Kvalitative metoder

17.9.2011

Dagsorden

• Kort opsamling fra sidste gang

• Validitet, reliabilitet og kvalitative metoder

• Hvad er kvalitative metoder?

• Enkeltmandsinterviews>< Fokusgrupper

• Udvælgelse og invitation af interviewpersoner

• Udarbejdelse af spørgeguides

• Interviewteknik

• Opsamling

• Mini-evaluering

Opsamling fra sidste gang

• Kvalitet i undersøgelser: – Validitet: Måler vi det, vi vil måle?

– Reliabilitet: Hvor præcist måler vi?

• Kausalitet

• Udformning af problemstilling: – Tema, spørgsmål eller hypotese

– Enheder, variable og værdier

• Undersøgelsesoplæg: – Ekstensivt eller intensivt

– Systematisk eller ikke-systematisk repræsentation af stimuli

• Kvantitativ >< Kvalitativ metode

Validitet, reliabilitet og

kvalitative undersøgelser • Den måde, som vi talte om validitet og reliabilitet

sidste gang, skal vi lægge på hylden, når vi arbejder kvalitativt

• Antager, at der er en objektiv målbar kerne af sandhed – bullls eye

• I forhold til holdningsundersøgelser, vil det f.eks. sige, at respondenterne har en holdning, som man kan gå ind og afdække uden at påvirke (Kvales metafor : minearbejderen eller den rejsende)

• Positivistisk tankegang

• Ikke begreber, man bruger, når man arbejder kvalitativt

Validitet, reliabilitet og

kvalitative undersøgelser • Kvale forsøger at tillempe validitets- og

reliabilitetsbegrebet til den kvalitative verden

• Han taler f.eks. om at ”validere” interviewpersonernes udsagn

• Han kommer også med bud på, hvordan realibilitetsovervejelser kan integreres i en kvalitativ undersøgelse

• Og han argumenterer også for, hvordan resultater af kvalitative undersøgelser kan generaliseres

• Kvales begreber afviger dog væsentligt fra den måde, man normalt forstår validitet, reliabilitet og generaliserbarhed

Validitet, reliabilitet og

kvalitative undersøgelser • Normalt vil man sige, at det ikke giver

mening at tale om validitet, reliabilitet og generaliserbarhed i forhold til kvalitative undersøgelser.

• Det er vigtigt!

• Hvis I vil bruge Kvales begreber, skal I henvise specifikt til ham.

Kvalitative metoder

• Kvalitativ metode handler om at forstå de tanker, følelser og overvejelser, respondenterne gør sig.

• Hvordan de forstår forskellige begreber, og deres forklaringer på, hvorfor de gør, som de gør.

• Adgang til respondenternes livsverden

• Bagvedliggende antagelse: Menneskers handlinger, samfundselementer, sociale relation ol. får mening igennem vores fortolkning og forståelse af dem.

• Kommer ud af en humanistisk/hermeneutisk tradition

• Kvalitativ data indsamles typisk vha. fokusgrupper og længere interviews.

Kvalitativ metode

• Man bruger ofte åbne ”hv-spørgsmål”.

Hvordan?, hvad? Hvornår? Osv.

• Data vil ofte være i form af lange

interviews/samtaler med en eller flere personer

• Databearbejdningen består af at fortolke og

analysere

• Eksempel: Fokusgrupper med vælgere om,

hvorfor de har stemt på et givent parti. Eller hvad

de tænker om partiets valgmateriale/plakater.

Kvalitativ metode

• Oftest mere begrænset data-materiale med

færre cases. Til gengæld mere i dybden med

den enkelte case.

• Begrænsede muligheder for at generalisere

• Ikke så formaliseret med regler, som kvantitativ

metode – ”Et håndværk”

• Hellevik: Et intensivt oplæg med få enheder,

men mange oplysninger om hver

• Usystematisk præsentation af stimuli og

registrering af data

Kvalitativ metode

• Styrken: Detaljeret indsigt og forståelse i de

cases/enheder man undersøger.

• En fleksibel tilgang med mulighed for at tilpasse

• Svaghed: Begrænsede muligheder for at finde

systematikker, sammenligne og generalisere.

Fokusgrupper ><

Enkeltmandsinterview

• Enkeltmandsinterview: Genstandsfeltet er den enkelte persons tanker og holdninger

• Fokusgrupper: Genstandsfeltet er en gruppes forhandlen og interaktion omkring et emne.

• Hvad vil man opnå?

• En mulighed er at kombinere de to tilgange

Enkeltmandsinterview

• Kvalitative enkeltmandsinterviews: giver indsigt i den enkelte persons holdninger, tanker og følelser.

• Man kan gå i dybden med den enkelte – får indblik i den enkeltes livsverden

• Den enkelte får tid til at forklare og man har tid til at spørge ind

Enkeltmandsinterview

• Ingen påvirkning fra andre (modsat fokusgruppen)

• Måske lettere for interviewpersonen at være åbne og ærlige

• Man kan måske lettere tale om lidt mere følsomme og personlige emner

Enkeltmandsinterview

• Er velegnede, når man har brug for at ”komme ind under huden” på den enkelte

• Hvis man har brug for at afdække, hvordan enkeltpersoner oplever noget bestemt

• Hvis man skal tale om noget, der er lidt følsomt eller personligt

Fokusgrupper

• En fokusgruppe er ikke bare flere enkeltmandsinterviews gennemført på samme tid

• Man får ikke det samme ud af den enkelte interviewperson som i et enkeltmandsinterview

• Med fokusgruppen kan man til gengæld afdække noget, som man ikke kan med enkeltmandsinterviews: Gruppedynamik

Fokusgrupper

• Hvad kan en gruppe af mennesker blive enige om? Hvad kan de ikke blive enige om?

• Hvad er kontroversielt, og hvad er der konsensus om?

• Hvordan argumenterer og forhandler de med hinanden?

• Hvilke argumenter er gyldige? Hvad kan man sige?

Fokusgrupper ><

Enkeltmandsinterview • Kan sagtens bruges til at belyse det samme

emne

• De to tilgange vil blot give viden om forskellige aspekter

• I nogle tilfælde er den ene tilgang dog mere velegnet end den anden (Nogle emner egner sig f.eks. ikke til at diskutere i grupper)

• Valget afhænger af, hvad I vil vide noget om: Hvad er jeres problemstilling

• Det kan også være en interessant mulighed at lade de to tilgange supplere hinanden

Udvælgelse af

interviewpersoner • Først og fremmest: Fastlæg præcis, hvem der er

undersøgelsens målgruppe

• Hvis holdninger, tanker og følelser vil jeg gerne vide noget om?

• Hvilke muligheder har jeg for at komme i kontakt med medlemmer af undersøgelsens målgruppe og invitere dem til at deltage?

• I nogle tilfælde giver det sig selv, hvem interviewpersonerne er, f.eks. Nogle bestemte medarbejdere på en arbejdsplads

Udvælgelse af

interviewpersoner • Hvilke fordele og ulemper har de

rekrutteringskanaler, jeg har til rådighed?

• Der stilles ikke samme krav som ved indsamling af en stikprøve til en kvantitativ undersøgelse.

• En seddel på opslagstavlen i supermarkedet kan sagtens fungere.

• Dog stadig vigtigt at overveje, hvilke type mennesker, jeg får fat i.

Udvælgelse af

interviewpersoner • Vær varsom med netværksrekruttering.

• Venner, familie, kolleger ol.

• I har en forhistorie med vedkommende, og forhåbentligt også en fremtid

• De har et forhåndsindtryk af jer, og I har et forhåndsindtryk af dem

• Det vil påvirke interviewsituationen, og de resultater, der kommer ud af det.

Udvælgelse af

interviewpersoner • I fokusgruppesammenhænge kan det være forstyrrende,

hvis en del af gruppen kender hinanden i forvejen

• Det kan føles ubehageligt for andre deltagere – de kan føle sig udenfor

• Overvej desuden om folk vil tale åbent om et emne, hvis deres venner er til stede.

• Nogle gange er det nemmere at være ærlig overfor fremmede mennesker, som man ikke skal se bagefter

• Overvej alternativt enkeltmandsinterviews ved følsomme emner eller i situationer, hvor undersøgelsens målgruppe består af mennesker, der også skal interagere med hinanden bagefter, f.eks. På en arbejdsplads.

Antal interviews/fokusgrupper

• Hvor mange interviews/fokusgrupper skal jeg bruge?

• Afhænger helt af, hvad I gerne vil?

• 1 dybdegående interview med en person kan være nok.

• Flere interviews giver mulighed for at sammenligne outputtet fra interviewene og lede efter mønstre

• Undgå dog at falde i den ”kvantitative fælde”

• Det er bedre at gå i dybden med få interviews

• End at lave en masse semi-kvantificerede overfladiske interviews

Invitation af interviewpersoner

• Overvej tonen!

• Hvad er emnet?

• Hvem er målgruppen?

• Send de rette signaler.

• Vi vil typisk gerne opnå, at folk føler sig

trygge nok til at komme og fortælle relativt

åbenhjertigt om deres holdninger og

følelser

Invitation af interviewpersoner

• Overvej, hvordan den første kontakt gribes an: Telefon, email eller ved kaffeautomaten

• Man får kun en chance for at lave det rette indtryk!

• I dette tilfælde vil det sige: Motivere folk til at stille op til undersøgelsen uden at påvirke de svar, de senere kommer med.

Invitation af interviewpersoner

• Overvej derfor følgende:

• Hvad må de vide om undersøgelsen?

• Hvad er den passende dosering af information

• Hvis vi vil afdække folk spontane reaktion på et eller andet, kan det ikke nytte noget, at de får mulighed for at tænke over det inden interviewet

• Nogle emner kan også virke afskrækkende: ”Kom til en fokusgruppe om skattelovgivningen”

Pause!

Spørgeguiden

• Spørgeguiden strukturer interviewforløbet

• Kan være mere eller mindre stramt

afhængig af, hvad man vil opnå

• En semi-struktureret spørgeguide består

af temaer, der skal afdækkes og forslag til

spørgsmål

• Kan også være mere eller mindre åbne

med, hvad der er formålet med interviewet

Spørgeguiden

• Overvej: ”Hvad er det præcist, interviewet

skal afdække”?

• Hvad vil jeg gerne vide?

• Det er helt afgørende, at I har tænkt over,

hvad der er de centrale temaer.

• God idé at formulere forskningsspørgsmål,

som I omsætter i interviewsspørgsmål

Spørgeguiden

• Spørgsmålene skal både levere viden, der er

relevante for vores undersøgelse (Kvales

tematiske dimension)

• Og de skal skabe en god dynamik og et godt

interviewsamapil.

• Spørgsmålene skal være korte og klart

formuleret.

• Spørgsmålene skal udløse spontante

beskrivelser og fortællinger

• Mere ”hvad” og ”hvordan” – mindre ”hvorfor”

Spørgsmålstyper

• Ofte vil man De blande forskellige typer af

spørgsmåler

• Indledende spørgsmål:

• Interviewpersonen kan spontant forklare

sig og fortælle med sine egne ord

• Bruges eksplorativt, når man bevæger sig

ind på et nyt emne

• Giver interviewpersonen mulighed for at

sætte scenen

Spørgsmålstyper

• Opfølgende, sonderende og præciserende

spørgsmål – får interviewpersonen til at

uddybe og/eller præcisere sin forklaring

• Direkte spørgsmål – spørger ind til

temaer/emner, der er i fokus for

interviewet

• Fortolkende spørgsmål – validering af en

fortolkning.

Spørgeguiden

• Rækkefølgen i en spørgeguide skal dog

ikke nødvendigvis følges slavisk

• Spørgeguiden rummer de emner, som I vil

behandle i løbet af interviewet og et

forslag til en rækkefølge, som kan fungere

• Vær klar til at springe i emnerne og følge

interviewpersonen vægtning af emnerne

og associering

Spørgeguiden

• Vær også klar til at forfølge interessante

emner, pointer ol. – aktiv lytning!

• Hav formålet med undersøgelsen i

baghovedet og sørg for at få afdækket

relevante temaer og emner tilfredsstillende

• Sørg for at få valideret jeres fortolkninger

undervejs i interviewet

• Dette er afgørende!

Tragtformet interview

• Hvor meget information om undersøgelsens temaer, må interviewpersonen få undervejs i interviewet?

• Rækkefølgen på spørgsmålene kan påvirke svarene på spørgsmålene

• Når først interviewpersonerne er blevet præsenteret for et emne eller et ord kan det ikke ”tages tilbage”

• Man kan ikke spørge om en persons umiddelbare holdning til noget, hvis man allerede har sporet dem ind på dele af emnet via sine spørgsmål.

Tragtformet interview

• Tænk på spørgsmålsrækkefølgen som en tragt, hvor I bevæger jer fra det mere overordnede niveau ned til det mere specifikke.

• Start f.eks. Med at spørge om: ”Hvad synes du om at arbejde her”? Og ”Hvad er vigtigt for din arbejdsglæde”?

• Spørg først derefter til tilfredsheden med løn, ledelse el.

• Hvis I går den anden vej rundt risikerer I at få et misvissende billede, hvor I påvirker interviewpersonen til at tænke på faktorer, som han/hun måske ellers ikke ville have tænkt på.

Øvelser

• Det kan være værdifuldt at inddrage forskellige øvelser i spørgeguiden

• Øvelser kan også være et redskab til at afdække interviewpersonens holdninger på en ny måde

• Er særligt brugt i fokusgrupper:

• Giver dels et afbræk for deltagerne – kan være tiltrængt i en 3 timer lang fokusgruppe

• Kan også fungere godt i forhold til at sikre en god gruppedynamik

Skriveøvelser

• hvor deltagerne f.eks. Skal angive deres

holdning, skrive en associering ned, tildele

point el., som man så efterfølgende

diskuterer i fællesskab

• Giver noget at diskutere ud fra

• Forpligter folk på deres position

Projektive teknikker

• De klassiske: ”Hvis du var et dyr, hvilket dyr var du så”?

• Hvis x parti var en bil, hvilken bil ville det så være?

• Værdifuldt som en måde at få folk til at beskrive og fortolke et emne. ”Hvordan er en person, der …”

• Lidt fortærskede – får folk til at trække på smilebåndet

Sorteringsøvelser

• Sorteringsøvelser, hvor deltagerne f.eks.

Skal sortere nogle produkter, billeder eller

lignende i forskellige grupperinger.

• Giver indblik i, hvordan deltagerne opdeler

og kategoriserer verden

• Hvad hænger sammen og hvad definerer

forskellige grupper i forhold til hinanden

Interviewerens rolle

• I skal så vidt muligt forsøge at etablere en

tryg og tillidsfuld atmosfære

• Interviewpersonerne og

fokusgruppedeltagerne skal føle, at de kan

være ærlige, og at der er tid og rum til, at

de kan fortælle og forklare

• Derfor er det også vigtigt, at der er sat

tilstrækkeligt tid af til interviewet

Interviewerens rolle

• I skal have styr på undersøgelsesfeltet og

formålet med interviewet – ellers kan I ikke

praktisere ”aktiv lytning”

• I skal strukturere og styre

interviewprocessen med blik på, hvad det

er, I gerne vil vide noget om.

Interviewteknik

• En god ice-breaker kan være at lade interviewpersonen eller fokusgruppedeltagerne præsentere sig selv ganske kort.

• Hvem er de? Hvad laver de? Har de nogle hobbies/fritidsinteresser?

• Husk dog at overveje, om det er noget, der kan påvirke det videre forløb

• Hvis en deltager i en fokusgruppe om politisk-økonomiske spørgsmål afslører, at han har en phd. i nationaløkonomi kan det intimidere de andre deltagere

Interviewteknik

• I skal fremstå oprigtigt interesserede i det, den interviewede fortæller

• Vær venlige, åbne og imødekommende

• Underspil evt. jeres egen viden

• ”Det er dig, der er eksperten”

• Jeres fremtoning skal naturligvis også tilpasses den eller de personer I interviewer og interviewets emne.

• Der er forskel på at interviewe nationalbankdirektøren og på at lave en fokusgruppe med en flok skoleelever

Interviewteknik

• Men vær også bevidste om jeres egne fordomme og forventninger til den person I skal interviewe

• Vær eventuelt eksplicit omkring dem og skriv det ned

• Ved at være bevidste om jeres egne fordomme og forventninger kan I tage højde for dem i forbindelse med interviewet og i det efterfølgende analysearbejde

Interviewteknik

• Vær bevidste om jeres eget kropssprog og

fremtoning

• Det kan også påvirke interviewpersonerne

• Små ubetydelige ting kan have stor

betydning

• Overdreven nikken, ”ja-sigen” eller andet

kan påvirke

Interviewteknik

• Husk at tale er sølv og tavshed er guld.

• Det er interviewpersonen, der skal tale – ikke jer

• Tavsheden kan også være et trick til at få folk til at tale

• Tavshed opleves ubehageligt og folk vil for at bryde den begynde at tale og måske sige ting, der ellers ikke var kommet på bordet

Interviewteknik

• I fokusgrupper er det en særlig udfordring at

styre samtalen uden at blive for styrende

• Samtalen skal have mulighed for at udvikle sig

relativt frit og folk skal have mulighed for at

reagere på hinanden

• Kast et spørgsmål på bordet og lad samtalen

køre

• Husk at sørge for, at alle kommer til orde og alle

får sagt noget

Interviewteknik

• I fokusgrupper vil der ofte ske det, at der er nogle få dominerende individer, der taler hele tiden – hvis de får lov

• Derfor kan det være nødvendigt at slå ned og trække de mere stille typer ind i snakken med et ”Hvad synes du om det her”?

• Overvej også at starte med at spørge de mere stille typer. Snakkehovederne skal nok selv sørge for at komme på banen efterfølgende

• Hvis man I en periode ignorerer de mere snakkende typer, når de markerer, plejer det også at de stille typer mere på banen

Opsamling

• Kvalitative metoder giver indblik i folks tanker, holdninger og følelser

• Den kvantitative version af af validitet og reliabilitet giver ikke mening, når man arbejder kvalitativt.

• Fokusgrupper: Afdækker en gruppes dynamik og interaktion

• Enkeltmandsinterview: I dybden med den enkeltes tanker og holdninger

• Udvælger de personer, man interviewer

• Inviterer dem til at deltage

• Udarbejder spørgeguiden

• Og udfører interviewet

Til sidst – minievaluering

• Hvad synes I?