gis til forvaltning af kulturarv

GIS TIL FORVALTNING AF

KULTURARV

Aalborg Universitet

MTM Geo Informatik - 2. år Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller

2. udgave - Juni 2005

GIS TIL FORVALTNING AF

KULTURARV

Aalborg Universitet

MTM Geo Informatik - 2. år Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller

Maj 2005

Forord

GIS til forvaltning af kulturarv 1

0 Forord Denne projektrapport er lavet i forbindelse med et afslutningsprojekt på MTM-uddannelsen på Aalborg Universitet 2004-2005.

Vi vil gerne sige tak til de, der gennem projektarbejdet har været villige til at bruge tid på at hjælpe os.

• Lennart Madsen, Haderslev Museum

• Hans Christian Andersen, Haderslev Museum

• Erik Sejer Rasmussen, Aalborg Historiske Museum

• Lars Christian Nørbach, Aalborg Historiske Museum

• Jan Sloth-Carlsen, Aalborg Historiske Museum

• Svend Aage Knudsen, Museet på Sønderskov

• Mads Strunge, Odense Bys Museer

• Per Dahl Johansen, Odense Bys Museer

• Claus Dam, Kulturarvsstyrelsen

• Niels Wickman, Museum for Holbæk og omegn

Desuden tak til alle de museumsmedarbejder, som tog sig tid til at bidrag med oplysninger om status for GIS anvendelsen på deres museer.

God fornøjelse med læsningen

Lee Pointing, Peter Nicolaisen & Peter Horsbøll Møller

Forord

2 GIS til forvaltning af kulturarv

0.1 Resumé Projektet "GIS til forvaltning af kulturarv" tager udgangspunkt i, at GIS er et relevant værktøj for en digitalisering af de arkæologiske museers arbejde med at beskytte den faste kulturarv.

Projektet undersøger som udgangspunkt, i hvilket omfang GIS anvendes hos de arkæologi-ske museer i Danmark og til hvilke opgaver. Det viser sig, at GIS er udbredt hos mange mu-seer, hvor det anvendes til registrering af arkæologiske lokaliteter og til sagsbehandling i forbindelse med beskyttelsen af fortidsminder. Undersøgelsen viser dog også, at potentialet i GIS endnu ikke udnyttes fuldt ud. Som årsag hertil, peger undersøgelsen på, at der er en række tekniske og organisatoriske barrierer for udvikling, implementering og anvendelse af GIS i museernes opgaveløsning.

Behovet og interessen for at anvende GIS i de arkæologiske museers opgaveløsning er til stede.

Derfor undersøger projekter om og hvordan, der kan designes et sammenhængende GIS-understøttet sagssystem til digital sagsbehandling af beskyttelsen af synlige og ikke synlige fortidsminder. Der skitseres et overordnet design for et sådant sammenhængende sags-system, bestående af flere koblede programmoduler. Nogle af de centrale programmoduler heri er GIS og et modul til sagsstyring. Projektet beskriver, hvordan det - gennem anvendel-se af objektorienteret analyse - er muligt at udvikle et GIS-understøttet sagsstyrings-system. Sluttelig præsenteres en prototype af sagsstyringssystemet, der kan fungere som den centrale del af den digitale forvaltning af kulturarven.

0.2 English summary The project title is ”GIS for managing national heritage”. The project proposes that GIS is a viable tool for digitizing the archaeological museums workflow for the protection of national heritage.

The project looks at the extent to which the museums use GIS, and for what purposes. One conclusion is that GIS has wide usage and that it is used broadly in conjunction with register-ing archaeological sites and for case management. The report concludes as well, that there is a large and unused potential for using GIS in case management. The project investigates the reasons behind this unused potential and suggests that there are a number of organiza-tional and technical barriers for the development, introduction and usage of GIS.

Even so, the report points out that there is a need, and interest in using GIS, within the mu-seum community.

Therefore the project investigates if, and how, a GIS supported case management system can be designed and developed for the management of visible and non-visible national heri-tage. A modular system with open standard interfaces enables the museums to use the ele-ments that have relevance for their specific needs. GIS and case management modules are central for the system, but other “off the shelf” products may be added as needed. The pro-ject also describes how, through the use of object oriented design, it is possible to develop a case management system.

Finally a prototype of the case management system is presented.

Forord


Indholdsfortegnelse


1 Indholdsfortegnelse 0 Forord ................................................................................................................................1

0.1 Resumé...................................................................................................................2 0.2 English summary......................................................................................................2

1 Indholdsfortegnelse .............................................................................................................5

Introduktion..........................................................................................................................9 2 Indledning.........................................................................................................................11

2.1 Præsentation af gruppens medlemmer.....................................................................11 2.2 Vores motiv for at tage emnet op ............................................................................11

3 Resumé af forprojekt .........................................................................................................13 3.1 GIS.......................................................................................................................13 3.2 Kulturarv ...............................................................................................................14 3.3 Registrering af kulturarv .........................................................................................16 3.4 Formidling af kulturarv ...........................................................................................18 3.5 Forprojektets konklusion og perspektivering .............................................................19 3.6 Litteratur...............................................................................................................21

4 Projektets fokus og problemformulering...............................................................................23 4.1 Digital forvaltning i den offentlige sektor ..................................................................23 4.2 Skitse til et digitalt kulturarvs-system.......................................................................24 4.3 Problemformulering................................................................................................24 4.4 Litteratur...............................................................................................................25

5 Projektets metoder ............................................................................................................27 5.1 Projektets overordnede metode...............................................................................28 5.2 Metode til undersøgelse af GIS-anvendelsen.............................................................31 5.3 Metode til analyse af it-systemer .............................................................................36 5.4 Sammenfatning på valg af metoder .........................................................................41 5.5 Litteratur...............................................................................................................42

Sektor overblik....................................................................................................................43 6 Museernes opgaver............................................................................................................45

6.1 Hensigten med revision af museumsloven ................................................................45 6.2 Museernes virkefelt ................................................................................................45 6.3 Hvad skal beskyttes? ..............................................................................................45 6.4 Hvem har ansvar? ..................................................................................................46 6.5 Hvordan beskyttes fortidsminder?............................................................................47 6.6 Andre beskyttelsesforanstaltninger ..........................................................................47 6.7 Litteratur...............................................................................................................48

7 GIS til beskyttelse af den faste kulturarv. .............................................................................49 7.1 Litteratur...............................................................................................................50

8 Analyse af museernes brug af GIS.......................................................................................51 8.1 Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen ............................................................51 8.2 Bearbejdning af interviewene ..................................................................................53 8.3 Opgaver ................................................................................................................55 8.4 Teknologi ..............................................................................................................57 8.5 Struktur ................................................................................................................60 8.6 Aktører..................................................................................................................63 8.7 Sammenfattende analyse........................................................................................64 8.8 Konklusion på analysen af museernes GIS-anvendelse. .............................................67 8.9 Litteratur...............................................................................................................70

Indholdsfortegnelse


Sagssystemet ......................................................................................................................71 9 Overblik over sagssystemet.................................................................................................73

9.1 Vores idé ...............................................................................................................73 9.2 Funktionalitetsoverblik ............................................................................................74 9.3 Teknisk overblik .....................................................................................................76 9.4 Sammenfatning......................................................................................................79

10 IT-teknologi.......................................................................................................................81 10.1 Infrastruktur for Stedbestemt Information ................................................................81 10.2 Teknologier............................................................................................................82 10.3 Sammenfatning......................................................................................................88 10.4 Litteratur ...............................................................................................................88

Systemanalyse ....................................................................................................................91 11 Foranalyse.........................................................................................................................93

11.1 Arbejdsform...........................................................................................................93 11.2 Systemdefinition og BATOFF ...................................................................................98 11.3 Kravspecifikation ..................................................................................................101 11.4 Accepttest ...........................................................................................................101 11.5 Sammenfatning....................................................................................................102 11.6 Litteratur .............................................................................................................103

12 Analyse af problemområdet ..............................................................................................105 12.1 Analysen..............................................................................................................105 12.2 Objektudvælgelsen...............................................................................................106 12.3 Klasser ................................................................................................................106 12.4 Klasselisten..........................................................................................................107 12.5 Klassediagram – generalisering..............................................................................108 12.6 Klassediagram – aggregering.................................................................................109 12.7 Klassediagram – associering..................................................................................110 12.8 Klassediagram......................................................................................................111 12.9 Klassediagram – Klynger .......................................................................................112 12.10 Hændelser...........................................................................................................112 12.11 Tilstand - Tilstandsdiagram ...................................................................................113 12.12 Modellen..............................................................................................................115 12.13 Sammenfatning....................................................................................................115 12.14 Litteratur .............................................................................................................116

13 Analyse af anvendelsesområdet.........................................................................................117 13.1 Analysen..............................................................................................................117 13.2 Aktører................................................................................................................117 13.3 Brugsmønstre ......................................................................................................118 13.4 Funktioner ...........................................................................................................119 13.5 Funktionsliste.......................................................................................................120 13.6 Brugergrænseflader..............................................................................................120 13.7 Relationer til andre it-systemer ..............................................................................120 13.8 Sammenfatning....................................................................................................121 13.9 Litteratur .............................................................................................................121

14 Prototype ........................................................................................................................123 14.1 Overblik...............................................................................................................123 14.2 Sagsstyringssystemet ...........................................................................................124 14.3 Lokalitet ..............................................................................................................127 14.4 Arkivalsk kontrol...................................................................................................128 14.5 Sammenfatning....................................................................................................130

Indholdsfortegnelse


Afslutning..........................................................................................................................131 15 Evaluering af metoder ...................................................................................................... 133

15.1 Leavitts model til analyse af GIS-anvendelsen......................................................... 133 15.2 Systemudvikling ved brug af OOA.......................................................................... 134 15.3 Indsamling af empiri ............................................................................................ 134 15.4 Projektarbejdet .................................................................................................... 135

16 Konklusion ...................................................................................................................... 137 16.1 Sammenfatning ................................................................................................... 142

17 Perspektivering................................................................................................................143 17.1 Omverdenen........................................................................................................ 143 17.2 Teknologi ............................................................................................................ 143 17.3 Organisation........................................................................................................ 144 17.4 Mennesker........................................................................................................... 145

18 Litteraturliste................................................................................................................... 147 18.1 Litteratur............................................................................................................. 147 18.2 Internetlinks ........................................................................................................ 148

Introduktion

Indledning


2 Indledning Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med projektopgaven på 2. år af MTM-studiet på Aalborg Universitet 2004-2005. Rapporten er en beskrivelse af projektforløbet, og omhandler analyse af behov for og udvikling af et GIS-understøttet sagsstyringsværktøj. Værktøjet tænkes anvendt i de arkæologiske museers administration af den faste kulturarv.

Studieordningen for MTM Geo Informatik ved Aalborg Universitet 2004 siger om formålet med 2. års projekttema:

"Det overordnede formål er at blive fortrolig med såvel tekniske som organisatoriske aspek-ter i forbindelse med implementering af ny teknologi (GIT/GIS) i forbindelse med forskellige arbejdsopgaver og i forskellige organisationer - offentlige såvel som private. Endvidere er formålet at blive fortrolig med de muligheder indførelsen af GIT/GIS kan tilbyde, herunder geografiske analyser, geo-visualisering m.m.”

Endvidere siger Studieordningen om projektet:

"Der tages igen udgangspunkt i et konkret emneområde inden for anvendelse af geografisk information (kort- og geodata) i en offentlig - eller privat sektor. Herefter udarbejdes et kon-kret forslag til en GIS/GIT-løsning eller GI-anvendelse inden for det valgte emneområde (gerne med udgangspunkt i projektarbejdet fra det første år). Projektet skal indeholde såvel et designforslag som en konkret løsning. Forslaget indbefatter i princippet både tekniske, organisatoriske og økonomiske aspekter, dog kan man vælge at fokusere på de to først-nævnte."

Projektet er gennemført i perioden november 2004 til maj 2005 med lektor Hanne Brande-Lavridsen som projektvejleder og lektor Lars Bodum som medvejleder.

2.1 Præsentation af gruppens medlemmer

2.1.1 Lee Pointing Lee Pointing er uddannet teknisk assistent fra 1977. Lee er leder af Kort-, Data & Strakskon-toret ved Odense Kommune og har arbejdet her siden 1978. Lee har bl.a. ansvaret for GIS ved Odense Kommune.

2.1.2 Peter Nicolaisen Peter Nicolaisen er uddannet landinspektør fra 1982. Peter er ansat ved Sønderjyllands Amt og har arbejdet her siden 1983 primært med fysisk planlægning. Fra 2002 har Peter fungeret som GISudviklingskoordinator i Teknisk Forvaltning.

2.1.3 Peter Horsbøll Møller Peter Horsbøll Møller er uddannet teknisk assistent fra 1993. Peter er ansat ved COWI og har arbejdet her siden 1995. Peter arbejder i afdelingen Geografisk Information & IT med fokus på udvikling af GIS-løsninger baseret på MapInfo.

2.2 Vores motiv for at tage emnet op Gruppens forprojekt på MTM-studiets 1. år: GIS til registrering, forvaltning og formidling af kulturarv havde fokus på, hvordan GIS blev brugt til formidling af stedbestemte data om den faste kulturarv i Danmark. Vi så bl.a. på, hvordan oplysninger om fortidsminder og arkæolo-giske fund blev registreret, lagret og kommunikeret videre til både professionelle brugere og til borgerne. Forprojektet viste, at der findes mange stedbestemte data om kulturarv, men at

Indledning


de er bedst egnede til professionelle brugere. Til brug blandt ikke-eksperter bør mange af kulturarvsdataene først bearbejdes med henblik på bred formidling.

Netop brugen af GIS til håndtering af kulturarvsdata til professionelle formål, nærmere be-tegnet museernes sagsbehandling, vakte nu vores interesse. Under forprojektet fik vi indtryk af, at museerne kun i begrænset grad anvendte GIS i deres forvaltningsopgave med at sikre synlige og ikke synlige fortidslevn mod ødelæggelse f.eks. på grund af anlægsarbejder og råstofindvinding.

I perspektiveringen af forprojektet pegede vi derfor på, at det måtte være relevant for de arkæologiske museer at anvende GIS i et sammenhængende it-system, bl.a. til beskyttelse af den faste kulturarv. Et sådant GIS-understøttet system, forestillede vi os, skal bruges til denne forvaltningsopgave og gøre kulturarvsdata tilgængelige digitalt, så de kan kommuni-keres mellem og eventuelt bearbejdes hos alle parter, der er involveret i sagsbehandlingen. Dette vil være i tråd med visionerne for digital forvaltning.

Digital forvaltning og digital kommunikation mellem myndigheder har været, og er fortsat, en central udviklings- og effektiviseringsparameter i den offentlige sektor. Overalt i den of-fentlige sektor bruges der derfor mange kræfter på at digitalisere sagsgange m.m. Sker det også på kulturarvsområdet? Vi var således blevet nysgerrige efter at undersøge, hvor ud-bredt brugen af digital udveksling af data og især GIS-anvendelsen, er hos de arkæologiske museer. Og ikke mindst var vi blevet inspireret til at undersøge, om det sammenhængende GIS-understøttede system, som vi havde skitseret i forprojektet, kunne udvikles og være til nytte i den sagsbehandling, som de arkæologiske museer udfører.

Vi har derfor i dette projekt valgt at gennemføre en analyse af de arkæologiske museers GIS-anvendelse, bl.a. for at undersøge hvilke faktorer, der understøtter eller bremser udvik-ling og anvendelse af GIS. Med udgangspunkt heri beskriver vi, hvordan vi forestiller os, at et GIS-understøttet sagssystem til administrativ sagsbehandling for beskyttelse af synlige og ikke synlige arkæologiske levn skal udvikles, og hvilke funktionaliteter, det bør stille til rådig-hed for museernes brugere og samarbejdspartnere.

Resumé af forprojekt


3 Resumé af forprojekt I forprojektet havde formålet et bredt sigte. Med udgangspunkt i en nysgerrighed overfor kulturarven samt en erkendelse af, at den teknologiske udvikling med den massive udbredel-se af mobiltelefoni, personlige digitale assistenter (PDA) og GPS bil-navigations-systemer har åbnet op for nye og uprøvede muligheder for registrering og formidling af kulturarven. Pro-jektets initierende problem var derfor, at undersøge om der eksisterede

”et relevant og endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af data om kulturhistoriske lokaliteter til befolkningen og til myndigheder, der ar-bejder med opgaver i relation til kulturhistorien?”

I dette resumé anvendes beskrivelser og citater fra forprojektrapporten, som blev udarbejdet i forbindelse med første år af studiet MTM Geo Informatik 2003-2004. Rapportens titel var ”GIS til registrering, forvaltning og formidling af Kulturarv”. Rapporten var udformet som en foranalyse og belyste GIS-anvendelsesmuligheder til formidling indenfor kulturarvsområdet. Dette kapitel beskriver hovedtrækkene i forprojektrapporten.

3.1 GIS I rapportens kontekst er begrebet GIS anvendt i den betydning, at GIS er et værktøj til regi-strering, sammenstilling, analyse, visualisering og formidling på baggrund af tilknytning til en geografisk reference. GIS blev sat i relation til de anvendelses-kategorier, som systemet kun-ne finde anvendelse i: massemarkedet, operationel, strategisk og forskning.

GIS er i stand til at koble de geografiske elementer med informationer på en ny måde og præsentere disse informationer på kort i stedet for i tabeller. Med et GIS er brugeren i stand til, at sammenligne data fra forskellige databaser via en fælles geografisk nøgle, f.eks. en adresse.

Udover disse sammenstillinger af informationer tilbyder et GIS også en række forskellige former for geografiske forespørgsler og analyser.

Ofte forbindes GIS blot med selve GIS-programmet, men der er flere ting, der tilsammen udgør et GIS. Programmet med dets funktioner er selvfølgelig et vigtigt element.

Derudover er data - både geografiske i form af kort og alfanu-meriske i form af værdier med tilhørende geografisk nøgle - også vigtige.

For at programmet kan anvende disse data, skal der være hardware, hvor programmet kan anvendes på.

Et fjerde element i et GIS er de mennesker, der skal anvende systemet; her er der tale om 2 typer: de professionelle GIS-brugere, der har en stor forståelse for, hvad der sker i program-met, og almindelige brugere, der blot anvender GIS, som de anvender regneark eller tekstbehandling.

Det femte element i et GIS er de processer og metoder, der skal sikre, at anvendelsen af GIS sker korrekt, og at der ikke drages forkerte konklusioner af analyserne.

Det sjette element, der indenfor de senere år er blevet et væsentligt element, er netvær-ket. Her er der både tale om det lokale netværk, som internt i organisationerne gør det nemt at dele data, men også Internettet, som gør det muligt at formidle geografiske infor-mationer til eksterne brugere/interessenter.

Figur 3.1: Elementer i et GIS



GIS-anvendelsen kan inddeles i 4 kategorier:

• Massemarkedet: Løsninger med anvendelse indenfor massemarkedet henvender sig bredt til befolkningen, f.eks. i form af en webløsning, hvor brugeren kan få lavet en ruteberegning til nærmeste restaurant, hvor der serveres indisk mad, eller land-manden kan få vist hvilke beskyttelsesområder, der findes på hans ejendom.

• Operationel: De operationelle anvendelser går på den daglige drift, f.eks. i form af udtræk af navne og adresser på ejere, hvis ejendom vil blive berørt af en ny lokal-plan.

• Strategisk: Strategiske anvendelser er, hvor GIS anvendes til at træffe strategiske beslutninger, f.eks. når en kommune via GIS kan gennemskue, at der bliver behov for en ny skole og undersøge, hvor det er bedst at placere denne i forhold til elever og skoleveje.

• Forskning: Inden for forskning anvendes GIS til analyse af trends og geografiske mønstre, f.eks. hvorvidt der er sammenhænge mellem sygdomme og levesteder.

Anvendelsesområderne for kulturarvsdata omfatter både operationelle og strategiske opga-ver og har også et potentiale (efter en bearbejdning) for at blive formidlet og anvendt på massemarkedet.

GIS er derfor et relevant værktøj til håndtering af kulturarvsdata.

3.2 Kulturarv Kulturarv deles op i 2 grupper: løs og fast kulturarv.

Kulturministeriet definerer fast kulturarv således:

"Den faste kulturarv omfatter både monumenter og geografisk afgrænsede helheder, der vidner om menneskets livsvilkår i forskellige egne og historiske perioder, og hvortil der knyt-ter sig historiske begivenheder, tro, traditioner eller æstetiske værdier".

Den faste kulturarv er alle de emner, der ikke umiddelbart lader sig flytte. Her er der ofte tale om bygninger, monumenter, gravhøje, voldsteder og områder, som har en stor fore-komst af kulturarv.

Den løse kulturarv er de ting, der indsamles og opbevares på museerne. Der vil altså ofte være tale om mindre genstande, som stenøkser, fotos, potteskår, forskellige former for værktøj samt mange andre genstande. Men udover disse mindre genstande kan den løse kulturarv også omfatte større genstande, som f.eks. hestevogne og trykkermaskiner. Derud-over omfatter den løse kulturarv også kunstgenstande.

I forprojektet afgrænsede vi os til at beskæftige os med den faste kulturarv.

3.2.1 Beskyttelsen af kulturarv I Danmark er der er lang tradition for at beskytte den faste kulturarv. Den nuværende lov-givning på området, bygger på bygningsfredningsloven fra 1917 og naturbeskyttelsesloven fra 1937.

I dag er beskyttelsen af den faste kulturarv reguleret af bestemmelser i:

• naturbeskyttelsesloven

• museumsloven

• lov om fredede bygninger og bevaringsværdige bymiljøer

Kulturarven administreres af en række parter.



Kulturarvsstyrelsen På det overordnede, statslige niveau er det Kulturarvsstyrelsen (KUAS), som sorterer under Kulturministeriet, der har det administrative ansvar. KUAS blev oprettet i januar 2002 og har til formål:

• at rådgive landets museer inden for kunstområdet, det naturhistoriske område og kulturhistorien

• at behandle sager vedrørende fortidsminder efter naturbeskyttelsesloven, herunder historiske skibsvrag og andre fortidsminder på havbunden, samt restaurering og ved-ligeholdelse af ruiner og storstensgrave

• at varetage Kulturministeriets myndighedsopgaver på det arkæologiske område

• at varetage arbejdet inden for bygningsfrednings- og bygningsrestaureringsområdet

• at drive og udvikle et dokumentationscenter, bl.a. omfattende Det Kulturhistoriske Centralregister og Kunst Indeks Danmark.

Med ændring af museumsloven i 2001, er der tilstræbt, at de kulturhistoriske museers viden og ekspertise kan udnyttes tidligere i kommunernes og amternes arbejde med den fysiske planlægning.

De arkæologiske museer Kulturministeriet har uddelegeret ansvaret for administrationen til de 48 arkæologiske muse-er, se figur 3.2. De arkæologiske museer er forpligtet til at foretage registrering af fund i henhold til museumsloven: Lov nr. 473 af 7. juni 2001.

I lovens kapital 8 står der, at der skal foretages en ”sikring af kultur- og naturarven i forbin-delse med den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder m.v., herunder arkæolo-giske og naturhistoriske undersøgelsesopgaver i tilknytning hertil."

Figur 3.2: De 48 arkæologiske museers ansvarsområder



Flere steder i loven er der henvisning til en handlingspligt i forbindelse med kommunale eller amtskommunale planlægningsinitiativer, samt ved udførelse af entreprenør arbejder. I lov-givningen er der fastlagt bestemmelser for, hvordan den økonomiske byrde skal fordeles, hvis et anlægsarbejde eller byggeprojekt må standses på grund af mistanke om forekomst af kulturarvsgenstande. Dette kan medføre en nærmere arkæologisk undersøgelse, før et ar-bejde kan igangsættes.

Museumsloven giver Kulturministeriet og museerne udstrakte beføjelser til at gribe ind i plan-lægnings- og byggeprocessen, når der er risiko for ødelæggelse af arkæologiske værdier.

Amter Amterne har dels administrative opgaver, og dels planlægningsmæssige opgaver, i forbindel-se med beskyttelse af kulturarven. Amterne administrerer beskyttelseslinien på 100 meter, som omgiver de fleste synlige fortidsminder.

Amterne skal også varetage kulturhistoriske interesser i regionplanlægningen. Regionplaner-ne skal indeholde retningslinier for varetagelsen af bevaringsværdier, og beskyttelsesinteres-ser i det åbne land. Dermed skal regionplanerne også indeholde retningslinier om, hvordan man bevarer værdifulde kulturmiljøer.

Amtet skal også jf. museumsloven underrette det vedkommende arkæologiske museum, når der gives tilladelse til råstofindvinding eller dispensation fra fortidsmindebeskyttelseszone.

Kommuner På det kommunale område er administration af planloven, byggeloven og naturbeskyttelses-loven i centrum. Planloven anvendes i forbindelse med byggeri eller anlægsarbejder, som har en størrelse eller betydning for det lokale samfund, og som derved udløser krav om udarbejdelse af en lokalplan.

Byggeloven anvendes, når der sker nybyggeri eller bygningsændringer, der kan have betyd-ning for fredede eller bevaringsværdige bygninger. Alle ovenstående hændelser udløser en høringspligt, hvor museerne skal inddrages, før sagsbehandlingen kan fortsætte.

I forbindelse med den kommende kommunalreform er der endnu større behov for, at samar-bejdet mellem de forskellige involverede parter i kulturarvsbeskyttelsen fungerer så effektivt og sammenhængende som mulig. Dataregistrering og dataudveksling må sammen med ar-bejdsprocesser standardiseres, således at administrationen af kulturarven bliver optimeret.

3.3 Registrering af kulturarv Registreringen af kulturarv har flere formål. Et af formålene med registreringen er, at muse-erne på denne måde kan dokumentere hvilke genstande, de ligger inde med. Et andet for-mål er at få registreret alle de fund, der gøres i forbindelse med en udgravning, så museerne er i stand til at dokumentere hvor og hvornår, der er fundet hvad.

Af andre formål kan nævnes fysisk planlægning, f.eks. er amter og kommuner interesseret i at vide, hvor der er væsentlig kulturarv, så der kan tages højde for disse områder i region-, kommune- og lokalplanlægningen. Endelig er forskning også et formål med registreringen. I de sidste par år har registreringen også fået til formål at kunne indgå i formidlingen af kul-turarv til befolkningen via f.eks. Internettet.

Nedenstående skema viser, at der er mange forskellige parter, der producerer data om kul-turarv. Det betyder, at der i dag skal indsamles data fra forskellige steder, hvis der ønskes et nationalt eller lokalt overblik.



Register Indhold Stedfæstelse Ansvarlig Dansk Museumsindex (DMI)

Genstande, fotos mm. Sognenr. og i visse tilfælde adresser

Museerne, lokalarkiver

Regin (RegisteringsIn-terface til DMI)

Genstande, fotos mm. Sognenr. og i visse tilfælde adresser

Kulturarvsstyrelsen og Museerne

Fortidsminder og ar-kæologiske fund

Digitalt tema, Primært punkter Kulturarvsstyrelsen Fund og Fortidsminder

Kulturarvsareal Digitalt tema, flader Kulturarvsstyrelsen og Arkæologi-ske museer

”Museernes arkivskabe” Beskrivelser af udgrav-ninger og fund. Ud-gravningsplaner

Udgravningsplaner opbevaret på forskellige medier. Analoge kort, CAD-filer m.m.

Arkæologiske museer

Amternes kulturmiljø-registreringer

Kulturmiljøer Digitale temakort, flader og linier

Amter

Fredede og bevarings-værdige bygninger

Nyere: digitalt tema, punkter Ældre: analoge kort

Kulturarvsstyrelsen og kommuner-ne

Kommuneatlas

Kulturmiljøer Digitalt tema, flader Kommunerne

Mange af registrene indgår i opgaverne med at beskytte den faste kulturarv. Dermed er der også et behov for, at data kommunikeres og sammenstilles på tværs af organisationer.

Disse forhold peger på, at GIS vil være et relevant værktøj til at tilvejebringe muligheder for at sammenstille og kommunikere data. Det kræver dog, at en række forudsætninger er op-fyldt, især en fælles og standardiseret datamodel.

Museumsverdenen har defineret en fælles standard for, hvorledes databaser til registrering af både løs og fast kulturarv skal skrues sammen i form af Dansk Museums Dokumentations Standard.

I databaserne er der mange stedbundne data, men kun en meget lille del af disse er rent faktisk koblet til kortet, nemlig i Fund og Fortidsminder, og her mest i form af punkter.

En anden ting, der også er gennemgående for disse databaser er, at de overvejende er grundlagt til brug for registrering af data. De indeholder altså med andre ord rådata, dog ofte koblet sammen på kryds og tværs i den enkelte database. Datamodellen bag disse da-tabaser er ikke etableret med henblik på formidling og er derfor ikke velegnet til formidling.

Inddatering til Fund og Fortidsminder sker endnu ikke via en digital inddatering, men der-imod ved en central afskrivning af analoge fundanmeldelser. Dette er ikke en effektiv måde, og det er KUAS klar over, eftersom de arbejder på en digital inddatering via web. Endvidere er der heller ingen overordnede retningslinier for indberetning af ikke-kulturhistoriske lokali-teter.

Amterne skal varetage kulturhistoriske interesser i regionplanlægningen. Som grundlag for denne planlægning skal amterne derfor registrere kulturmiljøer, som rummer bevaringsvær-dier. Amterne har gennemført denne registrering første gang i forbindelse med regionplanre-vision 2001. Amterne har anvendt forskellige metoder og definitioner i registreringerne.

Tabel 3.1: Parter i dataproduktion



Kommunerne har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Som et værktøj til admini-stration af dette, har en række kommuner udarbejdet et kommuneatlas, der beskriver de bevaringsværdige eller arkitektonisk interessante bygninger fra før 1940. Efterhånden er kommuner begyndt at udarbejde digitale udgaver af kommuneatlasset.

3.4 Formidling af kulturarv Begrebet formidling af kulturarv dækker naturligvis over en lang række forskellige aktiviteter, som museerne gennemfører: Bl.a. udstillinger, udgivelse af bøger og andet materiale, arran-gementer og formidling via Internet. Museernes formidling gennem disse aktiviteter bør efter vores vurdering ses i en sammenhæng, fordi der ofte vil være fordele forbundet ved at kom-binere brugen af de nævnte medier og aktiviteter i forbindelse generel formidling eller i for-bindelse med information om aktuelle emner.

Desuagtet afgrænsede vi os til at beskrive den formidling, der betjener sig af digital kommu-nikation via Internettet. Begrundelsen er, at projektet havde fokus på mulighederne for at bruge GIS som værktøj til formidling af information mellem fagfolk indbyrdes og mellem fag-folk og den brede befolkning.

Denne afgrænsning kan være kritisk, fordi formidling af kulturarv via Internettet ikke altid kan stå alene. Det kan være relevant, at der f.eks. er en tæt kobling til museernes øvrige formidlingsaktiviteter, når det egentlige indhold i formidlingen skal tilrettelægges. I denne del af projektet er der fokuseret på de tekniske og datamæssige muligheder.

Vi tog udgangspunkt i tilkendegivelser om behovet for formidling, som de kom til udtryk fra ministerium, styrelse og museer.

Gennem undersøgelse af eksempler på formidling på Internettet blev det vist, at formidlin-gen af registreringer om den faste kulturarv ved brug af informationsteknologi har stor be-vågenhed inden for alle niveauer i museumssektoren. Kulturministeriet ser også behov for at formidle registrene til professionelle samarbejdspartnere og brugere.

Formålet med denne formidling er flersidig. Vi kan skelne fire formål:

• Det demokratiske og alment dannende brug, hvor registreringerne skal åbnes mod borgerne for at understøtte mulighederne for alle kan lære landets historie at kende.

Figur 3.3: Eksempel på opslag i Fund og Fortidsminder



• Synliggørelse af kulturarven, som en oplevelsesfaktor for borgere og turister.

• Understøttelse af den interne videndeling og forskning (nationalt og internationalt) og til fremme effektivisering af museernes opgaveløsning, herunder kommunikation med KUAS.

• Til fremme af den digitale forvaltning, således at professionelle brugere, f.eks. myn-digheder og rådgivere, kan anvende registrene i deres planlægning og opgaveløs-ning.

Disse fire formål er samtidigt udtryk for et ønske om, at kulturarvsdata kommer til en brede-re anvendelse. Det vil betyde, at data kommer til at indgå i anvendelsesområderne: Masse-markedet (fritid/turisme), operationelt (intern videndeling), strategisk (planlægning hos eks-terne parter) og forskning. Og dermed afspejler trenden om, at data gennem GIS kan kom-me til anvendelse på flere felter, også på kulturarvsområdet.

Det er en meget ambitiøs tilgang til den fremtidige formidling af kulturarven, og det vil kræ-ve en betydelig indsats på flere fronter, både IT-teknisk, datamæssigt samt i tilrettelæggelse og drift af de opgaver, som knytter sig til at opbygge og vedligeholde de informationer, der skal gøres tilgængelige.

Formidlingen bygger primært på de data, der findes i de faglige registre. Det er vores umid-delbare vurdering at disse registre, som er oprettet med henblik på dokumentation af fund m.m., kræver nogen indsigt i emnet for at brugeren kan have gavn af data. Dermed kan det, at give adgang til registrene via Internettet, ikke i sig selv dække behovet for at formidle kulturarven til de målgrupper, man gerne vil nå på massemarkedet. En hensigtsmæssig for-midling til den brede befolkning vil derfor kræve en bearbejdning af disse data, bl.a. således at fortælleværdien bliver fremhævet og det bliver muligt at skelne mellem væsentlige og mindre væsentlige lokaliteter og informationer.

Kulturministeriet ser også behov for at formidle registrene til professionelle samarbejdspart-nere og brugere. Disse parter vil have gavn af at kunne slå op i registrene og bruge data i opgaveløsningen via Internettet.

3.5 Forprojektets konklusion og perspektivering I forprojektets problemformulering havde vi sat os for at besvare:

Eksisterer der et relevant og endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af data om kulturhistoriske lokaliteter til befolkningen og til myndigheder, der arbejder med opgaver i relation til kulturhistorien?

Den sammenfattende konklusion var:

Der findes et endnu ikke udnyttet potentiale for at anvende GIS til formidling af den faste kulturarv.

Konklusionen byggede vi på en konstatering af, at der findes væsentlige digitale registrere med data om den faste kulturarv, og at en stor del af disse data kan stedfæstes. Samtidig kunne vi registrere, at der er et bredt behov for – og ønske om - at data fra disse registre formidles til andre brugere end de myndigheder, der skaber dataene.

Det er dog vigtigt at skelne mellem målgrupperne for denne formidling af kulturarvsdata. Data i registrene om den arkæologiske kulturarv er specifikke faglige data, der er indberettet med henblik på anvendelse af fagfolk. Den brede befolknings nytte af at se disse data i den ubearbejdede form er begrænset.



Skal disse data formidles til den brede brugerkreds på massemarkedet, vil det forudsætte, at de eksisterende data bliver bearbejdet, bl.a. så lokaliteternes reelle fortælleværdi fremgår for brugeren.

Til gengæld vil mange af de myndigheder, der er involveret i beskyttelsen af den faste kul-turarv, umiddelbart kunne have nytte af at udveksle de faglige data indbyrdes, f.eks. i for-bindelse med beskyttelsen af fortidsminder.

I forprojektet argumentere vi for, at GIS er et relevant værktøj til mange opgaver i forvalt-ningen af den faste kulturarv fordi:

• registrene indeholder stedfæstede data

• der er behov for at sammenstille data fra flere parter

• det er nødvendigt at bearbejde geografiske data i varetagelsen af kulturarvsbeskyt-telsen

• der er en trend om at geografiske kulturarvsdata indgår i flere anvendelsesområder, f.eks. analyser i forskningen og i formidlingen.

Potentialet for at anvende GIS er til stede, fordi der endnu ikke systematisk anvendes GIS til registrering af arkæologiske data, til kommunikation af disse data mellem parterne eller til analyser i forbindelse med opgaveløsningen.

Vores kontakt med museer og Kulturarvsstyrelsen gav os nogle klare indikationer af, at der er store forskelle i de arkæologiske museers GIS-anvendelse, både i det omfang de bruger GIS, det de bruger GIS til og den måde de håndterer programmet og de geografiske data på.

At der øjensynligt er disse store forskelle, undrede os. Dels fordi GIS forekommer at være et meget relevant værktøj i museernes opgaveløsning. Og dels fordi museerne, i kraft af at de alle skal løse den samme type opgaver i forbindelse med beskyttelse af kulturarven, i prin-cippet har mulighed for at udvikle fælles GIS-løsninger og retningslinier for håndtering af data.

Og ikke mindst rejser spørgsmålet sig, om det ikke vil være relevant og nyttigt, at opbygge et fælles og ensartet struktureret GIS-understøttet system til opgaveløsningen hos de ar-kæologiske museer.

Der synes dog ikke at være fælles initiativer. Hvad kan være årsagerne til det? Findes der barrierer for GIS-anvendelsen og udviklingen af fælles løsninger? Hvordan skulle en fælles it-løsning se ud?

I perspektiveringen af forprojektets konklusion skitserede vi derfor en sammenhængende it-løsning til formidling af kulturarvsdata, hvori der indgik GIS, kobling af eksisterende databa-ser via Internet og anvendelse af standarder og udvikling af målrettede brugergrænseflader. Formålet hermed skulle være, at gøre det muligt for både professionelle brugere i museums-sektoren, sagsbehandlere hos bl.a. kommuner samt interesserede borgere at få adgang til kulturarvsdata på tværs af myndigheder og systemer. Desuden skulle det være muligt, at lokale brugere, f.eks. et museum, skulle kunne opdatere fælles centrale data.

Dette års projekt tager udgangspunkt i ideerne til denne fælles løsning. Vi vil dog afgrænse os til kun at arbejde videre med en del af denne sammenhængende it-løsning.

Vi vil fokusere på den del af it-løsningen, som kan anvendes til de arkæologiske museers sagsbehandling af forespørgsler om risikoen for at anlægsarbejder vil støde på synlige eller ikke synlige arkæologiske fortidslevn.

Relevansen i at tage netop denne opgave bygger vi på:



• Sagsbehandlingen involverer mange geografiske data fra forskellige kilder og behov for kobling til andre databaser.

• Der er involveret mange parter (museer, bygherrer, kommuner, amter, Kulturarvssty-relsen, m.fl.), og der foregår en del kommunikation og formidling imellem dem.

• Der er mange sager og dermed et potentiale for at en it-løsning kan give en mere ef-fektiv sagsbehandling.

• Et museum har peget på, at de føler et stort behov for, at en sådan løsning bliver ud-viklet.

Resultatet af forprojektet peger derfor på, at vi i det egentlige analyseprojekt vil kunne bely-se og løse en relevant problemstilling ved at analysere, om der er barrierer for GIS-udviklingen hos museerne og undersøge om der kan udvikles en fælles GIS-understøttet løsning til sagsbehandlingsopgaven. Da museernes opgaver på dette område også udgør en del af den offentlige sektors administration og borgerservice, bør vi tage udgangspunkt i visionerne om digital forvaltning.

3.6 Litteratur • Pointing (2004)

o Pointing, L., Nicolaisen, P. og Horsbøll Møller, P. (2004), GIS til registrering, for-valtning og formidling af kulturarv, Aalborg: Aalborg Universitet

Projektets fokus og problemformulering


4 Projektets fokus og problemformulering

4.1 Digital forvaltning i den offentlige sektor Digital forvaltning er fokusområde for alle offentlige myndigheder.

Regeringen og de kommunale parter har fastlagt en fælles strategi for digital forvaltning. Visionen er, at digital forvaltning skal bidrage til at skabe en effektiv og sammenhængende offentlig sektor med høj servicekvalitet, hvor borgere og virksomheder er i centrum.

Som en række delmål skal der sættes fokus på:

• at den offentlige sektor leverer sammenhængende ydelser overfor borgere og virk-somheder ved brug af digital forvaltning

• at den offentlige sektor skal arbejde og kommunikere digitalt

• at skabe øget servicekvalitet og frigøre ressourcer

• en sammenhængende og fleksibel it-infrastruktur.

/Regeringen (2004)/

Visionerne om digital forvaltning indebærer således en betydelig satsning på øget digital kommunikation mellem myndigheder indbyrdes og til borgerne. Udveksling og genbrug af data, som indberettes i de offentlige registre, er også en vigtig parameter. Desuden lægges der vægt på, at sagsgangene kan foregå som et fuldt digitalt sammenhængende forløb. Fra eDag1 den 1. september 2003 har offentlige myndigheder haft ret til at sende og kræve at modtage oplysninger fra andre myndigheder digitalt.

Den Digitale Taskforce1 arbejder på mange fronter med at etablere de overordnede nationale rammer for digital forvaltning. Heraf udspringer bl.a. projekter om at fastlægge standarder for fælles elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystemer, formater for dataudveksling og fremme digitale selvbejeningssystemer.

Det er dog stadig i stor udstrækning op til den enkelte myndighed at tilrettelægge it-udviklingen og tage initiativer, så visionerne om digital forvaltning kan imødekommes.

En af forudsætningerne for at kunne gennemføre målene med digital forvaltning er, at hver enkelt myndighed tilstræber, at deres it-systemer kan ”samarbejde” med andre systemer og at data kan udveksles mellem systemerne. Begreber som interoperabilitet og fælles formater for dataudveksling er derfor centrale elementer i udvikling af it i den offentlige sektor.

Vores forprojekt viser, at forudsætningerne for at indføre digital forvaltning på opgaven med at beskytte den faste kulturarv endnu ikke er på plads.

De arkæologiske museer bør derfor også være særligt opmærksomme på udviklingen af digi-tal forvaltning i forhold til deres opgaver. Eksempelvis for at skabe en sammenhængende anvendelse af registrene med kulturarvsdata og etablere koblinger til journaler og sags-systemer.

1 Den Digitale Taskforce blev oprettet i august 2001 med det formål at fremme omstillingen til digital forvaltning på tværs af den offentlige sektor. Den Digitale Taskforce bringer myndigheder sammen og optræder som katalysator for løsning af tværgående koordinationsproblemer i digitaliseringsprocessen. Den Digitale Taskforce består af medarbejdere, der er indstationeret fra forskellige ministerier og de kommunale organisationer. Arbejdsmetoden er projektorienteret i mindre grupper på tværs af bagland og kompetencer. Enheden er organisatorisk underlagt den fælles bestyrelse for Projekt Digital Forvaltning, hvor departementchefen i Finansministeriet er formand. /e.gov.dk/



4.2 Skitse til et digitalt kulturarvs-system I forprojektet skitserede vi en løsning, der kunne give de arkæologiske museer, myndigheder og visse andre brugere direkte adgang til alle registre med data om kulturarv. Et hovedfor-mål var at anvende data fra disse registre i et GIS-baseret system til registrering, bearbejd-ning og formidling af data om kulturarv.

Det ville være en ganske betydelig opgave, hvis vi valgte at beskrive og designe den samle-de løsning. Vi har derfor valgt at afgrænse dette projekt til:

at fokusere på de arkæologiske museers anvendelse af data om kulturarv og andre geografiske temaer i den sagsbehand-ling, der drejer sig om beskyttelse af arkæologiske lokaliteter i form af synlige og ikke synlige arkæologiske levn.

I forbindelse med denne type sager modtager de arkæologiske museer mange forespørgsler fra bygherrer og kommuner om risikoen for, at der i forbindelse med anlægsarbejder stødes på arkæologiske lokaliteter, som vil kunne fordyre eller forhindre et anlægsprojekt. I denne sagsbehandling skal museet bruge flere typer geografiske data. Det kan bl.a. være data, der stedfæster det planlagte anlægsarbejde på kort og data om arkæologiske lokaliteter.

Vi mener derfor, det er relevant at undersøge, om det er muligt at udvikle en GIS-understøttet løsning, der kan anvendes af medarbejderne på museerne til at foretage en sammenhængende sagsbehandling af kulturarvsbeskyttelsen. Løsningen bør samtidig kunne indgå som et integreret modul i det samlede system til registrering og formidling af kultur-arv.

Løsningen bør give mulighed for i GIS at registrere og fremsøge geografiske informationer af betydning for beskyttelsen af faste kulturarv. Disse geografiske informationer skal desuden kunne kobles med oplysninger om sagsbehandlingens indhold og status samt give mulighed for, at data kan udveksles digitalt mellem parterne i sagsbehandlingen. Udgangspunktet er, at vi i forprojektet fik indtryk af, at museerne har behov for et sådant system.

Det vil ikke være hensigtsmæssigt at designe en sådan it-løsning i en proces, som er løsre-vet fra den aktuelle praksis og de organisatoriske vilkår hos de arkæologiske museer. Især fordi forprojektet pegede på, at GIS-anvendelsen hos de arkæologiske museer har forskelligt omfang og ikke bygger på fælles løsninger. Derfor vil det være nødvendigt, at undersøge de aktuelle tekniske og organisatoriske årsager til at GIS-anvendelsen øjensynlig endnu ikke er udbredt og koordineret i den arkæologiske sektor.

4.3 Problemformulering Fokus på digital forvaltning i den offentlige sektor øger behovet for digital udveksling af alle data og integration af systemer, med det formål at kunne opbygge sammenhængende digi-tale sagsgange.

Vi konstaterede i forprojektet, at der findes store mængder stedbundne data om kulturarv. Museernes opgaver strækker sig fra registrering og bearbejdning af data over sagsbehand-ling til formidling. Her vil GIS være et relevant værktøj at benytte sammen med andre it-systemer, herunder databaser, der indeholder data, som kan relateres til lokaliteter. De ar-kæologiske museer bruger it til nogle opgaver og har over en årrække haft kendskab til mu-lighederne i GIS. Nogle museer anvender i dag GIS i praksis, udvikler selv metoder og dan-ner selv deres datastrukturer.

Men udbredelsen af GIS forekommer forsat at være begrænset, og der er ikke etableret et fællesskab blandt de arkæologiske museer og Kulturarvsstyrelsen om udbygningen af GIS.



Som vi ser det, er der derfor et modsætningsforhold mellem:

Håndtering af opgaven med at besvare forespørgsler om eventuelle konflikter mellem an-lægsprojekter og arkæologiske lokaliteter er en vigtig del af museernes opgaver for at be-skytte den faste kulturarv. I denne opgave indgår mange typer af stedfæstede data, der indgår ofte flere parter i sagsbehandlinger, som udveksler data, og sagernes resultater skal dokumenteres, gemmes og formidles videre til eksterne parter. Vi mener derfor, at brug af GIS sammen med andre it-systemer er relevant for denne sagsgang, og det bør undersøges, om det er muligt at udvikle et sådant system.

Vi spørger derfor:

Hvorfor er udviklingen og anvendelsen af GIS hos de arkæo-logiske museer øjensynlig begrænset og ikke baseret på fæl-les løsninger?

Svaret på dette spørgsmål vil, uanset i hvilken retning det peger, udgøre et vigtigt videns-grundlag for at arbejde videre med spørgsmålet:

Er det muligt at udvikle et GIS-understøttet sagssystem, som kan gøre de arkæologiske museers opgaveløsning i forbindel-se med beskyttelse af den faste kulturarv digital, således at opgaveløsningen effektiviseres og servicen overfor brugerne øges? Hvordan skal et sådant system i givet fald designes?

Projektet undersøger dermed, om der er barrierer for udbredelsen af GIS-anvendelsen hos museerne. Ligeledes undersøger det, om der er barrierer for, at udbygningen sker koordine-ret og fælles for alle museer. Besvarelsen af det første spørgsmål vil danne platformen for udvikling af sagssystemet i relation til de praktiske og organisatoriske rammer, som det skal fungere i.

4.4 Litteratur • Regeringen (2004)

o Regeringen, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune, (2004) Den offentlige sektors strategi for digital forvaltning 2004-06, http://e.gov.dk/uploads/media/strategi_for_digital_forvaltning_2004_02.doc

• e.gov.dk, 17. maj. 2005:

o http://www.e.gov.dk/om_digital_forvaltning/den_digitale_taskforce/index.html

• at væsentlige data om kulturarv er eller kan stedfæstes geogra-fisk

• at GIS giver gode muligheder for at registrere, bearbejde og formidle stedfæstede data

• at der er et stort potentiale for at anvende GIS som led i digital forvaltning, hvor der indgår stedfæstede data

• at GIS i praksis kun anvendes hos få arkæologiske museer

• at anvendelse og udvikling af GIS ikke sker koordineret mel-lem museerne

Projektets metoder


Figur 5.1: Den overordnede sammen-hæng mellem de metodiske komponen-ter i projektet

5 Projektets metoder I dette kapitel beskriver vi de overvejelser, der ligger til grund for vores valg af metoder og teorier. Metodevalget tager udgangspunkt i problemformuleringens to hovedspørgsmål. De to spørgsmål har forskellige fokus og forudsætter, at der anvendes forskellige metoder.

Det første hovedspørgsmål retter sig mod, at analysere de opgavemæssige, tekniske og organisatoriske rammebetingelser, der er for museernes udvikling og anvendelse af GIS. Her ligger fokus på at beskrive og analysere GIS-anvendelsen samt på at afdække og forklare eventuelle barrierer for udvikling af fælles GIS-værktøjer.

I besvarelsen af det første spørgsmål skal vi anvende metoder og teorier, som kan give os et tilstrækkeligt overblik over og forklare museernes aktuelle GIS-anvendelse. Her vil vi tage udgangspunkt i metoder fra det organisationsteoretiske område.

Det andet hovedspørgsmål sigter på at undersøge, om GIS kan understøtte opgaveløs-ningen hos museerne. For at besvare dette spørgsmål, vil vi forsøge at designe en konkret GIS-løsning, som tager højde for de behov og betingelser, der er for anvendelsen af GIS hos museerne.

Besvarelsen af det andet spørgsmål forudsætter, at vi udvikler en praktisk GIS-løsning, der er målrettet til specifikke opgaver hos museerne. De metoder, vi skal anvende her, skal kun-ne afdække behovet for funktionalitet og sammenhæng i en it-løsning, som er tilpasset op-gaver, data, it-systemer og de interne og eksterne brugere. Her skal vi finde metoder til at afklare krav til it-løsninger og til konkret udvikling af it-løsninger.

Vi forventer, at analysen og svaret på problemformuleringens første del kan indgå som en del af vidensgrundlaget for at gennemføre systemudviklingen i forbindelse med det andet hovedspørgsmål.

Projektets grundforløb vil følge principperne for problemorienteret projektarbejde, hvori problemformuleringen er central. Problemformuleringens to hovedspørgsmål medfører, at projektet metodisk kommer til at følge to spor, et om organisationsteori og et om systemudvikling. Vi ser dem som to parallelle forløb, der supplerer hinanden og leder hen mod en samlet besvarelse af problemfor-muleringen.

I de følgende afsnit redegør vi således for:

• det metodiske grundlag i projektarbejdet

• valg af metoder til beskrivelse og analyse af museernes GIS-anvendelse (første hoved-spørgsmål)

• valg af metoder til afdækning af krav til it-system samt metode til at udvikle det (andet ho-vedspørgsmål)

• valg af metoder til indsamling af empiri.

Projektets metoder


5.1 Projektets overordnede metode Vi vil først beskrive de overordnede overvejelser, om hvordan vi tilrettelægger projektforlø-bet med udgangspunkt i den problemorienterede tilgang til produktion af viden.

Vores overvejelser om metoder i projektarbejdet bygger på Ib Andersens bog: ”Den skinbar-lige virkelighed – vidensproduktion inden for samfundsvidenskaberne”. Bogen beskriver de metodeovervejelser, der bør gøres i forbindelse med undersøgelsesprojekter, der tager ud-gangspunkt i den problemorienterede tilgang til vidensproduktion.

Processen, som skaber ny viden, bygger på de fire hovedelementer, som vist i figur 5.2.

Projektet tilrettelægges og gennemføres med udgangspunkt i problemformuleringen, som indeholder de spørgsmål, vi ønsker at få besvaret. Problemformuleringen er dermed styrende for arbejdsprocessen.

I arbejdsprocessen anvender vi teori og empiri som ”værktøjer”, for at komme fra problem-formuleringens spørgsmål til konklusionens svar.

Ib Andersen definerer teori som:

”Et sæt af elementer/begreber/variabler med angivelse af hvordan og i hvilken grad disse hænger sammen, samt med angivelse af under hvilke omstændigheder teorien kan siges at være gældende (gyldig).” /Andersen (2002)/

Ib Andersen beskriver teorier som forenklede billeder af virkeligheden med en vis intern sy-stematik. Disse billeder kan være inde i vore hoveder, men de bør også kunne ”nedfældes på papir” og kommunikeres. Teorier er altså tænkeredskaber, som understreger visse træk ved virkeligheden (og frasorterer andre) for dermed at gøre det lettere at forstå og forklare sammenhænge.

I vidensproduktionsprocessen indgår og bearbejdes virkeligheden i form af empiri. Empiri er de observationer og iagttagelser, der gøres ”i marken”, og som bliver genstand for analyser og tolkninger.

Figur 5.2: Elementer i vidensproduktion /Andersen (2002)/

Projektets metoder


Analyser og tolkninger er de kreative processer, der forbinder de fire elementer: Problem-formulering, teori, empiri og konklusion. Det foregår f.eks. ved at systematisere empirien og benytte teorier til at afdække relationer og sammenhænge mellem de fænomener, der ind-går i problemformuleringens spørgsmål. Det skulle gerne munde ud i en samlet forståelse for og forklaring på sammenhængene i problemområdet, og dermed danne grundlaget for pro-jektets konklusion.

5.1.1 Forløbet i projektets produktion af viden Arbejdsgangen i vidensproduktion er en vekselvirkende proces mellem de fire elementer, hvor projektgruppen udvikler en problemformulering, indsamler data, foretager analyser og tolkninger for gennem synteser at finde svar på spørgsmålene. Denne vidensproducerende proces er systematisk i den forstand, at man skal forholde sig bevidst og refleksivt til de spørgsmål, der er formuleret i problemformuleringen, og dokumentere valg, fravalg og resul-tater. Dermed ikke sagt, at processen nødvendigvis er et ”programmeret” lineært og trinvist forløb fra det ene element til det andet.

I vores projekt kan forløbet beskrives som en iterativ proces. Vi arbejder parallelt med teori og empiri og samtidig bearbejder vi vores del-resultater, så nye ideer og ny information medvirker til, at vi undervejs justerer såvel spørgsmål som teorianvendelsen og udkast til konklusioner.

For at skabe et overblik over den forgrenede og iterative proces, har vi udarbejdet en over-ordnet arbejdsplan, se figur 5.3. Den viser, hvilke delprocesser projektet skal indeholde og markerer, hvordan de hænger sammen. Desuden viser arbejdsplanen hvilke teorier, der skal inddrages, og hvilken empiri, der skal tilvejebringes.

Projektets arbejdsplan afspejler problemformuleringens to hovedspørgsmål ved, at der er to overordnede faser:

• Sektoroverblik, som retter sig mod at give os indsigt i de arkæologiske museers op-gaver og deres anvendelse af GIS.

• Systemudvikling, som retter sig mod at udvikle en GIS-understøttet løsning til de ar-kæologiske museer.

Arbejdsplanen viser de teorier og metoder, som vi har valgt at anvende. Begrundelserne for valget af disse metoder beskriver vi i de følgende afsnit.

Projektets metoder


Figur 5.3: Projektarbejdsplan

Projektets metoder


5.2 Metode til undersøgelse af GIS-anvendelsen For at kunne besvare problemformuleringens første hovedspørgsmål, har vi brug for at ind-hente og analysere data om museernes GIS-anvendelse.

Vi skal derfor i sektoroverbliksfasen anvende en metode til at indsamle, systematisere og fortolke data, som er passende i forhold at belyse og forklare GIS-anvendelsen hos museer-ne.

Før vi går i gang med opgaven, skal vi fastlægge:

• Undersøgelsens formål med udgangspunkt i problemformuleringen

• Den overordnede metode, der skal anvendes

• Hvilke typer data skal vi indsamle og med hvilke metoder

• Hvem og hvor mange skal indgå i undersøgelsen

• Systematisering af data og valg af teori til tolkning.

Undersøgelsens formål Undersøgelsen skal give os et overblik over museernes GIS-anvendelse i relation til opgaver-ne, teknologien samt de organisatoriske og menneskelige forhold. Overblikket skal være til-strækkeligt i den forstand, at det kan give os en generel forståelse for, hvad museerne bru-ger GIS til og hvilke muligheder og begrænsninger, der er knyttet hertil.

Vi har derfor behov for et samlet overblik over i hvilket omfang, museerne bruger GIS. Der-udover har vi brug for at kende deres begrundelser for at bruge eller ikke bruge GIS, samt høre deres vurderinger af fordele og problemstillinger ved GIS-anvendelsen.

Vi skal ligeledes undersøge i hvilket omfang, der sker en koordinering af GIS-anvendelsen og GIS-udviklingen mellem museerne indbyrdes og med KUAS.

Endelig har vi brug for at kunne vurdere i hvor høj grad, der er en ensartethed i den måde, hvorpå museerne håndterer den sagsbehandling (forespørgsler i forbindelse med anlægsar-bejder), som vi vil forsøge at udvikle en GIS-understøttet løsning til.

Undersøgelsens overordnede metode Når man skal tilvejebringe ny viden og finde forklaringer på de fænomener, der iagttages, kan det principielt gøres ad to veje:

• deduktion, bevisførelsens eller tænkningens vej

• induktion, opdagelsens vej.

Begge veje fører frem til, at der kan drages videnskabelige slutninger, men metoderne er forskellige.

Ved deduktion tages udgangspunkt i generelle teorier og herudfra drages slutninger om hændelser og sammenhænge i virkeligheden. Der kan f.eks. tages udgangspunkt i organisa-tionsteorier for at forklare fænomener i en eller flere organisationer.

Ved induktion gør det modsatte sig gældende. Her tages udgangspunkt i konkrete hændel-ser, for at uddrage generelle teorier eller lovmæssigheder. Empirien bruges dermed til at formulere nye teorier. Denne metode er almindelig for undersøgelser, hvor der f.eks. på ba-sis af relativt få oplysninger formuleres udsagn om generelle sammenhænge i virkeligheden.

Det er den sidste metode, som er relevant for vores projekt, fordi vi ud fra museernes prak-sis vil forsøge at uddrage generelle forhold, som påvirker deres GIS-anvendelse.

Projektets metoder


Vi vælger dermed at bruge den induktive metode og forventer, at vi ved at undersøge ud-valgte museers GIS-anvendelse får indsamlet data, hvorudfra vi kan drage slutninger, som kan generaliseres og forklare museumssektorens vilkår for at udvikle og anvende GIS.

Undersøgelsens data Undersøgelsen skal bygge på aktuelle data om GIS-anvendelsen hos museerne. Sådanne data foreligger naturligvis ikke på færdig form, men skal først tilvejebringes. Så vi skal fast-lægge, hvilken type data, der er relevante.

Der findes tre typer af data, som på forskellig vis egner sig som empiri for analyser. Dataene kan (efter /Andersen. 2002/) inddeles efter følgende kriterier:

Kvantitative eller kvalitative data: De kvantitative data kan ofte bruges til at beskrive direkte målelige forhold f.eks. "Hvor meget…", "Hvor ofte…" og lignende udtryk. De kvalitati-ve data bruges mere i forbindelse med beskrivelse af egenskaber og forløb med spørgsmål med "Hvorfor..." og "Hvordan…". Man kan altså sige, at de kvantitative data anvendes til beregninger og statistik, mens de kvalitative data mere anvendes i forbindelse med beskri-vende undersøgelser.

Vores undersøgelse af museernes GIS-anvendelse kræver dels data, der beskriver udbredel-sen af GIS-anvendelsen og dels data, der beskriver hvordan GIS anvendes. Derfor har vi brug for at indsamle både kvantitative og kvalitative data.

Primære eller sekundære data: Primære data er data, der indsamles af forskeren selv. Sekundære data er data, der er tilvejebragt af andre forskere og formidlet i forskellige kilder i form at statistik, rapporteringer og lignende.

I vores situation er det oplagt at bygge på primære data. Dels er der, så vidt vi kan se, ikke tidligere lavet undersøgelser af museernes GIS-anvendelse og dels mener vi, at det er en forudsætning for vores undersøgelse og forståelse, at vi selv er direkte involveret i dataind-samlingen.

Stimulidata eller ikke-stimulidata: Dette kriterium forholder sig til, om de personer, der er genstand for undersøgelsen, bliver udsat for en tilsigtet påvirkning fra undersøgerens side i forbindelse med dataindsamlingen. Er det tilfældet, er der tale om stimulidata. I modsat tilfælde er der tale om ikke-stimulidata.

Stimulidata indsamles typisk gennem interview, hvor spørgeren gennem samtalen får den interviewede til at svare via en dialog. Dialogen giver også spørgeren mulighed for at bruge den viden, han opbygger under interviewet, til straks at supplere spørgsmålene og styre dia-logen. (Heri ligger absolut ikke, at spørgeren søger at påvirke svarene og dermed manipule-re!).

Ikke-stimuli data indsamles typisk gennem spørgeskemaer.

I dette projekt vælger vi - på baggrund af vores erfaringer fra forprojektet - primært at bru-ge undersøgelsesformen, som bygger på stimulidata, dvs. interview. Vi erfarede i forprojek-tet, at dialogmuligheden, som interview-metoden giver, er meget nyttig for dataindsamlingen og vores efterfølgende analyse af indhold og sammenhænge i data.

Det delvist strukturerede interview, som vi vil benytte, er karakteriseret ved, at spørgeren har et vist teoretisk og praktisk kendskab til de fænomener, der skal undersøges. Metoden giver mulighed for, at der under interviewet kan fremkomme nye synsvinkler, der kan påvir-ke interviewets indhold og spørgsmål.

Der vil være en række forhold, som konsekvent skal belyses, og dermed nogle spørgsmål, som skal besvares ved hvert interview. Derfor vil vi udarbejdede en spørgeguide, der i stik-

Projektets metoder


ordsform eller med eksempler kan fungere som tjekliste på, at vi får alle de nødvendige spørgsmål besvaret under interviewet.

Emnerne behøver ikke nødvendigvist at blive besvaret i samme rækkefølge, som de optræ-der i spørgeguiden.

Spørgeguiden kan samtidig danne grundlaget for dokumentation af interviewet, ved at vi undervejs noterer svar og kommentarer til de enkelte punkter.

Interviewmetoden kan ikke tilvejebringe alle de nødvendige data. Vi har behov for data om omfanget af GIS-anvendelsen hos de arkæologiske museer, f.eks. om de anvender GIS og hvor mange medarbejdere, der benytter det. Her er der primært tale om kvantitative data. Her mener vi, at spørgeskema-teknikken er velegnet, fordi det giver mulighed for at indsam-le data fra mange parter uden at bruge tid på at opsøge og tale med dem.

Hvem og hvor mange skal indgå i undersøgelsen Det potentielle undersøgelsesfelt består af Danmarks 48 arkæologiske museer samt KUAS.

Oplysninger om udbredelsen af GIS hos museerne søger vi at indhente via et kort spørge-skema i form af en e-mail, der sendes til alle arkæologiske museer.

Intentionen om at anvende interview til at indsamle kvalitative data om GIS-anvendelsen kan kun gennemføres med en realistisk ressourceindsats, hvis vi udvælger en passende del-mængde af museerne.

Ved undersøgelser, der skal være statistisk korrekt udført, vil der normalt skulle findes en struktureret eller statistisk tilfældig metode til udvælgelse af de parter blandt en større popu-lation, som skal indgå i undersøgelsen.

I dette projekt mener vi, det er relevant at udvælge museerne til interview ud fra omfanget af deres aktuelle GIS-anvendelse.

Vi vælger således repræsentanter for museer, som har arbejdet henholdsvis meget, noget og slet ikke med GIS.

Vi har i forbindelse med forprojektet og kontakter til forskellige museer fået oplyst at Odense Bys Museer er nået langt med at anvende GIS og at Aalborg Historiske Museum og Haders-lev Museum er godt i gang. Museet på Sønderskov er valgt som et eksempel på et museum, der ikke bruger GIS.

De fire museer giver naturligvis ikke et statistisk dækkende materiale, men til gengæld giver det os på overkommelig vis et overblik over GIS-anvendelsens bredde hos museerne. Vi kan herudfra få indsigt i de faktorer, der bestemmer brugen og udviklingen af GIS, afhængigt af omfanget af det aktuelle museums brug af GIS.

Det mener vi afbalancerer hensynet til ressourceindsatsen og hensynet til at have tilstrække-lige data at bygge vores analyser på. Der er dog forbundet med en vis risiko at drage slut-ninger ud fra et begrænset undersøgelsesfelt, fordi vi kan komme til at overse forskelle eller ligheder i forhold til alle museerne i Danmark.

Denne risiko kunne forebygges ved at formidle undersøgelsens foreløbige bud på konklusio-ner til et større udvalg af museer og bede dem give os en tilbagemelding til på, om de kan genkende sig selv i beskrivelserne. Dette vil vi af tidsmæssige årsager ikke gøre.

Valg af analysemetode Analysen af data går ud på at kategorisere den empiri, der er indsamlet, med henblik på at beskrive og fortolke den. Formålet er at skabe forenkling og overskuelighed og dermed for-ståelse for den virkelighed, der er registreret.

Projektets metoder


Analysen af data skal foregå struktureret. Den forenkling, som kan være grundlaget for for-ståelsen, kan med fordel ske med udgangspunkt i en model af virkeligheden formuleret i en teori. I det følgende afsnit beskriver og begrunder vi valg af teori.

5.2.1 Leavitts systemmodel Problemformuleringens første hovedspørgsmål beskæftiger sig med anvendelse eller ikke anvendelse af it-teknologi i hos museerne.

Vi skal derfor eftersøge teorier, som kan bruges til at strukturere de elementer og relationer, der er i spil ved implementering og brug af it i organisationer. Her har vi bl.a. set på Leavitts systemmodel som bl.a. beskriver forhold ved indførelse af teknologi i en organisation. Model-len virker enkel, og samtidig har den en forklaringskraft, som vi mener, kan bidrage til at strukturere vores observationer fra interviewene.

Harold J. Leavitt udviklede i 1965 en model, som beskriver de komponenter, der indgår i forandringer af en organisation. Modellen er tænkt som et planlægningsværktøj, der kan anvendes i forbindelse med tilrettelæggelse af organisationsændringer. Dermed kan man sige, at modellen er fremadrettet og handlingsorienteret. Vi har en formodning om, at mo-dellen også vil kunne bruges til at analysere eksisterende organisationer. Det vil vi begrunde i det følgende.

Leavitt betragter organisationer som komplekse, dynamiske systemer, der har en indbygget udviklings- og tilpasningsevne. Leavitts model har to pointer, som forenkler den måde hvor-på man kan betragte organisationsændringer:

• aspekterne i en organisation kan beskrives med fire variable: Opgaver, struktur, tek-nologi og aktører (se figur 5.4)

• der er en indbyrdes dynamisk sammenhæng mellem disse komponenter, således at ændringer i én komponent vil påvirke de andre.

Modellens dynamik argumenterer for, at opgaverne ikke uden videre kan ændres i en virk-somhed, uden at konsekvenserne for teknologien, medarbejderne og organisationen vurde-res.

Modellen tager udgangspunkt i systemteorien, som har sin oprindelse i biologien og kyberne-tikken (læren om styringsteorier). Den har haft en fremtrædende plads i organisationsteori-

Figur 5.4: Leavitts systemmodel /Ry Nielsen (2002)/

Projektets metoder


erne siden 1945. I systemteorien opfattes organisationer som ”organismer”, der består af forskellige selvregulerende processer, hvor der findes feedback-processer, som påvirker or-ganisationerne internt og i forhold til omgivelserne.

Leavitt tog i første omgang ikke omverdenens påvirkning på organisationerne med i model-len. Efter at systemteorien udviklede sig, blev modellen dog modificeret af flere forfattere, herunder Leavitt selv, hvor bl.a. omgivelsernes indvirkning nu også indgår i de nyere udga-ver af modellen.

Indholdet i de fire variable kan beskrives således:

• Opgaver: De arbejdsopgaver organisationen udfører f.eks. i form af vareproduktion, tjenesteydelser eller udvikling. Opgaverne kan være forskelligartede og kan ændre sig over tid som følge af nye mål for organisationen eller som følge af udefrakom-mende årsager.

• Struktur: Består af organisationens opbygning omkring et beslutningshierarki, ar-bejdsdeling mellem de forskellige afdelinger, kommunikationsmønstre m.m.

• Teknologi: Omfatter redskaber, it-systemer (hardware og software) samt arbejds-metoder, der knytter sig til teknologien m.m.

• Aktører: De mennesker, der er ansat i organisationen og som kan karakteriseres ved deres viden, holdninger, færdigheder og motivation. Aktørerne løser organisationens opgaver. Der sker ofte i formelle eller uformelle grupper. Aktørerne udgør den aktive del af virksomhedskulturen.

Leavitts model er udviklet med henblik på fremadrettet at planlægge forandringer af organi-sationer. Den kan i den sammenhæng bidrage til en systematisk analyse, således at alle væ-sentlige aspekter inddrages i vurdering og planlægning af placeringen af nye opgaver eller indførelse af ny teknologi.

Modellens centrale budskab er, at de fire variable har en indbyrdes afhængighed. Påvirkes en variabel, vil det have afsmittende effekt på de øvrige. Derfor skal der ved forandringspro-cesser sikres, at evt. omlægninger gennemtænkes for alle komponenter.

Ofte er Leavitts model blevet suppleret med en ”ændringsagent”, som er placeret i centrum af de fire variable. Det er ændringsagentens rolle at påvirke og holde sammen på processen, så alle fire variable inddrages.

De dynamiske koblinger, der forbinder komponenterne kan være beslutningsprocesser og kommunikationsprocesser.

Leavitts model er enkel og overskuelig, hvilket medfører, at den har vundet stor udbredelse. Man må dog ikke opfatte den som et teknokratisk udviklingsværktøj, hvor de fire variable opfattes som knapper, der skal påvirkes for at udføre de ”rigtige” reaktioner i organisationen. Organisationsændringer vil ofte være komplicerede og foruden de fire komponenter blive ændringerne påvirket af holdninger, følelser, økonomi og politik.

5.2.2 Projektets anvendelse af Leavitts systemmodel Vi har i projektet brug for en model til at strukturere og analysere eksisterende forhold i rela-tion til museernes anvendelse af GIS i deres opgaveløsning. Dermed lægger vi op til at bruge Leavitts model til en ”tilbageskuende” analyse af, hvorfor museerne er nået frem til den ak-tuelle situation for GIS-anvendelsen.

Vi har en formodning om, at Leavitts model kan anvendes til dette formål fordi:

• Modellens fire variable vil kunne bruges til at strukturere den empiri, som vi indhenter om museernes brug af GIS. Derved kan vi ordne udsagn og informationer fra inter-

Projektets metoder


viewene i fire kategorier. Næste skridt bliver at generalisere og sammenligne infor-mationerne.

• Modellens beskrivelse af den indbyrdes dynamik mellem de fire variable kan bruges som inspiration til at søge efter positive koblinger eller barrierer for den nødvendige sammenhæng mellem opgaveløsning, teknologi, medarbejdere og struktur.

For at vi kan danne os et billede af musernes GIS-anvendelse skal interviewene give os op-lysninger om:

• museernes opgaver, hvortil de bruger it og især GIS

• begrundelser for at bruge eller ikke bruge GIS

• markante milepæle i indførelsen af GIS

• vurdering af fordele ved at bruge GIS

• eventuelle vanskeligheder ved indførelse og anvendelse af GIS

• museernes arbejdsgang i sagsbehandlingen og anvendelsen af it og GIS heri

• opgavefordeling og organisation af GIS-drift og -udvikling.

Derudover forventer vi, at der under interviewene vil komme yderlige oplysninger, erfaringer og holdninger om GIS-anvendelse, som vi også vil fastholde som empiri.

Når interviewene er gennemført, vil vi udtrække oplysninger og udsagn, for at rubricere dem efter Leavitts variable. Denne systematisering af data i de fire variable vil gå på tværs af de emner, som spørgsmålene i interviewene berører.

Når oplysninger og udsagn er systematiseret, vil vi forsøge at generalisere dem inden for hver af de fire variable. Hensigten er at danne et forenklet billede af museernes GIS-anvendelse.

Når oplysninger og udsagn er fordelt på de fire variable, forventer vi at kunne beskrive om der er balance mellem variablerne eller om der er tegn på ubalance mellem nogle. Samt her-udfra vurdere, om der er taget højde for koblingerne mellem de fire variable, eller om der synes at være brist.

Vi forventer, at dette forenklede billede kan give os grundlaget for at forklare, hvorfor an-vendelsen af GIS hos museerne øjensynligt er begrænset og samtidig give en indikation af, hvorfor der ikke sker fælles udvikling og koordinering.

5.3 Metode til analyse af it-systemer Problemformuleringens andet hovedspørgsmål drejer sig om at udvikle et system til admini-strativ sagsbehandling for beskyttelse af synlige og ikke synlige arkæologiske levn. Systemet skal kunne arbejde sammen med et GIS, hvori en del af arbejdsopgaverne løses. Målet med dette system er at forberede museerne på indførsel af digital forvaltning og således gøre deres arbejdsgange digitale og mere effektive.

For at nå frem til en løsning, som er anvendelig til den givne opgave og dækker brugernes behov, skal der gennemføres en analyse- og designproces. Vi skal derfor finde en metode, der passer til denne del af projektet.

Systemudviklingsmetoder består af en række komponenter (modeller og diagrammer) samt rutiner og processer. Disse metoder gør det muligt for udviklerne at analysere og beskrive en opgave/problemstilling med henblik på at opbygge et it-system, som matcher behovet.

Projektets metoder


Der findes flere forskellige systemudviklingsmetoder, som adskiller sig på hvilke teknikker, de anvender, bl.a. om der er fokus på kvantitative eller kvalitative forhold, og i hvor høj grad brugerne involveres i analysefasen.

5.3.1 Objektorienteret analyse og design Objektorienteret analyse og design - eller OOA & OOD – er en af disse systemudviklingsme-toder. Den har gennem de senere år vundet mere og mere indpas, efterhånden som de ob-jektorienterede programmeringssprog også har vundet indpas.

Denne metode virker overbevisende på os, eftersom den i høj grad er baseret på dialog med de eksisterende - og kommende - brugere af systemet. Metoden bygger på dialog frem for blot observation. Brugerne inddrages aktivt i diskussionen omkring behov og funktionalitet.

En anden fordel ved denne metode er, at det resulterende system er opbygget modulært. Det betyder, at det er nemmere senere at videreudvikle eller ændre på systemet, og mulig-hederne for at indpasse løsningen i en samlet it-arkitektur er større. Den objektorienterede metode lægger op til at der skabes nogle velbeskrevne snitflader mellem de enkelte modu-ler, hvorfor det senere er nemt at ændre på indholdet i enkelte moduler uden nødvendigvis at skulle ændre på de øvrige moduler, når blot snitfladen overholdes.

Arbejdsprocessen i OOA Til styring af arbejdsprocessen i forbindelse med analyse og design ønsker vi at anvende projektmodellen vist i figur 5.5. Figuren viser, at forløbet skal betragtes som en iterativ pro-ces, hvor betragtninger i det aktuelle trin kan føre til revision af de foregående trin.

Det er vigtigt, at de afsluttede trin ikke betragtes, som den rene sandhed uden mulighed for revision. I projektforløbet er der lagt op til, at man i forløbet hele tiden bliver klogere og der-for er nødt til at revurdere analysen og således også det endelige design af løsningen.

Figur 5.5: Projektmodellen - også benævnt v-modellen /Jepsen (2003)/

Projektets metoder


Den objektorienterede metode lægger også op til, at systemet analyseres og designes i en løbende og tæt dialog med brugerne.

Arbejdsprocessen er, som det ses på figur 5.5, delt op i tre dele, efter Jepsen (2003):

• Projektstyring

• Systemudviklingsforløb

• Produkttest

Projektstyringen omslutter hele projektet og står for den overordnede styring af projektet. Ofte vil projektet blive styret af en projektleder med kontakt til en styregruppe fra kunden. I denne del af projektet håndteres ledelsen af projektet, etablering og revurdering af tidspla-ner, kontakt til styregruppen samt overordnet styring af de underliggende forløb. Derudover håndterer projektstyringen også hvilke personer, der skal varetage hvilke opgaver i projek-tet.

Systemudviklingsforløbet håndterer analysen, design og udviklingsforløbene. Udviklings-forløbet er delt op i nogle underforløb:

• Foranalyse

• Analyse

• Design

• Konstruktion

Foranalysen skal skabe et overordnet overblik over behov. Derudover kigges der i foranaly-sen også på status quo; hvordan arbejdsgangen er på nuværende tidspunkt. Denne forana-lyse foretages ved direkte kommunikation eller samtale med brugerne af det nye system. Udviklerne stiller spørgsmål omkring den nuværende arbejdsgang og forsøger på denne må-de at skabe sig et billede af behovet i det nye system.

I denne fase anvendes tegning af rige billeder for bedre at sikre sig, at udviklerne og bru-gerne har samme opfattelse af situationen. Tegning af rige billeder foregår ved, at man sid-der sammen omkring et - gerne stort - stykke papir og tegner den nuværende situation, eventuelt i form af flere forløb, se afsnit 12.1.1 for eksempler på rige billeder.

Foranalysen resulterer i en eller flere systemdefinitioner og BATOFF-dokumenter, som i korte træk beskriver det nye system ved hjælp af følgende elementer:

• Betingelser: Hvilke betingelser skal der især rettes opmærksomhed mod ved udvik-ling af systemet

• Anvendelsesområder: Hvor og af hvem skal systemet anvendes.

• Teknologi: Hvilken teknologi skal system anvendes på, f.eks. computer, operativsy-stem og lignende.

• Objekter: Hvilke primære objekter indgår i systemets problemområde.

• Funktioner: En kort liste af de funktioner systemet skal indeholde.

• Filosofi: Den grundlæggende filosofi bag system.

Det er efter foranalysen brugerne/kunden beslutter om projektet skal fortsætte over i den mere detaljerede analysefase.

Analysen går dybere ned i materien end foranalysen. Analysen er delt op i 2 underfaser:

• Analyse af problemområdet

• Analyse af anvendelsesområdet

Projektets metoder


I analysefasen arbejder udviklerne videre på de input, de fik ud af foranalysen. Ofte vil det være nødvendigt at vende tilbage til brugerne for at spørge mere grundigt ind til opgavens indhold, arbejdsgangenes sammenhæng mm.

Analyse af problemområdet skal beskrive problemområdet, altså de opgaver og forhold, som systemet skal håndtere og registrere informationer om.

Problemområdet analyseres og beskrives ved hjælp af objekter (de elementer, som systemet skal håndtere) og klasser (en overordnet gruppering af objekterne). Derudover skal klasser-nes adfærd også beskrives, dvs. hvilken opførsel kan en klasse tilskrives, og hvordan er sammenhængen mellem de enkelte klasser, altså hvorledes påvirker de hinanden. Ligeledes skal de tilstande, som klasserne kan befinde sig i, også beskrive.

Denne del af analysen resulterer i en model af problemområdet, som består af følgende elementer:

• Liste med objekter og klasser og deres indbyrdes sammenhænge

• Liste med hændelser og sammenhængen mellem hændelser og klasser

• En række tilstandsdiagrammer, som beskriver klassernes tilstande og hændelser.

Hvor analyse af problemområdet beskriver det område, som systemet skal håndtere, beskri-ver analyse af anvendelsesområdet selve anvendelsen af systemet, herunder brugerne og grænsefladerne.

Udgangspunkt for denne del af analysen er de elementer, som er kommet ud af de første dele af analysen.

Først beskrives de aktører, der skal anvende systemet. Med aktører menes både menneske-lige brugere og andre systemer, som interagerer med systemet. For hver af disse aktører beskrives deres anvendelse af systemet; hvilke funktioner og grænseflader skal de bruge mm.

Ud fra ovennævnte kan der skabes en liste over og beskrivelse af funktioner og grænsefla-der. Man skal altså på dette tidspunkt kigge på grænsefladens opbygning, dvs. menuer, knapper, dialoger mm, som er brugerens adgang til systemet. Endvidere kan sekvensen i funktionerne ud fra aktørernes anvendelse af systemet illustreres.

Resultatet af analyse af anvendelsesområdet består af følgende:

• Brugsmønsterdiagram, som beskriver, hvorledes de enkelte aktører anvender syste-met

• Funktionsliste, som beskriver de nødvendige funktioner, som systemet skal under-støtte.

• Sekvensdiagram, som beskriver funktionernes indbyrdes sammenhæng

• En beskrivelse af grænsefladerne

Man skal også huske på at disse forløb, som her er beskrevet separate, i praksis vil være iterative forløb, hvor man til tider vil gå tilbage og ændre i de foregående dokumenter, fordi man i de forskellige forløb får nye synsvinkler på systemet.

Designfasen omhandler ikke - som man kunne tro - design af grænsefladen - denne del er allerede beskrevet i analysen af anvendelsesområdet. Designfasen går mere på design af programkomponenter, altså en beskrivelse af hvorledes programkoden bag systemet bør opbygges.

Konstruktionsfasen er den del af projektet, hvor udviklerne går i gang med at program-mere systemet.

Projektets metoder


Produkttesten er ofte en overset del af et udviklingsforløb, men det er trods alt en meget vigtig del af processen. Som projektmodellen i figur 5.5 illustrerer, er testen ikke et særskilt forløb uden sammenhæng med resten af processen. Faktisk bør der som en del af hver ana-lyse og designfase planlægges en test, som skal udføres senere i forløbet.

Som figuren illustrerer, skal et tidligt forløb resultere i en sen aftestning, f.eks. skal testen, der planlægges i forbindelse med foranalysen, først eksekveres som den sidste i forløbet.

Figur 5.6 illustrerer sammenhængen mellem de enkelte faser i projektforløbet og viser også hvilke elementer, de enkelte forløb har som resultat. Endelig illustrerer figuren også, at der er tale om en iterativ proces, hvor de enkelte dele kan føre begge veje, og altså både påvir-ke de forrige og de næste trin i processen.

Figur 5.6: Overblik over elementerne i Objektorienteret Analyse og Design /Bodum (2004)/

Projektets metoder


5.3.2 Projektets anvendelse af objektorienteret analyse og design Analyse og design af en udviklingsopgave som denne er en omfattende opgave. Vi vil derfor ikke gennemgå faserne fra ende til anden og med fuld dækning af hele vores løsningsfor-slag.

Vores plan er at fokusere på analysefaserne og i disse faser udvælge de relevante områder, som vi ønsker at gå i dybden med. Dette betyder, at vi ikke vil ende med et komplet analy-sedokument, som løsningen kan designes ud fra.

Vi vil fokusere på anvendelsen af metoderne i OOA men ikke anvende dem ukritiske. Derfor forventer vi også at fravælge nogle af metoderne i analysefasen.

Vi har valgt denne metode, fordi den rummer et forløb, der strækker sig fra at afdække og beskrive den praktiske opgave, som it-systemet skal løse, frem til og med designfasen. Der-med er skridtet til den konkrete fysiske udvikling af løsningen ikke fjern og analysen ligger tæt op ad den objektorienterede programmering, som, vi mener, skal anvendes til udvikling af systemet.

Derudover mener vi også, at OOA har nogle gode fremgangsmåder i forbindelse med kom-munikation mellem brugerne og udviklerne, som vi gerne vil afprøve i praksis.

5.4 Sammenfatning på valg af metoder Hermed er de overordnede metoder for projektet fastlagt.

Det problemorienterede projektarbejde danner rammen for arbejdet med at tilvejebringe ny viden. Som værktøjer til at finde svar på problemformuleringen inddrager vi to metoder:

• Leavitts systemmodel til brug i analysen af museernes GIS-anvendelse

• Objektorienteret analyse og design til den konkrete udvikling af et GIS-understøttet sagsstyringssystem.

De to metoder udspringer fra hver deres videnskabelige fagområder: det organisationsteoretiske område og det mere tekniske systemudviklingsområde.

På trods af det (eller måske netop derfor), supplerer de to metoder hinanden godt og vi forventer, at kombinati-onen af dem i samme projekt kan være givtigt fordi:

Leavitts model understreger, at det er vigtig at tage højde for sammenhængen mellem indførelse af ny tek-nologi og opgaverne, samt de organisatoriske og men-neskelige forhold. Dermed er der skabt opmærksomhed på en helhedsorienteret tilgang til indførelse af it. Lea-vitts model er et værktøj til at skabe det fornødne over-blik.

OOA kan så tage over herfra, for at rette fokus på be-hovet for de specifikke it-løsninger. OOA går tættere på og afdækker konkrete elementer og sammenhænge i de opgaver, som it-systemerne skal anvendes til. OOA har også en helhedsorienteret tilgang, bl.a. ved at sætte fokus på hvordan it-systemerne skal anvendes i den pågældende organisation, bl.a. i relation til brugerven-lighed.

Figur 5.7: Den overordnede sammen-hæng mellem projektets metoder

Projektets metoder


Både Leavitts overordnede og OOA’s konkrete helhedssyn og inddragelse af menneskelig og organisatoriske aspekter, ser vi som væsentlige, når der skal udvikles og implementeres ny it.

5.5 Litteratur • Andersen (2002)

o Andersen, Ib (2002), Den skinbarlige virkelighed, København: Samfundslitteratur

• Bakka (2004b)

o Bakka, J.F., Fivelsdal, E.l. (2004), Organisationsteori. Struktur Kultur Processer. Randers: Handelshøjskolens Forlag

• Bodum (2004)

o Bodum, Lars (2004), Kursus i systemudvikling på AUC, PowerPoint slides, Aal-borg: Aalborg universitet

• Jepsen (2003)

o Jepsen R., Nordestgaard, A., Petersen, J.E., Lassen, M. (2003), IT udvikling, Da-folo forlag

• Mathiassen (2001)

o Mathiassen, L., Munk-Madsen, A., Nielsen, P.A., Stage, J. (2001), Objekt Oriente-ret Analyse & Design, Aalborg: Forlaget Marko ApS Analyse af anvendelsesområ-det

• Ry Nielsen (2002)

o Ry Nielsen, J.C, Ry, M. (2002), Anderledes tanker om Leavitt, København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne

Sektor overblik

Museernes opgaver


6 Museernes opgaver I dette afsnit gøres der rede for den offentlige styring af opgaven med beskyttelsen af kul-turarven. Herunder intentionerne bag den nuværende museumslov (Lov nr. 473 af 7. juni 2001), som regulerer arbejdet med beskyttelsen af den faste kulturarv. Loven har betydning for alle, der skal foretage jord- eller anlægsarbejder i Danmark.

Aktørerne i beskyttelsen og udførelsen af loven er de arkæologiske museer, som er organise-ret under Kulturministeriet, nærmere betegnet under KUAS. KUAS blev oprettet 1. januar 2000, blandt andet med henblik på varetagelse af myndighedsopgaver på det arkæologiske område.

I Danmark er der en lang tradition for bevarelse af det fælles kulturhistoriske ”arvesølv”. Denne tradition har siden 1807, med etablering af Commissionen til Oldsagers Opbevaring, været cementeret i en række forordninger og love.

Kulturminister Brian Mikkelsen siger på KUAS’s hjemmeside ”Kulturarv har en meget stor betydning for danskerne. Vi vælger jo ikke kun feriested efter, om der er et badeland eller en forlystelsespark, men også om der er en interessant ruin, et slot eller historisk bymiljø. Og jeg tror, at danskerne også i deres hverdag sætter pris på, hvad de har i deres nærhed af fredede huse, gravhøje og kulturlandskaber.” /www.kuas.dk/tjenester (a)/

6.1 Hensigten med revision af museumsloven Museumsloven blev revideret med den hensigt:

• At skabe større hensyn til kulturarven i den fysiske planlægning, og ved konkrete an-lægs- og jordarbejder.

• At omlægge principperne for hvem, der finansierer de arkæologiske undersøgelser.

• At der så tidligt i planarbejdet som muligt skabes kendskab til fortidsminder, deres udbredelse, bevaringstilstand og videnskabelige værdi, så bygherre og anlægsmyn-dighed bedre kan foretage prioriteringer for byggearealerne.

• At arkæologiske undersøgelser kan indgå som en naturlig del af den fysiske planlæg-ning, så risikoen for forsinkelser af anlægsarbejder minimeres.

• At arealer, der indeholder væsentlige fortidsminder, kan beskyttes.

6.2 Museernes virkefelt Museerne har et bredt virkefelt som omfatter en registrering af fortiden over et bredt spek-ter, fra oldtiden og op til nyere tid. Desuden en forskningsforpligtigelse, som har til hensigt at bibringe en forståelse af vores fortid, og den sammenhæng som mennesker og genstande indgik i, i deres samtid. Herudover har museerne også en formidlingsforpligtigelse, der om-fatter udstillings- og publikationsvirksomhed og er rettet mod alle borgere, men netop i disse år med en særlig forpligtigelse over for børn og unge.

Sidst har museerne en myndighedsudøvelse, som har til formål at beskytte og bevare ar-kæologiske levn. Det er især dette myndighedsområde, som denne rapport sætter fokus på.

6.3 Hvad skal beskyttes? Museumsloven beskytter kulturlevn. Det er ikke lovligt at fjerne eller ødelægge væsentlige kulturlevn i Danmark, uden der er foretaget en forudgående undersøgelse eller registrering udført af fagfolk. Ved kulturlevn forstås faste genstande enten synlige eller usynlige i jorden eller under vand. Fortidsminder kan være synlige i form af f.eks. gravhøje, borge og kirker.

Museernes opgaver


Men de kan også være skjulte i form af gravfund, hustomter, kældre eller affaldsgruber eller vise sig som spor efter mange andre aktiviteter, f.eks. spor efter landbrugsaktiviteter som pløjning. På havbunden ligger ikke kun skibsvrag, men også rester af bopladser fra stenalde-ren.

Foruden fortidslevn er også historiske levn i form af bygninger og deres omgivelse også be-varingsværdige. Beskyttelsen af disse foregår oftest ved en bygningsfredning. En bygning kan blive fredet, hvis den er over 50 år gammel og har national eller historisk betydning.

De fredede fortidsminder skal bevares, så de kan opleves og udforskes både i vor tid og om mange hundrede år. De skjulte fortidsminder ligger i jorden eller i havet. Disse minder har været kortlagt gennem flere omgange, første gang med den systematiske udførte sogneberejsning i 1870’erne.

Sogneberejsningens registreringer danner basis for de oplysnin-ger som findes i Fund & Fortidsminder databasen. Den opdateres og opgraderes løbende med nye oplysninger. Fortids-minderne kortlægges, så de kan beskyttes og genfindes, når der bliver behov for at lave en undersøgelse af dem.

Når nye fortidsminder dukker op, f.eks. i forbindelse med anlægsarbejde eller pløjning, skal museerne tage stilling til, hvad der skal ske med fundet, om det skal forblive i jorden som kildemateriale til fremtidens arkæologer, eller om det skal udgraves. Der er gennem de sid-ste 150 år registeret mere end 150.000 lokaliteter med fortidsminder eller arkæologiske fund. Mange er nu gået tabt, fordi tidligere tiders lovgivning ikke gav myndighederne til-strækkelige beføjelser til at pålægge bygherre, landbruget eller entreprenører, som udførte anlægsarbejde, restriktioner på deres udfoldelser.

6.4 Hvem har ansvar? Kulturarvsstyrelsen har sammen med amterne ansvaret for bevaringen af de fredede for-tidsminder. Styrelsen registrerer og tinglyser fortidsminder. Amterne fører tilsyn med dem samt plejer og sørger for adgang. Museumsloven pålægger de 48 arkæologiske museer i Danmark at administrere loven inden for deres ansvarsområde. Disse museers geografiske ansvarsområder er af meget varierende størrelse, se figur 3.2. Dertil kommer Nationalmuse-et og Moesgård Museum foruden de arkæologiske institutter ved universiteterne i København og Århus. Til sammen udfører disse institutioner ca. 600 arkæologiske udgravninger om året. Langt de fleste undersøgelser sker forud for byggeri eller på dyrkede arealer, hvor land-brugsmaskiner er stødt på fortidsminder.

Med hensyn til nyere tids historiske levn, primært de fredede og de bevaringsværdige byg-ninger, har Kulturarvsstyrelsen også ansvaret. Kulturarvsstyrelsen skal tage stilling til alle former for ændringer af fredede bygninger, herunder istandsættelser og restaureringer. Lov-grundlaget for arbejde med fredede bygninger er loven om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer (Lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001).

Forskellen på en fredet bygning og en bevaringsværdig bygning er, at de fredede bygninger har særlige arkitektoniske eller kulturhistoriske kvaliteter af national betydning, mens de be-varingsværdige bygninger har regional eller lokal betydning. En fredning gælder for hele bygningen, såvel det ydre som det indre, mens en udpegning som bevaringsværdig bygning alene omhandler bygningens ydre.

Mens det er staten (KUAS), der administrerer fredningerne, er det kommunerne, der har ansvaret for de bevaringsværdige bygninger. Kommunerne har pligt til at udpege bygninger som bevaringsværdige i kommuneplanen og kan udarbejde bevarende lokalplaner til sikring

Museernes opgaver


af bygningerne. I Danmark findes der ca. 300.000 bevaringsværdige bygninger, mens der er ca. 9.000 fredede bygninger.

6.5 Hvordan beskyttes fortidsminder? Oftest dukker behovet for beskyttelsen af fortidsminderne op i forbindelse med et planlagt byggeri, men også råstofindvinding og større anlægsarbejder, såsom motorvejsbyggeri, kloakering eller havneudvidelser, kan være årsagen til, at der rejses en arkæologisk sag. Desuden kan landbrugsaktiviteter, skovrejsning og vandløbsregulering også være årsagen til, at arkæologiske sager rejses.

De fleste sager har deres start i forbindelse med fremsendelse af ansøgning om grave- eller byggetilladelser til kommunen. Kommunen har pligt til at inddrage det lokale arkæologiske

museum, inden der kan udstedes en tilladelse. Museet udfører en arkivalsk kontrol af stedet, og hvis det skønnes nødvendigt, gennemføres en prøvegravning. KUAS og museerne anbefa-ler af samme årsag, at der allerede inden der laves lokalplan og byggemodning tages kon-takt til de arkæologiske museer. Dette kan være medvirkende til, at projektet justeres. Der-ved undgås en fordyrende forsinkelse pga. udgravninger og fortidsminderne kan forblive liggende beskyttet i jorden.

Når en sag forelægges for museet, kan den udvikle sig i flere retninger:

• Museet vurderer, at der ikke er risiko for, at bygherren vil støde på for-tidsminder: Bygherren kan fortsætte sit byggeri, og hvis han alligevel skulle støde på fortidsminder, betaler staten gennem KUAS eventuelle udgravningsomkostninger.

• Museet vurderer, at der er risiko for, at bygherren vil støde på fortidsmin-der: Bygherren har herefter mulighed for at ændre placeringen af sit byggeri og der-ved bevare fortidsmindet. Hvis bygherren vælger, at byggeriet skal fortsætte som planlagt, skal han betale udgifterne til den arkæologiske undersøgelse.

• Museet er ikke blevet bedt om at vurdere området: Bygherren betaler for de arkæologiske undersøgelser, hvis der under byggeriet stødes på arkæologiske fund.

6.6 Andre beskyttelsesforanstaltninger KUAS har gennemført en registrering af særligt bevaringsværdige arkæologiske lokaliteter, de såkaldte kulturarvsarealer. Disse arealer vurderes til at der er stor mulighed for at støde på fortidslevn. Kortlægningen er udført af de arkæologiske museer. Arealerne er registreret i Fund & Fortidsminder databasen.

De udpegede kulturarvsarealer er ikke fredede, men meningen med registreringen af arealerne er at gøre opmærksom på mulige fortidslevn for derved at skåne disse.

I første omgang er kulturarvsarealer af national betydning i det åbne land blevet registreret. Dernæst skal de endnu bevarede dele af de middelalderlige bykerner kortlægges. Sideløben-de sker der en registrering af nedlagte kirker (ødekirker) og voldsteder fra middelalderen.

De museer, som vi har talt med i nærværende projekt, har alle peget på nødvendigheden af, at der udvikles et sagsstyringsredskab, der kan anvendes i beskyttelsen af kulturarven. De mange involverede sagsparter på flere forskellige myndighedsniveauer og de ofte komplekse


og langvarige udgravninger skal styres og registreres således, at der opnås et kvalificeret og samtidig gennemskueligt sagsforløb.

6.7 Litteratur • Kulturarvsstyrelsen (2003)

o Kulturarvsstyrelsen, (2003), Nye regler i museumsloven for finansiering af arkæo-logiske udgravninger i forbindelse med jordarbejde, Århus: Phønix Trykkeriet A/S

• Kulturministeriet (2004)

o Kulturministeriet, (2004), Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjel-ser til Kulturarvsstyrelsen, www.retsinfo.dk

• Lovbekendtgørelse nr. 911

o Lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, www.retsinfo.dk

• www.kuas.dk/kulturarv (a), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/bevaringsvaerdige_huse/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (b), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (c), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/skjulte_fortidsminder/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (d), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/fredning/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (e), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/skjulte_fortidsminder/kulturarvsarealer.jsp

• www.kuas.dk/tjenester (a), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/agenda-kulturarv.jsp

• www.kuas.dk/tjenester (b), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2003/aug/kulturarvsarealer.jsp

GIS til beskyttelse af den faste kulturarv.


7 GIS til beskyttelse af den faste kulturarv. Museernes opgaver i relation til beskyttelsen af den faste kulturarv inddrager og skaber i høj grad data, som kan henføres til specifikke lokaliteter eller objekter i terrænet. Det spænder fra stolpehuller i et udgravet hus fra vikingetiden, over gravhøje, til afgrænsning af kultu-rarvsområder.

Til disse lokaliteter knytter der sig ofte specifik information. Til de enkelte gravhøje, kan der i sognebeskrivelserne findes informationer om eventuelle udgravninger og beskrivelser af de fund, der er gjort. Dette udnyttes i dag i databasen Fund & Fortidsminder, hvor der er etab-leret en kobling mellem sognebeskrivelserne og en markering af lokaliteten på kort og orto-foto. Til kulturarvsarealer knytter der sig bl.a. en beskrivelse af områdets historiske karakte-ristika og de arkæologiske interesser inden for området.

Data om kulturarv er dynamiske i den forstand, at der løbende kan være behov for at tilføje nye informationer til kendte lokaliteter, og der registreres ligeledes løbende nye lokaliteter, f.eks. i forbindelse med udgravninger.

GIS er dermed et oplagt værktøj til håndtering af data om kulturarv, og er også på mange områder taget i konkret anvendelse til arkæologiske opgaver.

Den arkæologiske sektors opgaver kan overordnet inddeles i følgende områder:

• Registrering

• Sagsbehandling

• Forskning

• Formidling

Prøver vi at sammenholde dem med en overordnet opdeling af GIS-anvendelsen i fire an-vendelsesområder /Munk Sørensen (2003)/:

• Operative funktioner

• Strategiske funktioner

• Forskning og udvikling

• Massemarkedet

viser det sig, at den arkæologiske sektor kan benytte sig af hele spekteret af anvendelses-områder for GIS.

I nedenstående skema er kategorierne for GIS-anvendelser sammenholdt med den arkæolo-giske sektors overordnede opgaver.

GIS til beskyttelse af den faste kulturarv.


Kategorier for GIS-anvendelse Museernes overordnede opga-ver

Eksempler

Operative funktioner Registrering af lokaliteter i GIS.

Sagsbehandling ved inddragelse af geografiske data.

Opmåling og registrering af fund. Udpegning og registrering af kultu-rarvsarealer. Sagsbehandling og arkivalsk kontrol

Strategiske funktioner Beslutningsstøtte til planlægnings-opgaver ved inddragelse af geogra-fiske data

Udpegning af kulturarvsarealer og kulturmiljøer

Forskning og udvikling Analyser af geografiske relaterede sammenhænge i arkæologiske for-hold ved brug af GIS

Projektet Agrar 2000, som sigter på at analysere og beskrive landbrugs-landskabets udvikling gennem 6000 år /www.geus.dk/

Massemarkedet Formidling af data og informationer om kulturarv via geografisk tilgang

Projekt om distribution af oplysnin-ger om interessante kulturarvslokali-teter via mobiltelefon eller PDA /www.kuas.dk/omstyrelsen/

Den arkæologiske sektor har dermed opgaver, som falder inden for alle kategorier i det overordnede anvendelsesspektrum for GIS.

De funktionaliteter, der gør GIS til et relevant værktøj for opgaver med kulturarven, er især:

• geografisk registrering ved indlæsning af opmålingsdata fra GPS og ved digitalisering på skærm eller fra analogt materiale

• etablering af koblinger mellem geografiske objekter og databaser

• indlæsning af scannede historiske kort i form af rasterkort

• indlæsning af aktuelle topografiske kort

• opslag i og kombination af ovennævnte geografiske data

• udførelse af analyser på geografiske data

• distribution af kort og geografiske data via GIS-baseret web service.

Dette projekt har fokus på de arkæologiske museers brug af GIS til sagsbehandlingen, dvs. GIS-anvendelsen i den operationelle kategori. I de følgende afsnit vil vi beskrive og analysere denne GIS-anvendelse, herunder belyse i hvilket omfang museerne anvender GIS til sagsbe-handling.

7.1 Litteratur • Munk Sørensen (2003)

o Munk Sørensen, Esben (2003), Geografisk information i samfundets tjeneste. Kø-benhavn: Tidsskriftet Geoforum Perspektiv

• www.kuas.dk/omstyrelsen, 16. maj 2005

o KUAS Resultatkontrakt 2004-2007, http://www.kuas.dk/omstyrelsen/resultatkontrakt/kontrakt2004-07.pdf

• www.GEUS.dk, 16. maj 2005

o http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi99-1-2.htm

Analyse af museernes brug af GIS


8 Analyse af museernes brug af GIS I dette kapitel vil vi beskrive og analysere museernes anvendelse af GIS med udgangspunkt i den empiri, vi har indsamlet. Empirien består dels af resultatet af den spørgeskemaundersø-gelse, der blev sendt til alle arkæologiske museer og dels af referater af interviewene med repræsentanter for fire museer og KUAS.

8.1 Bearbejdning af spørgeskemaundersøgelsen Indledningsvis vil vi sammenfatte resultatet af spørgeskemaundersøgelsen. Dens detaljerede resultat fremgår af bilag 5.2.

Spørgeskemaundersøgelsen havde det formål at tilvejebringe et overblik over udbredelsen af GIS-anvendelsen hos de arkæologiske museer.

Spørgeskemaet blev sendt med e-mail til alle arkæologiske museer. Ud af 48 museer svarede 32, hvilket giver en svarprocent på 63 %.

Undersøgelsen viser, at mindst 27 af de arkæologiske museer anvender GIS. 5 museer sva-rede, at de ikke anvender GIS. Ca. 1/3 af museerne har ikke svaret. Den følgende opgørelse over omfanget af GIS-anvendelsen bygger således på tilbagemeldingerne fra de 27 museer, som svarede på spørgeskemaundersøgelsen.

Museerne blev bedt om at oplyse, hvor mange af deres GIS-brugere, der anvender GIS dag-ligt, ugentligt eller sjældnere. Her er billedet, at hos 17 ud af de 27 museer anvendes GIS dagligt af mellem 1 til 3 medarbejdere.

Figur 8.2 viser anvendelseshyppigheden gjort op på antal GIS-brugere. 3/4 af brugerne an-vender GIS enten dagligt eller ugentligt.

Museernes GIS-anvendelse

5

16

27

Anvender GISAnvender ikke GISIngen svar

Figur 8.1: Oversigt over antal museer, der bruger eller ikke bruger GIS



Museerne blev også spurgt om til hvilke opgaver GIS anvendes.

Hvad GIS anvendes til

0 5 10 15 20 25 30

Lokalisere ansøgninger

Arkivalsk kontrol

Registrere søge-grøfter

Registrere udgravninger

Udskrive kort

Kort i svarbrev

Kort til brochurer

Andet

Antal museer

Besvarelserne peger på at GIS primært anvendes til opgaver i forbindelse med behandling af sager om anlægsarbejder, arkivalsk kontrol og opmåling af udgravninger.

Undersøgelsen viser dermed, at GIS anvendes hos størstedelen af de arkæologiske museer, og at det anvendes som et værktøj til registrering af opmålte områder og til sagsbehandlin-gen.

Hyppighed i GIS-anvendelse

05

10152025303540

Dagligt Ugentligt Sjældnere

Hyppighed

Ant

al b

ruge

re

Figur 8.2. GIS-brugere hos de 27 museer, fordelt efter hvor hyppigt de anvender GIS.

Figur 8.3: Museernes GIS-anvendelse



Figur 8.4: Arbejdsgang for analyse af empiri om GIS-anvendelsen

8.2 Bearbejdning af interviewene Vi har gennemført fem interview med medarbejdere med indsigt i GIS anvendelsen, hos føl-gende parter:

• Aalborg Historiske Museum (Å)

• Odense Bys Museer (O)

• Haderslev Museum (H)

• Museet på Sønderskov (S)

• KUAS (K)

I bearbejdningen af interviewene tager vi, som beskrevet i kapitlet om metodevalg, ud-gangspunkt i Leavitts model. De udsagn, der er fastholdt fra interviewene, vil blive strukture-ret med udgangspunkt i Leavitts fire variable: Opgaver, teknologi, struktur og aktører.

I Leavitts kategori opgaver placeres udsagn om de opgaver, som museerne løser i forbin-delse med sagsbehandlingen af den faste kulturarv og især med fokus på, om der anvendes it, GIS eller om opgaven løses analogt.

I kategorien teknologi placeres udsagn om anvendelsen eller ”ikke-anvendelsen” af it og GIS, tilknyttede værktøjer, adgang til data samt udsagn om, hvilke konsekvenser teknologien har, bl.a. for opgaveløsningen.

I kategorien struktur lægges udsagn, der handler om beslutninger, kommunikation, organi-sation, ressourcer og samarbejde i forbindelse med anvendelse af GIS.

Og endelig i kategorien aktører placeres udsagn om brugernes viden, holdninger, færdig-heder og motivation i relation til GIS-anvendelsen.

Arbejdsgangen for analysen er:

Fra den samlede empiri i form af referater fra de fem interview, udvælges de udsagn, som vi vurdere har relevans for projektets problemstilling. De resumeres kortfattet i de fire oversigtsskemaer, et skema for hver af Leavitts fire kategorier.

Med udgangspunkt i de udvalgte udsagn, beskrives museernes GIS-anvendelse sammenfattet for hver af Leavitts kategorier.

På baggrund af disse beskrivelser gennemfører vi analysen, som skal afdække, hvor der er forhold, som understøtter eller begrænser GIS-anvendelsen. Analysen skal også undersøge, om der eksisterer barrierer for koordinering af GIS mellem de arkæologiske museer.

For hvert udsagn er der i skemaerne henvist til hvilken af de interviewede parter, der står for udsagnet samt nummeret på det spørgsmål, som har givet anledning til udsagnet. Læseren kan



dermed efter behov finde udsagnet i den sammenhæng det indgår i referaterne. Referaterne findes som bilag 3.1 - 3.4.

Herunder gengives en forkortet version af de spørgsmål, der blev stillet under interviewene.

Spørgsmålene, der blev brugt i interviewet med KUAS, fremgår af referatet i bilag 4.1.

Spørgsmål i spørgsmålsguiden til interviewene

1. Til hvilke opgaver anvender i IT i jeres daglige arbejde? 2. Hvordan anvendes IT til løsning af disse opgaver? 3. Hvis GIS anvendes: Hvad er begrundelserne for at anvende GIS til løsning af arbejds-

opgaver? 4. Hvis GIS ikke anvendes. Hvad er begrundelserne for ikke at bruge GIS? 5. Er der sammenhænge mellem de enkelte IT-systemer? 6. Har I planer om at udvikle brugen af IT/GIS? 7. Vil nogle af disse løsninger blive udviklet i samarbejde med andre museer/KUAS? 8. Hvornår har museet påbegyndt brugen af GIS? 9. Nævn eventuelt markante milepæle i anvendelsen 10. Hvilke fordele har I haft ved indførsel af GIS? 11. Har der været særlige vanskeligheder ved indførsel af GIS? 12. Hvordan er arbejdsgangen omkring håndtering af ansøgninger om anlægsarbejder? 13. Modtager i forespørgsler digitalt? 14. Registrerer I prøvegravninger som ikke resulterede i fund? 15. Anvender I GIS/CAD programmer til registrering af fund? 16. Hvor mange ansøgninger/forespørgsler modtog I i 2002, 2003, 2004? 17. Hvor mange af disse resulterer i arkivalsk kontrol i 2002, 2003, 2004? 18. Hvor mange af disse resulterer i prøvegravninger i 2002, 2003, 2004? 19. Hvor mange prøvegravninger resulterede i fund i 2002, 2003, 2004? 20. Hvor mange ansatte er I på museet? 21. Hvor mange ansatte arbejder med behandling af forespørgsler? 22. Hvor mange anvender GIS? Dagligt/Ugentligt/Sjældnere 23. Hvilke funktioner i GIS bruger I? 24. Hvilke kort anvender I? 25. Hvorfra får I jeres kortgrundlag? 26. Hvordan er museets interne opgavefordeling og organisation i relation til GIS?



8.3 Opgaver P

arte

r

Spør

gsm

ål

Udsagn

Å 1 It anvendes til opgaverne arkivalsk kontrol, opmåling, journalisering, arkivering og sagsbe-handling. (MapInfo, DMI, Trimble GPS, AutoCad, Excel)

O 1 It anvendes til opgaverne arkivalsk kontrol, opmåling, journalisering arkivering og sagsbe-handling. (MapInfo, Trimble GPS, DMI, egenudviklede systemer)

H 1 It anvendes til opgaverne arkivalsk kontrol, opmåling, journalisering og sagsbehandling (MapInfo, GPS, CorelDraw, Word, Excel, Access). Til registrering af udgravninger anvendes feltpantograf. Arkivering af sager er papirbaseret

H 2 GIS anvendes til registrering af søgegrøfter, udgravninger og til opslag i korttemaer til arki-valsk kontrol. Access-database anvendes til at registrere de modtagne forespørgsler og til løbende at indberette status for sagerne

K 2 Nogle museer efterspurgte oprindeligt (medio 1990’erne) et ”tegneprogram” til indtegning af udgravninger. Nationalmuseets Kulturhistoriske Centralregister foreslog, at museerne anskaffede GIS pga. de bredere anvendelsesmuligheder

Å 3 Fund registreres ikke direkte i MapInfo, men indlægges én gang årligt ud fra leverance fra Fund & Fortidsminder

S 3 Museets arkæologiske område dækker tre kommuner. Det betyder, at sagerne og sagsan-tallet er overskueligt. I kraft af et godt lokalkendskab er der ikke stort behov for at opbygge it-systemer og anvende GIS.

H 4 Der er mange opgaver, hvor slutresultatet fortsat skal være papirbaseret. Her kan det pga. en veletableret praksis og faglige traditioner være vanskeligt at indføre nye registrerings-metoder m.m. baseret på it.

Å 12 GIS anvendes til vurdering af lokalplaner, råstofindvindinger m.m. Sagerne registreres i regneark og området digitaliseres i MapInfo. Søgegrøfter digitaliseres i MapInfo. Fundan-meldelser udskrives og sendes til KUAS

Å 12 For at lokalisere ansøgningerne, søges der via forskellige web-sider på adresser eller matri-kelnumre, f.eks. Nordjyllands Amts web-GIS, Krak eller Eniro.

O 12 GIS anvendes til vurdering af lokalplaner, råstofindvindinger m.m. Sagerne registreres i museets eget system ArkData

O 12 Søgegrøfter ved prøvegravninger registreres i MapInfo O 12 Fundanmeldelser udskrives og sendes til KUAS H 12 Status på sager registreres i database. Prøvegravninger og søgegrøfter registreres i GIS.

Også områder, som viser sig uden fund registreres i GIS O Sam Inden for det arkæologiske fagområde er der forskellige behov for registreringer afhængigt

af de tidsaldre registreringerne omfatter S Sam Museet har gennemført et formidlingsprojekt, hvor man har digitaliseret opmålingen af en

hustomt fra vikingetiden og med 3D-genskabt en model, som visualiserer den formodede bygningskonstruktion.

Tabel 8.1: Oversigt over udsagn i kategorien opgaver

8.3.1 Opgaver hvori GIS indgår Behovet for at anvende teknologi til de arkæologiske opgaver blev oprindeligt formuleret af nogle museer, som havde behov for et program til at lave tegninger over udgravninger. Medarbejdere hos Nationalmuseets Kulturhistoriske Centralregister (DKC) var opmærksomme på mulighederne i GIS og anbefalede, at museerne anskaffede MapInfo til bl.a. digitalisering af udgravninger. Herefter indgik DKC i 1997 en aftale med en leverandør, COWI, om at mu-seerne kunne anskaffe MapInfo til reduceret pris. Denne aftale gælder stadig.



De tre museer, der anvender GIS, benytter også en bred vifte af andre it-værktøjer i deres sagsbehandling. Museerne anvender eksempelvis AutoCad, CorelDraw eller MapInfo til at udarbejde digitale tegninger/kort over udgravninger. Kontorpakker bruges til dokumentskriv-ning.

Opgaven, med at registrere sager om beskyttelse af arkæologiske levn og styre deres status, løses hos tre af museerne digitalt ved brug af regneark eller databaser, som de selv har ud-viklet med udgangspunkt i standardprogrammer.

Opgaverne, hvor GIS anvendes, omfatter typisk opslag i eksisterende registreringer af fund og fortidsminder. Opmålte søgegrøfter, udgravninger og fundsteder samt lokaliteter, der er undersøgt uden, at der er gjort fund, lægges over i GIS.

Opmåling foregår i forskellig udstrækning ved brug af GPS. Haderslev Museum ser fordele i fortsat at anvende feltpantograf til opmålinger af udgravninger, fordi den er praktisk at an-vende til detailopmålinger. Opmålingen digitaliseres efterfølgende.

Anvendelsen af GIS indgår således typisk i opgaver, hvor der • foretages geografiske registreringer af områder, der er relevante i arkæologisk sam-

menhæng • foretages opslag i kort for at lokalisere en given sag og indlæsning af kort, herunder

egne registreringer, til brug i sagsbehandlingens arkivalske kontrol.

8.3.2 Opgaver hvor GIS ikke anvendes Hos de tre museer, der anvender GIS, er der fortsat opgaver, hvor det primære slutprodukt skal være papirbaseret, f.eks. fundanmeldelser, som skal sendes til KUAS, samt materialer, der skal lægges i arkiv. Indberetning af fundsanmeldelser til KUAS forventes at kunne ske digitalt i løbet af 2005.

Der er fortsat nogle arbejdsgange, hvor slutproduktet skal være papirbaseret. Her har det pga. at slutproduktet skal være analogt, evt. kombineret med en veletableret praksis og fag-lige traditioner, været vanskeligt at indføre nye digitale arbejdsgange.

Museet på Sønderskov anvender ikke GIS i sagsbehandlingen, fordi de ikke oplever, at GIS for øjeblikket er en nødvendig forudsætning for sagsbehandlingen. Det geografiske ansvars-område på tre kommuner er overskueligt og antallet af sager har ikke en størrelse, så en ressourceindsats investeret i indførelsen GIS umiddelbart vil medføre tilsvarende lettelser.

Museerne har således opgaver, hvor det ikke umiddelbart er muligt at anvende it og GIS, fordi regler og faglige traditioner giver bindinger, som fastholder en analog arbejdsmetode. I andre situationer kan sagernes antal være for lavt til, at det er hensigtsmæssigt at investere i indførelse af GIS



8.4 Teknologi P

arte

r

Spør

gsm

ål

Udsagn

S 1 Har brugt Dansk Museumsindeks (DMI) i DOS-udgave, men det fungerede ikke hensigts-mæssigt

S 2 Museet har selv opbygget database til at styre administrative sager Å 3 GIS anvendes for at skabe overblik over de store datamængder Å 3 Digitalisering af søgegrøfter giver overblik over tidligere udgravninger O 3 GIS skaber overblik over data og understøtter undersøgelsesaktiviteter H 3 GIS giver overblik over geografiske forhold og sparer tid ved fremsøgning af data på kort

samt giver styr på data K 3 Der har været overvejelser om at udvikle en samlet pakke med GIS-værktøjer til museer-

ne. Efterhånden er der kommet en række standard funktioner i MapInfo, som har overflø-diggjort behovet for mange af disse værktøjer

S 4 Hvis it-systemer og GIS skal anvendes på museerne, kræver det, at systemerne er let tilgængelige og udviklet i forhold til museernes behov

Å 5 Der eksporteres geografiske data mellem GPS, AutoCAD og MapInfo O 5 Der eksporteres geografiske data mellem GPS, MapInfo og egen database. Databasen kan

danne rapporter og eksportere data til Word til udskrivning og videresendelse til KUAS H 5 Flere it-systemer bruges i samme arbejdsgang, der er dog ikke integration mellem syste-

merne, hvilket medfører dobbeltregistrering Å 6 Mulighed for at få læseadgang til kommunens ESDH overvejes H 6 Forventer udvidet anvendelse af GPS. Analog registrering med feltpantograf forventes

opretholdt H 6 Ønsker videreudvikling af GIS til arkivalsk kontrol K 6 KUAS forventer at lave aftale med KMS om at anvende Kortforsyningen og heri give mu-

seerne mulighed for at kunne benytte Skærmkort og Kort25 O 7 Anvendelsen af GPS til opmåling forventes udbygget K 9 Museernes indberetning af fundanmeldelser til KUAS forventes at blive web-baseret i 2005Å 10 Arkæologer digitaliserer, mens de er i marken Å 10 Anvendelse af GIS har i høj grad medført effektivisering Å 10 Udgravninger registreres enkeltvis. Der er ikke en samlet registrering af udgravningsdata O 10 GPS har øget opmålingshastigheden betragteligt O 10 GIS bruges primært til opslag og kortudskrift og i mindre grad til analyser. Brug af analy-

ser forventes at stige H 10 GIS gør det hurtigere at fremfinde data H 10 GIS bidrager til at systematisere geografiske data. Giver overblik og letter geografiske

søgninger H 10 Bedre systematik i data giver bedre svar til brugerne H 10 Formidling af svar på sagsbehandling ved brug af kort er forbedret Å 11 Der mangler standarder for registreringer O 11 Manglende standarder for registreringer har været et problem H 11 Mangel på rettighedsstyring skaber risiko for, at brugerfejl ødelægger data



Par

ter

Spør

gsm

ål

Udsagn

H 11 Mangel på nødvendige grundkort (pga. brugerafgifter) giver begrænsninger H 11 Opdatering af Fund & Fortidsminder sker kun én gang årligt H 11 Udgifter til GIS-licenser begrænser udbredelsen af GIS på museet H 11 GIS-løsninger skal være meget målrettede og brugervenlige K 11 Der er planer om at udvikle et nyt system til Fund & Fortidsminder, evt. med XML/GML

snitflader. Men disse tanker er endnu ikke konkrete og det afhænger meget af økonomien i det endelig projekt

Å 23 GIS anvendes til digitalisering, opslag, søgninger i attributter og analyser O 23 GIS anvendes til digitalisering, opslag, søgninger i attributter og delvist til analyser H 23 GIS anvendes til digitalisering, opslag, begrænset til søgninger i attributter og begrænset

til analyser H 24 Museet vil gerne anvende TOP10DK men har ikke mulighed for at betale udgiften Å Sam Kortgrundlaget er ikke ajour Å Sam Adresseopslag på web overføres manuelt til MapInfo Å Sam Dobbeltregistreringer i forskellige systemer forekommer

Tabel 8.2: Oversigt over udsagn i kategorien teknologi

8.4.1 Oplevede konsekvenser ved brug af GIS Hos de museer, der anvender GIS, har det medvirket til at medarbejderne har fået et bedre overblik over de data, der anvendes i sagsbehandlingen og det er blevet lettere at styre data og sager.

De tre museer, der anvender GIS og GPS, giver udtryk for, at de har oplevet større effektivi-tet i løsning af opgaverne, bl.a. begrundet i hurtigere adgang til geografiske data, hurtige opmåling og produktion af kort.

Formidlingen til brugerne er forbedret gennem bedre kortbilag til de konkrete besvarelser til ansøgerne og i forbindelse med generel formidling, bl.a. på hjemmesiderne.

8.4.2 Integration af GIS Odense Bys Museer har etableret kobling mellem GIS, database med omlysninger om arkæo-logiske sager og Word. Koblingen anvendes til at producere indberetninger til KUAS. Derud-over er der kun i begrænset omfang etableret koblinger mellem it-systemer, så data kan overføres og genbruges.

I Aalborg kan geografien udveksles mellem GPS, AutoCad og MapInfo og overføres til DTP.

De koblinger, der er etableret, anvendes primært til at overføre geografiske data mellem systemerne og i mindre grad til overførsel af attributdata eller data mellem databaser og tekstdokumenter. Der er dog ønsker om og initiativer til at fremme koblingen mellem it-systemer hos museerne, så der skabes mulighed for, at data kan udveksles mellem systemer til brug i sagsbehandlingen.

Flere museer giver udtryk for at de har planer om at videreudvikle brugen af GPS til at om-fatte al opmåling i forbindelse med udgravninger.



Dobbeltregistrering af data pga. manglende integration af systemer påpeges som problema-tisk af et museum. Begrænsede ressourcer betyder, at den relevante udvikling af integration ikke gennemføres.

Der findes ikke fælles standarder for de geografiske registreringer. Det betyder, at museerne ikke registrerer data ensartet i GIS. Dermed vil data for den samme type objekter blive regi-streret på forskellig vis. Vi har ikke undersøgt museernes konkrete registreringer, men der er risiko for at museerne afbilder virkeligheden i GIS-modellen med forskellige objekttyper. Desuden kan man forvente at de tilknyttede attributdata ikke stemmer overens eller er sammenlignelige på tværs mellem museerne. Dette kan give problemer, hvis der skal udar-bejdes landsdækkende datasæt ud fra museernes eksisterende registreringer i deres egne GIS.

8.4.3 Adgang til eksterne data Mangel på ajourførte digitale grundkort begrænser hos nogle museer anvendelsesmulighe-derne, f.eks. anvender to af museerne DTK (Danmarks Topografiske Kortværk) med 4cm-kort, som ikke længere ajourføres. Odense Bys Museer har dog god adgang til grundkort og DDO (Danmarks digitale Ortofoto) via Grundkort Fyn.

Kortgrundlaget i form af topografiske kort er ikke i alle tilfælde ajourført og der foretages nogle steder manuel overførsel af adresseopslag i andre systemer.

De eksisterende systemer hos museerne trækker endnu ikke direkte på eksterne data f.eks. Fund & Fortidsminder, som principielt løbende opdateres hos KUAS. Disse data leveres for øjeblikket i form af kopidata, som indlæses ca. en gang årligt i museernes systemer. Andre eksempler på eksterne data der efterspørges af museerne er topografiske kort, adressedata, dokumenter i kommunernes ESDH eller amternes temakort.

KUAS har overvejelser om at udvikle Fund & Fortidsminder til at kunne udveksle geografiske data via Internet. Der er dog endnu ikke konkrete planer herfor. KUAS har erfaringer med at skabe mulighed for online indberetning via Internet, idet museerne i 2003 kunne indtegne deres registrering af kulturarvsarealer online via en web-applikation.

KUAS forventer at lave aftale med KMS om brug af Kortforsyningen via WMS. I aftalen indgår også at museerne får mulighed for at benytte Skærmkort og Kort25 via WMS.

8.4.4 Anvendte GIS-funktionaliteter De hyppigst anvendte GIS-funktioner er opslag i eksisterende temakort og grundkort samt udskrift af kort.

Mulighederne i GIS til at udføre analyser anvendes kun i begrænset omfang. Det kan skyl-des, at brugerne endnu ikke kender de muligheder GIS giver eller at datagrundlaget for disse analyser ikke er til stede. Et museum forventer dog, at anvendelsen af analysemulighederne vil blive udnyttet mere fremover, bl.a. fordi kendskabet hertil øges.

8.4.5 Brugervenlighed De medarbejdere hos Nationalmuseet, som indgik MapInfo aftalen, overvejede dengang at udvikle en applikation til MapInfo med målrettede GIS til museernes opgaver. Det blev dog ikke realiseret, fordi man vurderede, at de generelle funktionaliteter i MapInfo efterhånden kunne dække museernes behov.

To museer, som endnu ikke selv har udviklet egentlige GIS-løsninger, peger på, at der ved udvikling af nye GIS-løsninger skal lægges stor vægt på, at de er målrettede og brugervenli-ge.



Nogle museer har forsøgt at bruge det DOS baserede it-system Dansk Museumsindeks til registrering af kulturarv. Det har dog ikke virket som en effektiv løsning.

8.5 Struktur

Par

ter

Spør

gsm

ål

Udsagn

O 3 Det er ikke lykkedes at udarbejdet en fælles GIS-løsning til brug hos for flere museer. Det har været forsøgt i et samarbejde mellem en række museer i 1999, bl.a. med udgangs-punkt i den løsning Museet på Moesgård havde udviklet. Nogle museer fandt dog at denne løsning var for ambitiøs (forskningsrettet) til deres behov. Der blev ikke fundet en fælles løsning. Bl.a. Odense Bys Museum fandt det derfor nødvendigt at udvikle egne løsninger

K 3 KUAS står for at holde kurser i GIS for museerne, men har p.t. ikke ressourcer til at gen-nemføre dem. Kurserne planlægges dog genoptaget

K 3 KUAS har overvejet at tilbyde et indberetningsværktøj bygget ovenpå MapInfo. Det er fravalgt af bl.a. økonomiske grunde, fordi markedet vurderes for lille, og fordi det ville være svært at finde et produkt, som museernes kunne enes om

K 3 Nationalmuseets Kulturhistoriske Centralregister (før 2002) havde en intern strategi for forankring og integration af GIS samt digital forvaltning. Den blev ikke fremlagt, så den evt. kunne blive en del af den samlede strategi for Nationalmuseet. Den er ikke gennem-ført fuldt ud pga. mangel på ressourcer

S 4 Det har været vanskeligt at finde den fornødne tid til at lære GIS at kende K 5 Museerne har forskellig opfattelse af, hvor relevant det er, at anvende it til de forskellige

opgaver. Nogle giver udtryk for, at der er bedre styr på processerne, når de ikke foregår digitalt

Å 6 Der efterlyses udspil fra KUAS om GIS-anvendelse og udvikling af applikationer K 6 Museerne er forskellige. Derfor er der også forskel på, om de selv ønsker at udvikle løs-

ninger eller om de - typisk de mindre - afventer, at KUAS gør det K 6 At der udvikles forskellige GIS-løsninger hos museerne, kan give problemer, når der på et

tidspunkt skal sammenstilles data på tværs. Det vil på det tidspunkt blive en opgave, som KUAS kan blive nødt til at løse

K 6 KUAS forhandler om brugsret til Kort25, skærmkort og matrikelkort. Efterfølgende vil man lave aftaler på museernes vegne, så de kan købe kortprodukter fra KMS inden for en fæl-lesaftale

Å 7 Museet forventer at KUAS fastlægger standarder for programmer O 7 Museet forventer at KUAS fastlægger standarder for programmer H 7 Hvis KUAS udmeldte standarder for brug af it, vil museet anvende dem S 7 Standardiserede løsninger fra KUAS ville være velkomne. Løsningerne bør have fokus på

eksisterende opgaver og på at gøre data tilgængelige, overskuelige og lette at genfinde. K 8 KUAS har en strategi for at indføre ESDH m.m. GIS indgår ikke i it-strategien Å 10 Formidling af registreringer på web er KUAS’s opgave f.eks. i Fund & Fortidsminder O 10 Museet arbejder på at opbygge en hjemmeside til formidling Å 11 Der mangler standardisering af registreringer Å 11 Der mangler styring af dataanvendelsen, der er mange personlige opfattelser af datastruk-

tur Å 11 Der er mange ideer til at anvende GIS, men der mangler tid til at iværksætte dem O 11 Problematisk at udvikle it-løsninger uden at kende statslig strategi for udvikling af deres



systemer O 11 Det er primært manglende økonomi, der begrænser videreudvikling af GIS H 11 Det er vanskeligt at finde tid til at udvikle og udbrede anvendelsen af GIS K 13 KUAS' beføjelser overfor museerne er kun vejledende. KUAS kan dog på enkelte områder

stille krav om, at museerne skal overholde visse standarder K 13 Der har været tanker om at udarbejde datamodeller for området, men disse ville være så

generelle, at det måske ikke ville give mening. Det har også været problematisk at blive enige indenfor den museale sektor om nogle fælles retningslinier

K 14 Hos KUAS er der 4 personer, der har GIS som deres fokus område, heraf dog kun en med opgaver i udvikling af GIS og uddannelse i relation til museerne.

Å 26 Ansvaret for GIS ligger i museets afdeling for Dokumentation Å 26 Brugerne skal selv sikre struktur af data O 26 Der er udpeget en ansvarlig for GIS H 26 Ansvar for drift og udvikling af GIS er placeret hos en medarbejder. Større beslutninger

træffes i fællesskab, har de store konsekvenser forelægges de for museets ledelse Å Sam Der mangler strategi for udvikling af it-anvendelsen p.g.a. manglende ressourcer til at

udarbejde den O Sam Der er behov for at standardisere museernes anvendelse af GIS O Sam Problem at der er gået lang tid uden fælles standarder, fordi de lokale standarder ”cemen-

teres” S Sam De større museer har haft behov for at udvikle it-systemer, fordi de har flere sager. De

små museer kan ofte klare sig med data i et ringbind. S Sam I lyset af kommunalreformen er der overvejelser i gang om at etablere et samarbejde

mellem en række lokale museer. Der kunne i den forbindelse oprettes et fælles sekretariat til udvikling og drift af it-systemer samt fælles opgaver

Tabel 8.3. Oversigt over udsagn i kategorien struktur

8.5.1 Samarbejde om fælles løsninger og standarder Forsøg på at udvikle fælles GIS-løsninger til brug hos flere museer har ikke givet resultat. Det kan skyldes, at museerne har forskellige behov og ønsker til brugen af it og GIS. Endvi-dere vurderede man i slutningen af 90’erne hos Nationalmuseet, at MapInfos generelle funk-tionalitet kunne dække museernes behov samt at udvikling af en fælles målrettet applikation ville blive for dyr i forhold til markedets størrelse.

De museer, der har haft mulighed for det, er derfor gået i gang med at bruge GIS på egen hånd, nogle med egen udvikling af målrettede it-løsninger.

Museerne giver udtryk for, at der er stort behov for at standardisere anvendelsen af geogra-fiske data og GIS til museernes arkæologiske opgaver.

Det, at der ikke foreligger retningslinier for de geografiske registreringer, opleves som et problem for en effektiv anvendelse af GIS og udvikling af it-løsninger. Ligeledes er den manglende udmelding fra staten om strategi for udvikling af it-systemer et problem for mu-seer, der er i gang med at udvikle egne løsninger.

Initiativer om fælles udvikling og retningslinier for registreringer er strandet på, at løsninger-ne tidligere er blevet lagt for ambitiøst op. Der har således ikke kunnet opnås enighed om indholdet og omfanget af fælles løsninger.

Museerne giver udtryk for, at de har for få ressourcer og tid til selv at udvikle it og GIS og til at integrere det i arbejdsopgaverne.

Alle museer peger på, at der er behov for et udspil fra KUAS om fælles udvikling. Museerne forventer, at KUAS fastlægger retningslinier for anvendelse af it, GIS og databaser. Museer-



ne giver udtryk for, at de i givet fald er indstillet på at følge udmeldingerne fra KUAS. KUAS har dog ikke været aktiv på dette område.

Hos KUAS ved man, at der er risiko for at de forskellige løsninger hos museerne kan give problemer med at sammenstille og udveksle data, og at der heri ligger en kommende opgave for KUAS.

KUAS har dog for øjeblikket ingen planer om at spille ud med retningslinier eller fælles løs-ninger i relation til museernes GIS-anvendelse.

KUAS’s beføjelser overfor museerne er af vejledende karakter. KUAS har overvejet at udar-bejde datamodeller for det arkæologiske område, men man vurderede, at de ville blive for generelle og derfor ikke relevante. Det har været vanskeligt at opnå enighed om fælles ret-ningslinier mellem parterne på området.

KUAS har konkrete planer om at forhandle med KMS for at tilvejebringe en fællesaftale om adgang til kortgrundlag til museerne til reduceret pris. Der tegner sig derfor en løsning på museernes problem med at få adgang til relevante og ajourførte digitale grundkort.

8.5.2 Ideer og strategier for udbygning af GIS Museerne har fået opbygget anvendelige GIS-løsninger. Især Odense Bys Museer har gen-nem strukturering af data og opbygning af registreringsdisciplin været i stand til at udvikle en løsning, som har en vis integration.

Omfanget af og indholdet i GIS-anvendelsen er dog forskellig hos museerne. En af årsagerne hertil kan bl.a. være de forskelle, der er i museernes størrelse, medarbejdersammensætning m.m. og at museerne ser forskelligt på behovet for at anvende it.

Potentialet i GIS-værktøjets funktioner udnyttes endnu ikke. Der er stadig behov for at inte-grere systemerne, således at data i større udstrækning kan udveksles og genbruges med andre it-systemer. Alle de museer, vi har talt med, har ideer om at udbygge anvendelsen af GIS. Der er dog ingen, der har givet udtryk for, at der ligger en formuleret strategi til grund for denne udvikling. Tværtimod nævner flere, at der ikke er tid til at udarbejde strategier eller omsætte ideerne til løsninger.

Det er vanskeligt for museerne og KUAS, at finde den fornødne tid til at komme videre med udviklingen af GIS. Udvikling af it- og GIS-anvendelsen vil desuden kræve en udbygning af it-kompetencen på museerne, både hos de, der skal forestå udviklingen, og de, der skal bru-ge værktøjerne.

Da Nationalmuseet i 1997 foreslog museerne at anvende GIS, havde man i Nationalmuseets Kulturhistoriske Centralregister en strategi om at forankre og integrere GIS i museernes op-gaveløsning. Den blev dog ikke gennemført, da der ikke fra centralt hold var ressourcer nok. Den er ikke siden blevet taget op. KUAS har i dag sin egen it-strategi, som dog ikke omfatter GIS.

8.5.3 Organisation af GIS Det organisatoriske ansvar for GIS anvendelsen (drift, kvalitetssikring, udvikling) hos muse-erne synes typisk at være placeret hos de medarbejdere, der konkret arbejder med GIS.

Dermed hviler GIS udviklingen på relativt få personer hos de enkelte museer. Hos KUAS va-retages opgaven med at udvikle GIS og holde kurser for museerne af en enkelt person.

GIS-opgaven synes ikke i særlig høj grad at være tænkt ind som en eksplicit del af museer-nes interne organisation. Hvilket også kan være en af årsagerne til den tendens, der er til, at de daglige løbende opgaver hos alle parter fortrænger den tid, der vil være nødvendig for at planlægge og gennemføre udvikling af GIS anvendelsen.



I forbindelse med kommunalreformen vil der også på museumsområdet ske ændringer. En del museer i Ribe Amt overvejer, om der skal etableres et samarbejde mellem en række lo-kale museer. Der kunne i den forbindelse oprettes et fælles sekretariat til udvikling og drift af it-systemer samt fælles opgaver.

8.6 Aktører

Par

ter

Spør

gsm

ål

Udsagn

O 3 Nyansættelse medvirkende årsag til, at GIS anvendes og strukturering af data påbegyndes K 3 I forbindelse med MapInfo-aftalen blev museerne tilbudt at deltage på 2 dages kurser uden

betaling. Disse kurser blev afholdt 6-7 gange med hver 20 deltagere og 3 undervisere. S 4 Museet har over en periode indført andre it-systemer, som skal indkøres. Det betyder, at

man ikke samtidig kan rumme at indføre bl.a. GIS. S 4 GIS anvendes af og til, når der projektansættes medarbejdere, som kender GIS. S 4 GIS ville muligvis blive mere anvendt, hvis museets medarbejdere havde haft bedre mulig-

hed for at lære programmet grundigere at kende og få overblik over mulighederne for, at det kan understøtte museets opgaver

K 5 Ofte er det nye medarbejdere hos museerne, der bærer GIS ind i organisationen. Dermed vil generationsskifte kunne medføre højere grad af GIS anvendelse

H 8 Ansættelse af arkæolog med interesse for GIS påbegyndte anvendelsen af GIS på museet Å 9 Nyansættelser af medarbejdere med indsigt i GIS sætter gang i anvendelsen af GIS O 10 Når kendskabet til GIS øges, forventes det også anvendt til analyser H 10 Uddannelse i GIS foregår som individuel instruktion Å 11 Uddannelse er baseret på erfaringsudveksling og sidemandsoplæring Å 11 Anvendelse af GIS er udbredt blandt arkæologer og forventes spredt til andre faggrupper O 11 Uddannelse er baseret på erfaringsudveksling og sidemandsoplæring H 11 En del medarbejdere bruger kun GIS lejlighedsvis og opnår ikke rutine og forståelse for GISK 15 Der er fortsat et behov for uddannelse af medarbejdere hos museerne. Det gælder både en

introduktionsundervisning såvel som mere videregående kurser. Der er dog p.t. ikke res-sourcer til dette

O Sam Efterhånden som arkæologerne lærer at bruge GIS vil anvendelsen vokse Tabel 8.4: Oversigt over udsagn i kategorien aktører

8.6.1 Personbetinget udnyttelse af GIS Det kommer generelt til udtryk hos de alle de interviewede, at anvendelse af GIS og databa-ser er påbegyndt i forbindelse med, at der bliver ansat nye medarbejdere, som interesserer sig for GIS og har erfaringer i at bruge det.

Udbygningen af GIS-anvendelsen er ofte afhængig af, om den nye medarbejders kompeten-cer og interesse for GIS tilfældigvis viser sig at kunne udnyttes til at øge brugen af GIS.

8.6.2 Uddannelse I forbindelse med at museerne i starten af 90’erne fik en aftale om at kunne købe MapInfo blev der gennemført en række kurser med relativt mange deltagere fra museerne.

Museerne har mange ideer til GIS-anvendelsen. Medarbejderne skal i vid udstrækning selv tage initiativ til at anvende GIS og sørge for at strukturere data.



Hos de tre museer, der anvender GIS, foregår uddannelsen nu ved interne kurser eller work-shops, som tilrettelægges af egne GIS-brugere eller gennem ”sidemandsoplæring”.

To museer peger på, at nogle medarbejdere kun lejlighedsvist bruger GIS, og at de dermed ikke opnår den fornødne rutine i at bruge værktøjet, hvorved værktøjets muligheder ikke udnyttes fuldt ud.

Museerne forventer, at GIS til arkæologiske opgaver vil blive mere udbredt, bl.a. i kraft af at flere arkæologer efterhånden lærer om brugen af GIS i forbindelse med efteruddannelse og der dermed opbygges en samlet indsigt i teknologiens muligheder på det arkæologiske om-råde.

8.7 Sammenfattende analyse I dette afsnit vil vi undersøge hvilke faktorer, der har understøttet eller begrænset udviklin-gen af GIS hos museerne. Det vil vi gøre ved at sætte fokus på relationerne mellem de fire variable i Leavitts model.

Opgave - Teknologi Museernes anskaffelse af GIS tog oprindelig udgangspunkt i deres behov for et program til at tegne kort over udgravninger. Det teknologiske svar på dette blev anskaffelse af GIS i form af en standard professionel version af MapInfo.

Der var tilløb til at lave en fælles applikation til MapInfo, som skulle være målrettet til museernes opgaver. Den blev dog ikke realiseret.

DKC’s anbefaling til museerne om at anskaffe GIS var velbegrundet. DKC kunne se perspektiver i, at GIS ville gøre det muligt at tilknytte data til de geografiske objekter i museernes kort. På sigt ville det muliggøre søgninger og analyser m.m.

MapInfo kunne naturligvis dække det aktuelle behov, men derudover rummer programmet mange andre funktioner, som rækker langt ud over den opgave, der blev efterspurgt en løs-ning på.

Museerne fik dermed tilbudt et relativ komplekst program, som GIS er. Det, de efterspurgte, var som udgangspunkt et program til en relativ enkel tegneopgave. GIS kan således hos nogle museer have virket som et meget omfattende og uoverskueligt system, hvilket kan have virket som en barriere for at komme i gang med at anvende programmet.

Det indikerer også, at implementering af GIS, baseret på en generel ”rå-løsning” i form af et standard GIS-program, dvs. uden opgavetilpassede applikationer, ikke fremmer ibrugtagnin-gen og anvendelsen. Programmet vil kunne løse opgaverne rent teknisk, men nogle brugere vil føle det som en for stor opgave at skulle lære et ”helt” GIS at kende, for at komme i gang med at bruge det til specifikke opgaver.

Hos de museer, der bruger GIS, har den nye teknologi øjensynligt kun i begrænset omfang ændret på den eksisterende håndtering af opgaverne. Det er primært opgaverne med opmå-ling af udgravninger, der hos nogle museer har ændret arbejdsgangen. Her har specielt mu-ligheden for opmåling med GPS og kobling til GIS ændret arbejdet med registrering af ud-gravninger og udarbejdelse af kort over dem.

Teknologi – Aktører



Der blev gennemført mange kurser i MapInfo, da syste-met blev anskaffet i 1997. Trods det viser det sig, at anvendelsen først kommer rigtigt i gang, når museerne får ansat en medarbejder, som kender til GIS og som har interesse i at anvende det i opgaveløsningen.

Det indikerer, at der i starten har været et for stort gab mellem det oplevede behov for GIS og brugernes incitament til at udnytte de muligheder, som GIS giver.

I forhold til anvendelsen af GIS viser det sig, at det ofte er enkelte medarbejdere med ind-sigt i og interesse for GIS, der er gået i gang med at anvende MapInfo ud fra specifikke fag-lige interesser. Dette har efterhånden medført en øget anvendelse af GIS på de pågældende museer. Indførelsen af GIS har således i høj grad været baseret på enkeltpersoner, der har fungeret som ildsjæle, i forhold til at udnytte mulighederne i den nye teknologi. Ofte har der været tale om nyansatte medarbejdere.

I dag foregår uddannelsen hos museerne primært som intern oplæring. Som udgangspunkt er det et godt koncept, fordi der er mulighed for opgaverettet indførsel i GIS. Det forudsæt-ter til gengæld, at der internt findes medarbejdere, som har et godt kendskab til at arbejde med it og GIS. Hvis det ikke er tilfældet (hvilket vi ikke har undersøgt) er der en risiko for at udnyttelsen af GIS ikke bliver optimal.

Teknologi – Struktur Museerne har visioner og ideer til at udvide anvendelsen af GIS. Vi er dog ikke stødt på, at museerne har formuleret en eksplicit strategi for det.

Der er en tendens til, at udviklingen foregår ”ad hoc”, dvs. med udgangspunkt i de ideer nøglepersonerne omkring GIS har samt den tid, de kan afsætte til at gennemføre den nødvendige udvikling og interne uddannelse.

Hos museerne og KUAS er ansvaret for de udviklingsmæssige og mere organisatoriske opga-ver omkring GIS typisk placeret hos de medarbejdere, som også konkret arbejder med GIS. Det rummer den fordel, at der er tæt sammenhæng mellem det praktiske og organisatoriske arbejde. Det skaber dog også risiko for, at den overordnede ledelse ikke får indsigt i tekno-logiens muligheder og bliver opmærksomme på de forudsætninger, der skal opfyldes, for at få en effektiv udnyttelse af GIS. Samtidig kan det gøre det vanskeligt at gennemføre priorite-ringer og beslutninger, som skal sikre fælles retningslinier og løsninger.

Vi kan desværre ikke ud fra vores interview vurdere, i hvilket omfang der hos museernes overordnede ledelse har været fokus på de behov og muligheder, som GIS giver. Det ville have været relevant at kunne vurdere, om den øjensynligt meget ”ad hoc”-prægede udvik-ling og manglen på tid til at gennemføre den, er udtryk for en ledelsesmæssig prioritering, eller om det skyldes, at udviklingen af GIS ikke har været en synlig opgave i organisationer-ne. Hvis der mangler ledelsesmæssig opbakning til udbygning af GIS, vil det naturligvis virke som en barriere herfor.

Det er en nødvendig forudsætning for en effektiv brug af GIS, at de relevante grunddata er tilgængelige. Det har de ikke fuldt ud været for flere af museerne, bl.a. har behovet for ad-gang til ajourførte digitale kort fra KMS ikke kunnet opfyldes pga. de dermed forbundne om-kostninger. Der har således manglet fælles rammer for anskaffelse af de grunddata. På det-te område tegner der sig mulighed for en fælles løsning, ved at KUAS vil søge at indgå en samlet aftale med KMS om rammerne for museernes anvendelse af KMS’ produkter.



8.7.1 Struktur – Aktører Museerne og KUAS har haft overvejelser, og i en vis grad også igangsat initiativer, med henblik på at koordinere udnyttelsen af GIS. Det er dog ikke lykkedes at organisere en fælles udvikling af GIS-anvendelsen i form af f.eks. fælles applikationer eller fælles retningslinier for registrering af objekter i GIS.

En af årsagerne er sandsynligvis, at det arkæologiske fagområde er bredt og registreringsbehovene derfor opfattes som forskellige i forhold til indhold og

detaljeringsgrad, afhængig af, om den skal anvendes til forskning, administration eller om-handler forskellige tidsaldre. Disse forskellige faglige vægtninger kan være medvirkende til, at det har været vanskeligt at udvikle fælles retningslinier for registreringer og GIS-løsningerne. Desuden har de museer, der har forsøgt at anvende det fælles system Dansk Museums Indeks, oplevet, at fælles løsninger kan ende med at blive uhensigtsmæssige i brug, fordi de ikke dækker det aktuelle behov og videreudvikling bliver tung at gennemføre.

Museerne har desuden en lang tradition for at agere relativt selvstændigt. Dette kan også være en medvirkende årsag til, at det har været vanskeligt at lave fælles løsninger. Fælles løsninger kunne resultere i, at det enkelte museum måtte give køb på egen arbejdspraksis og prioritering af interesser.

Det manglende fælles fundament for at udvikle GIS-anvendelsen har medført, at museerne har været nødt til selv at gå i gang med at tilrettelægge anvendelsen. Det har givet de mu-seer, der har ressourcer til at gå i gang med GIS, frihed til at komme videre ud fra deres egne behov og ønsker. Til gengæld har det begrænset udnyttelsen af GIS hos de museer, som har haft færre ressourcer eller haft en mere afventende tilgang til GIS.

Set ud fra helheden og mulighederne for at udveksle data, må det dog betegnes som en barriere for anvendelsen af GIS, at det ikke har været muligt at gennemføre fælles løsninger.

Museerne giver nu udtryk for at manglen på fælles løsninger og retningslinier for registrerin-ger er et problem. De giver samtidig udtryk for, at de vil være åbne overfor at lægge udmel-dinger fra KUAS til grund for deres GIS-anvendelse.

KUAS er opmærksom på problemet, dog er der for øjeblikket ikke planer om at udarbejde fælles retningslinier. Hvis KUAS laver fælles retningslinier, vil deres implementering hos mu-seerne i vid udstrækning være afhængig af, at der er enighed om retningslinierne, mellem alle parter. KUAS har nemlig ingen kompetence til at fastlægge krav til museernes opgave-løsning på dette område, kun frivillige aftaler kan implementeres.

Der findes således ingen organisatorisk enhed, som med autoritet og ressourcer kan iværk-sætte en proces med henblik på formulering af fælles løsninger og retningslinier og om nød-vendigt ”skære igennem”, hvis der ikke kan opnås enighed. Dette vurderer vi som en barrie-re for implementering af et koordineret og sammenhængende GIS i museumssektoren.



Opgaver – Aktører Denne relation kan bl.a. omhandle forholdet mellem fordeling af opgaver i relation til medarbejdernes uddannelse og kompetencer. Denne sammenhæng har vi ikke belyst i vores interview.

Opgaver – Struktur Relationen mellem opgaver og struktur omhandler opgavefordelingen i organisationen og tilrettelæggelsen af arbejdsgangene. Denne relation er central, og der bør altid være fokus på den forud for omlægninger i en virksomheds opgaver eller organisation. Eksempelvis i de tilfælde, hvor der kommer nye opgaver til, eller hvor eksisterende opgaver omfordeles mellem afdelinger.

Det ligger uden for dette projekt at analysere sammenhængen mellem museernes faglige opgaver og

deres organisatoriske placering. Men i forbindelse med indførelse af ny teknologi, bør mulig-hederne for omfordeling af opgaver og ændring af organisationen dog vurderes.

8.7.2 Økonomiske aspekter Omkostninger ved at indføre og anvende GIS spiller også ind på, hvor udbredt GIS-anvendelsen er.

Som udgangspunkt er det fordelagtigt for udbredelsen af GIS, at museerne har kunnet an-skaffe MapInfo inden for en fælles aftale og dermed til reduceret pris.

Men anskaffelsen af programmet er den mindste del at udgifterne. Der skal, hvis det ikke allerede er til rådighed, anskaffes pc'er og anden hardware, herunder evt. etableres netværk og internetadgang.

Der er derudover en række ikke ubetydelige indirekte udgifter i form af den tid, medarbejde-re skal bruge på at lære programmet at kende samt opbygge systemer og rutiner for hånd-tering af data, så det bliver muligt at bruge GIS hensigtsmæssigt i opgaveløsningen.

På grund af at udviklingsomkostningerne til fælles opgavetilpassede GIS-applikationer blev antaget at blive for store i forhold til museernes muligheder for at købe dem, blev denne udvikling ikke sat i værk. I stedet har enkelte museer, som tidligere nævnt, selv investeret tid i at udvikle GIS- og database løsninger tilpasset deres opgaver.

Økonomien har også haft en begrænsende effekt på museernes muligheder for at få adgang til de nødvendige grunddata. Her har udgifter til brugerlicenser på kort fra KMS betydet, at nogle museer ikke har adgang til opdaterede topografiske kort, matrikelkort og adressedata.

8.8 Konklusion på analysen af museernes GIS-anvendelse. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at GIS anvendes hos størsteparten af museerne til regi-strering og sagsbehandling.



Vores oprindelige hypotese, at GIS-anvendelsen hos museerne er begrænset, holder dermed ikke stik. Følgende faktorer kan forklare, at udbredelsen af GIS er sket til en stor del af mu-seerne:

• Alle museerne har fået mulighed for at anskaffe MapInfo til fordelagtig pris.

• Medarbejdere med indsigt i GIS har formået at igangsætte brugen af GIS hos en del museer.

• Museerne oplever, at brugen af GIS forbedrer adgang til geografiske data og giver overblik over sagerne, hvilket fremmer GIS-anvendelsen.

Der er dog stadig museer, der ikke anvender GIS og anvendelsesgraden er forskellig. Det kan forklares af følgende faktorer:

• De enkelte museers opfattelse af behovet for at anvende GIS er forskelligt. Det har påvirket opfattelsen af relevansen og dermed motivationen for at påbegynde brugen af GIS. Derved er udbygningstakten blandt museerne som helhed blevet forskellig.

• Der har manglet opgavetilpassede applikationer, som kan gøre den første brug af GIS overskuelig.

• Der mangler tilstrækkelige muligheder for at medarbejdere og ledelse kan afsætte tid til at uddanne sig og lære at bruge, udbrede og udvikle GIS.

• Som organisationer er de enkelte museer relativt små i forhold til at have tilstrække-lige ressourcer og personale med kompetence til at drive og udvikle GIS.

Potentialet i at bruge GIS udnyttes endnu ikke fuldt ud. Der er stadig behov for at integrere systemerne, således at data kan udveksles og genbruges med andre it-systemer og på den måde understøtte en digital forvaltning, bl.a. i til den administrative sagsbehandling. Muse-erne har gode ideer tid at udvikle og udbygge anvendelsen af GIS. Der er dog ingen, der har givet udtryk for, at der foreligger en formuleret strategi eller handlingsplan. Tværtimod nævner flere, at der ikke er tid til at udarbejde strategier eller omsætte ideerne til konkrete løsninger.

Vi har fået bekræftet hypotesen, om at der ikke sker en koordineret fælles udvikling af GIS-anvendelsen. Det er der flere faktorer som kan forklare:

• Der har været forskellig behov og faglige ambitioner knyttet til udviklingen af fælles løsninger, indhold og detaljeringsgrad. Det har gjort det vanskeligt, at blive enige om indholdet i retningslinier for registrering af data og fælles GIS-løsninger.

• Kompleksiteten af de arkæologiske registreringer ud fra tidsaldre og forskelle i faglige behov, komplicerer den proces, der skal skabe fælles løsninger.

• De centrale enheder, Nationalmuseet og KUAS, har kun vejledende beføjelser. Der har således ikke været en organisatorisk enhed, som med beslutningskompetence har kunnet drive en fælles udviklingsproces.

• Strukturen i museumssektoren med selvstyrende museer, gør det i sig selv vanskeligt at gennemføre en koordinering af GIS-anvendelsen.

• De personer, som står for udviklingen af GIS hos museerne, skal samtidig varetage den daglige opgaveløsning med hastende opgaver, hvilket kan gøre det vanskeligt at afsætte den fornødne tid til såvel intern GIS-udvikling som koordinering med andre parter.

Digital forvaltning forudsætter, at data kan udveksles og sammenkøres på tværs af organisa-tioner. Da det ikke er lykkedes at koordinere GIS-anvendelsen og udarbejde retningslinier for den geografiske registrering, har museumssektoren skubbet en betydelig opgave foran sig.



Nemlig opgaven, som går ud på at skabe enighed mellem de forskellige parter om en vis ensartethed i registreringer, indhold og systematik.

Det kan blive et problem, at der er gået så lang tid siden de første museer på forskellig vis har taget GIS i anvendelse, uden at der er kommet fælles retningslinier, applikationer og standarder for det. Det medfører, at museerne har været nødt til at udvikle løsninger på egen hånd. Selvom museerne har anskaffet samme programplatform, har det ikke været tilstrækkeligt til at sikre en fælles udvikling. De museer, der er gået i gang med GIS, har udviklet deres egne løsninger og metoder. Såfremt der ikke i løbet af kort tid fastlægges fælles løsninger, kan man risikere at interessen for at udfase egne løsninger, til fordel for fælles løsninger, falder.

8.8.1 Barrierer for GIS-anvendelsen Analysens resultat peger på, at indførelsen af GIS har været påvirket af en række barrierer i form af

• at GIS uden målrettet applikation var et for komplekst værktøj i forhold til museernes oprindelige forudsætninger for at udnytte mulighederne i dette værktøj

• museerne er relativt små organisatoriske enheder, som gør det vanskeligt eller umu-ligt at finde medarbejdere med viden og tid til at implementere og drive GIS

• forskelle i museernes opfattelse af faglige og opgavemæssige behov, hvilket har van-skeliggjort koordinering af fælles initiativer mellem museerne om udvikling og brug af GIS

• manglende muligheder for at en overordnet instans kan varetage styring af museer-nes metoder til registrering af data og brug af GIS

• udgifter til at anskaffe og drive GIS og anskaffelse af de fornødne grunddata, som bremser en optimal anvendelse.

Der er dog også aspekter, som virker fremmende for anvendelsen af GIS

• de museer, som er kommet i gang, opfatter GIS som et relevant og effektivt værktøj

• der er blandt museer et ønske om at videreudvikle GIS og integrere det med deres øvrige it-systemer

• det er sandsynligt, at gode erfaringer med GIS og den konkrete kompetence i at bru-ge GIS, der med tiden opbygges hos nogle museer vil sprede sig til andre, som der-med evt. påbegynder brugen af GIS.

8.8.2 Barrierernes betydning for udvikling af et sagsstyringssystem Med udgangspunkt i analysen af museernes GIS-anvendelse kan vi pege på følgende særlige opmærksomhedsområder for udviklingen af et GIS-understøttet sagsstyringssystem:

• det skal være opgavetilpasset, dvs. de funktionaliteter, det skal stille til rådighed skal være målrettet opgaven, let tilgængelige og brugervenlige

• det skal være let at lære systemet at kende for de primære brugere, dvs. det må ikke forudsætte særlig forudgående kendskab til GIS

• det skal være muligt at vedligeholde og drive systemet, uden at det enkelte museum skal råde over en system-administrator, der er it-ekspert

• det skal fokusere på i sin grundform kun at håndtere de elementære opgaver, som er fælles for museerne

• specielle/lokale behov skal i givet fald kunne udvikles som ekstra moduler



• det må ikke være for dyrt at anskaffe og drive.

Dette er de overordnede hensyn, som man skal være opmærksom på i forbindelse med ud-viklingen af systemet. En række af barriererne kan dog ikke umiddelbart overvindes gennem selve systemudviklingen. Det drejer sig f.eks. om, at medarbejderne får den fornødne tid til at lære systemet at kende, og at der findes en aftalemæssig løsning, som giver museerne adgang til de nødvendige grunddata.

De specifikke krav til funktionalitet afdækkes i systemudviklingens analysefase, som beskri-ves i næste kapitel.

8.9 Litteratur • Bakka (2004a)

o Bakka, Jørgen Frode (2004), Organisationsteori. København: Handelshøjskolens Forlag



Sagssystemet

Overblik over sagssystemet


9 Overblik over sagssystemet I forprojektet skitserede vi en løsningsmodel for en forbedret adgang til - og dermed udnyt-telse af - databaser med data om kulturarv.

Vi har efterfølgende overvejet, hvorledes disse tanker kunne anvendes i forbindelse med vores andet års projekt. Vi har af tidsmæssige årsager valgt at begrænse os i forhold til op-lægget i forprojektet. Disse overvejelser har sammen med input fra Haderslev Museum væ-ret baggrunden for dette projekts mål, nemlig at beskrive et system til administrativ sagsbe-handling for beskyttelse af synlige og ikke synlige arkæologiske levn.

Målet med dette sagssystem er at gøre hverdagen nemmere for museumsmedarbejderen, så han kan bruges mindre tid på administration af den faste kulturarv og mere tid på beskyttel-se og udforskning af den.

Vi vil i de næste afsnit beskrive helheden i sagssystemet i form af ideskitser. Vi vil i rappor-ten systemanalyse del koncentrere os om en del af denne helhed. Nemlig de dele, som om-fatter sagsstyringssystemet og GIS.

9.1 Vores idé I forbindelse med administration af den faste kulturarv foregår der en del kommunikation mellem offentlige instanser - såsom kommuner og amter - og museerne, mellem museerne og bygherrerne samt mellem museerne og KUAS.

Figur 9.1: Den nuværende kommunikation mellem parterne



Denne kommunikation, mener vi, kan formaliseres og dermed digitaliseres - netop med digi-tal forvaltning for øje. Der er gennem de seneste år arbejdet en del på digitalisering af den offentlige forvaltning. F.eks. er der stillet krav om at offentlige instanser skal kunne sende og modtage dokumenter digitalt. Målet med denne digitalisering er en forbedret og mere effek-tiv forvaltning.

Dette er efterhånden ved at slå igennem og de fleste offentlige instanser er i dag i stand til at sende og modtage digitale dokumenter. I løbet af foråret 2005 er de offentlige instanser overgået til digital fakturering.

Målet med sagssystemet, der her skitseres, er at gå et skridt videre. Kommunerne skal ikke sende et digitalt kortudsnit, der illustrerer udstrækningen af en ny lokalplan. Dette vil nemlig kræve, at sagsbehandleren på museet manuelt skal indtegne placeringen af lokalplanen i sit GIS. Derimod vil det være mere effektivt, hvis kommunen sender lokalplanen - samt de nød-vendige informationer om planen - i form af en XML2-fil til indlæsning i sagssystemet. Alter-nativt kunne kommunerne gøre lokalplanforslagene tilgængelige via f.eks. WMS3 eller WFS4, så sagsbehandlerne hos museerne kan trække disse data direkte ind i GIS.

Som det fremgår af figur 9.2a og 9.2b, er der delopgaver i sagsbehandlingen af den faste kulturarv. Det er kommunikationen/sammenhængen mellem disse elementer, som vi ønsker at effektivisere. Derudover ønsker vi at forbedre museernes anvendelse af geografiske data i sagsbehandlingen ved at udvikle et GIS-understøttet sagsstyringssystem.

9.2 Funktionalitetsoverblik Under vores fremlæggelse af forprojektet i juni 2004, fremlagde vi en sagsgang, som vi for-modede, at den kunne se ud ved anvendelse af et sagssystem - sagsGIS. Det er denne funk-tionalitet, som vi sigter efter at indbygge i systemet.

2 XML: Extensible Markup Language, se mere om dette i næste kapitel. 3 WMS: Web Map Service, se mere om dette i næste kapitel. 4 WFS: Web Feature Service, se mere om dette i næste kapitel

Figur 9.2a: Delopgaver i sagsbehandlingen af den faste kulturarv.



Vi vil ikke håndtere registrering og kategorisering af de enkelte fund i forbindelse med ud-gravninger.

Sagsforløbet er illustreret i figur 9.2a og 9.2b. Disse figurer stammer fra fremlæggelse af forprojektet i 2004 og skal ses som et samlet forløb.

Som det fremgår af figur 9.2a og 9.2b, dækker funktionaliteten over både arkivalsk kontrol, registrering, dokumenthåndtering mm. Disse funktioner, forventer vi, vil blive indarbejdet enten i vores løsningsforslag eller som en del af et standardprodukt.

Figur 9.2b: Delopgaver i sagsbehandlingen af den faste kulturarv. I bilag 7 findes et sammen-hængende skema over sagsgangen



9.3 Teknisk overblik Vi vil i dette afsnit give et overblik over indhold og muligheder i den samlede løsning - det samlede sagssystem. Vi vil ikke opbygge hele sagssystemet af tidsmæssige årsager, i øvrigt vil mange af delene kunne købes som "hyldevarer".

Sagssystemet består af mange programmoduler og derfor går en stor del af opgaven ud på at skabe interoperabilitet - at gøre det muligt for forskellige systemer at "snakke sammen".

Figur 9.3 illustrerer de forskellige programmoduler, der til sammen skal udgøre sagssyste-met. Figuren giver også et bud på, hvor der skal etableres forbindelser mellem programmo-dulerne.

Følgende forbindelse optræder i sagssystemet:

• Snitflade: En snitflade gør det muligt at få udført specifikke handlinger i det pro-gram, som snitfladen er en del af. Snitfladen stiller altså en række funktioner til rå-dighed, som andre programmer kan anvende. Snitfladen skal være velbeskrevet, så det er nemt for andre at anvende den.

• Kald + data: Denne forbindelse findes ofte i tilknytning til en snitflade. Et program, der ønsker at få udført en eller flere funktioner af et andet program, kan kalde dette programs snitflade med specifikke data. Dataene kan enten overføres som en del af kaldet eller som en reference til en fil, som det kaldte program skal indlæse. Kaldet kan angive hvilke funktioner, der skal udføres, eller dette kan være beskrevet i den refererede fil. Denne fil vil ofte være en XML-fil men kunne også være en almindelig tekstfil i en specifik struktur. Andre filer kan selvfølgelig også anvendes.

Figur 9.3: Skitse over sagssystemet



• Dataforbindelse: Denne forbindelse gør det muligt for et program at læse data fra en database. Det kan f.eks. gøres via ODBC5 eller andre metoder til dataadgang. Me-toden understøtter såvel læsning som skrivning af data.

• Web Service: Her er forbindelsen etableret som en velbeskrevet web service, som stiller en række funktioner og data til rådighed. Et eksempel på en web service kunne være KMS's kortforsyning, som tilbyder en række kortværker via WMS.

• Kobling: Denne forbindelse angiver, at der er en sammenhæng mellem nøgler i den ene database og nøgler i den anden database. Dette kan f.eks. etableres ved, at der på sagen gemmes et sb-nummer (SogneBeskrivelses-nummeret), som giver en enty-dig nøgle til Fund & Fortidsminder hos KUAS.

Database-signaturen angiver, at der er tale om en samling data. Der er ikke taget stilling til i hvilken form disse data opbevares. De kan opbevares i et databasesystem i form af MS SQL Server/Oracle, i et mere simpel databasesystem i form af MS Access eller i "flade" filer, f.eks. i form af tekstdokumenter eller MapInfos eget dataformat.

Program-signaturen illustrerer en brugergrænseflade, som gør det muligt for brugerne at tilgå data.

Som det fremgår af figur 9.3 kan systemets komponenter deles op i 6 grupper:

• Sagsstyringssystem

• GIS

• ESDH6

• Arkæologiske fund

• Kontorprogrammer7

• Eksterne databaser, som tilgås via Internettet

I de næste afsnit beskrives de enkelte programmoduler og forbindelser i og på tværs af dis-se programmoduler.

9.3.1 Sagsstyringssystem Sagsstyringssystemet styrer sagsgangen for beskyttelse af fast kulturarv. Systemet er tilkob-let en database, som indeholder de relevante sagsdata.

Jævnfør analysen af museernes nuværende situation i kapitel 8 er der ikke meget, der tyder på, at museerne indenfor den nærmeste fremtid vil anskaffe et fuldt elektronisk sags- og dokumenthåndteringssystem (ESDH).

Vi vil derfor lave et sagsstyringssystem, som kan hjælpe museerne med at styre sagsforlø-bet, og som også giver dem et overblik over de enkelte sagers forløb og status.

Sagsstyringssystemet stiller en snitflade til rådighed, så andre programmer kan forespørge i systemets data og f.eks. få disse returneret. Det bør være muligt f.eks. at søge på sagsnum-re eller på tilknyttede sb-numre.

Samtidigt skal sagsstyringssystemet være i stand til at overføre sagsdata til andre program-mer og således gøre brug af disse programmers stærke sider. Systemet skal kunne anvende

5 Open DataBase Connectivity: en standardiseret metode der anvendes til at skabe adgang til databa-ser, der gør det muligt at tilgå data i "enhver" database på en standardiseret måde. 6 ESDH: Elektronisk Sags & Dokument Håndtering 7 Kontorprogrammer: Omfatter programmer til tekstbehandling og regneark mm.



GIS-programmets snitflade til at få stedfæstet sagerne og snitfladerne på kontorprogram-merne til f.eks. at oprette breve ved hjælp af skabeloner og aktuelle sagsdata.

I databasen med sagsdata findes data om sagerne, ansøgerne og de myndigheder, der er kontakt til. Databasen skal også gemme informationer om sagsforløbet. Sagsstyringssyste-met skal have dataadgang til denne database.

Der bør være en kobling mellem data i sagsdatabasen og de geografiske sagsdata. Dette kan f.eks. gøres ved at tilknytte en GEO_ID (en reference til et geografisk objekt) til henholdsvis sager og aktiviteter i sagsdatabasen.

Koblingen mellem sagsdatabasen og databasen med de arkæologiske fund findes i form af det arkæologiske sagsnummer.

Og endelig findes der en kobling mellem sagsdatabasen og Fund & Fortidsminder i form af sb-nummeret. Dette nummer tildeles af KUAS og skal efterfølgende angives på/overføres til sagen i sagsdatabasen.

9.3.2 GIS GIS-programmet skal være i stand til at sammenstille og analysere data fra en række for-skellige databaser/kilder. Der er ikke umiddelbart behov de avancerede geografiske analyser, eftersom analysen mere er baseret på en visuel kontrol end på en madpapir-analyse8.

Programmet skal også være i stand til at lave en registrering af ansøgningsområder og andre geografiske områder, der er relevante for sagen.

GIS-programmet stiller en snitflade til rådighed for bl.a. sagsstyringssystemet, så der kan overføres data om en sag og disse kan anvendes, f.eks. til stedfæstelse og til registrering af geografiske områder. Snitfladen skal også gøre det muligt at fremsøge eksisterende sagsom-råder i kortet via en række udvælgelseskriterier.

Programmet skal også være i stand til at anvende sagsstyringssystemets snitflade, f.eks. til overførsel af GEO_ID for kobling mellem sager og geografi. Ligeledes skal sagsstyrings-systemets snitflade også kunne anvendes i forbindelse med en kombineret søgning på sa-gers geografi og attributdata.

Udover programmet er der geografiske eller spatiale databaser, som indeholder data om de forskellige sager.

GIS-programmet skal kunne tilgå data fra en lang række kilder, lige fra programmets eget dataformat, over forskellige andre dataformat og databasesystemer, til Internet-baserede (kort)tjenester, som f.eks. udbydes via WMS eller WFS.

Det vil også være oplagt at kunne være i stand til at visualisere arkæologiske fund direkte i GIS-programmet.

9.3.3 ESDH Vi forventer ikke, at museerne indfører en forkromet løsning i form af et fuldt ESDH-system. Dette ville ellers gøre det muligt at journalisere og arkivere de elektroniske/digitale doku-menter samt styre sagsgangen.

Systemet er dog tænkt ind i det samlede system, enten som et ekstra system, der kan kob-les på, eller som en erstatning for sagsstyringssystemet.

8 Madpapir-analyse: geografisk analyse, som foretages ved at søge gennem en række lag og markere de lag, hvor der er fundet sammenfald.



Til ESDH-programmet vil der være tilkoblet en database til alle sagsdokumenterne - såvel de afsendte som de modtagede dokumenter. Det giver sig selv, at ESDH-programmet skal have dataadgang til databasen med sagsdokumenterne.

Eftersom ESDH-systemet betragtes som en mere avanceret udgave af vores sagsstyrings-system, skal ESDH-systemet være i stand til at tilgå de samme systemer som sagsstyrings-systemet. Ligeledes skal ESDH-systemet som minimum stille de samme funktioner som sags-styringssystemet til rådighed via en snitflade.

9.3.4 Arkæologiske fund Vi har i projektet valgt at ikke at udvikle løsninger, der kan håndtere arkæologisk udgrav-ningsdata. Årsagen er, at en sådan løsning vil kræve stor indsigt i det arkæologisk faglige forhold. Det skal være muligt at koble et system med udgravningsdata på efterfølgende.

Dette system skal stille en brugergrænseflade til rådighed samt have en database tilkoblet. Databasen bør indeholde de relevante data om udgravningerne samt forskellige andre for-mer for dokumentation, f.eks. fotos.

Der bør være en kobling mellem de arkæologiske udgravningsdata og Fund & Fortidsminder, f.eks. via sb-nummeret.

9.3.5 Kontorprogrammer Udover de allerede nævnte systemer/programmer skal der også være et tekstbehandlings-program, som står for selve arbejdet med at vise, redigere og udskrive dokumenterne. Det kan også vise sig nødvendigt med andre kontorprogrammer, f.eks. regneark.

Kontorprogrammerne skal også være i stand til at indlæse de data, som overføres fra det kaldende program. Dette kan f.eks. gøres i form af fletteskabeloner, som automatisk indar-bejder data fra et andet dokument eller database i dokumentet.

9.3.6 Eksterne Databaser Ved eksterne database forstår vi databaser, som ikke ligger på museets lokale netværk. Da-tabaserne skal altså tilgås via f.eks. Internettet.

I gruppen med de eksterne databaser finder vi en række databaser, som det vil være meget vigtigt for systemet at have adgang til, bl.a. Fund & Fortidsminder samt amternes registre-ring af kulturmiljøer.

Hver af disse databaser bør stille en snitflade til rådighed, så dataene i disse databaser kan tilgås fra andre programmer, f.eks. fra et GIS-program.

Snitfladerne til databaserne bør i visse tilfælde også give mulighed for inddatering af data. Dette vil være anvendeligt f.eks. i forbindelse med Fund & Fortidsminder, hvor museerne på denne måde vil være i stand til direkte fra sagssystemet at sende en fundanmeldelse direkte ind i databasen.

Det vil være oplagt, at disse snitflader etableres som web services, eftersom tilgangen til databaserne ofte vil ske via Internettet.

9.4 Sammenfatning Systemet, som vi ønsker at udvikle, bygger på idéen om at gøre de enkelte programmoduler autonome, og definere nogle snitflader mellem dem, som muliggør interoperabilitet. På den-ne måde vil det være muligt på et senere tidspunkt at udskifte et enkelt programmodul med et andet uden at skulle ændre hele systemet. Som det eneste skal det sikres, at det nye mo-dul understøtter den definerede snitflade.



Dette letter og billiggør opgradering og videreudvikling af den samlede løsning.

Hvorvidt der er tale om open source eller licenskrævende software, desktop eller web, er der ikke taget stilling til på nuværende tidspunkt. Disse overvejelser uddybes i systemanalysen i kapitel 11, 12 og 13.

IT-teknologi


10 IT-teknologi Et sagssystem, som det blev skitseret i kapitel 9, forudsætter, at data kan udveksles mellem mange forskellige brugere og systemer. I dette kapitel gennemgår vi nogle af de centrale teknologier, standarder og specifikationer, som skal gøre denne kommunikation af såvel tekst som geografi mulig.

Der er ingen tvivl om, at Internettet over de seneste år har gjort sit indtog i det daglige ar-bejde. Mange nye systemer er efterhånden i stand til at hente dele af deres input fra web service via Internettet. Samtidigt er der også mange, der tilbyder forskellige tjenester via web services. Dette gør sig også gældende indenfor geodata-området.

År tilbage var trenden, at der skulle bygges "store" systemer, som kunne klare alle de behov, der opstod i organisationen. Systemet skulle være koblet op imod en central database, hvor alle data var placeret. Denne form for integreret system ville gøre det meget svært at skifte enkeltelementer ud med nye.

Der er sket et skifte i it-filosofien. Interessen samler sig omkring interoperabilitet - at få sy-stemerne til at snakke sammen. Dette kan ske med ovennævnte web service, men på desk-top-platformen vil det ofte ske via direkte kald mellem systemerne og overførsel af data mel-lem disse, f.eks. via en fil på harddisken. Denne form for integration gør det nemmere at skifte programmoduler, eftersom de enkelte moduler blot skal kunne tilbyde de samme snit-flade som dem, de erstatter.

Vi vil i de næste afsnit beskrive teknologier og standarder, som kan muliggøre denne inte-gration med hovedvægt på geodata og GIS.

10.1 Infrastruktur for Stedbestemt Information Specifikt indenfor geodata området er der de senere år blevet forsket i infrastruktur. Dette er kommet til udtryk i forskellige begreber, som f.eks. Spatial Data Infrastruktur (SDI), National Spatial Data Infrastruktur (NSDI), National Spatial Informations Infrastruktur (NSII) /Brande-Lavridsen (2002)/ samt Infrastruktur for Stedbestemt Information (ISI). /Hulegaard Jensen (2002)/

Disse fire begreber dækker - mere eller mindre - over det samme, nemlig at sørge for at gøre de geografiske data tilgængelige. En nærmere definition af begrebet Infrastruktur for Stedbestemt Information er:

"Infrastruktur for Stedbestemt Information = ISI

- er de teknologier, strategier, regelsæt og menneskelige ressourcer, der er nød-vendige for en samfundsøkonomisk effektiv udvikling og anvendelse af stedbe-stemt information, bl.a. ved at fremme fælles brug på alle niveauer og på kryds og tværs i den offentlige forvaltning, blandt private virksomheder og organisatio-ner og i den akademiske verden."/GeoForum (2002)/

Som det fremgår af denne definition, er der tale om andet end blot data, men også de tan-ker, overvejelser, teknologier og regler, der ligger bag ideen om at gøre geografiske eller stedbestemte data tilgængelig.

I projektet har vi fokus på den geografiske dimension, men denne dimension kan ikke stå alene, eftersom der er tale om et sagssystem med en kobling til GIS. Men mange af de tan-ker, der er gjort vil også kunne gøre sig gældende generelt indenfor it-området.

Et vigtigt element i infrastruktur for stedbestemt information er udarbejdelse af fælles data-modeller. På europæisk niveau arbejdes der på gennemførsel af dette, f.eks. INSPIRE. I Danmark kan nævnes initiativer som PlanDK2.

IT-teknologi


Et af de områder, hvor disse overvejelser gør sig gældende, er ideerne om et fælles data-sæt, Fælles Objekt Typer - FOT. Dataholderne - ofte kommuner, kortsamarbejder og KMS - har indtil nu skabt og vedligeholdt hvert deres datasæt.

Et andet eksempel på "nytænkning" omkring dataadgang er OIS, hvor data skabt forskellige steder indenfor det offentlige - især kommuner - er gjort tilgængelige via f.eks. en web ser-vice hos OIS-datadistributører. Disse distributører betaler for at få adgang til OIS-data hos Erhvervs og Boligstyrelsen og kan efterfølgende skabe en indtægt på formidling og forædling af disse data.

Disse overvejelser vil i fremtiden få afgørende indflydelse på, hvordan geodata vil være til-gængelig i samfundet. Der er i al fald mange tegn på, at dataformidlingsmetoderne vil ænd-re sig radikalt over de næste år.

10.2 Teknologier Hvis der skal udvikles et system, som består af flere programmoduler, er det vigtigt at an-vende standardiserede metoder til at skabe kommunikation mellem disse moduler.

Kommunikationen er ikke kun beregnet til, at der fra et program kan startes et andet pro-gram, men også til at overføre data fra det kaldende program til det kaldte program, så det-te er i stand til at udføre specifikke handlinger.

Derudover skal det kaldte program også være i stand til at sende et "resultat" tilbage til det kaldende program, så det får at vide om funktionen blev udført, eller så det er i stand til at arbejde videre med svaret.

Udover denne "simple" form for kommunikation vil der også være et behov for reel dataud-veksling i form af større datamængder, der skal sendes fra et "system" til et andet. F.eks. påtænker vi jo netop at sagssystemet - på sigt - skal være i stand til at hente data fra andre systemer.

Der er gennem de seneste år udfærdiget forskellige former for standarder og specifikationer, der beskriver, hvorledes dataoverførsel kan foregå. Denne form for kommunikation vil vi se på i de næste afsnit.

10.2.1 XML - Extensible Markup Language XML er en standard - et "sprog" - som gør det muligt at opbevare og transportere data i et system/platformsuafhængigt format. XML har hurtigt vundet stor udbredelse til transport af data mellem systemer.

XML blev udviklet af The World Wide Web Consortium (W3C) i 1998, som en fælles standard for udveksling af data via Internettet.

XML er baseret på en "ren" tekstfil, som kan læses af såvel systemer, mennesker, specifikke programmer og simple tekstbehandlingsprogrammer. Indholdet i XML-filen er selvforklaren-de, eftersom opbygningen fortæller om/beskriver indholdet.

En XML-fil er bygget op omkring en række "tags" (elementer), som brugeren selv definerer - der af også navnet Extensible - udvidbar. "Tags" kendes også fra HTML9, hvor det dog ikke er muligt definere nye.

XML er beregnet til opbevaring og videregivelse af data, hvor HTML er beregnet til formate-ring og visualisering. Det er også muligt at anvende XML-format til visualisering af data.

9 HTML: Hyper Text Markup Language: Sprog som anvendes til at lave websider med

IT-teknologi


Ud over formatering af XML-dokumentet er der også en validering af et XML-dokument. Først og fremmest skal dokumentet opfylde de generelle specifikationer for et XML-dokument. Derudover kan dokumentet tilknyttes et XSD-dokument10, som kan validere filens struktur såvel som dataformat og dataværdier.

Første linie i eksemplet i figur 10.1 er deklarationen af XML-dokumentet, som angiver XML-version og tegnsæt for filen

Den næste linie er rod-elementet, i dette tilfælde "person. Et XML-dokument kan kun have ét rod-element.

Efter rod-elementet følger en række andre elementer, alle kendetegnet ved at de er afgræn-set med "tags" - f.eks. <navn> … </navn>.

Bemærk at et element kan indeholde andre sammensatte elementer - som eksempel på det-te kan nævnes elementet <adresse>, som også indeholder det sammensatte element <post>.

Bemærk at også rod-elementet afsluttes med et "sluttag" (</person>).

En anden ting, der gør at formatet kaldes udvidbart, er at man efterfølgende kan tilføje yder-ligere informationer til denne fil uden at ødelægge det eksisterende format. F.eks. kunne det vise sig nødvendigt at tilføje et stednavn til adressen. Dette kan gøres uden at de eksiste-rende programmer, der læser filen vil få problemer, eftersom de netop læser de "tags" de har behov for. At der efterfølgende tilføjes nye "tags" giver ikke problemer. Disse program-mer kan læse disse ekstra værdier, hvis de har behov for dem.

XML i Danmark I rapporten "Digital forvaltning" fra 2001 anbefales det at anvende XML som kommunikati-onsstandard indenfor det offentlige. Denne anbefaling førte til, at der blev arbejdet videre med udvikling af specifikke XML-skemaer for offentlige data - såvel komplette skemaer som delkomponenter, såsom f.eks. en etagebeskrivelse. /www.oio.dk/xml (a)/

10 XSD-dokument (XML Schema Definition): XSD-dokumentet beskriver ligesom DTD-dokumentet de tilladte elementer og strukturer i en specifik type XML-dokumenter. Nogen betragter XSD, som afløse-ren for DTD.

Figur 10.1: Eksempel på XML-fil

<?xml version="1.0" encoding="ISO-8859-1"?> <person> <navn> <fornavn>Karl</fornavn> <efternavn>Andersen</efternavn> </navn> <adresse> <gade>Vestergade</gade> <husnr>12</husnr> <post> <postnr>5000</postnr> <by>Odense C</by> </post> </adresse> </person>

IT-teknologi


Endvidere blev der etableret en samlet database (Infostrukturbasen), der beskriver struktu-ren på offentlige data, og hvorledes der kan opnås adgang til disse data. /www.oio.dk/Infostrukturbasen/

Ovennævnte projekter falder ind under OIOXML, som har til formål at skabe fælles datamo-deller og snitflader for anvendelse af XML i Danmark. Styrken - men også ulempen ved XML - er den store fleksibilitet. Og hvis der ikke fra starten fastlægges retningslinier for beskrivel-se af de danske nøgledata, kan styrken blive vendt til en ulempe, eftersom alle offentlige instanser og private sektorer opfinder deres egne definitioner. /www.oio.dk/oioxml/

Elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystemer (ESDH) er et vigtigt element i den digi-tale forvaltning. ESDH skal gøre det muligt, at offentlige myndigheder kan producere, lagre, genfinde og ikke mindst dele og genbruge dokumenter. En af forudsætningerne, for at dette kan lade sig gøre effektivt, er, at der også på dette område udarbejdes standarder.

De offentlige myndigheder har derfor etableret FESD-projektet om Fællesoffentligt Elektro-nisk Sags- og Dokumenthåndtering. Initiativet er taget af bestyrelsen for Projekt Digital For-valtning (Finansministeriet har formandskabet, medlemmer fra ministerier, KL og ARF). For-målet med FESD er at fastsætte standarder dels for de ESDH-systemer, som det offentlige bør anskaffe og dels at udarbejde standarder for dataudveksling.

FESD har bl.a. udarbejdet en model for integration mellem ESDH og fagsystemer, herunder GIS. Der er endnu ikke tale om en egentlig standard, men nærmere et princip for arkitektu-ren for integrationen. Den går ud på at fagsystemer og ESDH skal holdes adskilte, med hver deres centrale funktionalitet. Der bør således ikke indbygges ”light” GIS i ESDH og ”light” ESDH i GIS. /FESD (2005)/

Integrationen (som rettere kan betegnes som en kobling) skal etableres ved at data og fore-spørgsler overføres via XML.

10.2.2 GML - Geography Markup Language GML bygger på XML. GML er specificeret af OGC - OpenGeospatial Consortium (tidl. OpenGIS Consortium). GML findes i flere versioner og den nyeste - version 3.1.0 - som blev frigivet i foråret 2004, er blevet adopteret af ISO11 som en international standard i form af ISO 19 136.

GML er en speciel anvendelse af XML, som muliggør opbevaring og transport af geografiske data. Geografiske data er ofte komplekse, medmindre der er tale om punkter og simple lini-er. For at gøre det muligt at gemme disse komplekse datastrukturer i XML, iværksatte OGC specificeringen af GML.

GML er ikke bare ét dokument men derimod en række dokumenter. Det første dokument (XML-skemafilen - XSD) bruges til at definere strukturen på selve det databærende doku-ment. Ofte vil dette dokument også referere til andre skemafiler. Skemafilen anvendes f.eks. til at angive de forventede attributter og den angiver også hvilke objekttyper, der skal for-ventes i GML-dokumentet.

GML i Danmark Servicefællesskabet for Geodata og GeoForum.dk har iværksat en undersøgelse af, hvorledes Danmark kan tilpasse anvendelsen af geodata til de internationale standarder. Denne under-søgelse blev udført af Projektgruppen for Basisgeometri, som i august 2004 udgav rapporten "GML Basisgeometri - Forslag til implementeringsstrategi i Danmark". /GeoForum (2004a)/

Projektgruppen lægger i rapporten op til, at Danmark indfører GML i 3 trin:

11 ISO: Den Internationale Standardiserings Organisation

IT-teknologi


Figur10.2: WMS - Web Map Service

• GML2v1.dk vil indeholde de mest gængse elementer, der er nødvendig ved udveks-ling af geodata i Danmark og det vil være en delmængde af GML 2.1.2. GML2v1.dk vil understøtte de basale geometrier: punkt, simple linie og flader, samt multipunkt, polylinie og polygon som defineret i GML 2.1.2.

• GML3v1.dk vil i princippet understøtte de samme ting som GML2v1.dk, og skal be-tragtes som et "mellemprodukt" mellem GML2v1.dk og GML3v2.dk. Definitionen af GML vil følge specifikationen i GML 3.1.0 frem for GML 2.1.2.

• GML3v2.dk vil skulle understøtte alle de anvendelser der er nødvendige ved udveks-ling af geodata i Danmark.

En af konklusionerne i rapporten er, at der i starten bør satses på at basere en dansk GML-specifikation på GML 2.1.2. Fordi denne specifikation er meget udbredt og allerede anvendes til f.eks. både Englands og Hollands nationale kortværker. Derudover dækker specifikationen også de fleste behov indenfor for det danske område.

Hvis den danske GML-specifikation derimod baseres på GML 3.1.0, kan man risikere at skyde over målet, eftersom de fleste GIS-programmer endnu kun understøtter GML 2.1.2.

Det næste punkt i forbindelse med implementering af GML i Danmark vil være at der specifi-ceres skemaer for udvalgte standard kortprodukter, f.eks. Matrikelkortet eller TK-standarden.

10.2.3 WMS - Web Map Service WMS - eller Web Map Service - er endnu en specifika-tion udviklet af OGC. Ideen med WMS er at gøre det muligt at trække på centrale services, der stiller kortdata til rådighed. De resulterende kort - i form af rasterbilleder - kan efterfølgende hentes ind i brugerens eget GIS eller vises i en simpel brow-serløsning.

Ligesom med GML har ISO også valgt at adoptere WMS specifikationen. WMS er også kendt som ISO 19 128.

Den praktiske anvendelse af WMS kræver 2 parter, en klient og en server. Processen vil foregå således:

1. Klienten sender en forespørgsel til serveren og beder om informationer om hvilke ser-vice, serveren tilbyder. Denne forespørgsel sendes i form af en XML-dokument.

2. Serveren svarer klienten, igen med et XML-dokument, som beskriver de kortlag og andre service, som serveren tilbyder.

3. Klienten - ofte brugeren - ser på de tilgængelige service/kortlag, og vælger hvilke der ønskes retur. En beskrivelse af det ønskede resultat sendes til serveren, igen i form af et XML-dokument. Beskrivelsen indeholder også definitionen af det område, som kortet skal dække.

4. Serveren laver nu en kort ud fra den fremsendte beskrivelse, og genererer et raster-billede, som sendes retur til klienten.

5. Klienten kan anvende dette billede, f.eks. som et baggrundsbillede i et kortvindue.

Hvis klienten i forvejen kender de services, som serveren tilbyder, og har tillid til at serveren altid vil tilbyde disse service, kan klienten blot sende beskrivelsen af det ønskede rasterbille-de uden først at bede om en beskrivelse af de tilgængelige services. På denne måde kan de første 2 trin undgås.

IT-teknologi


Figur 10.3: Eksempel på temakort (her Skovrejsning) hentet fra Sønderjyllands, Vejle og Fyns Amts WMS-servere. Bemærk de forskellige signaturer for samme objekttype

Klienten kunne også være en server, som kunne tilgås fra andre klienter. I disse tilfælde kaldes "klienten" for en cascading server, eftersom den henter data fra et eller flere servere, og stiller disse til rådighed for andre klienter.

WMS i Danmark I Danmark var Kort & Matrikelstyrelsen (KMS) de første der lancerede en WMS-server. Kort-forsyningen, som KMS kalder deres løsning, blev lanceret sidst på året 2001 /LIFA (2002)/. Udover at tilbyde forskellige kortværker via WMS, tilbyder Kortforsyningen også forskellige andre ydelser, f.eks. geokodning, hvor f.eks. et stednavn omsættes til en koordinat.

I løbet af de sidste par år er de fleste standard GIS-programmer begyndt at understøtte WMS. Dette har medført, at der er dukket flere WMS-tjenester op. F.eks. tilbyder de fleste amter nu WMS-tjenester, hvorfra der kan hentes temakort. Enkelte statslige instanser har fået etableret WMS-tjenester, f.eks. Miljøministeriets Landsplanafdeling.

På det private område har De Private Landinspektørers Forening (PLF) lanceret en tjeneste, som viser kommunernes lokalplaner /GeoForum (2003)/. Endvidere har COWI lanceret en tjeneste, hvor der kan trækkes på Danmarks Digitale Ortofoto (DDO).

Geoforum.dk har for Servicefællesskabet for Geodata udarbejdet en WMS-vejledning, som kan findes på Geoforum.dks hjemmeside /GeoForum (2003)/. Vejledningen giver nogle gode eksempler på anvendelse af WMS og belyser også nogle af de oplagte fælder ved etablering af en WMS-server. Det påpeges, at der siden vejledningen blev skrevet i 2003 er kommet nye versioner af server og klient GIS-programmer. Dermed vil det ofte være nemmere at etablere en WMS-tjeneste samt at hente kort fra en WMS-tjeneste ind i sit GIS.

Et problem som fortsat mangler at blive løst, er udarbejdelse af standardiserede datamodel-ler. Et eksempel er amterne, som har udarbejdet en fælles datamodel - eller nærmere ob-jektkatalog - i Snaptun-samarbejdet12. Desværre kan det konstateres, at objektkataloget ikke har betydet at geografiske amtsdata på tværs af amtsgrænserne er nemme at anvende og sammenligne. Dette er figur 10.3 et eksempel på.

12 Snaptun-samarbejdet: Amternes samarbejde om GIS

IT-teknologi


Figur 10.4: WFS - Web Feature Service

10.2.4 WFS - Web Feature Service Lige som WMS er WFS også udviklet af OGC og forventes også at opnå ISO's godkendelse indenfor kort tid.

Funktionaliteten minder en del om WMS, men hvor WMS-serveren returnerer et rasterbillede, returnerer WFS-serveren vektordata i form af GML.

WFS kræver også 2 parter. Men eftersom der er tale om efterbehandling af GML, vil WFS-klienten kræve en del mere "intelligens" end WMS-klienten, som blot skal præsentere et rasterbillede. I det følgende er processen forsøgt illustreret:

1. Klienten sender en forespørgsel til serveren og beder om informationer om hvilke service, serveren kan tilbyde. Forespørgslen sendes i form af en XML-dokument.

2. Serveren svarer klienten, igen med et XML-dokument, som beskriver de kortlag og andre service, som serveren tilbyder.

3. Klienten - ofte brugeren - ser på de tilgængelige service/kortlag, og vælger hvilket han ønsker retur. Ofte vil brugeren også kunne vælge mellem de tilgængelige kolon-ner, samt have mulighed for at begrænse antallet af rækker, f.eks. ved kun at vælge dem der er indenfor det aktuelle kortvindue. En beskrivelse af det ønskede resultat sendes til serveren, i form af et XML-dokument.

4. Serveren vælger nu rækker og kolonner ud fra den fremsendte beskrivelse og gene-rerer et GML-dokument med disse data. Dokumentet sendes retur til klienten.

5. Klienten modtager GML-dokumentet og laver en efterbehandling af data, evt. ved at konvertere data til klientens eget vektorformat, så brugeren oplever en øget perfor-mance, når der efterfølgende arbejdes med disse data.

Udover denne "skrivebeskyttede" adgang til data (Basic WFS) understøtter WFS også trans-aktioner (Transaction WFS). Det er altså muligt at rette i data, og sende disse rettelser retur til WFS-serveren.

En af de store udfordring ligger på nuværende tidspunkt i de store datamængder, der skal sendes fra serveren til klienten og den efterbehandling, der ligger på klienten. Man vil ofte opleve at data, der konverteres fra en proprietært format til GML, vokser med en faktor 10, og derfor kan der være tale om meget store datamængder.

Derudover skal dataudbyderne også være enige om en datamodel - især når der er flere udbydere, der dækker hvert deres område - som f.eks. amter og kommuner.

WFS i Danmark WFS har endnu ikke fået den store udbredelse i Danmark, som vi har set med WMS. Det skyldes sikkert flere forhold. For det første har standard GIS-produkterne - både server og klient - i første omgang sigtet på at understøtte WMS. De fleste GIS-produkter understøtter nu WFS.

At sende data ud over nettet kræver større overvejelser end blot at sende et billede af data-ene. Når en dataudbyder stiller sine data til rådighed via WFS, sendes dataene til klienten, som herefter råder over en kopi af datasættet.

IT-teknologi


Der er dog næppe tvivl om, at vi i løbet af få år vil se en større udbredelse af WFS, ligesom tilfældet var med WMS.

Geoforum.dk har på foranledning fra Servicefællesskabet for Geodata lavet en vejledning i anvendelse af WFS i lighed med vejledningen for WMS. WFS-vejledningen findes også på www.geoforum.dk. /GeoForum (2004b)/

10.3 Sammenfatning Der er en række standarder under udvikling, eller rettere under implementering, som vil gøre det lettere at udveksle data mellem forskellige systemer.

Forudsætningerne for at standarderne reelt kommer til at få en effekt er, at leverandører af programmer er indstillet på at tilpasse deres systemer til disse standarder. Dermed bliver det også langt hen ad vejen nødvendigt, at indkøberne af de store it-systemer, herhjemme ofte de offentlige myndigheder, går foran og kræver, at systemerne overholder standarder for dataudveksling.

I Danmark er XML blevet en central standard i forbindelse med udviklingen af digital forvalt-ning i den offentlige sektor. Der forestår stadig et stort arbejde med at aftale den konkrete anvendelse af XML. Der er ved at være enighed om ”sproget” men der skal forsat arbejdes med reglerne for hvordan der ”tales sammen”.

På tilsvarende måde kan det forventes, at XML, GML, WMS og WFS vil vinde større udbredel-se de kommende år. Også her er der forhold ud over de teknologiske, der får betydning for anvendelsen af disse standarder. Brugerne skal være indstillet på at stille data til rådighed, især som WFS, og datamodellerne og metadata skal have en kvalitet, så data reelt kan an-vendes forsvarligt af eksterne bruger.

Digital forvaltning, hvori der skal indgå geodata, er i høj grad afhængig af, at standarderne bliver implementeret i it-systemerne og at de parter, der producerer og videregiver geografi-ske data, bestræber sig på at skabe klare datamodeller og distribuere metadata sammen med deres data.

10.4 Litteratur • Brande-Lavridsen (2002)

o Brande-Lavridsen, Hanne, (2002), Spatial Information Management in Denmark, The Danish Association of Chartered Surveyors

• FESD (2005)

o FESD metode. Model for integration, 2005, http://www.oio.dk/files/Integrationsmodel2-endelig.pdf

• GeoForum (2002)

o Geoforum Perspektiv 1 (2002), Tema: Infrastruktur for stedbestemt Information, Geororum.dk

• GeoForum (2003)

o Geoforum.dk, (2003), Vejledning i anvendelse af Web Map Services, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

• GeoForum (2004a)

o Geoforum.dk, (2004), GML Basisgeometri - Forslag til implementeringsstrategi i Danmark, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

IT-teknologi


• GeoForum (2004b)

o Geoforum.dk, (2004), Vejledning i anvendelse af Web Feature Services Version 1.0.0, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

• Hulegaard (2002)

o Hulegaard Jensen, B. og Brande-Lavridsen, H. (2002), Samordning af GeoInfor-mation/Geodata (Infrastruktur for Stedbestemt Information), Aalborg universitet, MTM 2. studieår

• Hunter (2001)

o Hunter, D., Cagle K., Dix, C., Kovack, R., Pinnock, J., Rafter, J., (2001), Beginning XML 2nd Edition, Birmingham: Wrox Press Lyd.

• Jepsen (2003)

o Jepsen R., Nordestgaard, A., Petersen, J.E., Lassen, M. (2003), IT udvikling, Da-folos forlag

• LIFA (2002)

o LIFA Nyhedsbrev 2002 (2002), http://www.lifa.dk/files/nyhed2002sk.pdf, LIFA



• Regeringen (2004)


• Scott (2002)

o Scott, Kendall (2002), Introduktion til UML, Valby: IDG forlag

• e.gov.dk, 16. maj 2005


• www.oio.dk/Infostrukturbasen, 16. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/Infostrukturbasen

• www.oio.dk/kiu, 16. maj 2005

o http://www.oio.dk/kiu

• www.oio.dk/OIOXML, 16. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/faq

• www.oio.dk/XML (a), 16. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/standardisering

• www.oio.dk/XML (b), 16. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/XMLprojektet

• www.w3.org, 16. maj 2005

o http://www.w3.org/XML/

IT-teknologi


• www.w3schools.com, 16. maj 2005

o http://www.w3schools.com/xml/default.asp

Systemanalyse

Foranalyse


11 Foranalyse Vi vil nu tage fat på at afdække det konkrete behov for indhold og funktionalitet i et sagssty-ringssystem. Til dette formål vil vi anvende den objektorienterede analyse.

Systemanalysen består at en række hovedforløb, som vi vil beskrive i de følgende kapitler. Hovedforløbene er:

• Foranalyse

• Analyse af problemområdet

• Analyse af anvendelsesområdet

• Prototype

Resultatet vil bestå af en række dokumenter, som med tekst og figurer beskriver sagssty-ringssystemet i form af behovene, dets funktionalitet og brugergrænseflade. Dokumenterne kan efterfølgende danne grundlag for programmering af systemet.

I dette kapitel beskrives gennemførsel af foranalysen for sagsstyringssystemet. I den objekt-orienterede analysemetode laves en foranalyse inden opstart på det egentlige udviklingsar-bejde. Foranalysen har til formål at belyse behov og krav til det nye system. Det skal sikre, at udviklingen kun igangsættes, hvis behovet er relevant og at opfyldelse af kravene er reali-stiske ud fra teknik, tid og økonomi.

Allerede i forbindelse med udarbejdelse af forprojektet fik vi indsigt i området omkring hånd-tering af kulturarv. Vores metode på daværende tidspunkt var blot ikke bygget op med ud-gangspunkt i objektorienteres analyse.

Analysen af museernes GIS-anvendelse og de barrierer, der er afdækket her, indgår som en del af vidensgrundlaget for analysefasen.

11.1 Arbejdsform I projektet har vi haft mulighed for at gennemføre systemudvikling med udgangspunkt i et reelt eksisterende behov for et GIS-understøttet sagsstyringssystem i samarbejde med Ha-derslev Museum.

Haderslev Museum befinder sig i et mellemstadie, hvor de allerede er begyndt at anvende GIS og også selv har udviklet en simpel form for styring af deres sager. De vil gerne forbedre deres nuværende egenudviklede løsning til sagsstyring, og viste allerede i forbindelse med vores forprojekt interesse i at deltage i udvikling af et bedre system.

Vi aftalte et møde hos museet med Hans Christian Andersen, arkæolog og Lennart Madsen, Museumsinspektør.

Inden mødet sendte vi dem en dagsorden, som angav de spørgsmål, som vi ville have be-svaret, se figur 11.1. Spørgsmålene tog udgangspunkt elementerne i BATOFF, se senere i dette kapitel for en nærmere beskrivelse af dette.

Foranalyse


Foranalyse af GIS-understøttet system til de arkæologiske museers sagsbehandling efter museumslovens bestemmelser om beskyttelse af ikke synlige arkæologiske levn

Foranalysen indledes med et interview med Haderslev Museum den 9. marts 2005 kl. 9.30 – ca. 12.00.

I løbet af interviewet skal vi gerne komme omkring følgende 7 punkter. Punkt 6 er det centrale punkt i forhold til at indsamle oplysninger for at designe den tekniske løsning.

1. Fastlægge formålet med systemet

Hvad vil museet gerne opnå ved at bruge et GIS-understøttet sagsstyringssystem? F.eks.:

• Gøre den interne styring af sagerne nemmere.

• Bedre dokumentation til brug i senere arkivalsk kontrol

2. Afgrænse systemets problemområde

Til hvilke opgaver skal systemet anvendes og hvem skal bruge det?

3. Hvilke primære faciliteter/funktioner skal systemet kunne tilbyde?

F.eks.:

• fremfinde lokaliteter ud fra adresser

• kontrollere om der tidligere har været sager i området

• kontrollere om der er kendte arkæologiske lokaliteter i området

• digitalisere prøvegravninger

4. Hvilke eksisterende eller kommende it-systemer skal det kobles til?

Skal systemet kobles til eksisterende databaser, forberedes til kobling med elektronisk journal m.m.

5. Hvilken teknologi skal det køre på?

Skal systemet bygges op omkring et lokalt netværk med server? Skal der leveres data til Internettet?

6. Gennemgang af de opgaver, som systemet skal understøtte.

Her skal vi have beskrevet de enheder, arbejdsgange, muligheder og problemer der knytter sig til sagsbehandlingen.

Dette punkt bør være en nøje gennemgang af hele sagsbehandlingen med fokus på:

Enheder: Opgavetyper, databaser (digitale og ikke-digitale), eksterne brugere, interne brugere, do-kument- og korttyper…

Processer: Hvordan er sammenhængen mellem enhederne og hvilke faser er der i sagsbehandlingen

Problemer: Hvor er der uudnyttede muligheder, gener, uhensigtsmæssigheder i den nuværende ar-bejdsgang?

Vi har tænkt os at gennemføre punkt 6 ved at lave en eller flere tegninger/skitser af hvordan sags-behandlingen foregår i dag. Tegningerne vil både hjælpe os undervejs i samtalen og være en slags referat, som vi kan bruge når vi skal lave den endelige beskrivelse af systemet.

7. Organisation og økonomi

Hvis et sådant GIS-understøttet sagsstyringssystem skulle blive til virkelighed, hvilke organisatoriske og økonomiske forhold på museerne skal vi være opmærksomme på (drift af systemet, uddannelse, anskaffelse af grundkort …)

Figur 11.1: Dagsorden til møde med Haderslev Museum.

Foranalyse


Vi startede med at gennemgå de enkelte afsnit i dagsordnen, som i mange tilfælde var me-get elementære, men alligevel hjalp de både os og museet med at få konkretiseret mange af ideerne ved hjælp af disse spørgsmål.

For at få den komplette beskrivelse af deres nuværende arbejdsgange og problemer anvend-te vi metoden med at tegne rige billeder.

11.1.1 Rige billeder Inden vi anvendte metoden med at tegne rige billeder hos Haderslev Museum, havde vi af-prøvet den i forbindelse med et af vore projektmøder. Vores afprøvning bestod af et forsøg på at beskrive museernes arbejdsproces, som vi så den inden vores møde med Haderslev Museum.

Rige billeder anvendes til visuelt og gennem dialog at skabe et overblik over den nuværende situation. Fordelen ved metoden er, at det bliver nemmere at finde områder, hvor der kræ-ves særlig opmærksomhed, og samtidigt er det også nemmere for parterne at være konkre-te under samtalen.

Til mødet med Haderslev Museum havde vi medbragt nogle store papirark (A2), som vi lagde på bordet. Trin for trin blev sagsgangens gennemgået. De enkelte trin blev tegnet på det rige billede. Det at se det på papir gav os ideer til uddybende spørgsmål.

Det, at sagsgangen på denne måde blev meget konkret, gjorde det nemmere for både os og for museet at se forløbet i sagsgangen.

De rige billeder er vist nedenfor og i bilag 6 findes større udgaver.

Det første billede illustrerer processen med modtagelse af ansøgninger, udskilning af de re-levante ansøgninger og hvorledes ansøgningerne bliver koblet til kortet.

Foranalyse


Det andet rige billede illustrerer processen fra museet har konstateret, at der er en risiko for kulturhistorisk levn i ansøgningsområdet, og til en udgravning eventuelt gennemføres.

Det tredje rige billede illustrerer de forskellige geografiske områder i forbindelse med sagen

Figur 11.2: Det første rige billede.

Foranalyse


Figur 11.4: Tredie rige billede

Figur 11.3: Andet rige billede

Foranalyse


Figur 11.5: Bearbejdning af de rige billeder til foranalysen

11.2 Systemdefinition og BATOFF Foranalysen resultere i 2 dokumenter: systemdefinition og BATOFF.

Systemdefinitionen skal i et ikke-teknisk sprog beskrive systemet, der skal udvikles. BATOFF skal ses som en huskeliste, der sikrer at alle de relevante dele af det nye system beskrives.

Vi skrev begge disse dokumenter ud fra de informationer, vi fik via mødet hos Haderslev Museum. Vi inddrog også den viden, vi i forvejen havde om området og om andre lignende løsninger. Vi havde også på forhånd nogle ideer om at inddrage ny teknologi i projektet. Dis-se tanker afspejles også i dokumenterne.

Analyse af de rige billeder og skrivning af disse dokumenter foregik ved, at vi hængte vore rige billeder op, så det var muligt at overskue dem alle. Med udgangspunkt heri nedskrev vi de behov og krav systemet bør opfylde.

Foranalyse


11.2.1 Systemdefinition Figur 11.6 viser systemdefinitionen, som vi har forelagt Haderslev Museum. Den er tilrettet med de kommentarer, museet havde.

Der er ikke umiddelbart tegn på at behovene er væsentlig anderledes for museerne end for andre brugere af sagsstyringssystemer.

Figur 11.6: Systemdefinitionen som blev udarbejdet på baggrund af vores foranalyse.

Systemdefinition

Systemet skal være et sagsstyringssystem, som i sin grundform kan anvendes af alle arkæologiske museer til administration af museumslovens bestemmelser om beskyttelse af synlige og ikke synlige arkæologiske levn (jvf. museumslovens kapitel 8).

Systemet skal anvendes af administrative og arkæologiske medarbejdere. Brugerne har varierende edb-kendskab. Systemet skal være brugervenligt. Det skal kunne anvendes af brugere, der har kendskab til gængse it-kontorsystemer.

Systemet skal installeres på pc'er forbundet via et lokalt netværk. Data gemmes i centrale databaser på en server. Systemer skal være i stand til at tilgå forskellige data via web services, hvorfor det er nødvendigt med internetadgang.

Systemet skal kunne kommunikere med andre it-systemer, der anvendes i sagsbehandlingen, f.eks. eksterne systemer i form som Fund & Fortidsminder.

Systemet skal understøtte en forenklet fremskaffelse af de nødvendige data til sagsbehandlingen, styre sagsforløbet, lagre afgørelser og dokumentere kortgrundlaget for afgørelserne.

Systemet skal kunne lave søgninger og opslag i såvel interne som eksterne databaser, f.eks. via Internet.

Systemet skal integrere administrative oplysninger med geografiske oplysninger om sagens relevan-te lokaliteter.

Systemet skal udformes så det begrænser udgifter til anskaffelse af programlicenser, hardware og grunddata. Drift og administration af systemet skal ligeledes være enkel, så det kan sættes op og vedligeholdes af medarbejdere med moderat indsigt i GIS, databaser og generel it.

Foranalyse


Figur 11.7: BATOFF udarbejdet på baggrund af vores foranalyse

11.2.2 BATOFF BATOFF-dokumentet er en mere struktureret udgave af systemdefinitionen.

BATOFF-dokumentet (figur 11.7) har også været til gennemsyn hos Haderslev Museum og er tilrettet med deres kommentarer.

Betingelser

Systemet skal

• udvikles i et begrænset tidsforløb i tæt samarbejde med brugerne. • bruges af medarbejdere med et varierende kendskab til IT og GIS. • være forberedt til at kunne kobles med andre systemer og Internet-services.

Anvendelsesområdet

Systemet skal primært anvendes af de medarbejdere, som deltager i den administrative sagsbe-handling ifm. beskyttelse af kulturarven, dvs. arkæologer og andet administrativt personale på Ha-derslev Museum.

Teknologi

Systemet skal anvendes på pc-ere tilkoblet en server i et LAN. Der er desuden behov for Internet opkobling. Systemet udvikles på Microsoft .NET platformen.

Objekter

De vigtigste objekter er:

• Sager • Ansøger • Prøvegravning • Søgegrøfter • Arkæologisk område • Faktisk udgravning

Funktioner

• Tildele sagsnumre til sager. • Fremfinde lokaliteter ud fra adresser og vise stedet på kort i GIS. • Koble sag til en geografisk lokalitet. • Indlæse temakort over kendte arkæologiske lokaliteter til arkivalsk kontrol. • Indlæse topografiske og historiske kort til arkivalsk kontrol. • Online adgang til eksterne datasamlinger. • Styre status for de enkelte sager. • Udskrive kort over udvalgte arealer. • Registrere ansøgningsområde, forundersøgelsesareal, søgegrøfter, arkæologisk område

samt faktisk udgravning, samt destruerede områder Filosofi

Systemet skal udvikles som et værktøj, der med sine funktioner kan understøtte brugeren i at gen-nemføre sagsbehandlingens faser med stedfæstelse, registrering af geografiske data, visuel kontrol, styring af sagen og lagring af det kortgrundlag for visuel kontrol, som afgørelsen bygger på.

Systemet skal være så generelt, at det vil kunne anvendes som standardsystem for sagsbehandlin-gen hos de arkæologiske museer i Danmark.

Foranalyse


11.3 Kravspecifikation Kravspecifikationen er et andet vigtigt dokument i forbindelse med udviklingsprojekter. Krav-specifikationen bruges til at specificere, hvad der aftalt mellem brugere og udviklere. Vi vil dog ikke i forbindelse med dette projekt lave en kravspecifikation, men udelukkende beskrive indholdet i denne.

Systemdefinitionen og BATOFF-dokumentet udgør grundlaget for kravspecifikationen. Krav-specifikationen indeholder også aftaler om leveringstidspunkter, så det kan ses, om projektet forløber som forventet.

Kravspecifikationen skal i klar tekst beskrive de opgaver, som systemet skal være i stand til at løse, herunder også give en beskrivelse af de forhold, systemet skal kunne registrere og kontrollere. Endelig kan kravspecifikationen også beskrive opbygning af brugergrænsefladen.

Kravspecifikationen kan også indeholde krav til brugerne, f.eks. at det forventes at brugerne af systemet er bekendt med Windows og at de skal levere data til systemet. Kravspecifikati-onen kan også beskrive krav i forbindelse med test af systemet, f.eks. at det forventes at det er brugerne der tester systemet, evt. med hjælp fra konsulenterne.

Vi har i projektet valgt ikke at skrive en kravspecifikation. I stedet for vil vi udvikle en proto-type for via denne at kunne gå i dialog med Haderslev Museum om funktionalitet og bruger-grænseflader i systemet.

11.4 Accepttest Systemanalyse anvender "V-modellen", se figur 11.8.

Figur 11.8: Projektmodellen (også kaldet "V-modellen")

Foranalyse


Som det fremgår af modellen skal der i forbindelse med foranalysen planlægges en accept-test. Vi planlægger ikke en accepttest. Formålet med dette afsnit er at beskrive, hvad testen bygger på.

Systemdefinitionen og BATOFF-dokumentet indeholder de basale krav til systemet. Derfor lægges disse dokumenter til grund for planlægning af accepttesten.

Accepttesten er den afsluttende test, hvor brugerne kan godkende det samlede system. Om brugerne kan godkende programmet hænger sammen med om programmet kan opfylde de betingelser og funktioner mm., der er beskrevet i systemdefinitionen og BATOFF-dokumentet.

Accepttesten er en overordnet test, som ikke lægger op til test af de enkelte funktioner i programmet. Disse vil være blevet godkendt i forbindelse med de forudgående tests. Accept-testen er overordnet og kræver derfor et overblik over systemet frem for et detaljeret indblik i systemets enkelte funktioner.

11.5 Sammenfatning I forbindelse med foranalysen er der blevet arbejdet på at skabe et fælles billede af det nye system hos udviklerne og brugerne. Hovedformålet med foranalysen at få fastlagt, om det er relevant og muligt at udvikle et nyt system - eller forbedre et eksisterende. Vi har nu konsta-teret, at der ikke er tekniske problemer, der hindrer udvikling af løsningen. Vi kan altså fort-sætte med selve analysen og problem- og anvendelsesområdet.

Vi kan efterfølgende se at vore rige billeder mest er anvendt som en analyse af den nuvæ-rende situation. Vi burde have lavet et nyt rigt billede til illustration af sagsforløbet efter ind-førelse af dette nye sagsstyringssystem. Det vil have gjort de delopgaver, som systemet kunne gøre overflødige mere synlige, og på denne måde ville det have givet os et bedre ud-gangspunkt for analysefasen. Dette ville have forudsat en endnu tættere og mere tidskræ-vende dialog med Haderslev Museum.

Inden der arbejdes videre med udvikling af systemet skal de samlede omkostninger gøres op. I den forbindelse bør der laves et overslag over det formodede tidsforbrug til foranalyse, design og implementering. Det er også på dette tidspunkt, at kunden bør modtage et over-slag over den samlede udgift, som er forbundet med udvikling af løsningen. Selvom det er teknisk muligt at lave den ønskede løsning, kan udviklingen stoppe, hvis det viser sig, at det bliver for dyrt at udvikle løsningen. Alternativt kan det overvejes at begrænse funktionalite-terne i systemet for på denne måde at minimere omkostningerne.

Analysen af museernes GIS-anvendelse pegede på, at udgifter til anskaffelse og drift er en kritisk faktor for museernes anskaffelse af GIS. Vi har valgt ikke at foretage en vurdering af økonomien i dette projekt. Vi forudsætter derfor, at udviklingsudgifterne kan holdes inden for de økonomiske rammer, som museerne har til dette formål.

I forbindelse med beregning af omkostningerne skal der også udarbejdes en tidsplan for den resterende del af projektet. Tidsplanen skal angive milepæle og afleveringstidspunkter. Det er en fordel at lave tidsplanen, så der er angivet specifikke mål, som udviklerne/kunden kan holdes op på. Hvis målene bliver for flygtige, kan det være svært at gennemskue om tids-planen holder.

Både tidsplanen og økonomien er en del af "Projektstyring" i projektmodellen, se figur 11.8. Vi har valgt ikke at inddrage disse emner nærmer i projektet.

Foranalyse


11.6 Litteratur • Jepsen (2003)



o Mathiassen, L., Munk-Madsen, A., Nielsen, P.A., Stage, J. (2001), Objekt Oriente-ret Analyse & Design, Aalborg: Forlaget Marko ApS

Analyse af problemområdet


12 Analyse af problemområdet I dette kapitel redegøres der for analysen af problemområdet. Formålet med analysen er at skabe en fælles forståelse, hos udviklerne og brugere, af hvad systemet skal kunne. Derfor er der lagt stor vægt på de udsagn og procedurebeskrivelser, som Haderslev Museum har bidraget med. Disse udsagn danner, sammen med udarbejdelse af rige billeder over ar-bejdsgangene, grundlaget for den egentlige analyse af problemområdet.

Objekt Orienteret Analyse (OOA) er en samling metoder til analyse af problemstillinger i for-bindelse med udvikling it-systemer. Ved anvendelse af OOA nedbrydes opgaverne til mindste enheder for at danne en præcis model af den del af virkeligheden, som systemet skal hånd-tere.

Problemområdet og anvendelsesområdet behandles adskilt. Analyse af problemområdet skal skabe overblik over de basale byggesten i systemet. Analyse af anvendelsesområdet skal beskrive, hvordan systemet skal betjenes.

Tabeleksempler i dette kapitel er for de flestes vedkommende uddrag af mere omfattende tabeller og er medtaget for illustrationens skyld. Tabeller kan ses i deres helhed i rapportens bilag 8.

Opbygning af dette kapitel følger rækkefølgen af analyseprocessen. I den faktiske arbejds-proces har det været nødvendigt at vende tilbage til foregående trin for at revidere og sup-plere, således at den praktiske udførelse af analysen har været iterativ.

12.1 Analysen Problemområdet defineres, som det systemet skal indeholde. I forbindelse med denne fase af analysen, har det været vigtigt, at det er de kommende brugere af systemet, der har be-skrevet de arbejdsgange og de krav, de har til systemet. Det er disse udsagn og begreber, der anvendes i arbejdet med analysen af problemområdet.

Området analyseres ved følgende aktiviteter:

• Identificere objekter og oprette objektliste. Objektlisten skal anvendes til at opliste og skabe overblik over alle enkeltheder i opgaverne.

• Gruppere objekter til klasser i en klasseliste. Klasselisten anvendes til at strukturere objekterne i forhold til fælles træk. Derved opnås en forenkling af procesbeskrivelsen. Herunder også undersøge muligheder for aggregering eller associering af klasser. Aggregering og associering beskriver relationer mellem klasser. Aggregeringer kan sprogligt formuleres med udtryk som ”består af” eller ”indgår i”. For associeringer ud-trykkes det som ”er forbundet med” eller ”er tilknyttet”.

Figur 12.1: Aktiviteter i analyse af problemområdet



• Liste klassernes hændelser i en hændelsesliste og beskrive deres adfærd i tilstands-diagrammer. En klasses adfærd er en beskrivelse af de hændelser eller sekvens af hændelser, en klasse er involveret i. Disse hændelser kan beskrives grafisk i et til-standsdiagram.

12.2 Objektudvælgelsen Objekterne er de basale byggesten i objektorienteret systemudvikling. Objekter er en ab-straktion af virkeligheden og findes ved at identificere ting, steder, personer og begreber.

Med udgangspunkt i en brainstorm ud fra de rige billeder, blev der dannet en bruttoliste over mulige objekter.

I OOA er der tre kriterier, der skal opfyldes, før noget kan defineres som et objekt. Det skal have:

• en identitet eller en entydighed, som skelner den fra andre objekter, f. eks med et løbenr. eller et navn

• en tilstand, som er en egenskab knyttet til objektet. Tilstanden kan f.eks. beskrive om objektet er aktivt eller passivt

• og en adfærd eller en hændelse, som objektet kan udføre, eller som påvirker objek-tet.

Når disse tre kriterier er opfyldt, er det muligt at opstille en objektliste, der danner grundla-get for det næste skridt i analyseprocessen, udarbejdelse af en klasseliste. Allerede når for-slaget til objektlisten er udarbejdet, er det muligt at foretage en grovsortering af objekterne i grupper, som en forløber for klassedannelsen. Nedenstående tabel viser et uddrag af de ob-jekter, som blev identificeret.

Objekter Pro

blem

områ

det

Iden

tite

t Ti

lsta

nd

Adf

ærd

Klasser Bemærkning Administrativ sag x x x x Administrativ sag Arkæologisk sag x x x x Arkæologisk sag

Dokument (x) x x x Dokument Dokumenter bør håndteres i ESDH Ansøgning x x x x Ansøgning

Svar x x x x Svar Notat x x x x Notat

Aktører x x x x Sagsparter Sagsbehandler x x x x Ansatte

Ansøger x x x x Sagsparter Myndigheder x x x x Sagsparter

Tabel 12.1: Uddrag af objektliste (Se bilag 8.1)

12.3 Klasser Klasserne skal nu identificeres og struktureres, så der kan findes eventuelle superklasser eller subklasser, som burde indgår i en superklasse. Denne strukturering af klasserne har til



formål at lette dannelsen af et klassediagram. Klassediagrammet giver overblik over klasser-ne og deres indbyrdes relationer. Fremgangsmåden i analysen af klasser er baseret på opret-telse af en klasseliste. Derefter undersøges listen for sammenhænge mellem klasserne. Der undersøges for tre forskellige typer af sammenhænge:

• Generalisering: En generel klasse (superklassen) beskriver egenskaber, som er fæl-les for et antal klasser (subklasser). En generel klasse eksisterer, når der er fælles egenskaber i klasserne, men ikke alle egenskaber er fælles. Den generelle klasse overfører egenskaber til subklassen. Det betyder, at superklassens attributter og me-toder også er gældende for subklassen

• Aggregering: En overordnet klasse (helheden) består af et antal klasser (delene). Aggregeringer findes ved at se på alle klasser parvis, for at se om der kan være hidtil uset sammenhænge mellem klasserne.

• Associering: En sammenhæng mellem et antal objekter. Der undersøges, om objek-ter i den ene klasse kan have sammenhænge med objekter i en anden klasse.

12.4 Klasselisten De objekter, som blev fundet ved objektudvælgelsen, og som opfyldte de tre udvælgelseskri-terier, bliver nu undersøgt for at se, om der kan dannes klasser. Klasser dannes, hvis objek-terne udviser fælles karakteristika, såsom fælles struktur, adfærd eller attributter.

Dannelsen af klasselisten sker ved at underkaste forslagene til klasser fra objektlisten, en række kontrolspørgsmål. Klasserne skal opfylde følgende fire kriterier:

• Klassen skal indeholde unik information.

• Klassen skal indeholde flere objekter. Hvis klassen kun indeholder et objekt, er den måske en underklasse og ikke vigtigt nok til at være en klasse.

• Klassen skal indeholde en mængde hændelser

• Klassen skal tilhøre problemområdet, dvs. at den er omfattet af systemdefinitio-nen.

Klasser Un

ik in

form

atio

n

Fler

e ob

jekt

er

Hæ

nde

lser

Syst

em d

efin

itio

n

Bemærkninger

Administrativ sag x x x x

Arkæologisk sag x x x x

Aktivitet x x x x

Sagsparter x x x x

Ansatte x x x x

Kulisse x x x x

Søgegrøfter x x x x

Tabel 12.2: Uddrag af Klasseliste (Se bilag 8.2)



12.5 Klassediagram – generalisering Generalisering kan foretages, når to eller flere klasser har noget til fælles, f. eks har flere af klasserne en hændelse, som involverer dokumenter, der sendes eller modtages mm. Disse kan derfor generaliseres. De underlæggende klasser kan generaliseres op i en superklasse, her i klassen ”Aktivitet”. Klasserne undersøges for generaliseringer ved, at der stilles tre kon-trolspørgsmål:

• Kan den ene klasse være en generalisering af en anden? (1)

• Kan de 2 klasser være subklasser til en superklasse? (2)

• Kan klassen deles op i forskellige typer? (3)

Generalisering

Adm

inis

trat

iv S

ag

Ark

æol

ogis

k Sa

g

Akt

ivit

et

Sags

part

er

An

satt

e

Ku

lisse

Søge

grøf

ter

Foru

nde

rsøg

else

sare

al

Ark

æol

ogis

k om

råde

An

søgn

ings

områ

de

Fakt

isk

udg

ravn

ing

An

søgn

ing

Svar

Not

at

Bu

dget

Fun

dsan

mel

dels

e

Byg

gesa

gslis

te

Administrativ sag Arkæologisk sag 2 Aktivitet Sagsparter Ansatte 2 Kulisse Søgegrøfter Forundersøgelsesareal 2 Arkæologisk område 2 2 Ansøgningsområde 2 2 2 Faktisk udgravning 2 2 2 2 Ansøgning 1 Svar 1 2 Notat 1 2 2 Budget 1 2 2 2 Fundsanmeldelse 1 2 2 2 2 Byggesagsliste 1 1+2 2 2 2 2

Tabel 12.3: Generaliseringstabel.

I tabellen han det aflæses, at klasserne ”Ansøgning”, ”Notat”, ”Budget”, ”Fundsanmeldelse” og ”Byggesagsliste” er alle subklasser til ”Aktivitet”. Klasserne markeret med "2" angiver, at disse kan være en del af en superklasse, her at alle har en geografisk egenskab. Dette vises i de efterfølgende i Klasse- og Klyngediagrammer.



12.6 Klassediagram – aggregering Ved en aggregering af klasserne er der en forbindelse mellem objekterne. Eventuelle aggre-geringer undersøges ved tre kontrolspørgsmål:

• Kan objekter fra den ene klasse udgøre dele af objekter fra en anden klasse?

• Kan objekter fra de to klasser udgøre dele af objekter fra en tredje klasse?

• Kan et objekt fra klassen deles op i komponenter, der ikke allerede er fundet?

I tabel 12.4 ses det, at det er muligt at aggregere klasserne ”Aktivitet” op i klassen ”Admini-strativ Sag”

Aggregering

Adm

inis

trat

iv S

ag

Ark

æol

ogis

k Sa

g

Akt

ivit

et

Sags

part

er

An

satt

e

Ku

lisse

Søge

grøf

ter

Foru

nde

rsøg

else

sare

al

Ark

æol

ogis

k om

råde

An

søgn

ings

områ

de

Fakt

isk

udg

ravn

ing

An

søgn

ing

Svar

Not

at

Bu

dget

Fun

dsan

mel

dels

e

Byg

gesa

gslis

te

Administrativ sag Arkæologisk sag Aktivitet 1 Sagsparter Ansatte Kulisse Søgegrøfter Forundersøgelsesareal Arkæologisk område Ansøgningsområde Faktisk udgravning Ansøgning (1) Svar (1) Notat (1) Budget (1) Fundsanmeldelse (1) 1 Byggesagsliste (1)

Tabel 12.4: Aggregeringstabel



12.7 Klassediagram – associering Associering er i lighed med aggregering en beskrivelse af forbindelse mellem objekter, dvs. at et objekt i den ene klasse er forbundet med et objekt i en anden klasse. En associering kan være direkte eller indirekte, dvs. at forbindelsen går gennem en tredje klasse.

I tabel 12.5 ses det, at f.eks. ”Ansøgningsområde” relaterer sig til flere andre klasser, både direkte og indirekte.

Associering

Adm

inis

trat

iv S

ag

Ark

æol

ogis

k Sa

g

Akt

ivit

et

Sags

part

er

An

satt

e

Ku

lisse

Søge

grøf

ter

Foru

nde

rsøg

else

sare

al

Ark

æol

ogis

k om

råde

An

søgn

ings

områ

de

Fakt

isk

udg

ravn

ing

An

søgn

ing

Svar

Not

at

Bu

dget

Fun

dsan

mel

dels

e

Byg

gesa

gslis

te

Administrativ sag Arkæologisk sag x Aktivitet x1 Sagsparter x x Ansatte x x Kulisse Søgegrøfter x x2 Forundersøgelsesareal x x2 x3 Arkæologisk område x x x2 x4 Ansøgningsområde x {x} x2 {x} x3 Faktisk udgravning x x x2 x3 Ansøgning (x) x {x} x Svar (x) x x x Notat (x) x Budget (x) x x x5 x5 Fundsanmeldelse (x) (x) x x x6 x6

Byggesagsliste (x) x x7

(x): Aggregering {x}: Indirekte associering

x1: Eksport af sagsdata til arkæologisk sag x2: Anvendelsesområdet: Hvem har tegnet det x3: Geografisk relation, det ene objekt ligger inden i det andet objekt x5: Opslag i GIS, Beregn areal x6: "Vedhæfte" geografisk objekt til fundanmeldelsen, f.eks. i form af GML x7: En byggesagsliste kan føre til oprettelse af én eller flere sager Tabel 12.5: Associeringstabel



12.8 Klassediagram Udarbejdelsen af klassediagrammet er foretaget på baggrund af de oplysninger der blev klarlagt i forbindelse med tilvejebringelse af de foregående lister. Det oprindelige klassedia-gram har udviklet sig gennem en iterativ proces, hvor nye klasseforbindelser viste sig, f. eks. har klassen ”Administrativ Sag” udviklet sig til at omfatte forskellige roller såsom ”Simpel sag”, ”Udvidet sag” og ”Arkæologisk sag”.

Undervejs blev der oprettet relationer mellem klasserne. Relationerne mellem klasserne er angivet med en notation, f. eks. 1..1 (læses som præcis 1) eller 1..* (læses som 1 eller fle-re).

Af diagrammet kan det også aflæses forholdet mellem subklasser og superklassen f.eks. at superklassen ”Aktivitet” har en mængde subklasser f.eks. ”Dokument sendt”, ”Ansøgning modtaget” osv.

Figur 12.2: Klassediagram. (Se bilag 8.8)



12.9 Klassediagram – Klynger

Klyngediagrammet er en forenkling af klassediagrammet. I dette tilfælde er klassediagram-met forholdsvis enkelt, og kan overskues uden klyngereduktionen, men dannelsen af klynger kan alligevel øge forståelse af sammenhænge mellem klasserne. Når klassediagrammet er færdigtegnet, er det muligt at overskue de sammenhængende klynger. Klyngerne er en gruppering af klasser med fælles egenskaber.

12.10 Hændelser På samme måde som ved udarbejdelse af objektlisten blev der ”brainstormet” for at finde hændelserne i processen. En hændelse defineres som:

• en øjeblikkelig begivenhed, som involver et eller flere objekter.

Alle objekter og klasser blev gennemgået, for at undersøge om der kan ske, eller er sket en hændelse. Alle objekter har en start og en afslutning, og der sker forskellige påvirkninger mellem disse yderpunkter. Afslutningen for aktiviteter kan være en temporær tilstand, der betegnes ”arkiveret”, men hændelsen kan reaktiveres, hvis der skulle komme nye undersø-gelser eller nye tiltag i sagen.

Efter brainstormen blev der produceret en bruttoliste af mulige hændelser. Bruttolisten blev undersøgt for om der kunne svares ”falsk” eller ”sandt” til fem kriterier. Dette muliggjorde en frasortering i listen. Det var kun de hændelser der kunne godtages af alle kriterier, der blev tilføjet den endelige hændelsesliste. I gennemgangen af hændelseslisten var det nærliggen-de at undersøge relationen mellem hændelsen og klasserne, således at hændelseslisten også beskriver forholdet mellem disse.

Kriterierne er:

• Er hændelsen øjeblikkelig?

• Er hændelsen atomar (Udelelig)

• Er der et behov for registrering?

• Kan hændelsen identificeres (f.eks. er der et ID nr.)?

• Involverer hændelsen objekter?

Figur 12.3: Klyngediagram



Nr. Hændelse Ø

jeb

likke

lig

Ato

mar

(U

dele

lig)

Beh

ov f

or r

egis

trer

ing

Iden

tifi

cere

s

Obj

ekte

r

Adm

inis

trat

iv S

ag

Ark

æol

ogis

k S

ag

Akt

ivit

et

Sags

part

er

An

satt

e

Ku

lisse

Søge

grøf

ter

Foru

nde

rsøg

else

sare

al

Ark

æol

ogis

k om

råde

An

søgn

ing

som

råde

Fakt

isk

udg

ravn

ing

An

søgn

ing

Svar

Not

at

Bu

dget

Not

its

SB-n

otit

s

Fun

dsa

nm

elde

lse

Byg

gesa

gslis

te

1 Administrativ Sag Oprettet x x x x x x x x x x

2 Administrativ Sag Afsluttet x x x x x x x x

3 Administrativ Sag Arkiveret x x x x

4 Administrativ Sag Godkendt uden Kommentarer x x x

5 Museets Svarfrist Udløbet x x x x x x x

6 Arkæologisk Journalnr Tildelt x x x x x x x

7 Arkæologisk Journalnr Tilknyt-tet x x x x

8 SB-nr Tildelt x x x x x x x x x

9 Arkæologisk Sag Oprettet x x x x x +

10 Arkæologisk Sag Afsluttet x x x x x +

11 Arkæologisk Sag Arkiveret x x x x

Tabel 12.6: Uddrag af Hændelsesliste (Se bilag 8.3)

12.11 Tilstand - Tilstandsdiagram Alle objekter har en tilstand. Dette kan f.eks. være aktivt eller passiv, og beskrives med de egenskaber, der er knyttet til objektet. Der kan ske en række ændringer af et objekts til-stand, f.eks., en sag oprettes, vurderes, sendes, genvurderes evt. gensendes, og måske til sidst arkiveres. Dette forløb beskrives i et tilstandsdiagram. Vi har valgt kun at udarbejde tilstandsdiagrammer for et udvalg af objekterne.

Eksemplerne i figurerne 12.4, 12.5 og 12.6 viser tilstandsændringer og de mulig påvirkninger i hhv. registrering af en søgegrøft, forløbet af en administrativ sag, og de påvirkninger, der er på klassen ”Aktivitet”, i et typisk sagsforløb.

Tilstandsdiagrammerne skal læses fra venstre mod højre, fra klassenavne med dennes attri-butter, til fødselstidspunkt, tilstande og dødstidspunkt. Klassenavne er angivet i en firkant til venstre i diagrammet.

Figur 12.4: Tilstandsdiagram for klassen "Søgegrøft"



Figur 12.6: Tilstandsdiagram for klassen "Aktivitet"

Figur 12.5: Tilstandsdiagram for klassen "Administrativ sag"



12.12 Modellen Tilsammen danner det foregående arbejde med oprettelse af objektlister, klasselister og til-standsdiagrammer en model af problemområdet. Modellen valideres gennem en test. Det er

vigtigt at hændelsestabel, tilstandsdia-gram og klassediagram ”hænger sam-men”, og omfatter alle de informationer som er nødvendige for udarbejdelsen af systemet.

Processen er møjsommelig, men vores erfaring med kontrol af modellen er, at det er med til at øge forståelsen for de indre sammenhænge mellem klasserne,

og desuden bevirkede det, at vi på nogle væsentlige punkter ændrede vores opfattelse af klasserne. F. eks. ændrede klassen ”Dokumenter” navn til ”Aktiviteter”, idet det er de udførte aktiviteter, der er vigtige, frem for de enkelte dokumenter.

Modellen blev kontrolleret ved at undersøge, om der var overensstemmelse mellem lister og diagrammer. Når disse sammenhænge var bekræftet, kunne modellen betragtes som væ-rende valid og robust.

12.13 Sammenfatning Gennem analysen af problemområdet har vi været i stand til at beskrive et opgaveområde, og identificere de objekter og hændelser, der indgår i et sagsforløb. Aktiviteterne i analysen har fulgt et forløb, som vist i figur 12.8.

Modellen, som er resultatet af analysen, er en af mange mulige modeller. OOA er ikke en metode, der resultere i én endegyldig sandhed.

Figur 12.7: Modellen

Figur 12.8: Analyse af problemområdet



Vi valgte at anvende de metoder, som vi fandt relevante, som tiden tillod os at gå i dybden med. Selvom vi ikke gennemgik alle metoderne i analyse af problemområdet, har vi alligevel opnået et tilstrækkeligt overblik over sagsområdets struktur.

Med modellen kan analysen af anvendelsesområde iværksættes.





Analyse af anvendelsesområdet


13 Analyse af anvendelsesområdet Analysen af problemområdet i kapitel 12 førte til en beskrivelse af indholdet i systemet, en model af virkeligheden. Analysen af anvendelsesområdet skal munde ud i en beskrivelse af hvem der skal arbejde med systemet, og hvordan de kan tilgå det. Dette kræver en beskri-velse af funktionaliteten og af dialogen mellem brugerne og systemet, dvs. en beskrivelse af brugergrænsefladerne. Med andre ord krav til systemets funktionalitet.

13.1 Analysen Grundlaget for og rækkefølgen i analysen beskrives i figur 13.1.

Som det kan ses, inddrages modellen, som blev udarbejdet under analyse af problemområ-det.

13.2 Aktører Som et første skridt i analysen skal der oplistes aktører i systemet. Aktører er blandt andet de medarbejdere, der skal anvende systemet. Mange af brugerne har behov for den samme funktionalitet og vil anvende systemet på samme måde. Derfor kan de grupperes som aktø-rer. Vi har identificeret fire aktører, der skal anvende systemet:

• Sagsbehandlerne, der skal indberette oplysninger om sager, og anvende systemet til at skabe overblik, og har behov for at prioritere i sagsgangene.

• Administratoren, der har ansvaret for opsætning af systemet, sikring af adgang til kort, og opsætning af de generelle anvendelsesparametre for systemet, f.eks. adgang til servere, databaser mv.

• Frontpersonale, der skal have en let adgang til at undersøge sagsstatus i forbindel-se med telefoniske forespørgsler fra sagsparter.

• Lederen, der har behov for et overblik over sagsmængden og sagsstatus.

Figur 13.1: Analyse af anvendelsesområde



13.3 Brugsmønstre Brugere kan have forskellige tilgange til systemet og kan, afhængig af situationen, anvende systemet forskelligt. Ved at se på hvordan aktørerne anvender systemet, er det muligt at opliste en række brugsmønstre. Der er identificeret seks forskellige grupper af handlinger, der kan kategoriseres som brugsmønster:

• Opret sag. Ved modtagelsen af en forespørgsel fra en anden myndighed, eller en bygherre, skal der kunne oprettes en sag med f.eks. en entydig identifikation.

• Udføre sagsbehandling. Der skal kunne lokaliseres hvor i et geografisk område sa-gen foregår, og der skal undersøges om der er andre eller lignende sager på stedet. Desuden skal det kunne ses, om der er registreret spor efter kulturarv på stedet, eller i umiddelbart nærhed.

• Søg i sager. Både af hensyn til løbende sager, men også i forbindelse med undersø-gelse af tidligere sager, er der behov for at kunne søge oplysninger om forhold if. sa-ger. F.eks. fakta som, hvem har haft ansvar for sagen, evt. omkostninger ved sagen, eller evt. dato for sagens arkivering.

• Skaffe overblik over sager. Af hensyn til budgettering, regnskab eller til anden ressourceplanlægning, er der behov for at skaffe overblik.

• Administration af systemet. Det er nødvendigt med opsætning af dialoger i bru-gergrænsefladen, oprettelse af brugere samt opsætning af stier til biblioteker på ser-ver og til eksterne databaser.

• Opdatere kortgrundlaget. Systemet skal anvende kortgrundlag af forskellige op-rindelse. F.eks. egne georelateret scanninger, amtets kulturregistreringer eller KMS’s kortforsyningen. Leverancer af kortgrundlag kan variere fra on-line til efter behov.

Ved at se disse brugsmønstre i sammenhæng med aktørerne, er det muligt at tegne et brugsmønsterdiagram (Figur13.2). Brugsmønsterdiagrammet skaber overblik over hvilken aktører, der har adgang til hvilke handlinger i systemet.

Figur 13.2: Brugsmønsterdiagram



13.4 Funktioner Funktioner understøtter aktørernes anvendelse af systemet.

Udover funktioner, systemet stiller til rådighed for aktørerne, er der også funktioner, som systemet anvender uden aktørinteraktion.

Der er fire basale funktionstyper, der kan udføres af et it-system:

• Aflæsning. Ved aflæsning er det aktøren, der aktiverer funktionen og får et resultat. F. eks., at der spørges efter en sagsoversigt, hvorefter systemet viser oversigten på skærmen.

• Opdatering. Opdateringsfunktionen aktiveres som regel af en aktør. F.eks. når en aktør ændrer adressen på en sagspart.

• Beregning. Beregning aktiveres af en aktør. F.eks. når en aktør aktiverer arealbe-regningsfunktionen for et ansøgningsområde, hvorefter systemet beregner arealet og viser det på skærmen

• Signalering. Ved signalering er det systemet der giver en aktør besked, f.eks. når en svarfrist er overskredet.

Figur 13.3: Aflæsning /Jepsen (2003)/

Figur 13.4: Opdatering /Jepsen (2003)/

Figur 13.5: Beregning /Jepsen (2003)/

Figur 13.5: Signalering /Jepsen (2003)/



13.5 Funktionsliste Funktionslisten beskriver, hvad systemet kan udføre. Funktionslisten blev oprettet ved at gennemgå systemdefinitionen og modellen. Listen viser funktionstyper og hvordan funktio-nen er identificeret, f. eks fra klasselisten.

Funktionsliste Nr. Funktionsnavn Type Fundet via Typer

1 Opret administrativ sag O K A Aflæsning 2 Afslutte administrativ sag O K O Opdatering 3 Ændre administrativ sagstype O K B Beregning 4 Opdatere administrativ sag O K S Signalering 5 Søge efter administrativ sag A K 6 Vise administrativ sag A K Fundet via 7 Udskrive administrativ sagsrapport (1 sag) A K K Klasseliste 8 Opret aktivitet (Knyt til sag) O K 9 Udføre aktivitet OA K

10 Søge efter aktivitet A K

Tabel 13.1: Uddrag af funktionsliste (se bilag 8.7)

13.6 Brugergrænseflader Brugergrænseflader til systemet omfatter de vinduer og udskrifter, som brugeren skal an-vende. Opbygning af brugergrænsefladen er subjektiv, og samtidig den del af systemopbyg-ningen, der stiller store krav til kreativitet. De utallige muligheder for opsætning af bruger-grænsefladen skal afbalanceres med brugerkrav om enkelthed. F.eks. skal det overvejes, om der skal anvendes farve og i givet fald hvilke. Hensyn til synshandicappet brugere skal med-tages, og noget så enkelt som valg af skriftfont og størrelse skal fastlægges.

Det er nu muligt at opstille forslag til brugergrænseflader til systemet. Vi har valgt at gøre det ved at udvikle en prototype, dvs. ved at konstruere aktive skærmebilleder, således at brugeren har mulighed for at vurdere, om systemet opfylder forventningerne.

Prototypen vil blive præsenteret for Haderslev Museum, og igennem dialog kan der aftales justeringer.

13.7 Relationer til andre it-systemer Analysen af anvendelsesområdet beskæftiger sig primært med den indre analyse i forhold til problemområdet. Det er dog formålstjenligt, at se på de systemer, der skal levere oplysnin-ger til, eller skal anvende oplysninger fra systemet. Der skal udarbejdes en snitfladebeskri-velse, der fastlægger rammer for formater og filetyper, der kan anvendes til import og eks-port af data.

I den foreliggende system-beskrivelse, og i de gennemførte analyser, har det primære behov været enkelthed. Derfor har der ikke været behov for at håndtere komplekse geometrityper, som 3D arealer eller, at opstille topologiske regler for sammenhænge mellem de forskellige typer af undersøgelsesarealer, der anvendes i sagsbehandling. Disse arealer, såvel som de kort, som sagsbehandlingen bygger på, håndteres i det GIS, der tilkobles sagsstyringssyste-met. Sagsdata forventes overført til GIS via en XML-fil. Ligeledes forventes attributdata fra GIS overført til sagsstyringssystemet via XML.

Kort påregnes hentet fra WMS- eller WFS-tjenster.


13.8 Sammenfatning Den beskrevne analyse af anvendelsesområdet, med opstilling af brugsmønster, identifice-ring af aktører og med oprettelse af en funktionsliste, giver udvikleren mulighed for udvikling af en systemprototype.

Vi vil i næste kapitel beskrive den prototype, som vi har udviklet og præsenteret for Haders-lev Museum.





Prototype


14 Prototype Gennem bearbejdning af systemet i forbindelse med analyserne af henholdsvis problem- og anvendelsesområdet har vi fået beskrevet hvilke krav systemet skal indfri. Desuden har vi undersøgt, hvordan systemet bør bygges op for at opfylde disse krav.

På dette stade i projektforløbet er forslag til sagsstyringssystemet kun beskrevet i form af dokumenter og diagrammer. For bedre at kunne formidle og evaluere systemets funktioner og brugergrænseflader har vi valgt at konstruere en prototype.

Prototypen skal hjælpe os med en afklaring af, om systemet indfrier brugernes forventning og behov. Prototypen skal også danne det visuelle grundlag for dialog med brugerne.

Vi har udarbejdet prototypen ved hjælp af Microsoft Visual Studio .NET.13 Prototypen er en skal, hvor de reelle funktioner endnu ikke er programmeret, men hvor brugerne får indtryk af de faktiske funktioner og brugergrænseflader.

Som GIS-platform har museerne og KUAS valgt MapInfo. Vi har derfor taget udgangspunkt i denne platform i forbindelse med prototypen på GIS til sagsbehandlingen.

Vi har præsenteret Haderslev Museum for vores prototype version 0.1, og ud fra denne fik vi en række tilbagemeldinger, som vi efterfølgende har indarbejdet i prototype version 0.2.

Vi vil i dette kapitel beskrive prototype version 0.2.

14.1 Overblik Det samlede sagssystem består af en række systemer, som er i stand til at interoperere. De skal kunne kalde hinanden og i denne forbindel-se overføre data til hinanden. Disse data skal såvel beskrive de handlinger, der skal udføres lige som de skal identificere f.eks. sagen, adres-sen eller/og matriklen.

Som figur 14.1 viser, kan sagsstyringssystemet kalde GIS for at få lokaliseret ansøgningsområ-det. Ligeledes kan sagsstyringssystemet kalde det arkæologiske sagssystem for at få oprettet en arkæologisk sag i forbindelse med den admi-nistrative sag. XML anvendes til overførsel af data.

Prototypen vil omfatte såvel sagsstyringssystem som GIS-program. Vi vil i de næste afsnit illu-strere systemerne ved hjælp af eksempler, hvor vi tager udgangspunkt i de faktiske opgaver, som systemerne skal hjælpe med at løse.

13 Microsoft Visual Studio .NET er et udviklingsmiljø, som muliggør design af brugergrænseflader og udvikling af Windows-programmer med f.eks. udviklingssproget C#.

Figur 14.1: Interoperation mellem sy-stemerne

Prototype


14.2 Sagsstyringssystemet Når sagsstyringssystemet starter op, vil brugeren blive præsenteret for en liste med egne sager, altså sager, hvor den pågældende bruger er sagsansvarlig.

Opstartsbilledet vil se ud som vist i figur 14.2.

Sagerne vil umiddelbart være sorteret efter tidsfristsdatoen. På denne måde vil de sager, som "haster" mest være øverst i listen. Sagerne kan dog sorteres efter de øvrige felter efter behov.

Listen vil kun vise de aktive sager. Men brugeren vil også være i stand til at få listen til at vise f.eks. passive sager, afventende sager og/eller afsluttede sager.

Brugeren vil være i stand til at åbne en sag ved at dobbeltklikke på den.

14.2.1 Modtagelse af forespørgsel Haderslev Kommune sender en byggesagsliste til gen-nemsyn hos museet. En sagsbehandler hos museet gen-nemser listen og konstaterer, at der skal bygges en ny stald i et område, hvor der tidligere er gjort fund. Medar-bejderen beder kommunen om at fremsende byggesa-gen. Byggesagen sendes som en mail med en række vedhæftede dokumenter i form af Word- og PDF-dokumenter.

Mailen modtages af sagsbehandleren hos museet. Det vedhæftede dokument gemmes lokalt på sagsbehandle-rens computer.

I sagsstyringssystemet oprettes en ny sag. I forbindelse med oprettelsen udpeges de fremsendte dokumenter på sagsbehandlerens computer. Dokumenterne knyttes nu til sagen og flyttes til mappen med sagsdokumenterne på en central server.

Det vil i forbindelse med oprettelse af sagen være muligt at tilføje nogle kommentarer til sagen. Kommentarer kunne f.eks. kopieres fra den fremsendte mail.

Ligeledes vil det være muligt at angive dato for modta-Figur 14.3: Opret ny sag

Figur 14.2: Opstartsbillede med sagsoversigt

Prototype


gelse samt en dato for en eventuel svarfrist.

Umiddelbart vil den sagsansvarlige være den samme som opretter sagen, men det er muligt at udpege en anden sagsbehandler, som ansvarlig for den pågældende sag.

Sagen vil blive oprettet og det vil være muligt at se af hvem og hvornår sagen er blevet op-rettet.

Figur 14.3 viser et eksempel på dialogen til oprettelse af en ny sag.

14.2.2 Sagens data Øverst i dialogen Sag er der en række grundlæggende data vedrørende sagen. Det er ting, som museets sagsnr, sagsnavn samt journalnummer fra KUAS og anden myndighed.

Derudover er der også nogle grundlæggende informationer om oprettelsesdato og eventuelt afslutningsdato. Endelig kan man også se sagens status og hvem der er sagsansvarlig.

Enhver sag har også en sagstype. Denne type fortæller, hvor omfattende sagen er. Som udgangspunkt er alle sager en "sag med arkivalsk kontrol". Hvis der skal udføres en prøve-gravning, skiftes typen til "Sag med forundersøgelse". Resulterer forundersøgelsen i fund, skiftes typen igen til "Arkæologisk sag". Hver type tilføjer en række standard aktiviteter til sagens liste over aktiviteter, se mere om dette under sagens aktiviteter.

14.2.3 Sagens parter Når sagen er blevet oprettet vil det være muligt at tilknytte en række parter til sagen. Par-terne kan have forskellige forbindelser til sagen. F.eks. vil der altid være en ansøger. Der kan også være en indsender, f.eks. når en sag sendes via kommunen i form af en byggesag.

Sagens parter håndteres på den enkelte sag på fanebladet Sagsparter, se figur 14.4.

Når brugeren vælger en sagspart i listen til venstre, vil data om sagsparten optræde i højre side. På denne måde vil det være nemt at finde et telefonnummer på en given sagspart.

Med knappen Tilføj nederste i billedet vil der være muligt at tilknytte flere parter til sagen. Når en part tilknyttes sagen, sker dette ved også at angive partens forbindelse til sagen. Det

Figur 14.4: Sagens parter

Prototype


kan f.eks. være Høringsmyndighed, Nabo, Entreprenør m.fl. Det vil være muligt at oprette nye forbindelser efter behov. Vi forestiller os, at navne og adresser kan findes og tilføjes via opslag i den offentlige informationsserver (OIS).

Hvis den samme part skal tilknyttes flere sager, vil parten ikke optræde flere gange, men der vil blot være en reference mellem sagsparten og disse sager.

14.2.4 Sagens aktiviteter I forbindelse med oprettelse af en ny sag, tilføjes der en række aktiviteter til sagen. De tilfø-jede aktiviteter svarer til de aktiviteter, der hører til sagstypen "sag med arkivalsk kontrol". Som allerede nævnt vil der blive tilføjet ekstra aktiviteter, når sagstypen ændrer sig igen.

Figur 14.5 viser aktiviteterne for en sag med arkivalsk kontrol.

Her er et overblik over de obligatoriske aktiviteter, der hører til de 3 sagstyper:

Sag med arkivalsk kontrol:

• Arkivalsk kontrol

• Skriv svarbrev

Sag med forundersøgelse

• Registrer forundersøgelsesområde i GIS

• Bestil entreprenør til gravning af søgegrøfter

• Udfør forundersøgelse

• Registrer søgegrøfter i GIS

• Notat om prøvegravning

• Skriv svarbrev

Arkæologisk sag

• Opret arkæologisk sag

Figur 14.5: Sagens aktiviteter for sag med arkivalsk kontrol

Prototype


• Budget til KUAS

• Gennemfør udgravning

• Udgravningsrapport

• Regning for naturvidenskab modtaget

• Regning for konservering modtaget

• Regning for udgravning sendt

Derudover kan der oprettes nye aktiviteter efter behov. Det kunne f.eks. være notater i for-bindelse med telefonsamtaler, andre dokumenter/breve, der modtages fra enten ansøger eller myndighed og så videre.

Når aktiviteten er udført indsættes udførelsesdatoen. Indtil da markerer "…" obligatoriske aktiviteter, der endnu ikke er udført.

14.3 Lokalitet På fanebladet Lokalitet kan brugeren angive forskellige lokalitetsnavne eller geografiske nøg-ler for sagen. Det kunne f.eks. være en adresse, et sted eller en matrikel. Museets mulighed for at tilgå væsentlige nøgledata er selvfølgelig afgørende for hvilke data, der kan anvendes til stedfæstning af en sag.

Som det kan ses i figur 14.6, vil nogle af lokalitetsnavnene vises i lister, hvor brugeren kan vælge mellem navnene. Disse lister forestiller vi os kan etableres via data fra blandt andet OIS.

Følgende lokaliteter kan indtastes/vælges

• Kommune

• Sogn

• Ejerlav

• matrikelnummer

Figur 14.6: Fanebladet lokalitet på sagen

Prototype


• adresse

• postnr og by

• Stednavn

• Lokalplannr

Se i øvrigt figur 14.6.

14.4 Arkivalsk kontrol Når den arkivalske kontrol skal gennemføres, startes GIS fra aktiviteten Arkivalsk kontrol. MapInfo startes via knappen Start MapInfo.

Inden MapInfo startes, eksporteres sagens nøgledata, i dette tilfælde især de geografi-ske nøgler fra Lokalitetsfanebladet, til et foruddefineret format.

XML anvendes som udvekslingsformat, da dette netop er hvad der lægges op til i for-bindelse med Digital forvaltning.

MapInfo starter og indlæser de overførte data. Systemet forsøger at stedfæste sagen ud fra de overførte data. Hvis sagen stedfæ-stes, zoomes der til stedet i GIS.

Hvis det ikke er muligt automatisk at sted-fæste, vil brugeren blive bedt selv at lokali-sere ansøgningsområdet.

14.4.1 Registrering af ansøgningsområde Herefter skal sagsbehandleren registrere det aktuelle ansøgningsområde, som sagen om-handler.

Det forudsættes, at der er adgang til en række baggrunds- og temakort. Som baggrundskort anvendes f.eks. Kort25, DDO og i Haderslev Museums tilfælde de preussiske kort. Som te-makort vil det være relevant at trække på amternes temakort om blandt andet kulturmiljøer, sten og jorddiger og råstofgrave. Fra kommunerne er især lokalplanafgrænsningerne for lokalplanforslag relevante. Derudover skal de have adgang til Fund & Fortidsminder.

I MapInfo vil der være en række værktøjer, som hjælper brugeren med at digitalisere an-søgningsområdet i det rigtige lag og med at få tilknyttet de relevante informationer, f.eks. i form af sagsid og oprettelsesdato. Prototypen har taget udgangspunkt i et hjælpeværktøj til MapInfo, som er udviklet af COWI til MapInfo brugere i Danmark. Værktøjet forenkler blandt andet processen for digitalisering og åbning af kort.

Sagsbehandleren vurderer ud fra de tilgængelige kort, hvor vidt det er nødvendigt med en prøvegravning. Hvis det er nødvendigt at gennemføre en prøvegravning, digitaliseres forun-dersøgelsesarealet også. Ofte vil dette være det samme som ansøgningsområdet, men det behøver ikke altid at være tilfældet.

Figur 14.7: Aktiviteten Arkivalsk kontrol

Prototype


Hvert område, der registreres i GIS tilknyttes en entydig global identifikation i form af en GUID14 (Global Unique Identifier). Dette gør det muligt at registrere områder på tværs af tabeller/databaser.

14.4.2 Andre registreringer Når prøveudgravningen er foretaget digitaliserer sagsbehandleren søgegrøfterne i GIS og tilknytter dem en attribut for hvorvidt, der er gjort fund i søgegrøften.

Denne attribut kan senere anvendes til en tematisering.

I info-vinduet i nederste højre hjørne af figuren ses de øvrige informationer som er tilknyttet søgegrøfterne.

14.4.3 Geografisk overblik og dokumentation Sagsbehandleren kan i GIS hurtigt få et overblik over, hvor der har været ansøgninger in-denfor museets ansvarsområde.

Der vil I GIS ikke være adgang til sagens detaljerede data. Men det vil muligt fra GIS at slå op på en sag i sagsstyringssystemet.

Tilsvarende vil det være muligt fra sagsstyringssystemet at få vist den geografiske placering af en allerede registreret sag i GIS.

Det er muligt i GIS at oprette et kortbilag, som kan tilknyttes sagen i sagsstyringssystemet.

14 GUID: Denne værdi er globalt unik eftersom den ofte skabes ud fra en kombination af f.eks. da-to/tid samt en identifikation af brugerens pc-hardware.

Figur 14.8: Registrering af ansøgnings- og forundersøgelsesområder i GIS

Prototype


14.5 Sammenfatning Selvom prototypen ikke er et fuldt udbygget sagsstyringssystem har den vist, at det er mu-ligt at opbygge et system, der kobler sig til GIS.

Vi har her præsenteret en relativ simpel løsning, som f.eks. endnu ikke kan indlæse GML-filer. Vi har tilstræbt at bruge en teknologi, der vil være realistisk for museerne at implemen-tere. Vi vurderer dog, at det vil være muligt efterfølgende at udvide systemet med disse mu-ligheder.

Prototypen var et godt grundlag for drøftelsen med Haderslev Museum omkring funktionali-teter og opbygning af brugergrænseflade. Prototypen gav Haderslev Museum fornemmelse for mulighederne i opbygning af systemet.

Figur 14.9: Registrering af søgegrøfter i GIS

Afslutning

Evaluering af metoder


15 Evaluering af metoder I dette kapitel evalueres de metoder, der er anvendt i projektet.

15.1 Leavitts model til analyse af GIS-anvendelsen Vi valgte at bruge Leavitts model, som det metodiske grundlag for analysen af museernes GIS-anvendelse.

Leavitts model virker enkel, overskuelig og umiddelbar let at forstå. De fire variable: Opga-ver, teknologi, struktur og aktører og deres indbyrdes dynamiske sammenhæng, virkede også genkendelige i forhold til forholdene på vores arbejdspladser.

Da vi gik i gang med at bruge metoden, opdagede vi, at det er vanskeligt at kategorisere virkeligheden helt så entydigt, som modellen lægger op til.

Leavitts beskrivelse af det specifikke indhold i de fire variable er ikke detaljeret. Dermed er metoden åben for, at man selv kan definere, hvilke konkret fænomener hver af de fire vari-able skal indeholde.

På trods af, at vi definerede det specifikke indhold i variablerne med udgangspunkt i muse-ernes virkelighed, var det vanskeligt helt entydigt at afgøre, til hvilken af de fire variable et udsagn fra interviewene med museerne skulle henføres. Ofte vedrører udsagnene flere vari-able. Her har det derfor været nødvendigt at acceptere en vis ”margin” i hvor præcist ud-sagnene kan kategoriseres. Vi mener ikke, det har afgørende betydning for konklusionerne, at nogle udsagn eventuelt kunne kategoriseres anderledes.

Metoden har således gjort det muligt at kategorisere de mange udsagn, der fremkom gen-nem interviewene. Det har bidraget til at skabe et overblik over empirien og forberedt den til analysen.

Leavitts pointe om, at der er dynamiske koblinger mellem de fire variable, gav os ideen til at gennemføre analysen ved parvist at sammenholde variablerne og undersøge, om der i disse relationer kunne afdækkes faktorer, som påvirker museernes GIS-anvendelse. Ved den me-tode holder man ”brudstykker” af virkeligheden op mod hinanden to og to, for at afdække sammenhænge eller brist i sammenhænge. Det har gjort analysen håndterbar og frembragt nogle pointer, som kan sammensættes til en samlet konklusion for analysen.

Efter vores opfattelse kan Leavitts model således også anvendes bagudrettet til at analysere, hvordan organisationer har ageret i forbindelse med indførelse af ny teknologi.

Metodens enkelhed rummer dog også dens svaghed. Den ”simple” udgave af Leavitts model, som vi har anvendt, har alene fokus på de fire variable. Dermed inddrager den ikke eksplicit den omverden, som den aktuelle organisation befinder sig i. Det medfører, at man kan komme til at overse nogle aspekter, som også har afgørende betydning for it-anvendelsen i en organisation, f.eks. økonomiske forhold, udefrakommende krav til organisationen og fysi-ske forhold, eksempelvis geografisk spredning af afdelinger, som skal samarbejde.

Det empiriske grundlag for analysen udgøres af interview med 4 af de 48 arkæologiske mu-seer. Dermed skal vi være kritiske overfor i hvor høj grad, analysens resultat er dækkende for den arkæologiske museumssektor generelt. Udsagnene i de fire interview pegede gen-nemgående i samme retning for de emner, vi belyser. Derfor har vi en velbegrundet formod-ning, om at analysen i hovedtræk beskriver og forklarer forhold, som generelt gælder for hele sektoren.



15.2 Systemudvikling ved brug af OOA Som metode i forbindelse med system analyse valgt vi den objektorienterede analyse. Vi anvendte metodens opdeling af analysen i tre faser; foranalyse, analyse af problemområdet og analyse af anvendelsesområdet.

Anvendelsen af rige billeder i forbindelse med foranalysen, var et ny og oplevelsesrigt proces for os. Denne visuelle dimension tilføjede en anderledes, og ”rigere” forståelse af museets arbejdsgang. Metoden med at tegne og beskrive deres opfattelse af problemområ-det var en positiv oplevelse for alle parter. Haderslev Museum var bedre i stand til at forklare hvad det var de lavede, og vi var bedre i stand til at forstå deres behov. Netop ideen med at tegne betød, at vi spurgte ekstra ind til mange af de områder, der blev berørt. Dette gav sig blandt andet til kende i den umiddelbare enighed der var, om BATOFF og systembeskrivelse.

I vores efterfølgende behandling af foranalysens resultatet burde vi have været mere kritiske overfor museets beskrivelse af den nuværende arbejdsgang og ønskerne til det nye system. Vi tog udgangspunkt i den nuværende situation uden at stille spørgsmål ved berettigelsen af alle de delopgaver, der var kommet frem i de rige billeder.

Vi burde have lavet et nyt rigt billede, som skulle illustrere sagsforløbet efter indførelse af dette nye sagsstyringssystem. Det vil have gjort de delopgaver, som systemet kunne gøre overflødige mere synlige, og på denne måde ville det have givet os et bedre udgangspunkt for analysefasen.

Vi brugte en stor del af vores tid - på OOA - på analysen af problemområdet. Det er der flere årsager til. Først og fremmest brugte vi en del tid på at sætte os ind i selve metoden omkring OOA. Dernæst tvang metoderne i denne del af analysen os til at forstå problemom-rådet helt til bunds.

Efter at have brugt en del tid på problemområdet, overraskede det os, hvor hurtigt vi kunne komme igennem analyse af anvendelsesområdet. Igen var der flere årsager til dette. Hovedårsagen var, at vi i forbindelse med analyse af problemområdet havde fået opbygget en fælles opfattelse af systemet, og derfor nemmere kunne nå frem til en fælles ide omkring anvendelsesområdet.

Generelt er det vores erfaringer med den objektorienterede analyse, at det har været en stor fordel at vi har været tre deltagere i projektet. Det har været meget nyttigt at diskutere ele-menterne i metoden. Vi har også tydeligt set, at metoden lægger op til en iterativ proces. De fleste af vore skemaer og diagrammer - hvis ikke alle - har været igennem flere revisioner efterhånden, som vi arbejdede os igennem analysen. Det er en tidskrævende proces, der givetvis kan gennemføres hurtigere, når man får opbygget rutine i brugen af begreberne og metoden.

Vi har indset, at vi ikke bliver eksperter i OOA uden at anvende den. Det var først i forbindel-se med vores anvendelse af metoden i dette projekt, at det rigtigt gik op for os, hvordan de enkelte elementer hænger sammen. Det var også i denne forbindelse, at der opstod en del spørgsmål til netop vores anvendelse af metoden.

Samlet set har vi dog opnået forståelsen af, at OOA består af en række elementer og meto-der, hvor man selv kan vælge de dele, som dækker behovene i den aktuelle udviklingsopga-ve.

15.3 Indsamling af empiri Indsamling af empiri til projektet har bestået, dels af erfaringer fra forprojektet, og dels af nye indsamling af oplysninger i forbindelse med vores nuværende projekt. Empirien blev indsamlet ved anvendelse af to forskellige metoder.



• Semi-strukturerede interview

• Spørgeskemaundersøgelse

Det semi-strukturerede interview metode kendte vi fra forprojektet, og pga. de gode erfaringer valgte vi at anvende den samme teknik. Metoden har den styrke, at det opstiller en sikker ramme om interviewet, men samtidig tillader det, at der kan uddybes enkeltheder, hvis særlig interessante emner rejses under interviewet. Vi har valgt at lade interviewet være åbent over for revision, således at de interviewede fik mulighed for at supplere med uddy-bende kommentar og rettelser. Alle, der deltog i interviewene, havde en åben og imøde-kommende holdning. Dette bevirkede en positiv dialog mellem parterne, og det var en med-virkende årsag til, at metoden var så anvendelig.

Som et supplement til det ovennævnte semi-strukturerede interview, valgte vi at udbygge vores empiri med en egentlig spørgeskemaundersøgelse. Som målgruppe valgte vi de 48 arkæologisk museer og udsendte et spørgeskema via e-mail.

Spørgeskemaundersøgelsen har sin force i indsamling af faktuelle oplysninger blandt en stor kreds af adspurgte – hvor mange, hvor ofte, osv.

En ulempe ved spørgeskemaundersøgelsen er, at det ikke er muligt at måle betydning af, at en stor del af modtagerne ikke svarede. En anden ulempe er, at det er nemt at udsende e-mail spørgeskemaer og mange gør det. Vi oplevede, at museerne, netop i samme tidsrum som vores undersøgelse, også havde modtaget spørgeskema fra KUAS. Dette kan give an-ledning til frustration og uvilje til at medvirke.

Spørgeskemaundersøgelsen har med en besvarelsesprocent på godt 63 % vist sig at være anvendelig i indsamling af oplysninger om museernes brug af GIS. Vi mener, at den indsam-lede empiri er grundlag nok til at uddrage konklusioner.

15.4 Projektarbejdet Arbejdet med dette projekt har helt klart profiteret af de erfaringer, vi gjorde under forpro-jektet.

I kraft af forprojektet, hvor vi også beskæftigede os med de arkæologiske museers arbejde med den faste kulturarv, kunne vi tidligt i forløbet opstille en foreløbig problemformulering. Problemformuleringen var et godt udgangspunkt for skitsering af arbejdsplanen for projek-tet.

Den kan efterlade det indtryk at vi har arbejdet ret ”lineært” fra startpunkt til slutpunkt, men sådan har det ikke forholdt sig. I praksis har vi undervejs i forløbet i flere sammenhænge arbejdet iterativt mellem problemformulering, de indsamlede informationer, metoderne og delkonklusionerne. Justeringerne i forhold til den oprindelige problemformulering og det overordnede projektforløb har ikke været gennemgribende.

Det har været nødvendigt med hyppige møder i projektgruppen, blandt andet fordi flere fa-ser i projektet har krævet, at vi gennemførte en brainstorm, f.eks. formulering af spørgsmål til interview med museerne.

Især arbejdet med OOA har nødvendiggjort, at vi har mødtes, for i fællesskab at drøfte me-toden, og anvende den på den empiri, vi indsamlede hos Haderslev Museum. Ligeledes er en stor del af den kreative proces, i forbindelse med at skitsere indholdet i systemets prototype, gennemført i fællesskab. OOA er meget dialogbaseret, og analyseredskaberne i OOA har krævet en tæt dialog mellem udviklerne (projektgruppen), og brugerne (Haderslev Museum).

Denne arbejdsmetode har været gensidigt inspirerende, og ved fælles læring, har vi fået et indblik i en analysemetode og i anvendelsen af et sæt redskaber, som vi sandsynligvis ikke ville have kunnet som enkelt personer.


Efter gruppemøderne blev der lavet skriftlige oplæg som input til den endelige projektrap-port. Vi har systematisk brugt konferencesystemet FirstClass, til at holde styr på rapportens dokumenter og deres versionering. Her har vi også ført en projektplan- og logbog. FirstClass har været anvendt som kommunikations-, formidlings- og sikkerhedsværktøj igennem hele projektforløbet. Muligheden for at sende og modtage oplæg på arbejdspladsen via FirstClass, suppleret med FirstClass på hjemmearbejdspladserne, har givet en stor fleksibilitet i arbejds-tilrettelæggelsen.

Som supplement til projektmøderne, har vi anvendt internettelefoni via programmet Skype, til at holde telefonmøder via Internettet. Telefonmøderne gjorde det muligt, at vi nemt kun-ne gennemgå og drøfte de udarbejdede tekstudkast uden at skulle bruge tid på transport.

Konklusion


16 Konklusion I problemformuleringen satte vi os for at besvare to spørgsmål:

Hvorfor er udviklingen og anvendelsen af GIS hos de arkæo-logiske museer øjensynlig begrænset og ikke baseret på fæl-les løsninger?

Svaret på dette spørgsmål skulle udgøre en del af videngrundlaget for at arbejde videre med spørgsmålet:

Er det muligt at udvikle et GIS-understøttet sagssystem, som kan gøre de arkæologiske museers opgaveløsning i forbindel-se med beskyttelse af den faste kulturarv digital, således at opgaveløsningen effektiviseres og servicen overfor brugerne øges? Hvordan skal et sådant system i givet fald designes?

Bag det første hovedspørgsmål ligger en antagelse om, at GIS-anvendelsen hos museerne er begrænset. Vores rundspørge til de 48 arkæologiske museer viser, at over halvdelen af dem anvender GIS. Ud fra en kvantitativ opgørelse, kan vi dermed ikke betegne det som en be-grænset GIS-anvendelse. Dermed har undersøgelsen tilbagevist vores antagelse om en begrænset udbredelse af GIS-anvendelsen hos de arkæologiske museer. Undersø-gelsen viser dog på den anden side også, at GIS endnu ikke er fuldt udbredt til alle museer, selvom opgavernes karakter gør, at det er et relevant værktøj.

Ser man nærmere på museernes opgaver, viser det sig, at GIS anvendes til opgaver i sags-behandlingen med beskyttelse af synlige og ikke synlige fortidslevn. Det er opgaver, som i høj grad omfatter arbejde med geografisk relaterede data om fortidsminder, fund og plan-lægningsforhold. Her viser undersøgelsen, at potentialet for at bruge de muligheder GIS tilbyder, endnu ikke udnyttes fuldt ud, bl.a. til systematisk registrering af sagernes lokaliteter og til kobling med andre it-systemer.

Museernes GIS-anvendelse tog sin begyndelse i 1997, da Det Kulturhistoriske Centralregister på Nationalmuseet pegede på, at GIS var et relevant værktøj for museernes opgaveløsning, i første omgang til registrering af udgravede områder. Der blev samtidig lavet en rammeaftale med programleverandøren om, at museerne til reduceret pris kunne anskaffe MapInfo som den fælles programplatform.

Denne aftale medførte, at et flertal af museerne siden har anskaffet MapInfo. Der har dog ikke fundet en egentlig koordinering eller fælles GIS-udvikling sted.

Projektets analyse af de arkæologiske museers GIS-anvendelse viser, at denne manglende koordinering og fælles udvikling skaber en række uhensigtsmæssigheder.

Det er bl.a. ikke etableret integration mellem GIS og museernes øvrige it-systemer. Det er derfor endnu ikke muligt, at udveksle og genbruge data med andre it-systemer i museernes administrative sagsbehandling. Et forhold, der vanskeliggør realiserin-gen af regeringens visioner om digital forvaltning inden for museumssektoren.

Analysen viser også, at de arkæologiske museer har ideer til at udvikle og udbygge anven-delsen af GIS. Der mangler dog generelt strategier og handlingsplaner for udvikling af it og GIS. Museerne giver udtryk for, at der ikke er tid til at omsætte ideerne til konkrete løsninger.

Det er ofte individuelle initiativer, der igangsætter brugen af GIS hos museerne. Ofte påbe-gyndes GIS-anvendelsen i forbindelse med ansættelse af en ny medarbejder, som tilfører museet viden om GIS.

Konklusion


Museerne agerer i høj grad individuelt, ved at de hver især opbygger deres egne GIS-løsninger og metoder til at håndtere data. Det medfører, at måden, hvorpå GIS anvendes, struktureringen af data og omfanget af integration med andre it-systemer, er forskellig fra museum til museum.

Analysen afdækker en række barrierer, som kan forklare hvorfor museerne endnu ikke ud-nytter potentialet i GIS, og hvorfor der ikke sker koordinering og udvikling af fælles løsnin-ger.

Barriererne består af følgende forhold:

• GIS blev leveret uden en opgavetilpasset applikation. Det ”rå” GIS-program var et for komplekst system i forhold til museernes oprindelige forudsætninger i 1997 for at udnytte mulighederne i dette værktøj.

• Museerne er relativt små organisatoriske enheder. Det gør det vanskeligt at råde over medarbejdere med viden og tid til at implementere, anvende og drive GIS.

• Der er forskelle i museernes opfattelse af faglige og opgavemæssige behov og krav til GIS. Det har vanskeliggjort koordineringen af initiativer mellem museerne om ud-vikling af et fælles GIS.

• Der mangler en overordnet instans, som kan varetage koordinering og styring af ini-tiativer, der kan tilvejebringe retningslinier for museernes metoder til registrering af data og brug af GIS.

• Udgifter til anskaffelse af GIS og de fornødne grunddata og den efterfølgende drift er af en størrelse, som bremser en optimal anvendelse.

Analysen peger dog også på aspekter, som virker fremmende for anvendelsen af GIS

• Medarbejdere med interesse og viden om GIS har kunnet igangsætte GIS-anvendelsen hos en række museer.

• De museer, som er kommet i gang, opfatter GIS som et relevant og effektivt værktøj.

• Der er blandt museerne et ønske om at videreudvikle GIS og integrere det med deres øvrige it-systemer.

• Kulturarvsstyrelsen vil igen tilbyde kurser i MapInfo rettet mod museerne.

• Det er sandsynligt, at gode erfaringer med GIS og den konkrete kompetence i at bru-ge GIS, der med tiden opbygges hos nogle museer, vil sprede sig til andre, som der-med evt. påbegynder brugen af GIS.

Analysen af museernes GIS-anvendelse har afdækket de praktiske og organisatoriske ram-mer, som et GIS-understøttet sagsstyringssystem skal kunne fungere i.

Nogle af barriererne, kan man tilstræbe at overvinde, ved at tage højde for dem i den kon-krete udvikling af it-systemer. Det drejer sig f.eks. om at have fokus på brugervenlighed, fleksibilitet i opsætning og udbygning af systemerne, integration til andre systemer samt enkel vedligehold og drift.

Vi har tilstræbt, at inddrage denne viden om barrierer i projektets konkrete udvikling af sagsstyringssystemet.

Nogle af barriererne kan ikke overvindes gennem it-tekniske løsninger. Det er barrierer som bl.a. udspringer af organisatoriske forhold. De skal håndteres i eller mellem museerne og sammen med Kulturarvsstyrelsen. Der drejer sig eksempelvis om, at museerne bør:

• formulere strategier for udbygning af GIS

• udvikle kompetence i brugen af GIS

Konklusion


• afsætte den fornødne tid til opbygning af systemet og oplæring i det.

Analysen peger på, at Kulturarvsstyrelsen har en vigtig rolle. Der er på flere områder behov for en samordning af konkrete løsninger i anvendelsen af GIS og for retningslinier om arbej-det med data. Kulturarvsstyrelsen har ikke for øjeblikket beføjelser eller ressourcer til at tage denne opgave op.

Dermed skubber museumssektoren en betydelig opgave foran sig. Nemlig opgaven, som går ud på at skabe enighed mellem de forskellige parter om en vis ensartethed i it-systemernes opbygning, systematik og indhold. Forhold, som er en vigtig forudsætning for digital forvalt-ning, bliver dermed ikke håndteret i tilstrækkelig grad.

Det kan blive et problem, at der er gået så lang tid, siden de første museer på forskellig vis tog GIS i anvendelse, uden at der er kommet fælles retningslinier, applikationer og standar-der for det. De museer, der er gået i gang med GIS, har udviklet deres egne løsninger og metoder. Såfremt der ikke i løbet af kort tid fastlægges fælles løsninger, kan interessen for udfasning af egne løsninger - til fordel for fælles retningslinier og løsninger - falde. Dermed kan det blive bekosteligt og besværligt at etablere grundlaget for den integration, som skal muliggøre digital forvaltning.

At dømme efter vores analyse, er der dog en interesse blandt museerne for at udbygge GIS-anvendelsen både hos de museer, der har GIS, og hos de, der endnu ikke har. Museerne tilkendegiver også, at de er åbne overfor initiativer for fælles løsninger.

Med udgangspunkt i denne interesse, og med barriererne in mente, har vi gennemført en proces med henblik på at udvikle et GIS-understøttet sagsstyringssystem.

Det andet hovedspørgsmål kan nedbrydes i nogle delspørgsmål.

Er det muligt at udvikle et GIS-understøttet sagssystem? Det korte svar er: Ja.

Projektet skitserer en sammenhængende løsning til et sagssystem for de arkæologiske mu-seers opgaveløsning i beskyttelsen af den faste kulturarv.

Formålet med dette system er at introducere digital forvaltning til denne opgave.

Sagssystemet skal gøre det muligt for museets medarbejdere, via deres pc’er, at modtage, registrere, forespørge, bearbejde, sende og arkivere al materiale i form af tekst, kort m.m, som knytter sig til dette opgaveområde.

Skitsen til sagssystemet viser, hvordan det kan opbygges af programmoduler, som løser spe-cifikke delopgaver, bl.a. styre sagsgangen, opbevare dokumenter, foretage geografiske regi-streringer og søgninger. Disse moduler bindes sammen til en helhed via funktionskald og udveksling af data gennem snitflader og standardiseret dataudveksling. Såvel interne som eksterne databaser indgår i sagssystemet og Internettet udgør et vigtigt bindeled mellem dem.

Med udgangspunkt i denne skitse afgrænses projektets systemudviklingsdel. Vi har valgt at fokusere på de programmoduler, som skal styre sagsgangen og foretage geografiske regi-streringer og søgninger, dvs. et GIS-understøttet sagsstyringssystem.

Det har vist sig muligt ved bruge af objektorienteret analyse, kombineret med inddragelse af brugerne, at analysere krav og behov for et sådant system. Resultatet af objektanalysen har vist sig at være et godt grundlag opbygning af en prototype af sagsstyringssystemet.

Konklusion


Selvom prototypen ikke er et fuldt gennemført og funktionsdygtigt program, mener vi dog herudfra at kunne konkludere, at det teknisk er muligt at udvikle et GIS-understøttet sags-styringssystem.

Efter at vi har præsenteret skitsen til det samlede sagsbehandlingssystem for brugerne hos Haderslev Museum vurderer vi at det er muligt at understøtte arbejdsgangene med det GIS-understøttede sagsstyringssystem.

De arkæologiske museer har behov for at sætte sagsbehandlingen, geografisk lokalisering og analyser i en sammenhæng. Projektet har vist, at dette kan opnås ved at gøre sagsstyrings-systemet til omdrejningspunktet i sagsbehandlingen. Sagsstyringssystemet skaber sammen-hænge mellem GIS, kontorpakker, eksterne databaser og evt. et ESDH-system. Sagssty-ringssystemet samler sagsbehandlingen ved at integrere disse systemer.

Kan opgaveløsningen gøres digitalt? Igen er svaret: Ja.

Mange steder i museernes sagsbehandling udarbejdes rapporter, dokumenter og kort digi-talt, for derefter at blive printet ud, sendt som analog post og arkiveret i ringbind eller arkiv-skabe. Opgaveløsning, som museerne udfører i dag, er allerede til en vis grad digital, den mangler ”kun” at blive organiseret, struktureret og bundet digitalt sammen.

Vi har i vores systemanalyse - og ved udvikling af prototypen - vist, at det er muligt at udvik-le et system, der kan organisere sagsgangen digitalt.

Kan opgaveløsningen effektiviseres? Et oplagt svar er, at en digitalisering af opgaveløsningen i sig selv vil betyde en effektivise-ring. Alene det at allerede registrerede oplysninger vil kunne genanvendes og deles af flere. Genbrug af eksisterende registreringer vil desuden være med til at reducere redundante data i de eksisterende databaser, og derved være medvirkende til en datakvalitetsforbedring.

Sammenkobling mellem sagsstyringssystemet og andre systemer gør det muligt at overføre allerede registrerede oplysninger om f. eks. stedfæstelsen af lokaliteter og sagsparter. Denne genanvendelse er også medvirkende til effektivisering af opgaven, idet dokumenter kan pro-duceres i kontorprogrammer og sendes digitalt.

Projektets analyse af GIS-anvendelsen viste, at det er vigtigt at sagsstyringssystemet er mål-rettet mod de daglige sagsgange. Er systemet for generelt, opstår der risiko for, at anven-delsen bliver for omstændelig og dermed ikke letter arbejdsgangen.

I systemudviklingen har vi bestræbt os på at gøre anvendelsen af systemet effektivt. Dette har vi f.eks. gjort ved at lave

• en for brugeren enkel kobling mellem sagsstyringssystemet og GIS

• målrettede værktøjer i GIS til registrering og søgning

• overskuelige skærmbilleder i sagsstyringssystemet med overblik over sagsstatus

• opkobling til eksterne databaser med henblik på genbrug af eksisterende data

• en fleksibel opbygning af systemet, som muliggør brugertilpasning

• hjælpetekster i skærmbillederne.

Den reelle effektivisering ved brug af systemet vil dog først kunne realiseres ved en veltilret-telagt implementering i organisationen. En sådan implementering vil omfatte såvel uddan-nelse af medarbejdere som reorganisering af arbejdsgange.

Konklusion


Kan servicen overfor brugerne øges? Brugerne af sagsstyringssystemet vil primært være de medarbejdere, der løser opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen. Museernes ledelse og frontpersonale vil også kunne bru-ge systemet til at få overblik over sagerne bl.a. sagsstatus, indhold og hvem der er sag-sansvarlig.

Servicen forbedres dermed internt i museet, ved at adgang til relevante informationer bliver lettere. Opgaveløsningen bliver mere personuafhængige og giver mulighed for videndeling på tværs af organisation. Denne videndeling vil øge servicen for alle parter.

Museerne vil kunne modtage forespørgsler fra bl.a. kommuner og bygherrer på digital form og tilknytte dem direkte til sagsstyringssystemet. Svar vil ligeledes blive sendt digitalt. Dette vil lette kommunikationen med sagsparterne og dermed øge servicen overfor disse.

Hvis der sker en videreudvikling af sagsstyringssystemet med kobling til et ESDH-system, vil det også kunne åbnes mod omverdenen, og en sag vil kunne følges via Internettet og give øget offentlig indsigt i sagsforløbet.

Hvordan skal et sådant system i givet fald designes? Udviklingen af systemet er baseret på en grundig systemanalyse. Analysen tog udgangs-punkt i Haderslev Museums nuværende arbejdsgange og brugernes behov. Det er dog også vigtigt, at de nuværende arbejdsgange tages op til revision, så de ”analoge” arbejdsgange ikke uden nærmere overvejelser kopieres over i det nye system. Denne revurdering af ar-bejdsgangene forudsætter en større involvering af organisationen, end vi har haft mulighed for, og indgår dermed ikke i projektet.

Vi har oplevet, hvor vigtigt det er, at diskutere løsningsforslagene med brugerne undervejs i forløbet. Dermed opnår vi som udviklere en større indsigt i brugerens behov, og brugerne får en større forståelse for de teknologiske muligheder.

Økonomien er også en vigtig faktor i systemudviklingen. Enkelthed og anvendelse af eksiste-rende standard programmoduler er nøgleord. Vi har været opmærksomme på, at modulerne i sagssystemet ikke må være for bekostelige at anskaffe og drive. Vi har dog ikke gennem-ført en økonomisk opgørelse over, hvad det samlede sagssystem vil koste.

Det er oplagt at anvende programmoduler fra ”markedspladsen”. Hvis programmoduler alle-rede er tilgængelige, er der ingen grund til at opfinde dem. Anvendelse af eksisterende pro-grammoduler vil nedbringe udviklingsomkostninger. I forbindelse med udviklingen af sags-styringssystemet har vi gennem brug af en Microsoft Access database og MapInfo, som man-ge museer allerede har anskaffet, tilstræbt at begrænse omkostningerne.

Sagsstyringssytemet anvender de standarder og snitfladebeskrivelser, som er gældende, indenfor den offentlige sektor. Det sikrer, at systemet kan kommunikere med andre syste-mer, som følger samme standard.

Vi har i udviklingen tilstræbt at lave en løsning, som i princippet skulle kunne bruges af alle arkæologiske museer. Det har vi gjort, dels ved at bygge funktionerne op, så de så tæt som muligt, følger det generelle sagsforløb for beskyttelse af synlige og ikke synlige fortidslevn. Dels har vi gjort opsætningen af brugergrænsefladen fleksibel, så den til en vis grad kan tilpasses lokale ønsker. Systemets grundstruktur kan dog ikke ændres. Derfor vil systemets ”succes” som fælles løsning afhænge af, om de andre museer kan se fordele ved at anvende det. Om det reelt forholder sig sådan, har vi ikke undersøgt.

Vi har i vores dialog med Haderslev Museum fået tilbagemeldinger på, at deres behov umid-delbart er opfyldt i den prototype, vi præsenterede for dem.


16.1 Sammenfatning Projektet har vist, at der er et potentiale for at udbygge de arkæologiske museers GIS-anvendelse til forvaltning af den faste kulturarv. Der er dog en række barrierer for at denne udbygning sker fælles og koordineret mellem museerne og Kulturarvsstyrelsen. Nogle af disse barrierer kan søges overvundet i den tekniske del af en fælles it-udvikling. Andre, mere organisatorisk betingede barrierer, skal søges overvundet, ved at museerne udarbejder stra-tegier, prioriterer ressourcer og kompetenceopbygning om it og GIS, samt skaber fælles løs-ninger.

Projektet har også vist, at det er muligt at udvikle et GIS-understøttet sagsstyringssystem, som kan bidrage til at forbedre servicen og effektivisere opgaveløsningen i de arkæologiske museers forvaltning af beskyttelsen af synlig og ikke synlige fortidslevn. Sagsstyringssyste-met kan indgå som modul i et samlet sagssystem, som vil muliggøre udbygning af digital forvaltning på kulturarvsområdet.

Perspektivering


17 Perspektivering

17.1 Omverdenen Danmark er i gang med opbygning af en digital infrastruktur for det digitale samfund. En del af denne infrastrukturelle opbygning berører museerne og de muligheder, de har for at op-bygge digital sagsbehandling.

Det danske samfund står overfor en af de mest gennemgribende ændringer af den offentlige forvaltning i mange år - måske nogen sinde. Kommunalreformen er en ændring af opgave- og ansvarsfordeling, som vil få vidtrækkende konsekvenser for stort set alle områder i den offentlige forvaltning. Museerne bliver berørt når kommunerne sammenlægges i større en-heder, og sagsgangene skal etableres i de nye administrative enheder. Ligeledes når amts opgaver, blandt andet med naturbeskyttelse og kulturmiljøregistering overføres til det kom-munale myndighedsområde. Der bliver behov for større opmærksomhed på beskyttelse af kulturarven og behov for værktøj til styring af sagsgangen.

Kulturarvsstyrelsen har en central rolle i den fremtidige udvikling af redskaber til sagsbe-handlingen på museerne. Der er flere mulige løsninger til værktøjer til museernes sagsbe-handling, men hvis ikke Kulturarvsstyrelsen støtter denne udvikling, både gennem opstilling af formelle krav og gennem tildeling af udviklingsstøtte, er det tvivlsomt, om denne udvikling bliver til mere end sporadiske og ukoordinerede forsøg.

Derfor skal Kulturarvsstyrelsen være mere proaktiv. Der skal skabes større opmærksomhed på sagsstyringssområdet, som et muligt effektiviseringsmål ved indførelse af digital forvalt-ning på museerne.

17.2 Teknologi Museernes administration har fungeret godt, på et ”lavteknologisk niveau”, gennem mange år. Fokus har meget naturligt været på dokumentation og registrering af fund. Museernes berettigelse og formål har været sikring og bevarelse af landets kulturhistoriske levn. De metoder, som anvendes i administrationen, bygger på en lang tradition for omhyggelige ka-tegorisering og katalogisering.

De øvrige værktøjer, der anvendes i forbindelse med registrering, har ændret sig, og der opmåles f.eks. med satellitbaseret GPS. Der kan også tænkes nye målemetoder taget i brug. Der udvikles teknologier, som kan ”se” gennem jordlag. Oprindeligt anvendtes systemet til undersøgelse af vandbærende lag mv., men en fremtidig anvendelse kunne være på det arkæologiske område.

Når museerne analyserer fundene, har de allerede taget de nyeste teknologiske værktøjer til sig. Siden dendrologiske analyser og Kulstof 14 dateringer blev indført som redskaber, har de haft stor betydning for museernes virke. De betragtes i dag som en uundværlig del af ar-kæologiens værktøjskasse.

I dag har museerne en anden og bredere sigte med deres virke. Forskning og formidling er lige så stor en del af virkefeltet som registrering og bevaring. Der er mange eksempler på, at museerne i forbindelse med formidling og forskning har taget den digitale verden til sig. Vir-tuelt besøg i fortiden og oplysning om fortidsminder på mobiltelefonen er i dag virkelig-gjort. MR-scanning af fortidsfund og pollen fra gravfund bearbejdes og analyseres ved anvendelse af de nyeste teknologier. DNA-analyser af organiske plantematerialer samt knoglefragmenter er med til at give ny viden om fortiden.

Men sagsbehandlingen i sammenspil med omverden foregår stort set i et analogt forløb.

Perspektivering


Den danske stat har vedtaget, at al offentlig kommunikation skal foregå digitalt. For at un-derstøtte dette er der besluttet, at kommunikationen skal bygge på nogle internationale standarder og specifikationer. Et par af de standarder, der er relevante for museerne, er XML og GML. Disse skal danne basis for udveksling af, ikke alene dokumentdata, men også geografisk data.

En af de grundlæggende forudsætninger for en koordinering og videreudvikling af digital forvaltningen er, at der er enighed om spillereglerne. Ved spilleregler menes den beskrivelse af data, der anvendes i sagsområdet. Der har været initiativer i de senere år, på opbygning af egentlige datamodeller for stedfæstet data, f. eks. PlanDK2 for plandata. Disse datamo-deller er suppleret af specifikationer for nogle af de grundlæggende ejendomsbegreber, som optræder i f. eks. TK99-specifikationer for tekniske kort og i FOT- specifikationer. Vi kan forvente, at lignende initiativer for museernes data skal etableres, hvis digitale forvaltning og dataudveksling skal fremmes i kulturarvssektoren.

I 2003 blev der indgået en aftale mellem Kommunernes Landsforeningen og Staten om fri-køb af visse dele af den offentlige dataproduktion. Adresser og matrikelkort blev anset for så vigtige basisdata, at de blev frikøbt til alle offentlige myndigheder. Samtidig blev det beslut-tet, at oprette en Internettjeneste, OIS, der formidler offentlige ejendomsdata. Hermed er der basis for opbygning af digitale tjenester baseret på datasøgning via en adresse eller en matrikulær nøgle.

Udbredelsen af Internettet har allerede skabt grundlæggende forandringer, måden hvorpå vores samfund udveksler idéer, og tilbyder services på. Mere end 75 % af befolkningen har adgang til Internettet, og procentdelen øges år for år. Dette betyder, at Internettet skal medtages i alle udviklingsplaner, ikke alene for kommunikation med borgere, men også i forbindelse med sagsbehandling mellem offentlige instanser. Flere og flere offentlige myn-digheder tilbyder data, i form af tematiserede oplysninger på Internettet, og udviklingen er kun i sin vorden. WMS- og WFS-tjenester vil fortsat vinde udbredelse og blive anvendt i kommunikation og sagsbehandling.

Udbredelsen af højhastighedsdataforbindelser mellem offentlige myndigheder er allere-de under opbygning, og den virtuelle arbejdsplads er taget i brug på mange arbejdspladser. Den kommende kommunalreform vil sætte yderligere fart i denne udbredelse.

Disse initiativer og den teknologiske udvikling, understøttet af museernes behov for et sags-styringssystem, betyder, at presset for indførelsen af sådanne systemer vil vokse. Når et sagsstyringssystem er på plads, sammen med andre tilkoblede it-systemer, vil det være na-turligt at se på behovet for et arkæologisk sagssystem. Der er store mængder af regi-streringer i museernes samlinger, som blot venter på at blive digitaliseret. Dette er ikke en prioritet i dette projekt, men når sagsstyringssystemet er indført, vil det være naturligt, at tilkoble genstandsregistreringer til fysiske lokaliteter, og derved højne kvaliteten af den frem-tidige sagsbehandling samt muligheden for at anvende data til forskning og formidling.

17.3 Organisation Hvis museernes sagsstyring skal udvikles i et digital forvaltningsperspektiv, skal der fastlæg-ges en strategi for området. Der skal afsættes ressourcer, både økonomiske og personale-mæssige, til at indføre sagsstyringssystemet og til at sikrer fremdriften i anvendelsen. Res-sourceallokering skal ses som en investering i en ”flere arkæologer i søgegrøfterne”-strategi. Ved at anvende digital sagsstyring kan der frigøres ressourcer til den primære opgave, ar-kæologien.

Den analog sagsgange skal ikke blot erstattes af en digital sagsgange, men der skal udføres en egentlig arbejdsgangsanalyse for at vurdere om organisering af opgaven kan ændres. Det er her, at der ofte er mulighed for at afdække store effektiviserings gevinster.

Perspektivering


Udvikling af et sagsstyringssystem vil kunne håndteres i et fællesskab for at mindske udvik-lingsomkostningerne, men samtidig skal lokale variationer i sagsbehandlingen understøttes.

En naturlig følge af et udviklingsfællesskab kunne være et fælles driftscenter, der kunne understøtte sagsstyringssystemet i en region, eller - hvis Kulturarvsstyrelsen vil påtage sig førertrøjen - for hele landet. Sagsstyringssystemet kunne også udvikles som et webbaseret system og ville kunne hostes fra en server hos Kulturarvsstyrelsen. Dette vil muliggøre ens-artethed i brugergrænsefladen, og en fortsat udvikling. Lovændringer, nye krav eller blot forbedringer ville nemmere kunne implementeres på en hostet serverløsning.

17.4 Mennesker Museets medarbejdere, der er beskæftiget med sagsbehandling af forespørgsler i forbindelse med den arkæologiske sagsgang, vil have mulighed for et kompetenceløft i forbindelse med indførelsen af et sagsstyringssytem. En smidigere sagsgang og en enklere betjening vil bety-de, at sagerne bedre kan overskues, og at flere vil være i stand til at hjælpe hinanden med sager. Denne vidensdeling er vigtig i en virksomhed med begrænsede ressourcer, og hvor få ”nøglepersoner”, kan virke som en ”flaskehals” i et sagsbehandlingsforløb.

Medarbejdere vil kunne opleve det som en modernisering og som et teknologisk fremskridt, at de kan overskue egne sager og samtidig få et overblik over alle sager. Mulighed for at yde ”førstehjælp ” på kollegaernes sager i akutte situationer vil også være muligt og derved øge fleksibiliteten i sagsgangen.

Et fremtidsperspektiv, hvor sagsoplysninger gøres tilgængelige via et ESDH-system, øger muligheden for, at ansøgere kan følge sagen via Internettet. Offentlighed i forvaltningen og en gennemskuelig sagsgang, for medarbejder og borgere, må være målet.

Litteraturliste


18 Litteraturliste

18.1 Litteratur • Andersen (2002)

o Andersen, Ib (2002), Den skinbarlige virkelighed, København: Samfundslitteratur

• Bakka (2004a)

o Bakka, Jørgen Frode (2004), Organisationsteori. København: Handelshøjskolens Forlag

• Bakka (2004b)

o Bakka, J.F., Fivelsdal, E.l. (2004), Organisationsteori. Struktur Kultur Processer. Randers: Handelshøjskolens Forlag

• Bodum (2004)

o Bodum, Lars (2004), Kursus i systemudvikling på AUC, PowerPoint slides, Aal-borg: Aalborg universitet

• Brande-Lavridsen (2002)

o Brande-Lavridsen, Hanne, (2002), Spatial Information Management in Denmark, The Danish Association of Chartered Surveyors

• FESD (2005)

o FESD metode. Model for integration, 2005, http://www.oio.dk/files/Integrationsmodel2-endelig.pdf

• GeoForum (2002)

o GeoForum Perspektiv 1 (2002), Tema: Infrastruktur for stedbestemt Information, GeoForum.dk

• GeoForum (2003)

o Geoforum.dk, (2003), Vejledning i anvendelse af Web Map Services, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

• GeoForum (2004a)

o Geoforum.dk, (2004), GML Basisgeometri - Forslag til implementeringsstrategi i Danmark, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

• GeoForum (2004b)

o Geoforum.dk, (2004), Vejledning i anvendelse af Web Feature Services Version 1.0.0, PDF-dokument, http://www.geoforum.dk/Default.asp?ID=28

• Hulegaard Jensen (2002)

o Hulegaard Jensen, B. og Brande-Lavridsen, H. (2002), Samordning af GeoInfor-mation/Geodata (Infrastruktur for Stedbestemt Information), Aalborg universitet, MTM 2. studieår

• Hunter (2001)

o Hunter, D., Cagle K., Dix, C., Kovack, R., Pinnock, J., Rafter, J., (2001), Beginning XML 2nd Edition, Birmingham: Wrox Press Lyd.

• Jepsen (2003)

Litteraturliste



• Kulturarvsstyrelsen (2003)

o Kulturarvsstyrelsen, (2003), Nye regler i museumsloven for finansiering af arkæo-logiske udgravninger i forbindelse med jordarbejde, Århus: Phønix Trykkeriet A/S

• Kulturministeriet (2004)

o Kulturministeriet, (2004), Bekendtgørelse om henlæggelse af opgaver og beføjel-ser til Kulturarvsstyrelsen, www.retsinfo.dk

• LIFA (2002)

o LIFA Nyhedsbrev 2002 (2002), http://www.lifa.dk/files/nyhed2002sk.pdf, LIFA

• Lovbekendtgørelse nr. 911:

o Lovbekendtgørelse nr. 911 af 14. oktober 2001 om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer, www.retsinfo.dk



• Munk Sørensen (2003)

o Munk Sørensen, Esben (2003), Geografisk information i samfundets tjeneste. Kø-benhavn: Tidsskriftet GeoForum Perspektiv

• Pointing (2004)

o Pointing, L., Nicolaisen, P. og Horsbøll Møller, P. (2004), GIS til registrering, for-valtning og formidling af kulturarv, Aalborg: Aalborg Universitet

• Regeringen (2004)




• Scott (2002)

o Scott, Kendall (2002), Introduktion til UML, Valby: IDG forlag

18.2 Internetlinks • e.gov.dk, 17. maj 2005


• www.geus.dk, 17. maj 2005

o http://www.geus.dk/publications/geo-nyt-geus/gi99-1-2.htm

• www.kuas.dk/kulturarv (a), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/bevaringsvaerdige_huse/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (b), 17. maj 2005

Litteraturliste


o http://www.kuas.dk/kulturarv/bygninger/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (c), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/skjulte_fortidsminder/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (d), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/fredning/index.jsp

• www.kuas.dk/kulturarv (e), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/kulturarv/fortidsminder/skjulte_fortidsminder/kulturarvsarealer.jsp

• www.kuas.dk/omstyrelsen, 17. maj 2005

o KUAS Resultatkontrakt 2004-2007, http://www.kuas.dk/omstyrelsen/resultatkontrakt/kontrakt2004-07.pdf

• www.kuas.dk/tjenester (a), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/agenda-kulturarv.jsp

• www.kuas.dk/tjenester (b), 17. maj 2005

o http://www.kuas.dk/tjenester/nyheder/arkiv/2003/aug/kulturarvsarealer.jsp

• www.oio.dk/Infostrukturbasen, 17. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/Infostrukturbasen

• www.oio.dk/kiu, 17. maj 2005

o http://www.oio.dk/kiu

• www.oio.dk/oioxml, 17. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/faq

• www.oio.dk/xml (a), 17. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/standardisering

• www.oio.dk/xml (b), 17. maj 2005

o http://www.oio.dk/XML/XMLprojektet

• www.w3.org, 17. maj 2005

o http://www.w3.org/XML/

• www.w3schools.com, 17. maj 2005

o http://www.w3schools.com/xml/default.asp

gis til forvaltning af kulturarv

Documents

wrox press lyd

forlaget marko aps

samordning af geoinformation geodata

og horsbll mller

frdigheder og motivation

anskaffe og drive

givet fald designes

danmarks digitale ortofoto