geoforum 166 - august 2015

20
GEOFORUM MØDESTEDET FOR GEOGRAFISK INFORMATION SEPTEMBER 2015 NR. 166 Debat: Hvor er den gode idé i at flytte Geodatastyrelsen? s. 3 BIG MONEY i kortdata s. 4 Geodata på FN´s dagsorden s. 8

Upload: geoforum

Post on 23-Jul-2016

224 views

Category:

Documents


2 download

DESCRIPTION

 

TRANSCRIPT

geoforum MØDESTEDET FOR GEOGRAFISK INFORMATION • SEpTEMbER 2015 • NR. 166

Debat: Hvor er den gode idé i at flytte Geodatastyrelsen?s. 3

BiG Money i kortdata

s. 4

geodata på fN´s dagsordens. 8

2 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

INDHOLD LEDER:

geoforum

ISSN 1602-4435

Medlemsblad for Geoforum Danmark, der er en ideel

forening, som på landsplan arbejder for at fremme den

samfundsmæssige nytte af geografisk information.

brobygning til unge styrker branchenSimon Kamp Danielsen, medlem af bestyrelsen

Synliggørelse og branchens gode

historier er alfa og omega, hvis vi skal

rekruttere endnu flere stærke kompe-

tencer til geodata-branchen. Geofo-

rum skal være det naturlige samlings-

sted for studerende med interesse

for GIS og geodata samt understøtte

rekrut teringen til de geodata-relate-

rede uddannelser. Geodata-branchen

kan virke som en uoverskuelig størrelse for en studerende eller

nyuddannet, så derfor har Geoforum nu fokuseret sin indsats

og styrker kortfordig.dk-platformen og Unge GIS brugere.

Unge GIS brugere er et uformelt netværk i Geoforum, som

samler studerende med geodata-interesser.

Netværket skal give studerende en tilknytning til geodata-

branchens virksomheder, organisationer og faglige mulighe-

der. Unge GIS brugere er ikke et lukket fællesskab for unge,

men et sted hvor studerende inspireres og knyttes til deres

GIS- og geodata-kompetencer. Derfor er Unge GIS brugere

samtidig en rekrutteringsplatform for virksomheder og orga-

nisationer med behov for disse kompetencer. I forlængelse af

dette vil Unge GIS brugere byde Geoforums øvrige medlem-

mer op til dans: Inviter de studerende ud til jeres virksomhed,

hvor I præsenterer jer selv, hvad der foregår – og inspirer

dem! I 2015 har Unge GIS brugere allerede formidlet mere

end 40 studiejobs og praktikpladser. Geoforums virksom-

hedsmedlemmer kan derfor, forholdsvis nemt, hjælpe til med

at knytte de studerende til branchen, så de får et naturligt

tilhørsforhold til Geoforums øvrige medlemmer.

For at understøtte dette fokus har Geoforum ansat en studen-

termedhjælper til at hjælpe Unge GIS brugere og arbej det

med kortfordig.dk som base for rekruttering og synlig gørelse

af geodata-orienterede uddannelser. Dennis Grønfeldt er 30

år, studerer Historie ved Københavns Universitet og er ansat i

en projektperiode frem til årets udgang. Desuden fortsætter

bestyrelsen den politiske dialog med blandt andre Folketingets

politikere om vigtigheden af, at branchen til stadighed får de

nødvendige kompetencer, hvorfor fokus på uddannelsesområ-

det også er på dagsordenen. Vi skal alle ud af busken og være

med til at uddanne og åbenbare for de unge, hvilke fantastiske

idéer og innovative løsninger, vores fagfelt skaber, til stor værdi

og nytte i samfundet.

Leder 2

Hvor er sammenhængskraften i at rykke Geodatastyrelsen ud af København? 3

big money i kortdata 4 Geodata er på FN‘s dagsorden 8

Indkaldelse til generalforsamling 10

Kortdage 2015 11

Se Geoforums spændende arrangementer 12

Nyt fra virksomheder 14

Mødekalenderen 20

geoforum DaNmarkKalvebod Brygge 311780 København VTlf. 38 86 10 [email protected]

reDaktioNeNAnsvarshavende redaktør:Rikke Schielder Geoforum [email protected]

Grafiker:Mette BorgGeoforum [email protected]

Ekstern korrekturlæser:Thomas Balstrøm

forsiDeillustratioNKlimaet er et af de områder, hvor FN ser geodata som et værktøj til at løse problemer-ne med blandt andet tørke. Foto: Colourbox

trykkeriKLS Grafisk Hus A/SJernholmen 42 A2650 Hvidovrewww.kls.dk

Oplag: 1.600

kommeNDe NumreDeaDliNeNr. 167 16. sep. 2015Nr. 168 9. okt. 2015Nr. 169 16. nov. 2015Nr. 170 4. dec. 2015

aNNoNcer i blaDetSe annoncepriser påwww.geoforum.dk/annonce

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 3

Sammenhængskraft i Danmark er

afgørende og skal ikke underken-

des. Sammenhængskraft kan ska-

bes på mange måder - det er gennem

digitalisering også det, som netop

Geodatastyrelsen er med til at under-

støtte. på den baggrund synes det selv-

modsigende, at man fra politisk hold

retter så snævert et fokus på at skabe

sammenhængskraft i Danmark ved

fysis ke flytninger. Når man definerer,

hvad der skaber sammenhængskraft i et

videnssamfund som det danske, bør det

overvejes, hvor kompetencerne og fag-

ligheden er til stede, og hvilken værdi

disse bringer til torvs, netop dér, hvor de

fysisk befinder sig.

Sædvanen tro var den netop overståede

valgkamp fyldt til bristepunktet med

hensigter og løfter, hvis krydset blev sat

det rigtige sted. Et af disse løfter kom

fra Venstre og Dansk Folkeparti, og

gik i sin klare enkelthed ud på, at flere

statslige arbejdspladser efter en mulig

valgsejr skulle rykkes fra hovedstaden ud

i landet for på den måde at skabe større

sammen hængskraft i landet.

Venstres valgsejr er nu en realitet – men

er intentionen om at flytte statslige

styrel ser til provinsen et løfte eller en

trussel? I tilfældet Geodatastyrelsen er

det vores klare overbevisning, at det

hører til i kategorien trussel - en trussel

mod den offentlige digitalisering.

Danmark er godt på vej til at blive et fore-

gangsland internationalt, når det kommer

til at skabe et digitalt samfund, som giver

mening og værdi for borger ne. Denne

førertrøje i høj og specialiseret faglig

viden er én, som Danmark kan tage på

på baggrund af mange års hårdt arbejde.

I dag baserer Danmark sig i højere og

højere grad på en datadreven økonomi,

og data er et voksende og betydnings-

fuldt område af stor strategisk værdi

– se blot på Grunddataprogrammet fra

2013 og intentionerne i den kommende

fællesoffentlige digitaliseringsstrategi.

I dag danner digitale data grundlag for

aktiviteter på alle områder af økonomien,

lige fra den offentlige administration over

det kulturelle område til social- og sund-

hedsydelserne. En innovativ brug af data

er den vigtigste kilde til øget produktivitet

ikke blot i den danske, men i hele den

europæiske økonomi.

Geodata og geolokaliseringsdata er en

særlig værdifuld del af den datadrevne

økonomi, for alle hændelser og trans-

aktioner er tilknyttet et sted. Derfor er

geografiske data også en væsentlig del

af de fællesoffentlige grunddata, der blev

gjort frit tilgængelige i 2013. Dette skridt

har vakt opsigt internationalt og har kun

været muligt at tage, fordi vi i Danmark

besidder høj og meget specialiseret

viden. En stor del af netop denne specia-

lisering er indlejret i Geodatastyrelsen.

Og Geodatastyrelsen er kun en speciali-

seret organisation, fordi medarbejderne

besidder specialiseret viden og erfaring,

som de bringer i spil i udviklingen af det

digitale Danmark.

Dertil kommer, at der i øjeblikket er

en mangel på arbejdskraft i geodata-

branch en. I både offentligt og privat regi

er der bud efter geodata-kompetencer,

og hvorfor rykke teltpælene op, hvis der

er konkurrencedygtige jobmuligheder

i sin fysiske nærhed? Det er med andre

ord ikke givet, at medarbejderne, og der-

med kompetencerne, i Geodatastyrelsen

vil flytte med til Aalborg.

Vi ser med stor bekymring på de perspek-

tiver for udviklingen af fremtidens digitale

Danmark, hvis flytningen bliver en realitet,

ligesom vi frygter at skulle tage førertrø-

jen af. Det gavner ingen, uanset geogra-

fisk placering, i Danmark at sætte vores

særlige faglige styrker tilbage.

kommentar

Hvor bliver sammen­hængskraften af, hvis Geodatastyrelsen rykkes væk fra København?Mikkel Wendelboe Toft, præsident i Geoforum

4 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

big moNey i kortdataDet globale marked begynder for alvor at forholde sig til brugen af geodata i selvkørende biler. Senest er tre af verdens førende bilpro ducenter gået sammen om at købe mappingfirmaet HERE

Michael Israelson, områdechef, KMD

I juli måned kom den længe ventede

nyhed om, hvem der købte Nokias

mapping forretning HERE – det tidli-

gere Navteq. Nokia tabte som bekendt

kampen om smartphonemarkedet og

frasolgte i 2013 hele den del af virksom-

heden til Microsoft. Også HERE blev sat

til salg for at fokusere forretningen på

netværksteknologi som det fremtidige

strategiske kerneforretningsområde.

Der har været rygter om, at det om-

diskuterede alternative taxaselskab,

Uber var interesseret i HERE, men

det endte med at blive et konsortium

bestående af bMW, Audi and Mercedes-

benz, der købte forretningen med en

årlig omsætning på 1,1 milliard dollars.

Købesummen menes at have været 3

milliarder dollars. Selvom dette måske

forekommer at være et relativt højt

beløb, er det imidlertid noget mindre

end de 8,1 milliarder dollars, som Nokia

betalte for Navteq tilbage i 2007. Til

sammenligning købte Microsoft Nokias

telefondivision for 7,1 milliarder dollars.

Og den netop afsluttede udvidelse af

den 34 kilometer lange Suezkanal ko-

stede 8 milliarder dollars.

selvkørende biler som driver

Men hvad får egentlig det meste af den

tyske bilindustri til at gå sammen om

at investere i et geodata-firma? Faktisk

er bilindustrien HERE’s største kunde-

segment, og firmaet leverer kortdata til

80% af alle in-car systemer. Også ”eco-

driving”, hvor lastbilers brandstofforbrug

reduceres, er et stort område for HERE.

Den tyske bilindustri har dog også andre

og mere langsigtede motiver. Auto-

mobilbranchen arbejder intensivt med

udvikling af selvkørende biler, og det er

her forklaringen på den store strategiske

interesse for HERE skal findes. Analyse-

instituttet bI Intelligence estimerer, at

der i 2020 vil være 10 millioner helt eller

delvist selvkørende biler på gaden. Dette

marked vil forventelig vokse drastisk og

på sigt revolutionere hele den individu-

elle transport. Et pålideligt vejnetværk vil

blive af afgørende betydning, og der vil

blive stillet højere krav til det underlig-

gende datagrundlag, end der gøres til

navigationsdata i dag. Der er nemlig stor

forskel på, om geodata skal bruges til

navigations støtte til en chauffør eller til at

styre en bil, der skal køre selv. Dette giver

store perspektiver for geodata-branchen.

bilindustrien har for længst måtte erken-

de, at fremtidens konkurrenter kommer

fra en helt anden kant som eksempelvis

Google og Uber, der også er ved at ud-

vikle selvkørende biler. I den forbindelse

bliver adgangen til opdaterede kortdata

og realtime trafikinformation en vigtigt

forretningsmæssigt parameter.

uber shopper geodata

I stedet for HERE har Uber som en lille

trøst købt en del af Microsofts bing

Maps. Rettigheder, mappingteknologi,

omkring 100 Microsoft udviklere og så-

mænd også kamara-virksomheden Vex-

cel indgår i handelen, som skal give Uber

bedre kontrol over deres mappingtekno-

logi. Uber hyrede for nylig også Google

Maps´ chef brian McClendon som chef

for deres nye Advanced Techno logies

Center. Der er ingen tvivl om, at Uber ser

kort og geodatateknologi som et meget

væsentligt element i forhold til deres

forretning, netop fordi de også er med

i kapløbet om selvkørende biler. Det

forlyder således blandt andet, at Uber for

nyligt skulle have forsøgt at købe Teslas

afdeling for selvkørende biler.

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 5

VI DIGITALISERER JORDOMRÅDET• Digitale råstofplaner• Flytjord.dk • Jordbasen Danmarks Miljøportal

6 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

De fire internationale udbydere

Der findes på verdensplan tre store producenter af navigationsdata

og trafikinformation.

Here

HERE har hovedkvarter i berlin og er førende på markedet, når det drejer sig om

fuldstændighed. HERE’s største kundesegment er automobilindustrien, men de

leve rer også indhold til bl.a. Microsoft, Garmin, Facebook, Samsung og baidu.

HERE er den eneste leverandør, der udelukkende leverer kort- og navigationsdata.

google

Google indsamler selv kortdata og billeder fra en række forskellige kilder og

under leverandører. Således har Google deres eget basisprodukt, som kun

anvendes af Google. Google har et meget omfattende produktionsapparat, der

sammen stiller og forædler geodata. Google har også en stor kundebase, der

bruger Google som mappingplatform.

tomtom

Den Hollandske virksomhed TomTom er i denne sammenhæng lillebror. TomTom

producerer GpS navigationsudstyr m.m. I 2007 købte TomTom det ligeledes

hollandske firma TeleAtlas, der på det tidspunkt konkurrerede med Navteq på

markedet for navigationsdata. prisen var 2,8 milliarder dollars. TomTom overtog

imidlertid også en større gældspost fra det ikke særligt profitable TeleAtlas.

TeleAtlas er nu en integreret del af TomTom, men kortprodukterne sælges fortsat

separat. Eksempelvis anvender Apple primært TomTom data.

openstreetmap

Endelig er der OpenStreetMap, der er baseret på frivillig indsamling af data, og

som er gratis. Dette er interessant, men OpenStreetMap har imidlertid ikke fået

rigtig fat i et internationalt kommercielt marked på samme måde som HERE og

Google. Dette skyldes bl.a. en lavere informationstæthed og manglende mulig-

hed for at bruge et ApI mod OpenStreetMap data.

Uber er også begyndt at bruge sin flåde

af tilmeldte biler til levering af mad

og varer. UberFRESH, som de kalder

denne service, leverer mad, og i USA kan

man nu få leveret en sød lille kat med

UberKitten på kattens dag! Måske ikke

en service der vil vinde stor udbredelse i

Europa.

google og microsoft dropper gis

Det er ret usædvanligt, at Microsoft

frasælger forretningsområder, som de

har gjort til Uber, og det peger på en

tendens til, at både Google og Microsoft

er ved at ændre fokus på det geospatiale

område. Virksomhederne vil fremover

sandsynligvis fokusere mere på forbru-

ger området og mindre på high-end GIS

og enterpriseområdet.

Dette underbygges yderligere af, at

Google netop har annonceret, at Google

Map Engine udfases og ikke vil blive

support eret fra januar 2016. Og noget

tyder på, at også Google Earth Enterprice

er ved at blive afviklet. Google har i hvert

fald, i samarbejde med ESRI, annonceret

et konverteringsprogram, så Google-

kunder kan konvertere fra Google Earth

Enterprise og Google Maps Engine til

ArcGIS.

Microsoft har på sin side annonceret, at

Mappoint ikke videreføres allerede fra

2015. Microsofts fravær i opløbet om

at købe HERE samt frasalget af dele af

mappingområdet til Uber indikerer yder-

ligere, at Microsoft er ved at skifte fokus i

forhold til mappingforretningen.

Under alle omstændigheder bliver det

spændende de næste år at følge med

i, hvem der bliver vinderne inden for

udvikling af førerløse biler. bliver det de

store IT-giganter, eller bliver det auto-

mobilbranchen? Vil vi se nye strategiske

opkøb eller samarbejder mellem de to

brancher? Og hvor er Apple henne? En

ting er i hvert fald helt sikker: Der vil blive

brug for endnu flere præcise, komplette

og pålidelige geodata. Det må være godt

nyt for vores branche.

8 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

geodata er på fN´s dagsordenGeografisk information er for alvor kommet på Fn´s bæredygtighedsdagsorden som et værktøj til at bekæmpe store globale problemstillinger som fx klima­forandringer. Denne udvikling kan i høj grad tilskrives Un­GGiM´s arbejde gen­nem en årrække. Anerkendelsen åbner muligheder for, at geodata­branchen kan gøre sig gældende – og her kan danske kompetencer komme i spil.

Foto: Colourbox

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 9

I april måned var FN samlet i New York

for at forhandle den nye globale

bæredygtighedsdagsorden, også kal-

det post-2015 dagsordenen. Med i New

York var også Geodatastyrelsen (GST),

og deres mission var klar: Der skulle

skabes et så solidt videns- og

incitaments grundlag, at geografisk

information blev skrevet med ind i post-

2015 slutdokumentet.

For at give de mange forhandlingsde-

legationer fra FN’s medlemslande en

forståelse af, hvad geografisk infor-

mation kan bidrage med, arrange-

rede Geodatastyrelsen i samarbejde

med UN-GGIM, GEO (Group on Earth

Observation) og Danmarks FN-mission

et såkaldt side-event, der netop hand-

lede om, hvordan geodata kan under-

støtte politikker og indsatser rettet mod

en mere bæredygtig udvikling i verden.

”Det gjaldt både om at vise effekten af

at skabe en understøttende geogra-

fisk ramme for at styre udviklingen af

bæredygtighedsmålene, men også vise

fordele i forhold til opfølgningen på

opfyldelsen af målene”, forklarer Olav

Eggers, specialkonsulent i Geodata-

styrelsen, som er en del af det danske

hold, der har arbejdet på at skabe en

bevidsthed om geodata i FN.

lang proces

Forud ligger fem års arbejde i UN-

GGIM med at få geografisk informa-

tion på dagsordenen i FN regi. Der er

opnået væsentlige resultater undervejs i

dette arbejde, og i følge Olav Eggers er

særligt tre resultater vigtige at nævne:

Vedtagelsen i FN’s generalforsamling af

en global geodætisk reference ramme

(GGRF), udarbejdelsen af en samlet

international guide til geo-relaterede

standarder samt ikke mindst bidraget til

FN’s næste bæredygtighedsdagsorden.

Disse resultater har medvirket til, at FN

systemet nu anser arbejdet i UN-GGIM

for at være et vigtigt bidrag til mange

af FN´s øvrige aktiviteter. Samtidig er

resultaterne konkrete eksempler på

den øgede bevidsthed, der igennem

de sene re år er kommet i FN-regi om,

hvilken betydning geografisk information

har. Olav Eggers uddyber: ”Mange

menne skelige og sociale fænomener og

den dynamiske udvikling i det naturlige

og menneskeskabte miljø har en geo-

grafisk placering. Den geografiske viden

om, ’hvor’ ting sker, ses nu som væsent-

lig i FN’s arbejde for øget bæredygtighed

– ligesom geografiens evne til at koble

forskellige udviklinger sammen udgør en

vigtig brik i vurderingen af, om politikker

og initiativer har en reel effekt”.

markant dansk involvering

GST har deltaget i UN-GGIM siden

2012 og har det seneste år øget aktivi-

teterne på området. Siden 2014 har

styrelsen fokuseret på de udfordringer,

der ligger i at få sikret udnyttelsen af

geografisk information til understøt-

telse af målene i post-2015 dagsorde-

nen. GST har samtidig bidraget på det

mere tekniske plan ved at deltage i

definitionen af referencedata til netop

denne dagsorden.

resultater der er til at tage og føle på

Side-eventet i New York i april og lobby-

arbejdet under forhandlingerne viste sig

tilsammen at give pote. Således henvises

der ikke mindre end tre steder i slut-

teksten til geografisk information og

stedbestemmelse. Tilfredsheden med

dette resultat er ikke til at tage fejl af

hos Olav Eggers: ”Det er mere, end man

havde turdet håbe på i et FN dokument,

der omhandler væsentlige og store glo-

bale problemstillinger, og hvor geodata

i princippet ”bare” er et middel til at nå

målene”, forklarer han.

gevinsterne ved at være inde i

fN-varmen

Men hvad får de enkelte lande egent-

lig ud af at prioritere dette arbejde og

rette politisk fokus på, at geografisk

information kan være med til løse nogle

overordnede problemstillinger?

Olav Eggers peger her på den udveksling

af erfaringer og best practices deltager-

landene imellem, som allerede har vist sig

fN's bæredygtighedsdagsorden

Som en markering af at et pejlemærke

er nået, blev post-2015 dagsordenen

forhandlet færdig den 2. august og er

nu omdøbt til “Transforming our World:

The 2030 Agenda for Global Action” -

eller blot 2030-dagsordenen.

på FN-topmødet den 25.-27. september

2015 skal FN’s medlemslande vedtage

bæredygtighedsdagsordenen.

2030-bæredygtighedsdagsordenen

bygger på et rammeværk af fem over-

ordnede kernebegreber, de såkaldte

fem p’er: people, planet, prosperity,

peace og partnership. Der er i alt 17 mål

og 169 delmål, og de spænder vidt fra

fattigdomsbekæmpelse, fødevaresikker-

hed, til at tackle de globale klimaforan-

dringer og deres konsekvenser og sikre

bæredygtig energi for alle mv.

bæredygtighedsdagsordenen:

https://sustainabledevelopment.un.org/

post2015

uN-ggim

UN-GGIM (United Nations Committee

of Experts on Global Geospatial Infor-

mation Management) er nedsat under

FN’s økonomiske og sociale råd (ECO-

SOC) som en midlertidig ekspertgruppe.

Ved ECOSOC’s næste møde i 2016 skal

det vurderes, om UN-GGIM skal fort-

sætte som en egentlig kommission.

UN-GGIM er blevet tilbudt sæde i den

arbejdsgruppe under den Statistiske

Kommission, der skal udarbejde de indi-

katorer, der skal sikre global opfølgning

på bæredygtighedsdagsordenen.

Danmark, repræsenteret ved GST, er

blevet bedt om at repræsentere UN-

GGIM i dette arbejde.

Der foreligger meget snart et revide-

ret udkast til indikatorer, som er i bred

høring frem til 4. september 2015, hvor-

efter udkastet skal konsolideres forud

for en præsentation for den statistiske

kommission i marts 2016.

UN-GGIM: http://ggim.un.org/

Rikke Schielder, Geoforum

10 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

værdifuld. ”En sådan udveksling kan indgå

i udviklingen af nationale geografiske

infrastrukturer, og herudover er der også

en normativ vinkel, idet der arbejdes med

globale aftaler vedrørende principper for

geoinformation, standarder, reference-

systemer mv.”, forklarer han og fortsæt-

ter: ”Mange af de problemstillinger, FN

arbejder med, kender ikke til lande-

grænser, og her vil en global geografisk

infrastruktur kunne understøtte eksem-

pelvis de regionale og globale miljø- og

klimaudfordringer, der skal løses”.

Hvilke muligheder ligger der i dette FN-

fokus set med GI-branchens øjne?

”FN’s nye bæredygtighedsdagsorden vil

helt givet kræve en øget kapacitetsop-

bygning og støtte til udviklingslandene,

herunder styrkelse af de nationale

datasystemer og evalueringspro-

grammer - især i de mindst udviklede

lande og mellemindkomstlandene. I

2030-dagsordenen nævnes det speci-

fikt, at offentlig-private samarbejder skal

stimuleres for at undersøge, hvorledes

en lang række data – herunder jord-

observation og geografisk informa-

tion, kan understøtte udviklingslandes

nationale statistiske myndigheder og

datasystemer”.

Da flere væsentlige mål skal opfyldes

allerede i 2020, forudser man en øget

efter spørgsel fra udviklingslandende

efter teknikker og metoder samt data-

kilder – til at løse nogle af de udfor-

dringer, de står overfor i relation til

bæredygtig heds dagsordenen. Ligesom

det er forventningen, at der fra forskelli-

ge donororganisationers side vil være en

øget velvilje til at sponsere udviklingen af

geoinformation i disse lande.

Geografisk information kan altså

anvendes til at støtte alle aspekter af

bæredygtighedsdagsordenen, og kan

på den baggrund blive en hjørnesten til

kvalificeret at monitere de næste 15 års

globale bæredygtighedsmål, vurde-

rer Olav Eggers og giver et par kon-

krete bud på opgaverne for Geodata-

branchen: ”De vil forventeligt spænde

bredt, og primært være rettet mod de

mindst udviklede lande og mellem-

indkomstlandene. Fx vil der være en

lang række lande, der har behov for

generel videns-og kapacitetsopbyg-

ning, men der vil også opstå konkrete

kortlægningsprojekter, samt projekter

vedrørende integration af geodata med

fagdata. Løsningen af disse opgaver

er nødvendig for at understøtte FN’s

medlemslande i at levere på de mål-

sætninger, der er fastlagt i bæredygtig-

hedsdagsordenen”.

INDKALDELSE TIL GeneRALFoRSAMLinG

Du indkaldes hermed til generalforsamling i overensstemmelse med Geoforums vedtægter.Generalforsamlingen vil blive afholdt i forbindelse med Kortdage den:

11. noVeMBeR 2015 KL. 16.00 i MCH HeRninG KonGReSCenTeR

Hvis du har et forslag til generalforsamlingen, er det meget velkomment. Jf. vedtægterne skal forslag fra medlemmerne være bestyrelsen skriftligt i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen.

Dagsordenen og fremsatte forslag vil kunne ses på hjemmesiden:www.geoforum.dk/generalforsamling senest 3 uger inden generalforsamlingen.

Vel mødt!

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 11

TilmeldingDer er nu åbent for tilmelding til årets store danske GIS-konference, Kortdage 2015 – i år med fokus på geo-

data i anvendelse.

Klik ind på kortdage.dk/tilmelding og vær med i konferencen og netværket. Hvis du tilmelder dig inden den 22.

september, får du rabat på dit deltagergebyr.

Årets Kortdage er som altid den største og bedste chance for at møde branchens aktører. Vi giver dig mulighe-

den for at udbygge dit netværk og blive klogere på udviklingen af hele geodata-fagområdet.

Hovedtalerne er ved at hvæsse kniven og skærpe deres budskaber. Hele programmet, som du finder på kort-

dage.dk/program, er spækket med aktuelt stof – i år med fokus på geodata i anvendelse. Læs mere om Kort-

dage 2015 på kortdage.dk.

Vi glæder os meget til at se dig i udstillingen, i salene og i loungemiljøet.

Vel mødt til Kortdage 2015

SoiréeÅrets Kortdage indeholder onsdag aften efter aftensmaden, en soirée - på fransk en aftenkomsammen.

Formålet med Soirée på Kortdage er at få et input fra andre fagdomæner end det geofaglige. Vi ønsker at

skabe et rum for det mere stilfærdige samt at gøre det sociale til det faglige og omvendt.

I hyggelige omgivelser, i godt selskab og så vidt muligt i dybe Chesterfield sofaer og med en god kop kaffe skal

vi høre en spændende historie.

Vi er glade for at kunne præsentere Knud Romer til aftenens soirée, onsdag den 11. november kl. 21.

Knud Romer er forfatteren bag erindringsbogen: "Den, som blinker, er bange for døden", der handler om hans

barndom og opvækst i Nykøbing Falster som barn af en dansk far og en tysk mor. Knud Romer inviterer os

inden for i selskab med disse erindringer og sætter ord på, hvordan opvæksten har været med til at forme ham

- vi udelukker ikke, at soiréen også bliver krydret med geo-relaterede anekdoter!

Vi kan se frem til en anderledes og stemningsmættet oplevelse i godt selskab med en spændende forfatter.

Kortdage 2015

12 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

Kursus i GIS-projektdesignTorsdag den 8. september kl. 09:00 ­ 17:00

Efterspørgslen på GIS stiger, og det kan virke uoverskueligt som GIS-medarbejder, hvor man skal starte, når man vil i gang med et projekt. Der er i GIS-verdenen mange interes-senter, en lang række teknologiske muligheder og en stor datamængde. Der er derfor behov for, at man kommer godt fra start med sine projekter ved at gennemtænke designet. på dette kursus lærer du at designe et projekt, dvs., hvad der skal gøres, hvorfor (hvilket udbytte forventes der), hvem der skal involveres i processen samt hvordan og hvornår, det skal udføres.

StedComwell Køge StrandStrandvejen 1114600 Køge

PrisMedlemmer: Kr. 3000,- + moms Ikke-medlemmer: Kr. 3000,- + moms + medlemskab af Geoforum

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

AdressekursusTorsdag den 17. september kl. 09:00 ­ 16:00

Adresserne er en central del af Danmarks geografiske in-frastruktur, og det er vigtigt, at de vedligeholdes sikkert og kompetent af de kommunale medarbejdere, som varetager myndighedsopgaven. I forbindelse med det igangværende "Adresseprogram" vil opgaven blive udvidet og få større betydning, både i år og i de følgende år.

indholdKurset henvender sig både til nye og ”gamle” kommunale medarbejdere. Kurset vil bl.a. gennemgå reglerne i den nye adresse-bekendtgørelse og de igangværende opgaver med supplering af adressebestanden. Der vil være lejlighed til at drøfte de hidtidige erfaringer og til at kommunerne og MbbL udveksler gode råd og ideer. Kurset er et sup-plement til de informations- og undervisningsaktiviteter, som i øvrigt vil blive tilbudt alle kommuner i forbindelse med Adresseprogrammet og introduktionen af de nye it-værktøjer til registreringsopgaven.

StedAalborg KommuneTeknik og Miljøforvaltningen Stigsborg brygge 59400 Nørresundby

PrisMedlemmer: Kr. 700,- + moms Ikke-medlemmer: Kr. 700,- + moms + medlemskab af Geoforum

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

arraNgemeNterS E p T E M B E R 2 0 1 5

komPeteNcekomPeteNce

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 13

arraNgemeNterS E p T E M B E R 2 0 1 5

komPeteNce

Copenhagen Open Dataonsdag den 24. september kl. 14:30 ­ 17:00

Geoforum inviterer til gå-hjem-møde om Københavns Kommunes projekt "Copenhagen Open Data", der har til formål at åbne op for anvendelse af data fra Københavns Kommune.

projektet er en central brik i den samlede Smart City-dagsorden i København og skal bl.a. bygge en bro mellem offentlige og private data, så datasæt fra mange aktører kan kobles sammen i nye og spændende løsninger.

Kom og hør hvordan Københavns Kommune arbejder med Open Data internt i organisationen, rent teknisk med indsamling af data, metadata og udstilling af forskellige datatyper samt ikke mindst de eksterne samarbejder og videre perspektiver.

StedMødecentretKøbenhavns KommunesTeknik og MiljøforvaltningenNjalsgade 132300 København S

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk

Øst

Kursus i Eksterne dataTorsdag den 1. oktober kl. 09:00 ­ 17:00

Det kan være uoverskueligt at få overblik over hvilke geografiske data, der findes, da data kan hentes fra mange forskellige eksterne steder. Data er alle udstillet på forskel-lig måde fra forskellige steder, og data har vidt forskellige egenskaber og kvalitet. Dette kursus giver et overblik over hvilke offentlige eksterne data, der findes, hvordan man får adgang til dem samt en metode til at undersøge datas kvaliteter og egenskaber, så data kan anvendes under de rigtige forudsætninger.

StedComwell KorsørØrnumvej 64220 Korsør

PrisMedlemmer: Kr. 3000,- + moms Ikke-medlemmer: Kr. 3000,- + moms + medlemskab af Geoforum

Se programmet og tilmeld dig på: www.geoforum.dk/kursus

14 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

Grontmij har udviklet et system –

ManagingPuls.dk - som gør det muligt for

forsyningsselskaberne at se og vedlige-

holde data i PULS, den nationale punktkil-

dedatabase.

Grontmij har vundet udbud ”Natura

2000-database EU-rapportering” for Na-

turstyrelsen. I dette projekt skal Natursty-

relsens Natura2000 plandatabase udvides

med funktioner, således at den obligatori-

ske indberetning til EU bliver optimeret.

Grontmij har for nylig lanceret en ny ver-

sion af vores LerMailService – løsningen til

automatisk besvarelse af Graveforespørgs-

ler i Ledningsejer registeret. Løsningen,

der hostes af Grontmij, giver lednings-

ejerne store besparelser i forhold til selv

at stå for udlevering af PDF-tegninger og

digitale data.

I 4. kvartal kommer vi med en ny version

af Spatial Suite, som bringer suiten endnu

tættere på mulighederne i desktop-gis.

Slutbrugeren får mulighed for selv at

uploade og tematisere egne data. Disse

data og temaer vil kunne anvendes på lige

fod med systemets øvrige data og temaer

- fx i eksisterende digitaliserings- og

analyseværktøjer.

Kontaktperson: Nils Bo Wille-Jørgensen

Telefon: 27236085

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.grontmij.dk

nyt system til forsynings-selskaberne

Nyt

FRA VIRKSOMHEDERDigitale kort styrker sunDheD og flysikkerheD

Socioøkonomiske kort i Hillerød Kommune

har i dag adgang til store og værdifulde

mængder data med megen potentiale.

I samarbejde med Atkins gennemfører

kommunen i øjeblikket et pilotprojekt, der

skal integrere socioøkonomiske data og

kort (GIS) på sundheds- og omsorgsområ-

det. Målet er at skabe et setup, metodisk og

teknologisk, til at visualisere de mange data

og dermed styrke de kommunale indsatser

og services. Efterfølgende skal konceptet

udbredes til andre dele af forvaltningen.

Vi videreudvikler Flyvevåbnets obstrukti-

onsdatabase (ODB). ODB er et webbase-

ret system til registrering, forvaltning og

distribution af information om obstruktio-

ner, der kan være til fare ved flyvning i lav

højde. Systemet indeholder kort, hvor alle

obstruktioner fx høje skorstene og elmaster

er registreret. Det kan anvendes af både mi-

litære og civile piloter, der flyver i lav højde.

Opgaven blev udbudt under rammeaftale

SKI 02.18 af Geodatastyrelsen på vegne af

Flyvevåbnet.

Dette er blot to af de spændende kortløs-

ninger, vi arbejder med i øjeblikket. Vil du

være med til at udvikle nogle af fremtidens

digitale kortløsninger, så send os en uop-

fordret ansøgning. Læs mere: www.atkins.

dk/karriere

Kontaktperson: Jan Jørgensen

Telefon: 52519110

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.atkins.dk

geomatic flytter

Den 14. september 2015 får Geomatic ny

adresse.

Vi flytter til:

Sankt Gertruds Stræde 10

1123 København K

brugergruppemøde den 8. oktober

Den 8. oktober afholder Geomatic bruger-

gruppemøde for de kommuner, der har li-

cens til kommunepakken. Mødet afholdes i

vores nye lokaler i Sankt Gertruds Stræde 10,

1123 København K. Vi glæder os til at kunne

præsentere nye funktioner i kommune-

pakken og have en god dialog om udvik-

lingsønskerne.

Ps: følg geomatic!

Ønsker du at modtage nyheder og relevante

kundehistorier fra Geomatic – inklusiv in-

vitationer til de halvårlige Geomatic public

forum – så tilmeld dig vores nyhedsbrev på

www.geomatic.dk/nyhedsbrev. Vi udsen-

der nyt 4-6 gange årligt.

Du kan også følge os på Facebook og Lin-

kedIn.

Kontaktperson: Jeanette Mayland Olsen

Telefon: 26622330

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.geomatic.dk

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 15

FRA VIRKSOMHEDERsystem- og Driftsservice for geoDatastyrelsen

Jo informatik ansætter uDviklingschef

Peter Stjernholm Meldgaard (52) er blevet

ansat som udviklingschef i JO Informatik,

der nu har 15 ansatte og varetager en række

udviklingsopgaver for især den offentlige

sektor.

Peter Stjernholm Meldgaard skal som

udviklingschef sikre fortsat høj kvalitet og

effektive arbejdsprocesser i JO Informatiks

softwareudvikling, som primært foregår på

Microsoft platformen.

Den platform har Peter Stjernholm Meldga-

ard særdeles indgående kendskab til fra sin

tid hos Microsoft Danmark, hvor han som

Application Development Manager rådgav

større danske virksomheder i Microsoft

applikationsudvikling, cloud løsninger og

Application Lifecycle Management.

Peter Stjernholm Meldgaard har gennem

en årrække drevet selvstændig virksomhed,

som har givet ham stor erfaring inden for

avanceret udvikling, processtyring, kvali-

tetssikring og test af applikationer.

Desuden har han stor erfaring med mobili-

ty løsninger fra sin tid som udviklingschef

hos MobilePeople, ligesom han i sin tid

udviklede IT-Jobbank, som siden blev solgt

til Stepstone.

Senest kommer han fra en stilling som

Team Lead hos softwarevirksomheden 4D.

Kontaktperson: Jeanett Egesø

Telefon: 25210016

E-mail : [email protected]

Hjemmeside : www.jo-informatik.dk

helt til toPs i vegas

HxGN LIVE er Hexagons store internatio-

nale brugerkonference, som hvert år tiltræk-

ker tusindvis af besøgende fra hele verden

– også fra Danmark, hvor Dansk Intergraph

Brugerforening (DIB) altid er stærkt repræ-

senteret på konferencen.

I år afholdes der HxGN LIVE både i Las Ve-

gas i forsommeren og som noget nyt i Hong

Kong til efteråret. Konferencerne samler det

bedste fra alle områder og virksomheder i

Hexagon-koncernen, herunder også Inter-

graph.

HxGN LIVE i Las Vegas bød på masser af

spændende nyheder og møder for de syv

danske deltagere, som blandt andet blev in-

troduceret til Hexagon Smart M.Apps – en

kommende produktnyhed, som efter si-

gende vil give os helt nye måder at arbejde

med kort og kommunikere viden på. Smart

M.Apps frigives til efteråret, så vi må vente i

spænding lidt endnu.

Repræsentanterne fra DIB fik også lejlighed

til at mødes med nogle af de centrale med-

arbejdere i Intergraphs produktcenter til en

udveksling af ideer og feedback samt med

Intergraphs præsident Steven Cost.

Vi vil fra Intergraphs side gerne sige tak til alle

de danske deltagere for en fremragende tur

og konference!

Kontaktperson: Rikke Carlsen

Telefon: 52141592

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.intergraph.dk

Informi GIS har indgået aftale med Geoda-

tastyrelsen om at hjælpe dem med System-

og Driftsservice og Incident Manage-

ment (on-site) for deres søkortlægning af

Grønland. Det sikrer, i tæt dialog, optimale

arbejdsgange og en god og sikker udnyt-

telse af værktøjer i ArcGIS platformen.

nyansættelse

Mads Bøgvad Gjelstrup er ansat som ny

Projektleder i vores Teknologiafdeling. Han

er uddannet ingeniør og kommer fra tidli-

gere stillinger hos hhv. Geoteam og Scan-

kort.Mads har en stor viden inden for geo-

informatik, og har de sidste 6 år arbejdet

med salg og support af hard- og software fra

Trimble. Sideløbende har han fungeret som

administrator og udvikler på GPSnet.dk,

Danmarks bedste GNSS RTK-netværk til bl.a.

landmålere, entreprenører og landbruget.

esri brugerklub

Den 3. september holdt Esri Brugerklub

møde, denne gang lagde Informi GIS

loka ler til.

Informi GIS havde mange medarbejdere

med på årets Esri Brugerkonference i San

Diego og på dette brugerklubmøde infor-

merede Informi GIS om de seneste nyhe-

der i ArcGIS Platformen. Arrangementet

var et lukket arrangement for medlem-

mer af Esri Brugerklub. Vil du være med-

lem, kan du maile til Dorthe Esmark –

[email protected].

Kontaktperson: Rune Homann

Telefon: 39965900

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.informi.dk

16 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

Leica Geosystems har netop lanceret se-

neste skud på stammen inden for løsnin-

ger til GIS-dataindsamling - Leica Zeno

20 - et ekstremt præcist og brugervenligt

værktøj til brug i felten. Leica Zeno 20 er

den første højkvalitets dataindsamler, der

kan køre på Android- og Windows EH 6.5.3

operativsystemerne. Dermed kan brugerne

downloade deres foretrukne apps og få et

ultrapræcist og robust dataindsamlings-

værktøj, der er lige så let at anvende som en

smartphone.

"Der er ikke behov for oplæring. Du åbner

kassen, og mens du oplader din Zeno 20,

kan du se et par "sådan gør du"-videoer. Så

er du klar til at tage den i brug. GIS-data-

indsamling har aldrig før været så let," lover

Johannes Hotz, Senior Product Manager

hos Leica Geosystems.

Brugere, der kombinerer den nye Zeno 20

med Leicas ligeledes nye DISTO™ S910, vil

få nogle helt nye muligheder for at opmåle

svært tilgængelige og gemte lokationer, og

med det setup åbner der sig nye døre inden

for GIS-dataindsamling.

Zeno 20 er frigivet på markedet - kontakt

Leica Geosystems Danmark for at få nær-

mere detaljer om bestilling og features.

Du kan se og læse meget mere om pro-

duktet på websitet: http://www.leica-geo-

systems.com/zeno_20

Kontaktperson: Flemming Lopdrup

Telefon: 70230032

E-mail: Flemming.Lopdrup@leica-

geosystems.com

Hjemmeside: www.leica-geosystems.dk

leica sætter nye stanDarDer

Nyt

FRA VIRKSOMHEDERlettere aDgang til Data

Ny version af E&M databasen er tilgæn-

gelig. Den nye E&M indeholder nye funk-

tioner og fungerer på en fremtidssikret

platform, der er klar til nye data og spiller

sammen med diverse tredjepartsprogram-

mer, hvilket giver en lettere og hurtigere

adgang til arbejdet med data. Derudover

udvider vi med nye samarbejdsaftaler

mulighederne i E&M. Det er blandt andet

Septimas løsning vedrørende tomme boli-

ger og integration af nye data, der kommer

vores kunder til gavn i dette efterår.

mere fokus PÅ kunDerne!

Med E&M Online Dialog byder vi velkom-

men til nye, interaktive kommunikations-

muligheder for vidensdeling mellem os

hos KMD og brugerne, der dagligt anven-

der E&M. Forummet E&M Online Dialog er

skabt til vidensdeling og erfaringsudveks-

ling - et produkt skabt efter ønsker fra for-

årets mange kundebesøg. Der er nu fuldt

fokus på brugervenlighed og kommuni-

kation i forbindelse med introduktionen af

Ny E&M. Hvis du er bruger af E&M, kan du

deltage i E&M Online Dialog på kundenet.

kmd.dk under Løsninger & Services, Byg &

Ejendomme, hvor E&M hører til.

Kontaktperson: Birgitte Jensen

Telefon: 44603974

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.kmd.dk

le34 inDtager skyerne

Som de første i Danmark har vi i LE34 fået

godkendt en danskudviklet drone til flyv-

ning i byområder. Der er tale om vores

egenudviklede drone. På nuværende tids-

punkt råder vi over syv droner og fire ud-

dannede piloter med flere på vej. Drone-

teknologien er i dag på et sådan niveau, at

kvalitet, nøjagtighed og opløsning er meget

høj, hvormed de naturligt kan indgå i de

daglige landmålingsopgaver. Dronerne har

utroligt mange anvendelsesmuligheder, og

har du lyst til at høre mere, holder vi i øje-

blikket gå-hjem-møder om droner over

hele landet. Detaljer om dronerne, arrange-

menterne samt tilmelding findes på www.

le34.dk/droner.

sommerrengøring i gis34

Vi har i GIS34 bestemt ikke ligget på den

lade side sommeren over. Vores udviklere

har været travlt beskæftiget med en om-

fattende oprydning i og opdatering af vo-

res systemer. Dette betyder, at vi ud over

at kunne levere endnu bedre, hurtigere og

stabile løsninger til vores kunder, også vil

kunne løfte sløret for en lang række nye

funktioner og forbedringer i løbet af efter-

året.

Kontaktperson: Henrik Kaltoft

Telefon: 51314280

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.le34.dk

SEpTEMbER 2015 • GEOFORUM | 17

FRA VIRKSOMHEDER

I forbindelse med byggeriet af det nye

Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet

har en af LIFA’s opgaver været opmålingen

af en bygning, kaldet ”Møblet”, som er en

stor gennemgående trappekonstruktion,

der både rummer seminar- og møderum

samt opholdsarealer.

Opmålingen af Møblet skulle ske, da det

skal beklædes med forudskårne kobberpla-

der. Opgaven har haft et højt krav til nøj-

agtigheden af opmålingen, da pladerne

skal flugte med kun 10 mm luft imellem de

enkelte plader. Udover opmålingen er der

efterfølgende foretaget afsætning på Møb-

let af kobberbeklædningens hjørner for at

sikre en hurtig og præcis opsætning af de

enkelte kobberplader.

Opgaven har stillet store krav til nøjagtig-

heden af den opmåling, der er foretaget,

både til det anvendte udstyr men også til

vedligeholdelsen af et præcist fikspunkts-

net for at sikre et ensartet resultat igennem

byggeriets 2-årige byggeperiode.

Læs mere om LIFA’s rolle i byggeriet under

nyheder på www.lifa.dk

Kontaktperson: Ole Urup Mogensen

Telefon: 29285564

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.lifa.dk

niras uDvikler JorDbasen 1.0

oPmÅling til kobberbe-klæDning af byggeri

Vi har vundet den spændende opgave

med at færdigudvikle, hvad man kan kalde

Danmarks Miljøportals nye datingsite for

overskudsjord. Det drejer sig om systemet

"Jordbasen", der fra en simpel prototype nu

skal udvikles i en fuldt fungerende version

1.0, så aktørerne på området kan annonce-

re eller søge informationer om jordpartier

og derefter søge kontakt med interessante

samarbejdspartnere.

Valget af NIRAS baseres især på en god

løsningsbeskrivelse, der bl.a. bygger på

erfaringer fra programmering af syste-

met ”flytjord.dk”, der for nyligt vandt årets

digitaliseringspris. Jordbasen går i luften

sidst på året og skal være et landsdæk-

kende online mødested - en jordbørs hvor

man kan se de næste ugers/måneders/års

jordmængder og egenskaber, så de kan

udveksles mellem store og små bygge- og

anlægsprojekter i Danmark.

ny medarbejder

Thomas Moltzen-Bildsøe, M.Sc i Digital

design Thomas er ansat som projektleder

og it-udviklingskonsulent på vores Aarhus

kontor, hvor han skal styrke vores ydelser

rettet mod kommuner og regioner i rela-

tion til vores digitale planværktøj DKplan,

felt-registrering, GIS og 3D. Thomas kom-

mer fra en stilling hos COWI, hvor han har

arbejdet med lignende sager.

Kontaktperson: Flemming Munck

Telefon: 30169259

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.niras.dk

netgis til grøn registrering

Orbicon Informatik er i samarbejde med

Ringkøbing-Skjern Kommune i gang med

en udvidelse til NetGIS til brug for grøn

registrering i kommunens Vej og Park af-

deling. Ringkøbing-Skjern Kommune har

haft NetGIS i mange år og har med bag-

grund i de positive erfaringer valgt at ud-

vide anvendelsen til også at omfatte grøn

registrering.

Projektet består bl.a. af en række små ud-

videlser til NetGIS, konvertering af data til

FKG datamodellen samt arbejdsgangsspe-

cifikke kvik-vejledninger, der samlet set

gør det nemt for nye GIS-brugere at an-

vende systemet.

nye muligheder i oPus

Orbicon informatik har udviklet OpusPlan,

som er et modul, der gør det muligt at

uploade Opus data som ”Kloakoplande” og

”Udtraeden” direkte til plansystem.dk samt

at holde data ajour i plansystem.dk. Upload

af data i plansystem.dk er en del af Diadem

projektet, som har deadline ultimo 2015.

Da Opus ikke indeholder samtlige Diadem

data, benyttes OpusPlan udelukkende til

upload i plansystem.dk.

Kontaktperson: Ulrich Borup Hansen

Telefon: 23742827

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.orbicon.dk/informatik

grøn registrering og DiaDemData

18 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015

Nyt

er dit forsynings selskab medlem af geoforum?

Flere og flere forsynings selskaber er blevet medlem af Geoforum, og har haft god gavn af dette medlemskab.

Er du GIS ansvarlig i dit forsynings-selskab, bør du overveje om et kollektivt medlemskab vil være en fordel for jer.

Husk, at Geoforums sekretariat altid er åben over for spørgsmål og dialog.

Du kan kontakte os på [email protected] eller på telefon 38 86 10 75.

Vil du ha’ en nyhed med i geoforum?

Har du et mellemstort eller stort

medlemsskab af Geoforum, så

gør brug af denne sektion til

at fortælle om nyheder fra din

virksomhed.

Det kan være et nyt produkt, en

ny kontrakt, en ny medarbejder,

ny...

Blot det er en nyhed, er den

velkommen!

Hvis du vil have en på min del se,

når vi nærmer os deadline, så

skriv til sekretariatet på geofo-

[email protected]

Send nyheden via:

http://www.geoforum.dk/

Nyt-fra-virksomhederne.

Køge Kommune kan nu lynhurtigt bereg-

ne effekten af forskellige tiltag mod over-

svømmelse. Septima har udviklet software,

som gør kommunen i stand til selv at fore-

tage ændringer i terrænmodellen som

oprettelse af en sluse og derefter beregne

effekten af ændringerne i forhold til over-

svømmelser. Hele processen inkl. en fuld

genberegning for hele kommunen kører

på få minutter. På denne måde kan man

meget hurtigt afprøve ideer til sikring mod

oversvømmelse. Output fra program-

met kan indlæses i et GIS, hvor yderligere

analyser såsom berørte husstande, vand-

spejlskoter, vandvolumen og så videre kan

foretages.

Digitaliseringsmessen15

Septima udstiller på Digitaliseringsmes-

sen15 i Odense den 1. okt. 2015. Kom og tal

med os om:

Ledelsesinformation på kort - se nøgletal

på bykort - formidling af udvikling over

tid. Kortløsninger til hjemmesider med

fokus på tilgængelighed og brugervenlig-

hed - på tværs af platforme System til ad-

ministration af tomme boliger. Grundsalg

på kommunale hjemmesider. Landsdæk-

kende beregning af havudsigt, afstand til

skole, sol/skygge-tal, forudsigelse af vand-

skaderisiko og meget andet for alle adres-

ser i Danmark Afstandsberegninger - inte-

gration i bl.a. OS2Indberetning

Kontaktperson: Bo Overgaard

Telefon: 91326940

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.septima.dk

effektivering af tiltag moD oversvømmelse

FRA VIRKSOMHEDERøresunDsregionalt Wifi

Sweco har på vegne af Øresundskomiteen,

der forestår det politiske samarbejde mellem

Sjælland og Skåne, gennemført en undersø-

gelse af muligheder og barrierer for at gøre

Internet i form af gratis WiFi tilgængeligt i

dækkende Øresundsregionen.

I undersøgelsen indgik en analyse af seks

internationale byer og fem kommuner i

Øresundsregionen. Analysen omfattede

kommunernes visioner og igangværende

projekter, hvilken teknik og infrastruktur, der

er etableret, økonomiske forhold og forret-

ningsmodeller samt de regulerende regler

på området.

Helsingborg, som er langt fremme, har gjort

gratis WiFi tilgængeligt i 80 surfzoner med

750 hot spots. Internationalt er Paris, Tal-

linn, London og Helsingfors langt fremme.

I Danmark sætter nuværende lovgivning en

begrænsning for kommunerne, der højest

må tilbyde 1 times gratis WiFi pr. dag pr. bru-

ger, hvilket har hindret udviklingen.

Direktør Finn Lauritzen, Øresundskomiteen,

udtaler: "WiFi er som asfalt – det behøves for

at kunne køre. Øresundskomiteen kommer

at fortsætte arbejdet med den digitale in-

frastruktur og et virtuelt Øresundsregionalt

gratis WiFi net".

Ifølge www.openwifi.dk er der i Danmark

2275 åbne WiFi surfzoner og i København

438.

Kontaktperson: Lars-Ole Pedersen

Telefon: 21779301

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.sweco.se

ANVEND 360° GADEFOTOS TIL EFFEKTIV DOKUMENTATION COWI tilbyder hurtig og effektiv billeddokumentation af byer og land optaget med et 360° kamera.

360° gadefotos kan bruges til besigtigelse af steder fra computeren frem for de mere tidskrævende besigtigelser på stedet.

Kameraet kan anvendes gående, kørende eller sejlende og dermed optage billeder af f.eks. bygninger, vejomgivelser, pladser, vandløb, søer, kyster, industrielle anlæg eller indendørs omgivelser, hvilket giver uanede muligheder for dokumentation.

Læs mere på www.cowi.dk/gadefoto

20 | GEOFORUM • SEpTEMbER 2015Geoforum Danmark Kalvebod brygge 31 1780 Kbh V Se mere på www.geoforum.dk

MØDE

DATO EMNE STED

Den 8. sep. Kursus i GIS-projektdesign Køge

Den 17. sep. Adressekursus Aalborg

Den 24. sep. Copenhagen Open Data København København

Den 30. sep.Digital forvaltning baseret på geodata

– ret og vrang, part II

Aalborg

Den 1. okt. Kursus i eksterne data Korsør

Den 21. okt.Digitale anlæg – en ny måde at projektere og

anlægge en motorvejHerning

Den 11.-13. nov. Kortdage 2015 Herning

No. 001

KLIMA-NEUTRALTRYKSAG

K A L E N D E R