genbrug af mursten - vcob.dk · genbrug af mursten er et højt prioriteret indsatsområde for at...

GENBRUG AF MURSTENErfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg Hospital og genbrug af mursten til nybyggeri på Katrinedals Skole i VanløseFEBRUAR 2017

Teknik og Miljøforvaltningen

Center for Miljøbeskyttelse

Jord og affald

Økonomi Forvaltningen

Københavns Byggeri

Genbrug af mursten

Erfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispe‐

bjerg Hospital og genbrug af mursten til nybyggeri

på Katrinedals Skole i Vanløse

Rapport

Februar 2017

Udarbejdet i samarbejde med:

LARITZEN ADVISING • SWECO • P. OLSEN • GAMLE MURSTEN • TEKNOLOGISK INSTITUT

Genbrug af mursten. Erfaringsopsamling Februar 2017

i

INDHOLD

1. INDLEDNING ........................................................................................................................................... 1 1.1 Nedrivning og nybyggeri ........................................................................................ 1 1.2 Formål med erfaringsopsamling ............................................................................ 1 1.3 Baggrund ................................................................................................................ 2 1.4 Gennemførelse af erfaringsopsamling .................................................................. 2 1.5 Følgegruppe ........................................................................................................... 4 1.6 Rapport .................................................................................................................. 4

2. NEDRIVNINGSPROJEKT ........................................................................................................................... 5 2.1 Nedrivning af bygning 13, Bispebjerg .................................................................... 5 2.2 Projektering ........................................................................................................... 5 2.3 Miljøsanering ......................................................................................................... 9 2.4 Nedrivning ........................................................................................................... 10 2.5 Levering af mursten til rensning .......................................................................... 12 2.6 Erfaringer fra nedrivningsprojekt ........................................................................ 13

2.6.1 Generelle projekterfaringer ................................................................ 13 2.6.2 Projektering ......................................................................................... 14 2.6.3 Nedrivning ........................................................................................... 15

3. RENSNING OG LEVERING AF MURSTEN TIL GENBRUG ......................................................................... 16 3.1 Forberedelse til genbrug ...................................................................................... 16 3.2 Modtagelse af mursten fra Bispebjerg ................................................................ 16 3.3 Rensning af mursten ............................................................................................ 18 3.4 Pakning og levering af sten til Katrinedals Skole ................................................. 19

3.4.1 Bortskaffelse af spild ........................................................................... 20 3.5 Erfaringer og bemærkninger ............................................................................... 20

3.5.1 Modtagelse af mursten ....................................................................... 20 3.5.2 Rensning af mursten ............................................................................ 20 3.5.3 Pakning og levering af mursten ........................................................... 21 3.5.4 Renseanlæggets udnyttelsesgrad ........................................................ 21 3.5.5 Supplerende bemærkninger ................................................................ 21

4. BYGGERI MED GENBRUGTE MURSTEN ................................................................................................ 22 4.1 Nybyggeri på Katrinedals Skole ........................................................................... 22 4.2 Projektering ......................................................................................................... 23 4.3 Design og test af genbrugte mursten .................................................................. 25 4.4 Byggeri med genbrugte sten ................................................................................ 26 4.5 Erfaringer fra byggeri med genbrugssten ............................................................ 26

4.5.1 Risiko for frostsprængere .................................................................... 26 4.5.2 Kvaliteten afhænger af brændingen ................................................... 26 4.5.3 Forskel på facadesten og bagsten ....................................................... 27 4.5.4 CE‐mærkning af genbrugte sten .......................................................... 27 4.5.5 Mørtel .................................................................................................. 27 4.5.6 Muring med genbrugssten .................................................................. 27 4.5.7 Historie ................................................................................................ 28

Genbrug af mursten. Erfaringsopsamling Februar 2017

ii

5. VURDERING AF ØKONOMI OG CO2 EMISSION ..................................................................................... 29 5.1 Indledning ............................................................................................................ 29 5.2 Scenarier .............................................................................................................. 30

6. FORMIDLING AF VIDEN OM GENBRUG AF MURSTEN .......................................................................... 32 6.1 Erfaringsopsamling og formidling ........................................................................ 32 6.2 Foreliggende viden .............................................................................................. 32 6.3 Målgruppe for formidling af viden....................................................................... 32 6.4 Formidlingsmetoder ............................................................................................ 33

7. SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER .................................................................... 35 7.1 Generelle projekterfaringer ................................................................................. 35 7.2 Konklusioner ........................................................................................................ 36 7.3 Anbefalinger ........................................................................................................ 36

DE INDHØSTEDE ERFARINGER OG VIDEN, SOM ER BESKREVET I DENNE BØR FORMIDLES VED PUBLICERING,

PRÆSENTATIONER M.V. AF KØBENHAVNS KOMMUNE, MILJØSTYRELSEN OG VHGB SAMT ØVRIGE

PARTER I PROJEKTET.TILLÆG I. OVERSIGT OVER FØLGEGRUPPEMEDLEMMER ................................ 38

TILLÆG II. REFERENCER ..................................................................................................................................... 40

TILLÆG III. VURDERING AF OMKOSTNINGER OG CO2 EMISSION ....................................................................... 42 1. Indledning ....................................................................................................................... 43 2. Beskrivelse af scenarier .................................................................................................. 43

2.1. Scenario 1. Aktuelt Scenario ......................................................................... 43 2.2 Scenario 2. Tænkt scenario ............................................................................ 44 2.3 Scenario 3. Traditionel scenario .................................................................... 45

2. Vurdering af omkostninger ............................................................................................ 46 3. Vurdering af CO2 emission, transport ............................................................................. 48

TILLÆG IV. ERFARINGER FRA TINGBJERG OG SVANEMØLLENS KASERNE ......................................................... 50 1. Erfaringer fra andre byggeprojekter ............................................................................... 50 2. Demonstrationsprojekt Tingbjerg .................................................................................. 50

Videreførelse af den historiske værdi .................................................................. 51 3. Genopbygning af tre bygninger på Svanemøllens kaserne ............................................ 54

Genbrug af mursten. Erfaringsopsamling Februard 2017

1

1. INDLEDNING

1.1 Nedrivning og nybyggeri

I forbindelse med udvidelse af Katrinedals Skole i Vanløse har Københavns Kommune besluttet, at

bygningerne skal opføres med facader af genbrugssten fra bl.a. nedrivning af bygning 13 på Bispe‐

bjerg. Nybyggeriet omfatter ny skolebygning til sporudvidelse på Katrinedals Skole og ny KKFO (Kat‐

frit‐bygningen). Opmuring af facader på KKFO er udført i september ‐ oktober 2015. Hertil er brugt

ca. 27.000 genbrugte sten. Opmuring af facader på ny skolebygning er udført i perioden fra maj til

oktober 2016. Hertil er der brugt i alt ca. 160.000 sten.

I forbindelse med kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg er bygning 13 ble‐

vet nedrevet i perioden fra august 2015 til april 2016. Bygning 13 er opført af røde mursten i tre

etager med et skønnet grundareal på ca. 2.300 m2. Murstenene er efter aftale mellem nedrivnings‐

entreprenør P. Olesen A/S og firma Gamle Mursten leveret til rensning hos Gamle Mursten på an‐

lægget i Hedehusene. De rensede sten er herefter leveret entreprenør E. Kornerup A/S til muring af

facader på den nye skolebygning.

På grundlag af Københavns Kommunes undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten og de

indledende lovende resultater af muring af facade på Katfrit‐bygningen besluttede kommunen i 2015

at gennemføre opsamling af erfaringerne fra nedrivning af mursten på Bispebjerg og genbrug af

murstenen på Katrinedals Skole. Det handler ikke blot om at fortælle den gode historie, men også

om at samle den bagvedliggende dokumentation og andre erfaringer om genbrug af mursten med

henblik på videre formidling og vejledning til gavn for bygge‐ og anlægssektoren som helhed.

Københavns Kommune har overdraget arbejdet med erfaringsopsamlingen til Lauritzen Advising i

samarbejde med Sweco, P. Olesen A/S, Gamle Mursten og Teknologisk Institut.

1.2 Formål med erfaringsopsamling

Formålet med opsamling af erfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg og genbrug af mur‐

sten til nybyggeri på Katrinedalsskolen er følgende:

Identifikation og kortlægning af overvejelser, beslutninger og processer, der har indflydelse

på genbrug af mursten, herunder økonomi, risikoafdækning, miljø samt sundhed og sikker‐

hed.

Indhentning af konkrete erfaringer fra nedrivning af råhus og frasortering af mursten, rens‐ning og levering af sten til nybyggeri samt muring med genbrugssten.

Vurdering af erfaringer/muligheder for genbrug af sten til flere forskellige projekter og byg‐herrer.


2

Vurdering af erfaringerne og mulighederne for at formidle erfaringerne til fremme af gen‐brug af mursten i Københavns Kommune og på landsplan.

Forslag til mulige forbedringer af metoder og processer til fremme af genbrug af mursten, herunder forslag til ændring af lovgivning og regler.

Sammenfattende konklusioner og anbefalinger.

I erfaringsopsamlingen fokuseres især på afklaring af spørgsmål om prissætning, som i dag er baseret

på et usikkert grundlag, og afdækning af de økonomiske mekanismer. Her tænkes især på markeds‐

forhold, matching og usikkerheder, i forbindelse med prissætning af hele værdikæden fra nedrivning

til muring med genbrugssten.

1.3 Baggrund

Genbrug af mursten er et højt prioriteret indsatsområde for at fremme cirkulær økonomi og bære‐

dygtig, ressourceeffektiv genanvendelse af bygge‐ og anlægsaffald (B&A‐affald). Med henvisning til

Københavns Kommunes rapport om muligheder for genbrug af mursten er der påvist et konsolideret

bæredygtig grundlag for genbrug af mursten1.

Med udvikling af rationelle metoder til rensning af mursten er der sket en betydelig fremgang i efter‐

spørgsel af genbrugte sten, ikke blot til renovering og reparationsarbejder men også til nybyggeri i

større skala. Den vakte interesse for genbrug af mursten har også haft en afsmittende virkning på

nedrivningsbranchen som helhed, idet mange bygherrer i udbud af nedrivningsentrepriser også øn‐

sker tilbud på rensning af større eller mindre partier mursten til genbrug ved retablering af tilbage‐

stående bygninger. Det gælder fx CarlsbergByen2.

Der er imidlertid stadig mange barrierer for genbrug af mursten i større omfang, bl.a. fordi de vigtig‐ste processer og relationer i den cirkulære økonomi slet ikke er afklaret. Det gælder specielt omkost‐ningerne ved nedrivning og udtagning af mursten til genanvendelse, bygning med genbrugssten, teknisk kvalitet og certificering af genbrugssten, bygherrerenes risici ved opførelse af bygværker med genbrugssten m.v. set i en samlet kontekst. Genanvendelse af B&A‐affald – og det gælder ikke blot genbrug af mursten, men sekundære ressourcer i almindelighed ‐ er stadig behæftet med mange myter, uvidenhed, misforståelser, overdrivelser, bekymringer etc.3. Med henvisning til Miljøprojekt 1512 LCA af genbrug af mursten4 og Miljøprojekt 1904 Samfunds‐økonomisk analyse af genbrug af mursten5 er der givet dokumentation for genbrug af mursten ud fra analytiske vurderinger. Den store udfordring i erfaringsopsamlingen er, at der hidtil ikke er sket en offentlig, systematisk af indsamling af viden og praktiske erfaringer siden rapporteringen af genan‐vendelsesindsatsen fra 1986 til 19956.

1.4 Gennemførelse af erfaringsopsamling

Erfaringsopsamlingen handler om tre principielt vidt forskellige entrepriser som vist i figur 1.1.

1 Københavns Kommune Genbrug af mursten. Forslag til undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten i forbindelse med renovering af kommunale bygninger. Lauritzen Advising, januar 2016. 2 http://www.carlsbergbyen.dk/nyheder/genanvendte‐mursten‐giver‐miljoegevinst/ 3 Som nævnt af Mie A.A., Andersen, Københavns Kommune, på møde i DAKOFA d. 19.6.2016. 4 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1512 LCA genbrug af mursten, 2013 5 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1904 Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten, 2016 6 Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10. 1996 Genanvendelsesindsatsen i bygge‐ og anlægssektoren 1986‐1995


3

Figur 1.1. procesdiagram for nedrivning, rensning og genbrug af mursten

Nedrivningsentreprise med frasortering og levering af mursten til rensning.

Rensning af mursten og levering af sten til nybyggeri.

Nybyggeri med facader opmuret med genbrugte mursten.

Nedrivning af råhus og levering af sten til rensning hos Gamle Mursten i Hedehusene startede i janu‐ar 2016 og afsluttedes i marts 2016. Rensning af sten startede i april med levering til byggepladsen primo maj og start opmuring af facader 10 maj. Murarbejdet med genbrugte sten blev afsluttet i oktober 2016. Der blev i alt brugt ca. 160.000 sten. Erfaringsindsamlingen skete ved en løbende monitering af processerne og dialog mellem parterne. I Forbindelse med nedrivningsprojektet har P. Olsen A/S i samarbejde med Lauritzen Advising gen‐nemført et teknologisk udviklingsprojekt med støtte fra Miljøstyrelsen (MUPD) med sigte på at ud‐vikle bedre teknologier til nedrivning af murværke med henblik på genbrug af mursten. Bemærkninger til gennemførelsen:

Erfaringsopsamlingen skal ikke opfattes som en evaluering. Vi har besøgt arbejdsstederne og monitoreret de forskellige processer for at skabe overblik over det samlede forløb af genbrugsprocessen, som fremgår af diagrammet i figur 1.1, med vægt på de data og oplys‐ninger, som er direkte relevante for genbrug af mursten.

Med henvisning til formålet med erfaringsopsamlingen var det hensigten, at både nedriv‐ning af bygning 13 og opførelse af de to skolebygninger skulle repræsentere typiske proces‐ser for nedrivning og byggeri med genbrugte mursten. Det viste sig imidlertid, at bygning 13 var muret med 60 cm fuldmurede facader og, at nedrivningen derfor ikke kunne sidestilles med nedrivning af almindelige to‐stens facadevægge.

På grund af komplikationer med nedrivning af forurenede betondæk i bygningen og stabili‐teten af råhuset, blev man af sikkerhedsmæssige grunde nød til at fravige krav til selektiv nedrivning, jf. NMK 967. Dette medførte at nedrivning af facader og mursten udførtes i takt med nedrivning af betondæk og andre nedrivningsarbejder.

7 Brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. indgået mellem Miljø‐ og Energiministeren og Entreprenørforeningens Ned‐brydningssektion og tiltrådt af Boligministeriet, 28 november 1996.


4

Nedrivning af bygning 13 måtte derfor betragtes som atypisk, hvilket har medført at erfa‐ringsopsamlingen ikke har helt den ønskede dækning af nedrivningsforløbet for almindelige murstensbygninger. I denne erkendelse har vi i videst muligt omfang søgt at indsamle sup‐plerende erfaringer fra andre tidligere og samtidige nedringer af murstensbygninger.

1.5 Følgegruppe

Under gennemførelse af erfaringsopsamlingen og MUDP projektet har der været nedsat en fælles

følgegruppe med deltagelse af eksterne repræsentanter og repræsentanter for de medvirkende

organisationer. Liste over følgegruppemedlemmer fremgår af Tillæg I.

Følgegruppen har afholdt 4 møder på henholdsvis nedrivningspladsen på Bispebjerg, hos Gamle

Mursten med besigtigelse af renseanlæg samt på byggepladsen i Vanløse med besigtigelse af muring

af facader. Det sidste følgegruppemøde blev afholdt hos Københavns Kommune, TMF, d. 25. januar

2017.

1.6 Rapport

Rapporten redegør for erfaringerne opsamlet under processerne, som vist i figur 1.1, og beskrevet i de respektive afsnit om henholdsvis nedrivning, rensning af sten og muring med genbrugte sten. MUDP projektet er rapporteret i selvstændig rapport8. Referencer fremgår af Tillæg II. Ud over erfaringerne fra de gennemførte processer med nedrivning og genanvendelse af mursten i det aktuelle scenario er der til sammenligning foretaget vurdering af to mulige alternative scenarier, som beskrevet i Tillæg III. Det ene scenario er et ”tænkt” scenario baseret på den oprindelige ide og forudsætninger om genanvendelse af 120.000 mursten fra bygning 13 på Bispebjerg til nybyggeri på Katrinedals Skole. Det andet scenario er et eksempelvis traditionelt scenario uden genbrug af mur‐sten. Til belysning af de indhøstede erfaringer fra det foreliggende genbrugsprojekt er der i Tillæg IV med‐taget eksempler fra to aktuelle byggerier, hvor genbrug af mursten har været aktuelle. Det ene byg‐geri er renovering af bygninger i Tingbjerg, hvor gavle er genopført med genbrugte mursten.. Det andet byggeri er genopførelse af bygninger på Svanemøllens kaserne, hvor man har fravalgt oplagte muligheder for genbrug af mursten. Rapporten er udarbejdet af Lauritzen Advising med bidrag fra Sweco, Gamle Mursten og P. Olesen A/S. Teknologisk Institut deltaget med kritisk kvalitetssikring.

8 MUDP Projekt Udvikling af teknologi og metoder til nedrivning af murværk med henblik på genbrug af mursten. Rapport Lauritzen Advising, Februar 2017 – forkortet MUDP‐rapporten.


5

2. NEDRIVNINGSPROJEKT

2.1 Nedrivning af bygning 13, Bispebjerg

Projektet Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg omfatter bl.a. nedrivning af Bygning 13 og fire min‐

dre bygninger. Af VVM‐redegørelse og miljøvurdering Bispebjerg Hospital, maj 2013, fremgår, at

Byggeaffald og renovationsaffald fra byggepladserne vil blive håndteret i henhold til Affaldsbekendt‐

gørelsen og retningslinjerne fra Københavns Kommune, der bl.a. rummer krav til sortering, opbeva‐

ring. Med henvisning til Region Hovedstadens rapport om nyttiggørelse af B&A‐affald og overskuds‐

jord, marts 20159, anbefales genbrug af mursten fra nedrivninger bl.a. nedrivning af bygning 13. Som

nævnt i Københavns Kommunes rapport om genbrug af mursten realiseres denne anbefaling i løbet

af 2015 med genbrug af mursten fra bygning 13 til nyt byggeri på Katrinedals Skole, Vanløse. Ned‐

rivningsentreprisen blev planlagt, udbudt, kontraheret og gennemført fra foråret i 2015‐2016 med

processer opdelt i faserne Projektering, Miljøsanering og Nedrivning som vist i figur 2.1. Nedrivning

af råhus startede d. 19. januar 2016. Nedrivning af facaderne til terræn blev afsluttet d. 23. marts.

Herefter blev kælderen opbrudt og terrænet jævnet. Nedrivningsentreprisen blev afleveret pr. 22

april 2016.

Figur 2.1. Procesforløb i nedrivningsentreprisen

Bygning 13 er opført i 1938 i tre etager med røde mursten og tegltag, som vist på foto figur 2.2. Eta‐

geadskillelser er udført af beton med tilslag af slagger. Grundarealet er ca. 2.300 m2 og samlet eta‐

geareal er opgjort til 8.600 m2. I perioden fra 1973 til 1984 er der sket større indre ombygninger. I

1990 er tagetagen indrettet med nyt tag og Velux vinduer. 1. sal er i 1993 ombygget til lukket afde‐

ling.

2.2 Projektering

Projekteringen omfatter alle processer frem til kontrahering og start af entreprisen.

Forundersøgelser

9 Region Hovedstaden. Nyttiggørelse af bygge‐ og anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsprojekterne. Kortlægning af potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser. Rapport Lauritzen Advising marts 2015.


6

Forundersøgelserne omfattede indledende undersøgelse af bygningen og de praktiske forhold, her‐

under:

Historik

Tegningssøgning og granskning af tegninger

Besigtigelse

Undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten

Undersøgelse af forhold vedr. ekstern miljø, herunder støj, støv, vibrationer og færdsel un‐

der hensyntagen til hospitalets drift og følsomme anlæg.

Afbrydelse og evt. omlægning af forsyninger, afløb og veje omkring bygning 13.

Figur 2.2. Foto af Bygning 13, Bispebjerg Hospital, (Foto Google Earth)

Kortlægning

Der er foretaget screening og kortlægning af PCB og andre forureninger i bygningen, som har skabt

grundlag for miljøsanering. Da der endnu ikke stilles krav om kortlægning af ressourcer i bygninger,

der skal nedrives, er der ikke foretaget kortlægning og opgørelse af materialemængder i bygningen.

Derfor har der ikke været foretaget opgørelse af mængderne af murværk og potentialet med hensyn

til antallet af hele mursten til genbrug.

Kortlægning af miljøfarlige stoffer er udført af Grontmij (nu Sweco), jf. ”Nyt Hospital og Ny Psykiatri

Bispebjerg. Kortlægning af bygning 13. m.fl. Marts 2015”, som indgår i udbudsmaterialet for nedriv‐

ningsprojektet. Derudover blev der senere i forbindelse med miljøsaneringen iværksat en suppleren‐

de undersøgelse af betonen i etagedækkene, som blev udført af Sweco, jf. ”Stikprøveundersøgelse af

slaggebeton, 6. oktober 2015”. Facaden på bygning 13 fremstod i rå mursten, hvilket betød, at der

ikke skulle foretages hverken kortlægning eller miljøsanering af bygningens facader.

Vinduerne var udskiftet én gang, og der var ikke elastiske fuger omkring de eksisterende vinduer og

døre. Der var således ikke risiko for PCB i facadesten ved vinduer og døre.

Indvendigt var væggene pudset op med et ca. 1 – 3 cm tykt pudslag. Derudover var væggene flere

steder sandspartlet, og der var flere lag maling på væggene.


7

Ved kortlægningen af maling på indvendige vægge samt efterfølgende supplerende prøver blev der

konstateret tungmetaller i malingen i varierende koncentrationer og kun i mindre grad PCB i koncen‐

trationer fra under detektionsgrænsen og op til 5 mg/kg. De lave PCB koncentrationer betød, at der

ikke var risiko for PCB indtrængning i underliggende pudslag. Generelt viste kortlægningen og de

supplerende prøver dog, at malingen på indvendige oppudsede murstensvægge skulle renses af før

nedrivning.

Generelt vurderes det, at bygninger med en alder som bygning 13 på Bispebjerg som minimum vil

skulle afrenses for maling, da malingen antagelig vil være af ældre dato og sandsynligvis med højt

indhold af tungmetaller.

Projektering og udbud

Projekteringen blev udført i nært samarbejde med bygherren, Region Hovedstaden. Region Hoved‐

staden og Københavns Kommune havde fra start af nedrivningsprojektet stillet forventninger om

størst mulig genanvendelse af byggeaffald fra bygning 1310,11, hvilket også fremgår af VVM‐

redegørelsen12 og kommunens nedrivningstilladelse13. Udbud af opgaven skete på grundlag af NMK

9614 og KSN 9615.

På grund af hensyn til den stramme projektøkonomi og risiko for ekstraomkostninger fandt bygher‐

ren ikke grundlag for at uddybe projekteringen med særlige anvisninger til genanvendelse af bygge‐

affald. Bygherrens ønske om genanvendelse af bygningsaffaldet var fokuseret på de normale (billig‐

ste) måder at håndtere affaldet, men især mursten var genstand for en større stillingtagen i relation

til mulighederne for direkte genbrug.

Sweco havde tidligere rådgivet Region Hovedstaden i relation til genbrug af mursten ved nedrivnin‐

gen af 2 murstensbygninger på Rigshospitalet. I dette udbud havde Sweco lagt det ind som et ønske ‐

ikke en option ‐ med konkret tilbud. Det viste sig, at der mellem entreprenøren og aftageren af mur‐

sten til genbrug ikke kunne opnås enighed om hvordan murstenene skulle håndteres og leveres. Ved

nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg undersøgte Sweco potentialet for genanvendelse ved hen‐

vendelse til Gamle Mursten, der fra starten var meget interesseret i at aftage de røde mursten fra

facaderne. Belært af erfaringerne fra tidligere projekter fandt Gamle mursten en løsning, som gik ud

på betaling til nedrivningsentreprenøren af fast pris pr. stk. hel mursten til rensning og videresalg.

Denne løsningsmodel virkede, men den var ikke kendt ved udbud. Der blev ikke lavet specifikke be‐

skrivelser af nedrivningen, men alt farligt arbejde skulle beskrives af entreprenøren, og hertil hører

også nedrivning af facader med mursten til genbrug. Der var ingen forurening af facademursten, og

indvendigt blev der hovedsageligt saneret til rå mursten, hvilket var entreprenørens valg. Nedriv‐

ningsentreprenøren havde metodefrihed til miljøsanering og affaldshåndtering, idet der var stillet

detaljerede krav til hvordan afrensningen af maling skulle dokumenteres i relation til den udførte

kortlægning. Tidsplanen for nedrivningsprojektet var ikke kritisk for selve Nyt Bispebjerg Hospital og

10 Nyttiggørelse af bygge‐ & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Kortlægning af potentiale og øko‐

nomiske besparelser. Region Hovedstaden, Lauritzen Advising, rapport marts 2015. 11 Genbrug af mursten. Forslag til undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten i forbindelse med renovering af kom‐

munale bygninger. Københavns Kommune, Lauritzen Advising, rapport januar 2016. 12 VVM‐redegørelse og miljøvurdering Bispebjerg Hospital, maj 2013, s. 61

13 Københavns Kommune, teknik og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling. Kvittering for anmeldelse af nedrivningsarbejde af

3o, juli 2015. 14 NMK 96 Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996. Brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. mellem Entrepre‐

nørforeningens nedbrydningssektion og Miljø‐ og Energiministeren og tiltrådt af Boligministeren. 15 KSN 96 Kvalitetssikring for nedbrydere 1996.


8

Psykiatri projektet, og der blev indlagt en fleksibel tidsplan, der gav mulighed for tid til håndtering af

mursten til genbrug. Dette viste sig senere at være formålstjenligt med hensyn til uforudsete arbej‐

der i forbindelse med miljøsanering.

Udbudsmaterialet blev udarbejdet med eksisterende tegninger og oplysninger om bygningen, udle‐

veret af bygherren. Der blev afholdt besigtigelse, hvor de bydende blev opfordret til at afprøve de

fremsendte oplysninger ved gennemgangen. Udbudsmaterialet indeholdt en klausul om, at den

vindende tilbudsgiver skulle gennemgå de mængder og oplysninger, der var angivet i udbudsmate‐

rialet. Herefter ville alle mængder blive opgjort og fastlåst ved et tillæg til hovedentreprisekontrak‐

ten.

På grundlag af projekteringen blev det besluttet at sætte fokus på genbrug af murstenene. Dette

skulle indsættes som en option, der skulle prissættes, således at bygherren kunne se, hvad denne

mulighed ville koste.

Sweco har i udbudsmaterialet valgt ikke at opgøre mængderne af materiale særlig detaljeret, da der

ofte alligevel gives pris fra entreprenøren ved faste m2‐priser, som justeres op eller ned i relation til

afvigende forhold Det viste sig efterfølgende under planlægning og byggeri af facader med genbrug‐

te mursten på Katrinedals Skole, at der var stor usikkerhed om, der kunne leveres 120.000 mursten

fra bygning 13. Efter nedrivning konstaterede man, at der var langt større mængder mursten end

først antaget. Henset til entreprenørens metodefrihed i udbuddet blev det overladt helt til entrepre‐

nøren at lave aftaler om direkte genbrug af mursten. Der blev anvendt følgende formulering til opti‐

onen omkring genbrug af mursten:

”Som en option kan bygherre vælge, at bortskaffes alle facade mursten til genbrug. Dette vil normalt

stillesærlige krav til nedrivning og håndtering af murstenene, så de bevares intakte, hvilket skal være

indeholdt i tillægsprisen. Evt. kvalitetskrav fra modtageren af mursten til genbrug og aftaler i øvrigt

indgået mellem entreprenøren og modtageren, er udelukkende en sag mellem entreprenør og mod‐

tager. Såfremt bygherren vælger at gøre brug af optionen, er det entreprenørens ansvar at sørge for,

at det kan lade sig gøre. ”

Kontrakt

Bygherren modtog 4 tilbud på nedrivningsarbejdet. De to laveste tilbud indeholdt tilbud på optionen

på 0 kr. TI det højeste tilbud, som lå langt over de andre tilbud, var tilbud på optionen 1.374.500 kr.

Næsthøjeste tilbud indeholdt bud på optionen på 1000 kr. Grundlaget for tilbudsgivernes kalkulation

at tilbudsprisen på optionen har tilsyneladende været vidt forskelligt og antageligt præget af tilbuds‐

strategi i højere grad end beregning af ekstra okostninger.

Da den udvalgte tilbudsgiver, P. Olesen A/S, havde prissat optionen til 0 kr., fandt bygherren optio‐

nen med genbrug af mursten attraktiv og parterne indgik herefter kontrakt. P. Olesen A/S og Gamle

Mursten aftalte afregning med 0,5 kr. pr. hel mursten opgjort efter rensning på anlægget i Hedehu‐

sene.

Kontrakten indebar verificering af mængder fsva. miljøsanering og givne forhold. Der blev ved verifi‐

ceringen fundet to væsentlige afvigelser:

Sandspartellag mellem forurenede malingslag

Forurening af maling på 1. og 2. sal, der ved de indledende undersøgelser ikke var fundet forurenet


9

De to afvigelser blev prissat og indregnet i den endelige kontrakt. Det viste sig meget hensigtsmæs‐

sigt at have denne verificering, da den gav mulighed for at fastlægge uforudsete forhold og opnå

enighed med den udførende inden selve saneringen blev påbegyndt. Der er dog altid mulighed for at

noget først findes under udførelsen, som i dette tilfælde var forurenet slaggebeton i etagedæk. Det‐

te måtte forhandles under entreprisens udførelse. Verificering af mængder omfattede ikke affalds‐

mængder herunder genrugelige mursten.

2.3 Miljøsanering

Nedrivningsentreprenøren P. Olesen A/S gennemførte miljøsanering fra juli 2015 til december 2015,

i henhold til resultater fra kortlægningsrapport og supplerende undersøgelser.

Facaden på bygning 13 fremstod i rå mursten. Der var ikke elastiske fuger omkring vinduer, hvilket

betød, at der ikke skulle foretages miljøsanering af facaden.

Indvendigt valgte nedriveren at banke puds inkl. maling af væggene med el‐hammer i stueetagen og

opefter. Dette medførte skader på de indvendige mursten, da det ikke helt kan undgås, at mindre

stykker bliver banket af murstenene. Under miljøsanering blev bygningen holdt tæt med undertryk

for at sikre hospitalsområdet mod forurenet støv. Entreprenørens planlægning og metodevalg til

miljøsanering var ikke påvirket af særlige hensyn til håndtering af byggeaffald og genbrug af mur‐

sten.

Alternativt kunne man have valgt at sandblæse malingen af væggene, hvilket ikke beskadiger de

indvendige mursten. Denne metode blev anvendt i kælderetagen. Ulempen ved sandblæsning er, at

der genereres store affaldsmængder til deponi. Der findes dog alternative metoder, som virker efter

samme princip som sandblæsning, men som ikke genererer de samme affaldsmængder f.eks. blæs‐

ning med stålkugler, sponge‐jet og blæsning med bagepulver. Ved de nævnte metoder efterlades

størstedelen af pudsen på væggene, hvilket måske vil stille større krav til den efterfølgende afrens‐

ning ved genbrug af murstenene. Disse metoder er dog også pt. lidt dyrere end sandblæsning, og

blev fravalgt af nedrivningsentreprenøren.

Man kunne også have valgt at slibe malingen af, hvilket heller ikke beskadiger de indvendige mur‐

sten. Metoden fravælges dog normalt på vægge, når der er tale om større arealer, på grund af tids‐

forbrug og arbejdsmiljø.

Efter miljøsaneringen kunne det konstateres, at der var mange indfræsede elføringsrør og lign. i

væggene, og dermed var en del af de indvendige mursten beskadiget i forvejen.

Under udførelsen af miljøsanering af gulve, blev nedriveren opmærksom på, at betondækkende

nogen steder virkede meget porøse. En nærmere undersøgelse og analyser af betonen i etagedæk‐

kende viste, at der var tale om slaggebeton med et indhold af tungmetaller, især bly, som lå over

Københavns Kommunes vejledende grænseværdier. Slaggebetonen skulle derfor frasorteres ved

nedrivningen. Derfor valgte entreprenøren at nedrive betondækkene inden fjernelse af tagkonstruk‐

tion og vinduer i bygningen for at undgå udbredelse af støj og forurenet støv til det omliggende føl‐

somme hospitalsmiljø.

Afklædning

I henhold til NMK96 skal alle vinduer og døre, installationer, vægbeklædninger m.v. udtages før ned‐

rivning af bygningen. På grund af problemer med stabilitet af bygningen og arbejdssikkerhed under

nedrivningsarbejdet var det ikke muligt at gennemføre afklædning før nedrivning. Nedrivningsentre‐


10

prenørens valgte derfor at strippe bygningen for tagkonstruktion, døre og vinduer og gennemføre

nedrivning af facade i takt med nedbrydning af betondækket.

2.4 Nedrivning

Nedrivning af råhus og kælder

Nedrivning af bygningen blev herefter gennemført i etaper, dvs. facadelængder på 20 – 30 m pr.

etape, fra den vestlige gavl som følger:

Nedrivning af tagkonstruktion, inkl. tagsten, tømmer, og vinduer med langarm og sorte‐

ringsgrab.

Nedrivning af betondæk med betonsaks.

Opsamling og frasortering af forurenede betonbrokker med sorteringsgrab.

Transport af forurenede brokker til RGS90.

Nedrivning af facader til terræn og indre vægge til kældergulv med henholdsvis langarm og

gravemaskine med samtidig læsning på 7‐akslet lastvogn.

Frasortering af vinduer, kabler m.v. skete i takt med nedrivning.

Det viste sig under nedrivning, at det lykkedes for entreprenørens gravemestre med henholdsvis

langarm og gravemaskine påmonteret sorteringsgrab at foretage en hensigtsmæssig frasortering af

døre og vinduer, træ, metal m.v. uden sammenbladning af materialerne på pladsen.

På grund af problemerne med nedrivning af betondæk og risiko for svigt af stabilitet i bygningen var

det ikke længere muligt at arbejde med maskiner og mandskab inde i bygningen. Dette førte til en

ændret plan for nedrivningen af råhuset. Den selektive nedrivning ikke kunne gennemføres som

planlagt i overensstemmelse med NMK 96. Dette havde dog ikke den store betydning i forhold til

genbrug af mursten, men forlængede tidsplanen markant.

Frasortering af mursten

Nedrivning af råhus, bygning 13, var planlagt på en sådan måde, at nedrivning af murværk udførtes

med henholdsvis langarm, rækkevidde 40 m, og gravemaskine med sorteringsgrab. Materialerne

blev læsset direkte på en 7‐akslet lastvogn (sættevogn) og kørt direkte til Gamle Mursten i Hedehu‐

sene. P. Olesen A/S havde lejet lastvognen under hele perioden for nedrivning af råhuset bygning

13. Derved sparedes flytning af materialerne og midlertidig oplæg på pladsen, hvilket samtidig gav

bedre plads til oplægning af andre materialer fra nedrivningen. Dvs. at der skete ingen sortering af

mursten på stedet.


11

Figur 2.3. Foto d. 20. januar ved start nedrivning af råhus, bygning 13.

Figur 2.4. Foto d. 10. marts 2016 ved afslutning af nedrivning af bygning 13. Langarm og gravemaskine arbejder

med nedrivning af råhus og læsning af brokker på 7‐akslet køretøj. Gravemaskine arbejder i kælder med nedriv‐

ning og sortering af betonbrokker. Arbejdsmandskab er iført sikkerhedsudstyr på grund af de blyforurenede

brokker.


12

Nedrivningsarbejdet indledtes med en modificeret sorteringsgrab som led i MUDP projekt, som er

nærmere beskrevet i selvstændig rapport16. Da murværket var massivt med en tykkelse på 60 cm

tykt var der ingen muligheder for frasortering af for‐ og bagsten. Efter indsigelse fra Gamle Mursten

om, at murbrokkerne var for store, blev nedrivning gennemført med udtagning af mindre brokker og

søgt neddelt under læsning på vogn og ved nedfald på kældergulv. Herved blev en større del af

murstene skadet, end ved nedtagning og læsning af store brokker.

Arbejdsmetoden med anvendelse af langarm og direkte læsning af murbrokker på transportvogn

adskiller sig principielt fra den traditionelle metode, hvor man med gravemaskine påmonteret skovl

eller grab nedriver facaderne både fra indersiden og ydersiden af råhusets vægge fra toppen af byg‐

ningen. Afhængig af gravemaskinens størrelse og rækkevidde i højden etableres forhøjede arbejds‐

platforme sædvanligvis med nedrevne brokker som underlag. Efter nedrivning frasorteres mursten

og brokker i depoter på stedet og bortkøres successivt. Den traditionelle nedrivning af murværk

udføres ofte uden særlige hensyn til bevarelse af hele sten mulighederne for genbrug af mursten.

Derfor kører maskinerne rundt i det nedrevne murværk, hvorved stenen knuses. I tilfælde af ønsker

om genbrug af mursten gælder det om at frasortere de hele sten og undgå kørsel i brokkerne og

knusning af sten under nedrivningsarbejdet.

Den anvendte metode til nedrivning af bygning 13 var i princippet meget hensigtsmæssig, fordi den

lange rækkevidde gav mulighed for fjernelse af større partier murværk i anden og tredje sals højde

og læsse dem direkte på transportkøretøj uden risiko for kørsel i brokkerne. Ved nedrivning af første

sal og kælder blev der anvendt alm. gravemaskine med grab. Her var der betydelig større risiko for

kørsel i brokkerne. Ifølge bygherrens tilsyn blev det bemærket17, at der blev kørt i brokkerne med

bæltemaskiner.

2.5 Levering af mursten til rensning

Lastvognen havde en lastkapacitet på 35 t og samlet bruttovægt på 58t. I starten tog det ca. 1‐1½ t

med læsning med langarm og store brokker. Ved afslutning tog læsning med gravemaskine af brok‐

ker fra kælderen 5‐10 min. Transportafstand Bispebjerg‐Hedehusene var 27,7 km og Køretid, 30 – 50

minutter, gennemsnitlig 40 minutter afhængig af tidspunktet. En vending, inkl. læsning, aflæsning og

kørsel, gennemsnitlig ca. 2 timer, 3‐ 4 læs pr. dag.

Ved ankomst til Gamle Mursten´s plads i Hedehusene, blev hvert læs kørt på vognvægt og registret.

Derefter blev læssene kørt til udvalgt modtageplads for sten fra bygning 13., dvs. at stene blev ikke

blandet med andre sten fra andre nedrivninger.

Som tidligere nævnt, indebar nedrivningsmetode og de indsatte maskiner som vist på fotos 2.3 og

2.4, at der ikke skete sortering eller neddeling af større brokker fra bygning 13 førend transport til

Gamle Mursten. Den manglende sortering viste sig især kritisk under nedrivning af bygningens un‐

derste etager og kælder, hvor resultatet af rensningen viste et meget lavt antal hele sten i forhold de

afleverede mængder.

16 MUDP Projekt Udvikling af teknologi og metoder til nedrivning af murværk med henblik på genbrug af mursten. Rapport

Lauritzen Advising, februar 2017. 17 Jf. følgegruppemøde nr. 3 d. 22.06.2016


13

Ifølge vejesedler blev der kørt 171 læs murbrokker, 5.652 t, til Gamle Mursten i Hedehusene. Af

dette parti blev der leveret 500 paller, 160.000 rensede sten til Katrinedals Skole i Vanløse.

2.6 Erfaringer fra nedrivningsprojekt

2.6.1 Generelle projekterfaringer

Genbrug af mursten er i dag ved at blive anerkendt som almindelig praksis i byggesektoren. Med

henvisning til Miljøprojekt 1512 LCA af genbrug af mursten og Miljøprojekt 1904 Samfundsøkono‐

misk analyse af genbrug af mursten er der påvist fordele og ulemper ved genbrug af mursten samt

givet anbefalinger om genbrug af mursten. Men, som nævnt i indledningen til denne rapport, savnes

konkrete erfaringer om teknologi og økonomi. Genbrug af mursten er stadig omgærdet af myter og

forskellige opfattelser af muring med genbrugssten, mørteltyper og priserne for genbrug af mursten

sammenlignet med brug af nye mursten. Med henvisning til Københavns Kommunes rapport om

genbrug af mursten, januar 2016, har det derfor været et stort ønske at samle erfaringer og skabe et

bedre grundlag og dokumentation for at fremme genbrug af mursten.

Umiddelbart forekom nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg som et ideelt projekt med hensyn til

genbrug af mursten på grund af sin størrelse med hensyn til mængder af efterspurgte røde mursten.

Det viste sig imidlertid, at nedrivningsprojektets forløb og kvalitet af murværket ikke kunne betragtes

som repræsentativt for nedrivning af murstensbygninger og mulighederne for genbrug af mursten.

Erfaringer og bemærkninger:

Det var ikke muligt at gennemføre nedrivningen som selektiv nedrivning i henhold til NMK

96, fordi der sent i processerne og under miljøsaneringen blev konstateret blyforurening i

betondæk, som krævede særlige hensyn til bygningens stabilitet og sikkerhed.

Det viste sig fra starten af nedrivning af råhus, at nedrivningen af massivt 60 cm tykt massivt

murværk gav problemer med neddeling af brokkerne, hvilket hverken nedrivningsentrepre‐

nøren eller Gamle Mursten havde forudset eller drøftet på forhånd.

Det var ikke muligt at adskille facadesten fra bagsten under nedrivningsforløbet. Undersø‐

gelse af mulighederne for adskillelse og sortering af facadesten og bagsten var et af emner‐

ne for erfaringsopsamlingen. Dette problem burde have været forudset, men ingen af par‐

terne var opmærksom på problematikken omkring neddeling af tykt massivt murværk.

Nedrivningsentreprenøren valgt en arbejdsmetode med nedrivning med langarm og direkte

læsning af brokkerne på transportkøretøj. For at forbedre nedrivningsmetoden med hensyn

til frasortering af hele sten, var der under MUDP projektet udviklet en modificeret grab med

vandretstillet skær til at gribe ind i murværkets horisontale fuger og derved frigøre større

blokke. Men, da brokkerne vanskeligt kunne neddeles til størrelser, der kunne fødes i ren‐

seanlægget uden at skade mange sten, gav denne nedbrydningsmetode med almindelig

grab eller modificeret grab ikke nogen særlige fordele.

Nedrivningsprojektet gav ikke lejlighed til at indhente oplysninger og erfaringer fra de typi‐

ske problemer under traditionel nedrivning af murstensbygninger, herunder problemer med

kørsel i brokkerne og håndtering af brokker og mursten på pladsen.


14

Den overordnede erfaring er, at de nævnte problemer kunne i vid udstrækning havde været imøde‐

gået og håndteret ved en bedre planlægning af nedrivningsprojektet og aftalegrundlag med leve‐

ringsbetingelser mellem parterne. Dertil kom, at der manglede en tidlig dialog og forventningsaf‐

stemning mellem Gamle Mursten og P. Olesen A/S om levering af mursten til genbrug.

2.6.2 Projektering

På et indledende stade, hvor Københavns Kommune søgte at identificere egnede byggerier i Køben‐

havn med behov for genbrugte mursten, især genopførelse af tre bygninger på Svanemøllens kaser‐

ne18 og opførelse af nye bygninger på Katrinedals Skole i Vanløse, talte man om et behov for ca.

120.000 genbrugte mursten. Der blev stillet spørgsmål om antallet af sten i bygning 13 kunne opfyl‐

de dette behov. Efter start af nedrivningsarbejde i januar 2016 og konstatering af massive facademu‐

re med 60 cm tykkelse, var der ikke længere tvivl om, at mængderne af sten var tilstrækkelig –

tværtimod. Den endelige mængde rensedes sten som Gamle Mursten til genbrug på Katrinedals

Skole var 160.000 sten med en samlet vægt på 352 t.

Erfaringen fra nedrivning og levering af brokker til Gamle Mursten (se senere i kapitel 3) viser, at det

er nødvendigt at der træffes aftale mellem parterne, nedrivningsbygherre eller nedrivningsentrepre‐

nør og modtageanlæg, om levering af sten til rensning og genbrug. En sådan leveringsaftale skal

omfatte fastsættelse af priser og betingelser for levering/modtagelse af mursten til rensning. Aftalen

skal forhandles og afklares på grundlag af en detaljeret kortlægning af mængder, kvalitet og tilstand

af murstenene i bygningen før nedrivning.

Det skal i denne forbindelse nævnes,

at der i Københavns Kommunes forskrifter Miljø i Byggeri og Anlæg (MBA) 2016 stilles krav

om kortlægning af materialer med henblik på genanvendelse,

at der i EU Cirkulære Økonomi pakke, december 2015, anbefales krav om kortlægning af

ressourcer i en bygning inden nedrivning, og

at EU arbejder med konkret forslag til kortlægning før nedrivnming19

Bygherrens behov for at undersøge mulighederne for afsætning af B&A‐affald som ressourcer i nyt

byggeri afhænger helt af det konkrete projekt. I tilfælde af et større udviklingsprojekt med nedriv‐

ning og nybyggeri på samme lokalitet, bør bygherren naturligvis undersøge mulighederne for gen‐

brug/genanvendelse af ressourcerne på stedet og udarbejdet udbudsmaterialet for nedrivningspro‐

jektet i overensstemmelse hermed.


Nedrivningsprojektet er planlagt og udbudt i overensstemmelse med gældende regler og

praksis uden særlige hensyn til eller ønsker om genbrug af mursten ud over kommunens

krav om størst mulig genanvendelse.

Mursten er en vedvarende ressource med positiv værdi. Bygherrer og rådgivere bør altid

overveje mulighederne for genbrug af mursten i projektering i udbud.

18 Se Tillæg IV, afsnit 3 om genopbygning af tre bygninger på Svanemøllens kaserne.

19 Evaluation and validation workshop on technical and economic study with regards to the development of specific tools

and/or guidelines for assessment of construction and demolition waste streams prior to demolition or renovation of buildings and infrastructures. Background document for the evaluation and validation workshop 9

th December 2016.


15

Der er behov for en vejledning om forundersøgelser og kortlægning af mursten med henblik

på genbrug inden nedrivning,

Forud for nedrivning af en bygning med henblik på genbrug af mursten bør der foretages en

kortlægning af typer og mængder af mursten. Denne kortlægning kan udføres samtidig

med kortlægning af miljøfarlige stoffer.

På grundlag af kortlægningen af miljøfarlige stoffer kunne man konstatere at murværk i fa‐

caderne ikke var forurenet, og at mursten i indersiden af facadevæggene kunne renses og

forberedes til genanvendelse.

2.6.3 Nedrivning

Som nævnt i pkt. 2.6.1 konstateres at hverken bygning eller nedrivningsmetode er repræsentativ

med hensyn til indhentning af erfaringer om nedrivning af murstensbygninger med 1 – 3 etager. Det

har ikke været muligt at foretage selektiv nedrivning i henhold til NMK 96 afsluttende med nedriv‐

ning af murstensbygning med henblik på genbrug.


Nedrivningen er gennemført ved successiv afklædning af bygningen med udtagning af vin‐

duer, døre, installationer m.v., efterfulgt af nedbrydning af betondæk og nedrivning af faca‐

demure. Nedrivning af murværk i de to øverste etager er sket uden sammenblanding med

andre affaldstyper, medens nedrivning af stuetage og kælderetage har været iblandet knu‐

ste brokker, støv og jord.

Nedrivning med modificeret grab til nedtagning af større partier viste sig at være uhen‐sigtsmæssige p.g. af problemer med den efterfølgende neddeling hos Gamle Mursten.

Man forsøgte neddeling ved at tabe brokker fra op til ca. 3 m højde, men det gik stærkt ud over de enkelte sten.

Nedrivning med langarm var fordelagtig, idet man med den lange rækkevidde kunne nå

brokker op i 2 og 3 sals højde uden af skulle fjerne brokker eller køre i brokker tæt ved byg‐

ningen.

Der sket ingen frasortering af mursten på nedrivningspladsen. Sortering af sten skete først

ved indføring af mursten til rensning hos Gamle Mursten.

Det var ikke nedrivningsentreprenørens hensigt at bruge brokker til arbejdsplatform, og det

var målet at frembringe så mange hele mursten fra nedrivningsarbejdet. Ved modtagelsen

af brokker konstaterede Gamle Mursten skader på sten fra kørsel i brokker. Bygherrens til‐

syn bekræftede, at kørsel i brokkerne med bæltemaskiner havde fundet sted.

Set i lyset af projektgruppens indledende forventninger om størrelsesorden 50% genbrugte

sten af de leverede mængder murbrokker var resultatet meget uventet. Som det fremgår af

kontroloptællinger af rensede sten opnåedes andelen af rensedes sten vægtmæssigt højest

20,8 % (se afsnit 3.2).


16

3. RENSNING OG LEVERING AF MURSTEN TIL GENBRUG

3.1 Forberedelse til genbrug

I forbindelse med nedrivning af bygning 13 m.fl. på Bispebjerg Hospital har P. Olesen A/S og Gamle

Mursten indgået aftale om levering af mursten til med henblik på rensning og genbrug. I Aftalen

indebærer, at P. Olesen leverer mursten på Gamle Murstens plads på adressen Hovedgaden 501,

2640 Hedehusene og får betaling 0,5 kr. pr. hel mursten, som produceres efter sortering og rensning

af de modtagne brokker.

P. Olesen A/S startede levering af mursten i forbindelse med de indledende nedrivninger af mindre

huse nær bygning 13 i august‐september 2015. De genbrugte mursten blev sammen med mursten

fra andre nedrivningspladser brugt til bygning af facader på Katfrit‐bygningen på Katrinedals Skole i

Vanløse. Ved start af nedrivning af bygning 13 i januar 2016 blev murbrokker leveret til Gamle Mur‐

sten med henblik på genbrug i facaderne på den nye skolebygning, Katrinedals Skole.

Mursten fra Bispebjerg blev leveret med 7‐aksel lastbil/sættevogn og tippet på aftalt plads med henblik på rensning og levering af de genbrugte sten til byggepladsen på Katrinedal Skole. Figur 3.1 viser processerne fra modtagelse af mursten til levering af de genbrugte sten.

Figur 3.1. Procesforløb under rensning med henblik på genbrug hos Gamle Mursten.

3.2 Modtagelse af mursten fra Bispebjerg

Murstenene blev læsset direkte på lastvogn under nedrivning på Bispebjerg og kørt til Gamle Mur‐stens plads i Hedehusene. Der oprettes vejekort, inden alle indkørte sten indvejes på brovægt. Mur‐stenene aflæsses på den befæstede oplagsplads, i afmærkede zoner for sten fra bygning 13. Beska‐digede mursten sorteres fra i første del af processen inden rensningen påbegyndes. Efter modtagelse af de første leverancer af murbrokker i januar 2016 gjorde Gamle Mursten indsigel‐

se over størrelsen af murbrokkerne, idet renseanlægget ikke havde kapacitet til at modtage brokker

større en to‐tre stenstensbrokker. Nogle af de store brokker blev efterfølgende knust med minima‐

skine leveret af P. Olesen. Resten af de store brokker blev kasseret. Efter afslutning af levering af

brokker foretog gamle Mursten opgørelse af mængder af hele sten og restaffald af jord, beton, knu‐

ste brokker m.v. til deponering.


17

Af det samlede parti på 171 læs mursten med i alt 5.652 t murbrokker til Gamle Mursten i Hedehu‐

sene blev der leveret 500 paller med 160.000 mursten til Katrinedals Skole, gennemsnitlig vægt ca.

2,2 kg, 352 t. Der er udført optælling af rensede sten af partiet fra Bispebjerg d. 23. september 2016.

Stenene blev udvalgt fra tre mindre partier i bunkerne med det samlede parti sten oplagt på den

anviste plads. Der blev taget en skovlfuld fra hvert parti med en kvalitet, som visuelt vurderedes

bedst (flest antal hele sten), dårligst (mindre antal hele sten og mange knuste sten) og en mellem‐

kvalitet. De enkelte partier blev vejet på vognvægt og kørt gennem renseanlægget. Efter afsluttet

rensning af hvert parti blev de hele og halve sten lagt på paller og talt. Der konstateredes enkelte

sten med et andet mål i partierne, brede sten, som også blev talt med. Resultaterne fremgår af ne‐

denstående tabel 3.1.

Prøve Vægt, kg Antal ren‐

sede sten

Vægt rensede

sten kg

% vægt

rensede

sten

Antal hele

sten pr. t

1. Bedste kvalitet 3250 212 hele

176 halve

5 brede

677,5 20,8 65

2. Mellem kvalitet 2720 97 hele

89 halve

12 brede

353,3 13,0 40

3. Dårligste kvalitet 3960 77 hele

51 halve

1 bred

229,0259,75 5,8 19

Tabel 3.1. Oversigt over optælling af rensede sten og opgørelse af genanvendelsesprocent af murbrokkerne,

gennemsnitlig vægt af sten 2,2 kg.


18

Figur 3.2. Fotos visende aflevering af brokker og nedknusning af de større murbrokker på Gamle Murstens plads

i Hedehusene.

Til kontroloptællingen skal bemærkes, at prøverne blev udtaget af de yderste partier at det samlede

oplagte parti af murbrokker fra Bispebjerg. De yderste partier var de sidst afleverede brokker fra

nedrivning af de nederste etager og kælderetagen, som var langt mere blandet med støv og knuste

brokker end de først afleverede brokker fra start af nedrivning af facader i januar 2016, som lå in‐

derst i depotet. Det var ikke muligt at tage prøver til kontrol af rensning af disse partier.

3.3 Rensning af mursten

Stenene hentes fra de afmærkede områder på oplagspladsen. Det vil typisk bestå af en blanding af mursten, hele og halve, samt brokker af sten der endnu ikke er ”skilt ad”. Større brokker blev neddelt på pladsen, vha. en mini‐maskine med passende værktøj, typisk med spids mejsel, som vist på figur 3.2.


19

Figur 3.3. Fotos af rense‐processer. Murstenene hældes i fødekassen hvor der sker en frasigtning af smuld på <50 mm. Via et fremfø‐ringsbånd, ensrettes stenene, således at maskinen kan adskille større brokker, hele og mindre/halve sten i første grovsortering. Gennem flere led i maskinen, sker der frasortering af smuld samt ødelag‐te stenstumper, inden de hele sten ankommer til selve rensesporene i maskinen. Første del af rens‐ningen foregår maskinelt, hvor stenene sættes under tryk mellem en trykplade og et trådnet, hvor såvel vibration som friktion løsner fastsiddende mørtel. Mørtelresterne drysser igennem åbninger i fremføringsbåndet, som således opsamles og køres til genanvendelse. De maskinrensede mursten køres via fremføringsbåndet ind til produktionsteamet. Anlægget sorterer råmaterialet uden brug af vand eller kemikalier. I produktionshallen efterser produktionsteamet hver enkelt sten. De kontrollerer stentypens beskaf‐fenhed visuelt ud fra farvenuancer, klangtest og hammerslag. Derudover kontrolleres stenens tør‐hed, renhed og form og der finsorteres til dagens produktion eller til lager – finsorteringen kan bestå i opdeling i forsten og bagsten og/eller farvenuancer. Produktionsteamet frasorterer ligeledes sod‐sværtede sten visuelt og ved at lugte til stenen ved tvivlstilfælde. Sten som pga. afbrækkede hjørner eller ukurant format ikke er egnede til hele sten i nybyggerier, frasorteres til halve sten eller til op‐skæring til skaller.

3.4 Pakning og levering af sten til Katrinedals Skole

Efter den manuelle sortering, føres stenen videre til robotsortering/palletering. En robotarm tager stenene til stabling på paller – først stables 80 sten på kvartpaller og til slut sættes 4 kvartpaller på


20

en europalle, 320 sten pr. palle. Pallen tjekkes for tørhed og renhed, inden den emballeres og lager‐føres. Den færdigpakkede forsendelse placeres i afmærkede områder, alt efter om den er reserveret til en aktuel ordre eller til oplagring. Der er iværksat ny identifikationsmærkning af pallerne, således at alle paller fremadrettet påføres palleseddel, med kontroldato, kontrollantens initialer samt gjort klar til CE‐mærkningen.

3.4.1 Bortskaffelse af spild

Ukurante sten bruges i de fleste tilfælde til opskæring i skaller. Skallerne sælges stykvis eller påsæt‐tes plader og sælges i form af vores nye vægsystemer. Brugen af skaller har medført, at spildprocen‐ten på for sten er faldet fra ca. 40% til ca. 10%. De 10% som fortsat må kasseres, da de ikke kan gen‐bruges direkte, knuses og sælges til vejfyld, til bundmateriale i grønne tage og til motorcrossbaner. En mindre procentdel, som udgør sodsten, betonrester, armeringsjern og andet byggeaffald, som Gamle Mursten ikke ønsker at modtage, men ikke altid kan undgå, oplægges midlertidigt og bort‐skaffes. Den afrensede mørtel opsamles og benyttes i samarbejde med KALK A/S20 til at producere en ny C2C funktionskalkmørtel. Vi er ligeledes på forsøgsbasis i gang med at afsøge mulighederne for at sælge mindre partier af de knuste mørtelrester til fugesand og mosdræber. Den mekaniske renseproces overvåges konstant af en produktionsmedarbejder og udstyret gennem‐går løbende kalibrering og eftersyn efter vores leverandørs forskrifter. Den manuelle håndtering undergår ligeledes kvalitetsstyring, via løbende oplæring af produktionsteamet i sorteringsmetoder samt indkøring i forløbet af dagens produktion, så der sikres korrekt sortering.

3.5 Erfaringer og bemærkninger

3.5.1 Modtagelse af mursten

Som det fremgår af resultatet af optælling af sten i tabel 3.1, ligger opgørelsen af den procentvise andel af sten på henholdsvis 20,8% for bedste kvalitet, 13,0 for mellemste kvalitet og 5,8% for ringe‐ste kvalitet. Disse resultater ligger langt under den andel på 50%, som var forventet i MUDP projek‐tet, og de harmonerer slet ikke med den estimerede genanvendelsesprocent, der er anvendt i LCA analyse og den samfundsøkonomiske analyse, jf. Miljøprojekterne nr. 1512, 2013 og nr. 1904, 2016.. Det var uventet for Gamle Mursten at modtage store brokker, og det blev erfaret, at det er ret tids‐krævende at nedbryde og rense de store blokke. Det var derfor ikke nogen succes at nedrive bygning 13 med modificeret grab, som var beregnet på at nedrive større brokker ad gangen. Der bør derfor stilles krav til nedrivningsmetode om både neddeling af brokker til passende små fraktioner, om muligt enkelte sten, og krav om at undgå at beskadige de neddelte sten. Mulighederne for ekstraudstyr til neddeling af brokke hos Gamle Mursten bør overvejes. Dette vil

naturligvis øge omkostningerne til behandling. Tilsvarende vil betaling til leverandø‐

ren/nedrivningsentreprenøren blive reduceret.

3.5.2 Rensning af mursten

Rensningen af mursten fra Bispebjerg viste ingen væsentlig afvigelse fra rensning af andre typer sten fra andre byggerier.

20 www.kalk.dk


21

3.5.3 Pakning og levering af mursten

Erfaringer fra pakning og levering til entreprenøren på Katrinedals Skole Einar Kornerup A/S gav ikke

anledning til bemærkninger.

3.5.4 Renseanlæggets udnyttelsesgrad

Gamle Mursten, Claus Nielsen, har bemærket, at produktionstiden/gennemløbshastigheden er på‐

virket af andelen af hele sten i de modtagne mængder. Det har betydet, at det materialet fra bygning

13, med den ret dårlige udnyttelsesgrad, har været en omkostningstung opgave modsat til den situa‐

tion, hvor nedrivningen er udført traditionel uden kørsel i brokkerne. Økonomien baseret på en beta‐

ling kr. 0,5 hænger ikke sammen. Gamle Mursten har opgjort kostpris for denne råvarer ligger mel‐

lem kr. 1,5 og 2,0 grundet den tidskrævende sorteringer. Normalt regnes med indkøb af råvarer til en

pris fra kr. +1,00 til kr. 0,50 pr. sten. Hertil skal så lægges produktionsomkostninger.

3.5.5 Supplerende bemærkninger

Med henvisning til oplysninger fra Claus Nielsen, Gamle Mursten, er der givet følgende supplerende

bemærkninger.

Efter afslutning af leverancer til Katrinedals Skole er der renset sten til andre leverancer og

der henligger stadig større mængder af brokker, som forventes at renset ved senere lejlig‐

hed. Der gives ikke noget estimat over forventningerne til antallet af hele sten i resten af

partiet.

Restmængderne efter rensning går til genanvendelse til grønne tage samt underlag til veje

og befæstelse. Der påregnes ikke afhændelse af restmængder til fyld eller deponering.

Samlet set vurderer Gamle Mursten, at hele forretningen med modtagelse, sortering og

produktion af genbrugte sten af 5.000 t brokker fra Bispebjerg balancerer økonomisk, uden

fortjeneste.


22

4. BYGGERI MED GENBRUGTE MURSTEN

4.1 Nybyggeri på Katrinedals Skole

Med henvisning til Københavns Kommunes forslag til lokalplan for supplerende høring marts 2014

omfatter nybyggeri på Katrinedals Skolen to bygninger: Fritidshjem (Katfrit) med 100 pladser og

skolebygning i 3 etager, etageareal på 2.400 m2. Opførelse af fritidshjemmet er afsluttet ult. 2015.

Skolebygningen påregnes afsluttet i 2017. Begge bygninger er opført med facader af betonelementer

med beklædning af genbrugte mursten. Facaderne på fritidshjemmet er udført med genbrugte sten

fra forskellige nedrivningsprojekter, hovedsagelig nedrivning af mindre bygninger på Bispebjerg Hos‐

pital samt nedrivning af bygninger på Rigshospitalet og Carlsberg. Facaderne på skolebygningen er

hovedsagelig opført med genbrugte mursten fra bygning 13. Ca. 10% af stenene stammer fra de

tidligere leverancer af genbrugssten til fritidshjemmet.

Figur 4.1. procesforløb for byggeri med genbrugte mursten på Katrinedals Skole


23

Figur 4.2 Udbygning af Katrinedal Skole med fritidshjem og skolebygning, jf. Københavns kommunes lokalplan.

4.2 Projektering

Bygherren, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, Byggeri København og JJW Arkitekter

overvejede i starten af projektering af byggeriet at bruge nye tegl fra Petersen Tegl A/S med change‐

rende røde og brune farver, der passede godt ind i det omgivende miljø. Man gik efter det rustikke

look og havde udset murstenstypen Petersen D48, som bedst egnet (se figur 4.3), men stenen var

relativ dyr. Som alternativ overvejede man også at bruge genbrugte murstensten, som var ved at

vinde udbredelse i byggesektoren21.

Figur 4.3. Petersen Tegl, mursten type D48, jf. http://www.petersen‐tegl.dk/produkter/d48

21 Erfaringer fra bygherre, arkitekt og entreprenør blev drøftet på teknikermøde på byggepladsen d. 1. juni 2016.


24

Figur 4.4. Katfrit bygningen på Katrinedals Skole med facader af genbrugt mursten fra forskellige kilder, herun‐

der de små bygninger fra nedrivningsentreprise på Bispebjerg.

Med henvisning til Københavns kommunes Klimaplan 2025 og dokumentationskrav til miljø i byggeri og anlæg (MBA) ønsker kommunen overordnet set genanvendelse af bygge‐ og anlægsaffald. Der er således et politisk incitament for genbrug af mursten i kommunens byggeprojekter. Der give ingen fælles krav til genanvendelse af byggemateriale. Mulighederne for genanvendelse af B&A‐affald som sekundære ressourcer afhænger af projekt, bygherre og rådgiver. Rådgivers anbefa‐ling/indstilling til bygherre er baseret på rådgiverens egne erfaringer og risikovillighed og andre indi‐viduelle parametre. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at området er behæftet med mange myter, uvidenhed, misforståelser, overdrivelser, bekymringer etc.22 Den kommunale bygherres over‐vejelser går på følgende23:

Pris

o Prisen skal være konkurrencedygtig i forhold til nye mursten.

o Der må ikke forekomme afledte udgifter, fx i forbindelse med håndtering og mu‐

ring med genbrugssten.

Kvalitet

o Kvaliteten skal svare til kvaliteten for tilsvarende nye mursten, hvis det har betyd‐

ning for bygningsdelen.

Dokumentation

o Der skal være dokumentation for, at murstenen er rene og ikke indeholder miljø‐

farlige stoffer.

o For lettere forurenede materialer skal det kunne dokumenteres, at anvendelsen ik‐

ke får konsekvenser for indeklima, miljø m.v. (Murstenene skal være egnet til for‐

målet). Lettere forurenede materialer skal endvidere være sporbare.

o Dokumentation for at genbrug giver miljømæssig mening, dvs. bæredygtig løsning.

Rådgivning

o Bygherren har brug for kvalificeret rådgivning om relevante og rimelige krav til kva‐

litet, renhed sporbarhed og tilhørende dokumentation.

Den gode historie

22 Som nævnt af Mie A.A., Andersen, projektleder, Københavns Kommune, Økonomiafdelingen, Byggeri København, på møde

d. 19.6 – se næste fodnote. 23 Sammenfattet på grundlag af Mie A.A. Andersens præsentation på møde i netværk for bygge‐ og anlægsaffald, Dakofa, d.

19. maj 2016.


25

o Symbiosen mellem nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg og genbrug af mursten

til byggeriet på Katrinedals Skole er en god historie, der giver mening.

Byggeriet på Katrinedals Skolen blev udbudt med facader af genbrugssten i stedet for nye mursten

som option. Laveste tilbud kom fra entreprenør Einar Kornerup A/S, gav pris på optionen med forbe‐

hold omkring levering af mursten. På grundlag af forhandlinger, granskning og overvejelse af risici,

som er nærmere beskrevet i pkt. 4.3. aftaltes byggeri med facader af genbrugt sten.

4.3 Design og test af genbrugte mursten

Vedrørende design og test af de genbrugte mursten skal bemærkes følgende:

Figur 4.5. Prøvemuring af facade med genbrugte sten til Katfrit‐bygningen på Katrinedals Skole, med nærbillede

af dilatationsfuge, september 2015.

Prøvemuring

Inden start af bygning af facader på Katfrit‐bygningen i september 2015 havde entreprenø‐

ren opført en prøvemur, som vist på figur 4.5, og der var udført teknisk kvalitetskontrol af

prøver af genbrugs sten hos Murværkscentret, Teknologisk Institut.

Muret sokkel til terræn

De to huse på Katrinedals Skole er tegnet uden pudset sokkel med stenen helt til terræn,

Dette giver et bedre indtryk, men udsætter de nederste sten for større miljøpåvirkninger,

hvilket er accepteret. I den ny Grøndals Skole, hvor det også er planlagt at bruge genbrugte

sten, har man valgt at nye klinker til sten i soklen.

Mørtel

Mørtlen skal svare til stenene med hensyn til styrke. Til muring af facader på den nye skole‐

bygning har man valgt kalkmørtel fra KALK, som leveres af Gamle Mursten.

Farve


26

Der er brugt røde facadesten. De genbrugte sten har fået en ekstra overflade behandling

med indfarvning for at få den rette nuance. Arkitekten, JWW, har godkendt prøver.

Dilatationsfuge

Som vist i figur 4.5 er der fra starten af byggeret regnet med dilatationsfuge i murværket

som følge af, at det var planlagt at mure med cementmørtel. Efter overgang til anvendelse

af kalkmørtel med mulighed for udvidelse i fugerne, har det ikke været nødvendigt at mure

med dilatationsfuger.

4.4 Byggeri med genbrugte sten

Efter afslutning af Katfrit‐bygningen og vellykket anvendelse af genbrugt mursten startede påbe‐

gyndte entreprenøren muring af facader på den nye skolebygning med genbrugte sten medio maj

2016 med genbrugte sten, se figur 4.6. Indledningsvis har gamle Mursten leveret ca. 40 paller med

12.800 mursten af samme lot, som blev anvendt til muring af facader på Katfrit‐bygningen. Alle øvri‐

ge sten til facader på skolebygningen kommer fra bygning 13 på Bispebjerg.

Muring af facader blev afsluttet i oktober 2016, hvor den samlede leverance af genbrugssten var

nået op på 500 paller med i alt 160.000 mursten.

4.5 Erfaringer fra byggeri med genbrugssten

4.5.1 Risiko for frostsprængere

Risiko for frostsprængere ved genbrugte mursten hænger sammen med, at der kan forekomme mur‐

sten som tidligere har været placeret på udsatte steder, fx tæt ved skorsten. Nogle sten kan bløde

igennem ved vandskuring og sprænge i overfladen. Claus Nielsen, Gamle Mursten, oplyste at det

havde været nødvendigt at udskifte 200 sten ud af 640.000 sten leveret til Havnevigen på Islands

Brygge. Denne type risici skal primært undgås ved sortering hos med opfølgende kontrol og sortering

ved renseanlæg.

4.5.2 Kvaliteten afhænger af brændingen

Kvaliteten af gamle sten og skærvfaverne er svingende, som følge af forskel i brændingen. Gamle

sten er ofte brændt hårdere end nutidens sten fordi man ikke havde styr på temperaturen og farver‐

ne varierer fra rød til brun ved de hårdest brændte sten. JWW arkitekter fandt, at netop uensarthe‐

den gav de genbrugte sten og facaden som helhed en god karakter, hvilket harmonerer med erfarin‐

gerne fra Tingbjerg24 (se Tillæg IV, afsnit 2). Farven af stenen afhænger af teglets kemiske sammen‐

sætning, først og fremmest af jern‐ og kalkindholdet samt af brændingsgraden.

Det er derfor vigtigt, at der under kortlægning af ressourcer inden nedrivning foretages en grundig

undersøgelse af bygningen, der skal nedrives med henblik på genbrug af mursten. Der henvises til

Teknologisk Institut, Murværkscentrets rapport ”Kriterier for genanvendelse af teglsten – en metode

til bedømmelse af teglstens egenskaber ved hjælp af skærvfarven” 199225,, som omhandler metode

til visuel bedømmelse af stenkvaliteten ved hjælp af skærvfarven.

24 Rapportering af demonstrationsprojekt. Energirenovering af det murede byggeri med genbrug af de oprindelige mursten,

fsb Tingbjerg I. Rapport 3. juni 2015. 25 DTI Byggeteknisk Institut, Murværkscentret. Kriterier for genanvendelse af teglsten – en metode til bedømmelse af tegl‐

stens egenskaber ved hjælp af skærvfarven 1992.


27

4.5.3 Forskel på facadesten og bagsten

Tidligere kunne der forekomme forskelle i kvaliteten af facadesten og bagsten. Det er nævnt, at

kvaliteten og variationen af sten i de enkelte bygninger afhang af bygningens alder, lokalitet og ste‐

nenes placering i henholdsvis facade og bagmur. I bygninger opført efter 1900 kunne man regne med

en nogenlunde ensartet kvalitet af stenene, ‐ lige bortset fra perioden under 2. Verdenskrig, hvor der

blev fremstillet mursten af lav kvalitet, som kun anvendtes i bagmuren. I dag er der fuld kontrol af

brændingen, således at man kan regne med en ensartet produktion. Normalt er der ikke længere

forskel på facadesten og bagsten.

4.5.4 CE‐mærkning af genbrugte sten

Der stilles ikke specifikke krav om CE‐mærkning af genbrugte produkter. Med henvisning til igangvæ‐

rende MUDP‐projekt vedrørende klassificering og CE mærkning af genbrugte mursten har Gamle

Mursten har fået godkendelse til frivillige CE mærkning for ikke bærende sten, BR 4 – 20 MPa.

MUDP‐projektet gennemføres på grundlag af erfaringer fra nedrivning og genbrug af mursten. Gen‐

nem ETA‐Danmark er der igangsat en proces med henblik på CE mærkning af genbrugsmursten,

hvilket vil være den første CE‐mærkning af genbrugsprodukter.

4.5.5 Mørtel

Design af mørtel er vigtig og spøgsmålet om de mest hensigtsmæssige mørteltyper og produkter blev

ofte drøftet under erfaringsopsamlingen. Claus Nielsen, Gamle Mursten, nævnte, at der findes et

testprogram for mørtelprodukter. Jonny Christensen udtrykte interesse for nærmere information, og

det aftaltes at Claus Nielsen rundsender information om testprogram for mørtler. Der er enighed

om, at anbefale kalkmørtel og, at der mangler viden på området.

4.5.6 Muring med genbrugssten

Ifølge Einar Kornerup´s murer og projektleder, Lars Kragh26, er muring med genbrugssten ikke pro‐

blematisk og det tager ikke længere tid. Der er nogle forhold som er anderledes end muring med nye

sten og cementmørtel. Det gælder fx varierende stenstørrelse, som skal afpasses med fugebredden,

normal 12 mm.

Desuden blev bemærket følgende:

Det er konstateret, at kalkmørtlen længere om at tørre i fugtigt vejr, og der skal bruges me‐

re vand og 15 min. længere blandetid end blanding af cementmørtel.

Der blev observeret forskelle i størrelser (bredde, højde og længde) af stenene. Stenene var

leveret blandet på paller. Mureren forklarede, at det krævede lidt opmærksomhed under

udtagning af sten fra pallerne på stilladset. Opmærksomheden på stenstørrelse var især vig‐

tig ved muring omkring betonpillerne, hvor det kneb med plads.

Mureren oplyste, at sugningen var anderledes en sugningen varierede. Det gjaldt især

hulsten sammenlignet med muring med almindelige sten. Claus Nielsen, Gamle Mursten,

forklarede, at stenenes sugevne afhang af stenenes styrke og type samt det forhold, at

brugte sten har en anden sugeevne end nye sten. Dertil kom det forhold at muring med

26 Jf. Telefonsamtale d. 2. December 2016.


28

kalkmørtel er forskellig fra muring med cementmørtel. Mureteknisk set adskiller hulsten sig

ikke fra almindelige sten, og der var ikke problemer med vedhæftningen27.

½ sten bliver hugget på stilladset. Gamle Mursten anbefalede levering af ½ sten, således at

man kunne spare tid til hugning af sten.

4.5.7 Historie

Historien om nedrivning af bygninger på Bispebjerg Hospital og genbrug af mursten i facaderne på

nye bygninger på Bispebjerg skole er en rigtig god historie. Genbrugsprojektet er et aktuelt og rele‐

vant eksempel på cirkulære økonomi i praksis.

Byggeriet på Katrinedals Skole blev forsinket på grund af rensning af jorden for rester fra et tidligere

teglværk, Brønshøj Teglværk, som havde ligget på grunden. Bygherren efterlyste mulige forekomster

af mursten fra Brønshøj Teglværk i andre bygninger i København, som stod for nedrivning. Genan‐

vendelse af mursten, som var blevet fremstillet og genbrugt på samme sted, ville være et unikt ek‐

sempel på cirkulær økonomi. Det lykkedes dog ikke at finde sten fra Brønshøj Teglværk på Bispebjerg

og opfylde dette ønske.

27 Vedhæftning blev drøftet på 4. Følgegruppemøde d. 25.1.2017 og evt. information herom blev efterlyst. Murværkscenteret,

Helge Hansen, har oplyst, at der ikke foreligger offentlige rapporter om mørtlers vedhæftning.


29

5. VURDERING AF ØKONOMI OG CO2 EMISSION

5.1 Indledning

Opsamling og formidling af erfaringer fra de forskellige parters oplevelser af de gennemførte proces‐

ser fra nedrivning til genbrug af mursten er et væsentlig skridt på vejen mod cirkulær økonomi. Men

ud over indsamling af erfaring er det vigtigt, at man forholder sig kritisk til substansen af de indhøste

erfaringer og vurderer betydningen af dem for den fremtidige indsats for at genbrug af mursten som

anerkendt fasttømret element i markedet for byggematerialer. Genanvendelsen af B&A‐affald og

genbrug af mursten er ikke et mål i sig selv, men et mål, der er underlagt det overordnede mål om

bæredygtig udvikling, grøn omstilling og klimaplan med reduktion af CO2.

Med henvisning til Miljøprojekt 1512 LCA af genbrug af mursten og Miljøprojekt 1904 Samfundsøko‐

nomisk analyse af genbrug af mursten gives metoder til en sammenlignende vurdering af bæredyg‐

tigheden (økonomi, miljø og samfunds) i tre generelle scenarier: genanvendelse af nedknust tegl,

genbrug af mursten som facadesten og genbrug af mursten som bagsten. Vurderingerne af scenari‐

erne er baseret på generelle forudsætninger og data. Denne erfaringsopsamling omfatter alene

vurdering af økonomi og CO2 i de konkrete processer ud fra en forenklet systembeskrivelse og aktu‐

elle forudsætninger.

Værdikæden for genbrug af mursten fra bygning 13 i nyt byggeri på Katrinedals Skole fremgår af

procesdiagrammet figur 5.1 som tidligere er vist i figur 1.1.

Figur 5.1 Procesdiagram med elementer i værdikæden for genbrug af mursten fra nedrivning af bygning 13 på

Bispebjerg til nybyggeri på katrinedalsskole.


30

5.2 Scenarier

Til belysning af erfaringerne fra det gennemførte forløb, som vi kalder ”det aktuelle scenario” be‐

tragtes et alternativt scenarie og et traditionelt scenarie til sammenligning med hensyn til omkost‐

ninger og CO2 emission ved transport og levering af materialer. Der henvises til detaljeret beskrivel‐

ser beregninger af de tre scenarier i Tillæg III.

Beskrivelse af scenarier:

Scenario 1 Aktuelt scenario

Scenariet svarer til det gennemførte forløb af nedrivning af bygning 13 og levering af mursten.

5000 t murbrokker til Gamle Mursten. Heraf er 160.000 sten, á 2,2 kg, i alt 352 t, renset og leve‐

ret til Katrinedals Skole. En del mursten fra den resterende mængde er renset og afhændet til

andre projektet, medens størstedelen af mængden henligger p.t. i depot hos gamle Mursten

med henblik på genanvendelse eller nyttiggørelse.

Scenario 2 Alternativt scenario

Tænkt scenario, som går ud på den oprindelige forudsætning for nedrivning af bygning 13 og

genbrug af mursten oprindeligt 120.000 sten, revideret til160.000 sten. Den resterende mæng‐

de murbrokker fra nedrivning af bygning 13 afhændes til modtageanlæg med henblik på genan‐

vendelse som fyld.

Scenario 3 Traditionel scenario

Tænkt scenario uden genbrug af mursten, hvilket omfatter bortskaffelse af murværk fra bygning

13 til lokale modtageanlæg og levering af nye mursten til bygning af nye skolebygninger på Ka‐

trinedals Skole.

I Tillæg III er der foretaget vurderinger og omkostninger og CO2 i forbindelse med de tre scenarier.

Som følge af, at størstedelen af de leverede 5652 t brokker stadig henligger i depot hos Gamle Mur‐

sten og, at der er stor usikkerhed om hele økonomien omkring håndtering af den samlede mængde,

er det ikke muligt at gennemføre en sammenlignende analyse mellem de tre scenarier. Men, vurde‐

ringerne i tillæg III giver nogle klare indikationer:

Uanset omfanget eller den procentvise andel af genanvendelige mursten i nedrivningspro‐

jektet, er det en økonomisk fordel for entreprenøren, at søge afhændelse af murværk til

genbrug af mursten. Dette forudsætter dog en rimelig transportafstand til renseanlægget,

dvs. højest ca. 30 km.

Økonomien i modtagelse og rensning af sten er afhængig af kvaliteten af de modtagne

brokker. Ved en relativ lav kvalitet, som i det aktuelle tilfælde med en genanvendelsespro‐

cent fra 5% til 20% belastes økonomien af omkostninger til håndtering af de frasorterede

mængder og usikkerheden med hensyn til afsætning af restmængderne til genanvendelse,

subsidiært deponering. Med en 50% genanvendelse af murværk og op til en genanvendel‐

sesprocent på 64,5%, som nævnt i Miljøprojekterne 1512 LCA af genbrug af mursten og

1904 Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten, forventes en betydelig forbedring

af økonomien i genbrug af mursten.


31

Henset til besparelsen af CO2 ved at bruge genbrugte sten i stedet for nye sten og besparel‐

se i transport fra teglværk til byggeplads er det en signifikant fordel at genbruge mursten.

Opmærksomheden henledes på, at CO2 besparelsen afhænger af kvaliteten og andelen af

hele sten i nedbrydningsmaterialet, idet der med håndtering og bortskaffelse af restproduk‐

ter skal regnes med en betydelig CO2 emission.


32

6. FORMIDLING AF VIDEN OM GENBRUG AF MURSTEN

6.1 Erfaringsopsamling og formidling

Formålet med opsamling af erfaringer fra nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg og opførelse af nye

bygninger på Katrinedals Skole med genbrugte murstens er identifikation, opsamling og vurdering af

erfaringerne fra processerne som beskrevet i de foregående afsnit. Formålet med denne rapport er

at formidle de indhøstede erfaringer og viden med henblik på nyttiggørelse og videreudvikling. Det

skal imidlertid understreges, at den egentlige opgave består ikke i at opsamle viden, men i at komme

af med den.

6.2 Foreliggende viden

I de seneste undersøgelser og rapporter om genbrug af mursten er der givet en alsidig og detaljeret

beskrivelse af forholdene omkring nedrivning af murværk, rensning og genbrug af mursten. Der er

overvejende enighed om, at genbrug af mursten er bæredygtig. Københavns Kommunes rapport

Genbrug af mursten, januar 2016, præsenterer baggrund for genbrug af mursten og de hidtidige

praktiske erfaringer. NIRAS rapport Barrierer og muligheder for genbrug af mursten udarbejdet for

Trafik‐ og Byggestyrelsen, december 2015, giver en oversigt over barrierer og muligheder for gen‐

brug af mursten. I Miljøprojekt 1512 LCA af genbrug af mursten, af DTU 2013, og Miljøprojekt 1904

Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten, af COWI 2016, præsenteres analyser af tre sce‐

narier, henholdsvis genanvendelse af knust mursten til vejbygning, genbrug af mursten til facadesten

og genbrug af mursten til bagsten.

Konklusionen i Miljøprojekt 1904 indledes med ”Viden om afsætningsmulighed og sikkerhed for

afsætningsmulighed til en fordelagtig pris er afgørende for, om nedriverne er interesserede i at ud‐

sortere mursten til genbrug”. Hertil skal bemærkes, at det ikke alene handler om nedrivernes inte‐

resser, men naturligvis ikke mindst om interessen hos bygherrer og deres rådgivere. I Trafik‐ og

Byggestyrelsens rapport fremgår mangel på viden og erfaring som en central barrierer for genbrug af

mursten. Det gælder ikke blot om at indsamle viden, men også om at videreformidle den eksisteren‐

de viden.

6.3 Målgruppe for formidling af viden

Målgruppen for viden om genbrug af mursten omfatter følgende:

Bygherrer og deres rådgivere med hensyn til barrierer og muligheder for genbrug af mur‐

sten set i såvel perspektiv af nedrivning som nybyggeri.

Nedrivningsentreprenører, ledende medarbejdere og specialister.


33

Byggeentreprenører, ledende medarbejdere og murere.

Faglige organisationer, brancheforeninger, herunder Dansk Byggeri (fx Nedbrydersektionen,

Muresektionen, Miljøsektionen), Dansk Industri (fx Kalk og Teglværksforeningen af 1893) ,

DM&E, Foreningen for Rådgivende Ingeniører (FRI), Dansk Kompetencecenter for Affald

(DAKOFA) m.fl.

Institutioner inden for uddannelse forskning og udvikling, herunder universiteter, især DTU,

tekniske skoler, erhvervsskoler, Teknologisk Institut m.fl.

Myndigheder, kommunale myndighedstilsyn, bygningsinspektører m.fl.

6.4 Formidlingsmetoder

Der skal peges følgende medier og metoder til formidling af viden:

Løbende formidling ved Videncenter for håndtering og genanvendelse af byggeaffald

(VHGB) med kurser, netværk for bygherrer, rådgivere og entreprenører, udgivelse af vejled‐

ninger (best prctice) m.v.

Seminarer, møder, kurser ved brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner m.v.

Faglige netværk af kortere eller længere varighed, fx Partnerskab for Bæredygtigt byggeri og

affaldsforebyggelse, og Sustainable Build.

Nyheder og artikler i dagspressen og faglige tidsskrifter.

Løbende information om forskning og udviklingsprojekter, resultaterne af demonstrationer

m.v., fx Miljøstyrelsens udgivelse af miljøprojekter, orienteringer m.v.

Løbende formidling ved brug af internettet, hjemmesider, blogs, sociale medier m.v.

Nudging –lejlighedsvis opmærksomhed på fordele ved genbrug af mursten, gode historier

m.v.

Det anbefales, at hovedaktørerne, herunder Miljøstyrelsen, de respektive brancheforeninger, institu‐

tioner og kommunale/regionale myndigheder indgår samarbejde om en informations‐ og vidensfor‐

midlingspolitik baseret på grundlæggende forståelse og gensidig dialog mellem parterne om gen‐

brug/genanvendelse af mursten.

Det anbefales, at de indhøstede erfaringer og viden, som er beskrevet i denne rapport formidles ved

følgende konkrete foranstaltninger:

Publicering af denne rapport, helt eller delvist – evt. i forkortet udgave ‐, ved Københavns

Kommune og Miljøstyrelsen, evt. i samarbejde.


34

Præsentation af erfaringerne ved forestående konferencer og seminarer, fx under DAKOFA

konferencer, byggemessen Building Green 2017.

VHGB formidling via netværk, kurser, vejledninger, pixi‐bøger m.v.

Artikler i dagspressen og fagpressen.

De implicerede parter skriver om deltagelse og erfaringer i deres hjemmesider m.v.

Generel nudging – ingen forsømmer nogen som helst lejlighed til at fortælle den gode histo‐

rie om genbrug af mursten fra nedrivning på Bispebjerg til opførelse af nye bygninger på Ka‐

trinedals skole.


35

7. SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER

7.1 Generelle projekterfaringer

Demonstrationsprojektet med genbrug af mursten fra nedrivning af bygning 13 til bygning

af facader på nye skolebygninger på Katrinedals Skole i Vanløse er overordnet set forløbet

tilfredsstillende. Byggeriet med genbrugte sten er udført i overensstemmelse med bygher‐

rens, Københavns Kommunes, forventninger og byggeriet fremstår som et succesfuldt ek‐

sempel på genbrug af mursten.

Demonstrationsprojektet omfattede i princippet tre forskellige entrepriser: nedrivning,

rensning og levering af genbrugte mursten samt bygger med genbrugte sten. De tre entre‐

priser blev udført som selvstændige entrepriser uden nogen egentlig tværgående planlæg‐

ning og indbyrdes koordinering.

Umiddelbart forekom nedrivning af bygning 13 på Bispebjerg som et ideelt projekt med

hensyn til genbrug af mursten på grund af sin størrelse med hensyn til mængder af efter‐

spurgte røde mursten. Det viste sig imidlertid, at nedrivningsprojektets forløb og kvalitet af

murværket ikke kunne betragtes som repræsentativt for nedrivning af murstensbygninger

og mulighederne for genbrug af mursten.

Genanvendelsesprocenten med hensyn til vægten af rensede sten i forhold til vægten af

den mængden af murbrokker, som blev indført, lå mellem 5 og 21 %, hvilket var meget

overraskende og langt under det forventede resultat, idet vi havde forudset en genanven‐

delsesprocent omkring 50%.

Initiativet til forbedret nedrivningsteknik med modificeret sorteringsgrab, hvormed større

sammenhængende blokke murværk kunne nedrives og transporteres til renseanlæg viste

sig at ikke at opfylde forventningerne til en øget genanvendelsesprocent. På grund af den

massive murkonstruktion kunne de store blokke ikke sønderdeles uden at en stor del mur‐

sten blev ødelagt. Gamle Mursten havde ikke kapacitet til sønderdeling af de store blokke,

som derfor blev frasorteret, hvilket i høj grad bidrog til den ringe genanvendelsesprocent.

Der savnedes en løbende forventningsafstemning mellem nedrivningsentreprenøren P. Ole‐

sen A/S og renseanlæg Gamle Mursten omkring levering af brokker til rensning og kvalite‐

ten af de afleverede brokker. Nedrivningsentreprenøren havde en økonomisk fordel i at af‐

levere alle brokker usorteret til Gamle Mursten, herved han reducerede omkostningerne

ved aflevering af brokkerne til modtageanlæg og modtageafgift. På den anden side var

Gamle Mursten´s forretning med modtagelse af 5.000 brokker, med en genanvendelsespro‐

cent på 5‐21% en usikker og risikable forretning, idet afsætningsmulighederne for de reste‐

rende brokker ikke er kendt på tidspunktet for modtagelse af brokkerne.


36

7.2 Konklusioner

Sammenlignet med erfaringer fra andre projektet, jf. Købehavns Kommunes rapport om

genbrug af mursten, suppleret med erfaringerne som anført i tillæg IV, kan man på grundlag

af erfaringerne fra demonstrationsprojektet konkludere, at det med hensyn til økonomi, re‐

duktion af CO2 emission og teknologi er realistisk og fordelagtigt at bygge facader med gen‐

brugte mursten.

Økonomien og CO2 besparelsen afhænger af kvaliteten og især andelen af hele mursten i

det modtagne materiale.

Det er nødvendigt,

o at der foretages en detaljeret planlægning og projektering på tværs af processerne.

Det gælder i særdeleshed projektering og planlægning af nedrivningsarbejder og

aflevering af murbrokker til rensning.

o at der indgås præcise aftale mellem nedrivningsentreprenør og renseanlæg med

hensyn til kvaliteten af de afleverede brokker og økonomisk kompensation for re‐

sultatet af renseprocessen.

Forudsætningerne for genbrug af mursten bygger på uddannelse og viden om alle gen‐

brugsprocesserne, inkl. nedrivning, rensning og byggeri med genbrugte mursten. Der er be‐

hov for viden og uddannelse på området.

7.3 Anbefalinger

Der skal udføres detaljeret planlægning og projektering af nedrivningsprojekter, inkl. kort‐

lægning og opgørelse af mængder og typer af mursten samt placering af mursten i den byg‐

ning, der skal nedrives. Desuden bør forundersøgelserne også omfatte mulighederne for af‐

sætning af mursten til genbrug.

Under udbud og kontrahering af nedrivningsprojekter, skal der gives entreprenørerne bed‐

re mulighed for planlægning og afsætning af mursten til genbrug, enten ved sortering og

rensning på pladsen eller aflevering til eksternt renseanlæg.

Nedrivningsentreprenør/bygherre‐nedrivning bør indgå aftaler med renseentrepre‐

nør/bygherre‐nybyggeri om levering og modtagelse af brokker til genbrug med fastlæggelse

af kvalitet af brokker og succeskriterier for genanvendelsens udfald.

Bygherrer og rådgivere for nyt byggeri med mursten skal se på mulighederne for at anvende

genbrugt mursten.

Der skal gennemføres opfølgende demonstrationsprojekter med fokus på hele værdikæden

og integration af processerne fra nedrivning til byggeri med genbrugte mursten.


37

Med hensyn til formidling af viden om genbrug af mursten bør hovedaktørerne, herunder

Miljøstyrelsen, de respektive brancheforeninger, institutioner og kommunale/regionale

myndigheder indgår samarbejde om en informations‐ og vidensformidlingspolitik baseret på

grundlæggende forståelse og gensidig dialog mellem parterne om genbrug/genanvendelse

af mursten.

Iværksættelse af information og uddannelse om genbrug af mursten, herunder nedrivning,

rensning og byggeri med genbrugte mursten.


38

DE INDHØSTEDE ERFARINGER OG VIDEN, SOM ER BESKREVET I DENNE BØR FORMID‐

LES VED PUBLICERING, PRÆSENTATIONER M.V. AF KØBENHAVNS KOMMUNE, MILJØ‐

STYRELSEN OG VHGB SAMT ØVRIGE PARTER I PROJEKTET.TILLÆG I. OVERSIGT OVER

FØLGEGRUPPEMEDLEMMER

Navn Organisation E‐mail Telefonnr.

Anne Sofie Nielsen Miljøstyrelsen [email protected]

Marie Kring Trafik‐ og byggestyrelsen [email protected]

Jonny Christensen Københavns Kommune Teknik‐ og Miljøforvaltningen, Jord og Affald

[email protected] 272553420

Mette Hald Simonsen Region Hovedstaden [email protected]

Gitte K. Nielsen Kalk‐ og Teglværksforeningen af 1893, Dansk Industri


Andreas Christensen Kalk‐ og Teglværksforeningen af 1893, Dansk Industri

ac@vesterled‐tegl.com

Christian Dahl Pedersen Muresektion, Dansk Byggeri J. Ole Pedersen A/S

[email protected] 45160616 40750702

Hans Møller Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg

[email protected]

Mie A. A. Andersen Københavns Kommune Økonomi, Byggeri


Kathrine Birkemark Olesen

Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg, Indeklima og Bygningsundersøgelser


Bent Kofoed Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg, Indeklima og Bygningsundersøgelser


Jette Bjerre Hansen DAKOFA jbh@dakofa 28899504

Magnus Sølvhøj Kühn JJW Arkitekter [email protected] 26225417 33240909

Kristian Kirkebjerg Sweco [email protected]. 23276663

Claus Nielsen Gamle Mursten [email protected] 23600408

Mette T. Rasmussen Gamle Mursten [email protected] 20767224

Anders L. Jørgensen Gamle Mursten [email protected]


39

Peter Olesen P. Olesen A/S Peter@p‐olesen.dk 20745356

Michael Olesen P. Olesen A/S mio@p‐olesen.dk 22370288

Erik K. Lauritzen Lauritzen Advising [email protected] 30633905


40

TILLÆG II. REFERENCER

Carlsbergbyen. http://www.carlsbergbyen.dk/nyheder/genanvendte‐mursten‐giver‐miljoegevinst/ Energirenovering af det murede byggeri med genbrug af de oprindelige mursten, Rapportering af demonstrationsprojekt. fsb Tingbjerg I. Rapport 3. juni 2015. EU, Evaluation and validation workshop on technical and economic study with regards to the devel‐opment of specific tools and/or guidelines for assessment of construction and demolition waste streams prior to demolition or renovation of buildings and infrastructures. Background document for the evaluation and validation workshop 9th December 2016. Følgegruppemøder. Referater af møder d. 24.2, 20.4 og 22.6.2016. KSN 96 Kvalitetssikring for nedbrydere 1996. Københavns Kommune, Genbrug af mursten. Forslag til undersøgelse af muligheder for genbrug af mursten i forbindelse med renovering af kommunale bygninger. Lauritzen Advising, januar 2016. Københavns Kommune, teknik og Miljøforvaltningen, Byens Udvikling. Kvittering for anmeldelse af nedrivningsarbejde af 30, juli 2015. Mie A.A., Andersen, Københavns Kommune, møde i DAKOFA d. 19.6.2016. Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1512 LCA af genbrug af mursten, 2013 Miljøstyrelsen, Miljøprojekt 1904 Samfundsøkonomisk analyse af genbrug af mursten, 2016 Miljøstyrelsen, Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 10. 1996 Genanvendelsesindsatsen i bygge‐ og an‐lægssektoren 1986‐1995. MUDP Projekt Udvikling af teknologi og metoder til nedrivning af murværk med henblik på genbrug af mursten. Rapport Lauritzen Advising, december 2016. NMK 96 Nedbrydningsbranchens Miljøkontrolordning 1996. Brancheaftale om selektiv nedbrydning m.v. mellem Entreprenørforeningens nedbrydningssektion og Miljø‐ og Energiministeren og tiltrådt af Boligministeren, 28 november 1996. Region Hovedstaden. Nyttiggørelse af bygge‐ og anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondspro‐jekterne. Kortlægning af potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser. Rapport Lauritzen Advising, marts 2015. VVM‐redegørelse og miljøvurdering Bispebjerg Hospital, maj 2013, s. 61.


41


42

TILLÆG III. VURDERING AF OMKOSTNINGER OG CO2 EMISSION

Figur III.1. Nedrivning Bispebjerg, rensning af mursten Hedehusene og byggeri med genbrugte mursten Vanløse,


43

1. Indledning

Projektet med genbrug af mursten fra nedrivning af bygning 13 Bispebjerg Hospital var tænkt ud fra

muligheden for genbruge ca. 120.000 facadesten til nye facader på Katrinedals Skole i Vanløse. Pro‐

jektet endte med, at der blev leveret 5.652 t murbrokker til Gamle Mursten i Hedehusene, hvoraf

der blev renset og leveret 160.000 genbrugssten til entreprenør Einar Kornerup. Regner vi med at ca.

25% af brokkerne er mørtel, antages den største mængde genbrugte sten at udgøre 75% af den

samlede vægt. Der var en forventning om at mindst 50% af betonbrokkerne kunne genanvendes som

hele sten. Det vist sig ved prøverensninger, at der kun kom 5 – 20% genbrugelige sten ud af de tilfør‐

te mængder.

Erfaringerne vedrørende fordele og ulemper med hensyn til økonomi og miljø kan opgøres ved esti‐

mering af omkostninger og CO2 udslip af det aktuelle genanvendelsesscenarium sammenlignet med

estimater af alternative scenarier – henholdsvis det oprindelige tænkte scenarium og et traditionelt

scenarium uden tanke på genbrug af mursten. Vi ser alene på murbrokker og tegl, idet håndtering af

de andre fraktioner af byggeaffald betragtes som uafhængige af genbrug af mursten og håndtering

af de resterende teglmængder.

2. Beskrivelse af scenarier

2.1. Scenario 1. Aktuelt Scenario


44

Det aktuelle scenario svarer til de gennemførte processer under den forløbne nedrivning af bygning

13 og håndtering af byggeaffald med murværk:

Nedrivning af råhus udført med langarm uden ekstraomkostninger til nedrivning af mur‐

værk med henblik på genbrug af mursten.

Samtlige mængder tegl fra bygning 13 er kørt til Gamle Mursten i Hedehusene, 5652 t.

På grundlag af prøverensninger antages, at der kan produceres genbrugssten i mængder

der vægtmæssig svarer til 5‐20% af tegl fra bygning 13. Hvis der regnes med 20% af 5652 t

påregnes produceret 1130 t rensede sten. Regnet med 2,2 kg pr. mursten fås et estimeret

potentiale på i alt 514.000 genbrugte sten.

Til byggeri på Katrinedals Skole har Gamle Mursten solgt 160.000 sten til en pris på 6,5 kr.

pr. sten. Nedrivningsentreprenøren får betalt 0,5 kr. pr. renset sten.

Den resterende mængde af den samlede potentielle mængde, 514.000 – 160‐000 = 354.000

sten renses og afsættes til genbrug. Der regnes med en nettofortjeneste på 0,5 kr. pr. sten.

Leveringssted ukendt, skønnet afstand 25 km.

De resterende mængder brokker og mørtel efter rensning antages at udgøre 80% af 5652 t,

i alt 4.522 t. Gamle Mursten regner med af afsætte denne mængde, bestående af brokker,

mørtel, smuld, jord og betonrester l til grønne tage, grus og fyld. Transportafstand skønnes

til 25 km. Omkostninger og indtægter ved håndtering af restaffaldet regnes med at balance‐

re. Dvs. 0 kr.

2.2 Scenario 2. Tænkt scenario


45

Det tænkte scenario går ud på at levere facadesten fra bygning 13 til genbrug i nye skolebygninger

på Katrinedals Skolen. Der var indledningsvis tale om et behov på 120.000 sten, men det reelle be‐

hov var 160.000 sten. Det var således ikke forudsat at, at alle murbrokker fra bygning 13 skulle leve‐

res til Gamle Mursten. Det tænkte scenario beskrives ved følgende:

Nedrivning af råhus udført med langarm uden ekstraomkostninger til nedrivning af mur‐

værk med henblik på genbrug af mursten.

Levering af ca. 700 t murbrokker til Gamle Mursten med den forudsætning, at der ved ca.

50% udnyttelse kan opnås 160.000 rensede sten til genbrug.

Efter rensning er der 50% rest tegl og mørtel, ca. 350 t, som genanvendes til grønne tage,

nedknuste materialer eller fyld. Skønnet transportafstand 25 km.

Nedrivningsentreprenøren får betalt 0,5 kr. pr. renset sten.

Resterende mængder teglbrokker, 5.652 t – 700 t = 4.952 t, afleveres til modtageanlæg RGS

90, Norrecco eller Køge Havn (Køge Jorddepot) til opfyldning afhængig af den mest fordel‐

agtige pris, dvs. afgift til modtageanlæg plus transport. Listepriser for modtagelse af tegl‐

brokker hos RGS90 og Norreccco, ligge i henhold til officielle prislister på omkring 150 kr. pr.

t. For aflevering af brokker til Køge Jorddepot er prisen 50 kr. pr. t. Transport til Nordhavn

eller Selinevej med sættevogn skønnes at tage gennemsnitlig 60 minutter pr. vending.

Transport til Køge skønnes at tage 3 t pr. vending.

2.3 Scenario 3. Traditionel scenario


46

Det traditionelle scenario går ud på følgende:

Nedrivning udført med gravemaskine med sorterskovl på platform af brokker

Nedrivningsentreprenøren afhænder 5.652 t teglbrokker til mest fordelagtige pris, antagelig

til RGS 90, Norrecco eller Køge Havn (Køge Jordepot), jf. priser i det tænkte scenarie.

Facaderne på nye bygninger Katrinedals Skole udføres med nye fabrikssten, til samme pris

som genbrugssten 6,5 kr. pr. sten.

2. Vurdering af omkostninger

For hver af de tre scenarier gives et skøn over nedrivningsentreprenørens omkostninger til bortskaf‐

felse af den samlede mængde affald af teglbrokker på 5.652 t, samt et skøn over omkostningerne til

rensning og håndtering af rest affald. Opmærksomheden henledes på, at priser på modtagelse af

teglbrokker ved henholdsvis RGS 90, Norrecco og Køge Jorddepot er baseret på listepriser uden ra‐

batter. Ved aflevering af de nævnte mængder må der påregnes betydelige rabatter, som det ikke har

været muligt at inddrage uden at spørge om konkret tilbud.

Scenario 1. Aktuelt Scenario

Levering af mursten til rensning:

Transport af 5652 t fra Bispebjerg til Hedehusene:

7‐akslet Volvo sættevogn, 35 t.

Kørsel til Hedehusene en vending inkl. på og aflæsning, 2 timer pr. læs.

Ca. 160 læs á 2 t timer: 320 timer, 600 kr. pr. time: kr. 192.000

Afleveringsafgift: 0 kr.:

Indtægt 0,5 kr. pr. renset sten: 160.000 x 0,5 kr.: + kr. 80.000

Nedrivningsentreprenørens omkostninger: kr. 112.000

Rensning af mursten:

Modtagelse og håndtering af 5.652 t murbrokker,

Skønsmæssigt sat til 20 kr. pr. t: kr. 113.040

Betaling til nedriver, 160.000 sten, 0,5 kr. pr. sten: kr. 80.000

Rensning og levering af 160.000 sten, 5 kr. pr. sten kr. 800.000

Afhændelse/genanvendelse af rest teglaffald 4552 t: kr. 0

Salg af sten 160.000, Katrinedals Skole 6,5 kr. pr. sten: + kr. 1.040.000

Kr. 46.960

Rensning og salg af resterende 354.000 sten,

uafklaret, nettofortjeneste, skønsmæssigt ansat til 0,5 kr. pr. sten: + kr. 177.000

kr. 223.960.000

Omkostninger til forsøg på neddeling af større brokke er ikke medtaget.

Scenario 2. Tænkt Scenario

Levering af mursten til rensning:

Transport af 700 t fra Bispebjerg til Hedehusene:

7‐akslet Volvo sættevogn, 35 t.


47

Kørsel til Hedehusene en vending inkl. på og aflæsning, 2 timer pr. læs.

20 læs á 2 t timer: 40 timer, 600 kr. pr. time: kr. 24.600

Afleveringsafgift: 0 kr.

Indtægt 0,5 kr. pr. renset sten: 160.000 x 0,5 kr.: + kr. 80.000

Levering af teglbrokker til modtageanlæg:

Transport af 4952 t tegl, 142 læs á 35 t, til modtageanlæg:

Alternativ A Norrecco eller RGS 90

142 vendinger á 1 time, 142 timer á 600 kr.: kr. 85.200

Afgift 4952 t á 150 kr.: kr. 742.800

Kr. 828.000

Alternativ B Køge Havn (billigste løsning)

142 vendinger á 3 timer, 426 timer á 600 kr.: kr. 255.600

Afgift 4952 t á 50 kr.: kr. 247.600

Kr. 503.200 kr. 426.000


Rensning af mursten:

Modtagelse og håndtering af 800 t murbrokker,

Skønsmæssigt sat til 20 kr. pr. t: kr. 16.000

Betaling til nedriver, 160.000 sten, 0,5 kr. pr. sten: kr. 80.000

Rensning og levering af 160.000 sten, 5 kr. pr. sten: kr. 800.000

Afhændelse/genanvendelse af rest teglaffald 400 t: kr. 0

Salg af sten 160.000, Katrinedals Skole 6,5 kr. pr. sten: + kr. 1.040.000

Kr. 144.000

Scenario 3. Traditionel scenario

Levering af teglbrokker til modtageanlæg

5652 t teglbrokker, 162 læs á 35 t, afleveres til modtageanlæg, Jf. listepriser

og skønnede transporttider, som nævnt under det tænkte scenarie.

Alternativ A Norrecco eller RGS 90

162 vendinger á 1 time, 162 timer á 600 kr.: kr. 97.200

Afgift 5652 t á 150 kr.: kr. 847.800

Kr. 945.000

Alternativ B Køge Havn (billigste løsning)

162 vendinger á 3 timer, 486 timer á 600 kr.: kr. 291.600

Afgift 5652 t á 50 kr.: kr. 282.600

Kr. 574.200


Levering af nye mursten til Katrinedals skole

160.000 sten á 6,5 kr.: kr. 1.040.000

Vurdering af omkostninger er samlet i nedenstående tabel:

Scenarie Nedrivning, Rensning og salg Nye mursten Brugte mursten


48

Omkostning, kr. Fortjeneste, kr. pris kr. Pris, kr.

Scenarie 1 86.000 250.000 1.040.000

Scenarie 2 373.600 144.000 1.040.000

Scenarie 3 507.400 0 1.040.000

Tabel III.1 Oversigt over omkostninger og fortjeneste ved tre scenarier, aktuelt scenarie 1, tænkt scenarie 2 og

traditionelt scenarie 3.

Det ses, at nedrivningsentreprenøren har den største fordel ved scenarie 1, hvor alt tegl er afleveret

uden modtage afgift med en fortjeneste på hele sten leveret til Katrinedals Skole. Rensningsentre‐

prenørens fordele ved henholdsvis scenarie 1 og 2 er mere usikker, idet den afhænger af de samlede

omkostninger ved deponering håndtering og afhændelse af de betydelige restmængder.

3. Vurdering af CO2 emission, transport

Vurdering af CO2 emissionen i de tre scenarier går ud på at vurdere de forskelle, der er knyttet til de

tre scenarieres forskellige logistik/transportafstande og generel forskel i produktion af brugte mur‐

sten sammenlignet med produktion af nye mursten. Beregningsgrundlaget og forudsætninger er

følgende:

Transport sker med 7 akslede vogne med totalvægt 50‐60 t og gennemsnitlig nettolast 35 t.

Transportafstande er vist i ovenstående figurer for de respektive scenarier. Det skal bemær‐

kes, at energiforbruget og CO2 emission er stigende ved bykørsel, men dette forhold er ikke

taget i betragtning ved vurdering af de foreliggende scenarier.

CO2 emission er beregnet ud fra forbrug af diesel 2,4 kg/l svarende til transport 1,2 kg pr.

læs pr. km28,29. Københavns Kommunes Miljøcenter har undersøgt CO2 udledning ved trans‐

port af jord fra København centrum og opgjort en CO2 udledning pr. ton jord pr. km på 0,04

kg CO230

.Med henvisning til Nordic Innovation Report 2014, DTU31 regnes med 1,85 kg CO2

pr. km i forbindelse med LCA analyse af genanvendelse af beton. Til beregning af CO2 bruges

her enhedsmængden 3,5 kg CO2 pr. læs/km.

Resultatet af vurderingen er vist i tabel III.2. A har det største dieselforbrug og CO2 emission. Heref‐

ter følger scenarium C og B, medens D ligger lavest.

Scenario 1. Aktuelt scenario

5652 t Bispebjerg ‐ Hedehusene: 142 læs x 3,5 kg C02/km x 27 km: kg 15.260

160.000 sten, 352 t Hedehusene ‐ Vanløse: 11 læs x 3,5 kg CO2/km x 25 km:kg 963

28 Jf. Volvo Trucks datablad Emissions from Volvo´s Truck 2010‐04‐28

29 Beregning af CO2 jf. http://www.ecoscore.be/en/how‐calculate‐co2‐emission‐level‐fuel‐consumption giver 2640 g CO2 pr.

liter diesel – henset til andre kilder, Volvo og Kbh. Kommune regnes med 2,4 kg/l 30 Oplysninger modtaget fra Københavns Kommunes Miljøcenter, Nordhavn, Jens Neirup

31 Environmentally Sustainable Construction Products and Materials – Assessment of

Release DTU 2014. http://orbit.dtu.dk/files/99762729/Environmentally_Sustainable_Construction_Products_and_Materials_Final_report.pdf


49

4552 t rest bortskaffelse/genanvendelse: 130 læs x 3,5 CO2/km x 25 km: kg 11.380779 gen‐

brugssten, 23 læs x 3,5 CO2/km x 25 km: kg 2.012

Kg 29.615

Scenario 2. Tænkt scenario

700 t Bispebjerg‐Hedehusene, 20 læs x 3,5 kg CO2/km x 27 km: kg 1.890

160.000 sten, 352 t Hedehusene‐Vanløse: 10 læs x 3,5 kg CO2/km x 25 km; kg 875

4.952 t Bispebjerg‐Nordhavn: 142 læs x 3,5 kg CO2/km x 11 km: kg 5.467

348t rest til bortskaffelse/genanvendelse: 10 læs x 3,5 kg CO2/km x 25 km: kg 875

Kg 9.107Alternativt:

700 t Bispebjerg‐Hedehusene, 20 læs x 3,5 kg CO2/km x 27 km: kg 1.890

160.000 sten, 352 t Hedehusene‐Vanløse: 10 læs x 3,5 kg CO2/km x 25 km; kg 875

4952 t Bispebjerg – Køge Havn: 1420 læs x 3,5 kg C02/km x 46 km: kg 22.862

348 t rest til bortskaffelse/genanvendelse: 10 læs x 3,5 kg CO2/km x 25 km: kg 875

Kg 26.502

Traditionelt scenario 3

5652t Bispebjerg‐Nordhavn: 162 læs x 3,5 kg CO2/km x 11 km: kg 6.415

160.000 nye sten, 352 t, Egernsund‐Vanløse: 10 læs x 3,5 CO2/km x 320 km: kg 11.200

Kg 17.615

Alternativt:

5.652 t Bispebjerg – Køge Havn: 162 læs x 3,5 kg C02/km x 46 km: kg 26.082

160.000 nye sten, 352 t, Egernsund‐Vanløse: 10 læs x 3,5 CO2/km x 320 km: kg 11.200

Kg 37.282

Scenarie Transport

kg CO2 emission

Transport, alt.

kg CO2 emission

Scenarie 1 29.615

Scenarie 2 9.107 26.502

Scenarie 3 17.615 37.282

Tabel III.2 Oversigt over CO2 emission ved tre scenarier, Scenario 1 Aktuelt scenarie,Scenario med overvejende

transport af brokker til Hedehusene, 2 Tænkt scenarie og Scenario med transport af brokker til genbrug til He‐

dehusene og resten til Nordhavn eller alt. Køgebrokker, 3 Ttraditionelt scenarie. Transport af rest produkter til

Nordhavn, alternativt til Køge og transport af nye mursten fra Egernsund..


50

TILLÆG IV. ERFARINGER FRA TINGBJERG OG SVANEMØLLENS KASERNE

1. Erfaringer fra andre byggeprojekter

Ud over erfaringer som nævnt i Københavns Kommunes rapport om genbrug af mursten skal nævnes

erfaringerne fra

udskiftning af gavle i bebyggelser på Tingbjerg, som er et demonstrationsprojekt med suc‐

cesfuld genbrug af mursten,

genopførelse af tre bygninger Svanemøllens kaserne, hvor genbrug af mursten er fravalg, og

2. Demonstrationsprojekt Tingbjerg

I forbindelse med energirenovering af gavle på FSB´s almennyttige boligbyggeri i Tingbjerg, valgte

man renovere gavle på bygningerne med genbrug af mursten. Arbejdet, som omfattede afskrælning

af de yderste lag mursten samt efterisolering og genopførelse af gavlvæg, blev gennemført fra juli til

september 2014. Med henvisning til rapport over demonstrationsprojektet32 gengives følgende be‐

mærkninger og erfaringer.

Facadeudtryk

For at genskabe facadeudtrykket blev de eksisterende sten renset og genbrugt ‐ både kopper og hele

sten. Forud for projektet var det forventet, at op mod 75 % af de eksisterende sten kunne genbru‐

ges. Et af de grundlæggende spørgsmål var, antallet af nye sten, der kunne blandes ind i murværket,

før gavlen fremstod som en gavl i nye sten frem for en renoveret gavl. Blandingsforholdet endte i

demonstrationsprojektet med at blive ca. 50 % nye sten og 50 % rensede sten: At der kun blev brugt

50 % rensede sten var noget lavere end forventet og skyldes, at man forud for rensningen af murste‐

nene ikke havde defineret præcist, hvornår en sten rent æstetisk er egnet til genbrug.

Stenenes patina (herunder skår) er med til at give karakter til det overordnede facadeudtryk. Hold‐

ningen hos projektets parter var, at stenene skulle genbruges enten som løber eller kop, så længe

der ikke er skår på stenens front, som er så dybe, at hullerne (stenene er mangehulsten) bliver synli‐

ge. Denne vurdering bygger på en registrering af de øvrige facader i Tingbjerg, hvor man kan obser‐

vere, at flere tegl har skår fra opførelsen. Derfor er konklusionen, at den renoverede facade ikke vil

have flere sten med skår, end de eksisterende facader, da der iblandes nye sten.

Gamle Mursten, som stod for afrensning af stenene, er en forretning, der skal leve op til et højt kvali‐

tetsniveau, for at kunne konkurrere med nye tegl. Det betyder, at sten med skader ofte kasseres

eller anvendes til andre formål (fx bagmur).

32 Rapportering af demonstrationsprojekt. Energirenovering af det murede byggeri med genbrug af de oprindelige mursten,

fsb Tingbjerg I. Rapport 3. juni 2015.


51

Succeskriteriet for renseprocessen var ikke på forhånd præciseret mellem de forskellige aktører

(rådgivere, murere og Gamle Mursten). Derfor blev der tilbageleveret færre sten end forventet efter

renseprocessen. Dette blev først 'opdaget', da genopmuringen af gavlen var i gang. Det var derfor

ikke muligt at ændre på blandingsforholdet (50/50), da facaden ellers ville skifte karakter halvvejs

oppe. Det blev derfor besluttet at færdiggøre facaden, for derved at teste, om en genbrugsrate på 50

% er tilstrækkeligt til at opnå det ønskede facadeudtryk.

Konklusionen er, at man ved kun 50 % genbrug opnår en renoveret facade med stor variation i farve

og struktur. Man kan godt se, at facaden er renoveret, og at facaden har et lidt andet udtryk, men

facaden har en klar sammenhæng med bygningens øvrige facader, og helheden er bevaret.

Ved brug af metoden på Tingbjergs andre gavle er forventningen, at der vil blive brugt op mod 75 %

genbrugsmursten. Det vil særligt forbedre fremgangsmådens CO2 regnskab, men vil også forbedre

den samlede økonomi lidt.

Videreførelse af den historiske værdi

Facaderne i Tingbjerg har et specielt udtryk, som er skabt ved, at facadestenene er muret op med

bagsiden udad. Det giver bebyggelsen et markant udtryk med stor både æstetisk og kulturhistorisk

betydning. På baggrund af dette blev det meget tidligt besluttet, at valget af nye sten skulle træffes

ud ønsket om at gentage historien. Det blev gjort ved at finde en sten, som ikke er dyr og specielde‐

signet til opgaven, men en billig maskinsten, hvor bagsiden bruges som forside. Det var præ‐

cis som arkitekt Steen Eiler Rasmussen gjorde ved opførelsen af Tingbjerg.

De nye sten skulle derfor vælges ud fra følgende kriterier:

Stenene skulle være billige standard maskinsten

Stenene skulle have samme farvetone

Stenene skulle have skrå 'brændemærker' på bagsiden

Stenene skulle have 'sættemærker' fra produktionen Det lykkedes at finde en sten hos Wienerberger (RT 201), som opfylder alle kriterier. 'Sættemærker‐

ne' er ikke identiske med de eksisterende, men kan i princippet genskabes, ved at omstille produkti‐

onen, hvis mængden der skal produceres er stor nok. Det vil formodentlig ikke have større indvirk‐

ning på prisen, men det blev besluttet ikke at ændre på de nye stens udtryk. Dels fordi det strider

imod den oprindelige idé om, at de nye sten skal være en standardvare, men også ud fra den be‐

tragtning om, at de nye sten har et andet detaljelag end de eksisterende sten. Det vil igen formidle

en historie om, at denne gavl er renoveret, og at man her kan aflæse to forskellige produktionsme‐

toder.

Bygherrens overvejelser af metode Det var projektgruppens opfattelse, at ønsket om historisk ægthed og ærlighed over for bebyggel‐

sernes oprindelige kvaliteter kan etableres i mange bebyggelser. I Tingbjerg var det sokkeldetalje,

genbrugsrate, valg af nye sten, og udførelse af dilatationsfuge, som viste sig at være afgørende for at

opnå et godt resultat. På andre bebyggelser kan det være andre parametre, som er udslagsgivende.

Ved en helhedsvurdering bør også økonomiske og ressourcemæssige overvejelser vægtes. Denne

metode er dyrere, end hvis man blot opmurer en ny isoleret formur med nye sten ‐ i hvert fald på


52

det stadie, hvor denne metode er afprøvet og udviklet indtil nu. På sigt vil metoden måske vise sig at

være konkurrencedygtig, hvis den optimeres, og hvis det fx bliver mere rentabelt at genbruge byg‐

gematerialer frem for at producere nyt. Metoden er derfor et muligt valg, når bygningens arkitektur

rummer værdier, som vil gå tabt ved at etablere en formur med nye sten, og hvor en ekstra anlæg‐

ningsomkostning virker rimelig for at kunne fastholde disse værdier for fremtiden. Det betyder, at

den valgte metode har langtrækkende konsekvenser. Hvis man inddrager en livscyklusanalyse er det

muligt, at den endelige konklusion ændres til fordel for den umiddelbart dyrere brug af de oprindeli‐

ge mursten. En sådan analyse ligger dog uden for rammerne af dette projekt.

Mørtelkvalitet

Mørtelen i gavlen blev indledningsvis vurderet som værende relativ hård og fugerne rimelig intakte. Til gengæld var murværket ikke tæt for slagregn. Den kemiske analyse foretaget på Teknologisk Insti‐tut viste, at der var et lavt cementindhold i den udtagne prøve, og beskrives således: Oplysningerne vedr. opførelsestidspunkt viser, at cementtypen formodentlig er en traditionel Port‐landcement. Når vi bruger sammensætningen for en sådan cement i beregningerne, får vi følgende mørtelsammensætning:

Kalk: 14,5 %

Cement: 2,5 %

Sand: 83,0 %

Blandingsforhold: KC 85/15/487 Der er således tale om en kalkcementmørtel med lavt cementindhold. Normalt regnes en sådan

mørtel styrkemæssigt på linje med ren kalkmørtel.

Projektet forudsatte, at stenene efter nedbrydning afrenses maskinelt, som blev udført af Gamle

Mursten på anlægget i Hedehusene med tilfredsstillende resultat. Derfor blev der foretaget en prø‐

veafrensning af 11 sten.

Forbandt med eksisterende murværk

Ved hushjørnet udføres det nye murværk med forbandt til det eksisterende murværk. Fugen mellem

nyt og gammelt murværk blev udført med blød fuge for at kunne optage bevægelser. Den nye fuge

blev sandstrøet for at adskille sig så lidt fra de øvrige fuger som muligt.

Nedtagning af murværk og rensning De to nederste etager og kælderen er udført som 35 cm massiv mur i gavlen, mens den i øverste

etage er udført som en hulmur med faste binderrækker. Den yderste ½ sten (hele og halve sten) blev

hugget af og kørt til Gamle Mursten og renset. Mørtlen havde en bedre vedhæftning til stenene end

forventet, og det var nødvendigt med en del håndafrensning.

Opmuring

Opmuring blev udført på traditionel vis – der foreligge ingen yderligere bemærkninger.


53

Figur VI.1. Demonstrationsprojekt fsb Tingbjerg. Fotos øverst viser resultatet af forsøg med genbrug af mursten

fra den tidligere gavl. Nederst ses resultatet af tidligere energirenoveringer af gavle på Tingbjergbebyggelsen, jf.

fsb Tingbjerg I. Rapport 3. juni 2015.

Økonomisammenligning

For det rene murerarbejde ekskl. trappe og udhæng er den realiserede pris pr. m2 murværk 2.724 kr./m2. I denne pris er medregnet fortandet fuge ved murhjørner. (Uden fortanding er den realiserede pris 2.439 kr./m2). Ved prisindhentning på renoveringen af hele afdelingen viste licitatio‐nen (8. maj 2015) derfor også langt gunstigere priser som vist i nedenstående tabel, tabel V.1. Tabel‐


54

len viser også at renoveringen med brug af gamle mursten i tre af tilbuddene er lavere end tilbud på opmuring af gavle med brug af nye mursten.

Tabel IV.1 Oversigt over tilbudspriser og forskel på priser med genbrug og med nye sten.

Konklusioner

Æstetisk opnås et meget fint resultat, og løsningen er et rigtig godt alternativ til en traditio‐

nel ny skalmur. Patineringen af de gamle mursten er væsentlig i det visuelle udtryk af mur‐

værket.

Nedrivning af den yderste ½‐sten blev udført for ca. 300 kr./m2 ekskl. moms, og er i praksis

ukompliceret at udføre.

Løsningen i demonstrationsprojektet er prisneutral i forhold til en traditionel skalmur med

nye sten.

Genbruget af mursten er bæredygtigt og giver en stor CO2‐besparelse.

Ud over projektgruppens konklusioner skal fremhæves,

at det er nødvendigt før nedrivning og rensning af mursten at definere og undersøge kvali‐

teten af murstenenes egnethed til genbrug, og

at parterne bør være enige om at definere succeskriterierne for nedrivning, rensning og

genbrug af de aktuelle mursten.

3. Genopbygning af tre bygninger på Svanemøllens kaserne

I forbindelse med gennemførelsen af Nordhavnsvejs‐projektet 2010 – 2017, blev det i henhold til

Københavns Kommunes Lokal plan nr. 44533 besluttet at nedrive tre bygninger på Svanemøllens

kaserne.

Nedrivningsfirma G. Tscherning A/S har oplyst34 at Københavns kommune, TMF Jord og Affald, øn‐

skede nedrivning af bygningerne med henblik på efterfølgende genbrug og genopbygning af bygnin‐

gerne med genbrugte mursten. Rådgiveren, Rambøll, fravalgte at genbruge murstenen med den

begrundelse at det var for dyrt. Tscherning blev dog ikke anmodet om at give pris for nedrivning med

henblik på genbrug og rensning af sten. Under nedrivningen er sten til mindre mur udtaget til gen‐

33 Købehavn Kommune, Lokalplan nr. 445 Nordhavnsvej vedtaget d. 29.4.2009. 34 Telefonsamtale med projektleder Peter Hansen, G. Tscherning A/S d. 2.6.2016.


55

brug. Desuden blev granit og metaldele, gelændere etc. frasorteret og udtaget med henblik på gen‐

brug i de genopførte bygninger.

I 2014 blev genopbygning af de tre bygninger påbegyndt, som beskrevet i figur IV.2. I beskrivelsen

fremgår at ved genopførelsen forudsættes anvendt nye materialer, som kan tilgodese overholdelse

af gældende energikrav.

Figur IV.2 Beskrivelse af genopførelse af tre nye bygninger på Svanemøllens kaserne.

Figur IV.3 Artikel i dagbladet Licitationen d. 22. februar 2015 om genopbygning af tre bygninger på Svanemøl‐

lens kaserne.

I forbindelse med projekt Nyt Hospital og Ny Psykiatri Bispebjerg gennemførte Region Hovedstaden

undersøgelse af mulighederne for nyttiggørelse af byggeaffald og overskudsjord fra de syv kvalitets‐

”‐ Det ville være genialt, også ud fra

en miljømæssig betragtning, hvis der

kan skaffes tilstrækkeligt med gen‐

brugssten sten til opgaven, som kræ‐

ver omkring 120l.000 sten.”

Lars Garrit, White Arkitekter, til Licita‐

tionen


56

hospitaler35. Af rapporten fremgår anbefaling om at genbruge mursten fra bygning 13, som skal ned‐

rives, til genopførelse af de tre bygninger på Svanemøllens kaserne.

Figur IV.4. Svanemøllens kaserne med genopførelse af tre nye bygninger øverst til venstre. Nederst

ses murværk med nye sten til venstre, murværk i eksisterende bygninger og murværk i bygning 13,

Bispebjerg Hospital. (Fotos af bygninger og murværk på Svanemøllens kaserne 30.5.2016)

Da det viser sig, at der er en tilsyneladende gunstig matching med hensyn til såvel mængder som

tidsperiode gives forslag til genbrug af mursten fra Bispebjerg til opførelse af de tre bygninger på

Svanemøllens kaserne, som fremgår af Københavns Kommunes rapport om genbrug af mursten.

Forslag vandt dog intet gehør hos parterne i projektet om genopbygning af de tre bygninger. Der var

tilsyneladende ingen interesser for genbrug af mursten og Gamle Mursten er ikke spurgt om priser

på genbrugte mursten.

Som afslutning på dette forsøg på genbrug af mursten skal bemærkes, at samtidig med opførelse af

den nye skolebygning på Katrinedals Skole sker genobygning af de tre bygninger på Svanemøllens

kaserne med nye sten fra Hellig Sø Teglværk, Egernsund Tegl.

35 Region Hovedstaden. Nyttiggørelse af bygge‐ & anlægsaffald og overskudsjord fra kvalitetsfondsbyggerierne. Kortlægning af

potentiale for nyttiggørelse og økonomiske besparelser. Rapport Lauritzen Advising, marts 2015.


57

På figur IV.4 er vist fotos af murværk på de eksisterende bygninger på Svanemøllens kaserne sam‐

menlignet med mursten fra bygning 13 på Bispebjerg og facader på de nye bygninger under genop‐

bygning på Svanemøllens kaserne.

Man kan diskutere, om man synes at fremtoningen af facaden på den genopførte bygning ligner

facaden på de eksisterende bygninger, eller om murstenen i bygning 13 med en lysere fuge ville

matche bedre. . Netop derfor er der behov for denne erfaringsopsamling.

genbrug af mursten - vcob.dk · genbrug af mursten er et højt prioriteret indsatsområde for at...

Documents