GRUPPE 12Mie SkarnagerNaomi Werner

Dan LindholmTrine Laura Kristensen

Josefine Thi Lam PetersenKatrín Aagestad GunnarsdottirMads Emil Erland Christensen

Sacha Baggestrøm Telkov

INTERAKTIV GUIDE TIL KØBENHAVNS HAVNLAVET FOR GOBOAT

1. INDLEDNING 1.1 Emne.......................................................................................... 1 1.2 Problemstilling..................................................................... 1 1.3 Problemformulering..................................................................... 12. METODEBESKRIVELSE, OPGAVESTRUKTUR, RISICI & UDVIKLINGSMODELLER.......2 2.1 Metodebeskrivelse....................................................................... 2 2.2 Ganttkort.....................................................................................3 2.3 Risikovurdering............................................................................ 3 2.4 Udviklingsmetode........................................................................ 33. KONCEPTBESKRIVELSE.................................................................................. 44. STRATEGISK ANALYSE.................................................................................... 5 4.1 SWOT/TOWS............................................................................. 5 4.2 Strategisk handlingsplan.............................................................. 65. IDENTITETS- OG VÆRDIANALYSE.................................................................. 7 5.1 Værdier og strategisk kommunikation........................................... 7 5.2 Organisationsform...................................................................... 9 5.3 Kulturniveuanalyse.....................................................................10 5.4 Visuel identitet for GoBoat..........................................................116. MÅLGRUPPE.................................................................................................12 6.1 Markedsvalg..............................................................................12 6.2 Mm markedet............................................................................12 6.3 Segmentopdeling.......................................................................12 6.4 SMOK-analyse...........................................................................13 6.5 Målgruppevalg...........................................................................13 6.6 Målgruppebeskrivelse.................................................................14 6.7 Personaer...................................................................................147. KREATIV BRIEF................................................................................................168. EMPERISKE RESULTATER................................................................................189. DESIGNMANUAL .........................................................................................1910. KONKLUSION............................................................................................23LITTERATURLISTE...............................................................................................24BILAG...............................................................................................................29

INDHOLDSFORTEGNELSE

INDLEDNINGKøbenhavns havn har gennem tiderne udviklet sig fra at være et industriområde til at være et betydningsfuldt samlingspunkt for kultur, turisme og socialisering. Havnen er under kon-stant udvikling, og netop nu er havnens vision ”En havn af muligheder” med fokus på bl.a. forskellige aktiviteter, miljøvenlighed, variation og bedre adgang til vandet (Københavns Kommune, u.å). Det er derfor vigtigt, at havnen på alle måder er brugervenlig, og at den er let tilgængelig.

Som led i at tiltrække mere liv til havnen, er en række virksomheder på havneområdet begy-ndt at tilbyde forskellige oplevelser til havnens brugere, herunder både på land og til vands. Denne udvikling har ført flere positive aspekter med sig, bl.a. øget beskæftigelse, større aktivi-tet på havneområdet og ikke mindst opfyldelse af Københavns Kommunes vision for havnen.

Som nystartet virksomhed har GoBoat været med til at skabe en ny mulighed for at give en unik oplevelse af havnen, til et varieret publikum. De vil nu forbedre deres produkt og dele det med alle havnens brugere.

For at følge tidens udvikling inden for både teknologi og den store udbredelse af social media, vil en interaktiv guide, som let kan anvendes via smartphone eller tablet, være et ind-lysende skridt mod at give Københavns havneområde et informativt overblik og gøre adgan-gen nemmere tilgængelig. GoBoat spiller en aktivt medvirkede rolle i produktionen af denne guide, for at skabe den bedste oplevelse af Københavns havn, for alle havnens brugere.

Hvordan kan man gøre brugeroplevelsen bedre for potentielle og nuværende kunder for GoBoat ved hjælp af en interaktiv guide til Københavns havn?

1.1 EMNE

1.3 PROBLEMFORMULERING

1.2 PROBLEMSTILLINGHvordan kan man ved hjælp af den inter-aktive guide skabe interesse for GoBoat og herved tiltrække potentielle kunder til GoBoat?

1

1

METODEBESKRIVELSE, OPGAVESTRUKTUR, RISICI & UDVIKLINGSMODELLER2

2.1 METODEBESKRIVELSE

I KAPITEL 1 redegør vi for vores problem-stilling, hvorefter vi udleder en problemfor-mulering.

I KAPITEL 3 definerer vi konceptbeskrivelsen for GoBoats interaktive guide. Samt præsen-tation af vores løsningsforslag.

I KAPITEL 4 har fokus på strategisk anal-yse. Vi har i denne forbindelse udført en SWOT & TOWS analyse, hvor vi undersøger GoBoats konkurrencesituation mhp. at kunne lave en strategisk kommunikation.

KAPITEL 2 omhandler strukturering af vores opgave, herunder Ganttkort, for at skabe overblik over de forskellige delopgaver. En risikovurdering af vores gruppearbejde, for at kunne håndtere eventuelle hændelser, som kan forsinke vores projekt. Her er vores udviklingsmetode beskrevet.

I KAPITEL 6 vil vi benytte os af SMOK-mod-ellen for at finde vores målgruppe og be-grunde vores valg af segmentering.

I KAPITEL 9 vil vi lave en designmanual, hvor vi vil fortælle om vores valg af design, herunder f.eks. farvekoder. Vi laver denne manual, for at GoBoat selv har mulighed for at arbejde videre med det samme design.

KAPITEL 8 omhandler vores empiriindsam-ling. Vi benytter bl.a. en kvantitativ undersø-gelse i form af et elektronisk spørgeskema samt en fokusgruppe.

KAPITEL 5 omhandler identitetsanalyse, herunder mission, vision og værdier. Grun-dlæggende arbejder vi ud fra GoBoats nuværende kerneværdier. Disse værdier specificerer vi, ved at bruge mission, vision og værdi-analysen. Vi vil tage delelementer af teorier bl.a. fra Scheins kulturniveauanal-yse (Staunstrup m.fl., 2012;312). Vi bruger Henry Mintzbergs model for sammenhænge mellem situationsvariable, jobvariable, designparametre og organisationsform for at kunne analysere os frem til hvilken form for virksomhed, vi har med at gøre, og hvad de har brug for i et produkt. Vi laver denne analyse for at kunne styrke GoBoats visuelle identitet.

2

KAPITEL / her giver vi et kort brief af vores produkt.

I KAPITEL 10 konkluderer vi på vores anal-yse, for at svare på problemformuleringen.

2.2 GANTTKORTVi har brugt et ganttkort for at strukturere vores arbejd-sopgaver på en overskuelig måde. Vi har sat aflever-ingsfrister ind og planlagt, hvor lang tid vi har til at ar-bejde med de forskellige del-opgaver og -afleveringer. Yderligere har vi specificeret, hvornår forskellige typer tests skal indgå i vores tidsplan (bilag 1, figur 3.1).

2.3 RISIKOVURDERINGVi har udarbejdet et risikovurderingsskema. På denne måde kan vi let overskue de forskellige risici og vur-dere hvilke risici, der kan udgøre de største trusler. Ydermere har vi udarbejdet løsninger, vi vil bruge, hvis problematikkerne reelt skulle opstå (bilag 2, figur 3.2).

2.4 UDVIKLINGSMETODESom udviklingsmetode kommer vi til at arbejde med en iterativ proces. Vi tager udgangspunkt i spiralmod-ellen. Under denne proces, kommer vi til at arbejde med prototyping. Vi påbegynder prototypingprocessen op til afleveringsfristen for vores første prototype den 28.11.14.

3

3KONCEPTBESKRIVELSE

Med udgangspunkt i analyse og dataindsamlingstrinnet, udarbejdes en konceptbeskrivelse af løsningsforslaget for at sikre, at alle involverede parter deler samme vision for det givne projekt. Produktet er blevet navngivet ”GoSee” og har hermed en stærk, men indirekte sammenkobling med ”GoBoat”. For at give navnet flere positive associa-tioner, placeres ”GoSee” logoet på et vektorbaseret havbillede, som skal lede tankerne hen imod et maritimt, sø-mandsunivers.

Formålet med produktet er at skabe positive oplevelser samt øge kendskabet til de mange seværdigheder, som findes i og omkring Københavns havn. Dette løses via en interaktiv guide, der kan anvendes fra alle mobile plat-forme, som mange mennesker allerede har på sig.

Guiden skiller sig ud ved at være digi-tal, brugervenlig og komplet, i form af at indeholde alt den nødvendige viden om havnens seværdigheder.

Guiden opdeler de mange sevær-digheder i temaer for at øge bruger-venligheden. Herudover integreres et børnetema og et quiztema for det ældre publikum. Børnetemaet ligger fokus på leg, samtidig med man bliver vist rundt i havnen, hvorimod quizzen mere vil ud-fordre aktørerne på viden om de mange seværdigheder.

Målgruppen er omfattet af havn-ens brugere, herunder de kulturelle unge og børnefamilier.

4

4STRATEGISK ANALYSE

4.1 SWOT OG TOWS

I dette kapitel analyserer vi GoBoat ved hjælp af SWOT-analysen (Andersen m.fl. 2011:86). SWOT-analysen bruger vi for at kunne identificere og analysere GoBoats in-terne styrker og svagheder, samt de eksterne trusler og muligheder, der findes i GoBoats fjernmiljø. I analysen tager vi udgangspunkt i to punkter: Udarbejdelse af den interak-tive guide som del af GoBoats fremtidige markedsføring og GoBoat som virksomhed.

For at finde materiale til vores strate-giske analyse, har vi læst artikler og besøgt internetsider (Tripadvisor, GoBoat) om GoBoat og fundet relevante analysemodeller (Interna-tional Markedsføring).

Ved hjælp af denne research har vi fået et samlet overblik over virksomheden og ud fra dette lavet en SWOT-analyse. Analysen bruges så vi bedre kan finde frem til mulighed-er for at styrke GoBoat’s image. Herudover ønsker vi at blive opmærksomme på trusler og svagheder, så disse kan konverteres til styrker

5

I N T E R NE KS T E R N

S (Strength)

S1 - Fokus på unikke oplevelserS2 - Central beliggenhedS6 - Fleksible udlejningstider (1t.+15min.)

W (Weakness)

W1 - Dyr pris ift. kanalrundfart, endnu billigere bådudlejning mm.W3 - Minimal marketing

O (Oppitunities)

O1 - Interaktiv havnekort eksisterer ikke endnu (kan dominere dette marked)O3 - Succes på markedet for andre interaktive guides

T (Threats)

T2 - Kanalrundfart med pak-keløsning (pris + rundvisning)T4 - Rekreative aktiviteter (bowling, drive-in-bio, kano, strandbesøg mm.)

Maxi – Maxi (S) (O)

A: Firstmover inden for havneguide som samtidig har fokus på unikke oplevelser, giver GoBoat ”patent” på konceptet.(O1), (S1)

Mini –Maxi (W) (O)B: Opret en App for Københavns havn/kanaler, som frit kan down-loades af alle. Derved udbredes viden omkring GoBoats eksistens (for folk som i forvejen er inter-esserede i Københavns havn.) (O1), (O3), (W3)

Maxi – Mini (S) (T)

C: Mulighed for en personligg-jort oplevelse igennem guiden, ved at man selv kan vælge underemner. Dette differentierer sig fra kanalrundfarter med fast guide. (S1), (T2)

Mini – Mini (W) (T)

D: Markedsføring af havne-guiden via stickers med QR-kode i nærheden af andre rekreative aktiviteter.(W3), (T4)

figur 4.2

4.2 STRATEGISK HANDLINGSPLAN Med denne TOWS-analyse er vi kommet frem til en handlingsplan for udviklingen og lanceringen af vores produkt.

Handling A: Vi udnytter, at GoBoat er først på markedet for havnekort og vi viderefører deres fokus på unikke oplevelser. På denne måde skabes der et produkt, der ikke er set før, hvilket gør dem til en firstmover. Når de er placeret som firstmovers, kan produktet skabe loyalitet hos kunderne. Det vil være sværere at kopiere produktet, da det også har et følelsesmæssigt aspekt.

Handling B: Da GoBoat har haft minimal fokus på marketing, vil vi udnytte, at der ikke er nogen in-teraktiv guide for Københavns havn endnu. Vi har set dette som en god mulighed, da der har været succes inden for andre interaktive guides (Viator).

Handling C: Vi vil vende truslen fra kanalrund-fart, ved at gøre det til GoBoats fordel. Dette gør vi ved at lave en personliggjort guide, som derved giver et bredere oplevelsesspektrum, og sparer spildtid ved ikke at høre om ting, som kunden ikke finder interes-sant.

Handling D: Vi vender truslen fra andre rekreative aktiviteter til en mulighed ved at bruge dem som medie for marketing. Vi placerer stickers med en QR-kode (med indbygget logo for havne-guiden) i nærheden af konkurrenter. På denne måde rammer vi også effektivt den rigtige målgruppe, som allerede bruger rekreative aktiviteter og havneoplev-elser.

6

IDENTITETS- OG VÆRDIANALYSE

5I dette kapitel vil vi analysere GoBoat som organisation. Vi har der-for inddelt analysen i 4 delkapitler.

I 5.1 redegør vi for sammenhængen mellem organisa-tioner på markedet og deres strategiske kommunika-tion med eksterne interessenter.

5.2 omhandler organisationsformer. Her analyserer vi hvilken idealtype, der kan beskrive GoBoat som or-ganisation.

I 5.3 analyserer vi GoBoats kulturniveau, herunder artefakter, værdier og normer. Disse resultater bruger vi i vores senere arbejde, for at kunne styrke GoBoats visuelle identitet.

I 5.4 sammenfatter vi analyseresultaterne og hermed hvilke værdier, vi skal lægge vægt på i udviklingen af vores produkt, og bruger dem til at lave et person-lighedsgrid for GoBoat.

5.1 VÆRDIER OG STRATEGISK KOMMUNIKATION

I den moderne tid handler det i mindre grad om at tilfredsstille det grundlæggende behov for materielle fordele, og handler i højere grad om at kunne handle i overensstemmelse med ens værdier, for at kunne vælge mellem de mange muligheder, som de nye teknologier tilbyder. (Olins: 2002).

Hver eneste dag foregår tusindvis af transaktioner mellem organisationer og kunder, og hver eneste gang der er transaktioner, afslører organisationer dele af deres identitet og værdier hos kunder. Ud fra de indtryk kunder får fra organisationer, danner kunderne sig et billede af organisationen, også kaldet image. Derfor er det vigtigt for organisationer at have et værdigrundlag at styre efter og at skabe en identitet, som differentierer sig fra konkurren-ternes (Olins: 2002).

7

En organisations værdigrundlag er et samlet sæt værdier for, hvad organisationen står for. Organisationens værdi kan bruges som en guide til at fortælle, hvad der er god adfærd, og hvilket omdømme man ønsker at have. Organisationens værdier udarbejdes ud fra, hvorledes organisationen opfatter sig selv (organisationsidentitet), hvordan de opfattes af markedet (organisationsimage), og de normer der findes i organisationen (organisationskul-tur), jf. professor i marketing ved SDU-Odense Universitet Dominique Bouchet (Bouchet: 2000).

Organisationsimage er, hvordan organ-isationen bliver opfattet af markedet og af sine vigtigste kunder. Organisationen kan prøve at påvirke deres image på markedet, men det vil aldrig stemme overens med organisationens idealbillede.

Organisationsidentitet er måden, hvorpå organisationen ønsker at opfatte sig selv, og hvordan den ønsker at kommunikere dette til markedet. Organisationskultur er de normer, der er i virksomheden. Det er de værdier og fælles overbevisninger, som medarbejderne skal efterleve, for at organisationsstrategien kan virkeliggøres. Ifølge Henrik Andersen og Thomas Ritter (Andersen og Ritter: 2008) dannes organisationsidentitet ud fra tre byg-gesten: organisationskultur, organisationsde-sign og organisations-kommunikation. Organ-isationskultur er de normer og værdier, som

medarbejdere skal efterleve for at organisa-tionsstrategien kan efterleves. Dette danner grundlag for at organisationens målsæt-ninger opfyldes.Organisationsdesign er, hvordan organi-sation og dens interessenter præsenterer sig selv visuelt gennem logoer, uniformer, møblering m.m., hvor organisationens værdi-er og overbevisninger kan genkendes.

Organisationskommunikation er retn-ingslinjer for, hvordan organisationen internt og eksternt skal kommunikere med markedet for at skabe et image, der er i overensstem-melse med organisationens værdigrundlag. Organisationsidentitet handler grun-dlæggende om at kommunikere ud til marke-det for at skabe genkendelighed og trovær-dighed omkring organisationsstrategi. Kommunikation inden for organisationen er vigtigt for at få styr på organisationsværdier, og hvad det er, de vil kommunikere ud til eksterne interessenter.

Organisationen bliver nødt til at finde frem til sit værdigrundlag, og dermed sin identitet, før de kan begynde at finde en strategi for, hvordan de vil formidle dem til eksterne interessenter.

Hvis der ikke er overensstemmelse mel-lem organisationens værdier og det image, der bliver kommunikeret til eksterne inter-essenter, risikerer organisationen at miste sine interessenters tillid.

8

5.2 ORGANISATIONSFORM

SITUATIONSPARAMETRE – ALDER OG STØRRELSEGoBoat er en relativt ny organisation på markedet, og har stadig en forholdsvis lille størrelse. Magtfordelingen ligger hos to-pledelsen, bestående af tre partnere med 10 medarbejdere i produktionskernen. Dermed er organisationen flad (dog 3 niveauer med praktikanter). Linje-princippet følges ikke, da der er flere forskellige ledere for en samlet produktionskerne. GoBoat befinder sig på et dynamisk marked, hvilket vi ser, ved at deres marked hele tiden udvikler sig.

Når det kommer til GoBoats opgaver, er de forholdsvis simple og forudsigeligheden er stor, da det primære arbejde består af bådudlejning. Variationen af kompetencer er til gengæld stor, hvilket kan ses ved at lederne har et bredt kompetence-spektrum (økonom, arkitekt og entreprenør). På bag-grund af markedets dynamik og opgavernes simplicitet, er GoBoat klar over, at deres reaktionsevne ift. opgaver, skal være hurtig. Dette konkluderer vi på baggrund af truslen fra kanalrundfarter og cafeer nær havnen, som er de nærmeste konkurrenter.Ansvarsfordelingen er decentraliseret, da deres skruktur er meget fleksibel. Produk-tionsstaben skal kunne specialisere sig inden for sin givne opgave, og skal der-for selv tage beslutningen for, hvad der er rigtigt eller forkert. Dog er den stadig centraliseret i form af, at topledelsen er den øverste beslutningsmyndighed. Igen er strukturen fleksibel og derfor koordinerer de ansatte på lige plan.

For at understøtte denne analyse, har vi desuden analyseret ift. markedet og op-

Med udgangspunkt i Henry Mintzbergs model for sammenhænge mellem situationsvariable, jobvariable, designparametre og organisationsform, har vi analyseret GoBoat, for at finde deres organisationsform. (Skriver m.fl 2012:259 fig. 8.5)

gaverne (Skriver m.fl, 2012:271 fig. 8.14). Opgaverne er på nuværende tidspunkt simple, eftersom størstedelen af arbejdet foregår med at udleje både.

På baggrund af disse analyser, er vi kom-met frem til, at GoBoat indeholder mange af de værdier, som indgår i et adhockrati. GoBoats ledelse, mellemledelse og støttest-ab er smeltet sammen, hvilket er ét af kend-etegnene ved adhockratiet.

Udover dette er det en meget omstillingsven-lig organisation med mange organiske pro-cesser. Omstillingsparatheden er nødvendig ift. det marked, som GoBoat befinder sig i.

Selvom opgaverne fremstår simple, er markedets usikkerhed stor. På baggrund af dette, har GoBoat oprettet et advisory board, bestående af CEO for modefirmaet Bitte Kai Rand, Michael Rand og brand-konsulent, Morten Langebæk (mørck, a 2014:5). Udover dette, har de ansat prak-tikanter, som heller ikke er en fast del af or-ganisationen, men stadig løser nogle af de-res opgaver. Medarbejderne har mulighed for selv at finde nye løsninger på problemer og “sende dem op” i hierarkiet. Dette giver som beskrevet en decentralisering, men idet at det kun drejer sig om den interne opgav-eløsning, har dette ikke betydning for selve organisationsformen.På baggrund af dette og foregående anal-yse, kan man argumentere for, at organi-sationen samtidig har flere fællestræk med den basale organisationsform.

Vores konklusion er, at GoBoat er en bland-ing af adhockratiet og den basale organisa-tionsform.

9

5.3 KULTURNIVEAUANALYSEVi vil med udgangspunkt i Edgar Scheins kulturmodel (Skriver m.fl 2012, fig. 9.4), analysere organisationen GoBoats kulturniveauer mhp. at afkode dens nuværende værdigrundlag, og med det overordnede formål at styrke dens fremtidige visuelle identitet.

ARTEFAKTERNEArtefakterne er alt det, vi umiddelbart ser og registrerer første gang vi f.eks. besøger GoBoats hjemmeside eller pavillon. Det er her vi får et førstehåndsindtryk af virk-somheden, som er åben for fortolkning. (StaunStrup m.fl., 2012;313) Logoet forestiller konturen af en båd med tekst i midten. Fonten er en sans serif med en hvid outline. Båden er afdæmpet navy blue (nicolaiSen, a. o. u.å) og konturen og teksten, hvid. Båden afbilleder GoBoats produkt. Fonten symboliserer seriøsitet, stil, modernitet, design og nytænkning. GoBoat Pavillonens arkitektur er inspir-eret af havnelivet, og har en stærk reference til maritime konstruktioner. Derudover er den inspireret af andre moderne bygninger, som findes på havnepladsen (goboat, u.å). Pavil-lonen er opbygget af bærdygtige materialer, som passer til deres værdier og tema. Deru-dover viser de stærk interesse for energibe-sparelse og vedvarende energi, ved at have dækket hele pavillonens tag af solceller.

FONTPå GoBoats hjemmeside benytter de Fu-tura-pt til overskrifter og proxima-nova til brødtekst. Begge fonte er geometriske sans-serifer, som symboliserer design, en-gagement, seriøsitet og tillid. Man kalder Futura for ‘’The Devil’s Font’’ (Harper, 2012, 19. december), fordi den bliver brugt til alt fra metroskilte til reklamer. Proxima-nova er en hybrid font (SimonSon, m. u.å), som er en blanding af futura og akzidenz. Normalt bruger man en serif font til brødtekst, men den virker i dette tilfælde, fordi det hold-er hele sitet meget simpelt. Der er ikke så mange rubrikker og forstyrrende elementer (så som reklamer, animationer), så man kan sagtens læse en sans-serif font i større sam-menhæng, uden problemer.

FARVEVALGGoBoats hjemmeside (goboat, u.å) er opbyg-get på en måde, der er overskuelig, bruger-venlig og minimalistisk. Den afdæmpede navy blue symboliserer fordybelse, ro, sam-hørighed, himmel, vand, royalisme, og virker beroligende. Farven er også tilknyttet til havet som er relevant til det produkt, de sælger og deres image. Menuen er opdelt i 7 punkter i højre side af sitet, som følger med hele ve-jen ned, når man scroller. Dette skaber godt overblik for brugeren på websitet, som kan overføres til det produkt, GoBoat sælger.

SPROGLIGE VIRKEMIDLERGoBoat bruger sproget som en væsentlig del af deres måde at “brande” sig selv på. Hele det maritime miljø og måden, hvorpå man f.eks. hilser på hinanden, er inkorpore-ret i det sprog, de bruger på hjemmesiden eller på deres Facebookside, hvor de skriver “Ohøj sailors”. (goboat, 2014) GoBoat prøver at sælge en stemning af idyl, ro og fordybelse i måden hvorpå, de bruger mari-time termer. På hjemmesiden skriver de f.eks. “...we promise to welcome you with open arms, smiles and stories from the seven seas (or the harbor).” (goboat, u.å) Her prøver de at livliggøre anekdoter fra livet “på de syv have fra de gode gamle dage”, som er med til at bevare stemningen omkring det maritime miljø, og som igen er med til at “brande” deres visuelle identitet.

10

VÆRDIER OG NORMERVærdier defineres som de faktorer, der til-trækker eller frastøder en individuel eller so-cial gruppe, mens normer definerer en måde at opføre, eller ikke opføre sig på, altså de uskrevne regler. (StaunStrup m.fl., 2012;314) I introduktion til GoBoat (Mørck m.fl., 2014) står der, at virksomhedens kerneværdi-er bl.a. er, at der skal være en frihed gennem nemt tilgængelige oplevelser samt en design-baseret helhed, hvilket stemmer overens med deres nuværende måde at “brande” deres visuelle identitet på. GoBoat har et værdisæt, der grun-dlæggende står for bæredygtighed, fælless-kab og frihed. Disse værdier er en del af de normer, der findes blandt de ansatte. Dvs. at

5.4 VISUEL IDENTITET FOR GOBOAT

KONKLUSIONVi har konkluderet, at GoBoat er en meget fleksibel og omstillingsvenlig organisation, og vi har derfor udledt at innovation er en vigtig del af deres personlighed. Herudover lægger de vægt på nutidige værdier som f.eks. frihed, fællesskab og bæredygtighed. Denne modernitet udtrykker sig også i en minimalistisk stil-ori-entering.Vores illustrationer er hermed udvalgt ud fra disse værdier. (bilag 4, figur 6.1). Ud fra denne analyse, har vi fået et bedre indtryk af, hvad GoBoat står for, og dermed hvilke værdier, vi skal sætte fokus på i vores design af det interaktive kort. Dvs. at vi skal fokusere på bæredyg-tighed samt holde os til det maritime tema - farver, ord-valg, stemning osv. Analysen har givet os en forståelse af, hvordan vi kan designe vores produkt, sådan at det styrker GoBoats visuelle identitet, og samtidig er i over-ensstemmelse med deres kerneværdier. Anekdoterne om ”de syv have” kan vi bruge i vores design for at styrke deres visuelle identitet.

de ansatte skal gå ind for bæredygtighed og f.eks. ikke smide skrald på gaden, da dette ville stride imod GoBoats kerneværdier og gøre virksomheden utroværdig i forbrugernes øjne. GoBoats kerneværdier er som før nævnt: ”Frihed gennem nemt tilgængelige oplevelser, Progressivt og imødekommende samt har en designbaseret helhed.” (Mørck m.fl., 2014). Mange af de normer, der findes internt i GoBoat, har vi på nuværendes tidspunkt ikke mulighed for at undersøge, da dette vil kræve en analyse af organisationen, hvor vi enten skulle foretage en kvalitativ og kvanti-tativ undersøgelse, og observere medarbej-dernes handlemønstre.

I forbindelse med vores organisationsidentitetsanalyse og kulturniveau-analyse, som kan ses i punkt 5.2 og 5.3, er vi kommet frem til de værdier, vi kan bruge til at styrke GoBoats visuelle identitet.

11

MÅLGRUPPE66.1 MARKEDSVALGVi har valgt at dele markedet op i føglende to grupper: 1. folk som bruger havnen 2. folk som ikke bruger havnenVi har valgt at frasortere gruppe 2, da det vil være svært at markedsføre en havneguide til dem, der ikke bruger havnen. Det ville måske være muligt at mere information ville inspirere dem til at bruge havnen. Dog ville det være for omfattende og omkosteligt at skulle promov-ere guiden til denne gruppe. Samtidig ville markedet blive bredt og svært at bevæge sig på.

6.3 SEGMENTOPDELINGVi har delt markedet, for folk som bruger havnen, op i 7 segmenter. Vi har illustreret vores prioritet af segmenterne med bogstaver der ses nedenfor. ”A” er højeste prioritet. Vi har brugt SMOK-analysen for at vurdere de-res relevans. Vi har begrænset os til vores to top-prioriterede segmenter. SMOK-analysen for disse to ses nedenfor.

1. Samværsfamilien (B)2. Den kulturelle unge (A)3. Business mødeholderen (F)4. Vandsports-junkien (E)5. Motionisten (G)6. Oplevelsespensionisten (D)7. Friluftsmennesket (C)

6.2 OM MARKEDETPå markedet for havneoplevelser er der et bredt spektrum af oplevelser. Der er caféer, man kan tage ned og bade, grille, solbade, fiske, bare hygge eller tage ud og sejle. Der er mange gratis oplevelser at vælge imellem, hvilket også giver hård konkurrence. Udvalget af oplevelser på vandet er dog væsentligt mindre. Der er konkurrenter i form af få andre bådud-lejere (større både, joller og kanoer). GoBoat, som konkurrent til disse, har en fordel ved at de er meget let tilgængelige. Man skal ikke have bådkørekort, og de har en central placering i havnen. En anden konkurrent er firmaer, som udbyder kanalrundfart. Ift. denne konkurrent har GoBoat en fordel ved, at man selv bestem-mer hvor man vil sejle hen, og at man selv kan bestemme, hvordan guiden udformer sig.

12

6.4 SMOK-ANALYSE

1. SAMVÆRSFAMILIEN er ret konkret i deres prioriteter og den kan både bestå af kerne-familier men også af skilte og sammenbragte familier. På denne måde kan oplevelsesfami-lien være en bred målgruppe, men samtidig relevant. Derfor er det også lettere at ramme dem, da produktet er relevant for dem. Fam-ilien kan bestå af mange medlemmer, og derved er prisen ikke høj ift., hvor mange der kan benytte produktet på én gang. Der opstår en form for synergi, da de gerne vil give hinanden en god oplevelse (forældre, bedsteforældre m.f.). Børnene kommer meget i centrum, og derfor er der gode muligheder i at kommunikere til dem, udover de voksne i familien. Vi vurderer at mulighederne er brede nok til, at der kan fremkomme stor profit ift. omkostningerne ved at kommunikere til oplevelsesfamilien. Der er stor konkurrence på markedet, men produktet vil dog kunne formå at differentiere sig blandt konkurren-terne, da det er anderledes, i forhold til hvad de normalt vil opleve, og det kan være en stor oplevelse for børn at komme ud og sejle.

6.5 MÅLGRUPPEVALGEfter SMOK-analysen har vi prioriteret gruppe 2. den kulturelle unge som det vigtigste seg-ment, da de er storforbrugere af kulturelle oplevelser og lever meget lystdrevent. Dermed er der også stor sandsynlighed for, at de prøver nye ting, og at de mere hyppigt vil kunne bruge produktet. Punkt1, som er samværsfamilien har vi tildelt anden prioritet, da de ligger stor vægt på oplevelser og kvalitetstid. Dét at lave noget spændende sammen er et punkt, de kredser om, og derfor kan de godt lide at gå ud og lave noget sammen. Dog er der mere planlægning for dette segment, og derfor vurderer vi, at der vil være mindre hyppigt brug af produktet end i segment 2.

2. DEN KULTURELLE UNGE er en bred gruppe, da mange unge godt kan lide at tage ud og bruge byen, om det så er for at tage i teateret eller blot et cafébesøg. Grup-pen er i vækst, da mange unge gerne vil bo i København for at være en del af det so-ciale og kulturelle fællesskab. Mange flytter til København netop pga. det store udvalg af oplevelser og kulturelle tiltag og samtidig også de karrieremuligheder, som byen tilby-der. Denne målgruppe befinder sig meget i bylivet og er storforbrugere af de sociale medier. Vi kan ramme dem ved hjælp af guerilla-marketing, og dette kan gøres ved at skabe opmærksomhed i bybilledet med an-derledes markedsføring (Guerilla Marketing, u.å).Samtidig kigger de unge tit efter nye oplevels-er på de sociale medier igennem events og omtale, og dette kan også udnyttes til produk-tets fordel. Netop markedsføring som bliver delt af brugere på de sociale medier, vil ramme denne målgruppe, da de ofte befind-er sig på disse platforme, og betalt markeds-føring har en tendens til at prelle af på dem (bilag 6). Ved at markedsføre på denne måde, vil det være stort set omkostningsfrit. Konkurrencen til dette segment er stort, da der er mange firmaer, der sælger oplevelser, som prøver at tiltrække deres opmærksom-hed. Vores produktet kan dog differentiere sig ved i høj grad at have en fællesskabsorienter-ing.

13

6.6 MÅLGRUPPEBESKRIVELSE

DEN KULTURELLE UNGEDenne unge person kan godt lide at ”følge med”, altså være med på det nyeste. Det er smart at have prøvet nye ting i undergrunden, og at være med på føleren over det hele. Personen vil gerne vide, hvad der sker i byen og dele det med vennerne. Den unge bliver samtidig også inspireret af, hvad vennerne og deres bekendte deler på Facebook. De tager deres venners ord for gode varer og føler sig sikre i at få en fed oplevelse, når en bekendt har anbefalet et givent produkt. Derimod bliver en oplevelse allerede uinteressant, når den promov-eres på et massemedie. Den unge person er meget spontan, da den ikke har så mange faste rammer, som binder den. Når ubekendte oplevelser skal prøves, er det ofte i lidt større grupper, hvor der bruges mere tid på planlægning. Ellers er det tit de samme ”venues” der bliver brugt til at opleve nye ting (fx samme teater, forskellige stykker).Denne person elsker at være social og opleve ting sammen med venner, kæresten osv., men oplev-elsen i sig selv er så essentiel, at den unge sagtens kan finde på at lave den alene også.

SAMVÆRSFAMILIENFamilien har fokus på at bruge tid sammen og lave ting, som støtter op om samværet. De bruger tid på at planlægge familieturen, så det bliver en komfortabel tur for alle medlemmer af familien. Til lidt større oplevelser kan der let sættes 30 min. af til planlægn-ing. Når de finder en aktivitet, som alle nyder og finder komfortabel, er de i stor grad også villige til at prøve den igen. På denne måde, ved de også, at turen bliver en succes, og mindre tid skal bruges på planlægning. Familien har en travl hverdag, og netop derfor ligges der så stor vægt på, at alle bliv-er samlet til fælles aktivitet (kvalitetstid). Deres ideelle oplevelse er hyggelig for alle, den er børnevenlig og kan samti-dig holde de mindre børns interesse.

Julia Andersen24 årVesterbroKUA studerende

6.7 PERSONAERJULIA bor i en to-værelses lejelejlighed på Vesterbro sammen med sin kæreste Jesper. Hun går på KUA, og de par dage om ugen hun har forelæsning, krydser hun Islands Brygge på cykel. Hun nyder udsigten over vandet, imens hun cykler og lyden af et up-and-coming indieband strømmer igennem høre-telefonerne. Friaftenerne bruger hun ofte på at tage til koncert, teatret eller på at gå ud og spise. Det er enten sammen med den nære vennegruppe eller sammen med Jesper. Det er ofte teaterstykker o.l. som venner og bekendte taler godt om, hun tager til. Hun elsker at være social og gå ud og lave ting med vennerne. Der er rigtig meget hun gerne vil se, men hun går dog kun ud og bruger de kulturelle oplevelser, når vennerne også har tid. I sommerperioden sidder hun gerne nede ved havnen med studiekammerater og nyder solen. Hun er gerne nede ved vandet en gang hver anden eller en gang om ugen, når vejret er til det.

14

CHRISTOFFER bor alene i en to-værelses andelslejlighed på Christianshavn. Han arbejder tit hjemmefra, når han skriver på artikler. Op til deadlines sidder han gerne og arbejder intensivt på kontoret. I hans fritid mødes han en gang eller to om ugen med kammeraterne, som han har et band med. Når de er færdige med at øve, sætter de sig om sommeren ned ved havnekanten eller på en nærliggende café og drikker nogle øl. Han nyder at lave mad og inviterer gerne kammerater og veninder over til at spise. Han bruger meget de sociale medier som fx Twitter og Facebook. Her holder han også øje med koncerter og andre interessante events. Han elsker at være social og bruge byens muligheder sammen med vennerne. Han foretrækker at tage til koncert o.l. sammen med venner, men hvis han virkelig brænder for at se det, tager han også gerne ud alene.

SAMVÆRSFAMILIEN består af far, mor og deres to børn på henholdsvis 5 og 8 år. Den ældste på 8 år, hedder Christian og går i 2. klasse, og den yngste, Line, på 5 år, som skal starte i skole til sommer. Hun glæder sig meget til at starte i skole. Familien bor på Frederiksberg i en 4-værelses lejlighed, og de føler at det er her de gerne vil blive boende i fremtiden, da det er tæt på skole og job samt at der ikke er særligt langt ind til indre by, hvor de tit tager ind sammen med børnene. Moderen, Karina på 34 år, arbejder som sekretær og har et 8-16 job. Hun spiller badminton i fritiden og bruger ellers tiden på at være sammen med sin mand og børnene, hvor de spiller spil i haven. Faderen, Torben på 37 år, arbejder som politimand, og har derfor skiftende arbejdstider. Planlægning er en vigtig del af deres hverdag for at de kan få familielivet til at hænge sammen. Hver 2. weekend foretager familien sig noget socialt sammen, for at få den kvalitetstid, de mangler i hverdagen. De går bl.a. ture i skoven, tager i Zoologisk Have, går ture ved havnen osv. Når de tager på disse udflugter er det børnene, der er i centrum.

Christoffer Eriksson27 årChristianshavnJournalist

Karina, 34 årTorben, 37 årChristian, 8 årLine, 5 år

15

KREATIV BRIEFKREATIV BRIEF7

AFSENDER: GoBoatPRODUKT: Interaktiv Guide

STATUS: (PRODUKTETS BAGGRUND)Københavns Havn er under konstant udvikling, hvilket giver plads til nye virk-somheder som GoBoat (By og Havn, u.å). GoBoat er en ny virksomhed, der er meget åben over for udvikling, det har bl.a. ført til ideen om en interaktiv guide til havnens brugere. Ideen er, at man giver alle mulighed for at navigere let rundt i vand og på land.

HVAD ER FORBRUGERENS HOLDNING TIL PRODUKTET? Forbrugerens holdning til produktet er positiv, ifølge vores test har 30% været enige i at et kort (app) over havnens attraktioner ville få dem til at bruge havnen oftere. 40% svarede hverken/eller, hvilket vil sige, at muligheden for at de vil bruge den interaktive guide, stadig er der.

HVAD VIL VI GERNE HAVE FORBRUGERNE TIL AT TÆNKE OM PRODUK-TET? Forbrugeren skal tænke produktet som værende en let tilgængelig guide. De skal kunne samles i et fællesskab omkring guiden og have det sjovt. Værdierne, som produktet skal repræsentere skal være frihed og fællesskab, da det er disse værdier vi forbinder med havnen.

POSITION PÅ MARKEDET? GoSee vil være i konkurrence med andre guides over København, men det der gør dette produkt unikt, er at det er den eneste interaktive havneguide over Københavns havn. Positionen på markedet er hermed god, da der ikke er lignende produkter at konkurrere med.

EFFEKT / HVAD VIL VI OPNÅ?Vi vil igennem guiden give forbrugeren et bredt indblik i Københavns havn og dens mange muligheder, samtidig med at vi vil ”brande” GoBoat.

16

HVEM TALER VI TIL? Primær målgruppe: Den kulturelle unge. Sekundær målgruppe: Samværsfamilien

Den kulturelle unge:Julia er 24 år og bor på Vesterbro sammen med sin kæreste Jesper. Hun går på KUA, og krydser tit Islands Brygge på cykel på vej til studiet. Julie bruger ofte sine friaftenerne på at tage til koncert, teatret eller på at gå ud og spise, enten sammen sine venner med Jesper. Hun elsker at være social og gå ud og lave ting med vennerne.

HVAD ER BUDSKABET? Budskabet med guiden er at forbrugerne får et godt overblik over havnen, samtidig med at de føler fællesskab ved at bruge guiden i forbindelse med socialt samvær.

TAGLINE / SLOGAN / PAYOFF: ”GoSee”

INDSIGT: Smartphones og tablets er kommer for at blive, derfor er det en relevans at lave en app, da det er up-to-date.

STIL OG TONE: Vores interaktive guide er holdt i en minimalistisk vektor-orienteret stil. Dette simple udtryk skal give forbrugeren en fornemmelse af overskuelighed samt et æstetisk lækkert udtryk. Designet skal ramme vores primære målgruppe samt vores sekundære målgruppe, da disse målgrupper ønsker lækkert de-sign, minimalisme/overskuelighed og god brugervenlighed (bilag 5).

HVOR / IGENNEM HVILKE MEDIER / KANALER KOMMUNIKERER VI? GoBoat markedsfører sig selv gennem medieplatforme såsom Facebook og Instagram. Produktet GoSee er tilpasset responssive design, så det passer til iPad, iPhone og computer.

17

EMPERISKE RESULTATER

18

88.1 Kvantitativ spørgeskemaundersøgelseFor at få en forståelse for, hvem der brugte havnen, har vi brugt et kvantitativt spørgeske-ma. Herigennem har vi fundet ud af, at gennemsnitsalderen for brugerne af Køben-havns havn, er 28 år for mænd og 24 år for kvinder. Dermed er aldersgruppen, for denne målgruppe, lidt lavere for kvinder end mænd. Ud over dette, fandt vi ud af, at kønsfordelingen var ligeligt fordelt. De fleste af havnens brugere benytter den regelmæssigt i sommerperioden, hvorimod

de fleste slet ikke bruger den i vinterperioden. De bruger i høj grad havneområdet i sociale og rekreative sammenhænge (bilag 5) Størstedelen af havnens brugere har ikke taget stilling til, om mere information om og et kort over havnen ville få dem til at bruge havnen oftere, men der ses dog en tendens til interesse (bilag 5).

Kvalitativ fokusgruppe- og usabilitytest

I forbindelse med udviklingen af vores proto-type, har vi oprettet to fokusgrupper. Vi har afholdt to interviews, da vores produkt skal kunne ramme to forskellige målgrupper (den kulturelle unge og samværsfamilien). Inter-viewene med fokusgrupperne, har vi brugt til at få større indsigt i målgruppen og på denne måde kunne udvikle et produkt designet specifikt til dem. I denne sammenhæng har vi præsenteret dem for vores design og lavet en usability-test med vores første prototype. Under præsentation af design og us-ability-test med målgruppen, fik vi meget posi-tiv feedback. Da vi spurgte, hvad deres tanker var om designet, nævnte de flere af vores stikord fra vores personality-grid af GoBoat og lignende ord (minimalistisk, maritimt og nor-disk). De kunne nemt navigere igennem desig-net. Der er tre kommentarer til ting, som kunne forbedres. Det var svært for dem at se hvad der stod på logoet, og vi fik at vide, at det kunne være fedt, hvis man hele tiden kunne se hele kortet af havnen, samtidig med at andre vinduer var åbne. Herudover måtte der også gerne være flere farver i vores børnetema.

8.2Da vi igennem spørgeskemaundersøgelsen har fundet ud af gennemsnittet for dem, der bruger Københavns havneområde, ligger imel-lem 24-27 år, har vi valgt denne aldersgruppe som vores primære målgruppe. Vi har valgt at re-designe logoet, da vores fokusgruppe nævnte, at det var svært at læse. De kunne godt lide cirkeldesignet, så vi valgte at beholde dette, dog med en ny skrift. Ud over dette, har vi sørget for at kortet ryk-ker sig til siden, når man åbner vinduet med information om bygningerne, da kortet over havnen blev beskrevet som ”ikonisk” og det var ”fedt hele tiden at kunne se”.

Konsekvenser for endelige produkt8.3

19

Logo

Ikoner

9

20

Visuelt overblik

Brugsbeskrivelse

QUIZ

ARKITEKTUR &HISTORIE

FAMILIE &BØRN

KULTUR &OPLEVELSE

DEN LILLE HAVFURE

NYHAVN

HOLMENS KIRKE

CHRISTIANIA

DEN SORTE DIAMANT

ARKITEKTUR &HISTORIE

PEDER SKRAM

AMALIENBORG

KULTUR &OPLEVELSE

DEN LILLE HAVFRUELorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Fusce quis lectus quis sem lacinia nonummy. Proin mollis lorem non dolor. In hac habitasse platea dictumst. Nulla ultrices odio. Donec augue. Phasellus dui. Maecenas facilisis nisl vitae nibh. Proin vel est vitae eros pretium dignissim. Aliquam aliquam sodales orci. Suspendisse potenti. Nunc adipiscing euismod arcu. Quisque facilisis mattis lacus. Fusce bibendum, velit in venenatis viverra,

#DENLILLEHAVFRUE

VIS PÅ KORT

21

2222

Font

Farvepalet

ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅabcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå

1234567890

Futura Thin

RGB 147-191-217 RGB 91-146-177R GB 53-136-155R GB 40-56-84

23

KONKLUSION10

I udarbejdelsen af vores produkt ”GoSee”, har vi analyseret os frem til, hvordan man ved hjælp af en interaktiv guide til Københavns havn kan gøre brugeroplevelsen bedre. Her-udover har vi analyseret os frem til, hvordan en interaktiv guide kan skabe interesse for GoBoat.

Vi har ved hjælp af SMOK-modellen fundet frem til, at vores primære målgruppe er den kulturelle unge samt vores sekundære mål-gruppe er samværsfamilien. Den kulturelle unge blev valgt ud fra, at denne i høj grad godt kan lide at følge med på det nyeste samt være en del af det kulturelle miljø. Samværs-familien er blevet valgt ud fra, at denne i høj grad bruger sin tid på familien og ønsker et produkt, der er nemt at bruge, da dette seg-ment bruger meget tid på planlægning. I vores spørgeskemaundersøgelse samt fokusgrup-petest, fik vi konkrete svar på, hvilket design, hver målgruppe foretrak, og det har vi brugt i udarbejdelsen af vores produkt for at tilpasse guiden til vores målgrupper. Begge målgrup-per foretrak overskuelighed på sitet, samt mini-malistisk design. Desuden blev logoet lavet om sidst i processen, da vores fokusgruppe syntes det var svært at læse.

I SWOT/TOWS-analysen, analyserede vi os frem til, at GoBoats styrker er, at de tilby-der en unik oplevelse til kunderne, samt at de har fleksible udlejningstider. Samtidig er de ”firstmover” inden for havneguides i Danmark. En trussel kan være kanalrundfart, men den vil vi prøve at eliminere med denne app, vi har udarbejdet, da den er personlig-gjort. Den personliggjorte guide kan hermed skabe interesse for GoBoat og tiltrække potentielle kunder.

På baggrund af værdianalysen, er vi kom-met frem til, at GoBoat indeholder mange af de værdier, som indgår i et adhockrati. Udover dette, er det en meget omstillingsven-lig organisation med mange organiske pro-cesser. Omstillingsparatheden er nødvendig ift. det marked, som GoBoat befinder sig i. Vi kan dermed udlede, at GoBoat er en meget fleksibel og omstillingsvenlig organi-sation, og man kan dermed sige, at innova-tion er en vigtig del af deres personlighed. Disse værdier har vi brugt i udarbejdelsen af vores produkt for at ramme GoBoats stil, og hermed styrke deres visuelle identitet, og skabe en visuel sammenhæng mellem ”Go-See” og ”GoBoat”. Dette er med til at skabe interesse for GoBoat.

24

LITTERATURLISTEAOK (u.å).,”Det kongelige Bibliotek – Den Sorte Diamant”, lokaliseret d. 9. december på: http://www.aok.dk/byliv/det-kongelige-bibliotek-den-sorte-diamant

AOK (u.å.), ”Havneparken Islands Brygge”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/byliv/havneparken-islands-brygge

AOK (28.04.14), ”Noma”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/noma

AOK (29.11.07), ”Skuespilhuset”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/scene/skuespilhuset

Arkark (u.å), ”Frøsiloen”, lokaliseret d. 9. december på: http://www.arkark.dk/building.aspx?buildingid=3516

Arkitekturbilleder (u.å), ”SEB Bank”, lokaliseret d. 9. december på: http://www.arkitekturbilleder.dk/bygning-SEB-Bank-649

Badekompagniet (u.å.), ”Badekompagniet Sluseholmen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.badekompagniet.com/koralbadet

Badekompagniet (u.å.), ”Beskrivelse af Koralbadet”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.badekompagniet.com/beskrivelse-af-koralbadet

Bjørnsten, Lars (u.å.), ”’Den genmodificerede havfrue’ ved Ny Dahlerup Plads”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.hcandersen-homepage.dk/?page_id=32208

By & Havn (26.08.13), ”Experimentarium, kunst og design til Christiansholm”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.byoghavn.dk/presse/nyheder/2013/experimentarium+kun-st+og+design+til+christiansholm.aspx

By & Havn (u.å.), ”Guide Over Københavns Havn – Inderhavnen”, lokaliseret d. 9. de-cember 2014 påhttp://www.byoghavn.dk/cphport/guide/0029

By & Havn (u.å.), ”Kunst i havnen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.byoghavn.dk/cphport/guide/kunst+i+havnen.aspx

By og Havn, (u.å). ”Nordhavn”, lokaliseret d. 15. december på:http://www.byoghavn.dk/byudvikling/bydele/nordhavnen.aspx

Byens Netværk (senest ændret 29.04.13), ”Dome of Visions på Krøyers Plads”, lokaliseret

25

d. 9. december 2014 påhttp://www.byens-netvaerk.dk/da-DK/Arrangementer/Arrangementer/2013/Dome-of-visions.aspx

Børsbygningen (u.å), ”Børsbygningen”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.borsbygningen.dk/omby.htm

Carlberg Kisbye, Frederikke og Harris, Henriette (u.å.), ”Fisketorvet Copenhagen Mall”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/shopping/fisketorvet-copenhagen-mall

Christianshavns Kvarter (u.å.), ”Tag Arkivet: Krøyers Plads”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://christianshavnskvarter.dk/tag/kroyers-plads/

Christianshavns Lokaludvalg (u.å), ”Christiansholm/Papirøen”, lokaliseret d. 9. december på:http://christianshavnslokaludvalg.kk.dk/aktuelle-sager-og-projekter/aktuelle-sager-papiro-enchristiansholm/

Danmarks Nationalbank (2014), ”Om Nationalbanken”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.nationalbanken.dk/da/om_nationalbanken/historie/Sider/Default.aspx

Fisketorvet (u.å.), ”Historie og facts”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.fisketorvet.dk/W/do/centre/historie-og-facts

Foreningen Maritime Nyttehaver (u.å.), ”Foreningen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://maritimenyttehaver.dk/foreningen/

Foto-Foto.dk (u.å.), ”Isbjørn med under af Holger Wederkinch”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://foto-foto.dk/Statue.Isbjoern%20med%20unger%20af%20Holger%20Wederkinch.html

Frank, Søren (26.04.12), ”Noma: Nu med levende myrer og umami”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/restaurant-og-cafe/noma-nu-med-levende-myrer-og-umami

Gad, Tine (15.10.07), ”Gefionspringvandet”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.aok.dk/byliv/gefionspringvandet

Guerilla Marketing (u.å), ”Hvad er Guerilla Marketing?”, lokaliseret d. 15. december på:http://guerillamarketing.dk/hvad-er-guerilla-marketing/

Highways (u.å), ”Langebro i København”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.highways.dk/langebro/

Holmens Kirke (u.å.), ”Holmens Kirke”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.holmenskirke.dk

Kolonihave.nu (u.å.), ”Nokken H/F”, lokaliseret d. 9. december 2014 på

http://kolonihave.nu/index.php/find-en-kolonihave/storkobenhavn/item/nokken-h-f

Kongelige Bibliotek, Det (u.å), ”Den Sorte Diamant”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.kb.dk/da/kb/bygninger/diamanten/Materialer

Kongelige Bibliotek, Det (u.å), ”Om Den Sorte Diamant”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.kb.dk/da/dia/besoeg/om_bygningen.html

Kultur og Fritid, Københavns Kommune (u.å.), ”Havnebadet Sluseholmen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://kulturogfritid.kk.dk/om-havnebadet-sluseholmen

Kultur og Fritid, Københavns Kommune (u.å), ”Om Havnebadet Islands Brygge”, lokaliser-et d. 9. december 2014 påhttp://kulturogfritid.kk.dk/om-havnebadet-islands-brygge

Københavns Kommune (u.å.), ”Havneparken”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.kk.dk/da/brugbyen/brug-steder-i-byen/groenne-omraader/parker/amager/havneparken

Københavns Museum (u.å.), ”Historien graves frem på Krøyers Plads”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.copenhagen.dk/dk/det_sker/events/tidligere_events/historien_graves_frem_pa_kryers_plads

Lundgaard, & Tranberg Arkitekter A/S (2008), ”Skuespilhuset”, lokaliseret d. 9. decem-ber 2014 påhttp://www.ltarkitekter.dk/da/projects/7

Marmorkirken (u.å), ”Marmorkirken”, lokaliseret d. 9. December på:http://marmorkirken.dk/index.php?page=historie-dk

Operahuset København (u.å.), ”Opførelsen af Operaen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.operaen.eu/opførslen-operaen

Peder Skram (u.å), ”Besøg Fregatten Peder Skram”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.pederskram.dk

Peter Hartung (2008), ”SEB bygger på Bernstorffs Plads”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.business.dk/ejendom/seb-bygger-paa-bernstorffs-plads

Redaktionen m.fl., Den Store Danske (u.å.), ”Amalienborg”, lokaliseret d. 8. december på:http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_geografi/Danske_slotte_og_herregårde/Amalienborg

Redaktionen m.fl., Den Store Danske (senest ændret 20.10.13), ”Den Lille Havfrue”, lokaliseret d. 8. december 2014 på: http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_Danmark_generelt/Den_Lille_Havfrue

26

Redaktionen m.fl., Den Store Danske (senest ændret 14.06.13), ”Den Sorte Diamant”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Bog-_og_biblioteksvæsen/Videnskabe-lige_og_faglige_biblioteker/Den_Sorte_Diamant

Redaktionen m.fl., Den Store Danske (senest ændret 04.09.12), ”Gefionspringvandet”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Billedkunst,_Danmark_ge-nerelt/Gefionspringvandet

Redaktionen m.fl., Den Store Danske (senest ændret 29.04.14), ”Restaurant Noma”, loka-liseret d. 9. december 2014 påhttp://www.denstoredanske.dk/Mad_og_bolig/Gastronomi/Spisesteder/Restaurant_Noma

Statens Arkiver (u.å), ”Statens Arkiver”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.sa.dk/content/dk/om_statens_arkiver/organisation/indsamling_og_bevar-ing

Visithcandersen.dk (u.å.), ”Den lille Havfrue har fået en genmodificeret søster”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.visithcandersen.dk/havfrue-bjoern-noergaard.htm

Vor Frelser Kirke (u.å), ”Vor Frelser Kirke”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.vorfrelserskirke.dk/bygning

Wagner Hald, Mette Signe (10.04.14), ”Østers plantet i Bølgemarken”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.mx.dk/nyheder/kobenhavn/story/28021717

Wikipedia (senest ændret d 21.08.14), ”Den Sorte Diamant”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://da.wikipedia.org/wiki/Den_Sorte_Diamant

Wikipedia (senest ændret d 23.04.13), ”Nokken”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://da.wikipedia.org/wiki/Nokken

Wikipedia (senest ændret 31.05.14), ”Operaen på Holmen”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://da.wikipedia.org/wiki/Operaen_på_Holmen

Wikipedia (senest ændret 11.03.13), ”Skuespilhuset”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://da.wikipedia.org/wiki/Skuespilhuset

Wonderful Copenhagen (u.å). ”Amalienborg Slot”. Lokaliseret d. 8. december på:http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/amalienborg-slot-gdk492887

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Den Genmodificerede lille Havfrue”, lokaliseret d. 9. december 2014 på

27

http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/den-genmodificerede-lille-hav-frue-gdk410200

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Den Lille havfrue”, lokaliseret d. 8. december på:http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/den-lille-havfrue-gdk586951

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Gefionspringvandet”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.visitdenmark.dk/da/danmark/gefionspringvandet-gdk410604

Wonderful Copenhagen (u.å), ”Havnebadet Islands Brygge”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/havnebadet-islands-bryg-ge-gdk482346

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Kastellet”, lokaliseret d. 8. december på:http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/kastellet-gdk410745

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Langelinie”, lokaliseret d. 9. december 2014 påhttp://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/langelinie-gdk414235

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”Nyhavn”, lokaliseret d. 9. december på:http://www.visitcopenhagen.dk/da/copenhagen/nyhavn-gdk474735

Wonderful Copenhagen (u.å.), ”The Royal Danish Opera House”, lokaliseret d. 9. decem-ber 2014 påhttp://www.visitcopenhagen.com/copenhagen/the-royal-danish-opera-house-gdk422032

28

BILAG

29

BILAG 1

BILAG 2

figur 3.1 ganttkort

ID risici Analyse/konsekvens af risici

Prioritet af risici Håndtering af risici

Sygdom Kommer bagud og for evt. ikke afleveret delopgaver til tiden.

1. To arbejder på en over-opgave, således kan begge parter have noglelunde styr på, hvad den anden part laver. Partnerne kan overtage opgaver for hinanden i tilfælde af sygdom.

Tekniskeproblema-tikker (kodning og design)

Det tekniske niveau møder ikke det øn-skede design.

2. Evtuelt gå på kom-promi med designet. Forsøge at få så me-get hjælp som muligt (lærer, tutor mm.)

Dårlige samar-bejdsevner

Splittelse i gruppen kan føre inaktivitet.

4. Bedre rollefordeling og én som tager den endelige beslut (dis-kussion slut)

figur 3.1 ganttkort

BILAG 3

Interne faktorerS (strengths) W (weaknesses)S1 - Fokus på unikke oplevelserS2 - Central beliggenhedS3 - Billig pris ift. andet bådudlejningS4 - Picnic-venlig indretning af bådS5 - Energivenlig og bæredygtig tilgangS6 - Flexible udlejningstider (1t.+15min.)S7 - Stærk harmoni mellem GoBoats forretningskoncept og Københavns kom-munes vision for havnen.

W1 - Dyr pris ift. kanalrundfart, endnu billigere bådudlejning mm.W2 - Sejler langsomt (i forhold til, hvor meget man kan opleve)W3 - Minimal marketingW4 - Mangel på orientering af seværdighederW5 - Ingen overdækning i tilfæl-de af regnW6 - Kun én startsposition (kun-der skal tage til Islands Brygge for at leje en båd)

Eksterne faktorerO (oppitunities) T (threats)O1 - Interesse fra andre byer (udvidelse)O2 - Interaktiv havnekort eksisterer ikke endnu (kan dominere dette markede)O3 - Succes på markedet for andre inter-aktive guides

T1 - Mangel på interesse i vinter-periodeT2 - Kanalrundfart med pakkeløs-ning (pris + rundvisning)T3 - Cykeludlejning som alter-nativ oplevelse (kan cykle langs havn)T4 - Rekreative aktiviteter (bow-ling, drive-in-bio, kano, strandbe-søg mm.)T5 - Problematikker med bo-ligejere i området (klager over placering af GoBoat)

30

figur 3.2, SWot model

31

BILAG 4

figur 6.1

32

BILAG 5

33

34

35

BILAG 6

Fokusgruppe interview. Vær opmærksom på, at lydfilen downloades så snart man trygger på den.

http://danx3181.keaweb.dk/GoSee/Fokusgruppe.m4a