senest fredag den 24. oktober 2014 kl. 12.

HØNG EFTERSKOLE · TRANEVEJ 15 · 4270 HØNG · WWW.HØNGEFTERSKOLE.DK

Viceforstander

Samtaler forventes afholdt den 30. oktober 2014. Stillingsbeskrivelse kan rekvireres.

Yderligere oplysninger samt aftale om rundvisning kan fås ved henvendelse til forstander Thorkild Specht på tlf. 5885 2005 eller 4250 0518.

Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: [email protected] - www.rantz.dk

Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Rantzausminde Efterskole har et unikt demokratisyn og er smukt beliggende i flotte rammer i udkanten af Svendborg, tæt på Sundet. I øjeblikket er der 109 elever, med ambition om flere. Der er en dygtig, engageret og loyal medar- bejdergruppe og et stort udviklingspotentiale. Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani- sation. Aflønning finder sted i intervallet kr.463.937 - 537.660. Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på www.rantz.dk. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til bestyrelsesformand Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010.

Skårupøre Strandvej 3 - 5700 Svendborg - Tlf. 6363 6300 - Mail: [email protected] - www.rantz.dk

Pr. 1. januar 2015 søges ny forstander. Rantzausminde Efterskole har et unikt demokratisyn og er smukt beliggende i flotte rammer i udkanten af Svendborg, tæt på Sundet. I øjeblikket er der 109 elever, med ambition om flere. Der er en dygtig, engageret og loyal medar- bejdergruppe og et stort udviklingspotentiale. Ansættelse sker i henhold til aftale mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorgani- sation. Aflønning finder sted i intervallet kr.463.937 - 537.660. Stillingsopslaget fremgår i sin helhed på www.rantz.dk. For yderligere oplysninger kan henvendelse ske til bestyrelsesformand Lennart Simonsen på tlf. 2044 9010.

Du har undervisningserfaring og en pædagogisk lederuddannelse, en naturlig empati, gåpåmod og brænder for at udvikle Sorø Gymnastikefterskole.

•Synliggøre værdigrundlag og vision i dagligdagen.

•Styrke og udvikle lærernes kompetencer.

•Styrke og udvikle skolens teams.

•Øge læringsudbyttet for eleverne.

•Give sparring og modspil til lærerne i deres pædagogiske og faglige arbejde.

•Styrke fagligheden i de boglige fag.

•Ansvarlig for udvikling og afholdelse af prøver.

•Styre den pædagogiske udvikling.

•Søge en fælles pædagogisk forståelse i undervisningen og efterskoletiden.

•Deltage i undervisning og tilsynsopgaver på lige fod med øvrige ledere.

Vi søgerPÆDAGOGISK LEDER

soroefterskole.dk/jobannonce

Vil du være en del af en rivende udvikling?

Løn og ansættelse sker efter overenskomst mellem Finansministeriet og LC.Ansøgningsfristen 3-11-2014 kl. 10.00 og mailes til [email protected],

emne ”Pædagogisk leder”. Samtalerne vil foregå i uge 46.

40 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 41: Frie Skoler 9, 2014/15

ØBRO FRI SKOLE søger en viceskoleleder, der er klar til at tage fat på nye udfordringer pr. 5. januar 2015.

Stillingen er en fuldtidsstilling bestående af pædagogiske/administrative opgaver og ca. 12 undervisningslektioner om ugen.

Vi søger en person, der har nedenstående personlige kompetencer:• Er arbejdsom, inspirerende, motiverende og glad for at samarbejde• Er interesseret i børns udvikling og læring• Er initiativrig og udviklingsorienteret• Har humor og besidder en smule selvironi

Af faglige kompetencer søger vi en person:• Der har de nødvendige kvalifikationer til at være skolens IT-ansvarlige, herunder at stå for skolens hjemmeside• Der har flair for administrative opgaver og evner at tænke og arbejde strategisk• Der har gennemslagskraft i skrift og tale• Der har pædagogiske visioner – og er i stand til at formidle tanker og ideer på en forståelig måde

Vi tilbyder dig en særdeles imødekommende atmosfære med gode, dygtige og samarbejdslystne kolleger.

Øbro Fri Skole er en mindre skole, hvor der ikke er langt fra ide til handling.

Kan du se dig selv som vores kommende kollega, hører vi meget gerne fra dig.

Se skolens hjemmeside WWW.OEBRO.NU for yderligere information eller kontakt skolens leder Peder Grene på telefon 35 25 36 30.

Ansøgningsfrisen er torsdag d. 6. november kl. 12.00. Ansøgning med relevante bilag sendes til [email protected]. Vi afholder første ansættelsessamtale d. 19. eller 20. november.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Ansættelse sker i henhold til fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og LC/OC samt organisations-aftale for ledere, lærere og børnehaveklasseledere ved fire grundskoler. Grundløn (kr. 368.295 – 438.154).

Øbro Fri Skole er en lille skole i hjertet af København. På skolen går der 180 elever fra børnehave-klasse til og med 9. klasse. Skolens kendetegn er nærhed og omsorg for hinanden. Vi vægter at det faglige, kreative og det sociale går hånd i hånd, og at børnene kan sam-arbejde, lære og lege på tværs af alder. Humor, engagement, ansvar og åbenhed i et trygt miljø er vigtige begreber for os.

ØBRO FRI SKOLEØSTER FARIMAGSGADE 16 B

2100 KØBENHAVN

ØBRO FRI SKOLE søger viceskoleleder

Stillinger

Stillingen er tidsbegrænset til 31.06.15 med mulighed for fastansættelse. Du skal undervise i:• Natur og teknik i 3., 4. og 5. klasse • Engelsk 4. klasse • Dansk- og klasselærerfunktion

i 6. klasse• Støtteundervisning på 3. klassetrin.

SYDDJURS FRISKOLEer en velfungerende og traditionsrig friskole med 165 børn. Skolen er beliggende på kanten af Mols – lige udenfor Rønde.Vi vægter fællesskabet, nærværet og trivslen for børn og voksne. Vi priori-terer det ugentlige fællesmøde for alle

børn og voksne, den årlige lejrtur for hele skolen, kulturrejse for de største elever og et stort antal temauger – med bl.a en stor årlig teateropsætning. Vi sætter fagligheden højt - og har et tæt samarbejde med forældre og bestyrelse.

VI KAN TILBYDE:Et rigt skolemiljø med motiverede ansatte, engagerede forældre og en sjov og omskiftelig hverdag.

LØN Løn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og LC.

BESØGSDAGEmandag d 13. oktober eller efter aftale

ANSØGNING SENDES TIL:[email protected] senest fredag d 24.10 kl 12.00

SAMTALER27. og 28. oktober

KONTAKTPERSONERBirgitte Lund 61667862Else M. Hansen 22871645

SYDDJURS FRISKOLESå er der noget ved at gå i skole!

Læs mere om os på www.syddjursfriskole.dk

Syddjurs Friskole søger en ny lærer pr 1. november eller hurtigst muligt

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 41

Page 42: Frie Skoler 9, 2014/15

at plads til den enkelte i et forpligtende fællesskab, hvor dannelse er en forudsætning for uddannelse ,er det, der skaber hele, livsduelige mennesker, der er rodfæstet i tilværelsen og har mod på at afsøge nye

horisonter.

at barnets frie leg og fantasiens væsen, det levende ord, musik og drama sammen med en højt faglig og an-

erkendende tilgang er uundværlige elementer.

at ligestille håndens og åndens arbejde.

VIL frem for SKAL.

På Stevns Friskole tror vi på:

SKOLELEDER med fokus på ledelse, pædago-gisk udvikling og kommunikation søges til Stevns Friskole.

Vi søger en dygtig formidler, der synligt for alle kan binde skolens værdier og profil sammen i en levende fortælling, der fænger både indadtil og udadtil. Vi lægger vægt på, at du kan føle ejerskab for Stevns Friskole. En vigtig opgave er trods forskellig-heder at samle og udvikle skolen med dens 118 fa-milier, 22 medarbejdere og 177 elever i et stort fæl-lesskab. Vi forventer, at du kan motivere og udvikle vores dygtige medarbejdere samt indgå i en alsidig faglig og værdibaseret refleksion. På skolens hjemmeside www.stevnsfriskole.dk kan du finde flere informationer om job– og personprofi-len. Supplerende oplysninger kan endvidere fås hos be-styrelsesformand Henrik Larsen på telefon 40836585 eller 56506585 Din ansøgning skal sendes elektronisk til formand Henrik Larsen på [email protected] se-nest 7. december 2014 kl 12.00 Ansættelse sker efter gældende overenskomst mel-lem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisa- tion. Lønnen aftales i intervallet 410.611 – 492.334 (per 1. april 2014). Tiltrædelse efter aftale.

Stevns Friskole er en skole med rødder dybt forankret i den grundtvig-koldske tra-dition og sin egen pædagogiske model med tydeligt afsæt i en kreativ-musisk og histo-risk-poetisk tænkning. Vi søger konstant at spejle vores værdier i det omgivende samfund og selvstæn- digt vælge den vej, vi tror på, i en om- skiftelig verden. Vores mantra er VIL frem for SKAL. Det gælder voksne såvel som børn. Vi tror på, at tillid indenfor tydelige rammer skaber motivationen, der får den enkelte leder, medarbejder og elev til at få oplevelsen af at lykkes såvel fagligt som personligt. Stevns Friskole er kendt for at skabe de gode resultater for vores elever, der skal til for at komme videre i livet og uddannelses-systemet. Vi har fokus på at bevare og udvikle den helhedstænkning om læring og udvikling, der er skolens varemærke. Skolen har for kun 2 år siden indført Folke-skolens Afgangsprøve og vi arbejder stadig på at finde vores egen måde at gøre det på. Vi er ambitiøse og er i en konstant udvik-ling for at nå de mål, vi sætter os. Derfor har vi høje forventninger til vores nye leder. Men vi er også godt klar over, at en leder ikke gør det på egen hånd. Derfor står vi klar til at gøre alt for, at vores nye leder skal lykkes og trives på Stevns Friskole. Vi søger en jordnær, grundtvig-koldsk ild-sjæl med ledelsesmæssig, administrativ, økonomisk, pædagogisk og didaktisk erfa-ring, der med tydelig og professionel ledel-se formår at arbejde målrettet med skolens vision og overordnede strategier. Det skal ske i et ledelsesteam bestående af vores souchef og vores afdelingsleder for SFO´en i tæt samarbejde med bestyrelsen. Vi forventer, at du indsigtsfuldt og med ty-delige holdninger kan finde dig til rette i skolens holdningsmæssige univers. Samti-dig gør det ikke noget at kunne tænke an-derledes og vise mod og handlekraft.

Stillinger

42 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 43: Frie Skoler 9, 2014/15

Valg til LB Foreningens GeneralforsamlingDe delegerede vælges for en periode af 4 år fra den 1. maj 2015.

StemmeberettigetStemmeret har enhver, der har været medlem af Lærerstandens Brandforsik-ring siden den 1. januar 2014, og som har fast bopæl i valgområdet.

ValgbarhedTil delegerede kan kun vælges stemmeberettigede medlemmer, som har fast bopæl i vedkommende valgområde.

Kandidatur skal anmeldes af 4 medlem-mer fra kandidatens medlemsgruppe. Disse 4 medlemmer må ikke være delegerede og behøver ikke at have bopæl i kandidatens valgområde.

Anmeldelse af kandidatur til valget skal ske senest mandag den 24. november 2014.

Stillerliste kan rekvireres hos: LB Foreningen Farvergade 17, 1463 København K tlf. 33 95 75 84, e-mail: [email protected]

ValgprocedureDer afholdes kun valg i de områder, hvor der anmeldes flere kandidater, end der skal vælges. Hvert medlem har én stemme.

LB Foreningen udsender stemmesedler til alle stemmeberettigede medlemmer i de valgområder, hvor der skal afholdes valg.

Stemmesedler udsendes i løbet af januar 2015. De skal returneres, så de er på LB’s hovedkontor senest den 15. februar 2015.

ValgresultatValgresultatet vil blive offentliggjort i marts 2015 på LB Foreningens hjemme-side samt i de medlemsblade, hvori valget udskrives.

Anne Mette ToftegaardAdm. direktør

LB Foreningen varetager ejerskabet af Lærerstandens Brandforsikring - en del af LB Forsikring A/S.

De delegerede skal vælges på baggrund af deres tilknytning til:

Medlemsgruppe 1- folkeskoleområdet og medlemsgruppe 2- undervisnings-området uden for folkeskolen og andre medlemmer jf. §3 i vedtægterne.

I alt skal 16 delegerede vælges således:

Område Antal delegerede i medlems gruppe 1

Antal delegerede i medlems gruppe 2

10. Nord- og Midtjylland 3 1

11. Østjylland 4 3

12. Nordjylland 3 2

Valgområde 10 (Nord- og Midtjylland)

Postnr.: 7000 - 7990

Valgområde 11 (Østjylland)

Postnr.: 8000 - 8990

Valgområde 12 (Nordjylland)

Postnr.: 9000 - 9990

Der udskrives hermed valg i følgende tre valgområder:

Yderligere information www.lbforeningen.dk

valg til generalforsamling 2015-frie skoler.indd 1 05-09-2014 10:42:43

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

s. 12

januar 2010

de frie skolers advokat ®

185 frie skoler og børnehaver kan tage fejl

www.frieskolerlaw.dk

de frie skolers advokat ®

Danmarks førende advokatfirma når det gælder rådgivning af frie skoler

Vi påtager os aldrig sager mod frie skoler

www.frieskolerlaw.dk

Annonce til januar-nr.:

Annonce til resten:

BERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin

Kombinerer studietur og undervisningTlf. 8646 1060 · [email protected]

www.berlinspecialisten.dk

WWW.FSL.DK

Annonce / ajour

FÆRDIG MED SKOLEN?

Hent inspiration i FSL's folder om

dine muligheder og rettigheder som

pensionist. Læs eller download

den på fsl.dk/foldere.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 43

Page 44: Frie Skoler 9, 2014/15

Han var glad for sin skole, men han ville ikke længere være i et system, som gik den stik modsatte vej af det, han ville. Derfor skiftede Morten May i sommer job-

bet som leder på folkeskolen Bakkegaardsskolen i Gentofte ud med en tilsvarende stilling på Byens Skole i Valby. Og selvom nogle ting går igen i det nye job – at få skabt en fælles vision og sikre en god medarbejderkultur m.m. – så er der også ting, der er helt forskellige.

»Man er tættere på Vorherre i den forstand, at der ikke er en kommune ovenover, som konstant tonser opgaver ned i ho-vedet på en. Før åbnede jeg min mail om morgenen, og så var der en cyklon af mails, der bestemte, hvad jeg skulle lave den dag. Nu får jeg måske fire mails om dagen. Det giver mulighed for fordybelse og for pædagogisk udvikling. Det er en udfor-dring, og den er både sjov og svær«, siger Morten May.

På sporet af læreren

Af Ulrik Andersen · [email protected] Henning Hjorth

Tættere på Vorherre

44 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 45: Frie Skoler 9, 2014/15

Tættere på Vorherre

Forfatteren Marcel Proust (1871-1922), der er kendt for romanen ”På sporet af den tabte tid”, udviklede i sin tid som journalist en række spørgsmål, som skulle bringe ham ind på livet af kil-derne. Frie Skoler stiller Prousts spørgsmål til lærerne.

Hvem er dit litterære forbillede?

Allan Olsen, sangeren og sangskriveren. Han tegner nogle menneskelige tableauer, som jeg

holder enormt meget af. Hvad er din største bedrift?

Jeg tror, der var en overvældende opfattelse af, at det arbejde, jeg udførte på Bakke-

gaardsskolen, var en succes. Jeg kom ind på en helt almindelig kommunalskole og fik

skabt et fællesskab og en tydelig profil. Flere medarbejdere græd, da jeg sagde op.

Det var en stærk oplevelse. Nu tænker jeg på, om jeg kan gøre det igen. Man vil jo

nødig være Paul McCartney og toppe i for ung en alder.

Hvad vil du gerne ændre ved dig selv?

Jeg vil gerne blive bedre til at prioritere og strukturere. Ikke mindst for mine

omgivelsers skyld. Jeg tager fat på alting på én gang.

Hvilken levende person beundrer du mest?

Nelson Mandela. Fordi han havde evnen til at tilgive.

Hvilke kvaliteter sætter du mest pris på ved en kvinde?

Åbenhed og nærvær. Hvad frygter du mest? Ensomhed. Jeg havde for nylig en oplevelse, der gav mig et blik ind

i den dybeste ensomhed. Der vil jeg aldrig ind.

Hvor vil du gerne bo?Stedet betyder kun noget i det omfang, at det er bestemmende

for, hvilke mennesker jeg kan være sammen med. Det kan

være på landet eller midt i byen. Hvilket naturtalent ville du helst være velsignet med?

Jeg vil gerne kunne udtrykke mig flydende, intuitivt

og spontant på et instrument. Så jeg kunne spille på

følelsen.

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 45

Page 46: Frie Skoler 9, 2014/15

Vidste du...B (DET ER ET MIKE TYSON-CITAT). B. C.

QUIZDen 30. oktober er det 40 år siden, at Muhammad Ali slog George Foreman i ”The Rumble in the Jungle” i Zaire (i dag Congo). Hvad ved du om Muhammad Ali?

To af de følgende tre citater er fra Muhammad Ali, men hvilket af dem er IKKE et Muhammad Ali-citat. A) Man, I ain't got no quarrel with them Vietcong. No Vietcong ever called me nigger. B) How dare they challenge me with their primitive skills? C) It’s just a job. Grass grows, birds fly, waves pound the sand. I beat people up.

Hvem var den første, der besejrede Muhammad Ali?A) Ken NortonB) Joe Frazier C) Larry Holmes

I 1978 vandt Muhammad Ali sin sidste store sejr, da han blev verdensmester i sværvægt for tredje gang. Hvem slog han foran 63.000 tilskuere i New Orleans?A) Trevor Berbick B) Sonny Liston C) Leon Spinks

Se svarene nederst på siden. UAN

Foto Polfoto

LYNLÆSEREN En bog kogt ned til 20 linjer

FØRSTE SÆTNING:

”Jeg har skrevet denne bog, fordi jeg er optaget af de unge, og hvordan vi bedst hjælper og guider dem til at finde vej ind i og igennem ungdomsuddannelserne og videre ud i livet”.

TAKE AWAYS:• Når eleven føler sig set og mødt af sin vejleder, så får både elevens selv-tillid og motivation til at bevæge sig et kæmpe løft. • En god coach/vejleder skal turde forlade sit eget ståsted og forsøge at leve sig ind det, der har betydning for den anden.• Grundreglen for den anerkendende tilgang i coaching er, at man taler om det, fokuspersonen ønsker hjælp til og vil tale om, ikke det, vejlederen/coachen synes, man skal tale om. • Coaching forudsætter, at fokuspersonen er i stand til at tage fuldt ansvar for sig selv. Mennesker ramt af fx chok, depres-sion, alvorlig stress, sygdom eller lignende, har brug for en anden type hjælp.

BONUS:Forordet er skrevet af professor Steen Hildebrandt. Han skri-ver bl.a.: ”Jeg har været lærer hele mit liv, og jeg ville ønske, at jeg havde læst denne bog for mange år siden”. MHV

”Den gode elevsamtale. En coachende tilgang til mødet med den unge”. Af Lotte Juel Lauesen. Akademisk forlag.

46 FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014

Page 47: Frie Skoler 9, 2014/15

Foreningenmener Af Rud Nielsen, formand Frie Skolers Ledere

Ledere skal også lege købmandsbutik

hvis der ikke kommer kunder i butikken.Som leder på en fri skole leger vi

dagligt købmandsbutik, da vi har et markant fokus på, at vi har det antal børn og unge, som vi sammen med bestyrelsen har budgetteret efter.

Landets efterskoler har i mange år haft åbent hus den sidste søndag i september, og de sidste par år har vi i januar måned haft en efterskolernes aften. Grundskolerne har kopieret efterskolernes succesfulde åbent hus og inviterer i november til åben skole.

Jeg synes åbent hus-tiltagene er rig-tig gode, da de giver potentielle kunder i ”købmandsbutikken” god mulighed for at tage stilling til, om det er den rigtige skole for dem.

Som skoleledere bombarderes vi i anledningen af åbent hus-arrange-menterne med rigtig mange tilbud. Hvis købmandsbutikken skal være god, så skal der jo komme kunder – og de skal også komme til vores åbent hus-arrangement, men hvilke tiltræknings-

midler skal jeg bruge skolens penge på? Avisannoncer, radiospots, merchandise, biografreklamer, sociale medier eller you name it? Nogle af os ledere synes, det er en sjov opgave, og fortæller glædestrålende lederkolleger om, hvilke succesfulde dage vi har haft med endnu en ny rekord i antal ”kunder”. Andre ledere synes ikke, den del af lederjobbet er den mest spændende, og de føler sig magtesløse i en jungle af marketingsfir-maers tilbud. I virkeligheden er langt de fleste af landets skoleledere – også på de frie skolers område – spændende og dygtige folk med pædagogisk flair og ideer om, hvordan man laver den bedste skole. Vi har oftest ikke gennem vores lederuddannelser og fortid haft ret meget med PR at gøre. Oftest står vi i spidsen for gode spændende skoler, men aner ikke, hvordan vi sælger ”varen” – vi er lægmænd på det område. Vi forsøger hele tiden at følge med og vælge den for os og vores skole rigtige strategi for at ”få kunderne indenfor”.

Rigtig mange steder lykkes det – må-ske ikke på grund af markedsføringen, men bare fordi vi har en god skole, som nemt sælger sig selv. Andre steder kni-ber det mere – det kan både knibe med varens kvalitet og/eller med markeds-føringen.

Vi er jo i de frie skoler i en verden, hvor det er de frie markedskræfter, der

gælder, og som i yderste konsekvens betyder, at skolen kan gå konkurs, når der ikke ”kommer kunder i butikken”, og det presser mange ledere i jobbet. Det giver dem søvnløse nætter at skulle vente på kunderne – mange steder står der flere arbejdspladser på spil, og i mindre byer står der meget mere på spil ved skolelukninger. Der er ikke nemme veje at gå – den bedste vej er, at vi ska-ber den bedste skole. Først da kommer ”kunderne” af sig selv. På sigt kan vi ikke lokke med diverse PR-midler, hvis varerne ikke er spændende nok. Vi ved det jo egentlig godt, fra dengang vi selv som børn legede købmand.

De fleste børn er rigtig

glade for at lege købmandsbutik, stille varer op, sælge til far og mor osv. - det er bare en dårlig leg,

»Vi er jo i de frie skoler i en verden, hvor det er de frie markedskræfter, der gæl-der, og som i yderste kon-sekvens betyder, at skolen kan gå konkurs, når der ikke ”kommer kunder i butik-ken”, og det presser mange ledere i jobbet«

FRIE SKOLER NR. 9 · 20. OKTOBER 2014 47

Page 48: Frie Skoler 9, 2014/15

Dansk · 0.-10. klasse

(20

458

) Bag

side

-FR

S9-2

014NYHED

Portal fyldt med faglighediDansk – din digitale indgang til danskundervisningen

Vi har samlet de stærkeste digitale læremidler i én portal. Portalen iDansk findes til tre niveauer: iDansk Indskoling, iDansk Mellemtrin og iDansk Udskoling.

Portalen indeholder digitale læremidler, der tager udgangspunkt i fagets indhold og didaktik og byder på høj faglighed og inspirerende læringsforløb.

iDansk kan bruges som:• Grundsystem • Træ ningsplatform• Evalueringsplatform• Ressource bank.

Fordelen er, at det hele er samlet ét sted!

Nu er det blevet endnu nemmere at vælge digitale læremidler til din danskundervisning!

Nysgerrig efter at vide mere? Kontakt Eva StokholmE-mail: [email protected].: 25 27 77 08

Portaler til alle fag! Scan koden og se alle Alineas nye portaler.

iDansk

alinea.dk · tlf.: 3369 4666

Afsender: Frie Skoler, Ravnsøvej 6, 8240 Risskov • Al henvendelse: [email protected] • Sorteret magasinpost SMP • ID. NR. 42190