365

Gefion er et fantastisk gymansium. Det er ikke noget jeg siger for at få bedre karaktere (gid jeg kunne), for at få flere venner eller for at vinde titlen som årets 2.g’er (stem på Frederik Vendt! Han fortjener det). Det er noget jeg siger, fordi det virkelig er samfundets krølle. Hvis Gefion kunne blive hele dan-marks mentalitet, ville samfundet være et mindre komplekst sted at befinde sig i. Vi har det hele: Mul-tikulturelle arrengamenter, hvor man frit kan stille sig op, sige sin mening og være én blandt mange forskellige stemmer. Vi er uenige, enige, sure og glade. Præcis som på borgen, ud over at vi ikke køre minister biler og tjener særlig mange penge.Sæt pris på sammenholdet og hinanden.

Dette blad er lidt bemærkelses værdigt. Du sidder muligvis med en trykt version i hånden, hvis ikke så er det næsten usandsyn-eligt lige nu, at du ikke kommer til det næste gang. Vi fokusere selvfølgelig på vinter-ferien, hvor nogen skal til Prag, nogen skal på ski og nogen laver mini prag i danmark.Vi laver som altid sjov, ballade og spas, så smør grinet på og skriv os en besked hvis du digger os.

Krøllen.Forleden snakkede jeg med en god veninde. Hun har en del komplekser i sit liv og sover skidt.

Hun skrev:”I only dream beautiful night-mares.”-”So you dream life huh’?”Udover at vores hipsterrific livsvudering hænger bedst sam-men med den lukkede afdeling på Sankt Hans, fik det mig til at tænke.For livet er en sjov ting. Mange, virkelig mange, mennesker bruger en masse energi på at finde en større mening med det, hvorfor er vi født? Skal vi bare masse-producere os selv i al uendelighed intil verden falder ned om ørene på os? Er livet egentlig bare et ”beautiful nightmare”? Nogen finder noget der minder om en mening med deres liv; de køber en lille hund og kalder den ”Killer”, bliver de gift med Annie Fønsby eller køber en stor bil og et hus på strandvejen. Og det er som så vel også det jeg mener er meningen med livet.Altså at finde sin egen mening. For mange mennekser kan prøve at overbevise dig om, at det de har fundet som meningen med deres eget liv, også er det der skal være den ultimative sandhed for dit liv. Det er meget normalt, at

folk har brug for at få bekræftet deres eget liv, ved at du bekræfter det med dit.Men lad vær med det. Du har sikkert hørt at livet er en gave. Det kan være svært at tro når din hvalp Killer dør af tarm orm, eller når din store strandvejs villa får skimmelsvamp, men det er nu altså rigtig nok.Du er født, du lever og det kan du som sådan ikke gøre særlig meget ved. Så hvorfor ikke bare lave spas? Lav noget rod, vær ung, vær gammel og bliv sur pensionist der skælder unge mennesker ud på skate-board. For så længe du har det sjovt, så er livet værd at leve. Men der er ikke nogen – virkelig ikke nogen – der laver noget sjovt for dig. DU skal selv sørge for at have det sjovt.Tænk over det!

Leder

NYT PÅ GEFION: ULRIKKE 1.N

NYT PÅ GEFION: SOFATEST

FUSIONS HISTORIE

CUPIDS LILLE SORTE BOG

DEMOKRATI?

DISKUSSION OM ELEVDEMOKRATI

ANTON & KIRSTINES BREVKASSE

CITATSIDEN: JOSEPH STALIN

RØD BLOG: KUNST & KULTUR

GEFIONS HOROSKOPER

ORIENTERINGSAFTEN

MÅNEDENS LECTIO

RAMMEN

STREGEN

4-5

6-7

8-11

12-13

14-15

16-19

20-21

22-23

24-25

26-27

28

29

30

31

Ulrikke du er startet på Ge-fion efter jul, hvorfor valgte du Gefion? “Jeg gik på at lille gymnasium og var træt af få mennesker og jeg havde kun hørt godt om Gefion. Desuden har jeg også hørt at man kan være med til at præge gymnasiet med traditioner, da det er helt nyt.”

Har du mødt spændende men-nesker på Gefion? “Jeg har ikke mødt så mange endnu, men jeg er super glad for min klasse.”

Hvilken klasse er det du går i?“Jeg går i 1.n og det er jeg super glad for, selvom jeg søgte Græsk/Latin linjen” (journalist, Jonathan 1.e, SMILER)

Hvorfor hellere Græsk/Latin? “Fordi jeg regner med at eleverne der vil være mere motiveret i undervisninger”

Har du set nogle søde drenge på Gefion? “Ja! Det ser ud til at der er rigtig mange søde drenge på Gefion, men jeg har en kæreste.” (Det er jeg ked af drenge!)

Så er der jo ikke stor chance for at du ender på Gefion Grams.“Hvad er Gefion Grams?” (Jour-

nalisterne, Celine 1.n og Jonathan 1.e råber “HVAD???!!!” i kor.)

Hvad synes du om maden i kan-tinen? “Jeg har ikke rigtigt spist så meget i kantinen, da jeg plejer at købe pizza nede på palazzo. Faktisk bru-ger jeg alle mine penge på mad.”

Drikker du så ikke øl? “JOOO!!”

Men hvis du bruger alle dine penge på mad, betyder det så du nasser?! “Nej, det er blot fordi jeg bliver fuld efter to øl.”

Hvis du kunne vælge et udvalg at være med i, hvilket vil det så være? “Jeg har hørt rigtig meget godt om elevrådet, men jeg vil helst være med i FUSION” (Journalis-terne, Celine 1.n og Jonathan 1.e, SMILER)

Hvem har du stemt på til nomin-eringerne til årsfesten? “Jeg har stemt på Årets 1.g’er : JonathanÅrets 2.g’er : Victer Wilborg.Årets 3.g’er : Alexandra.Årets giz præsident: Alberto.Årets giz: Zelma.Årets picasso: Filip Vest.Årets bummert: Tamara.

Årets bradgelina: Christian og Emma.Årets McLovin: Anas McLovin,”

Hvor bor du henne? “jeg bor i Ringsted, så jeg har lidt langt i skole.” (Journalist, Celine 1.n, spørger forundret “Hvor er det????”. Journalist, Jonathan 1.e, kigger underligt på hende”

Hvad er din yndlingssang?“Beatles’ Here Comes the Sun.” (Journalist, Jonathan 1.e, smiler frækt)

Hvad er din yndlings film? “Star Wars II”

Hvad er din yndlings is? “Filur, is.”

Vi glæder os super meget til at møde Ulrikke på gangene og til festerne! FUSION håber at Ul-rikke får det godt på Gefion og at i alle behandler hende godt!

Af: Celine Nørrekjær 1.n og Jona-than Clemens Struve Justesen 1.e

NYT PÅ GEFION

NÆSTE SIDE SOFATEST >

Som i nok har bemærket har vi på Gefion Gymnasium fået nye sofaer! Fusions reportere har testet sofaerne og er kommet med et par udvalgte positioner.

Første position har vi kaldt for

‘Kan-ikke-mere-positionen’

Anden position har vi kaldt for

‘Nu-har-jeg-drukket-nok-positionen’

Den tredje position er kaldt for :

‘Føler-mig-ALT-for-lækker-til-mig-selv-positionen’

Fjerde position har vi kaldt for

‘Fællesskabs-positionen’

Den femte og sidste er kaldt for :

‘Den-intellektuelle-position’

Kort indsigt.For lidt over et år siden sad jeg (Ref. redaktøren) ved et bord oppe i den gamle kantine. Jeg ventede på tre andre folk som jeg ikke kendte, men de have indvilliget i at være med på at starte et skoleblad.Derefter gik tingene hurtigt på det kreative plan, og lidt langsommere på det produktive plan. Vi diskuterede meget økonomi med den forhændværende pæda-gogiske leder, Mikkel Thrane, og det blev hurtigt klart for os at vi selv skulle kæmpe kampen for at få økomomi til et trykt blad.Som dem af jer der har læst bladet følgende nok ved, så valgte vi der-for løsningen med at ligge bladet

FUSIONS HISTORIEET SKOLEBLADS BEGYNDELSE

på nettet. Det har ikke helt været en holdbar løsning, og derfor har vi valgt at kæmpe vores egen kamp fortsat på at få sponsorer.Der var lutter glade dage, da den nye pædagogiske leder, Paul Bridgwater, og Tanja (skolens web-administrator mm.) indkaldte til møde med et firma der hedder Outsource, som vil trykke bladet gratis for os.Status er pt. at vi afventer Out-sources tilbud.

Skolebladets opbygning.Vi sidder omkring tyve mennesker i redaktionen. Redaktøren på bladet er Victor Wilborg Zeberg Nielsen fra 2.m

Layout til bladet laves hoved-sageligt af Filip Vest fra 2.c, med hjælp fra Matthew Virvar fra 2.a.Derud over har FUSION en masse journalister og fotografer, som alle er med til at producere vores mange artikler.

Orden og kaos.Vi prøver så vidt muligt at udgive skolebladet en gang om måneden, men det halter lidt, primært for-di redaktøren er elendig til at få booket mødelokaler og at holde orden på deadlines mm.Men alle arbejder hårdt for at få nogle gode artiker i bladet, og det lykkedes oftest når vi ikke har for meget lektie pres mm.

Victor 2. m, Redaktør

Redaktionen på Fusion. Enkelte redaktionsmedlemmer var for smukke til at indfange på kamera og figurerer derfor ikke på disse billeder.

Redaktionen på Fusion. Enkelte redaktionsmedlemmer var for smukke til at indfange på kamera og figurerer derfor ikke på disse billeder.

Sådan så det første blad ud da det udkom i februar 2012 - se flere alle forsiderne på næste side.

FUSION

MUSICALSREPORTAGER

RASENDE KLUMMER

OG MEGET MERE!...

KAGEOPSKRIFTER

INTERVIEWS

GEFIONS NYE SKOLEBLAD!PRAGTUR

Redaktionen på Fusion. Enkelte redaktionsmedlemmer var for smukke til at indfange på kamera og figurerer derfor ikke på disse billeder.

FUSION

FUSION

FUSION

MUSICALSREPORTAGERRASENDE KLUMMER

OG MEGET MERE!...

KAGEOPSKRIFTERINTERVIEWS

GEFIONS NYE SKOLEBLAD!

PRAGTUR

Victor Wilborg Nielsen (Redak-

tør)

Filip Vest (Layouter)

Matthew Gerson (Layouter)

Anton Thorell Steinø (Politisk

Blogger)

Celine Nørrekjær (Journalist)

Christian Sforsini (Journalist)

Julie Hee (Journalist)

Zelma Feldman (Journalist)

Victoria Riis (Journalist)

Frida Viola (Journalist)

Agnes Mona (Journalist)

Sofie Keller (Fotograf)

Jonathan (Elevrådets repræsent-

ant samt journalist)

Kirstine Bukhave (Opskrifter og

Journalist)

Alberto Pietro (Konkurrencer)

Frederik Vendt (Konkurrencer)

REDAKTIONEN

FUSION #1 Feb 2012

FUSION #2 Apr 2012

FUSION

FUSION

RELIGIONSDEBATSHAWARMA-GUIDE SIDE 9 REDAKTØREN GEFION HOROSKOPER

og meget mere...

FUSION

TEMA: DE NYE 1G’ERESTORT INTERVIEWANMELDELSE AF INTROFESTEN

og meget mere...

FUSION #3 Jun 2012

FUSION #4 Sep 2012

FUSION #5 Dec 2012

FUSIONS FORSIDER GENNEM TIDEN

Det var den 23. November. ”En dejlig aften” sagde Cupid til sig selv, mens han pudsede sin bue. I det samme poppede en begivenheds-invitation ind på hans Facebook: GEFION COMAFEST. ”Hmm” tænke Cupid, ”unge, fulde, smukke, glade, erotisk pirrede mennesker samlet ét sted?” og så smilte han fornøjet og spredte sine små guldbelagte vinger.. Det var et vidunderligt syn der mødte ham i det øjeblik han fløj ind på rød gang og ned mod studiecen-teret – Piger med farverig sminke og selvlysende bh’er og drenge med de frækkeste kostumer. Dog gik der ikke lang tid før noget andet fangede Cupids opmærksomme blik. Var det ikke søde Sarah fra 1.n som dansede så yndigt der? Og hvem tjekkede hende ud fra en taktisk postion? Mads 3.o.. >puf< og aftenens første pil blev skudt af sted. Herefter gik det hurtigt: Mikkel (1ep) var igen på krigsstien og det belønnede Cupid ham i form af Julianna fra 1.a. Erik 3.t hapsede en 1.c’er, Simone, og sørme om ikke også Cupid fik indført et lille tilfælde af incest mellem Nanna og Anas fra 2.m? Og hov? Men var det ikke den selv samme Nanna som blev ramt af en kysse-pil i retningen af Sofus fra 2.h? Og disse var ikke de eneste som Cupid denne aften havde i sigtekornet, men lad os ikke blive ved det for denne gang?

En lille opfølger : Et par måneder efter, på selv samme skole, var Cupid på færde igen – til Fredagsøl den 11/1 – og vil du tro dig? Simone fra 1.c og Erik 3.t blev atter ramt af en kærlighedspil! Det kan være det ender med, at de snart klarer sig fint uden din hjælp, Cupid?? Lidt mindre romantisk gik det dog til for de kære putter fra 1.n – Cecilie og Lucas.. Cecilie var endda ny i klassen (Lucas, dog!!), og rygtet vil vide at Cupids pil ikke kun sendte jer mod hinandens læber men også helt hjem til Lucas? Var det ikke lige over grænsen, kære Cupid?

Glæd dig til næste Gefion-fest/-café! Hvem ved.. måske dukker Cupid endnu engang op? Og mon ikke han har rigeligt af kærlighedspile med? Én ting er sikkert og det er at vi glæder os, og føl dig nu ikke for sikker.. måske læser du dit eget navn i Cupids Lille Sorte Bog næste gang ;) Og til sidst et citat fra en gammel ven: All you need is love!

CUPIDS LILLE SORTE BOG

Research: Celine, 1.nSkrevet af: Kirstine, 2.n

DEMOKRATI?

af: Jonathan Clemens Struve Justesen

Det sidste stykke tid har der været en debat om elevdemokratiet på skolen, som er blevet taget ved et åbent dialogmøde hvor alle skolens elever har haft mulighed for at komme og blive hørt. Ud fra dette dialogmøde må man jo konstatere at der faktisk er en del elever der har en aktiv inter-esser for demokrati. Derfor har jeg tænkt mig kort at skrive om hvad demokrati er, hvorfor vi har demokrati, fordele og ulemper ved demokrati og forskellen på det originale demokrati og det som vi i dag kalder for demokrati. Derudo-ver vil jeg til sidst føje nogle kom-mentare til demokrati på Gefion

Hvad er demokrati?Demokrati er måske verdens ældste styreform. Helt tilbage til stenalderen har man som stamme/bondelandsby brugt demokrati til at tage beslutninger sammen. Dog opstod demokrati først som stats-form i Grækenland ca 700 f.kr. Her var Grækenland opdelt i bystater hvor den største af dem, Athen, kun udgjorde 200.000 borgere i den tid. Ud af disse ca 200.000 var det kun 20.000 af dem der havde stemmeret, da det kun være mænd der som 20-årig havde været to år i militærtjeneste der var fuld borger. Demokratiet var ikke spe-cielt populært da den startede som statsform. Filosoffen Platon har skrevet, i sin 8. bog af staten, at demokrati er den næstværste sty-reform og kun bedre end tyranni. Faktisk perspektiverer Platon også demokratiet med anarki og siger at loven ikke ville kunne bliver over-holdt ordentligt i et demokratisk samfund. En anden filosof, Aristo-teles, mener heller ikke ligefrem at demokrati er en god styreform, da den tilgodeser de fattige og under-minerer de rige og de lærde. Men

samtidig mener Aristoteles at de fattig også burde af indflydelse og skriver han derfor, i skriftet stat-slæren, at en blandingsform, altså en blanding mellem demokrati og aristokrati ville være den mest oplagte styreform da alle i samfun-det ville være ligestillet. Godt nok lever demokrati som statsform ikk ret længe. Allerede i 300 e.kr. findes der ikke længere demokrati i de græske bystater. Nu findes demokrati ikke længere som sty-reform, men som en ideologi, helt frem til den franske revolution.Hvad er forskellen på det nye og det gamle demokrati?Efter den franske revolution eta-bleres demokratiet igen som styreform der er fremstillet af franske filosoffer, som med ud-gangspunkt i italienske filosoffer, som har udvundet deres viden af de græske filosoffer, her specielt Aristoteles. Dette er begyndelsen på det demokrati vi kender i dag. Repræsentativt demokrati.Man kan her stille spørgsmål tegn ved om dette overhoved er demokrati. En fransk filosof har udtalt at den eneste lighed der er mellem det nye og det gamle demokrati er selve ordet demokrati.

Hvorfor har vi demokrati?Grunden til at vi i dag har demokra-ti er for det første, som optrapning af den franske revolution, startede en etablering af nye statsforfatnin-ger i hele Europa (det vi i Danmark kalder for grundloven). Disse stats-forfatninger inkluderede folket til at have medbestemmelse i deres land. Dog var det langt fra hele befolkningen. Men det som vir-kelig fik sat demokratiet på plads var i FN’s menneskerettigheder, hvor demokrati bliver beskrevet som den eneste rigtige styreform.

?Derfor er det svært at tale mod demokratiet.Fordele og ulemper ved demokratiMen er demokrati den eneste rigtige styreform? Til dette vil jeg citere den tidligere engelske pre-mierminister, Winston Churchill - Demokrati er den værste styre-form, bortset fra alle andre der er blevet brugt – Nej, demokratiet er ikke perfekt. Dette skyldes at der i alle situationer altid vil være en minoritet som sagtens kan have en form for indflydelse, men stadig ikke får deres behov opfyldt. Men på den anden side, så det at de har den indflydelse gør at de trods alt bliver hørt! Derfor tør jeg godt at konkludere at demokratiet er den bedste, den mest retfærdige og den mest solidariske styreform der findes.

Demokrati på GefionPå Gefion bruger vi demokrati til at tage stilling til forskellige ting som alkoholpolitik, elevtrivsel, fravær afleveringer osv. Til dette er det jo super vigtigt at alle elever bliver hørt. Sådan har det måske ikke altid været, og derfor har en gruppe elever sat et spørgsmål-stegn ved elevrådets arbejde. Det forstår jeg udmærket! Men for at sætte det i en faglig vinkel fungerer elevrådet jo som et repræsentativt demokrati. Men hvis man analyser-er det rent politisk, så mangler der en meget vigtig faktor mellem el-evråd og elever, nemlig medierne. Skolens elever har klaget over for lidt oplysninger, men jeg kan på elevrådets vegne fortælle at alle elever på skolen nok skal blive op-lyst! Men vigtigst er at alle elever på skolen bliver hørt. Denne proces, som i sikkert allerede har mærket, er godt i gang!Kære elever på Gefion - Demokra-tiet, som i vil ha det, er sikret.

ELEV DEMOKRATI?

Som man sikkert kan se afspejlet i bladet er diskussionen om elevdemokrati dukket op over vinteren på vores skole. På den ene side står der en gruppe elever med Zander, Alberto, begge 2.D, og Akar, 2.A, i spidsen, der tidligere på året satte diskus-sionen i gang som idemændene bag et åbent skolemøde, hvor elevrødder og almindelige elever i første omgang skulle disku-tere, hvordan elevdemokratiet på Gefion skal fungere fremover, og på den anden side er der flertallet i elevrådet. Læs her dis-kussionen med kommentarer fra Abelone.

Abelones kommentarer er markeret med fed skrift.

Elevdemokrati?af Victor, 2.m og Anton 2.n

Jonathan, 1.E, der er næstformand i elevrådet mener ikke at de tre har så meget at have deres kritik i. “Den måde elevrådet er byg-get op på egner sig til, at alle på skolen har mulighed for at deltage. Man kan spørge om det fungerer eller ej, og drømmescenariet ville være, at alle på skolen var engagerede i elevrådets arbejde, men alle har lov til at komme til elevrådsmøderne og få taleret”.På spørgsmålet om elevrå-det er udemokratisk bliver det råbt “JA!” i baggrunden, men tager Jonathan sig ikke af. “De to klasserepræsentanters opgave er at klassen bliver hørt, og klas-sen har et ansvar for selv at blive oplyst - Man skal bare spørge sine repræsentanter”. I følge Jonathan er demokrati vigtigt, men det er også vigtigt ikke bare at snakke hele dagen væk, “vi er klar over, at folk ikke er oplyste, men man skal passe på med at spilde mange kræfter på at oplyse alle dem på skolen, der ikke selv søger oplys-ning - De kræfter kunne man bruge på at gøre skolen bedre. - Det er helt rigtigt at man ikke

skal tvinge folk til at være en del af elevrådet og komme med ideer. Men der mangler en almen oplysning til Gefions elever. Det er en oplysning der skal komme til eleverne igennem infoskær-mene, facebook og andre medier. Elevrådet sørger for at fylde de huller ud på skolen der er, og ikke politik som mange er uenige i”. Alligevel prøver han at holde beslutningerne så tæt på eleverne som muligt, og hans fokus vil være på at få en bedre kommunikation udadtil det næste stykke tid.Selvom diskussionen har vakt en eftertanke hos ham, synes Jonathan ikke, at der skal være for meget polemik omkring elevrå-det. Dets primære opgave er i følge ham, at varetage alle elevers dagligdags interesser, “vi er ikke i opposition til ledelsen, der er meget samarbejdsvenlige, når det handler om andet end økonomi. Vi er en hjælp for ledelsen, f.eks. i forhold til en ny alkoholpolitik, som vi har lagt skabelon til efter en debat som vi har styret”.Alkoholpolitik der blev nævnt vil komme ud i debatgrupper for alle elever på skolen, og elevrå-det vil forsøge at holde åbne skolemøder hver tredje måned

for at imødekomme kravet om mere demokrati. Han har dog ikke de store forventninger. “Generelt en god ide, men det kommer til at være Gefionsamling med færre elever. Det kommer højst sandsynligt til at ligge efter skole, og hvor mange vil deltage der?” spørger han retorisk. Der er ikke en god grund til IKKE at holde det. Når folk efterlyser møder hvor der er fællesdemokrati, er det fordi de gerne vil deltage, og derfor skal det nok blive seriøst. Der skal selvfølgelig være nogle store møder, hvertfald bare på prøvebasis for at se om det fun-gere at få folk til at møde op. For Jonathan handler elevrådet om at løse hverdagsproblemer, “jeg kunne ønske at alle ville være engagerede, men systemet fun-gerer udenmærket som det er. Systemet er det mest effektive i forhold til at vi kun har tre år til at sætte vore præg på skolen”.Selvom Jonathan er veltalende er det som sagt ikke alle, der er enige med ham i, at elevrådet fungerer godt som det er, men hvorfor synes Zander og Alberto som de gør? Zander lægger ud, “Strukturen i elevrådet gør, at folk simpelthen synes det er for

besværligt at engagere sig”.De mener, at det er for svært for den enkelte elev at vide hvad der er på dagsordnen, Alberto, “Der er for mange led og for lidt åben-hed. I stedet for repræsentantsys-temet, så kunne åbent skolemøde for alle varetage den rigtige diskussion”. Også selvom der ikke kommer så mange til disse møder vil de to ikke se dem som et ned-erlag, som Alberto siger, “elevrå-det skal fungere som opsamlende organ for alle elevernes meninger og så føre dem ud i livet. Det er ikke demokratisk, hvis det kun er repræsentanterne, der sidder i deres lukkede klub og diskuterer” Det er præcis det der skal gøres noget ved! Men det er også vigtig at se på hvad elevrådet får udrettet. Det er ikke en konspiration eller et magtmonopol der udnævner Gefions Elevråd til landets bed-ste. Man skal passe meget på at sige, at elevrådet er en lukket gruppe af magtliderlige mennesk-er, når man ikke selv kommer til møderne, eller bruger sine elevrådsrepræsentanter.

I følge de to, så ligger der ikke nogen stor arbejdsbyrde i møderne. Zander, “Det kræver bare, at der er et par stykker, der tager sig tid til at skive en besked ud på lectio med dagsorden og tage sig tid til at mødes og sn-akke. Det kræver to mennesker og 2-3 timer en eftermiddag,” og han bliver frankeret af Alberto, “man skal ikke bare prøve at gøre repræsentanterne bedre. Det er farligt bare at gå efter den nemme løsning, for demokrati kræver hårdt arbejde. Den nemme løsning er ikke at have et repræsentativt demokrati. Den nemme løsn-ing er det demokrati Alberto, Zander og Akar efterlyser. Her i elevrådet lærer vi hinanden at kende, vi arbjer for at blive klar på at diskutere med ledelsen og hinanden. Det ville helt klart være belejligt at have åbne disku-tioner i klasserne og til fællesfor-samlinger, men det ville sim-pelthen ikke fungere i praksis, da der er et overtal af uengagerede elever, der ikke vil have gavn af at delage i sådanne møder.

Derfor kommer tiltaget om de åbne debatmøder. Den nemme løsning er det åbne demokratis. Hvis vi vil have verdens bedste elevdemokrati, så skal vi ikke bare have nogle repræsentan-ter, der snakker lidt med deres klasser. Lige meget hvor umage repræsentanterne gør sig, så vil det altid være en lidt lukket klub, og jeg vil da være bange for om min repræsentant kommer til at repræsentere mig ordenligt”.I modsætning til Jonathan me-ner de to også, at elevrådet skal have modet til at tage de store diskussioner, som Zander siger, “Jeg synes det er vigtigt at alle kan være med, og at vi kan samarbe-jde med ldelsen. Vi skal ikke være en ekstremistisk ungdomsorgani-sation, der står og råber. Elevrådet skal tage sig af alt, småt som stort”. De to forestiller sig en struktur, hvor elevrådet er den repræsentative gruppe, der fører beslutninger ud i livet – Beslutninger der er taget af alle elever. Jeg er enig i at elev-erne skal mere på banen, og have mere at sige. Derfor kommer

Hvem er skolens folk?- Det er vel eleverne

Hvem er skolens parlament?- Det er elevrådet

Hvem er skolens regering?- De to kikker på hinanden og siger med et glimt i øjet “Christian Graugaard”

“

tiltaget om de åbne debatgrup-per. Men det er vigtig at der er to elevrådsrepræsentanter i hver klasse, der ved hvad for-retnigsordnen på Gefion er, så de kan vidre fører forlsag og beslutninger. Det er meget svært at sætte alle elever ind i, hvordan man kommunikere med ledelsen. Det fungere bedre når der er en repræsentiv gruppe der vidre briger forslaget. Det andet kan medføre en stor placebo effekt.

Men det er ikke kun strukturen i elevrådet Zander og Alberto er utilfredse med, men også kulturen. Ifølge de to har det udviklet sig til lidt af en klub, som elevrødderne hygger sig i. “Det virker som om elevrådsbestyrelsen bestemmer ret meget, og at de bare skal have elevrådet til at sige god for det de er blevet enige om, det er lidt en loge på 10 mennesker, der skal repræsentere Gefions 1000,” siger Zander. Alberto fortæller, at man føler sig meget ladt i stikken, når man sidder udenfor elevrådet, “de historier man hører fra elevrådet er, at formandskabet har utroligt meget at skulle have sagt. Det lyder som om det kan være ret ubehageligt, men det ved man jo ikke noget om, når man ikke sid-der i elevrådet”. Han bliver bakket op af Zander, “nogle gange kan det godt virke som om elevrådet bare er stemmekvæg for besty-relsen”.

“Der er en lukket holdning i elevrådet overfor at blive bedre til at kommunikere. Forslag som f.eks. at lave en gruppe, der skal arbejde med kommunikation bliv-er skudt ned med det samme, for ‘det kan vi ikke bruge energi på – Hvis folk vil vide hvad der sker, så må de plage deres repræsentant eller tjekke referatet på lectio’” vrænger Zander, “– Et referat som i øvrigt ikke er tilgængeligt for resten af skolen”.Zander bliver bakket op af Al-berto, “Jeg sidder ikke i elevrådet, og for mig virker det som om at de ikker gider have at folk er med; hvis folk vil engagere sig, så må de selv gøre en hel masse, men hvad skal de gøre? Lægge en seddel i en af de famøse postkasser eller dukke op på et elevrådsmøde og få fravær for dét? Det er jo slet ikke realistisk.”

I følge de to, så virker det som om det er steget elevrådet lidt til hovedet. “Elevrådet har taget monopol på at være ‘de engagere-de elever’. Det er jeg ikke enig i. Alle elever kan være engagerede. Elevrådet er bare den gruppe af elever der engagere sig for de andre elever på skolen. Det er klart at elevrådet kan fremstå som et magtmonopol, og det skal der arbejdes med, i form af synligheden og oplysning. Det er eleverne der klager over den nuværende struktur, og det er

derfor elevrådets opgave at tage problemet op. Det er forkert, for jeg kender mange elever, der ville ønske, at de var med i elevrådet, men som ikke har tid til det eller bruger deres kræfter i udvalg eller andet,” siger Alberto, og sådan er det jo også i den vir-kelige verden, kommer det fra Zander, for det er ikke alle der bruger lige meget tid på politik, men alle kan være med. Den kommentar giver mig en idé.Hvem er skolens folk?–Det er vel eleverneHvem er skolens parlament?–Det er elevrådetHvem er skolens regering?De to kikker på hinanden og siger med et glimt i øjet “Christian Grau-gaard”

Det kan jeg godt forstå at de synes. Christian er meget ”ge-fions elev”, og det er forkert at det kun er en elev der er skolen ansigt udadtil. Det er jo ikke fordi christian har fået en guld billlet af Birgitte, Han har været meget engageret i skolen fra starten af, og det gør ham selvfølgelig til en vigtig elev. Man tænke på at det er Christian der står bag mange af de nye tiltag på Gefion.Det er ikke Christian der bestemmer hvad der sker på elevråds mødet nu efter han ikke er formand mere, alle andre har lige så meget at skulle have sagt.

Jacob, 2.n:”Kære BrevkasseJeg har i nu godt et år gået i en ellers sød og rar klasse her på Gefion, men der er dog alligevel en ting som generer mig ofte. Jeg har israelsk afstamning og det har åbenbart resulteret i at hele min klasse konsekvent og uden undtagelse tror jeg er, og kalder mig, jøde. De mener det i spøg og aldrig som en dårlig ting. Men.. jeg er ikke jøde.. Flere gange har jeg prøvet at overbevise dem om at min religiøse overbevisning ikke er jødisk, men det er som om at de ikke lytter.. Hvad kan jeg gøre for én gang for alle at få dem til at forstå – JEG ER IKKE JØDE?”

Kære stakkel. Det er aldrig sjovt at blive skudt noget i skoene – og specielt ikke hvis det ikke engang er sandt. Når det så er sagt – SÅ MAND DIG DOG OP eller spil med på joken! Find på en fast sætning, eksempelvis ”Stop med at kalde mig Jøde-Jacob! Jeg er ___ og det vil jeg gerne have at i respekterer”, og så brug den konsekvent når nogen tager det op. Personligt ville jeg tage det med et gran salt og grine med eller køre joken videre. Købe en kalot og tage den på i skole – på den måde får du vendt det irritationsmo-ment det åbenbart er for dig til et sjovt indslag i hverdagen. Jeg har lavet lidt research og det er åbenbart sværere end som så at anskaffe sig en, men kun kreativiteten sætter grænser, så du kunne jo også bare starte med en hæklet bordskåner – dine klassekammerater vil ikke kunne se forskel alligvel

ANTON & KIRSTINES BREVKASSE

Anton & Kirstine, 2.n

ANTON & KIRSTINES BREVKASSECecilie, 2.y:”Kære Kirstine og AntonMit dilemma er måske lidt bizart men jeg håber alligevel at i vil forsøge at hjælpe mig, da det er noget som ofte sætter frustrationer i gang hos mig: Jeg oplever (alt for) tit at der når jeg besøger Gefions toiletter i løbet af en skoledag er en total overfyldning af de såkaldte ”hygiejne-poser”. Det er et kæmpe problem for mig fordi jeg synes at det er et unødvendigt og meget forstyrrende element (og så er det heller ikke fordi det er specielt lækkert) men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg kommer problemet til livs? Hvad siger i?”Hej Cecilie. Jeg har et godt råd:

Anonym 1.g’er :”Hej ”panel”! Hvad skal jeg gøre?? HVER fredag når Thomas Hallbäck annoncerer scones på halv pris til Happy-Hour styrter jeg som det første op i caféen på toppen for at fråde i billige scones, men.. altid er der folk som er kommet mig i forkøbet og når det bliver min tur er der ingen tilbage.. Hvad gør en harmløs 1.g’er i kampen for halvpris-kage?”

Kære Anonyme 1.g’er. Jeg kan høre at det er noget der tynger dig voldsomt og det synes jeg du skal tage meget alvorligt. Selv har jeg opgivet overhovedet at prøve at nå op i caféen inden scones’ne forsvinder fredag eftermiddag. Det synes en umulighed at opnå scone-retfærdighed.. og dog! Hvis du tænker kreativt så er der ikke så få muligheder endda: • Prøv at få fat i en insider. Næste fredag må du observere hvem der nåede derop i tide og så skabe en form for alliance med vedkommende. • Pjæk fra sidste halvdel af dit modul og stå klar forreste i køen når de nedsættes (her er du garan-teret en scone, men metoden er måske lige lovlig drastisk..) • Opfør et fake panik-anfald næste fredag når alle scones’ne er udsolgt og tving de omkringstående til at fodre dig med scones – så bliver de oven i købet pludseligt gratis. Der er massere muligheder, kære anonyme. Det er bare med at rulle ærmerne op og gå i træning.

Anna, 2.n:”Hey Brevkasse Jeg har et spørgsmål som jeg tror jeg ikke er den eneste pige derude, som sidder med.. Er det akavet at købe øl/drinks/andet til fyre i byen, når det jo egentlig er mandens opgave at varde kvinden op? Det er jo ikke altid at fyren tager initiativ og kan man så godt som pige vise overskud ved at være gen-erøs med drinks eller er det bare no-go?”

Kære Anna. Et interessant dilemma. Og jeg må desværre være helt ærlig med dig.. Det er top-ufedt at købe drinks til en fyr – med mindre I er i friendzone og du har planer om at blive der.. for altid.. Kald mig bare gammeldags men der er visse ting som per definition hører manden til. Lad mig give dig et andet eksempel: Du er ude og spise med en fyr. I spiser en dejlig middag og da regningen kommer tilbyder du at betale for hans mad også fordi du ved at han ikke har så mange penge for tiden… nej, nej, nej! Det kommer ikke til at ske.. Og det er det samme med drikkevarer – kan han betale selv så lad ham! Og hvis du er snedig nok og han en gentleman, så få ham til at betale din samtidig.Det er bestemt ikke fordi jeg ikke går ind for ligestilling – det gør jeg i allerhøjeste grad – men hvis vi kvin-der pludselig er blevet for selvstændige til at nogen fx holder stolen for os, så har vi sgu for alvor kastreret nu- og fremtidens mænd fuldstændigt. Lad nu mændene være mænd og lad dem bære dine flyttekasser selvom du egentlig godt selv kunne, og jeg kunne blive ved. Så for at svare på dit spørgsmål: Køb dine egne drinks og når du endelig får en fyr på krogen, så sats på at han er stor nok til selv at kunne købe sin fadøl.

KONTAKT BREVKASSEN:

SKRIV TILANTON & KIRSTINE 2.N PÅ LECTIO

I denne udgave af Fusion bliver temaet: Joseph Stalin! Verdens største diktator.

Diktatur? Betyder det at der ikke er demokrati i landet? ifølge Joseph Stalin, NEJ!

“De mennesker der stemmer er ikke dem der afgører valget, det gør de mennesker der tæller stemmerne”

Joseph Stalin er den mand der har været skyld i flest menneskers død (på nær Mao, selvfølgelig) Hvorfor

dræbte Stalin dog så mange mennesker? tjoo, måske havde han bare en del problemer!

“Death solves all problems - no man, no problem”

Dog sagde Stalin også nogle fornuftige ting, som alle mennesker faktisk burde tage til eftertanke!

“Et menneskes død er en tragedie; en million menneskers død er statistik”

Stalin gjorde det meget klart for os alle at han ikke var glad for kapitalister, dog kunne han godt lave en spøg over kapitalisternes grådighed!

“Når jeg hænger kapitalisterne prøver de at sælge mig rebet”

Stalin var heller ikke en mand der havde autoritet til en højere katolsk gejstlig magt. Dette skyldes dog kun én ting.

“Paven? Hvor mange armerer har han?”

At vinde Stalins tillid, var måske en håbløs sag.

“Jeg stoler ikke på nogen, ikke engang mig selv”

Jeg håber at i bliver klogere på Stalin, nu hvor i har hørt ord fra han egen mund. Hvad i så kan bruge disse citater til? I ved hvertfald hvad der sker når i går til valg og stemmer næste gang!

“CITAT”SIDEN: JOSEPH STALINSom noget nyt har Fusion fået en citatside! Denne side skal både indeholde citater fra kendte mennesk-er, elever, lærere og andre gøglere!

Da denne idé er noget helt nyt bliver der desværre ikke sjove citater fra elever og lærere i denne ud-gave, men vær parat! Måske er det dig der slynger et par guldkorn ud som ender i den næste udgave af Fusion

I denne udgave af Fusion bliver temaet: Joseph Stalin! Verdens største diktator.

Diktatur? Betyder det at der ikke er demokrati i landet? ifølge Joseph Stalin, NEJ!

“De mennesker der stemmer er ikke dem der afgører valget, det gør de mennesker der tæller stemmerne”

Joseph Stalin er den mand der har været skyld i flest menneskers død (på nær Mao, selvfølgelig) Hvorfor

dræbte Stalin dog så mange mennesker? tjoo, måske havde han bare en del problemer!

“Death solves all problems - no man, no problem”

Dog sagde Stalin også nogle fornuftige ting, som alle mennesker faktisk burde tage til eftertanke!

“Et menneskes død er en tragedie; en million menneskers død er statistik”

Stalin gjorde det meget klart for os alle at han ikke var glad for kapitalister, dog kunne han godt lave en spøg over kapitalisternes grådighed!

“Når jeg hænger kapitalisterne prøver de at sælge mig rebet”

Stalin var heller ikke en mand der havde autoritet til en højere katolsk gejstlig magt. Dette skyldes dog kun én ting.

“Paven? Hvor mange armerer har han?”

At vinde Stalins tillid, var måske en håbløs sag.

“Jeg stoler ikke på nogen, ikke engang mig selv”

Jeg håber at i bliver klogere på Stalin, nu hvor i har hørt ord fra han egen mund. Hvad i så kan bruge disse citater til? I ved hvertfald hvad der sker når i går til valg og stemmer næste gang!

DET KUNNE VÆRE DIG NÆSTE GANG!

HAR DU ET GODT CITAT ?DET KAN VÆRE ALT FRA LOMMEFILOSOFISKE TING SLYNGET UD I SPISEPAUSEN TIL INTELLEKTUELLE DISKUSSIONER I STUDIECEN-TERET. SKRIV DIT CITAT TIL JONATHAN, 1.E MED DEN MEDFØLGENDE HISTORIE

RØD BLOG

Af: Anton, 2.n

1Kunst og kultur er for alle!

Kunst og kultur skal være for alle, høj som lav. Hverken fodbold eller klassisk musik er det vigtigste at støtte, for det er vigtigt at have et bredt udvalg af kulturtilbud. Der skal både være plads til en nisselandsby ved-

Storkespringvandet og til open-air opera på Frue Plads.

2Der findes noget der hedder KVALITET

Selvom der skal være plads til alle former for kunst og kultur, så er det vigtigt, at man ikke bliver ligegyldigt lib-eral og siger, at det ene kan være lige så godt som det andet. Kulturen og specielt kunsten kan ikke overleve, hvis der kun er plads til det der kan betale sig. Samtidig er det vigtigt, at vi har museer, teatre og spillesteder med faglig substans, der ved hvad der er godt og hvad der er skidt, og som derfor kan vælge det bedste ud

at vise folk.

3Kunst og kultur skal splitte og binde sammen

Kunstens opgave er at udfordre den måde vi ser verden på, hvad end det er politisk eller æstetisk eller den måde vi lever sammen på som mennesker; kunsten skal splitte og sætte spørgsmålstegn. Samtidig skal kun-sten skabe fælles referencepunkter og blive en del af kulturen, som er alt det vi som borgere har sammen

hvad enten det er Distortion på Nørrebro eller Benny Andersens samlede værker.

4Det er Mærsks skyld der findes hipstere!

Den måde vi arbejder på former vores tanker. I dette århundrede er der brug for ‘vidensarbejdere’ (frygteligt ord), og det får folk til at tænke i baner af networking og it-løsninnger; bingo, så har vi facebook. Og er der mon nogen der tror, at Mærsk ville tillade hipstere at eksistere, hvis de truede firmaets indtjeningsgrundlag?

Tværtimod tjener tøjkæderne fedt på, at moden skifter!

5Kulturen skal demokratiseres

Det nytter ikke noget at lade markedet styre hvilken kunst der findes og hvilke kulturelle arrangementer, der finder sted, for så får Mærsk bare mere at skulle have sagt. Det er vigtigt med en offentlig sektor, der tør pri-oritere og støtte den udfordrende kunst og den gode kultur (og at mærsk bliver demokratisk, så de ansatte

ejer og bestemmer) det Danmark jeg vil have!

5 HURTIGE OM KUNST & KULTUR

DIN BLÅ ARTIKEL HER?BLÅ BLOG

Skriv til skolebladet på Lectio hvis du kunne tænke dig at blive blå skribent i Fusion.

Væderen: Ifølge Mars står en ven i vejen for din sande kærlighed. Snak med Gry 1.x hun vil kunne hjælpe dig. Skole er lort, tag dig sammen! Havde du ikke et nytårsforsæt?? Glæd dig til vinterferien, der vil du forhåbentlig finde god karma og energi igen.Månedens råd: Hør ”Drenge som mig” med Johnny Deluxe.

Vægten: Hold lige igen med wienerbrød, chips og ikke mindst Palazzo!!! Prøv at tage dit stjernetegn bogstaveligt. Snup en gulerod og en rug-brødsmad til frokost.Månedens råd: Hør ”Baby got Back” Friends udgaven.

Jomfruen: Lort lort lort er hvad der venter dig! Skole går skidt, kær-ligheds livet går skidt. Du er ikke nok social, Potentialet savner dig på dansegulvet. Hvorfor står du overhovedet ud af sengen om morgenen? Månedens råd: ”Op med hovedet knægt, klap dig selv på skulderen” citat Jokeren.

Tyren: Skole går smooth. Du befinder dig mellem Venus og Mars, hvilket betyder du får en fantastisk vinterferie. Skal du til Prag venter fest og skønne mennesker! Skal du til Val T venter sne, skibriller (hen-viser til flotte mærker efter turen) og stivhed! Månedens råd: Køb en rød tulipan, bare fordi.

Skytten: Nu begynder du igen at få styr på dit liv. Dog burde du geno-verveje dit tøjvalg. Tag en snak med Alexandra 3.a, hun vil kunne guide dig til en smart garderobe, så du forhåbentlig kan se ordentlig ud til Årsfest d. 22 februar. Månedens råd: Se hele ’Sex and the City’ serien du vil finde inspiration (især i de første sæsoner).

Skorpion: Du stikker alle og enhver på din vej. Bliv hjemme, du gør mere skade end gavn. Så kan måske også få indhentet dine afleveringer. Åhh nej vinterferie er lige om hjørnet og du har ingen planner?!? Good luck finding someone as lonely as you.. Månedens råd: Gå i Zoologiskhave og kig på elefanter.

GEFIONS HOROSKOPER*

**

GEFIONS HOROSKOPER

*Løven: Du er blevet tæmmet. Planerterne viser ingen erotik til dig. Hold dig til skolearbejde, og hold lav profil, hvis ikke du vil ende på

Cheap med Ulven Peter (som Fie Laursen). Farer lurer d. 12 februar, hvor Merkur krydser Mars – det kan kun betyde uheld.

Månedens råd: Gå i Bauhause og køb værktøjer til noget konstruktivt arbejde.

Krebsen: Venus passerer dit tegn i stjernerne, hvilket vil sige lykken tilsmiler dig. Gå efter fisken denne måned (gå fx efter Valentin 1.x han er game). Har du skrevet SRO, skal du regne med kritik men flot en-

delig karakter. Men pas nu på, lykken varer ikke ved. Månedens råd: Farv dit dine øjenbryn mørke, for at gøre dit ansigt

mere markant.

Stenbukken: Venus har markeret sig hos dig denne måned. Du er forel-sket i dig selv, ikke tid til andre. Du vil være alene resten af måneden.

Du prøver at bestikke folk til at være dine venner, men det går ikke. Du har tabt alt på gulvet. Find en moppe frem.

Månedens råd: Følg med i Big Brother – du lære måske noget.

Vandmanden: Hold på hat og briller! Der er fart på denne måned. Du scorer til alle fester både lærer og elever. Akavet blikke på gangene, tag den lidt med ro. I timerne går det sublimt, er det på grund af hemmelig

affære med lærer? Månedens råd: Brug udtrykket ”#YOLO” noget mere.

Tvillingen: Du er meget mere følsom og sårbar end normalt. Ta’ ikke andres bemærkninger alt for personligt. Du skal derfor ikke være ked af, at du ikke var nomineret til årets Giz! Du kan stadig nå det næste

år… Månedens råd: Læs en bog og drop Facebook.

Fisk: Kærlighed med stort K er din fremtid. Følg strømmen få en kæreste. Find muligvis din fremtidig kæreste i et udvalg, vi forslår Plant-eudvalget, der er blandt andet Alberto 2.d, som er nomineret til årets

Gizpræsident, medlem. Månedens råd: Køb grønne strømper – det vil helt sikkert blive et hit i

planteudvalget..

* *

D. 21 januar 2013 var der orien-teringsaften på Gefion. Alle ambas-sadører var vel mødt og klar til at tage imod forhåbentlig nye 1.g’er. Der var lavet flotte brochure, som meddelte hvilke spændende be-givenheder skolen har at byde på. Der var merchandise, som bestod af følgende: Vandflasker, armbånd, kuglepinde med skolens logo og navn på, og selvfølgelig bolsjer i lange baner – 16 fyldte kasser for at være præcis! Hvem kan ikke stå for det?

Inde i festsalen var der gjort plads til 600 mennesker, som skulle høre på taler fra blandt andet re-ktor, Birgitte Vedersø, og Emma Silja, elevrådsformand. Derudover spillede skolebandet også et par numre.

ORIENTERINGSAFTEN PÅ GEFION

I studiecentret var de forskel-lige udvalg stillet op. Fusion var selvfølgelig mødt op. Der udover var Elevrådet, F.U.C.K (Fest Udval-gets Centrale Komité), Cafeudval-get, Gefion Headbangers, Plant-eudvalget, FÆU (Fællesudvalget), Musicalen mm. også mødt op. Ge-fion Radio havde placeret sig oppe på lyserød gang, hvor det meste af det faglige foregik. Her kunne man være heldig at få lov til at være med i live udsendelsen, som alle der ikke var tilstede, kunne høre med på. Flere elever fra forskel-lige klasser var også mødt op, så de kunne fortælle om deres stud-ieretning, og hvorfor netop havde søgt den. Ca. klokken 20:30 blev den elevproducerede intro-video vist i festsalen (http://gefion-gym.

dk/-nyheder/21-januar-2013---ori-enteringsaften.aspx). Rundt i rotunden var alle studieretninger linet op med elever og lærere, der kunne besvare alle spørgsmål, som man som 9. Eller 10. Klasseelev kunne have. Som ambassadør blev man ekstra forkælet sidst på af-tenen, da der blev budt på gratis kage, chokoladebarer, sodavand og selvfølgelig flere Gefion bolsjer, hvis man var hurtig.

Alt i alt var det en meget vellykket aften! Med over 2000 unge som gamle, der mødte op og forhåben-tlig blev klogere på skolen, og hvor-for de skal vælge netop os! (men det jo ikke en svær beslutning, da vi er det bedste gymnasium i Dan-mark)

Af Celine Nørrekjær 1.n

Månedens lectio-billede kommer til at være fast i FUSION, så glæd dig, der er allerede blevet udset en masse lectio-billeder. Vi kigger efter charme, folk der flirter med webcamet og ekstrem akavethed.

Månedens vinder: Oliver Simon Larsen, 1.n

Er du en smizer* eller en toocher*?Jeg er nok en toocher… Jeg kan godt lide at bruge mit kropssprog til at udvise en bestemt følelse. Men DESVÆRRE kan man ikke se hele min krop på lectio, så der må jeg bruge mit ansigt noget mere.

Scorer du på dit lectio-billede?Ja ofte. Selv hvis jeg er på andre skoler og jeg crasher deres fester, kan de finde på at gå hen til mig og sige ”Hey, er du ikke den flotte fyr, med det cool lectio-billede fra Gefion?”- Og der må jeg jo svare ”Ja!”.

Hvad er folks første reaktion på dit lectio-billede?Først var de fleste chokeret over, at nogen faktisk kunne formå at få et flot billede. Nu da de kender mig, ved de at jeg altid ser godt ud.

Kan du gå på gangene i fred efter denne fine titel?Jeg er god til at gå undercover, men jeg tror aldrig, at jeg kan være helt i fred efter denne fabelagtig artikel. Men det er okay.. jeg er ”Born a Star”.

*En Smizer er en der poser med sit ansigt og hvis du er en toocher bruger du din krop til at pose – det har vores kære Tyra Banks lært os.

MÅNEDENS LECTIO BILLEDE

no.1

raMMEN

SEND DIT FOTO IND TIL GRUPPEN “SKOLEBLAD” PÅ LECTIO

Månedens foto er taget af Alexandra, 3a

SIDE 9 REDAKTØREN: RELOADED

STREGEN

Striben er tegnet af Silke, 3.c - se flere striber af Silke i næste nummer!

VIL DU HAVE DIN TEGNING MED I FUSION?SEND EN BESKED TIL GRUPPEN “SKOLEBLAD” PÅ LECTIO

VI SES I NÆSTE NUMMER