gasteknik - dansk gas forening · juli måned en stresstest med det formål at få klarlagt eu’s...

Øget fokus pågas til transport

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 6 • 2014

Gasteknik

Fredag den 21. november åbnede Nordjyllands Trafik den første regionale busrute i Danmark med busser, der kører på biogas.

Det skete pudsigt nok på den samme rute mellem Aalborg og Frederikshavn, der tilbage i 30’erne som de første i Danmark blev betjent med gasdrevne bus-ser, baseret på ”sumpgas” fra et større fund ved Sæby.

Med de seks busser i Nordjyl-land, der er leveret af Scania og skal køres af Arriva, er der nu ifølge HMN Naturgas 37 gasbus-ser på de danske landeveje. I forvejen var der bybusser på gas i Fredericia, Holstebro og Køben-havn, og mindst 80 yderligere er på vej i bl.a. Odense og Sønder-borg, ligesom Skive Kommune har anskaffet gasdrevne minibus-ser til handicapkørsel.

Udviklingen sker i takt med et stigende antal gastankstationer rundt om i landet.

Busserne kører på enten biogas eller naturgas – eller en blanding af begge dele. Kørslen på biogas sker via den nye certifikat-ord-ning, som det statslige transmis-

sionsselskab Energinet.dk admi-nistrerer.

Sparer over 1000 tons CO2”Biogasbusserne på rute 73 er en del af vores indsats som klimare-gion”, siger formanden for Region Nordjylland, Ulla Astman (S).

”Gasbusserne er et vigtigt skridt mod en mere miljøvenlig kollektiv trafik, der oven i købet kører på biogas, som er produce-ret lokalt. Med de to nye gastank-stationer baner busdriften samti-digt vejen for øget brug af biogas i transporten i Nordjylland”.

Brug af biogas til de seks busser betyder, at udslippet af CO2 bliver 1.050 tons mindre om året.

Det overvejes også at indsætte bybusser på gas i Frederikshavn.

HMN Gashandel A/S, som er et datterselskab i HMN Naturgas-koncernen, har netop opført to gastankstationer til de nye busser i Nordjylland. Den ene ved Ar-rivas garageanlæg på Troensevej 18 i Aalborg og den anden på Suderbovej 16 i Frederikshavn. Sidstnævnte kan også bruges af andre gaskøretøjer.

Gasbussernes indtog sker i takt med, at der bygges stadig flere gastankstationer rundt i landet.

Bedre end el til tung transport”Elbiler fylder jo meget i den of-fentlige debat. Men uden at sær-ligt mange har opdaget det, sker der en del på gasfronten”, siger Susanne Juhl, administrerende direktør i HMN Naturgas I/S.

”Når det gælder de tunge køre-tøjer, er det mere oplagt at bruge biogas og naturgas end el. Bus-serne og lastbilerne kan nemlig køre markant længere på gas end på el og skal derfor ikke tanke så ofte”, siger Suasane Juhl.

Flere af gasbusprojekterne har fået økonomisk støtte af Trafik-styrelsen. Partierne bag energi-forliget fra 2012 ønsker nemlig grønne alternativer til dieseldrev-ne busser og lastbiler. Netop den dieselbaserede transportsektor tegner sig for ca. en fjerdedel af CO2-udledningen herhjemme.

HMN Naturgas er i dialog med en række kommuner og trafiksel-skaber om at gå over til gasbusser i stedet for dieselbusser.

G a s t i l t r a n s p o r t

Nordjyllands Trafik har indsat seks nye biogasbusser på rute 73 mellem Aalborg og Frederikshavn. (Foto: HMN)

Flere busser på biogas og naturgas

2 Gasteknik nr. 6 • 2014

3Gasteknik nr. 6 • 2014

Må man pille?Forligskredsen bag energiforliget har pillet ved en række vilkår og god-kendt, at de 50 dyreste kraftvarmeværker nu også får mulighed for at kon-vertere fra naturgas til biomasse. Det betyder med andre ord, at det samlet set må forventes, at 85 værker vil konvertere i løbet af de næste år.

Det vil de tilsluttede fjernvarmekunder være tilfredse med, deres varme-regning vil nemlig falde med 2-3.000 kr. om året. Vi må så bare håbe på, at forudsætningerne holder, at ombygningerne kan gøres billigt, og at prisen på biomasse ikke eksploderer, som nogen forudser. Det vil være ærgerligt for fjernvarmekunderne.

Der kunne alternativt også pilles ved afgifterne på naturgas. Det skrives og siges højt, at det er den høje naturgaspris, som er skyld i de høje varme-priser og dårlig økonomi for elproduktionen på de små værker. Det er ikke sandt, for det er de høje afgifter på naturgas, som er skyld i den dårlige økonomi. Der kunne ganske enkelt pilles ved afgifterne og på den måde kompenseres for bortfaldet af grundbeløbet – til gavn for både elsystemet og for fjernvarmekundernes varmepris.

Fru atmosfære, som har det skidt og næppe ser ud til at få det bedre de næste mange år, kan kun helbredes ved at modtage færre CO2-molekyler. Atmosfæren er nemlig ligeglad med, hvor molekylerne kommer fra – de er alle skadelige. Det er jo menneskeheden, som har besluttet, at molekyler fra biomasse skader mindre end molekyler fra naturgas. Det ændrer ikke ved, at vi alle har en forpligtelse til at reducere CO2-emissionen, energief-fektivisere, introducere mere VE og bruge det rigtige fossile brændsel, hvor det giver bedst mening.

World Energy Outlook 2014 er netop udkommet, og meldingerne er klare. 2013 slog en kedelig rekord og er indtil videre det år, hvor der er udledt mest CO2. Energiforbruget stiger stadig voldsomt, og i 2040 er CO2-kvoten brugt op, hvis vi skal holde de 2 grader i global tempemperaturstigning, som er det officielle mål. Rapporten konkluderer, at verden kun kan red-des ved at bruge mere VE, CO2-lagring, a-kraft og naturgas, herunder store mængder skifergas, måske endda transporteret som LNG.

Den store vækst i energiforbruget findes i Kina, Indien og andre asiatiske lande, mens Europa forventes at blive på samme niveau. Europa udfordres derimod på at skulle erstatte kapaciteten fra gamle kul- og brunkulsvær-ker, der lukkes ned på grund af alder i de næste årtier, samt på at sikre kapacitet, når vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner. Her er det ikke nyt, at gassen kommer til at spille en vigtig rolle – også i Danmark.

Gasteknik nr. 6 December 2014 • 103. årgang

L e d e r

2

4

5

6

8

10

12

12

14

18

21

22

24

27

28

29

Flere busser på biogas og naturgas

Markant lavere gasregninger

Partnerskab for Termisk Forgasning

Årets Gaskonference er blevet en succes Glemt regning gav hul i regnskabet

Nye kræfter i DGF-bestyrelse

Tradition og fornyelse

Fortsat brug for gas - især den grønne

Behersket optimisme i gasbranchen

Power-to-gas med CO2 fra biogas 18

50 barmarksværker kan droppe naturgas

NOx-emission fra lavere end ventet

Gassens fremtid i boligopvarmning

Nye vejledninger for indregulering

Nyt biogasanlæg påvej i Holsted

Mindeord om Carsten Sørig

I n d h o l d

Af Peter A. Hodal, formand for Dansk Gas Forening

Forsidefoto: Indvielsen af den første regionale busrute med biogasdrevne busser blev markeret i både Aalborg og Frederikshavn. Foto: HMN

Sponsorer for Gasteknik:

FN-panel: Stadig håb for klimaetHvis vi ikke gør noget ved udledningen af drivhusgasserne, vil vi se en opvarm-ning i slutningen af århundredet på 3,7-4,8 °C, fremgår det af en rapport, som FN’s klimapanel IPCC offentlig-gjorde 2. november som afslutning på klimapanelets møde i København. Rapporten fastslår med større sikkerhed end tidligere rapporter, at tempera-turstigningerne primært er menne-skeskabte. Udledning af drivhusgasser fra afbrænding af fossile brændstoffer og skovrydning har ifølge IPCC været den dominerende årsag til opvarmning siden midten af det 20. århundrede. Men rapporten slår også fast, at vi sandsynligvis stadig kan nå at holde temperaturstigningerne under 2 °C, hvis vi begrænser vores udledning af drivhusgasser drastisk.

Nyt dansk olie- og gasfeltEnergistyrelsen har godkendt en plan for olie- og gasproduktion på Ravnfeltet i den danske del af Nordsøen.Planerne indebærer en ny, ubemandet platform knap 245 kilometer fra den danske vestkyst og 11 km nordøst for grænsen mellem Tyskland og Danmark. I alt investerer selskabet Wintershall Noordzee og Nordsøfonden 1,5 mia. kr. i at udbygge feltet. Der etableres to brønde og en undersøisk rørledning til det tyske oliefelt A6. Produktionen ventes at gå i gang efter næste sommer.Feltet ventes at bidrage med en ganske lille gasproduktion, der eksporteres til Holland via eksisterende rørledninger.

Ny nitte i NordsøenMærsk Olie og Gas A/S har som ope-ratør for DUC-selskaberne i eneretsbe-villingen af 8. juli 1962 boret efter-forskningsboringen Siah NE-1X i den vestlige del af Nordsøen. Der blev ikke fundet producerbare sandreservoirer, og boringen bliver nu lukket perma-nent. Boringen gennemborede de kulbrinteførende kalklag i Nedre Kridt i Boje-forekomsten og gav yderligere oplysninger om udstrækningen af Boje-feltet. Der blev gennemført omfattende målinger og udtaget prøver til beskri-velse af de dybere geologiske formatio-ner. Noble Sam Turner er nu flyttet til tilladelse 9/95 for at udføre HTHP– efterforskningsboringen Xana-1X.

Markant lavere varmeregning til naturgaskunder fra nytårFra 1. januar får Danmarks godt 400.000 naturgaskunder en mar-kant mindre varmeregning.

Det skyldes først og frem-mest afskaffelsen af den såkaldte forsyningssikkerhedsafgift – også kaldet ’brændeafgiften’ – der blev indført pr. 1. februar 2013. Samtidig rulles en forhøjelse af energiafgiften, indført i 2010, nu tilbage til det oprindelige niveau.

Den nye lov medfører, at prisen på en kubikmeter naturgas inklusive moms bliver 0,92 kr. billigere.

En familie i et hus med gasfyr med et almindeligt forbrug på 1.800 kubikmeter naturgas om året vil dermed opnå en nettobe-sparelse på 1.656 kr. om året. Det svarer til, at den samlede regning bliver ca. 12 % lavere, end den ellers ville have været.

Det viser beregninger, som HMN Gassalg A/S har foretaget. HMN Gassalg A/S er Danmarks største naturgasleverandør og har ca. 230.000 kunder, svarende til ca. 60 % af de danske naturgas-kunder.

Administrerende direktør i HMN Gassalg A/S, Ole Albæk Pedersen, påpeger, at det er første

gang, at afgifterne på naturgas nu sæt-tes ned herhjemme. Han glæder sig på kundernes vegne.

Over halvdelen er afgifter”Gennem de seneste år er afgif-terne på gassen gang på gang blevet sat i vejret. I dag er det jo sådan, at miljø- og energiafgifter og moms udgør mere end halv-delen af den samlede regning. Faktisk udgør prisen for selve gassen mindre end en tredjedel af det, som kunderne betaler. Så det er godt, at afgiften nu sættes ned”, siger Ole Albæk Pedersen og tilføjer:

”Vi synes ikke, at disse af-giftsstigninger altid har været lige retfærdige, da naturgas har en række miljø- og klimamæs-sige fordele sammenlignet med andre brændsler. For eksempel er belastningen med CO2 og sund-hedsskadelige partikler markant mindre i forhold til kul, olie og træpiller. Derfor er det glædeligt, at de danske naturgaskunder nu for en gangs skyld får en nedsæt-telse af afgifterne”.

Stresstest viser god gasforsyningssikkerhedEU-Kommissionen gennemførte i juli måned en stresstest med det formål at få klarlagt EU’s afhæn-gighed af russisk gasforsyning.

Resultatet er nu offentliggjort, og det er positivt for danske gas-forbrugere.

Testen blev foretaget i 38 europæiske lande, herunder EU-medlemsstater og nabolande.

”Det var en ambitiøs test, som Danmark er kommet godt ud af. Den viser, at vi har et robust gas-system, der kan modstå en relativt hård belastning”, siger Christian M. Andersen, systemdriftschef i Energinet.dk’s Systemdrift Gas.

Stresstesten analyserer forskel-lige scenarier, blandt andet et

fuldstændigt stop for import af russisk gas til EU i en periode på seks måneder.

Resultatet af testen viser, at den danske gasforsyningssikker-hed er solid. Kun i det tilfælde, hvor Rusland lukker for gassen i seks måneder, kombineret med en hård vinter samt med eksport af gas til vores nabolande, vil der kunne opstå problemer med gas-forsyningen til en mindre andel af de ”ikke-beskyttede kunder”.

”Vi hviler ikke på laurbær-rene, men vil prøve at gøre det endnu mere spiseligt for de store industrivirksomheder, der bruger gas”, siger Christian Meinicke Andersen ifølge Energinet.dk

K o r t n y t


Gasteknik nr. 6 • 2014 5

Naturgassen er undervurderetNaturgas er en underkendt energitype, og det er en klar fejl, mener Søren Gath Hansen, koncerndirektør i DONG Energy med ansvar for selskabets olie- og gasaktiviteter, ifølge Jyllands-Posten.”Gas udleder knap halvt så meget CO2 som kul; den har en rimelig pris og fungerer godt i et vedvarende energi-scenario. Den er det mindst forure-nende af de fossile brændstoffer, men man anerkender ikke gassens klare miljømæssige fordele. P.t. øger Europa sit CO2-udslip, fordi vi bruger kul. Det er præcis omvendt i USA pga. skifergas-sen”, siger han med henvisning til, at USA’s CO2-udslip for nylig røg tilbage på 1992-niveau på grund af skifergas.DONG Energy producerer i øjeblikket ca 5 mia. m3 natugas årligt, fortrinsvis i Norge, men fra 2017 vil Hejrefeltet kunne levere 0,5 mia. m3 årligt.Også Maersk Oil forventer en øget dansk produktion med den nye plat-form Tyra Sydøst, hvorfra to tredjedele af den forventede årsproduktion på 50 mio. tønder olieækvivalenter ventes at være naturgas.

Topsøe udvikler elektrolyseceller DTU og Haldor Topsøe A/S har indgået en ikke-eksklusiv licensaftale inden for keramiske elektrolyseceller (SOEC).Aftalen gør det muligt at bruge celle-teknologier, udviklet af DTU, for at sæl-ge elektrolyseapplikationer på det åbne marked og betyder, at Haldor Topsøe A/S fortsat vil fremstille celler, stakke og systemer, nu inden for elektrolyse, og at de 30 mand, der blev overført fra Topsoe Fuel Cell til Haldor Topsøe, nu kan fremstille og udvikle keramiske elektrolyseceller (SOEC) i samarbejde med DTU Energikonvertering.”Det gør det muligt for Haldor Topsøe A/S at udvikle nye forretningsområ-der”, siger institutdirektør og professor Søren Linderoth, DTU Energikonverte-ring, i en pressemeddelelse fra DTU.Aftalen mellem Haldor Topsøe og DTU Energikonvertering vil styrke forsknin-gen inden for disse vigtige områder for fremtidens energisystemer, og samar-bejdet får også betydning, når Haldor Topsøe A/S i 2015 fremstiller en 40 kW SOEC-enhed til fremstilling af syntese-gas i et projekt om omdannelse af bio-masse og vind til syntetiske brændsler.

Partnerskab for Termisk ForgasningDer var god tilslutning til det stiftende møde i Partnerskab for Termisk Forgasning 20. novem-ber, hvor ca. 30 interesserede fra ca. 25 vidensinstitutioner og virksomheder deltog.

Partnerskabet er en slags forening med det formål at koordinere, styrke og målrette den danske indsats inden for forskning, udvikling og demon-stration af termisk forgasning, så teknologien fremmes og kan bruges optimalt i det fremtidige danske energisystem.

EUDP har bevilget støtte til etablering af Partnerskab for Ter-misk Forgasning.

På det stiftende møde diskute-rede deltagerne formål, vedtæg-ter og arbejdsopgaver.

Morten Tony Hansen fra FORCE Technology blev valgt som formand. Bestyrelsen består endvidere af Søren Hylleberg Sø-rensen fra HMN Naturgas, Henrik Houmann Jakobsen fra Biosyner-gi Proces, Jesper Ahrenfeldt fra DTU Kemiteknik, Thomas Ritz Nissen fra 1Rgi og Per G. Kristen-sen fra DGC.

Søren Hylleberg Sørensen

siger i forbindelse med etable-ringen af partnerskabet, at HMN Naturgas er meget interesseret i forgasningsområdet, som – set i et længere perspektiv – kan blive det vigtigste bidrag til VE-gas. Energistuyrelsens scenarie er, at når de fossile brændsler udfases frem mod 2050, så er der forsat behov for ca. 65 PJ gas, hvilket er ca. er det halve af det nuværende naturgasforbrug.

Forventningen er, at de 65 PJ kommer fra hhv. biogas, for-gasningsgas og brint, og at ca. halvdelen af fremtidens VE gas kommer fra forgasning.

Aktiviteterne i partnerskabet organiseres i seks arbejdspak-ker – Work Packages (WP) med følgende emner:• WP1 Status for termisk forgas-

ning• WP2 Termisk forgasning og

det danske energisystem• WP3 Strategi for termisk for-

gasning• WP4 Rammebetingelser• WP5 Implementering af strate-

gien• WP6 Organisering af opstart af

partnerskabet

K o r t n y t


Skive Fjernvarmes forgasningsanlæg er foreløbigt det største i Danmark, men den gas, der produceres, kan ikke anvendes i naturgasnettet.

DONG lukker sit forgasningsanlægDONG Energy har besluttet at lukke sit Pyroneer-demonstrationsanlæg på 6 MW ved Asnæsværket i Kalundborg, selv om det er demonstreret og doku-menteret, at teknologien virker. Det er ikke som planlagt lykkedes at finde en global partner til at gå sammen om at bygge et fuldskalaanlæg på 60 MW.

Som optakt til Årets Gaskonferen-ce på Hotel Scandic i København gennemførte Dansk Gas Forening torsdag den 13. november sin 103. ordinære generalforsamling med knapt 100 deltagere.

Henrik Andersen, gasforsy-ningschef i Aalborg Forsyning, blev valgt som dirigent og kon-staterede indledningsvis general-forsamlingens lovlighed, hvor-efter foreningens formand, Peter A. Hodal, Energinet.dk, aflagde beretning. Her sagde han:

”Vi introducerede sidste år det nye koncept ”Årets gaskonfe-rence”.

Og på baggrund af den store succes, vi havde med sidste års arrangement, har bestyrelsen besluttet, at også fremover vil det måske lidt gammeldags ”DGF’s årsmøde” være erstattet af ”Årets gaskonference”.

Fokus på gas i energisystemetDet er vores intention at brande ”Årets Gaskonference” som den største og vigtigste fælles begi-venhed med fokus på gassen i det danske energisystem.

Og det ser allerede nu ud til, at denne branding er godt på vej.

Vi har nemlig atter i år kunnet tiltrække nogle rigtig spændende foredragsholdere og de fleste af de energipolitiske ordførere.

Det hjælper formentlig også, at vi er flyttet fra Nyborg til Køben-havn – en ændring som bestyrel-sen finder har en række betyde-lige fordele, og som jeg forventer, vi vil holde fast i.

Moderniseringen af årsmødet og transformationen til ”Årets gaskonference” har også haft et andet meget vigtigt formål: nemlig så vidt muligt at tiltrække deltagere fra et bredere udsnit af den danske gas- og energiverden og meget gerne også de lidt yngre deltagere.

Når jeg kigger ud over forsam-lingen her oppe fra, ser det ud som om, at dette mål, i hvert fald delvis, også er nået.

Nye gasser – nye perspektiverEnergistyrelsens scenarier for fremtidens energisystem er spæn-dende læsning – ikke mindst for gassektoren.

Energiforsyningen og energi-forbruget skal ændres dramatisk, hvis visionen om et fossilfrit energisystem skal realiseres, men der er bred enighed om, at gas-systemet vil være et uundværligt aktiv i denne omstilling.

Gassystemet har som bekendt en række enestående fordele: det er vidt forgrenet; det kan transportere store energimæng-der både i Danmark og over landegrænserne, det har en stor energilagerkapacitet, og det er et relativt nyt og sundt system.

Og så kan det transportere og lagre fremtidens vedvarende energi, fx i form af biogas, brint og andre VE-gasser.

Fortsat brug for gassystemetDer er derfor brug for gassyste-met, når den fossile naturgas skal udfases, og det er også den over-

ordnede konklusion i Energisty-relsens analyse af den fremtidige gasinfrastruktur, som blev udar-bejdet som følge af Energiforliget fra marts 2012.

Forliget foreskriver ganske vist, at el- og varmeforsyningen skal være VE-baseret i 2035, og hele energisystemet skal være fossilfrit i 2050.

Men dette er politiske målsæt-ninger, som endnu ikke forankret i specifikke aftaler.

Der er derfor stadig god grund til at kæmpe for en passende rolle for gassen.

Om det fortsat kan blive en hovedrolle vil bl.a. afhænge af, hvor dygtige vi er til at videre-udvikle gassystemets muligheder og skabe en mangefacetteret og miljøvenlig gasforsyning.

Gas til transportDet er endvidere afgørende, at vi er gode nok til at udbrede kend-skabet til gassens muligheder – også uden for vores egen snævre kreds.

Vi må spørge os selv, om vi har gjort nok for at fortælle regering og folketing om de spændende perspektiver i grøn gas, gasbiler og gasfærger.

Lad mig som et eksempel sige nogle få ord om gas i transport-sektoren.

Globalt bruger ca. 18 mio. kø-rertøjer naturgas eller biogas som drivmiddel, og der er stor vækst på området. I vores nabolande har man længe anvendt gas som drivmiddel.

D G F - g e n e r a l f o r s a m l i n g

Årets Gaskonference er blevet en succes

Formandens beretning på Dansk Gas Forenings 103. ordinære generalfor-samling 13. november på Hotel Scandic Sydhavnen, København.


Af Peter Hodal,Dansk Gas Forening

6


I Tyskland er der etableret ca. 800 gastankstationer, mens der i Sverige er knap 100 gastankstatio-ner, hvoraf mange leverer biogas.

Selvom både bil- og tanktekno-logien er tilstede, så har gas som drivmiddel indtil fornylig været uinteressant i Danmark. Dels pga. prisrelationen mellem de tradi-tionelle drivmidler og naturgas, og dels pga. omkostningerne ved etableringen af en ny infrastruk-tur med gastankstationer.

I de seneste år er udviklingen dog vendt, og der er etableret gastankstationer til personbiler og busser flere steder i Danmark. Det er disse nye muligheder og den positive udvikling, vi skal være bedre til at kommunikere til omverdenen.

Energistyrelsens analyserEnergistyrelsen opererer med fire mulige scenarier for det fremti-dige danske energisystem: Vind, Biomasse, Bio+ og Brint.

I alle fire scenarier reduceres gasforbruget til ca. halvdelen i 2035 i forhold til i dag, og gasfor-syningen vil i 2035 være nogen-lunde ligeligt fordelt mellem

VE-gas og naturgas.De fremtidige gasanvendelser

er: gas som drivmiddel til trans-portsektoren, gas til spidslast til el- og varmeproduktion og gas til procesenergi i industrien.

Uanset hvad, står vi over for betydelige forandringer, som medfører økonomiske udfor-dringer. Den transporterede gasmængde vil uvægerligt blive væsentligt reduceret. Og da omkostningen til drift og vedli-gehold af gassystemet næsten er uafhængig af den transporterede gasmængde, så vil økonomien blive en udfordring for gassekto-ren og for kundernes energiom-kostning.

Bidrag til samfundsøkonomienDet skal i denne sammenhæng bemærkes, at olie-gas-sektoren stadig har en væsentlig positiv indflydelse på dansk økonomi. Noget, som heller ikke kommuni-keres tilstrækkelig tydeligt.

I 2013 fik staten således godt 22 mia. kr. i indtægter fra olie- og gasproduktionen, svarende til knap 2/3 af overskuddet fra akti-viteterne i Nordsøen.

Og der er fortsat høj aktivitet i den danske nordsøsektor. I 2013 blev der således investeret godt 7 mia. kr. i udbygningen af olie-gasfelter. Og aktivitetsniveauet vil fortsat være højt.

Energistyrelsen modtog i september 25 ansøgninger i 7. udbudsrunde fra 15 olieselskaber om at søge efter olie og gas i den danske nordsøsektor. Det er flere ansøgninger end i de tidligere run-der. Flere af selskaberne har ikke tidligere haft tilladelse i Danmark.

De udbudte områder omfatter dels alle ikke-koncessionsbelagte områder i Centralgraven, hvor hovedparten af de danske felter hidtil er fundet, og dels områder længere mod øst, hvor der også tidligere er gjort oliefund.

Alt dette lover godt for den fremtidige aktivitet i Nordsøen.

Nye muligheder afprøvesVi er lige nu midt i en brydnings-tid, hvor en række af de nye mu-ligheder for gassystemet afprøves i fuld skala.

Alle gasselskaber er aktive på hele den markedsmæssige og tek-nologiske udviklingspalet.

Det medvirker selvfølgelig til, at det også fremover på alle må-der vil være rigtigt spændende at arbejde i gassektoren.

Og når vi er fælles om målet - et fortsat væsentligt og velfun-gerende gassystem - tror jeg fast på, at gassen og sektoren har en positiv fremtid.

7

> > >

Dansk Gas Forenings formand, Peter Hodal, Energinet.dk.

DGF i 2014Vores fælles forening – Dansk Gas Forening – har fortsat en vigtig rolle at spille i denne positive fremtid.

DGF er et samlende fagligt forum på tværs af den danske gassektors mange aktører: gas-selskaber, udstyrsleverandører, installatører, entreprenører, rådgivere, myndigheder, organi-sationer, etc.

Gasteknik, Årets Gaskonferen-ce og de Gastekniske Dage er vig-tige for det tværfaglige netværk, sektorens sammenhængskraft og følelsen af en fælles identitet og stolthed over at arbejde med gas.

Og DGF er selvfølgelig også det mangeårige ”charter member” af IGU - det vender jeg tilbage til.

Det går generelt godt for DGF. Økonomien er stabil, medlems-tallet er stabilt - vi er nu 450 medlemmer.

Vi har god deltagelse i vores ar-rangementer, og vi har nu senest introduceret ”Årets Gaskonferen-ce”, som er mere i pagt med tiden end det tidligere ”Årsmøde”.

Endvidere har vi et rigtig godt fagblad i form af Gasteknik.

Som sidste år, skal jeg også i år opfordre jer alle til at huske nye kolleger på, at de bør melde sig ind i DGF, så vi sammen kan sikre foreningens fortsatte udvikling.

Det er selvfølgelig især vigtigt, at yngre medarbejdere rekrutteres til DGF, så foreningen ikke bliver hægtet af det generationsskifte, der er i fuld gang i gassektoren.

Fornyelse af GasteknikTidsskriftet Gasteknik er DGF’s og gasbranchens faglige talerør. Det udkommer seks gange om året.

Implementeringen af energifor-liget, herunder især produktion, transport og anvendelse af grøn gas, har været et gennemgående fagligt tema i det seneste år, lige-som anvendelse af naturgas og LNG som drivmiddel har været et interessant nyt fagområde i bladet.

Selvom Gasteknik har gode aftaler om både trykning og di-stribution, så er bladets økonomi alligevel anstrengt. Det er en si-tuation, som de fleste trykte blade befinder sig i og redaktions-udval-get har derfor påbegyndt drøftel-ser af, hvorledes bladet kan fornys og udvikles i forhold til målgrup-per, annoncører og læsere.

Tak til alle i redaktionsudvalget for indsatsen i årets løb.

Velkommen til Per Nielsen, Primagaz, som nyt medlem af udvalget og endelig en særlig tak for indsatsen i udvalget til Søren Hylleberg Sørensen, HMN, som efter 17 år i udvalget er trådt ud.

Også tak til de frivillige for-fattere, til annoncørerne og til bladsponsorerne. Uden alle jer intet gasteknisk fagblad!

Gastekniske DageEt andet stort aktiv for forenin-gen er vores Gastekniske Dage.

De blev i år afholdt for syvende gang med stor succes - denne gang på Hotel Legoland i Billund i dagene 14.-15. maj.

Der var 169 deltagere og 35 foredragsholdere.

Som noget nyt var der også en vellykket udstilling med teknisk fokus. Successen gentages i 2015 - gerne med flere udstillere.

I 2015 bliver Gastekniske dage afholdt den 12.-13. maj – også på Hotel Legoland.

Et nyt spændende program udarbejdes i samarbejde med Brancheforeningen for Biogas.

Program og invitation forven-tes udsendt primo 2015.

Jeg vil gerne benytte denne lej-lighed til at takke både foredrags-holdere og de sponsorer, der var med til at sikre en god økonomi for de Gastekniske Dage i 2014. Vi håber, I også vil bidrage i 2015.

Hvis nogen har ideer eller forslag til de Gastekniske Dage, så tøv ikke med at kontakte Michael Larsen, DGC eller Jette Due Gud-mandsen, DGC.

Det internationale samarbejdeTil sidst vil jeg sige noget om det internationale samarbejde.

Som nævnt er DGF det danske medlem af den Internationale Gas Union (IGU).

IGU er en organisation i bety-delig udvikling og nyder stigende opbakning med voksende indfly-delse på den globale energiscene.

Jeg har netop deltaget i IGU’s Councilmøde - eller generalfor-samling, om man vil - i Berlin.

Her var der et spændende kampvalg om, hvilket land, der skal stå i spidsen for IGU i perio-den 2018-2021.


Formandens beretning ...

8 Gasteknik nr. 6 • 2014 8


Og det var ikke hvem-som-helst, der kandiderede til for-mandskabet. Tværtimod, det var globale sværvægtere både politisk og gasmæssigt, nemlig Rusland, Kina, Sydkorea og Norge.

Det siger efter min mening to ting: For det første, at gassen til-lægges afgørende betydning for den internationale udvikling og magtbalance; for det andet, at IGU anses for at være en vigtig spiller på den globale gaspolitiske scene.

Det er derfor vigtigt at holde fast i vores danske engagement i IGU, og jeg vil gerne benytte lej-ligheden til at takke de mange ak-tører i den danske gassektor, som

medvirker til dette ved at deltage aktivt i IGU’s komitéarbejde.

Og inden jeg glemmer det: Det blev Sydkorea, der efter en storsti-let kampagne vandt værtskabet.

Som mange af jer vil vide, er det p.t Frankrig, der står i spidsen for IGU. Det franske formandskab kulminerer med Verdensgaskon-ferencen den 1.-6. juni i 2015. Herefter tager USA over, og næste Verdensgaskonference igen bliver i Washington i 2018.

Og så skal jeg selvfølgelig også nævne, at DGF for et par må-neder siden var vært for IGU’s forskningskonference - IGRC2014 - som blev afholdt i Tivoli Con-

gress Center med stor succes.Tak til alle i vores National

Organising Committee og i gas-selskabernes servicehær.

Optimisme trods forandringerJeg er hermed nået til afslutnin-gen af min beretning.

Man kan sammenfattende sige, at historien om gassektoren er historien om en sektor i tilsynela-dende evig forandring.

Udfordringerne er ikke blevet mindre, men jeg synes, vi har god grund til at være optimister på gassens vegne. Og uanset hvad, så er gassektoren et spæn-dende sted at befinde sig.

9

Glemt regning gav hul i regnskabet - og øget kontingentEt ellers fornuftigt regnskab blev ødelagt af en ekstraordinær udgift på 118.000 kr. til dækning af provision for salg af annoncer til Gasteknik flere år tilbage. De var ikke blevet opkrævet og derfor heller ikke betalt.

Yderligere bidrog annoncesalg til bladet med 48.000 kr. mindre end forventet, mens udgifter til trykning og distribution blev næsten 49.000 kr. højere, end der var afsat i budgettet.

Dermed blev årets resultat for Dansk Gas For-ening for 2013-14 et underskud på godt 106.000 kr., mod et underskud på godt 10.000 kr. i forrige regnskabsår, oplyste formanden Peter Hodal på generalforsamlingen.

Medlemstallet har ligget stabilt på 469 medlem-mer, hvilket har givet 220.450 kr. i kontingenter.

Gastekniske Dage har bidraget med et overskud på 122.000 kr., hvilket også var noget mindre end budgetteret.

Resultatet overføres til det nye regnskabsår og foreningens egenkapital er dermed reduceret til knapt 286.000 kr. Ingen af deltagerne havde spørgs-mål eller kommentarer til resultatet.

Det var der heller ikke til det fremlagte forslag til budget, som dækker perioden 2015/2016.

Her budgetteres der med et lille overskud, idet foreningen for første gang i adskillige år hæver kon-tingent fra 500 kr. til 600 kr. plus moms for ordi-nære medlemmer. For pensionister er kontingentet dog uændret på 250 kr. inklusive moms.

I budgettet er der netto afsat 230.000 kr. til udgi-velse af Gasteknik.

NGF Nature Energy (tidligere Na-turgas Fyn) er atter repræsenteret i Dansk Gas Forenings bestyrelse efter nyvalg af anlægschef Hans Henrik Dahl Andersen på for-eningens generalforsamling i Kø-benhavn. NGF var indtil februar i

år repræsenteret af tidligere adm. direktør Bjarke Pålsson.

Generalforsamlingen betød også afsked med foreningens mangeårige sekretær, den tidlige-re direktør for Dansk Gasteknisk Center, Peter I. Hinstrup. Han er

nu afløst i bestyrelsen af DGC’s nye adm. direktør Thea Larsen.

Generalforsamlingen genvalgte Vaillants adm. direktør Anders Zeeberg og Henrik Rosenberg, projektleder hos ingeniørfirmaet Balslev.


Nye kræfter i Dansk Gas Forenings bestyrelse

10 Gasteknik nr. 6 • 2014 10

Den samlede bestyrelse for Dansk Gas Forening efter årets generalforsamling, fra venstre Per Langkilde, Gastech-Energi, Ole Albæk, HMN Gassalg, Hans Henrik Dahl Andersen, NGF Nature Energy (ny), Thea Larsen, Dansk Gastek-nisk Center (ny), Peter Hodal, Energinet.dk, Anders Zeeberg, Vaillant, Henrik Andersen, Aalborg Forsyning, Flemming Jensen, DONG Gas Distribution og Henrik Rosenberg, Balslev.

Gasprisen 2014 til Bjarne KochPå Årets Gaskonference fik Dansk Gas Forenings næstformand, di-rektør Flemming Jensen, DONG Gas Distribution, æren af at uddele Gasprisen 2015 til en af sine egne medarbejdere, nemlig Bjarne Koch, der er tilknyttet afdelingen i Vejen.

Ifølge Flemming Jensen har Bjarne Koch arbejdet i gasbran-chen siden år 2000 og har styr på både den teoretiske og den praktiske del, når vi taler gasan-vendelse.

Da det på et tidspunkt blev nødvendigt at importere naturgas fra Tyskland, stod han for den praktiske del og tog sig af alle de udfordringer, der i den forbin-delse var med kunderne.

”Han er rigtig god til at tale med kunder, vvs’ere og myndig-heder, og han er god til at finde

praktiske løsninger”, fortalte Flemming Jensen.

Han fremhævede også Bjarne Kochs store indsats i Fagudvalget for Gasanvendelse og Installation, FAU GI, hvor han er formand.

Bjarne Koch takkede for prisen, som han betegnede som en stor ære at få tildelt.

”Skiftet fra kul til gas er kun lykkedes i kraft af rigtig gode kolleger og samarbejdspartnere”, sagde Bjarne Koch.

Efterfølgende takkede også sidste års prismodtager, Per Jen-sen, HMN Naturgas for Gasprisen 2013, som han fik tildelt sidste år uden selv at kunne være til stede.

Ud over æren består gasprisen af en check på 15.000 kr.

Årets prismodtager, Bjarne Koch.


Tradition og fornyelseDansk Gas Forenings årsmøde er blevet til Årets Gaskonference og er flyttet til København.

Det skete igen i år med flot opbakning – godt 180 deltagere.

Indholdsmæssigt er der også sket fornyelser, men visse tradi-tioner er fulgt med.

En af dem er brancheudstil-lingen, som Dansk Energi Bran-cheforening gennem mange år har stået for med sekretariats-chef Jørgen K. Nielsen i spidsen.

For ham var Årets Gaskon-ference sidste gang i den rolle. Om udstillingen så fortsætter under den nye sekretariatschef, Kim Beyer-Eskildsen, eller i an-det regi, er endnu ikke afklaret.

Andre traditioner holdes fortsat i live, herunder aftenens festmiddag med underholdning. I år leveret af standupkomikeren Lasse Rimmer.

Kaffepause med tid til at tjekke mails.

Formentlig for sidste gang præ-senterede DEBRAs nu tidligere sekretariatschef Jørgen K. Nielsen udstillerne på Årets Gaskonference, her Cobalch med Rikke Dahlgaard i spidsen. I baggrunden firmaets stifter Gunnar Dahlgaard.

Den nye dreng i klassen blandt ud-stillerne, BWT-HOH, præsenterede avan-cerede løsninger til vandbehandling.

T.h. Standup-komikeren

Lasse Rimmer underholdt

under middagen.

Uhm - lækker tapasmenu til frokosten.

Normalt er der bred enighed blandt de energipolitiske ordfø-rere for de partier, der står bag det seneste energiforlig.

Dette forlig gælder dog kun frem til 2020. Hvad der så skal ske derefter, er der mere delte meninger om, fremgik det af de-batten blandt de fem, der stillede op til paneldebat på Årets Gas-konference i København 13.-14. november.

Så måske er der alligevel græn-ser for enigheden:

Venstres Lars Chr. Lilleholt sagde således: ”Vi skal næste år diskutere økonomien i den aftale, vi har indgået. For os skal økono-mien holde, og vi skal sikre vores konkurrencekraft. Derfor skal det være så billigt som muligt.

Vi skal også diskutere natur-gassens fremtid. En borgerlig regering vil ændre målet om at udfase naturgas. Vi har en helt unik og meget velfungerende naturgassektor. Den skal ikke hældes ud med badevandet. Gas er bindeleddet til vedvarende energi, og infrastrukturen kan jo også bruges til grønne gasser. Gas vil efter 2035 fortsat være eneste mulighed for industri og andre erhverv, men vil også spille en rolle for tung transport”.

Kæmpe omlægningSF’s Steen Gade: ”Vi er i gang med en kæmpe omlægning af energisystemet og har netop afsat penge til oplysning om det.

Vi har taget hul på noget af omlægningen, bl.a. el til varme,

store elvarmepumper og en for-sikringsordning for geotermi.

Men vi har fortsat brug for et pænt stort gasnet i Danmark og for at få sat ekstra tempo på omstillingen til grøn gas, bl.a. til tung transport.

Men vi er nødt til at have alle udredninger på plads ved siden af hinanden, fordi vi skal have et sammenhængende system”.

Jens Joel (S): ”Der er gode, og der er dårlige nyheder for gas-branchen. I alle scenarier er der mindre gas i 2050 – men heller ingen, hvor der ikke er gas. Hvis ikke det er naturgas, så skal det være VE-gas. Der er i alle tilfælde behov for gasnettet og -lagrene”.

En vigtig ressourceMikkel Dencker (DF): ”Vi an-ser gas som en vigtig ressource mange år frem. Det var en meget fremsynet beslutning, der blev truffet tilbage i 1979, om at føre naturgas i land i Danmark.

Jeg ved ikke, hvor stor en andel VE-gas skal udgøre, men den er ret dyr, og prisen betyder altså også en del. Jeg tror, vi skal udnytte skifergas, og jeg er enig med Venstre i, at naturgassen ikke skal udfases i 2035. Den kan sikre os mod afhængighed af import fra andre lande.

Jeg ser også gerne brug af gas til transport”.

Andreas Steenberg (R): ”Der er tradition for brede forlig om energipolitikken. Derfor er det ærgerligt at høre Venstre undsige tidligere forlig. Vi vil gerne fort-

sætte den grønne omstilling for at hindre klimaændringer.

Jeg synes også, at vi skal se på økonomien i de små fjernvarme-værker. Det er urimeligt, at nogle få skal betale så meget ekstra på grund af vore beslutninger.

Vi skal også se på muligheden for at producere grøn gas med el. Vi har ikke noget ønske om at nedlægge gasnettet”.

Lars Chr. Lilleholt: ”Vi har ikke nogen aftale om energien efter 2035. Det er regeringens målsæt-ning. Det er nærmere regeringen, der bryder aftalen, bl.a. ved geo-termiaftalen.

Gas fra affald?Susanne Juhl: ”El til varme er vel med til at presse gassen ud”?

Jens Joel: ”Vi synes, at kul skal erstattes med gas, gerne hurtigst muligt. Og så skal vi gerne i gang med at producere mere grøn gas”.

Steen Gade: ”Mange fjernvar-meværker overvejer, om de skal gå i gang med biomasse. Nogle skal nok, men bestemt ikke alle. Det vigtigste er faktisk at få gang i gas til tung transport.

Men vi skal også have ændret anvendelse af affald. Det skal termisk forgasses i stedet for at brændes af. Affald skal anvendes som en ressource. Der kan vise sig at være meget mere grøn gas, end vi tror i dag – ikke kun biogas”.

Mikkel Dencker: ”Vi vil ikke af-skære os selv fra at anvende fossil energi i 2051, hvis det er billigst.

Vi har ikke nogen semi-religiøs holdning om, at vi kan redde

Å r e t s G a s k o n f e r e n c e

Fortsat brug for gas - især hvis den er grøn

Venstre og Dansk Folkeparti ønsker ændring af målet om udfasning af naturgassen og ser også et behov for naturgasanvendelse efter 2035.


Af Jens Utoft, Gasteknik

12


verden ved at være fossilfrie i 2050. Vi har aldrig tilsluttet os den holdning, og det vil vi heller ikke gøre. Vi vil bruge den fossile energi”.

Lars Chr Lilleholt: ”Jeg er enig med Gade i at se på alternative anvendelser af naturgas, herun-der til transport.

Forgasning er en anden mulig-hed, og der er et betydeligt poten-tiale i biogas med store anlæg på vej, bl.a. i Sønderjylland og på Fyn.

Naturgas kan også efter 2035 og i 2050 være en del af energi-forsyningen”.

Aftrapning af støtte til biogasSusanne Juhl: ”Vi har fået gang i biogasproduktionen, men støtte-ordningen aftrappes, så vi risike-rer, at udbygningen går i stå, hvis ikke der sker noget efter 2020”.

Steen Gade: ”Det er rimeligt nok at aftrappe støtten til biogas, som det også sker med vindkraft, fordi man bliver bedre og dygti-gere, jo mere man laver. Alle må være mere effektive”.

Lars Chr. Lilleholt: ”Vi venter på en samlet analyse, som nu er udskudt til foråret. De nuvæ-rende aftaler er baseret på en helt

anden tid. Vi skal have indrettet afgiftssystemet på at fremme den dagsorden, vi ønsker.

Tilskud til biogas er i den dyre ende og vil ikke fortsætte. Sek-toren må til at stå på egne ben. Fremadrettet tror jeg, at vi som politikere vil udbyde produktion af vedvarende energi. Så må mar-kedet bestemme hvem, der skal producere den og hvordan”.

Jens Joel: ”Energipolitikken et af de mest regulerede områder. Ændringer har store konsekven-ser for resten af samfundet. Jeg tror, I må acceptere politisk sty-ring og indblanding for at sikre forsyningssikkerheden”.

Urealistiske forudsætningerSusanne Juhl: ”Jeg har det fint med, at vi bidrager til samfunds-økonomien og beder normalt ikke om støtte. Men vi oplever fx rådgivere, der hjælper fjernvar-meværker med energiplanlæg-ning med urealistiske forudsæt-ninger. Kunne man ikke centralt fastsætte kriterierne?”

Lars Chr. Lilleholt: ”Jeg mener, at kommunerne har de bedste forudsætninger for varmeplanlæg-ningen, men forudsætninger bør

hvile på et objektivt grundlag”.Mikkel Dencker: ”Det er una-

turligt, at vi har så stor støtte til bestemte dele af energisektoren. Det kan ikke fortsætte. Nu udfa-ser vi støtten til vindkraft, og det håber vi også sker med biogas. Jeg kan kun give den garanti, at støtten til biogasproduktion ikke fortsætter til evig tid”.

Andreas Steenberg: ”Jeg tror det er bedst, at forudsætninger for varmeplanlægning ikke fast-sættes politisk. Jeg er også enig i, at støtten skal stoppe, når tekno-logien er udviklet, sådan som vi ser det på landmøller.”

Per G. Kristensen, DGC: ”Hvor-for er der ikke samme støttemu-ligheder for termisk forgasning som for biogas?”

Steen Gade: ”Fordi vi ikke kunne blive enige”.

Ole Hvelplund, NGF Nature Energy: ”Biogas bør ikke sam-menlignes med vindkraft. Det er jo ikke kun energiproduktion, men også affaldsbehandling. I øv-rigt kan jeg ikke se logikken i at opvarme en villa med biogas”.

Lars Chr. Lilleholt: ”Vi er nødt til at se på bygningsreglementets forbud mod installation af gasfyr”.

13

De energipolitiske ordførere på Årets Gaskonference, fra venstre Andreas Steenberg (R), Mikkel Dencker (DF), Jens Joel (S), Lars Chr. Lilleholt (V) og Steen Gade (SF). HMN’s adm. direktør Susanne Juhl (t.h.) var ordstyrer.

”Gassystemet er et samfundsøko-nomisk aktiv, som kan spille en vigtig rolle i et fremtidigt VE-ba-seret energisystem. Det bidrager til fleksibilitet og vil yde et vigtigt bidrag til forsyningssikkerheden”.

Med disse ord fastslog Ib Lar-sen, kommitteret i Klima-, Energi- og Bygningsministeriet på Årets Gaskonference i København, at den danske gassektor nærmere står foran en udvikling end en afvikling.

Ib Larsen, tidligere direktør i Energistyrelsen, havde fået til opgave at redegøre for resultatet af energiforligets analyser.

”Analyserne er ikke en beskri-velse af fremtiden. De bygger på nogle forudsætninger, og virke-ligheden bliver aldrig, som man troede, den ville blive.

Uanset hvor stor en andel af energiforsyningen, der baseres på vindkraft, er der et stort poten-tiale for at konvertere individuel varmeforsyning til fjernvarme, men ofte er det ikke samfunds-økonomisk rentabelt pga. afgifter på gassen.

Vindscenariet viser, at gasin-frastrukturen også skal anvendes efter 2050. Gassystemet har en rimelig robust økonomi.

Sidste del af distributionsnet-tet vil være betalt i 2026, mens transmissionsnettet først vil være det i 2053. Gaslagrene er mere presset økonomisk, men vigtige for forsyningssikkerheden. På sigt vil gassystemet få en vigtig rolle til transport og lagring af VE-gas og som backup til vindkraften”.

Susanne Juhl, HMN Naturgas: ”Er der ikke en risiko for, at vi aldrig når frem til 2050, hvis øko-nomien i gasselskaberne bliver smadret undervejs?”

Ib Larsen: ”Analyserne er lavet i respekt for de forudsætninger, der var lagt. Hvis omstillingen viser sig for dyr, kan beslutningen jo ændres”.

Peter I. Hinstrup: ”Kampen om energimixet bliver mellem bio-masse og gas. Helveg har meldt ud, at vi kun skal bruge den bio-masse, vi selv kan producere”.

Visioner for gas i den danske transportsektorCOO Henrik Rasmussen, E.ON:

”Gas er bedre end olie til trans-port – og biogas endnu bedre.

Derfor bygger vi biogasanlæg. To anlæg er i drift, og to nye og meget store anlæg er undervejs.

Målet er, at biogassen skal op-graderes, så den kan anvendes til transport, hvor det er en kæmpe udfordring, at CO2-udledningen fortsat stiger.

Foreløbigt er det begrænset, hvad der er afsat af midler. 20 mio. kr. over tre år er småpenge.

Den teknologiske udvikling og krav om iblanding af bioethanol betyder, at der forventes et fald i udledningen af CO2 fra transport. Faldet afhænger af, hvor udbred-te elbilerne bliver. Gas vil finde anvendelse alle vegne, bl.a. som flydende gas til tung transport og skibsfart. Teknologien er klar.

Gasbusser og lastbiler er lidt dyrere i anskaffelse pga. mindre

antal solgte enheder, men de lø-ser også andre problemer, fx støj og luftforurening (emissioner).

Vi producerer endnu ikke nok biogas til at dække behovet til transport. Derfor er det oplagt at bruge naturgas til indfasningen.

Danmark har gode forudsæt-ninger for øget biogasproduktion. Vi kan nå langt med anvendelse af 50 % af gyllen. Desuden har vi et effektivt og veludbygget distri-butionssystem.

Det kræver samarbejde med bl.a. stat og kommuner om mål og initiativer, der sikrer grund-laget for investeringer i både produktion af biogas, investering i tankanlæg m.v.

E.ON har planer om flere fylde-stationer sammen med OK.”

Henrik Rosenberg, Balslev: ”Hvorfor ikke bruge gas til tog?”

Henrik Rasmussen: ”Det kunne man sagtens forestille sig til lo-kalbaner”.

Grønne gasser - fornuft og forretning

Per Falholt, Executive Vice Pre-sident, Novozymes:

”Vi er heldige i Danmark fordi vi har verdens måske mest ef-fektive energisystem. Jeg tror selv på, at vi kan skabe et fossilfrit, biobaseret samfund med genbrug af ressourcer. Den største udfor-dring er at kunne genbruge det kulstof, vi udleder.

Jeg mener, det er forkert at afbrænde biomasse i kraftværker. Det er bedre anvendt til at produ-cere biogas og biofuel.


Behersket optimisme i gasbranchen

Resuméer af nogle af de mange indlæg på Årets Gaskonference 2014 i København.


Af Jens Utoft, Gasteknik

14

Ib Larsen, Klima-, Energi- og Bygningsministeriet


Til dem, der frygter, at brug af biomasse til energi går ud over fødevareproduktionen, kan jeg kun sige: Majspriserne har aldrig været lavere.

Men vi skal selvfølgelig ud-nytte bioaffald og under alle omstændigheder opsamle og udnytte CO2. Novozymes har egne anlæg og arbejder både på CO2-opsamling og forbedring af biogasproduktion.

Vi bruger selv meget energi – faktisk er vi den næststørste energiforbruger i Danmark. Al elforbrug er baseret på vindkraft, og vi bygger nu egne biogasan-læg, baseret på vores eget affald. Vi har allerede et i Kina og nu også et i Kalundborg. Tilbagebeta-lingstiden er under et år.

Desværre har vi ikke hidtil væ-ret i stand til at forbedre udbyt-tet på eksterne biogasanlæg med vores enzymer, men vi tror på, det kan lade sig gøre.

Vi laver i øjeblikket forsøg med at indfange CO2 med enzymer på et renseanlæg i Avedøre. Det har foreløbigt kørt 1000 timer uden større problemer og ser ud til at være en billig og effektiv løsning.

Den største udfordring bliver, hvordan vi deler den biomasse, vi har til rådighed. Den skal anvendes der, hvor den giver størst værdi.

Grønt lys for biogassenBruno Sander, Brancheforeningen for Biogas, var enig med Per Fal-holt på især ét punkt:

”Genanvend mere, brænd mindre biomasse.

I øjeblikket er der gang i udbygningen af biogasproduk-tionen, der nu årligt udgør ca. 4 PJ, hvoraf 3/4 er fra gyllebaserede anlæg og resten fra renseanlæg og industri. Det bliver formentlig fordoblet på få år, men der langt op til at udnytte de 50 % af hus-dyrgødningen, som er målet.

Potentialet for biogas er over 80 PJ, især hvis man udnytter halm og dybstrøelse og metanise-rer CO2-indholdet. Jeg tror, vi kan nå 50 PJ inden 2035.

Jeg synes, det er fint med loft over anvendelse af energiafgrø-der. I Danmark bruger vi majs til at fodre husdyrene og deres gylle til at lave biogas af. Vi ønsker ikke tyske tilstande.

Andre muligheder er øget brug af husholdningsaffald, roetop, og græs fra grøftekanter. Halm er den største ressource, men også svært at fordøje i et biogasanlæg. Men der er behov for bedre ram-mevilkår på lidt længere sigt, fordi støtten aftrappes.

Næsten alle nye biogasanlæg baseres på produktion til gasnettet. Hidtil har biogasproducenter skul-let betale for tilslutning til nettet. Jeg håber på en ordning som for el-produktion, så alle kun skal betale til nærmeste 4 bar net”.

Aksel Hauge Pedersen: ”Der er masser af teknologi til opgrade-ring af biogas. Hvad tror du bliver fremtiden?”

Bruno Sander: ”Jeg tror, vi skal starte med eksisterende tekno-logi, men det er ikke biogasbran-chen, der skal betale”.

Fjernvarme på grøn gasAstrid Birnbaum, afd.chef i

Dansk Fjernvarme:”Fjernvarme er et system – ikke

en energiform. Vi anvender for-skellige energikilder. Det startede med olie og kul, blev så ændret til naturgas og nu til affald, biomasse, geotermi, varmepum-per, elpatroner m.v., hvis der er overskud af el.

I 2012 var 18 % af fjernvarmen baseret på kul, 27 % naturgas.

Biogas fyldte 1 % i fjernvar-mesektoren i 2012 og måske det dobbelte i 2013, men ofte er der billigere alternativer for fjernvar-meselskaberne, ligesom der er faldende økonomi i at anvende biogas til elproduktion - især på tidspunkter, hvor der ikke er afsætning for varmen.

Pga. af faldende kraftvarmepro-duktion, der ikke er konkurren-cedygtig, har 27 % af fjernvarme-kunderne nu en højere varmepris end ved individuel opvarmning med naturgas.

Grundbeløbet, der sikrer for-brug af naturgas, udløber i 2018. Det vil give 36 % af fjernvarme-kunderne en højere varmepris end ved selv at fyre med natur-gas. Derfor forsvinder der måske mange kraftvarmeværker.

Forbrugerne på de 35 bar-marksværker, som slap for at bruge naturgas, har sparet i gen-nemsnit 6.700 kr. om året.

Vi ser markant fald i kraftvar-meproduktion frem til 2050”.

15

Per Falholt, Novozymes Astrid Birnbaum, Dansk Fjernvarme

> > >

Skifergas i europæisk perspektivPeter Helmer Steen, CEO, Nordsø-fonden, fortalte om det aktuelle skifergasprojekt i Nordjylland, hvor Total er operatør med Nord-søfonden som licenspartner:

”Skifergas er ganske almindelig naturgas. Der ser ud til at være et stort potentiale i Danmark – fak-tisk større, end der hidtil er pro-duceret i Nordsøen, men endnu er der ikke indledt nogen egentlig produktion noget sted i Europa.

Skifergas findes i alunskifer, der indeholder meget organisk materiale. Den produceres med samme metoder som olie og gas i Nordsøen, hvor vi også fraktu-rerer med vand. Det er klart, at man skal passe på grundvandet, men det sker også.

Hvis fase 3 af det aktuelle pro-jekt i Nordjylland og et pilotpro-jekt viser, at det er interessant, har vi krav på at få en tilladelse til produktion i 30 år.

Der kræves nu fuld VVM for hver boring, vi skal foretage. Det gælder ikke andre boringer til samme dybde, fx geotermi.

Øverste del af boringen er nu lavet, men den egentlige boring starter først efter nytår.”

Nordsøfonden er Danmarks største koncessionsejer, ikke bare i Nordsøen, og Danmarks tredje-største producent af olie og gas efter Shell og Mærsk med en om-sætning på ca. 8 mia. kr. om året.

Fonden koncentrerer sig om om fire indsatsområder:• Udvinding af mere olie og gas

fra de danske felter

• Udvikling af ny viden og nye teknologier

• Test og afprøvning af potentia-let uden for eksisterende felter

• Optimal udnyttelse af den dan-ske infrastruktur.Nordsøfonden tæller ca. 20

medabejdere + en række konsu-lenter og er nu en selvstændig, offentligt ejet virksomhed med egen bestyrelse. Fonden deltager på statens vegne som partner i foreløbigt 16 danske licenser.

Power-to-gasSøren Dupont Kristensen, direktør for Systemudvikling og elmarked, Energinet.dk:

”Der er tre pointer:1. Der er brug for brændstof til

transport, industri og spidslast i elsystemet. Power-to-gas er en kilde til bæredygtigt brændstof og ikke alene en løsning på balancering af elsystemet.

2. Power-to-gas fungerer i dag, men er ikke en billig løsning.

3. Gaslagrene i Danmark har en enorm lagerkapacitet, som kan udnyttes til lagring af grønne gasser og til udjævning af fluktuerende produktion og forbrug.Energisystemet er under mar-

kant forandring og skal på sigt være fossilfrit.

I den nye strategiplan fra Energinet.dk er missionen at levere sikker energi til samfundet og visionen at skabe balance i et bæredygtigt energisystem.

Der bliver allerede investeret mange penge i dette, men der

skal givet investeres endnu flere.Målet at få energikilderne til at

dække flere behov.Elandelen ventes at stige mar-

kant, især fra vindkraft.Naturgas udfases og erstattes af

grønne gasser. Gassen bliver mere værdifuld, fordi den kan lagres.

El er sjældent gratis, men kan i ca. 4.000 timer om året købes for 158 kr./MWh og konverteres til brint til en pris på 541 kr./MWh og ændres til metan for 635 kr./MWh, hvor markedsprisen nu er ca. 150 kr./MWh.

Der findes flere teknologier. SOEC er mere effektiv og derfor billigere en traditionel elektro-lyse, men kan måske blive endnu billigere – dog næppe så billigt som naturgas.

Power-to-gas er inden for ski-ven, selv om det ikke er bull’s eye, men det kan også tænkes, at brint kan anvendes direkte i gasnettet.

Gaslagrene kan rumme 11 TWh metan – det er en stor muskel”.

Aksel Hauge Pedersen: ”Ingen tilråder brint i naturgasnettet, så længe vi har et akvifert gaslager (Stenlille), hvor man ikke kan lagre brint”.

Søren Dupont Kristensen: ”Vi er både i Danmark og i Tyskland begyndt at lukke vindmøller ned, når der er overskud af el”.

Peter I. Hinstrup: ”Ved du, hvad erfaringerne er i Tyskland?”

Søren Dupont Kristensen: ”Jeg tror, at vi i Danmark har bedre forudsætninger for at effektivi-sere pga. vores muligheder for at afsætte overskudsvarmen”.


Behersket optimisme ...

16


Peter Helmer Steen, Nordsøfonden.


Småskala-LNG - muligheder og udfordringer i Danmark

Mogens Scrøder Bech, kontorchef i Søfartsstyrelsen:

”LNG er kun attraktivt for skibsfarten på grund af de nye udledningskrav. Udbredelsen i Norge skyldes alene de meget høje afgifter på NOx-udledning.

LNG er en moden teknologi, men kræver store investeringer. Men der findes alternativer ud over at bruge den dyre, svovlfat-tige fuelolie, fx scrubbere, der kan fjerne svovl fra røggassen.

Søfartsstyrelsen har stået i spid-sen for North Europe LNG Infra Structure Project med deltagelse af 22 partnere. Målet har været at kunne forsyne flere typer kunder, herunder skibe, lastbiler, industri, gasnettet m.v.

På nordisk plan har succes-projekterne været norske Fjord-line og Ålandsøernes Viking Line, men forventninger til udviklin-gen har ikke holdt stik. Nogle redere har valgt at sige ”vent og se”, og mange har valgt en løs-ning med scrubbere.

Havnene i København/Malmø og Århus er med i projektet ”LNG in Baltic Ports”, der finansieres af EU. København er gået lidt i stå, mens Århus er længere fremme.

Hirtshals får et bunkeranlæg i 2. kvartal 2015, mens Samsø Fær-gefart er baseret på tankbiler.

Gasteknik: ”Hvor er motiva-tionen til at skifte, hvis ingen kontrollerer at reglerne holdes?”

Mogens Scrøder Bech: ”Kontrol-len er på vej”.

Gashydrater - en joker i det glo-bale energi- og klimasystem

Naja Mikkelsen, projektleder, GEUS.

”Gashydrat er en isligende substans, der findes under spe-cielle tryk- og temperaturforhold i marine områder.

Gashydrat består overvejende af metan, der er bundet i et gitter af vandmolekyler. Hvis tryk eller temperatur ændres, kan gassen frigøres fra gashydaterne.

Hvorfor er gashydrater vigtige?• Gashydrater er en potentiel

energikilde.• Smeltende gashydrater kan

påvirke klimaet og ændre kon-tinentalsoklernes stabilitet.Gashydrater indeholder måske

dobbelt så meget energi som alle andre fossile brændstoffer tilsam-men.

Hvis metanen i gashydraterne slipper ud, påvirkes klimaet.

Gashydrater er fundet mange steder ud mod dybhavet og ligeså på land i arktiske områder.

Den globale opvarmning, der er stærkest i polarområderne, kan frigøre den metan, der er bundet i gashydraterne, og dermed forår-sage en stigning i temperaturen, fordi metan er en meget stærk drivhusgas.

Kan gashydaterne udnyttes kommercielt som energikilde?

Japan har iværksat et stort eks-periment for at se, om gashydra-terne kan udnyttes kommercielt, og i bl.a. Canada arbejdes der på lignende projekter. Men billig ski-fergas har mindsket interessen”.

Udviklingsprojekter for brint og brændselsceller

Aksel Mortensgaard, Partnerska-bet for Brint og Brændselsceller:

”Jeg mener, at vi kan byde ind med teknologier til konvertering og lagring, der kan udligne en fluktuerende energiproduktion.

Vi er ved at lave en ny strategi for energilagring og distribution.

Energistyrelsens scenarieana-lyse viser, at det er muligt at blive uafhængig af fossile brændstof-fer i 2050. Det er ikke et mål i sig selv at blive uafhængig, men måske meget rart.

Vi ser tre udviklingsspor for elektrolyse: Alkalisk elektrolyse, PEM og SOEC.

I øjeblikket er der et interessant forsøg i gang i Lemvig, hvor CO2 opgraderes til metan med brint.

Teknologien til at bruge brint til transport virker, men prisen skal ned. Det arbejdes der på.

Bilfabrikkerne er på vej med se-rieproducerede brintbiler. Toyota præsenteres i 2015, men også Honda og Ford er på vej.

Vi har nu tre danske tanksta-tioner, tre mere er besluttet, og yderligere tre planlagt i 2015, så man kan tanke brint i hele landet. Busser kan også køre på brint.

Der er nu demonstreret to systemer til mikrokraftvarme, et med naturgas og et, der baseres på hydrolyse. Teknologien virker, men er stadig for dyr”.

Præsentationer fra ”Årets Gaskon-ference kan findes på

www.gasteknik.dk

17

Søren Dupont Kristensen, Energinet.dk. Naja Mikkelsen, GEUS.

MeGa-stoRE (Methane Gas Sto-rage for Renewable Energy) er et power-to-gaskoncept, som er udviklet med henblik på lagring af vindenergi som metangas i na-turgasnettet. Dette sker ved hjælp af andengenerations opgradering af biogas.

Elproduktionen fra vindmøl-lerne er til tider større, end de danske forbrugere kan aftage. Derfor sælges en stor del af lan-dets ”overskuds-el” billigt til udlandet.

Det vil formentligt være ander-ledes, hvis der er mulighed for at gemme overskudsstrøm, og det er netop, hvad MeGa-stoRE-koncep-tet handler om.

Metanisering af CO2-indholdetBiogas består af ca. 65 % metan (naturgas) og 35 % CO2.

Ved førstegenerations opgra-dering fjernes CO2-indholdet fra biogassen og den rene metan sæl-ges som naturgas via naturgasnet-tet. I MeGa-stoRE konceptet, som er andengenerations opgradering, udnyttes biogassens CO2-indhold til produktion af metan. Ved at lade CO2 reagere med brint dan-nes der metan og vand i følgende reaktion, også kaldet Sabatier-reaktionen:

CO2 + 4H2 > CH4 + 2H20

Ved at udnytte denne proces er det teoretisk muligt at forøge metanproduktionen med op til

54 %, uden at biogasanlægget skal tilføres mere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rens-ningsanlæg eller anden form for organisk affaldsmateriale.

Metoden har samtidigt den ekstra fordel, at den forbruger CO2, der i forvejen er problema-tisk for klimaet.

Den brint, der skal bruges til

denne andengenerations opgra-dering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor den elektriske energi er frembragt ved enten vindkraft eller solceller.

Batteri for sol- og vindenergiVed at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til at producere metan kan meget store

E n e r g i l a g r i n g

Power-to-gas med CO2 fra biogas

Proof-of-concept-anlæg testes i øjeblikket hos Lemvig Biogas – allerede i første omgang med rigtigt gode resultater.


Af Karsten Bejder, DTU mekanik og Thomas Boll, AU Herning

18


mængder vind-/solenergi lagres i naturgassystemet. Dels i rørsyste-met; men især i de underjordiske gaslagre, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasfor-brug i flere måneder.

Efterfølgende kan gassen bruges som motorbrændstof i biler, busser og skibe eller i de naturgasfyrede kraftvarmeværker til el- og varmeproduktion, når vindmøllerne og solcellerne ikke kan levere tilstrækkeligt energi til at dække behovet for el.

Forskningsprojektet MeGa-sto-RE har været undervejs i snart to år og baserer sig på denne teoreti-ske mulighed.

Projektets målsætning har væ-ret at bygge et ”proof-of-concept”-anlæg.

Der er i projektet udviklet en rense- og en metaniseringsenhed, som tilsammen udgør anlægget (se diagram foregående side).

Renses for urenhederRenseenheden er designet og udviklet til at rense biogassen for urenheder, der er skadelige for den katalytiske metaniseringsproces.

Den rensede biogas ledes til metaniseringsenheden. Her bliver biogassen blandet med brint i Sabatier-reaktorerne, og under de rette tryk-, flow- og temperatur-

forhold omdannes CO2 og brint til metan og vand.

Anlægget er bygget til at hånd-tere 1 Nm3 biogas i timen.

Det overordnede designkriteri-um har under hele udviklingspro-cessen været at opnå den størst mulige enkelhed i konstruktio-nerne. Denne enkelhed gør vejen til den endelige produktmodning kortere.

Rensnings- og metaniserings-anlægget er monteret i en contai-ner, som er placeret ved Lemvig Biogas (se billede næste side).

MeGa-stoRE-anlægget er ud-styret med et SCADA-system til betjening og overvågning. Betje-ningen forgår vha. en industriel computer med touch-skærm, som også kan fjernbetjenes, når man ikke er til stede ved anlægget.

Alle data opsamles på to redun-dante databaseservere, således at der altid findes en sikkerhedskopi af de indsamlede data.

Testes frem til årsskiftetDer pågår nu længerevarende tests, hvor anlægget skal demon-strere sin stabilitet og høje effek-tivitet, indtil projektet afsluttes ved årsskiftet.

Inden anlægget blev placeret hos Lemvig Biogas, blev det testet omhyggeligt med syntetiske gasser, hvilket var en stor del af udviklingsprocessen.

Denne del har fundet sted hos GreenHydrogen i Kolding, som udvikler anlæg til alkalisk elek-

19

> > >

Containeren set indefra. Forrest i billedet ses methaniserings anlæg-get. Bagerst ses rensningsanlæg-get. Begge anlæg er bygget til at håndtere 1 Nm3 biogas i timen.

trolyse, og som også er konsor-tiepartner i projektet.

Lovende resultaterDe første længerevarende tests med biogas har vist rigtig gode resultater.

Figur 1 nederst på siden viser resultaterne fra en 18-timers test med anlægget.

Som grafen viser, lykkes det at omsætte biogassens indhold af ca. 65 % metan og ca. 35 % CO2 til næsten 100 % metan med en meget lille rest af CO2 i forsøgets løbetid.

Dermed beviser MeGa-stoRE proof-of-concept-anlægget, at det også i praksis er muligt at omdan-ne CO2 og brint til rent metan.

Frem mod årsskiftet og projek-tets afslutning vil der blive gen-

nemført langtidstest for at kunne vurdere systemets robusthed.

Kan sikre energiforsyningTrods anlæggets ringe størrelse kan det få stor betydning for den nødvendige teknologiudvikling frem mod en fossilfri energifor-syning, baseret på fluktuerende energikilder.

Folketinget har i 2012 med stor majoritet vedtaget, at den danske energiforsyning fra år 2050 skal baseres 100 % på vedvarende energikilder. Derfor bliver lagring af el som metan i naturgasnet-tet en nødvendighed for at sikre energiforsyningen i perioder uden el fra de vedvarende kilder.

Parterne i projektetMeGa-stoRE-anlægget er udviklet i et offentlig-privat samarbejde mellem DTU MEK, AU Herning, GreenHydrogen, Elplatek og Lemvig Biogas. Projektet er støt-tet af ForskEL-programmet.

Torsdag den 11. december blev der gennemført et seminar i Lemvig, hvor projektet blev præ-senteret og demonstreret, og hvor der var mulighed for at diskutere konceptet med projektgruppen.

Gasteknik vender tilbage med flere informationer fra denne konference i næste nummer af bladet.

E n e r g i l a g r i n g


Containeren med rense- og meta-niseringsanlægget er placeret ved

siden af de fire store biogasreakto-rer hos Lemvig Biogas.

Power-to-gas ...

20

Figur 1. Denne test blev kørt over 18 timer med en stabil reaktortemperatur på 280 °C. Gasflowet var 780 l/t hydrogen og 500 l/t biogas. Biogassen indeholdt ca. 39 % CO2.

Fremtidssikret STRÅLE-VARME

- på gas eller vand

VEST 7568 8033 ØST 4585 3611

• Kvalitetspaneler • Overholder UNI EN 14037• Energibesparelse op til 40%• Høj komfort - ensartet temperatur• Loftshøjde 3-25 m• Lagerførende• Også luftvarme på vand og gas• Ring for tilbud nu!


K r a f t v a r m e

50 barmarksværker får lov at droppe naturgassenYderligere 50 små decentrale kraftvarmeværker får nu mulig-hed for at droppe den afgiftsbe-lagte naturgas for at sikre lavere varmepriser til forbrugerne, oply-ser Klima-, Energi- og Bygnings-ministeriet.

Partierne bag energiforliget har besluttet, at flere værker skal have bedre mulighed for at op-stille små biomassekedler og lave store varmepumpeprojekter.

Aftalen indebærer, at de 50 dyreste decentrale kraftvarme-værker skal have mulighed for at opsætte en biomassekedel på 1 MW. Dermed vil i alt 85 værker have fået mulighed for at opføre små biokedler. Biomassekedlerne kan være med til at reducere varmeprisen betragteligt, fordi værkerne så kan fyre med billig, afgiftsfri biomasse.

Plads til store elvarmepumperForligskredsen har samtidig besluttet, at værkerne skal have bedre forudsætninger for at plan-lægge og få godkendt nye projek-ter med store varmepumper.

Derfor vil forligskredsen nu have ændret forudsætningerne for de samfundsøkonomiske beregninger for varmepumpepro-jekter, så det fremadrettet bliver indregnet rigtigt i projektforsla-gene, at varmepumperne kan ud-nytte perioder med lave elpriser.

Det vil gøre det lettere for vær-kerne at lave de samfundsøkono-miske beregninger, der kræves, for at kommunerne kan godken-de varmepumpeprojektet.

De to nye tiltag skal ses i til-knytning til Finanslovsaftalen for

2015. Heri blev der afsat midler til et rejsehold for varmepumper og demonstration af storskalavar-mepumper. Den samlede pakke vil kunne give et markant løft i udbygningen med eldrevne varmepumper. De små værker, der ikke kan få god økonomi i et varmepumpeprojekt, får i stedet en mulighed at opstille en lille biomassekedel. Det kan generelt lede til faldende varmepriser i langt de fleste områder af Dan-mark, der forsynes af et decen-tralt kraftvarmeværk.

Kompensation for grundbeløbKlima-, energi- og bygningsmini-ster Rasmus Helveg Petersen (R) er glad for aftalen:

”Vi slår flere fluer med et smæk med de nye tiltag. Der har længe været efterspurgt stabile rammer, når grundbeløbet forsvinder efter 2018. Med de nye beslutninger sikrer vi, at værkerne kan få gode rammer for en stabil økonomi. Vi gavner samtidig omstillingen af energisystemet og forbrugerne, der over en bred kam kan se frem til lavere varmepriser. Groft sagt kan værker, der bruger de nye muligheder og omstiller til ny teknologi, i gennemsnit reducere varmeprisen med 2-3.000 kr. pr. husholdning pr. år” .

Energiforligskredsens be-slutning vil imødekomme det problem, som mange værker kommer til at stå over for, når grundbeløbet og treledstariffen bortfalder i henholdsvis 2019 og 2016. Udfasning af grundbeløbet har været aftalt siden 2004, mens udfasning af treledstariffen be-

sluttes nu, fordi det bl.a. vurderes meget vanskeligt at videreføre den under nye EU-regler.

Baggrund for aftalenGrundbeløbet, som betales til decentrale kraftvarmeværker for deres elproduktionskapacitet, bortfalder i 2019 i henhold til af-tale af 29. marts 2004 vedr. vind-energi og decentral kraftvarme mv. Der har hele tiden været tale om en tidsbegrænset ordning.

Treledstariffen, der giver en række af de små decentrale kraft-værker under 5 MW en fast afreg-ningspris for elproduktion, skal på ny statsstøttegodkendes i EU i november 2015. Ifølge EU’s nye miljørammebestemmelser kan treledstariffen ikke forventes at blive godkendt og udfases derfor på dette tidspunkt. Disse værker kan i stedet få støtte i form af grundbeløbet frem til 2019.

Når både grundbeløbet og treledstariffen bortfalder, vil flere decentrale værker kunne opleve stigende varmepriser. Risikoen er særlig stor på de små naturgas-fyrede kraftvarmeværker, der i forvejen har en trængt økonomi.

I vækstpakke 2014 afskaffede regeringen forsyningssikkerheds-afgiften som led i at sikre værker-ne og forbrugerne mod stigende priser. Tiltaget er dog ikke i alle til-fælde nok, men med de nye tiltag fra forligskredsen bag Energiaftale 2012 etableres rammerne for en stabil varmepris i langt de fleste decentrale kraftvarmeområder.

Forligskredsens nye initiativer skal udmøntes i lovændringer i 2015.

Ny aftale skal fremme VE på store kraftværkerKraftvarmeværker får fremadrettet flere støttemu-ligheder, hvis de omstiller til biomasse. Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 besluttet.

Flere store kraftvarmeværker leverer i dag fjern-varme til virksomheder, der har brug for varme i deres produktionsprocesser. Det kan fx være gartne-rierne. Som støttereglerne er skruet sammen i dag, kan disse virksomheder se frem til store stigninger i varmeprisen, hvis kraftvarmeværkerne skifter fra fx kul eller naturgas til biomasse.

Det har forligskredsen bag Energiaftale 2012 nu besluttet at lave om. Derfor vil de kraftvarmevær-ker, der omstiller til biomasse, fremadrettet kunne kombinere anlægsstøtte fra VE til proces-ordningen med almindeligt pristillæg for el, produceret på biomasse.

Den beslutning forventes at sætte skub i den grønne omstilling af kraftværkerne og samtidig være med til at sikre virksomhederne stabile varme-priser.

Danske villakedler udsender langt mindre NOx end tidligere forven-tet, og den glædelige nyhed på miljøets vegne kan også have en positiv effekt på gasforbrugernes fremtidige økonomi.

DGC’s analyser af den eksiste-rende kedelbestand dokumente-rer, at NOx-emissionen i dag er omkring 25 g/GJ. Tidligere var vurderingen, at emissionen lå omkring 40 g/GJ.

AnalysearbejdetDGC har på foranledning af gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe undersøgt, hvor meget NOx de gasfyrede villakedler i Danmark udsender pr. forbrugt energienhed.

Dette er interessant ud fra såvel et miljømæssigt som et afgifts-mæssigt aspekt, idet der betales NOx-afgift i forhold til nogle standardsatser, fastsat af SKAT.

Arbejdet blev igangsat da DGC kunne se, at nyere kedeltyper typisk har et meget lavere NOx-niveau i forhold til det af SKAT forventede niveau på 40 g/GJ.

NOx-afgiftenSiden 2008 har der i Danmark været indført en NOx-afgift, såle-des at forureneren betaler pr. kg NOx, der udledes.

I dag er satsen omkring 26 kr./kg NOx. Det betyder, at en hus-stand med et forbrug på 2000 m3 naturgas årligt i dag betaler ca. 82 kr./år i NOx-afgift.

Metode og beregningerDer er taget udgangspunkt i

gasselskabernes databaser over, hvilke kedler de enkelte hustande har installeret. Der er informati-on om såvel fabrikat og type som det årlige gasforbrug.

For de enkelte fabrikater og

typer har man slået op i DGC’s database over emissionsforhold for de kedler, DGC direkte har testet i laboratoriet igennem årene. Det svarer til ca. 35 % af de installerede kedler.

For de kedler, hvor DGC ikke direkte har målt emissionerne på fabrikatet og typen, har DGC vur-deret emissionen ved at benytte viden om kedlens forbrændings-system og tildele disse ikke-målte kedler emissioner svarende til gennemsnittet af de målte emis-sioner på kedler med tilsvarende forbrændingssystemer.

Med viden omkring emissions-forholdene for samtlige kedler på plads har næste trin været at fordele gasforbruget på maksimal og minimal last på kedlen for de modulerende kedeltyper. Det er således, at de fleste kedler udleder mere NOx ved maksimal last i forhold til minimal last, se Fig. 1.

Belastningen på kedlerne afhænger i stor grad af husets var-mebehov, der igen afhænger af udetemperaturen. Ved at fordele gasforbruget ud på årets timer i forhold til forløbet af udetempe-raturen i et normalår bliver det muligt at fordele gasforbruget på forskellige lastniveauer på kedlen. Derfra kan den enkelte kedels emission bestemmes. Derefter er det blot at summere alle kedler-nes NOx-emission sammen og dele med det samlede gasforbrug for at få den specifikke emission.

ResultaterneAnalysen blev gennemført med

G a s a n v e n d e l s e

NOx-emission fra villakedler lavere end ventet

Ny undersøgelse fra DGC dokumenterer grundlaget for at nedsætte afgift.


Af Per G. Kristensen og Jean Schweitzer, Dansk Gasteknisk Center a/s

22

Fig. 1 Variation af specifik NOx-emission ved drift ved minimal og maksimal last for en række kedeltyper testet i DGC’s laboratorium.


udgangspunkt i data for kedel-bestand og gasforbrug for 2012. I dette år var kedlernes gennem-snitlige NOx-emission ca. 28 g/GJ.

Det er selvfølgelig interessant at klarlægge baggrunden for, at NOx-emissionen er så meget lavere end oprindeligt vurderet af SKAT. Forklaringen findes nem-mest ved at se data for kedler målt i DGC’s laboratorium igen-nem årene, se Figur 2.

På Figur 2 ses således et mar-kant fald i den specifikke NOx-emission for kedler, der blev introduceret på markedet efter år 2004. I 2004 introducerede branchen en mærkningsordning, administreret af DGC for, hvor energieffektive kedlerne er. Dette ses at påvirke markedet markant.

Ved at kombinere denne viden med viden om det årlige antal udskiftninger af kedler på det danske marked er det muligt at

fremskrive det forventede NOx-niveau for danske villakedler for de kommende år.

Resultatet heraf ses i Figur 3, der viser et markant fald i NOx-niveauet fremover drevet af udskiftning af ældre kedler med høj NOx-emission til kedler med betydeligt lavere emission. Frem-skrivningen fra 2012 til 2014 er meget sikker, idet statistikken her viser, hvor mange kedler der er skiftet ud. Usikkerheden stiger naturligvis lidt, når det frem-tidige antal udskiftninger skal vurderes. Vi har som udgangs-punkt antaget, at den nuværende hastighed i udskiftningen af kedler fortsætter fremover.

Niveau ventes at falde yderligereResultaterne af den gennemførte analyse viser således, at den gen-nemsnitlige emission i 2014 lig-ger på ca. 25 g NOx/GJ, eller hele

37 % under det niveau, som SKAT lægger til grund for afgiften.

Endvidere ses, at emissions-niveauet i øjeblikket falder med ca. 1,3 g/GJ årligt, og niveauet forventes - med de kendte NOx-emissioner for nye kedler - at flade ud på et niveau omkring 10 g/GJ, når alle kedler fra før 2004 er udskiftet. Med nye kommende ECO-design regler forventes emis-sionen blive endnu lavere.

Konklusion og videre arbejdeDet kan sammenfattende konklu-deres, at villaejere med gasfyr i dag belaster miljøet med betyde-ligt mindre NOx end tidligere, og samtidig kan det konkluderes, at de betaler for meget i NOx-afgift i forhold til deres faktiske emission.

Samlet set vil de danske vil-lakunder med gasfyr kunne spare omkring 11 mio. kr. årligt, når SKAT får implementeret den nye viden i deres beregning af afgifterne.

Opmuntret af de fine resultater for de mindre kedler fortsætter DGC arbejdet med at dokumen-tere NOx-emissionerne for kedler over 120 kW. Dette arbejde for-ventes afsluttet primo 2015.

Fig. 3 Forventet udvikling i NOx-emissionen fra bestanden af villa-kedler. Fremskrivningen er sket med udgangspunkt i analysens resultat for år 2012 kombineret med viden om, hvor mange kedler der årligt udskiftes.

23

Fig. 2 Specifik NOx-emission for ked-ler testet det givne år. Der ses et mar-kant fald efter år 2004, hvor branchen introducerede en mærkningsordning for kedlernes energieffektivitet.

Den optimale vej til at reducere CO2-udslip fra boligopvarmning i Storbritannien sker via en bred vifte af teknologiske tiltag inklu-sive elektrificering, samt gasforsy-ning og fjernvarme.

Ambitiøse tiltag med skift af brændsler er nødvendig for at nå målet, men fastholdelse af gas i boliger, der er svære at omstille til anden opvarmning, muliggør CO2-reduktion med færrest mulig ulemper for alle involverede.

Dette er resultatet af Delta-ee’s analyse af den britiske bolig-opvarmningssektor, et arbejde der blev rekvireret af Energy Networks Association, som er repræsentant for den engelske gasbranche. Analysen af den engelske sektor for boligopvarm-ning havde primært fokus på slutbrugeren.

Den reviderede britiske strategi

for boligopvarmning (december 2013), som blev offentliggjort efter Delta-ee’s studie, afspej-ler konklusionerne i studiet og anerkender et bredere fremtidigt energiteknologisk mix.

Der er paralleller mellem de britiske erfaringer og den danske udfordring med overgang til fos-silfri boligopvarmning, specielt i områder uden adgang til fjern-varme.

Udfordringerne med udfasning af gaskedler i Storbritannien.Storbritannien har som mål at reducere udledningen af driv-husgasser med 80 % inden 2050. For at nå dette mål må de største reduktioner komme fra boligop-varmningssektoren.

Boligopvarmning bidrager med ca. halvdelen af Storbritanniens CO2-emissioner, og målet er en

næsten CO2-fri boligopvarmning i 2050.

For at nå dette mål skal gasked-lerne i spil, da de opvarmer 90 % af den eksisterende bygningsmas-se og bidrager med 80 % af kul-stofudledningen fra boligvarme.

Kunderne er i høj grad tilfredse med gasopvarmningen og det er en stor udfordring at sætte udskiftningen i gang. Forbruger-nes tilfredshed med gaskedlerne hænger sammen med:• Lave anskaffelsesudgifter• Pålidelig drift og lav vedlige-

holdelse• Høj effektivitet og billigt

brændsel • Kompakte installationer• Et fortrinligt match til det

engelske varmedistributionssy-stem (højtemperaturradiatorer)

• Nem at bruge – høj komfort - øjeblikkeligt varmt vand

E n e r g i p l a n l æ g n i n g

Gassens rolle i fremtidens energimix til boligopvarmning En balanceret CO2-reduktion ved boligopvarmning - Case-study fra Storbritannien


Af Lindsay Sugden, Delta Energy & Environment – oversat af Dansk Gasteknisk Center a/s

24


AnalysemetodeDelta-ee udviklede en område-varmeplan for at analysere alter-native boligopvarmningsveje via:• En eksisterende boligmas-

semodel – segmentering af den engelske boligmasse i 35 segmenter

• En teknologisk ydeevnemo-del – forudsigelse af fremtidige udgifter og ydeevne for forskel-lige varmeteknologier

• En forbrugervalgsmodel – indarbejdelse af de fysiske rammer for forskellige tek-nologier i forskellige dele af boligmassen, kundetilvækst baseret på tilbagebetaling samt investeringsomkostninger og kundeholdninger til forskellige teknologier.

De tre scenarierOmrådevarmeplanen bruges til at fastlægge det optimale apparat-mix i nedenstående tre scenarier:1. Forbrugervalg – giver forbruge-

ren mulighed for at vælge ud fra investeringsomkostninger, driftsomkostninger og bolig-massetilpasning.

2. El- og varmenet. Delta-ee de-finerer den mest optimale vej, hvor disse løsninger dominerer i 2050.

3. Balanceret overgang – Delta-ee udvikler den optimale løsning, hvor både elvarme, fjernvarme og gas spiller en rolle i 2050.

Metoden skal sikre indfrielse af CO2-målene med de samlet set laveste omkostninger.

Fordelagtige opvarmningsformerFokus på scenariet for balanceret overgang (3): I 2045 betyder en balanceret overgang at:• 27 % af boligerne forsynes med

fjernvarme i tætte byområder• 37 % af boligerne forsynes med

elvarme (inklusive varmepum-pe) i forstæder og landdistrik-ter samt nye bygninger

• 30 % af boligerne forsynes med kulstoffattig gas (fx biogas)(inklusive hybridløsninger, gasvarmepumpe, mikro-KV) i forstæder

• Ingen boliger anvender olie til opvarmning – olie er helt udfaset (Se figuren næste side).

Fordele ved balanceret løsningHvorfor er en balanceret over-gang den bedste løsning?• Herved undgås konvertering i

de 12 millioner boliger, der har de forholdsvis største omkost-ninger ved konverteringen. Fx sammenlignet med el-alterna-tiver til den del af boligmassen, som har højeffektive gasappara-ter og lave driftsomkostninger.

• Et større mix af teknologier har lavere indflydelse på energisy-stemet – at tilføje hybridvar-mepumper og gasapparater til mixet resulterer i lavere spids-belastning i el-efterspørgslen.

• Omkostningen ved fjernvarme er lavere, når den fokuserer på tætte byområder, hvor gassen har sit fortrin i forstæderne, og elektrificering med fordel anvendes i forstæder og land-distrikter.

Robust energisystemDelta-ee’s vurdering er, at anven-delsen af et bredt mix af opvarm-ningsteknologier giver et mere robust energisystem og lavere omstillingsomkostninger, end tilfældet er, såfremt man forfølger en enkelt teknologi.

Regeringen har samme hold-ning. I 2012 udgav den en varme-strategi baseret på elektrificering og fjernvarme, men uden gas.

Regeringen har siden offent-liggørelsen af Delta-ee’s rapport revideret sin varmestrategi, så den nu inkluderer gas i forstads-boligerne - også på lang sigt. Det anderkendes derfor, at denne løsning giver færre ”politiske om-kostninger” for de sværest omstil-lelige boliger, ligesom tilstede-værelsen af kulstoffattig gas på lang sigt er en del af løsningen. (DECC, 2013).

Ligheder mellem Danmark og StorbritannienDanmark har ambitiøse mål om at udfase olie- og gaskedler i områder, som ikke i øjeblikket er

25

Undersøgt scenarie Indvirkning Nås CO2-målet?1 Forbrugervalg: Uden indgriben væl-ger kunder gasapparater, og mindre end 1 % af gaskunderne skifter til alternative brændsler.

:-) Laveste omkostninger og nemmeste løsninger for slutbru-geren; ingen offentlig indgriben.

Nej – 46 % CO2-reduktion på trods af stærke frem-skridt inden for kulstof-fattige teknologier og høj udbredelse af biogas.

2 Alternativt scenarie 1 – El- og fjernvarme: Boliger enten med elvarme (varmepumper og elradiator) eller var-menet. Ingen rolle for gas.

:-( Højeste omkostninger for slutbrugeren; højeste politiske omkostninger for indgriben for at opmuntre til et skifte; højeste indvirkning på energisystemet

Ja – 96 % reduktion af CO2-emissioner inden 2040-50 (fra 2010-2020-niveau).

3 Alternativt scenarie 2 – balanceret overgang: Ligelig fordeling på de tre opvarmningstyper: (1) fjernvarme; (2) kulstoffattige gasapparater; (3) elvarme.

:-) Højere omkostninger for slut-brugeren end 1), men lavere end 2): laveste politiske omkostninger for indgriben; laveste indvirkning på energisystemet

Meget tæt på – 90 % re-duktion af CO2-emission – inklusive biometaninjektion i gasnettet.

Fig. 1. Resultat af de tre scenarier

> > >

tilknyttet fjernvarmenettet.Der er mange paralleller mel-

lem Danmark og Storbritannien, hvis vi fokuserer på disse boliger.

Både Danmarks og Storbritan-niens regeringer ønsker at øge elektrificeringen af varmeproduk-tionen for at erstatte kedler til fossile brændsler i eksisterende boliger, men der er tekniske og markedsmæssige udfordringer, som fortsat giver muligheder for gassen.

Mange af resultaterne i den britiske varmerapport kan være relevante i Danmark – specielt i områder, hvor der ikke er fjern-varme, er der gode grunde til at

fastholde gas også med det sigte at få omstillet til kulstoffattige teknologier.

Om Delta-eeDelta-ee er en forsknings- og kon-sulentvirksomhed med speciale inden for distribueret energi og varme.

Delta-ee rådgiver energisel-skaber, teknologifabrikanter og politiske beslutningstagere om, hvordan man maksimerer mar-kedsmulighederne for distribu-erede energiteknologier.

Hovedsædet ligger i Storbritan-nien med kontorer i Danmark, Tyskland og Holland.

For mere information: www.delta-ee.com. For kontakt i Danmark: e-mail:

[email protected].

Referencer• Delta-ee, 2013, 2050 Pathways

for Domestic Heat, http://www.delta-ee.com/consulting/delta-ee-heat-study-report

• Department of Energy & Cli-mate Change (DECC), 2013, The Future of Heating – Meet-ing the Challenge https://www.gov.uk/government/pub-lications/the-future-of-heating-meeting-the-challenge.

E n e r g i p l a n l æ g n i n g

26 Gasteknik nr. 6 • 2014 26

Udfordringer for elektrificeringen i Danmark og i Storbritannien

Muligheder for gas i Danmark og i Storbritannien

De boliger, som er udset til elvarmepumper, er fortrinsvis i forstæderne og landdistrikterne. Ofte er de gamle og med ringe isolering og med et højtemperaturvarmesystem.

Kulstoffattige gasteknologier såsom hybridløsninger (gaskedler kombineret med elvarmepumper) kan per-forme bedre end rene el-systemer – varmepumpen kan kun fungere i sin optimale temperaturzone, hvor kedlen tager sig af resten.

Initialomkostningerne ved at installere elvarme-pumper er betydelig højere end for gaskedler.

Udfordringerne med initialomkostningerne står altid tilbage, men nogle kulstoffattige gasløsninger (såsom hybrider) kan have lavere initialomkostninger end til-svarende el-løsninger (fordi der er brug for lavere var-mepumpekapacitet).

Der er ringe viden om elvarmepumper. Der er stor bevidsthed om og tro på gaskedler – kul-stoffattige gasapparater kan blive nemmere at sælge.

Elvarmepumperne skal have en usædvanligt god sæsonydelsesfaktor før der kan opnås betydelige driftsbesparelser i forhold til gas, pga. energipris-forholdene (specielt i Storbritannien, hvor gaspri-serne er en tredjedel af elprisen – en varmepum-pes sæsonydelsesfaktor skal derfor være 3 for at matche gassens driftsomkostninger).

Større besparelser på driftsomkostninger kan bedre opnås ved at bruge apparater på gas fremfor på el (en stærkere drivkraft i Storbritannien end i Danmark).

Gassens rolle i fremtidens energimix ...


For 25 år sidenPluk fra Gasteknik 6-1989

Uddrag fra lederenNu begynder et nyt årti for den miljø-venlige energi – naturgassen. 80’erne blev et årti, som vi gasteknikere kan se tilbage på med glæde.Store resultater er skabt og stramme tidsplaner er overholdt. I de 10 år er der opbygget en række organisationer og anlæg, der har bekræftet, at sik-kerheden er i orden. Gaspionererne bestod deres ”svendeprøve”.

Dødt løb om Årets GasprisDen nyindstiftede Gaspris, der ud-deles én gang årligt til en person, der har ydet en bemærkelsesværdig indsats til den gastekniske udvikling i Danmark, blev uddelt for første gang ved årsmødet i Kolding.Afdelingsingeniør Erik Holk, Køben-havns Belysningsvæsen, og afdelings-leder Kent Eriksen, Naturgas Fyn I/S, delte første uddeling af DGF’s gaspris.

På vej mod WGC 1997 i DanmarkDet var Dansk Gasteknisk Forenings tidligere formand Richard Upton-Hansen, som ved Verdensgaskonfe-rencen i München inviterede Den internationale Gas Union (IGU) til at holde en fremtidig gaskonference i Danmark. For et par år siden beslutte-de IGU’s Council (Bestyrelsen) at sige ja tak til DGF’s invitation. Det aftal-tes, at den 19. Verdensgaskonference i 1997 skal holdes i København.

Dansk (vice)præsident for IGUPlanlægningen af den Internationale Gas Unions Verdensgaskonference i København i 1997 begynder så småt at gå i gang. Blandt de første opga-ver skal Dansk Gasteknisk Forenings bestyrelse udpege den person, som traditionen tro skal varetage præsi-dentposten i IGU i perioden 1994-1997, og som tillige skal fungere som vicepræsident fra 1991-1994 og som past president fra 1997-2000.DGF´s bestyrelse, med undtagelse af bestyrelsens to kandidatemner, har nu besluttet at pege på direktør Hans Jørgen Rasmusen, Dansk Olie- og Naturgas A/S. Han er 48 år og i dag næstformand i DGF’s bestyrelse.

Reviderede DGC-vejledninger for indregulering af gasfyrAf Michael Westergaard, Gastech-Energi

Da der i februar blev indledt en proces med revision af indregu-leringsprocedurer ved svingende gaskvalitet, var det i erkendelse af, at der var et behov for juste-ringer. De omhandlede procedu-rer er beskrevet i DGC-vejlednin-gerne 5, 57 og 58.

DGC-vejledning nr. 5I vejledning nr. 5 blev der for fire år siden indført et helt nyt om-råde, nemlig miljømålinger ved svingende O2 %. Formålet var at afdække NOx- og CO-kurverne for at eftervise, at installationen under drift med svingende gas-kvalitet lever op til luftvejlednin-gens grænseværdier. Dette skulle udføres i forbindelse med idrift-sættelse og serviceeftersyn.

Derudover var der krav om de-finering af kippunkt og indregu-lering i minimum 4 punkter på modulerende brændere. Det gav imidlertid nogle praktiske pro-blemer, da det i de fleste tilfælde ikke var muligt at afsætte varmen til installationen.

Efter revision: I den reviderede vejledning er miljødelen fjernet som et krav i forbindelse med idriftsættelse og serviceeftersyn da dette ikke er et sikkerheds-mæssigt GR-B4-krav. Proceduren fastholdes dog som et muligt tilvalg, hvor anlægsejeren tilve-jebringer mulighed for at afsætte varmen under udførelsen. Derud-over reduceres kravet om define-ring af kippunkt og indregulering i mindst 4 punkter til 2 punkter.

Som følge af ændringerne, har DGC udarbejdet et nyt regneark (skema 1), der er tilpasset de nye krav. Regnearket kan hentes på www.dgc.dk/gaskvalitet-og-indre-gulering.

DGC vejledning nr. 57DGC vejledning nr. 57 tog tidligere udgangspunkt i, at vi

primært havde nordsøgas i nettet og dermed kendte gaskvaliteten.

På den baggrund, var det muligt at indregulere kedler med premixbrændere tilbage til fabriksindstilling (G20).

Derudover præcisererede vejledningen, at kun O2 % kan anvendes i forbindelse med indregulering. Udviklingen har imidlertid medført – og vil i sti-gende grad medføre, at der ikke er sikkerhed for, at det er nord-søgas, der er i gasnettet. Dette skyldes blandt andet injicering af opgraderet biogas i gasnettet.

I den reviderede vejledning er den del, der omhandler indre-gulering til fabriksindstilling, fjernet. Kurven til omregning fra CO2 til O2 er stadig indeholdt i vejledningen, da nogle kedelfa-brikanter opgiver indregulerings-parametrene i CO2. Endvidere er det præciseret, at nye kedler ikke skal indreguleres, men blot kontrolleres i henhold til fabri-kanternes anvisninger.

DGC vejledning nr. 58DGC vejledning nr. 58 tog tidlige-re udgangspunkt i den situation, man havde den første tid, hvor et stigende luftoverskud i nogle få tilfælde gav brænderstøj og/eller CO. Dernæst var udgangspunktet, at der for nogle kedler ikke læn-gere var en kedelleverandør.

I den reviderede vejledning er udgangspunktet i princippet det samme, men vejledningen er til-passet ændringerne i Vejledning nr. 57. Derudover er afsnittet ”Nødprocedurer” fjernet, da det tog udgangspunkt i en kendt lav brændværdi, hvilket det i praksis ikke er muligt i dag.

De reviderede vejledninger kan findes på DGC’s hjemmeside www.dgc.dk/publikationer/vej-ledninger.

Udover revisionen af vejled-ningerne er det besluttet, at G20-kontrolmærkatet ikke længere skal anvendes.

Fremgang for DONGDONG Energy har øget forventningerne til sit årsresultat efter et driftsresultat (EBITDA) for de første ni måneder af 2014 på 13 mia. kr. Det er 1,8 mia. kr. mere end i samme persiode sidste år og skyldes en højere indtjening fra vind-aktiviteterne, herunder avance ved salg af 50 % af DONG Energys ejerandel i de britiske havmølleparker London Array og Westermost Rough samt højere produkti-on i E&P. Faldende gaspriser gav derimod en lavere indtjening. Gasaktiviteterne i Customers & Markets var negativt påvir-ket af endnu ikke genforhandlede oliein-dekserede gaskøbskontrakter. Derudover faldt indtjeningen i Thermal Power som følge af varmt vejr.

DONG sælger sin del af FordonGasDONG Energy og Göteborg Energi har underskrevet en aftale med franske Air Liquide om salg af FordonsGas Sverige AB, som DONG Energy har ejet sammen med Göteborg Energi siden 2005. Salget sker som et led i DONG Energys strategi om frasalg af ikke-kerneaktivite-ter. Ejerskabet har indtil nu givet DONG Energy nyttig viden om afsætning af naturgas som brændstof til køretøjer på et voksende marked. Selskabets vækst-strategi med dertilhørende behov for nye investeringer kombineret med DONG Energys fokus på kerneforretningen har ført til beslutningen om afhændelsen af ejerandelen.

DONG-byggeri 200 mio. kr. billigereOmbygningen af DONG Energys råolie-terminal i Fredericia bliver billigere end budgetteret, skriver Fredericia Dagblad.Tilbuddene på anlægsarbejderne var væ-sentligt lavere end budgetteret, og samti-dig var der tale om en væsentlig mindre mængde forurenet jord, som skulle fjernes i forbindelse med anlægsarbej-derne, fortæller Lars Bach, direktør hos Dong Oil Pipe, som står for projektet, til avisen. I alt investeres cirka 1,8 mia. kr. i nye installationer i Nordsøen og en stor udvidelse af Fredericia-råolieterminalen, blandt andet otte kæmpestore gastanke til udskillelse af LPG fra den råolie, der skal leveres fra det nye Hejre-feltet. Det er ca. 200 mio. kr. mindre end ventet.I øjeblikket arbejder der cirka 300 mand på byggepladsen i Fredericia, som er pla-ceret ved siden af Shell-raffinaderiet.

Nyt biogasanlæg på vej i HolstedFire tårne skyder godt op i land-skabet ved Grindstedvej i Hol-sted. Det er tankene til det kom-mende biogasanlæg, NGF Nature Energy Holsted, der fra slutnin-gen af næste år er klar med grøn gas til naturgasnettet.

Fredag den 21. november holdt selskabet rejsegilde, og det glæder naturligvis selskabets adm. direktør Ole Hvelplund:

”Gassen har rigtig meget at byde på i den grønne omstilling, og vi glæder os til at vise, hvor nemt det bliver for kunderne – uden dyre investeringer i nye installationer – at få den grønne energi hjem i stuerne.”

NGF Nature Energy bygger

til svarende anlæg på Nordfyn og Midtfyn og vil fra 2017 kunne dæk-ke, hvad der svarer til 1/3 af Fyns naturgasforbrug med grøn gas.

Det kommende biogasanlæg skal årligt aftage og behandle næsten 400.000 ton biomasse – de 70 % kommer fra lokale leverandører. På den anden side af processen bliver den til op mod 13 mio. m3 grøn gas. Det svarer til 7.000 husstandes årlige varmeforbrug.

Anlægget i Holsted opføres af danske Xergi, der også står bag NGF Nature Energys byggerier af lignende anlæg på Midtfyn og Nordfyn, som ligeledes ventes klar til årsskiftet 2015/2016.

Vvs-branchen samles atter i OdenseI dagene 22. til 24. april 2015 indtager vvs-branchen for 11. gang Odense Congress Center, hvor 8.000 fagfolk fra hele landet mødes for at tilegne sig ny viden og inspiration, se de nyeste pro-dukter og dyrke netværket.

Vvs-messen holdes hvert andet år og arrangeres i samarbejde med Vvs og El-tekniske Leveran-dørers Brancheforening (VELTEK) og Dansk Energi Brancheforening (DEBRA) med faglig sparring fra Arbejdsgiverne Håndværk & Industri, Tekniq samt repræsen-tanter fra Oras, Danfoss, Solar, Geberit, Viega og Broen.

”Vi arbejder konstant på at ud-vikle den bedste messe til dato. Det er dog en vanskelig udfor-

dring, for hele 94 % af udstillerne på messen i 2013 gav udtryk for tilfredshed med deres udbytte i forbindelse med deltagelsen, og 89 % fik skabt nye kundekontak-ter, men vi jagter naturligvis de sidste procenter”, fortæller pro-jektchef Michael Helm, Odense Congress Center.

Messens hovedtema er ener-gioptimering, og Energiens Torv med en række korte, inspirerende og konkrete indlæg med fokus på dette emne vil derfor fortsætte.

I 2013 deltog hele 178 virk-somheder som udstillere på mes-sen, og alt tyder på, at VVS’15 når mindst samme antal. Der er allerede 141 tilmeldte.

Se mere på www.vvs15.dk.

B r a n c h e n y t


Bligaard Europa-chef for GazpromKurt Bligaard Pedersen, tidligere koncerndirektør i DONG Energy, er fra. 1 ok-tober i år udnævnt til CEO for Gazprom Energy, som er Gazproms detailforretning for el og gas i Vesteuropa. Selskabet har base i London, som Kurt Bligaard og hustruen Aase Nielsen derfor nu er flyttet til. Udnævnelsen til Europa-chef er sket efter, at han i begyndel-sen af 2014 blev ansat som adm. direktør for Gazprom Energy i Tyskland. Gazprom Energy har foreløbigt aktiviteter i Frankrig, Holland, Storbritannien og Tyskland.

Ny gaslagerchef i Ll. TorupEnerginet.dk har ansat den 55-årige Allan Therkelsen, Randers, som driftschef for Ll. Thorup Gaslager. Han afløser Leif Hansen, der har valgt at gå på pension.Allan Therkelsen kommer senest fra en stilling som projektleder hos elforsyningsselskabet Ver-do i Randers, men har tidligere været ansat som driftsdirektør for biogasanlægget hos OL Bioenergy i Langå, som afdelingschef for produktion hos Stofa i Horsens, som tek-nisk chef og produktionschef hos Sundolitt og som produktionsleder hos Grundfos.Han er oprindeligt uddannet elektriker og derefter uddannet maskinmester fra Århus Maskinmesterskole, suppleret med lederud-dannelser på bl.a. Via University i Horsens.

Nordsøfondens nye bestyrelseErhvervs- og vækstministeren har nu ud-peget syv bestyrelsesmedlemmer, der via Nordsøfonden skal varetage statens delta-gelse i olie- og gaslicenser i Danmark.Som formand er udpeget Henrik Normann, der har en baggrund som direktør for Nor-disk Investeringsbank og i Danske Bank.De andre medlemmer af bestyrelsen er:• Karsten Knudsen (næstformand), tidli-

gere direktør i Nykredit.• Sanne Weidner, chefjurist ved Arla

Foods.• Birgitte Brinch Madsen, direktør i Brinch

Advice.• Berit Rynning, direktør i Holther & Skår-

vik A/S.• Christian Herskind, adm. direktør i Refs-

haleøen Holding A/S.• Mads Andersen, formand for industri-

gruppen i 3F.

Mindeord om Carsten SørigSikkerhedsstyrelsens tidligere vi-cedirektør Carsten Sørig, Ribe, er afgået ved døden 21. november.

Carsten Sørig blev 66 år og var indtil marts 2014 vicedirektør i Sikkerhedsstyrelsen i Esbjerg. Carsten Sørig nåede at fejre sit 40-års jubilæum i statens tjene-ste. Igennem mere end 30 år var han nemlig ansat hos Danmarks Gasmateriel Prøvning i Hellerup, siden 1976 som direktør.

Da Sikkerhedsstyrelsen blev etableret i 2004 ved en sammen-lægning af Danmarks Gasmate-riel Prøvning, Elektricitetsrådet og flere andre sikkerhedstekniske områder, flyttede Carsten Sørig med til Esbjerg og blev fra starten vicedirektør i den nye styrelse.

Med sin faglige baggrund som civilingeniør, sin brede tekniske indsigt og sin erfaring med og fornemmelse for arbejdet tæt på de politiske beslutninger, blev Carsten Sørig en drivkraft i etab-leringen af Sikkerhedsstyrelsen og i, at Danmark er anerkendt som et land med et højt teknisk sikkerhedsniveau. Han var blandt andet en central drivkraft om-kring lovgivningen ved indfø-relsen af naturgas i Danmark og ligeledes ved udarbejdelsen af EU-lovgivning på gasområdet. Men Carsten Sørig engagerede sig i alle Sikkerhedsstyrelsens man-geartede opgaver på det sikker-hedstekniske område, fra elinstal-lationer til fyrværkeri.

Carsten Sørig var den, man altid kunne komme til med spørgsmål og overvejelser. Han var vidende og hjælpsom og delte gerne sin viden.

Men han var også lyttende og anerkendende, når han fornem-mede, at en medarbejder selv var på vej til at finde en løsning og blot havde brug for at drøfte den.

Som person var Carsten Sørig en gentleman i ordets bedste betydning. Han var den korrekte embedsmand, men også en men-neskekender med masser af hu-mor og vid. Carsten Sørig havde et skarpt blik for sine omgivelser og interesserede sig for de men-nesker, der færdedes omkring ham i det daglige.

Dødsfaldet efterlader et stort savn hos de mange, som gen-nem årene har arbejdet sammen med Carsten Sørig og nydt godt af hans store indsigt i de meget forskelligartede arbejdsområder. Det er derfor et stort fagligt tab, men bestemt også et stort men-neskeligt tab. Vores tanker går til Carsten Sørigs familie og venne-kreds, som har mistet et kærligt, morsomt og givende menneske.

Æret være Carsten Sørigs minde.

Medarbejdere og ledelse i Sikkerhedsstyrelsen

Ny bog giver opskrift på dansk energisuccesI 40 år - og med skiftende rege-ringer - har Danmark arbejdet målrettet med energipolitikken - og det har skabt resultater, der bliver bemærket ude i verden.

Dansk Energis bladredaktør, Jesper Tornbjerg, har beskrevet 40 års dansk energipolitik i en ny bog, ”Grøn energi til alle”.

Den lille plet på verdenskor-tet, der udgør Danmark, trækker kinesiske, japanske, amerikanske, brasilianske, tyske og andre dele-gationer til som energiturister. De

kommer både for at se verdens mest effektive kraftvarmeværker og vindmølleparker, men også for at få indsigt i den målret-tede politik med 40 år på bagen, der har muliggjort en af verdens mest ambitiøse energipolitikker.

Bogen, Grøn Energi til Alle, udkom torsdag den 20. no-vember, og bliver også oversat til engelsk og distribueret via Energistyrelsen, State of Green, Danfoss og andre interesserede til internationale delegationer.


B r a n c h e n y t

Der har netop været valg til præ-sidentskabet i Den Internationale Gasunion (IGU) for perioden 2018-21.

Det blev et spændende valg, hvor Korea vandt med præsident-kandidaten Seokhyo Jang, for-mand for KOGAS.

Præsidentskabet går på skift mellem medlemslandene, og i øjeblikket er det Frankrig med Jérôme Ferrier i spidsen, som står for præsidentskabet i 2012-15. Derefter er det USA, som tager over i 2015-18 med David Car-roll, CEO for GTI, som præsident.

Præsidentskabet for 2018-21 skulle vælges ved et council-møde 16. oktober i Berlin med Rusland, Korea, Norge og Kina som kandidater.

Der var spænding til det sidste, men resultatet blev, at Korea fik flest stemmer ført an af præsi-dentkandidaten Seokhyo Jang, formand for KOGAS og CEO i Ko-rea Gas Corp. Korea har to gange tidligere forsøgt at vinde posten, så der var glæde hos koreanerne, som ser frem til præsidentskabet og rollen som værter for Verdens-gaskonferencen 2021 (WGC2021) i Daegu.

WGC følger præsidentskabetVærtsrollen for Verdensgaskon-ferencen er en del af præsident-skabet.

Den næste, WGC2015, finder sted i Paris i juni 2015 og afslut-ter Frankrigs triennium. Temaet er ”Growing together towards a friendly planet”, og værterne forventer at tage imod henved 15.000 deltagere.

USA’s tema for deres triennium 2015-18 og WGC2018 bliver “Fuelling the future”.

IGU er en nonprofitorgani-sation med en mission om at udbrede gassen som en spiller i

det globale energisystem. I dag har IGU 91 medlemslande og 51 associerede medlemmer; alene i 2014 er 17 nye medlemmer kommet til. Dansk Gas Forening repræsenterer Danmark i IGU.

Sekretariatet til BarcelonaIGU har ikke alene valgt en ny præsident, men også et nyt sekre-tariat. Dette vil flytte fra Oslo til Barcelona pr. 1. november 2016 og blive der til oktober 2022.

IGU repræsenterer og kæmper for naturgassens interesser på verdensplan ved at deltage i begi-venheder på højt niveau, som fx COP-møder, og ved at samarbej-de med relevante internationale organisationer, som fx FN.

For nylig lancerede IGU en ny webportal, hvis ambition er at blive en ”Global voice for gas”, og som primært henvender sig til beslutningstagere for at sætte na-turgas på deres dagsorden (http://www.igu.org/).

ArbejdskomiteerneEndvidere organiserer IGU ver-densomspændende samarbejds-projekter inden for gasindustrien.

Dette gøres i ”working com-mittees”, der dækker hele gaskæ-den, og i ”task forces”, der dæk-ker horisontale emnegrupper.

Disse ”working committees” er også ansvarlige for at or-ganisere sessionerne på Ver-densgaskonferencen, og en af komitéerne har ansvaret for at udarbejde programmet til IGRC-konferencerne.

N y t f r a I G U

Korea vandt værtskabet for WGC 2021

Det næste IGU-triennium, 2018-2021, skal have en koreansk præsident!


Af Jean Schweitzer, DGC, medlem af IGU’s Executive Committee.

- forsyning i system Totalløsning til naturgas

CHARLOTTENLUND - KOLDING TLF +45 3990 9191 - WWW.SONLINC.DK

D a n s k G a s F o r e n i n g

31Gasteknik nr. 6 • 2014

Gasteknik

RedaktionsudvalgetJan K. Jensen, DGC, formand Bjarne Nyborg Larsen, Qgas.dkArne Hosbond, SikkerhedsstyrelsenAsger Myken, DONG EnergyChristian M. Andersen, Energinet.dkFinn C. Jacobsen, DONG DistributionCarsten Cederqvist, Max WeishauptCarsten Rudmose, HMN NaturgasMichael Westergaard, Gastech-EnergiChristian K. Kernel, Naturgas FynPer Nielsen, Primagaz

Redaktion og layoutJens Utoft, redaktør Profi KommunikationÅstien 3, 7800 SkiveTlf.: 9751 4595 [email protected]

AnnoncesalgRosendahls Mediaservice Heidi B. Laurberg, tlf. 7610 [email protected]

AbonnementHenvendelse til sekretariatet.Pris: kr. 330,- pr. år inkl. moms

Tryk: Rosendahls, Esbjerg

Oplag: Distribueret 3.550

Distribution: Post Danmark

ISSN 0106-4355

Udgives 6 gange årligt: 11/2 - 25/3 - 3/6 - 9/9 - 28/10 og 9/12

Næste nr. af GasteknikUdkommer uge 7 - 2015

Materiale til næste nr. sen-des til redaktionen inden mandag den 26. januar 2015.

Bestyrelse

Formand: Peter A. HodalEnerginet.dkTlf.: 7010 [email protected]

Næstformand:Flemming JensenDONG Gas Distribution

Øvrige medlemmer:

Thea LarsenDansk Gasteknisk Center a/s

Ole Albæk PedersenHMN Gassalg A/S

Anders ZeebergVaillant A/S

Henrik RosenbergBalslev Rådgivende Ingeniører A/S

Per LangkildeGastech-Energi A/S

Henrik AndersenAalborg Forsyning

Hans Henrik Dahl AndersenNGF Nature Energy

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/sDr. Neergaards Vej 5B2970 HørsholmTlf.: 2016 [email protected]

Kasserer

Mette JohansenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2146 [email protected]

Gastekniske Dage

Projektleder:Michael LarsenDansk Gasteknisk Center a/sTlf.: 2913 [email protected]

Forslag eller ideer til andre faglige arrangementer er velkomne.Kontakt Jette Due GudmandsenDansk Gasteknisk Center a/s Tlf.: 2146 [email protected]

Kommende konferencer

IGU World Gas Conference1.-5. maj 2015, Pariswww.wgc2015.org

Gastekniske Dage12.-13 maj 2015Hotel Legoland, Billund

Årets Gaskonference 201512.-13. november 2015København

DGF på internettet

www.gasteknik.dk• Ansøgning om medlemskab• Tilmelding til konferencer• Links til gasbranchen• Tidligere udgaver af Gasteknik

Fødselsdage

75 år16. januar 2015Gunnar DahlgaardCobalch ApSVøggsvej 48, 3080 Tikøb 70 år14. januar 2015Andreas Bech JensenHammershusvej 35 A, 9381 Sulsted 15. januar 2015Ole Engelsen Søndermarken 27, 3060 Espergærde 50 år11. januar 2015Mads NøragerHMN Naturgas I/SStrindbergsvej 85, 2500 Valby 18. januar 2015 Peter Lambæk NielsenNGF Nature Energy Dyssebakken 49, 6500 Vojens Alle runde fødselsdage for foreningens medlemmer bringes i Gasteknik, baseret på oplysninger i foreningens medlems kartotek.

Nye medlemmer

Allan TherkelsenEnerginet.dkViborgvej 330, 8920 Randers NV Jon Herman VangborgHMN Naturgas I/SBytoften 6 st. th, 2650 Hvidovre

Max Weishaupt A/S

GlostrupTlf. 4327 6300

AalborgTlf. 9815 6911

FredericiaTlf. 7510 1163

[email protected]

– en sikker løsning –

Vores kunder og forretningspatnere ønskes en rigtig glædelig jul og et godt nytår

GasteknikNr. 6 • december 2014Returadresse: Dr. Neer gaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

gasteknik - dansk gas forening · juli måned en stresstest med det formål at få klarlagt eu’s...

Documents