fsc – bryder grÆnserne · fsc-reglementer. derfor er det vigtigt, at forhandlende interessenter...

FSC – BRYDER GRÆNSERNEFSC-certificering og harmonisering af standarder i Østersø-området

INDHOLD

Forfattere: Et samarbejde mellem deltagende lande i Baltic Project 2005/2006

Kontakt til projektleder:FSC Sweden, Dragarbrunnsgatan 71, 75143 Uppsala, Sverige

Kontaktpersoner i projektlandene: Raimonds Bermanis (Letland), Søren Dürr (Danmark), Mikhail Karpachevskiy (Rusland), Robert Knysak (Polen), Kaupo Kohv (Estland), Peter Roberntz (Sverige), Uwe Sayer (Tyskland), Anna Väänänen and Pasi Miettinen (Finland)

Layout: Loa Riis Dalgaard (Danmark)

Coverfotografier:Puchan (for), and Peter Robertz (bag)

Rapport status: August 2006, 1. edition

Genoptryk kun tilladt med forfatternes tilladelse.

© 1996 Forest Stewardship Council A.C. (FSC-SECR-0024)

INDLEDNING - FSC – HISTORIE OG UDVIKLING - FSC – TROVÆRDIGHED PÅ MARKEDET - FSC – STANDARDER SOM REGULERER - RAPPORTENS FORMÅL

HARMONISERING AF STANDARDER INDEN FOR SKOVFORVALTNING - HVORFOR HARMONISERING AF STANDAR- DER INDEN FOR SKOVFORVALTNING? - HARMONISERINGSPROCESSEN - HARMONISERINGSMETODE

BETINGELSER FOR SAMMENLIGNING - VEGETATIONSZONER - SKOVHISTORIE - SAMMENLIGNEDE STANDARDER - Nationale kontra rammestandarder - Status over sammenlignede standarder

BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER - REFERENCE ØKOSYSTEMER & SKOVE MED HØJ BEVARINGSVÆRDI - Reference økosystemer - Skove med høj bevaringsværdi (SHBV) - SKOVDYRKNING & MILJØMÆSSIGE OVERVEJELSER - Fældningsmetoder - Regenereringsmetoder - Dødt træ - Bibeholdelse - Dræning - Skovbrande - Jagt

SOCIALE ASPEKTER VED SKOVFORVALTNING - OFFENTLIG RÅDFØRELSE & KLAGEBESTEMMELSER - SKOVARBEJDERE OG ENTREPRENØRER - LOKALSAMFUND & ØKONOMI - SKOVFORVALTNING & SAMIFOLKET

HARMONISERINGENS FREMTID

LITTERATURLISTE HARMONISERINGEN AF FSC-STANDARDER Fo

to: C

ars

ten

Bra

nd

t

S. 3 - 6S. 3S. 4S. 4S. 5

S. 6 - 9

S. 6

S. 7S. 9

S. 10 - 12 S. 10S. 11S. 12S. 12S. 12

S. 13 - 24

S. 13

S. 13S. 15S. 16

S. 16S. 17S. 19S. 21S. 22S. 23S. 24

S. 25 - 28S. 25

S. 26S. 27S. 28

S. 29

S. 30

S. 31

INDLEDNING

FSC – HISTORIE OG UDVIKLINGFSC opstod i 1990, og var allerede fra starten en sam-menslutning af både skovbranchen, virksomheder og repræsentanter fra miljø- og sociale organisationer. Disse folk med meget forskellige interesser gik sammen, fordi de så et behov for et nyt gennemarbejdet og tro-værdigt system, der kunne garantere bæredygtigt træ og papir til forbrugere verden over. Dette førte i 1993 til grundlæggelsen af FSC - Forest Stewardship Council med det formål at udvikle et verdensomspændende cer-tificerings- og godkendelsessystem omfattende alle typer af naturskove og plantager. På baggrund af dette blev et markedsdrevet system iværksat, hvilket gjorde det mu-ligt for kunderne at vælge FSC-certificerede produkter og derved støtte den miljømæssigt anerkendte, socialt vel-gørende og økonomisk levedygtige forvaltning af verdens skove. FSC-systemet inkluderer skovforvaltningscertific-ering (FM) og Chain-of-Custody-certificering (COC) for at

sikre forbindelsen mellem skoven og de produkter, der når slutmarkederne (se figur 1).

Siden grundlæggelsen har FSC-certificeringen oplevet en fantastisk vækst. I de første fem år af det 21. århun-drede voksede FSC SF-certificeringen med mere end 10 millioner hektarer pr. år og mere end 700 nye COC- certifikater pr. år. I juni 2006 oplyste de officielle FSC-statistikker mere end 76 millioner certificerede hektarer i 72 lande og 4929 COC-certificerede producen-ter, importører, trykkere osv. i 73 lande.

Ligeledes var der i år 2000 kun fem godkendte nationale initiativer, tre nationale standarder inden for skovforvalt-ning og seks anerkendte certificeringsorganer. I foråret 2006 var dette øget til 37 godkendte nationale initiativer, 24 nationale standarder inden for skovforvaltning og 15 anerkendte certificeringsorganer.

Foto

: Uw

e S

aye

r

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Forbruger

Skovforvaltning FM /CoC

Transport CoC

Savværk CoC

Videreforædling CoC

Produktion CoC

CoCImportør

FM = Skovforvaltningscertificeret CoC = Chain of Custody certificeret

FORBINDELSEN FRA SKOV TIL FORBRUGER

Figur 1: Forbindelsen fra FSC-certificeret skovforvaltning til forbrugeren

INDLEDNING

FSC – TROVÆRDIGHED PÅ MARKEDETFor øjeblikket er FSC den eneste ikke-statsstyrede internationale organisation, som oprigtigt inddrager økonomiske, sociale og miljømæssige interessenter til at promovere global ansvarlig skovforvaltning. Organisationen FSC er baseret på konsensus mel-lem parterne (se figur 2). Arbejdet er ikke uden udford-ringer, eftersom den kræver, at interessenterne indgår kompromis for at nå pragmatiske overensstemmelser (fx Boström, 2006). Imidlertid har FSC vist sig at være tilstrækkelig fleksibel og stærk til at skabe en unik plat-form, der imødekommer overensstemmelserne mellem interessentgrupperne.

FSC er anerkendt som et af de fremstormende internationale netværk inden for global standardisering (Wadell, 2003, Gulbrandsen, 2004). Dette giver en uvurderlig fordel, når man kommunikerer på markedet, hvilket gør FSC unik i sammenligning med andre skovcertificeringssystemer.

FSC – STANDARDER SOM REGULERERFSC-interessenter har fastlagt nogle internationale regler i forbindelse med udvikling af nationale og/eller regionale indikatorer for ansvarlig skovbrug inden for FSC-ordningen. Disse regler kommer til udtryk i internationale FSC-standarder, politikker og vej- ledende dokumenter. To vigtige standarder med hensyn til udviklingen af standarder inden for skov-forvaltning er FSCs Principper og Kriterier for skov-forvaltning (FSC-STD-01-001) og Struktur og indhold af standarder inden for skovforvaltning (FSC-STD-20-002). Disse standarder danner grundlag for

HIERARKIET AF NATIONALE/REGIONALE STAN-DARDER INDEN FOR SKOVFORVALTNING

FSCS PRINCIPPER & KRITERIER (P&C)Generelle internationale retningslinjer: FSC P&C definer-er, hvilke emner interessenterne skal fokusere på i deres udvikling af indikatorer i nationale/regionale standarder inden for skovforvaltning. P&K skal være en integreret del af alle standarder inden for skovforvaltning, der skal god-kendes af FSC. Det skal bruges uden ændringer i enhver national FSC-standard.

INDIKATORERDe primære retningslinjer udviklet af interessenterne på et nationalt/regionalt plan: Indikatorerne definerer, hvad ansvarligt skovbrug er i en given skovtype og region. Under certificeringen vurderes det, om skovbruget over-holder disse indikatorer.

VERIFIKATIONBevis for at skovforvaltningen lever op til en indikator i standarden.

EKSEMPEL

(Indikatorer fra den danske FSC-Standard):

FSC PRINCIP 6: MILJØMÆSSIG INDVIRKNINGSkovbruget skal bevare biologisk variation og dets tilknyt-tede værdier, vandressourcer, jord og unikke og svage økosystemer og landskaber. Ved at gøre sådan bibehold-er man de miljømæssige funktioner og skovens hæder-lighed.

DEL AF FSC KRITERIUM 6.3(OBS: Der er mange flere kriterier og indikatorer under Princip 6)Kriterium 6.3. Miljømæssige funktioner og værdier skal bevares intakt, forstærket eller genopført, [...].

INDIKATOR:Naturlig foryngelse anvendes. Undtagelser kan gøres hvor arealforholdene ikke er egnet.

VERIFIKATIONER:• Driftsplan/ driftsstrategi.• Feltinspektion

FSC - en konsensusbaseret organisation på alle niveauer

SocialMiljø-mæssig

Økonomisk


Økonomisk


Økonomisk

General forsamling

BestyrelseFSCInternational

Nationalt/Regionalt Initiativ

Figure 2: FSC – a consensus based organization

INDLEDNING

indholdet af standarder inden for skovforvaltning, fx hvil-ke forskellige områder der skal omfattes, hvilket sprog der skal bruges, behovet for grænseværdier, tilpasning til mindre skovbrug osv. Certificeringen af skovbrug er styret af FSCs godkendelsesstandarder, som certificerings- organerne skal rette sig efter, når de udsteder certifikater. De internationale FSC-standarder er kernen i FSC- systemet, eftersom de udtrykker systemets funktion ud fra interessenternes godkendelse.

RAPPORTENS FORMÅLFormålet med at lade interessenter verden over udvikle nationale/regionale standarder inden for skovforvaltning er at opnå standarder, som er anvendelige under meget varierede forhold, men som også er i tråd med internatio-nale FSC-standarder (P&C), så de kan benyttes til certific-ering af skovbrug i hver sit land.

Som tidligere nævnt skal disse interessenter følge visse internationale regler. Et vigtigt aspekt er, at al skov-drift, der er certificeret inden for FSCs rammer, skal symboliseres via det samme varemærke verden over. Budskabet er, at alle FSC-certificerede skove er lige vel-forvaltede. Derfor er der et behov for ensartet brug af FSCs Principper og Kriterier (P&Cs) verden over. Denne ensartede brug opnås ved konsekvent forklaring af P&C i nationale standardiseringsprocedurer og ved konsekvent implementering udført af skovejere, som er godkendte af certificeringsorganer. Som et resultat af forskellige nationale standardiseringsprocedurer under forskel-lige nationale forudsætninger, findes der nogle gange forskelle i nationale standarder. Som en del af systemet

kræver FSC, at eksisterende forskelle mellem nationale FSC-standarder reduceres til et minimum ved hjælp af harmoniseringsprojekter udformet af dem, som udvikler nationale standarder inden for skovforvaltning.

Denne rapport forsøger – som et resultat af et Østersø projekt – at tackle spørgsmålet om Harmonisering af Standarder inden for Skovforvaltning ved at:

• tage udgangspunkt i tidligere erfaringer og udvikle yder-ligere retningslinjer omhandlende, hvordan harmoniserin-gen som en proces kan udføres.

• sammenligne standarder inden for skovforvaltning (god-kendte & udkast-standarder) i lande omkring Østersøen.

• tillade interessenter fra Østersøregionen at mødes og diskutere standarder inden for skovforvaltning og certifi-cering

• kommunikere ud til interessenterne hvad harmoniser-ing er, og hvordan det kan opnås samt deres rolle.

• understrege over for interessenterne de ligheder og potentielle forskelle i standarder inden for skovforvaltning, som bruges/udvikles i Østersøregionen.

Vi håber, at interessenterne kan bruge denne information til at udvikle yderligere diskussioner og samarbejde på tværs af grænserne.

Følgende lande har deltaget i harmoniseringsopgaverne: Rusland, Polen, Estland, Letland, Tyskland, Danmark, Sverige og Finland.

HARMONISERING AF STANDARDER INDEN FOR SKOVFORVALTNING

HVORFOR HARMONISERING AF STANDARDER INDEN FOR SKOVFORVALTNING?Udviklingen af standarder inden for skovforvaltning under FSC er resultatet af politiske forhandlings- processer, der også skal imødekomme de internationale FSC-reglementer. Derfor er det vigtigt, at forhandlende interessenter kender til de regler, som de skal rette sig efter. Det er i sandhed en svær udfordring at opnå balance mellem på den ene side at overholde FSC-reglerne og på den anden side at opnå et politisk kompromis.

Dog er det også en interessant læringsproces, som i sig selv er med til at åbne interessenternes øjne – ikke kun i respekt for den nationale kontekst, men ligeledes i res-pekt for internationale emner. Succesen for en sådan pro-ces afhænger også meget af niveauet af åbenhed blandt de deltagende folk og organisationer.

I udvikling af standarder skal de Nationale Initiativer (NI’erne) indlede/deltage i harmoniseringsprojekterne (FSC NI manual, 1998). Grunden til dette er, at alle FSC-certificerede skove forudsættes at være lige vel- forvaltede. Derfor bør fortolkningen af FSCs P&C i udviklingen af nationale/regionale indikatorer ikke afvige uden først at være blevet undersøgt nøje. Forskelle mellem standarder bør være forklarlige, hvad angår lovgivning, socio-økonomi eller miljømæssige vilkår, den fremher-skende skovstruktur eller prioriteten af involverede in-teressenter. Processen med at identificere forskelle og forklare disse udføres gennem harmoniseringsproces-sen (se figur 3).

Det er essentielt at se harmoniseringen af standarder som en langsigtet proces. Faktisk bør harmoniseringen anses som et værktøj til at gøre interessenterne opmærk-somme på forskelle/ligheder, så de kan bruge denne viden i deres standard-forhandlinger, i igangværende standard-udvikling og/eller i fremtidige standardgennemsyn.

Figur 3: Harmonisering bør anses som en langsigtet proces, hvor alle eksisterende forskelle I FSC standarder kan forklares (inderste cirkel)Diskussion mellem interessenter

Foto

: FS

C G

erm

an

y

Foto

: Per

Lin

der

Mindre forskel

Land 2Land 1

Land 3 Land 4

HARMONISERINGSPROCESSEN

HARMONISERINGSPROCESSENSom nævnt tidligere, er der ikke defineret en løsning på harmoniseringsprocessen af standarder inden for skov-forvaltning i FSC. Derved står den åben for forskellige løs-ningsmuligheder, men efterlader måske også forvirring hos interessenterne om måden at gå til værks på. I dette kapitel beskriver vi forskellige måder at gå til værks på, hvilke er baseret på FSCs erfaringer hidtil.

Når man indleder en harmonisering, bør der tages højde for følgende:

1. Informer interessenterne om baggrunden for har-moniseringen og opnå deres støtte og deltagelse. Inviter relevante personer fra godkendelsespanelet i FSC’s inter-nationale kontor, som er ansvarlige for godkendelsen af FSC-standarder i din region.

2. Undersøg FSC’s netværk for information om tidligere harmoniseringsprocesser. Der er dokumenter og personer, som kan være til hjælp! FSC-harmoniserings-processer er blevet udført i Europa (seminar i Spanien, 2000), i Latinamerika (seminar ang. Brazil Nut-standarder, Brasilien/Peru/Bolivia, 2001), mellem Canada, Sverige og Finland (Boreale Standarder, 2003) og nu senest dette projekt, der involverer landene omkring Østersøen.

3. Vurder hvilke standarder i hvilke lande/regioner, du bør forsøge at harmonisere med. Har du brug for information omkring godkendte standarder eller stan-darder under udvikling, kontakt da den internationale godkendelsesservice, Accreditation Service International. Der bør lægges vægt på lande/regioner, som har tilsvar-ende skov-økosystemer og socio-økonomiske vilkår. Dette er oftest ikke vanskeligt, da disse hyppigt er nabolande og -regioner. Det bør overvejes, at nationale rammestandarder dækker over mange regioner som fx den russiske og canadiske Boreale Standard. Sådanne har ofte færre tærskler/grænseværdier, men kan referere til nødvendigheden af at udvikle regionale indikatorer. Derfor kan det være mere værdifuldt at harmonisere med en eksisterende regional standard.

4. Tag kontakt til repræsentanter fra hvert land/region, som er blevet identificeret i vurderingen. Udvikl en projekt-plan over harmoniseringsprocessen, fx metode, møder, seminarer osv.

5. Fondsmidler til processen kan blive nødvendige. Det er formentligt lettere at skaffe fondsmidler i forbindelse med harmonisering af standarder, end det er for mange andre projekter. Det lægger sig meget i tråd med den politiske retorik i dag, fx bæredygtighed, globalisering, interessent-deltagelse osv.


FSC bygger broer mellem skove og produkter og mellem nationaliteter. Billedet viser skovejere og borgmestrer i Tyskland i den skov, der leverer træ til det papir, der bruges i Harry Potter bøger til det engelsktalende marked.

Foto

: Ma

rtin

Ho

chst

ein

Når man starter på en harmoniseringsproces, er det vigtigt, at deltagerne forstår de sammenlignede indikatorer i standarder inden for Skovforvaltning samt er i stand til at forklare dette til andre deltagere. Selvom menin-gen og niveauet for indikatorer i en standard inden for skovforvaltning skal være tydelige for en læser (se 3.10, FSC-STD-20-002 på www.fsc.org ), kan der forekomme underforståede ord, som er vanskelige for en ikke-indviet person at forstå, især for udlændinge. Man bør også re-spektere, at ikke alle interessenter har en baggrund inden for fx naturvidenskab eller økonomisk bogholderi.

Der er forskellige niveauer af forhindringer i harmonise-ringsstandarder, som er relateret til den politiske aftale, der er indgået af nationale/regionale interessenter. Det er sandsynligvis nemmere politisk set at blive enige om hvor, hvilke indikatorer skal placeres i FSCs Principper & Kriterier-struktur, end det er at harmonisere niveauet for en specifik indikator, fx lande, der fastsætter en vis procent-del til fredning (se figur 4). Langsigtede harmoniserings- resultater for fastsættelse af niveauet skal ikke nødvendig-vis afspejles i hver og en indikator, men snarere befinde sig på et samlet standardniveau. %-delen af fredning i et skovareal skal afspejle nødvendigheden for at bevare/ udvikle naturlig intakt skov i et specifikt land og så vidt muligt også afspejle typen af skovbrug, der udøves i landet. Dette kræver en forståelse af specifikke situationer i landet, og harmoniseringsprocessen er målrettet mod en forøgelse af denne viden.


Skovarbejder tjekker træer

Skovarbejder

Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

Struktur

Værdier/niveauer

Fremgangsmåde

Emner

VANSKLIGHEDER VED HARMONISERING

Sværhedsgrad

Figur 4: Sværhedsgrader ved opnåelse af enighed i diskussionen omkring standarder inden for skovforvaltning og harmoniseringsopgaver.

HARMONISERINGSMETODESom beskrevet ovenfor, er der antageligvis flere løsninger til harmoniseringsprocessen. Dog vil harmonisering formentlig altid inkludere følgende punkter, ligegyldigt hvilken metode der gøres brug af:

A. En struktureret måde at sammenligne og identificere eventuelle forskelle og ligheder.

B. En måde at kommunikere resultaterne til involverede interessenter.

C. En mere dybdegående analyse og diskussion mellem interessenterne omkring potentielle forskelle, som kan føre til enten en retfærdiggørelse eller en konklusion på behovet for at harmonisere specifikke indikatorer.

Punkt A kan opfyldes vha. det, som nogen kalder trafik-lys-metoden. Den er ret simpel og giver lejlighed til at få et godt overblik over eventuelle forskelle og ligheder mellem standarderne. En analyse laves for at se, hvordan hver af FSCs Kriterier bliver mødt med indikatorer i hver standard, der sammenlignes. Dette munder ud i en tabel ud fra FSCs P&C, hvor der ud fra hvert kriterium indikeres om: ingen forskelle blev fundet (grønt lys), potentielle forskelle blev fundet (gult lys) eller om betydningsfulde forskelle blev fundet i sammenligningen mellem standarderne (rødt lys). Betydningsfulde forskelle kræver yderligere procedure for enten at forklare eller modificere indikatorerne.

Kommunikation til alle involverede interessenter er nødvendig, hvis ovenstående metode følges. Denne rapport er en måde at kommunikere til interessent-erne på omkring de fundne forskelle og ligheder mellem standarderne inden for skovforvaltning i Østersø- området.

Hvad derefter følger er anerkendelsen fra interessent-ernes side om at bruge denne information i diskussioner, diverse samarbejder og forhandlinger. Endelig kan dette føre til, at uforklarlige forskelle mellem standarder bliver fjernet, hvilket resulterer i en mere pålidelig og ensartet tolkning af FSCs P&K. Det er vigtigt at gentage, at en af betingelserne for at få en skovforvaltningsstandard er, at harmonisering har fundet sted.

I denne rapport vil du i slutningen af hvert kapitel finde et lille billede af et trafiklys, som indikerer, hvilket niveau af forskellighed, der blev fundet mellem østersøregionens standarder. Dette er illustreret nedenfor.

Grønt lys indikerer, at ingen betydningsfulde forskelle blev fundet mellem de sammenlignede standarder

Gult lys indikerer, at der er fundet potentielle forskelle, som eventuelt behøver harmonisering

Rødt lys indikerer, at betydningsfulde forskelle blev fundet. Disse skal enten harmoniseres eller forklares

Spørgsmålene indikerer, at det er vanskeligt at vurdere, om der er nogle forskelle. Yderligere vejledning fra internationalt niveau er nødvendigt


?

?

?

Bøgetræer, der bryder igennem

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Skove er skabt af miljømæssige betingelser og historiske aktiviteter. Når regler sættes, uanset om det er love eller frivillige certificeringsstandarder, skal disse forhånds-betingelser tages i betragtning. Vi vil beskrive forskellige forhåndsbetingelser i omdiskuterede skove i denne rap-port, hvilket til en vis grad er afspejlet i reglementet for standarder inden for skovforvaltning. Det bør gøres klart for læseren, at vi ikke har intentioner om at beskrive hele det komplekse billede af, hvordan nutidens skove i Europa er blevet skabt, men blot forsøge at give et overordnet indtryk.

Som resultat af harmoniseringsopgaverne i dette projekt, vil vi i de følgende kapitler fremhæve forskelle og ligheder mellem standarder inden for skovforvaltning i Østersø-området, hvad angår forhåndsbetingelser af skovene.

VEGETATIONSZONERLandene rundt om Østersøen dækker over en række vegetationszoner (se figur 5).

Nordiske nåletræs-dominerede skove (nordlige skove eller Taiga) i Europa strækker sig ud over største-delen af Norge, Sverige, Finland, den europæiske del af Rusland og fortsætter ind i den asiatiske del af Rusland. Temperaturerne i disse skove varierer fra -50 oC til 30 oC gennem hele året, hvor gennemsnitstemperaturen i mindst otte af årets måneder ligger på under 10 oC. De løvtræ-dominerede skove (nemorale eller tempererede) strækker sig over Mellemeuropa med en let berøring af Norge og Sverige og er karakteriseret ved et klima med milde, frostfrie somre og moderat kolde vintre med

en lang afbrydelse mellem vækstperioderne. Sommer- temperaturerne ligger sjældent over 30 °C og kommer ikke under -20 °C om vinteren. Mellem disse zoner findes en bred overgangszone kaldet boreo-nemoralzonen. Estland og Letland er de eneste lande, der udelukkende befinder sig i den boreo-nemorale zone. Udover tempe-ratur adskiller en række andre faktorer sig også mellem zonerne og inden for zonerne, fx nedbør, jordfrugtbarhed, sammensætning af sorter, historie osv.

BETINGELSER FOR SAMMENLIGNING

Figur 5: Vegetationszoner i landene omkring Østersøen

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Alpine

Boreal

Boreonemoral

Nemoral

Arctic

SKOVHISTORIEBrugen af træ fra skove i Europa går langt tilbage i tiden, men intensiteten og karakteren af det har varieret og varieres stadig i regioner og lande. Selvom skov- udbredelsen faktisk er tiltaget i Mellemeuropa gennem det 20. århundrede, er der kun bevaret ganske lidt af de gamle løvtræs-områder, der engang dækkede den nemoral zone. Store dele af de boreo-nemorale skovarealer blev gennem det 18. og 19. århundrede ryddet til landbrugsmæssige formål, men også til andre for- retningsaktiviteter såsom skibskonstruktion, vodka- brænding, tjære- og potaskeproduktion. Som eksempel på et meget regionalt fænomen blev der i de sydvestlige dele af Sverige fældet store områder af ege- og bøgetræer fra det 13. årh. og op til midten af 19.årh. til brug i produk-tionen af tønder til sild og senere til eksport af træ til Holland. Vidt udbredte lyngplantager erstattede disse skove, hvilket derefter fra anden halvdel af 19.årh. blev beplantet med hovedsageligt gran. Ved hjælp af menneskets indflydelse er gran i dag den dominerende træsort i regionen.

I den europæiske del af Rusland begyndte industrielt skovarbejde så tidligt som i det 18.årh., men intensiteten fik pludselig fart på gennem det 20.årh. og er stadig

stigende. I dag kan omkring 1/10 af den boreale skov i den europæiske del af Rusland anses for intakte (old-growth) skove, mens procentdelen i lande som Finland og Sverige er lavere. I hele Rusland er stadig omkring 1/4 af alle boreale og boreo-nemorale skove intakte (Aksenov et al., 2002). Desuden vokser nogle af de skove, som fæl-des i dag, under forhold, hvor arbejde med skovbrug kan være skadeligt for hele skovens økosystem, fx taiga-skove på permanent frossen jord (Pozdnyakov, 1986). Faktisk er meget skovbrug i dele af Rusland i dag ulovligt. Træ-produkter, der er eksporteret fra Rusland med ulovlig oprindelse, vurderes til at udgøre mellem 20 % og 30 % (Morozov A., 200; WWF, 2005).

Overalt har brugen af skove som træressource resulteret i en historisk nedbrydning af biodiversitet i Europas skove (fx D. Aksenov et al., 1999; Hallanaro & Pylvanainen, 2002), og det har medført stridigheder mht. sociale værdier, fx med de indfødte Sami-folk eller lokalsamfundene. Moderne industrialiseret skovbrug har i mange situationer ikke været i stand til at klare disse ud-fordringer, og problemer skabes stadig i forbindelse med tabet af biodiversitet, kulturarv og samfundsintegritet.


Foto

: Ben

zo

Foto

: Rei

nie

r B

erg

evo

et

SAMMENLIGNEDE STANDARDERNationale kontra rammestandarderSom beskrevet ovenfor dækker flere lande over mange vegetationszoner spredt over et stort geografisk område, hvilket resulterer i en række forhåndsbetingelser for skovbruget. Inden for FSC har dette medført, at nogle lande udvikler nationale rammestandarder, der derpå behøver yderligere udvikling af regionale standarder og indikatorer.

Rammestandarder har ofte færre definerede niveau, men fokuserer mange gange mere på behovet for tilstedeværelsen af systemer, procedurer osv. til regional vurdering og udvikling af regionale tærskler. Nationale standarder, dvs. dem der ikke er rammestandarder, har ofte mere definerede niveua/tærskler og inkluderer om nødvendigt nationale og regionale hensyn.

Således er det vanskeligt at sammenligne nationale ram-mestandarder med nationale standarder pga. forskellen på detaljeniveau. Derfor bør nationale standard-er sammenlignes med anvendelige regionalt udviklede indikatorer, som er udviklet ifølge rammestandarderne.

Ud af de deltagende lande i dette projekt er Rusland det eneste land, der har en national rammestandard, som følgelig behøver yderligere udvikling af regionale indikatorer. Resten af de deltagende lande har nationale standarder, som ikke har brug for yderligere regional udvikling.

Emner for fremtidigt samarbejde og diskussion i forbin-delse med udvikling af standarder;

• I udviklingen af russiske regionale indikatorer bør harmoniseringsprojekter og –resultater inkluderes, og fremtidige revisioner af andre nationale standarder, fx finske eller svenske, bør overveje de russiske regionale indikatorer.

Status over sammenlignede standarderDe sammenlignede standarder i denne rapport har forskellig status. Der var syv nationale standarder og certificeringsorganet Smartwood havde udviklet en generic standard. Der udover var der fire udkast til standarder, hvoraf den ene var revideret. Mht. harmon-ise-ring er dette et positivt aspekt, eftersom det bør være lettere at tilpasse uforklarlige forskelle i standard- udkastene. Dog gør det også sammenligningerne noget vanskeligere, da andre ændringer kan laves til standard-udkast, hvilket nok ikke er blevet overvejet i dette projekt.

I alle henseender bør harmonisering ikke være et engangs-projekt, men bør snarere være en vedvarende dialog på tværs af grænserne. I slutningen af denne rapport giver vi et overblik over anslåede tidspunkter, hvor standarderne vil blive udviklet eller revideret i de deltagende lande (se tidstabel). Nationale standardiseringsorganer bør over-veje hvordan og hvornår, information bedst kan udveksles mellem landene under udviklingen af standarder inden for skovforvaltning.


SAMMENLIGNEDE SKOVSTANDARDER:

1. Sverige – Udkast af revideret standard (indsendt til godkendelse, 1. standard godkendt i 1998)

2. Finland – 1. godkendte standard (godkendt under dette projekt)

3. Tyskland – 1.godkendte standard (2001)

4. Danmark – 1.godkendte standard (2004)

5. Polen – Udkast til 1.standard indsendt til godkendelse6. Rusland – Udkast til standard indsendt t. godkendelse

7. Letland – Udkast til 1.standard

8. Estland – Smartwood generic standard (SW-STD-EST-2005-06)

Svampe på dødt træ

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER

REFERENCE ØKOSYSTEMER & SKOVE MED HØJ BEVARINGSVÆRDI

Reference økosystemer

FSCs kriterium 6.4 erklærer, at “ Repræsentative stik-prøver af eksisterende økosystemer i landskabet skal beskyttes i deres naturlige tilstand og registreres på kort, passende til omfanget og intensiteten af operationer og særlighed af de påvirkede ressourcer.”. Denne tanke har været kendt i mange år. Allerede i 1930’erne postule-rede førende polske skovbrugere (Jedlinski, Paczowski) behovet for at etablere fredede områder som ”reference økosystemer” i administrerede skove. I Tjekkoslovakiet blev den første nøje beskyttede skov etableret i 1830 (Peterken, 1996).

I dag bekræfter det øgede pres på skovene behovet for

sådanne fredede områder i skovlandskabet. Udover at bidrage til biodiversiteten er fredede referenceområder også værdifulde for forskning af skovenes naturlige dynamik og kan vise sig at blive en uvurderlig arv for fremtidige generationer. Fredet skov skal ses som en miljø-mæssig gæld eller interesse, som nødvendigvis må betales for at forebygge negative miljømæssige ind-virkninger forårsaget af enhver slags skovbrug.

Standarderne inden for skovforvaltning rundt om Østersøen har lignende indikatorer under kriterium 6.4, men med små ændringer. Ifølge de svenske og finske standarder skal hver skovejer fritage min. 5 % af skova-realet fra erhvervsskovbruget. Dette har medført, at der i Sverige i dag frivilligt er fredet mere end 500.000 hektarer til biodiversitet i et landskab, der har mistet meget biodiversitet gennem århundreder. I Sverige og Finland findes også såkaldte ufrugtbare skovarealer,

Dødt træ i nåleskov

Foto

: An

dre

as

Vit

tin

g

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Kriterium 6.4

som ikke er erhvervsdrevet af grundejeren og derfor ikke kan inkluderes i procentsatsen af fredede områder. Den polske standard har også et mål på 5 % fredning af skovarealet, men det er uklart, om hele ejendommen kan inkluderes, fx ufrugtbare sumpskove. I Estland kræves 5 % fredede områder fra store skovbrugsprojekter. De danske og lettiske standarder har noget højere grader af ikke-erhvervsfredninger, henholdsvis 10 % og 7 %. I Danmark skal mindst halvdelen af de 10 %, fx 5 %, være uberørte områder, mens de resterende 5 % kan bestå af områder, der drives med fokus på beskyttelse af biodiversiteten. Procentsatsen af fredning i de svenske standarder kan også inkludere skovarealer, der kræver særlig behandling for at kunne bevare eller styrke den naturlige biologiske variation i omgivelserne. Ligeledes er hensigten med administreringen af fredning i Estland også bevaring (mowing, plughugst) . Den tyske standard er noget anderledes end de andre. Den indeholder også en tærskel på 5 % fredning af certificerede skovarealer, men dette gælder kun for offentlige skove større end 1.000 ha. Desuden kan der henvises til fredninger i regioner, som allerede er lovligt beskyttede områder (også muligt i Estland og Letland). Privatejede skove er fri-taget fra denne indikator. Da den russiske standard er en rammestandard, foreskriver den ikke et mål for fredning.


• Der er mulighed for forskellig tolkning i opfat-telsen af kriterium 6.4. I nogle standarder støttes idéen med nøje uforstyrrede fredninger, mens andre standarders mål med fredning kan inkludere områder, der behøver særlig administration for at kunne bevare en angivet biodiversitet.

• Procentsatsen afviger i de sammenlignede standarder, men disse vil blive undersøgt yder-ligere i lyset af forskellige aspekter, fx frugtbar skovgrund, lovligt beskyttede områder, den samlede skovbrug osv.

• Nogle standarder, fx de polske, har tilpasset indikatorer til størrelsen og målestoksforholdet af landejendommen (Small and Low Intensity Managed Forests = SLIMF, se www.fsc.org/SLIMF ), og nogle har ikke, fx de svenske. Behovet for at udvikle SLIMF-indikatorer i forbindelse med kriterium 6.4 bør undersøges.


Nåleskov i Finland

Foto

: Sim

on

Sta

un

c+

Skove Med Høj Bevaringsværdi (SHBV)

SHBV-konceptet blev udviklet og introduceret i FSC i 1999. Selvom idéen om at bevare værdier i mere naturligt intakte skov-økosystemer havde været ved hånden tid-ligere end 1999, introducerede SHBV en ny tankegang for mange interessenter. Under Princip 9 findes kriterier, som foreskriver behovet for udvikling af indikatorer og verifikationer i forbindelse med identifikationen, ledelsen og kontrollen af SHBV.

FSCs mål er ikke at forbyde skovbrug i disse skove, men at tillade skovene at blive drevet på en ansvarlig måde, så de identificerede værdier kan bevares eller forstærkes. Således kan SHBV’er under FSC-certificering drives eller behandles som fredninger afhængig af driftsmålene, som skal bevare de fastsatte værdier. I de Østersø- landende lande er identifikationen af ovennævnte kategorier stadig i begyndelsesfasen, men det er tydeligt, at landene i den boreale/boreo-nemorale zone (Sverige, Finland, Estland, Letland, Rusland) griber problemet an på en anden måde end landene i den nemorale zone (Tyskland, Polen, Danmark).

Den største udfordring er, at SHBV-konceptet synes at blive forstået forskelligt. I de fleste standarder er FSC- klassificeringen af SHBV slet ikke brugt. Forskellene henviser, måske, til hvilke historiske problemer, der har været, hvordan de er blevet løst eller uløst, og hvilke data der er tilgængelige. Detaljerede beskrivelser eksisterer kun i særlige tilfælde: intakte skovlandskaber eller WWF Global’s 200 øko-regioner (Rusland), nåleskov i bjerg-områder og uberørte skove (Sverige), SHBV defineret efter Skov- og Naturbevarelsesloven (Finland), kulturelle eller historiske områder (Danmark), udsatte arter og bevarelseszoner eller sjældne, truede eller udsatte øko- systemer (Tyskland, Estland), Natura 2000 grunde (Tyskland, Estland), relativt store koncentrationer af nøgle-skovarealer, særligt beskyttede skovmiljøer eller storslået løvskov (Letland). Men det er ikke tilfældet for alle SHBV-kategorierne. Det kan forekomme, at følsomme emner undgås i standarderne, måske pga. manglende forståelse og vejledning.


• Behov for yderligere arbejde med SHBV & Princip 9 på alle FSC-niveauer (FSC IC, nationale initiativer, certificeringskyndige, medlemmer/partnere). Dette bør være et prioriteret emne i harmoniseringsdiskussionerne for at øge forståelsen af, hvordan dette behandles i de forskellige lande/regioner. Det er et vigtigt emne også i forhold til kontrolleret træ – CoC-standarden.

• Bør Natura 200-områder være under Princip 9? Der er ingen fælles forståelse af dette problem.

• Måske bør kulturelle og historiske områder have separate indikatorer under Princip 9.

• Iværksættelse af globale metoder udviklet af Proforest (Oxford, se www.proforest.com & www.hcvf.org) til identifikation af SHBV’er.


FRA FSCS PRINCIPPER & KRITERIER (FSC-STD-01-001)Skov med høj bevaringsværdi (SHBV): Skov med høj bevaringsværdi er det skov som besidder en eller flere af følgende kendetegn:

A) skovområder som indeholder globale, regionale eller nationale betydelige: koncentrationer af biodiversitets-værdier (f.eks. endemisk truede arter, refugier), og/eller store landskabelige skove, indeholdende i skoven, eller indeholdende forvaltningsenheden, hvor sunde bestande af de fleste, hvis ikke alle naturlig forekommende arter findes i naturlig mønster, fordeling og forekomst.

B) skovområder som ligger i eller indeholder truede eller sjældne økosystemer

C) skovområder som i kritiske situationer yder basale naturlige ydelser (f.eks. beskyttelse af drikkevand, erosionskontrol etc.)

D) skovområder som er fundamentale for at imødegå basale behov fra lokale samfund (f.eks. levegrundlag, sund-hed etc.) og/eller kritisk for lokale samfunds traditionelle kulturelle identitet (områder af kulturel, økologisk, øko- nomisk eller religiøs betydning påvist i samarbejde med sådanne lokale samfund).

?

?

?

Foto

: Per

Lin

der

SHBV - skove i gletsherlandskab i Sverige

Princip 9

SKOVDYRKNING & MILJØMÆSSIGE OVERVEJELSERFældningsmetoder

Som tidligere beskrevet er det vigtigt at overveje de forskellige landes forhåndsbetingelser, når man udvikler indikatorer ud fra FSCs P&C. Dette vil afspejles i den fremlagte standarder inden for skovforvaltning. Det over-ordnede tema er, hvordan skovbruget forvaltes i forhold til forhåndsbetingelserne. De største menneskelige påvirkninger på skove udgøres generelt af fældningsme-toderne og overvejelserne som følge deraf.

Ved at sammenligne standarderne inden for skovforvaltning rundt om Østersøen fremgår der tydeligt en skelnen mellem to overordnede metoder for træ- udnyttelse. I standarderne fra Sverige, Finland, Rusland, Estland og Letland er renafdrift som afgørende metode tilladt med restriktioner (udtrykket er noget vildledende, eftersom restriktionerne skulle forebygge området at blive fuldstændig ryddet). Alle disse lande ligger inden for den boreale eller boreo-nemorale vegetationszone (se figur 5), som er mere tilbøjelig til at have naturlige skovbrande og naturlig skov med en høj andel pionerarter, fx asp, birk og fyr. Et hovedargument for denne fældningsmetode, udover økonomi, er, at den i visse aspekter efterligner den naturlige dynamik i disse skove, letter regenerationen og forsørgelsen af mikromiljøerne for forstyrrelse afhængig af flora og fauna.

Danmark, Tyskland og Polen befinder sig i den nemorale vegetationszone, hvor den naturlige forstyr-relse er sjældnere. De naturlige skove består mere af skygge-tolerant arter uden store succession-arealer med pioner-træarter. Disse skove regenererer sig naturligt ved dannelse af lysninger (i naturligt tempererede skove 0,5-2 % af området pr. år). Derfor tillader standarderne i Danmark og Tyskland kun undtagelsesvis renafdrift. I stedet foreskriver disse standarder høst gennem fældning af enkelte træer eller udvalgte grupper (tysk standard) eller ligeledes gennem anvendelse af selek-tivt skovarbejde, gruppevis foryngelse og beplantning under skærm (dansk standard). Den polske lovgivning og standard tillader kun renafdrift af arealer op til 3 hektarer af dårligt og udgået stående fyr. I løvtræ-blandede skove er renafdrift forbudt ved lov. Den lettiske standard inklud-erer ikke ekstra restriktioner vedrørende renafdrifternes størrelse, så skovforvalteren bør følge lovgivningen, der sædvanligvis foreskriver en renafdrift størrelse på max 5 ha.

Forskellen mellem strategierne vedr. udnyttelse af træ fra skoven vil også blive afspejlet i de indikatorer, der henviser til regeneration, bibeholdelse af træer, forberedelse af grundene osv.


• Der er behov for at undersøge valget af fæld-ningsmetoder i standarderne ud fra forsknings-data. I hvilket omfang efterligner metoderne den naturlige dynamik, og i hvilket omfang er de kun resultatet af politiske kompromisser? Hvilke fordele og ulemper er der?

INDLEDNING BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Natural regeneration of beech

Nordsverige Sydsverige

1098

7

6

5

4

3

210

Nor

rbot

tens

Väs

terb

otte

ns

Jäm

tland

s

Väs

tern

orrl

ands

Gäv

lebo

rgs

Dal

amas

Vär

msl

ands

Öre

bro

Väs

term

anla

nds

Upp

sala

Sto

ckho

lm

Söd

erm

anla

nds

ôste

rgöt

land

s

Väs

tre

Göt

alan

ds

Jöns

köpi

ngs

Kro

nobe

rgs

Kal

mar

Hal

land

s

Ble

king

e

Skå

ne

Gennemsnitlig størrelse på 4,4 hektar for hele Sverige

Figur 6. Geografisk fordeling af gennemsnitsareal pr. fældningsenhed fra nordlige til sydlige amter i Sverige. Data er baseret på anmeldte fældninger over 0,5 ha til Skogsstyrelsen i 2004.

Kriterium 6.3

Regenereringsmetoder

Valg af regenereringsmetodeer afhængig af fældnings-metode. Ved at øge arealet af fældet skov og ved kun at efterlade få eller ingen træer gøres den naturlige regenerations chance for forøgelse besværlig, og behovet for at plante frø tiltager. Fra et økonomisk synspunkt er en hurtig etablering af ny skov lige efter fældning essentiel. År med væksttab kan anses som et økonomisk tab i fremtiden.

Fyr er sædvanligvis den dominerende træsort på ringe og udgået jord i den boreale skov. Her er det almindeligt at efterlade såkaldte frøtræer, når man fælder sådanne bevoksninger. Så selvom store områder fældes, er naturlig regeneration ofte brugt. Dog etableres mere blandede skove på mere frugtbar jord, fx med gran, fyr og birk. Ved at bruge renafdrift i disse skove er tilbageblevne træer mere tilbøjelige til at vælte i storm; især efterladte gamle grantræer. Grantræer anses ofte for at være den forretningsmæssigt mest vigtige træsort i sådanne bevoksninger. Det tager også en vis tid at etablere en bevoksning med naturlig regeneration, og på mere frugt-bar jord øges risikoen for konkurrerende græsarter. Der-for er beplantning benyttet til hurtigt at etablere gran. Plantning af frø har visse fordele, men også visse ulemper, fx behov for metoder til at beskytte mod planteædende in-sekter. Slutresultatet ved en plantet skov er oftest en skov domineret af de plantede sorter. Det er vigtigt at prøve at udvikle forvaltningsmetoder til at opnå en vis blanding af træer og træarter, som naturligt ville forekomme i skoven. Blandingsgraden i sådanne skove kan i et vist omfang mål-rettes gennem skovdyrkningsmetoder, fx fortynding.

I den nemorale zone, hvor løvtræ-blandede skove er mere tilbøjelige til naturlig gap dynamik og indeholder en højere grad af variation og kompleksitet, foretrækkes brugen af selektive skovarbejdssystemer, gruppe- eller træsystemer samt beskyttelses træfældning i kombination med naturlig regenerationsmetoder mere, fx i Tyskland og Danmark. I Letland er vejledninger for vådt skovbrug inkluderet – gennem hvilken bevoksningsforvaltning naturlig regenera-tion burde foretrækkes.


Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

Selektiv fældning af egetræsskov i Tyskland. Træerne er individuelt markerede Denne selektive fældningsmetode bevarer en stor del af den naturlige regenering, der ligger til grund for nye egetræsskove.

Kriterium 6.3

FSC-standarderne i Østersø-regionen arbejder generelt for brugen af selektive skovarbejdsmetoder efterfulgt af naturlig regeneration og sigter mod at øge løvtræer af-hængig af grundvilkårene. Dette er også gældende for de anvendelige standarder for boreale skove. Dog er standarderne ofte meget vage i deres beskrivelser, hvilket gør det svært at vurdere tydelige grænseværdier. Beplantning bliver sandsynligvis den mest dominerende regenereringsmetode i FSC-certificeret boreal og boreo-nemoral skovbrug.

Hyppig jordbearbejdning bruges til at arbejde for etablerin-gen og forøgelsen af naturlig regenereret og/eller plantede frøplanter. De svenske og finske standarder har indikatorer angående jordbearbejdningsteknikker tilpasset områderne samt begrænsninger mht. brugen. De danske og tyske standarder foreskriver mere begrænset brug af jordbearbejdning i kombination med naturlig regeneration. De russiske, lettiske, polske og estiske standarder tager ikke fat på jordbearbejdning.


• Som allerede nævnt i kapitlet om fældnings-metoder, er der et overordnet behov for yderlige-re undersøgelse og forklaring af de økonomiske, sociale og miljømæssige grunde til at vælge fældnings- og regenereringsmetoder. Der er klare bestemmelser for brug af renafdrifts- metoder i kombination med plantning. Dog viser indikatorerne ikke tydeligt nok, hvornår dette kan tillades.

• Jordbearbejdning, som middel til at øge over-levelsen af plantede og/eller naturligt regenererede frøplanter, tages ikke op i alle standarder. Dette skal forklares.


Fældningsområde i svensk nåleskov med frøplanter. Ovenpå jorden etableres den naturlige regenerering af nåletræer hurtigt og vil snart resultere i starten til den fremtidige skov.

Foto

: Pet

er R

ob

ertz

Dødt træ

Dødt træ, både stående og væltet, er nøgle-substrate for mange skovlevende arter. I uforvaltede skove i Central- europa udgør dødt træ ofte op til 25 % af hele træ- mængden i skoven (Bobiec et al., 2005). Mere end 25 % af skovlevnede arter er afhængige af tilgængeligt dødt træ. Mængden af dødt træ varierer i henhold til faktorer som frugtbarhed, hyppighed for naturlig forstyrrelse og nedbrydningsrate. En intakt boreal-skov kan indeholde mellem 19 m3 op til 145 m3 dødt træ (se referencer i Naturvårdsverket, rapport 5413). I 1995 var mængden af hårdt dødt træ i de svenske skove i gennemsnit om-kring 1,9 m3 pr. ha, men i 2001 øgedes det og udgjorde omkring 3 m3 pr. ha. (Riksskogsstaxeringen). Inkluderes nedbrudt dødt træ, øges mængden i gennemsnit til ca. 6,5 m3 pr. ha. i de svenske skove. Vurderinger indike-rer, at skal mange af arterne, der er knyttet til dødt træ i Sverige, beskyttes, bør 10-30 % af skovlandskabet have ≥20 m3 dødt træ pr. ha., mens resten af skovlandskabet bør have et gennemsnit på 10 m3 pr. ha. (Naturvårds-verket, rapport 5413). Dødt træ er endog blevet klassificeret som nøgleled i beskyttelsen af truede sorter i den boreale skov (Ranius et al., 2003 og ref. deri).

Omstændighederne i Sverige og Finland afviger imidler-tid fra Rusland. I Rusland er mængden af dødt træ, selv i forvaltede skove, bemærkelsesværdigt større end i

Sverige eller Finland, skønt præcise tal mangler. Dette står selvfølgelig også i forbindelse med den større mængde af naturligt intakte skove i Rusland med høje niveauer af dødt træ.

Mængden af dødt træ i forvaltede skove, dvs. eksklusiv beskyttede områder, afhænger af skovarbejdernes forståelse af dødt træs betydning for økosystemernes naturlige cyklus i skoven. Vejledninger bør udvikles og implementeres for at sikre en vis mængde dødt træ i forvaltede skove. Derfor er indikatorer mht. promovering af dødt træ blevet udviklet i standarder inden for skovforvaltning. I det hele taget fremhæver disse indikatorer ikke kun behovet for at efterlade dødt træ i skovene, men også behovet for at skabe nyt dødt træ, fx. skabe høje træstubbe (stød), samt bibeholdelsen af levende træ i fældninger, som på lang sigt vil bidrage til mængden af dødt træ.

Både de svenske og finske standarder foreskriver, at allerede eksisterende dødt træ skal efterlades i skoven, og at frisk dødt træ, fx høje træstubbe, skal skabes under fældningen. Dette er i tråd med underskuddet af dødt træ i de boreale skove i Skandinavien og er under-støttet i forskningen som bevaringsmetode. Computer-simulationer indikerer, at mængden af groft, dødt træ i Sverige på lang sigt vil tredobles pga. certificeret drift og derved nå et gennemsnit på ca. 10 m3 pr. ha. i forvaltede skove (Ranius et al, 2003). Nylige studier bekræfter også, at kunstigt skabt dødt træ, fx. høje træstubbe, bidrager til biodiversiteten (fx Lindhe, 2004).

INDLEDNING BEVARING AF NATUREN & MILJØMÆSSIGE FUNKTIONER

Stort dødt nåletræ

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Foto

: Sva

ir

Kriterium 6.3

I den russiske FSC-standard er dødt træ ikke fremhævet pga. dets relative rigdom i skovene. Dog fremhæver den russiske standard behovet for at bibeholde mere dødt træ som grenstumper og fremtidigt dødt træ fx gamle, løvfældende træer og beskadigede nåletræer i forvaltede skove. Som allerede nævnt er den russiske FSC-standard en rammestandard. Pga. de store regionale forskelle i Rusland i forbindelse med tilstedeværelsen af dødt træ i skovene, er det ikke fundet rimeligt at sætte nationale mål. Et højt regionalt niveau af dødt træ vil gøre det mere vigtigt at bevare den naturlige dynamik, som skabte det, fx ved beskyttelse eller tilpasset forvaltning i skove med høj bevaringsværdi, mens behovet for at skabe nyt dødt træ vil være vigtigere i regioner, hvor den naturlige dynamik er mindre intakt. Derfor forventes det, at indikatorer angående dødt træ vil blive udviklet ud fra de vurderede behov i Ruslands forskellige regioner.

De estiske, lettiske, danske og tyske standarder fore-skriver alle, at dødt træ skal bevares i forvaltede skove, medmindre de påvirker skovens sundhedstilstand på en skadelig måde eller strider imod sikkerhedsreglerne. I den tyske standard skal beskadigede træer, fx med spætte-huller, også bibeholdes. Dog indeholder disse standarder ikke klare forskrivelser af aktiv skabelse af dødt træ.

Den polske standard har nok den højest definerede tær-skel for dødt træ, idet den foreskriver, at dødt træ skal overstige 5 % af områdets stående mængde.

Emner for fremtidigt samarbejde og diskussion i forbindelse med udvikling af standarder;

• Selvom standarder er meget ens, er der mindre forskelle. Det kunne være interessant at vurdere standard-indikatorerne i forhold til nationale for-skelle mht. tilstedeværelsen af dødt træ i skovene samt det videnskabelige kendskab til et minimum af dødt træ over for bevaring af biodiversitet.

• Det fastlagte niveau for dødt træ i den polske standard bør undersøges yderligere i forhold til tærsklen i de andre standarder.


Regeneration af grantræ på dødt nåletræ.

Foto

: Uw

e S

aye

r

Bibeholdelse

Vi har nu været omkring behandlingen af dødt træ, men det er også meget vigtigt at udvælge træer og frede træer, mens de stadig er i live. Disse træer vil med tiden dø og langsomt nedbrydes og dermed indgå i den naturlige cyklus. Det er vigtigt, at udvælge træer disse træer, og lade dem stå uden indgriben i deres vækst, da der på hvert stadie af deres livscyklus vil være vækstarter som svampe og insekter, der kan leve i træet på netop det stadie. Dette vil desuden skabe en vækst og en skov, der visuelt er mere spændende og varieret.

Når der udøves plukhugst eller gruppehugst, bliver behovet for at efterlade træer en naturlig del af fæld- ningen; i hvert fald i en begrænset periode. Sådanne systemer kræver sædvanligvis oftere fældninger i løbet af omdriftsperioden for et træ. Dette kan endog føre til udnyttelse af alle træer over tid uden at efterlade et enkelt træ til at dø og nedbrydes. I driftssystemerne for total- rydning bliver det selvfølgelig indlysende, at der ikke vil være nogen gamle træer i den yngre bevoksning, hvis ingen levende træer efterlades.

Alle sammenlignede standarder foreskriver en vis grad af bibeholdelse under fældningsprocesserne, men der er forskelle. De svenske, estiske og lettiske standarder har alle meget ens tærskler, hvor min. 10 træer pr. ha. skal efterlades og eventuelt flere, hvis der er træer af speciel biodiversitetsværdi. De tyske og danske standarder afviger, hvilket kan forklares ud fra deres vægt på selektiv- og gruppefældning. Den tyske standard foreskriver bibeholdelsen af beskadiget træ uden enestående værdi pga. en generel begrænsning af total-rydning, mens den danske standard foreskriver, at 3-5 træer pr. ha bør efterlades til at dø og nedbrydes. Den finske standard opgiver kun, at 10 % af skovområdet permanent bør udelukkes endelige fældningsopgaver. Denne tærskel kan inkludere fredede områder. I Finland skal mindst 10 store, levende træer bevares pr. ha. under hver hugstopgave. Disse træer skal ikke fjernes i fremtidige hugstoperationer.

Den russiske standard oplyste behovet for at efterlade biodiversitets-træer, som ikke er økonomisk værdifulde, hvis de ikke udgør en risiko fx for et udbrud af skadedyr/pest under fældningen (enkelte ædle løvtræer, gren-stumper, gamle løvfældende og beskadigede nåletræer). Men da standarden er en rammestandard, undlader den ikke overraskende at definere et niveau.

Alle standarderne foreskriver også behovet for at have bufferzoner langs vandet.


• Standarderne ser ud til at være meget ens, men de afviger i forhold til de foretrukne fældningsregimer i hvert land. Dog er det noget vanskeligt at trænge ind og sammen-ligne det faktiske indhold af bibeholdelse i hver standard, eksklusiv fredede områder. Det er fordi, at de forskellige indikatorer er relaterede til hinanden, fx bibeholdte træer, biodiversitets-træer, betydningsfulde områder, bufferzoner osv. Det ville være værdifuldt at vurdere den totale indvirkning af bibeholdelsesindikatorer i hver standard.

• Bibeholdelse af træer med biodiversitet og/eller kulturel værdi er nævnt i nogle standard-er. Dette kunne være objekt for fremtidig diskussion og samarbejde for at øge forståelsen af de regionale forskelle.


Bibeholdte træer

Foto

: Ca

rste

n B

ran

dt

Kriterium 6.3

Dræning

Det generelle koncept i alle standarder inden for skovfor-valtning er at drive skovene på en stedstilpasset måde, der efterligner den naturlige dynamik i skoven. Dette inkluderer også brugen af driftssystemer, som minimerer den negative indvirkning på jord og vandbetingelserne.

Skovbruget har ligesom landbruget skabt dræningssys-temer gennem flere årtier og endda århundreder for at ændre de naturlige betingelser for skovproduktion. Ved at dræne våde eller fugtige skove øges tilgangen af ilt i jorden, hvilket øger den mikrobiologiske aktivitet. Dette medfører frigørelse af organisk lagrede næringsstoffer, som gavner skovens vækst. Derfor anses almindeligt grøftholdige skove på mere frugtbar jord for netto at være en kilde til drivhusgasser (frigørelse af CO2 og NOx) – på trods af den øgede tilvækst i skoven (optag af CO2), og at dræning kan nedsætte frigørelsen af metan. De-suden ændrer grøfterne vandlagringen i jorden og den ke-miske sammensætning af overfladevand. Dette kan have en skadelig effekt på vandkvaliteten i bække, floder, søer og eventuelt Østersøen. Det er klart, at kunstig dræning ikke efterligner den naturlige dynamik i skoven. Dette bør betænkes i standarderne inden for skovforvaltning.

I forhold til dræning arbejder de fleste Østersø standard-er mod en langsigtet forandring i skovdriften. Imidlertid fremgår det på mange afvigende måder i de forskellige

FSC-standarder pga. lange traditioner og den eventu-elle økonomiske indvirkning på skovbruget. I de tyske og polske standarder kan ingen nye eller eksisterende dræningssystemer konstrueres eller bevares (midlertidig dræning af katastrofeområder kan muligvis aktivere re-generation af skovene i Polen). I Sverige, Danmark og Est-land er etablering af nye dræningssystemer almindeligvis ikke tilladt, og vedligeholdelsen af grøfter er begrænset på forskellige måder. Den finske standard forbyder dræning i grundvandsbeskyttende zoner, og ethvert nyt drænings-system skal tage hensyn til vurderingen af miljømæssig indvirkning. I Rusland har dræning af skovene af økono-miske grunde ikke været udøvet i de sidste 30 år. Dog foreskriver standarden, at sådanne metoder er uønsket i forvaltede skove. Dræning fremgår ikke i de lettiske stan-darder.


• Det bør overvejes at tage fat på dræning i den letiske standard.

• I de standarder, hvor dræning indgår, varierer udførelsesniveauet. Fremtidig udviklings- og har-moniseringsprocesser bør overveje dræning i forbindelse med det overordnede mål for FSC samt i Østersøregionens kontekst.


Gammelt dræningssystem og oversvømmelse skabt af bæverdæmninger. Plantet granskov på den ene side og naturlig blandingskov på den anden side.

Foto

:

Kriterium 6.3

Skovbrande

Boreale skove har tilbøjelighed til skovbrande som del af deres naturlige dynamik. I Sverige og Finland har den lange historie inden for skovdrift resulteret i en drama-tisk formindskelse af denne naturlige forstyrrelse med den konsekvens, at arter, der er afhængige af brande, formindskes eller endda uddør på det nationale niveau.

I modsætning til Skandinavien er skovbrande stadig almindelige i Rusland, til dels pga. det store antal naturlige skove, der indeholder betydelige mængder brændbart materiale (nedfaldne nåle, dødt træ osv.), men også pga. en forøgelse af menneskeskabte brande og dårlige drifts-metoder (udbredte brandpletter i landbruget, skødesløs opførsel af mennesker i skovene, påsatte brande med kriminelle hensigter). Dette tillader skovbrandene at ud-vikle sig og fortsætte i mange dage og endda uger. Ifølge the Russian Federal Forestry Agency varierede stør-relsen af områder udsat for skovbrande i Rusland årligt fra 0,5 til 2,5 mio. ha. i 1990-2000’erne sammenlignet med omkring 0,6 mio. ha. fældet træ årligt. For øjeblikket bliver katastrofale skovbrande i Rusland endog betragtet som en alvorlig trussel mod både den unikke biodiver-sitet i de boreale skove og den globale kulstofsbalance (Karpachevskiy, M., 2004). I den nemorale region spiller skovbrande en mindre og mindre rolle i den naturlige dynamik. Derfor optræder det heller ikke i de relaterede FSC-standarder.

Forskellen i hyppigheden af skovbrande mellem landene afspejles også i de boreale FSC-standarder. De svenske og finske FSC-standarder foreskriver, at ejere af større skove skal brænde 5 % af regenerationsarealet. Eftersom forekomsten af skovbrande i Rusland er høj, er der intet særligt behov for at foreskrive brande i landet. Samtidig skal skovforvalterne tage deres forholdsregler i den russiske standard til at kontrollere en situation med store naturlige og semi-naturlige skovbrande, eftersom bekæmpelse af brandene begrænses af det få antal veje og det effektive nationale system til undertrykkelse af brand.


De svenske og finske standarder afviger fra hinanden i forhold til den foreskrevne afbrænding:

• Grænsen for indehavere af store landarealer afviger (Sverige > 5000 ha., Finland > 1000 ha.)

• Den finske standard foreskriver en vis mængde træ, der skal efterlades til afbrænding på området (mindst 20 m3 stort tømmer, DBH > 20 cm. pr. ha.), men den tillader en vis fleksibilitet til at mindske arealet for afbrændingen, hvis der eft-erlades mere træ på afbrændingsområdet. Der findes ingen sådan forskrift i den svenske standard.


kontrolleret afbrænding af borealskov i Sverige.

“Antallet af tre-tåede spætter (Picoides tridactylus) øges dramatisk i områder hvor kontrollerede brande implementeres.” (Hegendüs et al. in print)

Foto

: Wild

lan

d

Foto

: To

rbjö

rn H

eged

üs

Kriterium 6.3

JagtDyrelivet i skovene har forskellige værdier for og indvirkning på de sociale, økonomiske og miljømæssige interesser. Derfor kan det drøftes under hvilket kapitel, det bør placeres i denne rapport.

På den ene side kan jagt udgøre en enormt positiv social og økonomisk værdi for lokalbefolkningen. Vildtet kan også direkte eller indirekte bidrage til skovens biodiversitet, fx ved at medvirke til planternes udbredelse. Dog kan en for stor bestand af dyr have en uhyre skadelig effekt på skov-bruget, fx ved at ernære sig af frøplanterne og ødelægge regenerationen, og muligvis også biodiversiteten, fx ved intens græsning, der forårsager udryddelse af bestemte arter. I udviklingen af FSC-standarder er der mulighed for at afbalancere disse interesser.

Jagt er grebet forskelligt an i standarderne, hvilket delvist kan forklares ud fra kulturelle og historiske grunde, men muligvis også ud fra interessenternes deltagelse. Hvor nogle standarder fokuserer på beskyttelsen af fugle og sjældne pattedyr (Polen Estland, Letland), henviser andre også til den lovlige regulering af jagt (Finland, Danmark, Rusland, Sverige). Som følge af svag jagtlovgivning hen-viser den tyske standard også til behovet for et styrelses- system af dyrelivet, som forhindrer beskadigelse af skovene forårsaget af hjorte.


• Overordnet set er der i FSC-standarderne forskellige tilgange til dyrelivet og kontrollen med bestanden af vildt, men den overordnede grænseværdi forventes ikke at afvige overraskende meget. Dog kunne det være interes-sant at vurdere, om de forskellige tilgange faktisk afspejler forskellige vilkår i landene.


Jæger

Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

OFFENTLIG RÅDFØRELSE & KLAGEBESTEMMELSER

Inden for FSC-systemet er inddragelsen af offentligheden stærkt anbefalet, støttet og endda krævet. Dette forventes på alle niveauer, fx ved udvikling af internationale/nationale standarder, certificering, revision og implementering af standarder inden for skovforvalt-ning. Det inkluderer både aktiv rådførelse og behandling af modtagne klager. For at gøre det muligt, skal hvert niveau have vejledning i, hvordan dette opnås. Det er også afgørende, at det ved opfordring fremstår gennem- skueligt for offentligheden for at sikre et effektivt system. Fx for certificeringskyndige er dette reguleret i godkendelses-standarderne, fx Standard on Stakeholder consultation for forest evaluation (FSC-STD-20-006).

For certificeret skovbrug bør dette reguleres i standarder inden for skovforvaltning under kriterium 4.4 og 4.5. Rådgivning og konflikt management skal dække alle relevante miljømæssige, sociale og undertiden økono-miske aspekter af standarden. Skovforvaltere skal stræbe efter at nå til enighed med andre parter, og resultatet skal være verificerbart for den certificeringskyndige.

Sammenligningen af Østersøregionens standarder i deres nuværende position viste en del variation. De finske, tyske og danske standarder var de mest reglemen-terede mens den svenske standard (udkast 050907) blev betegnet som svag. De andre lande lå derimellem mht. gennemsigtighed i kravet om rådgivning, behandling af stridigheder og klager.


• Dette bør være et emne af høj prioritet i forbindelse med fremtidig udvikling. Faktisk er der ingen grund til, at de standarderne indeholder stor variation mht. kriterium 4.4 og 4.5. Den svenske standard (udkast 050907) forlanger også videre udvikling i forbindelse med disse kriterier.

• Offentlig rådgivning kan trænge til større fokus i central- og østeuropæiske lande, der for nyligt har genvundet demokratisk styre.

SOCIALE ASPEKTER VED SKOVFORVALTNING

FSC-auditør tjekker det sociale aspekt ved at interviewe skovarbejdere.

Foto

: Pet

er S

pra

ng

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Kriterium 4.4/4.5

SKOVARBEJDERE OG ENTREPRENØRER

De fleste skovaktiviteter i de certificerede skove omkring Østersøen varetages af leverandører/entreprenører eller sæsonhyrede skovarbejdere. Dette er gældende for både private og statsejede skove. Ved kontrol/revision udspørges de ofte af FSC-auditører under certificer-ings-proceduren ikke blot for at vurdere overens-stem-melsen med kriterium 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4, men også for at vurdere om det arbejde, de udfører, retter sig efter enhver relevant indikator inden for standarden. Derfor er skovarbejderes fagforeninger og entreprenør- organisationer ofte aktive interessenter i FSC-systemet samt medlemmer af de Nationale Initiativer (NI).

FSC-standarderne omkring Østersøen er karakteriseret af meget ens tilgange til kriterium 4.1, 4.2 og 4.3. Alle østersøregionens standarder kræver lokal adgang til skovservices, ret til at organisere fagforeninger og frivillige forhandlinger med medarbejdere osv. Dog fandtes der forskelle i forskriften angående mindsteløn og lokal beskæftigelse.


• I nogle af standarderne fremgår det ikke tydeligt, hvordan overensstemmelse sikres, når man benytter sig af underentreprenører.

• Der er forskelle i forskriften angående mindsteløn og brugen af lokal beskæftigelse.


FRA FSCS P&C (FSC-STD-01-001) i forbindelse med skovarbejdernes rettigheder.

4.1) Lokalbefolkningen tilbydes mulighed for arbejde, uddannelse og andre services.

4.2) Skovforvaltningen imødekommer eller overgår relevante love og/eller vedtægter omfattende med- arbejdernes helbred og sikkerhed.

4.3) Personalets ret til at organisere og frivilligt forhand-le med medarbejderne garanteres ifølge Konventionerne 87 og 98 fra International Labour Organisation (ILO).

4.4) Resultater fra undersøgelser omkring negative sociale indvirkninger på medarbejdere og skovbrugere vil inkorporeres i planen for skovdriften inkl. de resulterende forholdsregler. Rådgivningen til personer og grupper, der er direkte påvirket af driftsoperationerne, vil fastholdes om nødvendigt.

Skovarbejdere med sikkerhedsudstyr

Foto

: Ju

an

-Ca

rlo

s R

eyes

Kriterium 4.1, 4.2, 4.3 og 4.4

LOKALSAMFUND & ØKONOMI

Mennesker, der bor i samfundene tæt på skoven, kan være afhængige af en række services og muligheder, som skoven giver dem. De finder måske adspredelse eller forretningsmæssige muligheder, fx som bærplukkere eller i turisme, eller de kan ansættes i en skovvirksomhed eller en anden virksomhed, der udnytter produkterne fra skoven. Skoven kan spille en betydningsfuld rolle i deres dagligdag.

Følgelig kræver FSC-certificeringen, at der tages hensyn til lokalbefolkningens behov. standarderne inden for skov-forvaltning i FSC-regi skal formulere indikatorer, der er i overensstemmelse med kriterium 4.1 (lokal beskæf- tigelse), 4.4 (rådgivning), 5.1 (skovens produktvariation), 5.2 (lokal bearbejdning), 5.4 (styrke & forandre lokal- økonomien) og 5.5 (forøge værdien af skovens services). I henhold til indfødte samfund gælder også kriterierne under princip 3.

Ved første øjekast synes disse overvejelser måske indlysende og lige ud, men alligevel vil der sandsynligvis forekomme et antal spørgsmål og forhindringer under udviklingen af disse indikatorer. Fx vil begrebet ”lokal” måske blive fortolket på forskellige måder af diverse interessenter. Hvem kan repræsentere lokalsamfundene i forhandlingsprocesserne, når man vedtager standarderne? Når man stadig tager hensyn til frie markedsforhold, bliver vanskelighederne i at vedtage disse indikatorer tydelige. Emnerne lokalsamfund og lokaløkonomi er politisk set vanskelige, men skal behandles på den ene eller den anden måde under udviklingen af standarder inden for skovforvaltning.

De ovennævnte vanskeligheder bliver også tydelige, når man sammenligner østersøregionens standarder. De foreskriver alle fri adgang til skovene i forbindelse med bærplukning, svampe eller andre adspredelsesaktiviteter, så længe skoven ikke bliver beskadiget. I Polen har lokal-samfundene også en vis adgang til træ til privat brug, fx træ til optænding eller bebyggelse. Alligevel er der nogle områder, hvor standarderne afviger betydeligt fra hinanden.

I de svenske og danske standarder var indikatorerne under kriterium 4.1 ret svage i forbindelse med lokal beskæftigelse. Desuden havde den svenske standard ikke indikatorer, der omhandlede erstatning for lovlige og vedtægtsmæssige rettigheder (4.5). Ifølge kriterium 5.2 var lokal procedure af skovprodukter ikke anset for værende tilstrækkelig omtalt i de svenske, finske, estiske, tyske og polske standarder. Under kriterium 5.5 viste forskellene i de udviklede indikatorer en bred række af fortolkninger af ”forøgelsen af skovservice” blandt NI’erne.


• Det er tydeligt, at en mere fælles forståelse ang. begreber som ”lokal”, “procedure” og “skovservice” skal udvikles, samt hvordan disse kan relateres til styrkelse, forandring og forøgelse af værdier forbundet med disse begreber.

• Endvidere er der nogen standarder, der ikke stemmer overens med visse kriterier (4.1, 4.2 & 5.2). Indikatorerne skal fuldendes.

• Repræsentationen af lokale interesser skal muligvis styrkes i udviklingen af standarder.


Ældre ægtepar i skoven i fritiden

Barn der spiser blåbær

Foto

: Pet

er R

ob

ertz

Foto

: Ma

rtin

Sch

wen

nin

ger

Kriterium 4.1, 4.5, 5.2 og 5.5

SKOVFORVALTNING OG SAM-FOLKET

Under Princip 3 definerer standarder inden for skovforvaltning, hvordan certificeret skovbrug skal forekomme i regioner med indfødte. I det nordlige Norge, Sverige og Finland lever det indfødte Sami-folk. I den europæiske del af Rusland lever Sami’erne samt andre indfødte folk også, bla. Veps og Nenet’er. Der er ikke identificeret nogen ind-fødte i de andre lande omkring Østersøen.

Sami’erne havde levet i disse områder i lang tid før svenskere, finner og russere begyndte at bosætte sig der i det 16.-17. århundrede. Sami’erne havde på det tids-punkt etableret en vandrekultur ved at flytte med rens-dyrene, når de fandt nye græsgange i forbindelse med de skiftende årstider. De levede af kødet og pelsen fra rens-dyrene samt jagt og fiskeri, og de havde udviklet en levende kultur – også mht. sproget. Deres kultur og levemåde blev undertryk i takt med, at nye folk indvandrede fra syd og bosatte sig – ofte med støtte fra regeringen.

I Sverige måtte Sami-børnene fx ikke tale deres eget sprog i skolerne helt op til 1950’erne. I dag er Sami’erne i Sverige integreret i det svenske samfund, men mange af deres juridiske og vedtægtsmæssige rettigheder, fx at vogte rensdyr, bliver ikke overholdt. Sverige, Finland og Rusland er lande, som ikke har stadfæstet ILO 169, dvs. the Indegenous and Tribal Peoples Convention of ILO/UN (se http://www.ilo.org/ilolex/english/convdisp2.htm ).FSC bliver i disse lande et redskab, som kan styrke Sami’ernes rettigheder. Ifølge FSCs Princip 3 skal de

indfødtes juridiske og vedtægtsmæssige rettigheder anerkendes og respekteres. På samme måde bliver over-vejelserne omkring Sami-folket behandlet i de svenske, finske og russiske FSC-standarder. Standarderne lægger stor vægt på samrådet mellem repræsentanter for skov-bruget og Sami-samfundene. Disse samråd behandler eksempelvis emner som skovdrift af vigtige lav-områder til rensdyrgræsning, vandreruter og kulturelle/historiske områder.

Sammenligningen af de svenske, finske og russiske FSC-standarder vurderes til at kunne føre til ensartede grænseværdier i FSC-certificeret skovbrug, men de bør undersøges nærmere.


• Samernes niveau af kontrol/indflydelse på skov-forvaltningen i forskellige aftaler bør undersøges nærmere. De russiske og finske standarder indikerer et stærkere behov for at få Sami-folkets accept førend skovforvaltningens. Disse standarder har også indikatorer i forbindelse med erstatning, hvilket er en mangel i den svenske standard.


Samer, der forbereder aftensmad

Rensdyr i Sverige

Foto

: Kla

s A

nck

er

Foto

: Urm

o L

ehtv

eer

Princip 3

Globaliseringen af industri- og forbrugermarkederne vil kræve større og tættere samarbejde på tværs af lande-grænserne. Dette er også gældende for driften af vores skove, ligesom det er på mange andre områder. Vi håber, at dette projekt og denne rapport bare er en ud af mange, som kan forøge forståelsen og styrke interessenterne i deres argumenter inden for FSC-netværket.

Vi står over for enorme udfordringer i, hvordan vi bruger skovens ressourcer på den bedste måde i fremtiden. Ændringer i klimaet kan føre til miljømæssige forandringer, som vil behøve tilpasninger af skovdriften. Brugen af bio-brændstof fra skove dukker mere og mere frem i forsøget på at dæmpe klimaforandringerne. Behovet for at udvinde mere biomasse fra vores skove, fx trætoppe, grene og endda træstubbe, forstærkes, og mere intense driftsmetoder fremsættes. I nogle regioner bliver de sociale aspekter mere udpræget, og behovet øges for, at skovarbejderne lærer, hvordan man rådfører sig og kommunikerer med lokalbefolkningen og omvendt.

De ændringer, som vi står overfor, vil behøve yderligere tilpasning i standarderne inden for skovforvaltning, som er godkendt eller under udvikling. Fremtidigt samarbejde og harmonisering på tværs af landegrænserne vil ikke kun være en interessant læreproces, men også essentiel, hvis globaliseringen ikke kun skal gavne de få. FSC er et stærkt redskab til at opnå dette i forbindelse med driften af verdens skovressourcer.

HARMONISERINGENS FREMTID

FSCS VAREMÆRKE SIDDER PÅ PRODUKTER SOM INDEHOLDER TRÆ FRA ANSVARLIGT DREVNE SKOVE, DER ER CERTIFICERET I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE FOR FSC A.C.

Foto

: La

rs B

end

ix P

ou

lsen

Aksenov, D., Karpachevskiy, M., Lloyd, S. and Yaroshenko, A. (1999); The last of the last: the old-growth forests of boreal Europe. S. Lloyd (Ed.), Moscow. 70 S.

Aksenov, D., Dobrynin, D., Dubinin, M. et al. (2002); Atlas of Russia’s Intact Forest Landscapes. Moscow: International Socio-Ecological Union; Washington DC: World Resources Institute. 186 S.

Bobiec et al. (2005); The afterlife of a tree. Biblioteka Zak�ad Badania Ssaków Polska Akademia Nauk. 251 S.

Boström, M. (2006); Regulatory Credibility and Authority through Inclusiveness: Standardization Organizations in Cases of Eco-Labelling; Organization, Volume 13(3): 345-367. ISSN 1350-5084.

Gulbrandsen, L. (2004); Overlapping Public and Private Governance: Can Forest Certification Fill the Gaps in the Global Forest Regime. Global Environmental Politics 4:2: 75-99.

Hallanaro, E.-L. and Pylvanainen, M. (2002); Nature in Northern Europe – Biodiversity in a Changing Environment. Nord 2001:13, Nordic Council of Ministers, Copenhagen.

Hegedüs T., Niklasson G., Rhönnstad M. and Rhönnstad S. (report in print) Hur påverkar naturvårdsbränning förekomsten av tretåig hackspett Picoides tridac-tylus i Västmanland ?

Jedlinski, W. (1928); Asocjacje (...) jako przyrodnicze podstawy do urzàdzania lasu, Warszawa.

Karpachevskiy, M. (2004); Forest Fires in the Russian Taiga: Natural Disaster or Poor Management?, Taiga Rescue Network Factsheet, pp 8.

Lindhe, A. (2004); Conservation Through Management– Cut Wood as Substrate for Saproxylic Organisms. Doctoral thesis Swedish University of Agricultural Sciences, Uppsala. Acta Universitatis Agriculturae Sueciae Silvestria 300, pp 25; ISBN 91-576-6534-6.

Morozov A. (2000); Survey of Illegal Forest Felling Activities in Russia. Greenpeace Russia report.

Paczoski, J. (1930); Lasy Biaùowieýy, Poznañ. 57 S.

Peterken, G. (1996); Natural Woodland: Ecology and Conservation in Northern Temperate Regions. Cambridge University Press. 536 S.

Pozdnyakov, L.K. (1986); Forest management in frozen ground. Novosinirsk, Nauka. 181 S.

Ranius, T.; Kindvall, O.; Kruys N.; Jonsson BG. (2003); Modelling dead wood in Norway spruce stands subject to different management regimes. Forest Ecology and Management 182: 13–29.

Swedish Environmental Protection Agency/Naturvårdsverket Report 5413 (2005); Död ved i levande skogar; Hur mycket behövs och hur kan målet nås? Edi-tors; Johnny de Jong och Malin Almstedt . ISBN 91-620-5413-9.pdf; pp 135. (In Swedish)

Wadell, S. (2003); Global Action Networks: A Global Invention Helping Business Make Globalisation Work for All. Journal of Corporate Citizenship 12: 27-42. WWF report (2005); Failing the Forests- Europe ’s illegal timber trade, pp 102.

REFERENCER

Foto

: Du

nca

n W

alk

er

N D

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

J

F

M

A

M

J

J

A

S

O

N

D

2006

2007

2008

2009

Pub

lic c

onsu

ltatio

ns

Inte

rnat

ional

Pro

cess

es

Pla

ntat

ionr

evie

w

Ger

man

y (a

ccre

dete

d 2

00

1)

Rev

isio

n S

LIM

F *

Sw

eden

(acc

rede

ted

19

98

, rev

ised

sta

ndar

d in

acc

redi

tatio

n)

Rev

isio

n

SLI

MF

*

Pol

and

(sen

t in

for

accr

edita

tion)

Sta

ndar

d-S

ettin

g

Esto

nia

Sta

ndar

d-S

ettin

g

Den

mar

k (a

ccre

dete

d 2

00

4)

Rev

isio

n

Finl

and

(acc

rede

ted

20

06

)

Sta

ndar

d-S

ettin

g

SLI

MF

*

Rus

sia

(sen

t in

for

accr

edita

tion)

Sta

ndar

d-S

ettin

g

Latv

ia

Sta

ndar

d-S

ettin

g

Sta

ndar

t se

ttin

g pr

oces

Pre

pari

ng fo

r ac

cred

itatio

n,

chec

k by

AB

U a

nd im

plem

enta

tion

of

pre

cond

ition

s

Impl

emen

tatio

n of

con

ditio

ns

Inte

rnat

iona

l pro

cess

es

Inte

grat

ion

of in

tern

atio

nal p

roce

sses

Vot

ing

in t

he W

orki

ng G

roup

VEx

pect

ed a

ccre

dita

tion

A

Fina

l acc

redi

tatio

nA

AV

AA

AA A

V

VA

A

VA

A

AA V

AA

AA

?

?

?

?

?

?

Eva

luat

ion,

inte

grat

ion

in s

tand

art

SLI

MF

part

of f

ulfil

men

t of

con

ditio

ns

* S

mal

l and

Low

Inte

nsity

Man

aged

For

ests

VA

HA

RM

ON

ISER

ING

EN A

F FS

C-S

TAN

DA

RD

ERS

tand

ardu

dvik

ling

for

land

ene

i Øst

ersø

regi

onen

.

TAK TILDenne rapport er resultatet af et projekt startet af den svenske miljøbeskyttelsesorganisation Naturvårdsverket. Samarbejdet, som denne rapport er baseret på, er et af de eneste, der nogensinde er forekommet i forbindelse med sammenligning af nationale standarder inden for skovforvaltning. Deltagerne i projektet retter en stor tak til Naturvårdsverket for at have gjort dette projekt og denne rapport mulig.

FSC - BECAUSE FOREST MATTERSFSCS VAREMÆRKE SIDDER PÅ PRODUKTER, SOM INDEHOLDER TRÆ FRA ANSVARLIGT DREVNE SKOVE, DER ER CERTIFICERET I OVERENSSTEMMELSE MED REGLERNE FOR FSC A.C.

fsc – bryder grÆnserne · fsc-reglementer. derfor er det vigtigt, at forhandlende interessenter...

Documents