hærnyt nr. 1 - 2003 (hærens operative kommando)

Hærnyt

12003

For et år siden blev køkkendrifteni Camp Olaf Rye udliciteret. Måletvar at hæve servicen. Vi tager ettjek på, hvordan det går. Side 14.

Bornholm indtager på flere områderen særstilling i det danske samfund.Også militærhistorisk har øen ensærlig historie. Vi ridser nogle træk aføens og militærets historie op. Side 8.

Øvelse Cooperati-ve Jaguar 03 blevskudt i gang i slut-ningen af martsmed en flagparadefor de deltagendenationer.Side 20.

HÆRNYT 1-2003Side 2

Redaktion:

Ansvarhavende redaktør:Oberstløjtnant Jens KofoedHærens Operative Kommando

Redaktionsgruppe:

Kaj-Ivan Bæk, DJ, red. chefMajor Jan Brinck, PIO/HOKLisbeth Norre, fuldmægtig, HMAK

Layout/Pre-press:ComPress, Holstebro

Foto:Hvor fotografens navn ikke erangivet tilhører ophavsretten for-fatteren eller redaktionen.

Oplag: 7500.

Hærnyt udkommer fire gangeårligt.Årsabonnement kr. 125,-.

Bladets artikler må gengives, når kilden angives.

ISSN 0901 - 2540

Tryk:Scanprint a/s. Vegeta-bilske farver på CyclusPrint. Svanemærkelicens nummer 241 055.

Hærnyt udgives afHærens Operative KommandoPostboks 59, 7470 Karup J

Hærens MaterielkommandoArsenalvej 55, 9800 Hjørring

Det civilt militæresamarbejde høsterroser. Specielt i Kosovo kanan umiddelbart se, atdet gør en forskel. Rapport fra en byunder genopbygning.Side 22.

Krigen i Irak har gjort PfP-øvelsen Coo-perative Jaguar 03 sørgeligt aktuel. Mendet er stadig de samme discipliner, derskal øves forud for en indsættelse i etsplittet land. Flyvestation Karup læggerjord til hovedkvarteret, mens »konflik-ten« foregår i Telemarken i Norge.Side 20.

HÆRNYT 1-2003 Side 3

Strukturtilpasninger rammer bredt . . . . . . . . 4Check Point 1 folder sig ud . . . . . . . . . . . . . . . 5Kosovo-bataljonen nu multinational . . . . . . . . 6Ingeniørerne på plads . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Mønsterbryder ny chef DIB . . . . . . . . . . . . . . 16HOK’s »hemmelighed« . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17Airbag’en er ingen sovepude . . . . . . . . . . . . 25Farten presses op . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26Østsamarbejdet i stadig vækst . . . . . . . . . . . 32Informationspolitik kulegraves . . . . . . . . . . . 33Hæren på smalkost . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34Lettere adgang til ændringer . . . . . . . . . . . . 35

Besøg HOK’s hjemmeside på Internettet på:www.hok.dk

Kommentarer eller ideer til Hærnyt samt evt.forsendelse kan rettes til redaktionen på9710 1550 - lok. 7029 eller på email til [email protected]

Nummer 1

2003Marts

Presse - HOK kan støtteForhold overfor pressen er krævende. Både når pressen skal inviteres, og hvis pressenpludselig dukker uanmeldt op.Presse- og Informationscentret (PIC) ved HOK har en stab af professionelle mediefolk,der kan bistå med planlægning, tilrettelæggelse og gennemførelse af pressearrange-menter.PIC er også til rådighed, hvis der opstår situationer, der kræver en hurtig medieindsats.Kontakt major Jan Brinck på telefon 9710 1550 - 7025, eller på e-mail: [email protected] yderligere oplysninger.

Den såkaldte spids-hytte har en særligklang i pionersolda-ters øren. Vi harladet nostalgienovervælde os.Side 12.

Rapport fra Kabul. Side 28.

Side 4 HÆRNYT 1-2003

Af Poul Kiærskougeneralmajor, CH/HOK

Der foreligger nu politiskgodkendelse af en rækkenødvendige strukturtilpas-ninger inden for hærensområde. Disse medvirker tilat tilsikre, at forsvarets øko-nomi kommer i balancemed udgangen af 2004.

Det har en række konsekvenser påHærens Operative Kommandosområde. Projektet medfører, at derindkaldes lidt færre værnepligti-ge til det enkelte indkaldelses-hold. Uddannelsen gennemføresfortsat med hele enheder, men na-turligt frafald i uddannelsen kanmedføre, at der i enkelte tilfældehjemsendes enheder, som ikke erpå fuld styrke.

* Færre værnepligtige ved Gar-dehusarregimentet (GHR), menflere ved Trænregimentet (TRR),Telegrafregimentet (TGR), og DetDanske Internationale LogistikCenter (DANILOG).

Projektet kan også beskrivessom en tilpasning af styrkepro-duktionen til Hærens højest prio-riterede opgaver. Det betyder, aten justering af antallet af værne-pligtige mellem våbenarterne.

II Panserinfanteribataljon vedGHR (II/GHR), der indgår i DenDanske Internationale Brigade(DIB), skal ikke længere uddanneværnepligtige. Der overføres etværnepligtigt panserinfanteri-kompagni til I/GHR med indkal-delse i foråret 2005. Bataljonenskampvognseskadron forbliver vedII/GHR. De to resterende under-afdelinger med værnepligtigeved II/GHR vil blive nedlagt. Densidste indkaldelse af værneplig-tige til II/GHR finder sted i efter-sommeren 2003.

For TRR vedkommende vil derfra efteråret 2005 blive indkaldt

yderligere ét forsyningskompag-ni ved 1. Trænbataljon, og indkal-delsen til stabsdelingen ved 2.Trænbataljon ved DANILOG vilfra foråret 2005 blive øget.

Endvidere styrkes brigade-stabskompagnierne ved hen-holdsvis 1. Jyske Brigade og 1.Sjællandske Brigade, hvilket fra2005 påvirker indkaldelserne vedTGR og GHR.* Ophør af uddannelse af mid-

deltunge og tunge morterenhe-der.

Projektet omfatter, at uddan-nelsen på middeltunge og tungemorterer ved kamptropperneophører fra efteråret 2003. Nårdet er valgt at lade uddannelsenpå de to våbensystemer ophøre,skyldes det at de efterhånden erslidte. Hertil kommer, at derindenfor den nærmeste årrækkeplanlægges anskaffet et nyt mor-tersystem.

* Melbylejren nedlægges somskydeterræn, men fortsætter somøvelsesterræn.

* Kadrerne ved Jyske Kampgrup-pe og Sjællandske Kampgruppenedlægges.

Projektet omfatter, at beman-dingen af stabene ved kampgrup-perne ved JDR og LG, ophører.De to kampgrupper bliver somsådan ikke berørt, men uddan-nelsesbetingelserne ændres.

* Kadrerne ved 2., 23. og 24. Ar-tilleriafdeling nedlægges.

Projektet omfatter, at beman-dingen af stabene ved 2. Artilleri-afdeling (AA) ved Kongens Artil-leriregiment og 23. AA og 24. AAved Dronningens Artilleriregi-ment ophører. De tre artilleriafde-linger bliver som sådan ikke be-ne ændres.

* II Panserbataljon ved JDR ned-lægges, og der udfases 30 Leo-pard 1 kampvogne.

Nedlæggelsen vil have umid-delbar effekt for aktiviteterne vedbataljonen og være gennemførtfra 2004.

* Opklaringseskadronerne i III

Opklaringsbataljon ved GHR ned-lægges. Der oprettes en let op-klaringseskadron, der kan mobili-seres. Der udfases 18 Leopard 1.Det skal understreges, at bataljo-nens stab og stabsdeling samt deto lette opklaringseskadroner,der er place ret på Bornholm,ikke berøres. Nedlæggelsen vilhave umiddelbar effekt for aktivi-teterne ved eskadronerne ogvære gennemført fra 2004.

Personelmæssige tiltagTilpasninger af strukturen får kon-sekvenser for den samlede be-manding inden for hæren.

Det kan desværre ikke væreanderledes.

HOK vil i størst mulig udstræk-ning søge at tilgodese berørt per-sonel. HOK vil i samarbejde medberørte myndigheder udarbejdeen plan for personeltilpasninger-ne, herunder søge flest muligeplaceret i stillinger, der står ledi-ge, bl. a. som følge af ansættel-sesstoppet. Men det kan blivenødvendigt at tage afsked medfast personel – militære som civi-le.

Jeg står naturligvis bag det afForsvarskommandoen og perso-nelorganisationerne fastsatte o-verordnede princip, der fastslår,at forsvaret vil beholde det per-sonel, der er bedst kvalificeret tilat løse opgaverne. Derfor er detikke nødvendigvis de medarbej-dere, der sidder i de stillinger,der skæres væk, vi afskediger.

Jeg er meget bevidst om, at deher anførte tilpasninger af hæ-rens struktur medfører yderligerebelastninger for personellet i entid, hvor vi knapt har iværksat desidste strukturtilpasninger i med-før af det nuværende forsvarsfor-lig.

Jeg er dog sikker på, at alt per-sonel forstår situationens alvorog fortsat vil yde den indsats, dergiver Hæren et godt afsæt til at mø-de nuværende og kommende ud-fordringer.

Strukturtilpasningerrammer bredt i hæren


Af Ib Andersenoverværkmester, Hærens Materielkommando

Ved et »åbent trailer« arrangement den 30. januar kun-ne chefen for Hærens Materielkommando, generalma-jor Jens Chr. Frandsen, i samarbejde med direktør forForsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste, Kay Sø-ren Nielsen samt direktøren for HMK Industri A/S, Wag-ner Nyholm Christensen, præsentere den nye »CheckPoint One«, og allerede den 3. februar kunne »CheckPoint One« folde sig ud ved en skole i Middelfart.

Forsvarets »Rejsehold« – også kendt som ForsvaretsOplysnings- og Velfærdstjenestes »Check Point One« –er på farten landet rundt til blandt andet de danskeskoler ca. 200 dage om året. Det nye køretøj minder daogså en del om køretøjet i Danmark Radios prisbeløn-nede serie Rejseholdet. Her holder ligheden så op, da»Check Point One«, modsat Rejseholdet, har til opga-ve at sprede faktuel information om Forsvarets virkenationalt og internationalt.

32 års tjenestePlatformen til den gamle »CP1« var en mindre sætte-vogn fra Flyvevåbnet, og med mere end 32 år på bagenhar udviklingen for længe siden overhalet køretøjetbåde teknisk og opgavemæssigt. På denne baggrundblev anskaffelsen af det nye køretøj iværksat ultimodecember 2001.

Det nye køretøj består af en sættevognstrækker le-veret af Machinenfabrik Augsburg – Nürnberg (MAN),og en dobbeltsidig udtræks Multispace sættevogn le-veret af Hjørring Maskin- og Karrosserifabrik.

Sættevognstrækkeren er udstyret med automatiskgearskifte, der sammen med de 310 hestekræfter giveren god kørekomfort. Køretøjet er forsynet med side-og tagspoiler, og bag førerhuset er systemets hovedge-nerator på 19 KW fastmonteret, og forsynet fra køretø-jets brændstoftank.

Sættevognen er opbygget på et to-akslet luftaffjed-ret chassis, og består af et funktionsrum på ca. 38 kvm.i udfoldet tilstand og et operatørrum på ca.10 kvm.Operatørrummet er forsynet med et køkkenlignendearrangement med håndvask, varmt og koldt vand samtskabe med teknik og lignende. Faktisk er der kun enting, som dog er fravalgt af praktiske årsager: sætte-vognen er ikke udstyret med et toilet!

Mulighederne er mangeSættevognen er forsynet med audiovisuelt og tekniskudstyr: video, DVD, TV og radio, frontvæggen er white-boardmalet, så den kan fungere til power point show,der er spændingsstabiliseret EDB strømforsyning medUPS og eget krydsfelt med op til 25 tilslutninger.

Sættevognen kan, såfremt der er telefonstik til rå-dighed, tilsluttes såvel internet som intranet. Sætte-vognen er forsynet med integreret varme og aircondi-tionanlæg, der ved hjælp af sekundærgeneratoren kanvære i drift både under kørsel og ved stilstand udensættevognstrækkeren. Sættevognen kan strømforsy-nes både via hovedgeneratoren og ved tilkobling tilfastnet.

Forsvarets mobile pressecenterSættevognen skal, udover funktionen »CP1«, også kun-ne anvendes som mobilt pressecenter, og hvis alt gårvel vil sættevognen træde ind på presseområdet alle-rede i foråret 2003. Andre funktioner som mobilt un-dervisningslokale med EDB, kommandocentral og sek-retariat er mulige: Udskudsdelene forsynet med øjer itopkanten til montering af fortelte på begge sider. Det-te øger areal og anvendelsesmulighederne langt bre-dere.

Som helhed er der med anskaffelsen forsøgt tænkt ifremtid, alt med henblik på en funktionsflexibilitetmed en lige så lang levetid som forgængeren.

»Rejseholdet« i CP1


Af Peter Bartramoberstløjtnant, CH/DANBN 7/KFOR

Den danske bataljon i Kosovo (DANBN) er blevet mul-tinational, idet bataljonen er blevet forstærket med etbaltisk kontingent.

Organisationsændringen blev gennemført i januar,hvor en lettisk spejdereskadron (BALTSQN), samt firestabsofficerer, en læge og tre MP’ere blev overført fradet danske styrkebidrag i Bosnien. Det er tanken, atde tre baltiske lande på skift skal levere spejdereska-dronen, hvorimod landene permanent vil være re-præsenteret i staben. I den nuværende DANBN 8 er detsåledes Estland, der stiller eskadronen.

Tilgangen af BALTSQN har medført hjemtagning af

en dansk panserinfanterideling samt en dansk spejder-sektion.

ForberedelserneAt integrere en udenlandsk enhed i en allerede be-stående bataljon (udsendt august 2002), kræver natur-ligvis nogle forberedelser. BALTSQN materiel, organi-sation og taktik ligger imidlertid så tæt på det danske,at det var »en kendt« enhed vi skulle arbejde med.

Men arbejdssproget skulle naturligvis ændres til en-gelsk, og bataljonsstaben klargjorde de nødvendigeoversættelser af vores mange bestemmelser m.v., lige-som engelsk signalprocedurer m.v. blev øvet i bataljo-nen.

På samme tidspunkt blev DANBN ansvarsområde

Baltisk kontingent gørDen Danske Bataljon iKosovo multinational

Oberst Peter Bartram på plads i Kosovo, her i samtale med to andre officerer fra kontingentet.

Side 7HÆRNYT 1-2003

drøftet og udvidet. En ny operati-onsplan blev udarbejdet, såledesat tilgangen af BALTSQN kunnegennemføres glidende og udenyderligere tilpasninger af plan-komplekset.

Det blev pålagt den danskespejdereskadron at gennemføreden detaljerede områdeoverdra-gelse til BALTSQN. En overdragel-se der blev gennemført over ti da-ge med et meget tilfredsstillenderesultat.

Et forhold af særlig betydningvar knyttet til Camp Olaf Rye, derindenfor meget kort tid skulle æn-dres. De nødvendige facilitetersåsom indkvarteringsområder, kon-torer, værksteder, lægestue m.v.

skulle etableres sideløbende medden store igangværende lejrre-novering.

De første erfaringerBALTSQN viste sig hurtigt at væreen veltrænet og professionelenhed. På min første patrulje medletterne havde de vanskeligt vedat forstå, at jeg ønskede at siddebagpå en åben GD i frostvejr, menda jeg insisterede, fik vi en god tur.

Jeg erfarede, at de hurtigt havdefået et meget godt kendskab tilderes terrænområde, kendte nøg-lepersonerne og andre vigtigeparameter.

Soldaterne optrådte discipline-rede og korrekt. Med jævne mel-lemrum kaldte patruljeføreren optil BALTSQN’s operationsrum hjem-me i lejren, for herved at afdækkesignalforholdene i området. Denneviden blev brugt til at identificeretre mulige relæpositioner i under-afdelingens ansvarsområde.

I samtale med de lokale serberehavde letterne en klar sproglig for-del sammenlignet med danskerne,idet de fleste kunne kommunikereuden brug af tolk.

I forbindelse med hus- og områ-deundersøgelser, hvor enkelte sol-dater var udpeget som sikring forde, der afsøgte, så jeg en megetprofessionel optræden. Sikrings-

folkene var meget fokuserede ogskiftede position så snart det varnødvendigt, konstant klar til at ydestøtte.

BALTSQN deltog flittigt i over-vågningen af DANBN ansvarsområ-de. Ved flere lejligheder etablere-de de – som den danske spejder-eskadron – observationsposter o-ver et par døgn, og gav bataljonennogle meget detaljerede og præci-se informationer, der blev brugt iplanlægningen af kommende ope-rationer.

Hjemme i lejren blev tjenesten ioperationsrummet varetaget sam-vittighedsfuldt og i overensstem-melse med god praksis.

De officerer, der indgik i stabenog i MP-detachementet, løste påtilsvarende måde opgaverne me-get tilfredsstillende. Udover atvaretage egen funktion, bidrog demed flere interessante foredragom lettiske forhold samt emner afmilitærhistorisk karakter.

Officererne i BALTSQN kunne al-le kommunikere på engelsk udenproblemer, hvilket også var tilfæl-det for flere mellemledere og me-nige.

BALTSQN er således blevet enfuld integreret del af DANBN.

En lettisk spejdereskadron har nu sluttetsig til den danske bataljon i Kosovo. Til-gangen gik fint og eskadronen arbejdernu fuldt integreret i den danske batal-jon. Billedet her stammer fra en øvelse,Baltic Eagle 02.

Af Ebbe Juul-Heideroberstløjtnant,Lektor, cand.mag.

Af danske landsdele indta-

ger Bornholm en særstil-ling: geografisk placering,geologi og historie. Også

i forsvarssammenhænge har øenværet noget særligt, nemlig der-ved at hovedparten af det mili-tære personel gennem tiderne harværet af Bornholms egen befolk-ning.

Værnet kan datere sig tilbage til1613, hvor Christian den Fjerdeopretter »Bornholms Milicie«, somfortsætter indtil 1867, da »Born-holms Væbning« træder i kraft ogved hærloven i 1932 skabes Born-holms Værn.

Den anden verdenskrigDa den anden verdenskrig brødud i 1939 indkaldte Værnet be-redskabsstyrken, i alt 650 mand.Disse blev dog lidt efter lidt

hjemsendt, og den 10. april 1940blev øen besat af tyske hærstyr-ker, der dog hurtigt blev afløst afmarinepersonel, idet Bornholmadministrativt var underlagt »Ma-rinestation der Ostsee« i Kiel.

I krigens sidste måneder varder ca. 19.000 tyske soldater påøen under kommando af »Insel-kommandant« von Kamptz – hertilkom et betragteligt antal flygtnin-ge fra østområderne.

Da Storadmiral Karl Dönitz den4. maj 1945 accepterede kapitula-tionen af de tyske styrker i Dan-mark, Nordvesttyskland og Hol-land med virkning fra den 5. majkl. 0800, ja, så gjaldt denne over-givelse til de britiske tropper ikkefor Bornholm.

Øen var blevet sovjetisk inter-esseområde – men von Kamptzønskede ikke at overgive sinestyrker (og tusindvis af tyske flygt-ninge) til russerne – hvilket er heltforståeligt – og Nexø og Rønneblev bombet to gange af sovjeti-

ske fly med tab af danske menne-skeliv og voldsomme materielleødelæggelser til følge.

Den 9. maj kapitulerede dentyske kommandant – og en sovje-tisk styrke gik i land.

Det bør bemærkes, at allerededen 10. maj indkaldte Værnet 300mand, som formeredes til et vagt-detachement ved ungdomslejren iAlmindingen – dermed blev Vær-net den første danske personel-forvaltende myndighed, der ind-kaldte værnepligtige efter besæt-telsen.

Den Sovjetiske tilstedeværelseAt Sovjetunionen besatte/befrie-de Bornholm var en følge af natur-lige strategiske interesser, nemligfor at standse fortsatte evakuerin-ger af tyske styrker fra øst, hvilkeforudsatte tysk beherskelse aføen.

Ca. 6000-8000 sovjetiske solda-ter befandt sig på Bornholm i næ-sten ét år. For mange danskere i


Sovjettropper indskibes i troppetransportskib i Rønne havn.

Træk af Bornholms militære historie


dag er dette mere eller mindreukendt, men ikke for bornholme-re!

De sovjetiske soldater blev ind-kvarteret rundt om på øen – i storudstrækning indrettede de sig ibivauklejre i skove og plantager inogen afstand til byerne. Selvsagtanvendtes også de forladte tyskeindkvarteringsfaciliteter, såsomGalløkke-lejren og nord for Rønne,på Almegårds jorder påbegyndteskonstruktionen af en flyveplads.Den blev nu ikke til noget, da rus-serne brugte Rønne Lufthavnsbaner.

I øvrigt medbragtes store mæng-der slagtekvæg – dette gjorde, atrekvisitioner på øen var begræn-sede, hvilket kunne tilsløre trop-pernes antal.

Russerne forlader BornholmDen 8. marts 1946 meddelte dendanske gesandt i Moskva Sovjetu-nionens regering, at: » -- Danmarkuden nogen som helst deltagelseaf fremmede tropper straks er istand til med egne styrker at be-sætte øen Bornholm og dér fuldt-ud at oprette sin egen administra-tion --«.

Denne note dannede det væ-sentligste grundlag for at Sovjetu-nionen besluttede at trække sinetropper ud af Bornholm.

Russerne havde overbevisendedemonstreret deres tilstedevæ-relse på dansk jord samt det fak-tum, at ingen kunne flytte dem.Den russiske besættelse var såle-des en lektion i den politisk-mili-tære virkelighed i Østersøen ogSkandinavien.

Såvel den næsten et-årigebesættelse som tilbagetræknin-gen var en markering af hvem, dervar den nye stormagt i områdetefter den anden verdenskrigsafslutning.

Og tilbagetrækningenfra Bornholm var engestus, som russernehavde råd til: ingenhavde kunnet tvin-ge dem bort – dervar tale om tegnpå god vilje oggodt naboskab –en vis dansktaknemmelighedkunne de vel påregne– og endelig var detklart for danskerne, at desovjetiske styrker befandt sigmindre end 100 kilometer fra

Bornholm, nemlig i Polen og detbesatte Østtyskland.

Danmark overtagerDen 16. marts 1946 meddelte Sov-jetunionen, at man snarest villetrække alle styrker bort fra Born-holm – som nævnt, drejede detsig om 6000-8000 soldater.

Da russernes betingelse for til-bagetrækningen netop var, at dendanske regering selv ville og kun-ne påtage sig ansvaret for øenssikkerhed, var det helt afgørende,at der hurtigst muligt ankom dan-ske enheder til Bornholm.

Disse måtte komme »ovrefra«,og den 20. marts 1946 kom 1.

kompagni af 15. bataljon til øen –fire dage senere ankom resten afbataljonen og den 4. april fulgte 5.artilleriafdeling. Og den 5. aprilforlod de allersidste russiske sol-dater Bornholm, der således fuldtog helt atter var del af Danmark.

De danske enheder kom somsagt »ovrefra« og udskiftningenskulle ske hvert halve år. Mange –især fra Jylland – kom hervedmeget langt fra hjemmet, hvilketmåske ikke altid var populært. Irekruttiden i Viborg var lønnen1,90 kroner om dagen, men undertjenesten på Bornholm steg dentil hele 2,10 kroner.

At komme fra Bornholm hjem tilJylland kostede 42 kroner, såhjemrejser var ikke hyppigt fore-

kommende.Generelt herskede dernok i den første tid en

udbredt utilfredshedmed udstationerin-gen – dette ændre-de sig, da Værnetselv blev en ud-dannende myn-dighed.

Indkvarteringenvar for de første

danske enheder dér,hvor den nu bedst kun-

ne være: Galløkken – hervar en tid 12. Artilleriafdeling

indkvarteret – barakbyer, private

De russiske tropper, der kom til Bornholm i maj 1945, forlod øen i april 1946, indenden kolde krig for alvor var begyndt. Et led i aftalen var, at Danmark forpligtede sigtil at forsvare øen uden fremmed bistand.


hjem, hoteller og pensionater. Desidste lagde naturligt hårdt prespå myndighederne for at blive afmed soldaterne inden sommeren1946 for at kunne få turister i ste-det for. Det lykkedes i stort om-fang, men samtidig forlængede deperioden med privat indkvarte-ring overalt på øen: Klemensker,Poulsker, Nylars, Åkirkeby, Ibsker,Olsker, Åker sogn, Rø, Gudhjemog flere andre steder.

Store AlmegårdDet var klart, at denne situationvar uholdbar og at et større ind-kvarteringssted måtte etableres. Bystyret i Rønne arbejdede ener-gisk med sagen og sikrede sigkøbsretten til Store Almegård og»ofrede« fortrinlig landbrugsjordtil øvelsesplads.

I løbet af 1946-48 opførtes Al-megårdslejren, der dog blev ind-viet officielt i oktober 1947 – pri-sen for hele byggeriet androg nimillioner kroner og de første en-heder, som tog lejren i brug var15. bataljon og 3. artilleriafdeling.

I september 1948 skete talrigeoverflyvninger af Bornholm afudenlandske jagerfly – måske enrussisk prøve på danskernes evneog vilje til at forsvare øen? – og etsjællandsk luftværnsbatteri blevhurtigt sendt til øen.

Bornholms Værn Fra marts 1946 til februar 1952skiftedes bataljoner og artilleriaf-delinger fra det øvrige Danmark tilat være bevogtnings- og bered-skabsstyrke på Bornholm et halvtår ad gangen.

Med hærloven fra 1951 blevVærnet atter uddannelsesmyndig-hed og 12. november indkaldtes

rekrutter til såvel infanteri- somfelt- og luftværnsartilleri og frafebruar 1952 kunne man bestridesine opgaver med egne styrker.Styrkerne »ovrefra« – I/DanskeLivregimet, 1/IV artilleriafdeling og2/VIII artilleriafdeling – forlod øenog i øvrigt blev lejren til Alme-gårds Kaserne.

Bornholms Værn uddannede ogopstillede atter selv sine enheder.

Litteratur:- Jubilæumsavis for AlmegårdsKaserne 1997. Tryk: BornholmsTidende- Østre Landsdelskommando:Bornholms militære domiciler.1985- Bornholms Værns historie. MajorJ.W.Gordon Norrie. 1969- Kampgruppe Bornholms Værn:

Kampgruppens historie, Alme-gårds Kaserne. Steen F. Hueg.1992- Rudi Thomsen: Den alm. værne-pligts gennembrud i Danmark.Gyldendal, 1949- Sikkerhedspolitisk Studiegrup-pe: Østersøen. Schultz Forlag 1979- Gyldendal & Politiken: DanmarksHistorie, bd. 13, 1991- Dronningens tro Regimenter.Udgivet af Det kongelige Garnisi-onsbibliotek 1992- H. E. Skaarup: Bornholms Værnshistorie. Utrykt- N. E. Leschly: Rids af BornholmsVærns historie samt kort oversigtover Værnets mærkedage. 1970Tak til Det kongelige Garnisions-

bibliotek på Kastellet og Forsvar-smuseet på Bornholm for fornemservice.

Parade i september 1912 på Store Torv i Rønne forinden styrkerne rykker ud på»Den store Manøvre«. Styrken afleveres til generalmajor Palle Berthelsen, dendaværende chef for Generalstaben.

Søndagsparade i Almegårds lejren.Foto: Preben Bräuner.


Af Ole Køppen,Oberstløjtnant, IngeniørregimentetPeter KnøsterMajor, Ingeniørregimentet

I efteråret 1998 offentliggjorde rege-ringen forslag til et nyt forsvarsforlig.Forslaget blev nøje studeret blandtde ansatte på Farum Kaserne. Kon-klusionen var klar, blev forslagetvedtaget, skulle Farum Kaserne tøm-mes og enhederne og myndigheder-ne andetsteds hen.

Nu, godt en måned førend atkasernen skal være tømt for medar-bejdere, materiel og møblement, erdet som at færdes i en spøgelsesby,hvor lys i enkelte vinduer dog indi-kerer, at der stadig finder en vismenneskelig aktivitet sted. Ses dernærmere efter, er der primært taleom oprydnings- og nedpakningsaktiviteter.

Om nogen flytning har der aldrig været tale. Afstan-den til Skive – 350 kilometer – og ægtefællernesarbejde samt børnenes tilknytning til det nordsjæl-landske har medført, at flytningen reelt er blevet til enlukning.

P&S kontoret, der blev oprettet på kasernen, hargjort sit arbejde godt, periodevis har det været svært

at få ansat nye medarbejdere i Skive i den takt, degamle har forladt Farum. Flytningen har således forIngeniørregimentets været nedbygning i Farum og til-svarende opbygning i Skive.

Anderledes har det været for Hærens Ingeniør- ogABC-skole, hvor tabet af ekspertise ved flytningen harværet mærkbart, idet en række medarbejdere allere-de har forladt skolen og flere vil følge, når deres mid-lertidige tjeneste i Skive ophører. Skolens motto:CONTENDERE ATQUE AUXILIARI (Lad os stræbe frem-ad og hjælpe) er dog fortsat gældende.

Undervejs viste det sig, at Farum kommune vedkøbet af kasernen også overtog Ammunitionsrydnings-center Øst. Der skulle derfor på meget kort tid projek-teres og bygges et nyt center. Det nye ammunitions-rydningscenter på Aflandshage på sydspidsen af Ama-ger er nu næsten færdiggjort. Sammen med regimen-tets Ammunitionsrydningskompagni, giver samplace-ringen en god synergieffekt mellem de to enheder.

I Skive er Hærens Ingeniør- og ABC-skole (HIAS)samt størstedelen af Ingeniørregimentet (IGR) allere-de flyttet ind i den nye fælles administrationsbygning,en flot, moderne bygning, der er konsekvent i sin arki-tektoniske fremtoning, og bygningen vil danne en godramme om dagligdagen ved de to myndigheder, derved den fælles placering i endnu højere grad vil fåmulighed for at samle kræfterne til gavn for ingeniør-tropperne i fremtiden. Ingeniørtroppernes ofte an-vendte kommandoråb under brobygning: FATTE-……OG NU LØFT OP vil også gjalde højlydt i Skive.

Afslutningsvis skal det nævnes, at IGR og HIAS erblevet vel modtaget af »viceværten« Prinsens Livregi-ment i Skive, hvor vi nu kan koncentrere os om uddan-nelsen og udviklingen af vor våbenart.

Den officielle markering af IGR og HIAS indflytning iSkive sker 1. april med parader og efterfølgende frem-visning af ingeniørtroppernes nye faciliteter i Skive.

Det gjorde ondt, nu ser vi fremad


Af H. P. Dallmajor, Ingeniørregimentet

»Spidshytten« er noget særligt for os ældre officererog befalingsmænd i Ingeniørtropperne, der har værettil tjeneste i Ryvangen eller på Farum Kaserne. Her ermangen ung officer og befalingsmand blevet banketsammen til en fast samarbejdsvillig enhed, og traditio-ner om det at være pionérsoldat er kommet ind medmodermælken sammen med de skåler, der hørte til degule ærter eller en bengnaverfest iført korrekt påklæd-ning: Kedeldragt og inderhjelm.

Tiderne ændrer sig, og nu har mange jægere, der harværet inviteret til jagt på Farum Kaserne, et godt min-de om »Spidshytten« som en hyggelig jagthytte for densikre såt efter en jagt.

Spidshytten indgik heldigvis ikke i salget af FarumKaserne, og regimentschefen bestemte, at den ene afIngeniørregimentets historiske bygninger skulle forbli-ve på Sjælland. Placeringen blev Pionergården på A-

mager eller måske bedre kendt som flyvevåbnets tid-ligere Operationsområde Aflandshage.

Flytningen blev udført i efteråret 2002 af Konstrukti-onssektionen i 4. panseringeniørkompagni. Det var foren udenfor-stående en ren massakre, at se denærværdige gamle spidshytte blive savet og delt i seksstykker, hejst på en blokvogn og kørt til sin forhåbent-ligt sidste placering på Amager.

Her i de naturskønne omgivelser anvendte kon-struktionssektionen sine håndværksmæssige færdig-heder som en øvelsesopgave, at samle og genskabeden gamle hytte efter Det Kongelige Garnisons Biblio-teks eneste »Pionerreglementet« udgivet i 1898.

Og i dag mangler den gamle hytte kun lidt malingudvendigt samt den endelig indretning.

Hytten kan nu medvirke til at videreføre nogen af In-geniørtroppernes traditioner og i særdeleshed væresamlingssted for blandt andre de ca. 109 mand, der erved Ammunitonsrydningskompagniet og Ammuniti-onsrydningscenter, Sjælland på Pionergården!

Hvad er en felthytte? Denne byggetype er udført med den lette og megetstærke trekantkonstruktion, et saddeltag anbragt di-rekte på jorden. Meget primitiv og var endnu i tre-års-krigen i frisk minde fra den »gamle krig« 1807-1814.

Allerede i tre-årskrigens første år blev der behov forfelthytter, men først i 1850 blev behovet stort og gen-nem improvisation nåedes i efteråret 1850 forskelligestandardtyper. Men selv i improvisationens første sta-de var typen klar og i reglementet af 1861: »Samling afFeltconstructioner« var de forskellige typer helt regle-menteret fastlagt. De gik siden igen i Pionerreglemen-

Spidshytten med de mange minder


tet. På ingeniørtroppernes forskelli-

ge øvelsespladser: Glacis’et fraNørre- til Østerport, Østre Glacisv/Citadellet Frihavnen, Sletten vedAvedørelejren samt øvelsesplad-sen i Ryvangen blev de forskelligeformer for hytter øvet, og springetfra øvelsesarbejde til permanentbyggeri var, når behovet var på-trængende, ikke så langt. Det blevefterhånden skik, at hvert kompag-ni havde sin hytte på sit anvisteområde. Det var dog kun befa-lingsmændene (underofficererne),som virkelig brugte dem, f. eks.som frokoststuer. De blev dog ogsåanvendt af kompagnichefen ognæstkommanderende som kontor.

Kompagnierne var dengang me-get selvstændige, idet de forudenuddannelsen også forvaltede an-skaffelser og vedligeholdelser (li-niekompagnierne).

Hytter i denne stil byggedes iRosenborg Ravelin og på glacis’etudfor denne, især efter 1852, da In-geniørtropperne i Rendsborg blevforlagt til København. Da dette ter-ræn i 1870’erne blev opgivet og Øs-tre Glacis blev øvelsesterrain, blevtyperne øvet i mere permanent ud-førelse og enkelte blev i 1890’erneflyttet ud til den nye øvelsespladsi Ryvangen.

Hytterne har deres egen primiti-ve charme, som ikke tåler, at udfø-relsesmåden bliver for permanent.

Nærværende spidshytte er i året1969 flyttet fra Ryvangen til FarumKaserne, hvor den først blev op-stillet på øvelsespladsen ved My-rehøjgård. På grund af gentagenhærværk blev den i 1971 flyttet tilen placering ved idrætsanlægget. Iløbet af vinteren 1971-72 blev denved frivillig indsats af nogle afkasernens befalingsmænd og civiltansatte bragt i forsvarlig stand.

Denne Spidshytte er flyttet til Ry-vangen, og har stået ved vejkryd-set nær Henrettelses-pladsen.

Hytten er oprindelig fra omkring1875.

Møblementet (d.v.s. bordet medden store armstol og de små stolemed indbrændte motiver) er lige-ledes medbragt fra Ryvangen. Deer lavet af pionerer.

Under en af stolene står at læse:»Pioner 141 II Comp. Snedker af

København 1903, 1904 har lavetdisse stole og bord den 20. 07.1904«. I bordpladen læses »Her-mann Andersen, Billedhugger. Pio-ner 170 II Comp. 8. August 1904«.Endvidere »Pioner 141 Nielsen. IIComp.« samt delvis skjult et årstalog København. På bordet kan lige-ledes læses »elev no. 19 Poulsen,3. Komp. 1921 har tegnet dissemøbler«. Det sidste må vel bety-de, at han har tegnet dem af.

Hytten har måske oprindeligthaft stråtag, men økonomiske be-grænsninger har ikke givet mulig-hed for at lægge et sådant i denneomgang på dens nuværende stedpå Pionergårdens område.


Af Christian Neerdalkaptajn, Hærens Materielkommando

For et års tid siden blev kantinedriftenved de danske styrkebidrag i Bosnienog Kosovo overtaget af et privat firma.Firmaet er Danish Camp Supply medadresse i Nørresundby. Baggrundenvar en undersøgelse, der viste, atbåde service- og madkvalitet kunnehæves.

Uden mad og drikke, duer helten ikke……siger et godt gammelt mundheld! Og det holder velnok også stik i dag. En soldat kan godt løse sin opga-ve, selvom han er våd, træt og sulten. Men hans opga-veløsning bliver absolut ikke ringere af, at han er hen-sigtsmæssigt påklædt, udhvilet og har spist godt!

Det sidste har været helt styrende i det projekt, somHærens Materielkommando i samarbejde med Hæ-rens Operative Kommando og underliggende myndig-heder har arbejdet med i det seneste års tid.

ForundersøgelseI foråret 2002 blev iværksat en forundersøgelse, somhavde til formål at afdække omfanget af de mange op-gaver, der blev udført forskellige steder i »systemet«.Der var tale om de direkte opgaver ved den daværen-de militært bemandede køkkensektion og andre per-soner i Camp Olaf Rye. Men der var også tale om demere indirekte opgaver, som myndighederne hjemmei Danmark udførte, og som var rettet mod, at maden isidste ende kunne serveres til soldaterne i lejren. Alleomkostninger blev samtidig forsøgt afdækket. Der blevskabt et rimeligt klart totalbillede af køkkendriften, ogdet stod klart, at det ikke bare handlede om at lave tredaglige rutinemåltider til soldaterne i lejren.

Samtidig blev den første tilfredshedsundersøgelsegennemført. Den afdækkede en tilfredshed på nogleområder, og en vis utilfredshed på andre. Blandt sidst-nævnte var der især utilfredshed med variation (ellermangel på samme) af måltiderne. Endnu en undersø-gelse blev gennemført i slutningen af året, og den un-derstøttede konklusionerne fra den første.

RestaurationsstandardSoldaterne bespises – mere præcist formuleret – medhovedmåltider tre gange om dagen. Under disse er deret rimeligt pænt udbud af retter og tilbehør at vælgeimellem. Overskydende dele af aftensmåltidet skal an-rettes til det personale, der ud på aftenen ankommertil Camp Olaf Rye med henblik på at dække deres be-

hov (her var også afdækket et svagt punkt i forbindel-se med tilfredshedsundersøgelserne).

Derudover laver køkkenet arrangementer i forbin-delse med højtider og andre aktiviteter, og har også tilopgave at producere »finere madlavning« af en stan-dard, der svarer til restauranter hjemme i Danmark.Derfor er køkkensektionens opgaver meget alsidige,hvilket stiller store krav til de ansatte i sektionen. Ogher var en – igennem længere tid erkendt – opgave attage fat på. Uanset køkkensektionens soldaters pro-fessionelle indstilling er det ofte konstateret, at en delaf disse ikke har haft en tilstrækkelig faglig ballast.

Derfor har man på de enkelte hold oplevet en svin-gende kvalitet af såvel fødevareproduktion, lagerop-bygning, vedligeholdelse af maskiner og containere,en uensartet indstilling til de lokalansatte medarbej-deres effektivitet samt en uøkonomisk styring. Samti-dig arbejdede køkkenpersonalet med en stor udfor-dring, der bestod i at holde sig indenfor den tildelteøkonomiske ramme (»man-day-rate«).

Udlicitering som løsningEn måde at løse ovenstående problemstilling på er atgennemføre en udlicitering af de områder indenfor støt-testrukturen, som findes relevante. Det vil sige, at manoverdrager et specifikt tjenesteområde til en civil le-verandør, som er i stand til at løse tilsvarende opgaver.

To områder er udpeget: kantinedriften og køkken-driften. Herved sikres den kontinuitet, som ikke kanfindes, så længe driften gennemføres indenfor den mi-litære organisation. Det skyldes primært, at leveran-døren af ydelsen undlader at rotere sit personale hverthalve år.

Udlicitering ved udsendte styrker

…nu også køkkendrifteni Camp Olaf Rye


At udlicitere er ikke det samme som at »slippe tøj-lerne«. Når man vælger udlicitering som løsning, hararbejdsgiveren – i dette tilfælde Forsvaret – stadig an-svaret for, at opgaven løses. Arbejdsgiveren kan tageselve opgaveløsningen tilbage i »eget hus«, hvis udli-citeringen ikke er forløbet som forventet. Med andreord er det kun selve opgaveløsningen, der varetages afen civil leverandør. Ved at udlicitere de militære støt-teopgaver tilstræbes, at soldaterne i stedet anvendestil lige netop dét, ingen andre kan.

Forskellige forudsætninger Der er en grundlæggende forskel på de to udlicite-ringsprojekter. Under det første projekt blev det be-sluttet, at det civile firma Danish Camp Supply selvskulle tilvejebringe materiel, inventar og øvrige facili-teter, som var nødvendige for driften. Dette var ud fraen betragtning om, at det ikke er et krav, at der er enbutik i en dansk lejr. Derimod er det et absolut must,at der til stadighed er et bemandet køkken, som konti-nuerligt producerer mad til den danske bataljon. Der-for kunne samme løsning ikke anvendes.

Resultatet blev, at Danish Camp Supply har fået allefaciliteter i et midlertidigt udlån af hæren. Og hærenkan altså i en nødsituation umiddelbart få adgang til fa-ciliteterne og selv overtage fødevareproduktionen i dis-se.

Forventninger Den udliciterede kantinedrift har nu virket uden næv-neværdige problemer i et år, og sammenfattende harhæren kunnet udspare normer til andre opgaver.

Der har været et antal planlægnings- og kontrolop-gaver, som er reduceret i væsentlig grad, og med udli-citering af køkkendriften forventes tilsvarende resulta-ter opnået.

På det mere nære niveau – hos brugerne – er derklare forventninger om, at kvaliteten (som minimum)fastholdes og at variationen øges. Fra hæren er der for-ventninger om, at brugerne vil opleve en mere inter-essant servering af retterne og en mere rationel ind-retning af spiseafsnittet. Det forventes også, at brugs-mønsteret af maskiner vil blive anderledes med posi-tiv afsmitning på vedligeholdelsessituationen.

Det må dog også samtidig understreges, at selvekontrakten mellem hæren og Danish Camp Supply ik-ke forhindrer, at især mindre problemer kan opstå – iden forbindelse bør vi ikke glemme, at Danish CampSupply ofte har bevist sit værd i situationer, hvor vilkå-rene har været vanskelige. Navnlig perioden omkringoverdragelse af driften kan være vanskelig, og enkelteuheldige situationer er da også allerede opstået. Deter imidlertid vigtigt at holde de grundlæggende målfor øje i et lidt længere forløb. Forventningerne til hin-anden skal afpasses. I relation hertil skal problemerneløses på det niveau, hvor de hører til, og begge parterskal yde deres bedste for, at opgaven løses så godtsom muligt – i overensstemmelse med kontrakten.

Til gengæld må det også holdes for øje, at det kanblive nødvendigt at justere kontrakten. Som støtteherfor vil vi fortsat evaluere driften via tilfredshedsun-dersøgelser. Vi har jo allerede nu et godt sammenlig-ningsgrundlag.

Lad os så alle sammen give den nye drift en chanceog se tiden lidt an…

Til venstre ses mellemgangen mellem køkken og spiseområde.Øverst en typisk situation fra spiseområdet.


- Jeg ville jo egentlig være politibetjent, siger AgnerRokos, mens han stirrer underfundigt ud på den græs-belagte gårdsplads på Vordingborg kaserne. Hansarme er korslagte. Han er i forsvarsposition. Her er in-gen unødig gestikuleren. Han ser på mig med sine gen-nemborende lyseblå øjne.

- Men jeg er glad for, at jeg blev officer. Der er udfor-dringer nok til alle i forsvaret, hvis man vel at mærkevil tage dem. Ånden i officerskorpset, hvor der er storloyalitet over for cheferne og hvor alle kender deresplads, men samtidigt altid er klar til at tage over, hvisdet skulle blive nødvendigt, tiltaler mig meget, sigerAgner Rokos.

Soldat ved et tilfældeDen unge Agner Rokos var en mønsterbryder. Han vararbejdersønnen fra Nørresundby, der kom i gymnasietog blev student. Senere fortsatte han på universitetet,hvor han læste matematik og biologi.

Agner Rokos drejer sig i stolen. Hans kropsbygninger senet og bærer tydeligt præg af hans timelange dag-lige fysiske træning. Han foretrækker individuel sportpå den hårde måde som triatlon, maratonløb og svøm-ning.

Forelæsningerne på Københavns Universitet fandt handog hurtigt for kedelige. I stedet drømte han om detmere aktive job som politibetjent. Dengang skulleman have aftjent værnepligt for at komme i politiet.Han havnede i flyvevåbnet på Flyvestation Skalstrup.

- Det var der, jeg hurtigst kunne komme til, erindrerAgner Rokos med et tænksomt smil.

Forsvaret fik dog hurtigt tag i ham, og da det især varfeltlivet, der tiltalte ham, søgte han optagelse på Hæ-rens Officersskole.

DIB er fremtiden Siden er det blevet til en imponerende karriere gen-nem kommandoer og ministeriet, og han har haft stortset alle de chefstillinger, en ung officer kan drømmeom. Alligevel fastholder Agner Rokos, at stillingen somchef for Den Danske Internationale Brigade er den, hanhar glædet sig mest til.

- Det er min overbevisning, at DIB er fremtiden, ogjeg vil selvfølgelig gøre, hvad jeg kan, for at den forbli-ver at være fremtiden, siger Agner Rokos, idet han dogunderstreger, at han vil gå tilpas ydmygt til opgaven.

- DIB er en af hærens højest prioriterede enheder,men det betyder jo ikke, at arbejdet ved de øvrige en-heder er uden betydning. Brigaden kan kun fungere,hvis regimenterne og alle uddannede enheder forbe-reder grundlaget for os, siger Agner Rokos.

Armene er begyndt at bevæge sig mere. Nordjydenhar talt sig varm. Min halve time med generalen er dogved at være ovre. Han rejser sig. Giver et fast håndtryk,smiler og efterlader indtrykket af en venlig, men be-stemt mand.

Agner Rokos er 45 år og bor med sin samlever på Midt-sjælland.

Mønster-bryderen fra Nord-jylland

I dag er han chef for Den DanskeInternationale Brigade, men egent-lig drømte han om at blive politi-betjent. Hærnyt tegner et portræt af briga-degeneral Agner Rokos.

Af Kim Vibe Michelsenjournalist, DIB


Mens forsvarsstyrken på øvelseMister Maki 2002 bestod af Lokal-forsvarsenheder og Hjemmevær-net i Lokalforsvarsregion Syd, varfjenden en sammensat multinatio-nal specialstyrke med så forskelli-

ge deltagere som Hjemmeværns-patruljer fra andre dele af landet,delinger fra Livgarden, Gardehus-arregimentets opklaringseskadron,skandinaviske, tyske og lettiske spe-cialenheder, samt patruljer fra Pa-truljekompagni/HOK.

Over 30 patruljer var under øvel-sen indkvarteret i en stor teltlejerpå Ryes Kaserne, hvorfra de forbe-redte deres missioner, rettet modmål i Lokalforsvarsregion Syd. For-målet var at afprøve Lokalforsva-rets beredskab overfor fjendtligespecialstyrker.

Som på tidligere øvelser af den-ne slags stod Patruljekompagni/-HOK i spidsen af fjendestyrken, ogopstillede det fremskudte operati-onscenter, hvorfra de mange fjendt-lige operationer blev koordineret.

Patruljekompagniets opgave somfjernopklaringsenhed, har altid væ-ret at indsætte et antal mindre pa-truljer uset i fjendeland, ofte i sam-arbejde med udenlandske speci-alstyrker. I de seneste år har udvik-lingen i stabens kapaciteter gjortdet muligt at forberede, planlæggeog gennemfører et stort antal sam-tidige operationer med både dan-ske og udenlandske enheder.

HOK’s hemme-lighed

I ly af mørket observererpatruljen uset mod detoplyste elkraftværk etsted i Jylland. Tre dagetidligere forlod de mari-nefartøjets varme sikker-hed, til fordel for detkolde sort vand. Indsæt-telsen af kampsvømmer-patruljen kommer til atspille en central rolle ioperationen.

Af Nikolaj GrønPatruljekompagni, HOK


- Da mange af kompagniets samarbejdspartnere er fra udlandet og uddan-nelser og øvelser foregår i et internationalt miljø, er kommandosproget natur-ligvis engelsk. Og stabsmetodikkerne til operationsplanlægning og -føring, såsom »Military Decisison Making Process«, er hentet fra NATOs internationalepatruljeskole, og afprøvet i rammen af det multinationale stabsmiljø på MisterMaki-øvelserne, siger premierløjtnant P. V. Hørk, efterretningsofficer vedHOK’s patruljekompagni (PTRKMP/HOK).

På øvelse Mister Maki 2002 gennemførte fjendestyrken over 40 forskelligeoperationer i løbet af få dage: fra målrettede angreb på højtstående officerer,til angreb fra land- og søsiden på livsvigtige samfundsmæssige installationer.

- Det er altid en udfordring at arbejde sammen med patruljeenheder medforskellige militærfaglige og kulturelle forudsætninger, siger chefen for PTRK-MP/HOK, kaptajn Johan Teytaud.

- Vi kender efterhånden hinanden fra tidligere øvelser, men man kan altidlære noget. Alle har taget opgaven meget seriøst, og samarbejdet har væreteksemplarisk.

En ualmindelig hjemmeværnsenhedPatruljekompagniet opstilles af Hjemmeværnet til rådighed for Hærens Ope-rative Kommando, og består af frivilligt hjemmeværnspersonel fra hele lan-det, der er særligt udvalgt, uddannet og udrustet til at operere i længere tid,i et af fjenden behersket område.


Enheden var tidligere underlagt Østre Landkom-mando, under navnet: Patruljekompagniet ved ØstreLandkommando (PTRKMP/ELK), men enhedens histo-rie kan spores tilbage til Hjemmeværnets SpecielleEfterretningspatruljer (SEP) der blev nedlagt i 1994.

Patruljerne indsættes primært som efterretningspa-truljer, men har også en offensiv kapacitet, qua uddan-nelse indenfor sprængningstjeneste, finskyttevirksom-hed og påkaldelse og ledelse af ild. Udover gode pa-truljemæssige, feltmæssige og taktiske færdigheder,kræver opgaverne især specialuddannelse i fjernken-ding, signaltjeneste og infiltrationsmetoder. Patrulje-sanitetsuddannelse på højt niveau er også nødvendigpga. opgavernes art: Den behandling som patruljenselv kan iværksætte, kan være den eneste som en så-ret vil modtage i flere dage.

Enheden lægger stor vægt på patruljesoldaternesevne til at operere selvstændigt og arbejde sammen

med andre. Derfor er alle i patruljerne befalingsmændog enheden fungerer ofte som instruktører på kursero.l. for udenlandske enheder, Hjemmeværnet og detøvrige forsvar.

Hjemsendt personel fra forsvaret og medlemmer afHjemmeværnet kan søge optagelseskurset ved PTRK-MP/HOK. Optagelsesforløbet til den frivillige enhedomfatter to udtagelsesweekender og et optagelseskur-sus på ni dage. Herefter følger et HF-signalkurus og enfortsat uddannelse ved enheden, og hos danske ogudenlandske specialstyrker.

De tre ugers kampsvømmeruddannelse ved Frø-mandskorpset sikrer patruljernes kompetencer påområdet, og de vil uden tvivl også blive brugt senerepå året, når PTRKMP/HOK igen står i spidsen for deudenlandske specialstyrker og de danske patruljeen-heder under øvelse »Runnel Stone« på Bornholm.

Kampsvømmerne glider langsomt gen-nem vandet frem mod kraftværket. Spej-derne følger de ronderende vagter i nat-sigtet, mens sprængningsholdet lang-somt kravler op til pumpehuset og pla-cerede de forberedte ladninger på devitale dele. Få timer senere, ville titusin-de være uden strøm i flere uger, menspatruljen mødes med marinefartøjet irum sø. Operationen er en succes!


17 nationer på øvelse i Karup

Af John Kreinerjournalist, PIC/HOK

Soldaterne fra de allierede lande,der kæmper i Irak, fik en venlig hil-sen med fra chefen for NATOs ho-vedkvarter i Karup, Joint Headqua-ter North East, generalløjtnant JanScharling, da han mandag formid-dag (24. marts) satte Øvelse Coope-rative Jaguar 2003 i gang.

Øvelsen er en såkaldt stabs- ogsignaløvelse, der skal træne stabefra en række forskellige lande i atkunne arbejde sammen og følge desamme procedurer.

Der deltager soldater fra 17 lan-de, NATO-landene Canada, Tjekki-et, Tyskland, Italien, Holland, Nor-ge, Polen og USA, samt naturligvis

Danmark. Dertil kommer deltagerefra en række lande, der ikke er medi NATO, Azerbadjan, Estland, Let-land, Litauen, Moldavien, Finland,Rumænien og Sverige, der er medi rammerne af Partnerskab for Fred.

Der er tale om den multinationa-le øvelse, der gennemføres på dethøjeste niveau i NATO’s komman-dosystem nogensinde. Hele øvel-sen gennemføres på Flyvestation Ka-rup og varer to uger.

Øvelsesområdet er henlagt til Nor-ge, men aktualiteten understregesklart af krigen i Irak. Det er netop deting, som skal gennemføres efteren krig, der øves, og statsminister An-ders Fogh Rasmussen har erklæret,at Danmark bør deltage i en gen-opbygning af Irak

Generalløjtnant Jan Scharling (nederst) satte med en kort tale øvelse Cooperative Jaguar i gang. I forgrunden NATO-hovedkvar-terets tyske stabschef, generalmajor Ernst Lutz. Foto: Henning Hansen.


Samarbejde skal øves hvis det skal virkeØvelse Cooperative Jaguar 2003gennemføres som en stabs- ogsignaløvelse på Flyvestation Kar-up med stor international delta-gelse.

Af Hans Vedholm,oberstløjtnant-R, Chef PIC HOK

Tænk lige en gang: Der er et kon-fliktområde et eller andet sted iverden. Flere lande er involveret,og i et af landene er der internekonflikter. Det har ført til væbnetkonflikt, intern uro, øget kriminali-tet, etniske udrensninger, flygtnin-ge og fordrevne familier. Verdens-samfundet er bekymret, FN harforsøgt at mægle, og Sikkerhedsrå-det har udstedt resolutioner, derhenstiller, at fjendtlighederne ind-stilles, og at forholdene bringes til-bage til den normale situation. Derer aftalt en våbenhvile, og der erindgået en fredsaftale. Samtidighar Sikkerhedsrådet besluttet atsende en militær styrke til områ-det, så ro og orden kan oprethol-des samtidig med, at troppernetrækkes tilbage i henhold til freds-aftalen.

Virker det bekendt? Ja, det gørdet, for det er den slags konflikter,der jævnligt har været på verdens-samfundets dagsorden gennem desenere år, og som alle ved, så erdet ikke nogen enkel eller let op-gave at få løst den slags konflikter.

Det er en sådan konflikt, der erbaggrunden for øvelsen Cooperati-ve Jaguar 2003, der holdes på Fly-vestation Karup fra 24. marts til 4.april.

Det multinationaleCooperative Jaguar er denne gangen stabs- og signaløvelse, der in-volverer ni NATO-lande og ottePartner-lande. De, der skal øves, erden samlede styrkes hovedkvarterog den landbaserede styrkes ho-vedkvarter, og det vil sige NATO-hovedkvarteret i Karup (Joint Hea-dquarters North East) og et hoved-kvarter fra Canada, der benævnesJoint Operations Group.

Der er set eksempler på, at FNhar bedt NATO om at stille en styr-

ke til rådighed i en fredsska-bende mission, og det erogså tidligere set, atNATO har inviteretpartnerlande indenfor PfP til at delta-ge i sådanne mis-sioner. Det an-ses for en klar for-del, at sådannemissioner ersammensat afpersonel fra fle-re nationer, ogman taler ommultinationali-tet, og det er det,der ligger i det en-gelske udtryk »com-bined«.

Store kravGrundlaget for operationer afdenne art er de udviklede NATO-procedurer, og det er naturligvis etspecielt problem for ikke-NATOlandenes folk at indleve sig i dem. Men folk i NATO-hovedkvarterernehar også brug for at øve sig i fors-tåelse og samarbejde, for det erforskellige enheder, med forskelligudrustning og med varierende for-måen, der skal bringes til at virkesammen. Man skal ikke bare arbej-de i en national organisation. Manskal kunne fungere i den fællessammenhæng og under speciellevilkår. Der er krav om interoperabi-litet – et ord der er vanskeligt at ud-tale, men som også er meget sværtat praktisere.

Og så er der ikke blot tale ommilitære operationer. Der er et sam-arbejde med de politiske myndig-heder i FN og NATO, og der er sam-arbejdet i missionsområdet medde stedlige myndigheder, de inter-nationale organisationer og de fri-villige organisationer om praktiskog humanitær bistand.

Det civile og militære samarbej-de (CIMIC) får en stigende betyd-ning både i planlægningen og gen-nemførelsen af operationerne, ogefterhånden som tingene normali-seres i operationsområdet bliverden civile del af stadig størrebetydning.

Fra CanadaDen canadiske deltagelse er på ca.130 personer. De tilhører CanadianForces Joint Operations Group, derbestår af et hovedkvarter og et sig-nalregiment, og gruppen er parattil at lede styrker fra flere værn i

både hjemlige og udenlandske o-perationer med ganske kort varsel.Et rekognosceringshold er parat tilat rykke ud med 48 timers varselog et fremskudt hovedkvarter medsyv dages varsel.

Gruppen kan indsættes i freds-skabende operationer og i »nor-male« krigssituationer, men denhar også enheder og udstyr, derkan bruges i civile katastrofesitua-tioner som for eksempel jordskælvog oversvømmelser. Hovedkvarte-ret har været indsat i Eritrea ogEthiopien i 2000 og i Makedonien i2001, og begge steder er missio-nerne blevet rekognosceret og for-beredt for de efterfølgende styr-ker. Der har også været indsættel-ser i forbindelse med terrorisme-bekæmpelsen, og der har væretafgivelser til Afghanistan, til Golf-regionen og til det amerikanskehovedkvarter i Florida.

Det nyeNATO-topmødet i Prag i november2002 understregede, at der er be-hov for at opbygge mobile styrker,der kan sendes ud i fredsskaben-de operationer. Det multinationaleskal udbygges, og det betyder, atnationerne nu også skal blandes istabene på de højeste niveauer.Det betyder også, at NATO-hoved-kvateret i Karup forstærkes medofficerer både fra NATO-lande ogfra partner-landene, og det sammegælder det canadiske hovedkvar-ter og øvelsesledelsen.

(Denne artikel er skrevet før ud-bruddet af krigen i Iraq. Red.)

www.cooperativejaguar.dk


Af S. MernildKN-R, Kongens ArtilleriregimentCIMIC officer i Kosovo hold 6

Artiklen belyser en række af de forhold, derforekommer i og omkring den delte byMitrovica. Formålet er at tydeliggøre detbidrag, Den Danske Bataljon yder i områdetmed tyngden lagt i CIMIC-arbejdet.

Mitrovica og omegnVi befinder os i den nordlige del af Kosovo, ved byenMitrovica.

Ved første øjekast ligner Mitrovica umiddelbart enhvilken som helst anden storby gennemskåret af enfloden Ibar. Ibar har i Mitrovica en vigtig rolle, da denudover at være modtager af vand fra det omkringlig-gende landskab, også er etnisk skillelinie, Inter-ethnicboundry line (IEBL), mellem de muslimske albanere iden sydlige del af Mitrovica og serberne, de ortodok-se kristne, i den nordlige del. En adskillelse, der gør, atområdet for tiden (medio 2002) er mindre potentieltfor uroligheder mellem de to etniske grupperinger,end tidligere.

Tidligere fandt urolighederne især sted på og om-kring den berygtede »Bro Vest«, hvorfor broen hen-står som et symbol på områdets/landets etniske pro-blemer. Derfor bevogtes Bro Vest af KFOR soldater.

Adskillige politikere og højtstående officerer har si-den NATOs tilstedeværelse i Kosovo i 1999 arbejdetpå at løses denne etniske konflikt i Mitrovica, idet demener, at konflikten i Kosovo dermed vil blive løst.

Før krigen, 1998-99, var Mitrovica stedet, hvor alba-nere og serbere levede side om side. Området varJugoslaviens førende industriområde med Trepca-kon-cernerne som de blomstrende industrivirksomhederinden for minedrift, blyproduktion og batteriprodukti-on. Dette skyldes, at Kosovo var/og til stadighed er

særdeles rig på råstoffer: især sølv, bly, nikkel og zink.Industrier som i dag ikke eksisterer, dels på grund afden økonomiske afmatning i samfundet og dels pågrund af de miljømæssige problemer, der forekom iforbindelse med produktionen. Lukningen af industri-virksomhederne har haft adskillige følgevirkninger,hvoraf bl.a. kan nævnes en stigning i kriminaliteten, enfastfrosset samfundsudvikling og en markant stigning iarbejdsløsheden, til mellem 50-60% i og omkring Mi-trovica.

Den fastfrosne samfundsudvikling giver sig til udtryki, at befolkningen i Mitrovica i dag erhverver sig vedhandel og håndværk i modsætning til landområder-ne/bjergområderne, hvor den primitive landbrugsdrift,selvforsyningen, til stadighed er særdeles fremher-skende. En driftsform, der i Danmark var almindelig foret par hundrede år siden.

De økonomiske og sociale forskelle mellem det rela-tivt »moderne« liv i byområderne og det primitive liv ilandområderne/bjergområderne fremstår som denstørste samfundsmæssige kontrast i og omkring Mitro-vica.

Den Danske Bataljon og CIMIC opgaverI dette kontrasternes område ligger Den Danske Batal-jon (DANBN). DANBN udgør i alt omkring 600 soldater,der har til huse i Camp Olaf Rye, beliggende cirka sekskm vest for Mitrovica. DANBN indgår i Den Multinatio-nale Brigade Nord, MNB(N), som er én af de fem bri-gader, der forekom i Kosovo (medio 2002). Arbejdsop-gaverne ved DANBN er mangeartede, og af decidere-de militære arbejdsopgaver kan bl.a. nævnes hus- ogområdeundersøgelser efter våben, ammunition og uni-formsgenstande, CP (check points), MCP (mobile checkpoints), patruljer såvel til fods som kørende, eskorterm.m. Operationer, der i større og mindre omfang fore-gik i samarbejde med UNMIK Police, for derved at for-bedre samarbejdet om arbejdsopgaverne.

CIMIC-sektionen, sektionen for civilt og militærtsamarbejde, står for samarbejdet med det civile sam-


Forskellener enCIMIC

projekt-officer


Et af de helt store projekter ud over genhusning var og eroprydning i affaldsdyngerne. Der er simpelthen et ubeskrive-ligt svineri ikke mindst omkring vandløbene, og det vil tagelang tid at nå helt til bunds i møgdyngerne.

fund, hvori hovedparten af DANBN civile arbejdsopga-ver blev løst. CIMIC-sektionen støttede bataljonensoperationer gennem forbedringer af infrastrukturen,her gennem vej-, vand- og elektricitetsprojekter, gen-nem sociale projekter i form af istandsættelse ognybygning af huse, gennem støtte til genhusningspro-cessen samt støtte til demokratiseringsprocessen. Pro-jekter, som alle var med til at skabe stabilitet i områ-det.

Jobbet som CIMIC officer og dets arbejdsopgaverJobbet som CIMIC officer ved bataljonen var et afvek-slende job med adskillige aspekter og udfordringer.

Den ene dag ude i bjergene, hvor der blev talt medlokale beboere og talsmænd fra landsbyerne for atundersøge, belyse og indsamle information om deresproblemer og behov.

Den næste dag mødte man kommunens lokale by-rådspolitikere, embedsmænd og repræsentanter fraforskellige hjælpeorganisationer, hvor igangværendeog evt. nye projekter blev diskuterede og planlagt.

Et af de mange projekter, CIMIC sektionen gennem-ført i de to kommuner, Zubin Potok og Zvecan, som lå iDANBN ansvarsområde, var et større socialt projekt isamarbejde med en dansk NGO (Non Government Or-ganisation). Et projekt, der løber frem til ultimo maj2003.

Denne NGO har doneret omkring 1.5 mio. kroner iforbindelse med istandsættelse og nybygning af husetil de socialt dårligst stillede familier i de to kommu-ner. I dette projekt har socialforvaltningen i de to kom-muner udvalgt og prioriteret, hvilke familier, på bag-grund af input fra de lokale talsmænd, der er potenti-elle recipienter af denne hjælp. De familier der blevudvalgt, levede i bygninger, der for det meste ikke en-gang fortjener denne betegnelse. De levede under vil-kår, som bekræfter historiebøgernes beskrivelse aflevevilkårene i Danmark for mindst 200 år siden. Leve-vilkår, jeg vil karakterisere som umenneskelige og ka-tastrofale sammenlignet med dagens danske forhold.

De første to nye huse ud af ni stod allerede færdigemedio 2002. På side 23 er vist én af bygningerne, somvar potentiel modtager af hjælp fra den pågældendeNGO. På side 22 ses det næsten færdige projekt – etresultat CIMIC og den pågældende NGO var yderst til-freds med. Det er den slags, der gør det værd at væreudsendt som CIMIC officer, idet man inden for udsen-

delsesperioden på de seks måneder kan se, at ensarbejdsindsats er med til at gøre en forskel på steder,hvor det er tiltrængt. Forskellen gjorde endvidere, atmotivationen i arbejdet blev opretholdt, hvormed vivar parate til nye arbejdsopgaver.

Nyt forsøg på samarbejdeAf andre store projekter kan nævnes etableringen af etLocal Community Office (LCO) i det albanske mindre-tal nord for Mitrovica der omfattede landsbyerne, Li-pa, Boljetin og Zaza, i Zvecan kommune, som var enserbisk kommune. LCO havde til hensigt at skabe endemokratisk dialog mellem det albanske mindretal ogden serbiske styrede kommune. Før dette LCO blevetableret af CIMIC-sektionen, eksisterede der absolutintet samarbejde mellem de etniske grupperinger, al-baner og serbere. Som forholdene var medio 2002, fo-rekom der en stor motivation i begge etniske gruppe-ringer for at få LCO til at fungere optimalt.

Etableringen af LCO gav genlyd i hele Kosovo, ogmå karakteriseres som et succes-projekt, da selvesteCommander KFOR (COMKFOR) besøgte LCO for at vi-se sin interesse derfor. Igen et projekt, der i særdeles-hed gjorde, at det var værd at være udsendt, idet manmed sin arbejdsindsats ligeledes var med til at påvir-ke demokratiet og beslutningsprocessen i området.

Af andre projekter i de to kommuner kan nævnes:foranstaltningen af drikkevand, forbedringer af infra-strukturen herunder vejnettet, bygningen af vejbroer,restaureringen af vandløb, hvormed oversvømmelserved høje vandføringer forhindres, indkøb af nye gene-ratorer til elektricitetsforsyningen samt udleveringenaf Lego, tøj m.m.

Desuden blev der gennemført »Green day« projek-ter, som omhandlede oprydning af affald i de to kom-muner. Affaldsproblemet i og omkring Mitrovica varstort og ikke til at overse. Af den grund blev der fra CI-MIC side lagt adskillige kræfter i dette projekt. Listenover igangværende projekter var lang, og fælles fordem alle var, at projekterne på hver deres måde varmed til at skabe tilfredshed og stabilitet i bataljonensområde.

Alt i alt kan siges, at CIMIC-officerens job består i atvære projektofficer – at stå for planlægning, kontakt,koordination samt at være drivkraften i samarbejdetmellem kommunerne, UNMIK, lokalbefolkningen, tals-mændene, NGO’erne og de militære enheder, bataljo-nen eller MNB(N), Den Multinationale Brigade Nord, el-ler civile firmaer, der anvendes til de pågældende op-gaver.

Et job, der til tider kræver sin mand, men absolut etjob, der rummer flere aspekter end dem, der er nævnther.

Kort sagt er CIMIC officeren en vigtig brik i genop-bygningen af Kosovo.


Af Matthies Nissenmajor, AnalysesektionenForsvarskommandoen

Alle med kørekort til stor lastbil –med eller uden påhængsvogn –ved, at den maksimale tilladte ha-stighed inden for tættere bebyg-get område er 50 km i timen, ogsåselv om der ved skiltning er anførten højere tilladt hastighed, f. eks.70 km i timen.

Hvorfor nu det? - Jeg er mindst lige så dygtig til

at køre som fru Jensen i hendes lil-le Golf!

Måske, men er du også bedre tilat bremse? Eller sagt på en andenmåde: Hvad bremser bedst? En last-bil eller en personbil.

Bremselængden ved 70 km i ti-men for en nyere personbil er ca.20 meter. For en lastbil er bremse-længden ved samme hastighed ca.30 meter eller ca. en halv gang læn-gere! Det betyder, at du, hvis duikke når at standse på de 20 meter,der er op til den forankørende bil,rammer denne med 40 km i timen!

Det er meget skadeligt, især hvisder er tale om en personbil i Golf-størrelse!

Hvis du inden for tættere bebyg-get område overholder hastigheds-begrænsningen på 50 km i timen,så vil din lastbils bremselængde»kun« være ca. 15 meter. Hertil skallægges evt. funktionstid for lastbi-lens bremser. Hvis funktionstiden

er 4⁄10 sekund, så når du at køre ca.fem meter inden dine bremser be-gynder at tage fat. Det betyder, atdin lastbils bremselængde ved 50km i timen i praksis vil være densamme som en personbilen, der kø-rer 70 km i timen.

Derfor skal du, når du kører last-bil, altid overholde hastighedsbe-grænsningen på 50 km i timen in-

den for tættere bebygget område,også selv om der ved anden skilt-ning er angivet en højere hastig-hedsgrænse. Husk det nu!

Når du passerer det overstrege-de skilt for ophør af tættere bebyg-get område, må du igen køre 70 kmi timen på landevej og 80 km i ti-men på motorvej.

Airbag’en er ingen sovepude

Lad ikke airbag’en være din sovepude!sikkerhedsselen er stadig den bedste

livsforsikring, hvis det går galt!

Golf –ikke Polo!


Af Torben Sørensenjournalist/PIC/ST/HOK

Erfaring er vejen til mere sikker kør-sel. Kørerne skal have hår nok på bry-stet til at sige fra. Også når en befa-lingsmand presser på – eller når grup-pen vil hjem fra øvelse fredag udenen hvilepause

Som de sidder med dampende varm kaffe i plastik-kopperne og roligt kigger rundt inde på chefens kontorer der ikke meget fartbøller over dem. Ikke meget dertyder på, at personel og køretøjer skal tage sig i agt,når de to overkonstabler sætter sig bag rattet.

Og det er der sådan set heller ikke grund til, for deto har flere års erfaring både bag rattet og i at sige fra,når det er nødvendigt overfor både sergenten, kaptaj-nen og kammeraterne.

For det er netop modet til at sige nej, der er vigtig,hvis Hærens køretøjer og personel skal gå en sikrerefremtid i møde. Det mener overkonstabel-1 TommyThure og overkonstabel-1 Brian Gjesager fra 3 kom-pagni, III Telegrafbataljon i Fredericia..

- For mange af specielt de helt unge er bange for atsige fra. Især hvis det er fredag og man er på vej hjemfra øvelse i Aalborg, siger Tommy Thure, der har 13 årserfaring bag sig. Kollegaen Brian Gjesager har seks årserfaring, og han er enig.

- Det er en mild form for gruppepres. Man siger ikkenej, når de andre vil hjem, siger Brian Gjesager.

Selv har de begge være i situationerne, hvor et nejhavde været en god idé. Med erfaringen har de lært, atet nej til at køre faktisk bliver respekteret, for er manfor træt til at køre, så er der ingen vej udenom, at hvi-le er nødvendigt. Helbred og køretøjer kan ikke tåle, atkøreren falder i søvn.

Fjorten dage på køreskole Erfaringen er også vigtig for den måde, som kørernerent faktisk er i stand til at køre på. Kun erfaring er medtil, at køreren lærer sit køretøj at kende.

- Det er jo lidt tankevækkende, at man kan værefjorten dage på køreskole for at komme hjem med etB-kørekort. To uger senere tager man af sted på køre-skole igen for at tage C-kørekort, siger Brian Gjesagerog understreger, at et helt »grønt« kørekort langt fra erdet samme som en god chauffør. Rutine bag rattet i enpersonbil er ikke noget man får på to uger. Og slet ikkeerfaring nok til at kunne omsætte det til at sidde bagrattet i lastbil.

Brian Gjesager er i hvert fald ikke i tvivl om, at hankender til situationer, hvor manglende rutine har væretårsagen til uheld. Han prøvede således at køre galt un-der køreundervisning på en lukket bane. Kørerne i kom-pagniet kørte med ABC-masker på. Tre gange gik turengodt, men fjerde gang blev den da urutinerede kørerBrian Gjesager for modig og kørte for stærkt. GD’en oghan selv havnede i nogle træer.

Både han og Tommy Thure er ikke i tvivl om, at mang-lende rutine sidste år var medvirkende til, at to vær-

Farten pressesop


Derfor bør du køre firmabil...

1. Firmabiler kører generelt hur-tigere end privatbiler – også i bakgear.

2 Firmabiler kan opnå en langt bedre acceleration, og du kan altid uden videre skifte til bakgear, selv om vognen sta-dig ruller fremad.

3 Firmabiler kan opnå meget kortere bremselængde end

privatbiler.4. Firmabiler kan passere en hul-

let og ujævn vej med dobbelt så høj fart, ligesom de robustedæk tillader let passage over høje kantsten.

5. Firmabiler kræver yderst sjæl-den kontrol af oliestand, køler-væske, dæktryk og batteri – ogde kører nemt 150 km/t med lysende olielampe.

6. Firmabiler kræver mindre rengøring, specielt indvendigt,idet vognbunden og sæder

samtidig er indrettet som askebæger.

7. Firmabiler har forstærket hjul-ophæng og affjedring, så de egner sig meget bedre end privatbiler til transport af fli-ser, mursten, byggeaffald og andet svært gods.

8. Firmabiler kan parkeres overalt, uden at du behøver at låsedørene eller fjerne tændings-nøgle.

Forfatter ukendt.

nepligtige fra deres kompagni kørte galt under øvelsenStrong Resolve i Polen. De to værnepligtige væltede gan-ske enkelt med deres specialbyggede MAN 8 kabel-vogn. En lastbil med forholdsvis dårlig vægtfordeling,som det derfor kræver gode evner for at køre i terrænetuden at vælte med.

De to værnepligtige måtte i øvrigt på et polsk hospi-tal for at blive undersøgt.

Firmabil skal køre stærktAt der i det hele taget sker så mange uheld og ulykkeri forsvarets køretøjer hænger formentligt også sammenmed, at soldaterne ikke har respekt for køretøjerne.

Det er jo ikke deres egen bil.- Jeg har det sådan, at jeg selv helst vil køre min

egen bil, siger Brian Gjesager, som privat har en Polo. At han har sin egen bil er dog også medvirkende til,

at han tænker mere over, hvad han gør med forsvaretsMAN 8, buslet eller MAGI 168. Men den holdning erikke alle soldater til dels. Generelt er er holdningen til»firmabilerne« ikke særlig god, og de bliver kørt hårdt.

3/KMP/III TGBTN har derfor internt hængt en lille re-minder op. For at øge opmærksomheden på, hvordanbilerne bliver kørt. (se: Derfor bør du køre firmabil...)

- Så travlt har vi heller ikke. Kommer man ikke afsted til tiden, så må man bare komme for sent, sigerTommy Thure, som dog gerne indrømmer, at det kræ-ver hår på brystet at kunne gennemføre det. Nogetsom kun erfaring kan være med til.

Forsvarets regler for kørsel er for så vidt udmærke-de, mener Tommy Thure, men han savner dog fleksibi-litet i reglerne. Kør ikke når du er træt, søvnig eller sygog reglerne om seks timers hvile eller to gange firetimers hvile dækker nemlig kun som tommelfingerreg-ler, mener han. Folk er nemlig forskellige, og nogenkan bedre end andre holde til kun at sove få timer også stadig være friske bag rattet. Omvendt kan andresove ni timer i træk uden at være friske nok til at kørebil.

- Men det hjælper jo heller ikke, når man manglerfolk med kørekort i kompagnierne. Så er der færre til atkøre, siger han.

Tommy Thure og Brian Gjesager er enige om, at det kræver hår på brystet at sige fra, når hele gruppen presser på for at kommehjem. Men det kan være nødvendigt for færdselssikkerhedens skyld.


Rapport fra

KABUL


Hærnyt har i tidligere udga-ver bragt to artikleromhandlende situationen iAfghanistan. I denne artikelfølges der op på, hvordanarbejdsbetingelserne for detnuværende danske kontin-gent i Kabul er. Såledesbeskrives den operativeramme og situation, hvoride danske soldater udførerderes pålagte opgaver.

FN’s sikkerhedsråd vedtog 20. de-cember 2001 at indsætte en »Inter-national Security Assistance For-ce« (ISAF) i Kabul, Afghanistan.

ISAF opgave er at bistå den afg-

hanske overgangsadministrationmed at opretholde sikre rammerfor administrationens virke i Kabulog omegn indtil en permanent re-gering i Afghanistan er etableret.

ISAF-1 blev etableret under bri-tisk ledelse og ISAF 2 under tyrkiskledelse. ISAF 3, der blev meldt ope-rativ fra 10, februar 2003, er underfælles tysk/hollandsk ledelse.

ISAF, der i alt råder over ca. 5000mand, er i hovedtræk organiseretsåledes:

* Et hovedkvarter i Kabul cen-trum.

* En dertil hørende vagt- og sik-ringsstyrke.

* Et forbindelseselement, der holder forbindelse til den afg-hanske præsident, ministre ogamerikanske styrker m.v.

* En CIMIC-enhed (Civil MilitaryCo-operation).

* En styrke til drift og beskyttel-se af Kabul militære lufthavn.

* Kabul Multinationale Brigade (KMNB).

Kabul Multinationale Brigade(KMNB) er ISAF’s eneste egentligemanøvreenhed med 3500 mand fra22 nationer. KMNB opgave er at til-vejebringe sikre og stabile rammerfor den afghanske centraladmini-stration i Kabul og omegn. KMNB

løser denne opgave ved at opret-holde en konstant tilstedeværelsei ansvarsområdet dag og nat gen-nem patruljering, overvågningsamt opstilling af check-points.

Endvidere støtter KMNB central-administrationen og de afghanskesikkerhedsmyndigheder med sik-ring af større begivenheder, ammu-nitionssøgning og -rydning, genop-bygning af skoler, hospitaler, vand-forsyning etc. samt undersøgelserog bistand ved ulykker og kriminel-le handlinger.

KMNB opretholder en konstantog tæt kontakt til politi og militærog øvrige myndigheder som en af-gørende forudsætning for en retti-dig og tilstrækkelig assistance.

Af H. H. Mølleroberstløjtnant,

Kongens Artilleriregiment


Et vigtigt koncept for KMNB er, at brigadens perso-nel og enheder altid optræder i den assisterende rol-le og ikke påtvinger nogen af parterne noget, samt atflest mulige opgaver løses sammen med afghanerne. KMNB er i hovedsagen organiseret således:

* Et hovedkvarter med bl. a. flg. specialer: ammuni-tions- og minerydning, CIMIC og Forbindelsesele-ment

* Et felthospita.* En multinational militærpolitienhed* En multinational ingeniørbataljon* En tysk/hollandsk/tyrkisk kampgruppe* En fransk kampgruppe* Et engelsk ingeniørkompagni i infanterirolle* En helikopterenhed Hovedkvarter, felthospital, tysk/hollandsk/tyrkisk

kampgruppe samt militærpoliti holder til i »CampWarehouse«, der er beliggende ca. 10 km. øst for Kabulcentrum.

Brigaden anvender til stadighed en del af sine kræf-ter på »Force Protection«. Primært hovedkvarteret ogCamp Warehouse har regelmæssigt været udsat for ter-rorangreb fra ukendte fjendtlige elementer.

KMNB er fortsat under omskiftning til tredje hold.Dette vil indebære, at nogle lande vil forlade KMNBog andre træde ind, og således er antallet af kamp-grupper reduceret fra tre til to, idet en tyrkisk kamp-gruppe er trukket hjem i starten af februar. Dog er ettyrkisk kompagni forblevet og er underlagt den tyskekampgruppe.

Desuden er et engelsk ingeniørkompagni, der p.t. lø-ser ingeniøropgaver, i stedet indsat til patruljeopgaverdirekte underlagt KMNB, og den franske kampgruppei området er pålagt flere opgaver. Endelig tilgik et en-gelsk infanterikompagni medio marts.

For nylig har Tyskland besluttet at bidrage med yder-

ligere et infanterikompagni i løbet af foråret, hvorefterden tyske kampgruppe opdeles i to kampgrupper.

Sammenfattende vil KMNB formentlig fortsat væreunder justering et stykke ind i foråret, både hvad angårenheder og ansvarsområder.

DANCONDet danske kontingent (DANCON) indgår i forskelligemultinationale enheder i KMNB. Kontingentet har somtidligere nævnt hjemsted i Camp Warehouse.

DANCON hold 1 havde til opgave at rydde miner ogammunition samt forestå det civilt-militære samarbej-de ved KMNB. Denne opgave skiftede med introduk-tionen af DANCON hold 2 medio juli 2002 og viderefø-res med DANCON hold 3. Kontingentets primære op-gave er nu at deltage i forbindelsestjenesten mellemKMNB og de afghanske myndigheder samt lede briga-dens daglige operationer. Herudover ydes et bidrag tilKMNB multinationale militærpolitienhed, og der afgi-ves fra og med DANCON 3 også en stabsofficer og enbefalingsmand til ISAF hovedkvarter inde i Kabul cen-trum. Endelig afgives en befalingsmand på deltid tilKMNB såkaldte »Joint Visitors Bureau«, og et mindredansk sanitetselement forretter fra primo februar tje-neste ved det tyske felthospital.

DANCON 3 er på 43 mand og er organiseret således:* Chef og stabselement, der arbejder ved Hoved-

kvarter/KMNB henholdsvis Hovedkvarter/ISAF* Kommandodeling bestående af

- En kommandosektion med næstkommanderen-de, kommandobefalingsmand, regnskabsfører, præst, sygeplejerske og tolk samt- en forsynings- og vedligeholdelsessektion inkl. terminalkommando (sidstnævnte forretter delvisttjeneste ved KMNB)

* Forbindelsesdeling med tre grupper, der indgår ien multinational forbindelsesenhed

* Militærpolitigruppe, der indgår i en tysk ledet militærpolitienhed

* Kommunikationscenter* Sanitetselement med to læger og en sygeplejer

ske ved det tyske felthospital ved KMNB.KMNB daglige operationer ledes fra brigadens ope-

rationscenter (JOC), hvor chef/DANCON – støttet af endansk befalingsmand og en kører – fungerer som cheffor alle igangværende operationer i operationsområ-det (»Chief Current Operations«).

De to befalingsmænd til ISAF hovedkvarter indgår iden logistiske del af staben og beskæftiger sig med de


logistiske opgaver henholdsvis transporttjeneste.Kommandodelingen sikrer, at hele kontingentet ser-

viceres inden for diverse specialer: administration, post,regnskab, sundhedstjeneste, gejstlig tjeneste, forsy-nings- og vedligeholdelsestjeneste samt terminaltje-neste (ledelse af og kontrol med alle forsyninger, pas-sagerer, post m.v., der skal til eller fra kontingentet).Herudover varetager elementet drift og vedligeholdel-se af lejren og dennes faciliteter.

DANCON forbindelseselement består af tre hold,hver med en forbindelsesofficer, en befalingsmandsamt en kører. To hold er permanent afgivet til KabulCity Police hovedkvarter, hvor de varetager al forbin-delsesvirksomhed mellem KMNB og politiet. Det sid-ste hold varetager forbindelse til finansministerietmed henblik på at følge lønudbetalingen af primærtpolitiet og militæret. Desuden har dette hold til opga-ve at holde forbindelse til de mange NGO og GO, deropererer i Kabul. Dette sker med henblik på at koor-dinere den fælles indsats.

DANCON MP-gruppen indgår i den multinationaleMP-enhed. De deltager i diverse patruljeringer, efter-forsker ulykker og kriminelle handlinger samt deltageri den almindelige opretholdelse af ro, lov og orden in-den for KMNB ansvarsområde.

Kommunikationscenteret varetager al forbindelse mel-lem kontingentet og Danmark samt tjener som kontin-gentets operationscenter med 24 timers bemanding.

Sanitetselementet opstilles af Forsvarets Sund-hedstjeneste og udsendes for to måneder af gangen.De to læger og sygeplejersken indgår i det tyske felt-hospital.

Den egentlige operative del af DANCON udgøressåledes af forbindelsesdelingen og militærpolitigrup-pen samt sanitetselementet. De øvrige dele af kontin-gentet har primært til opgave at levere den admini-strative og logistiske støtte til de førnævnte, det derofte kaldes National Support Element (NSE).

Den operative situation ved kontingentet.Der har været en stadig vekselvirkning mellem trus-selsniveauet og graden af målopfyldelse i både briga-dens og DANCON opgaveløsning. Således har udkør-sel i længere perioder været underkastet restriktioner,der har bevirket, at desværre ikke alle opgaver er ble-vet løst optimalt.

Denne trussel er blevet udmøntet i en række kon-krete angreb mod ISAF installationer og personel medraketter, selvmordsbomber, bilbomber og angreb påpatruljer og enkeltkøretøjer samt en lang række min-dre konkrete trusler. Hidtil har disse angreb heldigvisikke medført sårede blandt ISAF personel.

I øvrigt har DANCON 2 bygget et robust og velegnetbeskyttelsesrum, således at de danske soldater trygtkan opholde sig her.

Forbindelsesdelingen har en meget spændende op-gave med at følge situationen ved det lokale politi. Ipolitihovedkvarteret er der indrettet et ISAF kontor,der bemandes 24 timer døgnet rundt, og som følgerudviklingen i kriminaliteten i Kabulområdet. Denneudvikling er en af mange vigtige parametre i forsøgetpå, at få skabt mere stabile forhold i regionen.

Også lønudbetalingen til politiet og militæret følgesmed interesse, idet denne ligeledes er en indikator på,hvorvidt den midlertidige regering med præsidentKarzai i spidsen, får skabt stabilitet i området.

ISAF resultater hidtil kan sammenfattes således:* Reduktion af kriminaliteten.* Flere folk på gaden.* Øget handel.* Styrkelse af politiet og den nye afghanske hær.


Af Henning Wilgaardmajor, Hærens Materielkommando

Man kan forledes til at tro, at Hærens Materielkom-mandos østsamarbejdsaktiviteter efter aflevering afmateriellet til det litauiske artilleriprojekt – også kal-det LITART – er gået ned på vågeblus, men nej:

Ammunitionsarsenalet arbejder på højtryk med atefterse og klargøre de sidste granater til LITART-pro-jektet, og Forsvarskommandoen har i 2003 pålagt Hæ-rens Materielkommando et større antal aktiviteter endtidligere.

Concorde i de baltiske landeHærens Materielkommandos mest omfattende projekter materielregistreringssystemet CONCORDE, som eropbygget i alle tre baltiske lande. Projektet er en blan-ding af donation (hard- og software), træning i Dan-mark og i Baltikum (Train the trainer) samt rådgivningog hjælp til implementeringen. Arbejdet udføres isamarbejde med Hjørring-firmaet Montes og med støt-te fra Hærens Logistikskole og Forsvarskommandoen.

Projektet giver de baltiske landes forsvar mulighedfor at administrere og forvalte materiel, herunder destore mængder doneret materiel.

Der er endvidere opbygget et samarbejdsorgan, såalle tre lande kan samarbejde om fælles løsninger afmaterielforvaltningsmæssig karakter. Hærens Materi-elkommando holder formandskabet i denne gruppeindtil udgangen af 2003, hvorefter landene på skift be-sætter formandsposten.

Logistisk samarbejdeEt andet vigtigt projekt er et tre-årigt samarbejde medUkraines Centrale Logistikkommando. Rammerne forsamarbejdet blev etableret ved et ukrainsk besøg vedHærens Materielkommando og under et besøg i Kievsidste år. Projektet omhandler drøftelser af logistik-kens ordning på 4/5. echelon-niveau og flere afdelin-ger i Hærens Materielkommandos Centralledelse vilblive involveret.

Emnerne er mange og omfatter for eksempel imple-mentering af NATO Single Fuel koncept, uniformer ogfeltkost, planlægning, handel og økonomi, kvalitetssik-ring og destruktion af ammunition. Endvidere vil Ukra-ine gerne sælge militært udstyr og for eksempel akku-mulatorer til Danmark. Projektet er opbygget i modu-ler for at kunne sammensættes til brug i andre lande,uden store planlægningsmæssige forberedelser.

Fortsat støtte til implementeringHærens Materielkommando fortsætter støtten tilimplementering af pansret mandskabsvogn (PMV)M/113 i Litauen. Projektet omfatter støtte til selv at kun-ne gennemføre uddannelsen af fagligt personale for atkunne vedligeholde og reparere samt at opbygge eks-pertise i stabene. Endvidere ydes der vejledning ogstøtte til etablering og brug af værksteder (1.-4. echel-on) og køreuddannelsesanlæg. Endelig vejledes der iopbygning af reservedelsbeholdninger til PMV. Litau-en har PMV M/113 i drift ved en køreskole og ved de-res pansrede enheder i Ruklabataljonen.

De gamle danske M/113 PMV’er har gjort det godt, her i Rukla-lejren i Litauen.

Østsamarbejdet i vækst


Af redaktionen

Forsvarsministeren nedsatte i be-gyndelsen af februar 2003 en ar-bejdsgruppe vedrørende forsva-rets informationspolitik. Arbejds-gruppen blev nedsat efter længeretids pres i medierne og politisk de-bat om større åbenhed i forsvaret.

Det er bl. a. blevet fremført, at for-svaret principielt og rettidigt ikkenødvendigvis i alle situationer brin-ger informationer til offentlighedeneller verificerer informationer i me-dierne om forhold ved danske styr-kebidrag i internationale operatio-ner.

Arbejdsgruppen nedsættes medopgave at udarbejde et forslag tilen overordnet informationspolitik,

som tilgodeser ønsket om størst mu-lig åbenhed om forsvarets forholduden at kompromittere sikkerhe-den. Informationspolitikken skalsåledes give mulighed for, at for-svaret videregiver informationermed mindre, at der er sikkerheds-grunde eller andre grunde til ikkeat gøre det.

Her kunne man forestille sig, athensynet til pårørende for udsend-te soldater, personsikkerheden forudsendte danske soldater, hensy-net til operationssikkerheden i for-bindelse med indsættelse af styr-ker samt hensynet til partnere ogallierede styrker kan medføre, atman i visse situationer må afvejegraden af åbenhed. Herudover ve-jer hensynet til den politiske be-

slutningsproces tungt. Offentliggø-relse af informationer om militæreforberedelser og planer vil ofte skul-le afvente politisk behandling og be-slutning.

En af arbejdsgruppens opgaver erat se på krisekommunikation i for-bindelse med internationale ope-rationer. Man vil i denne del af ar-bejdet bl. a. fokusere på særligeforhold, der gør sig gældende vedindsættelse af militære styrker un-der krigslignende vilkår og retteskarpt mod kommunikationen i for-bindelse med alvorlige uheld og u-lykker.

Arbejdsgruppens begyndte ar-bejdet i midten af februar og skal af-give rapport medio 2003.

Opstart af nye aktiviteterHærens Materielkommando har også en række muligekommende enkeltaktiviteter på tegnebrættet som foreksempel:

Estland: Rådgivning om depotindretning m.v. og donation af

håndvåbenammunition.Letland: Donation af håndvåben og ammunition. Letland øn-

sker at udskifte og destruere syv-otte forskellige ge-værtyper og i stedet indføre gevær M/75 som deresstandardgevær.

Litauen: Rådgivning om beredskabskontrakter og et Logistik-

seminar.I 2003 startes der endvidere aktiviteter op med Ru-

mænien og Polen. Sidstnævnte reelt i forbindelse medNATO-standardiseringer for unge og kommende med-lemmer.

Et samarbejde med Rusland i lighed med det Hæ-rens Materielkommando har med Ukraine var varslet,men dette er stillet i bero.

Udveksling af viden og informationerAt Østsamarbejde kræver ressourcer er ganske vist,men det giver også et udbytte i form af udveksling afviden og informationer samt muligheden for at nyttig-gøre overskydende, tjenstdygtigt materiel som donati-on. En donation af overskydende våben og ammuniti-on indenfor normerne af internationale konventionerog efter politisk godkendelse kan spare os for udgiftentil destruktion/demilitarisering, men det er selvfølgeligmodtagerens behov, der er styrende.

Donationers ressourceforbrug er også meget afhæn-gig af, at man er forudseende, og at der gennemføres ennøje planlægning.

Det vil derfor være optimalt, hvis donationen kanfinde sted i takt med udfasningen/lagersaneringen. Her-ved spares en sammendragning, klargøring og repara-tion samt lagerkapacitet.

Det drejer sig om samarbejde.Det er vigtigt, at aktiviteter planlægges og gennemfø-res i samarbejde med modtagerlandet. Men også sam-arbejde mellem Forsvarets myndigheder og institutio-ner, herunder specielt forsvarsattachéerne i de pågæl-dende lande er meget vigtigt. I visse lande er forsvar-sattachéens assistance en forudsætning for aktiviteter-nes tilrettelæggelse og gennemførelse.

Hærens Materielkommandos samspil med HærensOperative Kommando har en afgørende indflydelsepå, at udfasning af materiel kan besluttes så tidligt, atdonation kan finde sted, uden at det kræver ekstraressourcer til reparation, klargøring og magasinering –samarbejde er et nøgleord.

Forsvarets informationspolitikkulegraves af arbejdsgruppe


2002 blev året, hvor der opstod nye udfordringer forden samlede økonomistyring, ikke mindst på grund aflønsumsstyringen, men også helt generelt for at findeen fornyet balance, der kommer til at gælde i 2003 og2004. Herefter bliver det rammerne for det næste for-lig, der bliver interessante.

I 2002 blev hovedoverskrifterne »sparekatalog« i re-lation til de planlagte aktiviteter og »et midlertidigtselektivt ansættelsesstop« i relation til bemanding.Begge dele medførte dybe indgreb i HOKs produkti-onsvilkår, men den fælles indsats med at få disse for-anstaltninger til at virke og slå igennem må siges atvære lykkedes. Det er også en kendsgerning, at detteer oplevet meget forskelligt, afhængigt af hvor denenkelte har befundet sig i organisationen.

Jeg finder det væsentligt at fremhæve, at de priori-terede opgaver, herunder uddannelsen af de værne-pligtige, har kunnet gennemføres på et tilfredsstillen-de niveau under disse vanskelige vilkår.

Vedrørende bemandingen ser det nu generelt ud til,at det selektive ansættelsesstop viste sig at være til-strækkeligt, men der mangler en sidste afklaring af, omder skal ske en omfordeling mellem enkelte myndig-heder inden for enkelte personelkategorier. Når den-ne sidste afklaring er slut, agter HOK at hæve detselektive midlertidige ansættelsesstop. Det er endvi-dere min oplevelse, at alles vilje til at udvise spar-sommelighed i situationen har været udtalt og medførten gunstig og håndterbar årsafslutning på HOKs sam-lede område.

Udsigter i 2003De fravalg og reduktioner, der blev nødvendige i 2002,bliver i hovedsagen videreført og desværre suppleretmed besparelser på primært IT- og bygningsvedlige-hold.

Den lønsum, der er udmålt, vurderer HOK generelter i god overensstemmelse med de meddelte års-værk, efter at lønkvanten er omberegnet, og der her-med er skabt en fornyet balance i den nu gældendemindre bemanding. Hermed er der grundlag for en e-gentlig mål- og rammestigning på Niveau III, såledessom den nu er indlagt i budgetterne. HOK vurdererderfor, at der er lagt et realistisk lønbudget, men der erkrav om en meget stram styring af personel- og lønom-rådet fra start til mål – måned for måned.

Det skal nævnes, at midler til implementering afnyløn vurderes afsat i nødvendigt omfang.

På den operative virksomheds side vil HOK deltagei alle højt prioriterede øvelser og størstedelen af alleøvrige hidtidige aktiviteter, men med begrænsninger ideltagelsens omfang og aktivitetens varighed. Bl.a. pågrund af den internationale situation bliver der et min-dre antal NATO-øvelser, som naturligvis nedsætter for-bruget.

HOK lægger vægt på, at uddannelsen af reaktions-styrkerne kan fortsættes som hidtil, således at bered-skabet i relation til det internationale engagement bli-ver opretholdt. I denne forbindelse arbejdes der fort-sat på at have de rette indkommanderingsdage tilrådighed i den rette fordeling mellem almindelige ind-kommanderingsdage og indkommanderingsdage tilreaktionsstyrkekontrakter.

Også i 2003 er der for værnepligtige og stående styr-ker planlagt, således at enhederne kan leve op til ind-holdet i HOKs uddannelsesdirektiv.

Derimod er der foretaget et klart fravalg af uddan-nelsen i mobiliseringsstyrken.

På bygningsvedligehold er midlerne reduceret medca. 20%, og der er herudover sket en udskydelse af fle-re større renoveringsarbejder. Det bremser op for denrelative forbedring på dette område, som det nu gæl-dende forsvarsforlig har medført i HOKs område. Deter naturligvis vigtigt, at der snarest efter 2004 tilføresdenne del af virksomheden de rette midler.

Informatikområdet er reduceret med 10%, samtidigmed at 50% er blevet båndlagt på anskaffelsessiden.HOK har indledningsvis prioriteret den basale drift afde eksisterende systemer og den fortsatte udbygningaf netværk frem for anskaffelse af yderligere hardware.HOK kan derfor ikke umiddelbart færdiggøre udrulnin-gen af DeMars version 3, men dette vil blive muligtenten ved FKOs foranstaltning for de båndlagte mid-ler, eller ved at de båndlagte midler frigives til HOKigen.

Undtagelsen fra de ovennævnte fravalg af opgaverog aktiviteter er mindre arbitrære reduktioner på bl.a.administrationsomkostninger, repræsentation, tjene-sterejser og mødevirksomhed samt nogle efteruddan-nelser.

Med til den samlede beskrivelse hører også, atMaterielkommandoen på materieldriften er blevetpålagt nogle større besparelser, der kræver storopmærksomhed for at kunne tilgodese den rette gen-forsyning af bl. a. reservedele. Dette område er HOKog HMAK derfor i fællesskab opmærksomme på kræ-ver ledelsesfokus.

Billedligt kan situationen vel sammenfattes i, at HOKkom ud i et stormvejr, hvor noget desværre blev revetaf i vinden med det resultat, at bemandingen nu ermindre, og det har været nødvendigt at reducere i detsamlede opgavekompleks. Men det, der kom gennemstormens øje i 2002, kan gennemføres i 2003.

Den usikkerhed, der endnu består, er naturligvis deaf FKO varslede strukturtilpasninger med henblik påat genskabe balancen på FKO-niveau .

Det, der markant må siges at være anderledes i2003, er, at der ikke eksisterer noget økonomisk råde-rum. Derfor bliver det styringsmæssigt nødvendigt påalle niveauer løbende at omdisponere, når nye priori-terede opgaver identificeres, eller allerede planlagteaktiviteter må øges.

Hæren påsmalkostfrem tilnæste forligAf Fini L. JensenOberst, chef for DriftsafdelingenHærens Operative Kommando


Af Lars Laursenmajor, ORGSEK/HOK

Ved implementering afDeMars, som er et onlineforvaltnings edb-system, erorganisationsændringer ogmaterielnormeringer vedenheder i Hærens MilitæreGrundstruktur (HMG) ogHærens Aktiverede Struktur(HAKS) gjort betydeligt hur-tigere og nemmere for alleder beskæftiger sig medstruktur, personel og materi-el. Ændringer er synlige forbrugeren umiddelbart efterat disse er tastet i DeMarsmodsat tidligere, hvor derkunne gå måneder indenændringerne slog igennemude ved den enkelte bruger.

Organisationsændringersker ved ændringer i en en-heds opstillingsgrundlag, ogkan omhandle ændringer iopgave, organisation ogkapacitetsnormering (sevedstående figur).

1. Alle hærens opstillings-grundlag kan i øvrigt findes på HOK infoserver påadressen:http://hokinfo01/udvafd/orgsek/skema/default.asp,hvor organisationsskemaer og en kort beskrivelse afde enkelte ændringer er placeret.

2. Udover at brugeren kan se disse ændringerdirekte i DeMars, udsender HOK ved større ændrin-ger en uddybende skrivelse til de berørte enheder.Mindre justeringer vil kun fremgå af ovenståendeintranetadresse.

HOK’s senest gennemførte organisationsændringeromhandler bl. a. implementering af nyt mørkekamps-materiel, justering af ABC-materiel samt strukturelleændringer ved brigadestabene, hvor civilt militærtsamarbejde, Command and Control informationsystem, militærjuristen og økonomi- og regnskabssek-tion er oprettet og afhøringshold overført fra Stabs-kompagni/Brigade til efterretningssektionen. Eteksempel på ændringer ved brigadestabene, er vistnedenfor.

Lettere adgang til ændringerOpgave

Opstillingsgrundlag

Kapacitetsnormering• Personel• Materiel• Etablissement• Informatik

Organisation(struktur)

Af P&I Kongens Artilleriregiment

Onsdag den 22. januar var der medaljeparadepå Sjælsmark Kaserne for de danske soldater,der har forrettet tjeneste ved InternationalSecurity Assistance Force i Afghanistan (DAN-CON ISAF hold 2), i perioden juli 2002 til janu-ar 2003.

Den danske styrke ved ISAF hold 2, bestodaf stabsofficerer, forbindelses officerer, militær-politi og andre der skulle støtte disse i deresdaglige virke.

Det var fungerende chef for Hærens Operati-ve Kommando oberst E. Kusk, der overrakteForsvarets Medalje til DANCON ISAF hold 2.

Forsvarets Medalje tildeles militært og civiltpersonel, der har ydet en fortjenstfuld indsatsudenfor kongeriget Danmarks grænser.

Efter at fungerende CH HOK havde overraktmedaljer, afleverede CH ISAF Hold 2, oberst-løjtnant Hans Henrik Møller, kontingentetskvartermærke til CH KAR. Kvartermærket varblevet mærket af det ekstreme vejrlig, og skaludskiftes såfremt KAR igen skal udsende enstyrke til ISAF.

Paraden blev afsluttet på rigtig artilleri vis,ved at der blev skudt »Dansk løsen« med entrukken haubits 105 mm.

Efter paraden blev der holdt reception foralle soldater, pårørende og øvrige gæster.

Kvartermærket har virkelig været »med i krigen«. Totalt slidt ned er det efter turen tilAfghanistan, og det står nu over for at komme på pension – med en god historie at for-tælle kommende soldater ved KAR.

Kvartermærket slidt helt ned i Afghanistan

hærnyt nr. 1 - 2003 (hærens operative kommando)

Documents