2

3

4

1

ThePublicSphereRevisited:ChallengesandOpportunitiesforSocialCohesionand

DemocracyintheDigitalWorld

Draft06.04.2016

SocialmediaandSocietalChallenges‘Itisarealchallengefordemocraticsocietyhowtheyouthshouldnavigateandusesocialmediaaspartofdemocraticdialogue.Unfortunatelymostoftheanswerstothischallengearebasedongutfeelings.Whatwearelookingforwiththiscollaborationistestedinformationbasedonscience.’KristineRishøjBille,DUF–DanskUngdomsFællesråd‘Socialmediaisarelativelynewphenomenonbuthasproveninthisshortperiodthatitisheretostay.Andnowwestarttoseetheeffectsintheyouthinourschools.Cyber-bullyinghasagrowingrateandtheconsequencesaresevere.Rightnowwetrytotakecareofspecificincidentsaftertheyhaveoccurred–wewanttointegrateknowledgeaboutthisinourschoolsanddealwiththeprobleminadvance’YvonneBarnholdt,DirektørforvelfærdRoskildeKommune’Facebookrecentlycelebrateditstenyearsanniversary-thinkabouthowlongwehavehadexperiencewithrealinterpersonalcommunication-aslongaswehavebeenhumans,some250.000yearsgiveortake.Socialmediastillhasmanyteethingtroubles."VincentHendricks,CenterforInformationandBubbleStudies.+BenjaminRudElberthTheInternetandsocialmediaplatformsarerapidlychangingthesocialandpoliticalrealityandtheconditionsofsocialinteractionanddemocraticparticipation.Thepublicspaceandtheenvironmentforpublicopinionformationisnowlargelyadigitalinformationalnetworkstructure.Thishasdrasticconsequencesforbothsocialcohesionanddeliberativedemocracy.

Easyaccesstosocialmediaplatformsanddigitalcommunicationhavewidenedthescopeforpossiblesocialinteraction,politicalcommunicationanddemocraticdeliberation/participation,butthenumberofparticipantsandthenetworkstructurealterthebasicconditionsofpublicinteractionandcommunication.

Ononehandthedigitalpublicspaceprovidenewopportunitiesforsocialinteractionanddemocraticparticipation.Sociallymarginalizedyoungsters,thegroupwhomhasthelowestvotingratecomparedtoothermarginalizedgroups,sufferfromlackofbothdemocraticparticipationandrepresentation.TheInternetandsocialmediaplatformsseempromisingcandidatesforempoweringsociallyvulnerableandpoliticallystigmatizedcitizensastheyprovidenewtoolsforsocialinteractionandpublicexpressionofopinion.

Yetontheotherhanditalsocreatesconditionsformalignantsocialandpoliticalphenomenaascyber-bullying,viralspreadofmisinformationandrumors,populism,polarizationandextremism.Onlineinteractionmaythusalsoamplifysocialandpoliticalstigmatizationanddisintegration.Cyber-bullyingandtheinvoluntaryspreadofpersonalcontent(asintimatepicturesorvideos)maythusleadtoseveredestructionordegradationofidentitywhilstthevirtualtrailsseemtoprolongtheseeffects:NothingescapestheInternetandtheInternetneverforgetsevenifpublicmemoryisshort. Researchalsoshowsthatyoungstersaregenerallynotcomfortablewithdiscussingpoliticsonsocialmediaunlesstheyareconvincedthattheyareinanenvironmentwhereone’sopinionsareshared.

Malignantandcomplacentmechanismsintheonlineenvironmentofopinionformationanddeliberationthereforeseemtopreventthefulfillmentofthedigitalpublicspace’spotentialforsocialcohesionanddemocraticparticipation/representationforsociallyvulnerablecitizens.Itmayevencausesocialandpoliticalstigmatizationmakingyoungstersevenmoresociallyvulnerable.

ProjectdescriptionAtheoreticalunderstandingofthenewdigitalreality’sbasicstructureandmechanismsatworkinonlinesocialinteractionanddemocraticdeliberationisrequiredinordertonavigateinitonaninformedandrationalbasis-individuallyandcollectively. AnespeciallyinterestingtargetgroupforthiskindofresearchisthegenerationraisedwiththeInternetandsocialmedia,theMillennials.ThekeyoftheprojectistostudyhowthestructureandmechanismsofthedigitalpublicspaceinfluencetheMillennialssociallyanddemocraticallyinorderto:(1)uncoverthepotentialsandchallengesfor

Bilag B2

2

socialintegrationandpoliticalparticipationforthesociallyvulnerableyoungstersand(2)becomeawareofsociallyanddemocraticallystigmatizingmechanismsforyoungstersgenerally.

Theproject’stheoreticalaimistoexamineanduncovertheinformationstructuresofthenewdigitalpublicspheresandthemechanismsatworkintheonlineenvironmentofopinionformationanddeliberation.Theprojectthusseekstocontributetothedevelopmentofanewtheoreticalframeworkforbringingtolightthepublicsphereasaninformationstructure.Thepracticaloutcomeofthetheoreticalanalysesistwofold:1. Theprojectaimstoprovidetheconceptualtoolboxforunderstandingthepossibilitiesandlimitationsofdifferent

strategiesforMillennialstoparticipatesociallyandpoliticallyinthepublicspherethroughcyberspaceinteraction.Thetargetgroupwillhavedirectaccesstotheresearchthroughoutreachinitiativesrangingfromcampaignsandpresscirculationtoschoolexercisesandcomputersoftware,simulationplatformsfortestinginformationflowsinvirtualnetworksservingaspublicspheres.

2. Theprojectaimstoanalyzethepossibilitiesandlimitsforimplementingstructuralchangesintheonlineenvironmentcounteractingsociallyanddemocraticallyharmfulphenomena.Theresultswillbeconveyedthroughaccessiblematerialproducingpolicyrecommendationstoinstitutionalandpoliticalactorsof,andfor,viablestrategies,whichwillthenhavebeentestedempiricallywiththetargetgroup.

EmbeddingoftheprojectTheprojectiscarriedoutinclosecollaborationbetweenCenterforInformationandBubbleStudies(CIBS),UniversityofCopenhagenandthreepartieseachwiththeirareaofexpertiseandpracticalprofile:RoskildeKommune,DanskUngdomsFællesråd(DUF)andtheprofessionalcommunicationagencyElberth.dk.TheconductedresearchatCIBSwillbetestedandtransformedintoaneducationalframeworkforfutureteachingmaterialtobeintegratedinRoskildeKommuneandinDUF.TheresearchisenvisionedtoestablishthegroundworkforanationalcampaignundertheguidanceofBenjaminRudElberthwithpioneeringcampaignmethods,organizationalknow-how,exercisepackagesandsupervisionofteachersindigitaleducationaimedatthetargetgroup.ThreecentralworkquestionsNavigatingproperlyinthenewdigitallandscapemaybeviewedasabundleofinformationcontrolproblems,whichinducesustoactinoftenrapidlyformedgroups---sometimesrationally,andsometimesnot.Suchanintangiblemandatemayobfuscatethestrategiesforcontributingtothepublic-politicalmattersaswellascreatefundamentalproblemsfordecision-making,choice-evaluationandprioritizationforthedemocraticindividualaswellascollective,whichmaybeguidedbysometimesunreflectivesocialproofinvariousinteractivepractices.Theseconditionspavethewayforthreecentralresearchquestions:

1. Whatarethenutsandboltsofthepublicspheresnowtheyhavebecomevirtualratherthanphysical?2. Whataretheinformation-basedconditionsforinterveninginunfortunateorrationallyastraypublicspheres?3. Howdowestimulatethevirtualpublicspheresthatareconducivetointerpersonalenlightenmentandfact-

trackingexchangeratherthanrumors,hoaxesandmisinformationonwhichmuchcyberbullying,shitstorms,irreflectiveopinionbubblesanddensegroup-thinkingarebuilt.

Methods● Conceptualaswellasmathematicalmodelsofpublicspaceandtheenvironmentofopinionformationasan

informationstructuresinthelightofnetworktheoryandcomputersimulationsofpublicspace● Analysesofthediffusion,influence,accessandimpactofinformationthroughpublicspaces● Data-analysisofselectedcasesdiffusinginthepublicspherefromcyberbullyingtosocial,politicaland

commercialshitstorms● Feedbackloopsbetweenscientificfindings,practiceandempiricaldata,qualitativeinterviews,surveysand

otherformsofempiricaltestingtoalignandsophisticatetheformalmodelsOrganizationTheprojectisaresearchconglomeratebetweenfourpartiesfromtheuniversityoveractorsofcivicsocietytoindustry:● CenterforInformationandBubbleStudies,UniversityofCopenhagen(anchor:CenterdirectorVincentF.

Hendricks)● DigitaladvisorElberth.dk(anchor:BenjaminRudElberth)

Bilag B2

3

● DanishYouthCouncil(DanskUngdomsFællesråd)(anchor: Politiskkonsulent,demokratiKristineRishøjBille)● RoskildeKommune(anchor:DirektørforVelfærdYvonneBarnholt)Theprojectalsoholdsaportfolioofexternalpartiesinterestedinsustainingthedevelopmentandimplementation

ofresultsofthedigitaleducationOrganizationalplanTheanchorfromeachparticipatingorganizationwillconstituteprojectsteeringcommittee.TheprojectwillbeledbyProf.VincentF.HendricksandadministeredbythecentercoordinatoratCIBS.Furthermorean‘outreachprofessional’willbeinvolvedlinkingtheresearchtothetargetgroup.DeliverablesTheprojectisexpectedtolast3yearswiththefollowingdeliverables:● Significantscientificresultsonthestructureanddynamicsofvirtualpublicspaces● Interventionstrategiesformalignantbubblesofopinionandbehavioronline● Stimulationtacticsforbenignonlinebehaviorandenlighteningdeliberationandexchanges● Simulationpackagesforpupilstostudycontagions,influencesandothersocio-psychologicalphenomenain

networkstolearnhowrumors,bullyingandothersociallyvolatileformsofonlineharassmentproliferate● ThegroundworkfordevelopingsciencebasedteachingmaterialproducedincollaborationwithBenjaminRud

Elberth,DUFandCIBSforteachingdigitaleducationtopupilsinthetargetgroup● MasterclassesheldbyCIBStotest,adjustandimprovetheteachingmaterialtoretrainelementaryandhigh-

schoolteachersinRoskildeKommunetoteachdigitaleducationtothetargetgroup.Inshort,iftheVeluxFoundationdecidestofundthisproject,thefoundationwillberesponsibleforintroducingdigitaleducationasasubjecttobetaughtinupperelementaryschoolandhighschool:Apertinentandpertinaciousinitiativeofscientificandcorporatesocialresponsibilityofextremelyhighsocietalandculturalimportancewithincivilsociety.Year1.Structuringthesteeringgroupandprojectorganization.Hiringresearchers:2PhDsand1postdoc.

Formulationofthescientificfundamentalsforcreatingteachingmaterial.Year2.Conferencesandcampaigns.Outreachinschools.MasterclassretrainingteachersfromRoskildeKommune.

Postdocpresentation.Year3.Outreachinschools-simulationpackagesandfocusgroups.Feedbackfromretrainedteacherstobe

integratedinthefinalteachingmaterialpackagefordigitaleducationinupperelementaryschoolandhighschool.Continuoussteeringgroupmeetingsandregularresearchupdates.FinalConferenceandfinalcampaigndesign.PhDpresentations.

Researchcommunication

Thesciencecommunicationandpublicimpactstrategyisintendedtoinform,settheagendaforandshapepublicdebatewhilsthopefullyalsoplayingaroleindiagnosingandresolvingunfortunatebubblephenomenadiametricaltohumaninterestandrational,respectfulandresponsibleinteraction.

Theresearchcommunicationhasthreefocalpoints:1. Transformingtheresearchintousablematerial(studyingmaterialandsimulationpackages)forthetargetgroup

andretrainingprogramsindigitaleducationfortheeducators.2. Creatingcampaignswithresearchcommunicationbothonlineandinprint.3. Communicationofresultsininternationallyrecognizedhigh-rankingjournals,proceedings,andworkshopand

specialissues.Itisenvisionedthatshortpopularpiecessummarizingandbringingperspectivestoobtainedresultsandreflectionswillfigureininternationalnews,scienceandsocietyoutletslikeTheEconomist,TheWallStreetJournaletc.,majorDanishnewsoutletsforscienceandsocietylikeDR1,DR2,TV2,Politiken,Børsen,Ræson,Berlingske,Jyllandsposten,Ritzauandvidenskab.dk.

Bilag B2

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31Strandvejen 44, 2900 HellerupT: 3945 3945, F: 3945 3987, pwc.dk

Danske Gymnasier

Årsrapport for 2015

CVR-nr. 29 26 00 44

Bilag D3

Indholdsfortegnelse

Side

Påtegninger

Ledelsespåtegning 1

Den uafhængige revisors erklæringer 2

Ledelsesberetning

Foreningsoplysninger 4

Beretning 5

Årsregnskab

Regnskabspraksis 6

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december 9

Balance 31. december 10

Noter til årsrapporten 12

Bilag D3

1

Ledelsespåtegning

Bestyrelse og direktion har dags dato behandlet og godkendt årsrapporten for regnskabsåret 1. januar -

31. december 2015 for Danske Gymnasier.

Årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt årsregnskabslovens bestem-

melser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.

Årsregnskabet giver efter vores opfattelse et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og finan-

sielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for 2015.

Ledelsesberetningen indeholder efter vores opfattelse en retvisende redegørelse for de forhold, beretnin-gen omhandler.

Årsrapporten indstilles til generalforsamlingens godkendelse.

København, den 20. april 2016

Helle Otte

direktør

Bestyrelse

Anne-Birgitte Rasmussen

formand

Jakob Thulesen Dahl

næstformand

Birgitte Vedersø

Bjarne Thams Torben Poulsen Henrik Boberg Bæck

Dorte Fristrup Søren Hvarregaard

Bilag D3

2

Den uafhængige revisors erklæringer

Til medlemmerne i Danske Gymnasier

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Danske Gymnasier for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2015, der

omfatter resultatopgørelse, balance, anvendt regnskabspraksis og noter. Årsregnskabet udarbejdes i over-

ensstemmelse med foreningens vedtægter samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A

med de nødvendige tilpasninger.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Ledelsen har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende billede i overensstem-

melse med årsregnskabsloven. Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen an-

ser nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne skyldes

besvigelser eller fejl.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overens-

stemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig

praksis.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision. Vi har udført

revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og yderligere krav ifølge dansk

revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik. Dette kræver, at vi overholder etiske krav samt plan-

lægger og udfører revisionen for at opnå høj grad af sikkerhed for, om årsregnskabet er uden væsentlig

fejlinformation.

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og oplysninger i

årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering, herunder vurdering af risici

for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne skyldes besvigelser eller fejl. Ved risiko-

vurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant for foreningens udarbejdelse af et årsregn-

skab, der giver et retvisende billede. Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende

efter omstændighederne, men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af foreningens interne

kontrol. En revision omfatter endvidere vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er passende,

og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den samlede præsentation af

årsregnskabet.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag for vores

konklusion.

Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Bilag D3

3

Den uafhængige revisors erklæringer

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens aktiver, passiver og fi-

nansielle stilling pr. 31. december 2015 samt af resultatet af foreningens aktiviteter for regnskabsåret

1. januar - 31. december 2015 i overensstemmelse med foreningens vedtægter samt årsregnskabslovens

bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.

Det er ligeledes vores opfattelse, at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, der understøt-

ter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Endvidere er det vores opfattelse, at de udbetalte tilskud i alle væsentlige henseender er anvendt til det

formål, som er anført i Bekendtgørelse nr. 131 af 7/2 2013 om regnskab og revision af Ministeriet for Børn

og Undervisnings puljemidler m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr. 14 af 7/1 2014.

Udtalelse om ledelsesberetningen

Vi har i henhold til årsregnskabsloven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere

handlinger i tillæg til den gennemførte revision af årsregnskabet. Det er på denne baggrund vores opfat-

telse, at oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 20. april 2016

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Carsten Nielsen

statsautoriseret revisor

Bilag D3

4

Foreningsoplysninger

Foreningen Danske Gymnasier

Ny Vestergade 13, st.

1471 København K

Telefon: 33 18 82 60

Hjemmeside: www.danskegymnasier.dk

CVR-nr: 29 26 00 44

Regnskabsår: 1. januar - 31. december

Hjemsteds-

kommune: København

Direktør Helle Otte

Bestyrelse Anne-Birgitte Rasmussen, formand

Jakob Thulesen Dahl, næstformand

Birgitte Vedersø

Bjarne Thams

Torben Poulsen

Henrik Boberg Bæck

Dorte Fristrup

Søren Hvarregaard

Revision PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Strandvejen 44

2900 Hellerup

Bank Danske Bank

Lyngby Hovedgade 25

2800 Kgs. Lyngby

Bilag D3

5

Beretning

Hovedaktivitet

Danske Gymnasier har til formål at:

fastholde og udvikle uddannelseskvaliteten i gymnasiet og hf samt at sikre en national studenter- og

hf-eksamensstandard

fastholde og udvikle den geografiske dækning af almengymnasiale og 2-årlige hf uddannelsestilbud i

hele landet

fastholde og udvikle samarbejdet mellem institutioner, der udbyder stx og/eller 2-årigt hf

fastholde og udvikle samarbejdet mellem de offentlige og de private skoler

formidle foreningens uddannelsespolitik ved at varetage større nationale informations- og oplys-

ningsopgaver

rådgive medlemmerne om spørgsmål i forbindelse med skolernes daglige drift, herunder skolernes

økonomi, revision, indberetninger til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, overens-

komstforhold, personalejura, udbudsregler, IT, indkøb, efteruddannelse m.m.

fungere som skolernes koordinator/sekretariat i forbindelse med varetagelse af fælles opgaver af

driftsmæssig karakter

medvirke i fagligt og pædagogisk udviklingsarbejde inden for gymnasie- og hf-området

samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og andre offentlige myndighe-

der, samt øvrige organisationer herunder organisationer i relation til vejledningssystemet, grund-

skolen/folkeskolen, parallelle ungdomsuddannelser, videregående uddannelser m.fl.

opnå direkte repræsentation i råd, nævn og udvalg, som behandler forhold, der er relevante for in-

stitutioner, der udbyder stx og/eller 2-årigt hf

understøtte skoler med International Baccalaureate (IB) i institutionsdriften.

Udvikling i regnskabsåret

Årets resultat på TDKK -689 er i det væsentligste i overensstemmelse med forventningerne til året.

Det er bestyrelsens opfattelse, at alle væsentlige oplysninger til bedømmelse af foreningens økonomiske

stilling, årets resultat og den finansielle udvikling fremgår af årsrapporten.

Efterfølgende begivenheder

Der er ikke efter balancedagen indtruffet forhold, som har væsentlig indflydelse på bedømmelsen af års-

rapporten.

Forventede udvikling

Det forventes, at resultatet for 2016 vil andrage ca. TDKK -590.

Bilag D3

6

Regnskabspraksis

Regnskabsgrundlag

Årsrapporten for Danske Gymnasier for 2015 er udarbejdet i overensstemmelse med foreningens vedtæg-

ter samt årsregnskabslovens bestemmelser for regnskabsklasse A med de nødvendige tilpasninger.

Den anvendte regnskabspraksis er uændret i forhold til sidste år.

Årsregnskabet for 2015 er aflagt i DKK.

Generelt om indregning og måling

I resultatopgørelsen indregnes indtægter i takt med, at de indtjenes, herunder indregnes værdireguleringer af

finansielle aktiver og forpligtelser. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes alle omkostninger, der er afholdt

for at opnå årets indtjening, herunder afskrivninger, nedskrivninger og hensatte forpligtelser samt tilbage-

førsler som følge af ændrede regnskabsmæssige skøn af beløb, der tidligere har været indregnet i resultatop-

gørelsen.

Aktiver indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde foreningen,

og aktivets værdi kan måles pålideligt.

Forpligtelser indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå forenin-

gen, og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt.

Ved første indregning måles aktiver og forpligtelser til kostpris. Efterfølgende måles aktiver og forpligtelser

som beskrevet for hver enkelt regnskabspost nedenfor.

Resultatopgørelsen

Indtægter

Indtægten resultatføres i takt med, at kontingentopkrævningerne finder sted.

Omkostninger

Omkostninger indeholder omkostninger til bestyrelse, øvrige medlemmer, foreningens aktiviteter og admi-

nistration, der er afholdt i regnskabsåret.

Bilag D3

7

Regnskabspraksis

Skat

Foreningen er skattepligtig efter Selskabsskattelovens (SSL) § 1, stk. 1, nr. 6, der omfatter andre foreninger.

Skattepligten efter SSL er imidlertid begrænset, idet skattepligten efter SSL alene omfatter indtægt ved er-

hvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste ved afhændelse af formuegoder, der har haft tilknytning til den

erhvervsmæssige virksomhed. SSL § 1, stk. 5 anviser, at overskud som foreningen indvinder ved leveracer til

medlemmer ikke betragtes som indvundet ved erhvervsmæssig virksomhed dvs. at foreningen ikke er skat-

tepligtig af kontingentindtægter.

Finansielle poster

Finansielle indtægter og omkostninger omfatter renter samt realiserede og urealiserede kursreguleringer.

Balancen

Materielle anlægsaktiver

Materielle anlægsaktiver måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger.

Afskrivningsgrundlaget, der opgøres som kostpris reduceret med eventuel restværdi, fordeles lineært over

aktivernes forventede brugstid, der udgør:

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 3 - 5 år

Indretning af lejede lokaler 10 år

Aktiver med en anskaffelsessum på under DKK 40.000 omkostningsføres i anskaffelsesåret.

Nedskrivning af anlægsaktiver

Den regnskabsmæssige værdi af immaterielle og materielle anlægsaktiver gennemgås årligt for at afgøre,

om der er indikation af værdiforringelse ud over det, som udtrykkes ved afskrivning. Hvis dette er tilfæl-

det, gennemføres en nedskrivningstest til afgørelse af, om genindvindingsværdien, dvs. den højeste af ak-

tivets nettosalgspris og kapitalværdi, er lavere end den regnskabsmæssige værdi, og der nedskrives til

denne lavere genindvindingsværdi.

Finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver omfatter deposita, der måles til kostpris eller forventet realisabel værdi, hvis

denne er lavere. Finansielle anlægsaktiver omfatter endvidere værdipapirer, der måles til dagsværdien på

balancedagen. Dagsværdien opgøres på grundlag af den seneste noterede salgskurs.

Bilag D3

8

Regnskabspraksis

Tilgodehavender

Tilgodehavender indregnes i balancen til amortiseret kostpris, hvilket i al væsentlighed svarer til pålyden-

de værdi. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab.

Periodeafgrænsningsposter

Periodeafgrænsningsposter opført som aktiver omfatter afholdte forudbetalte omkostninger vedrørende

forsikringspræmier, kontingenter og abonnementer.

Hensatte forpligtelser

Hensatte forpligtelser indregnes, når foreningen som følge af en begivenhed indtruffet senest på balance-

dagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, og det er sandsynligt, at der må afgives økonomiske fordele

for at indfri forpligtelsen.

Gældsforpligtelser i øvrigt

Øvrige gældsforpligtelser indregnes til kostpris på tidspunktet for stiftelse af gældsforholdet. Efterfølgen-

de opgøres de til amortiseret kostpris, hvilket for korte og uforrentede gældsforpligtelser samt for varia-

belt forrentede gældsforpligtelser normalt svarer til den nominelle værdi.

Bilag D3

Resultatopgørelse 1. januar - 31. december

Note 2015 2014

DKK DKK

Kontingentindtægter 9.305.080 9.231.920Tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1.056.800 1.067.650Øvrige indtægter 55.000 9.603

Indtægter 10.416.880 10.309.173

Omkostninger til bestyrelsen 1 -440.928 -527.655Omkostninger til øvrige medlemmer 2 -84.988 -83.285Omkostninger til øvrige aktiviteter 3 -1.807.840 -2.336.140Omkostninger til eget sekretariat 4 -8.734.229 -7.622.994

Omkostninger -11.067.985 -10.570.074

Resultat af primær drift -651.105 -260.901

Finansielle indtægter 6 170.918 191.873Finansielle omkostninger 7 -208.343 -74.563

Resultat før skat -688.530 -143.591

Skat af årets resultat 8 0 0

Årets resultat -688.530 -143.591

Resultatdisponering

Forslag til resultatdisponering

Overført til overført resultat -688.530 -143.591

-688.530 -143.591

9

Bilag D3

Balance 31. december

Aktiver

Note 2015 2014

DKK DKK

Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 0 16.114Indretning af lejede lokaler 59.175 65.750

Materielle anlægsaktiver 9 59.175 81.864

Depositum 136.800 136.004Værdipapirer 6.643.835 6.847.529

Finansielle anlægsaktiver 10 6.780.635 6.983.533

Anlægsaktiver 6.839.810 7.065.397

Tilgodehavender hos medlemmer 0 4.097Tilgodehavende merværdiafgift 49.629 162.137Andre tilgodehavender 50 0Periodeafgrænsningsposter 11 136.196 85.382

Tilgodehavender 185.875 251.616

Likvide beholdninger 12 1.837.936 1.975.567

Omsætningsaktiver 2.023.811 2.227.183

Aktiver 8.863.621 9.292.580

10

Bilag D3

Balance 31. december

Passiver

Note 2015 2014

DKK DKK

Overført resultat 7.405.642 8.094.172

Egenkapital 13 7.405.642 8.094.172

Hensættelse til uddannelsesformål for Pædagogiske Ledere 14 151.741 293.292

Hensættelser 151.741 293.292

Anden gæld 15 1.306.238 905.116

Kortfristede gældsforpligtelser 1.306.238 905.116

Gældsforpligtelser 1.306.238 905.116

Passiver 8.863.621 9.292.580

Eventualforpligtelser 16Nærtstående parter 17

11

Bilag D3

Noter til årsrapporten

2015 2014

DKK DKK

1 Omkostninger til bestyrelsen

Honorarer til formand og næstformand 187.500 187.500Rejseomkostninger, parkering, kørepenge mv. 83.893 78.593Seminarer, møder, hotel, bespisning mv. 139.367 176.815Administrationsomkostninger 30.168 84.747

440.928 527.655

2 Omkostninger til øvrige medlemmer

Rejseomkostninger, parkering, kørepenge mv. 30.692 29.639Seminarer, møder, hotel, bespisning mv. 53.012 53.646Administrationsomkostninger 1.284 0

84.988 83.285

3 Omkostninger til øvrige aktiviteter

Rektormøder 198.406 182.707Øvrige aktiviteter 75.795 216.633Gymnasiejob.dk 369.915 333.854Ledelseskonference 568.793 600.175Folkemøde 82.989 130.282Adhoc møder 488.013 47.066Ny identitet (WEB + navn) 23.929 825.423

1.807.840 2.336.140

4 Omkostninger til eget sekretariat

Gager og pensioner 6.316.372 5.629.846ATP, Arbejdsgiverbidrag m.m. 66.121 67.151Regulering af feriepengeforpligtigelse 283.906 -42.706

Egne lønomkostninger 6.666.399 5.654.291

Stillingsannoncer 21.144 90.941Rejseomkostninger, parkering, kørepenge mv. 61.947 74.695Seminar, møder, hotel, bespisning mv. 168.791 117.789Efteruddannelse, kurser og konference m.v 56.199 115.729Telefon 47.763 42.293Internet, drift 31.877 33.325Kontorartikler, porto mv. 56.550 55.951

444.271 530.723

12

Bilag D3

Noter til årsrapporten

2015 2014

DKK DKK

4 Omkostninger til eget sekretariat (fortsat)

Transport 7.110.670 6.185.014

Revision 57.900 56.800Regnskabsassistance, regulering tidligere år 12.500 9.200Bogføringsassistance 90.001 83.732Faglitteratur og avishold 23.832 21.481Konsulentassistance 134.200 11.200Vedligeholdelse og rengøring af lejede lokaler 142.315 105.087Serviceaftaler og abonnementer 226.031 229.396Småanskaffelser 123.909 111.145EDB-udgifter/software 121.192 156.899Grafisk design 172.880 88.174Husleje, forsikringer, el, vand og varme 460.213 449.929Diverse personaleomkostninger 35.897 47.161Regnskabsmæssige afskrivninger, jf. note 5 22.689 67.776

8.734.229 7.622.994

Gennemsnitligt antal beskæftigede medarbejdere 10 9

5 Afskrivninger af materielle anlægsaktiver

Indretning af lejede lokaler 6.575 2.955Andre anlæg, driftsmateriel og inventar 16.114 55.463Tab/gevinst på afhændede anlægsaktiver 0 9.358

22.689 67.776

6 Finansielle indtægter

Renteindtægter, bank 0 10.046Renteindtægter, obligationer 170.916 181.825Renter, SKAT 2 2

170.918 191.873

7 Finansielle omkostninger

Renteudgifter, bank 2.022 0Bankgebyrer 2.626 5.469Urealiseret kurstab, værdipapirer 203.695 69.094

208.343 74.563

13

Bilag D3

Noter til årsrapporten

2015 2014

DKK DKK

8 Skat af årets resultat

Årets aktuelle skat 0 0Årets udskudte skat 0 0

Årets skat i alt 0 0

der fordeler sig således:Skat af årets resultat 0 0Skat af egenkapitalbevægelser 0 0

0 0

9 Materielle anlægsaktiver

DKK DKK

Kostpris 1. januar 358.150 65.750Tilgang i årets løb 0 0Afgang i årets løb 0 0

Kostpris 31. december 358.150 65.750

Afskrivninger 1. januar 342.036 0Årets afskrivninger 16.114 6.575Tilbageførte afskrivninger på afhændede aktiver 0 0

Afskrivninger 31. december 358.150 6.575

Regnskabsmæssig værdi 31. december 0 59.175

Andre anlæg,driftsmaterielog inventar

Indretning aflejede lokaler

14

Bilag D3

Noter til årsrapporten

10 Finansielle anlægsaktiver Depositum Værdipapirer

DKK DKK

Kostpris 1. januar 136.004 6.999.983Årets tilgang 796 0Årets afgang 0 0

Kostpris 31. december 136.800 6.999.983

Op-/nedskrivninger 1. januar 0 -152.454Årets op-/nedskrivninger 0 -203.694Tilbageførte op-/nedskrivninger på afhændede aktiver 0 0

Op-/nedskrivninger 31. december 0 -356.148

Regnskabsmæssig værdi 31. december 136.800 6.643.835

11 Periodeafgrænsningsposter

2015 2014

DKK DKK

12 Likvide beholdninger

Kasse 2.758 2.450Danske Bank, kontonr. 3117 266052 1.543.128 1.669.891Danske Bank, kontonr. 4768 547955 0 10.225Danske Bank, kontonr. 11437052 292.050 293.001

1.837.936 1.975.567

13 Egenkapital

Egenkapital 1. januar 8.094.172 8.237.763Årets resultat -688.530 -143.591

Overført resultat 31. december 7.405.642 8.094.172

Egenkapital 31. december 7.405.642 8.094.172

Periodeafgrænsningsposter udgøres af forudbetalte omkostninger

vedrørende forsikringer, kontingenter og abonnementer mv.

15

Bilag D3

Noter til årsrapporten

2015 2014

DKK DKK

14 Hensættelse til uddannelsesformål for Pædagogiske Ledere

Saldo 1. januar 293.292 0Indbetalt fra Pædagogiske Ledere 0 293.292Afholdte omkostninger i årets løb -141.551 0

Saldo 31. december 151.741 293.292

15 Anden gæld

ATP 7.560 6.480Feriepengeforpligtelse 806.715 522.808Skyldige omkostninger 491.963 373.415MasterCard 0 2.413

1.306.238 905.116

16 Eventualforpligtelser

Huslejeforpligtelse, uopsigelighedsperiode 4 måneder 142.464 141.668

Samarbejdsaftale med CityFys, uopsigelighedsperiode 3 måneder5.892 5.892

37.001 86.336

17 Nærtstående parterGrundlag

Øvrige nærtstående parter

Gymnasiernes Bestyrelsesforening SamarbejdspartnerNy Vestergade 13, st., 1471 København K

Datakommunikationsaftale med TDC Erhverv,

uopsigelighedsperiode på 9 måneder

16

Bilag D3

PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab, CVR-nr. 33 77 12 31Strandvejen 44, 2900 HellerupT: 3945 3945, F: 3945 3987, pwc.dk

Danske Gymnasier

Revisionsprotokollat til årsrap-porten for 2015

Bilag D4

70

Danske Gymnasier

Revisionsprotokollat til årsrapporten for 2015

Indhold

Afsnitsnr.

Indledning 1 - 2

Konklusion på den udførte revision 3 - 4

Særlige forhold 5 - 13

Redegørelse for den udførte revision med kommentarer 14 - 28

Redegørelse for den udførte forvaltningsrevision med kommentarer 29 - 34

Andre ydelser 35 - 36

Afslutning 37 - 38

Indledning

1 Vi har afsluttet revisionen til årsregnskabet (”regnskabet”) for regnskabsåret 1. januar - 31.

december 2015. Regnskabet udviser et resultat af foreningens aktiviteter på TDKK -689 og en

egenkapital på TDKK 7.406.

2 Vi henviser til vores redegørelse om ansvar for aflæggelsen af årsrapporten mv. samt revi-

sionens udførelse og omfang i vores ajourføringsprotokollat af 18. april 2013, siderne 44-49. Revi-

sionen er udført i overensstemmelse med de der beskrevne principper samt i henhold til bekendt-

gørelse om regnskab og revision af Ministeriet for Børn og Undervisnings puljemidler mv.

Konklusion på den udførte revision

3 Den udførte revision har ikke givet anledning til bemærkninger af en sådan væsentlighed

eller karakter, at det vil komme til udtryk i vores revisionspåtegning på regnskabet.

4 Såfremt årsrapporten vedtages i den foreliggende form, og der ikke under bestyrelsens be-

handling og vedtagelse af årsrapporten fremkommer yderligere, væsentlige oplysninger, vil vi for-

syne regnskabet med en revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Særlige forhold

Risiko for væsentlig fejlinformation som følge af besvigelser

5 Revisor skal i henhold til revisionsstandarderne forespørge foreningens bestyrelse om,

hvordan den øver tilsyn med de aktiviteter og procedurer, direktionen har iværksat med henblik på

at identificere og reagere på risikoen for væsentlige besvigelser i foreningen, samt hvilke interne

kontroller direktionen har implementeret for at forebygge sådanne risici.

Bilag D4

71

6 Vi har fået oplyst, at bestyrelsens tilsyn primært udøves i forbindelse med bestyrelsesmø-

derne, hvor bestyrelsen får forelagt regnskabstal og budgetopfølgninger, som er baseret på et af-

stemt materiale.

7 Vi skal desuden forespørge bestyrelsen om, hvorvidt de har kendskab til faktiske besvigel-

ser, der påvirker foreningen, eller om mistanker og beskyldninger herom.

8 Vi har som led heri med direktionen drøftet de ledelses- og styringsprocesser, som forenin-

gen har etableret med henblik på at opdage og forebygge besvigelser og fejl. Direktionen har i den-

ne forbindelse oplyst, at den ikke er bekendt med besvigelser eller mistanker og beskyldninger om

besvigelser, som kunne have en væsentlig indflydelse på foreningen, og vi betragter bestyrelsens

underskrift som en bekræftelse på, at de heller ikke har kendskab til nævnte forhold.

Manglende funktionsadskillelse

9 Ledelsen har oplyst, at det som følge af organisationens begrænsede størrelse ikke er prak-

tisk muligt fuldt ud at implementere funktionsadskillelse i foreningens regnskabsfunktion. Den

manglende funktionsadskillelse forøger risikoen for tilstedeværelse af fejl, herunder fejl som følge

af besvigelser, samt at sådanne eventuelle fejl forbliver uopdagede.

10 Ledelsen oplyser også, at organisationen har implementeret kompenserende kontroller

med henblik på at forebygge/afdække ovennævnte fejlmulighed, blandt andet ved at foretage en

jævnlig gennemgang af bogføringsmateriale, bankudskrifter og afstemninger samt periodisk delta-

gelse i poståbning og kontinuerlig budgetopfølgning. Samtidig har vi konstateret, at der på lønom-

rådet, er en hensigtsmæssig funktionsadskillelse. Ledelsen har ligeledes oplyst, at det er deres op-

fattelse, at der trods de begrænsede kontrolmuligheder er etableret en forsvarlig organisation.

11 Vi har henholdt os til ledelsens vurdering, og vi har ikke i forbindelse med revisionen kon-

stateret forhold, som indikerer tilstedeværelsen af hverken fejl eller besvigelser.

Fuldmagtsforhold

12 Vi har konstateret, at bestyrelsesformand Anne-Birgitte Rasmussen samt direktør Helle

Otte via Visa og Master Card har alene-fuldmagt til foreningens respektive bankkonti i Danske

Bank, hvor det i sagens natur ikke er sædvanligt at opretholde en 2 i forening adgang.

13 Vi har noteret os, at de formelle procedurer for godkendelse af hævninger fra de respektive

konti overholdes.

Redegørelse for den udførte revision med kommentarer

14 Om den afsluttende revision af regnskabet skal vi redegøre for følgende væsentlige poster

og forhold.

Bilag D4

72

Ledelsesberetningen

15 Revisionen har ikke omfattet ledelsesberetningen, men vi har i henhold til årsregnskabslo-

ven gennemlæst ledelsesberetningen. Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den

gennemførte revision af regnskabet. Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i

ledelsesberetningen er i overensstemmelse med regnskabet.

Vederlag til direktionen

16 Vi har som et led i revisionen undersøgt, at de udbetalte vederlag, pensionsindbetalinger

samt friordninger for telefon er i overensstemmelse med den indgåede kontrakt af 8. marts 2011

samt efterfølgende tillæg.

Personaleomkostninger

17 Vi har bemærket, at der i november 2015 lønnen er udbetalt et engangsbeløb til alle for-

eningens medarbejdere, svarende til ca. en halv månedsløn for den pågældende medarbejder. Vi

har påset, at beslutningen om engangsudbetalingen er godkendt at foreningens formand.

18 Revisionen har ikke givet anledning til yderligere bemærkninger.

Skatteforhold

19 Foreningen er skattepligtig efter Selskabsskattelovens § 1 stk. 1 nr. 6, der omfatter andre

foreninger. Skattepligten efter Selskabsskatteloven er imidlertid begrænset, idet skattepligten efter

SSL alene omfatter indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed samt fortjeneste ved afhændelse af

formuegoder, der har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. SSL § 1 stk. 5 anviser, at

overskud som foreningen indvinder ved leverancer til medlemmer ikke betragtes som indvundet

ved erhvervsmæssig virksomhed, hvilket medfører, at foreningen ikke er skattepligtig af kontin-

gentindtægter.

20 Foreningen skal for regnskabsåret 2015 indgive selskabsselvangivelse, idet foreningen har

haft salg af ydelser til ikke-medlemmer af foreningen.

Beholdningseftersyn

21 Vi har den 18. juni 2015 foretaget uanmeldt beholdningseftersyn på foreningens kontor.

22 I forbindelse med vores beholdningseftersyn blev der foretaget optælling af foreningens kas-

sebeholdninger. Kassebeholdningerne er afstemt til foreningens bogføring, ligesom bankbehold-

ning pr. 18. juni 2015 er afstemt til kontoudtog fra banken. Afstemning af debitor - og kreditormo-

dul er foretaget over til finansbogholderiet.

23 Vores beholdningseftersyn gav ikke anledning til bemærkninger.

Bilag D4

73

Forhandlingsprotokoller og indhentede erklæringer

24 Vi har indhentet sædvanlig regnskabserklæring underskrevet af direktøren og bestyrelses-

formand Anne-Birgitte Rasmussen. Vi har endvidere indhentet engagementsoversigter fra banker

mv.

25 Bestyrelsens forhandlingsprotokol til og med referat af mødet den 14. december 2015 er

gennemlæst med det formål at sikre, dels at de dispositioner, som er af usædvanlig art eller størrel-

se, er vedtaget af bestyrelsen, dels at beslutningerne har fundet rigtigt udtryk i regnskabet.

26 Det modtagne materiale har ikke afdækket forhold, som ikke er behørigt medtaget i regn-

skabet.

Lovpligtige fortegnelser m.m.

27 I overensstemmelse med kravene i selskabsloven har vi påset, at foreningens bestyrelse

fører en forhandlingsprotokol, og at denne samt revisionsprotokollen fremlægges og underskrives

ved bestyrelsesmøderne.

28 I overensstemmelse med kravene i erklæringsbekendtgørelsen har vi påset, at lovgivningen

om bogføring og opbevaring af regnskabsmateriale er overholdt.

Redegørelse for den udførte forvaltningsrevision med kommentarer

29 Da Danske Gymnasier modtager tilskud fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestil-

ling, er de omfattet af ”Bekendtgørelse om regnskab og revision af Ministeriet for Børn og Under-

visnings puljemidler mv.”. Det vil sige, at der i tilknytning til den finansielle revision er udført for-

valtningsrevision, hvor foreningens sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og økonomistyring

undersøges, vurderes og efterprøves.

30 Det er vores vurdering, at forvaltningsrevisionen primært vil omfatte områderne sparsom-

melighed og økonomistyring. Endvidere skal det vurderes, hvorvidt de dispositioner, der er omfat-

tet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med forudsætningerne for de givne tilskud, love

og andre foreskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Sparsommelighed og økonomistyring

31 Vi bemærker indledningsvis, at foreningen har etableret hensigtsmæssige forretningsgange

på alle væsentlige områder, der medfører et tilfredsstillende grundlag for økonomistyringen.

32 Vi har konstateret, at ledelsen i lighed med tidligere år, hvert kvartal har foretaget en om-

fattende gennemgang af udviklingen i de faktiske omkostninger set i forhold til budgettet, ligesom

den daglige ledelse løbende foretager en opfølgning herpå.

Bilag D4

74

33 Danske Bank forestår porteføljeplejen med henblik på at opnå en effektiv pleje af forenin-

gens midler, herunder søger at opnå bedst mulige afkast. Vi har påset, at der sker løbende rappor-

tering fra porteføljeplejeren til foreningen, og det er vores vurdering, at den daglige ledelse løbende

foretager en kritisk vurdering af porteføljesammensætningen og det opnåede afkast heraf. Det er

endvidere vores vurdering, at ovenstående tilgodeser en hensigtsmæssig forvaltning af foreningens

midler.

34 Foreningen afholder jævnligt møder i bestyrelsen, hvor effektiviteten af aktiviteter, kam-

pagner og andre udgifter drøftes. Herudover afgives der årligt en omfattende årsberetning, hvor

relevante forhold omtales.

Andre ydelser

35 Som led i opgørelsen af den i regnskabet indregnede selskabsskat og til senere brug for

selvangivelsen har vi efter aftale med bestyrelsen udført et review af opgørelsen af den skattepligti-

ge indkomst med tilhørende specifikationer for regnskabsåret 2015 for Danske Gymnasier.

36 Udover revision af foreningens regnskab har vi, efter aftale med direktionen ydet assistance

med følgende:

- opstilling af årsrapport for regnskabsåret 2015

- optrykning af årsrapporten for 2014

- diverse regnskabsmæssig assistance

Bilag D4

75

Afslutning

37 I henhold til bekendtgørelse om regnskab og revision af Ministeriet for Børn og Undervis-

nings puljemidler m.v. skal vi oplyse:

at regnskabet er rigtigt, dvs. uden væsentlige fejl og mangler,

at tilskudsbetingelserne i bevillingsbrevet er opfyldte

at tilskuddet er anvendt efter formålet

at tilskudsmodtager har udvist sparsommelighed

at de oplysninger, som tilskudsmodtager har meddelt Ministeriet for Børn, Undervisning og

Ligestilling om opfyldelse af resultatkravene, er dokumenterede.

38 I henhold til revisorloven skal vi oplyse:

at vi opfylder lovgivningens krav til revisors uafhængighed

at vi har modtaget alle de oplysninger, der er anmodet om.

København, den 20. april 2016

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Carsten Nielsen

statsautoriseret revisor

Siderne 70-75 er behandlet på bestyrelsesmødet den 20 /4 2016.

Direktionen

Helle Otte

Bestyrelsen

Anne-Birgitte Rasmussen

(formand)

Jakob Thulesen Dahl

(næstformand)

Birgitte Vedersø

Bjarne Thams Torben Poulsen Henrik Boberg Bæck

Dorte Fristrup Søren Hvarregaard

Bilag D4

2

Pr. pers Samlet

Hotel Gudhjem8 værelser på Hotel Gudhjem fra den 16. - 18. juni inkl. morgenmad 2.985 23.880

Total 23.880

TeltTelt og teknik inkl. Benjamin Rud Elberth som paneldeltager 50.000

Ordstyrer Astrid Haug som ordstyrer 5.000Evt rådgivning og markedsføring 1.000

Total 56.000

Flybilletter tur/retur 2.798 22.384

Ekstra flybilletter til de, der ankommer langvejs fra 2.628 2.628Billeje Leje af personbil - 2 stk. 6.520 13.040

Total 38.052

Diverse og forplejning for 8 personer baseret på sidste års forbrug 4.000 32.000

I alt 149.932

Budget folkemødet 2016

Overnatning

Event

Transport

Diverse og forplejning

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=176327

2

3

Afdeling for Ungdoms- og

Voksenuddannelser

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Tlf. 3392 5000

Fax 3392 5302

E-mail uvm@uvm.dk

www.uvm.dk

CVR nr. 20-45-30-44

18. december 2014

Sags nr.:

041.71S.541

Til kommunerne

Orientering om 10. klasse, herunder de nye 10. klasseordninger fra

skoleåret 2015/16

Som led i aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, er der fra 1. august 2015 indført en ny erhvervsrettet 10. klasse (eud10) endvidere er den gældende 20-20 ordning ændret. Kommunerne skal fra 1. august 2015 tilbyde den ny erhvervsrettede 10. klasse (eud10) ved siden af den almindelige 10. klasse. Eud10 er beskre-vet i folkeskolelovens § 19 j og 10. kassebekendtgørelsen. Fra 1. august 2015 ændres endvidere den gældende 20-20 ordning, såle-des at ordningen fremover bliver en kombineret 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det er beskrevet i folkeskolelovens § 19 e, stk. 1, og i 10. klassebekendtgørelsen. De nye krav og rammer for eud10 og den nye 20-20-ordning er indar-bejdet i den gældende bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning. Denne bekendtgørelse er end-videre tilpasset de nye ordninger, således at der er tale om en samlet ny bekendtgørelse, der træder i kraft 1. august 2015. I det følgende er nærmere beskrevet rammerne for de kommunale 10. klasseordninger fra skoleåret 2015/16.

1. Regelgrundlaget

Det primære regelgrundlag er folkeskoleloven, særligt kapitel 2 a.

https://www.retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=163970

og 10. klassebekendtgørelsen:

BILAG J3

2

2

bekendtgørelse nr. 1251 af 27. november 2014:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=166119

Desuden vejledningslovens § 10 d om brobygning:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164530

og bekendtgørelser nr. 838 om introduktionskurser og brobygning til

ungdomsuddannelserne:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=164132

1.1. Hjemmeside om 10. klasse

Link til faktaside om 10. klasse med nyheder og spørgsmål/svar:

http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Fakta-om-

folkeskolen/10-klasse

2. Hvordan er kommunernes forpligtelse i forhold til 10. klasse? Kommunalbestyrelsen skal tilbyde den almindelige 10. klasse, jf. folke-skolelovens § 19 b-d. Fra 1. august 2015 bliver kommunalbestyrelsen endvidere forpligtet til at tilbyde den erhvervsrettede eud10, jf. folkesko-lelovens § 19 j, ved siden af den almindelige 10. klasse. Kommunalbestyrelsen vil som i dag kunne indgå overenskomst med en erhvervsskole om varetagelse af 10. klasseundervisningen. Det gælder også eud10, så længe kravene til indhold, varighed m.v. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Kommunalbestyrelsen skal dog sørge for, at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i den pågældende kommune eller ved, at der er indgået aftale om, at kommunen kan henvise til en anden kom-munes folkeskoler. Se nærmere under pkt. 2.3. 2.1. Hvilke 10. klasseordninger kan kommunalbestyrelsen vælge at tilbyde fra 1. august 2015? Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst herom fortsat tilbyde 10. klasse i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervs-uddannelse. Det gælder:

Den nye ændrede 20-20-ordning (kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb). Se om kravene til indhold mm. i afsnit 3.2.

Som led i en overenskomst, hvorefter erhvervsuddannelsesinsti-tutionen varetager 10. klasseundervisningen på vegne af kommu-nalbestyrelsen. Det sidste kan også gælde den kommunale del af

BILAG J3

3

3

den nye kombinerede 20-20-ordning. Se om de nye krav til denne i afsnit 3.2.

Også eud10 kan henlægges til en institution, der udbyder er-hvervsuddannelse, så længe kravene til indhold, varighed m.v. er opfyldt, og så længe ansvaret entydigt er kommunalt. Se i øvrigt om kravene til eud10 i afsnit 3.1.

Når det skønnes, at det er til elevens bedste, kan skolens leder desuden tilbyde et særligt tilrettelagt 10. klasseforløb med bl.a. undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, se nærmere folkeskolelo-vens § 19 e, stk. 2. 2.3. Hvordan organiseres 10. klasse? Efter folkeskolelovens § 20, stk. 1, kan unge under 18 år følge undervis-ningen i 10. klasse i folkeskolen. En kommunalbestyrelse kan opfylde forpligtelsen til at tilbyde 10. klasse ved, at der er indgået aftale om, at der kan henvises til en anden kommunes folkeskoler. Det vil således fortsat være kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der tilbydes den almindelige 10. klasse i folkeskolen enten i den pågældende kommu-ne eller ved, at der er indgået overenskomst med en anden kommune, om at der kan henvises til deres folkeskoler. 2.3.1. Hvordan organiseres eud10? En kommune er forpligtet til at tilbyde eud10 – ligesom tilfældet er med den almindelige 10. klasse - uanset om der kun er få elever, der ønsker at benytte tilbuddet. Kommunen kan indgå samarbejde med en eller flere kommuner om at tilbyde eud10 i fællesskab. Kommunalbestyrelserne skal i kapacitetsfast-sættelsen tilstræbe, at alle, der er i den primære målgruppe for eud10, kan optages. Kommunerne må således ikke have en bundgrænse for tilslutningen til tilbuddet, men den nærmere organisering er op til kommunalbestyrelsen, så længe ansvaret for undervisningen entydigt er kommunalbestyrelsens, og så længe kravene til indhold, varighed, samarbejde med mindst én erhvervsuddannelsesinstitution m.v. er opfyldt. Kommunalbestyrelsen skal indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om samarbejdet i eud10, der mindst skal udgøre 30 pct. af undervisningstiden, inklusive 6 ugers brobygning. Se i øvrigt om eud10 i afsnit 3.1. 2.3.2. Hvordan er samspillet mellem ungdomsskolen og eud10? Eud10 vil også efter kommunalbestyrelens beslutning kunne tilbydes i den kommunale ungdomsskole som led i heltidsundervisningen. Hvis ungdomsskolen udbyder eud10, skal det ske efter samme regler, som gælder for folkeskolen. Der vil ikke kunne indgås overenskomst mellem en ungdomsskole og en erhvervsskole om, at en erhvervsskole varetager 10. klasseundervisningen, på vegne af ungdomsskolen.

BILAG J3

4

4

3. De nye 10. klasseordninger fra 1. august 2015 3.1. Eud10 3.1.1. Målgruppen Eud10 er målrettet de elever, der er motiveret for en erhvervsuddannel-se, men ikke opfylder adgangsforudsætningerne eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette valg. 3.1.2. Indhold og samarbejde med en institution, der udbyder er-hvervsuddannelse Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb på mindst 840 undervis-ningstimer. Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, som betones mod erhvervsuddannelserne. Der indgår derfor 126 timers (omregnet seks ugers) obligatorisk brobygning til erhvervsuddannelse. Det er forudsat, at den obligatoriske opgave målrettes erhvervsuddannelserne. Hele den valgfri del af 10. klasse skal introducere til erhvervsuddannel-serne. Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervs-uddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervis-ningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Kommu-nalbestyrelser og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse, er gen-sidigt forpligtede til at indgå overenskomst om samarbejdet, således at der er tilvejebragt praktiske muligheder for, at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som erhvervsuddannelsernes grundforløbs 1. del er organiseret inden for, i relevant omfang. Der er ingen erhvervsskoler, som udbyder alle erhvervsuddannelser og heller ingen, som udbyder uddannelser fra alle fire erhvervsfaglige ho-vedområder. Derfor er det nødvendigt for en kommune at samarbejde med flere sko-ler om eud10. Det kan enten være på den måde, at kommunen har sam-arbejdsaftaler med flere skoler, eller sådan, at kommunen har en aftale med én skole, som ved aftalen har forpligtet sig til at levere undervisning i samarbejde med andre skoler med erhvervsuddannelser, således at hele spektret bliver dækket. 3.1.3. Finansiering Eud10 er et kommunalt ansvar og er alene kommunalt finansieret, bort-set fra de 6 ugers obligatorisk brobygning, hvortil der er aktivitetsaf-hængige taxametertilskud til ungdomsuddannelsesinstitutionerne, som er finansieret af staten.

BILAG J3

5

5

Der er ikke fra centralt hold fastsat regler om, hvilken betaling erhvervs-skolerne kan kræve af kommunerne, eller hvad kommuner skal betale til skolerne i forbindelse med eud10, da omkostningerne vil variere lokalt og efter den konkrete tilrettelæggelse af det enkelte eud10 tilbud. Det må reguleres i driftsoverenskomsten. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at prisfastsættelsen ikke er om-fattet af reglerne om indtægtsdækket virksomhed. Det skyldes, at der med eud10 er tale om almindelig virksomhed i henhold til lovgivningen (ordinær drift) og ikke om en naturlig udløber af institutionens alminde-lige virksomhed (idv). Der er således ikke krav om, at afholdelsen af eud10 isoleret set skal give overskud på institutionens drift, som tilfældet er for idv. Initiativet eud10 skal ses i sammenhæng med målsætningen i aftalen om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser om, at flere elever skal vælge eud efter grundskolen. Aftalepartierne bag aftalen er således enige om, at eud10 skal forberede eleverne til erhvervsuddannelserne og gøre dem klar til at opfylde adgangskravene. 3.2. Ændret 20-20-ordning (kombineret 10. klasse og 1. del af er-hvervsuddannelsernes grundforløb) Den nye 20-20-ordning er en kombineret 10. klasse og 1. del af er-hvervsuddannelsernes grundforløb. Det er en betingelse for kombinati-onsforløbet, at undervisningen tilrettelægges således, at eleverne efter det kombinerede skoleår har afsluttet såvel 10. klasse som grundforløbets 1. del fuldt ud. Det er desuden en betingelse, at eleverne opfylder adgangskravet til eud-grundforløbet ved start på skoleåret, da eleven følger såvel 10. klasseun-dervisning som grundforløbsundervisning fleksibelt over skoleåret. Til-rettelæggelsen kan således ske fleksibelt over skoleåret, således at eleven fx er 3 dage i 10. klasse og 2 dage i grundforløbet. 3.2.1. Finansieringen Den nye kombinerede 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb er kommunalt finansieret i de 20 uger, omregnet 420 under-visningstimer, der vedrører 10. klasse, bortset fra perioderne med bro-bygning, som i alt kan vare op til 5 uger, omregnet 105 undervisningsti-mer, hvoraf 1 uge, svarende til 21 timer er obligatorisk. Brobygningen er fortsat finansieret gennem aktivitetsafhængige taxametertilskud. Grund-forløbet er finansieret ved statstaxameter til erhvervsuddannelsens grundforløb (20 uger). 4. Hvordan er finansieringen af 10. klasseordninger, hvor kommu-nalbestyrelsen indgår overenskomst med en institution, der udby-der erhvervsuddannelse om varetagelse af undervisningen? Alle 10. klasseordninger - bortset fra den kombinerede 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (ændret 20-20-ordning) - se herom særskilt afsnit 3.2.1. er kommunalt finansieret, bortset fra perioder

BILAG J3

6

6

med brobygning, hvortil der er aktivitetsafhængige taxametertilskud til ungdomsuddannelserne. 5. Timetal i 10. klasse 5. 1. Almindelig 10. klasse Den almindelige 10. klasse kan tilrettelægges som helårsforløb eller for-løb af kortere varighed. Som helårsforløb er timetallet mindst 840 under-visningstimer. Der skal undervises i dansk, matematik og engelsk i 420 årlige timer. Der skal brobygges i 1 uge svarende til 21 timer. Se folke-skolelovens § 19 b og 19 c og endvidere § 10 d i vejledningsloven om brobygning. Den valgfri del består af 399 timer, heraf kan brobygning udgøre 5 uger, svarende til 105 timer. Se folkeskolelovens § 19 d. Om brobygning se vejledningslovens § 10 d. 5. 2. Eud10 Den erhvervsrettede 10. klasse (eud10) skal tilrettelægges som helårsfor-løb, svarende til 840 undervisningstimer. Se folkeskolelovens § 19 j. Der skal brobygges i 6 uger, svarende til 126 timer til erhvervsuddannel-se. Se vejledningslovens § 10 d, stk. 4. Den valgfri del udgør 294 under-visningstimer. Se 10. klasse bekendtgørelsens kapitel 3 om den valgfri del. Der skal mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervs-uddannelse i 30 pct. af undervisningstiden, svarende til 252 undervis-ningstimer, heri indgår de seks ugers brobygning (126 timer). Se folke-skolelovens § 19 j. 6. Fælles Mål for fagene De gældende Fælles Mål for fagene i 10. klasse vil blive justeret, så de indgår i den ændrede struktur, som gælder for de øvrige klassetrin. De nye Fælles Mål (forenklede Fælles Mål) træder i kraft fra skoleåret 2015/16. Der vil kunne læses mere om arbejdet med de forenklede Fælles Mål for 10. klasse i det nye år på uvm.dk.

BILAG J3

Til undervisningsminister Tina Nedergaard

Den 5. november 2010

D10-2247

10. klasse – udbud og brobygning

Folkeskolens 10. klasse har i de senere år taget en drejning, der i langt højere grad end

tidligere favoriserer de erhvervsrettede ungdomsuddannelser, og som begrænser de unges

muligheder for at orientere sig i de almengymnasiale uddannelser.

Det afspejler sig bl.a. i de seneste lovændringer vedr. brobygning og udbud af 10. klasse.

I Bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne (juli

2010) er der indført krav om, at eleverne brobygger til erhvervsuddannelser og/eller

erhvervsgymnasiale uddannelser, men ikke tilsvarende krav om, at eleverne får

kendskab til de almengymnasiale uddannelser (stx og hf). Den frivillige brobygning i

10. klasse kan have en varighed af fem uger, men bekendtgørelsen begrænser forløbet

på de almengymnasiale uddannelser til kun én uge.

Med Lov om 10. klasse på institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse (juni 2010) er

der åbnet mulighed for at institutioner, der udbyder erhvervsuddannelser, kan

udbyde10. klasse i 20 eller 40 uger. Der er ikke tilsvarende mulighed for at de

institutioner, der udbyder almengymnasiale uddannelser kan indgå samarbejde med

kommunerne om udbud af 10. klasse.

Rektorforeningen har allerede ved flere lejligheder gjort opmærksom på skævhederne ifm.

overgangsvejledningen til ungdomsuddannelserne, men ønsker med dette brev at uddybe

foreningens bekymringer og gøre rede for de uheldige uddannelsespolitiske konsekvenser ved

denne favorisering.

10. klasse er beregnet for unge, der enten er uafklarede om valg af ungdomsuddannelse eller

som har brug for et år, hvor den unge modnes fagligt og socialt. For at klæde de unge på til at

vælge ’den rigtige’ ungdomsuddannelse, der matcher elevens faglige forudsætninger og

ønsker, har de uafklarede unge i 10. klasse brug for at øge kendskabet til en bred vifte af

ungdomsuddannelser, herunder også de almengymnasiale uddannelser. For unge der vælger

hf, er det ligefrem et krav, at de har gennemført 10. klasse eller tilsvarende. Det virker

paradoksalt, at man i lovgivningen begrænser disse unges muligheder for at få indblik i den

ungdomsuddannelse, som de senere har tænkt sig at søge ind på.

I overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse eksisterer der i dag en forståelse af, at

uafklarede unge også er praksisorienterede, og derfor skal ind på en erhvervsuddannelse.

Denne forståelse hviler på en forkert antagelse om de unges evner, der kan være direkte

skadelig ift. både 95%- og 50%-målsætningen.

Nogle unge er uafklarede omkring valg af ungdomsuddannelse, og har brug for et år ekstra til

at blive afklaret og modnet i 10. klasse. Disse unge er ikke nødvendigvis alle

praksisorienterede, da en del både har ambitionerne og de faglige forudsætninger for at

gennemføre en almengymnasial ungdomsuddannelse. I stedet sendes de videre på de

erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, selvom de ville have større glæde af en

almengymnasial uddannelse. For denne gruppe unge, kan de begrænsede valgmuligheder

Side 2 af 2

medføre en øget risiko for frafald med dårlige uddannelseserfaringer og personlige nederlag til

følge.

Hvis vi skal nå målet om, at mindst 50% af en ungdomsårgang skal gennem en videregående

uddannelse, er det endvidere nødvendigt, at flere unge efter 10. klasse vælger en gymnasial

uddannelse. Hf spiller her en vigtig rolle i at få flere unge til at gennemføre en

ungdomsuddannelse og efterfølgende en videregående uddannelse.

For rektorforeningen er det afgørende at vejledningssystemet formidler og præsenterer de

unges uddannelsesmuligheder åbent og ligebyrdigt samt bidrager til at afklare deres valg af

ungdomsuddannelse på et objektivt grundlag med udgangspunkt i de unges ønsker og faglige

forudsætninger.

Med venlig hilsen

Jens Boe Nielsen

Formand

Undervisningsministeriet

Afdelingen for grundskole og folkeoplysning

Frederiksholms Kanal 26

1220 København K

Den 22. juni 2010. juni 2010

D10-804

Høring vedr. bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og

en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10.

klasseundervisning

Rektorforeningen finder det positivt, at der med bekendtgørelsen åbnes op for et mere

fleksibelt uddannelsesudbud, således at erhvervsuddannelsesinstitutioner kan tilbyde 10.

klasseundervisning. Tiltaget kan bidrage til at målrette undervisningen i 10. klasse mod

ungdomsuddannelserne og dermed sikre en bedre overgang mellem 10. klasse og

ungdomsuddannelse.

Rektorforeningen finder det imidlertid beklageligt, at denne ret til udbud af 10. klasse er

forbeholdt erhvervsuddannelsesinstitutioner. For det første vælger en del elever fra 10. klasse

en almengymnasial uddannelse. De seneste tal for 10.-klasseelevernes tilmelding til

ungdomsuddannelserne (UNI-C, juni 2010) viser, at en stigende andel af eleverne fra 10.

klasse vælger en gymnasial ungdomsuddannelse. Siden 2000 har der været en stigning i

søgningen fra 10. klasse til de gymnasiale ungdomsuddannelser på ca. 10 pct. Ved

ansøgningsfristen 15. marts 2010, valgte næsten 2/3 af eleverne fra 10. klasse en gymnasial

ungdomsuddannelse, mens 27 pct. valgte en erhvervsuddannelse. Så længe der er frit valg af

ungdomsuddannelse, må en fremtidig udbudsmodel for 10. klasse tage udgangspunkt i

elevernes ønsker, frem for at være determinerende for de unges uddannelsesvalg.

For det andet er der et generelt behov at knytte undervisningen i grundskolen og 10. klasse

tættere på undervisningen på ungdomsuddannelserne, så overgangen fra grundskole til

ungdomsuddannelse kan blive bedre og mere sammenhængende. Derfor bør alle

ungdomsuddannelser, efter overenskomst med en kommunalbestyrelse, kunne udbyde 10.

klasseundervisning.

Med venlig hilsen

Jens Boe Nielsen

Formand

Den 5. november 2015

D14-14195

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om overenskomst mellem en

kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om

varetagelse af 10. klasseundervisning samt om 10. klasseordningerne eud10 og

kombineret 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb (10.

klassebekendtgørelsen)

Gymnasieskolernes Rektorforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar.

Rektorforeningen har ingen bemærkninger til høringen, men vil dog benytte muligheden for at

tilkendegive, at det også bør være muligt for stx institutioner at indgå aftaler med

kommunalbestyrelser om at varetage 10. klasseundervisning.

Med venlig hilsen

Anne-Birgitte Rasmussen

Formand

Gymnasieforberedende 10. klasse i Maribo i skoleåret 2016-17

I skoleåret 2016-17 udbyder Maribo Skole (Borgerskoleafdelingen) og Maribo Gymnasium i samarbejde en gym-

nasieforberedende 10. klasse (GYM10), hvor undervisningen målrettes de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Baggrunden for ønsket om at lave en GYM10 i Maribo er at:

Styrke elevernes faglige niveau og uddannelsesparathed ift. de gymnasiale ungdomsuddannelser (HF,

HHX, HTX, STX)

Lette overgangen ved at tydeliggøre de faglige forventninger og de faglige forudsætninger mhp. at

styrke sammenhængen i uddannelsessystemet

Udnytte og udvikle det store campuspotentiale centralt i Maribo

GYM10 vil med sin klare faglige profil være et attraktivt tilbud målrettet de elever, som i dag søger 10. klasse i

folkeskolen eller på en efterskole mhp. efterfølgende at tage en gymnasial ungdomsuddannelse.

Mål Målene med at etablere en GYM10 som et samarbejdsprojekt mellem Maribo Skole og Maribo Gymnasium er at:

Styrke det faglige niveau i 10. klasse såvel som på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Eleverne bliver mere afklarede og uddannelsesparate, herunder får styrket deres studiekompetence

Forbedre overgangen mellem 10. klasse og de gymnasiale uddannelser for derigennem at forebygge

omvalg og sikre fastholdelse i uddannelse

Øge gennemførelsen med et bedre fagligt resultat målt i karakterer (løfteevne) for derigennem at øge

overgangen til videreuddannelse

Fastholde og videreudvikle et stærkt og attraktivt lærings- og ungdomsmiljø i centrum af Maribo, der

gennem et forpligtende tværinstitutionelt fagligt og pædagogisk samarbejde på længere sigt, evt. efter

videreudvikling, kan bidrage til at løfte områdets uddannelsesniveau og uddannelsesparathed

Organisatorisk ramme GYM10 placeres på Maribo Gymnasium, hvor de følger gymnasiets hverdag. GYM10 bliver en del af det gymna-

siale lærings- og ungdomsmiljø med mulighed for at deltage i fællesarrangementer og frivillige aktiviteter mv.

GYM10 skal oprettes under folkeskoleloven, men drives som samarbejdsprojekt i en kontraktlig samarbejds-

aftale, hvor folkeskolens medarbejdere udlånes til gymnasiet efter gældende overenskomst i antal timer om

ugen. Maribo Skoles leder og rektor ved Maribo Gymnasium har det overordnede ansvar for GYM10. I det

daglige ligger ansvaret hos rektor. GYM10 følges løbende af en styregruppe, som drøfter alle væsentlige

anliggender, herunder de indholdsmæssige, vedr. GYM10. Gruppen består af folkeskolens leder, rektor samt en

teamkoordinator for GYM10. Teamkoordinatoren vil være en erfaren folkeskolelærer. Folkeskolens leder og

rektor kan uddelegere ansvar.

Eleverne, som ønsker den gymnasieforberedende 10. klasse i Maribo, søger 10. klasse på Maribo Skole (Borger-

skoleafdelingen) via optagelse.dk, hvor retningen (gymnasieforberedende 10. klasse) angives.

Indhold GYM10 følger folkeskoleloven. Indholdet omfatter både den obligatoriske og den valgfrie del, hvor undervisning-

en varetages i samarbejde mellem folkeskolelærere og gymnasielærere. Det er en forudsætning, at eleverne på

GYM10 aflægger folkeskolens 10. klasseprøve.

Undervisningen omfatter 17 moduler af 90 min. og følger ringetiderne på Maribo Gymnasium:

Dansk med faglig læsetræning (5 moduler/uge)

Engelsk (3 moduler/uge)

Matematik (3 moduler/uge)

BILAG J7

Valgfag (2 moduler/uge) – vælg imellem fysik/kemi, idræt, samfundsfag eller tysk.

Profilretning (2 moduler/uge)

Motion (1 modul/uge)

Studieteknik (1 modul/uge)

Erfarne folkeskolelærere vil have ansvaret for undervisningen i dansk, engelsk og matematik og vil føre eleverne

til prøve. Der vil være tolærerordning i dansk, engelsk og matematik, hvilket vil muliggøre niveaudeling,

differentiering og individuel målretning. Profilretningen udgøres af kortere faglige forløb og projekter, som vil

kvalificere eleverne de gymnasiale ungdomsuddannelser.

GYM10 vil desuden omfatte

Introtur samt selvbetalt studietur

Selvvalgt opgave (OSO)

Obligatorisk brobygning

Kontaktlærerordning med løbende samtaler samt faglige og personlige målsætning

Projekt Netwerk (strukturerede makkerskabspar og –grupper)

Tilknytning til tutorforløb med gymnasieelever på Maribo Gymnasium (buddy-ordning)

Diverse obligatoriske og frivillige aktiviteter, faglige såvel som mere sociale

En fleksibel overgang mellem GYM10, EUD10 og almen 10. klasse samt 1g på grundlag af vejledning,

såfremt der er plads

Skoleleder Henrik Andreasen, Maribo Skole, & rektor Michael Levy Bruus, Maribo Gymnasium (rev. 14/11 2015)

BILAG J7

Notat

Side 1/3

Samarbejdsaftale

mellem

Maribo Skole

Borgerskoleafdelingen

Skimminge 19a, 4930 Maribo

og

Maribo Gymnasium

Refshalevej 2, 4930 Maribo

CVR nr. 29 55 42 50

Formål og projektbeskrivelse

Formålet med denne samarbejdsaftale er, at parterne i fællesskab drifter den gymnasieforbe-

redende 10.klasse, betegnet GYM10

Projektet styrker det faglige niveau i 10.klasse såvel som på de gymnasiale ungdomsuddan-

nelser

Eleverne får styrket deres studiekompetence og bliver mere uddannelsesparate

Forberede overgangen, så fravalg og omvalg minimeres

Øge gennemførelsen af en gymnasial ungdomsuddannelse med et bedre fagligt niveau

Videreudvikle attraktive studiemiljøer, der kan løfte uddannelsesniveauet og uddannelsespa-

rathed i Lolland Kommune

Bilag 1: ”Oprettelse af GYM10 i Lolland Kommune fra skoleåret 2016-17”. Projektbeskrivelse fra Ma-

ribo Skole/Maribo Gymnasium

Samarbejdsaftale om drift af en gymnasierettet 10.klasse

i skoleåret 2016-2017

26. januar 2016

Brevid: 3707651 Sagsnr.: 308128

Lolland Kommune

Skoler

Kontaktperson

Lissi Bach Håkansson Skoler Tlf.: 54676562 lbhak@lolland.dk

BILAG J8

Notat

Side 2/3

Begge parter har kendskab til området, og det er parternes opfattelse, at de i fælleskab, ved at ud-

nytte hinandens viden og ekspertise, opfylder projektbeskrivelsen. Det er forudsat, at parterne delta-

ger i samarbejdet på lige fod.

Indhold og beslutningskompetence

GYM10 følger folkeskoleloven og er dermed et kommunalt 10. klassetilbud, men der er indgået en

driftsmæssig samarbejdsaftale mellem Maribo Skole og Maribo Gymnasium om driften af GYM10.

Alle regler skal overholdes, jf. folkeskolelovens § 19. UU forestår uddannelsesvejledning i alle

10.klasser.

Elever, der har valgt den gymnasieforberedende linje, forventes som minimum at indstille sig til 10.

klasse afgangsprøve FP10 i de obligatoriske fag.

Der er tale om et frivilligt samarbejde mellem parterne som enkeltstående virksomheder og ikke et

fælles selskab.

GYM10 placeres på Maribo Gymnasium, hvor de følger gymnasiets hverdag. GYM10 bliver derved

en del af det gymnasiale lærings- og ungdomsmiljø med mulighed for at deltage i fællesarrangemen-

ter og frivillige aktiviteter mv. Af hensyn til en bredere gymnasial profil er der mulighed for, at dele af

undervisningen på GYM10 kan varetages af hhx- og htx-lærere. 10.klasse skal som udgangspunkt

følge ordensreglerne for Maribo Skole. Skolerne er enige om at udarbejde et fælles tillæg til studie-

og ordensregler for GYM10. Tillægget godkendes i Maribo Skoles bestyrelse.

GYM10 drives som et samarbejdsprojekt i en kontraktlig samarbejdsaftale, hvor folkeskolens medar-

bejdere i et antal timer om ugen har forlagt tjenestested til gymnasiet efter gældende overenskomst,

men altid med reference til egen leder.

Skoleleder ved Maribo Skole og rektor for Maribo Gymnasium samarbejder om GYM10. Dog har

skoleleder for Maribo Skole det overordnede ansvar for GYM10. Vedrørende daglig praksis aftales

nærmere i forbindelse med afklaringen af de praktiske forhold. Samtlige beslutninger om samarbej-

det skal træffes i fuld enighed mellem parterne, og alle udgifter af betydning skal være aftalt og be-

skrevet i den indgåede økonomiaftale.

Beslutning vedrørende lærerpåsætning af folkeskolelærere træffes alene af skoleleder for Maribo

Skole.

Skoleleder ved Maribo Skole optager ansøgerne til 10.klasse, men forud for optagelse på linjen

GYM10 drøfter skoleleder disse ansøgninger med rektor for Maribo Gymnasium. I det daglige skal

rektor påse, at eleverne følger studie- og ordensreglerne, herunder passer undervisningen. Endelig

beslutning vedrørende udmeldelse eller overflytning træffes af skoleleder efter drøftelse med rektor,

samt naturligvis elev, forældre og lærere/teamkoordinator for GYM10.

Markedsføringen af GYM10 varetages i samarbejde mellem skolerne.

Det er aftalt, at de to ledere mødes mindst en gang månedlig for at drøfte projektbeskrivelse, øko-

nomiaftale, parternes budget i forhold til projektet samt øvrige forhold af betydning for samarbejdet.

BILAG J8

Notat

Side 3/3

GYM10 følges løbende af en styregruppe, som drøfter alle væsentlige anliggender, herunder de

indholdsmæssige vedr. GYM10. Gruppen består af folkeskolens leder, rektor samt en teamkoordina-

tor for GYM10. Teamkoordinatoren vil være en erfaren folkeskolelærer. Folkeskolens leder og rektor

kan uddelegere ansvar.

Fælles rettigheder

Samtlige immaterielle rettigheder, herunder rettigheder til produkter, dokumenter, software mv. der

udarbejdes af parterne til brug for samarbejdet og for at opfylde projektbeskrivelsen tilhører parterne i

fællesskab, med mindre der konkret er aftalt andet.

Økonomi

Klasseressourcen, som er fastsat til 990.500 kr. i 2016-17 for én klasse med 28 elever, er endeligt

ressourcegrundlag for det fælles projekt. Ressourcefordeling aftales nærmere af parterne og vil

fremgå af økonomiaftalen.

Aftalefornyelse

Projektet er tidsfastsat til skoleåret 2016-17. Aftalefornyelse finder sted efteråret 2016 med hensyn til

skoleåret 2017-18 efter fornyet godkendelse i Børne- og Skoleudvalget Lolland Kommune.

Ændring af aftalen

Ændringer eller tilføjelser til samarbejdsaftalen kræver enighed blandt begge parter.

Underskrifter

Michael Levy Bruus Henrik Andreasen

Rektor Skoleleder

Maribo Gymnasium Maribo Skole

BILAG J8

BILAG J9

BILAG J9

2