haerens maerkedage

Hærens Mærkedage

Hærens MærkedageRedaktion: Oberstløjtnant S.C. Volden

Hærens Mærkedage

© Hærens Operative Kommando 2008

Redaktion: Hærens Militærhistoriske Arbejder

ved oberstløjtnant S.C. Volden

Grafisk tilrettelægning: Anne Marie Kaad

Tryk: Nørhaven Book, Skive

Printed in Denmark 2008ISBN: 978 87 986756 4 8

Udgivet af Hærens Operative Kommando 2008.

(Denne udgave afløser den oprindelige oversigt, udgivet af

Det Kongelige Garnisonsbibliotek i 1976 med titlen

Hærens Mærke- og Mindedage. Den oprindelige oversigt

kan lånes på pågældende bibliotek).

Oversigten forhandles ikke. Så længe oplaget rækker, kan bogen

rekvireres ved Hærens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J.

Den digitale udgave findes på Hærens Operative Kommandos

hjemmeside http://forsvaret.dk/HOK

ISBN: 978 87 986756 5 5

Indhold kan gengives uden tilladelse, men med kildeangivelse.

Kommerciel anvendelse af indholdet kræver skriftlig tilladelse fra

Hærens Operative Kommando.

Hærens mærke (titelside)Siden 1880 har hæren haft sit eget emblem. Ved Kundgørelsen for Forsvaret B.24 - 1957 af 6. december 1957 blev mærket autoriseret som værnsmærke for hæren. Dets betegnelse var fra 1949 til 1974 “Gene-ralsmærket” og senere “Hærens mærke”. Den almindelige betegnelse i dag er “Hærmærket”.

Mærket består af det kronede rigsvåben, hvor der i skjoldet ses tre over hinanden gående, venstre-vendte, kronede løver, der er omsat med ni hjerter med krone. Skjoldet er omkranset af to opadvendte laurbærgrene, der er sammenholdt med en sløjfe forneden og hver af grenene er prydet med syv bær.

Hærens Operative Kommandos mærke (ovenfor)Mærket blev den 1. januar 1951 godkendt af Forsvarsministeriet som afdelingsmærke for Generalstaben. Siden blev det anvendt af Hærstaben indtil 30. juni 1982 og dernæst af landsdelskommandoerne fra 1. august 1982 til disses nedlæggelse 31. december 2000. Fra oprettelsen af Hærens Operative Kommando 1. januar 1991 har mærket været anvendt af denne myndighed.

Mærket består blandt andet af et rødt skjold omgivet af en cirkulær sølvlaurbærkræns med røde bær, gevær og sabel krydset. Derpå sort kanonrør med guldornamentik og Christian VII’s kronede spejlmono-gram. Herover den reglementerede krone.

Forord

Hærens udvikling har nu varet mere end 1000 år. – En lang periode, men i de seneste år er udviklingen

gået specielt hurtigt, ja så hurtigt, at det kan være vanskeligt at fastholde de væsentligste begivenheder og

i tid at placere de udviklingstrin, der har haft særlig betydning for hærens virke i dag.

Det er derfor et vigtigt bidrag til at kunne bevare forbindelsen til fortiden – og dermed perspektivet i

Hærens udvikling – at der nu foreligger en opdateret, om end ufuldstændig og uautoriseret oversigt, som

gengiver et stort antal af de mest afgørende begivenheder fra år 1000 til begyndelsen af dette årtusinde.

Grundlaget for udarbejdelsen har været det store arbejde, som P.I. Liebe og E. Borgstrøm fik udgivet i

1976. I de ca. 30 år, der er forløbet siden da, har især begivenhederne i de seneste ca. 20 år ændret hæren

i et accelererende tempo, samtidig med at de ressourcer, som har kunnet afsættes til at beskrive udviklin-

gen, er blevet væsentligt reduceret.

Det opståede hul i beskrivelsen af hærens historie søges dækket ved en særskilt registrering af de do-

kumenter, der har været styrende for udviklingen i de seneste år. Dette projekt – Forsvarets Nyere Historie

– som er iværksat af Forsvarskommandoen i 2006 og stadig er under udarbejdelse, vil i høj grad bidrage

til at dække behovet for dokumentation af blandt andet hærens historie efter 1989.

Indtil resultatet af det nævnte projekt er tilgængeligt, vil Hærens Mærkedage være et værdifuldt hjælpe-

middel for dem, der ønsker oplysning om hærens udvikling. Der skal derfor lyde en varm tak til de mange

enkeltpersoner samt til de myndigheder, der har bidraget til arbejdet.

P. KiærskouGeneralmajorChef for Hærens Operative Kommando

Indledning

Denne opdatering af oversigten Hærens Mærke- og Mindedage fra 1976 er initieret af et større antal hen-

vendelser fra myndigheder og enkeltpersoner.

Arbejdet med opdateringen ville ikke have været muligt uden aktiv deltagelse fra mange enkeltperso-

ner, primært pensionerede chefer for nu nedlagte myndigheder m.v. samt enkeltpersoner med indsigt i

hærens forhold fra 1970’erne og fremad. Også et antal af de endnu eksisterende myndigheder har – trods

stort dagligt arbejdspres – kunnet afse tid til at bidrage. Tak for indsatsen!

En særlig tak fortjener oberstløjtnant Aage Damm, der gennem hele arbejdsperioden på ca. to år har

ydet en omfattende indsats blandt andet ved sproglige opdateringer og korrekturlæsninger. Også min

hustru, Kirsten, der har gennemlevet mange timers korrekturlæsning, fortjener en tak.

Uden positiv deltagelse fra Hærens Operative Kommandos stab havde det ikke været muligt for læseren

at have denne oversigt i hånden. Især har den gode støtte og store arbejdsindsats fra Ledelsessekretariatet

været afgørende for, at det nu er muligt at se oversigten i både en trykt og en digital udgave.

Oversigten er ikke en krigshistorisk udredning, men skal betragtes som en inspiration til at søge dybere i

de emner, der måtte interessere den enkelte. Da det behandlede stofområde er særdeles stort, er oversig-

ten næppe fuldstændig og kan derfor ikke betragtes som et autoriseret dokument.Med denne udgave er der sket følgende ændringer i forhold til den tidligere udgave:

• Der er tilføjet et kronologisk afsnit, så man – ud over at have en oversigt over alle begivenhe-der i alle årene på en given dato – nu også har mulighed for at følge udviklingen år for år.

• Der er foretaget et stort antal sproglige opdateringer. Som eksempel herpå kan nævnes, at formuleringer som “…nu xxx regiment…” er rettet til “… senere xxx regiment …”.

• Oversigten gøres tilgængelig på Hærens Operative Kommandos hjemmeside.

I forbindelse med en oversigt af denne art kan det ikke undgås, at nogle vil savne visse datoer eller begi-

venheder. Dette kan skyldes flere forhold:

• Først og fremmest skal man være opmærksom på, at en mærkedag kræver en dato. Hvor en sådan ikke har kunnet findes eller er overset ved udarbejdelsen, er den

pågældende begivenhed udeladt.• Begivenheder vedrørende enkeltpersoner er ikke medtaget. • Forhold vedrørende implementering og udfasning af materielgenstande er sjældent medta-

get. Dette skyldes primært, at der ikke foreligger datoangivelser, idet både implementering og udfasning normalt forløb over en periode. Som kompensation herfor er det anvendte bil-ledmateriale primært afbildninger af tidstypiske materielgenstande.

Det er håbet, at eventuelle fejl og mangler vil blive opdaget af brugerne, og at man vil medvirke til at få ret-

tet sådanne. Se afsnittet “Forslag til rettelser og tilføjelser”, hvor der også er medtaget uddrag af Hærens

Operative Kommandos retningslinier for medtagelse af mærkedage efter 1975.I respekt for det omfattende arbejde, som blev gennemført ved udarbejdelsen af 1976-udgaven,

og fordi der heri er nævnt et antal forhold med indflydelse på udarbejdelse af oversigter af denne art, er de oprindelige forord til den pågældende udgave gengivet som bilag til denne udgave.

Indsamling af oplysninger til oversigten er afsluttet pr. primo 2006.

S.C. VoldenOberstløjtnantRedaktør

Indholdsfortegnelse

Forord 5

Indledning 7

AFSNIT 1: Mærkedage i kronologisk orden

Perioden 1000 til 1499 13

- 1500 til 1599 17

- 1600 til 1699 23

- 1700 til 1799 45

- 1800 til 1850 61

- 1851 til 1899 87

- 1900 til 1949 101

- 1950 til 1974 115

- 1975 til 1999 129

- 2000 til 2006 149

AFSNIT 2: Mærkedage i datoorden Januar måned 163

Februar måned 177

Marts måned 187

April måned 197

Maj måned 211

Juni måned 221

Juli måned 233

August måned 245

September måned 259

Oktober måned 271

November måned 283

December måned 293

BIlAg 1-3Officielle flagdage 305

Vejledninger 307

Søgning

Rettelser og tilføjelser

Afgrænsning af indhold

Ældre forord 311

Afskrift af forordene til Hærens

Mærke- og Mindedage (udgivet 1976)

Afsnit 1Mærkedage i kronologisk orden

Opstillet efter

årstal

dato og måned

begivenhed

Perioden 1000 til 1499

Indtil skydevåben blev opfundet midt i 1300-årene, var sværd, spyd, bue og pil samt armbrøst og blide

de mest anvendte våben. Den personlige beskyttelse bestod oftest af brynje (først ringbrynje senere har-

nisk), hjelm og skjold. Beskyttelsen kunne suppleres med yderligere metalgenstande som f.eks. hand-

sker. Det almindeligste transportmiddel var “apostlenes heste” og heste, som i løbet af 1400-årene også

ofte var beskyttet af metalplader.

På ovenstående tegning fra et håndskrift (ca. år 1200) ses et angreb på en befæstning i slutningen af det

12. århundrede. De angribende er klædt i ringbrynjer og hjelme. Deres bevæbning er spyd, sværd, økse

og fakler til at sætte borgen i brand.

14 Hærens Mærkedage

1016

18. oktober

Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk le-dingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England re-elt er tilbageerobret.

1043

28. september

Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne un-der kong Ratibor et knusende nederlag.

1134

4. juni

Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgø-rende sejr over Kong Niels’ hær, der hovedsa-geligt består af fodfolk.

1169

14. juni

Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indta-ges af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon.

1219

15. juni

Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om “Dannebrog, der faldt ned fra himlen”.

1227

22. juli

Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter, at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er fal-det den danske hær i ryggen.


1334

6. oktober

Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts hol-stenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange.

1340

1. april

Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstener-nes anfører, grev Gert, og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den til-ilende fjendtlige styrke og undkommer.

1340

2. november

Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætnings-hær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.

1357

11. november

Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valde-mar Atterdag besejrer den holstenske hær un-der grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer der-ved i besiddelse af Fyn.

1361

27. juli

Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den got-landske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig.

1389

24. februar

Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svensker-ne under Kong Albrecht, som fanges.


1428

6. april

Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde.

1471

10. oktober

Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.

1497

17. august

Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under Kong Hans slår den svenske bon-dehær under Sten Sture, som flygter til Stock-holm.

1497

28. september

Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær un-der Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture.

1497

29. september

Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansk-norsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.


Den hidtidige konkurrence mellem pladebeskyttelse og skydevåben faldt i 1500-årene ud til fordel for

skydevåbnene. Derfor var det ikke mere hverken effektivt eller praktisk at anvende den tunge jernplade-

beskyttelse, som senere primært blev anvendt af rytteriet og til paradeformål.

Som det ses på billedet, er soldaterne klædt i stofdragter, og det marcherende mandskab bevæbnet med

geværer. De meget tunge kanoner krævede heste til at trække både det tunge skyts og vogne med krudt og

kugler. Billedet er et udsnit fra illustration fra den danske tøjmester Rudolf van Deventers værk fra 1585.

Her i en gengivelse fra Hans Christian Bjerg og Ole L. Frantzen: Danmark i Krig.

(JP/Politikens Forlagshus A/S og Publichers Production, 2005).


1500

17. februar

Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vin-der en afgørende sejr over Kong Hans’ hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.

1502

9. maj

Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver kong Hans’ dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.

1520

19. januar

Slaget ved Bogesund. Christian II’s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en af-gørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt.

1520

6. april

Slaget ved Uppsala. Christian II’s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyl-denstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram.

1520

7. september

Stockholm overgiver sig til Christian II.

1535

11. juni

Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III’s feltherre, Johan Rantzau, sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.


1536

11. januar

Christian III erobrer fæstningen Krogen (Øre-krog), der var besat af lybækkerne.

1550

21. marts

Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/10 1598 påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var færdig omkring 1604. En del af Christian III’s tøjhus nedrives og genopbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt 1614.

1559

2. juni

Stormen på Meldorf. Den danske hær under Jo-han Rantzau stormer og indtager byen, der for-svares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts.

1559

13. juni

Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmar-skerne.

1563

31. juli

Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret 3 danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).

1563

4. september

Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Fre-derik II.


1563

5. november

Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt af-slår et svensk stormangreb under Erik XIV.

1563

9. november

Slaget ved Marekær. Frederik II med en undsæt-ningsstyrke til det belejrede Halmstad slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.

1565

15. september

Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæst-ningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt.

1565

20. oktober

Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca. 9.000 mand slår efter en hård kamp den svenske hær på 18.000 mand under Jakob Hästsko, der mister hele sit artilleri på 48 ka-noner.

1567

17. november

Træfningen ved Tureby i Östergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angri-ber overrumplende den svenske hær under felt-marskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres.

1568

15. januar

Kampen ved Norrby i Östergötland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erob-rer 9 kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere små træfninger.


1568

5. februar

Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab.

1569

13. november

Erobringen af Varberghus. Efter en måneds be-lejring og voldsomme bombardementer kapi-tulerer den stærke svenske fæstning til Frederik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau.

1570

13. december

Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige an-erkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).

1571

6. februar

Drabantgarden oprettes. Nedlægges 3/8 1763.

1598

30. oktober

Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyn-des under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvi-delser fortsættes, bl.a. bygning af Provianthu-set og ny skibshavn.


Der skete fortsat en udvikling på skydevåbenområdet, men disse våben var tungt grej, hvis præcision og

rækkevidde ikke var imponerende. Her i landet anvendte man luntelås frem til slutningen af 1600-tallet,

hvor den blev fortrængt af flintelåsen, som var blevet opfundet i Frankrig allerede i begyndelsen af århun-

dredet. Man anvendte stadig sidevåben af forskellig art samt forskellige former for stagevåben. Hen mod

slutningen af århundredet begyndte anvendelsen af bajonet som stikvåben.

Ovenstående billede er fra Wallhausen: L’instruction de la Cavallerie, udgivet 1621. Billedet kan også ses

i bl.a. Arne Stevns: Vor Hær Bind I, udgivet på Nordiske Landes Bogforlag 1942. Det viser en musketer,

der affyrer sin musket (med luntelås) mod pistolbevæbnet kyrasser. Bemærk, at der ikke er sigtemidler på

våbnene, men i løbet af 1600-tallet blev geværer forsynet med et sigtekorn forrest på geværløbet.


1607

15. januar

Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Køben-havns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København 1659.

1611

4. april

Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613).

1611

27. maj

Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erob-rer byen fra svenskerne efter en hård kamp.

1611

17. juli

Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot.

1611

3. august

Kalmar Slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort und-sætningsforsøg (se 27/5) lykkes det Christian IV at erobre det stærke slot.

1612

11. februar

Kampen ved Vitsjö. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik.

1612

21. februar

Træfningen ved Skællinge. Svenskerne over-rumpler og slår en dansk hærstyrke under Chri-stian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.


1612

23. maj

Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæst-ningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement.

1613

20. januar

Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i krigsska-deerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611).

1614

17. november

Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) op-rettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes.

1625

1. april

Forordning om Rostjenesten, den suppleres i 1628. Styrken fastsættes til 1200 heste indord-net i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest “Hoffanen”.

1625

24. september

Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belej-rer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider me-get store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmar-skal Wallenstein.


1626

27. august

Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Til-ly vinder en afgørende sejr over Christian IV’s hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper “Det danske Regiment” (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt.

1627

24. april

Christian IV giver ordre til at bygge et forsvars-værk nord for København “Sankt Anna Skan-se”. Christian III udvidede og bebyggede skan-sen, som fik navnet “Citadellet Frederikshavn” senere Kastellet. (Se 28/10 1664).

1628

27. juni

Stormen på Stralsund afslås. Efter flere må-neders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallen-steins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og sven-ske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.

1643

12. december

Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anfør-sel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Hol-sten og rykker hurtigt op gennem Sønderjyl-land. (Se 13/8 1645).


1644

9. januar

Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyr-ke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland.

1644

11. januar

Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at sven-skerne under general Torstensson to gange for-gæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver sig.

1644

15. marts

Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bent-feldt overrumpler og tilintetgør en svensk ryt-terstyrke på 250 mand.

1644

1. maj

Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsk Anders Bille overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.

1644

5. maj

Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget.

1644

4. august

Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære solda-ter fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.


1645

8. februar

Kampen ved Kolding - Almind. To danske ryt-terregimenter under Anders Bille overrump-ler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange.

1645

9. juni

Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et for-udgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af by-ens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolf-sen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolf-sen og flere af hans folk falder, erobrer sven-skerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.

1645

13. august

Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sve-rige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen, Øsel og Gotland og må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/12 1643).

1657

23. april

Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår un-der Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 17. Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. Se-nere Dronningens Livregiment.

1657

29. april

Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fod-regiment) oprettes. (Se også 31/10 1679).

1657

1. juni

Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).

1657

2. juni

Frederik III opretter Københavns Komman-dantskab, senere med betegnelsen Komman-danten i København (med graden generalma-jor). Fra 1/3 1973 bortfaldt det selvstændige embede som Kommandant i København, idet opgaverne blev lagt ind under militærregio-nens chef (oberst). I 1985 blev de ceremonielle opgaver atter separeret fra militærregionsche-fens, og embedet Kommandant i København genindført. Fra 1/7 2001 blev embedet bestridt af Chefen for Hærens Officersskole, men alle-rede 1/9 2006 overført til Chefen for Den Kon-gelige Livgarde.

1657

10. juni

Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Fane-eden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsing-borg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregi-ment (senere Den kgl. Livgarde).

1657

9. juli

Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgåen-de belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmær-ker sig, overgiver den svenske fæstning i Bre-mens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kom-mando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.



1657

3. oktober

Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.

1657

24. oktober

Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5.000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som så-res dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.

1657

30. november

Ebersteins Regiment - senere Prinsens Livregi-ment - oprettes.

1658

30. januar

Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og dri-ver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig, syd for Middelfart, på flugt.

1658

6. februar

Carl X Gustav går med sit rytteri over Lange-lands Bælt til Grimstedgård (Frederiksdal) på Lolland.

1658

7. februar

Nakskovs borgere overgiver deres by til sven-skerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere.

1658

8. februar

General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland.


1658

26. februar

Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Dan-marks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skå-ne, Halland, Blekinge, Bornholm og Trond-hjems Len. (Se 1/6 1657).

1658

30. juni

Kongens Livregiment til Fods - senere Den kgl. Livgarde – oprettes.

1658

7. august

Carl X Gustav bryder Roskildefreden og går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod København.(Se 26/5 1660).

1658

11. august

Belejringen af København tager sin begyndel-se. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke.

1658

13. august

Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besæt-ning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.


1658

23. august

“Generaludfaldet” fra København mod sven-skerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gyldenlø-ves Dragoner (senere Dronningens Livregi-ment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenter-nes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca. 2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Ve-stervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage med-førende 466 fanger og 6 kanoner.

1658

30. august

Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og dri-ver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.

1658

3. september

Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.

1658

6. september

Kronborg kapitulerer til svenskerne. Komman-danten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besid-delse af 70 kanoner og morterer, der straks ind-sættes som belejringsartilleri mod København.

1658

10. oktober

Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre ho-vedstadens proviantering derfra, men Frederik


III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. ved Hollænderbyen svenskerne et fuldstæn-digt nederlag og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.

1659

19. januar

Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilba-ge og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.

1659

7. februar

Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Steensen, der falder, afslår svenskernes an-greb.

1659

9. februar

Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Christianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Stenbock er blandt de sårede.

1659

11. februar

Stormen på København. Den svenske hær un-der Carl X Gustav stormer hovedstaden. Ho-vedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skin-angreb foretages mod Christianshavn, og et se-nere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt


afslås angrebene med store tab for svenskerne, over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede.

1659

20. marts

Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyt-tet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene.

1659

4. juli

Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Born-holms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.

1659

15. juli

Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og ud-holdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel.

1659

31. oktober

Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerte-minde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).

1659

4. november

Feltmarskal Ebersteins dansk-polsk-branden-burgsk-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordriver de svenske kystvagter og gør klar til fremrykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).


1659

14. november

Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Eber-steins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) den 21. har forenet sig ved Odense, angriber de den 24. den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Ef-ter en hård, omskiftelig og langvarig kamp lyk-kes det to danske rytterregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yder-ste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes fron-talt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betin-gelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmærkede sig, er Kon-gens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregi-ment).

1660

27. maj

Freden i København. På grund af stormagter-nes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må sven-skerne give afkald på Trondhjems Len og Born-holm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658).

1660

26. november

Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) op-rettes. (Se 10/12 1921).

1661

19. januar

Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/5 1866.


1662

17. april

General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 efter en storbrand approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere ho-vedbygning rejses (senere Rigensgade 9).

1664

22. april

Frederiksodde skifter navn til Fredericia.

1664

28. oktober

Første indkvartering af soldater i Kastellet.

1670

1. august

Jydske nationale Rytterregiment oprettes. De-les 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske nationale Rytter-regiment. Ophæves 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment.

1670

1. august

2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Ryt-terregiment. Nedlægges 11/12 1789 under nav-net Sjællandske Dragonregiment.

1670

1. august

Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 3. Dragonregi-ment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til Jyske Dragonregiment.


1671

13. juli

Soldaterkirkegården indvies; senere Københavns Garnisons Kirkegård.

1672

25. oktober

Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlæg-ges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlægges endeligt året efter.

1675

8. juli

2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Ophævet under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721.

1675

11. august

Den skånske Krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mis-lykkes, og den følgende dag rykker forspidsen

af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklen-burg. (Se 26/9 1679).

1675

13. december

Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker føl-gende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicig-nons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment).

1675

13. december

Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Kö-nigsmark forsøger fra Stralsund med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsæt-ning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Hom-burg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede samt over 300 fanger.


1676

4. juni

Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bombardement.

1676

3. juli

Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages for-udgående bombardement kapitulerer fæstnin-gens kommandant, oberst Hästsko til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjtnant Niels Rosenkrantz, falder få timer før kapitulationen.

1676

10. juli

Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1. Sjællandske Infanteriregiment (senere Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gade-kampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder.

1676

3. august

Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer ka-pitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga.

1676

3. august

Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bre-men kapitulerer til en allieret dansk-münstersk-lüneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch.

1676

15. august

Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forud-gående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt


kommandanten oberst Ulfsklo, tages til fange. Blandt de danske afdelinger, der specielt ud-mærker sig under stormen, er Weyhers Regi-ment (senere Kongens Jyske Fodregiment).

1676

17. august

Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3.000 mand under generalmajor Duncan op-giver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer.

1676

7. oktober

Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kom-pagnier af Lützows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk de-tachement fra Blekinge har blokeret byen fra landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner,

to nybyggede krigsskibe og mange mindre far-tøjer falder i danskernes hænder.

1676

26. oktober

Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Mate-rielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

1676

4. december

Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen mister de to hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Liv-garde) under oberst Bibow udmærker sig spe-cielt ved at dække det danske centrums tilbage-gang.


1676

30. december

Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kom-mandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård be-handling.

1677

31. maj

Christiansstad undsættes. Christian V undsæt-ter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær.

1677

26. juni

Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belej-ring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen afslås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (se-nere Den kgl. Livgarde) under ledelse af gene-

ralmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæst-ningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange.

1677

16. juli

Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den dan-ske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.

1678

8. januar

Kampen på Rügen. Den svenske general Kö-nigsmark sætter med 3.500 mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserlig-münstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styrke på 4.500 mand under den danske gene-ral Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne tager over 4.000 mand af den allierede styrke til fange.


1678

27. juni

Helsingborg erobres. Fæstningens komman-dant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætnin-gen.

1678

4. august

Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den sven-ske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregi-ment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger.

1678

12. september

Landgangen ved Wittow på Rügen. Under an-førsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (senere Sjæl-

landske Livregiment) og en bataillon af 1. Jyd-ske Regiment (senere Kongens Jyske Fodre-giment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på seks eskadroner ryttere og opretter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.

1679

26. september

Freden i Lund. Under pres af Frankrig må Dan-mark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skan-dinavisk forsvarsforbund mellem Danmark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675).

1679

31. oktober

Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlægges 1/11 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966: Kongens Jyske Fod-regiment.


1679

1. november

5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregi-ment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jydske Dragonregiment.

1680

31. december

Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes.

1683

9. marts

Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion ud-sendes.

1683

27. december

Løvendahls Dragonregiment oprettes. Ned-lægges under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.

1684

7. august

Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra denne dato kan Sjællandske Artilleriregiment regne sin oprindelse.

1684

6. november

Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjæl-landske Ingeniørregiment samt Forsvarets Byg-ningstjeneste kan føre deres oprindelse tilbage til denne dato.

1685

9. maj

Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.

1691

26. september

Christian V ridderlige Akademi oprettes. Ned-lagdes 1710.


1693

6. august

Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/10 1693).

1693

1. oktober

Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand – efter at have sløjfet fæstningsværkerne – sendes tilbage til hjem-landet. (Se 6/8 1693).

1697

4. juni

Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorp-ske skanse kapitulerer efter forudgående bom-bardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.

1697

10. juni

Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.


Udviklingen af skydevåben tog hastigt fart i løbet af 1700-tallet, hvor man også begyndte en national

produktion af sådanne våben. Artilleriets skyts blev fremstillet af Generalkrigskommisær Classens krud-

tværk i Frederiksværk, mens Kronborg Geværfabrik leverede håndskydevåben. I denne periode blev det

almindeligt, at soldater var iklædt uniformer.

På billedet er gengivet et antal håndvåben fra slutningen af 1700-tallet. Originalerne findes alle på Tøj-

husmuseet. (Tøjhusmuseet har leveret fotografiet, som er fra Arne Stevns: Vor Hær fra 1942). Fra oven

ser man dragongevær model 1769, husarkarabin model 1777, jægerriffel model 1785, skarpskyttegevær

model 1789 samt to musketter fra perioden 1791 til 1794. Af dragongeværet (og den tilsvarende infanteri-

musket) blev der produceret ca. 12.000 stk. på Kronborg Geværfabrik. Af de øvrige typer blev der produ-

ceret i alt godt 20.000 stk.


1700

21. marts

Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).

1700

13. april

Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Chri-stians Regiment (senere Kongens Jyske Fodre-giment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af sven-ske og holsten-gottorpske tropper.

1700

8. maj

Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker.

1700

30. maj

Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlæg-ges under navnet Holstenske Lansenerregiment 1/7 1842.

1700

31. maj

Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg op-giver belejringen for at gå imod en svensk-lü-neburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.

1700

4. august

Carl XI går med en hær på 6.000 mand fod-folk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med 6 etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må efterlade kanonerne.


1700

18. august

Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slut-ter fred med hertug Frederik IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).

1701

22. februar

Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).

1701

15. september

Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgar-de.

1703

10. april

1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).

1703

29. december

Stormen på Eutin Slot. En dansk styrke bestå-ende af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner under kommando af oberst Passow stormer og ero-brer slottet, der er besat af holsten-gottorpske tropper. Under kampen falder oberst Passow.

1704

26. oktober

Kastelskirken indvies.

1706

24. marts

Garnisonskirken indvies. Fik navnet “Den Her-re Zebaoths Kirke”.


1707

3. juni

Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.

1709

28. oktober

Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).

1709

14. november

Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsing-borg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.

1710

23. januar

Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den dan-ske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Der-

efter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en batal-jon fodfolk til fange.

1710

10. marts

Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vin-der en afgørende sejr over den danske hær un-der Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget.

Hele det danske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt.

1710

31. august

Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fun-gerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.


1710

10. november

Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.

1711

12. januar

Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen.

1711

5. december

Kampen ved Wismar. Den svenske komman-dant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslut-ningskorps på 1.600 mand under general Rant-zau, men lider et fuldstændigt nederlag. Sven-skerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.

1712

8. september

Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejrings-korps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.

1712

20. december

Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mi-ster ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fan-ger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede. Under selve slaget og den derpå følgende retræte kæmper følgende danske af-delinger med særlig tapperhed: Grenaderkorp-set, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marineregimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dron-ningens Livregiment) og Viborgske nationale


Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregi-ment (senere Jyske Dragonregiment).

1713

16. maj

Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.

1713

26. august

Landkadetakademiet oprettes, senere Landka-detkorpset, der nedlægges 1. oktober 1861.

1714

8. februar

Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Schol-ten.

1715

16. november

Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøj-sisk-saksisk hær på ca. 114.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanse-værk som brohoved. Tidligt næste morgen ret-ter den svenske styrke på øen under Carl XII’s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske af-delinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment), Prins Carls Regiment (se-nere Prinsens Livregiment) og Norske geworb-ne Regiment.

1715

23. december

Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitu-lerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende


besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 så-rede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulatio-nen afsejler Carl XII til Sverige.

Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).

1716

19. april

Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pom-mern overgiver sig til den dansk-prøjsiske be-lejringsstyrke under den danske general Lee-gaard. Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsen-des til Sverige.

1718

11. april

Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at fore-

holde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd, og det er deres pligt mod konge og fædreland at lade sig indrullere.

1720

3. juli

Frederik IV underskriver på Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må des-uden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den dan-ske konges besiddelse af hertugdømmet Sles-vig.

1721

13. januar

Det bestemmes, at der under trækning af Klas-selotteriet skal være udstillet vagtposter af Kø-benhavns garnison. Ophævet 5/11 1873.


1724

8. februar

Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen og måtte ikke forlade sit gods eller lægd, før han havde tjent i seks år eller var blevet 35 år.

1725

10. marts

Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forord-ning for at forebygge fremtidige episoder. For-ordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke problemerne.

1733

4. februar

Christian VI genopretter Landmilitsen. Frede-rik IV Landmilits var blevet nedlagt 1730.

1734

17. september

Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon “Sam-son”, som det tidligere var besluttet skulle om-smeltes. Samson, der regnedes for et mester-stykke, som i sin tid var skænket af grev Rant-zau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes på Tøjhusmuseet. Den blev støbt i 1559 og kaldes også “Lange Maren”.

1740

25. april

Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgi-ves.

1740

14. november

Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten under-skrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.


1747

8. marts

Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodre-giment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18. april 1747.

1747

18. april

Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter 26/3 under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon i den danske hær. (Senere som 16. Bataillon til-knyttet Falsterske Fodregiment).

1756

25. august

Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F. Clas-sen. Senere museum.

1762

10. februar

Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarre-gimentet) oprettes.

1762

3. september

Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten får på-bud om at sørge for, at Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kon-gens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine tider og i visse gader ikke er at undgå.

1763

12. september

Underofficerer overdrages hvervet som fane-bærer i fredstid.

1763

7. december

Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Dan-ske Livregiment) oprettes.


1764

18. januar

Artillerikorpset oprettes. Får 28/11 s.å. navnet Det kgl. Artillerikorps. Kronens Artilleriregi-ment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato.

1764

21. april

Generalhvervekommissionen oprettes. Ned-lægges 23/4 1809.

1765

15. maj

Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældre-løse soldaterbørn, oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flytter den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlæg-ges 31/5 1854.

1768

31. december

Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges; op-rettet omkring 1440 af kong Hans.

1771

29. september

Sølvgadens Kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.

1772

19. februar

Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren.

1772

20. marts

Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men med en tysksproget efterbefaling.


1772

5. april

Skriveskolen oprettes for artilleriets underof-ficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artil-lerikorps’ Underofficersskole.

1772

22. april

Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/11 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.

1773

13. juli

Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyt-tes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen. (Se 8/5 1858).

1774

8. juni

Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes.

1774

11. juni

Kgl. Forordning angående en ny hærplan, hvor-ved hæren omformes fra en hovedsagelig hver-vet og af udlændinge bestående til en hoved-sagelig national, udskrevet hær.

1778

1. oktober

Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes.

1779

31. marts

Krudttårnet ved Østerport springer i luften og forårsager store ødelæggelser, især på Nybo-der. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christians-havn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev desuden forbudt i fredstid at have krudt i hæ-rens og flådens indenvolds tårne.


1780

11. marts

Artillerikorpsets kompagnier får numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kom-pagnichefernes navne.

1785

1. marts

Sjællandske Jægerkorps (senere Jægerkorpset) oprettes.

1785

1. juli

Holstenske Jægerkorps oprettes. 22. august ændres navnet til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny en-hed, Feltjægerkorpset. 20. januar 1808 ændres Feltjægerkorpsets navn til Guidekorpset, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jægerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde.

1785

14. oktober

Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, senere hovedbibliotek for hæren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).

1786

29. april

Livgarden tager Garderkasernen i Gothersga-de i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Året efter byggedes ek-sercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.

1787

1. januar

Klubben “Det militære Selskab” får til huse i Gjethuset i København og påbegynder sin virk-somhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/10 1785).


1788

20. juni

Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.

1788

12. september

Slesvigske Jægerkorps oprettes, slettes af hæ-ren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.

1789

19. juni

Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlægges 1/7 1870.

1789

13. juli

Den militære hilsen – Honnør – med hånden ført til huen indføres i hæren.

1790

5. marts

Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.

1790

12. marts

Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Dan-mark og Norge.

1791

27. februar

Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med.

1791

15. april

Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf af-skaffes, og i stedet skal spidsrodstraf benyttes.


1791

29. april

Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover benævnes de “pro-fosser” og iklædes som øvrige menige ved re-gimenterne, dog med enkelte forandringer fra øvrige menige.

1791

11. maj

Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grøn-ningen og blev rømmet 17. oktober 1898.

1792

6. januar

Kongelig resolution forbyder al pælslåen som straf overalt i Armeen.

1792

13. januar

Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men ef-ter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.

1792

13. februar

Artillerikasernen på Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhændes 1923.

1792

27. april

Ny subordinationslov udsendes. Flere barbari-ske straffe udgår, bl.a. pælstraffen, men spids-rodsstraffen bibeholdes.


1794

6. januar

Den Classenske Legatskole på Strandgades Ka-serne åbner.

1796

12. februar

Remontekommissionen for kavalleriet i Dan-mark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlæg-ges 1. september 1965.


I begyndelsen af 1800-tallet gik udviklingen i retning af lettere, hestetrukne køretøjer. Her er vist et tysk

eksempel: En feltkanon i bloklavet, der blev erobret 10. december 1813 ved Sehested. (Arne Stevns: Vor

Hære NLB, 1943. Foto: Tøjhusmuseet).

Transport af sårede under bombardementet af København i 1807 foregik i denne lidet behagelige vogn-

type med fast bund. Sikkert ganske ubehageligt på brostensbelagte gader. Der blev foretaget mange for-

søg med nye materieltyper. Til højre ses stabskirurg Wendts patienttransportvogn fra 1816. Patienten lå

på båren øverst og udrustning m. v. på vognbunden nederst.

(Begge de viste vogne er fra Hj. Thorsteinsson: Træk af dansk militærmedicins historie, Hærens Reg-

lementsforvaltning 1992).


1801

19. januar

Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.

1801

25. marts

Kronprinsen opfordrer den akademiske ung-dom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og får navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.å. Nedlægges 28/5 1870. Genoprettes 29/10 1885. Nedlægges 20/6 1937.

1801

27. marts

Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlægges 4/6 1864.

1801

2. april

Slaget på Reden. Den danske defensionseska-dre under kommandør Olfert Fischer kæmper i hen ved fire timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.

1802

27. januar

Kgl. Approbation om, at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.

1802

11. juni

Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhverv-ning.


1802

11. juni

Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne, ophører 1915.

1802

24. september

Kgl. Resolution omhandlende bygning af In-fanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens kaserne. Afhændes 1924.

1803

15. juli

Kgl. Resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen, underofficerer og menige skal bære kort rundt hår.

1804

25. august

Det militære gymnastiske Institut (senere For-svarets Gymnastikskole) oprettes.

1806

24. april

Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.

1807

16. august

En engelsk hær på 11.000 mand, der hurtigt forøges til 31.000 mand, under ledelse af Ar-thur Wellesley (senere Hertugen af Wellington) går i land ved Vedbæk. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har ud-trykkelig ordre til ikke at afgive det første skud, eftersom der ikke er erklæret krig.

1807

17. august

Englænderne påbegynder belejringen af Kø-benhavn. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de


engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstærkninger.

1807

20. august

Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svane-møllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger ud-faldsstyrken tilbage.

1807

25. august

Udfald fra København mod englænderne. Ma-jor Holstein og en styrke bestående af livjæ-gere, regimentsjægere fra Livgarden og Dan-ske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge

engelske batteristillinger ved Assistens kirke-gård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig ryk-ker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have.

1807

26. august

Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8 1807) for-søger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.

1807

29. august

Kampen ved Køge. Danske landeværnsbataillo-ner på tilsammen ca. 6.000 mand under gene-ralerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at komme det belejrede København til undsæt-ning, bliver ved Køge slået og fuldstændig split-tet af et detacheret engelsk korps på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange.


1807

31. august

Det sidste udfald fra København mod englænd-erne. Under ledelse af oberst Beck rykker Dan-ske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårds-skytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, træk-ker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann, deltager personlig i udfaldet og så-res let.

1807

2. september

Englænderne indleder bombardement af Kø-benhavn.

1807

4. september

Helgoland erobres af englænderne. Øens be-sætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden mod-stand til en engelsk flådestyrke.

1807

5. september

Englændernes bombardement af København afsluttes, og forhandlinger om kapitulation ind-ledes.

1807

7. september

København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.

1807

22. oktober

Sjællandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt (under navnet 3. Dragonregiment) 29/7 1865.


1807

21. december

Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ned-lagt 4/9 1814. Det Jydske Jægerkorps oprettes. Nedlagt 1/2 1814. Det Sjællandske ridende Jæ-gerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.

1807

24. december

Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps op-rettes. Nedlægges 1. februar 1816. Det Lolland-ske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 1. februar 1814.

1808

8. januar

Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autorise-res.

1808

16. januar

Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6/9 1814.

1808

20. januar

Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes.

1808

13. februar

Det Langelandske ridende Jægerkorps opret-tes. Nedlægges 4/9 1816.

1808

15. februar

Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1/2 1816.

1808

23. februar

Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).


1808

1. juni

Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Kø-benhavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/12 1909).

1808

18. juni

Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni.

1809

31. maj

Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstnings-byen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen.

1809

9. december

Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater og samtidig fastsættes en formu-lar til troskabseden.

1809

10. december

Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).

1810

2. januar

Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere nav-net Den danske Hærs Veterinærtjeneste, ned-lægges 1. september 1965.

1811

27. marts

Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra


englænderne, der bruger øen som base for de-res konvojer og har bygget et veritabelt fort om-kring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fan-ges - kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.

1813

5. januar

Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, gene-ralmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombarde-ment til den svenske general Boije. Besætnin-gen, ca. 3.000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og seks måneders fæstningsarrest.

1813

25. maj

Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner, med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.

1813

25. august

Raketkorpset oprettes. Nedlægges 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Ar-tilleriet.

1813

3. september

Frederik VI erklærer Sverige krig.

1813

4. september

Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Ga-debusch, men drives på flugt af 2. og 6. Husar-eskadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.


1813

4. september

Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fan-ger og to døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har seks sårede.

1813

18. september

Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Un-der et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (se-nere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.

1813

26. september

Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-

gonregiment) under ritmester Wittrog en stor styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et bety-deligt tab af døde og sårede.

1813

7. oktober

Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lüt-zows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Sles-vigske Fodregiment) og et par jægerkompag-nier, hvorefter sekondløjtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overra-skende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.

1813

12. oktober

Rytterkampen ved Rosengarten. Under en re-kognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske


Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-gonregiment) under oberst Engelsted et rus-sisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister to døde og tre så-rede.

1813

21. oktober

Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig.

1813

4. december

Kampen ved Boden. Under den danske hær-styrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland standser general Lassons brigade med Slesvigske og Fynske Infanteriregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Liv-regiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment) fortroppen af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og sårede og 33 fanger.

1813

6. december

Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regi-ment lette Dragoner (senere Jydske Dragonre-giment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og for-følger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russi-ske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandig udførende at-takker for at holde fjenden på afstand.

1813

7. december

Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytter-brigade under general Sköldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Ger-stenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batte-ri), hvorefter et modstød af Holstenske Infante-riregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.


1813

10. december

Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Frederik af Hessen finder under tilbagetræk-ningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmodens tysk-russisk-svenske armékorps, men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf fanger, og samt kanoner, mens dansker-nes samlede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde.

Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregi-ment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jyske Dragonregiment), Dronningens Livre-giment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infanterire-giment I (senere Falsterske Fodregiment), Ol-denborgske Infanteriregiment I og IV (senere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batterierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artilleriafde-lings 2. og 3. Batteri af Sjællandske Artillerire-giment).

1813

19. december

Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, ge-neralmajor Hirsch, overgiver sig til den sven-ske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Be-sætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.

1814

14. januar

Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstat-ning får Danmark svensk Pommern.

1814

17. januar

Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.


1815

25. juni

Det bestemmes, at landkadetternes stadsuni-form for fremtiden reglementeres med én rad knapper mod tidligere to. Det besparede be-løb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.

1815

27. juli

Cirkulære ophæver den hidtil brugte skik i Kø-benhavn ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser på spid på byens torve, og hvor vin sprang i springvan-dene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen København hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.

1816

1. februar

Det kgl. Artillerikorps’ underofficersskole (Elev-skolen) oprettes. Nedlægges 16. januar 1912.

1817

9. marts

Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skan-ser og batterier rundt om i landet skal nedlæg-ges.

1817

23. april

Kgl. Resolution om hæderstegn for underoffi-cerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Udde-lingen ophørte 1922.

1818

4. november

Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.

1819

17. februar

Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Flad-strand nu kaldes Frederikshavn, skal fæstnin-gen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Cita-


dellet i København fører navnet Frederikshavn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og ned-lagt i 1863. Krudttårnet blev senere museum.

1828

4. februar

Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikom-pagnierne kaldes batterier.

1830

1. november

Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.

1836

10. august

Det forbydes sælgerkoner at komme på Fælle-derne med bærebøre, borde og telte, når våben-øvelser finder sted.

1836

17. oktober

Spidsrodsstraffen afskaffes.

1837

15. september

Indkvartering på den endnu ikke helt færdig-byggede “nye Artillerikaserne” påbegyndes, senere navn af Bådsmandsstrædes Kaserne. Ophører 1971.

1838

15. juli

Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Det har dels været underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 1961 overgår det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.


1839

1. januar

Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 op-rettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landse-nerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlagt 30/12 1848.

1839

30. december

Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet “Bureau for Armeens Commandosager”. 1840 benævnt “Kongens Adjutantstab”. Senere sæde på Christiansborg under navnet “Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab”.

1842

8. april

Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodætisk Institut) oprettes.

1842

8. juni

Kgl. Resolution angående nye dannebrogsfa-ner og estandarter.

1842

1. juli

3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregiment.

8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregiment.

10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fod-regiment. 14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps, indlemmes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjællandske Livregiment.


1. Jægerkorps oprettes. Senere som 20. Ba-taillon tilknyttet Prinsens Livregiment.

1. Artilleriregiment (senere Kronens Artillerire-giment) oprettes. (Se18/1 1764).

1842

1. juli

Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hæren.

1842

1. juli

En ny kategori befalingsmænd indføres: Frivil-lige officerer af krigsreserven (senere Reserve-officerer).

1843

23. maj

Ejendommen Enighedsværn købes af Landmi-litæretaten til anlæg af skydebaner for Køben-havns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kal-

lebodstrand. Overgår til Københavns Kommu-ne 1870.

1844

18. november

Nye straffebestemmelser der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.

1845

30. april

Ifølge kgl. Resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der får navnet Ny Laboratorium.

1846

3. august

Parolbefaling bestemmer, at menige kan degra-deres ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves 1881.


1848

4. marts

Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhe-den.

1848

21. marts

Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.

1848

26. marts

Jagds Patruljekorps “Jagds gule Kanariefugle”, et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Ophæves 1/3 1849.

1848

1. april

1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlæg-ges 31/8 1848.

1848

7. april

Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Læge-korps og endnu senere Forsvarets Sundheds-tjeneste) oprettes.

1848

9. april

Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand.

Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. Linie-Infanteri-Batail-lon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregi-ment).

1848

12. april

Prøjsen og det tyske forbund anerkender op-rørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).


1848

14. april

Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Opløses medio oktober s.å.

1848

16. april

Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Ophæves 19/9 s.å.

1848

19. april

1. - 5. Reservebataillon og 1. og 3. Reservejæ-gerkorps - alle med krigshistorie under Tre-årskrigen - oprettes. Nedlægges 26/3 1852.

1848

21. april

Træfningen ved Altenhof. De danske forpost-kompagnier foran Eckernførde fordriver sles-vig-holstenske friskarer under major von der Tann.

1848

23. april

Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske for-bundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under ge-neral Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie.

Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dan-ske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhr-mann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artillerire-giment).


1848

24. april

Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jæ-gerkorpset), der udfører forposttjeneste, om-ringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en ti-dobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkom-pagnierne må overgive sig, mens et tredje und-kommer.

1848

28. maj

Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schlep-pegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og dri-ver dem ud af Sundeved.

Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleri-regiment) og Jessen (senere Sjællandske Artil-leriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.

1848

5. juni

Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper an-griber den danske hærstyrke på 12.000 mand i Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger.

Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (se-nere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Ba-taillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Liv-regiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregi-ment).

1848

7. juni

Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrump-ler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.


1848

29. juni

Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livre-giment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.

1848

26. juli

Den første feltpræst ved hæren antages, iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).

1848

8. august

Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando - jægere, frivillige beredne skytter og dragoner - under ritmester Marcher overfal-der en eskadron prøjsiske kyrasserer i landsby-en Steppinge og tager 32 mand til fange.

1848

16. august

1. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/3 1852.

1848

6. september

2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlægges 26/3 1852.

1848

12. september

3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Ophæves 26/3 1852.

1848

3. december

1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmær-ker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Frederi-cia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.


1849

1. januar

Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder.

1849

1. januar

Det militære Brødbagningsetablissement i Ka-stellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet (Hærens Brødfabrik) og nedlægges 31. marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik.

1849

12. februar

Loven om almindelig værnepligt.

1849

1. marts

6. Reservebataillon oprettes. Udmærkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Nedlagt 26/3 1852.

1849

3. april

Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Liv-regiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset) og 1. Forstærkningsjægerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.

1849

5. april

Træfningen ved Avnbøl. De danske forpost-kompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.

1849

6. april

Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jægerkorps og 2. Forstærkningsbataillon) slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.


1849

13. april

Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og mister 2 kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).

1849

21. april

2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmær-ker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ned-lægges 26/3 1852.

1849

23. april

Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må at-ter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. – En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschiold udmærker sig ved en tapper attakke.

1849

7. maj

Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske for-bundstropper under general Prittwitz og sles-vig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7.000 mand indlede sin henhol-dende kamp gennem Nørrejylland.

1849

8. maj

Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz’ tropper en hel dag og trækker sig der-efter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å.

1849

11. maj

4. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i slaget ved Isted. Nedlægges 26/3 1852.


1849

21. maj


1849

23. maj

Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens ho-vedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle ka-nonbåde i Lillebælt at jævne volden med jorden.

1849

31. maj

Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eska-dron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf to døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand heraf to døde og 23 fanger.

1849

3. juni

Forpostfægtning foran Fredericia. En sles-vig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpost-kompagnier.

1849

5. juni

Almindelig værnepligt indføres.

1849

9. juni

Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregi-ment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager fire of-ficerer og 60 mand til fange.


1849

30. juni

Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig-holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.

1849

6. juli

Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstnings-byen, stormer under general Bülows over-kommando den ca. 16.000 mand stærke sles-vig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger.

Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jy-ske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6.

Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Liv-regiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronnin-gens Livregiment).

1849

10. juli

Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).

1850

2. juli

Freden mellem Danmark og Prøjsen underteg-nes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).


1850

24. juli

Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.

1850

25. juli

Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den sles-vig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle være faldet fjenden i flanken og af-skåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lykkes den slesvig-holstenske hær at und-komme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1483 fanger, samt fem kanoner. Den danske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 415 fanger.

Følgende afdelinger af den danske hær ud-mærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infan-teri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jy-ske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Li-nie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livre-giment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), batte-riene Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregiment), Batteriet Baggesen (senere Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Mar-cussen (senere Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Budde-Lund (senere Sønderjyske Artilleriregiment).


1850

28. juli

Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-holstensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekog-noscere, angribes af en eskadron af Gardehusar-divisionen (senere Gardehusarregimentet) un-der ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.

1850

7. august

Frederiksstads erobring. En dansk styrke be-stående af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og 6 ka-noner under kommando af oberstløjtnant Hans Helgesen stormer og indtager byen.

1850

8. august

Træfningen ved Stentenmühle. En dansk for-postbrigade, som imod givne ordrer har til-tvunget sig overgang over Sorgefloden og erob-ret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvig-holstenerne.

1850

8. september

Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekog-noscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-In-fanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højde-drag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.

1850

12. september

Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke på 10 1/2 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner under anførsel af general Willisen angriber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men an-grebet afvises af oberst Krabbes brigade på tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger.

De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jæ-gerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).


1850

4. oktober

Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages for-udgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på otte batailloner, understøttet af 50 kanoner og fire kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og batteriet Glahn (senere Sjællandske Artilleriregiment) udmær-ker sig.

1850

24. oktober

Rytterfægtningen ved Mielberg Kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jyd-ske Dragonregiment) under ritmester Casten-schiold og slås på flugt.


Under de Slesvigske Krige, ikke mindst efter det smertelige nederlag i 1864, måtte man erkende et alvor-

ligt efterslæb på det teknologiske område. På våbenområdet var det især opfindelsen af riflede kanoner

og bagladegeværer, der udgjorde det store gab mellem tyske og danske styrkers effektivitet. Efter 1864

blev der gjort en stor indsats for at afhjælpe dette.

Artilleriet gennemgik således en markant udvikling fra kampen ved Mysunde 2. februar 1864 til indfø-

relsen af den 75 mm feltkanon, der blev indkøbt til den danske hær i 1902.

Begge billeder til venstre er fra Arne Stevns: Vor Hær, Bind II, fra 1942.

Øverst ses en fæstningskanon, som rettes af kaptajn H.C. Hertel under

en af de få danske sejre under kampene i 1864. (Efter maleri af E. Hen-

ningsen). Nederst ses den Krupp-kanon, der blev indkøbt i 1902. Den

var i øvrigt i brug ved danske enheder indtil 1940. (Foto: Nordisk Presse

Foto).

Det danske gevær Model 1889 (her den oprindelige infanterimodel) blev fremstillet i mange varianter og

var i brug over 50 år. Ved udbruddet af 1. Verdenskrig var det samlede antal af geværer og karabiner over

80.000. Billedet er fra A.N. Hvidt: 1889-Geværet i det danske Forsvars Tjeneste. (Vaabenhistoriske Aar-

bøger XIII, særtryk fra 1966).


1851

3. februar

Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremti-digt som let infanteri.

1851

1. april

Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forblive; de sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.

1852

12. august

Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.

1854

27. september

Kronborg Slot overdrages militæretaten til ka-serne.

1856

23. juni

Det pålægges afdelingerne at benævne de vær-nepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.

1856

30. juni

København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddra-ges, og bevogtningen overtages af politiet.

1856

7. juli

Armebefaling benævnes Kundgørelse for Ar-meen, senere Kundgørelse for Forsvaret.

1856

13. oktober

Generalinspektorater for de forskellige våben-arter oprettes.(se 1/6 1967).


1858

8. maj

Beslagskolen oprettes. Nedlægges 1932. Gen-nem mange år under navn af Ride- og Beslag-skolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler.

1859

10. april

De danske Våbenbrødre stiftes.

1860

13. februar

Tvungen kirkegang for de militære underklas-ser ophæves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme måned.

1861

4. april

Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/5 1937.

1863

28. oktober

1. og 2. Fæstningskompagni (København og Fre-dericia) oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artilleri-bataillon. (Se 1/10 1867).

1863

28. oktober

Sjællandske Luftværnsregiment (fra 1/9 1970 sammenlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæst-ningskompagnis oprettelse.

1863

28. oktober

3. Fæstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlægges 11/5 1865.

1863

4. december

Ifølge Kgl. Resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremti-dig skulle benytte udtrykket “De”. Hidtil havde man sagt “Du” ved tiltale af menige.


1863

11. december

4. Fæstningskompagni (Sønderborg) oprettes. Nedlægges 2/11 1864.

1864

11. januar

Kongelig resolution bestemmer, at der skal rej-ses en mølle i Kongens Bastion i Kastellet, en hollandsk vejrmølle. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst omkuld. Møllen er stadig bevaret på Kastels-volden som den eneste af de mange, der fand-tes på Københavns volde.

1864

11. januar

5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Dan-nevirkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2/11 s.å. og indgår i 1. Fæstningskompagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlægges 1/12 s.å. og ind-går i 3. Fæstningskompagni (se 28/10 1863).

1864

1. februar

Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæs-sige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stor-magter. (Se 30/10 1864).

1864

2. februar

Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage.

Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Sles-vigske Fodregiment). 18. Infanteri-Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjæl-landske Artilleriregiment).


1864

3. februar

Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne under feltmarskal Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hoved-stillingen.

1864

6. februar

Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller 1. og 11. Regiment (senere Danske Livregiment og Falsterske Fodregiment) standser østri-gerne og sikrer den danske hærs tilbagetog fra Dannevirke.

1864

22. februar

Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.

1864

29. februar

Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregi-ment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner.

1864

8. marts

Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk felt-vagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke.

1864

8. marts

Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmar-skal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og ge-neral Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp.


1864

8. marts

Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne dri-ver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskå-ret og taget til fange.

1864

17. marts

Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.

1864

23. marts

Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jy-ske østkyst. Nedlægges 17/8 1864.

1864

28. marts

Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøj-siske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men an-grebet afvises, og et dansk modstød, hvorunder navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kon-gens Jyske Fodregiment) udmærker sig, driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.

1864

29. marts

Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsi-ske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.

1864

30. marts

Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infan-terister af 1. Regiment (senere Danske Livregi-ment) overrumpler et prøjsisk husarkomman-do og tager 10 mand til fange.


1864

18. april

Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående vold-som artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket mod-stand fra samtlige deltagende danske afdelin-ger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Vi mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede; prøjserne mister 1.200 mand.

1864

29. juni

Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arn-kilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der ind-sættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de ind-skibes og sejles til Fyn.

1864

3. juli

Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regi-ment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episo-den kom til at spille en stor rolle i fodfolkstak-tikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.

1864

30. oktober

Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).


1865

10. maj

Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddan-nelse af trainpersonel. Denne enhed får fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj møder de første 31 mand ved enheden. Forløberen for Sjællandske Trainregiment. (Se 1/11 1951).

1866

23. december

Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug, virker som sådan til 1889, og bygningen nedre-ves 1905, hvor en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.

1867

6. juli

4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkom-pagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

1867

6. juli

Faneeden afskaffes.

1867

6. juli

Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps - se-nere Forsvarets Auditørkorps. Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 1600-tal-let, men ikke som et selvstændigt korps.

1867

1. oktober

23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livre-giment) oprettes. 24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregi-ment) oprettes.

25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fod-regiment) oprettes.

26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregi-ment) oprettes.


27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes. 28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes.

29. og 30. Bataillon oprettes. Nedlægges 1/10 1923.

31. og 32. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes. Nedlægges 31/10 1932.

33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardeba-taillon) oprettes.

34. til 40. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes. Nedlægges 1/10 1923.

1. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1932.

2. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 12/5 1920.

1868

1. maj

Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericia-gade. (Se også 26/8 1713).

1868

15. juni

Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.

1868

1. oktober

Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (1869) (senere Artilleriets Befa-lingsmandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes.

Hærens Forplejningskorps’ Skole (senere In-tendanturkorpsets Skole) oprettes.


1868

1. november

Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) op-rettes. Se også 1/3 1974.

1869

26. februar

Lov om at Nyborg Fæstnings nedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.

1869

1. maj

Frederiksberg Slot bliver domicil for Hærens Officersskole og Elevskolen.

1869

1. november

Skydeskolen (for håndvåben) (senere Infanteri-skolen) oprettes. Se 1/3 1974.

1871

31. oktober

Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.

1874

28. august

Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagts-gade.

1876

30. september

Generalstabens krigshistoriske arbejder (se-nere Hærstabens Militærhistoriske Arbejder) oprettes. Primo 1970’erne omdøbt til Hærens Militærhistoriske Arbejder, der i 1991 blev over-ført til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Ar-bejdsområdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hærens Operative Kommando.


1880

7. juni

Officersforeningen i København stiftes.

1880

25. juli

7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Te-legrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

1880

1. november

1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.

1881

1. juli

Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træ-der i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigs-artikelbrevene indeholdte som ellers for krigs-magten givne straffebestemmelser.

1882

16. august

Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private går-des jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.

1882

13. november

Det første soldaterhjem under “Det grundtvig-ske Soldaterarbejde” åbner på Christianshavn.

1884

22. august

Det bestemmes, at der i samtlige militære ar-rester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de køben-havnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.


1885

5. februar

Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skæn-ket af danske kvinder overdrages kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Ama-lienborg.

1885

27. oktober

Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlæg-ges 1894.

1886

27. marts

Det første spadestik til Københavns nye befæst-ning tages ved Garderhøj.

1887

22. juli

Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København.

1887

16. september

Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket op-rettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se også 1/3 1974.

1888

15. september

Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet.

1889

1. november

KFUM’s soldatermission starter. Missionens første soldaterhjem åbnes samme dag i Køben-havn.

1890

8. juli

Ny kaserne på Kong Georgsvej tages i brug af Ride- og Beslagskolen. Ophørte 1932.


1891

29. maj

Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til op-lysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.

1892

31. marts

Ny kaserne i Odense tages i brug.

1892

27. august

Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til for-svarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/3 1886.

1894

21. februar

Salutskydning fra Kastellet ophører, og frem-tidig overgår aktiviteten til Københavns Søbe-fæstning.

1894

1. april

Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleriba-taillon oprettes. Nedlægges 12/5 1920.

1894

1. september

2. Ingeniørkompagni flytter ind i den færdig-byggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniør-kasernen fik senere (i 1950’erne) navnet Svane-møllens kaserne.

1895

27. april

Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.

1896

28. januar

Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.


1896

1. maj

Soldaterbogen indføres.

1898

17. oktober

Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere nav-net Østerbrogades Kaserne.


Perioden var generelt præget af yderst beskedne forsvarsbudgetter, så materielanskaffelser var beskedne,

specielt med hensyn til antal. Perioden var efter 2. Verdenskrigs afslutning præget af et virvar af materiel-

typer, der tilgik fra vestmagterne. De primære, højteknologiske anskaffelser før krigens afslutning tilgik

Hærens Flyvertropper samt øvrige hærenheder i form af motorkøretøjer til transport af (primært) forsy-

ninger.

1. Verdenskrig medførte stor interesse for kamppladsens 3. dimension, lufthavet. Også i Danmark fik

hærenheder tilført fly i mellemkrigsårene.

Billedet, der er fra Arne Stevns: Vor Hær, Bind II, viser 1. Eskadrille af Sjællandske Flyverafdeling under

patruljeflyvning samt et rekognosceringsfly (Fokker C), der blev anvendt ved både Sjællandske og Jydske

Flyverafdeling.

Det dansktegnede panserautomobil (leveret 1934) og trækkraften til den tunge 10,5 cm kanon er ek-

sempler på, at hestenes tid som væsentlig trækkraft var ved at være overstået.

(Disse billeder er også fra Arne Stevns værk fra 1942).


1903

1. april

Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928).

1903

6. juni

Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæ-ren.

1903

23. juli

Det første detachement opretter lejr i Borris. 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed.

1903

19. august

Første skydende enheder tog Borrislejren i an-vendelse.

1906

6. juli

Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at “som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemær-ke ved hærenes sundhedstjeneste”.

1906

25. oktober

Foreningen Dannevirke stiftes.

1909

1. november

5. Artilleriafdeling oprettes.

1909

1. november

Hærens tekniske Korps (senere Hærens Mate-rielkommando) oprettes. (Se 26/10 1676).


1909

1. december

41. og 42. Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Ned-lægges 31/10 1923. Væbningens stab og artille-rikompagnier nedlægges 20/4 1910.

1910

20. april

43. - 50. Bataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1923.

1910

7. juli

Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover for-synes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet.

1910

15. august

Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kronborg og i Århus. Indtil da foregik uddan-nelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlægges underofficersskolerne, og Fodfol-

kets Sergentskole oprettes (Se 1/10 1926). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmands-skole, senere med navnene Sergentskolen i Sønderborg og (i en periode samtidig) Sergen-tskolen på Fyn. De to sidstnævnte senere slået sammen til én: Hærens Sergentskole i Sønder-borg.

1911

24. juli

Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlægges 7/5 1937. (Se 20/6 1937).

1911

1. november

Hærens Musiktilsyn oprettes.

1912

25. april

Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.


1912

2. juli

Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til opret-telse af Hærens Flyveskole. (Se også 1/2 1923).

1913

22. januar

Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 24. april 1974.

1913

30. juni

Avedørelejren overdrages til hæren. Lejren blev tidligere (allerede før århundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflast-ning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere år var den teltlejr, men i perioden 1911-13 blev der opført egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden 1914-18 blev den anvendt til indkvar-tering af dele af Sikringsstyrken.

1914

5. marts

Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som borgerne. Indtil da havde militærpersoner kun betalt to procent.

1914

21. april

Ny kaserne i Holbæk indvies.

1914

1. august

4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 20/12 1918.

1914

1. august

Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919.


1914

20. august

Ballonparken oprettes under Fæstningsartille-riet. Kom senere under Hærens Flyvertropper, mistede alt materiellet under krigen og blev officielt nedlagt 31/12 1947. (Se desuden 22/7 1887).

1916

22. juli

3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1932.

1917

24. juni

Fællesorganisationen for Hærens civile tjene-stemænd (senere Forsvarets civil Etat) stiftes.

1919

12. september

Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med sta-tens øvrige tjenestemænd.

1919

28. oktober

Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.

1920

9. januar

Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgår til civile domstole med militære straffesager.

1920

1. april

Københavns Landbefæstning nedlægges.

1920

16. april

Sønderjydsk Kommando (genindkaldt mand-skab fra samtlige hærens fodfolksregimenter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Opløses 1/10 1923.


1920

25. april

Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.

1920

5. maj

Danske soldater indkvarteres på Haderslev Ka-serne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.

1920

5. maj

Danske soldater indkvarteres på Sønderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1906-08.

1920

3. juli

Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes (senere Hovedorganisation for Officerer af B-linien). (Se også 18/3 1921 og 1/2 1923).

1921

18. marts

Fællesorganisationen af Officerer og Ligestille-de af Hæren stiftes. Ændrer i 1951 navn til Fæl-lesorganisationen af Officerer i Hæren. (Senere Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Office-rer i Danmark.

1921

10. december

Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprin-delse tilbage til Krigskollegiet (se 26/11 1660), får navnet “Hærens Arkiv”. Underlægges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle An-liggender.

1922

31. marts

Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteri, Mellemfortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion.


1923

1. februar

Hærens Flyvertropper (senere en del af flyve-våbnet) oprettes.

1923

1. februar

Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteres blandt hærens faste underofficerer.

1923

1. april

3. Feltartilleriregiment (senere Nørrejyske Ar-tilleriregiment) oprettes.

1923

1. april

1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlæg-ges 1/11 1933.

1923

1. april

Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974).

1923

1. oktober

Pioner- og Telegrafskolen, senere navn af Inge-niørskolen (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes.

Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler (se-nere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) opret-tes.

1923

1. november

7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleriaf-deling bliver senere luftværnsafdeling. (Se 1. april 1932). 13. - 15. Artilleriafdeling nedlægges 23/3 1932.


1923

12. december

Til brug for hærens personel indføres en stål-hjelm.

1926

1. oktober

Fodfolkets Sergentskole (senere under nav-nene Sergentskolen i Sønderborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg) oprettes. (Se også 15/8 1910).

1928

1. april

Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Ge-neralstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842).

1928

13. oktober

Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.

1929

6. september

Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl. Lej-ren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.

1931

1. november

1. Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling ud-danner Danmarks første mobile luftværnsbat-teri i Avedørelejren.

1932

1. april

De første luftværnsartillerister indkaldes til Avedørelejren med henblik på uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling.

1935

20. januar

Herregården Søgaard, der overtoges af Krigs-ministeriet 1. november 1934, påbegynder ind-kvarteringen af soldater i den omdannede Sø-gaardlejren.


1936

6. maj

Tønders nye kaserne tages i brug.

1936

10. september

Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg (se-nere Danske Soldaterforeningers Landsråd) stiftes.

1936

28. november

Den nye Bülows Kaserne i Fredericia indvies.

1937

20. juni

De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres fa-ner.

1938

13. oktober

Hærens tekniske Korps’ Reservehåndværker-skole (senere Hærens Materiel- og Færdsels-skole) oprettes.

1938

1. november

Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sam-menlægges 1/11 1951 med Kongens Fodregi-ment og indgår således fra 31/10 1966 i Kon-gens Jyske Fodregiment.

1939

27. februar

Dansk Underofficersforening af 1939 oprettes (FOU). (Senere Sergentgruppens Fællesorgani-sation).

1939

1. april

Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde).


1939

25. august

Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.

1940

9. april

Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokke-rup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjerg-skov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregi-ment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservog-ne og tre kampvogne. Også ved Værløse Flyve-plads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kongen giver ordre til at indstille kampen.

1940

28. august

På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, som omdannes, og påbegynder indkvartering på denne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesgades kaserne og funge-rede som sådan til 1946.

1940

1. september

En ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.

1941

1. maj

Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug.


1941

25. august

Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var der ble-vet afholdt en del møder, kurser m.v., og man oprettede et værnenes oplysningskontor til samarbejde mellem garnisonen og civilbefolk-ningen. Senere Forsvarets Oplysnings- og Vel-færdstjeneste. I forbindelse med gennemførel-se af forsvarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsva-rets Mediecenter.

1942

15. januar

Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.

1943

29. august

De tyske besættelsestropper overfalder samtlige danske militære forlægninger, lejre, kaserner og slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.

1945

5. maj

Den tyske besættelse af Danmark ophører. Be-sættelsen havde medført deaktivering af den danske hær, og et omfattende genopbygnings-arbejde påbegyndes.

1945

5. maj

De første styrker fra Den danske Brigade i Sve-rige landsættes i Helsingør. Brigadens oprinde-lige navn var “Kommandoen for militære Flygt-ninge”, hvis stab var oprettet i november 1943. 10. juli 1945 blev brigaden opløst.


1945

1. juni

Nedtagningen af Den danske Brigades barak-ker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark (herved oprettedes bl.a. Sofielund-lejren). Barakkerne opstilles i Jægerspris, Hol-bæk, Ringsted og Vordingborg.

1946

9. april

De danske Lotter (senere Danmarks Lotte-korps) oprettes.

1946

26. september

Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren ind-stiftes.

1947

8. marts

Militærpolitiskolen oprettes.

1947

9. juni

Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske gar-nisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden ned-lægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen Det danske Kommando i Tyskland. Ophørte 4/7 1958.

1947

15. oktober

Den nyopførte Almegårdslejr på Bornholm ta-ges i brug; fik i 1952 status som kaserne.

1948

1. februar

Ferie indføres for hærens faste befalings-mænd.


1949

1. april

Hjemmeværnet oprettes.

1949

4. april

NATO (North Atlantic Treaty Organization) stiftet med bl.a. Danmark som medlem.

1949

1. maj

Forsvarets Tuberkulosestation oprettes.

1949

1. juli

Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at an-skaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motor-køretøjer til forsvaret og Civilforsvaret.

1949

23. august

Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skyde-terræn. Senere byggedes en lejr i området.

1949

22. september

Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren (Politeigefangenenlager Frøslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyt-tet som internerings- og straffelejr for lands-svigere i forbindelses med retsopgøret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overgået dels til Den selvejende institution Frøslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frøslevlejren). (Se også 2/5 1992).


På materielsiden er denne periode i høj grad påvirket af den massive våbenhjælp, som blev ydet af NATO-

landene, ikke mindst USA. Dette gjaldt stort set alt fra håndvåben til tungt artilleri og pansrede køretøjer.

Hærens nye gevær, Garand-geværet, var et stabilt, halvautomatisk våben, som blev anvendt gennem

mange år i alle våbenarter. Den udbredte anvendelse af pansrede køretøjer, ikke mindst af den potentielle

fjende, Warszawa-pagten, stillede endvidere krav om panserbrydende våben. Nedenstående billeder af

Garand-gevær og 106 mm dysekanon er fra N.L. Tholstrup og O.R.H Jensen: Vort Forsvar, udgivet i 1964

af Nyt Nordisk Forlag.

I 1955 modtog Danmark 203 mm haubits og i 1957 762 mm Honest John raketter (billedet). Begge kunne

affyre atomladninger. Billedet er fra J. Lyng: Ved Forenede Kræfter (FKO 2000).


1950

17. maj

Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegø-rende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød.

1950

27. maj

Forsvarets Forskningsråd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes.

1950

1. oktober

Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes.

Østre Landsdelskommando oprettes.

Jyske Division og Sjællandske Division indgår i de resp. landsdelskommandoer.

1951

12. maj

1. Luftværnsafdeling får domicil i Avedørelej-ren.

1951

18. juni

Lov nr. 276 om Forsvarets ordning fastsætter, at chefen for Militærregion VI tillige får funk-tionen Kommandant i København med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, der-efter oberst). Embedet Kommandant i Køben-havn havde domicil på Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ændres til Østerbrogades Ka-serne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyt-tes tilbage til Kastellet.

1951

1. august

Sjællandske Tøjhus (senere Sjællandske Park-område) oprettes under Hærens Materielkom-mando


1951

1. august

Forsvarsakademiet oprettes.

1951

1. november

6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleri-afdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Sønderjyske Ar-tilleriregiment) oprettes.

Jyske og Sjællandske Telegrafregiment opret-tes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880). Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment opret-tes. (Se 6/11 1684).

Jyske og Sjællandske Luftværnsregiment opret-tes.

Jyske og Sjællandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865).

Forsvarets Lægekorps Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes.

Motorskolen (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes.

Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hærens Forplejningskorps som grund-stamme og som dermed ophører).

1952

1. maj

Konstabelskolen i Oksbøl oprettes.

1952

10. maj

Kampvognsskolen i Oksbøl (senere Pansersko-len) oprettes. (Se også 1/3 1974).


1952

15. maj

Konstabelskolen i Høvelte oprettes.

1952

17. juli

Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie.

1952

1. november

Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sam-menlægning af Hærens og Søværnets byg-ningsvæsen. (Se 6/11 1684).

Forsyningstroppernes Befalingsmandssko-ler oprettes.

Hærens Brevskole (senere Forsvarets Brev-skole) oprettes.

1953

15. juni

Forsvarets ABC-skole (senere Hærens Ingeni-ør- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/10 1971).

1953

1. oktober

Kommandantskaber oprettes på de nybygge-de kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup.

1953

23. oktober

Ny kaserne i Varde indvies.

1953

30. oktober

Ny kaserne i Hvorup indvies.

1953

8. november

Ny kaserne i Holstebro indvies.

1954

1. april

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) oprettes.


1954

1. juni

Motorskolens nye bygning på Ryvangs Allé indvies.

1954

11. juni

Lov om talsmænd og lov om klageret for meni-ge. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Kla-geudvalg.

1954

15. september

Sjælsmark Kaserne indvies og overdrages of-ficielt til Kronens Artilleriregiment. Komman-dantskabet dog oprettet 1/10 1953.

1956

1. juni

Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniør-tropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts samme år. Kasernen blev afhændet 1. juni 2001.

1956

27. juni

Præmieringsordning indføres. Ved fremsæt-telse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser åbnes der mulighed for, at forslags-stilleren præmieres.

1956

2. juli

Konstabelskolen i Farum oprettes.

1956

2. august

Ny kaserne ved Fredericia tages i brug; får nav-net Ryes Kaserne.

1956

1. september

Forsvarets Civilundervisning oprettes.


1956

15. november

Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten for at deltage i grænse-bevogtningen mellem Israel og Ægypten. Enhe-den fik navnet Danor I. Den 24. Maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Danmark.

1957

21. marts

Sjællandske Trainregiments enheder samles på Svanemøllens Kaserne.

1957

5. april

Det bestemmes, at forsvarets og hjemmevær-nets personel får udleveret er sæt ørebeskyttere til ejendom.

1957

6. december

Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren, har dog været hærens eget emblem si-den 1880.

1958

3. januar

3. og 6. Militærpolitikompagni oprettes hen-holdsvis i Jylland og på Sjælland.

1958

11. februar

Til alt personel i Forsvaret udleveres et identi-tetsmærke af rustfri stål til bæring om halsen i en kæde.

1958

1. april

Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgår 1/7 1971 i Hærens Flyvetjeneste, der 7/8 2003 over-føres til Flyvevåbnet.

1958

5. juni

Sjællandske Trainregiment modtager regimen-tets første fane. Overrækkes af Hans Majestæt Kong Frederik IX.


1958

1. juli

Militærpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle år at have fungeret som en arbejdsgrup-pe.

1958

31. oktober

3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Komman-do i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.

1959

15. juni

Danmarks første luftværnsraketafdeling retur-nerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overførsel til Flyvevåbnet. (Se også 2/7 1962).

1959

15. oktober

7. Intendanturkompagni (senere 4. Intendan-turkompagni) oprettes.

1960

20. august

Første danske FN-soldater ankommer til Con-go. FN-tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964.

1960

23. september

Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides be-stemmelsen til også at gælde efter daglig tjene-stes ophør.

1961

1. september

Jyske Divisionskommando oprettes.

1961

1. november

1. og 2. Sjællandske Brigade samt 1., 2. og 3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785).


1962

2. maj

Luftværnsafdeling nedlægges i forbindelse med NIKE luftværnsraketsystemets overførsel til Fly-vevåbnet.

1962

2. juli

Flyvevåbnet (Luftværnsgruppen med domicil i Avedørelejren indtil Flyvestation Skalstrup er færdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-af-delingerne.

1964

15. maj

Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca.1.000 mand) ankom-mer 20. maj.

1964

13. oktober

FN-skolen oprettes under Sjællandske Luft-værnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN Af-delingen.

1964

1. december

De første udnævnelser i den nye grad seniorser-gent. (Kun personel af Hærens Materielkom-mando; ved regimenterne skete udnævnelser pr. 1. januar 1965).

1966

1. marts

Den nye Jægersborg Kaserne tages i brug. Der har dog været militær aktivitet i området helt til-bage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik ind-kvartering af en rytterafdeling. Der har faktisk lige siden været militær tilknytning til stedet.

1966

1. maj

Udnævnelse af de første tre feltpræster i hæren. Indtil da havde man haft værnepligtige teolo-giske kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. Kundgørelse for Forsvaret. (Se 26/7 1848).


1967

1. januar

Forsvarets pædagogiske Råd oprettes.

1967

1. april

Forsvarets Idrætsråd oprettes.

1967

1. april

Hærkommandoens Kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserve-officersskole for infanteriet. Sammenlægges 1/1 1972 med Flyvevåbnets og Søværnets kur-suscentre under navn af Forsvarets Kursusin-stitution.

1967

15. april

Hærens Konstabel- og Korporalforening stif-tes.

1967

3. maj

Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hæren, søværnet og flyvevåbnet som deltagere. Ophører 30. maj 1972.

1967

1. juni

Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes.

1967

1. juni

Hærinspektoratet oprettes, idet Generalinspek-toraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Ar-tilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstrop-perne nedlægges.

1967

1. juni

Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hær-staben 1971.


1967

3. juli

Centralforeningen for Seniorsergenter og Stampersonel stiftes.

1968

1. januar

Tidligere bestemmelser om talsmænd og kla-geadgang for menige ophæves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft.

1968

19. september

Hærens Samarbejdsudvalg holder konstitu-erende møde.

1968

1. november

Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando.

1969

26. september

Ny kaserne i Skive indvies.

1970

1. januar

Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bort-falder betegnelsen Hærkommandoen, der æn-dres til Chefen for Hæren.

1970

1. maj

Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren stiftes. Organisationens rødder udgår fra den i 1890’erne i København stiftede un-derofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorgani-sation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ændret til Hærens Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lønningsloven af 1958) ændret til Special-gruppens Hovedorganisation (Hæren og Korp-sene). (Se også 8/5 1981 og 1/1 1994).


1970

1. september

Lov af 4. juni giver egnede værnepligtige mulig-hed for at afvikle deres værnepligt i udviklings-landene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 år. Loven træder i kraft 1. september s.å.

1970

1. november

Sjællandske Luftværnsregiment nedlægges. Staben samt 1. og 13. Luftværnsafdeling indgår i Kronens Artilleriregiment.

1971

28. maj

Dansk militærpædagogisk Forening stiftes, ef-ter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pædagogisk kursus for officerer.

1971

30. juni

Artilleriflyverbatteriet nedlægges.

1971

1. juli

Hærens Flyvetjeneste oprettes. Underlægges Sønderjyske Artilleriregiment.

1971

1. september

Første kvindelige sergent i hæren udnævnes; 6. september blev første kvindelige oversergent udnævnt i hæren; 1. januar 1973 blev første kvindelige seniorsergent udnævnt i hæren. (Se 1/11 1971).

1971

1. oktober

Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler, In-geniørskolen og Forsvarets ABC-skole sammen-lægges til Hærens Ingeniør- og ABC-skole.


1971

1. november

Første kvindelige konstabler ved hæren (16) møder i Høvelte, jf. lov af 1/9 s.å. I 1978 blev officersskolerne åbnet for kvinder, men med begrænsede anvendelsesområder. Ved vedta-gelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist åbnet for bredere gradmæssig og funktionsmæssig anvendelse af kvinder, fra 1988 også i kampenheder.

1972

1. januar

Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også 1/6 1972).

1972

1. juni

Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. Ændrer den 18. juni 1981 navn til Ho-vedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterfølgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni 1983. (Se også 1/1 1994).

1972

1. november

Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbæk indvies. I Forsvarskommandoen indgår de tre værnsstabe: Hærstaben, Marinestaben og Fly-verstaben. (Se 1/1 1970).

1973

15. februar

Hærens Materielkommandos Skole og Motor-skolen sammenlægges til Hærens Materiel- og Færdselsskole (se 13/10 1938 og 1/11 1951).

1973

1. april

Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hærens Da-tasektion, der startede 1/5 1965, indgår i tjene-sten sammen med Søværnets og Flyvevåbnets Datasektion.


1973

1. april

Forsvarets Intendanturkorps nedlægges. Afvik-lingen gennemføres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overført til bl.a. hæren.

1974

20. februar

Hærens Ildstøtteskole oprettes ved sammen-lægning af Artilleriskolen og Artilleriets Befa-lingsmandsskoler.

1974

1. marts

Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficers-skole og Panserskolen med Pansertroppernes Befalingsmandsskoler sammenlægges til én skole, benævnt Hærens Kampskole, som efter-hånden samles i Oksbøl.


Ophør af våbenhjælp og beskedne bevillinger til materielindkøb, drastisk stigende priser på højtekno-

logisk materiel og – i slutningen af perioden – store udgifter til udsendelse af enheder i fredsstøttende

missioner påvirkede periodens materielanskaffelser i retning af få, men mere effektive og mindre perso-

nelkrævende våben.

I artilleriet fik man selvkørende feltartilleri (og udfasede stort set alle de mandskabskrævende, trukne

pjecer) samt det særdeles effektive Multiple Launch Rocket System (MLRS) (Foto: Hærens Artilleriskole).

Luftværnsartilleriet fik det lette og effektive Stinger luftværnsmissil i stedet for kanoner. Det let beskårne

billede er fra Ole Ohlsson m.fl.: Artilleriregimentet (KAR 2005). I kamptropperne havde man i 1998 tre

forskellige kampvogne: Centurion (54 stk. under udfasning), Leopard 1A5 (230 stk. med 105 mm kanon)

samt 51 stk. Leopard 2A4 med 120 mm kanon under indfasning.


1975

10. maj

Antvorskov Kaserne indvies.

1976

1. januar

Hærens Ingeniør- og ABC-skole sammenlæg-ges med Sjællandske Ingeniørregiment og be-tegnes Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole.

1976

1. januar

Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militær-politiskole oprettes.

Sjællandske Telegrafregiment og Hærens Signalskole sammenlægges til Sjællandske Te-legrafregiment/Hærens Signalskole.

1976

1. januar

Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hærens Flyvetjeneste.

1976

24. februar

Første kampvogn Leopard 1A3 modtages af hæren.

1976

1. april

Musikkorps Falsterske Fodregiment ændrer navn til Musikkorps Sjællandske Livregiment.

1976

1. april

Sønderjyske Artilleriregiment og Hærens Ild-støtteskole sammenlægges til Sønderjyske Ar-tilleriregiment/Hærens Ildstøtteskole.

1976

13. august

Sjællandske Trænregiment flytter fra Ryvan-gens Kaserne (senere Svanemøllens Kaserne) til Høvelte Kaserne, der derefter betegnes Hø-velte Trænkaserne.


1976

1. november

Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militærpolitiskole.

1976

15. november

Hærens Materielkommandos Rekrutskole un-derlægges Sjællandske Trænregiment.

1978

1. september

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) flyttes fra Østerbrogades Kaserne til Svanemøllens Kaserne.

1978

30. november

Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Højhed Prins Henriks kronede navnetræk, som bæres af alt personel ved regimentet.

1979

28. februar

Hærens første kvindelige reserveofficer udnæv-nes til sekondløjtnant af reserven.

1979

1. april

Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trænregimenter.

1979

8. juni

Hærens Flyvetjenestes nye administrationsbyg-ning på Flyvestation Vandel indvies.

1979

1. juli

Første kvindelige A-officer i hæren udnævnes til premierløjtnant efter gennemgang af Hæ-rens Officersskole.


1980

1. januar

Sjællandske Trænregiments Transportkom-pagni overføres til Gardehusarregimentet.

1980

1. oktober

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) overtager rekrutuddan-nelsen af værnepligtige jurister.

1981

8. maj

Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gen-nem flere år (bl.a. i B-liniens Fællesudvalg) mellem de tre selvstændige organisationer Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren, Søværnets Officersorganisation og Or-ganisationen af Officerer af B-linien i Flyvevåb-net.

1982

1. januar

Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hærens Specialskole.

1982

31. marts

Kommandanten på Kronborg nedhaler for sidste gang flaget på Flagbastionen. En 400 år gammel hærtradition er hermed ophørt.

1982

18. maj

Hærens Kampskole sammenlægges i Oksbøl og nye bygninger indvies.

1982

30. juni

Stillingen Chefen for Hæren nedlægges og af-løses af stillingen Inspektør for Hæren.


1983

1. januar

Hærens Ildstøtteskole betegnes fremtidig Hæ-rens Artilleriskole.

1983

31. januar

Falsterske Fodregiment nedlægges.

1983

25. oktober

Nyt kampuniformsystem M/84 tages i brug, første gang ved Dronningens Livregiment.

1983

31. december

Hærens Materielkommandos Rekrutskole over-føres fra Sjællandske Trænregiment til Danske Livregiment (på det tidspunkt garnisoneret i Vordingborg).

1984

30. april

Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke.

1984

29. november

Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholm-lejren til Høvelte Kaserne.

1985

1. februar

Første forsøg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne på Antvorskov Kaserne (33 elever).

1985

9. maj

Hendes Majestæt Dronningen overrækker ny fane til Sjællandske Trænregiment i forbin-delse med regimentets 120 års oprindelsesdag 10/5 s.å.


1985

1. november

Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division.

1985

1. december

Sjællandske Trænregiment fraflytter Høvelte Kaserne og samplaceres med Sjællandske Inge-niørregiment på Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Hø-velte Kaserne.

1988

25. oktober

FN Afdelingen får overrakt en fane af Hendes Majestæt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i øverste stangfelt afdelin-gens mærke.

1989

5. januar

Kastellet genindvies efter retablering af hoved-broen ved Kongeporten og Prinsessens Bas-tion.

1989

15. marts

Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsen-des. Opgaven ophører ca. et år senere.

1990

30. juni

4. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Sjæl-landske Livregiment) nedlægges.


1990

1. november

Militærregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne.

1990

1. november

Chefen for Sjællandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og føring af Militærregion V.

1990

1. november

På Odense Kaserne formeres Sergentskolen på Fyn.

1990

1. november

Den særlige ingeniøruddannelse på Hærens Specialskole ophører, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hærens Operative Kommando.

1990

31. december

Vestre Landsdelslommando nedlægges.

1991

1. januar

Hærens Operative Kommando oprettes. Perso-nellet tilgår fra Hærstaben, Vestre Landsdels-kommando og Østre Landsdelskommando.

1991

1. januar

Østre Landsdelskommando nedlægges. Østre Landkommando oprettes.

1991

1. januar

Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Sles-vigske Fodregiment og nedlægges.


1991

1. januar

Hærens Ingeniør- og ABC-skole genetableres som selvstændig skole.

1992

1. januar

Jyske og Sjællandske Telegrafregimenter sam-menlægges i Fredericia under navnet Telegraf-regimentet.

1992

2. februar

UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgi-ver fra 7. april s.å. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien se-nere. Både styrkens størrelse og dens opgaver varierer under indsættelsesperioden, der va-rer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august 1995. I alt 5.400 danske soldater deltog i tjene-sten ved UNPROFOR.

1992

1. april

Udlevering af områdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder påbegyndes.

1992

2. maj

Verdens første FN-museum indvies af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i Frøslevlej-ren.

1992

1. august

Hærens Signalskole flytter fra Høvelte til Frede-ricia.

1993

1. august

Hærens Operative Kommando flyttes til Fly-vestation Karup. Kommandoens bygninger i Århus afhændes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af Århus kommune) frigøres.


1993

7. august

1. Telegrafbataljon, der støtter COMLANDZEA-LAND (Commander Landforces Zealand), ind-kvarteres på Antvorskov Kaserne.

1993

15. december

UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus): Den danske bataljon trækkes hjem med hen-blik på anvendelse i andre FN-opgaver.

1994

1. januar

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisa-tionen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedor-ganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmeværnets faste Offi-cerer.

1994

23. februar

Dansk kampvognseskadron ankommer til Tuz-la, Bosnien-Herzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Dan-mark i oktober 1993.

1994

29. marts

UNCRO (United Nations Confidence Restora-tion in Croatia) blev etableret på grundlag af våbenhvileaftalen af 29. marts. Danske enhe-der ankom i april, og indsættelsen varede til oktober. Der deltog ca. 1000 danskere i opera-tionen.

1994

29. april

Operation Bøllebank: Dele af den danske kampvognseskadron indsættes til beskyttelse af en FN-observationspost sydøst for Tuzla, Bosnien-Herzegovina. Under kampen affyres et større antal kampvognsgranater i selvforsvar.


1994

2. juni

2. Sjællandske Brigade nedlægges.

1994

1. juli

Den Danske Internationale Brigade oprettes.

1994

1. august

Pansret maskinkanon M/92 udleveres til bru-gere.

1994

1. oktober

FN Afdelingen nedlægges og integreres i Dan-ske Livregiment.

1995

25. april

Den sidste af 230 tårnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages.

1995

4. august

Under det kroatiske angreb på det FN-beskytte-de Krajina blev en sergent dræbt under et forsøg på at standse en kroatisk beskydning af en FN-observationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom altså selv.

1995

18. september

Kroatiske styrker angriber fra Krajina-området ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grænsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver dræbt, og yderligere 14 så-res, heraf tre alvorligt.

1995

23. september

De første af nye geværer modtages. Dansk be-tegnelse: Gevær M/95 (det canadisk produce-rede 5,56 mm C7A1).


1995

16. oktober

Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajina-området, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiellet vender tilbage i no-vember.

1995

23. oktober

De første pansrede køretøjer af typen MOWAG EAGLE modtages.

1995

16. november

Som led i gennemførelsen af bestemmelserne om våbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udløber den treårige reduktionsperiode. Danmarks kamp-vognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk.

1995

20. december

IFOR (Implementation Force) under NATO-kommando overtager fra FN det operative an-svar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kamp-vognseskadron i Tuzla overgår til IFOR.

1995

22. december

Som led i en omfattende anskaffelse af mine-rydningsmateriel (minerydningsslanger, -plo-ve og -plejle) modtager hæren den første mine-rydningsplejl.

1996

1. januar

Danske styrkebidrag (bl.a. fra hæren) tilmeldes NATO’s reaktionsstyrker.


1996

14. februar

IFOR (Implementation Force) under NATO-kommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR 768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Sup-port Element) placeret i Pec, Ungarn, udgør den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme år, hvor styrken ændrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse re-duceres gradvist, indtil styrken hjemtages ul-timo 2002. I alt 8.900 danske soldater deltog i SFOR.

1996

24. marts

Garderhøjfortet overdrages til Garderhøjfon-den, der vil føre fortet tilbage til dets oprinde-lige udseende.

1996

31. marts

Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges, idet opgaverne overgår til Hærens Logistiksko-le. Igangværende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.å. Dermed ophørte militær anvendelse af Avedørelejren, der over-drages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.å. og overtages af det statslige ejendoms-selskab Freja den 18. december 1997. Lejren sælges til Hvidovre Kommune den 1. maj 1999.

1996

1. april

Hærens Logistikskole oprettes på Aalborg Ka-serne. Hærens Træn- og Militærpolitiskole samt Hærens Materiel- og Færdselsskole ned-lægges.


1997

1. januar

Jyske Division nedlægges.

1997

1. januar

2. Jyske Brigade nedlægges.

1997

1. januar

Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Bri-gade samt 1. Sjællandske Brigade.

1997

1. januar

Søgårdlejren overdrages til Hjemmeværnet.

1997

2. januar

2. Ingeniørbataljon oprettes i Randers og over-føres til Skive Kaserne den 1. juli.

1997

14. januar

Centralkøreskole Midtjylland oprettes på Skive Kaserne.

1997

15. januar

Forsvarskommissionen af 1997 påbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammensætning m.v. kan ses i FM årlige redegørelse 1997).

1997

17. februar

En enhed fra Den Kongelige Livgarde påkøres af en varevogn i Nordsjælland. To mand dræ-bes.

1997

30. april

Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopførelse af centerbygningen på Skive Ka-serne. Den tidligere bygning brændte den 28. september 1995.


1997

8. maj

Dansk opklaringsdeling ankommer til Dürres i Albanien.

1997

9. maj

Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregi-ment sammenlægges under navnet Trænregi-mentet.

1997

10. maj

Trænregimentet oprettes i Aalborg, idet der ud-skilles en trænafdeling i Farum.

1997

13. maj

Forsvarets Medalje for Tapperhed overræk-kes for første gang. Ved en parade på Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Ju-goslavien.

1997

25. juni

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hærens Sergentskole i Sønderborg.

1997

27. juni

En totaloptælling af alle håndvåben i forsvaret afsluttes.

1997

1. juli

Hærens Sergentskole oprettes i Sønderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er ble-vet løst af hærens forskellige sergentskoler, der nedlægges.

1997

1. juli

Musikkorps Fyn nedlægges.


1997

28. juli

Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje.

1997

1. september

Sjællandske og Jyske Ingeniørregiment sam-menlægges under navnet Ingeniørregimentet.

1997

2. september

FN’s generalsekretær, Kofi Annan, åbner den multinationale, permanente stab, der i Høvelte skal planlægge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG).

1997

18. september

Danske soldater fra enheden i Albanien deko-reres med den franske medalje, La Medaille Commémorative.

1997

29. oktober

Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. kr. til an-skaffelse af artilleripejleradarer.

1997

1. december

Destruktion af danske personelminer påbegyn-des.

1997

3. december

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af øvelsespladsen ved Ha-derslev Kaserne.

1997

11. december

Kontrakten vedr. køb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives.


1998

1. februar

Odense Kaserne overdrages til Odense Kom-mune.

1998

17. februar

Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mu-lighed for, at kvinder kan antages på værne-pligtslignende vilkår i forsvaret.

1998

7. maj

Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i La Mission des Nations Unies pour l’organi-sation d’un référendum au Sahara Occidental (FN-missionen MINURSO) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle først udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forbere-delsesarbejde ved Sjællandske Livregiment med støtte fra Hærens Specialskole (arabiskuddan-nede sprogofficerer) blev iværksat, men FN-beslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget.

1998

25. maj

Den socialdemokratisk-radikale regering ind-går et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Kon-servative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dækker pe-rioden 2000-2004.

1998

3. august

De første 33 kvinder antages på værnepligts-lignende vilkår. Tjenesten gennemføres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjællandske Livregiment, Dronningens Livre-giment, Bornholms Værn, Ingeniørregimentet og Trænregimentet.

1998

8. oktober

Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vest-lige Balkan, vedtages i Folketinget.


1998

20. oktober

Det første kompagni i den fællesbaltiske freds-støttende bataljon deployeres til den danske bataljon i Bosnien efter forudgående træning i Viborg. Kompagniet afløser de baltiske delin-ger i den danske bataljon.

1998

26. oktober

Forsvarschefen overdrager fire af hærens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hærens Operative Kommando.

1998

28. oktober

Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til an-skaffelse af pansrede mandskabsvogne på hjul.

1998

12. november

Finansudvalget tiltræder anskaffelsen af raket-kastere til hæren til et samlet beløb af ca. 363 mio.kr.

1998

18. november

Forsvarskommissionen af 1997 afholder sit 20. og sidste møde.

1998

19. november

Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rap-port; den gøres tilgængelig på Forsvarsministe-riets hjemmeside 25/11. I løbet af 24 timer be-søger 17.000 hjemmesiden. Den trykte udgave udkom 22/12 s.å..


1998

2. december

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopkla-ringssystem.

1998

12. december

Folketinget vedtager en ændring af værne-pligtsloven: Straffede personer (mindst 30 da-ges fængsel) tillades ikke at aftjene værnepligt, mens personer med lavere straffe kan indkal-des.

1999

13. januar

Finansudvalget tiltræder afhændelsen (tilbage-leveringen) af Odense Kaserne til Odense Kom-mune.

1999

25. marts

Hæren modtager en ny kampvognssimulator.

1999

8. april

NATO beslutter at sende ca. 8.000 soldater til Albanien. Den danske regering fremsætter for-slag om at deltage med ca. 200 mand. Folketin-get vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATO’s styrke i Albani-en. (Albanian Force (AFOR)).

1999

15. april

Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det fælles dansk-tysk-polske korps, Multinatio-nal Corps Northeast.

1999

15. april

Den danske udenrigsminister udtaler til pres-sen, at der vil blive sendt danske soldater til Albanien. På Bornholm gøres den lette opkla-ringseskadron klar til at deltage i den af FN’s sikkerhedsråd initierede Operation Alba. Ope-rationen sluttede allerede midt i august samme år, hvorimod den af Organization for Security


and Co-operation in Europe (OSCE) ledede støtte til landets civile fortsatte.

1999

24. april

Sidste danske soldat fra United Nations Preven-tive Deployment Force i Makedonien, vender hjem til Danmark.

1999

26. april

Den danske hovedstyrke til NATO-styrken Al-banian Force afgår fra Rønne og Aalborg til Albanien med henblik på at yde humanitær bi-stand til flygtninge. Det danske bidrag er ind-ledningsvis på ca. 70 mand, men øges senere til 148. Styrken hjemtages ved operationens ophør i september samme år.

1999

4. maj

Det danske bidrag til SHIRBRIG øges til at om-fatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militærpolitidetachement.

1999

1. august

Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATO-ledet fredsskabende enhed, der er oprettet på grundlag af en FN-resolution. Den danske styr-ke udgøres af en panserinfanteribataljon, et ho-vedkvartersbidrag og en støttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsættes omkring Mitrovica i den franske brigades an-svarsområde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende år fra i august 2000 at være på ca. 550 mand til i juli 2006 at være ca. 350 mand.


1999

30. august

Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlæg fejres ved en højtidelighed i Kastel-let.

1999

10. september

Størsteparten af den danske bataljon i Koso-vo indsættes i forbindelse med uroligheder i Mitrovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere såret.

1999

18. september

Forsvarsminister Hans Hækkerup deltager i åbningen af Multinational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Di-vision samt stabspersonel.

1999

22. september

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger de danske soldater på Balkan sammen med for-svarsminister Hans Hækkerup.

1999

8. oktober

Vagtstyrken United Nations Guard Corps in Iraq i det nordlige Irak nedlægges, og de dan-ske deltagere vender hjem til Danmark.

1999

6. december

Der anskaffes 30 stk. panserværnsraketkøretø-jer til hæren. Typens betegnelser er High Mo-bile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte “humvee”.

Perioden efter år 2000

De nye forsvarsordninger, der skulle implementeres i løbet af det nye årtusindes første årti, betød store

ændringer på materielsiden: Man skulle udfase et stort antal materielgenstande, der ikke mere var re-

levante for hærens nye opgaver. Dette vedrørte først og fremmest (forældet) materiel, som hærens (nu

reducerede antal enheder) ikke havde brug for. Derudover en del nyere materielgenstande og systemer,

som var indkøbt under den tidligere øst-vest konfrontation, og som det ikke skønnedes relevant at bibe-

holde.

På denne måde fik man økonomi- og personelressourcer til at anskaffe og vedligeholde moderne ud-

styr til de enheder, der blev indsat under fremmede himmelstrøg. Det drejede sig bl.a. om let pansrede

køretøjer (nedenfor ses Eagle IV og infanterikampkøretøjet CV 9035). Billederne er fra Hærens Operative

Kommandos blad Hærnyt nr. 4/2006).


2000

6. januar

Den Nordisk-Polske Kampgruppe afløser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet briga-deniveauet fjernes som led i en generel reduk-tion af styrken.

2000

13. januar

Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN.

2000

24. maj

Beslutning om afhændelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstræde 21 til Viborg Kommune.

2000

30. juni

2. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Gar-dehusarregimentet) nedlægges.

2000

30. juni

3. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlægges.

2000

30. juni

Bornholms Værn nedlægges.

2000

1. juli

Lokalforsvarsregion Bornholms Værn oprettes. I regionen indgår bl.a. Det Bornholmske Hjem-meværn og en motoriseret infanteribataljon.

2000

1. juli

Sjællandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenhe-den indgår (med opgaver i Danmark) i NATO’s hovedforsvarsstyrker.

perioden efter år 2000 151

2000

1. juli

Militærregionerne III og IV sammenlægges i Odense som Militærregion Sydjylland og Fyn.

2000

1. august

Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styr-kebidrag.

2000

1. november

Nørrejyske Artilleriregiment og Sønderjyske Artilleriregiment sammenlægges i Varde som Dronningens Artilleriregiment.

2000

17. november

Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bi-drag på 333 mand (stab og hovedkvarterskom-pagni) til United Nations Mission in Ethiopia

and Eritrea udsendes (folketingsbeslutning B 33 af 9. november) og meldes operationsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni 2001.

2000

31. december

Østre Landkommando nedlægges.

2000

31. december

Musikkorps Sjællandske Livregiment nedlæg-ges.

2000

31. december

Følgende myndigheder udgår af Hærens Opera-tive Kommandos driftsstruktur: Danske Livre-giment, Slesvigske Fodregiment, Dronningens Livregiment samt militærdistrikterne Vestjyl-land, Roskilde, Storkøbenhavn og Nordsjæl-land, der alle nedlægges (eller sammenlægges med andre). Endvidere Hærens Specialskole,


der overføres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar 2001.

2000

31. december

Gurrehus afhændes.

2001

1. januar

Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregi-ment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment.

2001

1. januar

Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlægges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet.

2001

1. januar

Militærregion I og II sammenlægges til Lokal-forsvarsregion Nord- og Midtjylland.

2001

1. januar

Den Danske Internationale Brigade indgår som niveau III myndighed under Hærens Operative Kommando.

2001

1. januar

Det Danske Internationale Logistik Center op-rettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001).

2001

1. marts

Hellebæk øvelsesplads, skydebaner og depot afhændet.

2001

31. marts

2. Telegrafbataljon nedlægges.

2001

1. april

5. Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).


2001

18. april

Dele af Ringsted Kaserne afhændes til Ringsted Kommune. (Se også 1/5 2001).

2001

1. maj

Ringsted øvelsesplads og (dele af ) kasernen af-hændes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekøbs-ret. Hjemmeværnet overtager Bygning 25. (Se også 18/4 2001).

2001

16. maj

Farum Kaserne og øvelsespladsen afhændes til Farum Kommune.

2001

23. maj

Gardehusarkasernen i Næstved og den tilhø-rende øvelsesplads afhændes til Næstved Kom-mune.

2001

1. juni

Viborg Kaserne afhændes til kommunen jf. til-bagekøbsret.

2001

28. juni

Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmærke.

2001

1. juli

Ved sammenlægning af de hidtidige militær- og hjemmeværnsregioner oprettes følgende lokal-forsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aal-borg), Fyn, Syd- og Sønderjylland (Odense), Sjæl-land og Lolland-falster (Ringsted), København (København) og Bornholms Værn (Rønne). Alle de hidtidige militærregioner og hjemmeværns-regioner nedlægges som konsekvens heraf.


2001

1. juli

Funktionen Chefen for Hærens Officersskole overtager embedet Kommandant i København, og embedets domicil ændres fra Kastellet til Frederiksberg Slot.

2001

22. august

Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til formål at afvæbne alban-ske grupper i det tidligere Makedonien. Beteg-nelsen ændredes i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagel-se i operationen blev forlænget til udgangen af marts 2002.

2001

18. september

Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica på Balkan i 1995 opsættes på Sjælsmark Ka-serne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne.

2001

2. november

Ny fane til Dronningens Artilleriregiment ind-vies af Hendes Majestæt Dronningen.

2002

10. januar

Operation Enduring Freedom (Afghanistan) får dansk deltagelse med 103 mand. Deltagel-sen afsluttes 14. februar samme år, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortsætter indtil udgangen af maj samme år.

2002

15. januar

Danmark indtræder i den amerikansk ledede koalition til bekæmpelse af terrornetværk i Af-ghanistan.


2002

1. februar

Dansk deltagelse i International Security Assi-stance Force i Afghanistan med (indlednings-vis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere.

2002

8. februar

Hærens Ingeniør- og ABC-skole flytter fra Fa-rum Kaserne til Skive Kaserne.

2002

1. marts

Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Bülows Kaserne, Fredericia, til Ha-derslev Kaserne.

2002

4. marts

Operation Anakonda sydvest for Kabul, Afgha-nistan, indledes. Danmark deltager med Spe-cial Operations Forces. Operationen afsluttes 18. marts efter indsættelse af ca. 2.000 mand

(fra syv koalitionslande) med massiv flystøtte mod 500-1000 Al Qaida- og Taliban-krigere.

2002

6. marts

Tre danske ammunitionsryddere dræbes i Ka-bul, Afghanistan, under uskadeliggørelse af et russisk SA-3 luftværnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne.

2002

10. august

Hærens Flyvetjeneste deltager i Operation Am-ber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikop-tere og 25 mand, hvis primære opgave var at deltage i overvågning af det makedonske par-lamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme år.


2003

12. juni

På grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed på 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multi-national Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-området og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke i Irak va-rierede i størrelse de nærmest følgende år og var f.eks. på ca. 500 medio 2005. Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke også udsat for vejsidebomber.

2003

7. august

Hærens Flyvetjeneste overføres til flyvevåbnet med betegnelsen Eskadrille 724.

2003

10. september

Nyt stald- og rideanlæg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne indvies af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

2003

19. september

United Nations Mission in Liberia initieres ved sikkerhedsrådsresolution 1509 af 19. sep-tember. Danmark deltog med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsoffice-rer fra SHIRBRIG’s planlægningselement.

2003

20. september

Hendes Majestæt Dronningen overrækker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjællanske Liv-regiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusarregi-mentet tildækket og ført i kvarter.

2004

20. marts

100 mand deployeres til Kosovo med henblik på at forstærke den danske bataljon på grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne ven-der gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj.


2004

16. juni

Officiel lukning af Joint Headquarters North-east i Karup.

2004

28. juni

Formel overdragelse af suveræniteten i Afgha-nistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyr-ker (bl.a. danske) fortsætter støtten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver.

2004

2. juli

Den danske bataljon i Irak overtager hoved-parten af Basraprovinsen som ansvarsområde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra.

2004

7. august

Det danske kontingent i Irak gennemfører et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritan-nien og en litauisk deling. Ammunitionsforbru-get var stort, og mindst ti irakere blev dræbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterfølgende hædret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optræden.

2005

1. februar

Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgår i et tysk le-det Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan.

2005

24. marts

FN’s sikkerhedsråd beslutter ved resolution 1590, at iværksætte United Nations Mission in Sudan (UNMIS). SHIRBRIG’s stab og multina-tionale stabskompagni deltager i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var på 35 mand.


2005

1. august

Jyske Dragonregiment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Holstebro under navnet Jyske Dragonregiment.

2005

1. august

Kongens Artilleriregiment og Dronningens Ar-tilleriregiment sammenlægges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment.

2006

1. januar

1. Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade.

2006

1. januar

Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade.

2006

1. januar

Danske Division organiseres med bl.a. 1. og 2. Brigade samt diverse divisionstropper.

2006

1. januar

Hærens Artilleriskole skifter navn til Hærens Ildstøtteskole.

2006

1. januar

Hærens Signalskole skifter navn til Hærens Fø-ringsstøtteskole.

2006

1. januar

Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland æn-dres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aal-borg)


2006

1. januar

Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil på Skive Kaserne.

2006

1. januar

Lokalforsvarsregion Fyn, Midt- og Sønderjyl-land ændres til Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. (Odense).

2006

1. januar

Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Fal-ster ændres til Totalforsvarsregion Sjælland. (Ringsted).

2006

1. januar

Lokalforsvarsregion København ændres til To-talforsvarsregion København (med Det Born-holmske Hjemmeværn underlagt).

2006

1. januar

Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlæg-ges. Der oprettes et værnsfælles hjemmeværns-distrikt med navnet Det Bornholmske Hjem-meværn, som underlægges Totalforsvarsregion København.

2006

1. januar

Alle totalforsvarsregioner indgår i hjemmevær-nets driftsstruktur, men underlægges Hærens Operative Kommando ved operativ indsæt-telse.

2006

2. februar

Folketingsbeslutning om at forøge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistan-ce Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styr-ken (på det tidspunkt ca. 390 mand) indsættes primært i den sydligt beliggende Helmand-provins og underbringes i militærlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke ind-


sættes (som dele af ) Provinsional Reconstruc-tion Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul.

2006

1. september

Embedet som Kommandant i København over-føres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet får domicil på Livgardens Kaserne i København.

Afsnit 2Mærkedage i datoorden

Opstillet efter

måned

dato (i hver enkelt måned)

årstal

begivenhed

Januar


1. januar

1787

Klubben “Det militære Selskab” får til huse i Gjethuset i København og påbegynder sin virk-somhed. Opløses 1819. Klubbens bibliotek blev grundstammen i Det kgl. Garnisonsbiblioteks samlinger. (Se 14/10 1785).

1839

Ifølge kgl. resolution af 4. december 1838 op-rettes af mandskab fra Livregiment Kyrasserer, Livregiment Dragoner og Holstenske Landse-nerregiment et Grænsegendarmerie Corps, der formeret og udrustet begynder sin tjeneste 1/1 1839. Nedlægges 30/12 1848.

1849

Den militære Klædefabrik i Usserød starter sin virksomhed under Krigsministeriet. Havde dog mange år forinden eksisteret, men på civile hænder.

1849

Det militære Brødbagningsetablissement i Ka-stellet, der siden ca. 1670 har været drevet af civile, overgår til Forplejningsvæsenet, Hærens Brødfabrik, og nedlægges 31. marts 1961 under navnet Den militære Brødfabrik.

1967

Forsvarets pædagogiske Råd oprettes.

1968

Tidligere bestemmelser om talsmænd og kla-geadgang for menige ophæves, og lov af 7. juni 1967 om samarbejdsregler i Forsvaret træder i kraft.

1970

Forsvarskommandoen oprettes, samtidig bort-falder betegnelsen Hærkommandoen, der æn-dres til Chefen for Hæren.

Januar 165

1. januar

1972

Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også 1/6 1972).

1976

Hærens Ingeniør- og ABC-skole sammenlæg-ges med Sjællandske Ingeniørregiment og be-tegnes Sjællandske Ingeniørregiment/Hærens Ingeniør- og ABC-skole.

1976

Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militær-politiskole oprettes.

Sjællandske Telgrafregiment og Hærens Sig-nalskole sammenlægges til Sjællandske Tele-grafregiment/Hærens Signalskole.

1976

Operative brigadeflyvedelinger opstilles under Hærens Flyvetjeneste

1980

Sjællandske Trænregiments Transportkom-pagni overføres til Gardehusarregimentet.

1982

Teknikerliniens Befalingsmandsskole skifter navn til Hærens Specialskole.

1983

Hærens Ildstøtteskole betegnes fremtidig Hæ-rens Artilleriskole.

1991

Hærens Operative Kommando oprettes. Perso-nellet tilgår fra Hærstaben, Vestre Landsdels-kommando og Østre Landsdelskommando.

1991

Vestre Landsdelskommando nedlægges.


1. januar

1991

Østre Landsdelskommando nedlægges og Østre Landkommando oprettes.

1991

Kongens Jyske Fodregiment indlemmes i Sles-vigske Fodregiment og nedlægges.

1991

Hærens Ingeniør- og ABC-skole genetableres som selvstændig skole.

1992

Jyske og Sjællandske Telegrafregiment sam-menlægges i Fredericia under navnet Telegraf-regimentet.

1994

Hovedorganisationen af Officerer i Danmark oprettes ved fusion mellem Hovedorganisa-tionen af Officerer i Forsvaret (AC), Hovedor-ganisationen af Officerer i Danmark (COII) og Organisationen af Hjemmeværnets faste Offi-cerer.

1996

Danske styrkebidrag (bl.a. fra hæren) tilmeldes NATO’s reaktionsstyrker.

1997

Jyske Division nedlægges.

1997

2. Jyske Brigade nedlægges.

Januar 167

1. januar

1997

Danske Division oprettes med 1. og 3. Jyske Bri-gade samt 1. Sjællandske Brigade.

1997

Søgårdlejren overdrages til Hjemmeværnet.

2001

Dronningens Livregiment, Slesvigske Fodregi-ment og Prinsens Livregiment sammenlægges i Skive under navnet Prinsens Livregiment.

2001

Danske Livregiment, Sjællandske Livregiment og Gardehusarregimentet sammenlægges i Slagelse under navnet Gardehusarregimentet.

2001

Militærregion I og II sammenlægges til Lokal-forsvarsregion Nord- og Midtjylland.

2001

Den Danske Internationale Brigade indgår som niveau III myndighed under Hærens Operative Kommando.

2006

1. Jyske Brigade skifter navn til 1. Brigade.

2006

Den Danske Internationale Brigade skifter navn til 2. Brigade.

2006

Danske Division organiseres med 1. og 2. Bri-gade samt diverse divisionstropper.

2006

Hærens Artilleriskole skifter navn til Hærens Ildstøtteskole.


1. januar

2006

Hærens Signalskole skifter navn til Hærens Fø-ringsstøtteskole.

2006

Lokalforsvarsregion Nord- og Midtjylland æn-dres til Totalforsvarsregion Nordjylland. (Aal-borg).

2006

Totalforsvarsregion Midtjylland oprettes med domicil på Skive Kaserne.

2006

Lokalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland ændres til Totalforsvarsregion Fyn, Syd- og Sønderjylland. (Odense).

2006

Lokalforsvarsregion Sjælland og Lolland-Fal-ster ændres til Totalforsvarsregion Sjælland. (Ringsted).

2006

Lokalforsvarsregion København ændres til To-talforsvarsregion København (med Det Born-holmske Hjemmeværn underlagt).

2006

Lokalforsvarsregion Bornholms Værn nedlæg-ges. Der oprettes et værnsfælles hjemmeværns-distrikt med navnet Det Bornholmske Hjem-meværn, som underlægges Totalforsvarsregion København.

2006

Alle totalforsvarsregioner indgår i Hjemme-værnets driftsstruktur, men underlægges Hæ-rens Operative Kommando ved operativ ind-sættelse.

2. januar

1810

Hærens Dyrlægekorps oprettes, får senere nav-net Den danske Hærs Veterinærtjeneste. Ned-lægges 1. september 1965.

Januar 169

2. januar

1997

2. Ingeniørbataljon oprettes i Randers og over-føres til Skive Kaserne 1. juli samme år.

3. januar

1958

3. og 6. Militærpolitikompagni oprettes hen-holdsvis i Jylland og på Sjælland.

5. januar

1813

Glückstadt kapitulerer. Kommandanten, gene-ralmajor Czernikow, overgiver sig efter kun tre ugers indeslutning og et par dages bombarde-ment til den svenske general Boije. Besætnin-gen, ca. 3.000 mand, får fri afmarch, men store forråd falder i fjendens hænder. Czernikow dømmes siden til døden for sit slette forsvar, men benådes med afsked og 6 måneders fæst-ningsarrest.

1989

Kastellet genindvies efter retablering af hoved-broen ved Kongeporten og Prinsessens Bas-tion.

6. januar

1792

Kongelig resolution forbyder al pælslåen som straf overalt i Armeen.

1794

Den Classenske Legatskole på Strandgades Ka-serne åbner.

2000

Den Nordisk-Polske Kampgruppe afløser Den Nordisk-Polske Brigade i Bosnien, idet briga-deniveauet fjernes som led i en generel reduk-tion af SFOR.


8. januar

1678

Kampen på Rügen. Den svenske general Kö-nigsmark sætter med 3.500 mand fra Stralsund over til Rügen og tilføjer en allieret kejserlig-münstersk-hessisk-brandenburgsk-dansk styr-ke på 4.500 mand under den danske general Rumohr et fuldstændigt nederlag. Rumohr falder ved kampens begyndelse. Svenskerne ta-ger over 4.000 mand af den allierede styrke til fange.

1808

Dansk oversættelse af Krigsartikels Brev og Krigsrets Instruktion af 19. juni 1703 autorise-res.

9. januar

1644

Træfning ved Kolding. Torstenssons tropper slår og splitter en underlegen dansk rytterstyr-ke under oberst Buchwald, der søger at spærre vejen til Nørrejylland.

1920

Ny lov om retsplejen træder i kraft. De gamle krigsretter bortfalder, og man overgår til civile domstole med militære straffesager.

10. januar

2002

Operation Enduring Freedom (Afghanistan) får dansk deltagelse med 103 mand. Deltagel-sen afsluttes 14. februar samme år, men dansk deltagelse i Combined Joint Special Operation Task Force fortsætter indtil udgangen af maj samme år.

11. januar

1536

Christian III erobrer fæstningen Krogen (Øre-krog), der var besat af lybækkerne.

1644

Skansen ved Snoghøj kapitulerer. Efter at sven-skerne under general Torstensson to gange for-

Januar 171

gæves har stormet forskansningen, indledes et bombardement, hvorefter besætningen på ca. 2.000 mand overgiver sig.

11. januar

1864

Kongelig resolution bestemmer, at der skal rej-ses en mølle (en hollandsk vejrmølle) i Kongens Bastion i Kastellet. Den tidligere stubmølle var under en storm den 26. januar 1846 blæst om-kuld. Møllen er stadig bevaret på Kastelsvolden som den eneste af de mange, der fandtes på Kø-benhavns volde.

1864

5. og 6. Fæstningskompagni oprettes i Danne-virkestillingen. 5. Kompagni nedlægges 2. no-vember samme år og indgår i 1. Fæstningskom-pagni (se 28/10 1863). 6. Kompagni nedlægges december samme år og indgår i 3. Fæstnings-kompagni (se 28/10 1863).

12. januar

1711

Reskript forbyder anvendelse af tortur, såfremt denne ikke er ikendt af Krigsretten og godkendt af Kongen.

13. januar

1721

Det bestemmes, at der under trækning af Klas-selotteriet skal være udstillet vagtposter af Kø-benhavns garnison. Ophævet 5/11 1873.

1792

Kongelig resolution bestemmer, at der skal opføres en kaserne for Hestgarden. Kasernen blev indrettet i Frederiksholms Kanal på en del af Materielgårdens grund. Overdragelsen fandt sted den 2. september 1793. 25. marts 1798 nedbrændte størstedelen af kasernen, men ef-ter genopbyggelsen kunne Hestgarden atter tage den i brug den 8. marts 1799.


13. januar

1999

Finansudvalget tiltræder afhændelsen (tilbage-leveringen) af Odense Kaserne til Odense Kom-mune.

2000

Multinational Stand-by High Readiness Brigade for United Nations Operations (SHIRBRIG) meldes disponibel for FN.

14. januar

1814

Freden i Kiel. Frederik VI fraskriver sig Norge for sig selv og sine efterkommere. Som erstat-ning får Danmark svensk Pommern.

1997

Centralkøreskole Midtjylland oprettes på Skive Kaserne.

15. januar

1568

Kampen ved Norrby i Østergötland. Daniel Rantzau overrumpler og slår den svenske hær under Peder Brahe og Hogenskild Bielke, erob-rer ni kanoner og befrier en del danske fanger, taget under tidligere små træfninger.

1607

Christian IV får tilsagn fra de privilegerede stænder om støtte til ombygning af Køben-havns forældede befæstning. I de påfølgende år anlægges fremskudte værker ved Søerne; de sløjfes efter stormen på København 1659.

1942

Hærens Sprængningskommandoer oprettes; tjenesten bestod i at uskadeliggøre forsaget ammunition.

1997

Forsvarskommissionen af 1997 påbegynder sit arbejde med fhv. minister Knud Heinesen som formand. (Kommissorium, sammensætning m.v. kan ses i FM årlige redegørelse 1997).

Januar 173

15. januar

2002

Danmark indtræder i den amerikansk ledede koalition til bekæmpelse af terrornetværk i Af-ghanistan.

16. januar

1808

Samsø Landmilits oprettes. Nedlægges 6. sep-tember 1814.

17. januar

1814

Danmark erklærer Frankrig krig som følge af en af bestemmelserne i Kieler-freden. (Se 14/1 1814). Inden danske tropper kommer i kamp, er freden imidlertid sluttet mellem Frankrig og de allierede.

18. januar

1764

Artillerikorpset oprettes. Får 28. november samme år navnet Det kgl. Artillerikorps. Det

senere Kronens Artilleriregiment kan uofficielt regne sin oprettelse fra førstnævnte dato.

19. januar

1520

Slaget ved Bogesund. Christian II’s hær under ledelse af rigsråd Otto Krumpen vinder en af-gørende sejr over den svenske hær under Sten Sture den Yngre, som såres dødeligt.

1659

Svensk overrumplingsforsøg mod København. Et svensk rytterregiment under anførsel af landgreve Frederik af Hessen-Homburg rykker frem over Kallebodstrand, fordriver de danske forposter, kaster en tililende dansk styrke tilba-ge og går til angreb mod Christianshavns Vold. Efter halvanden times kamp må svenskerne vige med følelige tab. Landgreven er blandt de hårdt sårede.


19. januar

1661

Den kgl. Livgarde til Hest oprettes. Nedlægges 31/5 1866.

1801

Kgl. forordning om Landeværnets oprettelse. Nedlægges 15/2 1808.

20. januar

1613

Freden i Knærød mellem Danmark og Sverige. Sverige frafalder alle højhedskrav i Lapmarken og betaler Danmark 1 million daler i Krigs-skadeerstatning. Som pant beholder Danmark fæstningen Elfsborg og byen Göteborg. (Se 4/2 1611).

1808

Generalstaben i Danmark (senere Hærstaben) oprettes.

1935

Herregården Søgaard (overtaget af Krigsmini-steriet 1. november 1934), påbegynder indkvar-teringen af soldater i den omdannede Søgaard-lejr.

22. januar

1913

Kasernen i Roskilde tages i brug. Nedlægges 24. april 1974.

23. januar

1710

Kampen ved Torsebro. Fortroppen af den dan-ske hær under Reventlow forcerer broen over Helgeå, hvorved Marineregimentet (senere Bornholms Værn) særligt udmærker sig. Der-efter slår det danske rytteri fuldstændigt det svenske rytteri ved Fjelkinge og tager en batal-jon fodfolk til fange.

Januar 175

27. januar

1802

Kgl. Approbation om, at militære skulle lade sig vaccinere mod kopper. Danmark var et af de første lande i verden, der foretog en vaccination af hele landets befolkning.

28. januar

1896

Ingeniørløjtnantselskabet stiftes.

30. januar

1658

Carl X Gustav går på isen over Lillebælt og dri-ver den lille danske forsvarsstyrke ved Tybring Vig syd for Middelfart på flugt.

31. januar

1983

Falsterske Fodregiment nedlægges.

Februar


1. februar

1816

Det kgl. Artillerikorps’ underofficersskole (Elevskolen) oprettes. Nedlægges 16. januar 1912.

1864

Efter et ultimatum, hvis krav alene af tidsmæs-sige grunde ikke kan opfyldes, går en prøjsisk og østrigsk hær på 57.000 mand over Ejderen, og Danmark er dermed i krig med disse to stor-magter. (Se 30/10 1864).

1923

Hærens Flyvertropper (senere en del af flyve-våbnet) oprettes.

1923

Officiantgruppen oprettes, hvoraf størstedelen rekrutteres blandt hærens faste underofficerer.

1948

Ferie indføres for hærens faste befalings-mænd.

1985

Første forsøg med kvindelige konstabelelever i kamptropperne på Antvorskov Kaserne (33 elever).

1998

Odense Kaserne overdrages til Odense Kom-mune.

2002

Dansk deltagelse i ISAF (International Security Assistance Force) i Afghanistan med (indled-ningsvis) 48 mand, bl.a. ammunitionsryddere.

2005

Dansk bidrag (ca. 40 mand) indgår i et tysk le-det Provincial Reconstruction Team i Feyzabad, Afghanistan.

Februar 179

2. februar

1864

Kampen ved Mysunde. Prøjserne under prins Friederich Carl forsøger at overskride Slien, men bliver trods stor talmæssig overlegenhed i mandskab og artilleri slået tilbage.

Under kampen udmærker følgende danske afdelinger sig særligt: 6. Fæstningskompagni (senere indgået i Kronens Artilleriregiment). 3. Infanteri-Regiment (senere tilknyttet Sles-vigske Fodregiment). 18. Infanteri- Regiment (senere Jægerkorpset). 10. Batteri (senere Sjæl-landske Artilleriregiment).

1992

UNPROFOR (United Nations Protection Force in former Yugoslavia) etableres. Danmark afgi-ver fra 7. april s.å. en bataljon (fire kompagnier og et stabskompagni, i alt indledningsvis 1140 mand). Hovedstyrken udsendes til Kroatien se-nere. Både styrkens størrelse og dens opgaver varierer under indsættelsesperioden, der va-rer indtil de serbisk-kroatiske kampe i august 1995. I alt 5.400 danske soldater deltog i tjene-sten ved UNPROFOR.

2006

Folketingsbeslutning om at forøge det danske bidrag til ISAF (International Security Assistan-ce Force) i Afghanistan med ca. 30 mand. Styr-ken (på det tidspunkt ca. 390 mand) indsættes primært i den sydligt beliggende Helmand-provins og underbringes i militærlejren Camp Bastion. Mindre dele af den danske styrke ind-sættes (som dele af ) Provinsional Reconstruc-tion Teams i Feyzabad, Aybak og Changhchran samt i stabs- og logistikfunktioner i Kabul.

3. februar

1851

Samtlige infanteriafdelinger med undtagelse af Livgarden til Fods indøves og uddannes fremti-digt som let infanteri.

1864

Kampen ved Kongshøj og Jagel. Østrigerne un-der Gablenz kaster de danske forposter foran Dannevirke tilbage til hovedstillingen.


4. februar

1733

Christian VI genopretter Landmilitsen. Frede-rik IV Landmilits var nedlagt 1730.

1828

Artillerikorpset får en ny ordning. Artillerikom-pagnierne kaldes batterier.

5. februar

1568

Kampen ved Flishult i Småland. En dansk styrke under Frans Brockenhuus slår et svensk korps under Hogenskild Bielke, som tages til fange med sin stab.

1885

Otte stk. 15 cm korte fæstningskanoner skæn-ket af danske kvinder overdrages Kongen af en kvindedeputation ved en højtidelighed på Ama-lienborg.

6. februar

1571

Drabantgarden oprettes. Nedlægges 3/8 1763.

1658

Carl X Gustav går med sit rytteri over Lange-lands Bælt til Grimstedgaard (Frederiksdal) på Lolland.

1864

Kampen ved Sankelmark. Brigaden Max Müller med 1. og 11. Regiment (senere Danske Livre-giment og Falsterske Fodregiment) standser østrigerne og sikrer den danske hærs tilbage-tog fra Dannevirke.

7. februar

1658

Nakskovs borgere overgiver deres by til sven-skerne og tvinger fæstningens kommandant til at kapitulere.

Februar 181

7. februar

1659

Træfningen ved Andemose på Langeland. Øens bondeopbud under landsdommer Vincents Ste-ensen, der falder, afslår svenskernes angreb.

8. februar

1645

Kampen ved Kolding-Almind. To danske rytter-regimenter under Anders Bille overrumpler og tilintetgør en svensk rytterstyrke under oberst Würtzburg, som tages til fange.

1658

General Wrangel fører det svenske fodfolk og træn over Langelands Bælt til Lolland.

1714

Gottorperne overgiver fæstningen Tønning til den danske belejringshær under general Schol-ten.

1724

Vornedskab indføres. Enhver mand mellem 14 og 35 år skulle indføres i rullen og måtte ikke forlade sit gods eller lægd, før han havde tjent i 6 år eller var blevet 35 år.

2002

Hærens Ingeniør- og ABC-skole flytter fra Fa-rum Kaserne til Skive Kaserne.

9. februar

1659

Generalprøve på stormen på København. Flere svenske fodfolksregimenter under anførsel af Otto Stenbock retter et voldsomt angreb mod Slotsholmens fremspringende hjørne, mens rytteriet, anført af Carl X Gustav selv, truer Chri-stianshavn. Angrebet afvises med store tab for svenskerne; Otto Stenbock er blandt de sårede.


10. februar

1762

Moltkes Husarregiment (senere Gardehusarre-gimentet) oprettes.

11. februar

1612

Kampen ved Vitsjø. Svenskerne under kong Gustav Adolf, der har gjort indfald i Gjønge Herred i Skåne, overrumples af en dansk styrke under Anders Bille og lider et blodigt nederlag. Kongen selv er i største livsfare og reddes kun i sidste øjeblik.

1659

Stormen på København. Den svenske hær un-der Carl X Gustav stormer hovedstaden. Ho-vedangrebet sættes ind mod Vesterport, et skin-angreb foretages mod Christianshavn, og et se-nere angreb sættes ind mod Østerport. Overalt afslås angrebene med store tab for svenskerne, over 1.500 døde og sårede. Forsvarernes tab er ca. 50 døde og sårede.

1958

Til alt personel i Forsvaret udleveres et identi-tetsmærke af rustfrit stål til bæring om halsen i en kæde.

12. februar

1796

Remontekommissionen for kavaleriet i Dan-mark og Hertugdømmerne oprettes. Nedlæg-ges 1. september 1965.

1849

Lov om almindelig værnepligt.

13. februar

1792

Artillerikasernen på Christianshavn, senere Strandgadens Kaserne, tages i brug. Afhændes 1923.

Februar 183

13. februar

1808

Det Langelandske ridende Jægerkorps opret-tes. Nedlægges 4/9 1816.

1860

Tvungen kirkegang for de militære underklas-ser ophæves. Blev bekendtgjort for Armeen den 20. samme måned.

14. februar

1996

IFOR (Implementation Force) under NATO-kommando oprettes i Bosnien-Hercegovina. I februar udsendes DANCON IFOR (768 mand), der sammen med kampvognseskadronen fra NORDBAT II og et dansk NSE (National Sup-port Element) placeret i Pec, Ungarn, udgør den danske styrke. Danmark deltager med 1250 mand i IFOR, der eksisterer indtil 20. december samme år, hvor styrken ændrer navn til SFOR (Stabilization Force). SFOR er indsat indtil 1. august 2003, men den danske deltagelse redu-ceres gradvist, indtil styrken hjemtages ultimo 2002. I alt 8.900 danske soldater deltog i SFOR.

15. februar

1808

Den Langelandske Infanteribataillon oprettes. Nedlægges 1. februar 1816.

1973

Hærens Materielkommandos Skole og Motor-skolen sammenlægges til Hærens Materiel- og Færdselsskole. (se 13/10 1938 og 1/11 1951).

17. februar

1500

Slaget ved Hemmingstedt. Ditmarskerne vin-der en afgørende sejr over Kong Hans’ hær og erobrer rigets banner, Dannebrogsfanen.

1819

Kgl. Resolution bestemmer, at skønt byen Fladstrand nu kaldes Frederikshavn, skal fæst-ningen vedblive med at hedde Fladstrand, idet Citadellet i København fører navnet Frederiks-havn. Fæstningen blev bygget i årene 1686-90 og nedlagt i 1863. Krudttårnet blev senere mu-seum.


17. februar

1998

Folketinget vedtager en lov, der bl.a. giver mu-lighed for, at kvinder kan antages på værne-pligtslignende vilkår i forsvaret.

19. februar

1772

Kongelig Forordning bestemmer, at dansk skal være kommandosprog i hæren.

20. februar

1974

Hærens Ildstøtteskole oprettes ved sammen-lægning af Artilleriskolen og Artilleriets Befa-lingsmandsskoler.

21. februar

1612

Træfningen ved Skællinge. Svenskerne over-rumpler og slår en dansk hærstyrke under Chri-stian IV, som i sidste øjeblik redder livet ved, at en af hans mænd overlader ham sin hest.

1894

Salutskydning fra Kastellet ophører, og frem-tidig overgår aktiviteten til Københavns Søbe-fæstning.

22. februar

1701

Kgl. Forordning om oprettelse af Frederik IV Landmilits med syv regimenter fodfolk og to dragonregimenter. Der udskrives en soldat pr. 20 tønder hartkorn bøndergods. Ophævet 1730. (Se 4/2 1733).

1864

Forpostkamp ved Dybbøl. Prøjserne angriber de danske forposter i front og flanke og driver dem tilbage til Avnbjerg.

23. februar

1808

Danmark-Norge erklærer Sverige krig. (Se 10/12 1809).

Februar 185

23. februar

1994

Den danske kampvognseskadron (DANSQN i NORDBAT 2) ankommer til Tuzla, Bosnien-Herzegovina, efter en kompliceret transport og forskydning, der startede i Danmark i oktober 1993.

24. februar

1389

Slaget ved Falköping. Dronning Margrethes danske hær under Henrik Parow slår svensker-ne under kong Albrecht, som fanges.

1976

Første kampvogn Leopard 1A3 modtages af hæren.

26. februar

1658

Freden i Roskilde. Den hårdeste fred i Dan-marks historie. Frederik III må bl.a. afstå Skå-ne, Halland, Blekinge, Bornholm, og Trond-hjems Len. (Se 1/6 1657).

1869

Lov om at Nyborg Fæstnings nedlæggelse. Blev anlagt i det 12. århundrede.

27. februar

1791

Trak den første kongevagt op til Amalienborg fra Livgardens Kaserne. Før da boede kongen på Christiansborg Slot, men efter branden 26. februar flyttede kongen til Amalienborg, og vagtparaden fulgte med.

1939

Dansk Underofficersforening af 1939 (FOU) oprettes). (Senere Sergentgruppens Fællesor-ganisation).

28. februar

1979

Hærens første kvindelige reserveofficer udnæv-nes til sekondløjtnant af reserven.


29. februar

1861

Rytterkampen ved Vorbasse. 5. Eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregi-ment) under ritmester Moe kaster to prøjsiske eskadroner.


1. marts

1785

Sjællandske Jægerkorps (senere Jægerkorpset) oprettes.

1849

6. Reservebataillon oprettes. Udmærkede sig i slagene ved Kolding og Fredericia samme år. Nedlagt 26/3 1852.

1966

Den nye Jægersborg Kaserne tages i brug. Der har dog været militær aktivitet i området helt tilbage til 1700-tallet. Der lå tidligere et gods ved navn Ibstrup, der så tidligt som i 1717 fik indkvartering af en rytterafdeling. Der har lige siden været militær tilknytning til stedet.

1974

Infanteriskolen, Infanteriets Reserveofficers-skole og Panserskolen med Pansertropper-nes Befalingsmandsskoler sammenlægges til én skole, benævnt Hærens Kampskole, som efterhånden samles i Oksbøl.

2001

Det Danske Internationale Logistik Center op-rettes. (Administrativt oprettet 1/1 2001).

2001

Hellebæk øvelsesplads, skydebaner og depot afhændes.

2002

Danske Divisions og 1. Jyske Brigades stabe flytter fra Bülows Kaserne, Fredericia, til Ha-derslev Kaserne.

4. marts

1848

Kongen overtager kommandoen over Garden til Fods og Garden til Hest som chef for enhe-derne.

2002

Operation Anaconda syd-sydøst for Kabul, Af-ghanistan, indledes. Danmark deltager med

Marts 189

Special Operations Forces. Operationen afslut-tedes 18. marts efter indsættelse af ca. 2.000 mand (fra syv koalitionslande) med massiv flystøtte mod 500-1000 Al Qaida- og Taliban-krigere.

5. marts

1790

Pinligt forhør afskaffes i militæretaten.

1914

Militærpersoner skal fremtidig betale samme skatteprocent til kommunen som øvrige borge-re. Indtil da havde militærpersoner kun betalt to procent.

6. marts

2002

Tre danske ammunitionsryddere dræbes i Ka-bul, Afghanistan, under uskadeliggørelse af et russisk SA-3 luftværnsmissil. Mindesten rejses senere ved Skive Kaserne.

8. marts

1747

Falsterske Regiment (senere Falsterske Fodre-giment) oprettes ved kgl. resolution. Chef og mandskab tilgik dog først 18.april 1747.

1864

Rytterfægtningen ved Højen Kro. En dansk felt-vagt på 25 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) attakerer og kaster en østrigsk rytterstyrke.

1864

Kampen ved Vejle. Østrigerne under feltmar-skal Gablenz angriber Vejle-stillingen, og ge-neral Hegermann-Lindencrone går tilbage til Horsens under henholdende kamp.

1864

Forpostkamp foran Fredericia. Østrigerne dri-ver de danske forposter tilbage og fuldbyrder fæstningens cernering (omringning). Under tilbagegangen bliver et dansk kompagni afskå-ret og taget til fange.


8. marts

1947

Militærpolitiskolen oprettes.

9. marts

1683

Krigs-artikel brev og krigsretsinstruktion ud-sendes.

1817

Ved reskript bestemmer kongen, at ca. 50 skan-ser og batterier rundt om i landet skal nedlæg-ges.

10. marts

1710

Slaget ved Helsingborg. Magnus Stenbock vin-der en afgørende sejr over den danske hær un-der Jørgen Rantzau, der såres og rives med på flugten. Flere danske afdelinger svigter under slaget, men Grenader Korpset og Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) udmærker sig specielt og dækker tilbagetoget. Hele det dan-ske feltartilleri, 32 kanoner, går tabt.

1725

Efter en mængde tvistigheder mellem militære og civile i København udkommer en kgl. forord-ning for at forebygge fremtidige episoder. For-ordningen omhandler bl.a., hvem evt. anholdte tilhører, rolig passage ud og ind af byens porte samt høflig efterlevelse af skildvagters ordrer, militæres handel og arbejde, samt oprettelse af stadepladser på Kongens Nytorv til soldaterne. Forordningen løser dog ikke problemerne.

11. marts

1780

Artillerikorpsets kompagnier får numre; indtil da var kompagnierne blevet benævnt ved kom-pagnichefernes navne.

12. marts

1790

Ved reskript afskaffes den polske buk som straffe- og torturmiddel i militæretaten i Dan-mark og Norge.

Marts 191

15. marts

1644

Kampen ved Aabenraa. En dansk styrke på 300 mand fodfolk under kommando af Paul Bent-feldt overrumpler og tilintetgør en svensk ryt-terstyrke på 250 mand.

1989

Dansk kompagni til UNTAG (United Nations Transition Assistance Group (Namibia)) afsen-des. Opgaven ophører ca. et år senere.

17. marts

1861

Forpostkamp foran Dybbølstillingen. Et dansk udfald mislykkes, og prøjserne driver danske forposter tilbage til kort afstand fra skanserne.

18. marts

1921

Fællesorganisationen af Officerer og Ligestille-de af Hæren stiftes. Ændrer i 1951 navn til Fæl-lesorganisationen af Officerer i Hæren. (Senere

Hovedorganisationen af Officerer af A-linien). Indgik senere i Hovedorganisationen af Office-rer i Danmark.

20. marts

1659

Mislykket svensk angreb på Langeland. Beskyt-tet af 12 orlogsskibe går en svensk styrke på 2.500 mand under generaladmiral Wrangels personlige ledelse i land to steder på øen, men den lokale milits under anførsel af ritmester Enevold Bille angriber svenskerne med stor kraft, tilføjer dem et tab på 200 mand, hvoraf 15 officerer, og kaster dem tilbage til skibene.

1772

Første parolebefaling (journal) udkommer på dansk, men med en tysksproget efterbefaling.

2004

100 mand deployeres til Kosovo med henblik på at forstærke den danske bataljon på grund af uroligheder i hele provinsen. Soldaterne ven-


der gradvist tilbage til Danmark frem til starten af maj.

21. marts

1550

Christian III giver ordre til at bygge et nyt tøjhus ved Københavns Slot. 30/10 1598 påbegyndtes opførelsen af Christian IV tøjhus, der var fær-dig omkring 1604. En del af Christian III’s tøj-hus nedrives og opbygges, så det passer ind i Christian IV tøjhus, resten blev nedbrudt 1614.

1700

Frederik IV lader en dansk hærstyrke rykke ind i Holsten for at gennemtvinge demoleringen af nogle skanser og andre befæstninger, der er opført som en provokation mod Danmark. (Se 18/8 1700).

1848

Kongen giver afkald på sin stilling som øverste krigsherre.

1957

Sjællandske Trainregiments enheder samles på Svanemøllens Kaserne.

23. marts

1864

Aarøes Strejfkorps oprettes. Foretager diverse overfald på fjendtlige posteringer langs den jy-ske østkyst. Nedlægges 17/8 1864.

24. marts

1706

Garnisonskirken indvies. Fik navnet “Den Her-re Zebaoths Kirke”.

1996

Garderhøjfortet overdrages til Garderhøjfon-den, der vil føre fortet tilbage til dets oprinde-lige udseende.

Marts 193

24. marts

2005

FN’s sikkerhedsråd beslutter (ved resolution 1590), at SHIRBRIG’s stab og multinationale stabskompagni deltager i UNMIS (United Na-tions Mission in Sudan) i perioden maj til juni. Den danske deltagelse var på 35 mand.

25. marts

1801

Kronprinsen opfordrer den akademiske ung-dom til at oprette et frivilligt korps, der samme dag stiftes og får navnet Kongens Livjæger Corps, hvilket approberes af kongen 15/4 s.å. Nedlægges 28/5 1870. Genoprettes 28/10 1885. Nedlægges 20/6 1937.

1999

Hæren modtager en ny kampvognssimulator.

26. marts

1848

Jagds Patruljekorps “Jagds gule Kanariefugle”,

et pålideligt efterretningskommando, oprettes. Nedlægges 1/3 1849.

27. marts

1801

Kronprinsens Livkorps oprettes. Nedlægges 4/6 1864.

1811

Stormen på Anholt. En kombineret styrke på ca. 650 mand af landtropper og matroser under major Melsted forsøger at generobre Anholt fra englænderne, der bruger øen som base for de-res konvojer og har bygget et veritabelt fort om-kring fyret. Den danske storm på fortet afslås, Melsted falder, og størstedelen af styrken fan-ges. Kun ca. 150 mand når tilbage til Jylland.

1886

Det første spadestik til Københavns nye befæst-ning tages ved Garderhøj.


28. marts

1864

Mislykket prøjsisk angreb ved Dybbøl. To prøj-siske regimenter angriber danske forposter for at kaste dem helt tilbage til skanserne, men angrebet afvises, og et dansk modstød, hvor-under navnlig 10. Regiment (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment) udmærker sig og driver fjenden tilbage til udgangsstillingerne.

29. marts

1864

Overfaldet i Assendrup. En dansk styrke på 200 mand af Aarøes strejfkorps overrumpler prøjsi-ske husarer i landsbyen Assendrup og tager 22 mand til fange.

1994

UNCRO (United Nations Confidence Restora-tion in Croatia) etableres på grundlag af våben-hvileaftalen af 29. marts. Danske enheder an-kom i april, og indsættelsen varede til oktober. Der deltog ca. 1000 danskere i operationen.

30. marts

1864

Rytterfægtningen ved Hjortsballe Kro. En lille dansk styrke på 45 mand af 6. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregiment) og 20 infan-terister af 1. Regiment (senere Danske Livregi-ment) overrumpler et prøjsisk husarkomman-do og tager 10 mand til fange.

31. marts

1779

Krudttårnet ved Østerport eksploderer og for-årsager store ødelæggelser, især på Nyboder. Eksplosionen bevirkede, at der byggedes en del krudthuse på Amager og Christianshavn, hvoraf flere endnu er bevarede. Det blev des-uden forbudt i fredstid at have krudt i hærens og flådens indenvolds tårne.

1892

Ny kaserne i Odense tages i brug.

Marts 195

31. marts

1922

Ved lov besluttes det at nedlægge Københavns Landbefæstning. Hvidørebatteriet, Mellem-fortet, Prøvestenen, Kalkbrænderibatteriet, Stückers Batteri og Kastrup Batteri tages ud af funktion.

1982

Kommandanten på Kronborg nedhaler for sidste gang flaget på Flagbastionen. En 400 år gammel hærtradition er hermed ophørt.

1996

Hærens Materiel- og Færdselsskole nedlægges, idet opgaverne overgår til Hærens Logistiksko-le. Igangværende kurser fortsattes dog indtil afslutningen ultimo juni s.å. Dermed ophørte militær anvendelse af Avedørelejren, der over-drages til Forsvarets Bygningstjeneste den 1. juli s.å. og overtages af det statslige ejendoms-selskab Freja den 18. december 1997. Lejren sælges til Hvidovre Kommune den 1. maj 1999.

2001

2. Telegrafbataljon nedlægges.


1. april

1340

Den danske ridder Niels Ebbesen og 47 svende trænger ind i den holstenske hærs hovedkvarter i Randers, stikker ild på nogle huse i byen for at skabe forvirring, opsøger og dræber holstener-nes anfører grev Gert og flere af hans mænd, slår sig med tabet af én mand igennem den til-ilende fjendtlige styrke og undkommer.

1625

Forordning om Rostjenesten (suppleres i 1628). Styrken fastsættes til 1200 heste indordnet i 12 kompagnier. Lensrytterne, der udgør kernen, danner en livvagt til hest, “Hoffanen”.

1848

1. Bataillon danske frivillige oprettes. Nedlæg-ges 31/8 1848.

1851

Slavestraffen ophører. Dog måtte de, som var idømt straffen, forblive. De sidste slaver blev flyttet fra Kastellet til Stokhuset i 1854.

1894

Fæstningsartilleriregimentet og 3. Artilleriba-taillon oprettes. Nedlægges 12/5 1920.

1903

Epidemihospital på Tagensvej tages i brug. (Se 13/10 1928).

1920

Københavns Landbefæstning nedlægges.

1923

3. Feltartilleriregiment (senere Nørrejyske Ar-tilleriregiment) oprettes.

1923

1. og 2. Landstormsbataillon oprettes. Nedlæg-ges 1/11 1933.

April 199

1. april

1923

Artilleriskydeskolen (senere Artilleriskolen) oprettes. (Se 20/2 1974).

1928

Geodætisk Institut oprettes. Udløber af Ge-neralstabens topografiske Afdeling. (Se 8/4 1842).

1932

De første luftværnsartillerister indkaldes til Avedørelejren med henblik på uddannelse ved 1. Batteri af 6. Artilleriafdeling.

1939

Nyt etablissement ved Hjørring tages i brug af Jyske Arsenal (senere Nordjyske Parkområde).

1949

Hjemmeværnet oprettes.

1954

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) oprettes.

1958

Artilleriflyvebatteri Vandel oprettes. Indgår 1/7 1971 i Hærens Flyvetjeneste, der 7/8 2003 over-føres til Flyvevåbnet.

1967

Forsvarets Idrætsråd oprettes.

1967

Hærkommandoens Kursuscenter oprettes. Får til huse på Gurrehus, der tidligere var reserve-officerskole for infanteriet. Sammenlægges 1/1 1972 med Flyvevåbnets og Søværnets kursus-centre under navnet Forsvarets Kursusinstitu-tion.


1. april

1973

Forsvarets Datatjeneste oprettes. Hærens Da-tasektion, der startede 1/5 1965, indgår i tjene-sten sammen med Søværnets og Flyvevåbnets datasektioner.

1973

Forsvarets Intendanturkorps nedlægges. Afvik-lingen gennemføres dog over en lang periode, idet personellet gradvis (og frivilligt) accepterer tilbuddet om at blive overført til bl.a. hæren.

1976

Musikkorps Falsterske Fodregiment ændrer navn til Musikkorps Sjællandske Livregiment.

1976

Sønderjyske Artilleriregiment og Hærens Ild-støtteskole sammenlægges til Sønderjyske Ar-tilleriregiment/Hærens Ildstøtteskole.

1979

Fra indkaldelsesholdet 1. april 1979 bortfalder den hidtidige brug af bynavn for mandskab som kaldenavn ved trænregimenter.

1992

Udlevering af områdesignalsystemet DEOS til telegrafenheder påbegyndes.

1996

Hærens Logistikskole oprettes på Aalborg Ka-serne. Hærens Træn- og Militærpolitiskole samt Hærens Materiel- og Færdselsskole ned-lægges.

2001

5. Telegrafbataljon oprettes. (Haderslev).

April 201

2. april

1801

Slaget på Reden. Den danske defensionseska-dre under kommandør Olfert Fischer kæmper i næsten fire timer mod en talmæssigt langt overlegen engelsk flåde under viceadmiral lord Nelson. Soldatesken (marineinfanteriet) på de danske skibe, ca. 1.000 mand, er afgivet af hæ-ren og udmærker sig på lige fod med flådens personel.

3. april

1849

Træfningen ved Adsbøl. Brigaden de Meza med 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Liv-regiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset) og 1. Forstærkningsjægerkorps fordriver den slesvig-holstenske brigade St. Paul fra Adsbøl og forfølger den til Gråsten.

4. april

1611

Christian IV erklærer Sverige krig. (Se 20/1 1613).

1861

Akademisk Skyttekorps oprettes. Nedlægges 7/5 1937.

1949

NATO (North Atlantic Treaty Organisation) stiftes med bl.a. Danmark som medlem.

5. april

1772

Skriveskolen oprettes for artilleriets underof-ficerer og menige. Indgik 1816 i Det kgl. Artil-lerikorps’ Underofficersskole.

1849

Træfningen ved Avnbøl. De danske forpost-kompagnier afslår et angreb af store slesvig-holstenske styrker og hævder deres stillinger.


5. april

1957

Det bestemmes, at forsvarets og hjemmevær-nets personel får udleveret et sæt ørebeskyttere til ejendom.

6. april

1428

Erik af Pommerns dronning, Filippa, afslår et angreb på København af en hanseatisk hær og flåde.

1520

Slaget ved Uppsala. Christian II’s hærfører, Otto Krumpen, sejrer afgørende over en svensk bondehær efter en hård kamp. Rigsbanneret, Dannebrogsfanen, der føres af Mogens Gyl-denstjerne, er i yderste fare, men reddes af den unge Peder Skram.

1849

Kampen ved Ullerup. Brigaden Krabbe (1. og 3. Reserve-Bataillon, 3. Reserve-Jægerkorps og 2.

Forstærkningsbataillon) slår en dobbelt så stor hannoveransk styrke under general Wyneken og driver den på flugt.

7. april

1848

Hærens Lægekorps (senere Forsvarets Læge-korps og endnu senere Forsvarets Sundheds-tjeneste) oprettes.

8. april

1842

Generalstabens topografiske Afdeling (senere Geodætisk Institut) oprettes.

1999

NATO beslutter at sende ca. 8.000 soldater til Albanien. Den danske regering fremsætter for-slag om at deltage med ca. 200 mand. Folketin-get vedtager 13. april, at Danmark kan deltage med op til 200 mand i NATO’s styrke i Albani-en. (Albanian Force (AFOR)).

April 203

9. april

1848

Slaget ved Bov. Den danske hær under general Hedemann tilføjer den slesvig-holstenske hær under prinsen af Nør et afgørende nederlag. Fjenden mister tilsammen 1096 mand, mens vort samlede tab er på 94 mand. Følgende dan-ske afdelinger udmærker sig specielt under sla-get:1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment) og 11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment).

1940

Tyskerne besætter Danmark. Der finder kampe sted i Sønderjylland ved Abild, Sølsted, Hokke-rup, Bredevad, Lundtoftebjerg, Gårdeby, Bjerg-skov, Aabenraa og Haderslev, hvor små styrker af 4. Bataillon (senere Fynske Livregiment), 3. Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregi-ment) og Fodfolkspionerkommandoet (senere Kongens Jyske Fodregiment) yder hårdnakket modstand og nedkæmper 12 tyske panservog-ne og 3 kampvogne. Der kæmpes også ved Vær-løse Flyveplads, hvor en dansk maskine skydes ned, og i København (ved Amalienborg), hvor

Den kgl. Livgarde forsvarer slottet, indtil kon-gen giver ordre til at indstille kampen.

1946

De danske Lotter (senere Danmarks Lotte-korps) oprettes.

10. april

1703

1. Danske Infanteri-Regiment oprettes. Indgår 1/9 1961 under navnet Feltherrens Fodregiment i Dronningens Livregiment. (Se 23/4 1657).

1859

De danske Våbenbrødre stiftes.

11. april

1718

Ved reskript pålægges det alle biskopper og præster i Danmark fra prædikestolene at fore-holde det unge mandskøn ikke at vise afsky og uvillighed, men at det er en stor synd og deres


pligt mod konge og fædreland at lade sig ind-rullere.

12. april

1848

Prøjsen og det tyske forbund anerkender op-rørsregeringen i Kiel og er dermed faktisk i krig med Danmark. (Se 10/7 1849).

13. april

1700

Frederikstad erobres. Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde) og en bataljon af Prins Chri-stians Regiment (senere Kongens Jyske Fodre-giment) under anførsel af generalmajor Fuchs stormer og erobrer byen, der forsvares af sven-ske og holsten-gottorpske tropper.

1849

Kamp ved brohovedstillingen i Sundeved. Sachsiske og bayerske tropper under general Prittwitz forsøger at fordrive den danske hærs flankekorps fra Sundeved, men slås tilbage og

mister to kanoner, der erobres af 10. Bataillon (senere tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment).

14. april

1848

Det beredne Jægerkorps fra Øerne (første del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Opløses medio oktober samme år.

15. april

1791

Den ved kavaleriet hidtil brugte stigremstraf afskaffes, og i stedet skal spidsrodsstraf benyt-tes.

1967

Hærens Konstabel- og Korporalforening stif-tes.

1999

Den danske udenrigsminister udtaler til pres-sen, at der vil blive sendt danske soldater til

April 205

Albanien. På Bornholm gøres den lette opkla-ringseskadron klar til at deltage i den af FN’s sikkerhedsråd initierede Operation Alba. Ope-rationen sluttede allerede midt i august samme år, hvorimod den af Organization for Security and Co-operation in Europe (OSCE) ledede støtte til landets civile fortsatte.

15. april

1999

Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i det fælles dansk-tysk-polske korps, Multinatio-nal Corps Northeast.

16. april

1848

Det jydske Skarpskyttekorps (anden del af “Herregaardsskytterne”) oprettes. Nedlægges 19/9 s.å.

1920

Sønderjydsk Kommando (med genindkaldt mandskab fra samtlige hærens fodfolksregi-

menter formeret i to bataljoner, en eskadron dragoner og en lille styrke husarer) oprettes. Nedlægges 1/10 1923.

17. april

1662

General H. Rüse tilskødes grunden omkring Rigensgade, hvor han lader en stor gård bygge. Senere sker flere tilbygninger, men i 1759 (efter en storbrand) approberes 25. oktober et forslag, hvorefter en ny bygning (senere Rigensgade 7) bygges. Den 18. maj 1776 godkender Kongen en udvidelse, hvorved resten af den senere ho-vedbygning (senere Rigensgade 9) rejses.

18. april

1747

Møenske Infanteri-Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848, indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes atter (under navnet 16. Linie-Infanteri-Bataillon) i den danske hær. (Senere som 16. Bataillon til-knyttet Falsterske Fodregiment).


18. april

1864

Stormen på Dybbøl. Efter en forudgående vold-som artilleribeskydning stormer prøjserne de sønderskudte skanser. Trods hårdnakket mod-stand fra samtlige deltagende danske afdelin-ger og en glimrende indsats af 8. Brigade, 9. Regiment (senere Dronningens Livregiment) og 20. Regiment (senere tilknyttet Prinsens Livregiment) erobres skanserne, og den danske hær må under svære tab forlade Sundeved og gå tilbage til Als. Den danske hær mister 4.800 mand, heraf ca. 1.700 døde og sårede. Prøjser-ne mister 1.200 mand.

2001

Dele af Ringsted Kaserne afhændes til Ringsted Kommune. (Se også 1/5 2001).

19. april

1716

Wismars fald. Den svenske fæstningsby i Pom-mern overgiver sig til den dansk-prøjsiske belej-ringsstyrke under den danske general Leegaard.

Besætningen, ca. 3.500 mand, bliver krigsfanger på nær 1000 mand, som hjemsendes til Sverige.

1848

1. - 5. Reservebataillon samt 1. og 3. Reserve-jægerkorps - alle med krigshistorie under Tre-årskrigen - oprettes. Nedlægges 26/3 1852.

20. april

1910

43. - 50. Bataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1923.

21. april

1764

Generalhvervekommissionen oprettes. Ned-lægges 23/4 1809.

1848

Træfningen ved Altenhof. De danske forpost-kompagnier foran Eckernførde fordriver slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann.

April 207

21. april

1849

2. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmær-ker sig i slagene ved Fredericia og Isted. Ned-lægges 26/3 1852.

1914

Ny kaserne i Holbæk indvies.

22. april

1664

Frederiksodde skifter navn til Fredericia.

1772

Det kgl. Artillerikadetinstitut oprettes. Indgik 1/11 1830 i Den Kongelige Militaire Højskole.

23. april

1657

Ulrik Christian Gyldenløves Dragon Regiment oprettes, slettes af hæren 24/3 1848 (indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske

armé), indlemmes 26/3 1852 under navnet 17. Linie-Infanteri-Bataillon atter i den danske hær. (Senere Dronningens Livregirnent).

1817

Kgl. Resolution om hæderstegn for underoffi-cerer for 8 og 16 års tjeneste. I 1842 ændredes det til 12 og 20 års hæderstegn, for atter i 1854 at gå tilbage til 8 og 16 års hæderstegn. Udde-lingen ophørte 1922.

1848

Slaget ved Slesvig. General Wrangels hær på ca. 33.000 mand bestående af prøjsere, tyske for-bundstropper og slesvig-holstenere sejrer over den 11.000 mand stærke danske hær under ge-neral Hedemann. På grund af vore troppers seje og udholdende modstand og gode kampmoral indtager slaget en særlig plads i den danske krigshistorie.

Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt: 1. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dan-ske Livregiment), 10. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment),


11. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Falsterske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livregiment), 2. Jægerkorps (senere Jægerkorpset), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens jyske Fodregiment), Batteriet Fuhr-mann (senere Kronens Artilleriregiment) og Batteriet Jessen (senere Sjællandske Artillerire-giment).

23. april

1849

Kampen ved Kolding. General Bülows tropper fordriver efter hård kamp slesvig-holstenerne under general Bonin fra Kolding, men må at-ter rømme byen, da det afgørende angreb mod fjendens flanke mislykkes. En halv eskadron husarer (senere Gardehusarregimentet) under løjtnant Castenschiold udmærker sig ved en tapper attakke.

24. april

1627

Christian IV giver ordre til at bygge et forsvars-værk nord for København (Sankt Anna Skanse).

Christian III udvidede og bebyggede skansen, som fik navnet Citadellet Frederikshavn, senere Kastellet. (Se 28/10 1664).

1806

Parolebefaling autoriserer den første militære lærebog i gymnastik.

1848

Kampen ved Oversø. 2. Jægerkorps (senere Jæ-gerkorpset), der udfører forposttjeneste, om-ringes af hannoveranske, mecklenborgske og brunsvigske tropper, afslår et kavaleriangreb og kæmper hårdnakket i tre timer mod en ti-dobbelt overmagt, hvorefter to af jægerkom-pagnierne må overgive sig, mens et tredje und-kommer.

1999

Sidste danske soldat fra UNPREDEP, Makedo-nien, vender hjem til Danmark.

April 209

25. april

1740

Bestemmelser for Garnisonsregimentet udgi-ves.

1912

Sandholmlejren åbner sine porte for de første indkvarteringer.

1920

Reserveofficersforeningen i Danmark stiftes.

1995

Den sidste af 230 tårnmodificerede kampvogn Leopard 1 modtages.

26. april

1999

Den danske hovedstyrke til NATO-styrken AFOR (Albanian Force) afgår til Albanien fra Rønne og Aalborg med henblik på at yde huma-nitær bistand til flygtninge. Det danske bidrag

(DANCON/AFOR) er indledningsvis på ca. 70 mand, men øges senere til 148. Styrken hjemta-ges ved operationens ophør i september s.å.

27. april

1792

Ny subordinationslov udsendes. Flere barbari-ske straffe udgår, bl.a. pælstraffen, men spids-rodsstraffen bibeholdes.

1895

Middelgrundsfortet færdigbygget. Afleveres i sommeren 1896 til Artilleriet. Overgår 1932 til Søværnet.

29. april

1657

Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fod-regiment) oprettes. (Se også 31/10 1679).


29. april

1786

Livgarden tager Garderkasernen i Gothersga-de i brug. Blev indrettet til kaserne i kongens tidligere orangerihus, men som kongen iflg. resolution havde ladet ombygge til Livgardens soldater som kaserne. Året efter byggedes ek-sercer- og gymnastikhuset langs Gothersgade. Det blev nedrevet ved gadeudvidelsen 1929-30.

1791

Ved kgl. Resolution forbydes det at benævne stokkeknægtene som uærlige eller at antage dem som sådanne. Fremover benævnes de “profosser” og iklædes som øvrige menige ved regimenterne, dog med enkelte ændringer i forhold til øvrige menige.

1994

Operation Bøllebank. Dele af en dansk kamp-vognseskadron indsættes til beskyttelse af en FN-observationspost sydøst for Tuzla, Bos-nien-Herzegovina. Under kampen affyres 72 kampvognsgranater i selvforsvar.

30. april

1845

Ifølge kgl. Resolution opføres i Sofie Hedvigs Bastion en række bygninger, der får navnet Ny Laboratorium.

1984

Folketinget giver samtykke til opstilling af en permanent dansk FN-beredskabsstyrke.

1997

Finansudvalget bevilger ca. 86,5 mio. kr. til genopførelse af centerbygningen på Skive Ka-serne. Den tidligere bygning brændte den 28. september 1995.


1. maj

1644

Kampen ved Kolding. Danske tropper under rigsmarsken, Anders Bille, overføres fra Fyn til Kolding, hvor de slår en svensk styrke på ca. 1.000 mand og tilføjer den svære tab.

1868

Hærens Officersskole oprettes. Får til huse i Landkadetakademiets bygninger i Fredericia-gade. (Se også 26/8 1713).

1869

Frederiksberg Slot bliver domicil for Hærens Officersskole og Elevskolen.

1896

Soldaterbogen indføres.

1941

Forsvarets Materielintendanturs bygning (Lyngbyvej 100) tages i brug.

1949

Forsvarets Tuberkulosestation oprettes.

1952

Konstabelskolen i Oksbøl oprettes.

1966

Udnævnelse af de første tre feltpræster i hæren. Indtil da havde man haft værnepligtige teolo-giske kandidater. 1. marts 1971 sker de første udnævnelser, jf. Kundgørelse for Forsvaret. (Se også 26/7 1848).

1970

Hovedorganisationen af Officerer af B-linien i Hæren stiftes. Organisationens rødder udgår fra den i 1890’erne i København stiftede un-derofficersforening, over den i 1920 dannede Underofficerernes Hovedorganisation til den i 1923 stiftede Officiantgruppens Hovedorgani-sation. Som konsekvens af personelloven fra 1951 blev foreningens navn ændret til Hærens

Maj 213

Fenrikorganisation og i 1958 (efter vedtagelse af lønningsloven af 1958) ændret til Special-gruppens Hovedorganisation (Hæren og Korp-sene). (Se også 8/5 1981 og 1/1 1994).

1. maj

2001

Ringsted øvelsesplads og (dele af ) kasernen af-hændes, jf. Ringsted Kommunes tilbagekøbs-ret. Hjemmeværnet overtager Bygning 25. (Se også 18/4 2001).

2. maj

1962

Luftværnsafdeling nedlægges i forbindelse med NIKE luftværnsraketsystemets overførsel til Fly-vevåbnet.

1992

Verdens første FN-museum indvies af Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i Frøslevlej-ren.

3. maj

1967

Forbundet af Danske Linieofficerer stiftes med officerer af hæren, søværnet og flyvevåbnet som deltagere. Ophører 30. maj 1972.

4. maj

1999

Det danske bidrag til SHIRBRIG øges til at om-fatte et stabskompagni, en spejdereskadron og et militærpolitidetachement.

5. maj

1644

Danske tropper under Anders Bille stormer og tilbageerobrer forskansningen ved Snoghøj, som svenskerne tidligere på året havde taget.

1920

Danske soldater indkvarteres på Haderslev Ka-serne. Kasernen var bygget af tyskerne 1888.


5. maj

1920

Danske soldater indkvarteres på Sønderborg Kaserne. Kasernen var bygget af tyskerne 1906-08.

1945

Den tyske besættelse af Danmark ophører. Be-sættelsen havde medført deaktivering af den danske hær, og et omfattende genopbygnings-arbejde påbegyndes.

1945

De første styrker fra Den danske Brigade i Sve-rige landsættes i Helsingør. Brigadens oprinde-lige navn var “Kommandoen for militære Flygt-ninge”, hvis stab var oprettet i november 1943. 10. juli 1945 blev brigaden opløst.

6. maj

1936

Tønders nye kaserne tages i brug.

7. maj.

1849

Træfningerne ved Viuf og Gudsø. De tyske for-bundstropper under general Prittwitz og sles-vig-holstenerne under Bonin angriber general Rye, som må opgive sine stillinger og med sit lille korps på 7.000 mand indleder han sin hen-holdende kamp gennem Nørrejylland.

1998

Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage i FN-missionen MINURSO (La Mission des Nati-ons Unies pour l’organisation d’un référendum au Sahara Occidental) i Vestsahara med op til 110 mand. Styrken skulle først udsendes efter rekvisition fra FN. Et omfattende forberedel-sesarbejde ved Sjællandske Livregiment med støtte fra Hærens Specialskole (arabiskuddan-nede sprogofficerer) blev iværksat, men FN-beslutning om styrkens udsendelse blev ikke taget.

Maj 215

8. maj

1700

Frederik IV befaler alm. vagt- og landeværn. Kystbevogtningen etableres, og der anlægges skanser og andre småværker.

1849

Træfningen ved Vejle. General Rye opholder Prittwitz’ tropper en hel dag og trækker sig der-efter i god orden tilbage til en ny stilling bag Hansted å.

1858

Beslagskolen oprettes. Gennem mange år un-der navn af Ride- og Beslagskolen. Rideskolen indgik 1932 i den senere Pansertroppernes Be-falingsmandsskoler.

1981

Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (B-linien) dannet efter intenst samarbejde gen-nem flere år (bl.a. i B-liniens Fællesudvalg) mel-lem de tre selvstændige organisationer Hoved-

organisationen af Officerer af B-linien i Hæren, Søværnets Officersorganisation og Organisa-tionen af Officerer af B-linien i Flyvevåbnet.

1997

Dansk opklaringsenhed ankommer til Dürres i Albanien.

9. maj

1502

Stockholm Slot kapitulerer til Sten Sture. Efter 8 måneders belejring og afvisning af talrige stormangreb overgiver Kong Hans’ dronning, Kristine, slottet til svenskerne mod løfte om fri afmarch. Af den oprindelige besætning på ca. 1.000 mand er kun 70 tilbage. Sten Sture bryder sit ord og beholder dronningen som gidsel.

1685

Arbejdet på Christianshavns vold fra Løvens Bastion (Amagerport) til Kvintus påbegyndes og tilendebringes 1692.


9. maj

1985

Hendes Majestæt Dronningen overrækker ny fane til Sjællandske Trænregiment i forbin-delse med regimentets 120 års oprindelsesdag 10/5 s.å..

1997

Jyske Trænregiment og Sjællandske Trænregi-ment sammenlægges under navnet Trænregi-mentet.

10. maj

1865

Ved skrivelse oprettes et Compagnie til uddan-nelse af trainpersonel. Denne enhed får fra 1866 betegnelsen Traincompagniet. Den 20. maj møder de første 31 mand ved enheden. For-løberen for Sjællandske Trainregiment. (Se 1/11 1951).

1952

Kampvognsskolen i Oksbøl (senere Pansersko-len) oprettes. (Se 1/3 1974).

1975

Antvorskov Kaserne indvies.

1997

Trænregimentet i Aalborg oprettes, idet der ud-skilles en trænafdeling i Farum.

11. maj

1791

Det ridende Artilleri tager Husarkasernen ved Østerport i besiddelse. Kasernen lå langs Grøn-ningen og blev rømmet 17. oktober 1898.

1849


Maj 217

12. maj

1951

1. Luftværnsafdeling får domicil i Avedørelej-ren.

13. maj

1997

Forsvarets Medalje for Tapperhed overræk-kes for første gang. Ved en parade på Kastellet dekoreres 7 personer, heraf en posthumt, for heltemodig og tapper indsats i det tidligere Ju-goslavien.

15. maj

1765

Det kgl. Frederiks Plejehus, Forsørgelsesanstalt for gamle soldater, soldaterenker og forældre-løse soldaterbørn, oprettes i København. Den 10/6 1767 får det navn af Christians Plejehus. Flyttes den 12/9 1785 til Eckernførde. Nedlæg-ges 31/5 1854.

1952

Konstabelskolen i Høvelte oprettes.

1964

Dansk forkommando af FN-tropper lander på Cypern, hovedstyrken (ca.1.000 mand) ankom-mer 20. maj.

16. maj

1713

Kapitulationen i Oldenworth ved Tønning. Magnus Stenbock overgiver sig med sin hær på 12.500 mand til Frederik IV.

2001

Farum Kaserne og øvelsespladsen afhændes til Farum Kommune.

17. maj

1950

Soldatens og Orlogsgastens Fond oprettes, fondens opgave er at yde støtte til tjenestegø-rende værnepligtige, der uforskyldt er kommet i nød.


18. maj

1982

Hærens Kampskole samenlægges i Oksbøl, og nye bygninger indvies.

21. maj

1849


23. maj

1612

Elfsborgs erobring. Christian IV erobrer fæst-ningen Elfsborg efter forudgående belejring og bombardement.

1843

Ejendommen Enighedsværn købes af Landmi-litæretaten til anlæg af skydebaner for Køben-havns og Citadellet Frederikshavns garnisoner. Den lå, hvor nu Halmtorvet ligger ud mod Kal-lebodstrand. Overgår til Københavns Kommu-ne 1870.

1849

Forpostkamp foran Fredericia. En afdeling af 6. Reservebataillon rykker om natten frem for at sløjfe volden omkring ruinerne af et blokhus og derved skaffe frit skudfelt fra fæstningens ho-vedvold, men gribes i mørket af panik og flygter. Den følgende dag lykkes det med kanoner fra fæstningen, fra en skanse i Strib og fra nogle ka-nonbåde i Lillebælt at jævne volden med jorden.

2001

Gardehusarkasernen i Næstved og den tilhø-rende øvelsesplads afhændes til Næstved Kom-mune.

24. maj

1917


Maj 219

24. maj

2000

Beslutning om afhændelse af Viborg Kaserne og ejendommen Rosenstræde 21 til Viborg Kommune.

25. maj

1813

Det kgl. Militær- og Vaisenhusapotek åbner med forretning i Vaisenhusets gård på Strøget; flyttes 1826 til Kronprinsensgade. Apoteket havde dog eksisteret siden 1727, men ikke som militærapotek.

1998

Den socialdemokratisk-radikale regering ind-går et nyt forsvarsforlig med Venstre, Det Kon-servative Folkeparti, Centrumdemokraterne og Kristeligt Folkeparti. Det nye forlig dækker pe-rioden 2000-2004.

27 maj

1611

Kalmar by erobres. Christian IV stormer og erob-rer byen fra svenskerne efter en hård kamp.

1660

Freden i København. På grund af stormagter-nes indblanding bliver der nærmest tale om en stadfæstelse af Roskildefreden. Dog må sven-skerne give afkald på Trondhjems Len og Born-holm, hvis borgere selv har befriet deres ø. (Se 7/8 1658).

1950

Forsvarets Forskningsråd (senere Forsvarets Forskningstjeneste) oprettes.

28. maj

1848

Kampen ved Nybøl. Den danske hær på Als, general Hansens division og general Schlep-pegrells flankekorps, angriber og slår de tyske forbundstropper under general Halkett og dri-ver dem ud af Sundeved.

Batterierne Bruun (senere Kronens Artilleri-regiment) og Jessen (senere Sjællandske Artil-leriregiment) udmærker sig specielt ved deres fortrinlige ildstøtte til fodfolket og ved at binde det tredobbelte antal fjendtlige kanoner.


28. maj

1971

Dansk militærpædagogisk Forening stiftes, ef-ter at der den 1. december 1970 blev oprettet et pædagogisk kursus for officerer.

29. maj

1891

Soldaterlæsning indføres. Små bøger eller småskrifter udgivet af Krigsministeriet til op-lysning for soldaterne bliver trykt og kan købes for 15 øre stykket.

30. maj

1700

Ahlefeldts Kyrasserregiment oprettes. Nedlæg-ges under navnet Holstenske Lansenerregi-ment 1/7 1842.

31. maj

1677

Christiansstad undsættes. Christian V undsæt-ter byen, der siden april havde været belejret af en svensk hær.

1700

Belejringen af Tønning opgives. Den danske sydhær under hertugen af Württemberg op-giver belejringen for at gå imod en svensk-lü-neburgsk hær, der er rykket over grænsen ved Bergedorf.

1809

Stormen på Stralsund. Et dansk-hollandsk korps under general Gratien erobrer fæstnings-byen, der er besat af et prøjsisk frikorps under major Schill, som falder under kampen.

1849

Rytterkampen ved Aarhus. Halvanden eska-dron af 6. Dragonregiment samt et par delinger af 3. og 5. Dragonregiment (alle senere Jydske Dragonregiment) kaster med et tab på 11 mand, heraf 2 døde, to prøjsiske husareskadroner og tilføjer dem et tab på 44 mand, heraf 2 døde og 23 fanger.


1. juni

1657

Frederik III erklærer Sverige krig. (Se 26/2 1658).

1808

Københavns Borgervæbning omorganiseres. Nedlægges 1/7 1870, og i stedet oprettes Kø-benhavns Væbning som en del af hæren. (Se 1/12 1909).

1945

Nedtagningen af Den danske Brigades barak-ker i Sverige påbegyndes, og de overføres til Danmark. Barakkerne opstilles i Jægerspris, Holbæk (herved oprettedes bl.a. Sofielundlej-ren), Ringsted og Vordingborg.

1954

Motorskolens nye bygning på Ryvangs Allé indvies.

1956

Ny kaserne i Farum tages i brug af Ingeniør-tropperne. Kommandantskab var oprettet 15. marts s.å. Kasernen blev afhændet 1. juni 2001.

1967

Forsvarsministeriets Forvaltningsdirektorat oprettes.

1967

Hærinspektoratet oprettes, idet Generalinspek-toraterne for Infanteriet, Pansertropperne, Ar-tilleriet, Ingeniørtropperne og Forsyningstrop-perne nedlægges.

1967

Skolekommandoen oprettes. Øverste ledelse af hærens 21 skoler. Nedlagdes og indgik i Hær-staben 1971.

Juni 223

1. juni

1972

Hovedorganisationen af Officerer af A-linien oprettes. Ændrer den 18. juni 1981 navn til Ho-vedorganisationen af Officerer af A-linien m.fl. og efterfølgende til Hovedorganisationen af Officerer i Forsvaret (AC) den 16. juni 1983. (Se også 1/1 1994).

1972

Akademikernes Centralorganisation oprettes. (Se også ovenfor).

1999

Folketinget vedtager, at Danmark kan deltage med et bidrag til Kosovo Force (KFOR). Dan-mark deltager med en panserinfanteribataljon samt støttestruktur og bidrag til hovedkvarte-ret, i alt omkring 875 mand.

2001

Viborg Kaserne afhændes til kommunen jf. til-bagekøbsret.

2. juni

1559

Stormen på Meldorf. Den danske hær under Jo-han Rantzau stormer og indtager byen, der for-svares hårdnakket af ditmarskerne, og erobrer 25 stykker feltskyts.

1657

Frederik III opretter Københavns Komman-dantskab, senere med betegnelsen Kom-mandanten i København (chefen med graden generalmajor). Fra 1/3 1973 bortfaldt det selv-stændige embede Kommandanten i Køben-havn, idet opgaverne blev lagt ind under chefen (oberst) for Militærregion VI. I 1985 blev de ce-remonielle opgaver atter separeret fra militær-regionchefens, og embedet Kommandant i Kø-benhavn genindført. Fra 1/7 2001 blev embedet Kommandant i København bestridt af Chefen for Hærens Officersskole. Den 1/9 2006 blev embedet overført til Chefen for Den Kongelige Livgarde.


2. juni

1994

2. Sjællandske Brigade nedlægges.

3. juni

1707

Enkekassen for gamle og veltjente officerers enker oprettes.

1849

Forpostfægtning foran Fredericia. En sles-vig-holstensk styrke, der i ly af mørket rykker frem for at anlægge en batteristilling ved den såkaldte Apotekerhave nord for Prinsessens og Prins Georgs bastion, standses og drives med tab tilbage af de derværende danske forpost-kompagnier.

1967


4. juni

1134

Slaget ved Fodevig i Skåne. Kong Erik Emunes sjællandske og skånske ryttere vinder en afgø-rende sejr over kong Niels’ hær, der hovedsage-ligt består af fodfolk.

1676

Schwingeskansen erobres. Under felttoget i den svenske besiddelse Bremen tvinger en dansk troppestyrke under general Baudissin skansen til overgivelse efter et forudgående bom-bardement.

1697

Holmerskansen erobres. Den holsten-gottorp-ske skanse kapitulerer efter forudgående bom-bardement til det danske ekspeditionskorps under general Scholten.

Juni 225

5. juni

1848

Slaget ved Dybbøl. General Wrangel med 17.000 mand prøjsere og forbundstropper an-griber den danske hærstyrke på 12.000 mand på Sundeved, men standses foran Dybbøl Banke af koncentreret artilleriild og drives ved et kraftigt og omfattende dansk modstød på flugt tilbage til deres udgangsstillinger. Følgende danske af-delinger udmærker sig specielt under kampen: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 2. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jy-ske Fodregiment), 4. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infante-ri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 6. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Prinsens Livregiment) og 1. Jægerkorps (senere tilknyt-tet Prinsens Livregiment).

1849

Almindelig værnepligt indføres.

1958

Sjællandske Trainregiment modtager regimen-tets første fane. Overrækkes af Hans Majestæt Kong Frederik IX.

6. juni

1903

Lørdag/søndagsorlov indføres forsøgsvis i hæ-ren.

7. juni

1848

Træfningen ved Hoptrup. Slesvig-holstenske friskarer under major von der Tann overrump-ler og splitter et dansk forpostkommando og erobrer en kanon.

1880

Officersforeningen i København stiftes.


8. juni

1774

Det kongelige militaire Valhre-Magazin (senere Forsvarets Materielintendantur) oprettes.

1842

Kgl. Resolution angående nye dannebrogsfa-ner og estandarter.

1979

Hærens Flyvetjenestes nye administrationsbyg-ning på Flyvestation Vandel indvies.

9. juni

1645

Kampen ved Neksø. En svensk styrke under generaladmiral Wrangel forsøger efter et for-udgående flådebombardement at gå i land i Neksø, men fordrives efter hård kamp af by-ens militskompagni (en afdeling af det senere Bornholms Værn). Svenskerne går derpå i land nord for byen ved Malkværns, der forsvares af 20-30 mand under kommando af Albret Wolf-

sen. Efter et tappert forsvar, hvorunder Wolf-sen og flere af hans folk falder, erobrer sven-skerne skansen og rykker nordfra ind i Neksø, der plyndres.

1849

Overfaldet i Nørre Snede. En eskadron af 3. Dragonregiment (senere Jydske Dragonregi-ment) under ritmester Brock overrumpler et kurhessisk husarkommando og tager 4 office-rer og 60 mand til fange.

1947

Den danske Brigade i Tyskland er ankommet til hovedkvarteret i Jever, og ved en parade går Dannebrog til tops på kasernen i den danske besættelseszone som tegn på, at Danmark fra denne dag har overtaget de hidtil britiske gar-nisoner i området. Ved paraden ses for første gang De danske Lotter i uniform. Brigaden nedlægges 7. oktober 1949, og en reduceret styrke flyttes til Itzehoe under betegnelsen “Det danske Kommando i Tyskland”. Ophørte 4/7 1958.

Juni 227

10. juni

1657

Svend Poulsen (Gønge) hverver 60 mand til et dragonkompagni. Mandskabet aflægger Fane-eden og får oplæst Krigsartiklerne i Helsing-borg, og samtidig får Svend Poulsen overrakt en kompagnifane. Dette dragonkompagnis mandskab indgår senere i Kongens Livregi-ment (senere Den kgl. Livgarde).

1697

Sorgeskansen erobres. Den holsten-gottorpske skanse kapitulerer til general Scholten.

11. juni

1535

Slaget ved Øksnebjerg på Fyn. Christian III’s feltherre Johan Rantzau sejrer over en hær af lybske tropper og danske bønder, der ønsker at få Christian II tilbage på tronen.

1774

Kgl. Forordning angående en ny hærplan, hvorved hæren omformes fra en hovedsagelig hvervet og af udlændinge bestående til en ho-vedsagelig national, udskreven hær.

1802

Forordning om, at den udenlandske hvervning ophører. Sidste udlænding hverves dog 1808, idet skrivelse af 15. januar tillader plukhverv-ning.

1802

Kgl. Resolution om bygning af ny kaserne, Kronprinsessegades Kaserne. Ophører 1915.

1954

Lov om talsmænd og lov om klageret for me-nige. Samtidig oprettes Forsvarsministerens Klageudvalg.


12. juni

2003

På grundlag af Folketingsbeslutning B 165 af 15. maj 2003 udsendes en dansk enhed på 367 mand (plus 43 fra Litauen) til Irak. Styrken kom under kommando af den britisk ledede Multi-national Division South East. Den indrettede lejren Camp Eden i Basra-området og meldte klar den 12. juni. Den danske styrke varierede i størrelse de nærmest følgende år, og var f.eks. på ca. 500 medio 2005. Som mange andre af koalitionsenhederne var den danske styrke og-så udsat for vejsidebomber.

13. juni

1559

Slaget ved Heide. Den danske hær under Johan Rantzau vinder en afgørende sejr over ditmar-skerne.

14. juni

1169

Arkonas erobring. Vendernes hovedborg indta-ges af en dansk hær under Valdemar den Store og biskop Absalon.

15. juni

1219

Slaget ved Reval (Lyndanis). Den danske hær under Valdemar Sejr og vendiske hjælpetropper under hertug Bugislaw vinder en afgørende sejr over esterne. Det er til dette slag, at en senere eftertid har knyttet sagnet om “Dannebrog, der faldt ned fra himlen”.

1868

Lejren ved Hald oprettes; sidste lejrsamling 1880.

1953

Forsvarets ABC-skole (senere Hærens Ingeni-ør- og ABC-skole) oprettes. (Se 1/10 1971).

1959

Danmarks første luftværnsraketafdeling retur-nerer efter uddannelse i USA. Afdelingen fik betegnelsen 10. Afdeling indtil overførsel til Flyvevåbnet. (Se også 2/7 1962).

Juni 229

16. juni

2004

Officiel lukning af Joint Headquarters NORTHEAST i Karup.

18. juni

1808

Den reglementerede fanemarch indføres ved kgl. resolution. Marchtakt 90 skridt i minuttet. Benyttedes første gang den 20. juni.

1951

Lov nr. 276 om Forsvarets ordning fastsætter, at chefen for Militærregion VI tillige får funk-tionen Kommandant i København med graden generalmajor (varer indtil 1. marts 1973, der-efter oberst). Embedet Kommandant i Køben-havn havde domicil på Kastellet indtil 1967, hvor domicilen ændres til Østerbrogades Ka-serne. Varer indtil 1977, hvor embedet igen flyt-tes tilbage til Kastellet.

19. juni

1789

Københavns borgerlige Artillerikorps oprettes. Nedlægges 1/7 1870.

20. juni

1788

Forordning om stavnsbåndets løsning og ny værnepligtslov.

1937

De til hæren knyttede frivillige korps (i alt 21) holder den sidste parade og afleverer deres fa-ner.

23. juni

1856

Det pålægges afdelingerne at benævne de vær-nepligtige efter deres familienavn og ikke efter føde- eller hjemsted.


24. juni

1917


25. juni

1815

Det bestemmes, at landkadetternes stadsuni-form for fremtiden reglementeres med én rad knapper mod tidligere to. Det besparede be-løb (94 sk.) pr. mundering skulle anvendes til anskaffelse af lommetørklæder, hvilket hidtil havde været anset som overflødig luksus.

1997

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes 20,5 mio. kr. til etablering af faciliteter til Hærens Sergentskole i Sønderborg.

26. juni

1677

Stormen på Malmø. Efter godt to ugers belej-ring stormer danske tropper fæstningen, der forsvares af feltmarskal Fabian Fersen med

en besætning på ca. 3.000 mand. Stormen af-slås. Kun en afdeling af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) under ledelse af generalmajor Bibow lykkes det at trænge ind i fæstningen, men da forstærkninger forhindres i at nå frem, nedhugges eller fanges afdelingen. Bibow selv såres dødeligt og tages til fange.

27. juni

1628

Stormen på Stralsund afslås. Efter flere må-neders belejring og et par mislykkede angreb foretager de kejserlige tropper under Wallen-steins personlige ledelse en hovedstorm mod hansestaden, der forsvares af danske og sven-ske tropper under oberst Rosladin. Efter en hård og forbitret kamp afslås angrebet med store tab for de kejserlige.

1678

Helsingborg erobres. Fæstningens komman-dant, oberst Hård, narres ved en krigslist til at kapitulere mod at få fri afmarch med besætnin-gen.

Juni 231

27. juni

1956

Præmieringsordning indføres. Ved fremsæt-telse af forslag til fremme af statens arbejde og interesser åbnes der mulighed for, at forslags-stilleren præmieres.

1997

En totaloptælling af alle håndvåben i forsvaret afsluttes.

28. juni

2001

Gardehusarregimentet, Antvorskov Kaserne, tildeles nyt regimentsmærke.

2004

Formel overdragelse af suveræniteten i Afgha-nistan fra den USA-ledede koalition til den midlertidige, irakiske regering. Koalitionsstyr-ker (bl.a. danske) fortsætter støtten med bl.a. opbygning af afghanske styrker til overtagelse af sikkerhedsopgaver.

29. juni

1848

Træfningen ved Haderslev. To kompagnier af 3. Reservebataillon og to kompagnier af 8. Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livre-giment) under major Kæsemodel afviser dagen igennem angreb af den slesvig-holstenske hærs avantgarde. Om natten går den danske styrke tilbage til Kolding.

1864

Kampen på Als. Prøjserne går om natten i både over Alssund og bemægtiger sig halvøen Arn-kilsøre, hvorfra de hurtigt trænger frem over selve øen. De danske forsvarsstyrker, der ind-sættes spredt, bliver overalt drevet tilbage med store tab og samles ved Kegnæs, hvor de ind-skibes og sejles til Fyn.

30. juni

1658

Kongens Livregiment til Fods (senere Den kgl. Livgarde) oprettes.


30. juni

1849

Udfald fra Fredericia. Seks kompagnier under oberstløjtnant Irminger retter et hurtigt og overrumplende angreb mod et nyopført slesvig-holstensk batterianlæg, der erobres og sløjfes.

1856

København ophører med at være en fæstning, idet samtlige militære vagter og poster inddra-ges. Bevogtningen overtages af politiet.

1913

Avedørelejren overdrages til hæren. Lejren blev tidligere (allerede før århundredskiftet) under navne som f.eks. Den sydlige Enceintelejr og Paradislejren anvendt periodevis som aflast-ning for udlagte enheder fra Ejbylejren. I flere år var den teltlejr, men i perioden 1911-13 blev der opført egentlige indkvarteringsbygninger. I perioden 1914-18 blev den anvendt til indkvar-tering af dele af Sikringsstyrken.

1971

Artilleriflyverbatteriet nedlægges.

1982

Stillingen Chefen for Hæren nedlægges og af-løses af stillingen Inspektør for Hæren.

1990

4. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Sjæl-landske Livregiment) nedlægges.

2000

2. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Gar-dehusarregimentet) nedlægges.

2000

3. Sjællandske Kampgruppe (opstillet af Den Kongelige Livgarde) nedlægges.

2000

Bornholms Værn nedlægges.


1. juli

1785

Holstenske Jægerkorps oprettes. Den 22. august ændres navnet til Norske Jægerkorps. Af en del af korpset oprettes 1. januar 1790 en ny enhed, Feltjægerkorpset. 20. januar 1808 ændres Feltjægerkorpsets navn til Guidekorp-set, der indgik i Generalstaben. (Se 20/1 1808). Norske Jægerkorps danner senere stammen til Kgl. norske Livgarde.

1842

3. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 3. Bataillon tilknyttet Slesvigske Fodregi-ment). 8. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 8. Bataillon tilknyttet Sjællandske Livregi-ment).

10. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes. (Senere som 10. Bataillon tilknyttet Kongens Jyske Fod-regiment).

14. Linie-Infanteri-Bataillon oprettes, slettes af Hæren 24/3 1848, genoprettes 15/9 s.å. under navnet Lauenborgske Jægerkorps og indlem-mes efter treårskrigen atter i den danske hær under navnet 1. Infanteri-Bataillon. Senere som 14. Bataillion tilknyttet Sjællandske Livre-giment.

1. Jægerkorps oprettes. Senere som 20. Ba-taillon tilknyttet Prinsens Livregiment. 1. Artilleriregiment (senere Kronens Artillerire-giment) oprettes. (Se 18/1 1764).

1842

Ifølge den nye hærordning bliver Dannebrog obligatorisk fane i hæren.

1842

En ny kategori befalingsmænd indføres: Frivil-lige officerer af krigsreserven (senere Reserve-officerer og Officerer af Reserven).

Juli 235

1. juli

1881

Straffelov for Krigsmagten af 7. maj 1881 træ-der i kraft. Samtidig ophæves såvel alle i krigs-artikelbrevene indeholdte som ellers for krigs-magten givne straffebestemmelser.

1949

Den motortekniske Afdeling oprettes under Hærens tekniske Korps, med opgave at an-skaffe og forvalte forsvarets motorkøretøjer og reservedele samt at udpege og udskrive motor-køretøjer til Forsvaret og Civilforsvaret.

1958

Militærpsykologisk Tjeneste oprettes efter i nogle år havde fungeret som en arbejdsgrup-pe.

1971

Hærens Flyvetjeneste oprettes. Underlægges Sønderjyske Artilleriregiment.

1979

Første kvindelige A-officer i hæren udnævnes til premierløjtnant efter gennemgang af Hæ-rens Officersskole.

1994

Den Danske Internationale Brigade oprettes. (Se også 1/1 2006).

1997

Hærens Sergentskole oprettes i Sønderborg. Skolen overtager de opgaver, der hidtil er ble-vet løst af hærens forskellige sergentskoler, der nedlægges.

1997

Musikkorps Fyn nedlægges.

2000

Lokalforsvarsregion Bornholms Værn oprettes. I regionen indgår bl.a. Det Bornholmske Hjem-meværn og en motoriseret infanteribataljon.


1. juli

2000

Sjællandske Kampgruppe oprettes. Opstilles af Den Kongelige Livgarde. Mobiliseringsenhe-den indgår (med opgaver i Danmark) i NATO’s hovedforsvarsstyrker.

2000

Militærregionerne III og IV sammenlægges i Odense som Militærregion Sydjylland og Fyn.

2001

Ved sammenlægning af de hidtidige militær- og hjemmeværnsregioner oprettes følgende lokalforsvarsregioner: Nord- og Midtjylland (Aalborg), Fyn, Syd- og Sønderjylland (Oden-se), Sjælland og Lolland-Falster (Ringsted), København (København) og Bornholms Værn (Rønne). Alle de hidtidige militærregioner og hjemmeværnsregioner nedlægges som konse-kvens heraf.

2001

Funktionen Chefen for Hærens Officersskole overtager embedet Kommandant i København, og embedets domicil ændres fra Kastellet til Frederiksberg Slot.

2. juli

1850

Freden mellem Danmark og Prøjsen underteg-nes i Berlin. Begge parter forbeholder sig alle de rettigheder, de havde inden krigen, og ingen af de afgørende stridsspørgsmål løses. (Se 10/7 1849).

1912

Hæren får sin første flyvemaskine, skænket af kaptajn Grut, hvilket gav anledning til opret-telse af Hærens Flyveskole. (Se også 1/2 1923).

1956

Konstabelskolen i Farum oprettes.

Juli 237

2. juli

1962

Flyvevåbnet (Luftværnsgruppen med domicil i Avedørelejren indtil Flyvestation Skalstrup er færdigbygget) overtager ansvaret for NIKE-af-delingerne.

2004

Den danske bataljon i Irak overtager hoved-parten af Basraprovinsen som ansvarsområde. Den danske lejr flyttes til Shaib Logistic Base sydvest for Basra.

3. juli

1676

Helsingborg Slot erobres. Efter flere dages forudgående bombardement kapitulerer fæst-ningens kommandant, oberst Hästsko, til en dansk belejringsstyrke, hvis chef, generalløjt-nant Niels Rosenkrantz, falder få timer før ka-pitulationen.

1720

Frederik IV underskriver på Frederiksborg Slot fredstraktaten mellem Danmark og Sverige. Sverige må betale en krigsskadeerstatning på 600.000 rdl. for tilbagegivelse af de områder, der holdes besat af danske tropper, og må des-uden opgive sin gamle toldfrihed i Øresund samt anerkende Danmarks anneksion af det gottorpske hertugdømme. Samtidig udsteder England og Frankrig garantiaktier for den dan-ske konges besiddelse af hertugdømmet Sles-vig.

1864

Affæren ved Lundby. Et kompagni af 1. Regi-ment (senere Danske Livregiment) beordres af oberstløjtnant Beck til angreb i kolonne på et prøjsisk kompagni, der har taget stilling bag et gærde, og mister i løbet af to minutter 97 mand, mens prøjserne mister tre mand. Episo-den kom til at spille en stor rolle i fodfolkstak-tikkens historie, idet den på afgørende måde beviste bagladegeværets overlegenhed over for forladegeværet.


3. juli

1920

Officiantgruppens Hovedorganisation stiftes, senere Hovedorganisation for Officerer af B-li-nien. (Se også 18/3 1921 og 1/2 1923).

1967


4. juli

1659

Kampen ved Allinge. Svenske tropper går i land på kysten nær Allinge, men fordrives af Born-holms milits (senere Bornholms Værn) under ledelse af øens kommandant, oberst Eckstein.

6. juli

1849

Slaget ved Fredericia. En dansk hær på 20.000 mand, der gradvis er blevet samlet i fæstnings-byen, stormer under general Bülows over-kommando den ca. 16.000 mand stærke sles-

vig-holstenske belejringshær og tilføjer den et fuldstændigt nederlag. Fjenden mister 3.000 mand, hvoraf ca. 2.000 fanger, og 31 kanoner. På dansk side er tabet 512 faldne (deriblandt general Rye), 1.344 sårede og 35 fanger.

Følgende danske afdelinger udmærker sig specielt under slaget: 1. lette Infanteri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infan-teri-Bataillon (Kongens Jyske Fodregiment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kongens Jy-ske Fodregiment), 3. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Slesvigske Fodregiment), 6. Linie-lnfanteri-Bataillon (senere Prinsens Liv-regiment), 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 8. Linie-Infanteri-Bataillon (senere tilknyttet Sjællandske Livregiment) og 9. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Dronnin-gens Livregiment).

1867

4. Ingeniørkompagni, senere 8. Ingeniørkom-pagni, oprettes. Jyske Telegrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

Juli 239

6. juli

1867

Faneeden afskaffes.

1867

Ved hærlov oprettes Hærens Auditørkorps (se-nere Forsvarets Auditørkorps). Der havde dog været auditører ved hæren lige siden 1600- tal-let, men ikke som et selvstændigt korps.

1906

Konvention mellem Danmark og 37 lande og stater om forbedring af sårede og syges vilkår ved hærene i krig. Bl.a. bestemmes, at “som høflighedsbevis mod Schweiz skal det røde kors på hvid bund være emblem og kendemær-ke ved hærenes sundhedstjeneste”.

7. juli

1856

Armebefaling benævnes Kundgørelse for Ar-meen, senere Kundgørelse for Forsvaret.

1910

Al skyts fremskaffet til hæren skal fremover for-synes med det kgl. navnetræk og Rigsvåbnet.

8. juli

1675

2. Fyenske nationale Rytterregiment oprettes. Nedlagt under navnet 3. Sjællandske nationale Rytterregiment i 1721.

1890

Ny kaserne på Kong Georgs Vej, Frederiksberg i København, tages i brug af Ride- og Beslag-skolen. Anvendelsen til formålet ophørte 1932.

9. juli

1657

Bremervörde erobres. Efter to ugers forudgåen-de belejring, hvorunder især Lübbes Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) udmær-ker sig, overgiver den svenske fæstning i Bre-mens Stift sig til et dansk ekspeditionskorps


under rigsmarsk Anders Bille. Fæstningen får derefter en dansk besætning, som under kom-mando af Lübbe afslår talrige senere svenske angreb og holder ud til juni 1658, da den efter ordre af Frederik III ubesejret marcherer ud.

10. juli

1676

Udfald fra Landskrona. Et svensk udfald afslås af 1. Sjællandske Infanteriregiment (senere Sjællandske Livregiment), der sammen med en afdeling dragoner optager forfølgelse og stormer byen, der erobres efter blodige gade-kampe, hvorunder den danske regimentschef, la Haye, falder.

1849

Den foreløbige fred i Berlin mellem det tyske forbund og Danmark. (Se 12/4 1848 og 2/7 1850).

13. juli

1671

Soldaterkirkegården indvies; senere Køben-havns Garnisons Kirkegård.

1773

Den kgl. Veterinærskole stiftes. Til skolen knyt-tes Den kgl. militære Manege, hvor eleverne bl.a. var officerer og underofficerer. Den kgl. militære Manege skiftede 1867 navn til Ride- og Beslagskolen (Se 8/5 1858).

1789

Den militære hilsen – Honnør – med hånden ført til huen indføres i hæren.

15. juli

1659

Nakskov kapitulerer. Efter et tappert og ud-holdende forsvar i over 2,5 måneder overgiver kommandanten, oberst Kørber, fæstningsbyen til den svenske general Wrangel.

Juli 241

15. juli

1803

Kgl. Resolution. Hårpisken afskaffes ved hele armeen; underofficerer og menige skal bære kort, rundt hår.

1838

Frederik VI bestemmer, at Tøjhusets samlinger og Det kgl. Partikulære Rustkammer forenes til Den historiske Våbensamling. Har dels væ-ret underlagt Artilleriet og Hærens tekniske Korps. Fra 1. april 1928 under Krigsministeriet med navnet Tøjhusmuseet. 1961 overgår det til Ministeriet for Kulturelle Anliggender.

16. juli

1677

Slaget ved Landskrona (Nørre Møinge). Den svenske hær under Carl XI sejrer over den dan-ske hær under Christian V, som med tabet af 25 kanoner, men uden at blive forfulgt, trækker sig tilbage til Landskrona.

17. juli

1611

Slaget ved Kalmar. Med en hær på 7-8.000 mand slår Christian IV den dobbelt så store svenske hær under Carl IX, som forsøger at undsætte det belejrede Kalmar Slot.

1952

Alle befalingsmænd til frivillig tjeneste får ret til årlig ferie.

22. juli

1227

Slaget ved Bornhøved. Grev Henrik af Schwerin og hans tyske allierede slår Valdemar Sejr efter; at dennes hjælpetropper, ditmarskerne, er fal-det den danske hær i ryggen.

1887

Første danske militære ballonopstigning med to mand på Østerbro i København.


22. juli

1916

3. Kystartilleribataillon oprettes. Nedlægges 1/11 1932.

23. juli

1903

Det første detachement opretter lejr i Borris. Den 19. august s.å. rykker 16. Bataillon ind som den første enhed.

24. juli

1850

Træfningerne ved Helligbæk og Solbro. Som optakt til slaget ved Isted kommer afdelinger af den danske hærs avantgarde i kamp med den slesvig-holstenske hærs avantgarde, der yder så sej og hårdnakket modstand, at de danske afdelinger bliver blandet mellem hinanden.

1911

Motor-Ordonnanskorpset oprettes. Nedlægges 7/5 1937. (Se også 20/6 1937).

25. juli

1850

Slaget ved Isted. Efter en hård kamp sejrer den danske hær under general Krogh over den sles-vig-holstenske hær under general Willisen. En forhastet tilbagekaldelsesordre fra den danske overkommando til en brigade (Schepelern), der skulle være faldet fjenden i flanken og afskåret hans tilbagetog, bevirker imidlertid, at det lyk-kes den slesvig-holstenske hær at undkomme til Rendsborg. Fjenden mister 2.808 mand, hvoraf 1483 fanger, samt 5 kanoner. Den dan-ske hær mister 845 faldne (deriblandt general Schleppegrell og oberst Læssøe), 2.358 sårede og 415 fanger.

Følgende afdelinger af den danske hær ud-mærker sig specielt under slaget: Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), 1. lette Infan-teri-Bataillon (senere Danske Livregiment), 2. lette Infanteri-Bataillon (senere Kongens Jyske Fodregiment), 12. lette Infanteri-Bataillon (se-nere Kongens Jyske Fodregiment), 4. Linie-In-fanteri-Bataillon (senere Fynske Livregiment), 5. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Sjællandske Livregiment), 11. Linie-Infanteri-Bataillon (se-nere Falsterske Fodregiment), 13. Linie-Infan-

Juli 243

teri-Bataillon (senere Slesvigske Fodregiment), 1. Jægerkorps (senere tilknyttet Prinsens Livre-giment), 3. Jægerkorps (senere tilknyttet Kon-gens Jyske Fodregiment), batterierne Dinesen og Haxthausen (senere Kronens Artilleriregi-ment), Batteriet Baggesen (senere Nørrejyske Artilleriregiment), Batteriet Marcussen (senere Sjællandske Artilleriregiment) og Batteriet Bud-de-Lund (senere Sønderjyske Artilleriregiment).

25. juli

1850

Rytterfægtningen ved Jagel. En slesvig-hol-stensk dragoneskadron, der er fremsendt for at rekognoscere, angribes af en eskadron af Gardehusardivisionen (senere Gardehusarre-gimentet) under ritmester Niels Torp og drives på flugt med tabet af en snes mand og heste.

1880

7. Ingeniørkompagni oprettes. Sjællandske Te-legrafregiment kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

26. juli

1848

Den første feltpræst ved hæren antages iflg. kgl. resolution af 22. juli s.å. om antagelse af feltpræster under krige. (Se 1/5 1966).

27. juli

1361

Visby på Gotland erobres. En dansk hær under Valdemar Atterdag går den 25. juli i land ved Kronevold på Gotland, slår dagen efter den got-landske hovedhær ved Fjeldmyre og tilintetgør den 27. resten af øens landeværn ud for Visby i en kamp, hvorunder 1.800 gotlændere falder. Samme dag overgiver byen sig.

1815

Cirkulære ophæver den hidtil brugte skik i Kø-benhavn ved kroningsfester, hvor der kastedes penge i grams til folk, stegtes okser på spid på byens torve, og hvor vin sprang i springvan-dene. I stedet skulle der ved den kommende kroning gives alle menige i aktiv tjeneste ved garnisonen København hver en rigsbankdaler og underofficerer to rigsbankdaler.


28. juli

1997

Hovedparten af den danske styrke fra Albanien er tilbage i Danmark. 47 mand dekoreres med Forsvarets Medalje.

31. juli

1563

Efter at en svensk flåde den 30. maj uden varsel har overfaldet og kapret tre danske orlogsskibe ud for Bornholm, erklærer Frederik II den 31. juli Sverige krig. (Se 13/12 1570).

August


1. august

1670

Jydske Nationale Rytterregiment oprettes. De-les 12/7 1675 i 1. og 2. Jydske Nationale Rytter-regiment. Nedlægges 1/11 1923 under navnet 4. Dragonregiment.

1670

2. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Deles 12/7 1675 i 3. og 4. Jydske nationale Ryt-terregiment. Nedlægges 11 /12 1789 under nav-net Sjællandske Dragonregiment.

1670

Slesvigske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 3. Dragonregi-ment sammenlagt med 5. Dragonregiment (se 1/11 1679) til Jydske Dragonregiment.

1914

4. og 5. Artilleribataillon oprettes. Nedlægges 20/12 1918.

1914

Sikringsstyrken formeres. Ophæves 31/3 1919.

1951

Sjællandske Tøjhus (senere Sjællandske Park-område) oprettes under Hærens Materielkom-mando.

1951

Forsvarsakademiet oprettes.

1992

Hærens Signalskole flytter fra Høvelte til Frede-ricia.

1993

Hærens Operative Kommando flyttes til Flyve-station Karup. Kommandoens Bygninger i År-hus afhændes, og Langelandsgades Kaserne (ejet af Århus kommune) frigøres.

August 247

1. august

1994

Pansret maskinkanon M/92 udleveres til bru-gere.

1999

Danmark bidrager til Kosovo Force, en NATO-ledet fredsskabende enhed, der er oprettet på grundlag af en FN-resolution. Den danske styr-ke udgøres af en panserinfanteribataljon, et ho-vedkvartersbidrag og en støttestruktur, i alt ca. 875 mand. De baltiske landes bidrag udsendes sammen med de danske styrker, der indsættes omkring Mitrovica i den franske brigades an-svarsområde. Den danske deltagelse reduceres gradvist de kommende år fra i august 2000 at være på ca. 550 mand til i juli 2006 at være ca. 350 mand.

2000

Kampvognseskadronen og andre elementer af den danske bataljon i Kosovo hjemtages som led i en mindre tilpasning af det danske styr-kebidrag.

2005

Jydske Dragonregiment og Prinsens Livregi-ment sammenlægges i Holstebro under navnet Jydske Dragonregiment.

2005

Kongens Artilleriregiment og Dronningens Ar-tilleriregiment sammenlægges i Varde under navnet Danske Artilleriregiment.

2. august

1956

Ny kaserne ved Fredericia tages i brug, får nav-net Ryes Kaserne.

3. august

1611

Kalmar slot overgiver sig. Efter at have belejret fæstningen i over to måneder og efter at have besejret den svenske hovedhær i et stort und-sætningsforsøg (se 27/5 1611) lykkes det Chri-stian IV at erobre det stærke slot.


3. august

1676

Landskronas erobring. Efter knap en måneds belejring og voldsomme bombardementer ka-pitulerer fæstningens kommandant, oberst Lindeberg, til Christian V. Besætningen, 1.300 mand, får fri udmarch mod at blive overført til Riga.

1676

Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bre-men kapitulerer til en allieret dansk-münstersk-lüneburgsk hær. Kommandanten, feltmarskal Henrik Horn, og besætningen på 2.200 mand får fri afmarch.

1846

Parolbefaling bestemmer, at menige kan degra-deres ned i II klasse ved forseelser, og at de i så fald skulle bære sort kokarde. Ophæves 1881.

1998

De første 33 kvinder antages på værnepligts-

lignende vilkår. Tjenesten gennemføres ved Danske Livregiment, Slesvigske Fodregiment, Sjællandske Livregiment, Dronningens Livre-giment, Bornholms Værn, Ingeniørregimentet og Trænregimentet.

4. august

1644

Aalborghus erobres. En dansk styrke bestående af et vendsysselsk bondeopbud under anførsel af oberst Vogn Vognsen samt regulære solda-ter fra et par orlogsskibe indtager efter fjorten dages blokering og bombardement fæstningen og tager den svenske besætning til fange.

1678

Fæstningen Kristianstad kapitulerer. Efter et langvarigt og overordentlig tappert forsvar overgiver general von der Osten sig til den sven-ske belejringshær under general Ascheberg. Den danske besætning, hvoriblandt Fynske Landregiment til Fods (senere Fynske Livregi-ment) var fra 2.600 mand svundet ind til 1.100, der får fri afmarch med alle æresbevisninger.

August 249

4. august

1700

Carl XI går med en hær på 6.000 mand fodfolk og 5.000 ryttere i land ved Tibberup nord for Humlebæk. En lille mobil dansk styrke på 360 ryttere med seks etpundige kanoner forsøger at sætte sig til modværge, men fordrives og må ef-terlade kanonerne.

1995

Under det kroatiske angreb på det FN-beskytte-de Krajina bliver en dansk sergent dræbt under et forsøg på at standse en kroatisk beskydning af en FN-observationspost ved Petrinja. Han fik standset ilden fra kroaterne, men omkom altså selv.

6. august

1693

Christian V sender et ekspeditionskorps under feltmarskal Wedel ind i Sachsen-Lauenburg for at gennemtvinge sløjfningen af nyopførte befæstningsanlæg omkring Ratzeburg, der er besat af lüneburgske tropper. (Se 1/10 1693).

7. august

1658

Carl X Gustav bryder Roskildefreden. Han går uden krigserklæring i land ved Korsør med en hær på 7.000 mand og marcherer mod Køben-havn. (Se 27/5 1660).

1684

Artillerikorpset i Holsten oprettes. Fra den-ne dato kan det senere Sjællandske Artilleri-regiment regne sin oprindelse.

1850

Frederiksstads erobring. En dansk styrke (un-der kommando af oberstløjtnant Hans Helge-sen) bestående af 7. Linie-Infanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn), 4. Reservebataillon og seks kanoner stormer og indtager byen.

1993

1. Telegrafbataljon, der støtter COMLAND-ZEALAND (Commander Land Forces Zealand), indkvarteres på Antvorskov Kaserne.


7. august

2003

Hærens Flyvetjeneste overføres til Flyvevåbnet som Eskadrille 724.

2004

Det danske kontingent i Irak gennemfører et afsiddet angreb gennem byen Al Quarnah. Der deltog godt 200 danskere, ca. 50 fra Storbritan-nien og en litauisk deling. Ammunitionsfor-bruget var stort, og mindst ti irakere blev dræbt, men ingen fra koalitionsstyrkerne. To danskere blev efterfølgende hædret med hver en portion af Anders Lassens Legat for heltemodig optræ-den.

8. august

1848

Overfaldet ved Steppinge. Et kombineret dansk kommando bestående af jægere, frivillige be-redne skytter og dragoner under ritmester Mar-cher overfalder en eskadron prøjsiske kyrasse-rer i landsbyen Steppinge og tager 32 mand til fange.

1850

Træfningen ved Stentenmühle. En dansk for-postbrigade, som imod givne ordrer har til-tvunget sig overgang over Sorgefloden og erob-ret to skanser, kastes med tab tilbage af slesvig-holstenerne.

10. august

1836

Det forbydes sælgerkoner at komme på Fælle-derne med bærebøre, borde og telte, når våben-øvelser finder sted.

2002

Hærens Flyvetjeneste deltager i Operation Am-ber Fox (Makedonien) med tre Fennec helikop-tere og 25 mand, hvis primære opgave var at deltage i overvågning af det makedonske par-lamentsvalget den 15. september. Opgaven blev afsluttet den 2. november samme år.

August 251

11. august

1658

Belejringen af København tager sin begyndel-se. Frederik III lader byens forstæder stikke i brand. Den svenske hær under Carl X Gustav opmarcherer på Valby Bakke.

1675

Den skånske Krig indledes. Et dansk forsøg på at overrumple et svensk vagtskib på Elben mislykkes, men den følgende dag rykker for-spidsen af den danske hær ind i Lauenburg og Mecklenburg. (Se 26/9 1679).

12. august

1852

Kgl. Resolution: Samtlige omkring Rendsborg anlagte fæstningsværker sløjfes.

13. august

1645

Freden i Brømsebro mellem Danmark og Sve-rige. Christian IV afstår Jämtland, Herjedalen,

Øsel og Gotland samt må give Halland i pant på tredive år. (Se 12/12 1643).

1658

Det første udfald fra det belejrede København. Tre kompagnier ryttere og dragoner under Ulrik Chr. Gyldenløve fordriver den svenske besæt-ning i løbegravene ved sydenden af St. Jørgens Sø og vender uantastet tilbage med fanger.

1976

Sjællandske Trænregiment flytter fra Ryvan-gens Kaserne (senere Svanemøllens Kaserne) til Høvelte Kaserne, der derefter betegnes Hø-velte Trænkaserne.

15. august

1676

Kristianstads erobring. Danske tropper under Christian V stormer og erobrer uden forud-gående bombardement den stærke fæstning. Halvdelen af den svenske besætning på 800 mand falder; den anden halvdel, hvoriblandt


kommandanten, oberst Ulfsklo, tages til fan-ge. Blandt de danske afdelinger, der specielt udmærker sig under stormen, er Weyhers Re-giment (senere Kongens Jyske Fodregiment).

15. august

1676

Kampen ved Fyllebro i Halland. Et dansk korps på 3.000 mand under generalmajor Duncan op-giver belejringen af Halmstad og bliver under tilbagegangen fuldstændig slået af en svensk hær under Carl XI. Kun ca. 500 mand af det danske korps undkommer.

1807

Englænderne påbegynder belejringen af Kø-benhavn. Samtidig foretages det første udfald. Major Holstein med en styrke bestående af Livjægere, en bataillon af Norske Livregiment (senere Kongens Jyske Fodregiment), frivillige herregårdsskytter, en eskadron af Sjællandske Rytterregiment og fire kanoner fordriver de engelske forposter fra Store og Lille Vibenhus, men må atter trække sig tilbage, da fjenden modtager omfattende forstærkninger.

1910

Fodfolkets Underofficersskole oprettes på Kron-borg og i Århus. Indtil da foregik uddannelsen ved de enkelte regimenter. 16/10 1922 nedlæg-ges underofficersskolerne, og Fodfolkets Ser-gentskole oprettes (se også 1/10 1926). Fra 1961 med navnet Infanteriets Befalingsmandsskole, senere med navnene Sergentskolen i Sønder-borg og (i en periode samtidig) Sergentskolen på Fyn. De to sidstnævnte senere slået sammen til én, Hærens Sergentskole i Sønderborg.

16. august

1807

En engelsk hær på 11.000 mand under ledelse af Arthur Wellesley (senere Hertugen af Wel-lington) går i land ved Vedbæk. En dansk styrke på 600 mand observerer landsætningen, men har udtrykkelig ordre til ikke at afgive det før-ste skud, eftersom der ikke er erklæret krig. Den engelske styrke forøges i øvrigt hurtigt til 31.000 mand.

August 253

16. august

1848

1. Forstærkningsbataillon oprettes. Deltager med udmærkelse i Treårskrigen. Nedlægges 26/3 1852.

1882

Terrænet nord for Jægerspris bliver taget i brug; første skydedag 16/9 1882 på private går-des jorder. Senere (ca. 1892) oprettes den første lejr (teltlejr), men efterhånden blev lejrområdet bebygget med barakker og i 1943 med murede bygninger.

17. august

1497

Kampen ved Rotebro nær Stockholm. En dansk hær under kong Hans slår den svenske bon-dehær under Sten Sture, som flygter til Stock-holm.

18. august

1700

Freden i Traventhal. Kong Frederik IV slut-ter fred med hertug Frederik IV af Holsten-Gottorp, som får en krigsskadeerstatning på 260.000 rdl. (Se 21/3 1700).

19. august

1903

Første skydende enheder tager Borrislejren i anvendelse.

20. august

1807

Udfald fra København mod englænderne. En kombineret styrke på ca. 2.000 mand under oberstløjtnant Voigt angriber i samarbejde med flådens kanonbåde fra Østerport imod Svane-møllen for at ødelægge derværende engelske batterier. Kanonbådene bringer batterierne til tavshed, men fjendtlige reserver tvinger ud-faldsstyrken tilbage.


20. august

1914

Ballonparken oprettes under Fæstningsartille-riet. Kom senere under Hærens Flyvertropper, mistede alt materiellet under 2. Verdenskrig og nedlagdes officielt 31/12 1947. (Se også 22/7 1887).

1960

Første danske FN-soldater ankommer til Congo. Tjenesten slutter ved udgangen af juni 1964.

22. august

1884

Det bestemmes, at der i samtlige militære ar-rester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de kø-benhavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket et antal bønnebøger dertil.

2001

Operation Essential Harvest indledes. Denne NATO-operation (med en dansk generalmajor som chef ) havde til formål at afvæbne albanske grupper i det tidligere Makedonien (FYROM). Betegnelsen ændres i slutningen af september til Operation Amber Fox, hvor der deltog en dansk spejderenhed i Task Force Fox. Dansk deltagelse i operationen blev forlænget til ud-gangen af marts 2002.

23. august

1658

“Generaludfaldet” fra København mod sven-skerne. Generalløjtnant Schack i spidsen for en styrke bestående af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Schacks Regiment (senere Dronningens Livregiment), Gylden-løves Dragoner (senere Dronningens Livregi-ment), Qvitzows Regiment (senere Sjællandske Livregiment), Livregiment Ryttere, studenter-nes, håndværksvendenes og bådsmændenes kompagnier, i alt ca. 2.800 mand, angriber og erobrer de svenske forskansninger ud for Ve-

August 255

stervold. Svenske modangreb afvises, og efter at have sløjfet værkerne og fornaglet skytset vender udfaldsstyrken i god orden tilbage med-førende 466 fanger og 6 kanoner.

23. august

1949

Krigsministeriet får tilladelse til at erhverve et større areal ved Hevring til indretning af skyde-terræn. Senere byggedes en lejr i området.

25. august

1756

Kgl. Resolution om oprettelse af et krudtværk i Frederiksværk. Grundlagt af general J.F. Clas-sen. Senere museum.

1804

Det militære gymnastiske Institut (senere For-svarets Gymnastikskole) oprettes.

1807

Udfald fra København mod englænderne. Major Holstein og en styrke bestående af liv-jægere, regimentsjægere fra Livgarden samt Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Herregårdsskytterne og 2 kanoner, i alt ca. 500 mand, angriber fra Nørreport for at ødelægge engelske batteristillinger ved Assistens Kirke-gård, men styrken er for lille og må trække sig tilbage uden at have nået sit mål. Samtidig ryk-ker englænderne yderligere frem og besætter Classens Have.

1813

Raketkorpset oprettes. Nedlægges 1/7 1842, men genoprettes 8/4 1848 og underlægges Ar-tilleriet.

1939

Forsvarets Gymnastikskoles nye bygning i Ryvangen overdrages skolen.


25. august

1941

Folk og Værn oprettes. I 1940-41 var der blevet afholdt en del møder, kurser m.v., og man op-rettede et værnenes oplysningskontor til sam-arbejde mellem garnison og civilbefolkning. Senere Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstje-neste. I forbindelse med gennemførelse af for-svarsordningen 2005-2009 blev det besluttet at nedlægge FOV som selvstændig myndighed. Fra medio 2007 en del af Forsvarets Mediecen-ter.

26. august

1713

Landkadetakademiet oprettes, senere Landka-detkorpset, der nedlægges 1. oktober 1861.

1807

Udfald fra København mod englænderne. Med samme styrke som dagen før (se 25/8 1807) for-søger major Holstein at tilbageerobre Classens Have. Englænderne har imidlertid forskanset sig stærkt og afviser angrebet.

27. august

1626

Slaget ved Lutter am Barenberge. En kejserlig tysk hær på ca. 32.000 mand under general Til-ly vinder en afgørende sejr over Christian IV’s hær på 25.000 mand. Et regiment af nationale danske tropper “Det danske Regiment” (senere Sjællandske og Fynske Livregiment) udmærker sig specielt under slaget. Kongen selv må redde sig ved flugt.

1892

Garderhøjfortet afleveres til Krigsbestyrelsen. Skænket af den frivillige selvbeskatning til for-svarets fremme. Bebyggelsen påbegyndtes 27/3 1886.

28. august

1874

Københavns nye hovedvagt i Kastellet tages i brug. Københavns Hovedvagt havde siden 1680 ligget på Kongens Nytorv ud for Hovedvagts-gade.

August 257

28. august

1940

På grund af beslaglagte kaserner overtager Krigsministeriet postgirobygningen i Herluf Trollesgade, København. Bygningen omdan-nes, og man påbegynder indkvartering på den-ne dato. Bygningen fik navnet Herluf Trollesga-des Kaserne og fungerede som sådan til 1946.

29. august

1807

Kampen ved Køge (også kaldet Træskoslaget ved Køge). Danske landeværnsbatailloner på tilsammen ca. 6.000 mand under generalerne Oxholm og Castenschiold, der forsøger at kom-me det belejrede København til undsætning, bliver ved Køge slået og fuldstændig splittet af en detacheret engelsk division på 6.700 mand under kommando af Arthur Wellesley. 1.100 mand af landeværnet bliver taget til fange, mens ca. 100 bliver dræbt og ca. 150 såret.

1943

De tyske besættelsestropper overfalder samt-lige danske militære forlægninger, lejre, ka-serner samt slotsvagter og internerer hæren. Personellet frigives kort efter, men hele den danske hærs materiel beslaglægges og sendes til Tyskland.

30. august

1658

Udfald fra København mod svenskerne. Et sammensat kommando på ca. 500 mand under oberst Lange gør udfald fra Nørreport og dri-ver de svenske forposter tilbage, men angribes i flanken af svensk rytteri og kastes med tab af døde, sårede og fanger tilbage til fæstningen.

1999

Afslutningen af retableringen af Kastellets voldanlæg fejres ved en højtidelighed i Kastel-let.


31. august

1710

Slotskirken på Frederiksberg Slot indvies. Fun-gerede i 100 år som privatkapel for kongen. Fra 1874-1932 virkede kirken som bibliotek for skolerne. Genindviet som kirke 1932.

1807

Det sidste udfald fra København mod eng-lænderne. Under ledelse af oberst Beck rykker Danske og Norske Livregiment (senere Danske Livregiment og Kongens Jyske Fodregiment), Livjægerkorpset, gardens jægere, herregårds-skytterne og to batterier, i alt ca. 2.200 mand, frem mod Classens Have, som erobres. Efter at have sløjfet de derværende engelske skanser, afbrændt bygningerne og fældet træerne, træk-ker udfaldsstyrken sig i god orden tilbage til Kastellet. Københavns kommandant, general Peymann deltager personligt i udfaldet og så-res let.

September


1. september

1894

2. Ingeniørkompagni flytter ind i den færdig-byggede halvdel af den nye Ingeniørkaserne ved Vognmandsmarken, Ryvangen. Ingeniør-kasernen fik senere (i 1950’erne) navnet Svane-møllens Kaserne.

1940

Ny gardehusarkaserne i Næstved tages i brug.

1956

Forsvarets Civilundervisning oprettes.

1961

Jyske Divisionskommando oprettes.

1970

Lov af 4. juni giver egnede værnepligtige mu-lighed for at afvikle deres værnepligt i udvik-lingslandene ved at tegne sig for en varighed af mindst 2 år. Loven træder i kraft 1. september s.å.

1971

Første kvindelige sergent i hæren udnævnes; 6. september blev første kvindelige oversergent udnævnt i hæren; 1. januar 1973 blev første kvindelige seniorsergent udnævnt i hæren. (Se 1/11 1971).

1978

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) flyttes fra Østerbrogades Kaserne til Svanemøllens Kaserne.

1997

Sjællandske og Jyske Ingeniørregiment sam-menlægges under navnet Ingeniørregimentet.

2006

Embedet som Kommandant i København over-føres til Chefen for Den Kongelige Livgarde, og embedet får domicil på Livgardens Kaserne i København.

September 261

2. september

1807

Englænderne indleder bombardement af Kø-benhavn.

1997

FN’s generalsekretær, Kofi Annan, åbner den multinationale, permanente stab, der i Høvelte skal planlægge opbygningen af UN Standby High Readiness Brigade For United Nations Operations (SHIRBRIG).

3. september

1658

Udfald fra København mod svenskerne. En kombineret styrke af fodfolk og dragoner, i alt ca. 400 mand, under oberstløjtnant Mogens Krag, gør udfald fra Vesterport, sløjfer svenske forskansninger og vender tilbage med erobret materiel og fanger.

1762

Kgl. Resolution, hvorefter Magistraten får på-bud om, at sørge for, at “… Københavns gader var så rene hele året, at soldaten, når han går i kongens tjeneste fra et sted til et andet, ej skal have nødig at gå i over skoene, som på sine ti-der og i visse gader ikke er at undgå…”.

1813

Frederik VI erklærer Sverige krig.

4. september

1563

Elfsborg erobres. Efter 5 dages bombardement kapitulerer den vigtige svenske fæstning til Fre-derik II.

1807

Helgoland erobres af englænderne. Øens be-sætning, 27 individer, som ikke råder over en eneste brugbar kanon, overgiver sig uden mod-stand til en engelsk flådestyrke.


4. september

1813

Rytterfægtningen ved Gadebusch. Under den dansk-franske hærstyrkes tilbagetrækning til stillingen ved Ratzeburg angriber russiske og hanseatiske kosakker arrieregarden ved Gade-busch, men drives på flugt af 2. og 6. Husare-skadron (senere Gardehusarregimentet), som under major Berger foretager tre glimrende indhug. Husarerne mister 1 død og 2 sårede, mens kosakkerne har et tab på 30 mand.

1813

Overfaldet ved Dassau i Mecklenburg. En dansk feltvagt af Holstenske Rytterregiment under ritmester Wedel-Wedelsborg overrumples af en afdeling tyske husarer og ridende jægere, som tilføjer feltvagten et tab på 18 sårede, 30 fanger og 2 døde, deriblandt Wedel-Wedelsborg, mens de selv kun har 6 sårede.

5. september

1807

Englændernes bombardement af København

afsluttes, og forhandlinger om kapitulation ind-ledes.

6. september

1658

Kronborg kapitulerer til svenskerne. Komman-danten, oberst Beenfeld, overgiver den stærke, men underbemandede fæstning til general Wrangel, hvorved svenskerne kommer i besid-delse af 70 kanoner og morterer, der straks ind-sættes som belejringsartilleri mod København.

1848

2. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig i talrige kampe og slag under Treårskrigen, ved Ullerup, Kolding, Gudsø og Fredericia i 1849 og ved Isted i 1850. Nedlægges 26/3 1852.

1929

Første skydedag i skydeterrænet Oksbøl. Lej-ren oprettedes første gang i 1930. Fra 1. august 1934 selvstændigt detachement.

September 263

7. september

1520

Stockholm overgiver sig til Christian II.

1807

København kapitulerer til englænderne. Byens kommandant, general Peymann, tvinges til at udlevere den danske flåde.

8. september

1712

Fæstningen Stade i den svenske besiddelse Bremen erobres. Efter at det danske belejrings-korps under general Scholten har stormet og erobret flere skanser og udenværker, overgiver kommandanten, generalmajor Stackelberg, fæstningen med den tiloversblevne besætning, ca. 900 mand, der bliver krigsfanger.

1850

Træfningen ved Stapelmølle. Under en rekog-noscering mod slesvig-holstenerne forsøger en dansk styrke på tre kompagnier af 7. Linie-In-

fanteri-Bataillon (senere Bornholms Værn) og et kommando af 4. Bataillon under kommando af major Vogt at indtage det befæstede højde-drag ved Stapelmølle, men drives efter en hård kamp tilbage til sin udgangsstilling.

10. september

1678

Landgangen ved Wittow på Rügen. Under an-førsel af admiral Niels Juel går en dansk styrke på 2.000 mand, hvoriblandt en bataillon af Sjællandske nationale Regiment (senere Sjæl-landske Livregiment) og en bataillon af 1. Jyd-ske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregi-ment), i land ved Wittow, afslår et angreb af en svensk styrke på 6 eskadroner ryttere og opret-ter et brohoved, hvorfra hele øen i løbet af få dage erobres.

1763

Underofficerer overdrages hvervet som fane-bærer i fredstid.


10. september

1788

Slesvigske Jægerkorps oprettes. Slettes af hæ-ren 24/3 1848, men indgår under Treårskrigen i den slesvig-holstenske armé, indlemmes 26/3 1852 under navnet 4. Jægerkorps atter i den danske hær. Senere som 21. Bataillon tilknyttet Danske Livregiment.

1848

3. Forstærkningsbataillon oprettes. Udmærker sig specielt i slagene ved Fredericia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.

1936

Danske Soldaterforeningers Fællesudvalg (se-nere Danske Soldaterforeningers Landsråd) stiftes.

1999

Størsteparten af den danske bataljon ved KFOR indsættes i forbindelse med uroligheder i Mi-

trovica i Kosovo. Syv danske soldater lettere såret.

2003

Nyt stald- og rideanlæg til Hesteskadronen ved Gardehusarregimentet på Antvorskov Kaserne indviet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte.

12. september

1850

Kampen ved Mysunde. En slesvig-holstensk styrke (10,5 batailloner, tre eskadroner og 46 kanoner) under anførsel af general Willisen an-griber den danske hærs venstre flankestilling for at tiltvinge sig overgang over Slien, men an-grebet afvises af oberst Krabbes brigade på tre batailloner og 10 kanoner, hvorefter brigaden forfølger fjenden og tager ca. 150 fanger.

De danske afdelinger, som alle udmærker sig, er følgende: 10. Linie-Infanteri-Bataillon, 3. Jæ-gerkorps (senere begge tilknyttet Kongens Jyske Fodregiment), 3. Reserve-Bataillon og Batteriet Dinesen (senere Kronens Artilleriregiment).

September 265

12. september

1919

Lov om statens tjenestemænd, hvorved hærens befalingsmænd lønmæssigt ligestilles med sta-tens øvrige tjenestemænd.

15. september

1565

Varberghus går tabt. Svenskerne stormer fæst-ningen, der falder efter et hårdnakket forsvar. Kommandanten, Hans Holk, såres dødeligt.

1701

Grenaderkorpset oprettes. Forenes 3/8 1763 med Garden til Fods, senere Den kgl. Livgar-de.

1837

Indkvartering på den endnu ikke helt færdig-byggede nye artillerikaserne påbegyndes, se-nere navn af Bådsmandsstrædes Kaserne. Op-hører 1971.

1888

Gammelmosegård Fortet indvies. Skænket af den frivillige selvbeskatning til forsvarets fremme. Fortet færdig til brug 1892, hvor det fik navnet Lyngbyfortet.

1954

Sjælsmark Kaserne indvies og overdrages of-ficielt til Kronens Artilleriregiment. Komman-dantskabet dog oprettet 1/10 1953.

16. september

1887

Fælles sekondløjtnantsskole for Fodfolket op-rettes: Fodfolkets Kornet- og Løjtnantsskole. Senere Infanteriets Reserveofficersskole. Se og-så 1/3 1974.

17. september

1734

Oberst Reitzenstein påvirker Christian VI til i en resolution at skåne den berømte kanon “Sam-


son”, som det tidligere var besluttet skulle om-smeltes. Samson, der regnedes for et mester-stykke, som i sin tid var skænket af grev Rant-zau og bar Frederik III ciffer, var blevet benyttet som justitsstykke, idet artillerister, som blev idømt træhest, måtte ride på kanonen. Samson findes på Tøjhusmuseet. Den blev støbt i 1559 og kaldes også “Lange Maren”.

18. september

1813

Træfningen ved Zarrentin i Mecklenburg. Un-der et dansk-fransk fremstød fra stillingen ved Ratzeburg kaster 2. og 6. Husareskadron (se-nere Gardehusarregimentet) afdelinger af det hanseatiske rytteri på flugt og baner vej for det efterfølgende fodfolk, der erobrer Zarrentin.

1995

Kroatiske styrker angriber fra Krajinaområdet ind i Bosnien-Hercegovina. Danske FN-lejre ved grænsefloden Una bliver kraftigt beskudt. To konstabler bliver dræbt, og yderligere 14 så-ret, heraf tre alvorligt.

1997

Danske soldater fra enheden i Albanien de-koreres med den franske medalje La Medaille Commémorative.

1999

Forsvarsminister Hans Hækkerup deltager i åbningen af Multiational Corps Northeast i Szezecin. Dansk bidrag til korpset: Danske Di-vision samt stabspersonel.

2001

Mindeplade for de faldne i Dvor og Kostajnica på Balkan i 1995 opsættes på Sjælsmark Ka-serne. Mindepladerne senere flyttet til Varde Kaserne, henholdsvis Vordingborg Kaserne.

19. september

1968

Hærens Samarbejdsudvalg holder konstitu-erende møde.

September 267

19. september

2003

UNMIL (United Nations Mission in Liberia) initieres ved sikkerhedsrådsresolution 1509 af 19. september. Danmark deltager med enkelte officerer samt i en kortere periode med seks stabsofficerer fra SHIRBRIG’s planlægnings-element.

20 september

2003

Hendes Majestæt Dronningen overrækker det sammenlagte Gardehusarregimentet ny fane og estandart. Forud herfor blev Sjællandske Livregiments og Danske Livregiments faner samt den hidtidige estandart fra Gardehusar-regimentet tildækket og ført i kvarter.

22. september

1884

Det bestemmes, at der i samtlige militære ar-rester skal forefindes testamente, salmebog og bønnebog. Havde dog eksisteret i de kø-benhavnske militærarrester siden 13. juli 1847, hvor det blev tilladt at indkøbe passende bøger

til fæstningens arrester. Siden 1843 havde en civil institution skænket en antal bønnebøger dertil.

1949

Krigsministeriet overtager Padborglejren til brug for hæren. Lejren blev på tysk krav bygget under krigen (1944) og fik navnet Frøslevlejren (Politeigefangenenlager Frøslev) til internering af danske statsborgere fra 13. august og indtil krigens afslutning. Efter krigen blev den benyt-tet som internerings- og straffelejr for lands-svigere i forbindelses med retsopgøret (under navnet Faarhuslejren). Anvendt af forsvaret og (senere) civilforsvaret fra 1949 til 1984 (under navnet Padborglejren). Senere overgået dels til Den selvejende institution Frøslevlejren, dels til Nationalmuseet (under navnet Frøslevlejren). (Se også 2/5 1992).

1999

Hans Kongelige Højhed Prins Henrik besøger de danske soldater på Balkan sammen med for-svarsminister Hans Hækkerup.


23. september

1960

Det tillades værnepligtigt personel at gå i civil påklædning under orlov. I 1966 udvides be-stemmelsen til også at gælde efter daglig tjene-stes ophør.

1995

De første af nye geværer (det canadisk produce-rede 5,56 mm C7A1) modtages. Dansk beteg-nelse: Gevær M/95.

24. september

1625

Slaget ved Nienburg. Christian IV angriber og slår den kejserlige feltmarskal Tilly, som belej-rer fæstningen Nienburg. Tillys hær lider me-get store tab, men Christian IV udnytter ikke sin sejr, og Tilly får siden lejlighed til at forene sig med en anden kejserlig hær under feltmar-skal Wallenstein.

1802

Kgl. Resolution omhandlende bygning af In-fanterikasernen på Christianshavn, fra 1866 Wildersgadens Kaserne. Afhændes 1924.

26. september

1679

Freden i Lund. Under pres af Frankrig, må Danmark opgive alle sine erobringer i Sverige og Nordtyskland. Samtidig sluttes et 10-årigt skandinavisk forsvarsforbund mellem Dan-mark-Norge og Sverige. (Se 11/8 1675).

1691

Christian V ridderlige Akademi oprettes. Ned-lagdes 1710.

1813

Rytterkamp ved Gudow i Mecklenburg. Under en rekognoscering kaster en eskadron af Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-gonregiment) under ritmester Wittrog en stor

September 269

styrke kosakker på flugt og tilføjer dem et bety-deligt tab af døde og sårede.

26. september

1946

Hæderstegnet for god tjeneste ved hæren ind-stiftes.

1969

Ny kaserne i Skive indvies.

27. september

1854

Kronborg Slot overdrages militæretaten til brug som kaserne.

28. september

1043

Slaget på Lyrskov hede. En dansk-norsk hær under Magnus den Gode tilføjer venderne un-der kong Ratibor et knusende nederlag.

1497

Slaget ved Rotebro og Stockholm. Under Stockholms belejring slår den danske hær un-der Kong Hans først en svensk bondehær, der forsøger at undsætte byen, og besejrer derpå en udfaldsstyrke under anførsel af Sten Sture.

29. september

1497

Elfsborg erobres. Kommandanten, den svenske rigsråd Nils Klausson Sparre, overgiver efter et hårdnakket forsvar fæstningen til en dansk-norsk hærstyrke under Henrik Krummedige og Ebbe Munk.

1771

Sølvgadens Kaserne færdigbygget og tages i brug. Overgår til De danske Statsbaner 1922.


30. september

1876

Generalstabens krigshistoriske arbejder (se-nere Hærstabens militærhistoriske arbejder) oprettes. Primo 1970’erne omdøbt til Hærens Militærhistoriske Arbejder, der i 1991 blev over-ført til Det Kongelige Garnisonsbibliotek. Ar-bejdsområdet blev i 2001 genetableret som en funktion under Hærens Operative Kommando.

Oktober


1. oktober

1693

Fæstningsbyen Ratzeburg kapitulerer. Efter at det danske belejringskorps under feltmarskal Wedel har rettet et voldsomt bombardement mod byen og gjort forberedelser til storm, overgiver byen sig, hvorefter den lüneburgske besætning på 3.000 mand - efter at have sløjfet fæstningsværkerne – sendes tilbage til hjem-landet. (Se 6/8 1693).

1778

Fynske Infanteri-Regiment (senere Slesvigske Fodregiment) oprettes.

1867

23. Bataillon (senere tilknyttet Prinsens Livre-giment) oprettes.

24. Bataillon (senere tilknyttet Danske Livregi-ment) oprettes.

25. Bataillon (senere tilknyttet Falsterske Fod-regiment) oprettes.

26. Bataillon (senere tilknyttet Fynske Livregi-ment) oprettes.

27. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes.

28. Bataillon (senere tilknyttet Dronningens Livregiment) oprettes.

29. og 30. Bataillon oprettes; nedlægges 1/10 1923.

31. og 32. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 31/10 1932.

33. Bataillon (fra 23/3 1932: 3. Livgardeba-taillon) oprettes.

34. til 40. Bataillon (forstærkningsbatailloner) oprettes; nedlægges 1/10 1923.

1. Artilleribataillon oprettes; nedlægges 1/11 1932.

2. Artilleribataillon oprettes; nedlægges 12/5 1920.

Oktober 273

1. oktober

1868

Artilleriets Korporalsskole og (i 1869 tillige) Sergentskole (senere Artilleriets Befalings-mandsskoler) oprettes. (Se 20/2 1974). Hærens Forplejningskorps (senere Forsvarets Intendanturkorps) oprettes. Hærens Forplejningskorps’ Skole (senere In-tendanturkorpsets Skole) oprettes.

1923

Pioner- og Telegrafskolen, senere benævnt Ingeniørskolen (senere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) oprettes.

Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler (se-nere Hærens Ingeniør- og ABC-skole) opret-tes.

1926

Fodfolkets Sergentskole (senere under nav-nene Sergentskolen i Sønderborg og Hærens Sergentskole i Sønderborg) oprettes. (Se også 15/8 1910).

1950

Forsvarsstaben oprettes. Vestre Landsdelskommando oprettes.

Østre Landsdelskommando oprettes.

Jyske Division og Sjællandske Division indgår i de resp. landsdelskommandoer.

1953

Kommandantskaber oprettes på de nybygge-de kaserner i Holstebro, Sjælsmark, Varde og Hvorup.

1971

Ingeniørtroppernes Befalingsmandsskoler, In-geniørskolen og Forsvarets ABC -skole sam-menlægges til Hærens Ingeniør- og ABC-sko-le.


1. oktober

1980

Teknikerliniens Befalingsmandsskole (senere Hærens Specialskole) overtager rekrutuddan-nelsen af værnepligtige jurister.

1994

FN Afdelingen nedlægges og integreres i Dan-ske Livregiment.

3. oktober

1657

Kampen ved Kattorp. Den danske hærstyrke i Skåne under Aksel Urup besejrer en svensk hær under Gustav Otto Stenbock.

4. oktober

1850

Stormen på Frederiksstad. Efter fem dages for-udgående bombardement går general Willisen med en slesvig-holstensk hærstyrke på otte batailloner, understøttet af 50 kanoner og fire kanonbåde til angreb mod Frederiksstad, der

forsvares af oberstløjtnant Hans Helgesen med 3 1/4 batailloner og 8 kanoner. Efter en hård kamp fordrives fjenden med et tab på ca. 720 mand, hvoraf 188 døde, mens forsvaret mister 335 mand. Hver af de danske afdelinger 1. og 4. Reservebataillon, 7. Linie-Infanteri-Bataillon (se-nere Bornholms Værn) og batteriet Glahn (sene-re Sjællandske Artilieriregiment) udmærker sig.

6. oktober

1334

Slaget på Taphede nær Viborg. Grev Gerts hol-stenske ridderhær besejrer en dansk-frisisk hær under tronprætendenten, prins Otto, der tages til fange.

7. oktober

1676

Carlshamn skanse erobres. Efter at fire kom-pagnier af Lützows bataillon (senere Prinsens Livregiment) under kommando af major Herbst den 4. oktober er blevet landsat på klipperne ud for indsejlingen til byen, og et lille dansk de-tachement fra Blekinge har blokeret byen fra

Oktober 275

landsiden, kapitulerer skansens kommandant, oberst Hård, hvorved 400 mand, 242 kanoner, 2 nybyggede krigsskibe og mange mindre far-tøjer falder i danskernes hænder.

7. oktober

1813

Træfningen ved Weisser Hirsch i Mecklenburg. En allieret fremrykning med tropper af Lüt-zows Frikorps og kosakker mod den danske lejr ved Ratzeburg standses ved Weisser Hirsch af Slesvigske Infanteriregiment (senere Sles-vigske Fodregiment) og et par jægerkompag-nier, hvorefter sekondløjtnant E. Ewald med en afdeling husarer af 2. og 6. Eskadron (senere Gardehusarregimentet) foretager et overra-skende indhug, splitter kosakkerne og driver det fjendtlige fodfolk på flugt med et betydeligt tab af døde og sårede samt 54 fanger.

1999

Vagtstyrken UNGCI i det nordlige Irak nedlæg-ges, og de danske deltagere vender hjem til Danmark.

8. oktober

1998

Beslutningsforslag B 4, der omhandler et dansk militært bidrag til en NATO-indsats på det vest-lige Balkan, vedtages i Folketinget.

10. oktober

1471

Slaget ved Brunkeberg. En dansk ridderhær på ca. 5.000 mand under Christian I bliver med stort tab slået af en svensk bondehær på godt 10.000 mand under Sten Sture og Knut Posse.

1658

Kampen ved Hollænderbyen på Amager. Under Københavns belejring går Carl X Gustav den 8. oktober i land ved Dragør med en styrke på 2.000 mand for at erobre øen og forhindre ho-vedstadens proviantering derfra, men Frederik III stiller sig personlig i spidsen for en styrke bestående af 250 ryttere, nogle kompagnier fodfolk samt 4 små feltkanoner og tilføjer den 10. svenskerne et fuldstændigt nederlag ved Hollænderbyen og fordriver dem med et tab på ca. 800 mand fra øen. Carl Gustav er nær ved at


blive taget til fange og redder sig kun ved at ride ud i vandet og blive taget op i en båd.

12. oktober

1813

Rytterkampen ved Rosengarten. Under en re-kognoscering foran den dansk-franske stilling ved Ratzeburg i Nordtyskland angriber Jyske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-gonregiment) under oberst Engelsted et rus-sisk-tysk husarregiment, som kastes på flugt med et tab på 60 døde og sårede og 47 fanger, mens dragonerne kun mister 2 døde og 3 så-rede.

13. oktober

1856

Generalinspektorater for de forskellige våben-arter oprettes. (Se 1/6 1967).

1928

Københavns Militærhospital indvies. Overgår 1/4 1963 til Undervisningsministeriet.

1938

Hærens tekniske Korps’ Reservehåndværker-skole (senere Hærens Materiel- og Færdsels-skole) oprettes.

1964

FN-skolen oprettes under Sjællandske Luft-værnsregiment; i 1965 ændres navnet til FN Af-delingen.

14. oktober

1785

Ved kgl. resolution oprettes Det kgl. Militaire Selskab på Gjethuset og dets bibliotek, der i dag er hovedbibliotek for hæren under navnet Det kgl. Garnisonsbibliotek, et navn der blev stadfæstet den 31. maj 1818. (Se 1/1 1787).

15. oktober

1947

Den nyopførte Almegårdslejren på Bornholm tages i brug; fik i 1952 status som kaserne.

Oktober 277

15. oktober

1959

7. Intendanturkompagni (senere 4. Intendan-turkompagni) oprettes.

16. oktober

1995

Hovedstyrken af den danske bataljon i Krajina-området, Kroatien, returnerer til Danmark. De resterende samt materiel vender tilbage i no-vember.

17. oktober

1836

Spidsrodsstraffen afskaffes.

1898

Gardehusarregimentet tager den nye kaserne på Østerfælled i brug. Kasernen fik senere nav-net Østerbrogades Kaserne.

18. oktober

1016

Slaget ved Assandun (Ashdown). En dansk le-dingshær under Knud den Store besejrer efter en hård og langvarig kamp den engelske hær under Edmund Jernside, hvorefter England re-elt er tilbageerobret.

20. oktober

1565

Slaget ved Axtorna. Daniel Rantzaus danske hær på ca. 9.000 mand slår efter en hård kamp den svenske hær på 18.000 mand under Jakob Hästsko, der mister hele sit artilleri på 48 ka-noner.

1998

Det første kompagni, BALTCON-1, i den fæl-lesbaltiske fredsstøttende bataljon, BALTBAT, deployeres til DANBN i Bosnien efter forudgå-ende træning i Viborg. Kompagniet afløser de baltiske delinger i den danske bataljon.


21. oktober

1813

Frederik VI erklærer Prøjsen og Rusland krig.

22. oktober

1807

Sjællandske Dragonregiment (Prins Frederik Ferdinands Dragonregiment) oprettes. Nedlagt under navnet 3. Dragonregiment 29/7 1865.

23. oktober

1953

Ny kaserne i Varde indvies.

1995

De første pansrede køretøjer af typen MOWAG EAGLE modtages.

24. oktober

1657

Stormen på Frederiksodde. Den svenske hær under general Carl Gustav Wrangel stormer og indtager fæstningen, der forsvares af 5.000 mand under rigsmarsk Anders Bille, som så-res dødeligt. Svenskerne tager 2.000 mand til fange og erobrer 50 kanoner.

1850

Rytterfægtningen ved Mielberg kro. En slesvig-holstensk dragoneskadron lokkes i baghold af tre delinger af 5. Dragonregiment (senere Jyd-ske Dragonregiment) under ritmester Casten-schiold og slås på flugt.

25. oktober

1672

Holstenske Rytterregiment oprettes. Nedlæg-ges (under navnet 1. Dragonregiment) ved oprørets udbrud 1848, genoprettes 1854, men nedlægges endeligt året efter.

Oktober 279

25. oktober

1906

Foreningen Dannevirke stiftes.

1983

Nyt kampuniformsystem (M/84) tages i brug, første gang ved Dronningens Livregiment.

1988

FN Afdelingen får overrakt en fane af Hendes Majestæt Dronningen. I dugen Dronningens kronede initialer og i øverste stangfelt afdelin-gens mærke.

26. oktober

1676

Fyrværkerkompagniet oprettes. Hærens Mate-rielkommando kan føre sin oprindelse tilbage til denne dato.

1704

Kastelskirken indvies.

1998

Forsvarschefen overdrager fire af hærens nye raketkastere (Multiple Launch Rocket System) til Hærens Operative Kommando.

27. oktober

1885

Militært Gendarmerikorps oprettes. Nedlæg-ges 1894.

28. oktober

1664

Første indkvartering af soldater i Kastellet.

1709

Frederik IV erklærer Sverige krig. (Se 3/7 1720).

1863

1. og 2. Fæstningskompagni (København og Fredericia) oprettes. Indgår 1/10 1867 i 2. Artil-leribataillon. (Se 1/10 1867).


28. oktober

1863

3. Fæstningskompagni (Rendsborg) oprettes. Nedlægges 11/5 1865.

1863

Sjællandske Luftværnsregiment (1/9 1970 sam-menlagt med Kronens Artilleriregiment) kan føre sin oprindelse tilbage til 1. og 2. Fæst-ningskompagnis oprettelse.

1919

Københavnske Soldaterforeningers Samvirke stiftes.

1998

Finansudvalget bevilger ca.173 mio. kr. til an-skaffelse af pansrede mandskabsvogne på hjul.

29. oktober

1997

Finansudvalget bevilger ca. 286 mio. til anskaf-felse af artilleripejleradarer.

30. oktober

1598

Byggearbejdet på Københavns Tøjhus påbegyn-des under ledelse af bygmester Bernt Petersen. Tøjhuset er færdigbygget 1604, men store udvi-delser fortsættes bl.a. ved bygning af Proviant-huset og en ny skibshavn.

1864

Freden i Wien mellem Danmark på den ene side og Prøjsen og Østrig på den anden. Danmark afstår hertugdømmerne Slesvig og Holsten og får sydgrænse ved Kongeåen. (Se 1/2 1864).

1953

Ny kaserne i Hvorup indvies.

Oktober 281

31. oktober

1659

Landgangen ved Kerteminde. General Schacks korps på ca. 3.500 mand går i land ved Kerte-minde, driver de svenske kystvagttropper, tre dragonregimenter, på flugt og går i stilling på Hindsholm. (Se 4/11 1659).

1679

Jydske Wedelske Regiment til Fods oprettes. Sammenlægges 1/11 1961 under navnet Jyske Fodregiment med Kongens Fodregiment (se 29/4 1657). Fra 31/10 1966: Kongens Jyske Fod-regiment.

1871

Det krigsvidenskabelige Selskab stiftes.

1958

3. Intendanturkompagni oprettes. Havde dog eksisteret siden 1947, da Det danske Komman-do i Tyskland oprettedes, men da under navn af Forplejningsmagasinet i Kolding.

November


1. november

1679

5. Jydske nationale Rytterregiment oprettes. Bliver 1/11 1932 under navnet 5. Dragonregi-ment sammenlagt med 3. Dragonregiment (se 1/8 1670) til Jyske Dragonregiment.

1830

Den militære Højskole oprettes. Nedlægges 1868.

1868

Rytteriets Korporals- og Sergentskole (senere Pansertroppernes Befalingsmandsskoler) op-rettes. Se også 1/3 1974.

1869

Skydeskolen (for håndvåben) (senere Infanteri-skolen) oprettes. Se også 1/3 1974.

1880

1. - 4. Artilleriafdeling oprettes.

1889

KFUM’s soldatermission starter. Missionens første soldaterhjem åbnes samme dag i Køben-havn.

1909

5. Artilleriafdeling oprettes.

1909

Hærens tekniske Korps (senere Hærens Mate-rielkommando) oprettes. (Se. 26/10 1676).

1911

Hærens Musiktilsyn oprettes.

1923

7. - 15. Artilleriafdeling oprettes. 10. Artilleri-afdeling bliver senere luftværnsafdeling. (Se 1. april 1932). 13. - 15. Artilleriafdeling nedlægges 23/3 1932.

November 285

1931

1. Feltartilleriregiments 6. Artilleriafdeling ud-danner Danmarks første mobile luftværnsbat-teri i Avedørelejren.

1938

Fodfolkspionerkommandoet oprettes. Sam-menlægges 1/11 1951 med Kongens Fodregi-ment og indgår således fra 31/10 1966 i Kon-gens Jyske Fodregiment.

1951

6., 10., 11., 24. og 33. Artilleriafdeling oprettes. De hidtidige afdelinger 6., 11. og 12. benævnes fremtidig henholdsvis 21., 22. og 32. Artilleri-afdeling. 4. Feltartilleriregiment (senere Sønderjyske Ar-tilleriregiment) oprettes.

Jyske og Sjællandske Luftværnsregiment opret-tes.

Jyske og Sjællandske Telegrafregiment opret-tes. (Se 6/7 1867 og 25/7 1880).

Jyske og Sjællandske Ingeniørregiment opret-tes. (Se 6/11 1684).

Jyske og Sjællandske Trainregiment oprettes. (Se 10/5 1865).

Forsvarets Lægekorps’ Skole (senere Forsvarets Sanitetsskole) oprettes.

Motorskolen (senere Hærens Materiel- og Færdselsskole) oprettes.

Forsvarets Intendanturkorps oprettes (med bl.a. Hærens Forplejningskorps som grund-stamme og som dermed ophører).

1952

Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler oprettes.

Hærens Brevskole (senere Forsvarets Brevsko-le) oprettes.


Forsvarets Bygningstjeneste oprettes ved sam-menlægning af Hærens og Søværnets byg-ningsvæsen. (Se 6/11 1684).

1. november

1961

1. Sjællandske Brigade oprettes.

2. Sjællandske Brigade oprettes.

1. Jyske Brigade oprettes.

2. Jyske Brigade oprettes.

3. Jyske Brigade oprettes. Jægerkorpset oprettes. (Se 1/3 1785).

1968

Sydjyske Parkområde oprettes under Hærens Materielkommando.

1970

Sjællandske Luftværnsregiment nedlægges. Staben samt 1. og 13. Luftværnsafdeling indgår i Kronens Artilleriregiment.

1971

Første kvindelige konstabler ved hæren (16) møder i Høvelte, jf. lov af 1/9 s.å. I 1978 blev officersskolerne åbnet for kvinder, men med begrænsede anvendelsesområder. Ved vedta-gelsen af lov om ligebehandling i 1978, blev der gradvist åbnet for bredere gradmæssig og funktionsmæssig anvendelse af kvinder, fra 1988 også i kampenheder.

1972

Forsvarskommandoens nye bygning i Vedbæk indvies. I Forsvarskommandoen indgår de tre værnsstabe: Hærstaben, Marinestaben og Fly-verstaben. (Se 1/1 1970).

November 287

1. november

1976

Forsyningstroppernes Befalingsmandsskoler integreres i Jyske Trænregiment/Hærens Træn- og Militærpolitiskole.

1985

Jyske Divisionskommando betegnes fremtidig Jyske Division.

1990

Militærregion V flyttes fra Ringsted Kaserne til Antvorskov Kaserne.

1990

Chefen for Sjællandske Livregiment overtager ansvaret for opstilling, uddannelse og føring af Militærregion V.

1990

På Odense Kaserne formeres Sergentskolen på Fyn.

1990

Den særlige ingeniøruddannelse på Hærens Specialskole ophører, hvorefter skolen bliver en ren efterretningsskole, underlagt Hærens Operative Kommando.

2000

Nørrejyske Artilleriregiment og Sønderjyske Artilleriregiment sammenlægges i Varde som Dronningens Artilleriregiment.

2. november

1340

Slaget ved Skanderborg. En dansk hærstyrke under Niels Ebbesen belejrer Skanderborg slot, men angribes af en holstensk undsætnings-hær. Begge parter tilskriver sig sejren. Under kampen falder Niels Ebbesen.

2001

Ny fane til Dronningens Artilleriregiment ind-viet af Hendes Majestæt Dronningen.


4. november

1659

Feltmarskal Ebersteins danske-polske-bran-denburgske-østrigske korps på ca. 5.000 mand går fra Snoghøj i land ved Middelfart, fordri-ver de svenske kystvagter og gør klar til frem-rykning for at forene sig med general Schacks korps. (Se 31/10 1659).

1818

Garnisonshospitalet i Rigensgade tages i brug. Ophørte som hospital i 1928.

5. november

1563

Mislykket svensk storm på Halmstad. Byens borgere og besætning under Poul Huitfeldt af-slår et svensk stormangreb under Erik XIV.

6. november

1684

Fortifikationsetaterne oprettes. Jyske og Sjæl-landske Ingeniørregiment samt Forsvarets

Bygningstjeneste kan føre deres oprindelse til-bage til denne dato.

8. november

1953

Ny kaserne i Holstebro indvies.

9. november

1563

Slaget ved Marekær. Frederik II ankommer med en undsætningsstyrke til det belejrede Halmstad, slår den svenske hær under Carl de Mornay og erobrer 30 kanoner.

10. november

1710

Det befales, at to skildvagter anbringes ved Mønten. Bevogtningen ophører 1. august 1908.

11. november

1357

Slaget ved Brobjerg (Gamborg) på Fyn. Valde-

November 289

mar Atterdag besejrer den holstenske hær un-der grev Gerts søn, Nicolaus, og kommer der-ved i besiddelse af Fyn.

12. november

1998

Finansudvalget tiltræder anskaffelsen af raket-kastere til hæren til et samlet beløb af ca. 363 mio. kr.

13. november

1569

Erobringen af Varberghus. Efter en måneds belejring og voldsomme bombardementer ka-pitulerer den stærke svenske fæstning til Fre-derik II. Under belejringen falder den danske hærs to bedste førere, Frans Brockenhuus og Daniel Rantzau.

1882

Det første soldaterhjem under Det grundtvig-ske Soldaterarbejde åbner på Christianshavn.

14. november

1659

Slaget ved Nyborg. Efter at Schacks og Eber-steins korps (se hhv. 31/10 og 4/11 1659) har for-enet sig ved Odense, angriber de den svenske hær på ca. 7.000 mand under greven af Sulzbach og Otto Stenbock, der har indtaget en stærk stilling uden for Nyborg. Efter en hård, omskif-telig og langvarig kamp lykkes det 2 danske ryt-terregimenter under Hans Ahlefeldt at kaste det fjendtlige rytteri på yderste højre fløj og komme i ryggen på det svenske fodfolk i centrum, der samtidig angribes frontalt og lider meget store tab. De overlevende af den svenske styrke, knap 5.000 mand, samles i Nyborg og overgiver sig dagen efter betingelsesløst. Blandt de danske afdelinger, som foruden rytteriet især udmær-kede sig, er Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde) og Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregiment).

1709

Landgangen ved Raa fiskerleje syd for Helsing-borg. En dansk hær på ca. 14.000 mand under general Reventlow går uden at møde modstand i land i Skåne.


14. november

1740

Der gives tilladelse til at engagere drenge ved skillingshvervning mod, at kontrakten under-skrives under to vidners nærværelse, samt at disse drenge altid bærer et rødt halsbind som tegn på deres engagement.

15. november

1956

Første kontingent af danske FN-soldater lander i Abu Suweir i Ægypten for at deltage i grænse-bevogtningen mellem Israel og Ægypten. En-heden fik navnet DANOR I. Den 24. maj 1957 flyver de sidste danske soldater tilbage til Dan-mark.

1976

Hærens Materielkommandos Rekrutskole un-derlægges Sjællandske Trænregiment.

16. november

1715

Kampen ved Stresow på Rügen. En dansk-prøj-sisk-saksisk hær på ca. 114.000 mand under fyrst Leopold af Anhalt-Dessau går den 15. i land på Rügen og opkaster straks et skanse-værk som brohoved. Tidligt næste morgen ret-ter den svenske styrke på øen under Carl XII’s personlige ledelse flere angreb på en strækning af skanseværket, der udelukkende forsvares af danske tropper, men angrebene afvises med store tab, og kongen selv såres. Tre danske af-delinger udmærker sig specielt, nemlig Jyske Wedelske Regiment til Fods (senere Kongens Jyske Fodregiment, Prins Carls Regiment (se-nere Prinsens Livregiment) og Norske geworb-ne Regiment.

1995

Som led i gennemførelsen af bestemmelserne om våbenkontrol, jf. Treaty on Conventional Forces in Europe (CFE-traktaten), udløber den treårige reduktionsperiode. Danmarks kamp-vognsstyrke er blevet reduceret med i alt 146 stk.

November 291

17. november

1567

Træfningen ved Tureby i Östergötland. En lille dansk rytterstyrke under Daniel Rantzau angri-ber overrumplende den svenske hær under felt-marskal Erik Henriksson og driver den på flugt. Erik Henriksson tages til fange, og det svenske artilleri på 20 kanoner erobres.

1614

Sjællandske Kompagni af skånske Regiment Knægte (senere Sjællandske Livregiment) op-rettes. Fyenske Kompagni af jydske Regiment Knægte (senere Fynske Livregiment) oprettes.

2000

Afskedsparade ved SHIRBRIG: Det danske bi-drag på 333 mand (stab og hovedkvarterskom-pagni) til UNMEE (United Nations Mission in Ethiopia and Eritrea udsendes (folketingsbe-slutning B 33 af 9. november) og meldes opera-tionsklar i Eritrea den 16. december. Enheden returnerer til Danmark i juni 2001.

18. november

1844

Nye straffebestemmelser der bl.a. forbød at straffe underofficerer og ligestillede med slag og krumslutning.

19. november

1998

Formanden for Forsvarskommissionen af 1997, Knud Heinesen, frigiver kommissionens rapport; den gøres tilgængelig på Forsvarsmi-nisteriets hjemmeside 25/11. 17.000 besøger hjemmesiden i løbet af 24 timer. Den trykte ud-gave udkom 22/12.

26. november

1660

Krigskollegiet (senere Forsvarsministeriet) op-rettes. (Se 10/12 1921).

28. november

1936

Den nye Bülows Kaserne i Fredericia indvies.


29. november

1984

Den Kongelige Livgarde flytter fra Sandholm-lejren til Høvelte Kaserne.

30. november

1657

Ebersteins Regiment (senere Prinsens Livregi-ment) oprettes.

1978

Prinsens Livregiment tildeles Hans Kongelige Højhed Prins Henriks kronede navnetræk, som bæres af alt personel ved regimentet.

December


1. december

1909

41. og 42. Bataillon oprettes af Københavns Væbnings to batailloner. (Se 1/6 1808). Nedlæg-ges 31/10 1923. Væbningens stab og artilleri-kompagnier nedlægges 20/4 1910.

1964

De første udnævnelser i den nye grad seniorser-gent (kun HMAK-personel; ved regimenterne skete udnævnelser pr. 1. januar 1965).

1985

Sjællandske Trænregiment fraflytter Høvelte Kaserne og samplaceres med Sjællandske Inge-niørregiment på Farum Kaserne i forbindelse med, at Den Kongelige Livgarde overtager Hø-velte Kaserne.

1997

Destruktion af danske personelminer påbegyn-des.

2. december

1998

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 396 mio. kr. til anskaffelse af et fjernopkla-ringssystem.

3. december

1848

1. Forstærkningsjægerkorps oprettes. Udmær-ker sig i Treårskrigen især ved Adsbøl, Frederi-cia og Isted. Nedlægges 26/3 1852.

1997

Finansudvalget tiltræder, at der anvendes ca. 22 mio. kr. til udvidelse af øvelsespladsen ved Ha-derslev Kaserne.

4. december

1676

Slaget ved Lund. Den svenske hær, ca. 8.500 mand, under Carl XI, sejrer efter en meget hård og omskiftelig kamp over den danske hær på ca. 11.000 mand under Christian V. Tilsammen

December 295

mister de to hære ca. 8.500 faldne i slaget, der regnes for det blodigste i Norden. En bataillon af Kongens Livregiment (senere Den kgl. Liv-garde) under oberst Bibow udmærker sig spe-cielt ved at dække det danske centrums tilbage-gang.

4. december

1813

Kampen ved Boden. Under den danske hær-styrkes (Auxiliærkorpsets) tilbagetrækning fra Nordtyskland standser general Lassons briga-de (bestående af Slesvigske og Fynske Infante-riregiment (senere Slesvigske Fodregiment og Fynske Livregiment) og en eskadron af Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dra-gonregiment)) fortroppen af general Wallmo-dens tysk-russisk-svenske armékorps og driver den på flugt med et tab på over 100 døde og så-rede og 33 fanger.

1863

Ifølge Kgl. Resolution bestemmes, at hærens befalingsmænd ved tiltale af menige fremti-

dig skulle benytte udtrykket “De”. Hidtil havde man sagt “Du” ved tiltale af menige.

5. december

1711

Kampen ved Wismar. Den svenske komman-dant, oberst Schoultz, foretager med godt 2.500 mand og 12 kanoner af fæstningens besætning et udfald mod det danske indeslut-ningskorps på 1.600 mand under general Rant-zau, men lider et fuldstændigt nederlag. Sven-skerne mister 478 døde og ca. 2.000 fanger, hvoraf 500 sårede, samt alle 12 kanoner, mens danskernes tab udgør 135 faldne og 144 sårede. Kun Schoultz selv og nogle få folk når tilbage til fæstningen.

6. december

1813

Rytterkampen ved Alt Rahlstedt. Jyske Regi-ment lette Dragoner (senere Jydske Dragonre-giment) under oberst Engelsted og et regiment franske ridende jægere slår og splitter en stor kosakstyrke ved landsbyen Tonnendorf og for-


følger fjenden til Rahlstedt. Her går tysk-russi-ske husarer og andre kosakker til modangreb, hvorefter dragonerne og de franske jægere atter må trække sig tilbage, bestandigt udførende at-takker for at holde fjenden på afstand.

6. december

1957

Hærmærket autoriseres som værnsmærke for hæren; har dog været hærens eget emblem si-den 1880.

1999

Der anskaffes 30 stk. panserværnsraketkøretø-jer til hæren. Typens betegnelse var High Mo-bile Multipurpose Wheeled Vehicle (HMMWV), men i daglig tale ofte “humvee”.

7. december

1763

Det Danske Liv Regiment til Fods (senere Dan-ske Livregiment) oprettes.

1813

Træfningen ved Bornhøved. En svensk rytter-brigade under general Sköldebrand retter et overraskende angreb på den danske hærstyrkes bagtrop, men standses af ild fra batteriet Ger-stenberg (senere 4. Artilleriafdelings 2. Batte-ri), hvorefter et modstød af Holstenske Infante-riregiment (senere Dronningens Livregiment) kaster svenskerne tilbage med følelige tab.

9. december

1809

Medlemmer af den jødiske menighed udskrives som soldater, og samtidig fastsættes en formu-lar til troskabseden.

10. december

1809

Freden i Jönköbing. Danmark-Norge slutter fred med Sverige. Alt forbliver som før krigen. (Se 23/3 1808).

December 297

10. december

1813

Slaget ved Sehested. Den danske hærstyrke på 10.000 mand (Auxiliærkorpset) under prins Fre-derik af Hessen finder under tilbagetrækningen fra Nordtyskland vejen til Rendsborg spærret af en styrke på 10.000 mand af general Wallmo-dens tysk-russisk-svenske armékorps, men slår sig under en række glimrende udførte angreb igennem og kaster fjenden tilbage over Ejderen. Wallmoden mister ca. 2.000 mand, heraf 654 fanger, samt to kanoner, mens danskernes sam-lede tab udgør 549 mand, heraf 66 døde.

Følgende danske afdelinger udmærker sig særligt under kampen: Holstenske Rytterregi-ment, Fynske Regiment lette Dragoner (senere Jydske Dragonregiment), Dronningens Livre-giment I (senere Dronningens Livregiment), Holstenske Infanteriregiment III og IV (senere Dronningens Livregiment), 3. Jyske Infante-riregiment I (senere Falsterske Fodregiment), Oldenborgske Infanteriregiment I og IV (se-nere tilknyttet Falsterske Fodregiment), Batte-rierne Gerstenberg og Koye (senere 4. Artille-riafdelings 2. og 3. Batteri af Sjællandske Artil-leriregiment).

1921

Krigsministeriets Arkiv, der kan føre sin oprin-delse tilbage til Krigskollegiet (se 26/11 1660), får navnet “Hærens Arkiv”. Underlægges i 1971 Rigsarkivet under Ministeriet for Kulturelle An-liggender.

11. december

1863

4. Fæstningskompagni (Sønderborg) oprettes. Nedlægges 2/11 1864.

1997

Kontrakten vedr. køb af 51 kampvogne Leopard 2 underskrives.

12. december

1643

Efter ordre fra den svenske rigsforstander, Axel Oxenstjerna, går en svensk hær under anfør-sel af general Torstensson uden forudgående krigserklæring over den danske grænse i Hol-


sten og rykker hurtigt op gennem Sønderjyl-land. (Se 13/8 1645).

12. december

1923

Til brug for hærens personel indføres en stål-hjelm.

1998

Folketinget vedtager en ændring af værne-pligtsloven: Straffede (mindst 30 dages fæng-sel) tillades ikke at aftjene værnepligt.

13. december

1570

Freden i Stettin mellem Danmark og Sverige. Alle erobringer tilbagegives, men Sverige an-erkender Danmarks besiddelse af Gotland. (Se 31/7 1563).

1675

Wismars erobring. Danske tropper stormer og erobrer byens befæstning. Derpå kapitulerer selve citadellet. Under stormen udmærker føl-gende danske afdelinger sig specielt: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Cicig-nons Regiment (senere Fynske Livregiment) og Prins Christians Regiment (senere Prinsens Livregiment).

1675

Kampen ved Ribnitz. Den svenske general Kö-nigsmark forsøger fra Stralsund med et korps på 3.000 mand at komme Wismar til undsæt-ning, men besejres af general Carl Arenstorff med en styrke på 3.000 ryttere i forening med 1.300 mand under prinsen af Hessen-Hom-burg. Svenskerne lider et stort tab af døde og sårede samt over 300 fanger.

December 299

15. december

1993

UNFICYP (United Nations Forces in Cyprus). Den danske bataljon trækkes hjem med hen-blik på anvendelse i andre FN-opgaver.

19. december

1813

Frederiksort kapitulerer. Kommandanten, ge-neralmajor Hirsch, overgiver sig til den sven-ske general Posse, som med en division på ca. 6.000 mand har indesluttet fæstningen. Be-sætningen, 300 mand, får fri afmarch med alle hædersbevisninger. Forinden er alt det svenske skyts ødelagt så grundigt, at fjenden ikke siden får det i brugbar stand.

20. december

1712

Slaget ved Gadebusch. En svensk hær på ca. 17.000 mand under Magnus Stenbock besejrer general Scholten med en dansk hær på 11.500 mand og 3.200 saksiske ryttere. Danskerne mi-ster ca. 2.500 døde og sårede samt 3.000 fan-

ger. Svenskernes tab angives til ca. 1.600 døde og sårede.

Under selve slaget og den derpå følgende re-træte kæmper følgende danske afdelinger med særlig tapperhed: Grenaderkorpset, Garden til Fods (senere Den kgl. Livgarde), Marinere-gimentet (senere Bornholms Værn), 1. Danske Infanteri-Regiment (senere Dronningens Liv-regiment), Viborgske nationale Regiment samt 2. nationale fynske Rytterregiment (senere Jyd-ske Dragonregiment).

1995

IFOR (Implementation Force) under NATO-kommando overtager fra FN det operative an-svar i Bosnien-Hercegovina. Den danske kamp-vognseskadron fra Tuzla overgår til IFOR.

21. december

1807

Det Fyenske ridende Jægerkorps oprettes. Ned-lagt 4/9 1814.


Det Jydske Jægerkorps oprettes. Nedlagt 1/2 1814.

Det Sjællandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlagt 4/9 1814.

22. december

1995

Som led i en omfattende anskaffelse af mine-rydningsmateriel (minerydningsslanger, -plo-ve og -plejle) modtager hæren dens første mi-nerydningsplejl.

23. december

1715

Stralsund erobres. Efter et sejt og hårdnakket forsvar, ledet af Carl XII personligt, og efter at alle udenværkerne er erobret ved storm, kapitu-lerer den stærke fæstning til et dansk-prøjsisk-saksisk indeslutningskorps. Den overlevende besætning, ca. 10.000 mand, hvoraf 2.000 så-rede, bliver krigsfanger. Dagen før kapitulatio-nen afsejler Carl XII til Sverige.

Under stormangrebene udmærker følgende danske afdelinger sig: Kongens Livregiment (senere Den kgl. Livgarde), Fyenske Regiment (senere Fynske Livregiment), Prins Christians Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment) og Jydske Wedelske Regiment (senere Kongens Jyske Fodregiment).

1866

Geværfabrik på Tøjhusets grund tages i brug og virker som sådan til 1889. Bygningen blev ned-revet 1905, og en del af grunden gav plads for Det kgl. Biblioteks have. En ny geværfabrik var taget i brug i 1888 ved Kalvebodstrand.

24. december

1807

Hertuginde Louise Augustas Livjægerkorps op-rettes. Nedlægges 1/2 1816.

Det Lollandske ridende Jægerkorps oprettes. Nedlægges 1/2 1814.

December 301

27. december

1683

Løvendahls Dragonregiment oprettes. Nedlæg-ges under navnet 2. Dragonregiment 20/6 1910.

29. december

1703

Stormen på Eutin slot. En dansk styrke bestå-ende af Livregiment Dragoner, Marineregiment (senere Bornholms Værn) og fire kanoner un-der kommando af oberst Passow stormer og erobrer slottet, der er besat af holsten-gottorp-ske tropper. Under kampen falder oberst Pas-sow.

30. december

1676

Helsingborg kapitulerer til svenskerne. Kom-mandanten, oberst Schönfelt, og besætningen på 300 mand bliver trods løfte om fri overførsel til Sjælland tvunget til at marchere til Norge. På den lange march omkommer halvdelen af styrken på grund af strabadser, sult og hård be-handling.

1839

Generalstaben og Adjutantstaben, der siden 20. januar 1808 havde hørt sammen, adskilles. Adjutantstaben får navnet “Bureau for Armeens Commandosager”. 1840 benævnt “Kongens Adjutantstab”. Senere sæde på Christiansborg under navnet “Hendes Majestæt Dronningens Adjudantstab”.

31. december

1680

Marineregimentet (senere Bornholms Værn) oprettes.

1768

Det danske Hoftrompeterkorps nedlægges; op-rettet omkring 1440 af Kong Hans.

1983

Hærens Materielkommandos Rekrutskole over-føres fra Sjællandske Trænregiment til Danske Livregiment (Vordingborg).


31. december

1990

Vestre Landsdelskommando nedlægges.

2000

Østre Landkommando nedlægges.

2000

Musikkorps Sjællandske Livregiment nedlæg-ges.

2000

Følgende myndigheder udgår af Hærens opera-tive kommandos driftsstruktur: Danske Livregi-ment, Slesvigske Fodregiment og Dronningens Livregiment samt militærdistrikterne Vestjyl-land, Roskilde, Storkøbenhavn og Nordsjæl-land, der alle nedlægges (eller sammenlægges med andre). Endvidere Hærens Specialskole, der overføres til Forsvarsakademiet som Center for Specialuddannelse fra 1. januar 2001.

2000

Gurrehus afhændes.

Bilag 1: Hærens officielle flagdage

Nedenstående oversigt er uddrag af BILAG 6 til KAPITEL 4 i FKOBST 202-4, 2004-05 med tilføjelser op-

lyst af FKO 10. maj 2007.

Kirkelige højtidsdage

Nytårsdag

Langfredag (halv stang)

Påskedag

Kr. Himmelfartsdag

Pinsedag

Juledag

Fødselsdage i kongehuset

5. februar Hendes Kgl. Højhed Kronprinsesse Mary

16. april Hendes Majestæt Dronningen

29. april Hendes Kgl. Højhed Prinsesse Benedikte

26. maj Hans Kgl. Højhed Kronprins Frederik

7. juni Hans Kgl. Højhed Prins Joachim

11. juni Hans Kgl. Højhed Prinsgemalen

Bilag 1 305


Mærkedage

2. februar Kampen ved Mysunde 1864

11. februar Stormen på København 1659

11. marts Forsvarets Hæderstegns indstiftelsesdag 1953 (Kong Frederik IX fødselsdag)

9. april Danmarks besættelse 1940 (halv stang til kl. 1200)

18. april Stormen på Dybbøl 1864

5. maj Danmarks befrielse 1945

5. juni Slaget ved Dybbøl 1848; Grundlovsdag 1849

15. juni Valdemarsdag; Slaget ved Reval 1219; Genforeningsdagen 1920

6. juli Slaget ved Fredericia 1849

25. juli Slaget ved Isted 1850

26. september Hærens Hæderstegns indstiftelsesdag 1945 (Kong Christian X fødselsdag)

4. oktober Stormen på Frederiksstad 1850

Ordenstildelingsdage i Hæren

2. februar, 18. april, 6. juli, 26. september og 4. oktober.

Særlige regler for flagning

Reglerne for flagning på kirkelige højtidsdage følges også, såfremt disse falder på ovennævnte datoer for

fødselsdage i kongehuset.

Flagning med stort flag ud over nævnte datoer finder kun sted efter ordre fra Forsvarskommandoen.

Bilag 2 307

Bilag 2: Vejledninger

Søgning

Der er ikke udarbejdet registre til bogen, men søgning kan ske elektronisk, idet der er adgang til oversig-

ten via Hærens Operative Kommandos hjemmeside http://forsvaret.dk/HOK

Hjemmesidens søgemodul kan anvendes ved at skrive (dele af ) et ord eller ved at anvende ord m.v. som

indgangsværdi.

Søgning kan også ske via visse kommercielle søgemaskiner.

Indsendelse af forslag til rettelser og tilføjelser

Såvel forslag til rettelser i den aktuelle udgave af Hærens Mærkedage som forslag til mærkedage, der bør

optages i en senere udgave, er meget velkomne.

Sådanne forslag indsendes således:

- Pr. post til Ledelsessekretariatet, Hærens Operative Kommando, Postboks 59, 7470 Karup J.

- Pr. mail til [email protected]

- Pr. FIIN (Forsvarets Integrerede Informatik Netværk) til HO-HMA01

Forslag og rettelsesforslag skal indeholde:

- Dato

- Årstal

- Tekst (kort beskrivelse af begivenheden)

- Reference med angivelse af udsteder samt nr. m.v. på den skrivelse eller befaling, som oplysningen

stammer fra.


Afgrænsning af indhold

Der fastsættes følgende retningslinier for optagelse af begivenheder m.v. i Hærens Mærkedage:

Organisationsændringer:

- Oprettelse og nedlæggelse,

- sammenlægning og

- garnisonsændring

for hærens regimenter, skoler og myndigheder på brigade- og højere niveau. Afdelinger kan medtages,

hvis en sådan overtager en opgave fra et højere niveau.

Kaserner, lokaliteter og faciliteter:

- Anskaffelse (indvielse),

- afhændelse og

- markante, strukturbestemte til- eller ombygninger.

Materiel:

- Anskaffelse af primære materielgenstande eller -systemer (overdragelses- eller ibrugtagningsdato),

- Udfasningsdato.

Bilag 2 309

Personalia.

- Indførelse af nye personelordninger, grader eller andre principielle forhold vedr. personel.

- Indførelse af nye nationale hæderstegn.

- Begivenheder, der har medført rejsning af mindesten.

Deltagelse i internationale operationer.

- Første deltagelse i en ny international operation. Der anføres både forkortelse og den fulde ordlyd

af operationens betegnelse.

- Afslutning af dansk deltagelse i en international operation.

- Særligt markante kampe el. andre væsentlige tildragelser.

Generelt vedr. afgrænsning af indhold.

- Vedrørende personalia skal det bemærkes, enkeltpersoners navne ikke medtages i Hærens Mærke-

dage.

- Mere omfattende oplysninger om aktiviteter (f.eks. markante træfninger) samt oplysninger om

enheder og enkeltpersoner, der jf. ovenstående ikke medtages i Hærens Mærkedage, modtages

gerne til brug ved anden dokumentation af hærens aktiviteter.

Bilag 3 311

Bilag 3: Ældre forord

Afskrift af forordene til Hærens Mærke- og Mindedage (udgivet 1976).

Forord

I 1942 udkom daværende kommandørkaptajn, nu kontreadmiral F.H. Kjølsens udmærkede lille bog:

“Vort Søværns Hæders- og Mindedage”.

For hærens vedkommende bragtes samme år i “Militært Tidsskrift” hver måned et par sider med hærens

mindedage, og i 1948 fremkom i “Håndbog for Hæren” en liste over hærens mærkedage.

I det foreliggende skrift er der gjort forsøg på at bringe en mere omfattende fortegnelse over hærens

mærke- og mindedage med kortfattede oplysninger om de nævnte begivenheder.

For at lette oversigten er årstal vedrørende krigshistorie understreget. Endvidere er de nuværende navne på

hærens afdelinger, korps, skoler, institutioner m.v. understreget. (Red.: Ikke medtaget i denne udgave).

De krigshistoriske data omfatter ikke danske tropper i fremmed tjeneste – f.eks. ikke de afdelinger, som

under Christian V og Frederiks IV kæmpede i engelsk, fransk og østrigsk tjeneste – skønt de overalt ud-

mærkede sig og angiveligt kæmpede med stor tapperhed, men som udenlandsk krigshistorie skønnes

det at falde uden for dette skrifts rammer.


Under arbejdet har det været et problem, at nogle af hærens afdelinger fejrer deres fødselsdag på datoen

for selve oprettelsesdokumentet, medens andre afdelinger fejrer den dato, hvor de facto blev opstillet og

formeret. Det ville måske have været logisk og konsekvent at følge samme princip for alle afdelinger, men

de anvendte fødselsdage har efterhånden vundet hævd og har dannet grundlag for adskillige jubilæer, og

det kan derfor næppe anses for ønskeligt at forsøge at ændre datoer, som i dag er officielt anerkendte.

For den historiske nøjagtigheds skyld er der dog henvisninger til de officielle aktstykker, dokumenter el-

ler forordninger i de tilfælde, hvor afvigelser på dette område forekommer. (Red.: Ikke medtaget i denne ud-

gave).

Det anvendte kildemateriale har været så omfattende, at det vil føre alt for vidt at bringe en detaljeret

redegørelse herfor. Af det vigtigste materiale skal dog nævnes “Reskripter, Resolutioner og Collegial-

breve den danske krigsmagt til Lands angaaende” ved Rosenstand Goiske, Hedegaard m.fl., “Love Re-

scripter og Resolutioner som angaa Hæren” ved Plockross, “Samling af Parolbefalinger” ved H.Kierulf,

“Kundgjørelser for Armeen”, “Meddelelser fra Krigsarkiverne” ved C.Th.Sørensen, P.Fr.Rist m.fl., samt-

lige danske generalstabsværker om vore krige, tyske og svenske generalstabs værker med relation til vor krigshistorie, arbejder af militær- og krigshistorikere som bl.a. J.H.F. og F.H.Jahn, J.A.Fibiger, J.T.Ræder, N.P.Jensen, O.Vaupell, A.Liljefalk, F.Meidell, A.P.Tuxen, K.C.Rockstroh, Jens Johansen, J.Nordentoft og Gordon Norrie, samt krigshistoriske værker af Björlin, Tingsten, Stille, Moltke, Quistorp o.m.a. Dertil kommer en hel del utrykt materiale fra Hærens Arkiv samt indberetninger til Hærens Traditionsudvalg.

E. Borgstrøm Poul Ib Liebe

Bilag 3 313

Det er Det kongelige Garnisonsbiblioteks opfattelse, at det meget omfattende materiale, som arkivas-

sistent E. Borgstrøm og translatør P.I. Liebe har samlet i nærværende skrift, vil være nyttigt for hærens

myndigheder og enkeltpersoner.

Såfremt der er behov for oplysninger ud over dem, som skriftet giver om de enkelte begivenheder, er bib-

lioteket til rådighed med sin meget store samling af litteratur om hær-, afdelings- og krigshistorie.

Man har ikke gjort sig tanker om, at dette skulle være en fuldstændig eller autoriseret fortegnelse over hæ-

rens mærke- og mindedage. Der vil sikkert for de enkelte tjenestesteder kunne tilføjes datoer for lokale

mærkedage. Såfremt læserne mener, at der bør tilføjes fortegnelsen datoer af almen interesse, eller så-

fremt man er i stand til at korrigere fortegnelsen, vil biblioteket være taknemmelig for at blive underret-

tet.

Redaktionen er i hovedsagen sluttet ultimo december 1975.

Det kongelige Garnisionsbibliotek

haerens maerkedage

Documents