FOTO

:

1

FRIVILLIGBLADET 04:2007

DANSK FLYGTNINGEHJÆLP GIV FLYGTNINGE EN FREMTID

FRIVILLIGT ARBEJDE PÅ TRE BEN / 18

BURMESISK RENDEZ-VOUS I RIBE / 22

2

FRIVILLIGBLADET UDKOMMER 4 GANGE ÅRLIGT OG UDGIVES AF DANSK FLYGTNINGEHJÆLP · BORGERGADE 10 · 1300 KØBENHAVN K · TELEFON 3373 5000 · FAX 3332 8448 ·

WWW.FLYGTNING.DK · REDAKTION FOR DETTE NUMMER: LONE TINOR-CENTI, ANSVARSHAVENDE, BENTE BÆKGAARD, REDAKTØR, MARIANNE MADSEN, JULIE STOCKMARR

OG BENTE BONDEBJERG · KORREKTUR: ANNETTE CALABUIG · TRYK: AKA-PRINT · FORSIDEFOTO: ANNETTE KJÆR JØRGENSEN · ISSN 1902-2875 · OPLAG 5.500 · NÆSTE NUM-

MER AF FRIVILLIGBLADET UDKOMMER I MARTS 2008 · DEADLINE FOR UOPFORDRET INDSENDTE INDLÆG: 04.02.2008 · E-MAIL TIL REDAKTIONEN: FRIVILLIGBLADET@DRC.DK.

ADRESSER

FRIVILLIGKONSULENTER

NORDJYLLAND

Henrik Bo Rasmussen Solsortvej 2, 9000 Aalborg 9877 0968 / 2095 5909 henrik.bo.rasmussen@drc.dk

VESTJYLLAND

Hans Bo Pedersen, Emil Bojsens gade 10, 8700 Horsens4091 1951 hans.bo.pedersen@drc.dk

MIDT- OG ØSTJYLLAND

Anna Marie Busk Larsen Vestermarksvej 10Haurum, 8450 Hammel 8657 9629 / 2224 8769 anna.marie.busk.larsen@drc.dk

SYDØSTJYLLAND

Else Tersgov Jernbanegade 24, 3., 6000 Kolding 7552 6288 / 2222 8165 else.tersgov@drc.dk

SYDVESTJYLLAND

Mette Bjørn Østparken 114, 6840 Oksbøl 2347 7090 mette.bjoern@drc.dk

FYN

Poul Erik Jensen Klingenberg 15, 1., 5000 Odense C 6311 0750 / 2222 8152 poul.erik.jensen@drc.dk

NORDVESTSJÆLLAND

Line Pinstrup AndersenLonevej 34, 3060 Espergærde5951 2201 / 2163 1002line.pinstrup@drc.dk

SYDSJÆLLAND, VESTEGNEN

OG BORNHOLM

Kristine Bjerre Næbvej 19, 4720 Præstø 5591 0061kristine.bjerre@drc.dk

STORKØBENHAVN

Lars Feldvoss3536 8067 6029 9450lars.feldvoss@drc.dk

Anne Cathrine Lausten3536 80672042 2115ac@drc.dk

Lisa Tange 3536 80672961 2064 lisa.tange@drc.dkDansk Flygtningehjælp Nørrebrogade 32, mezz. 2200 København N

FRIVILLIG RÅDGIVNING FOR FLYGTNINGE

Dansk Flygtningehjælp yder frivillig rådgiv-ning i udlændingeloven, integrationsloven,aktiv socialpolitik, familieret, psyko-socialeforhold, m.m. Find adresse og åbningstiderpå rådgivningen i dit lokalområde på:www.flygtning.dk

PROJEKTER

Det frivillige

Arbejdsmarkedsprojekt på Fyn

2029 2964, mentor@drc.dk

Guideprojektet

København: 3373 5242 Århus-Randers: 2299 1780Kolding: 7552 6288Esbjerg: 2616 2992guideprojektet@drc.dk

Dansk Flygtningehjælp – Ældre

3396 8709 Lis.v.hjorth@aeldresagen.dk 3396 8632leyla.gulec@aeldresagen.dk

Pigeklubprojektet

3373 5259, signe.jarvad@drc.dk3373 5260, nadja.christy@drc.dk

NETVÆRK

Det Irakiske Netværk

3373 5248nahda.jaber.jassem@drc.dk

Det Somaliske Netværk

3373 5240 mohamed.gelle@drc.dk

Det Palæstinensiske Netværk

3373 5269maher.khatib@drc.dk

FRIVILLIGNET3373 5192, frivillignet@drc.dk

Dansk Flygtningehjælp har 3000 frivillige fordelt i frivilliggrupper over hele landet. Find frivilliggruppen i dit

lokalområde på: www.flygtning.dk/frivillig Du kan også kontakte én af vores konsulenter:

AD

RE

SS

ER

/ K

OL

OF

ON

MEDLEMSORGANISATIONER ADRA Danmark · Amnesty International · ASF-Dansk Folkehjælp · CARE Danmark · Caritas Danmark · Dansk Arbejdsgiverforening · Dansk Forfatter-forening · Dansk Kunsterråd · Danmarks Lærerforening · Dansk Musikerforbund · Dansk Ungdoms Fællesråd · Det Mosaiske Troessamfund · 3F, Fagligt Fælles Forbund · FOA, Fag ogArbejde · Foreningen til Integration af nydanskere på arbejdsmarkedet · FN-forbundet · Folkekirkens Nødhjælp · FTF · HK, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund i Danmark ·Johanniterordenen · Ingeniører uden Grænser · Kirkernes Integrationstjeneste · Kvinderådet · Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske · LO, Landsorganisationen i Danmark · Mellem-folkeligt Samvirke · Red Barnet · Sct. Georgs Gilderne i Danmark · Tværkulturelt Center · U-landsorganisationen Ibis · Ungdomsringen · UNICEF Danmark

SVAMPEJAGT PÅ BORNHOLM / 8Hvad er det nu for nogle man må tage? Svampebestanden er

anderledes på Bornholm end i Burma, så de burmesiske

flygtninge, der en efterårsdag tog med frivilliggruppen ud

for at plukke svampe, måtte se sig godt for.

GENSYN I RIBE / 14Meningen var, at de skulle blive klogere på livet i Danmark,

de nye burmesere som i august måned ankom til Lemvig.

Derfor havde de frivillige i byen arrangeret en tur til Ribe,

hvor de skulle møde en gruppe landsmænd, der gennem

længere tid har opholdt sig i Danmark. Men besøget blev til

andet og mere end snak om det nye liv i Danmark. Det vi-

ste sig nemlig, at flere af flygtningene allerede kendte hin-

anden fra flygtningelejre i Malaysia.

COACHING KRIDTEDE LEDERSKABET OP / 22De frivillige rådgivere er i mere end et år blevet coachet af

konsulentfirmaet KRIDT. Det har skærpet deres opmærk-

somhed om sig selv som frivillige ledere.

OP PÅ TRE BEN / 18Kan man gå på tre ben? Man kan i hvert fald prøve. Det me-

ner Flygtningehjælpen som med et nyt pilotprojekt er gået i

gang med at undersøge, om frivilligt arbejde kan bygges op

over de tre elementer: indsamling, integration og oplysning.

Læs mere om projektet Folkelig Forankring.

BANK PÅ HOS ‘DET PRIVATE’ / 6Der er flere mulige donorer i spil, når frivilligt arbejde skal

finansieres. Men hvordan gør man? Og hvad er mest prak-

tisk? De spørgsmål blev diskuteret, da Flygtningehjælpen

inviterede til Frivilligseminar den 3. november.

100 CONGOLESERE PÅ VEJ TIL DANMARK / 4Omkring 1000 congolesere forlader hver uge flygtningelejre

i Tanzania for at vende tilbage til Den Demokratiske Re-

publik Congo. Men freden er endnu for skrøbelig til, at alle

kan vende tilbage i sikkerhed. Charles og hans familie hører

til blandt dem, der ikke kan vende tilbage. Familien håber

lige nu på at blive godkendt som kvoteflygtninge i Dan-

mark. Læs Charles’ historie fra Tanzania.

KUNSTNERPRIS TIL KVINDELIG FLYGTNING / 16I Tyrkiet blev hun straffet for at spille kurdiske musik. Der-

for flygtede hun. I Danmark har Dansk Flygtningehjælp nu

hædret den 33-årige musiker Mizgin for sit enestående

sangtalent. Læs hendes historie.

LØS KUN SELV DET RØDE BÅND… / 11…til en kalender, en parfume eller en suppeske. Der er

masser af muligheder for at støtte Flygtningehjælpens pro-

jekter, når du køber årets julegaver.

LEDER / 20GÆT EN KUNSTNER / 10DERUDOVER / 20KOMMENTAR / 24BILLEDER FRA FRIVILLIGE / 12TEST DIN VIDEN OM FLYGTNINGEHJÆLPEN / 17

INSPIRATION

FOLKELIGFORANKRING

DEBAT

UDEFRA

KUNST

JULEGAVER

FAST STOF

FRIVILLIGBLADET

IND

HO

LD

SF

OR

TE

GN

EL

SE04:2007

4

11

8

Der er en vis spænding i luften i

FN’s lille lejr i Kigoma i det vestli-

ge Tanzania, hvor omkring 125

flygtninge får et par dages til-

trængt pause fra hverdagen i flygt-

ningelejren. En af flygtningene,

Charles, er spændt. Han og famili-

en skal til interview med en dansk

udvælgelsesdelegation om at kom-

me til Danmark. Uden udsigt til at

vende tilbage til Congo eller få et

sikkert og meningsfuldt liv i Tan-

zania, håber de at komme til Dan-

mark. Hvis interviewet med dan-

skerne går godt, kan familien kom-

me til det lille land højt mod nord.

Charles vil gerne arbejde, og bør-

nene skal i skole. Men først og

fremmest ser de frem til et liv i

sikkerhed. Der er meget på spil…

Forfulgt i lejren

Charles, MSambya og deres fem

børn lever i dag i flygtningelejren

Nyarugusu i det vestlige Tanzania.

Her har de sammen med lejrens øv-

rige godt 50.000 beboere befundet

sig siden 1997, hvor de måtte flygte

fra deres hjemland, Congo, på den

anden side af Tanganyika-søen. De

mange år i flygtningelejren har sat

sig spor. Da den første borgerkrig

brød ud i Congo i 1996, blev Char-

les anklaget for at være tutsi-elsker.

Rygtet har forfulgt ham til flygtnin-

gelejren og resulterer dagligt i chi-

kane, trusler og overfald mod ham

selv og hans familie. Men familien

har stået sammen og har overlevet

års meningsløshed, knappe madra-

tioner og ikke mindst traumer fra

Congo, hvor Charles blev afhørt og

tortureret af den berygtede Mai

Mai-milits.

Tutsi-elsker

Charles kan ikke vende tilbage til

Congo, fordi han stadig er i søgely-

4

100 CONGOLESEREPÅ VEJ TIL DANMARK I flygtningelejrene i Tanzania sidder mere end 100.000 personer, som er flygtet fra borgerkrig i deres

hjemland, Den Demokratiske Republik Congo. For 100 af disse flygtninge er livet i flygtningelejren

slut. De skal tusindvis af kilometer nordpå til … Danmark.

Eter aftale med FN har Danmark forpligtet sig til at modtage 500 flygtninge hvert år. De såkaldte kvoteflygtninge bliver hentet di-rekte til Danmark fra flygtningelejre ude i verden. Inden for de sidste år er de fleste kvoteflygtninge kommet fra Burma og Congo.

set hos Mai Mai militsen. Inden

han og familien flygtede, transpor-

terede Charles varer med sin lille

lastbil i det østlige Congo. Året er

1996, og Congos første borgerkrig

er under opsejling. Der er kampe

mellem lokale stridende militsgrup-

per, men indtil videre har det ikke

berørt Charles og hans familie.

Men en dag kaprer den Rwan-

da-støttede oprørsmilits RCD-

Goma hans lastbil og bruger den til

at transportere våben og mand-

skab. Da den rivaliserende Mai

Mai milits opdager dette, tager de

Charles til fange med anklager om,

at han er tutsi-elsker. Charles føres

sammen med sin familie ud i en

skov, hvor de afhøres og tortureres.

Den berygtede Mai Mai milits

er stadig aktiv, og der er stor risiko

for, at Charles og familien vil blive

genkendt og slået ihjel, hvis de

vender tilbage til Congo.

De kan heller ikke blive i flygt-

ningelejren. Med anklagen om at

være tutsi-elsker er Charles særde-

les udsat også i lejren, da langt ho-

vedparten af flygtningene i lejren er

bembe, en etnisk gruppe, der bor i

det østlige Congo, og som traditio-

nelt er i konflikt med tutsier. Fami-

lien er flere gange blevet overfaldet

i deres hjem i lejren, og de små pi-

ger er i risiko for at blive voldtaget.

Derudover er livet i flygtninge-

lejren i Tanzania meget indskræn-

ket. Som vært for det største antal

flygtninge i Afrika har landet en

stram asylpolitik. Fx må Charles

som flygtning ikke bevæge sig mere

end fire kilometer væk fra lejren, og

det er praktisk umuligt for ham at få

tilladelse til at arbejde. Overtrædel-

se af reglerne resulterer i en bøde

på 50.000 shillings (ca. 230 kr.) eller

seks måneder i fængsel.

Til Danmark som

kvoteflygtninge

For Charles og cirka 100 andre

congolesiske flygtninge i Tanzania

ender historien lykkeligt. Hvis de

ellers består en obligatorisk læge-

undersøgelse, er det besluttet at

tage dem til Danmark som kvote-

flygtninge og dermed løfte dem ud

af den håbløse situation, de befin-

der sig i. De er dermed blandt de

4.200 flygtninge, som UNHCR i

løbet af 2007 har hjulpet ud af

Tanzanias flygtningelejre til blandt

andet USA, Australien og Norge.

De fleste tilbage til Congo

Som tallene antyder, tilhører Char-

les og familien en lille og nøje ud-

valgt skare. Realiteten for langt ho-

vedparten af Tanzanias congolesi-

ske flygtninge er, at de før eller si-

den må vende tilbage til Congo.

Selvom situationen i Congo er skrø-

belig – der rapporteres om overgreb

og uroligheder flere steder – vender

omkring 1.000 hjem hver uge. Det

er UNHCR som står for transporten

hjem til Congo, og stadig flere skri-

ver sig op til at vende hjem.

Fra flygtningelejr til

SuperBrugsen

Til februar kommer Charles så for-

mentlig til Danmark sammen med

de øvrige 100 flygtninge. Her ven-

ter CPR-registre, telefonregninger,

sprogskole og valget mellem fem

forskellige typer mælk i Super-

Brugsens kølemontre. En stor kon-

trast til livet i flygtningelejren, som

også bød på store men helt ander-

ledes udfordringer.

Heldigvis står kommuner og lo-

kale frivilliggrupper fra Dansk

Flygtningehjælp klar til at modta-

ge dem allerede i lufthavnen og

hjælpe dem igennem den første

vanskelige tid. �TEKST OG FOTO: OLE LARSEN

Navnene i artiklen er opdigtede afhensyn til beskyttelse af den konkreteflygtnings identitet.

5

Hvad flygter de fra?

De congolesiske flygtninge, som kommer til Danmark, stammer alle fra detøstlige Congo. De er flygtet fra etniske spændinger og kampe mellem forskel-lige oprørsgrupper. Mange af kvoteflygtningene har i hjemlandet eller underflugten været tilbageholdt og udsat for alvorlige overgreb, og de frygter lignen-de overgreb ved evt. tilbagevenden. Fælles for dem er, at de ikke kan opnå ef-fektiv myndighedsbeskyttelse.

Hvordan udvælger Danmark kvoteflygtninge?

Danmark tager hvert år imod 500 kvoteflygtninge. Kvoteflygtninge udvælgespå et mindre antal missioner, som de seneste år er gået til Malaysia og landeomkring Congo. Ved udvælgelsen af flygtningene lægges vægt på, om deantages at have integrationspotentiale, dvs. sproglige forudsætninger, uddan-nelse, erhvervserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation.

Dansk Flygtningehjælp stiller sig kritisk over for de kriterier der ligger til grund forudvælgelse af kvoteflygtninge. I et høringssvar fra 2005 fremhævede organisa-tionen, at udgangspunktet for udvælgelse af kvoteflygtninge må være den en-keltes behov for beskyttelse, og at dette behov må gå forud for en vurdering afflygtningens mulighed for at integrere sig i Danmark. I Dansk Flygtningehjælpsseneste sammenfatning af organisationens grundholdninger til flygtningepolitik-ken (maj 2007) indtager organisationen også den holdning, at kriterierne for ud-vælgelse ikke må svigte de svageste flygtninge.

Hvorfor vil Flygtningehjælpengerne have frivilliggrupperne til atsøge støtte og finansiering hosprivate virksomheder?Vi har endnu ikke et samlet billede

af, hvad kommunesammenlægnin-

gerne betyder for frivilliggrupper-

ne, men det kan blive sværere at få

fat i de kommunale midler. Med

den nye kommunalreform er der

en forventning om, at der samlet

set bliver færre midler til frivillig-

grupper, og at der i forhold til an-

dre frivillige foreninger bliver stør-

re konkurrence om kommunens §

18-midler. Derudover ligger der et

uudnyttet potentiale i samarbejdet

med virksomhederne, hvor den en-

kelte frivilliggruppe kan få større

synlighed, penge, flere frivillige,

forskellige typer frivillige med for-

skellige kompetencer og kvalifika-

tioner. En frivilliggruppe med et

stærkt netværk i lokalsamfundet,

hvor både virksomheder, kommune

og borgere bakker op om det frivil-

lige integrationsarbejde, vil uden

tvivl have lettere ved at sikre øko-

nomiske midler til aktiviteterne.

Men hvorfor skal en kommunenyde godt af Flygtningehjælpensfrivillige arbejde, hvis den ikke selver villig til at støtte det med f.eks.§ 18-midler?Man kunne selvfølgelig godt fore-

stille sig, at Flygtningehjælpen

stillede et ultimatum til kommu-

nen om, at hvis ikke den støtter

det frivillige arbejde, så bliver der

heller ikke noget frivilligt integra-

tionsarbejde i den enkelte kom-

mune. Men jeg mener, vi har et

ansvar for at tilbyde frivillige akti-

viteter til flygtninge og indvandre-

re, uanset om kommunen støtter

det eller ej. Jeg mener, at det ville

være forkert, hvis vi bakkede ud af

en kommune og lod flygtninge og

indvandrere i stikken. Vi skal

tværtimod råbe op over for kom-

munen og gøre dens borgere op-

mærksom på, at der er et stort be-

hov, der ikke dækkes tilstrække-

ligt Når først en frivilliggruppe har

succes og er synlig i lokalsamfun-

det, vil det gå op for kommunen,

at der er behov, og dermed vil den

begynde at interessere sig for det

frivillige integrationsarbejde. En

kommune vil jo også gerne se godt

ud – og så skal de være velkomne

til at støtte økonomisk.

Men man kunne også forestille sig,at kommunen læner sig tilbage ogtænker: ”de frivillige klarer det jofint selv”?Ja, det kan man godt forestille sig.

Men jeg tvivler på det. For i det

kommunale system handler det jo

ikke bare om penge, når man væl-

ger at støtte frivilligt arbejde. Kom-

munerne får nogle vigtige informa-

tioner tilbage i systemet, når de

samarbejder med frivillige forenin-

ger. De frivillige er jo kommunens

egne borgere. Det er de frivillige

foreningers mulighed for at beskri-

ve, hvori behovene består i kom-

munen. Jeg tror, at man i enhver

kommune tager frivillige alvorligt.

Hvilke fordele er der i at samarbej-de med virksomheder?Fordelen er, at man bliver mindre

afhængig af de offentlige kasser og

dermed mindre sårbar rent økono-

misk. Derudover er det en måde for

frivilliggrupperne at blive synlige i

lokalområdet på, og det kan måske

på længere sigt tiltrække nye frivil-

lige med andre kompetencer. Sidst

men ikke mindst er det altid sundt

at prøve noget nyt, hvor frivillige

sætter sig ned og tænker over, hvil-

ken rolle og funktion frivilliggrup-

pen egentlig har, og hvordan man

kan få større lokal opbakning.

Og ulemperne?Ulempen er, at det er tidskræven-

de at finde de rette samarbejds-

partnere. At søge støtte hos virk-

somheder er ikke det samme som

at lave en ansøgning til § 18. Man

skal først finde den rigtige virk-

somhed, udbygge kontakten og

finde ud af, hvordan støtten konk-

ret skal udmøntes. Det kan være

en lang proces. Det kræver, at man

tager sig tiden til det. En måde at

gøre det på er at finde nogle nye

frivillige, som har den specifikke

opgave at fundraise hos private

virksomheder. Det er der til gen-

gæld også mange, der synes er

sjovt og lærerigt.

En af de frivillige stillede det for-slag, at Flygtningehjælpen skalsøge større fonde og virksomhederom midler, som så lægges over ien pulje til frivilliggrupperne. Hvadmener du om det? Fordelen ved det forslag er, at an-

søgningerne koordineres i højere

grad, end de gør i dag. Men des-

værre tror jeg, vi vil få meget svært

ved at få penge ud af fondene, hvis

ikke de går direkte til konkrete

projekter som f.eks. til lektiehjælp

eller pigeklubber. Vi kan gøre det

med ministeriet, men jeg tvivler

på, at fondene vil finde den model

tiltrækkende nok. �AF BENTE BÆKGAARD

6

BANK PÅ HOS ‘DET PRIVATE’ På seminaret for frivillige den 3. november blev det diskuteret, hvordan frivilliggrupper kan øge samar-

bejdet med private virksomheder og fonde. Udviklingskonsulent Michael Wulff fortæller her om bag-

grunden for den diskussion.

DE

BA

TT

EN

Jeg mener, det vil være en god idé,

at Dansk Flygtningehjælp søger

alle de store fonde og lægger disse

midler i en fælles frivilligfond, som

frivilliggrupperne kan søge til eks-

tra arrangementer og udflugter.

Frivilliggrupperne kan så selv på

lokalt niveau ansøge kommunen

om § 18-midler og de lokale virk-

somheder om de ekstra småting,

de har brug for i hverdagen, som

f.eks. symaskiner. Modellen har

både den fordel, at ansøgningerne

bliver koordinerede, og at frivillig-

grupperne slipper for det meget

tidskrævende arbejde, det er at an-

søge private virksomheder og fon-

de. I Nordborg, hvor jeg er frivillig,

har vi ansøgt private virksomheder,

og det er da også lykkedes at få

noget ud af det, men der ligger

meget arbejde i det. Desuden for-

langer nogle firmaer og fonde, at

man skriver en rapport om, hvad

pengene er blevet brugt til. Jeg

mener derfor, det er bedre at bru-

ge tid og kræfter på de familier, vi

prøver at integrere i det danske

samfund. Vi har med stærkt trau-

matiserede mennesker at gøre, og

mange har det meget dårligt. Det-

te forplanter sig i hele deres fami-

lieliv, både arbejdsmæssigt, socialt

og økonomisk. �INGER SØRENSEN

FRIVILLIGGRUPPEN I NORDBORG

Det er rigtigt, at vi som frivilliggrup-

pe er sårbare på den måde, at hvis

ikke kommunen støtter vores basale

udgifter, så falder tingene fra hinan-

den. Men det har nu ikke fået mig

til at overveje at ansøge fonde og

virksomheder om midler til selve

driften. Det skyldes nok, at vi har

en borgmester, som brænder for det

frivillige arbejde og også viser velvil-

je i forhold til at støtte det. Lige nu

ligger vi i forhandlinger med kom-

munen om en fast samarbejdsaftale,

der går på, at kommunen fremover

skal sikre vores årlige udgifter til

driften. Derudover har vi fået at

vide fra de fonde, vi ofte søger,

Mads Clausens fond og Lions, at vi

kommer længst med en ansøgning,

der har noget særligt og specielt

som f.eks. en tur til Legoland. Vi

har haft meget glæde af at søge pri-

vate fonde til ”ekstra” ting, og det

vil vi da også fortsætte med. Men i

bund og grund er jeg fortaler for, at

kommunen skal finansiere frivillig-

gruppens drift. Jeg ved godt, at der

ikke er noget, der hedder skal, men

hvis man gang på gang snakker om,

at frivilligt arbejde er vigtigt, så må

man også vise, at man mener det al-

vorligt. �RUTH SLOTTVED

FRIVILLIGGRUPPEN I SØNDERBORG

Jeg synes, det er en udmærket idé

at få etableret nogle flere samar-

bejder med private virksomheder

og fonde. Ikke fordi jeg fornem-

mer, at vi er specielt lukningstrue-

de, fordi vi er afhængige af kom-

munens midler til drift, for det er

mit indtryk, at kommunen er me-

get venligt indstillet over for os. I

hvert fald har de øget deres tilskud

til os løbende de sidste tre år. Men

jeg tror, at virksomhederne har no-

get andet at byde på, end det, vi

kan hente i kommunerne. På semi-

naret hørte vi, at der er grupper,

som har fået borde, stole, compu-

tere osv. fra virksomheder. Den

slags har jeg svært ved at se, at vi

kan få fra kommunen. Jeg kunne

dog ikke forestille mig, at vi helt

og aldeles blev finansieret af priva-

te midler, for der er nogle åbenlyse

fordele ved at have en tæt kontakt

til kommunen. Vores frivilliggrup-

pe består primært af kontaktfamili-

er, og de frivillige bliver ind imel-

lem inddraget i familiernes dialog

med sagsbehandleren. I den situa-

tion tror jeg, det er meget vigtigt,

at kommunen ved, hvem de frivil-

lige er og anerkender, at de laver

et godt stykke arbejde. �JANNIE SMERUP

FLYGTNINGEVENNERNE I ROSKILDE

7

DE

BA

TT

ENFÆLLES FOND TIL FRIVILLIGGRUPPER

KOMMUNEN SKAL SIKRE DRIFTEN

VIRKSOMHEDERNE HAR NOGET ANDET AT BYDE PÅ

Skoven genlyder af glædesråb og

latter. Luften er høj og klar, og so-

len kaster sine lange skygger ind

mellem de høje slanke grantræer.

Det er en søndag formiddag i okto-

ber måned. 14-15 burmesiske flygt-

ninge og en håndfuld danskere fra

Bornholms Flygtningevenner er

sammen på svampetur i Poulsker

Plantage på Sydbornholm. En tur

der først er blevet bestemt aftenen

i forvejen. Øens burmesere er ikke

så meget for langtidsplanlægning.

Plantagen er stor, og det første,

flygtningene får at vide, er, at de

skal passe på ikke at fare vild. De

fleste har kun været et par måne-

der på Bornholm og i Danmark.

– Hvis der er nogen, der plud-

selig bliver væk fra gruppen, skal

man råbe højt med det samme og

ikke først efter at have gået rundt

og ledt efter os andre i lang tid, for

så farer man bare endnu mere vild.

Mi Khin oversætter instrukserne.

Hun har boet på Bornholm i to år

og er ret god til det danske, så hun

har tit rollen som tolk.

I skoven myldrer det med især

de brune høstkantareller. Indimel-

lem står store pigsvampe, der er ble-

vet for gamle og svampede og ikke

duer, og så er der lidt gule kantarel-

ler. En professionel svampeplukker

har tilsyneladende været der før os,

mosset ser ud, som om det er pirket

op med et lille redskab.

Ingen giftige

Mi Khin oversætter endnu en in-

struktion: Deltagerne må kun tage

de gule kantareller, høstkantarel-

lerne og de friske pigsvampe, hvis

der er nogle, og så Karl Johan, hvis

det ikke er for sent på årstiden for

dem. Alle de frivillige fra Born-

holms Flygtningevenner har nem-

lig hørt om, hvor gruelig galt det

gik en gruppe thailændere, som

tog fejl af den danske hvide giftige

fluesvamp, fordi den lignede en

spisesvamp, de kendte hjemmefra.

Burmeserne går til de mange

svampe i mosset med stor ildhu.

Mearn Wen Mon bor med sin kone

og lille datter i Gudhjem:

– Jeg har ikke været så meget

rundt og se Bornholm. Kun kørt

med bussen mellem Gudhjem og

Rønne, når jeg skal på Sprogsko-

len, så jeg er taget med, fordi jeg

gerne ville se øens natur, siger han.

Min Tin Latt bor i Åkirkeby og

er også lige kommet til Danmark

fra Malaysia, hvortil han var flygtet

fra Mon-staten. Han har allerede

fået en god portion svampe i den

medbragte plastikpose:

– Der er rigtig flot herude, og så

er jeg glad for alle de svampe, jeg

har fundet. Jeg vil gå hjem og lave

suppe, siger han. Som de andre ny-

tilkomne flygtninge er han på

starthjælp, og ethvert billigt til-

skud til kosten er velkomment.

Jaidee er fem et halvt år, og hun

er med sin danske ”bedstemor” på

svampetur: Hun er pavestolt over

de mange svampe, hun har fundet:

– Jeg har fundet både nogen

hvide, sorte og orange. Jeg vil tage

dem med hjem og give dem til min

mor, så hun kan lave noget mad af

dem, lyder det på fejlfrit dansk.

Burmeserne er forsigtige og

kommer ofte og spørger, om en

svamp er i orden.

Mi Khin har nu boet to år på

Bornholm, og det er ikke første

gang, hun er ude at samle svampe.

8

PÅ SVAMPETUR MED 15 BURMESERE Bornholms Flygtningevenner var i oktober måned på svampetur med en gruppe burmesiske flygtninge.

Turen endte hos Sue Thip, som bød på burmesisk svampesuppe og historier fra Burma.

Mange af de burmesere, der deltog på svampeturen er nyankomne, og for flere af dem var turen derfor også deres første møde med den bornholmske natur.

– Jeg har været med en af

Sprogskolens lærere ude at plukke

svampe før, men dem her kender

jeg ikke, siger hun om de gråbrune

høstkantareller. Hun kender kun

de gule kantareller.

Efter et par timer er alle trætte.

Ingen er faret vild, og alle har fået

næsten en hel pose svampe. Svam-

pene bliver hældt ud på jorden,

gået efter og de ukendte smidt

væk. Derefter drikkes den med-

bragte kaffe, og alle er enige om, at

det har været en rigtig god tur.

Svampesuppe i Jernbanegade

Hjemme i Jernbanegade i Åkirke-

by midt på Bornholm står Sue

Thip parat til at lave en svamperet.

Han bor i et lille værelse og arbej-

der som kok på Allinge Hotel, og

så er han en fremragende en af

slagsen. Dagens kokkereren fore-

går inde hos Min Khat. Hans væ-

relse er lidt større end Sue Thips,

og der er et par kogeplader, en

vask og køkkengrej.

Min Khat og Sue Thip bor dør

om dør i Jernbanegade. De har

kendt hinanden i 15 år. Deres fæd-

re hjemme i Mon-staten var ven-

ner, og da de efter flugten fra Bur-

ma genfandt hinanden i Malaysia

har de lige siden været hinandens

faste holdepunkt. De kan diskute-

re (især om hvem der er bedst til

dansk), småskændes, grine, snakke

problemer og hjælpe hinanden. Da

Min Khat for en måned siden var i

Bangkok for at hente sin kone, Mi

San San, ved familiesammenføring,

var det Sue Thip, som i Danmark

hentede hende i Rønne Lufthavn,

lavede velkomstmiddag og tog sig

af hende, indtil en glad og lettet

Min Khat kunne vende tilbage fra

Bangkok.

Svampene fra Poulsker Planta-

ge bliver renset, imens Sue Thip

fortæller om svampe i Burma.

– Vi har mange, der er rigtig gif-

tige, og jeg har aldrig samlet så me-

get svampe. I Mon-staten samler vi

ofte svampe ude i skoven, hvor de

gror på træerne, eller de gror på

stråene, når risen er høstet. I regnti-

den, når stråene ligger på jorden og

bliver godt fugtige, begynder der at

vokse svampe på, som vi plukker

og spiser, fortæller Sue Thip.

Sue Thip har lige fået to CD-

rom’er hjemmefra med posten.

Han sætter den ene i computeren,

mens han hælder en dåse kokos-

mælk i en gryde. Ved siden af har

han en kylling, som han skærer i

små stykker, og galanga – en speci-

el grøntsag fra Østen – som han

skærer i strimler. Så putter han det

hele i en gryde og lader det koge

15 minutter, mens vi ser film fra

hans landsby.

På CD rom’en ligger optagelser

filmet af hans fætter fra en stor

fest i april måned i landsbyen i

Mon-staten. To 11-årige drenge

skal, som traditionen foreskriver,

indvies til det munkeliv, som alle

drenge i Burma, der er buddhister,

skal leve i en kortere eller længere

periode af deres liv. Sue Thip har

også været munk, og det er hans

store drøm en dag at rejse til Thai-

land og være munk igen – om ikke

andet så for en uge.

Videoen fra Sue Thips fætter er

lang, måske to timer, men godt fil-

met. Vi ser, hvordan venner og fa-

milie til de to drenge er kommet til

fra nær og fjern. Maden til de

mange gæster bliver lavet udendørs

over bål og i store jerngryder.

Kæmpefade med løg bliver skræl-

let, kød bliver hakket og suppe bli-

ver lavet. Alle kvinderne er smin-

ket med det traditionelle pudder,

der gør dem hvide i ansigterne,

men som også beskytter mod solen.

De er klædt i farvestrålende fest-

dragter. Det man som dansker læg-

ger mest mærke til, er nok de tom-

me og livløse øjne. Fattigdom og

militærets undertrykkelse har sat

sine spor på Burmas indbyggere.

De unge flygter

Sue Thip forklarer, mens han rører

rundt i gryden med kyllingen og

kokosmælken:

– Der er flest kvinder og gamle

mænd i min landsby, fordi de unge

mænd er taget til Thailand for at

arbejde, eller de er flygtet af politi-

ske grunde. Både Sue Thip og

9

Sue Thips svampesuppe

En dåse kokosmælkKyllingestykkerGalanga i strimler

(speciel grøntsag fra Østen)SvampeChiliLimesaftFiskesovsKorianer

Kokosmælk, kylling og galanga koger icirka 15 minutter. Herefter blandes derensede svampe i. Til slut smages sup-pen til med chili, limesaft, fiskesovs ogkoriander. Bon appetit!

Hvad er navnet på den unge kvinde på billedet?

Vi hjælper dig på sporet med disse oplysninger:

1. Som skuespiller har hun optrådt på teater og medvirket iflere spillefilm. Hun har bl.a. spillet Nura i Annette K. Olesensfilm 1:1.

2. Hun er tilknyttet skriveskolen på Betty Nansen teateretsC:ntact og drømmer om at blive journalist.

3. Ung, kvinde og opvokset i Danmark. Hendes libanesisk-palæstinensiske baggrund har givet hende mange erfaringermed at forholde sig til flere kulturer. Hun holder blandt andetforedrag om kultur, teater, splittelse mellem kulturer og synetpå muslimske kvinder.

Find den unge skuespillers navn ved at søge påwww.bazART.dk og vind fotobogen Footage af PernilleKløvedal Helweg. Footage retter blikket mod benenes ogfodens jordnære domæne. Det er en eventyrrejse hvor Per-nille Kløvedal Helweg danser kloden rundt med luppen påfødder og fodtøj fra hele verden.

Indsend dit svar senest torsdag den 3. januar 2008 tilfrivilligbladet@drc.dk eller med posten til: Dansk Flygtninge-hjælp, Borgergade 10, 3. sal, 1300 København K, att. BenteBækgaard. Du skal være oprettet som frivillig i DanskFlygtningehjælp for at deltage. Vi trækker lod om gevinstenblandt de rigtige svar. Vinderen får direkte besked. Svareneoffentliggøres på FrivilligNet fredag den 4. januar 2008.

GÆT EN KUNSTNER OG VIND EN CHARMERENDE BOGMED FØDDER OG FODTØJ FRA HELE VERDEN

Min Khat måtte flygte fra Mon-

staten af politiske grunde.

– Vi tog ud i landsbyerne og

snakkede om menneskerettigheder

og monkulturen, fortæller Sue

Thip. – Det må man ikke for mili-

tærregeringen. De vil have, vi skal

glemme vores egen kultur og sprog,

men det ønsker vi ikke, siger han.

Så en dag, hvor Sue Thip var

indlagt på et hospital med en farlig

malaria, kom hans mor og hentede

ham ud af hospitalet. Hun var ble-

vet advaret om, at regeringssolda-

terne ville have fat i ham, og de to

måtte flygte i sikkerhed til grænse-

området mellem Burma og Thai-

land, hvor Sue Thips far kæmpede

sammen med oprørsstyrker.

– Jeg savner min landsby meget

og min familie, siger Sue Thip stil-

le, mens han kikker på billederne

på computeren. Ind imellem udpe-

ger han sin søster, sin moster og en

onkel blandt de mange menne-

sker. I øjeblikket får han ikke

mange nyheder hjemmefra. Mili-

tærregeringen har lukket ned for al

kommunikation til udlandet. Hans

far er ved at være gammel, og han

bor nu i en landsby på grænsen

mellem Thailand og Burma. Han

har det godt. Sue Thip snakkede i

telefon med ham forleden dag.

– Men de lever et fattigt liv. De

har svært ved at skaffe mad og an-

dre daglige fornødenheder, fordi

militærregeringen har hævet pri-

serne voldsomt, siger Sue Thip.

Han går tilbage til gryden med

kokosmælken og kyllingen. Da

blandingen har kogt i 15 minutter

putter han de rensede svampe i og

smager til med chili, limesaft, fi-

skesovs og korianderblade. Han

øser op af risene fra riskogeren,

som alle burmeserne får ved an-

komsten af kommunen, og hælder

svamperetten over. Vi spiser, og

det smager herligt. �AF ANETTE KJÆR JØRGENSEN

10

”Der er rigtig flot herude, og så er jeg glad for alle de

svampe, jeg har fundet. Jeg vil gå hjem og lave suppe.

Min Tin Latt

11

Den gode juleduft til hende

Den liflige duft Dream støtter Dansk Flygtninge-hjælps kvindeprojekter i Afrika med 50 kr. pr.solgt flaske. ”Pengene fra Dream går til at hjælpeflygtningekvinder i Afrika til at kunne klare sig selvog forsørge deres familier,” fortæller foto-modellen Malena Belafonte, der hariværksat projektet.

Dream koster 375 kr. for 100 ml,og parfumen forhandles hosblandt andre Magasin, Bahne,Gun-Britt Coiffure, Stasia og Pu-reheart. Se komplet forhandlerli-ste på www.flygtning.dk ellerwww.malenabelafonte.com

En ske fuld af håb

Hvis du køber denne dekorative suppeske fra firmaet Rice, køber du samtidig etkøkkensæt til en familie på flugt. Køkkensættet kan bestå af gryder, tallerkner,kopper, en kniv, en vandbeholder – og altid en stor ske. At have netop de remedi-er gør en familie i stand til at koge inficeret vand og lave mad. Det er afgørendefor, at familien kan overleve.

Dansk Flygtningehjælp og Rice har valgt at bruge overskuddet til at hjælpe flygt-ningefamilier i to østafrikanske områder: Den krigshærgede provins Darfur i Vest-sudan samt Somalia, der i snart 30 år har været plaget af borgerkrig.

Rice Denmark oplyser nærmeste forhandler af suppeskeen til 99 kr. på telefon 6311 35 35. Rice, people care we care – www.rice.dk

JULEGAVER MED MENINGEr du blank, hvad årets julegaver angår? Så er det en god idé at klikke ind på Flygtningehjælpens

hjemmeside www.flygtning.dk. Her er flere gode ideer til julegaver, og vel at mærke gaver, hvor du

samtidig støtter et godt formål. Vi er meget glade for disse flotte initiativer, som vi beskriver nedenfor.

Kalender med mening og lækre opskrifter

En ny velsmagende opskrift hver måned. Og en inspirerendeoversigt over de enkelte sæsoners frugt og grønt. Det får dualtsammen i den nye kalender Suveræne Sæsoner 2008. Ka-lenderen, der både er æstetisk, indbydende og giver den en-kelte familie mulighed for individuel planlægning, er udarbej-det af kogebogsforfatterne Tina Schetelowitz og Sonja Bockog grafikeren Alette Bertelsen.

”Vi ønsker at vise alverdens måder, hvorpå man kan brugefrugt og grønt i sin madlavning – fordi det er sundt og giver

kolorit på måltiderne. Kalenderen gør det nemt hele tiden atgå efter de mest friske og velsmagende grøntsager i butik-kerne,” udtaler Tina Scheftelowitz.

Kalenderen koster 149 kr. Overskuddet fra salget går tilDansk Flygtningehjælps arbejde i verdens brændpunkter. Se nærmeste forhandler på www.flygtning.dk eller få oplystforhandler ved at ringe til Dansk Flygtningehjælp på telefon3373 5000.

For yderligere oplysningerkontakt: projektleder GryAbrahamsen på telefon3373 5179 eller 4097 3534.

12

Orientalske Handels- og Basardage i SkiveHandlende fra Skive og Bazar Vest i Århus solgte mad,kunsthåndværk og gaveartikler. Den kurdiske musik-gruppe Ahang Ensemble spillede, og de lokale kurderedansede. Og den søde lugt at tobak bredte sig fra”Vandpibecaféen”. Sådan var stemningen, da Kulturpå Tværs afholdt sine Orientalske Handels- og Bazar-dage i Skive.

Sommertur til Skåne

Det er vitterligt højt og skævt, Skandinaviens højeste –

og formentlig også skæveste – tårn, Turning Torso i

Malmø. Det fik frivilliggruppen fra Gentofte lejlighed til

at konstatere på en sommertur til Skåne i september

måned. Ud over at studere den moderne arkitektur i

Malmø, besøgte frivilliggruppen også Bosjökloster ved

Ringsøerne og Skånes Dyrepark med nordiske dyr.

God plads til lektierneLektiehjælpen i Ribe er populær blandt byens børn. Såpopulær at gruppen i efteråret måtte flytte over i størrelokaler på biblioteket for at skabe mere plads til delektiehjælpssøgende børn. På FN-dagen den 24. okto-ber slog den nye lektiehjælp dørene op.

Lysnat i Århus

"Møder i natten" var titlen på årets kulturnat i Århus,

og derfor tog vi fra Lektiehjælpen Tusindfryd fra Århus

netop ud for at møde folk og kommende lektiehjælpe-

re i natten d. 12/10. På foranledning af Frivilligcenter

Århus blev der tændt 500 stearinlys for frivilligheden.

Send dine billeder til os

Vi vil meget gerne have billederaf det, du laver som frivillig.Send dem sammen med en korttekst til frivilligbladet@drc.dk

BILLEDER FRA FRIVILLIGE

13

Halloween med Bornholms Flygtningevenner

Over 32 personer - både flygtninge og danskere –

mødte op, da vi fejrede Halloween den 27. oktober. Vi

havde en dejlig eftermiddag. Efter kaffen med hjem-

mebagt kage og småkager gik vi i gang med at skære

i græskarrene. Alle gik højt op i det, og inden længe

var der skåret rigtig mange "frygtindgydende lygte-

mænd".

Kommunal pris til Inge Eisemann

Lektiecafé, cykelkurser og svømning for kvinder. Den

tidligere formand for frivilliggruppen i Birkerød, Inge Ei-

semann, har drevet det vidt i den tid, hun har været

engageret i frivilliggruppen. Så vidt at Rudersdal Kom-

mune i år besluttede at tildele hende kommunens Kul-

turlederpris. Inge Eisemann fik overrakt prisen den 15.

september i Birkerød Sognegård.

Lyngby-børn på naturcenterBørnene fra Lyngby-gruppen var ikke til at drive hjemfra et efterårsbesøg på Naturcentret på Vestamager.Centret bød på masser af spændende oplevelser,blandt andet prøvede børnene selv at producere smørog kærnemælk af fløde og at snitte smykker af kalvek-nogler. Billedet er fra naturcentrets fantasilegeplads.

Guldhorn på flere måder

Børnene fra frivilliggruppen i Lyngby fik i efterårsferienmulighed for at studere guldhornene på flere måder.Efter at have set filmen i biografen var de en tur påNationalmuseet for at se de rigtige guldhorn og derammer, filmen er optaget i.

Spørgsmålene fyger om ørene på

Biak Thang Lian. Den lille gruppe

burmesiske flygtninge, der har sam-

let sig omkring ham på gulvet i Fri-

villighuset i Ribe, vil vide, hvem

han er, hvor længe han har været i

Danmark, om sproget er svært, og

om det mon altid regner her.

Hurtigt og præcist besvarer han

deres spørgsmål, for Biak Thang

Lian forstår om nogen de nyan-

komne flygtninges behov for at få

svar på alt det ukendte: ”Det er

kun tre år siden, at jeg selv kom til

Danmark, og jeg kan tydeligt hu-

ske, hvor svært det var ikke at

kunne forstå eller kunne gøre sig

forståelig. Og der var tilmed så me-

get, man var i tvivl om dengang,”

fortæller Biak Thang Lian.

Gruppen, der sidder omkring

Biak Thang Lian, bor til dagligt i

Lemvig. Men det har de kun gjort

i godt en måned. De er kommet til

Danmark direkte fra flygtningelej-

re i Malaysia og har altså ikke som

spontane flygtninge, der opholder

sig en periode i et asylcenter, haft

lejlighed til at lære lidt dansk og

aflure danske forhold, inden de

blev kastet ud i en ny tilværelse.

For at løse op for det problem,

har de frivillige i Lemvig sørget for

at bringe de nyankomne flygtninge

sammen med en gruppe burmese-

re, der gennem længere tid har

boet i Ribe: ”Lige nu er det jo lidt

svært for os at kommunikere med

de nyankomne, så vi synes, det vil-

le være en god idé at lade dem

møde nogle af de burmesere, der

allerede har boet længere tid i

Danmark. Jeg vidste, at der var en

del burmesere her i Ribe, og derfor

var det jo oplagt at tage hertil,” si-

ger kontaktperson Gunvor Fink

Møller. Hendes håb var, at de ’nye’

burmesere fra Lemvig kunne få

glæde af de erfaringer, de ’gamle’

burmesere i Ribe har gjort sig, si-

den de kom til Danmark.

Ideen faldt i god jord hos de fri-

villige i Ribe: ”Det betyder meget

for de nyankomne kvoteflygtninge,

at de kan snakke med nogle lands-

mænd, der har været her lidt læng-

ere. Kvoteflygtninge kan jo intet

dansk og ved meget lidt om Dan-

mark, når de kommer,” siger Ellen

Tønder fra frivilliggruppen i Ribe,

14

BURMESISK RENDEZ-VOUS I RIBE I oktober måned tog frivilliggruppen fra Lemvig til Ribe, blandt andet for at præsentere en gruppe

nyankomne flygtninge fra Burma for de burmesere, der gennem flere år har boet i Ribe. Det blev både

til erfaringsudvikling og gensyn med gamle venner.

”Det var rart at være sammen med nogle flygtninge i

Danmark, der lever ligesom mig.

Salai Tang Cung

som flere gange har været med til

at modtage de nye kvoteflygtnin-

ge, der kom til byen.

Venner fra flygtningelejren

Det blev dog til meget mere end

erfaringsudveksling, da de to grup-

per mødte hinanden i Frivillighu-

set i Ribe. Det viste sig nemlig, at

flere af flygtningene allerede

kendte hinanden, både fra Chin-

staten i Burma og fra flygtningelej-

rene i Malaysia:

”Det var en stor overraskelse for

mig, at vi også skulle møde burme-

sere her. Den del af programmet

havde jeg ikke umiddelbart forstå-

et,” siger Salai Tang Cung, som til

dagligt bor i Lemvig med sin kone

og tre børn. Ganske uforventet

mødte han her i Frivillighuset i

Ribe nogle gamle venner fra flygt-

ningelejren i Malaysia. De kom til

Danmark for flere år siden, og Salai

Tang Cung har ikke haft kontakt

med dem siden. Men i dag blev de

altså genforenet her på den anden

side af jordkloden: ”Det var dejligt

at møde dem her. De er jo en del af

min historie, også selv om det ikke

altid er lige gode minder, vi har fra

Malaysia,” siger Salai Tang Cung.

Også de frivillige var overraske-

de over, at nogle af flygtningene al-

lerede kendte hinanden fra tidlige-

re: ”For os arrangører var det virke-

ligt en overraskelse. Vi havde ikke

udvekslet navne eller årstal eller

noget som helst, så det var slet

ikke planlagt. Tænk, at det kan

lade sig gøre, at flygtninge kommer

til en anden del af verden og dér

møder folk, de kender fra år tilba-

ge,” siger Gunvor Fink Møller.

Franske lynvisitter i Ribe

Efter frokosten kunne deltagerne

selv bestemme, om de ville følge

eftermiddagens program og se

mere af den gamle kongeby, eller

om de ville tilbringe et par timer i

selskab med de nye bekendtska-

ber, de havde gjort sig under fro-

kosten. Salai Tang Cung og hans

familie tog med Biak Thang Lian

ud for at besøge nogle af de bur-

mesiske familier i Ribe:

”Det var rart at være sammen

med nogle flygtninge i Danmark,

der lever ligesom mig. De fleste af

de burmesere, jeg har mødt i Lem-

vig, er enlige mænd. Men her i

Ribe er der masser af familier lige-

som os,” siger han.

Ud over det sociale samvær fik

Salai Tang Cung undervejs et par

praktiske hverdagstip. Nu ved han,

hvilken netforbindelse han skal

vælge, og hvordan han skal be-

handle sit sofabord, som er af ube-

handlet træ. Efter besøget i Ribe er

Salai Tang Cung ikke i tvivl om, at

han sagtens ville kunne bruge de

nye kontakter: ”Chin-folk hjælper

hinanden, og jeg er sikker på, at vi

altid vil kunne få hjælp her,” siger

Salai Tang Cung. Desværre må han

erkende, at afstanden kan være et

problem: ”Det vil nok være svært

at holde kontakten i det daglige. Vi

får jo travlt med at gå i skole og ar-

bejde, og så får vi nok ikke råd til

at tage til Ribe,” siger han.

Men måske kan Salai Tang

Cung se frem til at være vært for

burmeserne fra Ribe i Lemvig:

”Det var en stor fornøjelse at se,

hvor godt de gik i spænd sammen.

Det næste må vel være, at vi her i

Ribe skal arrangere en tur til Lem-

vig,” siger Ellen Tønder, mens

hun tørrer de sidste tallerkener af

fra frokosten. �AF BENTE BÆKGAARD

15

Fakta

I løbet af efteråret er 134 burmesere ankommet til Danmark fra flygtningelejre iMalaysia. Burmeserne er blevet bosat i: Billund, Brønderslev, Esbjerg, Svanø,Frederikshavn, Fåborg, Hjørring, Kalundborg, Lemvig, Nyborg, Rebild, Ringkø-bing-Skjern, Varde, Vejen og på Ærø, Bornholm, Langeland og Nordfyn,

I overensstemmelse med burmesiskskik blev frokosten indtaget på gulvet iFrivillighuset i Ribe (tv).

De ’nye’ burmesere fra Lemvig såblandt andet billeder fra forskelligechin-arrangementer i Danmark, da debesøgte deres landsmænd i Ribe.

Bellahøj en smuk efterårsdag. I en

lejlighed med udsigt over Køben-

havns tage byder den 33-årige san-

gerinde, Mizgin, indenfor til en

snak om sit liv. Det er otte år si-

den, hun kom hertil fra Tyrkiet i

en søgen efter frihed. ”Jeg var ung

og modig, da jeg kom herop. Hvis

det havde været i dag, tror jeg slet

ikke, at jeg havde turdet tage af

sted. Jeg vidste jo ikke noget om

Danmark,” fortæller hun.

Fængslet for at synge på kurdisk

Allerede da Mizgin boede i Tyrkiet,

var hun kendt for sin unikke stem-

me. Hun spillede ofte koncerter og

udgav som 21-årig sin første cd.

Men det var ikke uden problemer,

at hun udførte sine koncerter. Helt

frem til 2002 forbød en gammel tyr-

kisk lov nemlig enhver udfoldelse

af kurdisk sprog, sang og musik. Og

da Mizgin netop var født og opvok-

set i den kurdiske del af Tyrkiet,

havde loven også konsekvenser for

hende. Der blev ikke set igennem

fingre med lovovertrædelser, og da

Mizgin fortsatte med at spille på

trods af forbudet, oplevede hun fle-

re gange at blive arresteret og

fængslet af tyrkisk politi.

Mizgin oplevede det som en

stor begrænsning, at hun ikke

længere kunne dyrke den musik,

der siden barndommen havde haft

en vigtig plads i hendes liv: ”Som

barn lavede jeg et instrument af

nogle pinde, som jeg bankede

sammen og satte elastikker på. Det

sad jeg så og klemtede på, mens

jeg sang til. Da jeg blev ældre, lær-

te jeg mig selv at spille på saz.”

Mizgin blev som 2-årig ramt af

polio, og sygdommen betød, at al-

mindelig skolegang blev umulig.

Hendes forældre måtte holde hen-

de hjemme, så i stedet for bogsta-

ver og tal kastede Mizgin sig over

musikken. Hun modtog aldrig mu-

sik- eller sangundervisning, men

fandt inspiration i Kurdistans

smukke natur og udviklede sin

stemme i tæt kontakt med kurder-

nes folkelige musiktradition.

Musikken i Danmark

Forholdene blev efterhånden uud-

holdelige for den unge sangerinde,

og i 1999 besluttede hun sig for at

forlade sit hjemland. Med støtte

fra sine forældre, søster og bror,

kom hun til Danmark

”Da jeg kom til Danmark, kend-

te jeg kun navnet på ét eneste

menneske. Ham kontaktede jeg, og

han tog mig med til den kurdiske

forening. Her mødte jeg folk, der

kendte min musik, og de satte mig

i kontakt med andre musikere.

Samtidig var jeg meget opsøgende

og ventede ikke bare på, at folk

skulle ringe. Hver gang jeg var ude,

spurgte jeg alle: ”Har du lyst til at

spille med mig?”, fortæller Mizgin

om sin vej ind i musikmiljøet.

I dag er Mizgin frontfigur i

gruppen Mizgin, hvor hun synger

og spiller saz. Samtidig rejser hun

rundt i verden og optræder med

traditionel kurdisk sang og musik.

”Jeg synger stadig på kurdisk, men

i gruppen spiller vi ikke kun kur-

diske melodier. Vi er søgende og

legende, blander mange stilarter og

har ikke kun ét kulturelt ståsted,”

fortæller hun.

Pris giver tro på fremtiden

I slutningen af november modtog

Mizgin Dansk Flygtningehjælps

kunstnerpris. ”Det er første gang,

jeg har fået en pris, og den gør mig

glad og stolt. Prisen betyder, at jeg

får lyst til at arbejde mere for min

musik. For mig er musikken som

et barn. Det skal passes og plejes,

så det kan vokse og udvikle sig.

Lige nu ved jeg ikke, hvor det fø-

rer hen. Men prisen giver mig en

tro på mig selv og en tro på fremti-

den. Nu glæder jeg mig til at se,

hvad den bringer.” �AF SIDSEL HAUGAARD HELMER

16

I DANMARK HAR JEG FRIHED TIL AT UDFOLDE MIG Som barn kom hun aldrig i skole, så musikken blev hendes bedste ven. Som voksen fastholdt hun retten

til at optræde med sine kurdiske sange – med arrestationer og flugt fra Tyrkiet til følge. I dag lever hun i

Danmark, og hendes store sangtalent belønnes nu med Dansk Flygtningehjælps Kunstnerpris 2007.

Mizgin

Gruppen Mizgin består foruden af Mizgin selv af Enis Ayhan Ahmed (tambura),Anders Honoré (saxofon) og Shohreh Shahrzad (dhaf). De spiller iransk, kurdisk,bulgarsk og dansk musik med hovedsagligt kurdiske tekster. Bandets øvrige med-lemmer kommer fra hhv. Bulgarien, Danmark og Iran.

17

Hvem har anmeldt Unge på dansk af Adil Erdem på FrivilligNet?

a. Mette Ulrich

b. Sussi Steenberg

c. Solveig Schjørmann

I hvilken region hedder frivilligkonsulenten Mette Bjørn?

a. Østjylland

b. Nordsjælland

c. Sydvestjylland

I hvilken af nedenstående byer har Dansk Flygtningehjælp ikke en frivillig rådgivning?

a. Esbjerg

b. Hillerød

c. Randers

Den 30. oktober 2007 kunne man på Dansk Flygtninge-hjælps hjemmeside læse om en ny flygtningestrøm.Men hvor kom denne flygtningestrøm fra?

a. Sri Lanka

b. Somalia

c. Darfur

Hvem er Anna Simonian?

a. Danser fra Ukraine med speciale i moderne dans

b. Dramalærer fra Armenien, der har været med til atgrundlægge Børneteatret Hajastan

c. Filmfotograf fra Polen, der har arbejdet som journa-list og fotograf i Jordan og Kuwait

Indsend dit svar senest torsdag den 3. januar 2008 til

frivilligbladet@drc.dk eller med posten til:

Dansk Flygtningehjælp, Borgergade 10, 3. sal, 1300 Køben-havn K, att. Bente Bækgaard.

Du skal være oprettet som frivillig i Dansk Flygtningehjælps fri-villigdatabase for at vinde. Vi trækker lod om gevinsten blandtdem, der har svaret rigtigt. Vinderen får direkte besked. Svare-ne offentliggøres på FrivilligNet fredag den 4. januar 2008.

Indvandrerne i Danmarks historie

Indvandrerne i Danmarks historie følger udviklingen fra jæger-sten-alderens mennesker, der som de første måtte forladeoverbefolkede jagtmarker, over brødremenigheden i Christians-feld i 1700-tallet, 1990’ernes flygtninge fra Jugoslavien og optil i dag. Bogen skildrer de mangfoldige områder, hvor indvan-drere har bidraget til sprog, kunst, kultur og de mange andreforhold, som vi ikke tøver med at betegne som typisk danske.

Bent Østergaard (f. 1935) er uddannet faglærer i historie ogmedstifter af Amnesty Internationals danske afdeling. Hanhar endvidere været medlem af Flygtningenævnet 1983-2001 og har skrevet talrige bøger og artikler om religion,flygtninge og indvandring. Bogen her er således en helt ny-skrevet og opdateret udgave af forfatterens ”Indvandrernesdanmarkshistorie”, der udkom i 1983.

TEST DIN VIDEN OM DANSK FLYGTNINGEHJÆLP OG VIND ‘INDVANDRERNE I DANMARKSHISTORIE’

Saz

Saz eller baglama er anatoliens mest spillede instrument. Den har en lang,tynd hals og en halvæg-formet krop. Instrumentet kaldes for saz, men da or-det saz betyder instrument er det mere korrekt at kalde den baglama.Baglamaen har tre dobbeltstrenge og kan spille koma-toner, dvs. i kvarte to-ner. Disse toner er en del af det, der kendetegner den tyrkiske folkemusik.

FOTO

S: JO

N N

OR

DD

AH

L

Inga Sørensen bor i Kolding. Hun

har i de sidste to år koordineret

den lokale landsindsamling for

Dansk Flygtningehjælp i byen.

Frivilligt. 280.000 gode danske

kroner til det internationale flygt-

ningearbejde er hendes indsats

indtil videre resulteret i.

Cirka halvanden kilometer fra

Inga Sørensens bopæl, nærmere be-

stemt i Jernbanegade 24 i Kolding,

arbejder 30 andre mænd og kvinder

frivilligt for Flygtningehjælpen. De

er aktive i den lokale frivilliggrup-

pe, der med blandt andet cykelkur-

ser, svømmeklub og lektiehjælp

yder en værdifuld indsats for det

nationale flygtningearbejde.

Men selvom Inga Sørensen og

de 30 frivillige i frivillighuset arbej-

der frivilligt for den samme sag, for

den samme organisation i den selv

samme by, har der indtil videre

ikke været et samarbejde mellem

hende og dem. ”Jeg ved da godt, at

frivillighuset i Jernbanegade findes,

og at der foregår integrationsaktivi-

teter, men vi har aldrig arbejdet

sammen,” fortæller Inga Sørensen.

En fælles base

Situationen i Kolding er ikke ene-

stående. Den er snarere sigende

for, hvordan Flygtningehjælpens

indsamlings- og frivilligarbejde er

organiseret rundt om i landet. Og

det er uhensigtsmæssigt mener or-

ganisationen, som nu med pilot-

projektet Folkelig Forankring vil

undersøge, om det kan lade sig

gøre at skabe mere samarbejde

imellem forskellige typer af frivilli-

ge. Afdelingschef i Frivilligafdelin-

gen Lone Tinor-Centi understre-

ger, at Folkelig Forankring i ud-

gangspunktet er et pilotprojekt,

der skal undersøge, om det kan

lade sig gøre at styrke frivilliggrup-

perne ved at etablere mere samar-

bejde mellem de forskellige typer

af frivillige, og ved at lave mere

oplysningsarbejde om flygtninge

og indvandrere lokalt: ”Overordnet

handler Folkelig Forankring om at

undersøge, om Flygtningehjæl-

pens frivilligarbejde kan komme

op at gå på de tre ben: integration,

oplysning og indsamling,” siger

Lone Tinor-Centi. Oplysningsar-

bejdet består blandt andet i at re-

kruttere frivillige, der har den op-

gave at skabe opmærksomhed om

flygtningesagen lokalt gennem

f.eks. foredrag og pressearbejde

Overarbejde eller uddelegering

Indtil videre er frivilliggrupperne i

Birkerød og Kolding blevet bedt

om at gå ind i projektet og fungere

som prøveklude. Begge grupper har

indvilget, og er umiddelbart positi-

ve over for ideen om samarbejdet.

Men der er også bekymringer:

”Der sker jo så meget nyt hele

tiden, og det kan da godt være, at

der er en bedre måde at udnytte

ressourcerne på. Men jeg må da

indrømme, at jeg godt kan blive

bange for, at administrationen vok-

ser, og at det dermed bliver for

meget for dem, der står for det i

dag,” siger Jette Laustsen.

I Birkerød er formanden også

opmærksom på arbejdsbyrden, men

ser Folkelig Forankring som en an-

ledning til at definere arbejdsområ-

der og uddelegere opgaver:

”Det hele er så nyt endnu, og

det er svært at sige noget helt præ-

cist om fordele og ulemper ved

projektet. Vi har indvilget i at være

med, fordi vi tror, at det kan styrke

gruppen, hvis vi får defineret og

uddelegeret nogle arbejdsområder

på en måde, så vi undgår top-

styring,” siger Birthe Erlendsson,

som er formand for frivilliggruppen

i Birkerød.

Projektleder Lisbeth Ott-

Ebbsen understreger, at projektet

ikke handler om, at de frivillige,

der er i dag, skal lave endnu mere:

”Det er naturligvis meget vig-

tigt at have ansvarsområderne for-

delt på forskellige hænder, så det

18

FRIVILLIGT ARBEJDE PÅ TRE BEN Med pilotprojektet Folkelig Forankring er Flygtningehjælpen gået i gang med at undersøge, om der

kan etableres et større samspil mellem de forskellige frivilligaktiviteter, organisationen har rundt om-

kring i landet.

”Vi har indvilget i at være med, fordi vi tror, at det kan styr-

ke gruppen, hvis vi får defineret og uddelegeret nogle arbejdsom-

råder på en måde, så vi undgår topstyring

Birthe Erlendsson

ikke bliver de samme, der laver

det hele. Formålet med Folkelig

Forankring er ikke at få de frivilli-

ge til at løbe stærkere. Det er deri-

mod at få flere aktiviteter ind i fri-

villiggrupperne, som spiller sam-

men og får de frivillige, der arbej-

der i samme område, til at bruge

hinanden mere.”

Nyttigt for frivilliggruppen

Som projektleder er Lisbeth Ott-

Ebbsen i tæt kontakt kontakt med

de frivillige, der er involveret i pro-

jektet. Og selvom der er forbehold,

sporer hun grundlæggende en po-

sitiv indstilling til samarbejdet

mellem de forskellige frivillige.

Hun oplever, at begge ’typer’ af

frivillige bliver meget nysgerrige,

når de står over for hinanden: ”De

får lyst til at vide noget mere om

hinandens arbejde, og de er for-

bavsede over, at de ikke kender

mere til det frivillige arbejde, der i

øvrigt foregår i deres lokalområde,”

siger Lisbeth Ott-Ebbsen.

Den melding vækker optimis-

me hos Inga Sørensen: ”Det er et

meget stort arbejde at koordinere

en indsamling helt alene. På et

tidspunkt løber man jo tør for ide-

er og engagement. Her ville det

være en stor støtte, hvis der var no-

gen at læne sig op ad. Jeg siger jo

ikke, at de frivillige nødvendigvis

skal til at lave indsamlingsarbejde.

Men måske har de en god idé eller

en kontakt, som kan gøre en stor

forskel,” siger Inga Sørensen. Ind-

samlingskoordinator Jens Engedal

tilføjer, at nytteværdien i lige så

høj grad kan gå den anden vej:

”Man skal huske på, at der er man-

ge forskellige befolkningsgrupper

involveret i indsamlingen, blandt

andre lokalpolitikere. Og det vil jo

gavne frivilliggruppen som helhed,

hvis disse mennesker i forbindelse

med indsamlingsarbejdet også får

et godt indtryk af det frivillige in-

tegrationsarbejde,” siger han. �BENTE BÆKGAARD

19

Folkelig forankring

Pilotprojektet Folkelig Forankring begyndte i august 2007 og kører frem til ud-gangen af marts 2008. I løbet af den periode skal der oprettes en ny frivillig-gruppe i Fredensborg. I Odense skal de ca. 15 mindre frivilliggrupper ind un-der "samme hat" ved hjælp af en koordinationsgruppe.

Derudover vil projektet eksperimentere med nye organisationsformer i to’gamle’ frivilliggrupper, nemlig Birkerød og Kolding. Projektet har netop tilbudtfrivilliggruppen i Sønderborg at deltage i pilotprojektet. Dette tager gruppenstilling til inden udgangen af november. Målet for projektet er, at alle grupper-ne skal arbejde med koordinering af indsamling, oplyse lokalbefolkningen omflygtninge og indvandrere og lave frivilligt integrationsarbejde.

ILLUS

TRATIO

N: G

ITTE S

KO

V

20

DERUDOVER

Palæstinensisk Bazar i

Nørrebrohallen 15. december

Har du brug for at shoppe igennem,

spise lækker mad, hygge dig og

høre god musik? Så har du mulig-

heden på Palæstinensisk Bazar, som

bliver afholdt lørdag den 15. de-

cember fra klokken 12.00 til 22.00 i

Nørrebrohallen i København.

Bazaren byder på boder med tøj,

mobiltelefoner, kunsthåndværk,

traditionel palæstinensisk mad,

musik og dans. Liveunderholdnin-

gen forestås af Marwan Mathause,

Jasmin, Abu, Samra, Paljunor Fol-

kedans m.fl. Der er gratis adgang.

Du kan læse hele programmet på:

www.palnet.dk/bazar �

Samarbejde med virksomheder

i Vestjylland

Guideprojektet i Esbjerg, Børns

Voksenvenner i Esbjerg og Dansk

Flygtningehjælps lektiehjælp er

gået sammen i et samarbejde, der

skal få ansatte på virksomheder til

at engagere sig i børn og unge med

etnisk minoritetsbaggrund. I profil-

magasinet ’Virksomhedens Sociale

Ansvar’ præsenterer de tre partne-

re sig selv og opfordrer virksomhe-

der til at indgå et samarbejde, hvor

de f.eks. lader deres ansatte yde en

indsats i forhold til de unge. Profil-

magasinet er sendt ud til cirka 80

virksomheder. �

Sangfoldighed

2008 er erklæret for Sangens År.

Derfor er der fokus på sang og det

at synge sammen over hele Dan-

mark. Sangens År 2008 vil også sæt-

te fokus på sangen som et fælles-

sprog, der får mennesker fra forskel-

lige kulturer til at forstå hinanden

bedre. Dansk Flygtningehjælps kul-

tursekretariat er involveret i udvik-

lingen af Sangens År og vil derfor

gerne høre, hvilke erfaringer, frivil-

liggrupperne har med at synge sam-

men. Hvis du har beskæftiget dig

med det i dit frivilligarbejde, må du

meget gerne beskrive dine erfarin-

ger kort og sende dem til frivillig-

net@drc.dk Læs mere om Sangens

År 2008 på www.sangensaar.dk

(Her kan man indsende sin egen

sang-event, finde inspiration eller

annoncere efter sangkollegaer). �

14,7 millioner til Afrika

Søndag den 11. november lykke-

des det 14.000 frivillige indsamlere

at samle 14,7 millioner kroner ind

til Flygtningehjælpen. Tre millio-

ner går til Sudans Darfur-provins,

hvor borgerkrigen har drevet 2,5

millioner mennesker på flugt. Pen-

gene vil bl.a. sikre, at flere flygt-

ninge får vanddunke, tæpper, så-

sæd og landbrugsredskaber, så de

kan klare sig selv. De vil også blive

brugt til at genopbygge skoler. Ud

over hjælpen til Darfur vil de ind-

samlede midler gå til flere andre af

Flygtningehjælpens nødhjælpspro-

jekter i Afrika: 800.000 vil gå til

nødhjælpsarbejdet i den Central-

afrikanske Republik, 400.000 til

Afrikas Horn, 700.000 til Uganda,

400.000 til Sydsudan, 400.000 til

Vestafrika og 500.000 til mineryd-

ning i Liberia. �

Information om diabetes

Diabetesforeningen har afsluttet et

toårigt modelprojekt i Vollsmose

rettet mod personer med type 2

diabetes fra etniske minoritetsgrup-

per. I forbindelse med projektet er

der blevet udviklet forskelligt infor-

mationsmateriale på fremmedsprog,

blandt andet somali, arabisk, tyrkisk

og urdu. Der er både motions-dvd,

indkøbsguide, opskriftssamling og

billedmateriale til fri afbenyttelse.

Materialet kan downloades gratis på

www.diabetes.dk. Det kan også be-

stilles hos Diabetesforeningen mod

betaling af porto. �

De 14,7 millioner, som blev indsamlet til Flygtningehjælpen den 11. november 2007skal blandt andet bruges til landbrugsredskaber og genopbygning af skoler i Afrika.

DE

RU

DO

VE

R

21

Artikel 1a

Starthjælpen virker ikke på to ud

af tre flygtninge. Og et notat viser,

at de danske regler for flygtninge

og asylansøgere er langt fra EU’s

standarder på en lang række områ-

der. Dette og meget mere kan du

læse om i det seneste nummer af

Artikel 1A. Du finder det på

www.flygtning.dk �

Mere netværk og støtte til

kunstnere

Kunstnere med etnisk minoritets-

baggrund i Danmark har behov for

mere netværk og bedre mulighed

for økonomisk støtte til at etablere

sig som kunstnere i Danmark. Det

viser en undersøgelse, som Dansk

Flygtningehjælps kultursekretariat

har udarbejdet. Undersøgelsen, som

tager udgangspunkt i interviews

med 38 kunstnere fra kunstnerdata-

basen www.bazART.dk, er gennem-

ført for at afdække behovene hos

kunstnere med etnisk minoritets-

baggrund i Danmark. Læs undersø-

gelsen ”Billeder af bazART.dk’ på

flygtning.dk/kultur. Du skal vælge

Rapporter i rullepanelet. �

International kunst frem for

’etnisk kunst’

”Kunstnere med etnisk minoritets-

baggrund, bosat i Danmark, ønsker,

at deres kunst bliver anerkendt som

international kunst og ikke som 'et-

nisk kunst'. Der er således behov

for et bredere kunstnerisk kvalitets-

begreb, der anerkender, at kulturel

forskellighed ikke svækker den

kunstneriske kvalitet.” Det er en af

konklusionerne i rapporten ”Kun-

sten at være skaber af Kulturel

Mangfoldighed”, som antropolog

Pia Lund Poulsen har udarbejdet

for Dansk Flygtningehjælp på bag-

grund af en række interviews med

kunstnere med etnisk minoritets-

baggrund i Danmark. Rapportens

øvrige konklusioner peger på, at der

er behov for mere information om

det danske kunst- og kulturliv

blandt migrantkunstnerne, ligesom

der er behov for, at kortvarige pro-

jekter afløses af mere kontinuitet.

Rapporten fastslår, at samarbejde

med kunstnere af anden etnisk

baggrund bør baseres på ligevær-

dighed og anerkendelse. Læs rap-

porten i sin fulde længde på

www.flygtning.dk/kultur. Du skal

vælge Rapporter i rullepanelet. �

LE

DE

RI dette nummer af Frivilligbladet kan du læse om de

konkrete aktiviteter i projekt Folkelig Forankring.

Baggrunden for pilotprojektet er Dansk Flygtninge-

hjælps ønske om at styrke det folkelige engagement i

flygtningesagen.

Vores vision om folkelig forankring indeholder tre

ønsker og mål:

1. Vi ønsker et bredt og stærkt frivilligt integra-

tionsarbejde, som støtter flygtninge og indvandreres

integration i lokalsamfundet. Et frivilligt arbejde, som

det er nemt at blive en del af for de borgere, der vil

være med til at gøre en forskel. Et frivilligt arbejde,

som udvikler sig i overensstemmelse med oplevede

behov. Et frivilligt arbejde, som står organisatorisk

godt på benene med velfungerende samarbejde mel-

lem frivilligrupperne og udstrakt samarbejde med de

nye storkommuner og andre lokale aktører.

2. Vi ønsker, at mange taler flygtninge og indvan-

dreres sag både nationalt og lokalt. Øget folkelig op-

bakning til en indsats for at løse flygtningeproblemer

kræver oplysning om flygtninges svære vilkår. Udvik-

ling af det lokale fortalerarbejde betyder også en op-

prioritering af det lokale oplysningsarbejde.

3. Vi ønsker at hjælpe endnu flere flygtninge ude i

verden. Det kræver, at vi er gode til at skaffe de nød-

vendige økonomiske midler, og her er indsamlingsar-

bejdet og det frivillige engagement i indsamling en

vigtig forudsætning. Vi vil gerne udvikle et solidt lo-

kalt indsamlingsarbejde, der understøtter nationale og

lokale indsamlinger til gavn for både flygtninge ude i

verden og lokale aktiviteter.

Hensigten med pilotprojektet er at gøre os klogere

på, hvordan vi kan lykkes med at nå de tre mål. �BENTE BONDEBJERG

FOLKELIG FORANKRING

bazART dkkunstnerkatalog

•

Små øer uden fast forbindelse mel-

lem hinanden. Sådan kunne man

beskrive frivilligrådgivningen i Kø-

benhavn for to år siden. Otte faste

rådgivningshold, med jurister, psy-

kologer og sagsbehandlere, mødte

hver især ind på deres vagter cirka

hver 14. dag: men den bro, der

skulle sikre den indbyrdes kom-

munikation og sørge for, at deres

viden ikke druknede i det store

farvand mellem dem, manglede et

stabilt fundament:

”Vi var fire tovholdere – to nye

og to gamle – der skulle koordine-

re tingene mellem rådgiverne. Vi

havde en masse projekter, ideer og

tanker, men manglede strukture-

ring,” fortæller Maria Blankenstei-

ner, der gennem flere år har funge-

ret som rådgiver og tovholder i råd-

givningen i København. Møde ef-

ter møde uden beslutninger dræ-

nede energien i den lille gruppe,

samtidig med at de konstaterede

en række kedelige tendenser i de-

res rådgivning: ”Vi manglede ens-

artethed og kommunikation på

tværs, f.eks. fik nye rådgivere langt

fra den samme introduktion i grup-

perne, og fællesmøderne, som var

den oplagte mulighed for at ud-

veksle erfaringer på tværs, var ikke

det store trækplaster,” fortæller

Maria Blankensteiner.

Begynd med virkeligheden

Løsningen på de fire tovholderes

problemer kom for cirka halvandet

år siden, da Flygtningehjælpen hy-

rede det lille konsulentfirmaet

KRIDT til en teambuildingdag for

rådgiverne i København. Dagen

var en succes, ikke bare for rådgi-

verne men også for konsulenten:

”Bagefter stod det klart for mig,

at det var en stor opgave at holde

de mange rådgivere sammen, men

jeg tænkte, at det kunne være

spændende at fortsætte samarbej-

det, og så tilbød jeg at fortsætte

med gratis coaching af de fire tov-

holdere,” fortæller Susanne Krogh

Petersen, der selv tidligere har væ-

ret engageret i frivilligt arbejde.

I løbet af det næste års tid blev

det til ni møder mellem coach og

tovholdere. Susanne Krogh Peter-

sen fik tovholderne til at prioritere

mellem de mange idéer og ønsker

og – ikke mindst – til at acceptere

virkeligheden i stedet for at prøve

at ændre den. Og virkeligheden er

den, at de fleste rådgivere har

meldt sig til at rådgive flygtninge

og indvandrere – ikke til organisa-

torisk arbejde.

”Vi fik ganske enkelt ro i hove-

det,” fortæller Maria Blankenstei-

ner. Helt enkle spørgsmål var med

til at lægge en dæmper på frustra-

tionerne: Hvad er rådgivningens

kerneformål, og hvad kunne der-

udover være sjovt? Hvad kan vi

ændre, og hvad hører med til at

være frivillig leder?

Leder eller tovholder

Undervejs i interviewet er netop

dét begreb, frivillig leder, dukket

op flere gange. Ikke uden grund,

for det har også været en tilbage-

vendende diskussion på møderne

mellem Susanne og tovholderne:

Er tovholderne ledere? Kan en stor

gruppe frivillige som københavner-

rådgivningen overleve med en

struktur, hvor beslutninger tages

på fællesmøder? Eller kan tovhol-

dergruppen tage beslutninger?

22

COACHINGKRIDTEDE LEDERSKABET OP I mere end et år har konsulentfirmaet KRIDT coachet Flygtningehjælpens rådgivning i København på

frivillig basis. Det har fået de frivillige tovholdere til at tænke sig selv som frivillige ledere.

Antallet af møder er halveret, efter at de frivillige rådgiverne for godt et år siden begyndte et coachingforløb med Susanne Krogh Petersen.

Både Maria og Susanne trækker i

retning af, at frivillige ledere kan

være med til at give det frivillige

arbejde kvalitet og gøre det sjove-

re. De første skridt er også taget

til, at rådgivningens flade struktur

kan få en ekstra etage eller to.

”Vi kalder os jo for tovholdere.

Men under forløbet med Susanne

er vi blevet mere bevidste om, at

vi er frivillige ledere. Og der er be-

hov for, at nogen tager ledelsen på

sig,” siger Maria Blankensteiner og

understreger, at der endnu ikke er

sat punktum i den diskussion.

”Men nu tager vi flere beslut-

ninger – og ingen har vendt sig

imod det. Jeg tror, at de fleste op-

lever det som en befrielse, at der

ikke skal stemmes om alt på fæl-

lesmøderne,” griner Maria, der sta-

dig synes, det er lidt svært at omta-

le sig selv som frivillig leder.

Coachingen har også ført til, at

hvert af de otte hold har fået en

gruppeleder. De skal være broer,

der får trafikken mellem hold og

tovholdere til at flyde lettere. An-

tallet af fællesmøder for alle rådgi-

vere er til gengæld blevet halveret.

Gevinst for virksomheden

For rådgiverne i København har

det uden tvivl været en kæmpe

hjælp at få et venligt, men bestemt

puf i ryggen. Men var det virkelig

ren godgørenhed, der fik virksom-

heden til at sponsorere en stor pose

konsulenttimer til det frivillige in-

tegrationsarbejde? Susanne Krogh

Petersen ser lidt opgivende ud.

”Selvfølgelig er det ikke ren al-

truisme. Det ved vi godt alle sam-

men – den diskussion er på vej ud!

Virksomheden skal have noget

med hjem. Men omvendt ville det

aldrig fungere, hvis ikke hjertet var

med i det,” mener hun.

Gevinsten for Susanne Krogh

Petersen var først og fremmest at

blive klogere.

”Det har været et læringsrum

for mig. Jeg kunne afprøve nye

metoder og indgangsvinkler til

coaching af grupper. Den viden

kunne jeg jo bruge i andre sam-

menhænge,” fortæller hun. Men

samarbejdet er også en brik i den

lille virksomheds image.

”Vi skriver på vores hjemmesi-

de, at vi sponsorerer coaching af

frivillige i Dansk Flygtningehjælp.

Det er en del af vores fortælling

om os selv. Og jeg har selv brugt

det på mit CV.”

Måske har det virket, det med

CV’et. I hvert fald har Susanne

Krogh Petersen nu sagt farvel til

det lille konsulentfirma KRIDT til

fordel for et nyt job i Dansk Indu-

stri. Alligevel vil hun godt fortsæt-

te den frivillige coaching i fritiden,

hvis der er brug for det.

Så det er rigtigt nok, at hendes

hjerte banker lidt for de frivillige

rådgivere. �AF KIT JØRGENSEN

FREELANCEJOURNALIST

23

Læs flere artikler om virksomheder og frivilligt

integrationsarbejde på frivillignet.dk

Frivillig i Frokostpausen – en artikel om ansatte, der udfører fri-villigt arbejde i arbejdstiden

Brobygning der bygger bro – en artikel om firmaet NCC, derarrangerede byggeskole for børn fra Dansk Flygtningehjælpslektiehjælpsgrupper.

Kosmetikfirma møder flygtningebørn – en artikel om kosmetik-firmaets Nuskins besøg hos Frivilliggruppen på Blegdamsvej.

Gode råd til samarbejdet med virksomheder

Lav klare aftaler. Ikke mindst hvis frivilliggruppen både er kun-de hos virksomheden og modtager af sponsorerede services.

Ingen monopoler. Virksomheden har ikke eneret på de frivillige– heller ikke når de frivillige skal købe varer/ydelser.

Tidsramme. Sæt en tidsramme, f.eks. antal møder på et år

Forventninger. Hvad regner virksomheden med at få ud afsamarbejdet? Og frivilliggruppen?

Hvad er coaching?

”En hjælpsom, fokuseret samtale mellem to(eller flere) personer, hvor den ene ved hjælp afåbne, fokuserede spørgsmål og neutrale for-muleringer giver den anden mulighed for atformulere sit problem/udfordring og opstillemulige løsninger.”

Definition af Ole Andreesen, lektor på Dan-marks Journalisthøjskole

Der er nu snart gået et år, siden

UNHCR, FN’s Flygtningehøjkom-

missariat, anbefalede lande som

Danmark at give asyl til irakere fra

den centrale og sydlige del af Irak.

Et år, hvor situationen i Irak er

forværret så meget, at fire millio-

ner irakere nu er på flugt i Irak og

i nabolandene. Et år, hvor vi har

fået det ene bevis efter det andet

på, hvor skadeligt det er for både

voksne og børn at bo i uvished og

uvirksomhed på et asylcenter. Og

et år, hvor regeringen har fundet

på den ene gode undskyldning ef-

ter den anden for ikke at ville lytte

til UNHCR’s anbefalinger.

Dansk Flygtningehjælp har i lø-

bet af året hjulpet en stor del af ira-

kerne med at få genoptaget deres

sager. For Flygtningenævnet gør

det ikke af sig selv på trods af, at

UNHCR’s anbefalinger er så klare,

at det bestemt må gå under beteg-

nelsen ’afgørende nye oplysninger’.

Sagsbehandlingen går langsomt, og

kun få af sagerne får lov til at gå

om. Det eneste lyspunkt er, at ho-

vedparten af de få sager, der så går

om, resulterer i en omgørelse – alt-

så i asyl til de berørte.

Flygtningehjælpen har givet, og

vil fortsætte med at give, lovgiver-

ne gode forslag til, hvordan de løser

deres problem. I, de frivillige, op-

fordrede allerede efter årsmødet i

marts til, at de irakiske asylansøge-

re fik enten asyl eller humanitær

opholdstilladelse. Og det kan de få,

uden at regeringen behøver ty til

en særlov eller andre særlige tiltag.

Det er bare et spørgsmål om at

bruge den lovgivning, vi har. Lige

nu fastholder lovgiverne, at hver

enkelt iraker skal kunne påvise, at

de i særlig grad er konkret og indi-

viduelt forfulgt, for at de kan få

asyl. Det er et forkert udgangs-

punkt. UNHCR påpeger netop, at

fx irakere, der tilhører en befolk-

ningsgruppe, der er særligt udsat

for grove overgreb i Irak, ikke be-

høver bevise, at de er individuelt

forfulgt.

Vi er heldigvis ikke længere de

eneste, der lægger pres på for at

hjælpe irakerne. Fogh-regeringen

og dens støtteparti har været under

pres fra flere fronter. Lige før val-

get blev udskrevet, førte det til et

forslag om at lade afviste børnefa-

milier flytte ud af asylcentrene.

Fint. Men hvad med familier

uden børn, hvad med de enlige.

De har lige så stort behov for et

frirum i det danske samfund, mens

deres land er i kaos. Og så stod der

intet i forslaget om, hvad familier-

ne skal foretage sig uden for cen-

trene. De afviste, der ikke kan

sendes hjem, bør have humanitær

opholdstilladelse – de skal ikke

alene have mulighed for at bo

blandt danskerne, men også have

adgang til arbejde og uddannelse.

Det vil komme både dem, Dan-

mark og deres hjemland til gode.

Danmark kan godt gøre det rig-

tige. Vi gør det internationalt, hvor

den danske politik er at hjælpe

både i Irak og i de nabolande, der

har taget imod millioner af irakiske

flygtninge. Vi har endda meldt os

på banen til at tage imod de sær-

ligt sårbare irakere, som ifølge

UNHCR’s vurdering har brug for

at blive genbosat i et tredje land.

Danmark anerkender og hand-

ler altså på, at irakerne ikke kan

finde sikkerhed i deres eget land.

Samtidig insisterer vi på, at den lil-

le gruppe irakere, der er i Dan-

mark, sagtens kan finde beskyttel-

se i netop Irak. Det hænger ikke

sammen. Dansk Flygtningehjælp

opfordrer derfor den danske rege-

ring til at vise det samme storsind

her i landet, som vi gør i nærområ-

derne: Giv de 350 irakiske asylan-

søgere en fremtid – med en op-

holdstilladelse i hånden. �

Andreas Kamm, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

GIV IRAKERNE OPHOLDSTILLADELSE

KO

MM

EN

TA

RFO

TO: TH

OM

AS

TOLS

TRU

P